DOCSLIB.ORG

Kommuneplantillæg Nr 18 Endelig Vedtaget

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Kommuneplantillæg Nr 18 Endelig Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 18 Temarevision af kommuneplan 2009 ved- rørende afsnit 2.2 - ”Bymønster og byud- vikling” og afsnit 4.1 - ”Boliger” BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E M U M N S K O I O R G E April 2014 1 Teknik & Miljø, oktober 2012 Titel: Kommuneplantillæg nr. 18 (Temarevision af kommuneplan 2009 vedrørende afsnit 2.2 ”Bymønster og byudvikling” og afsnit 4.1 – Boliger) Journal-nr.: 01.02.15P16-0001 Produktion: Teknik & Miljø, koordinator Bjarne Dreier Christensen. Kommuneplantillæg nr. 18 blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 24/4 2014. Vedtagelsen blev offentligt bekendtgjort den 25/4 2014. 2 Indholdsfortegnelse Side Indledning om forslag til kommuneplantillæg nr. 18 4 Om kommuneplanens tema ”Bymønster og byudvikling” 5 - Baggrund for revision 5 - Statslige krav til kommuneplanlægningen 6 Forslag: kommuneplanens afsnit 2.2, ”Bymønster og byudvikling” 7 - Målsætning 7 - Retningslinjer 7 - Redegørelse 13 - Ændringer i kommuneplanens del 2, bybeskrivelse og rammer 17 Om kommuneplanens tema ”Boliger” 19 - Baggrund for revision 19 - Statslige krav til kommuneplanlægningen 19 Forslag: Kommuneplanens afsnit 4.1, ”Boliger” 20 - Målsætning 20 - Retningslinjer 21 - Redegørelse 21 - Ændringer i kommuneplanens del 2, bybeskrivelse og rammer 23 3 Indledning Kommuneplantillæg nr. 18 Af kommuneplanstrategi 2011 fremgik hvilke temaer kommunalbestyrelsen havde besluttet skulle revideres i kommuneplan 2009. Bl.a. indgik kommuneplanens afsnit 2.2, ”Centerstruk- tur og byudvikling”, og afsnit 4.1, ”Boliger”. Kommunalbestyrelsen gennemførte i foråret 2013 en omfattende debat omkring temaerne helårsboliger/byudvikling. Debatten tog udgangspunkt i befolkningsudviklingen og et stigende antal ubeboede boliger. En rapport fra oktober 2012, ”Boliger på Bornholm”, viste bl.a., at der i flere byer, især flere mindre byer, findes et øget antal ubeboede boliger. Øens interne flytninger betyder desuden, at stadig flere flytter mod de største byer. Endelig forværres befolknings- og boligsituationen af finanskrisen, der bl.a. medfører at lånefinansiering af boliger er blevet vanskeligere. Kommunalbestyrelsen offentliggjorde i foråret 2013 et debatoplæg ”Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm”. Fælles for de 6 udvalgte scenarier var, at de i forskelligt omfang fjerner helårskrav og bopælspligt. Kommunalbestyrelsen så en mulighed for at imødegå et øget antal ubeboede boliger, ved at fjerne den hidtidige pligt til helårsbeboelse i visse byer eller by- områder. En fortsat befolkningsnedgang på Bornholm gør, at det under alle omstændigheder er nødvendigt at tilpasse boligmassens anvendelse, så man undgår spøgelsesbyer med ubenyt- tede og forfaldne boliger. Kommunalbestyrelsen har efter debatten og behandlingen af indkomne forslag fra byforenin- ger og borgere besluttet at ophæve alle helårskrav i 23 mindre byer på Bornholm. Kun 8 større byer fastholdes uændret som helårsområder: Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svane- ke, Gudhjem-Melsted og Klemensker. Opgivelsen af helårskrav i 23 mindre byer indebærer samtidig, at den hidtidigt gældende cen- terstruktur og hidtil gældende muligheder for byudvikling skal revurderes og tilpasses den nye situation. Kommuneplanens temaer ”centerstruktur og byudvikling” samt ”boliger” er tæt forbundet, og derfor revideres disse to temaer i sammenhæng. De ændringer der foretages vedrører dels kommuneplanens del 1, ”Mål og retningslinjer”, dels del 2, ”Bybeskrivelse og rammer”. 4 Om kommuneplanens tema ”Bymønster og byudvik- ling” Baggrund for revision Kommuneplan 2009, Afsnit 2.2, ”Centerstruktur og Byudvikling”, blev især besluttet revide- ret, fordi der havde været kritik af kommuneplanens nuværende inddeling i 4 by-niveauer. Opdelingen i hele 4 by-niveauer virkede overdrevet, og til tider misvisende, i forhold til de for- skelle der reelt findes i de bornholmske byers funktionelle og befolkningsmæssige indhold. De 4 by-niveauer der indgik i kommuneplan 2009 omfattede Kommunecentret (Rønne), 3 ”større erhvervs, handels- og servicebyer”, 11”mindre erhvervs, handels- og servicebyer” og 17 ”små boligbyer”, og var næsten alene baseret på byernes funktionelle indhold. Det betød eksempelvis, at selv meget små byer som Pedersker og Østerlars blev kategoriseret som mindre handels- og servicebyer, mens kommunens 4. største by Hasle også kun blev ka- tegoriseret som mindre handels- og service-by. Kommuneplanens oprindelige definition af en by-niveauer var i høj grad baseret på et eksiste- rende serviceudbud. Dette har vist sig at passe dårligt til de ændringer og centraliseringer der løbende sker på serviceområdet. Kommuneplanens centerstruktur (her kaldet ”bymønster”) bør i højere grad være baseret på befolkningstal og bystørrelse, og kommunens bymønster fo- reslås her forenklet til 3 by-niveauer. Kommuneplanens bymønster har desuden betydning for byernes fremtidige udviklingsmulig- heder. Tidligere ønsker om at der muliggøres byudvikling i alle bysamfund, uanset størrelse, hænger ikke længere sammen med befolkningsudviklingen, eller den senere tids udvikling af servicetilbud eller nye helårsboligområder. Der ses en udvikling mod at flere, især ældre, flytter mod de større byer, og at især landområ- der og småbyer mister befolkning, med risiko for, at endnu flere boliger står ubeboede. Efter den seneste debat om boliger står det klart, at en række byer har problemer med at opretholde en helårsbefolkning. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor i august 2013, at man ikke læn- gere vil fastholde helårsbopælspligt eller helårskrav i en række mindre byer. Kommunerne har kun hjemmel til at udlægge nye byudviklingsområder i kommuneplanen, hvis de afspejler et reelt byudviklingsbehov, herunder boligbehov. Der må i særdeleshed ikke udlægges arealer, der kan komme i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye byudviklingsområder i kystzonen, som kan anvendes til feriebeboelse. En afledt konsekvens af befolknings- og boligudviklingen er derfor, at kommuneplanens are- aludlæg til helårs boligformål skal revurderes og evt. reduceres, så de afspejler det reelt forven- tede boligudbygningsbehov i den kommende 12 års periode (som er den planlægningshorisont der arbejdes med i kommuneplanlægningen). 5 Statslige krav til kommuneplanlægningen. De krav der stille til kommuneplanlægningen fremgår af planloven (kap. 4). Desuden stilles en række statslige krav til kommunernes planlægning, som fremgår af Miljøministeriets Lands- planredegørelse, samt ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”. Krav til kommuneplanlægningen vedr. bymønster og byudvikling Kommuneplanens afgrænsning af nye byzonearealer skal ske ud fra en helhedsvurdering (herunder gælder, at udviklingen af bymønstret skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling, og at det ved et revideret bymønster skal fremgå af redegørelsen, hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kom- muneplanens rummelighed til boliger, erhverv m.m.) Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem land og by, og så ny spredt bebyggelse i det åbne land undgås Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i kommu- nen i den kommende planperiode på 12 år Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havneare- aler til andre byformål. Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse af eksiste- rende ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv og alternativt fortæt- tes Der skal lægges vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik- og serviceforsyning. Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsområder skal ledsages af retnings- linjer for trafikanlæg og vejbetjening Udlæg af byudviklingsarealer skal tage hensyn til arealer udlagt til støjende aktiviteter Der må ikke etableres luftfartsforhindringer inden for indflyvningsplan til flyveplads I kystnærhedszonen kan der udlægges nødvendige nye byudviklingsarealer på baggrund af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse og lokaliseret efter hoved- principperne for planlægning i kystnærhedszonen (herunder at inddragelse af ny byzone til boligområder forudsættes udlagt til helårsbeboelse, sikret ved lokalplaner). Der kan kun i særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land som forudsæt- ter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse Forudsat rækkefølge for bebyggelse og ændret anvendelse af byudviklingsarealer m.m. 6 Kommuneplanens afsnit 2.2 – ”Bymønster og byudvik- ling” Målsætning Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og rejse til – i harmoni med øens smukke bymiljøer og landskaber. Bymønstret skal så vidt muligt understøtte udvikling i alle områder på Bornholm. Kommu- neplanen skal samtidig skabe rammer for en bæredygtig byudvikling, der så vidt muligt op- fanger de udviklingsmuligheder, der opstår for borgere og erhvervsliv på Bornholm. De bornholmske byer skal udvikles i forhold til de stærke sider den enkelte by har med hensyn til boligforhold, erhverv og service, så de muliggør et godt og aktivt liv for alle. By- ernes boligområder skal så vidt muligt imødekomme ændrede boligbehov. Rønne skal videreudvikles som kommunecenter, der understøtter hele Bornholm med gode muligheder for udvikling af erhverv og handel der kan skabe vækst, af institutioner der kan udvikle Bornholm som vidensamfund. De større erhvervs- og handelsbyer skal fungere som lokale centre, med
Load more

Recommended publications
  • Varmeplan 2007.Pdf
    Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter 6 Tilslutningspligt og forbud 7 Omlægning af eksisterende blokvarmecentraler og etablering af nye blokvarmecentraler 9 Forhold til anden planlægning 10 Indholdet i varmeplanen 11 Statusdel 12 Eksisterende forsyningsselskaber 12 RVV 12 Nexø Halmvarmeværk 13 Klemmensker Halmvarmeværk 13 Lobbæk Halmvarmeværk 13 Østermarie 14 Forbrugerøkonomi 14 Forsyningsområder 14 Byer uden kollektiv opvarmning 14 Opvarmningsformer sammensætning 17 Emissioner 18 Varmeproduktion i forhold til CO 2-udledning 19 Plandel 20 Målsætning 20 Tiltag i eksisterende fjernvarmeområder 20 Tiltag i byer uden kollektiv opvarmning 20 Miljømæssige og økonomiske konsekvenser 23 Følsomhedsanalyse, oliepriser og tilslutning 24 Udvalgte byer hvor det vil fordelagtigt at etablere fjernvarme 25 Aakirkeby 25 Nylars 26 Vestermarie 27 Hasle 28 Sorthat/Muleby 29 Nyker 30 Snogebæk – Balke 30 Østermarie 31 Østerlars 32 Blokvarmecentraler 33 Områder uden for bymæssig bebyggelse 33 Miljømæssige konsekvenser ved udførelse af tiltag 33 2 Tidsplan 36 Perspektivdel 37 Byer hvor der kan etableres fjernvarme ved stigende oliepriser 37 Svaneke 37 Gudhjem 38 Tejn 38 Sandvig – Allinge 39 Biokraftvarme fra gylle 40 Energiressourcer og energiforbrug 41 Prisudvikling 41 Forudsætninger, generelle 44 3 Indledning Bornholms Regionskommune ønsker med denne opdaterede plan at give et overblik over kommunens varmeforsyning. Udover en status over den nuværende varmeforsyning, og de regler som er gældende for denne – indeholder planen en vurdering af mulighederne for at etablere fjernvarme i øens bysamfund. Det er Bornholms Regionskommunes ønske med denne plan, at præsentere en række lokale målsætninger og tiltag for varmeforsyningen.
    [Show full text]
  • Bilag 6 Bornholms Råstofindustri
    Kulturarv BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI ET NATIONALT INDUSTRIMINDE Kulturarvsstyrelsen, Bornholms Museum og Bornholms Regionskommune har indgået et samarbejde om at få beskrevet og afgrænset de bærende værdier i øens råstoflandskaber. Kortlægningen skal tydeliggøre landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske sammenhænge, så de kan indgå som et aktiv i den fysiske planlægning og i den fremtidige udvikling af nogle af Danmarks vigtigste råstofindvindingsområder. DECEMBER 2011 0 Titel Bornholms Råstofindustri – Et nationalt industriminde Udgiver Bornholms Regionskommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og Bornholms Museum Udgivet December 2011 – i digital form til download Research, tekst og layout Konsulent Lis Jensen, landskabsarkitekt Kortgrundlag Kort‐ og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Indhold SAMMENFATNING ‐ BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRILANDSKAB .......................................................................................4 1 GRANITTENS BORNHOLM ......................................................................................................................16 2 SANDSTENENS BORNHOLM ...................................................................................................................42 3 LERETS BORNHOLM................................................................................................................................51 4 KULLETS BORNHOLM .............................................................................................................................77 5 CEMENTSTENENS OG
    [Show full text]
  • 2015 Sommer Del 1
    Bornholmer Tidende Del 1 af 3 Sommer 201 5 De 2 har vundet iskagerne ved Softice-løbet i Gudhjem. Bornholm = Provins de Luxe Bornholms fysik er iorden. Flest solskinstimer, badestrande, alle nordeuropas naturtyper. Hurtig tilgang til sygehus og læge. Lav kriminalitet , billige forsikringer, få biler på vejene, Bornholmere har gennemsnitlig 5 km til arbejde! Lokal lufthavn med direkte fly til Billund om sommeren, og til alle populære feriemål. Hvem vil ikke gerne slippe for den langsommelige Københavns Lufthavn, med deres sure sikkerhedsvagter? Færge til Køge, Ystad, Sassnitz (DE). Katamaran dagligt til Kołobrzeg (P) i juli og august. Herlig travbane ude i skoven! Bisonokser i skoven. Fri adgang til genbrugspladsen. I Solrød skulle man til Greve, og man skulle vejes ind og ud og betale ekstra, hvis man havde over 385 kg årligt! Der er museer for enhver smag: Landsbrugs Museum, Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem museum med Oluf Høst, Bornholms Automobilmuseum, Bornholms Tekniske Samling i Rutsker, Hjorth's Fabrik, Moseløkken Stenbrudsmuseum, Nexø Museum, Christiansø Museum, Forsvarsmuseum med flere. Det er os med de røgede sild Du kan spise flere steder på øen i verdensklasse. For eksempel "Kadeau" i Pedersker. Euroman har netop nævnt de 30 steder, du bør opleve inden du fylder 40 år. Her nævnes Le Port i Vang sammen med steder i Rom, Paris, Madrid, Sct. Petersborg og mange andre eksotiske steder. Le Port er ikke uberettiget en af Vibes ynglingsrestauranter. Konfirmation Freya er blevet voksen. Som tiden dog går. Min farbror Niels tog billeder ved min konfirmation. jeg har aldrig set et! Jeg husker, hvad præsten sagde til os.
    [Show full text]
  • Tejn Og Nordbornholm I Sildens Vold
    DU DANSKE LAND – OG VAND Sandvig Allinge Tejn Se og blive set med em-trak AIS transponder. Gudhjem TEJN OG NORDBORNHOLM I SILDENS VOLD TEKST: Frank Flemming Pedersen ært barn har mange navne, hvil- nesker kom til Bornholm lige efter den Der er flere – også fantasifulde – forkla- Få den nyeste generation AIS-Transponder med SRT-AIStm ombord for bedste ydelse og sikkerhed! ket også gælder for Klippeøen, sidste istid for 10.000 år siden. Isen har ringer på, hvorfra byen har sit navn. En af Solskinsøen og Østersøens Perle. efterladt vandreblokke, skurestriber og dem lyder på, at når byens fiskere skulle Du kan få en model, der dækker netop dit behov, hvad enten du navigerer på tablet, pc eller kortplotter Det er selvfølgelig Bornholm, vi rundklipper. Mens menneskene har efter- finde ind til Tejn, stod fiskerkonerne nede så har em-trak en model til dig. taler om. Har man én gang været ladt sig spor i form af helleristninger. I dag ved kysten og svingede med en lampe som Med indbygget intelligente tilslutningsmuligheder, integreret nyeste generation GPS (og GALILEO) samt på Solskinsøen, så har man også bebos øen af godt 40.000 borgere, men i tegn til fiskerne, at her skulle de sejle ind. det unikke FLEXI-FIX™ -beslags system, for sikker og enkel installation, det kunne ikke være lettere. fået en evig passion med hjem. For øen er sommermånederne stiger dette antal mar- Lyder det plausibelt? Så skulle flere danske unik på mange måder, og man kan på sine kant. Turismen betyder meget for ø-sam- kystbyer måske også hedde Tejn? Kture rundt i naturen få oplevelser med på fundet.
    [Show full text]
  • Island Living on Bornholm
    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Island living on Bornholm © Semko Balcerski To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Land of many islands In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding the wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders, that we at VisitDenmark are particularly proud of, is our nature. Denmark has hundreds of islands, each with their own unique appeal. The island of Bornholm in the Baltic sea is known for its soft adventures, sustainability, gastronomy and impressive nature. s. 2 © Stefan Asp To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
    [Show full text]
  • University of London Deviant Burials in Viking-Age
    UNIVERSITY OF LONDON DEVIANT BURIALS IN VIKING-AGE SCANDINAVIA Ruth Lydia Taylor M. Phil, Institute of Archaeology, University College London UMI Number: U602472 All rights reserved INFORMATION TO ALL USERS The quality of this reproduction is dependent upon the quality of the copy submitted. In the unlikely event that the author did not send a complete manuscript and there are missing pages, these will be noted. Also, if material had to be removed, a note will indicate the deletion. Dissertation Publishing UMI U602472 Published by ProQuest LLC 2014. Copyright in the Dissertation held by the Author. Microform Edition © ProQuest LLC. All rights reserved. This work is protected against unauthorized copying under Title 17, United States Code. ProQuest LLC 789 East Eisenhower Parkway P.O. Box 1346 Ann Arbor, Ml 48106-1346 ABSTRACT DEVIANT BURIALS IN VIKING-AGE SCANDINAVIA The thesis brings together information yielded from archaeology and other sources to provide an overall picture of the types of burial practices encountered during the Viking-Age in Scandinavia. From this, an attempt is made to establish deviancy. Comparative evidence, such as literary, runic, legal and folkloric evidence will be used critically to shed perspective on burial practices and the artefacts found within the graves. The thesis will mostly cover burials from the Viking Age (late 8th century to the mid- 11th century), but where the comparative evidence dates from other periods, its validity is discussed accordingly. Two types of deviant burial emerged: the criminal and the victim. A third type, which shows distinctive irregularity yet lacks deviancy, is the healer/witch burial.
    [Show full text]
  • Borggård-1-Kernen På Bornholm - Ny Viden Om Nedre Kambrium På Vej
    Borggård-1-Kernen på Bornholm - ny viden om Nedre Kambrium på vej Af Geolog Johan Svendsen, Altinex Oil Denmark Henover foråret og sommeren blev der på det sydøstlige Bornholm ud- ført en boring, der vil få afgørende indfl ydelse på vores forståelse af den nedre del af den danske sedi- mentære lagserie. Ved Borggård nær Pedersker på Bornholm udførte Arne Thorshøj Nielsen (Geologisk Museum) og Kurt Klitten (GEUS) en lidt over 300 meter dybkernet boring som led i et projekt fi nansieret af Geocenter Køben- havn. Boringens primære formål var at vur- dere hydrogeologiske forhold i de “Grønne Skifre” (Broens Odde Mb i Læså Fm.) og den øvre del af Balka Sandstenen (Harde- berga Fm). Boringen blev derfor placeret Ovenfor ses boringens placering (Foto: Arne Thorshøj Nielsen). Nedenfor til højre ses dele af således, at Læså Formationen ville blive borekernen fra Nedre Kambrium. (Foto: Forfatteren) truffet under en tynd kile af Alunskifer Fm. der vel mange geologer, der tænker tilbage Boringen til deres studiestart, når de hører ord som Da alt gik, som det skulle, kom man på lidt Nexø Sandsten og Balka Sandsten. Kernen over 100 m’s dybde ned i Balka Sandstenen, er derfor særdeles vigtig for forskningen i der i den øvre del er den klassiske og vel- Nedre Kambrium, men også for alle geo- kendte kvartsitiske sandsten, der kendes fra logi-studerende og andre geologi-interesse- adskillige stenbrud på Bornholm, mens den rede udgør kernen en vigtig brik i det store i den nedre del indeholder ret tykke indslag geologiske puslespil. Hertil kommer, at af muddersten.
    [Show full text]
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade
    [Show full text]
  • Ahnentafel Chart for Weldon Lavon Whipple
    Ahnentafel Chart for Weldon Lavon Whipple First Generation 1. Weldon Lavon Whipple Second Generation 2. Walter LeGrand Whipple was born on 29 Sep 1919 in Roosevelt, Duchesne, Utah. He died on 16 May 2000 in Idaho Falls, Bonneville, Idaho. He was buried on 20 May 2000 in Dayton Cemetery, Dayton, Franklin, Idaho. He married Erline Atkinson on 5 Feb 1943 in Logan, Cache, Utah. 3. Erline Atkinson was born on 11 Jun 1919 in Logan, Cache, Utah. She died on 27 Mar 2005 in Ammon, Bonneville, Idaho. She was buried on 31 Mar 2005 in Dayton Cemetery, Dayton, Franklin, Idaho. Third Generation 4. Dewey Albert Whipple was born on 29 Nov 1897 in Provo Bench, Utah, Utah. He died on 25 Oct 1984 in Salt Lake City, Salt Lake, Utah. He was buried on 29 Oct 1984 in Provo City Cemetery, Provo, Utah, Utah. He married Jennie Smith on 19 Sep 1918 in Provo, Utah, Utah. 5. Jennie Smith was born on 26 Feb 1898 in Provo, Utah, Utah. She died on 5 Jun 1935 in Lake View, Tooele, Utah. She was buried on 9 Jun 1935 in Provo City Cemetery, Provo, Utah, Utah. 6. Earl Joseph Atkinson was born on 29 May 1894 in Dayton, Franklin, Idaho. He died on 30 Sep 1989 in Preston, Franklin, Idaho. He was buried on 4 Oct 1989 in Dayton Cemetery, Dayton, Franklin, Idaho. He married Mabel Deem Law twin on 1 Aug 1918 in Logan, Cache, Utah. 7. Mabel Deem Law twin was born on 17 Nov 1897 in Avon, Cache, Utah.
    [Show full text]
  • Fossils from the Lower Cambrian of Bornholm
    CHR. POULSEN FOSSILS FROM THE LOWER CAMBRIAN OF BORNHOLM Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Matematisk-fysiske Meddelelser 36, 2 Kommissionær: Munksgaard København 1967 Synopsis A Lower Cambrian fauna from Bornholm consisting of 34 species is described. The ol- dest of the Lower Cambrian rocks, the Balka quartzite, contains trace fossils referable to Diplocraterion, Tigillites, and Skolithos, and in addition to these some worm remains com- parable to Byronia MATTHEW. After a hiatus follows siltstone („Green shales” of several au- thors) and Bispebjerg sandstone which represent one single cycle of sedimentation. The silt- stone contains a rich fauna which is essentially endemic. Two new genera and seventeen new species are established. The Lower Cambrian age of the siltstone appears clearly from the occurrence of Fordilla troyensis WALCOTT and Hyolilhellus micans BILLINGS. The Bispebjerg sandstone has only yielded a fragment of Hyolithellus micans and a single specimen of the trace fossil Cruziana dispar LINNARSSON. The conditions of sedimentation and the stratigra- phical position of the Bornholm Lower Cambrian are disscussed. PRINTED IN DENMARK BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S CONTENTS Page Preface 5 Introduction 6 The sediments 7 Fossils from the Balka quartzite 13 Annelida 13 Genus et sp. ind. (cf. Byronia MATTHEW) 13 Trace fossils 13 Fossils from the siltstone ("Green shales") 14 Porifera 14 Genus et sp. ind. I (cf. Pyrifonema MCov) 14 — — — — II 15 III 15 Pelecypoda 15 Fordilla Iroyensis WALCOTT 15 Genus et sp. ind. 16 Monoplacophora 17 Proplina? prfsca n. sp. 17 Pollicino? cambrica (MOBERG) 18 Gastropoda 19 Prosinuites bornholmensis n. g. et n. sp. 19 Calyptoptomatida 20 Circotheca sp.
    [Show full text]
  • Del 4 Korrektur.Indd
    Regionkommuneplan 2005 Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000 Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0005 Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk. 2 Indhold Indledning side 005 01 Allinge 006 02 Arnager 012 03 Bølshavn 016 04 Gudhjem-Melsted 020 05 Hasle 026 06 Klemensker 032 07 Listed 036 08 Lobbæk 040 09 Møllevangen-Knudsker 044 10 Nexø 046 11 Nyker 056 12 Nylars 062 13 Olsker 066 14 Pedersker 070 15 Rutsker 074 16 Rø 078 17 Rønne 082 18 Sandvig 098 19 Snogebæk-Balka 104 20 Sorthat-Muleby 110 21 Svaneke 114 22 Tejn-Sandkås 122 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128 24 Vestermarie 134 25 Østerlars 138 26 Østermarie 142 27 Aakirkeby 146 28 Årsballe 154 29 Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165 3 4 Indledning Den fysiske planlægning har, især når den om- Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of- handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel fentlige servicestrategi. byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom- hvor borgere, erhverv og organisationer deltager mende kommuneplans hovedstruktur. aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø- Del 5 som er kommuneplanens rammedel. ringsfase men også i udformning og gennemfø- relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 tidligere handlede om at udarbejde planer for byen Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by- og regulere og styre ud fra disse planer, handler udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg det i dag lige så meget om at realisere projekter i og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af byen, og at se hvad der kan lade sig gøre.
    [Show full text]
  • VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm I Sikte Kan Du Känna En Speciell Bris Som Kommer Inne Från Klippan
    SEGLARGUIDE BORNHOLM VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm i sikte kan du känna en speciell bris som kommer inne från klippan. Det är historiens vingsus och när du seglar mot Bornholm seglar du på samma vågor som vikingar, pirater, korsriddare och handelsfartyg har korsat i över 1 000 år. Bornholms strategiska läge i inseglingen till Östersjön har betytt att ön alltid har haft en framträdande och viktig roll på alla sjökort. Det är inte bara vår dags seglare som lockas av Bornholms rikedomar. Under historiens gång har Born- holm därför stått värd för många illustra och mytomspunna gäster – både välkomna och objudna. Vissa har berikat ön, medan andra har vållat död och förstörelse. Det bestående är att Bornholm kan bjuda på unika upplevelser med vittnesbörd om tidigare gästers besök. Öns invånare och bastioner var nödvändiga, för Bornholm har alltid varit ett viktigt mål för makt- havare i östersjöområdet. Seglar du in i Hammerhavn, möts du av Hammershus som tornar upp sig högt ovanför. Detta är norra Europas största borgruin, och när det begav sig och borgen var nybyggd och intakt, användes den bland annat för att samla stora härar som drog på korståg mot de hedniska baltiska staterna. När du seglar in i Gudhjem, anlöper du en hamn som även var känd av vikingarna. I dag är Gudhjem ett av Danmarks rikaste fyndområden när det gäller vikingabebyggelser. Vikingarnas skatter finns ännu kvar på ön liksom även spåren efter de tungt lastade handelsfartygen. Med jämna mellanrum hittar man fan- tastiska silverskatter eller ovärderliga mynt från fjärran länder som Arabien, England och Nederländerna.
    [Show full text]