Mølleådalen 3Lyngby Til Øresund
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Mølleådalen - industriens vugge Mølleådalens dannelse Mølleåen var engang det vigtigste industriområde i Dan- Mølleådalen er en del af et stort forgrenet dalsystem mellem mark, og gennem århundreder blev vandkraften udnyttet. Roskilde Fjord og Øresund. Der er forskellige bud på, hvor- Nærheden til hovedstaden kombineret med Mølleåens store Malling Ole Foto: dan dalene kan være dan- og stabile vandføring, satte gang i udviklingen. Fra Lyngby net. Den ene går på, at til Øresund falder Mølleåen 19 m over en 9 km lang stræk- det er smeltevandsfl oder ning, og åen har en vandføring på 300-400 liter i sekundet. under istidens gletsjere, til Øresund Lyngby Mølleådalen 3 Møllerne blev anlagt ved indsnævringer og vadesteder, hvor som har skåret tunneldale det var lettest at stemme vandet op i mølledamme og derved ned i undergrunden. En skaffe tilstrækkeligt fald og vandreserve. anden teori går på, at der Mølleådalen er et meget smukt og dramatisk naturområde med inden istiden er sket for- stejle, skovklædte bakker, store søer, stille moser og en perlerække Mølleåen mellem Helsingørmotorvejen og Stampen. Helt tilbage til middelalderen lå der i Mølleådalen en række skydninger i de kalklag, af gamle vandmøller fra industriens barndom. kornmøller, og i 1500-tallet begyndte man at lave krudt i der ligger under jordlage- Et sammenhængende system af stier gør det muligt at vandre eller 12 Raadvad Ørholm Mølle og papir i Strandmøllen. I midten af 1600- ne. Disse forskydninger cykle langs hele Mølleådalen fra Buresø syd for Lynge, til Mølleåens Raadvad var et fabrikssamfund som Brede. Industripro- tallet blev 8 møller fra Lyngby til Øresund til små industri- har så dannet et system af udløb i Øresund, nord for Taarbæk. Raadvad med den store mølledam i for- duktionen i Raadvad begyndte i 1643, og stedet er mest møller, ikke mindst fordi kongemagten havde brug for vå- grunden. Mellem Raadvad og Øresund dale, som senere er blevet Frederiksborg og Københavns Amter har udgivet tre foldere, der kendt for sine jernvarer, der blev produceret her frem til ben og krudt til tidens store krige. anes Mølleåens forløb gennem Jægersborg gennemstrømmet af isti- giver forslag til turforløb og beskriver landskabet, naturen og kultur- 1972. Den isolerede beliggenhed var med til at skabe et Hegn. dens smeltevand. historien langs med ådalen: særligt fællesskab omkring fabrikken med skole og et aktivt Da den moderne industrialisering satte ind i første halvdel Mølleådalen 1: Buresø til Fiskebæk foreningsliv. Både de gamle arbejderboliger og fabriksbyg- af 1800-tallet, havde Mølleåens små virksomheder med de- Mere end ét navn Mølleådalen 2: Fiskebæk til Lyngby ningerne er bevarede. Nogle af bygningerne rummer i dag res gode beliggenhed og erfarne arbejdsstyrke allerede et Mølleåen udspringer i Bastrup Sø og har sit udløb i Øre- Mølleådalen 3: Lyngby til Øresund Nordisk Center til bevarelse af Håndværk. forspring og kom til at føre an i industrialiseringen. sund. Åen har fra sit udspring til Lyngby Sø fl ere lokale Ved alle 8 møller er der opsat informationstavler, der tegner navne: Mellem Bastrup Sø og Farum Sø, Hestetangsåen, Hent folderne på biblioteker og turistbureauer eller på amternes hjemmesider: www.frederiksborgamt.dk og www.kbhamt.dk 13 Ellesump et billede af møllernes historie og mangeartede produktion mellem Farum Sø og Furesø, Fiskebæk og på strækningen Ellesump er almindelig langs hele ådalen, men den er sær- af bl.a. krudt, mønter, papir, klæde, søm, knive, værktøj, he- mellem Furesø og Lyngby Sø løber åen i en gravet kanal, lig udbredt mellem Raadvad og Strandmøllen. Rødel kan, stesko, kunstlæder, kobberplader og messingvarer. Fæstningskanalen. som det eneste danske træ, vokse med rødderne permanent I 2001 blev Mølleådalen fra Lyngby Sø til udløbet i Øre- i vand. De mange stammer fra samme rod vidner om, at sund fredet i sin helhed for at sikre de meget store natur- Mølledrift træet tidligere har været skåret ned til brænde og hegn. El- mæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier. Mølleåen forbinder de fi re store søer: Bastrup Sø, Farum Sø, lesumpen er i øvrigt et af de steder, hvor der gror fl est for- Furesø og Lyngby Sø. På sin 36 km lange vej til Øresund, skellige slags planter. har åen et fald på 29 m. Kombi- Ved Strandmøllen hvor Mølleåen har sit udløb i Øresund. neret med en stabil vandføring, 14 Mathildebroen har det skabt grundlaget for, at Mathildebroen har navn efter Christian den VII’s dron- der siden middelalderen har væ- ning Caroline Mathilde, der yndede at ride ad denne vej ret opført en lang række vand- Mølleådalen 3: Lyngby til Øresund møller. Møllerne er blevet place- sammen med Struense. Mellem Mathildebroen og Raad- Fra Lyngby Sø til Strandmøllen ved Øresund går turen gennem vad kan man i vinterhalvåret være heldig at se vandstæren ret, hvor terrænet gjorde det Mølleådalens naturskønne landskab med ellesump og rørskove, og en gang imellem isfuglen. naturligt at lave passende op- åbne søfl ader og skovbevoksede bakker. Turen er på godt 11 km og stemninger på åen. I åens nedre undervejs passerer man 8 historiske møllesteder. Ruten har ikke en 15 Strandmøllen løb var vandføringen så stor, at særskilt afmærkning, men følger eksisterende veje og cykelstier. Ved Mølleåens udløb i Øresund ligger Strandmøllen. Her møllerne fra 1600- til 1800-tal- var der papirfremstilling fra 1599 og godt 300 år frem. let kunne levere energi til nogle Produktionsmetoderne blev moderniseret, og i 1820’erne af Danmarks tidligste industri- fi k man først dampmaskiner og senere papirmaskine. Som virksomheder. den eneste mølle langs Mølleåen anvendes Strandmøllen Mølleådalen 3. Lyngby til Øresund. Københavns Amt, Teknisk Forvaltning 2005. stadig til industri, hvor der bliver produceret industrigas. Vandhjulet på gavlen ved Fotos: Københavns Amt, hvis ikke andet er nævnt. Lyngby Nordre Mølle. Kort: © Kort- & Matrikelstyrelsen. Repro og tryk: Schweitzer Kbh. N 7 Ravneholm Skov Cykelrute 0 1 km ● NNærumærum V Ø Skoven kaldes ”Det danske Schweitz” på grund af det ku- Vandresti b perede terræn med stejle skrænter og dybe kløfter. I skræn- l S ● Station terne ses gamle hulveje, og oppe på bakkerne ligger fl ere r bronzealderhøje. r Parkering r æ Toilet 1144 8 Nymølle b r 1155 r Fra midten af 1600-tallet var Nymølle kobbermølle. Gen- b Bålplads r 1133 c b 1111 r nem næsten 150 år drev mølleværket store hamre, der med l Teltplads 1122 en infernalsk larm udhamrede kobber og messingplader. I 1794 blev der også her – ligesom i Ørholm – startet en pa- c Campingplads r r Sorgenfri Slot. pirfabrik. I 1938 blev der etableret farveri, og denne virk- 3 Vandrehjem b lb 3 somhed fortsatte frem til 1974. Nymølle har bevaret sit 9 1100 1100 præg af vandmølle og industrifi lial. I dag ejes stedet af Na- m Bådudlejning 7 ● RRavnholmavnholm 4 Fuglevad Mølle tionalmuseet. f Bådfarten 8 r Nord for Sorgenfri udvider Mølleåen sig til en mølledam, og her ligger Fuglevad Mølle. Fuglevad var kornmølle det 9 Kulsviervej r 6 ● ØØrholmrholm meste af sin tid. Som fi lial af Brede Kobberværk fremstille- Tidligere bragte kulsvierne de møllen messingvarer i en periode i 1700-tallet. I den nu- trækul fra Nordsjælland til værende møllebygning fra 1874 blev der, som ved mange København. Herfra stammer l andre møller langs åen, installeret en vandturbine. I dag navnet Kulsviervej, som er en bruges åvandet til at drive en mølle som er fl yttet til Fri- imponerende hulvej i skoven, r æ landsmuseet fra Fyn. Ved Fuglevad Mølle kan man stige på der helt op i 1800-tallet ledte lokalbanen, der kører fra Jægersborg til Nærum. Banen åb- 5 BBrederede vejfarende ned til møllestedet, r ● 1 Lyngby Møllerne 2 Fæstningskanalen nede i 1900, og skulle bl.a. transportere personer og gods til hvor åen kunne passeres. Hvor Lyngby Hovedgade passerer Mølleåen ligger Nordre I perioden 1858 til 1918 blev der bygget et nyt forsvarsanlæg Mølleåens virksomheder. Mølle og Søndre Mølle. I middelalderen var her kornmølle. omkring København. Fæstningskanalen blev gravet i 1886- 10 Vandledning Men i 1640 blev der indrettet en produktion af musketter og 87, som en del af denne befæstning. I tilfælde af krig blev 5 Brede Værk Broerne over Mølleåen bærer vandledninger, der forsyner FFrilandsmuseetrilandsmuseet andre håndvåben. Den industrielle produktion kom senere til det naturlige afl øb gennem Mølleåen lukket, så vandet kun- Allerede i 1370 var der kornmølle i Brede. I 1628 blev der Lyngbys og Gentoftes borgere med drikkevand fra Sjælsø. at omfatte papir, mønter, farve, søm og forarbejdning af klæ- ne ledes via den gravede kanal gennem Lyngby til Ermelun- oprettet krudtværk, der senere blev omdannet til kobber- de. Fra 1834 opgav man industriproduktionen og nøjedes med den. Herfra kunne vandet oversvømme det lavtliggende dal- værk, og 1832 blev Brede Værk omdannet til klædefabrik. 11 Stampen at male mel. I dag er der indrettet en museumsmølle i Nordre strøg fra Utterslev Mose til Øresund, og i kombination med Omkring fabrikken opstod der et helt bysamfund med op Ved Stampen var der allerede i 1200-tallet kornmøller. Mølle, og i Søndre Mølle kan man endnu købe mel og gryn. Vestvolden kunne der på den måde skabes en forsvarsring til tusind indbyggere. Der blev gennemført sociale ordnin- Omkring 1620 blev der anlagt en stampemølle – et valse- 4● FFuglevaduglevad r æ om København. ger og opført boliger og institutioner for fabrikkens arbejde- værk – hvor nyvævet klæde blev stampet tæt og solidt. re. I dag anvender Nationalmuseet bygningerne, der bl.a. Tekstilproduktionen ophørte i 1914, hvor en brand ødelag- Lyngby Nordre Mølle er i dag museumsmølle. 3 Sorgenfri Slot og Park rummer en permanent udstilling om storproduktion og de fabrikken. Det gamle anlæg er nu væk. Den hvide byg- Mølleåen løber igennem det naturprægede haveanlæg, der småsamfund i Mølleådalen. ning er et uldspinderi, der er fl yttet hertil fra Himmerland. hører til Sorgenfri Slot.