Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del Bilag 42 Offentligt

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

Samtlige ministerier mv. Dato: 5. juni 2018

Politik

Inatsisartut- konstituerende samling Grønlands landsting, , trådte 15. maj sammen til konstituerende samling efter valg til Inatsisartut 24. april 2018. Under mødet valgtes (PN) som formand for Inatsisartut. Til formandskabet udpegedes Mimi Karlsen (IA), Jess Svane (S), Randi Vestergaard Evaldsen (D) og Nikkulaat Jeremiassen (S).

F.v: Jess Svane, Mimi Karlsen, Hans Enoksen, Randi V. Evaldsen, Nikkulaat Jeremiassen (Foto: KNR)

Rigsombudsmanden i Grønland Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 3900 E-mail: [email protected] www.rigsombudsmanden.gl

2

Formand for , , valgtes som formand for . Det blev 4. maj offentliggjort, at partierne Siumut, Partii , og havde indgået et koalitionssamarbejde. På denne baggrund valgtes efter formandens indstilling følgende til Naalakkersuisut: o Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for natur og miljø o Simon Simonsen, Siumut, naalakkersuisoq for bolig og infrastruktur og næstformand i Naalakkersuisut o Pele Broberg, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for finanser o Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai, naalakkersuisoq for råstoffer, arbejdsmarked og indenrigsanliggender (herunder hører forfatningsarbejdet) o Doris Jakobsen Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for sundhed og forskning o Erik Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug o , Siumut, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, uddannelse, kultur og kirke o Aqqalu Jerimiassen, Atassut, naalakkersuisoq for erhverv og energi o Anthon Frederiksen, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsområdet

F.v: Aqqalu Jeremiassen, Erik Jensen, Pele Broberg, Kim Kielsen, Doris J. Jensen, Vittus Qujaukitsoq, Vivian Motzfeldt, Simon Simonsen, Anthon Frederiksen. (Foto: Naalakkersuisut).

3

Koalitionen råder over 16 af Inatsisartuts 31 mandater. Koalitionsaftalen, som omfatter 350 punkter, kan ses på www.naalakkersuisut.gl.

Uro om beskæftigelsesfradrag

Inatsisartut var ultimo maj indkaldt til ekstraordinær samling over to mødedage. Dagsorden for den ekstraordinære samling omfattede bl.a. fastsættelse af skattemæssige fradrag for 2019 samt førstebehandling af forslag om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i .

Den forudset rutinemæssige behandling af punkt vedrørende fastsættelse af skattemæssige fradrag tog en uventet drejning, da oppositionen påpegede, at det af koalitionsaftalen fremgår, at Naalakkersuisut agter at indføre et beskæftigelsesfradrag med virkning fra 2019. Oppositionen ønskede derfor oplyst, hvorvidt det påtænkte beskæftigelsesfradrag ville påvirke de fradrag, som Inatsisartut skulle godkende. Det fremgik af debatten, at Naalakkersuisut havde til hensigt at arbejde med beskæftigelsesfradraget i forbindelse med finansloven, men at man endnu ikke havde overblik over de økonomiske konsekvenser.

Under et samråd i Inatsisartut finans- og skatteudvalg tilkendegav naalakkersuisoq for finanser, Pele Broberg, at Naalakkersuisut agter at fremsætte forslag om indførelse af beskæftigelsesfradrag med effekt fra 2019 på Inatsisartuts efterårssamling. Under punktets andenbehandling udtalte han heroverfor, at Naalakkersuisut agter at fremsætte forslaget i 2019 til senere ikrafttrædelse. Denne uoverensstemmelse bevægede Demokraterne til at fremsætte et mistillidsvotum, som dog blev afvist med en stemmes flertal.

Finans- og skatteudvalget opfordrer i sin betænkning Naalakkersuisut til at prioritere arbejdet vedrørende beskæftigelsesfradrag, således at dette kan indføres i 2019. Udvalget opfordrer videre til, at standard- og personfradrag justeres i forhold til løn- og prisudviklingen. I et interview med KNR udtalte Pele Broberg, at indførelse af beskæftigelsesfradrag for lav- og mellemindkomstgruppen må forudses at koste op mod 300 mio. kr. om året i tabte skatteindtægter. En justering af person- og standardfradragene, som har været uændrede siden 2005, forudses at koste 250 mio. kr. Broberg ønsker derfor

4

tid til at arbejde med forslaget, således at det kan fremsættes på et ”grundigt fundament”: ” Jeg kan ikke give løfter endnu. Men vi arbejder i Naalakkersuisut for at betjene samfundet på bedste vis med udgangspunkt i solid økonomisk politik”.

Fiskerilov

Før valgets udskrivelse førstebehandlede Inatsisartut et meget omstridt forslag til fiskerilov. Hensigten med forslaget var at sprede ejerskab til fiskeriressourcen og skabe flere arbejdspladser i erhvervet. Flere interessenter, herunder Grønlands Erhverv GE og fisker- og fangerorganisationen KNAPK, kritiserede høringsprocesser og manglende inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget.

Siumut tilkendegav under valgkampen, at man agtede at fremsætte forslag til fiskerilov i stort set uændret form efter valget, idet man stod ved den politiske hensigt med forslaget, men at man på den anden side havde noteret sig kritikken fra erhvervet.

Den ny naalakkersuisoq for fiskeri, Erik Jensen, har til udtalt, at der nu arbejdes på et revideret forslag, og at han lægger vægt på, at alle interessenter inddrages. Det er derfor ikke muligt at sige, hvornår forslag kan forelægges for Inatsisartut: ”Det er svært at gætte på, hvornår vi kan komme med et forslag til en fiskerilov, for det er også vigtigt for os, at vi gør arbejdet godt, og at det sker på et højt niveau. Det kan tage lang tid at mødes med parterne, og høringssvarene kan også tage tid, så det er svært, at sætte en dato for, hvornår vi kan forvente et færdigt forslag til en fiskerilov”.

Sprogkrav i Inatsisartut

I et interview i avisen AG omtalte formand for Inatsisartut, Hans Enoksen, kravet om, at materiale til Inatsisartut skal foreligge på grønlandsk og dansk og udtalte: ”Der står i selvstyreloven, at det grønlandske sprog er hovedsproget i Grønland. Men situationen er alligevel den, at et forslag til Inatsisartut ikke kan blive optaget på dagsorden, hvis forslaget ikke er oversat til dansk. Det kan ikke passe, at Inatsisartut skal arbejde under disse forhold. Det er noget, jeg vil tage op i samarbejde med andre partier i Inatsisartut”.

5

I lyset af Partii Naleraqs generelt kritiske holdning til brug af dansk i det offentlige rum i Grønland fremkaldte Enoksens udtalelse kritik fra flere sider. Formand for IA, , påpegede i en pressemeddelelse, at en del af støtten til partierne i Inatsisartut er øremærket til oversættelse, og anførte: ”Grønland, vores land, har brug for alle kræfter. Opdelingen af vores befolkning på baggrund af sprog må stoppe. Og det skal netop Formanden for Inatsisartut, som besidder landets højeste embede, stå i spidsen for. Den fornemste opgave for formanden er at sikre, at alle på lige fod kan deltage i landets vigtigste demokratiske forsamling, uanset sprog. Vi forventer, at Formanden for Inatsisartut med det samme uddyber sin udtalelse og gør det klokkeklart, at Inatsisartut er for alle”. Medlem af Inatisartut Tillie Martinussen udtalte, at formandens udtalelser måtte tolkes som et ønske om at udelukke den dansksprogede del af befolkningen fra det parlamentariske arbejde, hvilket hun fandt, var i strid med menneskerettighederne.

På baggrund af debatten udsendte Enoksen efter nogle dage en berigtigelse, hvori han anførte, at han alene havde talt om byrdefordelingen, når det gjaldt oversættelse: ” Jeg har aldrig sagt, at der kun skal anvendes ét sprog. Derimod mener jeg, at vi skal vurdere, hvor oversættelsesopgaven skal placeres – skal den ligge hos medlemmerne af Inatsisartut og administrationen, eller skal den løses på anden vis? Det er dét spørgsmål, som jeg gerne vil drøfte videre i Formandskabet for Inatsisartut.”

Partiskifte

Det nyvalgte medlem af Partii Naleraq, Henrik Fleischer, meddelte 18. maj at han trådte ud af Partii Naleraq for at slutte sig til Siumut. Fleischer opnåede 143 personlige stemmer ved valget og var det tredje af Partii Naleraqs fire mandater. Henrik Fleischer har oplyst til KNR, at han finder, at han vil have bedre rammer i Siumut for at fortsætte sit politiske arbejde.

Partiskiftet påvirker ikke styrkeforholdet i Inatsisartut.

6

Demokraterne – ny formand

Randi Vestergaard Evaldsen oplyste i forbindelse med Demokraternes hovedbestyrelsesmøde ultimo maj, at hun ønskede at træde tilbage som formand. Hovedbestyrelsen indstillede, at Niels Thomsen vælges som formand på partiets landsmøde, som finder sted 16.-17. juni.

Niels Thomsen opnåede med 2.773 stemmer det næsthøjeste antal personlige stemmer ved valg til Inatsisartut, kun overgået af IAs formand, Sara Olsvig. Randi Evaldsen opnåede 579 personlige stemmer. Hun overtog formandsposten fra Anda Uldum i 2016.

Lufthavne

Lufthavne – baggrund

Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en transportkommission, som havde til opgave at fremkomme med forslag til en langsigtet trafikpolitik og trafikstruktur. I kommissionens betænkning, som kom i 2011, vurderedes det bl.a., at det ville være samfundsøkonomisk rentabelt at flytte Grønlands hovedlufthavn fra til Nuuk, hvor der burde anlægges en 2200 meter bane. Det anbefaledes videre, at Sydgrønlands lufthavn burde flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq.

På Inatsisartuts efterårssamling 2015 behandlede og vedtog Inatsisartut to beslutningsforslag om anlæggelse af lufthavne og udarbejdelse af en sektorplan for luftfart. De vedtagne beslutningsforslag pålagde Naalakkersuisut at anlægge tre nye lufthavne: I Nuuk og Ilulissat med 2200 meter bane, i Qaqortoq med 1500 meter bane.

Naalakkersuisuts Holdbarheds- og vækstplan fra 2016, hvis overordnede vision er, at Grønland skal blive mere økonomisk selvbærende og på sigt uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark, henviser til lufthavnsplanerne: ”På efterårssamlingen i 2015 var der stor politisk opbakning til at prioritere målrettet investeringer i at modernisere landingsbanestrukturen for at binde landet bedre sammen og fremme erhvervsudviklingen. Den nuværende luftfartsinfrastruktur er dyr i drift og ikke længere tidsvarende. Passagerer må ofte mellemlande et eller flere steder, før de når deres slutdestination. Dette uanset om

7

der flyves indenlands eller til og fra Grønland. Særligt for erhvervslivet er lange transporttider omkostningsfulde.

Lufthavnsstrukturen er også en hæmsko i forhold til at udvikle turismeerhvervet. Ses på andre lande i Nordatlanten som Island og Færøerne har investeringer i en god lufthavns- infrastruktur været med til at løfte turismeerhvervet og valutaindtjeningen. Det er Naalakkersuisuts vision at gøre turisme til et bærende erhverv i Grønland (..)”.

Selskabet Kalaallit Airports A/S stiftedes 1. juli 2016 med det formål at etablere, anlægge og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

I forbindelse med vedtagelse af Finanslov 2018 fik Naalakkersuisut i tekstanmærkninger mandat til at indskyde op til 2,1 mio. kr. i Kalaallit Airports A/S. Naalakkersuisut fik endvidere bemyndigelse til at stille garantier for lån ydet af eksterne långivere til Kalaallit Airports A/S på 2,0 mia. kr.

Førstebehandling af lovforslag

Under Inatsisartuts ekstraordinære samling ultimo maj førstebehandledes forslag til lov om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq.

Lovforslaget etablerer rammer for det selvstyreejede selskab Kalaallit Airports A/S, som via loven bemyndiges til at forestå anlæg og drift af internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt en regional lufthavn i Qaqortoq. Det fremgår dog af forslaget, at anlæg og drift af den regionale lufthavn i Qaqortoq kan overlades til Selvstyret. Det fremgår af Kalaallit Airports høringssvar til lovforslaget, at Qaqortoq-lufthavnen ikke vurderes som kommercielt bæredygtig, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at ansvaret overtages af Selvstyret.

Det fastsættes i forslaget, at Grønlands Selvstyre skal sikre Kalaallit Airports A/S en kontant aktiekapital og ansvarlig lånekapital på op til 2,1 mia. kr. til delvis egenfinansiering af udgifterne til anlæg af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt til eventuel fuld egenfinansiering af regional lufthavn i Qaqortoq. Der skal endvidere ske apportindskud af Grønlands Selvstyres bestående lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Forslaget

8

lægger op til, at Naalakkersuisut bemyndiges til at stille garantier for lån ydet af eksterne långivere til Kalaallit Airports A/S, subsidiært at optage landskasselån og videreudlåne disse til Kalaallit Airports A/S til finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat.

Lovforslaget indeholder rammer for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen, herunder løn- og ansættelsesforhold.

Der tages i lovforslaget ikke stilling til den fremtidige anvendelse af de eksisterende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Der er nedsat to arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter for Selvstyret og de respektive kommuner, som skal fremkomme med forslag herom.

KNR.gl skriver at de nye lufthavne er vurderet til at koste omkring 3,5 milliarder kroner, hvorfor Selvstyrets samlede gæld forventes at stige fra 4,1 mia. kr. i 2017 op til 6 mia. kr. i 2022 som følge af bygningen af lufthavnene.

Under debatten om forslaget fremsatte koalitionspartiet Partii Naleraq ønske om at få belyst alternative modeller med kortere banelængder. Partiets ordfører sagde i sin ordførertale: ” Det daværende Naalakkersuisut i 2015 tog en beslutning på basis af at landingsbanerne var 2200 meter lange, og der blev ikke taget højde for muligheden for at etablere kortere og mere rentable landingsbaner. På det grundlag mener vi i Partii Naleraq, at forslaget forelægges for de to relevante udvalg til nærmere drøftelse, hvor der sættes fokus på, om hvilke konsekvenser der er for etablering af mindre 1199 meter landingsbaner”.

På baggrund af denne udmelding udsendte Kalaallit Airports A/S 1. juni en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at man ville afvente en afklaring om spørgsmålet om banelængder, før opgaven blev sendt i udbud. Udbudsmaterialet vedrørende 2200 meter- baner lå klar, men på grund af den tvivl om udfaldet af Inatsisartuts forhandlinger, som Partii Naleraq havde rejst, så man sig nu nødsaget til at vente. Bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen udtalte til KNR radioavis, at store dele af forarbejderne måtte gøres om, hvis beslutning om banelængden ændredes, og dette ville efter bestyrelsesformandens vurdering kunne give en forsinkelse på mindst et år.

9

Redaktør Poul Krarup, Sermitsiaq, udtalte i en kommentar til KNR radioavis, at han havde noteret sig, at Partii Naleraq under valgkampen havde talt imod forslag om 2200- meterbaner og for kortere baner til mindre fly, men at han havde troet, at dette spørgsmål ville have nået en afklaring under koalitionsforhandlingerne. Han så med stor alvor på Partii Naleraqs enegang og forudså, at uenigheden ville kunne resultere i en opløsning af koalitionssamarbejdet.

Under debatten om lovforslaget fremgik det, at koalitionspartierne havde aftalt, at der skulle indkaldes til endnu en ekstraordinær samling i juli med henblik på anden- og tredjebehandling af forslaget. Opbakningen til denne fremgangsmåde forsvandt dog under debatten, og det blev besluttet, at forslaget færdigbehandles på Inatsisartuts ordinære efterårssamling.

Økonomisk Råd om lufthavne

Grønlands Økonomiske Råd har i et notat til Selvstyrets Finansdepartement forholdt sig til lufthavnspakkens samfundsøkonomiske implikationer.

Økonomisk Råd slår fast, at realiseringen af lufthavnspakken er en politisk beslutning og finder det i denne sammenhæng afgørende, at alle aspekter af projektet vurderes: ” Lufthavnspakken er en stor investering både absolut og relativt til økonomiens størrelse. Projektet har en lang horisont og er irreversibel. Når først lufthavnene er etableret, skal de også benyttes. Der er mange usikkerhedsfaktorer knyttet til både anlæg og drift af lufthavnene, og det er vigtigt at forholde sig til mulige risikofaktorer i både positiv og negativ retning. Det er en mangel, at det fremlagte materiale kun i meget begrænset omfang forholder sig til risikoaspekterne og de afledte konsekvenser heraf”.

Rådet foreslår i notatet, at lufthavnene bygges i etaper i stedet for den næsten samtidige anlæggelse, der er lagt op til. Dette vil dels gøre det muligt at udnytte erfaringer fra de første anlægsaktiviteter, dels reducere det økonomiske pres, og endelig vil det give de mest profitable dele af pakken mulighed for at komme i drift, før de mere udgiftstunge dele af projektet gennemføres.

10

Økonomisk Råd peger i notatet på, at det vil være muligt at imødekomme de transportpolitiske behov i Sydgrønland ved at anlægge en kortere bane end den foreslåede 1500 meter bane og peger på, at en kortere bane vil have en væsentligt lavere anlægssum.

Kommune ønsker at overtage Kangerlussuaq Qeqqata Kommunia, som omfatter Kangerlussuaq, har på et kommunalbestyrelsesmøde besluttet at etablere et aktieselskab, Arctic Circle Traffic A/S. Beslutningen er truffet i lyset af den uafklarede fremtid for Kangerlussuaq lufthavn, som i visse scenarier forudses nedskaleret. Selskabet skal samle veje, havne og lufthavne i et selskab.

Det er planen, at kommunen skal indskyde den kommunale havn og en vej i selskabet. Det er kommunens ønske, at Naalakkersuisut enten indskyder Kangerlussuaq lufthavn eller overdrager lufthavnen for en symbolsk pris. På sigt ønskes Naalakkersuisuts øvrige lufthave og havne i kommunen enten indskudt eller overdraget til selskabet.

Borgmester Malik Berthelsen har overfor KNR radioavis gjort det klart, at Qeqqata Kommunia ønsker at bevare og udvikle Kangerlussuaq: ”Vi tror på mulighederne i området og vil kæmpe for lufthavnen og bygden. Lokalt ejerskab er vigtigt, når Selvstyret ikke har styr på udfordringerne i Kangerlussuaq lufthavn og ikke tror på lufthavnen”.

Råstoffer

Ilmenit ved Moriusaq

Selskabet Bluejay Mining, der har licens til efterforskning af ilmenit ved den nedlagte bygd Moriusaq ved Qaanaaq, genoptager denne sommer feltarbejdet. Selskabet oplyser overfor KNR, at man ser særdeles positivt på mulighederne, fordi licensområdet har vist sig at indeholde større forekomster end først antaget. Dette betyder, at en mine, hvis den bliver realiseret, vil have en betydeligt længere levetid end forudsat efter de indledende undersøgelser.

11

Datterselskabet Dundas Titanium agter at søge udnyttelsestilladelse inden årets udgang, og det er forventningen, at minen kan komme i drift om tre år.

En del af forekomsten ligger under selve den nedlagte bygd, og dette indebærer, at en række bygninger skal rives ned. Avannaata Kommunia har derfor igangsat et arbejde for at afklare ejerskabet af de enkelte bygninger. Borgmester i Avannata Kommunia, Palle Jeremiassen, har til KNR radioavis udtrykt gode forhåbninger til projektet, idet han forudser, at det vil gavne kommunen og dens borgere.

Der er aktuelt ansat ca. 35 medarbejdere i feltarbejdet. I driftsfasen forudses det, at minen vil kunne give beskæftigelse til 175 medarbejdere, hvoraf ca. 35 vil være lokalt ansatte.

Miljø og natur

Færingehavn

Den forladte fiskeristation Færingehavn syd for Nuuk var sidste sommer genstand for en undersøgelse af et færøsk specialistudvalg. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge situationen for bygninger og materiel på den stærkt forfaldne station.

Færingehavn, Kangerluarsoruseq, blev etableret i 1927, da færøske fiskere fik dansk tilladelse til fiske i Grønland, fordi de færøske fiskere var trængt af tysk og engelsk fiskeri. Tilladelsen gjaldt havgående fiskeri, mens det kystnære fiskeri var forbeholdt grønlandske fiskere. Grønlands Landsråd blev ikke konsulteret om tilladelsen og protesterede kraftigt, hvorfor ordningen blev gjort midlertidig – indtil 1931, hvor den blev gjort permanent, og de færøske fiskerirettigheder udvidedes.

I 1937 blev havnen en international fiskerihavn. Der blev bygget sygehus, radiostation og pakhuse til saltning af fisk. I 1953 fik Nordafar, som var et dansk-færøsk-norsk selskab, koncession til at drive fiskeristation. Selskabet fik vidtgående handels- og industrirettigheder og udbyggede stationen med blandt andet flere fiskerianlæg, olietank, sømandshjem og en 230 meter landgangsbro. Færingehavn mistede gradvist sin betydning efter Danmarks indtræden i EF, da færingerne mistede de generelle fiskeritilladelser ved Grønland. Nordafar gik konkurs i 1989.

12

Det blev i 2007 aftalt mellem Færøerne og Grønland, at Færøerne ville rydde op i Færingehavn og øvrige nedlagte fiskeristationer. Efter et møde mellem lagmand Aksel Johannesen og formand for Naalakkersuisut i 2016 blev aftalen reaktiveret, og det færøske Landsverk gennemførte undersøgelser i sommeren 2017.

Undersøgelserne er nu sammenfattet i en rapport, hvis overordnede konklusion er, at anlægget bør rives ned. Rapporten opstiller fire modeller, og prisen for arbejdet anslås til mellem 23 mio. kr og 57 mio. kr., alt efter hvilken model, der vælges.

Foto: TelePost

Rapporten er tilgået Selvstyrets Departement for Natur og Miljø, og sagen vil blive behandlet af det færøske Lagting, når der foreligger en udtalelse fra Naalakkersuisut.

Isbjørne ved Ittoqqortoormiit

Ittoqqortoormiit i Nordøstgrønland er plaget af isbjørne, der kommer tæt på byen. I to tilfælde i år har isbjørne angrebet mennesker, og byens beboere – ikke mindst

13

børnefamilierne - er utrygge ved situationen. Årets isbjørnekvote er opbrugt, hvorfor bjørnene kun må nedlægges i nødværge, eller hvis der er tale om såkaldte ”problembjørne”, som gentagne gange søger ind i byen.

WWF har oprettet en isbjørnepatrulje, som drives i samarbejde med lokalsamfundet. Patruljen skræmmer bjørnene væk ved at køre frem mod dem med snescooter eller ved at beskyde dem med gummikugler. WWF har oplyst, at patruljen i år har indledt sit arbejde allerede i april måned, hvilket er betydeligt tidligere på året end før.

Grønlands Naturinstitut har i 2015-2017 gennemført en optælling og mærkning af isbjørnebestanden i Sydøstgrønland og har til hensigt at gennemføre en tilsvarende optælling i Ittoqqortoormiit-området. Undersøgelserne har endnu ikke kunnet sættes i værk på grund af manglende bevillinger. Tidligere undersøgelser har hovedsageligt været finansieret via Miljøstyrelsens DANCEA-midler, men man har endnu ikke opnået bevilling til arbejdet for 2018 - 2019.

Uddannelse

Uddannelsesstatistik

Grønlands Statistik har offentliggjort tal for videregående uddannelser 2017. Tallene viser, at antallet af gennemførte videregående uddannelser faldt 8 pct. fra 2016 til 2017. Der blev i alt gennemført 244 uddannelser, hvoraf knap halvdelen blev gennemført uden for Grønland. Antallet af gennemførte uddannelser i Grønland faldt i perioden, og der var især færre, som gennemførte uddannelsen til folkeskolelærer.

Overordnet er uddannelsesniveauet for Grønlands befolkning dog steget, men fra et forholdsvist lavt niveau. Ses der på befolkningen over 16 år, har der været en udvikling på ca. 6 procentenheder henover de seneste ti år. Kigges der på kønnene, er det kvinderne, der har oplevet den største fremgang med ca. 8 procentenheder, mens 4 procentenheder flere mænd har fortsat i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Flere grønlændere vælger at påbegynde en uddannelse i eller udenfor Grønland. Hver fjerde vælger at starte på en videregående uddannelse, mens resten begynder på en ungdomsuddannelse. Flere gennemfører en uddannelse efter folkeskolen. Der er sket en fordobling i antallet af

14

gennemførte videregående uddannelser, svarende til en fremgang på 3 procentenheder.

Planer om engelsk som første fremmedsprog

Spørgsmålet om engelsk som erstatning for dansk som første fremmedsprog i Grønland har været aktivt igennem længere tid, og det indgår i koalitionsaftalen for landsstyresamarbejdet, hvor det hedder, at der ”skal arbejdes hen imod”, at engelsk bliver første fremmedsprog i folkeskolen.

Det tidligere Naalakkersuisut nedsatte en ekspertgruppe med deltagere fra Grønland, Island, Canada og Danmark for at få en vurdering af muligheder og forhindringer ved en omlægning af fremmedsprogene. Ekspertgruppen afleverede sin rapport til Naalakkersuisut før valget. Rapporten er ikke offentliggjort, men avisen AG (AG20/18) har i et interview med formanden for ekspertgruppen, professor Anne Holmen fra Københavns Universitets Center for Parallelsproglighed, fået indsigt i dele af rapportens konklusioner.

Professor Holmen finder, at der er et stort behov for at forbedre undervisningen i engelsk, og at forudsætningerne for at prioritere engelsk over dansk ikke er til stede for nærværende. Hun anslår, at en omstilling vil tage mindst 15-20 år under den klare

15

forudsætning, at der arbejdes målrettet på sagen, herunder gennem et løft af læreruddannelsen. Professor Holmen udtaler til avisen:”Det er lidt naivt at tro, at man bare kan omprioritere de to sprog uden, at det får konsekvenser og kræver forandringer. Det er en lang proces. Hvis processen forceres, vil det komme til at gå ud over mange ting, ikke mindst de unges muligheder for at få en uddannelse i Danmark”.

Fortalere for en opprioritering af engelsk til fordel for dansk peger på, at grønlandske unge fortsat vil kunne uddanne sig i Danmark, fordi engelsk er udbredt som uddannelsessprog på de videregående uddannelser i Danmark. Hertil anfører Anne Holmen, at undervisningen på bachelorniveau foregår på dansk, og at det derfor fortsat vil være nødvendigt for grønlandske studerende at beherske sproget. Hun forudser store problemer, hvis danskundervisningen forringes: ”Jeg synes, at man fra grønlandsk side er godt dum, hvis man ikke bruger de gratis uddannelser, man kan få i Danmark. I hele den engelsksprogede verden er uddannelse markedsbelagt. Det gælder både i England, New Zealand, Australien, Canada og USA. De steder koster det kassen at få en uddannelse. Så hvorfor ikke opfatte det som en gave, at der er gratis uddannelser i Danmark”.

Kultur

Kulturarvspris for Ilimanaq-projekt

Realdania By & Byg tildeles Europa-Kommissionens kulturarvspris Europa Nostra-prisen 2018. Prisen er tildelt for restaureringen af Poul Egedes Missionshus og et pakhus i bygden Ilimanaq nær Ilulissat.

De to fredede historiske huse fra 1700-tallet udgør nogle af Grønlands ældst bevarede og fredede huse fra kolonitiden.

Planen om restaureringen startede for over ti år siden, da Realdania By & Byg indledte et samarbejde med Grønlands Nationalmuseum. Samarbejdet førte til, at Realdania i sommeren 2014 købte de to huse i Ilimanaq, som siden har gennemgået en omfattende restaurering og er blevet nyindrettet som formidlingscenter, restaurant og butik.

16

Der er et stort pres på Ilulissat som turismedestination. En del af formålet med udviklingen af Ilimanaq-projektet, som omfatter overnatningsmuligheder, konferencecenter, restaurant og husflidsbutik, er at udvide kapaciteten i Ilulissat-området. Ilimanaq ligger ved isfjorden, ca 30 minutters sejlads syd for Ilulissat.

Statens Kunstfond – arbejdslegat til grønlandsk forfatter

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, som i 2014 debuterede med romanen HOMO Sapienne, søgte i foråret et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hun fik imidlertid afslag med den begrundelse, at Grønland og Færøerne ikke er omfattet af lov om Statens Kunstfond. Grønland overtog kulturområdet i 1979 med indførelsen af hjemmestyre.

Niviaq Korneliussen klagede over afgørelsen, som specifikt var begrundet i ansøgerens bopæl i Grønland. Litteraturudvalget genbehandlede herefter ansøgningen og besluttede at tildele det ansøgte arbejdslegat. Det fremgår af et svar fra kulturminister Mette Bock til Folketingets Grønlandsudvalg, at det er almindelig praksis, at der ikke er krav om dansk statsborgerskab eller dansk bopæl ved tildeling af legater, men at der derimod foretages et skøn ud fra en samlet vurdering af kunstnerens tilknytning til den danske kunstscene.

Niviaq Korneliussens roman blev i 2015 nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Romanen foreligger på grønlandsk, dansk og fransk og er solgt til oversættelse til engelsk.

Kronprinseløb i Nuuk

Ca. 700 borgere deltog i et lokalt arrangeret gadeløb i Nuuk til fejring af HKH Kronprinsens 50 års fødselsdag. Løbet var ikke en del af Royal Run, men blev til på initiativ af borgmester Asii Chemnitz Narup, som til KNR radioavis udtalte, at løbet var ment som en tak til Kronprinsen for hans interesse for Grønland: ” Hver gang han har besøgt os heroppe, har vi altid kunnet mærke hans store kærlighed til vores land, og han har altid vist det grønlandske folk stor respekt. Så dagen i dag var en mulighed for at sige tak, fordi han altid er sådan over for os, og få givet ham et stort tillykke! Endelig en anledning til at vi kan give ham noget tilbage”.

17

Løbet strakte sig over 3,5 km og fandt sted på formentlig den eneste dag uden regn eller sne i maj. Ældste deltager var 88 år. Der var musik, underholdning og mulighed for at skrive en hilsen til Kronprinsen til de fremmødte.

Med venlig hilsen

Mikaela Engell