Kilder og klima i Roskilde

Projektrapport, Geografi, Roskilde Universitet.

Rapporten er udarbejdet af: Efterårssemester - 2018

Anders Heindorff Lin Sigrid Hall Sveinbjørnsson Vejleder: Magnus Kjersgaard Stig Roar Svenningsen Mikael Gamborg Lauridsen Antal anslag: 215.068

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Indholdsfortegnelse Titelblad ...... 5

1.0 Introduktion...... 6 1.1 Abstract ...... 6 1.2 Indledning ...... 7 1.3 Motivation ...... 8 1.4 Indkredsning af problemfelt ...... 9 1.5 Hypoteser ...... 10 1.6 Problemformulering ...... 11 1.6.1 Underspørgsmål for problemformulering ...... 11 1.7 Afgrænsning ...... 11 1.8 Læsevejledning ...... 12

2.0 Metode ...... 14 2.1 At studere naturen i geografien ...... 14 2.1 Historisk indblik i casestudiet i naturgeografien ...... 15 2.2 Den hypotetisk-deduktive metode ...... 17 2.3 Geografiske Informationssystemer (GIS) - Metode ...... 18 2.3.1 GIS - metode ...... 18 2.3.2 Kort over afstrømningsforhold i Roskilde ...... 19 2.3.3 Data og bearbejdning...... 19 2.3.4 Forbedringsforslag til modellering ...... 21 2.4 Metodiske overvejelser før feltarbejdet ...... 22

3.0 Teori ...... 23 3.1 Hydrologi i Roskilde ...... 23 3.1.1 Hydrologiske kredsløb og vandbalanceligningen i Roskilde ...... 23 3.1.2 Vandbalancen sat på formel ...... 24 3.1.3 Grundvandets karakteristika ...... 30 3.1.4 Det primære - og sekundære grundvandsmagasin i Roskilde ...... 30 3.1.5 Grundvandets bevægelse ...... 31 3.1.6 Darcy's lov og grundvands-hydrauliske parametre ...... 35 3.1.7 Grundvandets strømningshastighed ...... 36 3.1.8 Tidsperspektiver for dannelse af grundvand i det sekundære grundvandsmagasin ...... 38 3.1.9 Grundvandsdannelse i fremtiden med scenarie A1B ...... 39 3.1.10 Vandkvalitet ...... 40 3.2 Kildernes dannelse ...... 41 3.2.1 Kilder ...... 41 3.2.2 Kilder i Roskilde ...... 42 3.3 Geologien og geomorfologien omkring Roskilde...... 44 Side 2 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

3.3.1 Kridt og Palæogen ...... 44 3.3.2 Kvartær ...... 46 3.4 Påvirkning af klimaforandringer...... 52 3.5 LAR - Lokal Afledning af Regnvand...... 56 3.5.1 Roskilde Ring ...... 57 3.5.2 Den nordlige del af Roskilde by: ...... 60 3.6 Opsummering: ...... 62

4.0 Casebeskrivelse ...... 65 4.1 Lokalitet ...... 65 4.2 Interessenter og kildevæld...... 66 4.3 Kildernes historiske betydning og udvikling: ...... 68 4.3.1 Roskildes vandforsyning ...... 69 4.3.2 Vandforsyningens betydning for kilderne: ...... 70 4.4 Roskilde en kulturel seværdighed ...... 71 4.5 Opsummering ...... 72

5.0 Feltarbejdet med kilderne ...... 73 5.1 Måleinstrumenterne ...... 73 5.3 I felten - Dataindsamling ...... 73 5.3.1 Hellig Kors kilde ...... 74 5.3.2 Store Blegdams kilde ...... 75 5.3.3 Store Højbrønds kilde ...... 75 5.3.4 Maglekilde ...... 76 5.3.5 Rektorkilden ...... 77 5.3.6 Sankt Hans kilde ...... 77 5.3.7 Sankt Ibs kilde...... 78 5.3.8 Sankt Gertruds kilde ...... 79 5.3.9 Lovisekilden (Louisekilden) ...... 80 5.3.10 Klosterkilden ...... 81 5.3.11 Sammenløb af Maglekilde og Sankt Hans kilde i Byparken ...... 81 5.4 Fejlkilder ...... 82 5.5 Brugen af GIS og GPS ...... 83 5.5.1 Indsamling af geodata ved hjælp af ArcGIS-Collector ...... 83

5.6 Opsummering ...... 84

6.0 Præsentation og analyse af resultaterne...... 86 6.1 Målingsresulterne ...... 86 6.2 Analyse af målingsresultaterne ...... 87 6.3 Analyse af klimatiske, geomorfologiske og hydrologiske resultater...... 88 6.3. Analyse af nedbørsændringer qua klimaændringer ...... 88

Side 3 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

6.4 Analyse af strømningsscenarier i Roskilde ...... 93 6.4.1 Skybrudsscenarie ...... 99 6.5 Den hydraulisk ledningsevne ...... 101 6.6 Analyse af risikoområder i Roskilde i henhold til grundvandsstigning ...... 111 6.7 Opsummering ...... 117

7.0 Diskussion af analyseresultaterne ...... 120 7.1 Diskussion af vores resultater ...... 120 7.2 Forurening af det sekundære grundvandsmagasin som følge af LAR-løsninger...... 120 7.3 Opsummering ...... 131

8.0 Konklusion...... 132 8.2 Bekræftelse eller afkræftelse af hypoteserne ...... 133

9.0 Refleksioner over vores tilgang til casestudiet ...... 135 9.1 Analyse af vandprøverne ...... 136

10.0 Perspektivering ...... 138 10.1 Brug af kilderne til kulturelle og rekreative formål i forbindelse til LAR-løsninger ...... 138 10.2 Inddragelse af kilderne i fremtidige LAR-løsninger ...... 139 10.4 Opsummering ...... 142

11.0 Litteraturliste...... 143

Side 4 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Titelblad

Titel: Kilder og klima i Roskilde

Fagprojekt ved Geografi, Roskilde Universitet 2018

Rapporten er udarbejdet af: Studienummer: Anders Heindorff 58209 Lin Sigrid Hall Sveinbjørnsson Gæstestuderende Magnus Kjersgaard 64533 Mikael Gamborg Lauridsen 58681

Vejleder: Stig Roar Svenningsen

Antal tegn: 215.068

Antal normalsider: 89,6

I forbindelsen med udarbejdelsen af denne rapport skal der rettes en stor tak til Jens Asger Andersen, hydrolog ved Roskilde kommune samt vejleder Stig Roar Svenningsen.

Side 5 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

1.0 Introduktion

I dette afsnit vil vi præsentere rapportens interessefelt og motivationen for at arbejde med det valgte emne. Dernæst vil der blive præsenteret en problemstilling og de hypoteser der ligger til grund for arbejdet. Til slut vil der blive redegjort for rapportens problemformulering med tilhørende underspørgsmål, samt en afgrænsning af hvad denne rapport ikke tager stilling til.

1.1 Abstract

The main purpose of this assignment is to present and discuss the different contexts in which the groundwater-spring and the upper aquifer Hedelandsformation has changed in the past, in the present and is expected to change in the future. The assignment is divided into different major parts. The first parts outline the methodically and theoretical framework and discusses the different applicable and relevant terms. The second major part queries different aspects of these groundwater springs in order to estimate and analyse the flow in these groundwater-springs and qualify possible water-management opportunities for then to create recreational value. The third part of this assignment discusses different scenarios of rising groundwater in the upper aquifer Hedelandsformationen. The final conclusion of this paper is that the groundwater springs in Roskilde city is changing through time due to both natural changes and human- management. In the period up towards 2050 the expected climate change will affect the groundwater level to rise in Hedelandsformationen and cause water flow in the groundwater-springs to rise. Furthermore, due to local draining of rainwater, by using Roskilde Ring as an infiltration basin, will the city of Roskilde, witness a significant rise in the level of the upper groundwater basin, which also means that the water flow in the springs will increase.

Side 6 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

1.2 Indledning

Fremtidens klimaforandringer vil medføre ændringer i nedbørsmønstret i Danmark, hvormed nedbørsmængderne i Danmark vil stige (DMI, u.å). Den stigende mængde nedbør vil medføre en øget mængde overfladevand, som skal håndteres på bedste vis. Den øgede mængde nedbør vil også medføre øget nedsivning til jordlagene. Denne nedsivning vil først, ifølge beregninger foretaget i denne rapport, nå det sekundære grundvandsmagasin omkring og i Roskilde, også kaldet Hedelandsformationen. Derved vil grundvandsspejlet samt vandtrykket i dette grundvandsmagasin blive påvirket af disse fremtidige ændringer i klimaforholdene. Når denne viden sammenholdes med de mulige LAR-løsninger som Roskilde kommune påtænker at udføre, som et led i deres klimatilpasning ved Roskilde Ring, vil dette yderligere påvirke kilderne. LAR betyder lokal afledning af regnvand og er et forvaltningsmæssigt redskab i forbindelse med klimasikring af byer. Netop denne påvirkning af Roskildes respektive kilder i forhold til forøgede nedbørsmængder som følge af fremtidige klimaforandringer, vil være fokus i denne rapport. Denne problemstilling vil også blive behandlet som et mere indirekte problem, når det sammenholdes med generelle problemstillinger i forbindelse til klimatilpasning og LAR-løsninger, som ligeledes vil påvirke kilderne i Roskilde.

I den forhåndenværende rapport er der inddraget viden fra en rapport udarbejdet af Rambøll, som endnu ikke er offentliggjort (se bilag 1). I denne rapport screener Rambøll for scenarier ved tilførsel af afledt overfladevand til Roskilde Ring, fra omkringliggende områder. Denne afledning af overfladevand er en LAR-løsning som Roskilde kommune vil udarbejde som en del af klimatilpasningen i Roskilde, for at minimere skader i forbindelse med kraftig regn og skybrud. Denne screening vil indgå i denne rapport som et eksempel på hvordan LAR-løsninger kan påvirke grundvand, bidrage til øget grundvandsdannelse og have betydning for kildevældene i Roskilde. Herudover vil denne rapport af Rambøll anvendes som grundlag for at diskutere hvordan LAR-løsninger kan indtænkes som en del af den rekreative byudvikling, som Roskilde kommune ønsker (Roskilde Kommune, 2013(a): 4).

Denne rapport vil søge at danne grundlag for yderligere arbejde med, hvordan udviklingen i eksisterende kildevæld og eventuelt dannelsen af nye kildevæld i Roskilde

Side 7 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

vil kunne inddrages i fremtidig klimatilpasning, således at sådanne klimatilpasningsarbejde i fremtiden vil tilgodese Roskildes oprindelige kildevæld.

1.3 Motivation

I skrivende stund findes der ikke opdateret data for vandføring i kilderne i Roskilde. En del af arbejdet i denne rapport vil derfor bidrage med opdateret data omkring de respektive kilder i Roskilde. De udvalgte kilder som indgår i denne rapport, og begrundelsen for at netop disse inddrages, vil blive fremlagt og begrundet. I forbindelse med denne rapports tilblivelse og forsøg på at opdatere data på kilderne, er der blevet udført målinger og indsamlet prøver for de udvalgte kilder, hvormed analyser er blevet gennemført, med henblik på at kunne redegøre for vandets oprindelse og de forskellige kilders vandføring.

Denne rapport vil dermed være et studie i en række geografiske begreber og processer, så som grundvandsdannelse, hydrologi og geomorfologi i og omkring Roskilde. De enkelte analyser i løbet af opgaven vil blive sammenholdt med påvirkninger af fremtidige potentielle klimaforandrings-scenarier.

Store dele af Roskildes kulturelle historie har kilderne som omdrejningspunkt. I takt med byfornyelse og klimasikring i Roskilde er det derfor relevant at indhente data på kilderne, således at fremtidige undersøgelser har en referenceramme i forhold til vandføringen i kilderne, hvormed påvirkningen af kilderne vil kunne påvises. Klimasikring i form af LAR- løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) vil påvirke grundvandsdannelsen ved Roskildes øvre grundvandsmagasin i Hedelandsformationen, og dermed også kilderne i Roskilde. I forbindelse med byudviklingen i Roskilde, vil det i denne rapport foreslås, at kommunen arbejder med større inkorporering af kildevældene og derigennem også med formidling af byens kulturelle historie. Kilderne anses som værende en turistattraktion og der arbejdes med ideer hvor det fra kommunens side påtænkes, at kilder, der i øjeblikket løber direkte i det kommunale kloaksystem, og dermed også rensningsanlæg, kan bringes op på overfladen, hvormed kildere kan indgå i løsninger med rekreative tiltag for øje.

Side 8 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

1.4 Indkredsning af problemfelt

Klimaforandringer vil påvirke det danske grundvandsspejl. Over de sidste 150 år er nedbørsmængden i Danmark steget med næsten 20% (Raben og Adamsen, 2018). Fordampningen er derimod ikke steget i samme grad, hvilket potentielt sætter nedsivning og afledning under større pres (Ibid.). Overordnet set har grundvandsindvindingen også været stigende de sidste 150 år, selv der er sket et stort fald i anvendelsen af grundvand indenfor de seneste årtier, hvilket skyldes at husholdningerne samt industrien forbruger mindre vand qua vandbesparende teknologi (Figur 3.3 i afsnit 3.1.2). Der er ligeledes sket renovering på kloaknettet, hvorved kloakkerne er blevet tætnet, hvilket har medført mindre spild af vand (Raben og Adamsen, 2018). Mere nedbør, mindre forbrug og mindre afledning gennem kloaksystemet har medført at grundvandsspejlet stiger mange steder (Ibid). I fremtiden forventes der at falde endnu mere nedbør, især i vinterhalvåret (Miljøstyrelsen, 2014). Det er vanskeligere at sige noget generelt om fremtidens nedbør i sommerhalvåret, men sandsynligvis vil Danmark være præget af længere tids tørke og når nedbøren falder, vil det ofte komme i form af kraftige skybrud (Ibid.). Det forventes at den gennemsnitlige årsnedbør for Danmark vil stige med ca. 7 procent frem mod 2050, og i 2100 forventes den årlige gennemsnitsnedbør at være steget med ca. 14 procent. Dette vil betyde en ændring i vandets kredsløb, såsom en øget nedsivning, der igen på sigt vil medføre et forhøjet grundvandsspejl (Ibid.). Dette vil i første omgang påvirke de øvre jordlag, som f.eks. Hedelandsformationen under Roskilde og derved hæve grundvandsspejlet i dette magasin yderligere, hvilket kan påvirke kildernes vandføring. Der vil dog være regionale og lokale forskelle (Ibid.). Det er dog ikke kun ændringer i nedbørsmønstret som vil have indflydelse på det terrænnære grundvand, men også havspejlsstigningen. Ifølge Karsten Høgh Jensen er påvirkningen af grundvandsstanden fra havstigningen begrænset til en zone på ca. 10 km fra kystlinjen, alt efter de lokale geomorfologiske forhold. 5 km fra kystlinjen er påvirkningen ca. 40 procent af den totale havniveaustigning og det vil sige at med en havstigning på 1 meter vil det ca. være 40 cm som grundvandsspejlet vil stige med (Callesen, 2011). Dette vil have en betydning for en stor del af den danske befolkning, da op mod 80 pct. bor i byområder, der har forbindelse til kysten. Hertil kommer at en stor del af industrien og erhvervslivet ligeledes er placeret her (Ibid.). Dermed bliver det stigende grundvand noget som påvirker mange

Side 9 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

og derfor kalder denne udfordring på lovgivning, ansvarsfordeling, organisering, finansiering og nye teknologier til urban grundvandskontrol. Især en by som Roskilde, som antageligt er blevet grundlagt pga. den lette adgang til rent grundvand fra kildevældene, takket være det højtliggende grundvandsmagasin, vil formentligt stå overfor udfordringer i henhold til stigning af det terrænnære grundvand. Denne rapport vil undersøge, hvordan grundvandsspejlet i Roskilde området vil ændre sig på grund af klimaforandringerne, samt hvordan den nordlige del af byen kan klimasikres mod et potentielt stigende grundvandsspejl.

1.5 Hypoteser

Arbejdet med denne rapport bygger på to hypoteser, som det blev fundet nødvendigt at få be- eller afkræftet og som hænger direkte sammen med rapportens problemformulering. For det første var det den generelle opfattelse i gruppen at:

Hypotese 1: ‘Klimaforandringerne vil medføre stigende grundvandsspejl i det sekundære grundvandsmagasin i Hedelandsformationen, hvilket vil medføre en øget vandføring i kildevældende i Roskilde.’

I det tidlige arbejde med at indsamle viden om kilderne, geomorfologien omkring Roskilde og Roskilde kommunes handlingsplaner for klimatilpasning (Roskilde Kommune, 2013(a)) fik gruppen indsigt i problemstillinger, som har bidraget til udfaldet af tilgangen til denne rapport. Netop måde hvorpå klimaforandringer vil påvirke grundvandsstanden og forbindelsen heraf til hvordan klimatilpasningsarbejde kan påvirke grundvand, blev dermed fundet relevant, hvorved nedenstående hypotese blev opsat.

Hypotese 2: ‘De LAR-løsninger Roskilde Kommune har et udtrykt ønske om at anlægge, hvor der satses på øget nedsivning frem for afledning, vil øge grundvandsspejlet i det sekundære grundvandsmagasin. Dette vil ligesom mulige klimaforandringerne medføre en forøget vandføringen i kildevældene.’

Disse overvejelser er grundlaget for nedenstående problemformulering og tilhørende underspørgsmål.

Side 10 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

1.6 Problemformulering

I hvilken grad vil klimaforandringer påvirke det sekundære grundvandsspejl og dermed kildevældene i Roskilde og hvordan kan dette tænkes at påvirke Roskilde by?

1.6.1 Underspørgsmål for problemformulering

For at kunne besvare ovenstående problemformulering er der opstillet følgende fem underspørgsmål:

1. Hvilke faktorer har indflydelse på grundvandsstanden? 2. Hvordan har grundvandsstanden og dermed vandføringen i kildevældene udviklet sig? 3. Hvilken betydning vil klimaforandringerne have for det sekundære grundvandsmagasin? 4. Hvilken betydning vil ændringer i det sekundære grundvandsmagasin have for Roskilde by? 5. Hvilke løsningstiltag kan Roskilde kommune udføre for at imødekomme fremtidige klimaforandringer?

1.7 Afgrænsning

Da det emne som denne rapport tager udgangspunkt i er påvirket af et større og komplekst naturligt system, vil der være emner indenfor dette felt som ikke vil blive redegjort for i denne rapport. Den afgrænsning som gruppen har valgt at nedsætte i rapporten, vil blive præsenteret i dette afsnit.

Havvandsstigninger kan som nævnt have indflydelse på grundvandsstanden, hvilket potentielt kan have indflydelse på vandføringen i kilderne i Roskilde. Hvordan grundvandsstanden i Hedelandsformationen vil blive påvirket af de formodede havvandsstigninger i forbindelse til klimaforandringer, vil ikke indgå i denne rapport.

Klimaforandringerne vil i fremtiden medføre forøgelse i nedbørsmængden over Danmark, hvilket vil have indflydelse på grundvandsdannelse, hvormed denne potentielle forøgelse af grundvandsdannelse er centralt i denne rapport. Denne rapport fokuserer ikke på hvilke Side 11 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

mekanismer der ligger bag klimaforandringerne og hvad der kan gøres på et forvaltningsniveau for at formindske dem. Rapporten her arbejder således med antagelsen om, at forskellige scenarier i rapporten fra FNs klimapanel, er realistiske indenfor nær fremtid og de forskellige scenarier ligger derfor til grund for statens handlingsplan for klimatilpasning (Lund, 2013). Der kigges således alene på den potentielle indflydelse klimaforandringerne kan have på grundvandet i og omkring Roskilde, for at forsøge at forstå den indflydelse som klimaforandringerne vil have på kildevældene i Roskilde by.

Afslutningsvis er rapporten også blevet afgrænset i henhold, til brugen af modelleringsprogrammer, såsom MIKE SHE, som kan udarbejde modelleringer af grundvand, overfladevand, og evapotranspiration. MIKE SHE inkluderer de vigtige aspekter af hydrologi og ud fra sådanne modelleringer kan det udregnes, nogenlunde præcist hvor meget vand der i fremtiden vil opmagasineres i det sekundære grundvandsmagasin.

1.8 Læsevejledning

Ud fra redegørelsen af geomorfologien i Roskilde-området, hydrologien og kildernes dannelse, vil rapporten herfra diskutere LAR-løsninger i forbindelse til Roskilde´s nordlige bydel.

Herefter vil rapporten, ud fra casebeskrivelsen, redegøre for arbejdet med kilderne og dataindsamling i forbindelse med disse. Dette vil lede hen imod en analyse, diskussionen samt konklusionen af rapporten.

Igennem rapporten vil der løbende blive opsummeret på kapitlerne, hvorved rapporten forsøger at fremlægge de mest essentielle fund, og sammenholde dem med problemstillingen, og derigennem svare på underspørgsmålene.

De første afsnit er redegørende, og er udarbejdet med henblik på at skabe en grundlæggende viden om problemstillingen, og anvendes som grundlag for at kunne analysere på såvel egenproducerede som eksternt fundne data. Ligeledes er disse mere redegørende afsnit udarbejdet med henblik på, at skabe grundlag for, at læsere uden

Side 12 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

forudgående viden om emnet, skal kunne tilegne sig viden om kilderne i Roskilde og den problemstilling, som er forbundet hertil i forbindelse med fremtidige klimaforandringer.

Side 13 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

2.0 Metode

Denne rapport arbejder med naturen som genstandsfelt, udgangspunktet for det videnskabelige arbejde er Roskildes naturlige kilder og deres udvikling i forhold til vandføring. Herved vil dette afsnit forklare den metodiske tilgang til udarbejdelsen af denne rapport. Hertil kommer en mere videnskabsteoretisk og metodisk redegørelse af, hvorfor det er nødvendigt ikke kun at kigge på naturens cyklusser men også er nødt til at tage højde for den menneskelige påvirkning. Derudover er der i rapporten arbejdet med visualisering af data via kort udarbejdet i ArcGIS, hvorfor dette værktøj også vil blive beskrevet og hvordan det er vil blive brugt. Arbejdet med problemstillingen har synliggjort hvordan fremtidige LAR-løsninger, som fokuserer på nedsivning, er en væsentlig faktor for udviklingen af kilderne vandføring. Samtidigt har Roskilde udtrykt ønske om at bruge LAR til at løse problemet med de hyppigere skybrud, som forventes at komme som konsekvens af klimaforandringerne. Dermed er det fundet relevant at beskrive hvad LAR er.

2.1 At studere naturen i geografien

At studere naturen som et genstandsfelt, er en vigtig del af geografistudiet. Dette kan især skyldes naturens rolle op igennem geografiens videnskabeliggørelse fra 1870´erne til i dag (Hansen & Simonsen, 2007: 46), og derfor kan man i dag tale om en decideret naturgeografi. Når der studeres naturgeografi anvendes naturvidenskabelige filosofier og metoder alt efter, hvilken hypotese der stilles og forskerens videre valg (Clifford et. al., 2009: 21-23). I henhold til de passende metoder til at undersøge vores naturgeografiske fænomen, må der ske en nærmere indkredsning i forholdet mellem naturvidenskabelige forforståelser og metoder. Der gennemgås i det følgende afsnit de forskellige måder det naturgeografiske casestudie har været anvendt i et historisk perspektiv, dette vil danne grundlag for forståelsen af casestudiet samt metodiske fremgangsmåder, som vil udgøre slutningsformen ved denne rapport.

Geografi kan videnskabeligt karakteriseres som et åbent system, qua arbejdet med “... in the uncontrollable natural and social world “ (Clifford et. al., 2009: 25), derved bliver

Side 14 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

geografistudiet særligt problematisk at fastsætte i form af en tradition. Fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag har geografi som studie gennemlevet en kontinuerlig udskiftning af genstandsfelter; såsom hvilke geografiske områder som stod for skud i undersøgelser, varietet af metodologier, forskelle i arbejds- og slutformer. Derved er forståelsen for forskelligheden i den producerede viden, pågældende tidspunkt eller pågældende trin i forskningsprocessen vigtig (Clifford et. al., 2009: 25). Det nedenstående afsnit bliver ikke en fyldestgørende redegørelse for naturgeografien og casestudiet i geografien, og derfor kan der forekomme simplificeringer.

2.1 Historisk indblik i casestudiet i naturgeografien

I den videnskabelige geografi var den første store disciplin plantegeografiens studium af klima- og plantebælter, faderen til dette studie var Alexander von Humboldt (1769-1859) som studerede vegetationen i Sydamerika. Kort tid derefter udviklede studiet sig til at omhandle de regionale opdelinger af verden. Naturregioner er den del af regionalgeografien, der differentieres på baggrund af flora og deraf afhængige fauna, derfor bliver videnskaben idiografisk qua at den beskriver unikke cases, hvor det centrale element er naturafhængigheden, som tydeliggøres i bindingerne mellem klimaet, planter, dyr og mennesker (Hansen & Simonsen, 2007: 50-51). I Amerika bryder en videnskabskrise ud i 1930’erne, hvilket får en stor betydning for geografiens genstandsfelter. Fremadrettet er videnskabens primære opgave at finde frem til universelle empiriske lovmæssigheder og derved bliver regionalgeografiens idiografiske videnskab, udskriftet med en nomotetisk videnskab (Hansen & Simonsen, 2007: 56-57), og dermed kommer det målbare og observerbare i højsædet. (Clifford et. al., 2009: 26). Da den ideografiske videnskab havde sine mangler i forhold til at beskrive sammenhænge og holdbare generaliseringer ud fra cases, blev den i 1950´erne voldsomt kritiseret for at være uvidenskabelig og uteoretisk, da den tog udgangspunkt i den enkeltstående case, som ikke passede ind i datidens videnskabelighed, qua induktion som slutningsform (Hansen & Simonsen, 2007: 57).

I den anden halvdel af det det tyvende århundrede, ved positivismens fremkomst er naturen stadigt et genstandsfelt i geografien, men samtidigt sker der en drejning i

Side 15 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

geografien som bliver mere orienteret mod samfundsgeografiske sammenhænge, såsom lokaliseringsmønstre i urbane miljøer. Derved kommer geografien til at indebære opstillinger af begrundet antagelser samt opstillinger af geografiske modeller som efterprøves, dette blev det nye vidensideal (Hansen & Simonsen, 2007: 60). Denne arbejdsform blev også en del af naturgeografien, og opstillingen af naturvidenskabeligt begrundede antagelser samt modeller bliver et fokus, da man derved kunne forklare og identificere generelle mønstre og mekanismer.

Op igennem 1980'erne er geografien blevet kritiseret for at faget har mistet blikket for relationen mellem samfundet og naturen, da naturgeografien er blevet nedprioriteret til fordel for kultur- og samfundsgeografien, det er bl.a. Fitz Simmons som påpeger dette (Hansen & Simonsen, 2007: 82).

Med en case som omhandler miljø og klimaproblematikker er det fordelagtigt at anvende den naturvidenskabelige metode, da det derved gør forskerne i stand til at forstå casen på et niveau (Hansen & Simonsen, 2007: 162-163). Dog er det vigtigt at anerkende og forholde sig til den sociale, kulturelle og samfundsmæssige kontekst. Vores casestudie, kan betragtes i forbindelse med denne kontekst. Casen udspringer af en samfundsrelevant kontekst, der omhandler klimaforandringernes indvirkning på vandets kredsløb og ændringerne i det hydrologiske cirkulations påvirkning på de urbane miljøer. Essentielt i casestudiet er feltarbejdet, observationer og indsamling af empiri og kartografien.

Når der arbejdes med en naturgeografi case såsom hydrologien i Roskilde, kan der enten gås ekstensivt eller intensivt til værks. Ved at arbejde ekstensivt i henhold til feltarbejde, bliver der indsamlet empiri fra mange lokaliteter, mens intensivt feltarbejde indebærer en grundig undersøgelse af et begrænset sted (Holden, 2008: 15). I denne rapport arbejdes der intensivt. Faren ved at arbejde intensivt, at man kommer til at generaliserer på baggrund af en enkeltstående case og tilskriver denne generelle lovmæssigheder eller mekanismer, som der ikke tager højde for påvirkninger fra kontekstspecifikke forhold (Clifford et. al., 2009: 35).

Side 16 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

2.2 Den hypotetisk-deduktive metode

Den hypotetisk-deduktive metode er en klassisk anvendelsesmetode inden for naturvidenskaben og casestudiet kan ofte indebære en arbejdsmetode, hvor det studerede objekt eller egenskab er anerkendt og demonstreret i tidligere studier og ligger til grunde for dannelsen af en teori. Derfor har forskeren, populært sagt, en eller flere prefremstillede hypoteser med i feltet. Disse er dannet på baggrund af eksisterende teori, og via empirisk dataindsamling fra den konkrete case prøver forskeren at bekræfte eller afkræfte sin hypotese (Holden, 2008: 11-12). Det kan være en langsommelig proces, hvor forskeren afslår flere hypoteser, inden der endeligt teori kan formuleres ud fra en af hypoteserne. Dette kan være en uendelig cyklisk proces, hvor “there is no way out of the procedure once you have started it, until you die or change research fields” i Clifford et. al., 2009: 36).

Figur 2.1: Den hypotetisk-deduktive metode er en slutningsform, som har til slutmål at af- eller bekræftelse hypotesen. - Kilde: (Naturvidenskabelig metode, u.å.: s 2)

Side 17 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

I den hypotetisk-deduktive metode er det i feltarbejde hyppigt, at man arbejder med et casestudie, hvor hypotesen testes ved hjælp af de empirisk data og observationer, der tilhører casen. Observationer bliver underlagt en form for kontrol fordi de bliver teoriladede, da forskeren ikke bare gør sig tilfældige observationer, men

“(...) the logic is mobilized at the outset because our theoretical preconceptions must determine what we choose to observe, what and how we measure, and the design of the experiments by which we collect data from which we may then generalize.” (Clifford et. al., 2009: 36).

Det er vigtigt at have de teoretiske forforståelser i baghoved, når man overvejer, hvordan resultaterne af en undersøgelse er blevet eller skal blive til. Teoridannelse er en cyklisk proces og derfor er det altid muligt, at yderligere observationer kan lede til nye fund, der kan udfordre eller omdanne teorien.

Derfor må man være forberedt på at revidere det empiriske arbejde og evt. inddrage alternative målemetoder. På baggrund af dette kapitels gennemgang af den hypotetisk- deduktive metode i henhold til feltarbejde vil der i rapportens diskussion af metoder, reflekteres over vilkårene og omstændighederne for vidensproduktionen i relation til det konkrete casestudie.

2.3 Geografiske Informationssystemer (GIS) - Metode

Dette afsnit vil kort beskrive hvilke Geografiske informationssystemer der er blevet gjort brug af i denne rapport, samt hvordan kort og data er blevet produceret og vil blive brugt.

2.3.1 GIS - metode

I denne opgave er der gjort brug af GIS til at visualisere den rumlige kontekst omkring kilderne i Roskilde by. Der er dels produceret kort der viser kildevældenes placering, dels kort der sætter disse kildevæld ind i en hydrologisk kontekst omkring mulige LAR- løsninger, dels ind i en kontekst omkring mulige afstrømningsscenarier ved ekstreme regnvejrshændelser.

Side 18 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

2.3.2 Kort over afstrømningsforhold i Roskilde

Oversigtskortet på figur 6.2 er udarbejdet med det formål, at vise hvordan afstrømningen af vand kan antages at ske på overfladen af Roskilde ved ekstreme regnvejrshændelse.

Kortet er produceret ved hjælp af de to højdemodeller: DHM-2007/Terræn (herfra dtm) og DHM-2007/Overflade (Herfra dsm), der er hentet fra kortforsyningens hjemmeside (Kortforsyningen, 2018).

Dtm-laget viser terrænets overflade modsat dsm-laget, der derimod viser samtlige objekters overflader på landjorden, såsom huse og træer. Dermed adskiller disse to lag sig på et ret væsentligt punkt såfremt der ønskes modelleret et billede af afstrømningen. Hvis man forestiller sig en overfladeafstrømning ude på landet, hvor der er ingen bebyggelse, så vil dtm-laget vise et realistisk afstrømningsbillede, hvorimod et tilsvarende afstrømningsbillede i bymæssig bebyggelse på samme dtm-lag derimod vil vise et urealistisk afstrømningsbillede, hvor vandet løber igennem huse og andre bymæssige objekter. Derfor er dsm-laget nødvendigt at inddrage til modellering af afstrømningsforholdene i byerne, da huse og bygninger er barrierer, som blokerer den potentielle afstrømning. Anderledes forholder det sig med objekter såsom træer, der ikke på samme måde som huse forhindrer en afstrømning. Velvidende at nedbøren ikke løber frit på overfladen men er afhængig af forskellige overfladetyper, er det indhentet et bygningslag fra GeoDanmark-pakken til at kombinere de forskellige overflader afhængig af hvor afstrømningen ønskes modelleres.

2.3.3 Data og bearbejdning

Dtm og dsm er raster-data-lag der er produceret på baggrund af helikopter- fotoscanninger af landskabet og overfladerne. Disse scanninger af overfladen viser sig at indeholde en masse lavninger i landskabet. Disse lavninger får en betydning i forhold til modelleringen af afstrømningen, da vandet umiddelbart vil vise en afstrømning hen imod disse lavninger og dermed få tilført vand. Selvom små lavninger i landskabet vil medføre at strømningen vil bevæge sig i retning af disse, vil der i tilfælde af kraftige skybrudsscenarier forventes, at være en videre strømning fra disse små lavninger i landskabet, når disse er fyldt op, hvorfor denne overordnede strømningsretning og Side 19 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

akkumulation vil være interessant at kende til. Derfor er der gjort brug af redskabet fill i ArcGis til at fylde lavninger i landskabet der har en dybde på 1 m. Dvs. at der ved brugen af fill-redskabet er angivet en z-værdi på 1 meter. Dette outputlag kaldes her dtm_filled. Med dette dtm_filled-lag er det muligt at producere et bluespot-map ved at bruge minus- funktionen i model-builder og derved kan man se forskellen på det oprindelige dtm-lag og dtm_filled-laget, hvilket ses af nedenstående figur 2.

Figur 2.2: Bluespotmap over Roskilde by. - Kilde: Egen produktion

Til at vælge den rette overflade hvorpå vi ønsker afstrømningen modelleret på, så er der i raster calculator dannet et nyt outputlag, bestående af dels dtm_filled-laget og dsm- laget. Dsm-laget er kombineret med bygnings-laget så overfladen af dsm-laget vises Side 20 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

hvor der også er en bygning i landskabet, og på resten af kortet hvor der ikke er bygninger bliver bluespot_dtm-laget vist. Dette er gjort ved at skrive følgende udtryk i raster- calculatoren:

("%Dsm-%" * "%Bygning%") + (("%bluespot_dtm%") * ("%Bygning%" ==0))

Vandets antagede afstrømning mellem de forskellige celler på kortet er derefter modelleret i ArcGis’ modelbuilder, som vist nedenfor i figur 2.3.

Figur 2.3: Modelbuilder der viser hvordan de enkelte output-lag er fremkommet. - Kilde: Egen produktion

Der er gjort brug af redskabet Flow direction til at undersøge imellem hvilke celler der vil foregå en overførsel af værdier. Efterfølgende er der brugt Flow accumulation, hvorved den samlede akkumuleret værdi i hver celle er beregnet.

2.3.4 Forbedringsforslag til modellering

Ved brugen af værktøjet Flow accumulation er der ikke gjort brug af et vægtet input-lag. Modelleringen her er altså en yderst forsimplet modellering af strømningsforholdene på overfladen af Roskilde, uden hensyntagen til selve overflade-vegetationen. En sådan hensyntagen ville naturligvis have gavnet præcisionen i disse afstrømningsforhold. Ved at kigge nærmere på vegetationstyperne og angive hvor stor procentdel af de forskellige

Side 21 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

overflader der lader vand infiltrere og hvor stor procentdel der sendte vandet videre i grid- cellerne på overfladen, kunne der opnås en mere præcis model for, hvor meget vand der akkumuleres ved de steder som undersøges.

2.4 Metodiske overvejelser før feltarbejdet

Forud for feltturen til kilderne i Roskilde blev der udførte en struktureret informationssøgning med vægt på områdets karakter samt kilderne generelt. Dette var bl.a. relevant af praktiske årsager, så vi vidste hvilke faktorer vi skulle måle på. Derudover var formålet med det forberedende arbejde, at man ved at have opnået en omend overfladisk forståelse for kildevældene var i stand til at vurdere, sammen med observationer i felten, hvor det ville give mening at tage de forskellige prøver. Det indledende skrivebordsarbejde gav for eksempel viden, der gjorde af det blev besluttet at det ikke gav mening at foretage en måling af vandføringen fra Lovises kilde, da den bliver reguleret af en pumpe. Der er desuden mange større eller mindre kilder i Roskilde, nogle viser sig som reelle kilder andre er blot vådområder, som f.eks. kommer til udtryk som konstant våde græsarealer. Det blev besluttet at arbejde med syv af kilder, da oplægget til rapporten, kom fra kommunen som ønsker at inddrage kilderne yderligere i fortællingen om og planlægningen af byens udtryk. Derudover fandt man det interessant at arbejde med de private kilder, hvorfor det var nødvendigt at forsøge at komme i kontakt med de private lodsejere og få lavet en aftale med dem, dette lykkedes desværre aldrig. Endvidere havde det foreliggende arbejde en overordnet indflydelse på, hvad der blev lagt mærke til ude i feltet og hvad der blev opfattet som relevant for denne undersøgelse og målinger. Skrivebordsarbejdet blev dermed en vigtig forberedelse, der sikrede, at vi kunne gå hurtigere og mere effektivt til værks ude i felten. For at videnskabelige gøre målingerne som blev gjort i feltet, blev det før feltturen besluttet at temperaturmålingerne skulle tages tre med termometre, og at vandmængden skulle måles ti gange pr kilder pr. En bestemt tidsenhed. Således burde det være muligt for andre at lave præcis samme målinger og få nogenlunde samme resultater, hvis kilderne kun er påvirket af grundvandet, dog skal der tages højde for at klimaet har mulighed for at ændre vandføringen i kilderne relativt hurtigt.

Side 22 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

3.0 Teori

I dette kapitel vil der blive dannet indsigt i hvordan denne rapport vil undersøge problemstillingen omkring, hvordan fremtidens klimatiske forandringer vil påvirke kilderne i Roskilde. Der vil blive præsenteret forskellige teoretiske vinkler hvorfra rapporten tilgår problemstillingen. Der vil blive redegjort for overordnede forhold omkring geologi, geomorfologi og hydrologi i dette kapitel og dette vil blive sammenholdt med mere regionale forhold omkring Roskildes kilder, som er det centrale omdrejningspunkt for hele rapporten.

3.1 Hydrologi i Roskilde

Kildevældene i Roskilde by er, udover den geomorfologiske undergrund, ligeledes betinget af det hydrologiske kredsløb og den vandbalance der findes i Roskilde. Hermed vil der i følgende afsnit blive redegjort for den lokale hydrologi i Roskilde, hvorved kildernes dannelse, ligesom at der vil blive redegjort for mere overordnet geologi og geomorfologi omkring Roskilde. Herudover vil de kilder som indgår i denne rapport blive præsenteret.

3.1.1 Hydrologiske kredsløb og vandbalanceligningen i Roskilde

Det hydrologiske kredsløb er karakteriseret ved at transportere vand i forskellige tidslige og rumlige kontekster. De rumlige variationer af forskellige hydrologiske parametre er relativt store i Danmark, hvilket nedenstående figur 3.1 viser med henblik på nedbøren.

Side 23 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.1: Årlig middelnedbør i normalperioden 1961-1990 Kilde: (Gravesen, 2001: 13)

Roskilde er markeret med den røde prik og viser en generel lavere nedbørsmængde end resten af landet. Dette skal dog ses i en lokal kontekst, hvor øvrige parametre også spiller ind. I det følgende vil der blive taget udgangspunkt i data for Roskilde og omegn.

3.1.2 Vandbalancen sat på formel

Til at beskrive de forskellige processer i det hydrologiske kredsløb vil der her tages udgangspunkt i vandbalanceligningen for et givet opland, hvor et opland skal forstås ud fra topografien. Dette topografiske opland adskiller sig fra grundvandsoplandet, ved at alt vand der falder indenfor det topografiske opland, vil afstrømme henimod vandløbene indenfor dette opland. Afgrænsningen på det topografiske opland er vandskel, som er et afvandingsområder, der er bestemt af topografien og hvorfra vandet søger mod en bestemt sø eller et bestemt vandløb.

Vandbalanceligningen består af følgende parametre: nedbør, fordampning, afstrømning af både overfladisk og underjordisk karakter, samt ændringer i grundvandsmagasinet. Ud fra disse elementer, kan en vandbalance-ligning udregnes for et ønsket opland og i

Side 24 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

dette afsnit kigges der nærmere på området omkring Roskilde.

N = F + Ao +Au + Q + ΔR

(Sonnenborg et. al., 2009: 2)

Nedbør = fordampning + afstrømning (over jorden) + afstrømning (under jorden) + oppumpning af grundvand + ændringer i magasinerne.

Nedbøren er uden tvivl den største komponent i denne ligning og ud fra hvilken de øvrige komponenter balanceres. Nedbøren måles i Danmark på en række målestationer ud fra hvilke der kan beregnes forskellige gennemsnit for topografiske oplande. Den næststørste komponent i danske sammenhænge er fordampningen, som er vandets faseskift fra flydende form til gasform. Fordampningen sker både fra overflader og ligeledes gennem vegetationen, og fordampningen inddeles derfor i evaporation og transpiration. Til denne fordampningsproces kræves der energi og hvis solens stråler eksempelvis hindres i at nå ned til overfladen, som konsekvens af et skydække, så begrænses mængden af energi der er til rådighed i energibalancen til selve fordampningsprocessen. Solens kortbølgede stråling skal enten gå til opvarmning af atmosfæren eller fordele sig til fordampningsvarme; hvilket er den energi der bruges til at ændre vandets fase fra flydende til gasform. Udover vands tilstedeværelse i denne proces, så er energien altså en vigtig forudsætning for at noget kan fordampe. Der kan både måles en aktuel og potentiel fordampning for et område, hvor den potentielle er betinget af klimaet, så er den aktuelle oftest noget lavere som konsekvens af vandmangel på bestemte tidspunkter af året.

Side 25 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.2: Årlig nedbør og potential fordampning i Roskilde - kilde: (Rambøll, 2016: 20)

Ved at trække fordampningen fra nedbøren, så kan man beregne nettonedbøren for et område, der er den mængde nedbør der er til rådighed for afstrømning og ændringer i grundvandsmagasinerne. Afstrømning i åerne er betinget af dels nettonedbøren og tilførsel af grundvand, derfor har det betydning hvor store disse er når man kigger på afstrømningen. Den nettonedbør der falder i oplandet løber ud mod havet via vandløbene, så her i vandløbene er det muligt at måle og monitorere den mængde vand der strømmer ud mod havet, dels på overfladen i form af åer og vandløb og dels under jorden i den umættede zone, hvor der også sker en væsentlig horisontal afstrømning (Sonnenborg et. al., 2009: 2). Nettonedbøren der ikke afstrømmer på overfladen ender i jorden, i den umættede zone, hvor den enten afstrømmer under jordoverfladen, optages i planternes rodnet eller bevæger sig mod den mættede zone; grundvandsmagasinerne længere ned. Den mættede og umættede zone varierer, ved at den mættede zone er hvor hulrummene mellem sedimenterne er fyldt med vand, mens der i den umættede zone udover vand også er luft i mellem sedimenterne. I den umættede zone har planternes rødder adgang til vandet, hvorimod der under rodzonen er grundvandsdannelse. Slipper vandet først under rodzonen, så vil det transporteres ned til den mættede zone hvor grundvandet findes. Grundvandsdannelse vil i så fald føre til ændringer i vandmagasinerne. Ændring i vandmagasinerne dækker dels over den menneskelige brug af vandet, til f.eks.

Side 26 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

kunstvanding af landbrugsarealer og også andet menneskelig indvinding til dels husholdning og industri deslige, hvor der trækkes vand ud af systemet. Derudover sker der ligeledes ændringer i vandmagasinerne, når der naturligt dannes nyt grundvand pga. af nettonedbørsoverskud der ikke afstrømmes.

Figur 3.3: Grundvandsindvinding i Roskilde amt 2003 - Kilde: (Rambøll, 2016: 8)

Den menneskelige påvirkning af naturen har udgjort og udgør stadig en væsentlig ændring af det hydrologiske kredsløb i Roskilde, hvilket ændringer gennem tiden har vist. Lige som det ses for grundvandsindvindingen i Roskilde ved figur 3.3. Den historiske gennemgang i denne rapport viser hvordan, at menneskelig forvaltning og indgriben i vandbalancen påvirkede det hydrologiske kredsløb på netop dette led; nemlig ændringer i grundvandsmagasinerne hvilket præsenteres i kapitel 4.

Dette er netop hvad der historisk er sket i Roskilde, hvor man, da man startede med at pumpe vand op af undergrunden i 1880, hentede man vandet fra det sekundære grundvandsmagasin i Hedelandsformationen og grundvandsstanden derved faldt så Side 27 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

meget, at de fleste kilder stoppede med at være vandførende (Fang, 1993). Dette stod på indtil man igen stoppede indhentningen af vand fra Hedelandsformationen, hvorefter kilderne langsomt begyndte at springe til live igen. Dette vil blive nærmere bearbejdet og beskrevet i afsnit 4.3.

At man pumpede vand fra de overfladenære, sekundære grundvandsmagasiner, påvirkede bestemte grundvandsressourcer hvilket medførte konkrete og mærkbare ændringer af naturlandskabet, da man valgte at omlægge. Dette medførte betydelige ændringer i det sekundære grundvandsmagasin, som konsekvens af, at man er stoppede med at indvinde vand fra det øvre lag, og her muliggjordes at der igen kunne ske yderligere grundvandsdannelse, qua ekstra overskud i nettonedbør, der ikke afstrømmer. Særligt tyngdekraften har naturligt stor påvirkning af vandet i jorden, ligesom på overfladen, hvorfor der i første omgang overhovedet bliver dannet grundvand. Dette grundvand og grundvandsdannelse er selve det fysiske grundlag for at Roskildes har kildevæld. Dannelsen af grundvand og mængden af grundvand hænger tæt sammen med vandbalancen og hvorvidt grundvandsspejlet står højere end det topografiske opland.

Et stort nedbørsoverskud vil over tid medføre ændrede grundvandsforekomster i områder, hvor det geologiske underlag er ideelt i forhold til porøsitet og permeabilitet. Grundvandsdannelse sker nemlig i forskellige områder, betinget af områdets geomorfologi. Jordlagenes geologisk karakter i form af henholdsvis porøsitet og permeabilitet er egenskaber, der er af stor betydning for grundvandsdannelsens muligheder samt hastighed. Porøsitet beregnes i procent og angiver forholdet mellem porevolumen og jordartens totalvolumen, mens permeabilitet måles i m/s og beskriver jordens evne til at lade vand transportere fra hulrum til hulrum (Gravesen, 2001: 16). Permeabiliteten og porøsiteten afhænger af jordarten og dets kornstørrelsesfordeling, og permeabiliteten falder kraftigt med kornstørrelsen. I ren grus eller sten er permeabiliteten høj, mens der tilsvarende i ren ler er meget lav permeabilitet, som konsekvens af lerets kohæsive egenskaber, der medfører at de små lerpartikler kittes sammen i en kemisk proces.

Side 28 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.4: Viser en illustration af hvordan grundvandsspejlet er betinget af geologien - Kilde: (geovejledning.dk, u.å.)

På ovenstående figur 3.4 ses grundvandet i jorden i forhold til terræn-overfladen og de forskellige sedimentologiske lag. Man kan desuden se hvordan en boring eller brønd under grundvandsniveau opsamler vand som herefter kan pumpes op. Man kan se hvordan grundvandsspejlet ikke følger overfladens terræn. Et sted er grundvandsspejlets tryk højere end terrænoverfladen, hvilket afstedkommer at der springer en kilde. I figuren ses det hvordan grundvandet løber i sandede lag med høj permeabilitet og lerlaget er det standsende lag med en lav permeabilitet. I de sandede lag er porøsiteten højere end de lerede lag, så her samles store mængder vand. Ved den blå stiplede linje er visualiseret grundvandsspejlet, antaget at det var i ligevægt med det atmosfæriske tryk. Som vist på figuren, så er lerlaget et standsende lag, der holder vandet nede og først ved en artesisk boring eller brud i lerlaget, ses det at vandet kan nå op til terrænniveau. Et artesisk magasin er kendetegnet ved at være under tryk og dette tilfælde står det hydrauliske trykniveau over formationens øvre afgrænsning, så derfor ses dette spring af vand ved den artesiske boring. En anden boring ses ved brønden, hvor magasinet ikke er under et højere tryk end formationens øvre grænse, så her vil vandet ikke springe. Et sådan magasin kaldes for et frit magasin.

Grundvandsspejlet er under tryk ved den artesiske boring, hvilket skyldes det mindre permeable lerlag holder grundvandet i sandlaget nede. I disse tilfælde vil det hydrauliske trykniveau stå over formationens øvre afgrænsning.

Side 29 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

3.1.3 Grundvandets karakteristika

Grundvandet findes i de jordlag hvor samtlige hulrum er fyldt med vand og grundvandsspejlet angiver det specifikke vertikale niveau hvor atmosfærens tryk er lig med grundvandets tryk. Dette grundvandsspejl måles og monitoreres med henblik på at vide præcist hvor det ligger og dette gøres ved boringer, hvor vandspejlskoten i forhold til et referenceniveau måles. Ud fra grundvands-boringsdata kan potentialelinjer interpoleres på et kort der viser de forskellige trykgradienter og dermed hvor dybt i jorden at grundvandsspejlet findes.

Grundvandets temperatur betinges af dels jordlagenes temperatur, hvormed beliggenheden under terræn har stor betydning på dette, da opvarmningen af jordlagene i Danmark kan siges udelukkende at ske fra solens tilførsel af kortbølget strålingsenergi. Temperaturen i den overfladenære undergrund, hvilket vil sige 0-100 meter, er mellem 8- 11°C (Vangkilde-Pedersen, 2011). Dermed må det antages at vandet i kilderne må have samme temperatur såfremt de stammer fra grundvandet i Hedelandsformationen.

Grundvandet adskiller sig fra nedbøren ved at have gennemgået en filtreringsproces i jordlagene og dermed være blevet renset, hvorfor grundvandet i sin kemiske form varierer fra nedbør. I de øverste jordlag påvirkes nedbøren af jordlagenes aktive biologiske aktivitet, så disse organiske urenheder filtreres fra. Ligeledes filtreres der tungmetaller og anden radioaktivt støv fra i overfladen. Længere nede i jordlagene kan biologisk aktivitet nedbryde stoffer, såsom nitrat, ligesom andre stoffer bliver det. Dog kan koncentrerede forureninger finde sted i dybden og påvirke grundvandet, hvilket er en trussel mod lokale magasiner og grundvandsboringer (Bach et. al., 2001: 15).

3.1.4 Det primære - og sekundære grundvandsmagasin i Roskilde

Geologien i Roskilde er kendetegnet ved at have to slags grundvandsmagasiner, dels det primære og sekundære. Det primære magasin ligger dybest og er ældst, imens det sekundære er placeret over dette og er dermed mere terrænnært. Det sekundære grundvandsmagasin under Roskilde er afgrænset til Hedelandsformationen, som hovedsageligt består af lagdelte sand og gruslag, mens det primære grundvandsmagasin findes i bryozokalken. Side 30 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

I forhold til vandbalanceligningen, så har man som tidligere nævnt igennem tiden påvirket denne ved at indvinde grundvandet fra det øvre og sekundære grundvandsmagasin. Dette er man stoppet med og pumper nu fra det nedre og dermed primære grundvandsmagasin, hvorfor det sekundære grundvandsmagasin ikke længere udsættes for samme påvirkning fra menneskelig aktivitet. Nu kan menneskelige påvirkning af dette sekundære grundvandsmagasin i højere grad ske gennem et decideret nedsivning- og udsivningsområde, der kan medføre ændringer i grundvandsspejlet. Derfor er det interessant at se nærmere på hvordan vandet i grundvandsmagasinet bevæger sig og til dette, vil Darcys lov og hvordan vandet bevæger sig her blive introduceret.

3.1.5 Grundvandets bevægelse

Grundvandets dannelse og transport i jorden, foregår på kompliceret vis og det er svært at monitorere disse bevægelser. Alligevel er det med forfinede modelleringsteknikker muligt at lave særlige antagelser af, hvordan grundvandet står under terrænet. Vandets bevægelse i jordlagene foregår ikke kun vertikalt, med påvirkning fra tyngdekraften, men foregår i meget store træk også horisontalt i de forskellige lag. Vandet påvirkes af tyngdekraften og løber nedad, men grundvandet følger også i en udjævnet form selve overfladen og topografien. Grundvand løber altid fra et sted med højere trykpotentiale til et sted med lavere trykpotentiale. Afstanden mellem to punkter og deres forhold til referenceniveau har dermed betydning for i hvilken retning at grundvandet strømmer. Dette benævnes potentialegradienter og de måles i forhold til et referenceniveau og grundvandet løber der hvor gradienten er størst.

Side 31 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.5: Potentialekort for nedre og dermed primære grundvandsmagasin prækvartæret med indtegnede 1-meter-kurver og 5-meter-kurver. Tykke blå streger er 5-meter-kurven, hvor tynde blå streger viser 1- meter-kurven - Kilde: (Rambøll , 2016: bilag 3.8)

Bevægelsesretningen er vinkelret på disse potentialelinjer som figur 3.5 viser, hvor trykgradienten altså er størst.

Side 32 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.6: Potentialekort for øvre og sekundære grundvandsmagasin med indskrevne potentiale-kurve- værdier - Kilde: (Rambøll 2, 2016, bilag 3.9)

På henholdsvis figur 3.5 og figur 3.6 ses det, at potentialet går mod kote 0 m ved kysterne og at potentialet er væsentligt højere inde i landet. Der ses yderligere nogle kraftige gradienter ved de tæt-beliggende 1-meter-kurver på figur 3.5. Her følger grundvandsspejlet altså nogenlunde det topografiske terræns kraftige hældninger. Hvis man sammenholder begge potentialekort for de to grundvandsmagasiner, ses det yder desto mere, at der overordnet er tale om samme strømningsretninger i henholdsvis det primære og sekundære grundvandsmagasin.

Side 33 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.7: Roskilde amt - Kilde: (Rambøll, 2016: 11)

Hvis man yderligere kigger på potentialekortet over hele Roskilde amt på figur 3.7 , kan det konkluderes at der er faldende hydraulisk trykniveau ud mod dels Roskilde Fjord og Køge Bugt, samt et skel midt imellem omkring kort 30-40 m. Dette skel der bevæger sig fra sydvest mod nordøst i kortudsnittet, er altså grundvandsskellet, og lige netop det sted, hvorfra at vandet strømmer enten ud mod Roskilde Fjord eller Køge bugt. Disse potentialekort anvendes til at lave en overordnet vurdering af dels potentialeniveau og strømretning i henseende med vandressource-planlægning. En begrænsning ved disse er, at det kan være usammenhængende magasiner og at strømningen derfor måske ikke foregår frit mellem de enkelte målepunkter som man har brugt. Der er derfor brug for et indgående geologisk kendskab til de enkelte stratigrafiske lag i jorden, for at kunne modellere og antage hvordan grundvandsstrømningen foregår.

Ved at kende til de overfladenære magasiner, som i dette tilfælde er Hedelandsformationen, er det muligt at lave vurderinger af forureningsspredning fra eksempelvis forskellige forureninger i jorden. Eller til at lave antagelse om tilstrømning til eventuelle recipienter. Dette kan gøres på baggrund af dels strømningsretning og Side 34 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

beregninger af vandføringen i disse magasiner. Til dette gøres der brug af Darcys lov, der beskriver strømning nede i jorden.

3.1.6 Darcy's lov og grundvands-hydrauliske parametre

Darcy's lov: q = K * I * A (Kilde: Holden, 2017: 479) q = Grundvandsstrømning (m3/dag). K = hydraulisk ledningsevne (m/dag). I angiver trykgradienten mellem to punkter (angivet i m). A = totale strømningsareal (m2).

Figur 3.8: Laboratorie-udstyr til bestemmelse af jordens ledningsevne (K) i de vandmættede jordlag. - Kilde: (Holden, 2012: 321).

Figur 3.8. viser vandføring i et givent jordlag ved givent trykpotentiale og det areal man betragter det over. Hydraulisk ledningsevne er et udtryk for hvor let vandet løber gennem jorden. Den hydrauliske ledningsevne kan man beregne ved at tage en jordprøve og undersøge hvor høj hydraulisk ledningsevne som denne jord har på baggrund af dels permeabiliteten, vandets viskositet og vandets massefylde. Med dette kan vi sige noget om strømningshastigheden i grundvandsmagasinerne. Uden at måle og beregne den hydrauliske ledningsevne er det svært at sige noget om leddet K. Leddet A er magasinets tykkelse der også er nødvendigt at kende for at beregne den mængde vand der strømmer igennem et magasin. Denne Darcys lov kan omskrives til v = K * I, hvor v er den mængde vand der strømmer gennem et givent tværsnitsareal, k er permeabilitetskoefficienten og

Side 35 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

i er gradienten (Bach et. al., 2001: 28). Såfremt man kan konstatere en kraftig trykgradient et givent sted, samtidig med at jorden har en høj hydraulisk ledningsevne, vil det være et klart udtryk for at der er meget vand der transporteres og opholdes på dette sted.

3.1.7 Grundvandets strømningshastighed

Hedelandsformationen udgør som nævnt et sekundært grundvandsmagasin af regional udbredelse omkring Roskilde. Det breder sig mellem Svogerslev, Roskilde, Tune og Hedehusene. I dette sekundære grundvandsmagasin kan strømningsretningen aflæses som gående vinkelret på potentialelinjerne på figur 3.6. Som før nævnt udgør Hedelandsformationen en lagserie af sand og grus med en samlet magasin-højde på ca. 4 - 5 m (NIRAS, 2012: 2-3). Hvis man dog ser på GEUS’ Jupiter-boringsdatabase, så er der flere boringer, hvor laget er væsentligt tykkere jævnfør tabel 6.3. Denne tabel er lavet til denne rapport på baggrund af data indsamlet på jupiter-databasen. I Hedelandsformationen er den øverst ca. 1 m umættet zone, hvilket stammer fra boringer ved Tippen (figur 3.9). Trykniveauet i det sekundære grundvandsmagasin ligger ca. i kote +30m, hvilket stammer fra en monitering i november 2011, og her var strømningsgradienten på 0,0018 m/m (NIRAS, 2012: 2-3). Tilbage i 2006 fik Roskilde - og Københavns Amt udført en kortlægning af Hedelandsformationens grundvandspotentiale, hvilket er gengivet på kortet nedenfor.

Side 36 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.9 :Kort over forskellige trykpotentialer i Hedelandsformation - Kilde: (NIRAS, 2012: 5)

Strømningshastigheden i Hedelandsformationen kan estimeres ved brug af Darcy’s lov som v = k * I, hvor v er strømningshastigheden og k er den hydrauliske ledningsevne, hvori magasinets permeabilitet er målt. Strømningsgradienten er ifølge Niras målt til I = 0,0018. Da aflejrings-materialet fra afslutningen på istiden var grovkornede usorterede sand og grus, er der derfor en relativt høj permeabilitet, hvilket medfører en hydraulisk ledningsevne på k = 0,5 - 1 x 10-3 m/s. Dermed er grundvandets specifikke strømningshastighed i det sekundære grundvandsmagasin målt til ca. 30 – 60 m/år. Disse værdier er dog væsentligt lavere end analyser af prøvepumpningsdata fra 1974 på DFO’s område, hvor at strømningshastigheden i det sekundære grundvandsmagasin er målt til Side 37 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

knap 2 km/år i det at der er forudsat en gradient på I = 0,0039. Ved en gradient som den aktuelt tolkede I = 0,0018 svarer dette til en strømningshastighed på 0,9 km/år. De geologisk forholds variation i Hedelandsformantionen betyder, at den reelle strømningshastighed vurderes til at ligge i intervallet 0,05 – 0,9 km/år. Dette store interval afspejler usikkerheden af grundvands strømningshastighed, derimod er det mere præcise tal i henhold til trykniveauet som ligger i ca. 10 m over trykniveauet i det primære grundvandsmagasin, hvilket betyder at der imellem de to grundvandsmagasiner er et vandstandsende lag som vurderes både at omfatte et morænelerslag fra det ældste kvartære, samt formentlig også et lag af fintkornede aflejringer som grønsandsler eller de hærdnede siltstensaflejringer, som bl.a. er registreret under Tippen. Disse vandstandsende lag betyder at den lodrette nedsivning vurderes underordnet i forhold til den vandrette transport i formationen, dog findes der områder med direkte hydraulisk kontakt, bl.a. enkelte steder hvor den paleocæne lagserie mangler, såsom ved Neergårds Camping på Hovedgaden 532 i Hedehusene, her ligger smeltevandsformationen direkte på kalken og det primære grundvandsmagasin (NIRAS, 2012: 5-6).

3.1.8 Tidsperspektiver for dannelse af grundvand i det sekundære grundvandsmagasin

Til at finde ud af, hvor lang tid det tager for nedbøren at nå det sekundære grundvandsmagasin, er det vigtig at vide hvor langt nede smeltevandsaflejringen befinder sig samt hvilken jordtype der dækker Hedelandsformationen. Dertil er der igen anvendt Geus’ Jupiter-database, som er en borings- og vandindvindingsanlægs-database hvor det via et interaktivt kort som samler historiske og nutidige data om den danske undergrund er muligt at tilgå uanede mængder data. For at finde ud af hvor Hedelandsformationen er placeret vertikalt i undergrund, er der tager udgangspunkt i dette datasæt, hvor der er udvalgt seks boringer over Hedelandsformationen. Værdierne fra Geus er sat i et skema og lokaliteten er indsat på et kort (se tabel 6.3, figur 6.8).

Side 38 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

3.1.9 Grundvandsdannelse i fremtiden med scenarie A1B

I Gadstrup, der ligger 10 km syd for Roskilde, er der lavet en ny beregning af grundvandsdannelsen. Da Gadstrup ligger inden for samme lokale hydrologiske kontekst som Roskilde er dette ikke helt ulig hinanden, da vandbalance-ligningens to hovedkomponenter; nemlig nedbør og fordampning er nogenlunde det samme i Gadstrup som i Roskilde.

Figur 3.10: Grundvandsdannelse og klimaudvikling forholds Gadstrup der ligger 10 km syd for Roskilde og Sunds der ligger ca. 10 km nord for Herning - Kilde: (Blicher, 2012: 22)

Figur 3.10 viser udviklingen i grundvandsdannelse i de forskellige scenarier. At Gadstrup har en anden vegetations-overflade samt befæstelsesgrad gør naturligvis, at disse tal må variere i forhold til Roskilde by, men i oplandet er det ikke meget ulig hinanden. Bymæssig befæstelse betyder naturligvis at der sker en øget overfladisk afstrømning, samt nedsivning i kloaksystemerne. En øget grundvandsdannelse er interessant, taget i betragtning at kildevældene i Roskilde by fodres og betinges af netop grundvandets mængder. Med en øget grundvandsdannelse i området omkring Roskilde, vil dette unægtelig påvirke kildevældenes strømføringer, der i så fald ville kunne forvente en højere strømføring.

Side 39 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

I det ovenstående er forskellige hydro-geologiske parametre og karakteristika blevet beskrevet. Både Roskilde geologiske udgangspunkt, dets topografi og hydrologiske kredsløb har stor betydning for hvilken mængde vand, som Roskildes kildevæld indeholder.

Der er altså nogle grundlæggende klimatiske faktorer der påvirker de enkelte hydrologiske processer så som nedbør og dampning, mens geologien påvirker afstrømningen og grundvandsdannelsen, og mennesket spiller en central rolle i forhold til forvaltningen af disse vandressourcer.

3.1.10 Vandkvalitet

For vand som skal kunne anvendes i husholdningen eller fødevarer, er der fastlagt kvalitetskrav med lov.

I Danmark kommer størstedelen af drikkevandet fra grundvandsmagasinerne i undergrunden, men før det sendes ud til borgerens vandhane, skal vandet normalt iltes/luftes, dette gøres for at borttage opløste luftgasser såsom kuldioxid (CO2) metan

(CH4) og svovlbrinte (H2S). Efter iltningen føres vandet igennem et granulært filtermateriale, det kunne blandt andet sand, derved kan jern (Fe), mangan (Mn) og ammonium (NH4+). Dette er de eneste to processer grundvandet skal igennem for at blive til drikkevand, dog kan der være undtagelser i henhold til hvis grundvandet er forurenet. Vandforsyningerne skal føre dagligt kontrol med drikkevandskvaliteten, det kunne blandt andet være en forenklet vandkontrol som efter § 6 skal tages ved vandhane.1 (Miljø og Fødevarestyrelsen, 2018)

I henhold til kilder er disse født af grundvandet fra det sekundære grundvandsmagasin, det vil sige at det er det magasin, som er tættest på jordoverfladen, det betyder at vandet, som strømmer ud mod kilderne, ikke har haft en lang vej ned til det øvre sand- og gruslag jævnfør udregninger på side 113. Det at nedbørens vej igennem de øvre jordlag er relativ

1Testen omfatter følgende parametre: Vandets udseende og lugt (subjektiv), Ledningsevne, Arsen, Nitrat, pH, Coliforme bakterier, Escherichia coli (E. coli), Kimtal ved 22˚C og Clostridium perfringens (Kontrollen foretages kun, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand.) (Retsinformation u.å. : drikkevandskvalitet). Side 40 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

kort, kan have en væsentlig betydning for vandets kvalitet, qua den naturlige rensningsproces. Humuslaget er det første element i den naturlige rensningsproces, her er det hovedsagligt levende organismer og aerobe bakterier som lever af at organisk materiale, som de nedbryder og spiser. Men også mere miljøfremmede stoffer, såsom olieforbindelser (benzin og olie) nedbryde, kan disse bakterier nedbryde. Der er dog også miljøfremmede stoffer som de aerobe bakterier har svært ved at nedbryde, dette gælder f.eks. pesticider, som er vandopløseligt. Det er dog ikke kun under aerobe forhold, at de bakterielle nedbrydningsprocesser finder sted. Der er også anaerobe bakterier, blandt andet dem der står for denitrifikationfjernelse af nitrat. Nitrat (NO3-), kommer eksempelvis fra NPK gødning eller fra nitrificerende bakteriers aktivitet, og gennem denitrificeringen bliver nitraten omsat til frit kvælstof (N2). Jo længere ned gennem jordens lag vandet bevæger sig desto færre næringsstoffer findes der, hvilket betyder at der også bliver færre bakterier, og derfor er der også sværere at få nedbrudt forureningsstoffer i de dybere jordlag. Sand og gruslagene lader vandet løbe hurtigt igennem. Jordtypen har endvidere også en vigtig betydning for den naturlige rensning, for sand- og gruslag, hvor permeabilitet er høj har en meget lav rensning af vandet, da vandet ikke opholder sig længe nok til at bakterierne kan nedbryde forureningen. Mens at lerjorden har en lav permeabilitet, hvilket betyder at vandets opholdstid er længere og derfor giver det bedre tid til de kemiske og biologiske nedbrydningsprocesser (Vandetsvej).

3.2 Kildernes dannelse

I dette afsnit beskrives først, hvilke forhold der skal være til stede for at naturlige kilde kan opstå. Derefter fokuserer der på forholdene omkring Roskilde og hvilke forhold der gør sig gældende her, som muliggør at der springer naturlige kilder i præcis dette område.

3.2.1 Kilder

En kilde er et sted hvor vand fra jordbunden pibler op på jordoverfladen og danner et permanent fugtigt område. Kildevandet kan komme fra to forskellige lag, det terrænnære grundvand eller det dybereliggende grundvand. Det terrænnære grundvand er dannet af nedbør som strømmer igennem de øvre jordlag qua tyngdekraften og niveau ændring. Dette vand kan dog presses op til overfladen, grundet tryk i grundvandsmagasinet steder Side 41 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

hvor dette når terrænet, som eksempelvis i den nordlige del af Roskilde by. Grundvandet i magasinerne strømmer fra højere potentiale mod lavere potentiale qua tyngdekraften. Vandet strømmer oftest i grus og sandjord, hvor der er en høj permeabilitet og porøsitet, på strømningsvejen kan vandet møde et jordlag som har en lav permeabilitet såsom lerjord, det medfører at vandet bliver bremset og må derefter løbe langsomt, eller finde en anden vej. Lerlaget kan i nogle tilfælde ligge hen over det vandførende lag, og skabe en situation hvor grundvandet bliver klemt under lerlaget og grundvandsmagasinet bliver derved spændt, og trykket stiger hermed. Hvis der sker et brud på det overliggende lerlag, kan vandet qua trykket presset op på jordoverfladen som en kilde og stå i mange meter over terrænoverfladen (Geus. u.å).

3.2.2 Kilder i Roskilde

Kilderne i Roskilde springer frem i skrænterne ned mod havnen i den nordlige del af byen, og de får hovedsageligt deres vand fra Hedelandsformationen, hvor grundvandsspejlet falder fra syd mod fjorden i nord. I skrænterne ned mod Roskilde Fjord har grundvandsspejlet en højde på 18,5-20 m. over havet, og her hvor terrænfaldet møder grundvandet springer kilderne i byen. Igennem boringer i Hedelandsformationen, er det tydeligt at grundvandsspejlet står ved overgrænsen af smeltevandssandet og flere steder også over grænsen, hvilket medfører at vandet står under højt tryk og derfor kan grundvandet sive gennem de øverste jordlag og op på overfladen, hvor terrænhøjden er lige så højt eller lavere end grundvandsspejlet. Denne dannelse af kilder ses også på tværsnittet i figur 3.11 (Houmark-Nielsen, 2017: s.14).

Side 42 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.11: Snit gennem de to vandførende formationer omkring Roskilde, hvor Roskilde Fjord er placeret længst ude til højre. I skrænten, hvor grundvandsspejlene møder terrænfaldet, opstår kilderne. - Kilde: (Houmark-Nielsen, 2017: s.10)

Der er beskrevet 22 kildevæld i Roskilde by, heraf er 12 navngivet og 8 tilbageblevne fører stadig vand. Ifølge Michael Houmark- Nielsen, Geologi fra GEUS, kan denne reduceringen af aktive kilder skyldes at grundvandsspejlet i begge reservoirer er faldet qua oppumpning af drikkevand efter etableringen af den offentlig vandforsyning. (Houmark-Nielsen, 2017: 14).

Figur 3.12:.Viser højdekurverne for grundvandsspejlet i Hedelandsformationen, pilene viser bevægelsen i grundvandet mod Roskilde Fjord. Kilderne dannes hvor grundvandsspejlet og terrænet mødes - Kilde: (Houmark-Nielsen, 2017: 13).

Side 43 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

3.3 Geologien og geomorfologien omkring Roskilde.

Kendskabet til de geologiske forhold samt bestemmelsen af jordlagene og typerne har en vigtig betydning for vurderingen af grundvandsforholdene, derfor vil geologien og geomorfologien omkring Roskilde området gennemgås, dog vil det være en overfladisk gennemgang af aflejringen fra Kridt og Palæogen, mens at aflejringerne fra istidslandskabet vil gennemgås mere udførligt.

3.3.1 Kridt og Palæogen

I nedre kridt var Roskilde området dækket af hav, af aflejringsmateriale fra denne periode er der først aflejret sort og gråt marint-ler og senere aflejres rødt kalkholdigt ler. I øvre Kridt var klimaet varmt og der blev derfor aflejret kalkslam i havet, langs den sydvestlige rand på det Baltiskeskjold. Havet ved “Roskilde området” på dette tidspunkt formodes at have været ca. 100 m. dybt. (Gravesen et. al., 2017: 13-18) Vandet var varmt og skabte derfor gode forhold for planktoniske alger så som Kokkolitter2, og det er fra disse kokkolitter at det danske kridt er stammer fra. Kokkolitterne har været i bunden af fødekæde og blev derfor spist af større dyr, kokkolitternes skaller blev i maven og tarmsystemet i de større dyr sammenkittet, hvorefter de faldt til bunden. Igennem millioner af år, og under stort tryk, er tonsvis af kokkolitskaller omdannet til en finkornet masse af kalciumcarbonat CaCO3, og dette lag kendes i dag som Skrivekridt og kan ses Bl.a. ved Møns klint. Kridttiden blev på dramatisk vis afbrudt for omkring 65 mio. år siden, hvor at der var en stor masseuddøen og klimaet forandrede sig3.Oven på det Iridiumholdige

2 Kokkolitter er en encellede eukaryote organisme, der har en skiveformet kalkskal og en pisketråd som de anvender til at bevæge sig, for at kunne udnyttet solens lys til fotosyntese indeholder disse flagellater grønkorn.

3 Årsagen til kridttidens ophør har den amerikanske fysiker Luis Alvarez i 1980´erne fremsat en teori om, sammen med flere andre, denne teori mener at ændring i klimaet og massetab af arter, skyldes en kæmpe asteroide ramte jorden. Et af Luis Alvarez belæg for teorien, findes ved Stevns klint, her ses en tydelig ændring i lagene fra skrivekridtet til kalken, her imellem er der aflejret et mørkt smalt bælte af sort leraflejring (Fiskeler) som indeholder en stor mængde Iridium som ellers er yderst sjældent på Jordens overflade men et meget almindeligt i materiale fra rummet, hvilket tolkes som et belæg for, at en asteroide har ramt jorden for 65 mio. Siden. Dette nedslag kan sammenholdes med et stort krater far et asteroide nedfald på Yucatan Halvøen fra samme tid. Ved nedslaget formodes det at store mængder støv blev sendt op i atmosfæren, hvorved det har været næsten umuligt for de kortbælgede solstråler at trænge Side 44 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

fiskeler, er der aflejret kalksedimenter (Bryozokalk4) som har et mindre indhold af lermateriale (Gravesen et. al., 2010). Igen sker der en ændring i aflejringen, hvor det i Danien var det hvide og lysegrå bryozokalk som blev aflejret i det danske aflejringsbassin, blev der i Selandien aflejringeret kalk med store mængder marint grønsand, men i denne periode faldt havtemperaturen, hvilket resulteret i at aflejringerne bliver mere kalkfattige, da kalk er lettere opløseligt i koldt vand. (Gravesen et. al., 2017: 13-18)

Figur 3.13:. Undergrundskort over Den Sjællandske øgruppe, som viser hvilke lag der er aflejret umiddelbart under kvartær. Derudover viser kortet også de større forkastninger som findes i området. Kilde: (Gravesen et.al, 2017)

igennem, og derfor har temperaturen faldt med mere end 20 °C, denne katastrofe har slået størstedelen af jordens planter og dyr ihjel.

4 Kalken består hovedsageligt af kalkskeletter fra små kolonidannende bryozoer, heraf navnet bryozokalk. Bryozoerne voksede på havbunden i 10 m høje og 100 m lange banker. Side 45 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Kortet ovenfor viser at der et tydeligt skel ved aflejringerne under kvartærlaget ved Roskilde, øst for Roskilde er undergrundsaflejringerne fra palæocens underperioder Selandien og Thanetien, mens at vest for Roskilde er aflejringerne fra palæocens underperiode Danien. Dette klare skel skyldes at lagene er blevet forskudt i forhold til hinanden af den Fennoskandinaviske Randzone som er skabt af tektonisk aktivitet (Gravesen et. al., 2017: 13-18 og 20).

3.3.2 Kvartær

Kvartær er den yngste geologiske periode, og strækker sig igennem de seneste 2,6 mio. Denne periode er dominerede af vekslende klima, med istid og mellemistid. Fra boringer i dybhavet kan det findes spor fra mere end 100 varme og kuldeperioder, og det sammen kan også ses i iskerneboringerne, bl.a. Vostok kerne, hvor der i graferne nedenfor vises sammenhængen mellem temperatur og CO2. igennem de sidste 400.000 år. Det er tydeligt ud fra grafen at igennem denne periode har jordens klima været domineret af kuldeperioder.

Side 46 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.14: Sammenhængen ml. CO2 i atmosfæren og temperaturen på jorden udfra Vostokkernen. - Kilde: (Climalteranti, u.å)

Under istiderne var den kortbølget solindstråling svagere og dermed var drivhuseffekten reduceret og den nordatlantiske termohaline cirkulation var reduceret, hvilket har resulteret i, at klimaet i Nordvesteuropa har været koldere, dermed kunne der dannes store gletsjere som kunne vokse sig sammen til en iskappe, på grund af den aftagende sommerafsmeltning, i det Skandinaviske fjeld. Ved dannelsen af en iskappe er albedoeffekten blevet forøget og derved er solstrålingen blevet tilbage reflekteret som langbølgetstråling. Dette har skabt en negativ tilbagekoblingsmekanisme, og derfor er iskappen yderligere vokset og har haft mulighed for at bevæge sig ned over Danmark (Gravesen et. al., 2017: 23-24). Disse kuldeperioder har sat sine spor på landskabet ved Roskilde, og det er hovedsageligt den sidste istid Weichsel, som har dannet vores landskab og der kan ifølge Michael Houmark-Nielsen udredes tre væsentlige begivenheder i landskabets udvikling for Roskilde området.

1. NØ-isens afsmeltning og dannelse af store dødisområder5 (22.000-19.000 år siden). 2. Da Ungbaltiske isstrøm udglattede det ældre landskab og udbredte en moræneflade og derefter fulgte nedsmeltning som betyd dannede af store søer og flodsystemer (18.000 – 12.000 år siden). 3. Derefter fastlandstiden, hvor der efter lang tids floderosion og lavt havniveau, begyndte Stenalderhavets indtrængning6, der betød, at store dele af det skovklædte flod- og sølandskab (ca. 12.000 - 8.000 år) blev overskyllet af havet (8.000 år siden).

5 Dødis, når gletsjeren trækker sig tilbage og efterladt store og små isklumper i landskabet, som ikke længere bevæger sig, disse isklumper dannet et dødislandskab, hvilket er kendetegnet småbakkede morænelandskab hvor søer og moser dannes i de afløbsløse lavninger.

6 Stenalderhavet også kaldet Litorinahavet var en havniveauændring, som bl.a. skyldes afsmeltning af iskapperne, bl.a. i Nordamerika. Side 47 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Disse tre væsentlige begivenheder vil yderligere blive gennemgået nedenfor med særligt henblik på dannelsen af de geomorfologiske lag omkring Roskilde som har betydning for kildevældene. I slutningen af den sidste istid brød den ydre del af iskappen, isskjoldet, ind over Danmark fra nordøstlige retninger og under hovedfremstødet nåede isskjoldet den midtjyske Hovedopholdslinjen. Ved den efterfølgende tilbagetrækning skete der flere små genfremstød og det yngste dækkede det østlige Sjælland (Gravesen, et.al, 2017 s. 23-24).

Figur 3.15: Kortet A viser hovedopholdslinjen fra det ungbaltiske isfremstød ca. 20.000 år siden, kort B til højre viser det yngste fremstød for ca. 19.000 år siden. - Kilde: (Houmark-Nielsen, 2017: 3).

Dette sidste fremstød, efterladte store isklumper i landskabet og imens lå isranden lige øst for Hedelandet og hvorfra der løb smeltevandet i floder og aflejringerne skabte en flad smeltevandslette, her blev der aflejret sand og grus, hvilket har dannet de store smeltevandsformationer såsom Hedelandsformationen som har en vigtig betydning for grundvandet i Roskilde. Denne formation når højder på 30-40 m.o.h. På smeltevandsletten løb vandet syd for Roskilde i begyndelsen, men ændrede sit løb mod nordøst og senere ret nord, dette var med til at skabe Isefjord og Roskilde fjord.

Side 48 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Smeltevandsfloderne er fletfloder og de er meget dynamiske i deres løb, vandføringen i disse floder varierer cyklisk i løbet af året, da de kun er aktive i sommerhalvåret, hvor isen kan smelte, qua at temperaturen kommer over frysepunktet. Der er dog også variation i vandføringen som er betinget af døgnets gang, om natten og først på dagen er der typisk kun lidt eller intet vand i smeltevandsløbene, mens hen af eftermiddag og om aftenen er der meget smeltevand i vandløbene. Dette skyldes at afsmeltningen sker fra det supraglaciale miljø og smeltevandet skal bevæge sig igennem sprækker i gletsjeren for at nå det subglaciale miljø, hvorfra det løber under gletsjeren igennem flodløb og hen til randen. De sedimenter som smeltevandet bringer vil derefter aflejret i det proglaciale miljø og vandføringen bestemmer mængden af materiale samt hvor at de forskellige sedimenter aflejres. Strømmer vandet hurtigt, har det en høj kinetisk energi, og derfor kan kun de største sedimentpartikler aflejres såsom blokke og sten, derfor bliver mindre sedimenter transporteres med længere ud på smeltevandssletten og aflejres først når vandets strømningshastighed falder yderligere (Houmark-Nielsen, 2017: 6). Derfor består smeltevandssletten af velsorteret og ensartet materiale og de har derfor igennem historisk tid været anvendt til grusgrave, og dette ses også over Hedelandsformationen ved Roskilde jævnfør afsnit 3.5.1 om Roskilde Ring.

For ca. 17.000 år siden var Danmarks område domineret af den Ungbaltiske nedisning som trængte ind over landet fra øst og senere fra Østersøen i form af ”Bælthav isstrømmen”. Isfremstødet var splittet op i flere isstrømme7, der blev derved aflejret moræneler over Øst og midt Sjælland (Houmark-Nielsen, 2017: 6).

7 En isstrøm er et område af indlandsis som bevæger sig hurtigere end resten af ismassen Side 49 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.16: Bælthav isstrømmen bevæger sig fra øst og Østersøen området ind over det østlige af Danmark for ca. 17.000 år siden. Samtidigt bevæger det arktiske hav sig ind i Skagerrak og ned gennem Kattegat. Figur B: I den Senglaciale tid er Iskappen smeltet tilbage og har efterladt dødis flere steder. - Kilde: (Houmark-Nielsen 2017: 5)

Omkring Roskilde bevægede den Ungbaltiske is sig ind over både dødisområderne og flodsletterne og aflejrede et dække af moræneler, dette lag kaldes den Ungbaltiske moræneflade8 (Houmark-Nielsen, 2017: 8).

8 Moræneflade, er skabt under gletscheren ved erosion og aflejring. Moræneflade består af en stor procentdel ler. Og det er den dominerende landskabsform i store dele af Danmark. Side 50 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.17: Geologisk profil af undergrunden Hedelandet. - Kilde: (Københavns Amt, 2004: 2)

Ud fra jordbundsprofilen fra Hedeland tydeligegøre de gennemgået aflejringer. a) Nutidens muldlag/pløjelag med et højt indhold af humus9, som gør jorden mørk. Enkelte steder ses aflejringer af tørv10 eller flyvesand11(Københavns Amt, 2004: 2).

9 Humus er den samlede betegnelse for de stoffer, som er efterladt tilbage efter at bakterier, smådyr og svampe har nedbrudt dødeplanterester, derfor er humus et stærkt nedbrudte organiske stoffer, og er kendetegnet ved at give jorden en mørk farve.

10 Tørv består lige som humus, af døde planterester, som dog kun er delvist nedbrudte, qua de anarobe forhold som finde i moseområder, derfor er der i tørv bevaret noget af plantedelenes struktur.

11 Flyvesand er vindtransporteret sand. Side 51 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

b) Under muldlaget, kan man flere steder i Hedeland støde på smeltevandsaflejringer af sand og ler, som er dannet ved den sidste isstrømsafsmeltning. I dette Lag er det hovedsageligt smeltevandssand som er udbredte, men enkelte steder stødes der også på smeltevandsler, hvilke må betyde at vandet har været stillestående siden at de finkortnede lerpartikler kan aflejres (Ibid.). c) Under smeltevandssandet er den lerholdig jævne moræneaflejring, denne er afsat af den før nævnte Ungbaltiske is (Ibid.). d) Hedelandsformationen er aflejret under moræneleret og den består af velsorterede sedimenter (Ibid.). e) herunder er igen aflejret et morænelag, som stammer fra en tidligere gletscher.

Under disse kvartærelag ses kalk og mergel12 (Ibid.).

3.4 Påvirkning af klimaforandringer

FNs klimapanel har fastslået at klimaforandringerne har nået et omfang hvor de utvivlsomt vil have konsekvenser i form af f.eks. voldsomme skybrud (Lund, 2013: 5). Som tidligere nævnt er det umuligt præcist at sige hvor omfattende klimaforandringerne ender med at blive. FNs klimapanel har derfor opstillet forskellige klimascenarier, som tager udgangspunkt i reduktionen i udledning af CO2 til atmosfæren og dermed konsekvensen i forhold til temperaturstigninger på jorden (Ibid.; 7).

Figur 3.18 viser syv forskellige scenarier, hvor man i graf (a) kan se forskellige scenarier af hvor hurtigt det lykkes verden at standse udviklingen af udledning af CO2. Som man kan se er der kun to af scenarierne der arbejder med en reel reduktion af udledningen inden år 2100, ellers er der alene tale om en opbremsning af væksten i udledningen af

CO2. Dette kan aflæses i graf (b) som viser koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Her viser alle syv scenarier at der vil ske en øget koncentration af CO2 partikler.

12 Mergel er ler- og siltaflejringer med et stort indhold af kalk.

Side 52 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.18: FN panelets klimascenarier - Kilde: (Lund, 2013: 7)

FN arbejder med udgangspunkt i 4 hovedscenarier. Under hvert af disse forudsættes derefter forskellige forløb af udviklingen inden for forbrug af fossile brændsler, befolkningtilvækst, nye teknologier og internationalt samarbejde. Dermed arbejder klimapanelet i alt med 40 forskellige scenarier, hvor de syv er medtaget i figur 3.18. De fire hovedscenarier kan kort beskrives som (Ibid.):

A1: Høj økonomisk vækst, lav befolkningstilvækst, hurtig udvikling af nye teknologier og stor grad af økonomisk globalisering og udligning.

A2: Lav økonomisk vækst, høj befolkningstilvækst, langsom teknologisk udvikling og lav økonomisk globalisering.

B1: Høj økonomisk vækst, stor globalisering, hurtig udvikling af miljøvenlige teknologier og et mindre ressourceintensivt forbrug.

B2: Moderat økonomisk vækst, moderat befolkningstilvækst, Langsom teknologiudvikling og en lav økonomisk globalisering og udligning.

Side 53 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

I 2012 lavede den danske stat en handlingsplan for klimatilpasning af urbane kloaksystemerne. I den forbindelse tog man udgangspunkt i scenarie A1B (Ibid.: 6), således med fokus på stor økonomisk vækst, hurtig teknologi, lav befolkningstilvækst og øget global udligning. På figur 21 kan det aflæses at denne model forudsætter en vis vækst i udledningen af CO2 frem mod 2040, men at den derefter forventes at det begynder at falde.

Figur 3.19: Udvikling af temperatur, nedbør og højniveau i henhold til scenarie A1B - Kilde: (Lund, 2013: 8)

I figur 3.19 har DMI beregnet hvilke forventelige effekter klimaforandringerne i A1B scenariet konkret vil have i Danmark i forhold til temperatur, havniveau, nedbørsmængde og middelvind i henholdsvis år 2050 og 2100 (ibid.: 8). I forbindelse med arbejdet omkring grundvandsstanden under Roskilde er især temperatur- og nedbørsændringerne interessante, men også den skæve fordeling af nedbør, hvor iæs stigningen af af nedbør i vinterhalvåret kan have betydning for denne rapport. Ligesom staten har Roskilde kommune også taget udgangspunkt i scenarie A1B i udarbejdelsen af deres klimatilpasningsplaner fra 2013(Ibid.: 11).

Side 54 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

I henhold til nedbørsændringer qua klimaforandringer, vil man i sommerhalvåret formodentlig se flere skybrud, dette skyldes den øgede temperatur, hvilket betyder at luften kan indeholde mere fugt g/m3 se figur 3.20, og derfor, når det så endelig regner, kommer det i voldsommere mængder.

Figur 3.20: Grafen illustrerer sammenhængen mellem temperatur, dugpunkt, fugtighed. - Kilde: (Nicolaisen og Hundahl 1997: s 43).

Ud af x-aksen ses lufttemperaturen i celsius, op af højre y-akse ses relativ luftfugtighed og op af den venstre y-akse aflæses den absolutte luftfugtighed. Diagrammet øverste kurve er dugpunktskurven, som svarer til en relativ fugtighed på 100%. De øvrige kurver svarer til lavere relativ fugtighed (Nicolaisen og Hundahl 1997: s 43).

I henhold til i nedbørsmængden er der i gennemsnit faldet 762 mm nedbør, der fordamper 484 mm/år, og derved er nettonedbøren bliver således 278 mm/år, i Gadstrup, lidt syd for Roskilde (se afsnit 6.3 hvor der føres belæg for, hvorfor der kan anvendes værdier fra Gadstrup). Klimaudviklingen viser en stigning i grundvandsdannelsen fra de faktiske forhold i dag til 2050 i 2 %. Denne påvirkning skyldes en stigning i nedbøren fra i dag til 2050 og den øgede temperatur og dermed fordampning fra 2050 til 2100 (Lønborg, et. Side 55 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

al., u.å.).

Roskilde kommune arbejder i forbindelse med klimaplanlægningen med, at en del af løsningen på den øgede nedbørsmængde i byområderne er lokal nedsivning (Ibid.: 44). Løsninger med lokal nedsivning også kaldet LAR-løsninger har direkte indflydelse på grundvandsstanden, som det f.eks. kan læses i Rambølls rapport om effekterne af at benytte Roskilde Ring som muligt magasin for det omkringliggende område med henblik på nedsivning. Her forventes det at grundvandsspejlet i Hedelandsformationen ved kildevældene i forbindelse med scenarie 1 at stiger med 0,25-0,5 meter (Rambøll, årstal?: 24) og scenarie 2 med 0,5-1,0 meter (Ibid.: 26).

3.5 LAR - Lokal Afledning af Regnvand

Følgende afsnit vil beskrive LAR som begreb, samt at redegøre for principper som bruges i LAR-løsninger. Herefter vil LAR-løsninger yderligere sættes i perspektiv til denne rapports problemstilling, omkring de naturlige kilder i Roskilde, hvorigennem effekter på grundvand i forbindelse til LAR-løsninger vil blive diskuteret.

Topografien i et givent område kan medføre uhensigtsmæssig overfladeafstrømning, og naturlig opsamling af regnvand på steder som kan bevirke skader på materiel og være til gene for beboere i området. I urbane miljøer vil overflader generelt være mindre permeable, da der kan være belagt med eksempelvis asfalt og fliser. Dette kan medføre at vandmængder, ved kraftig regn og skybrud, ikke nedsiver i samme grad som i naturlige miljøer, men i højere grad strømme på overfladen, hvormed vandet får mulighed for at samles i større bassiner, og eventuelt på uhensigtsmæssige steder. Ligeledes kan kloakker under og efter skybrud fyldes og dermed miste effekt.

I arbejdet med LAR findes en række koncepter og principper, som kan indarbejdes i lokale byrum for at imødekomme større overfladestrømmende regnvandsmængder og undgå negative effekter heraf.

Fors A/S udarbejde i 2016 en håndbog vedrørende lokal afledning af regnvand på veje, med titlen ”Regnvandshåndtering på veje”. I denne håndbog introduceres der til

Side 56 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

koncepter og principper omkring lokal afledning af regnvand, og ud fra denne vil der redegøres for disse koncepter og principper.

Hovedprincipperne indenfor LAR-løsninger er nedsivning, forsinkelse og styring. Ved hjælpe af disse tre principper findes der muligheder for at minimere negative konsekvenser, som følge af overfladestrømmende vand fra kraftig regn og skybrud. Ved nedsivning fjernes vandet fra overfladen, men ledes ikke i kloakken, vandet ledes til underliggende jordlag ved hjælp af et mere permeabelt jordlag på overfladen, hvorved det overfladestrømmende vand reduceres, og i stedet starter nedsivning til grundvandet (Fors A/S, 2016).

Forsinkelse af det overfladestrømmende vand, kan udføres gennem anlægning af render, bassiner eller reservoirer, disse ses ofte som tiltænkt rekreative anlæg, men kan også være mere simple og større reservoirer. Ved forsinkelse sker der øgede fordampning, som reducerer vandmængderne, som samtidigt tilbageholdes til der bliver plads i kloakken (Fors A/S, 2016).

Udover disse to ovenstående principper for LAR-løsninger, anvendes styring af vandet. Ved hjælp af grøfter og render, kan vandet styres til en påtænkt recipient såsom et LAR- anlæg, vandløb, sø fjord osv. Hermed kan der undgås skader på huse eller andre værdier (Fors A/S, 2016).

Ved etablering af LAR-løsninger i byrum, kan der opstå problemstillinger i forhold til anlægningen, da dette kan optage plads både på indersiden og ydersiden af fortove.

3.5.1 Roskilde Ring

I Roskilde arbejdes der løbende med, at klimasikre byen, tilbage i starten af 2010´erne blev Rabalder parken bygget, som er et rekreativt områder og en skaterpark, selve anlægget fungere som et LAR-løsning, i den sydlige ende af byen, nærmere betegnet som Musicon. Anlægget består af tre bassiner og derudover en 440 meter lang kanalforløb som leder vandet ned mod et stort bassin, og når dette bassin er fyldt, ledes regnvandet videre til det største af de tre bassiner (Bilag 2). Dog kan denne ikke dræne hele den sydlige bydel og derfor har Roskilde kommune i August 2018 fået udarbejdet en

Side 57 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

rapport af scena kaldet “Scenarier for tilførsel af regnvand til Roskilde Ring” (ikke publiceret i skrivende stund, men gruppen har fået adgang til denne igennem Roskilde kommune og derfor er denne også lagt som bilag). Denne rapport er, som navnet antyder, en screening af hvilke muligheder og konsekvenser der kan være forbundet med at tilføre regnvand til Roskilde Ring13, og derigennem hvordan nedsivning i forbindelse til denne LAR-løsning kan påvirke beboere i området. Denne screening beskriver hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med at føre regnvand fra de omkringliggende områder til Roskilde Ring, hvor store vandmængder der er tale om, og herudover hvilke konsekvenser dette kan medføre i forhold til vandkvaliteten i søen, den tilstødende mose, og i grundvandet.

I rapporten skrives der, at de områder som vurderes at blive påvirket af ændringer i vandtrykket i Hedelandsformationen ved tilførsel af regnvand til Roskilde Ring, er områderne tæt ved Roskilde Ring, men også de områder hvor Hedelandsformationen når terræn i den nordlige del af byen. Netop disse steder, i den nordlige del af byen, er der hvor kilderne springer (Rambøll, 2018: 7). En del af Roskilde kommunes klimatilpasning er, at udarbejde løsninger som kan reducere konsekvenser forbundet med skybrud og ekstrem regn. En mulig løsning kunne, som rapporten fra Rambøll screener for, være at lede regnvand til Roskilde Ring og lade det nedsive derfra. Dog forstås det, at der ved denne LAR-løsning er forbundet en risiko for, at Hedelandsformationen vil opnå højere tryk, hvilket ligeledes kan danne større vandtryk i kilderne. Herudover kan denne LAR- løsning medføre at nye kilder kan springe i det område hvor Hedelandsformationen når terrænet, hvilket kan ske uforudsigelige steder, dermed også i kældre og lignende steder, som kan påvirke beboere i Roskildes nordlige bydel. Som det ses på figur 3.21 er kildernes placering i landskabet beliggende indenfor en relativ snæver højde i terrænet, hvorved det kan uddrages, at bebyggelse og ejendomme indenfor dette område potentielt er i risikozone for, at nye kilder kan springe her, hvis trykket i Hedelandsformationen stiger.

13 Roskilde Ring er en gammel grusgrav, og nu en grundvandssø beliggende i Roskildes sydby. (Rambøll, 2018, s.1). Side 58 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 3.21: Kort over de kilder som der er taget målinger af vandføring på, i forhold til terræn, samt kildernes navne. Navnene markeret med rødt er blokerede og springer ikke længere. Kortet er udarbejdet af gruppen i ArcGisPro, og kildernes koordinater er indsamlet af gruppen ved hjælp af ArcGis-collector. - Kilde: Egen produktion

Side 59 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Hvis der opnås et forhøjet vandtryk i kilderne, grundet den forøgede nedsivning fra Roskilde Ring, vil dette potentielt medføre at en større mængde vand vil strømme på overfladen fra kilderne. Dette kan bidrage til, at der omkring kilderne skal udbygges systemer til denne vandafledning. Ved kilderne vil den forøgede vandmængde formodentligt ikke være et problem, dog kan det ses som en mulighed for at inddrage kilderne i et system, som kan forbindes med en større LAR-løsning. Kildernes placeringer er steder, jævnfør terrænets stærke hældning, hvor vand i forbindelse med kraftig regn og skybrud vil strømme kraftigt. Dermed vil store mængder vand kunne akkumuleres ved en sådanne overfladeafstrømning, tæt ved kildernes fremspring.

Dette kan anskues som en mulighed for at inddrage kilderne, med deres kulturelle, historiske og rekreative værdier i et klimatilpasningsarbejde, som samtidigt vil fremme byens historiske image (Roskilde Kommune, 2013(a): 4.), hvilket vil blive diskuteret yderligere i diskussionsafsnittet 10.1 i denne rapport.

I forbindelse til forrige afsnit, må det medregnes at der ved anlægning af LAR-løsninger kan opstå problemstillinger, og ved anlægning i byrum kan der i særdeleshed opstå problemer i forhold til plads og arealanvendelse.

I en LAR-løsning i Roskilde hvor kilderne ville kunne indgå, ville principperne for en sådanne løsning være nedsivning og styring af vandet. Når terrænet i den nordlige del af Roskilde by er så stejlt som det er, vil det her være lettere at arbejde med styring af vand, i forhold til mindre stejle områder.

3.5.2 Den nordlige del af Roskilde by:

Den nordlige ende af Roskilde by er den gamle bykerne, som er domineret af små veje og ældre bygninger, og bære tydeligt præg af, at byen er gammel, men smalle gader og der er i centrum en del fredet bygninger (Slots og Kulturstyrelsen, u.å.).

Qua bymidtens alder og fredninger kan det give problemer i henhold til klimasikring. Dog valgte man, ved restaureringen af Stændertorvet i 2013, at torvet skulle belægges med fliser i stedet for asfalt. Dette kunne evt. skyldes at det er nemmere for nedbøren at nedsive, i stedet for at vandet overfladeafstrømmede på det gamle asfaltlag (Skibsted,

Side 60 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

2012: 2 & 25) kan denne belægningsudskiftning ses. I projektbeskrivelsen fra 2012, står det dog ikke at det er klimasikring som skyldes restaureringen af det gamle torv (Skibsted, 2012). Der er på nuværende tidspunkt ikke indtænk LAR-løsninger i denne bydel14, dog må det nævnes at der i den nordlige del af denne bydel, er flere grønne arealer15 som næsten alle befinder sig i skrænten ned mod fjorden. Byens historiske udformning, kan besværliggøre mulighederne for at klimasikre bymidten, men denne stejle del af byen kan også bidrage til stærk overfladeafstrømning af regnvand, som kan bidrage til at vand kan styres i højere grad, end hvis topografien var mere flad.

Roskilde by er en del af Nationalpark Skjoldungelandet, det skyldes blandt andet at Roskilde Fjord er et NATURE 2000 område, hvilket vil sige at området er blevet fredet for at kunne beskytte truede og sårbare dyr, fugle, planter og naturtyper. Denne fredning, ville også kunne skabe problemer for klimasikring af den nordlige bydel, hvis man vælger at overfladevand skal afledes direkte til fjorden.

14 Da det ikke Stændertorvet ikke medtages som en LAR-løsning, fordi der ikke er fundet bevis på at klimasikring var en af årsagerne, til udskiftningen af belægningen.

15 De grønne arealer i den nordlige ende af den gamle bydel er Folkeparken, Byparken, parken ved ruinen af Sankt Hans Kirken samt parken ved det gamle Dominikanerkloster som i dag hedder Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel- Brahe´ske Stiftelsen. Årsagen bag at disse arealer, er forblevet grønne arealer gennem tiden kan skyldes terrænet niveauforskel samt kilderne, hvilket har besværliggjort at byudvidelse denne retning, derudover efter Domkirkens kom på UNESCOs verdensarvsliste, som har sat restriktioner for hvad der må bygges foran kirken.

Side 61 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Kort 3.22: Illustration der viser af hele den indre del af Roskilde fjord er udvalgt til NATURA 2000 området. Kilde: (Miljøgis, Natura 2000: u.å.).

3.6 Opsummering:

I det ovenstående kapitel er der blevet redegjort for hydrologien, geomorfologien, klimaforandringens påvirkning på nedbøren, kilde dannelsen samt LAR-løsninger i henhold til Roskilde. Dette kapitel er udarbejdet med henblik på at anskaffe baggrundsviden til analyse og diskussionskapitlerne.

● Hvilke faktorer har indflydelse på grundvandsstanden? ● Hvilken betydning vil klimaforandringerne have for det sekundære grundvandsmagasin?

I denne opsummering vil der endvidere tydeliggøres besvarelsen af disse ovenstående underspørgsmål, som dog er blevet besvaret gennem foregående kapitel, disse vil dog yderligere blive bearbejdet i analyseafsnittet og i diskussionen i denne rapport, og besvarelsen af underspørgsmålet - Hvilken betydning vil klimaforandringerne have for det sekundære grundvandsmagasin, vil blive videre bearbejdet.

Side 62 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Hvilke faktorer har indflydelse på grundvandsstanden?

Den primære kilde til grundvandsdannelse er nedbør og dannelsen er årstidsbestemt, og hvor det er hovedsageligt i vinterhalvåret. I Danmark er der stor forskel på nedbørsmængden og de geomorfologiske lag og derfor også mængden af grundvandsdannelsen, derfor vil der være særligt fokus på de faktorer som har betydning for grundvandsdannelsen i Roskilde området. Nettonedbøren, nedbøren minus fordampning, er den essentielle kilde til grundvandsdannelsen i Roskilde området, denne er 278 mm/år, og det er denne mængde som har mulighed for at nedsive, dog bliver dele af denne mængde optaget i rodzonen, hvilket betyder at det kun er 227 mm/år som når et grundvandsmagasin. Udover nettonedbøren er de geologiske lag også vigtig i henhold til grundvandsdannelse, Roskilde området har i kvartær været isdækket af flere omgange, hvilket har resulteret i at aflejringslagene variere, de øverste lag i området er domineret af moræneler og derunder findes smeltevandsafleringen som er et sorteret lag af grus og sand, det er især dette lag som er relevant for denne rapport, da det er Hedelandsformationen. Denne formation er placeret terrænnært og qua porøsiteten blevet til et sekundært grundvandsmagasin.

I nyer tid er menneskelige indblanding også blevet en faktor, som har en betydning for dannelsen af grundvand, det er blandt andet via de ovennævnte LAR-løsninger, såsom Roskilde Ring, som kan have en stor betydning for dannelsen af yderligere grundvand. LAR-løsninger ændrer ikke mængden af nettonedbør, men ved at nedbøren bliver opsamlet til et nedsivningsbassin, mindsker mængden som før ville være gået til rodzonen, samt det kan mindske tiden nedbøren vil være på jordoverfladen og dermed også fordampningen. Derfor vil en evt. LAR-løsning kunne være en faktor som har betydning for grundvandsstanden i Roskilde.

Endvidere kan man påbegynde en besvarelse af underspørgsmålet:

Hvilken betydning vil klimaforandringerne have for det sekundære grundvandsmagasin?

Når der i foregående afsnit er redegjort for geologien og geomorfologien i og omkring Roskilde, er dette gjort med henblik på at have forudsætning for at kunne arbejde videre

Side 63 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

med kilderne i Roskilde, og herunder den påvirkning klimaændringer vil have på dem og grundvandsstanden. I en fortsat undersøgelse af hvordan klimatilpasningsløsninger som nedsivning ved LAR vil påvirke hydrologiske forhold, må disse geologiske - og geomorfologiske forhold indtænkes.

De klimatiske ændringer som der formodes at forekomme indenfor dette århundrede, vil både direkte, men også indirekte påvirke grundvandsstanden og derigennem kildevældene. Hvis der bliver anlagt LAR-løsninger, så vil nedsivning af afkoblet regnvand påvirke grundvandsstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Roskilde Ring- løsningen er et eksempel på hvordan LAR-løsninger kan medføre ændringer i den lokale hydrologi og påvirke grundvand. Den kontekst som Roskilde Ring er indført i, i dette kapitel, er i forbindelse til den indirekte påvirkning som klimaforandringer vil medføre i Roskilde. Ligeledes har foregående kapitler dannet grundlag for forståelse af topografien i Roskilde, hvorved denne rapport fortsat kan søge at udarbejde løsningsforslag omkring hvordan påvirkninger af fremtidige klimaforandringer kan imødekommes i forhold til kilderne, og den forbindelse mellem kilderne og LAR-løsninger i Roskilde som denne rapport søger at diskutere.

Side 64 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

4.0 Casebeskrivelse

Roskilde er den by nord for Alperne hvor at der er flest kildevæld og det er tydeligt at kilderne også har haft en essentiel rolle for byens opblomstring og udvikling (Fang, 1993: 9). Da kildevældene er et tydeligt tegn på at grundvandsspejlet står højt i byen, kan kilderne og det højtliggende grundvandsmagasinet dog også vise sig at volde byen en del fremtidige problemer i henhold til de kommende ændringer i nedbørsforholdene. I dette afsnit vil der blive kigget nærmere på kildernes betydning for Roskilde by såvel i et historisk som i et fremtidigt perspektiv, samt med henblik på udviklingen af kildernes vandføring gennem tiden og årsager til denne.

4.1 Lokalitet

Selve lokaliteten for vores undersøgelsesfelt er knyttet til Hedelandsformationen og der har været særligt fokus på det skrånende terræn ned mod Vikingeskibsmuseet i Roskilde, da her pibler byens kilder frem. Før i tiden var der flere navngivne kilder end der er i dag, således nævner Lotte Fang at byen havde 12 navngivne kilder (Fang, 1993: 7). Tidligere optegnelser fortæller om 24 kilder og brønde i det 18. Og 19. Århundrede (Ibid.: 9). I den nutidige kulturfortælling arbejdes der med 10 navngivne kilder, hvoraf blot syv stadig springer naturligt (Roskilde Udvikling, u.å.). Derudover er der minimum tre kilder som ikke er navngivet og som har deres udmunding i private haver. To af dem på Villavej, hvoraf den ene efter sigende skal forårsage et naturligt springvand som springer 1,5 meter højt, samt en på Strandgade. Lokaliteten og adgangsforholdene blev en naturlig afgrænsning for arbejdet med kilderne. De ti navngivne kilder som Roskilde kommune selv bruger i deres kulturhistoriske fortælling, og som offentligheden har adgang til er.

Kilderne kan opdeles i udtørret og springende kilder og er som følgende.

De udtørrede kilder:

● Hellig Kors kilde tæt ved Gimle. ● Store Blegdams kilde under brandstationen.

Side 65 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

● Store Højbrønds kilde for enden af lille Højbrøndsstræde

De springende kilder:

● Lovise Kilde i Folkeparken ● Klosterkilden bag Sct. Maria Hospital og lige nord for muren til Roskilde Kloster ● Skt. Gertruds Kilde som ligger på Frederiksborgvej ved Klostervang ● Skt. Ibs Kilde som ligget tæt på Skt. Ibs Kirke ● Skt. Hans kilde, som ligger lige nord for Domkirken ● Maglekilden som ligger på Maglekildestræde. ● Rektorkilden som befinder sig i haven bag den gamle rektorbolig til den gamle Katedralskole, tæt ved Lille Maglekildestræde.

Kilderne springer alle ca. i kote 30, altså 30 meter over den normale vandstand, og deres lokalitet er ofte i forbindelse med byens grønne områder. Da byen er bygget på kilderne og kilderne har haft en vigtig betydning for byens udvikling, har områderne, hvor kilderne pibler frem gennemgået en stor udvikling og flere af dem løber ikke i deres naturlige løb længere, da byens befolkning har haft særinteresser i at omdirigere vandets vej. Og disse nye menneskeskabte kildeudmundinger må derfor skabe grundlag for denne undersøgelse.

4.2 Interessenter og kildevæld

Kildevældene i Roskilde har været et vigtigt element i udviklingen af Roskilde by fra tidlig middelalder og op gennem byens historie. De har først og fremmest været en konstant kilde til rent drikkevand for byens befolkning, tre af kilderne har man i tidligere tider ment havde helbredende kræfter og har derfor været anset som hellige (Fang, 1993: 7). Hellig Kors-kilden har således efter sigende helbredt Kong Frederik 4. for sygdom tilbage i 1729 (Visit Roskilde, u.å.). Udgravning af en brønd ved Sankt Hans kilde i 1835 afslørede at der var store mængder potteskår i bunden. At der fandtes store mængder potteskår i brønden er ifølge Lotte Fang et tegn på at vandet i brønden blev betragtet som helligt og helbredende, da folk kom hertil med egne potter, drak af vandet og ofrede de sygdomsbefængte potter i brønden. Det nederste lag potteskår er dateret tilbage til middelalderen (Fang, 1993: 34). Flere af kilderne har derudover været udnyttet som

Side 66 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

drivkraften til adskillige møller (Fang, 1993: 15). Ifølge Lotte Fang nævnes der allerede en mølle så tidligt som 1253 (Ibid.: 16). Kilderne har været et så bærende element for bydannelsen at man har valgt at navngive byen derefter- Roskilde (Ibid.: 9). På grund af kildernes vigtige betydning for byen, er der derfor ingen tvivl om det er i forbindelse med turisme og kulturidentitet, at man finder interessenterne.

Det er Roskilde kommune, som har vedligeholdelses-ansvaret for de offentligt tilgængelige kilder. En del af dette arbejde består i at vedligeholde og rengøre anlægene ved kildernes udspring. Ligeledes følger kommunen kildernes udvikling. Det er vigtigt for kommunen at være på forkant med udviklingen, således at man er opmærksom på forøget vandføring eller udspring af kilder på nye og utilsigtede lokationer, der potentielt set kan være en udfordring i forbindelse med byens infrastruktur og til gene for grundejerne, f.eks. ved at give vand i kældrene. Men også for at sikre en så god oplevelse af kilderne som muligt af kilderne. Derfor blev der i 2013 udarbejdet en samarbejdsaftale mellem, Roskilde kommune, Roskilde Vand A/S og Veje og Grønne Områder, med nedenstående ordlyd, der skulle sikre dette.

”Kilderne i Roskilde har en stor betydning for byen og vi ønsker på den baggrund at prioritere drift og vedligholdelse af disse kilder højt således, at de medvirker til at give borgere og byens gæster en oplevelse af Roskilde som en by udviklet gennem historien.” (Roskilde Kommune, 2013(b): 1).

Som inspiration for udarbejdelsen af den forhåndenværende rapports problemstilling vedrørende kilderne, blev der af Roskilde kommune tilkendegivet et ønske om at gøre kilderne synlige i byrummet og gerne som en integreret del af de fremtidige planer for vandafledningen, som yderligere skulle sikre Roskilde imod ekstreme tilfælde af skybrud. Ydermere ønskede de at undersøge hvorvidt vandet i kilderne var drikkeligt, således at man kunne tilbyde turister en tår at kildernes vand, direkte fra kildens udmunding.

Det er Visit Roskilde, en underafdeling af Visit Denmark, som promoverer kilderne overfor turisterne. De skriver således på deres hjemmeside for Roskilde:

Side 67 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

”Der er tre temaer, du støder på igen og igen, når du besøger Roskilde. Der er kunst og historiske bygninger overalt i gadebilledet, de berømte kilder, byen er grundlagt på” (Visit Roskilde, u.å.),

Citatet viser tydeligt, at også de anser kilderne som et af de vigtigste elementer for byen og i byrummet.

Historisk er der masser af eksempler på kilderne også har været private interessenter. Eksempelvis de mange møller, som har haft kilderne som den drivende energikilde. I dag er det ikke tilfældet og kilderne bruges således alene til kulturel branding af byen og i turistindustrien.

4.3 Kildernes historiske betydning og udvikling:

De naturlige kildevæld med frisk ferskvand i frodige område omgivelser, beliggende godt beskyttet mod vindens og havets ødelæggende kræfter i bunden af en fjord har historisk været noget nær det perfekte sted at anlægge sin boplads og slå sig ned. Således er Roskilde da også kendt som en af Danmarks ældste byer og har tidligere været kongeby og er i dag en domkirke by. I størstedelen af Roskildes historie har kilderne været af vital betydning for byen, hvad end det var som kilde til forsyning af rent drikkevand, eller om det var som energikilden, der blev til at drive vandmøllerne for en spirende industri (fang, 1993: 15). I dette afsnit vil der, blive redegjort for udviklingen i kildevældenes strømføring, samt nogle af årsagerne til denne udvikling. Maglekilde vil, som den største kilde, danne udgangspunkt for denne redegørelse, men flere andre kilde vil blive inddraget for at dokumenterer det symptomatiske i udviklingen.

Side 68 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Tabel 4.1: Udviklingen i de mindre kilder og deres øjeblikkelige strømføring. Kilder: (Borup og Nakskov, 2015)* og egne målinger**

Navn: Udtørret Genopstået Vandføring i 2018

Klosterkilden 1950’erne* 1974* 310 l/t**

Sankt Gertruds kilde 1934* 1974* 235 l/t**

Sankt Ibs kilde 1957* 1974* 110 l/t**

Rektorkilden 1832* 1900* 14 l/t**

Hellig Kors kilden 1886* Muret til**

Lovisekilden 1935* 1983*

4.3.1 Roskildes vandforsyning

De første mange år var det alene kildernes naturlige strømning som bestemte hvor stor vandføringen i kilderne var og dette var igen bestemt af grundvandsniveauet i det øvre (sekundære) grundvandsmagasin i Hedelandsformationen. Senere blev der gravet brønde ned i den højtliggende Hedelandsformation hvorfra der kunne hentes rent vand til brug i husholdningerne, således var der ved Sankt Hans kilden tidligere en 11 meter dyb brønd. Ved udgravning af denne brønd fandt man i det nederste lag lertøj fra middelalderen (Fang, 1993: 43). I 1878 foretages de første 3 boringer ved Hellig Kors kilde. Disse boringer leverede 37.500 l/t (900.000 l i døgnet) (Borup og Nakskov, 2005: 16). Sammenholdes dette tal med at det kan aflæses i tabel 4.1 at kilden naturligt leverede knapt 6.000 l/t og at tabel 4.1 fortæller at kilden udtørrer i 1886, har vi den første indikation på en direkte sammenhæng mellem kildernes strømføring og oppumpningen af drikkevand fra Hedelandsformationen.

Side 69 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Over de næste 50 år foretages stadig flere vandboringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel på drikkevand fra vandforsyningen direkte ind i hjemmene. I 1929 nåede oppumpningen således 1.000.000 m3, altså 1 mia. liter (Ibid.: 22). Som det kan ses i figur 4.1 udtørrede flere af de mindre kilder i midten af 1930’erne og i perioden 1935-1945 løber flere og flere boringer til Hedelandsformationen også tør (Ibid.). Selv Maglekilde må kortvarigt give efter da man i 1962 beslutter at føre dens vand direkte i byens vandforsyning (Fang, 1993: 30). I 1969 viser det sig imidlertid at Maglekilde er blevet forurenet og derfor ikke længere kan bruges som drikkevandsforsyning, hvorfor pumpen tages op og kilden igen begynder at springe naturligt (Ibid.)

Den efterhånden udtømte Hedelandsformation betyder at man i 1944, ved Køgevej, for første gang bore igennem de geomorfologiskelag og videre med i bryozokalken i 120 meters dybde (Borup og Nakskov, 2005: 21). Boringer til dette lag overtager efterhånden de vandfattige boringer til Hedelandsformationen. Det stigende behov for rent vand i hele landet gør at man begynder at hente vand fra samme grundvandsreservoir som Roskilde, for blandt andet at dække de københavnske forbrugeres behov. Derfor begynder Roskilde vandforsyning i 1974 at hente vand fra boringer ved Hornsherred (Ibid.: 34). Roskilde forsyning leverede i 1990 op mod 90% and vandet i Roskilde (Ibid.: 49), med Hornsherredsværket som den væsentligste vandforsyningskilde, med boringer ved Ørbæk, Borrevejle og Bramsnæs (Ibid.: 36).

4.3.2 Vandforsyningens betydning for kilderne:

Roskilde forsyning formulere selv udviklingen således:

“I den periode, hvor vandet fra byens undergrund blev ført direkte ind i vandforsyningen, var det kun Maglekilde, som kunne stå imod, lige indtil der blev lagt en direkte ledning ned i brønden, så havde Neptun mos i gabe og ikke mere vand” (Borup og Nakskov, 2005: 12)

I perioden 1920 til 1980 faldt grundvandsstanden i Hedelandsformationen med omkring 3 meter (Fang, 1993: 14). Det, sammenholdt med at det netop er i samme periode, at man for alvor indvinder vand fra netop Hedelandsformationen fortæller ligeledes at der er en sammenhæng mellem den tidligere vandindvinding og grundvandsstanden.

Side 70 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Tabel 4.2: Udviklingen af strømføringen i Maglekilden og Sankt Hans kilde. Kilder: (Fang, 1993)*, (Borup & Nakskov, 2015)** og egne målinger***

Navn: 1832 1920 1980 1993 1999 2018

Maglekilden 82.000 l/t* 60.000 l/t* 15.000 l/t** 35.000 l/t** 43.000 l/t** 49.680l/t***

Sankt Hans kilde 5.854 l/t* 750l/t* 510 l/t***

Ser vi så på 4.2 der viser udviklingen af vandføringen i Maglekilden, kan vi se hvordan vandføringen er faldende fra 1832 til 1980 og derefter langsomt begynder at stige igen. Vandindvindingen begyndte ganske vist først i 1878, men da der ikke foreligger data fra dette tidspunkt, kan tallet fra 1832 bruges med det forbehold at faldet antageligt først er accelereret efter 1878 og nok først efter at der er foretaget boringer tættere på kilden. Ligeledes kan der ses en sammenhæng mellem at vandføringen begynder at stige igen og det at man stopper med vandindvindingen fra sandlaget i Hedelandsformationen. Oven i Vandindvindingen påbegyndes i Hornsherred i 1974 og de laveste målinger af vandføringen er fra 1980 inden den begynder at stige igen. Igen skal der tages højde for at vandføringen nok har været endnu mindre midt i 1970’erne, men da disse tal ikke forefindes, må 1980 tallene bruges til at illustrere sammenhængen. Alle målinger af Maglekilden, som er foretaget siden 1980 viser en støt stigende af vandføring ligesom grundvandsniveauet er stigende (Fang, 1993: 15). Vandføringen har ikke nået niveauet fra 1982, men der er omvendt heller ikke tegn på at stigningen er stoppet.

4.4 Roskilde en kulturel seværdighed

Roskilde er et hyppigt besøgt sted for både danske og udenlandske turister, da byen bærer en vigtig rolle i landets historie igennem de sidste tusind års udvikling, og i byen findes der tydelige levn af denne position som Roskilde har haft og stadig har. Fra slutningen af vikingetiden og op igennem middelalder er Roskilde en af landets vigtigste byer, og det kan stadig ses i byen via Vikingeskibsmuseet og Domkirken -som huser størstedelen af landets kongelige grave og som qua af sin unikke arkitektur er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste tilbage i 1995. I et mere moderne perspektiv er

Side 71 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

det især Roskilde Festival som har haft en stor betydning for byens identitet i folkemunde, og musikkens betydning for byen, har man også prøvet at stadfæste i opførelsen af Museum Ragnerock, som er en interaktiv udstilling omhandlende pop, rock og ungdomskultur.

I det at Roskilde by er en stor turistattraktion, betyder det at det er muligt at få kilderne iscenesat som en større turistseværdighed, som kunne brandes på at man før i tiden havde antaget, at flere af kilderne havde helbredende kræfter, ved en iscenesættelse af kilderne vil de igen få en mere essentiel rolle i byrummet.

4.5 Opsummering

Kilderne har måske nok mistet deres praktiske betydning for byen, idet de i dag hverken leverer vand til byens borgere eller er en energikilde for byens industri, men til gengæld er deres historie markant og storslåede og kan bruges til at at promoverer byen i dag, til gavn for den oplevelsesindustri der til stadighed bliver en vigtigere drivkraft og indtægtskilde for samfundet. Som opsummering af kapitel fire som har sat kilderne i Roskilde i en historisk og kulturel kontekst, vil der følgende underspørgsmål blive besvaret:

Hvordan har grundvandsstanden og dermed vandføringen i kildevældene udviklet sig?

Kilderne og Hedelandsformationen har i et historisk perspektivt været en essentiel årsag til byens udvikling, da de har været en hovedkilde til vandforsyningen og industrien Oppumpning fra Hedelandsformationen har tilbage i tiden, sat sine spor på kildernes vandføring og så ekstremt at minimum seks af kilder har været udtørret i en kortere eller længere periode, jævnfør tabel 4.1 og tabel 4.2, men i den anden halvdel af det tyvende århundrede er man ophørt med, at pumpe grundvand op fra det terrænnære grundvandsmagasin, hvilket har resulteret i at kilderne på ny er genopstået. Da Hedelandsformationen er placeret højt i undergrunden er den hurtigt påvirket af nedbøren, jævnfør afsnit 6.5 og derfor må det antages at de tidligere års oppumpning ikke længere har betydning for vandføringen i kilderne.

Side 72 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

5.0 Feltarbejdet med kilderne

I dette afsnit præsenteres kildernes fremtoning samt hvordan vi har foretaget målingerne af de forskellige kilder. Kildernes arkitektoniske udtryk og fremstilling er taget med dels for at præsentere de enkelte kilder, men også for at synliggøre de udfordringer der var i forbindelse med at foretage målingerne. Det bliver nævnt flere steder hvordan tidligere vandboringer har påvirket kilderne, dette bliver der yderligere arbejdet mere med i afsnit 4.3 omhandlende kildernes historie.

5.1 Måleinstrumenterne

For at kunne udføre målearbejdet blev der medbragt tre termometre, plastposer i forskellige størrelser og kvalitet, liter- og decilitermål, samt skoldede vandflasker, tape og strips.

5.3 I felten - Dataindsamling

Fredag den 5. oktober 2018 mødtes gruppen på Roskilde Station kl. 8.00 for dernæst at undersøge kildernes tilstand. Dagens temperatur var 14°C ved middagstid, det var overskyet og havde regnet let i løbet af natten. Der kom enkelte små-byger i løbet af dagen. Arbejdet med målingerne startede ved Hellig Kors-kilden længst mod sydvest, hvorfra der var lagt en rute der førte i en nordøstlig retning og sluttede ved Klosterkilden.

Side 73 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 5.1: Kort over placeringen af de historiske kilder i Roskilde – Kilde: (Roskilde Udvikling, u.å.)

5.3.1 Hellig Kors kilde

Hellig Kors kilde udtørrede som en af de første kilder allerede i slutningen af det 19. århundrede, som direkte konsekvens af Figur : Monumentet ved Hellig Kors kilde at man havde placeret de første grundvandsboringer i Kilde: Eget foto umiddelbar nærhed af kilden og dermed pumpede af kildens næringsgrundlag (Fang, 1993: 67). På grund af kildens historie blev dens udspring senere markeret med et monument. Der er i dag ikke nogen synlig kilde, hvorfor det ikke var muligt at lave nogle målinger.

Figur 5.2: Monoment hvor Hellig Kors Kilde tidligere sprang.

Kilde: Eget foto

Side 74 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

5.3.2 Store Blegdams kilde

Store Blegdams kilde er, med sin beliggenhed i umiddelbar nærhed af Hellig Kors kilde en anden kilde som løb tør umiddelbart efter de første boringer (Ibid.). Kilden har i dag ikke noget synligt spring eller markering og var derfor heller ikke mulig at foretage målinger på.

Figur : Bygning oven på Store Blegdams kilde Figur 5.3: Roskilde Kilde: Eget foto brandstation, som er bygge oven på Store Blegdams kilde. Kilde: Eget foto 5.3.3 Store Højbrønds kilde

Store Højbrønds kilde er den tredje og sidste kilde som blev påvirket af de tidlige boringer, der blev foretaget i 1880 (Ibid.). Dermed er der i dag heller ikke nogen synlig markering af kilden i landskabet. Men står man på pladsen hvor den var engang og lytter efter, så Figur : 5.4:Vendeplads Vendepladsen i bunden foraf Lille enden Højbrøndsstræde af Lille højbrønds hvor kan man høre den i løbe i strædekilden sprang med brøndog hvor hvori brønden man kilden kan høreløber nedkilden i i dagrisle. er. kloaksystemet under et brønddæksel. Kilde: EgetEget foto foro Også her betragtede vi det derfor ikke som en mulighed at foretage målinger.

Side 75 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

5.3.4 Maglekilde

Maglekilde er Roskildes kraftigste kilde og kilden har skiftet brug og udseende flere gange i historien. Nutidens udseende er en reetablering af dele af tidligere tiders udseende foretaget i 1974 (Fang, 1993: 31). Udspringet er kontrolleret og fosser ud gennem Neptuns mund, der er støbt i cement og muret ind i en grotte i væggen langs vejen Lille Maglekildestræde. Vandet løber direkte ned i et opsamlingsbassin og bliver herfra ført ned til Byparken, hvor den er inkorporeret i et rekreativt og kulturelt vandanlæg. Figur : 5.5:Maglekilde Neptuns hvor hoved vandet I Maglekildesstrømmer ud afkildegrotte. Neptuns mund i sin grotte. For at finde vandføringen i Maglekilden, tog vi først en stor Kilde: Eget foto Kilde: Eget foto affaldssæk, hvori vi kunne opsamle vandet fra kildens udmunding. Dog er kilden så kraftig at det tog adskillige forsøg med iturevne sække, før vi kom frem til en brugbar metode. Der blev puttet en sæk i en sæk for at forstærke den samlede opsamlingsenhed og derved undgå at den gik i stykker og vi ville miste vand. Med en opsamlingsenhed som kunne holde foretog vi selve målingen ved at to mand holdt sækkene under kildens udspring i et kort 2-sekunds-interval, for derefter at måle hvor meget vand der var i sækken ved hjælp af målebægrene.

Temperaturmålingen blev taget i kildens udmunding, for at minimere fejlkilder og for at have en kontrol anvendte vi tre termometer, hvor at det ene tydeligvis målte en for høj temperatur.

Figur : Monumentet hvor Rektorkilden springer Side 76 af 147

Kilde: Eget foto Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

5.3.5 Rektorkilden

Rektorkilden har haft forskellige udseender gennem tiden. I 1832 var der f.eks. ikke en reel kilde, men derimod anlagt et blomsterbed som nød godt af den konstante tilførsel af frisk vand (Ibid.: 32). Kildens nuværende udseende er fra sidste halvdel af det 19. århundere (Ibid.). Rektor kilde har gennem tiden også været kendt som Kristine kilden.

Flowet i kilden er meget svagt og derfor kunne vandet indsamles direkte i en flaske. Vi holdt flasken under kilden i et Figur 5.6: Brønden hvori minut og hældte derefter vandet over i måleenheden. Rektorkilden pibler.

Kilde: Eget foto Da vandføringen var for lille og kildeudmundingen for snæver til at måle med termometer direkte i den, blev temperaturen målt ved at stikke de tre termometre ned i det indsamle vandet i flasken umiddelbart efter indsamlingen. Der stod de i ca. 30 sekunder inden vi aflæste dem. Vandprøven blev taget ved at holde en flaske direkte under kildens udspring.

5.3.6 Sankt Hans kilde

Sankt Hans kilde ligner i dag på mange måder Maglekilde, idet den ligeledes springer i en grotte i en muret væg af sten. Kilden er restaureret i 1969 (Ibid.). Vandføringen er dog mindre og udspringer blot fra et jernrør i bagvæggen. Vandet føres i en rende på overfladen ned til Byparken, hvor det føres sammen med vandet fra Maglekilde i det kunstigt anlagte anlæg.

Sankt Hans kilde springer med en rimelig kraft og derfor blev

Figur : Grotten som Sankt Hans prøven blive taget ved hjælp af to sammensatte affaldssække. Figurkilde springer 5.7: Jernrør i hvorfra Sækkene blev holdt ind under kilden i 10 sekunder og blev Sankt Hans Kilde løber I sin Kilde: Eget foto kildegrotte. derefter målt ved efterfølgende at måle den indsamlede Kilde: Eget foto mængde vand ved hjælp af det medbragte decilitermål.

Side 77 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Temperaturen på kilde blev taget ved at holde de 3 termometre ind under kildens udmunding i 30 sekunder og derefter aflæst. Vandprøven blev indsamlet ved at holde en flaske under kilden udløb.

5.3.7 Sankt Ibs kilde

Sankt Ibs kilde springer fra et monumet der er bygget af frådsten, bedre kendt som Kildekalk16. Vandet løber frit ud på områdets overfladebelægning og direkte ned i en rist ca. en meter fra kildeudspringet. Der er en markant gulbrun aflejring fra kilden, som tyder på et stort indhold af mangan eller okker.

For at måle flowet ved Sankt Ibs kilde, blev der anvendt en mindre affaldspose, som to personer ved hjælp af fingrene

Figur : Kildekalkskultpuren som kunne få presset ind bag ved udmundingen og tæt på jorden, Sankt Ibs kilde springer af Figur 5.8: for derved at undgå at noget af vandet løb under posen. KildekalksskulpturKilde: Eget foto hvorfra Sankt Ibs kilde løber med sit Tidsintervallet var ti sekunder, hvorefter den opsamlede rødlige skær. mængde blev målt med deciliterbægeret. Kilde: Eget foto Temperaturmålingen blev igen målt ved hjælp af de tre termometre, som blev ført ind i kilde udmundingen i 30 sekunder og derefter aflæst. Vandprøven blev taget ved at holde en flaske til kalkstenen så tæt på kildens udspring som muligt, dette kunne potentielt have afstedkommet en vis kontaminering af kalk fra kalkstenen og mangan eller okker fra aflejringerne.

16 Kildekalk, frådsten, er en porøse kalksten som er udfældet af kildevæld, hvor grundvandet bevæger sig igennem dominerede kalkholdiglag og CO2-holdigt vand opløser derfor calciumcarbonatet (CaCO3) som derfor binder sig til vandet og kan dermed blive ført til kildevældet. Ved kildemundingen bliver CaCO3 udfældet og CO2 frigives (www.denstoredanske.dk, u.å.).

Side 78 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

5.3.8 Sankt Gertruds kilde

Sankt Gertruds kilde har som flere af de andre kilder skiftet udseende gennem tiden. I 1934 blev der lavet en boring i nærheden af kilden, hvilket, ligesom tilfældet har været med de andre boringer, førte til kildens død (Ibid.: 41). Den seneste ombygning af kilden er foretaget i 1986, efter at kilden sprang til live igen i 1984 (Ibid.: 42). Kilden springer et sted under bassinet, hvorfor det er umuligt at måle den direkte ved udspringet. Vandet føres fra brønden, i en rende, ned til den almindelige kommunale kloakering ca. 1 meter væk. Figur : 5.9:Sankt Monumentet Gertruds kilde med og Sanktafløbet Gertruds til den kommunale kilde og kloak afløbet til den offentlige For at måle kildens vandføring blev det besluttet at måle Kilde: Eget foto kloak. vandføringen i afløbet, idet det antages at vandstanden i Kilde: Eget foto brønden er konstant og afløbet derfor er lig med tilførslen. Der blev anvendt en tyndere og dermed mere fleksibel pose, som to personer med fingrene pressede ned mod overfladen. Intervallet for indsamlingen var også her ti sekunder.

Da der ikke var adgang til selve udspringet af kilden, blev de tre termometre dyppet ned i midten af selve brønden, for at måle temperaturen på vandet i bassinet. Som de andre steder blev termometrene holdt i vandet i 30 sekunder, hvorefter de blev aflæst. Vandprøven blev taget ved at dyppe en flaske midt i bassinet, hvilket betød sandsynligt kontaminering af vandet både fra omgivelserne og de alger som lever i bassinet. Ifølge kommunens retningslinjer for vedligeholdelse af kilderne skal Vej og park desuden sørge for at rense kilden, hvis dette sker ved hjælp af kemikalier, må det også antaget at påvirke vandet i bassinet (Roskilde kommune, 2013 (b): 7).

Side 79 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

5.3.9 Lovisekilden (Louisekilden)

Ifølge kommunens veligeholdesplan for Lovisekilden er vandet i det kildevand, men det springer ved hjælp af en pumpe (Ibid: 6). Som en del af det indledende skrivebordsarbejde i planlægningsfasen blev det besluttet ikke lavet en måling vandføringen, da vi havde forståelsen af at der reelt var tale om et kunstigt springvand. Men skulpturens udformning og med kilden som et springvand i midten var det heller ikke praktisk muligt med vores remedier.

Figur : 5.10:Lovisekildens Springvandet udspring Der blev, som ved de tidligere kilder, foretaget måling af som via pumpe springer medKilde: Lovisekildens Eget foto vand. temperaturen ved at holde de tre termometre ind i det

Kilde: Eget foto springende vand i 30 sekunder. Der blev også taget en vandprøve ved at lægge en vandflaske i det springende vand.

Nærmere research på Lovisekilden har afstedkommet følgende citat af Jan Steen Nielsen, medarbejder hos Veje og Grønne Områder i Roskilde kommune, fra 2017:

“Det er fortsat kildevand der bliver pumpet op og render tilbage og ned i boringen og hvis der løber for meget kildevand til boringen løber det ud i røret nede i boringen og vandet løber ned til søen nede i bunden af folkeparken” (Roskilde Udviklingen 2, u.å.)

Dermed tyder det på at det ganske rigtigt er pumpet vand fra et åbent kredsløb, med konstant tilførsel af vand fra den originale kilde og mulighed for afløb til den nærliggende sø. Dette bekræfter antagelsen om at det ikke giver mening at lave målinger af hverken vandføring eller kvalitet fra Lovisekilden, i forhold til at teste grundvandsforholdene.

Side 80 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

5.3.10 Klosterkilden

Klosterkilden er fra gammel tid den store kilde i øst, som havde vandføring og dermed kraft nok til at drive indtil flere møller (Ibid.: 46). Den har også haft flere navne, således har den også været kendt som Apotekerkilden (Ibid.). Klosterkilden dør som så mange andre af Roskildes kilde i 1950’erne, som følge af det kraftige fald i grundvandsstanden den intensive oppumpning at vand fra Hedelandsformationen har forårsaget (Ibid.:51). Kildens udspring fremstår, efter en grundig restaurering i 1985 ud fra en gammel akvarel, i det store hele Figur : 5.11:Kildehuset Klosterkilden med derklosterkildens løber fra Kildehusetudspring i i som den har gjort historisk, med udløb i kildehuset nede i den denbunden gamle af den kildegrotte. gamle kildegrotte gamle kildegrotte (Ibid.: 53). Da kilden springer til live igen i Kilde: Eget foto Kilde: Eget foto 1970’erne fik man et problem, idet den gamle afledning var blevet fyldt op i den tørlagte periode, så vandet blev ikke ledt væk. Derfor lavede man i 1983 et nyt afløb, som føre vandet til den mellemste af de tre søer i Klostermarken (Folkeparken) (Ibid.: 52)

Da Klosterkilden har et højt placeret afløbsrør som rager lidt ud af Kildehuset blev vandføringen målt ved at holde decilitermålet ind under kilden i 10 sekunder, hvorefter mængden kunne aflæses direkte på målebægeret.

Temperaturen blev målt ved at holde de tre termometre ind i inde i kildens udmunding i 30 sekunder, hvorefter de blev aflæst. Vandprøven blev taget ved at lade vandet løbe direkte ned i flasken fra kildens udmunding.

5.3.11 Sammenløb af Maglekilde og Sankt Hans kilde i Byparken

Maglekilde og Sankt Hans kilde bliver begge ført ned til den sydlige ende af Roskilde bypark hvor de springer nok engang. Denne gang springer de samlet op af et møllehjul. Herfra løber vandet, via et kunstigt anlagt å-løb, ned gennem Byparken, hvor det ender i en lille sø. På trods af at dette egentligt ikke er en kilde, blev der alligevel foretaget

Figur : Møllestenen med udspringet i Byparken Side 81 af 147

Kilde: Eget foto Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

målinger her, idet det er interessant at finde ud af om der sker en tilførsel eller bortgang af vand i forløbene fra de originale kildevæld til Byparken. Da vandet fra Sankt Hans kilde bliver ført på overfladen, er det forventeligt at mængde af vand der når byparken fra denne varierer alt efter vind og vejr, da der både kan ske en fordampning og nedsivning i en varm og tør periode og tilførsel i en våd periode.

Vandet springer, som i Figur 5.12: Springvandet I Lovisekilden, fra midten af et Byparken som får vand fra Maglekilde og Sankt Hans møllehjul og flyder derfra til alle kilde. sider hvorfor det ikke med de Kilde: Eget foto forhåndenværende remedier der var medbragt var muligt foretage målingen direkte fra udspringet. Lige neden for møllestenen skal alt vandet dog Figur 5.13: To af gruppens gennem en muret indsnævring, hvilket gav den perfekte medlemmer, der er i gang med at måle den, med mulighed for at måle vandføringen. Da der er tale om et dobbelt foret pose, sammenløb af de to største kilder var der behov for en kraftig indsamlede vandmængde ved en af målingerne i beholder, så den dobbelte pose blev også brugt her. To mand Byparken. holdt posen ind under kilden i 1 sekund, hvorefter det blev målt Kilde: Eget foto med decilitermålet.

Vandets temperatur blev målt ved at holde de tre termometre ind i kildespringet over møllestenen i 30 sekunder og derefter aflæst og noteret i app’en ArcGIS-Collector. Der blev også indsamlet en vandprøve fra selve udspringet på toppen af møllestenen.

5.4 Fejlkilder

Vi gentog indsamlingerne til beregning af vandføringen ti gange ved alle kilderne for at sikre os, at tidtagningen og vandindsamlingen, var så præcise som muligt. Derefter har vi beregnet gennemsnittet af de ti målinger og det er dette gennemsnit der herefter arbejdes videre med.

Side 82 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Målingen af den indsamlede vandmængde ved især Maglekilden og Sankt Hans-kilden er forbundet med en vis mangel på præcision, idet det var svært at tømme opsamlingsenheden 100% over i måleenheden og noget vand var røget i den ydre pose, hvilket må anses som en fejlkilde. Desuden er kombinationen af så korte tidsintervaller og så store mængder også forbundet med en relativ usikkerhed, idet der ikke skal mange millisekunders forskel til for at lave en reel forskel på målingerne.

Temperaturmålingen i brønden ved Sankt Gertruds kilde og ikke direkte i kilden er forbundet med stor fejlrisiko, da det ikke vides hvor længe vandes ligger stille i bassinet og dermed opvarmes af solstrålingen.

Lovisekilden springer fra et åbent kredsløb som tidligere beskrevet, fra et åbent kredsløb, som ganske vist hele tiden tilføres frisk kildevand og med afløb til den nærliggende sø. Men tilførsel og afløb af vand er mindre end den mængde vand der er behov for i springvandet, hvorfor en del af vandet må blive stamme fra magasinet og altså bliver genanvendt. Dermed vil det sandsynligvis være både opvarmet og kontamineret fra den tidligere kontakt med omgivelserne, hvorfor en måling af såvel temperatur som vandkvalitet er forbundet med så stort fejlpotentiale at de ikke er relevante at foretage.

Som man kan se i tabel 6.1, er den ene temperaturmåling generelt ca. 3 grader højere end de to andre, hvorfor vi antager at det havde en defekt. I stedet for at medtage denne defekt og dermed fejlkilde har vi set bort fra den i udregningen af gennemsnitstemperaturen.

5.5 Brugen af GIS og GPS

I forbindelse med indsamling af data brugte vi app’en ArcGIS-Collector til at markerer koordinaterne for kilderne som senere blev brugt til GIS visualiseringen af kildernes placering i Roskilde og i forhold til højdekurverne (se afsnit 3.5). Ligeledes blev de brugt ArcGIS-Collector til at noterer de indsamlede data i. En nærmere beskrivelse af det samlede GIS arbejde kan læses i afsnit 2.3.

5.5.1 Indsamling af geodata ved hjælp af ArcGIS-Collector

Side 83 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Som en del af det grundlæggende arbejde med at lokalisere forskellige kildevæld i Roskilde by, så er der manuelt indsamlet præcise geokoordinator for kildernes udspring til brug i videre analysearbejde i GIS. Ved hver lokalitet, hvor fremspring af kildevæld var synlige, blev der gjort brug af app’en Collector, der er udviklet af ArcGis, til at indsamle de præcise geo-koordinator. Forud for selve indsamlingen var der i ArcGis lavet et vektorlag med en feature-class bestående af punkt-data, så det har været muligt at tilføje punkt-lag til dette kort ude i felten.

Figur 5.14: App’en ArcGisCollector i brug. - Kilde: Egen produktion

Efterfølgende blev disse geo-koordinator importeret til ArcGis så en visualisering af de enkelte kilder i forhold til Roskildes topografi har været mulig se figur 3.21. Til denne visualisering er der valgt en markant rød farve, der fremstår i en tydelig kontrast til det bagvedliggende kort.

5.6 Opsummering

Roskildes kilder har været genstand for det feltarbejde, som der er udarbejdet med henblik på at undersøge hvilken betydning klimaforandringerne vil have på vandføringen

Side 84 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

i disse. Ved hjælp af simple måleinstrumenter blev vandføringen målt på seks af de i alt ti kilder, hvor årsagen til at der ikke blev målt på de resterende fire skyldes den naturlige afgrænsning, da det ikke var muligt at måle vandføringen på tre af disse og derudover blev Lovise-kilden frasorteret, da den ikke løber naturligt til overfladen. Der er oftest knyttet en række fejlkilder til et feltarbejde og dette skyldes at feltarbejdet oftest kan ses i modsætning til laboratoriearbejdet, hvor det gennemføres i et kvasi-kontrolleret miljø. I feltarbejdet er det oftest umuligt at udarbejde en variabelkontrol, hvilket også gør sig gældende ved dette feltarbejde. Denne mangel på et kvasi-kontrolleret miljø i vores indsamling af data, bevidnes oftest i manglende præcisionsarbejde, således også i denne rapport. I feltarbejdet blev indsamling af data gjort via app’en ArcGIS-Collector, denne blev anvendt til at markerer koordinaterne for kilderne som senere er blevet anvendt til GIS visualiseringen af kildernes placering i terrænet i Roskilde. Endvidere blev der brugt ArcGIS-Collector til at noterer de indsamlede data i. I kapitlet er kildernes lokaliteter samt mere historiske kontekst også blevet præsenteret.

Side 85 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

6.0 Præsentation og analyse af resultaterne

I dette afsnit præsenteres de indsamlede resultater af datamaterialet indsamlet fra de 10 udvalgte kilder i Roskilde midtby, samt en analyse af hvad resultaterne kan fortælle og hvad en analyse af vandprøverne kunne have været med til at give svar på. Dernæst gennemgås analysen af de geomorfologiske samt hydrologiske undersøgelser.

6.1 Målingsresulterne

Tabel 6.1: Skema med målinger af vandføringen og temperatur i de mest fremtrædende kilder i Roskilde foretaget d. 5/10 2018. (For større format henvises til bilag 3).

I tabel 6.1 kan resultaterne aflæses af de enkelte vandførings- og temperaturmålinger, som blev foretaget i felten. Målingerne af vandføringen er beregnet som gennemsnittet og er angivet i liter pr sekundet (l/s). Derudover er der lavet en omregning til liter i timen l/t, som er den angivelse andre litterære kilder har anvendt, som der sammenlignes med i rapporten.

Desuden viser tabel 6.1 temperaturmålingerne af kilderne målt i grader celsius. Man kan se hvordan det ene termometer konsekvent måler 2-4 grader varmere end de 2 andre, hvorfor målingerne foretaget med dette termometer er udeladt i beregningen af gennemsnittet af temperaturene. Gennemsnittet beregnet på kun to målinger kan anses som et spinkelt datagrundlag, men ud fra en betragtning om af den tredje måling blev foretaget med et instrument der var fejlbehæftet i denne grad ville medføre en endnu større usikkerhed, hvorfor det blev besluttet at arbejde videre med det mindste af to under.

Side 86 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

6.2 Analyse af målingsresultaterne

Målingerne af vandføringen af kilderne er inddraget i afsnittet om den historiske udvikling af kildernes vandføring, som jævnfør tabel 4.2.

Temperaturen af kilderne spænder mellem 9°C og 10,5°C, sammenholder vi det med at grundvand antages at have en konstant temperatur på mellem 8 og 11°C (se afsnit 3.1.3), kan det med stor sandsynlighed konkluderes at kilderne stammer fra grundvandsmagasinet i Hedelandsformationen. De målinger der ligger over 10°C er Rektorkilden, Sankt Gertruds kilde og sammenløbet af Maglekilde og Sankt Hans kilde. Rektorkilden beskrives af Lotte Fang som forurenet (Fang, 1993: 33), og samtidigt er vandføringen så svag at den foregår dråbevis. Den kan derfor antages at opsuge noget af jordens varme på sin vej gennem det ydre jordlag. Sankt Gertruds kilde kunne ikke måles ved kildens udspring, men måtte måles i et forholdsvis stillestående bassin, hvorfor det må antages at temperaturen påvirkes af omgivelsernes temperatur. Sammenløbet af Maglekilde og Sankt Hans kilde må formode at samle varme op undervejs fra kilderne til Byparken. Især er vandet fra Sankt Hans kilde påvirkeligt da det løber på overfladen og kan absorbere varme fra både jorden og solen. Både Maglekilde og Sankt Hans Kildes temperatur ligger i forvejen lidt over den antagede grundvands-temperatur på de nævnte 8-11 °C celsius (Vangkilde-Pedersen, 2011). Med hensyn til Maglekilden er der tale om så stor forskel på de to målinger, at der nok burde være lavet nye kontrolmålinger. Sankt Hans Kilde ligger i begge målinger lige under 10°C, hvilket må siges at være indenfor ovennævnte definition. Om det så er upåvirket grundvand ville have været oplagt at lave en analyse af vandet på baggrund af. Herved kunne det være muligt at vurdere, hvorvidt der sker en opsamling af overfladevand eller anden påvirkning.

Det blev ikke mulighed for at få foretaget den ønskede analyse af vandprøverne fra kilderne, som ellers i flere tilfælde kunne have givet en vis afklaring på, hvorvidt kilderne er rent grundvand eller om de bliver kontamineret undervejs.

Side 87 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

6.3 Analyse af klimatiske, geomorfologiske og hydrologiske resultater

For at kunne sætte feltarbejdes målinger i sammenhæng med klimaforandringerne, er det nødvendigt at analysere hvilke parametre der vil have betydning for den fremtidige vandføring.

6.3. Analyse af nedbørsændringer qua klimaændringer

For at undersøge hvilken potentiel påvirkning klimaforandringerne kan have på grundvandsspejlets niveau i det sekundære grundvandsmagasin under Roskilde, er der blevet taget udgangspunkt i en rapport fra Orbicon fra 2012, som omhandler grundvandsdannelse og byudvikling, hvor de undersøger klimaforandringernes mulige påvirkning af grundvandsspejlet i byområder. Der er undersøgt to mindre byer, henholdsvis Gadstrup på Midtsjælland og Studs i Vestjylland. Gadstrup ligger knap syv kilometer syd fra Roskilde centrum, her er det moræneler som er den dominerende jordart og dermed er der en relativ lav permeabilitet, mens Sunds som ligger vest for hovedopholdslinjen17, har en undergrund der er domineret af smeltevandsaflejringer og som dermed har en relativ høj permeabilitet. I projektet her vil der dog kun tages højde for analysen som omhandler Gadstrup, pga. byens beliggenhed tæt på Roskilde. Dog skal det nævnes at den ikke er en del af Hedelandsformationen, men der vil blive argumenteret for hvorfor Gadstrup stadig kan inkorporeres i henhold til Hedelandsformationen.

Orbicon har ved hjælp af modellering i en grundvandsmodel opstillet i MIKE SHE udarbejdet en analyse der integrerer det samlede hydrologiske kredsløb og de geologiske forhold for Gadstrup. Derved kan effekten simulere den igangværende klimaforandring.

17 Hovedopholdslinjen er en israndslinje som adskiller det isdækkede med smeltevandssletten i Jylland under Weichsel istiden. Den bevæger sig fra Bovbjerg på vestkysten i øst til Viborg, hvor efter den bevæger sig mod syd til grænsen mod Tyskland. Linjen angiver grænsen for hovedudbredelsen af gletsjeren og den har skabt smeltevandssletterne i vestjylland hvor det er grus og sand som er de hyppigste aflejringsmateriale, mens at vest for linjen er det moræneler som er den dominerende jordart. Hovedopholdslinjen er den vigtigste terrængrænse i Danmark.

Side 88 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Der er anvendt klimascenariet A1B i analysen af klimaudviklingen, da det er det officielt udmeldte scenarie. Klimaudviklingen er simuleret med udgangspunkt i klimadata frem til 2010 og fremtidens klima i 2050 samt i 2100. På figur 6.1, ses den simulerede vandbalancen for Gadstrup, som er beregnet ud fra et gennemsnit i perioden 1990-2010.

Figur 6.1 - Vandbalance for Gadstrup. Værdier er i mm/år. - Kilde: (Lønborg, et.al.: 20)

Som tidligere nævnt i afsnit 3.3.3, så falder der i Gadstrup 762 mm nedbør, der fordamper 484 mm/år, og derved kan nettonedbøren således måles til 278 mm/år. Da Gadstrup er placeret relativt tæt på vores udvalgte lokalitet for denne undersøgelse om klimaforandringen eventuelle påvirkning på Hedelandsformationen hydrologiske kredsløb og kildevældene, så vil disse værdier blive anvendt. Klima-udviklingen viser en stigning i grundvandsdannelsen fra de faktiske forhold i dag til 2050 på 2 %. Denne påvirkning skyldes en stigende nedbør fra i dag til 2050 og en forøgede temperatur og dermed

Side 89 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

fordampning fra 2050 til 2100 (Lønborg, et.al).

Da Gadstrup ikke er inden for Hedelandsformation, er det nødvendigt at undersøge hvilke kvartære lag der findes i under byen, til det er Geus’ Jupiter-boredatabase anvendt og to tilfældige boringsoplysninger fra bykernen er opstillet i tabel 6.1(se nedenfor).

Tabel 6.1 - … Borerapport DGUnr 206. 173 og 206. 592, Gadstrup, fra Geus Jupiter database. (Geus, Jupiter, u.å)

Top Bund Top Bund DGU18-Symbol Beskrivelse meter meter meter meter under under DVR9 DVR90 terræn terræn 0

Borerap port DGUnr 206. 173

0 14,7 40 25,3 Glacial LER, moræneler (leret ”moræneler” till)

14,7 16 25,3 24 Ler, sand, og LER, sandet grus stenet. (ler, sand og grus).

18 DGU nr. Står for Dansk Geologisk Undersøgelse, og det er GEUS som står for indsamlingen af disse. Side 90 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

16 57,4 24 -17,4 Glacial GRUS, sandet, smletevandsgrus astenet, ”smeltevandsgr us. ”

57,4 71,7 --17,4 31,7 Glacial LER, moræneler (leret ”Moræneler” till)

71,7 74,9 -31,7 34,9 Kalk, kridt, KALK/KRIDT, kalksten fint-holdig.

Borerap port DGUnr 206. 592

0 4,2 37,5 33,3 Ler (ler)

42, 17,2 33,3 20,3 Ler (ler)

17,2 59 20,3 -21,5 Sand (sand)

Tabellen viser at der er en tydelig lighed i undergrunden under Gadstrup og den sydlige grænse af Hedelandsformationen (se tabel 6.3, Tjærbyvej Tune), selvom disse ikke er

Side 91 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

forbundet. For at sammenholde resultaterne fra Orbicon-rapporten med informationer om Hedelandsformationen, så er der nedenfor beregnet nedsivningshastigheden i Gadstrup ud fra de to boringsdatasæt der findes i tabel 6.1.

Beregninger for nedsivningshastigheden i DGUnr. 206. 173 i Gadstrup:

Da det overliggende lag har to lag med forskellig permeabilitet, bliver nedsivningshastigheder udregnet i to dele og derefter summeret op.

For den glaciale lerjord: 1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 14,70 m3 dage = 14,70 m3 / (1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24) dage = 1701,4

For det glaciale moræneler: 1 x 0,000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 1,30 m3 dage = 1,3 m3 / (1 x 0,000001 x 60 x 60 x 24) dage = 15,05

Derefter skal resultatet for beregningen af de to lag lægges sammen og den endelige nedsivnigshastighed kan beregnes:

1701,4+15,05= 1716,45 dage eller 4,7 år før at nedbøren når det glaciale smeltevandsgrus under Gadstrup.

Beregninger for nedsivningshastigheden ved boringen DGUnr. 206. 592 i Gadstrup: 1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 17,20 m3 Dage = 17,20 m3/ (1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24) Dage = 1990,7

Dermed vil det tage 1990,7 dage eller 5,45 år før at nedbøren når sandlaget under Gadstrup. Begge boringer består af glacialt smeltevandsmateriale, dog med forskelligt kornstørrelse. Det formodes at der qua disse borings-informationer må være et sekundært grundvandsmagasin under Gadstrup ligesom Hedelandsformationen. Dette stemmer også overens med flere af de andre borings-datasæt fra Geus Jupiter i

Side 92 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Gadstrup, de viser nemlig adskillige brønde i cirka samme niveau, såsom DGU-nr. 206. 385, hvor der er gravet en brønd på 19m. under terræn ned til et gruslag.

Det kan dermed konkluderes at undergrunden under Gadstrup er meget lig med undergrunden under Roskilde og derfor vil det være muligt i dette projekt at anvende værdierne fra Orbicons rapport til at bedømme problemerne i Hedelandsformationen i henhold til grundvandsspejlets niveauet i forhold til klimaforandringerne.

6.4 Analyse af strømningsscenarier i Roskilde

I dette afsnit vil de overordnede afstrømningsforhold i Roskilde by blive visualiseret ved brug af GIS og dernæst analyseret med udgangspunkt i den præsenterede teori omkring LAR. Det er interessant at se nærmere på hvordan afstrømningsforholdene er i Roskilde by, da denne viden kan indtænkes i planlægningen af LAR-løsninger. Denne viden kan kombineres med kildevælds udspring ved terrænoverfladen, så disse integreres gensidigt og dermed bidrager til dels økonomisk, kulturel og rekreativ værdi.

Side 93 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 6.2: Oversigtskort der viser Roskilde by, samt kildevæld, bluespots og akkumuleret flow. - Kilde: Egen produktion

Ovenstående figur 6.2 viser med blå nuancer de beregnede bluespots, hvor en eventuel vandtilførsel på op til 1 meter vil påvirke landskabet. De mørkeblå nuancer viser hvor i landskabet at der akkumuleres vand i lavninger såfremt vandtilførslen er tilstrækkelig til at det opholder sig på overfladen. Som det ses af oversigtskortet, så er der få lavninger i landskabet omkring kilderne, hvilket betyder at kildevældenes placering i topografien er orienteret ned mod Roskilde Fjord mod nord og at vandet her ikke har mulighed for at samle sig i lavninger. Tyngdekraften vil naturligvis påvirke vandets strømning nedad og altså ud mod fjorden i størstedelen af dette kortudsnit. De mørkeblå pletter på kortet viser dog, hvor der må tænkes at samles vand på overfladen, i så fald at der er kraftige nedbørshændelser, hvor vandet hverken ledes bort i kloakker eller infiltreres i jorden. Afstrømningen er visualiseret med lilla nuancer, hvilket fremgår tydeligt på figur 6.3 til figur 6.6. Ved at se nærmere på de enkelte kortudsnit, så er det muligt at se hvordan afstrømningen og bluespots i landskabet er forbundet, samt se kildevældenes placering. Desto mørkere en lilla nuance, desto højere en akkumuleret værdi er der målt i vores modellering af afstrømningen. Hver celle i kortet repræsenterer altså en summarisk

Side 94 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

værdi, der angiver hvor meget gennemstrømning der måtte tænkes at blive der.

Figur 6.3: Kort 1 viser bluespots, afstrømning og kildevæld. - Kilde: Egen produktion

På figur 6.3 ses Maglekilden og Rektorkilden samt den potentielle afstrømning af vand på overfladen, hvis der faldt rigelige mængder nedbør som fulgte modelleringen. Derudover ses Sankt Hans kilde der løber direkte nordpå ved siden af tuttesti. De første godt 100 meter fra sit udspring løber Sankt Hans-kilden på overfladen, hvorefter den er rørført under jorden på sin vej længere nordpå hen til det næste udspring ved det nordlige kildeudspring, der er markeret på kortet. Derudover ses af de grålige strømninger, at afstrømningen generelt er nordvestlig orientering af afstrømningen i Byparken. Dog er byparken selvsagt et større grønt parkareal, hvorfor den tidligere beskrevne usikkerhed i forbindelse med udarbejdelsen af afstrømningsmodellen uden hensyntagen til vegetationstypens betydning for modelleringen, af relevans og naturligvis vigtigt at have in mente.

Ved Maglekilden og længere vestpå ses en tydelig akkumulering af afstrømning der følger vejenes forløb i en nordlig retning. Her ville det med udgangspunkt i de beskrevne forslag til LAR-løsninger i rapporten fra Fors A/S (Fors A/S, 2016) være oplagt at styre vandets Side 95 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

bevægelse, ved at grave render eller grøfter, hvori vandet kunne føres mod en recipient. Som det fremgår af figur 6.3, så ses der en simuleret afstrømningsmodel for området omkring Maglekilden, der følger Maglekildevej. Dette naturlige afstrømningsforhold kan indtænkes i en eventuel LAR-løsning der fører regnvand langs vejen i gravede render og ned i den nordvestlige del af byparken, hvor der kan ske en midlertidig forsinkelse af regnvandet, jævnfør Fors-rapportens mulige løsningsforslag. De blå bluespots- indikatorer på kortet viser hvor en eventuel naturlig forsinkelse vil forekomme i form af lavninger i landskabet, men en anderledes forsinkelse kan også planlægges i form af anlæggelse af et større bassin eller reservoir. Maglekildens vand der udspringer ved Maglekildevej føres direkte i rør, hvorved de tidligere beskrevne og indsamlede data fra kilden, angiver at der føres 49.680 liter/timen herned.

I et forsøg på at genskabe kildernes naturlige forløb i landskabet, vil det f.eks. være muligt at afkoble Maglekilde fra den nu eksisterende rørføring mod byparkens udspring og i stedet linjeføre Maglekildes vandmængder langs Maglekildvej og nordpå i gravede render. Langs disse gravede render der får en vedvarende vandtilførsel fra Maglekilden, kan der beplantes forskellige træer der skaber en rekreativ værdi.

I en analyse af det ovenstående kort indtænkes der altså en LAR-løsning der følger landskabets terrænmæssige og naturlige afstrømningsforhold, samtidig med at Maglekildens enorme vandmængde skaber en rekreativ værdi i bybilledet hvor den lokale naturmæssige historie formidles, samtidig med at der skabes et grønt og rekreativt bybilledet.

Side 96 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 6.4: Kort over byparken med modellerede afstrømningsforhold, kildevæld og bluespots. Kilde: Egen produktion

I figur 6.4 ses at henholdsvis Sankt Ibs kilde og Sankt Gertruds kilde er beliggende med en kort afstand på ca. 150 meter fra hinanden og at disse kilder kunne kobles på en mulige overfladisk afstrømnings-løsning, på samme vis som netop foreslået ved Maglekilden. Her vil det igen være muligt at føre vandet kontrolleret op til terrænoverfladen.

Side 97 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 6.5: Kort over afstrømningsforhold, bluespot og kildevæld i Klostermarken og Birte Margretes anlæg, samt Klosterkilden og Lovisekildens placering. - Kilde: Egen produktion

På ovenstående figur 6.5 ses Klosterkildens placering i det simulerede afstrømningsbillede. Selvom vandtilførslen fra denne kilde ud fra egne målinger præsenteret i afsnit 6.1 var beskedne 309 liter/timen, så ville det være muligt at koble denne kilde på en gravet rende. Ligeledes er det muligt at indtænke Lovisekildens udspring inde i Birte Magretes anlæg i en overfladisk afstrømning ned gennem parken, hvor vandet løber i etableret system på overfladen. De tre søer midt på kortet i figur 6.5 er her reservoirer der tilbageholder vandets strømning og derudover indgår i en naturlig rensningsproces af vandet. Denne metode til at rense vand, er ligeledes indtænkt i håndteringen af det vand som vil afkobles ved Roskilde Ring. Eksempelvis foreslås det, Side 98 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

af Rambøll, at der anlægges rensedam i forbindelse med afkobling af regnvand til Roskilde Ring, for at undgå forurening af søen (Rambøll, 2018. s.32-34), hvilket på tilsvarende vis kunne indtænkes her i forbindelse med Lovise-kilden.

Figur 6.6: Kort over afstrømningsforhold og bluespots omkring Roskilde Ring, samt arealerne der knytter sig til henholdsvis scenarie 1 og 2 i rapporten ”Scenarier for tilførsel af regnvand til Roskilde Ring” - Kilde: Egen produktion

På ovenstående figur 6.6 er der simuleret hvordan afstrømningen af vand på overfladen vil ske i området omkring Roskilde Ring. Der fremtræder flere lavninger i landskabet der vil fyldes med vand i tilfælde af ekstrem regn end omkring kildevældene i den nordlige del af Roskilde og selvom det er udenfor kildevældenes umiddelbare placeringer, så har afstrømningen til Roskilde Ring stor betydning for grundvandsdannelse og dermed indirekte kildevældene.

6.4.1 Skybrudsscenarie

Som beskrevet i afsnit 3.4, så vil ændringen i de klimatiske forhold medføre både øget nedbør, men også øget intensitet og frekvens i kraftige nedbørshændelser. En mulig konsekvens af disse kraftige skybrud er eksempelvis lokale oversvømmelser af regnvand, Side 99 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

hvor afstrømningen akkumuleres i landskabet og ikke ledes væk. Dette sker ved eksempelvis kraftige nedbørshændelser som skybrud, hvilket ifølge DMI defineres ved, at der falder mere end 15 millimeter nedbør på maksimalt 30 minutter. Ved en skybrudshændelse hvor der i så falder 30 mm nedbør, så kan der beregnes hvor stor en akkumuleret afstrømning på overfladevand der vil ske forskellige steder i landskabet omkring Roskilde. Roskilde kommune har interesse i at vide netop dette for på bedste vis at kunne tænke i klimasikrings-tiltag (Roskilde Kommune, 2013).

Tabel 6.2: Skybruds-scenarie lokalt i Roskilde - Kilde: Egen produktion

Side 100 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 6.7: Kort over den simuleret afstrømning af regnvand nord for Maglekilden. De blå nuancer markerer bluespots-områder, mens den sorte prik markerer cellen, hvori beregninger for akkumuleret strømning er beregnet. - Kilde: egen produktion.

Ovenstående tabel 6.2 og figur 6.7 viser hvordan områder i Roskilde by kan blive udfordret ved kraftige nedbørshændelser og der i disse situationer må forventes en stigning i vandets tilstedeværelse på overfladen over længere tid. Dette ses ved at der i den markerede sorte celle i ovenstående figur 6.7 vil strømme godt 156.552 liter vand igennem cellen.

6.5 Den hydraulisk ledningsevne

For at finde ud af hvad den vertikale hydrauliske ledningsevne fra terrænoverfladen til Hedelandsformationen er, er der først blevet undersøgt hvor de geomorfologiske lag befinder sig i undergrunden, dette er sket på baggrund af Geus Jupiter boringsdatabase, interaktive kort (Geus, Jupiter, u.å,), hvor der er udvalgt seks tilfældige boringer som ikke tidligere har været brønde, og som befinder sig inden for Hedelandsformationen. De seks boringer er opstillet i en tabel, hvor der vises top meter under terræn, bund meter under terræn og de forskellige aflejringsmaterialer. Informationen om hvilken jordtype samt dybden på de forskellige jordtyper er essentiel for at udregne ledningsevnen.

Side 101 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Tabel 6.3: Tabel over Hedelandsformationens placering i meter under terræn, med data fra Geus Jupiter. - Kilde: Egen produktion

Skema over dybden på Hedelandsformationen i meter under terræn. Top meter Bund meter Aflejringsmateriale Lokalitet under terræn under terræn 0 3,5 glacial moræneler Hedegårdenes Vandværk, 3,5 8 glacial smeltevandsgrus Løvsangervej

8 13 glacial smeltevandsgrus

13 18 glacial smeltevandsgrus

18 23,6 glacial smeltevandssand

23,6 27,4 glacial smeltevandssten

27,4 32 glacial smeltevandssten

32 35 glacial smeltevandsgrus

35 38,6 glacial smeltevandssten

38,6 40,5 glacial smeltevandssand

40,5 45 glacial smeltevandssilt

45 48,7 glacial moræneler

0 6,9 glacial moræneler (leret till) Klostermarken nr. 2 6,9 9,6 glacial smeltevandsgrus – dg

Side 102 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

9,6 10,7 glacial smeltevandssand - ds

10,7 13,5 glacial smeltevandsgrus – dg

13,5 14 glacial moræneler (leret till)

0 0,75 Muld Maglekilden

0,75 5,5 glacial smeltevandssand – ds

5,5 8,5 glacial moræneler (leret till) – ml

8,5 9,7 glacial smeltevandssand – ds

9,7 10 ler – l

10 14 glacial smeltevandsgrus

14 15 ler - l

0 0,8 glacial moræneler (leret till) – ml Rugårdsvej vandværk 0,8 5 glacial moræneler (leret till) – ml

5 10,1 glacial morænegrus – mg

10,1 16,2 glacial smeltevandssand – ds

16,2 18,7 glacial morænegrus – mg

18,7 24,6 glacial moræneler (leret till) – ml

24,6 30 glacial moræneler (leret till) – ml

Side 103 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

30 35 glacial moræneler (leret till) - ml

35 40 glacial moræneler (leret till) - ml

40 45 glacial moræneler (leret till)

45 50 glacial moræneler (leret till)

50 54,6 glacial moræneler (leret till)

54,6 60 glacial moræneler (leret till)

60 65 glacial moræneler (leret till)

65 69,5 glacial smeltevandsler - dl

69,5 75 selandien ler, palæocæn ler, kerteminde - pl

0 6,3 glacial moræneler (leret till) – ml BAKKEDRAGET 57 6,3 15,55 glacial moræneler (leret till) – ml

15,55 15,75 glacial smeltevandsgrus – dg

15,75 18,1 ler – l

18,1 19 glacial smeltevandssand – ds

19 30,3 glacial smeltevandsgrus - dg 0 0,4 muld – m Tjærebyvej Tune

Side 104 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

0,4 4,25 ler

4,25 12,75 ler

12,75 16,1 ler

16,1 29,15 grus, sand og grus - g

29,15 34,1 kalk, kridt kalksten - k

Fra ovenstående tabel 6.3 er det tydeligt at Hedelandsformationens placering i undergrunden varierer meget samt tykkelsen på laget. Den er placeret mellem 15,5 m. ved Bakkedraget til 0,75 m. under terræn ved Maglekilden og formationen har en tykkelse som varierer fra 41 m. ved Løvsangervej til 4,75 m. ved Maglekilden. Under Maglekilden er smeltevands-formationslaget liggende fra 32,5 til 31,75 meter DVR9019, mens at ved Bakkedraget er laget liggende i 36,45 til 36,25 meter DVR90, hvorved det kan konkluderes at Hedelandsformationen ligger i nogenlunde samme vertikale niveau, og at det derved er det overliggende lags tykkelse som varierer. Derfor er der også en stor forskel på hvor lang tid det tager nedbøren at bevæge sig ned i det sekundære grundvandsmagasin. For at få mere præcise tal på den tid det tager, så skal informationen fra ovenstående tabel sammenholdes med nedenstående tabel over jordens hydrauliske ledningsevne og derefter beregnes.

19 Dansk Vertikal Reference (DVR90) som er fastlagt i 1990. Side 105 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Tabel 6.4: Oversigt over de generelle gennemsnitlige nedsivningshastigheder for forskellige jordtyper . Nedsivningshastigheden er angivet som den traditionelle k-værdi, men også omregnet til, hvor mange mm regn den intakte jordtype vil kunne nedsive i løbet af henholdsvis en time. Værdierne er fra Cowi PERMEABLE BELÆGNINGER 2015 s. 27, samt egne beregningerne som omhandler hvor meget nedbør en kvadratmeter jordoverflade kan bortlede pr. Døgn. - Kilde: Egen produktion.

K, m/s Jordtype mm/time

1 m2 jordoverflade kan bortlede nedsive i løbet af følgende vandmængder på et døgn. henholdsvis en time

Egne beregninger

10-3 Sand, groft 3.600

K=10-3 m/s → Afledning = 1 x 0,001 x

60 x 60 x 24 = 86,4 m3/døgn

10-4 Sand, fint 360

K = 10-4 m/s → Afledning = 1 x 0,0001

x 60 x 60 x 24 = 8,64 m3/døgn

10-5 Silt 36

K = 10-5 m/s → Afledning = 1 x

0,00001 x 60 x 60 x 24 = 0,864

m3/døgn

Side 106 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

10-6 Ler, sandet 4

K = 10-6 m/s → Afledning = 1 x

0,000001 x 60 x 60 x 24 = 0,0864

m3/døgn

10-7 Ler 0

K= 10-7 m/s → Afledning = 1 x

0,0000001 x 60 x 60 x 24=0,00864

m3/døgn

Ved at sammenholde de to ovenstående tabeller, kan det udregnes hvor lang tid det tager nedbøren fra den faldet til den når det sekundære grundvandsmagasin20. Desværre er der ikke værdier for alle jordtyperne, som gør sig gældende i tabel 6.3 over dybden på Hedelandsformationen i meter under terræn, såsom muldjord og derfor kan der ikke beregnes nedsivningshastigheden for denne jordtype.

Der er nedenfor udregnet hvor mange dage det vil tage nedbøren fra den falder til den vil nå Hedelandsformationen.

Ved Hedegårdenes Vandværk,Løvsangervej, er der 3,5m glacial moræneler over Hedelandsformationen, 1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 3,50 m3 dage = 3,50 m3 / (1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24) dage = 405,09

20 Det må dog nævnes at det ikke er alt nedbøren som falder der når grundvandsmagasinet, da vandet både kan afstrømme, fordampe samt blive optaget af planterne jævnfør, afsnit om vandbalanceligningen. Side 107 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Dermed vil det tage nedbøren 405 dage eller 1,11 år, at nå Hedelandsformationen.

Ved Klostermarken nr. 2 er der 6,9 m. glacialt moræneler som dækker formationen 1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 6,90 m3 Dage = 6,90 m3 / (1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24) Dage = 798,61

Dermed vil det tage nedbøren 798,61 dage eller 2,19 år, at nå Hedelandsformationen.

Ved Maglekilden er det muld som dækker Hedelandsformationen med en tykkelse på 0,75 m. der er desværre ikke præcise nedsivningsværdier for muldjord. Men da muld er en leret jordart som stadig indeholder organisk materiale, humus, betyder det at permeabilitet er højere end hvis det blot var lerjord, derfor kan overfladevandet hurtigere bevæge sig igennem mulden og ned til det sekundære grundvandsmagasin.

Ved Rugårdsvej vandværk er det 5 m. glacialt moræneler der dækker formationen 1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 5,00 m3 dage = 5,00 m3 / (1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24) dage = 578,70

Dermed vil det tage nedbøren 578,7 dage eller 1,585 år, at nå Hedelandsformationen.

Ved Bakkedraget 57 er det 15,55 m. glacialt moræneler der dækker formationen 1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 15,55 m3 dage = 15,55 m3 / (1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24) dage = 1799,77

Dermed vil det tage nedbøren 1799,77 dage eller 4,93 år, at nå Hedelandsformationen.

Tjærebyvej Tune er det 16,1 m. glacialt moræneler 1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24 x dage = 16,10 m3 dage = 16,140 m3 / (1 x 0,0000001 x 60 x 60 x 24) dage = 1868,06

Dermed vil det tage nedbøren 1868,06 dage eller 5,12 år at nå Hedelandsformationen.

Side 108 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Der tegner sig et billede af, at jo længere væk fra skrænten lige syd for Roskilde havn, jo tykkere bliver aflejringslaget over Hedelandsformationen og derved jo længere væk fra denne skrænt, nedbøren falder, jo længere tid tager det for nedbøren at nå det sekundære grundvandsmagasin. Den maksimale tid der er beregnet at det tager for nedbøren, ud fra ovennævnte målinger, at nå grundvandet er lidt over 5 år. Det kan dog ikke siges, hvorvidt der er steder inden for Hedelandsformationen, hvor det ovendækkende aflejringslag er tykkere end dem der her arbejdes med, og hvor det derved vil tage længere tid for nedbøren at nå igennem.

Lokaliteten for de udvalgte boringer og derved lokalitet for de ovenstående nedsivnings beregninger, kan ses på figur 6.8 nedenfor.

Side 109 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 6.8: Hvor datasættet fra ovenstående tabel 6.3 er indsat efter bredde- og længdegrad. Figuren er produceret i Google My Maps. - Kilde: Egen produktion

I de ovenstående beregninger for den vertikale ledningsevne er der ikke taget højde for evt. Uregelmæssigheder i jordlagene, som Geus Jupiter ikke har medtaget, dette kunne evt. være sprækker i lerlagene, hvor ledningsevnen bliver meget højere. Endvider kan der heller ikke tages højde for, hvordan jordlagene og derved den hydrauliske

Side 110 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

ledningsevne er væk fra boringerne. Som det ses på de to skitser af tværsnitsprofiler, af Hedelandsformationen som her hedder Sand 2, er den placeret i varierende dybde.

Figur 6.9: Som illustrerer en tværprofil af hvordan grundvandsdannelsen er udtrykket i henhold til beregnet. Skitse 1, her ses grundvandsdannelsen til sandlaget 2, som kan været et mindre sekundært grundvandsmagasin, som man kan se ved den blå linje i sandlag 2. Skitse 2, illustreret vandets strømning via de blå pile ned i sandlag 2, den tykke blå linje oven på terrænet,viser hvor på jordoverfladen grundvandsdannelsen til magasinet - Kilde: (Rambøll, 2016: 63) Derfor giver beregning kun er enkeltstående eksempler fra de seks udvalgte lokaliteter.

6.6 Analyse af risikoområder i Roskilde i henhold til grundvandsstigning

For at undersøge hvilke områder i Roskilde som ville blive påvirket af et forhøjet grundvandsspejl i det sekundære grundvandsmagasin, er samtlige boringer fra Geus’ Jupiter boringsdatabase i Roskilde område gennemgået. Dertil er der set på, hvor dybt det sekundære grundvandsmagasin er placeret, og for at visualisere risikoområderne er der valgt at udarbejde en tabe samt et kort over områder hvor smeltevandsaflejringen er placeret under 4 meter under terræn og en tabel med placeringen under 6 meter under terræn. Disse værdier er udvalgt, da 4 meter under terræn kan have en betydning for privat husstandes kældre, mens 6 meter under terræn kan have en betydning for erhverv og industri kældre.

Side 111 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Tabel 6.5: Tabel over risikoområder, hvor det sekundære grundvandsmagasin i Roskilde området er placeret fra nul til fire meter under terrænet, data fra. - Kilde: Geus Jupiter

Borings nr. Dybden på sekundære grundvandsmagasin/ glaciale smeltevandsaflejringer

DGUnr. 206. 790 3m. under terræn

DGUnr. 206. 70D 3,2m. under terræn

DGUnr. 206. 864 0,75m. under terræn

DGUnr. 206. 502 1,9m. under terræn

DGUnr. 206. 1069 3,5m. under terræn

DGUnr. 206. 8 3,8m. under terræn

DGUnr. 206. 830 0,8m. under terræn

DGUnr. 206. 1291 1m. under terræn

Side 112 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

DGUnr. 206. 356 3m. under terræn

DGUnr. 206. 505 2,5m. under terræn

DGUnr. 206. 19 1,3m. under terræn

DGUnr. 206. 551 3,8m. under terræn

DGUnr. 206. 319 2,7m. under terræn

DGUnr. 206. 757 3,1m. under terræn

DGUnr. 206. 757 1,5m. under terræn

DGUnr. 206. 433 0m. under terræn

DGUnr. 206. 537 3,5m. under terræn

Side 113 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Tabel 6.6: Tabel over risikoområder, hvor det sekundære grundvandsmagasin i Roskildeområdet er placeret fra fire til seks meter under terræn. - Kilde: Geus Jupiter

Borings nr. Dybden på det sekundære grundvandsmagasin/ glaciale smeltevandsaflejringer

DGUnr. 206. 71 6m. under terræn

DGUnr. 206. 6 5,3 m. under terræn

DGUnr. 206. 1062 5m. under terræn

DGUnr. 206. 1729 6m. under terræn

De ovenstående værdier i de to tabeller 6.5 og 6.6 er ud fra breddegrad og længdegrad opstillet i figur 6.10 som ses nedenfor, de mørkeblå punkter illustrere hvor smeltevandsaflejringen er under 4 meter underterræn, mens at de lyseblå er der hvor det sekundære grundvandsmagasin er under 6 meter under terræn.

Side 114 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 6.10: Eget produceret kort udarbejdet i My Maps- Google Maps, med datasæt fra Geus Jupiter. De mørkeblå punkter er områder, hvor smeltevandsafleringerne ligger fra nul til fire meter under terræn, mens de lyseblå punkter er områder hvor smeltevandsafleringerne ligger fra fire til seks meter under terræn.

Ud fra figur 6.10 tydeliggøres det at et stigende grundvandsspejl især vil give problemer i selve Roskilde by, mens de sydligt beliggende landområder ikke vil blive påvirket. Dette er selvfølgelig problematisk, da Roskilde er et svært bebygget område og derfor kan et stigende grundvandsspejl volde store problemer, hvor især vand i kældre ville blive et mere hyppigt fænomen. Det er dog ikke blot i henhold til klimaforandringens nedbørsændringer at grundvandsspejlet kan stige, men også hvis Roskilde kommunen ændre i nedbørens nedsivningsmuligheder, såsom ved en LAR-løsning. Da Roskilde er opdelt af jernbanen som skærer byen midt over i retningen øst-vest, betyder det at der Side 115 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

kommer et overjordisk vandskel, som betyder at kommunen må påtænke LAR-løsninger på hver side af dette vandskel. En af de førnævnte LAR-løsninger som kommunen har tiltænkt i den sydlige bydel, er et nedsivningsanlæg i Roskilde Ring. For at finde ud af, hvilke problemer dette nedsivningsanlæg kunne få for grundvandsstanden i de allerede udpegede risikoområder, så må man sammenholde figur 6.10 over risikoområder med figur 7.1 som illustrerer resultatet af scenarium 1, der viser simuleret ændring i grundvandsspejlet i Hedelandsformationen. Derved er det muligt at se hvilke af risikoområderne punkterne i figur 6.10 som vil blive påvirket, ved anvendelsen af Roskilde Ring som LAR-løsning. Disse påvirkede punkter er opsat i tabel 6.7 nedenfor

Tabel 6.7: Viser hvilke punkter udfra DGUnr. som vil blive påvirket af et forhøjet grundvandsspejl, hvis rengvand skal tilføres til Roskilde Ringen, som et nedsivningsareal. - Kilde: (Geus Jupiter)

Påvirket areal - Påvirkningsgrad i DGUnr. meter

206.70D 0,5 -1m

206.790 0,5-1m

206.319 0,5-1m

206.864 0,25-0,5

Punkterne som er særligt udsat ved denne nedsivningsløsning er samtidigt alle områder hvor smeltevandsaflejringen ligger mellem 0 og 4 meter under terræn og derfor vil en stigning på mellem 0,25-1 meter kunne volde store problemer. Og det kunne også betyde at i disse områder, at der ville begynde at pible flere kilder frem. Endvidere er der værd at nævne at disse punkter findes i svær bebyggede områder i den gamle bydel.

Side 116 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

6.7 Opsummering

Igennem det ovenstående kapitel 6, er der udarbejdet flere analyser som skal være behjælpelige til besvarelsen af underspørgsmålene:

Hvilken betydning vil klimaforandringerne have for det sekundære grundvandsmagasin?

For at besvare dette spørgsmål er der blandt andet taget udgangspunkt i en rapport fra Orbicon fra 2012 samt egne beregninger. Det er i det ovenstående kapitel bevist at Hedelandsformationen, er placeret imellem kote 30-40 meter, og lagene over formationen varierer i dybden, hvilket betyder at der er forskellig ledningsevne alt efter dybden og typen af det overliggende lag. I henhold til nedbørsændringer qua klimaforandringer, er der taget udgangspunkt i et gennemsnit for perioden 1990-2010 i Roskilde området var der 762 mm nedbør som faldt, og fordampningen var på 484 mm/år, og derved var nettonedbøren på 278 mm/år, og det er denne mængde som havde mulighed for at nedsive til Hedelandsformationen, dog bliver dele optaget i rodzonen, hvilket betyder at det kun er 227 mm/år som når det et grundvandsmagasin. Udfra en modellering i MIKE SHE med klimascenariet A1B fra Orbicon rapporten over Gadstrup, en by som er placeret tæt på Roskilde og som har samme geomorfologiske forudsætninger, ses en forøgelse i grundvandsdannelsen på hele 2 % i 2050, denne påvirkning skyldes stigende nedbør fra i dag til 2050, men fra 2050 frem mod 2100 vil temperaturen øge fordampning (Lønborg, 2012: 6). Der er beregnet den vertikale ledningsevne for seks punkter i Hedelandsformationen, og derigennem kan det konkluderes at det i de udvalgte lokaliteter maksimalt vil tage lidt over fem år fra at nedbøren falder til at den når det sekundære grundvandsmagasin, hvilke betyder at effekterne af klimaforandringerne hurtig påvirker grundvandsspejlet. I henhold til underspørgsmålet om hvilken betydning ændringer i det sekundære grundvandsmagasin vil have for Roskilde by, tages der udgangspunkt i den ovennævnte stigning på 2% fra Gadstrup, denne stigning menes også at ses i Hedelandsformationen. Derfor vil den øgede mængde vand som nedsiver i den sydvestlige og sydlige del af Hedelandsformationen qua strømningsretningen, løbe mode skrænten ned mod Roskilde havn, det vil betyde at grundvandsstanden i Roskilde by vil stige og at kilderne vil få mere vand, og derved øge deres flow samt at eventuelle

Side 117 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

nye kilder såvel som gamle tørlagte kilder vil opstå. Dog er det ikke kun klimaforandringerne som kan have en betydning for vandstanden i Hedelandsformationen under Roskilde by, men også den måde at kommunen vælger at håndtere klimaforandringerne qua klimasikring, kan have store konsekvenser for grundvandsstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Det er især hvis kommunen vælger at anvende Roskilde Ring som en nedsivnings LAR-Løsning at der kan opstå problemer. Dette har Rambøll udarbejdet en rapport over, hvor de har opstillet to scenarier ved anvendelse af arealet til et nedsivningsbassin. I scenarie 1, vil betyde at grundvandsspejlet i bymidten vil stige med op mod en meter, mens at ved kilderne vil det betyde en stigning på mellem 0,25- 0,5 meter (Rambøll, 2018: 24). I scenarie 2 hvor Roskilde Ring anvendes som et nedsivningsbassin, vil grundvandsstanden stige yderligere, da Ringen skal få et store dræningsopland, derved vil otte ud af de ti kilder ligge i zonen, hvor man forventer en stigning på mellem 0,5-1 meter stigning i Hedelandsformationen, og en af kilderne ligger i zonen, hvor der forventes en stigning på mellem 0,25- 0,5 meter, mens den sidste kilde, Sankt Ibs kilde, ikke vil blive påvirket (Rambøll, 2018: 26). Lige meget hvilken løsning Roskilde kommune vælger i henhold til at lave et nedsivningsbassin ud af Roskilde Ring, vil det have en stor betydning for flowet i kilderne og det vil betyde at nye og eller gamle tørlagte kilder vil begynde at pible frem, og derfor vil det kunne volde problemer da der findes bebyggelse i omkring kote 30 i skrænten ned mod Roskilde Fjord, og en forøgelse i grundvandsmængden betyder at grundvandsspejlet stiger og derfor vil det ses at kilder begynder at springe højere oppe i terrænet end før.

Underspørgsmål: Hvilke løsningstiltag kan Roskilde kommune udføre for at imødekomme fremtidige klimaforandringer?

Foregående kapitel har været fokuseret på at kunne svare på ovenstående underspørgsmål. Ved at udarbejde kort over overfladeafstrømning ved skybrud, har gruppen kunne vise hvor i Roskilde vand vil akkumulere sig i denne forbindelse. Kortet over denne akkumulering er dannet ud fra et skybrudsscenarie som gruppen har opsat, for at kunne arbejde med et virkelighedsnært scenarie for overfladeafstrømning. Yderligere analyse af disse kort er blevet præsenteret i analyseafsnittet ovenover. Ligeledes er gruppens metode omkring GIS blevet præsenteret i dette kapitel, hvorved Side 118 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

der beskrives, hvordan gruppen har arbejdet med GIS og hvordan dette arbejde vil bidrage til at kunne svare på rapportens problemstilling. Med henblik på at kunne argumentere for, at inddrage kilderne på en hensigtsmæssig måde i et fremtidigt klimatilpasningsarbejde, så har dette kapitel dannet grundlag for yderligere analysemuligheder.

Side 119 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

7.0 Diskussion af analyseresultaterne

I dette kapitel vil de analyseresultater der er fremkommet i kapitel 6.0 blive diskuteret, i et forsøg på at finde frem til validiteten af analysen. Først vil resultaterne af de udførte målinger og måden hvorpå de blev foretaget blive diskuteret. Derefter vil der følge en diskussion af muligheden for forureningen af det sekundære grundvand som følge af LAR-løsninger med udgangspunkt i Roskilde Ring. Til slut vil diskussionen dreje sig om tilgangen til casestudiet og refleksioner over denne.

7.1 Diskussion af vores resultater

På baggrund af rapportens redegørende afsnit 3 og 4, det udførte feltarbejde og analysen beskrevet i afsnit 5 og 6, vil der i dette afsnit blive vurderet, hvilken betydning en stigning i grundvandsspejlet i det sekundære grundvandsmagasin vil have for kildevældene i Roskilde.

I afsnit 4.3.1 og 4.3.2 blev det påvist hvordan Roskilde vandforsynings oppumpning af vand fra det sekundære grundvandsmagasin, som startede i 1880 og sluttede i midten af det 20’ende århundrede, bevirkede at først kilder nærliggende til pumpestationerne og siden alle de mindre kilder tørrede ind. Selv Maglekilde, der dag igen leverer omkring 50.000 liter vand i timen, udtørrede i en kort periode da man i 1960’erne lavede en boring direkte i kildens udspring.

Tabel 7.1: Illustrere hvordan vandføringen i Maglekilde har udviklet sig fra 1832 til i dag. Denne tabel er et uddrag af tabel 4.2

Navn: 1832 1920 1980 1993 1999 2018

Maglekilde 82.000 l/t* 60.000 l/t* 15.000 l/t** 35.000 l/t** 43.000 l/t** 49.680l/t***

Den historiske gennemgang viser imidlertid også, at da man søgte dybere i undergrunden efter vand, fordi man ikke kunne få vand nok fra Hedelandsformationen,

Side 120 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

steg grundvandsspejlet igen i det sekundære grundvandsmagasin og de gamle kilder begyndte langsomt at springe igen. Der foreligger ikke så mange målinger af vandføringen af de mindre kilder, men man kan diskutere og tolke, ud fra den udvikling i Maglekilde, som fortsat oplever at vandføringen øges, at vandstanden fortsat stiger i Hedelandsformationen.

Denne udvikling aflæses af målinger, der er foretaget inden Roskilde kommune begyndte at lave nedsivningsanlæg oven på Hedelandsformationen, samt tilhørende LAR-løsninger, der har til formål at afkoble store mængder at overfladevandet fra kloaksystemet og dermed rensningsanlægget, for i stedet føre det til nedsivningsdepoterne. Rambølls rapport vedrørende planenerne for Roskilde ring som bearbejdes i afsnit 3.5.1, konkluderer at det planlagte nedsivningsanlæg vil resultere i et forhøjet grundvandsspejl på op til 2,9 meter i området umiddelbart omkring Roskilde ring og op til 1 meter i kote 30, hvor de fleste kilder springer, inklusivt Maglekilde.

I afsnit 1.4 nævnes det, at Rambøll i en rapport fra 2018 påpeger at den generelle renovering af kloaksystemet, som indebærer strømpeforing21 af kloakrørene, hvorved hele kloaknettet ikke som tidligere vil fungere som et drænsystem under byen. Dette vil bevirke at større mængder vand end tidligere vil sive ned i grundvandsmagasinet, i stedet for at blive afledt via kloaknettet.

Kombinationen af disse tre årsager, altså stop af oppumpning af vandet fra Hedelandsformationen, LAR-løsninger med nedsivning og strømpeforinger af kloaknettet, vil medføre et forhøjet grundvandsspejl i det sekundære grundvandsmagasin, som må forventes at skulle afledes. Det vil formentligt ske naturligt gennem de eksisterende kildevæld eller nye udspring. i tabel 10.2 og tabel 10.3, illustreres det hvilke konsekvenser det ved have for grundvandsspejlet ude ved kilderne, ved de før nævnte nedsivningsløsninger.

21 Strømpeforing er en teknik til renovering af defekte kloakker, hvor der skabes et nyt rør indeni det gamle ved hjælp af en særlig filt- eller glasfiberslange, som imprægneres med polyester, epoxy eller silikat og hærdes med damp eller varmt vand. Strømpeforing er en nem og billig måde at renoverer gamle kloaker uden at skulle garve dem op og skifte dem ud. (Bedrebyg.dk, u.å.) Side 121 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Tabel 7.2: Tabel illustrerede i hvilken grad grundvandsspejlet ved kilderne vil blive på virket i henhold til Rambøll scenarie 1. - Kilde: (Rambøll, 2018: 24) Kilde Påvirkning i meter /Store Blegdams kilde 0,25-0,5 m. Hellig Kors kilde 0,25-0,5 m. Højbrønds kilde 0,25-0,5 m. Maglekilde 0,25-0,5 m. Rektorkilden 0,25-0,5 m. Sankt Hans Kilde 0,25-0,5 m. Sankt Ibs Kilde - Sankt Gertruds kilde - Lovisekilden 0,25-0,5 m. Klosterkilden 0,25-0,5 m.

Tabel 7.3: Tabel illustrerede i hvilken grad grundvandsspejlet ved kilderne vil blive på virket i henhold til Rambøll scenarie 2. - Kilde: (Rambøll, 2018: 26) Kilde Påvirkning i meter Store Blegdams kilde 0,5- 1m. Hellig Kors kilde 0,5- 1m. Højbrønds kilde 0,5- 1m. Maglekilde 0,5- 1m. Rektorkilden 0,5- 1m. Sankt Hans Kilde 0,5- 1m. Sankt Ibs Kilde - Sankt Gertruds kilde 0,25-0,5 m. Lovisekilden 0,5- 1m. Klosterkilden 0,5- 1m.

Viden om effekten af oppumpningen af vand fra Hedelandsformationen er altså vigtig og kan dermed også bruges i en løsning, hvis problemerne med forhøjet grundvandsstand i fremtiden viser sig at blive så store at det er nødvendigt et planlægge sig ud af det. Det kan vise sig at oppumpning af vand i mindre skala end dengang kan være en løsningsmodel. Dette vand er måske ikke er rent nok til at det kan bruges som drikkevand, men det vil kunne bruges som sekundavand i husholdningerne og industrien, hvilket Orbicon foreslår for Gadstrup (Lønborg et. al.: 7). Derudover kan dette sekundavand bruges til forskellige grønne rekreative tiltag som kommunen i forvejen ønsker at fremme (Roskilde kommune, 2013(a): 4). En nærmere refleksion over dette præsenteres

Side 122 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

perspektiveringen i afsnit 10.2.7.2 Forurening af det sekundære grundvandsmagasin som følge af LAR-løsninger.

Dette diskussionsafsnit er udarbejdet med udgangspunkt i Rambøll rapporten ‘Scenarier for tildeling af regnvand til Roskilde Ring’, hvorigennem denne rapport vil sammenholde med data fra Miljøportalen som er visualiseret ved DinGeo, jævnfør figur 7.2. Hertil kommer at dette afsnit er udarbejdet med henblik på at vurdere fremtidige klimaforandringers påvirkning af Roskildes kildevæld. Den påvirkning som vil ske i kilderne, er en konsekvens af klimatilpasningstiltag som endnu blot er i planlægningsfasen, hvorved data i denne sammenhæng er estimater.

Rambøll har, i forbindelse med deres rapport, “Scenarier for tildeling af regnvand til Roskilde Ring”, udarbejdet vurderinger af påvirkningen af grundvandsstanden ved afkobling af regnvand fra kloaknettet i forbindelse med to forskellige scenarier, med varierende omfang af afkobling. Disse to scenarier vil blive præsenteret herunder.

Scenarie 1. Her afkobles der i gennemsnit 53.925 m3/år. Områderne for dette scenarie er markeret med mørkegrøn på figur 7.1(Rambøll, 2018: 22)

Scenarie 2. Her afkobles de 53.925 m3/år, samt et større område syd og sydøst for Roskilde Ring markeret med violet på figur 7.1. I alt vil der ved dette scenarie afkobles 155.165m3/år. Dog vil ikke al overfladevand ved dette scenarie blive ledt til Roskilde Ring, men derimod nedsive ved lokale LAR-anlæg, som ikke er yderligere beskrevet. Områderne for dette scenarie er markeret med lilla på figur 7.1 (Ibid.).

Herudover er den såkaldte Slagterigrund medtænkt i LAR-løsningen omkring Roskilde Ring. Dette område er dog ikke medregnet i Rambølls hydrologiske beregninger, men forventes at kunne afkoble vandmængder svarende til scenarie 1, og tænkes at ledes til Roskilde Ring via en gravitets-ledning. Dette område er markeret med lysegrøn på figur 7.1 (Rambøll, 2018: 40).

Side 123 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Følgende diskussion vil være rettet mod Stenvænget (lok.265.0002122), og omhandle jordforurening og grundvandspåvirkning som følge af afkobling af regnvand af områderne fra de to scenarier.

Figur 7.1På kortet ses de områder i Roskilde som er tiltænkt at afkoble ved LAR-løsningen ved Roskilde Ring. - Kilde: (Rambøll, 2018: 23)

22 Lok.265.00021 er den lokalitet som Stenvænget har i Rambøll´s rapport “Scenarier for tildeling af regnvand til Roskilde Ring” (Rambøll, 2018). Side 124 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Når overfladevand afkobles fra kloaksystemer i forbindelse med kraftig regn, vil dette overfladevand typisk ledes på overfladen til en recipient-lokalitet, som eksempelvis en fjord, et reservoir, eller i denne forbindelse til en sø. Når vandet ledes på overfladen, er der risiko for, at dette vand kan kontamineres med miljøfremmede stoffer, som på denne måde kan forurene recipienten. Ved LAR-løsninger arbejdes der ofte med nedsivning, som en måde hvorpå kloaksystemer kan aflastes ved kraftig regn og skybrud. Dette gøres med henblik på at undgå overløb af kloakker og dermed skader på huse.

Rapporten fra Rambøll viser, at der tages højde for hvilke forureningskilder der findes i det pågældende område, i forbindelse med screeningen for udfordringer og muligheder ved anlægningen LAR-løsningen ved Roskilde Ring. I rapporten fra Rambøll skrives der, at der ikke forventes grundvandsforurening (Rambøll, 2018: 53). Dette vil blive diskuteret herunder.

Transport af miljøfremmede stoffer til grundvandet kan ske fra både punktkildeforureninger såvel som mere diffuse forureningskilder. Punktkildeforurening kan opstå efter LAR-løsninger er blevet anlagt, hvormed grundvand kan risikere at blive forurenet, hvis der forekommer nedsivning af vand som har strømmet i forbindelse til punktkildeforurening. Som det ses i Rambølls rapport, er punktkildeforurening en del af hvad der skal screenes for inden anlæggelsen af LAR-løsninger, når det er kortlagt hvilke grunde i screeningen der er fundet værende forurenede (Rambøll, 2018: 10).

Side 125 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 7.2: Forurenede grunde nær Roskilde Ring. Kortet viser forurenede V2 og mistænkt forurenede V1 grunde Roskilde, den sorte pil i bunden af kortet viser, placeringen af Roskilde Ring - Kilde: (DinGeo, u. å.).

Figur 7.2 viser hvilke områder der er forurenede og hvilke der er mistænkt for at være det. Det kan blandt andet ses at grunden, hvor Roskilde Ring ligger, er mistænkt for at være forurenet, og at arealet, som støder op til Roskilde Ring, er jordforurenet (DinGeo, u.å.). Dette kan sammenholdes med Rambøll-rapporten. Da netop dette område, er omtalt i Rambøll rapporten som et område der kan udgøre en risiko for grundvandsforurening. Hvis søvandsspejlet stiger, som følge af LAR-løsningen, vil dette forhøjede søvandsspejl kunne mobilisere den jordforurening som findes på dette sted. Dog skrives der samtidigt, at en påvirkning af grundvandets forureningsgrad ved et hævet søvandsspejl ikke vurderes at blive påvirket på anden måde end ved en fortynding. Hvis der findes en forurening her, hvilket Rambøll rapporten ikke redegør for, som det ses i følgende citat.

Side 126 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

“... på lok.265.00021, som ligger lige ved siden af søen, hvor en hævning af søvandsspejlet evt. Ville kunne påvirke/mobilisere jordforurening, hvis der findes en sådan. Området er ikke undersøgt på V2-niveau.” (Rambøll, 2018. 12-13).

Figur 7.3 Kortlagte V1-og V2-forureninger fremlagt af Rambøll Rapporten - Kilde: (Rambøll, 2018)

I forbindelse til afkobling af disse områder, er forureningsgraden ifølge Rambøll uvis, på trods af at netop dette område er kortlagt som V2-undersøgt af Miljøportal, og at dette område i deres egen rapport “Scenarier for tildeling af regnvand til Roskilde Ring”

Side 127 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

ligeledes er visualiseret som værende V2-undersøgt. Dette kan bevidne om, at Rambøll ikke arbejder med allerede kortlagte jordforureninger, men derimod selv indsamler data og deraf analyserer og kortlægger i forbindelser til deres vurderingsarbejder.

Udover de potentielle forureningskilder som kan aflæses på figur 7.2, vil der også være forurening fra vejene omkring denne LAR-løsning. Ved at gøre Roskilde Ring, til et dræningsbassin og nedsivningsareal til det sekundære grundvandsmagasin, ville der være en mulig forureningskilde i henhold til Ringens placering nær Søndre Ringvej 02. Denne vej er en meget befærdet hovedfærdselsåre igennem Roskilde. Vejsalt er en hyppig og diffus forureningskilde i urbane miljøer, da dette middel især forhøjer koncentrationen af klorid (Cl-) og i visse tilfælde også Natrium (Na) (Favrskov Kommune og COWI A/S, 2009: 10), i højtliggende grundvandsmagasiner. Både Klorid og Natrium forekommer naturligt i grundvandet og derfor er kravene til drikkevand i henhold til disse stoffer lempelige (250 mg/l for klorid og 175 mg/l for natrium). Men dog er mængder i henhold til saltning af vejene, meget større end den naturlige forekomst. Forurening af vejsalt udgør derfor også kun en risiko i områder, hvor grundvandsspejlet er overfladenært. I vejsalt findes stoffet Kaliumferrocyanid (K4Fe(CN)63H2O som er et antiklumpningsmiddel som er doseret i 150 mg/kg vejsalt, stoffet kan nedbrydes til cyanid

(CN−) og drikkevandskravene for total-cyanid er 50 μg/l (Favrskov Kommune og COWI

A/S, 2009: 10).

Side 128 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 7.4. Resultat af Scenarie 1. Simuleret ændring i grundvandsspejlet i Sand 2 (Hedelandsformationen), her ses det at omkring Roskilde Ring, vil grundvandsspejlet stige med op mod 2 meter, men at ude ved kilderne ses det at de vil blive påvirket fra mellem 0- 0,5 meter - Kilde: (Rambøll, 2018)

Side 129 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 7.5. Resultat af Scenarie 2. Simuleret ændring i grundvandsspejlet i Sand 2 (Hedelandsformationen), her ses det at omkring Roskilde Ring, vil grundvandsspejlet stige med op mod 2,9 meter, men at ude ved kilderne ses det at de vil blive påvirket fra mellem 0- 1 meter - Kilde: (Rambøll, 2018).

At lade regnvandet løbe på overfladen og blive opsamlet i Roskilde Ring, vil det, som vist af kort 7.5 betyde en stigning af grundvandsspejlet i Hedelandsformationen, i den lyseblå zone, vil stigningen være mellem 0,5 til 1 meter, mens i den mørkeblå zone vil stigningen være på mellem 0,25 til 0,5 meter (Rambøll, 2018: 26). Denne ændring i grundvandsspejlet vil have konsekvenser for mange bebyggelser, da

Side 130 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Hedelandsformationen er placeret så tæt på jordoverfladen, eksempelvis ved Maglekilde, ligger Hedelandsformationen blot 0,75 meter under terrænet jævnfør tabel 6.3 Det er dermed ikke urealistisk at en stigning i grundvandsniveauet på 0,5 til 1,0 meter vil betyde at man vil opleve at kilden bryde igennem andre steder eller at kældre gravet i dette område vil opleve problemer med fugt eller reel vandindtrængning.

LAR-løsninger er en løsning til at klimasikre urbane miljøer, som formentligt vil blive mere udbredt i fremtiden, grundet den stigende mængde nedbør som fremtidens klimaforandringer vil medføre. Dog må der i planlægningsfasen for nye LAR-løsninger arbejdes med hvordan nedsivning kan påvirke de øvre grundvandsmagasiner i det pågældende område.

7.3 Opsummering

Igennem det ovenstående kapitel er der blevet diskuteret om at skabe et nedsivningsbassin af Roskilde Ring og hvilken miljøpåvirkning en sådan løsning kan medføre. Endvidere vil denne opsummering besvare følgende underspørgsmål:

Hvilke løsningstiltag kan Roskilde kommune udføre for at imødekomme fremtidige klimaforandringer?

Roskilde kommune arbejder løbende med, at klimasikre byen, tilbage i starten af 2010´erne blev der i Roskilde bygget Rabalder parken som er et rekreativt områder og en skaterpark, selve anlægget består af tre bassiner som opsamlinger regnvand, Dette LAR-anlæg har været for at klimasikre den sydlige ende af byen, ved Musicon, mod skybrud (Bilag 2). Et af kommunens nyeste tiltag er at arbejde henimod, at udforme Roskilde Ringen som et nedsivningsbassin, som skal virke som et dræningsbassin for et større areal, med nedsivning i selve Ringen. Rambøll som har stået for udarbejdelsen af en rapport over denne LAR-løsning, hvor de opsat to scenarier for konsekvenserne ved anvendelsen af Roskilde Ring som et nedsivningsbassin. Dog som den kan ses i det ovenstående diskussionskapitel kan en sådan løsning volde store miljømæssige problemer, hvilket især i henhold til udløb i Roskilde fjord er problematisk, da fjorden er et Natura2000 område. Endvidere kan der i henhold til besvarelsen af dette underspørgsmål også henvises til kapitel 10, hvor yderligere løsning tiltage bearbejdes. Side 131 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

8.0 Konklusion

Problemformulering

I hvilken grad vil klimaforandringer påvirke det sekundære grundvandsspejl og kildevæld i Roskilde og hvordan kan det tænkes at påvirke Roskilde by?

Konklusion

Det vurderes at grundvandsstanden i Hedelandsformationen under Roskilde by samt kildevældene, kan blive påvirket af to parametre; nemlig klimaforandringernes forøgede nedbør frem mod 2050 samt fremtidige valg i henhold til klimasikringsløsninger.

Klimaforandringerne frem mod 2050, vil medføre en øget nedbørsmængde, hvilket resulterer i en forøgelse af grundvandsdannelse på 2%, og denne ændring i det sekundære grundvandsmagasin, vil medføre et højere liggende grundvandsspejl, hvilket flere steder i Roskilde vil være problematisk, da grundvandsspejlet nogle steder i forvejen er placeret under fire meter under overfladen. I henhold til kilderne vil denne stigning i grundvandsspejlet medføre en forøget vandføring, og det kan betyde at nye kilder springe frem, såvel som udtørrede kilder højere i terrænet vil springe igen. Både det øgede grundvandsspejl samt nye kildevæld, kan formodentligt komme til at volde såvel kommunes infrastruktur som grundejerne problemer.

Endvidere vil det sekundære grundvandsmagasin blive påvirket af de valg Roskilde kommune gør sig i henhold til klimasikring. Kommunen arbejder henimod at få etableret et nedsivningsanlæg i Roskilde Ring. I forbindelse arbejdet med etableringen af et nedsivningsområde i Roskilde ring er der udarbejdet en analyse af konsekvenserne af to opstillet scenarier, som følge af foreslåede LAR-løsninger. Ved det første scenarie er det tiltænkt at afkoble knap 54.000 m3 vand og ved det andet scenarie skal der afkobles knap155.000 m3 vand fra kloaksystemet, som skal føres til Roskilde Ring. Da Roskilde Ring er en grundvandsø, vil anvendelsen af denne som et nedsivningsanlæg, have en hurtig indvirkning og betydning for grundvandsstandens niveau. Ved scenarie et, vil det betyde en stigning på mellem 0,25 til 0,5 meter, mens scenarie to, vil medføre en stigning på mellem 0,5 til 1,0 meter af grundvandsspejlet, i kote 30, som er det område hvor flest

Side 132 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

kilder springer i. Kigger vi på områderne tættest på Roskilde ring vil de maksimale stigningerne være henholdsvis 2,0 meter og 2,9 meter. Derved vil en sådan klimasikrings- løsning sammen med den generelle stigning på 2% qua klimaforandringerne, betyde at grundvandstanden under Roskilde vil stige, og som nævnt ovenfor vil det medføre en forøget vandføring i kilderne med mulighed for at nye kilder vil springe andre steder højere i terrænet. Ligeledes vil der ved stigninger i grundvandsstanden på op til 2,9 meter omkring Roskilde Ring, være risiko for at grundejerne i de lavtliggende områder vil opleve problemer med vand i kældrene. Disse områder er visualiseret på kort 4 i figur 6.6 hvor de blå nuancer angiver de såkaldte bluespots og dermed lavninger i landskabet, hvor grundvandsspejlet må formodes at stå højere.

Endvidere øges risikoen for at forurene grundvandet ved at skabe et nedsivningsanlæg, som har direkte adgang til grundvandsmagasinet. Ved en sådanne løsning bevæger vandet sig ikke igennem mange meter jordlag, hvor der kan ske naturlige kemiske og biologiske nedbrydningsprocesser af miljøfremmede stoffer. Ved Roskilde Ring har der tidligere ligget fabrikker, selve ringen har været en motorbane, og der ligger flere forurenede grunde i området, derudover løber Søndre Ringvej relativt tæt ved Ringen, hvilket er en meget befærdet vej. Derved er risikoen for at forurene grundvandet heraf er tilnærmelsesvis uundgåelig, hvis der ikke bliver taget højde deraf.

8.2 Bekræftelse eller afkræftelse af hypoteserne

Da rapporten er gået hypotetisk deduktiv til værks, er der udarbejde to hypoteser som har været fremherskende i henhold til udarbejdelsen af analyserne og diskussionerne.

Hypotese 1:

‘Klimaforandringerne vil medføre stigende grundvandsspejl i det sekundære grundvandsmagasin Hedelandsformationen, hvilket vil medføre en øget vandføring i kildevældende i Roskilde.’

Denne hypotese kan bekræftes, da klimaforandringerne vil medføre en stigning på grundvandsdannelsen på 2% i Hedelandsformationen og da kilderne er direkte påvirket

Side 133 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

af grundvandsniveauet og en forøgelse i grundvandsmagasinet vil medføre at trykgradienten stiger og dermed vil der løbe mere vand ud af kilderne.

Hypotese 2:

‘De LAR-løsninger Roskilde Kommune har et udtrykt ønske om at anlægge, hvor der satses på øget nedsivning frem for afledning, vil øge grundvandsspejlet i det sekundære grundvandsmagasin. Dette vil ligesom mulige klimaforandringerne medføre en forøget vandføringen i kildevældene.’

Denne hypotese kan bekræftes, da et nedsivningsbasin i grundvandssøen som Roskilde Ring, vil medføre at grundvandsstanden stiger under Roskilde by med mellem 0,25 til 2,9 meter alt efter hvilken løsning kommunen vælger.

Side 134 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

9.0 Refleksioner over vores tilgang til casestudiet

I dette afsnit, inddrages det indledende kapitel, “at studere naturen i geografien”, som omhandler naturgeografien og casestudiet samt den hypotetisk-deduktive metode inddrages. Her blev der gennemgået flere tendenser i den videnskabelige geografis historie såsom formål og videnskabelige metoder. I afsnittet “at studere naturen i geografien” blev det tydeliggjort at casestudiets relevans i geografistudiet igennem historien har været svingende, dog må det nævnes at i henhold til feltarbejdet har casestudiet gennem tiden generelt været anerkendt. Genstandsfeltet for feltarbejdet har været kilderne og deres lokalitet og til dem er der knyttet en række kontekstuelle faktorer, f.eks. menneskelig indblanding i kildernes løb, ændringer i kildeudmundingen, kloakering, grundvandsspejlets niveau, jordbundens beskaffenhed og vandindvindingen, som har afgørende betydning for vandføringen i kilderne. Qua disse faktorer er det ikke muligt at kunne generalisere vores resultater til andre lokaliteter såsom Holbæk, der også har et højtliggende grundvandsspejl og kilder der pibler frem i byen. Dette casestudie har en intensiv karakter, da studiets fokus er på specifikke og detaljeret hydrologiske proces i form af. Således er dataindsamlingen i udgangspunktet rettet mod at indsamle viden om vandføringen og vandtemperaturen, som skal analyseres i henhold til forholdene i det sekundære grundvandsmagasins ændringer qua klimaforandringerne, og dermed har rapporten afgrænset sig fra at indsamle anden viden fra kilderne da det ikke har interesse i henhold til dette studie. Dog ville det havde været ønskværdigt at have resultater på vandkvaliteten, da de kunne anvendes til at bedømme vandets kvaliteten og hvilke muligheder kommune har for at anvende dette vand i rekreative arealer, men qua manglende kompetencer og ressourcer var det ikke en mulighed. Herudover ville nye data på vandkvaliteten i kilderne kunne anvendes som fremtidig referenceramme, i forhold til hvordan grundvandet er blevet påvirket af fremtidige LAR-løsninger.

Viden om de hydrologiske og geologiske processer har haft en afgørende rolle i udformningen af rapportens hypoteser. Disse hypoteser er senere i projektforløbet blevet præciseret, løbende i takt med vidensindsamlingen undervejs i arbejdsprocessen, hvilket også har resulteret i en revidering af projektets problemformulering flere gange. Qua den hypotetisk-deduktive fremgangsmåde som under omstændighederne anvendes til

Side 135 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

besvarelsen af problemstillingen, burde man ideelt set have vendt tilbage til lokaliteten og indsamlet data vedrørende de faktorer, som man på dette senere tidspunkt må anerkende som værende meget essentielle for at kunne af- eller bekræfte hypotesen. Det ville betyde at man i dette tilfælde skulle indsamle nye temperaturmålinger, vandføringsmålinger og evt. vandprøver til at undersøge vandkvaliteten. Behandlingen af temperaturen og vandmængden pr. tidsenhed, kan man se i lyset af geografiens videnskabeliggørelse med udgangspunkt i positivismen.

Der er tidligere blevet redegjort for, hvorledes hypoteserne på baggrund af teorierne om de hydrologiske- og geomorfologiske processer samt teorien om klimaforandringer, er blevet skabt. Alle tre teorier er påvist i en rækker studier som er udført på forskellige lokaliteter og med forskellige måleudstyr og fokuspunkter, som derfor har haft en betydning for og indflydelse på konklusionerne. Disse teoriers konklusioner har dannet grundlag for dette studie som prøver at sammenkoble dem med de kontekstuelle faktorer som er given i dette studies fænomen og lokalitet. Det gør at dette studie kommer med ny viden om hvordan klimaforandringerne kan påvirke Roskilde by i fremtiden og med denne undersøgelse er det muligt at man i fremtiden kan fortsætte den hypotetisk deduktive spiral ved, at supplere med nye data, og dermed blive i stand til at afdække en mere præcis sammenhæng mellem de hydrologiske- og geomorfologiske processer samt teorien om klimaforandringens betydning for grundvandsstanden i det sekundære grundvandsmagasin og kildevæld i Roskilde.

9.1 Analyse af vandprøverne

Det var intentionen at foretage en analyse af drikkevandskvaliteten af de indsamlede prøver fra de forskellige kildevæld, men grundet manglende ressourcer i starten af processen var dette ikke realistisk. Ultimo november tilbød Roskilde Kommune at finansiere en sådan analyse, som kunne være blevet foretaget af ekstern aktør. Desværre kom dette tilbud så sent at der reelt ikke ville være tid til at indarbejde resultaterne i rapporten.

Problemstillingen i forhold til drikkevandskvalitet ville have være oplagt at inddrage i denne rapport, af to årsager. For det første fordi nedsivning som følge af LAR-løsninger,

Side 136 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

som ved Roskilde Ring, potentielt kan have en negativ effekt på drikkevandskvaliteten i kilderne i Roskildes nordlige bydel. For det andet fordi kilderne har stor kulturel værdi for Roskilde. De er med til at definere byen og bruges som trækplaster til at trække besøgende turister til byen. Ved et møde med Roskilde kommune, fik gruppen fortalt at man fra kommunens side var interesseret i at få analyseret kildevandets kvalitet med henblik på hvorvidt vandet er drikbart. Det kunne styrke kildernes kulturelle historiefortælling om nogle af kildernes healende effekt, hvis turister ved deres besøg ville kunne drikke vandet fra kilderne. Herudover ville en analyse af kildevandets kvalitet kunne fungere som en reference for, hvordan nedsivning fra fremtidige LAR-løsninger vil påvirke vandkvaliteten i kilderne.

Side 137 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

10.0 Perspektivering

I dette kapitel gives nogle perspektiver på hvad det kan betyde for kilderne og det sekundære grundvandsmagasin i Roskilde at kommunen arbejder med især LAR- løsninger med nedsivning til håndtering af fremtidens udfordringer med mere nedbør og flere skybrud, samtidigt med at man i disse op oplever at grundvandsstanden allerede stier i Hedelandsformationen, hvilket kommer til udtryk i øget vandføring i kilderne. Derefter inddrages en rapport udarbejdet af Orbicon for området omkring Gadstrup, der har de samme udfordringer med højtliggende sekundære grundvandsmagasiner. Hvorfor det vurderes om løsningsforslag for Gadstrup også kan bruges i Roskilde.

10.1 Brug af kilderne til kulturelle og rekreative formål i forbindelse til LAR-løsninger

Denne rapport har omhandlet problemstillinger omkring udvikling i det sekundære grundvandsmagasin i forbindelse til klimatilpasning. Når der ved nedsivning af regnvand ved LAR-løsninger potentielt vil opstå større vandføring i kilderne, vil afstrømningen fra kildernes udmunding ved terræn ligeledes formodes at forøges. Dette kan anskues som en mulighed for at forstærke kildernes rekreative værdi. Hertil kommer problemstillingen om, at der i fremtiden vil blive behov for anlægning af flere klimatilpasningstiltag herunder LAR. Hvis disse to størrelser sammenholdes, kan dette anskues som en mulighed, for at kunne inkorporere kildernes strømning på overfladen som en del af fremtidige LAR- løsninger. Som det ses på figur 6.5 i analyseafsnittet 6.4, strømmer overfladevand relativt tæt ved Lovisekilden i Folkeparken. Denne kilde og placeringen af denne har en rekreativ værdi for området, lige såvel som de resterende kilder i området også har en rekreativ værdi. Netop Lovisekilden og placeringen af denne kan indtænkes i en fremtidig overfladestrømning af afkoblet regnvand. Da der ikke ønskes nedsivning i folkeparken (Roskilde Kommune, 2017), vil det være relevant at anlægge et afstrømningssytem som kan aflede vand herfra. Samtidigt vil der være mulighed for at inkorporere Lovisekilden og evt. andre af de omkringliggende kilder. En afkobling af regnvand fra den indre del af Roskilde by, ville kunne afledes igennem Folkeparken, og ved strømningsvejen ville

Side 138 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

denne løsning kunne optage vand fra Lovisekilden, og lede vand fra kilden ned mod fjorden. Denne strømningsvej ville kunne anlægges således, at overfladestrømmende vand ved skybrud og kraftig regn ville kunne støde til dette strømningssystem. På denne måde vil man kunne undgå større stillestående vandmængder som følge af skybrud og kraftig regn, hvorved problemet omkring nedsivning i folkeparken ville blive minimeret. Der kan i en anlægning af et sådant afstrømningssystem, opstå problemer i forhold til hvilke koter de pågældende kilder eller lokationer, der tiltænkes at blive inddraget ligger i, i forhold til terrænet. Ved Rambøll rapporten tiltænkes der at anlægges en gravitationsledning fra slagterigrunden til Roskilde Ring, med en påført pumpestaion, hvorved vand kan blive pumpet til lokationen (Rambøll, 2018. s.40). Samme tiltag kunne være en mulighed ved Folkeparken, hvis der skulle være muligheder for at inddrage flere kilder. Ved anvendelsen af en pumpestation i forbindelse med en rørføring, vil det ligeledes være mulighed for at kunne rørføre under veje og igennem terræn.

10.2 Inddragelse af kilderne i fremtidige LAR-løsninger

Som førnævnt udtrykker Roskilde kommune ønske om at udnytte kildevældene i et kombineret system der både er et kulturelle tiltag som har rekreative effekter for byens borgere og LAR-løsninger der kan lede store mængder vand væk fra byen.

Orbicon peger i deres løsningsforslag ved Gadstrup blandt andet på muligheden i at udvikle kombinerede nedsivnings- og drænsystemer. Dette system tillader nedsivning af overfladevand om sommeren, hvor de store skybrud typisk indtræffer. Samtidigt skal det sørge for dræning om vinteren, når det terrænnære grundvand står højt, for på den måde at lede det væk fra kældre og andre udsatte områder som ellers risikerer oversvømmelse (Lønborg et. al.: 7). Ligeledes foreslås det at udvikle faskiner23 og brønde, der giver mulighed for opsamling af store pludselige vandmængder, som typisk opleves i forbindelse med skybrud og som skal fungere i samspil med afløbssystemet og nedsivningsløsningerne (Ibid.). Tredje løsningsforslag som Orbicon fremlægger, er

23 En faskine er et kunstigt hulrum i jorden, som regnvandet tvinges igennem og skal sive ud gennem faskinens bund og sider.Volumen på faskinens skal kunne rumme opmagasineringen af store vandmængden, i perioder når tilstrømningen er større end nedsivningen. Over faskinen anbringes en nedløbsbrønd med sandfang eller muldfang, for at undgå tilstopning at faskinen, se evt. Figur 10.1 nedenfor (Furesø Kommune, 2011; 2). Side 139 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

udvikling af metoder til bedre udnyttelse af drænvand og terrænnært grundvand til sekundavand i husholdningerne og virksomheder. Hermed opnår man besparelser på drikkevandet fra grundvandsmagasinerne og opnår øget kapacitet i den lokale nedsivning (Ibid.). Dette sekundavandssystem kan kombineres med systemet af faskiner og brønde, som alligevel vil fungere som naturlige magasiner for sekundavandet, indtil dette vand er sivet ned i jorden.

I dag handler Roskildes vandmiljøplaner primært om at lede vandet væk fra bymæssig bebyggelse, for at skille sig af med det (Roskilde kommune, 2013(a): 4). Hvad end det sker i et nedsivningsområde som Roskilde Ring, eller afledning til fjorden som potentielt er endemålet for kilderne. Især hvis ideen om en kilde, der løber fra Domkirken midt i byen til Vikingeskibsmuseet ved fjorden, som er et af forslagene på tegnebrættet, bliver realiseret. Man kan i stedet forestille sig en løsning der kombinerer Roskilde kommunes ønsker med en eller flere af Orbicons løsningsmodeller for Gadstrup. Ideen om at anvende overfladevand og højtstående grundvand, som sekundavand i husholdningerne til eksempelvis toiletskyl og havevanding, og industrien til eksempelvis afkøling, for derved at spare på det vand der i dag pumpes op af de dybereliggende grundvandsmagasiner. Dette vil også kunne afhjælpe det potentielle problem med stigende grundvandsspejl, som afsnittet om Roskilde Ring omtaler at de nuværende LAR- løsninger med nedsivning, kan medføre. Løsningen med at udnytte sekundavand er hverken billig eller hurtigt indført, men fordelene ved den er så markante at det bør tages med i overvejelserne.

Side 140 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Figur 10.1 - Eksempel på et lokalt opsamlingssystem, hvor regnvand fra taget løber via nedløbsrøret direkte i en brønd hvor der er tilsluttet en faskine. I en situation hvor vandet skal bruges i husholdningen kan man forestille sig en dybere brønd under overløbsrøret så man er sikker på at der gennem tilstrækkeligt vand i brønden til at dække husholdningens behov. - Kilde: (Furesø Kommune, 2011; 2)

Om man bør lave opsamlingen og opmagasineringen af sekundavandet lokalt i mindre brønde og faskiner, eller regionalt i et stort anlæg er der fordele og ulemper ved, så det kræver en nærmere analysere. Eksempelvis er det lettere at opsamle rent regnvand lokalt direkte fra husenes tage og føre det tilbage til husholdningen, mens opsamling og udnyttelse af vandet fra Maglekilden vil kræve en større infrastruktur og opbyggelse af nye systemer. Roskilde kommune nævner selv muligheden for et separat kloaksystem til afledning af overfladevand (Roskilde kommune, 2013(a): 7). Dette skal ske for at undgå at blande regnvandet med husholdningernes spildevandet, for at undgå at spildevandet løber ud i byen gader og spreder sygdom, som følge af et skybrud (Ibid.).

Ydermere giver Orbicon nogle forslag til hvordan man skal søge at understøtte teknologiudviklingen til rensning af vandet før nedsivningen som vurderes også ville være relevante i Roskilde. Det anbefales at udvikle overfladetyper og biotoper der forøger evaporation i områder, hvor nedsivning er uønsket (Ibid.) Dette kan også anbefales i områder som eksempelvis Folkeparken i Roskilde, hvor det anbefales i lokalplanen at undgå nedsivning. Ligeledes anbefales det at udvikle og optimere filtermedier der både tillader nedsivning og samtidigt medvirker til størst mulig tilbageholdelse af stoffer som opløst og suspenderet i overfladevandet. Til slut anbefales det at udvikle målemetoder,

Side 141 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

samt at udføre forsøg der kan fastlæggelse den faktiske vandbalance på forskellige nedsivningselementer (Ibid.). Dette kan ligeledes hjælpe Roskilde kommune med at undgå at forureningen fra allerede kontaminerede grunde breder sig til grundvandet.

10.4 Opsummering

Udfra denne rapport har gruppen kunne perspektivere arbejdet omkring kilder og klimaforandringer til, at der kan arbejdes med LAR-løsninger i forbindelse til naturlige kildevæld.

Dette kapitel har perspektiveret til at kilderne i Roskilde kan inkorporeres i fremtidige LAR- løsninger, og samtidigt tilgodese dem som rekreative størrelser, i forbindelse til LAR- løsninger. Netop i Roskilde vil dette være et oplagt klimatilpasningsarbejde grundet nogle af kildernes placeringer i landskabet, hvormed dette arbejde ligeledes kan inkorporeres i allerede anlagte rekreative områder. Ligeledes vil en sådanne udvidet LAR-løsning kunne fremme kildernes kulturelle og historiske værdi.

Herudover foreslås det at inddrage nogle af Orbicons løsningsforslag i fremtidige løsningsforslag og at der ved arbejde med LAR-løsninger indtænker hvordan man i større grad kan benytte den voksende mængde sekundavand i husholdningen og i industrien, i stedet for blot at bortskaffe det gennem afledning og nedsivning. Dette vil både mindske risikoen for spredning af potentiel lokal forurening og mindske presset på vores primære grundvandsmagasiner i bryozokalklaget.

Side 142 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

11.0 Litteraturliste

Bach, Jørgen., Riskov, Ulrik., Gravesen, Preben. (2001): “Udvidet geologi og grundvand”. Miljø og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. [online] set d.16. november 2018: https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-826-7/pdf/87-7944-827-5.pdf

Bedrebyg.dk (u.å.) Strømpeforing [online], set d. 22. december 2018 på: https://bedrebyg.dk/strompeforing/

Blicher, Anne S. et. al. (2012): “Grundvandsdannelse og byudvikling”. Resumé- rapport. [online], set d.12. november 2018: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66830/Resumerapport.pdf

Borup, Lotte Fang og Nakskov, Svend (2005): Roskilde vandforsyning i 125 år. Roskilde forsyning. [online], set d. 4. oktober 2018: https://www.yumpu.com/da/document/read/17684586/roskilde-vandforsyning-125-ar- 1880-roskilde-forsyning

Callesen, Julie Maria (2011): “Stiger grundvandet med verdenshavene?”. Ingeniøren [online], set d. 11. oktober 2018: https://ing.dk/artikel/stiger-grundvandet-med- verdenshavene-122478

Center for Byhistorie (AU) (u.å.): “Roskilde By”. [online], set d. 16. december 2018: http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=44

Clifford, Nicholas. Rice, Stephen P. Vallentine, Gill. Holloway, Sarahl. (2009): “Key Concepts in Geography”. Kapitel 2: Geography and the Physical Science Tradition, pp. 3-21, 2. udgave 2009, SAGE Publications Ltd, London.

Cowi (2015): “Permeable Belægninger”. Vejdirektoratet. [online], set d. 9. november 2018: https://www.klimatilpasning.dk/media/1147166/vd-2015-0079.pdf

DinGeo (u. å.): “Forurenede grunde” [online], set d. 18. december 2018: https://www.dingeo.dk/kort/jord/

DMI (u.å.): “Fremtidens Klima i Danmark”. Dansk Meteorologisk Institut. [online], set d. 15. december 2018: https://www.dmi.dk/klima/fremtidens-klima/danmark/ Side 143 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Fang, Lotte (1993): “Kilder i Roskilde”. Forlaget ROAS ApS. [online], set d. 4. oktober 2018: http://roskildesudvikling.dk/onewebmedia/Kilderne%20i%20Roskilde.pdf

Fors A/S (2016): ”Regnvandshåndtering på veje”. Uden forfatter. Håndbog om lokal afledning af regnvand på veje. [online], set d. 18. oktober 2018: http://roskilde.dk/sites/default/files/affald_og_miljoe/regnvandshaandtering_paa_veje.pd f8

Furesø Kommune (2011): Vejledning Sådan laver du en faskine, [online], set d. 10. december 2018: http://www.furesoe.dk/~/media/WWWmediebib/Borger/BoligOgByggeri/RegnOgSpildeva nd/Vejledning%20%20%20S%C3%A5dan%20laver%20du%20en%20faskine%20pdf.as hx?la=da

Geus (u.å): “Vandets kredsløb”. [online], set d. 14. december 2018 https://www.geus.dk/vandressourcer/vandets-kredsloeb/

Geus, Jupiter (u.å.): [online], set d. 30. november 2018 http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=jupiter#baslay=baseMapDa&optlay=&extent= 685667.0300103051,6164818.297543841,701989.7450435825,6171874.132528345&la yers=jupiter_boringer_ws

Gravesen, Peter et. Al. (2001): Grundlæggende geologi og grundvand. København: Levinson + Johnson + Johnson a/s. [online], set d. 11. december 2018 https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-818-6/pdf/87-7944-819-4.pdf

Gravesen, Peter; Binderup, Merete; Houmark-Nielsen, Michael og Krüger, Johannes (2017): “Geologisk set - Sjælland og øerne”. GO forlag, i samarbejde med GEUS, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Københavns Universitet

Gravesen, Peter. Ulbak, Kaare. og Jakobsen, Peter Roll (2010): “Radon og radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter” i Binderup, Merete (2010): Geoviden 4 - Radon og radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter. København, Schultz Grafisk A/S [online], set d. 13. oktober 2018: http://www.geocenter.dk/wp- content/uploads/2018/07/Geoviden_4_2010.pdf

Side 144 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

Hansen, Frank & Simonsen, Kirsten (2004): Geografiens videnskabsteori – en introducerende diskussion, 1. udgave 2004, 3. oplag 2007. Roskilde Universitetsforlag.

Holden, Joseph (2017): An introduction to Physical Geography and the Environment. Fourth edition, Pearson Education Limited, Essex, England.

Houmark-Nielsen, Mikael (2017): “Geologi og Landskaber i Skjoldungelandet”. Geologisk Tidsskrift. Statens Naturhistoriske Museum, Københans Universitet. [online], set d. 3. oktober 2018 på: https://2dgf.dk/xpdf/gt2017-1-20.pdf

Lund, Dorthe Hedested (2013): “Ti klimatilpasningsplaner: Hvad gør kommunerne?” Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. [online], set d. 8 november 2018: https://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer- 2013/Kommunale_klimatilpasningsplaner.pdf

Lønborg. Michael Juul, Larsen. Lars Chr. Blicher. Anne Steensen (2012): “Grundvandsdannelse og byudvikling “. Orbicon A/S og Naturstyrelsen. [online], set d. 4. december 2018: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66830/Resumerapport.pdf

Miljø- og fødevarestyrelsen (2018): “Drikkevandskvalitet “ [online], set d. 10. oktober 2018: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202768#id4231e89d-0ba3- 46af-8417-7ddb9ec59526

Miljøgis (u.å.): Natura 2000. [online], set d. 17. december 2018: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?selectorgroups=themecontainer%20Natura2000%20fredn ing&mapext=277608%206024994.2%201064040%206422715.8&layers=theme-gst- dtkskaerm_daempet%20ef_fugle_bes_omr%20ramsar_omr%20ef_habitat_omr%20the me-pg-natura_2000_omraader&mapheight=969&mapwidth=1925&profile=miljoegis- natura2000

Miljøstyrelsen (2014): Uden forfatter. “Grundvand og vandforsyning - Klimaforandringer påvirker vandets kredsløb. [online], set d. 7. oktober 2018: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/grundvand-og-vandforsyning

NIRAS Rockwool (2012): “Sammenfatning af vurdering 2007-2011- og vurdering af risikoen for grundvandet”. [online], set d. 14. oktober 2018:

Side 145 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

https://docplayer.dk/8692429-Rockwool-s-deponeringsplads-tippen-hedehusene- sammenfatning-af-monitering-2007-2011-og-revurdering-af-risikoen-for- grundvandet.html?fbclid=IwAR1f4b7Xyab- zArblwPrQ352KilSxy5XiyZ35nmSdr2sIZDEYDKnMLbTopY

Raben, A. & Adamsen, P. Bønlykke (2018): “Forebyggelse af grundvandsstigning kræver modige beslutninger”. Rambøll. [online], set d. 6. oktober 2018: https://dk.ramboll.com/medier/rdk/forebyggelse-af-grundvandsstigning-kraever-modige- beslutninger

Rambøll (2016): “Lejre vest, Osted og Roskilde”. Hydrologisk model. [online], set d. 14. november 2018: http://jupiter.geus.dk/Rapportdb/Grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportRapportid =91749

Rambøll (2018): “Scenarier for tilførsel af regnvand til Roskilde Ring – Screening af muligheder.” (Ikke publiceret i skrivende stund - henvises til bilag 1)

Roskilde Kommune (2013(a)): “Vand- og klimastrategi”. Roskilde kommune. [online] set d.16. december 2018: https://roskilde.dk/sites/default/files/kommunen/strategi_vand_og_klimatilpasning.pdf

Roskilde Kommune (2013(b)): “Samarbejdsaftale om drift og vedligeholdelse af kilder og springvand i Roskilde kommune”. Roskilde Vand A/S og Veje og Grønne områder. [online] set d. 10. december 2018: https://roskilde.dk/sites/default/files/kommunen/strategi_vand_og_klimatilpasning.pdf

Roskilde Udvikling (u.å.): [online], set d. 17. december 2018: http://roskildesudvikling.dk/FORSIDE/Gader%20og%20str%C3%A6der/en%20rundtur% 20til%20roskildes%20kilder.html

Roskilde Udvikling 2 (u.å.): [online], set d. 17. december 2018: http://roskildesudvikling2.dk/louisevej/lovisekilden.html

Skibsted, Charlotte (2012): Stændertorvet, projektforslag. [online], set d. 30. november 2018: http://roskildesudvikling2.dk/onewebmedia/staendertorvet_roskilde_-

Side 146 af 147

Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018

_beskrivelse_tegni

Slots og Kulturstyrelsen (u.å.): Kommuneatlas for Roskilde Kommune: “Fredede bygninger”. [online], set d. 30. november 2018: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=7396392

Sonnenborg, Torben o.; Jensen, Karsten Høgh; Søgård, Henrik; Friborg, Thomas; Engesgaard, Peter; Kidmose, Jacob (2009): ”Fremtidens vandressourcer i Danmark”. I Binderup, Merete (2009): Geoviden 2 - Klimaændringer. København, Schultz Grafisk A/S [online], set d. 11. oktober 2018: http://www.geocenter.dk/wp- content/uploads/2018/07/Geoviden_2_2009.pdf

Vandets vej (u.å.): “Jorden som et rensningsanlæg”. [online], set d. 17. december 2018: https://vandetsvej.dk/jorden-som-renseanlaeg

Visit Roskilde (u.å.): Kilder i Roskilde [online], set d. 24. november 2018: https://www.visitroskilde.dk/roskilde/kilderne-i-roskilde

Side 147 af 147