Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del Bilag 42 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 5. juni 2018 Politik Inatsisartut- konstituerende samling Grønlands landsting, Inatsisartut, trådte 15. maj sammen til konstituerende samling efter valg til Inatsisartut 24. april 2018. Under mødet valgtes Hans Enoksen (PN) som formand for Inatsisartut. Til formandskabet udpegedes Mimi Karlsen (IA), Jess Svane (S), Randi Vestergaard Evaldsen (D) og Nikkulaat Jeremiassen (S). F.v: Jess Svane, Mimi Karlsen, Hans Enoksen, Randi V. Evaldsen, Nikkulaat Jeremiassen (Foto: KNR) Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 3900 Nuuk E-mail: [email protected] www.rigsombudsmanden.gl 2 Formand for Siumut, Kim Kielsen, valgtes som formand for Naalakkersuisut. Det blev 4. maj offentliggjort, at partierne Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai havde indgået et koalitionssamarbejde. På denne baggrund valgtes efter formandens indstilling følgende til Naalakkersuisut: o Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for natur og miljø o Simon Simonsen, Siumut, naalakkersuisoq for bolig og infrastruktur og næstformand i Naalakkersuisut o Pele Broberg, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for finanser o Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai, naalakkersuisoq for råstoffer, arbejdsmarked og indenrigsanliggender (herunder hører forfatningsarbejdet) o Doris Jakobsen Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for sundhed og forskning o Erik Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug o Vivian Motzfeldt, Siumut, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, uddannelse, kultur og kirke o Aqqalu Jerimiassen, Atassut, naalakkersuisoq for erhverv og energi o Anthon Frederiksen, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsområdet F.v: Aqqalu Jeremiassen, Erik Jensen, Pele Broberg, Kim Kielsen, Doris J. Jensen, Vittus Qujaukitsoq, Vivian Motzfeldt, Simon Simonsen, Anthon Frederiksen. (Foto: Naalakkersuisut). 3 Koalitionen råder over 16 af Inatsisartuts 31 mandater. Koalitionsaftalen, som omfatter 350 punkter, kan ses på www.naalakkersuisut.gl. Uro om beskæftigelsesfradrag Inatsisartut var ultimo maj indkaldt til ekstraordinær samling over to mødedage. Dagsorden for den ekstraordinære samling omfattede bl.a. fastsættelse af skattemæssige fradrag for 2019 samt førstebehandling af forslag om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq. Den forudset rutinemæssige behandling af punkt vedrørende fastsættelse af skattemæssige fradrag tog en uventet drejning, da oppositionen påpegede, at det af koalitionsaftalen fremgår, at Naalakkersuisut agter at indføre et beskæftigelsesfradrag med virkning fra 2019. Oppositionen ønskede derfor oplyst, hvorvidt det påtænkte beskæftigelsesfradrag ville påvirke de fradrag, som Inatsisartut skulle godkende. Det fremgik af debatten, at Naalakkersuisut havde til hensigt at arbejde med beskæftigelsesfradraget i forbindelse med finansloven, men at man endnu ikke havde overblik over de økonomiske konsekvenser. Under et samråd i Inatsisartut finans- og skatteudvalg tilkendegav naalakkersuisoq for finanser, Pele Broberg, at Naalakkersuisut agter at fremsætte forslag om indførelse af beskæftigelsesfradrag med effekt fra 2019 på Inatsisartuts efterårssamling. Under punktets andenbehandling udtalte han heroverfor, at Naalakkersuisut agter at fremsætte forslaget i 2019 til senere ikrafttrædelse. Denne uoverensstemmelse bevægede Demokraterne til at fremsætte et mistillidsvotum, som dog blev afvist med en stemmes flertal. Finans- og skatteudvalget opfordrer i sin betænkning Naalakkersuisut til at prioritere arbejdet vedrørende beskæftigelsesfradrag, således at dette kan indføres i 2019. Udvalget opfordrer videre til, at standard- og personfradrag justeres i forhold til løn- og prisudviklingen. I et interview med KNR udtalte Pele Broberg, at indførelse af beskæftigelsesfradrag for lav- og mellemindkomstgruppen må forudses at koste op mod 300 mio. kr. om året i tabte skatteindtægter. En justering af person- og standardfradragene, som har været uændrede siden 2005, forudses at koste 250 mio. kr. Broberg ønsker derfor 4 tid til at arbejde med forslaget, således at det kan fremsættes på et ”grundigt fundament”: ” Jeg kan ikke give løfter endnu. Men vi arbejder i Naalakkersuisut for at betjene samfundet på bedste vis med udgangspunkt i solid økonomisk politik”. Fiskerilov Før valgets udskrivelse førstebehandlede Inatsisartut et meget omstridt forslag til fiskerilov. Hensigten med forslaget var at sprede ejerskab til fiskeriressourcen og skabe flere arbejdspladser i erhvervet. Flere interessenter, herunder Grønlands Erhverv GE og fisker- og fangerorganisationen KNAPK, kritiserede høringsprocesser og manglende inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget. Siumut tilkendegav under valgkampen, at man agtede at fremsætte forslag til fiskerilov i stort set uændret form efter valget, idet man stod ved den politiske hensigt med forslaget, men at man på den anden side havde noteret sig kritikken fra erhvervet. Den ny naalakkersuisoq for fiskeri, Erik Jensen, har til Sermitsiaq udtalt, at der nu arbejdes på et revideret forslag, og at han lægger vægt på, at alle interessenter inddrages. Det er derfor ikke muligt at sige, hvornår forslag kan forelægges for Inatsisartut: ”Det er svært at gætte på, hvornår vi kan komme med et forslag til en fiskerilov, for det er også vigtigt for os, at vi gør arbejdet godt, og at det sker på et højt niveau. Det kan tage lang tid at mødes med parterne, og høringssvarene kan også tage tid, så det er svært, at sætte en dato for, hvornår vi kan forvente et færdigt forslag til en fiskerilov”. Sprogkrav i Inatsisartut I et interview i avisen AG omtalte formand for Inatsisartut, Hans Enoksen, kravet om, at materiale til Inatsisartut skal foreligge på grønlandsk og dansk og udtalte: ”Der står i selvstyreloven, at det grønlandske sprog er hovedsproget i Grønland. Men situationen er alligevel den, at et forslag til Inatsisartut ikke kan blive optaget på dagsorden, hvis forslaget ikke er oversat til dansk. Det kan ikke passe, at Inatsisartut skal arbejde under disse forhold. Det er noget, jeg vil tage op i samarbejde med andre partier i Inatsisartut”. 5 I lyset af Partii Naleraqs generelt kritiske holdning til brug af dansk i det offentlige rum i Grønland fremkaldte Enoksens udtalelse kritik fra flere sider. Formand for IA, Sara Olsvig, påpegede i en pressemeddelelse, at en del af støtten til partierne i Inatsisartut er øremærket til oversættelse, og anførte: ”Grønland, vores land, har brug for alle kræfter. Opdelingen af vores befolkning på baggrund af sprog må stoppe. Og det skal netop Formanden for Inatsisartut, som besidder landets højeste embede, stå i spidsen for. Den fornemste opgave for formanden er at sikre, at alle på lige fod kan deltage i landets vigtigste demokratiske forsamling, uanset sprog. Vi forventer, at Formanden for Inatsisartut med det samme uddyber sin udtalelse og gør det klokkeklart, at Inatsisartut er for alle”. Medlem af Inatisartut Tillie Martinussen udtalte, at formandens udtalelser måtte tolkes som et ønske om at udelukke den dansksprogede del af befolkningen fra det parlamentariske arbejde, hvilket hun fandt, var i strid med menneskerettighederne. På baggrund af debatten udsendte Enoksen efter nogle dage en berigtigelse, hvori han anførte, at han alene havde talt om byrdefordelingen, når det gjaldt oversættelse: ” Jeg har aldrig sagt, at der kun skal anvendes ét sprog. Derimod mener jeg, at vi skal vurdere, hvor oversættelsesopgaven skal placeres – skal den ligge hos medlemmerne af Inatsisartut og administrationen, eller skal den løses på anden vis? Det er dét spørgsmål, som jeg gerne vil drøfte videre i Formandskabet for Inatsisartut.” Partiskifte Det nyvalgte medlem af Partii Naleraq, Henrik Fleischer, meddelte 18. maj at han trådte ud af Partii Naleraq for at slutte sig til Siumut. Fleischer opnåede 143 personlige stemmer ved valget og var det tredje af Partii Naleraqs fire mandater. Henrik Fleischer har oplyst til KNR, at han finder, at han vil have bedre rammer i Siumut for at fortsætte sit politiske arbejde. Partiskiftet påvirker ikke styrkeforholdet i Inatsisartut. 6 Demokraterne – ny formand Randi Vestergaard Evaldsen oplyste i forbindelse med Demokraternes hovedbestyrelsesmøde ultimo maj, at hun ønskede at træde tilbage som formand. Hovedbestyrelsen indstillede, at Niels Thomsen vælges som formand på partiets landsmøde, som finder sted 16.-17. juni. Niels Thomsen opnåede med 2.773 stemmer det næsthøjeste antal personlige stemmer ved valg til Inatsisartut, kun overgået af IAs formand, Sara Olsvig. Randi Evaldsen opnåede 579 personlige stemmer. Hun overtog formandsposten fra Anda Uldum i 2016. Lufthavne Lufthavne – baggrund Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en transportkommission, som havde til opgave at fremkomme med forslag til en langsigtet trafikpolitik og trafikstruktur. I kommissionens betænkning, som kom i 2011, vurderedes det bl.a., at det ville være samfundsøkonomisk rentabelt at flytte Grønlands hovedlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk, hvor der burde anlægges en 2200 meter bane. Det anbefaledes videre, at Sydgrønlands lufthavn burde flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq. På Inatsisartuts efterårssamling 2015 behandlede og vedtog Inatsisartut to beslutningsforslag om anlæggelse af lufthavne og udarbejdelse af en sektorplan for