The Danish Friskole – a Segment of the Grundtvigian-Kold School Tradition

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

The Danish Friskole – a Segment of the Grundtvigian-Kold School Tradition The Danish Friskole – a segment of the Grundtvigian-Kold school tradition Published by the Danish Friskole Association The object of the association is: – to strengthen and promote fellowship and cooperation among the Danish friskoler; – to safeguard the rights and influence of the home on questions regarding schooling; – to work for the best possible conditions for establishing and running friskoler in Denmark. 1 The Danish Friskole – a segment of the Grundtvigian-Kold school tradition ©2010 The Danish Friskole Association and authors. The text may be reproduced with indication of source. Editor: Thorstein Balle and Margaretha Balle-Petersen Translation: Ann Andresén Layout: Ole Mikkelsen, The Friskole Office The childrens’ pictures were drawn by friskoler pupils and have previously been printed in the Friskole magazine (Friskolebladet). Photos: The Hjortshøj-Egå local archives, Claus Bonnerup and Andreas Duedal Cover: Drawing by Louis Moe 2 Preface This booklet is about the Danish friskole. The friskoler like to tell Hans Christian An- In this booklet, the Danish term friskole(r- dersen’s well-known fairy tale about Klods- plural) will be used. Friskole could be trans- Hans (Numskull Jack) because this story lated as independent private primary (and illustrates the concept of the friskole. This is secondary) school, but friskole is not just why we have chosen the Klods-Hans motif to a word, it is a concept,and it is this concept decorate the cover of this booklet. The wry we wish to acquaint you with in this booklet. and sardonic personality of Klods-Hans is a These schools are a part of the independent figure one can identify with. He who, when school tradition which – with common roots it counts, solves problems much better than in N.F.S. Grundtvig’s and Christen Kold’s his two well-prepared brothers who have concepts of schooling – also include among clung to what they, and the majority in soci- others the folkehøjskoler (folk high schools) ety, believed was the sure way to success in and efterskoler (continuation schools). life. Reality, which is the true test, showed, however, that it was Klods-Hans who, thanks This publication is a result of the growing to his baggage of courage, and unimpressed contact with educators, especially in Eastern ingenuity, managed the unexpected chal- Europe and the Baltic countries, which has lenges in life. It was Klods-Hans who won created a need for more information about the princess and half the kingdom. the friskoler than what could be gained in our brief pamphlets in English and German. This In the following, we will never the less at- booklet was made possible through econom- tempt to describe the Grundtvigian-Kold ic subsidy from the Ministry of Education’s friskole. To this, one must add a broader lottery. perspective. The Grundtvigian-Kold friskoler are a 150 The Danish educational system is built on year-old grass roots movement. This move- compulsory education – not compulsory ment is difficult to describe because it is a schooling. Danish parents are free to choose living and manifold tradition which culti- the municipal school or one of the many vates variety and which is implied in the types of friskoler or private schools subsi- interaction between human beings. It also dized by the state. Parents can also, if they embodies a built-in opposition to the con- have the courage and tenacity, establish a formity which every description cannot avoid new school based on the principle’s they find creating. right. There are many types of private prima- 3 ry (and secondary) schools in Denmark. They can identify with the entire religious, politi- The overall texts have been written in collab- cal or educational spectrum. There is room oration with two friskole parents, Thorstein for the progressive as well as the elite, and Balle and Margaretha Balle-Petersen with there are schools for the German minority support from Niels Thomsen, Løgumkloster, and for the Muslim immigrant groups. These who has written the articles: „A Grass roots are mentioned in a following section (pp. 21 Movement” and „A Christian Tradition”. A and 31). number of the shorter texts have been written by principal, Aksel Bording, Stevns Friskole. But what we talk about in this booklet is first The three concluding „school stories” have and foremost the Grundtvigian-Kold friskole been written by principals: Ernst Kr. Larsen and principals of freedom which influence and Else Nørhave Kjær, Gudenådalens them. First, we tell about the historical roots. Friskole, Torsten Johannessen, Odense Then about the bearing pillars: the rights of Friskole and Knud Frederiksen, Sdr. Vium parents and the minority. And about the prin- Friskole. ciples of freedom: the ideological freedom, the pedagogical freedom, the economic free- We hope that this account of the Danish dom, freedom of employment and freedom of friskole tradition will give others courage the pupils. We then describe some common and inspiration to – just like Klods-Hans in characteristics of the friskole tradition and the fairy tale – create schools according to finally, we become more closely acquainted their own ideas – schools one feels are what with three friskoler – each with their own a school should be. story. At the end of this booklet, you will find some useful addresses. Copenhagen, May 1995 Margaretha Balle-Petersen National Chairman of the Danish Friskole Association 4 Contents Preface . 3 1. A grass roots movement . 6 The „folkelige” . 7 2. The rights of parents. 9 3. The rights of the minority . 11 4. Freedom in the friskole . 13 The Principle of Ideological Freedom. 13 The Principle of Pedagogical Freedom. 14 The Principle of Economic Freedom . 14 The Principle of Freedom of Employment. 15 The Principle of Student Freedom. 15 5. The Grundtvigian-Kold friskoler . 17 Governed by the parents.. 17 Emphasis on the narrative and song . 18 A Christian tradition . 19 6. Other private primary schools . 21 7. The stories of three friskoler . 23 7.1. To start from scratch. .. 23 7.2. Influenced by generations . 26 7.3. From municipal school to friskole.. 29 8. Useful addresses . 31 5 1. A grass roots movement The friskoler didn’t begin with schools or a profit on agriculture, cooperative dairies education. They began with the grass roots and slaughterhouses were established. When movements which, from the middle of the one felt the grocer was making too much of 1800th, transformed Danish society. Before a profit, cooperative stores were founded. then, we had an absolute monarchy where Where there was no place to discuss, meeting the paternal king felt he knew better than halls were built. the „common” man. This pertained to all matters: politics, education, religion and On the whole, one didn’t wait for the central business. But in the middle of the 1800th, government, the municipality or officials to the population began to feel that they were take care of things. When something needed capable of taking responsibility for their own to be done, the people themselves took the affairs. initiative. The people did what had to be done – often with a great economic risk and First came the religious revivals. With the with an amazing lack of knowledge and ex- religious revivals, the people no longer be- perience. lieved that the church and the ministers had a monopoly on how to obtain salvation, and It was in the same way, one established they discovered that they themselves had schools. This was often connected with the to take the responsibility for their relation- fact that the municipal schools were inad- ship with God. When they realized this, equate. But the real reason was that people everything else was easier. If one can take were confident they knew what was best the responsibility for the salvation of one’s for their children. If the municipal schools soul, then one can also be responsible for the could satisfy their needs, they were used. If education and upbringing of one’s children. not, a group of parents established their own And if one can do this, then one can also take school. care of monetary matters, trade and politics. No matter how complicated it seems, nothing In principle, it was felt in those circles that it can be a greater responsibility than one’s re- was best if parents taught their own children, lationship with God and the question of how but when they couldn’t manage this, they the life of one’s child will be shaped. arranged for collective education. This was their own responsibility. Thus, the friskoler This is how it began. Where ministers were began. There was no need for administrators incompetent, one established free congre- or experts. What was needed were teachers gations, and the congregations hired their who could act as parents – along with being own ministers. When the merchant made knowledgeable. 6 The „folkelige” cooperative dairies expressed, but didn’t al- The common denominator for all of this was ways live up to – that one should vote accord- what was called the popular or ordinary, in ing to one’s „head”, not according to one’s Danish: the folkelige. This is an expression „heard”, meaning that the farmer with two that rings with fanfare, but it is not so easy to cows should have just as much influence as define. It includes everything to which a hu- the farmer with thirty or – one man, one vote. man being is willing to commit himself and his fellow man. It is not necessary to equalize economy, intel- ligence and knowledge before one can con- What does this involve? First of all, two sider oneself equal. All humans are born with things that are equally important: fellowship the same dignity.
Recommended publications
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Præstegårde I Fyens Stift
    Præstegårde i Fyens Stift 25 udvalgte og bevaringsværdige præstegårde i Fyens Stift en gennemgang v/Torben Lindegaard Jensen 1 Forord I Kristeligt Dagblad i november 2018, kan man læse, at der alene de sidste 10 år er forsvun- Læseindgang til rapporten det 250 præstegårde i Danmark! Vi har i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur efter mange overvejelser besluttet at Alt for mange præstegårde bliver revet ned eller solgt til nye ejere, der ikke har gennemføre en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift med henblik på at finde ud af, hvor tilstrækkelig viden om de kulturværdier som de overtager og derfor ubevidst, kan mange præstegårde der findes i stiftet, hvornår de er opført og hvilke kvaliteter de har ud fra ødelægge umistelige værdier. Det er ikke kun et tab for ejerne men for os alle. Landsfore- arkitektoniske og kulturhistoriske synsvinkler. ningen arbejder derfor for at præstegårde og kulturmiljøer med en høj bevaringsværdi sikres for fremtiden. Det har resulteret i denne rapport, som vil være tilgængelig på internettet, hvor vi håber, at kommunernes tekniske forvaltninger og menighedsrådene på Fyn vil bruge den i forbindelse med Skal denne tendens stoppes, er det af afgørende betydning, at der mobiliseres en bred ombygnings, moderniserings, salgs- og nedrivningsovervejelser. folkelig interesse og støtte til præstegårdene og deres omgivelser og, at der foretages en Rapporten er også til borgerne i lokalsamfundene, som kan bruge rapporten til inspiration kvalificeret håndværksmæssig vedligeholdelse. og til at få et overblik over, hvordan man som borger kan få indflydelse på en afgørelse. Det er derfor med stor glæde at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I denne Vi har udvalgt 25 præstegårde til belysning af, hvilke kulturværdier og særlige karakteristika publikation kan præsentere 25 udvalgte præstegårde fra Fynsstift deres kulturværdier og stiftets præstegårde er i besiddelse af.
    [Show full text]
  • Om De Fynske Vandmøller I Renæssancen Forskningsoversigt
    Om de fynske vandmøller i renæssancen Forskningsoversigt Artiklen & kilderne, belyser og behandler de fynske vandmøller i renæssancetiden. Dataene indeholdes hovedsageligt, i fag specifikke tidsskrifts- artikler, indenfor det museums mæssige, lokalhistoriske og geografiske, samt i enkelte større og bredere omhandlende værker. Desuden i informative websider og skrifter med kortere eller længere kapitler, indenfor det vandmølle- historiske regi. Vigtige er alle kvantitative registreringer, af således kendte vandmøller på Øen. Derfor er kildernes vidnesbyrd derom medtaget, listet/summeret, og søgt sat i perspektiv, i en fynsk renæssancetids og vandmølle historisk virksomhedsdrifts relation. Vandmøllerne indgår med en betydelig vægt, i flere af S.B. Böchers arbejder. Hans disputats ”Vandkraftens udnyttelse, i det sydlige Nørrejylland før og nu”, er primært lokalbegrænset, til dette geografiske område. Det fynske områder omtales dog, men kortfattet og kun området mellem Nyborg og Svendborg. Værket indeholder især, en del værdifulde oplysninger, om vandmøllernes- og vandmølle typernes generelle udbredelse, i hele landet, set i et kronologisk perspektiv. I Böchers artikel ”Træk af vejudviklingen i Danmark”, Geografisk Tidsskrift Dec. 1965, belyses relationerne mellem vandmøllerne og vejene. Omkring 30 fynske vandmøller relateres til, såvel landeveje som overfartsbroer, samt møllebroer ved vandløb og tidligere vadesteder. En konklusion er, at et antal vigtige fynske vejbroer er beliggende ved registrerede, ældre vandmøller. Spørgsmålet om vandmøllerne blev placeret ved de vigtige vejes vadesteder eller om vejene blev ført hen til vandmøllerne, hvor der ofte var en bro bekræftes for de ældste møllers vedkommende, ved den første antagelse, mens en velholdt møllebro, i senere middelalder og i nyere tid, hvor ikke særligt velholdte broer var almindelige, kan formodes at have haft en bestemmende indflydelse, på vejlinieføringen.
    [Show full text]
  • Sentved - Frørup - Tårup - Ørbæk
    714 ØRBÆK - SENTVED - FRØRUP - TÅRUP - ØRBÆK Gyldig pr. 10. august 2020 714 HVERDAG Ørbæk - Sentved - Frørup -Tårup - Ørbæk Ørbæk Kro Ørbæk Kirke Sentvedvej Sludevej / KogsbøllevejFrørup Kirke Sportsvænget 4kløverskolen / FrørupHagenborgvej Kajbjergvej Lersey Alle Tårup Byvej Kongshøjvej 4kløverskolen /Frørup Frørup Kirke Slotsvænget Ørbæk Hallen 06.38 06.39 06.46 06.50 06.53 06.56 06.57 07.03 07.05 07.10 07.16 07.21 07.27 07.31 07.35 07.37 A A Mulighed for omstigning til rute 715 mod Nyborg Gymnasium Bemærk kører ikke: 12.-16. oktober 2020 21.- 31. december 2020 15.-19. februar 2021 29.- 31. marts 2021 14. maj 2021 28. juni - 6. august 2021 Ørbæk - Tårup - Frørup - Sentved - Ørbæk Ørbæk Hallen Slotsvænget Frørup Kirke 4kløverskolen /Kongshøjvej Frørup Tårup Byvej Lersey Alle Hagenborgvej 4kløverskolen /Sportsvænget Frørup Frørup Kirke Sludevej / KogsbøllevejSentvedvej Ørbæk Hallen 14.10 14.11 14.14 14.17 14.23 14.28 14.32 14.37 14.42 14.43 14.46 14.49 14.53 15.01 15.12 15.13 15.16 15.19 15.25 15.30 15.34 15.39 15.44 15.45 15.48 15.51 15.55 16.03 16.13 16.14 16.16 16.20 16.27 16.30 16.35 16.40 16.46 16.47 16.50 16.53 16.57 17.05 Bemærk kører ikke: 12.-16. oktober 2020 21.- 31. december 2020 15.-19. februar 2021 29.- 31. marts 2021 14. maj 2021 28. juni - 6. august 2021 Kerteminde Revninge 833 920 680 Mullerup Langtved Hannesborg Kissendrup 688 Flødstrup Bovense Nordenhuse 682 Skalkendrup 195 830 Ullerslev Regstrup Skaboeshuse Aunslev 681 Hjulby Juelsberg Skellerup 161 162 Pårup Såderup Nyborg Ellinge Kullerup 1 Rosilde Vindinge 712 2 Kragelund 711 831 Juulskov Bynkel 2 Refsvindinge Sulkendrup Herrested 715 Kogsbølle Måre Sentved Kastel 709 714 Ørbæk Ellested Frørup 920 Fjellerup Tårup 713 Øksendrup Svindinge 930 931 Miklenborg 932 Langå 162 Hesselager SIGNATURFORKLARING: 682 Rutenummer Rute Enkelte afgange Jernbane Skole Find den bedste billet På FynBus.dk kan du læse om, hvilken billettype der passer bedst til dit rejsebehov.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • 920 Bus Køreplan & Linjerutekort
    920 bus køreplan & linjemap 920 Kerteminde Rtb. (Kerteminde Kommune) - Faaborg Se I Webstedsmodus Plads B (Faaborg Midtfyn) 920 bus linjen (Kerteminde Rtb. (Kerteminde Kommune) - Faaborg Plads B (Faaborg Midtfyn)) har 4 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Faaborg: 05:08 - 22:57 (2) Kerteminde: 04:53 - 22:57 (3) Nyborg: 20:11 - 22:11 (4) Nyborg: 21:27 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 920 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 920 bus ankommer. Retning: Faaborg 920 bus køreplan 98 stop Faaborg Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 05:08 - 22:57 tirsdag 05:08 - 22:57 Kerteminde Rtb. (Kerteminde Kommune) Strandvejen 4, Kerteminde onsdag 05:08 - 22:57 Hinkesvej (Kerteminde Kommune) torsdag 05:08 - 22:57 Odensevej 5, Kerteminde fredag 05:08 - 22:57 Søvangsparken (Kerteminde Kommune) lørdag 08:11 - 20:11 Søvangsparken 38, Denmark søndag 08:11 - 20:11 Rynkebyvej (Kerteminde Kommune) Revninge Bygade 7, Denmark Gammelmose (Kerteminde Kommune) Revninge Bygade 28, Denmark 920 bus information Retning: Faaborg Idrætsvej (Kerteminde Kommune) Stoppesteder: 98 Revninge Bygade 64, Denmark Turvarighed: 132 min Linjeoversigt: Kerteminde Rtb. (Kerteminde Revninge Kirke (Kerteminde Kommune) Kommune), Hinkesvej (Kerteminde Kommune), Revninge Bygade 121, Denmark Søvangsparken (Kerteminde Kommune), Rynkebyvej (Kerteminde Kommune), Gammelmose (Kerteminde Zone 27 (Kerteminde Kommune) Kommune), Idrætsvej (Kerteminde Kommune), Revninge Kirke (Kerteminde Kommune), Zone 27 Lundevej (Nyborg Kommune) (Kerteminde Kommune),
    [Show full text]
  • 1 Juelskov Skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02
    1 Juelskov skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02-1791, 26 (22) ~ Hans Jørgensen gårdmand Rasmus Hansen 10 år Anne Hansdatter 8 år Kirsten Hansdatter 3½ år tilsynsværge Anders bødker, Refsvindinge 12-05-1791 (31) Maren Jørgensdatter, Kullerup, 29-06-1791, 29b (26) ~ Lars Nielsen skrædder Niels Larsen 4 år tilsynsværge Rasmus Pedersen gårdmand, Kullerup Hans Steensen gårdmand, Refsvindinge, 11-05-1791, 32b (29) ~ Anne Olesdatter lavværge Knud Christensen Ole Hansen 21½ år Hans Hansen 12 år Anders Hansen 8 år værge farbror Anders Steensen gårdmand, Refsvindinge 13-07-1771 (31) Tobias Helbertsen smed, Refsvindinge, 03-01-1791, 35b (32) ~ 1 Anne Margrethe Pedersdatter skifte 16-02-1789 ~ 2 Maren Hartvigsdatter lavværge Knud Knudsen gårdmand, Refsvindinge Conrad Tobiasen ½ år, værge Anders bødker 26-01-1792 Rasmus Hansen smed, Kullerup, 11-02-1792, 38b (36) ~ Johanne Rasmusdatter lavværge Rasmus Pedersen hans far Hans Rasmussen husmand, Herrested, Ravnholt gods Peder Hansen husmand, Refsvindinge, 21-05-1792, 40a (37) ~ Kirsten Jensdatter lavværge Thomas Sørensen gårdmand, Refsvindinge halvbror Lars Povlsen Hein på Sjælland, for ham mødte søn Hans Larsen, Dyrehovedgård gods på Sjælland attest fra præsten i Flødstrup 18-06-1792 (38), 02-06-1792 (39) Karen Knudsdatter, Såderup, Kullerup, 25-12-1792, 43a (40) ~ 1 Lars Peder Larsen gift gårdmand, Såderup Hans Larsen 40 år tjener Kerteminde Knud Larsen 31 år tjener Refsvindinge Agathe Larsdatter ~ Hans Jensen gårdmand, Kullerup Maren Larsdatter 38 ugift hjemme ~ 2 Claus Hansen
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Reps-Vindinge Skole 1737-1907
    Fynske Årbøger 1964 REPS-VINDINGE SKOLE 1737-1907 Af Johs. Garnæs Petersen. Efterfølgende arbejde er et forsøg på, først og fremmest ved hjælp af utrykte kilder fra landsarkivet i Odense og med støtte i trykt litte­ ratur, at give en skildring af Refsvindinge sogns skole, som den har udviklet sig fra 1737 og til omkring år 1900. Det er med andre ord den gamle skoles liv og skæbne, der bliver fortalt om. Den, der for­ mår at læse mellem linjerne i de knappe beretninger, kan dog få et ganske godt indtryk af den længst henfarne tid og dens mennesker i deres forhold til skole, og hvad dertil hører. Endelig afspejler enhver gammel skoles historie stort set tillige hele folkeskolens udvikling gennem det lange tidsrum. I de mange århundreder under katolicismen var alt skolevæsen knyttet til kirken i videste forstand. Klosterskolerne stod åbne for alle, men deres opgave var i det væsentlige at uddanne børn og unge til tjeneste inden for lærerstand og gejstlighed, de var »lærde skoler«. Om nogen almindelig folkelig undervisning var der ikke tale. Til hjælp under gudstjenesten havde præsten en tjener, en >>diaconus«, som skulle lede sangen og messesvarene, gå til hånde ved altergan­ gen osv. >>Diaconus<< blev på dansk til degn, en benævnelse, som stadig er levende i sproget, skønt degnen i gammeldags forstand er »en saga blott<<. Man skelnede i middelalderen og indtil enevældens indførelse mellem to slags degne: sædedegnen (tiest kaldet sognedegnen) og løbe- Fynske Årbøger 1964 386 Johs. Garnæs Petersen: Re f s-Vindinge skole 17 37-1907 degnen. Sædedegnen boede i sognet og var en bonde mellem bønder, selv om han ikke altid var landmand.
    [Show full text]
  • Revninge - Langtved - Aunslev - Regstrup - Nyborg
    688 REVNINGE - LANGTVED - AUNSLEV - REGSTRUP - NYBORG Gyldig pr. 9. august 2021 688 HVERDAG Revninge - Langtved - Aunslev - Regstrup - Nyborg Idrætsvej / RevningeMullerup Langtved Kissendrupvej Bovense Baunemosevej Nordenhuse / HøgevejSkalkendrup Vibeskolen / AunslevNederbyvej Pilevadvej Regstrup Skovparken RævebakkeskolenNordmarksvej Skolegade / NørrevoldgadeDanehofskolen Birkevej Kirkepladsen Nyborg Station 06.36 06.37 06.39 06.41 06.43 06.45 06.50 06.55 06.57 07.00 07.04 07.07 06.53 06.57 06.58 07.00 07.02 07.05 07.07 07.12 07.17 Fortsætter på rute 1 07.09 07.10 07.12 A07.14 07.16 07.26 B 07.35 07.41 07.45 07.48 07.52 07.56 08.02 08.05 08.10 07.54 07.59 08.03 08.05 08.08 08.12 08.15 08.08 08.12 08.13 08.15 08.17 08.20 08.22 08.27 08.31 08.33 08.36 08.40 08.43 09.08 09.12 09.13 09.15 09.17 09.20 09.22 09.27 09.31 09.33 09.36 09.40 09.43 12.51 12.55 12.56 12.58 13.00 13.03 13.05 13.10 13.14 13.16 13.19 13.23 13.26 13.36 13.40 13.41 13.43 13.45 13.48 13.50 13.56 13.59 14.04 14.09 14.11 14.14 14.18 14.21 14.36 14.40 14.41 14.43 14.45 14.48 14.50 14.56 14.59 15.04 15.09 15.11 15.14 15.18 15.21 15.46 15.50 15.51 15.53 15.55 15.58 16.00 16.06 16.09 16.14 16.19 16.21 16.24 16.28 16.31 16.30 16.34 16.35 16.37 16.39 16.42 16.44 16.49 16.52 16.58 17.03 17.05 17.08 17.12 17.15 17.30 17.34 17.35 17.37 17.39 17.42 17.44 17.49 17.53 17.55 17.58 18.02 18.05 Bemærk kører ikke: 18.
    [Show full text]
  • 240619 Jubilæumsbogen20 Sa
    2 4 Side 06 Forord Side 08 Altinget i billeder Side 34 Kap. 01 Altinget gennem 20 år Side Kap. 02 Altingets journalistik Folkene bag jubilæumsbogen 94 Side Kap. 03 Koncernen UDGIVER SKRIBENTER FOTO 106 Rasmus Nielsen Anne Justesen Arthur J. Cammelbeeck Christian Juhl Mølgaard Bjarne Stæhr ANSVARSHAVENDE Christian Steensson Rasmussen Carsten Lundager CHEFREDAKTØR Side 130 Kap. 04 Dansk politik 2000-2020 Jakob Nielsen Erik Holstein Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix Iza Havelund Krøyer Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix REDAKTØR Jakob Nielsen, chefredaktør Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Christian Juhl Mølgaard Jakob Nielsen, datalog Pelle Rink Side 152 Kap. 05 Samfundsudviklingen i Danmark 2000-2020 Kasper Kaasgaard Rasmus Flindt Pedersen DESIGN OG KONCEPT Indhold Kolofon Line Rønn Tofte Rasmus Nielsens private samling Annemarie Nordlyng Lisbeth Knudsen Toke Gade Crone Kristiansen Side Kap. 06 Medieudviklingen 2000-2020 KORREKTUR Maja Hagedorn 170 ALTINGET Maria Bierbaum Oehlenschläger Morten Okkels Ny Kongensgade 10 Rasmus Nielsen TRYK 1472 København K Tlf. 33 34 35 40 Side Kap. 07 Altingets Hvem Hvad Hvor Specialtrykkeriet Arco RESEARCH 190 [email protected] Simon Friis Date ISBN NR. Side 978-87-990530-1-8 206 Kap. 08 Efterord Side 210 Rasmus Nielsen Side 226 Embedsværftet 6 Af Rasmus Nielsen Forord Er 20 år et jubilæum? Ja da, især hvis man siden bliver 100 særlig evne at kommunikere sin politik, så Christiansborg eller år – og det er tanken. De første to-tre år er de helt afgørende EU kommer tættere på vælgerne”. Er politikerne da vores helte? overlevelsesår for en nystartet virksomhed, og hér ved de første Nej, men vi medvirker ikke gerne til politikerlede.
    [Show full text]
  • Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
    Svindinge Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19 Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Naturgrundlag Store sammenhængende skove, få store gårde og mange Bogstavkode: Agf (Moræne landskab fra sidste istid, moræne- hovedgårde med intensivt dyrkede jord- og husdyrbrug. ler, bølget) Stor skala og enkel kompleksitet. Geomorfologi Geomorfologisk er området dannet som moræne fra sidste Beliggenhed og afgrænsning istid. Den ligger som et højtliggende plateau afgrænset af tunneldalsystemet omkring Ørbæk i nord og en smelte- Svindinge Moræneflade ligger som et højtliggende plateau vandsdal omkring Gudbjerg og Hesselager i syd. øst for Gislev midt mellem Nyborg og Svendborg. Om- rådet dækker et areal på ca. 5700 ha. Mod vest afgrænses Jordtype området af Kværndrup Moræneflade, mens området imod Den dominerende jordtype er moræneler. Enkelte områ- nord, øst og syd afgrænses af tunnel- og smeltevandsdale. der med ferskvandsdannelser og smeltevandssand findes Karakterområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn, Svend- spredt i området. De største forekomster af smeltevands- borg og Nyborg kommuner. sand forefindes i området nord for Svindinge. Terræn Landskabstype Området fremstår som et højtliggende storbølget plateau. Størstedelen af plateauet ligger i en højde på mellem 80 Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 og 100 m.o.h. Det højeste punkt er på 105 m.o.h., og lig- 2 Svindinge Moræneflade ger i den sydlige skov i forlængelse af Indhegningen og Landskabskarakteren Gammel Dyrehave. Landskabskarakteren er betinget af en let bølget moræneflade, som har været grundlaget for udbre- Kompleksitet delsen af store sammenhængende ekstensivt drevet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. skove, intensivt dyrkede jordbrug drevet af få store gårde samt mange hovedgårde.
    [Show full text]