Strategi for Jernalder Og Vikingetids Arkæologiske Undersøgelser Indhold

NOVEMBER 2019 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK WWW.SLKS.DK

STRATEGI FOR JERNALDER OG VIKINGETIDS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER INDHOLD

Baggrund for strategien 3 Samlings- og handelspladser 67

Forundersøgelse Forsvarsanlæg Forundersøgelse af ældre jernalderbebyggelse 7 Pælespærringer, sejladskontrol og søforsvar 74 Byhøje og kulturlag 19 500 f. Kr. – 1150 e.Kr. Jernalderbopladser med kulturlag 24 Forundersøgelse af yngre jernalder 26 Om metaldetektorbrug 30 Gravfund 84 Afsøgning med metaldetektor 31 Big Data-indsamling 92 Undersøgelse Bebyggelse 33 Strontiumisotoper 96

Vådbundsundersøgelser og offerfund 44 Spredningskort 99

Kulturlandskab - landskabsorganisation 54 Litteratur 103

Bebyggelse & Kulturlandskab 63 Resumé af strategiens fokuspunkter 112

STRATEGI FOR MIDDELALDER OG NYERE TIDS BYARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Strategien er blevet til i samarbejde med:

Anne-Elisabeth Jensen, Museum Lolland-Falster Per Ole Rindel, Københavns Universitet Anne Nørgård Jørgensen, Slots- & Kulturstyrelsen Torben Egeberg, Arkæologi Vestjylland Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum Christian Juel, Vejle Museum Projektleder og faglig tovholder: Claus Feveile, Sydvestjyske Museer Anne Nørgård Jørgensen, Slots- & Kulturstyrelsen Jens Ulriksen, Museum Sydøstdanmark Layout: Jacob Villum Clausen Jesper Hansen, Odense Bys Museer Lars Agersnap Larsen, Viborg Museum Udgivet af: Linda Boye, Kroppedal Museum Slots- og Kulturstyrelsen Niels Algreen Møller, Sydvestjyske Museer Fejøgade 1 Niels Haue, Nordjyllands Historiske Museum 4800 Nykøbing Falster Mads Runge, Odense Bys Museer Tlf. 33 74 52 11 Palle Eriksen, Ringkøbing-Skjern Museum Email: [email protected] Per Ethelberg, Museum Sønderjylland Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland Publikationen kan hentes på www.slks.dk ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 3

BAGGRUND FOR STRATEGIEN

Den arkæologiske strategi skal benyttes Ekspertpanelet anbefalede et kvalitets- til vurdering af fortidsmindernes væsent- løft i videndeling, forskning og formid- lighed ved arkæologiske undersøgelser. ling. Kvalitetsløftet består i understøt- Det gælder for alle typer undersøgelser telse af netværk og konferencer, forbedre dvs. bygherrebetalte undersøgelser og de muligheden for forskning, udvikling undersøgelser, der foretages på grund af af afrapportering af de arkæologiske erosion. udgravninger, udarbejdelse af årlige nationale oversigter og skabelse af et fælles Den arkæologiske virksomhed i Dan- kvalitetsløft i udbyttet af de arkæolo- mark har været genstand for en inter- giske undersøgelser ved formulering af national evaluering. Ekspertpanelet fra fælles nationale udgravningsstrategier England, Tyskland, Holland, Norge og inden for forhistoriens perioder fra sten- Sverige konkluderede, at der er en lang alder til middelalder. række positive forhold omkring den arkæologiske virksomhed. Det er bl.a. en I denne publikation formidles den museumslov, der følger internationale nationale strategi for de arkæologiske regler og konventioner, finansieringsbe- undersøgelser af jernalderen (ÆJ 500 stemmelser svarende til andre europæi- f.Kr.-400 e.Kr. & YJ 400-800 e.Kr.) og ske lande, museernes varetagelse af op- vikingetid (800-1050 e.Kr.)). De øvrige gaven med arkæologiske undersøgelser strategier kan findes på Slots- og Kultur- og den nationale registrering i databasen styrelsens hjemmeside, www.slks.dk Fund & Fortidsminder.

Dorte Veien Christiansen, enhedschef

Fig. 1. Jernalder- befæstningen Borremose. Foto: Vesthimmerlands Museum 4 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

FORUNDERSØGELSE AF ÆLDRE JERNALDERBEBYGGELSE

Af Linda Boye og Per Ethelberg Udtalelsen Udtalelsen bygger bl.a. på en screening I museumslovens § 23 er det fastsat, at af planområdet. Er der i Fund og For- planmyndighederne skal samarbejde tidsminder registreret jordfaste for- med de antikvariske myndigheder (mu- tidsminder på området? En væsentlig seerne) for at sikre, at der bliver taget hjælp i screeningen er reliefkortene, som hensyn til bevaringsværdige fortidsmin- afslører unaturlige uregelmæssigheder i der i den fysiske planlægning. jordoverfladen eksempelvis marksyste- mer og gravhøje. Med til overvejelserne De offentlige myndigheder skal jf. muse- hører også en vurdering af planområ- umslovens § 24 orientere museerne om dets størrelse og topografi. Endelig kan byggetilladelser, nedrivningstilladelser, screeningen omfatte en gennemgang af større ombygninger, råstofindvinding tilgængelige luftbilleder over planområ- mm. De skal desuden oplyse bygherre det og en analyse af bonitetsforholdene. om indholdet af museumslovens § 25-27. Udtalelsen vil ofte resultere i anbefalin- gen af en frivillig forundersøgelse. Bygherre kan anmode museerne om en udtalelse med hensyn til risikoen for at Udtalelsen bør aldrig gives alene på bag- støde på væsentlige jordfaste fortidsmin- grund af negative vidnesbyrd. Den bør der i forbindelse med et anlægsarbejde. kun undtagelsesvis gives uden anbefa- Museerne kan dog også på eget initiativ ling af en frivillig forudgående forunder- fremsende udtalelser om risikoen for at søgelse. Da udtalelsen er forpligtende, er påtræffe væsentlige jordfaste fortidsmindet nødvendigt at opstille retningslinjer der ved et anlægsarbejde med udgangs- for omfanget, karakteren og kvaliteten af punkt i eksempelvis kommunernes en frivillig, arkæologisk forundersøgelse. byggesagslister.

Fig. 1. Søgegrøft trækkes. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 5

Forundersøgelse – metodevalg forundersøgelse med søgegrøfter, er det Erfaringen har vist, at den systemati- blevet mere og mere klart, at topografien ske forundersøgelse med søgegrøfter er ikke er den afgørende faktor for, hvor den hurtigste, mest velegnede og mest fortidsminderne findes. De findes ikke prisgunstige metode til at få et overblik blot på de, set med vores øjne, gunstige over, om der findes væsentlige jordfaste steder, men også på flade hedesletter, fortidsminder inden for et planområde. på stærkt skrånende morænebakker og i Jo større et planområde er, jo større er vådområder. sandsynligheden for, at der et eller andet sted gemmer sig et eller flere væsentlige Forundersøgelsen kan kombineres med jordfaste fortidsminder. luftrekognoscering, georadaranalyser og fosfatanalyser, som kan bidrage til I takt med at flere og flere museer er at belyse udstrækningen af det påtruf- gået over til at bruge den systematiske ne fortidsminde. Man skal dog være

Fig. 2. Eksempel på systematisk udlagte søgegrøfter på et knap 21 ha stort planområde øst for Kolding. På store planområder kan man med fordel afsætte søgegrøfterne i terræn inden forundersøgelsen indledes. På om- rådet er udskilt to arkæologiske områder med fund fra ældre og yngre jernalder samt tidlig middelalder. 6 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

opmærksom på, at det ikke er alle en ny rørledning parallelt med den gam- jordbundsforhold, som egner sig til le, blev der lavet én lang søgegrøft, som luftrekognoscering, fosfatanalyse eller resulterede i, at 55 væsentlige jordfaste georadarundersøgelse. Disse metoder fortidsminder blev fundet og udgravet. kan være nyttige hjælpemidler til at Det viser, at 41 fortidsminder eller næ- klarlægge, i hvilken udstrækningen et sten 75 procent af de fortidsminder, der påvist fortidsminde strækker sig uden rent faktisk findes på strækningen, blev for et givet planområde, men de kan overset, fordi man anvendte en selek- aldrig erstatte den systematiske forun- tiv forundersøgelsesmetode. Disse tal dersøgelse med søgegrøfter. understreger med al ønskelig tydelighed værdien af den systematiske forundersø- Erfaringsgrundlaget gelse med søgegrøfter. I 1980/81 blev den første naturgasled- ning fra Egtved til Ellund forundersøgt Udgangspunktet for en hver forundersø- ved hjælp af markafsøgning og topografi- gelse er, at planområdet kan dække over ske analyser, som dannede grundlag for et eller flere væsentlige jordfaste fortids- udførelsen af 59 forundersøgelser. De 59 minder, som er beskyttet af museumslo- forundersøgelser resulterede i udgrav- ven. Forundersøgelsen skal derfor tilret- ning af 14 væsentlige jordfaste fortids- telægges på en måde, så det er muligt at minder. Da der i 2011 skulle anlægges integrere forundersøgelsens resultat i en regulær udgravning.

Dækningsgrad og valg af maskine Første skridt er at skabe sig et overblik over planområdet for at finde ud af, hvor mange meter søgegrøft, der skal laves. For at resultatet af forundersøgelsen skal være repræsentativt for planom- rådet og kunne danne udgangspunkt for et udgravningsbudget, skal den som minimum dække mellem 12 og 20 procent af området. På Sjælland, hvor anlægstætheden gerne er mindre end i Sønderjylland, har erfaringen vist, at for- undersøgelsen inklusive udvidelser helst skal dække op til 20 procent af anlægs- området for at give et retvisende billede. I Sønderjylland har en dækningsgrad Fig. 3 (øverst). inklusiv udvidelser på 12-15 procent vist Oversigt over sig at være tilstrækkelig. Disse forskelle væsentlige, jordfaste beror på et samspil mellem topografi og fortidsminder, som anlægstæthed. er fundet og udgravet i henholdsvis Med en skovlbredde på 2,5 m kan man 1980-81 og 2011 som en tommelfingerregel regne med, på de to parallelle naturgastracéer. Nederst i tabellen er fortidsminderne fordelt efter periode.

Fig. 4 (nederst). Skovlbredder og søgegrøfter ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 7

at der for hver hektar skal graves 500 Fig 5.1-5.5. m søgegrøft fordelt på 5 grøfter med 20 Optimalt bevarede meters afstand. Det svarer til et areal på huse fra førromersk 1250 m2 eller 12,5 procent af arealet. På (1-3) og ældre Sjælland har det vist sig mere hensigts- romersk jernalder mæssig at lave søgegrøfterne 2 meter (4-5). brede og lægge dem med 15 meters Fra top: Fig. 5.1. afstand. Lille Holmegård 5.2. Store Holmegård Er skovlbredden mindre - f. eks. 1,80 5.3. Langholtgård V m - skal der udlægges 7 søgegrøfter med en samlet længde på 700 m Det svarer 5.4. Bramdrup til en dækningsgrad 12,6 procent eller 5.5. Johannes- 1260 m2. I tabellen nedenfor er angivet minde. hvor mange meter søgegrøft, der ideelt Bemærk det relativt skal trækkes pr ha med skovlbredder, korte længdespænd som varierer fra 1,8 m (rendegraver) til mellem de tag- 2,5 m (f.eks. Komatzu 240 (24-26 tons) bærende stolper. på bælter).

Ved større forundersøgelser er det vigtigt at anvende maskintyper, der kan afrøm- me 75-100 meter søgegrøft pr. arbejds- time. Som udgangspunkt anbefales så brede søgegrøfter som muligt. Kun undtagelsesvis bør man anvende andet end bæltemaskiner eller store gummi- hjulsmaskiner med bred rabatskovl. Afhængig af felttiden pr. dag, maskin- type, gravemesterens erfaring, vejrlig, muldtykkelse, jordbundsforhold m.v. vil det være muligt at trække 500-800 m søgegrøft pr. arbejdsdag.

Søgegrøfterne I søgegrøfterne vil man typisk kunne lokalisere væsentlige fortidsminder fra perioder, hvor jordgravede anlæg og konstruktioner har været udbredt. Det vil i praksis sige bopladslevn fra neolitikum til nyere tid. Selv ved udlægning af et finmasket net af søgegrøfter vil enkeltliggende fladmarksgrave, mindre grav- museernes mest erfarne arkæologer. klynger, stærkt nedpløjede høje, små og dårligt bevarede huse (f.eks. neolitiske), Omfanget af prøvegravningen er et ovne, vandmøller samt små (oppløjede) kompromis mellem at opnå størst mulig stenalderbopladser ofte kunne overses. viden om fortidsmindets karakter, date- Derfor er det vigtigt, at udgravningsle- ring, bevaringsgrad og udstrækning – og derens viden om de lokale kulturhisto- på samme tid undgå at skabe fysiske riske og topografiske forhold er så stor, forhindringer for en evt. efterfølgende at prøvegravningens strategi og metode fladeafdækning. løbende kan justeres i forhold til det, der bliver afdækket. Forundersøgelser På Sjælland viser erfaringer fra Krop- bør derfor så vidt muligt kun udføres af pedal Museum, at chancen for at loka- 8 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

lisere forhistoriske huskonstruktioner primære vægkonstruktion. Når der ikke er størst, hvis søgegrøfterne orienteres findes spor efter vægkonstruktioner, kan skråt i forhold til verdenshjørnerne. det derfor ikke tages som udtryk for, at Disse erfaringer kan ikke ureflekteret husene er dårligt bevarede. overføres til andre landskabstyper, som eksemplificeret nedenfor. Bebyggelsen i ældre jernalder på Sjæl- land adskiller sig på flere måder fra den Er der mange anlæg i en søgegrøft, er det samtidige bebyggelse i Jylland. Her fin- tegn på, at der findes et væsentligt jord- des ikke store fladedækkende bopladser fast fortidsminde, som kræver en større med enorme mængder af keramik. Det er fladedækkende udgravning, inden om- derfor vigtigt at gemme al keramikken rådet kan anvendes. Her kan det være fra bopladserne – også den, der frem- hensigtsmæssigt at udlægge søgegrøf- kommer i forbindelse med forundersøgel- terne med større afstand end anbefalet serne. Som det fremgår af figurerne, er ovenfor. Dels letter det den efterfølgende der til gengæld ikke stor forskel hverken udgravning, at der er så få søgegrøfter på husenes udseende eller bevarings- og jordbunker som muligt, og dels lider grad. Også her har væggene som oftest fortidsmindet mindst muligt overlast. været rejst på fodremme. Derfor vil et Når man trækker søgegrøfter, graver optimalt bevaret hus også her blot bestå man uvilkårligt en smule dybere for at af de tagbærende stolper og indgangs- se anlæggene, end når man afdækker en stolperne. større flade. Dog skal man sikre sig, at prøvegravningen giver et så fyldestgø- I 2013 stødte Kroppedal Museum på de rende indblik i fortidsmindets karakter, første jordgravede kældre i et hus fra udstrækning og bevaringsgrad. slutningen af førromersk jernalder. Det har efterfølgende vist sig, at der også I førromersk og ældre romersk jernal- findes kældre, hvorover der ikke umid- der varierer længdespændet mellem de delbart kan erkendes et hus. Huset og tagbærende stolpesæt gerne mellem 2 kældrene blev først erkendt under den og 3 m og er sjældent over 3,5 m. Målt egentlige udgravning. I forundersøgelses- mellem de yderste sæt tagbærende stol- fasen kan det være vanskeligt at skelne per varierer husenes længder generelt mellem, om en mørk plamage er en gru- mellem 10 og 20 m. Fra begyndelsen af be eller en kælder. Graver man ukritisk yngre romersk jernalder øges længden en grøft tværs gennem den slags anlæg, på husene væsentligt og ved overgangen kan man ødelægge væsentlige spor. I mellem yngre romersk og ældre ger- værste fald kan man hindre muligheden mansk jernalder er længder på 30-40 m for at erkende, at der rent faktisk er tale mere reglen end undtagelsen. Samtidig om en kælder. Eksemplet understreger øges længdespændet, som nu generelt vigtigheden af, at det er erfarne arkæolo- varierer mellem 2,5 og 4,5 m. I slutnin- ger, som står for forundersøgelserne. gen af 5. årh. ved overgangen til yngre germansk jernalder øges afstanden mel- I yngre romersk og ældre germansk lem de tagbærende stolpesæt yderligere. jernalder bliver hegn og vægge sat Spænd på mellem 5 og 6 m eller mere er med jordgravede stolper dominerende ikke usædvanligt. i Jylland, men ses også hyppigere på Sjælland og Fyn. Det øger muligheden I ældre jernalder er spor efter vægstolper for at finde disse pladser med søgegrøfter sjældne. Som oftest har væggene været væsentligt. rejst på fodremme, men der kendes også eksempler på væggrøfter og vægge sat I takt med at længdespændet mellem de med jordgravede stolper. Mange gange tagbærende øges, bliver risikoen for at findes vægstolpehullerne kun sporadisk n/s-gående søgegrøften kan ramme ved og kan da opfattes som tegn på repara- siden af de tagbærende stolper tilsva- tioner snarere end som spor efter den rende større. Denne risiko kan til dels ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 9

Fig. 6. Mosebjerg 3. Øverst: Før- romersk hus med kælder. Nederst: Udgravning af kælderen. 10 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 7.1-3. Optimalt ofte være et temperamentsspørgsmål, om bevarede huse fra man er til skrå eller solrette søgegrøfter. yngre romersk og ældre germansk Forundersøgelsen – formål jernalder. Ved forundersøgelsen skal man være Fra top: opmærksom på, at det ikke er alle huse, 1. Langholtgård IV som er ø/v- eller tilnærmelsesvis ø/v-ori- 2. Tav-have I enterede. Især i germansk jernalder og 3. Rugmarken. ældre vikingetid øges antallet af n/s- el- Bemærk det længere ler tilnærmelsesvis n/s-orienterede huse. spænd mellem nogle Ved forundersøgelsen er det vigtigt, at af de tagbærende tilstedeværelsen af hustomter bekræf- stolpesæt – især i be- tes med udvidelser af søgegrøften. Som boelsesenden. Spor udgangspunkt bør især de først påtrufne af vægstolper er ofte huskonstruktioner bekræftes ved fri- bevaret. læggelse af mindst to sæt tagbærende stolper. Fig. 8 (nederst). Hus fra yngre germansk I tracéer, som er smallere end ca. 10 m, jernalder fra kan man med fordel forsøge at få den Pythuse. Bemærk arkæologiske forundersøgelse integreret det lange spænd i anlægsarbejdet. Skal muldlaget fjer- mellem de tag- nes, hvilket ofte er tilfældet, kan man bærende stolper i forhandling med bygherre forsøge at og de ”manglende” afhjælpes ved at lægge søgegrøfter skråt få en arkæolog til at styre og overvåge vægstolper. Den på husenes længderetning. muldafrømningen, helst i god tid inden slags huse kan være anlægsstart subsidiært som første trin vanskelige at finde Fordelen ved n/s-orienterede søgegrøfter i anlægsarbejdet. Det øger dog arbejds- med søgegrøfter. er, at de letter tolkningen af anlægsspo- presset i det øjeblik, hvor der påtræffes rene i søgegrøfterne. Rammer man tag- væsentlige jordfaste fortidsminder. På bærende stolper, vil de nemlig fremtræde den måde kommer tracéet til at virke som par i søgegrøften. De fleste museer som én stor søgegrøft. er efterhånden gået over til digital opmå- ling, hvilket har udlignet mange af de øv- Ved den slags aftaler skal man sikre rige fordele, der har været ved at have en sig, at der er fuld enighed om tidsplan Fig. 9. Til venstre: solret afgravningsstrategi. Det vil derfor og afregning af maskinforbrug. Det er Forundersøgelse med systematisk anlagte, n/s-orienterede søgegrøfter ved Pythuse. Ved forundersøgelsen blev 9 af pladsens 15 huskonstruktioner erkendt i søgegrøfterne. Til højre: Pythuse med imaginære, systematisk udlagte, nv/sø orienterede søgegrøfter. Også her vil 9 af de 15 huse kunne erkendes i søgegrøfterne. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 11

bedst at aftale, at bygherre afholder Med udgangspunkt i disse parametre udgiften til muldafrømningen som en del kan der opstilles et budget for udgrav- af anlægsarbejdet. Man skal også være ning af det/de påtrufne fortidsminder. opmærksom på, at nogle entreprenører ikke er glade for at have tracéerne ståen- Overvågning de åbne for længe uden muld, da det kan I nogle tilfælde kan det være hensigts- ødelægge bæreevnen og dermed fordyre mæssigt at erstatte den systematiske anlægsarbejdet. forundersøgelse med søgegrøfter med en arkæologisk overvågning. Det vil sige, at I tracéer, som er bredere end ca. 10 en arkæolog følger bygherres muldafrøm- m, kan den skitserede fremgangsmå- ning for at kontrollere, om der findes de være vanskelig at praktisere, bl.a. væsentlige jordfaste fortidsminder inden fordi det ikke altid er muligt at afslutte for anlægsområdet eller ej. udgravningen af et væsentligt jordfast fortidsminde fra dag til dag. Her må man Den arkæologiske overvågning er især foretrække en normal forundersøgelse velegnet til naturgenopretningsprojekter inden anlægsstart. I 10-25 brede tracéer som eksempelvis gensnoning af åløb, an- kan man af praktiske årsager være nødt læggelse af mindre regnvandsbassiner og til at udlægge søgegrøfterne efter tra- erstatningsvandhuller samt smalle tra- céets orientering. I bredere tracéer bør céer. Ved naturgenopretningsprojekterne man altid tilstræbe solrette eller skrå er det ofte vigtigt, at en fremtidig åbrink søgegrøfter. eller søbred ikke bliver svækket af søge- grøfter, som skærer anlægstracéet. Forundersøgelsen har til formål:  At afgrænse det/de påtrufne Smalle tracéer er tracéer op til 2 meters fortidsminde/r bredde. Der er typisk tale om spilde-  At klarlægge karakteren af vandsledninger, vandledninger, trans- fortidsmindet missionsledninger og mindre kabler. Til  At dokumentere bevaringsgraden de smalle tracéer kan der være tilknyt-  At klarlægge den omtrentlige datering tet et arbejdsareal. Skal bygherre køre  At dokumentere tykkelsen af muld- med tunge maskiner her, er der risiko laget for at vurdere det nødvendige for trykskader. Dér, hvor der er fortids- maskinforbrug minder, kan det være nødvendigt at  At dokumentere undergrundens undersøge tracéet i fuld bredde inklusiv beskaffenhed arbejdsareal med mindre, der udlægges  At klarlægge det videnskabelige køreplader. I smalle ledningstracéer vil potentiale af det/de fundne fortidsminder det ofte være muligt at registrere og un- dersøge eventuelle væsentlige jordfaste Er der kulturlag bevaret skal fortidsminder, uden at bygherre behøver forundersøgelsen klarlægge: at standse anlægsarbejdet.  Størrelsen  Tykkelsen I forhold til en arkæologisk udgravning  En eventuel stratigrafi er naturgenopretningsprojekter ofte re-  Karakteren af det: lativt billige og kan derfor sjældent bære - Gulvlag den ekstraudgift, som en arkæologisk - Værkstedslag udgravning kan resultere i. Fordelen for - Udsmidslag bygherre ved en arkæologisk overvåg-  Undersøgelsesstrategien: ning er, at bygherre har mulighed for ad - Tørsoldning hoc at ændre linjeføringen eller flytte et - Vandsoldning vandhul og herved spare udgifterne til - Gridstørrelse en udgravning. – m2-felter, 2x2 m-felter  Datering En arkæologisk overvågning kan også  Konserveringsbehov komme på tale, hvis man gerne vil være 12 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

sikker på, at der virkelig ikke findes væ- en egentlig forundersøgelse ofte være sentlige jordfaste fortidsminder inden for at foretrække for såvel bygherre som et anlægsområde. Man kan i forbindelse museum. For museet, fordi man kan lave med den arkæologiske udtalelse anbefale forundersøgelsen uden at fortidsmindet en overvågning af muldafrømningen af har lidt overlast, og for bygherre, fordi et område, hvor man vurderer, at risiko- man kender de økonomiske konsekven- en for at påtræffe væsentlige jordfaste ser, inden man går i gang. fortidsminder er beskeden. Det kan Endelig kan overvågning komme på tale komme på tale, hvis området ligger tæt i de tilfælde, hvor bygherre har fravalgt på en vigtig undersøgelse eller ligger i et en frivillig forundersøgelse i et fortids- område, som indgår i et igangværende mindefølsomt område. Overvågningen eller planlagt videnskabeligt forsknings- kan dog være vanskelig at sætte i værk, projekt. En overvågning kan også kom- idet bygherre ikke er pligtig til at med- me på tale, hvis planområdet er meget dele det lokale museum, hvornår der er lille. Her vil udgifterne til en egentlig anlægsstart. forundersøgelse ofte være uforholdsmæs- sigt høje. Bygherre vil som regel anmode Ved anlæggelsen af cykelstier bør de om en egentlig forundersøgelse, dels for antikvariske interesser ikke varetages at undgå at skulle standse eller ændre et med tilbud om overvågning, men bør ud- igangværende anlægsarbejde, og dels for- føres som en udvidet forundersøgelse – jf. di det ofte vil være det lokale museum, omtalen nedenfor. som skal afholde udgiften til den slags forundersøgelser. Den udvidede forundersøgelse Afhængig af anlægssporenes kompleksi- Som planlægger skal man gøre sig tet og tæthed kan det komme på tale al- klart, at overvågningen kan resultere lerede i forundersøgelsesfasen at udgra- i påvisningen af et væsentligt jordfast ve den påtrufne konstruktion. Metoden fortidsminde, som skal udgraves, hvis har såvel fordele som ulemper. Fordelene anlægsarbejdet skal realiseres. Det vil er, at man tit vil kunne spare en egentlig ofte kunne bringe bygherre i en situati- udgravning, hvorved området hurtigere on, hvor der ikke er noget alternativ til kan frigives til bygherres disposition. en udgravning, fordi man allerede har Det vil i sidste ende ofte føre til en bespa- investeret mange penge. Overvågning relse for bygherre, selvom den udvidede er derfor et redskab man skal anvende forundersøgelse som udgangspunkt er med omtanke. Især ved nedrivninger og dyrere end den traditionelle forundersø- i købstædernes kulturarvsarealer, vil gelse. Man skal dog være klar over, at

Fig. 10 (øverst). Hus fra ældre romersk jernalder i 4 m bredt vejtracé – adgangsvej til Spejdernes Lejr 2017, Sønderborg.

Fig. 11. Hus fra ældre romersk/ yngre romersk jernalder i 3 m bred cykelsti mellem Højer og Tønder. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 13

man herved fratager bygherre mulighe- heder såvel offentlige som private, som den for at ”in situ” bevare fortidsmindet gennemfører den slags analyser. Som og flytte sit anlægsprojekt til et område udgangspunkt er geofysiske analyser uden væsentlige, jordfaste fortidsminder. relativt billige, men som ved alle andre En anden ulempe er, at den udvidede metoder er der også her begrænsninger, forundersøgelse reducerer mulighederne som gør, at man ikke altid kan forven- for at gennemføre vigtige, naturviden- te et tolkningsbart analyseresultat. Et skabelige analyser, fordi det økonomiske negativt analyseresultat kan derfor ikke råderum på forundersøgelser er mindre tages som udtryk for, at der ikke findes end på egentlige udgravninger. væsentlige jordfaste fortidsminder på et planområde. Har man ved en forunder- Allerede efter den første kontakt med søgelse med søgegrøfter påvist et jordfast bygherre skal man gøre sig klart, om fortidsminde, kan den geofysiske analyse man vil anbefale en udvidet eller en være et velegnet redskab til at afgrænse traditionel forundersøgelse, fordi den det påviste fortidsminde. Især i vådom- udvidede forundersøgelse har såvel et råder skal man dog være forsigtig med økonomisk som et tidsmæssigt aspekt. anvendelsen af geofysik, fordi mange forskellige uforudsigelige faktorer influe- Den udvidede forundersøgelse kan især rer på analyseresultatet. I øjeblikket kan anbefales til tracéudgravninger, hvor det geofysik ikke erstatte en forundersøgelse ofte vil være forbundet med betydelige med søgegrøfter. udgifter for bygherre at flytte tracéet. Det gælder især cykelstier samt vej- og Egenfinansierede forundersøgelser jernbanetracéer. Ved større ledningstra- Det er lovbefalet, at museer med ar- céer forholder det sig lidt anderledes, kæologisk ansvarsområde skal afholde idet bygherre har mulighed for at un- udgiften til forundersøgelse af områder, derbore ledningen eller røret dér, hvor som er mindre end 5.000 m2. Egenfinan- fortidsmindet er påvist. Her vil der være sierede forundersøgelser kan være en tale om en cost/benefit-analyse. Er det stor belastning for et mindre museum. billigere at udgrave fortidsmindet end Der bør derfor i driftsgrundlaget tages at underbore ledningen, vil man vælge højde for denne udgift. udgravningen og omvendt. Som udgangspunkt kan en bygherre i Ved anlæggelsen af cykelstier vil det ofte forhold til museumsloven ikke opdele sit være en fordel for bygherre, at det antik- planområde i områder på 4.999 m2 og variske arbejde integreres i anlægsarbej- derved omgå museumsloven. Men der det som en udvidet forundersøgelse, hvor er mange grænsetilfælde, især inden for mulden bliver afgravet under museets landbruget. Hvornår er opførelsen af anvisninger, dog maksimalt til den dyb- nye stalde og gyllebeholdere et samlet de, som angives i udbudsmaterialet. Man projekt? Er etableringshorisonten for ek- bør i tilbudsgivningen ikke fraskrive sig sempel 5-10 år, er der så tale om et sam- muligheden for at udarbejde et supple- let projekt? Ved private udstykninger rende budget, dersom mere komplicerede vælger nogle bygherrer at forundersøge anlæg påtræffes som f.eks. gravpladser vej- og ledningstracéer, men at sælge eller bopladser fra stenalderen. grundene uforundersøgte. Nogle gange oplyses købere herom og i andre tilfælde Forundersøgelse med geofysiske ikke. En sådan situation kan være en metoder bombe under især mindre lokalmuseers Et brugbart supplement til forunder- økonomi. Set i forhold til arealet har søgelsen med søgegrøfter kan være at egenfinansierede forundersøgelser lige gennemføre en geofysisk undersøgelse så stor sandsynlighed for at påvise et af planområdet. Variationsbredden af væsentligt jordfast fortidsminde, som en såvel apparatur som metoder er stor. Og bygherre-finansieret forundersøgelse. der findes mange forskellige virksom- 14 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Figur 12. Prøve- huller i nedrivnings- ejendomme. Øverst: Krogen 5, Skelde, landsby. Nederst: Klostret 12, Haderslev, købstad. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 15

I disse år bliver mange saneringsmod- oftest bliver fundet ved en traditionel ne ejendomme nedrevet. Der er som markafsøgning. Lige så snart vi kommer udgangspunkt tale om arealer, som er op i yngre romersk og germansk jernal- mindre end 5.000 m2. Anbefaler man en der falder fund-frekvensen dramatisk, frivillig forundersøgelse, vil det derfor selv om antallet af bopladser næppe har ofte være lokalmuseet, som skal afhol- afveget væsentligt fra hinanden. Det vi- de udgiften til en forundersøgelse. Den ser resultatet af undersøgelsen på natur- slags forundersøgelser er heldigvis rela- gasledningen. Her blev der fundet 14 bo- tivt ”billige”, idet der sjældent er brug for pladser fra førromersk og ældre romersk maskinkraft. Som oftest vil man kunne jernalder (0,15 boplads pr km), mens nøjes med at lave et par søgehuller inden der blev fundet 12 fra yngre romersk og nedrivningen og herved påvise tilstede- germansk jernalder 0,13 boplads pr km. værelsen af eksempel kulturlag, syldsten Disse tal understreger vigtigheden af og stolpehuller. Det er sjældent, at der at lave systematiske forundersøgelser herved påvises spor efter væsentlige med søgegrøfter, da nogle perioder eller jordfaste fortidsminder som er ældre end vil blive stærkt overrepræsenteret i det tidlig middelalder og renæssance. arkæologiske kildemateriale.

Kriterier for udpegning af Dokumentation væsentlige jordfaste fortidsminder Det er vigtigt, at resultatet af forun- Det kan være nyttigt, at opstille en ræk- dersøgelsen dokumenteres. Også resul- ke objektive kriterier for, hvad forunder- tatløse forundersøgelser bidrager med søgelsen skal blotlægge for, at et fortids- væsentlig ny viden f.eks. til afgrænsning minde kan betragtes som så væsentligt, af ressourceområder. at en undersøgelse vil give væsentlig ny viden. Disse kriterier kan variere fra Findes der ved forundersøgelsen et museum til museum. I Sønderjylland væsentligt jordfast fortidsminde, er det er der opstillet fem objektive kriterier, vigtigt at registrere anlægssporene med hvoraf mindst et skal være opfyldt, for at en præcisions-GPS. Forundersøgelsen udpege et fortidsminde til udgravning: har til formål at sikre, at så mange væsentlige fortidsminder som muligt  Komplekse konstruktioner eller sam- bliver bevaret in situ. Det er derfor ikke menhængende/organiserede strukturer en selvfølge at væsentlige fortidsminder, (f.eks. huse, gårdsanlæg, indhegnede som bliver påvist ved en forundersøgelse, landsbyer, gravpladser, ringvolde, vold- bliver udgravet. Når det er sagt, er det steder, mølleanlæg, vadesteder o.lign.). naturligvis vigtigt, at sårbare anlæg,  Anlæg og fund fra dårligt oplyste peri- som lider skade ved at blive tildækket og oder (f.eks. bopladser fra palæolitikum, genafdækket, undersøges i forundersø- maglemosetid og yngre germansk jernal- gelsesfasen. Det vil som oftest være tale der) eller som indeholder bevaret orga- gravanlæg af forskellig slags, men også nisk materiale som f.eks. dyreknogler. indre konstruktioner i hustomter kan  Kulturlag fra stenalderen med eller være sårbare. Forundersøgelsen kan vise uden bevaret organisk materiale. tilstedeværelsen af en speciel hustomt,  Enkeltanlæg af særlig karakter (f.eks. som det vil være vigtigt ud fra et viden- gravhøje, grave, offer- eller skattefund). skabeligt synspunkt at få udgravet. Det  Territorialmarkeringer (f.eks. herreds- er derfor vigtigt, at man præcist kan fin- skel, sogneskel, ejerlaugsskel og folkevol- de tilbage til det nøjagtige sted, så man de). kan begrænse en opfølgende udgravning mest muligt og derved holde omkost- I Jylland er førromersk og ældre romersk ningsniveauet nede. jernalder nok de to perioder af oldtiden, hvor der bliver produceret mest, Dokumentationen af forundersøgelse forholdsvist velbrændt keramik. Det er består ikke blot i opmåling af søgegrøf- derfor, at det er disse perioder, der som terne. Et passende udsnit af de påtrufne 16 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 13. I det nordøstlige hjørne af et lertag- ningsområde med teglværksler fandtes den vestlige halvdel af en hustomt. Rest- en af huset ligger uden for plan- området. Hvad der ved første øjekast synes at være et Osterrönfeld-hus viste sig at være et hus af jysk type, da den resterende del blev udgravet det efterfølgende år. Søgegrøfterne er op- målt med håndholdt GPS undtagen hvor huset blev fundet.

anlæg skal også undersøges i snit for at korologisk kan vi få væsentlig ny viden hjemtage daterende materiale og få en om befolkningsforskydninger allerede i ide om muligheden for også at hjemtage ældre jernalder. Undersøgelser i Sønder- naturvidenskabeligt prøvemateriale. Det jylland har således vist, at det såkaldte daterende materiale er særlig vigtigt i de Overjerstal-hus har en betydelig læn- tilfælde, hvor det viser sig, at bygherre gere levetid mod nord og vest end mod vælger in situ-bevaring, hvilket lovgiv- syd og øst. Omvendt har det såkaldte ningen skal tilskynde. Osterrönfeld-hus en betydelig længere levetid mod syd og sydøst end mod øst og Det videnskabelige perspektiv nordøst. Tilsvarende kommer de såkald- I 90’erne og begyndelsen af 00’erne blev te jyske huse tidligere til Sydvestjylland begrebet repetitionsarkæologi brugt som end til Sydøstjylland. et skræmmeeksempel på, hvad vi for alt i verden skulle forsøge at undgå, da Den viden kan kun erkendes ved at det kun frembringer en gentagelse af lave udbredelseskort, som er baseret på kendt viden. Det er en farlig opfattelse, en sikker identifikation af hver enkelt fordi den virker begrænsende frem for hustype, hvilket som oftest vil kræve, fremmende for erkendelse af ny viden, at husene afdækkes i deres helhed. især i førromersk, romersk og ældre Desuden skal der indsamles naturvi- germansk jernalder. Det har nemlig vist denskabeligt prøvemateriale, som egner sig, at hustyperne i dette tidsrum er sig til at C14-datere husene. Det sam- betydeligt mere differentierede, end det me materiale har vist sig også at være blev antaget for blot få år siden. Ved at værdifuldt til belysning af ændringer i følge udbredelsen og indskrænkningen høst- og dyrkningsmetoder. Problemet af hustyperne såvel kronologisk som er, at det er vanskeligt at vurdere hvilke ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 17

Fig. 14. Idealiserede spredningskort over hustyper i Sønder- jylland 0-400 e.Kr. Kortene er ikke nøj- agtige spredningskort, men viser de områder, hvor de forskellige hustyper er påvist. A: Omkring Kr. f. Overjerstal-huset er dominerende. På Als findes en særlig hustype. A D B: Ca. 25-75 e.Kr. Skillelinjen ligger omkring Vidå/ Olgerdiget. Syd for Olgerdiget forsvinder Over- jerstal-huset og bliver erstattet af Osterrönfeld-huse. C: Ca. 100-150 e. Kr. Skillelinjen mellem Overjerstal- og Osterrönfeld-huse følger nu Surbæk- ken/Æ Vold. D: 150-200 e.Kr. Over Jerstal-husene er trængt mod sydvest og Osterrön- B E feld-husene findes nu helt op til Kolding Fjord. E: 200-250 e.Kr. Over Jerstal-huset forsvinder og de første jyske huse dukker op mod syd og sydvest. Oster Rönfeld-huset piker og når mod nord helt op til Nr. Snede uden for kort- udsnittet. F: 300-350 e.Kr. Osterrönfeld-husene bliver trængt mod syd og findes nu kun C F på Sundeved og syd for Vidåen. 18 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

hustomter, der indeholder det bedste gelsen kombineret med den geografiske materiale, uden først at have floteret placering, at den ny viden genereres. fylden fra husenes stolpeaftryk. Man kan Det forudsætter imidlertid et tætmasket naturligvis forvente, at brandtomter har net af omhyggeligt udførte, systematiske et større potentiale end huse, der ikke er forundersøgelser. nedbrændte.

Vigtigheden af denne pointe under- streges af en hustomt fra Østergård i Sønderjylland. Det drejer sig om hus III, som ud fra udseende og placering af de tagbærende stolper har stor lighed med hovedhuset i enkeltgården fra Mørup, som er dateret til 6. årh. Fra Østergård-huset, som er en brandtomt, er der indsamlet et stort, repræsentativt makrofossilt materiale af brændt korn, som både omfatter byg og rug. Fire af seks dateringer fra huset er identiske og daterer det til tidsrummet 258-344 e.Kr., hvilket svarer til C2 og C3. Eksemplet viser, om vi overhovedet ved, hvordan husene fra 6.-7. årh. har set ud?

Disse eksempler tydeliggør vigtigheden af at blive ved med at finde og undersøge jernalderens huse. Det er netop i genta-

Fig. 15 (øverst). Gårdsanlægget fra Mørup er typologisk er dateret til 6. årh.

Fig. 16 (nederst). Gårdsanlægget fra Østergård er C14-dateret til 4. årh. e.Kr. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 19

BYHØJE OG KULTURLAG

Af Niels Haue og Niels Algreen Møller tikale tilvækst, men hvor de udbredte kulturlag alligevel har beskyttet husenes Til trods for at ingen af byhøjene er konstruktionsdetaljer mod nedpløjning, udgravet i deres fulde udstrækning, og kan betegnes som kulturlagsbopladser. at kun enkelte af udgravningerne er Kulturlagsbopladserne er, i modsætning publicerede, har byhøjene gennem hele til ”almindelige” fladmarksbopladser, bopladsarkæologien udgjort et funda- kendetegnet ved velbevarede hustomter, ment for vor viden om jernalderhusets hvor gulve, ildsteder og andre konstruk- konstruktion, indretning m.v. Dette skyl- tionsdetaljer kan registreres. des de ofte unikke bevaringsforhold, hvor Som udgangspunkt dannes kulturlags- tykke kulturlag har sikret konstrukti- pladserne ved anvendelsen af tørv som onsdetaljer mod senere nedpløjning. De byggemateriale og/eller ved en længere- bedst bevarede langhuse fra jernalderen varende bopladskontinuitet. En udpræ- er således undersøgt i de nordjyske get bopladskontinuitet kan - i områder byhøje. uden brug af græstørv som byggemateriale - i særlige tilfælde resultere i en Byhøjene har deres udbredelse i Lim- kulturlagsboplads med velbevarede hus- fjordsområdet og i særdeleshed i Thy. gulve. Andre steder kan aflejringer af fly- Udbredelsen er primært - men ikke vesand tilsvarende skabe de samme gode udelukkende - sammenfaldende med iagttagelsesforhold, som ved de klassiske udbredelsen af huse med græstørvsvæg- kulturlagspladser (Fig. 1.). En kultur- ge. Byhøjene fremstår ofte som synlige lagsboplads er egentlig bare en byhøj, menneskeskabte forhøjninger i land- der grundet byggeskik eller begrænset skabet med en højde på op til 2 meter. stedkontinuitet ikke har vokset sig stor. Andre lokaliteter, hvor akkumulationen Disse pladser betegnes ofte byhøjslignen- af kulturlag ikke har haft samme ver- de bebyggelser.

Fig. 1. Velbevaret hus med kridtgulv ved Nr. Hedegård- bopladsen. Huset er dækket af flyvesand. Foto: Nordjyllands Historiske Museum 20 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

I Thy synes flere af byhøjene at bestå af jernalder, mens kulturlagsbopladserne i tætplacerede enkeltgårde, hvor bygge- Himmerland primært ophører i løbet af skik og kontinuitet har skabt byhøje, der (ældre) romersk jernalder. i større eller mindre grad er sammen- hængende. De himmerlandske kultur- De ofte fundrige kulturlag på boplad- lagsbopladser må derimod betragtes som serne tåler sammenligning med udgrav- landsbyer, hvor landsbystørrelsen og ninger af middelalderbyerne. Pladserne kontinuiteten er afgørende for kultur- rummer et stort potentiale for arkæo- lagets tykkelse og udbredelse. Der kan således skelnes mellem en ”gårdshøj” eller en ”landsbyhøj”, og arealmæssigt er spændet mellem 1000 m2 og 4 ha.

De fleste udgravede byhøje og kulturlagsbopladser har deres udspring i førro- mersk jernalder. Enkelte bliver allerede anlagt i den ældre del af førromersk jernalder (f.eks. Smedegård og Øster Helligsø i Thy og Nr. Tranders ved Aalborg), eller ved overgangen mellem bronze- og jernalder (Nr. Hedegård ved Aalborg). Disse må således opfattes som blandt de ældste landsbysamfund i Jylland. Størsteparten af bebyggelserne etableres i yngre før- romersk jernalder. En del af byhøjene i Thy synes at være i brug op til germansk

Fig. 2 (øverst). Udbredelsen af byhøje samt kulturlagsbopladser med velbevarede langhuse, hvor gulve og stenlægninger er bevarede. Kortet er baseret på udtræk fra Fund & For- tidsminder 2014. Grafik: Niels Haue

Fig. 3 (nederst). Vådsoldning af kulturlag ved Postgården VI. Foto: Nordjyllands Historiske Museum ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 21

botaniske og zooarkæologiske fund, og Ved udgravninger af byhøjene udlæg- det er derfor nødvendigt at inddrage ges ofte et tæt net af balkprofiler. Ved flotering og vådsold i udgravningsstrate- kulturlagsbopladser, hvor tykkelsen af gien. Da der ofte er tale om store under- kulturlaget er af mere begrænset ka- søgelsesarealer, bør udgravningsmetoden rakter, kan større sammenhængende inddrage maskinkraft i den udstræk- udgravningsflader med fordel benyttes ning, lokaliteten tillader det. som udgravningsmetode. Tætheden af udlagte balkprofiler bør således afpas- ses den enkelte boplads. Generelt har kulturlagene på byhøjene og kulturlagsbopladserne en karakter af nuancer af gråbrun humusholdig jord og egner sig ikke til single context-udgravninger. Ved udvalgte delområder kan denne udgravningsmetode dog være en mulighed, f.eks. ved brandtomter, hvor en sikker stratigrafi kan erkendes i detaljen. Ved egentlige byhøje kan udgravningsme- toderne og -omkostningerne sammen- lignes med udgravninger af kulturlag i middelalderbyerne. En løbende prioritering af forskellige anlægstyper er ofte nødvendig i forbindelse med udgravningen. Selve udgravningen bliver grundet kulturlagene besværliggjort i regnvejr, og kulturlagspladser bør ikke udgraves

Fig. 4 (øverst). Udgravning af Vormdalgård i 1998. Foto: Vesthim- merlands Museum

Fig. 5 (nederst). Udgravningen af Nr. Tranders-by- højen med relativt store udgravningsfelter. De tilhørende balkprofiler blev efterfølgende registreret. Stolpehuller fra pladsens langhuse ses bl.a. som kridtfyldte områder i den omgivende kulturjord. Foto: Nordjyllands Historiske Museum 22 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 6 (øverst). Borremose- fæstningen, hvor de undersøgte langhuse er markeret med lave tørvevolde. Foto: Vesthimmerlands Museum

Fig. 7 (nederst). Udgravning af kulturlagsbopladsen Nedergården med bevarede stenlægninger. Foto: Vesthimmerlands Museum

i vinterhalvåret, da det videnskabelige blev de enkelte hustomter betragtet og potentiale ødelægges, med mindre en undersøgt som selvstændige enheder, og overdækning af udgravningsfladen er først langt senere blev de enkelte husud- mulig. gravninger sammensat.

Ved de ældste bopladsudgravninger ved I det nordjyske område er hegnsforløb Gudmund Hatt og Hans Kjær var fokus sjældne, og for at belyse strukturen af rettet mod de enkelte brandtomter, deres den enkelte bebyggelse kan stenrækker arkitektur, konstruktion og inventar. og stenlægninger forbinde eller adskille Først ved Østerbølle og Nr. Fjand-ud- bygninger. Som udgangspunkt er alle gravningerne blev større undersøgelses- sten på en kulturlagsboplads anlagt og felter udlagt for at belyse landsbystruk- anbragt med et formål. Det er derfor turen. Ved udgravningen af Borremose nødvendigt at registrere alle stenstruk- ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK XX

turer for om muligt at afdække deres betydning. Denne registrering bør af praktiske og tidsmæssige grunde ske ved lodfoto eller 3D-opmåling.

Det er ikke kun stenlægninger og brandtomter, der er velbevarede på kulturlagsbopladserne. Grubekomplekser, kældre og større arealer med ardspor kan være bevarede. Under flere af de undersøgte bopladser er tillige kommet overraskelser i form af velbevarede anlæg fra andre perioder. Ved Smedegård-udgravningen fremkom således en bronzealderrøse, ved Nr. Tranders en lille neolitisk gravplads og ved Nr. Hedegård et tidlig-neolitisk grøfteanlæg. Det er ofte tale om anlæg, der kun vanskeligt kan erkendes ved selve forundersøgelsen.

Fig. 8 (øverst). Udgravning ved Nr. Hedegård-byhøjen ved Aalborg. To samtidige langhuse fra sen førromersk jernalder, der er adskilt ved en række kropsstore sten, der har fungeret som ”hegn”. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Fig. 9 (nederst). Snit gennem byhøjen Nr. Hede- gård ved Aalborg. Nederst ses ardspor og herover fire kridtgulve adskilt af flyvesand og kulturjord. I baggrunden er tagkonstruk- tionen til Gigantium ved at blive anlagt. Foto: Nordjyllands Historiske Museum 24 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

JERNALDERBOPLADSER MED KULTURLAG

Af Niels Haue og Niels Algreen Møller Er der bevarede husgulve, brandtomter, stenlægninger samt arkæozoologisk ma- Forundersøgelser af jernalderbopladser teriale bevaret? Hvor tykt er kulturlaget, kan med rette betegnes som en jagt på og hvor mange maskinafrømninger skal stolpehuller. Et større antal tæt place- der foretages for at kunne registrere de rede søgegrøfter har som regel til mål at enkelte anlæg? afdække bopladsens bevaringsgrad, dens afgrænsning og det videnskabelige po- Afgrænsningen af kulturlaget og boplad- tentiale. Forundersøgelsen skal ligeledes sen kan ske ved udlagte søgegrøfter, men danne grundlag for en troværdig budget- forundersøgelser i kulturlaget er væsent- lægning forud for en evt. udgravning. ligt mere tidskrævende end udlæggelse af almindelige søgegrøfter. Såfremt De samme mål er gældende for forun- søgegrøfterne bliver gravet gennem kul- dersøgelser af byhøje og andre bopladser turlagene i jagten på stolpehuller i den med kulturlag, men umiddelbart kan en jomfruelige råjord, vil det ødelægge det almindelig forundersøgelsesstrategi kun videnskabelige potentiale for de bevarede vanskeligt lade sig overføre til en kultur- husgulve m.v., men såfremt søgegrøfter- lagsboplads. ne kun graves til toppen af kulturlaget, kan antallet af bevarede hustomter, Kulturlagenes struktur og tykkelse er brandtomter m.v. og kulturlagets tykkel- afgørende for selve budgetlægningen. se ikke bestemmes. En gennemgravning

Fig. 1. Brandtomt fra førromersk jernalder under udgravning ved Nr. Tranders. Foto: Nordjyllands Historiske Museum ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 25

af kulturlagene i forundersøgelsesfasen lignes med en boplads med velbevarede er overvejende en budgetmæssig nød- hustomter med et areal på 5 ha. vendighed med begrænset videnskabelig bevæggrund. Såfremt kulturlagene gennemgraves i forbindelse med forundersøgelsen, er det Ved byhøjene Nr. Hedegård og Nr. Tran- nødvendigt at lave en minutiøs registre- ders blev de mest anlægstunge dele af ring af de bortgravede anlæg og lag, så bopladserne afgravet i op til ni maskin- disse informationer kan indpasses i en gravede niveauer. Dette var begrundet efterfølgende udgravning. Men ulempen i byhøjenes komplicerede stratigrafi og ved denne metode vil altid være, at po- de mange bebyggelseshorisonter. Mod- tentielt velbevarede langhuse vil fremstå sat kan andre bopladser med bevarede ”forstyrrede” ved udgravningen. Hel- kulturlag udgraves ved to eller tre ni- hedsbilledet af det enkelte langhus vil veauer. Antallet af maskinafgravninger dermed blive ødelagt. Ved forundersøgel- har selvsagt stor betydning i forbindelse ser af egentlig byhøje kan en omfattende med budgetlægningen, da hvert niveau udlægning af boreprøver supplere et modsvarer en ny maskinafgravet flade. mindre antal søgegrøfter og på den måde En byhøj med et areal på 1 ha kan ved minimere ødelæggelserne ved forunder- fem maskinafgravede niveauer sammen- søgelsen.

Fig. 2. Langhus fra ældre romersk jernalder ved Nr. Tranders. Husets kridtgulv og ildsted ses i vesteenden af huset, mens stalden fremstår som en anelse mørkere fyld end den omgivende kulturjord. Øst for indgangen ses et udhus, der ligeledes kan erkendes ved stolpehuller med mørkere fyld. Arealet blev delvist forundersøgt ved udlagte boreprøver, og stenlægninger, husgulve m.v. frem- stod dermed intakte ved udgravningen. Foto: Nordjyllands Historiske Museum 26 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

FORUNDERSØGELSE AF YNGRE JERNALDERBEBYGGELSE

Af Christian Juel  Det bør være en væsentlig opgave, at belyse i hvor høj grad dette forhold skyl- Ved forundersøgelse af fortidsminder fra des forandringer i bebyggelsernes antal, yngre jernalder i det åbne land bør der struktur og placering, og hvor meget der anvendes en systematisk forundersøgel- skyldes vanskelighederne ved at erkende sesstrategi med søgegrøfter. De meto- og datere bebyggelserne. diske overvejelser bag forundersøgelser  Det er vigtigt at undersøge i hvor høj med søgegrøfter er grundigt beskrevet grad vanskelighederne med at påvise i Den arkæologiske strategi for ældre bebyggelserne skyldes nedslidning på jernalder, hvorfor der i det nedenstående dyrkede arealer eller nærmere skyldes sættes specifikt fokus på de vanskelighe- ændrede konstruktionstræk, der resulte- der, der er forbundet med at erkende og rer i svært erkendelige hustomter. afgrænse fortidsminder fra yngre jernal-  Det er væsentligt at afklare sammen- der i forundersøgelsesfasen. hængen mellem bebyggelse og de mange detektorfund fra de to seneste perioder Det er desværre ofte tilfældet, at yngre af oldtiden. jernalders bebyggelsesspor først erkendes i forbindelse med fladeafdækning af Karakteristika for hustomter fortidsminder fra andre perioder. Dette i yngre jernalder har den uheldige konsekvens, at det kan Yngre jernalders bebyggelse rummer være vanskeligt at indpasse disse fortids- sammenlignet med ældre jernalders minder i de prioriteringer, der foretages bebyggelse en række fysiske karakte- ved den enkelte undersøgelse. ristika, der kan gøre det vanskeligt at erkende bebyggelserne ved en systema- Som det fremgår af strategiens spred- tisk forundersøgelse. I løbet af ældre ningskort (Fig. 5-8 i denne artikel) germansk jernalder ses en generel sti- kendes betydeligt færre lokaliteter fra gende andel af huse bestående af blot de yngre jernalder sammenlignet med ældre tagbærende stolper, det vil sige uden de jernalder, særligt er yngre germansk jer- karakteristiske tætstående vægstolpe- nalders bebyggelse meget svagt repræ- forløb, der kan karakteriseres som en senteret og dårligt belyst. ledetype for huse fra yngre romersk jernalder. Fokuspunkter:  Bebyggelsesspor fra denne periode De generelle hustypologiske træk i yngre bør af denne grund prioriteres højt ved jernalder er samtidig en gradvis smallere fremtidige undersøgelser. midtskibsbredde og en større afstand

Fig. 1. Fordeling af bebyggelses- lokaliteter fra 375- 1066 e.Kr.. Fund & Fortidsminder 2019. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 27

mellem de tagbærende stolpesæt jf. Fig. Figur 2. Hus fra 2 (Egeberg Hansen et al. 1991). Disse yngre germansk konstruktionstræk vanskeliggør alle mu- jernalder fra ligheden for at erkende og datere perio- Pythuse. Bemærk dens huskonstruktioner i en søgegrøft. det lange spænd mellem de tag- Når der påtræffes formodede tagbæren- fyldskifter, idet disse kan være grube- bærende stolper de stolpesæt i en søgegrøft, bør der altid huse. De tagbærende stolper i et grube- og de ”manglende” udvides med minimum 4-5 meter til hver hus er sjældent synlige i fladen og selve vægstolper. Den side, da spændet til næste sæt tagbæren- husgruben kan indledningsvis være slags huse kan være de stolper kan være stort. Ellers kan et irregulær. Det bør allerede ved forunder- vanskelige at finde næste tagbærende sæt ikke udelukkes. søgelsen gennem sonderende snit eller med søgegrøfter. prøvehuller afklares om sådanne anlæg Grafik: Museum Hustypologi i yngre jernalder er grubehuse. Det er meget uheldigt Sønderjylland, Sammenlignet med ældre jernalder er hvis grubehuse først erkendes ved en Arkæologi hustypologien i yngre jernalder dårligere evt. fladeafdækning, idet der er tale om Haderslev belyst, men undersøgelser peger på stor en anlægstype der er tidskrævende at variation i materialet - både regionalt undersøge. og lokalt. Ved forundersøgelser hvor der udlægges søgegrøfter med tilnærmelses- Ovenstående vanskeligheder gør sig vis nord-syd orientering, bør det altid også gældende, når den yngre jernal- haves i tankerne, at langt fra alle huse ders bebyggelse overlapper med for- er øst-vest- eller tilnærmelsesvis øst-vest tidsminder fra andre perioder. Her kan orienterede. periodens bebyggelsesspor på grund af den beskrevne struktur være vanskelig I løbet af germansk jernalder og ældre at udskille og kan helt ”drukne”, når vikingetid øges antallet af nord-syd- eller de overlapper med bebyggelsesspor fra tilnærmelsesvis nord-syd-orienterede andre perioder. Huskonstruktioner fra huse betragteligt. Desuden ses der i de ældre og yngre germansk jernalder kan undersøgte bebyggelser typisk en mindre ofte ”gemme sig” som en yngre fase, når regelmæssighed og ofte et helt fravær af den overlapper med hus- og gårdstruk- omgivende hegnsforløb, der kan definere turer fra yngre romersk jernalder, hvor gårdens afgrænsning. hustomternes vægstolper og mange hegnsstolper vil dominere billedet. Her Særligt i tiden efter ældre germanertid vil en måske overlappende smal hustomt (efter ca. 600 e.Kr.) er gårdenes struktur uden vægstolper ikke syne af meget. dårligt belyst i flere dele af landet, og egentlige toftegrænser (i form af jord- I søgegrøfter med høj anlægsintensitet gravede stolper eller grøfter) er sjældent og/eller med formodet mange overlap- erkendt arkæologisk. Når hustypologien pende huskonstruktioner kan det derfor samtidig er usikker er det samlede resul- overvejes at lave en eller flere større ud- tat, at det ofte er vanskeligt at erkende videlser for dermed at få et overblik over og afgrænse periodens bebyggelse ved antallet af husfaser og den kronologiske den systematiske forundersøgelse. spredning i disse. Yngre jernalders hustomter kan fremstå som mindre tydelige Periodens bopladser er generelt kende- bebyggelsesfaser. tegnet ved en sparsomhed på daterende fund og en ringe forekomst af de gruber Når det gælder yngre germansk jernal- og bopladsrelaterede anlæg, der gør ders og vikingetidens bebyggelse, viser et identifikationen af bebyggelser fra ældre systematisk bebyggelsesstudie fra Fyn, jernalder betydeligt nemmere. at bebyggelserne er koncentreret omkring de historiske landsbyer, hvor der I relation til yngre jernalder bør der ved typisk også vil være en større frekvens forundersøgelsen være fokus på større af bebyggelsesspor fra middelalder og 28 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 3 (øverst). Udgravningsplan fra Rynkeby med angivelse af samtlige udførte AMS- dateringer. Bebyg- gelsesfasen fra yngre germansk jernalder og ældre vikingetid kan primært udskilles gennem systematiske AMS-dateringer og bliver rent visuelt ”overskygget” af de middelalderlige bebyggelsesspor. Det illustrerer, hvor vanskeligt det kan være at erkende samtlige kronologiske faser, renæssance. Nær de historiske landsbyer Eksempel 1 når der arbejdes i vil der ofte være tale om mindre forun- Fig. 3 fra Rynkeby på Fyn er et eksem- søgegrøfter eller små dersøgelses- og undersøgelsesarealer, der pel på, hvor vanskeligt det kan være at udgravningsfelter. vanskeliggør frilæggelse af hele huse og udskille yngre germanertids og ældre vi- Efter Hansen 2015. gårdsstrukturer, samt også ofte en øget kingetids bebyggelse, når den overlapper frekvens af recente forstyrrelser, der kan med senere bebyggelsesspor. Her var det vanskeliggøre tolkning af ældre spor. først muligt at erkende periodens bebyggelse ved efterbearbejdningen og ved en systematisk datering af huskonstruktioner og brønde (Hansen 2011).

Eksempel 2 Figur 4 viser eksempler på hustomter fra sen yngre germansk jernalder i Frede- ricia-området. Selvom bevaringsgraden varierer, har husene en række hustypologiske træk til fælles:

 Der er tale om ret korte hustomter med irregulær stolpesætning, meget smal sætbredde, tagbærende stolpesæt i gavlene og indtrukket indgangsparti.  Husene er identificeret ved gennemgang og omtolkning af tidligere udgravninger, hvor en bebyggelsesfase fra yngre Fig. 4 (nederst). germansk jernalder ikke blev erkendt. Eksempler på hus-  Dateringen af husene til sen yngre tomter fra sen yngre germansk jernalder er verificeret gen- germansk jernalder nem AMS-dateringer (der fremkom ikke i Fredericia- genstandsfund fra udgravningerne, der området. kunne dateres snævert til yngre ger- Illustration: mansk jernalder). VejleMuseerne  I Fund & Fortidsminder er dateringen ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 29

af de to lokaliteter således angivet til Fokuspunkter: henholdsvis vikingetid og tidlig middel-  Huskonstruktioner med varierende alder. orientering og generel stor variation i hustypologi. Dette viser ikke alene, at der bør ud-  Yngre jernalders bebyggelse kan øves fornuftig kildekritik ved at brug af optræde som en svært erkendelig fase, spredningskortene i Fund og Fortids- når den overlapper med ældre og yngre minder, men også at husene fra yngre bebyggelsesspor. germansk jernalder kan være vanskelige  Fokus på gårdens afgrænsning i form at identificere på grund af en usikker af hegn eller grøfter. hustypologi, særligt på lokaliteter, hvor  Større fyldskifter i søgegrøfterne kan der er overlap med bebyggelse fra andre være grubehuse. Dette bør afklares gen- perioder. nem sonderende snit eller prøvehuller allerede ved forundersøgelsen. Detektorafsøgning kan med fordel indar-  Særligt fokus på perioden ved forun- bejdes i forundersøgelsen. Det kan være dersøgelser nær historiske landsbyer, en fordel at afsøge arealet, før der laves samt ved forekomst af detektorfund i søgegrøfter, da disse kan vanskeliggøre pløjelaget. afsøgningen. Herefter kan der søges over  Detektorafsøgning kan med fordel anlæg i søgegrøfter. En præcis indmåling indarbejdes i forundersøgelsen. af fund er væsentlig, hvis disse senere skal kunne sammenholdes med anlægs- spor registreret under pløjelaget.

Fig. 5 (øverst tv.). Ældre germansk jernalder 375-550 (549) e.Kr. - 195 hits.

Fig. 6 (øverst th.). Yngre germansk jernalder 550-750 (749) e.Kr - 96 hits.

Fig. 7 (nedert tv.). Sen yngre germansk jernalder - tidlig vikingetid 750-900 (899) e.Kr - 35 hits.

Fig. 8 (nederst th.) Sen vikingetid 900-1066 e.Kr - 96 hits.

Data: Fund og Fortidsminder 2019 30 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

OM METALDETEKTORBRUG

Arkæologiske lokaliteter fra yngre teter og kulturlandskaber, hvis vi skal jernalder og vikingetid er de allermest nå at redde en del af det resterende til dyrknings- og erosionstruede lokaliteter eftertiden enten ved frikøb af arealer fra Danmarks fortid i de 65% af landet, eller ved undersøgelse og dokumenta- som i dag er opdyrket. Dvs. at lokali- tion. Det er også vigtigt at inddrage teterne gennempløjes med forskellige metaldetektoren som en naturlig del af dyrkningsredskaber fra den mindst undersøgelserne, dels i overfladen og dels skadelige, som er ”direkte såning”, hvor i lagene under afgravning, som det da man pløjer, harver og sår i en ombæring også har været praktiseret mange steder og kun går ned til en dybde af ca. 20 cm, i landet gennem en del år. og til de mest skadelige nemlig ”reolpløj- ning” og ”kartoffel dyrkning” mm., hvor Dertil er det vigtigt fortsat at praktisere man går ned til ca. 60 cm. Nedslidningen et godt samarbejde med den omfattende er simultan over det meste af landet. fritidsarkæologiske detektorgrupper i Danmark. Generelt monitorerer de man- Mange lokaliteter er allerede så vold- ge af de mest betydningsfulde lokalite- somt skadet, at der enten kun er svage ter og finder helt nye og hidtil ukendte eller ikke længere er spor af arkæologi- undervejs. Derved får man et billede ske anlægskontekster i undergrunden. af skadernes omfang, samt et priorite- Enorme mængder af metalfund fra peri- ringsredskab, hvor man har mulighed oden ligger i dag højt oppe i pløjelaget – for redde det, der vurderes at være mest og ofte revet ud af deres in situ-kontekst betydningsfuldt og med størst udsagns- Fig. 1. (dvs. videnskabelige sammenhæng). værdi. Systematisk, eksten- På store klassiske lokaliteter fra ældre siv afsøgning med og yngre jernalder og vikingetid findes metaldetektor af i databaser med 10-18.000 metalfund fra alt 4 ha landbrugs- dels pløjelag og dels underliggende kon- jord. Afsøgningen tekster. Lokaliteterne er vel at bemærke Se også afsnittet om detektorbrug i blev gennemført af kun delvist undersøgt med få undtagel- Arkæologiske Strategier for udgravninger fem erfarne detek- ser. i Danmark - Bronzealder samt torførere og tog ca. Metaldetektor og Danefæ på Slots- og 1 time. Sporenes Derfor er det vigtigt at holde et vågent Kulturstyrelsens hjemmeside. præcision svarer øje med de mest betydningsfulde lokali- ikke til de indmålte felter og anlæg, men giver et tilfredsstil- lende billede af de afsøgte baner, der er noget mere rette, end sporene giver udtryk for. Sporenes samlede længde er ca. 4.100 meter, der med en svingbredde på 1,5-2 meter betyder, at ca. 15-20% af arealet er afsøgt. Fed grøn: grænse for forundersøgelsesare- alet; fed rød: grænse for areal indstillet til slutundersøgelse; blå: spor fra detek- torførernes GPS. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 31

AFSØGNING MED METALDETEKTOR

Af Claus Feveile hidtil, bliver gennemført en kvantitativ og kvalitativ afsøgning med metaldetek- Siden 1980’erne har metaldetektoren tor, dvs. på en måde, hvor afsøgningen bidraget på helt enestående måde til dokumenteres på tilsvarende måde som vores viden om metalfundene fra yngre den øvrige arkæologiske for- og slutun- jernalder og vikingetid. Tusindvis af dersøgelse. enkeltfund og dusinvis af skattefund har kastet lys over bebyggelsernes hyppig- For at prioritere indsatsen bedst muligt hed, placering, omfang og kronologiske kan man med fordel vente med metalde- ramme. Hertil kommer oplysninger om tektorafsøgningen til den arkæologiske gravpladser, deponeringer, handelsplad- forundersøgelse har dokumenteret på ser m.m. hvilke arealer det giver bedst mening.

Desværre kan det i ganske mange tilfæl- Fordele: de konstateres, at der ikke er overens-  Arealer, der forandrer status fra åbent stemmelse mellem detekterede lokali- land til bebygget areal, kan indgå i frem- teter og udgravede lokaliteter, selvom tidige analyser af detektorfund. sammenfald naturligvis findes rundt  Viden om den enkelte lokalitet øges. omkring. Der bør derfor i den kommende  Afsøgningens resultat - fund eller ej - strategiperiode være fokus på, at der, giver en væsentlig brik til forståelse af på arealer der forundersøges og evt. pladsens rolle lokalt, regionalt og natio- slutundersøges, i langt højere grad end nalt. Fig. 2. Systematisk, intensiv afsøgning af i alt 2 ha. Afsøgningen blev gennemført af fem erfarne detek- torførere og tog ca. 2½ time. Sporenes præcision svarer ikke til de indmålte felter og anlæg, men giver et tilfredsstil- lende billede af de afsøgte baner, der er noget mere rette end sporene giver udtryk for. Sporenes samlede længde er ca. 10.900 meter, der med en svingbredde på 1,5-2 meter betyder, at hele arealet er afsøgt. Fed grøn: grænse for forundersøgelsesa- realet; rød: grænse for areal indstillet til slutundersøgelse; blå, grøn, gul, pink og lyseblå: spor fra detektorførernes GPS. 32 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Ulemper: I det konkrete tilfælde fremkom der  Det tager tid, som ofte er en mangelva- ingen væsentlige detektorfund ved den re i forbindelse med forundersøgelse og ekstensive afsøgning - et resultat, der ofte også i perioden frem om evt. slutun- på baggrund af mange års erfaring, som dersøgelse. regel er et sikkert tegn på, at der ikke er  Afgrøder kan vanskeliggøre en afsøg- mange detektorfund på arealet. ning.  Ofte råder museet ikke selv over per- På arealet, der er indstillet til slutunder- sonale, der kan gennemføre afsøgningen. søgelse (rød markering på Fig. 2), blev  Der kræves erfarne detektorførere, der herefter gennemført en systematisk, der mestrer både deres metaldetektor, er intensiv afsøgning, dvs. der blev søgt i systematiske og kan håndtere og levere tætte baner både mellem søgegrøfterne data vedr. sporlog. samt på de tildækkede arealer. Afsøg- ningen, der ligeledes blev gennemført af Hvordan kan det gribes an på en måde, fem personer, varede ca. 2½ time. Der der er overkommelig, og som samtidig fremkom ingen væsentlige fund, mens sikrer den nødvendige dokumentation for der blev indmålt et mindre antal fund afsøgningen? fra nyere tid (knapper, låg til lommeur, klinkprop samt en flintflække). Et eksempel: Ved Billund blev et areal på ca. 10 hek- Hele detektorafsøgningen blev gennem- tar, der lå i brak og stubmark indstillet ført på i alt fire timer med deltagelse af til forundersøgelse. Herved fremkom der fem detektorførere, der alle var velkend- på et ca. 2 ha stort areal bebyggelse fra te med metoden. Der fremkom ingen yngre germansk jernalder og vikingetid. væsentlige eller relevante fund i forhold Forundersøgelsen foregik på den traditi- til forundersøgelsens påvisning af bebyg- onelle måde med søgegrøfter for hver ca. gelse fra yngre germansk jernalder og 10 meter, kombineret med mindre feltud- vikingetid. I det konkrete tilfælde vil det videlser. Efter endt forundersøgelse blev derfor næppe være relevant med en mere arealet dækket til igen. intensiv afsøgning i forbindelse med en eventuel slutundersøgelse. Afsøgningen blev gennemført med deltagelse af to personer fra museet og tre I andre tilfælde med relevante fund i for- erfarne detektorførere. Der var tale om hold til det indstillede areal, kan funde- en museal afsøgning, hvor alle fund efter ne danne grundlag for en prioritering af museets bestemmelse, ubetinget blev detektorindsatsen ved slutundersøgelse, indleveret. herunder vurdering af den økonomi, der vil være forbundet hermed (f.eks. konser- Metaldetektor-afsøgningen foregik ind- vering af genstande). Det forudsættes, at ledningsvis ved en systematisk, eksten- afsøgningerne gennemføres som museale siv afsøgning, hvor der blev afsøgt én afsøgninger. bane pr. søgegrøft i det konkrete tilfælde ca. der, hvor jordbunken havde ligget, og hvor brakbeplantningen ved tildækning derfor var borte eller fladtrykket.

Ved afsøgningen deltog fem detektorfø- rere, alle udstyret med almindelig GPS, med sporlog tændt (punkt for hver 10 sekunder). Afsøgningen omfattede de to hektar, hvor de væsentlige fortidsminder allerede var konstateret, samt de tilstø- dende arealer. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 33

UNDERSØGELSE BEBYGGELSE - Af Torben Egeberg Status over bebyggelsernes antal gennem perioden er ifølge Fund og Fortids- minder, at ældre germansk jernalder Denne fremlæggelse viser og vikingetid er de perioder (se spred- eksempler fra primært bebyggel- ningskort her), hvorfra det største antal se i Jylland i den senere del af forekomster er registreret, mens yngre jernalderen og vikingetiden. Den germansk jernalder kun rummer om- generelle undersøgelsesmetode kring 50 lokaliteter i databasen. Det nu- dækker imidlertid hele jernalde- værende fundbillede viser, at bebyggel- ren og vikingetiden. ser er udbredt over det meste af Jylland. Dog synes visse områder af Midtjylland stadig at mangle spor af bebyggelse.

Landbebyggelserne fra yngre jernal- Geologi (sandjord kontra lerjord), jord- der-vikingetid er en væsentlig kilde til bundsbetingede dyrkningsformer og Danmarkshistorien i perioden ca. 400- uens adgang til byggematerialer synes 1000 e. kr. Perioden indledes med ældre desuden i nogen grad at præge bebyg- germansk jernalder, der i udpræget grad gelsernes layout. Hertil kommer, at på er en fortsættelse af byggeskikken fra sandede jorder er konstruktionssporene yngre romersk jernalder, fulgt af yngre ofte velbevarede, mens de på lerede jord germansk jernalder, der af flere grunde kan være mere nedpløjede. er svær at dokumentere bebyggelses- mæssigt. Strategien belyser Vestdanmark, hvor der er en del velbevarede hustomter fra Herefter følger vikingetiden, der i et perioden. Lillebælt er valgt som afgræns- vist omfang bryder med tidligere tiders ning mod øst på trods af, at skellet er byggeskik, ligesom gårdsenhedernes kunstigt, da bebyggelser på begge sider areal øges. Perioden opdeles i en ældre af bæltet her har mange lighedspunkter. og en yngre vikingetid, hvor skellet Strategien kan være inspiration for hele ligger omkring Trelleborg-arkitekturens det danske område - ikke mindst i områ- introduktion. der, hvor der er ringe bevaringsforhold.

Fig. 1. Arbejdsfoto fra en typisk bebyggelse fra yngre jernalder med store mængder anlæg, opstået som følge af gentagne op- førelser af bygninger på omtrent samme steder som tidligere. ARV259 Søndervig Trace. Foto: Esben Schlosser Mau- ritsen/Arkæologi Vestjylland. 34 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 2. Eksempel på lokalisering af bebyggelser fra yngre jernalder-vikingetid, vist sammen med arealanvendelsen på Original 1-kor- tets tid: Opdyrket omkring år 1800 (hvid), enge (grøn) og heder (lilla). Kortlægningen viser et udsnit af Rindum og Ringkøbing- området. Illustration Torben Egeberg/Arkæologi Vestjylland.

Bebyggelsesformer og bygningsfor-  Enheder omgivet af grøfter i stedet for mer - byggeskik stolpehegn (Fig. 4) Det generelle forløb er, at hovedhusene i  Stramt strukturerede og ensartede, yngre romersk jernalder og ældre ger- små indhegnede gårde, ordnet i rækker mansk jernalder opføres i en byggeskik, (Fig. 5) der har rødder bagud i tid, mens vikingetiden karakteriseres af forandringer Ældre vikingetid (Fig. 8-10) som anbringelse af tagbærende stolper i Indretningen af hovedhuse med bolig selve gavlene og ændrede principper for og stald i ældre vikingetid har tydelige rumopdeling og placering af døre. I yngre rødder i jernalderens byggeskik, men vikingetid splittes bolig og stald op i hver adskiller sig alligevel ved tilføjelse af sin selvstændige bygning. Det her skitse- tagbærende stolper i begge gavlkon- rede forløb skønnes med lokale afvigelser struktioner. Blandt de øvrige bygninger at have gyldighed for store dele af det i gårdene optræder forskellige andre vestdanske område. Forskellig adgang til bygninger som mindre huse, fire-stolpe- ressourceområder og til byggematerialer anlæg og grubehuse i varierende antal har her betinget mange tilpasninger i ved de enkelte gårde. Der er en bemær- form af små lokale forskelle i detaljer i kelsesværdig uensartet forekomst af byggeskikken. grubehuse med hensyn til antal, lige fra tilsyneladende fravær til bebyggelser En bebyggelse består i Vestdanmark med utallige grubehuse, til tider i lange typisk af hegnede gårde, der fysisk ligger rækker sammen med tidens almindelige samlet i større eller mindre grad inden landbygninger som i Henne Kirkeby. for en given topografi, svarende til et Grubehuse kan desuden optræde som formodet datidigt ressourceområde. Sam- selvstændige bebyggelser. lingen af gårde tolkes funktionsmæssigt som en ”landsby” i østdansk forstand og Gårdene i ældre vikingetid synes i de til- indbefatter muligvis også enkeltliggende fælde oprettet, hvor der ikke var bebyg- gårde, der ellers ofte benævnes ”enkelt- gelse i den forudgående yngre jernalder gårde”. Yngre vikingetid (Fig. 11-12) Germansk jernalder (Fig. 3-7) Trelleborg-byggeskikken, der er ka- I yngre jernalder er tre forskellige bebyg- rakteristisk for de militære anlæg, er gelsesformer i brug: også i brug i samme arkitektur som  Indhegnede enheder i klynger eller hovedbygninger i landbebyggelserne. I aflange strukturer (Fig. 3) 10. århundrede, hvor dette skift sker, ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 35

Fig. 3 (øverst). Indhegnede enheder i klynger eller aflange strukturer. Denne måde at organisere sig på synes at udgøre den fremherskende bosættelsesform gennem hele yngre jernalder-vikingetid. Gårdenes hovedbygninger kan være bygget sammen med en mindre bygning uden staldsektion. RSM 10.017 Mejlby 11 Der kendes også hovedbygninger med en tilbygning føjet til begge ender, så den samlede længde af disse 3 enheder bliver ganske betydelig. I gårdenes periferi ses i denne periode særlige bygninger som de er kendt fra Dankirke og Dejbjerg.

Fig. 4 (nederst). Indgrøftede enheder, hovedbygning i 2 faser, omgivet af grøfter i stedet for stolpehegn. Enhe- der af denne art er muligt ikke udbredt over hele det vestdanske område. Kendes fra germansk jernalder.

Illustrationer: Torben Egeberg/ ARV 259 Søndervig Tracé Arkæologi Vestjylland. 36 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 5 (øverst). Stramt strukturerede og ensartede, små indhegnede gårde, ordnet i rækker. Udbredt i Vest- og Sydvestjyl- land i ældre germansk jernalder.

Fig. 6 (midten). Bebyggelser fra yngre germansk jernalder er tilsyneladende fåtal- lige. Her vises et første udkast til en plan af en bebyggelse, hvor RSM 10.013 Rindum Skole stratigrafier i næsten alle tilfælde placerer bygninger (violet) som værende ”stratigrafisk yngre end ældre germansk jernalder og ældre end ældre vikingetid”, mens andre ved fundgenstande eller grundplanernes udseende vurderes at høre til i denne periode.

Fig. 7 (nederst). Grundplan af bygning, der på flere punkter bryder med byggeskikken fra yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder. Til RSM 10.017 Mejlby 11 højre,mangler således fundamentspor af en bestemt tagbærende stolpe, ligesom indgangs-stolpehullerne har lighedstræk til vikingetidens måde at udforme dørkonstruk- tioner på. I den formodede stald er der fravær af tagbærende stolpehuller. I bygningens anden ende, modsat boligen, er tilføjet en bygning med egen indgang. VHM 211 Illustrationer: Torben Egeberg/ Arkæologi Vestjylland. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK XX

Fig. 8 og 9 (øverst). RSM 10.017 Mejlby 11 Eksempler på hoved bygninger i ældre vikingetid: Bolig- stald bygninger og tilhørende mødding- er ud for staldene.

Fig. 10 (Nederst). En gård fra ældre vikingetid med et karakteristisk stort antal grubehuse.

Illustrationer: Torben Egeberg/ Arkæologi Vestjylland.

SKJ 378 Vesterbygård

SKJ 378 Vesterbygård 38 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 11 (øverst). Hovedhus, stadig med stald i jern- aldertradition, men kombineret med Trelleborg.

Fig. 12 (nederst). En gård i yngre SKJ 839 Agerhøj. vikingetid, her med forsøgsvis angivelse af funktionsbeteg- nelser, inspireret af skriftlige kilder.

Illustrationer: Torben Egeberg/ Arkæologi Vestjylland og Arkæologi Midtjylland.

HEM 4032 Lilling

forlades oldtidens tradition med bolig og båseskillerum sjældent er bevaret i peri- stald under samme tag, og nu opføres oden yngre romersk jernalder-germansk fritliggende bygninger, der tolkes som jernalder? stalde og lader, i bebyggelserne. I samme  Hegnshusene fra germansk jernalder forandringsproces forsvinder grubehuse- (også kaldet saddeltagsbygninger): Hvil- ne, ikke bare fra landbebyggelserne men ken funktion har de? også fra handelspladserne.  Lokalt tilstedevær eller fravær af bestemte bygningsformer så som grube- Fokus på: huse og firstolpekonstruktioner gennem  Omstruktureringer af bebyggelser: yngre jernalder-vikingetid. Hvorfor? Hvilke perioder?  Eftersøgning og datering af de yngste STRATEGIER faser i flerfasede bebyggelser fra ældre - fra store, uformelige, sammenhængende germansk jernalder områder med utallige anlæg til detalje-  Underbygge antagelsen om, at bygge- rede stratigrafier mellem konstruktioner: skikken fra ældre germansk jernalder generering af en finmasket relativ krono- fortsætter, men modificeres i 6. – 7. logi. århundrede  Boligindretning og bygningsfunktio- I de arkæologiske undersøgelser i Vest- ner: Brandtomter med rester af gulvlag danmark bliver vi ofte mødt af store har høj prioritet områder med mange og langvarige  Hvad bruges ”stalde” til, når spor af bebyggelser. Når gode bevaringsforhold ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 39

er tilstede, kan en bebyggelse bestå af Lodrette snit vil, anskuet på denne hundredevis af individuelle grundplaner måde, fungere som kontrol på fladens af bygninger og indhegninger, ligesom stratigrafiske iagttagelser, forudsat antallet af enkelt-anlæg kan nå op i 5 samme stratigrafi lader sig erkende lige eller endda 6-cifrede tal. Disse ofte vold- så entydigt i snitfladen, hvilket dog ikke somme mængder anlæg fordrer mange altid er tilfældet, særligt ikke ved anlæg nødvendige strategivalg, både før og un- med ringe dybde. Det bør således undgås der udgravningsarbejdet. Desuden vil en at lade snitning af anlæg være den pri- detaljeret indsigt i egnens byggeskik som mære udredningsmetode, da evt. vigtige udgangspunkt være en forudsætning for stratigrafier i fladen herefter sjældent vil en god og vellykket udredning af bebyg- være bevaret til eventuel fornyet obser- gelseshistorien på undersøgelsesstedet. vation.

Denne viden om tidens byggeskik er Det bør altid være en vigtig målsætning oparbejdet over de sidste 4-5 årtiers at få kombineret så mange af fladens udgravninger, med Drengsted-bebyggel- stolpehuller og øvrige anlæg til grund- sen som den første, veldokumenterede planer af identificérbare strukturer. lokalitet. Arbejdet med anlæggene i fladen bør Afgravningsstrategier have fokus på både lokale og også En stor fordel for den ideelle undersø- overordnede stratigrafier, der tilsam- gelse er at få hele undersøgelsesarealet men har betydning for en udredning af afgravet for muld, med mindre vind- og forandringer over tid. Et vigtigt fokus vejrforholdene er ugunstige. Hvis en er også observation af, hvilke bygninger total-afgravning ikke lader sig gøre, må og gårde, der for eksempel på grund af der vælges en mere begrænset, etapevis stratigrafiske iagttagelser ikke kan eksi- fremgangsmåde. Ofte vil denne så kunne stere samtidigt. Hertil kommer en række foregå ved afgravning i brede øst-vest ba- andre muligheder for relationer mellem ner. Dette vil for germansk jernalder-pe- en bebyggelses enheder. rioden ofte betyde, at hovedbygningernes grundplaner bliver frilagt i deres helhed, Opsplitning i veldefinerede anlæg og til- hvilket absolut er fordel for udredning hørende stratigrafier vil imidlertid være af de repræsenterede konstruktioner og lettest gennemførlig på undersøgelser, deres indbyrdes stratigrafier. Men for hvor undergrunden er sandet. På lerede vikingetidens vedkommende er øst-vest jorder kan stratigrafier ofte være noget baner ikke nødvendigvis en fordel, da ho- sværere at erkende i fladen. På sandjord vedbygninger også kan være orienteret vil vigtige, men uafklarede stratigrafi- nord-syd. I disse tilfælde må der så fore- er, med fordel kunne genafrenses efter tages tilpasninger i afrømningsarbejdet. nogle dages forløb, hvorved jordkemiske forhold ofte har tydeliggjort stratigrafier- Fladen - det vandrette snit ne. Hertil vil betragtning i ”medlys” ofte Metodisk kan muldafrømningen ansku- medvirke til at fremhæve svage nuance- es som opstart på et tilnærmelsesvis forskelle mellem anlæggene. vandret snit gennem overfladen af alle anlæg. Den efterfølgende finafrensning Hvis der forekommer store samlinger af af fladen, hvor anlæg, konstruktioner stolpehuller og andre anlæg uden eller og stratigrafier identificeres, genererer med kun få erkendelige strukturer, kan i princippet den overordnede, relative det anbefales at tage snitning af anlæg i kronologi for bebyggelsen på arealet. brug som primær metode, dvs. at under- Formuleret meget forenklet, kan hoved- søge et større antal anlæg mht. dybde og trækkene i den relative kronologi ofte fyldens udseende i et forsøg på at lokali- udredes, endnu før der er foretaget i ét sere og identificere hidtil ikke-erkendte eneste snit i anlæggene. strukturer. 40 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

En mere gennemgribende metode til erkendelige. Derimod er flere grund- udredning af områder med mange anlæg planer af mindre bygninger fra yngre uden erkendelige strukturer kan være vikingetid knap så lette at erkende. De maskinel afgravning af undergrunden i skematiske byggefelter på den sidste en større sammenhængende flade. Denne illustration bidrager til opbygning af metode bør forudsætte, at det oprinde- overblik og indgår efterfølgende i den lige niveau er fotodokumenteret eller samlede oversigtsplan over alle udgrav- som minimum er GPS-målt i forvejen. ningens konstruktioner. Eksemplet er Omvendt giver metoden overblik over, et udsnit fra undersøgelsen SKJ 839, hvor dybe stolpehuller forekommer og Agerhøj, der blandt andet er bebygget i evt. konstruktioner vil nu forholdsvis let yngre vikingetid. kunne erkendes. Ved at samle alle strukturer i et GIS-lag, GIS-værktøjer der dagligt eller jævnligt opdateres, sik- Som eksempel vises her (Fig. 13-16) fire res det, at et komplet overblik fortløben- stadier i et udredningsarbejde i en ud- de er tilstede. Det kan anbefales allerede gravningsflade med mange anlægsspor. i undersøgelsesfasen at udbygge GIS-la- Umiddelbart er en stor vikingetidsbyg- get med koder for datering og anlægs- ning samt forskellige jernalderbygninger typer. Herved sikres enkle værktøjer til

Fig. 13 (øverst). Alle afgrænsninger af områder med anlæg før markering af stratigrafier og stolpespor m.m.

Fig. 14 (nederst). Alle erkendelige stratigrafier oprid- set. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 41

Fig. 15 (øverst). Markering af stolpehuller, der indgår i konstruktioner, hvor flere er noget svære at erkende.

Fig. 16 (midten). Færdig tolknings- plan med skematiske bygningsfelter lagt under de identificerede bygninger fra yngre vikingetid.

Fig. 17 (nederst). Oversigtsplan, hvori bygningsfelterne fra illustrationerne ovenfor blandt andet indgår. SKJ 786 og 839 begge ved Agerhøj.

Illustrationer: Torben Egeberg/ Arkæologi Vestjylland. 42 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

etablering af overblik. Ved visuel kontrol gårdsenheder i en bebyggelse, samt ikke af den digitale plan opdages eventuelle mindst et overblik over, om der indgår mangler eller problemer, som for eksem- stratigrafier, der dokumenterer overord- pel uafklarede stratigrafiske problemer, nede afgørende forandringer over tid. mens det stadig er muligt at efter-kontrollere iagttagelser i den igangværende 3D-dokumentation undersøgelse. Kan det på nogen måde lade sig gøre, er 3D-dokumentation af udgravningsfla- Ved komplicerede undersøgelser med derne en metode, der giver betydelige mange anlæg kan der skabes overblik fordele. På helt normal vis opridses alle ved at oprette en kodning af typer af anlæg i en nyafgravet flade, hvorefter konstruktioner. De forskellige analyser, der med drone foretages billeddokumen- tilpasset den aktuelle udgravning, kan tation, inklusiv et antal georefererede medvirke til erkendelse af sammenhæn- punkter. Ud fra billederne sammen- ge, som måske ikke umiddelbart er ind- sættes et ortofoto, der så indeholder lysende. Yderligere kan der for eksempel 3D-informationen. Modellen af fladen oprettes kodninger for hvilke hovedbyg- bruges som tegneforlæg for den digitale ninger, der uden konflikter vil kunne udgravningsplan. Efterfølgende danner kombineres med hvilke hegn samt andre print af den digitale plan sammen med bygninger og brønde m.m. Herved etable- opdateringer af undersøgelsens GIS-lag res et første overblik over forekommende det vigtigste hjælpemiddel i den fortsatte

ARV 259 (Søndervig Tracé)

Fig. 18. Ortofoto af den 3D-dokumenterede bebyggelse Nørby på Holmsland. Illustration: Torben Egeberg/ Arkæologi Vestjylland. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 43

undersøgelse af en flade, med mindre der rekvirere ekstern kollegabistand. Hvor- er mulighed for at medbringe data- når en henvendelse er nødvendig, vil sættet på et digitalt medie. altid være et skøn. En ekstern kollegabistand kan med fordel suppleres med en Når digitaliseringsarbejdet foregår ved midlertidig digital adgang til den igang- skærmen, opnås at de ofte meget kom- værende undersøgelse for at sikre bedst plicerede stratigrafier forholdsvis let kan muligt med- og modspil under undersø- tegnes/opmåles, mens dette kun med gelsens videre forløb. stort besvær lader sig gøre ved traditionel opmåling med GPS eller totalstation. Checkliste: En skærm-tegnet opmålingsplan vil som  Daglig leder har et betydeligt kend- udgangspunkt have et højere kvalitets- skab til byggeskik i yngre jernalder-vi- niveau med hensyn til præcis gengivelse kingetid af anlæggenes form og indbyrdes strati-  Opprioritér fladedokumentationen og grafier. 3D-dokumentation har således tilhørende udredning af konstruktioner gjort det muligt at matche den fine kvali-  Betragt fladedokumentationen som et tet fra tidligere tiders brug af millimeter- ”vandret” snit gennem alle anlæg papir og målebånd.  Foretag ikke snit i anlæg, før hele fladen så vidt muligt er udredt relativ-kro- At råde over et ortofoto over en given nologisk udgravningsflade giver desuden den sto-  Tilstræb, at så mange anlæg som re fordel, at eventuelle tvivlsspørgsmål overhovedet muligt udredes til menings- ofte vil kunne kontrolleres og afklares givende konstruktioner fra skærmen. Endelig har et sådant foto  Hold fokus på stratigrafier mellem stor værdi i en udgravningsberetning konstruktionerne i høj kvalitet og som udgangspunkt for  Ved behov for bistand i udredningsar- formidling af udgravningens resultater i bejdet, kontakt hurtigst ekstern faglig øvrigt. bistand  Hold overblik ved daglig opdatering Support og netværk af en oversigtsplan over undersøgelsens Selv en veludført forundersøgelse kan konstruktioner vise sig at have givet et ikke helt ret-  Anvend om muligt 3D-dokumentation visende indtryk af, hvilke udfordringer af fladen en efterfølgende udgravning medfører.  Overvej antallet og omfanget af nær- Anlægssporene kan være så talrige og mere undersøgelse af enkelt-anlæg så uoverskuelige, at den udgravningsan-  Tag udgangspunkt i en forud-formule- svarlige bør træffe en hurtig beslutning ret fund- og prøve-indsamlingspolitik om at tilkalde enten egne kolleger eller

Fig. 19. Udsnit af opmålingsplan med et meget stort antal stratigrafier og stolpespor m.m. Illustration: Torben SKJ 839 Agerhøj Egeberg/Arkæologi Vestjylland. 44 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

VÅDBUNDSUNDERSØGELSER OG OFFERFUND

Af Pernille Pantmann sig om åer, søer, moser eller kilder. Og der er ingen tvivl om, at vådområder Nogle af de største fund fra Danmarks generelt har spillet en betydelig rolle oldtid, og ikke mindst jernalder, kommer igennem hele oldtiden. Ikke mindst i de fra vådområderne. Men de umiddelbart egne, hvor dødis har præget landskabet, mere beskedne fund står ofte i skyggen er vådområderne meget dominerende. af våbenofferfund, moselig og pragtfund, Her er det tydeligt, at de ikke har været som Gundestrupkedlen og Dejbjergvog- opfattet som hindringer men snarere nen, Fig. 1. Især 1940’ernes tørvegrav- som en ressource, der kunne udnyttes på ninger viste, hvilket skatkammer af flere plan, det gælder dele af Nordsjæl- fund og informationer, vådområderne er. land (Aarsleff & Appel 2011:52), dele af Grundet omstændighederne på daværen- Fyn (Holdgaard 2011: 15) og Østjylland de tidspunkt er meget dog utilstrække- (Skousen 2010). Men andre steder rundt ligt dokumenteret og sjældent bevaret. om i landet er der eksempler på lokalite- Desto mere paradoksalt er det, at man ter, hvor det har vist sig, at vådområder- siden da kun sjældent har foretaget ne må have været udgangspunktet for udgravninger i vådområderne. Mange er bosættelse. efterhånden drænet, men de kan stadig rumme gode informationer om deres Vådområderne rummer en bred brug, da de var vådområder, og derfor vifte af fund og informationer bør de udgraves på lige fod med andre I det nordsjællandske område er det kulturhistoriske anlæg. konstateret, at vådområderne kan være en vigtig del af en gårdsenhed, idet det Vådområder som naturlig del kan ligge inden for indhegningen, Fig. af bebyggelsesmønstret? 2. Dette er blot endnu et eksempel på, Danmark er generelt rigt på vådområ- at vådområderne ikke altid bør opfattes der, og det anslås, at 25% af det nuvæ- som marginalområder og ”utilnærmelige rende Danmark indtil for blot et par steder” (Ilkjær 2003:10). Det har ligele- århundreder siden, bestod af vådområde des vist sig, at fundbilledet kan øges eks- (Ilkjær 2003: 10); hvad enten det drejer plosivt, hvis det nærliggende vådområde

Fig. 1. Samling af hverdags-prægede trægenstande i en tørvegrav, Salpeter- mosen. Foto: Museum Nordsjælland. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 45

Fig. 2 (øverst). Her er et eksempel fra Salpetermosen i Nordsjælland, hvor der ses to til tre vådområder med tilknytning til én enkelt gårdsenhed i to faser. Det ene vådområde ligger enten som en del af indhegningen eller indenfor. Foto: Museum Nordsjælland undersøges. Således kan vådområderne i Fig. 3a (midten). langt højere grad rumme bopladsaffald, Et ottekantet hvor ikke mindst knoglematerialet har ornamenteret skaft haft langt bedre bevaringsforhold, end af underbenet fra bopladserne typisk kan levere, hvilket kvæg, Salpeter- selvsagt giver gode muligheder for at mosen. studere subsistensøkonomi og indirekte Foto: Museum også landskabstypen (Kveiborg 2008). Nordsjælland

De gode bevaringsforhold for knogler betyder tillige, at der er gode chancer for at finde regulære bengenstande. Disse Fig. 3b (nederst). kendes ellers kun i sjældent heldige En ornamenteret tilfælde fra bopladserne. Hermed bliver tenvægt i ben. ikke alene fundbilledet øget, det bliver Foto: Museum også suppleret med langt flere fundtyper, Nordsjælland Fig. 3a, 3b.

Den naturlige fugtighed må til tider have betydet vanskeligheder ved at færdes, men det har man håndteret vha. forskellige foranstaltninger. Disse er kun sjæl- dent blevet konstateret og registreret, men er man opmærksom på dem, vil det vise sig at der har været anvendt en lang række forskellige tiltag i form af grus- ofte blev lidt usystematisk undersøgt, er lægning, eller i heldige tilfælde - træfor- stenene og deres kontekst meget dårligt anstaltninger (Carlie 1998:24), men især belyst. Sten er typisk blevet betragtet stenlægninger. som del af sakrale handlinger, men de indgår også i de profane. Således har Sten er i det hele taget en meget vigtig nyere udgravninger gang på gang vist, fundgruppe i vådområderne, Fig. 4a-4d. at sten indgår i en lang række forskellige De er vigtige indikatorer på, at der er fundsituationer i vådområderne (Carlie forgået forskellige aktiviteter. I ældre be- 1998: 19, Skousen 2010: 249). retninger om mosefund nævnes sten ofte (eksempelvis Becker 1972:21ff, 24, 33ff, Vådområder er traditionelt knyttet 52, Ferdinand 1961: 53ff, Lund 2002). sammen med vores opfattelse af sakrale Men i kraft af, at vådområderne dengang handlinger, og sådan er det stadig, men 46 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 4a (øverst tv.). Sten i mosen på Aldersro II. Foto: Skousen 2010, 249

Fig. 4b (øverst th.). Stenkoncentration brugt som trædesten i den fugtige kant, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 4c (nederst tv.). En del af træde- stensforanstaltning i kanten af vådom- rådet, Salpeter- mosen. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 4d (nederst th.). Stenpakning om- man skal være åben over for det fak- kan rumme anlæg, der er vanskelige at kring trægenstand, tum, at der i samme vådområde, sågar erkende i overfladen, eksempelvis brønde formentlig som en på samme sted, kan være fund af både (Fig. 5). Skjulte anlæg er således endnu stabiliserende foran- profan og sakral karakter. I bopladskon- en god grund til at bruge tid på vådområ- staltning, Salpeter- tekst har man længe erkendt og accep- der, selvom de på ovefladen ser drænede mosen. teret kult som en del af fundbilledet ved og dermed ligegyldige ud. Foto: Museum bopladsofringer enten i stolpehuller eller Nordsjælland gruber indenfor eller uden for husene, Det er dog ikke kun de profane fund, hvorved profan og sakral liv går hånd i man skal være opmærksom på. Sakra- hånd. På samme måde indikerer fundbil- le fund kan omfatte mange forskellige ledet, at vådområderne kan rumme flere fundtyper og handlinger, men ofte er det forskellige fund og handlinger klos op af dyreknogler, hvor det typisk er udvalgte hinanden (Asingh 2009: 194). dele af dyret (kranier og ekstremiteter), der er lagt i en orden, gerne i kombinati- Et af eksemplerne på den nære relation on med sten, Fig. 6. imellem boplads og vådområde er, de mere eller mindre udvaskede kulturlag Netop dyreknogler har været en relativt fra bopladserne, der strækker sig ud til overset fundgruppe, men der er mange kanten af, eller et stykke ud i, et vådom- oplysninger at hente: råde. Disse kulturlag er typisk grålige og  Er dyrene nedlagt hele eller parterede? diffuse, hvorved de kan være vanskelige  Er alle dele repræsenterede? at erkende i forundersøgelserne. Men  Er der foretaget en sortering? netop disse kulturlag giver indikationer  Er det unge eller gamle dyr? på den nære forbindelse, der har været  Hvilke dyr er hyppigst ofret? imellem en boplads og et vådområde. Disse dyreknogler kan ligge alene eller i I øvrigt er det værd at bemærke, at kombination med andre fundgrupper. Til drænede eller fossile vådområder også disse hører: ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 47

Fig. 5 (øverst). Brønd i mose, Aldersro II. Foto: Skousen 2010, 285

Fig. 6 (nederst). Sten omkring dyreofring, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland

 de mere almen kendte lerkar,  trægenstande,  menneskedele,  hørknipper ol.

Under alle omstændigheder bør man generelt være opmærksom på, at fund, der adskiller sig væsentligt fra det øvrige fundbillede og giver indtryk af at være organiseret, antageligt også er det.

Metode til at erkende og udgrave vådområder Mange tidligere vådområder er nu dræ- Efter et vådområde er erkendt, bør det net og kan ikke længere ses på luftfoto undersøges for dets umiddelbare poten- eller kort, og derfor bør man altid være tiale: Er der flint, keramik eller knogler? opmærksom på dem i forundersøgelsen, Fig. 7a-d. Selv i fuldstændig drænet og Dette kan gøres på forskellig vis, og man sammenbrændt tilstand vil de stadig er ofte nødt til at forholde sig til det være markant mørkere i fylden end enkelte vådområde på den enkelte sag, muldjord ellers plejer at være. idet der er mange faktorer at tage med i betragtning. Vådområder, drænede eller fugtige, bør undersøges på linje med alle andre om- Man kan maskinelt grave en eller flere råder med søgegrøfter, naturligvis i det profiler til vurdering af fundhorisonter omfang det kan lade sig gøre, sådan som og fundintensiteten. Her er en mini- det allerede gøres nogle steder. graver ofte at foretrække, med mindre vådområdet er meget vådt. Man kan 48 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 7a (øverst). Luftfoto over lokaliteten Hare- holm fra 1954, der viste sig at rumme to vådområder. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 7b. Kort over lokaliteten Hareholm fra 1998, hvor vådområderne heller ikke kan ses. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 7c. Grøfter og fritlæg- ning af vådområde for at afklare fundintensiteten, Hare- holm. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 7d (nederst). Fladeafdækning af vådområde, der først kom frem under forundersøgelsen, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 49

Fig. 8a (øverst). Forundersøgelse i det på forhånd ukendte tidligere vådområde, Hare- holm. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 8b (midten). Profilgrøft igennem drænet vådområde, Stisegård. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 8c (nederst). Flade, hvor tørve- grave tydeligt tegner sig, Fuglsøgårds mose. Foto: Christensen & Fidel 2003,88 50 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

også vælge, eller supplere med, at grave klarere på et foto. Nuancer af brunt kan enkelte mere spredte prøvehuller i fuld være et vanskeligt objekt at udgrave og dybde, så man får en fornemmelse af lag, dokumentere, man bør derfor være eks- fund og datering, inden man evt. ind- tra opmærksom på vejret; overskyet og stiller området til udgravning. I virke- fugtigt vejr er mest velegnet for motivet, ligheden bør man håndtere dem som et Fig. 10a-b. I visse meget fundrige situati- hvilket som helst andet kulturlag, Fig. oner kan man overveje 3D fotodokumen- 8a-c. tation, således som det er gjort i offermo- serne i Svennum og Alken Enge. Ud over fund af flint-, keramik- og knog- legenstande, der typisk vil repræsentere bopladsudsmid, kan der også være mere organiserede og komplekse fundsituationer med sten, knogler, keramik mm.

Når en evt. udgravning iværksættes, bør man overveje at udgrave i kvadratfelter, kun sjældent er det muligt at udgrave det hele, hvilket dog selvsagt er afhæn- gig af fundintensiteten, som må blive en skønssag. Ofte kan man ikke se nogen stratigrafisk tydelige lag, og derfor kan det være en hjælp at udgrave i kunstige niveauer, typisk af 5 -10 cm tykkelse, Fig. 9a-b.

Man bør være meget opmærksom på at tage gode udgravningsbilleder, mange fund og fundsituationer bliver langt

Fig. 9a (øverst). Oversigt hvoraf det fremgår at der er anvendt profil- grøfter, kvadratmeterfelter samt åbning af store flader, Aldersro II. Foto: Skousen 2010, 252

Fig. 9b (nederst). Udgravning i kvadratmeterfelter, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 51

Soldning af vådområder kan være meget og floteringsprøver fra fundrige lag mhp. tidskrævende og vanskeligt. Det skal eksempelvis fiskeknogler og korn/frø. derfor nøje overvejes om det er ulejlighe- den værd. Ny viden fra vådområderne I disse år kommer der en del ny viden Det er muligt at finde selv meget små netop fra tidligere vådområder. Dette be- genstande (eks. perler og kamfragmen- viser blot vigtigheden af at få undersøgt ter), når man udgraver med ske. Man bør vådområderne. Men ikke alene kommer dog, som altid, tage prøver, og under alle der helt ny viden, det bliver også muligt omstændigheder bør man udtage solde - at belyse gamle fund på baggrund heraf.

Fig. 10a-b. Dyreofring og trægenstande, herunder del af hjul, i henholdsvis sol og overskyet vejr, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland 52 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

For nyligt er der eksempelvis i Salpeter- Som en vigtig del af arbejdet med våd- mosen fremkommet tørvegrave fra jer- områder er samarbejdet med mosegeolo- nalderen med bevarede trægenstande og ger- og biologer. De kan dels hjælpe med dyreofringer i toppen, Fig. 11a-d. Disse erkendelsen af vådområdernes udvikling vil dels give oplysninger om selve gen- og opbygning samt ressourceudnyttel- standene, men også om behovet for tørv i se. Og de kan udtage prøver, der kan en egn, der ellers typisk opfattes som rig bidrage til at forstå det omkringliggende på træ. Hermed bliver en del ældre fund landskab på det tidspunkt, hvor vådom- og iagttagelser fra Nordsjælland relevan- rådet er blevet udnyttet. te, idet det nu bliver sandsynliggjort, at der også i disse tilfælde må være tale om En vigtig del af vådområdernes ud- tørvegrave (eksempelvis Rappendam). nyttelse er tørvegravning. Tørvegrave Og endelig giver det lejlighed til at gen- er imidlertid vanskelige at erkende, i optage diskussionen af brug af tørvegra- nogle moser er det muligt at se dem ved ve til sakrale handlinger. fladeafdækninger, som det har vist sig i

Fig. 11a (øverst tv.). Tørvegrav med dyreofring i toppen og trægenstande længere nede, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland

Fig. 11b (øverst th.). Tørvegrav i fladen er vanskelig at nå at erkende, inden iltningen tager fat, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland ‘

Fig. 11c (nederst tv.). Udtegning af tørve- grave, Aldersro II. Foto: Skousen 2010, 208

Fig. 11d (nederst th.). Tørvegrav i profil efter hurtig afrens- ning, bemærk at farven allerede er aftagende i højre side, Salpetermosen. Foto: Museum Nordsjælland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 53

Fig. 12a (øverst). Tørvegrave i fladen, Fuglsøgårds mose. Foto: Fidel 2003, 71.

Fig. 12b (midten). Fladeudtegning af tørvegrave, Fuglsøgårds mose. Foto: Fidel 2003, 72

Fig. 13 (nederst). Tilhugget træplanke med foreløbig ukendt funktion placeret halvvejs nede i en tørvegrav med et offerlam eller-kid foran, Sal- petermosen. Foto: Museum Nordsjælland

Fuglsøgårds mose (Christensen & Fidel 2003, Fidel 2003) og Aldersro (Skousen 2010). Men ofte er det tilfældigt, om man erkender dem, ikke mindst fordi iltningen af tørvelagene går lynhurtigt, og man dermed ikke med det blotte øje kan se nedgravninger eller forstyrrelser (Fig. 12).

Det kan endda være vanskeligt at se de recente dræn, før man rammer dem. I de drænede eller sammenbrændte moser er det endnu vanskeligere at erkende tørve- grave. Her kan sten endnu engang være af stor betydning, idet sten ikke natur- ligt forekommer i moserne, og derfor må være tilført af mennesker, hvorfor man derfor bør være ekstra opmærksom på det omkringliggende.

Vådområderne er de kommende kilder til ny viden om vore jernalderbopladser og ressourceudnyttelse. Ofte vil en del nuværende vådområder være beskyttet af §3 og derfor ikke muligt at få arkæo- logisk undersøgt, så meget desto større grund er der til at gribe chancen og få de oversete og helt eller delvist drænede vådområder gravet, mens tid er, Fig. 13. 54 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

KULTURLANDSKAB - LANDSKABSORGANISATION

Af Jesper Hansen Som sådan udgør anbefalingerne for kul- turlandskabsperspektivet et på mange Kulturlandskabsanalyser kan medvirke måder samlende supplement til stra- til skærpet indsigt i lokalområdet ikke tegiens øvrige delområder (bebyggelse, mindst i forbindelse med Museumsloven gravfund, offerfund, forsvarsanlæg osv.). kapitel 8 om arkæologiske undersøgelser. Det overordnede afsæt for kulturland- Via landskabsanalyser får vi dels infor- skabsperspektivet er at studere men- mation om landskabets anvendelse og nesker (deres handlinger og tanker) i udnyttelse i tid og rum, og dels får vi et samfundskontekster, der grundlæggende redskab til at vurdere, hvor det er vigtigt opfattes som komplekse, og hvis udvik- at foretage arkæologiske undersøgelser linger oftest må ses i en multikausal og og indsamle data for at tilvejebringe ny flerdimensionel sammenhæng. Kultur- viden. landskabsperspektivet knytter sig i den forstand tæt til den landskabsarkæologi- Men hvad er et kulturlandskab? Og ske metode. hvordan håndterer vi bedst data? Analy- ser af kulturlandskabet rummer natur- Den landskabsarkæologiske metode er ligt perspektiver, der er både: gennem de seneste tre årtier blevet stadig dybere forankret i dansk arkæologi -  fagligt bredspektrede og dét i særlig grad i projekter med fokus  analyseret i stor skala på yngre jernalder og vikingetid; f.eks.  har høj tidsdybde Settlement and landscape, Foranderlige  forankret i kulturlandskabets rumlige Landskaber, Agrar 2000, Centralitet og dimension vækst i yngre jernalder og vikingetid

Fig. 1. Kulturlandskabet fra ældre og yngre jernalder ved Sorte Muld på Bornholm omfatter bopladser, gravpladser, naturhavne, helligkilde, vandløb, hulveje m.m. Efter Lund Hansen, Nielsen og Watt 2008 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 55

Fig. 2. Knud den Helliges Gavebrev (1085). I gavebrevet benyttes herredsinddelingen og dermed herreds- institutionen. Her afskrift fra 1123, Necrologium Lun- dense. Fra Lunds Universitets- bibliotek, ALVIN.

samt i Jellingprojektet, Førkristne Kult- lige landskabsriger baseret på simple pladser og From Central Space to Urban tynge-strukturer. Place. I forlængelse heraf er det ydermere fore- Kendetegnende for det landskabsarkæ- slået, at langvarig og generel stabilitet ologiske perspektiv er en tilgang til de for landskabets grundlæggende deling arkæologiske problemkomplekser som i geografiske enheder - primært ejerlav værende grundlæggende forankret i og herreder - forudsætter en juridisk sociale aspekter. Kulturlandskabet kan overbygning, der stabiliserer gennem så at sige opfattes som en scene, hvor de simple retsprincipper, der holdes i hævd rumlige fysiske udtryk afspejler sociale, af magtstrukturer på tværs af enheder. ideologiske og økonomiske forhold, der Her tænkes blandt andet på ting-struk- ultimativt kan opfattes som udtryk for turer - herred, syssel og land. sociale relationer; ”Det rumlige studie af menneskets adfærd, i hvilket landskabet Ting-systemer i Danmark har vi imid- frem for alt betragtes som en social scene lertid først skriftlige belæg for i det sene og hvor subsistensproduktionen udgør 1000-tal, og i større detaljer møder vi bagtæppet. dem først gennem de bevarede land- skabslove fra 1100/1200-tallet. Dette Til trods for de senere årtiers landskabs- uanset at ting-systemer oplagt har en arkæologiske fokus, så er der for en lang oprindelse forud for de historiske kilde- række helt grundlæggende kulturland- belæg. skabelige problemstillinger omkring f.eks. rigsdannelse, organisation, proto- Til trods for årtiers udforskning af de byer, driftslandskab, netværk osv. stadig organiserende samfundsmæssige struk- meget at vinde ved en tilgang defineret turer - ejerlav, herred, syssel, ’land’, rige af en bred landskabsarkæologisk tænk- - fremstår vores arkæologiske viden om ning. disse endnu uklart i yngre jernalder og vikingetid. De store linjer - grænser i landskabet Gennem studier i et landskabsarkæolo- I forskningen har både historikere og gisk perspektiv, hvor stednavne, matri- arkæologer ved flere lejligheder foreslået kelkort og historiske kilder supplerer en forbindelse mellem stabile ejendoms- en arkæologisk big data-indsamling af forhold (herunder fiksering af bebyggel- bl.a. bebyggelseslevn, har det vist sig ser og ejerlav) og etableringen af egent- muligt at se bag om tiden for de bevarede 56 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

historiske kilder og derved at skabe ny organisatorisk og mentalt, som det er teori om de organisationsstrukturer og fremhævet i et regionalstudie fra Fyn. grænsedragninger, der siden midten af 1. årtusinde må have været afgørende for Et fokus på aspekter af kulturlandska- rigsdannelsen, rigsopfattelsen, drift- bets grænsedragninger kan feltarkæ- slandskabet, juridiske forhold, sociale ologisk understøttes gennem en lang forhold, trossystemer, netværk, militær række konkrete tiltag, der alle har det & politik mv. tilfælles, at der fokuseres på spredning og datering i en relationel kontekst i et Fig. 3 (øverst). Ny viden om ’Danmarks’ administrative landskabsperspektiv. Til venstre: Re- systemer/delinger, deres geografi, alder konstruerede og organisatoriske struktur er ikke blot I hvor høj grad omlægninger af bebyg- storejerlav fra ca. i sig selv en kilde til ny viden, men vil gelser ca. 600 e.Kr. og efterfølgende 600 frem til udpar- samtidig kunne skabe en helt ny fortolk- torp-dannelse inden for denne struk- cellering af torper ningsramme for perioden; geografisk, tur skal betragtes som normen i hele og hovedgårde. Baseret på analyser af arkæologiske kilder, stednavne og matrikelkort. Til højre: Ejerlav fra middelalderen og frem, efter endt udparcellering af torper og hov- edgårde, danner en anakronistisk strukturel ramme for forståelsen af arkæologiske levn ældre end ca. 800 e.Kr. Samme udfordring er der for sognestrukturen Grafik: Hansen 2015.

Fig. 4 (nederst). Kulturlandskabets dynamik ændredes på Fyn omkring 600 e.Kr. hvor en overordnet fastlåsning fandt sted. Efter den tid er dynamikken overordnet set sket inden for rammerne af en stabil geografisk struktur, der dog var modtagelig for opdeling og sammenlægning på basis af eksisterende grænser. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 57

Danmark er endnu et åbent spørgsmål. jernalder/vikingetid og middelalder, Meget kan faktisk tyde på, at der vil anbefales det i denne strategi for yng- kunne iagttages regionale forskelle også re jernalder og vikingetid generelt at på dette område. Data, der understøtter orientere sig i Strategi for Middelalder problemstillingen på tværs af alle land- & Nyere tids Byarkæologi og Strategi for skaber og egne, bør prioriteres. den middelalderlige landbebyggelse.

Byer opstår Enkelte overordnede anbefalinger Vores viden om de tidlige danske byer og specifikt for kulturlandskabet i yngre emporier, f.eks. Hedeby, Ribe og Odense, jernalder og vikingetid fremhæves i er steget betydeligt de seneste år. Byer- nedenstående, men de kan og bør sup- nes arkæologi rummer stor kompleksitet, pleres af andre indsatser, der tilsvarende og hertil er der udarbejdet en målrettet understøtter det landskabsarkæologiske strategi (Middelalder & Nyere tids Byar- helhedsperspektiv på perioden. kæologi). Rum og grænser Set i en kulturlandskabelig ramme i Fysiske rum og grænser er definerende yngre jernalder og vikingetid er vores vi- og styrende for menneskers tænkning den om de tidlige byers opståen og deres og praksis på en lang række niveau- kulturlandskabelige relation og interak- er. Konceptuelt kan fysiske rum og tionen til det grundlæggende rurale sam- grænser iagttages på såvel mikro- som fund imidlertid endnu præget af mange makroniveau - fra husets indre og ydre åbne spørgsmål, som bør understøttes rum over gården, landsbyen, ressource- feltarkæologisk i de kommende år. området, bygden, landsdelen og riget. I et kulturlandskabsperspektiv med Anbefaling fokus på yngre jernalder og vikingetid Da der i udpræget grad er tale om fælles er især tofte-grænser, vange-grænser, udfordringer på tværs af perioden yngre ejerlavs-grænser, herreds-grænser, sys-

Fig. 5. Ribe er Danmarks ældste by. Ud- gravning af bylag fra 700-1000-tallet i den gamle bydel i 2018. Grafik viser 3D-skannings- dokumentation og analyse af de mange gulvlag (gult) og smudslag (blå) fra vikingetidshusene. I det udklippede om- råde ses vævevægte og andre større genstande in situ på gulvene. Grafik: Sarah Croix 58 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

sel-grænser og evt. rigs-grænser sammen og rum i yngre jernalder og vikingetid, med de forbindende fysiske (f.eks. vand- anbefales styrket i den feltarkæologiske og landveje) og visuelle (f.eks. bavner) indsats og prioritering. kommunikationslinjer oplagte strukturer som udtryk for de organisatoriske, struk-  Rummets og husets grænser turelle og mentale rum og grænser.  Gårdens grænser  Landsbyens og ejerlavets grænser Karakteren og tidsdybden for de fysi-  Herredets grænser ske fortidsminder (typisk diger/grøfter),  Syslets grænser der kan definere delinger i landskabet  Rigets grænser er endnu underbelyst, og det bør ved  Byens såvel som det rurale landskabs arkæologiske undersøgelser altid have rum og interaktionen herimellem høj prioritet at indsamle oplysninger, der kan understøtte viden herom. At langt Regionale forhold og netværk fra alle grænser defineres af egentlige Regionalitet afspejles på mange ni- synlige fortidsminder er velkendt, og veauer i det arkæologiske materiale og det anbefales da også for ejerlavs- og kan defineres ud fra mange forskellige herredsgrænser, at undersøge tidsdyb- parametre - stilmæssige, driftsmæssige, den bag om de jordfaste levn gennem landskabelige, strukturelle, sociale etc. en landskabsarkæologisk tilgang, der At der er forskellige parametre, udstil- kombinerer udgravning og datering af ler på én og samme tid kompleksiteten bl.a. bebyggelsesspor fra perioden med og potentialet ved iagttaget regionalitet kartografisk og onomastisk (navne) kil- som analyseredskab. Regionalitet i yngre dematerialemateriale. jernalder/vikingetid kan således betragtes forskelligt/asynkront på baggrund af Fokuspunkter: f.eks. smykketyper og bebyggelse. Undersøgelser, der underbygger og perspektiverer vores viden om både Fokuspunkter: organisatoriske, geografiske og tempor- Der anbefales et fokus på arkæologiske ære forhold omkring grænselandskaber levn, der udbygger vores viden om regi-

Fig. 6. Ejerlav- og sogne- dige ved Højme på Fyn. Forholdet mellem alderen på digerne og alderen på de grænser, digerne repræsenterer, er generelt svagt belyst over hele landet og bør i fremadrettede undersøgelser tilde- les stor opmærksom- hed. Foto: Odense Bys Museer. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 59

onalitet i yngre jernalder og vikingetid i den sene førkristne tid meget begræn- på tværs af kildeværdien i forskellige set, og det anbefales derfor at prioritere arkæologiske kildegrupper. Beslæg- alle typer af arkæologisk viden herom. tet med regionalitet er udforskning af Væsentlige fremadrettede fokuspunkter netværk. I yngre jernalder og vikingetid er her på arkæologiens udsagnkraft i di- etableres protobyer/emporier og stærke rekte samspil med stednavnematerialet, interregionale/internationale netværks- historiske beretninger, sagaer og mytolo- strukturer, der forbinder store områder giske fortællinger. gennem knudepunkter. Det anbefales at prioritere arkæologiske indsatser, der Fokuspunkter: understøtter forskning i kulturlandska- Der anbefales et fokus på arkæologiske bets netværksrelationer: levn, der underbygger ny viden om det førkristne sakrallandskab samt viden om  Stil, design og arkitektur de kultur- og natur-landskabelige relati-  Driftsform oner, som de arkæologiske levn indgår i.  Kulturlandskaber  Bebyggelsesorganisering  Rituelle bygninger  Socialstrukturer  Offerpladser og offerskik  Rituel praksis  Gravpladser og gravskik  Netværksrelationer Landsbyer og omgivende Det førkristne sakrallandskab fundkoncentrationer Kirkerne og i særdeleshed de geografiske Der indsamles hvert år tusinder af me- sogne, der etableredes i første tredje- talgenstande fra pløjejorden, og hervæ- del af 1100-tallet, er en anakronisme i rende strategi omfatter et særskilt afsnit yngre jernalder og vikingetid. Til trods netop med det fokus. Set fra et kultur- for sporadiske oplysninger fra Adam af landskabsperspektiv er der dog særligt Bremens kirkehistorie (1070´erne) og ét spørgsmål der bør adresseres her: sagatekster nedskrevet i middelalderen, Hvad repræsenterer de talrige koncen- så er vores viden om sakrallandskabet trationer af metaller fra yngre jernalder

Fig. 7. Ole Worms prospekt af monumenter i Lejre, 1643. 60 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

og vikingetid, der findes i forskelligt Torper og adelbyer omfang på marker omkring vores lands- Torper eksisterer både som arkæologiske byer? Er der tale om spor af tidligere/un- torper, juridiske torper og onomastiske derliggende bebyggelse? Tabte genstande torper. Gennem målrettede udgravnin- fra markarbejde, der afspejler landsby- ger og dateringer af (ikke) udparcel- indbyggernes forskellige velstand? Spor lerede ejerlav (geografiske torper) og efter markeds- og håndværkspladser i navngivne torper (onomastiske torper) landsbyernes udkant? Materiale, der er er der grundlag for at skabe ny viden om redeponeret ved gødskning af marker? torp-etableringen, dens temporale tyng- Nedpløjede gravpladser? Religiøse loka- depunkter og strukturelle karakter. liteter? Eller en skønsom blanding af alt dette og meget mere. Ligesom tilfældet er med torperne, så er snævre dateringer fra etableringstids- Vores viden om disse for kulturland- punkter af de øvrige grupper af landsby- skabsforståelsen helt afgørende spørgs- er, der bærer de klassiske stednavneef- mål er pt. båret af regionalstudier og terled, endnu forholdsvis dårligt belyst med kun ganske få større udgravnings- (Dam 2015), og periodens bebyggelses- kampagner til støtte for tolkningerne spor er i det hele taget underrepræsen- af fundspredninger fra pløjelagene. terede. Afklarende feltundersøgelser med fokus på eventuel lokalisering, registrering og Fokuspunkter: datering af samtidige anlægsspor bør Det anbefales ved undersøgelser (særligt Fig. 8. prioriteres fremadrettet. i landsbyer navngivet med de klassiske Systematiske stednavnegrupper, -inge, -um/-hem, -lev, detektorafsøgninger  Afklaringer af eventuelle sammenhæn- -løse, -sted, -by, -torp, -rød etc.) at sikre på Nordøstfyn har ge mellem koncentrationer af løsfund og det bedst mulige dateringsgrundlag for gennem de senere år evt. jordfaste fortidsminder. bebyggelsen - dens etablering, struktur afsløret markante fundspredninger på arealerne omkring vores landsbyer. Materialet er primært dateret til perioden yngre germansk jernalder-middelalder og understreger sammen med de senere års undersøgel- ser i landsbyerne en markant landska- belig og strukturel kontinuitet fra årtierne op mod 600 e.Kr. og frem. Hvilken variation af aktivitet disse fundspredninger omkring vores landsbyer generelt afspejler mangler fortsat. Dette eksempel er fra Rynkeby på Nordøstfyn. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 61

og udvikling. Det anbefales desuden at kommunikation og handel/håndværk, sikre et robust dateringsgrundlag for er sjældne i alle arkæologiske perioder erkendte bygninger af alle typer og beva- og i særdeleshed i yngre jernalder og ringsgrad på den enkelte bebyggelse. vikingetid. Perioden er på mange områ- der præget af en svær kildesituation og  Bygninger sammenlagt med de naturlige begræns-  Brønde ninger af arealerne, som den lovbestemte  Produktionsanlæg arkæologiske indsats medfører, så er  Skel det afgørende, at vi i vores strategiske  Kulturlag indsats altid har (kommende) helheder for øje, når vi betragter de enkelte dele - Samlede kulturlandskaber dvs. de konkrete arealer berørt af vores Arkæologisk udgravning af samlede konkrete indsats. kulturlandskaber, der rummer detalje- rede oplysninger om såvel driftsforhold, Særligt ved kulturlandskabsperspekti- bebyggelse, hierarki, sakrallandskab, vet er det afgørende, at indsamling og

Fig. 9 og Fig. 10. Udgravninger i adelbyen Skrillinge og den udparcellere- de torp Svenstrup (Nordvestfyn) er et eksempel på, hvordan det gennem tværfaglig fokus på udgravning og datering af huse, tofter, skel og en analytisk tilgang til det forhånden- værende kartogra- fiske og onomastiske materiale er muligt at opnå meget detaljeret ny viden om kulturlandskabets grundfortælling på tværs af yngre jernalder/vikingetid. Grafik: Hansen & Lauridsen 2019. 62 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

prioritering skal foretages ud fra langsig-  Krigens landskab tede mål og med sigte ikke kun på det, vi  Ritualernes landskab allerede ved, men med bevidstheden om  Kommunikationens landskab den kontekst, som den enkelte lokalitet  Handlens landskab kan blive en del af. Det anbefales at  Råvarernes landskab kontekstualisere vores indsats i sociale,  Produktionens landskab ideologiske og økonomiske positioner i kulturlandskabet.

Fokuspunkter:  Sakrale landskab  Magtens landskab  Organisationsstrukturens landskab

Fig. 11. Kulturlandskabet fra yngre jernalder og vikingetid (ca. 550-1020 e.Kr.) på den vestlige bred af Tissø Sø på Vest- sjælland. Udgrav- ningerne ved Tissø er et godt eksempel på, hvordan der gennem en længere årrække er foretaget undersøgelser med en landskabs- arkæologisk tilgang og stort fagligt udbytte. Grafik: Josefine Franck Bican, Michael Nørgaard Jørgensen & Pia Brejnholt, Nationalmuseet. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 63

BEBYGGELSE OG KULTURLANDSKAB

Af Mads Runge dog udspringe af den almindelige kapitel 8-aktivitet og således fremkomme som et De seneste 10-15 års meget omfattende resultat af successive undersøgelser gen- og systematiske, arkæologiske under- nem en årrække. Store byfornyelsespro- søgelsesaktivitet har givet en eksplosiv jekter som f.eks. Tankefuld ved Svend- vækst i det arkæologiske kildemateriale, borg, Rynkeby-området nord for Ringe og ikke mindst ældre jernalder er velre- og erhvervsområdet Tietgenbyen sydøst præsenteret. Det er som konsekvens her for Odense er alle områder, som gennem af muligt at flytte blikket fra den enkelte en 10-15 år lang periode gradvist udbyg- hustomt og den enkelte boplads og i ste- ges, og hvor arkæologerne har mulighed det se på de større sammenhænge. I flere for at sammenstykke et repræsentativt tilfælde tegner der sig et billede af hele billede af fortidens kulturlandskab. kulturlandskaber med bebyggelse, grave, kultpladser m.v. Netop her ligger et me- Kulturlandskaber er altså ikke noget, get stort og delvist uudnyttet potentiale man lige graver frem af mulden på den for at se de mange kapitel 8-undersøgel- enkelte gravning. Derimod vil man ved ser i en sammenhæng og for at udnytte at anvende følgende anbefalinger gen- det forskningsmæssige potentiale i dem. nem tid kunne sammenstykke de enkelte mindre gravninger til et større billede Enkelte større forskningsprojekter, som inden for et givet område. Undersøgelsen f.eks. Ulfsborg-projektet og Ystad-pro- af de enkelte elementer i kulturlandska- jektet, har sat fokus på beskrivelsen af bet er beskrevet i andre afsnit af stra- egentlige kulturlandskaber gennem en tegien. Nedenstående vedrører derfor kombination af arkæologiske og naturvi- udelukkende de forhold, som kan un- denskabelige analyser. I langt de fleste derstøtte sammenhængskraften mellem tilfælde vil beskrivelsen af bebyggelses- elementerne og altså være medvirkende udviklingen inden for et givet område til at skabe billedet af et kulturlandskab.

Fig. 1. Foto: Odense Bys Museer 64 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Anbefalinger  Der skal være mulighed for at sam-  Bygherrekontakt: Undersøgelsen af menligne resultater mellem de enkelte kulturlandskaber kræver, at man har lokaliteter. Det vil sige, at AMS-daterin- mulighed for at foretage løbende forun- ger foretages på ensartet vis, at soldning dersøgelser og undersøgelser af et givet efter dyreknogler foretages med ens areal. Det er derfor vigtigt, at museet på maskestørrelse o.l. et så tidligt tidspunkt som muligt kom-  Der skal som altid prioriteres kraf- mer ind i planprocessen, og i samarbejde tigt på undersøgelserne. Samtidig giver med bygherre lægger en samlet plan for den samlede strategi mulighed for, at systematisk forundersøgelse af alle are- anlæg og lokaliteter, som ikke i sig selv aler. Dette er til gavn for den arkæologi- rummer et stort forskningspotentiale, ske forskning samtidig med, at bygherre kan sættes i spil. Tilsvarende kan f.eks. får et bedre overblik over tid og økonomi fugtige lavninger, som ikke er egnede til på et tidligt tidspunkt. bebyggelse, rumme et naturvidenskabe-  Strategi: Det er væsentligt på et så ligt potentiale. tidligt tidspunkt som muligt at få lagt en  Væsentlig er en systematisk forunder- samlet plan for undersøgelsespotentia- søgelse forud for alle anlægsarbejder af let af et givent område. Samtidig er det en vis størrelse uden skelen til topografi væsentligt, at strategien er dynamisk og e.l. evalueres løbende. En tidlig inddragelse  Afdækning af relativt store flader for af eksperter fra f.eks. de naturviden- at lokalisere særligt ældre førromersk skabelige fag vil være hensigtsmæssig. jernalders (og bronzealderens) ofte Beskrivelse af landskabelige forhold vil ganske spredte bebyggelsesstruktur er også være relevant. Den enkelte un- også væsentlig. Også relativt fundtomme dersøgelses formål skal afbalanceres i områder mellem huse skal evt. indstilles forhold til den samlede forskningsstrate- til undersøgelse. gi for området.  For at kunne fastlægge dynamikken i

Fig. 2. Oversigt over Tietgenbyen i Odense. Især bronze- og ældre jernalder-lokaliteter er velrepræsenteret og fremviser et regulært kulturlandskab med huse, grave, samlingspladser og pro- duktionsområder. Grafik: Odense Bys Museer ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 65

kulturlandskabet er en systematisk brug som en enestående arkæologisk arbejds- af AMS-dateringer nødvendig. mark (Runge 2012).  Landskabelige analyser bør prioriteres højt og understøttes f.eks. ved hjælp Undersøgelserne repræsenterer fund fra af konsekvent brug af naturvidenskab: stort set hele forhistorien, men særligt zoologi, makrofossiler, pollen mv. Pollen- bronze- og ældre jernalder er velrepræ- diagrammer kan have et regionalt sigte senteret og fremviser et regulært kultur- (tages fra søer, moser e.l.) eller et helt landskab med huse, grave, samlingsplad- lokalt sigte (tages fra brønde, forseglede ser og produktionsområder. Hovedparten muldlag e.l.). af bebyggelserne har kontinuitet fra  Regionalitet: Regionaliteten ses i en bronzealderens periode I eller II og frem række parametre som landskabsudnyt- til midten af førromersk jernalder. Fra telse, organisation, hustypologi mv. Det yngre førromersk og ældre romersk er derfor vigtigt altid at have såvel det jernalder kendes derimod stort set ikke lokale, regionale og nationale perspektiv et eneste fund eller anlæg fra området, for øje i tilrettelæggelsen af sine under- hvilket må opfattes som en generel fra- søgelser. flytning, uden at årsagerne hertil i øvrigt entydigt kan erkendes (se diskussion i Case: Erhvervsområdet Tietgenbyen Runge 2012:132 ff.). Fra yngre romersk i Odense Sydøst jernalder bebygges området igen. Inden for de seneste 10 år er store dele af et ca. 350 ha stort erhvervsområde, Tietgen Byen udgør omtrent en tredjedel Tietgenbyen, i Odenses sydøstlige ud- af en relativt plan, større flade af mor- kant gradvist blevet udbygget. Forud for æneler, der mod alle sider er afgrænset anlægsarbejderne har museet foretaget af vådområder. Morænefladen må opfat- forundersøgelser og egentlige undersø- tes som en forhistorisk bygd, og Tietgen- gelser, hvorfor området i dag fremstår byen udgør så store dele af denne, at det

Fig. 3. Foto: Odense Bys Museer 66 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

er muligt at komme med udsagn om de Kulturlandskabets elementer strukturelle forhold inden for bygden.  Bebyggelse og bebyggelsesstruktur ○ Den agrare bebyggelse Områdets spor fra bronze- og ældre ○ Centralpladser førromersk jernalder kan indordnes i  Grave seks til syv relativt små ressourceområ-  Samlingspladser der, hver med bo- og gravplads. Mellem ○ Kultanlæg bebyggelsesområderne optræder sam- ○ Kogegrubefelter lingspladser og produktionsområder. ○ Offerfund/-lokaliteter Bebyggelserne er generelt små og omfatter mellem et og tre samtidige lang- Centrale undersøgelsesspørgsmål vedrø- huse, evt. suppleret med en eller flere rende kulturlandskabsstudier økonomibygninger. Der anes en tendens  Kulturlandskabets dynamik mod større enheder gennem perioden. En ○ Kontinuitet og brud afvigelse fra det generelle billede er en  Kulturlandskabets udnyttelse enkelt meget stor lokalitet, OBM 8436, ○ Naturvidenskab, ardspor, celtic Harekærgård Øst (SB-nr. 080803-168), fields der indeholder et meget stort antal huse  Regionalitet og har en meget lang tidsdybde, stræk- kende fra enkeltgravskultur eller senne- olitikum til ældre førromersk jernalder (Runge 2012:122 ff.). ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 67

SAMLINGS- OG HANDELSPLADSER

Af Jens Ulriksen Specialiseret anløbsplads En specialiseret anløbsplads har ikke ANLØBSPLADSER noget agrart element, eller også er det stærkt nedtonet, og pladsen baserer sin De specialiserede anløbspladser er eksistens på søværts-orienteret virksom- fundet over det meste af landet, men det hed. samlede antal dokumenterede lokaliteter - færre end 40 - er i virkeligheden ganske En typisk specialiseret anløbsplads er beskedent. Ser man alene på kystmorfo- domineret af grubehuse, mens der vil logien, er mulige naturhavne talrige - se være ganske få eller ingen treskibede blot på Bornholm - men de arkæologisk huse, staklader eller andre konstruktio- funderede beviser savnes i næsten lige så ner, der er typiske i agrar sammenhæng. mange tilfælde. Der kendes specialiserede anløbsplad- ser, hvor der slet ikke er påvist huse, Definition på anløbsplads men hvor der forefindes kulturlag med En anløbsplads er et hvert sted, hvor aktivitetsspor suppleret af f.eks. brønde skibe har kunnet anløbe, og derfor er og ildsteder. anløbspladser først og fremmest kende- tegnede ved at ligge ved sejlbart farvand. Agrar anløbsplads Herfra kan anløbspladser deles i hen- Den agrare anløbsplads er kendetegnet holdsvis specialiserede og agrart basere- ved gårdbebyggelse, men der kan sam- de lokaliteter. tidig identificeres et maritimt element.

Fig. 1. Anløbspladser i Danmark og Skåne især fra yngre germansk jernalder og vikingetid, samt ganske få fra romersk- og ældre germansk jernalder. Af de ældre lokaliteter er det kun Lundeborg på Østfyn, der minder om de senere handelspladser. Lokaliteter angivet med kors er påvist arkæologisk. Cirklerne repræsen- terer steder, der med stor sandsynlighed har været anløbs- pladser, men hvor dokumentationen endnu er mangel- fuld. Grafik: Jens Ulriksen 68 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Det kan dog være svært at finde. Skibe nedre del af Susåen hverken i ældre ger- og skibsdele er en absolut sjældenhed, og mansk jernalder eller vikingetid, hvorfra klinknagler har været anvendt til andet der er fund tæt ved åen. Der mangler et end skibsbyggeri, men der kan være overblik over de strukturelle forhold, så fiskeredskaber (f.eks. netsænkesten, der på nuværende tidspunkt er det umuligt - i modsætning til lystertænder - viser, at at fastslå, om der er tale om en åbaseret man har været på mere åbent vand). anløbsplads, og hvorvidt den i givet fald er agrar eller specialiseret. Ofte vil adgangen til en dokumenteret sejlbar å eller beliggenhed på kysten Overblik over strukturer er i det hele være det væsentligste argument. Ikke taget sagens kerne, når det gælder om mindst diskussionen om åers sejlbarhed at fastslå, om en konkret lokalitet er en er vigtig. Selv større åer i Danmark har specialiseret anløbsplads eller ej. Det er sjældent været sejlbare mere end nogle vigtigt at undersøge så store arealer som få kilometer opstrøms fra mundingen, muligt, så man ikke misforstår pladsens og det bør undersøges kritisk hver gang, karakter, fordi man har et for begrænset man overvejer en påstand om sejlbare og ukarakteristisk udsnit frilagt. Ved åer. nødudgravninger er museet imidlertid sjældent herre over, hvor arealet ligger, De identificerede pladser ligger oftest og hvor stort det er, så det er vigtigt at ved kysten, mens åbaserede lokaliteter erindre, at det indebærer en risiko for at hidtil har været få. Som eksempel på tage fejl af objektet, hvis strukturen ikke sidstnævnte kan nævnes Ribe, der ved er tilstrækkeligt belyst. sin struktur og sit fundmateriale tydeligt adskiller sig fra agrare lokaliteter. Karakteristika i kort form

Anderledes er det med Næstved, hvor Topografi: det ikke er klarlagt, om stedet har været  Beliggende ved sejlbart farvand, hvor anlagt for at kunne udnytte den sejlbare topografien kombinerer let adgang til

Fig. 2. Lynæs ligger på den sydøstlige pynt af halvøen Halsnæs ned mod indsejlingen til Isefjord og Roskilde Fjord i Nordsjælland. Lokaliteten har en eksemplarisk kyst- morfologi. Anløbs- pladsen ligger på den lave strandvold mellem de to klinter. Foto: Jens Ulriksen ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 69

stranden med bakker/klinter. strandmarkeder, når de vendte hjem.  Anløbspladsen ligger på et tørt, vel- Pladsen indgik i lokale, regionale og drænet areal oven for stormhøjvande. internationale netværk, og målet for  Ofte findes et kildevæld i forbindelse rejserne var formentlig oftere Østersøens hermed. kyster end de vesteuropæiske. Lokalite- ten er blandt de største og fundrigeste Anlæg: anløbspladser i Danmark, og samtidig  Grubehuse er altid den dominerende er der massive spor efter produktion. hustype, hertil brønde, affaldsgruber, Blandt andet har man i stor stil raffi- ovne, esser, lerforede gruber, kulturlag. neret jernluppe og vævet tekstiler og i mindre målestok fremstillet glasperler, Aktivitetsspor: kamme af ben og tak og støbt smykker  Mere end to håndværk er repræsente- og pyntegenstande i sølv og bronze. ret. Flere andre håndværk end jernfor- arbejdning og tekstilfremstilling, især Handelspladser produktion af kamme og glasperler, Definition på handelspladser metalstøbning, skibsbygning. Handelspladser defineres ud fra deres  Spor af produktion i stor skala. brug som steder for omsætning af varer, men en vigtig følgevirksomhed er hånd- Eksempel på en specialiseret anløbs- værk af forskellige typer. Det er oftest plads med international betydning: affaldet fra håndværkene, der træder Vester Egesborg tydeligst frem i det arkæologiske mate- Vester Egesborg var i det 6.-10. århund- riale, mens handelen kan være vanske- rede e.Kr. en specialiseret anløbsplads ligere at påvise materielt, fordi varerne ved bredden af Dybsø Fjord på Sydsjæl- netop er handlet og derpå fragtet væk fra land. Dengang fungerede Vester Eges- handelspladsen. En overrepræsentation borg som samlingsplads og træningslejr af klipsølv, sølvmønter og vægtlodder i for skibsmandskaber inden oversøiske forhold til den gennemsnitlige bebyggel- togter, mens der øjensynlig blev holdt sestomt kan være en god indikator, mens

Fig. 3. Vester Egesborg- undersøgelsen i 2009. Foto: Jens Ulriksen 70 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

to-tre lodder og et tilsvarende antal  Ingen agrare gårde. sølvstykker ikke i sig selv siger noget om  Pladsen - i nogle tilfælde kun det handel. bebyggede område - er inddelt i lodder/ parceller i meget mindre målestok end Topografisk set kan en handelsplads en gårdstoft. være etableret hvor som helst, det har  Der er udlagt gangstier eller vejbaner. været opportunt ud fra politiske, øko-  Hertil kommer brønde, affaldsgruber, nomiske og transportmæssige hensyn. esser, ovne og oftest ganske massive I Danmark/Sydskandinavien findes de kulturlag. undersøgte handelspladser ved sejlbart farvand (hav eller å), og det samme gæl- Aktivitetsspor: der omkring Østersøen (hav eller flod).  Håndværksspor er fremherskende i En god del af de grundlæggende karak- form af relativt store affaldsmængder teristika er fælles med de specialiserede (halvfabrikata, produktionsaffald og anløbspladser, der er bare mere af det kasserede/tabte råmaterialer), værktøj, hele og så lidt ekstra i posen. redskaber.  Der er typisk tale om jernsmedning, Karakteristika i kort form metalstøbning, glasperlefremstilling, tekstilproduktion, kam-, horn-, rav- og Topografi: benmageri.  Tilgængelighed har været et nøgleord.  I det omfang at bevaringsforholdene  Placering ved vigtige transportkor- er gunstige nok, kan der være spor efter ridorer (land og vand), hvor det har væ- trædrejer og lignende håndværk i let ret muligt at knytte lokale og regionale forgængelige materialer. ruter an til overregionale forbindelser. Genstandsmateriale: Anlæg:  Overrepræsentation af importeret ke-  Grubehuse og små stolpebyggede huse. ramik, glasperler, hulglasskår, klipsølv, Det etskibede Hedebyhus og det treski- møntet sølv, lodder, vægte, smykker, bede Ribehus dominerer. produktionsaffald

Fig. 4. Rekonstrueret grubehus fra Sebbersund. Foto: Lone Gebauer Thomsen ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 71

Udgravning af anløbspladser og ikke udelukkende på anløbspladser og handelspladser handelspladser, at fænomenet forekom- En indledende afgrænsning af lokali- mer. Sammenholdt med topografi (sejl- teten kan ske med metaldetektor. Man barhed) kommer man en identifikation skal være opmærksom på, at detektor- nærmere. fundene kan dække et større areal end det område, der siden viser sig at omfat- Anlægssporene kan ”forsvinde” i et kul- te anlægsspor. turlag og bliver først synlige i råjorden under kulturlaget. Et klassisk dilemma Kulturlag og strukturer ligger mellem på den ene side at foretage Det er afgørende at få fastslået pladsens en minutiøs udgravning af kulturla- struktur, for det er herigennem, at den get for at fange genstandsmateriale og specialiserede anløbsplads og handels- forskellige niveauer med aktivitet, og på pladsen kan adskilles fra agrare gårde og den anden side at fjerne kulturlaget for stormandsgårde. Der skal tænkes stort at blotlægge anlægssporene med henblik i udgravningsmæssig sammenhæng. Et på en fastlæggelse af strukturen. for lille areal kan lede til fejlslutninger alene fordi, man ikke har et overblik Rummer kulturlaget organisk materi- over pladsens struktur. ale i form af stolper, fletværk mv. løser spørgsmålet sig selv: Så skal kultur- Et kulturlag indikerer ofte, at der er tale laget undersøges for at få afdækket om en ekstraordinær plads, men det er strukturerne. Hvis ikke der er organisk

Fig. 5. Sebbersund ligger på sydsiden af den befærdede Limfjord i Nordjylland. Lokaliteten er en klassiske handels- og samlingsplads fra yngre jernalder og vikingetid, der omfatter dels en stor grubehusplads (1), dels et markeds- og produktionsområde (2) og endelig et re- ligiøst område med trækirke og gravplads (3). Grafik: Nordjyllands Hi- storiske Museum 72 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

materiale af denne karakter i kulturla- grubehus grundlæggende er opdelt i tre get, bør man foretage vandsoldning af horisonter: prøvehuller (f.eks. 1x1 m eller 2x1 m for at få lidt længere profil) fra top af muld 1. I bunden er det lag, der har udgjort eller evt. kun fra top af kulturlag. Det vil husets gulv. Heri finder man det primæ- kunne give et indtryk af lagets indhold re genstandsmateriale fra husets funkti- af genstandsmateriale (herunder knog- onstid. ler), makrofossiler, pollen og eventuelle 2. Derover ligger en horisont af fyld, fysiske strukturer og lagopdelinger. der er kommet til, efter huset er blevet opgivet og taget fjernet. Genstandene I nødudgravninger er det hér, man oftest heri kan være efterladenskaber fra er nødt til at foretage den ubehagelige husets funktionstid, der blot har ligget prioritering. Kulturlaget må undersø- på jorden omkring grubehuset og siden ges partiært, men ellers må det være er blevet skubbet ned i den åbne grube. strukturerne, som først kan ses under Det kan også være genstande fra andre kulturlaget, der skal prioriteres højest. områder af pladsen, men det er næppe Årsagen er, at man kan definere lokalite- flyttet mange meter. tens karakteristika, hvis ikke hustomter, 3. Er der tale om en plads med et hegn, brønde mv. kan undersøges. dækkende kulturlag, vil fyldens øverste ca. 10 cm skulle opfattes som en del af Grubehuse kulturlaget, og dermed er indholdet mere Grubehuse rummer ofte et omfattende blandet. genstandsmateriale, og det er vigtigt, at så meget af fylden som muligt bli- Udgravningsteknisk vil det være hen- ver vandsoldet. Det er ligeså vigtigt, at sigtsmæssigt at vandsolde grubehusene man er opmærksom på, at fylden i et i kunstige 10 cm tykke niveauer fra

Fig. 6. Bundlaget og placering af tagbærende stolper i et grubehus under udgravning ved Bulbrogård - et af storgårdskom- plekserne fra yngre jernalder og vikingetid ved Tissø på Vestsjæl- land. Foto: Josefine Franck Bican ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 73

top til bund. Dermed kan man adskille 1-2 mm maskestørrelse. Hvis alt andet genstandsmaterialet i de tre skitserede kikser, udgraves der med ske, og solide fyldtyper, ligesom man i mange tilfælde jordprøver hjemtages til vandsoldning/ kan relatere de kunstige niveauer med slæmning/flotering. profilens reelle lagdeling. Den modsatte  Smedevirksomhed. Er der spor efter side af grubehuset kan man så grave i de smedning på en lokalitet, vil det være egentlige lag. hensigtsmæssigt at få foretaget analyser af jernslagger, jernbarrer samt hele og Affaldsgruber halvfærdige jerngenstande for at belyse Affaldsgruber er ligesom grubehusene den lokale produktion. Er det lokal my- anlæg, der kan rumme mange genstande remalm, eller er der tale om ”importeret” og dermed vidnesbyrd om pladsens funk- jern, som er smedet. tioner. De to anlægstyper bør udgraves  Smedeskæl og svejsekugler findes på samme måde, så de er sammenligne- med magnet. Det er ikke alt, hvad der lige. er magnetisk, som også er smedeaffald, men efter sortering kan man alligevel Fokuspunkter ved undersøgelse af få et indtryk af omfanget af smedning, anløbs- og handelspladserne: ligesom det kan udledes, hvilke smede- processer der har været udført.  Afgrænsning af lokaliteten - anvend  Vedbestemmelse. Tønder af fremmede detektor og søgegrøfter. træsorter kan være en god indikator for  Struktur - det skal afgøres, om der handel eller anden kontakt med fjernere er agrare gårde til stede eller ej. Det områder. Tønderne genanvendes typisk i kræver undersøgelse af store arealer. brønde (eller latriner), men de kan også At forlade sig på søgegrøfter eller små være brændt i ildstedet, og trækul kan felter åbner en ladeport til fejlslutninger. derfor være værd at se nærmere på, ikke Konstruktionerne kan ligge spredt - og i mindst hvis det afbrændte træ har form spredte klynger, som skal fanges ind på som en tøndestav. oversigtplanen.  Fauna. Der er oplysninger at hente i  Funktioner - affaldet er vigtigt. Dvs. faunamaterialet om ressourceudnyttelse, at snitning af anlæg med gravemaskine - sæsonanvendelse, landskabet og i nogen også i denne sammenhæng - er menings- grad økonomien, hvad husdyrene angår. løst. Arts- og aldersbestemmelse af faunaen  Udvikling - pladserne har typisk fun- er grundlæggende vigtig i forhold til geret flere århundreder, og gennem den sammenligning med agrare pladser. Der tid har samfundet og dets brug af an- er sæsonindikatorer i fiskearter, der lige- løbspladser ændret sig. De ældste anlæg ledes viser, hvor langt omkring man har har derfor ikke nødvendigvis fungeret i fisket. Har det været på lavt eller dybere den samme sammenhæng som de yngste vand? Der er desuden sæsonindikato- anlæg. rer i slagtning af husdyr, ligesom deres  Udgravning af kulturlag, grubehuse nytteværdi i forhold til mælk, kød, uld og og affaldsgruber i kunstige niveauer à 10 trækkraft kan vurderes på baggrund af cm. Helst vandsoldning, alternativt tør- alder ved død. Der er landskabsmæssige soldning gennem net på 2-3 mm. Leder oplysninger at hente i vildtfaunaen, hvor man efter f.eks. diminutive glasperler, nogle arter har specifikke, foretrukne sammenfoldede guldgubber (hvem gør levesteder. ikke det?) eller fiskeknogler (bl.a. sild) bør helt eller delvist soldes gennem 74 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

FORSVARSANLÆG

Af Anne Nørgård Jørgensen til næste havn. Med en strid vestenvind har man, hvor det var muligt at væl- ge, foretrukket østvendte naturhavne. Denne artikel omhandler søfor- Datidens skibe de klinkbyggede snekker, svar og sejladskontrol i ældre der har en lille dybgang, kunne både jernalder, yngre jernalder, gå for sejl eller roes ind i naturhavnene vikingetid - og ganske lidt uden frygt for klippeskær - lige bortset berøres tidlig middelalder, dvs. fra den bornholmske nordkyst. De lange perioden 500 f.Kr. - 1150 e.Kr. flade strandarealer har givet rum til håndtering af snekkerne og deres sejl, og en gruppe personer kunne trække en snekke på land SEJLADSKONTROL OG SØFORSVAR Den lette adgang til naturhavnene gjaldt Kyster og naturhavne naturligvis også de uvelkomne skibe, og Danmark har en kystlinje, der i øjeblik- dem har der i perioder været en del af. ket er 8.750 km lang. Kystlinjen ændrer Det tyder de mange søforsvarsværker på, sig hele tiden afhængig af vandstands- og det arkæologiske materiale er tilsyne- niveau. I yngre jernalder har vi noget så ladende meget periodespecifikt. sjældent som en aktuel dateret vand- stand. Den finder man i Kanhavekanalen En del naturhavne har været særlig vel- på Samsø, hvor vandstanden i 726 e.Kr. egnet til samlingspladser, det være sig er målt til plus 90 cm - og kanalen havde markedspladser, tingssamling, flådesam- vel at mærke havforbindelse til Stavns linger m.m. Særligt flådesamlingerne Fjord og videre til Kattegat. (Fig. 2a og kan have haft behov for foranstaltninger b). som sejladskontrol.

Kystområdet bestod også i jernalder, vikingetid og tidlig middelalder af mange øer, fjorde og vige. Det lavvandede kyst- landskab har og havde også dengang naturhavne over alt, og der var aldrig langt

Fig. 1a og b. Jungshoved Nor, Østsjælland set fra øst, med skematisk visning af marin afspærring fra romersk jernalder, samt egetræsprøve. Lidt længere inde i noret er spor af spærringer fra vikingetid, samt spor af en bro mellem Jungshoved Voldsted & Kirke og Oremandsgård på modsatte side. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 75

Fig. 2a (øverst tv.). Stavns Fjord fra nordøst med Langøre Havn i forgrunden og Kanhavekanalens placering markeret i baggrunden.

Fig. 2b (øverst th.). I den 500 m lange Kanhavekanal kunne ligge op til 30 snekker på én gang. Illustration: Sune Elskær til Dan- marks Oldtid i landskabet

Fig. 3 (nederst tv.). Det danske riges vigtigste sejlruter omkring 1070 efter Adam af Bremen. Nyberg & Jørgensen 1992,10. Olaf Jørgensen har på baggrund af Bjørn- bos kort fra 1909 analyseret dags- rejser og afstande, der sandsynliggør Case: Stavns Fjord nevirkes 700-tals anlæg. Der var gjort Adams af Bremens og Kanhavekanalen plads til træksti langs vandet. Vandstan- iagttagelser. Stavns Fjord på Samsø er et godt eksem- den i kanalen var ca. 90 cm på brugstids- pel på en betydningsfuld flådesamlings- punktet. havn i jernalder, vikingetid og middel- Fig. 4 (nederst th.). alder. Stavns Fjord er geografisk set et Skriftlige kilder Homindespærringen oplagt flådesamlingssted, men den vidt Danmark har militært set været et flå- fra 1131 e.Kr. i den åbne indsejling til fjorden har været sår- deland i både ældre og yngre jernalder, nu inddæmmede bar. Det er formentlig en af flere grunde vikingetid og middelalder. De historiske Rødby Fjord på Lol- til, at man vælger at bygge en halv kilo- efterretninger om dette stammer dog land. Pælespærring meter lang træbeklædt kanal, dels for at først fra vikingetid og middelalder. De suppleret af hele få en vestlig udsejling, dels som flugtvej, eksterne skriftlige efterretninger om egestammer. og endelig som sted til håndtering af de danskernes færden stammer som be- Tegning: Leif mange skibe. kendt fra 740 e.Kr. og frem i de fran- Hammelev, Nørgård kiske rigsannaler. De lokale danske Jørgensen 1996, 29 I selve den 500 m lange Kanhavekanal, skriftlige efterretninger kommer først til Fig. 9 der var i brug fra 726-800 e.Kr. kunne fra 1100 e.Kr. ligge op til 30 snekker på en gang. På nordsiden af kanalen var en forsvarsvold Rigsannalerne omtaler ofte ”konflikt” af tørv og kampesten svarende til Da- eller ”diplomati”. Flåden spiller en meget 76 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

aktiv rolle, og der omtales angreb og position som svarende til Grækenlands overfald på forskellige landområder. Når position på sejlruten fra Middelhavet til de skriftlige kilder kommer til i 740’erne, det Ægæiske hav og Sortehavet. er det lige på og hårdt med Danmark i rollen som et aktivt og udfarende flåde- Wulfstan og Ottars rejsebeskrivelser er land. Det samme billede tegner sig hos også nyttige med henblik på sejlruter og middelalderens historieskrivere. Med geografi i yngre jernalder og vikingetid. forbehold for de dramatiske overdrivel- Begge skildringer er behandlet ved nyere ser, er flåder i fuld funktion fra start til internationale og tværvidenskabelige slut. symposier (Englert og Tradakas 2009).

I Lovteksterne fra 1230’erne og frem Spærringer. Formål, typer kommer den tidligste lovmæssige ned- og datering skrivning af regler for flåde og militær. Der er da også mange spor af søfor- Dette har frem til da været håndteret svarsværker i form af spærringer i ved sædvaneretslige forordninger. Det Danmark, der kan afsløre, hvor der har ser man bl.a. af analyser af våbenudstyr været brug for sejladskontrol til vitale i yngre jernalder-vikingetid. områder. Spærringerne har forskellige formål og funktioner i tid og rum. Det Adam af Bremen har en beskrivelse af arkæologiske materiale til emnet kendes de danske sejlruter omkring 1070 e.Kr., fra omkring Kristi fødsel ved et enkelt og her får man ikke overraskende en objekt og mere hyppigt igennem romersk fornemmelse af hektisk aktivitet langs jernalder, germansk jernalder, vikingetid Fig. 5. Jyllands østkyst, i Lillebælt, Øresund og og tidligste middelalder. Vordingborgspær- omkring de sydlige øer (Fig. 3). Danmark ringens placering har en vital position mellem Nordsø I det følgende skal vi se nærmere på fund i noret sydøst for og Østersø både civil og militær såvel i og anlæg, der kan tilvejebringe viden om Vordingborg slots- jernalder og vikingetid som i dag. Ole konflikt- og/eller kontrolsituationer i det ruin. Syd for noret Crumlin-Pedersen udtrykte Danmarks danske søterritorium. ligger Oringe og længere mod sydvest Masnedø. Flådesamling ved Vordingborg- Masnedø er den oftest omtalte flåde- begivenhed i Saxos Danmarkskrønike. Stedet har dannet rammen om overordnet flådesamling bl.a. til forberedelse af togter mod Ven- derne. Spærringen går under sted- navnet Margrethes Stiger. Det marine stednavn ’Trælle- grund’ er formentlig ”en advarsel om yderligere pæleværk i farvandet”. Fund & Fortidsminder nr. 401655-7. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 77

Definition til betydningsfulde lokaliteter som f.eks. Søforsvarsværker i form af bl.a. pæle- flådesamlingspladser, borganlæg eller spærringer anlægges ofte i mundingen lignende. af en god naturhavn, et nor, en vig eller fjord. Afspærringen sker oftest, hvor Flåden omtales ofte i de skriftlige kilder indsejlingen er forholdsvis let at blokere og i en del tilfælde ved områder, hvor og overvåge. Spærringen skal forhin- der allerede er arkæologisk erkendte dre, forsinke eller direkte skade den frit spærringer. Et godt eksempel på dette er Fig. 6a (øverst tv.). bevægelige skibstrafik. Spærringerne den absolut mest betydningsfulde flåde- En søgning på kan bestå af nedhamrede pæle, hele samlingsplads i 1100-tallet ifølge Saxo sejlspærringer 500 stammer, stendynger eller andet forhån- Grammaticus’ Gesta Danorum - nemlig f.Kr. til 1300 e.Kr. denværende materiale som udrangerede farvandet ved Vordingborg og Masnedø giver et resultat på skibe, jf. f.eks. Skuldelevspærringen i (Fig. 5). Anlægget har samtidig fungeret 26 lokaliteter. Data: Roskilde Fjord. Behovet for spærringer som sejladskontrol til borgområdets in- Fund & Fortid- varierer gennem jernalder, vikingetid og dre og omfatter bl.a. fundamentet til det, sminder 2019. middelalder. der formentlig har været et tårn stående i vandet. I nogle perioder forekommer flest spær- Fig. 6b (øverst th). ringer, som har en akut karakter må- Erkendte spærringer Ser man på data i ske i form af en territorial beskyttelse i Der er knap 50 lokaliteter i Danmark det fysiske marine krisesituationer. I andre tilfælde er der med efterretninger om fund af tildan- arkiv, er der ca. 50 tilsyneladende tale om kontrol af sejlads net træ, der kan stamme fra marine efterretninger, men langt fra alle er besigtiget, verificeret eller dateret. Data findes i Vikingeskibs- museets marine arkiv. Grafik: Nørgård Jørgensen 1997b, Fig. 1.

Fig. 7a (nederst tv.). Margrethes Bro og Æ’lei spærringerne i Haderslev Fjord fra sen 300-tal og begyndelsen af 400-tallet e.Kr.

Fig. 7b (nederst th.). Eksempel på pælespærringer med såkaldte flydere (dvs. fladehuggede egeplanker). Tegning: Jørgen Andersen, Muse- um Sønderjylland, Nørgård Jørgensen 2014, Abb. 135 og 136. 78 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

konstruktioner bl.a. søforsvarsværker  Yngre romersk jernalder - især fra mm. (Fig. 6a og b). Ca. 20 er verificeret 200-420 e.Kr. - med maksimum i 300-tal- i marint område eller i nu inddæmmede let e.Kr. arealer og dateret. De fleste efterretnin-  Yngre jernalder - Vikingetid - især fra ger stammer fra meddelelser fra lokal- 680-1000/1100 e.Kr. befolkningen, der er stødt på fund og  Tidligste middelalder - især 1100-tal- anlæg og ved brevveksling har orienteret let e.Kr. med maksimum omkring 1130 lokalmuseet eller Vikingeskibsmuseet i e.Kr. Roskilde. Mange efterretninger stammer særligt fra årene efter fundet af Skulde- Kulturhistorisk knytter materialet sig til levspærringen i den sene del af 1950’erne tre historiske faser: og frem.  Fase 1 - Krigshandlingerne i romersk Langt de fleste oplysninger stammer fra og ældre germansk jernalder (territoriale Ole Crumlin-Pedersens indsamling af kampe) data fra 1960-90’erne fra Skibshistorisk  Fase 2 - Sejladskontrol til naturhavne Laboratorium i Vikingeskibsmuseet i i yngre germansk jernalder og vikingetid Roskilde. En del undersøgelser er tilve- (flåde og samlingslokaliteter) jebragt af marinarkæologerne Flemming  Fase 3 - Borgerkrige, oversøiske an- Rieck og Jørgen Dencker m.fl. Derud- greb og flådesamlingspladser i 1100-tal- over stammer data fra den systematiske let gennemgang af spærringerne under Nationalmuseet Marinarkæologiske Fase 1. Krigshandlingerne i romersk og Forskningscenter (NMF) ved Vikinge- tidlig ældre germansk jernalder skibsmuseet i årene 1993-97. Der foretog Der er en klar sammenhæng mellem Ole Grøn og forfatteren 19 seismiske søforsvar og de regulære krigsbytteofre, - marinarkæologiske - eller landarkæo- der har sit maksimum i 200-300-tallet logiske undersøgelser (jf. litteraturlisten og frem til ca. 450/500 e.Kr. Mest kendt bagerst i strategien inkl. kataloger). er Margrethes Bro og Æ’lei i Haderslev Fig. 8a og b. Fjord, hvor der er sammenfald mellem Gudsø Vig, Kolding Resultatet af de systematiske under- spærringernes dateringer af dels byggeri Fjord. Den inderste søgelser ved NMF er sammenfattet i og dels reparationer (380-418 e.Kr) og spærring (a) består det følgende: den seneste deponering i Ejsbøl mose af egestammer, (400-420/30 e.Kr.) jf. Fig. 7a og b. der er lagt krone Datering af søforsvarsværkerne dækker ved rod, krone perioden sen førromersk jernalder til Der er våbenofre i vådområder i Dan- ved rod på tværs tidlig middelalder. Der er tre markante mark fra 500 f. Kr.-1200 e.Kr. dvs. før- af indsejlingen. forekomster: romersk jernalder til tidlig middelalder, Spærringen er dateret til 300-tallet og er tydeligvis akut afspærring af territoriet. Spærring b er en konstruktion fra sen førromersk jernalder-ældre romersk jernalder. Spærringerne c, d, e stammer fra yngre jernalder og vikingetid og består af pælekonstuktioner. Illustration: Flem- ming Bau 2003 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 79

men våbenofrene fra yngre romersk jern- trukket ud i mundingen af indsejlingerne alder skiller sig ud som bredspektrede til Nakkebølle Fjord på Sydfyn (Fig. 12), offerfund med nedlæggelse af hele eller Jungshoved Nor på Østsjælland (Fig. 1a store dele af hærstyrker i moserne - se og b) og Gudsø Vig i Kolding Fjord (Fig. også afsnit om offerfund her. 8a og b) - alle dateret til højdepunktet i den stor våbenoffer-epoke i yngre ro- Derudover skiller søforsvar fra yngre mersk jernalder. romersk jernalder sig ud ved en række meget kraftige og formentlig ”akutte” Den kronologiske oversigt Fig. 9 er en anlæg i form af hele egestammer, der er grov skitse af forekomsten af søforsvars-

Fig. 9. Kronologisk oversigt over søforsvar, langvolde, befæstede bopladser relateret til maksimum i de store våbenof- ferfund. Grafik: Nørgård Jørgensen 2014, Abb. 134 – revideret med selve Dannevirke. 80 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

værker, langvolde, befæstede bopladser kerne efter ca. 418 e.Kr. (Fig. 9). Dette relateret til maksimum i de store vå- er sammenfaldende med et fuldstændigt benofferfund. Oversigten viser tydeligt skifte i militær organisation efter fran- den voldsomme aktivitet i yngre romersk kisk forbillede fra ca. 500 e.Kr. og med og tidlig ældre germansk jernalder. højdepunktet især i den militære elites Hertil skal føjes hulbælterne, der knyt- gravfund både i Skandinavien, dele af ter sig til førromersk jernalder og tidlig England og Kontinentet omkring 575- ældre romersk jernalder. Hulbælterne 650 e.Kr. Allerede fra ca. 525/550 e.Kr. er overvejende afgrænset til det centrale følger bevæbningen fælles regler for Vestjylland, og deres funktion er ikke udstyrssammensætning for våbenføre endeligt afklaret, men en del af dem kan mænd i en såkaldt paneuropæisk våben- være forsvarsanlæg. horisont.

Fase 2. Sejladskontrol til naturhavne i Efter den seneste erkendte spærrings- yngre germansk jernalder og vikingetid datering i Fase 1 omkring 418 e.Kr. (flådelokaliteter) (Haderslev Fjord) er det kun Danevirke, Efter den voldsomme aktivitet i yng- der som det eneste forsvarsanlæg har re romersk og tidlig ældre germansk byggefaser fra perioden 5.- til 7. årh. jernalder får vi en ’pause’ i forsvarsvær- e.Kr. De territoriale magtkampe i sen

Fig. 10. Sammenfatning af Saxos omtaler af flåden ved kendte stednavnelokaliteter og arkæologiske data ved samme. Efter Nørgård Jørgensen 2002, Fig. 29. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 81

Fig. 11. Kertinge Nor spær- ringen, NØ Fyn, er fundet med seismik. Dateringen ligger omkring 900 e.Kr. Kertinge Vig op- fylder alle kriterier for en god flåde- samlingsplads, og der er ingen tvivl ældre jernalder er overstået, og der sker hjælp af gentagne seismiske undersøgel- om, at her har formentlig en konsolidering af efterkrigs- ser af hele fjorden fra Kerteminde i øst flåden været samlet samfundet. Dette iagttages i en række og ind til selve vigen i vest. Først helt for det Fynske om- betydningsfulde samfundsmæssige og inde ved vigen dukkede spærringen op. råde og i tilknytning teknologiske ændringer. til det magtfulde Fase 3. Borgerkrige og oversøiske angreb royale centrum Analyserer man de skriftlige efterretnin- i 1100-tallet i Odense, og tæt ger som f.eks. Saxo for flådehandlinger Der er en del søforsvarsanlæg, som ved Labygraven. ved kendte stednavne dvs. 1) flåden i knytter sig til den borgerkrigslignende Man kan skimte bevægelse, 2) flåden i kamp, og 3) flåde- periode tidligt i 1100-tallet før Valdemar det internationale samlinger, så er der er en nær sammen- I den Stores magtovertagelse i Danmark kulturarvsareal ved hæng mellem disse og de arkæologisk (1157-1182). Særligt kampene mellem på Ladbygraven i ned- dokumenterede søforsvarsværker ved den ene side Erik Emune (1134-37) og på erste højre hjørne velegnede flådesamlingspladser (Fig. 10). den anden side Kong Niels (1104-1134), af kortet (gult De arkæologiske vidnesbyrd er imidler- en kamp som kong Niels tabte i slaget område). Th. er den tid en smule ældre end Saxos historiske ved Fotevik i 1134. Herfra stammer for- nedskalerede kopi efterretninger (den daterede del af kon- mentlig den akutte afspærring i form af af Ladbyskibet fra gerækken). et skibsvrag i selve Fotevik-spærringens skibsgraven, bygget sejlløb. Mest kendt er Skuldelevspærrin- af Vibeke Bischoff, Fase 2 indledes ca. 680 e.Kr. Det sker gen, der er etableret ved sænkning af 5 Vikingeskibsmuseet ved bygning af pælespærringer i Gudsø ældre snekker formentlig knyttet til de i Roskilde. Tv. Efter Vig, men denne gang ikke som kraftig og samme uroligheder i forbindelse med sla- Nørgård Jørgensen akut stammeafspærring af selve mun- get ved Værebro nord for Roskilde i 1133. 2002 Fig 5. Foto th. dingen, men derimod med pælespærrin- Vikingeskibsmuseet, ger ved indsejlingen længere ude i vigen. Ud over de royale uroligheder er der Ladby, Fyn. Disse vedligeholdes gennem vikingetid. vendiske angreb på Danmark som gør, Ved Dannevirke sker en kraftig udbyg- at forekomsten af søforsvar er særlig ning i 737 e.Kr., samtidig med bygning markant i 1100-tallets 1. del. Et godt af Slien-spærringen (i forlængelse af eksempel på en akut afspærring i forbin- Dannevirke) kort efter 734 e.Kr. (splint- delse med angreb er Homindespærringen ved). Og endelig kommer bygningen af i Rødby Fjord på Lolland fundet på tørt den halve km lange kanal og havneområ- land i den inddæmmede fjords vestligste de Kanhave på Samsø fra 726 e.Kr. Fig. indsejling. Der er flere faser i anlæg- 2a og b. Der er tydeligt behov for flåde- get, men den store egestamme dateres havne igennem vikingetid. Nogle anlæg dendrokronologisk til foråret 1131 e.Kr. fortsætter gennem hele perioden, nye Pælespærringen samme sted dateres kommer til, og andre opgives. dels til vikingetid og tidlig middelalder. Undersøgelsen foregik i det drænede t godt eksempel på en betydningsfuld vi- fjordområde i pløjemark og spærringen kingetids flådesamlingsplads er Kertinge genlokaliseredes i den først søgegrøft på Vig-spærringen på Nordøstfyn dateret til langs af fjordindsejlingen. Egestammen omkring 900 e.Kr. Fig. 11. Spærringen var fra den tidligere efterretning på ste- er verificeret under NMF-projektet ved det, og er opbevaret på Museum Lolland 82 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 12. Spærringen i Nakkebølle Fjord på Sydfyn er et meget kraftigt anlæg bestående af store egestammer dateret til 300 e.Kr. Det er et eksempel på et inddæmmet område, hvor spær- ringen imidlertid blev fundet uden for dæmningen ved anvendelse af seismisk Falster. Afspærring af fjorden omtales  Fotevik, Skåne - tidlig middelalder - i eftersøgning udført i SAXO, som lokalbefolkningens reak- stenspærringens sejlrende af Ole Grøn under tion på vendiske angreb. Her supplerer NMF projektet. de arkæologiske og historiske data fint 5. Sænkekassespærring Herfra havde hinanden. Eksempler: Crumlin-Pedersen  Slien - forlængelsen af Danevirke yng- modtaget flere Hvad skal vi lede efter? re jernalder (734 e.Kr. plus splintved) henvendelser om, at Der findes 5 typer søforsvarsværker: man forarbejdede Hvor og hvordan finder møbler og hegnspæle 1. Pælespærringer (evt. med ”flydere” man anlæggene? af de store mængder dvs. tildannede planker) Der er enten tale om marine undersøgel- egetræ i fjord- Eksempler: ser eller om undersøgelser på tørt land i mundingen. Flere  Margrethes Bro og Æ’lei, Haderslev inddæmmede fjorde og vige. Hominde og 100 stammer skal Fjord - yngre romersk jernalder (med Henninge Nor spærringerne er eksem- være bjærget. Det er flydere) pler på undersøgelser i inddæmmede formentlig en over-  Helnæs, Sydfyn - vikingetid (med områder i regulær pløjemark. Gudsø Vig drivelse, men det flydere) og Jungshoved Nor er et eksempel på var da værd at ve-  Gudsø Vig, Kolding Fjord - yngre ger- marinarkæologiske undersøgelser. rificere anlægget, og mansk jernalder og vikingetid med godt resultat til Bedste metode til lokalisering: følge. Henvisning. 2. Træstammespærringer (Fig. 11)  På tørt land er 1-2 søgegrøfter som Nørgård Jørgensen Eksempler: regel nok til selve lokaliseringen 2003, xxx; 2014,  Gudsø Vig, Kolding Fjord - yngre ro-  På marint område er seismik bedste 140. mersk jernalder (Struktur D1) metode til lokalisering  Jungshoved Nor, Sydøstsjælland - yng-  Begge metoder følges op af det vigtig- re romersk jernalder ste nemlig dateringer.  Nakkebølle Fjord, Sydfyn - yngre ro-  Den videre proces er på land 5-6 paral- mersk jernalder lelle søgegrøfter eller yderligere seismik i  Hominde, Rødby Fjord Lolland - tidlig hele indsejlingens bredde, for at verifice- middelalder (1131) re anlæggets form på marint område.

3. Stenspærringer Information om anlæggene Eksempler: stammer fra:  Fotevik, Skåne - tidlig middelalder  Efterretninger om fund af pæle eller  Hærvig, Kalundborg (udateret) stammer (ca. 50)  Seismisk lokalisering og datering. 4. Skibsvragsspærringer Eksempler: Eksempler: Kertinge Nor og Nakkebølle Fjord  Skuldelev, Roskilde Fjord - tidlig mid-  Lokalisering ved søgegrøfter og date- delalder ring. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 83

Eksempel: Henninge Nor sat være meget opmærksom på søforsva-  Marinarkæologisk undersøgelse. ret og de efterretninger, der kommer ind Eksempler: Gudsø Vig og Vordingborg omkring opsamling af pæle og stammer, Nor samt have ekstra fokus i de snævre  Arkæologisk undersøgelse på tørt land. indsejlinger, der har været meget besej- Eksempler: Skuldelev (inddæmmet til let (bl.a. ifl. Adam af Bremen). Her skal lejligheden) og Hominde bruges scannere.  Mange søforsvarværker ligger i dag i Efterretningerne ligger dels i arkiv i inddæmmede jorde, hvoraf Danmark har Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor der ca. 140 områder. Her kan fortsat pløjes har været særligt fokus på denne type pæle op fra spærringer. En enkelt søge- data siden 1960’erne. Dels ligger der i grøft kan afgøre, om der er en spærring. enkelte tilfælde breve fra lodsejere på Georadar kan måske vise anlæggets lokale og regionale museer. Ældre efter- omfang, eller 5-6 søgegrøfter - når man retninger er vigtige i forbindelse med alligevel har maskinen. opdyrkningen af inddæmmede områder.  Alt skibstømmer er interessant uanset størrelse og tilstand. Stednavneindikator  Fuld opmærksomhed på velegnede Træksteder flådehavne med henblik på søforsvar. Det nævntes indledningsvist, at skibe  Vær opmærksom på stednavnene. har været trukket eller ”rullet” gennem  Landskabselementer der belyser landskabet over landtanger m.m. Nogle landskabsadministration. Bl.a. set i få af disse træksteder forekommer i sted- forhold til forsvarsværker også til søs. navnematerialet med stavelserne ”dræt, Spærringer kan ligge hvor to herreder drag, drage, draget.” mødes - hvor lokalbefolkningen har delt forpligtelse om bygningsarbejder til lan- Søspærringer dets forsvar. Ved spærringer forekommer ofte sted- navnestavelser ”stege, stig, stav, stavn Faktorer, der karakteriserer en god eller stavre”, der formentlig har fungeret flådehavn/flådesamlingsplads, er: som advarsel om undervandsforhindrin-  Vig, fjord eller nor med god bredde ger til irritation for søfarende og fiskere.  Østvendt udsejling  Smal indsejling (naturlig eller kunstig) Skibsrelaterede lokaliteter  Flugtvej - tjek ældre kort for gamle Af skibsrelaterede lokaliteter er naturlig- vådområder i baglandet til naturhavnene vis stednavnestavelsen ”snekke” (jernal-  Langt fladt strandareal (1-2 km) med der og vikingetids skibstypen) og ”bavne” plads til: (signalsystemer). ○ Skibe og reparation ○ Mandskabs logi og forplejning Fokusområder (søforsvar og skibe) ○ Sejlhåndtering (ca. 60 m2 x 100  På det marine område skal man fort- skibe = ½-1 hektar). 84 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

OM GRAVFUND

Begravelsesformer i jernalder og vi- 600-tallet med højdepunktet fra ca. 550- kingetid er mangfoldige, og der er stor 650 - og igen i dele af vikingetid. I sen variation i materialet både i tid og rum. vikingetid overgår det danske område til Hvor ældre jernalder er rigt repræsen- kristen gravskik uden eller med ganske teret med jordfæste- og brandgrave, er få gravgaver - dette emne behandles i yngre jernalder og vikingetid langt mere strategien for Ødekirker og kirkegårde. uensartet og med en stor diversitet i gravformerne. I jernalder og vikingetidsstrategien er vægten lagt på at få mere information Grave fra førromersk og romersk jer- om særligt yngre jernalder og vikinge- nalder er jævnt spredt over hele landet. tidsgravfund, men gravfund er generelt Derimod er gravene i yngre jernalder og en prioriteret fundgruppe. Der dukker vikingetid overleveret til eftertiden i fær- fortsat overraskelser op i form af rigt re områder og i mere beskedent omfang. udstyrede ældre jernaldergravfund, Når vi får et indblik i gravformen i yngre store og små gravpladser - herunder nye jernalder i det øvrige Skandinavien og oplysninger om ligbrænding, ritualer, på kontinentet, er der tale om meget tilknytning til omgivne kulturlandskab, veludstyrede mands- og kvindegrave, naturvidenskabelige og antropologiske der er særligt rige i perioden 500 til ind i undersøgelser osv.

Fig. 1. Gravfund fra ældre germansk jernalder under mikroskop: snoede trådværk, bevaret ved kors- formet fibel, RIM 9093 Mejlby 5 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 85

GRAVFUND

Af Torben Egeberg  store kammergrave  bådgrave Mens grave fra romersk jernalder ofte  begravelser i skibssætninger i sten fremtræder med en vis grad af ensartet- eller træ hed, er yngre jernalder-vikingetid en periode med mere differentierede måder at Nogle af de ret forskellige gravformer fra begrave på. Variationsbredden er meget germansk jernalder omtales til tider som stor og byder på: atypiske grave, men mere retvisende vil det være blot at betragte de faktiske  ydmyge meget små brandpletter gravformer som værende typiske for  kistebegravelser tidens grave, hvor det kendetegnende er,  brandgrave anlagt i ældre grave at variationsbredden er stor, og noget

Fig. 1. Grav fra germansk jernalder under udgravning, Jf. Fund & Fortidsminder RIM 6618 Vesttarp. Foto: Palle Eriksen, Arkæologi Vestjylland 86 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

større end i romersk jernalder. Denne gravrum. Foretrækkes alligevel en balk, samme diversitet er også gældende for kan en metode være at etablere denne og vikingetidens gravformer. Sammenfat- så fjerne den, inden gravbunden doku- tende er hele yngre jernalder-vikingetid menteres. en periode, hvor måden at begrave på er differentieret, meget differentieret. Det bør tilstræbes så vidt muligt og som Efterfølgende introduceres kristen minimum at 3D-dokumentere hele grav- gravskik, hvor gravformen igen bliver bunden i det enkelte gravanlæg, således ensartet, endda endnu mere ensartet end at dokumentation af gravgaver, den døde i forhistorisk tid. og gravbunden er sikret. Da gravene er beskedne i størrelse, vil fotos taget med Undersøgelsesmetoder et almindeligt kamera inklusiv nød- En jordfæstegrav kan undersøges og vendige GPS-punkter kunne bruges for dokumenteres ved afgravning af hele produktion af en 3D-model. Alternativt fladen og omgivelse i et udvalgt antal kan teleskop-fotostang gøre gavn. niveauer. Det er vigtigt, at gravbunden med mulighed for bevarede skeletrester, Gravfundenes repræsentativitet evt. kun tandemalje, frilægges omhyg- Jordfæstegrave vil normalt altid blive geligt, så alle væsentlige spor af den be- erkendt i fladeafdækning af en større gravede og de medgivne genstande kan dokumenteres på et samlet foto.

Den ofte anvendte dokumentations- metode med brug af tværbalk giver begrænsninger i forhold til brug af 3D-dokumentation. Balke er heller Ikke hensigtsmæssige ved undersøgelse af dybe grave eller grave med stenfyldt

Fig. 2 (øverst). Sammenstilling af ligspor i vikingetidsgrave, alle fra Herning-området. Efter Eriksen, Egeberg, Helles- Olesen og Rostholm: Vikinger i Vest 2009

Fig. 3 (nederst). Eksempel på formodet oppløjet brandgrav, detektorfund af næbfibel med fastkorroderet tekstil på bagsiden (th.), Jf. Fund & Fortidsminder RSM 10.063 Sønder- bygård ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 87

udgravningsflade. Men antallet af påvi- af sådanne genstandstyper kan der være ste og undersøgte grave modsvarer ikke tale om, at de i et vist omfang stammer beregninger over det forventede antal. fra ødelagte brandgrave, og ikke nødven- Derudover er der ofte underrepræsen- digvis, at de alene udgør tabte genstan- tation af kvindegrave og ikke mindst de eller kasseret/tabt metalskrot på en barnegrave. centralplads-lokalitet. Den ene tolkning udelukker dog ikke den anden. Der bør derfor være fokus på at undersø- ge og hjemtage fyld fra bundlaget af alle Strategi for lokalisering af mulige anlæg, der giver anledning til blot den brandgrave kan være: mindste formodning om, at der er tale  Detektorafsøgning om muligt af hele om grave. muldlagets overflade før udgravningsarbejdet påbegyndes Brandgrave er for en meget stor dels  Detektorafsøgning undervejs i det vedkommende blevet ødelagt ved den omfang, det er muligt pløjning, der har fundet sted siden vikin-  Detektorafsøgning af overflade af op- getid og frem til nutid. En særlig udfor- gravede jordbunker dring er, ligesom det er tilfældet med  Detektorafsøgning - hvis mulden bebyggelser i perioden 6. - 7. århundrede, lægges tilbage og planeres ud - af hele at også antallet af dokumenterede grave arealet igen i denne periode er lavt, bortset fra det bornholmske område. Hvis der er konstateres tilstedeværelse af brandgrave fra yngre jernalder-vikin- Detektorpladser med ligearmede fib- getid på undersøgelsesområdet, og hvis ler og næbfibler er i denne forbindelse den afgravede muld ikke lægges tilbage, interessante. På lokaliteter med mange men deponeres andre steder, bør dette

Fig. 4. Jordfæstegrave og skibsformede konstruktioner i træ samt middelalder- bebyggelse. Der blev dog ikke konstateret spor af grave inden for træ-skibssætnin- gerne. HEM 4546 Snejbjerg. Illus- tration: Museum Midtjylland 88 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

sted registreres sammen med de øvrige eftersøgning af mulige spor af nu for- udgravningsdata af hensyn til evt. sene- svundne markeringer. Sporene efter re detektorfund på sådanne arealer. en nu forsvunden høj kan på udfældet undergrund tegne sig som en cirkel, hvor Højdækkede grave, udfældning er fraværende. markerede grave Der foreligger en bred palet af mulige Bebyggelsesnære og ikke- former for markering af grave, så som: bebyggelsesnære grave og -pladser Grave kan være anlagt tæt ved eller i  lave gravhøje fungerende bebyggelser. Gode eksem-  stensætninger pler kendes fra Mejlby i Ringkøbing. De  bautasten bebyggelsesnære grave er typisk anlagt  stolpekonstruktioner tætliggende, evt. ved allerede eksisteren-  skibssætninger i sten og træ de grave i den givne gravplads. Derimod er det sværere at identificere grave, Der bør derfor være fokus på at foreta- som er anlagt ikke-bebyggelsesnært. De ge særligt omhyggelige registreringer dukker ofte uventet op på store flade- af spor i fladen omkring gravene for gravninger.

Fig. 5 (øverst). Eksempel på gravplads med jord- fæstegrave (rød), beliggende på areal, der er ubebygget, mens denne er i brug i yngre romersk og ældre germansk jernalder, men som senere inddrages som toft i en vikingetidsgård, RIM 9068, RSM 10.017 Mejlby 11 og RSM 10.291 Mejlby 10

Fig. 6 (nederst). Vikingetidsgrave anlagt ved formodet sløjfet gravhøj, dog bevarede spor af et primært gravan- læg. Desuden grave fra førromersk og germansk jernalder, HEM 3306 Kirke- bakke. Illustration: Museum Midtjylland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 89

En del grave og gravpladser fra ger- bevarede brandgrave eller indirekte, i mansk jernalder er anlagt nær jordfæste- form af detektorfundne yngre germaner- grave fra ældre og yngre romersk jernal- tids genstande på området. Der forelig- der, mens grave også kan være anlagt, ger enkelte eksempler på, at gravpladser uden at der findes erkendte ældre grave fortsat kan være i brug i vikingetid, i nærområdet. Grave fra perioden kan hvilket står i modsætning til de tilhø- således forventes at fremkomme: rende bebyggelsers normale fravær af kontinuitet gennem yngre jernalder og  ved eller i bebyggelser videre i vikingetid.  ved færdselsårer  ved ældre gravhøje Kisteformer  i topografisk afsidesliggende arealer I ældre germansk jernalder er kistefor- som strandvolde m.m. mer som disse i brug:  Type 1. Plankekiste, opsat af planker Gravpladser er typisk i brug i yngre med ende-planker anbragt længere inde i romersk jernalder og ældre germansk gravrummet. jernalder, men også videre brugt i yngre  Type 2. Plankekiste, sammenføjet hjør- germansk jernalder, nu ofte i form af en ne til hjørne.

Fig. 7. Bådgrav fra yngre romersk jernalder – typen benyttes både i ældre og yngre jernalder, RSM 10.017 Mejlby 11. Foto: Helene Agerskov Madsen, Arkæologi Vestjyl- land 90 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

 Type 3. Trug i utallige udformninger takter med afdøde slægtningene i tiden og størrelser. Trug kan være genbrugte kort efter gravlæggelsen, og ikke som trækar, brugt i husholdningen og eller på nye grave, der anlægges i ældre grave anden måde. eller som regulært gravrøveri. Et forslag  Type 4. Både anvendt som kister, brug til beskrivelse af fænomenet er ”sekun- af stammebåde, enten hele eller halve- dær, rituel nedgravning i gravfylden i rede. Bådene er sandsynligvis udtjente nyanlagt gravlæggelse”. fartøjer.  Type 5. Ingen kiste, gravlæggelser Brandgravsfyld nedgravet uden erkendelige spor af en nedbrudt i jordfæstegrave kiste. En anden form for indgreb i eksisterende grave er brandgrave, der tilsyneladende I en del tilfælde ses spor af sekundære bevidst er anlagt i fylden i jordfæstegra- nedgravninger i jordfæstegrave. Aktivi- ve. Det er endnu uklart, om de iagttage- teterne er tilsyneladende foregået, mens de fænomener er udtryk for samme tan- kisten endnu stod fysisk intakt, og mens ke som eksemplet ovenfor. Der er også mindet om afdøde endnu var levende. konstateret gruber med ligbrændingsfyld Fænomenet kan tolkes som rituelle kon- på gravpladserne.

Fig. 9 (øverst). Kistegrav med nedgravning i gravrummet. Mejlby, Ring- købing, RIM 9067. Foto: Peter Helles Olesen

Fig. 10 (nederst). Indhold fra en brandgrav, nedgravet i gravfylden en ældre germanertid jordfæstegrav, plan og snit. RIM 6618 Vesttarp. Foto: Palle Eriksen, Arkæologi Vestjylland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 91

Brandgrave Al fyld fra brandgrave bør håndteres på Brandgrave med spor af ildpåvirkning af udgravning eller hjemtages, soldes og selve undergrunden forekommer også på floteres. Indholdet kan være både smel- gravpladsen i Vesttarp nær Ringkøbing. terester af gravgaver, brændte knogler af En anden lokalitet med bemærkelses- mennesker og dyr samt organisk mate- værdige grave er Søndervang nær Hor- riale. sens. Her har gravene nærmest karakter af kogestensgruber. Barnegrave Selv overraskende små, aflange anlæg Der bør derfor være fokus på registrerin- på en lokalitet med allerede erkendte ger af ikke-forventede spor i gravfylden, jordfæstegrave kan vise sig at rumme når både jordfæstegrave og brandgrave/ rester af barnegrave, hvor måske kun gruber med mulig ligbrændingsfyld un- tandemalje er bevaret. dersøges systematisk. Det samme gælder selv små pletter med trækulsholdig fyld Derfor bør der være fokus på, at sådanne på og ved erkendte grave. Også her kan anlæg bliver undersøgt omhyggeligt ud der være tale om ligbålsrester, måske fra en antagelse om, at der faktisk kan kun med meget minimale rester af hvid- være tale om grave. brændte knogler.

Fig. 11 (øverst). Barnegrav, hvor kun aftryk er bevaret. Graven stammer fra ældre jernalder 3. årh. e.Kr., SKJ 175 Løn- højvej. Foto: Torben Egeberg, Arkæologi Vestjylland

Fig. 12 (nederst). Skålspænder med tekstilrester. Vikingetid. RIM 9093 Mejlby 5. Foto: Konserveringscenter Vest 92 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

BIG DATA-INDSAMLING

Af Jesper Hansen og tilgængeliggjort i et sådant tempo og omfang, at flere nu taler om arkæologisk Big data er store mængder data tilve- Big Data og Large Data Set Archaeology, jebragt ved systematisk indsamling af hvor netop kvantitative analyser og det oplysninger i tid og rum ved de arkæolo- kontinuerligt voksende datasæt danner giske undersøgelser. Big data kan blandt grundlag for etableringen af ny analyse, andet skærpe forståelsen af perioder som teori og mangfoldiggørelse. yngre jernalder og vikingetid, hvor det arkæologiske materiale er ringe beva- I dansk arkæologi har den målrettede ret pga. erosion. Omvendt kan big data strategiske indsamling inden for det benyttes i perioder, hvor der allerede seneste tiår fået stadig større betydning. findes stor kvantitativ viden – f.eks. bo- For yngre jernalder og vikingetid speci- plads-layout i romersk jernalder, og hvor fikt er det gennem et strategisk fokus på man således kan prioritere big data-ind- udgravning af bopladslevn og indsamling samling fremfor totalregistrering. Big af materiale til C14-analyser ikke alene data-indsamling kan have stor betydning lykkedes at udarbejde væsentligt for- i alle perioder, og i langtidsperspektiv bedrede regionale hustypologier i for- både lokalt, regional, nationalt og inter- skellige landsdele, men tillige at skabe nationalt. et empirisk grundlag for en ændret teori om landsbydannelser i 2. halvdel af 1. Feltundersøgelser relateret til foreståen- årtusinde. de anlægsarbejder eller øvrige arealom- lægninger udgør i Danmark, såvel som Det har i dansk arkæologi tidligere været i Europa generelt, langt hovedparten af et udbredt synspunkt, at vi kun gennem den empiriske tilvækst af informationer totaludgravning af særligt udvalgte loka- inden for arkæologien. Over de seneste liteter kunne forstå nødudgravningernes årtier er data på den baggrund forøget ellers kalejdoskopiske billede. Hertil

Fig.1. Big data-indsamlingen ”Årtusinders råvarer” undersøger råvarestrømme i et europæisk og et tværperiodisk perspektiv fra de ældste tider til nyere tid. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 93

er det, som illustreret ved ovenstående loven kap.8, §27) fra perioden en særde- eksempel, afgørende at tilføje, at også les knap ressource. totaludgravede nøglelokaliteter i mange henseender kun kan forstås og perspek- Selv som forholdsvis nedslidte kulturlevn tiveres tilstrækkeligt, når de analyseres er der tale om arkæologiske data af stor som del af en helhed. Her har nedslidte videnskabelig værdi, der på sigt og stillet enkeltgårde og imponerende velbevarede over for målrettede problemkomplek- landsbystrukturer vist sig at spille en ser vil kunne bidrage til væsentlig ny fuldstændig ligeværdig rolle i forsøget på viden om det samfund, på hvis skuldre at afdække og forstå den forhistoriske vi endnu står. Som enkeltlokalitet (f.eks. praksis. et hus) er levnene ofte utilstrækkelige, men som del af datagrundlaget i større Big data indsamlingsstrategier analyser (f.eks. bebyggelsesorganisering) Inden for rammerne af arkæologien indeholdes præcis de relationelle elemen- dækket af Museumslovens kap.8, skal en ter, hvorpå fremtidens nye viden kan museal big data-indsamling kendetegnes etableres. derved, at den understøtter afdæknin- gen af problemfelter, hvor det specifikt Museumsloven kapitel 8 er den repetitive indsats, der skaber – vidensproduktion basis for ny viden. Strategier for big Museernes fokusområder for big data- data-indsamling skal samtidig altid ses indsamling vil potentielt kunne bidrage i sammenhæng med Slots- og Kultursty- bredt inden for vidensproduktion afledt relsens øvrige nationale strategier for de af kapitel 8-arkæologien – og dette inden arkæologiske perioder, og bør hvis muligt for meget forskellige problemfelter om forankres i konkret formulerede strate- periodens grundlæggende superstruktu- giske big data-indsatser for det enkelte rer som landskabsudnyttelse og sam- museum eller museer i fællesskab. For fundsorganisation, typologiske udviklin- big data-indsatser på museerne gælder ger, netværk, religion osv. det imidlertid ofte, at indsatsfelter vil være tværperiodiske og dermed ikke som Big data-indsamlingen er således et stra- sådan afspejlet i de periodeopdelte natio- tegisk og langsigtet indsamlingsredskab, nale strategier. der gennem en vedholdende og repetitiv indsats skaber grundlag for formulering Et aktuelt eksempel på et sådant tvær- og besvarelse af nye problemkomplekser, periodisk problemfelt, udgøres af big som ikke lader sig besvare på baggrund data-indsamlingsstrategien Årtusinders af enkeltlokaliteter. Big data-indsam- råvarer (råvarer som f.eks. kobber, jern, lingsstrategier kan målrettes meget træ, keramik, dyr, mennesker osv.) i forskellige vidensområder varierende fra henhold til hvilken, der systematisk ind- det meget konkrete til det rent struktu- samles empiri, der afspejler råvarernes relle og kognitive som illustreret i neden- proveniens (dvs. materiale – ikke form) stående tematiske eksempler. med henblik på at skabe fornyet viden om råvarestrømme i et langtidsperspek- Tematiske eksempler for tiv. big data-indsamling

Big data har stor betydning for yng- Landskabsorganisering re jernalder og vikingetid Jævnfør denne strategis afsnit om Kul- I perioden yngre jernalder og vikingetid turlandskabet er der et grundlæggende er der generelt foretaget forholdsvis få behov for empirisk materiale, der kan udgravninger, mens den løse kulturarv i udbygge vores viden om landskabsor- form af detektormateriale fra pløjelag er ganiseringen i yngre jernalder og vi- lokaliseret i større omfang. Som sådan kingetid lokalt, regionalt og nationalt. udgør arkæologiske lokaliteter med fund Fælles for alle disse perspektiver er, at af jordfaste fortidsminder (jf. Museums- flere snævre dateringer for de relevante 94 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

strukturer – f.eks. bebyggelser, forsvars- arkæologisk metodik, og de typologiske værker, handels- og ladepladser, grav- iagttagelser vil ofte kunne henføres til pladser, offerpladser etc. – er afgørende problemkomplekser afspejlende varie- for vores mulighed for at analysere rende funktion, regionalitet, datering, organisatorisk på alle niveauer: lokalt, præference, sociale forhold, symbolsk regionalt, nationalt og internationalt. kommunikation, adgang til teknologi og råvarer osv. Samtidig er en relationelt orienteret landskabsorganisatorisk indsamling Gennem de senere år har bl.a. regionale perspektivrig, da de konstituerende hustypologier haft stort fokus. Derfor strukturer, f.eks. rige, herred og ejerlav er det nu muligt at tegne et langt mere som enhedsskabende faktorer for f.eks. detaljeret og nuanceret billede af husty- fællesskabsfølelse og organisatorisk perne, end tilfældet var for blot et tiår styring, ikke kan forventes direkte re- siden. Til trods for de senere års fokus præsenteret ved det enkelte fund. Det er på udviklingen af bygningskulturen er derimod gennem det repetitive mønster der for yngre jernalder og vikingetid af relationer, at den nye viden findes. stadig tale om et forholdsvis begrænset materiale, der gennem inddragelse af nyt Undersøgelsesfokus for denne big da- materiale har et stort potentiale for ny ta-indsamling bliver dermed de tem- viden om hustypologiernes associerede porære relationer mellem de forskellige problemkomplekser. elementer snarere end elementerne i sig selv. Handel, netværk og ressourcestrømme Handel og netværk udgør forsknings- Driftsformer mæssige kerneområder og har på tværs Jævnfør denne strategis afsnit om Ager- af de arkæologiske hovedperioder været brug og husdyr er det for samfundet helt mål for talrige forskningsindsatser og grundlæggende økonomiske fundament således også for yngre jernalder og vikin- (landbruget) endnu kun sporadisk belyst getid. Traditionelt har hovedfokus været i yngre jernalder og vikingetid. Manglen målrettet importtyper, dvs. form, men på lokaliteter med omfattende fund af med de senere års bedre muligheder for makrofossiler, der er velegnede til kvali- at proveniensbestemme selve materialet tative analyser, kan imidlertid imødegås løsrevet fra den typologiske formgivning, med en big data-indsamlingsstrategi, er der opstået et helt nyt analytisk felt der omfatter flotering/sampling fra et med stort potentiale for ny viden. Opbyg- meget betydeligt antal af de anlæg, der – ningen af nye store datasæt vil således utilsigtet i samtiden – har fungeret som i sig selv kunne bibringe ny viden om talrige og tilfældige ‘fundfælder’. I kom- ressourcestrømme og ressourceforbrug bination med præcise dateringer (f.eks. – metaller, keramik, dyr, mennesker, C14), er der – på trods af udfordringerne glas, træ – i en lokal, regional, national – med en langsigtet strategi basis for at og international kontekst. I sammenstil- opbygge en betydelig databank af makro- linger mellem udviklingen af typologiske fossiler, konstitueret på baggrund af en og materielle proveniensbestemmelser repetitiv indsats på enkeltsagsniveau. skabes desuden grundlag for nye forsk- ningsområder i spændingsfeltet mellem Typologiske studier handel/udveksling og politik/alliancefor- Typologiske analyser kræver som ud- hold. gangspunkt et stort empirisk grundlag. Som sådan danner den repetitive arkæ- Big data-indsamlingernes museale ologi en uundværlig rygrad for en lang forankring række videnskabelige problemkomplek- Det daglige arbejde med big data-ind- ser. Med den repetitive arkæologi som samling er behæftet med stor kom- udgangspunkt for typologiske studier pleksitet som følge af den variation af er der tale om en helt grundlæggende undersøgelsesaktivitet og undersøgelses- ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 95

karakter, som den (lovbestemte) arkæ-  skal have tid til at virke, f.eks. i 5 eller ologiske arbejdsmark udgør. Netop de 10 år kvantitative muligheder i kapitel 8-ar-  i praksis skal kunne integreres i det kæologien er imidlertid et stort aktiv, daglige feltarbejde, dér hvor empiri ind- der bevirker, at den lovbestemte arkæ- samles ologiske virksomhed er særlig velegnet  af hensyn til data-volumen bør ori- for en strategisk defineret indsats på de enteres mod arkæologiske undersøgel- meget bredspektrede indsatsområder. sesobjekter, der lokaliseres forholdsvis hyppigt, men også i svage strukturer og Fokuspunkter sporadiske forekomster (YJ-VIK) For strategisk indsamling af big data  bør være geografisk velrepræsenteret afledt af det museale kapitel 8-arbejde er og dimensioneret i forhold til forsknings- der imidlertid en række fælles forhold, spørgsmålets sigte der gør sig gældende for målet om at  skal være såvel praktisk som øko- styrke strategiernes potentielle virkefel- nomisk implementérbar i det daglige ter. For big data-indsamlingen gælder arkæologiske kapitel 8-arbejde og kan det således, at den: gennemføres i henhold til Slots- og Kul- turstyrelsens retningslinjer og vejlednin-  udspringer af et klart defineret pro- ger for dette arbejde blemfelt, som dataindsamlingen målret- tes  med fordel kan målrettes flere dimensioner, f.eks. typologiske, organisatoriske, relationelle etc. 96 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

STRONTIUMISOTOPER

Af Karin Margarita Frei gelser har givet og giver fortsat megen viden om migrationer, handelsruter og Strontiumisotoper bruges inden for netværksforbindelser. arkæologi med det formål at afsløre menneskers og dyrs levested. Dermed kan Strontiumisotoper kan derudover med man bruge denne metode, når man gerne fordel bruges samtidig med fossilt DNA vil have undersøgt forskellige individers (aDNA) undersøgelser, idet de afslører oprindelsessted, eller når man gerne vil to forskellige dimensioner af oprindelse. have information om mulig importhan- Hvor aDNA fortæller noget om individets del af genstandsmaterialer som f.eks. genetiske oprindelse, dvs. den genetiske tekstiler. arvemasse, afslører strontiumisotopanalyser, hvor det enkelte individ er Strontiumisotoper fungerer som en slags opvokset, og om han/hun er flyttet i løbet geologisk GPS, og metoden er baseret af deres liv. på det princip, at forskellige geografiske områder bærer en karakteristisk Et godt eksempel, hvor man har brugt ”strontiumisotop-signatur” som betegnes strontiumisotoper og aDNA på samme 87Sr/86Sr, og som indbygges i dyr og arkæologiske materiale, stammer fra en menneskers krop via den mad, de spiser, arkæologisk udgravning i Eulau i Tysk- og det vand, de drikker. land fra 2005. Udgravningen har afsløret en ca. 4.600 år gammel jordfæste-masse- Med andre ord, strontiumisotopsignatu- grav med både børn og voksne, hvor alle ren fra et bestemt område inkorporeres er gravlagt samtidigt. via fødekæden, som igen kan spores til et bestemt geografisk område med et Den tværfaglige undersøgelse viste, at karakteristisk strontiumisotop interval. der var en direkte genetisk relation mellem barn og forældre, og på den måde Metoden bruges i dag i forbindelse med dokumenteredes den hidtil ældste arkæologiske udgravninger og arkæologi- erkendte kernefamilie. ske forskningsprojekter over hele verden og i alle forhistoriske og historiske Derudover viste strontiumisotopanaly- perioder. Resultaterne af disse undersø- serne, at mænd og børn højt sandsynligt

Fig. 1. Strontiumcyklus. Tegning af Michael Nørgaard Jørgensen og Karin Margarita Frei. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 97

Fig. 2. Prøver til strontiumisotopanalyser udtages af Huldre- mosekvinden. Foto: Karin Margarita Frei, Nationalmuseet.

var lokale i modsætning til kvinderne, bronzeurnen, nemlig Østrig. Dette er som havde oprindelse uden for lokal- således det ældste bevis for handel med området. Dette tyder på, at exogami blev tekstiler i vor forhistorie. praktiseret allerede under den sene del af stenalderen. Endvidere kan man bruge metoden på mosefund, som f.eks. Huldremose- Strontiumisotop og organiske kvinden fra førromersk jernalder. genstandsmaterialer Huldremosekvinden bliver betragtet som I de seneste år, har man videreudviklet det mest velklædte moselig fra dansk strontiumisotop-metoden til også at kun- forhistorie. Overraskende opdagede man ne bruges på organiske genstandsmate- yderligere rester af endnu et tekstil/klæ- rialer som tekstiler. Et godt eksempel på destykke lavet af plantefibre, som man dette stammer fra et dansk bronzealder- mener at Huldremosekvinden bar under fund fra Lusehøj ved Voldtofte på Fyn. uldklæderne og skindkapperne. Lusehøj betragtes som Nordens rigest udstyrede gravhøj fra midten af yngre Strontiumisotopanalyserne viste, at bronzealder (ca. 900-700 f.Kr.). uldtørklædet var fremstillet af lokal uld, derimod viste plantefibretrådene sig at Højen rummede en bronzeurne som være fremstillet af plantefibre, som kom indeholdt de brændte ben af en formodet langvejs fra - muligvis fra Norge eller fyrste svøbt ind i flere lag tekstiler. Et af Sverige. Derudover, viste strontium- tekstilerne viste sig - via nye mikrosko- isotopanalyser af Huldremosekvindens piske analysemetoder - at være lavet af hud, at hun havde opholdt sig i udlandet nældefibre. Strontiumisotopanalyserne en periode formentlig kort før sin død. af disse fibre afslørede, at nælden kom langsvejs fra, og at den højst sandsynligt Disse resultater løfter sløret for nye lag stammede fra samme sted som selve af fundhistorien omkring Huldremose- 98 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 3. En prøve af tandemalje udtages til strontiumisotopanalyser i labo- ratoriet på Dansk Center for Isotop Geologi (DCIG) ved Københavns Uni- versitet. Foto: Karin Margarita Frei, Nationalmuseet.

kvindens sociale liv og færden og viser med anden oprindelse end lokal på en samtidig et hjørne af det førromersk enkelt gravplads fra dansk forhistorie. jernaldersamfunds kompleksitet omkring handel og udveksling af tekstiler De gravlagtes tolkes kulturhistorisk set og menneskers mobilitet i perioden. som Harald Blåtands lejesoldater. Denne nye information er særlig interessant Strontium optages ikke jævnt i kroppen. i forbindelse med forståelsen af den Strontiumindholdet i forskellige skelet- daværende militære organisation og ikke og vævdele stammer fra forskellige mindst rekruttering af militær personel. tidspunkter i vore liv. Det er vigtig at definere sin problemstilling og tilpasse Man skal også være opmærksom på, at og fokusere sine analyser efter dette. Et det fornyeligt er vist, at man kan bruge eksempel kan hentes fra den sjællandske denne metode også på brændte knogler. vikingetidsborg Trelleborgs tilhørende Det åbner op for bl.a. nye analyser også gravplads. af brandgrave.

Her var opgaven at at undersøge oprindelsessted for så mange individer som muligt. Derfor valgte man at udføre strontiumisotopanalyser af tandemal- jen af den første molar, hvor dette var muligt. Grunden til dette er, at denne tands emalje rummer information fra den tidligste del af barndommen.

Undersøgelsen ved Trelleborg afslørede det hidtil største indslag af gravlagte ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 99

SPREDNINGSKORT

Fig. 1. Bopladser fra før- romersk jernalder. Data: Fund og Fortidsminder

Fig. 2. Gravfund fra før- romersk jernalder. Data: Fund og Fortidsminder 100 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 3. Bopladser fra romersk jernalder. Data: Fund og Fortidsminder

Fig. 4. Gravfund fra romersk jernalder. Data: Fund og Fortidsminder ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 101

Fig. 5. Bopladser fra germansk jernalder. Data: Fund og Fortidsminder

Fig. 6. Gravfund fra germansk jernalder. Data: Fund og Fortidsminder 102 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 7. Bopladser fra vikingetid. Data: Fund og Fortidsminder

Fig. 8. Gravfund fra vikingetid. Data: Fund og Fortidsminder ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 103

LITTERATUR

Forundersøgelse af yngre jernalderbebyggelse af Christian Juel:

Egeberg Hansen, T., Mikkelsen, D. K. & Hvass, S. 1991: Landbebyggelserne i 7. år- hundrede. I: P. Mortensen & B. M. Rasmussen (red.): Fra stamme til stat i Danmark. 2: Høvdingesamfund og kongemagt, 17-28. Jysk arkæologisk selskabs skrifter 22,2. Jysk Arkæologisk Selskab.

Hansen, J. 2015. Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde – et bebyggelseshistorisk regionalstudie. Ph.d.-afhandling Syddansk Universitet.

Vådbundsundersøgelser og offerfund af Pernille Pantmann:

Aarsleff, E. & Appel, L. 2011: From the Pre-Roman to the Early Germanic Iron Age. North East Zealand ten years after the Single Farmstead. I: Boye (ed.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Kø- benhavn 2011, 51- 62

Asingh, P. 2009: Grauballemanden - portræt af et moselig. Gyldendal.

Becker, C. J. 1972: Mosepotter fra Danmarks Jernalder. Aarbøger for Nordisk Old- kyndighed og Historie 1971, 5-60.

Carlie, A. 1998: Käringsjön. A Fertility Sacrificial Site from the Late Roman Iron Age in South-west Sweden. Current Swedish Archaeology, vol. 6, 17 - 37

Christensen, C. & Fiedel, R. 2003: Tørvegravning i forhistorisk tid. Nationalmuseets Arbejdsmark 2003, 85 -98.

Ferdinand, J & K. 1961: Jernalderofferfund i Valmose ved Rislev. Kuml 1961, 47 - 90

Fidel, R. 2003: Om moser og mosefund - og lidt nyt fra Fuglsøgård Mose. Kulturhisto- risk Museum Randes Årbog 2003, 65 -80.

Holdgaard, M. 2011: Fyn i fortiden. Det levede liv 500 f.Kr. - 150 e. Kr.

Ilkjær, J. 2003: Mosens Skatkammer. Mellem mennesker og guder i jernalderen. Moesgård Museum

Kveiborg J. 2008: Fårehyrder, kvægbønder eller svineavlere. Fårehyrder, kvægbøn- der eller svineavlere: en vurdering af jernalderens dyrehold. Kuml 2008, 59 -100.

Lund, J. 2002: Forlev Nymølle. En offerplads fra yngre førromersk jernalder. Kuml 2002, 143 -195

Kulturlandskab - landskabsorganisation af Jesper Hansen:

Andersen, Kasper H. 2017: Da danerne blev danske: Dansk etnicitet og identitet til ca. år 1000. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet.

Bradshaw, Emily G., Peter Rasmussen & Bent Vad Odgaard 2005: Mid- to late-Ho- locene land-use change and lake development at Dallund Sø, Denmark: synthesis of multiproxy data, linking land and lake. The Holocene 15,8 (2005). s. 1152-1162. 104 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Callmer, Johan 1991: The process of village formation. I: Berglund, B.E. (red.) The cultural landscape during 6000 years in southern Sweden. Ecological Bulletins 41. Copenhagen. s. 337-349.

Christensen, Lisbeth Eilersgaard 2010: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.

Christensen, Lisbeth Eilersgaard 2018: Centralpladsindikatorer og centralpladsdi- stribution – om centralitet og vækst i yngre jernalder og vikingetid. I: Hilberg, Volker & Torsten Lemm (red) Viele Funde - grosse Bedeutung? Potenzial und Aussagewert von Metalldetektorfunden für die Siedlungsarchäoligiesche Forshung der Wikinger- zeit. Det 33. Tværfaglige Vikingesymposium, s. 11-28.

Christiansen, Torben Trier 2017: The productive Limfjord region in perspective. A study of metal detecting sites and socioeconomic development in Denmark, AD 400- 1150. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet.

Christiansen, Torben Trier 2018: Detektorfund og bebyggelsesudvikling ved Sdr. Tranders i det sydøstlige Aalborg – præsentation af en detektorplads og nogle udfordringer vedrørende tolkningen af detektorfundene. I: Hilberg, Volker & Torsten Lemm (red) Viele Funde - grosse Bedeutung? Potenzial und Aussagewert von Metall- detektorfunden für die Siedlungsarchäoligiesche Forshung der Wikingerzeit. Det 33. Tværfaglige Vikingesymposium, s. 109-124.

Dam, Peder 2015: Bebyggelser og stednavnetyper. Navnestudier nr. 44. Museum Tusculanums Forlag. København.

Fabech, Charlotte, Steen Hvass, Ulf Näsman & Jytte Ringtved 1999: Settlement and Landscape - a presentation of a research programme and a conference. I: Fabech, C. & J. Ringtved (red) Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May 4-7 1998. Højbjerg. s. 13-28.

Fabech, Charlotte, Ulf Näsman & Jytte Ringtved 1999: Fra bebyggelse til landskab. Et arkæologisk forskningsfelt under forandring. I: Høiris, Ole, Hans Jørgen Madsen, Torsten Madsen og Jens Vellev (red) Menneskelivets mangfoldighed. Arkæologisk og antropologisk forskning på Moesgård. Aarhus Universitetsforlag. s. 163-174.

Fabech, Charlotte & Jytte Ringtved 2002: Områder med stort fundpotentiale fra 1. årtusinde e.Kr. I: Møller, Per Grau, Rasmus Ejrnæs, Andreas Höll, Lars Krogh & Jesper Madsen (red) Foranderlige landskaber. Integration af natur og kultur i forvaltning og forskning. Studies in History and Social Sciences vol. 250. Syddansk Universitetsforlag. s. 85-90.

Feveile, C. 2016: Understanding the Hinterland of the Ladby Ship Grave. I: Turner, V.E., Owen, O.A., Waugh, D.J. (red.), Shetland and the Viking World. Papers from the Proceedings of the Seventeenth Viking Congress, Lerwick. Shetland Heritage Publications. Lerwick, s. 229–35.

Feveile, Claus 2012. Ribe: Emporia and Town in 8th–9th Century. I: S. Gelichi & R. Hodges (red.) From One Sea to Another. Trading Places in the European and Medi- terranean Early Middle Ages. Turnhout: Brepols. 111-22.

Feveile, Claus 2018: Nordøstfyn - fra ingen til mange metalrige pladser på få år. I: Hilberg, Volker & Torsten Lemm (red) Viele Funde - grosse Bedeutung? Potenzial und Aussagewert von Metalldetektorfunden für die Siedlungsarchäoligiesche Fors- hung der Wikingerzeit. Det 33. Tværfaglige Vikingesymposium, s. 29-48 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 105

Hansen, Jesper 2015: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde – et bebyggelseshistorisk regionalstudie bd. 1-3. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet. https://odense.academia.edu/jesperHansen

Hansen, Jesper og Maria Lauridsen 2019: Adelby og torp. Årbogen 2019. Odense Bys Museer. s. 146-161. Hansen, U.L., F.O. Nielsen og M. Watt 2008: Perspektiver. I Sorte Muld. Red. Adam- sen, Hansen, Nielsen og Watt. Ystad 2008

Henriksen, Mogens Bo 2016: ”Pløjelagsfund og formationsprocesser. Problemer ved fortolkning af detektorfund fra dyrket mark”. I: Martens, J. & M. Ravn (red.): Pløye- jord som kontekst, s. 69-88. Kristiansand.

Hoff, Annette1997: Lov og landskab. Landskabslovenes bidrag til forståelsen af landbrugs- og landskabsudviklingen i Danmark ca. 900-1250. Aarhus.

Holst, Mads 2014: Warrior aristocracy and village community. I: Stidsing, E., K. Høilund Nielsen & R. Fidel (red) Wealth and complexity. Economic specialized sites in Late Iron Age Denmark. East Jutland Museum Publications vol. 1. Aarhus. s. 179- 197.

Høilund Nielsen, Karen 2005: “…the sun was darkened by day and the moon by night…there was distress among men…” – on social and political development in 5th – 7th – century southern Scandinavia. Studien zur Sachsenforschung 15. s. 247-286.

Meyer, Poul 1949: Danske bylag: en fremstilling af det danske landsbystyre paa baggrund af retshistoriske studier over jordfællesskabets hovedproblemer. København.

Näsman, Ulf 2006: Danerna og det danske kongeriges opkomst. Om forskningspro- grammet ’Fra Stamme til Stat i Danmark’ Kuml 2006. s. 205-241.

Odgaard, Bent og Jørgen Rydén Rømer (red.) 2009: Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år. Fra digevoldinger til støtteordninger. Aarhus.

Pedersen, Anne 2009: Jellingprojektet. http://jelling.natmus.dk/om-jellingprojektet/ delprojekter-under-jellingprojektet/

Porsmose, Erland – 1988: Middelalder o. 1000-1536. I: Bjørn, C. (red.) Det danske landbrugs historie I, 4.000 f.Kr-1536. Odense. s. 205-417.

Porsmose, Erland 1994: Arkæologi og historie – kontinuitet eller brud i vikingetids- forskningen. Fynske Minder 1994. s. 97-106.

Poulsen, Bjørn 2011: If the Danish Vikings knew Land Rent, what was it like? I: Poulsen, B. & S.M. Sindbæk (red) Settlement and Lordship in Viking and Early Me- dieval Scandinavia. Turnhout. s. 277-291.

Runge, Mads & Mogens Bo Henriksen 2018: The origins of Odense – new aspects of early urbanisation in southern Scandinavia. Danish Journal of Archaeology, Volume 7, Issue 1: Early Towns and Urbanisation. s. 2-68.

Sindbæk, Søren 2015: Northern emporia and maritime networks. Modelling past communication using archaeological network analysis. I: Preiser-Kapeller, J. og F. Daim (red) Harbours and Maritime Networks as Complex Aadptive Systems. Verlag des Römisch-Germanischen Zentralmuseums. Vol. 23 Mainz. s. 105-118. 106 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Steuer, Heiko 1989: Archaeology and History: Proposals on the Social Structure of the Merovingian Kingdom. I: Randsborg, K. (red.) The birth of Europe: Archaeology and social development in the first Millennium A.D. Analecta Romana Instituti Dani- ci. Supplementum XVI. Rome. s. 100-122.

Søvsø, Morten 2018: Emporia, sceattas and kingship in 8th C. ”Denmark”. I: Hansen, Jesper & Mette Bruus (red) The Fortified Viking Age. 36th Interdisciplinary Viking Symposium in Odense, May 17th, 2017. Archaeological & Historical Studies in Cen- trality, vol. 3. 2018. Odense. s. 75-86.

Watt, M. 2008: Sorte Muld før og nu. I Sorte Muld. Red. Adamsen, Hansen, Nielsen og Watt. Ystad 2008

Anløbs- og handelspladser af Jens Ulriksen

Feveile, C. (red.) 2006a: Det ældste Ribe. Udgravninger på nordsiden af Ribe Å 1984- 2000. Ribe Studier. Bind 1.1. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 51.

Feveile, C. (red.) 2006b: Det ældste Ribe. Udgravninger på nordsiden af Ribe Å 1984- 2000. Ribe Studier. Bind 1.2. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 51.

Hansen, K. Møller & H. Høyer 2000: Næs – en vikingetidsbebyggelse med hørproduk- tion. Kuml 2000, 59-89. Jysk Arkæologisk Selskab. Århus. (En strukturelt anderledes anløbsplads med storskalaproduktion af hør.)

Lyngstrøm, H. 2008: Dansk Jern – en kulturhistorisk analyse af fremstilling, fordeling og forbrug. Nordiske Fortidsminder serie C, bind 5. København. (Bl.a. om jernaffald.)

Madsen, J.S. & L. Klassen 2010: Fribrødre Å. A late 11th century ship-handling site on Falster. Jutland Arcaheological Society Publications Vol. 69. Højbjerg. (Værft)

Sindbæk, S.M. 2005: Ruter og rutinisering. Vikingetidens fjernhandel i Nordeuropa. Multivers Academic. København. (Om fjernhandel.)

Ulriksen, J. 1998: Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e. Kr. En studie af søfartens pladser på baggrund af undersøgelser i Roskilde Fjord. Vikingeskibshallen. Roskilde. (Definitioner, eksempler.)

Ulriksen, J. 2008: Gevninge – leddet til Lejre. Kuml 2008, 145-185. (Bl.a. om mulighederne for besejling af åer.)

Ulriksen, J. 2011: Inland navigation and trade in a land without rivers – fjords and streams as routes of navigation and trade in Viking Age Denmark. In: F. Bittmann et al. (eds.): Flüsse als Kommunikations- und Handelswege. Marschenratskolloquium 5.-7. November 2009, Deutschen Schiffahrtsmuseum, Bremerhaven. Siedlungs- und Küstenforschung im südlichen Nordseegebiet 34. Hrsg. Vom Niedersächsischen In- stitut für historische Küstenforschung (Wilhelmshaven), 191-199. (Om mulighederne for besejling af åer.)

Ulriksen, J. 2014b: Find-rich settlements from Late Iron Age and Viking times and their external contacts. In: R. Fiedel, K.H. Nielsen &. E. Stidsing (eds.): Wealth & Complexity. Economically specialised sites in late Iron Age Denmark. Proceedings from a seminar in Randers, September, 28th and 29th 2009. Århus Universitetsfor- lag, 199-211. (Om handelens udtryk i det arkæologiske materiale.) ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 107

Ulriksen, J. 2018: Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland. Bind 1 og 2. Aarhus Universitetsfor- lag. (heri er det meste vedr. handels- og anløbspladser medtaget inkl. definitioner, eksempler, diskussion af handel, økonomi og placering i den europæiske kulturhistorie samt en alen lang litteraturliste.)

Sejladskontrol og søforsvar af Anne Nørgård Jørgensen Kommenteret litteraturliste (numre refererer til liste på Academia.edu) *søforsvar, ^militærorganisation

68*^ Fokus på våbenofferfund. Konklusion på den aktuelle forsvarssituation i Haderslev Fjord (spærringer) Nørgård Jørgensen, A. & H. Chr. H. Andersen 2014: Ejsbøl Mose. Die Kriegsbeuteop- fer im Moor von Ejsbøl aus dem späten 1. Jh.v.Chr. bis zum frühen 5. Jh.n.Chr. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. (611 pages).

55* Fokus på Gudsø Vig og vikingetids spærringerne Nørgård Jørgensen, A. 2009: Danish naval complexes in the Late Iron Age and Viking Age. In The Martial Society. Aspects of warriors, fortifications and social changes in Scandinavia. Theses and Papers in Archaeology B:11. Eds. Lene Holmquist Olausson and Michael Olausson. Stockholm 2009. (79-92).

54*^ Fokus på berømte sejladser i skriftlige kilder (Wulfstan) Nørgård Jørgensen, A. 2009: Harbours and trading centres on Bornholm, Öland and Gotland in the late 9th century. In Wulfstan’s Voyage. The Baltic Sea region in the Early Viking Age as seen from shipboard. Matime Culture of the North. Eds. Anton Englert and Athena Trakadas. Roskilde 2009. (145-159).

48* Fokus på seismiske og arkæologiske analyser I NMF-projektet Grøn, O., A. Nørgård Jørgensen and Gerd Hoffmann 2006: Marine Archaeological Survey by High-resolution Sub-bottom Profilers. In Norsk Sjøfartsmuseums årbok 2006. Oslo 2007. (115-144).

46a*^ Fokus på romersk jernalders spærringer og forsvarsanlæg - engelsk Nørgård Jørgensen, A. 2003b: Fortifications and the control of land and sea traffic in the Pre-roman and Roman Iron Age. In The Spoils of Victory. The North in the shadow of the Roman Empire. Published in connection with the exhibition in 2003. Eds. Lars Jørgensen, Birger Storgaard og Lone Gebauer Thomsen. Nationalmuseet. København 2003. (194-209)

45*^ Fokus på romersk jernalders spærringer og forsvarsanlæg - dansk Nørgård Jørgensen, A. 2003a: Befæstning og kontrol af færdsel til lands og til vands i førromersk og romersk jernalder. In Sejrens Triumf. Norden i skyggen af det ro- merske Imperium. Udgivet i forbindelse med udstilling i 2003. Eds. Lars Jørgensen, Birger Storgaard og Lone Gebauer Thomsen. Nationalmuseet. København 2003. (194- 209). 108 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

43* Fokus på Jungshoved spærring og voldsted Nørgård Jørgensen, A., J. Pind & O. Grøn 2002: Voldsted, spærringer og opland i Jungshoved-området på Sydøstsjælland. Yngre romertid til renæssance. In Festskrift til Ulla Lund Hansen på 60 års dagen 18. august 2002. Eds. John Pind, Anne Nør- gård Jørgensen, Lars Jørgensen, Birger Storgaard, Per Ole Rindel & Jørgen Ilkjær. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 7. Copenhagen 2002. (47-57).

41*^ Maritimt symposium om flåde og militærorganisation Fokus på en sammenfatning af den militære kulturhistorie i det 1. årtusinde e.Kr. Nørgård Jørgensen, A. 2002b: Concluding remarks. In Maritime Warfare in Northern Europe, Technology, organisation, logistics and administration 500 BC-1500 AD. Papers from an International Research Seminar at The Danish National Museum, Copenhagen 3-5 May 2000. Eds. A. N. Jørgensen, J. Pind, L. Jørgensen & B. Clausen. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 6. Copenhagen 2002. (309-335).

40* Inkl. katalog Fokus på yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalderlige spærringer, samt Kan- have. Nørgård Jørgensen, A. 2002a: Naval Bases in Southern Scandinavia from the 7th to the 12th Century. In Maritime Warfare in Northern Europe, Technology, organisation, logistics and administration 500 BC-1500 AD. Papers from an International Re- search Seminar at The Danish National Museum, Copenhagen 3-5 May 2000. Eds. A. N. Jørgensen, J. Pind, L. Jørgensen & B. Clausen. PNM Publications from the Natio- nal Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 6. Copenhagen 2002. (125-152).

38*^ Inkl. katalog Fokus på spærringerne fra romersk jernalder. Nørgård Jørgensen, A. 2001a: Sea defence in the Roman Iron Age. In Military Aspe- cts of the Aristocracy in Barbaricum in the Roman and Early Migration Periods. Papers from an International Research Seminar at The Danish National Museum, Copenhagen 10-11 December 1999. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 5. Ed. Birger Storgaard. Copenhagen 2001. (67-82).

35* Fokus på Kanhave Nørgård Jørgensen, A. 2000b: Kanhave-kanal. Reallexikon der Germanischen Alter- tumskunde, Band 16. Berlin; New York. 2000. (221-222).

28* Fokus på Kanhave - eng. Nørgård Jørgensen, A. 1998b: The Kanhave Canal on Samsø - new investigations. In Château Galliard XVIII. Études de castellologie médiévale. Actes Du Colloque In- ternational Tenu À Gilleleje (Danemark) 24-30 Août 1996. Université de Caen 1998. (153-158). ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 109

27* Fokus på Søforsvar i Danmark Nørgård Jørgensen, A. 1998a: Off-shore defence works in Denmark AD 200-1300. In Château Galliard XVIII. Études de castellologie médiévale. Actes Du Colloque In- ternational Tenu À Gilleleje (Danemark) 24-30 Août 1996. Université de Caen 1998. (149-152).

25* En oversigt over alle undersøgelser i NMF-projektet Nørgård Jørgensen, A. & O. Grøn 1997: Undersøgelser under Søforsvarsprojektet, 1993-96. Marinarkæologisk Nyhedsbrev 9. Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Roskilde 1997. Investigations within the Coastal Defence Project, 1993-96. Maritime Archaeology Newsletter 9. The Centre for Maritime Archaeology at the National Museum. Roskilde 1997. (18-28).

22* Militærorganisations symposium Fokus på søforsvarsværker i Danmark Nørgård Jørgensen, A. 1997b: Sea defence in Denmark AD 200-1300. In Military Aspects of Scandinavian Society, in a European Perspective A.D. 1-1300. Papers from an International Research Seminar at The Danish National Museum, Copen- hagen 2-4 May 1996. Eds. Anne Nørgård Jørgensen and Birthe L. Clausen. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, vol.2. Copenhagen 1997. (200-209).

19* Fokus på Hominde spærringen fra 1131 e.kr. Nørgård Jørgensen, A. 1996c: Hominde, søforsvarsværket i Rødby Fjord. Lolland-Fal- sters Historiske Samfunds årbog 1996. Maribo. (19-36).

16a* Fokus på undersøgelse af Kanhave Nørgård Jørgensen, A. 1995: Nye undersøgelser af Kanhavekanalen på Samsø. Mari- narkæologisk Nyhedsbrev 5. Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Roskilde 1995. (9-15).

16b* Fokus på undersøgelse af Kanhave - eng. Nørgård Jørgensen, A. 1995: New investigations of the Kanhave canal. Maritime Archaeology Newsletter. 5. The Centre for Maritime Archaeology at the National Museum. Roskilde 1995. (9-15).

15*^ Fokus på Fyns kystforsvar (Fyns Atlas) Crumlin-Pedersen, O., med bidrag af Bente Holmberg og Anne Nørgård Jørgensen: 1995: Kystforsvaret. In Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder. Eds. Ole Crumlin-Pedersen, Erland Porsmose og Henrik Thrane. Odense Universi- tets Forlag 1996. (182-193).

Big data af Jesper Hansen:

Beck, Anna Severin 2017: Assembling the house, building a home. The Late Iron Age longhouse (500-1000 AD). Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. 110 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Boye, Linda 2019: Den typologiske udvikling af østsjællandske huse fra førromersk til germansk jernalder – et værktøj til udredning af bosættelsesmønstre, bebyggelsesudvikling og ressourceområder. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.

Baastrup, Marie Panum 2014. Continental and insular imports in Viking Age Den- mark - On transcultural competences, actor networks and high-cultural differentiati- on. I: Gulløv, H.C. (red.). Northern Worlds – landscapes, interactions and dynamics. Research at the National Museum of Denmark Proceedings of the Northern Worlds Conference, Copenhagen 28-30 November 2012. Publications from the National Mu- seum Studies in Archaeology & History Vol. 22. s. 353-367.

Dobat, Andres Siegfried, Torben Trier Christiansen, Mogens Bo Henriksen, Peter Jensen, Stine Vestergaard Laursen, Mads Dengsø Jessen, Rikke Ruhe, Freddy Arnt- sen & Mads Kähler Holst 2018: DIME – Digitale Metaldetektorfund. Den Danske Registreringsportal for Detektorfund. Arkæologisk Forum 39, s. 3-12.

Ejstrud, Bo 2001: Med Arkæologiske midler. Teori, metoder og praksis i anvendelsen af indikative modeller i dansk arkæologi. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.

Ethelberg, Per 2003: Gården og landsbyen i jernalder og vikingetid (500 f.Kr. – 1000 e.Kr.). I: Madsen, L.S. & Orla Madsen (red.). Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Søn- derjylland Nr. 82. s. 123-373. Hansen, Jesper 2011: Rynkeby – 14C-dateringer i en fynsk landsby med stedkontinuitet fra yngre germansk jernalder. Fynske Minder 2011. s. 95-103.

Hansen, Jesper 2018: Arkæologi og Naturvidenskab – fremmede, bekendte, flirtende, ægtefæller, skilt… eller lidt af det hele. Arkæologisk Forum 39, s. 33-37.

Hansen, Jesper (i tryk): Land-organisational changes in rural Denmark from AD 200- 1200. Ruralia XII.

Jensen, Jørgen 1993: 25 års arkæologi i Danmark. I: Hvass, S. & B. Storgaard (red.) Da Klinger i muld…25 års arkæologi i Danmark. Aarhus. s. 8-13.

Jensen, Peter Mose 2018: Fynske arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder. CENTRUM. Forskningscenter for centralitet. Rapport nr. 2, 2018. Odense.

Jessen, Mads Dengsø & Kamilla Fiedler Terkildsen 2016: Towering above – an inter- pretation of the Late Iron Age architecture at Toftum Naes, Denmark. Danish Jour- nal of Archaeology vol. 5, 2016, issue 1-2. s. 52-71.

Juel, Christian & Mads Ravn 2018: Erritsø – A fortified Early Viking Age manor near Lillebælt. New investigations and research perspectives. I: Hansen, Jesper & Mette Bruus (red) The Fortified Viking Age. 36th Interdisciplinary Vking Symposium in Odense, May 17th, 2017. Archaeological & Historical Studies in Centrality, vol. 3. Odense s. 16-25.

Larsen, Lars Agersnap 2015: Muldfjælsplove tidlige historie. Fra yngre romersk jernalder til middelalder. Kuml 2015. s. 165-200. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 111

Laursen, Stine og Mads Kähler Holst 2017: Late iron Age long house chronology. A study aimed at constructing a formal house chronology for the late Iron Age, based on selected localities in central and eastern Jutland. Danish Journal of Archaeology: vol. 6, No 1, s. 11-30

Løvschal, Mette 2014: Lines in the landscape, boundaries of the mind: The emergence of landscape and settlement boundaries in north-western Europe in the first millennium BC. Ph.D.-afhandling. Aarhus Universitet.

Løvschal, Mette 2016: Vidensopdagelse i store databaser og big data – udfordringer og perspektiver for dansk arkæologi. Arkæologisk Forum 34, s. 34-39.

Sindbæk, Søren 2005: Ruter og rutinisering. Vikingetidens fjernhandel i Nordeuropa. Multivers

Villumsen, Sune 2011: Bebyggelse i tid og rum – Anvendelse af kulstof-14 daterede hustomter i strukturelle og rumlige analyser af bebyggelsen på Fyn. Upubliceret kandidatspeciale, Københavns Universitet. 112 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

RESUMÉ AF STRATEGIENS FOKUSPUNKTER

Følgende prioriteres højt: kommunikation. På ringere bevarede ældre  Grave med vægt på gode bevaringsforhold; jernalderbebyggelser lægges vægten på ind- anvendelse af antropologi; jordfæste- såvel samling til Big data på baggrund af velargu- som brandgrave; materiale med mulighed for menteret strategi. I yngre jernalder og vikin- gravpladsanalyser, samt relation til bebyggel- getid falder antallet af bebyggelser til ca. 1/4 se og kulturlandskab af niveauet i ældre jernalder, og endnu mere  Bebyggelse med vægt på gode bevarings- for gravenes vedkommende. Derfor er dette forhold, husudvikling, særtræk, funktionsbe- materiale prioriteret højere. Det gælder dog, stemmelse; aktivitetsområder, produktion, at regionalt sjældne forekomster prioriteres. værksteder, kulturlag og byhøje Funktionsbestemmelser såsom produktions-  Agerbrug herunder teknologi og føde- og anlæg f.eks. spor efter smedjer m.m. er højt handelsgrundlag, mulighed for analyse af prioriteret. På samme vis kan agersystemer, langtidsperspektiv, landskabs-og ressource- forsvarssystemer, veje og Big data fortælle udnyttelse, samt ejerskab og landskabsorga- om landskabets ressourceudnyttelse, infra- nisation struktur, konfliktzoner og samfundsorganisa-  Samlingspladser herunder nye oplysninger tion. Med hensyn til gravfund bør fokus ligge om grubehuspladsernes funktioner, og relati- på gravpladsernes struktur og funktioner, on til øvrige landskabselementer samt lokalitetens placering i forhold til andre  Bydannelse og handelspladser landskabselementer og gravgodsets informa-  Offerfunds-og kultiske lokaliteter tion om regionale, nationale og internationale  Infrastruktur herunder broer,vadesteder, relationer. Kultiske lokaliteter er prioriteret, veje, forsvarsværker og agersystemer herunder offerlokaliteter, kultbygninger og  Bevaret materiale med mulighed for na- tidlig-kristne anlæg. Der er behov for at in turvidenskabelige data herunder antropologi, situ-bevare bopladser med kulturlag, byhø- landbrug m.m. je, gravpladser og samlingspladser. Forsk-  Regionalt sjældne og velbevarede forekom- ningsspørgsmål er bl.a. ændringer over tid af ster prioriteres. subsistensøkonomi, udvikling i agerbrug og dyrehold, jordudnyttelse og teknologi, foran- Det er vigtigt: dringer i jordfordeling og ejerskab, ændrin-  at bruge specialiststøtte til prioritering af ger i ritualer og kult, og udvikling i militær de vigtigste elementer i undersøgelsen. organisation og forsvarsanlæg, udvikling af byer og handelspladser, samt materiale På jernalderområdet er der etableret et der belyser internationale delvist historiske detailbillede af ældre jernalders bebyggelses- forhold og overregionale analogistudier, som strukturer. Derfor ligger fokus på funktion og udtrykker relationer og/eller konflikter

Ny viden: Nord- europas største mo- numentale jernalder skibssætning fra 600 e.Kr. blev fundet i 2017.”Høj Stene” kaldes stedet, der ligger tæt ved Gudenåen mellem Silkeborg og Ran- ders. Stensporene er fundet med geofysik og siden dokumenteret med arkæolo- gisk undersøgelse. (Moesgård Museum). ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 113

NOTER

______

______NOVEMBER 2019 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK WWW.SLKS.DK

STRATEGI FOR YNGRE JERNALDER OG VIKINGETIDS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK Arkæologiske strategier for udgravninger Udgivet af: i Danmark kan læses og downloades Slots- og Kulturstyrelsen på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside Fejøgade 1 www.slks.dk 4800 Nykøbing Falster Tlf. 33 74 52 11 Email: [email protected]