DOCSLIB.ORG

Fyns Hoved Fyns

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Fyns Hoved Fyns FynsHovedFolderYder_5Nov09.indd 1 denne vej nordover. vej denne 9 Fugletræk om foråret, hvor tusindvis af fugle tager tager fugle af tusindvis hvor foråret, om Fugletræk m 500 har den under kontrol. under den har på havsiden og stille mudret vand på indersiden. på vand mudret stille og havsiden på hvor den må løbe løs fra 1. oktober til 31. marts, hvis du du hvis marts, 31. til oktober 1. fra løs løbe må den hvor Din hund skal altid føres i snor - undtagen på stranden stranden på undtagen - snor i føres altid skal hund Din 8 Flot strandvold bygget op af havet - sten og bølger bølger og sten - havet af op bygget strandvold Flot Fyr Det er tilladt af gå og cykle på veje og stier i det åbne land. land. åbne det i stier og veje på cykle og gå af tilladt er Det anlagte veje og befæstede stier fra kl. 6 til solnedgang. solnedgang. til 6 kl. fra stier befæstede og veje anlagte 7 Strandenge, hvor planterne gror helt ud i vandet. i ud helt gror planterne hvor Strandenge, I private skove må du færdes til fods og på cykel på på cykel på og fods til færdes du må skove private I e Korsør Bådehavn må du færdes til fods fra kl. 6 til solnedgang. solnedgang. til 6 kl. fra fods til færdes du må med føde i det fladvandede område. fladvandede det i føde med På private, udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, indhegnede, er ikke der arealer, udyrkede private, På 6 Mange vadefugle, da der er rigeligt rigeligt er der da vadefugle, Mange overalt hele døgnet. døgnet. hele overalt På offentlige arealer og strande må du færdes til fods fods til færdes du må strande og arealer offentlige På j Typiske krumodder. Typiske 5 Enghaven Korshavn Gammel tilgroet kystskrænt. tilgroet Gammel 4 Fynshovedve Pugesø med masser af blomster. af masser med 4 3 “Drej” opbygget af strandvolde strandvolde af opbygget “Drej” rappe T 2 m 2 4 m 4 høre Strandtudsen i maj-juni. i Strandtudsen høre Camping 2 Gode muligheder for at at for muligheder Gode rappe T med mange store sten. store mange med 3 Jøvet 1 Blottede klinter klinter Blottede Halsen Pughavn g Bydebjer 6 Rakkenhald Udsigtspunkt 7 Fællesstrand Anbefalet vandrerute Anbefalet Markskel 5 Hoved 2 1/4 - 15/7 - 1/4 Fyns Fyns 9 ingen adgang adgang ingen vat Vildtreser Horseklint Tornen Eng/overdrev/græs Baesbanke Skov nen r To 1 Offentlig Privat Offentlig a Signaturforklaring Fyns Hoved Fyns dalen Røver 8 Fynshovedmanden Velkommen til Fyns Hoved “Derude bor Fynshovedmanden, siger de gamle. Og herfra er det, at han lillejuleaften kommer drønende ind På klare dage kan du med det blotte øje se Sjælland, Samsø, en over tangen, så hestens sko trækker lange gnister af den stor del af Jylland og naturligvis Fyns nordkyst med Æbelø. Fyns Fyns Hoved raslende, våde ral, jager op over bankerne og sydpå som et Hoved hænger geologisk og naturmæssigt sammen med Lillestrand. uvejr, farer over ”Skoven” og Gabet til Enebærodde og Her er et rigt fugleliv og flere sjældne planter. Denne nordligste videre mod vest. Hans ærinde er at fri til en jomfru, som tip af Hindsholm er et af fynboernes foretrukne udflugtsmål. bor derovre vestpå et sted. Hvert år forsøger han, men Turismen startede i begyndelsen af århundredet med “Tøjhotellet”, hver gang får han nej! Natten til helligtrekonger vender hvor serveringen fore- han tilbage fra sin færd, og Gud hjælpe den, han møder gik i et telt. Senere kom på sin vej! Når han foran vinterstormen jager gennem “Blik hotellet”, hvor der de mørke landsbyer, da græder barnet i søvne, og bonden var lørdagsbal og halløj. trykker sit blege ansigt mod ruden, mens han skælvende Jæger hotellet blev opført i spejder ud i mørket. Og ingen vover sig ud, når den sorte 1925. Hotellet er nu lukket rytter er løs. og bygningerne lavet om til ...i de barske, øde egne jager han korporligt hen over ferieboliger. jorden og farer tværs gennem gårdene på sin vej; derfor må Hele Fyns Hoved-området portene stå åbne, når han ventes, så han uhindret kan er fredet, og ejes både af pri- rase igennem. Både i Nordskov og Martofte findes gårde, vate og af Skov- og Naturstyrelsen, der arbejder sammen om pleje han red igennem på sin færd. af naturområderne. Skov- og Naturstyrelsen sørger for faciliteter i Fynshovedmanden er en af de mærkeligste skikkelser i området og står for både at sikre adgang for publikum og for at sikre vor folketro, ikke mindst fordi han optræder i så godt som at naturen bliver bevaret. alle egne af vort land - ... Det er Odin på sin Slejpner, der Der går bus fra Kerteminde til Korshavn hverdage i dagtimerne. går igen...” Achton Friis i Danmarks Store Øer Om aftenen og lørdag/søndag er der telebus. Fyns Hoved Hindsholm Nordskov Lille- Strand Langø 41 Mar- tofte 42 Skoven Dalby 32 Mesinge S k ov- og Naturst y r e l s e n Odense Fjord F y n Tlf.: 62 65 17 77 E-mail: [email protected] www.sk o v o gnatur. d k 11/13/09 7:15:28 PM 33 41 Munkebo Drigstrup 42 Kerteminde 2009 Ideelt sted for kystfugle Okkergul Pletvinge Hav, lavvandede fjordområder, Sommerfuglen kan du være heldig at ubeboede øer, strandenge og opleve talrigt på Fyns Hoved i juni. overdrev giver tilsammen ideelle Den flyver på tørre overdrevsområder livsbetingelser for mange arter med mange blomster. Larvens vigtigste kystfugle. Talrige havfugle som værtsplante er Lancetbladet Vejbred. Edderfugle, Gravænder og Toppet Skallesluger kan ses ud mod det åbne hav. Edderfuglene er lette Strandskade Engelskgræs og Ranunkel (smørblomst) Strandkål og Slangehoved på strand- på overdrevet om foråret voldene i højsommeren at kende på de blandede flokke Få øje på et krybdyr af mørkebrune hunner og sort/ Mange solskinstimer Hugorm, Snog og Firben ligger ofte og soler hvide hanner, der stryger lavt Havfuglene yngler ligesom Fyns Hoved ligger i det tørre Storebæltsområde, hvor nedbøren er ca. sig på stierne, men forsvinder ved den mind- henover havet. Inde i det lavvan- vadefuglene på øer og holme, 450 mm om året. Landsgennemsnittet er 650 mm om året. Det spe- ste forstyrrelse. Det tørre og relativt varme dede område Fællesstrand holder hvor de kan få fred. Masser af cielle klima giver grobund for planter, der normalt vokser i det tørre klima i Fyns Hoved-området giver gode leve- vadefuglene til. Det er for eksempel fugle yngler i fuglereservatet sydøsteuropæiske fastlandsklima. Udbredelsen af skærmplanten vilkår for krybdyr. Store sten er aflejret højt oppe i skrænten Rødben og Strand skade. Skarven på øerne i Lillestrand og på Hjorterod følger området med ringe nedbør. slår sig også ned, hvor den kan stå Tornen. Fuglereservatet betyder, Hugorm Havet forandrer landet tørskoet i det lave vand. at der ingen adgang er på Mejlø, Enø og Tornen fra 1. april til 15. Hør Strandtudsen kvække! Havet nedbryder klinter og opbygger odder og drag. Fyns Hoved og juli. Dobbelt så mange vade- Lillestrand er måske det bedste sted i landet at opleve havets bear- Hannerne kvækker meget højt for at tiltrække hunnerne. På Fyns Hoved fugle holder til på Tornen, efter er der fine chancer for at høre tudserne på lune sommeraftner i maj og bejdning af kysten. at området er blevet reservat i Klinten på Fyns Hoveds vestside blotter hele tiden nye lag fra juni. Tudserne holder til i småsøer eller vandfyldte lavninger. Nogle 1992. Hvert par får flere unger istiden, når havet fjerner materialer fra kysten. Højt oppe sidder af de tilgroede vandhuller er blevet oprenset, da åbne vandhuller på vingerne end før. store stenblokke, som kun kan være aflejret i en rivende strøm af giver bedre levevilkår Om foråret trækker mange smeltevand tæt ved en gletscherport. for tudserne. fugle forbi Fyns Hoved på vej til Horseklint var i 1960’erne en 8 meter høj klint, men er siden Nordskandinavien. Det bedste sted skyllet i havet. Grus og sten, som havet fjerner ved klinterne, bliver aflejret i strandvolde, hvor der er mindre strøm. I læ af en pynt får at se fuglene er er ved Horseklint. strandvoldene en karakteristisk krum form. Du kan opleve Musvåger, Tornens krumme fingre er en typisk krumoddedannelse. Krum- Hvepse våger og mange småfugle. odder kan af snøre en del af havet, så der opstår en strandsø som Pugesø. De lange kyststrækningers rige udbud af fugle, fisk, muslinger Rødben Edderfugle af Johannes Larsen og sæler har tidligt lokket jægere til. (Original i Folketinget) Nordlige Hindsholm Bosættelsen startede i Fast lands- tiden i den tidlige stenalder for mere Fyns Hoved end 10.000 år siden. Kystlinien lå da Fyns Hoved overdrev i 400 år Det flotte lys Korshavn er en ideel naturhavn Tornen Horse- Fælles- klint længere ude end den gør i dag - der- tiltrækker malere Den krumme odde giver god læ for skibene. Korshavn har tidligere strand for er de før ste bopladser dækket af Ligesom ved Skagen er her hav på været brugt til vinteroplæg af langfartsskonnerter i det 7-8 m dybe Jøvet vand. Et par hundrede meter nord for flere sider - det giver et helt spe- vand. Under krigen med englænderne 1807 - 1814 var Korshavn Mejlø er Dan­­marks ældste skibsfund Kors- cielt lys. I 1870’erne malede Th. udgangspunkt for kaperfartøjer - kanonførende robåde, der angreb de Pugesø havn gjort - en økse udhulet linde stamme, Philipsen på Fyns Hoved og siden britiske skibe. Korshavn har været toldsted, hvor tolderen skulle fortolde Nordskov som er dateret til at være omkring Mejlø har mange kunstnere været tiltruk- skibenes varer og holde øje med smuglere. 7200 år gammel. Siden århundredeskiftet har fiskere fra Kerteminde fisket fra ket af stedet.
Load more

Recommended publications
  • Odense – a City with Water Issues Urban Hydrology Involves Many Different Aspects
    Available online at www.sciencedirect.com ScienceDirect Available online at www.sciencedirect.com 2 Laursen et al./ Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 www.elsevier.com/locate/procedia ScienceDirect underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need 2for positive interaction and sharing of knowledgeLaursen et al./ between Procedia all Engineering involved parties. 00 (2017) It is000–000 important to acknowledge the given natural Procedia Engineering 209 (2017) 104–118 conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need forKeyword positive: Abstraction; interaction groundwater; and sharing climate of knowledge change; city between planning; all exponential involved parties.growth; excessiveIt is important water to acknowledge the given natural Urban Subsurface Planning and Management Week, SUB-URBAN 2017, 13-16 March 2017, conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. Bucharest, Romania Keyword1. Introduction: Abstraction; and groundwater; background climate change; city planning; exponential growth; excessive water Odense – A City with Water Issues Urban hydrology involves many different aspects. In our daily work as geologists at the municipality and the local water1. Introduction supply, it isand rather background difficult to “force” city planners, decision makers and politicians to draw attention to “the a b* Underground”. Gert Laursen and Johan Linderberg RegardingUrban hydrology the translation involves many and differentcommunication aspects.
    [Show full text]
  • Building Community by Producing Honk! Jr., a Musical Based on the Glu Y Duckling Heidi Louise Jensen
    University of Northern Colorado Scholarship & Creative Works @ Digital UNC Theses Student Research 5-1-2013 Two hundred year old lesson in bullying: building community by producing Honk! Jr., a musical based on The glU y Duckling Heidi Louise Jensen Follow this and additional works at: http://digscholarship.unco.edu/theses Recommended Citation Jensen, Heidi Louise, "Two hundred year old lesson in bullying: building community by producing Honk! Jr., a musical based on The Ugly Duckling" (2013). Theses. Paper 38. This Text is brought to you for free and open access by the Student Research at Scholarship & Creative Works @ Digital UNC. It has been accepted for inclusion in Theses by an authorized administrator of Scholarship & Creative Works @ Digital UNC. For more information, please contact [email protected]. © 2013 HEIDI LOUISE JENSEN ALL RIGHTS RESERVED UNIVERSITY OF NORTHERN COLORADO Greeley, Colorado The Graduate School A TWO HUNDRED YEAR OLD LESSON IN BULLYING: BUILDING COMMUNITY BY PRODUCING HONK! JR., A MUSICAL BASED ON “THE UGLY DUCKLING” A Thesis Submitted in Partial Fulfillment of the Requirements for the Degree of Master of Arts Heidi Louise Jensen College of Performing and Visual Arts School of Theatre Arts and Dance Theatre Education May 2013 This Thesis by: Heidi Louise Jensen Entitled: A Two Hundred Year Old Lesson in Bullying: Building Community by Producing HONK! Jr., A Musical Based on “The Ugly Duckling”. has been approved as meeting the requirement for the Degree of Master of Arts in College of Performing and Visual Arts in School of Theatre and Dance, Program of Theatre Educator Intensive Accepted by the Thesis Committee _______________________________________________________ Gillian McNally, Associate Professor, M.F.A., Chair, Advisor _______________________________________________________ Mary J.
    [Show full text]
  • The State of the Environment in Denmark, 2001 National
    The aquatic environment The water resource in Denmark is generally suffi cient, but the groundwater is threatened by nitrate and pesticides in some areas. Nutrient loading of the aquatic environment has decreased markedly over the past 10–15 years, but the environmental state of many water bodies is still poor. Hazardous substances 3are increasingly being detected in the aquatic environment. Photo: NERI/Jens Skriver 3.1 Introduction abstracted. After periods of dry years, Physical destruction some watercourses can consequently of water bodies Pressure on the aquatic environment dry out temporarily due to excessive Watercourses have been altered by so- is generally related to three factors: abstraction. cietal development – especially agri- Part of Denmark’s groundwater is cultural. Fields have been extensively • Water resources and excessive water unsuitable as a source of drinking water drained, and many watercourses have abstraction due to contamination with pesticides, been channelized and culverted. More- • Physical destruction of water bodies, nitrate and other substances. If the over, weed clearance has been carried e.g. channelization of watercourses, future drinking water supply is to be out in the watercourses to ensure that drainage of river valleys and recla- safeguarded, we must prevent further the water can fl ow away freely. With mation of lakes and closed fjords contamination and economize on the 90% of the formerly natural water- • Discharge of pollutants, including remaining pure groundwater. courses, this physical intervention has nutrients and hazardous substances. Figure 3.1.1 Water resources Conceptual diagram illustrating the relationship between water consumption and water resources. For exploitation of the groundwater The percentages indicate the share of total water consumption (average 1996–2000).
    [Show full text]
  • Find 11 Malerier I Et Af Fyns Smukkeste Landskaber Fynske
    Malernes Fyn Fyns Hoved Find 11 malerier i et af Fyns smukkeste landskaber Fynske Fodspor 1 Planlæg din rute Ruten er ca. 6 km. Vejledende tid 3 timer. Fyn er kendt for sin storslåede natur og smukke landskaber. Træd i billedkunstnernes fodspor og oplev de landskaber, der inspirerede dem. Denne rute er en kombineret cykel- , gå- og bilrute. Ud over Fyns Hoved, kan du vælge at besøge Svanninge Bakker efterfølgende for, at se næste del af malernes Fyn. Bemærk, at en del steder på denne rute, ligger i naturen, hvilket betyder, at de kan være udfordrende for gangbesværede. Rute introduktion “Jeg har nu endelig fundet det jeg hele min levetid har ledt efter,” skrev kunstneren Fritz Syberg til sin kone efter sit første besøg på Fyns Hoved. Fyns Hoved ligger helt ude på spidsen af halvøen Hindsholm. Med vand til alle sider ændrer lyset sig konstant og landskabets duvende bakker, vige, laguner, gravhøje, slotte, idylliske landsbyer og engdrag, har betydet, at Hindsholm og Fyns Hoved har været et attraktivt udflugtsmål for malere de sidste 150 år. Her er nogle af de smukkeste malerier på Fyn blevet til. Johannes Larsen og Fritz Syberg er blandt de mest kendte malere som arbejdede på Fyns Hoved. De tilhørte kunstnergruppen “Fynbomalerne” som eksisterede fra omkring 1900 til 1930. Fælles for Fynbomalerne var, at de i deres malerier udtrykte en dyb kærlighed til naturen og til det simple liv med familien. Mange af malerierne kan tolkes som en modreaktion på tidens industrialisering, men Fynbomalerne ønskede også at vise, at det man ofte tager for givet i livet i virkeligheden er det vigtigste.
    [Show full text]
  • Munkebo Kirke Bjerge Herred
    4125 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2016. – The church seen from the south east. MUNKEBO KIRKE BJERGE HERRED Munkebo optræder to gange i Kong Valdemars Jor- Kirken er tidligst omtalt 1392, da et afladsbrev ud- debog 1231 (hhv. »Munkæbothæ« og »Munkæboth«).1 stedtes.7 Præsteembedet tilhørte i 1400-tallet et kan- Om oprindelsen til stednavnet med betydningen nikkepræbende, og gudstjeneste må følgelig være for- ‘munkenes boder’ er fremsat forskellige hypoteser.2 rettet af en vikar. Således nævnes Knud Foged 1468 Mens intet indikerer eksistensen af et klostersamfund, som ‘kannik i Århus og præst i Munkebo’.8 Senere (jf. kan lokaliteten have taget navn efter boder tilhørende †monstransskab) tilhørte embedet hans formodede Odensedomkirkens benediktinermunke.3 Placeringen slægtning, Otto Hansen Foged, der 1477-88 nævnes på tangen mellem Odense Fjord og Kertinge Nor har som kannik ved Odense Skt. Knuds Kirke, hvor han må gjort stedet velegnet til såvel fiskeri4 som til ladeplads, være tildelt et kanonikat efter domkapitlets verdslig- og Munkebo har i ældre middelalder antagelig funge- gørelse 1474 (jf. s. 76-77).9 Munkebo præstegård blev ret som sådan, beskyttet mod øst af en pælespærring på som kapitelgods forlenet af Frederik I til enken Mette tværs af fjordløbet ved Snekkeled.5 Ved anlæggelsen af Skinkel,10 måske 1527 sammen med en del af Møn- Kerteminde o. 1300 (jf. s. 1913), købstadens privilegier tergårdens tilliggende gods.11 En trætte herom mellem 1413 og den efterfølgende spærring af indsejlingen hende og sognepræsten, Knud Henningsen, blev 1538 til noret med en fast bro må handelsaktiviteterne ved løst, således at præsteembedet i Mette Skinkels levetid Munkebo være reduceret kraftigt.6 fik udlagt en anden gård tilhørende kirken.12 4126 BJERGE HERRED Fig.
    [Show full text]
  • Viking-Age Sailing Routes of the Western Baltic Sea – a Matter of Safety1 by Jens Ulriksen
    Viking-Age sailing routes of the western Baltic Sea – a matter of safety1 by Jens Ulriksen Included in the Old English Orosius, com- weather conditions, currents, shifting sand piled at the court of King Alfred the Great of bars on the sea fl oor and coastal morphol- Wessex around 890,2 are the descriptions of ogy. Being able to cope with the elements of two diff erent late 9th-century Scandinavian nature is important for a safe journey, but sailing routes. Th ese originate from Ohthere, equally important – not least when travelling who sailed from his home in Hålogaland in like Ohthere – is a guarantee of safety for northern Norway to Hedeby, and Wulfstan, ship and crew when coming ashore. Callmer probably an Englishman,3 who travelled suggests convoying as a form of self-protec- from Hedeby to Truso. Th e descriptions are tion, but at the end of the day it would be not detailed to any degree concerning way- vital to negotiate a safe passage with “supra- points or anchorages, and in spite of the fact regional or regional lords”.7 Th ey controlled that lands passed are mentioned in both ac- the landing sites that punctuate Callmer’s counts, the information provided is some- route as stepping-stones. times unclear or confusing. For example, In consequence of the latter, Callmer departing from Hålogaland, Ohthere refers focuses on settlement patterns in order to to both Ireland and England on his starboard identify political and military centres – cen- side even though he obviously has been un- tres with lords who controlled certain areas able to glimpse these lands when sailing of land (and sea) and were able to guaran- along the Norwegian coast.4 Th e same pecu- tee safety within their ‘jurisdiction’.
    [Show full text]
  • Supplement of Storm Xaver Over Europe in December 2013: Overview of Energy Impacts and North Sea Events
    Supplement of Adv. Geosci., 54, 137–147, 2020 https://doi.org/10.5194/adgeo-54-137-2020-supplement © Author(s) 2020. This work is distributed under the Creative Commons Attribution 4.0 License. Supplement of Storm Xaver over Europe in December 2013: Overview of energy impacts and North Sea events Anthony James Kettle Correspondence to: Anthony James Kettle ([email protected]) The copyright of individual parts of the supplement might differ from the CC BY 4.0 License. SECTION I. Supplement figures Figure S1. Wind speed (10 minute average, adjusted to 10 m height) and wind direction on 5 Dec. 2013 at 18:00 GMT for selected station records in the National Climate Data Center (NCDC) database. Figure S2. Maximum significant wave height for the 5–6 Dec. 2013. The data has been compiled from CEFAS-Wavenet (wavenet.cefas.co.uk) for the UK sector, from time series diagrams from the website of the Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrolographie (BSH) for German sites, from time series data from Denmark's Kystdirektoratet website (https://kyst.dk/soeterritoriet/maalinger-og-data/), from RWS (2014) for three Netherlands stations, and from time series diagrams from the MIROS monthly data reports for the Norwegian platforms of Draugen, Ekofisk, Gullfaks, Heidrun, Norne, Ormen Lange, Sleipner, and Troll. Figure S3. Thematic map of energy impacts by Storm Xaver on 5–6 Dec. 2013. The platform identifiers are: BU Buchan Alpha, EK Ekofisk, VA? Valhall, The wind turbine accident letter identifiers are: B blade damage, L lightning strike, T tower collapse, X? 'exploded'. The numbers are the number of customers (households and businesses) without power at some point during the storm.
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune
    Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune Hovedstruktur Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk [email protected] KERTEMINDE KOMMUNEPLAN 2013 - 2025 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER ............................................................................................................. 7 Vision ........................................................................................................................................................................10 Tilgængelighed ..........................................................................................................................................................16 Klima .........................................................................................................................................................................24 Arkitektur ..................................................................................................................................................................34 BYER & BOSÆTNING .......................................................................................................................... 45 Befolkning og Bolig ....................................................................................................................................................48 Byudvikling ................................................................................................................................................................56 Kerteminde By ...........................................................................................................................................................72
    [Show full text]
  • Fjordens Dag 2010
    Forside 2 Velkommen til Fjordens Dag Indhold Enebærodde – særegen natur Cykeltur Fjorden Rundt 4 Gå på opdagelse i Fyns største sammen- Fiskekonkurrence Fjorden Rundt 5 hængende hedeområde, beliggende Handicapvurdering 5 mellem Kattegat og Odense Fjord. Oplev Kajaktur Fjorden Rundt 4 den fredede odde til fods, på cykel, eller Naturtelte 9, 14, 25 med hestevogn. Oversigtskort 3 Sejlads 29 Børnehavens Natursted Særbusser 30-31 Nær Enebæroddes P-plads er der lege- muligheder og bålmad. Aktivitetssteder Boels Bro / Munkebo 19-21 Hasmark Strand Bregnør Fiskeleje 21 Maleriudstilling i Galleri ”Digehuset”. Egensedybet / Bogø 8 Enebærodde 6-7 Egensedybet / Bogø Hasmark Strand 7 Egensedybets Sejlbådehavn er en lille Havnegade 16 hyggelig havn 6 km fra Otterup By, med Kerteminde 25-26 en enestående udsigt over fjorden. Klintebjerg 9-12 Lodshuset / Gabet 22-24 Klintebjerg – masser af aktivitet Seden Strandby 17-18 Den hyggelige, gamle havn i Klintebjerg Stige Ø 14-15 er med hjælp fra Klintebjerg Efterskole ble- Vigelsø 13 vet ramme om et af vores største aktivitets- steder. Herfra kan du også sejle til Vigelsø. Vigelsø – naturperlen i fjorden Odense Fjords Naturskole ligger på den- ne fredelige og smukke ø, der er et af Fyns vigtigste naturområder. Stige Ø – fra losseplads til tumleplads Tæt på byen og midt i naturen ligger Odenses mest unikke rekreative område Redaktion: Allan Iversen, med en speciel fortid som affaldsplads. Rasmus S. Larsen Fjorden Rundt i kajak Forside: Birgitte Pliniussen - er blot et af flere tilbud, der omfatter hele fjorden (se side 4-5). Layout: Rasmus S. Larsen Havnegade Fotos: Korsløkke Her finder du bl.a. Fynsværket og H.J.
    [Show full text]
  • 4. Impact of Human Activities on Water Status
    4. Impact of human activities on water status 4.1 Groundwater This section examines the environmental effects 4.1.2 Groundwater chemical status that are apparent in aquifer 8 as a result of the en- vironmental pressures described in Section 3.4.1. In order to be able to closely assess the chemi- The subdivision of aquifer 8 into groundwater cal status of the groundwater in the individual bodies 8-1 to 8-6 has been dealt with in Section groundwater bodies the following three ground- 1.7.2. This subdivision was made on the basis of water chemistry parameters have been exam- the same chemical substances as are examined ined: here. • 2,6-dichlorbenzamid (BAM) • Nitrate 4.1.1 Abstraction of groundwater • Conductivity. Based on large series of soundings, attempts have The method chosen is that recommended been made to identify changes in the groundwa- and described in the Guidance Document on ter potential caused by human activities. Useful groundwater (GD2.8), with the groundwater data are hard to come by as soundings have usu- chemical status being described on the basis of ally been made in the waterworks abstraction the arithmetic mean of the content in the indi- wells. This can lead to pronounced local lower- vidual groundwater bodies together with the ing of the water table, which is not representative respective confi dence intervals. The status for of changes in the general water table. Moreover, 2,6-dichlorbenzamid, nitrate and conductivity there are problems with determining the refer- is shown in Table 4.1.1. The arithmetic mean ence level by the sounding such that systematic and CL(AM) is shown for each component in errors arise.
    [Show full text]
  • MST Miljøstyrelsens Hovedpostkasse Subject: Høring Revideret Vejledning Bkg
    From: Bo Håkansson Sent: Mon, 14 Oct 2019 08:34:36 +0000 To: MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse Subject: Høring revideret vejledning bkg. Nr. 1995 af 6. december 2018 udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder & beskyttelse af visse arter (MST-821-00402) Miljøstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet til revideret vejledning. Venlig hilsen Bo Bo Håkansson, Biolog og naturmedarbejder EU naturbeskyttelse – Jagt og vildtforvaltning, artsbeskyttelse Medlem af IUCN Danmark Sekretær for Det Grønne Kontaktudvalg ..................................................... Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 40 00 Dir.tlf.: 22 27 51 57 mail: [email protected] ..................................................... Vi ta'r naturens parti. Støt og meld dig ind på her Dato: 14. oktober Til: Miljøstyrelsen [email protected] Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: [email protected] Høring af udkast til revideret vejledning til bkg. Nr. 1995 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelses- områder samt beskyttelse af visse arter (MST-821-00402) Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet til revideret vej- ledning. Konsekvensvurdering er krævet selvom den relevante bestemmelse måtte mangle i bekendtgørelsen Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen også har relevans i forhold til de situati- oner, hvor der ikke er en lovregel herom. Det fremgår af den gældende vejledning i §-gen- nemgangen, jf. Side 55 (ad § 8-9). I udkastets afsnit ”Indledning” (side 6) er dette omtalt men §-gennemgangen er udeladt i udkast til revideret vejledning. Vi anbefaler at man opretholder afsnittet med §-gennemgangen og også i dette afsnit omtaler at der er en pligt til at sikre en konsekvensvurdering, selvom den relevante § måtte mangle i bekendtgørelsen.
    [Show full text]
  • Vandplaner, Odense Fjord
    Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram, vandplaner, Odense Fjord Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Kontaktadresse: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk Kort: Miljøministeriet, Geodatastyrelsen Copyright: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2011, rev. 2013 ISBN nr. Resume: Vandplan for Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Vandplanen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Der foretages en miljøvurdering af planen, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-loven). Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Indhold Oversigtskort ............................................................................. 5 Indledning ................................................................................. 6 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Odense Fjord ............................................ 14 1.2 Miljømål ............................................................................. 15 1.2.1 Generelle principper ...................................................... 15 1.2.2 Miljømål for vandløb .....................................................
    [Show full text]