2004-3 Norden Har Noeé
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NORDEN HAR NOE Å BIDRA MED Norden har noe å bidra med Redaktion: Gunvor Mikkelsen, lektor på Tårnby Gymnasium, Danmark og Nord : Torkil Sørensen, Informationsafdelingen i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd --- I redaktionsgruppen, der har bidraget til de faktuelle afsnit: © Nordisk Ministerråd, København Erik Geber, undervisningsråd, Utbildningsstyrelsen, Finland, Gu∂laug Grafisk projektledelse og design: Kjell Olsson – / Gu∂mundsdóttir, lærer i ungdomsuddannelserne, Island, Ingrid Yrvin, redaktør, Foto: Beate Nøsterud Læringssenteret, Norge og Jan Wickléus, lektor i samhällskunskap, Torsbergs- Oversættere: Erik Skyum Nielsen og Camilla Frostell gymnasiet i Bollnäs, Sverige samt Klaus Munch Haagensen, Sofia Pitt Boserup Repro og tryk: Akaprint A/S, Århus og Sigrún Stefánsdóttir, Informationsafdelingen Oplag: . Papir: Miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske Redaktionen er afsluttet april miljøsvanemærkeordning. Norden har noe å bidra med er også udkommet i en finsk og en islandsk udgave: Printed in Denmark Nord : Pohjolalla on paljon annettavaa --- Nord : Nor∂urlönd hafa µmislegt fram a∂ færa --- Publikationer fra Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd kan bestilles fra vores salgsagenter – www.norden.org/agenter 541 312 Tryksag Flere publikationer på www.norden.org/publikationer Forord Jan Kjærstad: Umuligheten av å være tilskuer Henrik Nordbrandt: Vanetænkning og utopi Einar Már Gu∂mundsson: Midten befinder sig under dine fodsåler Eva Ström: Fyra dikter Kari Hotakainen: Ur Löpgravsvägen Norden och det utvidgade Fyra perspektiv på Nordens närområden i öst At overkomme det umulige Reis i Norden! Norden i tal Få mere at vide om Norden Inden for det nordiske samarbejde er det til de- et fælles nordisk arbejdsmarked, en fælles pas- bat hvordan Norden som helhed inklusive Nor- union og en række fælles sociale ordninger disk Råd og Nordisk Ministerråd skal forholde med formål at sikre nordiske medborgere som sig til de forandringer der finder sted i Europa. opholder sig i et andet nordisk land, samme ret- Europakortet har forandret sig. Det gjorde tigheder som de har i deres eget land. Beskyt- det faktisk allerede umiddelbart efter Berlin- telse af miljøet har været en anden vigtig nor- murens fald i og Sovjetunionens efter- disk mærkesag og er det fortsat. For eksempel følgende sammenbrud. Først nu er Europa for har de nordiske forbrugere kunnet støtte sig alvor ved at finde sig til rette under de nye for- til »den grønne svane« som garantimærke for hold. I blev ud af ansøgerlande op- miljøvenlige produkter. Derudover er sam- taget som nye medlemmer af . Det politiske arbejdet en naturlig ramme for en udveksling af Europakort er ændret, og stormagten Rusland erfaringer på næsten alle tænkelige områder. er blevet ny nabo til . Udsigterne til et mere Norden har noe å bidra med er ligeså meget et forenet Europa har sat skub i diskussionen hos spørgsmål som et ønske om at de fælles værdier såvel tilhængere som modstandere af om vi har kæmpet for i Norden såsom velfærd, tryg- skabelsen af en eventuel ny europæisk identitet. hed og ligestilling, ikke skal gå tabt i en større Det må vi alt sammen forholde os til. Hvad europæisk integration og udvikling. Det over- betyder forandringerne i verden, og især i ordnede formål med bogen er at inddrage unge Europa, for Norden og for det nordiske samar- i diskussionerne om Norden og forholdet til bejde? Og hvordan kan den nordiske dagsorden Europa. Det er nutidens unge der i fremtiden bidrage til den europæiske dagsorden? Findes skal føre det internationale samarbejde videre. der en nordisk identitet? – Og i givet fald, hvor- dan er den forenelig med en måske kommende Hensigten med den måde bogen er bygget op europæisk identitet? er dels historisk at belyse hvorfor der overhove- det findes noget der hedder Norden, dels at Tanken med denne bog er at skabe et udgangs- pege frem og undersøge betingelserne for frem- punkt for diskussion i undervisningen i gym- tidens nordiske samarbejde. Identitet er et nøgle- nasiet og andre ungdomsuddannelser om de ord for bogens litterære bidrag. udfordringer som det nye Europa betyder for Den første del af Norden har noe å bidra med Norden og det nordiske samarbejde. gør læseren bekendt med »den nordiske model« De nordiske lande har samarbejdet officielt i og problematiserer statistiske oplysninger om over år. Det har blandt andet banet vejen for de nordiske samfund, befolkninger og sprog. Anden del består af skønlitterære tekster af for- arbejde mellem folk indenfor det nordiske fattere fra Norge, Island, Danmark, Sverige og samarbejde og folk med kontakt til elever og Finland – fem vindere af Nordisk Råds Littera- undervisere på gymnasier og videregående turpris. Forfatterne bidrager med tekster som uddannelser. belyser deres egne personlige oplevelser af iden- titet i hver deres hjemland, i Norden, i Europa. Bogen i undervisningen De meninger som i den forbindelse kommer til udtryk er forfatternes helt egne. Forfatternes bi- På et praktisk plan kan materialet anvendes drag er altså ikke udtryk for en officiel nordisk både i modersmålsundervisning og i samfunds- holdning eller stillingtagen til de emner som kundskab, men også til projektarbejde og tvær- tages op her i bogen, men skal læses som an- fagligt samarbejde. Bogen kan også være rele- ledning til debat. vant i fag som historie og geografi. Tredje del af Norden har noe å bidra med Inden for det nordiske samarbejde betragtes giver faktuelle oplysninger om Norden i det nye norsk, dansk og svensk som ligestillede sprog. Europa. Teksterne er produceret i et tæt sam- Det vil sige at vi i det nordiske samarbejde ikke oversætter mellem disse sprog. Vi har anvendt nordiske lande og de alle fortæller en historie samme model i bogen, som desuden udkom- eller måske får én til at trække på smilebånd- mer på islandsk og finsk i sin helhed. ene, så synes vi, at de skulle bruges her. Til allersidst har vi indsat nogle tips om hvor man kan hente flere oplysninger om Norden og Rigtig god læselyst! samarbejdet i det nordlige Europa. I tilknytning til bogen findes en sektion på vores hjemmeside www.norden.org med flere links og tips til un- derviseren om hvordan materialet kan bruges i undervisningen. Billederne i bogen er taget af den norske fotograf Karin Beate Nøsterud og blev oprin- deligt taget til brug i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds årsberetning i . Men en del af billederne blev slet ikke brugt til formålet. Da billederne skildrer mennesker og steder i de i nordisk identitet og resten af verden Hvorfor findes der noget der hedder Norden? Har vi en nordisk identitet? Hvis vi har en fælles nordisk identitet og hvis vi gerne vil fortsætte med at samarbejde fremover, hvad er det så for nogle odds vi er oppe mod? Det er nogle af de spørgsmål vi gerne vil lægge op til diskussion af. De nordiske lande har meget til fælles, og gennem århundreder er de nordiske samfund langsomt blevet bygget op så de ligner hinanden og på mange måder adskiller sig fra de øvrige lande i Europa og resten af verden i øvrigt. Man bruger ofte begrebet »den nordiske model« som betegnelse for det samfundssystem der findes i de nordiske lande. Den fælles historie, sprog- fællesskabet og den fælles kulturarv er også en del af fundamentet for den nordiske identitet og dermed det nordiske samarbejde. Samarbejdet mellem de nordiske lande er formaliseret gennem Helsingforsaftalen og de strukturer og institutioner man har bygget op til at håndtere samarbejdet. Undersøgelser fore- taget i begyndelsen af ’erne har vist at nordboerne, i hvert fald dengang, opfattede det »nordiske« som noget positivt og gerne ville have et dybere samarbejde både når det gælder arbejdet indenfor Norden men også i relatio- nerne til resten af verden. Samarbejdet har altså en folkelig forankring. Nordisk identitet og nordisk samarbejde har nogle helt andre betingelser både for at bestå og for at udvikle sig nu end da det formelle samarbejde blev igangsat tilbage i med dannelsen af Nordisk Råd. Den øgede globali- • rodfæstede, parlamentariske demokratier sering har en betydelig indflydelse på livsmøn- • højt udviklede velfærdsstater stre, kultur og den måde vi opfører os på. Glo- • stor økonomisk, politisk og kulturel baliseringen betyder en meget tættere kontakt åbenhed over for omverdenen mellem lande og mennesker. Det bunder i en • et betydeligt samarbejde hurtigt voksende international handel, inte- • en demokratisk udvikling baseret på en grationen i Europa, store fremskridt indenfor omfattende folkelig deltagelse både lokalt højteknologien – især kommunikationstekno- og nationalt med stærke bonde- og logien – og en øget, både frivillig og ufrivillig, arbejderbevægelser trafik af mennesker over landegrænser. Denne • en politisk kultur præget af fredelig udvikling gælder selvfølgelig ikke kun de nor- konfliktløsning. diske lande, men også resten af jordkloden. Fokus på den nordiske identitet eller sam- Ofte benyttes termen den nordiske model om hørighed giver grundlag for en diskussion af selve velfærdsstatens udformning hvor hoved- hvordan forudsætningerne og betingelserne for principperne er at alle borgere, uanset hvilken de nordiske velfærdsstater og det nordiske sam- social status de har, har ret til at modtage vel- arbejde ændrer sig netop i disse år. Hvordan har færdsydelser. Ydelserne finansieres hovedsage- det nordiske samarbejde udviklet sig over tiden? ligt over skatten og landene har en stor offentlig Hvad er den »nordiske model«? Hvordan går sektor når man sammenligner med andre lande det med de nordiske sprog? Og hvordan indgår i Europa. De nordiske lande er derudover kende- Norden i internationalt samarbejde. tegnet ved at kvinderne har en meget høj er- hvervsfrekvens – cirka ud af kvinder i Den nordiske model Norden er på arbejdsmarkedet. Drivkraften i udviklingen af de nordiske lan- Fællestrækkene imellem de nordiske lande af- des velfærdsstater forbindes ofte med de stærke spejler sig ikke mindst i måden vi har valgt at arbejderbevægelser, men der har samtidig været indrette vores samfund på. Generelt dækker be- en bred enighed mellem de store politiske par- nævnelsen den nordiske model over de stats- og tier om centrale politiske reformer.