Munkebo Bakker
Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 37 Munkebo Bakker LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
Registreringspunkt over mod Munkebo.
Registreringspunkt over mod Kerteminde.
Nøglekarakter Seden Hedeslette. Den N-S ud-strækning er godt 2 km. Hele karakterområdet er beliggende i Kerteminde kom- Storbakket terræn med transparent bevoksning, lave diger, mune. åbne intensivt dyrkede landbrugs-flader samt mindre gårdlandsbyer spredt i området. Vide udsigter til Odense Fjord, Kerteminde Fjord, Kertinge Nor samt landskabet Landskabstype på den modstående kyst af noret. Randmorænelandskab/dyrket/klasse 3 Beliggenhed og afgrænsning Naturgrundlag Munkebo Bakker dækker et areal på ca. 2000 ha og stræk- ker sig over ca. 10 km i en halvcirkel fra Kerteminde til Bogstavkode: Ege (Randmorænelandskab, moræneler, storbak- Munkebo. Området afgrænses mod nord af Odense Fjord ket) og mod syd af Kerteminde Fjord samt Kertinge Nor. Mod øst afgrænses området af det inddæmmede areal ved Geomorfologi Tårup Strand, og mod vest afgrænses det af Langeskov – Munkebo Bakker repræsenterer et markant sammenhæn-
2 Munkebo Bakker
gende randmorænelandskab, som er dannet i Storebælts- Landskabskarakteren gletscherens randzone. Nord for Munkebo og SV for Bregnør Fiskerleje findes et mindre og smalt inddæmmet Storbakket randmorænelandskab med jævnt fald areal. ned til omkringliggende nor og fjorde. Åbne intensivt dyrkede landbrugsflader med jorddiger og transpa- Jordtype rente hegn i markskel samt mindre landsbyer spredt i Den dominerende jordtype er moræneler. Andre jordty- området. per, såsom morænesand, saltvandssand og ferskvandsdan- nelser forekommer i begrænset omfang specielt mellem Terrænet, som hælder ned mod nor og fjorde, de Munkebo og Lindøværftet. lave jorddiger og den transparente bevoksning betin- ger et middelskala, åbent og enkelt landskab med Terræn vide udsigter. Terrænet er storbakket delvis med hældninger på 6-12 Landsbystrukturen, som betinges af gårdene, har sin grader. Munkebo Bakke er med sine 58 m det højeste opr. i tiden før udskiftningen. Landbrugsfladerne har punkt i området. primært sin oprindelse i tiden efter udskiftningen. Dog uden udflytterbebyggelser. Kompleksitet Der er ingen markant variation mht. jordtyper og terræn. Fra området på nordsiden af Munkebo Bakke er der vid udsigt over terrænformerne, de tilstødende kyst- Hydrologi områder og kig ud gennem Odense Fjords munding. Der er ingen markante hydrologiske forhold. Langs strækningen mellem Drigstrup og Over Kærby er der mulighed for udsigt 360° rundt ud over hele Arealanvendelse og landskabselementer karakterområdet samt de karaktergivende landskabs- elementer. Bevoksningsmønster Bevoksningen i området domineres af levende hegn og Gårdene i landsbyerne er stadig i landbrugsmæssig lave jorddiger i markskel. I størstedelen af karakterområ- funktion mens en del hegn og diger er blevet sløjfet, det er antallet af hegn og diger relativt lavt og orienterin- og byerne Munkebo og Kerteminde er vokset kraftigt. gen ikke eksisterende til svag i en NØ-SV retning. Mod nord, i området omkring Bregnør Fiskerleje, er hegn og Landbrugsarealerne, bebyggelsen og terrænet er diger orienteret i en N-S og Ø-V retning og antallet lidt velholdte. Et større område på Munkebo Bakke er højere end for resten af karakterområdet. Poppelhegn er bebygget, og en stor del af bakken er præget af karakteristik for området omkring Bregnør Fiskeleje. bevoksning, som slører terrænformerne og blokerer Desuden findes blandede småbeplantninger omkring byer for udsigterne. På toppen er bygget et udsigtstårn, der virker som et for-styrrende element. Gravhøjene og bebyggelse. Kongshøj og Svanehøj fremstår tydeligt i landskabet, da disse er friholdt for bebyggelse og bevoksning. Dyrkningsform Intensiv jordbrugsdrift er den dominerende dyrknings- Munkebo og Kerteminde med tilhørende erhvervs- form. områder er synlige fra de fleste udsigtspunkter i karakterområdet. Lindøværftet, som ligger i naboka- Bebyggelsesstruktur rakterområdet, er ligeledes synlig fra de fleste Bebyggelsesstrukturen i området er domineret af Kerte- udsigtspunkter. minde og Munkebo byer, som til sammen udgør ca. 2/5 af hele karakterområdets areal. Der er stor dominans af parceludstykninger. I forlængelse af Kertemindes NØ bygrænse findes endvidere et stort fritidshusområde. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Imellem Kerteminde og Munkebo ligger et antal mindre De ældre gårdbebyggelser i landsbyerne ligger i et mønster landsbyer – Drigstrup (kirkeby), Bregnør, Lille Viby og som er karakteristisk for fællesskabstiden. Over Kærby, hvor den oprindelige gårdbebyggelse er omgivet af nyere parceludstykninger. Landsbyerne ligger Gravhøje og jættestuer findes i den nordlige randzone af med ca. 1 km indbyrdes afstand. Spredt i området inde på Munkebo og syd for Over Kærby findes to gravhøje – markerne ligger enkelte gårdbebyggelser. Nord for Bregnør Kongshøj og Svanehøj. findes et mindre fiskerleje, hvor bebyggelsen består af små huse, fra omkring år 1900 og senere, som ligger langs ve- Kerteminde er en gammel købstad. jen ud til Odense Fjord. Fiskerlejet er opstået omkring 1937.
3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
Tekniske anlæg skabskarakterområdet samt de omkringliggende fjorde og En enkelt højspændingsledning gennemskærer hele områ- noret. det på tværs fra NV til SØ. Langs strækningen mellem Drigstrup og Over Kærby er der ligeledes mulighed for at se ud over hele karakterom- Landskabskarakterens oprindelse rådet 360° rundt, de karaktergivende landskabselementer, de omkringliggende fjorde og noret samt naboområdet Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden fra både Bovense – Kertinge Moræneflade. før og efter udskiftningen. Landbrug er stadig den dominerende arealanvendelse i Bebyggelsesstrukturen har primært sin oprindelse i tiden dag men i større skala, idet en del hegn og diger er blevet før udskiftningen, hvor området har været præget af nedlagt. Derudover er Munkebo og Kerteminde vokset enkeltgårdsbebyggelser samt mindre klynger af enkelt- kraftigt og har inddraget en del landbrugsland, som der- gårdsbebyggelse. Disse genkendes i dag som landsbyerne ved har ændret karakter til by. Gårdene i gårdsamfundene, Drigstrup, Lille Viby og Over Kærby. Bregnør har været som i dag er landsbyer, er stadig i landbrugsmæssig funk- en udflytterbebyggelse fra moderbyen (adelbyen). I for- tion, og fremstår, på trods af nyere parceludstykninger, bindelse med udskiftningstiden skete kun få udflytninger stadig som gårdsamfund. af gårde, og der kom stor set ingen husmandssteder til. Bregnør Fiskerleje er dog opstået efter udskiftningen, men De landskabskaraktergivende elementer så som landbrugs- først sent (1937). arealerne, bebyggelsen og terrænet er velholdte.
Markstrukturen har primært sin kulturhistoriske oprindel- Et større område af den SV-SØ del af Munkebo Bakke er se i tiden efter udskiftningen. Agrene, som er blevet bebygget og foden af den sydvendte side af bakken er til- uddelt ved blokudskiftning, har været adskilt af mange plantet, således at det ikke er muligt at opleve bakken levende hegn og diger, som har delt landskabet op i nedefra. På toppen af bakken er der sammenhængende til- mange mindre markfelter. En del af vangehegnene fra fæl- plantninger, som blokerer udsigten i N-NØ retning, hvor lesskabets tid blev dog bevaret. der ellers er mulighed for at opleve landskabet på nordsi- den af bakken, som er friholdt fra bymæssig bebyggelse, og hvor terrænet er særligt fremtrædende. Udsigt over Rumlige og visuelle forhold Odense Fjord er ligeledes blokeret. Muligheden for at opleve landskabet 360° rundt fra karakterområdets højeste De overordnede landskabsrum er betinget af det storbak- punkt er således også blokeret af bevoksning. Dog er der kede terræn, som hælder jævnt ned mod fjordene og bygget et tårn, hvorfra det er muligt at få denne oplevelse. noret. Tårnet er dog ikke en naturlig del af Munkebo Bakke, og virker i sig selv som et forstyrrende element. De levende hegn og digerne opdeler landskabsrummene i en middelstor skala, og idet at bevoksningen er meget Gravhøjene og jættestuerne i den nordlige randzone af transparent og digerne lave, fremstår landskabet åbent Munkebo kan stort set ikke genkendes i landskabet, da de med udsigt ud over fjorde og nor. er omgivet af bevoksning og bebyggelse. Kongshøj og Svanehøj fremstår tydeligt i landskabet, da disse er fri- Strukturen er præget af ensartede landbrugsflader med holdt for bebyggelse og bevoksning. svagt mønster i et visuelt roligt landskab uden forstyrren- de tekniske anlæg. Landskabet gennemskæres kun af enkelte veje og en enkelt højspændingsledning, som ikke virker forstyrrende Når man kører ned ad nordsiden på Munkebo Bakke, i landskabet. I kraft af de vide udsigtsmuligheder som opleves det meget markante terrænfald og landskabet som karakteriserer området, opleves Munkebo og Kerteminde åbner op til udsigten over den inddæmmede kyststræk- med tilhørende erhvervsområder, tydeligt fra de fleste ste- ning med smal sandstrand og udsigt ud igennem Odense der i landskabskarakterområdet. Kranen fra Lindøværftet, Fjords munding. Desuden er der vid udsigt til de omkring- som ligger i nabokarakterområdet mod vest, er synlig i liggende kystnære landområder samt bakkestrøgene, som store dele af området. fremstår markante og overordnet set er friholdt for bebyg- gelse. Lindøværftet kan ses i sin helhed med div. kraner og andre anlæg.
Fra Munkebo Bakke er der udsigt i S og SV retning ud over byen og Kertinge Nor. Fra tårnet på Munkebo Bakke er der mulighed for at få udsigt 360° ud over hele land-
4 Munkebo Bakker
Landskabskarakterens nøglefunktioner Landskabskvalitetsvurdering og udviklingstendenser Vurdering af karakterstyrke Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/gen- opretning af landskabskarakteren Særligt karakteristisk Hele karakterområdet Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af fort- Det storbakkede terræn med de lave diger, åbne intensivt sat landbrugsdrift, begrænsning af høj bevoksning samt dyrkede landbrugsflader, mindre gårdlandsbyer spredt i friholdelse for videre byudvikling af landsbyerne. Til fort- området og de vide udsigter fremstår tydeligt i hele karak- sat opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at terområdet. Samspillet mellem landskabskarakterens kul- begrænse byudviklingen af Kerteminde, Munkebo og turhistoriske ophav og naturgrundlaget er tydelig. På bag- landsbyernre, og landsbygårdene bør holdes i landbrugs- grund af disse betragtninger vurderes området som særligt mæssig funktion og holdes i god vedligeholdelsesmæssig karakteristisk. stand.
Planmæssige og retlige forhold Vurdering af særlige visuelle oplevel- I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som sesmuligheder har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Områder med særlige visuelle oplevelsesmu- 300m strandbeskyttelseszone ligheder Langs samtlige kyststrækninger. Området nord for Munkebo Bakke Det markante terrænfald og de vide udsigter over terræn Fortidsminder og ud over Odense Fjords munding, bevirker at turen ad I den nordlige randzone af Munkebo samt syd for Over vejen på Munkebo Bakkes nordside fremstår med særlige Kærby. visuelle oplevelsesmuligheder.
Fredede omr. > ½ ha Strækningen mellem Drigstrup og Over Kærby På den sydlige kyststrækning S for Munkebo, S for Muligheden for udsigter over karakterområdet 360° Drigstrup og SV for Kerteminde. Desuden N for rundt, tilstødende havområder og naboka-rakterområder Drigstrup Kirke samt omring idrætspladsen og kirken i samt oplevelsen af den oprindelige gårdstruktur i Munkebo. Drigstrup bevirker at denne strækning fremstår med særli- ge visuelle oplevelsesmuligheder. Særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde, land Hele den sydlige kyststrækning, nordsiden af Munkebo Bakke samt SV for Over Kærby og området over til Områder med visuelle oplevelsesmulig- Drigstrup. heder
Områder hvor skovrejsning er uønsket Hele karakterområdet Nordsiden af Munkebo Bakke, SV for Bregnør, nord for Generelt er hele området præget af udsigter, hvor det er Drigstrup samt et mindre område omkring Viemandsgård muligt at se langt ud af landskabskarakterområdet og ind i vest for Kerteminde. naboområderne. Udsigterne mod syd udgøres af et ufor- styrret landskabsbillede af landskabet på den modsatte Kommuneplanlagt fremtidig byzone side af Kerteminde Fjord og Kertinge Nor. Langs den øst- Mindre område omkring Viemandsgård og Gydehus vest lige kyststrækning i Kerteminde er der endvidere vid for Kerteminde samt omring industriområdet i NV udsigt til kyststrækningen syd for Kerteminde, hvor skov- Kerteminde. Syd for Munkebo mod Trællerup. brynene og klintprofilerne træder frem i særlig karakter. Se evt. landskabskarakterbeskrivelsen af Bovense-Seden Fremtidig byvækstområde Moræneflade. Mod nord er der udsigter ud til Odense Mindre område omkring Viemandsgård Gydehus vest for Fjords munding og selve fjorden. Kerteminde, SV for Bregnør samt nord for Kerteminde i forlængelse af fritidshusområdet. Syd for Munkebo mod Trællerup. Vurdering af tilstand
Placeringsmulighed for ny golfbane God Området NV for Kerteminde ved Tårup Strand. Hele karakterområdet med undtagelse af Munkebo Bakke Landsbyernes struktur, som har sit kulturhistoriske ophav i tiden før udskiftningstiden, fremstår i dag tydeligt. De
5 Munkebo Bakker LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
dyrkede flader har deres kulturhistoriske oprindelse i tiden gelse terrænformerne og blokerer udsigten. efter udskiftningen, og er siden blevet en lidt større pga. af sløjfning af hegn og diger. Intaktheden af landskabska- Kapacitetsvurdering rakteren vurderes som god. Dog er Munkebo og Kerte- På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapa- minde vokset kraftigt i størrelse, og en del landbrugsland citet i forhold til relevante planlægningstemaer i region- har ændret karakter til by. plan 2005 vurderet.
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven- De planlagte byzoneområder vest for Kerteminde ved de elementer er generelt god. Gårdbebyggelserne i lands- Viemandsgård og Gydehus, vil ændre landskabskarakteren byerne er meget velholdte og træder tydeligt frem på trods her, i det området består af åbent land. Byzoneområdets af enkelte parceludstykninger omkring i landsbyerne. kommende bebyggelse vil forstyrre udsigten mod syd fra Markerne er intensivt dyrkede og digerne velholdte. På Over Kærby og udsigten fra vejen, som går mod syd ned trods af bebyggelsernes, herunder landsbyernes, høje små- mod Lille Viby, hvor der ligeledes er god mulighed for beplantninger er det åbne landskab med de vide udsigter visuelle oplevelsesmuligheder. særdeles fremtrædende. Det planlagte boligområde ved Kertemindes nordlige Landskabskarakteren fremstår visuelt rolig og er generelt bygrænse, vurderes til ikke at påvirke landskabskarakteren, upåvirket af tekniske anlæg. idet boligområdet kommer til at ligge i skygge af eksiste- rende bebyggelse. Samlet vurderes tilstanden som god. Den planlagte golfbane vurderes til ikke at påvirke land- Dårlig skabskarakteren. Dog under forudsætning af at den etab- Munkebo Bakke leres efter de eksisterende terrænformer. I området syd for Intaktheden af Munkebo Bakke er overordnet set god. Kerteminde er planlagt et kommende byzoneområde. Fra vejen i dette område er der vid udsigt over Kertinge Nor Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes som dårlig, og landskabet på den modstående kyst, hvilket giver pga. bebyggelsen som slører Munkebo Bakkes form samt anledning til en visuel oplevelsesmulighed. Den planlagte den udbredte bevoksning, som blokerer udsigter fra byzone ligger på vejens vestlige side, og vurderes derfor Munkebo Bakke og bakkens form. ikke til at påvirke den visuelle oplevelsesmulighed.
Udsigtstårnet på toppen virker som et forstyrrende ele- ment, da det ikke er en naturlig del af bakken. Tårnet har desuden ingen funktion for de fleste ældre og gangbesvæ- rede mennesker, som ikke kan komme derop. Tæt på top- pen af Munkebo Bakke, i SV retning, er der bygget et antal nye parcelhuse, der opleves som meget forstyrrende for oplevelsen af bakkens form.
Sårbarhedsvurdering
Det bakkede terræn, det åbne uforstyrrede landskab, de vide udsigter samt den relativt oprindelige landsbystruktur som er nøglekaraktererne for Munkebo Bakker, vurderes, bl.a. pga. karakterområdets begrænsede størrelse, som sår- bare over for opførelsen af høje levende hegn og høje små- bevoksninger omkring bebyggelse, opførelse af skov, opfø- relse af større tekniske anlæg samt omfattende byudvik- ling.
Høje levende hegn og høje småbevoksninger samt opfø- relsen af skov vil blokere for udsigten og oplevelsen af det åbne landskab. Opførelse af større tekniske anlæg vil lige- Registreringspunkt: ledes blokere udsigten samt virke forstyrrende i et ellers Nr. 1. UTM 32U N 602608, E 6147362 uforstyrret landskab. Ved omfattende byudvikling af Besigtelsesdato: 02.06.2005 landsbyerne, vil disse miste deres oprindelige præg som Niveau: Regionalt - Fyn gårdlandsbyer og tidsdybden sløres. Desuden slører bebyg- Besigtelsesteam: SGJ, BMT
6 Munkebo Bakker LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
Vurdering af karakterstyrke
Østerballe Øksnebjerg Vesterballe Martofte Sønderby marEgensek Bogensø
Madehøje Hindsholm
Hersnap rritslev Lodshuse Dalby Midskov
Hessum
ritslev Skovhuse Ølund Mesinge Viby Salby Måle Gerskov O D E N S E F J O R D trup
Klintebjerg Tårup
Bregnør Drigstrup
Munkebo Skattely KERTEMINDE BUGT K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO RD Seden Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup Bullerup Kølstrup Seden Fiskerhuse Revninge
Nymarkshuse Skovhuse Vollsmose Holev Bækskov Hundslev
Åsum Rynkeby Mullerup Marslev Langtved Fryde Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende 00 2,52,5 55 Fraugde - Kærby e kilometerkilometer Skalkendru Korkendrup Langeskov
Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade
7 Munkebo Bakker LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder
Østerballe Øksnebjerg Vesterballe Martofte Sønderby ense Bogensø
Madehøje Hindsholm
Hersnap Lodshuse Dalby Midskov
Hessum
Skovhuse Ølund Mesinge Viby Salby Måle Gerskov O D E N S E F J O R D
Klintebjerg Tårup
Bregnør Drigstrup
Munkebo Skattely KERTEMINDE BUGT K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO RD Seden Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup Bullerup Kølstrup Seden Fiskerhuse Revninge
Nymarkshuse Skovhuse smose Holev Bækskov Hundslev
Åsum Rynkeby Mullerup Marslev Langtved Frydenlund Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense 00 2,52,5 55 Birkende
kilometerkilometerFraugde - Kærby Skalkendrup
Korkendr p
Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade
8 Munkebo Bakker LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
Vurdering af tilstand
Østerballe Øks ebjerg Vesterballe Martofte Sønderby Ekgense Bogensø
Madehøje Hindsholm
Hersnap ev Lodshuse Dalby Midskov
Hessum ev Skovhuse Ølund Mesinge Viby Salby Måle Gerskov O D E N S E F J O R D p
Klintebjerg Tårup
Bregnør Drigstrup
Munkebo Skattely KERTEMINDE BUGT K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO RD Seden Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup Bullerup Kølstrup Seden Fiskerhuse Revninge
Nymarkshuse Skovhuse ollsmose Holev Bækskov Hundslev
Åsum Rynkeby Mullerup Marslev Langtved Frydenlu Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende
00 2,52,5 55 00 2,52,5 Fraugde - K5æ5rby Skalkendrup kilometerkilometer Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby F d
God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade
9 Munkebo Bakker LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
Vurdering af sårbarhed
Østerballe Øksnebjerg Vesterballe Martofte Sønderby gense Bogensø
Madehøje Hindsholm
Hersnap ev Lodshuse Dalby Midskov
Hessum
v Skovhuse Ølund Mesinge Viby Salby Måle Gerskov O D E N S E F J O R D
Klintebjerg Tårup
Bregnør Drigstrup
Munkebo Skattely KERTEMINDE BUGT K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO RD Seden Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup Bullerup Kølstrup Seden Fiskerhuse Revninge
Nymarkshuse Skovhuse llsmose Holev Bækskov Hundslev
Åsum Rynkeby Mullerup Marslev Langtved Frydenlun Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende 00 2,52,5 55 Fraugde - Kærby kilometerkilometer Skalkendrup Korkendrup Langeskov
Sårbart område Byflade
Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen © 1992 KD.86.1023
10