Høringssvar og forslag til ny kommuneplan. Byer og bosætning: Byudvikling Vision • at der i forbindelse med byudvikling i centerbyer og udviklingsbyer samt ved planlægning af rekreative områder arbejdes for, at der etableres områder med forskellige karakter. Målet er at skabe rum for en varieret brug af de grønne områder til både planlagt og fri leg, stilhed og rekreation. Rigtig god vision, dog kunne der tænkes lidt fastere rammer ind ift. planlagt og fri leg. For at fremme det grønne, at fri leg er berammet til "Børns ret til krat" Dvs., at det er grønne tiltag, hvor fantasien klart bliver en del af legen. Dette bør præciseres for al ny udstykning/bosætning. Dette også set i lyst af, at man bør tænke mere bynær og vild natur ind i centerbyerne. Og det vil harmonere rigtig god med kommunens sundhedspolitik. I Kerteminde kommune er der, heldigvis, ikke lang til natur. Men i takt med, at centerbyerne stille og roligt udvikler sig ,vil afstanden til den "vilde" natur øges. Derfor bør der i den kommende kommuneplan åbnes op for grønne, rekrative vilde områder i større bymæssig bebyggelse. Dvs. vilde grønne pletter til gavn for kommunens indbyggere. Det åbne land, store husdyrbrug. Vision Kerteminde Kommunes vision for store husdyrbrug: • At det skal være muligt at etablere store husdyrbrug i Kerteminde Kommune. • At store husdyrbrug sammentænkes med et fælles biogasanlæg og planlægges i samarbejde med nabokommunerne og resten af Fyn. • At fremme bæredygtigheden i husdyrproduktionen ved at skabe mulighed for at etablere store husdyrbrug i forbindelse med biogasanlæg. I Kerteminde Kommune skal der således være mulighed for at etablere anlæg til store husdyrproduktioner på over 500 dyreenheder (DE). Placering af anlæg til store husdyrbrug skal ske under hensyn til de landskabelige værdier, naturen og de omboende. 1/4 Mål Det er Byrådets mål for jordbrug: • At udvidelser af husdyrbrug på Hindsholm foregår i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer og at nye anlæg tilpasses det omgivne miljø og landskab samt den eksisterende bygningsmasse. • At friholde nyetablering og minimere udvidelser af bygninger og anlæg til intensiv husdyrproduktion på Hindsholm. • At fremme brugen af bedst anvendelig teknologi hos husdyrbrug for at nedbringe landbrugets belastning af miljøet. • At natur og miljø ikke merbelastes ved udvidelser og ændringer af husdyrbrug. Byrådet vil arbejde for at bevare de store landskabelige værdier, der kendetegner Kerteminde Kommune, men også for at inddrage disse værdier i den fysiske planlægning, så byer og boligområder beriges med landskabsværdier. Mål Det er Byrådets mål: • At fremme og beskytte den unikke landskabelige mangfoldighed, der er i Kerteminde Kommune. • At der visuelt sikres en markant forskel mellem byerne og de tilstødende landskaber. • At offentlighedens adgang til de landskabelige oplevelsesmuligheder sikres og forbedres. • At tillægge landskabelige hensyn stor vægt i den fysiske planlægning (lokalplanlægning og landzoneadministration). • At tilstanden af landskabet forbedres, hvor der er behov for det. På kort er der angivet de områder med ekstra landskabelige værdier, dels Hindsholm, dels hele området syd for Fjord/Nor, hvor der er et enestående Herregårdslandskab. Vi i Danmarks Naturfredningsforening ser derfor begge områder helt friholdt for disse nye store landbrug. Idet vi ikke mener, at det er muligt at indpasse store landbrugsbygninger i området Syd for Fjord/nor heller. Samtidig vil dette medføre en merbelastning ift. til trafik. Og der kan være lang transportvej til evt. biogasanlæg. 2/4 Klimatiltag Vision Det er Byrådets vision: • At Byrådet tager ansvar for forskellige klimatiltag og skaber handling i forhold til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer. • At arbejde for en løbende reduktion i både kommunens og borgernes CO2- udledning. • At udledning af drivhusgasser skal reduceres så Kerteminde Kommune på sigt bliver CO2- neutral. Pæne ord, og selv om en kommuneplan er et arbejdsredskab, så ville en mere præcis vision og mere faste mål være på plads. Primært set i forhold til evt. kommende klimaændringer,hvor især selve Kerteminde og området ved Dalby Bugt vil komme under pres. (Oversvømmelse) Men også set i lyset af de økonomiske gevinster som ligger i en målfast og målrettet klimaplan i Kerteminde Kommune. Selv om det ligger uden for kommuneplanens rammer, så kan det stærkt anbefales at Kerteminde Kommune at blive en del af Danmarks Naturfredningsforening netværk af klimakommuner pr. 23. februar 2013 er 74 af Danmarsks 98 kommuner en del af dette netværk http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=77 Erhverv og trafik Kerteminde Kommunes naturområder er et værdifuldt aktiv for borgere og turister. Sammen med de velbevarede landsbyer, herregårde, kirker og de mange oldtidsminder udgør de rigtig gode rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen. Kerteminde Kommune har et ønske om at genskabe eller etablere ny natur for at fremme den biologiske mangfoldighed. Parallelt hermed ønskes tilgængeligheden til den unikke kombination af historie og natur øget, så endnu flere får kendskab til og glæde af det. Vise og visionære ord. Man kan påpege, at ord ikke er nok, derfor er det meget vigtigt at få helt konkret udpeget de potentielle områder, hvor der nu, eller på sigt skal tænkes nye genskabte naturområder ind. Samt indført i kommuneplanen evt. mulig rækkefølge og ønsker om hastighed/år. Dette for, at der ikke på sigt bliver skabt hindringer i vejen for disse projekter ift. til bebyggelse, erhverv, veje etc etc.. Danmarks Naturredningsforening og DOF står gerne til rådighed for et samarbejde her. 3/4 Læs evt. følgende om fremtidens natur i Kerteminde: http://dn.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fNatur%2fLandskab %2fFremtidensNatur%2fFremtidensnatur_Kerteminde.pdf Endelig kan vi se, at projekt med etablering af P-plads på Langå er udtaget af rammeplanerne. Dette mener vi er uheldigt, idet det hermed bliver vanskeliggjort denne p-plads, som gerne skulle styrke folks adgang til naturen i og omkring Langø, som i dag ikke er ideel.. På vegne af Danmarks Naturfredningsforening Kerteminde Lokalafdeling Tonny Jack Nielsen 4/4 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 1 anmarks Naturfredningsforening muligheder for gode naturoplevelser inden for arbejdsområdet ligesom Der Danmarks største grønne for- og med emner som naturbeskyt- internationalt engagement især ening. Den er stiftet i 1911 og har i telse, miljøbeskyttelse, planlægning, gennem EU og Danmarks nærom- dag 98 afdelinger, der dækker én el- adgang til naturen, lovgivning og råder, Østersøen og Nordsøen. ler fl ere af landets kommuner. oplysning. I arbejdet med den danske natur Foreningens overordnede og lang- Foreningen har 135.000 medlem- søger Danmarks Naturfrednings- sigtede mål er, at Danmark bliver mer, hvoraf totusinde er aktive og forening at sikre, at tabet af den et bæredygtigt samfund med et bruger en del af deres fritid på at biologiske mangfoldighed standses. smukt og varieret landskab, en rig arbejde for foreningens formål. Derfor beskæftiger foreningen sig og mangfoldig natur og et rent og Vi arbejder især med den danske også med land- og skovbrugets pro- sundt miljø. natur og mulighederne for at opleve duktionsmetoder, der har afgørende Vi arbejder for befolkningens den. Bredere miljøemner er også indfl ydelse på naturens vilkår. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Vadefladerne – først og fremmest i Odense Fjord er særdeles rige fuglelokaliteter. Her raster i titusindvis af fugle, bl. a. nordiske vadefugle som stor regnspove. Redaktion: Danmarks Naturfredningsforening i Kerteminde Kommune [email protected] www.dn.dk/kerteminde Redaktionen afsluttet: marts 2009 Indledning Lay-out og trykning: Westring + Welling A/S Kerteminde har haft en lokalafdeling af Danmarks Natur- kun til formål at informere om deres situation, men kom- Udgiver: fredningforening siden 1930. Dens første formand her var mer med nogle konkrete forslag og tiltag der vil hjælpe Danmarks Naturfredningsforening, ingen ringere end byens berømte søn, JOHANNES LARSEN! til at bevare, genoprette og stabilisere den. tlf. 39 17 40 00 Han var formand i over 30 år og med til at skabe opmærk- [email protected] somhed om og bevaring af omegnens smukke natur. Udover denne brochure er vi til enhver tid glade for at bi- www.dn.dk I 1962 blev han afl øst af fung. politimester H.V.M Oppe- drage aktivt til en bæredygtig, mangfoldig sund natur og ISBN NR. 978-87-87030-06-9 mand som formand i Kerteminde som igen blev efter- miljø i vores kommune og vil gerne samarbejde med alle fulgt af en række andre formænd. for at opnå de bedst mulige løsninger på naturens vegne. Mens Kertemindeafdelingen af DN har været tidligt og Kertinge Nor er et elsket farvand til småjoller. Her ses en jolle ved Skålholm. kontinuerligt på banen, er Munkebo og Langeskov først Med venlig hilsen kommet til efter 1962. Munkebo afdelingen eksisterede DN Lokalbestyrelsen i Kerteminde Kommune desværre ikke ret længe, mens Langeskov havde en ak- tiv afdeling i mange år under bl. a. formænd som Holger Tonny Jack Nielsen Alle fotografi er Kildefortegnelse Gelting og John Jensen. Michael Diena Kurt Due Johansen, bortset fra for-siden. Moser i Fyns Amt - Kerteminde, Munkebo, Langeskov og Mogens R. Pedersen Foto øverst til venstre, øverst til højre og Ullerslev Kommuner. Fyns Amt 1996 Som følge af kommunalreformen sluttede Kerteminde Holger Gelting nederst til højre: Solveig Munk. Nederst Naturkvalitet i overdrev i Fyns Amt, før og efter 1980. sig sammen med Langeskov i 2005, og vores lokalbesty- Sybille Diena til venstre: Tonny Jack Nielsen. Fyns Amt 2005. relse i den nye Kerteminde kommune omfatter nu også Lennart Sørensen Lokale foreninger Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt, før og efter 1980. Munkebo igen. Danmarks Naturfredningsforening Fyns Amt 1999. Marts 2009 – Kerteminde: www.dn.dk Vores afdelingsbestyrelse består i dag af 6 mennesker Naturkvalitet i moser i Fyns Amt, før og efter 1980. med forskellig baggrund og alder, der fra hver sin ind- Natur og Ungdom: www.nogu.dk Fyns Amt 2002. faldsvinkel arbejder sammen for en sund og bæredygtig Dansk Ornitologisk Forening, Stævningsskove på Fyn.