DOCSLIB.ORG

Strategi for Jernalder Og Vikingetids Arkæologiske Undersøgelser Indhold

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Strategi for Jernalder Og Vikingetids Arkæologiske Undersøgelser Indhold NOVEMBER 2019 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK WWW.SLKS.DK STRATEGI FOR JERNALDER OG VIKINGETIDS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER INDHOLD Baggrund for strategien 3 Samlings- og handelspladser 67 Forundersøgelse Forsvarsanlæg Forundersøgelse af ældre jernalderbebyggelse 7 Pælespærringer, sejladskontrol og søforsvar 74 Byhøje og kulturlag 19 500 f. Kr. – 1150 e.Kr. Jernalderbopladser med kulturlag 24 Forundersøgelse af yngre jernalder 26 Om metaldetektorbrug 30 Gravfund 84 Afsøgning med metaldetektor 31 Big Data-indsamling 92 Undersøgelse Bebyggelse 33 Strontiumisotoper 96 Vådbundsundersøgelser og offerfund 44 Spredningskort 99 Kulturlandskab - landskabsorganisation 54 Litteratur 103 Bebyggelse & Kulturlandskab 63 Resumé af strategiens fokuspunkter 112 STRATEGI FOR MIDDELALDER OG NYERE TIDS BYARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK Strategien er blevet til i samarbejde med: Anne-Elisabeth Jensen, Museum Lolland-Falster Per Ole Rindel, Københavns Universitet Anne Nørgård Jørgensen, Slots- & Kulturstyrelsen Torben Egeberg, Arkæologi Vestjylland Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum Christian Juel, Vejle Museum Projektleder og faglig tovholder: Claus Feveile, Sydvestjyske Museer Anne Nørgård Jørgensen, Slots- & Kulturstyrelsen Jens Ulriksen, Museum Sydøstdanmark Layout: Jacob Villum Clausen Jesper Hansen, Odense Bys Museer Lars Agersnap Larsen, Viborg Museum Udgivet af: Linda Boye, Kroppedal Museum Slots- og Kulturstyrelsen Niels Algreen Møller, Sydvestjyske Museer Fejøgade 1 Niels Haue, Nordjyllands Historiske Museum 4800 Nykøbing Falster Mads Runge, Odense Bys Museer Tlf. 33 74 52 11 Palle Eriksen, Ringkøbing-Skjern Museum Email: [email protected] Per Ethelberg, Museum Sønderjylland Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland Publikationen kan hentes på www.slks.dk ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 3 BAGGRUND FOR STRATEGIEN Den arkæologiske strategi skal benyttes Ekspertpanelet anbefalede et kvalitets- til vurdering af fortidsmindernes væsent- løft i videndeling, forskning og formid- lighed ved arkæologiske undersøgelser. ling. Kvalitetsløftet består i understøt- Det gælder for alle typer undersøgelser telse af netværk og konferencer, forbedre dvs. bygherrebetalte undersøgelser og de muligheden for forskning, udvikling undersøgelser, der foretages på grund af af afrapportering af de arkæologiske erosion. udgravninger, udarbejdelse af årlige na- tionale oversigter og skabelse af et fælles Den arkæologiske virksomhed i Dan- kvalitetsløft i udbyttet af de arkæolo- mark har været genstand for en inter- giske undersøgelser ved formulering af national evaluering. Ekspertpanelet fra fælles nationale udgravningsstrategier England, Tyskland, Holland, Norge og inden for forhistoriens perioder fra sten- Sverige konkluderede, at der er en lang alder til middelalder. række positive forhold omkring den arkæologiske virksomhed. Det er bl.a. en I denne publikation formidles den museumslov, der følger internationale nationale strategi for de arkæologiske regler og konventioner, finansieringsbe- undersøgelser af jernalderen (ÆJ 500 stemmelser svarende til andre europæi- f.Kr.-400 e.Kr. & YJ 400-800 e.Kr.) og ske lande, museernes varetagelse af op- vikingetid (800-1050 e.Kr.)). De øvrige gaven med arkæologiske undersøgelser strategier kan findes på Slots- og Kultur- og den nationale registrering i databasen styrelsens hjemmeside, www.slks.dk Fund & Fortidsminder. Dorte Veien Christiansen, enhedschef Fig. 1. Jernalder- befæstningen Borremose. Foto: Vesthimmerlands Museum 4 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK FORUNDERSØGELSE AF ÆLDRE JERNALDERBEBYGGELSE Af Linda Boye og Per Ethelberg Udtalelsen Udtalelsen bygger bl.a. på en screening I museumslovens § 23 er det fastsat, at af planområdet. Er der i Fund og For- planmyndighederne skal samarbejde tidsminder registreret jordfaste for- med de antikvariske myndigheder (mu- tidsminder på området? En væsentlig seerne) for at sikre, at der bliver taget hjælp i screeningen er reliefkortene, som hensyn til bevaringsværdige fortidsmin- afslører unaturlige uregelmæssigheder i der i den fysiske planlægning. jordoverfladen eksempelvis marksyste- mer og gravhøje. Med til overvejelserne De offentlige myndigheder skal jf. muse- hører også en vurdering af planområ- umslovens § 24 orientere museerne om dets størrelse og topografi. Endelig kan byggetilladelser, nedrivningstilladelser, screeningen omfatte en gennemgang af større ombygninger, råstofindvinding tilgængelige luftbilleder over planområ- mm. De skal desuden oplyse bygherre det og en analyse af bonitetsforholdene. om indholdet af museumslovens § 25-27. Udtalelsen vil ofte resultere i anbefalin- gen af en frivillig forundersøgelse. Bygherre kan anmode museerne om en udtalelse med hensyn til risikoen for at Udtalelsen bør aldrig gives alene på bag- støde på væsentlige jordfaste fortidsmin- grund af negative vidnesbyrd. Den bør der i forbindelse med et anlægsarbejde. kun undtagelsesvis gives uden anbefa- Museerne kan dog også på eget initiativ ling af en frivillig forudgående forunder- fremsende udtalelser om risikoen for at søgelse. Da udtalelsen er forpligtende, er påtræffe væsentlige jordfaste fortidsmin- det nødvendigt at opstille retningslinjer der ved et anlægsarbejde med udgangs- for omfanget, karakteren og kvaliteten af punkt i eksempelvis kommunernes en frivillig, arkæologisk forundersøgelse. byggesagslister. Fig. 1. Søgegrøft trækkes. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 5 Forundersøgelse – metodevalg forundersøgelse med søgegrøfter, er det Erfaringen har vist, at den systemati- blevet mere og mere klart, at topografien ske forundersøgelse med søgegrøfter er ikke er den afgørende faktor for, hvor den hurtigste, mest velegnede og mest fortidsminderne findes. De findes ikke prisgunstige metode til at få et overblik blot på de, set med vores øjne, gunstige over, om der findes væsentlige jordfaste steder, men også på flade hedesletter, fortidsminder inden for et planområde. på stærkt skrånende morænebakker og i Jo større et planområde er, jo større er vådområder. sandsynligheden for, at der et eller andet sted gemmer sig et eller flere væsentlige Forundersøgelsen kan kombineres med jordfaste fortidsminder. luftrekognoscering, georadaranalyser og fosfatanalyser, som kan bidrage til I takt med at flere og flere museer er at belyse udstrækningen af det påtruf- gået over til at bruge den systematiske ne fortidsminde. Man skal dog være Fig. 2. Eksempel på systematisk udlagte søgegrøfter på et knap 21 ha stort planområde øst for Kolding. På store planområder kan man med fordel afsætte søgegrøfterne i terræn inden forundersøgelsen indledes. På om- rådet er udskilt to arkæologiske områder med fund fra ældre og yngre jernalder samt tid- lig middelalder. 6 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK opmærksom på, at det ikke er alle en ny rørledning parallelt med den gam- jordbundsforhold, som egner sig til le, blev der lavet én lang søgegrøft, som luftrekognoscering, fosfatanalyse eller resulterede i, at 55 væsentlige jordfaste georadarundersøgelse. Disse metoder fortidsminder blev fundet og udgravet. kan være nyttige hjælpemidler til at Det viser, at 41 fortidsminder eller næ- klarlægge, i hvilken udstrækningen et sten 75 procent af de fortidsminder, der påvist fortidsminde strækker sig uden rent faktisk findes på strækningen, blev for et givet planområde, men de kan overset, fordi man anvendte en selek- aldrig erstatte den systematiske forun- tiv forundersøgelsesmetode. Disse tal dersøgelse med søgegrøfter. understreger med al ønskelig tydelighed værdien af den systematiske forundersø- Erfaringsgrundlaget gelse med søgegrøfter. I 1980/81 blev den første naturgasled- ning fra Egtved til Ellund forundersøgt Udgangspunktet for en hver forundersø- ved hjælp af markafsøgning og topografi- gelse er, at planområdet kan dække over ske analyser, som dannede grundlag for et eller flere væsentlige jordfaste fortids- udførelsen af 59 forundersøgelser. De 59 minder, som er beskyttet af museumslo- forundersøgelser resulterede i udgrav- ven. Forundersøgelsen skal derfor tilret- ning af 14 væsentlige jordfaste fortids- telægges på en måde, så det er muligt at minder. Da der i 2011 skulle anlægges integrere forundersøgelsens resultat i en regulær udgravning. Dækningsgrad og valg af maskine Første skridt er at skabe sig et overblik over planområdet for at finde ud af, hvor mange meter søgegrøft, der skal laves. For at resultatet af forundersøgelsen skal være repræsentativt for planom- rådet og kunne danne udgangspunkt for et udgravningsbudget, skal den som minimum dække mellem 12 og 20 procent af området. På Sjælland, hvor anlægstætheden gerne er mindre end i Sønderjylland, har erfaringen vist, at for- undersøgelsen inklusive udvidelser helst skal dække op til 20 procent af anlægs- området for at give et retvisende billede. I Sønderjylland har en dækningsgrad Fig. 3 (øverst). inklusiv udvidelser på 12-15 procent vist Oversigt over sig at være tilstrækkelig. Disse forskelle væsentlige, jordfaste beror på et samspil mellem topografi og fortidsminder, som anlægstæthed. er fundet og ud- gravet i henholdsvis Med en skovlbredde på 2,5 m kan man 1980-81 og 2011 som en tommelfingerregel regne med, på de to parallelle naturgastracéer. Nederst i tabellen er fortidsminderne fordelt efter periode. Fig. 4 (nederst). Skovlbredder og søgegrøfter ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 7 at der for hver hektar skal graves 500 Fig 5.1-5.5. m søgegrøft fordelt på 5 grøfter
Load more

Recommended publications
  • København-Ringsted Projektet Miljøredegørelse 1 – Høringsudgave København-Ringsted Projektet København-Ringsted
    København-Ringstedprojektet Miljøredegørelsehøringsudgave– 1 Samlende analyse for København-Ringsted projektet Roskilde En udvidelse af kapaciteten på jernbanen mellem København København og Ringsted betyder mulighed for flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen har undersøgt to mulige løsninger hertil. Den ene omfatter bygning af et 5. spor langs den eksisterende jernbane mellem København og Roskilde, og den anden omfatter nybygning af en dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Som grundlag for den offentlige høring i efteråret Køge 2008 fremlægger Trafikstyrelsen i denne miljøredegørelse den samlende analyse for de to løsninger. Ringsted København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 – høringsudgave København-Ringstedprojektet Trafikstyrelsen National Rail Authority Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon +45 7226 7000 [email protected] www.trafikstyrelsen.dk København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 ISBN 87-91726-26-3 September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Miljøredegørelse 1 – høringsudgave Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de Med i alt 11 hæfter af høringsudgaven af miljøredegø- mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en relsen sendes jernbaneprojektet i offentlig høring i central del af det danske jernbanenet. Banen bliver perioden fra den 22. september til den 1. december anvendt af pendlere mellem København og det øvrige 2008. Sjælland samt til landsdækkende og international pas- sager- og godstrafik. Denne miljøredegørelse er nr. 1 og er den samlende redegørelse for projektets to mulige løsninger, 5. spors- Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden. løsningen og Nybygningsløsningen. Det øger risikoen for forsinkelser og gør det umuligt at indsætte flere og hurtigere tog på jernbanen.
    [Show full text]
  • Railway Lines for Fast and Slower Train Operation Results in an Approximately Homogeneous Operation and Thus More Capacity
    The Potential for Regional Express Trains when Introducing High‐speed Operation Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: [email protected] 1. Abstract To operate faster trains it is likely that the capacity has to be improved. The improvements can be done by changing the operation, the procedures and/or the rolling stock. However, often it is necessary to improving the capacity of the railway by increasing the number of tracks, it is often discussed if the new tracks should be built along the existing railway line or a new railway line should be built. This paper examines the two possibilities regarding to a capacity perspective, increased speed, and possible changes in the route network. More trains can be operated with a homogeneous operation compared to a heterogeneous operation. However, operation with fast Intercity Express and Intercity trains, and slower regional and freight trains leads to a heterogeneous operation if the different train classes are not operated on separate tracks – alternatively the fastest trains have to be slowed down. Different railway lines for fast and slower train operation results in an approximately homogeneous operation and thus more capacity. The extra capacity can be used to operate more (regional) trains on the existing railway line, better service for long distance commuters by having skip stop services, and/or regular interval timetables. Furthermore, the new railway lines for high-speed operation can very often improve the service of the regional trains by introducing regional express trains operating on these lines. Keywords: Railway, High-speed, Regional Express Trains, Railway Operation 2.
    [Show full text]
  • Køge Nord Station Placeringsvurdering
    Køge Nord Station Placeringsvurdering Januar 2008 Køge Nord Station Forord Forord I projektarbejdet for jernbanens kapacitetsudvidelse mellem København og Ringsted bearbejdes to mulige linjeføringer for en bane mellem København og Ringsted a) 5. sporsløsningen indeholder anlæg af et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde og et vendesporsanlæg i Roskilde. b) Nybygningsløsningen indeholder anlæg af et dobbeltspor fra Ny Ellebjerg over Køge til Kværkeby, bygning af en ny station ved Køge Nord samt et ekstra spor mellem Køge Nord Station og Køge Station. Desuden gennemføres indledende undersøgelser for etablering af en mulig kombiterminal for gods tæt på Transportcentret i Køge. Begge løsninger indeholder desuden anlæg af ekstra spor langs den eksisterende bane mellem Kværkeby og Ringsted. Placeringen af Køge Nord Station er kun aktuel i forbindelse med valg af Nybygningsløsningen. Løsningernes linjeføring og Køge Nord Stations placering indgår i en høringsudgave af miljøredegørelsen, der danner baggrund for en offentlig høring i efteråret 2008. Køge Nord Station Indhold Indhold Indledning 7 Køge Nord Station 9 Betjeningen af Køge Nord Station 13 Skifteforhold 15 Passagergrundlag for Køge Nord station 17 Placering Nord 21 Parker & Rejs 22 Anlægsøkonomi 22 Placering Midt 23 Parker & Rejs 24 Anlægsøkonomi 24 Placering Syd 25 Parker & Rejs 26 Anlægsøkonomi 26 Konklusion 27 Bilag 1 29 Køge Kommunes og HUR Plans forslag 7 Køge Nord Station Indledning Indledning I forbindelse med den indledende projektering af Nybygningsløsningen i baneprojektet København-Ringsted foreslår Trafikstyrelsen i denne rapport placering af en ny Køge Nord Station i området mellem Ølsemaglevej og Egedesvej i Køge. Det sker på baggrund af en sammenlignende analyse af to forslag til placering nærmere Lyngvej i Køge, hvor den ene placering er den, som Køge Kommune sammen med HUR Plan fremlagde i december 2006, og den anden er et forslag udarbejdet af Trafikstyrelsen.
    [Show full text]
  • Ringsted Projektet Projektet København-Ringsted København-Ringsted Projektet – Høringsnotat Projektet København-Ringsted
    Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Bilag 470 Offentligt København-Ringstedprojektet København-Ringstedprojektethøringsnotat – Høringsnotat om København-Ringsted projektet Roskilde Dette høringsnotat dokumenterer den gennemførte, København offentlige høring om København-Ringsted projektet i perioden fra den 22. september til den 1. december 2008. I projektet fremlægges to løsninger: 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Som baggrund for høringen ligger en høringsudgave af Miljøredegørelsen samlet i 11 hæfter. Alle skriftlige henvendelser og mundtlige tilkendegivelser på de 12 afholdte borgermøder betragtes som høringssvar, Køge og de er refereret og kommenteret af Trafikstyrelsen. Ringsted Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 5 km København-Ringsted projektet – høringsnotat København-Ringstedprojektet Trafikstyrelsen National Rail Authority Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon +45 7226 7000 [email protected] www.trafikstyrelsen.dk København-Ringsted projektet – høringsnotat ISBN 978-87-91726-14-9 April 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted Indhold projektet Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Trafikstyrelsen har gennemført i forbindelse med VVM-analysen af København-Ringsted projektet. VVM-analysen gennemføres i henhold til projekteringsloven fra marts 2007 om jernbaneanlæg København-Ringsted, og høringen fandt sted i perioden fra den 22. september til den 1. december 2008. To mulige løsninger, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen, har været til debat på baggrund af Trafikstyrelsens høringsudgave af Miljøredegørelsen, som er samlet i 11 hæfter. Sideløbende med høringen om København-Ringsted projektet har Trafikstyrelsen på baggrund af et debatpjece afholdt offentlig høring på idéfase-niveau om planerne for anlæg af en kombiterminal ved Køge. Anlæg af en kombiterminal er kun aktuel i forbindelse med et valg af Nybygningsløsningen. Der er afholdt 13 borgermøder om København-Ringsted projektet, heraf ét borgermøde udelukkende om kombiterminalen.
    [Show full text]
  • Trafik-, Bygge- Og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority
    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority Danish Implementation Plan for CCS TSI 2018 Memorandum Date 31 January 2019 EXECUTIVE SUMMARY 3 DANSK IMPLEMENTERINGSPLAN FOR TSI CCS 2018 ...................................... 6 EXECUTIVE SUMMARY ............................................................................................. 6 BACKGROUND .............................................................................................................. 7 0.1. Private railways ........................................................................................................ 9 0.2. Rail links to other EU Member States .................................................................... 9 0.3 Possible limitations .................................................................................................. 10 ANNEX ........................................................................................................................... 11 0. TARGET LINES: ................................................................................................... 11 0.1. THE DANISH RAIL NETWORK ............................................................................ 11 0.1.1. The Danish state rail network .......................................................................... 11 0.1.2. DSB’s rail infrastructure .................................................................................. 11 0.1.3. Private railways ................................................................................................
    [Show full text]
  • Februar 1/2019
    ernbanen Februar 1/2019 Dansk Jernbane-Klub 2 1/2019 Ny organisations struktur Udgivet af Dansk Jernbane-Klub for lokalbanerne? ISSN 0107-3702 Jernbanen er medlemsblad for Dansk Jernbane-Klub. Bladet dækker aktuelle Regeringen præsenterede den 16. januar udspillet til en ny sund- og historiske jernbaneforhold. Jernbanen forventes udsendt i slutningen af hedsreform, „Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet månederne februar, april, juni, august, oktober og december. og patientrettigheder“ med forslag til en nedlæggelse af de fem Til foreningens medlemmer udsendes desuden bladet Jernbanen M, som regioner ved indgangen til 2021 og omlægninger i sygehussekto- indeholder foreningsnyt. Dette forventes udsendt i månederne marts, maj, ren. En nedlæggelse af regionerne vil imidlertid også betyde en ny september og november. organisering af ansvaret for den lokale kollektive trafik, herunder Skrivning og redigering af Jernbanen sker – som alt andet arbejde i DJK privatbanerne. I det 144 sider store udspil er der imidlertid kun – udelukkende på frivillig og ulønnet basis, hvorfor vi håber på forståelse brugt cirka en halv side på at redegøre for tankerne om, hvorledes ved eventuelle forsinkelser. ansvaret for den kollektive trafik skal overgå til de enkelte kom- muner og de nuværende regionale trafikselskaber. Med udspillet til nedlæggelse af regionerne mener Regeringen, Redaktion, scanning og opsætning at der sikres en mere klar og enkel ansvarsfordeling, hvis kom- Tommy O. Jensen (ansvarshavende), tlf. 49194235 munerne overtager regionernes ansvar for den regionale bustrafik, Niklas Havresøe, Hans-Erik Jørgensen, Finn Madsen, Jonas Stibro privatbanetrafikken og det fulde ejerskab for de regionale trafiksel- [email protected] skaber. Trafikselskaberne skal så overtage regionernes rolle med at planlægge den regionale trafik under direkte ansvar over for Redigering af Ajour varetages af: kommunerne, som fremover skal finansiere den regionale trafik.
    [Show full text]
  • Upgrade of Regional Railway Lines
    Upgrade of Regional Railway Lines - An investigation of integrating Lille Syd in the TEN corridor Master Thesis june 2015 Rie Jensen, s092824 Mai-Britt Rasmussen, s092826 Upgrade of Regional Railway Lines - An investigation of integrating Lille Syd in the TEN corridor Main Report Authors Rie Jensen, s092824 Mai-Britt Rasmussen, s092826 Master Thesis 60 ECTS Points Supervisors Kim Bang Salling, DTU Transport Alex Landex, Rambøll Lars Wittrup Jensen, DTU Transport Upgrade of Regional Railway Lines Rie Jensen, s092824, June 26th 2015 Mai-Britt Rasmussen, s092826, June 26th 2015 Preface This project constitutes the Master’s Thesis of Mai-Britt Rasmussen, s092826 and Rie Jensen, s092824. The project is conducted at the Department of Transport of the Tech- nical University of Denmark in the spring 2015. The project accounts for 60 ECTS points. The official supervisors for the project have been Associate Professor Kim Bang Salling, Chief Consultant Alex Landex, Rambøll and Ph.D. Student Lars Wittrup Jensen. We would like to extend our gratitude to Alex Landex for providing skillful guidance throughout the completion of project. Furthermore, we would like to thank Lars Wittrup Jensen for, in addition to guidance, also providing the project with results for the capacity analysis. We would also like to thank Jesper Thorsen for guidance in the completion of the pro- posed optimisation model and for implementation of the model. In addition, we would like to thank every one who has contributed with material, con- sultantance and guidance in the completion of this project. A Special thank is pointed to the entire Railway department at Grontmij, who has provided office facilities throughout the main part of the project.
    [Show full text]
  • Beslutningsnotat København-Ringsted Projektet
    Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Bilag 634 Offentligt Beslutningsnotat København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Beslutningsnotat Forord Forord Trafikstyrelsen har med baggrund i projekteringsloven fra 2007 for et nyt jernbaneanlæg mellem København og Ringsted gennemført en VVM-analyse og en indledende projektering af to mulige løsninger til forøgelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted. De to løsninger benævnes henholdsvis 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Arbejdet har omfattet skitseprojektering og gennemførelse af offentlig høring samt en færdiggørelse til projektforslagsfaseniveau. Projektet er beskrevet i en endelig miljøredegørelse i seks hæfter og en lang række tekniske fagrapporter med tilhørende bilag. Materialet vil blive gjort tilgængeligt via Trafikstyrelsens hjemmeside, og miljøredegørelsen vil endvidere blive trykt. På baggrund af den tekniske dokumentation har Trafikstyrelsen nu udarbejdet dette baggrundsnotat til brug for den politiske beslutningsproces. Martin Munk Hansen Anlægschef 5 Beslutningsnotat Indhold Indhold Baggrund 7 To meget forskellige løsninger 8 Hvad skal besluttes 12 Trafikale muligheder 16 Fysiske konsekvenser 21 Miljøpåvirkninger 25 Projektrisici 29 Anlægsøkonomi 30 Samfundsøkonomi 31 Bilagsliste 35 7 Beslutningsnotat Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted udgør en central del af det danske jernbanenet og benyttes af regionaltog (pendlere), intercity- og lyntog (fjernrejser), samt størstedelen af alle godstog. Kapaciteten på banen er ved at være fuldt udnyttet, og det betyder, at mulighederne for forbedring af jernbanetrafikken i Østdanmark er små. Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighed og i højere grad være et alternativ til biltrafikken, vil det være nødvendigt at udbygge kapaciteten på strækningen, så det bliver muligt at tilbyde de rejsende flere togafgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser.
    [Show full text]
  • Vedr. Korrespondance Mellem Østbanen Og Næstved-Køge- København - Etablering Af Perronforlængelse På Haslev Og Herfølge Stationer
    NOTAT Dato 12. nov. 2018 J. nr. 2018 -2942 Vedr. korrespondance mellem Østbanen og Næstved-Køge- København - etablering af perronforlængelse på Haslev og Herfølge stationer Etableringen af den nye bane mellem København og Ringsted åbner mulighed for en ny togforbindelse fra Næstved via Køge til København. Derved får statio- nerne mellem Næstved og Køge en direkte forbindelse til København. Samtidig åbnes der mulighed for en forbedret forbindelse fra Stevns til København ved at benytte Østbanen (strækningen Køge-Rødvig/Faxe Ladeplads) med skift i Kø- ge. For at kunne opnå den bedst mulige forbindelse fra både Næstved og Rød- vig/Faxe Ladeplads til København kræves der en korrespondance i Køge. Etab- leringen af en god korrespondance i Køge medfører imidlertid behov for, at DSB’s tog på strækningen Køge-Næstved har mulighed for at krydse hinanden, hvilket kun kan ske på stationerne på den enkeltsporede strækning. Det kræver imidlertid en perronlængde på minimum 160 meter, da strækningen fremad- rettet forventes betjent dobbeltdækkermateriel og på sigt Fremtidens Tog i stedet for de mindre Desirotog, som indgår i genudbuddet i Midt- og Vestjyl- land og vil skulle anvendes der. Alternativt vil det være nødvendigt, at der aflå- ses døre i DSB’s tog (dobbeltdækkermateriel og på sigt Fremtidens Tog). Stationerne på strækningen mellem Køge og Næstved er imidlertid ikke udsty- ret med tilstrækkeligt lange perroner, hvilket nødvendiggør perronforlængelse på udvalgte stationer. Movia og Banedanmark har vurderet, at perronforlæn- gelse på Haslev og Herfølge stationer til 160 meter vil muliggøre, at der etable- res gode korrespondancer mellem Stevns og København for rejsende, som i Køge sti ger om fra Lokaltog til DSB’s tog mellem Næstved-Nivå (samt om- Side 2/2 vendt).
    [Show full text]
  • Jernbanenyheder Fra BL Sendt Fredag 24
    Jernbanenyheder fra BL Sendt fredag 24. december 2010 til http://john-nissen.dk/banesiden/ Offentliggøres på Banesiden Jernbanenyheder DEN DAGLIGE DRIFT (VEST) Ti 30/11 2010 AR-kursus, intet Cheminovagodstog og MF-tog Næ-Hrm En vinterdag – november måned er en efterårsmåned – med blå, skyfri himmel. Alle tiders fotovejr, og i Hr er der tre forskellige operatører at fotografere. Kl. 8.51 skal ankomme tog G 7519 (Vem-Hr) ankomme trukket af MjbaD MY 28 og afgå kl. 9.21 som tog G 7528 (Hr-Vem). Kl. 9.23 skal der ankomme et tog fra en sjælden udgangsstation: Næ. Tog EP 8005 (Næ-Hr), 2 MF. Kl. 9.32 fortsætter det som arbejdstog EP 8218 (Hr-Hr) med arbejdsstrækning Hr-Kæ (Kibæk). Toget kører kun til/fra Hrm. Toget befordrer passagerer Hr-Hrm-Hr. Kl. 9.48 ankomst for tog 8218 fra Hrm. Kl. 8.30-15.20 undervisning for tre Str-lkf i to nye ARII holdende i spor 40. I Hr Der ser meget tomt med hensyn til godsvogne, og det viser sig, at tog 7519-7528 er aflyste. Kl. 9.50 (27) dukker DSB MFA 5035+35 op i spor 2 og afgår 9.51½ (19½). Billedet viser en IC3-tog under udkørsel med grønt lys i det vestre udkørselssignal, det vil sige mod Sj. Så kan man gøre nogle betragtere af billedet helt forvirrede. Kl. 10.02 (15) passerer det under tilbagekørslen de to U-signaler. I spor 40 rg AR AR 2046 frem og tilbage og kobles sammen med AR AR 2047 og adskilles igen.
    [Show full text]
  • Den Statslige Trafikplan
    Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012 - 2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - §8.Transportministeren udarbejder mindst hvert fjerde år efter høring af trafikselskaberne og kommunerne en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. - I planen redegøres for statens overvejelser, og statens prioriteringer fremlægges. - Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om politiske og økonomiske servicemålsætninger for den statslige offentlige servicetrafik samt en beskrivelse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører kapaciteten på jernbanenettet og disses samspil med den eksisterende offentlige servicetrafik. Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - §8.Transportministeren udarbejder mindst hvert fjerde år efter høringVores måaf trafikselskaberneer, at Trafikplanen udgørog kommunerne en fælles en trafikplanvidensramme for den jernbanetrafik, for planlægning derindenfor udføres jernbanen som offentlig og den øvrige kollektive trafik. servicetrafik på kontrakt med staten. I planen redegøres for statensPlanens overvejelser, indehold: og statens prioriteringer fremlægges. Planen• skalGennemgang bl.a. indeholde af besluttede oplysninger baneprojekter om politiske mv. og økonomiske• Forventet servicemålsætninger passagerudvikling for2012-2027 den statslige offentlige servicetrafik• Forslag samt til togbetjeningen beskrivelse / køreplaner af besluttede i planårene
    [Show full text]
  • Trafikplan for Den Statslige Jernbane 2012-2027
    Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Februar 2013 3 Trafikplan for den statslige Forord jernbane 2012-2027 Forord I de senere år er der vedtaget en lang række større og mindre anlægsprojekter indenfor jernbanen og den øvrige kollektive trafik. Blandt de større baneprojekter kan nævnes Signalprogrammet, Femern Bælt-forbindelsen, ny bane mellem København og Ringsted, elektrificering, Metrocityring, letbaner m.fl. Disse initiativer giver nye udviklingsmuligheder for den danske jernbane og betyder, at de senere års betydelige vækst i den kollektive trafik forventes at fortsætte fremover. Trafikplanen giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigt – helt ned på stationsniveau. Det fremgår af Lov om trafikselskaber §8, at der mindst hvert fjerde år skal udarbejdes en statslig trafikplan. Trafikplanen skal redegøre for statens overvejelser og prioriteringer for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. Med udgangspunkt i den statslige trafikplan skal trafikselskaberne ligeledes hvert fjerde år udarbejde en trafikplan for den lokale og regionale kollektive trafik jf. lovens §9. Formålet med trafikplanerne er at sikre en god sammenhæng i den kollektive trafik. Denne anden udgave af en trafikplan for den statslige jernbane har derfor fokus på at opstille et fælles planlægningsgrundlag, som kan anvendes af alle aktører. Denne udgave af Trafikplan 2012-2027 er baseret på prognoser fra en foreløbig version af Landstrafikmodellen, kaldet TIM. Når Landstrafikmodellen foreligger, vil trafikplanen blive opdateret, så der er konsistens i forhold til Landstrafikmodellens prognoser. Trafikplanen har været i høring hos trafikselskaber, kommuner, regioner, togoperatører og infrastrukturforvaltere. Høringssvar og Trafikstyrelsens kommentarer til disse er sammenfattet i et høringsnotat, der sammen med trafikplanen kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk.
    [Show full text]