DOCSLIB.ORG

Havrevimpen 1993 Nr. 4

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Postbesørget blad HAVREVIMPEN DOF-Fyn AnsnnPPoRT 1992 Dansk Ornitologisk Forening Foreningen for fuglebeskYttelse 1. ARGANG NR. 4, DEC. 1993 HAVREVIMPEN Udgives af Dansk Omitologisk Forenings lokalafdeling lor Fynr funt lssN 0901-7941 Oplag:600 Fra redaktionen Tryk: Mikro-Forma så er der endeltg igen en årsrapport på gaden, med den efterhånden sædvanltge Redaktion: forsinkelse. Jacob Sterup Andersen - Niels Larsen - Egben Eriksen Erik Ehmsen - Hans Milter Pedersen - Tim Hansen Fuglemæssigt blev 1992 et usædvanllgt år p.g.a. den meget lange sydøstenvtndsperto- de i foråret. Det varme vejr medførte rekordforekomster af det største antal s1ældne Kontal«tadresse, redalitionen : fuglearter i Fyns-rapportens historie. Niels Larsen, Fengersvej 34 sttv. 5230 Odense M, tlf. 66 14 49 66 Erik Ehmsen, Ø. Haesingevej 55, 5600 Fåborg, tlf. 62 64 15 59 materiale fra Feltbiologtsk Statton, atenalet fra Odense Fjord-gruppen Siden Sidst: I øvrigt tak til alle rndsendere, hvis Tim Hansen, H. C. Lumbyesvej 5, 5270 Odense N, tlf. 65 95 54 40 an laves en årsraPPort. Kontaktadre$e, bestyrelsen : Flemming Byskov, Bystævnevej 1A, 5750 Ringe, tlf. 65 98 22 18 de kildemateriale over fuglelivet i Fyns Amt Medarbejdere ved årsrapporten: Selvom DOF-Fyn i de senere år er blevet bedre økonomisk stillet end nogensinde tidli- gere, er udgivelsen af HAVREVIMPEN stadig en meget stor post på budgettet vi vil Fra lommer tit og med gas: Jacob Sterup Andersen åerfor igen iår bede om et frivilligt bidrag på 40 kr ved indbetaling på vedlagte gtrokort. Ænder: Per Damgård Poulsen Rov{trgle: Esben Eriksen og Tim H. Hansen Redaktionen er meget opsat på at få indtastningen af fugledata for '1993 afsluttet allere- Fra hønse{Ugle tll og med skrigefugle: Niels Larsen de i løbet af foråiet. Vi skal derfor indtrængende anmode alle om at rndsende Spurveftrgle: Hans Milter Pedersen 1gg3{bservationer så hurtigt som muligt til en af kontaktadresserne. Lokalitetsskemaer kan rekvireres samme steds Tegninger: Ole Runge Fotos: Erik Thomsen Copyright: DOF-Fyn. Udgivelsen må kun citeres med tydelig kildeangivelse. \ Vejret 1992 Artsgennemgang Gavia arctica Januar havde som de foregående vrntre forholdsvrs mildt vejr, afbrudl af cn frostperio- Rødstrubet og sortstrubet Lom Gavia stellata & de fra d 1 9. tl d 25 Kun småsøer var t penoder tsdækket. Februar blev usædvanftg mild med en døgnmlddeltemperatur på hele 3,60C, hvilket er 4o over normalen Lærker og Viber ankom således trdltgt. Marts var mere afvekslende mellem milde dage med meget nedbør og kolde blæsende dage med mere tør luft. flokke på op trl 30 eks På Sydlangeland 34 22t3-2514 samt 150 1119-8112, max 26/10 31 S og 27110245 April var præget af regn, blæst og køligt veir. Nogle dage omkring d.7.-10. gav forårs- Bukkemose Strand. fornemmelser, men herefter blev det igen ustadigt. Maj startede med regn og nordvestenvind, men lra d.14. var der et markant omslag til Hvidnæbbet Lom Gavia adamsii rrgtigt forårsvelr med varme vinde fra SØ. Dette gav omgående et stort tnflux af de varmekrævende arter så som Sortterne, Pirol, Aftenfalk og Hvepsevåge, der blev langt 419 1V Horseklint (FES). over normalen. Sidste halvdel af maj var sommer med temp. på 250C. Juni. Og det blev bare ved. Store dele af landet fik overhovedet ingen nedbør, hvilket Storlom sp. Gavia immer/adamsii er den hidtrl tørreste juni nogensinde. Antallet af solskinstimer blev tilsvarende rekord- højt. Enge og moser tønede ud. Til gengæld var det lige et vejr for de insektædende 8111 1Sø kl 13.33 Horceklint (JSA,HEL). fugle. Juli fortsatte med tørke og sol frem til d.10. hvor der kom nogle enkelte dage med regn- LOMMER'1992 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC lat byger. Sidst på måneden blev det dog varmt og tørt lgen, med over 3@C d.21. RødstrubetLom 9 4 4 11 4 6 1 39 August startede med regn og ustadigt vejr, men herefter kom en lille varmebølge med SortstrubetLom 1 3 7 3 2 2 't8 bl.a. 35oC målt d.10. Derefter slog vejret om igen, og nedbøren i august blev et godt Smålomsp 6 3 15 26 1 u 75 143 38 341 stykke over normalen. 1 1 Hvidnæbbet Lom ,| Storlom sp. 1 sensommer- 41 400 September var ustadig og regnfuld i den første halvdel, og havde fint klart I alt '15 7 16 33 1 53 82 152 vejr i hele den sidste halvdel. Oktober begyndte med østenvind og sol, men hurtigt slog vejret om i det kølige hjøme. LilteLappedykker Tachybabtusruficollis Middeltemperaturen blev næsten 30 under normalen. Månedsmaxima for de to bedste lokaliteter, Seden Strand og Skårupøre Sund, fremgår regn som I en November blev meget våd. Alt stod under vand. Dobbelt så meget af nedenstående tabel Herudover blot to observattoner af mere end 20 eks' 25110 30 slutningen af normal november. Et par kraftige vestlige lavtrykspassager i starten og Noret ved Knolden, Fåborg og24l'12 46 u f Troense måneden gav pænt med alkefugle på Fyns Hoved. December havde regnvelr t starten. Mrdt på måneden mere stabilt med sol og natte- Lille Lappedykker JAN FEB MAR APR AUG SEP OKT NOV DEC frost. December sluttede koldt med temp. ned trl -9C, men ingen sne. Seden Strand 50 156 85 91 28 38 190 12 135 Skårupøre Sund 45 63 7 27 67 88 89 4 Nordisk Lappedykker Podiceps auritus ToppetLappedykker Podicepscnsfatus Et år under gennemsnittet med blot 6 fugle Til gengæld ganske lnteressant med en vane at dukke Arten sås r pæne tal r de store Sydfynske søer Det blev til følgende max tal for de oversomrendå fugl, ligesom arten tilsyneladende er ved at gøre det tll en enkelte lokalrteter Aneskov Sø 250 d.'19/6 og d 19/7 Hvidkilde Sø 52 d 9/10. Bran- op på Langeland allerede i august. + + 1 r sommerdragt degård Sø 162 d 1711O og 155 d.24l1O Aile nævnes: 18/1 1 Nr. Nærå Strand (FET), 1 5/6 13f7 28ft ad '1 10/10 1 Bøjden Nor Herudover var de største tal: Bredholm 260 d.2ol9 BregnørbugtenTS d.22111. Gudme Sø (JSA), 8/86/9 Tryggelev Nor (mange indsendere), (NBJ), 26/10 'l S Bukkemose Strand (THH) og 7111 1 rsl Horseklint (JSA'HEL) Månedsmax for Arreskov Sø fremgår af nedenstående graf' Sorthalset Lappedykker Podiceps nigricollis 15 fugle er rndrapporteret, lePar. 2t5 ,, gl5 3 og 4/5 5 (EEH,GKN,FETI, 1715 4 ad Keldsnor (OHG,THH,GKN) + 2 ad (JSA) samt 19/8 1 ad + 3 Juv Arreskov (EEH). 150 Sø 100 NordisUsorthalset Lappedykker Podiceps auritus/nigricollis 5/5 2 Arreskov Sø og 14110 't SV-rst. Dovns Klint. Jon feb oPr moJ jul oug seP okt JUN Sule Su/a bassana 20111 'l 1k S Horceklint (FES) er eneste iagttagelse Gråstrubet Lappedykker Podiceps gz§egena Skarv Phalacrocoraxcarbo yngletal indrapporteret. Tallene fra Tryggelev Nor domrnerer som sædvanlig materialet. Her blev arten iagtta- lngen er nævnes 18/5 873 Roholm, i Arreskov So max. 350 2316 og på get 5/1€l9 med max. '1114 55, 141460, 1515 54 og 6/6 70 Aistøne rasttal kan Herudover var de bedste ynglelokalrteter følgende (antal ynglepar er nævnt i parantes): Storeholm max. 606 16/8 og 600 23110. Urehoved, Ærø 2912 6 o9 1514 6 (3 pafl, Grave ved Jerstrup Bæk 8/3 12 (6 par), Grusgrave SØ lor Kirkeby 2614 10 ad. og 6/6 9 ad. + 1 pull. (5 par) samt Mose ved Nakkenshuse, Avemakø 1415 12 og29l5 6 ad. (6 par). Rørdrum Botaurussfe//an's Fra efterårsmånederne stort set kun træktal fra Horsekhnt og Sydlangeland. Ved Eneste paukende fugl hørtes 1/3 i Fredmosen (OHG) Horseklint r alt 43 trk. 2718-30112, max. 711'1 10 N +'l S, 8/11 14 N og 20111 6 N. På 15/5 sås om formtddagen en Rørdrum over Tryggelev Nor, som forsvandt mod N. Sydlangeland r alt 35 trk. 2Ot74112, max. 26110 7 S og 27110 11 S ved Bukkemose Sandsynligvrs samme fugl sås sent samme aften lette fra det nærhggende Piledyb og Strand. trak derefter mod NØ (JSA,OHG,THH). 'l (FET). På havet mellem Flyvesandet og Enebærodde taltes 10112 /rrke mrndre end 140 Herudover sås 29/5 1 Gutstav Mose (OHG) og 2816 Tryggelev Nor rastende fugle (THH). lfølge litteraturen burde arten slet rkke overvintre r denne del af de danske farvande. Det er til gengæld velkendt, at store tal kan ses her r marts måned før rndflyvningen til ynglelokaliteteme Men arten er måske ved at ændre overvintrings- Sølvhejre Casmerodusalbus strategr? For andet år i træk kunne der fremvtses en statlonær Sølvhelre Fuglen - en adult - opholdt srg 8/8-15/9 i Tryggelev Nor, 2/9 sås den dog t Keldsnor Fiskehejre Ardeacinerea Pibesvane Cygnuscolumbianus Et flot år med s{ore tal både fra Sydiangeland og Odense Flord Desvaerre er der ikke kommet tal fra kolonrerne. 3 Fra foråret r alt ca 1 14 eks fordelt på I lokahteter, hvoraf de 2 havde mere end fugle De største koncentrationer af rastende fugle blev 1612 60 VeJlen, 6/8 94, 19/8 140 og 2Ol2 12 ad Påø Engeog 31471 ad+ 17 2k Kar{ry Fed srdstefugl uat2ol4 1firn 2618 150 alle Egensedybet, 2019 80 og 27 E 90 Vigelsø, 2919 60 Llllestrand og 1 U'l 0 142Fænø. le dukkede op 1O/10 på Sydlangeland, hvor t alt 29 trak forbt stodforpeeneflokkeafrastendePtbesvanergennemenstordelaf 9 sås 10/10, og maxtallene blev 241'lO 82,3111074, 10111 47 og Sort Ciconia nigra Stork 17111 40, inden de srdste 13 sås21111. Den øvrige del af anrtet havde 2Ol10 6 ad Fallesstrand, 23110 3 Storcholm sarnt lngen iagttagelser! 21 t11 25 ad + 2 1k og 241 I 1 1 ad Sohwedbugten, Odcnse Fjord' Hvid Stork Ciconia ciconia perioden maj.
Recommended publications
  • SKS Kodeeksempler Pr

    SKS Kodeeksempler Pr

    SKS kodeeksempler gældende pr. 01.01. 2014 Ulykkes Analyse Gruppen Denne udgave er rettet: 03.06.21 Listen er inddelt efter de 3 koder der er obligatoriske. Således at man kan søge efter UB: skademekanisme UG: skadested UA: aktivitet – alt efter hvad man er i tvivl om. Når der ikke er en kode i et af felterne, kodes efter den aktuelle situation. På de fynske sygehuse skrives adresse eller navn på skadested under nøgleordet skadested, og produkt ud for nøgleordet produkt. Pr. 1. jan. 2014 kodes med modpart ved vold samt anvendt sikkerhedsudstyr. Indhold: 1. Generelle kodeeksempler 2. Trafik/køretøjsulykker 3. OUH Lokalt Stednavne – principper ved håndtering af multitraumer 4. Lokale Trafik/køretøjsulykke kodeeksempler Generelle kodeeksempler Beskrivelse UB UG UA Kommentar Affaldspose, skærer sig UBF Affaldspose/ kniv……/glas…/konservesdåse i på indhold produkttype Affaldsspand se under Affaldspose Affaldspose – gå ud med UA32 Huslig aktivitet og ulønnet arbejde. På arbejde: UA18/UA65 Af/påstigning af bus UA2x Kodes som transportulykke Airtrack Skrives i produkttype/se under Gymnastik Aktivitet – UG61 UA63/ Ved alle former for underholdning anvendes indenfor/udenfor UA69 UA63, mens UA69 bruges, hvis man ikke diskotek/bodega o.a. U opholder sig inde på beværtningen eller diskoteket o.l. Allergisk reaktion OBS! Kontaktårsag 1 Undtagen insektstik Antabus/Alkohol UBQ UA71 OBS! Kontaktårsag 2 Antabus/Alkohol i produkt Alkoholforgiftning OBS! Kontaktårsag 1, DF100 Arbejdstid UA18 alt lønnet arbejde, løn betalt af arbejdsgiver, inkl. Idrætslærer. Ulønnet arb. = UA51/UA65 Atletikstadion UA51 Auktionslokaler UG30 Babylift UBA Falder ud af – Babylift skrives i produkttype – Fald i niveau og < 1 m = fald i niveau Bade UG80/ UA5/ Sport og motion el.
  • Find 11 Malerier I Et Af Fyns Smukkeste Landskaber Fynske

    Find 11 Malerier I Et Af Fyns Smukkeste Landskaber Fynske

    Malernes Fyn Fyns Hoved Find 11 malerier i et af Fyns smukkeste landskaber Fynske Fodspor 1 Planlæg din rute Ruten er ca. 6 km. Vejledende tid 3 timer. Fyn er kendt for sin storslåede natur og smukke landskaber. Træd i billedkunstnernes fodspor og oplev de landskaber, der inspirerede dem. Denne rute er en kombineret cykel- , gå- og bilrute. Ud over Fyns Hoved, kan du vælge at besøge Svanninge Bakker efterfølgende for, at se næste del af malernes Fyn. Bemærk, at en del steder på denne rute, ligger i naturen, hvilket betyder, at de kan være udfordrende for gangbesværede. Rute introduktion “Jeg har nu endelig fundet det jeg hele min levetid har ledt efter,” skrev kunstneren Fritz Syberg til sin kone efter sit første besøg på Fyns Hoved. Fyns Hoved ligger helt ude på spidsen af halvøen Hindsholm. Med vand til alle sider ændrer lyset sig konstant og landskabets duvende bakker, vige, laguner, gravhøje, slotte, idylliske landsbyer og engdrag, har betydet, at Hindsholm og Fyns Hoved har været et attraktivt udflugtsmål for malere de sidste 150 år. Her er nogle af de smukkeste malerier på Fyn blevet til. Johannes Larsen og Fritz Syberg er blandt de mest kendte malere som arbejdede på Fyns Hoved. De tilhørte kunstnergruppen “Fynbomalerne” som eksisterede fra omkring 1900 til 1930. Fælles for Fynbomalerne var, at de i deres malerier udtrykte en dyb kærlighed til naturen og til det simple liv med familien. Mange af malerierne kan tolkes som en modreaktion på tidens industrialisering, men Fynbomalerne ønskede også at vise, at det man ofte tager for givet i livet i virkeligheden er det vigtigste.
  • Fynske Fodspor 4 Planlæg Din Rute

    Fynske Fodspor 4 Planlæg Din Rute

    Vikingemagt og Kirker Fynske Fodspor 4 Planlæg din rute Ruten er ca. 20 km. Vejledende tid 6-10 timer. Turen egner sig til familier, par, singler, vennegrupper eller folk, der interesserer sig for Vikingetiden og det Fynske landskab. I kan køre eller cykle hele vejen rundt om Kerteminde Fjord. Ruten, der er på cirka 20 km, giver et godt overblik over, hvorfor området var så vigtigt i vikingetiden. I kan gå på opdagelse efter de spor, som vikingernes kultur har efterladt i landskabet og besøge landsbykirkerne fra den tidlige middelalder. Om det er den sagnomspundne Ladbykonges skibsgrav i Ladby, handelspladsen ved Kølstrup, sejlspærringen ved Snekkeled eller slæbestedet ved Drigstrup, så er der masser at se på ruten. Det er en smuk tur rundt om fjorden, og hvis man er i bil eller på cykel tager den en halv til en hel dag. I kan også bruge god tid på Vikingemuseet i Ladby, så det i bil bliver en hel dag. I kan tage egen frokost med eller spise i Kerteminde. Is kan købes i Kerteminde og ved turens slutning på Vikingemuseet i Ladby. Nico, Wikipedia cc – Nico, Wikipedia cc – Nico, Rute introduktion Tag turen rundt om Kerteminde Fjord og se sporene fra et af vikingetidens store magtcentre. Følg de usynlige spor i landskabet og se, hvor vikingerne var. Besøg Vikingeskibet ved Ladby. Turen starter ved Kølstrup, som er en smuk lille landsby i bunden af Kertinge Nor. Herfra kan I overskue hele noret og fornemme, hvor vikingernes anlæg var placeret. Fra Kølstrup passerer I det smukke Ulriksholm Slot og fortsætter til Munkebo Bakke, hvorfra vikingerne signalerede til hele området, hvis fjender nærmede sig.
  • Viking-Age Sailing Routes of the Western Baltic Sea – a Matter of Safety1 by Jens Ulriksen

    Viking-Age Sailing Routes of the Western Baltic Sea – a Matter of Safety1 by Jens Ulriksen

    Viking-Age sailing routes of the western Baltic Sea – a matter of safety1 by Jens Ulriksen Included in the Old English Orosius, com- weather conditions, currents, shifting sand piled at the court of King Alfred the Great of bars on the sea fl oor and coastal morphol- Wessex around 890,2 are the descriptions of ogy. Being able to cope with the elements of two diff erent late 9th-century Scandinavian nature is important for a safe journey, but sailing routes. Th ese originate from Ohthere, equally important – not least when travelling who sailed from his home in Hålogaland in like Ohthere – is a guarantee of safety for northern Norway to Hedeby, and Wulfstan, ship and crew when coming ashore. Callmer probably an Englishman,3 who travelled suggests convoying as a form of self-protec- from Hedeby to Truso. Th e descriptions are tion, but at the end of the day it would be not detailed to any degree concerning way- vital to negotiate a safe passage with “supra- points or anchorages, and in spite of the fact regional or regional lords”.7 Th ey controlled that lands passed are mentioned in both ac- the landing sites that punctuate Callmer’s counts, the information provided is some- route as stepping-stones. times unclear or confusing. For example, In consequence of the latter, Callmer departing from Hålogaland, Ohthere refers focuses on settlement patterns in order to to both Ireland and England on his starboard identify political and military centres – cen- side even though he obviously has been un- tres with lords who controlled certain areas able to glimpse these lands when sailing of land (and sea) and were able to guaran- along the Norwegian coast.4 Th e same pecu- tee safety within their ‘jurisdiction’.
  • Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune

    Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune

    Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune Hovedstruktur Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk [email protected] KERTEMINDE KOMMUNEPLAN 2013 - 2025 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER ............................................................................................................. 7 Vision ........................................................................................................................................................................10 Tilgængelighed ..........................................................................................................................................................16 Klima .........................................................................................................................................................................24 Arkitektur ..................................................................................................................................................................34 BYER & BOSÆTNING .......................................................................................................................... 45 Befolkning og Bolig ....................................................................................................................................................48 Byudvikling ................................................................................................................................................................56 Kerteminde By ...........................................................................................................................................................72
  • Plan for Fiskepleje I Vandløb På Fyn, Ærø Og Langeland Distrikt 09 - Vandsystem 01-58 Distrikt 10 - Vandsystem 01-18

    Plan for Fiskepleje I Vandløb På Fyn, Ærø Og Langeland Distrikt 09 - Vandsystem 01-58 Distrikt 10 - Vandsystem 01-18

    Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland Distrikt 09 - vandsystem 01-58 Distrikt 10 - vandsystem 01-18 Plan nr. 62-2018 Af Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, nr. 62. Titel: Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland Forfatter: Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvands- fiskeri og -økologi© Udgivelsesår: 2018 ISSN: 1396-4739 Forsidefoto: Martin Hage Larsen Trykkeri: Rapporten er trykt af STEP. Kortet er trykt af Damgaard-Jensen A/S. Bedes citeret: Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen, 2018. Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, nr. 62. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk for- mat (pdf) på www.fiskepleje.dk. Indholdsfortegnelse I. Indledning .......................................................................................................................................................................... 7 Formål ................................................................................................................................................................................. 7 Anvendte metoder .............................................................................................................................................................
  • Hovedvandopland 1.14 Storebælt

    Hovedvandopland 1.14 Storebælt

    Vandplan 2009-2015 Storebælt Hovedvandopland 1.14 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Storebælt. Hovedvandopland 1.14 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram, vandplaner, Storebælt Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Kontaktadresse: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk Kort: Miljøministeriet, Geodatastyrelsen Copyright: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2011, rev. 2014 ISBN nr. 978-87-7091-660-8 Resume: Vandplan for Hovedvandopland 1.14 Storebælt. Vandplanen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangs- punktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af over- fladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Der foreta- ges en miljøvurdering af planen, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-loven). Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Indhold Oversigtskort ............................................................................. 6 Indledning ................................................................................. 7 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Storebælt ................................................. 16 1.2 Miljømål ............................................................................. 17 1.2.1 Generelle principper ...................................................... 17 1.2.2 Miljømål for vandløb .....................................................
  • 4. Impact of Human Activities on Water Status

    4. Impact of Human Activities on Water Status

    4. Impact of human activities on water status 4.1 Groundwater This section examines the environmental effects 4.1.2 Groundwater chemical status that are apparent in aquifer 8 as a result of the en- vironmental pressures described in Section 3.4.1. In order to be able to closely assess the chemi- The subdivision of aquifer 8 into groundwater cal status of the groundwater in the individual bodies 8-1 to 8-6 has been dealt with in Section groundwater bodies the following three ground- 1.7.2. This subdivision was made on the basis of water chemistry parameters have been exam- the same chemical substances as are examined ined: here. • 2,6-dichlorbenzamid (BAM) • Nitrate 4.1.1 Abstraction of groundwater • Conductivity. Based on large series of soundings, attempts have The method chosen is that recommended been made to identify changes in the groundwa- and described in the Guidance Document on ter potential caused by human activities. Useful groundwater (GD2.8), with the groundwater data are hard to come by as soundings have usu- chemical status being described on the basis of ally been made in the waterworks abstraction the arithmetic mean of the content in the indi- wells. This can lead to pronounced local lower- vidual groundwater bodies together with the ing of the water table, which is not representative respective confi dence intervals. The status for of changes in the general water table. Moreover, 2,6-dichlorbenzamid, nitrate and conductivity there are problems with determining the refer- is shown in Table 4.1.1. The arithmetic mean ence level by the sounding such that systematic and CL(AM) is shown for each component in errors arise.
  • This Is Happening in Faaborg Midtfyn July 2020

    This Is Happening in Faaborg Midtfyn July 2020

    THIS IS HAPPENING IN FAABORG MIDTFYN JULY 2020 Helligåndskirken Jim Lyngvilds Church Art in The Bell Tower Brahetrolleborg Church Monday – Friday 11:00 – 16:.00 Horne Round Church & Every day Helligåndskirken Open 08:00 – 16:00 Saturday- Sunday 11:00- 13:30 Mausoleum from 08:00 – 19:00 Jim Lyngvild exhibits 7 large and One of the best preserved Open 08:00 – 20:00 A historical church with very beautiful photostats with From 15. June it is possible Cistercian churches in Funen’s only round church signs from the catholic biblical motifs. Jim Lyngvild has to visit the landmark of Scandinavia with a baptismal font with a historical valuable church and the middle been working on the project Faaborg and enjoy the - carved by the famous Danish interior, much of it ages. since November 2019. beautiful view from the artist Thorvaldsen and a very performed by the artist Kirkestræde, Faaborg It is a collaboration between Jim tower Admittance: Adults:: grand organ built in 1804 by Lyngvild and the ward council in DKK 20,-, children until 14 Jürgen Hinrichsen Angel. Eckersberg. The church is Faaborg. Each Photostats is years free. Reventlowsvej 1, Korinth, Faaborg also known from the Danish 4.5 x 3 meters. Faaborg Klokketårn, movie “Adams Æbler” Kirkestræde, Faaborg Tårnstræde, Faaborg. Søren Lundsvej 40, Faaborg Faaborg Arrest Museum Pipstorn Forest Kaleko Mølle Holstenshuus Park Faaborg Museum Monday - Sunday from 10 – 16 Pipstorn Forest has a very special Monday – Sunday from 10 - 15 Open 08:00 – 18:00 Tuesday -Sunday 10-17 The Jailhouse – come in and break atmosphere – a place with a 4000 The Kaleko Water Mill dates An old rococo garden One of the most beautiful art out.
  • Fyns Hoved Og Jøvet Og Dermed Fyns Hoved Hørte Under Scheelenborg Gods

    Fyns Hoved Og Jøvet Og Dermed Fyns Hoved Hørte Under Scheelenborg Gods

    DK Fyns Hoved Bogense Enebærodde Hindsholm Romsø Middelfart Kerteminde E20 Odense E20 Nyborg Fyns Hoved overdrev i 400 år Assens Fyns Hoved ligger i landsbyen Nordskovs ejerlav. Byens jorder VelkommenRinge til Fyns Hoved og Jøvet og dermed Fyns Hoved hørte under Scheelenborg gods. Johannes Larsen: Ederfugletrækket. 1924. Hænger på ChristiansborgEbberup Her fra den nordligste tip af Hindsholm kan du på klare dage Fyn I 1200- tallet tilhørte godset den fredløse Marsk Stig. Navnet se til Sjælland, Jylland, vindmølleparkerne ved Samsø og Tunø Røverdalen på Fyns Hoved skulle hentyde til Marsk Stig og Det flotte lys tiltrækker malere samt Fyns nordkyst9 med Æbelø. Her er et rigt fugleliv og flere hans folk, der gemte sig herude. Ligesom ved Skagen er her hav på flere sider - det giver et Faaborg sjældne planter. Navnet Nordskov fortæller, at byen er opstået ved rydning af helt specielt lys. I 1870’erne malede Th. Philipsen på Fyns Fyns Hoved er etSvendborg af fynboernes foretrukne udflugtsmål. skov. Det skete i 1400-tallet. Fyns Hoved forblev uopdyrket Hoved og siden har mange kunstnere været tiltrukket af Turismen startede i begyndelsen af 1900-tallet med og brugt til fælles græsning. Et såkaldt overdrev. stedet. Johannes Larsen og Fritz Syberg holdt til heroppe ”Tøjhotellet”, hvor serveringen foregik i et telt. Senere kom med familie og venner omkring århundredeskiftet. 20 km Tåsinge I 1810 besluttede de syv bønder i Nordskov at dele jorden ”Blik hotellet”, hvor der var lørdagsbal og halløj. ”Jæger hotellet” imellem sig. De fik alle to strimler land - en sydlig og en blev opført i 1925. Hotellet er nu lukket og bygningerne lavet Tyskerne beslaglagde Fyns Hoved Søby Rudkøbing nordlig.
  • Vikingetid I Danmark

    Vikingetid I Danmark

    Vikingetid i Danmark tekster skrevet til Jørgen Poulsen i anledning af den eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen i Albertslund har praktiseret og udviklet fra 1992 til 2012 Teksterne er redigeret af: Henriette Lyngstrøm og Lone G. Thomsen Vikingetid i Danmark Tekster udgivet i forbindelse med seminaret Vikingetid i Danmark afholdt på Københavns Universitet den 22. februar 2013. Udgiver: Forhistorisk arkæologi, SAXO-instituttet på Københavns Universitet Redaktion: Henriette Lyngstrøm (ansv.) og Lone G. Thomsen Tryk: Grafisk – Københavns Universitet Salg: Publi©Kom, Københavns Universitet Amager København 2013 ISBN: 978-87-89500-21-8 Bogen er udgivet med støtte fra: Forord Når man som jeg cykler langt og længe, kommer ideerne næsten helt af sig selv. Også på en mørk morgen i november: Jørgen Poulsen, Vikingelandsbyen i Albertslunds leder gennem 20 år, var på vej på pension. Og dén eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen har praktiseret og udviklet, er helt enestående. Så hvorfor ikke fejre ham og Vikingelandsbyen med et seminar? Ikke et forskningsseminar i traditionel forstand, men et seminar, hvor alle med nyt om vikingetiden delagtiggjorde os andre i deres viden. Kort og præcist. Så vi alle sammen blev klogere. Og hvorfor ikke også omsætte denne viden til en publikation? Ikke en bog på glittet papir, men en brugsbog, et øjebliksbillede af de problemer inden for vikingetidsforskningen, der optog os den dag, hvor Jørgen Poulsen sagde farvel til Vikingelandsbyen. Men var det muligt at transformere en tanke i november til seminar og publikation i februar? Ja, men kun fordi jeg har det store privilegium at kende så mange, der ved så meget om vikingetid.
  • XX Kommune – Skema Til Brug for Ophævelse Af Regionplanretningslinjer

    XX Kommune – Skema Til Brug for Ophævelse Af Regionplanretningslinjer

    23. maj 2008 XX Kommune – Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt1 Regionplan Regionplan- Regionplanretningslinjens indhold4 Ophævelse Regionplan- Komm Overføres Overføres Regionplan- Bemærkninger11 3 - retningslinje ønskes for retningslinjen unepla regionplan- regionplan- retningslinjen dokument2 hele erstattes af nens retningslinjens retningslinjens ophæves i kommunens retningslinje i retning tekst arealafgrænsning forbindelse område kommuneplanen slinje uændret?8 uændret?9 med anden eller for et 6 omfatt plan10 delområde5 er flg. nr. fra planlo vens § 11a7 Fyns Regionplan Amt 2005 Byudvikling Fyns Regionplan 2.1.1 Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der Amt 2005 indgår i det regionale bymønster jf. Bilag A og Hovedkort 1. Fyns Regionplan 2.1.2 Det regionale bymønster består af 1 hovedcenter - Odense, 3 Amt 2005 egnscentre - Svendborg, Middelfart, Nyborg, samt 89 bymønsterbyer. Fyns Regionplan 2.4.1 Arealer der tages i anvendelse til byvækstformål, skal overføres til Amt 2005 byzone, med mindre andet fremgår af regionplanens øvrige retningslinier. Fyns Regionplan 2.4.2 Udlæg af nye byzonearealer kan ske i umiddelbar tilknytning til byer Amt 2005 i det regionale bymønster jf. Bilag A (og Hovedkort 1).Udlæg skal i denne forbindelse ske inden for de på Bilag A viste fremtidige byvækstområder eller byvækstretninger. Byvækstområder/byvækstretninger, der i Bilag A er markeret med henholdsvis B for boligformål, A for andet, eller E for erhvervsformål, kan normalt kun udlægges til det markerede formål. Såfremt der i tilknytning til en regional bymønsterby udlægges nye byzonearealer, skal den pågældende bymønsterby normalt også optages i byzone.