Jeg Var Barn Under Krigen

Henrik Schmidt Jeg var barn under Krigen En gammel mands beretning nedskrevet foråret 2017 Til mine børn og børnebørn Afsnit skrevet med kursiv er citater fra kilder, som er fundet i arkiver og på internet. Teksten fremstår nøjagtig, som den er fundet uden ændring i tekst, stavemåder eller ordvalg. Jeg er født den 10. august 1936- Min moder hed Hedvig Amalie og min fader Orla Schmidt. De var begge født i 1905 og blev gift i 1932. Foto 1970 Min Mor var hjemmegående, min Far var bogtrykker. De havde begge som ganske unge været dygtige sportsdansere og ville helst have haft deres egen danseskole, men sådan passede det ikke familierne. Min Mors yngre broder fik lov at læse medicin, men min Mor fik ikke lov at uddanne sig, måske var der ikke råd til det. Hun var en klog dame, som givet kunne have nået langt. Min Far blev tvunget til at uddanne sig som typograf og derefter tvunget ind i ind i min Farfars bogtrykkeri. Min Far fik aldrig lov til at vælge sin egen uddannelse. Jeg blev født på en fødeklinik på Frederiksberg, i Solbjerg Sogn. Sådan står der i min dåbsattest. Måske var det Astrid á Rogvis’s Fødeklinik. Jeg har også fået fortalt, at min moder var ved at forbløde efter fødslen. Min fader havde samme blodtype som min moder, og han gav hende noget af sit blod, så hun reddede livet. En blodtransfusion var på den tid noget helt nyt og vist meget dristigt. Min Mor og Far havde købt en sommerhusgrund i Vanløse, som den gang lå lidt uden for København. Afstanden til centrum var 6 km. Nu er det nærmest en del af centrum. Der byggede de en villa i to etager, og der havde jeg min barndom og tidligste ungdom. Huset på Bulbjergvej 27 Huset set fra haven 1956 Der var en kælder i fuld højde med køligt viktualierum, vaskekælder og et arbejdsrum. Vaskemaskiner kendtes ikke. Man kogte tøjet i en grukedel, som blev opvarmet med eget kvas fra haven, og derefter skyllet i et stort skyllekar med koldt vand. Og så hængt op på en tørresnor. I stueplan var der en ret lang gang, som fra hoveddøren førte ind til dagligstuen i den ene ende og til en lille mellemgang og køkken og spisestue samt trappen til 1. sal i den anden ende. Stuerne var pænt store med højt til loftet. Spisestuen havde et stort vinduesparti med glas helt til gulvet og en dobbeltdør til terrassen og haven, og i et hjørne stod husets eneste opvarmnings- kilde, en indmuret kakkelovn, hvorfra kanaler førte varm luft op til soveværelse og værelse på 1. sal. Det var vist et meget avanceret opvarmningssystem på den tid. Centralvarme havde vi ikke. Køkkenet var efter den tid ret pænt med mange skabe og en tallerkenrække hele vejen rundt langs væggen. Der stod det daglige service. Man lavede mad på gasblus og bagte brød i en gasbageovn. Alle huse havde indlagt bygas, som blev lavet på et stort kommunalt gasværk på Frederiksberg. Kogeplader med el var ikke opfundet. På 1. sal var der et lille kammer uden opvarmning og med kun et vindue. Ved siden af lå et større værelse med kvist (med udsigt over haven) og bag det, soveværelset med dobbeltdøre til en lille altan. Der var også et badeværelse med skrå vægge og et (usselt) tagvindue. Gulvet var et terrazzogulv, en slags cementgulv, som altid var møgkoldt. Varme i et badeværelses- gulv uviklede man først 30 – 40 år senere. Og der var heller ikke nogen varmekanal. Når vi skulle i bad, blev der tændt for en gasbrænder og en gennemstrømnings vandvarmer (gas). Varmt vand i hanerne kendte man slet ikke til (centralvarmeanlæg var ikke almindelige). Vi måtte kun tage bad en gang om ugen – bygassen var ikke gratis. Øverst oppe var der et krybeloft med små tagvinduer. Det blev anvendt til opbevaring af ting, som ikke lige var i brug. Alle vinduer havde kun et lag glas, men for at kunne holde kulden ude om vinteren, fandtes der forsatsvinduer - også med et lag glas – som man kunne montere på den inderste vindueskarm med nogle vridere. De isolerede noget, men langt fra tilstrækkeligt, når det var rigtig koldt udenfor. Det lille kammer blev senere til mit værelse. Stort var det ikke, men det var mit, og i 1950 (tor jeg nok, det var) blev der indsat et skråvindue – noget helt nyt den gang. Det gav lys, og værelset blev med ét meget større. Der boede jeg hele min ungdom, til jeg blev gift og flyttede hjemmefra. Den gamle lampe. Mellem køkken og stue og gangen var der et lille rum med trappen til kælderen. Et underligt lille bitte rum, som egentlig kun var til gennemgang. I rummet hængte der en enlig lille lampe med glasskærm med en lille dekoration. Underligt, at jeg husker dette så tydeligt. Men da gangen blev ombygget til et toilet nogle år efter at jeg var flyttet hjemmefra, blev lampen til overs. Den rummede nogle minder for mig, så jeg bad om af måtte overtage den. Den hænger nu i vores sommerhus og er et klenodie. Dels fordi den er et minde om min barndoms hjem, dels fordi den er unik. Sådan en lampe findes ikke mere, vist ikke en gang på antik markeder. Den er fra 1932. Pas godt på den, I som en gang overtager sommerhuset. Her er den Bemærk den gamle originale messingfatning. Ledningen er naturligvis fornyet. Jeg vil altid mindes den som Bedstemors og Bedstefars gamle lampe. Haven var stor, og der var mange frugttræer og frugtbuske som forsynede os med masser af frisk frugt sommer og efterår igennem. I bedene mængder af stauder og andre haveblomster. Der var også masser af plads til at lege på, og min Far havde bygget en sandkasse til mig. Da jeg blev lidt større fik jeg min egen lille have – og det gjorde min søster også. Vi fik lov til selv at bestemme, hvad der skulle stå. Måske stammer min store haveinteresse derfra. Min Mor og Far holdt meget af at sidde under et stort pæretræ og spise morgenmad, når de var sommer. Vi skulle selv holde vejen ren, så det blev mit job at feje en gang om ugen. Kvarteret Skråt bag villahaven lå Fossgården, som var en gård i funktion gennem mine tidligste barndomsår. Og lidt derfra, på hjørnet af Frederiksdalsvej (som nu hedderTybjergvej) og Selsøvej, lå en rødkalket gård, Vanløsegård, også kaldet Jochumsens Gård, hvorfra vi kunne hente hestemøg til jordbærrene. Gårdene var dog for længst udstykket og grundene bebygget med villaer. Udstykningen er formentlig sket i 1912. Grundejerforeningen Fossgården er nemlig stiftet i 1918. Vinkelret på Bulbjergvej løb Fossgaardsvej med gården. Fossgården 1957 Gården var hvidkalket. Tæt på huset stod der et meget højt træ i haven, og i et lille anlæg overfor gården på Fossgaardsvej stod der et kæmpetræ, en bævreasp, som hvert forår sendte dynger af rakler ned over vejen. Vi børn kaldte den ”det store træ”. Træet stod der i flere år, men blev fældet i flere etaper over et par år. Nu fælder de Det Store Træ 1956 Parallelt med Fossgårdsvej løb banelinjen til Frederikssund. Den lå i 1936 og et par år til i niveau, og der var bomme på både Ålekistevej og Jernbane Alle. Jeg har fundet et gammelt foto af bommene på Jernbane Alle, men har ikke kunnet finde billeder fra Ålekistevej: Jeg husker, at jeg en dag var på tur med min Mor ned til Ålekistevej og så, at bommene gik ned og et damplokomotiv med vogne krydsede vejen på vej ind mod byen. Jeg har ikke været mere end tre år, men husker det alligevel fuldstændig tydeligt stadigvæk. Det var spændende at se et damplokomotiv. Jeg husker også, at det ikke var et af de kæmpestore ekspreslokomotiver, men et ret lille lokomotiv. Jeg har senere fået bekræftet, at det var en litra O-maskine. Bommene blev nedlagt i 1939, og der blev der bygget en dæmning, som løftede banen op over vejniveau. Derved kunne den krydse Jyllingevej på en stor bro. Den blev bygget i 1939. Vi kaldte den ”Viadukten”. Det var en enkeltsporet bane til 1949, hvor banen blev udbygget med endnu et spor til S-tog. Samtidig blev der bygget en parallelbro over Jyllingevej i fuldstændig samme stil. Der var ingen station i de første år, den kom først i 1950, da også S-toget kom. Stationen i dag Jyllingevej var den gang en lukket vej, som endte ved Vestvolden, Københavns befæstning mod vest fra 1890. Lidt nede ad Bulbjergvej lå der flere delvist ubebyggede grunde. Små kolonihavehuse fandtes på nogle af dem, og nede mod Lyngholmvej var der en rest af en lille bøgeskov. Her byggede mine første gode venners forældre en ville i 1941. De to drenge legede jeg rigtig meget med, og vi har holdt kontakt med hinanden gennem nu 75 år. Den ældste broder er lige død i en alder af 84 år. Per og jeg fylder (nu, hvor jeg skriver dette) snart 81 år. På hjørnet af Tyborøn Alle og Jyllingevej lå der et ledvogterhus (det ligger der endnu), Ledvogterhus 2, Kbh., bygget i år1900, da banen endnu ikke var lagt op på en dæmning. Det var et fattigt hus uden bekvemmeligheder af nogen art. Det fik sin have kraftigt beskåret, da der blev bygget en ny dæmning til det nye S-togsspor. Mine forældre så lidt skævt til beboerne, som havde mange børn og ikke var særlig velsoignerede. For enden af Bulbjergvej, ned mod Vanløse Byvej lå ” Barakkerne”, som var husvilde boliger fra 1. Verdenskrig. Husene var primitive træbarakker, og de blev opført i 1920.

Load more