Idrætshistorisk samling Beretning 2011

Af Lise Pedersen

Som sædvanlig har det været et travlt og og længerevarende end forventet, men aktivt år på Idrætsarkivet, som vi stadig endelig var det hele klar, og vi kunne – det nye navn til trods – ofte kommer til påbegynde lytningen! at kalde det. Og som der da blev arbejdet – med- 2011 har været præget af, at det lige arbejderne sled og knoklede, først med fra det tidlige forår stod klart, at vi skulle at pakke ned i store og små kasser, der lytte – og at det nye hjemsted skulle hobede sig op på Vestre Fjordvej, mens være »SIFA’s hus« på Harald Jensens lokalerne blev mere og mere »afpillede«. Vej. Her skulle vi have rådighed over Over ire hundrede lyttekasser blev det såvel stueetage som kælder, hvilket be- til – foruden alt »det løse« – og Bered- tød, at der ville blive mulighed for i langt skabscentret måtte til for at få det meste højere grad end hidtil at udstille nogle af lyttet, selv om det kun var nogle få de mange, mange effekter, der heldigvis hundrede meter væk! stadigvæk og i stigende grad overlades Problemer af mange slags fandt deres til Samlingen fra såvel klubber som en- løsning undervejs, og arbejdsglæden var keltpersoner. stor, mens der blev opstillet glasmontrer, reoler, skabe og klargjort arbejdspladser Over ire hundrede lyttekasser i de nye lokaler! Alle medarbejdere Meget tidligt begyndte medarbejderne arbejdede hårdt, assisteret af lere at planlægge, hvordan det hele nu skulle hjælpere – og den nye idrætshistoriske indrettes, når først SIFA var lyttet, og i samling tog hurtigt form. marts startede så det egentlige istand- Samlingen har igennem hele året haft ni sættelsesarbejde. Det blev både større fast tilknyttede, frivillige medarbejdere,

Idrætshistorisk samling Harald Jensens Vej 3-5 . 9000 Tlf. 98 16 64 99 . www.sportshistorie.dk . [email protected]

Styrelse Medarbejdere Inga Højmark, Leo Krogh Hansen mangeårig kasserer og æresmedlem i SIFA Birthe Wendt Jensen Lise Pedersen, John Qvist kasserer i SIFA Eigil Christensen Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Peer Steen Hansen John Laden Jensen

2 Nye lokaler Aalborg Idrætsarkiv – nu Sifa Idrætshistorisk samling – er lyttet i nye lokaler Harald Jensens Vej 3-5. Velkommen til at kikke inden for i de nye omgivelser, hvor samlingens medarbejdere glæder sig til at vise interesserede den nye udstilling. Samlingen har fast åbningstid hver onsdag kl. 13.00-16.00. Foreninger m.m. er velkomne til at kontakte os for et evt. besøg på en anden dag. Billedet viser en del af OL- og AaB-udstillingen. Foto: Sifa Idrætshistorisk samling

som har gjort og gør et meget stort stykke lot, lot indsats i forbindelse med lyt- arbejde med at gennemgå, registrere og ningen. arkivere det indkommende materiale – og lere af dem har yderligere i det Reception og ny hjemmeside forløbne år brugt rigtig meget tid på Det var virkelig en fornøjelse ved en ny-indretningen. Her skal også nævnes reception den 23. september for inviterede en meget stor, professionel hjælp fra fru venner og samarbejdspartnere at kunne Ingelise Sørensen, der med sit skarpe præsentere såvel de nye lokaliteter som dekoratørblik og sine kyndige hænder det nye navn og den nye hjemmeside, i høj grad – og sammen med sin mand, www.sportshistorie.dk. Leif Bruno – kan takkes for opbygningen Parallelt med lytteopgaven har Idræts- af de mange nye udstillinger, samt fra historisk samling også medvirket ved ud- Allan Pedersen, der har løst en række arbejdelsen af SIFA’s lotte 100 års jubi- praktiske opgaver. læumsbog, hvor især Eigil Christensen En stor TAK til såvel de faste med- har lagt mange timer i bearbejdelse af arbejdere som til de sidstnævnte for en billeder og ilmklip til indlagt DVD. 3 4 p Aalborg 1950 Arbejder kollektivt Helmuth Larsens kamp nr. 49 fandt sted Samlingens medarbejdere ønsker fortsat søndag, den 19. november 1950 mod at arbejde kollektivt i det daglige – og i Hugo Adamsson, Sverige. samarbejde med SIFA’s to repræsentanter i Samlingens styrelse, der hermed deltager t Tolden i Gøteborg 21. oktober 1955 lidt mere aktivt i arbejdet, blandt andet Forrest fra venstre: Brødrene Bjarne og Tage gennem jævnlige »medarbejdermøder«. Krogh, Helmuth Larsen, Orla Dalby (Kolding) Det overvejes p.t., om det er nødvendigt samt Georg Gundersen. Bagest fra venstre: at inde nye, frivillige medarbejdere, Erik Bech, Aarhus og Børge Madsen. specielt til de registreringsopgaver, der nu i den travle lytteperiode er kommet t Norge 19. juni 1955 lidt i anden række. Tage Krogh og Helmuth Larsen i Norge. Til slut skal lyde en stor og varm TAK Helmuth Larsen mødte den norske weltervægter til alle medarbejderne på Idrætshistorisk Odd Alsaker. samling for deres frivillige indsats for Foto:A142, lbr. nr. 17/2010, Sifa Idrætshistorisk samling bevarelse af Aalborgs idrætshistorie, samt til de forfattere, også uden for med- arbejderkredsen, som har bidraget med artikler til dette blad. En stor gave/donation har overskygget Glæd dig nu til at læse »Veteranen«, og alle andre i det forløbne år. En enestående på gensyn til den årlige julesammenkomst samling efter bokseren Helmuth Larsen. for idrætsveteraner, men inden da: Tag et Bl.a. har vi modtaget lere foto/scrapbøger kig ind på www.sportshistorie.dk, hvis med et fantastisk billedmateriale. Mange du har lyst til at læse spændende artikler af billederne er med personlig hilsen fra om idrætten før og nu – eller bare lige se, årtiers dygtigste boksere. Alt er dateret. hvad der rører sig ….. 5 Bjarne »Basse« Jensen – et aalborgensisk idræts-multitalent i 1960’erne. Fodbold og i Idrætsklubben Chang, håndbold i »1919« og boksning i Atletklubben »Jyden«. »BBjarneAS JensenSE« »Veteranen« har besøgt »Basse« i Silkeborg. Med på turen var Troels Lund fra Chang, Erik Jørgensen, formand for »Jyden« og bokser på samme tid som »Basse« og desuden i nogle år hans arbejdskollega, samt intervieweren der har haft gode timer i både Chang og »Jyden«.

Af Tom Kristensen husvildebarakker, der i dag er fjernet. Vi leste frygtede at møde nogle af »Øen«s unge ansigt til ansigt. Vi skulle ikke nyde noget, for på den tid gik der mange hi- Fra sit første leveår er Bjarne blevet kaldt storier om, hvor slemt det kunne gå, hvis »Basse«. Ja, da den lokale bager så ham »uheldet« var ude. den lille buttede baby og udbrød: »Der »Basse«s forklaring for valg af rute 2 har vi en rigtig »basse««. er dog enkel: »Jeg blev kammerat med Han er født i Færøgade 49 i 1943. Lauritz Andreasen fra »Øen«. Han spil- Moderen var hjemmegående og faderen lede cricket i Chang og var en OK-fyr. skaffede »det daglige brød« ved at ar- Jeg frygtede derfor intet«. bejde som murer. P.S.: Lauritz spillede i mange år på Bjarne begyndte i en tidlig alder at Changs 1. divisionshold. spille fodbold i i et år. Familien lyttede til Sjællandsgade 80 Ungdomsårene og »Basse« startede på Østermarkens Navnene svirrer i luften: Kaj (Zitau) Skole. Han ik her nye kammerater, som Poulsen, Ole Bach, Jacob Østergaard, trak ham med til Chang. For Øgade-kvarterets drenge var der to veje til Chang. Den første vej var ad stien forbi Kjærs Mølle til Hobrovej og 1962 u Provstejorden. Den anden og korteste vej En træningsaften i Idrætsklubben »Chang«. var forbi Kjærs Mølle, langs jernbanen, Fra venstre: Caspar Steffensen, Kurt Nicolajsen »Øen« og direkte ind på Chang bane- og Bjarne Jensen. Bemærk, at Chang på det anlæg. »Basse« valgte rute 2. Vi andre tidspunkt spillede i grå strømper. Måske – bl.a. intervieweren – valgte i lang tid inspireret af Real Madrid, som spillede i hvidt. rute 1. Rute 2 gik tæt på »Øen« – en del Foto: B2022, Sifa Idrætshistorisk samling

6 Hans Rubin, Villy Thomsen, Poul Knud- sen, Ivan Nielsen og Benny Overgaard Lokal avis om cricketspilleren Bjarne Jensen m.l. Lutter kendte spillere for mange »Da Idrætsklubben Chang lørdag formiddag – ikke mindst blandt Changs tilhængere. manglede en mand til mellemrækkeholdet, Kendetegnet for Changs hold i årgangene sendte man bud efter fodboldspilleren Bjarne 1943-45 var angrebsspil. Der blev scoret Jensen, hvilket skulle vise sig at være en god mål – mange mål dengang. idé. I 1961 vandt Chang nordkredsen i yng- startede ved gærdet lingerækken og »Basse« blev topscorer og Bjarne Jensen var keeper for Chang. Han med 68 mål. har ikke prøvet det før, men han viste absolut talent paa den vanskelige plads, stoppede mange »løse« bolde – og greb i elegant stil Vintersport tre mand ud! Om vinteren dyrkede »Basse« boksning Ved gærdet viste Bjarne Jensen saa sin i Atletklubben »Jyden«. Sporten var god styrke. Ganske uimponeret angreb han næsten for konditionen og det blev til ca. 15 hver eneste bold og han blev suverænt Changs boksekampe. Han nævner sejren over topscorer med 25 point, før han blev grebet ud Jacob Sand, Skive som sin største præ- af Ole Thomasen«. station.

7 »Basse«s træner Arne Christiansen og hans ungdomskammerat Erik Jørgensen Lokal avis om (professionel bokser i 1963) siger sam- bokseren Bjarne Jensen stemmende, at »Basse« viste talent for »En af Idrætsklubben Changs dygtige yng- lingefodboldspillere Bjarne Jensen stillede boksning og var en super kammerat. op i en kamp for »Jyden« og han vandt på Efter veloverstået værnepligt og en tid points i mellemvægt over Ole Frank Larsen, som sergent i Dronningens Livregiment Brønderslev. spillede »Basse« videre i Chang og det Ingen af bokserne virkede særlig rutinerede, blev til en fantastisk karriere med 119 men Bjarne Jensen havde det bedste overblik kampe og 121 mål. og viste absolut den bedste boksning«.

Kontraktspiller Sonny Thomsen fra AaB rettede nu hen- vendelse til »Basse«. KB og Esbjerg viste interesse, men det blev AGF’s Hans Chr. Nakskov på besøg i Aalborg Nielsen, der trak det længste strå og ik Bjarne i inight med Nakskovs målmand. overtalt »Basse« til, at hans fodboldfrem- I baggrunden ses klubkammeraten Kaj Hansen. tid lå i Aarhus. Vi skriver da 1966. Foto: Privat

8 Spændingen før debutkampen var stor. Groningen Hans første kamp var mod AaB i Aalborg. Bjarne Jensen har lige spillet sin afskedskamp »Basse« overfor Henning Munk Jensen. for FC Groningen. Store var forventningerne, for hvem ville Foto: Privat vinde den duel? AGF vandt kampen 4-1 og om kampen blev der skrevet, at »Hen- ning Munk spillede ustabilt og at han ofte blev udspillet af Bjarne Jensen«. »Basse« Med Rudi Strittich som mellemmand scorede to mål i den kamp og i alt 14 mål lyttede de til den hollandske by Gronin- i 16 kampe i sin første sæson. gen. »Basse« spillede syv år i FC Gro- ningen og blev et af årene bl.a. topscorer Udlandet med 19 mål. I november 1969 ik »Basse« en opring- ning af journalisten »Julle«, der fortalte Hjem som træner ham, at han skulle til Morton i Skotland. I den sidste tid i Groningen tog »Basse« Afsked dagen efter – en mandag. Onsdag en træneruddannelse på næsthøjeste ni- kontraktskrivning med Preben Arentoft, veau. Da der nu også var kommet børn til Brønshøj som hjælper. Hjem fredag efter i familien, besluttede den at vende tilbage tøj og fodboldstøvler. til Danmark. En travl tid, men midt i al virakken Nu fulgte en del hektiske år som træ- fandt »Basse« dog også tid til at blive gift ner. Han startede med Chang i tre år og med Julia. her supplerede han lønnen med arbejde En af de helt store oplevelser i Skot- i Salling og Peter Sport samt en tid som land var kampene mod Celtic. Kampe, værtshusholder – »Hos Basse« i et år. der kunne samle op til 100.000 tilskuere. Nu tilbage til Morton i to år. I august For »Basse« og familien blev det ire 1982 lyttede han teltpælene til Silke- gode år i Skotland. borg. 9 Efter godt tre år blev han fyret. Så gik Silkeborg 2011 turen til Horsens i ire år. En tur rundt om »Basse« prøver at overbevise Troels Lund om, Brande blev det også til – endda i to om- at Jens Erik Arentoft var en større tekniker. gange på ire og tre år. Den tror Troels ikke på. Dernæst sydpå til Åbenrå i tre år og Foto: Privat sluttelig Fredericia, hvor det kun blev til 6 måneders trænergerning.

Hvor står du nu i livet? sport i over 30 år«. Han fortæller ivrigt »Det var min lange sportskarriere«, slut- videre, at han og Julia tilbringer megen af ter »Basse«. Men vi tilrejsende synes, vi deres fritid i den lokale golfklub. – Jeg er mangler at høre om livet her og nu, hvor forresten blevet veteranmester og spiller hovedpersonen i dette interview ikke med handicap 7. mere er i focus. Nu ingen ringer mere, in- Ja, vi må sluttelig konstatere, at »Basse« gen skemalagte gøremål og ingen journa- er et multitalent, når det gælder idræt. list beder om en kommentar. Tilstanden Nogle dejlige timer er pist væk og tiden kaldes også »det sorte hul«, som mange er inde til, at et par ældre Chang-tilhæn- falder i efter en stor sportskarriere. gere må tage afsked med »Basse« og det Her føler »Basse« sig priviligeret. bliver selvfølgelig med et »på gensyn til – »Tænk at jeg har kunnet leve af min gule ærter i Chang«. 10 Hvem er nr.4...?

1958. Træningsaften i »Hullet«, Lundbyesgade for seniorer i Vejgaard Boldspilklub 1. Arne Dausel (spilleudvalgsformand), 2. Gunnar Jensen »Lyse Gunnar« (leder), 3. Svend Erik Jensen, 4. ukendt, 5. Henning Nielsen »Spynner«, 6. Bent Nielsen »Fjer«, 7. Bent Ovesen, 8. Robert Christensen »Lange Robert« (leder), 9. Henning Hellemann, 10. Harald Jacobsen, 11. Bent Svendsen »Baby«, 12. Hermann Svendsen, 13. Kjeld Giehm, 14. Anton Thomsen, 15. Knud Højfeldt, 16. Lars Søndergaard, 17. Ib Nielsen, 18. Mogens Levinsen, 19. Povl Larsen, 20. Jens Blauenfeldt, 21. Ingemann Christensen (træner), 22. Heine Sørensen, 23. Leif Bruno Sørensen, 24. Ove Pedersen, 25. John Sørensen, 26. Poul Andersen, 27. Anton Axelsen »Gamle«, 28. Willy Pedersen, 29. Jørn Giehm, 30. Tage Kofoed, 31. Kaj Christensen, 32. Erik Christensen »Rikke«, 33. Per Wingaard Sørensen, 34. Finn Nielsen, 35. Agner Nielsen, 36. Kurt Carlsen, 37. Hermann Carlsen, 38. Birger Thomsen »Basse«, 39. Leif Jørgensen »Kanon«, 40. Karl Chr. Kjeldsteen »Bim«, 41. Henning Jensen, 42. Jørn Andersen »Saimon«, 43. Jørgen Pedersen, 44. Jimmy Larsen, 45. Erik Svenninggaard Sørensen og 46. Laurits Yderstræde. Foto: B124, Sifa Idrætshistorisk samling

Hvem er det...? Sidste år efterlyste vi blandt andet efternavnet på Frode, der ses midt i billedet. En læser var hurtigt ude og kunne fortælle os, at han kendte AIK Vejgaard-lederen og at hans efternavn var Larsen.

11 Hæder

������������������� ��������������������� til en af vores egne

Af John Laden Jensen Blå bog: Leo Krogh Hansen født 1. juni 1919 l JAU-Æresnål i Bronze 1984 Vi kan lige så godt slå det fast med det l JAU-Æresnål i Sølv 1987 samme. Der kommer ikke nogen ny l Æresmedlem i Thor 1991 Leo. I hvert fald ikke når man ser på l JAU-Æresnål i Guld 1991 hans frivillige, ulønnede lederarbejde for l Torben Lindby Pokalen 1993 specielt Thor, hvor han er æresmedlem l DB’s Æresnål i Guld 1999 efter mange års medlemskab.

12 – Jeg deltog til træningen en gang i Atletklubben Thor Vejgaards 1935, men det var slet ikke noget for mig bestyrelse i året 1941 at skulle lære alle de brydetag, fortæller t Øverst fra venstre: Magnus Pedersen, Leo Krogh Hansen i et stille hjørne i Theodor Nielsen, Lars Sache, Jens Christensen Idrætshistorisk samlings nyindrettede lo- og Kaj Brodersen (kasserer). Forrest fra kaler. venstre: Svend Aage Thomsen, Jacob Madsen Vi havde aftalt at snakke lidt om Leos (formand) og Leo Krogh Hansen. bedrifter, men allerhelst vil den gamle kæmpe rose alle de mange andre atleter Brydeklubben Thors Venners og ledere i Thor. Men den går ikke Leo. bestyrelse 1991 Nu skal du have, hvad tilkommer dig og p Øverst fra venstre: Ove Stæhr (formand), det er ikke helt lidt. Erik Marcussen, Poul M. Jensen og Tage Allerede i 1932 startede murersønnen Knudsen. Forrest fra venstre: Leo Krogh Hansen 13-årige Leo Bruhn Krogh Hansen fra (næstformand), Hanne Sørensen (kasserer) Grønnegade i Vejgaard med at slæbe og og Jørn Ottosen. klargøre måtter til de voksnes kampe i Foto: B1771 og B2388, Sifa Idrætshistorisk samling den lokale brydeklub. Der var masser af drenge, der gerne ville i gang med at lære den ædle brydesport, men der var intet at gøre. Det gaden og selv om knægten ikke gad den var kun for voksne og da Leo endelig ik aktive brydning, kunne man let inde på adgang til kanvassen, var det slut, før det noget til Leo Krogh at lave. var begyndt. I 1940 blev han for første gang valgt Men i Atletklubben Thor, Vejgaard var ind i bestyrelsen i Thor – Vejgaards stolt- man smarte nok til ikke at smide guld på hed. 13 Et af de første arbejder Leo, der var formand på Tobakken, lavede, var at være med til at skabe Thors 25 års jubilæumsskrift i 1941. 50 år senere ud- førte han nøjagtig det samme hverv på klubbens 75 års jubilæumsskrift og han var også med til at bevilge kampbryderne tabt arbejdsfortjeneste. – I dag lyder det af småpenge, men taksten var 10 kr. om dagen og 2 kr. i lommepenge. Men tag ikke fejl. De penge gjorde en forskel for bryderne og deres familier.

Idrætsarkivet Det lyder som om tiden har stået stille for Leo. Det kunne man også godt fristes til at tro, når man oplevede, at han efter at have passeret de 90 skovlede sne og rensede græskanter på grunden, hvor hans hjertebarn til venstre hånd, Idrætsarkivet, da det hed sådan, holdt til på Vestre Fjordvej. Kommunen gjorde Atletklubben Thor, Vejgaard det ikke altid godt nok efter Leos kritiske Leo Krogh Hansen holder en pause, inden han atter blik, og det har været meget forfriskende fatter kluden og begynder sit arbejde på en pudse- at se en mand i hans alder, og med den aften i klubbens støtteforening Thors Venner. pondus hans bedrifter i sporten har givet Foto: B2383, Sifa Idrætshistorisk samling ham, tage ansvar for den slags. Med lytningen fra Vestre Fjordvej til Harald Jensens Vej valgte Leo at sige stop. Siden hans første lytten rundt med Idrætshistorisk samling. Der er intet brydemåtterne i 1932 er der gået 79 år. helbredsmæssigt, der tvinger ham til det, Hva’be’har. Ord er overlødige. der er heller intet fagligt eller socialt, og Gennem mere end 25 års arbejde med han er ikke en udslidt gamling, der ikke at passe historiske sportsarkivalier og kan mere. Tværtimod imponerer han til minder har han gang på gang imponeret stadighed med sit gode humør, med sin med sin generelle viden om sporten iver, sin skarpe hjerne og trods alderen specielt i hans egen tid, og når der er misundelsesværdige energi. Rent ud sagt kommet foto ind til arkivet, har han haft er der ikke andre grunde til at ældste et skarpt øje for hvem, der er hvem. På mand på fortet stopper, end at han hellere en måde har Leo leveret et uvurderligt vil komme som gæst. Spørgsmålet er så, arbejde for idrætshistorien i Aalborg. om det bliver lige så sjovt at være gæst, når Leo ikke selv leverer værtsskabet? Nu stopper han vist Tak Leo, for din indsats for sporten For at komme enhver misforståelse gennem et langt liv. Vi glæder os til at se til livs skal det siges, at Leo ikke er dig som gæst i de nye lokaler. Du har selv tvunget til at stoppe som frivillig i været med til at skabe dem. 14 Humoren er vigtig for Wagn Nørgaard Gennem hans lange liv i boksning har den humoristiske sans været hans faste ledsager, sammen med et lyst syn på livet og en seriøs indstilling til sin sport. Det blev til ikke mindre end 217 kampe i den irkantede ring gennem 13 år. Han har rejst Europa tyndt med sine bokse- handsker i bagagen.

Hellere god amatør end dårlig professionel Af John Laden Jensen – Vi var kommet i inight og jeg for- søgte at ramme ham med et højrekryds. Uheldigvis var jeg blevet presset så hårdt ud i tovene, at jeg var kommet til at slå Wagn var D’Artagnan til Lindholm rundt om det øverste tov. Det kunne Bokseklubs tre berømte musketerer jeg selvfølgelig ikke, så min arm blev Tom Jensen, Jørgen Hansen og Christian stoppet langt fra Ralfs kæbe. Til gengæld Larsen, der alle tre blev professionelle havde han allerede sendt et venstre hook hos Stald Palle. Men Wagn Nørgaard mod mig, og han ramte mig lige på holdt amatørfanen højt, for som han siger. hagespidsen. Det fortælles, at han ramte – Jeg ville hellere være en god amatør, mig en gang mere på vej ned, smiler end en dårlig professionel. Wagn, der på det nederlag for eneste Den efterhånden velvoksne boksevete- gang i karrieren ik ire ugers karantæne. ran har bokset mod den totale verdenselite og er kun blevet knock-out’et en gang. Forbytningsfarce Det var mod sjællænderen Ralf Jensen. Hans lange amatørkarriere fandt sted i de Han ik ram på Wagn, der ellers kort år hvor aalborgensisk boksning var helt forinden havde vundet et indbyrdes opgør. dominerende i Danmark. 15 Tilskuerne strømmede til stævnerne Mange oplevelser i , der altid var udsolgt. Et europakort i sin taglejlighed i Nørresundby 3.000 tilskuere kom indenfor, og de ik vidner i høj grad om, hvor berejst Wagn er. smæk for skillingerne. Besøgte byer har fået en knappenål. Et af de mange stævner var mod Foto: Privat Hamburgs byhold, og her ik Wagn Nørgaard en umulig opgave. Han blev af Lindholm Bokseklubs daværende formand Carl Matthiesen bedt om i digheder komme i vægt. Wagn, der har en stævnet at gå en vægtklasse ned, og det enægget tvillingebror, Lasse, fandt dog var umuligt. Dengang boksede Wagn på råd. I bedste hollywoodstil foreslog Nørgaard i mellemvægt, og var nærmere han Lasse, at broderen skulle stille op på vej en klasse op, end en ned. Derfor ved vejningen, da ingen kunne se forskel sagde Wagn nej til forslaget. Det kunne på de to. Lasse var dog lige præcis de kilo han simpelthen ikke, men da der kom lettere end Wagn, og til sidst gav Lasse nogle meget gode kontante argumenter efter for broderens overtalelsesforsøg, på bordet, indvilligede han til sidst i at der blandt andet indeholdt en god middag tage kampen. på en dyr restaurant. Det viste sig at være lige præcis så Som sagt så gjort. Lasse mødte op umulig en opgave, som Wagn havde tænkt til vejningen og klarede med lethed sig. Han kunne under ingen omstæn- vægtkravet, og mens formanden Carl 16 Matthiesen tilsyneladende var interesseret og eftermiddagens inaler til at hvile ud, i alt muligt andet, gik nummeret glat men samtidig gik tvillingbroderen Lasse igennem. en tur i baren i Aarhus Stadionhal. Her – Hvordan skal jeg kende min mod- blev han set af nogle skibonitter, der stander, spurgte Wagn sin bror, da de naturligvis troede, at det var Wagn, der talte om vejningen. Jeg må kunne hilse sad og ik en øl inden kampen. på ham under præsentationen i ringen – Derfor troede Jacob Sand, at jeg var inden stævnet. – Det er meget let, svarede et let offer, og da vi gik i ringen, havde Lasse. Ham du skal møde, er den eneste han en bemærkning om mit barbesøg. neger på holdet. Jeg lod ham naturligvis blive i troen, Som sagt så gjort. Ingen fattede og kampen gik i gang. Jeg vidste, at han mistanke til Wagn inden kampen, og plejede at vinde sine kampe i den første da tyskeren løb lige ind i en højrekryds halvdel, og han busede også utroligt og blev talt ud i 2. omgang, var den hårdt på. Han bombarderede mig med kamp forbi foran et jublende publikum i slag fra alle vinkler, men ik aldrig ram på Aalborghallen. mig. Han vandt omgangen klart, men jeg – Da jeg efter kampen var på vej kunne også høre, at han pustede ganske til omklædningsrummet, så jeg Carl fælt. Det viste sig straks i 2. omgang, Matthiesen stå ved toiletterne, der var ved hvor jeg let ik overtaget. I 3. omgang siden af omklædningsrummene. Da jeg var han færdig, og jeg endte med at vinde søgte at liste forbi ham, skubbede han mig en tårnhøj pointsejr, husker den gamle ind af toiletdøren. Han pressede mig helt mester tilbage på opgøret. hen til den allerbageste dør, ind på toilettet og sagde med meget store bogstaver: Europakort – Det nummer laver I aldrig nogensinde Det bedste ved boksekarrieren for Wagn mere. Det kan bokseklubberne i Aalborg Nørgaard var de mange rejser, hvor ikke leve med. der var rige muligheder for at dykke i kulturen rundt omkring i Europa. Et Den store kamp europakort hjemme i taglejligheden på Wagn Nørgaard har ikke let ved at inde torvet i Nørresundby vidner i høj grad frem til sin bedste og vigtigste kamp, om, hvor berejst Wagn er. Han har nemlig men der er specielt en sejr, der huskes af forsynet de byer, han har besøgt med en ringens elegantier. Det var inalen ved det knappenål. Det vil ikke være den store jyske mesterskab mod rivalen fra Skive, overdrivelse at sammenligne kortet med knock-out-kongen Jacob Sand. en pindsvineryg. – Forhistorien var den, at Sand – Jeg har aldrig villet bytte mine rejser havde vundet 13 kampe i træk på og store oplevelser med det at være knock-out og at han havde fået min pengebokser. I stedet for at træne hjemme landsholdsplads, fordi jeg ikke ønskede i ensomhed og tage til København for at at møde ham i en udtagelseskamp kort bokse 6-7 gange om året, har jeg holdt før de jyske mesterskaber. Derfor var det af sammenholdet i klublokalet og det inalestævnets hovedkamp, da vi vandt sociale i boksningen. Det kan godt være, hver sin semiinale, og skulle mødes i at det er en enkeltmandsidræt, men vi er eftermiddagens stævne. også på mange måder et hold, fortæller Wagn Nørgaard brugte de få timer bokseveteranen, der var kaptajn for det mellem formiddagens semiinalestævne danske bokselandshold i lere år. 17 Af Niels Underlien

Verdensklasse

I 1960’erne var han kendt udadtil som Benny Stender Susanne, W. Arp og Otis E. Driftwood. l Malermestersøn fra Lindholm. Tre navne, tre stilarter til novelleillustra- l Uddannet murer, litograf og tioner i lere danske dagblade. socialrådgiver. Et par af de store danske søndagsaviser l Forlod sit faste arbejde, da han var nødt godt af hans evner som tegner, og 58 år, for at blive kunstner på fuld tid. for det modtog han en god fast løn. l Dansk mester i atletik på både Han brugte pseudonymer, fordi han 800 og 1500 meter. ville spare sit navn, til han blev maler. Før den tid var han Aalborgs, Nordjyl- lands, ja hele Danmarks internationale håb i 800 og 1500 meter løb. Han kunne Han havde ikke lyst til at løbe. Men det måle sig med verdenseliten. var i hvert fald ikke af skræk for publi- Hans rigtige navn: Benny Stender. kum. Han har løbet for 50.000 tilskuere i Prag og opnået resultater, der har bragt Løbet for 50.000 tilskuere glæde i mangen et dansk hjem. Ældre sportsentusiaster fra tiden, da at- Tiden som topidrætsmand er svaret på letik var en publikumstrækker af rang, hans form og spænstighed nu, hvor han kan måske erindre, at den unge Stender har rundet de 75 år, mener han. – selv om OL i Rom 1960 vinkede for- – I 10 år løb jeg hver dag, og da jeg var ude – pludselig meldte afbud til Europa- i lære som murer, arbejdede jeg samtidig mesterskaberne i Stockholm? 48 timer om ugen, mindes han. 18 »Der er ingen grund til at være indbilsk, bare fordi man løber hurtigere end andre«. Benny Stender, august 1958, Aalborg Stiftstidende

Det var på den tid, lægerne på Rigs- t Fører feltet an hospitalet fejlvurderede patienten, Benny Benny Stender (24) og Torben Madsen (26) Stender. Han havde vistnok lidt gigtfe- begge »Kammeraterne« Aalborg har lagt ber og vrøvl med hjertet. Hans puls var sig i spidsen for feltet. også alt for lav, så han ik forbud mod at arbejde i kulde. Militæret sagde farvel q Svanelundsløbet 1956 uden tak efter kun fjorten dage i trøjen, Johannes Lauritsen, AIK Vejgaard (47) og murskeen blev lagt væk. vinder A-klassen. Benny Stender (42) opgav. – Det tog Rigshospitalet rasende fejl af. Det er normalt, at løberne i topform q JM i Haderslev 1956 har lav puls. Mens jeg var indlagt, listede AFF’s hold i 4x400 m løb er fra venstre: jeg op om natten og trænede. Et halvt år Kaj Hansen, Frank Christensen, efter blev jeg dansk mester på både 800 Benny Stender og Carl Jensen. og 1500 meter, griner han. Foto: B2176, B1669 og B1698, Sifa Idrætshistorisk samling

19 Aalborg Roklub 1886-2011 Vel roet i 125 år

Af Peter Laubek teatret i aften?« – »Ih ja – lød det svaret – den forestilling vil jeg ikke gå glip af!«. Den stedlige barber grublede over, hvad det kunne være for en forestilling. Ham Aalborg Roklub blev stiftet i Aalborg bekendt blev der ikke spillet på teatret Teaters rampelys lørdag den 28. august den pågældende dag. Men en kends- 1886. Altså i disse dage for 125 år gerning var – Aalborg Roklub blev stiftet siden. Initiativet blev taget af kommune- på for 125 år siden. bogholder C. V. Hansen. I disse år var roning ved at blive en Traditionsrig klub populær sport især for bymennesker. Siden har Aalborg Roklub manifesteret En anekdote fra stiftelsesdagen fortæl- sig som en af de mest traditionsrige ler, at kommunebogholderen mødte fabri- klubber i Aalborg. Der er vel kun Aalborg kant Kjær hos deres fælles barber. Her Boldspilklub af 1885, der kan hamle op siger han til Kjær: »De kommer vel i med AR i alder og traditioner.

20 t Aalborg Roklub Eugen Schmidt, der en periode trænede Aalborg Roklubs dejlige klubhus er tegnet AR`s kaproere. af arkitekt Vilhelm Bøgh. Klubben har gennem årene haft held til at fastholde en stor del af medlemmerne p Glimt fra jubilæumsfestlighederne lang tid ud over deres idrætsaktive alder, Formanden for Gamle Aalborg Roere John Terp hvilket har betydet, at klubånd og klub- døbte en ny gigirer med styrmand og gav kultur er overleveret fra generation til den navnet »Laubek« og en af hovedkræfterne generation, dog med de sammenstød og bag Aalborgregattaen Niels Erik Hofman konlikter, som hører til, når generationer døbte en dobbeltirer, der ik navnet »Due«. brydes. Man kan ilosofere over, hvad der Begge bådnavne refererer til to medlemmer, fastholder medlemmerne i så mange år, der har gjort sig bemærket i klubregi. som det er tilfældet. Foto: Erik Myrhøj Mange i 50 år eller mere. Rekordholder er købmand Erik Hofman, der blev indmeldt i 1928 og kunne modtage 70 årsnålen i 1998. Rigtig mange aalborgensere og andre Kan det være arkitekt Vilhelm Bøghs har haft deres idrætsliv i Aalborg Ro- klubhus, der oser af »Herre-roklub« med klub`s regi. en mandehørm i omklædningsrummet, Klubben har gennem de 125 år fostret der kan få selv den mest mandhaftige en lang række dygtige lederskikkelser, ADR kvinde til at falde i svime? der har gjort sig positivt bemærket i Er det oplevelsen af vor dejlige låde Aalborgs idrætsliv. af gigbåde, in- og outriggere, der stadig Da man for 100 år siden stiftede SIFA, trods kul- og glasiberens fremtrængen var to af hovedkræfterne medlemmer med sin duft af maghogny og Hempels af AR, nemlig direktør Kristian Peder nr. 10, fremkalder lysten til at komme på Christensen, der var formand i AR og fjorden og mærke årens gang i vandet?

21 Er det det sociale samvær – efter drenge og snesevis af kaniner. Der har roturen eller træningen i romaskinerne været tider, hvor det har været mere end – med rokammeraterne og de små grønne svært at rekruttere folk til bestyrelsen, håndslukkere på bænkene i omklæd- men hver gang har der i medlemskredsen ningsrummet og byens bedste sauna, der været ansvarlige folk, som har taget over trækker? og klubben red stormen af. Det kan også være erindringen om To ting har været nogenlunde kon- de træningsaftener med »Barbervand«, stante – og overlevet de 125 år: »Aal- hvor alle otte mand på styrmandens borgroernes lyst til at feste« og »Klub- kommando ik dyppet åren på samme tid konservatismen«. hver gang, og der var fuld skub på åren, I mange år var der ingen i det og »Skivet« lyttede sig som det skulle glade Aalborg, der kunne feste som – efterladende den rigtige kølvandsstribe, Aalborgroerne. Der gik frasagn om klub- og der faldt et par rosende ord fra Erik festerne. Der blev spist, drukket, holdt eller Frank i trænerbåden. taler, sunget og delt æresbevisninger For mange er det sikkert den uund- ud samt danset til levende musik til den værlige rotur om morgenen, eftermid- store guldmedalje. Nogle påstår, at de dagen eller aftenen med rokammeraterne. mange ægteskaber mellem ADR piger og Ligeledes kan det være forventningen rosvende fra AR var en naturlig følge ad om fremtidige eller minderne om for- disse fester. Festerne i dag er vel noget gangne langture, der holder en fast! modereret og tilpasset tiden – men lysten Det er sikkert ikke utopi at tro, det til festligt lag er der stadig, og lysten til måske kan være forventninger og stor selskabeligt samvær med pigerne fra lyst til at være med til at præge Aalborg ADR er usvækket. Ved 100 års jubilæet Roklub gennem deltagelse i bestyrelses- udtrykte »Sam« det så glimrende i den til arbejde, trænergerning, instruktion, ved- lejligheden forfattede festsang: ligeholdelse af såvel lydende som fast Aalborg i jubel, Aalborg i fest. materiel og klubhus! AR er ældst og AR er bedst! Der kan således nævnes en lang række årsager til, at man er medlem af Aalborg »Klubkonservatisme« Roklub og fastholder medlemskabet så Så er der lige den med »Klubkonser- længe, man kan fatte en åre og for mange vatismen«. Den blomstrer i bedste vel- lang tid efter. Livslange, livsbekræftende gående. venskaber med rokammerater, er vel nok Aalborg Roklub er sammen med den væsentlige årsag til, at vi stadig hol- Kolding Roklub Danmarks sidste rene der fast i åren. En gang roer – altid roer! herreroklubber. I Aalborg Roklub går anstrengelser, Der har altid været og er stadig en ømme rygge, vabler og velvære op i en overvægt af gamle reaktionære, der højere enhed. Roning er som bekendt ligesom Holger Danske tilsyneladende ikke kun en sport, men en livsstil. slumrer i det daglige! Men dukker der nye ideer op, og medlemmer forsøger Medvind og stiv kuling at ændre på klubånd og traditioner – så Aalborg Roklub har gennem de 125 år vågner de reaktionære kræfter op til dåd mangen gang oplevet medvind og stiv og spænder bælte! kuling. Der har været perioder med Som det fremgår efterfølgende, kan ungdomsafdeling med mere end 100 man ikke sige, at det er kedeligt i AR. 22 mode. En kreds af klubbens reaktionære stamme rettede i den forbindelse en sønderlemmende kritik af lamperne i hallen, der blev sammenlignet med svangre kvinder, der var blevet hals- hugget. Der var endog et medlem, der tilbød at tage sin MP’er ned fra sømmet, sætte sig på en taburet og til stor mor- skab og fryd for de øvrige – skyde hele skidtet ned! Man kan ikke ligefrem sige, at tonen var mere urban i de »Goe gamle dage«. Da det daværende jubilæumsfestud- valg, der i væsentlig grad bestod af klubbens honoratiores, påtænkte, at der skulle bæres smoking til jubilæumsfesten, lød der et ramaskrig fra klubbens unge – nu havde de fået nok. Ved seneste generalforsamling havde de fået ørene Klubbens lotteste trofæ tudet fulde om, at ik vi for mange Aalborg Roklubs formand Karsten Holt lærlinge ind i klubben, ville disse kunne overrækker klubbens lotteste trofæ »Schølle- blæse klubbens økonomi omkuld og nu pokalen« til Niels Østergård, der er en af den med smoking! arkitekterne bag den succesfyldte roskole, Så kære medlemmer og bestyrelse I det såkaldte Projekt 25, hvor han gennem hele kan glæde jer over, at her i jubilæumsåret sæsonen har medvirket ved uddannelsen af 2011 er alt næsten ved det gamle de nye kaniner. Ligeledes udfører Niels med hensyn til aktion og reaktion. et kæmpearbejde på ledelsesplan. Ja – det vil sige, at traditionelle gode Foto: Erik Myrhøj gamle navne på bestyrelsesposter godt nok er blevet ændret af en lok revo- lutionære i en Task Force nedsat af bestyrelsen. De havde forvekslet AR Da man moderniserede klubhuset til 60 med en moderne tidssvarende virksom- års jubilæet, gøglede klubbens kreative hed, hvor rationel drift og rettidig omhu medlemmer en vis del ud af bukserne i prioriteres over uskreven klubånd og lere år for at skaffe penge til byggeriet, tradition. Det lykkedes endda ved en med det resultat at de af de velærværdige form for paladsrevolution at få gene- reaktionære blev beskyldt for i højere ralforsamlingen overbevist om, at fagre grad at være gøglere end sportsfolk. nye verden er til gavn for AR. Men Senere da klubbens udmærkede ar- – men så var det lige den gamle stamme kitekt Vilhelm Bøgh aleverede det lotte med Holger Danske ånden vågnede op klubhus, var der selvfølgelig også kritik. – og råbte vagt i gevær. De meddelte Det var efter krigen blevet moderne bl.a. at de færreste anede, hvad en HR med lampeledningerne hængende løst chef er for en person. De foreslog derfor mellem lampested og lampe, ligesom bestyrelsen, at vi gik tilbage til de gamle hvide opalglaskupler var den store stillingsbetegnelser. 23 Lyder det lidt ligesom dengang i 1969 køn i roklubben, indførelse af kajakker ved generalforsamlingen på Phønix, hvor m.v. for at styrke ungdomsafdelingen, et ungdommeligt element foreslog, at AR så forsøger vi at værne om det vi har. og ADR skulle sammenlægges, hvortil en Slaget om »Kajakker i Aalborg Roklub« af klubbens ærværdige hanelefanter alias medførte ganske vist en beskeden sejr Poul Jørgensen manede den vildledte til kajakkens fortalere. Men klubbens i jorden med følgende: »Skal vi nu til kajakker lever en tilbagetrukken tilvæ- at spilde tid på den debat igen – den relse i det gamle værksted. Måske skyldes havde vi også fremme i 1946, og da ik den ringe begejstring for kajakkerne, at vi heldigvis afvist det tåbelige forslag. man som kajakroer vender den forkerte Derfor er vi stadig en ren herreroklub vej. Vi har altid kigget tilbage – nu skal vi – og det skal vi blive ved med«. så til at se fremad! Er der noget at sige til, »Vi har en splendid roklub, og den er sådan en lok gamle hanelefanter bliver vidt bekendt – fra Nibe og til Mannheim«. forvirrede. Sådan lyder vor udmærkede klubsang. Vi Heldigvis er der sejre – som dengang vakler ikke i troen på os selv. Hvor en vi ik forpurret, at der blev serveret række roklubber har fornemmet tidens pizza til fødselsdagsfrokosten frem trend med en ungdom, der ønsker begge for de traditionelle retter som skipper labskovs eller forloren skildpadde. Eller da det lykkedes at afvise forslaget om, at medlem nr. 1 skulle være det medlem, der året før havde roet lest kilometer, frem for det gældende, hvor anciennitet som aktivt medlem er bestemmende. For tiden går det ufattelig godt for vi seniorer i AR, men hvor ville det give luft under vingerne med en ungdomsafdeling i hvis kølvand, vi atter kunne få gang i kaproningsafdelingen, der bortset fra 8 GP otteren, Seniorotteren og Den lyvende dobbeltirer fører en hensyg- nende tilværelse. Et jubilæumsønske for Aalborg Roklub kunne være, at klubben igen kunne blive rosportens lagskib i det nordjyske.

t Kobberlanterne Blandt de mange gaver, der tillød klubben var denne smukke kobberlanterne. Giverne var Admiralholdet, Lørdagsmorgenbaderne, Eftermiddagsroerne og Team Torsdag. Afsløringen blev foretaget af Erik Brøndum fra Eftermiddagsroerne. Foto: Erik Myrhøj

24 Min baggrund for artiklen er, at jeg er født i en sejlerfamilie og har levet hele mit liv på vandet i Aalborg Sejlklub, hvor tre generationer i familien har været medlemmer og æresmedlemmer af klubben. Mine første år sejlede jeg med familien og venner, og i 1950 i min læretid byggede jeg min første båd en piratjolle. Efter militærtjeneste på Grønland læste jeg til ingeniør, og arbejdede en tid i et irma i København, før jeg vendte tilbage til Aalborg. I årene fra 1950 indtil jeg i 1970 anskaffede min egen båd, sejlede jeg som gast i mange forskellige bådtyper. Fra 1970 til 2009 har jeg sejlet i danske, især Limfjorden og i svenske og norske farvande i min 30 kvadratmeter LA-krydser »VINNE«. I disse år er den udsejlede distance blevet til godt 28000 sømil, heraf 13000 singlehanded, og i de 39 år med »VINNE« har jeg assisteret og bjerget 64 grundstødte sejlbåde. Anholt Læsø Rundt Af Kaj Skall Sørensen tagende både førte spiler på vejen mod Anholt, og det var et skønt skue her i solnedgangen at se de mange farvede sejl mod den gyldne aftenhimmel. Første Sejlsport er kun en mindre del af sports- etape til Anholt gik strygende med en livet i Aalborg. Alligevel håber jeg, at stadig voksende sø. denne beretning om en havkapsejlads kan Nydelsen varede dog ikke ved. Om- være af interesse for en større kreds. kring midnat, da vi lå lige SW for An- Egentlig er jeg snarere tur- end lige holt var vinden allerede frisket og søen netop kapsejler, men da en af mine virkelig grov. OKAY surfede på søerne venner Harald Andersen inviterede mig og loggen (fartmåleren) viste to knob, og to andre bådejere til at sejle med i men den var begyndt på anden omgang, kapsejladsen Anholt Læsø Rundt i hans hvilket vil sige 12 knob. Så hurtigt kan båd OKAY, accepterede jeg straks udfor- en så lille båd ikke sejle, og det kunne vi dringen. heller ikke. Lidt bag os så vi en konkurrerende båd 22 deltagende både kuldsejle og ligge med masten næsten Inden starten fredag lyttede vi til vejrud- vandret før den drejede op mod vinden sigten, der lød på jævn vind fra vest, dre- og rejste sig igen, og få minutter senere jende mod nord og opfriskende til 13 til var det vores tur. Roret var simpelthen 15 m/s, senere venstredrejende op til 18 ikke stort nok til at holde båden på kur- m/s, ikke ligefrem den bedste melding. sen. Da vi kuldsejlede tredje gang, havde Starten gik kl. 20 fra Hals i strålende vi fået nok og bjergede den 80 kvadrat- sol og en jævn vestlig vind. Alle 22 del- meter store spiler. 25 I den piskende vind viklede spilerfal- t Til start det (det tov man hejser sejlet op med) sig På vej ud fra Hals til start på kapsejlads. rundt om wiren, der støtter masten, og i den kulsorte nat kunne vi ikke se noget. p Fra starten Få sekunder efter sad en af besætningen 24 timers distancesejlads er begyndt. halvvejs oppe i masten og råbte, at han skulle have en lommelygte sendt op. Da u Sejladsen han modtog stavlygten, varede det kun Under spiler i Langerakken. kort tid inden miseren var afklaret, og OKAY kunne fortsætte nu for et rebet storsejl og en mindre genuafok (forsejl). radiomasten inde på Læsø. Altså måtte Glade for olietøj vi kæmpe os videre nordpå, og først fem Hen på natten friskede vinden yderligere timer senere kunne vi runde Læsøs nord- og vi mindskede sejl lere gange, således østlige hjørne og sætte kursen vestpå. Vi at vi hen på morgenstunden, da vi lå havde set frem til at få vinden lidt mere omkring Falkenberg på svenskesiden af ind fra siden, og dermed få mere fart i Kattegat, havde reduceret sejlene til et båden, men vejrguderne ville det ander- minimum. På det tidspunkt var kun en ledes, for som spået af vejrprofeterne gik af konkurrenterne i sigte. Han forsvandt vinden om i vest, hvilket betød fortsat hurtigt ud af syne, og vi var helt alene modvind. Da vi lå med Østerby havn på havet. Med de små sejl og den meget tværs, opdagede vi en halv snes sejl langt grove sø gik det kun langsomt nordover, forude, og blev godt sure over, at vi hav- søerne stod hen over båden, og vi var de sejlet så elendigt i forhold til vore kon- glade for vores olietøj. kurrenter. Humøret steg dog kendeligt, da Først på eftermiddagen mente den samtlige både forsvandt ind i Sæby havn, fungerende styrmand, at vi snart måtte for så måtte det være svenskere og ikke være omkring nordenden af Læsø, og deltagere i vores kapsejlads. radiopejleren blev fundet frem. »Pokkers Noget før midnat rundede vi omsider også, den dur ikke«, lød det nede fra ka- Nordre Rønner på nordvestspidsen af hytten. Pejlingen siger, vi ligger syd for Læsø, men desværre fulgte vinden med Læsø! Det kunne jeg kun bekræfte, for på rundt og gik i SW samtidig med at den det tidspunkt havde jeg fået øje på Decca friskede yderligere, hvilket igen gav 26 os modvind og den hårdeste etape ned skal det lyde fyndigt for at virke. Min op- gennem Læsø Rende til Hals Barre. Den fattelse er, at frygter man havet, bør man afsluttende del af turen ind gennem den blive i land, men man skal have respekt gravede rende til Hals var virkelig hård for havet og for elementernes kræfter og med modvind og modgående strøm, der aldrig udfordre dem unødigt. ik bøjerne i renden til at rulle og slingre, Igennem årene har mange venner, som var de døddrukne. idrætsudøvere fra andre idrætsgrene overfor mig givet udtryk for, at sejlsport Kun fem både gennemførte sejladsen må være en sport uden større fysisk ud- Endelig søndag morgen kl. 0258 efter øvelse. For dem, der mener dette, ville 31 timers sejlads krydsede vi målstregen jeg ønske, at de engang ik lejlighed til at og kunne søge ind i læ i Hals havn. På deltage i en lignende sejlads. vejen ind gennem havnehullet prøvede vi at identiicere bådene i havnen, og synet var nedslående for os, for havnen var fuld af vore konkurrenter. Det hjalp dog på humøret, da lodserne fortalte os, at de leste både havde opgivet sejladsen og var kommet ind allerede natten til lør- dag, nogle var søgt ind til Anholt, andre til Bønnerup og Øster Hurup, mange af dem med mindre havarier og længede sejl. Af de 22 startende både gennemførte kun fem sejladsen, og vi var den sidste af disse, der krydsede mållinjen.

Respekt for havet Sådan en sejlads styrker kammeratskabet, sammenholdet og selvtilliden. Jeg ved nu, hvad jeg kan klare og især, hvad jeg ikke kan magte. Søsportens sikkerhedsråds slogan »Kun en tåbe frygter ikke havet« inder jeg forkert formuleret, men måske

Svenskbygget Ballad. u OKAY er bygget i glasiber med dimen- sionerne: Længde 9,14 m, bredde 2,96 m og dybgang 1,55 m, kølvægt 1550 kg. Sejlarealet; Storsejl 15,9, største forsejl 32,2 og spiler 80 kvadratmeter. Under en del af sejladsen var sejlarealet nede på under 20 kvadratmeter. OKAY er udstyret med en Volvo dieselmotor på 10 Hk, som kun anvendes ind og ud af havn. 27 Når Freja nu tager titlen som Nordjyllands største fodboldklub, så skyldes det ikke mindst, at man forstår at samle... og samle på de gamle drenge. Freja samler også veteranerne

Af at mødes med »legekammeraterne fra Keld dengang«… Det blev igen i en årrække til »torske- »Melis« gilde«, og Freja’s stolte revytraditioner Jensen blev holdt i hævd med optræden af Henning Fogh og Peter B., og naturligvis Eivind »Sam« Samuelsen. På et tidspunkt foreslog »Sam«, at man inviterede en »aftenens hemmelige gæst«, som han så interviewede. Musikledsagelse har der været alle årene, for i Freja er det vigtigt at få sunget alle klubsangene, og Det startede vel en gang i 50’erne i det det blev nu til, at undertegnede ik lavet gamle klubhus på Annebergvej, hvor et veritabelt sanghæfte. I Freja har det bestyrerparret Poula og Poul Jensen aldrig skortet på spillemænd, og den dag én gang årligt samtidig med skatteop- i dag er der både håndklaver og charme, gørelsen i februar kaldte til »torske- når pensioneret overlærer Per »Drop« gilde«. I Freja’s »samtalekøkken« på Taudal eller »D.A.D.« (Den Afdankede ca. 2 x 2 mtr. fremtryllede de kogt torsk Duo) Arne Lund Christensen og Peter m. kartoler og sennepssovs til klubbens Bendixen leverer akkompagnementet til old-boy’ser. Traditionerne tog man med det tonstunge mandskors udgydelser af sig i den gamle arbejderklub… Man sang Freja-sangene. Revytraditionerne blev de gamle klubsange, øgenavnene blev holdt i hævd i en del år, da undertegnede genopfrisket, og anekdoterne ik luft tog over efter de gamle koryfæer, og under vingerne. Stilen var lagt og levede årligt leverede en lille vise og en monolog med også ved lytningen til nyt klubhus i af ham vi alle kender… »brokrøven«, der Vesterkæret først i 60’erne. altid bli’r forbigået, når holdet sættes. Sidst i 70’erne ændrede man konceptet, Menuen er over årene ændret til et valg der således fra den rene mandehørm blev mellem »Skipper Labskovs« eller »Gule til en sammenkomst med 3 retter mad og ærter«, hvilket har gjort, at også de »unge rødvin + koner. Det kørte således i nogle gamle« gerne deltager. år, og så blev den lagt død indtil Jørgen Et syv-mands ærteudvalg arbejder »Jokker« Lund Pedersen og underteg- året rundt for festen, som nu samler ca. nede i 1991 besluttede os for at inde 200 veteraner fra nær og fjern. Vi har nu formen igen, da vi klart kunne se, at man fundet et koncept, som vi synes, er det savnede denne årlige undskyldning for optimale. 28 Freja samler også veteranerne Ært’ er fest? Ja, det ært’ der! Undertegnede styrer slagets gang, håndplukkede friske damespillere, og leverer en velkomst, der synges fra sang- baren passes af »Førsteholdsudvalget«. hæftet, man uddeler »Longo’s kolde Den ilantropiske del kommer så med idus«, en vandre-champagnekøler med afsyngningen af »Freja’s nationalmelodi« indhold til en Frejaner, som virkeligt nemlig Sam’s uforlignelige, ultimative har trådt i suppedasen eller har præsteret kærlighedssang til en fodboldklub: noget helt spektakulært. »Sangen om vor bane«, hvorefter snakken Indstillingen leveres af Jørgen »Mua« bliver givet fri, så alle de indestængte Pyndt, og det er den rå ubarberede følelser og ikke mindst løgnehistorier fra humor, der her skinner igennem. dengang, i den grad overtager resten af Vi synger…og vi synger og »Mua« denne fantastiske aften. Rørende gensyn interviewer så »aftenens hemmelige mellem tabte forbindelser, rungende gæst«, som faktisk kun udvalget og latterbrøl og så denne fornemmelse af et gæsten kender, indtil vedkommende fællesskab. træder ind igennem døren til klubhuset. Første fredag i marts trækker det igen En stribe guldrandede navne fra sport og i alle de gamle drenge, og da 2012 jo er kultur har igennem årene gæstet Freja’s Freja’s sæson nr. 100, ja så får den nok ærtegilde, og da én gæstevisit udløser en lige en ekstra skrue, når klubsangen øves invitation fremover, så ser man stadig derhjemme i badet, og klubnål og isse disse stjerner funkle ved deres deltagelse bliver poleret, klar til endnu et herligt år efter år. gensyn. Formålet med dette arrangement er Jeg vil tillade mig (det kan højest naturligvis ikke det rene ilantropi, så alle koste en fadbamse) at overlade resten af betaler, og alle bliver behørigt »pelset« tekstladen til min herlige medkumpan i når ærte-udvalget ruller det stort anlagte ærteudvalget Jørgen »Mua« Pyndt, hvis amerikanske lotteri i gang. artikel herefter er en ædruelig betragtning Køkken- og serveringspersonale består på aftenens forløb fra vort seneste af udvalgets koner/kærester samt en lok arrangement. Ært’ er fest? Ja, det ært’ der!

Af Rutine er godt, såvel på som udenfor Jørgen banen. Den konklusion er nærliggende, efter at gule-ærter-udvalget endnu en »Mua« gang har lagt knofedt til den årlige Pyndt sammenkomst for nuværende og gamle Frejanere. Alt, hvad der kunne presses ind i klubhuset, var presset ind – og det er i sig selv en bedrift, at der var plads til knapt 200, når man tager den årlige tilvækst i fedtlag i betragtning.

31 en ny borgmester. Vi skal ikke nævne nævne ikke skal Vi borgmester. ny en på bud godt et som forsamlingen i mand ung en til Jensen Henrik henviste stedet I ambitioner. politiske af indfrielse katapult for har som Jensen formandsposten G. benyttet Henning og Andersen Marius både idet for, tradition ellers der er Det agter borgmesterstol. han byens indtage at at om, den rygte ethvert af afviste han at betydningen med, samtidig – indsats og frivillige om varmt fortalte engageret Jensen Henrik Og jubilæum. års 100 har virke idrættens for paraplyorganisation aalborgensiske at den fornuftige, og enkle ganske den var og – grunden Jensen til, at lige netop han var inviteret, Henrik formand SIFA’s gæst«, »hemmelige evne årets fattig interviewede efter undertegnede godt da varmet op, var alle så indtaget, med proportionalt tilhørende ligefrem steg med stemningen og snaps, kolde og øl labskovs af form i luidum og gule med ind ærter ellers det rullede så Og Årets gæst hemmelige hjerteklubben. i arbejde frivilligt stykke et alle, lægger takke der at til lejligheden og benyttede klubben i gang årets for Minh-stil, redegjorde Chi Ho bedste i fotos 15-16 på optrådte vel »Frejaneren« af nummer stemningen an! slået ligesom var manglende Så de førsteholdskampe. om formanden til inte budt sædvanlige ik den aleveret og stil velkommen veloplagt vanlig i Jensen Keld toastmaster inden plads, på klemt i klubbens tjeneste. klubbens i stor en succes endnu blev om dage gamle løgnehistorier almindelige sammenrend årlige Det Frejanere, gamle af søde minder og Formanden, der i det foregående foregående det i der Formanden, Men alle bredbugede og -bagede ik sig gågaden foran Salling!!!! foran gågaden bliver et tilløbsstykke med billetpushere i en gang ærter & labskovs. Skynd jer. Det endnu med jubilæumsåret venter nu og – tilbage! med øl tage at huskede de Og ind. sig melde at for baren til op ile Brinch, Jørgen Jens og venner Rudbæk så Peter gæster, nye hemmelige og Frejas – af to ja se man medlemskab, kunne der kræves så jubilæum, års 100 har Freja hvor taffel, hvis man vil sikre sig plads ved næste års at og meddelte, Jensen punkt Keld da Og til prikke. fulgt blev år tidligere mønstret jo, fra – bedrifter tjeneste blå-hvide umistelige den i dages især gamle bordene, om ved snak livlig baren, i formand Tom travlhed Nielsen, »Butchi« til hædersnål DBU’s lotteri, Amerikansk 100 års jubilæum snarere fodbold! som så udbredt lige næsten er men der sportsgren, en indenfor Og banen, udenfor. på præstationer sine for prisen ikke motiveringstalen af fremgår det som ik, han Steven og – Ellingsen englænderen samfund, det i danske integrere at på gør forsøg Freja tilfaldt ihærdigt som et dem, Den af én gang »Longo« idus«. denne Erik »Kolde af Lyngøs uddelingen omfangsrige punkt, Frejas højde- næste aftenens inden fra – sanghæfte træfferne afsyngelse af under våde øjenkrogene i det også af – mere med det gik Videre idus«Den »Kolde klædeligt! rødmede Kastrup Larsen navne, men iagttog stilfærdigt, at Thomas Udvalget noterede sig endnu en succes succes en endnu sig noterede Udvalget

Tryk: Antonsen Bogtryk/Offset ApS Tryk: Antonsen Bogtryk/Offset ApS V Udgivet af Idrætshistorisk samling samling Idrætshistoriskaf Udgivet Reception På er Jahn med på en »lytter«. billedet til højre Poulsen Andreasen og Vita Wendt Jensen, ToveBirthe Ingelise Sørensen, og John Singers Sørensen. Ole Johansen Vejgaard fra Lokalhistoriske Forening. På billedet ses endvidere lampe) og Nielsen (bag hilser på Jørn gæster er mødt. Inga Højmark De første Mon Christensen. ikkeog Poul de til gengæld taler om fodbold. »Orm« år. gennem lere medarbejdere På ses to AaB-veteraner John billedet til højre Qvist Samlingens trofaste Til venstre Peeri de gode gamle dage. Steen Hansen en af i samtale med Svend Svendsen. Doris og Niels Underlien Mon ikke de taler om atletik eteranen Fremtiden hvilerFremtiden på fortiden NummerDecember . 9 2011