UDKAST

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER (SAVE 1 OG 2) OG DERES SIKRING E FORORD

I forbindelse med varsling om Kulturstyrelsens landsdækkende fredningsgennemgang i årene 2010-2016 og mulighed for affredning af ikoni- ske bygninger, blev der sat lokalpolitisk fokus på, hvorvidt fredede og bevaringsværdige byg- ninger i kommunen er tilstrækkeligt sikret mod udvendige ændringer eller nedrivning.

Rapporten ’Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1 og 2) og deres sikring’ er udarbejdet af By- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune i 2018. Rapporten er led i at skabe dette overblik og efterfølger rapporten ’Fredede bygninger i Fre- deriksberg Kommune og deres sikring’, der blev udarbejdet i 2015 og godkendt af By- og Miljø- udvalget på mødet den 12. juni 2017.

Formål: Rapporten er først og fremmest tænkt som et opslagsværk til intern brug i kommunen, når borgere og rådgivere ansøger om udvendige bygningsændringer, ombygninger, tilbygninger eller nedrivning af en bevaringsværdig bygning med en høj bevaringsværdi på 1 eller 2. Rappor- ten er også en afdækning af, hvorvidt de beva- ringsværdige bygninger er sikret mod uønskede udvendige bygningsændringer.

Videre arbejde: I Frederiksberg Kommune er det kun bygninger opført frem til 1940, der er registreret for be- varende værdier. Det er kommunens mål, at bygninger opført efter 1940 og frem til og med 1970 SAVE-registreres og optages i Kommune- plan 2021.

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 3 INDHOLD INDLEDNING

I Frederiksberg Kommune har fredede og bevaringsvær- De faktuelle oplysninger om de enkelte bygninger dige bygninger stor betydning. Det er jf. Frederiksberg- i rapporten må forventes af blive opdateret med strategien 2016 kommunens vision at fastholde og udvikle tiden og rapporten vil derfor ikke kunne være et fast Frederiksberg Kommunes særlige identitet som en smuk, grundlag. De opdaterede data vil være at finde på grøn og oplevelsesrig by i byen. kommunens GIS og på FBB, hvortil der linkes i GIS. • KULTURHISTORISKE PERIODER ...... 4 - 5 Retmæssigt vil det være Kommuneplanen, der skal ’Kommune vil styrke og videreudvikle Frederiksbergs unik- søges oplysninger fra hvad angår bevaringsværdier. ke identitet og særlige stemning med smukke bygninger, Rapporten må ses som et øjebliksbillede og en ret- • KVARTER 1...... 6 - 7 fine og vedligeholdte byrum, mange træer og frodige ningslinje for kommunens videre arbejder med sikring parker.’ af bygningskulturen. KULTURMILJØ 1.1. - 1.4...... 8 - 30 (Frederiksbergstrategien 2016, side 6).

• KVARTER 2...... 32 - 33 Det opnås ifølge Frederiksbergstrategi 2016 ved at udvise omhu og respekt for Frederiksbergs egenart, kulturværdier og bymæssige kvaliteter, når vi i dialog med bygherrer og KULTURMILJØ 2.1. - 2.5...... 34 - 46 grundejere tilføjer nyt eller laver om i byen.

’Frederiksberg er et levende eksempel på, at det betaler • KVARTER 3...... 48 - 55 sig at passe på sin bygningskultur. Når Frederiksberg ses som et attraktivt boligområde, skyldes det i høj grad de KULTURMILJØ 3.1. - 3.3...... 50 - 55 værdier, der er skabt og bevaret gennem mange års omhu for kvaliteten af bymiljøerne. (…) Undersøgelser har vist, at ejendomsværdierne stiger mere i de byer, der har en stærk tradition for beskyttelse af bymiljøerne.’ • KVARTER 4...... 56 - 57 (Arkitekturpolitik for Frederiksberg, side 26) KULTURMILJØ 4.1. - 4.4...... 58 - 79 Gennem tiderne har investorer og boligejere haft skiftende fokus på bevaring af bygningskulturen. Modernismen var • KVARTER 5...... 80 - 81 vel den tid, som vi husker bedst for tilsidesættelse af beva- ringsinteresserne og siden har flere moderniseringsbølger KULTURMILJØ 5.1. - 5.2...... 82 - 91 været årsag til, at bevaringsværdige bygninger har måttet lade livet eller har fået tilføjet tidens innovative bygnings- dele eller materialer, som ofte skæmmende fremmedlege- mer, der hindrer oplevelsen af den ellers smukke bygning. • KVARTER 6...... 92 - 129 I dag er der atter store iværksætterkræfter på spil i bygge- KULTURMILJØ 6.1. - 6.4...... 94 - 129 branchen, hvor der introduceres nye og lovende materialer og bygningsdele til fristelse for såvel bygherre, entrepre- nører, rådgivere og håndværkere. • KVARTER 7...... 130 - 146 I kommunens byggesagsbehandling gøres der en stor KULTURMILJØ 7.1. - 7.2...... 132 - -146 indsats for at råde og vejlede bygherren til at vælge de rette bevaringsmæssige beslutninger i forhold til vedli- geholdelse eller istandsættelse af en bevaringsværdig bygning. En byggesagsbehandler har kun hjemmel til at • INGEN KULTURMILJØER ...... 148 - 159 hindre udvendige ændringer på en bevaringsværdig byg- ning, hvis denne er omfattet af bevarende bestemmelser eller en bevarende deklaration og her vil rapporten kunne vejlede byggesagsbehandleren om hvordan bygningen er sikret eller ikke sikret.

I modsætning til rapporten om fredede bygninger i kommu- nen indeholder rapporten om bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1 og 2 ikke en beskrivelse af den enkelte bygnings bevarende værdier og oplysninger om hvilke værdier, der er de væsentligste at sikre. Dette er grundet manglende ressourcer til at gå i dybden med den enkelte bygning.

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 4 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 5 KORTLÆGNING OG REGISTERING AF BYGNINGERS BEVARINGSVÆRDI

SAVE-metoden er den metode kommunen anvender FAKTA til registrering af bygningers bevaringsværdi. Det er den mest anvendte og bedst kendte registreringsme- I 1997 fik bygningsfredningsloven et kapitel om tode i landet. SAVE-systemet blev udviklet af Plansty- bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige relsen i 1987 og taget i brug i 1991. bygninger, er bygninger med særlige arkitekto- Bevaringsværdien er sammensat efter 5 parametre: niske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional arkitektur, kulturhistorie, miljø, originalitet og tilstand. eller lokal betydning. Ansvaret for udpegning af Værdien går fra 1 til 9, hvor 1 er højeste værdi. Det bevaringsværdige bygninger ligger hos kommu- er op til kommunen hvornår en bygning er bevarings- nerne. værdig. Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en byg- ning først bevaringsværdig, når den er optaget i De 5 parametre: kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan. I enkelte tilfælde kan en ældre byplanvedtægt Arkitekturmæssig værdi: bygningens proportioner, fa- eller en tinglyst bevaringsdeklaration også være caderytme, den arkitektoniske bearbejdningsgrad og grundlaget for udpegningen, jf. planlovens § 15. samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. En udpegning af en bygning som bevaringsvær- dig omhandler alene bygningens ydre. Kulturhistorisk værdi: Om bygningen er en manifesta- I princippet kan en kommune udpege bevarings- tion af den lokale byggeskik, om den er repræsentant værdige bygninger i kommuneplanen eller i en for en særlig stilperiode, og om den er udtryk for bevarende lokalplan uden forudgående undersø- særlig håndværksmæssig formåen. Herunder tages gelse eller ved at bruge andre vurderingsmeto- der også hensyn til bygningens sjældenhed. der. Men i praksis er langt de fleste udpegninger af bevaringsværdige bygninger sket på grund- Miljømæssig værdi: Bygningens betydning eller ‘støt- lag af en SAVE-registrering, der har været det teværdi’ for de tilstødende bygninger og for helheden dominerende metodiske grundlag for vurdering af eller anlægget. Man ser på, hvordan bygningen er bevaringsværdien siden ca. 1990. placeret og tilpasset landskabet, husrækken, gadebil- ledet eller det miljø, den er en del af. (Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen om bevaringsværdige bygninger) Originalitet: Bygningens oprindelige udtryk er beva- ret, eller om det helhedsindtryk, som man har søgt at skabe ved en eventuel større ombygninger fremstår originalt.

Tilstand: Ved vurderingen af tilstand ser man på, om bygningen er ordentligt og rigtigt vedligeholdt, herun- der de almene, byggetekniske forhold kort sagt om bygningen virker sund.

(Kilde: SAVE, Kulturstyrelsen 2011)

I Frederiksberg Kommune er en bygning beva- ringsværdig når den har en bevaringsværdi 1-4. En bygning er dog først retmæssigt bevaringsværdig, når den er optaget i Kommuneplanen. I Frederiksberg Kommune fremgår dette af kortbilag i Retningslinjer og af GIS-korts lag Kommuneplan 2017 med kryds i feltet Bevaringsværdige bygninger.

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 6 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 7 LOVGIVNING LOVGIVNING

Fredet eller bevaringsværdig Der er to væsentligt forskellige indgange til at udarbej- Byggeloven § 6 D Planloven § 14 En bygning kan enten være fredet, bevaringsværdig de bevarende lokalplaner: forholdsnormer og kompe- Når en bevaringsværdig bygning ikke er beskyttet En anden og mere velvalgt mulighed for at hindre eller både fredet og bevaringsværdig. Fredede og tencenormer. ved bestemmelser i en lokalplan, byplanvedtægt eller en ansøgte nedrivning eller bygningsændring er at bevaringsværdige bygninger er omfattet af bygnings- deklaration, da kan forvaltningen vælge at sikre byg- nedlægge et forbud efter Planlovens § 14. fredningsloven og Planloven. Kirker er normalt ikke Den ene måde bygger på, at man i lokalplanen ningen mod udvendige ændringer eller tilbygning med Et § 14-forbud skal varsles og forbuddet kan højst fredede eller udpeget som bevaringsværdige, men fastsætter såkaldte forholdsnormer for, hvordan baggrund i Kulturmiljø og Byggelovens § 6 D. nedlægges for et år. Vedtages der ikke en lokalplan omfattet af andre beskyttelsesbestemmelser, som bevaringsværdige bygninger kan ombygges, tilbygges inden et år, der kan hindre det ansøgte arbejde, som sikrer deres bygningsbevaringsværdier. Kirker indgår i eller ændres. Det gøres gennem bestemmelser, der Byggeloven § 6 D eksempelvis nedrivning af en bevaringsværdig byg- denne gennemgang, hvis de er udpeget som beva- præcist angiver, hvordan bebyggelsen skal udformes Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse ning, da bortfalder forbuddet. ringsværdige i kategori 1 eller 2. med hensyn til f.eks. tagformer, vinduesopsprosnin- efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en ger eller facadefarver. Anvendelsen af forholdsnormer sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens En hage ved et § 14-forbud er, at ejer kan kræve Kirkefredning giver grundejeren en præcis anvisning på, hvad man omgivelser opnås helhedsvirkning. ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, må, og hvad man ikke må. Kirker er sikret gennem Bekendtgørelse af lov om Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o. lign. må ikke være jf. Planlovens § 49. folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og ændring til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgi- Den anden måde bygger på, at man i lokalplanen af kirkebygninger forvaltes af Kirkeministeriet. velserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller Kommunens bevarende lokalplaner fastsætter såkaldte kompetencenormer, dvs. bestem- De kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Aka- påbud sikre opfyldelse af 1. pkt. I skemaet nedenfor ses de af kommunens lokal- melser hvor ændringer skal godkendes af kommunal- demiet for de skønne Kunster yder Kirkeministeriet planer, der vurderes at sikre de bevaringsværdige bestyrelsen. På den måde er der som udgangspunkt og stiftsøvrighederne sagkyndig bistand i forhold, der Denne hjemmel vurderes for værende usikker og bygninger bedst muligt. Krydser i skemaet henviser ikke noget, der i forhold til bevaringsværdierne er vedrører kirker og kirkegårde. vurderes videst muligt at skulle undgås. til, at der er fokus på bevaring af bygningskulturen i umiddelbart tilladt. For at skabe klarhed og et gen- det pågældende afsnit. Jo flere krydser, des stærkere nemsigtigt administrationsgrundlag bør kompetence- er lokalplanen med henblik på sikring af de bevarings- Fredet normer kun anvendes, når det kan beskrives, hvad Slots- og Kulturstyrelsen forvalter fredede bygninger. værdige bygninger og des lettere er lokalplanen at kommunalbestyrelsen ønsker at fremme. Bevaren- Styrelsen freder eller affreder bygninger og skal god- administrere efter for byggesagsbehandleren. de lokalplaner med kompetencenormer bør derfor kende alle ændringer på de fredede bygninger. suppleres med en beskrivelse af, hvad kommunal- Når en bygning er både fredet og bevaringsværdig bestyrelsen ønsker at bevare, på hvilken måde og er det som udgangspunkt styrelsen, der skal godken- suppleret med forholdsnormer for øvrige forhold, som de ændringen, ofte i samråd med kommunen, hvad lokalplanen behandler. angår udvendige ændringer. (Erhvervsstyrelsen, marts 2018) Bevaringsværdig Slots- og Kulturstyrelsen kan udpege en bygning som Byplanvedtægt bevaringsværdig, men det er kommunens opgave at Lokalplan Område År Redegørelse Formål Bestemmelser Kortbilag Byplanvedtægter er tidligere tiders lokalplaner og er varetage sikring af de bevaringsværdige bygninger 63 Folkets Allé m.fl. 1989 x x Kompetencenorm retmæssigt svarende til lokalplaner. Byplanvedtægter indenfor kommunens område. 79 Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé m.fl. 1993/1995 x x Kompetencenorm x er ofte kortfattede og indeholder kun få bestemmelser. 82 Pile Allé, Rahbeks Allé m.fl. 1993 x x Kompetencenorm

Lovgrundlaget for udpegning af bevaringsværdige 92 Ved Grænsen, Buen m.fl. 1996 x x Kompetencenorm bystrukturer og sammenhænge er fastsat i medfør af Servitut/deklaration Bygninger kan være tinglyst med en bevarende 97 Institutionsområdet ved Howitzvej 1998 x x Kompetencenorm x Planlovens § 11a, nr. 15, lovbekendtgørelse om byg- deklaration. Bygningen er da omfattet af bevarende 99 Frydendalskvarteret 1999 x x Kompetencenorm ningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, bestemmelser på lige fod med en bevaringsværdig 104 Grundtvigsvej, Ceresvej m.fl. 1999 x x Kompetencenorm x samt Bekendtgørelse om udpegning af bevaringsvær- bygning i en lokalplan. 105 Platanvej, Henrik Ibsens Vej 1999 x x Kompetencenorm x dige bygninger i kommuneplanen. I Frederiksberg Kommunes filarkiv kan der søges på 106 Steen Blicher Vej m.fl. 1999 x x Kompetencenorm en bygnings matrikel og fremfindes deklarationer, der En bygning er bevaringsværdig, når den er opta- 107 Danas Plads m.fl. 1999 x x Kompetencenorm x er stemplet Facadecensur. Facadecensur henviser get som bevaringsværdig i en kommuneplan eller 108 Amalievej, Lindevej, Kastanievej m.fl. 2000 x x Kompetencenorm x til, at der på ejendommen er tinglyst en bevarende omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan 130 Den Kongelige Porcelænsfabrik 2004 x x Kompetencenorm x deklaration. Deklarationen kan være af forskellig eller byplanvedtægt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 14. 142 Område omkring Hortensiavej 2008 x x Kompetencenorm (x) sværhedsgrad men behandles administrativt ens. At en bygning er bevaringsværdig i en kommuneplan 168 Retten på Frederiksberg 2011 x x Kompetencenorm x hindrer ikke om- og tilbygninger. Bygningen er kun 171 Diagonissestiftelsen 2014 x x Kompetencenorm x bevaringsværdig i dens ydre. Kulturmiljø Ifølge planloven skal en kommuneplan indeholde 172 Området ved Frederiksberg Centeret 2012 x x Kompetencenorm x retningslinjer for sikring af kulturhistoriske beva- 174 Bülowsvej, Rolighedsvej m.fl. 2012 x x Kompetencenorm Lokalplan ringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde 189 Svømmehalskvarteret 2014 x x Kompetencenorm x Lokalplaner er et godt redskab til at regulere de beva- kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske 190 L. I. Brandesvej m.fl. 2014 x x Kompetencenorm x rings- og omdannelsestiltag kommunen ønsker. bevaringsværdier. Ifølge oversigten over statslige Der findes ikke en egentlig definition på, hvad en 192 Rahbeks Allé 15-19 2015 x x Kompetencenorm x interesser i kommuneplanlægningen drejer det sig om bevarende lokalplan er. En bevarende 213 Tidligere Politistation på Howitzvej 2018 x x Kompetencenorm x kulturmiljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller lokalplan må betragtes som værende en plan, hvor Forslag 193 Fuglebakkebebyggelsen 2018 x x Forholdsnorm x en udvikling, der har fundet sted. hensynet til bevaring af bygninger eller (by)miljøer er hovedindholdet i planen, eller hvor lokalplanen i Oversigt over lokalplaner med bevarende bestemmelser sig selv handler om udpegning af bevaringsværdige bygninger.

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 8 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 9 KULTURHISTORISKE PERIODER KULTURHISTORISKE PERIODER

Kommuneplan 2017 indeholder en ud­pegning af bydele - Svømmehalskvarteret og Mariendalskvarte- kulturmiljøer i Frederiksberg Kommune med tilhø- ret. I den sydlige del af Svømmehalskvarteret og i den rende retningslinjer og rammer for, hvilke væsentlige vestlige del af Mariendalskvarteret blev også etableret bevaringselementer, som skal indgå i lokalplaner, der en mere koncentreret industribebyggelse. Ågad omfatter disse miljøer. e I kommuneplanen udpeges konkrete bebyggelser, 1914-1945: Storbyen udbygning - industriali- som repræsente­rer hovedfaserne i Frederiksbergs sering og tidlig velfærdsstat kultur- og byhistorie. I perioden fra første verdenskrig til efter besættelsen blev hoved­parten af den vestlige del af Frederiksberg Tiden før 1850: Landbosamfundet bygget. Frederiksberg havde i 1950 et befolkningstal Frederiksberg var frem til midten af det 19. århund- på næsten 120.000 og var stort set udbygget. Denne rede et land­bosamfund og omfattede landsbyen del af byen er præget af den gryende velfærds­stat og Nordre Fasanvej langs Allegade, Bredegade og Smallegade samt dens tidligere reguleringer og kommunale bygninger. Godthåbsvej gårde og landsteder på bymarken. Landsbyen hav­de Det drejer sig om skoler, hospitaler, aldersrenteboli- 1890 -1914 rødder tilbage til den middelalderlige landsby Sol- ger, alderdoms­hjem og et almennyttigt etagebyggeri Godthåbsvej bjerg. Solbjergs jorder, der senere blev Københavns opført af kommunen samt offentligt støttede sociale FØR 1850 Ladegårds ladegårdsmark blev i 1651 bortfæstet boligselskaber eller private byggeselska­ber. Som Rolighedsvej til 20 hollandske amagerbønder, der opførte lands­ følge af stram kommunal bebyggelsesregulering blev byen Ny Amager i Allegade. Ladegårdsmarken blev Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle den vestlige del af byen præget af et zoneopdelt 1945 / 1950 Nordre Fasanvej senere i århun­dredet bortforpagtet og -auktioneret byggeri. Kvarteret er præget af etagebyggeri, kulisse- til byens gårdmænd og velha­vende københavnere, byggeri med etageejendomme ud til de gennemgå- Finsensvej 1945/1950 - Finsensvej som opførte landsteder. Landsbyen udgjorde fra 1736 ende veje og bagvedliggende villakvarterer, egentlige et selvstændigt sogn, der i 1747 blev hovedsognet industrikvarterer samt udstrakte områder udlagt til

1914 -1945 / 1950 Falkoner Alle 1850 -1890 i Pasto­ratet Frederiksberg-Hvidovre. Pastoratets Smallegade rekreative for­mål - anlæg, parker og idrætsanlæg. H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej 1890 -1914 grænser dannede rammen om de første kommunale Gammel Kongevej Peter Bangs Vej organer: Frederiksberg-Hvidovre Fattig- og Skolekom- 1945-1980/1990: Efterkrigstidens storby - mission (1802/1808-1842) og Frederiksberg-Hvidovre velfærdstats og -samfund Søndre Fasanvej Sog­nekommune (1842-1858). De sidste ledige arealer omkring Roskildevej blev be- 1890 -1914 bygget i de før­ste efterkrigsårtier. Det drejer sig om de Frederiksberg Allé 1850-1890: Villabyen - industrialisering såkaldte venskabsbyhuse på Roskildevejs nordside FØR 1850

- urbanisering og det bagvedliggende institutionsbyggeri. Syd for Pile Allé Store dele af Københavns brokvarterer blev bygget i Roskildevej blev først punkthusene Søndermarken, Roskildevej slutningen af 1800-tallet som følge af den første indu- og se­nere kvarteret omkring Nordens Plads bygget. Roskildevej Roskildevej strialiseringsbølge og frigi­velsen af byggeriet udenfor Vesterbrogade 1945 / 1950

København fæstningsvolde. I den sam­me periode Søndre Fasanvej blev området mellem Sankt Jørgens Sø og Falkoner Al­le/ Allegade-linjen på Frederiksberg bebygget, og befolkningstallet i Frederiksberg Sogn steg fra 2.800 i 1850 til 47.000 i 1890. I 1890 bestod bebyggelsen på Frederiksberg af et industri- og arbejder­kvarter med lejekaserner og industri tæt ved søen, et omfattende villaområde med spredtliggende fabriksanlæg samt byens centrum omkring banegården med kommunale institutioner og rådhus samt etagehuse med forretnin- ger i stueetagen. Med det stigende befolk­ningstal blev Frederiksberg allerede i 1858 udskilt fra det landkom­ munale fællesskab med Hvidovre og kom til at udgøre en købstads­kommune.

1890-1914: Storbyen - forceret industrialise- ring - urbanisering­ Den styrkede industrialisering omkring århundred- skiftet og indvan­dringen til hovedstaden førte til, at Frederiksbergs folketal frem til første verdenskrig steg til 96.000. Den bebyggede del af byen nå­ede på dette tidspunkt ud på den anden side af Fasanvej-lin- jen. Etagebyggeri og større arealkrævende fabrik- sanlæg er karakteri­stisk for periodens bebyggelse. Etagebyggeriet fortrængte i stør­re eller mindre grad villabebyggelserne i byområdet øst for Falko­ner Alle/ Allegade-linjen og blev helt dominerende i de nye

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 10 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 11 Åg ade

Nordre Fasanvej Godthåbsvej

Godthåbsvej

Rolighedsvej

Falkoner Alle Rosenørns Alle KVARTER 1 Nyelandsvej Nordre Fasanvej

Det centrale Frederiksberg med bymidten, forløber mellem Nordre Fasan­vej og Falkoner Alle ved Frederiksberg Have og Søndermarken Frederiksberg Station.

Bymidten omkring Frederiksberg og Fasanvej stati- ForudenFinsensvej bymidten omfatter den nordlige del af oner rummer en lang række byfunktioner, herunder kvarteret både æl­dre og nyere etageboligområder, Finsensvej funktioner af regional betyd­ning. Det drejer sig om et mindre villaområde samt Porce­lænshaven, der er Frederiksberg Centret med et stort udvalg af butikker, blevet omdannet til et attraktivt, blandet byom­råde Falkoner Centret, Copenhagen Business School og med boliger og funktioner for CBS. Ved Virginiavej er Rets­bygningen på Frederiksberg. Endvidere rummer opført en større integreret børneinstitution i sammen- 1.5 bymidten Rådhu­set, Frederiksberg Gymnasium, hæng med det omlig­gende villaområde. Hovedbiblioteket, Falkonerbiografen samt caféer og restauranter foruden familie- og kollegieboliger. Der Frederiksbergs ældste bebyggelse fra 1800-tallet Falkoner Alle er opført en ny tilbygning til Retten i tilknytning til de ligger langs Alle­gade. Allegade er en del af Frederiks- Smallegade omkringlig­gende fredede bygninger og anlæg. Derud- bergs kulturstrøg. Vestsiden af Allegade og Pile Alle H.C. Ørsteds Vej over er der sket en større udvidelse og ombygning af er præget af det grønne Allegadeanlæg, Lorry, Frede- Peter Bangs Vej Frederiksberg Centret. riksberg Runddel, Storm P. Museet og De små haver. Den sydlige del af kvarteret rummer Frederiksberg Gammel Kongevej Have og Søn­dermarken samt boligbebyggelsen ved 1.4 Frederiksberg Station vil i de kommende år blive Peter Bangs Vej 1.1 udbygget som krydsningsstation i forbindelse med Søndre Fasanvej, Bag Søn­dermarken. Der er opført anlæg af Cityringen. Der etab­leres en ny stations- en ny bebyggelse til idræts- og fritidsfor­mål ved Søn- forplads i Holger Tornøes Passage. En udbyg­ning af dermarken. Falkoner Centret med en arkitektonisk opgradering af facaden­ er også under planlægning. De to parker udgør sammen med Frederiksberg Slot og Zoologisk Have udflugts- og turistmål. Frederiks- Søndre Fasanvej Den Grønne Sti, den regionale cykel- og gangsti, berg Kommune er ved at un­dersøge mulighederne for at skabe et mere sammenhængende om­råde omkring 1.2 gennem Køben­havns og Frederiksberg kommuner, Frederiksberg Slot.

Frederiksberg Allé 1.3

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej

1.5

1.4 1.1

1.2

1.3

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 12 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 13 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT GENERAL CLASSENS ASYLGENERAL BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN PRÆMIERET I1912 NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

10fæ NYELANDSVEJ 51 2 INGEN UKENDT 1912 DAGINSTITUTION 189

14 E K R I K Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT GODTHAABSKIRKEN BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1 INGEN 1912 10fy NYELANDSVEJ 51A KIRKE 189 GOTFRED TVEDE

15 E K R I K Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN ANDERKENDELSE I1976-77 FREDNING ELLERSINGENSIKRING NOTE: MØSTINGS HUS Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

1 INGEN C.F. Harsdorff 1801 109 ANDEBAKKESTI 5 VILLA BPV 11

16 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT SMALLEGADE 28 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

INGEN L.T. GUDME 1894 106 SMALLEGADE 28 ETAGEBOLIG INGEN 2

17 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune KULTURMILJØ Frederiksbergs nuværenderådhusblevopførti1953. Kollegi­ der -MøstingsHusfra1800,nuværendeHassagers sammenbyggede småhuseogenkeltståendelandste landsbyen Ny Amager. Områ­ senere anlagteSmallegade,tilatindgåsomendelaf 1620, komBredegade50årefter, sammenmedden nuværende Frederiksberg.DaSolbjergblevnedlagti Kongevej, ogbymarkenomfattededetmesteaf det medKøbenhavnafforbindelsesvejenGammel Ha­ En andenplaceringkanværetetstediFrederiksberg som bygadeog Andebakkedammen somgadekær. den karakteristisksnoedeFrederiksbergBredegade derlandsbyen Solbjerg.Solbjerghavdesandsynligvis Området ersandsynligvisopståetomkringmiddelal Frederiksberg Bredegade Landsbyen Solbjergved ve omkringFasangården.Landsbyenvarforbun um fra1805ogBredegade11 fra1790. 1.1.

det blevbebyggetmed - - - Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring 1.1 18 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

HASSAGERS KOLLEGIUM FREDNING ELLERSINGENSIKRING NOTE: FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1.1 2 1.1 INGEN 1806 BOYE JUNGE/ A. FUSSING 110a FREDERIKSBERG BREDEGADE13A KOLLEGIUM

19 T E D E R F Frederiksberg Kommune KULTURMILJØ let toglandsbyennavnefterslottet-Frederiksberg. (ca. 1770)igadensnord­ det 19.århund­ mønster. Deeksisterendelaveetagehuseeropførti gårde ogforhavernesitkarakteristiskebebyggelses­ landsby ogfikmeddetilbagetruknesam­ bønder fra Amager. Allegade blevbygadenidennye da FrederikIIIgavladegårdsmarkenifæstetil20 Landsbyen Ny Amager blevoprettetden2.juni1651, omkring Allegade Ny Amager Landsbyen rede -pånærlandstedetLudvigsminde 1.2.

lige del.Imidtenaf1700-tal menbyggede - Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring 1.2 20 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

GÆLDER KUNSKILTNING OGFORHAVE SERVITUT NR.:5368(12.06.1940).FACADECENSUR ERSVAG . NOTE: FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT LORRY BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1.1 2 1.2 OMBYGGET AF EINARROSENSTAND 1880 -1888 119a INGEN MENFACADECENSUR ALLEGADE 7-9 STUDIER TV2/TEATER

21 T E D E R F O M F A T T E T

A F

GROCK B E V A R E N D E

B MATERIALE MATERIALE E S T E M M E L S E R

FARVE

FAKTA

ANVENDELSE RESTAURANT

ADRESSE ALLEGADE 11 VINDUE MATRIKEL 119a

OPFØRELSESÅR 1881

ARKITEKT UKENDT

LOKALPLAN INGEN

KULTURMILJØ 1.2

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 22 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 23 F R E D E

KULTURMILJØ 1.3. T

Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have og Søndermar­ken LAURIERHUSET

Området omfatter Frederiksberg Slot med tilhørende slotshaver - Frederiksberg Have og Søndermarken. Slottet blev opført som kongelig sommerresidens i fle- re etaper fra 1699 til 1738. Slotshaver­ne blev anlagt som et barokanlæg i begyndelsen af 1700-tallet og blev senere omlagt i engelsk romantisk havestil om- kring år 1800. I tilknytning til slotskomplekset blev der MATERIALE etableret bl.a. staldgård, funktionærboliger og senere traktørstederne De Små Haver, samt gartnerier ved Pile Alle. Der blev etableret portfløje ved Frederiks­ berg Runddel. Med anlægget af Frederiksberg Alle i 1700-1734 blev slottet forbundet med Vesterbrogade. Vesterbrogade havde siden middelalderen været en del af landevejen fra København til Roskil­de. Ros- kildevejen fortsatte efter nuværende Platanvej ad Rahbeks Alle og derfra videre over Valby Landsby. 1.1 Frederiksberg Alle blev udlagt som en lukket, barok paradeavenue til slottet for kongen og hans følge. FARVE Gammel Kongevej fortsatte med at spille en central rol­le som alfarvej mellem København og landsbyen. Pile Alle blev an­lagt som opkørsel til slottet i 1710. I 1775 blev der anlagt en ny Roskildevej fra nuværen- de Platanvej/Vesterbrogade i lige linje over Frederiks- berg Bakke og videre mod vest. Frederiksberg Slot og en lang række af de historiske bygninger i Frederiksberg Have og Søndermarken er fredede i henhold til byg­ningsfredningsloven. Begge FAKTA haver er omfattet af havefredning i henhold til natur- fredningsloven. ANVENDELSE OFF. SERVICE

ADRESSE FREDERIKSBERG RUNDDEL 1,1A, 3A, 3C VINDUE MATRIKEL 1e

OPFØRELSESÅR 1663 og 1744

ARKITEKT BRON RÜSENSTEEN OG L. THURAH

LOKALPLAN INGEN

KULTURMILJØ 1.3

BEVARINGSVÆRDI 1 DETALJE

1.3

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 24 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 25 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE STORM P MUSEET ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 1.3 INGEN UKENDT 1e 2 PILE ALLE MUSEUM 1863

26 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT FREDERIKSBERG RUNDDEL BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 1.3 INGEN BRON RÜSENSTEENOGL.THURAH 1750 FREDERIKSBERG RUNDDEL 3D,3E KONTOR TIDL. GARTNERGÅRDEN 1bz

27 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE DETALJE FARVE MATERIALE

ZOOTÅRNET FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 1.3 T.H. HIRTSH 1904 1f ROSKILDEVEJ 32 UDSIGTSTÅRN INGEN

28 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

UNDER RESTAURERING NOTE: FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT FASANGÅRDEN BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 1.3 INGEN UKENDT 1724 1g SØNDRE FASANVEJ 73 RESTAURANT /TIDL.BOLIG

29 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN FREDERIKSBERG SLOT Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

FRB. SLOT-OFFICERSKOLE JØRGEN HANSENKOCH LAURITZ DETHURAH WILHELM FRIEDRICHVONPLATEN BYGGERI PÅBEGYNDT1699 1A ROSKILDEVEJ 28,28B,28C,28D 1.3 JOHN CONRADERNST INGEN 1

30 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN LAKAJGÅRDEN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

INGEN UKENDT 2 1.3 1863 1A ROSKILDEVEJ 26,26A,26D MILITÆR ANLÆG

31 T E D E R F F R E D E

KULTURMILJØ 1.4. T

Kvarteret omkring Steen Blichers Vej DIREKTØRBOLIGEN I PORCELÆNSFABRIKKEN Kvarteret blev bebygget fra omkring 1870. Kvarteret er præget af karrébebyggelse ud til Smallegade, det bagvedliggende villakvarter og fabrikskomplekset efter Den Kongelige Porcelænsfabrik (1882). MATERIALE MATERIALE

1.1 FARVE

FAKTA

ANVENDELSE VILLA

ADRESSE PORCELÆNSHAVEN 7 VINDUE MATRIKEL 26dp

OPFØRELSESÅR 1906

ARKITEKT ANTON ROSEN

LOKALPLAN 130

KULTURMILJØ 1.4

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

1.4 NOTE:

STÆRK LOKALPLAN

PRÆMIERET I 1909

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 32 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger med ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 33 O M F A T

KULTURMILJØ 1.5. T E T

A F

Centrum omkring Frederiksberg Centret FRB. HOVEDBIBLIOTEK B E

En vigtig forudsætning for Frederiksbergs udvikling til V

en storby i hovedstaden blev bl.a. anlægget af jernba- A nen og byggeriet af Fre­deriksberg Banegård. Frede- R riksberg Banegård blev indviet i 1864. Jernbanen og E banegården betød, at der blev dannet et bycentrum N mellem jernbanen og landsbyen ved Allegade. Cen- D E

trumdannelsen blev op gennem den sidste halvdel af B det 19. århundrede forstærket med byggeriet af For- MATERIALE sørgelses- og Hospitalsvæsenet instituti­onskompleks, E S

byens første kommuneskoler og rådhus med tilhøren­ T

de brandstation. De sociale institutioner flyttede til E

Nordre Fasan­vej i 1903, og Frederiksberg Domhus, M

brandstation og politistation blev opført på stedet i M

perioden 1919-1932. Frederiksberg Hoved­bibliotek E i 1935. Senest har indvielsen af Falkoner Centeret i L 1958, Frederiksberg Centret i 1996 og de nye plad- S E

ser, Solbjerg Plads, Sol­bjerg Torv og Falkoner Plads i 1.1 R 2005 forstærket bymidte

FARVE

FAKTA

ANVENDELSE BIBLIOTEK

ADRESSE FALKONER PLADS 3 VINDUE MATRIKEL 39x

OPFØRELSESÅR 1935

ARKITEKT HANS ANDRESEN

LOKALPLAN 213

KULTURMILJØ 1.5

BEVARINGSVÆRDI 2

1.5 DETALJE

NOTE:

STÆRK LOKALPLAN

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 34 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 35 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ POLITISTATION LOKALPLAN KOMMENDE CBSSTUDENT INNOVATIONHOUSE KOLONADERNE ERFREDET. NOTE: Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1 1.5 213 1920 39æ HOWITZVEJ 30 POLITISTATION HACK KAMPMANN,KAJGOTTLOB

36 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ FREDERIKSBERG DOMHUS LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

213 HACK KAMPMANN 1919 39y HOWITZVEJ 32A DOMHUS 2 1.5

37 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN KOLONADERNE ERFREDET NOTE: FRED. BRANDSTATION Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 1.5 1933 213 ASK LAURITZEN 39i HOWITZVEJ 28 BRANDSTATION

38 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

STÆRK LOKALPLAN NOTE: FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ STATIONSBYGNINGER LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

V.C.H WOLF 1864 OG1879 2 1.5 239c SOLBJERGVEJ 6-10 RESTAURANT /BANK 172

39 T E D E R F K I R K E

SOLBJERG KIRKE MATERIALE MATERIALE FARVE

FAKTA

ANVENDELSE KIRKE

ADRESSE HOWITZVEJ 30A VINDUE MATRIKEL 6og

OPFØRELSESÅR 1908

ARKITEKT CHR. VARMING

LOKALPLAN 213

KULTURMILJØ 1.5

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

NOTE:

STÆRK LOKALPLAN

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 40 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 41 Åg ade

Nordre Fasanvej Godthåbsvej

Godthåbsvej

Rolighedsvej KVARTER 2

Det vestlige Frederiksberg syd for Peter Roskildevej øst for Dalgas Boulevard er præget af Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle Bangs Vej højhusene ved Borgmester Fisehers Vej og 6-7-eta- Nordre Fasanvej ges punkthuse ved Søndermark Kirkegård. Kvarteret syd for Peter Bangs Vej er karakteriseret Vest for Solbjerg Parkkirkegård er der på Roskildevej ved at være et af de mest åbne og grønne i kommu- opført en 6-etages punkthusbebyggelse. Ved Borg- nen med store villaområ­der, Solbjerg Parkkirkegård mester Fisehers Vej er der opført plejeboliger. og Søndermark Kirkegård på hver side af Roskildevej Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret, som omfatter Domus Vista og bebyggelserne omkring Finsensvej samt de store idrætsarealer ved K.B. Hallen og Jens Finsensvej Jessens Vej. Nordens Plads og Borgmester Fi­sehers Vej, har fokus på en øget boligsocial indsats og en forbedring af Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret af bo- udearealerne. Centeret i Domus Vista er præget af ligejendomme fra 1930’erne. Ved Diakonissestiftelsen mange tom­me butikker og er bygningsmæssigt og ligger Klammergården, som en punkthusbebyggelse funktionelt forsømt, og Nor­dens Plads er præget af et fra 1990’erne. halvtomt parkeringsareal. Området er udpeget som et

byudviklingsområde, og der er planlagt en omfat­tende Falkoner Alle Diakonissestiftelse er i gang med en fornyelsespro- renovering af Domus Vista Centret, etablering af et Smallegade ces, så den kan fortsætte som en alsidig institution i medbor­gercenter og opførelse af nye studieboliger. H.C. Ørsteds Vej byen. Der er planer om en større modernisering med Den Grønne Sti er anlagt på strækningen mellem Peter Bangs Vej tilhørende ombygninger og tilbygninger i sammen- Peter Bangs Vej og kommunegrænsen. I bydelen Gammel Kongevej hæng med det omliggende kvarter. Et nyt hospice ligger S-togstationerne KB-Hallen Station og Ålholm Peter Bangs Vej blev ind­viet i foråret 2016, og nye seniorboliger står Sta­tion. klar i den kommende planperiode.

Den vestligste del af Roskildevej er på nordsiden karakteriseret af en række større boligejendomme

fra 1950’erne, der ligger trukket tilbage fra vejen. Søndre Fasanvej Plejehjemmet Kredsens Hus ved Troels-lunds Vej er færdigbygget og K.B. Hallen skal genopføres i en ny 2.1 version efter en større brand. Syd herfor ligger tæt-lave boligbebyggelser i form af række- og ter­rassehuse samt Domus Vista på Frederiksberg Allé 30 etager med den store åbne Nor­dens Plads mod Roskildevej.

2.2 Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade 2.3 2.5 2.4 Søndre Fasanvej

2.1

2.2

2.5 2.4 2.3

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 42 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 43 I K K E

O

KULTURMILJØ 2.1. M F A T T

Villakvarteret mellem Peter Bangs Vej E og Roskildevej LAURIDS BINGS ALLÉ 16 T

A F

Kvarteret har udviklet sig fra Søndre Fasanvej og mod vest i perio­den fra århundredskiftet og til mellemkrigs- R E

tiden. Kvarteret er præ­get af datidens bebyggelses- S

former og den kommunale bebyggelses­regulering T

efter zoneprincippet. Karakteristiske bebyggelser er R I

Dia­konissestiftelsens store institutionskompleks K MATERIALE MATERIALE

(1876-1940), det ka­rakteristiske kulissebyggeri med T

storgårdskarreer ved Peter Bangs Vej (fra 1920’erne) I O og forskudte blokke (1930’ og 1940’erne) læn­gere N

ude ud til Peter Bangs Vej og den vidtstrakte villabe- E

byggelse syd for Peter Bangs Vej med Dalgas Boule- R vard, Hoffmeyersvej og Kronprinsensvej/Troels-Lunds Vej som de gennemgående hoved­strøg. Syd for Borgmester Godskesens Plads er der ligeledes opført etagebyggeri i form af storgårdskarreer fra 1920’erne. 1.1 Derudover er området præget af aldersmæssigt og arkitektonisk varieret villa­byggeri. Området mellem

Jyllandsvej og kvarterets vestlige dele er bygget i FARVE mellemkrigstiden og årene lige efter besættelsen. Området mellem Søndre Fasanvej og Jyllandsvej er bygget i perioden 1900-1920. Den hvide By fra 1899 er Frederiksbergs eneste eksempel på de små koope- rative byggeforeninger, der med statslån og kommu­ nal understøttelse blev etableret i mange danske byer i årene om­kring århundredskiftet. Herudover skal endelig nævnes Hf. Dalgas, som blev anlagt i 1930 på det tidligere baneanlæg, Vestbanen. FAKTA

ANVENDELSE VILLA

ADRESSE LAURIDS BINGS ALLE 16 VINDUE MATRIKEL 27bæ

OPFØRELSESÅR 1923

ARKITEKT UKENDT

LOKALPLAN BVP 27

KULTURMILJØ 2.1

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

2.1

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 44 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 45 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ DIAKONISSESTIFTELSEN LOKALPLAN STÆRK LOKALPLAN NOTE: Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1872 35I PETER BANGSVEJ1 HOSPITAL m. BPV 019+171 HANS J.HOLM 2 2.1

46 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

BVP 019ERMEGET SVAG. INGENSIKRING 171 ERENSTÆRKLOKALPLAN NOTE: FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN EMMAUSKIRKEN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2.1 UKENDT 1876 35I PETER BANGSVEJ1A KIRKE 2 171 ogBPV019

47 E K R I K O M F A T T E T

A F

HOFFMEYERSVEJ 29 B E V A R E N D E

B MATERIALE MATERIALE E S T E M M E L S E R

FARVE

FAKTA

ANVENDELSE VILLA

ADRESSE HOFFMEYERSVEJ 29 VINDUE MATRIKEL 38ø

OPFØRELSESÅR 1934

ARKITEKT ARNE JACOBSEN & TAGE MAUSSER- HANSEN

LOKALPLAN BPV 27 OG FACADECENCUR

KULTURMILJØ 2.1

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 48 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 49 K I R K E KULTURMILJØ 2.2.

Kirkegårdsområdet MATERILAGÅRD Kirkegårdsområdet rummer Frederiksbergs eksem- pel på storby­kirkegårde. Solbjerg og Søndermarken Kirkegårde blev i perioden 1865-1929 udlagt som vidtstrakte og isolerede begravelsespladser i modsæt- ning til de tidligere landsbykirkegårde, der omsluttede de gamle sognekirker, som Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Kirkegård er et eksempel på. MATERIALE MATERIALE

1.1 FARVE

FAKTA

ANVENDELSE KAPEL

ADRESSE ROSKILDEVEJ 54A VINDUE MATRIKEL 28a

OPFØRELSESÅR 1920

ARKITEKT AAGE LAURITZEN

LOKALPLAN INGEN

KULTURMILJØ 2.2

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

2.2

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 50 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 51 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ KAPEL LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

NEJ UKENDT 1937 39a ROSKILDEVEJ 59A KAPEL 2 2.2

52 E K R I K Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR KIRKEANLÆG ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

NEJ UKENDT 1928 39a ROSKILDEVEJ 59B KIRKE 2 2.2

53 E K R I K KULTURMILJØ 2.3.

Villakvarteret vest for Søndre Fasanvej

Kvarteret er bebygget fra Søndre Fasanvej og mod vest fra århund­redskiftet og op gennem mellemkrigs- tiden og repræsenterer dati­dens villabebyggelsesfor- mer og den kommunale bebyggelsesregule­ring efter zoneprincippet . Området er præget af det karakteri- stiske kulissebyggeri med boligblokke fra 30’erne ud til Søndre Fasanvej og det bagvedliggende villakvar- ter.

1.1

2.3

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 54 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 55 KULTURMILJØ 2.5.

Kvarteret omkring Nordens Plads

Kvarteret er bebygget mellem 1965 og 1977 og er Frederiksbergs eneste eksempel på efterkrigstidens boligbyggeri og byplanmæssige strømninger. I over- ensstemmelse hermed er kvarteret isoleret fra byens gennemgående vejnet og bygget op omkring enkelte forbindelsesveje­ og dertil stødende stianlæg og min- dre stikveje. Kvarte­rets centrum udgøres af højhuset Domus Vista og det nedenfor lig­gende butikscenter. Butikscenter og højhus er omgivet af lavere bo­ ligblokke og en tæt-lav bebyggelse - skelvejene. 1.1

2.5

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 56 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 57 Ågad e Åg ade

Nordre Fasanvej KVARTER 3Godthåbsvej Nordre Fasanvej Godthåbsvej

Grænsen. I den sydvestlige del af kvarteret ligger Det vestlige Frederiksberg omkring FinsensGodthåbsvej- vej Den Sønderjyske By fra 1925 og bag denne Her- Godthåbsvej man Bangs Have opført i 1991. Ved Grænsen, Den Inden for de senere år er der sket en væsentlig Sønderjyske By og Lindevandskvarteret er karakteri- byudvikling og om­dannelse af området ved Flintholm stiske, ho­mogene bebyggelser, der er udpeget som Station, syd for Metroen, til et attraktivt blandet byom- kulturmiljøer. råde. Der er opført flere nye etageboligbe­byggelser, De vigtigste grønne områder i kvarteretRolighedsvej er Linde - plejeboliger og større kontor- og servicebygninger. Rolighedsvej Der­udover er der opført et nyt, større kultur- og vangsparken, hvor der er gennemført et større klima- bevægelseshus, KU.BE, med en bypark, butikker og tilpasningsprojekt og opført Fre­deriksberg Kommunes serviceerhverv samt pladser. Idrætspark ved Sønderjyllands Allé. På banearealet mod vest ligger en række kolonihaveforeninger. Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle Bebyggelsen i den østlige del af kvarteret består Falkoner Alle Rosenørns Alle Nordre Fasanvej Den Grønne Sti løber gennem kvarteret fra krydset Nyelandsvej hovedsageligt af etagebebyggelse overvejende i form Nordre Fasanvej af store boligkarréer mellem Metroen, Finsensvej Nordre Fasan­vej/Finsensvej til Peter Bangs Vej. 3.2 og Peter Bangs Vej. Omdannelse af sidste eta­pe i Metroen har stationer ved Lindevang og Flintholm, Nimbusparken fra erhverv til boliger og serviceer- hvor også Ring­banen og Frederikssundbanen kryd- 3.2 hverv er under opførelse. På hjørnet af Finsensvej og ser. I Flintholm-området er etableret en fodgængerbro Finsensvej Lindevangs Allé er der opført en større bebyggelse til over Metroen. Finsensvej Finsensvej boliger med dagligvarebutik i stueetagen. Finsensvej

Nord for Finsensvej ligger Solbjerg Have, en tæt-lav boligbebyggel­se fra 1980. Kvarterets vestlige 3.1 del rummer villaområder ved Gustav Johann­sens 3.1 Vej og C.N. Petersens Vej samt villaområdet Ved Falkoner Alle 3.3 Smallegade Falkoner Alle Smallegade H.C. Ørsteds Vej 3.3 Peter Bangs Vej H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej Gammel Kongevej Peter Bangs Vej Gammel Kongevej Peter Bangs Vej

Søndre Fasanvej

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé Frederiksberg Allé

Pile Allé

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej 3.2 Roskildevej Roskildevej Roskildevej 3.1 3.3 Vesterbrogade Vesterbrogade

Søndre Fasanvej

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 58 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 59 Åg Åg ade ade

Nordre Fasanvej Nordre Fasanvej KULTURMILJØGodthåbsvej3.1. KULTURMILJØGodthåbsvej3.2.

Lindevangskvarteret Godthåbsvej Ved Grænsen Godthåbsvej

Kvarteret er opstået mellem 1916 og 1940 og repræ- Området er bebygget af Frederiksberg Kommunale senterer en be­byggelsesform, hvorefter etagebyggeri Funktionærers Boligforening i årene 1915-1918 og er skulle samles i enheder en­ten som kulissebyggeri Frederiksbergs eneste ek­sempel på tidens havebolig- langs gennemgående veje eller i selvstæn­dige kvarte- foreninger. Almennyttigt og andelsbase­ret forenings- rer med skoler og andre institutioner. Lindevangskvar­ byggeri bestående af forskelligartede dobbelt- og teret er et forbilledligt eksempel herpå med Linde- Rolighedsvej en­kelthuse udlagt som selvstændige og isolerede Rolighedsvej vangsskolen og Lindevangsparken i centrum omgivet kolonier og med uregelmæssige og bugtede vejforløb. af periodens helt domineren­de storgårdskarreer opført af tidens aktører i det fremvoksende nye so- ciale boligbyggeri: kommunen, almennyttige boligfor- Falkoner Alle Rosenørns Alle Falkoner Alle Rosenørns Alle eninger eller offentligt understøttede privateNyelandsvej byggesel - Nyelandsvej Nordre Fasanvej Nordre Fasanvej 3.2 skaber. 3.2

Finsensvej Finsensvej Finsensvej Finsensvej 3.1 3.1

Falkoner Alle Falkoner Alle 3.3 Smallegade 3.3 Smallegade

H.C. Ørsteds Vej H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Gammel Kongevej Peter Bangs Vej Peter Bangs Vej

Søndre Fasanvej Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé Frederiksberg Allé

Pile Allé Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej Roskildevej Roskildevej Roskildevej 3.2

3.1 Vesterbrogade Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Søndre Fasanvej

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 60 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 61 Åg ade O M F A

Nordre Fasanvej T

KULTURMILJØGodthåbsvej3.3. T E T

A

Den sønderjyske By F Godthåbsvej DEN SØNDERJYSKE BY B ”Byen” er opført af kommunen i 1920’erne og er lige- E V

som Linde­vangskvarteret udtryk for tidens koncen- A

trerede kvarterer med eta­gebyggeri. Selv om ”byen” R

er bebygget med en karrelignende rand­bebyggelse E

til gaderne, er udtryksformen en nyskabelse med ga­ N dernes bugtede form og de brudte blokke, der ud til Rolighedsvej D gaderne har forhaver, og bag husrækkerne rekre- E

B ative friarealer i form af nytte­haver og legepladser. MATERIALE I tilknytning til kvarteret blev Sønderjyllands­skolen E og det omgivende idrætsområde etableret omkring S Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle T

1940. E Nordre Fasanvej M M

3.2 E L S

Finsensvej E

Finsensvej R

3.1 FARVE

Falkoner Alle 3.3 Smallegade foto maj18

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej FAKTA

BETEGNELSE LÆNGEBOLIGER

ADRESSE A.D. JØRGENSENS VEJ 7-17 & 8-32

Søndre Fasanvej VINDUE HENNIN MATZENS VEJ 8-24 & 7-15 & 21-25 MØRK HANSENS VEJ 2-8 & 10-16 18-24 SØNDERJYLLANDS ALLE 7-13 & 15-23

MATRIKEL 44t ,44aa, 44v, 44y, 44z, Frederiksberg Allé 44ad, 44x, 44ab, 44ac, 44æ, 44ø, 44u, 44s

OPFØRELSESÅR 1921-1924 OG 1925-28

ARKITEKT A.S.K. LAURITZEN, N.HATTING-JØRGENSEN

Pile Allé LOKALPLAN INGEN, MEN FACADECENSUR

KULTURMILJØ 3.3 DETALJE Roskildevej BEVARINGSVÆRDI 2 Roskildevej Roskildevej PRÆMIERET Vesterbrogade 3.3 NOTE:

ANDERKENDELSE 1921-22

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 62 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 63 KVARTER 4 4.4 Åg ade

Kvarteret omkring Femte Juni Plads byggeri, Borups Have, opført i 1990. Frederiksberg og Fuglebakken Hospital ligger i et sammenhængende grønt og åbent område mellem Godthåbsvej og Nyelandsvej. Kvarteret rummer nogle af Frederiksbergs største Frederiksberg Hospi­tal består af mange forskellige villaområder, mens der langs de større veje - Nordre bygninger opført fra begyndelsen af 1900-tallet og Fasanvej, Godthåbsvej og Borups Allé - overvejende frem til 1970’erne. Hospitalet fungerer i dag som et af ligger etagebebyggelse. fire akuthospitaler i Hovedstaden, men det er beslut- tet, at funktionerne­ skal afvikles over en årrække og Omkring Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej ligger overføres til andre ho­spitaler i Region Hovedstaden. villaerne i et ku­peret terræn, der falder mod Grøndal- Udflytningen forventes gennemført i 2025, og derefter sengen, hvilket giver bebyg­gelsen en særlig landska- skal hospitalets bygninger og området i sin hel­hed belig karakter. overgå til nye formål. Planlægningen af omdannelses- 4.1 Villaområdet på Fuglebakken rummer - foruden villaer processen indledes i den kommende planperiode. - rækkehu­se, dobbelthuse og enkelte etageboliger. Frederiksberg Forsynings aktiviteter er samlet i et Syd for villakvarteret ligger rækkehusene på Fugle- område ved Stæhr Johansens Vej. bakken, der er opført som en samlet bebyggelse i 1928. Kedelhallen er renoveret og omdannet til kultur-, Bebyggelsen er opført i fi­re enklaver, symmetrisk forenings- og sel­skabslokaler. Femte Juni Plads og udformet omkring Drosselvej. Langs Godt­håbsvej Grøndalen er kvarterets største grønne områ­der. afsluttes bebyggelsen af etageboligbebyggelse, som i Femte Juni Plads skærer sig som et grønt vejforløb Nordre Fasanvej stueetagen­ rummer butikker og serviceerhverv. gennem vil­laområdet. Ned mod Grøndalsengen ud- Godthåbsvej Endvidere rummer kvarteret en række samlede be- vider pladsen sig og får ka­rakter af et egentligt grønt byggelser. anlæg. Grøndalen, som er et tidligere jernbaneareal, er anlagt som et grønt rekreativ område til leg, be­ Ringparken ved C.F. Richs Vej består af fem let krum- vægelse og idræt. Begge områder er fredede. Godthåbsvej me tre-etages boligblokke med oplevelsesrige rum 4.3 mellem bygningerne. Bebyg­gelsen er fredet. På et Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej/Dalgas Boulevard tidligere erhvervsområde mellem Bernard Bangs Alle er et sammen­hængende grønt vejforløb, som giver 4.2 og Grøndalen er der etableret et nyt aktivitetscenter karakter og identitet til kvar­terets sydlige del. Tesdor- med beskæftigel­ses-, idræts- og kulturtilbud, ligesom pfsvej er anlagt med en bred beplantet midterrabat. der er ved at blive opført en svømmehal og en ny Den nordøstlige del af kvarteret indgår i byudviklings- Rolighedsvej idrætshal. I Dalgas Have, som er opført i slutningen området ved Bispeengbuen og områdefornyelsen ved af 1980’erne, udgør de 16 punkthuse og de to store Nordre Fasanvej. Mellem Borups Allé og Hillerødgade buede boligbebyggelser sammen med bygningen, er anlagt en ny genbrugsplads i samarbejde med hvor en del af CBS i dag har til huse, et sammenhæn­ Københavns Kommune. gende miljø. Ved Borups Allé ligger endnu et bolig- Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle

Nordre Fasanvej

4.4

Finsensvej Finsensvej 4.1

4.3 4.2

Falkoner Alle Smallegade

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 64 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 65

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Frederiksberg Kommune KULTURMILJØ omkring denstoreKristianZahrtmannsPlads. øv­ randbebyggelsen udtilGodthåbsvej,oghvordet udgør etorganiskogarkitektoniskhelesammenmed terer, hvorrækkehusbebyg­ langs degen­ bebyggelse fraomkring1930.Bagkulissebyggeriet, vejs nordsideeretableretmereuhomogenkarré­ storgårdskarréer fra1920’erne.LangsGodhåbs ensartet etagebo­ gen­ princippet. Dereretableretkulissebyggerilangsde og kommunalbebyggelsesreguleringefterzone terer defortidenkarak­ og opigen­ Kvarteret erudbyggetiperiodenfraårhundredskiftet Fuglebakkekvarteret rige villakvarterogdetsgadeforløberorienteret nemgående veje.LangsBorups Allé eretableret nem mellemkrigstiden.Kvarteretrepræsen nemgående veje,findesstorevillakvar ligbebyggelse iformaftidstypiske 4.1.

teristiske villabyggelsesformer gelsen fremtilEgernvej - - - - Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring 4.1 66 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT SOLSORTVEJ 77 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 4.1 HENING HANSEN 1914 16bk SOLSORTVEJ 77 BPV 27OGFACADECENSUR VILLA

67 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT DUEVEJENS SKOLE BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN ANDERKENDELSE 1992-1994 STÆRK LOKALPLAN NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

4.1 2 SKOLE VALDEMAR SCHMIDT 1906 15h DUEVEJ 63 204

68 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE DETALJE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT CASAD’ ANTINO BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 4.1 H. KOCH 1912 16bg KRISTIAN ZHARTMANNSPLADS79 VILLA BPV 27OGFACADECENCUR

69 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O O M F A T T E T

A F

MARIENDALSVEJ 94 B E V A R E N D E

B MATERIALE MATERIALE E S T E M M E L S E R

FARVE

FAKTA

ANVENDELSE VILLA

ADRESSE MARIENDALSVEJ 94 DETALJE MATRIKEL 16db

OPFØRELSESÅR 1916

ARKITEKT VIGGO THALBUTZER

LOKALPLAN BPV 27 OG FACADECENSUR

KULTURMILJØ 4.1

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

NOTE:

SVAG BPV 27. INGEN SIKRING UD- OVER FACADECENCUR

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 70 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 71 Frederiksberg Kommune KULTURMILJØ ho­ mod Godthåbsvej(ultimo30’erne)samtsenere dorpfsvej (1923)oghospitalsudvideisen(eta­ Dels Alderdomshjemmet ØstervangvedGodthåbsvej/Tes- (1903-1906) -alderdomshjem,sygestiftelseogbørnehjem. og institutionsbyggerietlang Tesdorpfsvej ogStockflethsvej hospitalsbyg­ byggeri) vedNyelandsvej(1893),kommunensældre område. DelsKøbenhavns Arntsygehus (etage­ i offentligt byggeripådetsocialeogsundhedsmæssige gen i1903ogfremtil1970’erne,repræsenterervigtigefaser Områdets bebyggelse,derstammerfratidenefterudflytnin institutioner fraområdetmellemHowitzvejogSolbjergvej. se medudflytningenafForsørgelses-ogHospitalsvæsenets Kvarteret eropståetfraomkringårhundredskiftetiforbindel Hospitalskvarteret spitalsbehandlingsbygninger -1960’erneog1970’erne. geri udmodNdr. Fasanvej(pavillonbyggeri) 4.2.

gebyggeri) ud Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring - - 4.2 72 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

LOKALPLAN 35HARINGENBEV.BEST. OGDERERINGENFACADECENSUR NOTE: FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BØRNEHUSET KUFFERTEN BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1901OG 1904 10hh TESDORPFSVEJ 25 INSTITUTION 2 4.2 UKENDT 35

73 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I I K K E

O M F A T T E

FRB. HOSPITAL T

A F

R E S T R I K MATERIALE MATERIALE T I O N E R FARVE

FAKTA

ANVENDELSE PORTBYGNING

ADRESSE HOVEDVEJEN 2 VINDUE MATRIKEL 10al

OPFØRELSESÅR 1899

ARKITEKT UKENDT

LOKALPLAN 35

KULTURMILJØ 4.2

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

NOTE:

LOKALPLAN 35 HAR INGEN BEV.BEST. OG DER ER INGEN FACADECENSUR

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 74 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 75 Frederiksberg Kommune KULTURMILJØ tiden karakteristiskefor­ til mellem­ Kvarteret eretableretiperiodenfraårhundredskiftet Femte JuniPladsKvarteret funktionalisti­ stokke eretsærdelesgodteksempelpå1930’ernes Ringparken, dermedsineterrænmæssigtforskudte afsluttes afdenkoncentreredeeta­ vej/La CoursVej ogBernhardBangs Allé. Kvarteret det tidligereindustrikvartersydforlinjenNyelands Hospitalskvarteret ved Tesdorpsvej/Stockflethsvej og gående parallelveje.Kvartereterklartafgræn­ langstrakte FemteJuniPladsogkvarteretsnord-syd vejforløb ogbe­ Bag kulissebyggerieterstorevillakvarterer, hvor fra 1950’erne. dorpfsvej ogC.F. RichsVej iformafstokbebyggelser mellem jernbanenogC.F. RichsVej ogmellem Tes- med storgårdskarréerfra1930’ernepåstrækningen Der eretableretkulissebyggerilangsGodhåbsvej munal bebyggelsesreguleringefterzo­ krigstiden. Kvarteretrepræsentererdefor ske byggeriafboligblokke. byggelse erorienteretomkringden 4.3.

mer forvillabyggelseogkom gebebyggelse neprincippet. set mod - 4.3 - - Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring 76 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

PRÆMIERET 1905 SVAG BPV 27.INGENSIKRING NOTE: FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT IRMELIN BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

1905 2 4.3 BPV 27 ANTON ROSEN 6cq TESDORPFSVEJ 39 VILLA

77 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT STOCKFLETHSVEJ 32A BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN SVAG BPV27.INGENSIKRING NOTE: Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1913 STOCKFLETHSVEJ 32A BPV27 VILLA E. MONBERG 5az 2 4.3

78 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FUNKISHUSENE FAKTA MATRIKEL BETEGNELSE BEVARINGSVÆRDI ARKITEKT OPFØRELSESÅR KULTURMILJØ LOKALPLAN ADRESSE Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

OSCAR ELLINGERS3&5 EMANUEL OLSENSVEJ2-14 DOBBELTHUSE 6ny, 6nx,6nv, 6no 6nø, 6ns,6næ,6nt,6nz,6nu 6oc, 6np,6ob,6nq,6oa,6nr, BPV 27OG2STK.FACADECENSUR 2 4.3 HANS DAHLERUP-BERTHELSEN 1933

79 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE SEGELCKESVEJ 4 ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN SVAG BPV27.INGENSIKRING NOTE: Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

BPV 27 SEGELCKESVEJ 4 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 1906 4.3 6cn 2 UKENDT

80 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

SVAG BPV27.INGENSIKRING NOTE: FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ MATHILDE FIBIGERSVEJ3 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

VILLA 2 4,3 THORKILD HENNINGSEN 1927 og1954 6na MATHILDE FIBIGERSVEJ3 BPV 27

81 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ MOLTKESVEJ 16 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 4.3 KAY GOTTLOB 1914 16fd MOLTKESVEJ 16 VILLA BPV 27OGFACADECENSUR

82 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

SVAG BPV 27.INGENSIKRING NOTE: FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LYKKEHOLM LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 4.3 UKENDT 1785 6fg FEMTE JUNIPLADS1 BPV 27 VILLA

83 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I I K K E

O M F A T T E

TESDORPFSVEJ 41 T

A F

R E S T R I K MATERIALE MATERIALE T I O N E R FARVE

FAKTA

ANVENDELSE VILLA

ADRESSE TESDORPFSVEJ 41 VINDUE MATRIKEL 6cr

OPFØRELSESÅR 1905

ARKITEKT ANTON ROSEN

LOKALPLAN BPV 27

KULTURMILJØ 4.3

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

NOTE:

SVAG BPV 27. INGEN SIKRING

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 84 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 85 Frederiksberg Kommune KULTURMILJØ 1900-tallet tilslutningenaf1960’erne. industribyggeri afhøjkvalitetfrabegyn­ bevarede, delsetstykkear­ dansk industri­ Det samledebygningskompleksudgørdelsetstykke produktion. Arne Jacobsen.Fabriksanlæggetbenyttesstadigtil rensningsfabrik nordforHillerødgade-ogsåtegnetaf I 1968-69blevderopførtenstørregærings-og Danmark. er etafdefornemsteeksemplerpåfunktionalismei og isærlaboratoriebygningenmodNordreFasanvej Bygningerne erforstørstedelenmegetvelbevarede, funktionalistiske bygge­ ninger vedNordreFasanvej,opførtitidensmoderne insulinproduktionen inyefabriks-oglaboratoriebyg mellem Ndr. FasanvejogS-banen.I1934star­ ældste delafdenbevarings­ i 1932tilentid­ Novo grundlagdesinvirksomhedi1925ogflyttede de udpegedeindustriminder. grænsen tilNørrebroiKøbenhavnsKommuneeretaf Novozymes vedHillerødgade/Nor­ le industriminderfraperioden1840-1970.Novoog Kulturarvsstyrelsen hari2007udpeget25nationa Novo ogNovozymes historie, hvormangeafanlæggeneer ligere mejeribygning,somudgørden 4.4.

stil, tegnetaf Arne Jacobsen. kitekturhistorie overdansk værdige bebyggelse dre Fasanvejpå delsen af tede - - Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring 4.4 86 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

PRÆMIERET I1937-38 NOTE: FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN NOVO Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

2 4,4 INGEN ARNE JACOBSEN 1935 14gø NORDRE FASANVEJ 215 INDUSTRI /FORSKING

87 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Åg KVARTER 5 ade

Kvarteret omkring svømmehallen og nord for I den vestlige del af Svømmehalskvarteret er områ- Godthåbsvej defornyelsen un­der afslutning. Der er gennemført renovering af områdets veje, mil­jøprojekter samt for- Den sydlige del af kvarteret udgøres af Svømmehals- nyelse af byrummene. Det sidste projekt, der vil blive kvarteret, der er Frederiksbergs tættest bebyggede gennemført, er renovering af Langelands Plads, som område. Svømmehalskvarte­ret rummer homogene etab­leres oven på en kommende parkeringskælder. karrébebyggelser overvejende opført i slut­ningen af Også den nordlige del af kvarteret rummer en del 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Der har været ældre karrébe­byggelse foruden blandede bebyggel- gen­nemført en omfattende byfornyelsesindsats med sesformer af nyere og ældre dato. fokus på facadere­novering, forbedring af boligstan- darden og friarealer samt sikring af de bevaringsvær- dige bygninger. Herudover ligger ved Nordre Fasanvej boligområdet Stjernen og omkring Kong Georgs Vej et blandet Aksel Møllers Have, Langelands Plads og idrætsan- villa- og erhvervsområde. End­videre ligger der i lægget ved Nan­drupsvej er kvarterets nærrekreative området en del mindre erhvervsvirksomheder. områder. Den nordligste del af kvarteret indgår i byudvik- På pladsen ud mod Godthåbsvej ligger Metronomen, lingsområdet ved Bispeengbuen. Kvarteret nord for Godthåbsvej, der blandt andet mangler større der fungerer som foredrags- og udstillingshus. Der vil Nordre Fasanvej 5.2 i forbindelse med etable­ring af Cityringens station ved grønne og rekreative opholdsmuligheder, indgår i Godthåbsvej Aksel Møller Have blive etableret en ny stationsfor- områdefornyelsen ved Nordre Fasanvej. Der arbejdes plads ved Godthåbsvej og Metronomen. Syd for Aksel med forskelli­ge indsatser af fysisk, kulturel og social Møllers Have ligger Frederiksberg Svømmehal. karakter i området.

Godthåbsvej

5.1 Rolighedsvej

Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle

Nordre Fasanvej

Finsensvej Finsensvej

5.2

5.1 Falkoner Alle Smallegade

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 88 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 89

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej O M F A T

KULTURMILJØ 5.1. T Åg ade E T

A

Svømmehalskvarteret F

BØRNEASYL B Kvarteret er udbygget i perioden ca. 1880-1920 fra E V

Falkoner Alle ­linjen til Fasanvej-linjen. Kvarteret A

repræsenterer særlig typisk leje­kasernebebyggelse R

med små lejligheder, hvor bebyggelsen blev ud­ E

lagt i forholdsvis smalle karréer for at undgå de N baggårdsbebygge­de karréer, der kendetegnede D hovedstadens bebyggelse fra 1850 og i de følgende E

B 30-40 år. MATERIALE E

I forhold til tilsvarende bebyggelser på Københavns S T

ydre brokvarte­rer er kvarterets udformning udtryk for E

den strammere bebyggel­sesplanlægning. Karréstruk- M

turen brydes af den præcist afgrænsede pladsdannel- M

se, Langelands Plads, og husrækkerne i de enkelte E

karreer­ er brudt op, så sollys bedre kan trænge ind til L

gårdrummene. S E

Nordre Fasanvej 5.2 R Kvarteret rummede frem til midten af 1950’erne Godthåbsvej desuden den filan­tropiske boligbebyggelse De Classenske Boliger, der blev overtaget af kommunen FARVE i 1909 og gradvis nedrevet. Nedrivingen og den efter­ følgende nye bebyggelse er eksempel på den tidlige byomdannelse og sanering af utidssvarende boligom- Godthåbsvej råder. Resultatet blev det so­ciale (oprindelig kommu- nale) boligbyggeri i området omkring Rolfs Plads fra årene under og lige efter 1. verdenskrig, udlægget af Ak­sel Møllers Have og den høje bebyggelse vest for haven fra de før­ste efterkrigsårtier. FAKTA 5.1 Rolighedsvej ANVENDELSE BØRNEHAVE / VUGGESTUE

ADRESSE ADILSVEJ 3 VINDUE MATRIKELNyelandsvej Falkoner57f Alle Rosenørns Alle

Nordre Fasanvej OPFØRELSESÅR 1885

ARKITEKT ANTON ROSEN

LOKALPLAN 189 Finsensvej Finsensvej KULTURMILJØ 5.1

BEVARINGSVÆRDI 2

5.1 Falkoner Alle DETALJE Smallegade

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 90 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 91

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej I K K E

O

KULTURMILJØ 5.2. M Ågad

e F A T T

5.2. Mariendalskvarteret E

KONG GEORGS VEJ 41B T

Kvarteret er udbygget i perioden 1890-1914 fra Falko- A

ner Allé-linjen til Fasanvej-linjen. Kvarteret repræsen- F

terer, som følge af den stram­me bebyggelsesregule- R

ring kommunen tog i anvendelse i tiårene før første E

verdenskrig, et af de første forsøg på zoneopdelinger S af en kvarterbebyggelse: Kvarterets sydlige del om- T kring Holger Danske Vej er udbygget med tidstypiske R I K lejekaserner med små lejligheder svarende til kar- MATERIALE rébebyggelsen i Svømmehalskvarteret. Området fra T I

Falkoner Allé og frem til Kronprinsesse Sofies Vej er O

præget af villa­bebyggelse og i kvarterets vestlige del N

mellem Holger Danskes Vej og Nitivej er et område E primært udlagt til industri. R

Nordre Fasanvej 5.2 Godthåbsvej FARVE

Godthåbsvej

FAKTA 5.1 Rolighedsvej ANVENDELSE VILLA

ADRESSE KONG GEORGS VEJ 41B VINDUE MATRIKELNyelandsvej Falkoner12cm Alle Rosenørns Alle

Nordre Fasanvej OPFØRELSESÅR 1903

ARKITEKT ANTON ROSEN

LOKALPLAN 15 Finsensvej Finsensvej KULTURMILJØ 5.2

BEVARINGSVÆRDI 2 5.2

Falkoner Alle DETALJE Smallegade

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej NOTE:

PRÆMIERET I 1904

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 92 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger med ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 93

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ PRIORVEJ 12 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 5.2 PRIORVEJ 12 INGEN UKENDT 12lu FRIKIRKE 1931

94 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ DRONNING OLGASVEJ17 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

5.2 UKENDT 1887 27av DRONNING OLGASVEJ17 VILLA 15 2

95 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT DRONNING OLGASVEJ19 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

DRONNING OLGASVEJ19 15 12ax VILLA UKENDT 1886 2 5.2

96 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT JOURNALISTERNES HUS BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

5.2 ERIK SCHIØDTE 1790 12id ETAGEBOLIGER BPV 020 DRONNING OLGASVEJ57A 2

97 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I I K K E

O M F A T T E

HJEMBO T

A F

R E S T R I K MATERIALE MATERIALE T I O N E R FARVE

FAKTA

ANVENDELSE ETAGEBEBYGGELSE

ADRESSE MARIENDALSVEJ 30 VINDUE MATRIKEL 12ig

OPFØRELSESÅR 1900

ARKITEKT D.W LEERBECK

LOKALPLAN 15

KULTURMILJØ 5.2

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 98 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 99 Åg ade

KVARTER 6

Det østlige Frederiksberg mellem Falkoner og Thorvaldsensvej. Området mellem Roligheds­ Allé og Søer vej, Bülowsvej, Åboulevarden og Den Grønne Sti skal ikke længere bruges til universitetsformål, og Kvarterets bebyggelse er karakteriseret ved at være udviklingen af området til nye for­mål er påbegyndt. Nordre Fasanvej meget sammensat­ og fra forskellige tidsperioder. Godthåbsvej Ned mod Sankt Jørgens Sø ligger både store, ældre Til Skolen ved Bulowsvej er opført en større tilbyg- villaer og flere punkthusbebyggelser. ning langs nordsi­den af Thorvaldsensvej. Kvarte- Langs Vodroffsvej ligger tæt bebyggelse fra begyndel- rets afgrænsning mod nord og øst danner samtidig grænse mellem Frederiksberg og Københavns sen af 1900-tallet blandet med flere nyere bebyggel- Godthåbsvej ser opført på tidligere industrigrunde. Kommuner. Markante bygnin­ger udgør flere steder Langs H.C. Ørsteds Vej ligger etageboligejendomme, en slags indgange til Frederiksberg. mens bebyg­gelsen øst for H.C. Ørsteds Vej fremtræ- Ved Rosenørns Allé markerer Forum og Radio- der mere blandet med villa­er, etageboligbebyggelser huset på hver sin si­de af vejen en af indgangene, og erhvervsejendomme. mens tårnene på bebyggelsen ved Danas Plads Bebyggelsen langs Gammel Kongevej er meget va- udgør en anden. Der er overvejelser om at opføre rieret i højde, vo­lumen, arkitektonisk udtryk og alder. en større bebyggelse oven på Forum Station, og Rolighedsvej Mange af bygningerne er rigt detaljerede, og flere bag Radiohuset skal der i den kommende planperi- hjørner er markerede med tårne og karnapper. ode opføres en kultur- og musikskole. Hostrups Have er en sammenhængende etagebolig- Ved Gammel Kongevej ligger mod øst Codanhus bebyggelse fra midten af 1930’erne, der omslutter et som et landmark ved indgangen til Frederiksberg, Falkoner Alle Rosenørns Alle stort indre haverum. og mod vest markerer rådhustår­net sig i gadebil- Nyelandsvej Nordre Fasanvej KU Frederiksberg-campusområde (tidligere Land- ledet. Ved Sankt Jørgens Sø ligger Søfrontparken bohøjskolen) langs vestsiden af Bulowsvej sætter med vandtrappe ned mod søen. Danas Plads med sine bygninger og med sine grønne områder og fremstår som et grønt byrum med to mindre græs­ anlæg sit præg på kvarteret. Flere af de ældre, karak- klædte og rigt beplantede pladser. teristiske bygninger samt haveanlægget er fredede. Den Grønne Sti løber gennem kvarteret fra stibro- Haven er kvarterets størsteFinsensvej rekreative område. Der en over Ågade, på det tidligere baneareal og langs Finsensvej er opført et større, markant­ nybyggeri til undervisning KU Frederiksberg-campusområde til Falkoner Allé. 6.4 og forskning langs Bülowsvej mel­lem Rolighedsvej 6.1

Falkoner Alle 6.3 Smallegade

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej 6.2

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé

6.1 6.4 6.3

6.2 Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 100 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 101 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT GYMNASTIKHUSET BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 INGEN 107 P.V. JENSENKLINT 20hh VODROFFSVEJ 51 SKOLE 1898

102 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN JULIUS THOMSENSGADE7 Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

AXEL PREISLER 1907 19ar JULIUS THOMSENSGADE7 ETAGEBOLIG /ERHVERV 2 INGEN INGEN

103 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT FALKONER72A ALLE BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

INGEN FR. L.LEVY 57a BOLIG /ERHVERV FALKONER72a ALLE INGEN 2 1903

104 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT TIDLIGERE POSTHUS BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

H.C. ØRSTEDSVEJ54A ETAGEBOLIG M.POSTHUS EDV. THOMSEN 1938 18aæ 45 2 INGEN

105 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT SKT. THOMASKIRKE BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

1 INGEN 190 CARL LENDORF 1898 ROLIGHEDSVEJ 16 KIRKE 13co

106 E K R I K Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT KRISTI KIRKE BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

D.W. LEEBECK 1891 18da WORSAAESVEJ 5 KIRKE 2 INGEN 45

107 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I I K K E

O M F A T T E

ROSENØRNS ALLÉ 59 - 61 T

A F

R E S T R I K MATERIALE MATERIALE T I O N E R FARVE

FAKTA

ANVENDELSE SKOLE / GYMNATISKHUS

ADRESSE ROSENØRNS ALLE 59 - 61 VINDUE MATRIKEL 18et

OPFØRELSESÅR 1913

ARKITEKT A.S.K. LAURITZEN

LOKALPLAN INGEN

KULTURMILJØ INGEN

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 108 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 109 Åg ade F R E D E

KULTURMILJØ 6.1. T

Det Biovidenskabelige Fakultet 1858 og frem ROLIGHEDSVEJ 21 Det Biovidenskabelige Fakultet (tidl. Den Kgl. Veteri- nær- og Land­bohøjskole) er områdets dominerende Nordre Fasanvej element. Det Biovidenska­belige Fakultet flyttede fra Godthåbsvej Christianshavn til Frederiksberg i 1858. Hovedbyg- ningen er tegnet af G. Bindesbøll og opført 1856- 1858. Bygningen er fredet. Fakultetets åbne, eksten- sive bebyggelsesform er betegnende for det østlige Godthåbsvej

Frederiksbergs landlige karakter frem til ca. 1900, MATERIALE hvor området stadig havde gode og store byggegrun­de. Fakultetet har siden overtaget flere interessante bygninger, for ek­sempel traktørstedet og forsamlings- stedet Gimle, tegnet af J.A. Stillmann i 1874. Et andet eksempel er landstedet Rolighed, hvis hovedbygning Rolighedsvej er opført ca. 1770. Fakultetet­ har desuden løbende og jævnligt bygget om og til.

Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle

Nordre Fasanvej FARVE

Finsensvej Finsensvej 6.1 6.4 FAKTA

ANVENDELSE UNDERVISNING Falkoner Alle 6.3 Smallegade ADRESSE ROLIGHEDSVEJ 21 H.C. Ørsteds Vej VINDUE Peter Bangs Vej MATRIKEL 13ak Gammel Kongevej OPFØRELSESÅR 1770 Peter Bangs Vej ARKITEKT 6.2UKENDT LOKALPLAN 174

KULTURMILJØ 6.1

Søndre Fasanvej BEVARINGSVÆRDI 2

Frederiksberg Allé DETALJE

6.1

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 110 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 111 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT HOVEDBYGNING LANDBOHØJSKOLENS BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN PRÆMIERET I1976,1955-1956 NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

1858 13a BÜLOWSVEJ 17 UNDERVISNING 174 M.G.B. BINDESBØLL.TILBYGNINGGNUTZMANN 2 6.1

112 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT LANDBOHØJSKOLEN BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

6.1 174 UKENDT 1770 13ak ROLIGHEDSVEJ 21A,21D,21E,21G,21H STUEHUS 2

113 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ BÜLOWSVEJ 9og11 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 6.1 EMIL BLICHFELDT 1905 50hh BÜLOWSVEJ 9+11 ETAGEBOLIGER NEJ

114 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ GRØNNEGÅRDSVEJ 10 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 6.1 UKENDT 1858 13a GRØNNEGÅRDSVEJ 10 BOLIGER 174

115 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Åg ade O M F A T

KULTURMILJØ 6.2. T E T

A

Kvarteret mellem Gammel Kongevej, Bulow- (1828-1880). Husene er præ­get af den frie historicis- F

svej, Thor­valdsensvej og me, bygget i gule teglsten med skifertag, mønstermur- AMALIEVEJ 10 B værk og dekorativ udsmykning. Villakvarteret er typisk E

Sankt Jørgens Sø V for bebyggelsen på Frederiksberg, som den formede Nordre Fasanvej Godthåbsvej A Store dele af Frederiksberg mellem Gammel Kon- sig især fra 1850’erne og 30 år frem, hvor Frederiks- R gevej og Lade­gårdsåen kom i 1765 på auktion. berg var en villaby. Nogle af villaerne står mere eller E Jorderne blev typisk købt af det bedre københavn- mindre uforandret, andre har gennem­gået forskellige N ske borgerskab. Handelsmanden P.A. Jaeger købte­ ændringer, men kvarteret udgør samlet betragtet en D E enestående helhed. Områdets etagehusbebyggelser Godthåbsvej

otte af de udbudte lodder og byggede ejendommen B Forhåbnings­holm som lyst- og avlsgård. Op til gården langs Gam­mel Kongevej er et udtryk for det karakteri- MATERIALE førtes en lang allé, den nuværende Forhåbningsholm stiske bebyggelsesmøn­ster (kulissebyggeri) anno ca. E 1900 med etagebyggeri langs de sto­re og gennemgå- S

Allé. Hovedbygningen til Forhåbnings­holm er bygget T ende veje. af en senere ejer omkring 1770 og eksisterer sta­ E Øst for H.C. Ørsteds Vej ligger Schønbergsgade-kvar- digvæk som Forhåbningsholms Allé 24, hvor den M teret. Schøn­bergsgade-kvarteret er blandt de første tydeligt afviger fra husrækken med sin særlige tilba- M egentlige beboelseskvar­terer, der blev opført fra Rolighedsvej getrukne placering. E

På Forhåbningsholms jorder rejste sig i 1850’erne og slutningen af 1850’erne. Det var et kvar­ter for små- L fremefter nogle af de første villakvarterer på Fre- kårsfolk og udviklede sig med tiden til et slumkvarter: S et tæt bebygget arbejderkvarter med små lejligheder E

deriksberg. F.C. Bülow, in­spektør ved Ladegården, R samt bag- og sidehuse, typisk korridorejendomme. der på dette tidspunkt fungerede som Kø­benhavns Falkoner Alle Rosenørns Alle De første forsøg på at ville sa­nere Schønbergsga- Nyelandsvej Fattiggard, købte i 1852 en del af jorderne fra Forhåb­ Nordre Fasanvej ningsholm og begyndte med at anlægge Fuglevangs- de-kvarteret blev gjort i 1957 og strakte sig ud over FARVE vej og vinkelret herpå H.C. Ørsteds Vej. Bülow ville de følgende årtier. Danmarksgade blev bortsaneret have ført H.C. Ørsteds Vej ud til Gammel Kongevej, endeligt i 1971, men udløbet af gaden ses stadig men kunne ikke komme overens med familien Trier, mellem Gammel Kongevej 72 og 74. Schønbergsga- der ejede Wilheminelyst ud mod Gammel Kongevej. dekvarteret har i dag et særdeles uensartet præg med Finsensvej en blanding af ældre og yngre bebyggelse. I stedet anlagde han Bülowsvej ved at forbinde to Finsensvej ældre markveje. H.C. Ør­steds Vej blev forlænget ud til Samlet er området karakteristisk for måden, Frede- 6.4 Gammel Kongevej i 1872, hvor op­kørslen til Wil- riksberg udvik­lede sig på frem til omkring århundred- 6.1 heminelyst, Wilheminelyst Allé, blev indlemmet som skiftet. Som følge af fraværet­ af en egentlig bebyg- FAKTA en del af H.C. Ørsteds Vej, og Wilheminelysts jorder gelsesregulering førte det til en blandet be­byggelse udstykket. bestående af etagehuse, villaer og industri - et bebyggel­sesmønster, der er helt anderledes end det ANVENDELSE VILLA Flere villaer i området omkring Lindevej, Uraniavej Falkoner Alle 6.3 vestlige Frederiksberg, hvor zoneinddelingsprincippet Smallegade og Kastanievej er tegnet af arkitekt Henning Wolff ADRESSE AMALIEVEJ 10 i byplanlægningen vandt indpas. H.C. Ørsteds Vej VINDUE Peter Bangs Vej MATRIKEL 21h Gammel Kongevej OPFØRELSESÅR 1913 Peter Bangs Vej ARKITEKT 6.2UKENDT

LOKALPLAN 108

KULTURMILJØ 6.2

Søndre Fasanvej BEVARINGSVÆRDI 2

Frederiksberg Allé DETALJE

6.2 Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 116 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 117 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT AMALIEVEJ 21 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

21ø AMALIEVEJ 21 108 NICOLAI HANSEN 2 6.2 1910 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE

118 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT VODROFFSVEJ 2A OG2B BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

13 KAJ FISKER&C.F. MØLLER 20ix VODROFFSVEJ 2A,2B BOLIGER /ERHVERV 1929 2 6.2

119 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT VODROFFSVEJ 10 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

13 JOHAN SCHRØDER 20æ VODROFFSVEJ 10 VILLA 1868 -1882 2 6.2

120 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT CARL PLOUGSVEJ1OG3 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

107 GUNDESTRUP 20bi CARL PLOUGSVEJ1OG3 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 2 6.2 1914

121 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Åg ade I K K E

O

KULTURMILJØ 6.3. M F A T T

Kvarteret mellem falkoner Alle, E

Den Grønne Sti og Gammel­ Kongevej GRUNDTVIGSVEJ 7 T

A

Nordre Fasanvej Grundtvigsvej og Bianco Lunos Vej er anlagt i F

Godthåbsvej 1850’erne på udstyk­ningerne efter landstedet R

Christianshvile, ejet af hofbogtrykker Bi­anca Luno. E Handelsgartner C.C.L. Rathsacks store gartneri S blev ud­stykket fra omkring 1880. Her blev Ceresvej, T R Rathsacksvej og Chri­stian Winthers Vej anlagt. Veje- Godthåbsvej I K ne er bebygget med fine, ofte to­etages villaer i løbet MATERIALE af 1880’erne. Centralt i området lå det store mejeri T I Pasteur. Mejeriet ejede hele området mellem Grundt- O vigs vej - Henrik Steffens Vej - Gammel Kongevej og N Bianco Lunos Alle. De fleste af bygningerne blev med E tiden revet ned, og i 1906 flytte­de chokoladefabrikken R Globus ind på adressen Grundtvigsvej 9-11 og over- Rolighedsvej tog en af mejeriets tidligere bygninger. Chokoladefa- brikkens hovedbygning huser i dag Frøbelseminariet. Villakvarteret har ikke samme unikke arkitektoniske helhedspræg som f.eks. villakvar­teret omkring Lin- Falkoner Alle Rosenørns Alle devej-Uraniavej og en del af Kastanievej, men re­ Nyelandsvej Nordre Fasanvej præsenterer et vigtigt kapitel i Frederiksbergs historie FARVE som villaby og dermed den blandede bebyggelse for tiden frem mod århund­redskiftet.

Finsensvej Finsensvej 6.1 6.4 FAKTA

ANVENDELSE ETAGEBOLIGBEBYGGELSE Falkoner Alle 6.3 Smallegade ADRESSE GRUNDTVIGSVEJ 7 H.C. Ørsteds Vej VINDUE Peter Bangs Vej MATRIKEL 50ø

Gammel Kongevej OPFØRELSESÅR 1884 Peter Bangs Vej ARKITEKT 6.2UKENDT LOKALPLAN NEJ

KULTURMILJØ 6.3

Søndre Fasanvej BEVARINGSVÆRDI 2

Frederiksberg Allé DETALJE

6.3

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 122 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 123 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN BIANCO LUNOS ALLE 7-9 Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

NEJ UKENDT 50bi +50k BIANCO LUNOS ALLE 7-9 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE M.ERHVERV 6.3 1884 2

124 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ TAARNHOLM LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

79 A.W. BOESEN 50n GAMMEL KONGEVEJ144 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 1850 2 6.3

125 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O O M F A T T E T

A F

GAMMEL KONGEVEJ 178 B E V A R E N D E

B MATERIALE MATERIALE E S T E M M E L S E R

FARVE

FAKTA

ANVENDELSE ETAGEBOLIGBEBYGGELSE OG ERHVERV

ADRESSE GAMMEL KONGEVEJ 178 VINDUE MATRIKEL 47c

OPFØRELSESÅR 1882

ARKITEKT THORVALD SØRENSEN

LOKALPLAN 79 OG 104

KULTURMILJØ 6.3

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 126 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 127 Åg ade O M F A T

KULTURMILJØ 6.4. T E T

A

Etagehusene omkring Danas Plads og Sankt F

Markus Plads ca. 1905 DANAS PLADS 11 B E V Nordre Fasanvej

På Danasvej og de omkringliggende gader blev der i A Godthåbsvej 1870’erne og 1880’erne etableret flere småindustrier R

i kølvandet på den første industrialisering af Frede- E riksberg. Et af kvarterets største og mest markante N fabriksanlæg var Carl Lunds Blikvarefabrik. En del af D byg­ningerne er bevaret. E

Godthåbsvej B Markuskirken blev indviet i 1902. Etagehusene om- MATERIALE kring Danas Plads og Sankt Markus Plads er anlagt E omkring 1905. Danas Plads er anlagt 1906-07. Kvar- S T

teret er karakteristisk for kvarterdannel­sen på Frede- E

riksberg omkring 1905. Tilsvarende illustrerer kvarte­ M

ret også det arkitektoniske brud mellem en meget M Rolighedsvej dekorationsglad historicisme (Sankt Markus Kirke) og E

en mere enkel og klar tilgang til arkitekturen. Centralt i L kvarteret ligger Radiohuset, indviet 1945. Radiohuset S er placeret, hvor den tidligere Ladegård lå. E R

Falkoner Alle Rosenørns Alle Nyelandsvej

Nordre Fasanvej FARVE

Finsensvej Finsensvej 6.1 6.4 FAKTA

ANVENDELSE ETAGEBOLIGBEBYGGELSE M. ERHVERV Falkoner Alle 6.3 Smallegade ADRESSE DANAS PLADS 11 H.C. Ørsteds Vej VINDUE Peter Bangs Vej MATRIKEL 20ig

Gammel Kongevej OPFØRELSESÅR 1908 Peter Bangs Vej ARKITEKT U.6.2 PLESNER LOKALPLAN 107 OG FACADECENSUR

KULTURMILJØ 6.4

Søndre Fasanvej BEVARINGSVÆRDI 2

Frederiksberg Allé DETALJE

6.4

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 128 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 129 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN DANAS PLADS15-17 Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 6.4 VALDEMAR SMIDT 1917 DANAS PLADS15-17 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 107 OGFACADECENSUR 20it, 20a

130 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ DANAS PLADS19-21 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 6.4 107 OGFACADECENSUR UKENDT 1912 og1914 20ip, 20iq DANAS PLADS19-21 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE

131 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE FORCHHAMMERSVEJ 14 ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 6.4 107 ANDREAS CLEMMENSEN 1903 21ae ETAGEBOLIGBEBYGGELSE FORCHHAMMERSVEJ 14

132 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ CARL PLOUGSVEJ4 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

BPV 031 CHR. L.THUREN 20eh CARL PLOUGSVEJ4 GYNMASTIKHUS 2 1908 6.4

133 R E N O I T K I R T S E R F A T E T T A F M O E K K I Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT VODROFFSHUS BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN PRÆMIERET I1909 NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

2 6.4 107 OGFACADECENSUR V. PLESNER/ AAGE LANGELAND-MATH. 20hæ CARL PLOUGSVEJ7 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 1908

134 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ CARL PLOUGSVEJ8 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

P. PLESNER 20hø CARL PLOUGSVEJ8 ETAGEBOLIGBEGYGGELSE 2 6.4 1908 107

135 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ RADIOHUSET LOKALPLAN PRÆMIERET I1932og1941 NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

DEN KONGELIGEDANSKEMUSIKKONSERVATORIUM 2 6.4 INGEN MENFACADECENSUR VILHELM LAURITZEN 19be 22B ROSENØRNS ALLE 1938

136 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA PRÆMIERET I909 NOTE: ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ SVEND TRØSTVEJ12 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

2 6.4 ULRIK PLESNEROG AAGE LANGELAND-MATHIESSEN 1908 20hz SVEND TRØSTS12 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 107

137 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ VODROFFSLUND 1 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

107 OGFACADECENSUR UKENDT 1908 20ih VODROFFSLUND 1 2 6.4 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE

138 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ VODROFFSLUND 4 LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

107 OGFACADECENSUR VALDEMAR SMIDT 20it VODROFFSLUND 4 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 1914 2 6.4

139 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT VODROFFSVEJ 37-41 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN PRÆMIERET I1902-1911 NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

107 OGFACADECENSUR ULRIK PLESNEROG AAGE LANGEL-MATHIESSEN 1908 20if, 20ic,20id VODROFFSVEJ 37-39 2 6.4 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE

140 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT VODROFFSVEJ 43 BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 6.4 LANGLAND-MATHIESSEN V. PLESNER 1906 20ie VODROFFSVEJ 43 ETAGEBOLIGBEBYGGELSE 107

141 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O K I R K E

SANKT MARKUS KIRKE MATERIALE MATERIALE FARVE

FAKTA

ANVENDELSE KIRKE

ADRESSE FORCHHAMMERSVEJ 12A VINDUE MATRIKEL 19ø

OPFØRELSESÅR 1902

ARKITEKT LENDORF

LOKALPLAN 107

KULTURMILJØ 6.4

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

NOTE:

PRÆMIERET I 1903

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger med ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 142 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 143 Åg ade

Nordre Fasanvej Godthåbsvej

KVARTER 7

Godthåbsvej

Det østlige Frederiksberg omkring Frederiks- berg Allé og Vesterbrogade

Kvarteret rummer primært ældre villa- og etagebebyg- Sankt Thomas Plads danner en smuk indgang til Fre- gelse. Den tætte etagebebyggelse er især koncentre- deriksberg fra Vesterbrogade og markerer samtidig Rolighedsvej ret omkring kvarterets store veje, Gammel Kongevej, begyndelsen på Frederiksberg Allé. Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. I det hele taget har kvarteret et grønt præg som, trods Mellem de store veje er bebyggelsen mere åben med den tætte bebyggelse, er karakteristisk for Frederiks- villabebyg­gelse og fritliggende ejendomme i grøn- bergs ældste områder. ne omgivelser. Der er langs flere af de mindre veje Nyelandsvej Falkoner Alle Rosenørns Alle anlagt forhaver, ligesom der mange steder mellem de Rosenhaven ved Allegade samt anlægget mellem Nordre Fasanvej 4-5-etagers ejendomme er kig til gårdrum og bagha- Nyvej og Mynstersvej, Pariserhaven, er sammen med ver, hvilket er med til at forstærke kvarterets grønne Frederiksberg Kirke­gård kvarterets grønne områder. præg. Området omkring Rahbeks Alle fremstår med Frederiksberg Allé løber gennem kvarteret som et karakteristiske grøn­ne forhaver. Bakkehuset og de grønt strøg, der ender i FrederiksbergFinsensvej Have. Frede- omkringliggende villaer udgør en væsentlig del af riksberg Allé viser på fornemme­ste vis det klassiske FrederiksbergsFinsensvej historie og identitet. Rahbeks Allé og Frederiksberg og indgår med teatre og caféer som en bebyggelsen syd herfor renoveres med genskabelse væsentlig del af kommunens kulturstrøg. af allébe­plantning og mulighed for etablering af nye Den grønne promenade har brede fortove og to institutioner og boliger i sammenhæng med Carls- dobbelte rækker klippede lindetræer. Alléen indgår i berg-området og kvarteret i øvrigt . en flot sammenhæng med Fre­deriksberg Slot og Fre- Der vil i forbindelse med Cityringen blive etableret en deriksberg Have og er en af hovedstadens smukkeste underjordisk metrostation med forplads ved Frede- Falkoner Alle Smallegade alléer, fremhævet af de to pladsdannelser, Frederiks­ riksberg Allé/Platanvej. Oven på stationen skal der H.C. Ørsteds Vej berg Runddel og Sankt Thomas Plads. opføres en ny bebyggelsePeter Bangs medVej stationsad­gang i stue- etagen. Bygningen kommer til at rumme et madkultur­ hus og boliger. Gammel Kongevej Peter Bangs Vej

Søndre Fasanvej

Frederiksberg Allé 7.1

Pile Allé

Roskildevej Roskildevej Roskildevej

Vesterbrogade

Søndre Fasanvej 7.2

7.1

7.2

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 144 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 145 Åg ade F

Nordre Fasanvej R

Godthåbsvej E D E

KULTURMILJØ 7.1. T

Godthåbsvej

Området mellem Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og bygrænsen/Vesterbor- LUDVIGS MINDE gade

Østsiden af Allegade og Frederiksberg Kirke og Rolighedsvej kirkegård hører hi­storisk sammen med miljøet om- kring Allegade, som er beskrevet under område 1.2. Frederiksberg Kirke, som erstattede en landsby­kirke fra 1654, blev indviet i 1734 og var Frederiksbergs sognekir­ke fra 1736. Området i øvrigt blev udbygget i Nyelandsvej MATERIALE Falkoner Alle Rosenørns Alle den sidste halvde af det 19. århundrede og er præget Nordre Fasanvej af etagehuse langs de større ve­je, mindre veje med villaer og enkelte etagehuse. Kulissebygge­riet langs Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Vester- brogade er typisk for byggemåden omkring 1900. Blandingen af etagehuse ogFinsensvej villaer er et typisk udtryk for det bebyggelsesmønster, som var fremherskende Finsensvej på Frederiksberg, inden en egentlig bebyggelsesre­ gulering slår igennem. Efter bombardementet af Den Franske Skole i 1945 består området omkring Dr. Priemes Vej og Maglekildevej af en blanding af ældre og nyere etagehuse. FARVE

Falkoner Alle Smallegade

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej

FAKTA

Søndre Fasanvej ANVENDELSE BOLIGER, TIDL. LANDBRUG

ADRESSE ALLEGADE 22a, 22c, 22d, 22e VINDUE MATRIKEL 27a

Frederiksberg Allé OPFØRELSESÅR 1790 7.1ARKITEKT UKENDT LOKALPLAN 79 OG FACADECENSUR

KULTURMILJØ 7.1

Pile Allé BEVARINGSVÆRDI 1

Roskildevej Roskildevej Roskildevej DETALJE Vesterbrogade

Søndre Fasanvej 7.2 7.1

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 146 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 147 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ ALLEGADE 20A OG20B LOKALPLAN ÆLDSTE DEL AF FREDERIKSBERG NOTE: Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 7.1 142 OG79 NEJ 1900 29bt ALLEGADE 20A &B ETAGEBOLIGBEBYGGELSE

148 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

KUN BESKYTTEVEDFACADECENSUR. DOGSTÆRKDEKLARATION NOTE: FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ VESTERBORG LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 7.1 UKENDT NEJ MENFACADECENSUR JACOBYS ALLE 14 JACOBYS ALLE 1915 56ac ETAGEBOLIGBEBYGGELSE

149 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT SCHLEGELS ALLE 1 SCHLEGELS ALLE BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

7.1 ADAM MATHIESEN 1908 56ag 1 SCHLEGELS ALLE ETAGEBOLIGBEBYGGELSE OGERHVERV NEJ MENFACADECENSUR 2

150 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT SANKT THOMAS BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN PRÆMIERET I1967-1968 NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

1967-1968 PHILLIP SMIDTH 1904 51t, 51b, FRED. ALLE 26-28OGSKT. THOMAS ALLÉ 1-5A ETAGEBOLIGBEBYGGELSE OGERHVERV 79 OGFACADECENSUR SAMTKP2017 7.1 2

151 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT FREDERIKSBERG ALLÉ 24 FREDERIKSBERG ALLÉ BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

PHILIP SCHMIDT 51g ST. THOMAS ALLÉ 2-4FRB.ALLÉ24 BOLIG/ERHVERV 79 OGFACADECENCUR 1905 2 7.1

152 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT FREDERIKSBERG KIRKEGÅRD BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN PRÆMIERET I1967-1968 NOTE: Bevaringsværdige bygninger med(SAVE 1 & 2)ogderes sikring

2 7.1 1929 2s 63 FREDERIKSBERG ALLÉ URNEGRAVSTED INGEN FELIX DUSART

153 E K R I K Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ FREDERIKSBERG KIRKE LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 7.1 1734 2u FREDERIKSBERG ALLÉ 71/PILE ALLE 1 KIRKE INGEN FELIX DUSART

154 E K R I K Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA ANVENDELSE MATRIKEL OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ FREDERIKSBERG ALLÉ 36 FREDERIKSBERG ALLÉ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

54n 36 FREDERIKSBERG ALLÉ ETAGEBOLIGBEGYGGELSE 1872 UKENDT 7 OG79 2 7.1

155 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O Åg ade O

Nordre Fasanvej M Godthåbsvej F A T

KULTURMILJØ 7.2. T E

Godthåbsvej T

A

Området omkring Rahbeks Alle F

BRØNDSTEDS ALLÈ 4 B Bakkehuset er oprindelig anlagt som et af de tre E V

vangehuse, som Christian IV i 1620 opførte til sine A

opsynsmænd i udkanten af Lade­gårdsmarken. Kam- R Rolighedsvej

masvej og en linjeføring parallelt med Rahbeks Alle E

var en del af den gamle Roskilde Landevej. Landeve- N jen førte direkte forbi Bakkehuset, som i en periode D af sin historie fungere­de som kro og gæstgiveri for E

B vejfarende. De omkringliggende alléer med Nyelandsvej MATERIALE Falkoner Alle Rosenørns Alle E etagehuse er anlagt og bebygget fra 1880’erne og Nordre Fasanvej frem. S T E M M

Finsensvej E

Finsensvej L S E R

FARVE

Falkoner Alle Smallegade

H.C. Ørsteds Vej Peter Bangs Vej

Gammel Kongevej Peter Bangs Vej

FAKTA

Søndre Fasanvej ANVENDELSE ETAGEBOLIGER

ADRESSE BRØNDSTEDS ALLÉ 4 - 6 VINDUE MATRIKEL 55bx

Frederiksberg Allé OPFØRELSESÅR 1902 7.1ARKITEKT VALDEMAR SCHMIDT LOKALPLAN 82

KULTURMILJØ 7.2

Pile Allé BEVARINGSVÆRDI 2

Roskildevej Roskildevej Roskildevej DETALJE Vesterbrogade

NOTE: Søndre Fasanvej 7.2 PRÆMIERET I 902 - 1912

7.2

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 156 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger med ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 157 Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT BAKKEHUSET BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

2 7.2 INGEN UKENDT 1764 66n 23 ALLÉ RAHBEKS MUSEUM

158 T E D E R F Frederiksberg Kommune

DETALJE VINDUE FARVE MATERIALE

FAKTA MATRIKEL ANVENDELSE OPFØRELSESÅR ADRESSE ARKITEKT RAHBEKS ALLÉ 18 RAHBEKS ALLÉ BEVARINGSVÆRDI KULTURMILJØ LOKALPLAN Bevaringsværdige bygninger (SAVE 1& 2)ogderessikring

7.2 82 55cr 18 RAHBEKS ALLÉ ETAGEBOLIGBEBYGGELSE LUDVIG ANDERSEN 1904 2

159 R E S L E M M E T S E B E D N E R A V E B F A T E T T A F M O F R E D E T

RAHBEKS ALLÉ 21 MATERIALE MATERIALE FARVE

FAKTA

ANVENDELSE ERHVERV

ADRESSE RAHBEKS ALLÉ 21 VINDUE MATRIKEL 66a

OPFØRELSESÅR 1862

ARKITEKT FERDINAND MELDAHL

LOKALPLAN INGEN

KULTURMILJØ 7.2

BEVARINGSVÆRDI 2 DETALJE

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 160 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 161 KORT OVER LOKALPLANER MED BEVARENDE BESTEMMELSER KONKLUSION

Bevaringsværdige bygninger i kommunen Nedenfor ses listen over de ikke sikrede bevarings- Der er registreret 148 bevaringsværdige bygninger værdige bygninger med bevaringsværdi 1 og 2. med bevaringsværdi 1 og 2 i Frederiksberg Kommu- Sidetallet henviser til rapporten: ne. Opgørelsen tager udgangspunkt i Kommuneplan 2017, der er det lovmæssige grundlag for kommu- 1. Smallegade 28...... side 17 nens registrering. Bygningerne er registreret i 1994 og 2. Zootårnet, Roskilde 32...... side 28 2010. Bygningernes bevaringstilstand er ikke registre- 3. Laurids Bings Allé 16...... side 45 ret siden 2010. Rapporten tager udgangspunkt i disse 4. Børnehuset Kufferten, Tesdorpfsvej 25...... side 73 registreringer, mens billeder i rapporten er arkivfotos 5. Frederiksberg Hospitals portbygning, Hovedvejen 2... side 74 fra 2004-2008. 6. Irmelin, Tesdopfsvej 39...... side 77 7. Stockflethsvej 32A...... side 78 Uoverensstemmelser mellem registrering af beva- 8. Segelckesvej 4...... side 80 ringsværdier i Kommuneplan 2017, Slots- og Kultur- 9. Mathilde Fibigers Vej 3...... side 81 styrelsens database for fredede og bevaringsværdige 10. Lykkeholm, Femte Juni Plads 1...... side 83 bygninger (FBB), registreringer på Kommunens 11. Tesdorpfsvej 41...... side 84 digitale bykort over bevaringsværdige bygninger 12. Novo, Nordre Fasanvej 215...... side 87 (Kommuneplan 2017) og kommunens SAVE-regi- 13. Kong Georgs Vej 41B...... side 93 streringsskemaer fra 1994/2010 har været medvir- 14. Priorvej 12...... side 94 kende til, at der er lagt et større ressourceforbrug i 15. Journalisternes Hus, Dronning Olgas Vej 57A...... side 97 datagennemgangen. Da det er kommunens ansvar 16. Hjembo, Mariendalsvej 30...... side 98 at opdatere FBB og have overensstemmelse mellem 17. Julius Thomsens Gade 7...... side 103 FBB og Kommuneplanen bør der fremadrettet afses 18. Falkoner Allé 72A...... side 104 ressourcer på dette arbejde. Dertil lyder anbefalin- 19. Kristi Kirke, Worsaaesvej 5...... side 107 gerne fra Slots- og Kulturstyrelsen, at kommunen 20. Rosenørns Allé 59-61...... side 108 registrerer bevaringsværdige bygninger opført frem til 21. Bülowsvej 9-11...... side 144 1970, 1980 og gerne 1990. 22. Grundtvigsvej 7...... side 123 23. Bianco Lunos Allé 7-9...... side 124 side 133 Sikring af bevaringsværdierne 24. Carl Plougs Vej 4...... Kommunen har 21 lokalplaner med bevarende bestemmelser, der hovedsageligt dækker Frederiks- Administrativ praksis bergs østlige område, fra Nordre Fasanvej/Søndre I byggesagsbehandlingen anvendes Byggelovens § Fasanvej ind mod søerne, dog ikke i det nordøstlige 6d, når den bevaringsværdige bygning er beliggende område. udenfor lokalplanområde og indenfor et kulturmiljø, når der ansøges om en udvendig ændring af byg- I områder uden lokalplaner med bevarende ningen, hvor dette er imod bevaringsinteresserne. bestemmelser kan en bevaringsværdige bygning Denne hjemmel er dog yderst svag og er i rapporten være tinglyst en bevarende deklaration, en såkaldt ikke vurderet som sikring af bevaringsværdierne. Turkisblå afmærkninger er lokalplaner med bevarende bestemmelser. Nummering med hvid baggrund er bevaringsværdige byg- facadecensur, som sikrer bygningerne i samme grad ninger, der ikke er omfattet af bevarende bestemmelser i lokalplan eller deklaration. som bevarende lokalplaner. Byggesagsbehandlere rådgiver gerne en bygherre til at vælge mere skånsomme løsninger til den beva- ringsværdige bygning, når den rette vejledning gives. Ikke sikrede bevaringsværdige bygninger Der er desværre ikke krav om at rådføre sig hos kom- 24 af de bevaringsværdige bygninger med bevarings- munen, når der skal udskiftes vinduer, døre, overfla- værdi 1 og 2 er ikke sikret med krav om kommunens debehandling og lignende, der ikke kræver byggetil- tilladelse ved udvendige ændringer i lokalplan med ladelse, hvorfor kommunens byggesagsbehandlere bevarende bestemmelser, tinglyst servitut eller ved ikke kommer i berøring med disse sager. fredninger fra Slots- og Kulturministeriet eller Kirkemi- nisteriet. Lokalplanlægningen er et væsentligt og nødvendigt redskab for sikring af bevaringsværdierne i kommu- nens bevaringsværdige bygninger.

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 162 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 163 KILDER

Registrering af bevaringsværdige bygninger i 2010

SAVE-registrering fra 1994 i mapper

FBB - Registrering af bevaringsværdige bygninger i Slots- og Kulturstyrelsens database.

FBB’s hjemmeside https://slks.dk/bygningsfredning/fredet-eller-bevaringsvaer- digt/

Kommuneplan 2017 Arkitekturpolitik for Frederiksberg 2017

Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 164 Frederiksberg Kommune Bevaringsværdige bygninger ( SAVE 1 & 2 ) og deres sikring 165