Stedsidentiteter, Oplevelser Og For- Tællinger

Roskilde University Sted, viden og planlægning en undersøgelse af områdefornyelsers stedslige planlægningspraksis Sørensen, Martin Dahl Publication date: 2020 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Sørensen, M. D. (2020). Sted, viden og planlægning: en undersøgelse af områdefornyelsers stedslige planlægningspraksis. Roskilde Universitet. Afhandlinger fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 10. Oct. 2021 Martin Dahl Sørensen Martin Dahl Sørensen Denne afhandling undersøger forholdet viden og planlægning Sted, mellem sted, viden og planlægning. Igen- nem mange år er byplanlægning kritiseret for at overse essentielle vidensformer og holde sig til et rationelt vidensgrundlag. Det gør, at menneskers levede og hverdagslige stedsforståelser ikke indoptages i plan- lægningens praksisser, der er et enormt tab i forståelsen af byens steder. Men der findes dog eksempler på planlægningsindsatser, - en ph.d.-afhandling fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi der går andre veje og søger en mere stedssensitiv tilgang. Indsatsen områdefornyelse er et af de tydeligste eksempler på dette. Gennem en casenær undersøgelse af tre områdefornyelser i København vises det, hvordan indsatserne arbejder med stedet på flere niveauer, samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at indoptage hverdagslige erfaringer. Undersøgelsen sammentænker humangeografiens blik på stedslige erfaringer med planlægningens orientering mod handling. Det gøres ud fra en videnssociologisk og diskursanalytisk optik med et fokus på, hvordan forskelligartet viden bliver skabt og transformeret i områdefornyelser. Afhandlingen bidrager empirisk til at ud- vide og uddybe de danske planstudier, sær- ligt inden for områdebaseret planlægning, og teoretisk ved at tilgå planlægning som en vidensproces, der inddrager perspekti- ver på vidensformers mangfoldighed. Sted, viden og planlægning En undersøgelse af områdefornyelsers stedslige planlægningspraksis ISBN 978-87-7349-565-0 Martin Dahl Sørensen Sted, viden og planlægning En undersøgelse af områdefornyelsers stedslige planlægningspraksis Vejleder: John Andersen Bivejleder: Kirsten Simonsen Ph.d.-afhandling Ph.d. skolen for Mennesker og Teknologi Ph.d.-programmet Samfund, Rum og Teknologi Roskilde Universitet August 2020 Martin Dahl Sørensen Sted, viden og planlægning - En undersøgelse af områdefornyelsers stedslige planlægningspraksis En udgivelse i serien Afhandlinger fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet 1. udgave 2020 © Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi og forfatteren Omslag: Niels Hilfling Nielsen Sats: Martin Dahl Sørensen Tryk: Prinfo Paritas Digital Service Billeder, illustrationer og figurer: Martin Dahl Sørensen, anonyme informanter, Københavns Kommune, Københavns Stadsarkiv ved Mads Neuhardt, Stadsingeniørens Direktorat ved Jørgen Wenzel, 1:1 Landskab, Kant Arkitekter, Søren Dyck-Madsen, Als Research, Steno Diabetes Center Forhandles hos Academic Books på RUC Bygning 26 Universitetsvej 1 4000 Roskilde Telefon: +45 44 22 38 30 E-mail: [email protected] ISBN: 978-87-7349-565-0 Udgivet af: Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi Institut for Mennesker og Teknologi Roskilde Universitet Bygning 02, Postboks 260 4000 Roskilde E-mail: [email protected] Website: https://ruc.dk/phdskolen-mennesker-og-teknologi Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. Sted, viden og planlægning En undersøgelse af områdefornyelsers stedslige planlægningspraksis Forskerskolens forord Martin Dahl Sørensens (MDS) ph.d.-afhandling om Sted, Viden og Planlægning under- søger stedssensitiv planlægning set fra en videnssociologisk, planteoretisk og diskursanalytisk tilgang. MDS’ grundlæggende ambition og problemstilling er, at give et empirisk og teoretisk bidrag til hvordan planlægning (den intentionelle forandring af et byområde) og det stedsspecifikke ”levede liv” kan komplementere hinanden og ”snakke bedre sammen” – i stedet for at blive set og oplevet som to helt adskilte vidensformer. Set i denne optik – argumenterer afhandlingen – er planlægningen og planlæggernes rolle som ”oversættere” mellem planlægningsrationaler og levede erfaringer helt centrale. Afhandlingens teoretiske grundide er en samtænkning eller dialog mellem på den ene side humangeografiens stedsforståelse – steder som fænomenologisk erfaring, der kan tilgås gennem fortællinger – og på den anden side planlægningsteorien, der har fokus på problemforståelse, forandringsstrategi og kollektiv handling. Afhandlingen har et ambitiøst metodetriangulerende design, der omfatter empiri fra do- kumentanalyse og (især) langvarigt feltarbejde og deltagende observation i tre køben- havnske områdefornyelsessekretariater: Skt. Kjelds Kvarter, Fuglekvarteret og Sydhav- nen. Hertil kommer mange interviews med borgere om deres ”stedsfortællinger” fra de tre caseområder. Områdefornyelse (OMF) benyttes som kritisk case, da denne ofte beskrives som den stedsbaserede planlægnings ”flagskib” i det danske planlægningslandskab (og i store dele af forskningen). OMF er den mest stedssensitive institutionaliserede planlægningstype, hvilket også empirisk begrundes i afhandlingens analyse af OMF’s by- og planpolitiske historik i Danmark med rødderne tilbage til byfornyelseslovene og 1990ernes kvarterløft. OMF’s institutionelle design adskiller sig fra de øvrige planlægningstyper (fx lokalplaner) ved: • at arbejde med holistisk planlægning over en længere tidshorisont (5-7 år) • at være forankret i lokale sekretariater, der har en vis armslængde (budgetmæssigt og styringsmæssigt) til det kommunale og regionale planlægningssystem • en vigtig del af set-up’et er en lokal styregruppe med et flertal af lokale borgere og interessenter samt en løbende inddragelse og konsultation med lokale stake- holdere. V Disse institutionelle karakteristika gør, at områdefornyelser i højere grad end ”mainstre- am” planlægningen arbejder med de stedsspecifikke udfordringer og derfor udgør et vel- egnet empirisk nedslag til at belyse afhandlingens problemstilling. Første del af afhandlingen ser på hvordan sted, viden og planlægning kan forstås som samspillende fænomener. Afhandlingen viser, hvordan planlægningen opererer i et komplekst vidensfelt mellem yderpunkterne levet erfaring og planlægningsrationalitet (sam- menhæng mellem problemforståelse, målsætning/vision og midler til at nå de opstillede planlægningsmål). Ifølge afhandlingen er der her i det meste planlægning en stor fare for at udgrænse de vidensformer, der bygger på de lokale stedsidentiteter, oplevelser og for- tællinger. Anden del ser på hvordan sted som levet erfaring kan forstås. Det sker gennem en teoretisk diskussion af humangeografiens stedsforståelse og metodisk diskussion af muligheder for at tilgå sted. I denne del præsenteres også afhandlingens egne empiriske indi- vidfortællinger om ”det levede liv” og stedsfortællinger. Stedsfortællingerne præsenterer en stor mangfoldighed af positioner, stemmer og temaer. Den omfattende empiri fra stedsfortællingerne spænder fra engagerede borgere, der er blevet empowered gennem lokalt engagement i bydelens udvikling til stemmer fra borgere, der udtrykker en form for afmagt (disempowerment) og fx frygter ”gentrificering”, men samtidig har en stærk stedstilknytning og markante fortællinger om et farverigt ”levet liv” om familie og ung- domsliv mv. Afhandlingens tredje del – især baseret på empiriindsamlingen i de tre områdefornyel- sessekretariater – ser på hvordan sted italesættes og praktiseres, samt områdefornyelsens historik og institutionelle ophæng i kommune og stat. Den empiriske analyse i del 3 er struktureret omkring tematiske nedslag, der viser, hvordan områdefornyelser producerer viden om sted. Analysen behandler temaer som: • Fra negative til positive stedsforståelser • Forskellig viden i forskellige settings • Overlevering af viden • Opdeling af stedet • Strategisk samspil • Stedsidentitet som planlægningspraksis • At sætte grænser for et sted Afhandlingens overordnede konklusion og vigtige bidrag til planlægnings- og stedsforsk- ningen er, at ”det levede sted” er komplekst og ikke altid kan ”snakke sammen” med planlægningsperspektivet. Produktionen af viden om stedet finder sted i spændingsfeltet VI mellem planlægningens rationelle handlingsorientering (der trods en vis armslængde også skal operere inden for de kommunale forvaltningsmæssige og politisk definerede rammer) og den levede stedslige diversitet. Den stedssensitive områdebaserede planlægning skal derfor mediere og ”oversætte” begge veje: fra de

Load more