Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Home , Fyns Hoved, Langeskov, Martofte, Odense, Odense Fjord

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Screening af kulturmiljøer Albrektsen, Kasper; Boisen Lyhne, Mette; Ostenfeld Pedersen, Simon; Nielsen, Cecilie Julie ; Ashur, Amal; Ørum, Jakob

Publication date: 2019

Document Version: Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Albrektsen, K., Boisen Lyhne, M., Ostenfeld Pedersen, S., Nielsen, C. J., Ashur, A., & Ørum, J. (2019). Screening af kulturmiljøer: Kerteminde Kommune. Arkitektskolen Aarhus.

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 06. Oct. 2021 KERTEMINDE KOMMUNE DECEMBER 2019

SCREENING AF KULTURMILJØER KERTEMINDE KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

PROJEKTTEAM Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Mette Boisen Lyhne Cecilie Julie Nielsen Kasper Albrektsen Jakob Ørum Amal Ashur Anne Kühl Hansen Alex H. Enevoldsen Mathilde Kirkegaard

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Arkitektskolen Aarhus. SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et strategisk og metodisk overblik, hvormed kommunerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- søgt, er der udviklet en metode til Screening af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et håndterbart redskab, der på enkel vis kan anvendes af kommunerne, som er myn- dighed på kulturmiljøområdet.

Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- ningskulturelle værdier med mange spæn- dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen bevare og udvikle kulturmiljøernes store iboende potentialer.

Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER

Kulturmiljøer har en unik sammensætning af Screeningsmetoden kombinerer eksisterende stedbundne fortællinger og potentialer, der registreringer og viden med besigtigelser af kan udvikles som styrkepositioner i kommu- kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kul- nen. Kulturmiljøer giver os en forståelse af, turmiljøerne vurderes ved en værdisætning hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og udvik- af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske ling af kulturmiljøernes bygningskultur kan værdi og integritetsværdi. På baggrund heraf være en god forretning – ikke alene for den vurderes kulturmiljøernes samlede fortælle- enkelte ejer, men også for omkringliggen- værdi, der danner grundlag for en nuanceret de boliger og kommunen som helhed, fordi udvælgelse og prioritering. Heri indgår også kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og en stillingtagen til kulturmiljøernes egenska- økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv ber for at fremme turisme, bosætning, er- og bosætning. hverv og kultur, som kan udgøre et stærkt ud- viklingspotentiale for den enkelte kommune. Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- nemført en strategisk screening af kulturmil- Den viden, der foreligger i kommunerne og jøer i 22 kommuner. Med initiativet Screening museerne er en integreret del af arbejds- af Danmarks Kulturmiljøer tilbydes yderligere grundlaget. Indledningsvis gennemgås den 30 kommuner en screening af deres værdi- eksisterende kommuneplans udpegning af fulde kulturmiljøer, således at størstedelen af kulturmiljøer i dialog med kommune og mu- landets kulturmiljøer og værdien af dem bli- seum. Formålet er at afdække kulturmiljøer- ver kendt. Screeningen af kulturmiljøer gen- nes status; hvilke er der særligt fokus på i den nemføres i et samarbejde mellem kommuner, strategiske planlægning, og er der væsentlige museer og Arkitektskolen Aarhus. kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke er udpegede, men som alligevel bør indgå i Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en screeningen? Dialogen tager også stilling til, del af et forskningsprojekt på Arkitektskolen om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på bag- Aarhus, som skaber ny viden indenfor beva- grund af fastlagte screeningskriterier eller af ring og udvikling af kulturmiljøer. Hertil har andre omstændigheder. Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny metode til kulturmiljøer – Screening Af Kulturmiljøer Metoden er udviklet i dialog med kommuner, (SAK). Metoden, der er koordineret med dan- museer og andre interessenter og vil løbende ske og internationale værdisætningsmetoder, blive opdateret som en del af forskningspro- er udviklet med henblik på den kommunale jektet. I tilknytning til projektet holder Arkitekt- planlægning og private rådgivere, men værk- skolen Aarhus kurser for fagfolk om kulturmil- tøjet kan tilpasses andre formål. jøer.

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

1 2 3 4

OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION

ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING

INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF SCREENINGENS FORMÅL OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER

SCEENINGSKRITERIER KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF AFRAPPORTERING KULTURMILJØER KULTURMILJØER

SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kun- Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, ne overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for ud- 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebyg- valgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderin- get miljø eller helhed (ikke enkeltstående gen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, voldsteder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: synlige spor Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sam- menhæng? sk Tu ori rism ist e rh tu l u K B o KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- s æ ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra t n

i n følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og k g

n 5 er højest:

5 4 3 2 1

h Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme

turisme og/eller turismerelateret virksomhed? v

Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme

g bosætning og/eller være en ressource for tilflytning?

t l

n u

Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme og/ eller være en ressource for virksomheder og erhverv? Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortæl- ling?

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

TEMA FOR KULTURARVEN I KERTEMINDE KOMMUNE

De kulturhistoriske temaer er gennemgående Ved Lindø i Odense Fjord ligger endvidere en hovedtræk, som har spillet en væsentlig rolle af kommunens altdominerende erhverv fra for egnens udvikling. Temaerne er karakteristi- den industrielle udvikling, Lindøværftet, der ske for flere af de screenede kulturmiljøer, der blev anlagt i 1959 som afløser til Odense Stål- i kraft af deres fysiske fremtræden afspejler skibsværft A/S. Med anlæggelsen af Lindø- bærende fortællinger i kommunen. værftet oplevede området en markant udvikling grundet det store behov for arbejdskraft KYST OG FJORD på det enorme værft. Dette eksemplificeres Kysten har spillet en betydelig rolle for udvik- ved opførelsen af 833 ensartede arbejderboli- lingen af Kerteminde Kommune, hvor befolk- ger i Munkebo. ningen i høj grad har ernæret sig af fiskeri. I slutningen af 1800-tallet oplevede området en Kysten har videre haft en vigtig betydning i hastig udvikling af fiskeriet som industri, hvor forbindelse med velfærdssamfundets ønske kommunen havde den største koncentration om nationale feriedestinationer og rekreative af fiskere på Nordfyn. Denne udvikling skyldes rejsemål. Her blev særligt halvøen Hindsholm i høj grad en statslig interesse i at støtte op et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen, om erhvervsfiskeri gennem lovgivning, hav- hvor der opstod flere, mindre sommerhusko- nebyggeri og andre foranstaltninger. Fiskeriet lonier langs kysten i løbet af 1930’erne. foregik både ud til Storebælt og Odense Fjord, hvor særligt de små fiskerlejer ved Odense HERREGÅRDSLANDSKAB Fjord, Bregnør og Boels Bro, er bevaret i dag. På Fyn findes landets størst koncentration Fiskeriets betydning fremgår ligeledes tyde- af herregårde, hvoraf screeningen omfatter ligt ved Kerteminde Nor og Kerteminde Fjord, Ulriksholm, Lundsgård, Skovsbo, Rønninge- hvor man i 1800-tallet, begyndte at udgrave søgaard, Hverringe Gods og Scheelenborg i en kanal og etablere en havn ved selve byen Kerteminde Kommune. Herregårdene udgør for at forbedre fiskeriets forhold. Det gav Ker- vidtstrakte kulturlandskaber, som både inde- teminde et økonomisk løft, som kulminerede holder pompøse hovedbygninger med store i slutningen af 1800-tallet med udviklingen avlsgårdsanlæg samt små arbejderboliger, der af fiskerihavnen og flere fiskerboliger, som ligger adspredt i landskabet. Ligeledes findes kan opleves langs Lillestranden. Sidenhen er der i relation til de store herregårdslandskaber Kertemindes fiskerihavn på Søndre Havnekaj flere velbevarede fæstebyer, der fortsat ligger udbygget af flere omgange i takt med fiske- eller er tilknyttet herregårdene. Her kan særligt industriens udvikling, blandt andet med bed- landsbyerne Viby og Måle fremhæves, da beg- ding og fiskeauktionshus fra 1930’erne. Udvik- ge fremstår yderst velholdte og opleves i tyde- lingen tog yderligere fart med anlæggelsen af lig sammenhæng med herregården Hverringe Kerteminde-banen i år 1900, hvor muligheden Gods. Landsbyernes velholdte struktur og for at transportere frisk fisk til især Odense var bebyggelse skyldes i høj grad herregårdene, med til at igangsætte en videre udbygning af som har reguleret udviklingen af områderne. havnen. I dag er fiskeriet på Sønder Havnekaj Herudover karakteriseres landskabet flere ste- ikke af samme betydning, men her findes sta- der af de velholdte herregårdslandskaber med dig et aktivt havnemiljø, som er et af de største åbne marker og tætte skove, som det blandt på Fyn. andet opleves ved Lundsgård syd for Kerte- minde by og Hverringe Gods på Hindsholm.

KERTEMINDE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

SCREENEDE KULTURMILJØER 1 I KERTEMINDE KOMMUNE

41 35

19 6 31 2 27

33 16 17

8 42 12 37 25 7 5 14 32 3 28 15 36 Kerteminde 30 9 11 4 43 13 26 39 20

21 24 40

22 38

Region: Syddanmark Kommunenummer: 440 Indbyggertal: 23.773 (2019) Største by: Kerteminde (5.898 indbyggere i 2019) Kulturmiljøer: I Kerteminde Kommune er der på besigtigelsestidspunktet udpeget ca. 10 kulturmiljøer, som indgår i Kommuneplan 2013-2025. I forbindelse med nærværende projekt og i dialog med Kerteminde Kommu- ne og Østfyns Museer der udarbejdet en liste med i alt 50 kulturmil- jøer, som danner baggrund for screeningen.

KERTEMINDE KOMMUNE S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

BESIGTIGELSESSKEMA

Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre

1 FYNS HOVED Fyns Hoved er en uopdyrket fælled, som tidligere har hørt under landsbyen Nordskov. Overdrevet udgjorde landsbyens magreste jorde, som var vanskelige at opdyrke. Ved udskiftningen i 1810 blev græsningsarealerne opdelt mellem bønder og husmænd i Nordskov. Udover fælleden indgår det tidligere toldsted Korshavn i afgrænsningen af kulturmiljøet.

2 BØGEBJERG STRAND Bøgebjerg Strand består af en enkeltstående række af små badehytter ud til Storebælt. Bade- hytterne er oprindeligt opført som sommerhus- bebyggelse i 1950’erne og anlagt på jordene til Hverringe Gods. Badehytterne ligger langs kysten med udsigt til Storebælt mellem hver hytte fra den bagvedliggende vej, Bøgebjergvej.

MARINA, KERTEMINDE 3 Kerteminde Marina blev anlagt i 1970’erne som en af landets største marinaer. I dag består marinaen af ca. 700 pladser og hører stadig til en af landets største. Ved marinaen findes også restauranter, roklub samt mindre erhverv og større areal til ophaling af sejlbåde.

SYDSTRANDEN BADEHUSE 4 Badehusene, som blev opført i starten af 1900-tallet, var oprindeligt placeret på den østlige side af diget med adgang direkte ud til stranden. Grundet en storm, der ødelagde og oversvømmede de fleste af badehusene, blev de i 1945 flyttet til deres nuværende placering på den vestlige side af diget. I dag findes der 88 badehuse.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Opdelingen af fælleden ses fortsat i form Hele området er naturfredet. Fyns Hoved af delvist bevarede stendiger på tværs af er i dag et rekreativt naturlandskab samt odden. Landskabet fremstår stadig som aktivt lystfiskerområde, og Korshavn in- Bosætning et uopdyrket overdrev og som et godt deholder en aktiv sejlsportshavn med Arkitektonisk eksempel på det tidligere naturlandskab. attraktivt miljø for windsurfers. Det an- Korshavn sydøst for Fyns Hoved var tidli- befales at styrke områdets rekreative og Erhverv gere toldsted, hvoraf toldhuset endnu lig- turismemæssige egenskaber. ger nord for landsbyen Nordskov. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Mange af hytterne er ombygget af flere Bøgebjerg Strand ejes fortsat af Hverrin- omgange og fremstår derfor med forskel- ge Gods. Det anbefales at håndhæve den lige perioders byggestile. Flere af dem er eksisterende lokalplan og tilbageføre den Bosætning desuden hegnet ind af høje stakitter, hvil- fritliggende hyttestruktur samt undgå Arkitektonisk ket forstyrrer rytmen og ensartetheden i yderligere afskærmning af enkeltgrunde- bebyggelsen og placeringen i landskabet ne. Erhverv samt udsynet til Storebælt.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Hele området er af nyere status og præ- ges af det store, forholdsvis tomme om- råde til ophaling og vinterleje af sejlskibe. Bosætning

Den fine blanding af maritime foreninger Arkitektonisk (fx roklub) og de små restauranter skaber et attraktivt og levende miljø. Erhverv

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Den oprindelige, åbne struktur er stadig Området er i dag omfattet af en lokalplan, let aflæselig og badehusene fremstår alle som sikrer området mod omdannelser og i samme stil, dog med en variation i ud- nybyggeri, der er fremmed for området. Bosætning formning og farvevalg. Variationen over Arkitektonisk samme byggestil er med til at sikre oplevelsen af området. Plantede hække slører Erhverv den åbne struktur og bør fjernes.

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

5 MUNKEBO BAKKE Munkebo Bakke har i flere århundreder været samlingssted og fra slutningen af 1800-tallet et yndet udflugtsmål for lokalområdet. I 1895 blev der rejst et tårn på bakken. Dette blev erstattet med det nuværende i 1993. På bakken fandtes tidligere en gård (nedrevet) samt en restauration (nedbrændt). Der er gjort flere arkæologiske fund i området.

LODSHUSENE VED GABET 6 Gabet er den smalle passage mellem Kattegat og Odense Fjord, der i begyndelsen af 1800-tallet blev benyttet som ladeplads og lodseri for landsbyen Midskov. I dag findes de tre oprindelige lodshuse, hvoraf ét er opført i 1850 og yderligere to i 1902.

KIKKENBORG OG LISBETH & JOHANNES MINDE 7 Kikkenborg er en sommerhuskoloni fra 1930’erne nord for Kerteminde. Sommerhusbebyggelsen består af to områder: Kikkenborg øst for Hinds- holmvej og ´Lisbeth & Johannes Minde´ vest for vejen. Efter inddæmningen af Taarup Strand i 1812 blev der opført en mindre pumpestation, som fortsat ligger i forbindelse med Bådsbæk.

BREGNØR FISKERLEJE 8 Bregnør Havn har tidligere fungeret som fiskerleje til landsbyen Bregnør, der udviklede sig til en mindre bydannelse i begyndelsen af 1900-tallet som resultat af øget fiskeri i Odense Fjord. Hav- nen er anlagt i 1937 i forlængelse af bebyggelsen, der er opført som en tæt klynge ud til Bregnør Bygade.

LILLESTRANDEN 9 Lillestranden har i flere århundreder været brugt som naturhavn og oplag for fiskere. Fra midten af 1800-tallet oplevede fiskeriet et økonomisk op- sving, hvorfor området udviklede sig med bebyggelse langs kysten. Bebyggelsen, der findes i dag, blev opført mellem 1840 og 1890. Husene blev opført med få fag, lange smalle haver og baghuse til opbevaring af fiskegrej.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme I dag kan den smukke udsigt nydes fra tår- Det anbefales at sikre udsigten og de re- net samt i det omkringliggende, attraktive kreative værdier i området. Hvis området Bosætning område, hvor flere stier er med til at sikre i fremtiden ønskes videreudviklet, anbefa- de rekreative værdier. De kulturhistoriske les det at denne udvikling tager afsæt i de Arkitektonisk værdier er dog svært aflæselige, da de fle- oprindelige sokler af nedrevede bygning- ste elementer er nedrevet og tårnet er af er. Erhverv nyere status.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme De tre lodshuse, opført i forbindelse med Fra Gabet er der fortsat indsejling til lodseriet, ligger tydeligt ved kysten som blandt andet Lindø Terminalen og Oden- fuldmurrede, hvidkalkede huse med røde se Havn. Der er yderligere opført et større Bosætning tegltage. Enkelte, ældre bindingsværks- sommerhusområde nord for lodshusene. Arkitektonisk bygninger ligger op til kulturmiljøet, men Man bør være opmærksom på, at disse området fremstår tydeligt i sin integritet. ikke integreres med bebyggelsen i kultur- Erhverv miljøet, men holdes isoleret.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Sommerhusbebyggelsen er ombygget ad flere omgange og meget af bebyggelsen fremstår som moderne sommerhuse. Om- Bosætning rådet nordvest for Hindsholmvej fremstår Arkitektonisk mindst omdannet og ligger i fin relation til det bagvedliggende, åbne marklandskab. Erhverv

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Bebyggelsen indeholder en blandet arkitektonisk karakter bestående af både æl- dre og nyere bebyggelse, der er anlagt i Bosætning det åbne landskab mod syd. Havnen er Arkitektonisk opført for enden af en 200 meter lang mole og ligger forskudt fra bygaden mod Erhverv øst, hvilket medfører, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem by og havn. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Området opleves på to forskellige måder. Området besidder en unik og helstøbt Dels findes et tæt gadeforløb med små karakter med stor attraktionsværdi, hvor- boliger langs Fiskergade, dels findes på for området er sårbart overfor udvikling. Bosætning bagsiden de lange, smalle haver, baghuse Området er omfattet af en lokalplan med Arkitektonisk samt små havne langs Lillestranden. Ha- bevarende bestemmelser, men det an- ver, baghuse og fiskerskure samt de smal- befales at denne skærpes og at området Erhverv le stræder mellem husene er bærende for sikres mod alle former for nybyggeri, ned- kulturmiljøet og unikke for området. rivninger og ombygninger. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

10 BASBJERG STEJLEPLADS Basbjerg er en mindre stejleplads med fiskehytte ud til Kattegat på halvøen Langø. Basbjerg ligger i et ubebygget kystlandskab og består af en lille, hvidkalket, stråtækt hytte med enkelte elementer fra den forhenværende stejleplads omkring.

11 FISKERIHAVN VED SØNDRE HAVNEKAJ, KERTEMINDE Fiskeriet har haft en afgørende betydning for Ker- temindes udvikling. Med motoriseringen af bå- dene og jernbanens ankomst oplevede byen en markant vækst indenfor fiskeriet, hvorfor første del af Sønderkaj blev anlagt i 1913. Senere er hav- neområdet udvidet med nye moler, røgeri mm. Ligeledes er den tidligere stejleplads inddraget i kulturmiljøet.

12 BOELS BRO Boels Bro er anlagt som anløbsbro og mindre fiskerleje. I år 1816 blev der sydøst for Boels Bro anlagt en toldpost til kontrol af den yderste del af fjorden. Toldposten blev nedlagt i 1858 og gen- oprettet i 1912 før endelig nedlæggelse i 1972. Ved havnen findes også to ældre redskabsskure i kampesten fra det oprindelige fiskerleje i slutningen af 1800-tallet.

13 TRÆLLERUP Trællerup er mindre husmandsbrug på jorde ud- stukket fra hovedgården Østergaard. Området består idag af 6 gårde med tilhørende marker og levende hegn.

14 MØLLEBAKKEN Møllebakken har navn efter flere møller som tidligere har ligget på bakken. I dag findes kun den ottekantede, hollandske mølle, Svanemøllen, op- ført i 1853 af en lokal købmand. Møllen blev senere overtaget af maleren Johannes Larsen, som boede i en ateliervilla (tegnet af Ulrik Plesner og opført i 1901) øst for møllen. Ligeledes findes to møllerhuse og en udstillingsbygning.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Basbjerg udgør et lille kulturmiljø, som Større sommerhusområder opføres om- fortsat ligger uforstyrret langs kysten. kring kulturmiljøet, men sådanne områder Bosætning Området antyder de tidligere aktiviteter bør ikke planlægges i naturområdet for at og interesser for fiskeriet langs kysten i beskytte kulturmiljøet såvel som kvali- Arkitektonisk Kerteminde, men kulturmiljøet indeholder teterne ved det rekreative naturområde. meget få formidlende elementer. Den eksisterende kulturmiljøudpegning er Erhverv angivet forkert i kommuneplanen og bør

rettes. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Fiskerihavnen er fortsat aktiv med fisker- Den aktive fiskerihavn bør indtænkes i både og lystfiskeri. Fiskeriets betydning den samlede oplevelse af de kulturhistori- og historie opleves i sammenspillet mel- ske fortællinger i byen. En sammenhæng Bosætning lem den åbne bebyggelsesstruktur og de mellem området omkring Lillestranden Arkitektonisk mange funktionsbygninger som stejle- og Sønderkaj vil understøtte og formidle plads og områder til tørring af garn. Den fiskeriets betydning for udviklingen. Hav- Erhverv autentiske oplevelse bør vedligeholdes. nens nuværende struktur og autenticitet

bør sikres. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Området opleves omdannet og med nyere havneanlæg samt redskabsskure. Bæ- rende for området er redskabsskurene i Bosætning kampesten samt den tidligere toldpost, Arkitektonisk der vidner om områdets historie. Erhverv

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Husmandsudstykningernes strukturer er Det foreslås at husmandsudstykningen tydelige og kan aflæses i de velholdte, ikke udpeges, da den er svært aflæselig. levende hegn, der følger den oprindeli- Husmandsudstykningen kan eventuelt Bosætning ge markstruktur. Bygningsmassen er dog inddrages i afgræsningen under Ulriks- Arkitektonisk omdannet med få oprindelige elementer, holm og Østergaard. hvorfor det samlede miljø fremstår frag- Erhverv menteret.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Både Svanemøllen og Johannes Larsens Villaen rummer i dag et museum for Jo- egen villa fremstår begge velholdte og i hannes Larsen og hans malervirke. Sva- yderst god stand. Tilsammen danner de et nemøllen indgår som en del af museet Bosætning lille kulturmiljø omkranset af større, grøn- og tilsammen udgør miljøet et kulturelt Arkitektonisk ne områder og en have tilhørende Johan- samlingssted med gode muligheder for nes Larsens villa. turisme og kulturformidling. Erhverv

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

15 KERTEMINDE SØKØBSTAD Kerteminde er opstået som fiskerleje og handels- plads og fik status som købstad i 1413, som den sidste af de fynske købstæder. I perioden 1400- 1600 fungerede byen som udskibningshavn for Odense, hvilket har sikret en markant udvikling af byen. I dag findes toldbod, pakhuse, købmands- gårde og flere ældre boliggader mm.

VIBY 16 Viby er en vejklyngeby, som tidligere har været fæstegods under herregården Hverringe Gods. Landsbyen ligger i det åbne marklandskab op til herregåden og indeholder flere, større gårde og mindre landboliger placeret tæt ind til de slyngede vejforløb. Desuden findes flere funktionsbygninger som hospital, skole, mølle og smedje.

MÅLE 17 Måle er en reguleret landsby og tidligere fæste- gods under herregården Hverringe Gods. Lands- byen ligger ved foden af Måle Bakke ud til strand- engene ved Romsø Sund nord for herregården. Måle indeholder flere, større gårde og mindre landboliger, som ligger tæt ud til vejforløbet.

NORDSKOV 18 Nordskov er en slynget vejby, beliggende ud til kysten ved Nordskov Enge og har tidligere været fæstegods under herregården Schelenborg. Om- rådet omkring landsbyen blev inddæmmet ved udskiftningen i 1810 og senere drænet og opdyr- ket til landbrug i 1929.

HERSNAP 19 Hersnap er en mindre klyngeby med gårdbebyg- gelse, der ligger placeret omkring et centralt ga- dekær. Landsbyen fik station i forbindelse med anlæggelsen af jernbanelinjen Odense-Kertemin- de-Martofte i 1914.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Den tidligere købstads primære erhverv De små stræder er vigtige for oplevelsen og handel opleves særligt ved de to køb- af Kerteminde, hvorfor det anbefales at Bosætning mandsgårde samt ved toldboden, hotellet sikre det unikke og tætte miljø med re- og pakhusene. De bedst bevarede gader striktive bestemmelser. Forløbet langs Arkitektonisk findes langs Fiskergade, Vestergade og Langesgade, fra Hans Schacksgade til Ve- Præstegade samt de små stræder ved Re- stergade, fremstår derimod fragmenteret Erhverv berbanen og Chr. Jydesvej. Langesgade og her bør gøres en indsats for at sikre opleves fragmenteret. forløbet og dets arkitektur. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Viby er en af landets bedst bevarede Viby udgør i sammenhæng med nabo- landsbyer fra landsbyfællesskabets tid landsbyen Måle og herregården Hverrin- med velholdte, stråtækte bindingsværks- ge Gods et stærkt og sammenhængende Bosætning gårde og landhuse. Vejforløbet femstår kulturmiljø af national værdi, som bør va- Arkitektonisk intakt og knyttes på fin vis sammen af retages. Det anbefales derfor at håndhæ- gennemgående stengærder og gamle have en bevaringsstrategi for området. Erhverv ver med markante træer og beplantning.

Flere elementer i landsbyen er fredede. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Ligesom sognebyen Viby fremstår Måle Måle udgør i sammenhæng med nabo- yderst velholdt, hvilket skyldes byens landsbyen Viby og herregården Hverringe sene overgang til selveje. Specielt vejfor- Gods et stærkt og sammenhængende kul- Bosætning løbet langs Måle Bygade og de små land- turmiljø af national værdi og bør vareta- Arkitektonisk arbejderboliger langs Stavrevej udgør ges. Det anbefales derfor at håndhæve en stærke elementer i kulturmiljøet, hvor fle- bevaringsstrategi for området. Erhverv re af bygningerne forsat står opført i bind- ingsværk. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Byen er i dag opdelt af Fyns Hovedvej, der Sigtelinjer til det omkringliggende land- krydser den oprindelige landsbystruktur. skab, der specielt kommer til udtryk langs Landsbyen indeholder dog fortsat et tyde- det oprindelige vejforløb, spiller en bety- Bosætning ligt og autentisk landsbymiljø langs Nord- delig rolle for oplevelsen af landsbyen. Arkitektonisk skov Bygade, hvor gårdene ligger tæt ud Det anbefales at disse kvaliteter samt til det slyngede vejforløb. gårdenes placering ud til det oprindelige Erhverv vejforløb vedligeholdes.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Stationen blev anlagt nordøst for byen men området udviklede sig ikke med an- læggelse af stationen, som i dag er fjer- Bosætning net. Flere af gårdene er uudflyttede og lig- Arkitektonisk ger fortsat ind til vejforløbene. Hersnapvej indeholder tungere trafik, hvilket præger Erhverv oplevelsen af kulturmiljøet.

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

20 JERSHAVE / REVNINGE Jershave er en tidligere hovedgård, tilhørende Lundsgård, og er idag vokset sammen med Rev- ninge. Revninge centrerer sig omkring Revninge Bygade og rummer mod øst en kirke og en sam- ling af gårde. Mod vest findes sognegård, friskole og ældre landhuse i bindingsværk med egnsspe- cifikt stråtag og kragetræer. Byen er senere udbygget med nyere bebyggelser.

21 RYNKEBY Rynkeby er en landsby, der har udviklet sig omkring kirken med større gårde, forsamlingshus, skole, præstegård og villaer langs Rynkeby Byga- de. Byen centrerer sig omkring et slynget vejfor- løb omkranset af markstrukturer med flere bevarede, levende hegn.

22 RØNNINGE Rønninge er en kirkelandsby, der er centreret omkring Rønninge Kirke, som er byens midtpunkt. Mod øst bugter Vindinge Å sig omkring landsbyen med åbne markarealer. Byen rummer præste- gård, tidligere landsbyskole og forsamlingshus.

23 BIRKENDE Birkende er en kirkelandsby, der er udviklet omkring kirken samt langs Hans Tausensgade. Se- nere er landsbyen blevet udskiftet med en stjerneudstykning. Byen rummer, foruden kirke, flere gårde, enkelte landhuse, tidligere landsbyskole og forsamlingshus. Byen er fødested for reforma- tor og senere biskop i Ribe, Hans Tausen.

24 MARSLEV KIRKEBY Marslev Kirkeby er en vejlandsby, der fordeler sig langs Marslev Byvej. Byen har tidligere bestået af gårde, men er senere udviklet med landhuse og villaer omkranset af en stjerneudskiftning med levende hegn. Byen rummer kirke og sognegård samt få gårde, landhuse og en tidligere landsbyskole, idag produktionsskole.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Jershave/Revninge opleves fragmenteret, men autentisk med enkelte gårde på de- Bosætning res oprindelige placering. I Revninge er gårdene trukket væk fra vejen, Holevangs- Arkitektonisk vej, mens de ældre landhuse ligger ud til vejen. Den nyere bebyggelse er placeret Erhverv diskret i forhold til Holevangsvej, hvilket styrker helhedsoplevelsen af byen. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Landsbyen fremstår autentisk med flere, Byen er udpeget som udviklingsby i Kom- fine arkitektoniske elementer, hvor Ryn- muneplan 2013-2025 og der ligger flere keby Friskole, kirken og enkelte gårde er lokalplaner for byen. Byens nyere bebyg- Bosætning eksempler herpå. Det slyngede vejforløb gelser ligger uden for kulturmiljøet og Arkitektonisk står i kontrast til den yderst intakte marks- skaber i samspil et attraktivt bymiljø. Ved truktur, der sikrer oplevelsen af en intim fremtidig udvikling af Rynkeby bør det Erhverv landsby. Det åbne land er en stor værdi sikres, at nyere bebyggelser ikke svækker for byens integritet. kulturmiljøets værdier. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Rønninge har et tydeligt landsbypræg Rønninge rummer et historisk bymiljø med flere ældre, stråtækte bindingsværks- med flere bevaringsværdige bygninger, huse med karakteristiske kragetræer. By- der er sikret ved lokalplan. Bosætning ens slyngede og cirkulære vejstruktur er Arkitektonisk en stor værdi, der sikrer byens integritet. Dog har byen udviklet sig markant med Erhverv nyere parcelhusbebyggelser, der svækker landsbyens autentiske udtryk. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Byens bærende kvaliteter findes omkring Birkende oplever en befolkningstilvækst kirken med gårde på deres oprindelige og grundet større udviklingsprojekter i og placering, dog omdannet. De slyngede udenfor kommunen forventer Kerteminde Bosætning vejforløb er en stor værdi for landsbyen Kommune fortsat at tiltrække tilflyttere. Arkitektonisk og står i kontrast til de nyere boligområ- Et nyt større område er udlagt til boliger der. I kulturmiljøet har nyere arkitektur vest for Bispehaven og byens bevarings- Erhverv indspist sig i landsbykernen, hvilket svæk- interesser i landsbykernen er sikret ved ker helhedsoplevelsen. lokalplan. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Marslev er en intim landsby, hvor boliger- Byen er udpeget som udviklingsby i Kom- ne skaber en fortættet oplevelse langs det muneplan 2013-2025 og er en attraktiv til- slyngede vejforløb på Marslev Byvej. Be- flytterby grundet større udviklingsprojek- Bosætning byggelserne er af fin arkitektonisk værdi, ter i og udenfor kommunen samt byens Arkitektonisk hvor særligt sognegården og skolen er af distance til Odense. høj kvalitet. Udskiftningsfiguren er yderst Erhverv intakt, men er dog brudt af et nyere bolig- område mod sydøst. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

25 DRIGSTRUP Drigstrup er en slynget vejby mellem Kerteminde og Munkebo med spredt gårdbebyggelse langs Drigstrup Bygade. Kirken ligger placeret mod øst i udkanten af den gamle landsby.

KERTINGE- KØLSTRUP 26 Kertinge-Kølstrup er to landsbyer, der er vokset sammen. Kirkebyen Kølstrup ligger mod syd og rummer kirke, fredet præstegård, tidl. skole, forsamlingshus, tidl. mejeri og villaer. Kertinge er en adelby, anlagt om en vejby med flere gårde, nyere bebyggelser og en halv stjerneudskiftning mod nord.

MIDSKOV 27 Midskov er en forteby med spredt bebyggelse på odden mellem Odense Fjord og Kattegat. Be- byggelsen ligger trukket tilbage fra det slyngede vejforløb omgivet af åbne marklandskaber.

LILLE VIBY 28 Lille Viby er en mindre bebyggelse bestående af ca. 6 gårde og enkelte, mindre ejendomme. Be- byggelsen ligger ud til Kerteminde Fjord. Mellem fjorden og landsbyen ligger et engareal, der tidligere har været brugt til afgræsning og høslet.

MARTOFTE 29 Martofte er en klyngeby nord for Dalby, som i 1914 blev inddraget som endestation i jernbane- strækningen Odense-Kerteminde-Martofte. Byen indeholder enkelte, fine gårde og landhuse samt elementer som skole, fattiggård og station.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Drigstrup har et tæt gadeforløb omkring Den nyere bebyggelse lægger sig på bag- kirken og består mod vest af mere spredt siden af den oprindelige landsby, hvor- Bosætning gårdbebyggelse, som er trukket tilbage fra for gadeforløbet langs Drigstrup Bygade vejen. Der er udstykket nyere parcelhus- fremstår aflæseligt. Området øst for kir- Arkitektonisk bebyggelse mod nord samt øst for byen, ken kan med fordel udvikles fremover for hvor også Kerteminde Efterskole ligger. at samle den nuværende, sporadiske be- Erhverv byggelse.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Landsbyerne opleves separate grundet et Kølstrup Præstegård er et firelænget an- slip efter forsamlingshuset, som er midt- læg med udbygninger (16-1700-tallet og punkt for byerne. Kertinge rummer man- 1785), der er fredet i 1945. Kertinge-Køl- Bosætning ge fine landhuse og gårde i bindingsværk strup er omfattet af Lokalplan 257. Det an- Arkitektonisk med stråtag og byen opleves autentisk befales dog, at sikre Kertinges autentiske med kig til Kertinge Nor. Kølstrup har flere miljø mod nyere bebyggelser og struktu- Erhverv tydelige, kulturhistoriske elementer, som rer. er særligt fine omkring kirken. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Vandet har en stor indflydelse på oplevel- Det anbefales at hovedgården Stenager- sen af området og er synligt fra største- gård, som ligger vest for landsbyen Mid- delen af landsbyen. Bebyggelsen er frag- skov, SAVE-registreres da denne ikke ind- Bosætning menteret, hvorfor de bærende elementer i går i kulturmiljøet. Arkitektonisk kulturmiljøet knytter sig til integriteten af landsbyens struktur. Erhverv

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Landsbyen er yderst intakt og har bevaret Nuværende rammebestemmelse for sin struktur med de få gårde, som alle lig- 2.LA.6 bør indeholde restriktive bestem- ger på deres oprindelige plads. Kun én er melser for den nuværende bebyggelse og Bosætning nedrevet og én er kommet til. Den tætte struktur. Det anbefales at friholde områ- Arkitektonisk struktur langs Lille Vibyvej understøttes af det for nyere byggeri samt sikre det eksi- de små ejendomme, der ligger helt ud til sterende. Erhverv vejen og stendigerne langs vejen.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Byen er aldrig udviklet som en egentlig Martofte præges i høj grad af landevejen stationsby og indeholder derfor et delvist Fynshovedvej, som er anlagt gennem bevaret landsbymiljø, som fremstår stær- landsbyen. Det anbefales at der tages Bosætning kest langs Bystævnevej og Bakkegårds- hensyn til byens bærende elementer i en Arkitektonisk vej. Stationsmiljøet ligger som regulere- videre udvikling. de husbebyggelser langs gadeforløbet Erhverv Fynshovedvej.

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

30 DRÆBY Dræby er opstået som en vejby og har tidligere fungeret som Munkebo Sogns hovedby med flere større gårde, skole, telefoncentral samt mindre erhverv og industri. Idag findes også den tidligere hovedgård, Dræbygård samt enkelte andre, oprindelige gårde, flere nyere boliger og en yderst velbevaret stjerneudstykning.

31 DALBY Dalby har tidligere været fæstegods under herre- gården Schelenborg indtil udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Den tidligere landsby fornem- mes fortsat langs Mosegårdsvej. Senere er byen udviklet som henholdsvis vejby langs Fynshoved- vej og som stations- og skolemiljø langs Dalby Bygade.

32 MUNKEBO Munkebo er opstået som vejby beliggende i en lavning mellem de to større bakkedrag og ud til Kerteminde Fjord. Byen er opstået omkring kroen og kirken, hvor også de fleste af byens ældste huse findes i dag.

33 MESINGE Mesinge er en vejklyngeby opstået langs et slynget vejforløb omkring kirken med både skole og mejeri. Ved jernbanens anlæggelse mellem Oden- se-Kerteminde-Dalby i begyndelsen af 1900-tallet er her opført en station syd for landsbyen, som i dag er vokset sammen til et bymiljø langs Mesin- ge Bygade.

34 LANGESKOV Langeskov stationsby blev opført i forbindelse med anlæggelsen af stationen i 1869 på Den Fyn- ske Hovedbane. Stationen blev nedlagt i 1982, men blev genåbnet i 2015. Byen har været tydeligt præget af stations- og andelstidens bevægel- ser. Senere er byen udviklet med nyere industri og boligområder.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Langs Dræbyvej opleves den oprindeli- En kulturmiljøudpegning bør sikre det ge, tætte struktur med flere ejendomme omkringliggende landskab med den tyde- Bosætning på deres oprindelig placering. De bæren- lige stjerneudstykning. Ligeledes bør den de elementer findes langs Dræby Fedvej sikre det oprindelige forløb gennem byen. Arkitektonisk samt ved Stationsvej. Stjerneudstyknin- Byen har gode potentialer for bosætning gen er yderst tydelig i landskabet og vig- men dette bør ske med respekt for stedets Erhverv tig for den samlede forståelse af byens struktur. tidligere struktur. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme De tre typologier, landsby, vejby og sta- Dalby udvikles i dag aktivt med nye grund- tionsby, fremstår tydeligt og infrastruk- udstykninger centralt i landsbyen uden turerne har spillet en væsentlig rolle for større hensyntagen til det eksisterende Bosætning måden områderne har udviklet sig på. miljø. Det anbefales at de kulturhistoriske Arkitektonisk Specielt miljøet omkring Dalby Bygade kvaliteter vurderes så en fremtidig udvik- med valgmenighedskirke, forsamlingshus ling kan være med til at understøtte byen. Erhverv og friskole har en stærk, sammenhængen- de karakter. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Munkebo er markant ændret siden an- Kroen bør fredes eller udpeges med høj læggelsen af Lindøværftet og den eneste bevaringsværdi. Husrækken langs Fjord- synlige del af den gamle landsby findes vej bør sikres mod omdannelse og ned- Bosætning omkring kroen og øst for denne langs rivning. Arkitektonisk Fjordvej. Ligeledes findes også dele af den tættere, tidligere struktur langs Fjord- Erhverv vej mod kirken. Dog opleves miljøet fragmenteret. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Byen har aldrig udviklet sig som en egent- Mesinge præges i høj grad af landevejen lig stationsby og indeholder fortsat et Fynshovedvej, som er anlagt gennem delvist bevaret landsbymiljø med gårde landsbyen. Det anbefales, at der tages Bosætning og landhuse omkring kirken. Kirken har hensyn til byens bærende elementer Arkitektonisk desuden bevaret den tidligere kirkelade til langs Mesinge Bygade og Fynshovedvej i indsamling af bøndertiende. Den er opført en videre udvikling. Erhverv centralt i byen og benyttes i dag til café.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Byens kulturhistoriske elementer er i dag Det foreslås at Langeskov ikke udpeges. få og det er særligt Rønningevej, Henri- ettevej og Nyborgvej, der sammen med Bosætning den gamle stationsbygning vidner om Arkitektonisk stationsbymiljøet. Den rivende udvikling, som Langeskov har været igennem, har Erhverv svækket byens arkitektoniske og integri- tetsmæssige værdier. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

35 STUBBERUP Stubberup er en mindre vejklyngeby, der ligger lavt og følger det naturlige terræn. Kirken er placeret højt som eneste punkt på en bakketop øst for byen. Stubberup fik station i forbindelse med jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte i 1914.

FEDDET - KERTEMINDE 36 Feddet er et boligområde syd for Kerteminde by ved indløbet til Kerteminde Fjord. Feddet udgø- res af tætliggende byhuse og større villaer med have, som alle er udlagt omkring et stringent vej- net, omkranset af Skovanlægget, Sydstranden og havneområdet ved Søndre Havnekaj. Vejnettet afspejler den oprindelige struktur i midtbyen. Syd- ligst i kulturmiljøet ligger et tidligere børnehjem.

LINDØVÆRFTET OG ARBEJDERBY 37 Lindøværftet, idag Lindø Port of Odense, blev anlagt i 1959 af A.P. Møller som en udskiftning af det tidligere Odense Stålskibsværft. Anlægget er senere udvidet over flere omgange. I forbindelse med værftet blev der i 1960, af byplanlægger Pe- ter Bredsdorff, opført en arbejderby bestående af 830 huse og lejligheder samt et moderne butiks- center med arkader.

RØNNINGESØGÅRD 38 Rønningesøgaard, tidligere krongods, ligger ud til Vomme Sø. Hovedbygningen er opført nord for et middelalderligt voldsted og består af to sammen- byggede fløje fra henholdsvis 1596 og 1757. Avls- længerne er genopført i 1932 efter flere brande. Til miljøet hører også en forvalterbolig, en herskabsstald fra 1800-tallet samt et gravkapel (1880) beliggende nord for Vomme Sø.

ULRIKSHOLM 39 Ulriksholm er et renæssanceslot opført i 1636 af Christian IV og senere udbygget af hans søn Ul- rik Christian Gyldenløve. Kulturmiljøet rummer kastanjeallé, stengærder, have og gårdene Ørn- feldt og Østergård, der har en lang relation til Ul- riksholm. Herudover rummer miljøet den tidligere Kølstrup Station, fiskerhusene i Kølstrup samt landsbyen Radstrup.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Landsbystrukturen med spredt bebyggel- Den spredte bebyggelse langs Stubberup se langs det slyngede vejforløb og den Bygade i det åbne marklandskab, hvor Bosætning højtliggende kirke mod øst er karakteri- Stubberup Kirke ligger højt og frit over stisk for Stubberup. Byen udviklede sig byen, er en kvalitet, der bør varetages. Arkitektonisk ikke med anlæggelsen af stationen, men Det foreslås dog at Stubberup ikke udpe- flere af gårdene er udflyttet og nyere huse ges som kulturmiljø. Erhverv er anlagt langs Stubberup Bygade.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Området er naturskønt, beliggende tæt Feddet er et attraktivt bosætningsmiljø og ved vand, skov og by, som giver det en det anbefales at nyere arkitektur under- stor værdi. Havnegade og Vilhelminevej støtter vejforløbet samt at den vestlige Bosætning rummer de største kvaliteter med ensar- del, mod Kerteminde, sikres mod større Arkitektonisk tet typologi og et fortættet vejforløb, der omdannelse. skaber et attraktivt bymiljø. Kystvej bryder Erhverv det stringente forløb og mod syd opløses miljøets integritet. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Miljøet er en unik dansk industrihistorie, Boligernes størrelse er i dag ikke tidssva- der vidner om Danmarks vigtige rolle som rende og området oplever en lav social- skibsfartsnation. Værftsområdet er i dag status. De er dog vigtige for områdets kul- Bosætning stadig i funktion og særligt den enorme turhistoriske fortælling og sammen med Arkitektonisk kran kan opleves i store dele af området. værftsområdet bør der arbejdes med en Arbejderbyen og sammenhængen med udvikling, der både sikrer området i frem- Erhverv værftet er unik og vidner om den enorme tiden og den kulturhistoriske værdi. Om- betydning, værftet fik for området. rådet er af national betydning. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Hovedbygningen er placeret isoleret bag Rønningesøgaards hovedbygning fra hen- ved avlsanlægget med forvalterbolig og holdsvis 1596 og 1757 samt gravkapellet herskabsstald. Hovedgården er anlagt ud fra 1859 af Frederik Vilhelm Tvede er fre- Bosætning fra en lineær opbygning, der indledes af det. Arkitektonisk kastaniealléen ved Søgårdsvej. Hele mil- jøet er smukt beliggende ud til Vomme Sø Erhverv og sammenspillet mellem landskab og bygninger skaber et stærkt miljø. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Ulriksholm Slot er prominent med en na- Ulriksholm Slot er fredet. turskøn beliggenhed i et kulturhistorisk miljø nær Kølstrup-Kertinge. Miljøet har Bosætning stor integritet og bebyggelserne er alle af Arkitektonisk fin arkitektonisk kvalitet, der er let aflæse- lig. Integriteten og den høje grad af velbe- Erhverv varede bebyggelser skaber tilsammen et unikt miljø. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 24 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

40 SKOVSBO Skovsbo ligger sydøst for Rynkeby. Den nuvæ- rende hovedbygning lod E. Hardenberg opføre (1572-79) i renæssancestil. I 1881 lod ejer J. L. Ahlefeldt-Laurvig-Bille en ny fløj opføre af arkitekt Aug. Klein nord for hovedbygningen. Avlsanlæg- get, der dels er i bindingsværk, dels i grundmur, danner sammen med den nordlige fløj et delvist lukket gårdrum.

41 SCHEELENBORG Scheelenborg er en herregård allerede kendt fra 1200-tallet, der ligger ud til det tidligere Norret på Hindsholm. Det eksisterende herregårdsanlæg er opført med en nyklassicistisk, hvidkalket hovedbygning (1843) med parkanlæg (nordøst) og avls- gård (sydvest) samt arbejderboliger, skovfogedbolig og tidligere hollænderi (Brockdroff).

42 HVERRINGE GODS Hverringe Gods er en herregård på Hindsholm, der ligger ud til kysten ved Romsø Sund og Ker- teminde Bugt. Herregården er opført som et sym- metrisk, klassicistisk anlæg omgivet af voldgrav. Syd for hovedbygningen ligger et større avls- gårdsanlæg samt enkelte arbejderboliger langs kysten ved Stavreshoved samt hollænderiet Bø- gebjerg nord for herregårdslandskabet.

43 LUNDSGÅRD Lundsgård ligger sydøst for Kerteminde by. Ho- vedbygningen fra 1765 er femten fag lang grund- muret med mansardtag omgivet af skov og vand. Øst for ligger herskabsstalden, mens avlsanlæg- get med forpagterbolig ligger øst for herskabsstalden. Miljøet rummer, foruden herregårdsan- lægget, skovanlægget med Skovpavillonen fra 1855, skovfogedbolig og Louisenlund.

BESIGTIGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 25

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

Kulturhistorisk Turisme Skovsbo ligger isoleret på Skovsbovej om- Til kulturmiljøet hører Skovsbokrucifikset givet af marker, hvor det store avlsanlæg opført af Hardenbergs hustru Anne Røn- Bosætning skaber en ramme ud til vejen mens sko- now samt en stor have, som ligger øst ven mod øst skærmer hovedbygningen for hovedhuset og rummer mange gam- Arkitektonisk mod vejen, så gården opleves uforstyrret. le, store træer og en lindeallé. Skovsbo Hovedgårdens kvaliteter ligger i de arki- Hovedgårds trefløjede hovedbygning er Erhverv tektoniske og landskabelige værdier, der fredet. Hovedbygningen var på besigtigel- er flot bevaret. sestidspunktet under restaurering. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Herregården er velholdt og ligger højt Scheelenborg har tidligere besiddet sto- placeret med udsigt til kysten. Inden for re dele af det nordlige Hindsholm og bør afgrænsningen ligger herregårdselemen- derfor ses i sammenhæng med omkring- Bosætning terne spredt, men de knyttes visuelt sam- liggende kulturmiljøer som Brockdroff, Arkitektonisk men af de gennemgående, hvidkalkede Nordskov og Fyns Hoved for at styrke den bygningselementer. kulturhistoriske fortælling. Hovedbygning Erhverv og vognbygning er fredet.

Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Hverringe Gods er et eksempel på en Herregården er privatejet. Det eneståen- velbevaret herregårdsfortælling, der i de herregårdslandskab er desuden fort- sammenhæng med sit omkringliggende sat benyttet til land- og skovbrug samt er Bosætning landskab samt hovedgårdene Broløkke natur- og vildtforvaltning. Hverringe Gods Arkitektonisk og Bøgebjerg, øen Romsø og fæstebyer- udgør i sammenhæng med landsbyerne ne Måle og Viby udgør et omfattende og Viby og Måle et stærkt og sammenhæn- Erhverv unikt kulturmiljø. gende kulturmiljø af national værdi, som

bør varetages. Integritet Kultur

Kulturhistorisk Turisme Lundsgård er et helstøbt og velbevaret Lundsgårds hovedbygning af Georg Die- anlæg med en unik placering med kort af- trich Tschierske er fredet. Det anbefales at stand til skov, strand og by. Anlægget er af udføre en SAVE-registrering af bebyggel- Bosætning stor arkitektonisk kvalitet og afspejler stil- serne i kulturmiljøet, da de er af høj arki- Arkitektonisk perioderne på fin vis. Det er en stor værdi tektonisk og kulturhistorisk værdi. for integriteten, at markstrukturen er in- Erhverv takt og at de kulturhistoriske elementer er tydeligt aflæselige. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE S. 26 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KERTEMINDE KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

41 35

19 6 31 2 27

33 16 17

8 42 12 37 25 7 5 32 14 3 28 15 Kerteminde 36 30 9 11 4 43 13 26 39 20

24 40

22 38

KULTURMILJØERNES VÆRDIER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 27

KULTURMILJØERNES EGENSKABER HØJ (VURDERING 4-5) KERTEMINDE KOMMUNE

TURISME BOSÆTNING

33 16 17

14 15 15 30 36 9 26 39

ERHVERV KULTUR

42 42 37 37 14 15 15 11 43 43

KULTURMILJØERNES EGENSKABER S. 28 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

UDVALGTE KULTURMILJØER KERTEMINDE KOMMUNE

VIBY Kulturmiljø nr. 16

HVERRING GODS Kulturmiljø nr. 42

LINDØ VÆRFTET Kulturmiljø nr. 37

Kerteminde

LILLESTRANDEN Kulturmiljø nr. 9

MARSLEV Kulturmiljø nr. 24

UDVALGTE KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 29

5 UDVALGTE KULTURMILJØER

De udvalgte kulturmiljøer er et eksempel på, hvordan kommunen kan arbejde med screeningens resultater i en videre planlægningsproces. Udvælgelsen er baseret på de formål og kriterier, der blev defineret i screeningens opstartsfase.

UDVALGTE KULTURMILJØER S. 30 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER

LØSBLADE MED DE UDVALGTE KULTURMILJØER

Løsbladene indeholder en beskrivelse af kulturmiljøet, dets fortælling, bærende bevaringsværdier og status samt illu- strationer i form af fotos og diagram. SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 31 Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C KERTEMINDE KOMMUNE DEVEMBER 2019

SCREENING AF KULTURMILJØER KERTEMINDE KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C