Aalborg Stiftsbog 2016 Aalborg Stiftsbog 2016 Aalborg Stiftsbog 2016 Udgivet Af Aalborg Stifts Landemode Indholdsfortegnelse

Aalborg Stiftsbog 2016 Aalborg Stiftsbog 2016 Aalborg Stiftsbog 2016 Udgivet af Aalborg Stifts landemode Indholdsfortegnelse

Aalborg Stiftsbog 2016 Forord...... 7 59. årgang Landemodeprædiken. Af provst Mariann Dahl Amby...... 10 Udgivet af Aalborg Stifts Landemode Landemodeberetning. Af biskop Henning Toft Bro...... 14 Redaktionsudvalg: Stiftsrådet i Aalborg. Af journalist Helene Overgaard Krüger...... 22 Biskop Henning Toft Bro Hvad skal vi med skolen?...... 26 Domprovst Niels Christian Kobbelgaard Af religionspædagogisk stiftskonsulent Anna Døssing Gunnertoft Sognepræst Christian Roar Pedersen Sognepræst Jan Brogaard (redaktionssekretær) Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen...... 28 Sognepræst Niels Christian Scheel Lassen (redaktør) Af professor, dr.theol. Mogens Müller, Københavns Universitet Kirken på landet. Af mediekonsulent Kamilla Bøgelund Hansen...... 36 Layout og tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Hvad er meningen? Af religionspædagogisk stiftskonsulent Anna Døssing Gunnertoft...... 40 Aalborg Budolfi Provsti...... 42 ISSN 0107-5055 Aalborg Vestre Provsti...... 46 ISSN 2246-6258 Aalborg Østre Provsti...... 50 Ved henvendelse til redaktionen vil alle copyrightspørgsmål blive behandlet efter gældende regler. Aalborg Nordre Provsti...... 54 Brønderslev Provsti...... 58 Forside: Frederikshavn Provsti...... 62 Indvielse af Folkekirkens hus palmesøndag, den 20. marts: Festgudstjeneste i Budolfi Kirke ved biskop Henning Toft Bro og domprovst Niels Chr. Kobbelgaard. Her ses også borgmester Thomas Kastrup-Larsen, samt kirkeminister Hjørring Nordre Provsti...... 66 Bertel Haarder med frue. Foto: Lars Horn / Baghuset. Hjørring Sønder Provsti...... 70 Hadsund Provsti...... 74 Bagside: Prædikestol fra Gunderup kirke. Foto: Jan Brogaard Jammerbugt Provsti...... 78 Rebild Provsti...... 82 Sydthy Provsti...... 86 Thisted Provsti...... 92 Morsø Provsti...... 94 Forord

”Kun en kirke, som overleverer, overlever”, skriver biskop Henning Toft Bro i sin landemodeberetning, hvor han beretter om centrale hændelser og projekter i Ålborg Stift siden sidste års landemode. Der sker meget i Ålborg Stift, som vi sammen kan være stolte af. Citatet ”Kun en kirke, som overleverer, overlever” er fra norsk sam- menhæng, men den samme virkelighed gør sig som bekendt gældende i Danmark, at medlemstallet og dåbstallet er svagt faldende. Skal vi have en kirke i morgen, skal vi forkynde evangeliet om Kristus i dag, og det kan vi gøre med stor frimodighed i troen på, at Gud er med os. Det gælder om at være offensiv eller som Søren Kierkegaard skriver i en af sin opbyggelige taler: Evangeliet er altid angribende, angribende bagfra. Det bedste forsvar er offensiven. ”Kun en kirke, som overleverer, overlever” er en såkaldt Oneliner. Det lyder som en opfordring til at komme ud af busken og forkynde. Netop det begreb oneliner tager provst Mariann Amby udgangspunkt i sin prædiken til landemodegudstjenesten. Det er der blevet en særdeles skøn prædiken ud af. Det er onelineren ”Kom og se”, som hun trækker frem. Jesus siger ”kom og se” til Andreas og en anden discipel, da han kalder dem til disciple. Men snart er det disciplene, som peger på Kristus og fællesskabet med ham med ordene ”Kom og se” og sådan har det bredt sig som ringe i vandet, så vi i dag kan sige ”kom og se”: Kom og se. Se væk fra dig selv og i retning af Guds lam, Menneskesønnen. Guds søn. Se ham. Hør ham. Følg ham. Og du skal få større ting at se. Også i dit liv venter der noget godt, noget bedre, – ja det allerbedste. Guds velsignelse vil strømme ud over dit liv. Det handler om at komme ud over kanten med evangeliet, og det skildrer professor Mogens Müller i sin artikel Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen. På meget klar vis beskriver han det skifte, der sker, da kristendommen løsner sig fra jødedommen, især hvad angår renhedsforeskrifterne og Jerusalems centrale stilling. Siden 622 f. kr. og frem til templets ødelæggelse i år 70 e. kr. var stedet Jerusalem, med Jesus er den centralisering blevet opløst. Nu er det ethvert sted, hvor to eller tre er forsamlet i hans navn, at Gud kan dyrkes. Undervejs får vi samtidig en fin indfø- ring i evangelieskrifterne, Apostlenes gerninger og Pauli breve. Müller beretter om, hvordan kirken bredte sig ud i verden, ud på landet. Kirken kom ud over de jødiske grænser, den blev verdensomspændende.

Forord 7 Sang til nytårsgudstje- neste for det officielle Ålborg 2016. Foto: Kamilla Bøgelund Hansen. Fra en helt anden vinkel beretter mediekonsulent Kamilla Bøgelund Hansen om kirkens vilkår på landet: Kirken på landet: Det er menigheden, der skal tegne kirkens fremtid. Vi er i dag vidner til en kraftig urbanisering, folk bosætter ved og i større byer. Det udfordrer kirken på landet. Noget må gøres og der bliver gjort rigtig meget, så mange af de tilbud, som bysognene har, også tilbydes i landsognene. Det handler om at rykke sammen og samarbejde kirkerne indbyrdes og med foreningslivet. Det er der en økonomisk gevinst ved, men det giver samtidig nye fællesskaber på tværs af sognene. En krise kan også afstedkomme noget helt nyt og spændende. Det kan man netop læse om i flere af beretningerne fra provstierne, om alt det der bliver gjort nu – i fællesskab hen over gamle sognegrænser. En sidste rød tråd i flere indlæg er begrebet ”dannelse”. Det er nok med dannelse som med etik, når det italesættes er det ofte et tegn på, at noget er galt. Der har været afholdt dannelseskonference i september 2016 i Ålborg Kommune som religionspæ- dagogisk konsulent Anna Døssing Gunnertoft beretter om, og der er lokale samtalegrupper om dannelse. Dannelse dækker over det, at det ikke kun er vigtigt at besidde færdigheder og viden, men også at blive dannet til livet, gjort duelig til livet. Det er en fælles opgave for både Folkeskolen og Folkekirken. Kom selv og læs om det.

Niels Christian Scheel Lassen, redaktør og sognepræst

8 Forord Forord 9 fronteret menneskelivets dybeste mørke OG har Landemodeprædiken åbnet himlens port. ”Kom og se”. Onelineren har lydt op gennem Af Provst Mariann Amby, Thisted Provsti tiden, gennem århundreder, over landegrænser. Kom og se. Og vore forfædre fulgte invitationen; de kom, de så og de tog fat. De byggede kirker, – mange Prædiken ved landemode i Aalborg Domkirke, Da jeg senere påbegyndte forberedelserne til i kirker, som siden har dannet ramme om forkyn- fredag den 30. september kl. 10.15. dag, tænkte jeg, at det ville have været formida- delsen af evangeliet om ham, som det livet værd Provst Mariann Amby, Thisted Provsti belt, om der havde været plads til en oneliner eller at se, at lytte til og følge efter. Salmer: 318 – 28 – 305 – 164 - 69 to fra Bibelen. Der er nok at vælge imellem i Det For få dage siden skrev jeg på en folder med Tekster: 19. søndag efter Trinitatis, 2 tekstrække Ny Testamente, F.eks. ”Kom og se”, underskrevet indbydelse til genåbning af vores kirke i Tilsted. Jesus af Nazareth. Allerede da jeg kom dertil midt i halvfem- One-linere er oppe i tiden. For ganske som mange berømte mænd og serne talte det daværende menighedsråd om, at For godt en uge siden var jeg på besøg på et ud- kvinder gennem tiden har inspireret den almin- kirken begyndte at trænge til indvendig maling dannelsessted i Thisted for at drøfte muligheden delige dannelse, tankegang og udvikling, så har og istandsættelse. Og det er kun blevet mere til- for at knytte en ungdomspræst til stedet. Dér har ham, som kristen-dommen har navn efter, det jo trængt gennem de seneste år. Ikke at man be- man for nylig arbejdet været i gang med en mo- også. Uanset om verden så vil vide af det eller klager det. Nej slet ikke! At kirken syner slidt er dernisering. ej. Evangeliet rummer ord og budskaber, der er bestemt kun godt. Det er et synligt tegn på, at En umiddelbart iøjnefaldende forandring ser mindst ligeså udfordrende, inspirerende og hold- invitationen ”Kom og se” er blevet fulgt. Mange man inden man overhovedet træder ind i lokaler- ningsdannende, som velvalgte citater af Nelson har i Guds hus hørt det ord, det budskab, som gav Og uanset at mørkemænd og visse samfunds- ne. For lige ved siden af døren ind til hvert enkelt Mandela, Einstein eller Poul Henningsen er det. trøst og glæde til hverdag og til søndag. analytikere spår folkekirken både krise og død undervisningslokale, har man malet det man med ”Kom og se”, siger Jesus til disciplene. Men altså også med det til følge, at puds og som følge af mange udmeldelser og færre barne- en fælles overskrift kalder ”Skriften på væggen”. Det er dagens oneliner. kalk i vores middelalderkirken efterhånden var dåb, så vil vi, der er menighed, nu vende tilbage Ved hver dør, direkte på den hvide væg, er Og disciplene kommer. De følger med. De har grånet og krakeleret. Det sætter sit præg, at kir- – både de søndagsgudstjenestesøgende og de, der malet en oneliner, altså et uforglemmeligt citat, grunde nok til at ikke at gøre det, for hver især ken uge efter uge danner ramme om gudstjene- kommer ved særlige lejligheder. De og vi vender såsom: ”Fremtiden kommer af sig selv, - det gør har de deres at passe. Men de følger med. Dét ste, begravelse, vielse, korprøve eller koncert. Det tilbage til det, der har været sognets gudshus gen- fremskridtet ikke”, underskrevet Poul Henning- de ser og hører sammen med ham, får dem til sætter sit præg, at de nybagte mødre på grund af nem århundreder, for igen at træde gulvet tyndt sen, eller: ”Det største i livet er ikke at undgå at at sige: ”Kom og se”. Og herefter spreder det sig våbenhusets størrelse tager barnevognene helt og slide malingen af bænkene. For vi ved, at der falde, men i at rejse sig, hver gang man falder”, som ringe i vandet. Flere møder Jesus. Flere føl- ind, når de deltager i babysalme-sang; det sætter i Guds hus er noget, som det er værd at komme underskrevet Nelson Mandela. ger opfordringen. ”Kom og se”. Her er virkeligt sit præg, når store og små konfirmander bruger efter. Sådanne onelinere får de altså med i bagagen et menneske, som det er være at søge. ”Kom og salmebogshylden som fodstøtte, fordi benene er Så det blev sidste sætning i folderen: Kom og se! de unge, når de undervises i politik, samfunds- se”. Her er et løfte om, at det med Jesus, det har for korte eller bænken for høj. Kom og se jeres fint istandsatte middelalderkirke, fag, økonomi og meget andet på dette dannelses- dimensioner, der er fuldt på højde med, ja helt Det er også positivt, at korkgulvet efterhånden men kom i særdeleshed for at lytte til det glæde- og uddannelsessted. overgår dét fader Jakob drømte i ørkenen under var så tyndslidt, at det ikke længere var muligt lige budskab, at han i hvis navn vi er døbt, han Jeg så ikke nogle onelinere fra Bibelen under sin flugt. hverken at lakere eller vaske. Men vi vidste også, følger med os alle vore dage, indtil verdens ende. rundvisningen. Måske af gode grunde i dette til Her er et fællesskab med Guds søn, Her er nog- at det dog ikke går an i længden. Og jeg tror opfordringen vil blive fulgt. Både af tider kristendomsforskrækkede land, – selvom le ord, som det er værd at lytte til. Her lyder et Så nu gennem de seneste måneder er der taget de, der sætter ord på deres tro og deres forhold til man på stedet her på ingen måde virkede kristen- kald til et liv i følgeskab med ham, der både er hånd om slitage og mangler. Og istandsættelsen kirken, og af de, der er mere blufærdige omkring domsforskrækkede. offerlam og himmelkonge; han, der både har kon- har gjort en forskel. den slags; de vil komme, – når det er søndag, når

10 Landemodeprædiken Landemodeprædiken 11 Tilsted Kirke. har afdækket en figur, en person, som man ved Foto: Mariann Amby. den seneste istandsættelse i 60’erne ikke brugte tid på. Personen står lidt uden for begivenhederne, i kanten af maleriet og er sådan lidt på afstand. Og jeg har her i sommerens løb tilladt mig, – uden at spørge hverken Stiftsøvrigheden eller Na- tionalmuseet, – at beslutte hvem, det er. Det er den discipel, der efter kvindernes forkyndelse af opstandelsen, løb ud til den tomme grav. Det er også disciplen Filip, som siger: Kom og se. Det er de mange disciple, som efter ham gjorde det samme. Det er enhver, som med troens øjne har set himlen åben i den opstandne, og som MÅ fortælle det videre. Det er søndagsskolelæreren; det far, der beder Fadervor ved sengekanten og mor, der går til babysalmesang og synger evangeliet i den lille; det er minikonfirmandundervisere, præster og lægfolk, der både når det er belejligt og når det er ubelejligt, peger på Jesus, den korsfæstede og opstandne, som ikke længere er i graven. Det er enhver, som i den tomme grav ser, at Gud var og er på færde og vil os det bedste. Kom og se. Se væk fra dig selv og i retning af der er glæde i familien, eller når sorgen trænger pengene værd at reparere på. Fordi den centra- Guds lam, Menneskesønnen. Guds søn. Se ham. sig på. le del af motivet mangler! Det er gået helt tabt! Hør ham. Følg ham. Og du skal få større ting For i kirken – om det så er den lille landsby- Det er sket engang mellem reformationstiden og at se. Også i dit liv venter der noget godt, noget ”En dag skal vi dø – siger Per Olov Enquist, i en Kalkmaleri i Tilsted kirke i Tilsted, eller det er i den store domkirke 1960erne. bedre, – ja det allerbedste. Guds velsignelse vil anden oneliner, men tilføjer så selv: ”men alle de Kirke. i Aalborg, – dér lyder et ord, et evangelium, som Den del, der er bevaret, er billedet af to kvin- strømme ud over dit liv. andre dage skal vi leve”! Foto: Mariann Amby. det er værd at se, lytte til og tage del i; et evangeli- der, der kommer til Jesu grav påskemorgen. Vi Ordet ”større”, gør en forskel. Det større er det, Det er grunden til at vi ufortrødent – om så um, som kaster lys over det brogede mangfoldige kan se, at den ene har salvekrukken i hænderne. at Jesus, menneskesøn, Guds søn, også er Guds rammerne gråner og krakelerer, som vi selv gør liv, vi lever, og et evangelium som er værd at bære Men dét kvinderne ser, – ja, det må vi bruge en ord. Så når vi lytter til ham og lytter til ordet om det med årene, - fortsat skal pege på den korsfæ- med ind i hverdagen og hen i mødet med det an- anden sans end synssansen for se. Troens sans. ham, i dåben, i nadveren, så er det hans ord og stede og opstandne. Og selv lade os gribe og favne det menneske. Om det er den tomme grav, om det er englen, der løfte, at vi skal se himlen åben. Det er det større, af ham, der dagligt og evigt er der for os. Det vil jeg fortælle skolens mange elever, når sad på gravens sten, om det er den opstandne, – og det er det største. Kom og se! de snart, klassevis, besøger kirken, – jeg vil gøre det er overladt til den enkelte. Dermed bliver dagen større, og livet bliver Lov og tak og evig ære, være dig vor Gud, Far, det ved at pege på kirkens kalkmaleri, som er et Til gengæld er der dukket noget op i periferien. stort. Vi er ikke kun vore egne. Vi er Guds, og Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én opstandelsesmotiv. Den dygtige konservator, som minutiøst har gen- han har hånd om os, og under os. Ordet blev kød sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, For et par år siden overvejede menigheds- nemgået kalkmaleriet centimeter for centimeter og afstanden mellem Gud og menneske er afløst nu og i al evighed. rådet kortvarigt, om det nu også var umagen for at fæste det løse puds og klare farverne, hun af nærvær. Amen.

12 Landemodeprædiken Landemodeprædiken 13 Landemode 2016 i Aalborg Stift. Landemodeberetning 2016 Foto: Kamilla Bøgelund Hansen Af Henning Toft Bro

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord gerne søger ind i vore fællesskaber. Det forplig- Som jeg nu min egen må kalde… ter, men det giver også den arbejdsglæde og den Af henfarne slægter jeg arved den vang, frimodighed der er livsnødvendigt i dagligdagen. Hvis muld jeg for udsæd nu pløjer… Frimodigheden og arbejdsglæden består ikke Så lær mig da Herre, at dig til behag mindst i, at vi finder vores fundament ikke i os Jeg bruger det pund, mig blev givet, selv, men uden for os selv. Nemlig i Kristus og At fylde med hæderligt virke min dag, evangeliet om ham. Der er vores eksistensberet- At hjælpe og værne om den, som er svag, tigelse. Midt i budgetter, regnskaber, persona- At elske, thi deri er livet. leadministration, mange gudstjenester, kirkelige Og giv mig til sidst handlinger og ditto arrangementer, ledelsesfunk- Et navn, Herre Krist, tioner og store udfordringer i hverdagen kan vi Som er i din livsbog indskrevet! finde hvile i, at Jesus der sendte sine disciple ud for at skabe kirke, lovede dem, og dermed os, at Han vil være med os alle dage indtil verdens ende. Disse brudstykker fra salmen ”Du gav mig, o Det må vi aldrig glemme. Herre en lod af din jord” indrammer ganske glimrende, hvad jeg kommer omkring i årets Det faldende dåbstal Landemodeberetning: Den skal handle om at vi En af de store udfordringer vi står lige midt i er de hver især har fået livet som en gave, og at vi er sat i faldende dåbstal. verden og på vores sted og i vores virke skal bruge Den seneste tid har der været fokus på emnet vort liv Gud til ære og vores næste til gavn. Sætte rundt omkring i stifterne fra rapporter, over kon- livet i spil så at sige. Være lys og salt i verden. Gå ferencer til en indsats på de sociale medier der ud med evangeliet om Jesus Kristus, som han selv løber af stablen til november. har sagt, vi skal. Gennem de seneste 25 år, har vi i Folkekirken Det gør vi hver især gennem det daglige, lange sat stor fokus på børn og unge. I Aalborg stift med seje træk som medarbejdere i Folkekirken. ansættelser af flere ungdomspræster, tilstedevæ- Menighedsråd, præster, provster og biskoppen relse på Nibefestival gennem 10 år, Rockgudstje- skal hver fra deres position forsøge at skabe en nester, Ungdomsgudstjenester mv. levende, nærværende og vedkommende Folke- Andre indsatsområder er babysalmesang, bør- kirke i Aalborg stift. Og det synes jeg, I gør godt. nekorsarbejde, minikonfirmander og konfirma- De seneste tal fra vores kirketællinger viser med tionsforberedelsen og jeg tør næsten ikke tænke al ønskelig tydelighed, at der er noget på spil. At på, hvordan dåbstallet havde set ud uden denne kirkelivet trives. At vi er kirke på en måde, så folk kæmpeindsats I udøver i sognene.

14 Landemodeberetning Landemodeberetning 15 Det faldende dåbstal må til enhver tid væ- Udmeldelser af Folkekirken Som en af mine kolleger formulerede det for- Omkring 130 skolefolk og forældre deltog i re en anfægtelse for alle der interesserer sig for Et beslægtet emne er antallet af udmeldelser af leden lever vi en tid med religionsforskrækkelse. konferencen, hvor temaet var ”Hvad skal vi med Folkekirken, og de kommende år skal vi arbejde Folkekirken. Jeg er enig. skolen?” Det handlede om, hvorledes vi kan lære benhårdt på at komme i dialog med de forældre Antallet af udmeldte af Den Danske Folkekir- Tag for eksempel den megen virak omkring at være til i en tid, hvor alt for mange unge menne- der vælger dåben fra. Komme i en tæt dialog om, ke i 2. kvartal i år var på 10.600. konfirmationsforberedelsens placering i løbet af sker farer vild i deres eget liv, som en udtrykte det. hvorledes vi kan være kirke sammen, hvad de øn- Isoleret set ikke et alarmerende antal i en kirke, børnenes skoledag, forbuddet mod at samles til Derfor er det et vigtigt samarbejde, der er etab- sker af os som kirke og hvad der skal til for at de hvor vi er omkring 4,3 mill. medlemmer. bøn og sang på gymnasierne, udmeldelserne ser leret. I Skolen får eleverne faglige kompetencer, vil vælge dåben og dermed kirken til. Og dog: ethvert medlem der melder sig ud er jeg også som en del af en tendens. de lærer at tage vare på deres eget liv og sig selv, De senere års undersøgelser viser, at mange et medlem for meget. Som udfordringen med det En af måderne hvorpå vi kan imødegå denne men de lærer også at indgå i fællesskaber og bi- gerne vil kirken, men på tidspunkter og dage der faldende dåbstal ser jeg udmeldelserne som dybt religionsforskrækkelse er at vi fortæller at kirken drage med alt det der er dem, og det de kan. passer ind i deres livsrytme. Det synes jeg også vi problematiske og vi skal vove at spørge os selv: er en del af vores fælles fortælling om det at være Begreber som dannelse og værdidebat bliver gør i vid udstrækning, men en dialog vil måske hvad er det vi gør, måske navnlig, hvad er det vi menneske og folk, om det at evangeliet sætter os heldigvis mere og mere italesat i den offentlige afdække, om der skal andre ting til. ikke gør siden der er nogle, der melder sig ud af fri fra alt det der binder os, at vi har brug for fæl- debat. Og her der det livsnødvendigt at vi som Det er en anfægtelse for mig at nogle vælger fællesskabet. lesskaber som tager det enkelte menneske skabt Folkekirke deltager i debatten og peger hen på de dåben fra, og i større perspektiv vil det få afgø- Vel har det nogle konsekvenser i forbindelse i Guds billede alvorligt, at det giver livsmod og værdier kirken altid har stået for. Værdier som rende betydning for de kommende generationers med begravelse og bisættelse, når man ikke er kræfter til at leve vort brogede menneskeliv ved næstekærlighed, medmenneskelighed, fælles- forhold til kirke og kristendom, og det er der den medlem. Det er ikke uden problemer, men det er at vide, at centrum i ethvert menneskeliv ligger skab og for at skabe hele mennesker skal læring største udfordring ligger. en mindre del for mig at se. uden for en selv. og dannelse gå hånd i hånd, så læring aldrig står I den Norske kirke har man siden 2003 inve- I stedet skal vi overveje, hvilke konsekvenser det På dannelseskonferencen i Nyborg november alene, men suppleres med indsigt i kunst, sprog, steret mange millioner i projektet: Trosoplæring får ikke bare for kirken, men også for samfundet. 2015 sagde en af oplægsholderene, at der var en stor litteratur, historie, musik og ja, forpligtende fæl- i en ny tid – om reform af dåbsoplæringen i Den Ud over at vi i kirken prædiker Kristus, døber, folkevandring i gang i Danmark, jo, sagde han op lesskaber. Norske Kirke. Reformens målsætning er en tro- konfirmerer, underviser, vier og begraver, så er mod 800.000 vandrer mod landets fitnesscentre. Som det blev nævnt af en oplægsholder: Dan- soplæring for alle døbte fra 0 til 18 år. kirken også, og har de seneste generationer, været Respekt for alle der dyrker motion sammen og nelse er at anvende sin viden og kunne indgå i et Lederen for projektet Kristine Aksøy udtaler den største kulturbærende institution i Danmark. alene. Men for nu at sige det, så har vi i vore kirker forpligtende forhold til sit medmenneske, at man til magasinet, ”Kirken i dag” følgende: Kirkens diakoni har siden de allerførste kristne et åndeligt fitnesscenter hvor vi ikke skal træne så lærer at være noget for sit medmenneske. Dan- ”Når børn og unge er trygge i deres religiøse menigheder været et kendetegn for os som kir- vi sveder, her er ingen instruktør der opildner til nelse er en indsocialisering i fællesskabet. identitet, giver det grobund for respekt og tole- ke. Megen sociallovgivning hviler på diakoniens at yde mere og mere, her er ingen lodder og trisser Her skal vi som kirke være med i debatten. rance i mødet med dem, der har en anden tro grundpiller om at tage vare på næsten, hvor dia- og vægte der skal rykkes i og løftes. I fitnesscentre Vi skal indgå i fællesskaber med organisationer, eller et andet livssyn…det regeringsudnævnte konien naturligvis har en ekstra dimension, da vi dyrker man sig selv. I kirken dyrker vi fællesska- foreninger og institutioner der vil være med til at udvalg, som udredede sagen, præsenterede refor- i diakonien også tager vare om menneskets ån- bet. Her er ingen indpisker. Her skal man ikke tage debatten om dannelse, så vore unge menne- men med slagordet `kun en kirke, som overleve- delige side. yde andet end at være. Være sig selv. Være den sker, de kommende generationer, ikke farer vild i rer, vil overleve`”. Denne historik glemmes ofte i debatten om man er, og når alt kommer til alt, er det det, vi er deres eget liv, men netop finder sig selv som vær- Måske kan ideen ikke overføres til danske for- udmeldelser for det handler også om at man mel- bedste til. difuld og uundværlig for fællesskabet blot ved at hold, men jeg er overbevist om, at Folkekirken på der sig ud af fællesskaber, som har været med til være og turde være den de er. nationalt plan bliver nødt til at stå sammen om at forme både samfundsliv og kirkeliv i genera- Dannelseskonference denne udfordring gennem oplysning og under- tioner. Det var nogle af de temaer der blev berørt ved en Hvad er meningen? visning og fælles tiltag. Vi skal lave en langsigtet Ved at melde sig ud af Folkekirken vender man mini-dannelseskonference den 22. september i år. Også på et andet plan har vi i Aalborg stift de sid- plan, så enkeltprojekter, hvor gode og nyttige de ryggen til sin egen historie, sin egen kultur, det vi Konferencen var arrangeret af Aalborg kom- ste par år arbejdet sammen med skoleverdenen. bestemt er, ikke bliver enkeltstående tiltag, der er rundet af og det som i den grad har været med munes skoleforvaltning, Danmarks Lærerfor- Det udmønter sig i fire dagskurser i Folkekirkens står i risiko for at sande til. til at tømre os sammen som folk. ening og Folkekirken i Aalborg stift. Hus til november under titlen ”Hvad er menin-

16 Landemodeberetning Landemodeberetning 17 gen?”. Flere end 800 studerende er meldt til og Selv om jeg kun havde været biskop i et par år, flere end 200 står på venteliste, og planen er, at kunne jeg se, at antallet af ansøgere var dalende. vi gentager arrangementet i 2017. Takket være Desværre er det kun gået en vej. Det er nedad. Stiftsrådets økonomiske opbakning. Der er nu nedsat et udvalg under Kirkemini- Projektet er blevet til et samarbejde mellem steriet der de næste år skal arbejde med denne Gymnasier i Aalborg stift, Aalborg Universitet udfordring. og Folkekirken. Det er kort fortalt et forsøg på at Det handler blandt andet om: hvordan får vi skabe et dialogrum mellem teologi, naturviden- flere unge til at læse teologi? Hvordan får vi de te- skab og filosofi. Dagene forløber med foredrag, ologiske kandidater til at vælge præstegerningen workshops, samtaler og debatter hvor de stude- til? Hvordan finder vi nye veje for uddannelse af rende får rig mulighed for at træne og udfordre præster? Hvordan skaber vi attraktive embeder, sig selv i diskussion med fag og fakulteter og finde som de unge mennesker kan se sig selv i? ind i debatter om religion og naturvidenskab. Mange forslag er i spil. Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg betragter også dette arrangement som et Vi kommer naturligvis gennem denne periode dannelsesprojekt, hvor kirken kommer i dialog med få ansøgere, som vi har gjort det før. Men både med de studerende og uddannelsesinstituti- det er uhyre vigtigt, at der skabes nogle ”her og onerne og måske kan vi være med til både at ned- nu løsninger” så vi kan få besat vore ledige embe- bryde fordomme om kirke og teologi og få dybere der med dygtige teologer. Det er lykkedes indtil indsigt i livet og den verden vi er en del af. nu. Det lykkes også i fremtiden, men det kræver tålmodighed og benhårdt arbejde fra os allesam- Uddannelsesmesse men. I januar i år var der uddannelsesmesse i AKKC i Jeg er ikke i tvivl om, at både uddannelsesmes- Aalborg. Folkekirken var også med. Jeg deltog i serne, dannelseskonferencen og efterårets projekt nogle timer. Det prioriterede jeg, fordi det er vig- ”Hvad er meningen?” er væsentlige byggesten i tigt, at vi er til stede, hvor unge mennesker mødes den fortælling. og står foran vigtige valg i deres liv, ikke mindst studievalg. Migrantarbejde Vi fik mange unge mennesker i tale. Og måske På sit møde den 12. september i år nedsatte Stifts- har vi plantet en lille bitte spire i nogle af de unge rådet ”Stiftsudvalget for Folkekirkens Asylsam- mennesker, som med tiden vælger at studere te- arbejde i Aalborg stift”. ologi med henblik på at blive præst i den danske Mange præster arbejder benhårdt med dåbs- folkekirke. oplæring for de flygtninge og asylansøgere der er kommet til Danmark. Enkelte har det som en Præsterekruttering kvote i deres embeder. Det fører over i en overvejelse om præsterekrut- Med det nye stiftsudvalg får vi mulighed for at Landemode- tering. netværke og samle erfaringer på en ny måde. Vi gudtjeneste 30.09.10. På et bispemøde for et par år siden slog jeg til får mulighed for at koordinere indsatsen, så de Foto: Kamilla lyd for, at vi bliver nødt til at sætte ind på en ud- præster og menigheder der arbejder med området Bøgelund Hansen. fordring de fleste stifter nu står i, nemlig præste- kan finde sammen i en fælles erfaringsudvikling rekruttering. og med udvalget får man et sted at henvende sig,

18 Landemodeberetning Landemodeberetning 19 når og hvis man skal i gang med migrantarbejdet Folkekirkens Familiestøtte. Flere end 4000 deltog i dagens festligheder på Husk glæden og stoltheden over at være med- rundt omkring i menighederne i Aalborg stift. Vi er nu ved at få løbet projekt ”Folkekirkens Fa- den ene eller anden måde. arbejdere i Folkekirken. Husk at sige det højt. miliestøtte” i gang. Nu er det blevet hverdag. Og hvilken hverdag. Fortæl om glæden over den betroede opgave vi Kommunikationsplan Der ansættes koordinatorer rundt omkring Huset summer af liv. Fra undervisning, til san- har som kirke, nemlig at bringe evangeliet videre Sammen med Informationstjenesten har vi nu i provstierne. Disse koordinatorer er vigtige for gaftener, koncerter og arrangementer om tro og til dem vi er kirke sammen med. Men jeg vil også Folkekirken var med til vedtaget en ny kommunikationsplan der skal lø- projektet, for det er dem, der sammen med pro- kristendom, om værdier og om det der rører sig i pege på den stolthed vi alle skal og bør føle over, bryllupsmesse 2016 be til udgangen af 2018. jektets to ansatte skal mobilisere frivillige og og omkring Folkekirken. at vi er en del af en evangelisk luthersk folkekirke. i Aalborghallen. Det vil føre for vidt at komme ind på detaljer skabe kontakter til de familier, som gerne vil Glem aldrig denne stolthed! Husk frimodighe- Foto: Christian her, med i den nye kommunikationsplan handler med i projektet. Og kan et menighedsråd ikke TAK den. Glæd jer over glæden. Roar Pedersen det om at styrke den eksterne kommunikation. løfte opgaven alene, kan man naturligvis arbejde Jeg vil til at lægge an til landing og først rette en I Folkekirken, også i Aalborg stift, har vi været sammen på tværs af sognegrænser. Folkekirkens stor tak til Stiftsrådet for engagement og medle- meget gode til at kommunikere internt. Det er der Familiestøtte bliver mødt fantastisk positivt alle ven i stiftets mange udfordringer, og særlig til for- ikke noget galt i, men vi forsøger nu at gå nye veje steder og på alle niveauer! Der er fuld opbakning manden for Stiftsrådet, Ejnar Haugaard Thomsen i håb om, at vi med den eksterne kommunikation og anerkendelse af behovet. for samarbejdet og formandsskab. kan komme længere ud med vores budskab om at Tak til Stiftsamtmand Torben Sørensen for være en levende og nærværende kirke. Kirken på landet samarbejde, medleven og medvirke i Aalborg Stift. Derfor vil vi opruste os på de sociale medier. I 2016 og 2017 er sognepræst i Hals og Hou pasto- Tak også til Stiftskontorchef Jørgen Lützau Det vil vi for at komme i dialog med dem, der rat, Sophie Nordentoft ansat på halv tid, hvor hun Larsen. Hverdagene byder på konstant på nye og godt vil Folkekirken. Det er ofte mennesker, som skal arbejde med emnet ”Kirken på landet”. spændende udfordringer. Dem løser vi efter bed- vi ikke har kunnet nå, med den måde vi kommu- Sophie Nordentoft har de få måneder hun har ste evne. Tak for vort gode, fortrolige samarbejde, nikerer på. arbejdet med området, skabt netværk til andre samvirke, sparring og både juridiske og menne- En ny hjemmeside ser dagens lys den 1. decem- stifter, hvor man arbejder med Kirken på landet. skelige råd. ber 2016. Den bliver mere brugervenlig end den Ligeledes er der aftalt inspirationsmøder rundt På stiftsadministrationen øver alle ansatte en gamle side, men i dag er det sådan at en hjem- omkring i Aalborg stift, hvor I arbejder med te- forbilledlig indsats for at understøtte og hjælpe meside ikke kan stå alene. Jo, det kan den godt, maet. præster og menighedsråd i det daglige arbejde. men den står i stor fare for at sande til, fordi en Til foråret indbydes til en temadag om Kirken Tak for jeres indsats og støtte til mig i hverda- hjemmeside for mange blot er indgangen til en på landet. Det bliver søndag den 5. marts 2017 om gen. ny kommunikationsform. Her spiller de sociale eftermiddagen, så I får mulighed for at deltage ef- Tak til provster, præster, menighedsråd, provsti- medier en større og større rolle. Det har vi taget ter gudstjenesten derhjemme. Dagen afholdes i udvalg, stiftsråd, ansatte og frivillige i Aalborg bestik af, og de af jer der følger med, har også set, Folkekirkens Hus. stift. I er på hver jeres måde frontkæmpere, og lever at vores elektroniske nyhedsbrev er en nyskabel- kirkelivet derude, hvor det hele har sit udspring og se, som vi forventer os meget af. Folkekirkens Hus kilde, nemlig i menigheden. I er med til at værne Den nye satsning på kommunikationsområdet Folkekirkens Hus begyndte så småt med arrange- om evangeliets frie løb og dermed er I garanter for betyder, at Stiftsavisen kun udkommer en gang menter omkring 1. oktober 2015. at evangeliet om Jesus Kristus, som er vores grund- mere. Palmesøndag indviede vi Folkekirkens Hus. lag, har gode kår for liv og vækst. Stiftsavisen har haft sin tid. Og hvilken tid. Det begyndte med festgudstjeneste i Domkirken. Sidst men ikke mindst skal der lyde en tak til Den blev til i en tid, hvor Folkekirken begyndte at Efterfulgt af en reception i huset, en folkefest i tel- jer alle, fordi I bakker op om årets Landemode kommunikere på en ny måde. Og avisen har haft tet på Gammeltorv med beværtning og koncer- både her og i Domkirken. Det styrker fællesska- sin berettigelse. Igen: nu går vi nye veje og glæder ter og sluttede festligt i Domkirken med en stor bet og tjenesten og det giver mig frimodighed i os det Stiftsavisen bragte gennem årene. koncert. hverdagen.

20 Landemodeberetning Landemodeberetning 21 forbindelse med det kirkelige ungdomsarbejde i nene og den anden halvdel forvaltes af stifternes Stiftsrådet Aalborg Stift sognene. Judith Nielsen Legarth er samtidig sog- fælles kapitalforvaltning. nepræst kvote 50 % i Als – Øster Hurup pastorat. Af formand for stiftsrådet Ejnar Haugaard Thomsen Stiftskonsulent i hymnologi og liturgi: Lektor Jørgen Kjærsgaard er ansat som konsulent kvote 50 % på dette område. Jørgen Kjærgaard kan kontaktes vedrørende hymnologiske og liturgiske Siden november 2009 har der været stiftsråd i alle I samarbejde med Infotjenesten Aalborg Stift emner både som individuel sparringspartner og 10 stifter. Stiftsrådet består af stiftets biskop, stif- og stiftet har stiftsrådet fået udarbejdet en kom- som foredrags- og oplægsholder ved møder og i tets domprovst, 1 repræsentant for stiftets prov- munikationsplan for stiftet. Den første plan var studiekredse om salmebrug og gudstjenestefor- ster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 gældende for 2 år frem til sommeren 2016. Pla- mer. Jørgen Kjærgaard er samtidig ansat kvote 50 menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Valg- nen for 2016-2018 er klar og træder i kraft her i % ved Vestervig Kirkemusikskole. perioden er 4 år, og der skal vælges nyt stiftsråd i sommeren 2016. Planen omhandler bl.a. de fo- Stiftsrådet yder også en betydelig støtte til præ- 2017 – samtidigt med nye provstiudvalg. Stiftsrå- kusområder, som kræver en kommunikativ ind- sters kurser og efteruddannelse. Ud over denne det holder 5 ordinære møder om året. sats: Reformationsjubilæet, Kirken på Landet, støtte har stiftsrådet blandt meget andet økono- Stiftsrådets opgave er at styrke folkekirkens liv religionspædagogik m.m . Stiftsrådet har ydet en misk støttet: og vækst og kan til dette udskrive et bindende betydelig støtte til omlægning af stiftets hjemme- • Flygtningearrangement i Vendsyssel stiftsbidrag fra kirkekasserne til finansiering af side, så stiftet i løbet af 2016 får en bedre og tids- • Design af storyline-projekt aktiviteter i stiftet – dog højst 1 % af den kirke- svarende hjemmeside, som kan blive en vigtig del – konfirmandundervisning lige ligning. Stiftsbidraget kan bruges til følgende af stiftets kommunikation. Stiftsrådet vil også i de • Folkekirken på uddannelsesmesse Kirketeltet på aktiviteter: kommende år yde økonomisk støtte til driften af • Konsulentbistand Nibefestivalen. 1. Kommunikation mellem stiftet, menig- hjemmesiden. – Strukturudvalget Aalborg Stift Foto: Christian hedsråd og præster. Stiftsrådet har i samarbejde med stiftet ansat • Grøn Kirke Roar Pedersen. 2. Formidling af kristendom. konsulenter til at varetage opgaverne på vigtige • Kirkemusikfestival 3. Udviklingsprojekter inden for undervis- fokusområder: • Projekt Folkekirkens Familiestøtte ning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og Religionspædagogisk konsulent: Der har de lignende. seneste år været store udfordringer i forbindelse Stiftsrådet skal også på menighedsrådenes vegne med den kirkelige undervisning. For at styrke bestyre stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembe- Stiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur. I indsatsen på dette område er der ansat en kon- dernes kapitaler). Stiftsrådet skal således for hvert Aalborg Stift har vi 10 stiftsudvalg (se Aalborg sulent på fuld tid. Anna Døssing Gunnertoft år fastlægge ud- og indlånsrenten for stiftsmid- Stifts hjemmeside). Stiftsudvalgene udarbejder skal udvikle den kirkelige undervisning, og der lerne, det vil sige de penge, sognene har stående i et budget, og stiftsrådet har i næsten alle tilfælde er igangsat mange nye og spændende aktiviteter stiftet, og som stammer fra gravstedskapitaler og kunnet tildele de ønskede midler til gennemførel- specielt med henblik på børn og unge. Det sker salg af lokale ejendomme. Udlånsrenten vedrører se af udvalgenes opgaver og initiativer. gennem kurser, events samt udvikling af nye un- forrentningen af de lån, som menighedsrådene Stiftsrådets virksomhed kommer mest til ud- dervisningsmaterialer. optager i stiftsmidlerne til eksempelvis nybyggeri tryk gennem stiftsudvalgene, specielle fokus- Ungdomspræst: For at styrke det kirkelige liv og renovering. Indlånsrenten er forrentningen af områder i stiftet og økonomien (anvendelsen af blandt unge er der ansat en sognepræst kvote 50 menighedsrådenes kapitaler indbetalt til stiftet. stiftsbidraget). Stiftsbidraget i Aalborg Stift har i % til at varetage det kirkelige ungdomsarbejde Stiftsmidlerne i Aalborg Stift er i 2016 på om - flere år været 0,6 % af den kirkelige ligning - om- i Aalborg Stift. Judith Nielsen Legarth kan give kring 800 mio. kr. Ca. halvdelen er udlånt til sog- kring 3,7 mio. i både 2016 og 2017. råd og vejledning til præster og menighedsråd i

22 Stiftsrådet Aalborg Stift Stiftsrådet Aalborg Stift 23 nelse, som Danmarks Lærerforening, foreningen mere end blot og bare kundskabsformidling, og Hvad skal vi med skolen? Skole og Forældre samt landets biskopper afholdt fra forskellig side har man følt, at dette mere er i efteråret 2015 på Nyborgstrand. trængt tilbage. Der behøves en nybesindelse på, Af religionspædagogisk konsulent Anna Døssing Gunnertoft Der er en udbredt fornemmelse af, at et re- hvad skolen er til for. duktivt syn på skolens opgaver har vundet frem. Ganske vist afspejler ordskiftet mellem mor og Startskuddet barn blot lidt af denne problematik, idet den Svaret på disse overvejelser er blandt andet det Glade skolebørn. måske kun handler om en travl mors afskæring førnævnte samarbejde mellem skole, forældre og Foto: Merete Aarup-Kristensen af en vidtløftig forklaring. Men den afslører dog kirke, hvor den officielle start var en konferen- noget. Skolen bliver taget som givet ud fra ren ce afholdt 4. november 2015. Hensigten var, ”at nyttetænkning. Børn skal lære noget nyttigt, igangsætte og styrke den folkelige debat om sko- så de erhverver brugbare kompetencer til gavn len ved at etablere en række lokale samtalegrup- for dem selv og samfundet. Men det er uhel- per i relation til konferencens hovedspørgsmål digt, hvis dette er blevet hele sagen. Hvad med – altså at fremme den lokale demokratiske de- det gode gamle dannelsesbegreb? Der må være bat om, hvad formålet med at drive grundskole i

2016-dannelseskonferencen. Fra højre vises Skole- chef Jakob Ryttersgaard, Længe har man talt om pisaundersøgelser og skifte mellem en anden mor og hendes barn, der biskop Henning Toft målbare resultater i forbindelse med den danske også på vej til skole gik umiddelbart foran Mette. Bro, religionspædagogisk grundskole. Som alternativ hertil sætter et sam- ”Hvorfor skal jeg i skole?”, spurgte barnet. Met- konsulent Anna Døssing arbejde mellem skole, kirke og forældre fokus på te spidsede ører. Dette svar ville hun gerne høre. Gunnertoft, repræsentan- det, der ikke lader sig veje eller måle, men ligger ud Moren svarede: ”Du skal i skole, så mor kan kom- ter fra Aalborg skolebe- styrelse Lise Bruun og over formidlingen af nyttige kundskaber. me på arbejde”. Datteren sukkede højlydt: ”Øv, Kristina Terpling skolen er blot en pasningsordning eller et opbe- Forrest fra højre Sektor- En hverdagsfortælling varingssted, til du har fri, Mor!”. leder Merete Haugaard Da Mette With Hagesen, formand for foreningen Med afsæt i denne lille beretning fra det vir- Jensen og repræsentant Skole og Forældre, en dag var på vej til skole med kelige liv indledte Mette With Hagesen sin vel- fra Aalborg skolebestyrel- sin lille datter ved hånden, overhørte hun et ord- komsttale til den konference om skole og dan- se Ulla Koch Sørensen.

24 Hvad skal vi med skolen? Hvad skal vi med skolen? 25 Danmark er, og hvordan det udmøntes i praksis”. det uoverkommelige. Livet byder os nyt, som vi indre kræfter former os. Hvordan dette nærmere Sådan hedder det på hjemmesiden, der er tænkt må håndtere gennem følelser, indsigt og eftertan- forstås, afhænger af det syn, vi har på mennesket. INITIATIVTAGER: som inspiration for lokale initiativer. ke. Skolen skal give os tilværelsesoplysning, så vi Der er dog næppe tvivl om, at dannelsesbegrebet Danmarks Lærerforening, foreningen Dannelsesbegrebet er ikke let at definere eller kan se tilværelsen i øjnene med såvel forståelse kan ses som en syntese mellem selvforståelse og Skole og Forældre samt landets biskopper. afgrænse i forhold til det, der i øvrigt er skolens som kritik. erkendelse af den verden, vi lever i, således at der Afholdt dannelseskonferencen ”Hvad opgave. Der var dog enighed blandt foredragshol- Mette With Hagesen betegnede i sit indlæg er basis for kritisk stillingtagen og selvstændig skal vi med skolen?” i efteråret 2016 og derne på konferencen om, at dannelse hører med konferencen som handlende om det vigtigste, vurdering. Væsentlig er her ikke bare almen hu- var repræsenteret ved Folkemødet på under skolens virke og må styrkes. Lærerforenin- altså dannelse som det, der ligger ud over kund- manitær forståelse, men også de store livsspørgs- Bornholm. gens formand Anders Bondo Christensen påpe- skaber og færdigheder. ”Skolen skal kunne hjælpe mål, som hører hjemme i religiøs tænkning. gede, at optagetheden af konkrete læringsmål børnene til at forstå, tage stilling, handle – alene Således forstået er dannelse først og fremmest HJEMMESIDE: gjorde det svært at stille spørgsmålet: ”Hvordan eller sammen med andre”. Sådan noget læres ikke en pædagogisk disciplin og skolens anliggende, www.hvadskalvimedskolen.com vil jeg leve mit liv?”. Dette spørgsmål er ellers cen- ved at sætte sig ned med en bog. Der skal mere til. men også kirken kan bidrage med noget væsent- tralt placeret i folkeskolens formålsparagraf. ligt. I det hele taget er det et spørgsmål, om den DET SKER I AALBORG STIFT: Biskop Peter Skov-Jakobsen gav udtryk for op- Det lokale initiativ indre harmoni, som mange forstår som en del af Torsdag den 22. september fra 15:30- timisme ud fra Løgstrups tanker om, at tilliden, Som det var hensigten, er stafetten givet videre, dannelsen, er mulig uden den indsigt i det livssyn, 18:00 på Sofiendalskolen, Aalborg. hengivenheden og barmhjertigheden går forud idet der er nedsat lokale samtalegrupper i hele som kirken åbner for. Nogle vil sige, at vi men- for ondskaben og løgnen. Dannelsesbegrebet landet. Også i Aalborg stift er udfordringen taget nesker ikke kan få fat på livet selv, hvis der ikke Program: er væsentligt, fordi det ikke lægger verden fast i op både i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev sættes vinduer i himmelen. Andre ser anerledes Skolechef Jakob Ryttersgaard: en bestemt viden, men vil befordre livsindsigten og Aalborg, på det, men det er glædeligt, at kirken har fået en Mod til at deltage i verden. Elevtutorer tager imod gennem skiftende vilkår. I denne forstand bliver I Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev af- naturlig plads i skolens dannelsesdiskussion. Det Anders Bondo Christensen: på Aalborghus vi aldrig færdige med at gøre os tanker, heller ik- vikles en konference i november i et samarbej- er også glædeligt, at lærere har givet udtryk for Hvad er det egentlig, vi som samfund skal Gymnasium. Aug. 2016 ke om spørgsmål, der ikke kan besvares, eller om de mellem Lærerkreds Nord, Skole og Forældre, ønske om, at man ved møderne i dannelseskonfe- med skolen? samt de folkekirkelige skoletjenester. Konfe- rencens spor synger salmer og sange, som forbin- Kjeld Holm, tidligere biskop i Århus stift: rencens faglige omdrejningspunker bliver sam- der os med en tradition, som stadig må være en At efterligne – en grundsten i pædagogik- funds- og skoleudvikling, dannelsesbegrebet og del af os selv og vores selvforståelse. Der er grund ken. den praksisnære hverdag. til at ønske alle parter tillykke med det nye tiltag. Jacob Risgaard, ejer af Coolshop: I Aalborg kommune indbydes alle skolebe- Skab succes ved at bryde med tradition. styrelser til et møde i september om emnet med oplæg fra kompetente foredragsholdere fra skole, Onsdag den 9. november i Hjørring, kirke og erhvervsliv. Værterne er repræsentanter Frederikshavn og Brønderslev. fra Aalborg Lærerforening, skoleforvaltningen i Aalborg kommune og folkekirkerne i Aalborg. Konferencens faglige omdrejningspunker bliver: Skolen og kirken som partnere • samfunds- og skoleudvikling Dannelse er at forstå på linje med læringsproces- • dannelsesbegrebet sen og forudsætter en indre udvikling hos hver • den praksisnære hverdag enkel elev ud fra de dannelseskræfter, som vedkommende i sig selv er udstyret med. Hertil formidler skolen de ydre forhold, det objektive, som indebærer viden om verden, der sammen med de

26 Hvad skal vi med skolen? Hvad skal vi med skolen? 27 Jerusalems tempelplads november 2015. Her lå Da evangeliet kom ud over indtil år 70 e.Kr. det jødiske tempel. kanten af jødedommen Foto: Niels Christian Scheel Lassen. Af professor, dr.theol. Mogens Müller, Københavns Universitet

1. Indledning 5,6: ”I Kristus Jesus gælder hverken omskærelse I samtalen med den samaritanske kvinde ved eller forhud, men tro virksom i kærlighed.” Jakobs børn i Joh 4 siger den johannæiske Jesus: Derved var døren åbnet for også ikke-jøder. ”Tro mig, kvinde, der skal komme en time, da det Men det skete ikke lige på én gang, selv om nogle hverken er på dette bjerg [altså samaritanernes af skrifterne i Det Nye Testamente godt kan få det hellige bjerg Garizim] eller i Jerusalem, at I skal til at se sådan ud. For de forskellige forfattere var tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender, vi her langt fra enige om, hvordan det kom dertil. tilbeder det, vi kender, for frelsen er fra jøder- Det hele er ikke så enkelt, som f.eks. Matthæuse- ne. Men timen kommer, ja er allerede nu, hvor vangeliet får det til at se ud, når det slutter med, de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og at den ophøjede sender de elleve apostle ud i al- sandhed” (v. 21-23). Hermed drager forfatteren verden med den besked, at de nu også skal gøre til Johannesevangeliet konsekvensen af Paulus’ folkeslagene til hans disciple. tale om menigheden som Kristi legeme (1 Kor 12,27) og de Kristus-troende som Guds tempel, 2. Paulus, det ældste vidne fordi Guds ånd bor i dem (1 Kor 3,16). For efter Paulus’ breve er de ældste kristne skrifter, vi har, sin død, bliver den opstandne Jesus nærværende og samtidig dem som vi med størst sikkerhed på ethvert sted, hvor mennesker forsamles i hans kan sætte årstal på. Desuden er de stort set også navn. de eneste i Det Nye Testamente, der træder ud af For jøder var det ellers sådan, at de ikke måtte pseudonymitetens dunkelhed. For Paulus er her ofre til Gud andre steder end i templet i Jerusa- den eneste forfatter, som træder os i møde som en lem. Sådan havde det ifølge bibelhistorien været skikkelse, vi trods alle huller i vores viden ved en siden en reform under kong Josias, som skal have hel del konkret om. Og vil man ikke ligefrem kalde fundet sted 622 f.Kr. Ved templets ødelæggelse i ham kristendommens anden grundlægger, så kom 70 e.Kr. forsvandt da også al offerkult fra jøde- Paulus i hvert fald til at bestemme de første gene- dommen. Men for de tidligste kristne var det ulti- rationers teologi og forkyndelse. Således synes for- mative offer allerede sket med Jesu død på korset. fatteren til Markusevangeliet at have kendt til og For det var et offer én gang for alle. Derved blev teologisk at være inspireret af Paulus’ breve. Og da troens geografiske centrum mobilt – det var og Markusevangeliet ligger til grund for de tre andre er, hvor de troende var og er. Tilmed opstillede de evangelier, hører Paulus også til deres baggrund. tidligste Kristus-troende nye identitetsmarkører I Gal 1,16 fortæller Paulus således selv om sin for gudsfolket. Som Paulus formulerer det i Gal kaldelse: ”Men da Gud, der havde udset mig fra

28 Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen 29 moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede ditionen siden forbandt det med, forudsatte, at beskyttelsesmur omkring Israel, dér ”opdager” Også i Matthæusevangeliet er universaliteten at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle for- forfatteren ikke var apostel og derfor heller ikke ikke-jøder, at de også har adgang til frelsen. Ved dog udtalt: ”I er jordens salt, I er verdens lys”, kynde evangeliet om ham blandt hedningerne, så øjenvidne. Dertil kom, at dets indhold i det store at lade helbredelsen ske på afstand, signaleres det, lyder det i begyndelsen af Bjergprædikenen til … ” ja så havde han ikke brug for lige at konsul- og hele er inkluderet i Matthæusevangeliet, som at Jesus selv ikke overskred denne grænse. Men disciplene (5,13-14). Samtidig accentuerer denne tere andre eller besøge Jerusalem og menigheden blev tilskrevet en apostel. Augustin kunne såle- som god Paulus-elev ved han, at dette måtte være forfatter dog hele to gange, at Jesu sendelse før dér. I stedet tog han straks til Arabien, dvs. landet des skildre Markus som en forfatter, der fulgte en konsekvens af Jesu lovudlægning. I fortællin- hans død alene gælder ”de fortabte får af Israels øst for Jordanfloden, for at missionere blandt den Matthæus nøje og sammenfattede hans beret- gen bliver det til, at Jesu ord om, at det rigtige er, hus” (10,6; 15,24). Med sin tendens til at fordoble ikke-jødiske befolkning i dette område. Denne ning. at børnene, dvs. jøderne, først bliver mætte, bliver har denne forfatter også hele to fjernhelbredelser, mission så han som virkeliggørelsen af profetiens Siden 1830’erne har den opfattelse dog do- løbet over ende af kvindens svar om, at de små der signalerer en tid, hvor ikke-jøder kan være tale om, at jøderne skulle være et lys for folkesla- mineret, at Markusevangeliet ikke alene er det hunde da gerne æder af de smuler, børnene taber. med. Den anden er fortællingen om officeren i gene (f.eks. Es 49,6). ældste, men desuden har været forlæg for Mat- Så kvinden får sin vilje. Kapernaum og hans syge tjener (8,5-13). Begge Nu stammer de fleste af Paulus’ breve fra tids- thæus- og Lukasevangeliet. Således taler man om Markusevangeliets Jesus-fortælling har alt- steder understreges det, at helbredelserne sker på rummet 53-55. Men selv om det er adskillige år de tre synoptiske evangelier. Dertil synes Johan- så i en række træk indbygget den fremtid, hvor grund af troen hos de bedende. Derved skabes efter hans kaldelse, som skete omkring år 40, kan nesevangeliets forfatter at have kendt til og bygget missionen blandt ikke-jøder for længst var en der udblik til en tid, hvor mennesker – godt pau- vi dog formode, at disse breve alligevel er pålide- på i hvert fald de to tidligste af disse evangelier, kendsgerning. Når han kunne slutte med at tale linsk – frelses i kraft af deres tro. lige kilder til den teologiske tænkning, der førte nemlig Markus- og Matthæusevangeliet. Med om kvinderne, der flygtede bort fra graven, ryste- Matthæusevangeliet tilføjer i sin genskriv- apostlen til at forkynde evangeliet blandt ikke-jø- andre ord: Forfatteren til Markusevangeliet står de og ude af sig selv, og som ikke sagde noget til ning af udsendelsestalen i kap. 10 en befaling der. For det kunne først ske, hvor troen på den i dag som den rette modtager af æren for at have nogen, fordi de var bange (Mark 16,8), havde han om ikke at følge vejen til hedninger eller gå ind opstandne blev den afgørende identitetsmarkør skabt evangeliegenren. Og i sin Jesus-fortælling åbenbart nok i den fortsættelse, der bestod i de i samaritanernes byer, men alene forkynde for for et tilhørsforhold til gudsfolket. Det fremgår har han foregrebet den åbning over for ikke-jø- menigheder, der levede i troen på den opstandne. de fortabte får af Israels hus. Det overtager og- af den heftige polemik mod de såkaldte lovger- der, som ellers først blev effektiv med Paulus. Det Kvinderne ved graven står således som repræ- så hele Markusevangeliets afsnit med åbningen ninger, som vi finder i Galaterbrevet og siden i sker bl.a. ved i forbindelse med opgøret i temp- sentanter for menigheden, hvis fortvivlelse netop over for hedningeverdenen (kap. 15). Markuse- Romerbrevet. For det er ét af resultaterne af ny- let at lade Jesus citere ordene fra Es 56,7: ”Mit blev overvundet gennem den opstandnes fortsat- vangeliets redaktionelle, konkluderende og pro- ere Paulus-forskning, at disse lovgerninger er de hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene” te nærvær i sit ord og sin gerning. grammatiske udsagn om, at således erklærede særlige gerninger, som Moseloven foreskriver (Mark 11,17), og i talen om de sidste tider at sige, Jesus alt mad for ren (Mark 7,19), er dog udeladt for jøden, nemlig omskærelse, renhedsforskrif- at Jesu genkomst først sker, når evangeliet er for- 4. Matthæusevangeliet af denne forfatter. I en jødekristen menighed har ter, sabbatsoverholdelse osv. For som det tydeligt kyndt for alle folkeslag (Mark 13,10). Vel omkring 15 år efter affattelsen af Markuse- det næppe heller overhovedet været et relevant fremgår af Gal 5,14 og Rom 13,8-10, omfatter de I Markusevangeliet ender stridssamtalen i kap. vangeliet sætter en øjensynlig jødekristen forfat- spørgsmål. I gengivelsen af den følgende fjern- ikke de gerninger, der lader sig sammenfatte som 7,1-20 med farisæerne og de skriftkloge om rent ter sig for at genskrive det, dvs. skabe en udgave af helbredelse af den kana’anæiske kvindes datter, opfyldelse af buddet om at elske sin næste som og urent med ordene om, at hvad der gør et men- Jesus-fortællingen, der er forbedret gennem dels hvor Jesus i Matthæusevangeliet først møder sig selv. neske urent ikke er, hvad der kommer ind gen- tilføjelser som f.eks. barndomshistorien, Bjerg- kvinden med tavs afvisning, gentages ordene nem munden, men hvad der kommer ud af den. I prædikenen og beretninger om møder med den om, at Jesu sendelse alene gælder de fortabte får 3. Markusevangeliet den efterfølgende belæring af disciplene præcise- opstandne, dels mere eller mindre radikale om- af Israels hus. Til gengæld præciserer denne for- Godt 15-20 år efter affattelsen af Paulus’ breve res det, at hvad der kommer ind gennem munden skrivninger af det foreliggende. Den slags gens- fatter i forlængelse af fortællingen om officerens satte en forfatter sig for at skabe en sammen- ikke kommer ind i hjertet, men i maven og derfra krivninger udspringer som regel af et ubehag, og tjener, at det er i kraft af sin tro, kvindes gen- hængende fortælling om Jesus. Det blev til Mar- videre ud. ”Dermed – hedder det i en redaktio- en væsentlig del af ubehaget synes at have været nembryder muren: ”Kvinde, din tro er stor, det kusevangeliet, og det har et indbygget universelt nel konklusion – erklærede han al slags mad for Markusevangeliets Paulus-troskab. Således kan skal ske dig, som du vil.” Der kan anføres flere aspekt. Markusevangeliet har gennem tiderne ren” (7,19). Det følges dog op af en helbredelse af man pege på en række steder i Matthæusevange- træk, som gør, at den såkaldte missionsbefaling stået stærkt i skyggen af de tre andre evangeli- en ikke-jødisk kvindes dæmonbesatte datter. For liet, som det er nærliggende at forstå som skjult slet ikke kommer uforberedt. Men endnu tyde- er. Oprindelig fordi det med det navn, som tra- hvor renhedsforskrifter ikke længere danner en polemik mod paulinsk teologi. ligere end sin forgænger sætter forfatteren skel

30 Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen 31 mellem tiden forud for Jesu død og opstandelse ger, hvor forkyndelsen for folkeslagene for længst i dette skrift modstandere af Jesus og dem, der han bygger på de mange andre forsøg. For hvad og tiden efter. er en fuldbyrdet kendsgerning. Men i virkelig- udelukker Kristus-troende af deres synagoger han vil have os til at tro, er, at han går bag om Ikke mindst som prædiketekst trinitatis søn- heden forsøger forfatteren at skrive Paulus ud (9,22; 12,42; 16,2). dem til deres kilder. Indirekte viser han dermed, dag efter 1. tekstrække og ved at lyde ved enhver af historien ved som den eneste nytestamentlige I afskedssamtalen den sidste aften optræder at han ikke regner Matthæusevangeliet, som me- dåb, har missionsbefalingen i høj grad været med teolog at forbinde den såkaldte hedningemission det, der måske mest kan minde om en missions- get peger på var blandt hans kilder, for virkelig til at præge vores billede af udviklingen: Som med alle Jesu apostle, hvor det oprindelige tolvtal befaling. Det sker i forbindelse med, at Jesus giver at stamme fra en apostel og dermed et øjenvidne opstanden møder Jesus de elleve tiloversblevne ellers indicerer deres forpligtelse over for tolv- disciplene kærlighedsbuddet: ”Det er ikke jer, der – hvad han ikke selv var og heller ikke giver sig disciple eller apostle og sender dem ud i al ver- stammefolket. har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og ud for at være. den. Fortolkerne har så drøftet, om det betød, at sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med Talen i den sammenhæng om ”rækkefølgen” forkyndelsen i Israel var bragt til ende, så det nu 5. Johannesevangeliet at bære frugt” (15,16). Den frugt, der her er tale foregriber de iøjnefaldende ændringer i forhold alene gjaldt de ikke-jødiske folkeslag, eller om I dag må vi forstå Johannesevangeliet som en om, er den i kærlighed virksomme tro, som di- til de andre evangelier, som dobbeltværket ind- jøderne nu var degraderet til at være et folkeslag teologisk bevidst genskrivning af i hvert fald sciplene til alle tider kalder frem gennem deres fører i handlingsforløbet, ikke mindst hvad angår på linje med alle de andre. Men faktisk er der en Markus- og Matthæusevangeliet, der samtidig prædiken. Det er denne tro, der skaber det Guds evangeliets vej ud af jødedommen til folkeslage- tredje mulighed. For spørgsmålet er, om det er dokumenterer, hvor stor frihed vore evangeliefor- Israel, som Paulus talte om i Gal 6,16, og som har ne. At dette handlingsforløb væsentligt foregår rigtigt at oversætte med ”gør til disciple”, eller om fattere oplevede at være i besiddelse af. For i Jo- afløst Israel efter kødet som det nye gudsfolk. i Apostlenes Gerninger, er ét af mange tegn på, det er mere korrekt at gengive med ”lærer” eller hannesevangeliet bliver dét næsten overtydeligt, at der er tale om ét, sammenhængende værk, der ”underviser”. Således hed det også tidligere i den som også gælder de synoptiske evangelier, at det 6 Lukasskrifterne kun af praktiske grunde er opdelt i to bøger. Såle- danske Bibel, f.eks. i en udgave fra 1806: ”Gaaer bestemmende ikke er en eventuel historisk erin- Som jeg ser det, er Lukasevangeliet det yngste af des vil denne forfatter ikke vide af nogen ekspli- derfor hen, og lærer alle Folk, og døber dem i nav- dring om, hvad Jesus dengang gjorde og sagde, Det Nye Testamentes fire evangelier og derfor den cit missionsbefaling i den opstandnes mund. En net Faderens, og Sønnens, og den Hellig Aands. men at det handler om forkyndelsen af ham som sande kandidat til betegnelsen Det Fjerde Evan- sådan kommer i evangeliedelen alene til udtryk Og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet eder, den opstandne Herre. gelium. Sammen med sin anden del, Apostlenes den afsluttende skriftudlægning, som er lagt den og see, jeg er med eder alle dage indtil verdens I Johannesevangeliet tales der ikke eksplicit Gerninger, synes det at stamme fra en tid flere opstandne i munden: ”Således står der skrevet: ende.” Men det holdt op med 1907-oversættelsen, om en sendelse til folkeslagene. Til gengæld er årtier inde i det 2. årh., dvs. fra omkring 130-140 Den salvede – ikke Kristus, som vores oversæt- hvor man desuden foran ”disciple” indføjede eje- de implicit til stede hele vejen igennem. I det så- e.Kr. Til forskel fra de andre evangelier indledes telse har – skal lide og opstå fra de døde, og i hans faldsstedordet ”mine”, der har optrådt siden. Det kaldte lille evangelium i Joh 3,16 hedder det, at Lukasevangeliet med et forord (1,1-4), hvor for- navn skal der prædikes omvendelse til syndernes har ingen hjemmel i den græske tekst, men tjener ”således elskede Gud verden, at han gav sin en- fatteren i jeg-form træder os i møde med sit pro- forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jeru- til at give udsagnet en imperialistisk klang. bårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke gram. I øvrigt anvender han ikke her betegnelsen salem” (24,46-47). Indtil videre skal de dog blive i Så måske skal befalingen forstås som: ”Giv Jesu skal fortabes, men have evigt liv”. Godt paulinsk ”evangelium”, som Markusevangeliet er alene om byen og afvente kraften fra det høje. Dette følges lære videre, sådan som den er givet videre her i er det troen, der skænker frelsen, og denne frem- at bruge i sin titel og det endnu ikke om et skrift, op i indledningen til bind 2, hvor det siges det, at Matthæusevangeliet”, ”Antag dem, dvs. ikke-jø- hævelse af troen gør frelsen universel. Samtalen men om budskabet om frelsen. når ”de” – vel apostlene – har fået Helligånden, derne, som disciple, optag dem i jeres klasse”, el- med den samaritanske kvinde, der i sig selv er I stedet benævner han sit værk en fremstilling skal de være Jesu vidner ”både i Jerusalem og i ler mere nutidigt, ”Tillad dem i jeres skole – og grænseoverskridende, fordi det både er en kvin- og erklærer, at selv om mange andre har forsøgt hele Judæa (= det jødiske Palæstina) og Samaria gør den ikke til en rent jødisk privatskole”. Så er de og en ikke-jøde, munder også ud i samarita- at give en sådan ”fremstilling af de begivenheder, og lige til jordens ende” (1,8). der ikke mere tale om en nærmest militærisk be- nernes bekendelse, at Jesus ”i sandhed er verdens der har fundet sted iblandt os, sådan som de blev I det hele taget arbejder forfatteren med en trin- faling om at erobre verden, men om en tilladelse frelser” (4,42). At den nye tro og tilbedelse ikke er overleveret os af dem, der fra begyndelsen var vis kristen udvandring af jødedommen. Ikke nok til og hjemmel for, at evangeliet efter Jesu død og bundet til et sted, har vi allerede været inde på. øjenvidner og ordets tjenere”, så vil han alligevel med at begivenhederne umiddelbart efter opstan- opstandelse også forkyndes for den ikke-jødiske Dertil identificerer Johannesevangeliet åbenbart nøje gennemgå alt forfra og nedskrive det i ræk- delsen er henlagt til Jerusalem. De kristne holder verden. uden videre Guds børn med de Kristus-troende kefølge – angiveligt for at den højtærede Theofilus også både før og efter Helligåndens komme ved Missionsbefalingen i Matthæusevangeliet er og ophæver derved skellet mellem ikke-jøder og kan vide, hvor pålideligt det er, som han er blevet pinsefesten til i templet. Selv om også Lukasevan- således formuleret ud fra en senere tids erfarin- jøder – ”jøderne” betegner således konsekvent undervist i. Forfatteren vil ikke hermed sige, at geliet signalerer en kommende åbning over for de

32 Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen 33 ikke-jødiske folkeslag, gælder det på den anden ligere i værket optrådte i skikkelse af den barm- retfærdighed” (v. 34-35). Endelig sanktioneres Forfatteren til Lukasskrifterne lader således side, at dets forfatter i langt højere grad end sine hjertige samaritaner (Luk 10,25-37) – kommer det hele ved, at Helligånden kom over alle, der udgangen af jødedommen ske gennem et længere forgængere fastholder begyndelsen som et jødisk her til at optræde som en mellemstation, et mel- således hørte ordet, hvad der får Peter til at døbe forløb, hvor bindingen både til et bestemt folk og projekt. Det er først ved jødernes modstand og lemled med jøder og ikke-jøder. Samaritanerne dem i Jesu Kristi navn. Efterfølgende (ApG 11,1- til Jerusalem med dets tempel ophører. Herunder voldelige afvisning, at forkyndelsen kommer til har jo Moseloven og kan derfor stå for en slags 18) repeterer Peter det hele for menigheden i Je- opstår en kirke uden geografisk centrum, uden at overskride grænsen til de øvrige folk. Jesus selv halvjøder. rusalem, der nødes til at konkludere: ”Så har Gud udkant og bestående af lokale menigheder. Det hører til i jødedommen. Efter forskellige tilløb bliver det i dette forfat- da også givet hedningerne omvendelsen til livet.” har siden afspejlet sig i, at betegnelsen ”kirke” bå- I hvert fald henlægges missionen for ikke-jø- terskab Peter, der tager det afgørende skridt. Det Først da Peter således har åbnet porten, kan de dækker den lokale og den universelle menig- Fødselsgrotten i diske her til et stykke ind i aposteltiden. Således sker dog under Helligåndens håndfaste styrelse, den store missionær, Paulus, komme på banen. hed. For centrum er over alt, hvor tilbedelsen sker Betlehem. ”mangler” Lukasevangeliet i kraft af den såkaldte nemlig i en kunstfærdigt opbygget fortælling i Men han er ikke hovedansvarlig for dette nybrud, i ånd og sandhed. Det var dog en længere historie, Foto: Niels Christian ”store udeladelse” også de tekster i Markus- og Apostlenes Gerninger kap. 10, om hvordan han der altså fremstilles som en konsekvens af Peters end det umiddelbart ser ud. Scheel Lassen. Matthæusevangeliet (dvs. Mark 6,45-8,26 = Matt kommer til at døbe ikke-jøden Cornelius. Begge erkendelsesgang. Opgøret med Peter i Antiokia, l4,22-16,12), der især foregriber denne åbning, har drømmesyn, Cornelius om at lade Peter hen- som Paulus skildrer i sit brev til galaterne (Gal nemlig samtalen om rent og urent, fjernhelbre- te, Peter om en dug, der kommer ned fra himlen 2,11-21), overskriver denne langt senere forfatter delsen af en ikke-jødisk kvindes lille pige og det fyldt med ”alle slags af jordens firbenede dyr og simpelt hen med en anden historie, hvor begge andet bespisningsunder. Tydeligvis har denne krybdyr og af himlens fugle”. Da en guddomme- de to store skikkelser i grundlæggergenerationen forfatter bevidst ikke glemt, men gemt dette stof lig befaling byder ham rejse sig, slagte og spise, beholder deres plads og ære. til senere brug. afviser Peter det: ”Ikke tale om, Herre, for jeg har En af de mange ændringer, denne forfatter aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent”. 7. Slutning foretager i ”rækkefølgen” (jf. Luk 1,3), er, at alt Men da lyder røsten for anden gang: ”Hvad Gud Denne gennemgang af de forskellige forfatterska- om, at disciplene skal drage til Galilæa for dér har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhel- bers billeder af evangeliets vej fra at være et indre at møde den opstandne, er ”glemt” til fordel for ligt.” For eftertrykkets skyld siges det at ske i alt jødisk projekt til at henvende sig til alle menne- en befaling om at blive i Jerusalem og dér afvente tre gange, hvorefter det hele igen tages op til him- sker har vist, at det først var Paulus, der over- Helligåndens komme. Således begynder kristen- len. skred denne grænse i kraft af sin oplevelse af at dommen ifølge Lukasskrifterne som en bymis- Selv om Peters syn lægger op til en ophævel- være kaldet til at virkeliggøre profetiens tale om sion i Jerusalem, og det endda en succesfuld, da se af renhedsforskrifterne, går det altså ligesom jødedommen som et lys for folkeslagene. I Mar- menigheden angiveligt hurtigt vokser til flere tu- i Markus- og Matthæusevangeliet, hvor Jesu be- kusevangeliet skrives så dette perspektiv ind i Je- sinde og dertil nyder yndest hos hele folket. Til- læring om rent og urent stadfæstes gennem for- sus-fortællingen som foregribelser af den senere med hersker nærmest paradisiske tilstande med tællingen om hans møde med en hedensk kvinde, udvikling, noget der bliver endnu mere udtalt i den såkaldte kærlighedskommunisme, hvor man der med sin tro nedbryder forbuddet mod sam- Matthæusevangeliets genskrivning. Hvor Johan- deler alt med hinanden, hvad der kaster et uvir- kvem med ikke-jøder. Så da Peter skal udlægge nesevangeliet igennem hele sit anlæg allerede har kelighedens skær over det hele som en for altid den situation, der opstår ved hans ankomst hos et universalistisk sigte, lader forfatteren til Lu- forladt guldalder. Cornelius, må han sige (v. 28): ”I ved, at det ikke kasskrifterne forkyndelsen for ikke-jøder være For midt i idyllen opstår en forfølgelse, da Ste- er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen noget, som det først kommer til et stykke henne i fanus bliver lynchet og dermed kirkens første fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg apostlenes tid. For denne forfatter er det vigtigt at martyr. Og det udløser en forfølgelse, hvor alle de ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller understrege, at det er Peter som repræsentant for kristne – på nær apostlene – flygter fra byen og urent.” Betydningen understreges i Peters efter- de oprindelige Jesus-disciple, der ført af Hellig- bliver spredt ud over Judæa, dvs. også Galilæa, og følgende prædiken: ”Nu forstår jeg, at Gud ikke ånden tager dette afgørende skridt. Derved bliver Samaria. Skal man tro skildringen, må det have gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som Paulus indordnet under Peter på en måde, som drejet sig om flere tusinde. Samaria – som jo tid- helst folk tager imod den, der frygter ham og øver han næppe havde været tilfreds med.

34 Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen Da evangeliet kom ud over kanten af jødedommen 35 fra kirkens græsrødder, som plakatkunstner Jo- Flere frivillige Kirken på landet: Det er menigheden, hannes Rønne så smukt har illustreret. Menighedsrådene kan også med fordel overveje, – Situationen fordrer, at vi bruger vores fanta- hvordan de kan inddrage og engagere flere frivil- si og ikke er bange for at afprøve nye måder at lige i kirkens liv. For det er der brug for. der skal tegne kirkens fremtid være kirke og menighed på. Og vi kan i høj grad – Jeg forudser, at vi på sigt må satse endnu mere inspirere hinanden på kryds og tværs og høste af på frivillige, også til at løfte nogle af kerneopga- Af mediekonsulent Kamilla Bøgelund Hansen de gode erfaringer, som allerede er gjort af andre verne, f.eks. som sangere ved gudstjenesten som sogne. Her kommer projekt ”Kirken på landet” det allerede sker i Hjallerup, i diakonale opgaver ind som formidler af gode idéer, fortæller Sophie til f.eks. at støtte trængte familier under Folke- Aalborg Stift har fået Den demografiske ulighed mellem land og by gi- Også i Aalborg stift har vi fokus på at skabe Nordentoft. kirkens Familiestøtte, i flygtningearbejdet, og plakatkunstner Johannes ver udfordringer for folkekirken, også i Aalborg gode rammer og vilkår for kirkeudvikling i stif- hvem ved, måske bliver en del af kirkegårdens Rønne til at tegne et logo stift. Faktisk sker det største fald i landbefolknin- tets landsogne. Der er i år afsat midler til projekt Pilotprojekter skyder frem pleje og vedligehold også med tiden lagt ud til for ”Kirken på landet”. gen i Nordjylland, hvor vi må forudse en fortsat ”Kirken på landet”, hvor sognepræst Sophie Nor- Kirkefondet har som uafhængig folkekirkelig frivillige kirkegårdslaug, lyder det fra stiftskon- Kirketårnet peger mod kraftig affolkning de kommende år. Det har be- dentoft er ansat som stiftskonsulent på halv tid organisation udviklet nogle gode og brugbare sulenten. himlen, og rødderne når tydning for kirken på landet. frem til udgangen af 2017. Hun skal i samarbejde modeller for, hvordan vi kan få mere liv i den Stiftets Informationstjeneste har udarbejdet ned i de kulturbærende I Aalborg stift er der rundt regnet 280 sogne med biskop, stiftets strukturudvalg og FUV skit- lille kirke og menighed. Flere sogne i stiftet ar- materiale med inspiration og konkrete værktøjer muldlag. Men det er græsrødderne, menighe- med under 1.000 indbyggere. En stor del af disse sere nye modeller for, hvordan vi kan være kirke bejder lige nu med en række pilotprojekter, heri- til arbejdet med frivillige. Men der kan også være den i sognet, der skaber er berørt af de forandrede strukturer, ikke mindst de små steder, og hvordan vi kan tænke kirkens blandt ”de syv sogne på Mors”, der er i gang med liv og vækst – et symbol fordi der bliver færre medlemmer til at bære sog- rolle ind i et forandret landskab. at afsøge mulighederne for at tænke kirker som på, at kirken må åbne nets kirkeliv og økonomi. en klynge, hvor den enkelte kirke har en særlig sig mod lokalsamfundet Flere menighedsråd oplever, at det kan være Aktiv i lokalsamfundet profil. Landsbyprojektet er oprindeligt igangsat for at hente inspiration svært at få økonomien i forbindelse med byg- En vigtig pointe i projektet er, at kirken må åbne med rådgivning fra landsbyforsker på Aalborg til at være relevant kirke. ningsmasse og drift af kirkegården til at hænge sig mod det lokalsamfund, den er en del af. Un- Universitet, Jørgen Møller, og en stor fond har nu Illustration: Johannes sammen. Samtidig kan præsterekrutteringen dertiden er kirken den sidste institution, der er givet sognene støttemidler til at arbejde specifikt Rønne være vanskelig i en tid med begyndende præ- i landsbyen. Finn Slumstrup talte på årets stifts- med kirkerne. Erfaringerne fra Mors samt øvrige stemangel. Oveni stilles der store krav præstestævne om, at kirken er en ubrugt ressour- projekter i stiftet vil løbende blive lagt ud på stif- til kirkens aktiviteter samt bredden i ce, som bør komme lokalsamfundet i møde og tets hjemmeside. tilbuddene. Der hviler således et stort være med til at kæmpe for gode vilkår for alle på ansvar på præst og menighedsråd for lige fod med de lokale foreninger. Nye samarbejdsformer at opretholde kirkens liv og vækst. – Det er vigtigt, at vi ikke murer os inde i lokal Kirkeudvikling kræver godt samarbejde. Også Men der er heldigvis hjælp at hente. selvtilstrækkelighed i en tid, hvor samvirke er på personalesiden er samvirke og faglige fælles- vejen frem. Det er man heldigvis ved at få øjnene skaber vigtige. Præsteteams skyder op flere steder Projekt ”Kirken på landet” op for mange flere steder, erfarer Sophie Norden- og der etableres organist- og graverfællesskaber. Der er på nationalt plan iværksat et toft. Ikke kun af økonomiske hensyn, men fordi pro- Kirke-arbejdsgruppen stort projekt under Folkekirkens fessionelle mennesker i dag i langt højere grad sø- fra ”de syv sogne på Menigheden skaber liv Uddannelses- og Videnscenter ger sparring og kollegialt fællesskab. Det er ikke Mors” har fået tilskud fra (FUV), som de næste fire år skal Alle menighedsråd og præster på landet kan gå udviklende at lukke sig inde i hver sin ”silo”. Folkekirkens udviklings- bidrage med viden om kirken på til stiftskonsulenten og hente viden og inspiration – Husk samtalen, hvis I kaster jer ud i nye ar- fond til at tænke nyt om landet og skitsere nye veje for land- til forandringsprocessen. En proces, der altid bør bejdsformer. Alle skal have mulighed for at blive kirkernes brug. områdernes kirkeliv. være med udgangspunkt i den lokale menighed, hørt, råder Sophie Nordentoft. Foto: Sophie Nordentoft.

36 Kirken på landet: Det er menigheden, der skal tegne kirkens fremtid Kirken på landet: Det er menigheden, der skal tegne kirkens fremtid 37 god hjælp at hente hos nogle af de landsdækken- Knud Larsen Pedersen, formand for menigheds- gelse, kristen meditation og fordybelse. Kirken de kirkelige organisationer, der har stor erfaring rådet, ser flere positive fremtidsscenarier. fungerer samtidig som almindelig sognekirke. med rekruttering af frivillige. – Tænk, hvis kirken kunne bruges til noget mere. Det kunne være diakonale opgaver, retræ- Dreje nøglen eller nøglekirke? Alternative anvendelser af kirkerummet tested eller samtalerum og opholdssted for de Hvis en kirke kun bruges lejlighedsvist, kan den I fuld gang er også diskussionen om anderledes folk, der er på rehabiliteringscentret lige ved si- i værste fald være lukningstruet. Alternativt kan brug af kirkerummet. Og der er delte meninger den af kirken. Vi vil med andre ord have byen ind den omdannes til en ”nøglekirke”, som Henning om, hvad kirkerummet kan og bør bruges til. i kirken og er sådan set åbne for alt, så længe det Toft Bro betegner en sådan kirke, der er taget ud Vigtigt er det dog at italesætte og drøfte mulighe- stadig er et kirkerum, hvor du selvfølgelig også af drift, men kan bruges i det omfang, nogen beder for et tomt eller måske anderledes kirkerum. fremover kan gå til højmesse, blive døbt, gift og der om nøglen. I Aalborg stift er man flere steder i gang med at begravet. (citeret fra Kristeligt Dagblad 21.9.2015) Ifølge Nationalmuseet er der ganske vide ram- nytænke brugen af kirken. mer for, hvad man kan få lov til, når det drejer sig Rum til fordybelse i Karby Kirke om enten at fjerne inventar eller lukke en kirke. Fremtidsscenarier for Stenum Kirke I Karby Kirke på Mors er sakristiet blevet ombyg- Men uanset anvendelse er kirkebygningen stadig I Stenum Kirke er der i dag kun gudstjeneste hver get, stolestaderne er sat ud langs væggene, så der menighedsrådets ansvar og opgave. fjerde søndag. Resten af tiden står kirken tom. er skabt et stemningsfuldt rum til bøn og bevæ- Den bæredygtige kirke Sideløbende med projekt ”Kirken på landet” arbejder stiftets strukturudvalg på at skabe bæredygti- Ny indretning i Karby ge kirker uanset beliggenhed. Strukturudvalget kirke skaber rum til blev nedsat af biskoppen i 2013 med det formål meditation ved Benedicte at udvise rettidig omhu i forhold til de demogra- Tønsberg, sognepræst fiske forandringer. Udvalget inviterer nu stiftets og stiftspræst for provster, præster, provstiudvalg og menighedsråd åndeligt søgende. med i drøftelserne om, hvordan vi i fællesskab kan Foto: Sophie Nordentoft skabe bæredygtige sogne og præsteembeder. På landet såvel som i nye bosætningsområder. Dette arbejde løber fra efteråret 2016 og frem.

Søger du inspiration og gode råd om kirkeudvikling? Sophie Nordentoft kan bidrage med sparring, oplæg, debat, workshops og længere Stenum kirke skal varende forløb, ligesom hun står i spidsen bruges til mere end blot for en konference om kirken på landet i en enkelt gudstjeneste Folkekirkens Hus i Aalborg d. 5. marts 2017. om måneden, mener menighedsrådet. Kontakt: [email protected] / 29422089 Foto: Niels Clemmensen

38 Kirken på landet: Det er menigheden, der skal tegne kirkens fremtid Kirken på landet: Det er menigheden, der skal tegne kirkens fremtid 39 Hvem kan deltage? Hvad er meningen? Invitationen er sendt ud til samtlige gymnasier HVEM & HVAD: i stiftet og er målrettet 2. og 3.g – klasser, men 880 gymnasieelever møder anerkendte Af religionspædagogisk stiftskonsulent Anna Døssing Gunnertoft også gymnasier udenfor stiftsgrænsen har vist in- og dygtige forskere fra naturvidenskab teresse og ønsket deltagelse. Derfor blev arrange- og humaniora og er med til at diskutere: mentet hurtigt overtegnet, så 880 gymnasieelever Hvad er meningen? deltager, mens 200 er på venteliste. Sådan lyder titlen på et nyt og innovativt projekt Thisted, Hjørring og Fjerritslev, stiftets gymna- HVORNÅR: for gymnasieelever fra hele stiftet, når de inviteres siepræster, en ekstern konsulent og den religi- Folkekirkens Hus Uge 46 2016 til samtale og debat om livets store spørgsmål med onspædagogiske stiftskonsulent. Udvalget har Arrangementet frembyder en mulighed for at (tirsdag og onsdag den 15/11 og 16/11) og anerkendte forskere inden for religion, filosofi og det seneste år arbejdet med at udvikle konceptet, præsentere Folkekirkens Hus for de mange un- uge 47 2016 naturvidenskab. søge fondsmidler og engagere såvel foredragshol- ge deltagere og deres lærere, hvilket vi glæder os (tirsdag og onsdag den 22/11 og 23/11) dere og forskere som frivillige. Arbejdet er stadig til. Stedet er velegnet til såvel fællesmøder i Aal- i fuld gang, idet de deltagende parter helhjertet borgsalen som særlige aktiviteter fordelt rundt i TIDSRAMME FOR ALLE DAGE ER: Et nyt initiativ støtter op om projektet. huset. Der bliver serveret frokost for deltagerne kl. 09.30-15.00 Der sker noget nyt og banebrydende i stiftet, når fra cafeen, og Folkekirkens Hus indsætter deres 880 gymnasieelever besøger Folkekirkens Hus Arrangementets indhold frivillige til hjælp for afviklingen af arrangemen- HVOR: til november 2016 for at deltage i et stort arran- Samlingen af gymnasieelever i november bliver tet. Det er gratis at deltage, idet vi har modtaget Folkekirkens Hus, gement om religion og naturvidenskab efter in- afholdt under titlen: Hvad er meningen? Bag- 300.000 kr. i støtte fra Folkekirkens Udviklings- Gammeltorv 4, 9000 Aalborg vitation fra et nyopstået samarbejde mellem fire grunden for spørgsmålet og dets mulige svar hen- fond. gymnasier i stiftet, Aalborg Universitet og Aal- tes fra fagområderne naturvidenskab, religion og PROJEKTET ER UDARBEJDET AF: borg stift. filosofi udmøntet i fire underordnende temaer: Formålet Hasseris Gymnasium, Mens der er flere berøringspunkter mellem Skabelse og menneskets rolle i naturen, kærlig- Samtlige deltagende institutioner ønsker, at de Hjørring Gymnasium & HF, folkeskolen og folkekirken, har stiftets præster hed og godhed, ondskab og lidelse samt sandhed. unge studerende må få en personlig oplevelse, der Fjerritslev Gymnasium, med arbejdsforpligtelser på gymnasierne ønsket Det sidste handler om videnskab og uredelighed, åbner øjnene for såvel naturvidenskab som religi- Thisted Gymnasium og at opkvalificere samarbejdet her og skabe større objektivitetens paradoks, tro, tvivl og viden(- on og filosofi med de store spørgsmål, der knyttes Aalborg Stift i samarbejde med åbenhed. Dette ønske har biskop, Henning Toft skab). Der bliver mulighed for såvel tværfaglige til disse fagområder. Menneskelivet er en så kom- Aalborg Universitet. Bro, sammen med rektorer og lærere fra fire gym- forløb som enkelt faglig fordybelse. Deltagerne pleks størrelse, at der kræves flere udtryksformer nasier i stiftet og Aalborg Universitet gerne villet kan selv vælge at sammensætte dagens indhold for at tolke det, og her kan både naturvidenskab ØKONOMI: imødekomme. Resultatet er blevet det nye samar- efter et program, der strækker sig i tiden fra 9:30 og religionsvidenskab byde ind og måske oveni- Projektet er støttet af de fire gymnasier, bejde og det planlagte arrangement, der skyldes – 15:00. Over de fire dage, forløbet udbydes, kan købet supplere hinanden. Aalborg Universitet, Aalborg stift samt stor velvilje og samarbejdsvillighed fra de nævnte alle opleve én dags begivenheder. Hver dag byder Folkekirkens Udviklingsfond, der har parter. På denne måde er Aalborg stift bragt i en på to foredrag med henholdsvis en naturviden- Planer for fremtiden givet 300.000 kr. i støtte. førerposition, som forhåbentligt indvarsler en ny skabelig og religionsvidenskabelig vinkel (ek- Det nye samarbejde mellem Aalborg Universitet, og glædelig udvikling som eksempel til efterføl- sempelvis evolution og intelligent design) samt gymnasierne og kirken er af så unik og banebry- gelse andre steder i landet. ni workshops, hvoraf man kan vælge sig ind på dende karakter, at det er vigtig at fastholde. Sam- fire. Den enkelte elev vil således på en dag have menholdt med den store tilslutning fra gymna- Sådan kom vi i gang lejlighed til at overvære to foredrag og deltage i sieelever har stiftsrådet valgt at støtte projektet Et samarbejdsudvalg blev dannet bestående af fire workshops. Dygtige forskere på området vil økonomisk, så successen kan gentages i 2017. repræsentanter fra fire gymnasier: Hasseris, medvirke hele vejen igennem.

40 Hvad er meningen? Hvad er meningen? 41 PERSONALIA Aalborg Budolfi Provsti Fratrådte

Af domprovst Niels Christian Kobbelgaard

Danmarks største folkebevægelse sammen med Landsforeningen af menighedsråd 2016 var et valgår. I Danmark holdtes valg til al- lagt op til, at alle sogne afholder orienterings- og Sognepræst Paul le landets menighedsråd. Også i Budolfi provsti. opstillingsmøde samme dato: den 13.september, Marinus Thygesen, Menighederne i vore 10 sogne skulle vælge et nyt for på den måde at gøre ekstra opmærksom på Sankt Markus kirke råd, som i den næste fireårige periode skal være menighedsrådsvalget. 30. april 2016. med til at sørge for folkekirkens liv og vækst lo- Menighedsrådene i Budolfi provsti gik sam- kalt – i sognet. men om at lade fremstille en annonce, som gør Tiltrådte I skrivende stund er i spændte på, hvordan opmærksom på orienterings- og opstillingsmø- stiftsårbogen var – med undtagelse af biskoppens og tårnrum, men vil fra oktober måned 2016 valgene kommer til at gå. Kirkeministeriet har derne. Annoncen blev indrykket som en helsi- landemodeberetning og prædikenen til landemo- sammen med sin hustru Zahr, som også er bil- deannonce i Nordjyske og i samtlige lokalaviser degudstjenesten – afleveret, da vi blev mødt af ledkunsthed, udstille sine håbs billeder i Folke- dækkende hele provstiet. Vi kaldte det for: Valg billeder af vandrende flygtningestrømme op ad kirkens Hus. Styrk din indflydelse den 13. september til Danmarks største folkebevægelse. danske motorveje. Det var i den første uge af september 2015, disse billeder indprentede sig i vores NYT FRA PROVSTIET … og vi skrev bl.a.: bevidsthed. Mon ikke alle husker det gribende Specialundervisning Christian Grund I Danmark har vi en FOLKE-KIRKE. I hvert ene- billede af en betjent, der midt på vejen satte sig Opgaven med undervisning af ”børn og unge Sørensen, Vor Frelser ste sogn vælges hvert fjerde år et menighedsråd. ned og legede med et barn? med særlige behov” har fået høj prioritet det se- sogn 1.november 2015 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGS- OG OPSTILLINGSMØDE I Sammen med kirkens præster og ansatte (organi- De store flygtningebevægelser og omvæltnin- neste år sideløbende med indsatsen på almenom- ster, kordegne, kirketjenere, kirke- og kulturmed- ger kan også smitte direkte af på et sogn. Det rådet (børnekonfirmander og konfirmandforbe- DANMARKSSTØRSTE arbejdere, gravere) sørger menighedsrådet for at skete i Aalborg. Den grafiske designer og billed- redelse). Der har ligeledes været fokus på almene skabe gode rammer for den lokale kirkes liv. Kirke kunstner Saif Aldeen Tahhan kom således til det konfirmandhold med inklusion. FOLKEBEVÆGELSE er nemlig noget, vi skaber sammen! nordjyske. Fra Damaskus i Syrien og måtte flygte I hele provstiet er der seks specialskoler/afde- Opstillingsmødet den 13. september - tag et medansvar! 13. september er en vigtig dag, Har du interesse for økonomi (hvordan kirken til Europa – også i båd, som så mange andre. Han linger og målet har været, at den kirkelige un- Menighedsrådene i provstiet indbyder til orienteringsmøde. Her orienterer det siddende me- hvis du ønsker indflydelse og medansvar i Danmarks nighedsråd om sit arbejde og de kommende opgaver samt reglerne for et menighedsrådsvalg. største folkebevægelse: FOLKEKIRKEN I forlængelse af orienteringsmødet afholder man typisk et opstillingsmøde. Her kan der op- bruger sine penge), vedligeholdelse af kirken og slap levende til Danmark. Saif er 26 år og bor nu dervisning også omfatter børn og unge på disse stilles en eller flere kandidatlister til valget. Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede I Aalborg Budolfi provsti er der 10 kirkesogne. Her kan du se, hvor og hvornår, der kandidater automatisk er valgt, hvis der kun indleveres én liste. Alle folkekirkemedlemmer afholdes opstillingsmøde i dit sogn. Mød frem til mødet og vær med til at tage ansvar - også sognebåndsløsere til sognet - der er fyldt 18 år, har som udgangspunkt valgret og er for din lokale folkekirke. dens bygninger, aktiviteter for børn og unge, mid- sammen med sin hustru i Nibe. Saif fremstiller skoler. Der er bl.a. tale om elever med autisme, valgbare og kan altså opstille på en kandidatliste til valget. Listen skal have opbakning fra Opstillingsmøderne i Budolfi Provstis sogne: mindst 5 og højst 15 stillere. ANSGAR SOGN: Sognepræst Rune Kandidatlister 12/9 (NB!) kl. 19.30 i Ansgar kirkes menighedslokale. Der skal vælges 10 medlemmer. aldrende og ældre og alt det andet, som en lokal billedserier om borgerkrigen i Syrien, og senest andre opmærksomhedsforstyrrelser, fysisk ud- Der skal anvendes en obligatorisk formular til kandidatlisterne. Den kan hentes på BUDOLFI SOGN: www.menighedsraadsvalg2016.dk eller på www.km.dk og er forsynet med en vejledning om 13/9 kl. 19.00 i Budolfi kirkes krypt. Der skal vælges 10 medlemmer. Nørager Christensen, udfyldning. Den udfyldte liste skal indleveres til et af de fastsatte indleveringssteder for sognet kirke arbejder med, ja så kan du blive en del af det er han brudt igennem internationalt med serien viklingshæmning og svære indlæringsvanskelig- HANS EGEDE SOGN: senest den 27. september 2016 kl.19.00. 13/9 kl. 19.00 i Hans Egedes kirkes menighedslokale. Der skal vælges 11 medlemmer Du kan finde indleveringsadresser og tidsrum for indlevering for dit sogn på www.sogn.dk Sankt Markus sogn eller på sognets hjemmeside. HASSERIS SOGN: samvirkende fællesskab, som menighedsrådsmed- ”Syria Go”, hvor han kobler ”Pokemon Go” med heder. Det er elever, som ikke umiddelbart kan Hvis der indleveres flere lister, holdes der valg i sognet tirsdag den 8.november 2016. 13/9 kl. 19.00 i Hasseris kirkes mødelokale. Der skal vælges 14 medlemmer. den 15.juni 2016. ”Fredsvalg” MARGRETHE SOGN: lemmer og alle ansatte udgør. Velkommen i FOL- virkeligheden i Syrien. Dog jagter Saif ikke små inkluderes i almenklasser. I praksis er kandidatlisten fra opstillingsmødet i langt de fleste sogne den eneste liste, der 13/9 kl. 19.00 i Margrethesalen, Revlingebakken 18. Der skal vælges 7 medlemmer. bliver indleveret. I denne situation aflyses afstemningen, og det nye menighedsråd fremgår af SANKT MARKUS SOGN: kandidatopstillingen på listen. Det er altså på opstillingsmødet, du kan få indflydelse 13/9 kl. 19.00 i Sankt Markus kirkens krypt. Der skal vælges 12 medlemmer på, hvem der bliver valgt til det nye menighedsråd. KEKIRKEN..! søde, gule figurer, men skildrer krigens gru gen- En samlet faglig prioritet af området har sik- VEJGAARD SOGN: Læs mere om menighedsrådsvalget på www.menighedsraadsvalg2016.dk 13/9 kl. 19.30 i sognehuset, Vejgård Kirkevej 11. Der skal vælges 15 medlemmer. nem håbet om en normal, tryg hverdag for Syri- ret at alle specialafsnit får de samme muligheder, I Danmark har vi en FOLKE-KIRKE. I hvert eneste sogn vælges hvert fjerde år et VESTERKÆR SOGN: menighedsråd. Sammen med kirkens præster og ansatte (organister, kordegne, 13/9 kl. 19.00 i sognesalen, Skydebanevej 2. Der skal vælges 8 medlemmer. kirketjenere, kirke- og kulturmedarbejdere, gravere) sørger menighedsrådet for at VOR FRELSER SOGN: skabe gode rammer for den lokale kirkes liv. Kirke er nemlig noget, vi skaber sammen! Pokemon Go versus Syria Go 13/9 kl. 19.00 i Vor Frelser kirkes menighedssal. Der skal vælges 10 medlemmer. ens borgere. ligesom det har forstærket samarbejdet og den Har du interesse for økonomi (hvordan kirken bruger sine penge), vedligeholdelse af kirken og dens bygninger, aktiviteter for børn og unge, midaldrende og ældre og alt det andet, VOR FRUE SOGN: som en lokal kirke arbejder med, ja så kan du blive en del af det samvirkende fællesskab, som menigheds- 13/9 kl. 19.00 i Vor Frue kirkes sognegård. Der skal vælges 9 medlemmer. Der er sket meget, siden sidste nummer af Aal- I de sidste måneder af 2016 har Saif udstillet pædagogiske udveksling af ideer. Det er meget rådsmedlemmer og alle ansatte udgør. Velkommen i FOLKEKIRKEN..! borg Stifts årbog 2015 udkom. Indholdet til nogle af sine billeder i Budolfi kirkes våbenhus afgørende, at undervisningstilbuddene er struk-

42 Aalborg Budolfi Provsti Aalborg Budolfi Provsti 43 PERSONALIA tureret og tilpasset de forskellige skoler og ikke Opnormering af betjeningen Det er blevet et rigtigt folkeligt kirkehus, hvor PERSONALIA Fratrådte mindst den enkelte elev. På specialområdet må på universitetshospitalet høj og lav er velkommen til at tage del i Husets Forflyttede man ofte prøve sig frem igen og igen kombine- Fra 1.januar 2017 er det besluttet at opnormere bredt favnende program – lige fra eksistens- ret med erfaring og faglig viden. Der er brug for sygehuspræstekvoten, så vi fremover har 2 fuld- samtaler, over teologisk voksenundervisning, til ”kreativ tænkning”, hvor det velkendte sættes i tidsansatte og en halvtidsansat hospitalspræst. Vi folkelige samlinger med masser af sang og for- spil på nye måder, så der opstår et anderledes læ- forøger kvoten med 25%. Det vil gøre os i stand til tælling og koncerter, der passer til huset. Og det ringsrum ud fra mange forskellige tilgange. at døgndække sygehuset med præstevagter. Den bruges! Fra nær og fjern. Også folkekirkens hus Udstrakt rummelighed er et af Folkekirkens halve hospitalspræstestilling kombineres med en er med til at understrege det liv, som leves i den Sognepræst ved Budolfi afgørende kendetegn. Teologisk set kunne man halvtidsstilling ved Hasseris kirke ventes besat største folkelige bevægelse i Danmark. Arresthus- og kors- kirke, Aalborg Domkirke, tale om det inkluderende fællesskab, der spræn- 1.decemmber 2016. hærspræst Lena Bentsen Jens Kristian Kristian- ger de traditionelle grænser. Derfor er det inten- er fra den 1. september sen, døde mandag den se arbejde med disse børn og unge et spørgsmål Folkekirkens Familiestøtte flyttet fra Ansgar sogn til 17. oktober 2016 på om kirkens troværdighed. At den åbner sig for Vi har ligeledes med hjælp fra det overordnede Vor Frue sogn, grundet Hospice i Aalborg efter mennesker, der har vanskeligere livsbetingelser budgetudvalg for de fire Aalborg-provstier fået Kirkens Korskærs nogen tids sygdom. end flertallet, men som også har en ret til nogen hjælp til at øge indsatsen i Folkekirkens Familie- erhvervelse af Sønder Den 1.september 2001 at tale med om tro og kristendom. I specialun- støtte. Der er afsat midler til en fuldtidsansættel- gade 14, hvorved Kirkens blev Jens Kristian dervisningen bliver budskabet om menneskelig se på området, der kan virke i Budolfi provsti og korshær og Vor Frue Kristiansen præst i hhv. værdighed og omsorgen for den enkelte til noget i Aalborg Østre provsti. Stillingen ventes besat kirke bliver naboer. Romdrup-Klarup og De normale korhærs- konkret og værdifuldt. Og der er ingen tvivl om, omkring nytårsskiftet. Nr. Tranders sogne. gudstjenester med spis- Den 1.oktober 2014 blev at disse børn og unge udvider kirkens rum med ning holdes dog stadig i han udnævnt til sogne- deres fantastiske motivation, spontane glæde, Folkekirkens Hus Ansgar kirke og krypt. præst ved Domkirken. skæve vinkler, sjove replikker og stærke nærvær. blev officielt indviet palmesøndag, den 20.marts, I provstiet blev der de seneste måneder under- med en festgudstjeneste i Domkirken efterfulgt vist 5 hold. De kommende måneder venter 6 hold af en folkefest i Huset og på Gammel Torv med af børn og unge på, at kirkens døre åbner sig og mange hundrede deltagere. Dagen sluttede med favner dem i rummet, lige præcis, som de er. koncert i Domkirken.

Morgenmad for nye studerende. Studenterpræst Christen Stauhøj Sinding stod for morgensangen, da 2000 nye studerende Benny Vindelev, projekt- spiste morgenmad ved leder for den kirkelige domkirken. Foto: Chri- undervisning i Aalborg stian Roar Pedersen Budolfi provsti

44 Aalborg Budolfi Provsti Aalborg Budolfi Provsti 45 PERSONALIA Endvidere etablering af et fællesskab for indkøb Optimering af varmestyring Fratrådte Aalborg Vestre Provsti af EL, kursusvirksomhed for gravere mht. bed- Som en videreførelse af provstiets bestræbelser re forståelse for optimering af relevant styre – og på at optimere vore driftstiltag, har provstiet en- Af provstiudvalgsmedlem Bent Flyvholm måleudstyr samt andre tiltag, der kan gavne det treret med et konsulentfirma, der har som opgave overordnede mål – At skabe et bedre miljø – At fastholde gode arbejdspladser og om muligt opnå Farstrup kirke medvirker en direkte økonomisk besparelse. ved installering af Grøn kirke mandat til at arbejde med den brede vifte, der Her skal også kort bemærkes, at i et tæt sam- nyt varmeanlæg til at Jens Staghøj Liisberg, Som udgangspunkt for at gøre bemærkninger om ligger i opgaverne GRØN KIRKE. En af de før- arbejde med en virksomhed der udvikler isole- fremme miljøet Svenstrup- Ellidshøj, arbejdet med GRØN KIRKE, er det helt naturligt ste opgaver var en vurdering af det markante ringsmaterialer, blev der udført et direkte projekt ansat i Øster Brønderslev at bruge provstiets visionsprogram. Miljøhensyn EL-forbrug i de af provstiets kirker, der har EL til der viste det muligt at isolere kirkehvælv. Ved et 15.11 2016 – begrundede besparelser og velovervejede ar- opvarmning. Der blev indkøbt dataloggere, der konkret besøg i en lokal kirke, hvor dette materi- bejdsprogrammer har specielt gennem de senere løbende giver svar på temp. / luftfugtighed mm. ale blev gennemgået for de relevante konsulenter år, haft en fremtrædende plads i provstiudvalgets Disse resultater gav anledning til, at arbejds- / inspektører, kunne udvalget notere sig, at der arbejde. gruppen udfærdigede et arbejdsmateriale der ikke var baggrund for en accept for en praktisk For ca. 4 år siden, blev der i provstiet nedsat efterfølgende blev forelagt og godkendt hos udførelse af en sådan isolering. Besparelsen var en arbejdsgruppe med repræsentanter fra gra- provstiets menighedsråd. Materialet omfatte- dokumenteret til ca. 30 – 40 %. Der er siden, ved vergruppen og repræsentanter fra provstiudvalg de supplerende indkøb af dataloggere – iværk- andre kirker, udført prøver på hvælvisolering og menighedsråd. Denne gruppe havde et bredt sættelse af delprojekter for bedre varmestyring. med en sådan isoleringspuds.

Fælles El-indkøb Som tidligere nævnt blev der gennemført en EL- licitation for hele provstiet. Alle menighedsråd bakkede op om opgaven. Det samlede forbrug var Farstrup kirke omgivet baggrund for et udbud blandt 3 leverandører. Der af grønt blev indgået en 3-årig aftale, der i øvrigt netop er genforhandlet og iværksat på ny pr. 1.5.2016. Det skal her bemærkes, at arbejdsgruppen / provstiet gennem hele sit virke, løbende orienterer alle MR om opgavernes forløb og resultat. Samme tema bruges overfor de ansatte ved kirkerne, specielt gravergruppen. Her har der været afholdt møde med gravernes ERFA - gruppe. Den konference / seminar for alle provstiets gravere, der tidligere blev omtalt, var med deltagelse Grøn Kirke udvalget: af ministeriets varmekonsulent Poul K. Larsen. Cita Winther, Christina Konferencen havde som tema – hvorledes opnås Winther, Bent Flyvholm, bedste resultat omkring varmestyring og drift, Henning Holm og Albert herunder en stabil styring af fugtigheden i vore Fristrup Andersen. kirker.

46 Aalborg Vestre Provsti Aalborg Vestre Provsti 47 at gennemgå samtlige bygninger i provstiets 17 Provsti kan identificeres som et Grønt provsti. At om den, så føler man ikke det store behov for at På vort sted er der gjort tiltag med henblik på, sogne. der i provstiet er opnået resultater der, såvel øko- komme der så tit. Hvis man tæller antal menne- at man først og fremmest lærer hinanden bedre Baggrunden for denne opgave er meget klar, en nomisk som miljømæssigt, viser en positiv ud- sker, der kommer til den almindelige søndags- at kende på tværs af provstiet, for det er lettere præcis afdækning af de enkelte / mange bygning- vikling. At der gennem det udførte arbejde også gudstjeneste, synes antallet visse dage lavt, men at være sammen om noget, hvis man har en for- er incl. kirkernes ” kvalitet ” set ift. brug af energi er berørt emner der kan være nok så kontrover- udregner man det gennemsnitlige antal deltage- nemmelse af hinanden. Et konkret udtryk for ( EL og fjernvarme ). Provstiet dækker denne ud- sielle, men relevante; f. eks en bedre udnyttelse re over en længere periode, ser det ikke så skidt ønsket om at lære hinanden bedre at kende er gift. Når disse rapporter, der samtidigt indehol- af kirkerummet (specielt vinterperioden mht. ud. Endnu lysere ser det ud, hvis man udregner den såkaldte ’Provstistafet’, som det nuværende der forslag til forbedringer er udført, drøfter fir- opvarmning) en tilpasning af de enkelte job i takt antallet af kirkegængere i forhold til antallet af provstiudvalg har igangsat. Det går i al sin enkel- maet med det enkelte MR de enkelte resultater og med, at der sker en automatisering af visse ydel- folkekirkemedlemmer i sognet – så ligger vi over hed ud på, at der 4-5 gange om året indbydes til anvisninger der er brug for. Provstiet modtager ser / opgaver. landsgennemsnittet. en times samvær i en af provstiets kirker - faste tilsvarende hele materialet og kan bl.a. deraf se, Opgaven er som tidligere nævnt ikke at fjerne Kigger man på de særlige gudstjenester – det programpunkter er fællessang, fortælling om hvor er der behov for praktisk hjælp og samtidigt midler fra de enkelte kirker, men at udnytte al- være sig musikgudstjenester, friluftsgudstjene- kirken og sognet, præsentation af kirkens menig- gøre en opgave-prioritering. Et centralt værktøj le de muligheder der praktisk er til stede endnu ster eller gudstjenester med fællesspisning – er hedsråd og ansatte samt den meget vigtige kaffe. der også giver mulighed for en vis centralisering bedre – herunder også mulig samdrift / fælles tilslutningen god. Det samme gør sig gældende Når man således får sat ansigt på og får vekslet et omkring den praktiske udførelse. køb. Fra første færd, og som det også er nævnt, til sogneudflugt og højskoledag. Generelt for- par ord med hinanden, er det lidt lettere at forstil- En gennemførelse af disse opgaver som f.eks. da er det udvalgets / provstiets klare målsætning nemmer man, at der er et tilhørsforhold til den le sig, at man en anden gang skulle være sammen varmestyring og forbedringer / modernisering fortsat, at alle parter i den kirkelige struktur lø- lokale kirke, og at man betragter den som ’sin om noget. mere generelt, vil også betyde, at nogle af de hid- bende holdes informeret om de enkelte tiltag. Det egen’ – det gælder nok især den kirke, man f.eks. Gevinsterne ved at være kirke på landet over- tidige arbejdsopgaver bliver fjernet. Dette ændre- er også en central del af projektet GRØN KIRKE. er døbt eller konfirmeret i. Det kommer bl.a. til skygger således i høj grad udfordringerne. Man de arbejdsprogram skal alle forholde sig til, når udtryk, når man selv skal have sit barn døbt eller må derfor håbe, at der også fremover vil være kir- tingene gennemføres. Som nævnt i starten, da er At være kirke på landet skal giftes, for så kommer man ’hjem’ til sin egen ker og præster på landet. det overordnede mål med disse tiltag – ikke en Af Annemette Kamp Nielsen, sognepræst, kirke. Det er med til at skabe den måske største bred besparelseskampagne – men en ajourføring Sebber-Bislev-Ejdrup pastorat gevinst ved at være kirke – og i hvert fald præst – og en optimering af de hidtidige midler der fin- Med udgangspunkt i det landpastorat, jeg er på landet, nemlig kontinuitet. Som præst får man des i vore strukturer. Den omkringliggende ver- præst i, er der ingen tvivl om, at det giver mange lov til at møde de samme familier igen og igen til den ændrer sig konstant, en sådan udvikling må gevinster at være kirke på landet, men at der også livets store begivenheder. Det betyder mere, end kirken også fange. er udfordringer forbundet med det. man skulle tro – og jeg vover den påstand, at det Et af de seneste tiltag – foranlediget af ministe- Dåbsprocenten er høj, og de fleste af dem, der er for begge parter. riets krav – er en energimærkning af vore mange fravælger dåb for deres børn, er udlændinge. At være kirke på landet indebærer naturligt bygninger. Til denne opgave har vi gjort en aftale Konfirmationsprocenten er ligeledes høj – i de nok, at der er opgaver, der er for store til, at man med førnævnte rådgiver / konsulentfirma og at fleste årgange er det alle, der bliver konfirmeret, kan løfte dem alene – det være sig af økonomi- dette firma, sammen med et eksternt certificeret men det sker, at en enkelt eller to vælger ikke at ske eller øvrige ressourcemæssige årsager. Men ingeniørfirma, foretager denne energimærkning. blive det. Når det gælder begravelser og bisættel- når man løfter i flok, lader mere sig gøre. I vort Provstiet forventer at alle disse gennemgange er ser, er billedet det samme – så godt som alle væl- provsti er der brugt kræfter på at udbygge sam- afsluttet senest den 1.12.2016. ger en kirkelig handling. Så på den måde er der arbejdet mellem sognene og de mennesker, der er en meget stærk opbakning til Folkekirken. Ved tilknyttet kirken som ansatte og menighedsråd. Resultat livets mærkedage ved man godt, hvor man skal Sådanne samarbejder er blevet nødvendige, og så Kirken på landet ligger Og hvorfor så disse forholdsvis mange forskellige gå hen. længe den meget vigtige selvstændighed bevares, idyllisk, men der er også tiltag. I arbejdsgruppen / provstiet er der et øn- En af udfordringerne er til gengæld, at selv om er det svært ikke at se gevinsterne ved at være fæl- udfordringer. Sebber ske om, med udgangen af 2016, at Aalborg Vestre man føler en tilknytning til kirken og bakker op les om flere ting. kirke, Nibe bredning

48 Aalborg Vestre Provsti Aalborg Vestre Provsti 49 Provstiprofil profilen og 3) Idékatalog for sognene, beløber sig Aalborg Østre Provsti Vi har i foråret i provstiudvalget taget initiativ til samlet set til 32.500,- kr. excl. moms. En udgift udarbejdelse af en provstiprofil. Provstiprofilen som er afholdt af provstiudvalgets kasse. Af provst Christian Bjørn Krüger er en værdifuld værktøjskasse for provstiudvalget, idet den giver en reel viden om provstiet som De unge præster – på landet enhed, men også om hvert enkelt sogn i provstiet, Af sognepræst Michelle Holst Andersen så det bliver klart, hvordan provstiets og dermed Om at være med i udsendelsen ”De unge Præ- Provstikontoret er flyttet til Folkekirkens Hus kirke, fordeles nu ud i flere sogne, så vi også på sognenes befolkning er sammensat. Provstiprofi- ster”, og at være præst på landet: Den 27. januar flyttede provstikontoret fra adres- den måde kommer rundt i provstiet og er med til len besvarer på baggrund af data fra Danmarks Som ny og ung præst er der mange ting at se til; sen i Skalborg kirkes lokaler til Folkekirkens Hus at synliggøre os. Dermed håber vi også vi kan væ- Statistik bl.a. følgende spørgsmål: Kender I alt er nyt og skal prøves for første gang. Og man inde på Gammel Torv. Malingen var knap nok tør re med til at eliminere den bekymring der kunne provstiets befolkning? Hvem bor der – er de dan- vil så gerne gøre det helt perfekt, så alle synes om i huset før vi gjorde vores entré på 1. sal, hvor vi være for at provstiudvalget ”blev borte” inde på skere eller udlændinge, unge eller gamle, enlige en. deler kontorfaciliteter med domprovstiet. Dom- parnasset. eller par, i arbejde eller ej, hvor mange pendler Oveni alt det nye, fik jeg så pludselig også et provsten og jeg har et lille charmerende kontor i ind og ud? Hvor mange er medlem af folkekir- lille tv-hold der gerne ville følge mig i min hver- hver ende af et kontor- og mødelokale, hvor beg- Afslutning på Salmemaraton ken – og er antallet stigende eller faldende? Hvor dag, for at give andre et indblik i hvordan det var ge vores sekretærer har deres arbejdsplads. Vi har Den 13. april blev der i Skalborg kirke sat et mange melder sig ind og ud? Hvordan er udvik- at være præst. hurtigt fundet os godt til rette takket være husets festligt punktum for et salmemaraton-forløb i lingen i de kirkelige handlinger? Og hvordan for- En hverdag jeg knap nok selv var faldet til rette særlige karakter og atmosfære, som alle der kom- provstiet, der har strakt sig over 3 år. I den pe- deler alt dette sig på sogneniveau? i, efter kun et lille halvt år i embedet. mer i huset – ansatte som frivillige – bidrager po- riode har kirkerne i provstiet samarbejdet om at I april havde vi inviteret konsulent Sille Fusa- Til at begynde med, og allerede inden jeg var sitivt til. gennemføre afsyngelse af samtlige 791 salmer i ger fra Kirkefondet til at komme og gennemgå blevet ordineret, blev jeg kontaktet af en produ- Efter en festlig officiel indvielse Palmesøndag Den danske Salmebog fra 2002. den udførlige provstiprofil for os. Et af de punkter cer, der mente det kunne blive interessant tv at blev huset for alvor taget i brug. Vi har oplevet Maratonet blev skudt i gang i september 2013 vi blev gjort opmærksom på i provstiudvalget var, hen over foråret, hvor nyhedens interesse har væ- i Skalborg kirke. Undervejs har der været afholdt at der viste sig en afvigende tendens i forholdet ret særlig stor, at mange har lagt vejen forbi og 41 sangaftener, hvor der er blevet sunget 15-20 udbud – efterspørgsel. Alle de tilbud, kirkerne hilst på. Provstiudvalgsmøderne, som tidligere salmer hver gang med et gennemsnitligt delta- har til sognenes medlemmer svarer ikke nødven- blev holdt på det gamle provstikontor i Skalborg gerantal på omkring 30 pr. gang. digvis til behovet. Mange har udtrykt stor glæde ved at krydse I juni mødtes Kirkefondets generalsekretær, sognegrænserne og synge med i provstiets mange Henrik Bundgaard Nielsen med provstiudvalget. smukke kirker. Det blev fulgt op i efteråret med en skriftlig rap- Sognepræster, organister, kirkesangere samt port. Rapporten vil fokusere på 1-2 særlige udfor- kirkebetjening og menighedsråd har stillet deres dringer for hvert af provstiets sogne, incl. ideer til kompetence, tid, kapacitet og kirke til rådighed, relevante samarbejdsprojekter mv. Indvielsesfest i så projektet har kunnet lykkes. Til foråret 2017 vil vi tage initiativ til afholdel- Nr. Kongerslev med fest- Ved afslutningen den 13. april var tidligere bi- se af en provstidag for menighedsrådene, så også ligholdelse af operation skop i København, hofkonfessionarius Erik Nor- nye medlemmer får medejerskab for den proces til Landsbyløft den 8. oktober 2016. man Svendsen indbudt som ”special guest” og det styrkelse af det kirkelige liv i provstiet – samlet som Sognepræst Jan Brogaard hele blev smukt musikalsk samlet af Skalborg kir- ude i de enkelte sogne. En proces, som gerne skulle indledte festlighederne kes organist Eva-Marie Kjæhr, kirkesanger ved være en naturlig følge af provstiprofilens analyser. Præsteindsættelse. med en gudstjeneste Mou og Dokkedal kirker Margrethe Smedegaard En samlet pakke, som består af: 1) Udarbej- Michelle Holst i kirken. samt Aalborg Koncertkor. delse af provstiprofil; 2) Fremlæggelse af provsti- Andersen

50 Aalborg Østre Provsti Aalborg Østre Provsti 51 PERSONALIA følge unge præster, deres overvejelser om embe- På landet får man ikke bare en menighed er mit kademiet. Erik Vestergaards fokusområde i sin drage til; der arbejdes derfor i de tre workshops Fratrådte det, livet og pludselig at stå og skulle forholde sig indtryk. På landet får man sig en udvidet familie, forskning er fællesskabsbaseret ledelse og ledelse med hvad den enkelte kan bidrage med til fælles- til at være en del af folks store livsbegivenheder. og derfor er det naturligt at stoppe op midt på ga- i og af funktionelle fællesskaber med vægt på so- skabet, med særlig vægtlægning på: Social kapital Hende hørte jeg desværre aldrig fra igen, for den og snakke med Fru Jensen når man løbet på cial kapital og organisatorisk medlemskab. – Kerneopgaver – Relationel koordinering. TV2 var åbenbart ikke interesseret i at lave den hende, eller falde i snak henover køledisken. Til de enkelte workshops skal der afsættes en De enkelte workshops bærer præg af ”pit- programrække. Der er kommet to gode ting ud af ”De unge halv arbejdsdag, hvor der forinden forventes læst stops” fra dagligdagen, hvor præsterne gennem I stedet kom der i april måned en mail om, at Præster”. udvalgte relevante tekster. dialog og refleksion i fællesskab vil lægge sporene jeg sammen med tre andre matchede kriterierne, På det personlige plan, har det været en gave at Der sættes fokus på, hvordan vi lokalt kan ud for en fælles retning og samarbejdsstruktur, Sognepræst som produktionsselskabet BLU havde opstillet, have en på sidelinjen til at stille en masse spørgs- arbejde for at vedligeholde og udvikle de gode hvor præsterne betragtes som en samlet gruppe Inger Due Borre, for deres program om unge præster. mål og få mig til at reflektere en hel del over em- kollegiale relationer og hvad fællesskabet kan bi- med provsten som leder. Nr. Tranders Pastorat, Forud for programmerne gik endeløse telefon- bedet, hvorfor jeg gør som jeg gør og hvad der er ansat i Frederikshavn samtaler og interview med flere forskellige jour- vigtigt for mig. Og at kunne se jeg er vokset med pr. 1. maj 2016 nalister, et besøg i Mou hvor de ville høre mere opgaven. om mig, og mine tanker om det at være præst. Og for fremtidens kirke, er det glædeligt at se, Tiltrådte I august begyndte de at optage. For som de sag- at så mange gerne ville begynde at læse teologi. de, ”der er vist så roligt for jer om sommeren.” Nu håber jeg bare på, at mange af dem også be- Det var ikke det indtryk de fik! stemmer sig for at ville være præster. For det er Det var tydeligt, at der var stor interesse for at verdens bedste job! deltage i så mange kirkelige handlinger som muligt, da det ville give gode billeder. Den gode kollega Der var ikke altid så stor forståelse for, at jeg Hen over vinteren 2015-16 havde Præsteforenin- ikke en gang ville spørge de pårørende, om det gens Blad en emnerække med titlen: ”Den gode Sognepræst Oral Shaw, Sankt Hans og Sct. Olai ikke var okay, at der lige var et lille tv-hold med til kollega”. Præsteforeningen har opfordret tillids- Sogn, Hjørring, ansat i bisættelsen, eller sjælesorgssamtalerne. repræsentanterne til at sætte ”den gode kollega” Nr. Tranders Pastorat Alt i alt kom de til Mou 4 gange. Den ene uge i på dagsordenen. Hovedbestyrelsen har sat fokus pr. 15. juli 2016. august, to gange for at lave et såkaldt master-in- på netop det emne bl.a. på baggrund af Akademi- terview (der hvor vi sidder i kirken) og et par dage kernes Fagforenings (AC) undersøgelse af akade- op til jul, for at få al den hektiske juleaktivitet og mikeres arbejdsmiljø. Undersøgelsen peger – ik- julegudstjenesten med. ke overraskende – på, at en af betingelserne for Det er lykkedes dem at lave et godt, sobert og et godt psykisk arbejdsmiljø er, at man har gode retvisende billede af hvordan det er at være præst. kolleger. Og det har været enormt overvældende at høre Vi har i provstiet fulgt opfordringen og har fra både kollegaer, venner og vildt fremmede at taget initiativ til 3 workshops blandt præsterne i de har set programmet og nydt det. For hvad siger løbet af 2016. Den første workshop blev afholdt 250 kirkegængere og 100 deltagere (kor, musikere man lige til det, og til den ros der ofte også har i juni og de to efterfølgende blev afholdt i hen- og sangere) var torsdag ledsaget deres positive indtryk af programmet; holdsvis september og november måned. den 5. maj 2016 samlet for jeg har jo blot været mig selv og prøvet at vise Vi har engageret adjunkt Erik Vestergaard ved til friluftsgudstjeneste i hvordan det er at være præst på landet, og hvor Forskning og Innovation på University College Lundby Bakker. meget mere der er i det, end ”bare” at stå i kirken Sjælland. Han har i sin stilling et tæt samarbejde Foto Christian om søndagen. med Center for Videreuddannelse på Ledelsesa- Roar Pedersen.

52 Aalborg Østre Provsti Aalborg Østre Provsti 53 skrev vi på skift en ugentlig klumme til Hals Avis skoppen gav tilladelse til at ændre gudstjenesteti- Aalborg Nordre Provsti (siden midt 1980-erne). derne til kl. 9.30 og 11.00 – det gør det muligt for Ved kommunalreformen januar 2007 blev 2 organister at ’klare’ tjenesterne en normal søn- / Af provst Ole Rysgaard Madsen Hals kommune en del af Aalborg storkommune helligdag, (tjenesterne ligger forskudt med 4 tje- – og blev ’udkantsområde’. De fleste forandrin- nester formiddag og en 5. tjeneste eftermiddag/ ger i kirken sker pga. ændringer i det omliggende - aften). De ’store’ gudstjenestedage (jul, påske, samfund, og kommunalreformen satte skub i ud- pinse, konfirmation, Allehelgen, høstgudstjene- Tættere samarbejde mellem præsterne gen hos os – en erfaring der også udspringer af, at viklingen. Alle gode kræfter måtte finde sammen ste m.fl.) spiller organisten i ’egen’ kirke. Samarbejde er nøgleordet. I vores provsti er præ- det for de mindre sogne i forvejen er mere natur- for at styrke sammenhængskraften i lokalområ- sterne gennem de seneste år blevet mere opmærk- ligt at samtale og samarbejde med nabosognene det, også i folkekirkelig sammenhæng. Præstesamarbejdet som på værdien af samarbejde med andre end lige om mange forhold, mens de store sogne kan have Samarbejdet tog fart, da de 6 sogne sommeren Organist-samarbejdet påvirker gudstjenesteplan- den kollega, man bytter ferie med. Præsterne er sværere ved at se et stort behov for nært samar- 2009 gik sammen om en fælles ugentlig kirkeside lægningen. I en forsøgsperiode har vi planlagt blevet delt op i 3 geografiske grupper, bl.a. med bejde med naboen. i Hals Avis som erstatning for 4 lokale kirkebla- gudstjenesterne sådan, at 2 præster en ’normal’ henblik på et tættere samarbejde. Samarbejdet Af de 3 grupper præster i provstiet har øst- de. Det har siden udviklet sig til 2 hele kirke-sider søn- / helligdag deler de 5 gudstjenester i Gl. Hals drøftes og udvikles både af præsterne selv og på gruppen udviklet samarbejdet længst, sikkert ugentlig i Hals Avis og er formaliseret gennem en Kommune. Der rokkes ikke ved at præsterne sta- Efter en omfattende fælles møder, f.eks. en årlig ”gruppemedarbejder- netop på denne baggrund. Det vil de nedenfor vedtægt. dig er sognepræst i ’eget’ sogn. Vi har hver især indvendig istandsættelse i 2015 – 2016 fremstår udviklingssamtale” i hver af de 3 grupper. fortælle nærmere om. Deres erfaring har været Parallelt hermed opstod ønsket om et mere de kirkelige handlinger og de ’store’ kirkedage i Hou Kirke som et smukt Vilkårene for det daglige arbejde for præsterne øget arbejdsglæde, bedre kvalitet og frigørelse af fleksibelt samarbejde mellem de 4 organister i eget sogn. Biskoppen har pr. 1. juli 2016 gjort for- kirkerum i al sin ydmyge i de 3 grupper er forskellige, og derfor vil det nok ressourcer, der kan bruges til andre / nye initia- området. Et sådant samarbejde kræver bl.a. koor- søgsordningen permanent. Den giver den enkelte enkelhed, foto: Christian også blive forskelligt, hvor langt man udvikler tiver. dinering af gudstjenestetiderne i de 6 kirker (hvor præst nogle prædikenfrie søndage og frigør tid, Roar Pedersen samarbejdet. Det er i alt fald indtil videre erfarin- Det sidste er faktisk en vigtig pointe. Kirkefon- der normalt er gudstjenester i 5 af kirkerne). Bi- som bruges i embedet i andre sammenhænge, bl.a. dets undersøgelse af Aalborg Stift, ”Kristendom på land og i by”, viser Aalborg Nordre Provsti som et af de steder, hvor der holdes mange gudstjenester og kirkelige arrangementer. Fordi me- nighedsråd og præster har et ønske om at nå ud til så mange som muligt. Men det betyder også, at det er svært at finde ressourcer til nye initiativer. Nu er der så faktisk anvist en vej, hvor man på én gang kan optimere / tilpasse det eksisterende udbud af gudstjenester og kirkelige arrangementer, få øget arbejdsglæde, De seks præster i ”øst- og tillige har kræfter til at opdyrke ”nyt land” og gruppen”, fotograferet dermed måske nå ud til nye grupper i sognene. foran Hou Kirke (fra venstre: Jessie Jørgensen, Jens Jacob Kaufmann Kirkeligt samarbejde i Gl. Hals kommune Jensen, Christian Roar Af sognepræst Jens Jacob Jensen Pedersen, Lisbeth Bukh, Ud over normal afløsning ved ferier, friweekends Sophie Nordentoft og m.v. var der før i tiden ikke meget samarbejde præ- Asger Sten Mørck). sterne imellem i den tidligere Hals kommune. Dog Foto: Privat

54 Aalborg Nordre Provsti Aalborg Nordre Provsti 55 samarbejde omkring konfirmandundervisningen. Kaldstanken vejede tungt, når mine gode kol- hvor vi alle hver især er på vores pind. Såkaldte fremskyndet arbejdet med udvikling, ny indret- PERSONALIA Samarbejdet er kommet for at blive. Og jeg ser det leger fortalte om de planer, der havde været i stø- EPO- dage (egen præst og organist). På den må- ning og effektivisering af kirkegårdenes drift. Konstitueret i præstesammenhæng som en både god og nød- beskeen længe før jeg kom til. de giver ordningen luft og frigivne ressourcer i Endvidere er der et godt og effektivt samarbej- som sognepræst vendig udvikling, at samarbejdet mere og mere Jeg er kaldet til Vester Hassing pastorat og vil hverdagen, uden at nogen er frarøvet deres sog- de omkring organisternes arbejde og afløsninger udvikler præstekolleger som team, samtidig med gerne være præst for ”mit sogn”. Samtidig oplever nepræst. for hinanden. Det er derfor glædeligt, at denne at vi bevarer vor identitet som sognepræst i ’vort’ jeg, at det er vigtigt for sognebørnene, at de har Samtidig medvirker ordningen til, at det bliver model har været inspiration for en tilsvarende lokale sogn. deres ”egen præst”. Mange spørgsmål rejste sig mere naturligt for både præster og sognebørn at ordning for præsterne. Udnyttelse af et fælles Bl.a. håber jeg, at præstesamarbejdet i fremti- i forbindelse med min skepsis ift. kaldstanken. krydse sognegrænsen. Således kan man opleve, kalendersystem er et effektivt værktøj i den for- den vil gøre det mere attraktivt for unge præster Hvad med dåbsfamilierne? Når man ikke kender at man gæster hinandens kirker til gudstjenester, bindelse. at søge et ledigt embede i området. mange i byen, er det en gave at møde folk i deres koncerter og sognearrangementer. Ordningen Det er som almindelig kirkegænger en ander- Asger Sten Mørck hjem, i forbindelse med dåb. Hvad med den faste blev permanent fra sommeren ´16 og jeg har ik- ledes måde at blive serviceret på. For nogen er det 1. januar 2016 – En skeptiker ændrer synspunkt søndagsmenighed? Hvordan ville de opleve, at ke længere forbehold. Kun øget arbejdsglæde og bedst at gå i kirke, når det er ”min præst”, der står 31. december 2017 Af sognepræst Jessie Jørgensen der skulle være forskellige præster til at varetage tættere samarbejde med mine kolleger. på prædikestolen. For andre – mig inklusive – er konstitueret som sogne- Hvad med kaldstanken? Det var det spørgsmål, højmessen søndag morgen. Hvad med nærheden det spændende at opleve flere præster. Dels er præst 50 % i Hals der var baggrunden for min skepsis i forbindelse mellem præst og menighed? Set fra kirkebænken præsterne meget forskellige, og dels er de i for- pastorat under med opstarten af prøveordningen af præstesam- Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg Af menighedsrådsmedlem og midlingen mindst lige så forskellige. Det giver sognepræst kbf. Sophie arbejdet i den østlige ende af provstiet for godt to vægrede mig ved at skulle prædike i andre kirker, provstiudvalgsmedlem Jens Andreasen forskellige oplevelser såvel på form som i indhold. Nordentofts tjeneste som år siden. Som nyudklægget præst, der netop var hvor menighederne måske sad og savnede deres Mine forudsætninger for at vurdere forsøgsperio- stiftskonsulent med temaet ”Kirken på Detalje fra Hou Kirke, tiltrådt det første embede, var tanken om at skulle præst på prædikestolen. Det var ikke alene et den for præstesamarbejdet hænger meget sammen Bedre arbejdsdag og nye tilbud landet”. foto: Christian Roar være præst andre steder end i mit eget sogn ikke spørgsmål om, hvordan det blev modtaget i eget med min egen holdning til, at det er nødvendigt Som jeg oplever præsternes evaluering af forsøgs- Foto: Christian Roar Pedersen særligt tiltalende. sogn, men også i de sogne, man med ordningen med ændringer i hele folkekirken, set i det lys, at ordningen, er der enighed om, at det har givet Pedersen skulle ud og være præst i. der er behov for fornyelse og bedre udnyttelse af præsterne en bedre arbejdsdag. Specielt hæfter jeg ressourcerne generelt. I den sammenhæng er det mig ved, at de får et tættere kollegialt samarbejde, Fordele og nye muligheder også vigtigt at kigge på den personlige udvikling men også at samarbejdet inddrager bl.a. organi- Efter halvandet års prøveforløb er min skepsis dog for personalegrupperne. sterne. Det udfordrer alle parter. blevet manet gevaldigt til jorden. Fordelene over- Jeg har det privilegium, at jeg har haft med At der over tid har udviklet sig nye tilbud og skygger ulemperne og der er åbnet op for nye mu- yderst positive ansatte at gøre, fordi den person- gudstjenesteformer stiller selvfølgelig større krav ligheder, uden at jeg har måtte give afkald på den lige udvikling i medarbejdernes ansættelse er til præsterne og deres formidling til alle grupper gamle sognepræsterolle. Vi er stadig præster i vore med til at gøre arbejdsdagen mere indholdsrig. i sognet. I det hele taget er der over en bred bank egne sogne først og fremmest, men vi har fået bed- Den personlige udvikling er et vigtigt element i mange ting, som ændrer sig i livet i og omkring Niels Ulrik Grymer re kendskab til kolleger og nabosogne. arbejdslivet, og er med til at give gensidig inspira- kirken og det kirkelige arbejde. Her er det vigtigt, 1. maj 2016 – 31. decem- Vester Hassing har med ordningen fået endnu tion ved deltagelse i kurser, årsmøder, temadage, at præsterne magter disse omstillinger. Her skal ber 2017 konstitueret som sognepræst 50 % i mere glæde af vores 25% bistandspræst, Lisbeth erfa-grupper osv. præsten være klar – og kan med et tættere sam- Sulsted pastorat under Bukh fra Ulsted pastorat, fordi vi i samarbejdet arbejde få frigjort den nødvendige tid til de nye sognepræst kbf. Ole tilstræber, at det er én af os, der er på om søn- Samarbejde på flere områder opgaver. Raakjærs tjenestefrihed dagen i vores respektive kirker. Ligesom Ulsted Der er i dag et godt og effektivt samarbejde om- til uddannelsesformål. sogn, som jeg primært dækker ved ferie og fra- kring kirkegårdsdriften, hvor bedre udnyttelse af Foto: Privat vær, også er blevet mit sogn, så jeg ikke blot er personale, maskiner og andet materiel giver store ”gæstepræst”, når sognets præst ikke er der. Der- besparelser på kirkegårdene i Hals, Gåser, Øster til kommer, at der er mange særlige gudstjenester, Hassing og Vester Hassing. Samarbejdet har også

56 Aalborg Nordre Provsti Aalborg Nordre Provsti 57 De andre børn kom på ferie Hugoshow på Folke- Brønderslev Provsti – og det gjorde jeg også kirkens Feriehjælp i For mange familier kan det være en økonomisk Jesperhus. Kirken på tværs – ud over sognegrænserne udfordring at komme på ferie. Menighedsrådene Foto: Marie Kirketerp. i provstiet var igen i år fælles om, via Folkekir- kens Feriehjælp, at sende seks familier afsted i en uge sammen med et par frivillige. Turen gik til KIRKEN PÅ LANDET har gruppen taget initiativ til en ide-bank for suc- Jesperhus Feriepark, hvor hver familie blev ind- Af sognepræst Ole Skov Thomsen ceshistorier på provstiets hjemmeside, hvor man logeret i feriehuse ved siden af hinanden. Det gav Præster og frivillige fra en del af provstiets sogne nu kan læse om kulturdage, fælles foreningsblad, mulighed for at have et godt fællesskab med fine har de sidste to år mødtes og drøftet de særlige fællessangs arrangementer /maratonsang, folke- oplevelser hen over ugen og at have et fortsat net- vilkår, det giver at være kirke på landet. Et af de fest omkring høst osv. værk, efter at ugen var gået. vigtige spørgsmål har været at imødegå den my- Vi oplever at lokale foreninger, institutioner og te eller fortabtheds-følelse, at det bare skulle gå kommune i stigende grad ser kirken som en vig- Fællesspisning mune har snart tre års fødselsdag. Den blev etab- tilbage for kirken på landet. Er der visse steder tig ressource og samarbejdspartner. Det drejer sig Menighedsrådene i provstiet arbejder pt. også leret som en følge af en visionsgruppes arbejde og en vigende søndagsmenighed ligger der stadig derfor om at finde gode vinkler og anledninger flere steder med at invitere til fællesspisning for vokser år for år. muligheder. Vi kan f.eks. i højere grad besinde os til samarbejde samtidig med at bevare identiteten børnefamilier, der ønsker at være med i et fæl- I skoleåret 2015-16 har mere end 1500 skole- på den folkelige opgave at være en del af civilsam- som kirke. lesskab, hvor man støtter hinanden i hverdagens elever i Brønderslev Kommune mødt Skolekirke- fundet. Som kirke er vi jo en vigtigt kulturbærer trummerum og udfordringer. tjenestens arbejde gennem de mange forskellige Påskevandringen Via med åndelige ressourcer, og med kirkens traditi- LAD OS HJÆLPE HINANDEN I familiefællesskaberne laves maden sammen, tilbud om teaterforestillinger, påskevandring, Dolorosa med Sønder- gades Skoles 4. klasser on for omsorg og diakoni kan vi fortsat være med MED DIAKONIEN mens andre leger og snakker og alle samles til salmesangsarrangementer, udstilling af Esbjerge- Klokkerholmkoret, i Brønderslev. Frivillige borgerforeningen og til at bygge fællesskab. Af diakonipræst Marie Kirketerp spisning og snak om bordet. Behov og mulighe- vangeliet og meget andet. Det svarer til at 1 ud damer fra provstiet hav- kirken indbyder til Møderne har fungeret som et inspirationsfo- Menighedsrådene i provstiet har indgået en sam- der afgør hvor ofte og hvor mange steder, der til- af 20 af kommunens borgere har været i berøring de syet en del af de flotte fællessang i Hellevad rum for gruppens medlemmer i form af besøg arbejdsaftale, hvor diakonien er et stort fælles bydes fællesspisning. med Folkekirkens Skoletjeneste. dragter, som børnene har konfirmandstue. af ressourcepersoner udefra samt udveksling af anliggende. Der er noget, der nemmere kan ske I skoleåret 2016-17 udkommer årsplanen Sko- på når de gennemspiller Foto: Lasse Christensen. konkrete initiativer på tværs af sognene. Senest i fællesskabet. En fælles livssituation, når sorgen rammer lekirketjenestens tilbud i et Fælles Åbent Skole påskeugens begivenheder. Der er nu tre sorggrupper i provstiet. De er ge- Katalog, som Brønderslev Kommune laver. Her Foto: Mahdia Bakhshi. Den bedste dag i mit liv ografisk fordelt med seks frivillige sorggruppe- Sådan lød en spontan udtalelse fra et par af del- ledere, der med en faglig ballast og i samarbejde tagerne på en sommertur til Fårup Sommerland. med diakonipræsten driver sorggrupperne for Arrangementet var et af de tre familierelatere- voksne, der har mistet ved død, enten det er sket de projekter, som alle menighedsråd i provstiet for flere år siden, eller det stadig er ret nyt. har i fællesskab. Det er erfaringen nu, at grupperne giver mu- Der deltog 36 personer: børn i alderen 6 – 17 år lighed for at dele det forandrede liv med andre, og deres forældre/voksne og et stort antal frivilli- der også har mistet og derfor kender sorgen, mag- ge. Turen var for familier med en lav indkomst og tesløsheden og ensomheden. var en dag på den enkelte families præmisser og samtidig en oplevelse af et større fællesskab. Fa- Kirken når langt ud i skolen milierne fulgtes ad i bus fra Asaa med opsamling Af skolekirkemedarbejder Pia Uth tværs over provstiet. Folkekirkens Skoletjeneste i Brønderslev Kom-

58 Brønderslev Provsti Brønderslev Provsti 59 PERSONALIA bliver kulturinstitutionernes tilbud til skolerne I september blev alle menighedsrådsmedlem- med til at kvalificere samtalen med viden om for- Lasse dirigerer påskesal- Fratrådte samlet. Så skolekirketjenestens tilbud er at finde mer, ansatte og frivillige ved kirkerne inviteret til malia og konkrete erfaringer fra andre sogne. mesang med 4. klasserne i samme hæfte som bl.a. bibliotekerne og muse- Mygind-Mad-Menighedsråd. Fokus var kirken Som mange andre organister i mindre sogne, i Dronninglund Kirke ernes tilbud. Et væsentligt skridt til synliggørelse på landet og at vi befinder os i et valgår, hvor ny har Lasse også andre opgaver end de musikalske, Foto: Pia Uth. af Skolekirketjenestens tilbud og ikke mindst til ledelse for kirkerne skal findes. Også de personer, fx minikonfirmander, hjemmeside, Facebook og at lærerne opdager de gode tilbud, som findes lo- som de nuværende menighedsrådsmedlemmer projekter på tværs af sognene mm. Dét gør blandt kalt! kunne tænke sig som nye menighedsrådsmed- andet at stillingens normering er attraktivt. lemmer i deres kirke, var indbudt. 135 deltog. Et sådant møde kan være en øjenåbner for ”Kirken kan meget mere end vi tror” Sara Dommerby Toft, menighedsrådsmedlemmer, som kan få et større sognepræst i Dronning- Peter Mygind forud for Attraktive arbejdspladser i kirken? indblik i organistens opgaver og hvor meget tid ken og hvor mange af opgaverne som også skaber lund-Dorf pastorat er Mygind-Mad-Menighedsråd Af Organist Lasse Christensen og de forskellige opgaver tager. Derudover er det et aktivt kirkeliv, fx babysalmesang, børnekor, fratrådt 31. januar 2016. Af Provstisekretær Erik V. Rasmussen kommunikationsmedarbejder Pia Uth værd at snakke om hvad musikken betyder i kir- kirkekoncerter og musikgudstjenester. ”Jeg kommer til Hjallerup. Jeg elsker at holde mine Menighedsrådene i Brønderslev Provsti er i gang foredrag, jeg elsker at dele ud af mine personlige med at kortlægge stillingerne i provstiets kirker. GRANHJERTET, oplevelser og erfaringer til et bedre liv. Og er der Provstiets to personalekonsulenter er med i arbej- som gik viralt! – Den noget, der skaber et godt liv, så er det, hvis vi er i det, som har ”den gode arbejdsplads” som fokus. I 30. november havde nogle fællesskaber, der gør os det godt. Så kom og første omgang er det organist- og kirkesangerstil- gravermedhjælperne bliv inspireret, kom og få noget godt mad og lad lingerne, som skal optælles – til foråret kommer på Hellevad Kirkegård os møde nogle skønne mennesker og lad os finde turen til de øvrige faggrupper. Alle kirkesangere sidste arbejdsdag inden Rune Christensen, sogne- ud af kirken kan faktisk meget mere, end vi tror. og organister har været til et orienteringsmøde vinterpausen. Som altid præst i Øster Brønders- Jeg glæder mig” (Peter Mygind på videoteaser til sammen med personalekonsulenterne, kontakt- bruges resterne fra lev-Hallund pastorat er Brønderslev Provsti). personer og tillidsrepræsentanter, hvor formålet grandækningen til at lave fratrådt 15. juni 2016. med kortlægningen blev præsenteret. Derefter en særlig juleudsmykning på kirkegården. I år blev afholder konsulenterne møde ude i sognene med Tiltrådte det til et klassisk flettet kirkesanger, organist og kontaktperson, hvor ar- hjerte lavet i to forskellige bejdsopgaverne mv. drøftes og der findes ud af slags gran. om stillingens størrelse og indhold svarer til vir- Organisten, som også keligheden. redigerer sognets Face- ”Men handler det her i virkeligheden om en book-side, kom forbi, tog spareøvelse? Bliver min stilling beskåret, så jeg et billede, postede det er nødsaget til at skære ned på min faglighed og på Facebook med ønsket Hanne Svensmark er fra engagement”? – sådanne tanker har rører sig hos om god vinterpause til 1. juni 2016 ansat som organisterne. kollegerne. I løbet af få sognepræst i Dronning- dage blev hjertet delt og lund-Dorf pastorat. Mangfoldigt organistjob set af mere end 140.000 mennesker. Desuden Peter Mygind gav en Organist Lasse Christensen fra Hellevad-Ørum blev det omtalt og vist i saltvandsindsprøjtning oplevede mødet med personalekonsulenterne som forskellige aviser. Kirken den 1. september til positivt: Vi fik en god og respektfuld snak om ar- blev synlig på en uventet Mygind-Mad-Menig- bejdsopgaverne, hvad arbejdet krævede af tid og måde! hedsråd. Foto: NKMusic. hvad det skabte af kirkeliv. Og konsulenterne var Foto Lasse Christensen.

60 Brønderslev Provsti Brønderslev Provsti 61 rikshavn Provsti tilbyder en række muligheder Frederikshavn Provsti for at fejre reformationsjubilæet, også i skolen. Både i form af et ”Fortælletæppe” for mellemtrin Af provst Viggo Ernst Thomsen og udskoling, en ”Billedbog” for mellemtrin og et undervisningsmateriale om ”Kirken i nye klæ- der” for udskolingen, der belyser de forandringer, Reformationen i 1536 medførte i Danmark. Strandby Kirke fejrede i juni med flere tusinde besøgende ved aktivite- Sammen med de øvrige skoletjenester i Danmark 50 års jubilæum i 2016. ter om lørdagen og festgudstjeneste søndag med tilbyder vi også kommunens skoler nogle ”finur- bispeprædiken og efterfølgende lune fladfisk. lige tegnefilm” om reformationen. Næsten alle skoler i provstiet gør på en eller anden måde brug Kristendom er hot, men Christen var Kold af ”Folkekirkens Skoletjeneste”. 2016 var også året, hvor skolemanden Christen Kold fyldte 200 år. Kolds betydning for den til- Sommerlandspræst gang til undervisning, vi har i Danmark, kan 7.4 millioner årlige overnatninger i feriehuse, ho- ikke overvurderes. Heller ikke i konfirmations- teller og campingpladser i Nordjylland giver eks- besøgte gudstjenester ved ”Den tilsandede kirke”, Frederikshavn Provsti forberedelsen og den indledende konfirmations- tra søgning om sommeren ikke kun til pizzarier, børnefestival, kirkecafé, St. Laurentius-vandring, fik pr. 1. juni 2016 en forberedelse takket være bl.a. tidligere biskop Sø- strande og museer, men også til folkekirken. At væ- morgensang, aftenmeditationer i kirken, havne- Sommerlandspræst med ”Det ligner en fiskekutter”. Sådan har man i et ren Lodberg Hvas, der indførte en Koldinspireret re turist er at være søgende. Som sommerlandsgæst gudstjeneste og en lang rækker koncerter, bl.a. udgangspunkt halvt århundrede sagt i Strandby om fiskerlejets fortællepædagogik i konfirmationsmaterialet er man også mere åben over for det eksistentielle ifm. Vendsysselfestivalen. i Skagen. kirke. 2016 var året, hvor vi i provstiet fejrede ”K-materialet”, der har været meget udbredt. og livets merbetydning, end når man løber i dag- Strandby Kirkes 50 års jubilæum. Strandby kirke Derfor og fordi Kold tog sin læreruddannelse ligdagens trædemølle derhjemme. Og mere åben KUL - Kirkelige Ungdoms Lederuddannelse er en matematisk skønhed, idet tagkonstruktio- i Nordjylland, hvor han også er født, tog Frede- over for at gå til gudstjeneste. Folkekirken skal - med kul på nen har form af en hyperbolsk paraboloide. (Det rikshavn Provsti sammen med Læreruddan- kunne findes, når sommerlandsgæsten er søgende. Den gamle vittighed med provsten, der skyndte vil sige: taget har form som en ”saddel”. Og kan nelsen i Nordjylland, provstierne i Hjørring og Frederikshavn Provsti har oprettet en stilling som sig at konfirmere nogle flagermus, for så var han med lidt god vilje godt ligne dækket på en kutter). Efterskoleforeningen initiativ til en konference sogne- og sommerlandspræst med base i Skagen. sikker på aldrig at skulle se dem mere i kirken, Det er en særdeles streng, arkitektonisk linjefø- om Christen Kold på Hjørring Seminarium den Sommerlandspræstens opgave bliver at igangsætte gælder ikke i Frederikshavn. For provstiets ung- ring, der givet vil gøre kirken tidløs og bevare dens 7. april 2016. Konferencen fik godt 150 deltagere. initiativer over fra fritidsvendelboere og turister, domspræst, Kristian Brogaard, begyndte i april skønhed. Jubilæet blev fejret over en hel weekend Der var Kold Musical ved Hørby Efterskole, Kold primært i Skagensområdet, men i højsommeren Camp for Kirkelige Marianne Jelved (MF), gymnastikopvisning ved Halvorsminde Efter- også i Lyngså/Sæbyområdet. Til opgaven har vi an- Ungdoms Ledere (KUL) stod for morgensangen skole og kunstudstilling ved Tolne Efterskole. Et sat Lene Ladefoged Fischer, som siden barndoms- ved Hamborg. Her er ved Christen Kold konfe- foredrag med Professor Ove Korsgaard om Kolds årene selv har været sommerlandsgæst i Tversted, Bibeltime ved ungdoms- rence på Læreruddannel- betydning og virkningshistorie. Konferencen hvor familien har sommerhus. Og ofte er turen gruppe fra Sydafrika. sen, UCN, Nordjylland. blev åbnet af MF Marianne Jelved, der udtryk- gået til Skagen. Lene Ladefoged Fischer har en te, at Kold havde alt det, som nutidens skole- og dobbeltuddannelse. Hun er oprindeligt uddannet dannelsesdebat mangler. cand.merc og har en bred merkantil erhvervserfa- ring. Sidenhen har hun erhvervet en kandidatgrad Skoletjenesten i teologi og har arbejdet som sognepræst. 2016 var også året, hvor mange har forberedt re- Allerede nu er der en del kirkelige tilbud for formationsjubilæet i 2017. Skoletjenesten i Frede- sommerlandsgæster i Frederikshavn provsti: vel-

62 Frederikshavn Provsti Frederikshavn Provsti 63 PERSONALIA 2016 en kirkelig ungdoms lederuddannelse, kal- selv bedre at kende; 2) Sociale: Lære noget om, Gudstjeneste i flere etager men forinden den kunne bedes, har den ortodok- PERSONALIA Fratrådte det KUL, i samarbejde med Abildgaard kirkes hvad der sker i en gruppe; 3) Spirituelle: Lære om Frederikshavn har fået en ortodoks migrantme- se tradition mange indledende ritualer og sange, Tiltrådte kirke- og kulturmedarbejder Heidi Lehm og forkyndelse, bøn, andagter, bibelhistorier, guds- nighed fra Eritrea, der holder gudstjeneste på som helt overtog gudstjenesten. lærer Mads Bang. KUL er inspireret af kirkelige tjenester; 4) Pædagogiske: Øvelser i at undervi- sproget ”tigrinnya”. Menigheden har fået lov til Vi konkluderede, at vi bedst kunne støtte vore initiativer for ”post-konfirmander” i det øvrige se og instruere, lege m.m. og 5) Organisatoriske: at låne et kælderlokale i Abildgaard menigheds- kristne migranter og brødre ved at stille lokaler Norden og Tyskland. I Danmark har Carsten An- Lære hvordan man planlægger. center. til rådighed for deres gudstjenesteform og byde dreassen, Højby på Fyn, i nogle år med succes for- I maj måned 2016 var de sammen med unge Menighedsrådsformand Ernst Hansen fortæl- dem velkommen til at deltage i vores, hvis de søgt sig med KUL. Ideen er, at de lederuddannede KUL`ere fra Odense og Herning på en ungdoms- ler herom: ”Søndag eftermiddag kl. 15, når alt skulle ønske det. Sognepræst Laurids post-konfirmander på sigt kan blive medledere i lejr i Tyskland med mere end 2.000 unge. (”Ju- sædvanligvis er stille i Abildgård kirke, møder Menigheden har også benyttet lokalerne til Tove Kallehave Brogaard, Korsgaard, Frederiks- konfirmationsforberedelsen, på konfirmandlejre gend camp” Landeskirche Hannovers) en flok unge mennesker fra Eritrea op i kirkens bøn om eftermiddagen, i ugen op til påske. Lige- ansat som sognepræst i havn Kirke, 31. oktober og i det øvrige kirkelige børne- og ungdomsar- Efter sommerferien bliver undervisningen underetage, for at holde gudstjeneste de næste to ledes blev der fejret jul i Abildgård kirke, hvor Bangsbostrand sogn fra 2016 med pension. bejde. 10 tidligere konfirmander i alderen 14-18 suppleret med små praktikforløb i forskellige me- timer. Nogle har fået tilkendt opholdstilladelse 140 deltog fra hele Vendsyssel. Rent lokalemæs- 1. februar 2016. år fra Provstiet deltager i KUL, der kører hver nigheder i provstiet og en weekendlejr. Den første i Danmark og bor i egne lejligheder, andre bor sigt og logistisk var det meget hensigtsmæssigt, at torsdag fra kl. 19.00-21.00. I alt 21 lektioner. søndag i advent bliver de indsat som færdigud- på Frederikshavn asylcenter. Deltagerantallet til menigheden er ortodoks og derfor først fejrer jul Her får de en uddannelse, der gerne skulle gi- dannede Kirkens Ungdoms Ledere ved gudstje- gudstjenesterne er meget forskelligt, hvilket skyl- d. 7. januar. Det var en særdeles berigende opleve dem fem kompetencer: 1) Personlige: Lære sig nesten, hvor de også selv medvirker. des et meget varieret beboerantal på asylcentret. velse at deltage i denne julefejring.” Der har været op til 40 deltagere. Gudstjenesten er forbundet med mange ritualer og mange sange, som alle kender teksten til. Kirken ledes de fleste søndage af Mesgina Solo- Inger Due Borré, ansat mon, som i sit hjemland har været lærer. Nogle som sognepræst i Frede- søndage om året ledes gudstjenesten af en præst, rikshavn sogn fra 1. maj som er bosiddende i Ålborg. 2016. Fra 1. november Menigheden er efter en kort periode selvhjul- 2016 også Kbf. pet. Mesgina har nøgle og kode til kirkens underetage. Der ryddes op og gøres rent, efter lokalerne har været benyttet. Det er derfor uden omkost- ning for kirken. I de første måneder var der en frivillig gruppe, som havde ansvaret med at låse og låse op for menigheden. Ved samarbejdets indledning ville vi gerne byde vore kristne venner velkommen ved at invitere til Lene Fischer Ladefoged en fælles gudstjeneste og efterfølgende sammen- ansat som sognepræst (50%) i Skagen-Hulsig og komst. Det viste sig dog at være en kompliceret op- sommerlandspræst (50%) gave. Den ortodokse faste op til jul var lige begyndt i Frederikshavn Provst og gav mange restriktioner for, hvad man måtte fra 1. juni 2016 Et mini micro børne- spise. Resultatet blev, at de selv tog brød med. kor fra Eritrea. Med Ved den fælles gudstjeneste var det svært at kraftige og meget tydelige finde en form, som kunne rumme begge guds- stemmer. tjenestetraditioner. Vi havde Fadervor til fælles,

64 Frederikshavn Provsti Frederikshavn Provsti 65 PERSONALIA relse både geografisk og på andre måder. Man vandring og Halloween) og for voksne: Grillaften PERSONALIA Omdannelse Hjørring Nordre Provsti enedes derfor om at slå menighedsrådene sam- i kirkens plantage og landsbyaften i Sognegården. Tiltrådte af embede men og endte således med den nuværende forde- Hvert menighedsrådsmedlem har en berø- Af provst Winnie Nørholm Rischel ling: Tolne fik 3 pladser og Mosbjerg 6. ringsflade i sognet og har mulighed for at inddra- Når lukninger og andre strukturændringer ge andre til specifikke opgaver. Det er en fælles truer med at presse livet ud af et lokalsamfund, erfaring blandt medlemmerne, at folk gerne vil kan det ske, at man i det kirkelige liv prøver at opfordres til at løse konkrete opgaver af oversku- Hjørring Nordre Provsti er et udpræget land- På en grusvej holde fast i forgangne tiders skikke og traditio- eligt omfang. Én hænger billeder op i sognegår- provsti. Kun Sindal og Hirtshals er egentlige GPS’en kunne næsten finde det, resten var op til ner, længe efter at deres sammenhæng er borte. den, nogle laver mad til bestemte arrangementer, Johan Hermann Rump, Sogne- og fængselspræst bysogne, men heller ikke de er større, end at de den sunde fornuft, og da duften af nybagte boller Kirken/kirkelivet bliver tilbageskuende. Man andre er besøgsvenner og mange bidrager med tiltrådt i Tversted-Ugger- Susan Bisgaard Storm, sagtens kan relatere sig til livet som kirke på lan- mødte mig i døren, vidste jeg, at jeg var kommet begræder det tabte og fastholder sin afmagt. I noget helt andet. At bidrage med et stykke arbej- by fra 15. aug. Sindal-Astrup 50% og det/i landsbyen. Det har derfor været naturligt, at til det rigtige sted: Til møde med Tolne-Mosbjerg Tolne-Mosbjerg er menighedsrådet bevidst om, de giver engagement og ejerskab. Menighedsrådet statsfængslet i Krag- vi her i provstiet er optaget af, hvad det vil sige at menighedsråd om deres erfaringer med at være at den tid, der er gået, ikke kommer tilbage. Sam- holder hvert år en nytårskur for at påskønne det skovhede 50%, fra 1. være kirke på landet, hvordan vi er det, og hvor- kirke på landet. tidig har det forandrede livsmønster i sognene arbejde, der bliver gjort. ”Så pudser vi skoene og dec. 15 Hirtshals 25% og dan vi vil være det fremover. Tolne og Mosbjerg er landsogne med hhv. 499 nogle nye muligheder, som man prøver af – med binder slipset”! statsfængslet i Kragskov- Selve det at Kirken på Landet er blevet et fæno- og 763 indbyggere. Sognene har oplevet det sam- et fornyet kirkeliv til følge. Det skete kan ikke æn- hede 75%. men, der tales om, og et projekt under FUV (Fol- me som så mange andre: Lukninger; først af sko- dres, men man kan bearbejde sit møde med det At dele sognegård kekirkens Videns- og Uddannelsescenter) gør, at len i Tolne, siden af skolen i Mosbjerg, senest blev nuværende og det kommende. Sognegården i Mosbjerg bruges af flere lokale for- man i flere landsogne ser på sig selv med en ny plejehjemmet lukket. En historie om afvikling? eninger. Nogle har faste mødedage, andre booker René Højgaard Olsen, respekt for det arbejde, der finder sted. Man ople- Måske. I hvert fald en historie om skuffelse over Det gælder om at inddrage lokale fra gang til gang. Somme tider holdes der Sct. Jørgen, Næstved, fra- ver sig taget alvorligt. Det anerkendes – både med at små samfund som Tolne og Mosbjerg godt kan Ni valgte menighedsrådsmedlemmer og en præst flere møder samtidig i huset. Desuden bruges trådt 31. okt. og tiltrådt i forskning og penge - at landsognene har poten- undværes som fungerende enheder, når der skal (som også har opgaver uden for sognene) kan ik- sognegården til begravelseskaffe, bryllupsrecep- Bindslev-Sørig fra 1. nov. tiale, værdier og muligheder. træffes beslutninger højere oppe i systemet. Men ke løfte et kirkeliv selv. Derfor samarbejder me- tioner og dåbskomsammen. At mange deler lo- Landsogne er forskellige. Derfor findes der ik- Tolne og Mosbjerg repræsenterer også en historie nighedsrådet med så mange lokale foreninger og kaler, skærper den indbyrdes forståelse for hin- ke en universel fremgangsmåde for kirken på lan- om, at lokalsamfundet trods udefra kommende enkeltpersoner som muligt. Da folkeskolen luk- anden, og folk færdes med selvfølgelighed i og det. Hvert sted må man overveje sin situation og begrænsninger selv kan åbne for nye muligheder. kede, blev der etableret en friskole. Friskolen og omkring kirken. prøve sine muligheder af. Og måske låne naboens Det handler om, hvordan man forstår sig selv, og kirken har et nært og frugtbart samarbejde, som idé og se, om den duer hos os… om gensidig respekt og hjælpsomhed blandt lo- blandt meget andet har resulteret i en årlig påske- kalsamfundets aktører. Her skal der fokuseres på vandring, et storstilet arrangement, som både an- Hallowen i sognegården. de sammenhænge, hvor menighedsrådet bevidst satte og frivillige lægger mange timers arbejde i. Foto: Niels Helver. og velovervejet gør kirken nærværende i sognene. ”Der findes ikke flere gamle gardiner i sognet. Vi har syet kostumer af dem alle”! Forarbejdet skal være i orden Også den nye ”opfindelse”, børnefestival, der I 2008 indledte de daværende to selvstændige tiltrækker 400-800 gæster, er et samarbejde mel- menighedsråd drøftelser om en sammenlægning. lem mange aktører: Vendsyssel Friskole, borger- Man havde i forvejen fælles præst og arbejdede forening, spejdere, rideklub m.fl. Og så samarbej- Halloween- sammen om kirkeblad, konfirmander m.m. samt der menighedsrådet med teaterforeningen, koret, gudstjeneste ved måske allervigtigst: man havde gode erfaringer ungdomsforeningen, brugsuddeleren, landsbype- sognepræst Lise Munk med at løse fælles opgaver, herunder præstean- dellen og mange flere både omkring arrangemen- Petersen. sættelse. Sognene var en sammenhængende stør- ter for børn/unge (julefest, fastelavnsfest påske- Fotos: Niels Helver.

66 Hjørring Nordre Provsti Hjørring Nordre Provsti 67 Grundlaget for arbejdet hedsrådet har arbejdet med at styrke gudstjene- PERSONALIA ”Alt, hvad vi laver, er forankret i evangeliet” si- stens sociale funktion – uden at det skulle blive Fratrådte ger man i enighed rundt om bordet. ”Når vi en- et svært og uoverkommeligt projekt. Først redu- ten står som arrangører eller er med i noget, som cerede man antallet af gudstjenester til 1 i pasto- andre arrangerer, må der aldrig være tvivl om, ratet hver søndag. ”Her skal man alligevel køre til at det er kirken, som er med”. Samarbejde for- alt, så kan man også køre til nabokirken”. Deref- udsætter tydelighed. I samarbejde med spejder- ter indførte man hyppig og regelmæssig kirkekaf- ne og foreningen Tolne-Mosbjerg Ungdom står fe. ”Det er ikke raketvidenskab, men folk bliver menighedsrådet for et halloween-arrangement i stående efter gudstjenesten og snakker. Ja, nu er Sognepræst Katrine sognegården. På menuen står der flagermusesteg, vi kommet dertil, at selvom vi ikke har kaffe på Kjeller Petersen, afhuggede fingre og andre lækkerier, man klæder kanden, bliver man alligevel og får sig en snak, Bindslev-Sørig, fratrådt sig ud og laver en masse uhyggeligt. Til sidst går inden man tager hjem”. Kirketællingerne viser, at 14. april, tiltrådt i hele selskabet over i kirken til en festlig gudstje- det har haft positiv effekt. Sct. Catharinæ 15. april Påskevandring. neste, for når uhygge er noget, vi kan lege med, Foto: Niels Helver. skyldes det, at Kristus har brudt det ondes magt. Vi får selv noget ud af det Tiltrådte Menighedsrådsmedlemmerne i Tolne-Mosbjerg lægger mange kræfter i deres arbejde. Men det giver dem også meget. De fortæller om, at de nu kender mange flere mennesker på det sted, hvor de har boet som pendlere i mange år, fordi ar- bejdspladsen lå udensogns. Der bliver fortalt om menighedsrådsarbejdet som en god overgang Sognepræst Iben Kjær fra arbejdsliv til pension. Menighedsrådet er Aldal, Tårs-Ugilt, også et socialt fællesskab. ”Det er godt at være fratrådt 31. maj, tiltrådt trætte sammen”, siger én og fortæller, at når de i Sindal-Astrup 1. juni store begivenheder nærmer sig (påskevandring, halloween og andre), kan det virke uoverkom- Friluftsgudstjeneste. meligt, men ”når det er slut, og alle er gået, og Foto: Niels Helver. vi synker ned på en stol, så er det godt at være er en balancegang. Man kan nemt ville for me- kirkens liv og vækst. Det vigtige er ikke at gribe trætte sammen”. På plussiden nævnes også, at get. Så kører man træt. Det er spændende med alle muligheder men at få øje på dem, gribe nogle man glæder sig over at være blevet hyppige kir- de store arrangementer og det er nødvendigt at og glæde sig over den gode forskel, det gør i men- kegængere. være opmærksom på, hvor man med en beskeden neskers liv at blive bragt i kontakt med evangeliet Der er ikke tvivl i menighedsrådet om, at rådet er indsats kan gøre en stor forskel som f.eks. med og hinanden. til for at fremme evangeliets forkyndelse. Det står Vi kan ikke nå det hele kirkekaffen. man ved, og man står ved det i hverdagen anno Tolne-Mosbjerg menighedsråd kan godt få øje på Kirkelivet i et sogn er altid ufærdigt. Det er ”i Kirkeliv på landet 2016 i to små landsogne. områder, hvor der stadig kan gøres en indsats. De proces”. Det må være ”i samtale” med det, der Nu blev det Tolne-Mosbjerg. Det kunne have væ- synes ikke selv, de er i mål med arbejdet blandt sker i samfundet, og det må forholde sig til den ret andre sogne. Der er masser af kirkeliv, kirke- Der skal kaffe til børnefamilier, de er begyndt at tænke på at få sig aktuelle befolkning og det liv, den lever. Man gang og fællesskab på landet. Den historie fortje- ”Vi vil have ”en kirke, du ikke vil hjem fra”” siger en venskabsmenighed, turisme er også et områ- må som menighedsråd leve med det ufærdige og ner at blive fortalt. man ved bordet og henviser til, at man i menig- de, hvor der kunne gøres meget mere… Men det med at man ikke kan gribe alle muligheder for

68 Hjørring Nordre Provsti Hjørring Nordre Provsti 69 Den lutherske præst er præst i forhold til me- Det betyder, at præsten kun er præst i funktio- Hjørring Søndre Provsti nigheden. Det er en afgørende tanke, at det er me- nen. Så kun når nogen møder op til gudstjeneste, nigheden, der er omdrejningspunktet for kirken. er præsten præst. Selvom at præsten står i sit mest Af provst Thomas Reinholdt Rasmussen I den augsburske konfession (1530), som er en af funklende ornat, så er præsten ikke præst, hvis den danske folkekirkens bekendelsesskrifter, gø- ikke der er nogen andre. Således indsætter me- res menigheden, og ikke et hierarki eller et sær- nigheden præsten hver gang de kalder. Ligeledes ligt embede, til omdrejningspunktet. Derfor de- indsættes præsten ved at et forældrepar ringer og Anna Margrethe Saxild forsøgsprojekt, som har Undervisningsministeri- fineres præsteembedet også ud fra menigheden, beder om dåb, og hvis nogle anmoder om begra- indsættes som sogne- et som udgangspunkt, og det betyder, at konfir- der så igen defineres ud fra forholdet til Kristus. velse. Det er menigheden, der indsætter præsten præsti Løkken stor- mandundervisningen er tilbage i morgentimer- Den berømte tyske teolog Friedrich Schleier- i funktionen, og gør præsten til præst. Præsten pastorat, her i ne, hvorved der kan graves dybt i teksterne og macher (1768-1834) har sagt, at i katolicismen som funktion indsættes i embedet ved menighe- Rubjerg Kirke. laves koncentreret undervisning. Det er godt for afgøres den troendes forhold til Kristus ud fra dens vedvarende kald og brug. Foto: Søren Bangsø. konfirmandundervisningen, der er et kvalificeret forholdet til kirken, og i protestantismen afgøres Skærtorsdag i bidrag til at give de unge mennesker en forståel- den troendes forhold til kirken ud fra sit forhold Vrejlev Kirke. se af det samfund, de lever i, og som på mange til Kristus. Man møder i protestantismen kirken Foto: Inger Hansen. måder bliver mere og mere multireligiøst. Her gennem Kristus og ikke omvendt. har konfirmandundervisningen noget væsentlig Det betyder, at i protestantismen er kirken som at bidrage med og det er godt, at det er tilbage i institution en verdslig størrelse, der er bestemt af vante rammer. Opfindsomheden i konfirmand- landets love, og kirken som kristen kirke findes undervisningen er stor og tilbagemeldingerne er kun som funktion. Det vil sige som det at prædi- gode. Præsterne har deres frihed til at sammen- ke evangeliet og forvalte sakramenterne (dåb og sætte den undervisning, de finder god for netop nadver). deres sogn og hold. Det er meget afgørende at skelne mellem kirken som institution og kirken som funktion. Det lutherske præsteembede Kirken som institution er den kirke, der er sty- Provstiet er som andre af Stiftets provstier præ- ret af menighedsråd, provsti og Stiftet. Og i Dan- get af stort kirkeligt engagement. Det betyder, at mark også ministerium. Det er en institution på der efterspørges præster. Heldigvis er det stort linje med andre af landets institutioner og der er set lykkes at besætte de ledige embeder de sene- intet særligt ved den institution i forhold til andre ste år og glædeligt også med meget kvalificerede institutioner. Der er også her love, der skal holdes Folkekirken er en levende del af samfundet, og præster. Det fortjener menighederne. Det har til og forvaltes, og arbejdsgange, der skal udføres. det mærkes ved så forskellige ting, som når der tider været vanskeligt at få enderne til at nå sam- Kirken, som vi ser den i gadebilledet, er en insti- ændres på skolestruktur, ændres syn på kultur og men, da der en overgang manglede flere præster i tution, som vi alle kan tage del i. Den er der både religion, og når unge søger uddannelse. provstiet end godt var. Men både præster og me- dag og nat, og ganske uanset hvad vi gør og tror. Det første har været et stort emne også for nigheder har været tålmodige og skal have en stor Men kirken som funktion er en anden størrel- provstiet, da Hjørring kommune samtidig med tak for det. se. Det er forkyndelsen af evangeliet og forvalt- Det er en afgørende definition af det lutherske en skolereform også igangsatte en ny skolestruk- Det lutherske præsteembede er en afgørende ning af dåb og nadver. Den er kun til, når menig- præsteembede, for da kan præsten ikke være no- tur. Der har været mange brikker, der skulle falde ting i folkekirken og det må her være på sin plads heden er til stede, og kan bede, høre og modtage. get på egen hånd, men kun ved at menigheden på plads, og konfirmandundervisningen har væ- at reflektere lidt over hvad det lutherske præste- Kirken som funktion er kun til stede i det øjeblik, sætter ham eller hende ind i embedet hver gang, ret til debat. Nu er kommunen blevet en del af et embede egentlig er for en størrelse. der bekendes og lovsynges. der kaldes.

70 Hjørring Søndre Provsti Hjørring Søndre Provsti 71 Så præsten kan ikke være uden nogen, der kal- på Stiftsplan og landsplan arbejdes der med pro- Struktur mødes under andre former, og få mulighed for at PERSONALIA der. Præsten er kun præst i funktionen, og den blematikken. Opgaven er flerstreget: der skal Provstiet har været igennem en del strukturæn- drøfte forhold, man normalt ikke får talt om. Tiltrådte funktion gives med menigheden. Og her i provsti- skaffes flere ansøgere, og menighederne skal være dringer, hvor for eksempel Løkken storpastorat Allerede 31. oktober 2016 afholdes en stor et, som andre steder, har vi folk der kalder; der er menigheder, for at skabe attraktive embeder. For er en konsekvens af dette. Strukturændringerne gudstjeneste på Børglum kloster, som indvars- børn, der skal døbes, kærestepar, der skal vies og menighederne skal også huske, at de ikke har en afspejler, at samfundet ændrer sig og folkekirken ling af reformationsåret i 2017. Det er Stiftet, der mennesker, der skal have begravet deres kære. præst, hvis ikke der kaldes på en. er nødt at forholde sig til dette. Mange skoler er står bag gudstjenesten, men den afvikles af lokale Det har været svært at skaffe ansøgere til de Kirken er luthersk set kun til i funktionen, lukkede og andre steder er friskoler opstået. Det kræfter. Gudstjeneste får form af en kantateguds- ledige embeder, hvori der bliver kaldt. Provsti- men opgaven er, at institutionen er godt gearet, så giver nye og anderledes måder at arbejde på. Sær- tjeneste med en af Bachs store kantater som om- et er sammen med kommunen ved at indgå i et at den kan tjene den funktion at forkynde evan- ligt Hjørring by har mange konfirmandklasser og drejningspunkt. Katrine Kjeller Peter- samarbejde for at skaffe flere ansøgere, og både geliet til alle. herunder specialklasser, der også skal have præ- I foråret blev der afholdt et møde i provstiet sen Michaelsen er med stelig betjening. Men det væsentligste er også her vedrørende reformationsfejringen og arbejdet er virkning fra 15.april 2016 at skabe ro i arbejdet, og derfor er der ingen pla- også her godt i gang. Det er afgørende, at den fol- ansat som sognepræst i ner om flere strukturændringer. kekirkelige reformationsfejring også finder sted i Sct. Catharinæ pastorat De kirkelige strukturer er ofte af gammel dato, sognegårde, forsamlingshuse og lokale kirker, for og tit er det sådan, at forskellige sogne orienterer det er hele grundlaget for en luthersk kirke. sig mod forskellige steder og byer. Det er skyldes Når man ser ud over det kirkelige liv, kan man gammel skik og brug, og er noget, man er nødt blive slået af den vrimmel af aktivitet og forskel- til at forholde sig til. Men ofte sker det, at de nye lighed. Forkyndelsen af evangeliet finder mange skolestrukturer ikke tager hensyn til dette, og det veje og udtryk. Det er provstiets opgave at sikre kan give lidt vanskeligheder med at få tingene til gode rammer for dette, hvilket også kan være re- at fungere. Men det er en fælles opgave for sogne novering af Vejby kirke efter borebilleangreb eller Anna Margrethe Øster- og samfund at forsøge det. Der er ingen tvivl om, planlægning af sognegård i Vrejlev, og det er så gaard Dith Saxild er med at vi lever i en tid med ganske store forandringer, menighedernes og menighedsrådenes opgave at virkning fra 1.juni 2016 og det berører naturligvis også folkekirken. Det fylde dem ud. Det er glædeligt, at helt uanset om ansat som sognepræst i afgørende er blot, at folkekirken skal være tilste- man kommer i sognene til hverdag eller fest, så Løkken Storpastorat. de overalt. Der må ikke være et sted i landet, der møder man folk, der vil deres kirke og det lokale ikke har en kirke at høre til. kirkelige liv. Tak for det.

Det kirkelige liv Det kirkelige liv har utallige former og udtryk. Hver sted har sine traditioner og gør tingene på sin måde. Det er en folkekirkelig styrke. Det er også en Oral Shaw, sognepræst styrke at finde sammen og holde særlige arrange- ved Sct. Hans og Sct. menter som friluftgudstjenester og lignende. Olai og ungdomspræst i Først på året var menighedsrådene inviteret til provstiet, er pr. Sognepræst Viggo Noe en provstigudstjeneste i Sct. Catharinæ kirke med 15. juli 2016 ansat som prædiker ved frilufts- efterfølgende kaffe og samtale om det kirkelige sognepræst (kbf.) i Ndr. gudstjeneste i liv. Det var en god måde at mødes på, og det vil Tranders pastorat. Sandgraven, Rakkeby. blive forsøgt gentaget næste år. Ved disse gudstje- Foto: Rakkeby Kirke. nester og efterfølgende arrangementer kan man

72 Hjørring Søndre Provsti Hjørring Søndre Provsti 73 selvfølgelig skal vi også i folkekirken være på ser og fremtidsforskernes ”forkantsdrømme”, gav Hadsund Provsti forkant med udviklingen i det samfund, folke- ledelsesret over lærerne, har vi også i folkekirken kirken agerer i, men jeg vil mene, at vi skal passe bekymret os over folkeskolens store fokus på ind- Menighedsråd på græs meget på med at være så meget på forkant og læring af kompetencer frem for dannelse. optaget af fremtiden, at vi glemmer at skue bag- Der rejses mange kritiske spørgsmål til og om - om at skue bagud for at se kvalificeret frem! ud og hente styrke i generationers arvegods og folkeskolen: Hvorfor er kinesiske skoleelever så værdier – med andre ord skal vi passe på ikke at meget mere dygtige end danske? Hvordan skal ”Menighedsråd på græs” miste dannelse. Danmark klare sig i fremtiden, hvis vores folke- – her skuer man tilbage I den offentlige sektor og ikke mindst på folke- skoleundervisning ikke kan klare konkurrencen for at se kvalificeret frem! skoleområdet har de nyeste ledelsesguruer længe med andre lande i og uden for Europa? Hvad skal været på spil, og det er min opfattelse, at det har vi med skolen? Skal den ”producere” børn som en skabt mismod blandt de lærere, som før lærer- ”vare”, der er præstationsorienteret og konkur- lockouten og regeringsindgrebet i 2013 generelt rencedygtig arbejdskraft for fremtidens fremtid? så sig selv som dannelsesagenter frem for indlæ- Skal den danne vore børn til medborgerskab og ringsagenter. livsduelige reflekterende mennesker? Lærerlockouten mindede os om, hvor meget Selvfølgelig skal skolen bidrage til begge dele, PERSONALIA folkeskolen egentlig betyder for vores samfund, men noget af det, der har tegnet den danske sko- Fratrådte for lige siden regeringsindgrebet, som med sko- letradition og gjort den både speciel og efterlig- leledere som redskab for kommunernes besparel- nelsesværdig ude i verden og har været med til Alle præsterne i provstiet på nær en, som var syg, medvirkede i Gudstjene- sten på provstidagen

Sognepræst Paul Chri- stian Arnbak, Oue-Vals- gaard pastorat fratrådte pr. 31/05 2016 for at gå på pension. Af provst Carsten Bøgh Pedersen ”at det ser sort derude i fremtiden” - og det er da Ude i det pulserende erhvervsliv taler man meget logisk, siger Nils Villemoes, eftersom ingen har om at være på forkant. De nyeste ledelsesteorier været derude i fremtiden og ”tænde lyset”, så selv- taler endda om at være så meget på forkant, at følgelig ser det sort ud! man ikke blot stræber efter at se ind i fremtiden, Hvordan ser det ud så med folkekirkens frem- men ind i ”fremtidens fremtid”. Den landskendte tid – ja, det afhænger vel af, hvem der ser, men foredragsholder, Nils Villemoes fortæller i sine nogle vil nok mene, at fremtiden for folkekir- Sognepræst Erik Bang, humoristiske ledelsesforedrag om problemerne ken ser lidt sort ud med faldende dåbstal og en Vive-Hadsund pastorat ved altid at være på forkant. Fremtidseksperter- voldsom stigning i 2016 af udmeldelser. Er løs- fratrådte pr. 31/08 2016 ne, som lever af at være på forkant og besnærer ningen for folkekirken mon så at følge fremtids- for at gå på pension. os med ”at der er lys forude” udtaler alligevel ofte forskernes råd og være på forkant? Både og – for

74 Hadsund Provsti Hadsund Provsti 75 Alle menighedsråd, I Hadsund provsti har vi arbejdet med visioner præster og ansatte var og målsætninger siden 2004, og det, som begynd- til provstigudstjeneste te som et forpligtende samarbejde mellem et lille i Vive præstegårdshave sogn på ca. 500 og et stort sogn på ca. 5000, har som en succeshistorie med tiden bredt sig ud i he- PERSONALIA le provstiet. Tiltrådte En forudsætning for, at vi i Hadsund provsti har kunnet udbrede en succeshistorie på sogne- plan til provstiplan var fastlæggelsen af de nye provstigrænser i 2007. Hvor provstiet tidligere bestod af 3 kommuner med vidt forskellige kul- turer og økonomiske muligheder, kom det nye Hadsund provsti i den glædelige situation, at alle ligesom flere af provstiets organister, kirkesange- Præstegårdens gamle Sognepræst Judith menighedsrådsmedlemmer, præster og ansatte re og kor medvirkede til, at vi fik en dejlig guds- kostald var tømt for Nielsen Legarth tiltrådte i hele provstiet nu kunne samles i ét og samme tjeneste i Vive præstegårdshave. Efterfølgende var køer, men fyldt af glade d. 01/06 2016 i Als-Øster rum. De nye provstigrænser har således givet os der frokost i præstegårdens lade og kostald. menighedsråd, præster Hurup og Skelund-Vis- mulighed for at samles til fællesmøder, og det har Sensommervejret var skønt og som overskrif- og ansatte. borg pastorater. vi gjort til en fast begivenhed. ten antyder, så kom flere menighedsråd på græs i at give os sammenhængskraft og livsglæde som Skolen varetager både en kompetenceopgave Hadsund provstiudvalg inviterede således her både bogstavelig forstand og overført betydning. mennesker, har været dens ambition om at grave et og en dannelsesopgave, og det hed sig tidligere, at i sensommeren 2016 alle menighedsråd, præster Det summede af gode samtaler på det grønne spadestik dybere end blot indlæring af kompeten- kompetencer og dannelse går hånd i hånd og ikke og ansatte i provstiet til endnu en fælles provsti- græs og det er mit håb, at provstiudvalgets vel- cer, som skolerne nu skal klikke af som indlært i et kan undvære hinanden. Dannelse uden kompeten- dag. Formålet med at samles en hel sensommer- tilrettelagte provstidag må vise sig ligeså frodig elektronisk evalueringssystem skabt til formålet. cer er med andre ord et tomt begreb, for hvordan søndag var for det første at se tilbage på den nu som det grønne sensommergræs omkring Vive Folkeskolen er barn af folkekirken, men det er kan man være almendannet uden at kunne læse, afsluttede valgperiode og dermed se frem på den præstegård. længe siden, at skolen blev ”voksen” og fik sit eget skrive og regne? På den anden side er kompetencer kommende fireårs valgperiode. Provstiudvalgsmedlem, Sognepræst Jane Jelsbak, liv uden for kirkens besluttende eller beskytten- uden dannelse også et blindt begreb, for hvordan Provstiudvalget havde denne gang bedt provsti- Jan Thøgersen agerede tiltrådte d. 15/08 2016 de vinger. Sådan er det, og sådan skal det være! kan man orientere sig i brugen af sine kompetencer udvalgsmedlem Jan Thøgersen om at agere pro- i Arden-Storarden, proceskonsulent og førte Det ved vi kirkefolk ganske udmærket, men vi uden at kunne give dem retning og mening. ceskonsulent og lede os igennem provstidagen. os gennem evaluerings- Oue-Valsgaard, Astrup- har dog stadig et fælles og vigtigt anliggende i at Lad alt dette være den samlede indgangsvink- Menighedsråd, præster og ansatte blev et efter Rostrup og Rold-Vebbe- og visionsarbejdet. give børnene sprog til mere end, at 2 + 2 = 4 og len til min ”årsrapport” fra Hadsund provsti, hvor kort oplæg af Jan Thøgersen inddelt i grupper strup pastorater. dermed danne kommende generationer til at tur- mit hovedanliggende skal være det, som jeg me- bestående af menighedsråd, præst og ansatte fra de være mennesker i en foranderlig, kompleks og ner, hele folkekirken bør indlede den næste fire års samme sogn. Hver gruppe blev udstyret med en ofte uforståelig verden. valgperiode med, nemlig en arbejdsdag, hvor man række spørgsmål, som gruppen skulle reflektere I kirken er det en klar forudsætning, at menne- sammen kigger bagud for at skue kvalificeret ind over. Hver gruppes besvarelser blev indsamlet til sket er langt mere end alt det videnskabelige, der i fremtiden med visioner og målsætninger for øje! senere og videre evaluering i provstiudvalget, som kan siges om det. Mennesket er ikke blot en rati- Hvad drømmer vi om i folkekirken, og hvad vil hermed fremadrettet har bedre forudsætninger onel og fornuftig størrelse, der skal altid være på vi med vores sogn og kirke? Vi skal nemlig glæde for at fordele ligningsmidler i overensstemmelse Sognepræst Hanne Munk, forkant og derfor programmeres med den senest os over, at vi i folkekirken stadig har friheden og med provstiets menighedsråd, præster og ansatte. tiltrådte d. 01/06 2016 i efterspurgte viden til gavn for konkurrencen mod frimodigheden til at udvikle os på baggrund af alt Søndagen startede med fælles gudstjeneste, Oue-Valsgaard pastorat. resten af verden. det, generationerne før os gav videre til os. hvor alle præsterne i provstiet havde en opgave,

76 Hadsund Provsti Hadsund Provsti 77 mere kaldes der på hver enkelt til at yde en ind- har nemlig i den grad sodet væggene til de sid- PERSONALIA Jammerbugt Provsti sats, både ved opstillingsmøder og valgurner og i ste 15 år, og den tilsodning har også tilsmudset Tiltrådte selve rådene. For skal menighedsråd fungere ef- kalkmalerierne. Det måtte standses. Vi har flyttet Af provst Folmer Toftdahl-Olesen ter hensigten, er det jo vigtigt, at de afspejler den varmekilderne under sæderne, og derfor var vi kirkelige og folkelige virkelighed i det nære, altså nødt til at få faste bænke, som radiatorerne kun- i sognet. Og samtidig er det nødvendigt at have ne sidde under. Samtidig blev der lagt et nyt gulv blik for mere end sig selv, for vi er aldrig kun kir- af gule teglsten. Arkitekt Per Seeberg fra Brøggers Kamp må der til, skal livet gro Det gælder i livet som helhed, og det gælder ke for os selv, men altid en del af et fællesskab, der Tegnestue har forestået projektet. ej kamp blot for dagligt brød også inden for kirkens verden, hvor der også i sidste ende tæller Vorherre selv! I forbindelse med anlæg af gulvvarme under Annemette Nørgaard men kamp for frihed i liv og tro, kaldes på selvransagelse og eftertanke: hvad vil Der sker rigtig meget i Folkekirken i disse år, pladsen foran korbuen skulle der graves en halv Høgsbro udnævnt som thi evig stilstand er død! vi som kirke? Hvordan gør vi det bedst muligt? hvor der advares om medlemstilbagegang og fal- meter ned for at skabe plads til isolering, og der- sognepræst (kbf.) i Og hvordan holder vi os inden for de givne ram- dende dåbstal, og hvor der udefra ses skævt til med altså i historisk jord. Det var en spændende Øland-Langeslund pa- Det lyder så voldsomt at skulle kæmpe for både mer, både økonomisk og på alle andre måder? udgifter og indtægter og aktiviteter – eller man- udgravning, som afslørede et gulv af røde mun- storat fra 1. august 2015. liv, frihed og tro, og egentlig er det vel heller ikke Spørgsmål, der altid er vigtige at stille, men som gel på samme…. kesten lagt i 1400-tallet.” Annemette Høgsbro det, vi gør til daglig? Og så alligevel – vores livsstil da bestemt ikke får mindre relevans i et år, hvor Sikkert er det, at vi aldrig bare kan læne os tilba- Samtidig har Gjøl Kirke her i foråret fået nyt kommer fra en stilling og hverdag og tro og meninger sættes hele tiden der er valg til menighedsrådene, og hvor man ge og hvile på laurbærrene, for der skal hele tiden blytag, og det er altid en spændende proces, der som overenskomst ansat under pres af begivenheder ude i den store verden sine steder kan frygte for, om der kan skabes tages stilling til nye forhold og nye udfordringer, dog i dette tilfælde forløb stort set helt efter pla- præst i Hirtshals pastorat og ofte også hos os selv. Vel risikerer vi sjældent li- opbakning til fortsat at have sit eget menigheds- som bringer nye muligheder med sig – evig stil- nen med et rigtigt flot resultat! (50%) og fængselspræst for Kragskovhede fængsel vet, men livets indhold er hele tiden i spil; intet er råd. stand er død eller medfører i hvert fald risikoen (50%) givet af sig selv, som det (måske?) var engang, og Demokrati er en god ting – men ingen har for en hensygnen, så kirken ikke kan opfylde sin vi bliver bestandig udfordret til at afprøve vores sagt, at det er let! Nærdemokrati er rigtig godt, rolle. Det er jo den store udfordring i det hele: vi meninger og livsværdier. men jo nærmere, demokratiet kommer, desto arbejder ikke for et projekt, men for en sag: troens sag – at kalde høj og lav, ung og gammel til fælles- skab med ingen ringere end Gud selv! Og i den sag er der hele tiden bevægelse, aldrig stilstand – og forhåbentlig aldrig resignation! Poul-Erik Tranholm- Bygninger Pedersen, konst. sogne- Jetsmark Kirke har fået en tiltrængt større overha- præst i Kollerup- ling, og herom skriver sognepræst Michael Berg: Fjerritslev sogn (70%) ”Fra 7.september 2015 og indtil 14.februar 2016 indtil videre var Jetsmark Kirke lukket for restaurering. ”Bæn- keprojektet” kalder vi det i daglig tale, men det er lidt misvisende, for projektet kom ikke i stand, fordi vi pludselig fik lyst til at have faste bænke i kirken igen efter at have haft løse stole siden 1963. Projektet handlede i sidste ende i virkeligheden Øverst: Genindvielse af Genindvielse af Jetsmark om vores berømte kalkmalerier, og det drejede sig Jetsmark Kirke. Kirke. De hellige kar konkret om flytning af varmekilder. Det betyder, Nederst: Det gamle gulv bæres ind. at alle radiatorerne langs væggene skulle væk. De i Jetsmark Kirke.

78 JAMMERBUGT PROVSTI JAMMERBUGT PROVSTI 79 PERSONALIA Der mangler så stadig nogle kirkerestaurerin- og af alle musikalske afskygninger, eftermid- situation, men det er vigtigt, at vi forstår at skelne altid vil være i forbindelse med så store omlæg- PERSONALIA Ændringer ger, hvor det må siges, at nogle har ventet me- dags-cafeer, ældremøder, sorggrupper (også for imellem de kommunale og de kirkelige/diakonale ninger. Ændringer get længe, også længere end godt er, men der er børn og unge), bare for at nævne nogle af mu- opgaver – og vigtigt at vi ved, hvornår vi må mel- Der er også kommet en ny præst til Øland-Lan- desværre stadig økonomiske hensyn at tage. Der lighederne. de pas og give stafetten videre til professionelle. geslund pastorat, idet Annemette Nørgaard skal jo også være plads til fremtidssikring af præ- Ingen steder kan man prale af det hele, men Høgsbro blev indsat i Øland og Langeslund Kir- steboliger mm. ligesom graverfaciliteterne sine alle steder er der noget, og ingenting er så langt Struktur og fremtidsperspektiver: ker 9. August 2015 og således rettelig burde have både steder trænger til en forbedring – den slags pro- væk, at det er umuligt at deltage – håber vi! I den vestlige ende er der (igen) sket omlægninger: været med i sidste års udgave af stiftsårbogen. Det jekter løber vi aldrig tør for, fordi vi nu engang er Samarbejde er et must, hvis vi stadig skal ud- sognepræst Niels Jørgen Langdahl afgik desværre rettes der nu op på! forvaltere af mange gamle bygninger og samtidig vikle os og følge med tidens forandrede krav til ved døden 25. november 2015, og netop på grund Lotte Sandø Heftye er Inger Øeby Pedersen også skal leve op til moderne arbejdsmiljøforhold familielivet og det enkelte menneske – og dermed af strukturen, genopslås hans stilling ikke pt. I Stilstand – nej, langtfra! ikke længere bistand- fra Haverslev- spræst for provsten i og naturligvis også tage hensyn til både energi og også kirken. Kirken skal ikke i et og alt lade sig stedet er der oprettet en stilling som sognepræst Vi er hele tiden på vej et nyt sted hen, og selv om Bejstrup-Skræm Jammerbugt provsti, miljø og økonomi. styre af omverdenen, men vi er nødt til at vurde- i Aaby pastorat (50%) med bistandsforpligtelse til ingen rigtig ved, hvor vi ender, er bevægelsen vig- pastorat samt men sognepræst i Kol- Derfor arbejder vi da også langsomt henimod re mulighederne i en forandret verden. Og en af provsten, ligeledes på 50%. Begrundelsen herfor tig, for som der stod i indledningen er evig stil- lerup-Fjerritslev sogn at gøre kirkerne grønne – her er den største om- mulighederne er måske det modsatte af den cen- er, at der i Aabybro sker en stadig befolkningstil- stand død – og det er jo det sidste, vi ønsker for (75%) og tillige stadig lægning måske i virkeligheden i den måde, vi tralisering, der ellers står så højt på dagsordenen vækst af unge børnefamilier, hvilket medfører et vores kirke! sognepræst (kbf.) i tænker på, for ofte er det forholdsvis små indgreb i mange situationer! stort pres på konfirmand- og minikonfirmandar- Hjortdal sogn. og forandringer, der skal til for at skabe store for- Det er ikke altid, stort er godt – og i hvert fald bejdet og naturligvis (heldigvis!) også på behovet andringer for fremtiden. Og det kan vi jo godt ikke altid bedre end småt! Vi kan ikke nøjes med for opsøgende arbejde, f.eks. i forbindelse med lide! en provstikirke eller en stiftskirke, for kirken le- dåb o. lign. ver af det nære engagement, og hvis vi mister den Tilbage i Fjerritslev-området er så de fire sog- Gitte Kibsgaard-Vester Kirkelige aktiviteter lokale forankring, mister vi let synet for kirken nepræster fra omegnspastoraterne – Hjortdal, fra Klim-V.Torup-Vust Det er dog ikke kun bygninger, vi forvalter – vi som et fællesskab af individer. Vi skal ikke alle Kettrup-Gøttrup, Haverslev-Skræm-Bejstrup pastorat begge forpligtet er som ovenfor nævnt også medforvaltere af kir- være ens, og vi skal da slet ikke alle gøre tingene samt Klim-V.Torup-Vust – og de skal være fælles med op til 25% i Kolle- rup-Fjerritslev sogn. kens liv og vækst, og kirken er jo meget andet og på samme måde – men derfor kan man jo godt om at betjene Kollerup-Fjerritslev sammen med Henning Nedergaard mere end mursten, den er også alle, der er døbt samarbejde om nogle ting, mens andre er mere deres egne sogne. Det er lidt af et patch-work, Smidt nu sognepræst Endelig er der opret- (kbf.) i Kollerup- og dermed medlemmer af Guds menighed; uden målrettet lige præcist os. men det sker ud fra en vægtning af arbejdsbelast- tet en ny stilling som Fjerritslev sogn (25%) og mennesker er der ingen kirke, og kirkebygninger I Jammerbugt provsti er mange sogne gået ning og folketal - og det skal heller ikke glemmes, sognepræst for Aaby sogn tillige stadig sognepræst bliver kun en tom skal uden indhold! med i det nystartede projekt ”Folkekirkens Fami- at der i forvejen er et udstrakt samarbejde imel- (50%) med forpligtelse (kbf.) i Kettrup-Gøtterup Der er en vifte af aktiviteter spredt ud over næ- liestøtte”, og derfor er der ansat en fuldtidskoor- lem sognene. I en overgangsperiode er der tilli- som bistandspræst for pastorat (75%), mens sten hele den kirkelige palet: babysalmesang har dinator, som skal være bindeled mellem Aalborg ge ansat en ”ekstra” sognepræst, idet Poul Erik provsten i Jammerbugt længe været et ”hit”, og nu dukker overbygningen og de enkelte menighedsråd – og samtidig være Tranholm-Pedersen, der har været konstitueret provsti (50%) – denne babybongo også op rundt omkring; alle steder bindeleddet mellem de frivillige og de familier, under Niels Jørgen Langdahls sygdom, indtil stilling er endnu ikke tilbydes der naturligvis minikonfirmandunder- der har brug for hjælp. videre fortsætter konstitueringen, nu dog kun besat. visning, ligesom børne- og ungdomskor, børne- Det er en stor opgave, men det kan også være med 70%. Samtidig er Lotte Heftye fra Hjortdal musical, børneklubber, konfirmandklubber og til stor gavn for alle. Familier får tiltrængt hjælp, oprindelig kaldet til sognepræst også i Fjerritslev, meget mere florerer. forhåbentlig inden for meget er slået i stykker; så det er bestemt et kendt ansigt, der kommer til Og for familierne er der spaghettigudstje- Folkekirken kan tage del i den diakonale opgave, at trække hovedparten af læsset som sognepræst nester og fredagsaftner, mens der for dem lidt evangeliet bærer med sig, sognene kan finde nye i Fjerritslev. På den måde håber vi at kunne sæt- længere oppe i årene er mulighed for at delta- frivillige og frivillige kan finde et sted at give en te det nye samarbejde godt i gang med skyldig ge i morgensang, højskole, koncerter i massevis hånd med. Det kan næsten kun være en win-win hensyntagen til den ekstra arbejdsbelastning, der

80 JAMMERBUGT PROVSTI JAMMERBUGT PROVSTI 81 en kæp i jorden i nærheden af nedfaldsstedet, og 4. maj i Aarestrup Rebild Provsti pludselig gav jorden efter, og en forfærdelig stank Kirke,. steg op af jorden. Af provst Holger Lyngberg Han havde fundet graven! For nogle år siden døde denne mand, og ved begra- velsessamtale fortalte familien, hvordan deres far Igen i år har jeg indhentet beretninger ude fra peren Svend Otto Nielsen ”John”, der blev født fra fjern og nær fik bønskrifter fra mødre, fædre sognene om, hvad der sådan foregår derude. og voksede op i Aarestrup sogn. og enker til faldne allierede, om han dog ikke også Der sker jo meget mere end det, jeg kan berette Hvert år samles over 100 til denne gudstjeneste kunne finde det sted, hvor deres kære søn eller æg- om her, men et godt billede af, at der findes en med efterfølgende samvær i byens forsamlings- temand var begravet. Mange fik den opfattelse, at levende kirke, får vi under alle omstændighe- hus, hvor der aftenen igennem synges danske han var synsk og derfor ville være i stand til at gøre der. sange med foredrag og fortælling om befrielsen. det umulige. Men han måtte jo skuffe dem. Den første der får ordet er sognepræst Svend Gennem årene har mange slægtninge til de -- Schultz-Hansen i Aarestrup-Haverslev pasto- faldne flyvere besøgt Aarestrup kirkegård og del- 150 årsdagen for Jeppe Aakjærs fødsel. rat. Han har bidraget med stof om en dramatisk taget i mindegudstjenesterne og lagt krans ved Mange steder blev 150 årsdagen for Jeppe Aak- begivenhed under besættelsen, en begivenhed, gravene og efterfølgende i forsamlingshuset for- jærs fødsel markeret. som stadig gemmes i menneskers erindring. talt om deres liv. Organist i Aarestrup og Haverslev sogne var Særligt bevægende har været to gudstjenester. primus motor i en særlig fejring af dagen med en: PERSONALIA Flyvergravene på Aarestrup kirkegård Den første var selve begravelsen på kirkegården Fratrådte Natten mellem den 20. og 21. april 1945 styrte- den 22. juni 1947, hvor enken efter kaptajnen på Aakjær- aften i Aarestrup Flyverstenen i Rold Skov. de et stort britisk bombefly ned i Torstedlund flyveren Nicodeme Guilonard deltog. Den anden Forud for aftenen stod der: 150-års fødselsdags- Propellen fra den engel- skov. Alle 11 besætningsmedlemmer blev dræbt var i 2013, hvor datteren til en anden af flyverne fest i Aarestrup forsamlingshus ske maskine ved styrtet. Tyske soldater fjernede de dræbte Kenneth Emery, Ann Jordan, deltog i gudstjene- Torsdag d. 2. juni markeres 150 året for Jeppe og begravede dem på et ukendt sted i skoven få sten og lagde kransen ved sin fars grav og udtryk- Aakjærs fødsel med en aften i Aarestrup forsam- dage efter nedstyrtningen. te følelsen af nu herefter at have sagt rigtigt farvel lingshus og kirke, hvor Troels Kold og Anette I efteråret 1945 blev der rejst et mindesmær- og taget endeligt afsked med sin far. Kjær, der begge er organister i hhv. Als - Øster Sognepræst i Skør- ke på nedstyrtningsstedet. En propel fra flyet Traditionen med mindegudstjenester i Aare- Hurup og Aarestrup-Haverslev, vil tegne et por- ping-Fræer pastorat Lise knejser over mindestenen med de 11 flyveres strup kirke vil fortsætte så længe mindet om de træt af den højtråbende samfundskritiker, den Nedergaard- søgte og fik navne hugget ind i stenen. faldne lever, og bevidstheden, hvad vi skylder de lyriske digter og mennesket Aakjær. bevilget afsked fra denne Knap 2 år senere blev stedet fundet, hvor tys- faldne, også lever. Og det er bevidstheden om, at En række fællessange alle med tekst af Jeppe stilling med virkning fra kerne havde begravet flyverne, og den 22. juni de alle hører til vore nærmeste, for ingen af vore Aakjær vil være den røde tråd i fortællingen. 1. december 2015. 1947 blev de dræbte på værdig vis og med hæ- nærmeste har givet os mere end dem, da de gav dersbevisninger nedsat ved en højtidelighed på deres liv for vor frihed. En sjælden personlighed med Sognepræst i Skibsted- Aarestrup kirkegård. Til denne beretning fra Svend Schultz-Han- et kompromisløst sind Lyngby-Terndrup pastorat Margith Nørregaard Siden er gravstedet blevet vedligeholdt, og sen kan jeg knytte følgende oplevelse som en lille Aakjær skabte med sine litterære værker og so- Lauridsen søgte og fik hvert år den 4. maj holdes en mindegudstjene- krølle: cialindignerede taler et bevilget afsked fra denne ste i Aarestrup kirke både til minde om befriel- Den mand, som i 1947 fandt fællesgraven med vældig spektakel i samtiden, alt imens han på stilling med virkning fra sen, og til minde om de 11 flyvere, der gav deres de døde engelske flyvere, boede i Ravnkilde og ar- samme tid sang folket sammen igen med sine 1. juni 2016. liv for vor frihed og til minde om frihedskæm- bejdede som skovarbejder. Han gik og stak med lyriske digte om naturen, årstidernes skiften og

82 Rebild Provsti Rebild Provsti 83 Krigergravene ved Kjær, der også begge er konservatorieuddannede Siem-Thorup, der ønsker at deltage, følges ad i Lindenborg med Aarestrup kirke. sangere, på skift vil akkompagnere hinanden i en bus fra Store Brøndum kirke kl. 13.35. slottet i baggrunden) håndfuld kendte og mindre kendte Aakjær-sange. Man skal altså tilmelde sig en plads i bussen Aftenen rundes af med en fælles aftensang i kir- – det sker ved henvendelse til Hans-Jørn Højer ken. Alle er velkomne til denne aften at være med senest 18.august på tlf: 22 27 78 63 eller på mail: til fejre 150 året for Aakjær. Der er gratis adgang. hojer-2mail.dk - så ved vi også hvor mange kopper, Efter arrangementet skrev Anette Kjær: vi skal medbringe til eftermiddagskaffen! På trods af et vidunderligt sommervejr blev Gudstjenesten blev meget vellykket og en god og aftenen et helt overvældende tilløbsstykke. Over givende oplevelse af musik, sang og gedigen forkyn- 100 mennesker var mødt frem og lyttede, sang delse. med og spiste fødselsdagslagkage i forsamlings- Sognepræst Sanne Birkely Sørensen skriver fra Jeppe Aakjær- huset og fulgte derefter med over i kirken til den Gerding-Blenstrup sogne: aften i Aarestrup lille afsluttende minikoncert med Aakjær-sange, Fra Gerding-Blenstrups side vil jeg gerne frem- Musical i den 2. juni 2016. fremført af de to medvirkende. hæve det gode samarbejde med Blenstrup skole Blenstrup Kirke) Foto: Anne K. Møller. og børnehave/dagplejere. Dette er bl.a. kommet PERSONALIA Gudstjeneste ved Lindenborg Slot til udtryk i: Tiltrådte Sommeren sidste år var ikke den varmeste og tør- - Julemusical i ugen op til jul 2015. Skolen ar- reste i vort land, men på den sidste flotte, dejlige bejde med musical om De vise mænd hele ugen. og varme sommersøndag fandt en særlig gudstje- Rebild kulturskole deltog og kirken deltog bl.a. ved neste sted ved det hvide slot Lindenborg: at stille en medarbejder hele ugen – ved at de små Forud for denne friluftsgudstjeneste i parken klasser mødtes med præsten (mig) i kirken og he- ved slottet skrev sognepræst Therese Strand Niel- le ugen øvede de i kirken. Sidste skoledag blev det menneskelivets grundvilkår; Han var en sjælden sen, Store Brøndum følgende om gudstjenesten: fremført for forældre og børnehave. Billede og arti- personlighed med et kompromisløst sind og en Fællesgudstjeneste i parken på Lindenborg kel fra kirkeblad vedhæftet. Sognepræst i Kgs. PERSONALIA sans for social retfærdighed og naturens uberørte slot den 23. august kl. 14.00 - Temadag om kristendom for Blenstrup skole. Tisted-Binderup-Durup Tiltrådte storhed. - for sognene: St. Brøndum-Siem-Thorup, Ger- Hele skolen begyndte i kirken med morgensang Christian Grund Sø- Tråden trækkes op til i dag med spørgsmålet ding-Blenstrup , Store Arden og Rold-Vebbestrup og hele beretningen om påske og pinse. Herefter rensen er pr. 15. oktober om, hvorvidt Aakjærs virke og digtning også ta- Nogle af de mange kirker, som tidligere har hørt arbejdede de på skolen med pinse som tema in- - De små synger – mandag i vinterhalvåret 2015 ansat i Vor Frelsers ler ind i vor egen tid. Er der træk af Aakjærs sam- under Lindenborg slot og siden er overdraget til den de udstillede i kirken og sluttede af med kir- ved sognemedhjælper. Deltagere: Hjemmegående sogn, Aalborg fundskritik, der også i dag ville kunne høres som selveje, er i år gået sammen om at afholde en fælles kekagemand, som menighedsrådet gav. Se ved- mødre og de private dagplejere et tiltrængt korrektiv til tidsånden? Hører det gudstjeneste for deres lokale menigheder i parken hæftede. - Og selvfølgelig: julegudstjenester og afslutning menneske- og natursyn, vi finder i Aakjærs sange omkring slottet og i tæt samarbejde med godset. - Pinsegudstjeneste for dagplejere og børne- i kirken for dagpleje, børnehave, skole en svunden tid til, eller kan det stadig slå stren- Det bliver en jordnær gudstjeneste – bogstaveligt have i Blenstrup kirke. Mini-gudstjeneste med Sognepræst i Ger- ge an i det moderne menneske og korrespondere talt – hvor egne medbragte tæpper gør det ud for de flag, sæbebobler og fagtesange – afsluttet med Pilgrimsvandringer: ding-Blenstrup og Skør- med vor tids natursyn og udfordringer? traditionelle kirkebænke og hvor parken og slottet kirkekagemand under blå himmel. Billed ved- Omtales skal også den lille pilgrimsvandring ping-Fræer pastorater Sanne Birkely Sørensen danner kulissen og rammerne. hæftet. eller kirkevandring, hvis det ord dækker bedre Sognepræst Rikke Visby er pr. 15. maj 2016 alene Minikoncert i kirken Hvem kan deltage?: Da der af hensyn til parke- - Besøg i kirken af de mindste klasser til en snak mellem de tre kirker: Skibsted, Lyngby og Tern- Wickberg er pr. 1. juni ansat som sognepræst I pausen serveres der fødselsdagslagkage og her- ring og parkens vedligehold er sat et loft for antal- om Halloween og Allehelgen. Der blev snakket om drup. Det er jo ikke altid antallet det kommer an 2016 ansat sognepræst (kbf) i Skørping- Fræer efter fortsætter aftenen med en lille minikoncert let af deltagere, foregår transporten fælles for det død og begravelse og symboler på kirkegården, som på, for selv en mindre overskuelig flok har dog i Kgs. Tisted-Binde- pastorat. i Aarestrup kirke, hvor Troels Kold og Anette enkelte pastorat. Dvs., at de fra Store Brøndum- vi til sidst gik på jagt efter. også sin ret. rup-Durup pastorat.

84 Rebild Provsti Rebild Provsti 85 Friluftsgudstjeneste på Ashøje. Sydthy Provsti Foto Trine. Af provst, dr. Søren Dosenrode

Vejkorset ved Ørum over en opbakning om kirken og det kirkelige ar- kirke. bejde – ja generelt en dedikation til hele det loka- Foto: Birgit Kynde. le arbejde - som man ikke finder i storbyerne. Jeg kunne fortsætte, med at synge menighedsrådenes pris, hvordan jeg har oplevet byggestyring på en måde, som staten kunne tage ved lære af, jeg kunne skrive om distriktsforeningens engagement fx op til menighedsrådsvalget, og om kirkerenovering og så videre, men lad det være for nu.

Nye præster Sydthy provsti har siden august 2015 oplevet, at få fire nye præster, deraf en ny provst, som aflø- sere for kolleger, der er gået på pension. Fire nye præster lyder måske ikke af så meget, men det svare til 40% af alle præsterne og de næste år vil der skulle skrives nye stilling ud. I en tid, hvor antallet af færdiguddannede præster falder dramatisk, er det derfor centralt, at menigheder og menighedsråd ikke har forskruede forventninger til den kommende præst, men at de sammen med Når man ”kun” har haft glæden af at være provst kollegerne kan glæde sig over at et engageret og i et halvt år, er det oplagt at bidraget ikke kan får veluddannet menneske har søgt vestover og vil de lange linjer med og ikke kan males med de slå sig ned i deres midte. store penselstrøg. Der bliver i højere grad tale om punknedslag, om de første indtryk, såvel som om Provstiopgaver og samarbejde ml. sognene nogle konkrete tiltag og hændelser. Der er opgaver, der næsten kan være for store Når man kører mod Sydthy, både nordenjords eller uoverskuelige, til at et sogn selv kan mag- og søndenfjords glædes man altid af den storslåede te dem. Et eksempel på de måske ”uoverskuelige natur, i min optik, er det den smukkeste i Danmark, opgaver” er flygtningearbejdet. Relativt plud- fjorden med udsigten mor Mors, eller Vesterhavet, seligt, dukker der mennesker op i nærområdet, der bare fortsætter så lang øjet rækker… . Når man der har en anden hudfarve, ikke taler ret meget lærer menneskene i Sydthy at kende, glædes man dansk, måske har en anden religion, og hver i sær

86 SYDTHY PROVSTI SYDTHY PROVSTI 87 Peters Brandes Kunst i klitsognene glasmaleri af Jesu dåb. Det kulturelle står stærkt i hele Sydthy; foredrag, Glasmosaik af: fællessang, koncerter, sogneudflugter m.m. Alli- Henrik Bolt-Jørgensen. gevel vil jeg fremhæve ”Klitsognenes” initiativ. I 2008 blev Lodbjerg Kirke istandsat; den trængte til det, og når det nu ”skulle være” blev prædike- PERSONALIA stolen udsmykket af Maja Lisa Engelhardt, som Spændende opsætning af Tiltrådte også forsynede altertavlen med to nye, smukke vejkors ved Ørum Kirke”. sidefløje. I 2015 blev Hvidbjerg kirke indviet efter Korset er udført Maja Lisa Engelhardt. sin istandsættelse. Helt centralt var i den sam- Foto: Bart Vande menhæng, at Peter Brandes havde skabt 7 glas- Auweele. malerier over temaet ”Jesu Dåb”. Maja Lisa En- gelhardt stod for den fine farvesætning, og det var også hende, der har designet det det bronzekors, Dr. Søren Dosenrode. der i foråret 2016 blev opstillet ved Ørum Kirke. Provst for Sydthy Provsti Der er tale om en unik konstellation af religiøs og sognepræst for Hurup, kunst på højeste niveau, som menighedsråde- Helligsø og Gettrup (Kbf). ne og de to præster Kaj Mogensen (emeritus) og Tiltrådt 1.1.2016 Bart Vanden Auweele har muliggjort, endda med meget stor fondsstøtte. Det er en ganske interessant og fascinerende, at kunstnerparret Bran- des-Engelhardt i den grad har fået mulighed for barer runde på frygtelige oplevelser, men som er at sætte deres præg på de tre kirker. medmennesker, skabt i Guds billede. Hvad gør man i den situation som menighed? I provstiet har vi nu dannet en kontakt- og vidensgruppe, Iben Bager Sjødahl der sammen med Thisted Provsti samler viden Nielsen. Sognepræst og erfaringer om flygtningearbejdet, og som kan (Kbf) for Snedsted bruges som et første anløbssted. Sorggrupper og Tiltrådt 1.2.2016 Folkekirkens Familiestøtte er andre eksempler på opgaver, der bedst ligger ved provstiet her hos os. Ser man på de mere konkrete opgaver er fx kirkegårdssamarbejde inden for provstiet ”vejen frem”. Vi har omkring 25 kirkegårde og ”kun” ca. 14.000 indbyggere i provstiet. Da vedligeholdelse er vigtig, men også dyr, er en styrkelse af de Margit Dahl. Sognepræst samarbejder, der allerede er spirret frem, central. (Kbf) for Boddum, Ydby Her skal provstiet spille en faciliterende rolle, så og Heltborg. processen kommer til at foregå i det rigtige tempo Tiltrådt XX.XX 2016 … uden at gå i stå.

88 SYDTHY PROVSTI SYDTHY PROVSTI 89 Fælles Frilufts- gudstjeneste 2. Pinsedag Thisted Provsti – med udsigt over Limfjorden og Thisted. Af provst Mariann Amby Foto: Mariann Amby.

Thorsted Kirke. Foto: Mariann Amby.

Kirken på landet provstesyn i Thorsted Kirke. Der er fire kirker i Det er tidlig morgen en dag i august. Solen skin- pastoratet. Thorsted sogn er et af de mindste sog- ner smukt over landskabet. Høstmaskinerne ne i pastoratet. Godt 200 folkekirkemedlemmer. triller af sted på landevejene. Det er myldretid i Menigheden mødes til gudstjeneste en gang om Thy. Vi ruller af sted fra provstikontoret til da- måneden i Thorsted Kirke. Derudover inviterer gens første provstesyn. Langt ude på landet, bag menighedsrådet med jævne mellemrum til sang- høstmodne marker, i kanten af Nationalpark Thy, og salmesangsaftener i kirken. Jeg har deltaget en mødes vi med menighedsrådet til dagens første enkelt gang en mørk efterårsaften. Der var stor

90 Thisted Provsti Thisted Provsti 91 PERSONALIA opbakning. Kirkerummet egner sig fint dertil. Jeg autenticitet, så har jeg ikke direkte spurgt menig- Præster fra Sydthy, Mor- Tiltrådte kender ikke andre kirker, hvor man forsat tænder hedsrådet, men jeg er sikker på, at man vil hævde, sø og Thisted Provstier på levende lys i de store lyskroner i kirkens skib. De at det kan være ligeså autentisk at spille Bach på et studietur til Wittenberg. levende lys giver en særlig stemning og ro over nyere digitalt orgel som på et ikke alt for velklin- Her samlet i Lutherhaven omkring det træ, som er rummet. Det er næsten som tiden står stille en gende Krohn pibeorgel fra 1980’erne. givet af de 14 provstier i times tid, - inden vi bevæger os ud i verden igen. Dagens provstesyn vidner hele vejen igennem Aalborg Stift og plantet af På provstesynet er der ikke meget at komme om, at menighedsrådet på landet er bevidst om at biskop Henning Toft Bro. efter. Kirkegården er aldeles velholdt. Kirkerum- træffe nogle valg. Foto: Mariann Amby. Cand. teol. Gudrun met er smukt, uden at være prangende. Gavlen Kirstine Kurtz Nielsen er mod vest er under istandsættelse. Noget, der har Samarbejde over sognegrænser ansat som sognepræst i været planlagt i flere år. En enkelt ting fanger I disse år oplever vi et øget samarbejde over sog- Øsløs, Vesløs og Arup pr. blikket inde i kirken. Side om side med det ca. negrænserne i Thisted Provsti. Ikke sådan at for- 1. juni 2016. 30 år gamle Krohn orgel, står et mere moderne stå, at menighedsrådene i stor stil søger sammen digitalt orgel. Vi er orienteret om det. Der er gået i fælles menighedsråd eller pastoratsråd, men de borebiller i det gamle orgel, og menighedsrådet har øje for samarbejdsmuligheder over sogne- har besluttet, at det skal være slut med det. Det grænser. Når der skal ansættes en ny organist, har aldrig været et særligt godt orgel. Lyden er ny kirkesanger eller måske en ny graver eller gra- skarp og skinger. Man mangler blot den endelige vermedhjælper, så stopper man lige op og ser sig godkendelse af, at orglet fjernes. Menighedsrå- omkring: Er der andre i nærområdet, som vi med det vil hellere bruge de sparsomme midler andre fordel kan samarbejde med? Både til gavn for den Sognepræst Jesper steder i pastoratet, nemlig på menighedens liv og fælles økonomi, men også at skabe bedre stillin- Wiborg Andersen, vækst dér, hvor de mange folkekirkemedlemmer ger for de mange, gode medarbejdere vi har i fol- Sjørring, Thorsted, bor og hvor skoler og andre institutioner ligger. kekirken. Skjoldborg og Kallerup I Sjørring. Her står man overfor at skulle bygge Samarbejdet over sognegrænser giver sig også stort børnekor, - et kor på ca. 30 børn. Til stor måned. Formålet var at forberede og inspirere er fratrådt pr. 31. august et helt nyt sognehus til erstatning for den gamle udslag i fælles arrangementer. Menighedsrådene glæde for de mange gudstjenestedeltagere og ik- provstiernes præster til at fejre 500 året for refor- 2016. Han flytter til en stilling i Staby-Madum præstegård, som er afhændet for et par år siden. søger sammen om afholdelse af fælles koncerter ke mindst en stor oplevelse for de mange børn at mationen i 2017. Pastorat i Ringkøbing At fjerne det hidtidige pibeorgel i Thorsted og foredrag. Ikke alle sogne har tilstrækkeligt få lov at synge sammen. En koroplevelse, som er To lange rejsedage i bus og fire dages tæt pak- Provsti. Kirke er udtryk for en klar prioritering fra me- med fødsler og dåb til at kunne invitere til ba- med til at fastholde børnenes interesse for at syn- ket program omkring Martin Luther og hans vir- nighedsrådets side. Det netop anskaffede digitale bysalmesang flere gange årligt, men til gengæld ge i kirkekor. ke betød, at præsterne både øgede kendskabet til orgel er tilmed suppleret med et elektrisk klaver. holder man det så lidt på skift og inviterer nabo- hinanden og dannede nye kontakter og netværk. Provstiudvalget bakker op om tiltaget. På grund sognes mødre og babyer til at deltage. Forberedelse af reformationsfejringen Og oveni dette tyder alt på, at de også gennem et af den demografiske udvikling og faldet i med- På provstiniveau er den årlige friluftsgudstje- Gennem de seneste har provsterne i Sydthy, Mor- yderst veltilrettelagt program fra Reformations- lemstallet bliver der færre midler til de små kirker neste med til at knytte sognene sammen. I Thi- sø og Thisted Provstier en gang årligt inviteret til rejsers side hentede masser af information og på landet i de kommende år. Det betyder ikke, at sted Sogn har man Thisted Drenge- og Mandskor, fælles samråd for de godt og vel 30 præster, der inspiration til næste års foredrag og aktiviteter i kirkerne ikke skal være der. Men det betyder, at som er kendt i det ganske land. Men derudover, er ansat i de tre provstier. Præsterne er glade for sogne og på tværs af sognegrænser. menighedsrådet her, som andre steder i provstiet, så er der i tre af provstiets sogne nogle mindre samarbejdet og de fælles møder, og derfor beslut- Det spirer og bobler rundt i provstiet. Nu må gå ind i at vurdere, hvilke tiltag, der er absolut kendte, meget lokalt børnekirkekor. Ved dette års tede vi i indeværende år at satse lidt større. Med glæder vi os til at se, hvad rejsen fører med sig nødvendige og hvilke tiltag, der kan iværksættes, friluftsgudstjeneste indgik de tre kors ledere i et økonomisk støtte fra tre velvillige provstiudvalg af spændende tiltag i sognegårde, i skole-kirke- hvis vi har råd til det. Kirken bliver ikke mindre frugtbart samarbejde, som betød, at vi ved den lykkedes det at skaffe midler til en fælles studie- samarbejdet, i konfirmandlokaler, i korlokaler og kirke af levende sten af den grund. Og hvad angår årlige gudstjeneste 2. pinsedag havde glæde af et rejse i Luthers fodspor i de sidste seks dage i maj mange andre steder.

92 Thisted Provsti Thisted Provsti 93 at mange menighedsråd oplever problemer med ERFA-gruppe for gravere Morsø Provsti fugt omkring og inde i kirken. Det kan have Grandækning Nykøbring mange årsager – og det bruges der både tid, ener- Mors Kirkegård. Af provst Mette Moesgaard Jørgensen gi og penge for at få afklaret. Enkelte gavle viser Foto: Søren T. tegn på at synke og/eller hælde. Igen ringes efter Christensen. arkitekt og bygningssagkyndige for at få udarbejdet projekter. Årets gang Med omkostningstunge bygninger og forholdsvis Flere steder er jorden meget lerholdig. Afvan- Forventninger og realiteter følges ikke altid ad. få indbyggere. ding og dræn tænkes ind i projekterne – og kirke- Mange menighedsrådsmedlemmer synes der Provsti og menighedsråd arbejder på at tænke gårdens indretning. bruges for meget tid og for mange ressourcer på langsigtet, så økonomien kan holdes under kon- kirker og kirkegårde – og for lidt på livet i kir- trol. Fælles kalkning ken. For nogle år siden brugte man billedet; at I 2015 var der fokus på murkronerne; at få Inspireret af en artikel i Landsforeningen af Me- der skulle være lys i kirken fremfor lys på kirken. dem renset og efterset, så der kunne komme luft nighedsråds blad, er en gruppe menighedsråd Samtidig har de fleste det med kirken som med til træværket. De fleste steder blev der heldigvis begyndt at undersøge muligheden for fælles ud- Fra grandækningskursus. julen: ”Rør blot ikke..”. Men intet er uforander- ikke afdækket problemer, men andre steder var bud på kalkning af provstiets kirker. I artiklen Foto: Søren T. ligt. Hverken julen eller kirken eller kirkelivet. I vi ikke så heldige: Der var råd i træværket, som kunne man fortælle om store besparelser samt Christensen. disse år er vi nødt til at tage snakken om, hvordan kun kunne reddes ved udskiftning. Der er derfor en lettelse i menighedsrådenes arbejde. Morsø vi udvikler kirkelivet, hvor alt synes at være un- flere projekter i gang, som omhandler de gamle provsti ligger længere mod vest og i vestenvind, der afvikling. Hvordan driver vi kirke – hvordan kirkers lofter og tage. så vi kan måske spare knap så meget. Men lidt er vi kirke - med de vilkår, vi nu engang har. har også ret. Og samtalen i menighedsrådene, Varmeanlæg på tværs af pastorater, har åbnet for tanken om Kirkebygninger og deres vedligehold De gamle kalorifereanlæg trænger også til ud- mere praktisk samarbejde. Måske man også kan Der findes 33 folkekirker i Morsø provsti – heraf skiftning. De er uøkonomiske og fordeler varmen samarbejde omkring indkøb af diverse til brug i 31 middelalderkirker. Det stiller store krav til me- på en uhensigtsmæssig måde. Derfor har flere kirke og på kirkegårde eller eftersyn af klokker nighedsråd og ansatte, som har det daglige ansvar menighedsråd de sidste år søgt om bevillinger til osv. for vedligehold. Menighedsrådene forsøger at udskiftning af varmeanlæggene i de kirker, der er være økonomiske. De ved, at Morsø provsti, som mest i brug. Det er en større investering for den Men ikke alt drejer sig om bygninger. Gravere i provstiet samt personalet på Nykøbing Morsø kommune, har begrænsede midler. Men enkelte kirke, for det involverer både arkitekt, Under overskriften ”Selskab til maden giver ap- kirkegård mødes jævnligt og afholder også kur- middelalderkirker kan ikke vedligeholdes som et varmekonsulent og stift, før håndværkerne kan petit på livet” er menighedsrådene i Vejerslev og ser, planlagt af gruppen og betalt af menighedsrå- parcelhus. De kræver specialviden – og der stilles gå i gang. Alt sammen dog for at få et bedre in- Øster Assels i samarbejde med Morsø kommune, dene. I uge 42 handlede kurset om grandækning. særlige krav til valg af materialer og håndværke- deklima for kirke og menighed – og præst, der Ældresagen og Røde Kors gået sammen om at I et referat fra dagen (som sendes til alle involve- res udførelse af arbejdet. Derfor bindes en stor del ofte får det ganske varmt på prædikestolen, når holde spiseklubber for ældre, enlige og/eller en- rede menighedsråd) står der: af drifts- og anlægsmidler til vedligehold, forbed- kaloriferen kaster varmen op mod loftet. En si- somme i sognene. Tilbuddet er blevet taget imod ”Tovholdergruppen havde arrangeret et gran- ringer og restaureringer. degevinst er også, at opvarmningen bliver mere med kyshånd. Hver måned samles spisevenner og dækningskursus i uge 42 ved Lødderup Kirke… Kirkeministeren har udtalt, at kirkeskatten økonomisk i det lange løb. spiseværter i sognehuset og deler et måltid mad Kurset gik ud på at vise nye grandækningsmeto- bør sættes ned. I vores område har vi svært ved (leveret af kommunens køkken), får en øl eller der, og det mest specielle ved kurset var nok, at at se, hvordan det kan ske. Men vores fokus er i Klimaforandringer vand og har et par hyggelige timer. Efter måltidet man skulle lære at granpyntningen kan udføres høj grad, hvordan vi bruger midlerne mest for- Måske skyldes de sidste års megen regn klima- kan programmet stå på sang fra højskolesangbo- indendørs og efterfølgende kan den færdige pynt- nuftigt, når vores vilkår nu engang er, som de er. forandringer? Jeg ved det ikke. Men faktum er, gen, historiefortælling eller -oplæsning . ning så bringes ud til gravstedet.

94 Morsø Provsti Morsø Provsti 95 Alle mødte vist op med en sund portion skep- Priser og tidsforbrug er vigtige elementer der Arbejdet er begyndt – den første af tre udvik- dene samt artikler, der inspirerer og formidler er- sis, men nysgerrigheden vandt over tvivlen og det har indflydelse på det færdige produkt. Hvis man lingsworkshops er afholdt. Mange ideer blev luf- faringer til både landets menighedsråd og kom- var godt. Der var mange praktiske øvelser og de vælger at tage de nye metoder i brug, skal man så tet, og siden har styringsgruppen arbejdet med at muner. Vi synes, det er vældig spændende! færdige produkter blev placeret ude på gravste- informere kunderne først? systematisere de stillede forslag og se på mulige derne. I praksis får man lavet nogle produkter, Alt i alt var der rigtig mange praktiske elementer udgangspunkter for en fordeling af både opgaver ”Luther-land” der langt hen ad vejen fremstår mere eksklusive og meget inspiration man kunne tage med sig fra og profiler for de enkelte kirker i området. Morsø I maj 2016 deltog størstedelen af provstiets præ- end den traditionelle pyntning. kurset. Det hele blev formidlet med stor faglig dyg- Provsti deltager med næstformand Aksel Boel i ster i en studietur til Lutherbyerne. Dette skete Den nye metode, hvor man skiftevis arbejder tighed af de to undervisere Ole Daugaard fra Syd- styringsgruppen. som en forberedelse til Reformationsjubilæet i udendørs og indendørs, skaber mulighed for va- dansk Erhvervsskole og Jørgen Boiskov Hansen, Der har været afholdt mødet med Stiftets juri- 2017. Turen blev arrangeret af www.reformati- riation og rotationsmuligheder i arbejdsopgaven. kirkegårdsleder ved Gram kirke i Sønderjylland.” ster for at få afklaret formalia i forhold til brug af onsrejser.dk og blev afviklet i fællesskab med de Man får minimeret tiden hvor man ligger på knæ kirkebygningerne. For der er ingen tvivl om, at to nabo-provstier Thisted og Sydthy. Både fag- (som man max må i fire timer pr dag), og arbej- Folkekirke og Landsbyklynger projektet nok på nogle måder kan udfordre folkeligt og socialt gav det et stort løft til præstekol- det kan også tilrettelægges sådan, at de udendørs Marts 2016 fik vi besked om, at Den folkekirke- kirkens traditioner og brug af kirkehusene. Sty- legiet. Det var godt at få delt erfaringer og ideer opgaver foregår de dage hvor vejrliget ikke er for lige Udviklingsfond havde ydet en bevilling på ringsgruppen ønsker derfor, at menighedsrådene på tværs af provstigrænser samtidig med, at vi vådt eller blæsende. 250.000 kr. til et udviklingsprojekt under titlen i de 7 sogne bliver mere involveret i arbejdet, når fik fyldt godt på med teologiske og historiske Rent praktisk blev der lavet dekorationer i ”Folkekirke og landsbyklynger – en undersøgel- de nye råd går i gang ved kirkeårets begyndelse. data – og set de byer og steder, hvor Luther og mursten og på plader. Store fyldige dekorationer se af de fremtidige samarbejdsmuligheder – med På sigt er tanken, at der skal udarbejdes en hans kollegaer lærte, og reformationen havde bygget op kun i grangrene. Bort´er bundet på reb Landsbyen de 7 Sogne som eksempelprojekt.” handlingsplan for kirkernes rolle i lokalsamfun- sin rod. eller udelukkende grene. Projektet skal undersøge mulighederne for, at Studietur med præster- I det teoretiske, fik man belyst vigtigheden i folkekirken på landet kan spille en aktiv rolle i de ne i Sydthy, Thisted og at styre sin grandækning. Hermed menes hvor nye landsbyklynger. På Mors findes Landsbyen Morsø provstier. stort et areal af gravstedet skal man pynte og hvor De 7 Sogne, som er flere landsbyer og befolkede Foto: Mariann Dahl Spiseklub i Øster Assels. mange kg skal man bruge. Skal man tilbyde for- steder, der arbejder sammen for at skabe fælles- Amby Foto: Jytte Frederiksen. skellige pyntningsgrader. skab og udvikling i et område, der udefra set, er under afvikling. Det er med fokus på spisefælles- skaber, byfornyelse, fokus på turisme mv. Hidtil havde den lokale sognekirke (som bygning og menighed) ikke været med tænkt med i det, selvom både præster og menighedsrådsmed- lemmer havde været aktive i arbejdet. Men nu ville man tænke landsbykirken (både dens rum og mennesker) med i et udviklings- og netværks- forløb, hvor det skal afdækkes, om den kan ud- fylde en funktion i de nye landsbyklynger, hvor faciliteter og services i højere grad skal deles på tværs af landsbyer? Hvordan kan kirken f.eks. være med til at imø- dekomme nye behov for fællesskab og mødeste- der, som opstår i forbindelse med nye prioriterin- ger i den enkelte landsbys lokalsamfund?

96 Morsø Provsti Morsø Provsti 97 98 ISSN 0107-5055 ISSN 2246-6258