København-Ringsted Projektet Miljøredegørelse 1 – Høringsudgave København-Ringsted Projektet København-Ringsted

København-Ringsted projektet København-Ringsted

Miljøredegørelse 1 – høringsudgave 1 – høringsudgave Miljøredegørelse

Samlende analyse for København-Ringsted projektet Roskilde

En udvidelse af kapaciteten på jernbanen mellem København København og Ringsted betyder mulighed for flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen har undersøgt to mulige løsninger hertil. Den ene omfatter bygning af et 5. spor langs den eksisterende jernbane mellem København og Roskilde, og den anden omfatter nybygning af en dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til

Ringsted. Som grundlag for den offentlige høring i efteråret Køge 2008 fremlægger Trafikstyrelsen i denne miljøredegørelse den samlende analyse for de to løsninger. Ringsted

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 – høringsudgave København-Ringsted projektet København-Ringsted

Trafikstyrelsen National Rail Authority

Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon +45 7226 7000

[email protected] www.trafikstyrelsen.dk

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 ISBN 87-91726-26-3 September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Forord

Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de Med i alt 11 hæfter af høringsudgaven af miljøredegø- mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en relsen sendes jernbaneprojektet i offentlig høring i central del af det danske jernbanenet. Banen bliver perioden fra den 22. september til den 1. december anvendt af pendlere mellem København og det øvrige 2008. Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Denne miljøredegørelse er nr. 1 og er den samlende redegørelse for projektets to mulige løsninger, 5. spors- Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden. løsningen og Nybygningsløsningen. Det øger risikoen for forsinkelser og gør det umuligt at indsætte flere og hurtigere tog på jernbanen. Stræk- Hæfterne fordeler sig således. Nr. 1 er den samlende ningen fremstår i dag som en trafikal flaskehals, og det miljøredegørelse for hele projektet. Nr. 2-10 er opdelt kan være med til at bremse mobiliteten og samfunds- geografisk og behandler de enkelte strækninger hver udviklingen. for sig. Nr. 11 handler om støj og vibrationer generelt og for begge strækninger. Miljøredegørelserne inde- Folketinget vedtog i marts 2007 en projekteringlov om holder beskrivelser af anlægget og dokumenterer de at undersøge og projektere de nødvendige anlæg med gennemførte undersøgelser. De danner grundlag for henblik på at forbedre jernbanekapaciteten på stræk- den offentlige debat i høringsperioden om jernbanen ningen mellem København og Ringsted. Trafikstyrelsen mellem København og Ringsted, hvor offentligheden har efterfølgende gennemført en indledende, teknisk har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og analyse af de to mulige løsninger og foretaget miljøun- kommentarer. dersøgelser for at afdække jernbanens påvirkning af omgivelserne. Trafikstyrelsens frist for at modtage henvendelser er den 1. december 2008. Alle henvendelser vil blive De to løsninger betegnes 5. sporsløsningen og Nybyg- behandlet, og de vil eventuelt indgå i det endelige pro- ningsløsningen. I 5. sporsløsningen bliver den eksiste- jektforslag i det omfang, det kan lade sig gøre inden rende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Hvidovre og Baldersbrønde og med et vendesporsan- læg i Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en Som supplement til redegørelserne holder Trafikstyrel- ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via sen borgermøder. Listen over møderne findes sidst i Køge til Ringsted. dette hæfte.

God debat!

Martin Munk Hansen København-Ringsted projektet Indhold Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Indhold

Baggrund 6 Naturforhold 47

En bedre jernbane 6 Kulturhistoriske interesser 52

Hidtidige beslutninger 6 Rekreative interesser 56

Offentlighedens inddragelse 7 Grundvand og drikkevand 58

Borgermøder 9 Luftkvalitet i driftsfasen 60

Den videre proces 9 Globale miljøeffekter 61

Sammenhæng med andre jernbaneprojekter 9 Råstof- og materialeforbrug 62

Læsevejledning 11 Klimaændringer 63

Anlægsbeskrivelse 13 Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges 65

To grundløsninger 13 Støj 65

5. sporsløsningen 13 Vibrationer 66

Nybygningsløsningen 18 Trafikale forhold 66

0-Alternativet 24 Naturforhold 69

Trafiksituationen i 2017 24 Rekreative interesser 71

KØR-projektet 24 Jordarbejde og jordforurening 71

Nyt signalsystem, ERTMS 24 Grundvand og drikkevand 74

Kapacitet og regularitet 25 Luftkvalitet 74

Trafikale muligheder 28 Affald 75

Trafikale perspektiver 28 Fravalgte løsningsmuligheder 77

Køreplaneksempler for passagertog 29 Station for fjerntog på Glostrup Station 77

Køreplaner for godstog 36 Boret tunnel Kulbanevej-Vestvolden 75

Trafikal effekt – flere tager toget 36 Tunnel under Vestvolden 78

Planforhold 37 Øst og syd for motorvejen Jersie-Kværkeby 78

Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 37 Anlægs- og samfundsøkonomi 79

Kommunale planer 38 Anlægsøkonomi 79

Arealbehov 39 Samfundsøkonomisk analyse 80

Ekspropriation 39 Resumé 85

Lovgrundlag 39 De to løsningsforslag 85

Midlertidig ekspropriation 39 Trafikale muligheder 85

Permanent ekspropriation 39 Arealbehov 85

Kolonihaveområder 40 Påvirkning af omgivelserne 86

Ekspropriationskommission 40 Sammenligning af løsningsforslagene 86

Arealbehov ved 5. sporsløsningen 40 Deltag i debatten 87

Arealbebov ved Nybygningsløsningen 40 Miljøredegørelser 87

Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget 42 Henvendelser 87

Støj og vibrationer 42 Borgermøder 87

Visuelle forhold 42 København-Ringsted projektet Baggrund Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Baggrund

En udvidet jernbane mellem København og Ringsted giver rejsende mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Samtidig bidrager en mere effektiv togtrafik væsentligt til øget mobilitet på et bæredygtigt grundlag.

En bedre jernbane binationsforslaget. Et politisk flertal besluttede imidlertid at stoppe arbejdet. Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede og vigtigste strækninger i Danmark. I 2001 vedtog Folketinget en ændring af projekterings- Banen bliver anvendt af pendlere mellem København loven, der bl.a. medførte, at der blev reserveret arealer og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og på den strækning, som anlæg af en jernbane mellem international passager- og godstrafik. Når nye tog i de København og Ringsted over Køge skulle følge. Særligt kommende år bliver sat ind på strækningen, vil kapaci- berørte ejere på strækningen fik desuden mulighed for teten være fuldt udnyttet. at få foretaget forlods overtagelse af deres ejendom. Loven medførte bl.a. også, at der skulle projekteres en Det sætter ikke alene en grænse for, hvor mange tog forlængelse af S-banen mellem Høje Taastrup og Ros- der kan køre på skinnerne. Det øger også risikoen for kilde. Planerne om S-togsforlængelse blev skrinlagt i forsinkelser og gør det umuligt at indsætte hurtigere 2002. tog på jernbanen. Strækningen er med andre ord en trafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten og I 2003 blev der truffet en politisk aftale om at igang- samfundsudviklingen. sætte mindre projekter, der kunne give jernbanen på strækningen mellem Købennhavn og Ringsted mindre Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmu- kapacitetsforøgelser - det såkaldte KØR-projekt. Des- lighed i fremtidens transportbillede, er der brug for et uden der blev afsat midler på finansloven på ca. 1 mia. forbedret jernbanenet. Det vil først og fremmest sige kr til at gennemføre KØR-projektet. Der er nu blevet en udbygning af kapaciteten, så man får mulighed for besluttet at gennemføre to dele af KØR-projektet. Et en køreplan med flere togafgange, kortere rejsetider, enigt Folketing vedtog i februar 2007 lov om anlæg af mere fleksible togsystemer og færre forsinkelser. et ca. 2 km langt overhalingsspor øst for Ringsted Sta- tion og nord for den eksisterende banestrækning. Des- Trafikstyrelsen undersøger to mulige løsninger, som uden er det besluttet at forny og modernisere godsba- kan give større kapacitet mellem København og Ring- nestrækningen mellem Københavns Hovedbanegård sted. De to løsninger bliver i denne redegørelse kaldt 5. og Ny Ellebjerg Station. Fornyelse af denne strækning sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløs- erstatter et forslag om anlæg af et nyt spor mellem ningen sker der visse steder en udbygning af den eksi- Enghave og Valby stationer, som er blevet undersøgt, sterende jernbane fra København til Ringsted via Ros- men nu er opgivet. kilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. I oktober 2005 fremlagde Trafikstyrelsen Strategianaly- sen med en beskrivelse og vurdering af fire mulige løs- Hidtidige beslutninger ninger. Disse var følgende: en udbygningsløsning med to ekstra spor København-Høje Taastrup og Roskilde- København-Ringsted projektet er langt fra nyt. De Ringsted, en 5. sporsløsning med et ekstra spor mellem første, spæde planer om at udvide kapaciteten på Hvidovre og Baldersbrønde, en nybygningsløsning med strækningen opstod for mere end 20 år siden, og nyt dobbeltspor København-Køge-Ringsted, og en løs- gennem årene er flere forskellige løsninger blevet ning med S-togsbetjening Høje Taastrup-Roskilde. debatteret. På den baggrund blev det ved en politisk aftale i 2006 I midten af 1980’erne blev antallet af spor mellem Høje besluttet, at Trafikstyrelsen skulle arbejde videre med Taastrup og Roskilde forøget fra to til fire, og Høje de to løsninger, der er beskrevet i denne miljøredegørel- Taastrup Station blev bygget. I 1997 vedtog Folketinget se, nemlig 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. den første lov om projektering af jernbaneanlæg mellem København og Ringsted. På den baggrund blev der Et enigt Folketing vedtog derpå i marts 2007 en ny pro- fra 1997 til 1999 undersøgt tre mulige løsninger, nem- jekteringslov til erstatning for den tidligere lov, og den lig Udbygningsforslaget, Nybygningsforslaget og Kom- gav bemyndigelse til, at Trafikstyrelsen gennemfører København-Ringsted projektet Baggrund Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

en indledende projektering af de to løsninger og fore- Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passager- tage en analyse af projektets påvirkning af omgivel- tog, som kan køre op til 250 km/t. serne. Nybygningsløsningen omfatter desuden bygning af en 5. sporsløsningen ny Køge Nord Station, der bygges tæt på S-banen, hvor Den eksisterende jernbane mellem København og der også anlægges nye perronanlæg, tilslutning til Lille Ringsted over Roskilde kan med en del udbygninger Syd Banen i retningen Køge-Næstved samt et ekstra forbedre jernbanekapaciteten på strækningen. spor mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station.

I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane Den dobbeltsporede bane giver mulighed for 8 ekstra med et ekstra spor til fjerntog. Sporet anlægges mel- passagertog og to godstog i timen i hver retning mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af lem København og Ringsted og vil samtidig frigøre de eksisterende spor, så der med S-banesporene bliver plads på København-Roskilde strækningen til en for- i alt fem spor på denne strækning. bedret regionaltogsbetjening. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne både for regionaltog og for tog mel- Denne løsning omfatter også et vendesporsanlæg i lem landsdelene. Især vil rejsetiden fra Køge-Stevns- Roskilde. Næstved området til København og til Vestdanmark blive reduceret markant, da Nybygningsløsningen giver For at kunne tilvejebringe den samme kapacitet som mulighed for at indsætte direkte tog. Nybygningsløs- med vendesporet er det muligt i stedet for vendespors- ningen kan også være med til at nedbringe de forsin- anlægget at anlægge to ekstra spor mellem Adamshøj, kelser, som opstår mellem København og Ringsted, der ligger mellem Kværkeby Stationsby og Ringsted med en tredjedel. Station, og Ringsted. Det forudsætter dog, at der samtidig anlægges et ekstra spor på Nordvestbanen mel- En fuld udnyttelse af kapacitetsudvidelsen i Nybyg- lem Lejre og Vipperød. Dette ligger imidlertid uden for ningsløsningen vil dog kræve udbygning af kapaciteten København-Ringsted projektets rammer. på Københavns Hovedbanegård og Øresundsbanen.

I 2007 fremsendte Trafikstyrelsen den endelige miljø- Offentlighedens inddragelse redegørelse og en teknisk beskrivelse af projektet om udbygning af Nordvestbanen til transportministeren, I henhold til projekteringsloven skal Trafikstyrelsen men der er ikke truffet politisk beslutning herom. gennemføre en VVM-analyse og på den baggrund udarbejde en miljøredegørelse for projektets to løsnin- Udbygningen af den eksisterende bane forbedrer pri- ger som en del af grundlaget for en senere anlægslov. mært forholdene lokalt mellem København og Roskil- VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. de. Den giver mulighed for 4-5 ekstra passagertog på denne strækning sammenlignet med situationen i 2017 Trafikstyrelsen gennemfører nu en VVM proces i forbin- uden udbygning af jernbanen. Samtidig betyder denne delse med København-Ringsted projektet, og der er løsning, at flere regionaltog kan standse ved færre sta- udarbejdet en høringsudgave af miljøredegørelsen i alt tioner mellem København og Roskilde og på den måde 11 hæfter. Redegørelsen beskriver projektet på et fore- nedsætte rejsetiden mellem København og Roskilde løbigt niveau og vurderer dets påvirkninger af det og dermed også udvalgte byer vest og syd for Roskilde. omgivende miljø. Miljøredegørelsen foreligger nu i en På den samlede strækning mellem København og høringsudgave og vil efter høringsperioden, når Ringsted vil der kun ske en begrænset reduktion i for- høringssvarene er blevet behandlet og projektet er sinkelser. blevet yderligere bearbejdet, blive redigeret og udgivet i endelig form. Nybygningsløsningen Kapaciteten mellem København og Ringsted kan for- Miljøredegørelsen indgår som en del af grundlaget for bedres væsentligt ved at bygge en dobbeltsporet bane Folketingets stillingtagen til projektet. fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Idéfasen Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Hol- I VVM-processen inddrages offentligheden i to perio- bækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, vide- der, i en idéfase og i en offentlighedsfase, hvor alle re langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter personer, myndigheder, organisationer mv. kan komme langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby/Fjælle- med indsigelser, ideer og kommentarer. bro, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til København-Ringsted projektet Baggrund Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Banestyrelsen gennemførte i perioden 12. januar til 9. medførte, at Trafikstyrelsen arbejdede videre med vur- marts 1998 den indledende idéfase, hvor offentlighe- dering af 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. den blev inddraget for på et tidligt tidspunkt i forløbet at få ideer og forslag til projektet. Det skete på bag- I foråret 2007 begyndte Trafikstyrelsen den indledende grund af en pjece, der beskrev tre mulige løsninger: en projektering og undersøgelse af projektets påvirknin- udbygning af den eksisterende banestrækning, anlæg ger af omgivelserne. Resultaterne af arbejdet er af en ny banestrækning og en kombination af de to løs- beskrevet i ca. 150 tekniske fagnotater, som er udar- ninger. Banestyrelsen afholdt 14 informationsmøder, bejdet af Trafikstyrelsen og en række tekniske rådgive- hvor projektet blev præsenteret og debatteret. re. Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside. Idéfasen er dokumenteret med to høringsnotater, som blev udsendt til relevante samarbejdspartnere og til Trafikstyrelsen har bearbejdet fagnotaterne og præ- alle, der havde fremsendt høringssvar i idéfasen. senterer dem for offentligheden i form af denne sam- Høringsnotaterne indeholder alle indkomne henven- lende miljøredegørelse, ni geografisk opdelte miljøre- delser og en opsummering af de væsentligste spørgs- degørelser samt en miljøredegørelse om støj og vibra- mål, som blev rejst under informationsmøderne. tioner i forbindelse med projektet. Disse 11 hæfter af miljøredegørelsen udgør grundlaget for den offentlige Borgere og andre deltagere i debatten kom med høring. En oversigt over alle hæfter er medtaget i kapit- mange konstruktive synspunkter og holdninger bl.a. let Deltag i debatten bagerst i denne publikation. forslag til udbygning af den eksisterende bane med et ekstra spor i stedet for to. Desuden kom der mange I tillæg til miljøredegørelserne har Trafikstyrelsen udar- forhold frem, som Banestyrelsen ønskede at arbejde bejdet pjecer, der informerer om støjforhold generelt videre med, for eksempel forslag om tunnelføringer og og om arealforhold. Desuden har Trafikstyrelsen udgi- stationer. vet en pjece om de trafikale perspektiver i forbindelse med en fremtidig udvidelse af banekapaciteten ved En del deltagere rejste i debatten kritik af det fremlagte København H samt en pjece med et debatoplæg til idé- materiale. Mange fandt, at der burde have været kon- fasen om en godsterminal i Køge. krete forslag til linieføringerne. Andre mente, at nogle af de tekniske baggrundsrapporter var vanskelige at læse. I perioden 22. september til 1. december 2008 gen- nemfører Trafikstyrelsen en offentlig høring om Køben- På baggrund af kritikken besluttede trafikministeren havn-Ringsted projektet. Skriftlige henvendelser med at afholde en supplerende offentlig høring fra den kommentarer, ideer og indsigelser samt mundtlige ind- 21. september til den 16. november 1998. I den supple- læg under borgermøder og via telefon betragtes som rende høring fremlagde Banestyrelsen tre konkrete høringssvar. forslag til linjeføringer og en række varianter heraf. Informationsmøder Forslagene blev præsenteret for offentligheden på et Trafikstyrelsen har ønsket at give direkte berørte pressemøde og debatteret på 20 borgermøder. Des- grundejere og kolonihavelejere information om Køben- uden udgav Banestyrelsen bl.a. en bane-avis og en lin- havn-Ringsted projektet før den offentlige høring. jeføringsrapport samt to pjecer om støj og ekspropriationer. Trafikstyrelsen har således afholdt lukkede informati- onsmøder med de direkte berørte grundejere. Formå- Den supplerende høring er dokumenteret med et let med møderne har været at informere om projektets høringsnotat. Til forskel fra den første høring blev der i proces og omfang samt om grundejernes retsstilling i vid udstrækning givet udtryk for tilfredshed med infor- forbindelse med ekspropriationer. Der har været tale mationerne i høringsmaterialet, men der blev rejst kri- om informationsmøder og ikke debatmøder om pro- tik af alle tre linjeføringsforslag. Arbejdet med projek- jektet, og de indgår ikke i offentlighedsfasen. tet blev herefter indstillet. I løbet af 2007 kontaktede Trafikstyrelsen de koloniha- Offentlighedsfasen ver, der kan blive berørt af projekterne, og holdt møder Siden idéfasen har projektet været genstand for poli- med bestyrelserne for foreningerne, hvor de blev ori- tisk behandling og tekniske vurderinger. I 2001 blev enteret om forløbet af projekteringsfasen og hvilke projekteringsloven ændret af Folketinget, og på bag- konsekvenser jernbaneprojektet har for de haver, der grund af de tekniske vurderinger, der var færdige i evt. skal fjernes, hvis jernbanen skal anlægges på for- 2006, vedtog Folketinget en ny projekteringslov, der eningens område. Efterfølgende har Trafikstyrelsen i sommeren 2008 afholdt møder, hvor alle berørte kolo- København-Ringsted projektet Baggrund Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

nihavelejere har været inviteret med. I forbindelse med Trafikstyrelsen projektet til en anlægsmyndighed, der forberedelse af en anlægslov, vil Trafikstyrelsen i sam- står for detailprojektering og anlægsarbejde. Trafiksty- arbejde med de berørte haveforeninger nedsætte relsen forventer, at der uanset valg af løsning vil gå ca. arbejdsgrupper, der helt konkret vurderer, hvorledes syv år med detailprojektering, ekspropriationer, udbud de enkelte havers problemer løses, erstatningsarealer af entrepriser og gennemførelse af anlægsarbejdet. findes, udgifter dækkes m.v. Arbejdet resulterer i en rapport med løsningsforslag. Rapporten indgår som en Sammenhæng med andre del af forslaget til en anlægslov. jernbaneprojekter

Borgermøder København-Ringsted projektet er et grundelement i en helhedsplan for jernbanetrafikken på Sjælland og ind- I perioden for den offentlige høring afholder Trafiksty- går også i planerne for en mere effektiv jernbanedrift relsen 12 borgermøder. Borgermøderne bliver holdt mellem de større danske byer. Nedenfor er en beskri- langs de to mulige linjeføringer. velse af København-Ringsted projektets sammenhæng med de eksisterende jernbaner og andre jernbanepro- Det primære grundlag for debatten på borgermøderne jekter. udgøres af denne samlende miljøredegørelse (nr. 1), miljøredegørelsen om støj og vibrationer (nr. 11) samt KØR-projektet 1 miljøredegørelsen for den delstrækning (nr. 2-10), hvor Forkortelsen KØR dækker over ”mindre Kapacitetsud- det enkelte borgermøde foregår. videlser mellem Østerport og Ringsted”, og projektet har til formål at løse op for lokale ”flaskehalse”. Folke- Bagerst i denne publikation findes en oversigt over de tinget vedtog i 2003 at undersøge muligheden for planlagte borgermøder. kapacitetsudvidelse inden for en økonomisk ramme på ca. en mia. kr. Den videre proces I 2007 blev der truffet politisk beslutning om at gen- Trafikstyrelsen indsamler høringsbidragene og regi- nemføre delprojektet for to nye spor mellem Køben- strerer og bearbejder dem. Høringsperioden dokumen- havns Hovedbanegård og Ny Ellebjerg, og Folketinget teres efterfølgende med et høringsnotat, hvori Trafik- vedtog en anlægslov for et overhalingsspor øst for styrelsen samler og kommenterer alle henvendelser. Ringsted Station. Der er afsat midler på finansloven til Høringssvarene indgår eventuelt i den videre bearbejd- at gennemføre begge projekter. Baneanlæggene ved ning af projektet i det omfang, det er muligt under hen- Ringsted og mellem Københavns Hovedbanegård og syn til de økonomiske, tekniske og miljømæssige ram- Ny Ellebjerg vil blive integreret med København-Ring- mer. De endelige miljøredegørelser udkommer i løbet sted projektet. Anlæggene vil også blive etableret, selv af foråret 2009. om København-Ringsted projektet ikke gennemføres. De indgår derfor i det såkaldte 0-Alternativ, som er en Den forventede tidsplan for København-Ringsted pro- trafikal fremskrivning til 2017 uden København-Ring- jektet er sted projektets kapacitetsudvidelse. 0-Alternativet er beskrevet i et særskilt kapitel i denne miljøredegørelse. Efterår 2008 Offentlig høring med borgermøder. Udbygning af Nordvestbanen 2 Nordvestbanen forbinder Roskilde og Kalundborg og Vinter 2008-2009 udgør en vigtig trafikforbindelse for specielt pendler- Udgivelse af høringsnotat. trafik til og fra hovedstadsområdet. Strækningen Lejre - Kalundborg er enkeltsporet undtagen Vipperød - Hol- Forår 2009 bæk, der fik et ekstra spor i 1987. Udbygningen af Nord- Udgivelse af endelige miljøredegørelser. vestbanen til dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød skal styrke den kollektive trafik – blandt andet gennem Efterår 2009 flere togafgange og kortere rejsetid. Den opnåede Trafikstyrelsen fremsender beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelse kan dog kun udnyttes fuldt ud, hvis valg af løsning til transportministeren. København-Ringsted projektet gennemføres. I denne sammenhæng er det uden betydning for Nordvestba- Når Folketinget har vedtaget en anlægslov, overdrager nens fremtid, om det bliver 5. sporsløsningen eller Nybygningsløsningen, som gennemføres, da begge løsninger giver det ønskede kapacitetsløft mellem København og Roskilde. 10 København-Ringsted projektet Baggrund Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Forbedring af Sydbanen 3 ventet åbning i 2018, og i september 2008 underskrev Banen mellem Ringsted og Nykøbing Falster – også kal- de to landes transportministre en traktat om forbindel- det Sydbanen – har et betydeligt antal pendlere. Planen sen. er at reducere rejsetiden ved at forbedre banestræk- ningen, så togene kan køre med højere hastighed end i Den faste forbindelse skal erstatte den eksisterende dag. færgeforbindelse mellem Puttgarten og Rødbyhavn, der i dag transporterer ca. 2 mio. køretøjer årligt. Femern-forbindelsen 4 Danmark og Tyskland indgik i juni 2007 en regeringsaf- I den sammenhæng skal København-Ringsted projek- tale om en fast forbindelse over Femern Bælt med for- tet sikre, at der er tilstrækkelig banekapacitet mellem

Sammenhæng med andre baneprojekter

Eksisterende baner Hillerød Nivå Andre projekter

Frederikssund Farum Holte Lyngby

Hjørring Frederikshavn Hellerup Ballerup

København Høje Taastrup 31 Roskilde Ny Ellebjerg 35 Kastrup Hundige 38 Vallensbæk Lindholm Aalborg 7 Thisted

Skørping Køge

Hobro Skive

Struer 7 Randers Viborg Grenaa Langå Holstebro Vemb Hornslet

Silkeborg Herning 7 Århus Ringkøbing Helsingør Skanderborg Hillerød Nivå Skjern Frederikssund Horsens Farum Klampenborg Holbæk Høje Taastrup København H Vejle Kalundborg 32 Roskilde Valby Kastrup Varde Fredericia Lunderskov Middelfart Ringsted 36 Køge Esbjerg Kolding 31 7 Bramming Odense Vamdrup 7 Slagelse 3 Haslev Ribe Nyborg Korsør Vojens Ringe Næstved

Rødekro Svendborg Vordingborg

Tønder Tinglev Sønderborg

Padborg Nykøbing F

Rødby Færge 4 Gedser 11 København-Ringsted projektet Baggrund Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Ringsted og København. Det er muligt i både Nybyg- rejsetiden mellem København, Århus, Odense og Aal- ningsløsningen og 5. sporsløsningen. Det kan kun ske borg skal reduceres markant. gennem KØR-projektet, hvis kapacitetsudvidelsen udelukkende anvendes til øget godstrafik. Den videre plan er med ”Timemodellen” at binde Dan- marks fire største byer sammen med en times rejsetid Udvidelse af Ny Ellebjerg Station 5 mellem hver by på strækningen København-Odense- Ny Ellebjerg er i dag en station på Køge Bugt S-banen Århus-Aalborg. Esbjerg og Randers er en del af model- og endestation for S-togene på Ringbanen. Gennem- len, så passagerer mellem Odense og Esbjerg skal kørende godstog på Øresundsbanen og banen mod kunne tilbagelægge strækningen på en time, mens rej- Godsbanegården præger i dag fjernbanedelen af stati- setiden mellem Randers og Alborg bliver en halv time. onen. Hvis denne plan skal blive en realitet, kan det kun opnås Den nuværende godsbane mellem Godsbanegården gennem Nybygningsløsningen, og det er nødvendigt at og Ny Ellebjerg Station skifter karakter til fjernbane, og modernisere den eksisterende banestrækning mellem trafikken udvides til også at være med regionaltog til/ Ringsted og Odense til 200 km/t. 5. sporsløsningen fra København H. Dette sker som en del af KØR-projek- giver ikke en tilstrækkelig rejsetidsgevinst til at kunne tet og er således gennemført, inden København-Ring- komme ned på en times rejsetid mellem København og sted anlægsarbejdet kan igangsættes. I første omgang Odense. udvides stationen ikke, så regionaltogene kan standse her. Udvidelse af Køge Bugt Banen 8 En udvidelse af Køge Bugt S-banen blev i 2004 under- Uanset valg af løsning i København-Ringsted projektet søgt som et alternativ til udbygning af Køge Bugt vil beslutningen også omfatte bygning af en perron til Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd. fjerntog i sporene til/fra København H. Det skaber mulighed for at udvikle Ny Ellebjerg Station til et trafi- Udvidelsen af Køge Bugt Banen bestod blandt andet af kalt knudepunkt, hvor regional- og fjernrejsende kan et overhalingsspor mellem Vallensbæk og Hundige, en stige om til Ringbanen og Køge Bugt S-banen. Nogle af sammenkobling af Køge Bugt Banen med Ringbanen togene, som ankommer til Ny Ellebjerg, vil på sigt med ved Ny Ellebjerg Station og forbedringer på stræknin- fordel kunne dirigeres direkte mod Ørestad/Kastrup gen mellem Københavns Hovedbanegård og Øster- uden om København H. Denne mulighed understøttes port. enten ved at være en del af København-Ringsted projektet eller senere også ved at etablere perroner i Øre- Beregninger af trafikken viste dog, at udvidelsen kun sundssporene. vil begrænse biltrafikken på Køge Bugt Motorvejen en smule. Kombiterminal ved Køge 6 Hvis Folketinget beslutter at gennemføre Nybygnings- Læsevejledning løsningen, vil der samtidig blive taget stilling til, om der skal gennemføres miljøundersøgelse af anlæg af en Denne miljøredegørelse indeholder beskrivelser af de kombiterminal i Køgeområdet. Undersøgelsen vil bl.a. to muligheder for at udvide jernbanen mellem Køben- afdække, hvordan terminalen kan indrettes. havn og Ringsted. Den redegør for de nye baneanlægs påvirkning af miljøet i anlægsfasen, og efter anlægge- På kombiterminalen omlæsses gods i containere og ne er taget i brug. veksellad mellem tog og lastvogne. Terminalen omfatter såvel en række ankomst- og afgangsspor som et Først beskrives jernbaneanlæggene for 5. sporsløsnin- læsseområde og er dermed pladskrævende. gen og Nybygningsløsningen og deres forløb gennem landskabet og byrummet. Der skelnes i teksten mellem I forbindelse med høringsperioden for København- en grundløsning og flere løsningsmuligheder. Grund- Ringsted projektet gennemfører Trafikstyrelsen en idé- løsningen er det billigste forslag og opfylder lovgivning fase vedrørende kombiterminalanlægget ved Køge. samt alle krav og normer. Løsningsmulighederne er alternativer, som også er blevet undersøgt. De adskiller Sammenbinding af Danmarks største byer 7 sig fra grundløsningen ved f.eks. pris, udformning og København-Ringsted projektet er et vigtigt led i planer- bedre beskyttelse af omgivelserne. ne om at binde de større danske byer sammen via den kollektive trafik. Seks kommuner har i den sammen- Herefter følger en beskrivelse af 0-Alternativet, hvor hæng udarbejdet en plan, ”Timemodellen“, hvorefter konsekvenserne uden nye baneanlæg på strækningen 12 København-Ringsted projektet Baggrund Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

mellem København og Ringsted fremlægges. I 0-Alter- ninger er kun summarisk gengivet i den samlende mil- nativet indgår nyanlæg, som er besluttet, selvom jøredegørelse for det samlede projekt, og Trafikstyrel- København-Ringsted projektet ikke bliver en realitet. sen henviser til de enkelte geografisk opdelte miljøre- degørelser for detaljer. En oversigt over disse miljøre- De trafikale muligheder med henholdsvis 5. sporsløs- degørelser og de geografiske områder, de dækker, er ningen og Nybygningsløsningen følger herefter. Det er medtaget i afsnittet Deltag i debatten. en analyse af, hvor stor kapaciteten er for de to løsnin- ger, hvor hurtigt passagerer kan komme frem, og hvor I denne miljøredegørelse er der en beskrivelse af bag- store forsinkelser passagererne må forvente med de to grunden for projektet og den lovgivning, der danner løsninger. basis for vurderingen af anlæggets påvirkninger af omgivelserne. Der er tale om generelle oplysninger og En redegørelse for planforholdene følger herefter, og et fælles grundlag for alle delstrækninger, og derfor er den bliver fulgt at en beskrivelse af arealbehovene og der kun medtaget et kort resumé af disse oplysninger i de forventede ekspropriationer ved gennemførelse af de geografisk inddelte miljøredegørelser. de to løsninger. Tekniske fagnotater Udbygning eller nybygning af jernbanen mellem Denne samlende miljøredegørelse og de geografisk København og Ringsted vil påvirke omgivelserne. De inddelte miljøredegørelser er baseret på tekniske fag- varige påvirkninger af det færdige baneanlæg beskri- notater udarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tek- ves efterfulgt af en redegørelse for de særlige gener, niske rådgivere. De tekniske fagnotater er meget detal- som forekommer i anlægsperioden. Heri indgår blandt jerede, mens miljøredegørelsen er et koncentrat af de andet emner som: Støj og vibrationer, påvirkning af samlede undersøgelser. naturforhold og kulturhistoriske interesser, hvordan anlæggene indvirker på grundvandet, jord- og luftfor- Fagnotaterne beskriver flere løsningsmuligheder end hold. dem, der fremlægges i miljøredegørelsens 11 hæfter. Det sker, fordi der er undersøgt en lang række forskelli- Herefter præsenterer miljøredegørelsen de løsnings- ge muligheder. Trafikstyrelsen har fravalgt en række muligheder, som har været vurderet, men som nu er løsningsmuligheder på grundlag af en teknisk, miljø- valgt fra. De fravalgte løsningsmuligheder beskrives mæssig og økonomisk vurdering, men præsenterer og først for 5. sporsløsningen og herefter for Nybygnings- fremlægger nogle løsningsmuligheder i miljøredegø- løsningen. relserne, der enten kan erstatte eller udgøre et supplement til grundløsningen. Der er foretaget analyser af anlægs- og samfundsøko- nomien for de to løsninger. Disse analyser beskrives i Enkelte af de fravalgte løsningsmuligheder bliver et særskilt kapitel. beskrevet i miljøredegørelserne, fordi der har været bredt kendskab til og stor interesse for dem, og det Miljøredegørelsen afsluttes med et resumé fulgt af en begrundes i miljøredegørelserne, hvorfor de er fra- vejledning i, hvordan man kan deltage i debatten. valgt. Resuméet beskriver kort projektet og vurderingen af projektets påvirkning af omgivelserne. Vejledningen Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjem- giver oplysninger om, hvordan man som borger kan meside. deltage i debatten om København-Ringsted projektet i løbet af høringsperioden. Dette afsnit er suppleret med en liste over miljøredegørelserne for hver delstrækning og en liste over borgermøder.

Geografisk opdelte miljøredegørelser Ud over denne samlende miljøredegørelse for hele projektet har Trafikstyrelsen udarbejdet særskilte mil- jøredegørelser for ni geografisk afgrænsede stræknin- ger, der tilsammen dækker alle berørte områder.

Miljøredegørelserne for de enkelte strækninger indeholder en detaljeret beskrivelse af jernbaneanlægget og anlæggets påvirkning af omgivelserne. Disse oplys- 13 København-Ringsted projektet Kapiteltitel Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Anlægsbeskrivelse

I denne, samlende miljøredegørelse fremlægges to grundløsninger til udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted – henholdsvis 5. sporsløsningen via Roskilde og Nybygningsløsningen via Køge, og desuden beskrives en række løsningsmuligheder.

degørelse og indgår derfor i den fortsatte debat. Andre To grundløsninger løsningsmuligheder er blevet fravalgt af tekniske og økonomiske grunde samt under hensyn til deres I det følgende beskrives anlægget for de to grundløs- påvirkning af omgivelserne. En række af de fravalgte ninger – 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen – løsningsmuligheder er beskrevet i kapitlet herom sidst og de vigtigste løsningsmuligheder. i dette hæfte.

Grundløsningen er betegnelsen for den billigste løs- 5. sporsløsningen ning, som opfylder alle normer, krav og lovgivning. I 5. sporsløsningen forbedres den eksisterende jernba- Løsningsmuligheder beskriver anlæg, som på dele af ne mellem København og Ringsted primært ved at strækningen adskiller sig fra grundløsningen på en udvide den eksisterende bane. Det sker ved et ekstra eller flere måder. Der kan f.eks. være tale om en spor til fjerntog mellem Hvidovre og Baldersbrønde ændret linjeføring, anden konstruktion, bedre funktio- samt et vendesporsanlæg for passagertog i Roskilde. nalitet, mindre støjbelastning, bedre naturbeskyttelse Udvidelsen er baseret på at anvende eksisterende tek- eller forbedret indpasning i landskabet. For alle løs- nologi, og den maksimale hastighed på strækningen ningsmulighederne gælder det, at de er dyrere end bliver 180 km/t. grundløsningen på den tilsvarende delstrækning. For at tilvejebringe den samme kapacitetsforøgelse Under den indledende projektering har Trafikstyrelsen kan der i stedet for vendesporsanlægget i Roskilde arbejdet med en lang række løsningsmuligheder, som bygges to ekstra spor mellem Adamshøj og Ringsted. er blevet vurderet. Nogle fremlægges i denne miljøre- Dette forudsætter dog, at Nordvestbanen udbygges

Linjeføring

København

Roskilde

Køge Køge Bugt Ringsted Kværkeby Stationsby/ Fjællebro Adamshøj

Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 5 km

Baneprojektet med angivelse af 5. sporsløsningen øverst og Nybygningsløsningen nederst. 14 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Avedøre Havnevej Rødovre Station Hvidovre Station Kamhusene Vigerslevvej

I 5. sporsløsningen anlægges et ekstra spor fra Hvidovre syd for de eksisterende spor.

med et ekstra spor mellem Lejre og Vipperød. Sidst- grænseværdi overskrides. Dette er grundløsningen. nævnte mulighed ligger uden for København-Ringsted Praksis for støjbeskyttelse af nye jernbaner er imidler- projektets rammer. Der er ikke truffet politisk beslut- tid mere restriktiv således, at der støjbeskyttes i for- ning om anlæg af et ekstra spor på Nordvestbanen. hold til en lavere grænseværdi. Trafikstyrelsen har for 5. sporsløsningen undersøgt muligheden for at støjbe- Ny Ellebjerg Station til Vestvolden skytte i forhold til denne lavere grænseværdi - svaren- Når fjerntog fra København har passeret Ny Ellebjerg de til anlæg af en ny bane. Station sker det på det eksisterende jernbanespor i nordvestlig retning. De to eksisterende fjerntogsspor Området omkring Rødovre og Brøndbyøster består af er forbedret, så der kan køre tog med op til 100 km/tl. høje boligblokke, og her kan støjbeskyttelse i de højest beliggende boliger kun ske i form af facadeisolering. I Vigerslev forløber banen i en blød bue mod vest, og Derfor er løsningsmuligheden Overdækning af bane- efter Hvidovrevej i Hvidovre påbegyndes 5. sporet. Det arealet Rødovre-Brøndbyøster vurderet. Overdæknin- nye spor, 5. sporet, anlægges på sydsiden af de eksi- gen spænder over de nuværende og det nye 5. spor og sterende spor og fortsætter mod Vestvolden i samme vil blive op til 2,1 km lang. niveau som de fire øvrige spor. Når det nye spor passerer Vestvolden, sker det i den samme åbning i volden, Vestvolden til Baldersbrønde som de eksisterende spor ligger i. Banen passerer over Motorring 3, og 5. sporet fortsæt- ter frem til Glostrup Station på det eksisterende, sydli- Løsningsmulighed Støjbeskyttelse som ved ny bane ge spor, idet der allerede er fem spor mellem Priorpar- Tidligere er der langs den eksisterende bane gennem- ken og Glostrup Station. ført støjbeskyttelse til en fastsat grænseværdi. Støjbe- skyttelsen bestod eksempelvis af opsætning af Mellem Glostrup Station og Høje Taastrup anlægges 5. støjskærm, facadeisolering på bygninger primært i sporet syd for de eksisterende spor. Banen forløber form af nye vinduer. Når strækningen mellem Hvidovre videre i en kurve mod nordvest frem til Baldersbrønde. Fjern og Høje Taastrup udbygges med et 5. spor, og tra- Syd for bebyggelserne i Baldersbrønde anlægges en fikken øges, stiger støjen, og der gennemføres derfor bro til godstog hen over de eksisterende fire fjernbane- supplerende støjbeskyttelse, hvor den hidtil anvendte spor. Broen bliver en lang betonbro, hvorpå det nye spor føres over fra sydsiden til nordsiden af de eksiste- 15 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Søndre Albertslund Østbrovej Glostrup Station Ringvej Station

5. sporet anlægges syd for de eksisterende spor. Hvor der på strækningen allerede ligger et 5. spor, moderniseres dette.

rende spor. Broen skal primært anvendes af vestgåen- get med en række sporskifteanlæg, så passagertog og de godstog. godstog kan passere hinanden på en mere smidig måde, der overflødiggør banebroen. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Da en lang betonbro er et meget synligt bygværk i Løsningsmuligheden medfører store ændringer i bestå- landskabet, er der udarbejdet en løsningsmulighed, ende baneanlæg. hvor banebroen ved Baldersbrønde udgår til fordel for en ændret trafikafvikling på de eksisterende spor – Løsningsmulighed Støjbeskyttelse langs 5. sporet som nemlig løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse ved en ny bane er også blevet vurderet på denne Hvidovre-Høje Taastrup. Sporanlægget mellem Hvid- strækning. ovre og Høje Taastrup er i denne løsningsmodel udbyg- Baldersbrønde til Roskilde Mellem Baldersbrønde og Roskilde Station sker der ingen ændringer ved det eksisterende anlæg.

Vendesporsanlæg i Roskilde Sydvest for Roskilde bygges et vendesporsanlæg, hvor passagertog mellem København og Roskilde kan ændre køreretning. Det sker i praksis ved, at toget kører ind på anlægget, hvor toget holder. Herefter skifter lokoføreren fra førerkabinen i den ene ende af toget til førerkabinen i den anden ende af toget.

Der etableres endvidere depotspor på vendesporsan- lægget, hvor tog kan parkeres.

I grundløsningen tilpasses forpladsen ved Brøndbyøster Vendesporsanlægget anlægges i trekantområdet mel- Station, så der bliver plads til et ekstra spor, adgangsforhold lem Vestbanen og Lille Syd Banen nord for Holbækmo- reguleres mv. torvejen. Vendesporsanlægget kan anvendes af tog 16 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Vendesporsanlæg Lille Syd Banen Vest- og Nordvestbanen Holbækmotorvejen Søndre Ringvej Roskilde Station

I den vestlige del af Roskilde bygges i 5. sporsløsningen et vendesporsanlæg med forbindelse til Roskilde Station.

med en længde på op til 180 m. Anlægget forberedes den anden løsningsmulighed anlægges to nye spor til station, men uden at etablere stationsanlæg. mellem vendesporsanlægget og Roskilde Station. Spo- rene placeres på hver side af det eksisterende sporan- Fra Søndre Ringvej anlægges nord for de eksisterende læg. Løsningsmuligheden adskiller sig yderligere ved, spor en ny sporforbindelse, der føres under banen og at stationen også forbindes med et spor sydover til Lille ind i trekantområdet. Syd Banen samt en fælles perron.

Fra vendesporsanlægget kobler et østligt spor sig til Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted Lille Syd Banen, og vendesporsanlægget får på den Det er en løsningsmulighed i forbindelse med 5. spors- måde forbindelse til Roskilde Station. løsningen i stedet for vendesporsanlægget i Roskilde at anlægge et dobbeltspor fra Adamshøj til Ringsted. Løsningsmulighed Station ved vendesporet Mellem Adamshøj og Østre Ringvej bygges et udflet- Det er også vurderet, hvordan en station kan anlægges ningsanlæg. i forbindelse med vendesporsanlægget. Løsningsmu- lighed Station ved vendesporet i Roskilde adskiller sig Fra Østre Ringvej fortsætter det ene spor ind til Ring- fra grundløsningen ved, at der også etableres en stati- sted Station. Det andet spor føres via sporskifter over on med perroner, parkeringsanlæg, vejadgang mv. Der på nordsiden af den eksisterende bane, hvor det kobles anlægges desuden to nye spor mellem vendesporsan- sammen med det overhalingsspor, som blev vedtaget i lægget og Roskilde Station. Sporene placeres på hver 2007 i forbindelse med KØR-projektet. I Ringsted er der side af det eksisterende sporanlæg. udfletning med både Vestbanen mod Slagelse og Syd- banen mod Næstved. For at give plads til længere tog er løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde vurde- For at opnå en kapacitetsforøgelse som med vende- ret. Løsningsmuligheden giver plads til tog med en sporsanlægget forudsætter denne løsningsmulighed længde på op til 320 m. Anlægget er så langt, at to spor samtidigt anlæg af et ekstra spor på Nordvestbanen skal føres under Holbækmotorvejen. Syd for motorve- mellem Lejre og Vipperød. jen etableres der station med perroner, parkeringsan- læg, vejadgang og et ekstra vendespor. Ligesom for 17 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Avedøre Havnevej Udformning med bypark Rødovre Station Gillesager Simpel løsning med fladt tag

Som en støjbeskyttende foranstaltning er det en løsningsmulighed i 5. sporsløsningen at overbygge hele baneanlægget på den 2,1 km lange strækning mellem Rødovre Station og Vestvolden. En simpel udformning består af støjskærme med et fladt låg ovenpå som vist ved Rødovre Station. En udformning med bypark mellem Avedøre Havnevej og Brønbyøster Station er vist på samme visualisering.

Station og lange spor ved Trekantområdet Den eksisterende bane vendesporsanlægget Holbækmotorvejen Depotspor

Det er en løsningsmulighed i 5. sporsløsningens vendesporsanlæg i Roskilde at anlægge en station i trekantområdet, eller som vist at anlægge en station syd for Holbækmotorvejen. I den viste løsning bliver det muligt at vende lange tog, og der bliver en sporforbindelse mod syd til Lille Syd Banen. 18 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Holbækmotorvejen Eksisterende Vigerslevparken Kulbanevej bane

Den nye bane svinger skarpt fra ved den eksisterende bane ved Frugtmarkedet og føres langs Kulbanevej, videre gennem Vigerslevparken og anlægges herefter på nordsiden af Holbækmotorvejen.

Nybygningsløsningen anlægges gennem det grønne område og gennem Fin- nebyen nord for Kulbanevej. Kapaciteten mellem København og Ringsted forbedres med denne løsning ved at bygge en dobbeltsporet Banen krydser under Vigerslevvej, hvor Vigerslevvej jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. hæves med ca. 3,5 m gennem Vigerslevparken og Gennem Hvidovre anlægges banen delvis i tunnel på videre over Harrestrup Å. Herefter anlægges den i en nordsiden af Holbækmotorvejen. Banen placeres gene- tunnel langs Holbækmotorvejens nordside. relt tæt på de eksisterende motorveje og forberedes til kørsel med passagertog med op til 250 km/t. På strækningen langs Holbækmotorvejen placeres banen i en gravet tunnel (cut-and-cover tunnel) under I Nybygningsløsningen indgår bygning af en ny Køge Hvidovrevej, og et stykke af Vigerslev Allé bliver retab- Nord Station, tæt på Køge Bugt S-banen, hvor der også leret oven på tunnelen. Banen fortsætter i tunnel under anlægges perroner. Der er tilslutning ved Køge Nord til Hvidovrevej og ca. 300 m under Allingvej, hvorefter Lille Syd Banen i retning Køge-Næstved, og der skal den anlægges i en åben udgravning frem til Avedøre bygges et ekstra spor på Lille Syd Banen mellem Havnevej, som krydses i en tunnel. Københavnsvej og Køge Station. Det drøftes i samarbejde med Hvidovre og Københavns Der bliver således skiftemulighed mellem tog på den kommuner, om der kan ske en ændring af vejføringen nye bane København-Ringsted og S-banen med forbin- gennem Vigerslevparken. På strækningen gennem delse til stationerne langs Køge Bugt. Endvidere bliver Vigerslevparken kan Vigerslev Allé flyttes til sydsiden der mulighed for f.eks. direkte regionaltogsforbindel- af banen. Herved bliver vejtrafikken samlet syd for ser Næstved-Køge-København H. jernbanen, og Vigerslevparken nord for banen bliver dermed mere sammenhængende end i dag. Fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre Havnevej Den nye, dobbeltsporede bane får udgangspunkt ved Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej Ny Ellebjerg Station på en dæmning mod nordvest til Grundløsningens afgravning nord for Kulbanevej berø- Vigerslev, hvor banen drejer mod sydvest. Banen rer en relativ stor del af Finnebyens boliger. Trafiksty- relsen har derfor undersøgt, hvordan en tunnelløsning 19 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Eksisterende bane Vestvolden Brøndby Haveby Motorring 3 Holbækmotorvejen

Ved Avedøresletten passerer banen i Nybygningsløsningen under Holbækmotorvejen og anlægges herefter på dens sydside, hvor den hér forrest i billedet passerer Vestvolden. Banens linjeføring får andre forløb i løsningsmulighederne Tæt på motorvejen ved Vestvolden og Nord om haverne i Brøndby.

kan placeres, så konsekvenserne begrænses. Ved løs- hvorefter banen passerer under Motorring 3 og tilslut- ningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej anlægges ningsanlæg i en tunnel. banen efter passage af Retortvej i en åben udgravning, og forløber derefter i en tunnel under T-krydset mel- Banen anlægges herefter på sydsiden af Holbækmo- lem Kulbanevej og Vigerslevvej. Denne linjeføring er torvejen og passerer igennem den nordlige ende af mere sydlig ved passage af Finnebyen, så ingen huse i Brøndby Haveby. Banen fortsætter mod vest indtil Val- Finnebyen bliver berørt. Banen fortsætter i åben lensbæk Torvevej, hvor den anlægges i en lang kurve udgravning gennem Vigerslevparken og passerer Har- mod sydvest, passerer over Vejlegårdsvej og gennem restrup Å. Kulbanevej bliver lukket for gennemkørsel Vallensbæk Ridecenter. ved Vigerslevvej. Banen anlægges over terræn på en dæmning syd om Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre Vallensbæk Sø, hvorefter den dykker frem mod Motor- I denne løsningsmulighed bliver Holbækmotorvejen ring 4 og passerer under motorvejen i en tunnel. indsnævret til to kørespor og et nødspor i hver retning ud for Vigerslev Allé og Allingvej. Det betyder bl.a., at Banen stiger igen på vestsiden af Motorring 4 og kryd- der ikke skal gennemføres ekspropriationer af lejlighe- ser over Ishøj Stationsvej og Baldersbæk i sydlig retning. der i andelsboligblokkene på Vigerslev Allé. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen Vejdirektoratet har meddelt, at indsnævringen af For at undgå endnu en gennemskæring af Vestvolden motorvejen ikke kan accepteres, idet vejens kapacitet har Trafikstyrelsen undersøgt løsningsmulighed Tæt på begrænses. motorvejen ved Vestvolden. Her anlægges jernbanen tæt på Holbækmotorvejen, hvor den krydser Vestvol- Avedøre Havnevej til Baldersbæk i Ishøj den og Motorring 3. Jernbanen anlægges i grundløsningen i åben udgravning og passerer under Brøndbyøstervej, der omlæg- Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby ges og føres over motorvejen og videre under Holbæk- Med løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brønd- motorvejen. I en kurve fortsætter banen mod vest og by bevares alle haverne i Brøndby Haveby. Efter kryds- krydser Vestvolden, og over Voldgraven på en lav bro, ning under Motorring 3 svinger banen i en kraftig kurve 20 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Vallensbæk Ridecenter Vallensbæk Holbæk- Vallensbæk Landsby Mose Vallensbæk Sø Motorring 4 motorvejen

I grundløsningen føres banen syd (eller venstre) om Vallensbæk Sø. Det er dog en løsningsmulighed at anlægge banen tæt på Holbækmotorvejen og Motorring 4 og nord (eller højre) om søen.

mod nord mod Holbækmotorvejen og placeres tæt vest for motorvejen og anlægges herefter tæt op ad langs motorvejens sydside forbi kolonihaveområderne. Køge Bugt Motorvejens vestlige side.

Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Videre mod sydvest frem til Karlslunde Mosevej kiler Når jernbanen i grundløsningen passerer syd om Val- banen sig ind i den snævre korridor mellem motorve- lensbæk Sø, bliver ridecentret i Vallensbæk berørt. jen og erhvervsområderne vest for motorvejen. Når Samtidig kommer banen tæt på Vallensbæk Landsby, banen passerer Karlslunde rasteplads fortsætter den i og opdeler naturområderne i den grønne landskabski- op til 150 meters afstand fra motorvejen gennem le. For at formindske disse gener er løsningsmulighed Karlslunde Skov og Firemileskoven. Gennem de to Nord om Vallensbæk Sø blevet undersøgt. skove anlægges banen nær terrænniveau, men i den sydlige del af Firemileskoven anlægges banen på en I denne løsningsmulighed anlægges jernbanen tæt dæmning for at kunne passere over Cementvej og langs mod Holbækmotorvejen efter banens krydsning Tåstrupvej vest for Solrød Strand. Frem mod Havbo- under Søndre Ringvej. Jernbanen følger motorvejens gårdsvej, lige nord for Solrød Byvej, anlægges banen sydside og krydser under Vejlegårdsvej, hvorefter den igen i terrænniveau. anlægges nord om Vallensbæk Ridecenter. Banen fort- sætter på en dæmning gennem den nordligste del af Løsningsmulighed Station i Greve Vallensbæk sø tæt op ad motorvejen. Efter Vallensbæk Der er mulighed for at supplere grundløsningen med Sø drejer banen mod syd, og den krydser Motorring 4 en ny station mellem Ny Ellebjerg Station og Køge Nord på en lang bro. Station. I løsningsmulighed Station i Greve bygges en station i skellet mellem Kildebrønde industrikvarter og Baldersbæk i Ishøj til Havbogårdsvej i Solrød Kildebrønde Nordmark umiddelbart nord for Kildebrøn- Når jernbanen har passeret Baldersbæk, anlægges den devej. Udover selve stationen omfatter løsningsmulig- i terrænniveau langs Vejleåvejs vestlige side. Banen heden også stationsforplads, parkeringspladser og vej- fortsætter således mod sydvest langs hele Vejleåvejs og stipassager under banen. strækning og hen over Kildebrønde Mark vest for Hun- dige. Banen passerer ind under Greve Centervej lige 21 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Firemile- Karlstrup Skov Solrød Strand skoven Rasteplads Karlstrup

Fra Ishøj anlægges den nye bane vest for motorvejen. Ved Solrød passerer den bag om rastepladsen og gennem naturområder tæt på motorvejen.

Havbogårdsvej i Solrød til Salbyvej ved Ejby Efter motorvejsudfletningen anlægges banen delvis i Når jernbanen har passeret under Solrød Byvej, fort- en udgravning, inden den på de sidste 500 m af stræk- sætter den i sydlig retning på vestsiden af Køge Bugt ningen bygges på en dæmning, der går over Salbyvej Motorvejen. Fra Solrød Bæk lige syd for Solrød Byvej sydøst for Ejby. frem til Jersie Mose anlægges banen først delvist i en udgravning og herefter på en dæmning. På stræknin- Salbyvej ved Ejby til Kværkeby Stationsby/Fjællebro gen over Jersie Mose bygges dæmningen et par meter Banen fortsætter mod vest i bløde kurver tæt op ad over terræn. Vestmotorvejens nordside. På en dæmning passerer banen gennem den eksisterende åbning i Køge Ås og Af hensyn til togenes høje hastighed er det nødvendigt fortsætter i delvis afgravning frem til Køge Å. Banen at anlægge jernbanen med kurver, der på dette sted er passerer Køge Å på en bro og møder kort efter Bjæver- noget større end motorvejens. Det betyder også, at skovvej, der i dag ligger tæt op ad motorvejen. Bjæver- banen placeres i en afstand på op til 400 m fra motor- skovvej flyttes derfor til nordsiden af jernbanen. Her- vejen ved Jersie. ved sikres adgang til ejendommene nord for Bjæver- skovvej, uden at der skal etableres krydsninger af bro- Umiddelbart syd for Jersie Mose mellem Egedesvej og anlæg over banen. Ølsemaglevej ved Ølbylyng bygges den nye Køge Nord Station. Køge Nord bliver trafikknudepunkt for den nye Banen fortsætter i delvis afgravning til omkring det jernbane mellem København og Ringsted, Køge Bugt sted, hvor Bjæverskovvej krydser under motorvejen. S-banen, Lille Syd Banen og Køge Bugt Motorvejen. Herefter anlægges banen på en dæmning frem mod Banen anlægges på en dæmning helt frem til Lyngvej, Regnemark, hvor den passerer tæt forbi en slyngning som den passerer hen over på en bro. Tilslutningsan- af Køge Å. læg, bro og rundkørsel i dette område skal ombygges. Efter Køge Å fortsætter banen i delvis afgravning og Fra Lyngvej anlægges jernbanen i en stor kurve mod passerer nord om Kongsted i en stor kurve mod sydvest, passerer nord om motorvejsudfletningen mellem vest og fortsætter i en tunnel ind under motorvejen. Køge Bugt Motorvejen, Sydmotorvejen og Vestmotor- Ved Kongsted Huse møder den nye jernbane den eksi- vejen og fortsætter på Vestmotorvejens nordside. 22 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Her placeres Køge Bugt Motorvejen S-Banen Ølsemaglevej Køge Nord Station Egedesvej

Den nye bane anlægges vest for motorvejen, og mellem Egedesvej og Ølsemaglevej ved Køge anlægges Køge Nord Station.

sterende bane. Den nye bane anlægges syd for og Løsningsmulighed Omlægning af Køgevej langs med den eksisterende bane til Ringsted. I denne løsningsmulighed flyttes Køgevej i Kværkeby Stationsby/Fjællebro lidt mod vest, og vejen føres Løsningsmulighed Regulering af Køge Å ved under den eksisterende og den nye bane i en tunnel Regnemark med en frihøjde på 4,80 m, så store lastbiler kan pas- Vejdirektoratet ønsker en afstand mellem banens og sere. Den eksisterende vejunderføring ændres til en motorvejens centerlinjer på 60 meter. For at opnå stipassage. dette, og for at undgå at bygge en støttemur tæt op ad Køge Å ved Regnemark, flyttes 300 meter af å-løbet i denne løsningsmulighed. Åen bliver på en del af stræk- ningen ført tilbage til sit oprindelige løb, så den fortsat har et naturligt præg. Ændringen kan gennemføres som et naturgenopretningsprojekt.

Kværkeby Stationsby/Fjællebro til Ringsted Station På jernbanens videre vej mod Ringsted Station placeres de to nye spor syd for den eksisterende bane. På denne strækning anlægges to udfletningsanlæg. Banen fortsætter til Østre Ringvej i Ringsted. Det ene spor fortsætter ind til Ringsted Station. De andre spor for- skydes en smule mod nord, hvor de kobles sammen med de nuværende spor og et to km langt, nyt overhalingsspor, som anlægges i forbindelse med KØR projektet. I Ringsted er der udfletning med både Vestbanen mod Korsør og Sydbanen mod Næstved. 23 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Vestmotorvejen Ringstedvej Køge Å Regnemark

Den nye bane anlægges fra Køge til Kværkeby Stationsby på nordsiden af Vestmotorvejen. Ved Regnemark passerer banen tæt på Køge Å. Det er en løsningsmulighed at regulere Køge Å, så banen kan anlægges lidt nordligere for motorvejen.

Kværkeby Stationsby/Fjællebro Kværkeby Ringsted Køgevej Vestmotorvejen

Fra Kværkeby Stationsby/Fjællebro til Ringsted anlægges det nye dobbeltspor syd for den eksisterende bane. 24 København-Ringsted projektet 0-Alternativet Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

0-Alternativet

0-Alternativet beskriver den situation, hvor hverken 5. sporsløsningen eller Nybygningsløsningen gennemføres. I 0-Alternativet indgår KØR-projektet, et nyt, europæisk signalsystem, ERTMS, Femern Bælt forbindelsen er etableret, og trafiksituationen er fremskrevet til 2017. 0-Alternativet betegnes også “Basissituationen 2017”.

Trafiksituationen i 2017 tuelle forsinkelser kan derfor bedre indhentes. De to nye spor mellem Københavns Hovedbanegård og Ny Selvom hverken 5. sporsløsningen eller Nybygningsløs- Ellebjerg anlægges på eksisterende banearealer. ningen bliver gennemført, vil trafiksituationen for jernbanen i fremtiden se anderledes ud end nu. Det skyl- Der kommer dog til at køre flere tog på strækningen, des, at der allerede er vedtaget visse forbedringer af og nogle af togene er andre typer end hidtil. Da de nye baneanlæggene, og at der sandsynligvis vil blive ind- spor samtidig bliver anlagt i nærheden af nogle bebo- ført et nyt togkontrolsystem. elsesejendomme, gennemfører Trafikstyrelsen i forbindelse med København-Ringsted projektet støjbe- 0-Alternativet er trafiksituationen i 2017, hvor KØR-pro- regninger for at vurdere støjgenerne for beboerne og jektets forbedringer af baneanlægget er medtaget, og for at vurdere en eventuel støjdæmpning. hvor det nye ERTMS togkontrolsystem er indført. I 0- Alternativet er det også forudsat, at den faste forbin- Overhalingssporet øst for Ringsted delse over Femern Bælt er etableret. Et nyt spor på ca. 2 km er færdigt i 2010 på nordsiden af den eksisterende bane umiddelbart øst for Ringsted Den maksimale hastighed i 0-Alternativet er 180 km/t. Station. Med sporet bliver det muligt for tog mod Kor- mellem København og Ringsted. sør at overhale de tog mod Vordingborg, som ofte må vente på signal for at krydse sporene inde på Ringsted I forhold til i dag er kapaciteten i 2017 forbedret med et Station. For godstog bliver det også muligt at holde ind ekstra godstog i timen pr. retning. Det giver mulighed eller at køre langsomt, mens de hurtigere passagertog for at afvikle den godstrafik, der vil være behov for passerer, og dermed opnås en mere smidig trafikafvik- efter åbningen af Femern Bælt forbindelsen. ling.

I 2017 kan der på strækningen mellem København og Nyt signalsystem, ERTMS Roskilde køre 12-13 passagertog pr. time i hver retning. På denne strækning vil der være plads til to godstog pr. I 0-Alternativet er der medtaget effekten af et nyt time i hver retning. Mellem Roskilde og Ringsted er den ERTMS-system. Forkortelsen står for European Rail Traf- maksimale kapacitet ni passagertog og to godstog pr. fic Management System, der er et digitalt kontrol-, sig- time i hver retning. nal- og kommunikationssystem. Systemet gør det muligt at køre hurtigere og med flere tog på en given KØR-projektet strækning, fordi afstanden mellem togene kan blive kortere end i dag. Forkortelsen KØR dækker over ”mindre Kapacitetsudvi- delser mellem Østerport og Ringsted”. KØR-projektet Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endelig skal løse problemer med lokale trafikale flaskehalse politisk beslutning om investering i anlægget. mellem København og Ringsted.

Nye spor mellem København H og Ny Ellebjerg Station Der skal i dette projekt anlægges to nye spor fra Køben- havns Hovedbanegård over Godsbanegården til Ny Ellebjerg Station. Sporene etableres i 2010-2011 og kan formentlig tages i brug i slutningen af 2012.

Den maksimale hastighed bliver 120 km/t. De nye spor giver mulighed for to passagertog eller et godstog mere i timen i hver retning mellem København og Ros- kilde. Det giver større robusthed i køreplanen, og even- 25 København-Ringsted projektet Kapacitet og regularitet Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Kapacitet og regularitet

København-Ringsted projektet har som formål at skaf- fikafviklingen og dermed dårlige muligheder for kørsel fe mere kapacitet på jernbanen mellem København og med flere tog. Ringsted. Dette kan ske ved anlæg af flere spor udru- stet med et nyt, europæisk signalsystem, ERTMS, så En kapacitetsudnyttelse på 100 pct. er en teoretisk togene kan køre tættere efter hinanden. størrelse, som i praksis ikke kan opnås. Den fulde kapacitet bliver i praksis sat til ca. 60 pct. af den teoretisk Etablering af nye signalanlæg på de eksisterende spor mulige udnyttelse. ligger ikke inden for København-Ringsted projektet, men det forudsættes etableret senest 2017 uanset København-Ringsted projektet har gennemført sam- valg af løsning. I analyserne af kapaciteten indgår det menlignende analyser af kapaciteten i 5. sporsløsnin- således, at det nye signalanlæg er indført på den eksi- gen og i Nybygningsløsningen. Kapacitetsforøgelsen er sterende bane og med et nyt 5. spor, og at det samtidig bestemt med udgangspunkt i 0-Alternativet, som også etableres med bygning af Nybygningsløsningen. benævnes Basis 2017 eller Basissituationen 2017. Den beskriver trafiksituationen i 2017 på den eksisterende Det nye signalsystem forøger i sig selv kapaciteten på bane inklusive KØR-projektets forbedringer, det nye den eksisterende bane med ca. 10-15 pct. i forhold til europæiske signalsystem samt den faste forbindelse det nuværende signalsystem. over Femern Bælt.

I København-Ringsted projektet er det forudsat, at Med etablering af 5. sporsløsningen kan der på stræk- denne kapacitetsgevinst anvendes til forbedret retti- ningen mellem København og Roskilde køre 17 person- dighed (regularitet). tog samt 2 godstog pr. time i hver retning. Det er 4 til 5 persontog flere, end hvis jernbanen ikke udbygges. Det er ikke muligt at udtrykke en jernbanes kapacitet alene ved ”antal tog i timen i hver retning på en given Mellem Roskilde og Ringsted udbygges kapaciteten strækning”. Dette skyldes, at en række forhold, f.eks. ikke. Der kan derfor, i lighed med Basissituationen ændringer af togenes rækkefølge, blanding af forskel- 2017, køre 8-9 passagertog og 2 godstog pr. time i hver lige togtyper, standsninger, køreegenskaber og krav til retning. rettidigheden (regularitet) og krav til forrang for passagertog, har indflydelse på kapaciteten. Samlet set øges kapaciteten i 5. sporsløsningen med ca. 25 pct. i forhold til Basis 2017 og kun mellem Køben- I stedet tales om ”kapacitetsudnyttelse”. Kapacitetsud- havn og Roskilde. Gennemføres løsningsmuligheden nyttelse betyder, at en given køreplan på en strækning øst for Ringsted, øges kapaciteten mellem Roskilde og udnytter en vis andel af den maksimale kapacitet. Jo Ringsted med 1-2 persontog pr. retning og time. Ven- højere kapacitetsudnyttelse, desto lavere kvalitet i tra- desporsanlægget i Roskilde kan kun undværes, hvis

Den maksimale kapacitet i Basissituationen 2007, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen

P = Passagertog Roskilde Høje Taastrup København H G = Godstog 12-13P og 2G 17P og 2G 17P

8-9P og 2G

8-9P og10P 2G

8-9P og 2G Ringsted Basis 2017 5-sporsløsningen Nybygningsløsningen 7P og 2G Køge Nord

Antal tog i timen i hver retning. Den maksimale kapacitet på København H for tog mod/til vest er 17 tog i timen. 26 København-Ringsted projektet Kapacitet og regularitet Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Nordvestbanen udbygges til dobbeltspor Lejre-Vippe- 100 rød, og der anlægges 2 ekstra spor Adamshøj-Ring- sted. 80

Med etableringen af Nybygningsløsningen mellem Ny 60 Ellebjerg og Ringsted stationer opnås der mulighed for at køre op til 25-26 passagertog og 2 godstog pr. time 40 pr. retning mellem København og Ringsted. Fordelin- 20 gen er 8-9 passagertog ad den nye bane og 17 ad den eksisterende bane. Til og fra Ringsted kan der køre 14 0 passagertog og to godstog, hvilket er 6 ekstra passa- Basis 2017 5. spor 5. spor Nybygning 9+2 tog 9+2 tog uden 6 tog gertog i forhold til Basissituationen. vendespor 11+2 tog I Nybygningsløsningen øges kapaciteten hele vejen Roskilde – Ringsted Ringsted – Roskilde mellem København og Ringsted med ca 70 pct. i forhold til Basis 2017. Med Nybygningsløsningen bliver Kapacitetsbelastningen på den eksisterende bane på kapaciteten for persontog på den eksisterende bane strækningen Roskilde-Ringsted og Ringsted-Roskilde trafikeret med køreplaner i forskellige scenarier. Søjlerne viser mellem København og Roskilde den samme som i 5. opgørelsen for spor i hver retning. sporsløsningen, fordi de overflyttede godstog giver plads til flere persontog. Mellem Roskilde og Ringsted øges kapaciteten for persontog mest i Nybygningsløs- Gennemføres Nybygningsløsningen, falder kapacitets- ningen. udnyttelsen til lige under 30 pct., da visse tog overflyttes til ny bane. Ad eksisterende bane I 5. sporsløsningen med 2017-køreplanen planlægges Mellem Roskilde og Ringsted bliver kapacitetsudnyttel- en forøgelse med fire-fem passagertog i forhold til sen mellem 50 og 60 pct. og derfor tæt på det prakti- Basissituationen 2017. Forøgelsen sker kun på stræk- ske maksimum. ningen mellem København og Roskilde. Denne forøgel- se giver en kapacitetsudnyttelse på mellem 40 pct. og Løsningsmuligheden Fleksibel sporanvendelse Hvidov- 50 pct. på de spor, hvor trafikken kun går i én retning re - Høje Tåstrup er også blevet vurderet mht. kapaci- mellem København og Roskilde. På det spor, hvor der tet. Samlet set giver løsningsmuligheden en kapacitet, er godstrafik i begge retninger, vil kapacitetsudnyttel- som er på niveau eller en smule under grundløsningen. sen være godt 60 pct. Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse er på niveau med Basissituationen 2017.

100 100

80 80

60 60

40 40

20 20

0 0 Basis 2017 5. spor Nybygning Nybygning Nybygning 13+2 tog 17+2 tog 11 tog 6+2 tog 4+2 tog Ny Ellebjerg – Køge Nord Køge Nord – Ringsted

Valby/Ny Ellebjerg – Høje Taastrup Ny Ellebjerg – Ringsted Høje Taastrup – Valby/Ny Ellebjerg 5. spor Ringsted – Ny Ellebjerg

Kapacitetsbelastningen på den eksisterende bane på Kapacitetsbelastningen på den nye bane med trafikering i 2 strækningen Valby/Ny Ellebjerg - Høje Taastrup trafikeret køreplaneksempler. Søjlerne viser opgørelsen for spor i hver med køreplanerne i hhv. Basissituationen 2017, med 5. retning. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Søjlerne viser opgørelsen for spor i hver retning, og for 5. sporet (sort søjle) også det spor, som benyttes i begge retninger. 27 København-Ringsted projektet Kapacitet og regularitet Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Ad ny bane Togtrafikkens påvirkning som følge af en stor hændel- Der planlægges i 2017-køreplanen en forøgelse på fire- se afhænger af mulighederne for at køre uden om pro- fem passagertog til og fra København H og et ekstra blemet. Når en strækning har flere end to spor, anses passagertog til og fra Ringsted sammenlignet med den for meget fleksibel, fordi kapaciteten med ét luk- Basissituationen 2017. ket spor ikke falder voldsomt, i modsætning til en 2- sporet strækning, hvor det ene spor lukkes. Man vil på De seks af de i alt 17 tog vil benytte den eksisterende en flersporet strækning kunne opretholde størstedelen bane mellem Roskilde og Ringsted. Det giver en udnyt- af trafikken, når problemet kan isoleres. Derfor giver 5. telse af kapacitet på denne strækning på mellem 25 og sporsløsningen et positivt bidrag til regulariteten mel- 30 pct. lem Hvidovre og Høje Taastrup, hvor fjernbanen bliver 3-sporet. På den nye bane via Køge bliver der en kapacitetsudnyttelse på lige under 50 pct. mellem Ny Ellebjerg og Forskellige typer store hændelser leder imidlertid til en Køge Nord stationer, mens der bliver en kapacitetsud- lukning af en delstrækning, og her hjælper flere spor nyttelse på omkring 40 pct. mellem Køge Nord og ikke. Med Nybygningsløsningen vil det f.eks. være Ringsted stationer. muligt at lede togtrafikken fra Ringsted til København ad den nye bane, hvis en hændelse har lukket den eksi- Udnyttelsen af kapacitet er i gennemsnit omkring 21 sterende bane via Roskilde. På de dele af den eksiste- pct. lavere for Nybygningsløsningen end i Basissituatio- rende bane, hvor trafikken stadig kan gennemføres, vil nen 2017. der fortsat være togtrafik, og gene-virkningen vil samlet set blive langt mindre. Rettidighed (regularitet) Forsinkelser i sekunder

Der er en sammenhæng mellem en stræknings kapaci- 300 tetsudnyttelse og den rettidighed (regularitet), som

togene kører med. Rettidighed måles i forsinkelsesmi- 250 nutter i forhold til køreplanen. Generelt er det sådan, at øget kapacitetsudnyttelse leder til ringere regularitet 200 og omvendt. Men regulariteten påvirkes af mange andre forhold. 150

Når tog forsinkes, skyldes det f.eks., at flere tog forsø- 100 ger at bruge det samme spor samtidig, at der er fejl 50 ved baneanlægget, fejl ved toget, forsinkelse skabt af passagernes ind- og udstigning eller forsinkelser i de 0 klargøringsmæssige procedurer for toget. De største København – Ringsted enkeltforsinkelser sker i fejlsituationer, men samlet set Basisløsningen er det de små forsinkelser, som betyder mest, når 5. sporsløsningen Nybygningsløsningen antallet af forsinkelsesminutter opgøres. Forsinkelser målt i sekunder for tog mellem København Det er blevet analyseret hvilken effekt, København- og Ringsted i hhv. Basissituationen 2017, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Ringsted kan få på ”små hændelser” og ”store hændel- ser”. Små hændelser er defineret som begrænsede fejl på en infrastruktur med normal tilgængelighed, altså Nybygningsløsningen har – på trods af det øgede antal ingen køreledningsfejl, sporskiftefejl, signalfejl, tog- tog – en væsentligt lavere udnyttelse af kapaciteten nedbrud mv., som giver en væsentlig nedsat kapacitet, end i Basissituationen, og derfor vil kvaliteten i trafikaf- mens store hændelser defineres ved, at hele eller dele viklingen København-Ringsted også blive forbedret. af et banestykke kommer i reduceret drift, hvor trafikken så må disponeres anderledes end i normalsituatio- Op til ca. en tredjedel af de forsinkelser, som opstår på nen. Over den ramte strækning vil det sædvanligvis strækningen København-Ringsted, vil bortfalde med være nødvendigt at reducere togdriften markant. Nybygningsløsningen, mens der kun er en lille forbedring i 5. sporsløsningen. Ankommer tog meget forsin- For de små hændelser er førnævnte sammenhæng ket til København-Ringsted strækningen, vil mulighe- mellem kapacitetsudnyttelse og regularitet gældende. den for at indhente forsinkelser også være klart størst i Her er Nybygningsløsningen samlet set klart bedre end Nybygningsløsningen. 5. sporsløsningen, da kapacitetsudnyttelsen er mindre. 28 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Trafikale muligheder

Gennemførelse af København-Ringsted projektet betyder nye trafikale perspektiver. De to grundløsninger giver i forskelligt omfang mulighed for flere forbindelser og kortere rejsetider for såvel regionaltogstrafikken som for landsdelstrafikken.

Trafikale perspektiver til København kortere på disse linjer. Endvidere giver 5. sporsløsningen mulighed for at styrke landsdelstrafik- Der er en sammenhæng mellem løsningernes omfang ken med ét ekstra lyntog i timen. og deres trafikale perspektiver. Sammenlignet med Basissituationen 2017 forbedrer 5. sporsløsningen pri- Nybygningsløsningen giver mulighed for at udvide tra- mært forholdene lokalt mellem København og Roskil- fikken mellem København og Ringsted med det antal de. Nybygningsløsningen giver mulighed for at udvide tog, som må anses for tilstrækkeligt mange år frem. togtrafikken på hele strækningen København-Ringsted Det bliver muligt at flytte størstedelen af godstogene og giver markante forbedringer for Køge-området. og lyntogene til den nye bane. Det skaber plads til at forbedre regionaltogsbetjeningen på den eksisterende 5. sporsløsningen giver først og fremmest mulighed for bane på samme niveau som i 5. sporsløsningen. en forbedret, lokal betjening mellem København og Roskilde. Den intensiverede lokalbetjening giver mulig- Via tilslutning til Lille Syd Banen på Køge Nord Station hed for, at togene fra f.eks. Ringsted og Næstved ikke etableres der direkte tog fra København til stationerne skal betjene stationerne mellem København og Roskil- mellem Køge og Næstved med betydelige rejsetidsge- de i samme omfang som i dag. Derfor bliver rejsetiden vinster til følge.

Sammenligning af rejsetider i dagtimerne for den hurtigste togforbindelse i hver situation til/fra København H. Rejseti- derne er baseret på de efterfølgende køreplaneksempler.

Rejsetid i minutter

20 Rejsetiden til Køge er i Basis 2017 og i 5. sporsløsningen baseret på dagens S-togskøreplan. Rejsetiden til Haslev er i Basis 2017 og i 5. sporsløsningen 10 baseret på dagens køreplan med regionaltog Haslev-Køge/S-tog Køge-København H. 0

Køge Haslev Roskilde HolbækRingstedSlagelse NyborgOdenseNæstved Nykøbing F

Basis 2017 5. spor Nybygning 29 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Endvidere bliver der via togskifte i Køge Nord forbin- Køreplanseksemplerne indeholder maksimalt 17 pas- delse mellem Ringsted, stationerne vest for Ringsted sagertogslinier i alt pr. time i myldretiden mellem og stationerne langs Køge Bugt (på S-banen). Flere tog København og Roskilde og mellem København og Køge mellem København og Ringsted giver alt i alt kortere Nord. De 17 linier er det maksimale antal linier, som rejsetid mellem stationer vest og syd for Ringsted og kan afvikles på København H mod/fra Roskilde og Køge citystationerne i København. Nord uden kapacitetsudvidelser der. Ændres køreplans- forudsætningerne, så tog i mindre omfang vender på Rejsetider København H, vil der kunne afvikles mere end 17 linier Rejsetiden mellem stationer er en væsentlig kvalitets- mod/fra Roskilde og Køge Nord. faktor i jernbanetrafikken. De to grundløsninger tilbyder forskellige rejsetidsforbedringer i forskellige rela- Desuden er kapacitetsforholdene i 5. sporsløsningen tioner. Generelt medfører Nybygningsløsningen de sådan, at grænsen for hvor mange tog, der kan afvikles største forbedringer af rejsetiden. uden risiko for væsentlige forsinkelser, går ved 17 tog i timen i hver retning. Sammenligningen i figuren nedenfor viser, at der ingen forskel er på strækningen mellem København H og Nybygningsløsningen har derimod ledig kapacitet, der Roskilde, uanset hvilket alternativ der vælges. kan benyttes til at udvide driften. I Strategianalysen blev det påvist, at det er rentabelt, såvel driftsøkono- Størst forbedring opnås i Nybygningsløsningen for rej- misk som samfundsøkonomisk, at udvide betjeningen i ser mellem Køge/Haslev og København. Der opnås rej- myldretiden udover de 17 linjer pr. retning. Derfor er setidsforbedringer på henholdsvis 14 og 24 minutter der for situationen i 2030 beskrevet, hvor betjeningen sammenlignet med Basissituationen 2017. Ydermere kan udvides med 4 tog i timen i hver retning. undgår rejsende fra stationer på strækningen Køge- Næstved at foretage skift på Køge eller Roskilde Stati- on, når de rejser til/fra København. 5. sporsløsningen giver ingen forbedring i disse relationer.

På strækningerne mellem København H og henholdsvis Næstved, Nykøbing F og Odense er der en forbedring i rejsetid på mellem 6 og 10 minutter for Nybyg- ningsløsningen. 5. sporsløsningen giver en forbedring på 4 minutter for de to førstnævnte strækninger, mens der ikke er nogen forbedring på strækningen mellem København H og Odense.

Køreplaneksempler for passagertog

Der er opstillet køreplanseksempler for Basissituatio- nen, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen i 2017. Køreplanerne tager deres afsæt i de undersøgelser og erfaringer, der blev gjort i forbindelse med Strategiana- lysen for København-Ringsted i 2005. I den forbindelse blev det undersøgt, hvordan passagererne rejser, og hvordan de reagerer, når køreplanerne ændres. Det blev undersøgt hvilke afgange, der giver de største tidsgevinster for passagererne, og hvordan ekstra afgange ændrer driftsøkonomien for trafikselskaber- ne.

Efterfølgende er der foretaget analyser af rentabiliteten af standsning af regional- og intercitytog på Glo- strup Station og af rentabiliteten af standsning af lyntog på Køge Nord Station. Begge analyser faldt negativt ud, fordi analyserne viste, at standsningerne med- førte flere udgifter end indtægter for trafikselskaber- ne. 30 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Basissituationen 2017 For perioden 2017-2040 forudsættes en årlig vækst i Trafikken i Basissituationen er en fremskrivning udar- antal rejser på 1 pct. pr. år. Dertil kommer effekten af bejdet med udgangspunkt i den faktiske trafikudvikling en fast forbindelse over Femern Bælt, der er lagt ind i i perioden 1999-2005 sammenholdt med Danmarks perioden mellem 2017 og 2030. Statistiks forventninger til udviklingen i arbejdspladser, befolkning og pendling. Endvidere er der set på lokale Køreplaneksempel 2017 udviklingsaktiviteter, f.eks. planlagte udvidelser af Køreplaneksemplet for Basissituationen har følgende større handelscentre samt virksomheds- eller byudvik- karakteristika i forhold til den forventede udmøntning lingsområder, der også vil få indflydelse på passagerer- af den trafik, der er aftalt med DSB frem til 2014. nes rejsemønstre. – Rejsetiderne er uændrede. Dog er rejsetiderne på I den forudsatte vækst indgår også en vurdering af Sydbanen (Ringsted-Rødby Færge) kortere, da Syd- virkningen af besluttede udvidelser af køreplaner samt banen forventes at være opgraderet til 160 km/t på vurderinger af udviklingen i gennemsnitshastigheder strækningen Ringsted-Vordingborg inden 2017 på det overordnede vejnet. Det sidste er gjort for at – Antallet af passagertogslinjer – op til 13 pr. time – er vurdere omfanget af overflytning fra vej til bane som uændret. følge af øget trængsel på vejnettet. Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i Infrastrukturkommissio- Da kapaciteten på strækningen mellem København og nens fremskrivninger af vejtrafikken. Ringsted er opbrugt med de 13 linjer i myldretiden, og da der ikke forudsættes andre udvidelser af infrastruk- Der regnes med en samlet vækst i perioden fra 2005 til turen, er det i Basissituationen ikke muligt at udvide 2017 på ca. 40 pct. på fjernbanen og 24 pct. på S-banen. togbetjeningen yderligere. Tallene dækker over store regionale forskelle. F.eks. forventes regionaltrafikken på Sjælland at stige noget mindre – ca. 24 pct. i perioden, hvorimod rejser over Øresund forventes at stige ca. 127 pct. i perioden.

Eksempel på køreplan i Basissituationen 2017 Definition af driftsperioder

R = Regionaltog, IC = InterCity tog, Lyn = Lyntog n Driftsdøgn n Dagtimer n Myldretid i aktuel retning

EC = EuroCity R R R R IC Lyn IC R R R R R EC R R Østerport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 07 10 40 Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 11 14 44 København H 11 37 41 06 København H 01 24 31 47 København H 16 19 39 49 54 Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 : Valby : 23 : 53 I Høje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 36 45 I Høje Taastrup 29 33 I 03 06 Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I Hedehusene I 37 I 07 I Trekroner I I I 21 Trekroner I I I I Trekroner I 41 55 11 I Roskilde 33 54 03 24 Roskilde 23 I 53 05 Roskilde 37 45 59 15 I Roskilde 01 31 Lejre 40 I 10 Viby Sj I I I I Viby Sj I 52 I 22 I Gadstrup 08 38 Hvalsø 46 I 16 Borup I I I I Borup I 57 I 27 I Havdrup 13 43 Tølløse 52 I 22 Ringsted 40 I 10 I Ringsted 54 05 I 35 29 Ll Skensved 17 47 Vipperød 57 I 27 Sorø 48 I 18 I Glumsø 01 21 I Ølby 21 51 Holbæk 03 15 34 Slagelse 57 I 27 34 Næstved 10 30 43 Køge 28 58 Regstrup 22 40 Korsør 06 I 36 I Lundby 18 38 I Herfølge 33 03 Knabstrup 26 44 Nyborg 19 I 49 53 Vordingborg 26 46 56 Tureby 38 08 Mørkøv 29 47 Odense 33 36 03 07 Nørre-Alslev 36 56 I Haslev 45 15 Jyderup 34 52 Eskilstrup 40 00 I Holme-Olstrup 53 23 Svebølle 40 58 Nykøbing F 47 07 12 Næstved Nord 57 27 Kalundborg 49 08 Rødby F 32 Næstved 00 30

I eksemplet er angivet minuttidspunktet for afgang på den enkelte station. 31 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Basis 2017

Eksempel på en mulig køreplan i Basissituationen 2017

Høje Taastrup Hedehusene København H Kalundborg Knabstrup Regstrup Vipperød Trekroner Svebølle Mørkøv Holbæk Roskilde Jyderup Tølløse Hvalsø Lejre Valby

Ringsted Odense Slagelse Nyborg Korsør Sorø

Jylland

Viby

Borup

Gadstrup

Glumsø Havdrup Ll. Skensved

Ølby Køge Næstved Næstved NordHolme-OlstrupHaslev Tureby Herfølge

Lundby

Vordingborg

Nørre-Alslev

Eskildstrup

Persontog i hele driftsdøgnet Nykøbing F Persontog i dagtimer Myldretid i aktuel retning Tyskland

Liniediagram for Basissituationen i 2017 viser antallet af tog pr. time i hver retning og standsningsmønster. 32 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

5. sporsløsningen Køreplaneksempel 2017 5. sporsløsningen giver mulighed for at øge antallet af I alt udvides betjeningen til 17 tog i timen i myldreti- togafgange mellem København og Roskilde. Ved at den. Eksemplet på køreplan for 5. sporsløsningen intensivere lokaltrafikken på denne strækning kan regi- adskiller sig fra Basis 2017 på følgende punkter onaltog, der kører over længere afstande, standse ved færre stationer mellem København H og Roskilde. Der- – Fire ekstra tog: Lyntog mod Odense i dagtimerne, tog med opnås kortere rejsetid til København fra stationer til Næstved i myldretiden i den aktuelle retning, og to som f.eks. Næstved og Slagelse. Landsdelstrafikken hurtige tog til Roskilde i dagtimerne bliver styrket med ét ekstra lyntog i timen til Fyn/Jyl- – To tog med stop ved alle stationer kører til Roskilde i land. stedet for helt til Ringsted.

Da kapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted er opbrugt med de 17 linjer i myldretiden, og da der ikke forudsættes andre udvidelser af infrastrukturen, er det i 5. sporsløsningen ikke muligt at udvide togbetjeningen yderligere.

Eksempel på køreplan i 5. sporsløsningen i 2017 Definition af driftsperioder

n Driftsdøgn n Dagtimer n Myldretid i aktuel retning

R = Regionaltog, IC = InterCity tog, Lyn = Lyntog n Dag-myldretid i aktuel retning n Aften (døgn-dag) + myldretid i aktuel retning

EC = EuroCity R R R R IC Lyn IC Lyn R R R R R R R R R EC R R Østerport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 07 10 37 40 48 Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 11 14 41 44 52 København H 11 37 41 06 København H 01 24 31 54 59 København H 07 16 19 27 27 37 46 49 57 Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 I : Valby : : 23 I I : : 53 I Ny Ellebjerg : : : : Ny Ellebjerg : : : : I Ny Ellebjerg 12 21 : : : 42 51 : : Høje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 36 45 06 I Høje Taastrup I I 33 I I I I 03 09 Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I I Hedehusene I I 37 I I I I 07 I Trekroner I I I I Trekroner I I I I I Trekroner I 34 41 I I I 04 11 I Roskilde 33 54 03 23 Roskilde 23 I 53 I 17 Roskilde 27 38 45 44 44 57 08 15 I Roskilde 01 31 Roskilde Syd I I I 25 Viby Sj I I I I I Roskilde Syd I 40 47 I I I 10 17 I Gadstrup 08 38 Lejre 40 I 10 Borup I I I I I Viby Sj 34 I 51 04 I Havdrup 13 43 Hvalsø 46 I 16 Ringsted 40 I 10 I I Borup 39 I 56 09 I Ll Skensved 17 47 Tølløse 52 I 22 Sorø 48 I 18 I I Ringsted 48 01 05 18 I Ølby 21 51 Vipperød 57 I 27 Slagelse 57 I 27 I 46 Glumsø 55 I I 25 I Køge 28 58 Holbæk 03 15 34 Korsør 06 I 36 I I Næstved 04 14 18 33 42 Herfølge 33 03 Regstrup 22 40 Nyborg 19 I 49 I 05 Lundby 12 22 26 I Tureby 38 08 Knabstrup 26 44 Odense 33 36 03 06 19 Vordingborg 20 30 34 55 Haslev 45 15 Mørkøv 29 47 Nørre-Alslev 30 40 44 I Holme-Olstrup 53 23 Jyderup 34 52 Eskilstrup 34 44 48 I Næstved Nord 57 27 Svebølle 40 58 Nykøbing F 40 50 54 11 Næstved 00 30 Kalundborg 49 08 Rødby F 31

I eksemplet er angivet minuttidspunktet for afgang på den enkelte station. Standsning ved Roskilde Syd er medtaget som eksempel, men stationen indgår ikke i 5. sporsløsningen. 33 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

5. sporsløsningen 2017

Eksempel på en mulig køreplan med 5. sporsløsningen i 2017

Høje Taastrup Hedehusene København H Kalundborg Knabstrup Regstrup Vipperød Trekroner Svebølle Mørkøv Holbæk Roskilde Jyderup Tølløse Hvalsø Lejre Valby

Viby Ringsted Odense Slagelse Borup Nyborg Korsør Sorø

Jylland

Ny Ellebjerg Gadstrup Havdrup

Ll. Skensved Glumsø Ølby Køge

Næstved Næstved NordHolme-OlstrupHaslev Tureby Herfølge

Lundby

Vordingborg

Nørre-Alslev

Persontog i hele driftsdøgnet Eskildstrup Persontog i dagtimer Myldretimer i aktuel retning Nykøbing F Aftentimer og myldretid i aktuel retning Standser i dagtimer undtagen i myldretid i aktuel retning Tyskland

Liniediagram for 5. sporsløsningen i 2017 viser antallet af tog i timen i hver retning og standsningsmønster. 34 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Nybygningsløsningen – To tog til Roskilde med standsning ved alle stationer i Nybygningsløsningen udvider pendler- og landsdels- dagtimerne trafikken med flere lyntog, flere tog med stop ved sta- – Et tog til Næstved ad eksisterende bane i dagtimer- tioner mellem København og Roskilde og flere tog til ne henholdsvis Køge og Næstved. – Roskilde kan få lyntogsbetjening.

Køreplanseksempel 2017 I alt udvides betjeningen i 2017 til 17 passagertog i Med den forudsatte betjening, 17 tog i timen, er der i timen i myldretiden mellem København og Ringsted og Nybygningsløsningen overskydende kapacitet, der kan 2 passagertog mellem København og Næstved via Lille benyttes til udvidelse af togbetjeningen. Det er tidlige- Syd Banen. re påvist, at det er rentabelt, driftsøkonomisk såvel som samfundsøkonomisk, at udvide betjeningen i Eksemplet på køreplan for Nybygningsløsningen adskil- myldretiden udover de 17 linjer. ler sig fra Basissituationen 2017 på følgende punkter (tog ud fra København H) Til brug for den samfundsøkonomiske beregning er der tilføjet 4 passagertog i myldretimernes aktuelle retning – Tre tog pr. time kører ad nybygget bane i stedet for i 2030: ad eksisterende bane – Tog mellem Roskilde og Næstved (ad Lille Syd Banen) – Et ekstra lyntog mod Odense via den nye bane. kører kun til Køge. – Et ekstra intercitytog mod Odense via eksisterende bane. Endvidere udvides driften med følgende tog – Et ekstra regionaltog til Nykøbing F via Ny bane. – Et tog til Holbæk (hurtig forbindelse med få stop). – Et lyntog mod Odense ad nybygget bane i dagtimerne – To tog til Køge kører ad nybygget bane og videre ad Lille Syd Banen til Næstved – et i hele driftsperioden, et i dagtimerne

Eksempel på køreplan i Nybygningsløsningen 2017 Definition af driftsperioder

R = Regionaltog, IC = InterCity tog, Lyn = Lyntog n Driftsdøgn n Dagtimer n Myldretid i aktuel retning n Aften (døgn-dag)

EC = EuroCity R R R IC Lyn IC Lyn Lyn EC R R R R R R R R R R R Østerport 01 28 31 Østerport 21 51 Østerport 47 58 11 17 41 Østerport 38 08 Nørreport 05 32 35 Nørreport 25 55 Nørreport 51 02 15 21 45 Nørreport 42 12 København H 11 37 41 København H 06 30 31 00 01 København H 56 07 00 14 20 26 44 50 København H 47 17 Valby 15 I 45 Valby : : 35 : I Valby : I : : 24 30 : 54 Ny Ellebjerg 52 22 Ny Ellebjerg : : : Ny Ellebjerg 11 I : I : Ny Ellebjerg I : 05 19 : : 49 : Roskilde 40 : 10 : Høje Taastrup 25 I 55 Høje Taastrup : : 45 : 13 Høje Taastrup : I 16 I 34 40 I 04 Gadstrup 47 : 17 : Hedehusene I I I Hedehusene : : I : I Hedehusene : I I I 38 I I 08 Havdrup 52 : 22 : Trekroner I I I Trekroner : : I : I Trekroner : I I 32 42 I 02 12 Ll Skensved 56 : 26 : Roskilde 33 54 03 Roskilde : : 53 : 21 Roskilde : 24 24 36 46 48 06 16 Køge Nord : 07 : 37 Lejre 40 I 10 Viby Sj : : I : I Viby Sj : I I 43 I 13 23 Ølby 01 I 31 I Hvalsø 46 I 16 Borup : : I : I Borup : I I 48 I 18 28 Køge 04 12 34 42 Tølløse 52 I 22 Køge Nord 26 I : I : Køge Nord I : : : : : : Herfølge 17 47 Vipperød 57 I 27 Ringsted 40 I 10 I I Ringsted I 41 41 56 05 26 36 Tureby 22 52 Holbæk 03 15 34 Sorø 48 I 18 I I Glumsø I I 48 12 34 Haslev 29 59 Regstrup 22 40 Slagelse 57 I 27 I 49 Næstved 35 54 56 20 42 Holme-Olstrup 37 07 Knabstrup 26 44 Korsør 06 I 36 I I Lundby I 02 05 29 Næstved Nord 41 11 Mørkøv 29 47 Nyborg 19 I 49 I 08 Vordingborg 48 10 13 37 Næstved 44 14 Jyderup 34 52 Odense 33 36 03 06 22 Lundby I 02 05 29 Svebølle 40 58 33 Nørre-Alslev I 20 23 47 Kalundborg 49 08 Eskilstrup I 24 27 51 Nykøbing F 04 30 33 57 Rødby F 24

I eksemplet er angivet minuttidspunktet for afgang på den enkelte station. 35 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Nybygning 2017

Eksempel på en mulig køreplan med Nybygningsløsningen 2017

Høje Taastrup Hedehusene København H Kalundborg Knabstrup Regstrup Vipperød Trekroner Svebølle Mørkøv Holbæk Roskilde Jyderup Tølløse Hvalsø Lejre Valby

Viby

Borup Ringsted

Ny Ellebjerg

Odense Slagelse Nyborg Korsør Sorø

Jylland

Gadstrup Havdrup Ll. Skensved Ølby

Glumsø

Næstved

Lundby

NæstvedHolme-Olstrup Nord Haslev Tureby Herfølge Køge Køge Nord Vordingborg

Nørre-Alslev

Eskildstrup

Persontog i hele driftsdøgnet Nykøbing F Persontog i dagtimer Myldretid i aktuel retning

Tyskland Aftentimer

Liniediagram for Nybygningsløsningen 2017 viser antal tog i timen i hver retning og standsningsmønster. 36 København-Ringsted projektet Trafikale muligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Høje Taastrup Hedehusene København H Trekroner Roskilde Valby Høje Taastrup Hedehusene København H Trekroner Kalundborg Roskilde Valby

Kalundborg 3-6 tog pr. retning pr. time

Ny Ellebjerg 3-6 tog pr. retning pr. time Jylland og Tyskland Ørestad Kastrup

Ny Ellebjerg

Jylland og Tyskland Ørestad Kastrup 6-9 tog pr. retning pr. time

Eksempel på en mulig fremtidig intensive- 6-9 tog pr. retning pr. time ret betjening af København, Høje Taastrup, Roskilde. Hurtige persontog med 20 minutters drift Standsende persontog med 20 minutters drift HurtigeKastrup-system persontog persontog med 20 minutters med 20 minutters drift drift Standsende persontog med 20 minutters drift Kastrup-system persontog med 20 minutters drift Men de trafikale perspektiver i en fremtidig benyttelse Trafikal effekt – flere tager toget af den overskydende kapacitet er større end det. Såle- des kan fremtidens betjening omfatte en intensiveret De trafikale effekter beregnes på Trafikstyrelsens tra- betjening af Høje Taastrup, Roskilde og stationerne på fikmodel og opgøres som forskelle i forhold til Basissi- Nordvestbanen. tuationen. De trafikale effekter indgår, sammen med en række andre forhold, i den samfundsøkonomiske Det skitserede perspektiv omfatter en S-togslignende analyse, som er omtalt bagerst i denne miljøredegø- betjening af strækningen København-Roskilde, hvor relse. Roskilde og stationerne på strækningen betjenes af fem forskellige systemer med 20-minutters drift – med Med begge grundløsninger opnås i større eller mindre henholdsvis standsende og hurtige tog. Fremtidsper- omfang kortere rejsetid for togpassagererne som følge spektivet kan også omfatte en genåbning af den direk- af højere hastighed og bedre køreplaner. Desuden ind- te forbindelse mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn via sættes i begge grundløsninger flere tog i forhold til Ny Ellebjerg og Ørestad. Den udvidede drift kan med Basissituationen, hvilket medfører reduceret ventetid fordel kombineres med en udvidet betjening af Nord- for de rejsende. vestbanen, hvis der træffes beslutning herom. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at flere vil vælge Køreplaner for godstog toget, når denne transportform fremstår mere attraktiv med flere og hurtigere forbindelser og med større Der forudsættes det samme antal godstogsforbindel- fleksibilitet og rettidighed. ser i de tre situationer. Der er ikke udarbejdet egentlige køreplanseksempler for godstog. I stedet er der bereg- De trafikale forbedringer er væsentligt større i Nybyg- net køretider for hver af de tre situationer for godstog ningsløsningen end i 5. sporsløsningen. Derfor tiltræk- mellem Vigerslev og Ringsted, hvor der er taget hen- ker Nybygningsløsningen også væsentligt flere nye rej- syn til mulige køreplaner. ser end 5. sporsløsningen.

Der bliver en reduktion i køretiden på 5 minutter for 5. Med den nye station Køge Nord skabes der nye togfor- sporsløsningen sammenlignet med Basissituationen, bindelser og kortere rejsetider for passagerer, der rej- mens Nybygningsløsningen giver en reduktion på 10 ser fra stationer på Køge Bugt S-banen mod vest til minutter i forhold til Basissituationen 2017. Køretidsfor- Ringsted, Fyn og Jylland. bedringer skyldes primært den forøgede kapacitet, som gør det lettere at finde plads til godstogene blandt Beregninger foretaget på Trafikstyrelsens trafikmodel passagertogene. viser, at der med Nybygningsløsningen kan forventes ca. 13.700 nye rejser pr. hverdag i 2017. Der er tale om Gennemsnitlig køretid i minutter for godstog mellem Viger- rejser der genereres i hele trafikmodellens prognose- slev og Ringsted i 2017. område, der omfatter togrejser i hele Danmark eksklu- siv intern trafik i Jylland. I den sammenhæng bidrager Alternativ Køretid Vigerslev – Ringsted Nybygningsløsningen med en stigning i antal rejser på Basissituationen 58 minutter 2,5 pct., mens 5. sporsløsningen bidrager med en stig- 5. sporsløsningen 53 minutter ning på godt 0,5 pct. Nybygningsløsningen 48 minutter 37 København-Ringsted projektet Planforhold Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Planforhold

København-Ringsted projektet strider ikke mod den statslige og kommunale planlægning i form af landsplandirektiver, gældende regionplan, kommuneplaner og lokalplaner

En række love og bestemmelser udgør grundlaget for anlægsloven betyder, at det pågældende areal ikke planlægningen i de områder, som bliver berørt af kan anvendes på den måde, som planen har bestemt, København-Ringsted projektet. I dette afsnit gennem- skal der udarbejdes en ny plan med udgangspunkt i gås kort de bestemmelser, der regulerer forhold ved- baneprojektets vilkår. rørende planlægning. Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 Planlovens formål er at sikre, at den overordnede planlægning af vores omgivelser forener de sam- Efter nedlæggelsen af amterne er staten og kommu- fundsmæssige interesser i arealanvendelsen og med- nerne de eneste myndigheder, som kan vedtage bin- virker til at værne om landets areal og naturressour- dende fysiske planer. Statens bindende planlægning cer. Planloven definerer og fastsætter rammerne for sker ved hjælp af landsplandirektiver eller i særlige de forskellige plantyper, landsplandirektiver, kommu- love, f.eks. projekteringsloven for København-Ringsted nalplaner og lokalplaner. projektet og anlægslove. Landsplandirektiverne er planer, som vedrører emner, der ligger uden for den enkel- Planloven er senest revideret i forbindelse med struk- te kommunes planlægning, eller som går på tværs af turreformen, hvor amterne blev nedlagt og antallet af kommunerne. kommuner reduceret fra 275 til 98. Det betød blandt andet, at regionplanerne blev afskaffet, og at kommu- Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv, der handler om neplanerne nu skal behandle de temaer, der før var udviklingen i det samlede hovedstadsområde, dvs. indeholdt i regionplanerne. I en overgangsperiode har Københavns og Frederiksberg kommuner samt de tidli- de gældende regionplaner fået status som landsplan- gere amter Københavns Amt, Frederiksborg Amt og direktiver. Roskilde Amt. Fingerplanen fastlægger blandt andet, hvor der må ske byudvikling, og hvor der skal friholdes Projekteringslov og anlægslov arealer til forskellige fritidsformål. Fingerplanen revide- Den indledende projektering og VVM-analyse af pro- res løbende. jektets påvirkninger af omgivelserne blev igangsat med Folketingets vedtagelse i 2007 af en ny projekte- Det tidligere Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, vedtog ringslov for København-Ringsted projektet. Dette en samlet regionplan for hele hovedstadsområdet i arbejde danner grundlag for et forslag til anlægslov, 2005. Da HUR blev nedlagt sammen med amterne, fik der med Folketingets vedtagelse tilvejebringer det dele af regionplan 2005 status som et landsplandirek- overordnede, planmæssige grundlag for jernbanepro- tiv. Der blev også vedtaget en regionplan 2005 i det jektet. tidligere Vestsjællands Amt, som blandt andet omfatter området omkring Ringsted. Også denne regionplan Inden vedtagelse af en anlægslov foretages en afkla- har indtil videre status som et landsplandirektiv. ring med relevante myndigheder vedrørende de dele af anlægget, der indebærer afværgeforanstaltninger Korridor til jernbanen for at begrænse konsekvenserne i forhold til omgivel- Retningslinjerne i Fingerplan 2007 og i de to regionpla- serne, f.eks. i forhold til naturområder, kulturhistoriske ner betyder blandt andet, at der er reserveret arealer i interesser, fredninger, rekreative interesser, grunden transportkorridor, så jernbanekapaciteten mellem vand, visuelle forhold, støj, håndtering af forurenet København og Ringsted kan udvides. Det foreliggende jord mv. projekt er i overensstemmelse med reservationerne.

Både en projekterings- og en anlægslov for et nyt tra- fikanlæg vil altid gå forud for en kommuneplans eller en lokalplans bestemmelser. Hvis gennemførelsen af 38 København-Ringsted projektet Planforhold Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Kommunale planer

De kommunale planer omfatter kommuneplaner og lokalplaner.

Kommuneplaner En kommuneplan er en overordnet plan, der dækker hele kommunen. Kommuneplanen indeholder mål og retningslinjer for den samlede udvikling af kommunen, herunder placering af nye byområder, trafikanlæg, rekreative områder, institutioner, naturområder osv.

Kommuneplanen indeholder både en samlet hoved- struktur for hele kommunen og mere detaljerede rammer for udvikling af de enkelte områder i kommunen.

Alle kommuner skal udarbejde en kommuneplan. Pla- nen revideres hvert fjerde år. I 2009 skal alle kommuner vedtage nye kommuneplaner. De nye kommuneplaner skal indeholde de temaer, som nu er indeholdt i de gældende regionplaner. Når de nye kommuneplaner er vedtaget, vil regionplanerne og deres status som landsplandirektiver falde bort.

Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan for et mindre område i kommunen. Med udgangspunkt i kommuneplanens rammer kan lokalplanen blandt andet indeholde bestemmelser om, hvordan det pågældende område skal se ud, hvad det skal anvendes til, hvor meget der må bygges, og hvor nye bygninger og anlæg skal placeres.

Sammenfatning

Det vurderes sammenfattende, at København-Ring- sted projektet ikke strider imod den statslige og kommunale planlægning. 39 København-Ringsted projektet Arealbehov Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Arealbehov og ekspropriation

For at få plads til en ny jernbane mellem København og Ringsted eller til at udvide den eksisterende bane er det nødvendigt at inddrage arealer og ekspropriere private ejendomme.

Ekspropriation Jernbaneloven Jernbaneloven giver Trafikstyrelsen ret til at færdes på I København-Ringsted projektet er der både ved 5. fremmed mands jord, når det sker i forbindelse med sporsløsningen og ved Nybygningsløsningen behov for generelt planlægningsarbejde. at gennemføre ekspropriationer. Finansloven Nedenfor er love og bestemmelser om ekspropriation På den årlige finanslov bevilger Folketinget penge til at beskrevet. Herefter er arealbehovet beskrevet for hen- betale alle omkostninger til et vedtaget baneanlæg holdsvis 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. inklusive de erstatninger, som fastsættes ved ekspropriation. Erstatningsbeløbene indgår som en del af de I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” har Trafikstyrelsen samlede anlægsomkostninger. gjort nærmere rede for reglerne om ekspropriation. Midlertidig ekspropriation Lovgrundlag Der skelnes mellem midlertidige og permanente eks- I forbindelse med ekspropriationer er der flere love og propriationer. Midlertidig ekspropriation gennemføres bestemmelser, som tages i anvendelse, og de er kort for de arealer, der kun bruges i anlægsperioden til beskrevet i det følgende. f.eks. arbejdsveje og depoter. Staten tilbyder en erstatning, der skønnes at dække det tab, som grundejeren Grundloven lider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Når Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. byggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbage til ejer- Det vil sige, at en grundejer er sikret retten til sin jord ne. og ejendom. Loven giver imidlertid staten mulighed for at ekspropriere ejendom og arealer fra private, hvis det Permanent ekspropriation sker til gavn for samfundet og i henhold til en lov vedtaget af Folketinget. Der skal ydes fuld erstatning for De fleste af de arealer, som det er nødvendigt at eks- ekspropriation. propriere til København-Ringsted projektet, skal bruges til anlægget. Derfor er der behov for permanente Anlægslov og projekteringslov ekspropriationer. Når Folketinget har gennemgået Trafikstyrelsens forslag og valgt en løsning, skal der vedtages en anlægs- Hel eller delvis ekspropriation lov. Når det er sket, er det formelt vedtaget, at jernba- Loven skelner mellem ekspropriation af hele eller dele nen skal bygges, og hvor og hvordan det vil ske. Det er af en ejendom. først, når anlægsloven er vedtaget, at ekspropriationer kan udføres. Ekspropriation af hele ejendommen Hvis en grundejer må afstå hele sin ejendom, får grund- I projekteringsloven for København-Ringsted projektet ejeren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg er der givet mulighed for forlods at overtage en ejen- under normale forhold vil indbringe. Derudover ydes dom. Det vil sige, at ejendommen overtages, selvom en skønsmæssig erstatning for omkostninger til for baneanlægget endnu ikke er vedtaget ved en anlægs- eksempel flytning og nødvendig, sagkyndig bistand i lov. Forlods overtagelse sker udelukkende for ejen- forbindelse med sagens behandling. domme eller arealer, som er udpeget eller reserveret til brug for baneanlægget, og hvis ejeren iøvrigt opfyl- Ovennævnte regler gælder også for ejere af boliger i der betingelserne herfor. andelsboligforeninger.

Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når det Ved ekspropriation af en udlejningsbolig får ejeren af er nødvendigt for at sikre den fornødne plads til Køben- ejendommen erstatning. Lejemålene opsiges, og kom- havn-Ringsted projektet. Der må ikke bygges på ejen- munen har pligt til at fremskaffe erstatningsboliger til domme, som er blevet pålagt en byggelinje, uden Tra- lejerne. Erstatningsboligerne skal stort set svare til de fikstyrelsens tilladelse. 40 København-Ringsted projektet Arealbehov Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

boliger, som skal fraflyttes. Lejerne har krav på erstat- Ekspropriationskommission ning til flytteomkostninger, som fastsættes og udbeta- les af kommunen. Ekspropriationernes omfang og krav fra grundejere besluttes af en ekspropriationskommission, der ledes Delvis ekspropriation af Kommissarius for Statens Ekspropriationer. I mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Ved en delvis ekspropriation får grundejeren erstatning Arealbehov og ekspropriation for de arealer, som må afgives, og for de ulemper, som ekspropriationen fører med sig. Grundejeren kan i Der er foretaget beregninger af arealbehovet til per- denne situation fremsætte krav om fuldstændig eks- manente ekspropriationer. Desuden er der foretaget propriation, hvis grundejeren mener, at restejendom- en beregning af antal ejendomme, hvor hele ejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet. men skal eksproprieres. Ejendommene er inddelt i hovedtyper. For kolonihaver er der ikke tale om eks- Kolonihaveområder propriation men inddragelse af areal og huse til anlæg- get. De fleste kolonihaver ligger på lejede arealer, der er ejet af kommuner eller andre offentlige instanser. Beregningerne er foretaget for grundløsningen i hen- Brugsretten til en havelod beskrives i en lejeaftale, og holdsvis 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen, og en eventuel inddragelse af arealet sker derfor som eks- ændringer i de forskellige løsningsmuligheder i forhold propriation over for ejeren. til grundløsningen er beskrevet.

Kolonihaveområder, der har varig karakter, må som Det fremgår, at der er et betydeligt større arealbehov hovedregel kun nedlægges, hvis væsentlige samfunds- ved Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen, både mæssige hensyn gør det nødvendigt, og kun når der målt i hektar og i antal ejendomme, som skal ekspro- samtidig kan anvises et erstatningsområde. Denne prieres. Det skyldes, at der er tale om en helt ny bane, bestemmelse gælder dog ikke, hvis området skal ind- mens der i 5. sporsløsningen hovedsagelig er tale om drages som følge af et statsligt anlægsarbejde vedta- anlæg af et enkelt spor langs den eksisterende bane. get af Folketinget. Ifølge kolonihaveloven skal det En del af de arealer, der er nødvendige at anvende i 5. fremgå af anlægsloven, hvad der skal ske efter ned- sporsløsningen, er i forvejen ejet af staten. læggelse af kolonihaver, f. eks. om der skal ske etablering af erstatningshaver.

Trafikstyrelsen vil i samarbejde med de berørte koloni- haveforeninger udarbejde forslag til, hvordan de problemer, der opstår i forbindelse med København-Ring- sted projektet, bedst kan løses. Løsningsforslaget fremsættes i anlægsloven.

Servitutter

I nogle tilfælde giver jernbanen og tilhørende banean- læg anledning til restriktioner på benyttelsen af nabo- ejendomme til banen. Restriktionerne vil være i form af tinglyste servitutter. Restriktionerne kan f. eks. være i form af begrænsninger i beplantning, bebyggelse og lignende på ejendommene af hensyn til køreledninger med højspænding.

Ejere af ejendomme, som får pålæg af servitutter, er berettiget til erstatning, da servitutten indskrænker ejerens rådighed over ejendommen. 41 København-Ringsted projektet Arealbehov Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Arealbehov

Grundløsning Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig Andet I alt 5. sporsløsningen 6,4 2,7 0,4 0 9,5*) Nybygningsløsningen 163 24 13 65 265 *)=Eksisterende ubebyggede banearealer, som skal anvendes til anlægget, er ikke medregnet.

Arealbehov til permanente ekspropriationer opgjort i hektar. Store dele af arealbehovet til Nybygningsløsningen er restarealer, som er placeret mellem bane og motorvej. Kategorien ”Andet” indeholder bl.a. rekreative arealer, kolonihaver og veje, renvandsbassiner mv.

5. sporsløsningen, andre løsningsmuligheder Nybygningløsningen, andre løsningsmuligheder Der skal eksproprieres 1-4 hektar yderligere areal til en For andre løsningsmuligheder vil det typisk være station ved vendesporsanlægget i Roskilde. Hvis stræk- sådan, at arealbehovet mindskes, fordi banen kommer ningen Adamshøj-Ringsted udbygges med 2 ekstra til at ligge tættere på motorvejen. Undtaget herfra er spor i stedet for vendesporsanlægget, skal der ekspro- et eventuelt stationsanlæg i Greve, som vil øge areal- prieres op til 13 hektar mere. behovet.

Ejendomme

Grundløsning Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig Kolonihaver I alt 5. sporsløsningen 1 2 6 15 24 Nybygningsløsningen 6 13 45 47 111

Antal ejendomme, hvor der vil ske hel ekspropriation/inddragelse af ejendommen. Forlods ekspropriationer er medregnet. Forenings- og klubhuse og tekniske bygninger er ikke medregnet.

5. sporsløsningen, andre løsningsmuligheder Nybygningsløsningen, andre løsningsmuligheder Hvis der etableres en overdækning i Brøndbyøster, skal Placeres jernbanen tæt på motorvejen i Hvidovre, der eksproprieres yderligere 2 boliger. Hvis der etable- Brøndby og Vallensbæk, reduceres behovet for ekspro- res station ved vendesporet i Roskilde, skal der ekspropriationer af ejendomme og antallet af kolonihaver, prieres yderligere 5 boliger, mens ekspropriationsbe- som må flyttes. Undtaget herfra er passagen tæt på hovet reduceres ved 2 ekstra spor Adamshøj-Ringsted motorvejen ved Vestvolden, som forventes at medføre med 1 bolig og 1 erhvervsejendom. en større direkte påvirkning af haverne i Brøndby. 42 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget

Trafikstyrelsen har undersøgt og vurderet, hvordan baneanlægget påvirker omgivelserne på henholdsvis 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen, og hvordan man kan undgå eller begrænse disse påvirkninger. Undersøgel- serne omfatter bl.a. støj og vibrationer, visuelle forhold, naturværdier, kulturhistoriske og rekreative interesser, grundvand mv. Støj og vibrationer er beskrevet i Miljøredegørelse 11.

Støj og vibrationer der ændres eller eksproprieres. Dertil kommer støj I Miljøredegørelse 11 er der en nærmere beskrivelse af skærme og tekniske anlæg. støj og vibrationer, når banen er bygget. Beskrivelsen omhandler en samlet vurdering af støjkonsekvenserne Det samlede anlæg vil nogle steder opfattes som en ved 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen samt fysisk eller visuel barriere. beskrivelse af konsekvenserne på de enkelte delstræk- ninger svarende til opdelingen i miljøredegørelserne 2- 5. sporsløsningen mellem Ny Ellebjerg og Balders- 10. brønde Mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden vil et femte Trafikstyrelsens pjece ”Jernbaner og støj” giver des- spor blandt andet medføre en ny bro over eksisterende uden en generel beskrivelse af forhold vedrørende støj vej, udvidelse af eksisterende tunneller og broer, opsæt- og vibrationer i forbindelse med jernbaner. ning af køreledningsanlæg og nedrivning af enkelte bygninger. De visuelle konsekvenser er begrænsede, og Visuelle forhold omfatter nærmiljøet omkring de berørte steder. Især ved retablering af adgangsområder til perrontunneler Både etablering af et 5. spor langs den eksisterende ved Rødovre og Brøndbyøster stationer vil der på sydsi- bane og etablering af en ny bane vil have visuelle kon- den blive en udvidelse af tunnelåbninger, så forlængelse sekvenser. af gangtunneler fremstår lyse og venlige. Desuden bliver der i samarbejde med kommunen etableret beplant- Jernbanen bliver et nyt landskabselement, som skal ning og belægninger, som tilpasses nærområdet. fungere sammen med eksisterende byområder, bygninger, anlæg, kulturlandskab og naturlige landskabs- Ved Vestvolden kommer baneanlægget tæt på den former. eneste tilbageværende oprindelige voldende. Et direkte indgreb i voldenden undgås ved at gøre en sti, der 5. sporsløsningen betyder, at det samlede baneanlæg løber langs med banen, smallere. bliver bredere. Skråningsanlæg, broer, vej- og stiforbindelser bliver ændret, og underføringer forlænges. Nye Mellem Vestvolden og Høje Taastrup vil en ny bro over støjskærme kommer til. Nogle steder vil det betyde, at Tåstrup Hovedgade og udvidelse af eksisterende tun- der bliver eksproprieret ejendomme, og et naboområ- neller og broer lokalt skabe visuelle ændringer, som der mod banen ændres. også omfatter terræn og beplantninger. Synlige konsekvenser er begrænset til at omfatte nærmiljøet I byområder, hvor man oplever banen på nært hold, er omkring de berørte steder. Store Vejleådal er allerede der særlig opmærksomhed på udformning af støtte- påvirket af den eksisterende bane, og påvirkningen vægge, broer, stiforbindelser og støjskærme. Beplant- øges marginalt ved den øgede størrelse af anlægget. ning langs naboområder og stier vil blive ændret, hvor det er nødvendigt, og er med til at danne ramme om På strækningen mellem Høje Taastrup og Hedehusene banens indpasning. vil en jernbanebro som åben brokonstruktion spænde over de fire eksisterende spor, hvilket betyder, at der Etablering af en ny bane tilføjer endnu et markant visuelt og rumligt bliver en øget barrierevirkning i det karaktertræk til landskab og byområder. Visuelle og åbne landskab. fysiske forandringer vil komme i kraft af jernbanean- læggets størrelse, veje som omlægges eller bygninger, 43 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Der anlægges i 5. sporsløsningen en ny sti langs banen ved Vestvolden.

Baldersbrønde Spor til kombiterminal Den eksisterende Dæmning i Høje Taastrup bane Ny jernbane Dæmning Ring 5 Frøgård Allé

Det nye spor anlægges i 5. sporsløsningen syd for den eksisterende bane indtil Ring 5, hvor det på en bro føres over på nordsiden. 44 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Trekantsområdet Stationsanlæg med parkering mv. Vest- og Nordvestbanen Ringstedvej Holbækmotorvejen Lille Syd Banen

Vendesporsanlægget i Roskilde anlægges i trekantområdet mellem Vest- og Nordvestbanen, Holbækmotorvejen og Lille Syd Banen.

På flere strækninger på såvel syd- som nordsiden skal Løsningsmuligheder til vendesporsanlægget i der opsættes støjskærme for at dæmpe den øgede støj Roskilde fra togtrafikken. Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde ændrer et grønt område til et område med bymæssig Løsningsmuligheder mellem Ny Ellebjerg og karakter. Baldersbrønde Løsningsmulighed Overdækning ved Brøndbyøster, Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendespo- som omfatter overdækning af en to km lang strækning ret i Roskilde på et åbent område syd for Holbækmo- mellem Rødovre Station og Vestvolden, vil betyde store torvejen indebærer etablering af en ny station med visuelle og rumlige ændringer i området. Den lange bygningsanlæg. Området får herved et mere bymæs- overdækning skjuler hele baneanlægget og vil fra sigt udtryk. begge sider af banen opleves som et 7-8 m højt element, der forbinder de to lokalområder. På dele af Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted overdækningen kan der anlægges en bypark. Ved løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj – Ring- sted bliver der en begrænset påvirkning af omgivelser- Ved løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvid- ne, da de to nye spor anlægges nær ved eksisterende ovre – Høje Taastrup anlægges der ikke en jernbanebro spor. Dog vil udfletningsanlæg øst for Østre Ringvej mellem Høje Taastrup og Hedehusene. Der bliver der- lokalt påvirke landskabet markant. for ingen særlig visuel påvirkning på denne strækning. Nybygningsløsningen Vendesporsanlægget i Roskilde De grønne områder ved Kulbanevej og Vigerslevparken Grundløsningens vendesporsanlæg medfører, at bliver gennemskåret af den nye bane, der først i forlø- bevoksning og bygninger mellem to eksisterende jern- bet anlægges på en dæmning, men som langs Kulba- baner og Holbækmotorvejen skal fjernes. nevej gradvist skråner ned mod parken.

Med nedrivningen af dele af 3 boligblokke ved Viger- slev Allé vil området ændre karakter. 45 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Holbækmotorvejen Den nye bane Avedøre Havnevej Allingevej Hvidovrevej

Den nye bane anlægges mellem Holbækmotorvejen og Allingvej.

Nybygningsløsningen: Passage gennem Jersie Mose sker på en lav dæmning. 46 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Vestmotorvejen Den nye bane Ringstedvej Bjæverskovvej flyttet Køge Å Ejbyvej

Den nye bane passerer over Køge Å på en ca. 100 m. lang bro og følger motorvejen på den nordlige side.

Der vil ske en landskabelig påvirkning af det fredede Gennem Jersie Mose, der har stor visuel og rekreativ landskab ved Vestvolden og Avedøresletten, som i for- værdi, anlægges banen på en så lav dæmning som vejen gennemskæres af Holbækmotorvejen. Banen muligt for at reducere den visuelle påvirkning af land- anlægges i afgravning, og den visuelle påvirkning bli- skabet. ver derfor begrænset. Mellem Egedesvej og Ølsemaglevej planlægges etab- Kolonihaverne i Brøndby berøres, og flere bygninger leret en ny station med perroner på begge sider af må flyttes. Noget af den oprindelige arkitektoniske banen. Stationsanlægget vil medføre en større visuel plan går herved tabt i dette område. forandring i området, og vil være markant i landskabet. Der vil ske en påvirkning af området ved Vallensbæk Sø og Vallensbæk Mose hvor anlægget vil være frem- Ved transportcenteret nær Køge Nord anlægges jern- trædende. banen på en høj dæmning og vil fremstå markant.

Jernbanen vil passere gennem Karlslunde Skov og Fire- Banen krydser de sårbare og smukke landskabsele- mileskoven, som er et landskabeligt værdifuldt områ- menter Køge Ås og Køge Å, hvor også motorvejen i de. Banen deler skovområdet på langs, hvilket påvirker forvejen krydser. En ny jernbane vurderes at forstyrre oplevelsen af skovarealet, som opdeles i mindre områ- disse områders visuelle miljø. Yderligere vil banen på der. en strækning ved Bjæverskov ligge højt i forhold til det omgivende flade landskab, og dermed opfattes som Med anlæg af en jernbane vil der ske en yderligere markant. opdeling af landskabet, som vil ændre landskabets nuværende karakter. Dette er især gældende gennem Ved passage af Regnemark Vandværk vil det være nød- området ved Solrød, hvor der bliver en vis afstand mel- vendigt at anlægge en høj støttemur mod Køge Å, der lem bane og vejanlæg. her ligger parallelt med motorvejen og meget tæt på linjeføringen. Støttemuren kan forringe områdets visu- Ved at lægge jernbanen langs den eksisterende motor- elle oplevelse set fra nord. vej på den øvrige del af strækningen begrænses den landskabelige opdeling. 47 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Mellem KværkebyStationsby/Fjællebro og Ringsted visuelle påvirkning af omgivelserne – især i det åbne etableres et udfletningsanlæg. Med en samlet længde land. på ca. 1,3 km og en højde på op til 4 m over det eksisterende terræn vil de nye anlæg præge landskabet Naturforhold markant. Trafikstyrelsen har gennemført undersøgelser af natur- Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej områder og vurderet de mulige påvirkninger som følge I området ved Kulbanevej og Vigerslevparken vil den af udbygning eller nyanlæg af en jernbane af såvel jordoverdækkede tunnel bevare det grønne rekreative naturområderne som særligt beskyttede dyre- og plan- friareal langs Kulbanevej og Finnebyen. Visuelt og rum- tearter. ligt fastholder linieføringen kontakten mellem boligom- råderne. Overdækningen beplantes og giver mulighed De gennemførte undersøgelser er sket i relation til for anlæg af boldbaner og andre rekreative funktioner. internationale, nationale og regionale bestemmelser, som gennemgås herunder. Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre betyder, at boligblokke bevares i Hvidovre, hvorved den Natura 2000 visuelle påvirkning mindskes. Natura 2000 er en samlebetegnelse for EU fuglebe- skyttelsesområder og habitatområder. For disse områ- Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden der gælder Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdi- vil medføre en mindre opdeling af landskabet ved Vest- rektivet. Direktiverne skal sikre værdifulde naturområ- volden og Avedøresletten. der og dermed vilde dyrs og planters leveområder (habitater) i EU. Med løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brønd- by samles baneanlæg og motorvej, og kolonihaverne Ved planlægning af anlægsprojekter skal det sikres, at bevares i deres nuværende form. projektet ikke kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø vil samle udpeget for at bevare. baneanlæg og motorvej. Til gengæld vil jernbanen passere Motorring 4 på en bro i stedet for i en tunnel. Såfremt der er risiko for en sådan påvirkning skal pro- jekts konsekvenser for et berørt Natura 2000-område Løsningsmulighed Station i Greve vil med sine perron- vurderes ud fra områdets bevaringsmålsætninger og bygninger blive et nyt element i landskabet. Det vil ud fra det bedste faglige grundlag. Den overordnede samtidig udgøre en del af et nyt byudviklingsområde, bevaringsmålsætning for områderne er at sikre eller som på længere sigt vil erstatte det åbne landskab genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og med landsbyer. naturtyper, som området er udpeget for.

Køge Å forlægges på en 300 meter lang strækning i Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i admini- løsningsmulighed Regulering af Køge Å ved Regne- strationen af Natura 2000-områder. Forsigtighedsprin- mark. Dette giver mulighed for at indbygge banen cippet indebærer, at der skal foreligge vished for at et mere naturligt i landskabet langs motorvejen. projekt ikke påvirker et Natura 2000-område.

Åen er samtidig slynget og bliver på en strækning ført Kravet om konsekvensvurdering gælder både for pla- tilbage til det ’oprindelige’ forløb. Åen vil fortsat have ner og projekter inden for et Natura 2000-område og et naturligt præg, og der etableres ikke støttemur. for projekter, der ligger geografisk placeret uden for et udpeget område. Ved løsningsmulighed Omlægning af Køgevej i Kvær- keby Stationsby vil landskabet blive påvirket lokalt. Bilag 4 Habitatdirektivet forpligter også EU-landene til at Sammenfatning beskytte en række arter, selv om de lever uden for de særlige beskyttelsesområder. Disse arter er opført i Da 5. sporsløsningens sporanlæg skal indpasses i land- direktivets bilag 4 og kaldes derfor Bilag 4-arter. Habi- skab og byrum, hvor der i forvejen er anlagt bane, er tatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en de visuelle konsekvenser begrænsede. Nybygningsløs- streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter ningens store omfang og anlæg i land- og byområder overalt i landet, dvs. uanset om de forekommer inden uden eksisterende baneanlæg medfører omfattende, for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. 48 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

! ! !! ! Naturforhold ! !!! ! ! ! !! København

! ! !! ! ! !!!

Roskilde ! ! !! !!! ! !!!! !!

! ! ! ! ! !!! !! ! !! ! !! !!! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! !!!! !! !! ! ! ! ! !! ! !!! ! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! !! !!! ! !! !! ! ! !!!!!!! ! !! !!! ! ! ! ! !!! !

! ! ! ! ! !!! ! !!!! !! !! ! ! ! ! !! ! !!! !! ! Køge ! !! ! Køge Bugt ! !! !! !! !! ! !!!!!!! ! Ringsted !! !!! Nyt spor, grundløsning ! ! ! ! !!! Eksisterende jernbane 0 5 km Beskyttelseslinjve Målsat og beskyttet vandløb Nyt spor, grundløsning Fredet område Eksisterende jernbane Beskyttet naturområde 0 5 km Beskyttelseslinjve Biologisk spredningskorridor Målsat og beskyttet vandløb EF-Habitatområde Fredet område Beskyttet naturområde Langt størstedelenBiologisk spredningskorridor af bilag 4 arterne er forholdsvis Miljømålsloven sjældneEF-Habitatområde arter, men i Danmark findes også en række Miljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen mere almindelige og ikke truede arter, der er bilag 4 af overfladevand og grundvand og for planlægning arter. Bilag 4 plantearterne er sjældne og findes kun på inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. enkelte lokaliteter i Danmark og langt fra 5. sporsløs- Loven sikrer, at EU’s Vandrammedirektiv indgår i den ningen og Nybygningsløsningen. danske lovgivning.

Myndighederne skal sikre sig, at yngle- eller rasteom- Ifølge Miljømålsloven skal danske myndigheder inden råder for bilag 4 dyrearter ikke beskadiges eller øde- 2015 sikre, at overfladevandområder og grundvands- lægges af aktiviteter, som der planlægges for. forekomster har en god tilstand. Desuden skal søer, vandløb og kystvande have en vandkvalitet, som lig- Habitatdirektiver tillader indgreb i yngle- og rasteom- ger tæt på den helt upåvirkede tilstand. Det sikres ved råder, hvis der gennem afværgeforanstaltninger kan at udarbejde statslige vandplaner og kommunale sikres opretholdelse af en sammenhængende økolo- handleplaner. Disse foreligger imidlertid først i 2009 og gisk funktionalitet for yngle- og rasteområder på 2010, og derfor er de ikke behandlet i denne miljørede- mindst samme niveau som hidtil. En sådan tilgang kan i gørelse. mange tilfælde anvendes for mere udbredte arter, som forholdsvist nemt koloniserer nye yngle- og rasteom- Naturbeskyttelsesloven råder med tilsvarende økologisk funktion for arterne. Naturbeskyttelsesloven skal beskytte søer, vandløb, moser, enge og andre naturtyper mod ændringer i til- Skovloven standen, når for eksempel en jernbane skal bygges. Stort set alle danske skove er fredskove. Det betyder, at områderne skal være beplantet med træer, der dan- Beskyttede naturtyper (§ 3) ner eller med tiden vil danne skov af højstammede Alle heder, moser, enge og overdrev med et samlet træer. Sårbare naturtyper som moser og enge i fred- areal over 2.500 m² er beskyttet mod ændringer, når skov skal bevares. Hvis København-Ringsted projektet jernbaner og andre anlæg etableres. Det samme gæl- medfører indgreb i fredskov, eller hvis fredskovpligten der alle vandløb, der er udpeget som beskyttede i regi- skal ophæves etableres der erstatningsskov et andet onplanen samt søer over 100 m². Bestemmelserne sted. Erstatningsarealet skal ifølge Skovloven udgøre gælder blandt andet bebyggelse, opdyrkning, anlæg, mellem 110 pct. og 200 pct. af det areal, der fældes. 49 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Karlslunde Mosevej Sti

tilplantning, dræning og opfyldning. Områderne kaldes §3-områder.

Beskyttelse omkring søer og åer (§ 16) Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 30.000 m². Det samme gælder for de vandløb, der er registreret med en å-beskyttelseslinje.

Fredninger En fredning kan have til formål at beskytte mod ændringer af eksisterende, bevaringsværdige forhold, Den nye bane anlægges over Karlslunde Mosevej i Karlstrup eller – for dyrs og planters vedkommende – en beskyt- Skov. telse mod jagt, indsamling eller beskadigelse. Frednin- ger kan også ske for at sikre offentlighedens adgang til rekreative værdier. bevæge sig fra ét kerneområde til et andet. Her må der hverken byudvikles eller etableres rekreative eller tek- Arealfredning niske anlæg, som forringer naturområder og levesteder Fredede naturområder er udpeget på grund af deres for dyr. Hvis det alligevel sker, skal der kompenseres landskabelige værdi, beliggenhed, flora eller fauna, der ved at etablere faunapassager og erstatningsområder. vurderes som særlig vigtige at bevare. Det er naturbeskyttelsesloven, der anvendes ved fredning af natur- Potentielle naturområder områder. Flere steder i forbindelse med egentlige naturområder er der i Regionplan 2005 udpeget lavbundsarealer og Fredninger kan gennemføres for at varetage alle de potentielle vådområder som på sigt kan udvikle sig til formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder, f. eks. naturområder. Hensigten med udpegningen er gene- beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder, land- relt at sikre muligheden for at bevare og for gennem skab og kulturhistorie. En fredning kan også fastsætte naturgenopretningsprojekter at genskabe enge, moser bestemmelser om forbedring og genopretning af natu- og lavvandede søer, der er naturtyper som især er gået ren – og fredningen kan være bestemmende for i hvil- tilbage på grund af intensivt dræning og dyrkning. ket omfang, mennesker har lov at færdes i naturen. Potentielle vådområder er vurderet til at være særligt egnede til naturgenopretning. Udpegede områder til Fredning af dyre- og plantearter skovrejsning har ligeledes til formål at genskabe natur- Dyre- og plantearter kan være fredet helt eller inden områder.. En tredje type potentielle naturområder er for bestemte områder. Fredningen sker for at sikre spredningskorridorer. sjældne dyre- og plantearter mod udryddelse. Frednin- gen sikres gennem bekendtgørelse om fredning af Målsætning af vandløb visse dyre- og plantearter mv. I Regionplan 2005 har de enkelte vandløb en målsæt- ning, der beskriver den tilstand, som vandløbet skal Rødliste opfylde. I vandløb med skærpede eller generelle mål I visse tilfælde nævnes også tilstedeværelse af rødli- skal rørlægninger og andre tekniske anlæg, der hindrer stede dyr og planter, også kaldet rødlistearter. Rødli- den fri passage for faunaen med tilknytning til vandlø- sten er en international registrering af dyre- og plante- bet, så vidt muligt fjernes eller gøres mulige at passere arters bevarelsesstatus, og medfører ikke, at arterne er for faunaen. Påvirkninger af en vandløbsstrækning må omfattet af en særlig beskyttelse. heller ikke hindre opfyldelsen af målsætningen på begge sider af den pågældende strækning. Regionplan 2005 Begrænsning af påvirkningerne Kerneområder og spredningskorridorer for dyrelivet Regionplanerne udpeger kerneområder og sprednings- Beskyttelse af naturen har været et af de hensyn, der korridorer for dyrelivet i regionen. Kerneområder er er taget ved placering af linieføringen. Desuden er der betegnelsen for naturområder, der er særlig værdifulde planlagt en række tiltag, som begrænser konsekven- levesteder for bestemte dyrearter, mens sprednings- serne af en ny bane. korridorer er strækninger, som benyttes af dyrene til at 50 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Faunapassager Der etableres faunapassager, som dyr kan anvende til at passere fra den ene side af jernbanen til den anden. Det kan f.eks. være et rør eller en tunnel under jernbanen, som dyrene kan gå igennem. Faunapassager modvirker den opdeling af landskabet, som en jernbane medfører. Faunapassager er mest effektive, når de placeres i forlængelse af naturlige ledelinjer, såsom levende hegn, skovbryn og vandløb. Faunapassagerne tilstræbes anlagt, hvor ledelinjer findes i forvejen. På enkelte steder er det dog nødvendigt at etablere ny beplantning i forbindelse med faunapassagerne.

Ledelinjer Ledende beplantning vil kunne lede flagermus over jernbanen, hvor denne krydser egnede flyvelinjer. Hvor ledende beplantning fældes, vil der blive etableret nye.

Tidlig iværksættelse af foranstaltninger Sydflagermusen er blandt de beskyttede dyrearter i Benyttelse af nye passager kræver en vis tilpasnings- Habitatdirektivets Bilag 4. tid, da flagermusene først skal ændre deres flyveruter. Nye beplantninger vil først være effektive som ledeli- nier eller erstatning for træfældning i løbet af en årræk- Vildthegn ke. For at de skal virke hurtigst muligt, etableres nye For at mindske risikoen for trafikdræbte rådyr og andre beplantninger hurtigst muligt i projektforløbet. pattedyr, som grævling, opsættes der efter nærmere vurdering vildthegning langs banen. Paddehegn anven- Erstatningsvandhuller des også for at hindre padder i at krydse banen. Hvor vandhuller nedlægges, aftales det med den relevante kommune, hvor der kan etableres erstatnings- Beskyttelse af vandløb vandhuller i egnede områder. I forbindelse med anlægsarbejde beskyttes vandløb mod udvaskning af sedimenter ved udlægning af filter- Levesteder for markfirben dug, overdækning og etablering af midlertidige sand- Af hensyn til markfirben vurderes det, om sydvendte fang. Sandfang er en kort uddybet strækning af vand- baneskråninger kan etableres med sandblandet jord. løbet, hvor sediment kan bundfælde. Sandfanget tøm- Skråningerne skal holdes åbne kun beplantet med mes regelmæssigt. enkelte spredte buske. 5. sporsløsningen Flagermuskasser Hvor det ikke kan undgås at fælde træer, som er egne- Ved Vestvolden, som er en spredningskorridor, er der de for flagermus at raste i, opsættes flagermuskasser allerede i dag en udpræget barrierevirkning for dyreli- som kompensation. Endvidere opsættes flagermus- vet, og den vil blive forøget marginalt af det nye spor. skjul i underføringer. Det vurderes at der ikke vil ske nogen skade på padder omfattet af habitatdirektivets bilag 4, idet der ikke er Træfældning reduceres nogen egnede yngle-eller rasteområder i nærheden af Pga. risikoen for fjernelse af rasteområder i træer og banen. forstyrrelser af visse arters flugtveje reduceres træ- fældning ved anlægsarbejderne til det minimalt nød- Selvom der ikke blev registreret nogen flagermus ved vendige, og øvrige arbejdsarealer placeres udenfor feltarbejdet, findes der flagermus i området. Især bilag bevoksninger. 4 arterne skimmelflagermus, brunflagermus, vandfla- germus og dværgflagermus er almindelige i Køben- I tilfælde hvor der sker fældning af flagermusegnede havn. Flere af disse arter flyver i lav højde og krydser i træer vil det foregå i september og oktober af hensyn niveau med banen, hvilket medfører risiko for kollision. til overvintrende flagermus og for at undgå påvirkning For at undgå at krydsende flagermus skades, hvor af flagermusunger. banen krydser Vestvolden, vurderes det nærmere, om 51 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

der er mulighed for at etablere ledende beplantning, For at kompensere for den øgede barriereeffekt på de så flagermusene tvinges op over togene. ovennævnte lokaliteter etableres der nye vandhuller, faunapassager og nye flyvelinier for flagermus. Som beskrevet ovenfor friholdes ældre træer så vidt muligt fra fældning ligesom flagermusenes flyvelinjer Karlstrup Skov vil blive berørt. Den er levested for fla- søges bevaret. I tilfælde hvor flagermusegnede træer germus (Bilag 4-art) og padder. Denne skov er også må fældes, opsættes flagermuskasser som kompensa- spredningskorridor til Karlstrup Mose for blandt andet tion. Bilag 4-arten spidssnudet frø.

Ved Store Vejleådal er den nuværende passage på Der etableres en række faunapassager og erstatnings- tværs af banen også utilstrækkelig. Som kompensation vandhuller for at begrænse påvirkningen af rådyr, pad- etableres nye vandhuller for at opretholde paddebe- der, flagermus og mindre pattedyr. Ved Karlstrup Møl- stande i området. lebæk bygges en jernbanebro, så dyrene kan passere under banen. Broen placeres i forbindelse med den bro, Jernbanebroen vurderes kun i begrænset omfang at hvor Køge Bugt Motorvejen krydser Karlstrup Mølle- øge den fysiske barriere i det åbne land ved Balders- bæk. brønde, hvor naturinteresserne i øvrigt er begrænsede. På strækningen mellem Solrød og Kværkeby er der Bestanden af markfirben ved vendesporsanlægget er berøring af levesteder for flere Bilag 4-arter: spidssnu- en del af en større sammenhængende bestand. I det frø, springfrø, stor vandsalamander, markfirben og anlægsfasen gennemføres om nødvendigt særlige for- flagermus. Her vil der blive oprettet erstatningsområ- anstaltninger, og Trafikstyrelsen vurderer på denne der for dyrene. baggrund,at den økologiske funktionalitet for markfirben kan opretholdes. Der vil ske nedlæggelse, reduktion eller afskæring af 15 vandhuller og søer mellem Solrød og Kværkeby. Her Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse vil der blive etableret erstatningsvandhuller og andre Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre- afhjælpende foranstaltninger for at kompensere for Høje Taastrup omfatter ikke jernbanebro i Baldersbrøn- påvirkninger af de særligt beskyttede arter. de, og der vil derfor ikke være en øget barriereeffekt i det åbne land ved Baldersbrønde. Det vurderes efterfølgende, om der kan etableres nye levesteder for markfirben på visse strækninger med Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted banedæmning. Der er i området forekomst af spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus, som alle er Bilag 4- I Jersie Mose nedlægges eller reduceres nogle af de §3- arter. Som kompensationsforanstaltning anlægges beskyttede områder, og yngle- og rasteområder for flere vandhuller for at sikre spredning i øst-vestlig ret- padder vil blive fragmenteret. Der bliver etableret ning. Det vurderes på denne baggrund, at udbygning erstatningsnatur og etableret afværgeforanstaltninger kan ske uden væsentlig påvirkning af naturområder, for padder i et omfang, så den økologiske funktionali- dyr og planter. tet bevares.

Nybygningsløsningen Erstatningsarealerne skal, så vidt muligt placeres indenfor det potentielle vådområde, som Jersie Mose er en I Vigerslevparken vil barrieren, som i dag udgøres af del af. Der etableres faunapassager for padder, flager- veje, blive forstærket af jernbanen i den grønne kile. mus og pattedyr. Området fungerer som spredningskorridor og flyvelinje for flagermus, der er Bilag 4-art. Der vil også opstå en Jernbanen krydser et Natura 2000 område ved Køge Å øget barrierevirkning ved Vestvolden, der ligeledes er på en landskabsbro ved motorvejen. Konsekvensvur- spredningskorridor og flyvelinie for flagermus. deringer viser, at forholdene for beskyttelsesområdets arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget ikke forrin- I Store Vejleådalen med Vallensbæk Sø vil banen for- ges. øge barriereeffekten i spredningskorridoren. Banen ligger endvidere tæt på Vallensbæk Mose, som er et Der etableres faunapassager ved spredningskorrido- beskyttet naturområde. Mosen er samtidig levested rerne Skensved Å og Slimminge Å. Ved Høed Skov og for råvildt og fugle og er et område, hvor flagermus – Humleore vurderes det til ikke at være muligt at etab- der er en Bilag 4-art – søger føde. Jernbanen vil også lere en anvendelig faunapassage. Derved begrænses berøre spredningskorridoren i Lille Vejleå-dalen. spredningsmuligheder for pattedyr, padder og kron- 52 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

hjort, dådyr og rådyr yderligere. Som kompensation Sammenfatning herfor anvendes den eksisterende sammen med eventuel ny beplantning som ledlinjer frem mod en forbed- Trafikstyrelsen vurderer, at jernbanen kan anlægges ret faunapassage ved Fjællebroløbet. uden væsentligt påvirkning af naturområder og levesteder for dyr og planter og uden at være i strid med Jernbanen mellem Kværkeby og Ringsted berører flere bevaringsmålsætninger for Natura 2000 områder. Det spredningskorridorer og naturområder. Et naturområde vurderes endvidere, at jernbanen samlet set ikke vil ved Fjællebroløbet berøres i den østlige ende af stræk- skade eller ødelægge raste- og ynglesteder for Bilag 4 ningen, ligesom tre vandløb bliver påvirket. Der er fore- arter. komst af spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus, som alle er Bilag 4-arter. Der vil på denne Kulturhistoriske interesser strækning ske en øget opsplitning af levesteder for dyr og planter. For at afhjælpe dette, gennemføres forbed- Regionplan 2005 beskriver retningslinjerne for plan- ringer af de eksisterende faunapassager ved Fjællebro- lægning i områder med kulturhistoriske interesser af løbet og Vigersdal Å. regional betydning, beliggende i det åbne land. Des- uden er der en række love og bestemmelser, som Udvidelsen af jernbanen på denne strækning vurderes beskytter særlige kulturminder og bygninger. Læs nær- med de beskrevne afhjælpende foranstaltninger at mere herom i kapitlet ”Planforhold”. kunne ske uden væsentlig påvirkning af naturområder samt dyr og planter. Regionplanen Regionplan 2005 udpeger områder med kulturhistori- Løsningsmuligheder ske værdier, kulturmiljøer, kirkeomgivelser, historiske En eventuel ændring af vejføringen gennem Vigerslev- vejstrækninger og særlige landsbyer. parken vil betyde, at den nuværende barriere sammen med den nye jernbane flyttes tættere på motorvejen. Områder med kulturhistoriske værdier Dette kan sikre bedre sammenhæng i parken nord for Områder med kulturhistoriske værdier kan indeholde banen og reduktion af støj fra motorvejen som følge af både jorddækkede og synlige kulturspor fra oldtid til jernbanedæmningen. nyere tid. Det kan for eksempel dreje sig om stendys- ser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden og herregårde. samler vej- og baneanlæg og mindsker dermed ny opsplitning af natur og spredningskorridor. Inden for de udpegede områder må tilstanden og arealanvendelsen kun ændres, hvis det kan begrundes ud Det samme sker ved løsningsmulighed Nord om Val- fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder lensbæk Sø. Samtidig kommer baneanlægget til at etablering af jernbaner og andre trafikanlæg. ligge i større afstand af Vallensbæk Mose. Kulturmiljøer Af hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og bestemmel- Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der serne i Habitatdirektivet gennemføres løsningsmulig- ved deres fremtræden afspejler væsentlige træk af hed Regulering af Køge Å ved Regnemark som et den samfundsmæssige udvikling. Det er områder, hvor naturgenopretningsprojekt med slyngning af åen og der er en tydelig sammenhæng mellem flere kultur- forbedring af faldforholdene. Dette vil på sigt forbedre spor og naturressourcerne. Det kan f.eks. være en forholdene for fiskearten pigsmerling, som er en del af landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som udpegningsgrundlaget. det kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. I løsningsmulighed Omlægning af Køgevej i Kværkeby Stationsby vil der ske en afskæring af adgangen til Kirkeomgivelser vandhuller. Der gennemføres afhjælpende foranstalt- Kirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kir- ninger i form af generelle smådyrspassager og padde- ken i landskabet. Inden for de udpegede kirkeomgivel- passager under den omlagte Køgevej for at sikre spred- ser må byggeri, anlæg og skovtilplantning kun gen- ning til de afskårne lokaliteter. De afhjælpende foran- nemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af sam- staltninger vil betyde, at der ikke sker væsentlig påvirk- spillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. ning af naturområder og levesteder for dyr og planter. Særlige landsbyer I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristi- ske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt 53 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Kulturhistorie

København

Roskilde

Ringsted Køge Køge Bugt Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane Kulturområde 0 5 km Beskyttet dige Nyt spor, grundløsning Fredet fortidsminde Eksisterende jernbane Bygge- og beskyttelseslinje Kulturområde Kirkeomgivelse 0 5 km Beskyttet dige Fredet fortidsminde Bygge- og beskyttelseslinje Kirkeomgivelse nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokal- Kulturarvsarealer plan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at Kulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæo- bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, logiske lokaliteter, hvor der tidligere er gjort værdifulde arkitektoniske, landskabelige og naturmæssige værdi- fund, og der er sandsynlighed for, at der gemmer sig er samt til sammenhængen med kulturhistoriske vær- flere. Udpegningen er foretaget af Kulturarvsstyrelsen. dier i den omgivende dyrkningsflade. Kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånes Museumsloven af hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder. Museumsloven har som formål at sikre Danmarks kul- Kulturarvsarealer skal ifølge museumsloven inddrages tur- og naturarv. Loven skal også sikre adgang til og i planlægningen for at bevare oldtidsminder og sam- viden om Danmarks kultur- og naturarv og samspillet menhænge i landskabet. med den omkringliggende verden. I forbindelse med København – Ringsted projektet er det især bestem- I henhold til lovens § 25 vil der blive gennemført arkæ- melserne om beskyttede fortidsminder, beskyttede ologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet sten- og jorddiger og kulturarvsarealer, som indgår i igangsættes, i det omfang, de lokale museer vurderer vurderingen. det nødvendigt. Såfremt der under anlægsarbejdet gøres nye arkæologiske fund, stoppes anlægsarbejdet Beskyttede fortidsminder straks, og både lokale museer og Nationalmuseet kon- Fortidsminder, som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruiner taktes. og hulveje, kan træffes over alt i landskabet. Ifølge museumsloven må der ikke ændres ved fortidsminder. Naturbeskyttelsesloven Det betyder, at der ikke må foretages jordbehandling, Naturbeskyttelsesloven skal – ud over at beskytte gødes eller plantes inden for en afstand af 2 m fra for- naturværdier – også beskytte fortidsminder og kirker tidsminder. ved at udpege beskyttelseslinjer og byggelinjer.

Beskyttede sten- og jorddiger Fortidsmindebeskyttelseslinje Sten- og jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor i Der må ikke foretages ændringer inden for 100 m landskabet. Digerne viser tidligere tiders arealanven- omkring synlige fortidsminder, der er beskyttet efter delse og indikerer markskel. Ifølge museumsloven må bestemmelserne i museumsloven. Forbudet gælder sten- og jorddiger ikke ændres. 54 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Udvidelsen af den eksisterende jernbane vil påvirke Vestvolden, som er et fredet fortidsminde, udpeget som kulturmiljø og et område med kulturhistoriske værdier. Sporet vil forløbe tæt på voldens eneste oprindelige voldende, som dog friholdes for påvirkning.

Ved Kragehave Mark nær Baldersbrønde er udpeget et kulturarvsareal. Kulturarvsarealet vil blive påvirket, når der etableres en bro for godstog over den eksisterende bane. Der udføres arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes.

Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre Stitunnel ved Store Vejleådal, ændres ikke, idet der på – Høje Taastrup sydsiden bygges en støttemur over tunnelåbningen. I denne løsningsmulighed vil der ikke ske påvirkning af kulturarvsarealet ved Kragehave Mark.

enhver tilstandsændring såsom byggeri, gravearbejde, Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted. hegning, plantning, placering af campingvogne o. lign. Jernbanen vil på strækningen mellem Kværkeby og Ringsted påvirke kultursporene af den nedlagte Midt- Kirkebyggelinie sjællandske Jernbane, der er anlagt på dæmning. Der Landets kirker, der ligger åbent i landskabet, er med skal fjernes op til 20 m af dæmningsenden, og påvirk- kirkebyggelinjen sikret mod bebyggelse, der kan ningen vurderes at være begrænset. En bevaringsvær- skæmme kirken. Der må ikke opføres bebyggelse med dig bygning på Adamshøjvej nedrives. en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig Der vil være påvirkning af kulturmiljøet ved Adamshøj. bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Påvirkningen vurderes dog at være begrænset, da jernbaneudvidelsen sker langs den eksisterende bane, som Fredninger udgør den nordlige grænse af kulturmiljøområdet. Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennem- føre arealfredninger med henblik på at beskytte land- Nybygningsløsningen skab og kulturhistoriske interesser i et område. Linjeføringen for en ny bane passerer en række områ- Bygningsfrednings- og bevaringsloven der, hvor der findes forskellige kulturhistoriske interes- En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange ser. Den nye bane vil i en række tilfælde få konsekven- bygninger, som udgør en arkitektonisk og kulturhisto- ser for kulturmiljøer, særlige kulturminder mv. risk fortælling om Danmarks historie. Den nye bane vil gå gennem Finnebyen, som er et Loven har til formål at beskytte landets ældre bygnin- område bestående af 14 træhuse, som er vurderet til ger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig at være bevaringsværdige og repræsenterer et beva- værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, ringsværdigt kulturmiljø. Jernbanen går gennem den og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den nordlige del af Finnebyen, hvilket betyder, at ni huse samfundsmæssige udvikling. Fredede bygninger er skal nedtages. En del kan genopstilles efter anlægspe- udpeget i henhold til denne lov. rioden, mens andre skal flyttes permanent.

Bevaringsværdige bygninger Vestvolden er fredet som fortidsminde og er sammen Ud over fredede bygninger kan der udpeges bevarings- med dele af Avedøresletten ligeledes arealfredet. værdige bygninger. Udpegningen omhandler kun byg- Området er udpeget som kulturmiljø og område med ningens ydre. Kommunen foretager udpegningen. kulturhistoriske interesser. Den nye bane vil medføre et nyt brud i Vestvolden og dermed påvirke voldanlægget. 5. sporsløsningen Banen går gennem Brøndby Havebyer, som er et områ- De kulturhistoriske interesser påvirkes kun i begrænset de af en vis kulturhistorisk interesse pga. havernes omfang af et nyt spor på strækningen mellem Ny Elle- særlige udformning. Tre havecirkler berøres, men de bjerg Station og Baldersbrønde. planlægges genopført på et nærliggende areal. 55 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

En mindre del af det fredede areal ved Vittenbjerggård inddrages. Terrænændring er desuden i modstrid med fredningsbestemmelserne.

Omkring Lellinge Landsby og Gammel Lellingegård samt omkring husmandsbrugene ved Spanager er områder udpeget som kulturhistoriske interesseområ- der og kulturmiljøer. Banen vil i begge tilfælde berøre en mindre del af kulturmiljøerne, og derfor kun have en begrænset påvirkning af disse.

Jernbanen vil på strækningen mellem Kværkeby og Ringsted påvirke kultursporene af en nedlagt jernbane Solrødhøjene med de otte gravhøje fra bronzealderen berøres på dæmning. Der skal fjernes op mod 20 m af dæmnin- ikke af projektet. gen. Påvirkningen vurderes at være begrænset, da fjernelsen af kultursporet sker i enden af dæmningen, og da kultursporets buede forløb syd for jernbanen Vallensbæk Mose er udpeget som kulturarvsareal og fortsat vil være intakt og synlig i omgivelserne. område med kulturhistoriske interesser og jernbanen vil forløbe gennem den nordlige del af arealet. Der vil være en påvirkning af kulturmiljøerne ved Bed- stedgård og Adamshøj i form af en arealinddragelse Jernbanen vil forløbe indenfor Vallensbæk Kirkes langs banen. Påvirkningen vurderes dog at være rela- beskyttelseslinie og indenfor de udpegede kirkeomgi- tivt begrænset, da jernbaneudvidelsen sker i udkanten velser. Påvirkningen vurderes at være begrænset, da af områderne, der er udpeget som kulturmiljøer, og de banen anlægges i afgravning og derfor kun påvirker bærende kulturhistoriske elementer i udpegninger ikke udsynet til kirken i mindre grad. påvirkes.

Jernbanen vil forløbe indenfor kirkeomgivelseszonen Fire bevaringsværdige bygninger mellem Kværkeby og ved Kildebrønde Kirke, og banen kan mindske udsynet Ringsted må nedrives. til kirken fra motorvejen. Herudover vil en række jord- og stendiger berøres i Området omkring Karlstrup Møllebæk, der er udpeget større eller mindre grad langs strækningen Ny Elle- som område med kulturhistoriske værdier og kultur- bjerg-Ringsted. miljø, gennemskæres af jernbanen. For at mindske påvirkningerne forløber banen så tæt på motorvejen Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej som muligt, og banen passerer ådalen på en bro, der Finnebyen friholdes for påvirkninger i denne løsnings- tillader passage og udsyn langs ådalen. mulighed. Det kan dog i anlægsfasen blive nødvendigt at nedtage enkelte huse, der efterfølgende kan genop- Jernbanen kommer indenfor 100 m beskyttelseszonen føres. omkring en sten-plankebro over Grevebækken. Denne bro er fredet som fortidsminde. Med etablering af jern- Løsningsmulighed Tæt på motorvej ved Vestvolden banen vil fortidsmindet være placeret mellem motor- Påvirkningen af Vestvolden og Avedøresletten mind- vej og bane, og der etableres en stiadgang til området. skes, da banens krydsning af Vestvolden stort set kan føres igennem det eksisterende brud hvor Holbækmo- Landskabet omkring Solrød er udpeget som område torvejen passerer. med kulturhistoriske værdier bl.a. pga. otte gravhøje fra bronzealderen. Områdets kulturhistoriske værdi Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby bevares, da banen forløber i udkanten af området. Denne løsningsmulighed medfører, at Brøndby Have- byer undgår påvirkning. Jernbanen berører kulturmiljøer ved Solrød Landsby og ved Jersie Mose, hvor jernbanen går på tværs af mark- Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø skel. Påvirkningen af områderne er begrænset, da der Beskyttelseszonen omkring Vallensbæk Kirke vil ikke gennem projektet sikres adgang til de arealer, der blive berørt med denne løsning, og der vil kun være afskæres mellem jernbanen og Køge Bugt Motorvejen. meget begrænset påvirkning af området med kulturhi- 56 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

storiske værdier og kulturarvsareal ved Vallensbæk Broen, der skal bygges over de eksisterende fire spor Mose. ved Baldersbrønde, vil være støjmæssigt og visuelt dominerende og kan dermed påvirke de rekreative Løsningsmulighed Omlægning af Køgevej i interesser i nærområdet. Dette søges afhjulpet ved Kværkeby Stationsby beplantning mv. l3 Kulturmiljøet ved Bedstedgård påvirkes, da den nye Køgevej går gennem det nordøstlige hjørne af områ- Vendesporsanlægget i Roskilde vil lægge beslag på det. halvdelen af det rekreative areal mellem jernbanerne nord for Holbækmotorvejen, men det er muligt at Sammenfatning bevare klubhus og en del af arealet til hundetræning. l4 Det vurderes sammenfattende, at 5. Sporsløsningen påvirker de kulturhistoriske interesser i begrænset Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvid- omfang, mens Nybygningsløsningen påvirker en række ovre-Høje Taastrup kulturhistoriske interesser langs linjeføringen. Løsningsmuligheden medfører, at kolonihaverne i Grøndalsvænge Haveforening i Taastrup vil blive mere Rekreative interesser påvirket, da der skal anvendes et større areal langs denne strækning af banen. l2 Det er ikke muligt at gennemføre så stort et anlægs- projekt uden i et vist omfang at påvirke de rekreative Løsningsmulighed Overdækning ved Brøndbyøster interesser. Nedenfor gennemgås de væsentligste Med overdækningen fjernes den fysiske barrierevirk- rekreative interesser, der påvirkes permanent ved hen- ning, som banen har i dag, fordi nord- og sydsiden af holdsvis 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. baneanlægget forbindes af en park, der etableres på overdækningens midterste del. Man fjerner også de De grønne prikker og tallene henviser til lokaliteternes støjgener, som borgere i området oplever i dag. Over- placering på kortet over rekreative interesser. dækningen vil samlet set betyde en stor forbedring af de rekreative værdier og gøre det mere attraktivt at bo 5. sporsløsningen i området. l17

Den rekreative sti mellem Vestvolden og jernbanen Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde opretholdes, men indsnævres til 3 m for at begrænse Stort set hele det rekreative areal nord for Holbækmo- indgrebet i den fredede Vestvold. l1 torvejen inddrages til vendesporsanlægget og station. Det betyder, at hundetræningsbanen nedlægges. l4 Kolonihaveområdet Grøndalsvænge Haveforening ved Taastrup l2 skal afgive areal i forbindelse med udvi- Løsningsmulighed Lange tog og station ved vende- delse af banen. Alle haver mister hele eller dele af sporet i Roskilde deres areal, og op til 15 huse skal enten flyttes eller Som i grundløsningen er det muligt at bevare klubhus rives ned. og en del af arealet til hundetræning.

Mellem Roskilde Idrætscenter og Lille Syd Banen ligger der marker, som Roskilde Festivalen og dyrskuer bru- ger til camping og parkering. Vendesporsanlægget skal placeres på en del af dette markareal. l5

Nybygningsløsningen

Der vil blive etableret under- eller overføringer for eksisterende rekreative, stier som er en del af det overordnede stinet samt andre vigtige stier, der krydses af banen, f.eks. den rekreative sti gennem bl.a Vigerslev- parken. l7

Stavnsbjerggård med Naturcenter Quark bliver isoleret mellem motorvej og bane og bliver dermed utilgænge- Kolonihaverne i Grøndalsvænge Haveforening berøres af ligt. Det bliver derfor fjernet til fordel for et nyt hus syd projektet. for banen, hvor aktiviteterne kan fortsætte. l8 57 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Rekreative områder

1 17 København 6 2 7 Roskilde 8 3 11 10 9 12 4 5 13 14

Ringsted Køge Køge Bugt

Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 5 km Rekreativt område

I Brøndby bliver en række fodboldbaner og et hunde- Greve RC-Center ligger nordøst for Greve Centervej. træningsanlæg syd for Holbækmotorvejen nedlagt. l9 Centret benyttes til aktiviteter med fjernstyrede biler, fly og skibe. Tre bygninger tilhørende centret ekspro- Linjeføringen passerer gennem Brøndby Haveforenings prieres, ligesom en lille sø på området formentlig ned- anlæg med runde kolonihaver. Det betyder, at tre af lægges. Arealet vil fortsat kunne bruges til fritidsfor- cirklerne må flyttes. Det indgår i grundløsningen, at de mål, efter at banen er anlagt. l14 tre nedlagte havecirkler genetableres på et nærliggen- de areal. l10 Banen går gennem Karlstrup Skov og Firemileskoven, som opdeles, men stipassager på tværs af banen sikrer Vallensbæk Ridecenter ved Vallensbæk Mose adskilles i tilgængeligheden til det rekreative område. l15 to dele af jernbanen. En del af staldene ligger i banens linjeføring og må nedlægges, og en del af opvisnings- En del af Jersie Mose ligger vest for motorvejen, og banerne afskæres fra selve centeret. Jernbanens barri- banen vil passere gennem dette område. Der vil derfor erevirkning kan mindskes ved etablering af stipassager blive adgang til en mindre del af dette moseområde, med tilstrækkelig frihøjde til, at ryttere kan passere. l11 efter at banen er anlagt. Området er allerede i dag påvirket af støj fra motorvejen. l16 Den rekreative værdi af Store Vejleådal syd for Holbæk- motorvejen vil blive forringet af grundløsningens linje- Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej føring. Arealet opsplittes og Vallensbæk Sø isoleres Efter anlægsfasen vil tunnelen blive dækket med jord, mellem motorvej og jernbane. Mulighederne for at og en større del af området omkring Kulbanevej vil anvende søen til vandskiaktiviteter bevares. l12 blive genetableret som rekreativt område med beplantning. Jernbanen anlægges på en dæmning lige nord for Val- lensbæk Mose. Da mosen rummer store rekreative En fodboldbane ved Kulbanevej fjernes, men kan etab- værdier, er det vigtigt, at påvirkningerne begrænses leres i nærområdet. l6 mest muligt. Det sker bl.a. ved at sikre passager for mennesker og dyr på tværs af banen. En eventuel flytning af Vigerslev Allé til den sydlige side af banen, vil medføre at en del af området Lerknolden Syd for Lille Vejleå ligger der op mod Vejleåvej et sky- kan integreres i Vigerslevparken og skabe en bedre debanecenter. Banen passerer tæt ved centret, som sammenhæng af parken. Når Harrestrup Å fritlægges i må flyttes til en anden placering.l 13 58 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Områder med særlige drikkevandsinteresser I Regionplan 2005 er der udpeget områder med særli- ge drikkevandsinteresser. I disse områder skal der gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet i de primære magasiner, så den fremtidige drikkevands- forsyning sikres. Det sker gennem kommunale indsats- planer. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal det blandt andet sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet ved placering af nye anlæg.

For det øst- og midtsjællandske område er store dele af regionen udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. I grundløsningen anlægges banen på en dæmning syd for Vallensbæk Sø. Kildepladszoner Forurening tæt på et vandværks indvindingsboringer kan få alvorlige konsekvenser for drikkevandsforsynin- området nord for banen, styrker det yderligere de gen, og omkring vandværkernes boringer er der derfor rekreative værdier i Vigerslevparken. l7 udlagt særlige beskyttelseszoner, som betegnes kildepladszoner. Inden for kildepladszoner gælder den høje- Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved ste prioritet i grundvandbeskyttelsen, hvilket bl.a. Vestvolden betyder, at der inden for kildepladszoner som hovedre- Løsningen medfører en mindre påvirkning af de rekre- gel ikke må placeres grundvandstruende aktiviteter og ative interesser end grundløsningen. Fodboldbaner og anlæg. På denne baggrund må det forventes, at myn- hundetræningsanlægget i Brøndby bevares, l9 arealet dighederne ikke vil tillade at, overfladevand fra banen på Avedøresletten bliver som det er, og naturcentret siver direkte ned i undergrunden inden for kildeplads- ved Stavnsbjerggård kan videreføres i sin nuværende zonen, da der er en lille risiko for, at vandet kan inde- form. l8 holde olie eller rester af ukrudtsmidler.

Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby For at imødegå denne risiko etableres der derfor en Denne løsningsmulighed medfører, at Brøndby Have- vandtæt membran af ler eller lignende under banean- byer friholdes for direkte påvirkning. l10 lægget inden for kildepladszonerne, så nedsivning af vand fra banestrækningen begrænses. Overfladevan- Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø det ledes herefter til vandløb eller offentligt spilde- Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø vil betyde, vandssystem, eventuelt via et forsinkelsesbassin og/ at Vallensbæk Ridecenter kan bevares som en helhed. eller en olieudskiller, hvilket aftales med den aktuelle l11 Det rekreative område ved Vallensbæk Mose vil kommune. heller ikke blive påvirket. l12 Grundvandsmagasiner Sammenfatning Der skelnes mellem primære grundvandsmagasiner og sekundære grundvandsmagasiner. De primære grund- Det vurderes sammenfattende, at 5. sporsløsningen i vandsmagasiner udgør de væsentligste grundvands- begrænset omfang påvirker de rekreative interesser ressourcer, og det ferske grundvand udnyttes til almen langs banestrækningen. Nybygningsløsningen påvirker vandforsyning. I det øst- og midtsjællandske område en række rekreative interesser. De mest markante er det kalklag, der udgør det primære magasin sam- påvirkninger i grundløsningen vil kunne afhjælpes ved men med de sand- og gruslag, der er i direkte kontakt de foreslåede løsningsmuligheder. med kalklagene. Sekundære grundvandsmagasiner er mere overfladenære, lokale sand- og grusforekomster Grundvand og drikkevand og indeholder kun begrænsede grundvandsressourcer.

I Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret Grundvandssænkning på udvinding af rent grundvand. Myndighederne har Langs visse dele af anlægsstrækningerne ligger grund- derfor fokus på at beskytte grundvandsmagasinerne vandet så højt, at de planlagte anlæg etableres under mod nedtrængning af miljøfremmede stoffer fra over- grundvandsspejlet. Da permanente grundvandssænk- fladen. Det sker blandt andet gennem bestemmelser- ninger ønskes undgået, etableres de aktuelle anlæg så ne i Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven. vidt muligt som vandtætte konstruktioner. Skal der 59 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

gennemføres permanente grundvandsænkninger, skal permanent grundvandssænkning af de sekundære de udføres, så de påvirker vandindvindingsinteresser- grundvandsmagasiner, herunder et regionalt udbredt ne i de berørte områder mindst muligt, ligesom der magasin, da anlægget ligger 4-7 m under terræn. Der skal tages hensyn til faren for at eventuelt nærliggen- anvendes vandtætte konstruktioner, som hindrer ind- de forureninger med mobile stoffer kan spredes som trængning af vand, så permanente grundvandssænk- følge af grundvandssænkningen. Eventuelle grund- ninger kan undgås i driftsfasen. Der er ingen kilde- vandssænkninger vil blive gennemført i henhold til pladszoner i anlægsområdet. aftaler med miljømyndighederne og berørte vandindvindere. Ved enkelte lokaliteter kan det blive aktuelt at Løsningsmuligheden To ekstra spor Kværkeby- overvåge grundvandsstanden i driftsfasen, da det Ringsted nuværende grundvandsspejl ligger lavt på grund af De nye spor forventes ikke at påvirke det primære massiv indvinding i området, og derfor kan forventes grundvandsmagasin. Det kan til gengæld være nød- at stige, hvis nærliggende indvindingsboringer lukkes i vendigt at gennemføre sænkning af grundvand i over- fremtiden. fladenære, sekundære magasiner i det område, hvor sporene skal krydse hinanden. Der anvendes vandtæt- Spild te konstruktioner, som hindrer indtrængning af vand, I driftsfasen kan der forekomme forurening fra loko- så permanente grundvandssænkninger kan undgås i motiver og togvogne med bl.a. mindre spild af oliepro- driftsfasen. dukter, tjærestoffer og tungmetaller, ligesom der anvendes ukrudtsmidler i forbindelse med vedligehol- Nybygningsløsningen delse af banestrækningerne. Spild i forbindelse med drift af banen er en ny risiko, For at imødegå risikoen for nedsivning af miljøfrem- som dog ikke vurderes at være en trussel for drikke- mede stoffer til grundvandet i de sårbare kildepladszo- vandsindvindingen, når der etableres de planlagte ler- ner etableres der som nævnt tætte ler-membraner membraner under sporerne i kildepladszonerne. Større under banen, og vandet ledes bort. spild i forbindelse med ulykker i driftsfasen, kan være en trussel for de mere sårbare vandindvindingsområ- Der vil endvidere blive udarbejdet en beredskabsplan, der på strækningen. Risikoen for forurening begrænses som beskriver hvilke afværgetiltag, der skal igangsæt- med de foranstaltninger, som indgår i beredskabspla- tes i tilfælde af ulykker med spild af større mængder nen. miljøfremmede stoffer langs banestrækningen. Bered- skabsplanen vil også være gældende uden for kilde- Den nye jernbane vil passere gennem 15 kildepladszo- pladszoner. Beredskabsplanen skal være så konkret, at ner, og der skal således etableres vandtæt membran særligt sårbare områder skal være udpeget, således at under sporene på store dele af strækningen. afværgeforanstaltningerne kan dimensioneres i forhold til dette. Enkelte indvindingsboringer tilhørende Lyngens Ferro/ Pharm Vandværk og Slimminge Vandværk skal sløjfes. 5. sporsløsningen Der skal etableres underføringer og tunnel for banen Generelt forventes der ingen væsentlig forøgelse af under eller nær det primære grundvandssspejl på risikoen for grundvandsforurening på grund af spild, strækningerne Vigerslev Allé, Hvidovrevej/Allingevej, anvendelse af ukrudtsmidler samt nedsivning af dræn- Holbækmotorvejen/Brøndbyøstervej, Søndre Ringvej vand. Større spild i forbindelse med ulykker i driftsfa- og ved Motorring 4. sen kan være en trussel for de mere sårbare vandind- vindingsområder på delstrækningerne. Risikoen for Udgravningerne ved omlægning af følgende krydsen- forurening begrænses med de foranstaltninger, som de veje bliver ligeledes udført under det primære indgår i beredskabsplanen. grundvandsspejl: Brøndbyvester Boulevard, Midler- gårdsvej, Brøndbyvej, stianlæg ved Vejlegårdsvej, Kil- På strækningen mellem Ny Ellebjerg og Baldersbrønde debrøndevej og Engstrupstien, Åsvej, Roskildevej og passerer jernbanen udkanten af to kildepladszoner. Der Egedesvej. forventes ikke at skulle gennemføres permanente grundvandssænkninger på strækningen. Alle anlæg, der etableres tæt på eller under grundvandsstanden i det primære magasin, udføres som Vendesporsanlægget i Roskilde forventes ikke at påvir- vandtætte konstruktioner, således at permanente ke det dybtliggende primære grundvandsmagasin. Til grundvandssænkninger i driftsfasen undgås. Kon- gengæld kan der blive behov for at gennemføre en struktionerne forventes således ikke at påvirke den 60 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

I Nybygningsløsningen anlægges banen altovervejende i åbent land.

nuværende grundvandsstand nævneværdigt i drifts- Udledningerne kommer i forskelligt omfang fra benzin- fasen. og dieseldrevne biler, fra dieseldrevne tog og fra pro- duktion af el til eldrevne tog. Løsningsmuligheden Omlægning af Køgevej i Kværkeby Trafikstyrelsen har gennemført en række beregninger, Der kan være behov for sænkning af grundvandet i ter- der giver et overslag over, hvilke ændringer der sker i rænnære, sekundære magasiner i forbindelse med udledningerne i 2017 i forhold til i dag under tre for- underføringen af Køgevej. Det undersøges, om der kan skellige forudsætninger. anvendes en byggeteknik, som hindrer indtrængning af vand, så permanente grundvandssænkninger kan – I 0-Alternativet, hvor København-Ringsted projektet undgås i driftsfasen. ikke gennemføres, men hvor der vil ske ændringer i bil- og togtrafikken på de eksisterende veje og baner Sammenfatning af andre grunde, herunder en øget trafik som følge af flere biler, øget pendling, øget fritidstrafik osv. Det vurderes sammenfattende, at Nybygningsløsnin- – Situationen, hvor 5. sporsløsningen er gennemført gen i højere grad påvirker grundvandet end 5. spors- – Situationen, hvor Nybygningsløsningen er gennem- løsningen, da der skal laves anlæg nær det primære ført. grundvandsspejl, og der skal lukkes en række indvindingsboringer. Hverken 5. sporsløsningen eller Nybyg- De forventede udledninger ningsløsningen vurderes dog at udgøre en trussel for På baggrund af en række forudsætninger om biltrafik- forurening af grundvandet. kens udvikling, fordelingen mellem benzin- og diesel- biler i fremtiden, omfanget af den fremtidige togtrafik i Luftkvalitet i driftsfasen de tre situationer og fordelingen mellem eldrevne og dieseldrevne tog samt elproduktionens fordeling på De undersøgte udledninger er kuldioxid (CO2), kvæl- kul, naturgas, vindkraft osv. er de forventede udlednin-

stofoxider (NOX), svovldioxid (SO2) og partikler, hvor ger beregnet. især de mindste partikler under 2,5 mikrometer i dia- meter udgør et alvorligt sundhedsmæssigt problem. 61 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

I beregningerne indgår også vurderinger af, hvor stor personbiler falde med ca. 2,5 tons, mens udledningen en del af biltrafikken mellem Ringsted og København fra dieseltog stiger med ca. 5 tons. På Nybygningsløs- på strækningerne over henholdsvis Roskilde og Køge, ningen falder udledningen af kvælstofoxider fra per- der erstattes af togrejser. Vurderinger af overflytning sonbiler med 11 tons, mens udledningen fra dieseltog

fra bil til tog som følge af jernbaneprojekter er forbun- stiger med 10 tons. Ændringerne i udledningen af NOX

det med en række usikkerheder. skal ses i sammenhæng med den samlede NOX udledning i basissituationen på 1.125 tons, så de samlede Udledninger fra lastbiler og busser indgår ikke i bereg- ændringer i udledningerne ved anlæg af 5. sporsløs- ningerne, da lastbil- og bustrafikken ikke forventes at ningen og Nybygningsløsningen bliver på under 0,2 blive nævneværdigt påvirket af projektets gennemfø- pct. relse. For partiklerne gælder, at 5. sporsløsningen betyder et Globale miljøeffekter fald i udledningen fra personbiler på 0,3 tons årligt og en stigning på 0,03 tons fra dieseltog. Nybygningsløs- Udbygning af banekapaciteten mellem København og ningen betyder et fald i udledningen fra personbiler på Ringsted giver mulighed for en køreplan med flere 1,4 tons og en stigning i udledningen fra dieseltog på togafgange, kortere rejsetider, mere fleksible togsyste- 0,06 tons. Ændringerne i udledningerne af partikler mer og færre forsinkelser. Øget kørsel med tog vil have skal ses i forhold til udledningerne i Basissituationen på overordnede, globale miljøeffekter i form af CO2 udled- 143,9 tons. ning fra afbrænding af fossile brændstoffer. Samlet vurdering af ændringerne i luftkvaliteten I forhold til 0-Alternativet, hvor projektet ikke gennem- En samlet vurdering viser, at der kun vil ske marginale føres, betyder gennemførelsen af 5. sporsløsningen en ændringer i udledninger af gasser og partikler ved gen- reduceret årlig udledning fra personbiler på ca. 3.550 nemførelsen af én af de to løsninger. Det skal dog ses i tons og en øget udledning på grund af et større antal sammenhæng med følgende faktorer. tog på ca. 6.600 tons. Da CO2 udledningen i 0-Alternati- vet er på omkring 1.696.900 tons, vil 5. sporsløsningen For det første vil der ikke ”automatisk” ske en stor kun medføre marginale ændringer på omkring 0,1 pct. overflytning af bilrejser til togrejser, når banen er etableret. Erfaringerne viser, at kun en mindre del af bili- Gennemførslen af Nybygningsløsningen betyder en sterne skifter over til tog alene på grundlag af forbed- reduktion af CO2 udledningerne fra personbiler på ringer i togtrafikken. Andelen af bilister, der skifter til omkring 15.600 tons og en forøgelse på ca. 17.300 tons togtransport kan øges yderligere, hvis trængslen på fra det øgede antal persontog. Holdt oppe mod CO2 vejene stiger til et niveau hvor det er blevet mere udledningen i 0-Alternativet, er der tale om begrænse- attraktivt at benytte toget, eller hvis der lægges de ændringer. Udledningen fra godstog er ca. 700 tons begrænsninger på den personbiltrafik, som togtrafik- mindre, hvilket skyldes, at strækningen København- ken skal konkurrere med. Ringsted er kortere, når der køres over Køge, end når der køres over Roskilde. For det andet vil en fortsat omlægning af elproduktio- nen til mere miljøvenlige energiformer give et bedre Regionale og lokale miljøeffekter regnskab i togtrafikkens favør – ikke mindst hvis der De regionale miljøeffekter vedrører udledninger af sker en yderligere omlægning til eldrift.

NOX, SO2 og partikler fra den elproduktion, som typisk foregår på kraftværker, der ligger et stykke væk fra For det tredje rummer 5. sporsløsningen og Nybyg- banen. Det er beregnet, at udledningen af kvælstofoxi- ningsløsningen et stort potentiale for på en CO2 der, vil være omkring 2,6 tons højere pr. år i 5. sporsløs- omkostningseffektiv måde at opfylde kravet om øget ningen og 10 tons højere pr. år i Nybygningsløsningen mobilitet i samfundet. Hvis denne mulighed på et sene- på grund af øget elproduktion til togdrift. For svovldio- re tidspunkt kan gøres til virkelighed, vil miljøregnska- xid gælder, at 5. sporsløsningen vil medføre en årlig bet forbedres yderligere. stigning på ca. 0,6 tons, mens Nybygningsløsningen vil betyde en stigning på 2,0 tons. For partiklernes ved- For det fjerde vil den forventede nedgang i antallet af kommende vil udledningen som følge af øget elpro- personbiler i 5. sporsløsningen og Nybygningsløsnin- duktion være næsten uændret. gen sandsynligvis mindske kødannelserne i myldretiden. Det vil bidrage til en mere jævn kørsel og dermed

De lokale miljøeffekter vedrører udledningen af NOX og sandsynligvis mindre udledninger fra personbiltrafik- partikler fra dieseltog og personbiler. Når det gælder ken. Det har dog ikke været muligt at beregne de mil- kvælstofoxider i 5. sporsløsningen vil udledningen fra jømæssige effekter af dette. 62 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Råstof- og materialeforbrug der for løsningsmulighederne i de tilfælde, hvor en væsentlig afvigelse forekommer. Råstof- og materialeforbruget er vurderet for de to grundløsninger. Desuden er det vurderet, hvor meget Forbruget af grus i grundløsningen svarer til ca. 6,5 pct. mere eller mindre forbrug, som de enkelte løsnings- af den samlede, årlige indvinding af sand, grus og sten muligheder medfører i de tilfælde, hvor forbruget på Sjælland (5,5-7,5 m³ pr. år). adskiller sig markant fra grundløsningen. Det fremgår, at der er et betydeligt større råstof- og Ud over de anførte mængder skal der bruges betydeli- materialeforbrug ved Nybygningsløsningen end ved 5. ge mængder kobber til køreledninger, stål til køreled- sporsløsningen. Det skyldes primært, at Nybygnings- ningsmaster, kabler, asfalt og diverse andre materialer. løsningen består af et helt nyt baneanlæg, mens 5. Der foreligger endnu ikke detaljerede beregninger over sporsanlægget kun består af udbygning på dele af den disse mængder. Dette vil blive beregnet i forbindelse eksisterende strækning samt etablering af vendespor- med detailprojekteringen. sanlægget i Roskilde.

5. sporsløsningen I forbindelse med især Nybygningsløsningen skal der Der er foretaget vurdering af det samlede råstof- og bruges store mængder grus og skærver. Da grus ikke materialeforbrug for grundløsningen. Desuden er det er fornyelig ressource, vil sand og grus fra opbrydning beregnet, hvor meget de enkelte løsningsmuligheder af eksisterende veje samt afgravning blive genanvendt vil afvige fra grundløsningen. Der er kun anført mæng- i det omfang, at kvaliteten er i orden, og at det er øko- der for løsningsmulighederne i de tilfælde, hvor en nomisk forsvarligt for derved at reducere nettoforbru- væsentlig afvigelse forekommer. get mest muligt.

Forbruget af grus i grundløsningen svarer til under 1 Skærver til sporanlægget kan ikke leveres lokalt, men pct. af den samlede, årlige indvinding af sand, grus og vil blive bragt fra Bornholm eller blive importeret fra sten på Sjælland (5,5- 7,5 mio. m³ pr. år). granitbrud i eksempelvis Norge.

Nybygningsløsningen Sammenfatning Der er foretaget en vurdering af det samlede råstof- og materialeforbrug for grundløsningen. Desuden er det Forbruget af råstoffer er langt større i Nybygningsløs- beregnet, hvor meget de enkelte løsningsmuligheder ningen end i 5. sporsløsningen, men for begge løsnin- vil afvige fra grundløsningen. Der er kun anført mæng-

Grundløsning/løsningsmulighed Beton Armeringsstål Stabilgrus Ballastskærver Stålskinner Betonsveller 5. sporsløsninger (m³) (tons) (m³) (m³) (tons) (stk.) Grundløsning 12.810 2.640 57.000 61.600 2.270 30.500 Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup -5.330 -610 -24.400 -22.400 -760 -9.800 To ekstra spor Adamshøj-Ringsted +2.600 +320 +34.000 +49.000 +2.600 +36.300

Råstof- og materialeforbrug for 5. sporsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre [-] forbrug, der er tale om i forhold til grundløsningen.

Grundløsning/løsningsmulighed Beton Armeringsstål Stabilgrus Ballastskærver Stålskinner Betonsveller Nybygningsløsningen (m³) (tons) (m³) (m³) (tons) (stk.) Grundløsning 143.5000 21.680 398.800 356.200 15.700 214.400 Tunnel ved Kulbanevej +32.800 +3.300 +6.300 +100 0 +100 Smallere motorvej i Hvidovre +33.300 +3.400 +6.000 +100 0 +100 Tæt på motorvejen ved Vestvolden +24.900 +3.400 +4.700 -600 0 -400 Nord om kolonihaverne i Brøndby +18.200 +2.800 +100 -100 0 0 Nord om Vallensbæk Sø +3.600 +200 -14.300 +1.100 +100 +600

Råstof- og materialeforbrug for Nybygningsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre [-] forbrug, der er tale om i forhold til grundløsningen. 63 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

I analyser af fremtidens klima varsles en stigning i antallet af ekstreme vejrsituationer, f.eks. øget nedbør og dermed øget vandføring i vandløbene. Dette er blandt de forhold, som konstruktionsarbejde med udformning af et jernbaneanlæg må tage med i betragtning.

ger vurderes det, at forbruget af råstoffer og materialer føre til oversvømmelser af jernbaner eller undermine- ikke udgør et råstofmæssigt problem. ring af baneanlæg. Til gengæld kan højere temperatu- rer om vinteren mindske problemerne med sne og is. Klimaændringer Der findes dog endnu kun begrænset viden om, hvordan baneanlæggene skal udformes, så de kan klare Klimaets påvirkning er en vigtig faktor, når Trafikstyrel- fremtidens klimaforandringer. sen planlægger nye baneanlæg. Det har altid været vigtigt at vurdere betydningen af vind, regn, frost, sne En vurdering af klimaforandringernes konsekvenser for og ekstrem varme på et baneanlæg, så sikkerheden og anlægget viser, at især øget nedbør og øget vandføring regulariteten af togdriften bliver optimal. Det nye i for- i vandløb kan påvirke anlægget, mens øvrige forhold hold til klimapåvirkninger er, at klimaet over en årræk- som temperaturstigning, stigende havniveauer og ke kan forventes at ændre sig og give udfordringer for grundvandsstigning ikke vil få større indflydelse på jernbaneanlæg, som typisk har en levetid på over 100 jernbanen. Det anbefales dog at være opmærksom på år. konsekvenserne af kraftigere stormvejr med risiko for, at større træer kan vælte ned over køreledninger og I regeringens strategi for tilpasning af et ændret klima banelegemerne. Disse konsekvenser vil nærmere blive fra foråret 2008, lægges der op til, at vi allerede nu skal vurderet. tilpasse os klimaforandringerne, når vi planlægger aktiviteter, som rækker langt ud i fremtiden. Det betyder at Ændringer i nedbør – dimensionering af grøfter der fremover skal ske en tilpasning til de forventede Der forventes en stigning i den samlede mængde årlig klimaændringer, når vi bygger nye banestrækninger. nedbør, men denne stigning har ingen reel betydning for projektets udformning. Derimod vil det få betyd- FN’s klimapanel har påvist, at fremtidens klima med ning, at der forventes en større intensitet i de kraftige stor sandsynlighed vil byde på markant højere tempe- regnskyl, således at der ved kraftige regnbyger vil falde raturer, et ændret nedbørsmønster, stigende havni- mere regn pr. sekund end tidligere. veauer og en stigning i antallet af ekstreme vejrsituationer. Erfaringen viser, at stormflod og kraftig regn kan 64 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Det får betydning for dimensioneringen af de dræn- Fremtidige klimascenarier grøfter, der etableres langs med banen for at opsamle Det er sandsynligt, at der i København-Ringsted banens overfladevandet fra nedbøren. I øjeblikket anvendes driftsperiode kommer opdaterede klimaberegninger en norm for kritiske strækninger, hvor risikoen for ska- for Danmark, efterhånden som der fremkommer ny der på jernbanen er særlig stor, på 140 liter vand pr. viden om fremtidens klimaudvikling. Særligt kan nye sekund pr. hektar. Grøfterne på de kritiske strækninger beregninger af klimakonsekvenser for anlægget, som bliver dimensioneret efter en regn-intensitet på 170 rækker mere end 50 år ud i fremtiden falde anderledes liter vand pr. sekund pr. hektar. Det svarer til den forud end de gældende beregninger. ventede intensitet på det kraftigste regnskyl, der forekommer hvert andet til tredje år. Trafikstyrelsen vurderer dog, at anbefalingerne om kli- matilpasning er robuste overfor variationer i de forven- Der regnes således med en stigning i nedbørs-intensi- tede klimaændringer. teten på ca. 20 pct. i år 2100 som følge af de forventede klimaændringer.

Øget vandføring i vandløb – dimensionering af vand- løbskrydsninger På steder, hvor vandløb krydser banen – under en bro eller i en tunnel – bliver det sikret, at der skal være stør- re kapacitet til gennemløb end med den norm, der gælder i dag. Hvis kapaciteten er for lille, er der risiko for, at vandet ikke kan løbe igennem hurtigt nok og derfor stemmes op med mulighed for erosion af bane- anlægget.

I København-Ringsted projektet dimensioneres vand- løbskrydsningerne efter, at der højst må ske en over- belastning én gang pr. 50. år. I forhold til de forventede klimaændringer de næste 100 år betyder det, at kapaciteten for gennemstrømning i vandløbskrydsningerne skal øges med ca. 30 pct. i forhold til den gældende norm.

Ved design af den enkelte vandløbskrydsning skal det vurderes, om der skal anvendes forskellige normer for krydsninger med og uden faunapassage. Når et vand- løb føres under banen sammen med en faunapassage, vil der være et ekstra stort frirum for gennemløb af vand i forhold til underføringer uden faunapassager. 65 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges

Både 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen vil medføre omfattende anlægsarbejder. Trafikstyrelsen har derfor vurderet anlægsarbejdernes midlertidige påvirkninger af omgivelserne.

Støj 5. sporsløsningen Anlægsarbejder i aften- og natperioder vil i 5. sporsløs- Når en jernbane anlægges, vil der være perioder med ningen primært ske i den indledende fase, hvor der støjgener for naboer til arbejdsarealerne. etableres en skærm ind mod eksisterende spor. Der vil også være aften- og natarbejde ved anlæggelsen af Dag-, aften- og natperioder jernbanebroen ved Baldersbrønde og i forbindelse med Ved anlæg af jernbanen tilstræbes det, at lægge stø- etablering af nye sporskifter. jende anlægsarbejder i dagtimerne blandt andet for at begrænse generne for beboere i nærheden af arbejds- Nybygningsløsningen områderne. Derudover er omkostningerne lavere, når For Nybygningsløsningen vil anlægsarbejder i aften- og anlægsarbejder kan gennemføres i dagtimerne. Hen- natperioder primært forekomme i områder, hvor den synet til opretholdelse af trafikken på den eksisterende nye bane skal flettes sammen med den eksisterende bane og på større veje vil imidlertid medføre, at der i bane, hvor banen krydser store veje og hvor broer over nogle områder vil blive udført støjende anlægsarbej- større veje skal ombygges. der i aften- og natperioder. Støjsvage metoder Når Trafikstyrelsen vurderer støjkonsekvenserne i For at begrænse generne vil der blive stillet krav til anlægsfasen, er det med udgangspunkt i et støjniveau entreprenørerne om at anvende moderne, støjsvagt i dagtimerne på 70 dB. Anlægsarbejder, der må udfø- materiel, støjsvage arbejdsmetoder og støjskærmende res om aftenen og om natten, vurderes med udgangs- foranstaltninger, hvor det er praktisk muligt. punkt i et støjniveau på 40 dB.

Store kræfter er i gang, når de tunge materialer håndteres under anlæg af jernbane, men anlægsarbejdet tilrettelægges, så det påvirker omgivelserne mindst muligt. 66 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

På steder, hvor støjbelastningen fra et anlægsarbejde Trafikale forhold forventes at være generende i nærliggende boligom- råder, vil det blive vurderet om anlægsarbejdet kan til- Der vil være betydelige gener for både bane- og vejtra- rettelægges på anden måde. Det kan for eksempel ske fikken i forbindelse med anlægsarbejdet af både 5. ved udførelse af færre arbejdsprocesser samtidig eller sporsløsningen og Nybygningsløsningen. ved at benytte en mindre støjende anlægsmetode. Alternativerne er dog begrænsede, men når master til 5. sporsløsningen medfører de største gener for bane- køreledninger skal i jorden, kan der for eksempel trafikken, mens Nybygningsløsningen medfører de anvendes forboring eller vibrering i stedet for at banke største påvirkninger for vejtrafikken. masterne ned ved hjælp af ramning. Togtrafikken Information til naboer For at forberede naboerne på støjgenerne, informerer På visse strækninger vil anlægsarbejdet foregå tæt på anlægsmyndigheden løbende om anlægsarbejdet i eksisterende bane i drift. Derfor vil der i perioder være nærheden af beboelsesområder. Hvis anlægsarbej- behov for at nedsætte hastigheden for jernbanetrafik- det forventes at overskride støjgrænserne på 70 dB ken og i nogle tilfælde at lukke jernbanen helt eller del- i dagperioder og 40 dB i aften- og natperioder, inde- vist. holder informationen også en varsling om, hvornår anlægsarbejdet forventes at give støjgener. Anlægsarbejderne er forudsat gennemført efter en udførelsesstrategi, hvor banen kun må lukkes i kortva- Vibrationer rige perioder, hvor enkeltsporsdrift forlægges til trafiksvage perioder (nat, weekend, ferier mv.) og hvor Valg af arbejdsmetoder afgøres senere i projektet. Det hastighedsnedsættelser maksimalt må give 5-7 minut- kan dog allerede nu siges, at det ikke er muligt at ters længere rejsetid mellem København og Ringsted. anvende maskiner og arbejdsmetoder uden vibrations- Ved totalspærring, og i et vist omfang ved enkeltspors- påvirkninger. drift, vil togtrafikken i nødvendigt omfang blive erstat- tet med bus på de påvirkede strækninger. Ved vurdering af vibrationspåvirkninger skelnes mellem skadelige påvirkninger på nabobygninger og kom- For at kunne beregne generne for persontrafikken er fortpåvirkninger inde i bygningerne. der udarbejdet detaljerede køreplaner for de situationer (totalspærring, enkeltsporsdrift og hastighedsned- Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledning sættelser), som vil opstå under anlægsperioden. Køre- til bygningsskader. Inden anlægsarbejder igangsættes, planerne er udarbejdet ud fra hovedprincippet om, at vil der dog blive gennemført en fotoregistrering af landsdelstrafikken skal opretholdes, og at der skal være nærliggende ejendomme, så eventuelle skadevirknin- plads til mindst et godstog i timen pr. retning på stræk- ger kan dokumenteres. ningen.

Det kan ikke undgås, at der i perioder vil være vibratio- For godstrafikken er det forudsat, at tog, der normalt ner, som påvirker komforrten i nabobygninger til vil ankomme i løbet af en totalspærring, vil blive aflyst, arbejdsområderne. Det forventes dog, anlægsarbej- da transporten vil blive overflyttet til andet transport- derne ikke giver vibrationer, der overskrider Miljøsty- middel. Med hensyn til hastighedsnedsættelser er det relsens anbefalede grænseværdier. forudsat, at godstrafikken kan afvikles normalt ved nedsættelser til 80 km/t. Ved nedsættelser til 40 km/t Visuelle forhold vil godstogene blive påvirket med rejsetidsforlængel- ser. Mens banen bygges, bliver en række arealer omkring selve baneanlægget eksproprieret midlertidigt. Disse 5. sporsløsningen arealer skal bruges til blandt andet arbejdspladser og arbejdsveje. Derfor skal de ryddes for beplantning, På de strækninger, hvor der anlægges et nyt spor, vil bygninger, belægninger osv. Visuelt vil arealerne frem- der så vidt muligt blive anvendt en 7 m høj arbejds- stå som arbejdsområder, der bliver placeret, så de skærm, der opstilles mellem driftssporet og det nye 5. påvirker landskabet mindst muligt. Efter anlægsperio- spor. Skærmen vil give medarbejderne på projektet den bliver arealerne genetableret, så de ser ud som før, større sikkerhed mod de tog, der passerer arbejdsste- blot med en ny beplantning og nye belægninger osv. det, og den vil gøre det muligt for togene at passere arbejdsstedet med normal hastighed. 67 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Det vurderes, at ca. 70 pct. af arbejdsstrækningerne der betjener strækningen mod Holbæk og Kalund- mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde har til- borg, vil derfor blive reduceret. strækkelig plads til en arbejdsskærm. På de øvrige 30 pct. vil det blive nødvendigt at nedsætte hastigheden • Ved enkeltsporsdrift vil der kun køre et lyntog og et til mellem 40 og 80 km/t og i visse perioder lukke det IC-tog i timen pr. retning mellem Høje Taastrup og ene eller begge fjernbanespor. København H. Vest for Høje Taastrup vil togdriften være reduceret svarende til situationen ved lukket Anlægsarbejderne af vendesporsanlægget i Roskilde bane. vil påvirke togtrafikken i form af både hastighedsned- sættelser og korte sporspærringer. Togenes rejsetids- • Ved hastighedsnedsættelse vil alle tog mellem Høje forlængelse som følge af hastighedsnedsættelser vil Taastrup og Hvidovre Fjern påføres en ekstra rejsetid være små. Til gengæld vil de være nødvendige i lange på op til 7 minutter på strækningen. perioder. Under lukket bane, som forekommer sjældent, og ved Indskrænkningerne i køreplanen vil medføre følgende enkeltsporskørsel, som forekommer oftere, vil rejseti- for jernbanetrafikken den til og fra København H kunne blive op til 20-30 minutter længere, hvis der skal benyttes S-tog og fore- • Ved lukket bane vil alle regional- og fjerntog udgå fra tages skifte 1-2 gange. Høje Taastrup, og passagerer skal derfor benytte S- tog for at rejse mellem Høje Taastrup og København I løsningsmuligheden Fleksibel sporanvendelse Hvid- H og her foretage et togskifte. Vest for Høje Taastrup ovre-Høje Tåstrup vil der samlet set blive større gener vil togdriften være reduceret som følge af, at der ikke som følge af ilægning af mange, nye sporskifter i de vil være plads til at vende alle tog på Høje Taastrup eksisterende spor. Station. Antallet af tog, der vender i Roskilde og tog,

Hastighedsned- Enkeltsporsdrift Total-spærring Total-spærring Total-spærring Uændret køreplan sættelse +7 min (i dagtimerne) (4 timer om natten) (6 timer om natten)

Persontrafik 770 70 20 - - 965 Godstrafik 610 110 20 310 460 315

Samlet antal dage med køreplansindskrænkninger i 5. sporsløsningen under udførelsesperioden 2013-2017.

Bx B Bx B Bx Østerport 40 Østerport 33 15 Østerport 49 53 29 Nørreport 20 Nørreport 36 19 Nørreport 52 56 32 København H 54 København H 49 17 24 København H 58 00 16 Valby 45 Valby 57 I 28 Valby 03 07 23 Høje Taastrup 18 25 Høje Taastrup 01 15 36 45 Høje Taastrup 18 29 16 33 58 03 06 Hedehusene I Hedehusene I I I Hedehusene I 37 07 I Trekroner I Trekroner I I I Trekroner I 41 11 I Roskilde 0 32 Roskilde 0 22 I 52 Roskilde 0 36 44 14 I Roskilde 33 57 Roskilde 23 I 53 Roskilde 37 45 15 I Lejre 40 04 Viby Sj I I I Viby Sj I 52 22 I Hvalsø 46 10 Borup I I I Borup I 57 27 I Tølløse 52 16 Ringsted 40 I 10 Ringsted 54 05 35 29 Vipperød 57 21 Sorø 48 I 18 Glumsø 01 I Holbæk 0 03 27 Slagelse 57 I 27 Næstved 0 09 42 Holbæk 04 28 Korsør 06 I 36 Næstved 10 43 Regstrup 10 35 Nyborg 19 I 49 Lundby 18 I Knabstrup 14 39 Odense 0 33 36 03 Vordingborg 26 56 Mørkøv 17 42 Nørre-Alslev 36 I Jyderup 23 47 Eskilstrup 40 I Svebølle 29 53 Nykøbing F 0 47 12 Kalundborg 0 38 02 Rødby F 0 32

Eksempel på køreplan for trafik ved spærring af 1 spor øst for Høje Taastrup. Lukkes banen helt, skal passagerer mellem København H og Høje Taastrup i stedet benytte S-tog. S-togslinien BX forøger desuden driftsomfanget. S-tog er markeret med grønt. 68 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Nybygningsløsningen ringer. Her kan der eventuelt gøres brug af en arbejds- skærm. For togtrafikken vil der blive tale om kortvarige gener på den eksisterende bane mellem Ny Ellebjerg Station Ved sporomlægningerne umiddelbart øst for Ringsted og Vigerslev Allé Station i det område, hvor den nye Station vil typen af gener svare til 5. sporsløsningen, bane tilsluttes den eksisterende. Her er det forudsat, at hvor der ilægges nye sporskifter. kun godstrafikken vil blive berørt. Anlægsarbejderne mellem Kværkeby og Ringsted vil I anlægsperioden vil der ved Køge Nord Station ske en medføre følgende for jernbanetrafikken påvirkning af togtrafikken på både Lille Syd Banen og S-banen. Disse gener er ikke medtaget i beregninger- • Ved enkeltspordrift mellem Borup og Ringsted vil der ne, da anlægsmetoden endnu ikke er fastlagt, men der kun være 2 gennemgående tog på strækningen (et forventes primært rejsetidsforlængelser på 1-2 minut- lyntog og et IC-tog i timen pr. retning). Enkelte regio- ter for såvel S-tog som regionaltog nord for Ølby Stati- naltog fra København vendes i Borup, og i Ringsted on i anlægsperioden. Spærringer forventes henlagt til vendes tog fra Sydbanen. Passagerer, som skal til en trafiksvage tidsrum. Generne vil blive medtaget ved de destination langs Sydbanen, skal derfor foretage tog- endelige beregninger. skifte i Ringsted.

Ved anlæg af et udfletningsanlæg mellem Kværkeby • Ved hastighedsnedsættelse vil alle tog mellem Borup og Ringsted vil den eksisterende banetrafik i videst og Ringsted blive påført en ekstra rejsetid på 2 muligt omfang blive afviklet i henhold til køreplanen. minutter på strækningen. Anlægsarbejderne vil dog påvirke togtrafikken ved hastighedsnedsættelser samt periodevise sporspær-

Hastighedsned- Enkeltsporsdrift Totalspærring Totalspærring Totalspærring Uændret køreplan sættelse +2 min (i dagtimer) (4 timer om natten) (6 timer om natten) Persontrafik 500 60 3 – – 1265 Godstrafik 380 60 3 10 140 1232

Samlet antal dage med køreplaneindskrænkninger i Nybygningsløsningen under udførelsesperioden 2013-2017.

Østerport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 10 40 Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 14 44 København H 11 37 41 06 København H 01 53 31 København H 19 49 Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 Valby 23 53 Høje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 05 45 Høje Taastrup 33 03 Hedehusene I I I I Hedehusene I I I Hedehusene 37 07 Trekroner I I I 21 Trekroner I I I Trekroner 41 11 Roskilde 0 32 53 02 24 Roskilde 0 22 I 52 Roskilde 0 44 14 Roskilde 33 54 03 Roskilde 23 I Roskilde 48 15 Lejre 40 I 10 Viby Sj I I Viby Sj 52 22 Hvalsø 46 I 16 Borup 33 I Borup 57 27 Tølløse 52 I 22 Ringsted 44 30 14 Ringsted 48 34 Vipperød 57 I 27 Sorø 52 I 22 Glumsø 55 I Holbæk 0 03 14 33 Slagelse 01 I 31 Næstved 0 03 47 Holbæk 15 34 Korsør 10 I 40 Næstved 04 48 Regstrup 22 40 Nyborg 23 I 53 Lundby 12 I Knabstrup 26 44 Odense 0 37 10 07 Vordingborg 20 01 Mørkøv 29 47 Nørre-Alslev 30 I Jyderup 34 52 Eskilstrup 34 I Svebølle 40 58 Nykøbing F 0 41 17 Kalundborg 0 49 08 Rødby F 0 37

Eksempel på køreplan ved spærring af det ene spor mellem Borup og Ringsted. Hvis det er nødvendigt, suppleres med busser Roskilde/Borup-Ringsted. 69 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Trafikken København H-Roskilde og videre ad Nord- Ved Nybygningsløsningen generes biltrafikken især vestbanen til Holbæk og Kalundborg berøres ikke af ved Vigerslevvej, Brøndbyøster Boulevard, Motorring 3 anlægsarbejdet og vil derfor være normal. Rejsetider og Holbækmotorvejen samt ved Ishøj Stationsvej, til Sydbanen, hvortil der må skiftes i Ringsted, vil blive Greve Centervej, Solrød Byvej, Lyngvej og Ejbyvej. End- forlænget med godt 10 minutter. videre vil anlægsarbejderne ved Køge bl.a. betyde, at lastvognstrafikken til og fra Skandinavisk Transport Nedenstående oversigt viser de tidsmæssige gener for Center vil blive påvirket af vejomlægninger. passagerne. Opgørelsen indeholder rejsetidsforlængel- sen for både de eksisterende passagerer og for de pas- Nedenfor er vist det øgede trafikarbejde for vejtrafik- sagerer, der bortfalder som følge af generne. ken som følge af anlægsarbejderne.

5. spor Nybygning 5. spor Nybygning Passagertimer (1000 timer) 6.611 1.263 Personbiler 257 1.218 Lastbiler 12 55 Samlet rejsetidsforlængelse for passagererne (i 1000 timer) Busser 17 3 for 5. sporsløsningen og for Nybygningsløsningen. I alt 286 1.276

Samlede gener i form af rejsetidsforlængelse (i 1000 timer) Vejtrafikken for vejtrafikken i begge løsninger under udførelsesperioden 2013-2017.

Anlægsarbejderne vil også påvirke vej- og stitrafikken, og visse vejstrækninger og stier vil således blive spær- ret eller omlagt i anlægsperioden. Sammenfatning

Ved størstedelen af de veje, som berøres af anlægsar- Generne for togpassagererne er størst i 5. sporsløsnin- bejdet, kan trafikken opretholdes ved nedsættelse af gen, mens generne for vejtrafikanterne er størst i hastigheden i forbindelse med lokal indsnævring af Nybygningsløsningen. Samlet set er generne dog størst vejen eller forlægning af vejen. Ved nogle lokaliteter vil i 5. sporsløsningen, i totalt timeantal knapt 7 mio. tabte det være nødvendigt helt at lukke vejen for trafik i persontimer mod ca 2,5 mio. persontimer i Nybyg- anlægsperioden. ningsløsningen.

For begge løsninger gælder, at påvirkning af krydsende Naturforhold veje særligt vil ske, hvor de eksisterende broanlæg skal nedrives og erstattes af nye, og hvor der skal ske I tillæg til de påvirkninger af naturforholdene, som har anlægsarbejder på eksisterende broer og tunneler. permanent karakter, vil der være midlertidige påvirk- ninger i anlægsperioden. Disse er særskilt beskrevet Vejtrafikken på motorvejene vil blive berørt i perioden, nedenfor. hvor der skal etableres tunneler og broer, hvor den fremtidige jernbane vil krydse motorvejen. Trafikken 5. sporsløsningen vil blive omlagt til den ene halvdel af vejen ad gangen. For at give plads til arbejdsarealer vil der enkelte steder ske yderligere fældning af træer. Ved 5. sporsløsningen er det især arbejderne, der rela- terer til Holbækmotorvejen og anlæg af to nye broer Arbejdsarealer ved Vestvolden og i Store Vejleådalen ved henholdsvis Næstvedvej og Rønnedevej i forbin- placeres på arealer, som Vejdirektoratet har anvendt delse med løsningsmuligheden med to ekstra spor ved broarbejde. Det vil blive tilstræbt at minimere Adamshøj-Ringsted, der medfører de største gener. arbejdsarealerne for at mindske påvirkningen. Sidstnævnte vil også være en gene i Nybygningsløsnin- gen. I området, hvor vendesporsanlægget skal etableres, vil der ske forstyrrelser af markfirben. Det vurderes nær- I 5. sporsløsningen vil der være yderligere gener for mere om anlægsarbejder ved lokaliteter med markfir- vejtrafikken i forbindelse med anlæg af de to løsnings- ben skal begrænses til perioden midt maj til start sep- muligheder Station ved vendesporet i Roskilde og tember, hvor markfirbenene ikke ligger i dvale og der- Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde. for har mulighed for at flygte til nærliggende lokaliteter. 70 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Ved krydsende vandløb vil der ske en påvirkning af vandløbsnære naturområder og dyreliv, når der sker midlertidig rørlægning af vandløbene eller anlæg af vandtætte byggegruber.

Der vil desuden ske forstyrrelse af flagermus ved blandt andet fældning af træer, natarbejde og natbelysning på flere delstrækninger. Belysning på arbejdspladsen om natten skal mindskes så vidt muligt. For at begrænse risikoen for fjernelse af rasteområder i træer og forstyrrelse af visse arters flugtveje, reduceres træ- fældning mest muligt. Der opsættes flagermuskasser, hvis der fældes flagermusegnede træer. Fældningen Under anlægsarbejdet tages der særlige hensyn til særligt skal foregå i september og oktober af hensyn til over- beskyttede dyrearter, bl.a. dette markfirben. vintrende flagermus og flagermusunger.

Arbejde i anlægsperioden vil foregå på en sådan måde, Arbejde i anlægsperioden vil foregå på en sådan måde, at der ikke udledes forurenende stoffer og sediment til at der ikke udledes forurenende stoffer og sediment til vandløb og søer. Under anlægsarbejdet kræves det vandløb og søer. Under anlægsarbejdet kræves det derfor, at der udvises særlig opmærksomhed på vand- derfor, at der udvises særlig opmærksomhed på vand- løb og søer i nærheden af arbejdsområdet. løb og søer i nærheden af arbejdsområdet. Løsningsmuligheder Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted Ved løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvol- Løsningsmulighed To ekstra spor Kværkeby-Ringsted den vil der blive fældet færre træer ved Vestvolden. vil forstyrre flagermus ved blandt andet fældning af træer, natarbejde og natbelysning. Belysning på Hvis løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø vælges, arbejdspladsen om natten skal mindskes så vidt muligt. vil det sandsynligvis medføre, at bundslam bliver Der opsættes flagermuskasser, hvis der fældes flager- ophvirvlet i Vallensbæk Sø, når der foregår arbejde i musegnede træer. Fældningen skal foregå i september søen. og oktober af hensyn til overvintrende flagermus og flagermusunger. I forbindelse med løsningsmulighed Regulering af Køge Å ved Regnemark sker der en vis påvirkning af åens Nybygningsløsningen dyreliv. Påvirkningen vil blive minimeret ved at foreta- I anlægsperioden er der en øget påvirkning af spred- ge omlægningen uden for fisken pigsmerlings yngle- ningskorridorerne bl.a. ved Vigerslevparken, Vestvol- sæson (maj-juni). Endvidere anlægges det nye åløb den, Store Vejleådal, Lille Vejleådal og Karlstrup Skov. afskåret fra vandløbets gamle løb, og inden banen anlægges. Når det nye åløb er færdiggravet, ledes van- For at give plads til arbejdsarealer vil der ske fældning det fra opstrømsenden af åen ind i det nye løb, mens af et antal træer ved Vestvolden og i Karlstrup Skov. det gamle løb i en periode står åbent nedstrøms. Arealerne vil blive genplantet efter anlægsperioden. I forbindelse med løsningsmulighed Omlægning af Der vil ske forstyrrelser af naturområder og dyr i Jersie Køgevej i Kværkeby Stationsby vil der ske midlertidig Mose. Belastningen af naturområderne vil blive mini- rørlægning af eller anlæg af vandtætte byggegruber meret ved at tilstræbe, at arbejdsperioden ligger mel- ved krydsende vandløb. Det vil påvirke vandløbsnære lem 15. august og 1. marts. naturområder og dyreliv. Forstyrrelse af flagermus ved blandt andet fældning af træer, natarbejde og natbe- Der vil i anlægsperioden ske forstyrrelse af markfirben lysning, vil blive kompenseret som beskrevet ovenfor. ved Solrød og Køge Ås. For at beskytte markfirben vil disse i vid udstrækning blive indsamlet og flyttet. For at Sammenfatning mindske påvirkningen kan anlægsarbejderne eventuelt blive begrænset til perioden midt maj til start sep- Trafikstyrelsen vurderer, at anlægsfasen kan gennem- tember, hvor markfirbenene ikke ligger i dvale og der- føres uden at være i strid med bevaringsmålsætninger for er mindre sårbare. for Natura 2000 omrpåder, og at anlægsfasen kan gen- nemføres således, at den økologiske funktionalitet for Bilag 4-arter kan opretholdes. 71 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Rekreative interesser Nybygningsløsningen For flere af områdets rekreative tilbud vil påvirkningen Generelt gælder det for begge grundløsninger, at være kraftigere i anlægsperioden, end når banen er udnyttelsen af de rekreative interesser langs bane- bygget. Det skyldes, at anlægsarbejdet støjer, og at strækningerne i anlægsfasen vil blive påvirket af støj større arealer bliver inddraget til arbejdspladser i denne fra anlægsarbejderne, øget trafik, midlertidig lukning fase. af stier og inddragelse af arealer til arbejdspladser. Der- udover vil der være en række forhold med specifikke Det må forventes, at en række rekreative stier vil blive påvirkninger, som beskrives nedenfor. lukket i anlægsperioden. Hvor regionale, rekreative stier og vigtige stiforbindelser f.eks. skolestier krydser 5. sporsløsningen banen eller anlægsområderne, vil der blive etableret Alle 37 kolonihaver i Grøndalsvænge Haveforening midlertidige adgangsveje, hvor det er muligt. berøres i anlægsfasen af en 4 m bred arbejdsvej. En del haver bliver nedlagt i anlægsperioden, og 15 bygninger De rekreative interesser i det grønne område ved Kul- vil blive flyttet eller nedrevet. banevej og i området omkring Lerknolden i Vigerslev- parken bliver kraftigt påvirket i anlægsperioden, da I området, hvor vendesporsanlægget i Roskilde anlæg- store dele af arealet inddrages til arbejdsplads. ges, vil det sandsynligvis blive nødvendigt at flytte hundetræningsarealet i anlægsperioden. Der vil endvidere være støj og begrænset tilgængelig- hed i de rekreative områder Vestvolden, Vallensbæk Herudover vil det i perioder være vanskeligt at færdes Mose og Karlstrup Skov i anlægsperioden på nogle stier langs banen, og det vil generelt mindske tilgængeligheden i området. Der vil blive etableret Der bliver særlige påvirkninger i anlægsfasen i Karl- midlertidige adgangsveje, hvor det er muligt. strup Skov, hvor der skal fældes træer. Det vil betyde øget støj, og færdsel i skovområdet omkring banen bli- Etableringen af det nordlige spor vest for Søndre Ring- ver besværlig. vej i Roskilde medfører, at en kolonihave midlertidigt får eksproprieret en arealstribe på 5 m. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Projektet omfatter udvidelse af Vallensbæk Sø, hvilket Løsningsmulighed Overdækning ved Brøndbyøster gør det muligt at anvende søen til vandskisport i På grund af de store anlægsarbejder, som overdæknin- anlægsperioden. gen medfører, vil det rekreative stinet tæt på banearealet blive påvirket, mens overdækningen bygges. Alle Jordarbejde og jordforurening krydsninger ved stationer og veje vil dog blive holdt åbne i hele anlægsperioden. I forbindelse med både 5. sporsløsningen og Nybyg- ningsløsningen, skal der håndteres store mængder Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde jord, blandt andet når banedæmninger skal etableres Stiforbindelse via Darupvang vil måske blive berørt. eller udbygges, og når banen på visse strækninger skal Hvis det sker, vil der blive anlagt en erstatningsforbin- graves ned under terræn. delse eller omkørsel. Håndtering og flytning af forurenet jord sker i henhold Løsningsmulighed Lange tog og station ved vende- til Jordforureningsloven samt i henhold til bestemmel- sporet i Roskilde serne i Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumenta- Markområdet, der anvendes til dyrskueplads og Roskil- tion i forbindelse med flytning af jord. Håndtering af de Festival vil blive inddraget, og aktiviteterne må flyt- jord vil endvidere følge bestemmelserne i ”Vejledning i tes i anlægsperioden. Stiforbindelsen via Darupvang vil Håndtering af forurenet jord på Sjælland 2001” (”Jord- måske blive berørt. Hvis det sker, vil der blive anlagt en plan Sjælland”) med tilhørende rettelsesblade. erstatningsforbindelse eller omkørsel. Jordforureningsloven skal beskytte menneskers sund- Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted hed, grundvandet og miljøet i øvrigt ved at forebygge, Etableringen af det nordlige spor vest for Østre Ringvej fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller medfører, at en kolonihave midlertidigt får eksproprie- forebygge menneskeskabt skadelig virkning fra jord- ret en arealstribe på 5 m. forurening. Jordforureningsloven omhandler udelukkende jord, der er forurenet på grund af menneskelig påvirkning. 72 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

I forbindelse med anlæg af banedæmninger og afgravning under terræn skal der flyttes og graves store jordmængder. I Nybygningsløsningen er disse mængder betydelige.

Med baggrund i jordforureningsloven skal regionerne under placering af midlertidige jorddepoter skal foregå, kortlægge arealer på henholdsvis vidensniveau 1 og 2 så det omgivne miljø, herunder grundvand ikke påvir- (V1 og V2). Et areal kortlægges på V1, hvor der er mis- kes unødigt. Trafikstyrelsen vil i dialog med de berørte tanke om forurening baseret på viden om forurenings- kommuner udarbejde en samlet jordhåndteringsplan truende aktiviteter på eller nær arealet, mens et areal for projektet, herunder udpegning af områder, hvor kortlægges på V2, hvis der er konstateret forurening, overskudsjord fra projektet kan genindbygges, f. eks. og det er sandsynligt, at forureningen vil have skadelig til støjvolde eller terrænregulering. virkning på mennesker og miljø. Banedanmark og DSB har endvidere registreret mulige og kendte forurenin- I forbindelse med begge grundløsninger skal der gen- ger på deres arealer. nemføres anlægsarbejder på forurenede arealer. På Nybygningsløsningen drejer det sig f.eks. om nogle Ligeledes med baggrund i jordforureningsloven har kraftigt forurenede grunde ved Retortvej/Kulbanevej, kommunerne gennemført områdeklassificering af jord, hvor der tidligere har været asfaltfabrik, tankstation og som de forventer, er lettere forurenet. Med enkelte gasværk, samt ved Karlstrup, hvor der er deponeret undtagelser er al jord inden for byzonen vurderet som affald. I forbindelse med 5. sporsløsningen er der gene- værende lettere forurenet og dermed områdeklassifi- relt kun tale om mindre forureninger, primært inden ceret. for banens areal. Anlægsteknisk er det ikke i alle tilfæl- de nødvendigt at bortgrave hele forureningen. Bliver Med udgangspunkt i Jordplan Sjælland opdeles jord i det aktuelt at efterlade en restforurening under bane- klasser efter jordens forureningsgrad. Jord i klasse 1 er anlægget, afklares dette med miljømyndighederne i stort set uforurenet. Lettere forurenet jord klassificeres hvert enkelt tilfælde. som klasse 2. Jord i klasse 3 defineres som forurenet, og jord i klasse 4 betegnes som kraftigt forurenet. Jordmængder

Det er Trafikstyrelsens intention i projektet at genind- Med udgangspunkt i ovenstående registreringer og bygge så meget som muligt af den opgravede jord, generel viden om forurening ved veje og jernbaner er herunder lettere forurenet jord, hvor dette er miljø- forureningssituationen langs henholdsvis 5. sporsløs- mæssigt forsvarligt. Håndtering af forurenet jord, her- ningen og Nybygningsløsningen vurderet, og fordelin- 73 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

gen af opgravet jord på jordklasser er anslået. Mæng- og forureningsgrad, samt hvornår jorden er til rådighed devurderingen af forurenet jord er behæftet med i projektet. På denne baggrund er det muligt, at der i nogen usikkerhed, da der kun foreligger egentlige for- visse tilfælde ikke er nok klasse 1 og 2 jord til rådighed ureningsundersøgelser på enkelte lokaliteter langs for genindbygning, selvom der totalt set er jordover- linjeføringerne. skud i projektet.

I tabellerne på næste side er det anslået hvor meget De samlede jordmængder for grundløsningerne er vur- jord, der skal påfyldes, samt hvor stor en andel af den deret. Derudover er der foretaget beregninger af, hvor opgravede jord der kan genindbygges fordelt på jord- meget de enkelte løsningsmuligheder vil afvige fra klasser. Ligeledes er det anslået hvor meget jord, der grundløsningerne. Der er kun anført mængder for løs- skal bortskaffes til depot eller jordrens, eller som er til ningsmulighederne i de tilfælde, hvor en væsentlig rådighed for andre projekter, herunder til etablering af afvigelse forekommer. f.eks. støjvolde eller terrænregulering nær banen. Hvor stor en andel af den opgravede jord, der er til rådighed til genindbygning, er afhængig af jordens egenskaber

Grundløsning/løsningsmulighed Opgravet Behov for Andel af Andel af Klasse 1 Klasse 2-4 5. sporsløsningen jord jord til på- påfyldt jord, påfyldt jord, jord til bort- jord til bort- (m³) fyldning (m³) som er klasse som er klasse skaffelse skaffelse (råjord, ikke 1 (m³), og som 2-3 (m³), og (m³) (m³) stabilgrus stammer fra som stammer etc.) den opgravede fra den op- jordmængde gravede jord- mængde Grundløsning 171.800 68.500 41.425 8.375 49.675 73.325 Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup -24.000 -18.000 -10.800 -1.785 -3.600 -7.815 To ekstra spor Adamshøj-Ringsted +378.000 +50.000 +50.000 0 +214.600 +113.400

Jordmængder ved 5. sporsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre [-] jord, der er tale om i forhold til grundløsningen.

Grundløsning/løsningsmulighed Opgravet Behov for Andel af Andel af Klasse 1 Klasse 2-4 Nybygningsløsningen jord jord til på- påfyldt jord, påfyldt jord, jord til bort- jord til bort- (m³) fyldning (m³) som er klasse som er klasse skaffelse skaffelse (råjord, ikke 1 (m³), og som 2-3 (m³), og (m³) (m³) stabilgrus stammer fra som stammer etc.) den opgravede fra den op- jordmængde gravede jord- mængde Grundløsning 4.602.000 1.567.000 1.307.000 260.000 2.488.900 546.100 Tunnel ved Kulbanevej +140.000 +105.000 +95.000 +10.000 +20.000 +15.000 Smallere motorvej i Hvidovre +110.000 +105.000 +100.000 +5.000 0 +5.000 Tæt på motorvejen ved Vestvolden +270.000 +55.000 +50.000 +5.000 +215.000 0 Nord om kolonihaverne i Brøndby +305.000 -30.000 -30.000 0 +335.000 0 Nord om Vallensbæk Sø -25.000 +55.000 +65.000 -10.000 -75.000 -5.000 Regulering af Køge Å ved Regnemark 1)* – – – – –

Jordmængder ved Nybygningsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre [-] jord, der er tale om i forhold til grundløsningen.

* 1) Set i forhold til grundløsningen bliver der ved regulering af Køge Å et nettooverskud på 1.600 m³ jord. 74 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Sammenfatning rampe til Albertslundcentret, ny bro ved Vridsløsevej, udvidelse af bro over Holbækmotorvejen og i forbin- Mængden af jord, der skal afgraves og påfyldes i delse med spunsning ved Store Vejleådalen. Derudover Nybygningsløsningen, er betydeligt større end i 5. bliver det nødvendigt at sænke grundvandet midlerti- sporsløsningen. Det skyldes primært, at hele stræknin- digt i de øvre, sekundære grundvandsmagasiner under gen fra Ny Ellebjerg til Ringsted består af et nyt bane- anlægget af vendesporet i Roskilde og ved Kværkeby, anlæg i Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen er hvor sporene skal krydse hinanden. der kun er tale om udbygninger på dele af det eksisterende baneanlæg samt et vendesporsanlæg, og på Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted lange stræk er der ingen udbygninger. Ved Østre Ringvej i Ringsted kan der blive behov for at sænke grundvandet midlertidigt. Datagrundlaget for Grundvand og drikkevand vurderingen er dog usikkert, og der vil blive foretaget yderligere undersøgelser under detailprojekteringen. Langs visse dele af strækningerne ligger de primære grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikke- Nybygningsløsningen vand, så højt, at det vil kunne give problemer i forbin- I Nybygningsløsningen vil der flere steder blive behov delse med udgravninger til fundamenter, underførin- for at anlægge banen under grundvandsspejlet i det ger mv. Ligeledes kan de overfladenære, sekundære primære grundvandsmagasin, og i forbindelse med grundvandsmagasiner give problemer ved en lang udgravningerne skal der derfor gennemføres midlerti- række lokaliteter. dige grundvandssænkninger.

Det bliver derfor nødvendigt at gennemføre midlertidi- Hovedparten af grundvandssænkningerne bliver lokale ge grundvandssænkninger for at tørholde byggegru- sænkninger i størrelsesordnen 3 meters dybde. Ved ber i anlægsfasen. Skal der gennemføres grundvand- banens underføring ved Motorring 4 forventes grund- sænkninger i de primære magasiner, vil de blive udført, vandet at skulle sænkes op til 8 m over en 2 km lang så de påvirker vandindvindingsinteresserne i de berør- strækning, hvilket vil påvirke de tre nærmeste enkelt- te områder mindst muligt. Midlertidige grundvands- indvindere. Afskærende foranstaltninger, tilbagepump- sænkninger vil blive gennemført i henhold til aftaler ning af grundvandet til magasinet mv. kan begrænse med kommunerne og berørte vandindvindere. påvirkningen af grundvandsmagasiner, og det vurderes, at sænkningen kan ske uden væsentlig miljømæs- Ved grundvandssænkninger skal der tages hensyn til sig påvirkning af grundvandet i området. faren for, at eventuelt nærliggende forureninger med mobile stoffer kan spredes som følge af grundvands- Midlertidige grundvandssænkninger nær forurenede sænkningen. Dette vil ved de aktuelle grundvands- lokaliteter som f.eks. ved Retortvej/Kulbanevej, hvor sænkninger blive nøje overvåget. Oppumpet forurenet der tidligere har været asfaltfabrik, tankstation og gas- grundvand vil blive håndteret miljømæssigt korrekt. værk, vil nøje blive overvåget, så forureningerne ikke spredes. Mindre mængder oppumpet grundvand kan ledes til nærliggende spildevandsledninger eller andre modta- Løsningsmulighederne Tæt på motorvejen ved Vest- gere f.eks. via olieudskiller og sandfang. I særlige til- volden og Nord om Brøndbyhaverne fælde kan oppumpet grundvand af drikkevandskvalitet Ved banens underføring ved Søndre Ringvej, er det tilbageføres til det nærliggende vandværk. nødvendigt at sænke grundvandsspejlet i det primære magasin op til 6 m over en strækning på 1200 m, mod For at beskytte jord og grundvand stilles der krav til kun 2,5 m i grundløsningen. Sænkningen forventes at entreprenørerne om at brændstof mv. skal håndteres kunne påvirke de nærmeste indvindingsboringer i og opbevares korrekt, så spild undgås. Ligeledes vil der væsentlig grad, og der etableres derfor afskærende blive stillet krav om, at der i tilfælde af spild straks vægge for at begrænse vandmængden, ligesom det iværksættes passende afværgeforanstaltninger. undersøges om grundvandet har en kvalitet, så det kan føres til vandværket. 5. sporsløsningen Datagrundlaget, der ligger til grund for vurderingen af Luftkvalitet behovet for midlertidige grundvandssænkninger, er usikkert, og der vil blive foretaget yderligere undersø- En vurdering af luftkvaliteten i anlægsperioden vedrø- gelser under detailprojekteringen. Det vurderes dog at rer omfanget af udledninger fra de mange arbejdsplad- blive nødvendigt at foretage midlertidig grundvands- ser, der skal etableres, når banen bygges. Vurderingen sænkning i det primære grundvandsmagasin ved baseres på en række udvalgte punkter, hvor udlednin- 75 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

gerne kan forventes at blive særligt store. Det gælder Sådan mindskes miljøgenerne områder, hvor afstanden mellem arbejdsområderne og Arbejdet med at bygge banen vil så vidt muligt foregå de nærmeste boliger er under 100 m. inden for normal arbejdstid. I perioder kan der dog foregå arbejde på andre tidspunkter, herunder i week- De udledninger, der især fokuseres på, er kvælstofoxi- ender. Det kan være af hensyn til trafikforholdene eller der (NOX) og partikler. Kvælstofoxiderne kan irritere på grund af travlhed i forhold til tidsplanen. Påvirknin- luftvejene og nedsætte lungefunktionen og mod- gen af boligområderne vil dog være størst inden for standskraften over for infektioner i lungerne. Derud- normal arbejdstid, når færrest mennesker opholder sig over kan de medvirke til sur nedbør, som påvirker plan- i deres boliger. terne og de sårbare vandmiljøer. Partiklerne – især de mindste – kan forårsage både luftvejssygdomme og Der findes en række forskellige måder, hvorpå miljøge- hjerte-kar-sygdomme. nerne kan mindskes. Disse foranstaltninger vil så vidt muligt blive taget i anvendelse ved anlæg af banen. De kilder, der kan bidrage til luftforurening i anlægspe- rioden er bl.a. udledninger fra lastbiler, der transporte- Der stilles krav til entreprenørerne om partikelfiltre og rer materialer til byggepladserne og kører jord væk fra katalysatorer på arbejdsmaskiner og lastbiler, så de udgravningerne, gravemaskiner og andre entreprenør- overholder EU normerne, og der stilles krav om løben- maskiner, tomgangskørsel fra lastbiler, der holder og de vedligehold. Der anvendes eldrevet udstyr, hvor det venter, udledninger af støv og lugt fra forurenet jord. er muligt. Jordtransporten reduceres mest muligt. Der vandes hyppigt i forbindelse med jordbehandling og Miljøbelastningen på enkelte arbejdssteder vil stå på i udlægning af skærver for at reducere støvgenerne. Der længere tid – enkelte steder i op til 2 år. På steder, hvor udlægges stålplader på jordområder, hvor der kører der bygges broer, tunneler eller andre større konstruk- lastbiler og entreprenørmaskiner. Transportveje og tioner vil der være 3-5 lastbiler og 3-5 entreprenørma- lastbiler rengøres jævnligt og flader med lugtende, for- skiner i gang samtidig. Hvad selve sporarbejdet angår, urenet jord overdækkes. vil arbejdet i det enkelte område kun stå på i ca. en måned. Sammenfatning

De mest belastede lokaliteter forventes at være place- Det er vanskeligt at sammenligne omfanget af konse- ret i byområderne. Det gælder især i Nybygningsløsnin- kvenserne mellem Nybygningsløsningen og 5. spors- gen for strækningen langs Kulbanevej og mellem løsningen. Men umiddelbart vil omfanget af gener Vigerslevvej og Hvidovrevej. være sammenfaldende med antallet af boligområder, i nærheden af anlægsområdet. Baseret på erfaringer fra målinger under anlægget af Metroen i København vurderes det dog, at udledninger Ved 5. sporsløsningen vil anlægsarbejderne på en stor fra entreprenørmaskiner og lastbiler ikke vil medføre del af den strækning, der skal udbygges, foregå nær væsentlige mer-koncentrationer af kvælstofdioxid i ved boligområder med deraf følgende muligheder for boligområderne langs anlægget. støv- og lugtgener for naboerne.

Der kan forventes en del udledninger af støv fra hånd- Dette er ligeledes tilfældet for Nybygningsløsningen på teringen af jord, udlægning af grus og skærver, kørsel strækningen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre. Hertil kom- på tørre jord- og grusveje og fra forskellige nedriv- mer, at omfanget af jordhåndtering og dermed jord- ningsarbejder. Dette støv vil bestå af mange kornstør- transporten vil være væsentlig større i Nybygningsløs- relser. Det vurderes, at størstedelen af støvet er af en ningen end i 5. sporsløsningen. Fra Hvidovre til Kvær- størrelse, som falder hurtigt til jorden som derfor ikke keby vil anlægsarbejderne i større omfang foregå i en vil spredes over længere afstande. Belastningen af de vis afstand fra boligområder, omend anlægsarbejderne nærliggende boliger vil være værst i tørre perioder og i vil foregå tæt ved en række bebyggelser og koloniha- perioder med meget vind. ver.

I området ved Kulbanevej kan der også blive tale om Affald lugtgener fra opgravet jord. Hvad der skal ske med den pågældende jord, afhænger af aftaler med myndighe- Både i 5. sporsløsningen og i Nybygningsløsningen vil derne. Naboerne vil blive informeret i tilfælde af risiko der forekomme store mængder affald fra blandt andet for lugtgener. omlægning af spor, nedrivning af broer og ejendomme og ved vejarbejder. Affaldet består blandt andet af beton, asfalt, skærver, sveller og skinner. 76 København-Ringsted projektet Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Affaldet fra projektet sorteres, håndteres og bortskaf- Nybygningsløsningen fes i overensstemmelse med de berørtes kommuners Nybygningsløsningen vil give følgende omtrentlige regulativer for erhvervsaffald. affaldsmængder: 54.000 ton asfalt, 55.000 ton beton- og teglbrokker, 2.700 ton metal, 21.000 m³ grus, 43.000 Regulativerne skal sikre, at større mængder bygge- og m³ skærver og 25.300 sveller. Herudover vil der kom- anlægsaffald sorteres, så mest muligt enten genbru- mer affald fra nedrivning af omkring ni bygninger mel- ges direkte eller genanvendes efter knusning, således lem Kværkeby og Ringsted med blandt andet tegl, at forurening forebygges, og ressourceforbruget beton, eternit, træ, fliser, asfalt, glas og metal. begrænses. Løsningsmuligheder Materialer, som har en kvalitet, der gør dem egnede til Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej vil betyde direkte genbrug, lægges i depot med henblik på senere omkring 15.000 tons mindre affald af beton- og tegl- genanvendelse. Der er endnu ikke foretaget en vurde- brokker i forhold til grundløsningen. ring af hvilke materialer, der kan genanvendes. Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre vil En mindre del af affaldet består af farligt affald, som betyde omkring 11.000 tons mindre affald af beton- og skal håndteres efter særlige regler. Dette gælder f.eks. teglbrokker i forhold til grundløsningen. olieaffald, asbestholdige materialer og isoleringsmate- rialer.

Trafikstyrelsen har foretaget en opgørelse over de forventede affaldsmængder.

5. sporsløsningen På strækningen mellem Ny Ellebjerg og Baldersbrønde vil der være omkring 1.100 ton jernbeton og granit og cirka 2.200 ton asfalt.

Anlæg af vendesporsanlægget i Roskilde vil medføre begrænsede mængder affald fra nedrivning af ti bygninger. Her vil blandt andet være tale om tegl, beton, eternit, træ, fliser, asfalt, glas og metal.

Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj -Ringsted Ved denne løsningsmulighed vil eksisterende jernba- neanlæg og broer blive nedrevet. Det vil give følgende omtrentlige affaldsmængder: 6.900 tons beton, 310 tons armeringsjern, 16.000 m³ grus, 32.000 m3 skær- ver, 19.200 sveller, 1440 ton skinner og 240 køre- strømsmaster med fundamenter. Det store antal sveller skyldes ombygning af den eksisterende bane. 77 København-Ringsted projektet Fravalgte løsningsmuligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Fravalgte løsningsmuligheder

København-Ringsted projektet har udover med grundløsningen undersøgt en lang række andre løsningsmuligheder. Disse er blevet vurderet i forhold til trafikale perspektiver, økonomi, teknisk kompleksitet og påvirkning af omgivelserne. På denne baggrund har nogle kunnet fravælges.

København Roskilde

Jersie Køge Køge Nord

Ringsted Lille Skensved

Ølby

Ejby

Køge Regnemark Vemmedrup

Bjæverskov Vestre Ringvej Kværkeby Slimminge

I baneprojektet i 1998 var en ny bane placeret øst Nybygningsløsning og syd for motorvejene, men denne placering er Grundløsning nu fravalgt. Fravalgt løsningsmulighed 0 1 km Eksisterende bane

Denne miljøredegørelse fremlægger sammen med strækkeligt i forhold til anlægsprisen. Et nyt perronan- grundløsningerne for 5. sporsløsningen og Nybyg- læg vil tillige indebære omfattende ekspropriationer af ningsløsningen også en række løsningsmuligheder, boliger nær stationen. Forslaget er derfor fravalgt. som på bestemte steder kan erstatte udformningen af anlægget i grundløsningen. I arbejdet med løsnings- Boret tunnel Kulbanevej-Vestvolden mulighederne er der ud fra en vurdering af økonomi, trafikale konsekvenser, teknisk kompleksitet og påvirk- I dette forslag anlægges en tunnel i stort set samme ning af omgivelserne opstillet mulige tilvalg. På samme linjeføring som i Nybygningsløsningens grundløsning. baggrund er nogle andre løsningsmuligheder blevet Fra det eksisterende baneareal ved Retortvej anlægges fravalgt. De fravalgte løsningsmuligheder beskrives banen mod syd og føres hele vejen fra Kulbanevej til kort nedenfor, og beskrives yderligere i de geografisk passage af Vestvolden i en boret tunnel. opdelte miljøredegørelser. Denne løsning tilgodeser befolkningen i de tæt bebyg- Station for fjerntog i Glostrup gede byområder, hvor der således ikke skal ske ekspropriationer, og hvor der ikke vil forekomme støjpå- I Strategianalysen for København-Ringsted projektet virkninger. Desuden vil Vestvolden ikke blive berørt af blev der i 2005 undersøgt muligheden for at etablere den nye bane. Heller ikke i anlægsperioden vil der være en station for fjerntog i Glostrup i tilknytning til 5. spor- særlige genevirkninger. sløsningen. Trafikstyrelsen har siden vurderet, at pas- sagergrundlaget for en fjerntogsstation ikke er til- 78 København-Ringsted projektet Fravalgte løsningsmuligheder Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Den skønnede anlægspris for den lange tunnel er meget høj – ca. 2 mia.kr. – højere end prisen for grund- løsningen, og Trafikstyrelsen har derfor fravalgt dette forslag.

Tunnel under Vestvolden

For at skåne Vestvolden i forbindelse med anlæg af Nybygningsløsningen er der foretaget vurderinger af at anlægge en tunnel under voldanlægget. Denne løs- ningsmulighed er dog meget kostbar og er derfor blevet fravalgt.

Til gengæld opretholdes løsningsmuligheden Tæt på motorvejen, hvor banen anlægges tæt på og syd for Holbækmotorvejen, så Vestvolden skånes mest muligt. Denne løsningsmulighed har i forhold til tunnelløsnin- gen højere prioritet i By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og i Kulturarvsstyrelsen. Den skøn- nede anlægspris er 710 mio. kr. højere end prisen for grundsløsningen. I denne løsning vil der fortsat være mulighed for udvidelse af Holbækmotorvejen.

Øst og syd for motorvejen Jersie-Kværkeby

Da den første projekteringslov for jernbanen mellem København og Ringsted blev vedtaget i 1997, blev der i 1998 afholdt offentlig høring om de stillede forslag til en kommende jernbane. Under høringen blev der rejst kritik af Nybygningsforslagets linjeføring mellem Jersie og Kværkeby, hvor jernbanen var placeret på øst- og sydsiden af de eksisterende motorveje. Kritikken skyld- tes bl.a., at mange boligejendomme og erhvervsvirk- somheder ville blive berørt af denne linjeføring.

Trafikstyrelsen har i det aktuelle projekt i grundløsnin- gen for Nybygningsløsningen placeret jernbanen på vest- og nordsiden af motorvejene, og den tidligere lin- jeføring er samtidig fravalgt. 79 København-Ringsted projektet Anlægs- og samfundsøkonomi Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Anlægs- og samfundsøkonomi

Anlægsprisen og de samfundsøkonomiske forhold for de to løsninger er analyseret. 5. sporsløsningen er den billigste at anlægge, mens Nybyg- ningsløsningen har den bedste samfundsøkonomiske forrentning.

Anlægsøkonomi ventes der anvendt en arbejdsskærm på en stor del af strækningen, hvilket reducerer indflydelsen på togtra- Analysen af anlægsomkostningerne viser den sand- fikken. Ved arbejde bag arbejdsskærmen vil ekstraom- synlige anlægspris for de to grundløsninger under for- kostningerne og usikkerheden ved at arbejde langs udsætning af, at KØR-projektet allerede er etableret i sporet blive væsentligt reduceret. På de delstræknin- sit fulde omfang, og at ERTMS-anlægget er etableret på ger, hvor arbejdet ikke kan foregå bag arbejdsskærm, eksisterende spor. vil udførelsen og herved også omkostningerne, være forbundet med en vis usikkerhed. Prisniveauet for 5. Det skal bemærkes, at det oprindelige skøn over sporsløsningen er foreløbigt skønnet til knap 4 mia. kr. anlægspriserne er foretaget i forbindelse med Strate- gianalysen i 2005. Priserne vil blive revideret i forbin- Nybygningsløsningen delse med udarbejdelsen af det endelige beslutnings- Nybygningsløsningen er omkostningstung på grund af grundlag. bygning af mange nye sporkilometer, mange broer og tunneler samt arealinddragelse. 5. sporsløsningen 5. sporsløsningen indeholder relativt få nye sporkilo- Anlæg af den nye bane skal ikke i særlig høj grad tage meter, og en stor del af løsningen omfatter etablering hensyn til anden jernbanetrafik, og arbejdet kan derfor og udvidelse af broer og tunneller. Anlægget medfører udføres i dagtimerne og på hverdage. Derved opnås endvidere store støjbeskyttelsestiltag. gunstige enhedsomkostninger. Da arbejdsprocessen er enklere end for 5. sporsløsningen, er der også mindre Da arbejdet skal foregå langs spor i drift, vil noget af risiko for forsinkelser. Prisniveauet for Nybygningsløs- arbejdet foregå om natten og i weekenden. For at ningen er foreløbigt skønnet til knap 9 mia. kr.. reducere mængden af nat- og weekendarbejde for-

Løsningsmuligheder til 5. sporsløsningen Skønnet anlægspris i mio. kr. højere end prisen for grundløsningen Overdækning af banearealet Rødovre – Brøndbyøster 750-1.500 Støjbeskyttelse langs 5. sporet som ved en ny bane Endnu ikke beregnet Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup 175 Station ved vendesporet i Roskilde 175 Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde 550 To ekstra spor Adamshøj-Ringsted Endnu ikke beregnet

Skønnet anlægspris for løsningsmuligheder til 5. sporsløsningen. Prisniveau 2007.

Løsningsmuligheder til Nybygningsløsningen Skønnet anlægspris i mio. kr. højere end prisen for grundløsningen Tunnel ved Kulbanevej 235 Smallere motorvej i Hvidovre 100 Tæt på motorvejen ved Vestvolden 615 Nord om kolonihaverne i Brøndby 225 Nord om Vallensbæk Sø 200 Station i Greve 535 Regulering af Køge Å ved Regnemark –2 Omlægning af Køgevej i Kværkeby Endnu ikke beregnet

Skønnet anlægspris for løsningsmuligheder til Nybygningsløsningen. Prisniveau 2007. 80 København-Ringsted projektet Anlægs- og samfundsøkonomi Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Løsningsmuligheder ibrugtagningstidspunktet i 2017 og med en forudgåen- Nogle løsningsmuligheder kan erstatte dele af grund- de anlægsperiode. løsningerne. De samfundsøkonomiske resultater er foreløbige, dels Til vurdering af hvad den samlede løsning bliver ved at fordi alle analyser – bl.a. anlægsoverslag og støjbereg- vælge en eller flere løsningsmuligheder, er anlægsøko- ninger – endnu ikke er afsluttet, men også fordi der kan nomien opgjort som den pris, der skal lægges til grund- ske ændringer i projektet efter den offentlige høring. løsningens pris, hvis den pågældende løsningsmulig- De enkelte poster kan derfor blive påvirket mærkbart i hed indgår. Der er anvendt samme usikkerhedstillæg de endelige beregninger, som vil blive lagt frem til poli- som ved grundløsningerne. tisk behandling i forbindelse med behandling af forslag til anlægslov. Det er dog usandsynligt, at disse påvirk- Samfundsøkonomisk analyse ninger vil kunne ændre resultatet af sammenligningen mellem de to projekter. I den samfundsøkonomiske analyse forsøger man at opgøre samtlige gevinster og omkostninger ved at De enkelte poster i den samfundsøkonomiske bereg- udbygge jernbanekapaciteten i henholdsvis 5. spors- ning fremgår af tabellen. løsningen og Nybygningsløsningen sammenlignet med Basissituationen. Som det fremgår af tabellen på næste side er Nybyg- ningsløsningen forbundet med betydelig større En række konsekvenser kan ikke umiddelbart opgøres i omkostninger for det offentlige (-8,5 mia. kr.) end 5. kroner og ører, f.eks. tidsgevinster, støj og uheld. Disse sporsløsningen (-4,2 mia. kr.). Nybygningsløsningen værdisættes i stedet ved hjælp af undersøgelser af giver større omkostninger til både baneanlæg, togdrift brugerens betalingsvilje. Derefter kan de sammenreg- samt fornyelse og vedligehold af infrastruktur, og giver nes med de monetære konsekvenser, for eksempel desuden større tab på afgifter, hvilket ikke kan opvejes billetindtægter, anlægsomkostninger og driftsomkost- af de større billetindtægter i Nybygningsløsningen. De ninger mv. større omkostninger for det offentlige udløser tillige et større skatteforvridningstab i Nybygningsløsningen I analysen er anvendt markedsprismetoden, hvor (-1,2 mia. kr.) end i 5. sporsløsningen (-0,7 mia. kr.). afgiftskonsekvenser og skatteforvridningstabet også skal medregnes. Metoden er nærmere beskrevet i Tilsammen giver disse poster samfundsøkonomiske Transportministeriets ”Manual for samfundsøkonomisk nettonutidsomkostninger på 4,9 mia. kr. i 5. sporsløs- analyse”. ningen og 9,7 mia. kr. i Nybygningsløsningen.

Ikke alle konsekvenser kan medregnes i den sam- Til gengæld er gevinsterne også langt større i Nybyg- fundsøkonomiske analyse, enten fordi der ikke findes ningsløsningen end i 5. sporsløsningen, hvilket mere en anerkendt metode til opgørelse og værdisætning, end opvejer de større omkostninger. eller fordi de vurderes at være ubetydelige eller for vanskelige og ressourcekrævende at opgøre. Det gæl- Således er gevinsterne for togpassagererne markant der f.eks. konsekvenser for natur og dyreliv, vibratio- større i Nybygningsløsningen (9,5 mia. kr.) end i 5. spor- ner, barriereeffekt, bymiljø og æstetik mv. En række af sløsningen (2,0 mia. kr.). Det gælder både rejsetidsge- disse er vurderet i en supplerende kvalitativ analyse, vinster som følge af en bedre køreplan og regularitets- som viser i hvilken retning, de skønnes at påvirke resul- gevinster som følge af større banekapacitet. Samtidig tatet af den samfundsøkonomiske analyse. er generne i anlægsperioden langt mindre.

Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse viser, Gevinster for jernbanegods har ikke så stor betydning, at 5. sporsløsningen har en intern rente på ca. 1,8 pct., men er også større i Nybygningsløsningen (0,1 mia. kr.) mens Nybygningsløsningen har den bedste forrentning end i 5. sporsløsningen. med en intern rente på ca. 5,8 pct. Gevinster for bilisterne er ligeledes markant større i Resultatet viser endvidere, at 5. sporsløsningen har en Nybygningsløsningen (0,9 mia. kr.) end i 5. sporsløsnin- negativ nettonutidsværdi på -3,0 mia. kr., mens Nybyg- gen (0,1 mia. kr.), fordi der her sker en større overflyt- ningsløsningen har en positiv nettonutidsværdi på 1,7 ning fra bil til tog og således opnås bedre fremkomme- mia. kr. (begge i 2007-prisniveau). Nettonutidsværdien lighed især på tæt befærdede veje. er beregnet for 2007 med en kalkulationsrente på 5 pct. pr. år og en kalkulationsperiode på 50 år regnet fra Hertil kommer, at de samlede konsekvenser mht. uheld, støj, luftforurening og klima – benævnt ekster- 81 København-Ringsted projektet Anlægs- og samfundsøkonomi Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Det samfundsøkonomiske resultat – grundløsningerne 5. sporsløsningen Nybygningsløsningen Det offentlige i alt, heraf -4.270 -8.484 Anlægsomkostninger -3.446 -8.096 Restværdi anlæg 259 624 EU-tilskud anlæg 338 757 Driftsomkostninger persontogdrift -1.498 -2.956 Billetindtægter 848 4.430 Fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen, driftsfasen -281 -1.255 Afgiftskonsekvenser -402 -1.970 Gener i anlægsperioden for det offentlige -87 -18 Togpassagerer i alt, heraf 1.959 9.519 Rejsetidsgevinster, kollektiv trafik 2.009 7.769 Regularitetsgevinster, kollektiv trafik 479 1.855 Gener i anlægsperioden togpassagerer -529 -105 Jernbanegods i alt, heraf 1 102 Transporttidsgevinst jernbanegods 58 109 Driftsomkostninger godstogdrift 0 21 Gener i anlægsperioden jernbanegods -57 -28 Bilister i alt, heraf 140 943 Tidsgevinster vej 264 1.126 Kørselsomkostninger vej 0 1 Gener i anlægsperioden, bilister -124 -185 Eksternaliteter i alt, heraf -259 878 Uheld biltrafik 43 192 Støj -274 658 Luftforurening og klima 3 35 Gener i anlægsperioden, eksternaliteter -31 -7 Skatteforvridningstab (incl. effekter i anlægsfasen) -653 -1.220

Nettonutidsværdi -3.081 1.738 Intern rente i pct. 1,8 pct. 5,8 pct. Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone -0,74 0,21

Det samfundsøkonomiske resultat angivet i nutidsværdi mio. kr. ved en kalkulationsrente på 5 pct. p.a.

naliteter – er positive i Nybygningsløsningen (0,9 mia. spors- og Nybygningsløsningen indeholder forbedre- kr.), men negative i 5. sporsløsningen (-0,3 mia. kr.). de køreplaner med flere tog. I 5. sporsløsningen øges Det er især støjbelastningen, som forbedres i Nybyg- antallet af tog dog kun mellem København og Roskil- ningsløsningen, fordi den overflytter gennemkørende de, idet kapaciteten mellem Roskilde og Ringsted ikke person- og godstog fra den eksisterende bane til den forbedres. I Nybygningsløsningen åbnes for et helt nye bane, der forløber langs en motorvej, mens 5. nyt marked omkring Køge og ned ad Lille Syd mod sporsløsningen øger trafikken på den eksisterende Næstved med store forbedringer i togbetjeningen, bane, som forløber gennem tættere bebygget område. mens vilkårene for passagerer langs den eksisteren- Øvrige eksternaliteter er også mest positiv i Nybyg- de bane mellem København og Ringsted i store træk ningsløsningen, fordi denne giver en større overflyt- vil være uændrede. Nogle passagerer vil dog opleve ning af biltrafik. mindre forringelser, for eksempel ved at lyntogene kører ad den nybyggede bane og derved ikke betje- Tilsammen giver disse poster samfundsøkonomiske ner Høje Taastrup. nettonutidsgevinster for 1,9 mia. kr. i 5. sporsløsningen og 11,4 mia. kr. i Nybygningsløsningen. – Billetindtægter. Ændringen i billetindtægter er en følge af nye rejser, og dem er der flest af i Nybygning. Nedenfor redegøres der for de vigtigste effekter af de Den positive effekt af billetindtægterne er derfor to grundløsninger. størst i Nybygningsløsningen. Effekten forstærkes af at de nye rejser i Nybygningsløsningen i overvejende – Tidsgevinster for togpassagererne. Når togbetjenin- grad er længere rejser end det er tilfældet i 5. spors- gen forbedres får de rejsende tidsgevinster. Både 5. 82 København-Ringsted projektet Anlægs- og samfundsøkonomi Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

løsningen. Længere rejser medfører større billetind- løsningen påføres godstrafikken færre gener i tægter. anlægsperioden, da trafikken store dele af tiden kan opretholdes mellem København og Ringsted over – Forbedret regularitet. Med Nybygningsløsningen Roskilde mens den nye bane anlægges. opnås den største forbedring af regulariteten, i form af forbedret rettidighed. Med etableringen af den nye – Trængselseffekt for vejtrafikken. Med udvidelse af bane over Køge til Ringsted eller 5. sporsløsningen togdriften og kortere rejsetider bliver det mere forøges jernbanekapaciteten mellem København og attraktivt at benytte toget, hvorfor der forventes Ringsted. Men hvor jernbanekapaciteten i 5. sporsløs- overflytning af trafik fra vej til bane. Overflyttet trafik ningen stort set vil være opbrugt, med det forudsatte fra vej til bane betyder bedre fremkommelighed for driftsomfang, vil der være en del kapacitet tilbage i de vejtrafikanter, der bliver tilbage på vejene. Den Nybygningsløsningen. Dette kapacitetsoverskud reducerede vejtrængsel resulterer derfor i tidsgevin- medfører at regularitetsgevinsten vil være meget ster for de tilbageværende trafikanter. Da antallet af større i Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen. overflyttede trafikanter er størst i Nybygningsløsnin- gen vil trængselsgevinsten være størst i denne løs- – Flere passagerer som følge af bedre regularitet. ning. Beregninger i OTM modellen (Ørestadens trafik- Antallet af passagerer stiger, som følge af en perma- model) viser, at der kan forventes relativt store tids- nent bedre regularitet og dermed mindre risiko for at besparelser for vejtrafikken som følge af den over- blive forsinket. Dette betyder større tidsgevinster, flyttede trafik. større billetindtægter, men omvendt også større driftsudgifter i persontogdriften samt ændringer i bil- – Støj. Antallet af støjbelastede boliger er ikke opdate- trafikken, da flere bilister vil overflytte til toget. Sam- ret i forhold til beregningerne i Strategianalysen. let bidrager denne effekt positivt til den samfunds- Dette skyldes en vis forsinkelse på støjberegninger- økonomiske rentabilitet i begge løsninger, men pri- ne. Det forventes dog i de nye beregninger, at Nybyg- mært i Nybygningsløsningen. ningsløsningen fører til færre støjbelastede boliger i forhold til Basissituationen. Det skyldes, at en del tog- – Frafald af passagerer i anlægsperioden. Ved udar- trafik føres ad nybygget bane, hvor der er færre boli- bejdelse af konkrete køreplaner er det muligt, at vur- ger end langs den eksisterende bane. Boliger langs dere frafaldet af passagerer i anlægsperioden. Frafal- den eksisterende bane forventes således at påføres det af passagerer er størst i 5. sporsløsningen, da mindre støj end i Basissituationen. 5. sporsløsningen anlæggelse af det 5. spor skal foregå langs spor i drift. fører til flere støjbelastede boliger, og her forventes Dette vil kræve væsentligt flere og længere spærrin- bidraget til samfundsøkonomien negativt. ger, reduceret drift samt længere perioder med hastighedsnedsættelser, som vil være til stor gene for – Skatteforvridningstab. Når øgede offentlige omkost- passagererne. I Nybygningsløsningen er der færre ninger finansieres via skatter, kan det have en forvri- kilometer nyt spor der skal etableres langs spor i drift, dende effekt på aktiviteten i samfundet, fordi det får hvorfor generne vil være relativt mindre i denne løs- forbrugerne og virksomhederne til at ændre adfærd. ning. For togoperatørerne vil frafaldet af passagerer i Den primære kilde til skatteforvridningstabet er i anlægsperioden have betydelige driftsøkonomiske begge løsninger anlægsomkostningerne. Skattefor- konsekvenser, som derfor er størst i 5. sporsløsnin- vridningstabet er derfor størst i Nybygningsløsnin- gen. Samfundsøkonomisk vil togoperatørens tab dog gen, da anlægsomkostningerne her er højst. i høj grad blive opvejet af de afledte afgiftskonsekvenser. – Afgiftskonsekvenser. Ændring i billetindtægter og ændring i kørte bil km resulterer i ændringer i afgif- – De frafaldne passagerer forventes ikke at vende fuld- terne til staten: jo flere bilister, der overflyttes til talligt tilbage lige efter åbningsåret. Denne effekt er toget, desto flere afgifter mister staten. Afgiftskonse- vurderet kvalitativt i analysen, og er derfor ikke vær- kvenserne i Nybygningsløsningen påfører derfor det disat i tabellen ”Det samfundsøkonomiske resultat”. største tab. Med den benyttede metode for sam- Da passagerfrafaldet er størst i 5. spor, er effekten fundsøkonomisk analyse er det således forbundet mest undervurderet i denne løsning. med ulempe for det offentlige at bilister overflyttes til toget. – Gener for godstrafikken i anlægsperioden. 5. spors- løsningen påfører jernbanegodstrafikken betydelige Ikke værdisatte effekter gener, i form af længere rejsetid og aflyste godstog, fordi godstogstrafikken skal afvikles på strækningen En række elementer er ikke medtaget i den samfunds- samtidig med anlægsarbejderne pågår. I Nybygnings- økonomiske analyse. Enten fordi der ikke findes aner- 83 København-Ringsted projektet Anlægs- og samfundsøkonomi Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Dårlig Neutral God Dårlig Neutral God

5. spor Nybygning Gener for naboer i anlægsperioden l l Generel påvirkning af det oplevede landskab og rekreative områder i byen l l Natur- og dyreliv l l Barriereeffekt l l Vibrationer l l Generel påvirkning af det oplevede bymiljø, æstetik l l Jord- og grundvandsforurening l l Tilbagesvingsperiode for passagerer efter anlægsperioden l l Tilbagesvingsperiode for godstog efter anlægsperioden l l Fremtidssikring i form af overskudskapacitet l l Togsystemets robusthed ved uforudsete og planlagte hændelser l l

Vurderingen af de ikke værdisatte effekter er skønnet til at påvirke resultatet af den samfundsøkonomiske analyse på en skala fra dårlig til god, hvor neutral svarer til Basissituationen 2017.

kendte metoder til kvantificering og værdiansættelse sporsløsningen. I Nybygningsløsningen forventes det af elementerne eller fordi kvantificering eller værdian- at alle stier og veje opretholdes, men der vil fore- sættelse er meget vanskelig. komme en fragmentering af landskabet og der vil opstå restarealer. Vedstående figur resumerer, hvorledes hver af de ikke værdisatte effekter skønnes at påvirke resultatet af – Vibrationer. Begge løsninger må, især i anlægsfasen, den samfundsøkonomiske analyse. forventes at medføre flere gener i form af vibrations- gener for naboer til jernbanen. – Gener for naboer til jernbanen i anlægsperiode. Naboerne til jernbanen må forvente gener i anlægs- – Generel påvirkning af det oplevede bymiljø, æste- perioden i form af støj, støv, visuelle gener mm. tik. Der vil ske en påvirkning af det oplevede bymiljø Generne vurderes at være størst i 5. sporsløsningen, ved en baneudvidelse, når banen forløber gennem dels fordi der er mange naboer til strækningen, dels byer. Begge løsninger må forventes at påvirke det fordi anlægsarbejderne kompliceres af, at trafikken generelle bymiljø i negativ retning. skal afvikles langs strækningen samtidig med anlægsarbejderne. – Jord- og grundvandsforurening. En baneudvidelse vil formentlig medføre en risiko for øget forurening – Generel påvirkning af det oplevede landskab og af jord- og grundvand, primært i anlægsfasen. For rekreative arealer i byområder. En ny banestræk- driftsfasen vurderes effekten at være meget ning vil beslaglægge et areal og påvirke den rekrea- begrænset, om end den formentlig vil være større tive værdi af omliggende arealer. Den negative effekt for Nybygningsløsningen end for 5. sporsløsningen, vurderes at være størst i Nybygningsløsningen, som fordi den anlægges i et nyt tracé. I anlægsfasen vil opføres i et nyt tracé, dog umiddelbart i nærheden af brug af entreprenørmaskiner, håndtering af forure- motorvej de fleste steder. I 5. sporsløsningen er der net jord, midlertidige grundvandsænkninger og deraf tale om mindre forandringer. følgende muligheder for spredning af forureninger udgøre konkrete risici for at medføre eller sprede for- – Natur og dyreliv. Natur- og dyreliv vil i et vist omfang urening. blive påvirket i Nybygningsløsningen, idet anlæg af en ny bane vil medføre en fragmentering af nogle – Tilbagesvingsperiode for passagerer efter anlægs- naturområder. De eksisterende biologiske spred- perioden. I den samfundsøkonomiske analyse er der ningsveje vil dog i vidt omfang blive opretholdt ved medregnet gener i anlægsperioden i form af ekstra etablering af faunapassager. 5. sporsløsningen vil rejsetid samt frafald af passagerer. Frafaldet af pas- kun medføre marginale ændringer i forhold til Basis- sagerer betyder, at der efter ibrugtagning af det nye situationen. anlæg vil være færre passagerer på strækningen, end før anlægsarbejdet gik i gang. Der forventes – Barriereeffekt. Herved forstås de gener, som et tra- således at skulle gå en tid, før antallet af passagerer fikanlæg giver anledning til for de mennesker, som forventes, at være tilbage på samme niveau som før færdes omkring trafikanlægget eller ønsker at kryd- anlægsperioden. Denne ’tilbagesvingsperiode- se den. Nettoeffekten vurderes at være marginal i 5. effekt’ er ikke opgjort og er derfor ikke medtaget i 84 København-Ringsted projektet Anlægs- og samfundsøkonomi Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

beregningerne. Effekten vurderes at være størst for – Togsystemets robusthed ved uforudsete og plan- 5. sporsløsningen, som er forbundet med de største lagte hændelser indgreb i forhold til afvikling af trafikken i anlægspe- En baneudvidelse vil medføre en større robusthed rioden. ved planlagte og uforudsete hændelser. Med Nybyg- ningsløsningen bliver nettet langt mere fleksibelt, da – Tilbagesvingsperiode for godstog efter anlægs- man ved planlagte hændelser, så som sporarbejder perioden. Gener for godstog i anlægsperioden er og uforudsete hændelser som uheld og terrorangreb, medregnet i form af aflyste godstog samt forlængel- vil kunne omdirigere trafikken til den anden bane- se af rejsetiden. Som for persontrafikken forventes strækning. Nybygningsløsningen medfører således det, at godstrafikken vil være påvirket af generne i en reduceret sårbarhed og nye taktiske muligheder, i anlægsperioden og at der også skal gå en tid, før kraft af de 2 alternative ruter, både ved planlagte antallet af godstog vil være tilbage på samme niveau såvel som uforudsete hændelser. Ved 5. sporsløsnin- som før anlægsperioden. ’Tilbagesvingsperiode- gen forventes togsystemets robusthed ikke ændret. effekt’ er ikke opgjort og er derfor ikke medtaget i beregningerne. Effekten vurderes at være størst for Det er vanskeligt at konkludere på betydningen af de 5. sporsløsningen, som er forbundet med de største ikke værdisatte effekter for de to grundløsninger, netop indgreb i forhold til afvikling af trafikken i anlægspe- fordi effekterne ikke er værdisat og derfor ikke kan rioden. sammenvejes direkte med de værdisatte effekter.

– Fremtidssikring i form af overskudskapacitet. Med fremtidssikring i form af overskudskapacitet forstås den kapacitet, der er til stede på det færdige anlæg, men som ikke udnyttes med de anvendte kørepla- ner. Overskudskapaciteten udskyder det tidspunkt, hvor kapaciteten som følge af den trafikale udvikling er opbrugt, og det er nødvendigt at foretage kapaci- tetsudvidende foranstaltninger. I Nybygningsløsnin- gen er overskudskapaciteten stor og som følge deraf bliver det lettere at opfylde en øget efterspørgsel. Hvis eksempelvis godstrafikken bliver større end for- ventet i fremtiden, så vil det i Nybygningsløsningen være muligt at tilgodese denne efterspørgsel, uden at det går ud over regulariteten. Effekten af en ny strækning over Køge vil desuden kunne fjerne eller udskyde et fremtidigt behov for udbygning af spor- kapaciteten på S-banen langs Køge bugt. I 5. spors- løsningen vurderes fremtidssikringen i form af overskudskapacitet at være begrænset. 85 København-Ringsted projektet Resumé Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Resumé Med København-Ringsted projektet fremlægger Trafikstyrelsen i denne miljøredegørelse to løsninger til at forøge banekapaciteten på stræk- ningen. I redegørelsen beskrives de to løsningers fysiske forhold, deres påvirkninger af omgivelserne samt afværgeforanstaltninger.

På baggrund af projekteringsloven fra marts 2007 om Trafikale muligheder udvidelse af banekapaciteten København-Ringsted gennemfører Trafikstyrelsen en analyse af en mulig 5. sporsløsningen baneudvidelse. Undersøgelsen omfatter indledende En udbygning med et femte spor betyder, at der kan projektering og vurdering af banens påvirkninger af køre 17 passagertog per time i hver retning på stræk- omgivelserne i to mulige løsninger, nemlig 5. sporsløs- ningen mellem København og Roskilde. På samme ningen og Nybygningsløsningen. strækning vil der være plads til to godstog per time i hver retning. Det er fire passagertog flere, end hvis der De to løsningsforslag ikke skete en udbygning af jernbanen. Samtidig betyder denne løsning, at flere regionaltog kan standse ved 5. sporsløsningen færre stationer mellem København og Roskilde, og på Kapaciteten mellem København og Roskilde forøges og den måde nedsættes rejsetiden mellem de to byer. vil først og fremmest give mulighed for forbedring af den lokale togbetjening. I 5. sporsløsningen udbygges Mellem Roskilde og Ringsted er den maksimale kapaci- den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. tet uændret i forhold til en jernbane, der ikke udbyg- Sporet omlægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde ges. Der vil kunne køre otte passagertog og to godstog på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med per time i hver retning. S-banesporene bliver i alt fem spor på denne stræk- ning. Nybygningsløsningen Den nye dobbeltsporede bane mellem Ny Ellebjerg og Løsningen omfatter moderniseringer langs stræknin- Ringsted giver mulighed for 17 passagertog og to gods- gen og flere nyanlæg, herunder en jernbanebro i Bal- tog i timen i hver retning på strækningen København- dersbrønde, hvor fjerntog føres over fra sydsiden til Ringsted. Mellem Roskilde og Ringsted kan der køre 17 nordsiden af de eksisterende spor. Der etableres des- passagertog og to godstog, og det er ni ekstra passa- uden et vendesporsanlæg i Roskilde, hvor det bliver gertog i forhold til en jernbane uden nybygningen. muligt at vende fjerntogene, som kører mellem Køben- havn og Roskilde. Det bliver også muligt at forkorte rejsetiderne både for regionaltog og for tog mellem landsdelene. Især vil rej- Nybygningsløsningen setiden fra Køge-Stevns-området til København og til Kapaciteten mellem København og Ringsted kan for- Vestdanmark blive reduceret, da Nybygningsløsningen bedres væsentligt ved anlæg af en dobbeltsporet jern- giver mulighed for at indsætte direkte tog. Beregnin- bane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. ger viser også, at Nybygningsløsningen i 2017 giver en tredjedel færre forsinkelser end en jernbane uden den Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Hol- nye strækning via Køge. bækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter Arealbehov langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby/Fjælle- bro, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Der er behov for permanent ekspropriation af arealer Ringsted. Banen forberedes til kørsel med højhastig- på i alt 9,5 hektar i 5. sporsløsningens grundløsning. hedstog, som kan køre op til 250 km/t. Der bliver tale om i alt 24 ejendomme, som skal eksproprieres fjernes eller flyttes – heraf udgør koloniha- Nybygningsløsningen omfatter desuden etablering af ver den største gruppe. en ny Køge Nord Station tæt på S-banen, tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd Banen (Roskilde-Køge-Næstved) I Nybygningsløsningens grundløsning er der behov for og et ekstra spor på en del af strækningen mellem permanent ekspropriation af 265 hektar. Der er tale om Køge Nord og Køge Station. i alt 111 ejendomme, som skal eksproprieres, fjernes eller flyttes – heraf udgør kolonihaver knap halvdelen. 86 København-Ringsted projektet Resumé Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Påvirkning af omgivelserne banen i enkelte tilfælde fredede bygninger eller arealer. Begge løsninger medfører påvirkninger af omgivelserne. Påvirkningerne vil dels være midlertidige i anlægs- De rekreative interesser – herunder offentlighedens perioden dels permanente, efter jernbanen er etable- adgang til rekreative områder – vil kun i begrænset ret. omfang blive berørt.

Anlægsperioden Jernbanen passerer flere steder gennem områder, som I anlægsperioden vil der især være gener fra støj, vibra- støder op til vandforsyningernes indvindingsboringer. tioner og støv. Disse gener vil blive begrænset i videst Her vil der blive udlagt en membran under sporene, så muligt omfang, og der vil foregå en målrettet informa- nedsivning af forurenet vand fra banestrækningen tion til jernbanens naboer. begrænses.

På visse strækninger vil anlægsarbejdet foregå tæt på Sammenligning af løsningsforslagene eksisterende jernbane i drift. Det medfører, at der i mange tilfælde vil være behov for at nedsætte hastig- De to løsningsforslag adskiller sig på mange måder fra heden på jernbanen med køreplansændringer til følge hinanden, da der i det ene tilfælde – 5. sporsløsningen og i nogle tilfælde at indskrænke togtrafikken på grund – er tale om en udbygning af den eksisterende jernba- af nedsat banekapacitet, mens anlægsarbejderne fore- ne, mens der i det andet tilfælde – Nybygningsløsnin- går. Anlægsarbejderne vil også påvirke vej- og stitra- gen – er tale om en helt ny jernbane. fikken, og visse vejstrækninger og stier vil blive spær- ret eller omlagt i anlægsperioden. Trafikale muligheder Begge løsninger giver en forbedring af kapacitet til Der vil også ske en vis påvirkning af naturen i de områ- jernbanetrafikken. Nybygningsløsningen giver dog en der, som vil blive brugt som arbejdsarealer. Herudover langt større forøgelse end 5. sporsløsningen, som alle- vil der i nogen grad blive lagt beslag på områder, som rede i 2017 vil være oppe på fuld kapacitetsudnyttelse. har et rekreativt formål. Nybygningsløsningen vil også betyde en mere robust Grundvandet vil lokalt blive påvirket i anlægsperioden, køreplan og dermed færre forsinkelser i 2017. da der enkelte steder er behov for at sænke grund- vandstanden, mens anlægsarbejdet foregår. Arealbehov og påvirkninger af omgivelserne Nybygningsløsningen er langt mere omfattende end 5. Permanente påvirkninger sporsløsningen og går gennem områder, hvor der ikke Togdriften vil i sig selv give en øget støjpåvirkning, som tidligere har været jernbane. dog søges mindsket ved hjælp af blandt andet støjskærme, hvor det er påkrævet. Det betyder, at der er et langt større arealbehov til Nybygningsløsningen i forhold til 5. sporsløsningen. Jernbanen vil påvirke det visuelle miljø. Der bliver tale om et nyt by- og landskabselement, som skal spille Det betyder også, at de permanente påvirkninger på sammen med de eksisterende bygninger, anlæg, kul- omgivelserne er mere omfattende ved Nybygningsløs- turlandskab og naturlige landskabsformer. ningen. Nybygningsløsningen vil især påvirke kultur og naturinteresser. Der er flere typer påvirkning af naturen. Nogle af de væsentlige påvirkninger drejer sig om beskyttede Økonomi dyre- og plantearter, mens andre drejer sig om beskyt- Analyserne af anlægsøkonomien afspejler omfanget af tede naturtyper og naturområder, der tjener som de to løsningsforslag. 5. sporsløsningen har et mindre spredningskorridorer for dyrene. Der vil blive foretaget omfang, og anlægsomkostningerne vil ligge på under afhjælpende foranstaltninger for at opretholde natu- halvdelen af prisen for Nybygningsløsningen. rens økologiske funktionalitet især for særligt beskyttede dyrearter. De samfundsøkonomiske beregninger viser, at Nybyg- ningsløsningen har den bedste økonomi udtrykt ved Flere steder er der konflikter med kulturhistoriske inte- intern forrentning. Nybygningsløsningens forrentning resser. Det drejer sig blandt andet om områder, der i er 5,8 pct., mens 5. sporsløsningen har en forrentning regionplanen er udpeget som kulturmiljøer eller områ- på 1,8 pct. der med kulturhistorisk værdi. Endvidere berører jern- 87 København-Ringsted projektet Deltag i debatten Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Deltag i debatten

I perioden 22. september til 1. december 2008 gennemfører Trafikstyrel- sen en offentlig høring om København-Ringsted projektet. Både skriftlige henvendelser og mundtlige indlæg under borgermøder og via telefon betragtes som høringssvar.

Miljøredegørelser Nr. 11 handler om støj og vibrationer for såvel 5. spors- løsningen som for Nybygningsløsningen. Trafikstyrelsen præsenterer konsekvenserne af Køben- havn-Ringsted projektet i denne generelle og samlen- Høringsudgaverne og de tekniske fagnotater, der ligger de miljøredegørelse (1) med sammenligninger af løs- til grund herfor, er også tilgængelige på Trafikstyrel- ningerne, ni geografisk opdelte miljøredegørelser og sens hjemmeside en samlende redegørelse om støj- og vibrationer (11). www.trafikstyrelsen.dk Høringsudgaven af miljøredegørelsen udgør grundlaget for den offentlige høring. Nedenfor er en oversigt over miljøredegørelserne med angivelse af indholdet Henvendelser

Oversigt over miljøredegørelser I høringsperioden bliver alle henvendelser med kom- Høringsudgaven af miljøredegørelsen om København- mentarer, ideer og indsigelser til projektet registreret, Ringsted projektet udgives i 11 hæfter, der indeholder herunder også de mundtlige indlæg fra deltagere i bor- følgende germøderne. Henvendelserne bearbejdes og vurderes af Trafikstyrelsen, og de bliver indarbejdet i det endeli- Nr. 1 er den samlende miljøredegørelse for såvel 5. ge projekt i det omfang, at de inden for de økonomi- sporsløsningen som for Nybygningsløsningen. ske, tekniske og miljømæssige rammer kan anvendes.

Nr. 2 beskriver strækningen Ny Ellebjerg Station-Vest- Alle kan henvende sig til Trafikstyrelsen med indsigel- volden, som er en del af 5. sporsløsningen. ser, ideer, spørgsmål og kommentarer. Alle skriftlige henvendelser skal fremsendes, så de er modtaget af Nr. 3 beskriver strækningen Vestvolden-Baldersbrøn- Trafikstyrelsen senest mandag den 1. december klok- de, som er en del af 5. sporsløsningen. ken 12.00.

Nr. 4 beskriver et vendesporsanlæg ved Roskilde, som Henvendelse kan ske til: er en del af 5. sporsløsningen. Trafikstyrelsen København-Ringsted projektet Nr. 5 beskriver strækningen Ny Ellebjerg Station-Aved- Adelgade 13 øre Havnevej, som er en del af Nybygningsløsningen. 1304 København K Email [email protected] Nr. 6 beskriver strækningen Avedøre Havnevej-Bal- Telefon 72 26 7045 dersbæk, Ishøj, som er en del af Nybygningsløsningen. Efter høringsperioden behandler Trafikstyrelsen alle Nr. 7 beskriver strækningen Baldersbæk, Ishøj-Havbo- høringssvar, og de indgår i et kommende høringsnotat. gårdsvej, Solrød, som er en del af Nybygningsløsnin- gen. Borgermøder

Nr. 8 beskriver strækningen Havbogårdsvej, Solrød-Sal- Trafikstyrelsen inviterer alle til borgermøder om Køben- byvej, Ejby, som er en del af Nybygningsløsningen. havn-Ringsted projektet. Formålet med borgermøder- ne er at informere borgerne om projektet og at inddra- Nr. 9 beskriver strækningen Salbyvej, Ejby-Kværkeby, ge borgerne i beslutningsprocessen. som er en del af Nybygningsløsningen. Der afholdes i alt 12 borgermøder, som har et fast pro- Nr. 10 beskriver strækningen Kværkeby-Ringsted Sta- gram: Efter en orientering fra Trafikstyrelsen får delta- tion, der er del af både Nybygningsløsningen og gerne lejlighed til at stille spørgsmål om projektet, 5. sporsløsningen. 88 København-Ringsted projektet Deltag i debatten Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Borgermøder

2 3 København Roskilde 5 6 4

9 Køge Ringsted 10

Borgermøde Eksisterende spor Afgrænsning af de enkelte miljøredegørelser Nyt spor, grundløsning 0 5 km X Nummer på miljøredegørelse

komme med indsigelser, kommentere projektet og stil- Lykkebo Skolen, Vigerslevvej 141, Valby le forslag til ændringer. 9. oktober 2008, kl. 18.30 Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Miljøredegørelserne 1 og 11 om det samlede projekt (Miljøredegørelse 2) udgør det primære grundlag for debatten på borger- møderne sammen med miljøredegørelsen for den del- Greve Idrætcenter, Lillevangsvej 88, Greve strækning, hvor det enkelte borgermøde foregår. 20. oktober 2008, kl. 18.30 Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej, Solrød Der afholdes nedenstående borgermøder. I parentes er (Miljøredegørelse 7) angivet nummeret på miljøredegørelsen for den del- strækning, der primært diskuteres på de enkelte Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndby møder. 23. oktober 2008, kl. 18.30 Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted (Miljøredegørelse 2) 29. september 2008, kl. 18.30 Kværkeby-Ringsted Station Solrød Gymnasium, Solrød Center 2, Solrød Strand (Miljøredegørelse 10) 27. oktober 2008, kl. 18.30 Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej, Solrød Rishøjhallen, Skolevej 7, Køge (Miljøredegørelse 7) 2. oktober 2008, kl. 18.30 Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej, Ejby Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, Taastrup (Miljøredegørelse 8) 30. oktober 2008, kl. 18.30 Vestvolden-Baldersbrønde Bjæverskov Forsamlingshus, Ringstedvej 546, (Miljøredegørelse 3) Bjæverskov 6. oktober 2008, kl. 18.30 Glostrup Idrætspark, Stadionvej 80, Glostrup Salbyvej, Ejby-Kværkeby 3. november 2008, kl. 18.30 (Miljøredegørelse 9) Vestvolden-Baldersbrønde (Miljøredegørelse 3) 89 København-Ringsted projektet Deltag i debatten Miljøredegørelse 1 – høringsudgave

Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, Roskilde 5. november 2008, kl. 18.30 Vendesporsanlæg i Roskilde (Miljøredegørelse 4)

Hvidovre Medborgerhus, Hvidovrevej 280, Hvidovre 11. november 2008, kl. 18.30 Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej (Miljøredegørelse 5)

Vallensbæk Idrætscenter, Idræts Allé 2, Vallensbæk 13. november 2008, kl. 18.30 Avedøre Havnevej-Baldersbæk, Ishøj (Miljøredegørelse 6)

Kombiterminal ved Køge I forbindelse med København-Ringsted projektet har Trafikstyrelsen udarbejdet et foreløbigt forslag til anlæg af en kombiterminal ved Køge. Dette forslag er i en idéfase med offentlig høring i perioden fra den 22. september til den 1. december 2008. Trafikstyrelsen afholder borgermøde om forslaget tirsdag den 18. november kl. 18.30 på Højelse Skole, Baunebjergvej 1, Lille Skensved. Om Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen har ansvaret for dels at planlægge og – fører tilsyn med, at krav til jernbanesikkerheden over- koordinere kollektiv trafik og dels at forestå statens køb holdes af jernbane- og færgetrafik. Trafikstyrelsen er endvidere – fører tilsyn med, at jernbanevirksomhederne over- myndighed på jernbaneområdet, herunder for sikker- holder reglerne vedrørende transport af farligt gods hed og interoperabilitet. – godkender materiel og anlæg samt infrastrukturforval- teres og jernbanevirksomheders sikkerhedsledelse Trafikstyrelsen har eksisteret siden 2003 og har ansvars- – udsteder certifikater på jernbaneområdet områder inden for – arbejder med regelmodernisering inden for sikkerhed – Planlægning, regulering og rådgivning og interoperabilitet. – Sikkerhedstilsyn, interoperabilitet, godkendelser og regler Trafikkøb af jernbane og færger – Trafikkøb af jernbane- og færgetrafik – Administration, koordinering og dataindsamling. Trafikstyrelsen – udbyder og indkøber tog- og færgetrafik for staten Planlægning, regulering og rådgivning – fører tilsyn med, at de valgte operatører lever op til deres kontraktlige forpligtelser. Trafikstyrelsen – varetager den overordnede planlægning af jernbane- Administration, overvågning, trafikken og dens udvikling koordinering og dataindsamling – forbereder og følger op på politiske beslutninger om statslige investeringer i banenettet Trafikstyrelsen – udvikler statslig trafikplan for jernbanetrafikken – administrerer tilskudsordninger inden for kollektiv – rådgiver Transportministeriet i trafikpolitiske og -stra- trafik tegiske temaer – fører tilsyn med taksters prisudvikling – er høringspart i forbindelse med kommune- og lokal- – koordinerer samarbejdet i hovedstadsområdet for den planer samlede, offentlige servicetrafik – regulerer rammebetingelser for jernbanegodstrafik- – administrerer indtægtsfordelingen for den offentlige ken servicetrafik i hovedstadsområdet – skaber rammebetingelser for en sammenhængende – overvåger etableringen af nye trafikselskaber kollektiv trafik og organiserer planer og konkrete ini- – følger udviklingen af Rejsekortet A/S tiativer for forbedring af den kollektive trafik. – varetager administrationen af lokomotivføreruddan- nelse Sikkerhedstilsyn, godkendelser og – indsamler og formidler statistiske data om den sam- regler lede, offentlige servicetrafik f.eks. passagerdata for bus, færger og tog. Trafikstyrelsen – er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet – fastsætter regler for sikkerhed for al sportrafik i Dan- mark

Udgivet af Trafikstyrelsen, september 2008

Kortgrundlag: COWI A/S, NIRAS A/S, Atkins Danmark A/S, Kraks Forlag A/S, Danmarks Miljøportal, Trafikstyrelsen, Banedanmark, Kort & Matrikelstyrelsen, Scankort a/s, BlomInfo A/S

Fotos: COWI A/S, Barker & Barker, Klaus Holsting, Image2use, Biofoto

Grafisk tilrettelæggelse: Rumfang

T R 8 Y 1 K 6 S 1- Trykkeri: Arco Grafisk A/S AG NR. 54

København-Ringsted projektet er støttet af EU ISBN 87-91726-26-3 København-Ringsted projektet København-Ringsted

Miljøredegørelse 1 – høringsudgave 1 – høringsudgave Miljøredegørelse

Samlende analyse for København-Ringsted projektet Roskilde

Ringsted. Som grundlag for den offentlige høring i efteråret Køge 2008 fremlægger Trafikstyrelsen i denne miljøredegørelse den samlende analyse for de to løsninger. Ringsted

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 – høringsudgave København-Ringsted projektet København-Ringsted

Trafikstyrelsen National Rail Authority

Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon +45 7226 7000

[email protected] www.trafikstyrelsen.dk

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 ISBN 87-91726-26-3 September 2008 København-Ringsted projektet