En Lille Beretning Om Hvordan Sejlturen 2013 I Vores Sejlbåd Til

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

En Lille Beretning Om Hvordan Sejlturen 2013 I Vores Sejlbåd Til En lille beretning om hvordan sejlturen 2013 i vores sejlbåd til Læsø eller Borholm blev til……….. Flensburg Det hele startede i det tidlige forår hvor vi talte om at i år måtte vejret da blive godt, nu havde vi de sidste to sommerferier kun fået sejlet 3-4 dage idet vejret var mildest talt ikke til sejlerferier enten stormede det eller også regnede det og temperaturen havde ikke oversteget 15 – 16 grader. Så medens vi klargjorde båden meget tidligt idet jeg skulle deltage i sejladsen Palby Fyn Cup og var nødt til at få trænet lidt først, begyndte vi at tale om at i ferien at sejle til Læsø hvor Anni har familie eller til Bornholm hvor jeg har familie, vi ville se tiden an og lade vinden bestemme, det er jo lige som det nemmeste når man har en sejlbåd. Vi havde i år ferie i uge 28, 29 og 30, i weekenden hvor ferien startede ville vi først klargøre haven så man ikke skulle i gang med det når vi kom hjem ”kun en tåbe frygter ikke haven” så vi aftalte at sejle om mandagen Mandag d. 8 Juli med afgang efter kl. 12.00. Vi ville først beslutte om det blev Læsø eller Bornholm på selve dagen. Om mandagen stod vinden i Vest/nordvest mest nordvest så når man sejler fra Ishøj var beslutningen ikke så svær, det måtte blive Bornholm også fordi DMI lovede vest/nordvest vind så langt vejrmeldingen rakte, vi blev derfor enige om at gå til Rødvig som første destination, vi ankom til Rødvig ca. kl 17.00 og fandt en ledig plads mellem pæle, det er jo luksus når man ankommer så sent, det nemmeste med maden den aften var at hente lokalt Thai mad !!, det var nu rigtig godt. I løbet af aftenen tjekkede vi igen vejrmeldingen de lovede stadig vesten vind så langt frem de kunne men dog stadig varmegrader over 20 grader, når vinden står i vest plejer det at betyde at DMI ikke rigtig ved hvordan vejret udvikler sig og jeg mente jo at vi vist også skulle tilbage på et tidspunkt og alle der har sejlet til Bornholm ved hvor langt der kan være tilbage i en stiv vestenvind, så vi blev enige om gå til Vordingborg næste dag. Havnepenge i Rødvig DKK 130,00 Tirsdag d. 09 Juli. Vi sejlede ca. 09.30 fra Rødvig, det er jo en rigtig flot tur igennem Bøgestrømmen, da vi ankom til Vordingborg var der fyldt godt op idet der var Festuge med en masse kendte bands, så vi måtte stille båden yderst ved en bro, ja vi ligger ikke i Vordingborg vi står der, ifølge Havnelodsen er der 2 meter vand men det er kun i sejlrenden, inde ved broerne ved man aldrig rigtigt hvor dybt der er og da vores båd stikker 1,9 meter er det kun få steder i Vordingborg den stadig kan flyde, det gør nu ikke så meget, idet det er mudderdynd så efter et stykke tid har du lavet din egen fuge, det var meget hyggeligt at være der og sidde på dækket og høre musik oppe fra byen. Havnepenge i Vordingborg DKK 140,00 Onsdag d. 10. Juli. Det var jo stadig ikke for sent at sejle til Bornholm men vi blev i Vordingborg da der var varslet 10-12 meter fra vest, må sige at efter DMI har fået vinduer i deres bygning er vejrmeldingerne blevet noget mere præcise, mente nu alligevel at vi skulle sejle lidt idet vi ikke kunne få lavet en fuge der hvor vi stod, der var trods alt for lidt vand, havde set en plads der var rød men ingen havde ligget der om natten så jeg gik op til havnefogeden og talte med ham, hans ord var at hvis man var væk fra sin plads ét døgn skulle man aflevere det røde skilt, så jeg kunne bare komme op med skiltet og stille mig derhen som sagt så gjort, nu manglede Anni noget oppe fra byen eller også var det mig, var kommet afsted uden min fleecetrøje så der skulle indkøbes en ny og når vi nu var oppe i byen så har Vordingborg den største Kvickly i DK, fandt ud af at Kvickly havde fået ny adresse, vi skulle jo også have forsyninger og en lille parasol. Så skete der det der ikke må ske, ham der havde pladsen kom hjem i sin Maxi 77, meldingen var, I må flytte jer da det er min plads, nu var gode råd dyre, havnen var fyldt op og vi har jo vores problemer med dybdegang, han sagde så at hvis vi kunne finde en anden plads til ham kunne vi blive der hvor vi var, vi skulle blot være væk dagen efter da han skulle rejse, vi fandt en plads helt inde ved land hvor han lige kunne være, inviterede dem naturligvis over til en forsoningsøl og det var rigtigt hyggeligt idet det viste sig at hans bedsteforældre kom fra Friedrichshafen i Tyskland samme sted som min arbejdsgiver, ja det er en lille verden vi lever i. Torsdag d. 11 Juli Nu havde vi fået nok af Vordingborg så sejle det skulle vi, i dag skulle der ikke være så meget vind kun 8-10 meter dog stadig fra Vest/nordvest, så vi blev enige om stadig at gå vestpå det ville jo altid være let nok at vende snuden den anden vej på et tidspunkt, Anni havde nu besluttet sig for Femø hvis hun så gerne ville måtte vi jo gøre det. De lovede 8-10 meter holdt ikke helt, det var nærmere 12- 14 meter lige imod, det der med at ligge til i så meget vind som stod lige ind i havnen havde jeg derimod ikke lyst til så nu måtte jeg hurtigt finde et alternativ, tjekkede vejrmeldingen og så at vinden ville ligge sig sidst på eftermiddagen, så foreslog jeg at vi kunne ringe til Allan & Lotte og høre om de var i havnen i aften, det var deres plan så vi blev enige om at fortsætte til Langø der ligger ved indsejlingen til Nakskov Fjord. Nord for Lolland lagde vinden sig lidt og vi kunne nu sejle med en agten for tværs ned mod Langø, da vi ville ankomme mellem kl. 18 og 19 besluttede vi på skift at tage et bad og få lidt pænt tøj på så vi var klar lige efter ankomst, jeg badede først og derefter Anni, da hun var færdig kom hun op med sin føntørrer i hånden og mente den var gået i stykker, hun blev noget stram i ansigtet da jeg begyndte at smile og fortælle hende at 220 V havde vi kun når vi var i land og at vi trods alt ikke har så lang en forlængerledning, meldingen var at det må du se at få lavet Johansen. Allan er min fætter og min anden fætter Erik er fisker i Langø så vi fik en rigtig hyggelig aften med grillkyllinger og et par øl inden vi gik i seng ved midnatstid. Næste morgen kl. 08.00 stod min faster Else på kajen og spurgte om vi ikke blev i Langø en nat mere, det ville vi gerne men vi vi ville hellere videre på vores tur, så Else besluttede at hente noget morgenbrød medens vi lavede kaffe, så satte vi os alle 3 op ved et bord og fik en hyggelig stund med brød og kaffe og lidt mere om livet i Langø. Havnepenge i Langø fiskerihavn DKK 110,00. Lystbådehavnen er Frihavn Fredag d. 12 Juli Nu var det Fynske Øhav jo en oplagt mulighed så vi sejlede i en laber vind syd om Langeland til Marstal, vi ankom omkring kl 15.00 og kunne frit vælge en plads, det var dog ikke et øjeblik for sent idet mange tyskere åbenbart startede ferie, så en hel invasion af tyskere havde også besluttet sig for Marstal. Nu var det tid til besøg af dik dikkerne hvilket er de unge piger der opkræver havnepenge, dik dikkerne fordi de har nogle små jernstænger som de banker på pulpitten med, de er jo meget søde, de kan stå på ledningen og spørge om du bruger strøm hvilket kan være lidt svært at benægte, fandt senere ud af at de var på provision nok derfor de var så emsige med at indkræve kontanter, nu skulle der handles ind hvilket er noget af en gåtur i Marstal, samtidig var der Tivoli i byen så rigtig godt med aktivitet her. Da vi sad på båden og indtog vores aftensmad lod Anni så bomben sprænge, Michael jeg har altid så godt kunne tænke mig at sejle til Flensburg, jeg syntes ikke rigtig det var det mest spændende, prøvede med ordene ”stadig rigelig vestenvind”, så brugte hun sit trumfkort, ”vi er ved at løbe tør for dåseøl”, ja så er der jo ikke noget andet at sige end, naturligvis min skat vi er simpelt hen nødt til at sejle til Flensburg. Havnepenge incl. strøm DKK 145,00 Lørdag d. 13 Juli I dag var det naturligvis stadig vestenvind og endda lidt rigeligt så vi valgte at tage en overliggerdag her i Marstal. Alle tyskerne skulle åbenbart østpå så havnen blev hurtigt tømt, men henpå eftermiddagen gentog showet sig, alt hvad der kunne flyde væltede ind, der ankom en 30 fods Marex motorbåd og lagde til ved siden af os, syntes deres dialekt var fra Silkeborg egnen og ganske rigigt de kom da fra Ry ved Silkeborg, mener nu det er lidt svært at komme ud fra Silkeborgsøerne uden hjælp så måtte lige høre deres historie, jo de havde valgt at transportere skibet ud med lastvogn til Horsens og så sejle lidt i rigtig vand, men uha sådan noget saltvand er jo noget fedtet stads så der blev straks efter ankomst rengjort med det mere normale ferskvand.
Recommended publications
  • GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN
    K 7 Bøgestrøm s. 1 GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN SILDEN af Hornbæk. Pokalsejlads v. Snekkersten 2009. Per Stigbolt ved roret. TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * ULF BRAMMER 2014 ISSN 0905-1635 K 7 Bøgestrøm s. 2 INDHOLD 0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje 2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord 3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige 4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige 5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved 7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen 8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs 9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør 10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord 11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde 12 SMÅLANDSFARV. 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø Syd 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn 13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted 14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner. K7 Bøgestrøm s 3 JOLLESEJLADS Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB. Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder.
    [Show full text]
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Marstal Sejlklub
    BALLONEN MEDLEMSBLAD FOR MARSTAL SEJLKLUB De suveræne vindere af Rævejagten 2013 blev motorbådene, hvor Nis Kørner vandt i Emma med 278 point fordelt på 18 flasker – STORT TILLYKKE. Herefter fulgte Hans Hansen i Eos med 120 point fordelt på ni flasker skarpt forfulgt af Morten Kjærulff’s 110 point fordelt på syv flasker. Arrangementet blev afholdt i let (ingen…) luft, hvorfor ingen af sejlbådene fandt nogle flasker og der derfor blev trukket lod blandt de otte deltagende sejlbåde om placeringerne. Foto: Jens Lindholm Indhold: Lederen side 3 Hurra – jeg er blevet skilt side 9 Rævejagt 2013 side 4 Aftenkapsejladser Redaktørens 10 års jubilæum – sensommer/efterår 2013 side 10 30. ÅRGANG med rævejagter side 5 Ajortuliaq side 12 NR. 1 JAN. - 2014 Ro Ballonen side 7 Stafetten side 15 BOLIGTEXTILER • GARDINER KANSAS BEKLÆDNING • DAME- OG HERRETØJ CHR . H. ÆRØ BRAND v/ Hanne Kromman MARSTAL - TLF. 62 53 10 60 Statene 12, Ærøskøbing, tlf. 62 52 28 29 Mejerigårdens Købmandshandel KIRKESTRÆDE 12 B . MARSTAL . TLF. 62 53 24 64 – stedet, hvor man handler! • LIDT ANDERLEDES • Kom G Mejeriprodukter og s vore e G Kolonialvarer man tilbu ge vasker · ruller · renser · måtteservice d og G Øl, vand, vin og spiritus e gør t god for erhverv og private G Stort udvalg i ost fo t og rdela gtigt Vestergade 30 B Vestergade 30 C - køb! 5960 Marstal Ø-Vask ApS Marstal Tlf. 62 53 10 02 [email protected] Øens Vaskeri Tlf. 62 53 15 66/Fax 62 53 20 49 TÆNKER DU PÅ BÅD? Ny eller brugt? A. H. Regnskabsservice edre din nuværende Eller ønsker du at forb en! – Vi klarer financiering båd.
    [Show full text]
  • Island Living on Bornholm
    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Island living on Bornholm © Semko Balcerski To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Land of many islands In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding the wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders, that we at VisitDenmark are particularly proud of, is our nature. Denmark has hundreds of islands, each with their own unique appeal. The island of Bornholm in the Baltic sea is known for its soft adventures, sustainability, gastronomy and impressive nature. s. 2 © Stefan Asp To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Production of Edible Seaweed Flags: Danish Small Islands & Bornholm Islands of Anholt, Fejø, Skarø, Årø, Bjørnø, Ertholmene, Bornholm, Thurø (Denmark)
    European Commission Project Case Study Production of edible seaweed FLAGs: Danish Small Islands & Bornholm Islands of Anholt, Fejø, Skarø, Årø, Bjørnø, Ertholmene, Bornholm, Thurø (Denmark) Project overview Anholt This project involves cooperation between stakeholders from two Danish FLAGs, one on the island of Bornholm and the other covering DENMARK SWEDEN smaller islands, in commercially exploiting sea- weed, an overlooked resource in Danish waters. Arø Ertholmene By promoting the sustainable cultivation, har- Thurø Bornholm vesting and processing of seaweed, the project Bjørnø Skarø will assist in diversifying the local economies of Fejø the islands, thereby helping to maintain strong local populations and vibrant communities. GERMANY Context and Key Challenges The small Danish islands and Bornholm are remote areas, threatened by depopulation and a loss of business opportuni- ties. Seaweed production presents a potential new opportu- nity for local entrepreneurs, including fishermen. If exploited successfully, it could help to broaden the range of products offered locally and lead to increased earnings for local food producers and restaurants. While there is no tradition of cultivating, harvesting, or exploiting seaweed in Denmark, with the growing popularity of sushi and the development of the New Nordic Cuisine, Danish seaweed is increasingly in demand. Danish waters pro- duce, or can produce, similar seaweed species to those grown in East Asia or in the Atlantic. The quality of this seaweed is excellent, and for some purposes even better than imported dried seaweeds because of the limited salinity levels in some parts of the Danish waters. Many of the 27 small Danish Islands with less than 1 000 inhabitants are, together with Bornholm, well known for food production.
    [Show full text]
  • Coastal Living in Denmark
    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Coastal living in Denmark © Daniel Overbeck - VisitNordsjælland To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. The land of endless beaches In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders that we at VisitDenmark are particularly proud of is our nature. Denmark has wonderful beaches open to everyone, and nowhere in the nation are you ever more than 50km from the coast. s. 2 © Jill Christina Hansen To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland Og Fyn
    Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Juni 2016 Titel: Redaktion: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandplanlægning, Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ISBN nr. 978-87-7175-582-4 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold Indledning ................................................................................................................. 5 1. Beskrivelse af vandområdedistrikt Jylland og Fyn ............................................. 11 2. Påvirkning........................................................................................................ 16 2.1 Baggrund ............................................................................................................................... 16 2.2 Stofpåvirkning af vandkvaliteten ......................................................................................... 18 2.2.1 Punktkilder ............................................................................................................. 18 2.2.2 Den diffuse belastning .......................................................................................... 23 2.2.3 Den luftbårne stofpåvirkning ............................................................................... 23 2.2.4 Andre stofpåvirkninger ......................................................................................... 23 2.2.5 Samlede stofbelastninger fra land ........................................................................ 25 2.3 Fysiske påvirkninger (hydromorfologiske påvirkninger)
    [Show full text]
  • Danmarks Ørigeste Fjord
    DU DANSKE LAND – OG VAND Tårs Fiskeri- og lystbådehavn Hestehoved Lystbådehavn Langø Lystbådehavn NAKSKOV FJORD DANMARKS ØRIGESTE FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen i befinder os i den sydøstlige del Der lavvandet i fjorden – mange steder le Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Lan- af Danmark, hvor fladland og med dybder under 2 meter. Men der er gø var øer indtil den store inddæmning i fladvand er dominerende træk dybere i sejlrenderne, hvor den ældste årene efter stormflodskatastrofen i 1872. i landskabet. Vi er ved Nakskov rende, kaldet Det Gamle Løb, er formet Fjord og dermed også ved Lol- af en smeltevandsflod fra sidste istid. Alle disse øer giver ly og læ og føde til lands fede, flade landbrugsjord, Hvis sejlturen på fjorden foregår ad den- et rigt og meget varieret fugleliv. Gæs og som sukkerroen og andre afgrøder har ne rende, så passerer man tæt forbi fjor- svaner optræder i tusindtals flokke, som nydt så godt af. Netop sukkerroen har dens store øer. om dagen søger mod markerne for at Vværet en slags signatur for området, og fouragere og om aftenen trækker mod et den har da også bragt velstand til nogle Og vi er i et lille ørigt område, for faktisk mere sikkert opholdssted på vandet. og arbejde til mange på disse kanter. er Nakskov1 Fjord Danmarks mest ørige fjord. 10 store og 4 små øer kan man tæl- Vi skal ikke se alle øerne på denne tur. Her ved Nakskov Fjord på det vestlige le, samt en 7,5 km lang krum odde, som Men vi vil forsøge at leve os lidt ind i Lolland går livet sin egen vante og stille hedder Albuen, alleryderst.
    [Show full text]
  • H5n8 Highly Pathogenic Avian Influenza (Hpai)
    www.sfa.gov.sg 52 Jurong Gateway Road #14-01 Singapore 608550 19 March 2021 Meat and Egg Traders Dear Sir/Madam [A] H5N8 HIGHLY PATHOGENIC AVIAN INFLUENZA (HPAI) IN KALUNDBORG MUNICIPALITY, DENMARK; AND [B] LIFTING OF IMPORT RESTRICTION DUE TO RESOLUTION OF HPAI H5N8 IN THE RANDERS MUNICIPALITY, DENMARK Denmark reported an outbreak of H5N8 highly pathogenic avian influenza (HPAI) in a backyard poultry holding near Hallenslev in the municipality of Kalundborg in Zealand. In addition, the HPAI outbreak in Randers municipality has been resolved. [A] H5N8 HIGHLY PATHOGENIC AVIAN INFLUENZA (HPAI) IN KALUNDBORG MUNICIPALITY, DENMARK 2 In view of the outbreak, the National Parks Board/Animal & Veterinary Service (NParks/AVS) has imposed a temporary restriction on the importation of poultry and poultry products from Kalundborg municipality, Denmark, including the 10km surveillance zones established for the affected holdings should it extend beyond the municipality, with effect from 12 March 2021 Heat-treated poultry products which comply with the OIE guidelines for inactivation of Avian Influenza virus will not be subjected to the restriction. 3 Poultry consignments exported from Kalundborg municipality, Denmark before 12 March 2021 and slaughtered before 19 February 2021 will continue to be accepted for import. [B] LIFTING OF IMPORT RESTRICTIONS DUE TO RESOLUTION OF H5N8 HIGHLY PATHOGENIC AVIAN INFLUENZA IN WAKAYAMA, SHIGA, HIROSHIMA AND OKAYAMA PREFECTURES, JAPAN 4 We refer to our circular dated 19 November 2020 regarding the temporary import restriction on the importation of poultry and poultry products from Randers municipality, Denmark. 5 We are pleased to inform you that the restriction on the poultry and poultry products from Randers municipality, Denmark is lifted with immediate effect.
    [Show full text]