Bussen På Januar 2011
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby www.moviatrafik.dk Bussen på vej Januar 2011 M o v i a D e s i g n 0 1 . 1 0 F o t o s : © M o v i a Bussen på vej En vejledning, der præciserer Movia’s ønsker til vejanlæg, stoppesteder og busterminaler som supplement til vejreglerne Januar 2011 Udgivet januar 2011 Trafikselskabet Movia Trafik & Rådgivningscenter Gammel Køge Landevej 3 DK 2500 Valby Telefon: 36131686 Telefax: 36131695 E-mail: [email protected] Web : www.moviatrafik.dk Redaktion og foto : Trafikinspektør Stig Prehn, Movia Grafisk design og tegninger: Janbo Offset 3. udgave ISBN nr.: 87-991802-9-4 ”Bussen på vej” er en opdateret Movia-udgave af HT- og HUR-udgaverne af ”Bussen kommer” fra 1998 og 2002. Movia Trafikselskabet Movia er en politisk ledet myndighed for det østlige Danmark bestående af Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt 45 kommuner. Movia samarbejder med disse om region- og trafikplanlægning samt om driften af Movia busserne, Lokalbane- og Regionstog. Movia, Trafik & Rådgivningscenter, har udar- bejdet dette hæfte. Det omfatter busdriftens mange aspekter omkring Movia-bussernes ønsker til vejanlæg, stoppesteder og buster- minaler og sammenhængen til Lokalbane- og Regionstogs, DSBs og Metroens forpladser. Indhold 3 4 Bussen på vej 18 Busprioritering Forord af Per Gellert Bussens fremkommelighed Trafikplan 2009 5 Bustyper i Movia Højprioriteret indsats fra Movia Lokale busprioriteringsprojekter er også 6 Busstoppestedet vigtige Bussen holder Busbaner Stoppestedets funktion Bussignaler Bussernes kørsel til stoppestedet Fremrykket signalanlæg Ind- og udstigningsarealer Busstyrede signalanlæg Cykelstier ved stoppesteder Busveje og bussluser Stoppestedsstandere i Movia Bussluser med bevægelige steler Læskærme og stoppestedsinventar Bus/ligeud i svingbaner Belysning ved stoppestedet Myldretids standsningsforbud Kabelrør til informatik Bustrafik ved vejarbejder Vendesløjfe med stoppested Stoppestedsudforming 25 Hastighedsdæmpede veje Bustrafik på miljøprioriterede veje 10 Busterminaler Lokale trafiksaneringer Trafikknudepunkter for lokal- og Arbejdstilsynet anbefaler regional trafik Hastighedsdæmpende bump Masterplan for trafikterminaler Bump på busbetjente veje Busterminalens indretning Måling af G-påvirkning ved vejbump Faciliteter til buschaufførerne Modificerede cirkelbump Dimensionering af terminalen Trapezbump og hævede flader Til- og frakørselsforhold Busvenlige løsninger Kørselsforsøg i fuld skala Kombinationsbump Kys og Kør - Parker og Rejs Pukkrlbump Ingen bakkende busser i Movia-området- Pudebump Cykelparkering Dynamiske vejbump Tog/bus korrespondance Busstoppesteder i vejindsnævringer Mulige busterminalløsninger Busvenlig fartdæmpning Længdeopstilling langs en busgade Busser og rundkørsler Ø-løsning/central perron Minirundkørsler Lamelperron Forsætning på busbetjente veje Inteligente busterminaler Terminalløsninger 4 Bussen på vej Movias anbefalinger I denne vejledning har Movia, Trafik & Rådgivningscenter samlet en række anbefalinger til trafiktekniske løsninger ud fra de erfaringer, som STS, VT, HT, HUR og Movia har gjort i tidens løb. Anbefalingerne er et supplement til vejreglerne, og de går nogle steder videre end gældende vejregler/EU-regler. Knebne trafikale løsninger kan imidlertid være pro- blematiske, når hundredvis af chauffører i forskellige bustyper skal benytte faciliteterne døgnet og året igennem i al slags vejr. Busvenlig trafikteknik – et vigtigt signal i dagligdagen 1.290 busser og 4.500 buschauffører på 570 buslinier er rygraden i Movias busdrift i de 45 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor 23 busoperatører året rundt udfører den daglige drift. De mange busser af vidt forskellig type servicerer Movia- områdets over 213 mio. årlige brugere ved 15.200 stoppesteder og på over 200 busterminaler. Det sker i tæt tilknytning til tognettet eller på rene busterminaler. I planlægningen af de trafiktekniske løsninger, som vejmyndighederne i kommuner, eller Vejdirektoratet foretager, bør busserne have en central placering. Mange steder er der stor konkurrence om pladsen mellem de forskellige trafikantarter. Det er derfor vigtigt, at Movia allerede på et tidligt tidspunkt inddrages i et snævert samarbejde med vej- myndighederne med henblik på at etablere de bedst mulige forhold for den fremtidige trafikbetjening. Til det formål er Movia, Trafik & Rådgivningscenter samt de lokale Movia- trafiktjenester de naturlige samarbejdspartnere. Movia, Trafik & Rådgivningscenter vil gerne bidrage til rigtige trafiktekniske løsninger tilpasset morgendagens bustrafik til gavn for passagerer, chauffører, handicappede, cyklister og bilister. Movia, Trafik & Rådgivningscenter har flere modeller for udformningen af: -et moderne og funktionelt stoppestedsmiljø i by og på land -fleksible og overskuelige busterminaler og vendepladser -optimal busprioritering på gader og i signalanlæg -en busvenlig udformning af hastighedsdæmpende tiltag på busbetjente veje Finansiering af terminal- og busprioriteringsprojekter Movia har ikke mulighed for at medfinansiere forbedringer på terminaler og vejanlæg, men bistår gerne vejmyndighederne med at søge tilskud fra statslige investeringspuljer. Movia stiller til gengæld gerne vores rådgivning til rådighed, og helst fra projektets start, så de bedste løsninger opnås. Bussen på vej Det er en god ide at bruge hæftet og vores fagviden allerede tidligt i planlægningen, så rigelige pladskrav tilgodeses for den kollektive trafik. Kontakt Movia, Trafik & Rådgivningscenter eller de lokale trafiktjenester og få startet en dialog om aktuelle projekter. Per Gellert Centerchef, Movia, Trafik & Rådgivningscenter Bustyper i Movia 5 Med indførelsen af 13,7 m busser, dobbeltdækkerbusser, service- busser og citybusser blev variatio- nen af bybusser i Movias område meget stor. 7 m citybus. HBL: 269x220x707 cm Før lavgulvsbusserne vandt indpas i bybilledet, var alle bybussers hoveddimensioner stort set ens. De havde samme: • akselafstand 8,6 m servicebus. HBL: 313x255x860 cm • højde • svingradier. I dag er forskellene tydelige med mange forskellige producenter, 9,0 m telebus. HBL: 313x255x900 cm lavgulvsløsninger og busprodu- Hertil kommer, at busserne også er vokset i højden – fra standardbussernes 313 cm til gasbussernes 335 cm og dobbeltdækkernes 410 cm. 12 m standardbus. HBL: 313x255x1200 cm Færdelsloven har fastsat busbredden til 255 cm. Med spejludhæng på op til 30 cm giver busbredder over 315 cm. 13,7 m bus. HBL: 313 x255x1370 cm 18 m ledbus. HBL: 313x255x1800 cm Bussernes dimensioner har således stor betydning for 12 m gasbus. HBL: 335x255x1200 cm indretningen af de mange veje, stoppesteder og terminaler, der etableres i kommuner og regioner. Movia, Trafik & Rådgivningscenter 12 m dobbeltdækkerbus. HBL: 410x255x1200 cm ønsker derfor en tidlig dialog herom, når der planlægges æn- dringer af infrastrukturen. 6 Busstoppestedet ”Bussen holder” I Movia findes der næsten 15.500 stoppesteder fordelt jævnt over by og land. Movia anbefaler, at der etableres gode stoppe- stedsforhold for alle, da busstoppestedet er pas- sagerens første hånds indtryk af den kollektive trafik. Stoppestedet bør være så bredt, at gang- linjen mellem/uden om stander, læskærm og affaldskurv sikkrer, at passagerer, barnevogne og kørestole kan passerer uden problemer. Præcise anbefalinger om placering af diverse elementer, belægninger, trafiksikkerhed og information. kan ses i “Bussen holder” på Movia’s hjemmeside. Stoppestedets funktion Det er vigtigt, at stoppestedsmiljøet er funk- tionelt, lyst og venligt og tilgodeser de krav, Nødvendige bestanddele i busstoppestedet som passagererne har til information, vente- og læmuligheder. Det er også vigtigt, at det fungerer sammen med andet byinventar, som naturligt hører til ved stoppestedet. Busstoppestedets enkelte delelementer skal anbringes, så de ikke generer fodgængere, barnevogne eller den rengøring og sneryd- ning, som også hører til et funktionelt stop- pestedsmiljø. Mange stoppesteder benyttes hele døgnet, hvorfor en hensigtsmæssig belysning også hører til et godt stoppe- stedsmiljø. Stoppestedsmiljøet omfatter også gangveje og nærhed til det lokale stisystem. Det er der- for vigtigt, at stoppestedsmiljøet udformes, så det modsvarer forskellige handicappedes Den indbyrdes placering af læskærm, infostander, papirkurv samt evt. cykelstativ bør krav. I den forbindelse anbefales det, at ud- gennemtænkes nøje, som her på Hvidovrevej formningen af stoppestedet underlægges en tilgængelighedsrevision. Bussernes kørsel til stoppestedet Gode stoppestedsforhold har stor betydning for bussernes fremkommelighed. Fremrykkede stoppesteder sikrer, at busserne ikke “lukkes inde” i en buslomme. Derved opnås en smidi- gere og hurtigere kørsel. Det er også vigtigt, at busserne kan komme helt ind til kantstenen. Ved selve stoppestedet bør anvendes affasede betonkantsten maks. 8 cm høje, så bussernes dæk og karrosseri ikke beskadiges ved ind- og udsving. Moderne busser kan desuden sænkes til gavn for bevægelseshæmmede. Afvandingsforholdene bør dimensioneres, så at ventende buspassagerer ikke oversprøjtes. Stoppestedsmiljø med affasede kantsten ved busstop, Gladsaxe Trafikplads Busstoppestedet 7 Stoppestedsstander og andet byudstyr an- bringes mindst 50 cm fra kantsten, så side- spejl på indsvingende bus og karrosseri for udsvingene busser ikke kolliderer med dem. Ind- og udstigningsarealer Ved stoppestedet bør der altid være et fast og jævnt underlag, der dækker hele stoppesteds- arealet, så ind- og udstigning for bevægelses- hæmmede kan ske problemfrit.