62. Møde »Hvad Kan Regeringen Oplyse Om Situationen På Vestbredden, Og Fredag Den 4
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fredag den 4. marts 2016 (D) 1 Holger K. Nielsen (SF) og Jonas Dahl (SF) har meddelt mig, at de ønsker at stille følgende forespørgsel til udenrigsministeren: 62. møde »Hvad kan regeringen oplyse om situationen på Vestbredden, og Fredag den 4. marts 2016 kl. 10.00 hvad vil regeringen gøre for at få forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne om en fredelig løsning på konflikten på sporet igen?« Dagsorden (Forespørgsel nr. F 25). 1) Forespørgsel nr. F 12: Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk Forespørgsel til statsministeren om værdipolitik med fokus på ind- (jf. ovenfor). vandringen. Af Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF). (Anmeldelse 18.12.2015. Fremme 21.12.2015). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 132: Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Regulering af mindre Det første punkt på dagsordenen er: droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer). 1) Forespørgsel nr. F 12: Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt). Forespørgsel til statsministeren: (Fremsættelse 24.02.2016). Vil statsministeren redegøre for regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen, og som 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 133: presser/tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd og »ret- Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Højere lokale hastig- te ind« af hensyn til indvandrere? hedsgrænser på motortrafikveje og justering af bødetaksten for ha- Af Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF). stighedsoverskridelser på visse motortrafikveje). (Anmeldelse 18.12.2015. Fremme 21.12.2015). Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt). Kl. 10:00 (Fremsættelse 24.02.2016). Formanden (Pia Kjærsgaard): 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 134: Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til ved- Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbane- tagelse udsættes til tirsdag den 15. marts 2016. loven og forskellige andre love. (Implementering af VVM-direktivet Først er det for en begrundelse ordføreren for forespørgerne, hr. for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter). Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Værsgo. Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt). Kl. 10:01 (Fremsættelse 24.02.2016). Begrundelse Kl. 10:00 (Ordfører for forespørgerne) Søren Espersen (DF): Tak. Her midt i afsløringer af de, må jeg nok sige, perverse forhold i Meddelelser fra formanden Grimhøjmoskeen skal vi igen lægge øre til den myte, at vi danskere og generelt vi vesterlændinge har en meget, meget stærk kultur, som Formanden (Pia Kjærsgaard): ikke sådan lade sig hvirvle omkuld. Det er nærmest en besværgelse, Mødet er åbnet. der kommer hver gang. Bare vi siger det igen og igen, så passer det nok, og mon ikke også vi kommer til at høre den her i Folketingssa- Fra medlem af Folketinget Nick Hækkerup, der har orlov, har jeg len i dag? Jeg medgiver gerne, at det er en meget hyggelig og god modtaget meddelelse om, at han fra og med den 7. marts 2016 atter historie. Det er en lys og glad og tryghedsskabende historie, for det kan give møde i Tinget. er jo historien om, at det hele nok skal gå, og hvis det ikke går, så Malou Lunderøds hverv som midlertidigt medlem af Folketinget går det nok alligevel. ophører fra nævnte dato at regne. Men historien er falsk, og med risiko for at fremstå som lysesluk- ker vil jeg i dag hævde, at den danske kultur er rystende svag. Eller I dag er der følgende anmeldelse: rettere, den er blevet svag, i takt med at vi er ved at opgive at forsva- re den. Dansk kultur er jo i sin kerne et skønt sammensurium af de nordiske myter, det gamle Grækenland, den mosaisk-kristne tro, af 2 Fredag den 4. marts 2016 (F 12) bibelhistorien, af den europæiske oplysningstid, af vor egen historie, Her tænker jeg ikke på, om man fejrer jul eller ramadan, eller om af højskolebevægelsen og andelsbevægelsen. Det er alt det, som man hedder Henrik eller Hassan, eller hvilken mad der bliver sat på igennem tiden har lagret sig i vores bevidsthed, og som bl.a. har ind- middagsbordet hjemme hos familien. Jeg tænker på de helt grund- podet os tolerance, langmodighed og en naturlig respekt for anderle- læggende værdier, der definerer vores samfund: frihed og frisind, li- des tænkende. Alt det, som har betydet, at vi til stadighed stiller gestilling og ligeværd, demokrati, ytringsfrihed, ansvar for fælles- spørgsmål til tilværelsen, at vi ustandselig udfordrer autoriteter, at vi skabet. Det er jo sådan set de stærke danske værdier, som har skabt ofte besvarer spørgsmål med nye spørgsmål, at vi igen og igen tviv- vores historie, og som vores fremtid også skal hvile på, og som jeg ler på egen formåen, for er vores kultur nu også værd at samle på? medgiver er udfordret, fordi vi på en eller anden måde står med det Der er jo andre kulturer, der virker meget stærkere. Der er nogle, der mærkelige dilemma, at andre, kan man sige, bruger vores værdier til i den grad går op i sagerne. at søge at bekæmpe dem. Hvad gør vi så i den vestlige verden? Griner lidt af os selv; vi Helt grundlæggende mener jeg jo, at hvis man ikke kan se sig passer godt på ikke at blive for rørstrømske, for helt ærlig, hvem er selv i de her værdier, hvis ikke man vil respektere dem, bør man stil- vi, siden vi eller vore børn ikke kan tåle lidt halalkød? Det er da det le sig selv det spørgsmål, om man skal være her, om man er rejst til mindste, vi kan gøre, når det nu betyder så meget for de mennesker, det rigtige land. Det er jo sådan set en af fordelene ved at leve i et der bekender sig til islam. Og der går jo ikke noget fra os. I øvrigt demokrati og et åbent samfund som vores: Hvis ikke man bryder sig kan vi altid efterfølgende bekræfte hinanden i igen, at vi har en me- om det, kan man jo frit forlade landet igen og søge derhen, hvor man get, meget stærk kultur, og at den ikke sådan lader sig hvirvle om- vil. kuld. Det skal tidligt gøres klart for alle, hvilke forventninger vi stiller Men jo, dansk kultur er i disse år ved at blive hvirvlet omkuld, og til nye borgere i Danmark, og derfor er det centralt, at flygtninge det er netop anledningen til, at vi har indkaldt til denne debat i Fol- kender de rettigheder, de demokratiske principper og ligestilling ketinget, hvor vi stiller spørgsmålet til statsministeren: Hvordan for- mellem kønnene, som gælder i Danmark. Det skal ske tidligt. Det svarer vi dansk kultur? Tak. skal ske allerede på asylcentret. Og hvordan vi gør det bedst, er jo et Kl. 10:03 af de elementer, som vi for tiden drøfter med KL. For vi skal jo mar- kere nogle grænser. Det er også derfor, vi heller ikke skal acceptere, Formanden (Pia Kjærsgaard): at der på vores asylcentre f.eks. kan være 14-årige piger, der bor Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det statsministeren. Vær- sammen med langt ældre ægtemænd, for bare at give et eksempel. sgo for en besvarelse. Vi er nødt til at markere, at i Danmark gælder danske værdier. Kl. 10:03 Derfor bekymrer det mig, og det har det gjort gennem lang tid, at der i vores harmoniske land findes lommer af ghettoer og parallelsam- fund, hvor andre værdier hersker. Jeg brugte selv det udtryk, da jeg Besvarelse var statsminister sidst, at man har fornemmelsen af, at der er nogle steder, hvor der er slået en slags huller i danmarkskortet; hvor for Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): mange forsørges af det offentlige; hvor for få år har et arbejde, hvor Tak for det. Først og fremmest tak til spørgerne for at foranstalte den demokratiet modarbejdes; hvor politiet mødes af sten; hvor menne- her debat, hvor man har bedt mig redegøre for regeringens værdipo- sker ikke selv kan bestemme, hvem de vil gifte sig med; hvor dansk litik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen, og ikke er det mest forekommende sprog. Det skal vi bekæmpe. som presser og tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd og Der har jo været en periode i dansk politik uden den her regering, rette ind af hensyn til indvandrerne. Jeg synes, det er en vigtig og hvor man har talt lidt mindre åbent om det. Men nu skal vi tale åbent vedkommende debat, det er nogle vigtige spørgsmål, der er rejst. om det igen, for det er den første forudsætning for at kunne handle. Det optager i den grad også regeringen, og det er måske mere re- For når der er slået huller i danmarkskortet, er det jo et udtryk for, at levant end nogen sinde før at få diskuteret i en tid, hvor historisk integrationen har fejlet. Og jeg synes, vi er nødt til at sige helt åbent, mange mennesker søger mod Europa og mod Danmark. Jeg sagde jo at nogle udlændinge er lettere at integrere end andre, og at der er en i min nytårstale, at migrations- og flygtningekrisen måske er den grænse for, hvor mange asylansøgere og familiesammenførte Dan- største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundre- mark kan tage imod. de. Det var store ord, men jeg tror, de vækker genklang hos de fleste. Kl. 10:09 Jeg vil insistere på, at det er os selv i Danmark, der skal bestemme, Det handler ikke om, at jeg ikke accepterer andre mennesker med hvilket land vi er. Selvfølgelig er det det. Og vi skal undgå en situa- en anden religion, en anden etnicitet. Det handler dybest set om, at tion, hvor vores land defineres af en folkevandring mod Europa.