Hent Bogen Som

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Hent Bogen Som FORORD HÅNDBOG 2014-2015 VELKOMMEN TIL HÅNDBOGEN © Billedkunstnernes Forbund Redaktion: Vibeke Rostrup Bøyesen, Klaus Pedersen, Miriam Katz Er du på udkig efter arbejdsro i udlandet, værkstedsmuligheder i Danmark eller finansiering af kunstneriske projekter? Illustrationer: Elisabeth Bergsøe www.elisabeth-bergsoe.dk Søger du svar på skattespørgsmål, skal du forhandle med en gallerist eller skrive Grafisk design: Julie Asmussen kontrakt i forbindelse med en udsmykningsopgave? www.julieasmussen.dk Oplag: 1800 Så er du godt på vej. I BKFs Håndbog 2014-2015 finder du adresser og kontaktinfo Tryk: Eks-Skolens Trykkeri til en lang række institutioner og organisationer i dansk og internationalt kunstliv. www.eks-skolens.dk Ligesom du kan orientere dig om gældende skatteregler, udstillingstakster og se kontrakter klar til brug i kunstlivet. Tjek www.bkf.dk, hvis du søger forgæves i BKF Håndbog 2014-2015. På hjemmesiden opdateres alle håndbogens oplysninger løbende – og flere tilføjes. Vingårdstræde 21, 1.th. Du kan også kontakte BKFs sekretariat, mandag – torsdag kl. 10 – 15. 1070 København K Forslag til tilføjelser og rettelser modtages gerne på e-mailadressen: [email protected] Tlf. 33 12 81 70 [email protected] www.bkf.dk God fornøjelse! Redaktionen INDHOLD KAPITEL 1: BKFS POLITISKE ARBEJDE 11 Billedkunstnernes Forbund – hvem er vi?. 13 Kunstnernes fælles stemme. 14 BKFs organisering. 16 BKFs bestyrelse og regionsudvalg 2014 - kontaktinfo. 18 BKFs repræsentanter i kunstlivet – en oversigt. 20 Indmeldelse og optagelseskriterier i BKF . 22 KAPITEL 2: BKFS MEDLEMSSERVICE 27 Medlemskort. 28 Her giver BKF kortet gratis adgang . 28 Kurser. 29 Rådgivning. 29 Gratis værktransport. 30 Kunstnerboliger. 31 Butikker med rabat for BKF-medlemmer. 33 LogBuy rabatkort. 34 PA-anlæg. 35 BKFs Kunstnerportal . 35 Fagblad og formidling . 36 KAPITEL 3: KUNSTSTØTTE I DANMARK OG UDLAND 41 Statslig kunststøtte. 42 Regionale kunstordninger. 45 Kommunale billedkunstråd . 47 Akademiraadets legater. 50 BKFs Ophavsretsfond. 50 Private fonde og legater. 51 Internationale støtteordninger . 51 KAPITEL 4: KUNSTNERBOLIGER I DANMARK OG UDLAND 55 KAPITEL 8: ØKONOMI OG JURA 119 Gæsteatelierer og legatboliger, Danmark. 56 Vejledende mindstepriser 2014. 120 Varige kunstnerboliger, Danmark. 61 Udstillinger og udsmykninger. 123 Gæsteatelierer og legatboliger, udland . 63 Visningsvederlag . 124 Udsmykning af statsligt byggeri . 126 KAPITEL 5: BILLEDKUNSTENS UDSTILLINGSSTEDER 73 Galleriaftaler. 127 Danske museer og samlinger. 74 Gallerier og kunstnermoms . 127 Kunsthaller og udstillingsbygninger . 79 Ophavsret . 128 Censurerede udstillinger. 80 Skat og moms. 137 Kunstnerstyrede udstillingssteder . 80 Moms og kunstnermoms. 138 Kunstnersammenslutninger. 83 Afskrivning af kunst . 140 Andre udstillingssteder. 83 Arbejdsmarkedsbidrag. 141 Kunstforeninger og gallerier. 86 A-kasse og sikringsordninger. 142 Barsel. 144 KAPITEL 6: DANSK KUNSTLIV 89 Efterløn. 144 Billedkunstens organisationer. 90 Sygedagpenge . 145 Kunstnerværksteder . 94 Forsikringer . 146 Kunstakademier. 101 Kunstnernes Retshjælp. 146 Kunstrelaterede uddannelsesinstitutioner. 101 BGK - Billedkunstnerisk Grundkursus . 102 KAPITEL 9: KUNSTFORMIDLING 151 Andre kunstskoler. 104 Pressemeddelelser . 150 Kunsthøjskoler. 105 Aviser. 152 Efteruddannelse for billedkunstnere. 106 Kunst på internettet . 156 Radio- og tv-stationer . 158 KAPITEL 7: INTERNATIONALT KUNSTLIV 109 Kunsttidsskrifter – et udpluk . 159 BKFs søsterorganisationer i Norden . 110 Biblioteker. 160 BKFs søsterorganisationer i Europa. 110 Opslagsværker. 161 IAA – International Association of Art. 112 Nyttige links til kunstliv og kunstpolitik . 161 Kunst over landegrænser . 113 Nordens huse og institutter. 114 Standardkontrakter 163 Danske kulturinstitutter i udlandet. 115 MEDLEMSOVERSIGT 173 STIKORDSREGISTER 249 KAPITEL 1 BKFS POLITISKE ARBEJDE BILLEDKUNSTNERNES FORBUND: BKFS POLITISKE ARBEJDE 13 BILLEDKUNSTNERNES FORBUND – HVEM ER VI? Billedkunstnernes Forbund (BKF) er Dan- Forbundets hovedformål er at varetage bil- marks faglige organisation for billedkunst- ledkunstnernes faglige, økonomiske, socia- nere og har over 1300 medlemmer. le og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Forbundet blev stiftet i 1969 ved en fusion BKF værner om den kunstneriske frihed for mellem Malende Kunstneres Sammenslut- den enkelte kunstner og om respekten for ning, Dansk Billedhuggersamfund og Grafisk billedkunst i almindelighed. Kunstnersamfund. I dag spænder BKF over et bredt spektrum af kunstneriske udtryks- BKF repræsenterer billedkunstnerne i en former: Fra maleri, skulptur, grafik og kunst- lang række ophavsretlige, kulturpolitiske og håndværk, til performance, videokunst, in- faglige organer og råd - se skemaet s. 20. stallationskunst, kunstfotografi m.m.. Brug billedkunsten! 14 BILLEDKUNSTNERNES FORBUND: BKFS POLITISKE ARBEJDE BILLEDKUNSTNERNES FORBUND: BKFS POLITISKE ARBEJDE 15 KUNSTNERNES Det er et langt, sejt træk. Kunstens og De gode takter til trods, er det dog tydeligt, FÆLLES STEMME kunstnernes vilkår er stadig langt fra gode at vi som faggruppe stadig slås med mange nok. Men BKF har vundet politisk gehør for urimeligheder: Alt for mange opdragsgivere, AF BJARNE W. SØRENSEN, FORMAND, BILLEDKUNSTNERNES FORBUND flere mærkesager de senere år. Fx er det lyk- også offentlige, forventer gratis arbejdskraft kedes forbundet at sætte honorarspørgs- fra kunstnere. Alt for mange politikere ned- Denne udgave af BKFs håndbog udkommer målet på dagsordenen både i medierne og prioriterer den professionelle kunst. Alt for samtidig med, at forbundet i 2014 kan fej- internt i kunstlivet. Det er lidt af en mile- ofte spænder skatteregler ben for os i kam- re sin 45 års dag - et skarpt hjørne, vi runder pæl, når BKF i løbet af 2014 kan præsente- pen for at leve af vores kunst. Og alt for ofte, med flere medlemmer end nogensinde: re en ny standardaftale om udstilling i dan- både i kunststøttesystemet og på kunstin- Over 1300 professionelle billedkunstnere vi- ske kunsthaller, en aftale udarbejdet sam- stitutionerne, ser vi tendenser til, at kunst- ser ved deres medlemskab af BKF, at ord men med bl.a. Foreningen af Danske Kunst- nerindflydelse og armslængde, som vi har som ’solidaritet’ og ’fællesskab’ stadig har haller. Vi får en vigtig opgave de kommen- en lang tradition for herhjemme, udhules. betydning. Heldigvis. For netop det, at vi er de år med at arbejde for, at denne nye afta- et stærkt fællesskab, er forudsætningen for, lekultur kan sprede sig til andre områder af Derfor er BKFs stemme stadig vigtig. Som at BKF kan fortsætte arbejdet med at for- Foto: Camilla Schiøler kunstlivet. medlem yder du et helt nødvendigt bidrag bedre kunstneres arbejdsvilkår - og med til arbejdet med at tale kunstens sag og give at øge samfundets interesse for og brug af ¼ at kunstnere honoreres i forbindelse med Der er også fremskridt at spore andre steder kunstnerne bedre vilkår. God fornøjelse med kunst generelt. udstillinger i BKFs politiske arbejde: Fx er der i dag over den nye udgave af håndbogen. ¼ at kommunerne understøtter det lokale 20 kommuner, der har etableret billedkun- BKF har i sine første 45 år etableret sig so- kunstliv med værksteder, udsmykningsop- stråd med repræsentation af professionelle lidt som billedkunstens professionelle fag- gaver og kunstneriske aktiviteter billedkunstnere. BKF har bidraget til at skaf- lige organisation, kunstnernes fælles stem- ¼ at det statslige kunststøttesystem fung- fe sagen bevågenhed i medierne, i kommu- me, som beslutningstagerne lytter til og ta- erer på kunstens – ikke på bureaukratiets – nerne og i det statslige kunststøttesystem, ger med på råd. BKF er repræsenteret i en præmisser og vi vil blive ved med at skubbe på for at lang række centrale offentlige råd og ud- ¼ at billedkunsten styrkes i hele uddannel- styrke den professionelle kunst lokalt. valg, hvor vi bl.a. arbejder for: sessystemet. Det mener BKF: ¼ Giv næste generation mulighed for at ud- kunstnerisk udsmykning og lokale billed- ¼ De penge, samfundet investerer i kunst, ¼ Betal billedkunstnere professionelt for vikle de kompetencer, der efterspørges på kunstprojekter. er betaling for det, kunstnerne yder til sam- professionelt billedkunstnerisk arbejde. fremtidens globale arbejdsmarked: Styrk fundet. Kunsten behøver ikke almisser. billedkunst i hele uddannelsessystemet. ¼ Borgerne skal have kunstnerisk kvalitet ¼ Giv børn og unge i hele landet mulighed for pengene. Derfor bør politikerne skelne ¼ Offentlig kunststøtte er en nødvendig for at møde den professionelle billedkunst. ¼ Sats på den professionelle billedkunst klart mellem professionelle billedkunstne- samfundsinvestering: Et kunstliv på højt ni- i kommunerne, det skaber liv og nye fæl- re og amatører. veau er nødvendigt for samfundets økono- lesskaber. Invester i kunstnerværksteder, miske og kulturelle udvikling. 16 BILLEDKUNSTNERNES FORBUND: BKFS POLITISKE ARBEJDE BILLEDKUNSTNERNES FORBUND: BKFS POLITISKE ARBEJDE 17 BKFS ORGANISERING BKFS sekretariat BKFS BESTYRELSE 2014 ¼ BKFs bestyrelse varetager BKFs politiske arbejde. Bestyrelsen består af ni medlem- mer, som vælges for to år ad gangen. ¼ BKF har ni regionale udvalg spredt ud over hele landet – på Fyn, i Midtjylland, Nordjylland, Storstrøm, Sønderjylland, Midt- og Vestsjælland, Nordsjælland, på Bornholm og i Hovedstadsområdet – der alle arbejder med at fremme den professionelle kunst i Sekretariatsleder, cand.jur. lokalområderne. Klaus Pedersen ([email protected]) ¼ Billedkunstnernes Forbund har over 1300 medlemmer. For at blive optaget
Recommended publications
  • Emdrup Grundejerforening
    EMDRUP GRUNDEJERFORENING NR 193 December 2019 ÅRGANG 79 Vejlauget C.J. Frandsensvej har sammen med HOFOR gennemført et omfattende og vellykket klimatilpasningsprojekt Projektet blev præmieret med grundejerforeningens forskønnelsespris IMBRIS 2019 INDHOLD SIDE 5 Klimaprojekt C.J. Frandsensvej SIDE 11 Svanemøllen skybrudstunnel SIDE 2 Leder og kontaktoplysninger SIDE 6 Generalforsamlingen 2019 SIDE 13 Mere om Emdrupvej 22 SIDE 3 Holbergskolen SIDE 10 Københavns budget 2020 SIDE 14 Barn i Emdrup SIDE 3 Emdrup Søpark SIDE 10 Ateliérhusene SIDE 15 Kunstværk ved Dansekapellet www.emgf.dk SIDE 4 Imbrisprisen 2019 SIDE 10 Snart banker vinteren på SIDE 15 Skæve boliger til lokalområdet Emdrupblad november 19.indd 1 01-12-2019 17:33:06 og fårehold, Bispebjerg Kirkegård, Bispe- bjerg Hospitals område, Emdrupparken Medlemsblad Bestyrelsen mener og mange andre steder. for Emdrup Grundejerforening Kommunen som med- eller modspiller Bedste kvarter i bedste storby -vi skal huske ”Københavnerglæde” I en af verdens bedste storbyer bor vi i en Blad nr. 193– november 2019– årgang 79 af de bedste bydele. Vi skal måske til at in- Foreningens blad udkommer en gang ”Vi er privilegeret ved at bo i disse omgi- troducere begrebet ”Københavnerglæde”. om året og omdeles til foreningens 700 velser: Men vi har en forpligtigelse til at Men vi skal ikke glemme at arbejde for medlemmer samt ca. 50 andre private og værne om området og udnytte de mulig- vores bydel, selv om nogle sager faktisk officielle interessegrupper. heder, som tilbyder sig. er bagateller i den store sammenhæng. Vi Indmeldelse kan ske hos et af bestyrel- Emdrup skal ikke blot være en søvnig for- må gerne huske samtidigt at skønne på alt sesmedlemmerne eller på foreningens stad til København, men et sted hvor livet det, der er velfungerende i hverdagen, og hjemmeside.
    [Show full text]
  • Bispebjerg 8
    Bydelsavisen 4. juni 2014 BISPEBJERG 8. årgang nr. 2 Ny bydelsplads Af Alex Heick. Formand for Bispebjerg Lokaludvalg Den 10. maj blev Bydelspladsen indviet. Navnet ”Bydelspladsen” er en arbejdstitel, der henviser til den bydelsplan for Bispebjerg, som blev udarbejdet af lokaludvalget i 2009. Tanken om at etablere en sådan plads fortaber sig dog på idéplan tilbage til sluthalvfemsernes Kvarterløft Femkanten. Dengang lå her et fint Kvartercenter svarende til den bageste del af Biblioteket, som lå gemt af vejen bag en tankstation. Det var Schous tidligere fabrik, der havde ligget tom i en årrække, og af kvarterløftet var blevet ombygget til et flot lokalt Kulturhus. Lokalområdet bestod omkring år 2000 af en splittet, identitetsfattig bydel med højt til loftet, men uden noget naturligt centrum. Ingen steder kunne man sige,- Bispebjerg Bydel,- det er her. Tanken var derfor at etablere et kulturelt bydelscentrum mellem Dortheavej 61 og Rentemestervej 76, hvor et flot bibliotek/kulturhus skulle symbolisere bydelens centrum. Foran skulle ligge en lækker plads, hvor man kunne have lyst til at opholde sig trods støj fra vejen. Denne idé var i mange år et luftkastel, som dog ikke rigtigt ville gå væk. Idéen der ikke ville gå væk Helt uden for rækkevidde var idéen nemlig ikke, for vi kunne jo se, at der i Den 10. maj blev bydelspladsen indviet. Pladsen ligger foran Biblioteket på Rentemestervej alle andre bydele skete lignende ting og sager. Turen måtte vel en dag også komme til vores bydel, hvor der jo bor ca. 10% af Københavns indbyggere. er en aftale. Og bydelspladsen var aftalens sidste Idèen om bydelspladsen blev med et slag højaktuel i forbindelse med Borger- punkt.
    [Show full text]
  • Forslag Til Lokalplan "Bisiddervej"
    Forslag til lokalplan "Bisiddervej" Offentlig høring fra 24. januar til 24. marts 2006 Københavns Kommune Københavns Borgerrepræsentationen har den 15. december 2005 vedtaget forslag til lokalplan "Bisiddervej". Lokalplanområdet ligger i bydelen Bispebejerg. Indhold Baggrund for lokalplanen Baggrund ..................................................................................................................3 Lokalplanområdet og kvarteret .................................................................................3 Trafikforhold .............................................................................................................6 Planlægning ..............................................................................................................6 Den fremtidige udvikling i de omgivende områder ....................................................9 Skitseprojektet ..........................................................................................................9 Planmæssig og arkitektonisk vurdering ...................................................................12 Miljørigtigt byggeri .................................................................................................13 Trafikstøj .................................................................................................................13 Miljømæssige gener fra virksomheder .....................................................................13 Jordforurening ........................................................................................................14
    [Show full text]
  • Bispebjerg/Nordvest Udviklingsplan
    Københavns Kommune 2012 BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 1.000 job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag 1 UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012 2 INDHOLD 4 Indledning 6 Fra politik til handling 8 Udviklingsplan realiseres i tre spor 10 Bispebjerg i dag 12 Bispebjerg 2020 14 Bispebjerg/Nordvest som udsat byområde 16 MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 20 MÅL 2 1.000 job på 100 måder 24 MÅL 3 Fra barn til medborger 28 MÅL 4 Sund hverdag Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Bispebjerg . og dele af bydelen Brønshøj-Husum. Mange af de data, vi nævn- er i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Bispebjerg. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Bispebjerg eller det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest. 3 INDLEDNING Med denne udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest vi taget det første store skridt mod at realisere vores 300% ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til 275% grund for politikken ligger den bærende tanke, at by- 250% ens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt 225% 200% samarbejde med den almene sektor og andre aktører, 175% og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltnin- 150% ger i kommunen. 125% Kbh- 100% gennemsnit Fra boligområder til byområder 75% Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfor- 50% dringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 25% omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 0% og familier.
    [Show full text]
  • Bispebjerg 10
    Bydelsavisen 2. marts 2016 BISPEBJERG 10. årgang nr. 1 Herover en skitse til hvor søen ved Ryparken Station kunne komme til at ligge. Nedenfor ses et forslag til, hvordan cykelsti en på Tagensvej også kan fungere som såkaldt skybrudsvej. Ny chance for Utterslev Mose (Foto: Emilie Lønholm) Billedmanipulation der viser, hvorledes en fremtidig Lersø i Lersøparken kunne komme til at se ud Faste brugere af parken og andre borgere vil selvfølge- Store klimaprojekter på vej lig blive inviteret til at deltage i drøftelserne omkring parkens fremtidige brug. Denne proces forventes at Indenfor få år vil Bispebjerg Bydel få to nye større søer. Det sker som led starte sidst i 2016. i de forskellige klimatilpasningsprojekter, der har til formål at gøre stor- Om det bliver muligt også at genåbne lidt af Lygteåens byen mere robust og modstandsdygtig mod pludselige oversvømmelser forløb i parken er til gengæld usikkert. Lygteåen løber som følge af pludselige og voldsomme regnskyl. i rør fra Lyngbyvej, langs Strødamvej, under Lersø Park Disse klimaprrojekter handler dog ikke kun om regnvejr, men også om Allé, og ind under Lersøparken. Åen krydser under Ta- hvordan man kan gøre byen bedre at leve og bo i, når det ikke regner. gensvej omtrent ved Bispebjerghjemmet, og krydser under ringbanen lige inden Nørrebro Station. Lersøparkprojektet foreslås gennemført i 2017 I disse dage besluttes, hvilke projekter, der skal gennemføres i vores Søen ved Ryparken etableres i løbet af 2016 lokalområde i 2017, og øverst på prioriteringslisten står genåbning af Området mellem Ryparken og ringbanen ved Ryparken Lersøen i Lersøparken. S-station er lige nu en byggeplads.
    [Show full text]
  • Cykelkort-Bispebjerg.Pdf
    Cykelruter i BispeBjerg Den rekreative ca. 7,0 km Den kontrastfylDte ca. 3,5 km Den arkitektoniske ca. 4,5 km Den lokalhistoriske ca. 3,8 km 0 500 MeTer Den rekreative rute Den kontrastfylDte rute fire spænDenDe Cykelruter Karens hus: Ruten starter på Bispebjerg Bakke nr. 8, en hyggelig gam- viLLaKvarTereT ved uTTersLev Mose: For enden af Foldevadsvej Du står nu med et gratis cykelkort fra Bispebjerg Lokaludvalg. mel gul villa, som i dag fungerer som et byøkologisk kulturhus med en har man en smuk udsigt ud til Utterslev mose og herude i det nordlige Vi har lavet fire forskellige ruter, som du kan cykle eller gå. række foreninger og sammenslutninger, som alle arbejder med klima og Bispebjerg, ligger et af bydelens ”fine” villakvarterer. Du bevæger dig miljø. Huset fungerede i sin tid som kiosk til Bispebjerg hospital og har gennem dette via Ørevadsvej, Ravnholmsvej og Hjortholms Allé ned til Nordvest, Utterslev, Ryparken, Emdrup, Fuglekvarteret… alle navn efter slikmutter Karen. Utterslev Torv. disse kvarterer er dele af den smukke bydel Bispebjerg. Stor­ byens udvikling har naturligvis sat sit præg, og givet bydelens uTTersLev Torv: Her føler du dig henført til gamle dage og landsby kvarterer særpræg. Ruterne på dette kort tager udgangspunkt i idyl. Oprindelig var Utterslev Torv centrum for bønderne i Utterslev nogle af disse særpræg. Landsby. Landsbyen har eksisteret siden 1300-tallet og bestod oprindelig af gårde omkring gadekæret. Bindingsværkbygningen Sokkelundlille blev opført i 1770 som jagthytte, og er i dag et børnekulturhus. den reKreaTive hvor oplevelsen af de grønne Cykelruter områder er i centrum. den KonTrasTfyLdTe hvor forskellene i tidens påvirkning i BispeBjerg af bydelen bliver synlig.
    [Show full text]
  • Indhold Projektansøgning Svanemøllen
    HOFOR OG NOVAFOS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby PROJEKTANSØGNING TLF +45 56 40 00 00 SVANEMØLLEN FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SKYBRUDSTUNNEL BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE INDHOLD 1 Indledning 2 2 Tunnelens funktion 2 3 Boring af tunnel 3 3.1 Anlæg af pipe-jack tunnel 3 3.2 Anlæg af segmenttunnel 5 3.3 Tunneldimensioner 6 4 Udløbsbygværk 6 4.1 Udløbsbygværk Svaneknoppen (SVA) 7 4.2 Udløbsbygværk Tuborg (TUB) 10 5 Skakte 14 5.1 Skakte langs linjeføringen 15 5.2 Opsamling på analyse af skakte 23 6 Tilslutninger og udløb 24 6.1 Udløbsledning 24 6.2 Utterslevsledningen 25 6.3 Fase 1 projekter 26 7 Tidsplan 27 8 Referencer 27 PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A085712-020 BRD-MH-AP-VVM-GEN-NOT-001 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 31.08.2018 Projektansøgning Bilag 1 UVA FKJ, MLOR UVA BRD-MH-AP-VVM-GEN-NOT-001 2 PROJEKTANSØGNING SVANEMØLLEN SKYBRUDSTUNNEL 1 Indledning Dette notat er et bilag til projektansøgningen for Svanemøllen Skybrudstunnel (SST). Skybrudstunnelen gennemføres i et samarbejde mellem HOFOR, Novafos samt Gladsaxe, Gentofte og Københavns Kommune. Notatet indeholder en be- skrivelse af tunnelprojektet med en foreløbig linjeføring og placering af skakte. Forslaget til linjeføringen fremgår af Figur 1.1. Figur 1.1 Linjeføring for Svanemøllen Skybrudstunnel, med forslag til placering af skakte og udløbsbygværk. 2 Tunnelens funktion Formålet med tunnelen er at mindske skader og gener i forbindelse med skybrud i den nordlige del af København og den sydlige del af Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Tunnelprojektet skal bidrage til det fremadrettede arbejde med at opnå et servicemål på maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100-års sky- brudshændelse om 100 år.
    [Show full text]
  • Kirsebærkaravanen-2018
    KIRSEBÆRKARAVANE KALENDER 2018 Se kort på den anden side. Alle tirsdage, 17:00-21:00. Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8 1 18. april, 09:30-10:15. BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76 Tegnekursus. Medbring tegnegrej. Eventyrfortælling. For de 4 - 5 årige. Pris: 50 kr. Via MobilePay. Ingen tilmelding. Gratis adgang. Tilmelding på tlf. 2939 8419. Mere info: www.bibliotek.kk.dk/bib Mere info: www.bibliotek.kk.dk/bib #KIRSEBÆR 1 Alle torsdage, 14:00-17:00. BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76 3 18. april, 12:00-12:30. Grundtvigs Kirke, På Bjerget 14B Kreaværksted for børn. For de 8 - 14 årige. Børn under 8 år i følge med en voksen. Musikandagt: Kort gudstjeneste med musik ved Vivi Andersen/Mads Høck. Gratis adgang. Ingen tilmelding. Mere info: www.bibliotek.kk.dk/bib Gratis adgang. Mere info: www.grundtvigskirke.dk Alle søndage hele sommeren fra 22. april, 10:00-16:00. Lundebakken 1 Københavnstrup Loppemarked: Super hyggeligt udendørs loppemarked. 1 19. april, 18:00-21:00. BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76 Gratis adgang. Værkstedstorsdag: Tekstiltuscher. Mere info: www.københavnstrup.dk Gratis adgang. Tilmelding: facebook.com/biblioteketrentemestervej. Mere info: www.bibliotek.kk.dk/bib KARAVANE Alle fredage, lørdage og søndage hele sommeren fra 22. april, 11:00-19:00. Lundebakken 1 21. april, 12:00-16:00. KOKARDE, Emdrupvej 124 Københavnstrup Street Food Marked: Nyd din mad i hyggelige omgivelser Officiel åbning af ny butik/ udstillingssted for skulptur og gaver + under de store ahorntræer. Gratis adgang. værksted. Gratis adgang og bobler. Mere info: www.københavnstrup.dk Mere info: www.helenehoie.dk 6 10.-12. april, 10:00 + 12:00.
    [Show full text]
  • Lundehus Torv
    EMDRUP GRUNDEJERFORENING NR 191 December 2017 ÅRGANG 77 Forskønnelsesprisen 2017 - Frederiksborgvej 209 Tegning Trine Steenstrup INDHOLD SIDE 5 Referat generalforsamling 2017 SIDE 12-13 Emdrupvej 22: David og Goliath SIDE 6 Generalforsamlingen 2018 SIDE 14 Enklere lokalplaner SIDE 2 Leder SIDE 9 KOlossalt fin første græs- SIDE 14 Fiskeret i Emdrup Sø SIDE 2 Julegaven ningssæson SIDE 14 Emdrup i Bydelsplanen SIDE 3 Karens Hus SIDE 10 To langvarige sager SIDE 15 Vejlaugsmødet 2017 SIDE 3 Lundhustorvet SIDE 11 Ændring i bestyrelsen SIDE 15 Fransk stemning på Frederiks- SIDE 4 Imbrisprisen 2017 SIDE 11 Ateliérhusene borgvejwww.emgf.dk De lokale tilbageværende butikker bliver voldsomt udfordret. Det som vi skrev i Medlemsblad Bestyrelsen mener 1988 og i 2001 gælder desværre mere end nogensinde. for Emdrup Grundejerforening Det lokale forretningsliv er voldsomt Hvad kan den enkelte så egentlig gøre i udfordret af nye supermarkeder forhold til denne udvikling? Blad nr. 191– november 2016– årgang 77 Desværre ikke ret meget. I Emdrup Grundejerforenings jubilæums- Men vi kan være bevidste om den uheldi- Foreningens blad udkommer én gang bog, der blev udgivet i 2001, finder man på ge udvikling og støtte de tilbageværende om året og omdeles til foreningens 700 side 241-266 en beskrivelse af erhvervslivet lokale handlende. medlemmer samt ca. 50 andre private og i Emdrup, som det så ud dengang. Men man tør slet ikke tænke, på hvordan officielle interessegrupper. Her var blandt andet en gennemgang af situationen vil være om 10-15 år. forretningerne på Emdrupvej og Frede- Indmeldelse kan ske hos et af bestyrel- riksborgvej, hvoraf et meget stort antal fra Bestyrelsen sesmedlemmerne eller på foreningens 1961 til 2001 var blevet nedlagt.
    [Show full text]
  • Exploring Amsterdam by Tram
    Exploring Amsterdam by tram Trams are a convenient and simple way to get around Amsterdam. But even more than just a way to get from A to B, a tram ride can be a sightseeing tour in itself, taking in some of the city’s best sights and attractions along the way. There are three tram routes (1, 2 and 5) that travel up and down a central ‘spine’ of Amsterdam, from Centraal Station to Museumplein and back again. Tram #1, #2 and #5 Stop: Centraal Station As Amsterdam’s main transport hub, Centraal Station is a familiar starting point for most visitors to the city. The spectacular building opened its doors in 1889, and was designed by architect Pierre Cuypers, who also designed the Rijksmuseum. What to see and do: • Check out the vintage shops, hip cafes and arty design stores of vibrant Haarlemmerstraat to the west • Take the free ferry from behind Centraal Station to trendy Amsterdam Noord • Explore Oosterdok to the east of the station, making sure to take in the view of the city from NEMO’s rooftop terrace and stop for a drink at Hannekes Boom. From Centraal Station, the tram heads south down Nieuwezijds Voorburgwal, once the city’s defence line (‘burgwal’ means ‘bastion wall’). Stop: Nieuwezijds Kolk Continue south, passing behind the impressive Nieuwe Kerk on your left. Despite being called ‘New Church’, this imposing monument actually dates from the 15th century and is only ‘new’ in relation to the nearby Oude Kerk (old church) which was deemed too small to be the parish church of Amsterdam’s expanding population in 1408.
    [Show full text]
  • Københavns Kommune |
    BILAG 4 Københavns Kommune Teknik- Og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13 2300 København S BIBLIOTEKET Rentemestervej 76 Intern høring om Bispebjerg Hospital 2400 København NV www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk side 1 / 4 Bispebjerg Lokaludvalg er glade for at kunne kommentere på startredegørelsen for udviklingen af Bispebjerg Hospital. Høringssvaret har været drøftet i bymiljøudvalget og efterfølgende i Lokaludvalget. 17.10.2012 Overordnet synes Bispebjerg Lokaludvalg, at planen ser spændende ud, og giver en række nye muligheder i bydelen. Vi har dog et par bemærkninger til forslaget. 1) Der er indtegnet parkeringshuse indenfor hospitalsområdet. For at undgå tilstande svarende til Rigshospitalet med stor mangel på parkeringspladser, vil vi gerne pointere, at det er vigtigt at sørge for en kapacitet af parkeringspladser som svarer til det forventede antal ansatte, patienter og pårørende. 2) Vi mener at kunne genkende på planen, at der påtænkes en gang- og cykelstiforbindelse gennem hospitalet fra Bispebjergvej til Lersøparken. Det hilser vi meget velkomment, idet vi meget gerne ser, at borgerne let kan passere gennem hospitalsområdet hele døgnet på cykel eller til fods, - også selvom man ikke skulle have et ærinde på hospitalet. Vi er glade for, at der er fokus på cykelstier indenfor hospitalsområdet. Dette understøtter Bispebjerg Lokaludvalgs tanker om smukke, grønne cykelstier fra indre by til Utterslev Mose. 3) Der vil fortsat være 3 indgange til hospitalet – via Bispebjerg Bakke, Tuborgvej og Tagensvej. Det må forventes, at der bliver øget trafik ved disse indgange. Hvis Tuborgvej og Tagensvej skal bruges indgangsveje til det ny hospital kræver det en væsentlig opgradering af begge veje med blandt andet etablering af ”venstresvingsbaner” og midterrabat.
    [Show full text]
  • Kvartervandring Fra Nordvestkvarteret Til Bispebjerg Og Grundtvigskirken
    Mod nord har vi sigtelinien ned til Kantorparken i Emdrup , opført af FSB i 1939- Kvartervandring Fra Nordvestkvarteret til 40, derfra ad Jeppes Allé til villabebyggelsen: Bispebjerg Villaby, omfattet af Emdrup Grundejerforening. Etagebyggeriet langs nordsiden af Bispebjergvej er kvar- Bispebjerg og Grundtvigskirken terets ældste etageejendom fa 1923. Fra denne side ligner kirken, hvor den ses i Tilrettelagt af: Lokalhistorisk Arkiv Bispebjerg-Nordvest i Lokalhistorisk Selskab for fuld størrelse, nærmest en katedral. Indgangen til våbenhuset ligger ud mod Bi- Brønshøj, Husum og Utterslev, - og Agendaforening Nordvest, spebjerg Torv, hvorfra man træder ind i kirken, - i dens åbningstider. Begge foreninger i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8 2400 København NV. 11. Efter kirkebesøget går vi ud på Bispebjerg Torv . Herfra kan er endnu en sig- telinie gennem kirkegårdens Poppelalle, og fra denne side er ”Tårnet bydelskvarte- rets image”, mere end blot en kirke. Man må betragte kirken, placeret med efter dis- se sigtelinier som et storslået udtryk for ideen med det byggeri på Bispebjerg, der blev opført i perioden 1930-1946 stort set, Her slutter turen og en ny kan begynde på Kirkegården, så se den. Læs mere om kvarteret i Lokalhistorisk Selskabs bøger: Historisk Notater nr. 23 & 25: Bispebjergkvarteret, hvor det meste blev Nordvestkvarteret & Emdrup og Oppe på Bjerget også om Grundtvigskirken, Bispebjerg Hospital og Bi- spebjerg Kirkegård Lokalhistorisk Arkiv, Bispebjerg-Nordvest i Karens Hus , Bispebjerg Bakke 8, 2400 København. NV. i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Kontakt: Næstformand Poul Lindebjerg Jensen, 24 25 34 13 eller Christian Kirkeby 25 26 89 17, hjemmeside: www.lokalhistorie.webbyen.dk Agendaforeningen Nordvest , Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København Kontakt: Formand Tom Jørgensen, [email protected] .
    [Show full text]