Magasin Efterår 2014 Pris 110 Kr

∫magasin efterår 2014 pris 110 kr. Hvem er den rigtige Mette? Portræt af en kronprinsesse

stort tema:

Departementschef: Magten OK med kritisk fokus Blå blok øver sig Hvilke ministre styrer de sociale medier? Rangliste over ministerier og departementschefer Altinget-A4.indd 1 12/09/14 10.52 Indhold

tema: magten i partierne Blå blok øver sig på magten 6 Koordinationsudvalget er DF’s magtcentrum 8 De har magten i DF efter Pias afgang

Venstre holder vejret 12 Hvem er Løkkes støtter. Og hvor står Kristian Jensen?

Partitoppen tager magten 16 Idealist på rejse mod magten 20 Portræt af Mette Frederiksen

En politisk dronning rykker til Bruxelles 26 Portræt af Margrethe Vestager

Den dygtige duo 30 Kan Østergaard og Sofie Carsten Nielsen løfte arven?

Analyse: SF på vej op fra Hades 32

tema: magten i regeringen

De inderste magtcirkler 36 Sådan arbejder regeringens magtfulde udvalg

Facebook-ministeren 38 Hvilke ministre er bedst på sociale medier?

tema: magten i ministerierne Økonomiske ministerier sidder på magten 42 De stærke ministerier – og de resultatskabende departementschefer

”Vi skal kunne tåle kritisk fokus” 46 Stort interview med departementschef Sophus Garfiel

Embedsmænd bør prøve kræfter i det private 50 Nye trut i karriere-klarinetten 52 Hegelund og Mose-analyse om Finansministeriets nye chef

Tåget fortælling om konkurrencestatens ophav 54 Boganmeldelse af Ove Kaj Pedersens seneste bog

Topdiplomat efterlyser mod hos danske politikere 56 Interview med Poul Skytte Christoffersen

Efterår 2014 3 © Altinget: magasin er udgivet af netavisen Altinget

ansvarshavende fotos chefredaktør Rasmus Nielsen Forside: Søren Svendsen/Scanpix

magasinredaktør 5: Rasmus Flindt Pedersen Mads Bang 6: Folketinget 7: Folketinget altinget redaktion 8: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Frederiksholms Kanal 20 Ole Toft 10: Folketinget, privat 1220 København K Anders Jerking 13: Rasmus Flindt Pedersen Tlf. 3334 3540 Erik Holstein 14: Rasmus Flindt Pedersen [email protected] Jørgen Skadhede 15: Pressefoto Region Syddanmark, Morten Øyen Jensen Venstre, Landbrug & Fødevarer, Klaus Ulrik Mortensen Altinget, Jens Nørgaard Larsen/ Per Bang Thomsen Scanpix Kasper Frandsen 17: Carsen Lundager/Dansk Mads Bang Folkeparti Hjalte Kragesteen 18: Nils Meilvang/Scanpix Sine Riis Lund 20: Pressefoto Beskæftigelses- Kim Rosenkilde Nielsen ministeriet Rikke Albrechtsen 22: Jakob Dall/Scanpix Anne Justesen 23: Claus Bech Andersen/Scanpix Michael Hjøllund 24: Pressefoto Beskæftigelses- Lise-Lotte Skjoldan ministeriet Kasper Kaasgaard 27: Pressefoto Nicolai Perjesi Maria Hjort Jakobsen 29: Pressefoto Nicolai Perjesi 31: Altinget klumme 32: Bjarke Johansen/SF Susanne Hegelund 34: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix Peter Mose 39: Lars Svankjær /Fødevare- ministeriet research 42: Helle Moos/Erhvervs- og Christian Mølgaard Vækstministeriet Anne Justesen 46: Rasmus Flindt Pedersen Nikolaj Lægaard Simonsen 48: Rasmus Flindt Pedersen Anne Hauge 50: Rasmus Flindt Pedersen Camilla Kongsted 52: Stig Stasig/Finansministeriet, Ditte Dalgaard privat Mads Færch 57: Wikipedia Sidney Bakar

salg, produktion og distribution Jesper Skeel Christoffer Reimer Jensen [email protected]

grafisk design og layout Scandinavian Branding A/S

annoncesalg Oskar Herrik Nielsen [email protected] Tlf. 3535 1010

Altinget: magasin er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med Altinget. Det er herunder ikke tilladt at videredistribuere materialet elek- tronisk via e-mail.

4 ∫m a g a s i n Kære læser

elkommen til Altinget : magasin - det halvårlige mødested for alle Altingets abonnenter på tværs af Vportaler samt for deltagere i partiernes landsmøder. Den politiske sæson er sandelig skudt i gang – ikke mindst med to partileder-skift i august og ændring i toppen af regeringen.

Jo, det går hurtigt i dansk politik. Personer skiftes ud. Magtalliancer smedes. Medvind slår om i modvind. I dette magasin ser vi nærmere på magten i partierne og i ministerierne. Hvem er Kristian Thulesen Dahls fortrolige? Hvem bakker op om Løkke? Og hvordan har Mette Frede- riksen forandret sig i de seneste år?

Vi ser også på magten i ministerierne. Hvilke ministerier er stærke? Og hvilke departementschefer er dygtige til at skaffe resultater? Endelig giver Økonomi- og Indenrigsmi- nisteriets øverste chef, Sophus Garfiel, i et stort interview et sjældent indblik i, hvilke krav der stilles til moderne embedsmænd.

Også på Altinget går det hurtigt for tiden. Vi har åbnet to nye portaler om henholdsvis justitspolitik og embeds- værk. Er du nysgerrig, så prøv dem gratis i 14 dage. Vi har desuden netop åbnet et søstermedium, Altinget.se. Re- daktionerne i de to EU-lande kan ikke mindst gavne hinanden på europastoffet til glæde for læserne.

Vi satser også på at møde flere af jer faste abonnenter til fire konferencer i efteråret, ligesom vi næste år til Folke- mødet byder velkommen på ”det politiske hotel” Grøn- bechs i Allinge. Vi kalder det under ét for Altinget : live.

Lige i starten af oktober uddeler Altinget igen sin årlige Ting-Prisen for god kommunikation. Alle tre nominerede kommer i år fra samme parti!

Men først og fremmest har vi travlt med den daglige journalistik, som vi håber, at du har gavn af.

Tak til Scandinavian Branding, som har hjulpet med design og layout af dette magasin.

God læselyst

Rasmus Nielsen Udgiver

Efterår 2014 5 koordinering Af Hjalte Kragesteen

Blå blok øver sig på magten

Ugentlige møder i blå blok skal sikre fred og fordragelighed frem mod valget og gode relationer til tiden med magten. Målet er at undgå de fejl, som man stadig kæmper med i rød lejr. Øvelsen er en svær balancegang mellem profilering og sammenhold.

a Venstres formand og stats- Det møde har sidenhen udviklet sig Møderne handler både om dag-til- minister Lars Løkke Rasmus- til et form for koordineringsudvalg i dag-koordinering, om at undgå D sen (V) på valgnatten i 2011 blå blok med faste møder hver tirsdag uenigheder i valgkampen, men også havde erkendt sit nederlag, blev det i kl. 10 på Løkkes kontor på Christians- om at sikre et godt arbejdsklima i samme åndedrag fulgt op af et løfte borg - en gang imellem hjemme hos blokken, efter man har taget magten. om at tage magten igen efter næste Løkke med god mad og en mere løs- valg. Nøglerne til Statsministeriet var sluppen stemning. Oftest handler det om, at partierne nemlig kun til låns. fortæller hinanden om kommende Der er tale om de absolutte parti- udspil, og at Venstre fortæller, at Løkke konkluderede hurtigt, at en spidser med Lars Løkke Rasmussen man nu skal huske at rette skytset central ingrediens til at vinde mag- for bordenden, flankeret af Kristian mod regeringen. ten tilbage er sammenhold i blå blok. Jensen (V) og Claus Hjort Frederiksen Analysen var ikke mindst belært af (V). Dansk Folkeparti stiller med Kri- Gode relationer den nedsmeltning, som S-SF opleve- stian Thulesen Dahl (DF) og Peter Det hører til undtagelsen, at samar- de under valgkampen, hvor der var Skaarup (DF). Konservative med Sø- bejdet fører til egentlige forhandlin- så meget panik, at SF på selve valg- ren Pape Poulsen (K) og Brian Mik- ger, som munder ud i fælles udspil. dagen advarede mod at stemme på kelsen (K), mens Anders Samuelsen Dog skrev partierne en fælles kronik den kommende regeringspartner – (LA) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) op til finanslovforhandlingerne, hvor De Radikale. holder den liberalistiske fane højt. man blev enige om fire pejlemærker for fremtiden. Løkke eksekverede hurtigt efter val- Ret skytset mod regeringen get, og partispidserne i blå blok nåe- Derudover mødes en gruppe af parti- Partierne er enige om, at det ikke gi- de derfor allerede at stikke hoveder- ernes pressefolk og rådgivere tirsda- ver meget mening at forhandle om ne sammen i statsministerboligen på ge kl. 14. Det er den politiske gruppe, store fælles valgoplæg frem mod val- Marienborg, inden Helle Thorning- der træffer beslutninger, mens kom- get. Især ikke hvor der er væsentlig Schmidt officielt var dansk stats- munikationsgruppen eksekverer uenighed. Nogle partier ser stort be- minister. eventuelle aftaler. hov for frihed til store armbevægel-

6 ∫m a g a s i n ser, mens andre lægger vægt på, at sen for to partier, som har brug for ste års tid frem mod valget, efter S det først giver mening at forhandle profilering frem mod valget. Det var og SF var enige om skitsen for et de store knaster, når man ved, hvor- da heller ingen tilfældighed, da man i kommende regeringssamarbejde. dan mandaterne falder. sommer så netop de to partier i in- Margrethe Vestager og Morten tern krig, efter at Samuelsen havde Østergaard var nu med, ligesom de I stedet handler tirsdagene hos Løk- langet ud efter Konservative. Der er tre partiers toprådgivere også holdt ke mestendels om, at man i god tid næppe nogen tvivl om, at de to parti- fælles møder. skaber forståelse for hinandens er vil være mest tøvende over for ømme punkter, så man undgår unø- fælles udspil, der udvisker profilen. Respekten skulle koldstartes dige konflikter under valgkampen. Samarbejdet bar dog mest præg af Perspektivet er også mere langsigtet, Læren fra rød lejr orientering og skabte ikke den gode fordi det handler om at skabe gode Logikken i blå blok er drevet meget relation, som man taler om i blå blok. relationer, til den dag magten skal ef- af, hvad man opfatter som skræmme- Radikale oplevede mere møderne fektueres. Kompromisser bliver sim- eksemplet fra rød lejr. Faktisk var som voksenmobning, hvor S-SF pra-

pelthen lettere, hvis man godt kan Helle Thorning-Schmidt ligesom Løk- lede af, hvor meget vælgerne og En- lide og respekterer hinanden. ke indstillet på, at ro var afgørende hedslisten elskede Fair Løsning. for en valgsejr, efter man i 2007 igen V har mest brug for ro havde tabt til Anders Fogh. Men hun Der er bred enighed i rød blok om, at Det er Løkke, der satte samarbejdet i greb det helt anderledes an. tilliden mellem de tre regeringsparti- gang, og det er da også Venstre, der er var så dårlig, da magten skiftede, har klart den største interesse i at S valgte at samle en stærk akse mel- at respekten for hinanden skulle holde ro på den blå bagsmæk: Partiet lem S og SF, mens Radikale og En- koldstartes. Og at den dårlige relati- har ikke samme behov for at køre hedslisten ikke var tiltænkt en væ- on i årene op til valget er en afgøren- solo som resten af flokken. Partiet sentlig rolle. Som bekendt førte den de årsag til de mange konflikter, som har statsministerkandidaten, så der- analyse til, at S-SF allerede lang tid har præget regeringen, hvor SF i sid- for er man per definition et relevant før valget begyndte at finde fælles ste ende måtte træde ud. parti for vælgerne, lyder det. fodslag på tre afgørende uenigheder: Skat, økonomi og udlændinge. Enhedslisten blev nærmest ikke ind- Hos Socialdemokraterne taler man i draget og mødtes kun med S og SF disse dage om, at der er to menne- Rød bloks koordineringsudvalg be- omkring fire gange det sidste år op sker, der kan gå på vandet. Den ene stod af Ole Sohn, Henrik Sass Lar- til valget. Det handlede ikke mindst er Jesus, og den anden er Kristian sen, Bjarne Corydon og Thor Möger, om, at den første finanslov, der ville Thulesen Dahl. Det faktum, at DF der havde faste møder, men til for- ligge kort efter valget, var klappet ri- står til kæmpe indflydelse, hvis mag- skel fra blå blok blev der her forhand- meligt af. ten tipper, betyder, at Dansk Folke- let på livet løs. Helle Thorning- parti også har særlig interesse i at Schmidt og Villy Søvndal deltog Som en af få ting lykkedes den del af holde balladen på et minimum. også i ny og næ. forberedelserne faktisk for den røde lejr. Det er mere tvivlsomt, hvor helhjer- Der blev aldrig tale om møder mellem tet Anders Samuelsen og Søren Pape alle fire røde partier, men Radikale Poulsen vil gå efter ro. De står i spid- blev regelmæssigt inddraget det sid-

Efterår 2014 7 partimagt Af Morten Øyen Jensen og Erik Holstein Koordinations- udvalget

Dansk Folkeparti har formaliseret partiets magtstruktur i et nyt udvalg, hvor Thulesen omgiver sig med fire helt centrale personer. Pia Kjærsgaard styrer ikke fra kulissen, men har reelt forladt partiets ledelse.

8 ∫m a g a s i n er DF's magtcentrum

os det strømlinede og topstyrede Dansk Folkeparti Koordinationsudvalget har et ugentligt mandagsmøde, der behøver man ikke grave under overfladen for at fin- ofte holdes som telefonmøde. Her lægger man blandt an- H de ud af, hvem der i virkeligheden sidder med mag- det linjen i forhold til tirsdagens faste møde mellem top- ten. Der skal hverken afstemmes med kaffeklubber eller politikerne fra de fire blå partier. Betydningen af DF’s ko- uformelle alliancer, når de vigtigste beslutninger skal ta- ordinationsvalg ses ikke kun af udvalgets opgaver, men ges. Det er partiets interne koordinationsudvalg – og i også af personsammensætningen. De fem medlemmer er mindre grad gruppebestyrelsen - der bestemmer. simpelthen de vigtigste i DF lige nu.

Dansk Folkepartis koordinationsudvalg blev oprettet kort Pias rolle efter, Kristian Thulesen Dahl afløste Pia Kjærsgaard som Den tidligere leder Pia Kjærsgaard har stadig en særsta- formand for to år siden. Udvalget har to afgørende funkti- tus som partiets egentlige stifter. Til overraskelse for oner: nogle har Kjærsgaard overholdt beslutningen om også reelt at forlade ledelsen, den dag hun stoppede som parti- Dels skal det tage de langsigtede strategiske diskussio- formand. ner, f.eks. om prioriteringerne i næste valgkamp eller partiets rolle under en ny Løkke-regering. Og dels skal man I den første tid efter sin afgang var det ikke let for den reagere på de akutte dag-til-dag-sager, hvor taktikken i mangeårige leder at se de andre gå til ledelsesmøde – medierne skal lægges. uden hende. Det krævede en vis tilvænning. Men hun har koncentreret sig om sin post som værdiordfører, og Pia Fembanden Kjærsgaard sidder ikke som grå eminence, der styrer fra Koordinationsudvalget har naturligvis Kristian Thulesen kulissen. Dahl for bordenden, og blandt de andre medlemmer er DF’s gruppeformand Peter Skaarup og udenrigsordfører Man skal ikke forvente, at Kjærsgaard vil holde sig tilbage, Søren Espersen. Alle har været i DF’s indercirkel i mange år. hvis hun bliver lodret uenig med den nye DF-ledelse, men med DF’s fremgang de sidste par år, har der hidtil ikke Derudover er partiets EU-stjerne Morten Messerschmidt været grundlag for kontroverser. Pia Kjærsgaard er stadig med i det magtfulde udvalg. Det var afgørende for Messer- i tæt kontakt med Søren Søndergaard, derimod taler hun schmidt at komme med i partiets ledelse, hvis han skulle ikke længere så meget med Kristian Thulesen Dahl. tage fem år mere i Bruxelles. Af praktiske årsager deltager Messerschmidt dog lidt on and off i koordinationsud- Andet geled valget. Ud over koordinationsudvalget har Dansk Folkeparti på linje med andre partier en ledelse af folketingsgruppen. Det femte medlem er pressechef Søren Søndergaard, der Her er Thulesen Dahl, Skaarup og Espersen gengangere har et virkeligt stærkt netværk på Christiansborg. Sønder- fra koordinationsudvalget. Derudover er udlændingeord- gaard har gradvist fået en stadig mere fremtrædende fører Martin Henriksen og socialordfører Karin Nødgaard plads i DF, og han kan ofte optræde som djævelens advo- med her. kat i et parti, hvor konsensus ellers er herskende. →

Efterår 2014 9 DF’s boblere anders primdahl vistisen Landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom siden 2012, blev i maj valgt ind i Europa-Parlamentet i kølvandet på Morten Messerschmidts landslide victory. Vistisen er nært knyttet til Messerschmidt, og flere ser ham → som en yngre udgave af denne. Anders Visitisen er kun 26 år, men han er allerede stærk på en talerstol. Martin Henriksen regnes efterhånden for driftssikker af Det demonstrerede han ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2013, hvor han partiledelsen, selvom han startede sin folketingskarriere holdt en medrivende tale om befolk- med et par skæverter, hvor forslaget om mere ”seksuel af- ningseksplosionen i Egypten. Men i holdenhed” blandt unge stadig fremkalder skæve smil. forhold til medierne blev budskabet tabt på gulvet, fordi Vistisen valgte at Karin Nødgaard er vellidt i partiet, og så er hun datter af illustrere den drastisk voksende be- Pia Kjærsgaards gamle væbner, Poul Nødgaard, der var folkning med sten, han smed ned i … med til at stifte partiet. Dertil kommer, at DF efter Kjærs- en affaldssæk. Vistisen skal med andre gaards afgang mangler kvinder i partitoppen. Men Karin ord styre sine provokationer, men i Nødgaard er ikke en tung spiller, og hverken hun eller DF-ledelsen forventer man, at han vil Martin Henriksen har samme indflydelse som de fem lære det efterhånden. medlemmer af koordinationsudvalget. martin henriksen Søren Søndergaard og personalechef Jeanie Nørhave er DF’s udlændingeordfører er som med som observatører i gruppebestyrelsen. medlem af gruppeledelsen allerede formelt placeret i næste geled. Martin Afstemte roller Henriksen er efterhånden blevet stærk Der er større kontinuitet i Dansk Folkepartis ledelse end i argumentationen og nyder tillid i DF’s hos de fleste af Folketingets andre partier. Thulesen Dahl ledelse. Hans offentlige fremtræden var med til at stifte Dansk Folkeparti, Skaarup var DF’s præges dog af en noget brysk ud- første sekretariatschef, og Søren Espersen er tidligere stråling. Den 34-årige Henriksen er pressechef. Alle har på linje med Pia Kjærsgaard startet meget kongetro og meget konservativ på en helt igennem gammeldags deres karriere i Fremskridtspartiet. måde. Martin Henriksen havde i starten Søren Krarup som forbillede, Gennem størstedelen af Pia Kjærsgaards formandstid var men er efterhånden blevet mindre Thulesen, Skaarup og Espersen hendes tætteste væbnere. firkantet. De sad alle i gruppebestyrelsen, dengang den var det vigtigste formelle organ. Deres roller er afstemt. Der er ikke kronprinsestridigheder i Dansk Folkeparti, og efter de rené christensen første tumultariske år er hyppigheden af eksklusioner René Christensen er på linje med reduceret. Martin Henriksen et eksempel på, at DF’s andet geled er blevet stærkere. For ikke så mange år siden var der I stram snor en verden til forskel på kvaliteten af Dansk Folkepartis stramme topstyring er løsnet en smule DF’s ledelse og menige folketings- med Thulesen ved roret, selvom størstedelen af folke- medlemmer, men den er udjævnet tingsgruppen stadig kun har meget begrænset indflydelse. noget. Den 43-årige automekaniker og Thulesens ledelsesstil beskrives som mere lyttende end efterskolelærer René Christensen har Kjærsgaards, og fagordførerne har fået lidt mere spille- på sin egen stille måde gjort et solidt rum. Dog er det stadig sådan, at er en sag vigtig for DF el- arbejde som finansordfører. ler Thulesen, så holdes ordføreren i et jerngreb af partiformanden. Det er især her Dansk Folkepartis optræden i peter kofod poulsen Folketinget adskiller sig fra andre partiers. Den 24-årige Peter Kofod har fulgt Vistisen gennem mange år i DFU, og Topstyringen er rasende effektiv, så længe man har ube- Kofod beskrives som Vistisens ”wing- man”. Men Kofod kan også selv. Han stridte ledere som Kjærsgaard og nu Thulesen, og så læn- sidder i byrådet i Haderslev, hvor han ge pilen peger opad, som den har gjort i størstedelen af trods sin unge alder er formand for partiets levetid. Socialudvalget, og han er medlem af regionsrådet i Region Syddanmark. Ko- Spørgsmålet er så, hvordan DF vil håndtere en situation, fod har klassiske DF-mærkesager som hvor lederen træffer uheldige beslutninger, der bliver u- udlændingepolitik, EU og sundhed, og enighed i ledelsesgruppen, og vælgerne fosser ud af stem- selvom han er ukendt i offentligheden, meboksen. Risikoen er i hvert fald, at partiet længe kan har han fået en høj stjerne i toppen blive fastlåst på en skæv bane, fordi man mangler den kor- af partiet. rigerende faktor, medlemsdemokratiet også kan være.

10 ∫m a g a s i n Vækstpakken der virker: En seriøs udfordrer til bankerne

Vækstpakken der virker: En seriøs udfordrer til bankerne

Danmarks første online crowd-funding virksomhed, Flex Funding, er nu klar med tilbud om lån til konkurrencedygtige priser til små og mellemstore virksomheder og højere renter til bankkunderne.

Flex Funding er en online auktion for penge, hvor private låner direkte til virksomheder i Danmark. Vi matcher virksomheder, som søger om lån, med långivere. Der er ingen mel- lemmænd, ingen banker og ingen skjulte gebyrer. Det er en meget bedre forretning for både virksomheder der søger om lån og bankkunder med penge på kontoen.

Lige siden bankerne blev ramt af finanskrisen, har de fortalt os, at de vil låne igen til virk - somheder og nye jobs, at de har penge at låne ud, og at de er kommet over krisen. Men på trods af alle disse tomme løfter sidder de små og mellemstore virksomheder stadig uhjælpeligt fast i kreditklemmen. De kan ikke låne penge, så de kan skabe vækst og jobs til gavn for os alle.

Bankerne er finansdirektørernes største frygt. En ubehagelig kreditklemme. Og ifølge tid- skriftet Finans/Invest er der noget om frygten. Bankerne har udnyttet krisen og sendt renten i vejret og scorer dermed for store summer på deres kunder. I Flex Funding kan virksomhederne stole på renten og lånevilkårene i hele lånets løbetid, så de undgår alt besværet og alle bekymringerne.

Beregn selv på flexfunding.com

Flex Funding A/S er en finansiel virksomhed stiftet af Henrik Vad, som også er aktionær og adm. direktør i virksomheden. Henrik Vad har en mangeårig karriere som direktør i skandina- viske banker og finansielle virksomheder, herunder 17 år som adm. direktør i svenske Skan- diabanken, som han etablerede og udviklede til Danmarks største internetbank. Henrik Vad er cand.jur. fra Københavns Universitet. Læs mere på flexfunding.com Efterår 2014 11

FlexFunding A4 annonce VERS4.indd 1 07-09-2014 21:41:09 partiledelse Af Morten Øyen Jensen og Erik Holstein

Venstre holder vejret

Efter forsommerens dramatiske opgør trives mod- sætningerne fortsat i Venstre. Ledelsen har i fatal grad mistet prestige, og magtkampen har gjort spørgsmålet om Løkkes efterfølger helt åbent.

et ser pænt ud på overfladen, gruppens næstformand Hans Christi- bestyrelsesmedlemmer mellem sig men der er ikke meget realitet an Schmidt, gruppesekretær Lars og ringede rundt for at sikre opbak- D i det. Christian Lilleholt og den erfarne ning til Løkke inden skæbnemødet i strateg Claus Hjort Frederiksen. Odense. Venstres “forenede formandskab” med formand Lars Løkke Rasmussen Fra embedsmandsside deltager Løk- Imens viste Hans Christian Schmidt og næstformand Kristian Jensen ke-rådgiver Christian Hüttemeier, sig ligeledes som en stabil Løkke- skulle i et harmonisk parløb lede pressechef Niels Th. Dahl, stabschef støtte, der med sit store netværk i partiet, men den tandem har mest Jacob Bruun Christensen i ledelses- Venstre også regnes for at være en af symbolsk karakter. møderne – og partisekretær Claus de afgørende brikker bag, at partifor- Søgaard-Richter, der på rekordtid er manden stadig hedder Løkke. Kristian Jensen kan få lov til at tur- blevet en meget omstridt skikkelse i nere med Løkke og smile og trykke Venstre. Man skal bemærke, at Kri- ”Da vi sad til hovedbestyrelsesmø- hænder med baglandet, men bag fa- stian Jensen ikke har en eneste af det, vidste vi godt, at det ville blive caden er næstformandens rolle ikke sine støtter i ledelsen, mens PC, Lil- med det yderste af neglene. Havde ændret synderligt. leholt og Støjberg alle er blandt Løk- Kristian Jensen ikke bakket ud, så kes vigtigste støtter. var det kun omkring to stemmer, der Lars Løkke gør stadig, hvad der pas- skulle flyttes, før vi ville tabe, og Ven- ser ham, Løkkes egne favoritter spil- Men også i kulisserne har Løkke sik- stre skulle ud i et ekstrordinært ler en større realpolitisk rolle end re støtter, og særligt “klyngen” om- landsmøde om formandsposten,” si- Jensen, og næstformandens informa- kring udenrigsordfører Søren Pind ger en Løkke-støtte fra hovedbesty- tionsniveau er fortsat ikke optimalt. har en vigtig uformel rolle i Venstres relsen. politikudvikling under Løkke. Ud over Det forenede formandskab var ellers Pind deltager her Pinds mangeårige Venstres frygt for magtkampe Kristian Jensens trøstpræmie efter væbner Martin Geertsen, Peter Chri- Venstres stærke mand, tidligere par- det højdramatiske hovedbestyrelses- stensen, Sophie Løhde samt Jakob og tisekretær og finansminister Claus møde i Odense, hvor Løkke med det Karen Ellemann-Jensen. Hjort Frederiksen, forblev i forløbet yderste af neglene reddede sit politi- loyal over for Løkke. Han markerede ske liv. De mest hårdtarbejdende Løkke-støt- sig dog også i medierne med be- ter viste sig dog at være Lars Chr. Lil- mærkningen om, at han så næstfor- Den daglige ledelse i partiet håndte- leholt, Troels Lund Poulsen og Jacob mandsposten som en ”naturlig lære- res på møder mellem Løkke, Jensen, Jensen fra folketingsgruppen, der plads”, altså en blåstempling af Kri- politisk ordfører Inger Støjberg, fi- sammen med Carl Holst og Lars Kra- stian Jensen som efterfølger. Hjort nansordfører Peter Christensen (PC), rup fra baglandet delte de 132 hoved- regnes dog først og fremmest som lo-

12 ∫m a g a s i n yal over for Venstre og en klar abon- partier. Og sådan skulle det gerne ketingsgruppen. Og at han valgte nent på tesen om, at interne krige blive også i fremtiden,” sagde El- ikke at føre kniven, da Løkke ellers kun skader partiet. Sådan som det lemann-Jensen i sin tale. var i knæ, er blevet set som et svag- har været tilfældet med Konservati- hedstegn og har helt åbnet mulighe- ves borgerkrige op gennem Jensens støtter den for, at han ikke skal være Løkke- 1990’erne. I Venstre er det også tradition, at arvtager. næstformanden arver formandspos- Sidst Venstre var ude i et rigtigt ten. Op til sommerens ekstraordinæ- ”Det har da gjort det vanskeligere at kampvalg, var tilbage i 1998, da Lars re hovedbestyrelsesmøde har der vide, om han kan stå distancen, når Løkke Rasmussen blev næstformand. heller ikke været den store tvivl om, det gælder. Og når man begynder at Dengang blev Løkke udfordret af Pe- at næstformand Kristian Jensen skul- tvivle på, om folk kan stå distancen i ter Brixtofte og Eva Kjer Hansen. De le arve formandsposten, den dag politik, så mister de ualmindelig me- blev dog begge slået af den daværen- Løkke stopper. Men det er der nu. get indflydelse,” fortæller en kilde fra de amtsborgmester fra Nordsjælland, Kristian Jensen har flittigt i sin perio- Venstres hovedbestyrelse, som støt- der havde sin gode ven, nuværende de som næstformand plejet baglan- tede Kristian Jensen. regionsformand Carl Holst, som sin det, hvor han er populær. Han er kampagnechef i kampen om næstfor- kendt som arbejdsom og markant Den tidligere politiske ordfører Ellen mandsposten. mere ordentlig end partiets nuvæ- Trane Nørby regnes for en af hans rende formand. mest loyale støtter. Hun var en af de Og i Venstre er man pinlig opmærk- eneste fra folketingsgruppen, der var som på, hvad splittelse i et parti kan Kristian Jensen er også den slags inviteret med til Kristian Jensens medføre. Da Uffe Ellemann-Jensen Venstrepolitiker, der gerne lægger af- 40-års-fødselsdag i 2011. Det blev overlod magten til den nye formand stand til Dansk Folkeparti og ser mu- også noteret af Løkke-støtter i folke- Anders Fogh Rasmussen og næstfor- ligheder i globaliseringen - og ikke de tingsgruppen, at hun nærmest talte mand Lars Løkke Rasmussen, brugte mange bekymringer, der har det med sort, da man på et gruppemøde dis- han dele af sin afskedstale til at på- at være toneangivende på Christi- kuterede muligheden for en afstem- pege, hvor dræbende kampvalg kan ansborg. Læs bare hans bog ”Hurra ning om Løkke. Noget som af nogle være for et parti: for globaliseringen” fra 2003, hvor blev tolket som illoyalt over for Løk- credoet er, at det ikke er globalise- ke, og som en subtil støtte til Kristian ”Det er afgørende vigtigt, at man kan ringen, der er problemet, men fryg- Jensen. fungere sammen – og have tillid til ten for den. hinanden. Det er forklaringen på, at Andre, der bakker op om Kristian Venstre ikke har haft de opslidende Hans klassiske liberalisme og popu- Jensen i gruppen, er de unge Karsten indre slagsmål, der har plaget andre laritet er bare ikke lige så udtalt i fol- Lauritzen og Mads Rørvig samt ægte-

Efterår 2014 13 parret Torsten og Louise Schack Pe- Christian Schmidts Klub 19, der be- ne går allerede på, hvad den kan in- dersen og Kim Andersen. Til nogen står af en række lidt ældre mandlige deholde af nyheder. udstrækning er der også opbakning folketingsmedlemmer. Det er mest en fra Preben Bang Henriksen, mens social klub, hvor man for eksempel Dog er der også en anden logik, der Kristian Pihl Lorentzen presset af sit for nyligt har været på ekskursion til tilsiger, at jo tættere vi kommer på Viborg-bagland også støttede Kri- Jylland med ægtefællerne. I for- valget, des mere sikkert sidder han. stian Jensen i de ophedede dage i mandsopgøret viste klubben sig ude Sidder Løkke helt ind til valget og juni. Der er dog en anerkendelse af, af stand til at tale med én stemme. vinder Statsministeriet tilbage, har at Pihl Lorentzen er meget loyal over Klub 19's Hans Christian Schmidt og flere sågar tiltro til, at han kan rejse for Venstre og ikke har en stærk Lars Christian Lilleholt er klare Løk- sig og faktisk sidde de 10 år, en nor- modstand mod Løkke, men mere ke-støtter. mal Venstre-formand sidder. Han har ”blev fanget i spillet”. trods alt allerede siddet i fem. Men andre i klubben, som Eyvind En af dem, som orkestrerede spillet i Vesselbo, Preben Bang Henriksen og Skal Venstre ud i et formandsopgør baglandet for at vælte Lars Løkke Kim Andersen har været nogle af de inden valget, har Kristian Jensen sta- Rasmussen, var europaparlamentari- skarpeste kritikere i folketingsgrup- dig gode chancer, han er jo det na- ker Jens Rohde, der også hurtigt var pen af partiformanden. Senest valgte turlige valg som næstformand. Stær- ude at pege på Kristian Jensen som Eyvind Vesselbo også at gå imod par- ke kræfter i partiet har dog dømt ny formand i medierne. tiledelsen og Venstres nye udlændin- ham ude og mener, det definitivt ske- geudspil. te, da han alligevel ikke ville tage tøj- De sociale klubber lerne for partiet på hovedbestyrel- Som noget relativt nyt har Venstres Endnu mere broget ser det ud i klub- sesmødet i juni. Disse folk peger på, folketingsgruppe fået nogle interne ben af yngre folketingsmedlemmer at Søren Gade allerede er blevet spil- netværk, der er blevet sammenlignet med Karsten Lauritzen, Jakob Engel- let ind en gang, og i dag vil være en med Socialdemokraternes kaffeklub- Schmidt og Mads Rørvig i spidsen. endnu mere seriøs udfordrer. ber. Mens Socialdemokraternes net- Denne gruppe består af 10-11 folke- værk nærmest er institutioner i par- tingsmedlemmer, men det tal inklu- En anden udfordrer kan meget vel tiet, er Venstres dog noget mere derer også folk som Søren Pind og blive regionsformanden i Syddan- uformelle. Martin Geertsen. Her findes altså mark Carl Holst. Han er ovenpå det også både støtter og modstandere af dramatiske formandsopgør blevet fol- S-kaffeklubberne har hver især en Kristian Jensen, ligesom der er meget ketingskandidat og er meget vellidt i ideologisk fællesnævner - og handler forskellige vurderinger af Løkkes mu- Venstres bagland og i Venstres folke- normalt som sammentømrede enhe- lighed for igen at blive et aktiv for tingsgruppe. Han er ikke kendt i den der, når det gælder besættelse af partiet. brede offentlighed, men får han et centrale ordførerposter og formands- stærkt valg til Folketinget, er der valg. Anderledes er det med Venstres Den næste formand mange i Venstre, der forventer, Holst klubber, der i højere grad er sociale Opstår endnu en bilagssag for Løkke kan komme i spil som den næste for- og indrettet efter, hvem man har væ- inden valget, er det blevet svært at mand. ret i Venstres Ungdom med. forestille sig, at han vil overleve som formand. Endnu en bog om Løkke ud- Den største klub i Venstre er Hans kommer i efteråret, og spekulationer-

14 ∫m a g a s i n V-magtspillere uden for Christiansborg

carl holst Venstres regionsformand i Region Syddanmark har i mange år været en central person i partiet. Han har været formand for Venstres Ungdom, hvor han blev efterfulgt af Kristian Jensen. Holst er ikke kendt i den brede offentlighed, men har en høj stjerne i Venstres top, hvor man er imponeret over hans resultater med sygehusvæsnet i Syddanmark. Han er personlig ven med Lars Løkke og er flere gange blevet nævnt som ministeremne. Kritikere ser til gengæld Holst som arrogant og overam- bitiøs. I juli meddelte Holst, at han stiller op til næste folketingsvalg.

lars krarup På samme måde som Holst er Lars Krarup en af de magtfulde Venstre- folk, der ikke har haft en landspolitisk karriere. I Venstre lytter man, når Herning-borgmesteren spiller ind. Under forsommerens opgør lykkedes det Krarup at få Kristian Jensens egen valgkreds i Herning til at støtte Lars Løkke Rasmussen mod Jensen. Krarup og Jensen er i øvrigt kendt for at have et personligt modsætningsforhold.

søren gade Tidligere forsvarsminister og nuværende direktør for Landbrug & Fødevarer overraskede mange ved pludseligt at dukke op som kandidat til at blive Venstres formand, hvis Løkke skulle gå af. Han er allieret med Løkke, og Gade blev under opgøret brugt som et fugleskræmsel mod Kristian Jensen. Der var en del bluff i den situation, men Gade har ikke afvist ønsket om en dag at stille op til formandsposten. Og trods en kommissionssag fra sin ministertid hængende over hovedet, er Gade stadig en utrolig populær mand i Venstre.

claus søgaard-richter Venstres partisekretær er kendt som en hård hund. I to år har han for- søgt at holde styr på partiet, og hans måde at gøre det på er dedikeret og til tider ikke for sarte sjæle. I krogene hos Venstre er der utilfredshed med ham, og han er senest blevet beskyldt for ikke at tale sandt om, hvem der var til stede på det afgørende møde mellem Løkke og Kristian Jensen på hovedbestyrelsesmødet i juni. Andre forsvarer ham med, at Løkkes bilagssager har gjort hans stilling vanskelig, og formandsopgøret var en vanskelig øvelse for en ambitiøs partisekretær, der gerne vil beholde sit job, hvis en ny formand skulle overtage partiet.

jens rohde Europaparlamentarikeren gav fuldtonet støtte til oprøret mod Løkke fra sin hjemstavn i Viborg og det nordjyske, hvor han har sin valgkreds. Rohde er flere gange omtalt som tæt på Kristian Jensen, men er tydeligvis skuffet over, at Jensen bøjede af. Jens Rohde har ikke glemt, at Løkke var med til at fjerne ham som partiets spidskandidat til Europa-Parla- mentet, en aktion, der blev startet af Rohdes gamle fjende, Søren Pind. Det lykkedes dog Rohde at blive valgt til Europa-Parlamentet alligevel.

Efterår 2014 15 topstyring Af Michael Hjøllund Parti- toppen tager magten Partierne samler en stadig større del af magten i toppen af organisationen. Fodfolkene rundt omkring i landet mister indflydelse, men der er stadig markante gradsforskelle partierne imellem, vurderer forsker.

lere og flere beslutninger træf- parti må give over for sine koaliti- sering af magt i partierne, ifølge for- fes af stadig færre personer. Så- onskolleger. Det kræver fleksibilitet, skeren, at partierne ikke længere re- F dan er tendensen inden for de og nogle gange må man lade parti- præsenterer bestemte klasser i sam- danske partier på tværs af både rød programmet ligge i skuffen. Den kon- fundet. og blå blok. flikt, der kan opstå, når baglandsind- flydelse og regeringsdeltagelse mø- Det var her, ideer til politisk foran- Professor ved Syddansk Universitet des, så man for eksempel i SF, da dring traditionelt kom fra, mens poli- Michael Baggesen Klitgaard arbejder baglandsfavoritten Annette Vil- tikerne selv mere optrådte som en med et forskningsprojekt om partier i helmsen indtog regeringskontorerne slags forlænget arm. Europa, og han ser en klar tendens: efter Villy Søvndal. I dag kommer de store partiers væl- ”Når partier første gang kommer i re- ”Hende blev det hurtigt problematisk gere fra mange forskellige samfunds- gering, begynder der en strømlining for. I samme øjeblik hun kommer ind lag, er mindre trofaste, og samtidig af partiorganisationen, hvor man i regeringskontoret, bliver hun ramt har partierne mistet mange medlem- sørger for, at toppen kan agere rela- af at være forpligtet på regerings- mer. Dermed er der ikke samme tivt uafhængigt af baglandet. Det er samarbejdet, og så har man balla- grundlag for at inddrage baglandet sådan set lige meget, om vi taler om den,” siger Michael Baggesen Klit- som tidligere, pointerer Michael Bag- SF i Danmark eller De Grønne i Tysk- gaard. gesen Klitgaard. land. Det er nøjagtigt det samme, man ser,” siger han. Ændrede grundvilkår EL er undtagelsen Udover krav om duelighed blandt Venstre er det af de gamle partier, Forklaringen ligger blandt andet i de partier med regerings-aspirationer, der er længst fremme i processen politiske indrømmelser, et regerings- er den ”store forklaring” på centrali- sammen med de to yngre partier;

16 ∫m a g a s i n Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Uhyre stabile Skoleeksemplet på den moderne cen- Sådan styres Også Konservative har centraliseret tralisering af magten i partierne fin- magten i toppen, men at det har væ- der forskeren hos Dansk Folkeparti. partierne ret en lang proces illustreres ved, at Her er det partitoppen, som har snor partiet i sin seneste storhedstid un- i resten af organisationen, og ikke venstre der Poul Schlüter (K) gik tilbage fra omvendt. Venstres formand er valgt af de 90.000 medlemmer i halvfjerdserne delegerede på årsmødet. Årsmødet er Venstres højeste myndighed. til cirka 30.000 i 1993. Det var tydeligt at se, da partiet ud- Årsmødet vælger desuden medlem- gjorde VK-regeringens parlamentari- mer til Venstres hovedbestyrelse og I den modsatte ende af skalaen pla- ske grundlag fra 2001 til 2011. ”De fy- forretningsudvalg. Forretningsud- cerer forskeren Enhedslisten, hvor rede en konservativ minister, når de valget er centralt, men hovedbesty- udviklingen ikke har været lige så syntes, det var tid til dét, men de relsen har også stor indflydelse. markant. Her har partiets hovedbe- vaklede ikke og var uhyre stabile,” styrelse en stor del af magten, idet siger han. socialdemokratiet alle større beslutninger skal have Socialdemokratiets formand vælges baglandsrepræsentanternes stempel, Folketingets yngste parti, Liberal Al- af kongressen, men hvis en kan- inden folketingsgruppen kan handle. liance, har på mange måder fulgt didat ikke opnår ¾ flertal, så skal valget afgøres ved urafstemning Dansk Folkepartis eksempel. Her har blandt medlemmerne. Kongres- At den struktur er rimelig intakt, me- man for nylig ansat en direktør, der sen er Socialdemokratiets øverste ner forskeren, hænger sammen med, skal sikre partiet ”maksimal ekse- myndighed, men den 39 medlemmer at partiet ikke har ambitioner om at kveringskraft” og blandt andet delta- store hovedbestyrelse samt ledelsen komme i regering, men i stedet søger ge i politikudvikling, lyder det i job- af folketingsgruppen er desuden at påvirke regeringernes politik ude- beskrivelsen. indflydelsesrige. fra. Atypiske Radikale socialistisk folkeparti Den strategi kan et magtfuldt bag- Mens de fleste partier formelt kan Formanden vælges ved urafstemning land dog også være med til at van- forpligtes af for eksempel deres blandt medlemmerne. Partifore- ningerne vælger de delegerede til skeliggøre. ”Partiets top er relativ landsmøde, stikker Radikale lidt ud landsmødet, som er SF’s højeste ufleksibel og er ikke i stand til at fra flokken. Her er der ingen, der står myndighed, og hvor SF’s politik reagere med den hastighed, der nog- højere end folketingsgruppen. Ifølge bliver besluttet. Landsmødets le gange kræves, når der skal laves Michael Baggesen Klitgaard bunder beslutninger bliver ført ud i livet af et forlig,” siger Michael Baggesen den struktur i partiets historie. landsledelsen. Klitgaard. →

Efterår 2014 17 de radikale De Radikales politiske leder vælges af folketingsgruppen. Landsmødet vælger hovedbestyrelsen og kan vedtage såkaldte resolutioner om partiets politik, men folketingsgruppen agerer meget frit i forhold til landsorganisationen.

de konservative Den politiske leder vælges af folketingsgruppen, mens de Konserva- tives formand vælges af Landsrådet. Konservative har i de seneste år samlet organisationens formands- post og posten som politisk leder, mens man tidligere i perioder har adskilt de to poster. Landsrådet er partiets højeste myndighed i alle politiske spørgsmål, men i det daglige er det hovedbestyrelsen og et forretningsudvalg, der iværksætter nye initiativer.

dansk folkeparti Formanden vælges af årsmødet på forslag fra hovedbestyrelsen eller 25 delegerede. Dansk Folkepartis struktur betyder, at hovedbestyrelsen med to tredjedeles flertal kan ekskludere medlemmer, organisationer og lokalforeninger. Det giver den relativt lille hovedbestyrelse med 12 medlemmer stor indflydelse over partiet.

enhedslisten → Enhedslistens hovedbestyrelse betegnes oftest som den mest indflydelsesrige blandt partiernes ”Radikale har aldrig repræsenteret Michael Baggesen Klitgaard peger bestyrelser. Her sidder 25 medlem- en stor massiv klasse i samfundet." på SF-baglandets succes med at få mer, der skal tages med på råd i Annette Vilhelmsen som formand større politiske prioriteringer og "Hvor Socialdemokraterne har haft i 2012, og senest Lars Løkke Rasmus- blandt andet er inddraget i par- et stærkt og formaliseret samarbejde sens tøj-sag fra foråret som eksempler. tiets forhandlinger om finanslov. med fagbevægelsen og mobiliseret Enhedslisten har ingen formand, og hovedbestyrelsen har heller ingen rigtig mange mennesker, har Radika- Selvom Venstre er langt fremme i fel- leder. I de senere år har Johanne le aldrig repræsenteret et tilsvarende tet over partier med mest magt i top- Schmidt-Nielsen været politisk stort velorganiseret bagland,” pen, måtte formand Lars Løkke Ras- ordfører, hvor ledelsen tidligere har siger han. mussen kæmpe for sit politiske liv på været kollektiv. et møde med partiets hovedbesty- Forskeren placerer Socialdemokra- relse. liberal alliance terne i en kategori, hvor indflydelsen Liberal Alliances forretningsudvalg, fra baglandet er svag. Til gengæld er ”At han kun overlevede på deres som består af seks personer fra de menige partisoldater mere vant til nåde viser, at der er flere nuancer i både landsorganisationen og Folket- den position, da partiet har en lang denne historie end som så,” siger ingsgruppen, har stor indflydelse, blandt andet kan den lille kreds tradition for at gå i regering. forskeren. ekskludere medlemmer. Folketings- gruppen vælger partiets politiske Baglandet slår igen leder, mens landsformanden vælges Selvom tendensen går mod en cen- af landsmødet. tralisering af magten i partierne, er det ikke helt sort-hvidt.

18 ∫m a g a s i n ∫embedsværk

Inviterer til konference: 26. november 2014

Hvis interesser varetager du? Lobbyister og embedsmænd er medspillere og modspillere.

Kom og hør om mødet mellem de to og få et bud på, hvordan du gør din mening gældende.

Hold øje med: www.∂/konference

∫fødevarer

Inviterer til konference: 10. november 2014

Bekymrer du dig om salmonella, MRSA, og listeria? Så kom og drøft fødevaresikkerhed med erhvervslivet, embedsværket og forbrugerorganisationer.

Hold øje med: www.∂/konference

Efterår 2014 19 portræt Af Jørgen Skadhede

rods en hel sommer med medie- rygter om EU-topposter til Hel- T le Thorning-Schmidt, var der ingen uro på bagsmækken hos So- cialdemokraterne. Hvis Thorning gik, skulle Mette Frederiksen være statsminister.

Hos Socialdemokratiet opfatter stort set alle hende som partiets kronprinsesse. Den oplagte arvtager som formand, når Thorning engang stiller stiletterne. Hvad enten det bliver efter et valgnederlag eller først længe- re ude i fremtiden.

Når Frederiksen engang overtager formandsposten i partiet, vil det være den foreløbige kulmination på hendes politiske rejse. Fra at være en meget socialt indigneret og venstre- orienteret socialdemokrat har hun bevæget sig ind mod magten på midten af dansk politik.

Før hun blev minister i 2011, var hun kendt som en idealistisk forkæmper Idealist på rejse mod magten

20 ∫m a g a s i n Mette Frederiksen har stået i spidsen for store spareøvelser, men med sine retoriske evner er hun sluppet forbløffende helskindet fra det. Sommeren har cementeret hendes position som Socialdemokraternes nummer to.

for de socialt dårligst stillede. Siden hun med sin autentiske stil kan vin- Fra begyndelsen af sin politiske kar- har hun som beskæftigelsesminister de nogle af de mange S-vælgere til- riere blev hun udpeget som et stort stået i spidsen for markante refor- bage, som er gået til DF. talent. Hun blev især kendt for at hol- mer, der har taget penge og rettighe- de ideologiske flammetaler med stor der fra syge og arbejdsløse. Ingen store kursændringer patos. Men de gav hende også fjen- De fleste forventer ikke, at den politi- der. Det er blevet langt sværere at få før- ske kurs i første omgang vil blive an- tidspension for unge, og ydelserne derledes end den, som regerings- Selv i hendes eget parti mente flere, for folk i fleksjob er sat ned, og for grundlaget og Radikale dikterer. Men at hun nogle gange svingende så me- unge på kontanthjælp er den næsten det vil retorikken. Og retorik er også get med de ideologiske faner, at hun blevet halveret. en vigtig del af politik, som en kilde var ved at miste jordforbindelsen. formulerer det. I retorisk særklasse Hendes udfarende og idealistiske stil Men hendes retoriske evner er i sær- Men på enkelte punkter vil politikken gav hende flere øgenavne på Christi- klasse efter dansk målestok. Som med Mette Frederiksen som S-for- ansborg. Især blandt Venstre-folk den måske eneste S-minister har mand alligevel godt kunne skille sig kom hun til at gå under navnet ”Skri- hun formået at forsvare regeringens lidt ud fra den nuværende med Thor- geskinken”, mens hun blandt nogle reformer på en måde, så hun stadig ning i Statsministeriet. partifæller blev kaldt ”Svend Auken lyder som en socialdemokrat. med bryster”. ”Hun vil i langt højere grad have en Derfor er hun sluppet forbløffende fornemmelse af, hvad den bevægelse, Da Mette Frederiksens mentor Mo- helskindet fra opgaven som beskæfti- hun er en del af, kan holde til,” siger gens Lykketoft tabte valget som S- gelsesminister, hvor hun ellers på en central S-kilde. formand i 2005 holdt han på valgnat- forhånd havde alle odds imod sig. ten en bevæget afskedstale på Jazz- Med hendes image var det svært for Mette Frederiksen var eksempelvis house i København, hvor hun lod tå- de fleste at se, hvordan hun skulle imod regeringens lettelse af sel- rerne få frit løb. gennemføre de mange barske refor- skabsskatten sidste forår. Et træk, mer i regeringsgrundlaget uden at der fik Socialdemokraterne til at blø- Endte i ingenmandsland miste sin troværdighed. de massivt i meningsmålingerne, så Mogens Lykketoft forsøgte bagefter man nåede ned på et historisk lav- at få hende kørt i stilling til for- Hun har mistet noget troværdighed punkt på cirka 17 procent. mandsposten. Men hun var kun 27 år og opbakning hos nogle på venstre- og mente selv, at det var for tidligt. fløjen. Men i dag appellerer hun me- 4. generations socialdemokrat get bredere både internt i sit eget Partiets arv og kerneværdier har hun Hun valgte i stedet at stemme på parti og hen over midten til borgerli- haft med fra barndommen i en arbej- Frank Jensen ved formandsvalget i ge vælgere. derfamilie i Aalborg. Faren var typo- 2005, som blev vundet af Helle Thor- graf og moderen pædagog, og Mette ning-Schmidt. Derefter røg Mette Derfor er håbet blandt mange social- Frederiksen meldte sig allerede som Frederiksen ud på lidt af et sidespor i demokrater, at hun vil kunne give 14-årig ind i DSU som den fjerde ge- folketingsgruppen, hvor hun var endt partiet noget hårdt tiltrængt frem- neration i en familie af aktive social- i en slags ingenmandsland. gang. Og håbet knytter sig især til, at demokrater. →

Efterår 2014 21 portræt

‹ Måske har vi som socialdemokrater været for optagede af at give mennesker noget at leve af i stedet for noget at leve for. ¬ Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister →

Hun havde ikke støttet Thorning i krise og det faktum, at de Radikale tanthjælpsmodtagere førtidspension, formandsopgøret, og hun var heller sidder med de afgørende mandater i stedet for formålsløst at ”piske dem ikke i kridthuset på partiets venstre- på Christiansborg. i beskæftigelse”. fløj. Selvom hun havde stemt på Frank Jensen, var denne fløj skuffet Men både når det gælder reformerne Som minister strammede hun i ste- over, at hun ikke gik aktivt ind i kam- af førtidspension, fleksjob og kon- det kravene til at få tildelt en førtids- pen for at få ham valgt. tanthjælp, har Mette Frederiksen ud- pension. Om den kovending har hun talt, at hun også ville have gennem- siden sagt: I stedet dannede Mette Frederiksen ført disse reformer, hvis der ikke var nogle år senere sin egen kaffeklub i nogen økonomisk krise. ”De mange møder, jeg har haft med partiet kendt som ”Netværket”, der unge mennesker på førtidspension, politisk lå et sted midt imellem parti- Har erkendt holdningsskift bekræfter mig i, at jeg tog fejl den- ets gamle Auken- og Nyrup-fløj. På nogle områder har hun dog selv gang. Fordi der ikke er noget menne- erkendt, at hun har skiftet holdning. I ske, især hvis det er ungt, der får et Det er dog først efter valget i 2011, at efteråret 2005 foreslog hun i et inter- rigere liv af at være passiv,” sagde denne kaffeklub har fået en magtfuld view i Berlingske, at man burde give hun i et interview med Clement position i partiet. Og det er først i 20.000 til 30.000 af de svageste kon- Kjersgaard på DR sidste år. kraft af sin tid og sine præstationer som beskæftigelsesminister, at hun er rykket helt frem til den nuværende position som uantastet kronprinsesse.

Hvem er den ”rigtige” Mette? Set udefra kan Mette Frederiksen nærmest fremstå som to vidt forskellige politikere. Før hun blev minister i 2011, gav hun den gas som en ivrig oppositionspolitiker, der revsede VK- regeringen for at føre en social uan- svarlig politik.

Efter valget i 2011 kom hun selv til at stå i spidsen for nogle barske reformer. Og siden har hun gjort det til en særlig disciplin at argumentere for, at det er for de arbejdsløses egen skyld, når regeringen tager penge fra dem.

Spørgsmålet er, hvem af de to, der er den rigtige Mette Frederiksen? Hvem af de to, der kommer tættest på, hvad hun egentlig står for? Sandheden ligger nok et sted midt imellem.

Mette Frederiksens reformer har i et vist omfang været tvunget af om- stændighederne. Den økonomiske

22 ∫m a g a s i n ”Måske har vi som socialdemokrater rundere og lidt mere pragmatiske Stærk til at bygge relationer været for optagede af at give menne- holdninger. Men udover de stærke kommunikati- sker noget at leve af i stedet for no- ve evner, så har Mette Frederiksen get at leve for,” supplerede Mette Men hendes værdier og grundhold- også en anden force, der er vigtig for Frederiksen. ninger har altid været de samme, en toppolitiker, påpeger Enhedsli- mener hendes mangeårige kredsfor- stens politiske rådgiver Pelle Dragsted. Frederiksens teser mand i Ballerup-kredsen. En del kernesocialdemokrater vil sik- ”Hendes styrke er også relationsop- kert sige, at det første ikke udelukker ”Jeg oplever ikke, at hendes grund- bygning. Hun er dygtig til at inddrage det andet. Men ifølge flere kilder be- holdninger har ændret sig. Men den folk og holde kontakten. Vi står langt gyndte Mette Frederiksens politiske økonomiske krise har gjort, at hun fra hinanden politisk, og hun har stå- rejse mod en mere pragmatisk kurs har måttet gribe til nogle midler, som et bag de værste af regeringens re- dog langt før, at folketingsvalget i ikke har været nødvendige før,” siger former set med vores øjne. Men når 2011 gav hende adgang til bagsædet Jan Ankler. det gælder tillid og samarbejdsrela- af en ministerbil. tioner, så har vi et langt bedre for- Også han peger på hendes kommuni- hold til Mette Frederiksen end til den I 2008 stod Mette Frederiksen såle- kative evner som hendes helt store øvrige regeringstop,” siger Pelle des frem med ti politiske teser udar- styrke. Dragsted. bejdet af en gruppe unge socialdemokrater med hende selv i spidsen. ”Hun er ægte og troværdig. Og så er Et eksempel på Mette Frederiksens hun en rasende god kommunikator. evne til at inddrage folk og diverse En af teserne bar overskriften, at Hun kan tale til folk, så de forstår organisationer er kontanthjælpsre- pligter er vigtigere end rettigheder. hende, uanset om det er på de bone- formen. Her fik hun afmonteret en Og herunder står, at flere skal yde de gulve eller ude i en fabrikshal,” si- stor del af den forventede kritik, fordi mere, og at enhver skal arbejde og ger Jan Ankler. hun fik den daværende formand for forsøge sig selv, og ingen må forven- Socialrådgiverforeningen Bettina te mere fra fællesskabet, end det er Hvis hun overtager formandsposten Post inddraget så meget i forløbet, at nødvendigt. Under et andet punkt er den store faldgrube for hende og hun overraskende gik ud i pressen står, at skatten på arbejde skal partiet, at retorik måske ikke kan som en fortaler for reformen. sænkes. ændre på vælgerkrisen alene. Og det er ikke kun på venstrefløjen, Allerede her viser Mette Frederiksen Hvis vælgerne ikke sporer, at der føl- at Mette Frederiksen har været dyg- altså nogle holdninger, som ikke har- ger et politisk kursskifte med, risike- tig til at opbygge relationer. Hendes monerer helt med det image, hun el- rer hun at fremstå som kejserens nye forhold til politikerne i de borgerlige lers havde fået opbygget på daværen- klæder, lyder vurderingen eksempel- partier har ændret sig markant, efter de tidspunkt. vis fra Enhedslisten. at hun blev minister.

Kanterne er slebet af Regeringens støtteparti vil være me- Før 2011 kunne flere af VK-regerin- Som alle andre har Mette Frederik- get opmærksom på at vurdere hende gens ministre ikke døje synet af Met- sen med alderen fået slebet de på, hvad hun gør, og ikke hvad hun te Frederiksen i et forhandlingsloka- skarpeste kanter af og har fået nogle siger. le. Så var der næsten dømt dårlig

Efterår 2014 23 portræt

stemning på forhånd, og forhandlin- hjælpe de arbejdsløse, hvis man ikke gerne var dømt til at gå i hårdknude. stiller krav til dem,” siger Peter Chri- stensen. Mette Dengang mente borgerlige ministre ligefrem, at det var nemmere at for- Skolevalg ramte troværdigheden Frederiksen handle med SF, hvis det var Mette På et punkt har Mette Frederiksen Frederiksen, der repræsenterede S. uomtvisteligt skiftet holdning. Også Sådan er det ikke mere. så meget, at hendes politiske trovær- 36 år. Født 19. november 1977 i Aal- dighed led skade. borg. Datter af typograf Flemming God forhandlingsleder Frederiksen og pædagog Anette Som beskæftigelsesminister har hun Det skete i 2010, da hendes datter Frederiksen. Bor i dag i Ballerup. kørt et tæt reformparløb med Ven- skulle begynde i skole, og valget faldt Har to børn, Ida Feline (2002) og stre. Når forhandlingerne spidsede på en privatskole i stedet for den lo- Magne (2006) med eksmanden Erik til, har hun arrangeret hulemøder kale folkeskole i Ballerup. Harr, som hun blev skilt fra tidligere med Venstres finansordfører Peter på året. Han er kommunikationsdi- Christensen uden embedsmænd til Tidligere havde Frederiksen ellers rektør i Danmarks Apotekerforening. stede. tordnet imod forældre, der valgte folkeskolen fra. personlige stemmetal Her har de to kunnet tale sig ind på 2011: 21.847 hinanden, så S og V kunne nå frem ”Det nytter simpelthen ikke, at foræl- 2007: 27.077 til en fælles forståelse, så vejen til en dre med overskudsbørn sender deres 2005: 18.219 2001: 3.602 aftale var banet. børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen,” skrev hun i kaffeklub: netværket ”Hun er en af de ministre, som jeg et indlæg under overskriften ”Alle Hun står selv i spidsen for denne har haft nemmest ved at lave aftaler skal tage medansvar for folkeskolen” kaffeklub, der blandt andet også med. Hun har et godt blik for, at alle i 2005. tæller transportminister Magnus skal have noget med fra forhand- Heunicke, folketingets formand lingsbordet. Man kan også mærke Den sag gjorde ondt på troværdighe- og tidligere partiformand Mogens mennesket Mette, når man forhand- den. Næste valg kom først halvandet Lykketoft samt Pernille Rosenkrantz- ler. Hun er ikke nogen robot, og det år senere, men sagen var ikke glemt. Theil og Jesper Petersen. sætter jeg stor pris på. Hun vil noget Hun fik ganske vist flotte 21.000 per- parlamentarisk karriere med politik. Det burde være en selv- sonlige stemmer, men det var en 2011- Beskæftigelsesminister følge her på Christiansborg, men det markant tilbagegang i forhold til de 2005-2011 Næstformand i Social- er det desværre ikke,” siger Peter godt 27.000, hun fik i 2007. demokratiets folketingsgruppe Christensen. 2001- Folketingsmedlem Til Jyllands-Posten sagde Mette Fre- 2000 Kandidat for Socialdemokratiet I modsætning til hendes egen kreds- deriksen senere, at beslutningen om i Ballerup-kredsen formand mener Peter Christensen at indskrive sit eget barn i en privat- dog at kunne spore nogle personlige skole ikke var et udtryk for dobbelt- uddannelse og job holdningsændringer hos Mette Fre- moral. 2009 Mastergrad i afrikastudier, deriksen, efter hun blev minister. Københavns Universitet 2007 Bachelor i administration og ”Men jeg har måttet sande, at det er samfundsfag, Aalborg Universitet ”Der er to steder, hvor jeg ser, at hun lettere i teorien end i praksis at have 2000-2001 Ungdomskonsulent i LO har forandret sig. Det ene er, at hun faste holdninger.” 1996 Student, Aalborghus nu også erkender en økonomisk vir- Gymnasium kelighed. Men rent politisk tror jeg 1983-1993 Byplanvejen Skole. også, at hun personligt har flyttet sig, så hun nu mener, at det ikke er at

24 ∫m a g a s i n Der er også et nyhedsbrev til dig!

Altinget har 21 forskellige nyhedsbreve om dansk, europæisk og amerikansk politik:

christiansborg energi og klima arbejdsmarked velfærdsteknologi forskningsformidling by og bolig eu forskning teknik kommunal usa fødevarer uddannelse embedsværk social kultur sundhed justits transport miljø udvikling

Bestil 14 dages gratis prøveabonnement på ∂, og tilmeld dig samtidig vores gratis daglige overbliksnyhedsbrev. portræt Af Rikke Albrechtsen og Per Bang Thomsen

En politisk dronning rykker til Bruxelles

26 ∫m a g a s i n Margrethe Vestager har taget den politiske rutschetur fra spærre- grænsen til toppen af først dansk og nu også europæisk politik. I Bruxelles ser de frem til den 46-årige vestjyde, der allerede har fået opbygget sig et funklende ry i de tungeste EU-kredse.

er var ingen, der for alvor havde forventet, at stats- økonomi- og indenrigsminister havde et tæt samarbejde minister Helle Thorning-Schmidt (S) ville udpege med under det danske EU-formandskab i 2012. Dden radikale Margrethe Vestager til landets nye EU- kommissær, da hun en lørdag nat i slut-august tog ordet Nu skal Margrethe Vestager som konkurrencekommissær foran det danske pressekorps i Bruxelles. selv være med til at fastsætte de politiske koordinater for fremtidens fælleseuropæiske kurs. Ifølge den europæiske presse havde statsministeren selv været i seriøst spil til posten som præsident for Minister- Efter tre årtier i dansk politik, hvoraf syv af årene var som rådet, som få timer forinden var gået til polske Donald politisk leder for de Radikale, har præstedatteren fra Vest- Tusk. jylland sagt farvel til Christiansborg og den indenrigspoli- tiske kamparena. Og selv om rygtet om Margrethe Vestagers mulige EU-exit var begyndt at svirre på Christiansborg og i EU-hovedsta- I de år nåede hun at tage turen fra spærregrænsen, med- den, var det kun formiddagspressen og et par politiske lemsflugt og nærpolitisk udstødelse til den absolutte rege- kommentatorer, der var gået videre med det. Men det var ringstop med ministerbil og chauffør, månedlige rådsmø- netop det, statsministeren gjorde. der i Bruxelles og nytårstaffel hos dronningen.

Og klokken 00.39 bekræftede hovedpersonen det selv på En super forberedt pragmatiker Twitter: Margrethe Vestager har uden tvivl sat sine markante af- tryk på dansk politik, selvom hun langt fra har været lige ”Helle har netop sagt det. Jeg glæder mig utrolig meget til populær i alle gruppeværelserne på Christiansborg. opgaverne som dansk kommissær,” tweetede Margrethe Vestager, som ellers tidligere blankt havde afvist, at hun ”Det er åbenlyst for enhver, at der er store politiske sigtede efter en karriere på en international toppost. uenigheder mellem Enhedslisten og de Radikale. Og derfor naturligvis også med Margrethe Vestager, da hun har Men med udsigten til en tung økonomisk kommissærpost stået i spidsen for partiet,” siger Johanne Schmidt-Niel- kunne den EU-begejstrede politiske leder for de Radikale sen, politisk ordfører for Enhedslisten. alligevel ikke sige nej til at bytte kontoret på Slotsholmen ud med et i EU-Kommissionens højborg, Berlaymont. Både politiske allierede og modstandere beskriver hende først og fremmest som en både grundig og saglig politiker, Fra spærregrænse til nytårstaffel der om nogen formår at spille det politiske magtspil. Beslutningen blev straks mødt med glæde i Bruxelles- kredse, hvor den 46-årige dansker længe har haft en “Hun er altid super forberedt og inde i materien, og det er funklende stjerne i det politiske establishment. svært for politiske modspillere, økonomiske journalister og fagfolk, der skal forholde sig kritisk til hende, at fange ”Hun er ekstremt velrespekteret og både slagkraftig og hende i en ukorrekthed,” siger den radikale kulturmini- konstruktiv i sine indlæg. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun ster og forhenværende politiske leder, Marianne Jelved. vil blive en fremragende EU-kommissær,” siger franske Michel Barnier, der i de seneste fem år har været EU’s Hun har fulgt Margrethe Vestager tæt, siden hun som 25- kommissær for det indre marked. årig blev udpeget som landsformand for det socialliberale midterparti. Jelved mener, at Margrethe Vestager fra be- Michel Barnier er en af dem, landets nu forhenværende gyndelsen af har haft en naturlig autoritet og myndighed,

Efterår 2014 27 som hun aldrig har været bange for at vise omverdenen. af huden selv. Jeg har det personligt sådan, at jeg nem- “Jeg husker, hvordan hun som helt ung skulle håndtere mest kan forholde mig til mennesker, når jeg ved, hvor de forretningsudvalget i det Radikale Venstre, som på det står, og hvor deres grænser er. Så ved jeg selv, hvad jeg tidspunkt bestod af de største og mest trænede manipula- har med at gøre. Hvis de pludselig ændrer grundsyns- torer i partiet. Der sad den unge pige og fik dem overbe- punkt, ved jeg jo ikke, hvor det hele ender,” siger hun. vist om, at hendes kurs var den rigtige,” siger Marianne Jelved, der overlod posten som politisk leder af midterpar- Margrethe Vestager er flere gange i de seneste tre år ble- tiet til Margrethe Vestager i 2007. vet udpeget af både pressen, politiske kollegaer, menings- dannere samt erhvervs- og interesseorganisationer til at De Konservatives forhenværende formand, Lars Barfoed, være regeringens reelle nummer ét foran statsministe- nåede både som minister i VK-regeringen og som partifor- ren. Heriblandt i Altingets magtanalyse, som blev offent- mand at indgå flere forlig og aftaler med Margrethe Vest- liggjort for to år siden. ager. “Jeg er blevet tillagt mangt og meget. Men faktum er, at Han betegner hende som “en saglig politiker, der holder Radikale er et lille parti, og hvis vi ikke lytter til andre og sig til fakta og evidens”. finder fælles løsninger, der dækker på tværs, er der intet, som kan lade sig gøre. Det gælder også i det europæiske “Det betyder ikke, at hun ikke også er ideologisk, men hun samarbejde,” understreger Margrethe Vestager. har en pragmatisk tilgang til politik, og det får hun også brug for at have i Kommissionen. Her er det netop det fag- Skal høre hvordan klaveret spiller lige og saglige, der er det bærende,” siger han. Formelt set begynder Vestager først sin femårige kommis- særtjans i Bruxelles i slutningen af året. Og hun er selv Arrogant og hård klar over, at det kommer til at tage tid, før hun er helt på Samme karakteristik kommer fra Venstres Claus Hjort- plads i de nye omgivelser. Frederiksen, som har fulgt hende, siden hun begyndte i dansk politik. “Det tog mig år, før jeg fandt ud af, hvordan Christians- borg fungerede med mellemetager og underlige forkortel- Men der er dog også en anden og mindre sympatisk side ser på dørene. Derfor bliver det en stor forandring, at jeg af hende, understreger den forhenværende finansmini- nu skal befinde mig rent fysisk et andet sted, hvor der ster. også bliver talt andre sprog, og hvor der er en større kul- turel spændvidde. “Margrethe Vestager kan fremstå meget arrogant under forhandlinger og debatter i folketingssalen. Det ligger jo i Derfor kommer jeg til at have store ører til at begynde det radikale gen, at partier, som mener noget andet, er med, så jeg kan høre, hvordan klaveret spiller,” siger Mar- mindre begavede. Derfor følte jeg mig næsten som et dår- grethe Vestager, der ud over dansk og engelsk også taler ligt menneske, når jeg forhandlede med hende.” fransk til hus- men ikke forhandlingsbehov.

Flere kilder, som Altinget har talt med uden for citat, be- Helt ukendt er Margrethe Vestager dog ikke i EU-syste- tegner hende samtidig som en hård og til tider ufleksibel met. I sine tre år som økonomi- og indenrigsminister fik politiker, der ikke altid gider at lytte til kritik fra politiske hun opbygget et solidt netværk i EU-kredse, og plusorde- modstandere og kritikere. ne sidder løst på både de politiske kollegaer og embeds- værket i Bruxelles. “Jeg ved ikke, om man skal kalde hende hård,” forklarer Marianne Jelved. Hun bliver beskrevet som pragmatiker, der dog ikke forsø- ger at stryge nogen i EU-land med hårene. Derudover har “Men det er rigtigt, at der er ting, hun simpelthen ikke vil hun opnået respekt fra både kolleger og embedsværk for acceptere eller bruge sin tid på. Det kan både være en at kunne de allertungeste sager på fingerspidserne. styrke, for hun får skabt disciplin omkring sig, hvilket er vigtigt som politisk leder. Men i palaver-Danmark kan det I sin tid som minister havde hun fingrene helt nede i no- også føre til, at nogle føler sig stødt. Blandt andet i det ra- get af den mest komplicerede bankregulering, Unionen dikale bagland, som er fyldt med diskussionsklubber. Her har produceret i oprydningen efter eurokrisen. Heriblandt er det ikke alle, der har været vant til en ledertype, der så under det danske formandskab, hvor hun fik stor ros for klart har sagt, hvad hun står for, og hvilken vej hun vil gå.” at have forhandlet et direktiv om kapitalkrav til bankerne på plads, som var notorisk indviklet og samtidig politisk “Jeg er blevet tillagt mangt og meget” sprængfarligt. Margrethe Vestager selv hæfter sig ikke overraskende ved den positive karakteristik af hendes person og lederevner. Siden har hun gjort sig bemærket under forhandlingerne om en ny europæisk bankunion, fordi hun leverede en “Jeg tror, at nogle af dem, der beskriver mig som eksem- model, som tillader lande uden for den fælles mønt at pelvis ufleksibel og dårlig til at modtage kritik, har en rem komme med på lige fod med eurolandene.

28 ∫m a g a s i n mentscheferne også vil være der, når regeringerne skifter i Europa,” forklarer hun.

Netværket har hun allerede gjort aktivt brug af, da hun som minister gennemførte en lobbyturné til Berlin, Paris, London og Bruxelles for at redde danske realkreditobliga- tioner fra at blive set som andenrangspapirer i EU-systemet.

Vigtigt med netværk Til gengæld har Margrethe Vestager ikke haft sin vante gang i det stadig mere indflydelsesrige Europa-Parlament, siden hun selv var praktikant for sit parti dernede i 1991.

Det kommer hun ikke udenom i sit nye job, hvor kommis- særerne i tide og utide står skoleret for de folkevalgte. Hun skal også lære at begå sig på sin nye arbejdsplads, som har sine helt egne politiske spilleregler. Det forklarer den forhenværende Venstre-formand Henning Christo- phersen, der selv var kommissær op igennem 80‘erne og 90‘erne.

I modsætning til den hjemlige regering, hvor hver minister ruger over sit eget ressortområde, er EU-Kommission et kollegialt organ, hvor alle 28 kommissærer diskuterer de forskellige politikpunkter. Det skal hun bruge, mener han.

“Hun bliver ikke magtfuld, hvis hun bare sidder og glor på sin portefølje. Indflydelse kræver, at man har maksimal mulighed for at blande sig i sine kollegers arbejde,” siger Venstre-manden, der bliver betegnet som den mest magtfulde kommissær, Danmark nogensinde har haft.

Ikke radikal længere Selv om Margrethe Vestager formelt set er hele EU’s kom- missær og skal være fri af nationale bånd, vil hun i realiteten især hjemmefra blive anset for at være Danmarks repræsentant i Kommissionen. Derfor bliver hun nu nødt til at tone partilinjen ned og være mere politisk lydhør “Hun kan spillet, hun har kvindelig charme, hun har faglig over for andres mening, end hun ellers har haft for vane, viden, og så har hun politisk tæft. Den kombination er ret lyder vurderingen. god hernede,” lyder det fra en EU-kilde, som ønsker at være anonym. “Margrethe Vestager skal opfattes som hele Danmarks kommissær og ikke blot De Radikales, så derfor skal hun Tæt på departementscheferne holde op med at være radikal,” siger Henning Christopher- I hendes politiske netværk finder man blandt andet den sen. magtfulde tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, og en række andre økonomi- og finansministrene fra medlems- Margrethe Vestager har endnu ikke taget stilling til, hvor- lande både inden og uden for euro-samarbejdet. dan hun vil få samarbejdet med de hjemlige politiske le- Hendes evne til at se den økonomiske politik fra flere per- dere op at stå. Det første års tid kommer hun dog til at spektiver er noget af det, som folk hæfter sig ved i Bru- pendle mellem København og Bruxelles, da hun først har xelles. planer om at flytte formelt derned om et år.

Derudover fremhæver hun selv, at hun har fået opbygget Hun er bevidst om, at hun bliver en vigtig stemme for et personligt, godt forhold til mange af de departements- Danmark i Kommissionen. chefer, som har dækket ind for de forskellige ministre, når de ikke har kunnet komme til rådsmøderne. “Men det er den fælleseuropæiske interesse, der er i centrum,” understreger Margrethe Vestager. “Vi ministre kommer og går, mens en række af departe-

Efterår 2014 29 arvefølge Af Maria Hjort Jakobsen og Mads Bang Den dygtige duo Den nye radikale leder Morten Østergaard har trukket Sofie Carsten Nielsen med helt til tops i partiet. De to radikale topfolk får en stor kommunikations- opgave, hvis arven efter Vestager skal løftes.

orten Østergaard har længe Sofie Carsten Nielsen, kompensere degaard: Udenrigsministeren er ikke været den naturlige arvta- for Morten Østergaards retoriske medlem af Folketinget, og derudover M ger efter Margrethe Vesta- mangler. I hvert fald mener Niels Hel- vægter man kønslig balance i leder- ger, men med partilederskiftet trådte veg Petersen, at hun er en god kom- teamet højt i Radikale Venstre. den unge uddannelsesminister Sofie munikator, der er åben og venlig, og Carsten Nielsen pludselig et skridt op som gør det godt i medierne. ad rangstigen og blev stedfortræden- de formand. ”Hun er en type, man ikke er betæn- morten østergaard kelig ved at betro store opgaver,” si- De to ministre i den nye magtduo be- ger han. Niels Helveg mener, at det er Økonomi- og indenrigsminister skrives nærmest enslydende som kendetegnet ved hendes karriere og energiske og dygtige. grunden til, at hun med så lidt parla- 38 år mentarisk erfaring kan få så magt- Valgt i Østjylland Morten Østergaard får topkarakter fuld en rolle i partiet. for sine politiske evner og indsigt af Personlige stemmer ved seneste tidligere minister og leder af De Ra- Ifølge Niels Helveg Petersen var det valg: 8.777 dikale Niels Helveg Petersen. derfor helt forventet, at Sofie Carsten Nielsen skulle overtage posten efter Udvalgsposter: Koordinations- I det radikale bagland lyder vurderin- Morten Østergaard. udvalget, Økonomiudvalget, gen til gengæld, at det kan blive en Ansættelsesudvalget og Sikkerheds- udfordring, at Morten Østergaard er Forståelse med Lidegaard udvalget en teknokrat, der mangler retorisk Selvom der i partiet har været en- Anciennitet i Folketinget ved gennemslagskraft. Niels Helveg Pe- stemmig opbakning til Sofie Carsten seneste valg: 6 år 8 md 6 dg tersen erkender også, at det bliver en Nielsen som stedfortræder for Mor- udfordring for Morten Østergaard ten Østergaard, kan det overraske, at Tidligere ministerposter: 2 ikke længere at kunne stå i skyggen folketingsgruppen er gået uden om af Margrethe Vestager. Martin Lidegaard som en mulig kan- Uddannelse: Cand.scient.pol didat til placeringen som nummer to. ”Han vil være anderledes end Mar- Organisations- og erhvervs- grethe Vestager, men jeg tror, han Niels Helveg Petersen mener dog erfaring: Markedschef, Dafolo A/S, har forudsætningerne for at gøre det ikke, at der er noget unormalt i, at Århus 2001-2005 godt,” siger Niels Helveg Petersen. man har valgt Sofie Carsten Nielsen Og måske kan den nye nummer to, som næstformand frem for Martin Li-

30 ∫m a g a s i n Ifølge Altingets oplysninger er der ståelse mellem de radikale topmini- nye minister siddet blot 2,5 år i Fol- ikke tale om en egentlig aftale mel- stre. Tonen i den fælles forståelse ketinget, og kun et halvt år senere lem den nye partileder og Lidegaard. slog Margrethe Vestager an, da hun i gik Marianne Jelveds skudsmål i op- Der er snarere tale om en fælles for- februar gjorde Sofie Carsten Nielsen fyldelse. til medlem af regeringens koordinationsudvalg, mens Martin Lidegaard Sofie Carsten Nielsens lynkarriere fik det udenrigsministerium, mange efter kun tre år i Folketinget er helt sofie carsten nielsen ellers havde spået, at Morten Øster- naturlig, hvis man spørger Niels Hel- gaard ville få. veg Petersen. Sofie Carsten Nielsen Uddannelses- og forskningsminister har været både embedsmand i Be- Har ligget i kortene skæftigelsesministeriet og før arbej- 39 år Selvom Sofie Carsten Nielsen i man- det som assistent for Lone Dybkjær i ges bevidsthed er et relativt nyt navn Europa-Parlamentet. Så den parla- Valgt i Københavns Omegn i dansk politik, har hun længe været mentariske erfaring er nærmest det Personlige stemmer ved seneste et varmt navn internt i hos De Radi- eneste, hun mangler. valg: 2.920 kale. I slutningen af august måned fik hun slået fast med syvtommersøm, ”Hun har beskæftiget sig med radikal Udvalgsposter: Koordinations- at hun er en central del af partiets politik i mange år, så hun kender vo- udvalget og Økonomiudvalget fremtid ved at få den magtfulde rolle res DNA,” forklarer han. som stedfortrædende formand. Men Anciennitet i Folketinget ved det har i et stykke tid stået klart, at Andre bekræfter det billede, men pe- seneste valg: 0 år 0 md 1 dg netop hun skulle have den rolle. ger på, at hendes loyalitet også kan blive hendes svaghed, hvis ikke hun Tidligere ministerposter: 0 Da Sofie Carsten Nielsen i februar formår at få tegnet et klart billede af, Uddannelse: Cand.scient.pol. 2014 blev udnævnt til uddannelses- hvad hun som politiker står for. Den og forskningsminister og samtidig fik nye duo vurderes som noget svagere Organisations- og erhvervserfaring: en plads i regeringens faste koordi- end Margrethe Vestager og Morten Politisk chef, Ingeniørforeningen, nationsudvalg, proklamerede kultur- Østergaards hårde akse, der efterlod IDA, fra 2010 til 2011. Souschef, minister Marianne Jelved, at det et topstyret partiimage. Håbet er, at Ligestillingsministeriet, fra 2004 til unge stjerneskud skulle forberedes partiet med Morten Østergaard og 2009. Politisk konsulent, Europa- på noget større. Sofie Carsten Nielsen i spidsen vil Parlamentet, fra 2002 til 2004. udvikle sig, så den stramme magt- På daværende tidspunkt havde den struktur opblødes.

Efterår 2014 31 analyse Af Erik Holstein

SF på vej fra Hades

et hører til sjældenhederne, at et politisk parti har et succeskriterium, der ligger fire mandater under D det seneste valgresultat, når det forrige valg i forvejen var skuffende. Men sådan er det ikke desto mindre for SF, der vil stille sig tilfreds med 12 mandater næste gang. Det er det antal mandater, partiet har i dag – efter en fjerdedel af folketingsgruppen er hoppet af siden 2011.

Ydmygheden er forståelig, når man ser på SF’s nyere historie. I Annette Vilhelmsens sidste tid som SF-formand var der horrormålinger på omkring tre procent, og centrale SF-politikere frygtede reelt, at partiet ville ende under spærregrænsen.

Men med et tiltrængt formandsskift og et ligeså tiltrængt regeringsexit opstod der nye muligheder. SF er ikke endt i et perspektivløst limbo mellem regeringen og Enhedsli- sten, som nogle forudså, men er tværtimod ved at finde en selvstændig position.

Behov for arbejdstilsynet Den nye formand Pia Olsen Dyhr har efterhånden fået skudt sig ind på en holdbar kurs såvel internt som eks- ternt. Det var der ellers ikke meget, der tydede på lige i starten.

Pia Olsen Dyhr udnyttede, at hun overtog et parti i gra- natchok, hvor størstedelen af medlemmerne var villige til at acceptere hvad som helst, bare man fik en kompetent leder. Hun trynede venstrefløjen på landsmødet i marts og lagde op til en meget bastant styring af partiet. Hun frem- stod personligt bitter og ærgerlig over, at hendes mini- sterpost var blevet kørt over af en damptromle.

På de første gruppemøder efter formandsskiftet var stem- ningen så dårlig, at gruppemedlemmer mumlede om, at arbejdstilsynet for længst havde skredet ind, hvis SF var en almindelig arbejdsplads. Men efter en serie sværdslag om partiets nyere historieskrivning – hvem der sagde hvad i de dramatiske dage i januar – begyndte fronterne

32 ∫m a g a s i n op Pia Olsen Dyhr viger ikke længere tilbage fra direkte kritik af Thorning og Vestager, mens et forsigtigt frieri til DF er indledt. SF’s interne skyttegrave er opblødt, og selv ”Vikaren fra helvede” har sluttet fred med partiledelsen.

langsomt at blive jævnet ud. Den benhårde ledelsesstil Vilhelmsen ikke ved folketingsvalget, ligesom den kontro- blev modereret, og kritikere som Lisbeth Bech Poulsen og versielle Hønge sandsynligvis står stærkere blandt væl- Özlem Cekic kom ind i varmen igen. Der bliver aldrig tale gerne end blandt medlemmerne. Opgøret er helt åbent. om et slyngvenindeforhold mellem Pia Olsen Dyhr og ven- strefløjsideologen Trine Pertou Mach, men forholdet er SF’eren der ikke var socialist mindre anspændt end tidligere, og et vist professionelt Afhopningen af en række af SF’s centrale politikere efter samarbejde er etableret. det bratte regeringsexit var i situationen en uhyggelig svækkelse af partiet. Men den åreladning er blevet lettere Arvefjendeopgør at tackle, fordi afhopperne siden hen er fremkommet med Selv den hårdtslående tømrer Karsten Hønge har fået et nærmest syrede udtalelser: udmærket forhold til både Pia Olsen Dyhr og gruppeformand Jonas Dahl. I ledelsen anerkender man, at “Vikaren Først kom Ole Sohn med udmeldinger om et tiårigt skatte- fra helvede” er en stærk kommunikator, og at han kan nå stop for erhvervslivet og lave lønstigninger for arbejderne, vælgergrupper, ingen andre i folketingsgruppen kan nå. forslag hans nye partifæller i Socialdemokratiet tog skarpt Hønge er et kapitel for sig selv: Han er den ”vikar” i hele afstand fra. Folketingets historie, der har haft størst indflydelse på den politiske historieskrivning, og da Anne Baastrup for Derefter forbløffede den nu radikale Ida Auken alt og alle nylig varslede sin tilbagevenden til oktober, lød overskrif- ved at udtale, at hun ”aldrig har kaldt sig socialist”. Som terne ikke ”Baastrup vender tilbage”, men derimod ”Høn- en tidligere partifælle tørt bemærkede, havde hun åben- ge forlader Folketinget”. bart aldrig opdaget, hvad S’et i SF står for.

Vikaren blev katalysator for den enorme SF-frustration Og endelig udtalte den tidligere formandskandidat Astrid med regeringsdeltagelsen, men uden hans kommunikati- Krag, at hun ”altid har været socialdemokrat”. Noget, der ve gennemslagskraft havde modstanden mod Goldman virkede en anelse provokerende på dem, der havde støttet Sachs ikke nået en styrke, der kunne true regeringen. hendes kamp for at blive formand i SF. Heriblandt Pia Ol- sen Dyhr. De overraskende markeringer fra afhopperne Nu venter alle på sidste runde af arvefjendeopgøret på har været med til at kitte de tilbageværende SF’ere sam- Fyn mellem Karsten Hønge og Annette Vilhelmsen. Hønge men – og i den grad minimere savnet af deres tidligere regnes for en betydelig stærkere politiker end Vilhelmsen, partifæller. men med sine meget runde og inkluderende formulerin- ger taler Vilhelmsen samme sprog som en del af SF’s of- Vigtige veteraner fentligt ansatte kernevælgere. I det daglige har Pia Olsen Dyhr ikke alene et nært samarbejde med gruppeformand Jonas Dahl. Også partiets vete- Vilhelmsen vandt for nylig over Hønge i en urafstemning raner – og indbyrdes rivaler – Steen Gade og Holger K. om at blive den lokale spidskandidat, men sejren var så Nielsen er tæt på den nye formand. Steen Gade har fra snæver, at den har givet Hønges støtter blod på tanden. starten været en slags mentor for Pia Olsen, mens forhol- Ved urafstemningen var Vilhelmsen begunstiget af, at det til Holger K. langt fra altid har været nært. Men de har hun var eneste kvinde på en liste, hvor medlemmerne fået et pragmatisk samarbejde gennem de seneste måne- kunne stemme på fire kandidater, og hvor mange var til- der, og det var en betingelse for den nye SF-formand, at bøjelige til at inkludere en kvinde på listen. Den fordel har begge veteraner erklærede sig rede til at genopstille. →

Efterår 2014 33 ‹ Det ironiske er, at hvis Pia Olsen Dyhr havde fået sin vilje den højdramatiske nat i januar, havde SF sandsynligvis stadig været i livsfare. En selvstændig position og en ny formand var betingelsen for, at SF kunne starte rejsen tilbage fra dødsriget. ¬ Erik Holstein Politisk kommentator, Altinget →

Kritik af regeringen DF som taktisk partner På det politiske plan er en mere selvstændig linje ved at Samtidig har Pia Olsen Dyhr strakt hånden frem til Dansk tage form. Den første del af Pia Olsens formandstid var Folkeparti i forsøget på at presse regeringen. Frieriet star- domineret af frygten for at begå fejl, der kunne skabe ny tede allerede i SF-formandens 1. maj-tale og blev udvidet i uro suppleret af en ulyst til at kritisere de tidligere rege- et stort BT-interview mellem hende og DF-formand Kri- ringspartnere. På SF’s gruppemøder lød mantraet kon- stian Thulesen Dahl umiddelbart før sommergruppemø- stant, at man kun måtte rette skytset mod de borgerlige. det. Men SF-formanden indså snart, at det også var nødven- digt at markere kant til regeringen, hvis man skulle finde Tilnærmelsen har en anden karakter end den traditionelle en ny platform at stå på. Det begyndte under valgkampen ”nu skal vi afsløre, at DF ikke er til noget”. Der ligger reel- til Europa-Parlamentet, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) le hensigter bag fra både Thulesen og Dyhr, der i modsæt- til SF’s overraskelse fejede problemerne med velfærdstu- ning til de tidligere formænd Villy Søvndal (SF) og Pia risme af bordet. Kjærsgaard (DF) har et udmærket forhold til hinanden.

I realiteten lå SF’s egen For SF giver det et spidskandidat til EP- større spillerum i for- valget Margrete Auken hold til finanslovsfor- tæt på Thornings linje, handlingerne, at DF og til Altinget kaldte også er en mulig part- Auken velfærdsturisme ner, så man ikke kun for ”et infamt ord”. er afhængig af, at En- Auken var et decideret hedslisten går med i wildcard, men heldig- et forlig. Kan man få vis for SF fokuserede DF med i en aftale, vil medierne ikke på, hvor den også binde efter langt Auken i virkelig- en borgerlig valgsejr. heden ligger fra parti- Det er håbet, at Dansk linjen, og EP-valget Folkeparti under en endte med at blive en borgerlig regering vil sjælden succesoplevel- indgå i et socialpoli- se for SF. tisk flertal med EL, SF og et reformeret so- Kritikken af regeringen cialdemokrati. er siden blevet skærpet i takt med SF’s voksen- SF har meget langt til de selvtillid, og den tidligere tiders stor- sidste tid har budt på hed, men truslen fra direkte angreb på Margrethe Vestager (R) og Helle Thor- spærregrænsen er væk, og partiet fremstår ikke længere ning i forbindelse med den genoplivede dagpengedebat. som en samspilsramt familie, der skal have hjælp af de sociale myndigheder. Som det var tilfældet, da et SF i op- Inden SF’s sommergruppemøde havde såvel Thorning løsning røg ud af regeringen i slutningen af januar. som Vestager kategorisk afvist at ændre på dagpengereg- lerne, tydeligvis for at signalere til SF og Enhedslisten, at Det ironiske er, at hvis Pia Olsen Dyhr havde fået sin vilje det ikke er der, de skal gøre sig håb om at få indrømmel- den højdramatiske nat i januar, havde SF sandsynligvis ser under finanslovsforhandlingerne. Men det virkede stadig været i livsfare. En selvstændig position og en ny ikke efter hensigten, og SF’erne satte trumf på ved at hol- formand var betingelsen for, at SF kunne starte rejsen til- de deres sommergruppemøde i – det tidligere kernesocial- bage fra dødsriget. demokratiske – Metals A-kasse.

34 ∫m a g a s i n ∫uddannelse

ƒKONFERENCE:

Taxameter-ordning for ungdoms- uddannelse

Er du engageret i ungdomsuddannelser og uddannelsespolitik? Så timeld dig vores konference, hvor du bl.a. kan debattere taxameter-ordningen for ungdomsuddannelser med undervisningsministeren, eksperter, aktører og de unge selv.

Tid: Mandag 29. september 2014 kl. 9:00-17:00

Sted: Vartovs foredragssal Farvergade 27 1220 København K.

Pris: 2.995 kr. ekskl. moms for abonnenter 3.995 kr. ekskl. moms for ikke-abonnenter

Tilmelding og yderligere info: www.∂/konference

Efterår 2014 35 magtcentrum Af Mads Bang De inderste magtcirkler

De faste udvalg er omdrejningspunktet for regeringens arbejde. Mens den enkelte minister er konge i eget hus, så er det en snæver kreds af topministre, der fastlægger den samlede politik.

tte ministre skiller sig ud på Koordinationsudvalgets rolle er ministerholdet. De otte har i højere grad at sikre flowet i økonomi- Osæde i et af de to faste rege- regeringens politiske ar- udvalget ringsudvalg: Koordinationsudvalget bejdsprogram og lægge de eller Økonomiudvalget. Med statsmi- overordnede linjer. Begge Økonomiudvalget koordinerer nister Helle Thorning-Schmidt (S) og udvalg mødes en gang regeringens samlede økonomiske politik. Udvalget behandler forslag finansminister Bjarne Corydon (S) i om ugen. til finanslove, de økonomiske re- spidsen afstemmer udvalgene rege- lationer til kommuner og regioner ringens beslutninger med regerings- Kværnen kører og andre sager med væsentlige partnerne inden aftaler og reformer Mens de daglige politiske konsekvenser for økonomien. køres på plads med Folketinget. diskussioner oftest og Økonomiudvalget mødes normalt helst tages i fuld åbenhed, en gang om ugen. Store aftaler som eksempelvis forde- gerne med medierne på første lingen af en milliard til kollektiv tra- parket, så er der en stærk tradi- fik eller sensommerens omdiskutere- tion for lukkethed i de faste udvalg. de aftale om fordelingen af EU’s Her diskuterer topministre og fagmi- ansættelses- landbrugsstøtte er sager, som vendes nistre bramfrit de punkter, der er på udvalg og først afgøres endeligt på møder i dagsordenen, uden at drøftelserne Økonomiudvalget. lækkes.

Historisk set har Koordinationsud- Flere af Altingets kilder beskriver valget haft en større betydning, men desuden Økonomiudvalget som rege- især i 1990’erne, hvor udvalgets ar- ringens lavpraktiske maskinrum. Når bejde blev formaliseret, flyttede en de endelige beslutninger skal tages, betydelig del af magten til Økonomi- når pengene skal findes til et nyt ini- koordinations- udvalget. tiativ eller detaljerne i en reform for- udvalget handles på plads, så er det de fire Koordinationsudvalget Der er flere grunde til, at et sæde i de topministre i Økonomiudvalget, som behandler større væsentlige to udvalg giver indflydelse. For det giver det endelige mandat. initiativer og sager fra regerin- første sætter Økonomiudvalget en gen - for eksempel større benhård ramme for, hvilke forslag De lukkede udvalgsmøder beskrives regeringsudspil og lovforslag. der får grønt lys fra kassemesteren som regeringens magtcentrum. For Koordinationsudvalget mødes Bjarne Corydon i Finansministeriet, trods det massive forarbejde i mini- normalt en gang om ugen. den socialdemokratiske indpisker sterierne skal der træffes reelle be- Henrik Sass Larsen i Erhvervs- og slutninger, når en sag kommer på: I Vækstministeriet og de Radikale op mod en af fem sager er det op til væbnere Morten Østergaard og Sofie udvalget at vælge mellem forskellige Carsten Nielsen. indstillinger fra embedsværket.

36 ∫m a g a s i n F F F

Helle Thorning-Schmidt S Karen Hækkerup S Nicolai Wammen S Statsminister Justitsminister Forsvarsminister

F F = Formand for udvalget Bjarne Corydon S Mette Frederiksen S Finansminister Beskæftigelsesminister

Morten Østergaard R Henrik Sass Larsen S Økonomi- og indenrigsminister Erhvervs- og vækstminister HVEM SIDDER Sofie Carsten Nielsen R Martin Lidegaard R Uddannelses- og forskningsminister Udenrigsminister HVOR ?

I disse sager er en eller flere indstillinger, som politi- Statsministeriets departementschef der tale om reel kerne kan tage stilling ud fra. Christian Kettel Thomsen eller en sikkerheds- politisk armlæg- Umiddelbart er processen relativt embedsmand fra ministeriet med ved udvalg ning. Fra tid til simpel, men kræver et langt forarbej- møderne. Den enkelte fagminister anden kan bøl- de: En sag arbejder sig op fra et fag- indgår så i drøftelsen af det enkelte gerne gå endda kontor i et ministerium, og allerede punkt. Forud er dog også gået et poli- meget højt – helt på afdelingschefniveau begynder tisk koordinationsarbjede. Ministe- ekstraordinært kom drøftelserne. ren og dennes særlige rådgiver har det blandt andet frem, at de to SF- ofte koordineret med både partiet og ministre Annette Vilhelmsen og Hol- Når uenigheder er afklaret, kan der andre berørte ministerområder, før ger K. Nielsen indædt havde kæmpet ske to ting: Enten lander sagen med en sag kommer på mødet. mod afskaffelsen af den øremærkede en enkelt indstilling hos styregrup- barsel for mænd på et møde i Økono- pen for udvalget. Her sidder de fire Prestige og indsigt miudvalget, fire måneder inden SF udvalgsmedlemmers departements- Mens det daglige arbejde med de to forlod regeringen. Ifølge Altingets chefer, som mødes med deltagelse af faste udvalg beskrives som de helt kilder er den type kampe ikke usæd- departementschefen fra det berørte centrale tandhjul i regeringens be- vanlige, men de bliver normalt holdt i ministerområde. Normalt mødes de slutningsprocesser, så er der des- dyb fortrolighed, og når først en be- torsdagen inden, sagen skal behand- uden stor prestige forbundet med at slutning er taget i udvalget, bakker les. På styregruppemødet fastlægges sidde i udvalgene. regeringspartierne op om linjen. dagsordenen og de indstillinger, der sendes videre til politikerne. Ikke mindst blandt ministeriernes Vigtige tandhjul medarbejdere er det et tegn på, at Kilder tæt på udvalgsarbejdet fokuse- Hvis sagen er uproblematisk, sendes man tages på råd i de vigtigste be- rer ikke kun på de politiske diskussi- en enkelt indstilling videre. Hvis der slutninger. For eksempel skulle Er- oner, der foregår på møderne, men er flere løsningsmuligheder, så kan hvervs- og Vækstministeriets em- ser i lige så høj grad udvalgene som departementscheferne sende en delt bedsmænd have været særdeles ned- en helt naturlig del af beslutnings- indstilling. Onsdag formiddag stiller slåede, da ministeriet i fire måneder processen. fagministeren så på gangen uden for mistede pladsen i Økonomiudvalget, Struense-værelset i Finansministeri- som den daværende SF-formand An- For eksempel er det meget sjældent, et. I bedste eksamensstil kaldes de nette Vilhelmsen tog med sig til So- at der er overraskelser på dagsorde- enkelte ministre ind, når deres punkt cialministeriet. Samtidig giver arbej- nerne. Når en sag lander i Økonomi- er på dagsordenen. det i især Økonomiudvalget et løben- udvalget, har den været igennem et de overblik over den samlede rege- hav af embedsmandshænder, drøftel- Når døren lukkes til Struense-værel- rings politik. I et fagministerium har ser med fagministre og endelig har set, er det kun de fire medlemmer, hverken minister eller embedsværk de fire økonomiske ministres depar- deres respektive departementschefer samme føling med resten af mini- tementschefer og departementsche- – og selv om statsministeren ikke sterholdets arbejde. fen fra det enkelte ministerium lavet selv er til stede, så sidder enten

Efterår 2014 37 sociale medier Af Anne Justesen og Kasper Frandsen Facebook- ministeren

Han er på papiret langt fra den mest centrale minister. Men på Facebook løber fødevareminister Dan Jørgensen (S) fra ministerkollegaerne. Og det giver stemmer og intern magt, mener eksperter.

et er ikke nok at have plads i koordineringsudvalge- ”Selvom det er blevet bedre, har Helle skrevet meget ne, at have det rigtige netværk og være dygtig og kønsløst på Facebook. Og så er hun ’Helle, der aldrig sva- D arbejdsom. rer’. Dan Jørgensen derimod får mere og mere magt, fordi han har folket bag sig på Facebook,” siger Benjamin Rud Skarpe opdateringer og borgerdialog på sociale medier Elberth, der er digitalchef i Geelmuyden Kiese og har råd- som Twitter og Facebook spiller i stigende grad en vigtig givet nuværende S-ministre i brugen af sociale medier. rolle for politikernes magtposition og vælgerbase. Og det ved de godt selv. Han mener ligefrem, at Dan Jørgensen i høj grad kan tak- ke Facebook for sit rekordgode valg med 233.266 personli- “Sociale medier har stor betydning, hvis man tror på, man ge stemmer til Europa-Parlamentet i 2009. får flere stemmer ved, at flere kender ens synspunkter. Og hvis man ikke tror det, har man nok lidt et problem som ”Men når det er sagt, er Dan en dygtig politiker og en rig- politiker,” siger Dan Jørgensen, der siden december har tig slider. Man kan ikke gøre en hare ud af en skildpadde. været fødevareminister og suverænt den flittigste mini- Men sociale medier kan forstærke ens magtposition,” si- ster på sociale medier i regeringen. ger han.

Det er især på det folkelige Facebook, fødevareministeren Det er ministrene selv, som redigerer og skriver opdate- med cirka to daglige opdateringer og samlet set omkring ringer på deres sociale medie-profiler, som er forbudt om- 400 siden 1. oktober 2013 slår sig løs. Twitter gider han råde for ansatte spindoktorer og andre pressefolk i mini- ikke rigtigt – det er lidt for elitært, mener han. sterierne.

På Facebook kan man nå borgerne udenom medierne, ‘pri- Opdateringer giver magt me’ nye politiske tiltag, gå til genmæle og aktivere ”en ”Et spørgsmål til mine facebookvenner (og deres venner - stor fokusgruppe”, som Dan Jørgensen påpeger. del gerne dette opslag).... Er du villig til at betale lidt mere for svinekød, hvis dyrevelfærden er bedre? Klik på “like” Her er han regeringens klare topscorer med samlet næ- hvis svaret er ja!,” sten 300.000 ’likes’ på sine opdateringer siden 1. oktober 2013 – det er 100.000 flere end statsminister Helle Thor- Sådan skrev Dan Jørgensen på sin facebookvæg den 13. ning-Schmidt, der har over 150.000 ’fans’ på Facebook. marts 2014. Det gav over 17.000 ’likes’ og 16.500 delinger, Selvom hun har fem gange flere ’fans’ end Dan Jørgensens som dermed er den ministeropdatering med langt flest ’li- ca. 30.000, får han dog langt mere ud af sin platform på kes’. Til sammenligning fik Thorning godt 10.000 likes for de sociale medier. en opdatering om Melodi Grand Prix. →

38 ∫m a g a s i n Top 5-ministre på Facebook

(fra 1.10 2013 til 20.6 2014) antal fans antal likes antal kommentarer antal delinger

dan jørgensen

helle thorning-schmidt

manu sareen

margrethe vestager

magnus heunicke

Kilde: Burson-Marsteller 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000

Efterår 2014 39 Top 5-ministre på Twitter

(fra 1.10 2013 til 20.6 2014) antal replies antal favorites antal retweets antal tweets

margrethe vestager

magnus heunicke

sofie carsten nielsen

martin lidegaard

morten østergaard

Kilde: Burson-Marsteller 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000

→

Dan Jørgensen er særlig god til at lave politiske opdaterin- Sagen om salget af Dong kostede finansminister Bjarne ger, der bliver delt. Det mener Mikkel Freltoft Krogsholm Corydon (S) dyrt på popularitetskontoen hos befolknin- fra Burson-Marstaller, der står bag Altingets undersøgel- gen, mener Benjamin Rud Elberth. Men det kunne i høj se af ministrenes aktivitet på de sociale medier. været undgået, hvis han aktivt var gået til genmæle på de sociale medier. Det skyldes ifølge ham en ”meget raffineret” måde at bruge de sociale medier på: ”Han skriver ofte, at folk skal ”Det kan virke, som om politikere gemmer sig og har no- dele eller ‘like’ hans opdateringer. get at skjule, når de ikke tager aktivt del i samtalen på de sociale medier,” siger han. Og så ved han lige, hvilke knapper han skal trykke på, så både med- og modspillere kommer på banen og dermed Dan Jørgensen påpeger selv, at han er meget strategisk i spreder hans budskaber,” siger Mikkel Freltoft Krogsholm. forhold til, hvordan han bruger de sociale medier både proaktivt og som et redskab til damage control. Og netop evnen til at sprede budskaber på de sociale medier giver ifølge Benjamin Rud Elberth ikke kun flere væl- ”Her kan jeg afværge kritik fra eksempelvis politiske mod- gere. Det øger også Dan Jørgensens magtposition internt i standere. Og hvis jeg har et nyt udspil på vej, ‘primer’ jeg regeringen. ”Han har immervæk et digitalt tryk, man ikke det ved at omtale problemstillingen inden, så debatten li- kan sidde overhørigt,” lyder det. gesom kører. Det er også en måde at sikre, at folk får min version,” lyder det. Medieplatform uden filter Dan Jørgensen er meget bevidst om, hvordan han strate- ”Altså den rigtige version,” fortsætter han efter en kort gisk i det politiske arbejde kan bruge især Facebook, som pause. han kalder sin egen medieplatform.

”Når mine 30.000 følgere på Facebook deler, ‘liker’ eller fakta om undersøgelsen kommenterer, kommer jeg nogle gange - uden mediernes Burson-Marsteller har på vegne af Altinget analyseret mini- filter - ud til over en kvart million mennesker. Det er langt strenes brug af sociale medier. Ministerens aktiviteter på mere end nogle af aviserne. Og her rammer jeg direkte. Twitter og Facebook er gennemgået i det seneste folke- Det er da fantastisk,” siger han. tingsår (01.10.2013 til 20.06.2014). Margrethe Vestager var minister i hele perioden. Dan Jørgensen, Sofie Carsten Niel- Men det kan også gå gruelig galt, hvis politikere ikke for- sen og Magnus Heunicke har ikke været ministre i hele perioden. mår at bruge de sociale medier.

40 ∫m a g a s i n ∫embedsværk

Hvem styrer egentlig landet? Er embedsværket blevet for politisk? Hvordan skal samarbejdet være mellem politikere og embedsmænd?

Altinget : embedsværk sætter med nyheder, baggrund og analyser fokus på embedsværkets rolle i det danske folkestyre.

Prøv Altinget : embedsværk gratis i 14 dage. Tilmeld dig på ∂

∫justits

Altinget skriver nu også om retspolitik

Altinget : justits sætter med nyheder, baggrund og debat fokus på samspillet mellem Justitsministeriet, Folketinget, politi, domstole, kriminalforsorgen og efterretningsvæsenet.

Prøv nyhedsbrevet gratis i 14 dage. Tilmeld dig på ∂

Efterår 2014 41 magthierarki Af Maria Hjort Jakobsen og Mads Bang

Michael Dithmer, departementschef i Erhvervs- og Vækstminis- teriet vurderes af Altingets panel til at have den bedste evne til at skabe resultater for sin minister.

Statsministeriet flankeres af de to tunge økonomiske ministerier i Altingets vurdering af magthierarkiet blandt ministerierne. Statsministeriets rolle er helt central, vurderer Tim Knudsen.

ens de tre øverste placerin- professor emeritus i statskundskab regler, som strukturelt placerer mini- ger nærmest er givet på for- på Københavns Universitet. steriet centralt,” forklarer Poul Erik Mhånd, så kravler Erhvervs- Mouritzen. og Vækstministeriet ind på en delt Tim Knudsen mener, at det er svært fjerdeplads i ministeriernes magthie- at bedømme et ministerium - uden at Han peger blandt andet på, at en rarki. Pladsen deles med det traditio- tage højde for den siddende minister. række regler gør for eksempel Ju- nelt stærke Udenrigsministerium. Så- “Det er en helhedsvurdering, når stitsministeriet centralt i lovarbejdet, dan lyder vurderingen fra Altingets man skal bedømme et ministeriums og Finansministeriet har den centra- magtpanel. styrke,” siger han. le rolle i forbindelse med finansloven.

Altinget har bedt et panel bestående Når man sammenligner panelets be- ”Hvis man alene ser på det struktu- af topfolk fra organisationer, eksper- dømmelse med de ressourcer, som relle, vil det altid være Finansmini- ter, centrale politikere og iagttagere Folketinget fordeler i den årlige fi- steriet, som placeres højest, fordi de om at vurdere ministeriernes hierar- nanslov, så er det tydeligt, at Økono- sidder med finansloven og alle bevil- ki. Resultatet er en liste, hvor Stats- mi- og Indenrigsministeriet sidder på lingerne,” siger Poul Erik Mouritzen. ministeriet flankeres af de to tunge en markant større pengekasse end økonomiske ministerier Finansmini- de øvrige ministerier. Det er især de Han mener, at Økonomi- og Inden- steriet og Økonomi- og Indenrigsmi- enorme beløb, som kanaliseres ud i rigsministeriet har en central rolle, nisteriet. kommuner og regioner, der skæpper blandt andet på grund af en årrække godt i kassen i ministeriet. med en stærk minister i skikkelse af Længere nede på listen må det tradi- Margrethe Vestager (R). Poul Erik tionelt vigtige Udenrigsministerium Strukturel magt Mouritzen understreger dog, at en dele fjerdepladsen med Erhvervs- og Poul Erik Mouritzen, professor ved stærk minister ikke gør det alene. Vækstministeriet. Institut for Statskundskab ved SDU, forklarer, at en tidligere kortlægning ”Jeg mener, at det er det strukturelle, “Det er ikke et overraskende resultat. af, hvad der giver ministerierne ind- der er det afgørende. Et stærkt mini- Man kan måske diskutere Udenrigs- flydelse, især pegede på to ting. sterium får ofte en stærk og erfaren ministeriets placering, men det er minister, og det er kombinationen af nogenlunde svarende til, hvad jeg ”Det ene er personbundet, og det andet, som er afgørende,” siger Poul selv ville sige,“ siger Tim Knudsen, det er det strukturelle: Er der nogle Erik Mouritzen.

42 ∫m a g a s i n Økonomiske ministerier sidder på magten

placering ministeriernes hierarki 1 Statsministeriet 2 Finansministeriet 3 Økonomi- og Indenrigsministeriet Stærk departementschef Udenrigsministeriet 4 Erhvervs- og Vækstministeriet har i 4 Erhvervs- og Vækstministeriet de seneste år været mere eller mindre fast deltager i de centrale rege- 6 Skatteministeriet ringsudvalg, og den erfarne departementschef Michael Dithmer får top- Justitsministeriet 7 karakter af Altingets panel, når det 8 Beskæftigelsesministeriet gælder evnen til at skabe resultater for sin minister. 9 Forsvarsministeriet 10 Social- og Integrationsministeriet Mens de færreste har kunnet bedøm- me den nye og relativt ukendte Mar- 11 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tin Præstegaard i Finansministeriet, så er det især Michael Dithmer, So- 12 Uddannelses- og forskningsministeriet phus Garfiel i Økonomi- og Indenrigs- 13 Ministeriet for Børn og Undervisning ministeriet og Peter Stensgaard Mørch i Beskæftigelsesministeriet, 14 Transportministeriet der kommer ind i toppen af listen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 15 Statsministeriets monopol 16 Miljøministeriet Mens de enkelte ministerier kan kæmpe om ressourcer og større eller 17 Kultur- og Kirkeministeriet mindre porteføljer, så er Statsmini- steriet et af de mindste ministerier Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 18 både målt på budget og på antallet af 19 Handels- og Udviklingsministeriet (under Udenrigsministeriet) ansatte. Det ændrer dog ikke ved, at Statsministeriet er øverst i hierarkiet. 20 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

KILDE Altingets panels bedømmelse (læs mere om panelet på næste side). “Statsministeren har altid den helt centrale rolle som personalechef for

Efterår 2014 43 Økonomi- og Indenrigsministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Beskæftigelsesministeriet

Uddannelses- og forskningsministeriet

Undervisningsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Transportministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Skatteministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Kirkeministeriet så mange økonomiske muskler har ministerierne i mio. kr. i mio. har muskler så mange ministerierne økonomiske Statsministeriet

Kilde: Finanslovsforslag 2015 (drift, rammebelagt og anlæg). 0 50.000 100.000 150.000 200.000

regeringen og for departementsche- placering departementschefernes evne til at skabe resultater ferne,” forklarer Tim Knudsen. Han tilføjer, at der i en koalitionsregering 1 Michael Dithmer Erhvervs- og Vækstministeriet kan være begrænsninger på statsmi- 2 Sophus Garfiel Økonomi- og Indenrigsministeriet nisterens direkte indflydelse på ministre fra andre partier, men helt over- 3 Peter Stensgaard Mørch Beskæftigelsesministeriet ordnet er de fleste ministerier direkte afhængige af Statsministeriet. 4 Martin Præstegaard* Finansministeriet

5 Ulrik Vestergaard Knudsen Udenrigsministeriet og Handels- og Ud- “De fleste ministre er stort set igennem hele deres karriere afhængige viklingsministeriet af statsministeren. På den måde har statsministeren en betydelig magt,” 6 Christian Kettel Thomsen Statsministeriet konstaterer Tim Knudsen. 7 Thomas Egebo Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Han forklarer, at Statsministeriet - 8 Jens Brøchner Skatteministeriet ligesom Finansministeriet - har 9 Jesper Fisker Ministeriet for Børn og Undervisning medarbejdere, som dagligt følger de enkelte ministerområder. Og selv om 10 Jacob Heinsen Transportministeriet det samarbejde ifølge professoren er underbelyst i forskningen, så har det en betydning. KILDE Altingets panels bedømmelse. “Jeg ved ikke, hvor stor en reel indfly- Mange paneldeltagere har valgt ikke at vurdere Martin Præstegaard, der netop er tiltrådt. * delse det har. Men det er sådanne forhold, der gør, at man mener, at FAKTA Altinget har samlet et panel af 40 topfolk fra organisationer, eksperter, politikere med erfaring fra Folketingets Finansudvalg eller faste regeringsudvalg, iagttagere og Statsministeriet har stor betydning,” tidligere topembedsmænd. Ni af deltagerne har ønsket at være anonyme. Du kan se siger Tim Knudsen. hele listen over paneldeltagere på Altinget.dk. Deltagerne er blevet bedt om at vurdere ministeriernes interne hierarki og departementschefernes evne til at skabe resultater for deres minister.

44 ∫m a g a s i n ∫transport

ƒKONFERENCE:

Køreplan 2050: Grøn omstilling i kommunerne

Interesserer du dig for kollektiv trafik og grøn omstilling? Så tilmeld dig vores konference, hvor du kan få indblik i kommunale overvejelser ved kollektiv trafik og debattere den grønne omstilling med både eksperter, organisationer. og embedsmænd.

Tid: Onsdag 22. oktober 2014 kl. 9:00-16:00

Sted: Borups Højskole Frederiksholms Kanal 24 1220 København K.

Pris: 2.995 kr. ekskl. moms for abonnenter 3.995 kr. ekskl. moms for ikke-abonnenter

Tilmelding og yderligere info: www.∂/konference

Efterår 2014 45 interview Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Top-embedsmand: Vi skal kunne tåle kritisk fokus

ediernes kritiske spotlys på bygninger nå hen til først Finansmi- embedsmændenes rolle i nisteriet, så Christiansborg og Stats- Mdet seneste år er kommet ministeriet. for et blive. Sådan er vurderingen fra en af regeringens mest centrale to- Vestagers højre hånd pembedsmænd: Sophus Garfiel, de- Organisatorisk er Sophus Garfiel nær partementschef i Økonomi- og Inden- toppen i hierarkiet blandt departe- rigsministeriet. mentschefer. Det er der en stribe år- sager til. Han har de seneste år væ- ”Jeg håber, at det kommer tilbage i ret højre hånd for Margrethe Vesta- normal gænge. Men mest realistisk ger (R), der indtil for nylig var en af er nok, at der vil være en større inte- regeringens mest magtfulde mini- resse for embedsmændenes rolle stre. Indenrigsministeriet står for re- fremover. Både i konkrete sager, men guleringen af kommuner og regioner også generelt,” siger Sophus Garfiel i – hele velfærdsstaten groft sagt. et af sine få interviews om sit arbejde, tillidskrisen til embedsværket og Samtidig holder Økonomiministeriet i udfordringerne med den danske em- samarbejde med Finansministeriet bedsmandsmodel. hånd i hanke med den økonomiske politik. Det er angiveligt kun statsmi- Den 45-årige økonom tager imod på nisterens departementschef, som se- sit kontor på Slotsholmen 10. Den 21 kunderer sin minister i flere af de hektar store ø, der er afgrænset fra stående regeringsudvalg end Sophus resten af København med kanaler, Garfiel. Han har som sin minister har været et magtcentrum, hvor riget plads i regeringens Økonomi-, Koor- er blevet styret fra siden middelal- dinations- og Sikkerhedsudvalg. deren. Sophus Garfiel sidder på sit rummeli- Her sidder Sophus Garfiel både fysisk ge kontor med skrivebord og møde- og organisatorisk i regeringens og bord. Her hænger tre store moderne centraladministrationens centrum: malerier fra Arken Museum for Mo- Økonomi- og Indenrigsministeriets derne Kunst, der lyses op af dagsly- bygninger hænger sammen med Er- set fra kontorets store vinduer. hvervs- og Vækstministeriet, Uddan- nelses- og Forskningsministeriet, Fø- Bænket ved mødebordet kan Sophus devareministeriet og Justitsministe- Garfiel se tilbage på en periode på riet. Faktisk kan man via et virvar af over et år, hvor en hel stribe af hans døre i de flere hundrede år gamle embedsmandskolleger har været in-

46 ∫m a g a s i n ‹ Da bølgerne gik højest, så blev jeg ofte til middagsselskaber spurgt om, hvad det var for nogle forfærdelige ting, vi embedsmænd gjorde. Jeg måtte sidde og forsvare embedstandens arbejde og måden, vi løser tingene på. Det kritisk fokus var nyt for mig ¬ Sophus Garfiel, Departementschef, Sophus Garfiel tilhører som departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet den absolutte top i det danske embedsværk. Han forudser et permanent kritisk fokus på embedsmandens rolle.

volveret i uheldige sager. Kolleger mentschefer og embedsmænd ofte Med striben af kritiske sager, hvor har mistet deres job, er under under- kunne have lyst til at tage til genmæ- embedsværket var involveret, dukke- søgelse af kommissioner, har fået ad- le, når der er kritik af deres virke i de en gammel diskussion op igen. varsler eller andre ridser i karriere- konkrete sager. lakken. Skal vi i Danmark i højere grad have ”Men vi har i Danmark indrettet os et politisk udpeget embedsværk, som Beskudt til middagen på en måde, hvor det er ministeren, næsten alle andre lande har? Sophus Garfiel har ikke været i ilden som står forrest. Derfor udtaler vi os på samme måde som flere af sine ikke løbende,” siger Sophus Garfiel, Sophus Garfiel er meget klar i denne kolleger. Men han er helt på det rene der dog understreger, at embeds- diskussion om, hvad der skal være med, at sagerne har påvirket almin- mændene stadig har deres ansvar på læren af den seneste stribe af sager. delige danskeres opfattelse af em- en række områder. Ansvar – der kan Sager hvor embedsmænd har handlet bedsværket negativt. Han har mærket koste dem jobbet. forkert eller er mistænkt for det. Han den generelle mistillid både via medi- kan ikke se, hvordan politiske, hånd- erne, men også privat. At han så alligevel stiller op til inter- plukkede embedsmænd skulle være view, har han et klart svar på. mindre tilbøjelige til at begå fejl – be- ”Da bølgerne gik højest, blev jeg ofte vidst eller ubevidst. til middagsselskaber spurgt om, hvad ”Det er ikke, fordi jeg personligt sy- det var for nogle forfærdelige ting, vi nes, at det kunne være sjovt. Men jeg ”Jeg mangler at få overbevisende embedsmænd gjorde. Jeg måtte sidde mener, at offentligheden har en legi- svar på, hvordan et politisk udpeget og forsvare embedstandens arbejde tim interesse i at få et indblik i vores embedsmandssystem skulle have og måden, vi løser tingene på. Det arbejde. Vi skal forhindre, at departe- forhindret denne her stribe af meget var nyt for mig,” siger Sophus Garfiel. mentscheferne fremstår som en loge, forskellige fejl.” hvis arbejde ikke tåler dagens lys,” Han hæfter sig ved, at sagerne er me- siger Sophus Garfiel, der understre- Frygter du, at politisk udpegede em- get forskellige. Han ønsker ikke at ger, at han nu ikke åbner op for en bedsmænd er mere villige til at bryde kommentere de enkelte sager. Men bølge af interviews. regler for at redde deres minister, han erkender, at der er sket alvorlige som har sikret dem jobbet? fejl, der på forskellig vis trækker trå- ”Vi skal ikke forsøge at overstråle de til embedsmænd og politikere. ministeren eller have vores egen ”Jeg skal ikke dæmonisere andre lan- Han er ikke i tvivl om, at departe- platform i medierne.” des systemer. Der er mange andre

Efterår 2014 47 landes embedsværk, der også funge- der er udviklet over flere hundrede acceptere fejl,” siger Sophus Garfiel. rer. Vi må jo erkende, at det danske år, så skal man bare være klar over, ”Når vi leverer svar, som ministeren system internationalt set er anderle- at der vil være betydelige overgangs- skal give til Folketinget, så skal vi des end de fleste andre landes. Men problemer og omkostninger,” siger have nul-fejls-mentaliteten. Det skal vi har den klare fordel af, at der er Sophus Garfiel. pinedød være rigtigt. sikret en kontinuitet med den danske model,” siger Sophus Garfiel. I kølvandet på de mange sager har Men når vi udarbejder nye politiske Statsministeriets departementschef tiltag, der skal løse nye eller meget Svært at skifte systemet ud Christian Kettel Thomsen beordret komplicerede problemer, så dur det Han mener ikke, at man i sammenlig- alle ministerier til at sætte en proces ikke med et nul-fejls-regime,” siger ningen med andre lande kan konklu- i gang, der skal minde de ministeriel- Sophus Garfiel. Han vurderer dog, at dere, at genbrug af embedsmænd ved le embedsmænd om reglerne om- hans medarbejdere i forvejen har en minister- og regeringsskift går ud kring saglig forvaltning, sandheds- god fornemmelse af, hvornår fejl kan over nytænkningen. pligt og god ministerbetjening. accepteres og hvornår ikke.

”Det er min erfaring, at politikerne er Nulfejls-fatamorgana Sophus Garfiel opfordrer til, at man tilfredse med den betjening, de får Mens nogle har set grundlæggende husker at se på den danske central- fra embedsværket. Også selv om det problemer efter striben af sager i det administration som helhed og ikke er de samme mennesker, der har ar- danske embedsværk, har man fra an- kun på striben af kritiske sager. Han bejdet for deres politiske modstande- dre sider luftet frygt for, at sagsbe- peger på, at Danmark er et af ver- re før et regeringsskifte,” siger So- handlingen og udviklingen af nye ini- dens mindst korrupte lande. Og sam- phus Garfiel. tiativer vil blive bremset af en panik- menlignet med mange lande har vi agtig nul-fejls-kultur for at forhindre en effektivt offentlig administration, Han peger på, at Danmark på en stri- fremtidige fejl. vurderer han. be områder er et administrativt fore- gangsland, som andre lande lader sig ”Jeg synes, begrebet nul-fejls-kultur ”Grundlæggende mener jeg, at vi har inspirere af. er lidt af et fatamorgana. Der vil altid et velfungerende system, hvor der ske fejl. Men det er vigtigt, at vores bliver begået ret få fejl,” siger Sophus Samtidig har han en klar advarsel i medarbejdere ved, hvornår vi arbej- Garfiel, der ikke ser nogen foreløbig forhold til at skifte til et politisk ud- der på sager, hvor vi gør vores ypper- udløbsdato på den danske embeds- peget embedsmandssystem. ”Hvis ste for helt at undgå fejl, og så hvor- mandsmodel. man vil ændre den danske model, når vi skal være mere parate til at

Her er sagerne om statsministeriet I samme sag endte statsministerens departementschef Christian embedsmændene Kettel Thomsen helt udsædvanligt med at måtte udsende en pressemeddelelse og blev jagtet af Christiansborg-pressekorpset, da sagen kulminerede. skatteministeriet Ministeriets departementschef Peter Loft mistede sit job på grund integrationsministeriet af statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag. Statsløse-sagen hvor departementschef Claes Nilas ifølge flere mediers dækning måske har haft en markant rolle i Integrations- socialministeriet ministeriets ulovlige sagsbehandling af de statsløse asylansøgere. Departementschef Jesper Zwisler fik en skriftlig advarsel for sin rolle En kommission er ved at undersøge sagen. Statsministeriets rolle i Zornig-sagen. bliver også undersøgt her.

justitsministeriet udviklingsministeriet Departementschef Anne Kristine Axelsson blev for en periode sendt GGGI-sagen, hvor embedsmænd gav udviklingsministeren forkerte hjem, mens hun blev undersøgt i den såkaldte Christiania-sag, hvor oplysninger, så han misinformerede Folketinget – en sag, der endte Folketingets Kulturudvalg fik en lovlig nødløgn fra ministeriet. med, at Christian Friis Bach (R) gik af.

48 ∫m a g a s i n Efterår 2014 49 Embeds- mænd bør prøve kræfter i det private Sophus Garfiels elv om Sophus Garfiel finder den danske central- vej op ad administration særdeles velfungerende, så har S han klare holdninger til, hvordan uddannelsen og karrierestigen rekrutteringen af topembedsmænd kan blive bedre.

Blandt andet så han gerne, at langt flere embedsmænd i Sophus Garfiel begyndte på økono- løbet af deres karriere prøvede kræfter uden for central- mistudiet på Københavns Universitet uden planer om at blive embeds- administrationen i kommuner og regioner og i private mand. Flere undervisere på studiet virksomheder. foreslog ham at blive embedsmand. De gav ham en anbefaling, der I dag tegner der sig et billede af, at topembedsmændene sikrede ham et job i Udenrigsminis- vælger statskundskabsstudiet, får job i et ministerium el- teriet som fuldmægtig i 1994, hvor ler en styrelse, bliver kontorchefer og senere afdelingsle- han samme år dimitterede som cand. dere eller styrelsesdirektører. Og på den tur runder de polit. fra Københavns Universitet. ofte Finansministeriet og måske Statsministeriet inden jobbet som departementschef er i sigte. Herefter gik det slag i slag med en stilling som fuldmægtig i Økonomi- ministeriet i 1995. I 1997 blev han Finansministeriets nu tidligere departementschef David ansat i Statsministeriet som fuld- Hellemann var en af de markante undtagelser med tre år i mægtig og senere specialkonsulent. DR og en kort afstikker til McKinsey. Og nu er han direk- tør i Nordea. Garfiel håber, at Helleman kan være med til Tre år efter blev han kontorchef at åbne erhvervslivets øjne for embedsmændenes evner i det daværende Indenrigs- og og omvendt. Sundhedsministerium. Her sad han fra 2000 til 2002. Derefter gik vejen ”Både erhvervslivet og det offentlige vil have gavn af stør- videre til Finansministeriet, som de re udveksling af medarbejdere. Det er derfor godt med fleste departementschefer har været nogle gode eksempler, som kan vise vejen,” siger Garfiel, forbi på deres vej op ad karrierestigen. der også ser andre problemer ved, at centraladministrati- onen er en lukket karrieresilo, især når man nærmer sig Her blev han fra 2002 til 2005, hvor de øverste ledelsesstillinger. han vendte tilbage til en anden klassisk stilling for departementschefer På grund af arbejdspresset og de tendenser, man også in spe: Departementsråd i Statsmini- kender i erhvervslivet, ser man, at departementscheferne steriet, hvor han blev chef for generelt sidder færre år i samme stilling. indenrigsområdet. Toppen er stopklods Debutten som departementschef Samtidig er departementscheferne generelt yngre end fik han i Undervisningsministeriet i 2010. Men allerede året efter fik tidligere. Det betyder, at der fremover vil være stadig flere han jobbet som departementschef i departementschefer, som er langt fra pensionsalderen, Økonomi- og Indenrigsministeriet. men som vil eller skal videre.

”Det er en udfordring for det danske system. Hvor går man hen, når man stopper som departementschef?

50 ∫m a g a s i n karriere Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Så meget tjener de

departementschef placering ministerium årsløn ekskl. pension

Christian Kettel Thomsen 1 Statsministeriet 2.043.748

Martin Præstegaard 2 Finansministeriet Endnu ikke offentligt

Michael Dithmer 3 Erhvervs- og Vækstministeriet 1.820.246

Anne Kristine Axelsson 4 Justitsministeriet 1.768.034

Sophus Garfiel 5 Økonomi- og Indenrigsministeriet 1.733.897

Ulrik Vestergaard Knudsen 6 Udenrigsministeriet 1.651.114

Jens Brøchner 7 Skatteministeriet 1.642.556

Thomas Egebo 8 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 1.620.874

Per Okkels 9 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1.617.909

Jesper Zwisler 10 Social- og Integrationsministeriet 1.593.074

Jesper Fisker 11 Ministeriet for Børn og Undervisning 1.541.402

Jacob Heinsen 12 Transportministeriet 1.506.615

Lars Johan Findsen 13 Forsvarsministeriet 1.505.801

Claes Nilas 14 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 1.488.815

Uffe Toudal Pedersen 15 Uddannelses- og forskningsministeriet 1.480.983

Ib Byrge Sørensen 16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1.465.217

Henrik Studsgaard 17 Miljøministeriet 1.453.418

Peter Stensgaard Mørch 18 Beskæftigelsesministeriet 1.447.400

Marie Hansen 19 Kulturministeriet 1.413.433

Kilde: Moderniseringsstyrelsen

Der er faktisk ikke et hav af interessante job parat, der er Hvor går man hen, når man på niveau med stillingen som departementschef,” konsta- ‹ terer Garfiel. stopper som departements- Han afviser ikke at tage springet til det private erhvervs- chef? Der er faktisk ikke et hav liv, men som før beskrevet, ser han endnu ikke den store efterspørgsel hos erhvervslivet efter departementschefer. af interessante job parat, der

I forhold til sin egen udløbstid som departementschef kan er på niveau med stillingen som Sophus Garfiel kun sige, at han ikke har fantasi til at fore- departementschef. stille sig, at han skal holde ti-års-jubilæum i Økonomi- og ¬ Indenrigsministeriet. Sophus Garfiel, Departementschef, ”Jeg tror, jeg vil miste gejsten inden da. Og jobbet er så Økonomi- og Indenrigsministeriet krævende, at jeg tror, man møder en naturlig grænse for, hvor længe man rent fysisk kan holde til det. Om jeg er i ministeriet, eller jeg er hjemme, så bruger jeg næsten alle døgnets vågne timer på at forholde mig til de løbende opgaver,” siger Garfiel.

Efterår 2014 51 klumme Af Susanne Hegelund og Peter Mose Nye trut i karriere- klarinetten

vem skulle have troet, at det le og har udnyttet tidens frem-og-til- ville blive ikke bare moderne, bage-trick til at indtage Slotsholmens H men et karrierekrav at have næstfineste topchefkontor for næsen taget et chefhop ud i virkelighedens af andre håbefulde. verden og få ledelsesjord under neglene, hvis du vil helt til tops på Slots- Ikke nok at kunne processe holmen? I fire år har han som direktør for øko- nomi, teknologi og medieproduktion i Med ansættelsen af Martin Præste- Danmarks Radio implementeret og gaard som ny departementschef i Fi- videreudviklet en række af de tiltag, nansministeriet fortsætter de sene- som David Helleman – Præstegaards ste års rekrutterings-trend med top- forgænger i både DR og Finansmini- chefer, som har leveret resultater og steriet – satte i søen. selv stået i spidsen for forandringer – vel at mærke uden for ministerierne. En erfaring, som har tilført ham driftsindsigt og dokumenterede for- ”Driftserfaring” – en tidligere under- andringsresultater. kendt disciplin i departementschef- gruppen – er gået hen og blevet det Udnævnelsen er et tydeligt signal nye sort. At du så måske ikke er lan- helt oppefra til dem, der måtte have dets bedste nationaløkonom tæller en topembedsmand i karrieremaven: mindre. Sådan har karriere-kapløbet Praktisk erfaring uden for centralad- ikke altid været. ministrationen har ikke længere lav- men højstatus. Det er ikke længere Tidligere var den sikreste vej mod nok at være dygtig embedsmand med toppen tro tjeneste i ministeriernes ekspertise i ministerielle processer, eget økosystem. I adstadigt tempo hvilket også ansættelserne af de nye- bevægede embedsmanden sig opad i re departementschefer, Jesper Fisker hierarkiet, mens han kunne håbe – og Per Okkels fra det kommunale og eller udvirke – at eventuelle konkur- regionale system, er eksempler på. renter fandt nye græsgange uden for Så nemt er det ikke med eksempelvis Slotsholmen. Hver gang én faldt fra, Hvis ikke nye reformer inden for ek- undervisningsområdet, hvor der kræ- var der én mindre at konkurrere med, sempel undervisning skal blive rene ves en anden motivation for at få re- indtil den udholdende kunne rykke slag i luften, kræver det fokus på at formerne til at virke. Her kommer op i departementschefkontoret. få omlægningerne til at virke, ”deli- driftserfaring fra virkelighedschok- very”, som det kaldes efter britisk ket uden for Slotsholmen ind – det Sådan én er Præstegaard ikke. Han forbillede. Tidligere store reformer med at få omlægningerne til at virke i er efter den gamle karriereskoles som efterløn, dagpenge, førtidspensi- praksis. målestok en opkomling i trediverne, on og skattereform har fokuseret på der ikke engang har været forbi en arbejdsudbud og økonomiske incita- Præstegaards opgaver afdelingschef-stilling i staten. Han er menter, som i sig selv får folk til at Finansministeriets opgave med at et fuldblods eksempel på den ny sko- ændre adfærd. modernisere den offentlige sektor er

52 ∫m a g a s i n Dokumenterede resultater fra det virkelige liv er nyeste krav for at nå helt til tops på Slotsholmen. Finansministeriets nye departementschef, den musik- spillende Martin Præstegaard, skal sikre, at reformer ikke ender som skrivebordsnotater.

grundlæggende veldefineret – uanset version 2.0. Uddannelses- og karrie- dringskultur, som både fagministeri- om den nuværende regering fortsæt- rebaggrunden er den samme, men er, brancher og almindelige danskere ter, eller de blå kommer til. Præstega- personligheden og tilgangen til job- også fremover vil støde sig på, fordi ard skal med fast hånd sikre, at ret- bet en smule anderledes. Hellemann budgetbisserne – opfattes det – age- ningen holdes. var den hårde finanshund, der som rer usentimentalt uden at sætte sig de facto generaldirektør fik centrali- ordentlig ind i forholdene. Første step for den nye departe- seret et ustruktureret DR oven på en mentschef bliver de igangværende fi- byggeskandale og siden fik ansvaret Det vakte forundring i DR, da Præste- nanslovsforhandlinger, hvor han er for statens finanser – i en tid med fi- gaard ifølge Berlingske fortalte, at Fi- kastet ind i processen. Rutinerede af- nanskrise, permanente overskridel- nansministeriet var det eneste sted delingschefer og kontorchefer vil ser i kommunerne og EU-henstilling- uden for landets fodboldbaner, hvor kunne sikre et fornuftigt forløb - og er om at stramme op. man kan se voksne mænd i løb. Den læg dertil en erfaren minister. udtalelse bekræftede ilende DR-med- ”Skyd først – spørg bagefter”, kunne arbejdere i, at top-ledelsen agerer to- Næste års offentlige overenskomst- man formulere Hellemanns strategi, nedøvt fra et fjernt direktionskontor. forløb forventes i lyset af et kommen- hvor Præstegaard har en lidt rundere Heri har de formentlig ikke helt uret. de valg at blive stille og roligt. Ar- tilgang. Han spørger, før der fyres Men det er hele fidusen i budgetdren- bejdsgiverne på Slotsholmen har ikke løs. Ikke nødvendigvis tosset i en genes mindset: Hvis du ved for me- politisk rygdækning til at kaste sig ud ”moderniserings-fase to”, hvor det get, kan du ikke lave om! i det vilde, hvor store vælgergrupper reelle implementeringsarbejde skal i udfordres, så overenskomsterne lan- gang oven på Hellemanns bulldozer- der formentlig med en vedligeholdel- aktiviteter. sesdagsorden. For begges vedkommende bliver op- Til gengæld skal Præstegaard gøre gørene med velerhvervede rettighe- klar til næste omgang om et par år, der taget i taktisk rækkefølge – et ad hvor ministeriet – afhængigt af det gangen. Hellemann var ekspert i fir- politiske flertals mod – sikkert har kantet, men effektiv kommunikation nye offentlige personalegrupper i – med fjernelsen af møde-croissanter kikkerten, man kan gøre sig uvenner som det mest spektakulære i hans med efter armvridningen med lærer- DR-tid. Samme hårdtslående tilgang værelserne. Tjenestemændene gør i førte han med sig retur til Finansmi- den sammenhæng måske klogt i at nisteriet. Rådgiver-og forfatterparret forberede gode argumenter for at op- Susanne Hegelund og Peter retholde deres nuværende ansættel- Nye instrumenter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE. De er forfattere til sesvilkår. Men opgøret kan også Den nye – klarinetspillende – depar- bøgerne ”Håndbog for handle om at effektivisere yderligere, tementschef har en mere musisk til- Statsministre, ”Javel, hr. minister” at fjerne siloer og sikre bedre ledel- gang til opgaveløsningen, og hvis og ”Lobbyistens Lommebog”. se. Præstegaard viderefører sin stil fra Hegelund og Mose skriver hver DR, bliver den også i Finansministe- mandag klumme i Altinget om Skyd først - spørg bagefter riet mere kommunikerende. Alligevel politikere, embedsmænd og Præstegaard er en David Hellemann i er og bliver han et barn af en foran- lobbyister.

Efterår 2014 53 anmeldelse Af Kim Rosenkilde Nielsen

Tåget fortælling om konkurrencestatens ophav

ad det være sagt med det samme. Ove Kaj Pedersens nye bog Markedsstaten henvender sig i højere grad L til læsere med akademiske aspirationer end den poli- At læse og forstå tisk professionelle. ‹ Markedsstaten er som sagt Bogen er vel at mærke både tankevækkende, i ordets egentlige forstand, og en kilde til kritisk refleksion over ikke nogen let sag. Støtte fra den politiske historiefortælling, som ligger til grund for og et solidt samfundsvidenska- i vid udstrækning betinger den politiske debat i dagens Danmark. beligt opslagsværk kan være Men selv for læsere med en solid samfundsteoretisk ind- nødvendig, men ikke altid sigt vil dens pointer kunne opleves som svært tilgængeli- ge og indimellem decideret uforståelige. tilstrækkelig hjælp. ¬ Det er naturligvis ikke et afgørende kvalitetskriterium for ” et akademisk værk, at det skal være let at forstå for en bred læserskare. I udgangspunktet kan og bør det kun sioner om dagpenge, sammenbrudte trepartsforhandlin- vurderes ud fra den akademiske sammenhæng, det skri- ger og afvejningen af ret over for pligt i beskæftigelsespo- ver sig ind i. litikken.

Alligevel er det ærgerligt, at opfølgningen til en bog, der Centralt står afdækningen af ‘arbejdsfriheden’ forstået som Konkurrencestaten har fået stor betydning i den poli- som friheden til selvforsørgelse. Ove Kaj Pedersen kalder tiske debat, ikke mere klart får skåret sine argumenter og det for den glemte frihed og argumenterer for, at retten til konklusioner ud i pap, så også den mere forudsætningslø- at forsørge sig selv ved at sælge sin arbejdskraft på et se læser kan være med. marked er en grundlæggende byggesten i den moderne stat - markedsstaten. Den glemte frihed Kritikken skal ikke umiddelbart lægges forfatteren til last. Markedsstaten grundlægges Ove Kaj Pedersen kaster med bogen et originalt blik på Markedsstaten er den liberale stat, hvor individets frihed den danske (velfærds)stats fremvækst og forsøger i sam- er i fokus og indgår i en treenighed med marked (økono- me ombæring at gribe om og begribe forudsætningerne mien) og stat (politik). Den særligt danske version er ken- for, at vi i dag kan tale om en særlig dansk statsform. En detegnet ved, at individets frihed både udbredes gennem statsform, der både er et resultat af og samtidig skaber en og underordnes kollektive aftaler. særlig måde at anskue verden på. Mere konkret er det med Septemberforliget i 1899, at ar- Det er den lange historiske fortælling, hvor overgangen bejdsfriheden gøres almindeligt gældende og udbredes, i fra middelalderens feudale samfund til enevældets abso- takt med at overenskomster anerkendes af arbejdsgivere lutisme og videre til etableringen af den moderne demo- og arbejdstagere. Da forliget ti år senere og efter megen kratiske stat sættes i relation til aktuelle politiske diskus- debat godkendes af Rigsdagen, er den danske model og

54 ∫m a g a s i n Markedsstaten

Opfølgning til bogen Konkurrencestaten. Bog nummer to i en trilogi om den danske stat. Markedsstaten udkom maj 2014 på Hans Reitzels Forlag. Bogens omfang: 423 sider.

Med bogen Markedsstaten træder Ove Kaj Pedersen bag om sin omdiskuterede beskrivelse af konkurrencestaten. Ambition- erne og abstraktionsniveauet er højt, og resultatet er mest for universitetsverdenen.

dermed rammerne for det danske arbejdsmarked på stemernes historie’, Michel Foucaults værker og teorier. plads. En del af forklaringen på den til tider dunkle fremstilling skal formentlig findes i, at Ove Kaj Pedersen forsøger at Septemberforliget cementerer på den måde friheden til at trække nogle helt nye indsigter og erkendelser ud af hi- forsørge sig selv, men underordner samtidig arbejdsfrihe- storiens tåge. den de kollektive aftaler. At friheden til selvforsørgelse på den måde betinges af fællesskabets interesser gentages Med det særlige arkæologiske blik kan han se sammen- et halvt århundrede senere med grundloven fra 1953. hænge, der ikke før er beskrevet. Men der synes at være et stort spring fra selv at forstå til at kunne gøre andre Pligt før ret begribeligt, hvad det er, han ser. Arbejdsfrihedens historie trækker tråde tilbage til tiden før, under og umiddelbart efter det danske enevælde, hvor Grundlæggende virker det til, at forlaget har ladet profes- det langsomt etableres som ideal. I den efterfølgende hi- sorens egen fremstilling stå lidt for uantastet. En stram- storieskrivning og gennem retslige debatter identificeres mere redigering med en mere klar struktur og mere pæ- arbejdsfriheden som en rød tråd i udvikling fra oplys- dagogisk fremstilling af de væsentligste begreber, kunne ningstiden til det 20. århundrede. have hjulpet.

På samme måde trækker Ove Kaj Pedersen afvejningen mellem ret og pligt for dem, der ikke kan forsørge sig selv, flere hundrede år tilbage i tiden. Som en del af den lange blå bog fortælling peger han på, at retten til at modtage offentlig forsørgelse historisk har været bundet op på pligten til at Ove Kaj Pedersen underlægge sig betingelser fastlagt i loven. • Født: 1948 Med sin konklusion understøtter Ove Kaj Pedersen direk- stillinger te beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) fortolk- • Professor i komparativ politisk økonomi, ning af forholdet mellem ret og pligt i nutidens beskæfti- Center for Business and Politics, CBS, 2004- gelsespolitik. Regeringen synes på den måde at have hi- • Centerleder International Center for Business and Politics, storien med sig, når den betoner pligten til at arbejde og CBS, 2004-2008 forsørge sig selv, hvis man kan, og at retten til selvforsør- • Professor i komparativ politik, Institut for Statskundskab, gelse går hånd i hånd med krav til den enkelte fastsat af Københavns Universitet, 1997-2007 det politiske flertal. • Professor i offentlig administration, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, 1996-2007 Historiens tåge At læse og forstå Markedsstaten er som sagt ikke nogen uddannelse • Cand.scient.pol 1978, Københavns og Aarhus Universitet let sag. Støtte fra et solidt samfundsvidenskabeligt op- (Statskundskab) slagsværk kan være nødvendig, men ikke altid tilstrække- • Journalist 1970, Danmarks Journalisthøjskole, journalistik. lig hjælp. At forstå begreber som ‘episteme’ og den ‘arkæ- ologiske’ metode kræver mere end et overfladisk kend- skab til den afdøde franske filosof og professor i ‘tankesy-

Efterår 2014 55 interview Af Rikke Albrechtsen Topdiplomat efterlyser mod hos danske politikere

ruxelles: Den dag, Danmark Det mest overraskende for Skytte er blå bog stemte nej til Maastricht-trak- dog, at de danske EU-forbehold, der B taten, var den danske topdiplo- kom ud af det danske nej, stadig ek- mat Poul Skytte Christoffersen til sisterer i dag. Poul Skytte møde hos den britiske premiermini- ster John Major. “Da vi lavede Edinburgh-aftalen, var Christoffersen der ingen af os, der havde drømt om, Dengang i 1992 var Skytte kabinets- at den skulle vare i mere end 20 år,” Født: 1946 i Haastrup på Fyn. chef hos daværende generalsekretær siger Skytte. i EU’s Ministerråd, Niels Ersbøll, og Uddannelse: Cand.polit. fra Køben- havns Universitet og Europakollegiet de to danskere forsikrede Major om, Kun halvt med i Brügge. at deres landsmænd nok skulle stem- Sådan gik det som bekendt ikke. For- me ja, når det kom til stykket. Men beholdene på retsområdet, forsvars- Karriere: Ansat i Udenrigsministeriet der tog de fejl. området og den fælles mønt lever i i 1973 og dertil ekstern lektor ved bedste velgående. Københavns Universitet. Udsendt “Det var et kæmpe chok,” forklarer til den danske EU-repræsentation Skytte, der nu går på pension efter Og hvis der er noget, som plager i Bruxelles i 1977. Fra 1980 til 1994 over 40 år i EU’s og det danske Uden- den 68-årige topdiplomat, der fra 1. kabinetschef for generalsekretær rigsministeriums vold. august har trukket stikket efter kar- for EU’s Ministerråd, Niels Ersbøll. rierens sidste stop som Danmarks Efter en sviptur til Danmark tilbage til Bruxelles som EU-ambassadør i Forbehold med udløbsdato ambassadør i Belgien, så er det dan- otte år. Fra 2003 til 2006 ambas- Karrieren gav ham 14 år i hjertet af skernes modvilje mod at være en hel- sadør i Rom. Derefter fire år som EU’s embedsværk: Rådssekretariatet. hjertet del af samarbejdet. kabinetschef for landbrugskommis- Men han har også været rundt om sær Mariann Fischer Boel. Herfra et jobbet som kabinetschef for EU-kom- “Vi er meget nærsynede i den måde, kortere comeback som EU-ambas- missær Mariann Fischer Boel, han vi ser EU-spørgsmålene på. Og vi har sadør, før han i 2010 blev udlånt til har været højre hånd for EU’s uden- stadig den frygt for at engagere os EU’s Fælles Udenrigstjeneste som rigschef Catherine Ashton og været selv for langt,” siger Skytte og peger højre hånd for dens første chef Danmarks EU-ambassadør i Bru- på det ironiske i, at Danmark de sid- Catherine Ashton. Siden 2011 Dan- xelles fra 1995 til 2003. En periode, ste 10-15 år har engageret sig mili- marks ambassadør i Belgien, hvorfra han går på pension d. 1. august. hvor han spillede en nøglerolle i for- tært flere steder i verden, men ikke handlingerne om EU’s udvidelse med kan være med, så snart det er EU, Civilstatus: Gift og har tre børn. ti nye lande under dansk EU-for- der leder en mission til et af verdens mandskab. brændpunkter.

56 ∫m a g a s i n Topdiplomat efterlyser

Danmark må komme sig over sin frygt for at engagere sig i EU, inden den sender os ud på et permanent sidespor i det europæiske samarbejde, lyder det fra en af Danmarks mest erfarne EU-diplomater, der nu går på pension.

Spiller på to heste sempel patentdomstolen sættes til For danske EU-diplomater har det i afstemning og forklares grundigt, så de sidste 20 år været en bunden op- er det faktisk muligt at få en positiv gave at manøvrere omkring forbehol- afgørelse,” siger Skytte, der efterly- dene på en måde, så de blev respek- ser mere mod fra politikerne til at teret, men så deres praktiske betyd- tage debatten om Danmarks forhold ning blev minimeret, og Danmark til det europæiske fællesskab. kunne være med i så meget af samarbejdet som muligt. Men det er ikke Urealistisk med flere forbehold en optimal løsning, mener den afgå- Derfor er han også bekymret for den ende diplomat. form, som diskussionen om EU-samarbejde fik i Danmark frem mod val- “Jeg synes, at der er lidt uærligt i den get til Europa-Parlamentet i maj. måde at agere på. Enten tager vi vores forbehold alvorligt, og så skal Her kappedes mange partier om at man ikke finde på alle mulige måder, være dem, der kunne lægge den hår- hvorpå man kan komme omkring det. deste linje - særligt i spørgsmålet om andre EU-borgeres rettigheder, når Eller også ser vi, at forbeholdene har de arbejder i Danmark. Der blev dis- en række konsekvenser, som er til kuteret muligheder for at indføre så- “For eksempel kan vi ikke deltage i skade for Danmark, og så bør vi tage kaldte velfærdsforbehold, skære i of- EU’s aktioner omkring pirateri, på konsekvensen og få holdt den folke- fentlige ydelser til vandrende ar- trods af at 10-15 procent af den ton- afstemning,” siger Poul Skytte Chri- bejdstagere, og til slut løb Dansk Fol- nage, der sejler igennem de pirathær- stoffersen, der ikke mener, at det ne- keparti af med valgsejren med mere gede områder, er dansk tonnage. Det gative klima omkring EU-samarbej- end hver fjerde afgivne stemme. er et paradoks, jeg ikke kan forklare,” det, som var særligt fremherskende i siger han. debatten op til valget til Europa-Par- For den afgående topdiplomat er lamentet i maj, bør afskrække de siddet dog vigtigt, at der gøres op med Han peger også på retsforbeholdet, dende politikere. en forestilling om, at Danmark kan som lige nu er særligt i fokus, fordi få det, han beskriver som “en tag- det betyder, at Danmark inden for “Man skal selvfølgelig aldrig under- selv-ordning på det indre marked”. ganske kort tid bliver nødt til at træk- vurdere vanskeligheden i en folkeaf- En idé, som han beskriver som totalt ke sig fra det europæiske politisam- stemning. Alligevel - 20 år - det er urealistisk i et retligt bindende samarbejde, Europol. lang tid. Og vi ser jo, at når for ek- arbejde. →

Efterår 2014 57 ‹ Enten er det opinionsundersøgelserne, der går helt galt i byen, eller også er der en mangel på at få kanaliseret den grundlæggende indstilling hos danskerne ind i det europapolitiske projekt. ¬ Poul Skytte Christoffersen Afgående ambassadør i Belgien

→

“Selvfølgelig bliver jeg deprimeret, ske projekt,” siger Poul Skytte Chri- når jeg følger den debat, der var op til stoffersen, som tilføjer, at EU har ud- parlamentsvalget sidste gang. Når viklet sig i den retning Danmark hå- politikere stiller spørgsmålstegn ved bede på. helt fundamentale principper i EU- samarbejdet. Når de siger, at hvis “Vi har fået skabt et indre marked, man ikke kan lide en EU-regel, så som ikke er et Fort Europa med pro- skal Folketinget kunne lave den om. tektionisme udadtil. Vi har fået ud- Det er jo et angreb på enhver form viklet de politikker, vi gerne ville - på for bindende internationalt samarbej- miljø, energi, udviklingspolitik og de, fra FN og opefter.” mere forskning og udvikling.

“Derfor tror jeg også, at det er virke- Og der, hvor vi ikke gerne så EU blan- lig vigtigt, at debatten ikke bare slut- de sig, nemlig i arbejdsmarkedsfor- ter, hvor den sluttede i parlaments- hold og i sociale forhold, er den egent- valgskampagnen, men at den fort- lige harmonisering på EU-plan jo sætter. Mit problem er ikke Dansk ekstremt begrænset. Vi har opnået et Folkepartis succes. Mit problem er, i EU, der er i vores billede,” siger Poul hvor høj grad Dansk Folkeparti fik Skytte Christoffersen. trukket andre partier med på deres vogn,” siger Poul Skytte Christoffer- Han påpeger, at mange af de mest sen. akutte problematikker, som Danmark står over for, fra klimaforandringer Danskernes EU-skepsis over energiforsyning til løsning af Samtidig peger han på, at danskerne konflikter som Gaza og Ukraine, er - uagtet den politiske debat - stadig problemer, som bedst løses i fælles- placerer sig som nogle af de mest po- skab med de andre EU-lande. sitive over for EU-samarbejdet i in- ternationale målinger. “Derfor opgiver jeg heller ikke min tro på, at danskerne også vil kunne “Så enten er det opinionsundersøgel- se behovet for, at EU laver de ting, serne, der går helt galt i byen, eller som jeg har skitseret,” understreger også er der en mangel på at få kana- den nu pensionerede danske topdi- liseret den grundlæggende indstilling plomat. hos danskerne ind i det europapoliti-

58 ∫m a g a s i n Nyt politisk hotel i Allinge: Grønbechs Hotel - åbner til Folkemødet 2015

I samarbejde med Altinget genåbner det legendariske byhotel Grøn- bechs Hotel som 'politisk oplevelsesland' på Folkemødet 2015. Og din organisation har nu mulighed for at være med.

Det traditionsrige Grønbechs Hotel fra 1901 ligger lige midt i havneby- en Allinge, blot et stenkast fra Østersøen. Her er den bornholmske turisme opstået. Den dag i dag placerer danskerne Allinge-Sandvig blandt de fire bedste feriedestinationer i Danmark i kategorien kyst - turisme, viser en ny stor undersøgelse fra Videncenter for Kysttur - isme.

Grønbechs Hotel er et klassisk byhotel lige midt i Allinge, der for øjeblikket gennemgår en omfattende modernisering, med sans for detaljen og respekt for historien. På den ene side med udsigt til havnen, på den anden side ligger den skrånende gårdhave, hvor mor - genkaffen kan nydes i Bornholms udsøgte solskinsstunder.

FAKTA - det kan du leje på Folkemødet 2015

‹ Hotel med 20 dobbeltværelser - alle med eget bad og toilet ‹ Haveteatret - gårdhave med plads til 200 tilhørere, heraf 100 siddende - FÅ LEDIGE PLADSER ‹ Samtaleværelset - konferencerum med plads til 35 gæster ‹ Restaurant (Spisestuen) med plads til 50 spisende gæster - FÅ LEDIGE PLADSER ‹ Bar (Øltinget) med plads til 25 gæster

Kontakt Grønbechs Hotel på tlf. 35 35 10 10 eller [email protected] for at høre mere om priser og ledige pladser til din organisations tiltag.

Untitled-1.indd 1 10-09-2014 16:20:34 ∫konference

Efterår 2014

∫uddannelse Mandag 29. september Hvordan skal taxameter- ordningen for ungdomsuddannelser skrues sammen?

∫transport Onsdag 22. oktober Hvordan kan den grønne omstilling af den kollektive trafik realiseres?

∫fødevarer Mandag 10. november Er vores fødevaresikkerhed god nok?

∫embedsværk Onsdag 26. november Hvordan kan embedsmænd og lobbyister spille sammen?

Læs mere og tilmeld dig på ∂/konference