DOCSLIB.ORG

GRU Alm.Del Bilag 42: Indberetning Juni 2018

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
GRU Alm.Del Bilag 42: Indberetning Juni 2018 Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del Bilag 42 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 5. juni 2018 Politik Inatsisartut- konstituerende samling Grønlands landsting, Inatsisartut, trådte 15. maj sammen til konstituerende samling efter valg til Inatsisartut 24. april 2018. Under mødet valgtes Hans Enoksen (PN) som formand for Inatsisartut. Til formandskabet udpegedes Mimi Karlsen (IA), Jess Svane (S), Randi Vestergaard Evaldsen (D) og Nikkulaat Jeremiassen (S). F.v: Jess Svane, Mimi Karlsen, Hans Enoksen, Randi V. Evaldsen, Nikkulaat Jeremiassen (Foto: KNR) Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 3900 Nuuk E-mail: [email protected] www.rigsombudsmanden.gl 2 Formand for Siumut, Kim Kielsen, valgtes som formand for Naalakkersuisut. Det blev 4. maj offentliggjort, at partierne Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai havde indgået et koalitionssamarbejde. På denne baggrund valgtes efter formandens indstilling følgende til Naalakkersuisut: o Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for natur og miljø o Simon Simonsen, Siumut, naalakkersuisoq for bolig og infrastruktur og næstformand i Naalakkersuisut o Pele Broberg, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for finanser o Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai, naalakkersuisoq for råstoffer, arbejdsmarked og indenrigsanliggender (herunder hører forfatningsarbejdet) o Doris Jakobsen Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for sundhed og forskning o Erik Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug o Vivian Motzfeldt, Siumut, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, uddannelse, kultur og kirke o Aqqalu Jerimiassen, Atassut, naalakkersuisoq for erhverv og energi o Anthon Frederiksen, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsområdet F.v: Aqqalu Jeremiassen, Erik Jensen, Pele Broberg, Kim Kielsen, Doris J. Jensen, Vittus Qujaukitsoq, Vivian Motzfeldt, Simon Simonsen, Anthon Frederiksen. (Foto: Naalakkersuisut). 3 Koalitionen råder over 16 af Inatsisartuts 31 mandater. Koalitionsaftalen, som omfatter 350 punkter, kan ses på www.naalakkersuisut.gl. Uro om beskæftigelsesfradrag Inatsisartut var ultimo maj indkaldt til ekstraordinær samling over to mødedage. Dagsorden for den ekstraordinære samling omfattede bl.a. fastsættelse af skattemæssige fradrag for 2019 samt førstebehandling af forslag om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq. Den forudset rutinemæssige behandling af punkt vedrørende fastsættelse af skattemæssige fradrag tog en uventet drejning, da oppositionen påpegede, at det af koalitionsaftalen fremgår, at Naalakkersuisut agter at indføre et beskæftigelsesfradrag med virkning fra 2019. Oppositionen ønskede derfor oplyst, hvorvidt det påtænkte beskæftigelsesfradrag ville påvirke de fradrag, som Inatsisartut skulle godkende. Det fremgik af debatten, at Naalakkersuisut havde til hensigt at arbejde med beskæftigelsesfradraget i forbindelse med finansloven, men at man endnu ikke havde overblik over de økonomiske konsekvenser. Under et samråd i Inatsisartut finans- og skatteudvalg tilkendegav naalakkersuisoq for finanser, Pele Broberg, at Naalakkersuisut agter at fremsætte forslag om indførelse af beskæftigelsesfradrag med effekt fra 2019 på Inatsisartuts efterårssamling. Under punktets andenbehandling udtalte han heroverfor, at Naalakkersuisut agter at fremsætte forslaget i 2019 til senere ikrafttrædelse. Denne uoverensstemmelse bevægede Demokraterne til at fremsætte et mistillidsvotum, som dog blev afvist med en stemmes flertal. Finans- og skatteudvalget opfordrer i sin betænkning Naalakkersuisut til at prioritere arbejdet vedrørende beskæftigelsesfradrag, således at dette kan indføres i 2019. Udvalget opfordrer videre til, at standard- og personfradrag justeres i forhold til løn- og prisudviklingen. I et interview med KNR udtalte Pele Broberg, at indførelse af beskæftigelsesfradrag for lav- og mellemindkomstgruppen må forudses at koste op mod 300 mio. kr. om året i tabte skatteindtægter. En justering af person- og standardfradragene, som har været uændrede siden 2005, forudses at koste 250 mio. kr. Broberg ønsker derfor 4 tid til at arbejde med forslaget, således at det kan fremsættes på et ”grundigt fundament”: ” Jeg kan ikke give løfter endnu. Men vi arbejder i Naalakkersuisut for at betjene samfundet på bedste vis med udgangspunkt i solid økonomisk politik”. Fiskerilov Før valgets udskrivelse førstebehandlede Inatsisartut et meget omstridt forslag til fiskerilov. Hensigten med forslaget var at sprede ejerskab til fiskeriressourcen og skabe flere arbejdspladser i erhvervet. Flere interessenter, herunder Grønlands Erhverv GE og fisker- og fangerorganisationen KNAPK, kritiserede høringsprocesser og manglende inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget. Siumut tilkendegav under valgkampen, at man agtede at fremsætte forslag til fiskerilov i stort set uændret form efter valget, idet man stod ved den politiske hensigt med forslaget, men at man på den anden side havde noteret sig kritikken fra erhvervet. Den ny naalakkersuisoq for fiskeri, Erik Jensen, har til Sermitsiaq udtalt, at der nu arbejdes på et revideret forslag, og at han lægger vægt på, at alle interessenter inddrages. Det er derfor ikke muligt at sige, hvornår forslag kan forelægges for Inatsisartut: ”Det er svært at gætte på, hvornår vi kan komme med et forslag til en fiskerilov, for det er også vigtigt for os, at vi gør arbejdet godt, og at det sker på et højt niveau. Det kan tage lang tid at mødes med parterne, og høringssvarene kan også tage tid, så det er svært, at sætte en dato for, hvornår vi kan forvente et færdigt forslag til en fiskerilov”. Sprogkrav i Inatsisartut I et interview i avisen AG omtalte formand for Inatsisartut, Hans Enoksen, kravet om, at materiale til Inatsisartut skal foreligge på grønlandsk og dansk og udtalte: ”Der står i selvstyreloven, at det grønlandske sprog er hovedsproget i Grønland. Men situationen er alligevel den, at et forslag til Inatsisartut ikke kan blive optaget på dagsorden, hvis forslaget ikke er oversat til dansk. Det kan ikke passe, at Inatsisartut skal arbejde under disse forhold. Det er noget, jeg vil tage op i samarbejde med andre partier i Inatsisartut”. 5 I lyset af Partii Naleraqs generelt kritiske holdning til brug af dansk i det offentlige rum i Grønland fremkaldte Enoksens udtalelse kritik fra flere sider. Formand for IA, Sara Olsvig, påpegede i en pressemeddelelse, at en del af støtten til partierne i Inatsisartut er øremærket til oversættelse, og anførte: ”Grønland, vores land, har brug for alle kræfter. Opdelingen af vores befolkning på baggrund af sprog må stoppe. Og det skal netop Formanden for Inatsisartut, som besidder landets højeste embede, stå i spidsen for. Den fornemste opgave for formanden er at sikre, at alle på lige fod kan deltage i landets vigtigste demokratiske forsamling, uanset sprog. Vi forventer, at Formanden for Inatsisartut med det samme uddyber sin udtalelse og gør det klokkeklart, at Inatsisartut er for alle”. Medlem af Inatisartut Tillie Martinussen udtalte, at formandens udtalelser måtte tolkes som et ønske om at udelukke den dansksprogede del af befolkningen fra det parlamentariske arbejde, hvilket hun fandt, var i strid med menneskerettighederne. På baggrund af debatten udsendte Enoksen efter nogle dage en berigtigelse, hvori han anførte, at han alene havde talt om byrdefordelingen, når det gjaldt oversættelse: ” Jeg har aldrig sagt, at der kun skal anvendes ét sprog. Derimod mener jeg, at vi skal vurdere, hvor oversættelsesopgaven skal placeres – skal den ligge hos medlemmerne af Inatsisartut og administrationen, eller skal den løses på anden vis? Det er dét spørgsmål, som jeg gerne vil drøfte videre i Formandskabet for Inatsisartut.” Partiskifte Det nyvalgte medlem af Partii Naleraq, Henrik Fleischer, meddelte 18. maj at han trådte ud af Partii Naleraq for at slutte sig til Siumut. Fleischer opnåede 143 personlige stemmer ved valget og var det tredje af Partii Naleraqs fire mandater. Henrik Fleischer har oplyst til KNR, at han finder, at han vil have bedre rammer i Siumut for at fortsætte sit politiske arbejde. Partiskiftet påvirker ikke styrkeforholdet i Inatsisartut. 6 Demokraterne – ny formand Randi Vestergaard Evaldsen oplyste i forbindelse med Demokraternes hovedbestyrelsesmøde ultimo maj, at hun ønskede at træde tilbage som formand. Hovedbestyrelsen indstillede, at Niels Thomsen vælges som formand på partiets landsmøde, som finder sted 16.-17. juni. Niels Thomsen opnåede med 2.773 stemmer det næsthøjeste antal personlige stemmer ved valg til Inatsisartut, kun overgået af IAs formand, Sara Olsvig. Randi Evaldsen opnåede 579 personlige stemmer. Hun overtog formandsposten fra Anda Uldum i 2016. Lufthavne Lufthavne – baggrund Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en transportkommission, som havde til opgave at fremkomme med forslag til en langsigtet trafikpolitik og trafikstruktur. I kommissionens betænkning, som kom i 2011, vurderedes det bl.a., at det ville være samfundsøkonomisk rentabelt at flytte Grønlands hovedlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk, hvor der burde anlægges en 2200 meter bane. Det anbefaledes videre, at Sydgrønlands lufthavn burde flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq. På Inatsisartuts efterårssamling 2015 behandlede og vedtog Inatsisartut to beslutningsforslag om anlæggelse af lufthavne og udarbejdelse af en sektorplan for
Load more

Recommended publications
  • 15 AY2019 Rasmussen.Pdf
    Roskilde University The desecuritization of Greenland’s security? How the Greenlandic self-government envision post-independence national defense and security policy Rasmussen, Rasmus Kjærgaard Published in: Arctic Yearbook Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Rasmussen, R. K. (2019). The desecuritization of Greenland’s security? How the Greenlandic self-government envision post-independence national defense and security policy . Arctic Yearbook, 2019, 287-304. https://arcticyearbook.com/images/yearbook/2019/Scholarly-Papers/15_AY2019_Rasmussen.pdf General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 03. Oct. 2021 The desecuritization of Greenland’s security? How the Greenlandic self-government envision post- independence national defense and security policy Rasmus Kjærgaard Rasmussen President Trump’s “offer” to purchase Greenland has placed the country at the heart of world affairs and great power rivalry in the Arctic.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen FACULTY of SOCIAL SCIENCES Faculty of Social Sciences UNIVERSITY of COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3
    Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Jacobsen, Marc Publication date: 2019 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2019). Arctic identity interactions: Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies. Download date: 11. okt.. 2021 DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Marc Jacobsen PhD Dissertation Department of Political Science University of Copenhagen September 2019 Main supervisor: Professor Ole Wæver, University of Copenhagen. Co-supervisor: Associate Professor Ulrik Pram Gad, Aalborg University.
    [Show full text]
  • GRU Alm.Del - Bilag 22 Offentligt
    Grønlandsudvalget 2019-20 GRU Alm.del - Bilag 22 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 4. december 2019 Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland Finansloven for 2020 vedtaget Grønlands landsting, Inatsisartut, afsluttede sin efterårssamling 2019 med vedtagelse af finansloven for 2020. Finansloven, som er resultat af en aftale indgået mellem koalitionspartierne Siumut og Nunatta Qitornai samt støttepartiet Demokraterne, budgetterer med et overskud i 2020 på 49,6 mio. kr. samt et overskud på 0,3 mio. kr. over en fireårig periode: Kilde: Naalakkersuisut Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 3900 Nuuk E-mail: [email protected] www.rigsombudsmanden.gl 2 Med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse nedsættes selskabsskatten med 5 pct. Der indføres beskæftigelsesfradrag fra 2020, og der skal ske en tilpasning af alderspensionen for at gøre det attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Der er afsat øgede midler til uddannelse, herunder til etablering af en ny maskinmesteruddannelse, og der prioriteres med udvikling i hele landet. Til dette formål er i 2020 afsat 5 mio. kr. til projektering af vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, og der er afsat en reserve på 15 mio. kr. til anlæg og renovering i mindre byer og bygder. Der er i finansloven fokus på social- og sundhedsområdet, idet der bl.a. er afsat midler til en ny familiepolitik og særlige indsatser målrettet udsatte grupper i samfundet, ligesom der er afsat midler til det tværgående dansk-grønlandske arbejde om styrket indsats for udsatte børn og unge. Der nedsættes en sundhedskommission, der skal komme med indstillinger til, hvordan man får mere sundhed for pengene, herunder gennem styrket forebyggelse og sundhedsfremme.
    [Show full text]
  • Bilag: Naalakkersuisut Og Ressortfordelingen
    Naalakkersuisut og ressortfordelingen Formandens Departement 19. juli 2018 Indholdsfortegnelse Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut .............................................................................. 2 Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Simon Simonsen, Siumut ................................................... 5 Naalakkersuisoq for Finanser Pele Broberg, Partii Naleraq ....................................................................... 7 Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen, Atassut ..................................................... 10 Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Nordisk Samarbejde Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai ................................................................................................................. 13 Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, Siumut ..... 16 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen, Siumut .................................................. 21 Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet Anthon Frederiksen, Partii Naleraq .......... 23 Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning Doris Jakobsen Jensen, Siumut .......................................... 25 Bilag: Organisationsdiagram for Naalakkersuisut .................................................................................. 27 1 Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut Formandens Departement (NSN) Imaneq 1A 901 Postboks 1015 3900 Nuuk Tlf.: +299 345000
    [Show full text]
  • NAALAKKERSU ISUT Medlem Af Inatsisartut for Partii Naleraq, Hans
    Aningaasaqarnermut Nunanilu Avannarlerni suleqatigiinnermut NAALAKKERSU ISUT Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde GOVERNMENT OF GREENLAND ~ () Medlem af Inatsisartut for Partii Naleraq, Hans Enoksen Bureau for Inatsisartut Her Svar på § 37 spørgsmål nr. 2019/106 om eventuel udflytning af virksomheder og Brevdato: 07-03-2019 Sags nr. 2019-5923 organisationer fra Nuuk. P. O. Box 1037 Kære Hans Enoksen 3900 Nuuk Tel. (+299) 345000 Fax (+299) 34 63 50 Du har i henhold til § 37 i Inatsisartuts Forretningsorden stillet spørgsmål til E-mail: [email protected] Naalakkersuisut om eventuel udflytning af virksomheder og organisationer fra Nuuk. www.naalakkersuisut.gl Dine spørgsmål er henvist til min besvarelse. Spørgsmålene lyder: 1. Befolkningsejet virksomheder, uddannelsesinstitutioner, etc. har med Siumut i spidsen haft det holdning, at disse skal generelt set decentraliseres til hele kysten. Er dette også den nuværende politik for Naalakkersuisut, og hvad er status? Hvis politikken er ændret, bedes begrundelsen deraf den politiske ændring uddybet. Svar. Naalakkersuisuts udgangspunkt for den førte politik i denne valgperiode tager afsæt i den gældende koalitionsaftale samt de parlamentariske muligheder for at føre denne politik ud i praksis, blandt andet som led i de prioriteringer, der er nødvendige som led i den årlige vedtagelse affinansloven i Inatsisartut. Koalitionsaftalen og finanslovsaftalen for 2019, som et bredt flertal i Inatsisartut står bag, rummer ikke et generelt mål om at udflytte virksomheder eller institutioner fra Nuuk. Derimod rummer såvel koalitionsaftalen som finanslovsaftalen konkrete mål og forslag, som skal styrke Selvstyrets aktiviteter uden for Nuuk. Det gælder blandt på uddannelsesområdet og med etableringen af nye lufthavne. Det er Naalakkersuisuts udgangspunkt, at såfremt en eventuel udflytning af en given virksomhed eller institution på et tidspunkt skal finde sted, forudsætter det en konkret beslutning derom, ud fra et solidt beslutningsoplæg i hvert enkelt tilfælde.
    [Show full text]
  • Greenland Last Ice Area
    kn Greenland Last Ice Area Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities Mette Frost, WWF-DK Copenhagen, September 2014 Report Greenland Last Ice Area. Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities. The report is written by Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. Published by WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Denmark. Phone +45 3536 3635 – E-mail: [email protected] WWF Global Arctic Programme, 275 Slater Street, Ottawa, Ontario, K1P 5L4. Canada. Phone: +1 613 232 2535 Project The report has been developed under the Last Ice Area project, a joint project between WWF Canada, WWF Denmark and WWF Global Arctic Programme. Other WWF reports on Greenland – Last Ice Area Greenland Last Ice Area. Scoping study: socioeconomic and socio-cultural use of the Greenland LIA. By Pelle Tejsner, consultant and PhD. and Mette Frost, WWF-DK. November 2012. Seals in Greenland – an important component of culture and economy. By Eva Garde, WWF-DK. November 2013. Front page photo: Yellow house in Kullorsuaq, Qaasuitsup Kommunia, Greenland. July 2012. Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. The report can be downloaded from www.wwf.dk [1] CONTENTS Last Ice Area Introduction 4 Last Ice Area / Sikuusarfiit Nunngutaat 5 Last Ice Area/ Den Sidste Is 6 Summary 7 Eqikkaaneq 12 Sammenfatning 18 1. Introduction – scenarios for resources development within the Greenland LIA 23 1.1 Last Ice Area 23 1.2 Geology of the Greenland LIA 25 1.3 Climate change 30 2. Mining in a historical setting 32 2.1 Experiences with mining in Greenland 32 2.2 Resources development to the benefit of society 48 3.
    [Show full text]
  • Greenland's Project Independence
    NO. 10 JANUARY 2021 Introduction Greenland’s Project Independence Ambitions and Prospects after 300 Years with the Kingdom of Denmark Michael Paul An important anniversary is coming up in the Kingdom of Denmark: 12 May 2021 marks exactly three hundred years since the Protestant preacher Hans Egede set sail, with the blessing of the Danish monarch, to missionise the island of Greenland. For some Greenlanders that date symbolises the end of their autonomy: not a date to celebrate but an occasion to declare independence from Denmark, after becoming an autonomous territory in 2009. Just as controversial as Egede’s statue in the capital Nuuk was US President Donald Trump’s offer to purchase the island from Denmark. His arrogance angered Greenlanders, but also unsettled them by exposing the shaky foundations of their independence ambitions. In the absence of governmental and economic preconditions, leaving the Realm of the Danish Crown would appear to be a decidedly long-term option. But an ambitious new prime minister in Nuuk could boost the independence process in 2021. Only one political current in Greenland, tice to finances. “In the Law on Self-Govern- the populist Partii Naleraq of former Prime ment the Danes granted us the right to take Minister Hans Enoksen, would like to over thirty-two sovereign responsibilities. declare independence imminently – on And in ten years we have taken on just one National Day (21 June) 2021, the anniver- of them, oversight over resources.” Many sary of the granting of self-government people just like to talk about independence, within Denmark in 2009.
    [Show full text]
  • Human Rights in Greenland Status 2016 Summary in English Summary in English
    HUMAN RIGHTS IN GREENLAND STATUS 2016 SUMMARY IN ENGLISH SUMMARY IN ENGLISH Human rights play a role in many different areas. National legislation must comply with international human rights as they apply to Greenland. Likewise, authorities and public institutions must ensure that case handling is in line with Greenland’s human rights obligations. Human rights can be perceived as abstract and unreal for individuals. However, human rights are relevant in the liaison between individuals and for instance local authorities, government agencies, the police or prison services, individuals realise the significance of human rights. The right not to be incarcerated for more than a limited time or the fact that persons with disabilities have the same right as others to access education are examples of topics of human rights relevance. In this report, the Danish Institute for Human Rights and the Human Rights Council of Greenland provide a status of the human rights situation in Greenland 2016 in the following selected areas: 1. Implementation of human rights 2. Children and youth 3. Disability 4. Equal treatment 5. Natural resources 6. Access to justice and loss of liberty 7. Rule of law in local authorities and the self-rule government 8. Dissemination of human rights 9. Education 2 The report provides an overview and raises a number of human rights issues for each area. In addition, we provide an overview of the development of human rights within each area and we give recommendations on how to strengthen human rights in Greenland in these areas. It is our intention to update this report updated regularly and over time include other relevant human rights topics.
    [Show full text]
  • GRU Alm.Del - Bilag 48 Offentligt
    Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 48 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Dato: 28. april 2021 Samtlige ministerier mv. Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland Valg i Grønland: IA og Naleraq danner snæver koalition Formand for Inuit Ataqatigiit (IA) Múte B. Egede og formand for Naleraq Hans Enoksen præsenterede 16. april 2021 en koalitionsaftale med titlen ’Solidaritet, stabilitet og vækst’. Koalitionen råder over 16 af Inatsisartuts 31 mandater, men har det lille liberale pro- rigsfællesskabsparti Atassut (to mandater) som støtteparti. Naalakkersuisut blev valgt af Inatsisartut den 23. april. Koalitionsaftalen, (der som bilag har ressortfordeling og ministerliste) er vedhæftet. Koalitionsaftalen har fokus på mennesket og de nære emner. Det hedder i indledningen, at koalitionen vil ”fokusere på befolkningens levevilkår og adgang til sundhed, uddannelse og en sund økonomi. Befolkningens styrke og robusthed er grundlaget for samfundets evne til at stå på egne ben.” Selvstændighedstemaet berøres som en overliggende, langsigtet målsætning, idet det prioriteres at udfylde de eksisterende rammer. Det angives som en målsætning, at der skal skabes stabilitet gennem brede og langsigtede forlig på samfundskritiske områder. Det fremgår af koalitionsaftalen, at det bl.a. er nødvendigt at reformere skattesystemet, og at en sammenhængende reform skal bane vejen for, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. På erhvervsområdet prioriteres det at få afsluttet det mangeårige arbejde med udarbejdelse af ny fiskerilov, og der lægges op til udvikling af råstofområdet, idet koalitionen dog vil arbejde for lovgivning, som forbyder mineraludvinding med radioaktivt materiale. Koalitionen agter at stoppe Kvanefjeldsprojektet. Ny naalakkersuisoq for udenrigsanliggender mv. Pele Broberg har i et interview til avisen Sermitsiaq oplyst, at Naalakkersuisut vil arbejde med ministerstyre.
    [Show full text]
  • An Introduction to Inuit and Chukchi Experiences in the Bering Strait, Beaufort Sea, and Baffin Bay
    water Article Crossroads of Continents and Modern Boundaries: An Introduction to Inuit and Chukchi Experiences in the Bering Strait, Beaufort Sea, and Baffin Bay Henry P. Huntington 1,* , Richard Binder Sr. 2, Robert Comeau 3, Lene Kielsen Holm 4, Vera Metcalf 5, Toku Oshima 6, Carla SimsKayotuk 7 and Eduard Zdor 8 1 Ocean Conservancy, Eagle River, AK 99577, USA 2 Inuvik, NT X0E 0T0, Canada; [email protected] 3 Iqaluit, NU X0A 0H0, Canada; [email protected] 4 Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk 3900, Greenland; [email protected] 5 Eskimo Walrus Commission, Nome, AK 99762, USA; [email protected] 6 Qaanaaq 3971, Greenland; [email protected] 7 North Slope Borough Department of Wildlife Management, Kaktovik, AK 99747, USA; [email protected] 8 Department of Anthropology, University of Alaska Fairbanks, Fairbanks, AK 99775, USA; [email protected] * Correspondence: [email protected] Received: 21 May 2020; Accepted: 20 June 2020; Published: 24 June 2020 Abstract: The homeland of Inuit extends from Asia and the Bering Sea to Greenland and the Atlantic Ocean. Inuit and their Chukchi neighbors have always been highly mobile, but the imposition of three international borders in the region constrained travel, trade, hunting, and resource stewardship among neighboring groups. Colonization, assimilation, and enforcement of national laws further separated those even from the same family. In recent decades, Inuit and Chukchi have re-established many ties across those boundaries, making it easier to travel and trade with one another and to create new institutions of environmental management. To introduce Indigenous perspectives into the discussion of transboundary maritime water connections in the Arctic, this paper presents personal descriptions of what those connections mean to people who live and work along and across each of the national frontiers within the region: Russia–U.S., U.S.–Canada, and Canada–Greenland.
    [Show full text]
  • Large Scale Projects in the Arctic: Socio-Economic Impacts of Mining in Greenland
    University of Akureyri School of Humanities and Social Science, Faculty of Law Master‟s Program in Polar Law Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Monika Margrét Stefánsdóttir June 2014 University of Akureyri School of Humanities and Social Science, Faculty of Law Master‟s Program in Polar Law Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Monika Margrét Stefánsdóttir Master thesis submitted as part of studies for the M.A. – Degree in Polar Law. Akureyri June 2014 Master Thesis Monika Margrét Stefánsdóttir Ha070314 Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Joan Nymand Larsen: is hereby approved as part of studies towards the M.A. degree in Polar Law Studies Akureyri in June 2014 Master Degree Examination Committee Members _______________________________________ Joan Nymand Larsen _______________________________________ Hjalti Jóhannesson iii Abstract Changes in the Arctic environment in the last decades are highly relevant to understanding changes in the socio-economic development in the Arctic. The main focus of this thesis will be on those changes, with a certain concentration on the changes in relation to Greenland. The thesis starts out by providing an overview of the physical and historical background of Greenland, followed by an overview of the economy of Greenland and a discussion of the obstacles for economic development. With Self-Government, Greenland is looking for new sources of income. The importance of the mineral sector has grown as it begins to show its potential as this new source. Case studies of four different mines, in three different countries, along with large scale projects in four different countries will be analysed and compared.
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]