Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder

Publication date: 2016

Document Version: Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Kommune. Arkitektskolen Aarhus.

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 04. Oct. 2021 FREDERIKSHAVN KOMMUNE JUNI 2016

SCREENING AF KULTURMILJØER FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktiveres og aktualiseres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdi- er. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et PROJEKTTEAM håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- Mogens A. Morgen vendes af kommunerne, som er myndighed på Simon Ostenfeld Pedersen kulturmiljøområdet. Nina Ventzel Riis Martin Weihe Esbensen Den byggede kulturarv i Danmark rummer Mo Michelsen Stochholm Krag store bygningskulturelle værdier med mange Amal Abdi Ashur spændende kulturhistoriske fortællinger. Det Teresa Østergaard Pedersen er målet med projektet at sætte disse fortællin- Anne Sofie Blegvad ger i spil for at udnytte kulturmiljøernes store Mette Boisen Lyhne iboende potentialer.

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Professor, arkitekt MAA Projektleder, cand.mag, Arkitektskolen Aarhus. chefkonsulent S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER 1. 2. 3. 4. FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT

INDSAMLING AF MATERIALE FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ANALYSE AF UDVALGTE OM KULTURMILJØER ARBEJDSGRUPPEN KULTURMILJØER Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yder- strategi og er der eventuelt væsentlige kul-

områder har gennemført en strategisk turmiljøer, som af forskellige årsager ikke KONKLUSION PÅ VURDERING VURDERING AF VÆRDIER OG RAPPORT MED OPSTART MED KOMMUNEN AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- screening af kulturmiljøer i 22 af landets er udpegede, men som alligevel bør indgå UDVIKLINGSPOTENTIALER SCREENINGSRESULTATER POTENTIALER OG AFGRÆNSNING kommuner. Hertil har Arkitektskolen Aar- i screeningen. Dialogen tager også stilling hus udviklet et enkelt metodisk værktøj til til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på SORTERING EFTER AFGRÆNSNING AF at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne. grundlag af projektets fastlagte screenings- UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN SCREENINGSKRITERIER KULTURMILJØER Værktøjet, der er koordineret med andre kriterier eller af andre omstændigheder. danske og internationale værdisætnings- metoder, er udviklet med henblik på en ge- Metoden er udviklet løbende igennem pro- nerel anvendelse – også af andre end de i jektet i dialog med kommuner, museer og projektet omfattede kommuner. andre interessenter. SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD En stor del af de udpegede kulturmiljøer er 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte i de tidligere Kommuneatlas, der senere 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af blev kaldt både Kulturmiljøatlas og Kultur- miljø eller helhed (ikke enkeltstående byg- det enkelte kulturmiljøs værdier og udviklingspotentialer: arvsatlas, i perioden 1990-2007, samt i regi- ninger, monumenter, gravhøje, ruiner, vold- onplaner udført af de tidligere amter. steder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 Screeningsmetoden kombinerer de eksi- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: sterende registreringer med besigtigelser synlige spor af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- Kulturmiljøerne vurderes ved en værdisæt- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? ning af deres kulturhistoriske værdi, arki- Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, tektoniske værdi og integritetsværdi. På formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og samlede fortælleværdi, der danner grund- sammenhæng? lag for en udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljø- Kulturhistorisk Turisme ernes egenskaber for at fremme turisme, KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALER er en perspektivering, der bosætning, erhverv og kulturformidling, vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende fire som kan udgøre et udviklingspotentiale i Bosætning kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: kommunerne. Arkitektonisk 5 4 3 2 1 Turisme: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at fremme

Den viden, der foreligger i kommunerne og Erhverv turisme og turismerelaterede virksomheder? museerne er en integreret del af arbejds- Bosætning: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme grundlaget. Indledningsvis gennemgås den bosætning eller motivere egnstilflytning? eksisterende kommuneplans udpegning Integritet Kulturformidling Erhverv: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme af kulturmiljøer i dialog med kommune og virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv? museum. Formålet er at afdække kulturmil- Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige udviklingspotentia- jøernes status; hvilke af dem, er der særligt ler inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af fokus på i den kommunale planlægning og stedets fortælling? S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

PROJEKTETS AFGRÆNSNING SCREENEDE KULTURMILJØER AF YDEROMRÅDER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

(se skemaet næste side) 2 1

21

3

4

7 8

6 5 9

Frederikshavn

13 10 11 12

Sæby 14 15

16

17 18

19 20

På kortet ses de 22 kommuner, der gen- Der findes ingen officiel definition af ”yderområder” i Danmark, Region: Nordjylland nemgås i projektet men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige Kommunenummer: 813 sammenhænge. I dette projekt forstås ”yderkommuner” som de Indbyggertal: 60.246 (2016) kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sam- Største by: Frederikshavn (23.402 indbyggere i 2016) menhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Kulturmiljøer: I Frederikshavn Kommune er der på besigtigelsestidspunktet udpeget 20 kulturmiljøer, som Vækstfora samt SKAT. indgår i Kommuneplan 2015 og er listet i PlansystemDK. I forbindelse med screeningen er der desuden medtaget ét ekstra kulturmiljø. Der er udgivet Kommuneatlas for de tidligere Skagen (1998) og Frederikshavn (2000) Kommuner, mens bebyggelsen fra før 1940 i den tidligere Sæby Kommune er SAVE-vurderet (2014). S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

4 KRAGSKOVHEDE Tidligere arbejdslejr, nu Statsfængsel. Op- Kulturhistorisk Turisme BESIGTIGELSESSKEMA rindeligt røde træbarakker, mens byggeriet i efterkrigstiden blev opført i gasbetonsten. En række funktionærbygninger, også opført Bosætning Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering i gasbeton, ligger i plantagen øst for lejren.

fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre Arkitektonisk Lejren er velbevaret. Funktionærboligerne Erhverv er udstykket og er under omdannelse til private boliger, hvormed de mister deres fælles udtryk og formsprog. Integritet Kulturformidling

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

1 SKAGEN BY Omfatter den gamle del af Skagen By med Kulturhistorisk Turisme 5 Kulturmiljøet omfatter byen Kvissel med Kulturhistorisk Turisme havnen og Vesterby, Østerby og Kappel- de gamle gårde syd for byen. Gammel mid- borg samt fyrene. Havneudvidelser og delalderlig landsby, senere stationsby. Sta- Bosætning Bosætning vejføringer har adskilt Vesterby og Østerby tionsbygning, købmandsgård, kro, kirke, fra kystmiljøet. folkehøjskole og andelsmejeri.

Arkitektonisk Arkitektonisk I samråd med kommunen er området ikke I dag er Kvissel oplandsby for Frederiks- Erhverv Erhverv prioriteret, da det ikke umiddelbart er tru- havn og de fleste forretninger og virksom- et pga. overordnet god bevaringstilstand, heder er forsvundet, bl.a. mejeri, kro, hotel, selvom miljøet har udfordringer ift. ændrin- alderdomshjem og skole. Stationen blev ger og projektudvikling. Integritet Kulturformidling nedlagt i 1982 og er i dag kulturhus. Integritet Kulturformidling

2 GL. SKAGEN OG HØJEN Oprindelig fiskerby med kystfiskere. Efter Kulturhistorisk Turisme X6 Skagen Havns anlæggelse i 1907 flyttede fiskeriet og fiskerne fra Højen. Turister køb- Bosætning te husene op og senere åbnede badehotel- ler og pensioner. SKAGENSBANEN

Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. I samråd med kommunen er området ikke Erhverv prioriteret, pga. den gode bevaringstilstand og en restriktiv lokalplan, der både omfat- ter nybygning og renovering samt beplant- ning, hegning osv. Integritet Kulturformidling

3 GÅRDBO GÅRD, GÅRDBO SØ OG Gårdbo Gård kendes tilbage til 1335. Den Kulturhistorisk Turisme 7 Mindre havneby med aktiv, privat havn Kulturhistorisk Turisme ÅLBÆK KLITPLANTAGE nuværende gård er fra 1880’erne. Hoved- med fungerende fiskeri og tilknyttet indu- bygning fra 1893. Gården ligger øst for den stri. Ældre bydel med krogede gader og ny- Bosætning Bosætning tørlagte sø og ejede størsteparten af den ere boligbyggeri langs havnen. tørlagte bund.

Arkitektonisk Boligbyggeriet langs havnen danner en Arkitektonisk Velholdte bygninger og anlæg. Den udtør- markant afgrænsning mellem havnebassi- Erhverv Erhverv rede sø er fælles kulturmiljø med Hjørring net og det gamle del af Strandby både vi- Kommune. suelt og skalamæssigt.

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

8 12 FLADE, DONBÆK, BANGSBO OG Kulturmiljøet omfatter området omkring Kulturhistorisk Turisme VRANGBÆK Bangsbo Ådal med enestegårde, landby- erne Gærum og Vrangbæk, to herregårds- landskaber og tre store møller. Bosætning HIRSHOLMENE

Ikke besigtiget i samråd med kommunen Området er et stort kulturlandskab med Arkitektonisk pga. bevaringsstand og beliggenhed. store landskabelige værdier, men det be- Erhverv byggede kulturmiljø er vanskeligt at opleve som en helhed. Man kan med fordel arbej- de med tematiske og geografiske afgræns- ninger. Integritet Kulturformidling

9 FREDERIKSHAVN NORD Miljøet består af kystarealet fra Strandby Kulturhistorisk Turisme 13 LENDUM OG ØSTER SKÆRUM Det udpegede kulturmiljø er præget af Kulturhistorisk Turisme til Frederikshavn med Elling Å, Lille Alpha, landbrug og områder med småskov. En- Rønnerhavnen, Befæstningsanlæg ved keltgårdbebyggelsen er placeret i sognene Bosætning Bosætning Nordre Strandvej, Nordre Skanse og Fi- Skærum og Lendum og Hørmested. skerklyngen.

Arkitektonisk Det udpegede kulturmiljø er et omfangsrigt Arkitektonisk Området er geografisk stort med flere te- kulturlandskab med høj landskabelig ople- Erhverv Erhverv matikker og bebyggelser fra forskellige pe- velsesværdi, mens de kulturhistoriske vær- rioder. Miljøet er derfor vanskeligt at aflæse dier umiddelbart er vanskelige at aflæse. som en helhed og kan med fordel opdeles i flere kulturmiljøer ud fra tema og periode. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

10 FREDERIKSHAVN SYD Kulturmiljøet omfatter trafikhavnen, Lille Kulturhistorisk Turisme 14 SÆBYGÅRD Stort afgrænset kulturmiljø med herregår- Kulturhistorisk Turisme Frederikshavn, den nye lystbådehavn samt den Sæbygård som centrum. I Sæbygård kysten ned forbi Bangsbostrand. Bl.a. var Skov er ligger pavilion, Sæby Jernkilde og Bosætning Bosætning den selvgroede Neppens Havn en del af det kuranstalt tegnet af Ulrik Plesner. gamle kåsesystem omkring udmundingen

af Bangsbo å og bruges i dag af fritidsfiske- Arkitektonisk Herregårdsmiljø med hovedbygning, vold- Arkitektonisk re. grave, avlsbygninger og enkelte øvrige Erhverv Erhverv bygninger bevaret. Fungerer i dag som mu- Ligesom Frederikshavn Nord dækker ud- seum. Skovpavilion og bygninger omkring pegningen et stort område som med fordel Jernkilden udgør et andet, men fint miljø. kan opdeles i flere mindre afgrænsninger. Integritet Kulturformidling Kuranstalten er meget ombygget. Integritet Kulturformidling

11 PIKKERBAKKEN - BANGSBOFORTET Området blev brugt som observationspost Kulturhistorisk Turisme 15 SÆBY Sæby er et velbevaret købstadsmiljø. I kul- Kulturhistorisk Turisme under Englandskrigen. Under 2. Verdens- turmiljøet er der flere temaer, som bl.a. den krig anlagde tyskerne 70 betonanlæg i om- ældre købstad, havnen, villakvarteret præ- Bosætning Bosætning rådet. get af Bedre Byggeskik og fritidsområdet med sommerhuse.

Betonanlæggene er velbevarede og ikke Arkitektonisk Arkitektonisk umiddelbart sårbare. Skrænten ryddes for Sæby er et kulturmiljø med høj bevarings- Erhverv Erhverv beplantning, så der er fri udsigt udover Fre- tilstand. Kulturmiljøet kan med fordel op- derikshavn og Kattegat. I dag er der bunker- deles i flere afgrænsede fortællinger. Om- museum og offentlig adgang til området. rådet har et stort potentiale for turisme. Herudover er der planer om Kystmuseum. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

16 HEJSELT Hejslet er en større hovedgård med hoved- Kulturhistorisk Turisme 20 VOERSÅ Karakteristisk for Voerså er den gamle Kulturhistorisk Turisme bygning fra slutningen af 1600-tallet og ny- åhavn, kanalforbindelsen til kysten og den ere frontspidser fra 1800-tallet samt tilbyg- moderne lystbådehavn ved udløbet. Lands- ning fra begyndelsen af 1900-tallet. Gården Bosætning byen er en udbygget slynget vejby. Bosætning er gennemgribende renoveret i 1990’erne.

Arkitektonisk Åen, åhavnen og kanalen med lystbåde- Arkitektonisk Hejslet hovedgård har gennemgået en del havnen er de bærende elementer i fortæl- Erhverv Erhverv ombygninger og det oprindelige miljø er i lingen. Enkelte ældre bygninger, der fortæl- dag svært at opleve, da det især er de kul- ler om fiskeri og udskibning, er bevaret. I turhistoriske værdier, der er fremhersken- landsbyen findes aktive ildsjæle. de. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

17 Stationsby fra ca. 1900, der havde hurtig Kulturhistorisk Turisme 21 HULSIG Gammelt landbrugsareal med en række æl- Kulturhistorisk Turisme opblomstring med håndværk og industri, dre, bevaringsværdige gårde, der strækker bl.a. anlæggelse af teglværk. Mange byg- sig fra Tranestederne til sommerhusområ- Bosætning Bosætning ninger i Bedre Byggeskik, der har givet derne i den vestlige del af Kandestedvej. byen tilnavnet ”Den røde by”.

Arkitektonisk Danmarks nordligste landbrugsområde, Arkitektonisk Med lukningen af stationen i 1968 og tegl- der i dag er beliggende mellem feriebe- Erhverv Erhverv værket i 1980 gik byen i stå. Velbevaret og byggelse. Under behandling som ny kultur- flot eksempel på stationsby med et fint, ar- miljøudpegning efter forslag fra Danmarks kitektonisk præg. Byen og dens bygninger Naturfredningsforening. er dog truede af den stagnerede udvikling. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

18X

FALDEN SKOV Udgår pga. screeningskriterierne.

19X

HOLT BJERG-RUGTVED Udgår pga. screeningskriterierne.

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES UDVIKLINGSPOTENTIALE HØJ (VURDERING 4-5) FREDERIKSHAVN KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) FREDERIKSHAVN KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

2 Skagen 1 TURISME 2 BOSÆTNING 2 1 1

21

21

3 9 5

10 11 12

4

14 15 15

7 17 5 9

Frederikshavn 20

13 10 11 12

ERHVERV KULTURFORMIDLING 2 1 Sæby 14 15

16

17 3 3

4

7 20 9

10 11

14 15

16 17

KULTURMILJØETS VÆRDIER KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

UDVALGTE KULTURMILJØER

I FREDERIKSHAVN KOMMUNE ER FØLGENDE 4 KULTURMILJØER UDVALGT:

KYSTBYEN FREDERIKSHAVN Kulturmiljø nr. 9 og 10

Udvælgelsesgrundlag: Kystbyen Frederikshavn er ud- valgt på grund af de steder, hvor byens oprindelige tilknytning til havet stadig er aflæselig. Udpegningen omfatter Lille Alpha, Rønnerhavnen, Fiskerklyngen, værftsområdet, trafikhavnen, Neppens Havn og Bangs- bostrand.

KYSTBYEN FREDERIKSHAVN Kulturmiljø nr. 9 og 10 PIKKERBAKKEN - BANGSBOFORTET Kulturmiljø nr. 11

Udvælgelsesgrundlag: Pikkerbakken og Bangsbofortet er udvalgt på grund af miljøets enestående og klare sammenhæng mellem landskab, kulturhistorie og arki- tektur i det kuperede landskab med fri udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat.

PIKKERBAKKEN - BANGSBOFORTET Kulturmiljø nr. 11

SÆBY BYKERNE OG HAVN Kulturmiljø nr. 15

SÆBY BYKERNE OG HAVN Udvælgelsesgrundlag: Købstaden Sæby er udvalgt Kulturmiljø nr. 15 på grund af den yderst velbevarede bykerne, og dens sammenhæng med havnen og åen, der tydeligt og ind- bydende beretter om købstadens liv og egnsbetydning. DYBVAD I dag er Sæby en velbesøgt turistby. Kulturmiljø nr. 17

DYBVAD Kulturmiljø nr. 17

Udvælgelsesgrundlag: Dybvad er udvalgt på grund af dens karakter af en meget velbevaret dansk stationsby, hvis boliger, håndværks- og få industribygninger for- tæller om den driftighed og ressourceudvinding, som anlæggelsen af jernbanen tilførte egnen. I dag har byen karakter af at være en tidslomme.

UDVÆLGELSE UDVÆLGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

LØSBLADE MED DE UDVALGTE KULTURMILJØER

Analysen indeholder en beskrivelse af kulturmiljøet og kulturmil- jøets bærende fortælling, en vurdering af kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og kulturmiljøets tilstand og aktualitet samt illu- strationer i form at fotos og diagram over kulturmiljøet. SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

9 10 KYSTBYEN FREDERIKSHAVN

Fiskerklyngens brostensbelagte gader og gulkalkede huse De aktive kystmiljøer, der ligger som perler på en snor langs Frederikshavns kystlinje

BESKRIVELSE Temaudpegning, der spænder i skala fra den lille jollehavn over lyst- bådemarinaen til værftsområdet. Udpegningen omfatter fra nord til Kommune: Frederikshavn Kommune syd: Lille Alpha, der består af små sommerhuse i træ opført i kølvan- Kategori: Kystmiljø - Havneby det på naturgaseventyret i perioden 1935-1955; Rønnerhavnen, der Emne i kommuneplan: Kystkultur, Anlæg ved kysten blev opført af Frederikshavn kommune som afløser for fritidsfisker- Omfang: Kulturmiljø nr. 9 og nr. 10 nes gamle ankerpladser langs kysten; Fiskerklyngens oprindelige by- Udpeget i kommuneplan: Ja struktur fra 1600-tallet i Fiskergade og Strandgade; det bevarede træ- Adgangsforhold: Offentlig adgang skibsværft; værftsområdet fra 1870, der blev anlagt på Fladstrands gamle fæstningsterræn, og den selvgroede Neppens Havn, der var en del af det gamle kåsesystem omkring udmundingen af Bangsbo å og som i dag bruges af fritidsfiskere.

FORTÆLLING Generelt er Frederikshavns ansigt mod havet præget af infrastruktur VÆRDISÆTNING og nybyggeri, der bryder med den historiske bys skala og spolerer POTENTIALEVURDERING den visuelle forbindelse til havet. Men der findes stadig flere eksem- pler på aktive kystmiljøer langs Frederikshavns kystlinje, der ligger som perler på en snor og fortæller om byens tætte relation med ha- vet i både fortid og nutid, og som tilsammen udgør elementer i en Kulturhistorisk Turisme samlet fortælling om Frederikshavn som kystby.

Bosætning BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER

De bærende bevaringsværdier knytter sig til sommerhusbebyggel- Arkitektonisk sen i Lille Alpha, fritidsfiskernes miljø i Rønnerhavnen, Fiskerklyn- gens bystruktur fra 1600-tallet med fiskerhusene, det bevarede træ- Erhverv skibsværft, det gamle værftsområde og Neppens Havn.

Integritet Kulturformidling STATUS De udpegede miljøer er sårbare over for nyt større byggeri på og omkring stedet, der ikke er tilpasset stedets skala og funktioner. Forbindelsen mellem de respektive kulturmiljøer kan styrkes, så de fremtræder som en mere samlet fortælling.

FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

KYSTBYEN FREDERIKSHAVN

Neppens Havn med Frederikshavn i baggrunden

Det gamle værftsområde, der i dag huser Maritim Historisk Forening Ældre villa ved Neppens Havn med fri udsigt til Kattegat

FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

11 PIKKERBAKKEN - BANGSBOFORTET

Bangsbofortet på Pikkerbakken set fra Bangsbo Strand Markering af Bangsbofortets bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig på Pikkerbakken

BESKRIVELSE Bangsbofortet er et fæstningsanlæg opført under 2. Verdenskrig som en del af Atlantvolden på den 82 m høje Pikkerbakken med fri udsigt Kommune: Frederikshavn Kommune ud over Frederikshavn og Kattegat. I foråret 1940 opstillede tyskerne Kategori: Forsvar og militær - Fæstnings- et luftværns- og kystbatteri på toppen af bakken og siden blev det anlæg udvidet med radarstation og kommandostationer, så der i alt stod 70 Emne i kommuneplan: Befæstningsanlæg, Anlæg ved betonanlæg på bakken. I 1950 blev der bygget yderligere 10 bunkers kysten af Søværnet. Omfang: Kulturmiljø nr. 11 Udpeget i kommuneplan: Ja FORTÆLLING Adgangsforhold: Offentlig adgang Når man kommer til Frederikshavn fra syd troner Bangsbofortet som grå monumenter på toppen af den grønne bakkekam Pikkerbakken. Man kan komme til bunkeranlægget til fods fra nord via Dronninge- stien, der går fra udsigtspunktet Pikkerbakken og gennem skoven, eller i bil fra vest ad den snoede Understedvej op til den gamle gård, VÆRDISÆTNING der nu huser museum. Fra pladsen på bakketoppen har man har fri POTENTIALEVURDERING udsigt ud over landskabet med bunkers og Kattegat i baggrunden. Man kan frit bevæge sig rundt i det kuperede landskab mellem bun- kerne ad trådte stier. En del bunkers er åbne for publikum og i flere af dem kan man stadig finde de oprindelige kanoner. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Bosætning De bærende bevaringsværdier knytter sig til de mange bevarede betonanlæg, der ligger strategisk placeret, halvt nedgravet på den Arkitektonisk grønne skråning med fri udsigt til Kattegat. Erhverv STATUS I dag er en stor del af området bunkermuseum, mens en mindre del Integritet Kulturformidling af anlægget stadig anvendes af Søværnet. Betonanlæggene har pa- tina, men er generelt velbevarede. Skrænten ryddes for beplantning, og det anbefales at rydningen fortsættes. Formidlingen af bunkeran- læggets interne organisering kan styrkes, men uden at det forstyrrer det unikke samspil mellem landskab, bunkers og udsigten.

FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

PIKKERBAKKEN - BANGSBOFORTET

Bunkers i det kuperede terræn og Kattegat i baggrunden

Bunkernes betonanlæg er gået i symbiose med landskabet Den gamle gård, der i dag indgår som en del af bunkermuseet

FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

15 SÆBY BYKERNE OG HAVN

Kirken og Klostertorv set fra Algade Sæby bykerne med åen og den gamle havn

BESKRIVELSE Bykernen udgør et velbevaret købstadsmiljø præget af mange fine huse og gadeforløb. Langs Algade, byens ældste hovedgade, ligger Kommune: Frederikshavn Kommune flere købmandsgårde fra 1700-1800-tallet. Sæby Å, der slynger sig Kategori: Bymiljø - Købstad langs Algade, har gennem tiden skabt grundlag for virksomheder som Emne i kommuneplan: Kystkultur, Anlæg ved kysten farveri og garveri og nord for åen ligger en vandmølle med opdæm- Omfang: Kulturmiljø nr. 15 met møllesø. Ved Karmeliterkirken for enden af Algade ligger Kloster- Udpeget i kommuneplan: Ja torvet, som gennem handel og håndværk forsynede et stort opland. Adgangsforhold: Offentlig adgang

FORTÆLLING Forbindelsen mellem købstaden, åen og havet udgør Sæbys bæ- rende fortælling. Bykernens gadeforløb og købstadsidyl er eksem- plariske, og husene og torvepladsen vidner om den driftige handel, som forbindelsen med havet muliggjorde. Sammenhængen mellem havn, by og å understreges af det fine, snoede åløb gennem byen, VÆRDISÆTNING hvor husgrundene går helt ned til bredderne, og hvor vandmøllens POTENTIALEVURDERING brusen fra møllesøens opdæmning forstærker oplevelsen af den in- time sammenhæng mellem by og vand. Byens naturhavn lå frem til 1911 ved Sæby Ås udløb, hvor efter havnen blev udvidet mod øst. Byens udprægede kvartersdeling er tydeligt aflæselig i Strandgades Kulturhistorisk Turisme små fiskerhuse øst for Klostertorv, der står i kontrast til Algades em- bedsboliger og købmandsgårde vest for torvepladsen. Bosætning

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Arkitektonisk Kulturmiljøets bærende bevaringsværdier er knyttet til de gamle huse, torvepladsen, vandmøllen og gadeforløbene i bykernen samt Erhverv forbindelsen mellem havnen og vandet.

Integritet Kulturformidling STATUS Sæby er i dag oplandsby for en stor del af det sydøstlige Vendsys- sel. Fiskerihavnen er omdannet til marina med fritidsfiskere. Sam- menhængen mellem havnen og det velbevarede købstadsmiljø gør Sæby til en vigtig og stærk turistby i området.

FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

SÆBY BYKERNE OG HAVN

Havnen med den gamle redningsstation

Algades snoede vejforløb Sæby bykerne har bevaret mange ældre bygninger

FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

17 DYBVAD

Bødkerværksted & Røgeri i Jernbanegade Dybvad bymidte med beboelseshuse, industri og håndværk

BESKRIVELSE Stationsbyen Dybvad skød op omkring den nyopførte station fra 1899 på Fjerritslevbanen. Byen tiltrak et væld af håndværk og indu- Kommune: Frederikshavn Kommune stri, herunder et teglværk, der forsynede den hurtigt voksende by Kategori: Bymiljø - Stationsby med bygninger i Bedre Byggeskik i perioden 1900-30, der endnu Emne i kommuneplan: Stationsby, Teglværk præger store dele af byen. I samme periode blev også opført kartof- Omfang: Kulturmiljø nr. 17 felmelsfabrik, der var ”hvidt guld” for egnens trængte landmænd, Udpeget i kommuneplan: Ja samt mejeri, baptistkirke, missionshus, brugsforening, kommu- Adgangsforhold: Offentlig adgang neskole, elværk, vandtårn, lægehus, bank, forretninger og mange håndværksvirksomheder.

FORTÆLLING Dybvad fortæller eksemplarisk historien om industrialiseringen af Nordjylland og de fremskridt som jernbanen bragte med sig. Byens udvikling til industri- og produktionsby med teglværket og periodens VÆRDISÆTNING bygninger i Bedre Byggeskik er tydeligt aflæselig over alt i byen. POTENTIALEVURDERING ”Den røde by” har således et købstadspræg usædvanligt for små stationsbyer, og når man bevæger sig rundt i gaderne blandt gamle vognporte, hejseværk og villaer oplever man levende Dybvads tidli- gere funktion som egnens service- og industricentrum. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Bosætning De bærende bevaringsværdier knytter sig til gadesystemet, de mange bygninger i Bedre Byggeskik og håndværks- og industribebyggelsen. Arkitektonisk

STATUS Erhverv Lukningen af jernbanen og teglværket samt en trafiksanering, der førte trafikken udenom byen, har standset udviklingen i Dybvad. Integritet Kulturformidling Kommunekontor, skoler, servicefunktioner og mange industrivirk- somheder er lukkede og byens historiske bygninger og fine villaer trues i dag af funktionstømning og forfald. Formidlingen af byens fortællinger og egnsbetydning kan styrkes, da Dybvad som eksem- plarisk, sammenhængende stationsby er ved at forsvinde.

FREDERIKSHAVN KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

DYBVAD

Den gamle kartoffelmelsfabrik på Anlægsvej

Jernbanegade er Dybvads handelsgade med butikker, kro og håndværk og industri i De mange fine eksempler på arkitektur i Bedre Byggeskik afspejler den periode hvor byen baggårdene voksede

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C