Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 61743
Kandidatspeciale i Historie
Annalina Kristina Pfeil Studienummer: 61743
Kronborg slot vakt til live
En analyse af historisk levendegørelse
Vejleder: Tilde Strandbygaard Gabriel Jessen
Afleveringsdato: 02. september 2019 Page 0 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Formalia: Institutnavn: Roskilde Universitet Afdelingsnavn: IKH: Historie
Forfatter: Annalina Kristina Pfeil Studienummer: 61743
Titel: Kronborg Slot vakt til live – En analyse af historisk levendegørelse
Title: Kronborg Castle comes to life – An analysis of living history
Vejleder: Tilde Strandbygaard Gabriel Jessen
Afleveret den: 02. september 2019
Antal anslag: 179.399
Sider i alt 74,7
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Dedikation og tak Min familie er hele årsagen til, at jeg har været i stand til at skrive dette speciale. Det er takket være dem, at min interesse for historie og formidling blev vækket gennem mine utallige besøg på Kronborg Slot, diverse museer og andre historiske steder både i Danmark og andre lande. De har givet mig blod på tanden til at udforske mine interesser og finde min rette hylde som historieformidler. Tusind tak til mine forældre, Kristina og Jesper, og min lillebror, Linus og ikke mindst mine bedsteforældre, Bert og Gullmaig. Dette speciale er dedikeret til jer. I har været en uundværlig støtte i hele mit liv, men især under denne lange specialeproces. Dette speciale er ligeså meget jeres, som det er mit. Tak for alt!
Til slut vil jeg sige tak til de ansatte på Kronborg Slot, Laura Kiel, Jane Korsbæk Nielsen og de kvindelige slotsværter, som har taget sig tid til at besvare alle mine spørgsmål samt ladet mig følge dem rundt på deres omvisninger. Også tak til Peter Holst-Beck og Barry McKenna, skaberne af Hamlet Live, som ligeledes har taget tid ud af deres travle skema for at lade mig interviewe dem og lade mig læse deres manuskript til Hamlet Live. Uden alle dem var det aldrig lykkedes at indsamle så meget data, og dette speciale ville ikke have været blevet til noget.
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Abstract: This master’s thesis is about how Kronborg Castle uses living history to mediate the castle’s history and focuses on the translation from manuscript to praxis regarding believability. The castle was built by King Frederik II of Denmark between the years 1574-1585 and is internationally known from William Shakespeare’s play Hamlet. Kronborg Castle has chosen three personas to mediate the castle’s history: King Frederik II of Denmark, Hamlet and Holger the Dane, of which the latter two are fictional. At Kronborg Castle they use living history in the form of dramatized guided tours to bring the castle to life. As such, I have chosen the dramatized guided tour The Royal Banquet as my focal point in my analysis. The Royal Banquet is performed by one of the female castle hosts dressed as the Mistress of the Robes, Beate Bille, who is based on the aforementioned historical person. The character guides the guests through the Royal Apartments and tells them about how King Frederik II is about to receive the Honorable Order of the Garter from Queen Elizabeth of England. The character also goes into details about the king’s relationship with his wife, Queen Sophie. Based on the different kinds of authenticities as conceived by Saxton & Handler, Edward Bruner and Ning Wang, I will focus on how the castle hosts portray the character of Beate Bille and what kind of choices they make to better create a story and character that seem believable to themselves and their perceived audience. I will also incorporate the concept of Hamlet Live into the analysis, to illustrate how a fictional story realizes living history at the castle. Hamlet Live runs throughout the summer months at Kronborg Castle and invites the guests into the fictional world of Shakespeare’s Hamlet with asynchronous dramatized sequences and audience interactions. The thesis concludes, that believability has many layers at Kronborg Castle; the castle hosts and Kronborg Castle each have their unique perspectives on the matter, and these do not always match. When it comes to the believability of the castle’s living history, two different authorities thereby become apparent; Kronborg Castle and the castle hosts. It is furthermore based on whether the audience is willing to accept the guided tour and the characters as being believable.
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 61743
Indholdsfortegnelse
FORMALIA: ...... 1
DEDIKATION OG TAK ...... 2
ABSTRACT: ...... 3
INDHOLDSFORTEGNELSE ...... 1
1: INDLEDNING ...... 3
1.2: HISTORISK LEVENDEGØRELSE SOM FORMIDLING ...... 3
1.3: PROBLEMFELT...... 6
1.4: PROBLEMFORMULERING: ...... 7
1.4.1: UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN: ...... 8
1.5: AFGRÆNSNING: ...... 8
2: FORSKNINGSOVERSIGT ...... 9
2.1: HISTORISK LEVENDEGØRELSE OG SPØRGSMÅLET OM AUTENTICITET ...... 9
2.1.1: DEN POSTMODERNISTISKE-, KONSTRUKTIVISTISKE- OG EKSISTENTIALISTISKE AUTENTICITET...... 11
2.1.2: REFLEKSION OVER HISTORISK LEVENDEGØRELSE OG AUTENTICITET ...... 14
2.2: DANSKE EKSEMPLER PÅ HISTORISK LEVENDEGØRELSE ...... 16
2.2.1: HISTORISK LEVENDEGØRELSE I PRAKSIS ...... 16
2.2.2: REFLEKSION OVER HISTORISK LEVENDEGØRELSE I PRAKSIS ...... 22
3: METODE ...... 23
3.1: KVALITATIVE INTERVIEWS ...... 23
3.2: PRÆSENTATION AF EMPIRI: ...... 24
3.2.1: INTERVIEWS ...... 25
3.2.2: OBSERVATIONER AF DEN KONGELIGE FEST ...... 26
Page 1 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
3.3: ANALYSESTRATEGI ...... 26
4: ANALYSE AF KRONBORG SLOTS LEVENDEGØRELSE – FRA MANUS TIL PRAKSIS ...... 27
4.1: PRÆSENTATION AF DEN KONGELIGE FEST OG HAMLET LIVE ...... 27
4.2: RAMMERNE FOR FORMIDLINGEN – DET FYSISKE, HISTORISKE OG FIKTIVE GRUNDLAG ...... 31
4.2.1: SLOTTET SOM GENSTAND – FORMIDLINGENS FYSISKE RAMMER ...... 31
4.2.2: DET HISTORISKE OG FIKTIVE GRUNDLAG FOR DE TO FORTÆLLINGER ...... 38
4.2.3: DELKONKLUSION ...... 43
4.3: PERSONIFICERINGEN AF BEATE BILLE ...... 44
4.3.1: FRA HISTORISK PERSON TIL FORTÆLLER ...... 44
4.3.2: SLOTSVÆRTERNES GESTALTNING AF BEATE BILLE – KARAKTEREN VÆKKES TIL LIVE ...... 55
4.3.3: DELKONKLUSION ...... 66
5: AFSLUTNING ...... 67
5.1: DISKUSSION ...... 67
5.1.1: HVEM STÅR I SPIDSEN FOR KRONBORG SLOTS TROVÆRDIGHED? ...... 67
5.1.2: OPLEVELSESBASERET FORMIDLING – NÅR FAKTA OG FIKTION MØDES ...... 69
5.2: KONKLUSION PÅ PROBLEMFORMULERING ...... 71
5.2.1: SPECIALETS FREMGANGSMÅDE ...... 73
5.2.2: SPECIALETS BIDRAG TIL FORSKNINGSFELTET ...... 74
LITTERATURLISTE ...... 75
LITTERATUR: ...... 75
INTERNETSIDER: ...... 76
Page 2 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
1: Indledning
”På det smalleste næs mellem Sveriges og Danmarks kyster tårner Kronborg. Renæssanceslottet lyser op med sine spir, tårne, søjler, sandsten og kobbertage. Kronborg er et slot i særklasse og udnævnt til verdensarv af UNESCO” (Kronborg Slot, 2019).
For mange danskere er Kronborg Slot blevet synonym for stedet, hvor Holger Danske sover i kasematten, som det kan ses i julekalenderen Jul på Kronborg fra 2000. Internationalt er slottet blevet kendt for at være Hamlets slot takket være Shakespeares berømte teaterstykke om den tragiske, danske prins (Grinder-Hansen, 2018, s. 421). Renæssanceslottet Kronborg blev bygget af Frederik II og stod færdigt i november 1585; senere blev slottet renoveret af Christian IV efter en voldsom brand i 1629 (Grinder-Hansen, 2018, s. 87 og 184). Fra 1785 og op til 1922 tjente slottet som kaserne for det danske militær, hvorefter det gennemgik en større indvendig renovering for at åbne for offentligheden i 1938 (Grinder- Hansen, 2018, s. 400 og 403). Under denne renovering blev der taget en beslutning om at kalke alle væggene for at undgå ” […] mislykkede forsøg på at genskabe renæssancen med moderne midler” (Grinder-Hansen, 2018, s. 420). I 1997 gennemgik slottet endnu en stor renovering både indvendigt og på yderområderne med det mål at blive optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, hvilket lykkedes i 2000 (Grinder-Hansen, 2018, s. 417). I 2016 blev formidlingen af Kronborg Slot og dets genstande underlagt Nationalmuseet med status som en selvstændig Kronborgsamling, men en egentlig definition af slottets funktion som værende et museum, besøgssted eller oplevelsessted kan ikke konkretiseres nærmere. Jeg har derfor valgt at refererer til Kronborgsamlingen og dets administration som Kronborg Slot i specialet. Siden Kronborg Slot er underlagt Nationalmuseet, er det også underlagt de samme regler og besparelser, som resten af Nationalmuseets enheder.
1.2: Historisk levendegørelse som formidling På trods af den rekord varme sommer, som Danmark oplevede i 2018, fastholdt Nationalmuseets 20 enheder et besøgstal, som nogenlunde matchede samme niveau som året før på ca. 1.858.068 personer. Samtidigt oplever de forskellige kulturinstitutioner i disse år, på trods af besparelser og påtvungne entrepriser, at danskerne gerne vil opleve, lære og fascineres.
Page 3 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
”Det er kombinationen af levende formidling og stærk faglighed, der gør en forskel [...] det tilbagevendende ’Hamlet Live’ på Kronborg er eksempler på initiativer, der har trukket besøgstallene op og kompenseret for den svære sommer,” fortalte Nationalmuseets direktør Rane Willerslev i et opslag på Nationalmuseets egen hjemmeside i januar 2019. Yderligere fortalte direktøren, at: “Det er skønt at mærke, at når vi rækker ud til et bredt publikum med nye initiativer, så har det en mærkbar effekt. Det er de erfaringer, vi skal bruge i den langsigtede udvikling af museet” (Nationalmuseet, 2019). Willerslevs udtalelse illustrerer, at museumsformidling forventes at nå ud til en bred befolkning, hvilket kan opnås ved brug af historisk levendegørelse, eller ’living history’ som det kaldes på engelsk. Ifølge Jay Anderson er det overordnede formål med historisk levendegørelse at få besøgende til at opleve fortiden i nutiden (Anderson, 1982, s. 290). Ifølge Dorte Skot-Hansens rapport om oplevelsesøkonomi fra 2010, er der sket et paradigmeskifte indenfor museum- og kulturformidling fra en mere traditionel informationsbaseret formidling til en mere oplevelsesbaseret formidling (Skot-Hansen, 2010, s. 13), som det eks. kan ses hos Den Gamle By i Aarhus, Sagnlandet Lejre og Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Det er først efter årtusindskiftet, at Danmark har sat fokus på historisk levendegørelse i forskningen – nogle eksempler er Mads Daugbjergs artikel De gode gamle dage genoplevet (2005) og Anette Warrings & Tove Kruses bog Fortider Tur/Retur (2015).
Ifølge Mads Daugbjerg er brugen af historisk levendegørelse indenfor museumsverdenen vokset, idet mange museer oplever faldende besøgstal og derfor lader sig inspirere af arbejdsmarkedet med fokus på især underholdning. Historisk levendegørelse er en måde at gøre dette på, da museer af museumsloven er pålagt at varetage og formidle Danmarks kulturarv; Daugbjerg mener dog, at der bliver gået på kompromis med formidlingen for at skabe underholdning (Daugbjerg, 2005, s. 6). Ved en skimning af Visit Denmarks hjemmeside over levendegørende oplevelser af historiske seværdigheder fremstår vikingetiden og middelalderen umiddelbart som de tidsperioder, der mest anvender levendegørelse i deres formidlingsstrategi. Dette kan gøres ved at have aktører i historiske dragter, der optræder som karakterer fra fortiden og simulerer hverdagsaktiviteter såsom madlavning, sværdkamp m.m. (Anderson, 1982, s. 290).
Page 4 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Jeg finder historisk levendegørelse som formidlingsmetode interessant, idet fortiden vækkes til live på en anden måde end ved traditionelle museumsudstillinger. Dog finder jeg det problematisk, når der indgås kompromis med de historiske fakta for at skabe mere spændende eller underholdende narrativer. Derfor tager jeg udgangspunkt i den allerede eksisterende forskning på området for at analysere, hvordan der kan skabes troværdig levendegørelse på et af Danmarks mest kendte renæssanceslotte, Kronborg Slot. Specialet er empiribaseret, idet jeg har foretaget observationer og interviews med de ansatte på slottet baseret på den levendegørende praksis, og jeg ønsker således ikke at inddrage en større redegørelse af slottets historie som en del af specialet. Valget af Kronborg som case er på ingen måde tilfældigt, idet jeg er ansat som slotsvært1 på slottet og selv står for at varetage dele af den levendegørende formidling, hvilket giver mig en personlig motivation for emnet. Samtidigt har jeg dog et kritisk blik på, hvordan Kronborg Slot forsøger at skabe troværdig levendegørelse.
”Det har længe været et dilemma for de ansvarlige formidlere af Kronborg, hvilken historie om slottet man skulle fortælle gæsterne. Der er jo den ”rigtige” historie, den faktuelle historie, dvs. sandheden om slottets bygningshistorie og livet på slottet gennem århundrederne. Men problemet har været, at det ikke er den historiefortælling, de fleste gæster på slottet kommer for at møde, i al fald ikke den stadig voksende skare af internationale turister. De kommer for at se Hamlets slot.” (Grinder-Hansen, 2018, s. 446).
Som ovenstående citat illustrerer, har der i mange år på Kronborg Slot været et dilemma omkring, hvilken historie man skulle fokusere på, idet slottets faktuelle historie ikke er den, som de mange turister kommer for at opleve. I 2013 indførte Kronborg Slot deres første forsøg på historisk levendegørelse med den dramatiserede omvisning I Hamlets Fodspor, der tog udgangspunkt i fortællingen om Hamlet. Da Kronborg Slot i 2016 blev en del af Nationalmuseet, blev der udviklet en ny formidlingsstrategi, hvor der blev sat skarpere fokus på historisk levendegørelse som en grundsten i formidlingen (Grinder-Hansen, 2018, s. 417). Præcist hvornår Kronborgs formidlingsstrategi er udformet vides dog ikke med sikkerhed, da der hverken er oplyst forfattere eller årstal. De nuværende formidlingsansvarlige på Kronborg Slot mener, at den er fra 2016 og
1 Slotsvært er betegnelsen for de ansatte på Kronborg Slot, der udfører omvisninger, opsyn samt billetkontrol
Page 5 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 dermed er udformet af de tidligere formidlingsansvarlige for både Kronborg Slot og Christiansborg Slot. I formidlingsstrategien beskrives det, at der er blevet udvalgt tre persona’er til at tegne slottets profil: ”Frederik 2. – renæssancekongen, der byggede slottet og den indre fæstning, Hamlet – Shakespeares renæssancekarakter og international myte og Holger Danske – nationalmyten med stærk forsvarshistorisk symbolværdi” (Kronborg Slot, 2016, s. 4). Det er fascinerende, hvordan Kronborg Slot har valgt to fiktive skikkelser som frontfigurer, men ifølge Grinder-Hansen er det en kendsgerning, at nationale gæster kommer for at besøge Holger Danske, mens internationale gæster kommer for at se Hamlets slot (Grinder-Hansen, 2018, s. 421). Det kan dermed siges, at Kronborg Slot først og fremmest er hjemsted for Holger Danske og Hamlet, samtidigt er det dog vigtigt for Kronborg Slot stadig at formidle den faktuelle historie, hvormed Frederik II er valgt som den første persona, idet han er grunden til, at renæssanceslottet blev bygget i slutningen af 1500-tallet Et af grundprincipperne i Kronborg Slots formidlingsstrategi er levendegørelse, hvor der sigtes ” […] mod en levendegørelse af slottet, så publikum ikke bare forstår, men også mærker, hører, oplever, fornemmer og dufter, hvordan slottet har været brugt i renæssancen” (Kronborg Slot, 2016, s. 6).
1.3: Problemfelt Historisk levendegørelse kan være kompleks, og forskningen tager ofte udgangspunkt i, hvorvidt det overhovedet er muligt at udføre en autentisk levendegørelse af fortiden. Begrebet ’autenticitet’ betyder, hvorvidt noget kan opfattes som værende autentisk. Det er et komplekst begreb, som stadig i dag bliver diskuteret, når det kommer til historisk levendegørelse, idet forskere ikke er enige i, hvordan begrebet skal forstås og bruges. Den postmodernistiske tilgang til autenticitet, med udgangspunkt i William Saxton & Richard Handler, betragter levendegørelse som en ’dyssimulation’ af fortiden, idet aktørerne jagter autenticitet i håbet om at genoplive fortiden (Handler & Saxton, 1988, s. 248). Hvorimod den konstruktivistiske tilgang, med udgangspunkt i Edward Bruner, forstår autenticitet som en social konstruktion med udgangspunkt i forskellige kategorier, ’verisimilitude’ er en af disse kategorier og betyder, hvorvidt en levendegørelse er troværdig for nutidige personer (Bruner, 1994, s. 399). Saxton & Handler kritiserer yderligere historisk levendegørelse for at manipulere fortiden ved brug af afsluttede narrativer, der skal gøre fortiden mere spiselig for publikummet (Handler & Saxton, 1988, s. 251). Bruner argumenterer derimod for, at målet med disse afsluttede narrativer er
Page 6 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 at skabe en troværdig repræsentation af fortiden, som publikum er villige til at acceptere (Bruner, 1994, s. 404). Ning Wangs eksistentialistiske tilgang til autenticitet fokuserer netop på publikums oplevelse af det levendegjorte og argumenterer for, at autenticitet ikke behøver at tage udgangspunkt i originale genstande (Wang, 1999, s. 352).
Der er dermed mange forskellige forståelser af selve begrebet autenticitet, når det kommer til historisk levendegørelse, samt hvordan en troværdig fortolkning af fortiden helt præcist skabes. Kronborg Slot har ikke specificeret, hvilken tilgang de benytter i deres formidlingsstrategi, derfor har jeg valgt at arbejde med elementer fra alle tre tilgange for at finde ud af, hvordan levendegørelsen på Kronborg Slot kan tolkes som værende troværdigt. Min egen forståelse for troværdighed tager primært udgangspunkt i Bruners autenticitetskategori verisimilitude. Specialet fokuserer således på, hvorvidt levendegørelsen på Kronborg Slot kan tolkes som værende troværdig i forhold til det, stedet ønsker at formidle, samt hvordan formidlingen udføres i praksis af de ansatte slotsværter. Jeg har udvalgt Kronborg Slots dramatiserede omvisning Den Kongelige Fest, der vil være mit fokuspunkt i dette speciale, samt konceptet Hamlet Live som en perspektivering under analysen. Den Kongelige Fest tager udgangspunkt i historiske fakta om Kronborg Slot og Frederik II, samtidigt er det den eneste dramatiserede omvisning, der har Frederik II som fokuspunkt under hele omvisningen. Dog optræder Frederik II ikke fysisk i omvisningen, idet omvisningen varetages af de kvindelige slotsværter, der optræder som hofmesterinden Beate Bille. I sommerperioden fra juni til og med august udgår omvisningen, da sommermånederne på slottet er dedikeret til konceptet Hamlet Live, hvor slottets gæster bliver inviteret indenfor i Hamlets verden. Det er med andre ord en levendegørelse med afsæt i fiktionen og fantasiens verden til forskel fra Den Kongelige Fest, der har afsæt i slottets faktuelle historie.
1.4: Problemformulering: Hvordan levendegøres Kronborg Slot gennem den dramatiserede omvisning Den Kongelige Fest? Hvordan gestalter slotsværterne karakteren Beate Bille fra manuskript til praksis og kan dette betragtes som værende troværdigt?
Page 7 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
1.4.1: Uddybning af problemformuleringen: For at besvare problemformuleringen har jeg udvalgte to temaer, som jeg vil opbygge analysen efter. Det første tema er Rammerne for formidlingen – Det fysiske, historiske og fiktive grundlag, der vil fokusere på de fysiske rammer, hvordan de understøtter den dramatiserede omvisning og karakteren Beate Billes troværdighed, samt hvilket historisk grundlag omvisningen bygger på. Det andet tema er Personificeringen af Beate Bille, der vil fokusere på, hvordan karakteren er udformet i manuskriptet, og hvordan hun bliver gestaltet af slotsværterne. Under analysen vil Hamlet Live blive brugt som diskussionspartner for på denne måde at analysere, hvordan slottet bliver levendegjort baseret på et fiktivt grundlag. Således koncentrerer dette speciale sig om levendegørelsen af slottet ud fra de to første persona’er i formidlingsstrategien: Frederik II og Hamlet. Jeg har fravalgt at inddrage Holger Danske, idet der ikke er udviklet historisk levendegørelse som formidling af den sagnomspundne, sovende statue i kasematten.
1.5: Afgrænsning: Dette speciale fokuserer på Kronborg Slots levendegørende praksis, der er altså fokus på tankerne bag formidlingsmetoden, og hvordan det udføres i praksis. Selvom jeg ser interessante muligheder i at inddrage publikumsperspektivet, har jeg valgt at udelade interviews af publikummet af hensyn til pladsmangel. Publikumsdeltagelse vil kun blive berørt i forhold til, hvordan de er tænkt ind i levendegørelsen på Kronborg Slot, samt hvordan slotsværterne differentierer deres omvisninger på baggrund af deres opfattelse af publikummet. Yderligere har jeg fravalgt at bruge observationer af Hamlet Live i min analyse og diskussion, idet jeg ønsker at bevare det primære fokus på Kronborg Slots faste formidlingstilbud. Jeg vil derfor kun inddrage de interviews, jeg har udført med skaberne af Hamlet Live, Barry McKenna og Peter Holst-Beck i analysen. Ydermere vil der i specialet ikke blive inddraget citater fra manuskriptet til Hamlet Live, da jeg har underskrevet en fortrolighedserklæring på ikke at vise dette til andre, ligeledes bliver manuskriptet ikke vedlagt som bilag. Manuskriptet er kun brugt som udgangspunkt for mit interview.
Page 8 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
2: Forskningsoversigt Nedenstående forskningsoversigt forklarer historisk levendegørelse dels ud fra Dorte Skot- Hansens rapport om oplevelsesøkonomi og paradigmeskiftet i museumsverdenen og dels ud fra Jay Anderssons begreb ’living history’, hvorefter spørgsmålet om autenticitet præsenteres med udgangspunkt i den postmodernistiske, konstruktivistiske og eksistentialistiske tilgang. I den anden del af forskningsoversigten præsenteres danske eksempler på levendegørelse i relation til spørgsmålet om autenticitet. I løbet af forskningsoversigten reflekterer jeg ligeledes over, hvordan jeg vil bruge de præsenterede begreber i min analyse for at finde svar på min problemformulering.
2.1: Historisk levendegørelse og spørgsmålet om autenticitet I 2010 udkom Dorte Skot-Hansens rapport Museerne i den danske oplevelsesøkonomi – når oplysning bliver til oplevelse, der forklarer årsagen til paradigmeskiftet i den danske museumsverden. Selvom der er sket meget indenfor museumsformidling siden rapportens udgivelse, har jeg valgt at bruge den til at sætte en ramme for mine udvalgte tilgange og begreber. Skot-Hansen skriver i rapporten, at de statslige og statsanerkendte museer er kommet i konkurrence med oplevelsesattraktioner, der forstår at bruge oplevelse som et strategisk værktøj for at tiltrække publikum (Skot-Hansen, 2010, s. 9). Med kravet om højere publikumstal, større egen indtjening samt et stigende pres fra publikum om mere engagerende og sansepirrende oplevelser, havner museerne således i et spændingsfelt mellem at være kulturinstitutioner og at være oplevelsesmættede attraktioner (Skot-Hansen, 2010, s. 58). For at imødekomme disse forventninger bliver museerne derfor nødt til at udvikle nye typer af formidling med oplevelser i centrum. Dette kan gøres ved at arbejde med oplevelse som iscenesættelse, der går ud på at iscenesætte museet som teater og drama ved at sætte fortællinger og følelsesmæssigt engagement i centrum, samtidigt lægges der i selve museernes selvforståelse vægt på, at iscenesættelsen skal være troværdig og forskningsbaseret (Skot-Hansen, 2010, s. 83). På baggrund af rapporten tolker jeg, at oplevelsesbaseret formidling er en balancegang mellem fængende aktiviteter og fagligt forankret formidling. Jeg anser historisk levendegørelse som en måde at skabe denne formidling på.
Page 9 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Begrebet ’living history’ blev i 1982 introduceret af Jay Anderson, der er amerikansk historieprofessor på Utah State University, og han var dermed den første til at tage fænomenet historisk levendegørelse seriøst i forhold til museumsformidling. Han er siden blevet kendt som ophavsmanden til living history, hvorfor han stadig i dag ofte bliver citeret i forbindelse med forskningen i reenactment og historisk levendegørelse. I artiklen Living History: Simulating Everyday Life in Living Museums (1982) definerer Anderson historisk levendegørelse som værende et forsøg på at simulere livet i en anden tid, for på denne måde at opnå en bedre forståelse af fortiden. Ifølge Anderson er der tre årsager til dette: det første er en fortolkning af materiel kultur (et levende museum), den anden er testning af en arkæologisk tese eller genere data for en historisk etnografi, og den tredje er at tage del i en rekreerende aktivitet og samtidigt lære af oplevelsen (lægfolks reenactment af fortiden). Specialet koncentrerer sig om fortolkningen af materiel kultur. Anderson uddyber, at living history er relateret til drama, leg og ritualer, samt er åbenlyst teatralsk med brug af kostumer og rollespil, identifikation med historiske personer, samt at tid og sted er specielle, da de ikke er en del af vores normale hverdagsverden: ”Essentially, it is the intrusion of the past into our present, and it can be both a fascinating and threatening experience.” (Anderson, 1982, s. 291). Ifølge Anderson er levendegørelse blevet implementeret på museer og kulturinstitutioner, idet museumskuratorer anså metoden som værende en modgift til museernes dalende besøgstal, da gæsterne var begejstrede for denne nye måde at opleve og lære om fortiden på. Han beskriver historisk levendegørelse som værende en form for ”life size diorama”, hvor gæsterne kan bruge alle deres sanser til at opleve fortiden (Anderson, 1982, s. 293).
Spørgsmålet om ’autenticitet’ indenfor historisk levendegørelse er siden 1980’erne blevet diskuteret indgående af akademikere og forskere, der har arbejdet med emnet. Problematikken ligger i at begrebet autenticitet ikke er entydigt, da det inkluderer forskellige definitioner alt efter forskningstraditionen. Overordnet set er der tre forskningstraditioner indenfor autenticitet, den postmodernistiske, den konstruktivistiske og den eksistentialistiske, som alle har forskellige holdninger til autenticiteten indenfor levendegørelse af fortiden. Jeg vil nu præsentere de tre tilgange og herefter reflektere over, hvordan de bruges i specialet.
Page 10 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
2.1.1: Den postmodernistiske-, konstruktivistiske- og eksistentialistiske autenticitet Diskussionen om autenticitet tager udgangspunkt i Jay Anderssons syn på levendegørelse, idet de to amerikanske postmodernistiske forskere Richard Handler & William Saxton, professorer i hhv. historie ved Virginia University og filosofi ved Purdue University, udgav en artikel, der kritiserede Andersons begejstring for historisk levendegørelse. Det er oftest dem, der refereres til og bygges videre på, når autenticitet i historisk levendegørelse kritiseres, hvilket er årsagen til, at jeg har valgt at inddrage dem i mit speciale. Saxton & Handler er fortalere for den postmodernistiske tilgang til autenticitet, og i Dyssimulation: Reflexivity, Narrative, and the Quest for Authenticity in "Living History" (1988) analyserer de aktørers brug af living history i deres ’jagt på autenticitet’. De mener, at aktørerne forsøger at genopleve fortiden,: "[…] because they expect thereby to gain access to lives and experiences characterized by the whole-ness that historical narratives can provide" (Handler & Saxton, 1988, s. 251). Yderligere skriver Saxton & Handler, at aktørerne ønsker at opleve fortiden tæt på egen krop, hvilket kan ske gennem såkaldte ’magic moments’, hvor fortiden og nutiden smelter sammen for dem. Dette betyder, at aktørerne får en oplevelse af, at de virkelig er i fortiden og oplever det, som deres ”fortidspersona” rent faktisk oplevede (Handler & Saxton, 1988, s. 246). Saxton & Handler pointerer dog, at disse magic moments er ikke autentiske øjeblikke, men derimod øjeblikke af ”refleksiv bevidsthed” baseret på aktørernes tidligere oplevelser, som får dem til at relatere tanker og følelser til deres forhistoriske persona (Handler & Saxton, 1988, s. 253). Dermed forstår Saxton & Handler disse magic moments som selvbedrag og illusioner, som ikke har bund i historisk korrekthed. Aktørerne manipulerer samtidig med de historiske narrativer i deres levendegørelse, da narrativerne skal være hele og afsluttede på trods af, at livet ikke var sådan i fortiden. Ultimativt ved at fokusere på et narrativ, de selv skaber - gerne med inspiration fra fiktion – er aktørerne således dømt til at fejle på forhånd (Handler & Saxton, 1988, s. 252). Saxton & Handler konkluderer, at det er en postmoderne autenticitet som aktører indenfor historisk levendegørelse higer efter, da omdrejningspunktet for dem er at realisere sig selv ved at opleve fortiden tæt på, og dette gøres ved at producere og manipulere historiske narrativer, som de køber sig til at opleve (Handler & Saxton, 1988, s. 258).
Page 11 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Edward M. Bruner, amerikansk professor i antropologi ved University of Illinois, er fortaler for den konstruktivistiske tilgang til autenticitet, hvilket betyder, at autenticitet altid er konstrueret og afhænger af konteksten. Han opstiller i sin artikel Abraham Lincoln as Authentic Reproduction: A Critique of Postmodernism (1994) fire kategorier for autenticitet: ’verisimilitude’, ’genuineness’, ’originality’ og ’authority’ (Bruner, 1994, s. 401). Verisimilitude betyder, at en nutidig person vil besøge et historisk sted og tænke, at det ligner noget fra fortiden, idet stedet ligner det, som gæsten forventer af den valgte periode. Genuineness er en komplet simulation af fortiden, der er historisk korrekt og som forekommer troværdigt på en måde som gør, at en fortidsperson vil anse stedet som autentisk (Bruner, 1994, s. 399). Originality fremhæver originale genstande fremfor kopier, ved at originale genstande har en iboende autenticitet, og på denne måde kan ingen reproduktion per definition være autentisk. Authority betyder, at autenticitet bliver verificeret af en form for autoritet: ” […] duly authorized, certified or legally valid” (Bruner, 1994, s. 400), og Bruner pointerer, at autenticitet altid hænger sammen med en form for autoritet. Han finder det derfor relevant at spørge indtil, hvem der har autoriteten til at autentificerer, fremfor hvorvidt noget er autentisk (Bruner, 1994, s. 408). Ydermere argumenterer Bruner for, at museumsfolk ofte arbejder med verisimilitude, og målet med autenticitet er dermed, at det levendegjorte skal være troværdig og overbevisende for nutidige personer. Han skriver også, at der altid er kompromiser, når der er tale om autenticitet. Nogle er nødvendige for at kreere det historiske sted, mens andre er der for at gøre besøget bedre for gæsterne. Dette forklarer han som værende: ” […] the little white lies of historical reconstruction" (Bruner, 1994, s. 401), der gør det rekonstruerede bedre end originalen, i hvert fald for turister. Det kan eks. være bænke til gæsterne, skjulte radiatorer og moderne toiletter. Bruner pointerer, at det er umuligt at lave en fuldstændig, autentisk historisk reproduktion, det bedste man kan håbe på, er derimod en repræsentation, som turisterne er villige til at acceptere (Bruner, 1994, s. 404). Dette gøres ved at simplificere fortiden gennem afsluttede narrativer, selvom fortidens folk ikke tænkte deres liv i afsluttede narrativer (Bruner, 1994, s. 403). Han uddyber brugen af levendegørelse: ”In these settings, many tourists play with time frames and experiment with alternative realities; it is a good way to learn about the past. Visits to historic sites have a strong entertainment and playful quality” (Bruner, 1994, s. 411). Bruner konkluderer, at turister har en anden tilgang til autenticitet end museumsansatte. Hvor museumsansatte er producenterne, er turisterne forbrugerne, og de konstruerer en fortid, der giver mening for dem og relaterer til deres liv og oplevelser, og på denne måde bliver autenticitet konstrueret på historiske steder.
Page 12 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Ning Wang, kinesisk professor i sociologi og nu ansat ved Sun Yat-Sen University, beskæftiger sig med eksistentialistisk autenticitet i sin artikel Rethinking Authenticity in Tourism Experience fra 1999, hvor der skelnes mellem to aspekter af autenticitet: ’tourist experiences’ og ’toured objects’. Tourist experiences refererer til alle former for turistoplevelser med sansebrug, mens toured objects refererer til steder (såsom natur eller museer) og genstande (Wang, 1999, s. 351). Disse to aspekter bliver oftest misforstået som én ting, men Wang pointere, at det er vigtigt at adskille dem for at kunne introducere eksistentialistisk autenticitet. Wang forklarer, at eksistentialistisk autenticitet refererer til en potentiel eksistentiel tilstand af ’Being’ (Væren), der skal aktiveres af turistaktiviteter (Wang, 1999, s. 352). På denne måde bliver autenticitet pluralistisk og: ” […] relative to each tourist type who may have their own way of definition, experience, and interpretation of authenticity" (Wang, 1999, s. 355). Han uddyber, at eksistentialistisk autenticitet således står i kontrast til den tidligere forskning, hvor konstruktivistiske og postmodernistiske forskere har diskuteret, hvorvidt genstande kan og skal opleves som autentiske (Wang, 1999, s. 365). Wang argumenterer derimod for, at turisters oplevelse af genstande kan være autentiske på trods af, at genstandene ikke er originaler, og derved åbner eksistentialistisk autenticitet op for et bredere spektrum af turistfænomenet end det almindelige autenticitetskoncept (Wang, 1999, s. 366). På denne måde kan en afspillet optagelse af fuglesang i eks. Disneyland virke mere autentisk end rigtig fuglesang, idet rigtig fuglesang afhænger af, om fuglene er til stede og synger (Wang, 1999, s. 357). Ydermere opstiller Wang et eksempel med en simulation af en traditionel rumba for at illustrerer turisters oplevelse af noget som emisk autentisk. I simulationen af den traditionelle rumba indgik turisterne i dansen, så på trods af, at dansen ikke var en fuldstændig, korrekt simulation af den traditionelle dans, blev den en emisk autentisk oplevelse for turisterne, idet de gennem deres deltagelse fik aktiveret deres Being (Wang, 1999, s. 359). Eksistentialistisk autenticitet handler derfor om, at turister forsøger at finde deres autentiske selv ved hjælp af aktiviteter, hvor deres kroppe og sanser kommer i spil.
De tre tilgange til autenticitet har altså forskellige forståelser af, hvad der kan betragtes som værende autentisk inden for historisk levendegørelse. Både den postmodernistiske og konstruktivistiske tilgang mener, at det er umuligt at simulere fortiden fuldstændigt. Men hvor Saxton & Handler anser de afsluttede narrativer som en manipulation af fortiden, anser Bruner det
Page 13 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 som et nødvendigt kompromis for at skabe et narrativ, som publikum finder troværdigt. Det er dette som Wang bygger videre på med den eksistentialistiske tilgang. Ifølge ham er det ikke vigtigt, hvorvidt noget er originalt for at fremstå som troværdigt overfor et publikum, dette betyder, at fiktive fortællinger kan være lige så troværdige for et publikum som en historisk faktuel fortælling.
2.1.2: Refleksion over historisk levendegørelse og autenticitet Forstået ud fra Dorte Skot-Hansens rapport er de danske kulturinstitutioner nødt til at udvikle oplevelsesbaseret formidling for at tiltrække publikum og imødekomme publikums ønsker om mere spændende formidling fremfor den traditionelle informationsbaserede formidling. Dette paradigmeskifte kan ses på Kronborg Slot i form af deres dramatiserede omvisninger og konceptet Hamlet Live, der står i kontrast til de normale, faglige omvisninger. Ud fra Andersons begreb living history kan historisk levendegørelse karakteriseres som et spektrum, hvor der er forskellige måder at levendegøre fortiden på. Fælles for dem alle er dog, at der indgår teatralske elementer såsom drama og personificering af historiske karakterer. Disse elementer er også at finde på Kronborg Slots brug af levendegørelse gennem Den Kongelige Fest og Hamlet Live, som blev præsenteret i problemfeltet. I de to former for levendegørelse er der en tydelig brug af drama, hvilket under Den Kongelige Fest kommer til udtryk i selve beskrivelsen ”dramatiseret omvisning”, der tydeligt leder tankerne hen på drama og skuespil. Hamlet Live er baseret på skuespil, idet konceptet tager udgangspunkt i en fiktiv fortælling. Ydermere er personificeringen af historiske personer tydelig ved brugen af karakteren Beate Bille, der er baseret på en historisk person, og karaktererne fra Hamlet Live er som udgangspunkt fiktive, men optræder som renæssancekarakterer.
Autenticitet har forskellige betydninger alt efter, hvilken tilgang det betragtes ud fra. Saxton & Handler præsenterer således en forståelse af autenticitet, hvor en autentisk fortid ikke kan gengøres, idet det ikke er muligt at besøge fortiden og observere livet dengang og på baggrund af dette vurderer om en fortolkning af fortiden er fuldstændig korrekt. Dette vil jeg til dels give dem ret, men jeg vil ikke udelukke, at det er muligt at gengive en troværdig fortolkning af fortiden gennem levendegørelse. Ifølge min erfaring med levendegørende praksis er aktørerne udmærket klar over, at deres gestaltning af en historisk karakter er en fortolkning af personen, derfor stiller jeg
Page 14 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 mig kritisk overfor Saxton & Handlers udsagn om magic moments, og hvordan aktører rent faktisk tror, at de er en person fra fortiden.
Bruners forståelse af autenticitet som en social konstruktion, der er til forhandling og dermed består af forskellige kategorier alt efter formålet med levendegørelsen, ser jeg som værende det bedste udgangspunkt for at analysere Kronborg Slots brug af levendegørelse til at skabe troværdige fortællinger. Bruner bruger kategorien verisimilitude til at analyserer, hvordan historisk levendegørelse benyttes til at skabe en fortolkning af fortiden, som nutidens mennesker vil acceptere og finde troværdigt, dette begreb vil jeg således tage udgangspunkt i til analysen. Bruners argument med, at der altid er såkaldte ’white lies’ i levendegørelse, finder jeg, at være det samme som Handlers & Saxtons beskrivelse af manipulation af fortiden, blot ud fra et andet perspektiv, nemlig et hensyn til publikum. I analysen vil jeg benytte begge begreber for at finde ud af, hvordan Kronborg Slot manipulerer med/går på kompromis med fortiden i deres fortællinger om Frederik II og Hamlet. Ligeledes finder jeg Bruners kategori authority brugbar i forhold til, hvem der autoriserer den historiske levendegørelse. Ikke bare i form af, hvem der er afsenderen af formidlingen, men også i forhold til de ansatte på Kronborg Slot, der i dagligdagen udfører formidlingen. Eftersom det er dem, som publikum møder, kan de anses som en autoritet i sig selv, hvilket gør deres tilvalg og fravalg i formidlingen en interessant faktor i forhold til, hvordan de udfører den historiske levendegørelse.
Wangs eksistentialistiske autenticitetstilgang bruger jeg mere overordnet i min analyse, idet jeg bruger den til at analysere, hvordan en fiktiv rammefortælling kan bruges som formidling af Kronborg Slot. Tilgangen vil blive benyttet i samspil med Bruners autenticitetskategori verisimilitude til at analysere, hvordan Hamlet Live kan tolkes som en troværdig fremstilling af fortiden, idet Wangs pointe netop er, at publikum har individuelle indtryk af, hvad der kan forstås som værende troværdigt. Dette gøres på baggrund af, hvordan publikum er indtænkt i konceptet, idet jeg har valgt ikke at inddrage publikumsinterviews i dette speciale. Yderligere ser jeg potentiale i at bruge eksistentialistisk autenticitet til at analysere slotsværternes forståelse af en troværdig fortolkning af fortiden. Jeg benytter dermed begrebet på en ny måde i forhold til Wang, da jeg bruger det til at belyse og analyserer, hvordan slotsværternes forståelse af troværdighed kommer til syne i deres gestaltning af karakteren Beate Bille.
Page 15 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Jeg bruger dermed elementer fra alle tre autenticitetstilgange for at finde ud af, hvorvidt der forekommer en troværdig levendegørelse på Kronborg Slot. Min forståelse af en troværdig levendegørelse af fortiden er i høj grad bundet op på Bruners autenticitetskategori verisimilitude, men jeg vil stadig inddrage Saxtons & Handlers syn på manipulation af fortiden i samspil med Bruners definition på white lies, for at belyse, hvordan den historiske levendegørelse afviger fra de historiske fakta til at skabe narrativer. Ydermere vil jeg analysere, hvordan slotsværterne gør karakteren Beate Bille troværdig som fortæller i Den Kongelige Fest med brug af eksistentialistisk autenticitet til at belyse, hvordan slotsværternes syn på troværdighed bliver brugt i deres gestaltning. Ligeledes vil begrebet blive brugt til at analyserer, hvorvidt Hamlet Live kan betragtes som en troværdig fremstilling af fortiden.
2.2: Danske eksempler på historisk levendegørelse Forskningen indenfor historisk levendegørelse kan inddeles i to kategorier: forskning indenfor levendegørelse som museumsformidling og forskning indenfor lægfolks levendegørelse af fortiden. I bund og grund er der mange ligheder mellem de to, idet de begge er levendegørelse af fortiden, de har blot forskellige afsendere og udøvere. Til at illustrerer historisk levendegørelse i praksis har jeg valgt at tage udgangspunkt i Mads Daugbjerg og Ingrid Vatnes artikler om formidlingen i Den Gamle By i Århus fra hhv. 2005 og 2015 som eksempler på historisk levendegørelse i museumsverden, mens jeg har udvalgt to kapitler fra bogen Fortider Tur/Retur (2015) til at illustrerer lægfolks historiske levendegørelse i praksis. For at tydeliggøre, hvilken form for levendegørelse jeg henviser til i følgende afsnit, har jeg valgt at benævne levendegørelse som museumsformidling som ’historisk levendegørelse’, mens lægfolks udøvelse af levendegørelse af fortiden vil blive benævnt som ’reenactment’. Dette skal ikke forstås som, at reenactment ikke er historisk levendegørelse, dette er blot for at tydeliggøre konteksten, samt hvem udøverne af levendegørelsen er.
2.2.1: Historisk levendegørelse i praksis Mads Daugbjerg er uddannet i antropologi og etnografi fra Århus universitet og har skrevet flere artikler og bøger om emnet levendegørelse. I 2005 skrev han artiklen De gode gamle dage genoplevet: Frilandsmuseerne og spillet om fortiden til Nordisk Museologi, hvor han analyserede Den Gamle Bys brug af historisk levendegørelse. Han beskriver artiklens hensigt som værende at
Page 16 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 sætte fokus på: ” […] en række konkrete, strukturelle og kommunikative vanskeligheder og dilemmaer, som mødet mellem gæster og 'levende' aktører er underlagt, og som i nogen grad synes uerkendte på museerne” (Daugbjerg, 2005, s. 3). Daugbjerg identificerer en spænding mellem faglig formidling og underholdning hos Den Gamle By, da gæsterne har svært ved at forstå, hvorvidt aktørerne i historiske dragter (eller idealtyperne, som de kaldes i Den Gamle By) er formidlere eller underholdning. Ligeledes har formidlerne svært med denne skelnen, da de trækkes i to forskellige retninger – det bliver et spørgsmål om autenticitetsværdi overfor underholdning (Daugbjerg, 2005, s. 6). Ifølge Daugbjerg, er der fra direktionens side et klart ideal om autenticitet, der har udsendt skriftlige formaninger om, at der ønskes en faglig formidling. Det skal ikke være skuespil, men samtidigt skal gæsternes underholdes (Daugbjerg, 2005, s. 7). Disse formaninger overholdes dog sjældent af aktørerne, der optræder som idealtyperne. For aktørerne er det ikke nok bare at have kostume på, de skal også agere som deres idealtype – hvilket kræver skuespil (Daugbjerg, 2005, s. 7). Samtidigt ønsker aktørerne ikke at smide deres faglighed over bord, skriver Daubjerg, men for dem handler det især om at yde en god service overfor gæsterne. Dette betyder for dem, at de går på kompromis med det faglige for at underholde gæsterne med improviserede scenarier. På denne måde opstår der således situationer, der, ifølge Daugbjerg, ikke er autentiske (Daugbjerg, 2005, s. 8). Dette kan tolkes som, at Daugbjergs forståelse af autenticitet er den samme som Saxtons & Handlers, hvor de improviserede scenarier således er manipulationer af fortiden. Gæsternes forventninger til besøget spiller også en vigtig rolle. Købstadsbyen har ry for at være et hyggeligt sted og har bl.a. lagt kulisse til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979, så gæsterne forventer ikke nødvendigvis en faktuel gengivelse af fortiden: ”At Levende Museum er funderet på 'fakta' og ikke 'fiktion', er ikke nødvendigvis væsentligt i gæsternes øjne” (Daugbjerg, 2005, s. 10), for gæsterne handler det om at få en god oplevelse, men formidlingen lider under dette, mener Daugbjerg. Han fremhæver lirekassemanden som et godt eksempel på gæsternes forventninger og aktørernes kompromis mellem faglighed og underholdning. I manualen lægges der op til en socialhistorisk fortælling, da lirekassemanden er en veteran fra krigen, men i mødet med gæsterne er lirekassemanden en pauseklovn, der sørger for underholdning. Den faglige formidling overskygges dermed af karakterens ”hyggelige servicefunktion”, hvormed autenticitetsværdien falder (Daugbjerg, 2005, s. 11). Dette kan ligeledes tolkes som, at Daugbjerg deler Saxtons & Handlers forståelse af autenticitet, da Daugbjergs beskrivelse af lirekassemandens funktion,
Page 17 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 fremstår som endnu en manipulation af fortiden, der bruges til at skabe bedre narrativer fremfor en troværdig fremstilling af fortiden.
Ingrid Vatne er dog ikke enig med Daugbjergs kritik af den historiske levendegørelse i Den Gamle By, i 2015 skrev hun artiklen Dramatiseret Formidling – Når publikums deltagelse får betydning, der ligesom Daubjergs artikel tager udgangspunkt i Den Gamle By. Ingrid Vatne er museumsinspektør på Museum Vestfyn og har skrevet ph.d. afhandling om dramatiseret formidling med fokus på frilandsmuseer. Hendes artikel har fokus på, hvordan levendegørelse både referere til viden om fortiden og erfaring med fortiden. Derfor anser hun publikums erfaringsdannelse gennem den dramatiserede museumsformidling som betydningsgivende for formidlingens formål (Vatne, 2015, s. 114). Ifølge Vatne giver dramatiseret museumsformidling gæsterne mulighed for at skabe deres egen forståelse og erfaring, når de møder historien tæt på ved aktører i historiske dragter, der formidler gennem handling og menneskeliv, som de engang eksisterede (Vatne, 2015, s. 121). Det er derfor vigtigt, hvordan aktørerne bevæger sig i deres historiske dragter og udfører deres daglige handlinger i det historiske miljø, da dette bidrager til fortolkningen af den gestaltede karakter, det skal forstås som en helhed, der etableres: ” […] når en person i en historisk dragt bevæger sig i et historisk miljø.” (Vatne, 2015, s. 121). Dermed er hendes fokus markant anderledes end Daubjerg, hvis analyse tog udgangspunkt i autenticitetsværdien, og hvordan denne faldt, når aktørerne interagerede med gæsterne, hvilket Vatne er uenig i. Hun forklarer, at: ” […] interaktionen mellem publikum og formidler forstås at producere betydning på baggrund af henvisningens præmisser” (Vatne, 2015, s. 122). Det kan hermed tolkes, at Vatne forstår den historiske levendegørelse ud fra Wangs eksistentialistiske autenticitet, da det for hende handler om, at gæsterne skal erfare ved at udforske en anden virkelighed, hvilket kun kan gøres ved at indtænke gæsternes rolle i forhold til formidlingsbudskabet (Vatne, 2015, s. 126). Vatne analyserer to situationer som inddrager gæsterne på forskellige måder, Købmandens køkken hos kokkepigen og Stuen hos den gamle skomagerdame. Hos kokkepigen observerer gæsterne og spørger indtil ” […] livet dengang” (Vatne, 2015, s. 116), mens gæsterne hos skomagerdamen inddrages i hendes hverdag gennem handlingen at få tændt ildstedet, så hun ikke fryser, og samtidigt fortolker gæsterne på betydningen handlingen får som historieformidling
Page 18 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
(Vatne, 2015, s. 118). I den første situation er gæsterne dermed passive, mens gæsterne i den anden situation er aktive. Vatne anerkender i artiklen, at udfordringen med at knytte levendegørelse som formidlingsmetode til en accepteret håndtering af fortiden ikke nødvendigvis løses ved at se det levede liv som et ”supplement” til historien om fortiden (Vatne, 2015, s. 126). Men hun anser ikke interaktionen mellem aktører og gæster som værende til skade for formidlingen, tværtimod ser hun en styrke i, at lade gæsterne danne sig deres egne erfaringer på baggrund af det, de oplever. Dette kan igen tolkes som, at Vatne er tilhænger af den eksistentialistiske forståelse af autenticitet, da den netop har gæsternes forståelse af troværdighed i fokus.
Mads Daubjerg og Ingrid Vatne har altså to forskellige tilgange til historisk levendegørelse som formidlingsmetode. Daugbjerg har et negativt indtryk af formidlingen, idet aktørerne går på kompromis med det autentiske for at underholde gæsterne. Han deler dermed Saxton & Handlers forståelse af autenticitet, hvor manipulation af fortiden ses som noget negativt, der skader formidlingen. Vatne er derimod begejstret for formidlingen, da det for hende handler om, at publikum skal skabe deres erfaringer i mødet med den historiske levendegørelse. Hun deler dermed Wangs forståelse af autenticitet, hvor det netop handler om publikums forståelse af troværdighed, hvormed de historiske fakta træder i baggrunden og bliver mindre vigtige i forhold til publikums erfaringsdannelse med den historiske levendegørelse. Dermed repræsenterer Daugbjerg og Vatne to modpoler indenfor forskningen af historisk levendegørelse, idet de har to forskellige tilgange til autenticitet og dermed to forskellige forståelser af, hvad der er en troværdig fremstilling af fortiden. I reenactment er der ligeledes forskellige forståelser af autenticitet på spil, hvilket jeg nu vil illustrere med to udvalgte kapitler fra Anette Warrings og Tove Kruses bog Fortider Tur/Retur (2015), der omhandler lægfolks brug af reenactment til at komme tættere på fortiden. Både Warring og Kruse er cand.mag. og ph.d. i historie og ansat ved Roskilde Universitet, og deres bog er den første dansksprogede bog om emnet. Ydermere er bogen skrevet i samarbejde med andre forskere, der i hvert kapitel analyserer forskellige former for reenactment.
I Kapitel 1: Autenticitet i praksis - fortidsbrug i feltet for middelalderreenactment undersøger Kim Esmark og Carsten Tage Nielsen, begge ansat ved Roskilde Universitet som lektorer i historie, middelalderaktørers forhold til autenticitet i praksis.
Page 19 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
De beskriver, hvordan middelalderreenactment ofte foregår i små, selvorganiserede foreninger, hvor der er et fælles ønske om at imitere og genskabe en autentisk fortid. Ambitionen er at levendegøre liv og hverdag på en måde, der skaber en kobling mellem nutid og fortid – både for aktører og et publikum. Autenticitet spiller en stor rolle for aktørerne, om end de er bevidste om umuligheden ved at genskabe fortiden (Esmark & Nielsen, 2015, s. 15). De har hovedsageligt fokus på materiel autenticitet (dvs. dragter, udstyr og genstande) i form af reproduktioner fremfor originaler, da det er i aktørernes sanselige møde med genstandene, at oplevelsen af autenticitet opstår (Esmark & Nielsen, 2015, s. 17). Autenticiteten opstår gennem egen praksis ved, at ”[…] man har lært, erfaret og erkendt” (Esmark & Nielsen, 2015, s. 26). Dette betyder, at der en forventning om et udfyldt billede af fortiden. Genstande skal være hele for at opfattes som autentiske, hvilket er grunden til, at reproduktioner foretrækkes fremfor originaler. Aktørerne må derfor udfylde huller, hvor der ikke er kilder, og her bruges der logisk tænkning og refleksion. Det handler om at danne sig praktisk erfaring og gennem handling kan det føre til viden om fortiden, hvilket anses som værende autentisk på trods af manglende kilder (Esmark & Nielsen, 2015, s. 27-28). Aktørerne forstår således autenticitet ud fra Bruners konstruktivistiske autenticitetsforståelse hvormed autenticitet for dem er et skalabegreb, der løbende er til forhandling. Individer og grupper reflekterer og diskuterer, og det vigtigste er at formidle videre til hinanden og publikum. Fortællingen er ligeledes central i miljøet, da det ikke er muligt at give et fuldstændigt autentisk billede af fortiden, det er derimod en illusion. Derfor indgås der tit kompromiser på middelaldermarkederne, for at få formidlet et bredt spektrum af hverdagsliv fra fortiden – såsom tilstedeværelsen af nonner, der normalt ikke ville færdes på en markedsplads –, men personerne skal stadig høre til for at gøre oplevelsen autentisk for publikum og aktører (Esmark & Nielsen, 2015, s. 25). Det er derfor vigtigt, at aktørerne forbliver i karakter og adlyder fortidens sociale normer på trods af, at de virker fremmede og forkerte i nutiden (Esmark & Nielsen, 2015, s. 33). Dermed kan det tolkes, at aktørerne indenfor middelalderreenactment tager udgangspunkt i Bruners kategori verisimilitude i deres forståelse af autenticitet, idet de benytter sig af white lies til at skabe sammenhængende narrativer og fremstillinger af fortiden.
I kapitel 3: Kroppen som medium til 2. Verdenskrig undersøger Anne Brædder, ph.d. i Erindring og Historiebrug og ansat ved Roskilde Universitet, hvordan kropslighed spiller en vigtig rolle i forhold til lægfolks reenactment af 2. verdenskrig. Brædder har valgt at fokusere på et
Page 20 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 kropsligt aspekt og har ikke fokus på autenticitet, da hun finder, at reenactment hænger uløseligt sammen med kroppen – uanset hvilken fortid, der levendegøres –, og hun ser potentiale i at forstå historiebrugs- og erindringspraksisser som en kropslig handling (Brædder, 2015, s. 70). Ved at bruge kroppen får aktørerne en anden indsigt i krigen ved at mærke den på egen krop, en indsigt de ikke kan tilegne sig på anden måde, og dette er netop målet for aktørerne. De ønsker at opleve fortiden, eller ”[…] den rigtige historie” som en aktør kaldte det, helt tæt på (Brædder, 2015, s. 71). Brædder skelner mellem historie og fortid: historie er en konstruktion af fortiden, mens fortid har været (det faktuelle levede liv). Dermed konstruerer aktørerne historie gennem deres tolkning af 2. verdenskrig fremfor at opleve den faktuelle historie (Brædder, 2015, s. 72). Målet for aktørerne er at lukke hullet mellem nutid og fortid, at krop og sind smelter sammen, så de derved kommer så tæt på fortiden som muligt (Brædder, 2015, s. 77), de ønsker altså at opnå de magic moments, som Saxton & Handler kritiserer i deres artikel. For at opnå deres mål bruger aktørerne meget tid på at researche emnet og forfine våben og uniformer, og de bruger ofte populærkultur såsom film til deres research. Ligesom med middelalderreenactment er der fokus på reproduktioner, der skal ligne og føles som originaler (Brædder, 2015, s. 69), så aktørerne dermed kan føle på egen krop, hvordan det var at være soldat under 2. Verdenskrig. Dog ønsker aktørerne ikke at portrættere det politiske og ideologiske ved krigen, det lægger de kropslig afstand fra, både af personlige årsager, men også af frygt for kritik af omgivelserne, det er derimod hverdagslivet, de ønsker at komme tæt på (Brædder, 2015, s. 81). En vigtig detalje for levendegørelsen af 2. Verdenskrig er, at aktørerne ikke simulerer specifikke, historiske situationer eller begivenheder, der er derimod oftest levendegørelse af fiktive, historiske personer og situationer, men idealet er stadig at opnå historisk korrekthed (Brædder, 2015, s. 68).
Både i middelalderreenactment og 2. verdenskrigs reenactment er der altså en del ligheder, begge forsøger at genoplive fortiden og fremstille den så autentisk som muligt, hvormed autenticitet spiller en vigtig rolle. Aktørerne indenfor begge emner udtrykker ønske om at komme så tæt på fortiden som muligt, og de bruger det meste af året på at researche, samt at forberede dragter og genstande. Dragterne og genstandene skal være så autentiske som muligt, men de er stadig reproduktioner, da de skal bruges aktivt og skal være med til at formidle fortiden både til aktørerne selv, men især også til et publikum.
Page 21 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Det handler om, at fortiden skal kunne mærkes så tæt på som muligt. Men hvor 2. verdenskrigsaktører har mulighed for at bruge populær kultur som referenceramme til deres reproduktioner, må middelalderaktører ofte bruge logisk tænkning og white lies, da der mangler kilder. På denne måde arbejder middelalderreenactment med autenticitet som et skalabegreb og er bevidste om, at de ikke kan genopleve fortiden fuldstændig korrekt, mens 2. verdenskrigsaktørerne arbejder med målet om at opnå magic moments og på denne måde lukke hullet mellem fortiden og nutiden.
2.2.2: Refleksion over historisk levendegørelse i praksis Mads Daugbjergs pointe om, hvorvidt kompromisset med det autentiske skader formidlingen, vil blive brugt i analysen i samspil med Saxton & Handlers forståelse af autenticitet. Dette for at undersøge, hvorvidt Kronborg Slot benytter sig af manipulation defineret ud fra Saxton & Handler i omvisningen Den Kongelige Fest, og i dette tilfælde hvorvidt det skader den ønskede formidling. Yderligere ønsker jeg at undersøge, hvorvidt slotsværterne på Kronborg Slot føler, at de, ligesom aktørerne i Den Gamle By, bliver nødt til at gå på kompromis med deres faglighed i deres gestaltning af karakteren Beate Bille. Ingrid Vatnes pointe om publikums erfaringsdannelse i mødet med det levendegjorte vil jeg inddrage i analysen i samspil med eksistentialistisk autenticitet til at belyse, hvordan Hamlet Live kan betragtes som troværdig formidling af fortiden på trods af den fiktive rammefortælling baseret på, hvordan publikum er indtænkt i konceptet. Jeg vil bruge hendes pointe om vigtigheden i at skabe en helhed gennem gestaltningen af historiske karakterer i forhold til slotsværternes gestaltning af Beate Bille, og hvorvidt de formår at skabe denne helhed. Baseret på de to kapitler fra Forsider Tur/Retur kan det udledes, at aktører indenfor reenactment har stort fokus på autentiske reproduktioner. Reproduktionerne skal ligne og føles som værende fra den valgte periode der levendegøres, så de på denne måde kan opleve fortiden på egen krop. Dette perspektiv er relevant i forhold til dette speciale, idet jeg har brugt dem som baggrundsviden for mine interviews for at finde ud af, hvorvidt de historiske dragter til både Beate Bille og Hamlet Live karaktererne er konstrueret med et primært autentisk udtryk, eller om de primært er praktiske. Dette for at undersøge, hvordan karaktererne gøres til troværdige personer fra fortiden gennem deres tøj. Jeg analyserer således, hvordan dragterne bruges til at understøtte karakterernes troværdighed gennem deres udseende.
Page 22 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Yderligere ønsker jeg kort at inddrage et kropsligt aspekt i forhold til, hvordan slotsværterne gestalter karakteren Beate Bille. I modsætning til Saxtons & Handlers teori om magic moments er pointen med Kronborg Slots formidling ikke, at slotsværterne selv skal føle og opleve fortiden på egen krop ved at gå rundt i autentiske dragter fra 1500-tallet. Derfor vil jeg analysere, hvordan slotsværterne bruger deres kroppe til at gestalte og formidle deres karakter.
3: Metode For at besvare min problemformulering har jeg indsamlet empirisk materiale i form af interviews og observationer. Under dette afsnit vil jeg præsentere det kvalitative interview, som er den metode, jeg har brugt til at udfører mine interviews. Jeg har udført to former for interviews: eliteinterviews og fokusgruppeinterviews. Herefter præsenteres min empiri, hvor jeg forklarer, hvem jeg har valgt at interviewe samt hvordan mine observationer er udført. Afsnittet afsluttes med analysestrategien, som vil præsentere analysens opbygning, og de udvalgte analysetemaer uddybes.
3.1: Kvalitative interviews Jeg har taget udgangspunkt i det kvalitative interview, der defineres af Kvale & Brinkmann som et interview, der har til formål at producere viden (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19). Forfatterne opstiller to metaforer for interviewerens tilgang til interviewet, som enten minearbejder eller rejsende. Minearbejder-tilgangen har tendens til at adskille selve interviewet og analysen af den indsamlede date, mens den rejsende-tilgang ser interview og analyse som sammenhængende faser i en: ” […] konstruktion af viden med vægt på den fortælling, som publikum vil få at høre” (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 67). Jeg har valgt at benytte mig af den sidstnævnte tilgang, da denne giver mulighed for at differentierer og udfolde de oprindelige historier fra mine interviews gennem min egen fortolkning. Yderligere stræber jeg efter en ’refleksiv objektivitet’ (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 268), hvor jeg har mine egne fordomme for øje i forhold til at forstå og fortolke den indsamlede data.
Jeg har benyttet mig af eliteinterviews, som beskrives som værende et interview med ledere eller eksperter, idet jeg har interviewet hhv. de formidlingsansvarlige på Kronborg Slot og skaberne af Hamlet Live. Kvale & Brinkmann forklarer, at det er vigtigt, at intervieweren er fortrolig med de interviewedes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 167).
Page 23 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Eftersom jeg er ansat på Kronborg Slot, har jeg allerede en indsigt i og forståelse af de interviewedes livsverden samt har en relation til de interviewede, da jeg kender dem på forhånd. Dette skal ikke forstås som, at jeg har taget for givet, at jeg har en forhåndsviden, idet jeg forberedte mig til mine interviews ved at læse op på historisk levendegørelse, reenactment og autenticitet samt læste manuskripterne til Den Kongelige Fest og Hamlet Live. Kvale & Brinkmann pointere nemlig, at intervieweren til et eliteinterview bør have forberedt sig grundigt i forhold til emnet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 167). Mine spørgsmål var således struktureret ud fra min valgte teori og de læste tekster fremfor mine egne personlige holdninger til formidlingen på slottet. Dette gav mig samtidigt mulighed for at stille kritiske og uddybende spørgsmål til de interviewedes svar.
Ydermere har jeg også benyttet mig af et fokusgruppeinterview, hvilket er karakteriseret ved at være en ikke-styrende interviewstil, der tager udgangspunkt i et bestemt emne med en gruppemoderator til at holde styr på emnerne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 170). Dette har jeg gjort ved at interviewe en gruppe af kvindelige slotsværter på Kronborg Slot for at få indsamlet forskellige synspunkter vedrørende den levendegjorte praksis med særligt henblik på Den Kongelige Fest og deres syn på brugen af karakteren Beate Bille. Ifølge Kvale & Brinkmann er det vigtigt, at gruppemoderatoren skaber en tolerant atmosfære, hvor der er mulighed for at udtrykke personlige og modstridende synspunkter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 170). Eftersom slotsværterne alle kender hinanden på forhånd og til dagligt arbejder sammen, var jeg ikke nervøs for en intolerant atmosfære, og lod derfor slotsværterne tale frit og afbryde hinanden, hvis de ønskede at kommentere på hinandens udsagn. Dog holdt jeg stadig øje med, om der var nogen, der følte sig forbigået eller overhørt, men slotsværterne var gode til at give hinanden plads og virkede nysgerrige overfor hinandens kommentarer.
3.2: Præsentation af empiri: Mine interviews valgte jeg at lydoptage og senere transskribere. I forhold til transskriberingen har jeg valgt at indsætte dem i skemaer, så de både er strukturerede, men samtidigt giver et dynamisk indblik i de forskellige interviews og relationerne mellem de interviewede. Mine observationer blev som udgangspunkt skrevet ned i noteform mens jeg observerede, og bagefter renskrevet2.
2 Alle interviews og observationer er samlet i det eksterne dokument: Eksterne_Bilag_samlet
Page 24 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
3.2.1: Interviews Jeg har interviewet Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel fra Kronborg Slots Administration (vedlagt som Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel i eksterne bilag). Jane Korsbæk Nielsen er formidlingsinspektør på Kronborg Slot, og Laura Kiel er besøgskoordinator samt tidligere slotsvært på Kronborg Slot. I dagligdagen er det dem, der styrer formidlingen på slottet, derfor har jeg valgt at interviewe dem ang. Kronborg Slots formidlingsstrategi, hvorfor denne formidling er blevet valgt, hvad den bidrager med til slottet, og hvordan formidlingen tænkes at udføres i praksis.
Jeg har interviewet nogle af de kvindelige slotsværter (de vil blive holdt anonyme i dette speciale), der har ansvaret for at varetage Den Kongelige Fest (vedlagt som Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter i eksterne bilag). Det var ikke muligt for alle de kvindelige slotsværter at være til stede under interviewet, der kan derfor være nogle holdninger, som er blevet udeladt. Der er dog en bred repræsentation af slotsværter i forhold til erfaring med omvisningen, da nogle har været ansat længere end andre, og derfor har større erfaring med omvisningen. En af slotsværterne er blevet interviewet på enehånd efter observation af hendes omvisning (vedlagt som Bilag D: Interview med Informant J), idet hendes omvisning var markant anderledes end manuskriptet for at få uddybet hendes grund bag dette. Dette var ikke muligt med den anden observerede slotsvært af forskellige årsager.
Til slut har jeg interviewet Barry McKenna og Peter Holst-Beck, der er mændene bag Hamlet Live (vedlagt som Bilag F: Interview med Barry McKenna og Peter Holst-Beck i eksterne bilag). Barry McKenna er skuespiller og instruktør ved teatret: Why Not Theater, og Peter Holst- Beck er udvikler af Korsbæk på Dyrehavs Bakken. De har stået for udviklingen og produktionen af konceptet Hamlet Live siden dets start i 2016 og har derfor kendskab til manuskriptet, tilrettelæggelsen og udførelsen, hvorfor jeg har valgt at interviewe dem i forhold til konceptet. Som beskrevet under afgrænsningen har jeg læst manuskriptet til Hamlet Live og brugt dette som baggrundsviden til interviewet, men bruger det ikke aktivt i analysen.
Page 25 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
3.2.2: Observationer af Den Kongelige Fest Til specialet har jeg observeret to forskellige slotsværters versioner af Den Kongelige Fest. Observationerne er ikke udarbejdet efter et fast skema eller teori, men derimod ud fra, hvad jeg fandt interessant. Før jeg begyndte mine observationer, startede jeg med at læse manuskriptet, hvorefter jeg tog med på en omvisning uden at notere ned, da det var vigtigt for mig at opleve omvisningen som publikum. På omvisningen lagde jeg mærke til, at slotsværten afveg fra manuskriptet, hvilket kom til at danne grundlag for mine senere observationer. Observationerne tager derfor udgangspunkt i, hvordan der sker en oversættelse fra manuskriptet til praksis, enten ved at slotsværterne afviger fra manuskriptet ved at udelade pointer eller inddrager nye elementer. Noterne blev struktureret ud fra de forskellige stop på omvisningen. Den første observation er af en weekendomvisning udført af Informant J (vedlagt som Bilag C: Observation af Informant J i eksterne bilag), og den anden observation er af en skoleomvisning for en 5. klasse udført af informant C (vedlagt som Bilag E: Observation af Informant C i eksterne bilag). Idet omvisningerne blev udført af forskellige slotsværter, repræsenterer de derved forskellige måder, hvorpå omvisningen kan udføres alt efter, hvem der varetager rollen som Beate Bille, samt hvordan omvisningen kan ændre sig alt efter konteksten.
3.3: Analysestrategi Analysen er opbygget efter to udvalgte temaer: Rammerne for formidlingen: Det fysiske, historiske og fiktive grundlag og Personificeringen af Beate Bille og fokuserer på oversættelsen fra manuskript til praksis. Under hvert tema inddrages der udvalgte citater og uddrag fra den indsamlede empiri til at understøtte mine analytiske pointer. Empirien er i analysen opstillet i skemaer for at adskille den fra litteraturen, samt for at give et bedre overblik for læseren.
Rammerne for formidlingen: Det fysiske, historiske og fiktive grundlag er en analyse af de fysiske rammer, og hvordan disse understøtter den dramatiserede omvisning og karakteren Beate Billes troværdighed med udgangspunkt i manuskriptet. Efterfølgende analyserer jeg det historiske grundlag for Den Kongelige Fest ligeledes med udgangspunkt i manuskriptet, samt det fiktive og historiske grundlag for Hamlet Live med udgangspunkt i interviewet med skaberne af konceptet. Personificeringen af Beate Bille er en analyse af, hvordan karakteren Beate Bille bruges i forhold til manuskriptet og slotsværternes fortolkning af hende. Herefter følger en analyse af,
Page 26 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 hvordan slotsværterne gestalter karakteren i praksis med en perspektivering til Hamlet Live. Yderligere inkluderer analysen af gestaltningen af karakteren, hvordan Den Kongelige Fest udføres i praksis baseret på slotsværternes tilvalg og fravalg i forhold til konteksten og publikummet.
4: Analyse af Kronborg Slots levendegørelse – Fra manus til praksis Før selve analysen af Kronborg Slots levendegørelse har jeg valgt at introducerer omvisningen Den Kongelige Fest og konceptet Hamlet Live for at lægge et fundament for selve analysen. Introduktionen omhandler, hvordan de to fortællinger er bygget op, hvad de tager udgangspunkt i, samt hvordan publikums rolle er indtænkt. Disse elementer vil blive taget op i den efterfølgende analyse.
4.1: Præsentation af Den Kongelige Fest og Hamlet Live I 2014 blev den dramatiserede omvisning Den Kongelige Fest introduceret på Kronborg Slot som en del af deres omvisningstilbud. Omvisningen finder sted i weekenderne udenfor sommersæsonen (september til og med maj) og varer 45 min. Den tilbydes på både dansk og engelsk og kræver tilmelding i Slotsbutikken, da der er begrænset antal pladser på den. På Kronborg Slots hjemmeside beskrives omvisningen således:
”Kong Frederik 2.s husholderske, Beate Bille, viser gæsterne rundt på Kronborg Slot, lige inden kongen ankommer med hele sit følge. Hun sørger for herskabets velbehag, og hun forbereder en stor fest på slottet. Beate Bille har set lidt af hvert på sin vagt, og det fortæller hun om i en dramatiseret omvisning. De besøgende følger med hende rundt på slottet, hvor hun sikrer sig, at slottet stråler til den overdådige fest.” (Kronborg Slot, 2019)
Omvisningen varetages af en kvindelig slotsvært der iført en historisk dragt optræder som hofmesterinden Beate Bille, og udgangspunktet for omvisningen er, at kong Frederik II har modtaget Hosebåndsordenen af Dronning Elizabeth af England, hvilket skal fejres med en stor fest på Kronborg. Omvisningen starter i slotsgården, hvor publikum mødes med Beate Bille, herefter går ruten gennem Kongelejligheden til Dansesalen og afsluttes i Slotskirken. Fokus i manuskriptet lægges hovedsageligt på kongeparrets kærlighedsforhold og festens herligheder.
Page 27 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Ifølge manuskriptet er Beate Billes rolle at danne alliance med publikum og: ” […] få dem til at føle at hun giver dem en enestående mulighed for at følge forberedelserne bag kulissen” (Kronborg Slot, 2014, s. 3). Publikums rolle i omvisningen bliver i manuskriptet beskrevet som værende gæster til kongens fest, men de er ankommet for tidligt til festen. Derfor inviterer hofmesterinden Beate Bille dem med på sin inspektionsrunde, mens deres gæsteværelser bliver klargjort (Kronborg Slot, 2014, s. 3)
Jane Korsbæk Nielsen: […] I stedet for at der er en, som står og fortæller: ”I 1500 så skete der ditten, og i 1600 skete der datten,” men så kan de [gæsterne, red.] se, at der står en person som leger og forestiller sig, at vi er tilbage i en anden tid. […] Laura Kiel: Og gæsterne kan gå med så meget de har lyst. De kan selv kaste sig helhjertet ind i legen, eller de kan holde lidt distance og lytte, sådan lidt teaterversionen med tilskuere. (Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 11)
Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel beskriver i ovenstående to typer af publikum: de aktivt deltagende, som ’leger med’ på omvisningen præmis, og de passivt deltagende, som mere observerer omvisningen. Det er også sådan, at Vatne beskriver de to publikumstyper i sin artikel om Den Gamle By (Vatne, 2015, s. 118). På Kronborg Slot kan det beskrives som, at der er det publikum, som står i nutiden og skuer ind i fortiden, og så er der dem, der går med på legen og ”rejser” tilbage i fortiden med Beate Bille. Primært er publikums rolle dog tænkt som værende beskuere med mulighed for at stille spørgsmål, men som udgangspunkt er spørgsmål reserveret til slutningen af omvisningen, hvor slotsværten træder ud af karakter.
I 2016 introducerede Kronborg Slot konceptet Hamlet Live i anledningen af 400-års jubilæet for Shakespeares død og inviterede gæsterne på slottet til at træde ind i Hamlets verden. Hamlet Live finder sted i sommersæsonen på slottet fra juni til og med august og er primært rettet mod sommerturisterne, da sproget er på engelsk. Det afløser så at sige de almindelige formidlingstilbud med de dramatiserede omvisninger. På Kronborgs hjemmeside introduceres Hamlet Live således:
Page 28 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
”Når gæsterne vandrer ind i Slotsgården på Kronborg, træder de ind i Hamlets verden. […] Hele sommeren møder gæsterne de berømte karakterer fra dramaet, når de bevæger sig rundt i slottes værelser og sale. Publikum oplever ikke bare karakterernes hverdagsliv, når de taler med hovedpersonerne. De er også vidner til karakterernes tragiske skæbne, når de griber våben eller forgifter hinanden. Uanset hvor gæsterne bevæger sig rundt på slottet, går de rundt i Hamlets verden med drama, begær, giftmord og fægtekampe.” (Kronborg Slot, 2019)
Citatet illustrerer, hvordan gæsterne træder ind i en parallel verden i deres møde med karaktererne fra Hamlet, der bliver gestaltede af professionelle skuespillere af begge køn. Konceptet tager dermed udgangspunkt i fiktion, idet skuespillerne opfører udvalgte scener fra Shakespeares kendte teaterstykke. Scenerne er planlagt til at opstå spontant, betydende at publikum ikke får udleveret information om tid og sted for scenerne på forhånd. De kan orientere sig på en tavle i Slotsgården, hvor de vigtigste scener er skrevet op eller ved at henvende sig til slottets ansatte, men som udgangspunkt er Hamlet Live bygget op som fragmenter, der opstår spontant. Udover de udvalgte scener består konceptet også af ’scenarios’ (refereret til som ’Daily Life’ af Jane Korsbæk Nielsen i nedenstående udtalelse), hvor skuespillerne interagerer med publikum enten i form af dialoger, improviserede scener med publikum eller skuespillerne imellem. Disse scenarios bruger fakta som en del af formidlingen, idet alle skuespillere får en oplæring i slottets historie samt information om, hvordan deres karakterer ville reagere ud fra deres sociale status og renæssancens normer.
Jane Korsbæk Nielsen: […] det bliver en interaktion fremfor en teaterfremførelse. […] publikum er en del af oplevelsen og ikke bare passive tilskuere. […] at vi faktisk kunne få publikum med, og vi kunne faktisk inddrage slottet, og vi kunne inddrage karaktererne i ’Daily Life’, altså små scenarier, hvor de [skuespillerne] egentlig ikke spiller scener fra Hamlet men bare interagerer som King Claudius, eller hvem de nu er […]
(Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 17)
Page 29 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Dette betyder, at publikums rolle er at være aktivt deltagende dog primært under scenarios. Men publikum skal også aktivt selv opsøge Hamlet Live, som Peter Holst-Beck og Barry McKenna uddyber i nedenstående:
Peter Holst-Beck: Ja, det er vigtigt, at der foregår noget rundt omkring, og det er også derfor mange af scenerne, på mange tidspunkter foregår der noget samtidigt. […] For nogle er det forvirrende, men jeg synes, at den måde vi har gjort det på nu (afbryder sig selv) Altså i 2016, lad mig starte der. Der anede ingen, hvad der foregik. Absolut ingen anede, hvad der foregik. Der var ingen tavle oppe, der var ingenting, og folk rendte rundt "hvad sker der?" Og det har sin charme, for det er oplevelse på oplevelse, og lige pludselig popper der nogle ting op. Barry McKenna: Men der var nogle, som ikke så en skid, og som lige kom, når det var slut Peter Holst-Beck: Ja. De kommer lige for sent til det hele, og derfor tænkte vi: ”vi må gøre noget”. Derfor har vi nu hovedscenerne på ”blackboard”, og så har vi herolden, det gør vi meget ud af i år, herolden der laver ”proclamations”, altså når der sker ting og sager rundt omkring, der ikke står på ”blackboard”. […] Ja, det skal være sådan, at alt skal ikke serveres for folk, de skal bare opleve, det skal være særligt, det skal være unikt for dem. (Bilag F: Interview med Barry McKenna og Peter Holst-Beck – Se Eksterne_Bilag_Samlet s.52)
Under selve scenerne observerer publikum, og når scenen er slut, kan de frit indgå i dialog med karaktererne. Ligesom med Den Kongelige Fest er det altså op til publikum, hvorvidt de vil være en aktivt deltagende eller mere passivt observerende, dog er der større fokus på at inddrage dem aktivt i Hamlet Live end på den dramatiserede omvisning. Ydermere skal publikummet selv aktivt opsøge Hamlet Live, da de fysisk skal flytte sig rundt på slottet for at opleve konceptet, hvormed publikum selv er i kontrol over deres Hamlet oplevelse.
Ens for både Den Kongelige Fest og Hamlet Live er, at de er oplevelsesbaseret formidling med fokus på at levendegøre slottet og på denne måde engagerer publikummets interesse for slottet og dets historie. Dog tager fortællingerne udgangspunkt i to forskellige rammer for formidlingen, dette leder mig videre til det første analysetema.
Page 30 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
4.2: Rammerne for formidlingen – Det fysiske, historiske og fiktive grundlag Rammen for Kronborg Slots fortællinger er i alle henseender det fysiske slot, som tårner ud til Øresund. Renæssanceslottet blev som nævnt i indledningen oprindeligt bygget af kong Frederik II og stod færdigt i 1585. Under dette analysetema vil jeg analysere, hvordan slottes fysiske rammer bliver brugt i den historiske levendegørelse under Den Kongelige Fest og perspektivere til Hamlet Live. Herefter vil jeg analysere det historiske grundlag for formidlingen, samt de fiktive elementer der optræder i Den Kongelige Fest, men også i Hamlet Live.
4.2.1: Slottet som genstand – Formidlingens fysiske rammer Slottet bruges aktivt som genstand og ramme for fortællingen under Den Kongelige Fest, selvom det ser lidt tomt ud ved første øjekast. Men Kronborg Slots formidling bygger heller ikke som udgangspunkt på brugen af originale genstande, derimod bygger den på fortællinger om slottet, og hvordan disse kan blive gjort levende. Dette står også klart formuleret i formidlingsstrategien:
”I modsætningen til slottets eksteriør er langt størstedelen af slottets interiører ikke oprindelige, og de til tider spartansk indrettede rum byder ikke på den store oplevelse for gæsterne. […] Samtidig formidler de udstillede genstande ikke i sig selv det spændende historiske indhold, som slottet rummer. Slottets udstillede genstande […] er heller ikke karakteriseret ved at være ikoniske, og derfor har de ikke en iboende og selvstændig attraktionsværdi.” (Kronborg Slot, 2016)
Citatet illustrerer ganske tydeligt, at der ikke er fokus på autenticitet i form af Edward Bruners kategori originality i Kronborg Slots formidling. Derimod bruges de fysiske rammer og interiøret til at understøtte de udvalgte fortællinger på trods af manglende oprindeligt interiør fra Frederik II’s tid. For at formidle rummenes brug under Den Kongelige Fest bliver slotsværterne nødt til at male et billede af rummene for at give gæsterne en fornemmelse af, hvordan slottet var indrettet, dengang Frederik boede der. På denne måde kan det siges, at Kronborg Slot tager udgangspunkt i verisimilitude, om end dette ikke fremgår eksplicit af formidlingsstrategien, idet genstandenes troværdighed bliver konstrueret gennem de valgte fortællinger. Dette kan eks. ses i beskrivelsen af Kongens Kammer, hvor Beate Bille tager udgangspunkt i kongens bord:
Page 31 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
”Ja, det er så kongens mægtige kammer vi er trådt ind i. Her kommer almindelige folk slet ikke normalt, så sig endelig ikke til nogen at jeg har taget Jer med herop. Det er nemlig her min konge opholder sig meget af sin tid på Kronborg. Ofte mødes han med betydningsfulde mænd omkring bordet. Ja, der er blevet truffet mange vigtige beslutninger omkring dette bord.” (Kronborg Slot, 2014)
Figur 1 og 2: Beate Bille ved kongens bord i Kongens Kammer
Citatet illustrerer, hvordan Beate skal skabe en stemning af Kongens Kammer ved at beskrive, hvordan det er kongens ”magtcentrum”, det er i det rum, at han træffer vigtige beslutninger. Rummet i sig selv lægger ikke nødvendigvis op til denne fortolkning, da der ikke er mange genstande derinde udover et bord med dertilhørende stole, dragkister og malerier på væggene. Genstandene i rummet er for det meste originaler, mens andre af genstandene i rummet er kopier. De originale genstande, der befinder sig i rummet, er dog ikke originaler fra slottet men fra selve renæssanceperioden, der er blevet indkøbt til slottets indretning. Ud fra Bruners tredje autenticitetskategori originality kan selve indretningen af rummet forstås som værende en troværdig indretning, men fokus i omvisningen er ikke på genstandenes autenticitet, derimod bruges de til at understøtte Beates fortælling. To eksempler er karnappen og maleriet af Frederik II.
Page 32 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Karnappen bliver ifølge manuskriptet brugt til at male et billede af, hvordan Kronborg har været et symbol på magt og velstand, da Beate her fortæller om Øresundstolden, og hvordan den giver penge til, at kongen kan holde hof:
”Kongen kan se helt over til Skåne herfra og nyde synet af de mange skibe, der sejler forbi. […] Hvert og et af skibene betaler nemlig told til kongen for at sejle igennem Øresund og på den måde får han råd til at holde hof og styre Danmark.” (Kronborg Slot, 2014, s. 6)
På denne måde understøtter de fysiske rammer pointen om kongens rigdom, da gæsterne kan stå og kigge ud ad vinduet sammen med Beate, når hun fortæller om Øresundstolden. Maleriet af Frederik II bliver brugt med et helt andet formål, fremfor at fremhæve kongens rigdom bruges maleriet til at male et helt klart billede af, hvordan Frederik ser ud – og til at berette lidt mere intimt om ham, da han lige i øjeblikket ikke befinder sig på slottet:
”Nej, I skal da lige se kongen, han har jo fået malet et prægtigt portræt af sig selv og hængt det op her i sit kammer. […] Han er en smuk mand, høj, kraftfuld og med et fast blik, synes I ikke? En rigtig ridder. Jeg kan fortælle uden at sige for meget, at han i sine unge dage fik mange af hofdamerne til at dreje hovederne, få røde kinder og fnise i krogene.” (Kronborg Slot, 2014, s. 6)
Figur 3: Portrættet af Frederik II
Maleriet er en kopi af et maleri, der hænger på Frederiksborg Slot, og har ikke befundet sig på Kronborg under Frederik II’s tid. Det er således ikke en original, men gennem Beate bliver der dog konstrueret en autenticitet ud fra Bruners kategori verisimilitude, idet Kongens Kammer er indrettet som nutidige folk vil forvente af et kongeligt værelse med et portræt af kongen selv på væggen. Beates henvisning til portrættet som værende nyt og hendes beskrivelse af kongen, gør maleriet
Page 33 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 troværdigt for gæsterne, dermed er det ikke vigtigt, hvorvidt det er originalt eller ej. Dets funktion er således at gøre Beates fortælling troværdig for publikum, idet de fysisk kan se kongen, mens hun fortæller om ham. Verisimilitude er således den form for autenticitet, der fylder mest i Kongens Kammer.
Det eneste sted på Kronborg, som stadig har originalt interiør fra Frederik II’s tid på slottet, er Slotskirken (Grinder-Hansen, 2018, s. 112). Dette er der dog ikke fokus på i omvisningen, da pointen i manuskriptet er, at Frederik II får overrakt Hosebåndsordenen i kirken. Interiøret inddrages i stedet for at illustrerer, hvor gæsterne skal sættes sig under højtideligheden:
”Kong Frederik sidder herovre forrest på herresiden (peger til højre) og dronning Sophie sidder herovre på damesiden forrest til venstre og min plads er lige bag hende. Jeg nyder at komme til gudstjeneste her i slotskirken og kongen er altid til stede, han er en gudsfrygtig fyrste.” (Kronborg Slot, 2014, s. 16)
Figur 4: Prædikestolen i Slotskirken Figur 5: Kongens siddeplads i Slotskirken
Page 34 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
I Slotskirken er der under Den Kongelige Fest igen to af Bruners autenticitets kategorier på spil. For det første er originality til stede, da interiøret er originalt fra Frederik II’s tid (Grinder- Hansen, 2018, s. 111), der er ikke brugt reproduktioner til at indrette rummet. For det andet er verisimilitude til stede, da kirken ligner det en nutidig person vil forvente af en kirke fra 1500-tallet, hvilket bliver styrket af, at Beate henviser til, hvordan gæsterne skal sætte sig under gudstjenesten. Ligesom i Kongens Kammer er det dog verisimilitude, der fylder mest, idet de fysiske rammer igen bruges som understøttelse af Beates fortælling til at gøre det troværdigt for gæsterne.
I Hamlet Live bruges de fysiske rammer også til at skabe troværdighed i form af autenticitet kategorien verisimilitude, og der er ikke fokus på originale genstande som en del af formidlingen. Dog er der visse udfordringer med de fysiske rammer, da Hamlet som udgangspunkt er ment til scenen og ikke ”on location”:
Peter Holst-Beck: […] Polonius bliver slået ihjel, der har Shakespeare beskrevet ret tydeligt, at det var i Dronningens Kammer. Og den scene har vi prøvet at ligge der, fordi vi synes, […] at det er skægt, at vi får det twist med også. At det faktisk er de steder, som Shakespeare havde tænkt sig. Selvom det selvfølgelig giver problemer, blandt andet den scene der. Fordi det skaber prop, og det er en længere scene, derfor har vi delt den op, så halvdelen af scenen foregår oppe i Galleriet Barry McKenna: […] Vi har haft den her tilståelsesscene med Hamlet og kongen inde i kapellet og oppe i kongens kammer og oppe i balsalen og så ned igen i kongens kammer. Vi kan passe dem ind, og så har vi lavet nogle arrangementer for betalende kunder, hvor vi har lavet det hele i et rum. Det kan man gøre med det her promenade […] (Bilag F: Interview med Barry McKenna og Peter Holst-Beck – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 51)
Peter Holst-Beck og Barry McKenna beskriver, at der især har været udfordringer med scener i Dronningens Kammer under The Closet Scene, scenen hvor Polonius bliver myrdet. Dette rum er ekstremt småt, så der bliver hurtigt skabt prop derinde, men de ønsker stadig at bruge det, da det på den måde blive mere interessant for de folk, der kender Hamlet.
Page 35 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Figur 6: Dronningens Kammer indrettet til Hamlet Live
De har derfor måtte gå på kompromis med, hvor lang scenen er ved at dele den op i mindre bidder og flytte noget af scenen til Dronningens Galleri. Som ovenstående udtalelser fra Peter Holst-Beck og Barry McKenna også viser, havde de samme problem med The Confession Scene, scenen hvor Claudius i Shakespeares originale version beder om syndsforladelse i kirken. I 2016 foregik scenen i Slotskirken, men der var udfordringer med, at der ikke var plads til publikummet. Derfor har de eksperimenteret med, hvor de så kunne lægge den og er endt med Kongens Kammer. Rummet er derfor blevet indrettet til at passe både som Kong Claudius’ kammer, hvor han kan underholde sine gæster og holde møde, men også til at passe til The Confession Scene ved at indrette karnappen som en slags bede stol.
Figur 7: Karnappen i Kongens Kammer indrettet til Hamlet Live
Page 36 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Dette kan kategoriseres som Bruners definition på ”the white lies of living history” (Bruner, 1994, s. 401), forstået således, at der er indgået kompromis med de ”autentiske” rum fra teaterstykket i forhold til praksis. Dette er gjort uden at forstyrre selve fortællingen af Hamlet, da Hamlet Live er bygget op som det, Barry McKenna henviser til som ”promenade”, hvilket har en dobbeltbetydning: For det første er publikum nødt til at flytte sig fysisk rundt for at opleve scenerne, og for det andet kan en scene flyttes fra rum til rum. Kompromisset med de autentiske rum er indgået, så publikum får den bedste oplevelse, men samtidigt sådan, at det stadig virker troværdigt både for dem, der kender Hamlet, og dem der ikke gør. Når The Confession Scene derfor er flyttet til Kongens Kammer fremfor Slotskirken, er det altså for at give publikum den bedste oplevelse, hvilket er hele pointen med white lies. Saxton & Handler ville kalde dette for manipulation, hvilket understøttes i forhold til indretningen af Kongens Kammer, som værende både et arbejdsværelse og et sted for syndsforladelse. Denne indretning tjener formålet at skabe rammerne til fortællingen i Hamlet Live. I forhold til verisimilitude er det dog stadig et troværdigt narrativ for gæsterne, idet indretningen med brug af reproduktioner og rekvisitter i sammenspil med karaktererne skaber en troværdig brug af rummet. I konteksten giver det mening, at Kong Claudius har en bede stol i sit kammer ud fra den måde som scenerne i Hamlet Live er konstrueret.
Jane Korsbæk Nielsen: […] Formidling i et historisk hus handler meget om den atmosfære, der er i bygningen. Man må aldrig arbejde imod den, det er regel nummer et. Vi kan sagtens sige, at vi indretter et eller andet vildt udseende lokale i det her rum, men hvis det har været kongens kammer eller hvis det har været et kirkerum, hvis der er en speciel atmosfære i et rum, så arbejder du med den atmosfære og aldrig imod den. Det kommer altid tilbage og slår dig i hovedet. […]
(Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 22)
Som Jane Korsbæk Nielsen uddyber, så er det altså vigtigt at samarbejde med de fysiske rum, og det hun kalder atmosfæren i rummene. Dette er både gældende for Den Kongelige Fest og Hamlet Live, forstået på den måde, at man skal have respekt for rummenes historie og brug og ikke modarbejder dem. Dette skal ikke forstås som, at man ikke kan indrette dem på nye måder for at fremme formidlingen. Hamlet Live er jo et tydeligt eksempel på dette, idet Kongelejligheden indrettes med reproduktioner og rekvisitter, så skuespillerne frit kan bevæge sig omkring uden at gøre skade på de originale genstande.
Page 37 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Kort opsummeret kan det altså siges, at selvom Kronborg Slots formidling ikke fokuserer på originality bruges de fysiske rammer og genstandene i de forskellige rum stadig aktivt i formidlingen. Ud fra verisimilitude konstrueres de fysiske rammers troværdighed gennem de udvalgte fortællinger, hvilket leder mig videre til grundlaget for hhv. Den Kongelige Fest og Hamlet Live. Den Kongelige Fest bygger nemlig på historiske fakta og forsøger at levendegøre faktisk levet liv, mens Hamlet Live forsøger at levendegøre slottet med udgangspunkt i fiktionen
4.2.2: Det historiske og fiktive grundlag for de to fortællinger Grundlaget for Den Kongelige Fest er en faktuel begivenhed, nemlig dengang Frederik II (1534-1588) modtog Hosebåndsordenen af Dronning Elizabeth af England. Frederik II modtog Hosebåndsordenen i 1582, hvilket blev fejret på Kronborg Slot: ” […] med en kongelige fest og et passende spektakel af kanonsalutter og fyrværkeri” (Grinder-Hansen, 2013, s. 190). I omvisningen lægges der også stort fokus på Frederik II’s ægteskab med sin kusine Sophie af Mecklenburg (1557- 1631). De blev gift i 1572 og på trods af den store aldersforskel, lod de til at have et kærligt ægteskab, ifølge Grinder-Hansen var Frederiks modernisering af Kronborg ” […] et ønske om at give dronning Sophie det bedste, hun kunne ønske sig” (Grinder-Hansen, 2018, s. 62). Hofmesterinde karakteren Beate Bille, som slotsværterne personificerer i omvisningen, er baseret på den historiske person af samme navn.
Eftersom Kronborg Slot først var færdigbygget i 1585, altså tre år efter Frederik II modtog Hosebåndsordenen, så slottet helt anderledes ud, da Frederik II fejrede begivenheden. Set ud fra Saxtons & Handlers perspektiv er der derfor i Den Kongelige Fest manipuleret med årstallet, da slottet ifølge manuskriptet er færdigbygget (Kronborg Slot, 2014, s. 2), hvilket betyder, at fortællingen foregår i omkring år 1585/86. Ses det derimod ud fra Bruners perspektiv, kan dette kategoriseres som en white lie, idet grunden til denne ændring nok skal findes i de fysiske rammer, da slottet i dag er færdigbygget. Manipulation og white lie går i bund og grund ud på det samme; der indgås kompromisser for at skabe en bedre oplevelse. Saxton & Handler mener, at dette er forkert, mens Bruner anser det for værende en nødvendig del af formidlingen. Forstået ud fra Bruners autenticitetskategori verisimilitude er der blevet taget hensyn til publikums oplevelse af selve slottet under omvisningen,
Page 38 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 så fortællingen virker troværdig indenfor de fysiske rammer. Ydermere bliver det også nemmere for publikum at deltage aktivt på omvisningen, da de ikke skal lege, at de er gæster på et ufærdigt slot.
Ifølge manuskriptet er en af pointerne i Slotskirken, udover selve overrækkelsen af Hosebåndsordenen, at fremstille Frederik II som en protestantisk renæssancefyrste (Kronborg Slot, 2014, s. 13). Her er der en interessant uoverensstemmelse mellem de historiske fakta i forhold til Beates fremstilling af Frederik II og pointen i manuskriptet. Beate fortæller nemlig, hvor meget hun glæder sig til at se kongen iført ordensdragten: ”Kappen er i sort fløjl med ordensmærker broderet i guld og hatten med de mange hvide strudsefjer. Han bliver flot, men vi må se at få den børstet og klar” (Kronborg Slot, 2014, s. 13). Dette stemmer ikke overens med de historiske fakta, idet Frederik II nægtede at iføre sig ordensdragten til ceremonien, da han anså den for katolsk af udseende grundet den engelske nationalhelgen St. George. Han forhandlede sig derfor frem til at bære hosebåndet og halskæden, mens ordensdragten blot blev overrakt til ham uden, at han iførte sig den (Grinder-Hansen, 2013, s. 190). I forhold til de historiske fakta er der i Kronborgs fremstilling af ceremonien foretaget en manipulation. Her bruger jeg helt bevidst manipulation fremfor white lie, da der ikke er indgået et kompromis med publikums oplevelse af ceremonien. Ydermere underminerer Beates beskrivelse af kongen iført ordensdragten Frederik II’s position som protestantisk fyrste, idet han bliver fremstillet som en, der går på kompromis med sin religiøse overbevisning, når han i virkeligheden nægtede at gå på kompromis med dette. Set ud fra verisimilitude betyder denne manipulation ikke så meget, da publikum højst sandsynligt ikke vil se noget underligt i, at kongen var iført ordensdragten, idet de færreste nok har en større kendskab til Frederik II og Hosebåndsordenen. Men siden pointen er at fremstille Frederik II som protestantisk fyrste, forekommer det som et utroværdigt valg fra Kronborg Slots side at manipulere med de historiske fakta på denne måde fremfor at lade Beate prise kongen for at stå ved sin religiøse overbevisning og nægte at gå på kompromis med den.
Det er dog et gennemgående tema i omvisningen, at der lægges fokus på at inddrage malende beskrivelse af Frederik II og kongeparret for at skabe billeder og stemninger for publikum undervejs. Dette kan også ses i beskrivelsen af kongeparrets kærlighed, der tager udgangspunkt i historien om, da Frederik II forærede sin hustru en papegøje.
Page 39 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
” […] Jeg glemmer aldrig hvor spændt han var på at give hende den. Hans page bragte den op til slottet og kongen havde sørget for at dronningen var travlt optaget så hun ikke så den blive båret op i kammeret. Det var lige ved at gå galt, da dronningen viste sig på trappen, men kongen fangede hende og fik hende hurtig ind i sovegemakket ved siden af. Og mens pagen stillede buret med papegøjen midt på bordet, kunne jeg høre at hun fnisede inde ved siden af […] De er i sandhed et meget lykkeligt par […]” (Kronborg Slot, 2014, s. 9).
Historien om papegøjen er altså et eksempel på historisk digtning, idet der ikke findes kilder på, hvordan Sophie kom i besiddelse af sin papegøje. Det kan kategoriseres som en manipulation, da fremstillingen af overrækkelsen af papegøjen i bund og grund er fiktion, men kan også tolkes som en white lie, idet historien bruges til at give en mere personlig vinkel på kongeparrets forhold til hinanden. Således indgår der også brug af fiktion i fortællingen, selvom den som udgangspunkt tager afsæt i historiske fakta. Den er dermed også et eksempel på det problem, som Saxton & Handler ser ved historisk levendegørelse, nemlig inddragelse af fiktion til at fremme det valgte narrativ. Ifølge Kronborgs formidlingsstrategi er det vigtigt, at afsenderen laver en ’kontrakt’ med publikum, hvor det tydeligt fremgår, at: ”[…] der er tale om en ”historisk digtning”, men at både den historiske person/omviseren, det der bliver sagt og det interiør der skabes virker troværdigt og udspringer af en faglig funderet viden” (Kronborg Slot, 2016, s. 6). Hvordan og hvornår denne kontrakt med publikum indgås uddybes ikke i formidlingsstrategien, der kan derfor spørges ind til, hvorvidt kontrakten indgås i det øjeblik, publikum betaler adgang til slottet, eller når publikum vælger at gå med på en omvisning, i dette tilfælde Den Kongelige Fest. Ifølge Bruners pointe om authority (Bruner, 1994, s. 408) hænger autenticitet altid sammen med en autoritet, og når det kommer til formidlingen på Kronborg Slot, er afsenderen – og dermed autoriteten – Kronborg Slot. Eftersom slottet er et historisk sted, så forpligter Kronborg Slot sig til, at indholdet på omvisningen kan betragtes af publikum som værende troværdigt. Kigges der nærmere på manuskriptet, er der dog nogle uoverensstemmelser med de historiske fakta, som måske ikke helt kan kategoriseres som bare ”historisk digtning”. Set ud fra Saxton & Handlers perspektiv kan Den Kongelige Fest betragtes som værende et afsluttet narrativ, idet indholdet bliver præsenteret som en hel fortælling, der tager afsæt i historiske
Page 40 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 fakta, men som inddrager fiktion til at skabe mere spænding for publikum undervejs. Det omvendte er til gengæld tilfældet i konceptet Hamlet Live.
Som udgangspunkt er grundlaget for Hamlet Live fiktion, idet det er baseret på William Shakespeares (1564-1616) skuespil Hamlet fra 1601 (udgivet i 1603) (Grinder-Hansen, 2018, s. 429). Shakespeares fortælling er inspireret af beretningen om prins Amled fra Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum fra ca. år 1200, dette værk blev i 1514 tilgængeligt for internationalt publikum, da det blev udgivet som trykt bog i Paris (Grinder-Hansen, 2018, s. 430). Ifølge Grinder-Hansen er det ikke overraskende, at Shakespeare valgte Kronborg som sin kulisse, siden at historien udspiller sig i Danmark, og Kronborg i 1600-tallet var det mest berømte, danske bygningsværk og internationalt kendt grundet beliggenheden ved Øresund, ligeledes er Helsingør en af de få danske byer med sit eget engelske navn, Elsinore (Grinder-Hansen, 2018, s. 431). Det eneste som indikerer, at Shakespeare havde et nærmere kendskab til slottet, er traditionen med kanonskålen, som er direkte inspireret af Frederik II’s kongeskål, hvor kanonerne blev affyret. Denne skik var alment kendt af engelske diplomater, som besøgte Frederik II på Kronborg, så Shakespeare kan have hørt om den fra enten dem eller de engelske skuespillere, der i en periode var ansat på slottet. Hvorvidt Shakespeare selv har besøgt slottet, står dog stadig hen i det uvisse og bliver stadig den dag i dag diskuteret (Grinder-Hansen, 2018, s. 435).
Eftersom grundlaget for konceptet er fiktion, kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt Hamlet Live er en troværdig levendegørelse af Kronborg Slot. Ud fra Wangs eksistentialistiske autenticitetstilgang er det underordnet, at Hamlet Live er baseret på fiktion, da tilgangen fokuserer på publikums oplevelse og deres bedømmelse af, hvorvidt de finder noget autentisk (Wang, 1999, s. 355). Dette vil sige, at i publikums møde med karaktererne under Hamlet Live skaber publikum deres egen forståelse af troværdighed baseret på deres egne oplevelser af interaktionen med karaktererne. Dermed behøver udgangspunktet ikke nødvendigvis være bundet i historiske fakta, det handler derimod om publikums oplevelser og fortolkninger. Det er også det, som Ingrid Vatne argumenterer for i sin artikel Dramatiseret Formidling, hvor hun netop gendriver Daugbjergs pointe ved at påpege, at det er publikums erfaringsdannelse gennem formidlingen, der bør være fokus på. Hamlet Live kan altså ud fra eksistentialistisk autenticitet kategoriseres som værende en troværdig fremstilling af fortiden for publikum.
Page 41 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Siden grundlaget for Hamlet Live er fiktion, kan der ud fra Mads Daugbjergs pointe om spændingsfeltet mellem autenticitet og underholdning i forhold til historisk levendegørelse argumenteres for, at Hamlet Live primært er udviklet for at underholde publikum. Konceptet tager dog ikke kun udgangspunkt i fiktion, da der også er indtænkt historisk formidling af Kronborg Slot i de forskellige scenarios, dvs. de segmenter hvor skuespillerne interagerer med publikum gennem dialog eller i improviserede scener, hvor publikum får tildelt en mindre rolle. Ideen med disse scenarios er at få formidlet historiske fakta gennem aktiv formidling, hvilket Barry McKenna og Peter Holst-Beck uddyber således:
Barry McKenna: […] vi havde en "task" [opgave, red.], en opgave, at vi skulle vise renæssancemennesket i et renæssancepalads. Så de [karaktererne, red.] gør de ting, som de skulle have gjort dengang. […] Peter Holst-Beck: […] det er jo et parallelt univers, der foregår, når gæsterne kommer ind. […] Og det er jo super interessant med de her scenarios, at lige pludselig kan de blive rullet helt ind i historien. De her scenarios er jo bygget omkring enten historiske facts omkring Kronborg, og nogle af dem er bygget op omkring, hvordan ville karaktererne [fra Hamlet Live, red.] have handlet, hvis det var i Hamlets verden. […] Det er en blanding mellem fiktion og fakta, ikke også? […] (Bilag F: Interview med Barry McKenna og Peter Holst-Beck –Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 50)
Hamlet Live skal altså forstås som et parallelt univers, hvor der tages udgangspunkt både i fiktion og fakta. De forskellige karakterer skal fremstå som renæssancemennesker, det er derfor vigtigt, at de besidder en viden om både renæssanceperioden og slottets historie for at kunne indgå i interaktion med publikum og virke som troværdige renæssancemennesker. For at opnå denne viden får skuespillerne udleveret såkaldte ”study packs”, der ikke indeholder det samme historiske materiale:
Peter Holst-Beck: […] Der blev vi enige om, at det skulle være baseret ud fra deres karakter. Som kongen: Hvad skulle man vide som konge? Så har de omkring historien om Øresundstolden osv. Det, man skulle vide som kongen, er ret omfattende materiale, og det er noget, de skal studere i prøveforløbet. […] Dronningen har sin egen study pack, Yorrick har sin egen study pack, hvad
Page 42 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
skulle man vide som hofnar dengang? Alt sådan noget. Det er det som gør det interessant. De ved ikke det samme, men de ved det, som deres karakter bør vide.
(Bilag F: Interview med Barry McKenna og Peter Holst-Beck – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 50-51)
Således er intentionen med Hamlet Live, at gæsterne bliver mødt af forskellige typer af renæssancemennesker, når de bevæger sig rundt i Hamlets verden. Ud fra Bruners autenticitetskategori verisimilitude fremstår Hamlet Live karaktererne som troværdige overfor gæsterne, da de kan inddrage viden om slottet i deres interaktion med dem, som er de virkelig personer fra renæssanceperioden på Kronborg. Ydermere får publikum også forskellige oplevelser ud af at interagere med de forskellige karakterer, idet der er differentieret med, hvad karaktererne besidder af viden. Publikum kan således få forskellige synspunkter på ikke bare Hamlets historie men også den faktuelle historie. Dette står i kontrast til Den Kongelige Fest og karakteren Beate Bille, hvor publikum kun får præsenteret en synsvinkel, der er bundet fast på en person, de aldrig møder på omvisningen, nemlig Frederik II.
Ens for både Hamlet Live og Den Kongelige Fest er, at der i begge tilfælde bliver konstrueret en fortid på Kronborg Slot, da begge er fortolkede fremstillinger af fortid og ikke gengivelser af faktisk fortid. Ligeledes lægger de begge op til, at publikum kan danne deres egne fortolkninger ud fra deres oplevelser i mødet med det levendegjorte.
4.2.3: Delkonklusion Ovenstående analysetema påviste, at de fysiske rammer bliver brugt til at understøtte hhv. Den Kongelige Fest og Hamlet Live ved at gøre de to fortællinger troværdige forstået ud fra Bruners autenticitetskategori verisimilitude. Dette gøres ved, at Beate Bille inddrager bestemte genstande under sin omvisning som en del af fortællingen om Frederik II. Beate Bille bruger genstandene i de forskellige rum til at male et billede af, hvordan slottet er blevet brugt, hvilket skaber troværdighed for gæsterne. Under Hamlet Live er Kongelejligheden blevet indrettet med reproduktioner og rekvisitter, men selve rummene understøtter fortællingen. Indretningen kan dermed betragtes som en af Bruners white lie for at give publikum en bedre oplevelse (Bruner, 1994). Yderligere påviste analysetemaet, at selvom Den Kongelige Fest tager afsæt i historiske fakta, bliver der i manuskriptet manipuleret med disse fakta samt gjort brug af fiktion i historien om
Page 43 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 papegøjen. Manipulationen af de historiske fakta og brugen af fiktion kan anses som en white lie for at give publikum en bedre oplevelse under omvisningen. I forhold til Hamlet Live påviste analysetemaet, at selvom grundlaget for fortællingen er fiktion, bliver der gjort brug af historiske fakta i scenarios og i opbygningen af karaktererne for at få dem til at virke troværdige overfor publikum. Set ud fra eksistentialistisk autenticitet kan karaktererne dermed forstås som værende troværdige overfor publikum (Wang, 1999).
Med selve grundlagene på plads for både Den Kongelige Fest og Hamlet Live går jeg nu videre til det næste analysetema, der hovedsageligt fokusere på slotsværternes gestaltning af karakteren Beate Bille og deres fortolkning af manuskriptet.
4.3: Personificeringen af Beate Bille Personificeringen af Beate Bille er det bærende element i den dramatiserede omvisning Den Kongelige Fest. Det er gennem hende, at fortællingen bliver vakt til live. Derfor vil jeg under dette tema analysere, hvordan karakteren bliver brugt både i forhold til, at den er baseret på en historisk person, men især hvordan slotsværterne vælger at fortolke hende ud fra manuskriptet. Dette gøres først gennem en analyse af selve den historiske karakter, hvordan denne bruges i manuskriptet, samt slotsværternes holdninger til karakteren. Herefter følger en analyse af, hvordan karakteren gestaltes i praksis af slotsværterne.
4.3.1: Fra historisk person til fortæller Som nævnt under det tidligere tema, så er karakteren Beate Bille baseret på den historiske person af samme navn, der var hofmesterinde for Frederik II og dronning Sophie. Adelskvinden Beate Bille (1526 – 1605) var gift med rigsrådsmanden Otto Brahe (1518 – 1571) og er kendt for at være mor til blandt andre Tycho Brahe og Sophie Brahe (Bruun, 2011). Beate Bille bliver beskrevet som en, der i sin enkestand indtog: ” […] en fremragende plads inden for sin stand” (Bruun, 2011) grundet både sin adelige slægt og sine personlige egenskaber. Beate Bille overtog posten som hofmesterinde for dronning Sophie i 1584 efter sin svigerinde Inger Oxe, på det tidspunkt var Beate 58 år og enkefrue (Bruun, 2011). Beate Bille var altså en prominent adelskvinde, der besad en vigtig plads ved hoffet grundet sin slægt, men især også i form af sit arbejde som hofmesterinde.
Page 44 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
En af de interessante ting ved Beate Bille i sammenhæng med Kronborg Slots valg af hende som fortæller under Den Kongelige Fest er dog, at hun ikke var hofmesterinde, da Frederik II modtog Hosebåndsordenen. Frederik II modtog Hosebåndsordenen i 1582, og Beate Bille overtog posten som hofmesterinde i 1584, der er hermed en uoverensstemmelse mellem de historiske fakta og omvisningen. Denne uoverensstemmelse kan enten tolkes som en manipulation af fortiden eller som en white lie, alt efter om der tolkes ud fra Saxton & Handler eller ud fra Bruner. I dette tilfælde kan der argumenteres for, at der for publikums vedkommende ikke er et problem med at lade Beate være fortælleren på omvisningen, idet de færreste nok kender til den historiske Beate Bille eller besidder en større viden om Frederik II og hans omgangskreds under hans tid som konge på Kronborg. Men for slotsværterne, der varetager omvisningen, er der et klart problem med dette kompromis.
Informant J: […] det andet er noget, som virkelig undrer mig. Det er, at man har valgt at sætte hende i en situation med en fest, hvor hun ikke har været til stede. Altså, hvis vi endelig skal lave en fiktiv situation, så tænker jeg, og hvis det skulle være en fest og noget med en medalje, så synes jeg faktisk godt, at man kunne fremhæve, at Frederik II er den konge som genopliver Elefantordenen, som er den fineste orden, vi har her i Danmark. Altså, det er da netop noget, hvor man kan få nogle historiske fakta ind om ham, og så må man så sige bagefter: ”Det har Beate måske ikke lige overværet, men det er da en mulighed hun har i det mindste”. For vi er helt sikre på, at The Order of the Garder, den har hun ikke haft noget med at gøre.
(Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s.37)
Informant J’s udtalelse kan tolkes som, at hun anser brugen af karakteren Beate Bille som formidler af fortællingen om Hosebåndsordenen som værende manipulation af fortiden. Hun stiller sig uforstående overfor, hvorfor Beate bruges til at formidle en begivenhed, hvor hun ikke har været til stede. Det kan tolkes, at Informant J ikke ønsker at gå på kompromis med sin faglige stolthed ved at formidle en historie, som hun ikke anser for værende troværdig. Netop dette kompromis med fagligheden er en pointe, som Mads Daugbjerg omtaler i sin artikel. I Den Gamle By går aktørerne ofte på kompromis med fagligheden i et forsøg på at imødekomme publikums forventninger om underholdning (Daugbjerg, 2005, s. 8). Informant J er dog ikke villig til at indgå dette kompromis, hvormed hun fremlægger ideen om en ny
Page 45 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 rammefortælling, som for hende vil være mere troværdig i forhold til den valgte karakter. Informant S stiller sig ligeledes undrende overfor valget af den historiske Beate Bille som karakter til omvisningen, som det kan ses i nedenstående udtalelse:
Informant S: Altså, hvis jeg skal hidse mig lidt op over det også, så er jeg fuldkommen enig. Og jeg synes i øvrigt også, at det er super utroværdigt, at hun [Beate Bille, red.] går udelukkende og fortæller om Sophie og Frederik. […] Der står vist noget med, at man godt lige kan nævne Tycho Brahe, men det er vist også det, men jeg tror da også, at hun ser verden fra sin egen plads. […] Enten skal man faktisk vælge noget så anderledes, som rent faktisk at vælge en person, som rent faktisk var til stede og så fortælle den historie ud fra den person. Eller også så skal man bruge Beate Bille til det, hun kan bruges til, nemlig at fortælle sin egen historie […]
(Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 38)
Informant S påpeger, at det for hende forekommer direkte utroværdigt, at karakteren Beate Bille kun fortæller om Frederik II og Sophie af Mecklenburg, fremfor at bruge karakteren til det, som hun mener, Beate kan bruges til: nemlig at fortælle sin egen historie. Beate Bille som historisk person har jo netop haft sin egen plads i verdenen og anskuet den fra den plads, men i manuskriptet bruges hun kun til at fortælle om Frederik II og hans liv, fremfor at inddrage sin egen familie og sine egne forbindelser. Forstået ud fra Handler & Saxton er der altså også manipuleret med den historiske person Beate Bille, idet hendes livsbillede er blevet udeladt af omvisningen for i stedet kun at fokusere på Frederik II. Igen kan dette også tolkes ud fra Bruners begreb white lie, idet der er indgået et kompromis for at skabe et bedre narrativ for publikum, da Beate Billes position i verdenen ikke er så relevant i forhold til den ønskede fortælling fra Kronborg Slots side. ”Hovedpersonen” i omvisningens fortælling er netop Frederik II på trods af, at han ikke selv optræder som fysisk person. Beate Bille bruges dermed som en fortæller, en slags ”alvidende guide” til fortiden, fremfor en selvstændig, historisk karakter med sit eget verdenssyn. Dette kan også ses i selve beskrivelsen af Beate Bille i manuskriptet:
Page 46 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
“ […] Vi skal bruge hendes figur til at komme tæt på kongeparret (få dem ind under huden). Så vi kan godt gøre hende lidt mere informativ end en hofmesterinde måske ville have været. Det vigtige er, at vi via hende fornemmer hvem kongeparret er og hvordan deres indbyrdes forhold er. Derfor er hun meget stolt over kongeparret og glad for dem og det skal skinne igennem. Så måske hun også indimellem taler lidt over sig, og fortæller nogle mere personlige historier om kongeparret […].” (Kronborg Slot, 2014, s. 2)
Citatet illustrerer, at selve karakteren Beate ikke er så vigtigt, da hun derimod skal bruges til at tegne billedet af, hvem regentparret er. Men Beate Bille er en historisk person, og slotsværterne er ikke begejstrede for manuskriptets brug af karakteren. Derimod savner de mere historisk dybde på karakteren, som nedenstående udtalelser illustrerer.
Informant J: […] Men altså det der blev sagt virkede for tåbeligt på en eller anden måde for mig, ja undskyld jeg siger det, men det gjorde det altså […] så er jeg netop gået ud fra nogle af de stikord, du [Informant S, red.] siger om hende som historisk person, men også gennem hendes børn, og især fordi man så godt ved, at hun har interesseret sig for kunst og for kunsthåndværk, at hun så på en eller anden måde har været den perfekte kone og haft lav profil […] Informant I: På en måde, så synes jeg, at den er sådan lidt vag. Fordi når man søger på hende, så kan jeg ikke finde så meget andet end, altså søgt på internettet, Wikipedia og sådan, det er ligesom ganske smalt. Til gængæld så findes der alle personerne omkring hende, altså så synes jeg også, det kunne være sjovt at lære alle navnene på hendes børn, så man kan sige altså, ”mine børn Aksel, Sofie” og sådan, så kommer hun til live […] Jeg tror, at hun var meget klog, hun var så højt opsat, og hun havde sådan mange fra hendes familie, som var omkring den her kongelige familie. (Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 28)
Det forekommer slotsværterne utroværdigt, at der er blevet manipuleret med den historiske person til det omfang, at selve karakteren i manuskriptet fremstår som vag og tåbelig i deres øjne. Det kan dermed siges, at slotsværterne udfordrer Kronborg Slots autoritet i forhold til, hvad de
Page 47 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 anser som en troværdig fremstilling af Beate Bille. De stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor Kronborg Slot har valgt en person til at formidle historien om Hosebåndsordenen, som slet ikke var til stede under begivenheden. Yderligere stiller de sig undrende overfor, hvorfor karakteren ikke bruges til at levendegøre den historiske Beate Bille, men i stedet bruges som en fortæller uden personlighed eller eget verdensbillede. For slotsværterne hænger de historiske fakta således tæt sammen med deres forståelse af karakteren, og hvorvidt fremstillingen af Beate Bille kan forstås som værende troværdig overfor dem selv. Hvorvidt karakteren fremstår som en troværdig person overfor publikum kan diskuteres. Forstås karakteren ud fra verisimilitude kan der argumenteres for, at hun stadig fremstår som en troværdig person overfor publikum. Ud fra de givne rammer til omvisningen skal karakteren bruges til at fortælle om Frederik II og Hosebåndsordenen, accepterer publikum disse rammer, fremstår karakteren dermed som troværdig. Problemet opstår, hvis publikum ikke er villige til at accepterer rammerne for omvisningen. Har publikum en forventning om at møde den historiske person Beate Bille og få et indblik i hendes verdenssyn, så fremstår karakteren som en utroværdig person. På denne måde afhænger tolkningen af karakterens troværdighed af publikums forventninger. Forstås karakteren ud fra Wangs eksistentialistisk autenticitetstilgang kan det påstås, at Beate Bille fremstår som troværdig overfor publikum netop, fordi hun bruges som en slags historiefortæller. Ud fra den eksistentialistiske tilgang er det ikke vigtigt, hvorvidt karakteren fremstår som en egentlig person, derimod er det publikums oplevelse, der er i fokus. Har publikum en god oplevelse ved at følge med Beate rundt og hører små historier om kongefamilien, opfylder karakteren således sin tiltænkte funktion som historisk karakter og historiefortæller og fremstår på denne måde troværdigt overfor publikum.
Selvom Beate Bille fremstår mere som en fortæller end en selvstændig karakter forstået ud fra manuskriptet, er hun stadig som udgangspunkt udtænkt som en historisk karakter. Slotsværterne er derfor iført en historisk dragt for at understøtte karakterens troværdighed og funktion som en adelsdame fra 1500-tallet, når de udfører Den Kongelige Fest og gestalter Beate Bille. Dragten består af en rød kjole med en sort jakke og dertilhørende underskørt, sort kyse og taske. Til dragten hører der yderligere sorte, læder sko og valgfrie smykker i form af øreringe, armbånd, broche og ringe samt en vifte.
Page 48 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Figur 9: Beate Bille
Ifølge Esmark & Nielsen, fremstår historiske karakterer troværdige gennem reproduktion af tøj og rekvisitter, hvilke skal være så tæt på originalerne som muligt både i udseende og materiale samt konstruktionen. Esmark & Nielsen uddyber dog, at der bliver gjort brug af Bruners white lies i skabelsen af rekvisitter og tøj for at udfylder de huller, hvor der ikke er historiske kilder (Esmark & Nielsen, 2015, s. 17). På Kronborg Slot kan denne tilgang til troværdighed gennem reproduktioner siges at være udgangspunktet for dragten til Beate Bille:
Laura Kiel […] en af dem, som var her dengang, gik meget op i, at det skulle være den model med korset og snøre og det hele. Det skulle være den der model, hvor man stolper omkring sådan helt stift, og man ikke selv komme i dragten, og man ikke kan trække vejret. […] og det blev det så ikke til. Altså, det er jo stadigvæk en autentisk dragt, men det er mere den afslappede stil, så vi også kan håndtere det.
Page 49 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Jane Korsbæk Nielsen: Og med en person som Beate, så var hun også nødt til at være praktisk, for hun skulle bevæge sig rundt på slottet. Hun skulle være mobil. […] Så hun er faktisk forholdsvis autentisk. Og vi kender de der udskæringer og hatte også. Så hun er sådan egentlig hverdagsagtigt, men af en vis status. […] Men det er rigtig nok, der er, skal vi kalde det kompromiser, som man er nødt til at indgå en gang imellem, når man laver de der historiske personer. Til dels for det, der er praktisk muligt […] (Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 9)
Som Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel forklarer i ovenstående, har der fra Kronborg Slots side været fokus på at skabe en dragt, som virker troværdig i forhold til den status, som hofmesterinde karakteren skal forestille at have. Dragten er således baseret på moden i 1500-tallet ud fra tidssvarende mønstre, men der er blevet indgået et kompromis, en white lie, i forhold til selve kjolens stil. Fremfor en festkjole med dertilhørende korset, er det blevet besluttet, at lade karakteren bærer en afslappet ”hverdagskjole”. Dette kompromis begrunder de med, at dragten skal være funktionel for slotsværterne, idet de skal kunne bevæge sig rundt på slottet uden besvær. Dragten har dermed stadig et troværdigt udseende og er samtidigt funktionel for slotsværterne. Fokus på funktionaliteten kan også ses i selve konstruktionen af dragten, da den røde kjole og sorte jakke er syet sammen til en dragt, der lukkes med trykknapper:
Laura Kiel […] I virkeligheden skulle det have været en rød kjole, og så tager du den røde kjole på med lange ærmer, og så den sorte jakke udenpå. Og så går dagen ligesom med det. Det der sorte underskørt er jo også bare en nem og hurtig løsning. Men det ser jo godt ud udenpå. Det er nemt og brugbart for os, men det skal også se ordentligt ud. Jane Korsbæk Nielsen: Og du skal komme i det lynhurtigt, og ud af det lynhurtigt. (Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 10)
Page 50 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Der er således blevet brugt en af Bruners white lies til konstruktionen af dragten for at gøre den nem for slotsværterne at arbejde med. Dette står i kontrast til, hvordan der indenfor reenactment arbejdes med reproduktioner af tøj. Esmark & Nielsen beskriver eks., hvordan middelalder aktører går meget op i, hvorvidt deres dragter er håndsyede eller maskinsyede, idet maskinsyede dragter anses som værende ”uautentiske” (Esmark & Nielsen, 2015, s. 29). En sådan fokus på detaljer er der ikke fra Kronborg Slots side, når det kommer til Beate Billes dragt. Her er der med vilje gjort brug af moderne midler for at gøre dragten så funktionel som mulig, på den måde fremstår dragten i selve konstruktionen mere som et kostume end en egentlig reproduktion. Yderligere kan der argumenteres for, at dragten har et andet formål end dragterne brugt til reenactment. Brædder beskriver eks., hvordan aktørerne indenfor 2. verdenskrigs reenactment bruger reproduktioner af soldaterstøvler, så de kan mærke, hvordan det var at marcherer i sømbeslåede støvler (Brædder, 2015, s. 74), og på den måde mærke fortiden på egen krop. På Kronborg Slot er formålet med dragten dog ikke at få slotsværterne til at føle, at de befinder sig i 1500-tallet, derimod er formålet at få hofmesterinde karakteren til at fremstå troværdig overfor publikum. Eftersom publikum ikke selv skal iføres dragten, forbliver moderationerne i dragtens konstruktion skjult for dem. Dermed ødelægger de indsyede trykknapper og den nemme løsning med underskørtet ikke selve oplevelsen af mødet med karakteren Beate Bille. Derimod fremstår dragten på ydersiden som en autentisk reproduktion set ud fra Bruners autenticitetskategori verisimilitude, idet dragten kan tolkes som imødekommende overfor publikums forventninger til, hvordan en adelsdame fra 1500-tallet ser ud. Ud fra verisimilitude kan dragtens udseende på denne måde tolkes som værende troværdig, selvom dragtens konstruktion ikke er autentisk. Det kan således siges, at dragten hjælper til at understøtte Beate Bille karakterens troværdighed overfor publikum, idet hun fysisk fremstår som en adelsdame fra fortiden, hvilket kan være en faktor i, hvorvidt de accepterer rammerne for omvisningen.
Som nævnt under tidligere analysetema har skuespillerne til Hamlet Live fået udleveret såkaldte study packs med udgangspunkt i deres karakter, så de på denne måde har en bedre forståelse af deres karakters verdenssyn. Målet med dette er at få karaktererne til at fremstå som rigtige renæssancemennesker fremfor ensidige karakterer. Dette står i kontrast til Beate Bille karakteren, hvor publikum kun får præsenteret en synsvinkel, der er bundet fast på en person, de aldrig møder på omvisningen, nemlig Frederik II.
Page 51 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Der er dermed en forskel på, hvordan Beate Bille karakteren og Hamlet Live karaktererne er blevet udviklet, dog har de også noget til fælles. Ligesom slotsværterne bærer en historisk dragt for at bringe Beate Bille til live for publikum, er skuespillerne også iført historiske dragter under Hamlet Live for at understøtte deres karakterers troværdighed overfor publikum.
Figur 10: Claudius og Gertrude
De første dragter, der blev udviklet til karaktererne, afspejlede dog ikke den periode, som Kronborg Slot ønskede at formidle med konceptet, hvormed der til 2019 sæsonen er blevet udviklet nye dragter. Udseendemæssigt tager de nye dragter udgangspunkt i dansk mode fra slutningen af 1500-tallet, og ligesom med dragten til Beate Bille skal de samtidigt være funktionelle for skuespillerne:
Laura Kiel: De første dragter var ikke autentiske, for der havde vi en skrædder på, som ikke lige havde fanget de rigtige årstal. […] Så har vi også fået samme skrædder på, som syr omviserdragterne, så hun kender stilen og materialerne, og det er lidt mere holdbart og autentisk.
Page 52 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Jane Korsbæk Nielsen: Og hun kan også lave det slidstærkt, for de bliver udsat for lidt af hvert de der dragter. De [skuespillerne, red.] er jo ret livlige og aktive, så hænger en søm lige fast og sådan. […] Så de [dragterne, red.] er ikke historisk korrekte, men de bliver udseendemæssigt mere historisk korrekte samtidigt med, at de bliver nødt til at være praktiske. (Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 20)
Jane Korsbæk Nielsen pointerer, at dragterne til Hamlet Live ikke er ’historisk korrekte’, men kun ser autentiske ud. Det kan dermed tolkes, at Kronborg Slot forsøger at skabe en illusion for publikum om, at dragterne er autentiske i forhold til deres udseende, men har været nødt til at kompromis med konstruktionen af dragterne for at gøre dem praktiske. Kronborg Slot har derfor fået den samme skrædder, der syer omviserdragterne, til at sy de nye dragter til Hamlet Live, da hun allerede har erfaring med at skabe dragter til slottet, der udseendemæssigt er autentiske og samtidigt funktionelle. Dragterne til Hamlet Live er derfor konstrueret med brug af white lies for at gøre dem så funktionelle som muligt, ligesom det var tilfældet med dragten til Beate Bille. Som beskrevet tidligere ud fra Esmarks & Nielsens analyse af middelalderreenactment går middelalderaktører meget op i deres reproducerede dragter, der oftest er håndsyede, så de på denne måde fremstår som kopier af originaler. Det er gennem disse reproduktioner, at de historiske karakterer indenfor middelalderreenactment fremstår som troværdige. Sammenlignes Hamlet Live dragterne med middelalderaktørernes dragter kan der argumenteres for, at Hamlet Live dragterne ikke fremstår som autentiske reproduktioner, idet dragternes konstruktion ikke er autentisk i forhold til, hvordan dragter blev fremstillet i 1500-tallet. Men dette er heller ikke pointen med Hamlet Live dragterne, derimod skal de bruges til at understøtte de fremstillede karakterers troværdighed samt understøtte skuespillernes fysiske aktiviteter. Som det kan ses i nedenstående skema, udtrykker Peter Holst-Beck, at det er et nødvendigt at gå på kompromis mellem det autentiske og funktionaliteten, når det kommer til dragternes udseende:
Peter Holst-Beck: Ja, alt andet ville være dumt, hvis man ikke gjorde det samme. Så ville vi have en flok halvdøde skuespillere på slottet.
Page 53 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Barry McKenna: Hvis det bliver en sommer som sidste år, vil vi også lide i det her Polonius outfit. Det er tre lag, det er bomuld, en ’lining’ [foring, red.] og ligesom et sofaagtigt stof, en brokade der er lidt tykt. Det er ikke en sommerdragt på nogen måde […] (Bilag F: Interview med Barry McKenna og Peter Holst-Beck – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 58)
Kompromisset med konstruktionen af dragterne er altså blevet indgået for at skåne skuespillerne og understøtte de fysiske aktiviteter. Dragterne har altså samme funktion som Beate Bille dragten og står dermed i kontrast til Brædders pointe om, at aktører inden for 2. verdenskrigs reenactment ønsker at mærke fortiden på egen krop. Skuespillerne skal ligesom slotsværterne ikke mærke fortiden på egen krop, men derimod blot ligne personer fra fortiden. Det er dog interessant, hvordan der i nogle tilfælde ikke er indgået et kompromis i forhold til stofvalget til Hamlet Live dragterne. Som Barry McKenna forklarer i ovenstående, er dragten til Polonius ikke en sommerdragt, idet den består af tre lag, hvor det yderste lag er et tykt brokadestof. Eftersom Hamlet Live foregår om sommeren, forekommer det modsigende at konstruerer en dragt til Polonius, der er mere beregnet til vinterbrug end sommerbrug, især når Kronborg Slot har lagt vægt på funktionalitet i forhold til dragternes konstruktion. Kronborg Slot har dog stadig et ønske om, at karaktererne skal ligne rigtige mennesker fra fortiden. Det kan således beskrives som værende en balance mellem et autentisk udseende og funktionalitet, som Kronborg Slot forsøger at opnå med dragternes konstruktion. Forstås Hamlet Live dragterne ud fra Bruners autenticitetskategori verisimilitude, kan der argumenteres for, at dragterne fremstår som troværdige reproduktioner, idet publikum ikke kan se de kompromisser, der er blevet indgået i konstruktionen. Derimod imødekommer dragterne publikums forventninger til, hvordan adelige mennesker så ud i renæssancen, ligesom det er tilfældet med dragten til Beate Bille.
Kort opsummeret kan det altså siges, at manuskriptet ikke lægger særlig meget vægt på den historiske Beate Bille, idet karakterens funktion er at fortælle historien om Frederik II. Kronborg Slot forsøger gennem den historiske dragt at give karakteren troværdighed ved at tage udgangspunkt i publikums forventninger til, hvordan en adelskvinde fra 1500-tallet så ud, men slotsværterne er kritiske overfor, hvorfor Beate Bille er blevet udvalgt som fortæller. Dette leder mig videre til, hvordan slotsværterne bringer Beate Bille til live gennem deres gestaltning.
Page 54 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
4.3.2: Slotsværternes gestaltning af Beate Bille – Karakteren vækkes til live Ifølge manuskriptet til Den Kongelige Fest skal publikum forestille at være gæster til kongens fejring af Hosebåndsordenen. Eftersom de ankommer for tidligt, og kongen ikke selv er ankommet til slottet, inviterer hofmesterinden Beate Bille dem med på sin inspektionstur rundt i slottets gemakker (Kronborg Slot, 2014, s. 3). Omvisningen består af faste stop, hvor der til hvert hører bestemte pointer i fortællingen. Forstået ud fra Bruners argument om authority, der refererer til, hvem der verificerer autenticitet (Bruner, 1994, s. 400), kan manuskriptet til Den Kongelige Fest anses som troværdig, idet det er blevet godkendt af Kronborg Slot. Som nævnt tidligere udfordrer slotsværterne Kronborg Slots autoritet i forhold til Beate Bille karakterens brug i omvisningen, idet hendes verdenssyn er blevet udeladt fra manuskriptet. Det kan dermed siges, at slotsværterne føler et ansvar overfor, hvad der formidles til gæsterne.
I manuskriptet beskrives Beate Bille som en travl, ” […] pligtopfyldende, dannet og religiøs adelskvinde, der er vant til at omgås tæt på kongeparret. Hun er meget stolt af sin position og bevidst om sit store ansvar. Hun er perfektionist og har et tætpakket program […] ” (Kronborg Slot, 2014, s. 2). På baggrund af denne beskrivelse bliver slotsværterne bedt om at finde deres ”[…] egen indre Beate Bille frem” inden for manuskriptets rammer (Kronborg Slot, 2014, s. 1). Det uddybes dog ikke nærmere, hvordan slotsværterne skal finde deres indre Beate Bille, og manuskriptet indeholder ikke mere dybdegående information om den historiske person. Det kan dermed siges, at Kronborg Slot har valgt at give slotsværterne metodefrihed i forhold til, hvordan de vil vække den historiske karakter til live gennem deres gestaltning.
Jane Korsbæk Nielsen: […] alle Beate´ere er forskellige. Og det er okay, at hun er det. Det skal hun være. Laura Kiel: Min var meget Yvonne [fra Olsen Banden, red.] i starten, og det var der en, der kommenterede, og så tænkte jeg: ”Okay, jeg skruer lige lidt ned.” Jane Korsbæk Nielsen: Der er også det i det, at folk kommer ind i karakterer på meget forskellige måder. Nogle gør det gennem stemmetræning: ”Folk skal kunne høre mig, jeg skal have en autoritet, eller jeg skal have
Page 55 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
en karakter”. Andre gør det gennem tøj: ”Nu er jeg en ny person, jeg har noget andet tøj på. Måske skal jeg have noget sminke på, så jeg kan blive en anden karakter.” Og nogle gør det gennem historien, nogle gør det gennem: ”Jeg har en funktion, jeg har en rolle, jeg skal have en rekvisit ting med mig, jeg skal gøre noget. Et eller andet jeg kan fortælle en historie med.” Laura Kiel: Og så er der dem, der bare kaster sig ud i det, og så er der andre, der er mere sådan: ”Hvad skal jeg nu? Hvad skal jeg så?” (Bilag A: Interview med Jane Korsbæk Nielsen og Laura Kiel – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 15)
Ovenstående viser, at de formidlingsansvarlige på Kronborg Slot ikke har en forventning om, at alle slotsværter gestalter karakteren på samme måde, hvilket gør, at der som udgangspunkt kommer til at optræde mange forskellige fortolkninger af Beate Bille. Jane Korsbæk Nielsen understreger endda, at karakteren skal være forskellig fremfor ensformig. Dermed anser hun metodefriheden som en styrke, idet slotsværterne ikke bliver fastlagt på en bestemt måde at gestalte karakteren på. Dette understøtter Laura Kiel også med eksemplet om hendes første version af Beate Bille, der var inspireret af Yvonne fra Olsen Banden. Yderligere viser både Laura Kiels og Jane Korsbæk Nielsens udtalelser, at inspirationen til karakteren kan komme mange forskellige steder fra og ikke behøver at være baseret på den historiske Beate Bille. Slotsværterne har dermed mulighed for at lave deres egen fortolkning af karakteren fremfor at blive fastlagt på en bestemt fortolkning og dermed en bestemt gestaltning af karakteren. Slotsværterne deler dog ikke dette syn på metodefriheden og savner konkret information om karakteren, som det kan ses i nedenstående udtalelse:
Informant J: Og det der med: ”Arh men, du finder bare på noget, her er en kjole. Tag den på og sig det der”. Der mangler jeg virkelig sådan: ”Jamen hvad kan hun? Hvad ved hun? Hvorfor?” Og så er man bare, når man arbejder her, en, der er lidt nysgerrig og sådan: ”Hvad søren, jeg skal da vide noget,” ikke? Men det ville da have været super luksus, hvis der havde været sådan en: ”Beate Bille har været gift med ham her. Han har været med i Rigsrådet, så de var de her folk, som havde så og så meget magt. Og de var ca. i familie med alle andre i rigsrådet”. Og deres søn Tycho Brahe er en af de mest berømte mænd i Europa, og så har de en datter, som også er lidt af
Page 56 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
en ”wild thing” i virkeligheden, og som faktisk ender lige heroppe i Helsingør. Altså, der er rigtig mange ting, som man kan bruge. (Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 37)
Metodefriheden som de formidlingsansvarlige lægger vægt på, anser Informant J altså ikke som en hjælp til deres gestaltning snarere tværtimod. For hende er det ikke nok kun at gestalte karakteren på baggrund af en historisk dragt og et manuskript, eftersom karakteren er baseret på en historisk person. Hun ønsker derimod at få det historiske aspekt med i gestaltningen, så karakteren således kan fremstå som et rigtigt menneske. Dette manglende aspekt ved Beate Bille karakteren kan sammenlignes med karaktererne til Hamlet Live, hvor der netop er blevet lagt stor vægt på at få karaktererne til at fremstå som rigtige mennesker med udgangspunkt i de såkaldte study packs, som skuespillerne får udleveret til deres karakterer. Disse study packs giver skuespillerne mulighed for at få en bedre forståelse af karakterernes plads i verdenen og inddrage den viden i deres gestaltning af karakteren. Der kan således sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor Kronborg Slot har valgt metodefrihed i forhold til slotsværternes gestaltning af Beate Bille fremfor at give dem information om den historiske person.
Informant S: Jeg tror, at for mig så er personen og figuren to forskellige ting. Beate som historisk person er noget andet end, når hun er figuren, og når jeg er hende. I virkeligheden er der måske tre, fordi der er Beate den historiske person for mig, så er der hende, som hun er i manuskriptet, og så er der hende, jeg gør det til, og det er tre forskellige ting. [...] Den historiske figur ser jeg som en enormt klog og ærværdig adelsdame, der har fingeren med i spillet i rigtige mange ting her i Danmark. I virkeligheden er det også gennem hendes børn, vi kender hende, fordi de har været tilsyneladende også nogle meget kloge personer, som har betydet meget for Danmarkshistorien. […] Og så er der den figur, som jeg laver. Og der må man personliggøre hende, tænker jeg, […] Så jeg gør hende i virkeligheden en del mere komisk, tror jeg […] Så ja, det er tre forskellige ting.
(Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 27)
Page 57 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Et af Saxtons & Handlers kritikpunkter ved historisk levendegørelse er aktørernes oplevelse af magic moments, som refererer til aktørers ønske om at blive ét med deres fortidspersona og dermed opleve en sammensmeltning af fortiden og nutiden (Handler & Saxton, 1988, s. 246). Som det kan ses i ovenstående udtalelse fra Informant S, inddeler hun Beate Bille i tre forskellige karakterer: den historiske person Beate Bille, manuskriptets Beate Bille og hendes gestaltning af Beate Bille. Med denne skelnen af de forskellige karakterer udviser Informant S bevidsthed om, at hendes gestaltning er et resultat af hendes fortolkning af både den historiske person og karakteren fra manuskriptet. Hendes udtalelse modbeviser således Saxtons & Handlers argument om magic moments, idet hendes mål med gestaltningen er at personliggøre karakteren overfor publikum fremfor selv at opleve en sammensmeltning af fortiden og nutiden. Som nedenstående viser, har Informant S ladet sig inspirere af to fiktive personer i sin gestaltning af karakteren for på denne måde at opbygge en rolle, så hun ikke bare er sig selv i en historisk dragt.
Informant S: Ja, som jeg sagde lige før, så det der med at være striks, det ligger ikke særlig meget til mig, så det har jeg valgt fra. Jeg kan godt være det, hvis de piller ved tingene, men ellers så er jeg jo i virkeligheden mig selv bare lidt mere, sådan, opstyltet i virkeligheden også lidt mere fjantet. Ej, men det er jeg. Jeg er sådan en mærkelig blanding af fru Hyacint, og hvad er det hun hedder? Yvonne i Olsen Banden. Ja, så det er mig, når jeg er i rolle. Men det er stadig med rod i mig, fordi det er jeg ikke en god nok skuespiller til at lægge helt fra mig.
(Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 29)
Hendes gestaltning af karakteren fremstår således som en mere komisk version af Beate Bille, der står i kontrast til hendes indtryk af den historiske person, som hun selv beskriver som en klog og ærværdig adelsdame. Ud fra Daugbjergs pointe om, at aktører ofte går på kompromis med fagligheden for at underholde publikum (Daugbjerg, 2005, s. 8) kan der argumenteres for, at Informant S har valgt den komiske retning i et forsøg på at underholde publikum. Informant S uddyber dog, at gestaltningen også har rod i hende selv som person, idet hun ikke anser sig selv som god nok skuespiller til at lægge sin egen personlighed helt på hylden. Hendes valg har på den måde ikke noget at gøre med publikum, men hænger derimod sammen med hendes personlige temperament samt de givne rammer for karakteren.
Page 58 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Eftersom karakteren i manuskriptet beskrives som en kvinde, der til tider taler over sig i forhold til kongeparret, kan valget som en ”fjantet” Beate Bille inspireret af Yvonne og fru Hyacint måske netop siges at være meget rammende for karakterens funktion i manuskriptet. Selve funktionen af karakteren kan siges at være en simplificering af den historiske Beate Bille, og Informant S har således indenfor manuskriptets givne rammer skabt sin egen Beate Bille karakter, der står i kontrast til den historiske person, men til gengæld opfylder manuskriptets tiltænkte funktion til karakteren.
Ifølge Ingrid Vatne er det vigtigt, hvordan aktører bevæger sig i deres historiske dragter i et historisk miljø, da dette har betydning for publikums forståelse og fortolkning af karakteren som en helhed (Vatne, 2015, s. 121). Nogle af slotsværterne har valgt at gå ud over manuskriptet og den tiltænkte funktion af karakteren, i et forsøg på netop at opnå en helhed i karakteren med afsæt i den historiske person.
Informant I: Når jeg går ud fra døren i Kongens trappe, så er jeg Beate Bille. […] Og så har jeg også studeret, søgt på internettet, hvordan man skal spille at være gammel, når man ikke er gammel. Altså, hvordan man kan være en gammel person, når man slet ikke er det. Og det er sådan nogle ting som ligesom at føle sig gammel og kigge på ældre mennesker, hvordan de taler, hvordan de bevæger sig, og prøve at abe efter. Men så alligevel, så er Beate jo en hofdame, så hun er jo meget sådan rank i ryggen. […] Jeg vælger en, som jeg kigger sådan her på (kniber øjnene sammen), og så bare siger: ”Undskyld, jeg troede, at du var Hertug Oxes datter eller søn, men mine øjne begynder at blive dårlige, så jeg kunne ikke se, hvem De er. Hvem har jeg æren af at mødes med?” Og måske fortæller de mig, hvor de kommer fra, og så præsenterer jeg mig selv som Beate. […]
(Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 30)
Tolkes ovenstående udtalelse ud fra Vatnes pointe om gestaltningen af historiske karakterer som en helhed, kan det siges, at Informant I er meget bevidst om at skabe en helhed med sin karakter. Informant I har valgt at opbygge sin karakter med at tage udgangspunkt i den historiske Beate Bille, idet hun inddrager et fysisk aspekt i sin gestaltning.
Page 59 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Ifølge Anne Brædder hænger det kropslige aspekt uløseligt sammen med historisk levendegørelse, idet aktørerne får en indsigt i fortiden, som de ellers ikke kan opnå (Brædder, 2015, s. 71). Informant I bruger dog det fysiske aspekt til et andet formål, fremfor at bruge kroppen til at komme tættere på fortiden, bruger hun den aktivt i formidlingen af sin karakters alder til publikum. Eftersom Informant I er en del yngre end den historiske Beate Bille, der var i slutningen af 50’erne, da hun var ansat som hofmesterinde, har Informant I derfor undersøgt, hvordan hun gennem sit kropssprog kan få sin karakter til at fremstå ældre overfor publikum. Dette gør hun ved at benytte sig af skuespil, hvor hun bl.a. lader som om, hun har dårligt syn. Det fysiske aspekt er dermed en vigtig del af selve formidlingen, da den skaber en kontrast mellem karakteren og Informant I selv. På denne måde kan gestaltningen hjælpe publikum til at navigerer i omvisningen, idet Informant I allerede er i rolle, inden hun henvender sig til sit publikum. Yderligere inddrager Informant I aktivt publikum inden omvisningens start ved at tiltale dem ”De” og tydeliggøre således overfor publikum, at hun spiller en karakter. Dette kan forstås som, at Informant I forsøger at skabe en helhed ved at inviterer publikum med ind i fortællingen og dermed på et besøg i fortiden med hendes karakter. Hvormed hendes gestaltning af karakteren i samspil med publikum fremstår som en egentlig person fremfor den fortællende karakter, der lægges op til i manuskriptet.
Ligesom slotsværterne har forskellige tilgange til gestaltningen af Beate Bille, har de også forskellige meninger om, hvordan manuskriptet skal tolkes og vækkes til live på omvisningen. Nedenstående observation af Den Kongelige Fest udført af Informant J viser således hendes oversættelse fra manuskript til praksis:
Beate Bille byder publikum velkommen i slotsgården ved at præsentere sig selv og spørger om, de har kisterne med tapeterne med. De er jo kommet for at hjælpe med at klargøre slottet, forklarer hun dem. Herfra går de gennem Velkomstcenteret og til trappen, hvor Beate langsomt går op til første sal, mens hun beklager sig over sine knæ og fødder. […] Herefter stoppes der i biblioteket, hvor Beate fortæller om sin søn, Tyge Brahe, som hun er vældig stolt af. Hun forklarer, hvordan han har skiftet sit navn til ”Tycho” for at lyde mere international. Herefter præsenterer Beate globerne, som hendes søn har designet og forklarer: ”Når de opdager en ny ø, så må han begynde forfra”. Hun forklarer, at hun er meget stolt af sin
Page 60 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
søn og lægger hånden på skulderen af en kvindelig gæst med ordene: ”Det kender De vel godt, De er vel også stolt af deres søn?” Kvinden smiler og nikker som svar. […] I Dronningens Galleri beklager Beate Bille sig over sine gamle knæ, hvorefter hun præsenterer sin datter Sofie Brahe. Hun fortæller, at Sofie har fået arbejde efter at være blevet enke. Hun laver miksturer som hjælper på ømme led, hvilket Beate sætter pris på. Hun fortæller videre, at Sofie tit besøger Tycho på Hven og hjælper ham med ting, selvom hun aldrig har gået i skole. Herefter fortæller Beate, at kongen har en givet dronningen en fugl. Hun kan ikke huske navnet på fuglen, men lægger en kiks i buret. Imens hun trækker publikum med til Dansesalen udbryder hun højlydt, at fuglen kaldes en papegøje. […]
(Bilag C: Observation af Informant J – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 39-40)
Observationen af Informant J viser, at hun har foretaget en del tilvalg og fravalg i forhold til det oprindelige manuskript. For det første har hun valgt at ændre publikums rolle til medhjælpere fremfor gæster til kongens fest. For det andet har hun valgt at inddrage historiske fakta om Beate Bille ved at nævne hendes familiemedlemmer, hvormed hun indirekte får positioneret karakteren som en meget magtfuld adelskvinde, idet meget af hendes familie har haft tætte forbindelser til kongeparret. For det tredje udelader hun næsten historien om papegøjen, som i manuskriptet bruges til at fortælle intimt om kongeparrets forhold til hinanden. Informant J har således valgt at ændre manuskriptet fokus på sin omvisning, idet hun har fravalgt det oprindelige fokus på Hosebåndsordenen og Frederik II’s ægteskab for i stedet at fokuserer på selve Beate Bille. Yderligere viser observationen, at Informant J bruger sin krop aktivt på omvisningen som en del af hendes gestaltning af karakteren, idet hun bevæger sig langsomt på trapperne for at skabe illusionen om ømme led. Ifølge Brædder er kroppen, som beskrevet tidligere i analysen, et redskab for aktører til at opnå indsigt om fortiden ved at mærke den på egen krop (Brædder, 2015, s. 71). Informant J bruger dog ikke sin krop for at føle sig tættere på fortiden, hun bruger den derimod for kropsligt at formidle karakterens alder som ældre end hende selv. Netop karakterens alder er en vigtig del af formidlingen for Informant J, idet hun fortolker manuskriptets troværdighed ud fra den historiske Beate Bille:
Informant J: […] For det andet så er det en 60-årig dame, som har den næstbedste position i riget, og som er intelligent. At hun vil stå og lave en totalt fan girl både på Frederik og på Sofie og snakke om
Page 61 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
deres intime forhold, […] Det virker meget utroværdigt. […] altså jeg holder, vil jeg sige, formen og rammen for fortællingen med, at vi skal holde en fest, […] Men jeg har ligesom bare krydret det med, hvem hun er, og hvad en dame er i renæssancen, og selvfølgelig hvem hendes familie er, og hvordan magtforholdene er. Netop for at få det til at virke mere troværdigt og give noget information på en måde, hvor det ikke er en eller anden professor, der står og siger det, men netop en dame som er midt i det. […]
(Bilag D: Interview med Informant J – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 41)
Ovenstående udtalelse af Informant J kan tolkes som, at hun forstår troværdighed ud fra Bruners autenticitetskategori verisimilitude, der som bekendt refererer til nutidige personers forventninger til fortiden (Bruner, 1994, s. 399). Informant J tolker nemlig karakteren og manuskriptets indhold ud fra sine egne forventninger, og her imødekommer hverken karakteren eller manuskriptets indhold ikke hendes forventninger til en ældre adelsdames opførelse. Hvormed hun har fravalgt store dele af manuskriptet indhold og tilføjet sine egne pointer for at gøre det mere troværdigt overfor sig selv Karakteren og indholdet på omvisningen bliver således troværdig for hende, når hun kan inddrage den historiske persons omgangskreds og gennem dem formidle karakterens syn på kongeparret, men også i høj grad karakterens syn på sig selv. Hendes gestaltning kan således beskrives ud fra Vatnes pointe om gestaltning som et forsøg på at skabe en helhed overfor publikum, hvor hendes karakter fremstår som et rigtigt og troværdigt menneske (Vatne, 2015, s. 121). Derfor har Informant J det også ambivalent med at træde ud af karakter, som slotsværterne ifølge manuskriptet skal gøre for at afslutte omvisningen (Kronborg Slot, 2014, s. 14), idet helheden og karakterens troværdighed brydes overfor publikum:
Informant J: Altså, jeg har det sådan, at jeg nærmest helst ikke vil gå ud af rollen igen, fordi det der bliver sgu sådan lidt underligt: ”Ej men, jeg er bare sådan en, der fortæller og sådan noget.” Men altså, det er der blevet lagt op til, og man kan sige i forhold til, at det ikke er alle ting, der er nøjagtige historisk, så er det meget rart, at man lige kan korrigere det til sidst. […] Der er jo sindssygt mange filtre i forhold til det, […] Men altså det er jo moderne form, må man sige så, det ligger et sted mellem storytelling og skuespil, ikke?
(Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 30)
Page 62 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Informant J forsøger således at konstruerer troværdighed overfor publikum gennem sin gestaltning af karakteren, som ifølge hende selv består af mange ”filtre”. Hendes udtalelse modbeviser således også Saxtons & Handlers argument om magic moments (Handler & Saxton, 1988, s. 246), idet hun netop er bevidst om, at hendes gestaltning er baseret på en fortolkning af Beate Bille, og hun dermed ikke er den samme person som Beate Bille.
Gestaltningen af Beate Bille og dermed udførelsen af Den Kongelige Fest behøver dog ikke kun tage udgangspunkt i den individuelle slotsværts fortolkning af karakteren. Den kan også tage udgangspunkt i selve konteksten for omvisningen, hvilket nedenstående observation af en skoleomvisning for en 5. klasse udført af Informant C er et eksempel på:
Beate Bille møder skoleklassen og spørger om de er inviteret med til festen, de svarer ja. Hun spørger ind til deres tøj, som hun finder meget ”besynderligt”. Herefter præsenterer hun sig som ”Fru Beate Bille, hofmesterinde ved Frederik II’s hof.” […] Før de går op på slottet, aftaler hun med eleverne, at de skal vise hensyn overfor de andre på slottet. […] I Kongens Kammer præsenterer Beate endnu engang det rejsende hof og hvor besværligt, det er at rejse rundt. Herefter interagerer hun med eleverne ved at sige: ”Jeg forstår ikke den påklædning”, hvortil et af børnene svarer: ”Vi kommer fra fremtiden.” Beate spørger om, hun befinder sig i en ond drøm, siden de er fra fremtiden. […] så trækker hun eleverne med hen til maleriet af Frederik. Hun beskriver kongen som en ”smuk og statelig mand” og roser ham, fordi han har fået Hosebåndsordenen, det er derfor der skal være fest, fortæller hun eleverne. […] I Dronningens Galleri lærer Beate børnene, hvordan man bukker og nejer for en konge og dronning, da børnene rækker fingre op for at stille spørgsmål, spørger hun om det er for at huske dem selv på, at de skal sige noget. Herefter afviser hun at svare på flere spørgsmål, da hun er hofmesterinde og ikke skal afbrydes. Derefter fortæller hun om buret, hvor papegøjen bor. Beate fortæller, at Frederik II har foræret dronningen en fugl, som han selv har købt af en sømand. Fuglen er meget flot, men den snakker. Hun går ud fra, at den taler spansk, og den har et meget uartigt sprog. Derfor er hun glad for at fodre den med kiks, så den ikke snakker hele tiden. […] I Slotskirken fortæller Beate, at det er her Frederik II modtager Hosebåndsordenen, hvordan gæsterne skal sidde i kirken, de sidder ”efter rang og stand”. Herefter demaskerer hun
Page 63 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
sig foran eleverne med ordene: ”Nåh må jeg så se de fingre” og smiler. Herefter gennemgår hun elevernes spørgsmål om omvisningen og selve perioden. […]
(Bilag E: Observation af Informant C – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 45-46)
Ud fra observationen kan der argumenteres for, at Informant C i sin gestaltning tager udgangspunkt i Ning Wangs eksistentialistiske tilgang til autenticitet, idet hun er opmærksom på elevernes oplevelse og forsøger at aktiverer dem på omvisningen. Ifølge Wang skal publikums Being (Væren) aktiveres gennem turistoplevelse, hvor deres sanser og kroppe kommer i spil, hvormed oplevelsen opstår som autentiske (Wang, 1999, s. 352). For at aktiverer elevernes Being har Informant C valgt at sætte fokus på den fysiske forskel mellem hende selv og dem, idet hun stiller sig uforstående overfor elevernes påklædning. Således opfordrer hun eleverne til at reflekterer over deres rolle i situationen, hvormed de aktiveres til at blive en del af formidlingen. Yderligere aktiveres elevernes Being gennem aktiviteten, hvor de lære at bukke og neje for dronningen. Måden, hvormed Informant C interagerer med eleverne på omvisningen, relaterer også til Vatnes pointe om dramatiseret museumsformidling. Vatne anser publikums erfaringsdannelse som vigtig for formidlingens formål, idet publikum møder historien tæt på i deres interaktion med formidlere iført historiske dragter og dermed får mulighed for at skabe deres egen forståelse (Vatne, 2015, s. 122). Som observationen viser, udfordrer eleverne Beate Bille undervejs på omvisningen ved enten at stille nutidsspørgsmål eller at fortælle hende, at de kommer fra fremtiden. Her kunne Informant C vælge at gå ud af rollen og bede dem lade være, men hun nægter at gå på kompromis med sin karakter. Derfor bruger hun sin myndighed som Beate Bille ved at fremhæve sin vigtige position som hofmesterinde og beder dem om at respekterer hende. Rent aldersmæssigt er Informant C den eneste af slotsværterne, som kommer tættest på at repræsenterer den historiske Beate Bille. Som det kan ses i nedenstående udtalelse, anser Informant C netop sin alder som en af styrkerne ved hendes gestaltning af karakteren:
Informant C: […] Så jeg har fundet ind til hende, også som [Informant J, red.], ved at læse om hende. Og så har jeg måske egentlig haft det lidt nemmere ved det, fordi jeg har alderen (griner). Fordi jeg er en ældre dame, qua min alder, har jeg også haft en myndighed, som, jeg tror, Beate har haft.
(Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 27)
Page 64 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Udtalelsen viser, at Informant C forbinder myndighed med den historiske Beate Bille og mener, at hun ligeledes besidder denne myndighed qua sin alder. Samme myndighed besidder de andre slotsværter måske ikke, idet de er yngre, hvormed de bliver nødt til at benytte sig af andre redskaber for at skabe deres karakter. Informant C har derimod valgt at hvile i sig selv og suppleret ved at læse ud over manuskriptet for at få en bedre forståelse af den historiske person. Ud fra Vatnes pointe om erfaringsdannelse kan elevernes interaktion med Informant C som Beate Bille altså forstås som værende meningsgivende i forhold til deres egne erfaringsdannelser, idet Informant C’s alder og myndighed påvirker deres oplevelse af karakteren Beate Bille som værende en vigtig person fra fortiden.
Generelt kan slotsværternes forskellige gestaltninger forstås ud fra Bruners autenticitetskategori verisimilitude, der henviser til nutidige personers forventninger til et historisk sted (Bruner, 1994, s. 399). Eftersom slotsværterne ikke får udleveret study packs til karakteren, ligesom skuespillerne til Hamlet Live gør, bliver de således selv nødt til at konstruerer karakterens troværdighed. Dette gør de på baggrund af deres egne forventninger til karakteren både på baggrund af manuskriptets korte beskrivelse af Beate Bille, men også ud fra deres individuelle research om den historiske Beate Bille. Således forsøger slotsværterne at skabe en helhed i deres gestaltning, og de er nærmest hyper-bevidste om, at deres gestaltning af karakteren ikke er en genoplivelse af den historiske person. Yderligere kan deres forskellige tilgange til gestaltningen af Beate Bille karakteren også forstås som en form for eksistentialistisk autenticitet, idet deres Being bliver aktiveret gennem deres gestaltning (Wang, 1999, s. 352). Eftersom slotsværterne har forskellige opfattelser af, hvordan karakteren fremstår som en troværdig helhed, bruger de forskellige redskaber i deres gestaltning af karakteren. Således aktiveres deres Being med udgangspunkt i, hvad der for dem forekommer mest troværdigt i forhold til, hvad de ønsker at formidle til publikum. Således kan selve karakteren Beate Bille tolkes som værende det bærende element i omvisningen for slotsværterne, idet selve fortællingen på omvisningen bliver troværdig gennem hende.
Eftersom karaktererne i Hamlet Live er mere eksponeret for de fleste publikummer i kraft af Shakespeares berømte skuespil, kan publikums forventninger til karaktererne siges at være mere klare end deres forventninger til Beate Bille karakteren, idet Beate Billes aftryk i Danmarkshistorien
Page 65 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 kan siges at være væsentligt mindre end historien om Hamlet. Det samme kan siges at være gældende i forhold til Kronborg Slots udvalgte fortælling om Frederik II, når det kommer til publikums forventninger. Ud fra dette giver det slotsværterne en mulighed for at inddrage deres egne fortolkninger i gestaltningen af Beate Bille og livet ved Frederik II´s hof uden, at det skader publikums samlede oplevelse af karakteren og den udvalgte fortælling.
4.3.3: Delkonklusion Ovenstående analysetema påviste, at manuskriptets udlægning af Beate Bille er en manipulation af den historiske person, idet Beate Bille ikke var hofmesterinde, da Frederik II modtog Hosebåndsordenen. Yderligere er Beate Billes verdenssyn blevet udeladt af manuskriptet, hvormed hun fremstår som en fortæller fremfor en egentlig person. Dette stiller slotsværterne sig uforstående overfor og udfordrer dermed Kronborg Slots autoritet. Yderligere påviste analysetemaet, at dragterne brugt til både Beate Bille og Hamlet Live tager udgangspunkt i historisk mode fra 1500-tallet, men der er blevet gjort brug af Bruners white lies i konstruktionen af dem for at gøre dem mere funktionelle. Ud fra verisimilitude kan dragternes udseende anses som værende troværdige overfor publikum, idet de imødekommer publikums forventninger til, hvordan mennesker fra 1500-tallet så ud. Ydermere viser analysetemaet, at Kronborg Slot har valgt at lægge vægt på metodefrihed i forhold til slotsværternes gestaltning af karakteren. Metodefriheden anser de formidlingsansvarlige på slottet som en styrke, idet slotsværterne ikke bliver pålagt en bestemt måde at gestalte karakteren på. For at få karakteren til at fremstå troværdig tager slotsværterne udgangspunkt i deres egne forventninger til karakteren, hvormed de konstruerer troværdighed ud fra verisimilitude. Samtidigt kan slotsværternes gestaltning forstås ud fra eksistentialistisk autenticitet, idet deres Being aktiveres gennem deres forskellige tilgange til gestaltningen. Til slut påviste analysetemaet, at slotsværterne ikke forsøger at opnå magic moments i deres gestaltning af karakteren. Derimod er de meget bevidste om, at deres gestaltning er baseret på deres fortolkninger af karakterens beskrivelse i manuskriptet og den historiske Beate Bille, hvormed Saxtons & Handlers kritik af aktørers jagt på at sammensmelte fortiden og nutiden gennem historisk levendegørelse blev modbevist.
Page 66 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
5: Afslutning Afslutningen på specialet starter med en diskussion af, hvem der egentlig verificerer troværdigheden af Kronborg Slots formidling og herefter en diskussion af oplevelsesbaseret formidling, hvor jeg vil perspektivere ud over specialets fokus på Kronborg Slot. Herefter fremlægger jeg min konklusion på problemformuleringen, hvorunder jeg også vil argumentere for min valgte empiri og fremgangsmåde og afslutte med specialets bidrag til forskningsfeltet.
5.1: Diskussion Det første diskussionspunkt tager afsæt i analysen og omhandler, hvem der egentlig verificerer formidlingens troværdighed på Kronborg Slot baseret på formidlingsstrategien, manuskriptet til Den Kongelige Fest og slotsværternes gestaltning af Beate Bille. Det andet diskussionspunkt hæver sig op over specialet og tager udgangspunkt i oplevelsesbaseret formidling og koncentrerer sig om, hvorfor metoden skal bruges indenfor historiskformidling.
5.1.1: Hvem står i spidsen for Kronborg Slots troværdighed? I Kronborg Slots formidlingsstrategi lægges der vægt på en publikumsoplevelse, hvor ”[…] slottet gøres levende for publikum ved hjælp af omvisere i dragt, der befolker slottet og fortæller om slottets historie og daglige brug i interaktion med publikum” (Kronborg Slot, 2016, s. 6). Der er således fokus på publikumsoplevelsen, hvormed der kan argumenteres for, at Kronborg Slot arbejder ud fra den konstruktivistiske tilgang til autenticitet med fokus på verisimilitude. I formidlingsstrategien fremgår det dog ikke eksplicit, hvilken tilgang til autenticitet der arbejdes ud fra. Hvormed det kan siges, at Kronborg Slot faktisk ikke har fastlagt sig på en konkret retning, når det kommer til den historiske levendegørelse på slottet. Som analysen viser, er der mange forskellige tilgange til autenticitet på spil i Kronborg Slots levendegjorte formidling. Primært fylder verisimilitude mest, idet både Den Kongelige Fest og Hamlet Live forsøger at skabe et billede af fortiden, som nutidens publikum vil acceptere. Men eftersom Kronborg Slot ikke har fastlagt sig på en konkret tilgang til autenticitet, og giver slotsværterne metodefrihed til at gestalte Beate Bille, åbnes der op for, at slotsværternes personlige holdninger til historisk formidling kommer til at dikterer, hvad der egentlig bliver formidlet til publikum. Konsekvensen bliver dermed, at slotsværterne lægger kræfter i at formidle noget, som Kronborg Slot oprindeligt ikke ønskede formidlet. Slotsværterne fjerner fokus fra personaen Frederik II som Kronborg Slot har udvalgt til at fortælle en del af slottets historie.
Page 67 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Ud fra dette perspektiv kan det diskuteres, hvem der egentlig er autoriteten, når det kommer til at verificerer formidlingens troværdighed på Kronborg Slot. Er det Kronborg Slot, som overordnet kulturinstitution og herunder de formidlingsansvarlige som udvælger fortællingerne, eller er det slotsværterne, som udfører omvisningen?
Historien om papegøjen fra Den Kongelige Fest er et godt eksempel til at illustrerer, hvem der verificerer formidlingens troværdighed. Som nævnt under det første analysetema er historien om papegøjen en opdigtet historie, der bruges til at fortælle om Frederik II og Sophies kærlighedsliv. Som nedenstående udtalelser viser, stiller slotsværterne sig dog stærkt kritiske overfor de seksuelle undertoner, de tolker i historien:
Informant S: […] så fortæller jeg aldrig den historie med, at da Sophie [dronningen, red.] fik sin papegøje, så hev Frederik hende ind på soveværelset, og så kom der de der lyde derindefra, som måske nok gav en indikation på det, der skete. Den fortæller jeg simpelthen ikke, fordi nok kan en Beate Bille godt finde ud af at sladre lidt, men det der med at sige, at kongen og dronningen ligger og knalder, den fortæller jeg simpelthen ikke. Det tror jeg ikke, hun nogensinde kunne finde på. Informant I: Altså jeg kan heller ikke få den til at være sjov, og jeg har prøvet den en eller to gange, og jeg får ikke den der pointe, altså den her timing i joken. Så den bliver aldrig sjov, når jeg gør det. […] Informant C: […] jeg ville ikke kunne få en pind ud af at lave noget med, at Frederik og Sofie og deres kærlighedsliv, fordi det ville ligge mig så fjernt. Jeg vil tro i øvrigt, at en Beate Bille og min alder, det ville hun slet ikke, hun er ikke sladderagtig på den måde. Det byder mig decideret imod, og jeg har aldrig brugt det. Aldrig. Informant J: Jeg kunne heller ikke huske, at den var der. Altså, hvis vi endelig skal snakke om fugle, altså de har voliere. De er vildt glade for fugle, men det er lidt irriterende, at den skal være indenfor, ikke? Det er jo mest sådan, fordi altså at den lugter. (Bilag B: Gruppeinterview med kvindelige slotsværter – Se Eksterne_Bilag_Samlet s. 32-33)
Page 68 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Slotsværterne deler alle den opfattelse, at papegøjehistorien bruges som en slags seksuel joke, hvilket de anser som en dybt utroværdig ting for Beate Bille at fortælle publikum. Interessant nok indikeres der ikke noget intimt i manuskriptets udlægning af historien andet end, at kongen: ” […] fangede hende og fik hende hurtig ind i sovegemakket ved siden af” og ” […] kunne jeg høre at hun fnisede inde ved siden af” (Kronborg Slot, 2014, s. 9). Slotsværternes fortolkning af historien som seksuel skal derfor nok snarere spores i deres oplæring af omvisningen fremfor i manuskriptets indhold. Uanset hvad har slotsværterne nærmest kollektivt fravalgt pointen om kongeparrets kærlighed til hinanden baseret på papegøjehistorien ved enten at udelade historien eller ved at inddrage komiske elementer. Siden slotsværterne stiller sig kritiske overfor Kronborg Slots udvalgte fortællinger og omvisningens fokus, kan det således tolkes, at slotsværterne ser sig som en autoritet i forhold til, hvad der egentlig skal formidles til publikum. I deres fortolkning af manuskriptet bedømmer de troværdigheden af indholdet og vælger kun at formidle det, som de anser som værende troværdigt. I forhold til publikums oplevelse af det formidlede, kan der også argumenteres for, at publikum anser slotsværterne som en autoritet. Det er trods alt dem, som publikum møder på omvisningen, hvormed selve fortællingens troværdighed i høj grad ligger i hænderne på slotsværterne.
5.1.2: Oplevelsesbaseret formidling – Når fakta og fiktion mødes Siden 2016 har de mange danske museer og kulturinstitutioner været under pres grundet statens 2% besparelser på kulturområdet. Dog beskrev Dorte Skot-Hansen allerede i 2010, hvordan de danske museer og kulturinstitutioner er havnet i et spændingsfelt mellem at være kulturinstitutioner og at være oplevelsesmættede attraktioner (Skot-Hansen, 2010, s. 58). Efter den oplevelsesbaserede formidling slog rod på det danske kulturområde, kan det siges, at grænsen mellem fakta og fiktion bliver mere og mere udvisket, når det kommer til historisk formidling. Dette er noget som forskere og fagfolk har svært ved at accepterer, da det går imod den klassiske historieformidling. Udfordringen med den klassiske historieformidling i museumsregi er, at den ikke imødekommer publikums forventninger. Publikum ønsker ikke at gå og betragte døde genstande i montre, de vil have flere spændende oplevelser. De vil ikke blot lære noget om fortiden, de ønsker at opleve den. Gerne så tæt på som muligt. Rane Willerslevs har efter sin tiltrædelse som direktør for Nationalmuseet ikke lagt skjul på, at han ønsker mere levende formidling og flere eksperimenter for netop at lege med grænserne og dermed tiltrække publikum. Nationalmuseets udstilling Mød Vikingerne, der åbnede sidste vinter, er
Page 69 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 et godt eksempel på dette. Udstillingen er udviklet i samarbejde med designeren Jim Lyngvild og er en nytænkning af, hvordan museumsudstillinger kan se ud. Udstillingen eksperimenterer nemlig med grænsen mellem fiktion og fakta og giver publikum mulighed for at komme ansigt til ansigt med vikingerne, hvilket skabte stor debat i samtlige danske medier. Allerede før den åbnede, blev udstillingen udsat for skarp kritik af forskere og fagfolk, der anså den som værende fiktiv fremfor faktuel. Som svar på kritikken udtalte direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev:
”Al formidling er en fiktion. Al videnskab har et element af fiktion i sig. Det afgørende er, om du laver kvalificerede fiktioner. Den gamle udstilling, som den nye udstilling er en opgradering af, er jo også en fiktion. Det er bare en mere anerkendt »museumsfaktuel« fiktion. Når du arrangerer genstande på en særlig måde i en montre, begynder du at lave en fiktion” (Lingren, 2018).
Anses historieformidling ud fra Willerslevs perspektiv om, at formidling er fiktion, åbner dette for en masse nye muligheder, hvor museer og kulturinstitutioner bedre kan lege med grænsen mellem fiktion og fakta uden at forsvare deres formidling ved at henvise til de historiske fakta. Netop disse eksperimenter med grænsen mellem fakta og fiktion kan næsten siges at være en nødvendighed, hvis de danske kulturinstitutioner skal imødekomme publikums ønske om flere oplevelser. Måske er dette netop årsagen til, at oplevelsesbaseret formidling har vundet så meget indpas som formidlingsmetode, idet den tillader eksperimenter og leg. Udfordringen er, som Skot- Hansen også påpeger i sin rapport, at museer og kulturinstitutioner længe har været fanget i den klassiske formidlingsform. For at bryde mønsteret bliver museerne og kulturinstitutionerne nødt til at tage springet og tænke ud af boksen, samtidigt skal de dog være klar på at modtage kritik fra alle vinkler, for der vil altid være kritikere uanset hvad. Men i sidste ende kan man spørge: Er det vigtigt hvad fagfolk og forskere tænker, eller er det vigtigt, hvad publikum tænker? Museer og kulturinstitutioner overlever jo netop på publikumsindtægterne, og hvis publikum ikke finder formidlingen interessant, så lægger de deres penge et andet sted. Således skal oplevelsesbaseret formidling nok ses som et slags frirum for kulturområdet, en måde hvorpå de kan eksperimentere med grænserne mellem fiktion og fakta og stadig bibeholde deres faglighed, hvis de altså tør. For hvis Willerslev har ret i, at alt formidling er fiktion, hvorfor så ikke bryde grænserne?
Page 70 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
5.2: Konklusion på problemformulering Hvordan levendegøres Kronborg Slot gennem den dramatiserede omvisning Den Kongelige Fest? Hvordan gestalter slotsværterne karakteren Beate Bille fra manuskript til praksis og kan dette betragtes som værende troværdigt?
Kronborg Slot ønsker at formidle historien om Frederik II med omvisningen Den Kongelige Fest, dog fastlægger formidlingsstrategien ikke en retning for levendegørelsen, idet formidlingens tilgang til autenticitet ikke er beskrevet. Min analyse har vist, at der på Kronborg Slot er mange former for troværdighed til stede; som udgangspunkt tager formidlingen afsæt i Edward Bruners konstruktivistiske forståelse af autenticitet med udgangspunkt i kategorien verisimilitude, idet der tages udgangspunkt i nutidige besøgendes forventninger til renæssanceslottet. Slottet er derfor indrettet med originale møbler fra 1500-tallet, som dog ikke er originalt interiør fra Frederik II´s tid, samt enkelte reproduktioner. Genstandene formidler dog ikke slottet af sig selv, hvilket Kronborg Slot også er opmærksomme på. Derfor bruges de fysiske rammer i form af selve bygningsværket og de indvendige rum som understøttelse til de valgte fortællinger på slottet. Den dramatiserede omvisning Den Kongelige Fest tager således udgangspunkt i de fysiske rammer og bruger disse aktivt under omvisningen ved at inddrage udvalgte genstande til at understøtte fortællingen. Ligeledes tager omvisningen ifølge manuskriptet afsæt i historiske fakta, da den er opbygget som en fortælling om Frederik II og hans modtagelse af Hosebåndsordenen. Det valgte narrativ er dog blevet manipuleret set ud fra den postmodernistiske tilgang til autenticitet, fordi der er ændret på historiske fakta for at skabe en sammenhængende og let spiselig fortælling til publikum. Denne manipulation kan også forstås som en white lie ud fra den konstruktivistiske tilgang til autenticitet. Konceptet Hamlet Live bruger også de fysiske rammer for at understøtte deres fortælling ved at bruge rummene fra Shakespeares oprindelige skuespil. Der er dog benyttet white lies i enkelte tilfælde, hvor scener er blevet flyttet til større rum af hensyn til publikum, samt nogle rum er blevet indrettet med rekvisitter så de fungerer som to forskellige rum, som Kongens Kammer er et eksempel på. Hamlet Live tager dermed også udgangspunkt i verisimilitude, når det kommer til de fysiske rammer for fortællingen.
Page 71 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Dermed kan spørgsmålet om, hvordan Kronborg Slot levendegøres gennem den dramatiserede omvisning (og Hamlet Live), besvares helt nøgternt med: Slottet levendegøres ved at have en karakter til at gå rundt og fortælle historier til et publikum, hvormed der males et billede af fortiden på slottet overfor førnævnte publikum.
Eftersom de kvindelige slotsværter har et meget ambivalent forhold til Beate Bille karakteren, og måden hun bruges i omvisningen, bliver spørgsmålet om gestaltningen af karakteren og dennes troværdighed langt mere kompleks at svare på. Analysen viser, at slotsværterne ønsker mere fokus på selve karakteren, der er udvalgt til at fortælle historien, nemlig den historiske Beate Bille, fremfor Kronborg Slots udvalgte fokus på Frederik II, hans kærlige ægteskab med Sophie af Mecklenburg og Hosebåndsordenen. Slotsværterne stiller sig uforstående og undrende overfor, hvorfor Beate Bille er blevet udvalgt til at fortælle historien, når den historiske Beate Bille slet ikke var ansat som hofmesterinde, da Frederik II modtog Hosebåndsordenen. Manuskriptets version af Beate Bille anser de alle for værende en utroværdig karakter, da der på ingen måde tages hensyn til den historiske person. Derfor har mange af dem taget sagen i egen hånd og ændret deres fokus i omvisningen ved at inddrage Beate Billes verdenssyn fremfor kun at fokusere på Frederik II.
Slotsværterne gestalter karakteren på forskellige måder baseret på deres personlige holdninger til, hvad de betragter som værende troværdigt og utroværdigt i forhold til karakteren. Alle slotsværterne har det til fælles, at de opdeler Beate Bille i: Den historiske person Beate Bille, manuskriptets version af Beate Bille og deres fortolkning af Beate Bille. Slotsværterne er således bevidste om, at de ikke kan genoplive den historiske person gennem deres gestaltning. Dog forsøger de alligevel at inddrage flere aspekter fra den historiske person til at give mere tyngde til deres gestaltning og modbeviser dermed Saxtons & Handlers teori om magic moments. Deres inddragelse af forskellige aspekter fra den historiske Beate Bille er ikke kun noget, de gør for publikums skyld, men i høj grad også noget de gør for deres egen skyld. For de føler ikke, at de kan levendegøre slottet eller karakteren ved kun at tage udgangspunkt i manuskriptet til omvisningen. Det kan dermed siges, at de kaster sig ind i personificeringen af Beate Bille med liv og sjæl for at opveje den ”tomme karakter” fra manuskriptet, og det er i høj grad gennem deres hårde arbejde, at både omvisningen og karakteren bliver vakt til live for publikum.
Page 72 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Således konstruerer slotsværterne troværdighed overfor publikum gennem deres gestaltning af Beate Bille. Den konstruerede troværdighed kan siges at have afsæt i verisimilitude, idet slotsværternes perspektiv på troværdighed tager udgangspunkt i deres nutidige forventninger til og fortolkninger af den historiske Beate Bille. Deres perspektiv på troværdighed kan også siges at være en form for eksistentialist autenticitet, idet deres Being aktiveres gennem deres forskellige tilgange til gestaltningen. Forståelsen af og tilgangen til troværdighed er således meget individuel for slotsværterne. Slotsværternes tilgang til Beate Bille karakteren kan sammenlignes med karaktererne fra Hamlet Live, hvor der arbejdes med at gøre fiktion troværdigt ved at tilføje historiske fakta til karaktererne, der især kommer til udtryk gennem scenarios. Skuespillerne har derfor fået udleveret study packs, der understøtter deres karakterer med historisk viden. Således arbejder Hamlet Live ud fra verisimilitude, eftersom karaktererne skal fremstå som troværdige renæssancemennesker overfor det nutidige publikum.
Troværdighed har altså mange lag på Kronborg Slot, slotsværterne og Kronborg Slot har hvert deres perspektiv, og disse stemmer ikke altid overens. Således er der altså to forskellige autoriteter til stede på Kronborg Slot, når det kommer til levendegørelsens troværdighed; Kronborg Slot og slotsværterne. Yderligere afhænger formidlingens troværdighed af, hvorvidt publikum er villige til at acceptere den præsenterede omvisning og karakteren som værende troværdige.
Konklusionen for hele specialet er dermed, at troværdigheden afhænger af øjnene, der ser.
5.2.1: Specialets fremgangsmåde Eftersom jeg har valgt at arbejde med empiri i form af interviews og observationer og ikke havde fastlagt mig på et bestemt fokus, inden jeg indsamlede empiri, har empirien i stor grad fået lov til at bestemme, hvilken retning specialet tog. Ligeledes kan jeg ikke undgå at have en subjektiv holdning til, hvad jeg ønskede at påvise med dette speciale idet, jeg, som skrevet i indledningen, er ansat på Kronborg Slot. Selvom jeg har bestræbt mig på at være objektiv og se formidlingen fra flere vinkler, kan jeg ikke komme uden om, at der var en vis subjektivitet i min udvælgelse af udtalelser til at illustrerer mine analytiske pointer. I forhold til min valgte teori kan jeg selv se visse fejl og mangler, idet jeg ikke har fastlagt en bestemt måde at analyserer Kronborg Slots historiske levendegørelse på. Men dette bunder også i,
Page 73 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143 at Kronborg Slot ikke eksplicit har fastlagt sig på en bestemt retning. Derfor har jeg forsøgt at inddrage så mange vinkler som muligt for at finde svar på, hvordan Kronborg Slot, men især de ansatte slotsværter, betragter og arbejder med troværdighed. Det gik hurtigt op for mig, at jeg ikke kun kunne udvælge et begreb eller et perspektiv at arbejde ud fra, idet virkeligheden på slottet ikke passede ind i en firkantet ramme. Men som jeg anskuer det, er det heller ikke meningen med selve historiefaget. Det er netop meningen, at alt skal være til diskussion, at alt kan ses fra flere vinkler. For sådan er virkeligheden på en kulturinstitution, der arbejder med historisk formidling.
5.2.2: Specialets bidrag til forskningsfeltet Forskningen indenfor historisk levendegørelse og reenactment har hidtil fokuseret meget på, hvordan lægfolk i deres fritid udøver deres historieinteresse, eller hvordan kulturinstitutioner bruger frivillige til at vække fortiden til live. Dette speciale har i stedet fokuseret på, hvordan historisk levendegørelse bliver brugt på et historisk sted og bliver udøvet af ansatte medarbejdere, der alle har forskellige holdninger til, hvordan historie skal formidles levende til et publikum. Yderligere har specialet sat lys på Kronborg Slots hidtil usete formidling i forskningsperspektiv, hvormed der er blevet lagt et fundament at bygge videre på. Jeg ser flere muligheder i at analysere Kronborg Slots faste levendegjorte formidling, men især også i forhold til Hamlet Live, der som analysen viste blander fiktion og fakta i formidlingen af renæssancen gennem Shakespeares berømte skuespil Hamlet.
Page 74 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Litteraturliste
Litteratur: Anderson, J. (1982). Living History: Simulating Everyday Life in Living Museums. American Quarterly, Vol. 34, No. 3. Bruner, E. M. (1994, Juni). Abraham Lincoln as Authentic Reproduction: A Critique of Postmodernism. Wiley opå vegne af American Anthropological Associatio. Brædder, A. (2015). kapitel 3: Kroppen som medium til 2. verdenskrig . In A. Warring, & T. Kruse, Fortider Tur/Retur. Samfundslitteratur. Daugbjerg, M. (2005). De gode gamle dage genoplevet: Frilandsmuseerne og spillet om fortiden . Nordisk Museologi 1. . Esmark, K., & Nielsen, C. T. (2015). Kapitel 1: Autenticitet i praksis - fortidsbrug i feltet for middelalderreenactment . In A. Warring, & T. Kruse, Fortider Tur/Retur. Samfundslitteratur. Grinder-Hansen, P. (2013). Frederik 2. Danmarks Renæssancekonge. Gyldendal. Grinder-Hansen, P. (2018). Kronborg - fortællingen om et slot. Gyldendal - Nationalmuseet. Handler, R., & Saxton, W. (1988). Dyssimulation: Reflexivity, Narrative and the Quest for Authenticity in "Living History". American Anthropological Association. Kronborg Slot. (2014). Den Kongelige Fest. Manuskript. Upubliceret. Kronborg Slot. (2016). Formidlingsstrategi for Kronborg Slot. Kronborg Slot. Upubliceret. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView - Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. Skot-Hansen, D. (2010). Museerne i den danske oplevelsesøkonomi - når oplysning bliver til oplevelse. København: Samfundslitteratur. Vatne, I. (2015). Dramatiseret museumsformidling - Når publikums deltagelse får betydning. Nordisk Museologi 1. Wang, N. (1999). Rethinking Authenticity in Tourism Experience. Annals of Tourism Research, Vol. 26, No. 2.
Page 75 of 79
Annalina Kristina Pfeil Kandidatspeciale Roskilde Universitet Studienummer: 67143
Internetsider: Bruun, H. (2011, Juli 17). Beate Bille. Hentet fra Den Store Danske: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Adelsdame/Beate_ Bille Besøgt d. 10/05/2019 Kronborg Slot. (2019). Kronborg: Den Kongelige Fest. Hentet fra Kongeligeslotte.dk: http://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/kronborg-slot/det-sker-paa-kronborg-slot/den- kongelige-fest.html Besøgt d. 13/05/2019 Kronborg Slot. (2019). Kronborg: Hamlet Live. Hentet fra Kongeligeslotte.dk: http://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/kronborg-slot/hamlet-live.html Besøgt d. 13/05/2019 Kronborg Slot. (2019). Udforsk Kronborg Slot. Hentet fra Kongeligeslotte.dk: http://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/kronborg-slot/udforsk-kronborg-slot.html Besøgt d. 06/01/2019 Lingren, D. (2018, November 19). Rane Willerslev efter debat om Lyngvild: »Al videnskab har et element af fiktion i sig«. Hentet fra Berlingske.dk: https://www.berlingske.dk/kultur/rane- willerslev-efter-debat-om-lyngvild-al-videnskab-har-et-element-af Besøgt d. 29/08/2019 Nationalmuseet. (2019, 01 11). 1,84 millioner gæster besøgte Nationalmuseets museer og slotte i 2018. Hentet fra Natmus.dk: https://natmus.dk/nyhed/184-millioner-gaester-besoegte- nationalmuseets-museer-og-slotte-i-2018/ Besøgt d. 23/4/2019
Alle billeder benyttet i analysen tilhører undertegnede.
Page 76 of 79