HAVREVIMPEN DOF-FYN

17. ÅRGANG NR. 3, NOV 2010

Filippinerne Østerøsø CES-ringmærkning Besøg fra Ghana Gyldensteen Strand Fynsk fuglemaler Ynglefugletælling Terekklire

HAVREVIMPEN Udgives af Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling for Fyns Amt

Tryk: Micro-Forma Oplag: 180

Redaktion: Søren Gjaldbæk - Jacob Sterup Andersen - Tim H. Hansen - Michael Mosebo Jensen

Redaktør: Søren Gjaldbæk, Carsten Hauchs Vænge 4, 5230 Odense M, tlf. 66 13 78 56 e-mail: [email protected]

Udsendelse af Havrevimpen (abonnement, adresseændringer): Michael Mosebo Jensen, Røjle Bygade 102, Røjle, 5500 Middelfart, tlf 26 82 07 29 e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.doffyn.dk

Indsendelse af observationer: Via Hjemmesiden, kun for folk, som er tilmeldt som brugere. e-mail: : [email protected] pr. telefon til én fra Administrationsgruppen, DOF-Fyn Web:

Mogens Ribo Petersen 21 68 15 35 Jacob Sterup Andersen 62 29 26 29 / 25 56 74 17 Michael Mosebo Jensen 26 82 07 29 Søren Gjaldbæk 60 93 78 87

Webmaster: Søren Gjaldbæk, Carsten Hauchs Vænge 4, 5230 Odense M, tlf. 66 13 78 56

Kontaktadresse til bestyrelsen, formand: Henrik Kalckar Hansen, Norddalen 27, 5260 Odense S, tlf. 30 70 90 38 e-mail: [email protected]

Indhold: Ynglefugletælling ved Lehnskov 3 Knudshoved/Østerøsø 44 Fynsk fuglemaler 7 Fra formandens kontorstol 45 Side (ca.) 9-ornitologen 11 Fra felten 47 Terkklire 15 Naturpolitisk kursus 51 CES-ringmærkning 19 Tårnenes Dag 52 Filippinerne 24 Turrapporter 53 Gyldensteen Strand 39 Møder, generalforamling 55 Besøg fra Ghana 43 Ture, julefrokost og Små Pip 56

Tegninger: Ole Runge og Gunhild Brink Forsidetegning: Ole Runge.

Fotos: Erik Thomsen, Tom Villestofte, Søren Gjaldbæk, Jacob Sterup, Poul Hasseris, Michael Mosebo Jensen, Erik Danielsen, Allis Højgaard Nielsen og Niels Andersen.

Copyright: DOF-Fyn. Udgivelsen må kun citeres med tydelig kildeangivelse

2 Fra redaktionen

Året går på hæld og vi er – som sæd- dier er billigere og hurtigere, og Hav- vanligt lidt forsinkede – klar med revimpens læsere må orientere sig årets tredje nummer af Havrevimpen. om, hvad der foregår i det fynske via Det bliver som det måske er læserne foreningens velbesøgte hjemmeside bekendt også det tredjesidste nummer www.doffyn.dk, der bringer korte i denne omgang. Efter 17 år i træk har nyheder, orientering om ture og mø- det ikke kunnet lykkes at finde kræf- der, observationer fra Fyn og øer ter, som kunne/ville løfte opgaven samt fotos af aktuelle fugle. med at lave bladet. Det er naturligvis Fra redaktionens side skal der ly- trist, at det ikke er muligt at samle de stor tak til de personer, som har interesse om et ”papirblad” med de bidraget til bladet med artikler og fo- muligheder det giver. De digitale me- tografier.

En ynglefugleoptælling Af Niels Andersen

”Og husk – fugle skal ses i naturen”. ler, kyst, rørskov og spredt bebyggel- Således slutter hvert nummer af Hav- se med tilknyttede haver, sådan som revimpen. Niels Andersen beskriver det ses på kortet øverst på næste side. et overskueligt og selvbestaltet yngle- I skoven og de nære omgivelser fugleprojekt i helt almindelig syd- bliver der i september sat 3000 fasa- fynsk natur, lige til at gøre efter et ner ud (de bliver så igen skudt senere hvilket som helst sted.. på året), og stedet er meget benyttet I min bog ”Fugle og natur ved som udflugtsmål, selvfølgelig mest i Svendborg” medtager jeg en helt al- badesæsonen, men også til traveture mindelig lokalitet Fredskov ved året rundt. Lehnskov lidt vest for Rantzausmin- Da jeg kommer der næsten dag- de. Området huser ikke en specielt ligt, kender jeg området og fuglelivet god fuglelokalitet, men er bare et helt godt. Ynglefugletabellen i bogen fra almindeligt stykke sydfynsk landskab 2009 hviler på et solidt grundlag. med marker, skov, hegn, lidt vandhul-

3

Området er beliggende umiddelbart vest for Svendborg.

I år (2010) ville jeg imidlertid prøve  Cykle og gå ruten igennem to at forbedre og frem for alt systemati- gange ved hver optælling. sere min vurdering af ynglefuglenes antal. Så forud for ynglesæsonen ud- Første gang den 5/5 og sidste gang tænkte jeg en metode til at få større blev den 25/7, hvilket gav i alt 16 op- sikkerhed for det grundlag, tallene tællinger, da sommerferien forhindre- hvilede på. de mine besøg et par gange. Altså et Jeg lavede ovenstående kort over overskueligt og lavteknologisk pro- området og mangfoldiggjorde det i jekt: Samme rute 2 gange pr optæl- formatet A5, satte det fast på en plade ling, begyndende i maj, skrive i for- på styret af min cykel og gik i gang. kortet form arterne ind på kort, gen- Jeg havde nemlig en plan… nemføre besøgene hver dato delelig  Fra maj ville jeg tælle op og med 5 hele ynglesæsonen, i praksis til markere på kortet hørte og sete slutningen af juli. Det skulle vise sig at være en god fugle med en rød tuschpen. ide at tilskære projektet så præcist.  Besøge området hver 5. dag ad Resultatet er overbevisende, vist ne- en bestemt rute, den samme denfor med fed og flettet sammen hver gang. med sidste års tal, der som nævnt ikke hvilede på samme systematiske grundlag.

4 Art 2009 2010 er en følge af den hårde vinter Ringdue 2-3 5 2009/10. Udover de nævnte ynglefug- Stor flagspætte 1 1-2 le, er set/hørt gulbug, tornirisk, grå Hvid vipstjert 1 1 fluesnapper, dompap og allike uden Gærdesmutte 1 mistanke om yngel. Skovspurven Jernspurv 1 yngler ved Pavevænges østindgang, Rødhals 1 2-3 hvor der er bebyggelse. I luften over engen sås ofte landsvale. Og langs Sangdrossel 2 3 kysten de forventelige fugle som hæt- Solsort 4 4-6 te- og sølvmåge, gravand m.fl. Havesanger 1 2-3 På næste side ses et luftfoto fra Munk 3-4 3-6 2010 (ortofoto) af området, sådan Gærdesanger 2 som det kunne tage sig ud efter et be- Tornsanger 2 2 søg. Den dobbelte linje viser ruten og Rørsanger 1-2 2 forkortelserne og hørte og sete fugle Løvsanger 1 2-3 er indtegnet. Jeg overførte oplysnin- Gransanger 1-2 2-3 gerne ved at pinde arterne af efter Musvit 2 2 hvert besøg (og highlightede bogsta- Blåmejse 1 1 verne, så jeg hele tiden kunne følge Halemejse 1 med i om jeg huskede alle markerin- Spætmejse 1 1 ger). Råge 20 5 Tilbage var der efter sæsonen så- Gråkrage 1 1 ledes 16 kolonner med oplysninger Stær 1 1-2 om antallet af hver art ved de pågæl- Bogfinke 4-6 5-7 dende besøg. Og de aflæste skøn over Stillits 1 1? ynglefuglene er derfor anbragt i arts- Grønirisk 1 2 skemaet. Summa summarum en meget på- Rørspurv 1 2 lidelig vurdering af ynglefugles antal Gulspurv 1 2 på denne meget almindeligt fore-

kommende landskabstype, som vi or- Tabel over ynglefuglene i Fredsko- nitologer ofte viger tilbage for at be- ven. skæftige os med, til trods for at sådan

ser landet typisk ud. Vi opsøger helle- Som det fremgår, er tallene glædeligt re lidt mere celebre og specielle loka- større for 2010 end det foregående år, liteter, men der er altså også brug for hvilket snarere kan tilskrives de flere at kende artssammensætningen og og systematiske optællinger frem for antallet af de mest almindelige yngle- større bestande. Det ses, at gærde- fugle i det fynske land. smutten nu helt mangler, hvilket vel

5

S=Solsort Sa=Sangdrossel B=Bogfinke L=Løvsanger R=Ringdue Gu= Gulspurv M=Munk G=Gransanger Mu=Musvit T=Tornsanger T=Stillits R=Rødhals

Grundkort Fyns ortofoto fra 2010 over området. Ruten er den dobbeltoptrukne linje. Arternes fordeling er vist.

Det kom bag på mig, at der rent fak- tisk var så mange fugle som tabellen viser. Undervejs fik jeg næsten et forhold til de enkelte arter og indivi- der, undrede mig fx over hvor ”min” gulspurv var en bestemt dag. Jeg kan kun anbefale andre at gø- re samme øvelse, den bibringer meget glæde og giver forståelse for fuglenes fordeling. Det var for mig vigtigt at jeg havde sat rammerne så præcist, det var med til at disciplinere hele Gulspurv, en af Fredskovs ynglefugle. forløbet. Der er selvfølgelig intet nyt i Foto: Søren Gjaldbæk det jeg har gjort, en slags feltornito- logi for nybegyndere, javel. Men jeg På næste side ses ”enhver optællers vil gøre det samme til næste år igen. standardudstyr”!!

6

Lavteknologi: I en NEFA-holder har jeg tilskåret en klods, sat en plade på i A5format, udskåret en plastiklomme, et par klæbepuder og vupti! Her er red- skabet monteret på mit cykelstyr på vej hjem fra en af de første optællinger.

Fynske fuglemalere Af Poul V. Rasmussen

Det var sådan set slet ikke meningen, Og nu jeg så nævner ordet ”kunst- at jeg i denne lille serie om fynske ner”, vil jeg skynde mig at sige, at jeg fuglemalere, havde tænkt mig at skul- ikke selv mener jeg fortjener at sætte le skrive om mig selv, i hvert fald ik- denne titel på mit cv. Det er sådan lidt ke allerede. Men da deadline for ind- det samme med at kalde sig ornitolog levering af materiale til ”havrevim- – er man ornitolog fordi man kigger pen” endnu engang kom bag på mig, på fugle, eller kræver det en biologi- var det ikke muligt at få kontakt til uddannelse - tjah?? andre kunstnere – så kære læsere, i må nøjes med mig.

7

Gråspurve fra Tåsinge, 2010.

Nå, kunstner eller ej – jeg laver i eget firma – og ”børneramt” for ikke hvert fald billeder. at forglemme. Og ens lyst og tid til Jeg har tegnet og malet siden jeg var noget så egoistisk som at lave bille- barn. Gennem et par forældre, som der, kommer langt ned i rækken af begge havde talent for det kreative, prioriteringer. har jeg nok fået det første blide skub til at gøre lidt mere ved det at male og Skønt lysten var der, mister man hur- tegne end normalt er. Og interessen tigt rutinen, og når man en sjælden har åbenbart holdt sig, for jeg er al- gang for malergrejet frem, vil det slet drig helt holdt op. ikke som man vil.

Men der har da været perioder i mit For godt tre år siden meldte jeg mig liv, hvor jeg stort set ikke har fået løf- derfor til et aftenskolekusus i akryl- tet en blyant eller åbnet en malertube. maling på Kragekær malerskole, som Man bliver arbejdsramt, starter sit

8 næsten ligger i min baghave, så nemmere kunne det ikke være Og når der skulle kulør på var det Det var ligesom starten til at komme i især med pastelkridt. gang igen. På samme tidspunkt forsøgte jeg mig I min aktive ungdom som ” kunstner” ud i silhuetklippet. Jeg var heldig at (ups! nu var den der igen), gjorde jeg få en kontakt til nogle mennesker som det primært i blyants - og tustegning. skrev tekst og musik til sange, og jeg På daværende tidspunkt leverede jeg en del tegninger til DOF-Fyns årsrap- porter.

Musvåger på træk.

9

Troldanddepar – Vejlen, Tåsinge. fik lov at illustrere til flere af deres kende fuglen, både som art men også bøger. For naturen og ikke mindst i det landskab den bevæger sig. Og fuglene en stor inspiration i det jeg der til skulle man meget gerne kunne laver. formidle motivet med mere end netop det fotografiske. Jeg skal ikke sam- Hvad mine billeder forhåbentlig, vi- menligne mig med nogle af de store ser er jeg rendyrket naturalist. franske navne, men jeg føler mig me- get inspireret af impressionisterne. I dag maler jeg primært med akryl og Deres valg af de rene farver og ikke olie og jeg har for alvor fået mod på mindst forståelsen for lys og skygge at male fugle. gør i mine øjne denne genre til noget Det tog sin tid. For når man selv har ganske specielt. Jeg skal spare jeg for brugt meget tid til at kigge på fugle, en masse fine ”kunstord”, som så ofte bliver man meget kritisk med at det bliver brugt i denne verden. Jeg me- skal ligne. Det skal ikke være foto- ner billedkunst skal ses – ikke forkla- grafisk – men man skal kunne gen- res med ord.

10 Side (ca.) 9-ornitologen Af Søren Gjaldbæk

Dette nummers side 9-ornitolog er klassiker vil vide, var det ikke helt 54-årige Michael Mosebo Jensen, let, som det også fremgår af just ud- som Havrevimpens læsere kender fra komne nummer af Fugle og Natur. talrige artikler om rejser rundt i ver- Hans havde set Halemejse og drillede den. I ornitologkredse har han initia- Michael med, at den ville han nok al- lerne MMJ. Han har siden 1993 sid- drig få at se andre steder end i Fugle i det i bestyrelsen for DOF-Fyn og væ- Farver. Det kom nu til at gå anderle- ret fast medlem af ekskursionsudval- des. get, mange af DOF-Fyns medlemmer Hjemkommet fra Bornholm be- har været på tur med MMJ på Vestfyn gyndte Hans og Michael at kigge på eller på januarlangtur rundt i landet, fugle på Thurø og omegn. Michael rejsemålet bestemt af, hvor der er go- meldte sig ind i såvel DOF som den de fugle. lokale Midtfyns Ornitologiske For- Michael er født og opvokset og ening – MOF – som arrangerede opvokset på Thurø. Interessen for fugleture til jyske lokaliteter og fugle startede i forbindelse med en tur Hamburger Hallig. Her mødte han til Bornholm i første real. På det obli- Søren Bøgelund – SØB – der også er gatoriske smut til Christiansø talte i DOF-Fyns bestyrelse og som Mi- han 56 reder af Ederfugl, hvilket må- chael stadig rejser rundt med på ske ikke er så imponerende i betragt- fugleture. Optikken bestod dengang ning af, at der er omkring to tusinde, af en 12 x 65 kikkert – den mindede men Michael syntes, at det var enormt mest om to kakkelovnsrør bundet fascinerende med Ederfuglene, som sammen med ståltråd. Hans, Søren og man kunne ae uden at de forlod re- Michael fik smag for at se mere ekso- derne. Interessen for at tælle op er tiske fugle og arrangerede i 1975 en intakt den dag i dag. Turen til Christi- tur til Mallorca, her var der blandt ansø gav også Alk og Lomvie, de andet Munkegrib og Dværghornugle havde dog set Lomvie et par dage tid- til en af Michaels mange lister. Ly- ligere i en havn på Bornholm. En af sten til at rejse var der altid, og når klassekammeraterne, Hans Riemann, der på gymnasiet var ”temadage” havde Fugle i Farver, og de begyndte henlagde Michael to år i træk under- hurtigt at konkurrere om, hvem der visningen til Falsterbo for at se på det kunne kende fuglene ud fra billederne fantastiske efterårstræk, som man kan i bogen. Som folk, der har bemeldte opleve der.

11

MMJ. Foto: Allis Højgaard Nielsen.

Det organisatoriske arbejde tog også studietiden et afbræk i fuglekikkeriet så smat in begyndelse – Michael sad i – ud over studierne er der jo forskel- MOF’s bestyrelse og i DOF-Fyns lige selskabelige aktiviteter, der tager ekskursionudvalg. ens tid. Studierne blev afsluttet og I 1978 begyndte Michael at læse efter halvandet års arbejdsløshed blev spansk og engelsk på Odense Univer- Michael i 1985 ansat på VUC i Mid- sitet og flyttede på kollegium i Oden- delfart, hvor han stadig underviser i se. Som for så mange andre betød sine to sprog. En del af undervisnin-

12 gen er om aftenen, hvilket giver fine telefonerne og ud i felten, og feltar- muligheder for at kigge på fugle om bejde er skidespændende”. dagen. Der er næsten altid 1-2 dage Jeg traf selv Michael første gang i om ugen uden dagholdsundervisning. 1996 på en DOF-Fyn-tur til Skagen. Disse bliver næsten altid brugt på ture Jeg var helt ”grøn”, men ret interesse- i felten. ret i at se sjældne fugle. Jeg undrede I 1990 flyttede Michael med sin mig noget over den begejstring, kæreste til Langeskov, og her var der hvormed Michael fremviste en Sten- ikke meget natteliv, hvilket gjorde det pikker, men vi havde en fin tur og det ret oplagt at genoptage de ornitologi- blev da til lidt sjove fugle, inden vi ske aktiviteter. Langesøskovene blev kørte hjem via Rømø, hvor der var trasket tynde – alle områder talt op og meldt Langnæbbet Sneppeklire og alle resultater sat ind på et kort over Amerikansk Pibeand. Det regnede så området. Michael var på det tidspunkt meget i Skagen, så alle var indstillet ikke videre optaget af hits og glædede på at køre hjem. Vi kom for sent til sig over de lokale fugle, f.eks. Grøn- sjældenhederne, men nåede i det spætte, Skovsneppe, Hvepsevåge og svindende dagslys at se såvel Sand- korsnæb. Bedste fugl i den periode terne som Hvidbrystet Præstekrave. var en Snespurv. I 1992 kontaktede Personligt var jeg skuffet over, at han DOF-Fyn for at komme i besty- sjældenhederne var væk, men Micha- relsen, det lykkedes året efter, og der el var glad for de to andre arter, som har Michael siddet siden. Siden 1994 han ikke havde set i tyve år. Jeg skal har han haft plads i DOF’s repræsen- hilse og sige, at han har skiftet hold- tantskab og siden 1999 også i DOF’s ning. Vi begyndte at køre på fugleture feltudvalg, som blandt andet arrange- sammen en gang om ugen – mest i rer de årlige felttræf. De senere år har Sønderjylland - og kom ret hurtigt på han været formand for dette. Det op- at køre efter hits og nye arter. Den rindelige incitament til at deltage i det første var en Høgeugle i 1997 på organisatoriske arbejde var for at få Bogø. På det tidspunkt havde vi un- viden om, hvad der foregik i fugle- der 300 arter på vores DK-liste, men verdenen. Det er det stadigvæk, men Michael er altid frisk på en konkur- arbejdet i Feltudvalget er vigtigt for rence, så det blev til rigtigt mange at feltbisserne også har et talerør i langture efter ny arter, og de dage DOF, så man ikke får en ”klub 300”, hvor en Sandterne kan kompensere som man kender det fra Sverige. Her for en ny art er talte. Michael kører har de rigtigt aktive ornitologer har kompromisløst efter enhver ny DK- dannet deres egen forening. ”Det er art, og har i dag 405 på sin DK-liste. også vigtigt at få folk væk fra mobil- Dertil er der to, som mangler SU’s velsignelse, så tallet bliver måske

13 snart 407, afhængigt af, hvad SU måt- det), årsliste og hvad der måtte være te mene om sommerens fund af Ori- af lister for et enkelt år, som man kan entbraksvale og Hvidkronet Stenpik- konkurrere på. ”Man må godt blande ker. fuglekikkeri og sport – selvfølgelig Når man kører så meget efter nye skal det ikke kun være sport, jeg kan arter er der selvfølgelig skuffelser – enormt godt li’ at kigge på fugle”. fugle kan jo flyve - og ekstra store Verdenslisten er på 2603 og jeg går glæder. Det bedste twitch, som Mi- ud fra, at det ikke passer Michael, at chael lavede var en Spottesanger ved der er to fynboer – Niels Bomholt og Grenen. Der blev ringmærket en den Lilly Sørensen – der har flere. 16. august. Jeg kørte derop med Mi- chael i håb om at genfinde fuglen. Når man betænker, hvor stort et rør- og kratområde, der er ved Grenen, var det et ret tåbeligt projekt, og vi fik som alle de andre ”superoptimister” lov til at stå og kigge på krat og in- genting i flere timer indtil det endelig blev mørkt og vi kunne få lov til at køre hjem. To dage senere blev der ringmærket endnu en Spottesanger samme sted, og Michael havde ikke fået nok. Han kørte derop igen – den- ne gang alene. Skæbnen ville, at da Michael på Korsika på jagt efter ar- fætter Højben gik ind på Sandorms- ter til verdenslisten. Foto: Allis Høj- poret – 500 meter fra ringmærknings- gaard Nielsen. stedet, blev han ringet op af ringmær- kerne, der ville vide, hvor langt væk Som læserne måske har gættet sætter han var, for fuglen var lige blevet Michael meget stor pris på at rejse. genfanget. 2 minutter efter var fuglen Hvert år er der i februar/marts en tur i bogen. Hvor svært kan det være. De til fjerne destinationer. Der går meget gode (denne artikels forfatter og tid med at planlægge, hvilke lokalite- mange andre konkurrenter) græd og ter, der skal besøges og hvilke arter, den onde lo. der skal ses. Verdenslisten er altid i DK-listen er den vigtigste for Mi- tankerne, når der vælges rejsemål. chael, men derudover fører han ma- Når Michael kommer hjem skal der trikelliste, Fynsliste, VP-liste (fugle rundes af med en rapport over turen, set i Vestpalæarktis), verdensliste, og det bliver også altid til et foredrag ædelartsliste (arter, man selv har fun- i DOF-Fyns regi. Udover ”forårstu- ren” bliver det også til et par mindre

14 ture – alt i alt spenderes der 1-1½ Sortstrubet Bynkefugl (2003) og en måned hvert år i udlandet. Hjemme rekord stor flok Skestork (2002). Et bliver der også gået til vaflerne, i andet godt fund fra Fyn var Ba- træktiden tager Michael til yndlings- learskråpe i 2008 (ny art for Fyn) i lokaliteterne Skagen eller Blåvand så forbindelse med en af de ornitologi- meget som muligt, hvis vejret er til ske yndlingsbeskæftigelser: Havobs. det. Dovnsklint er også et yndet mål. Uden for Fyn er de bedste ædelarter I de mere stille perioder bliver det til Humesanger og Topskarv. fuglekikkeri 1-2 dage om ugen. De Vi vil slutte med ønsket om, at de senere år har Michael boet i nærheden kommende år må bringe mange sejre af Middelfart, og i perioder følges lo- (ikke for mange) på diverse lister og kalområderne Føns Vang, Gals Klint, mange gode timer med kratlusk, hav- Hindsgavl og Husby Strand. På sidst- obs. og trækobservationer. nævnte lokalitet har Michael fundet en Damklire (2003), en Sibirisk

Terekklire på Firtalsstrand

Finderberetning af Ole B. Olesen

Søndag den 19. september sidst på fugl jeg ingen erfaring har med. Jeg eftermiddagen kørte jeg ud til Firtals- bestemte mig for at tjekke de nærme- stranden, for at se lidt vadefugle. Jeg re dragtkendetegn ved hjælp af min ankom ca. 17.00 og konstaterede, at medbragte ”Fugle i Felten” (FiF), der var pænt mange ryler og en lille mens jeg forsøgte at holde styr på, flok Lille Kobbersneppe. Jeg tjekkede hvor kliren befandt sig. Flere kende- rylerne – det kunne jo være, at der var tegn i FiF af kliren passede dog min- en sen Kærløber. Klokken 17.50 op- dre godt. Kliren er tegnet i FiF med dagede jeg en mindre klire (på stør- orange ben, med gråt bryst og med et relse med en Mudderklire) med gule ret kraftigt næb. Jeg kikkede i scopet ben (som lyset faldt på dette tids- for at tjekke oversidedragten, men punkt) og tyndt opadbøjet næb, hvid- kliren var væk! Heldigvis kom den ligt bryst og hvid bug med lysegrå spankulerende ud på vadefladen igen fjer op foran den sammenfoldede kl. 18.10 i et meget flot lys, hvor den vinge. Kliren fouragerede på en vade- ret ensfarvet grå overside med sorte flade overfor fugletårnet. Jeg fik striber ned på ryggen og en sort kant straks associationer til Terekkliren, en nederst på den sammenfoldede vinge

15 kunne ses tydeligt. Fuglen havde både næbform og den stejle pande, endvidere en påfaldende stejl pande samt ane de gule ben. og fouragerede lidt foroverbøjet. Jeg Terekklirens benfarve varierer var nu ret sikker på, at dette måtte meget afhængig af lyset. Jeg har set være en Terekklire, selvom visse helt gule ben på fuglen søndag aften, dragtkarakteristika afveg fra tegnin- hvor det var overskyet, mens benene gen i FiF. Jeg havde desværre glemt viste sig betydeligt mere orange i sol- at tage en mobil med, så jeg beslutte- lys mandag eftermiddag. de at køre til Odense for at hente AMY. Vi var begge tilbage kl. 18.45, men fuglen var som sunket i jorden. AMY ringede til forskellige folk for at nævne, at der var en mulig Terek- klire. AMY og jeg forsøgte at genfin- de kliren mandag morgen, og NRA sluttede sig til os mandag eftermid- dag, hvor han genfandt fuglen kl. 17.10. Herefter blev Terekkliren meldt ud på Dofcall. Det lykkedes

AMY at få et foto af kliren, som ikke Terekklire. Firtalsstrand. Foto: Søren er specielt skarpt (taget gennem sco- Gjaldbæk. pet), men hvor man tydeligt kan se,

Det videre forløb Af Søren Gjaldbæk

Jeg sov tungt og godt om morgenen Kobbersneppe, men ingen vadefugle mandag den 20. september, da en sms fra fuglebogens rigtig interessante fra Tim Hesselballe vækkede mig: sider. En flok Grågæs kom sydfra ”Jeg har fået en melding fra Anders fulgt af en 3K Havørn, men ellers Myrtue om en mulig Terekklire på skete der intet, og jeg tog på arbejde Firtalsstranden – jeg ved ikke mere!” med uforrettet sag. Jeg blev løsladt Det tog mig ca. 2 sekunder at komme fra arbejdet ved to-tiden og prøvede i tøjet – jeg kunne lige nå derud, in- lykken igen. Det gav ikke noget nyt, den pligterne på Nordfyns Gymnasi- men jeg fik selskab af Anders Myr- um ville spærre for fuglekiggeri. Jeg tue, der fortalte mig, at det var Ole kørte fluks på ”firtallet” og afsøgte Bendt Olesen, der havde set fuglen, området – der var en del Almindelig og at der ikke var nogen tvivl om Ryle – ca. 350 og en halv snes Lille identifikationen – ordet ”mulig”

16 dækkede over Oles overdrevne for- ning blev sat i relief af et kraftigt sigtighed. Klokken blev fire, og jeg regnskyl, og der er ikke meget læ på skulle hjem – almindelige sysler så- diget!! Eneste interessante fugl blev som indkøb og madlavning stod på en Lille Regnspove, der ivrigt kal- programmet. På vej tilbage til bilen dende fløj over området. mødte jeg Ole, der bekræftede, at det Vi tog hjem med uforrettet sag, og jeg var en Terekklire, han havde set – han opgav tanken om at få Terekklire på havde været lidt i tvivl omkring ben- min Fynsliste. farven, men var overbevist om, at det enten skyldtes belysningen, da han så den eller måske fuglens alder. Han havde set mange i USA, og jeg gratu- lerede ham med fundet og opfordrede ham til at sende observationen til SU. En god times tid senere, hvor jeg just havde forladt grønthandleren fik jeg en opringning fra Anders – ”fuglen var tilbage”. For tredje gang den dag begav jeg mig mod Firttalsstranden - - min forstående hustru kunne natur- ligvis sagtens forstå, at en ustegt Te- Terekklire. Firtalsstrand. Foto: Søren rekklire var vigtigere end en stegt Gjaldbæk. kylling – og efter en lille halv time ankom jeg til fugletårnet, der var godt fyldt – der var andre end undertegne- Sådan gik det ikke – jeg var ved halv- de, der var interesseret i fuglen. Den totiden ved at indvie voldsomt inte- var til gengæld ikke interesseret i os, resserede elever i 4. trekanttilfældes og den var navnlig forsvundet. Der mange udfordringer – da der indløb var tre, der havde nået at se fuglen før besked fra Tim Hesselballe Hansen den forsvandt – de kunne desværre om, at nu var kliren ”på plads”. Hel- ikke sige noget om, hvor fuglen var digvis var det så tæt på ringetid, at vi blevet af – ”den var bare blevet alle ”kunne høre klokken”, så jeg tog væk”!! Vi kommenterede det ikke, atter en gang til stranden. Udover Mi- men har måske via grimasser og chael Mosebo Jensen var fugletårnet kropssprog antydet, at det ikke var tomt, og vi kunne hverken se Tim el- ”helt godkendt”. Vi blev i tårnet til ler klire. Vi var pænt utilpasse og irri- det blev mørkt. Et par fuglekiggere terede ved situationen, men efter kort forsøgte sig nordfra – det var ikke tid dukkede Tim op med bemærknin- nogen god ide, for den gustne stem- gen ”Har i krydset for vildt”. Vi hav-

17 de ikke set noget som helst. Det viste Det vidste jeg ikke, men påtog mig sig, at kliren var fløjet op i nordenden rollen som dyrepasser og pegede mod af Firtalsstranden, og Tim var sam- tårnet. Vi fulgtes derned, hvor Lars men med de øvrige observatører gået Andersen stod og holdt øje med fug- derop for at få set fuglen bedre. Efter len – det var nødvendigt, for den kort tid fandt Tim kliren igen – den gemte sig i et inferno af 500 Viber, gik en god halv kilometer fra tårnet, 300 Hjejler, masser af ryler og 7-800 men var let at genkende. Det buede Hættemåger – i bunden af Firtals- næb, den stejle pande og de orange stranden, og for at gøre situationen ben kunne ses på lang afstand. perfekt blæste der en strid nord- Fuglen blev på stedet resten af dagen østvind mod tårnet, så det var vanske- og var af og til ret tæt på fugletårnet – ligt at holde teleskop i ro og tårer fra omkring 200 meter – men den kom øjnene. Min jyske ven var ikke til- aldrig tæt nok på til et ”portrætfoto”. freds med synet, og betvivlede, at vi Den dag lykkedes det for omkring kiggede på den rigtige fugl. Lars gik femten birdere at få fuglen at se, og og jeg var også ved at pakke sammen, der var mange af dem, der havde prø- da alle fugle i området gik på vinger- vet flere gange. ne. Til min store overraskelse hørte Fuglen skulle vise sig at være ret jeg ”der flyver den” fra jyden – det drilagtig. De folk, der forsøgte sig var godt nok imponerende, at finde næste dag – onsdag den 22. septem- kliren i ”fugletsunamien”, men hans ber – blev først belønnet klokken 5, humør skiftede fra minus til plus, og fuglen stod langt fra tårnet. De mens han underholdt mig om feltken- næste par dage var der ingen meldin- detegn. Man har lov at være heldig!! ger på trods af, at mange forsøgte sig. De to næste dage blev fuglen set Om søndagen den 26. september, henholdsvis midt på dagen og kortva- hvor de fleste troede fuglen over alle rigt sidst på dagen. Den 30. septem- bjerge blev den set både formiddag ber lagde jeg endnu engang vejen og eftermiddag. Selv så jeg den sidste forbi Firtalsstranden på vej fra arbej- gang dagen efter. På vej fra skole kør- de og antraf endnu engang min jyske te jeg – som så ofte før – forbi Fir- ven på parkeringspladsen, denne gang talsstranden, jeg havde ikke Terekkli- i selskab med en bror, der også skulle ren i tankerne, men det fik jeg hurtigt, se kliren. Efter en times forgæves tid i da jeg på parkeringspladsen kom i tårnet – der havde været tilrejsende krydsforhør af en vredladen fuglekig- uafbrudt fra morgenstunden – tog jeg ger fra Jylland, der ville høre, ”hvor hjem. Senere på aftenen så jeg et man så Terekklire”. Jeg var ikke hur- DOF-call, hvor der stod at læse, at tig nok med at svare, for han råbte ”Terekklire på plads, 16.445-17.15”. anklagende ”den er jo meldt i dag”. Senere erfarede jeg ved at læse i no-

18 tesbogen på Firtalsstranden, at det have med at gøre, men med passende måske var lidt af et skønmaleri – læs ildhu kunne man få sig gode oplevel- selv ”beretningen” nedenfor. ser med en for Fyn rigtig sjælden Som det forhåbentlig fremgår af fugl. ovenstående, var fuglen ikke nem at

Ringmærkning i Tarup Grusgrave 2008-2010 Af Jacob Sterup Andersen

Siden 2008 har Fyns Ringmærker- småfugle på samme måde år efter år gruppe (ved Hans Rytter og Jacob på samme lokalitet gennem hele yng- Sterup) ringmærket fugle i Tarup lesæsonen. Grusgrave som en del af det såkaldte I praksis bliver der ringmærket én CES-projekt. CES står for Constant dag i hver ti-dages-periode fra starten Effort Site. Oversat til dansk kunne af maj til slutningen af august (i alt 12 det kaldes SYF – ”Standardiseret dage pr. sæson). I Tarup bruger vi 11 Ynglefugle Fangst”. Kort fortalt går net, der hver gang står på samme sted projektet ud på at fange og ringmærke og er åbne fra en halv time før solop-

19 gang og seks timer frem. Alle fangne Dette skyldtes især lavere fangst af fugle bliver ringmærket/aflæst, målt, ungfugle. Antallet af arter endte på vejet og køns- og aldersbestemt. 32, heraf igen i år Gøg (genfangst af CES-mærkningen kan sammenlignes fuglen fra 2008!) og Isfugl. med DOFs punkttællingsprojekt, idet Det samlede facit for 2010 blev de indsamlede data giver oplysninger stort set det samme som året før – 352 om bestandssvingninger hos danske fugle fordelt på 32 arter. Stor Flag- ynglefugle. Desuden giver CES- spætte var eneste ikke-spurvefugl det- mærkningen oplysninger om forskelle te år, og Isfuglene så ud til at være fra år til år i ungeproduktion og over- helt forsvundet fra området pga. den levelse. hårde vinter. Landsvale og Grå Flue- CES-projektet blev i Danmark snapper var nye CES-mærkearter i startet op på forsøgsbasis i 2004 og grusgravene, hvorved der i alt er fan- startede for alvor i 2006, hvor der get 40 forskellige arter på de tre år. blev ringmærket på fire lokaliteter fordelt med to i Jylland (Dybendal og 2008 2009 2010 Brabrand Sø) og to øst for Storebælt Antal gamle 231 213 221 (Ravnstrup Sø og Amager Fælled). I Antal unge 238 150 131 2008 kom Tarup Grusgrave med i I alt 469 363 352 projektet, og Ove Sø i Thy kom med i 2009. I andre europæiske lande har Tabel 1. Samlet antal fangne fugle der kørt CES-projekter i mange år. 2008-2010 fordelt på gamle og ung- fugle. Fangsttallene i Tarup Grusgrave Da vi startede den første sæson i Lægger man fangsttallene for de tre 2008, var vi meget spændte på, hvad år sammen, når man frem til i alt Tarup Grusgrave kunne byde på. 1.184 fugle. Helt så mange forskelli- Heldigvis forløb sæsonen over al for- ge individer er der dog ikke blevet ventning, og vi fangede i alt 469 fug- fanget i praksis, idet i alt 76 af de le. Grusgravene udmærkede sig med gamle fugle i 2009 og 2010 var gen- en høj artsdiversitet – i alt fangede vi fangster af fugle mærket et eller to år det første år hele 35 forskellige arter, tidligere. Dermed ender det samlede bl.a. ”sjove” arter som Spurvehøg, antal forskellige individer på 1.108 Ringdue, Gøg og Isfugl. eks. I 2009 lagde vi ud med at fange Set samlet over de tre år har de en Fiskehejre på sæsonens første dag almindeligste arter været Blåmejse – en noget uventet fangst i et spejlnet! (111), Musvit (108) og Rørsanger Året skuffede lidt i forhold til 2008, (104). idet der ”kun” blev fanget 363 fugle.

20

Antal gamle Heraf gen- fugle fanget i fanget året 2008-09 efter Stor Flagspætte 10 50 % Solsort 38 13 % Kærsanger 21 0 % Rørsanger 55 4 % Tornsanger 30 0 % Havesanger 40 38 % Munk 11 0 % Gransanger 15 0 % Løvsanger 37 27 % Blåmejse 15 20 % Musvit 31 16 % Gråspurv 33 9 % Skovspurv 12 17 % Rørspurv 33 9 % Alle arter 444 13 %

Tabel 2. Genfangstprocenter for gam- le fugle. Alle arter med mindst ti Ikke just en småfugl. Foto: Jacob Ste- fangne gamle fugle i alt i 2008-2009 rup Andersen er medtaget.

Genfangster Der er bemærkelsesværdigt store for- Et af hovedformålene med CES- skelle fra art til art på, hvor mange af projektet er at genfange ynglefugle de gamle fugle, der dukker op igen fra år til år. Ved at sammenligne an- året efter, jf. tabel 2. Størst gen- delen af ynglefugle, der bliver gen- fangstandel (blandt de mest hyppige fanget året efter, får man et udtryk for arter) har vi haft hos Stor Flagspætte, variationen i overlevelsen fra år til år. hvor chancen for at få fat på den I Tarup har vi i 2009 og 2010 gen- samme fugl igen året efter har været fanget 12-13 % af de gamle fugle, 50 %. Herefter kommer – måske no- som vi fangede året før. For ungfug- get overraskende – de to Afrikatræk- lene er tallet betydeligt lavere, kun 3- kere Havesanger og Løvsanger med 5 %. Dette skyldes ikke kun, at man- hhv. 38 % og 27 %. Disse to arter står ge af ungfuglene dør inden næste år, i skærende kontrast til resten af de men også at ungfuglene i højere grad almindeligste sangere, hvor kun mel- end de etablerede ynglefugle udvan- lem 0 og 4 % vender tilbage. drer fra området.

21 Ungfugle leret betragtet er der meget stor usik- Årets første unger har vi hvert år fan- kerhed på mange af de data, vi har get i starten af juni. Det er typisk Sol- samlet ind. sort, mejser, Skovspurv og Rørspurv, Man kan illustrere, hvad CES- der er de første til at få unger på vin- mærkningen bl.a. kan bruges til, ved gerne, og senere følger de øvrige arter at bruge fangsttallene for Blåmejse i den rækkefølge, de er ankommet. som eksempel. På de tre år har vi fan- Ungfugleandelen stiger jævnt gennem get hhv. 7, 8 og 10 gamle Blåmejser juni og juli, og stabiliserer sig i au- og hhv. 45, 15 og 26 ungfugle. I 2009 gust, hvor ca. 80 % af fangsterne ud- blev to af de gamle fugle fra året før gøres af ungfugle. genfanget, og i 2010 blev en gammel Det er meget forskelligt fra art til fugl (og en ungfugl) fra 2009 genfan- art, hvor mange ungfugle vi fanger. get. Disse tal udgør grundlaget for Hos Blåmejse og Gransanger har beregninger af ændringer i ynglebe- ungfugle udgjort hhv. 77 % og 74 % standen (gamle fugle), reproduktion af fangsterne. I den modsatte grøft (forholdet mellem ungfugle og gamle finder vi Gråspurv, hvor vi har fanget fugle) og overlevelse, og resultaterne 35 gamle fugle, men ikke en eneste i form af indeksværdier (første år = ungfugl! Samlet set for alle arter har indeks 100) er vist i tabel 3. Det skal ungfuglene udgjort 43 %. dog understreges, at den statistiske usikkerhed på disse data er meget stor.

2008 2009 2010 Ynglebestand 100 114 143 Reproduktion 100 29 40 Adult- 100 45 overlevelse

Tabel 3. Eksempel på beregnede in- deksværdier for størrelsen af yngle- bestanden, reproduktion og overle- velse af adulte fugle. Blåmejse er Gøg. Foto: Jacob Sterup Andersen. brugt som eksempel.

Hvad kan resultaterne bruges til? Genmeldinger CES-mærkningen i Tarup Grusgrave Det er begrænset, hvad mærkningen viser først for alvor sin værdi, når re- (endnu) har givet af genmeldinger. sultaterne bliver sammenstillet med Enkelte mejser er fundet døde eller er resultaterne fra andre lokaliteter. Iso-

22 dræbt af katte i lokalområdet. Eneste genfund uden for lokalområdet er en 2008 2009 2010 I alt Rørsanger, mærket i 2008, der blev Fiskehejre 1 1 Spurvehøg 1 1 aflæst på efterårstræk i Luxembourg. Ringdue 2 2 Der er ikke fanget fugle i Tarup, der Gøg 1 1 2 var mærket på andre lokaliteter. Isfugl 2 1 3 Stor Flagspætte 6 5 5 16 Landsvale 2 2 Hvid Vipstjert 1 1 1 3 Gærdesmutte 7 4 4 15 Jernspurv 1 3 2 6 Rødhals 5 3 7 15 Nattergal 1 1 2 Solsort 30 24 32 86 Sangdrossel 2 1 2 5 Rødstjert 1 1 Kærsanger 20 14 7 41 Rørsanger 38 38 28 104 Gulbug 3 4 1 8 Gærdesanger 5 4 9 18 Tornsanger 42 31 15 88 Isfugl. Foto: Jacob Sterup Andersen. Havesanger 39 31 25 95 Munk 6 10 21 37 Gransanger 34 21 33 88 Fremtiden Løvsanger 38 25 17 80 CES-mærkningen i Tarup Grusgrave Grå Fluesnapper 1 1 fortsætter efter planen i 2011. Forhå- Broget Flue- 1 1 bentlig er der med tiden flere ring- snapper mærkere rundt i landet, der slutter sig Halemejse 1 22 4 27 Sumpmejse 9 5 14 til projektet. Der kommer hvert år en Blåmejse 52 23 36 111 lille status over resultaterne fra alle de Musvit 49 26 33 108 danske CES-lokaliteter i DOFs publi- Korttået Træløber 1 1 3 5 kation ”Fugleåret”. Stær 6 3 9 Gråspurv 17 16 2 35 Skovspurv 7 9 17 33 Tak Bogfinke 4 4 3 11 Projektet ville ikke have kunnet gen- Grønirisk 1 2 3 nemføres uden en velvillig indstilling Lille Gråsisken 1 1 9 11 fra Tarup-Davinde I/S, der har givet Dompap 2 1 3 tilladelse til ringmærkning på deres Gulspurv 1 3 6 10 Rørspurv 34 29 20 83 arealer. Friluftsrådet og Danmarks I alt 469 363 352 1184 Ringmærkerforening har givet øko- nomisk støtte til indkøb af net. Tabel 4. De samlede fangsttal for alle arter 2008-2010.

23 Filippinerne - blandt Abeørne og æg med ben Af Michael Mosebo Jensen

Næppe havde vi set os mætte på Har- re?!? Godt nok er en Abeørn en py-ørnen (en af verdens største og kraf- kæmpe sag, og godt nok var det tigste ørne. Vanskelig at få at se i Latin- egern, der hang hjælpeløst daskende amerikas regnskove) dengang for fra de uhyrlige fanger heller ikke no- halvandet år siden i Venezuelas tåge- gen lille gnaver – og vi synes da også de regnskov, før det lød et sted fra nok, at den var tæt på – men fotogra- bagkæden: ”Og næste år er det fens satsning blev altså til et land- Abeørnen på Filippinerne!” Således skabsbillede mere, denne gang dog hændte det, at vi et år senere vendte med en spændende prik i horison- østover. I sandhedens tjeneste, som ten… det hed engang – presser følgende anekdote sig dog på. Vi har nu set Landet i Manila Abeørn, men desværre kan det ikke Nogle dage forinden - midt i februar bevises. Vores medbragte kanonfoto- 2010 - var vi, de sædvanlige fire fyn- graf havde ellers gjort sine forbere- boer: Søren Bøgelund, Jørgen Jensen, delser, og som Jørgen udtrykte det Erik Danielsen og undertegnede lan- ”skiftet glaspladerne ud og gået helt det i Manila, som vi de næste 16 dage digitalt”. Der blev ustandseligt knip- skulle bruge som udgangspunkt for set løs, hvor vi end befandt os. Jeg stikprøver ud i det filippinske land- tror ikke, der var den usle rønne, den skab. Manila i sig selv var ikke målet, jeepney (En slags ombygget mellemting selv om det faktisk ved et par lejlig- mellem en bus og et militærkøretøj, far- heder lykkedes at få nye arter dér og- verigt og vældig udsmykket. Det bruges så. Ellers besøgte vi nogle gode ste- til persontransport.) eller for så vidt der på det sydlige Luzon (tæt på Ma- den ellers ærbare filippinerkvinde, nila), dernæst tog vi med indenrigsfly der gik ram forbi, når vi rullede der- til Mindanao og kørte rundt dernede udad, og sømanden ikke havde givet uden for krigszonen (Den vestlige del efter for de vuggende bevægelser, så- er mildest talt problematisk at besøge dan en køretur uvægerligt afsted- pga. et langvarigt opgør mellem oprø- kommer– men den dag, vi så Abeør- rere og regering.). Så tilbage til Mani- nen var det sort uheld. Det var en af la og hurtigst muligt endnu et inden- de dage, hvor der blev brugt normal- rigsfly til Palawan – et tredobbelt objektiv! Hvor uheldig kan man væ- frodigt Langeland, der ligger nede

24 mod Borneo. Så igen retur til Manila Vi mødte Mark, vores guide gennem og derefter hjem til kulden, nok så hele turen, i lufthavnen. Han gav os ubehageligt efter vi var blevet nær- med det samme valget mellem at sove mest afhængige af denne herlige tro- eller se fugle. Turen fra Danmark pevarme. Vi besøgte således kun 3 havde trods alt varet små 34 timer. øer af de 7107 mulige, men det dæk- Men nu var der jo fugle, så hvad ven- kede alligevel en god del af de spæn- tede vi på! En times kørsel syd for dende områder i øgruppen Filippiner- Manilas ufatteligt ringe boligområder ne, hvad fugle angår, således at vi - lad os bare kalde hele molevitten havde en god chance for mange en- slum, når vi ser bort fra en rimelig demer (Arter, som kun er hjemmehø- mondæn havnefront - standsede vi. rende inden for et specifikt område, her: Det var egentlig bare en asfaltvej, der Filippinerne). Det er jo blandt andet førte os op til en stand med grønne endemer, det drejer sig om derude. kokosnødder. Efter at have suget dem Der er omkring 190, og når man tæn- tynde med de dertil indrettede sugerør ker på, at Europa huser lidt over en gik vi ned igen og kiggede lidt fugle håndfuld, så… omkring en flod og nogle bygninger, der tilhørte universitetet. Der var bare lige det, at ud af de 47 arter, vi obse- de i dette på overfladen uanseelige område, var de 27 endemer. Det gik pludselig op for os, hvorfor lokalite- ten Mt. Makilling var noget særligt. Nord for Manila lå et område ameri- kanerne forlod (nok ikke helt frivil- ligt) i 1992: Subic Bay Freeport Zo- ne. Det gode for os ved områdets brogede fortid var, at der ikke havde været den træfældning, som ellers hærger Sydøstasien mange steder. Ik- ke ret langt nord for 11-millioner storstaden Manila lå altså et område med uspoleret regnskov, komplet med asfalterede veje lige til at stille Brun Tornskade – en karakterfugl skopet (almindeligt brugt slang for ”te- herude, set én gang i Danmark. Foto: leskopet”) op på og skovle ind af ek- Michael Mosebo Jensen. sotiske arter. Den aften, vi ankom, var der opvisning af næsehornsfugle, Sodfarvet Myrespætte, frugtduer og

25 to arter af de ejendommelige malko- haer (nogle ret så punkede gøge- fugle), mens der også var mødt re- præsentanter op for de endemiske fa- milier Spatelhalepapegøjerne (prioni- turus) og kryberne (rhabdornis). Lige inden mørket faldt på, blev det helt hjemligt med Troldænder på aften- træk. Dog blev disse snart efterfulgt af en stribe Filippinske Ænder til at bringe os tilbage i den rette stemning. Før vi satte kursen mod vores over- natningsplads, det charmerende Mountain Woods Resort, skulle vi også lige have et pust fra tropenatten med. Vi kørte op til et sted, hvor ud- sigten sikkert havde været smuk, hvis ikke det altså lige var… fordi det pludselig var mørkt. Det åbne område var imidlertid perfekt til de to arter natravne, der skiftedes til at fare skri- gende forbi vores hoveder og hyle om Hvidkindet Malkoha, én af vores 113 kap med de to arter endemiske ugler, endemer fra turen. Foto: Michael som sad i tykningen. Det eneste mi- Mosebo Jensen. nus på sådan en super dag kom på hotellet om aftenen, da man desværre ikke at have støvsuget sådan et måtte meddele os, at … der kun var uigennemtrængeligt og mangfoldigt lyst øl. Ja, ja afterbirding (et begreb vildnis ved et enkelt besøg. Mens opstået af at man bliver tørstig om afte- nogle arter har godt gang i yngletiden nen efter alle de fugleoplevelser) er her i februar, er andre på togt. Uden altså en vigtig ingrediens på sådan en for yngletiden har fuglene det med at tur. Hvad skal man ellers foretage sig, finde sammen i bander, der drager mens man skriver rapport om afte- hærgende gennem løvet på jagt efter, nen? hvad de nu måtte æde. Så er det med Næste dag tog vi igen ind i Subic- at være på vagt. Det er det i øvrigt området. Der er ikke så mange for- generelt sådanne steder. Denne ene af skellige ruter i regnskoven, så det var turens i alt to Grønvingeduer strøg af igen op ad den såkaldte Hill 394. Til sted foran os, svingede ind i buskad- gengæld kan man være ret sikker på set - og var væk. Det var en fugl, vi

26 kendte både fra Goa i Indien og Viet- nam, men det var altid det samme show med den. Det var overstået, før det næsten var begyndt. Ser man den godt, er man bare rigtig heldig. Det gjorde vi så heller ikke denne gang. Til gengæld havde vi held med en- dem-duerne. Duer er nemlig ikke bare sådan nogle kedelige nogen, som folk vil gøre dem til, mens de tænker på, hvordan byerne hærges af skidende sygdomsbefængte tamduer og mono- tone Tyrkerduer. Ja, nu bliver min- sandten også den stovte Ringdues skønsang lagt for had hos alle landbe-

Grøn Ellekrage. Foto: Michael Mo- sebo Jensen.

folkningen i vort kære land. Herude i Filippinerne fornøjede vi os med 16 arter, heraf ses de 6 aldrig andre ste- der – og vi var lykkelige for hver og én! Uden for regnskoven besøgte vi to specielle forsamlinger. Helt ud til as- faltvejen havde 150 Brunnakkede Biædere boret deres koloni i en skrænt, som biædere jo gør – et flot syn, som de svirrede rundt over vejen

ganske tæt på os. Grønnakket Brundue, frydefuld en- demisk due. Foto: Michael Mosebo Jensen.

27

Midt i et vejkryds sad 150 Brunnakkede Biædere. Foto: Michael Mosebo Jen- sen.

Længere nede ad vejen standsede vi pludselig for noget ganske andet. Her havde to arter flyvende hunde indta- get træerne. Ikke nok med det. Det var verdens største koloni af verdens største flyvende hunde: The Golden- crowned Flying Fox og The Giant Flying Fox, som måler ca. 1 1/2 m i vingefang. De er desværre gået meget tilbage i takt med fældning af regn- skoven andre steder i Filippinerne, men har var der stadig flere tusinde. Verdens største flagermus med et De er kendt for at tilbagelægge 40 km vingefang på 1,5 m. Foto: Erik Dani- regnskov i de mørke timer med den elsen. meget vigtige sideeffekt, at de spreder mængder af frø for alle vinde.

28 tisk: ”Egg with legs”, og så er læseren måske med på, hvad vi har gang i. Det er et æg med et ret så udviklet andefoster. Man piller en åbning for herlighederne, suger ”suppen”, piller lidt mere skal af og gnaver så velly- stent fosteret i sig. Det gjorde i hvert fald vores chauffør – og det var ikke Søren på denne tur, skal lige siges! Men vores udmærkede chauffør fik sin delikatesse og vi vores røde hejre, så alle gik glade i seng.

Abeørnens bjerg Der holdt to biler og ventede på os i Cagayan de Oro. Vi var landet i en af de større byer på det nordlige Minda- nao – størrelsen var som Aarhus. Det viste sig snart, at den ene var en isbil, forstået på den måde, at vi undervejs til vores næste destination, Mt Ki- Træsejler. Foto: Michael Mosebo tanglad, lige skulle forbi isfabrikken Jensen. og købe en klump is med, mens den anden skulle transportere os. Længere Undervejs til vores hotel i så tvivl- ude ad vejen, hvor asfalt blev til ler, somt et kvarter tæt på havnen i Mani- og bilerne blev til heste, var det ikke la, at sømanden fik et underligt fra- bare vores kufferter, der blev lastet på værende blik i øjnene, havde vores hesteryg, men også isen. De fire fyn- guide, Mark et sted, hvor vi kunne boer havde samtidigt fået vandrestøv- score Rød Nathejre. Det var lige midt lerne på. På spørgsmålet om, hvad på Manilas havnepromenade, så folk isen skulle bruges til, kom svaret benyttede sig af det noget uventede prompte, rimeligt retorisk formuleret optog. Mens vi stod og ventede på, at men uden undertoner af nogen art: det skulle blive tilpas nat til den ”Skal I da ikke ha’ kold øl?”. Så hav- plumpe hejre, prøvede man at sælge de de altså lært det! Det var da også os diverse småting. Det var dog først, en vandretur, hvor smuk den end var, da den filippinske specialitet balút der trak væske i middagsvarmen. kom på banen, at der blev slået til. Englænderne kalder det meget poe-

29

Filippinsk Pygmæfalk – Endem på størrelse med en Lille Flagspætte. Foto: Mi- chael Mosebo Jensen. lastet på hesteryg, men også isen. De var, der trak væske i middagsvarmen. fire fynboer havde samtidigt fået Halvvejs oppe på toppen havde de vandrestøvlerne på. På spørgsmålet bygget et træhus i to etager. Allerede om, hvad isen skulle bruges til, kom på afstand kunne vi se, at der blev la- svaret prompte, rimeligt retorisk for- vet mad, for der var ingen vægge i muleret men uden undertoner af no- underetagen, kun et par stolper til at gen art: ”Skal I da ikke ha’ kold øl?”. bære konstruktionen. Badet og lo- Så havde de altså lært det! Det var da kummet var dog lukket af fra køkke- også en vandretur, hvor smuk den end net. Ingen rindende vand, ingen el,

30

Men hytten lå supergodt… Foto: Michael Mosebo Jensen. men til gengæld skulle vi snart finde fugl. Han havde undret sig over dens ud af, hvor velplaceret dette hus lå. kald, indfanget den 2 år senere og be- Præcis kl. 18 ville den komme, sagde skrevet den som Bukidnon Skov- den meget lokale guide, Carlito, vi nu sneppe. Den er set 2 gange på Luzon, skulle benytte os af. Han boede fak- ellers kun på dette bjerg. Den var fak- tisk selv i huset. Det var ikke Abeør- tisk lidt forsinket denne aften. 18.06 nen, han refererede til. Der skulle kom en ejendommelig metallisk, man længere op ad bjerget, men staccato kliklyd - meget ulig vores skovsneppen. For 17 år siden havde hyggelige snorkende skovfætters - Tim Fisher, briten, der havde formid- lige hen over hytten, men det var den let vores rejseplaner og desuden væ- samme silhuet, der tegnede sig. Der ret medforfatter til vores fuglebibel, skulle dog snart vise sig andre gode første gang studset noget over denne grunde til, at vi havde valgt at brede

31 soveposen ud over nogle brædder på Næste morgen skulle det egentlige dette bjerg. Maden var rigtig god, slag slås. Kampen om Abeørnen. Vi men ikke så god at den sagte, men drog ud i den optimistiske morgen, insisterende kalden fra Carlito ikke hvor himlen var lovende blå, og luf- kunne afbryde måltidet. En Filippinsk ten vibrerede af lyde. Undervejs mød- Bladfrømund havde sat sig 100 meter te vi et par dystert udseende folk, som foran os og lignede Filippinernes svar undlod at hilse. Vi var her i hver sit på Marty Feldman, mens dens udstå- ærinde, måske ville vi ikke værdsætte ende skelende øjne prøvede at se bort deres slidsomme virke med at om- fra det søgelys, der blev rettet imod danne regnskoven til en tilværelse den. værd at leve. Alternativerne var at blive i den del af Mindanao, hvor de- res fortsatte eksistens var en konstant politisk kamp mod regeringsovergreb eller rejse til lykken i Manilas over- fyldte slum. Længere henne ad vejen var ploven i gang bag oksen, et enkelt skær fortsatte møjsommeligt ad vejen, der næppe i det lange løb ville føre til andet end grøn ørken, når både regn- skoven og nybyggerne havde givet op over for den udpinte jord. En kamp- hane galede aggressivt, da vi passere- de den usle rønne, bundet som den var til sin nøgne pæl, mens den stod og prøvede at holde balancen. Næppe Var Marty Feldman genopstået el- hørligt svarede stamfaderen, Banki- ler..? Fotyo: Erik Danielsen. vahønen, inde fra regnskovens dyb. Vi havde placeret os med udsigt Knap var vi kommet tilbage til gryde- til to jomfruelige høje, men der skulle retten, før Carlito igen var på spil. gå fire stive timer, inden det første Denne gang var det bag huset, at der skrig lød… Det var Carlitos svigersøn var postyr. Det var en Mindanao- og meget opmærksomme lærling, hornugle, en natuglestor sag med Danny, der hørte lyden. Ungens skrig horn, han havde fundet. Den er ret havde åbenbart også gjort indtryk på sjældent forekommende, og som nav- andre, for pludselig dukkede der en net antyder, var det netop på denne ø, fugl op over karmen, der gjorde Top- man skulle se den. Maden blev endnu hvepsevågen til en dværg i ren sam- koldere. menligning. Vi havde på det tids-

32 punkt tjekket adskillige Tophvepse- våger, men vi vidste ikke, at de var så små. Alligevel prøvede den ihærdigt at få Abeørnen væk fra sit territorium. Denne lod sig imidlertid ikke anfæg- te, men tog en smuk tur langs bjerg- karmen, inden den pludselig ændrede retning og landede i det træ, hvorfra ungen havde givet lyd fra sig. Der var rom til aftensmaden den aften. Bjerget havde mere at give af, så næ- ste dag drog vi endnu højere op. De små Filippinske Flagermuspapegøjer i grønt og rødt underholdt på turen.

De er ikke større end en Lille Flag- spætte, og flyver afsindigt hurtigt Mangefarvet Papegøjeamadine i sin derudad. Ind i mellem skal de dog niche. Foto: Michael Mosebo Jensen. have noget at spise, og det må man så benytte sig af, hvis man ellers kan få Da vi var vendt på stien efter ca. 10 øje på dem i alt det grønne med røde km og havde høstet endnu nogle en- blomster. Der er meget spøjst i regn- demer ind og misset andre, havde un- skoven, og et af de underfundige ting gen fra i går åbenbart kaldt på sin er, hvordan der opstår nicher, som frokost, for pludselig var den der lige netop én art udfylder. Sådan er igen, den gamle Abeørn. Heldigvis det med Mangefarvet Papegøjeama- havde den allerede fangerne fyldt dine. Vi var sikkert gået lige forbi med kød – og fortsatte ufortrødent dem, hvis ikke guiderne havde hen- videre med kæmpeegernet dinglende ledt vores opmærksomhed på netop til det samme sted som i går ovre på én bestemt urt, som vi skulle kigge én af de fagre høje i landskabet. Om nærmere på. Læseren kan nok regne aftenen kunne vi ikke lade være med ud, at vi ikke pludseligt var begyndt at omsætte bjerget i tal: 81 arter, heraf at botanisere, men at det var netop 41 endemer, hvoraf 9 ville være me- dér, vi skulle finde denne endem – og get vanskelige at få at se andre steder kun dér. Arten er kendt fra enkelte i verden. Vi tog et glas rom mere – og andre dele af Mindanao, men altid glemte alt om prikken på landskabs- ekstremt lokalt. Her ville den være billedet… tilgængelig, hvis den var i fourage- ringshumør. Vi var heldige at blive indbudt til frokost.

33 guide, da først han mærkede, at vi ik- ke var kommet til Filippinerne for at æde burgere. Sømanden sørgede for desserten – en Brun Sule. Det havde taget mange års hårdt slid. Ved den mindste søluftsbrise, har vi, siden han stødte til holdet i 2004 i De Forenede Arabiske Emirater, måttet høre om muligheden for ”Brown Boobies” (det engelske navn for ”Brun Sule”. Det kan også betyde noget andet – dog var der visse begrænsninger for ordspillet i De Forenede Arabiske Emirater, må vi nok erkende…). Nu må han finde på noget andet! Spændende hvad det bliver.

Nedtælling Asfalten forsvandt igen, men vejene var stadig brede, for vi var nået der- ud, hvor tømmerhugsten foregår gan- Mindanaokongestær - skulle hentes ske uhæmmet. Folk får her en økse og højt oppe på Abeørnens bjerg. Foto: en motorsav i bryllupsgave, og så er Michael Mosebo Jensen. det bare at hugge sig vej for familie- lykken. Vi var nået til PICOP (Paper Industries Corporation of the Philippi- Heste blev igen til biler og vandre- nes var navnet på et firma, som stod for støvler til sanddaler, og asfalt ledte os kontrolleret skovhugst i dette område. Nu da det er stoppet, bærer området tilbage til kysten. Undervejs var to stadig dets navn, mens skovhugsten er lastbiler stødt frontalt sammen i et ren ragnarok) på østkysten af Minda- sving. Den ene var en pepsi-bil. Ny- nao. Det er stadig et fremragende fug- heden havde nået den nærmeste lested, men det er noget bizart at se landsby lige så hurtigt, som børnene den ene drømmefugl efter den anden kunne bjærge de overlevende flasker. til lyden af en motorsavsmassakre i

baggrunden. Vi havde nu skiftet til en Alt godt fra havet jeepney for at klare udfordringerne på Havet bragte os frokosten – et over- skovvejene – normalt var den bereg- dådigt måltid i alt godt, som lå og net til at transportere folk rundt i ventede på at blive udpeget i små bal- storbysjunglen. I Manila havde disse jer. Mark var også her en suveræn køretøjer i den grad præget bybille-

34 det, dér hvor taxaerne var for fine til tog en Sølvisfugl. Da de fik tilbuddet at køre, og hvor skraldet hobede sig om at kigge ind i scopet, blev de op, hvis det trods alt var for usselt til imidlertid helt stille og skulle absolut at kunne genanvendes til at lappe et ikke nyde noget! Det gjorde vi til bliktag. gengæld.

Tsunami-varsel En aften var der helt andre og alvorli- gere ting på spil. Vi var på vej hjem fra regnskoven, da vi hørte, at det måske ikke var så god en idé at besø- ge den nedlagte lokale landingsbane i Bislig – en ellers fin lokalitet med as- falt i forfald og vådområde i frem- march. Sidst havde vi nydt en Græs- slørugle fra toppen af køretøjet, en flok Rustfarvede Træænder var lettet, og både Sorte og Røde Dværghejrer havde åbenbaret sig fra rørskoven. Problemet var, at det lå lavt, og der var rygter om en tsunami. Det var med stigende spænding, at turen gik til hotellet, mens vi kørte forbi de usle rønner i sumpene, hvor folk sad uden for og stirrede med et fatalistisk blik ud i fremtiden. CNN havde dog aflyst varslet, da vi fik kastet et blik ud i Denne endemiske Sodfarvede Myre- verden via tv’et på anden sal, hvor vi spætte af racen fuliginosis regnes for boede. meget vanskelig at få at se. Foto: Mi- chael Mosebo Jensen. Palawan Allerede ved de første skridt på Pala- Rønnerne herude var også lavet af wan følte vi, at denne ø var noget affald – men det var affaldstræ fra ganske særligt. Det var en lille, over- umådeholden fældning. Ellers var ordentlig afslappet provinslufthavn i overfladen ren og pæn. Folk hilste hovedbyen Puerto Princesa, vi var hjerteligt og tog hvide som en ople- landet i. Vi kørte straks ud i mangro- velse. En dag stillede en larmende ven, hvor Gråklirer og Østlige Silke- børneflok op og så på, mens vi iagt- hejrer tog vel imod, hvorefter en

35 Kappepitta kaldte os tilbage til krat- en fantastisk åbenbaring, når missio- tet, som også bød på Rødhalet nen lykkes. Det gjorde det ikke her Skrædderfugl. Vi fik ikke set pittaen i med turens tredje pitta. Det måtte denne omgang. Det er jo ellers altid vente. en fuglefamilie, der står i høj kurs for Ventetid var ellers ikke det, vi enhver fuglefreak på tur i troperne, og havde mest af. Det var onsdag, og al- man bruger altid en del tid på at få lerede lørdag skulle vi flyve, ikke ba- bare et lille glimt af vidunderet. Det re tilbage til Manila men helt hjem – er en vandstærestor sag, ofte meget og der var endnu meget godt at udret- fantasifuldt farvet, og så har den den te. Det var næsten som at komme til irriterende vane at gå rundt på bunden et andet land. Selvfølgelig var der i den tætteste del af regnskoven og gengangere i fuglefaunaen, men også larme. I PICOP fik vi set både Rød- mange fugle, som kun ses på denne buget Pitta og endemiske Azurpitta velbevarede frodige ø tættere på Bor- med stort besvær, selv om de havde neo end de to andre øer, vi havde be- gjaldet op få meter fra os. Det er altid søgt.

Det var næsten for nemt at se denne sjældne fugl: Palawanpåfuglefasan. Foto: Erik Danielsen.

36 Et must var at tage til nationalparken beklædt med en lækker måtte. Det var St Paul’s, ikke så meget pga. en af det så ikke lige, men derimod et ind- verdens længste underjordiske floder, tørret søpindsvin! Der udspandt sig men det er det sted i verden, hvor det en særpræget stammedans, som efter er nemmest at møde Palawanpåfugle- sigende havde eftervirkninger helt fasanen.I litteraturen står denne en- ned på sydspidsen af Langeland… dem som sky og vanskelig at få at se. Tidligere blev det vist nævnt, at vi For et par år siden blev det imidlertid kun besøgte 3 øer i det filippinske beskrevet i Birding World (førende ørige. Det er ikke helt rigtigt. På vej engelsk fugletidsskrift), hvorledes man tilbage til Puerto Princesa sejlede vi kunne tage et kvarters sejltur langs over til Pandan Island. Kursen var sat kysten til nationalparken, gå i land og direkte mod de pæne bølger, så vi møde en hane af bemeldte fugl, der blev noget overrislede – men det var gik rundt i området, som om den eje- jo kun vand, og termometeret viste de det hele. vel godt over 30 grader. Desuden af- Næste morgen sejlede vi ud, gik i ledte 3 Hvidbrystede Havørne vores land i et sandt bounty-land, hilste på opmærksomhed. I land søgte vi væk fatter påfuglefasan men noterede os fra bebyggelsen og ind i vildnisset, straks, at han ikke var alene om at fa- hvor de sort-hvide Brogede Kejser- vorisere det område omkring hoved- duer og grå, men ikke mindre kedeli- kvarteret, som egentlig bare bestod af ge Sulu Kejserduer var velsete. Vi et par træhytter. Der var også et par kom ud på den anden side af øen – og Filippinsk Buskhøne, og det var her havde det hele for os selv. En længe vi fik et rigtigt godt blik på en Kap- ventet Malajhejre på 1,15 m landede pepitta, som vi på det grusommeste på et rev blandt 30 Rødhalsede Ryler, havde fejlet at se dagen før. Ørkenpræstekraver, Mongolske Præ- Vi mødte også 8 varaner, hvoraf stekraver, mens 2 Små Fregatfugle den største var længere end nogen af kæmpede med 7 Bergiusterner om os, hvis vi skulle være fristede til at vores opmærksomhed. Mørket faldt lægge os ned mellem dem for at måle på, mens vi returnerede til den ven- os med dem. Det var vi nu ikke, selv tende båd – og med lyden af de gåse- om de da var ganske fredelige, og den lignende trut fra 6 endemiske Manta- slibrige kløftede tunge ikke nåede nani-dværghornugle satte vi atter mere end en halv meter ud af gabet. stævnen mod Palawan. Faktisk lurede faren et helt andet sted. 8 år tidligere var 4 fynboer endt i Vi havde smidt fodtøjet for at gå i en militær egyptisk fangelejr mis- land, og i et splitsekund fik Søren den tænkt for at have kigget ud over Det idé at lade sin ene fod finde hvile på røde Hav i kikkert. Det tog dengang 6 en sten, der så ud til at være bekvemt timer at snakke os ud af den. Nu lige

37 før vi skulle afrejse, var vi igen hav- kende 20 Langtåede Ryler, mens gif- net i en fangelejr. De orange dragter, tige bekkasiner – Sibiriske eller Tai- der omgav os, fortalte os det med al gabekkasin - forblev ubestemte. Det tydelighed. Imidlertid havde vi fået var i den grad med vemod, vi forlod frit lejde til at score de 2 endemer Ba- det sted, for der stod mængder af va- labactrætimalie og Palawanfluesnap- defugle på rismarkerne. På den anden per og så skynde os ud igen til vores side havde vi nok heller ikke lyst til at ventende fly. Vi nåede dog lige at blive derinde på ubestemt tid…

En rapport over turen kan findes på Netfugl eller Eu- robirding med titlen ”The Philippines. Luzon, Minda- nao and Palawan.

Så lykkedes det at få set Kappepittaen. Foto: Erik Danielsen.

38 Projektet i Gyldensteen Strand af Niels Riis

Aage V. Jensen Naturfond har indgå- området omgivet af diger for at undgå et en aftale om at kunne købe Gyl- oversvømmelser. Inddæmningerne densteens Inddæmmede Strand og blev kendte for deres dyreliv og ikke Reservatet samt de tidligere øer Lind- mindst landets største forekomst af holm og Langø af Gyldensteen Gods overvintrende Blisgæs. på Nordfyn. Formålet er at genskabe Efter to digebrud, som medførte store natur i de inddæmmede og afvandede oversvømmelser, forbedrede Gyl- områder samt at forbinde de eksiste- densteen Gods i årene omkring 1960 rende naturområder. afvandingen af området med dræn, Det er et område, som i mange år afvandingskanaler og to nye pumpe- har stået højt på DOFs ønskeliste over stationer. Herved forsvandt engen, og mulige naturgenopretninger, og vil næsten hele området blev til korn- med sine 616 ha blive det største marker. Det lavest liggende område, samlede naturprojekt på Fyn. Planer- kaldet Reservatet, forblev et 95 ha ne er at genskabe en del af en tidlige- stort naturområde med åbne vandfla- re fjord med havet, kysten og øer om- der og afgræssede enge. givet af ferske vådområder, som vil skabe et unikt naturområde. Natur- Foreløbig projektskitse fonden ønsker med genopretningen at På den tidligere havbund i den vestli- give borgerne på Nordfyn og alle os ge halvdel af Gyldensteens Inddæm- andre let adgang til store naturople- ning ønskes genskabt en del af det velser i området. tidligere øhav ved at fjerne diger og Langs kysten af Nordfyn var der frilægge den lille ø Lindholm imellem tidligere et øhav, som strakte sig fra Store Stegø og Langø. Herved skabes Bogense og mod øst til Jersore og en ca. 215 ha stor lavvandet fjord mod nord til Æbelø. Den sydlige mod syd ned til det høje terræn langs halvdel af dette øhav blev i 1871 ind- Gyldensteensvej. Projektet forudsæt- dæmmet med diger, afvandet og sik- ter, at der etableres to nye diger hen- ret mod oversvømmelser. Samtidig holdsvis på områdets øst- og vestside. forsvandt øerne Store Stegø, Lind- Digerne skal forbinde det nuværende holm og Langø. høje terræn. Det ene dige vil forløbe i Bag digerne opstod der vidtstrakte en bue fra Store Stegø og mod syd enge, som skabte et livsgrundlag for langs østsiden af vandløbet Ålebæk- landmænd og landarbejdere. Vandlø- ken til Gyldensteensvej. Det andet bene fra baglandet blev ført igennem dige vil følge vestsiden af den nuvæ- rende vej til ejendommen Eriksholm

39 på Langø. Endelig skal der etableres ens vandspejl vil ligge tæt ved havni- et dige langs nordsiden af Gyl- veau, og den vil blive op til godt 1 m densteensvej omkring udløbet af Åle- dyb med store lavvandede områder, bækken, hvor der også skal bygges en hvor der vil komme rørskov. ny højvandssluse. På Langø vil dræn blive afbrudt, Fjorden bliver lavvandet med og der vil blive skabt fugtige enge og vanddybder under 1 m. Det normalt græsoverdrev. Der vil dog fortsat væ- vanddækkede område er vist på Figur re enkelte dyrkede marker med afgrø- 2. Kun i den centrale del og i et smalt der, hvor de store flokke af gæs og løb mellem Store Stegø og Lindholm svaner kan søge føde i vinterhalvåret. vil der blive over 1 m dybt. I fjorden Skoven på øen vil med tiden udvikle vil der være flere små holme. Der er sig til naturskov. også planer om at lade et stykke af Reservatet vil blive bevaret som et diget mellem Langø og Lindholm stå naturområde med græssende kreatu- tilbage som en lille ø. rer. Vandstanden i området kan regu- Når pumpen bliver slukket, vil der leres ved at tage vand ind fra de om- opstå en fersk sø øst for det nye dige givende vandløb. Reservatet vil der- til Langø. Denne sø vil få afløb mod for blive drevet med henblik på at øst til det inddigede vandløb, Krage- opnå de bedste forhold for engfugle- lund Møllebæk, som adskiller Gyl- ne. densteens Strand og Ore Strand. Sø-

Oversigtskort over ejendommen og den påtænkte fjord med lyseblå farve, de ferske søer med mellemblå farve og de nye diger med kraftig sort streg. Skala 1:50 000.

40 Fuglene i Gyldensteens-området af Kurt Due Johansen

Gyldensteens-området er mest kendt ikke så meget som områdets størrelse for sin forekomst af blisgæs. Men burde betinge. området er meget mere end Blisgæs. I yngletiden er fuglelivet heller Det vigtigste område er Reserva- ikke særlig rigt. Der er et enkelt par tet, det 92 hektar store engområde Rørhøge og enkelte par Lille Lappe- mellem Langø Plantage og Ore dykker samt Blishøns. Men dette 450 Strand. Her yngler de mest almindeli- hektar store område rummer ikke en- ge vadefugle. Almindelig Ryle og gang et par ynglende Viber ! Brushøns, som tidligere ynglede her, Ynglefuglene skal især tælles forsvandt i 1970'erne. Derudover blandt småfuglene. Her yngler Sang- yngler der en pæn bestand af Grågås lærke, Gulspurv, Tornsanger, Musvit, samt Rørhøg. Gransanger og andre almindelig små- I træktiden er det de mange gæs fugle. der sætter præg på Reservatet. De ra- Heller ikke Langø Plantage rum- ster ofte her og trækker så ud til mar- mer i dag noget særligt fugleliv. Her kerne i Ore Strand eller længere væk. yngler også de mest almindelige fug- De seneste år har rastebestanden lig- le. Dog yngler her Musvåge og Top- ger på cirka 300 Blisgæs, hvilket er mejse. ”pænt”, idet bestanden var nede på under 100 fugle i 1970-80’erne. Også Hvad kan fremtiden byde på ? Hjejler og Viber er talrige. Desuden Det er som bekendt svært at spå om ses her lidt svømmeænder. fremtiden. Men med 4 så forskellige Nu ses der regelmæssig op til 2 biotoper: Reservatet, en uplejet skov, Havørne i området, og Vandrefalken Fyns 2. største ferskvandssø og en ses også. Det er to helt nye fuglearter, fjord på 215 hektar er en cocktail, som skal give et rigt fugleliv. som man kan glæde sig over. Gyldensteens Inddæmmede Fjorden Strand, som er flade marker med lan- Alt efter omfanget af øer inde i fjor- ge lige afvandingskanaler og levende den, er det her at ynglefuglene vil hegn og remiser er ikke nogen særlig indfinde sig. Der vil være gode mu- god fuglelokalitet. Hegnene har delt ligheder for masser af ynglende Grå- området op i mange mindre lukkede gæs, Ederfugl, Havterne, Fjordterne, rum, som de mange gæs og hjejler og Dværgterne samt diverse måger. viber egentlig ikke bryder sig særligt Alt efter hvor meget undervandsvege- meget om. Gæssene og Hjejler / Vi- tation, der vil komme i området, vil ber benytter godt nok området, men det kunne udvikle sig til en fremra-

41 gende rasteplads for svømmeænder. rørskove, hvor Rørdrummen kan slå Desuden vil der kunne raste mange sig ned. Den har ikke ynglet på Nord- vadefugle. fyn de sidste 100 år ! Desuden vil sø- Personligt tror jeg, at fjorden vil en kunne udvikle sig til et paradis for kunne udvikle sig til at være en vær- ynglende lappedykkere, svømmeæn- difuld natrasteplads for mange Hvin- der og meget andet. ænder og Toppede Skalleslugere. Det Søen kan næppe heller undgå at blive kender man fra Ulvedybet og Vejler- en fin rasteplads for svømmeænder ne ved Limfjorden, altså at fuglene og gæs. trækker fra de mere marine dele af området ind til et beskyttet vandom- Langø Plantage og Reservatet råde. Når Langø ad åre bliver en ”rigtig” På den vestlige del af Langø læg- skov med store og hullede og døde ges der op til, at der skal placeres en træer, kan skoven udvikle sig til at fodermark til svaner og gæs, idet der være en vigtig yngleplads for hulru- trods alt går marker tabt i Gyl- gende fugle. densteens Inddæmmede Strand. Den- Desuden er det vores drøm, at et ne fodermark vil kunne udvikle sig til havørnepar slår sig ned i skoven !! en rigtig god ”restaurant” for fuglene Med den rette pleje og en højere og vil samtidig kunne bliver en stor vandstand bør Reservatet kunne ud- attraktion for publikum. vikle sig til at blive en endnu mere værdifuld yngle- og rasteplads end i Søen dag. En lidt mere intensiv naturpleje Søen kan blive en kæmpe attraktion og indtag af vand, både i yngle- og for ynglende og rastende fugle. Der rastetiden kan give mange vandfugle- vil sandsynligvis udvikle sig større arter bedre forhold end i dag.

Blisgæs. Foto: Tom Villestofte.

42 Besøg fra Ghana Af Jacob Sterup Andersen

DOF startede for et par år siden et I slutningen af august og starten af trækfugleprojekt i Ghana i samarbej- september tilbragte tre ringmærkere de med den lokale naturbeskyttelses- fra Ghana – Robert, Tina og Japheth organisation (og Birdlife-partner) – et par uger i Danmark for bl.a. at Ghana Wildlife Society (GWS). For- lære en masse om ringmærkning. Fra målet med projektet er bl.a. at opnå lørdag d. 4. september til mandag d. en grundlæggende viden om forhol- 6. september var disse tre ghanesere dene for vore hjemlige trækfugle i på besøg på Keldsnor Fuglestation. vinterkvarteret. Som led i dette pro- De kom direkte fra Blåvand, hvor de jekt var jeg (og tre andre danske allerede havde lært en masse om ringmærkere) på besøg i Ghana i vin- håndtering af småfugle samt arts-, teren 2009/10, hvor vi (i hver vores køns-, og aldersbestemmelse, regi- periode fra ult. november til primo strering af fedt- og muskelscore m.v. marts) var rundt og ringmærke i to forskellige områder i Ghana.

Robert, Tina og Japheth med nogle af dagens fugle. Foto: Jacob Sterup Andersen.

43 På Langeland fik ghaneserne mulig- Robert, Tina og Japheth nåede også hed for at håndtere lidt andre arter, bl.a. at se et par Havørne og en Rød end de gjorde på Blåvand. Bl.a. fik de Glente, samt et par unge Stillitser (det lejlighed til at stifte bekendtskab med er jo flotte fugle, så de vakte stor be- problematikken Rørsanger vs. Kær- gejstring!), inden turen mandag mid- sanger, og de nåede også at se en en- dag fortsatte mod Fjord- og Bæltcen- kelt Sivsanger i hånden. Den bedste teret i Kerteminde og videre til Kø- fugl, syntes de dog, var den unge benhavn, hvor de skulle deltage i Gærdesmutte, vi fangede om sønda- nogle møder, inden de et par dage se- gen! Og selv om den var lidt besvær- nere tog flyet tilbage til Accra. lig at pille ud, skal jeg bemærke, at Vejret var heldigvis fint til ring- det er ingenting mod nogle af de ar- mærkning de to morgener, de havde ter, man fanger i Ghana… på Langeland, og der blev i alt mær- ket 69 fugle søndag og 46 mandag.

Turen går til Knudshoved Af Per Rasmussen

Efteråret på Knudshoved 2010 og dem der trak gjorde det få sammen Trækket på Knudshoved er, som tid- og spredt over en bred front. Vågerne ligere omtalt, klart bedst om efteråret. ser ud til at gerne ville trække i mod- Her kan ses mange af de arter man vind, og derfor kommer der kun få også ser på Sydlangeland, men dog våger ved Knudshoved i østlig vind. som regel i mindre antal. Desuden betød dårligt vejr i Sverige Især er Knudshoved kendt for sit at der stort set ikke kom fugle, lige ganske pæne rovfugletræk. Det er indtil mandag d.10. oktober hvor vej- næsten udelukkende Musvåge, men ret slog om, og vågetrækket slog alle også med et pænt indslag af Spurve- rekorder med over 10000 Musvåger høg og Rød Glente. Vandre-, Dværg- ved Falsterbo! De følgende dage blev og Lærkefalk ses også hvert år. Ho- der også set store mængder af Mus- vedtrækket fordeler sig fra slutningen våger, og trækket over Nordsjælland, af september til og med efterårsferien. som er det træk der kommer ved I år har vejret haft en afgørende Knudshoved var også stort. På indflydelse på trækket, da september Knudshoved blev der d. 12. set over var præget af ustadigt vejr med vind 1000 Musvåger, mens der samme dag fra østlige retninger. Den østlige vind trak 1827 ved Lohals, som ikke kan betød at især vågerne udskød trækket være de samme fugle. Og dagen efter

44 blev der set ikke færre end 2572 ved dende dage er gået uden om mod nord Skaboehuse og 2222 ved Lohals. Der og syd, men mon ikke der også er var tilsyneladende ikke nogen der tal- kommet en stor mængde våger på te på Knudshoved, men som tallene Knudshoved også? viser, kan trækket over Storebælt væ- På Knudshoved er der jo også mu- re meget spredt. Og det er umuligt at lighed for at se på rastende fugle i få et samlet overblik, medmindre man Østerø Sø eller på Slipshavn Enge. laver en koordineret optælling på fle- Normalt er der en hel del forskellige re forskellige lokaliteter. vadefugle i søen allerede fra sen- Udover Musvågerne er der kun set sommeren, men man er her helt af- et mindre antal af trækkende Glenter hængig af vandstanden. Og desværre og Spurvehøge, samt en Vandrefalk har der været for meget vand i søen i og en Havørn! Til gengæld har der i år til at der rigtig har været mulighed en længere periode i september og for rastende vadefugle. Den bedste oktober rastet 2 Grønspætter som be- obs. er vel en rastende Lille Regn- stemt ikke er almindelige herude. Det spove! er faktisk første gang jeg ser dem på Selv om der ikke har været det Knudshoved. helt sindsoprivende at se på Knuds- Generelt har trækket skuffet en del, hoved i 2010 vil jeg stadig opfordre men det skyldes nok til dels at dæk- alle til at bruge lidt tid på stedet. Der ningen har været mangelfuld, som skal nok dukke noget spændende op, sædvanlig. Vågetrækket har været på et eller andet tidspunkt! Og kan meget koncentreret om nogle enkelte man være heldig at ramme den helt dage, hvor der desværre ikke har væ- rigtige dag med trækkende Musvåger ret folk på Knudshoved. Det kan selv- så er det en ganske stor oplevelse. følgelig være at trækket de pågæl-

Fra formandens kontorstol Af Henrik Kalckar Hansen

Jeg vil allerede nu løfte sløret for at ren Gjaldbæk har sagt sin stilling op. dette nr. af Havrevimpen er det tred- Sagen vil naturligvis blive drøftet på jesidste, hvis det står til DOF-Fyns den kommende generalforsamling bestyrelse. Det skyldes, at vi bruger torsdag den 3. februar 2011 på Risin- mange penge på bladet (min. 4000 kr. geskolen. i underskud pr. år), og har temmelig Så var det ugen hvor en Hærfugl få abonnenter (pt. 153). Men ikke dukkede op som kattemad i Revnin- mindst fordi vores redaktør gennem ge. Hitjægere var i tvivl, om den kun- mange år (gad vide hvor mange?) Sø- ne krydses i kassen? Men under alle

45 omstændigheder undskylder jeg, at ding og obs. samt ringmærkningsti- den ikke blev meldt ud på DOFcall. mer. Derudover også udbetaling af Det vil formentligt aldrig ske igen diæter til observatørerne. I gruppen Her sidst i november samles alle af B stationer blev vores egen Kelds- DOF’s lokalafdelingers repræsentan- nor Fuglestation og Gilbjerg placeret ter sammen med vores formand Chri- (Christiansø kører i et helt andet re- stian Hjort og Hovedbestyrelsen samt gi). alle de ansatte fagfolk i Fuglenes Hus Nu pusles der igen med planer om til det årligt tilbagevendende efterårs- et Søsportsstadion ved Stigeø. DOF rep.møde på Dalum Landbrugsskole. Fyn er indbudt til dialog om projek- Derudover mødes vi også en gang tet. Men vores indgangsvinkel er gan- hvert forår, men det foregår på skift ske klar. Vi kan som forening til ude i landet, hvor de forskellige lo- fremme af fuglesagen i Dk ikke på kalafdelinger har ”værtskabet”. nogen måde bakke op om eller for- Her bliver naturligvis alle større handle om et søsportsstadion i et fug- sage,r som vedkommer alle fuglefolk lebeskyttelsesområde. Det er der ind- i hele landet drøftet. I år vil et af em- lysende principielle grunde til, som i nerne være oprettelsen af en fuglesta- høj grad rækker ud over de lokale in- tion i Skagen. Hvilket indebærer, at teresser. Hvis en lokalafdeling af DOF investerer i et sommerhus, som DOF skulle bakke om at lave indgreb kan fungere som beboelse for obser- af den karakter i et fuglebeskyttelses- vatørerne. Umiddelbart noget alle område, ville det selv på landsplan få måske burde kunne slutte op om. fuglefolk til at reagere med bestyrtel- Men DOF Fyn har takket nej til at in- se. Jeg er også overbevist om, at volvere sig økonomisk, og det vil jeg Storpiberen, der rastede på Stigeø i gerne begrunde i denne spalte. dag, sætter pris på vores kamp! For et par år siden blev der ændret Men vi vil gerne arbejde sammen på DOF’s politik på fuglestationsom- med initiativgruppen om at finde for- rådet. Man indførte et begreb, hvor slag til alternative placeringer af sø- man skelnede mellem A og B statio- sportscenteret, som ikke involverer ner. A stationerne blev naturligvis områder omfattet af EU fuglebeskyt- Blåvand, Gedser og i nær fremtid telses direktiver. Skagen. Det indebar umiddelbart, at Det var lidt om nogle af de emner, man fra DOF’s side kunne satse på der optager DOF Fyns bestyrelse i nogle få stationer, der skulle opfylde øjeblikket. forskellige krav i forhold til beman-

46 Fra felten Af Kirsten Halkjær Lund

Denne udgave af ”Fra felten” dækker perioden 14. maj til 10. oktober. Fugle mærket med * skal godkendes af SU.

Periodens Hårdeste fund

Terekklire* 19-27/9 Firtalsstrand Hvidbrystet Præstekrave 30-31/5 Nærå Strand Silkehejre 6/6 Arreskov Sø 29/7 Lunkebugten Sort Stork 5-8/6 Sydlangeland Lille Kjove 26/8 Røjle Klint 19/9 Fyns Hoved 21/9 Dyreborg Biæder 5/6 Flyvesandet 20/6 Piledybet Lille Fluesnapper 20/5 Odense, 4+8/10 Gulstav

Nordisk Lappedykker Silkehejre 1/6 og 19/6 1 Føns Vang (THH). 6/6 1 Lunkebugten (OHG,SØB) og 28/9 1 1k FU Dovnsklint (ELM). 29/7 1FU Arreskovsø (EEH). 5/10 1 Tryggelev Nor (NBJ) og sam- me sted 10/10 1 S (OHG). Sølvhejre 1-2 Sølvhejrer er set rundt omkring i Sodfarvet Skråpe perioden fortrinsvist på Syd Lange- 2/10 1 FU Horseklint (MRP). land.

Almindelig Skråpe Sort Stork 13/6 3 V Fyns Hoved (SG, MRP, Kun set i foråret med 5/6 1 Lunden KHL) og 4 V Flyvesandet (THH). De (SØB), 6/6 1 TF Bagenkop (TOE, noterede tider på fuglene viser at de FIE), 8/6 1 Søgård mose (SØB); må- tre set ved Fyns Hoved senere kom til ske der er tale om den samme fugl. Flyvesandet.

47 Hvid Stork Nor (SØB og ESM ledet DOFFyn- 15/5 2 FU Hågerup (Pernille Edge, tur). EEH) og samme sted blev der set en enkelt 16-17/5 (Jesper Sørensen). Havlit 16/5 1 FU Odense ved Blangstedgård 5/10 1 V Sønderhjørne (PDP). (Bali Lichtenstein) og en sjov obs. 26/6 hvor to gik til overnatning på Amerikansk skarveand Ejby Kirke (Jacob Bøllingtoft Mad- Kun to obs. i perioden: 18/7 1 Føns sen). Vang (THH,RS) og 12/8 1 V Dovnsklint (ELM). Skestork Ifølge DOF-FYN web følgende obs: Sort Glente 27/5 2 N Husby Strand – Mads så de En del observationer af Sort Glente: blev skræmt op af en Havørn der lan- 27/5 1 Lindelse (SØB), 29/5 1 S dede (MSY). 28/5 1 Gyldensteen En- Fredmosen (THH), 30/5 1 Voster ge (JNC). 30/5 2 Nr. Nærå Strand (FHT,LET), 6/6 1 TF Gulstav Klint (AVC,THH) og samme sted 1 9/6 og (TOE,FIE), 7/6 Gulstav Mose 1 11/6 (AVC). 6/6 1 Vigelsø (DMZ). (SØB), 8/6 1-2 TF Sydlangeland 21/8 1Keldsnor (SG,MMJ). 22/8 1 (MMJ,SG,ELM,NBJ), 3/7 1 Magleby Dovnsklint (OHG,NRA,AMY,Grethe (THH), 21/7 1S Keldsnor (RYT, An- Myrtue). ders Nielsen), 1/8 1 FU Gulstav (BLR,JKH,HES,Anni Oester), 23/8 1 Pibesvane NV Blommenslyst (AMY), 13/9 1 T To obs. fra Dovnsklint: 10/10 1 SV Bjerreby (meldt ud på DOFcall), 21/9 (ESM,OHG,SLR,DOFFyn-tur), 11/10 1 V (MHH,MLG,BLR,AVL) og 23/9 12 Dovnsklint (ELM, KNF). 11/10 3 1 S Hesselbjerg (MMJ). NV Ølundgårds inddæmning (KDJ). Rød Glente Rustand Og en fynsk rekord: 24/9 imponeren- 21/6 5 Skarø (EEE), sandsynligvis de med omkring 200 glenter i luften udsatte ænder. over Sydlangeland; 194 S Dovnsklint (ELM,HMØ,OTØ) fra klokken 6.30- Rødhovedet And 13.30 og senere på dagen sås stadig Ingen unger rapporteret fra parret i glenter rundt omkring. 25/9 også Hvidkilde sø, men hannen er observe- mange ved klinten idet 54 trak S ret der i hele perioden og hunnen 1/6 (ELM, KNF). (EEE). 11/9 1 Nakkebølle Inddæm- ning (NBJ) og 9-10/10 1 Nørreballe

48 Hedehøg Kærløber Som vanligt er de fleste observationer Set på fem lokaliter. 4/6 2 Nærå fra Syd Langeland. 26/5 1 N Lindelse Strand (AVC). 14/8 1FU Bøjden Nor (SØB), 3/6 1 han OF motorvejen ved (NBJ, Anders Nielsen). Firtalsstrand: Nyborg (Per Poulsen) 26/7 1 han N 15/8 2 (SG), 19/8 1 (SG,SLR), 22/8 4 Skjoldnæs Fyr, Ærø (Lars Tom- (HEA,DMZ), 5-8/9 1-2 (HEA, SLR, Petersen) 19/8 1 1K FU Keldsnor DMZ, SG) og en ganske sen obs 21/9 (ELM), 21/8 1 1K (SG, MMJ), 24/8 1 (SG, HEA, THH, OHG). Egense- 1 1K Gulstav (Frank Jensen- dybet 22/8 1 (HEA) og 31/8 3 (SG). Hammer), 13/9 1 1K T Dovnsklint. Keldsnor 2/9 1 (SG). Hvor mange forskellige fugle det drejer sig om er Aftenfalk svært at sige, men et sted mellem 11 Kun to obs. fra perioden. 17/5 1 Lun- og 20 fugle er nok et godt bud. demosen (SØB), 22/8 1 TF Dovnsklint (OHG,NRA,AMY,Grethe Enkeltbekkasin Myrtue). 8/9 1 Østerøsø (SEK).

Vagtel Dobbeltbekkasin Ifølge DOF-basen tre steder med 1/8 146 FU Sortemosen (ESE) er Vagtel i perioden: 27+29/5 1 HØ ganske mange og 9/8 152 Firtals- Harritslev ved Skårup (Jens Friss- strand + min 100 Ølundgård endnu Walsted), 7/6 1 HØ Gulstav flere (SG). (SØB,EEE), 26/7 1 HØ Skjoldnæs Fyr, Ærø (Lars Tom-Petersen). Kig- Terekklire* ger man på DOF Fyn web er der en Firtalsstrand slog igen til med et hit; del flere steder … blandt andet har en flot Terekklire fundet af OBO, der Kurt set to fouragere i hestefold ved blev set af rigtig mange19-27/9. Skaboeshuse 1/8 (KUH). Plettet Rørvagtel Odinshane Fra 29/4 til 14/5 er der flere registre- 16-17/8 1 1K FU Ølundgård (JKH, ringer af en kaldende Plettet Rørvag- LKP, BLR) og samme sted 27/8 1 FU tel i Fredmosen (SØB m.fl.). (DMZ). 18/8 3 1k FU og 21/8 2 1k FU Vitsø (Morten Müller), 19/8 3 1k Hvidbrystet Præstekrave Tryggelev Nor og samme sted 21/8 1 30-31/5 1 Nr. Nærå strand 1k (OHG m.fl). 27/8 og 29/8 1 1k FU (THH*,AVC,SG), ikke set i DOF- Vigelsø (JSA, AMY). 19/9 og 21/9 2 Fyns område siden 2004. FU Sortemosen (PER).

49 Almindelig Kjove bestanden, selvom der er tæret godt To dage med 7 fugle: 26/8 7 SV Røjle på den. Klint (THH) og 19/9 7 Fyns Hoved (SG). Biæder 5/6 minimum 10 N Flyvesandet (Jør- Lille Kjove gen Jensen). 20/6 2 OF Piledybet, 26/8 1 1K SV Røjle Klint (THH), Langeland (Kirsten Bjørnsson). 19/9 1 1K FU Fyns Hoved (SG) og 21/9 1 AD mark ved Dyreborg By Vendehals (FSH). En enkelt obs. af mere end 1 fugl: 28/8 3 Gulstav (EEE,ELM). Sorthovedet Måge 13/9 1 1K Nørreballe Nor (OHG) og Lille Flagspætte ellers kun ældre fugle meldt rundt 6/8 1 han Jerstrup Skov på Nordfyn omkring i det fynske: Siø, Føns (Jens Friis-Walsted). Dette var anden Vang, Fjellebroen ved Ulbølle, observation af den lille fine spætte i Svendborgsund og Birkum Grusgra- år, da der også var en på Midtfyn ve. Sidstnævnte sted blev fulgt tæt Gelskov 10/4 (Mark Walker). Ellers med obs. af to adulte og en rede indtil skal vi tilbage til 2005 for seneste ob- 28/6. Ingen unger blev observeret. servation 14/4 ved Nyborg Strand (Steen E. Jensen) og 28/10 2003 Ska- Middelhavssølvmåge boeshuse (KUH). 10/8 1 1K Fogense Enge (Jens Friis- Walsted), 12/9 1 AD Marstal Havn Rødstrubet Piber (Morten Müller). 11/9 1 AD Seden Strand (KRH) og 3/10 1 SØ Fyns Hoved (Per Huniche Kaspisk Måge Jensen) 10/8 2 og 12/8 3 Fogense Enge (Jens Friis-Walsted). 22/8 1 1K S Savisanger Dovnsklint (OHG,NRA,AMY,Grethe Sidste år blev der hørt 1-3 syngende Myrtue). 13/9 2 1K Rath og samme fugle i Fredmosen mens det i år kun sted 3/10 1 1K (OHG). er blevet til en ad gangen, således fle- re obs. fra 30/4 – 27/6 af 1 SY Fred- Slørugle mosen (mange observatører), 3/6- Flere meldinger om (ringmærkede) 10/6 1 SY Gulstav Mose (SØB m.fl). unger: 1/6 5 pull. Nordfyn (KM), 6/6 4 pull. Sydfyn og 11/7 4 juv. Nordfyn Rødtoppet Fuglekonge (AVC,JNC,LAH), så den hårde vinter 29/9 1 ringmærket Gulstav (JHJ). har ikke helt slået benene væk under

50 Lille Fluesnapper 20/5 1 han Åløkkeskoven, Odense Stær (KRM). Hele to ringmærket ved En kæmpeflok 6/10 70000 Arreskov Gulstav: 4/10 1 1K og 8/10 1 (MHH, Sø (EEH), det tætteste vi kommer på RYT). sort sol.

Pungmejse Bog-/Kvækerfinke Som omtalt i sidste nummer af Hav- Et par flotte efterårstrækdage ved revimpen var der et par Pungmejser Dovnsklint med over 10000 fugle: der forsøgte sig i Odense N, der er 6/10 18300 Bog-/kvækerfinke S desværre ikke rapporteret om juvenile (ELM) og 19/9 12250 Bogfinke T fugle derfra. 29/5 og 8/6 1 Fredmosen (FJH,ELM,OHG) (THH,NBJ), 27/8 2 S Dovnsklint (SG,FJH), 19/9 1 S Keldsnor (OHG), Gulirisk 4/10 1 Nørreballe Nor (ELM). Eneste obs. i perioden er interessant nok langt fra trækstederne, 25/5 1 SY Pirol Lindved frugtplantage syd for Odense Er registreret med 1-4 fugle følgende (LAA). steder i perioden: Æbelø, Hjortholm Enge (Langeland), Gulstav, Flyve- Lille Korsnæb sandet og Fyns Hoved. 3/7 105 S Dovnsklint (THH).

Ravn Hortulan En stor flok 18/7 45 Jordløse bakker 11/5 1 Fyns Hoved (NBJ). (RS, THH).

Naturpolitisk kursus Af Ivan Seier Beck

Lørdag den 21. august havde DOF kurser andre steder i landet for øvrige indkaldt til naturpolitisk kursus på lokalkredse – og naturligvis med det Brogården i Strib. Målgruppen var sigte at klæde lokale foreningsfolk kommunekontakter, caretakere, be- bedre på i bestræbelserne på at styrelsesmedlemmer og andre natur- fremme indsatsen for et bedre miljø. politisk aktive i de fire lokalkredse: Undervisere på kurset var biolog og Sønderjylland, Sydvestjylland, Syd- fredningskonsulent Knud Flensted og østjylland og Fyn. På samme måde biolog og landbrugsmedarbejder An- var der arrangeret lignende regional- ja Eberhardt, der begge har deres

51 daglige virke i Fuglenes Hus på Ve- naturpolitiske arbejde – herunder og- sterbrogade i København. så gensidig orientering om, hvorledes Knud Flensted indledte dagens det naturpolitiske arbejde er organi- program med en gennemgang af seret i de enkelte lokalkredse, især DOF’s naturpolitiske arbejde, natur- om kommunerepræsentanters arbejde syn og sigtelinjer, og efterfølgende i de grønne råd. Også spørgsmålet var temaet: ”Hvordan gør DOF en om caretakere og andre DOF’eres naturpolitisk forskel lokalt– i forhold muligheder i forhold til de kommen- til bl.a. kommuner, skovdistrikter, de Natura 2000-planer var i fokus. Miljøministeriet, landbruget, jægere Dagen sluttede med gruppedis- og lodsejere.” kussion om ideer og forslag til, hvor- Inden frokost havde Anja Eber- dan man ønsker at udvikle DOF’s hardt et indlæg med overskriften naturpolitiske arbejde på lokalt ni- ”DOF’s landbrugspolitik – hvad me- veau, og kl. 16:30 blev der sagt tak ner DOF, og hvilke muligheder har for en god dag. vi for at påvirke udviklingen for fug- Fra Fyn deltog – foruden under- lelivet i landbrugslandet?” tegnede – Finn Eriksen, Jens Bække- Efter frokostpausen var der ivrig lund, Hans Rytter, Niels Andersen og diskussion om de mange sider i det Steen Bak Henriksen.

Tårnenes dag 22. august 2010 Af Anders Myrtue

Der er i de senere år - 2006, 2007 og nes dag. Faktisk var Goldschmidt den 2010 - blevet afholdt en hyggelig eneste tilmeldte og Dovnsklint det konkurrence om hvilket anerkendt eneste ’tårn’ fra Den Fynske Region, observationssted som byder på flest som deltog. Hvis mange flere spots arter. Jeg har ikke deltaget tidligere, deltog, ville værdien af dagen selv- og når det skete i år, var det ikke på følgelig vokse, da man kunne få et baggrund af en klar plan, men fordi billede af hvor lokaliterne med natio- 80% af ’vores Skagens-team’, Ole nens største artsrigdom i en bestemt Goldschmidt, Nis Rattenborg, Grethe vejrsituation ligger. og jeg havde mulighed for at sætte Vi vandt på Fyn! Som sædvanlig hinanden stævne på Dovnsklint d. 22. fristes man til at sige, for Dovnsklint august. Ole Bent Olesen var fravæ- var også det eneste i 2007, mens ene- rende. ste fynske i 2006 var Fyrbakken på Jeg var ikke den eneste fra Fyns- Knudshoved. området som var uvidende om Tårne-

52 Egentlig siger den slags konkurrencer Dovnsklint-tårnet. Deraf kan således mig ikke særlig meget. Jeg er jo en negative gemytter få den opfattelse at dude, og får sikkert ikke alt med. der er medregnet fugle iagttaget Man kan ikke hamle op med rutinere- udenfor tårnet. Fy-føj! Sådanne inju- de folk med erfaringer fra feltstatio- rierende insinuationer burde det ligge ner og andet. Jeg så ikke så mange under min værdighed at forholde mig arter som Goldschmidt og Ratten- til, men siden sagen er helt klar, skal borg, men kom også senere til tår- den formidles. For det første lader det net… til at anonyme Søren Gjaldbæk ikke Nå... Vi blev fastholdt i et jern- er opdateret på optikfronten, som nu greb på Dovnsklint fra 06.00 til kl. omfatter horisontale periskoper 13.00, hvor observationerne skulle hvormed man kan se i ballistiske ba- slutte, så vi kunne lige så godt gå til ner! Nej spøg til side. I Keldsnor så vi den. Det blev til 72 arter, og nogle var en Hedehøg som ikke er på scorekor- interessante: En meget lidt aktiv tet, da den var uden for det brugbare Skestork, en Aftenfalk, en smuk, ’vindue’ fra Dovnsklint. Det taler for mørk og usædvanlig lidt spættet 1 K vores redelighed. Ydermere er klinten Havørn af lokal oprindelse, en ikke objektivt afgrænset. Blot et sted- Kaspisk Måge, Dværgmåger, Almin- navn uden præcis lokalitet. Sidst men delige Kjover m.m. Med de 72 arter ikke mindst beviser vedlagte GIS- indkasserede Dovn Klint en samlet præsentation ud over enhver tvivl, at sjetteplads i konkurrencen, som blev store dele af Keldsnor kan ses fra vundet af Vest Stadil Fjord med 82 klinten. arter. Her iblandt Skestork, Ride, Rovterne, Odinshane og Snegås (tæl- ler ikke-spontane arter med?). Resul- tatet var ikke så godt. I 2007 blev det nemlig en andenplads (80 arter) efter Kraptårnets 88. En væsentlig forskel på de to observationsdage var dog vindretningen, som i år var stik vest, mens den i 07 var stik øst. Intrigante, anonyme superskepti- kere som Søren Gjaldbæk har siden 22. august interesseret sig for og ym- tet noget om at Skestorken stod i Keldsnor og slet ikke kunne ses fra

53 Turrapporter

Begyndertur til Odense Fjord 18 var mødt frem til Eske Morthen- punktet er perfekt til at kigge på va- sens aftenbegyndertur til Odense defuglene på deres tilbagetræk. Der Fjord den 11. august. Man mødtes kl. blev set de fleste af de forventelige 1930. Målet var vadefugle, der blev arter som f.eks. Mudderklire, Hvid- studeret fra tårnene ved henholdsvis klire, Sortklire, Tinksmed, Dobbelt- Firtalsstranden og Ølundgård. På bekkasin og Brushane. Af mere fåtal- grund af det store fremmøde delte lige arter kan Temmincksryle og man gruppen over i to hold, som så Dværgryle nævnes. vekslede mellem de to tårne. Tids-

Sydlangeland, søndag den 26. september Af Søren Rasmussen

Turmålet var efterårstrækket ved Hvis vi tager morgentrækket i hoved- Dovnsklint på Langeland. Vi mødtes træk viste der sig snart en Vandrefalk en søndag morgen kl. 07.30 på klin- med bytte i fangerne, hvor der hang ten en 6-7 stykker, der straks gik i en lille fugl, som den nok så fint tog gang med at observere morgentræk- en runde over klinten med for at tage ket. Dog var der et sælsomt syn uden retning mod Keldsnor. for klinten, hvor en brændende litau- Herefter var det Hedelærker , isk færge ved navn Lisco Gloria lå, Spurvehøge, Kvækerfinger, Bogfin- der morgenen igennem tiltrak sig me- ker, Grønsisken, Landsvaler, Bysva- get opmærksomhed fra de lokale be- ler, Digesvaler, Skovskader, Hvid boere. Tyske redningsbåde øste vand Vipstjerter, Alliker, Misteldrosler, på skibet, samtidigt med at de bakse- Stillits, Skovspurve, Stære, Bramgæs de med at holde det på den ønskede og Musvåger, der træk ud. kurs. Af bemærkelsesværdige fugle sås der Nå, men adspredelsen skulle lige bl.a. 1 Pibesvane, 8 Blisgæs, 5 Røde nævnes, men det drejede sig for os glenter, 2 Stor Tornskade og 2 Hale- om at få morgentrækket i øjesyn! Det mejser. var en morgen med sol og let vind fra Ved middagstid var trækket afta- SØ. get så meget, at vi prioriterede den Sølvhejre der var set ved Søgård Mo-

54 se højere, og indledte et forsøg på at Søren Bøglund , og straks opsøgte vi få den i øjesyn, hvilket imidlertid ik- ham, det førte til et resultat. Vi kunne ke lykkedes. medens nogle af os indtog frokost- Derefter satsede vi på Rødhove- pakken nyde synet af anden, der cir- det And i Nørreballe Nor, og efter at kulerede rundt i blandt Pibeænderne. have afsøgt søen uden resultat, fik Det var en rigtig dejlig tur, tak til Kurt ved hjælp af sin kikkert øje på Eske Mortensen.

Stor Tornskade, en af to Gulstav Mose. Foto: Erik Thomsen.

Møder

Vores caféaftener er nu blevet ændret, således at vi starter med et foredrag, hvorefter der er lagt op til lidt fynsk DOF-hygge. Her kan stort og småt vendes. Da vi lejer disse lokaler, bedes I medbringe kr. 10,- for at hjælpe lidt med til dækning af udgifterne. Øl/vand kan købes for kr. 5,-.

Cafeaften: Lærkefalk v. Iben Hove Sørensen Tirsdag den 7. december kl. 19 på Naturskolen, Åløkkestedet, Hudevad Byvej 20. Iben Hove Sørensen er caretaker for Lærkefalken i Danmark. Denne aften vil hun holde et foredrag om udviklingen i bestanden hos denne sjældne yngle- fugl.

55 Generalforsamling

Tid og sted: Torsdag den 3. februar kl. 19, 2011 på Risingskolen, Odense

Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab. 4. Budget for 2011. 5. Valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: Henrik Kalckar Hansen, Kirsten Lund, Jens Bækkelund og Michael Mosebo Jensen. Valg af suppleanter (i prioriteret rækkefølge): 1. Eske F. Mortensen, 2. Henrik Kingo Andersen, 3 Henrik Mørup-Petersen. Alle modtager genvalg. 6. Valg til repræsentantskabet. Følgende er på valg: Henrik Kalckar Hansen, Søren Bøgelund og Michael Mosebo Jensen. Alle modtager genvalg. Valg af supple anter: Kirsten Lund, Kell Grønborg, Jens Bækkelund. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. Følgende er på valg: Aage Wich- mann (revisor) og Kurt Due Johansen (revisorsuppleant). Begge modtager genvalg. 8. Forslag fra medlemmerne. 9. Evt.

Forslag fra medlemmer skal for at kunne gøres til genstand for en generalfor- samlingsbeslutning være formanden Henrik Kalckar Hansen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Ture

Vestfyn Søndag den 28. november Mødetid og –sted: P-pladsen ved Føns Kirke kl. 8.30. Tilmelding til turleder Michael Mosebo Jensen på 2682 0729. Det gælder først og fremmest Føns Vang, som vil blive beskuet fra syd og vest. Der er givet mange andefugle, muligvis Skovsædgæs og Havørn. Derefter besøges andre lokaliteter langs kysten.

56 Begyndertur til Vandstærelokaliteter i Odense Søndag den 9. januar. 2011 Mødetid og –sted: Ejby Mølle, på broen over åen kl. 9.00. Tilmelding til turleder Dieter Maaszen på 6616 6861. Dette er en tur for begyndere. Dieter vil fremvise Vandstær ,Bjergvipstjert og an- dre fugle forskellige steder langs Odense Å. Efter Ejby Mølle kører vi til Munke Mose for at gå en mindre tur. Turen af- sluttes i Fruens Bøge.

På fotografiet (SG) ses den vandstær, der blev ringmærket af Hans Rytter ved Erik Bøghs Sti den 5. november 2010.

Langtur til ? Søndag den 23. januar Mødetid og –sted meddeles ved tilmelding dagen før til turleder Michael Mose- bo Jensen på 2682 0729. Det er først dér, det vides, hvor turen går hen. Vi tager derhen, hvor der er størst chance for gode fugleoplevelser, og hvor vejrudsigten er mest rimelig til formålet.

Gåsetur til Lolland Søndag den 13. februar Tilmelding til turleder Eske Morthensen på 4018 1628. Herved oplyses der nær- mere om tid og sted for afgang og det videre forløb - men et er sikkert: Der er rigtigt mange gæs at se nærmere på på Lolland. Det er f. eks. kun få år siden, at det blev opdaget, at landsdelen huser store flokke af Tundrasædgæs.

57 Julefrokost

DOF-Fyns julefrokost finder sted fredag den 26.11.2010 på restaurant ROTI, Skibhusvej 103 kl. 19

Det er en indisk/pakistansk restaurant, og vi har været der før, for år tilbage; dengang var den vietnamesisk. Vi får 1. sal for os selv.

Der serveres en orientalsk buffet og dessert. Prisen er 225 kroner, hvilket in- kluderer vin, øl, sodavand og vand i 4 timer.

Der bliver, traditionen tro, en fuglegættekonkurrence!

Mød talstærkt op. Jo flere vi er, jo sjovere bliver det. Der er bestilt til 25-30 personer, men der kan udvides!

Tilmelding gerne til:

Kell Grønborg, telefon 20911506 eller mail: [email protected]

Små pip

På Firtalsstranden har man det meste af august og september kunnet se en Lille Kobbersneppe, som tilsyneladende har været præget på en Krikand. Den stod altid sammen med Krikænderne, uanset hvor mange af dens artsfæller der ellers opholdt sig på stedet.

Dansk sejr i svenskelandskamp. I forbindelse med Hvepsevågens Dag på Falsterbo blev der afviklet en landskamp om fugleviden mellem Danmark og Sverige. Det danske hold bestod af fynske Tim Hesselballe Hansen og køben- havnerne Andreas Bruun Kristensen og Rasmus Strack – alle medlemmer af DOF’s sjældenhedsudvalg. Der var diverse discipliner, blandt andet skulle en fra hvert hold imitere spillende tredækker, et stunt, som Rasmus Strack angive- ligt udførte så overbevisende, at der næste dag blev set adskillige Tredækkere

58 på Falsterbohalvøen. Det blev til en smal dansk sejr, der ifølge Tim kun var i fare fordi, der var en ”hvem ved det først”-runde – på svensk!!

Steppeørn er godkendt som ny art for Fyn. Esben Eriksens observation af, hvad han troede var en Lille Skrigeørn fra den 24. september 2008 ved Veste- regn er efter studier af fotos blevet omidentificeret til en Steppeørn, der blev set ved Falstyerbo et par dage tidligere. Til lykke til Esben, der hverken er den før- ste eller sidste, der har haft/får besvær med identifikation af Lille-Stor Skri- geørn –Steppeørn.

Snespurv? Poul Hasseris spærrede øjnene op, da den hvide spurvefugl på bil- ledet til venstre dukkede op i haven ved hans sommerhus på Langø. Hvilken art det drejer sig om fremgår sandsynligvis af billedet til højre. Poul Hasseris har taget begge fotografier, som vi takker for.

Mogens Ribo Petersen har overtaget jobbet som webmaster for DOF-Fyn- web efter Søren Gjaldbæk.

- og husk, fugle skal ses i naturen

59

60