GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere Og Ejere Ca
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
1 GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere og ejere ca. 1750-2000 STOKKEMARKE SOGN Henning Steen Christensen 2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Forord side 4 Kilder og forkortelser side 6 Birketvej ulige nr. side 7 Birketvej lige nr. side 26 Blans By diverse side 45 Blanshovedvej side 53 Blansmosevej side 60 Blansvej side 66 Brandsmose Ringvej side 84 Brandsmose Tværvej side 88 Brandsmosevej side 89 Bøllesmindevej side 102 Bøttevej side 110 Gallemosevej side 111 Godthåbsvej side 112 Grantoften side 119 Havløkkevej side 120 Hestehavevej side 133 Hjortevej side 137 Højrebyvej side 138 Keldernæs By diverse side 141 Keldernæs Hovvej side 147 Keldernæs Skolevej side 153 Keldernæs Skovvej side 169 Keldernæs Strandvej side 185 Keldernæsvej side 188 Kildevej side 208 Klintegårdsvej side 216 Knuthenlund Hovedgård diverse side 218 Knuthenlund Tværvej side 219 Knuthenlundvej side 220 Kommunegårdsvej side 225 Rørmarksvej side 231 Saltvig by diverse side 236 Saltvig Hovvej side 243 Skovhuse by diverse side 249 Skovhusevej side 257 Skovvejen side 260 Stokkemarke By diverse side 264 Studiestræde side 295 Sursvej side 297 Thomasmindevej side 299 Tjennemarkevej side 301 Toftevej side 312 Trelundevej side 314 Vestre Landevej – lige side 316 Vestre Landevej – ulige side 353 Vildmosevej side 377 Øltappervej side 380 By- og sogneforkortelser side 387 Adresse- og matrikelnøgle side 388 Efterord side 397 3 Indledning Denne udgave af ”Grevskabet Knuthenborgs Gårde og Huse – Brugere og ejere ca. 1750 – 2000” er nr. 5 og sidste i serien og omhandler STOKKEMARKE sogn. Grevskabet omfattede også HUNSEBY, BANDHOLM, ØSTOFTE, HILLESTED sogne samt Maribo Ladegårds matrikler. Beskrivelse af disse lokaliteter er udgivet i årene 2002 til 2004. Jeg siger tak for pæn og interesseret modtagelse af de foregående udgivelser. Grevskabet Knuthenborgs udstrækning med et stort antal ejendomsmatrikler betyder, at jeg har måttet fordele grundmaterialet – over 3000 ejendomme og langt over 100.000 personnavne m/data - til udgivelser i flere bind. Indsamling af grundmateriale – mest de senere års handeler med ejendomme - afsluttedes i 2000. Derfor må læseren savne de aller seneste års ejerskifter. Gennem hele dette projekts realisation har jeg trukket på manges velvilje. Jeg vil først og fremmest takke lensgreveparret Knuth og medarbejderne på godskontoret, hvis velvilje og forståelse var den vigtigste forudsætning for projektets gennemførelse. Desuden også tak til personalet på arkiverne, tinglysningskontoret og matrikelstyrelsen for hjælp i sin tid, da jeg samlede grundmateriale. Også til denne udgave har jeg lånt historiske fotos fra Maribo Lokalarkiv, for hvilket jeg er meget taknemmelig. En hjertelig tak retter jeg især til Maribo Kommunes Kulturudvalg VELUX Fonden for økonomisk støtte. Disse økonomiske tilskud er anvendt direkte til billiggørelse af udgivelsen. Jeg håber, at jeg med denne publikations-serie har bidraget med oplysninger til inspiration for lokalhistorikere, slægtsforskere og andre interesserede i lokalområdet. Rødovre september 2005 Henning Steen Christensen 4 Forord . Henfarne slægter – forglem dem ej. (Johs.V.Jensen 1925) Man kunne godt have kaldt Stokkemarke for det gamle Grevskab Knuthenborgs metropol i fordums tid. Sognet var grevskabets næststørste i udstrækning, men befolkningen var størst. Kirkesognet er endda større end beskrevet i denne bog. Tjennemarke, Abed og Løjet er de sydvestlige landsbyer, som hørte under Søllestedgårds domæne. Hovedgårdene Stengårds og Ørbygårds matrikler i det vestligste Stokkemarke Skovhuse hørte under Halsted Kloster (tidligere Juellinge) Fra gammel tid har sognet haft flere navngivne bebyggelser, som i dag er næsten ukendte. Således er Bregerup en samling gårde, der i sin tid sammen med Ugleholtsgård blev til Hovedgården Knuthenlund. Mere kendt er Koblet, som er den gamle samling huse ved Havløkkevejs udmunding i Vestre Landevej. Da udskiftningen fandt sted i begyndelsen af 1800-tallet fik de små husmandssteder i Koblet tildelt jord langs Havløkkevej. Udflytningen havde også indflydelse på den vestlige ”klump” huse i Stokkemarke, som fik jord i den sydligste del af Brandsmosevej. Brands Mose var i øvrigt græsningsarealer tilhørende nogle af de største gårde i Stokkemarke by. I beskrivelserne har jeg valgt at kalde arealerne for ”overdrev”. De vestligste lokaliteter Nissemose og Gallemose er samlinger af huse i Skovhuse by. Keldvigen blev udtørret i 1870-80’erne, og arealet blev matrikuleret ligeligt til Blans og Keldernæs byer. Blans Havn ligger pænt i læ på østsiden af BlansHoved. Havnen var tidligere fiskerleje, men i nyere tid er lystbåde de dominerende i havnen. Ellers kan Stokkemarke karakteriseres som et almindeligt og typisk landsogn med små landsbyer. Man kan let fornemme landsbyfællesskabet i sin tid og udskiftningens senere spredning af gårdene i landskabet er sædvanlig. Udflytningen af Stokkemarke bys hele 29 gårde i sin tid var ikke uproblematisk. Stokkemarkes store udstrækning betød, at nogle af gårdene måtte placeres langt væk fra byen. Grevskabet opfandt mange lokkemidler for at få kabalerne til at gå op og undgå alt for stor utilfredshed blandt bønderne. Jeg har desværre ikke kunne finde forklaring på gårdmatriklen 11 Saltvig (kaldet Grundtegård), der i forbindelse med matrikuleringen i sin tid er flyttet fra Saltvig by til en enklave langt sydligere - kilet ind mellem Keldernæs og Stokkemarke byer. Fæsterækken spores dog let tilbage til Saltvig by. Stokkemarke landsby havde flest indbyggere af alle i grevskabet. Det store opland til Stokkemarke by samt beliggenheden ved forbindelsesvejen på langs af Lolland betød en vis dominans. Byen var selvforsynende med håndværk, der blev suppleret med handel ved ophævelse af købstædernes monopol i midten af 1800-tallet. Grevskabet investerede dog samtidig hermed i udvidelse af havnen i Bandholm, hvorved denne by gradvist blev den mest befolkningsrige i grevskabet – lidt på bekostning af et stagnerende Stokkemarke. Den nu nedlagte Maribo-Torrig jernbane skar igennem Stokkemarke lige nord for byen. Alle spor (!) af denne bane er slettet og tilbage er kun de gamle stationsbygninger Sursvej 19. I det topografiske kort over Stokkemarke i denne bog kan man ane lineføringen i landskabet. Keldernæs har tidligere – og for ikke så mange år siden – mest været stavet som ”Kældernæs”. Så hvis der i bogen skulle være smuttet et ”kæl” med, er det ingen fejl. Denne fortegnelse går først og fremmest på navne og data for brugere og senere ejere af grevskabets jorder. Jeg har registreret hartkorn og arealangivelser med det formål at holde styr på de mange udstykninger og sammenlægninger gennem årene. Arealangivelserne er ikke anført i det færdigredigerede, ligesom økonomiske oplysninger, købspriser og vilkår i øvrigt ikke er anført. Det kan nævnes, at der ved overgangen til arvefæste i midten af 1800-tallet almindeligvis betaltes omkring 4000 Rigsdaler for en gennemsnitsgård med 6 tdr. hartkorn. Mit ærinde med disse udgivelser om ”Grevskabet Knuthenborgs Gårde og Huse – brugere og ejere ” er primært personalhistorie. Det kan være, at der blandt ejendommene er bygninger med f. eks. speciel arkitektur, og der kan 5 være historiske lokaliteter at beskrive. Disse er kun i mindre omfang med i denne bog, og jeg må henvise læseren til at læse yderligere om omegnens historie i flere opslagsværker. Udgangspunktet for denne fortegnelse er nuværende postadresser. Disse ejendommes historie er ført tilbage ifølge ejendomsregistre, som de fremgår af kilderne, ligesom personnavne er anført som fundet i kirkebøger og folketællingslister. Det er jo sådan, at de oprindelige hovedmatrikler med tiden er udstykket, opdelt og siden sammenlagt på kryds og tværs. Herudover er bygninger opført og nedrevet i perioden. Ved systematisk sammenhold af oplysninger er det med nogle få undtagelser lykkedes at danne et godt billede af det historiske forløb. Ingen er ufejlbarlige, men jeg har ved gennemgang af mit grundmateriale stødt på oplysninger, som ved nærmere prøvelse ikke har vist sig korrekte. Hvis oplysninger ikke har vist sig sikre, er de udeladt. Det samme gælder personoplysninger. Større uoverensstemmelser eller usikre angivelser er ikke viderebragt i fortegnelsen. Dog har jeg tilladt mig at medtage personers årstal med udsving op til 5 år, når der ellers er sammenhæng på andre måder. De indsamlede personnavne fremtræder meget forskellig i stavemåder. For at kunne behandle materialet i database har det været nødvendigt for mig at standardisere visse fornavne, f.eks. er ”Christine” anført som ”Kristine”, ”Gjertrud” som ”Gertrud”, "Sophie" som "Sofie". Derimod er "Ane", "Anne", "Anna" anført som de mest er forefundet. Fortegnelsen er suppleret med oplysninger fra fæsteprotokollen, som ikke har kunnet placeres på ejendommene, som vi kender dem i dag. Jeg håber, at slægtsforskeren også kan drage nytte af disse supplerende oplysninger. Henning Steen Christensen 6 Kilder og forkortelser Fortegnelsen er en sammenskrivning af utrykte kilder: Fæsteprotokoller for Grevskabet Knuthenborg 1684-1923 Knuthenborg Gods (protokol 1739-1769 mangler - desværre en hel generation af fæstere - derfor er fæsteoplysninger forud for 1769 kun anført f.s.v. fæsteren med bestemthed kan identificeres) Tiendeprotokol 1750 Knuthenborg Gods Realregistre 1840-1924 Landsarkivet for Sjælland.m.v Tingbog 1924-2000 Tinglysningskontoret i Maribo Matriklernes adresseliste 2000 Maribo Kommune Skøde og Panteprotokol 1816-1927 Landsarkivet for Sjælland m.v. Folketællingslister 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860 Landsarkivet