UDKAST BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER (SAVE 1 OG 2) OG DERES SIKRING E FORORD I forbindelse med varsling om Kulturstyrelsens landsdækkende fredningsgennemgang i årene 2010-2016 og mulighed for affredning af ikoni- ske bygninger, blev der sat lokalpolitisk fokus på, hvorvidt fredede og bevaringsværdige byg- ninger i kommunen er tilstrækkeligt sikret mod udvendige ændringer eller nedrivning. Rapporten ’Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1 og 2) og deres sikring’ er udarbejdet af By- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune i 2018. Rapporten er led i at skabe dette overblik og efterfølger rapporten ’Fredede bygninger i Fre- deriksberg Kommune og deres sikring’, der blev udarbejdet i 2015 og godkendt af By- og Miljø- udvalget på mødet den 12. juni 2017. Formål: Rapporten er først og fremmest tænkt som et opslagsværk til intern brug i kommunen, når borgere og rådgivere ansøger om udvendige bygningsændringer, ombygninger, tilbygninger eller nedrivning af en bevaringsværdig bygning med en høj bevaringsværdi på 1 eller 2. Rappor- ten er også en afdækning af, hvorvidt de beva- ringsværdige bygninger er sikret mod uønskede udvendige bygningsændringer. Videre arbejde: I Frederiksberg Kommune er det kun bygninger opført frem til 1940, der er registreret for be- varende værdier. Det er kommunens mål, at bygninger opført efter 1940 og frem til og med 1970 SAVE-registreres og optages i Kommune- plan 2021. Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 3 INDHOLD INDLEDNING I Frederiksberg Kommune har fredede og bevaringsvær- De faktuelle oplysninger om de enkelte bygninger dige bygninger stor betydning. Det er jf. Frederiksberg- i rapporten må forventes af blive opdateret med strategien 2016 kommunens vision at fastholde og udvikle tiden og rapporten vil derfor ikke kunne være et fast Frederiksberg Kommunes særlige identitet som en smuk, grundlag. De opdaterede data vil være at finde på grøn og oplevelsesrig by i byen. kommunens GIS og på FBB, hvortil der linkes i GIS. • KULTURHISTORISKE PERIODER ............................................................................................. 4 - 5 Retmæssigt vil det være Kommuneplanen, der skal ’Kommune vil styrke og videreudvikle Frederiksbergs unik- søges oplysninger fra hvad angår bevaringsværdier. ke identitet og særlige stemning med smukke bygninger, Rapporten må ses som et øjebliksbillede og en ret- • KVARTER 1. ................................................................................................................................ 6 - 7 fine og vedligeholdte byrum, mange træer og frodige ningslinje for kommunens videre arbejder med sikring parker.’ af bygningskulturen. KULTURMILJØ 1.1. - 1.4. ............................................................................................................... 8 - 30 (Frederiksbergstrategien 2016, side 6). • KVARTER 2. ................................................................................................................................ 32 - 33 Det opnås ifølge Frederiksbergstrategi 2016 ved at udvise omhu og respekt for Frederiksbergs egenart, kulturværdier og bymæssige kvaliteter, når vi i dialog med bygherrer og KULTURMILJØ 2.1. - 2.5. ............................................................................................................... 34 - 46 grundejere tilføjer nyt eller laver om i byen. ’Frederiksberg er et levende eksempel på, at det betaler • KVARTER 3. ................................................................................................................................ 48 - 55 sig at passe på sin bygningskultur. Når Frederiksberg ses som et attraktivt boligområde, skyldes det i høj grad de KULTURMILJØ 3.1. - 3.3. ................................................................................................................ 50 - 55 værdier, der er skabt og bevaret gennem mange års omhu for kvaliteten af bymiljøerne. (…) Undersøgelser har vist, at ejendomsværdierne stiger mere i de byer, der har en stærk tradition for beskyttelse af bymiljøerne.’ • KVARTER 4. ................................................................................................................................ 56 - 57 (Arkitekturpolitik for Frederiksberg, side 26) KULTURMILJØ 4.1. - 4.4. .............................................................................................................. 58 - 79 Gennem tiderne har investorer og boligejere haft skiftende fokus på bevaring af bygningskulturen. Modernismen var • KVARTER 5. ................................................................................................................................ 80 - 81 vel den tid, som vi husker bedst for tilsidesættelse af beva- ringsinteresserne og siden har flere moderniseringsbølger KULTURMILJØ 5.1. - 5.2. ................................................................................................................ 82 - 91 været årsag til, at bevaringsværdige bygninger har måttet lade livet eller har fået tilføjet tidens innovative bygnings- dele eller materialer, som ofte skæmmende fremmedlege- mer, der hindrer oplevelsen af den ellers smukke bygning. • KVARTER 6. ................................................................................................................................ 92 - 129 I dag er der atter store iværksætterkræfter på spil i bygge- KULTURMILJØ 6.1. - 6.4. ................................................................................................................ 94 - 129 branchen, hvor der introduceres nye og lovende materialer og bygningsdele til fristelse for såvel bygherre, entrepre- nører, rådgivere og håndværkere. • KVARTER 7. ................................................................................................................................ 130 - 146 I kommunens byggesagsbehandling gøres der en stor indsats for at råde og vejlede bygherren til at vælge de KULTURMILJØ 7.1. - 7.2. ............................................................................................................... 132 - -146 rette bevaringsmæssige beslutninger i forhold til vedli- geholdelse eller istandsættelse af en bevaringsværdig bygning. En byggesagsbehandler har kun hjemmel til at • INGEN KULTURMILJØER .......................................................................................................... 148 - 159 hindre udvendige ændringer på en bevaringsværdig byg- ning, hvis denne er omfattet af bevarende bestemmelser eller en bevarende deklaration og her vil rapporten kunne vejlede byggesagsbehandleren om hvordan bygningen er sikret eller ikke sikret. I modsætning til rapporten om fredede bygninger i kommu- nen indeholder rapporten om bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1 og 2 ikke en beskrivelse af den enkelte bygnings bevarende værdier og oplysninger om hvilke værdier, der er de væsentligste at sikre. Dette er grundet manglende ressourcer til at gå i dybden med den enkelte bygning. Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 4 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 5 KORTLÆGNING OG REGISTERING AF BYGNINGERS BEVARINGSVÆRDI SAVE-metoden er den metode kommunen anvender FAKTA til registrering af bygningers bevaringsværdi. Det er den mest anvendte og bedst kendte registreringsme- I 1997 fik bygningsfredningsloven et kapitel om tode i landet. SAVE-systemet blev udviklet af Plansty- bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige relsen i 1987 og taget i brug i 1991. bygninger, er bygninger med særlige arkitekto- Bevaringsværdien er sammensat efter 5 parametre: niske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional arkitektur, kulturhistorie, miljø, originalitet og tilstand. eller lokal betydning. Ansvaret for udpegning af Værdien går fra 1 til 9, hvor 1 er højeste værdi. Det bevaringsværdige bygninger ligger hos kommu- er op til kommunen hvornår en bygning er bevarings- nerne. værdig. Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en byg- ning først bevaringsværdig, når den er optaget i De 5 parametre: kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan. I enkelte tilfælde kan en ældre byplanvedtægt Arkitekturmæssig værdi: bygningens proportioner, fa- eller en tinglyst bevaringsdeklaration også være caderytme, den arkitektoniske bearbejdningsgrad og grundlaget for udpegningen, jf. planlovens § 15. samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. En udpegning af en bygning som bevaringsvær- dig omhandler alene bygningens ydre. Kulturhistorisk værdi: Om bygningen er en manifesta- I princippet kan en kommune udpege bevarings- tion af den lokale byggeskik, om den er repræsentant værdige bygninger i kommuneplanen eller i en for en særlig stilperiode, og om den er udtryk for bevarende lokalplan uden forudgående undersø- særlig håndværksmæssig formåen. Herunder tages gelse eller ved at bruge andre vurderingsmeto- der også hensyn til bygningens sjældenhed. der. Men i praksis er langt de fleste udpegninger af bevaringsværdige bygninger sket på grund- Miljømæssig værdi: Bygningens betydning eller ‘støt- lag af en SAVE-registrering, der har været det teværdi’ for de tilstødende bygninger og for helheden dominerende metodiske grundlag for vurdering af eller anlægget. Man ser på, hvordan bygningen er bevaringsværdien siden ca. 1990. placeret og tilpasset landskabet, husrækken, gadebil- ledet eller det miljø, den er en del af. (Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen om bevaringsværdige bygninger) Originalitet: Bygningens oprindelige udtryk er beva- ret, eller om det helhedsindtryk, som man har søgt at skabe