Asseq toqqorsivimmit suliffik qimakkaanni suliffissaaruttutut pisortanit ikiorser- misigeqqullugit uippallernaveersaaqqullugillu. neqarnissaq ajornakusoortorujussuussaaq. Imminut soraarsinneq suliffimmillu qimaaneq ajornartor- Eqqarsaatigisariaqarparputtaaq pisiniarfiit ulluinnarni pisa- siummik aaqqiissutaasinnaanngillat – ajornartorsiutinik riaqartitatsinnik nioqquteqarfiusut nutaanik sakkortusisanil- nutaanik pilersitsiinnarlunilu toqqissisimajunnaarsitsiinnas- lu maanna piumasaqarfigineqarmata. Soorlu sulisut tamar- saaq namminermut allanullu. mik Nunatsinni Nakorsaaneqarfiup eqqiluisaarnissamik ileqqorissaarnissamillu inassutigisai malittussaavaat. Naggataatigullu sulisartut uani pisumi pinngitsooratik suli- Aamma pisiniat taamaaliortussaapput. Tamattalu naatsor- sariaqartut nasaarfigalugillu SIK-miit qamannga pisumik suutigaarput tamarmik – tassa sulisitsisut sulisartullu pisini- qutsavigingaarlugit nersorpavut, minnerunngitsumik peqq- allu – inassutinik malinnissasut, tamatta toqqissisimaniassa- innissaqarfimmi sulisut. Aammali pisiniarfinni sulisut gatta. qamannga pisumik qutsavigineqartariaqarput. Imaallaat tamatta paasivarput ulluinnarni inuuniarnitsinni pisiniarfin- Tamakku eqqarsaatigalugit SIK-p ilaasortani sulisartullu ni sulisut qanoq pingaaruteqartigisumik inissisimasut! allat kajumissaarusuppai inooqataasutut pisussaanermik Tamassi tapersersorneqarta- riaqarpusi. Tapersersuinerlu tamanna pissaaq oqartussaa- Sydgrønlands El ApS sut coronavirusimik siaruat- saaliuinissaq pillugu inassu- V/ Per Holm taannik kikkut tamarmik maleruaanerisigut – aamma Alt I El udføres niuerniat pisiniarfinni qanoq pissusilersornissaannik inas- Per Holm ...... 49 45 19 sutit eqqarsaatigalugit. Hans Mikaelsen ...... 49 46 50 Sulisartoqatikka! Tamatta uani immikkut pisumi nam- Jørgen Andreassen ...... 49 46 58 maqatigiilluta suleqatigiissin- Værksted ...... 64 34 81 naanerput takutitsigu, ataqqe- Fax: ...... 64 19 41 qatigiilluta. Inussiarnersumik

E-mail: [email protected] Jess G. Berthelsen, kattuffiup Postboks 527 • 3920 Qaqortoq siulittaasua IInnuuiitt AAttaaqqaattiiggiiiitt ii KKoommmmuunnee KKuujjaalllleeqq ssiiggeerr nneejj ttiill uuddvviinnddiinngg aaff ssjjæællddnnee jjoorrddaarrtteerr mmeedd uurraanniinnddhhoolldd ii KKuuaannnneerrssuuiitt

Af: Naja Lund, Inuit Ataqatigiit Kommune Kujalleq indtægter fra et udenlandsk mineselskabs udvinding af uranindholdige sjældne jordarter, vil aldrig kunne opveje, Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq er imod at Greenland hvad landets befolkning kommer til at miste. Minerals får tilladelse til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit. Naalakkersuisut mener at Kommunen kommer til at miste mange fastboende borgere, det vil være en økonomisk fordel for kommunen, og det vil især i Narsaq by, fårehold vil blive ramt hårdt, og det lokale det sikkert også være i udnyttelsesfasen. Vores kommunes fiskeri ved Narsaq vil blive ramt ligeså. Det er disse erhverv som forsyner og holder landsdelen i live. Det er dem man vil ofre, til fordel for at fremmede kan tjene penge og kommunen kan få flere skatteindtægter. Man vil ofre et erhevrv som grønlændere har drevet i hundreder af år, og som er gået i arv fra generation til generation. Man vil ofre brogernes sundhed, og den lokale befolknings erhverv som brugere af landet, og det største man vil ofre - elteknik for fremtiden er de næste generationers arv. Alt det er man villig til at - Siunissami innaallagisserineq ofre, for at udenlandsk selskabs korte jagt på profit.

El-installationer Sikringsanlæg Er landets befolkning blevet spurgt? Er der tænkt på landets Industri-installationer Patient- og nødkald oprindelige befolkning? Har vi en fortrinsstilling? NEJ! Service Brandalarm anlæg Skibs-installationer Maskinelektro Data-installationer Termografering Lad os stå sammen i vores kommune og forsvare os, lad os Kommunikation Hvidevarer finde de indtægter som kan komme os allesammen til gode. Antenneanlæg Storkøkkener Vi vil ikke kunne forhindre at kapitalen blver taget ud af Elevatorer Døgnvagt landet, så længe det er så nemt at score gevinster i dette El butik Belysningsteknik land.

Stort udvalg i lamper og hårdehvidevarer Hvis vi skal kunne standse den åbenbart kommende tilla- delse, så må vi som samfund reagere – vi vil høres, det er Qinigassaqarluartoq qullinik errorsiviit jo os der har ansvaret for, hvordan det land vi lever i bru- nillataartitsiviit allallu ges.

Arssarnerit A/S Qaqortoq afd. Turismen, som er blevet udviklet kraftigt over de seneste år Jaraatooq B-1305 i Sydgrønland, er en langt vigtigere økonomisk aktivitet 3920 Qaqortoq Søren tlf. 494525 end råstofudvinding. Turismen er ikke en åben port til Tlf: 642030 Fax: 642033 udførsel af kapital, til gengæld genereres indtægter som der www.arssarnerit.gl er uanede muligheder for at udvikle, som kan gå i arv fra [email protected] generation til generation og som vi selv, som landets oprin- delige befolkning, kan styre og som er åbent for alle som har lyst til at deltage. Ataasinngorneq 30.03.2020 Kujataani Peqqinnissaqarfimmut allannguutit

Coronavirusimik tunillatsinnissaq pinaveersaarniarlugu aammalu coronavirusi tuniluutilissagaluarpat piareersimaqqissaarniarluta, Kujataani peqqinnissaqarfiup atuuffia allanngortipparput.

Tassanngaanaq napparsimalersut ajoqusertullu/inuunermillu ulorianartorsiortut suli misissorlugillu katsorsarpagut.

Kujataani Napparsimmavinnut isaasarneq - Napparsimmavinnut quersortut, kissarneqartut, nuattut, nualluttut ARLAANAALLUUNIIT iseqqusaangillat. Pineqartunut ilaaput nakorsaatinik amma aallersut. Mianersornissaq ILLIT AKISUSSAAFFIGAAT. - Napparsimmavinnut saaffiginnissutit napparsimasunullu pulaarnerit tamarmik sulisullu ISUMAQATIGIISSUTAASIMASSAAQ.

Coronaviruseqarnermik misissortinneq - Nakorsat aaliangissavaat coronamut misissorneqassanersutit oqarasuaatikkut peqqinnissaqarfimmi oqaluusaqareernerpit kingorna.

Nakorsiartarnerit Nakorsiartarnerit amerlanersaat oqarasuaatikkut nakorsiartitsinissatut allanngortinneqassapput.

Pingaarnertut peqqissuuneq - Inooriaatsimut misissortittarfiup peqqissuunerit qularnaarniarlugu oqarasuaatikkut isumaqatigiissuteqareernikkut nakorsiartut isertittarpai. - Juumuut oqarasuaatikkut isumaqatigiissuteqareernikkut misissugassatik suliarisarpaat. - Angerlarsimaffimmi napparsimasunik paarsisoq peqqissutsit qularnaarniarlugu suli orniguttarpoq. - Tarnit nakorsaqarfiat isumaqatigiissusiortarpoq isumaqatigiissut qanoq innissaanik. - Peqqissutsit qularnaarniarlugu taamaallaat isumaqatigiissuteqareernikkut aaversittoqartarpoq. - Timimik sungiusaavik matuvoq, aammalu isumaqatigiissuteqareernikkut peqqissutsit isumannaarniarlugu peruluffigisanik katsorsaasarnermik isumagisaqarpoq. - Meeralerisup akiuusutissanik kapisinerit kiisalu pinartut kisiisa suliarissavai.

Nakorsaatinik tunioraavik - Nakorsaatilerivik naliginnartut ammavoq. Qanillattugaqarnaveersaarit!

Uppernarsaatit naparsimanermillu nalunaarutit - Isumaqatigiissutit tamarmik illit sulisitsisullu akornassinni isumagineqassapput. Illit sulisitsisullu immissinnut tatiginiartariaqarpusi. - Isumaqarpoq: Coronamik nappaalanersuaqarnerani sulisinnaanginnermut uppernarsaatit peqqinnissaqarfimmiit sananeqarunnaarput.

Ileqqorisat - Qanillattugaqarnaveersaarit, assatit bakteriaajaamik tanittakkit, ikusinnut quersortarit – inassutigisagut malittarikkit. - Napparsimasunik paarsinitsinnik ikiortigut, sulisugullu ataqqikkit. - Aggissanerlutit nalorniguit – taava aggernak. Siunnersorneqarniarlutit attavigitigut. - Corona TB-tut ippoq anersaartornerup isugutaatsigut tunillannartoq, taamaamat cigaretsinik hashinillu avitseqatigiineq tuniluutitsisarluni. - Kissarnersiummik pisigit atorlugulu.

Paasissutissat annertunerit - www.nun.gl - Corona hotline: 80 11 00 Ændringer for Sundhedsvæsenet i Kujataa fra mandag 30.03.2020

Vi ændrer sundhedsvæsenets funktion i Kujataa for at forebygge coronasmitte og være så klar som muligt i forhold til coronavirusinfektionerne.

Vi undersøger og behandler stadigvæk andre akutte/mulige livstruende tilstande.

Adgang til sygehusene i Kujataa - INGEN med hoste, feber, forkølelse, influenza må komme på sygehuset. Det gælder også afhentning af medicin. Det er DIT ANSVAR at passe på. - Alle henvendelser/besøg på sygehuset SKAL være aftalt med personalet.

Test for coronavirus - Lægerne afgør efter din telefoniske kontakt til sygehuset om du skal testes for corona.

Konsultationer En del af lægekonsultationer omlægges til telefonisk lægekontakt.

Primær sundhed - Livsstilsambulatoriet tager kun patienter efter telefonisk aftale for at sikre dit helbred. - Jordemødre tager kontroller efter telefonisk aftale. - Hjemmesygeplejen tager fortsat ud for at sikre dit helbred. - Psykiatrien laver aftaler om hvordan din aftale skal være. - Blodprøver tages kun efter aftale for at sikre dit helbred. - Fysioterapien lukker og varetager kun kritisk behandling for at sikre dit helbred efter aftale. - Sundhedsplejen tager kun vaccinationer og akutte ting.

Medicinudlevering - Apoteket har åbent som normalt. Hold afstand!

Attester og sygemeldinger - Alle aftaler laves mellem dig og din arbejdsgiver. Du og din arbejdsgiver skal stole på hinanden. - Det betyder: Sygemeldinger laves ikke af sygehuset under coronakrisen.

Din adfærd - Hold afstand, sprit hænder, host i ærmet – følg vores anvisninger. - Hjælp os med at passe de syge og hav respekt for vores personale. - Er du i tvivl om du skal komme – så lad være. Kontakt os for at få råd. - Corona er ligesom TB smitsom via luftvejsdråber, hvorfor deling af cigaretter eller hash medfører smitteoverførsel. - Køb termometer og brug det.

Mere information - www.nun.gl - Corona hotline: 80 11 00 HHvvaadd lløønnkkoommppeennssaattiioonn bbeettyyddeerr ffoorr lløønnmmooddttaaggeerrnnee

SIK-formanden informerer lokalafdelingerne og tillids- • Virksomheden kan højest få lønkompensation i tre repræsentanterne om den hjælpepakke der er blevet måneder frem til og med d. 30. juni 2020. etableret i forbindelse med corona-krisen. Lønkompensationen ophører såfremt arbejdsgiveren genaktiverer medarbejderen. Som organisationens folk sikkert har bemærket i nyheder- ne, har Naalakkersuisut i week?enden præsenteret hjælpe- • Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger foranstaltninger, der skal støtte både det private erhvervsliv lønkompensation for, skal starte med at afholde ferie og lønmodtagerne økonomisk igennem i en svær situation og/eller afspadsere i fem dage. For hver ny 30 dages med corona-virus. Hjælpeforanstaltningerne er oprettet periode/måned skal kompensationsperioden påbegyndes foreløbig for de kommende tre måneder. med afholdelse af fem dages ferie eller afspadsering. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering m.v. Initiativerne er i løbet af de seneste uger blevet formet i svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden dialog med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter – løn. det vil sige arbejdsgiverne ved GE og Nusuka, fiskerne og fangerne ved KNAPK og lønmodtagerne ved SIK. Det drejer sig således om et tilbud til private virksomheder, en ordning ud fra et princip, hvor alle parter yder bidrag i Hvad angår lønkompensation til private virksomheder er en kritisk, uventet situation: Samfundets fælles kasse beta- SIK’s hovedinteresse dén, at en på grund af corona-epide- ler den største del af lønudgiften. Virksomheden betaler mien trængt virksomhed ikke afskediger arbejdere. Der er selv en del. Arbejderne bidrager med at anvende en del af således fra landskassen afsat 107 mio. kr. til kompensation deres tilgodehavende feriedage. til lønudgifter, hvis virksomheden vælger at hjemsende i stedet for at afskedige. Jeg vil gerne opfordre SIK’s lokalafdelinger og tillidsrepræ- sentanter på arbejdspladserne til at holde øje med den loka- Den løsning, som SIK’s hovedbestyrelse i denne for vort le udvikling som følge af corona-krisen. I er meget velkom- samfund så kritiske situation har besluttet at støtte, indehol- ne til at henvende jer til fagforbundet, hvis I er i tvivl om, der følgende elementer: hvordan en udfordring i den forbindelse skal tackles.

Virksomheder, der står overfor at skulle varsle afskedigel- Medlemmerne opfordres i øvrigt til at orientere fagforenin- ser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere gen, hvis man afskediges på grund af coronasituationen. end 25 ansatte, kan med ordningen få lønkompensation ud fra følgende rammer: Jeg vil endnu en gang tilskynde til, at vi i denne ekstraordi- nære situation viser, hvordan vi som arbejderkammerater • Lønkompensationen er på 75 pct. de pågældende kan samarbejde i solidaritet og i gensidig respekt. medarbejderes løn, dog maksimalt 20.190 kr. pr. medarbejder pr. måned, hvis virksomheden vælger at hjemsende medarbejderen i stedet for at afskedige dem. NNuunnaattssiinnnnuukkaaqqqquussiiuunnnnaaaarrnneeqq iilluuaaqquuttaaaassiinnnnaaaavvooqq,, nnaaaammmmaannnnaanniillii

Nunatsinnukaqqusiunnaarneq Nuummillu matusineq qutaangaarnavianngilaq, Hans Jørn Kolmos oqarpoq. nunatta sinnerani tuniluuttoqannginnissaanut iluaquta- alluarsinnaapput. Inunnulli allanut qanillattunnginnis- Innuttaasut peqqissusaat pillugit professori Danmarkimeer- saq eqqiluisaarnerlu pingaarnerpaajuarsinnarput. soq, Lone Simonsen, Danmarkimi nittartakkakkut nutaarsi- assaqartitsivimmi dr.dk-mi allaaserisaq Danmarkimi kil- Nunarput nunarsuarmiunit allanit qanillitsaaaliuminartuu- leqarfiit matuneqarnerannut tunngasoq pillugu taamatukan- voq. Qeqertaavormi avinngarusimareersoq, nunatsinnilu neq DR Nyhederimut aamma oqarpoq. illoqarfiit nunaqarfiillu imminnut ungasittuullutik. - Suliniuterpassuagut allat soorlu aaqqissuussanik taamaa- Taamaattumik Kalaallit Nunaanni killeqarfinnik matusineq titsiinnarnerit atuarfinnillu matusinerit assiigimmik, tassa nunanut allanut soorlu Danmarkimut sanilliullugu sunniu- tuniluunnermik nappaalanermillu pakkersimaarinninnissa- teqarluarsinnaavoq, Syddansk Universitetimi tunillannartu- nik, siunertaqarput. nik nappaatilerinermi professori Hans Jørn Kolmos, nap- paatinik tunillaattartunik suussusersiinermik siaruatsaaliui- - Tuniluuttoqarfiulereersumilu killeqarfinnik matusineq nermillu inuunermi annerpaartaani suliaqarsimasoq, oqar- iluaqutaanavianngilaq. Sunniuteqarnavianngilaq, Lone poq.

- Nappaalasoqarnerani qeqertami tuniluuffiunngitsimiinneq qeqertami tassani tuniluuttoqalinnginnissaanut sunniuteqar- luarsinnaavoq, taanna oqarpoq.

Nuummi sisamanik tunillanneqarsimasoqareerpoq. Nunatsinnili oqartussat Nuummiit angallaqqusiunnaareer- put. Tassa tuniluunneq nunatta sinneranut annguteqqunagu nunatta sinnera nunarsuup sinneranit qanillitsaalineqarpoq.

Nunatsinnukaqqusiunnaarneq siusittariaqartoq Hans Jørgen Kolmosip oqarnera naapertorlugu qanilitsaalii- nerup iluaqutaanissaanut pingaaruteqarluinnartut marluup- put. Tassa nunatsinnukaqqusiunnaarneq sunniuteqarluas- sappat pimoorulluinnartariaqarpoq, taamaaliornerlu siusitta- riaqarluni.

- Tuniluuttoqalereersimappat killeqarfinnik matusineq ilua- Simonsen DR Nyhederimut oqarpoq. Killeqarfiillu arlaanni ammarneqaqqittussaanerat, nunarsu- armili aamma nappaalasoqarnerata qaangiunniarnera sivi- Innuttaasut inassutit malissavaat susinnaasoq aamma eqqumaffigineqassapput. Nunatsinnukaqqusiunnaarlunilu nunatsinniit aallaqqusiun- naarneq tunngaviatigut kingusinaarneruvoq, tunillanneqarsi- Matusineq isumatusaartumik atugassaasoq masutut Nuummi paasineqaqqaartoq sapaatit akunnerata - Kalaallit Nunaanni killeqarfiit ammarneqaqqippata coro- kingulliup aallartinnerani nalunaarutigineqareernerani talli- navirusip nunani sanilini tuniluuttuarsinnarnera akuersaar- manngornermi pimmat. neqarumaarpa? Taamaaliortoqanngippat matusineq sivisora- taannaavoq. Nunatsinnili oqartussat nunatsinni illoqarfiit pingaarnersaat, Nuuk, pingasunngornermi matuaat. Nuuk apriilip ulluisa Kalaallit Nunaannukaqqusiunnaarnikkut Nuummillu matu- arfineq-pingajuata tungaanut atuuttumik qimanneqaqqusa- sinikkut coronavirusip Kalaallit Nunaanni siaruatsaalineq- anngilaq. Taamaattumik nunatsinni tuniluuttoqannginnissaa arpat, tamanna tuniluunnermik kinguarsaanerusoq, Hans anguniarlugu nunarput piffissaatillugu matuneqarsimasutut Jørgen Kolmos oqarpoq. Tamatumalu atorluarnissaa pingaa- immaqa oqaatigineqarsinnaavoq. ruteqarpoq.

Tunillaassuinaveersaarnissamut innersuussutit ukuupput: - Peqqinnissaqarfiup piginnaanngorsarnissaanut, naammat- • Asalluartarneq ajornanngippat asareernermi assaallu tunik siniffiuteqalernissaanut taavalu inuit sapinngisamik panerneranni assanut tunillannartuiaat atorlugu ikinneerpaat tunillaanneqaatigisinnaasaannik imminnut eqqiluisaarluarneq naperiaaseqarnissaannik ilitsersuunnissaannut.

• Inuit nuattut/toqqusaarluttut qanillinaveersaarneri - Nunamili killeqarfiit ammaqqinneranni nunarsuarmi nap- paalasoqartuarsinnarpat iliuuseqartoqarsimanngippallu kil- • Kakkissarfimmut ataasiartakkamut ikutsilluunniit leqarfinnik matusinnginnermitulli pisoqaqqissaaq. Piffissaq peqiffianut quersorlutillu tangajortarit tuniluussinnaasup pinaveersaartinniarnissaanut piareersar- nissamut isumatusaarluni atugassaavoq, taanna oqarpoq. • Kuniuinak, eqitaarinak assammiinallu

Nunamili killeqarfinnik illoqarfiillu pingaarnersaannik matusineq naammanngitsut, Hans Jørn Kolmos oqarpoq. Pasfoto - 120 kr. Innuttaasut peqqissutsimut oqartussat eqqiluisaarnermut B-46 (Kujataamiu) inunnullu qanillattunnginnissamut inassutaannik malinneq- qissaarnissaat pingaaruteqartoq, taassuma erseqqissaatigaa. JYSK akiani

- Tuniluuttoqalissagaluarpammi illersoriarfissaqanngilluin- narmata. Kalaallit Nunaannullumi anngutereerpoq, taamaat- Nal. 11.00 - 17.00 tumik nunami tasssani siaruatsaalineqartariaqarpoq. Oqarasuaat 49 44 60

BBaannkkeerr kkllaarr ttiill aatt uuddssæættttee aaffddrraagg ppåå llåånn

Både Grønlandsbanken og Banknordik melder ud, at de er parate til at udsætte afdrag på lån for kunder, der er økono- misk ramt af coronakrisen. Mandag efterlyste interesseorganisationen Arctic Circle Business, at bankerne kom på mentar. banen i forhold til at hjælpe de virksomheder og medarbej- dere, der nu er hårdt ramt af coronakrisen i form af mistet Direktør: Vi håber at skabe ro: omsætning og hjemsendelse uden løn. Samme melding kommer fra Banknordik:

Og bankerne er tilsyneladende klar til at gøre deres for, at - For at afbøde de udfordringer, som vores kunder oplever, virksomheder og privatkunder kommer helskindet igennem har vi besluttet at iværksætte en række ekstraordinære til- krisen: tag, der skal hjælpe berørte kunder godt igennem de økono- miske udfordringer, skriver Banknordik på bankens hjem- - Vi forventer, at vores kunder, især i restaurations- og meside. turistbranchen, helt sikkert allerede nu er meget påvirket af corona-virus. Vi er klar til, at de berørte kunder kontakter Banknordik vil behandle alle kunder individuelt og nævner os for at drøfte, hvordan vi kan hjælpe dem med for eksem- flere mulige tiltag, der kan hjælpe økonomisk trængte kun- pel udsættelse af afdrag på lån, udtaler direktør i der. Grønlandsbanken, Martin Kviesgaard, i en skriftlig kom- Det drejer sig blandt andet om udskydelse af afdrag på bolig- og billån til privatkunder og mulighed for afdragsfri- hed i op til seks måneder for erhvervskunder.

ApS - Vi håber, at tiltagene kan være med til at skabe ro hos de enkelte kunder, der i en periode f.eks. bliver berørte af løn- nedgang, opsigelse eller manglende omsætning, udtaler Árni Ellefsen, direktør i BankNordik på bankens hjemmesi- de.

Banker: Hold kontakten elektrionisk Udfører alt arbejde Flere turistoperatører, hoteller og restauranter har fortalt til Sermitsiaq.AG, hvordan de fra den ene dag til anden har inden for: oplevet aflysninger på stribe og stor nedgang i omsætnin- gen på grund af coronakrisen. Jordarbejde Hos Arctic Circle Business vækker bankernes udmelding Borearbejde & Sprængningsarbejde glæde:

Vandledningsarbejde & Kloakarbejde - Jeg synes, det er positivt, at der er opbakning til, at vi må stå sammen om det her for at komme hele ud på den anden Terrænarbejde & Belægningsarbejde side af krisen, siger Louise Lynge Berthelsen, direktør i Arctic Circle Business. VVS & Smedearbejde Selvstyret og Grønlands Erhverv holdt mandag møde om, Betonarbejde hvordan man kan lave en nødhjælpspakke til de virksomhe- der, der er ramt af krisen. Postboks 420, 3920 Qaqortoq Tlf.: 64 20 44 - Fax 64 20 25 Begge banker opfordrer til, at kontakten til banken foregår Mobil: 49 38 69 telefonisk eller via mail af hensyn til at mindske risikoen E-mail: [email protected] for spredning af coronavirus. AAaattssiittaassssaanniikk qqaaqquuttiiggoooorrttuunniikk UUrraanniittaalliinn-- nniikk KKuuaannnneerrssuuaarrnnii aaaattssiittaassssaarrssiioorrnniiaarrnneeqq KKoommmmuunnee KKuujjaalllleerrmmii IInnuuiitt AAttaaqqaattiiggiiiinnnniiiitt aakkuueerriinnnnggiillaarrppuutt..

All.: Naja Lund, Inuit Ataqatigiit Kommune Kujalleq. aningaasallu isertussat nunatsinnut tamakkiisumik isertitas- saasut ujartorniartigit. Aningaasanik nunatsinnit annissuineq Inuit Ataqatigiinni Kommune Kujallermi Greenland killilinngisaannassavarput avataaniit nunarput aningaasar- Minerals Kuannersuarni aatsitassarsiorniarnera akuerinngi- sioriartorfigissallugu taamak ajornaatitigissappat. larput. Naalakkersuisunit oqariartuutigineqarpoq Kommunep aningaasaqarneranut iluaqutaassasoq, sooruna- Maanna akuersissummut qanillattorlutik suliaqartut unitsin- lumi tamanna piffissami aatsitassarsiornerup nalaani pissa- neqassappata inuiaqatigiit iliuuseqartariaqarpugut, oqartus- soq ilisimavarput. Aatsitassat qaqutigoortut uranitallit nuna saaqataatinneqarniarta, aperineqarniarta inuiaqatigiinnuna allamiut piiarlugit naammatsippassuk kommunetsinnut uagut nuna manna tummisarput qanoq atussallugu akisussa- aningaasat isersimasut qaqugumulluunniit akilersinnaanngi- affigisassarigipput. saannassavaat nunap inuisa annaasaat. Ukiut kingulliit makku nunatta kujataani takornariaqarnik- Aatsitassarsiortoqalerpat inuit kommunetsinni nunaqavissut kut annertuumik siuarsaaneq aallartinneqartoq tassaavoq minnerunngitsumik illoqarfimmi Narsami nunaqartut amer- aningaasarsiorfissaq aatsitassarsiornissanit pingaaruteqarne- laqisut annaasussaavagut, savaateqarneq annertuumik innar- rujussuusoq. Takornariaqarneq aningaasanik annissuiffiuna- lerneqartussaavoq, Narsap qanittuani aalisarneq innarler- ni aningaasanik isaaviussammat, qaqugorsuarmut ineriartor- neqartussaavoq. Taakkuuppullu nunamut illoqarfimmullu tinneqarsinnaasoq, kinguaariit kingornuttagarisinnaasaat, uummateqarlutik inooqataasut pilersueqataasullu. Taakku namminerlu nunaqavissutut aqussinnaasarput, kikkullu nunami allamiut aningaasarsiorluarniassammata kommune- tamarmik piumagunik atorluarsinnaasaat. lu akileraarutitigut isertitaqarnerulerniassammat pilliutigini- arneqarput. Pilliutiginiarneqarput kalaallit namminneq ukiu- ni 100-likkaani inuuniutaat, kinguaariit kingornuttagaat. 120 kr Pilliutiginiarneqarput nunap inuisa peqqissusaat, nunap Pasfoto - . inuisa pinngortitamik inuuniuteqarlutik atuisuunerat, anner- tunerpaamillu pilliutiginiarneqarput kinguaatta kingornutas- B-46 (Kujataamiu) saat. Tamakku tamarmik pilliutiginiarneqarput ukiualuit JYSK akiani nuna allamiut aningaasarsiorluartinniaannarlugit.

Nunap inui aperineqarpat? Nunap inui eqqarsaatigineqar- pat? Nunap inui salliutinneqarpat? NAAMIK! Nal. 11.00 - 17.00 Oqarasuaat 49 44 60 Kommunetsinni ataatsimoorluta immitsinnut illersorniarta, SSuulliissuutt aakkiissssaarrssiiaaaannnnuutt ttaaaarrssiiiissssuutteeqqaarrssiinnnnaaaanneeqq qqaannooqq iissuummaaqqaarrttooqq

Corona pissutigalugu iliuutsinik SIK-p siulittaasuata angerlartitsinermi. immikkoortortaqarfinnut sulisullu sinniisaannut ilisi- matitsissutaa kajumissaarutitalik. • Suliffeqarfiup akissarsiassanut annaasanut taartisiassat annerpaamik qaammatinut pingasunut pissarsiarisinnaavai Soorlu kattuffitsinni suleqataasut tusagassiuutitigut tusarsi- ulloq 30. juuni 2020 ilanngullugu. Akissarsiassanut massagaat, Naalakkersuisut sapaatip-akunnerata siuliata annaasassanut taartisiassat atorunnaassapput sulisitsisup naalernerani saqqummiussaqarput suliffiutillit suli?sartullu sulisuni suli?lerseqqippagu. coronamik nappaalanerup nalorninartorsiortitsinerani anin- gaasatigut ikiorserneqarnissaannik. Qaammatini tulliuttuni • Sulisoq akissarsiamigut taarsiissuteqarfigineqartoq pingasuniugallartoq taamatut ikiorsiisoqarniarpoq. aallaqqaammut feeriassaaq / afspadserissaaq ulluni tallimani. Qaammatit taarsissuteqarfigineqartut Iliuuseriniakkat sapaatip-akunnerisa kingulliit ingerlaneran- aallartinneri tamaasa ulluni tallimani ni ilusilerneqarsimapput suliffeqarnermi susassaqartut sin- feeriartoqaqqaarallartassaaq / niisaat oqaloqatigisarlugit isumasiugaralugillu – tassa sulif- afspadserertoqaqqaarallartassaaq. Sulisoq fiutillit kattuffii GE aamma Nusuka, aalisartut piniartullu feeriassaqanngippat, afspadserigassaqanngippat il.il. kattuffiat KNAPK kiisalu sulinermik inuussutissarsiuteqar- ullunut tallimanut naapertuuttunik, akissarsiaqartinnagu tut kattuffiat SIK. sulinngikkallartinneqassaaq.

Suliffeqarfiit namminersortut sulisuisa akissarsiaannut taar- Tassa suliffeqarfiit namminersortut neqeroorfigineqarput siissuteqarsinnaanermut tunngatillugu SIK-p soqutigisaa piffissami naatsorsuutigineqanngitsumik ajornartoorfiusumi pingaarneq tassaavoq suliffeqarfiit coronamik nappaalane- aaqqiissuteqarfigineqarnissaannik, susassaqartut tamarmik rup malitsigisaanik ajornartoortut sulisuminnik soraarsit- pilliuteqarfigisaannik: Inuiaqatigiit ataatsimoorlutik karsiata sinnginnissaat. Taamaalilluni suliffeqarfiit sulisuminnik akissarsianut aningaasartuutissat amerlanerpaartaat matus- soraarsitsinatik angerlartitsigallaannarniarpata sulisut anin- susissavai. Suliffeqarfik aamma nammineq akiliissaaq. gaasarsiassaannut tapiissutissat 107 mio. kr.-it nunatta kar- sianit aningaasaliissutigineqarput. Sulisartut feeriassamik ilaannik atuinermikkut akileeqataas- sapputtaaq. Inuiaqatigiiusugut taama nalorninartorsiortiginitsinni taa- matut aaqqiissuteqarnissaq SIK-p siulersuisuunerisa taper- SIK-p immikkoortortaqarfii sulisullu sinniisaat kajumissaa- serpaat, aaqqiissutissaq imaattoq: rusuppakka corona pissutiga?lugu sumiiffinni qanoq pisoq- arnera alaatsinaaqqullugu. Kattuffimmut saaffiginnittarni- Suliffeqarfiit sulisumik minnerpaamik 30 pct.-iinik soraar- arisi qanoq iliuusissanik nalornisooruteqaraangassi. sitsissamaartut imaluunniit sulisunik 25-iniit amerlanerusu- nik aaqqissuussineq taanna atorlugu akissarsianut annaa- Ilaasortallu kajumissaarusunnarput coronamik nappaalasoq- sassanut taartisiaqartinneqarsinnaapput imatut aaqqissuus- arnera pissutigalugu soraarsitaassagaluarunik ilisimatitseqq- sinerup iluani: ullugit.

• Akissarsiassanut annaasanut taartisiassat sulisorisap Kajumissaarutigeqqikkusuppara pissutsini atukkatsinni akissarsiaasa 75 pct.-iinut matussutaassapput, taamaattoq immikkorluinnaq ittuni takutissagipput sulisartoqatigiiulluta annertunerpaamik sulisumut ataatsimut qaammammut ataqqeqatigiinnikkut suleqatigiissinnaasugut. 20.190 kr.-it, soraarsitsinissaagaluamut taarsiullugu NNeerrvvøøssiitteett ii SSyyddggrrøønnllaanndd ttrrooddss hhjjæællppeeppaakkkkee

En undersøgelse foretaget af Innovation South Greenland viser at der er hårdt brug for de hjælpepak- Særligt forventningerne til turismen lider et alvorligt knæk, ker der er blevet igangsat og der er brug for dem alle. ganske som dette er tilfældet i resten af verden. 39 sydgrønlandske virksomheder har deltaget i undersø- gelsen og ud af dem svarer 25 % at de umiddelbart er Af de 39 virksomheder, som er alt fra enkeltmandsvirksom- truet af konkurs som følge af COVID-19. Fortsætter heder til aktieselskaber, svarer de at de i gennemsnit mister krisen hen over sommeren bliver det værre og antallet 1.3 millioner kroner i omsætning hen over sommeren. Selv af arbejdsløse vil stige tilsvarende. om der er tale om skønsmæssige tal tegner der sig alvorlige billeder der klart viser at de tiltag som Naalakkersuisut har foretaget er hjælp til rette tid. Det er i den forbindelse vig- tigt at der hurtigt bliver fulgt op og vurderet om denne hjælp er tilstrækkelig, eller om der skal sættes yderligere Kujataani Peqqinnissaqarfiup tiltag i gang. Innovation South Greenland følger denne Napparsimavia udvikling tæt i Sydgrønland. Sundhedsregion Kujataa Undersøgelsen viser at der på den korte bane er 60 medar- bejdere som enten er blevet sendt hjem eller sat på pause.

Ambulance-t: 64 22 11 Undersøgelsen viser at 150 personer står til at miste jobbet, Oqarasuaatikkut nuutsitsisarfik: 64 22 11 hvis dette fortsætter hen over sommeren. Inniminniisarfiup normua: 80 11 22 Akeqanngitsumik oqarasuaatikkut piffissami En af de store udfordringer for virksomhederne bliver at inniminniineq: nal. 8.00 - 09.30 akornanni. betale skat eller at afbetale erhvervslån, hvor mere end 50% Pingasunngornermi matoqqasarpoq vurderer at dette bliver et alvorligt problem. For at komme pilaaviisarnera pillugu. igennem COVID-19 krisen peger hovedparten af virksom- Pulaarfiit: hedsejerne på, at udsættelse af betaling af A-skat og pause Nal. 14.00 - 17.00 aamma 18.00 - 20.00 på afbetaling til bankerne vil hjælpe.

Ambulance: 64 22 11 Meget tyder på at det primært er små enkeltmandsfirmaer Telefonomstilling: 64 22 11 som er dårligt rustede til en krise som den igangværende COVID-19 krise. Innovation South Greenlands undersøgel- Telefonnr. til tidsbestilling: 80 11 22 ser viser at dette på sigt vil sætte et yderligere pres på de Gratis tidsbestilling: 8.00 - 09.30 sociale omkostninger. Onsdag lukket p.g.a operationer. Besøgstider: Hvis man som selvstændig næringsdrivende eller iværksæt- Kl. 14.00 - 17.00 & 18.00 - 20.00 ter i Sydgrønland, kan man rette henvendelse til Innovation Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta / Med venlig hilsen South Greenland A/S. Vi hjælper gerne med sparring til Napparsimavik Qaqortoq / Sygehuset Qaqortoq ansøgningen til hjælpepakkerne. IIkkiiuuiinniissssaammuutt mmiilllllliioonniilliikkkkaaaatt ssuummiinnnnggaaaannnniiiissssaanneerrssuutt nnaalluu-- nnaarrttooqq

Inuussutissarsiortunut ikiuutissat piareeqqapput – anin- sanersut itisilertikkusukkaluarpaa, iluatsinnaguli. gaasarpassuilliit suminngaanniissanersut suli paasinar- Coronap kipiluttunarnera akisusinnaasoq sinngilaq. Aningaasat aningaasaliissutaareersunik nikisitsinikkut pis- Inuussutissarsiortunut, matutiterinermit ajornartorsiortunut, sarsiarineqarnissaat, aningaasaqarnermut naalakkersuisup, ikiuutissat piareeqqajaapput. Vittus Qujaukitsup siusinnerusukkut nalilerpaa. Tassami oqartussat coronavirusimik peqqutieqartumik - Taamaasiornermi ilaatigut sanaartugassanut aningaasaliis- Nuummik matusipiloornerat amerlasuullu katersuuteqqusa- sutit kinguartikkallarneqarput, Vittus Qujaukitsoq nassuiaa- annginnerat inuussutissarsiortut milliuunilikkaanik annaa- voq. saqaatigaat. naalakkersuisut ikiuinissamut milliardit koruu- nit affaannik ikiuinissaq siunnersuutigaat, tamannalu anin- Ikiuinissamut aningaasaliussat 257 milliuunit koruunit gaasaqarnermut akileraartarnermullu Ataatsimiititaliap immikkoortunut marlunnut agguarneqarput. Sulisut anger- taperserpaat. lartinneqartut soraarsinneqannginniassammata aningaasar- siatigut annaasaannut 107 millioner koruunit immikkoortin- Ataatsimiititaliap siulittaasuata Hermann Berthelsenip (S) neqarput. oqarnera naapertorlugu nunatta karsia ikiuinissamut anin- gaasaliissutissanik naammattunik imaqarpoq. Immikkoortullu aappaaniittut 150 milliuunit koruunit sulif- feqarfiit mikisut akunnattumillu angissusillit annaasaannut Inuussutissarsiornermut ikiorsiissutit matussutissatut immikkoortinneqarput. Ikiorsiissutit nunatsinni suliffeqarfiit coronavirusimik ajor- nartoornermi aniguinissaannut iluaqutaassapput. Aningaasat Tamatuma saniatigut suliffeqarfiit tamarmik akileraarutinut taakkua soraarsitsinissaraluanik pinngitsoortitsissutaaassal- akitsuutinullu akiligassaasa kinguartinneqarnissaannik peri- lutillu aningaasarsiatigut annaasanut taartisiassanut atorne- arfissinneqarput. Tamanna nunatta karsiata qaammammut qassapput. 250 millioner koruuninik aningaasartuutigisagaaa, Hermann Berthelsenip atatsimiititaliamilu ilaasortaqataata, Múte • 50 millionit koruunit namminersorlutik inuussutissarsior- Bourup Egede KNR-imut uppernarsarpaat. tunut aammalu kiffartuussinermik, neriniartarfiuteqarner- mik takornariaqarnermillu inuussutissarsiutilinnut ikiorsiis- Tassalu coronavirusip nunatsinni ajornartorsiortitsinera sutiginasuaatigineqassapput. sivitsorpat aningaasartuutaanerujussuusinnaavoq. • 100 millionit koruunit ilaatigut aalisarnermik, angallassi- Taamaalippallu sanaartugassatut pilersaarutaareersut unit- nermik sanaartornermillu inuussutissarsiutilinnut atorneqas- sikkallarnissaat eqqarsaatinut ilaasut oqarpoq. sapput. - Kisianni qanorluunniit ilioraluarutta nappaat una takkup- • 107 millionit koruunit sulisut angerlartitat soraarsitaaqqu- poq. Taamaammat pinngitsoorata qanoq iliuuseqartariaqar- nagit taakkua aningaasarsiassaannut atorneqassapput. pugut. Suliffeqarfiit akileraarutinut akitsuutinullu akiliinissaannik Partii Naleraq tapersiinngitsoq kinguartitsineq. Tamanna nunatta karsianut qaammammut Nunarput nunanit allanit aamma taarsigassarsisinnaasoq, 250 millionit koruuninik akeqartassaaq. Hermann Berthelsen oqarpoq. - Nunatta karsia 1,6 milliarder koruuninik uninngasuuteqar- Aningaasalli suminngaanniit aaneqassanersut, Parti Naleraq poq, tassalu tassanngaanniit aningaasat atorneqarnissaat aperivoq. aalajangiunneqarsimavoq, Hermann Berthelsen (S) KNR- - Ataqqinaatissaannartut suliniutit sorliit unitsinneqassap- imut oqarpoq. pat aammalu Covid-19-ip inuiaqatigiit matuneqarnerannik Nunatta Karsia aningaasaqaaq, taakkualu ameerliartortar- pisariaqartitsiffiujunnaarluni ulorianartorsiortitsiunnaanera- put, tamanna ilumoorpoq. taakkua akileraartutineersuullu- ta kingorna ajornartorsiornerup ingerlaannannginnissaa tik, akitsuutineersuullutillu ataatsimoortumik tapiissutineer- qanoq qulakkeerneqassava? Partii Naleqqap ilaasortaatitaa suupput – tassalu ukiup ingerlanrani amerliartortarlutik. ikinnerussuteqarluni oqaaseqaammini ilaatigut taama aperi- voq. Ukioq manna 50 mllionit koruuninik sinneqarnissaq missi- 4Covid-19-ip ajornartorsiutigineqarnera aningaasarpassuar- giutaavoq – tassalu ikiunissamut aningaasat taakkunannga nik naleqartussaassammat Aningaasanut Inatsit tamas- sinneruttunit pissarsiarineqartussaapput. Ikiuinissamulli sunnga naleqqussarneqartariaqartoq, Parti Naleraq isumaq- aningaasaliussat maanna 500 milliuunit koruuniupput. arpoq. Taakkulu Hermann Berthelsenip innersuussutaanit 1,6 mil- - Qinnuteqaammut matumunnga akuersinikkut ajornartor- liuunit koruuninit ikinnerupput. siornermik aammalu tamat oqartussaaqataanerisa aaqqis- suussaanerannik pimoorussinnginneruvoq, Parti Naleraq KNR-ip aningaasat sinneri suminngaanniit pissarsiarineqas- sinnerlugu Jens Napaattooq allappoq. Læserbrev En bedre Kommune Kujalleq

Svarbrevet for ”åbent brev til demonstranterne” Kommunalbestyrelse med borgmester er valgt af os og Demonstrationen har sin berettigelse….. burde arbejde for os og ikke for lokale hjemmeegns interes- ser, men for Kommune Kujalleq - husk, at I er valgt for en Administrationen i Kommune Kujalleq tager borgernes kla- periode af fire år! ger ikke seriøst og i nogle tilfælde tilsidesætter borgernes rettigheder om fyldestgørende redegørelser og oplysninger. Hvor langt ned ligger kommunens samfundsansvar for deres borgere? Har vi, som borger i vores kommune, ingen Kommunens medarbejdere -ikke alle- bestræber sig ikke på rettigheder og skal bare acceptere enhver afgørelse? NEJ! med at yde hjælp, tværtimod bliver sagen forhalet med håb om, at borgerne opgiver og henlægger sagen. Vores kommune burde invitere borgerne med en følelse af tilfredshed, hvor enhver henvendelse tages seriøst, behand- Nogen forlader kommunen, skuffet og med en følelse af les med omhu og en viden med en oplysning om der i en afmagt for en forgæves henvendelse. Mange gange bliver tilstrækkelig grad kan belyse sagens omfang -en veluddan- en borger sendt fra én til næste medarbejder, hvor personen net, forstående og hjælpende medarbejder. løber i cirkler Enhver borger burde føle sig velkommen i kommunen og mellem forskellige kontorer -ingen ønsker påtage sig et forlade kommunen glad og tilfreds med en overbevisning ansvar, selv personer i højere stillinger, en skræmmende om, at henvendelsen er blevet behandlet af en imødekom- udvikling! mende og velorienteret medarbejder. Desværre er det ikke tilfældet i dag. En kendt sag af en medarbejder grænser til personforfølgel- se med en arrogance, mistro og mistænkeliggørelse af en Kan kommunen ikke forstå, at veluddannede medarbejdere, borger, hvor denne manglede total evnen og forståelse for mellemledere og fagchefer hæver arbejdsmoralen, forbedre servicering og betjening af byens borger og viser en det interne arbejdsklima og derved høster en velfungerende respektløshed som ikke hører hjemme i et offentligt kontor. offentlig arbejdsplads? Mistillid til medarbejderne skaber Hver eneste medarbejder burde have respekt for kommu- kun interne og eksterne problemer og indikerer en dårlig nens borger, en ansvarsfølelse og den nødvendige viden i ledet arbejdsplads -en arbejdsplads, hvor der hele tiden den stilling han / hun beklæder i den offentlige administra- mangler medarbejdere, idet ingen ønsker at være ansat det tion. sted, hvor ingen påtager sig et ansvar -det er vores kommu- ne! Selv en ansat i en højre ledende stilling burde, med respekt for sig selv, tage imod udfordringen og lytte til borgernes Det burde være en åben, jordnær og imødekommende kom- klage og ikke sende en anmodning om et møde videre til en mune, som hjælper deres borger i hvert tilfælde og ikke til- anden med-arbejder, som ikke ønsker at tage stilling og sidesætter de simple regler om oplysningspligten. sender et standardsvar - det er ikke godt nok! Det er virkeligheden i dagens Kommune Kujalleq! Fundamentet i kommunen er os, alle borgerne i kommunen, og kommunens medarbejderne er ansat for at udføre en En borger med håb om en bedre Kommune Kujalleq given opgave for borgerne i kommunen. Red. er bekendt med skribentens identitet. UUvviisstt hhvvoorr aallllee mmiilllliioonneerr ttiill hhjjæællppeeppaakkkkee sskkaall ffiinnddeess hheennnnee

Hjælpepakke er klar til erhvervslivet, der bløder på Coronakrisen kan blive endnu dyrere grund af nedlukningen af landet. Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer, Vittus Coronavirusset er ikke kun en dyr omgang for sundhedsvæ- Qujaukitsoq, har vurderet, at pengene kan findes i omroke- senet. Også erhvervlivet lider. ringer af allerede eksisterende bevillinger.

For myndighedernes drastiske tiltag med blandt andet at - Det er blandt andet sket ved udsættelse af bevillinger til lukke Nuuk ned og forbuddet mod forsamlinger giver anlægsopgaver, forklarede han. erhvervslivet milliontab. En halv milliard kroner er udstuk- ket til hjælp af Naalakkersuisut – og beslutningen bliver Hjælpepakkken på i alt 257 millioner kroner deles op i to. bakket op af Skatte- og Finansudvalget. Der er sat 107 millioner kroner af til løn til hjemsendte medarbejdere for at forhindre fyringer. Ifølge udvalgsformand Hermann Berthelsen (S) er der penge nok i landskassen til at finansiere hjælpepakken. Den anden del på 150 millioner kroner går til dækning af underskuddet i de små og mellemstore virksomheder. Hjælpepakke til erhvervslivet Pakken skal hjælpe landets virksomheder med at klare sig igennem coronakrisen. Pengene skal forhindre fyringer og Derudover får samtlige virksomheder mulighed for at kompensere for tabte indtægter. udskyde betaling af skatter og afgifter. Det kommer til at koste 250 millioner kroner hver måned, siger Hermann • 50 millioner kroner til en akutpakke med hjælp til selv- Berthelsen og hans udvalgskollega fra IA Muté Bourup stændige og til service- restauration- og turisterhverv. Egede til KNR.

• 100 millioner kroner til en generel pakke til blandt andre Dermed kan coronakrisen også komme til at koste langt fiskeri-, transport- og anlægssektoren. flere penge, hvis den trækker ud.

• 107 millioner kroner til løn til hjemsendte medarbejdere Hvis det sker, skal det overvejes, om de planlagte byggerier for at forhindre fyringer. skal stoppes, siger Hermann Berthelsen.

• Udsættelse af skatter og afgifter for virksomhederne. - Men uanset hvad så er virussen her, derfor biver vi nødt Dette tiltag koster landskassen 250 millioner kroner om til at reagere, siger han. måneden. Partii Naleraq støttede ikke - Landskassen har 1,6 milliarder kroner stående, og det er Grønland har desuden mulighed for at låne penge i udlan- dér, pengene skal hentes, siger Hermann Berthelsen til det, siger Hermann Berthelsen. KNR. Et parti – Partii Naleraq - ønskede ikke at være en del af Det er korrekt, at landskassen har en bunke penge, der vok- det politiske flertal, som har sørget for, at hjælpepakken ser. Det er afgifter, skatter og statens bloktilskud – altså blev en realitet. beløb, som vokser i løbet af et år. - Hvilke prestigeprojekter skal lukkes ned, og hvordan sik- Der er budgetteret med et overskud på knap 50 millioner rer man sig, at krisen ikke bider sig fast, efter at Covid-19 kroner – og det er i det overskud, at pengene til erhvervs- ikke længere kræver nedlukning af vores samfund og truer hjælpepakken skal findes. Men hjælpepakken koster lige nu økonomien?, lød det fra partiet i en mindretalsudtalelse. 500 millioner kroner. Partii Naleraq mener, at en så alvorlig krise kræver tilpas- Der er altså langt op til de til 1,6 milliarder kroner, som ning af Finansloven. Hermann Berthelsen henviser til. - At stemme ja til denne ansøgning er både at tage for let på Det har ikke været muligt for KNR at få uddybet, hvor de krisen og det demokratiske system, lyder det fra Parti resterende penge skal komme fra. Naleraq’s Jens Napaattooq. AAkkiiiittssuunnuutt aakkiilleerrssuuiinneerriitt uunniittssiikkkkaallllaarrnniiss-- ssaaaannnnuutt aanniinnggaaaasseerriivviiiitt ppiiaarreeeerrppuutt

Grønlandsbanken BankNordikilu nalu- naarput coronavirusip ajalusoortitsinera pissutigalugu, atuisut atukkaminnut aki- lersuinissaminnik unitsitsingallarnissa- annut piareersimallutik.

Soqutigisaqaqatigiit suliniaqatigiiffiat Arctic Circle Business ataasinngormat ujartuivoq paasiniaalluni coronavirusip ajalusoortitsineranit eqqugaasussat, tassa ip pisortaa nittartakkakkut oqaaseqarpoq. suliffeqarfiit kaaviiaartitaqarunnaartut sulisullu akissarsiaq- artinneqaratik angerlartinneqartussat aningaaseriviit qanoq Aningaaseriviit: Elektronikkitigut attaveqaritsi Takornaria- ikiorsinnaaneraat. lerisut, akunnittarfiit neriniartarfiillu arlallit Sermitsiaq.AG- mut oqaluttuareerput coronavirusimik tuniluuttoqarnera pis- Suliffeqarfiit atuisullu allat ajalusoornermit aninguilluar- sutigalugu unitsitsiinnartut arlallit misigisimallugit kaaviia- nissaat anguniarlugu aningaaseriviit piareersalereersimap- artitallu appariartortut. put: Arctic Circle Businessip aningaaseriviit nalunaarnerat - Naatsorsuutigaarput atuisugut, pingaartumik neriniartar- nuannaarutigaa: fiutillit takornarialerisullu eqqarsaatigalugit, coronavirusi- mit pinngitsooratik toqqaannanngikkaluamik eqqorneqare- - Ajalusoornerup pitsaasumik qaangernissaanut ataatsimo- ersimassasut. Piareersimavugut atuisutsinnit saaffigineqar- orluta ikioqatigiinnissarput taperserneqarmat, nuannersuu- nissatsinnut, oqaloqatigiinnissamullu qanoq pitsaanerpaa- soq isumaqarpunga, Arctic Circle Businessimi pisortaq mik qaangiisinnaanerannut, soorlu atorniarsimasanut akiler- Louise Lynge Berthelsen oqarpoq. suutit unitsikkallarnissaannut, Grønlandsbankenip pisortaa Martin Kviesgaard Sermitsiaq.AG-mut allakkatigut akissu- Namminersorlutik Oqartussat Sulisitsisullu ataasinngormat teqarpoq. ataatsimiipput, suliffeqarfinnut ikiorsiissutissat eqqartorlu- git. Pisortaq: Eqqissisaasinnaanerput neriuutigaarput Banknordikimit nalunaarut aamma taamaappoq: Aningaaseriviit kaammattuipput atuisut oqarasuaat maili- - Sullitavut pissutsinit tamakkunannga ilungersortitaalersut luunniit aqqutigalugu saaffiginnissasut, coronavirusip tunil- aningaasaqarnikkut qaangiilluarnerunissaannut ikiorumallu- laannginnissaa anguniarlugu. git arlalinnik suliniuteqarpugut , Banknordik nittartakkami- ni allappoq.

Banknordikip atuisut ataasiakkaat sullikkumavai, suliniutil- lu arlallit taallugit. Pasfoto - 120 kr.

Soorlu illusinermi biilisinermilu taarsersugassat akilersor- B-46 (Kujataamiu) nerisa kinguartinnissaat, atuisut qaammatinilu arfinilinni taarsersuutitaqanngitsunik taarsigassarsineq. JYSK akiani

- eriuppugut suliniutivut sullitatsinnut eqqissiallatsitsisinna- assasut, piffimmi aggersumi imaassinnaammat sullitatta Nal. 11.00 - 17.00 ilaat aningaasarsiaat appartut, soraarsitaasut, imaluunniit Oqarasuaat 49 44 60 kaaviiaartitaat annikilleriartoq, Árni Ellefsen, BankNordik- IIkkiioorrssiiiissssuutteeqqaarrnniiaarruuttttoorrttooqq KKuujjaattaaaannii eerrnnuummaassooqqaarrppooqq

Innovation South Greenland misissuilluni paasisimavaa aningaasatigut atukkaminnik akilersuinissartik, tamatumani ikiorsiissutitut aallartisarneqartut ilungersunartumik suliffeqarfiit affai sinnerlugit nalilermassuk tamanna ilun- atorfissaqartinneqartut aammalu tamarmik atorfissaq- gersunartumik ajornatorsiutaalissasoq. COVID-19-imik aju- artut. toorneq qaangerluarneqassappat taava suliffiutillit amerla- nersaasa tikkuartorpaat, akileraarutinik A-nik akiliinngik- Suliffeqarfiit 39-it misissuinermi peqaasimapput taakkuna- kallarnissaq aammalu aningaaserivinnut akilersuinertik aki- nilu 25%-ii akisimapput maannakkut akiliisinnaajunnaaler- liinngikkallarnissaq iluaqutaasinnaasoq. sutut aarlerinarsisoq. Aasap ingerlanerani ajutoorneq inger- laannassappat suli ajorsiartussaaq suliffissaaleqisullu malit- Mississuinerup ilimanarsisippaa suliffeqarfiit inunnik ataa- sigisaannik amerlatsikkiartussallutik. Takornariaqarnermut siakkaanit pigineqartut COVID-19-imik ajutoorneq akius- sunniutissai takorloorneqarput ilungersunartuussasut, soor- sallugu sakkussaaleqinerpaasut. Innovation South Green- lulusooq nunarsuup sinneranisut taamaareersoq. land-ip misissuinera takutippaa tamanna ungasinnerusoq isigalugu inunnik isumaginninnikkut aningaasatigut suli Suliffeqarfiit 39-iusut, inunnik ataasiakkaanik pigineqarlu- maannamiit annertunerusumik atuinermik nassataqarsinnaa- tillu ingerlatitseqatigiiffiusut, akissuteqarnerminni oqaatiga- soq. at aasaap ingerlanerani agguaqatigiissillugu 1,3 millioninik kr.-inik annikinnerusumik kaaviiakaartitsissallutik. Naak Kujataani inuussutissarsiutilittut namminersortutut suliffim- kisitsisit eqqartorneqartut missingersuutaannaagaluartut milluunniit aallarnisaasuugaanni, taava Innovation South taava assiliaq siumuugassaq ilungersunartumik takutippaa Greenland A/S saaffigineqarsinnaavoq. Pisortat ikiunissam- Naalakkersuisut ikiuiniarnerat piffisamik eqquilluinnarluni ik aaqqissuussineranut qinnuteqarnermi aamma siunersiue- takkuttoq. Tassunga tunngatillugu pingaaruteqarpoq sukka- qatigisinnaavatsigik suumik nalilersussallugu ilumut ikiuiniarneq pineqartoq naammassanersoq, imaluunniit suli aamma allatigut iliuu- seqartoqassanersoq. Kujataani inuussutissarsiutitigut pissut- sit Innovation South Greenland-imiit qanimut malinnaaffi- gilluinnarpagut. Pasfoto - 120 kr.

Misissuinerup takutippaa piffissami qaninnerusumi sulisut B-46 (Kujataamiu) 60-it angerlartitaasimallutillu sulinerat unitsinneqarallarsi- masoq. Misissuinerup takutippaa inuit 150-it suliffimmin- JYSK akiani nik annaasaqariaannaasut, ajutoorneq aasamut ingerlaannas- sappat. Nal. 11.00 - 17.00 Suliffeqarfinnut unamminarluinnartussat ilagivaat akileraa- rutitigut akiliinissartik imaluunniit inuussutissarsiutitigut Oqarasuaat 49 44 60 IIssoollaattiioonn aaff GGrrøønnllaanndd kkaann vviirrkkee mmeenn kkaann iikkkkee ssttåå aalleennee

Hvis man lukker adgangen til Grønland og isolerer Smitten er ganske vist allerede i Nuuk, hvor fire er smittet, Nuuk, så er det en god mulighed for at holde resten af men her har myndighederne indført forbud mod at rejse ud. landet smittefri. Men det vigtigste er stadig at holde Umiddelbart er resten af landet altså teknisk set isoleret fra afstand og god hygiejne. smitten i resten af verden.

Grønland er perfekt til at blive isoleret fra omverdenen. Indrejseforbud skal indføres tidligt Fordi øen allerede er isoleret og alle byer og bygder i forve- Ifølge Hans Jørn Kolmos, så er der to ting, der er vigtige jen er afskåret fra hinanden. for, at en isolation er brugbar. Der skal være hermetisk luk- ket, og forbuddet skal indføres tidligt, siger han. Derfor kan lukning af grænserne godt virke i Grønland i modsætning til andre lande, for eksempel Danmark, siger - Hvis man først har smitten indenfor, så hjælper det ikke så professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, meget at lukke grænserne, siger Hans Jørn Kolmos. Hans Jørn Kolmos, der store dele af sit arbejdsliv har arbej- det med diagnostik og forebyggelse af infektionssygdom- Nogenlunde det samme siger den danske professor i folke- me. sundhedsvidenskab, Lone Simonsen til DR Nyheder i for- bindelse med en artikel på dr.dk om den danske grænseluk- - Hvis man befinder sig på en ø og på et tidspunkt i epide- ning. mien, hvor der ikke er smitte på øen, så kan det være et effektivt middel til ikke at få smitten ind, siger han. - Alle de andre tiltag, vi har indført, for eksempel aflysning OLIECOMPAGNIET ApS Telefon 64 21 80 • Fax 64 26 72 Åbningstider Mandag - Fredag 08.00 - 16.00 Lørdag 09.00 - 13.00 Søndag LUKKET Derefter betjening via automat Udbringning sker i alle hverdage mellem 08.00 - 17.00 Bestilling til udbringning samme dag skal ske inden kl. 14.00 PALBY-mi niivertoq af begivenheder og lukning af skoler, har samme mission, jo dæmpe den smitte, der er inden for grænserne. nemlig at nedbringe smitte og dæmpe den epidemiske kurve. Samtidig skal man også være opmærksom på, at man på et tidspunkt også skal åbne grænserne igen og der kan gå lang - Og der hører tiltag med at lukke grænsen ikke til på et tid udbruddet er slut i resten af verden. tidspunkt, hvor man allerede har en epidemi. Det vil ikke virke, siger Lone Simonsen til DR Nyheder. Nedlukning skal udnyttes klogt - Vil man acceptere, at der stadig er virus i omløb i nabo- Befolkningen skal følge anbefalinger landene, når man åbner grænserne igen? Hvis man ikke vil Forbuddet mod at rejse ind og ud af Grønland kom i prin- det, så kan det blive en ganske langvarig nedlukning. cippet lidt for sent, da det trådte i kraft fredag efter der i starten af sidste uge blev registreret det første smittetilfæl- Lykkes det imidlertid at holde Grønland afskærmet fra de i Nuuk. coronavirus med et adgangsforbud for hele landet og en nedlukning af Nuuk, så har man købt sig tid, siger Hans Men forrige uge valgte myndighederne at lukke hovedsta- Jørgen Kolmos. Og det er vigtigt at bruge den tid godt. dens adgang til resten af landet fuldstændigt. Det er for- budt at forlade byen frem til den 8. april. På den måde er - Til at få sundhedsvæsenet helt op i gear, få de nødvendige Grønland måske alligevel blevet lukket i tide til at holde sengepladser og få instrueret befolkningen i at omgås hin- smitten ude af det meste af landet. anden, så man smitter så få som muligt.

Anbefalinger for at undgå smitte: - Men hvis der stadig er smitte i verden, når man igen • God håndhygiejne med håndvask og evt. åbner grænsen, og man ikke har foretaget sig noget, så er hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre man i samme dårlige situation, som hvis man ikke lukkede grænsen. Man skal bruge tiden klogt på at forbedrede sig på • Undgå kontakt med personer, der har tegn på at tackle og håndtere smitten, siger han. forkølelse/luftvejsinfektion

• Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen. Pasfoto - 120 kr. • Lad være med at kysse og kramme B-46 (Kujataamiu) Men lukning af grænser og hovedstad kan dog ikke stå alene, siger Hans Jørn Kolmos. Han slår fast, at det er vig- JYSK akiani tigt at engagere befolkningen til at følge sundhedsmyndig- hedernes anbefalinger om hygiejne og afstand. Nal. 11.00 - 17.00 - Ellers står man fuldstændigt forsvarsløs, hvis man allige- vel får smitten ind. Og den er jo allerede inde, så man skal Oqarasuaat 49 44 60 Åbnings!der påsken QAQORTOQ Pisiffik Pilivik Alle dage: kl. 07:00 - 21:00 Pisiffik Elia Alle dage: kl. 07:00 - 22:00 SPAR Nipinngaaq Alle dage: kl. 07:00 - 23:00 Torsdag: kl.07:00-24:00 SPAR Anja Alle dage: kl. 09:00 - 20:00 Søndag/Mandag: LUKKET Torrak Fashion Torsdag: kl.10:00-16:00 Fredag: kl.10:00-16:00 Mandag: kl. 10:00 - 14:00 JYSK Torsdag: kl.10:00-16:00 Fredag: kl.10:00-16:00 Lørdag: kl. 10:00 - 13:00 Søndag/Mandag: LUKKET Sissami Torsdag: kl.10:00-16:00 Fredag: kl.08:00-13:00 Lørdag: kl. 08:00 - 13:00 Søndag/Mandag: LUKKET