SLAGELSE KOMMUNE

LANDDISTRIKTER RAMMER KOMMUNEPLAN 2001 - 2012 - 2001 KOMMUNEPLAN 7 FOR LOKALPLANLÆGNING Landdistrikter

OMRÅDEBESKRIVELSE RAMMER Landdistriktet i dag ...... s. 2 Oversigt ...... s. 22 Planens hovedtræk...... s. 3 Jordbrugsområder, generelle rammer ...... s. 23 Befolkning og boliger ...... s. 4 Jordbrugsområder, områdebestemmelser ...... s. 24 Erhverv ...... s. 5 Landskabsområder, generelle rammer ...... s. 24 Service ...... s. 6 Landskabsområder, områdebestemmelser ...... s. 25 Trafik ...... s. 7 Beskyttelsesområder, generelle rammer ...... s. 26 Forsyning og energi ...... s. 8 Beskyttelsesområder, områdebestemmelser ...... s. 27 Zonebestemmelser...... s. 9 Landsbyområder, generelle rammer ...... s. 28 Det åbne land ...... s. 10 Landsbyområder, områdebestemmelser ...... s. 28 Jordbrugsområder ...... s. 10 Rammekort indlagt bag i hæftet Landskabsområder ...... s. 12 Beskyttelsesområder ...... s. 14 Landsbyområder ...... s. 16

1 Områdebeskrivelse

Luftperspektiv af Næsby ved Stranden. Beplantning og bebyggelse smelter sammen med landskabet.

LANDDISTRIKTET I DAG Områderne syd og vest for Slagelse er domineret af Ved landdistrikter forstås i denne forbindelse det åbne land de store bakker. Det er åbne landskaber med storslået med tilhørende bebyggelse, både fritliggende bygninger udsigt. og landsbyer. Bebyggelserne er ligeledes varierede. Nogle steder Landdistriktet er hele kommunens areal undtagen Sla- samler gårdene sig fortsat omkring den oprindelige gelse byområde, lokalcentrene og sommerhusområdet. landsbyforte, andre steder er landbrugspræget næsten Landskabet og bebyggelsens karakter varierer meget udvisket. Nogle områder er præget af herregårde, med inden for kommunen. store marker og små enklaver af landarbejderboliger, an- Den vestlige del er skovfattig, ret tæt bebygget og er dre er præget af de mellemstore gårde og andre af hus- præget af kysten, Tude å og tilhørende eng- og mose- mandsbrug. områder. Kulturlandskabet - natur og bebyggelse - er dannet Området nord for Havrebjerg er præget af Blæsinge ved en lang udviklingsproces. Kulturlandskabet er dyna- bakker og Tude å’s slyngende forløb. misk. Der skal fortsat ske en udvikling, men det vil være Den nordøstlige del af kommunen er præget af katastrofalt, hvis de mange store og små træk udviskes, dalstrøgene langs Tude å, Vestermose å og Gudum å. fordi man i vor tid ikke har forståelse for fortiden og de Der er ret tæt bebygget i form af landsbyer og helt små kulturværdier, der er gemt i kulturlandskabet. bebyggelser. Landdistriktet er ikke kun landbrugsarealer, skove og Områderne mod øst og syd domineres af de store bebyggelser. Det er rammen om mange menneskers til- skove og de åbne landskaber omkring godserne. Skov- værelse. brynet indrammet så at sige området. Sydøst for Slagelse Tidligere boede der mange flere i landdistriktet. Fami- vokser skoven næsten helt ind i byen. lierne var større og omfattede ofte flere generationer. Der

2 Landdistrikter

byområde sommerhusområde

landsbyområde

jordbrugsområde PLANENS HOVEDTRÆK Landdistriktet skal fortsat overvejende anvendes til land- landskabsområde brug og skovbrug. I enkelte områder skal de rekreative muligheder forbedres. I Slagelse kommune er det bl.a. beskyttelsesområde omkring Skovsø ådal, som i forvejen ikke dyrkes særligt intensivt og Blæsinge banke, som i dag overvejende an- vendes til grusgravning. økologisk forbindelse Det er hovedsigtet at bevare kulturlandskabet, der om- fatter både landskabsbilleder og bebyggelsen. Det er ikke hensigten at foretage en egentlig bymæs- var behov for meget arbejdskraft i landbruget og der var sig udbygning med boliger eller andre erhverv. Byudvik- mange lokale håndværkere og handelsfolk. lingen koncentreres i Slagelse og i lokalcentrene, for her Det sociale liv på landet er helt ændret inden for de at fastholde en vis spredt serviceforsyning for hele land- sidste 2 generationer. Der bor færre mennesker og mange distrikter. har tilknytning til byerhvervene. Næsten al den lokale ser- Den udbygning, der åbnes mulighed for i de mindre vice er væk. Landbruget passes ofte af en enkelt person. landsbyer, er under alle omstændigheder beskeden. Det vil dreje sig om højst 60 boliger.

3 Områdebeskrivelse

Sorterup set fra Holbækvej. Der er harmoni mellem bebyggelse, beplantning og det åbne land.

De udbygningsmuligheder, der peges på, er ikke ens- BEFOLKNING OG BOLIGER betydende med en »automatisk« zonetilladelse. Mulighe- derne er udvalgt efter, hvor en udfyldning med et hus el- Der bor i 1995 ca. 4.800 indbyggere i alt uden for Sla- ler to kan passes naturligt ind i byen og faktisk kan for- gelse by. De 3 lokalcentre har tilsammen knapt 1000 ind- bedre miljøet. byggere. Det betyder, at der i landdistriktet, som det er Bestemmelserne om det åbne land tager udgangs- afgrænset i kommuneplanen, og i sommerhusområdet bor punkt i regionplanens områdeopdeling ialt ca. 3.800 indbyggere. Regionplanen opdeler det åbne land i 3 områdetyper, I de 23 landsbyområder, der er nærmere afgrænset i som også anvendes i kommuneplanen. kommuneplanens rammer, bor i alt ca. 1.050 indbyggere. I » beskyttelsesområder« er hensynet til natur- Det vil sige, at der bor ca. 2.400 indbyggere på gårde, beskyttelsen overordnet. Det er i Slagelse kommune skov- fritliggende ejendomme og i de helt små bebyggelser. områderne mod sydøst, området langs Tude å og Vester- Det er ikke sandsynligt, at indbyggertallet i landdistriktet mose å. vil stige, selv om der kan bygges indtil 60 boliger i lands- I »landskabsområder« er hensynene til natur- byerne. Husstandstallet vil formentlig fortsat falde og en beskyttelse og jordbrug ligeværdige. I Slagelse kommune del boliger vil blive nedlagt. Det er ikke hensigten at lade er det områderne langs kysten, bakkelandskabet vest og helårsboliger overgå til sommerhusformål, da det bl.a. vil syd for Slagelse området nord for Havrebjerg, ådalene forringe mulighederne for serviceforsyningen og kan give langs Gudum og Skovsø å, Nordruplundområdet samt et museumsagtigt miljø. landskabet omkring skovene mod øst. Strategien er, at det befolkningstilskud, der gerne skulle I »jordbrugsområder« har hensynet til jordbruget den komme uden for Slagelse by, koncentreres i lokalcent- højeste prioritet. Det er i Slagelse området omkring Øster rene. Det er også her den lokale service skal støttes. Stillinge, et mindre område omkring Slagstrup og et større sammenhængende område mod nordøst mellem Holbæk- vej, Gudum å og Nordruplund. Regionplanens retningslinier for de 3 områdetyper er gengivet senere i områdebeskrivelsen. Det er på denne måde muligt at supplere rammebestemmelserne med den gældende regionplans retningslinier, idet der i rammerne henvises hertil.

Eksempel på udbygning i en mindre landsby - Vedbynørre.

4 Landdistrikter

Der gælder særlige regler for afstande ved landbrugsvirksomheder.

ERHVERV Industri og håndværk Landbrug Som følge af rationaliseringen af landbruget bliver en del Det dominerende erhverv er landbruget, som fortsat vil af landbrugets bygninger overflødige. kunne udvikles. Det vil i nogle tilfælde være muligt at indrette erhverv i Hensynet til bevaring af landskabet, bl.a. med de me- overflødiggjorte landbrug, men det må dog altid afhænge get begrænsede muligheder for ny udstykning og bolig- af en konkret vurdering. byggeri, vil normalt gå hånd i hånd med landbrugets inte- Erhverv med tilknytning til landbruget samt mindre er- resser. Det er ligeledes en beskyttelse af landbruget, at hverv vil normalt kunne etableres. F.eks. mindre lager- boliger ikke kan placeres så tæt ved landbrugsbygninger, virksomhed og håndværk. Det er snarere virksomhedens møddinger etc., at der kan blive miljøproblemer. størrelse, trafik- og miljøbelastning, der er afgørende. Hensynet til naturen kan dog give nogle begrænsnin- Der skal altid opretholdes en bolig i tilknytning til er- ger for landbruget. Ønsket om at sikre dyre- og plantelivet hverv på landet eller i landsbyer. ved at bevare enge, vandhuller, levende hegn o.s.v. - de De bygningsmæssige rammer må ikke udvides i for- »økologiske forbindelser« - kan måske komme på tværs hold til det hidtidige landbrug. Senere udvidelser kan nor- for nogle rationelle landbrug. På den anden side tyder malt ikke tillades. En virksomhed, der vokser ud over sine meget på, at den økologiske balance bliver påvirket ved rammer, må normalt henvises til et egentligt erhvervs- alt for ensartede afgrøder på store arealer, sprøjtning, område i Slagelse eller et lokalcenter. gødskning o.s.v. og at det derfor kan være uheldigt, hvis Miljøforholdene skal også være i orden. Der skal ta- alt opdyrkes. ges hensyn til belastningen med spildevand, risiko for Der er normalt meget få begrænsninger for landbrugs- nedsivning til grundvandet, luftforurening, udkørsels- bygninger. Således skal amtsrådet underrettes om byg- forhold, trafikbelastning af omgivelserne, støj m.v., lige- geri i »beskyttelsesområder«, hvor der normalt er meget som der altid skal tages hensyn til øvrig bebyggelse, land- få landbrugsbygninger, ligesom bygningshøjder over 8,5 skab og jordbrug, afhængigt af områdetypen. m normalt vil være maksimum inden for en afstand af Der findes mange mindre virksomheder på landet og 300 m fra landsbykirkerne. i landsbyerne, eksempelvis smedjer og andre erhverv i nedlagte mejerier.

5 Områdebeskrivelse

Årslev. Sorterup plejehjem. Det gamle mejeri anvendes nu som produktions- virksomhed.

Enkelte virksomheder i landdistrikter er i tidens løb tution ved Vestermose skole. Der er tillige et mindre pleje- vokset og er blevet dominerende i forhold til omgivelserne. hjem i Sorterup. Opgaven her må være enten at hindre videre udbygning Skolepasningsordning er indført på landskolerne på stedet, der gør virksomheden endnu vanskeligere at Boliger for ældre bør nok overvejende findes i lokal- flytte senere, eller at godkende udbygning på særlige vil- centrene, hvor der er en rimelig service. kår, der begrænser belastningen af omgivelserne. Forsamlingshuse findes i lokalcentrene: Kirke Stillinge og Havrebjerg samt i landsbyerne: Kelstrup, Lille Valby, Hallelev, Tyvelse Huse og Ottestrup. Den mest udbredte offentlige service er kirkerne, der foruden i lokalcentrene findes i Hejninge, ved Gudum, SERVICE Sorterup, Kindertofte og Ottestrup. Butiksforsyningen i landdistriktet er næsten helt forsvun- Det er som sagt næppe realistisk at forestille sig væ- det. De eneste dagligvarebutikker, der er tilbage uden for sentlige forbedringer af serviceforsyningen i landdistriktet. lokalcentrene og sommerhusområdet, er en kiosk i tilknyt- Servicen skal fastholdes og evt. udbygges i lokalcentrene, ning til en tankstation ved Kindertofte. hvor nøglefunktionerne er dagligvarebutikken og folkesko- Forsyningen med dagligvarer må klares fra lokalcent- len. rene og Slagelse og til dels fra sommerhusområdet. Stra- tegien må være at støtte navnlig lokalcentrenes butikker. Det vil være urealistisk at regne med nye dagligvare- butikker i de små byer. Muligheden skal dog ikke blokeres af kommuneplanens bestemmelser. Den øvrige private service er smede, håndværkere, frisører o.lign., men også her er lokalcentrene mere vel- udstyrede. Den offentlige service kan kun beskrives i sammen- hæng med lokalcentrene. Den offentlige service i det egentlige landdistrikt er beskeden. Det vigtigste er den kollektive trafik, som dog ikke kan udvides til den frekvens, det vil være ønskeligt, fordi belægningen er beskeden udenfor skoletiderne. Skolerne i Kirke Stillinge og Hallelev betjener land- distriktet. Det er ønsket at bevare netop disse skoler, fordi de også er det vigtigste lokale samlingspunkt for idræt, foreningsliv m.v. Sociale institutioner er der få af. Kirke Stillinge har både Kinderstofte kirke. plejehjem og børneinstitution, der opføres en ny daginsti- Her lå engang en landsby.

6 Landdistrikter

Frederikslundsvej syd for Vedbysønder.

TRAFIK Der sker ikke større ændringer i det finmaskede vejnet i De større veje er på nogle strækninger sikret for cykli- landdistriktet. ster, men det er målet at hovedlandeveje og landeveje Landevejen mod Jyderup og Nykøbing skal forbedres skal forsynes med cykelstier eller malede cykelbaner. De og det er tanken at føre vejen vest om Sønderup. strækninger, der fungerer som skoleveje, skal have før- De øvrige større vejarbejder af betydning for land- ste prioritet. distriktet er omfartsvejene nord, vest og syd om Slagelse. Indsatsen vil iøvrigt begrænses til en forbedring af de Disse veje er kun skitseprojekteret, idet dog den vestlige farlige punkter og strækninger. Hvor det er muligt, vil det omfartsvej er sikret ved byggelinier. i mange tilfælde være en god løsning at genoprette Omfartsvejene vil medføre nogle ændringer i det lo- alléerne eller nyplante allé træer langs vejene. Det hjæl- kale vejnet, bl.a. ved Valbygårdsvej, ved Hyllerup, ved per på orienteringen og strammer landskabet op. Strandvejen og ved Slagstrupvej.

7 Områdebeskrivelse

Slagstrupvej nordøst for Slagelse by. Vindmøller i det åbne land er et nyt landskabselement.

FORSYNING OG ENERGI Vandforsyning Elforsyning Den kommunale vandforsyning dækker ca. 70 % Det er kun en del af Slagelse by, der forsynes fra det af kommunens areal og en langt større andel af kommunale elværk, resten forsynes fra NVE. forbruget. Forsyningsområdet er Slagelse by og op- landet mod vest, nord og øst. Der er 5 kommunale vandværker. Hovedforsyningen Naturgas sker fra Valbygårdsværket, og der er 3 vandværker i byen samt et i Havrebjerg. Boringerne findes nord og nordvest De overordnede naturgasledninger er placeret fra Kongs- for Slagelse. mark Strand nord om Slagelse og videre langs Motorve- Sommerhusområdet og en bræmme langs kommunens jen. nordgrænse forsynes fra mindre vandværker. Der kan blive problemer med vandkvaliteten, navnlig ved kysten, men der vil i givet fald kunne ske forsyning fra de kommu- Energiplanlægning nale vandværker. Der er gode grundvandsressourcer og der vil kun Der er ikke aktuelle planer om fjernvarme eller naturgas i komme forsyningsproblemer, hvis grundvandet forurenes lokalcentre og landsbyer. Der er på den anden side ingen eller hvis der kommer mange, større vandforbrugende virk- umiddelbare hindringer for at danne lokale forsy- somheder. ningsfælleskaber, vindmøllelag eller lignende.

Spildevand Vindmølleplanlægning Mange af de fritliggende gårde og huse har primitiv kloa- Byrådet vedtog den 7.3.1994 kommuneplantillæg nr. 14 - kering, nedsivningsanlæg eller drænsystemer. Vindmølleplacering - Administrationsgrundlag. Dette Indsatsen vil være koncentreret om at forbedre kloa- administrationsgrundlag giver mulighed for i jordbrugs- kering og rensning i lokalcentrene og de større landsby- områder, at opstille maksimalt 3 vindmøller pr. placering samfund. med en højde på 60 m. Der henvises angående kloakering til den til enhver tid gældende spildevandsplan.

8 Landdistrikter

Lille Valby. Harmonisk, traditionel landsbybebyggelse.

BY- OG LANDZONE Opdeling i by- og landzone er et centralt styringsinstru- sesændringer. Hvor der er tale om driftsbygninger til land- ment for regulering af bygge- og anlægsvirksomhed i land- brug, skovbrug og fiskeri skal der normalt kun foretages distrikterne. en anmeldelse til bygningsmyndigheden. Landet opdeles i byzoner, sommerhuszoner og land- I landzoner skal der altså i de fleste tilfælde gives en zoner. Landzoner er arealer, der ikke er planlagt til byformål zonetilladelse, men andre bestemmelser skal også føl- eller sommerhuse. Det er det åbne land, der hovedsage- ges, f.eks. bygningsreglement, miljøgodkendelse, kloake- ligt benyttes til landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeriformål. ring og vejadgang. Landsbyerne vil ofte være i landzone. Større landsbyer, Det er normalt amtsrådet, der har zonelovskom- typisk lokalcentrene, hvor der skal ske egentlig byudvik- petencen, og normalt vedlægges en udtalelse fra kom- ling, vil normalt skulle overføres til byzone gennem lokal- munen. plan. Byrådet har overtaget zonelovskompetencen, hvor der er udarbejdet en lokalplan for et landzoneareal, samt hvor Zoneopdelingen varetager 3 hensyn: der i kommuneplanen er afgrænset et område, typisk en mindre landsby. - at sikre en planmæssig og samfundsøkonomisk Der er udarbejdet lokalplan f.eks. for Vedbysønder og udvikling i overensstemmelse med den fysiske der er for 23 landsbyer foretaget en afgrænsning, så der planlægning, bl.a. ved at hindre spredt og ustruk- er sket overførsel af zonelovskompetencen. For landsbyernes vedkommende er der i rammerne tureret byudvikling uden for byerne, angivet hvilke hensyn, der skal følges i lokalplanlægnin- - at sikre befolkningens rekreative interesser og be- gen og i enkeltsagsbehandlingen. vare de landskabelige værdier, For det åbne land skal opdelingen i de 3 områdetyper - at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af råstof- lægges til grund, således som det er angivet i ramme- fer og jordbrugsressourcer. bestemmelserne. I de følgende afsnit er skitseret, hvilke hensyn der er I landzonerne skal der gives særlig zonetilladelse ved afgørende ved planlægning og sagsbehandling i det åbne udstykning, nybyggeri, om- og tilbygning samt anvendel- land og i landsbyerne.

9 Områdebeskrivelse

JORDBRUGSOMRÅDER MÅLSÆTNING Det er målsætningen, at området fastholdes og fortsat udvikles som et jordbrugsområde med størst mulig drifts- mæssig fleksibilitet for den enkelte ejendom, samt stor investeringssikkerhed.

RETNINGSLINIER Generelt Området er forbeholdt jordbrug, og den jordbrugsmæs- sige udnyttelse skal kun rent undtagelsesvis vige for an- dre interesser. Hvor den jordbrugsmæssige udnyttelse må vige som jordbrugsområde følge af ovennævnte eller ved f.eks. regulering af veje, anlæg af stier, ledningsanlæg o.lign., skal der tages vidt- landskabsområde gående hensyn til den fremtidige jordbrugsudnyttelse ved minimering af arealforbruget og ved anvendelse af de rin- gere jordkvaliteter frem for de gode kvaliteter. Der må beskyttelsesområde samtidig sikres en god landsbrugsmæssig arrondering f.eks. ved jordfordeling.

Anlæg og bebyggelse DET ÅBNE LAND Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det Kommuneplanen tager udgangspunkt i regionplanens 3 lokale jordbrugserhverv bør undgås. For at sikre, at områdetyper for det åbne land. jordbrugsproduktionen ikke senere stilles over for krav efter Regionplanens opdeling er baseret på en grov miljøloven fra ny bebyggelse, må placering af ny bebyg- fredningsmæssig vurdering. Opdelingen fremgår bl.a. af gelse ikke finde sted så tæt ved det etablerede jordbrug- rammekortet, men også af den måde, rammerne er op- serhverv, at det kan forudses at bebyggelsen påføres bygget på. miljøgener. Det er væsentligt, at der er tale om retningslinier, som skal administreres af flere myndigheder bl.a. amtsråd og Arealkrævende anlæg kommuner. Arealkrævende anlæg og virksomheder, som af hensyn til miljøgener m.v. bør placeres i det åbne land, kan efter nærmere planlægning placeres i området.

Biotoper Det er ønskeligt, at resterende småbiotoper i det åbne JORDBRUGSOMRÅDER land, herunder hegn, mindre moser og vandhuller, beva- res.

Årslev. En smuk landsby i et jordbrugsområde.

10 Landdistrikter

Økologiske forbindelser Stillingeområdet, øst Inden for de »Økologiske forbindelser«, bør det gennem Stillingeområdet, øst, mellem Kirke Stillinge, Havrebjerg administration af lovgivningen, samt tilskudsmuligheder og Tude Å-området er et ret åbent landbrugsområde. Ene- m.v. f.eks. til jordforbedring og vildtplejen sikres at der ste større bebyggelse er Øster Stillinge. Der er ret mange opretholdes og eventuelt nyetableres så mange forskel- små ejendomme ved Barkemose Huse, ellers er det større ligartede naturlokaliteter som muligt. og middelstore gårde, der dominerer.

Rekreative anlæg Rekreative anlæg bør kun etableres, når der kan begrun- Slagstrupområdet des i hensynet til den lokale befolknings fritidsliv eller for Slagstrupområdet nord for Slagelse er et ret åbent land- at sikre sammenhæng i det regionale stisystem. brugsområde med mellemstore gårde.

Kirkeomgivelser Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg m.v. omkring Nordøstområdet landkirkerne skal det sikres, at kirkens betydning for Nordøstområdet er afgrænset af Gudum å og Tude å. landskabsoplevelsen fastholdes. Grænsen mod nordøst er mod Nordruplund og mod syd- øst følger den nogenlunde Holbækvej. En del af Vester- mose å og dens omgivelser er udlagt som særligt Råstofindvinding beskyttelsesområde. Eksisterende råstofindvindingsvirksomheder skal som Der er mange bebyggelser og landsbyer i området. De hovedregel afvikles. For disse virksomheder kan der dog er alle domineret af landbruget, men er i øvrigt ganske i særlige tilfælde gives tilladelse til at fortsætte efter den forskellige. oprindelige tilladelsesperiodes udløb. Dette gælder, så- Området vil være velegnet til anlæg, der skal placeres fremt der ved fortsat gravning kan opnås en bedre i det åbne land, men som ikke kan placeres, hvor der er jordbrugsmæssig eller landskabelig arrondering, en bedre væsentlig konflikt med større landskabsinteresser, f.eks. udnyttelse af forekomsten, eller såfremt de vindmølleparker, mindre landingsbaner og lignende. Selv forsyningsmæssige forhold taler herfor. om der måske ikke skal tages de helt store landskabelige Tilladelse til ny råstofindvinding til lokalt brug kan gi- hensyn i selve området, skal der tages hensyn til nabo- ves, når forsyningsmæssige forhold taler herfor. Det er områderne og til oplevelsen af landskaberne bl.a. fra de dog en forudsætning, at området efter endt indvinding større veje. kan tilbageføres inden indvindingen.

Stillingeområdet øst, set fra Stillingevej. Huset i forgrunden er et stilrent landarbejderhus. Bag Øster Stillinge i lavningen ses erhvervsområdet i Kirke Stillinge.

11 Områdebeskrivelse

Biotoper LANDSKABSOMRÅDER Det er ønskeligt, at resterende småbiotoper i det åbne land, herunder hegn, mindre moser og vandhuller sikres.

Økologiske forbindelser Inden for de »økologiske forbindelser« bør det gennem administration af lovgivningen samt tilskudsmuligheder m.v. f.eks. til jordforbedring og vildtpleje sikres, at der op- retholdes og eventuelt nyetableres så mange forskelligar- tede naturlokaliteter som muligt.

Rekreativ udnyttelse Befolkningens adgang til at færdes på stier og veje skal søges udbygget under hensyn til de berørte arealets sår- barhed overfor publikumsbesøg. Der kan etableres nye stianlæg og mindre rekreative støttepunkter efter nær- mere fredningsplanlægning. I fredningsplanen kan der LANDSKABSOMRÅDER udpeges særlige besøgsområder, hvor der kan etableres MÅLSÆTNING en videregående offentlig adgang samt anlæg af støtte- punkter for ophold og naturformidling. Det er målsætningen, at området fortsat udvikles som jordbrugsområde. Da området indeholder meget værdi- fulde landskabelige, natur- og kulturhistoriske interesser, er det endvidere ønskeligt at tillægge dette megen vægt, Veje således at disse interesser varetages i forståelse med Nyanlæg og regulering af veje skal respektere bevarelse jordbrugserhvervet. af områdets karakter, dets rekreative anvendelse og beskyttelsesbehov.

RETNINGSLINIER Generelt Kirkeomgivelser Området er med nedennævnte begrænsninger forbeholdt Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg m.v. omkring jordbrugserhvervet. landkirkerne skal det sikres, at kirkernes betydning for landskabsoplevelsen fastholdes.

Anlæg og bebyggelser Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, ind- passes under hensyn til landskabelige forhold og lokal byggeskik, således at der i forbindelse med omgivelserne opnås en god helhedsvirkning. Hvor den jordbrugsmæssige udnyttelse må vige som følge af ovennævnte eller ved f.eks. regulering af veje, anlæg af stier, ledningsanlæg o.lign., skal der tages vidt- gående hensyn til den fremtidige jordbrugsudnyttelse ved minimering af arealforbruget og ved anvendelse af de rin- gere jordkvaliteter frem for de gode kvaliteter. Der må samtidig sikres en god landsbrugsmæssig arrondering f.eks. ved jordfordeling. Der skal samtidig lægges vægt på, at de landskabelige samt kultur- og naturhistoriske interesser ikke lider væsentlig skade. Skovse ådal, set fra Oksebrovej.

12 Landdistrikter

Råstofindvinding Der er flere landsbyer, bl.a. Hejninge, Hyllerup og Lille Eksisterende råstofindvindingsvirksomheder skal som ho- Valby. Vårby Mark må nærmest kaldes en landevejs- vedregel afvikles. For disse virksomheder kan der dog i bebyggelse uden store miljøkvaliteter. Der er to store god- særlige tilfælde gives tilladelse til at fortsætte efter den ser, Valbygård og Brorupgård, men ellers er det overve- oprindelige tilladelsesperiodes udløb. Dette gælder så- jende de middelstore gårde, der præger området. fremt der ved fortsat gravning kan opnås en bedre land- Det er vigtigt at det store bakkelandskab vest for Sla- skabelig tilpasning. Endvidere skal der kunne opnås en gelse by ikke forstyrres af yderligere bebyggelse eller god jordbrugsmæssig arrondering og en bedre udnyttelse større tekniske anlæg. af forekomsten, ligesom de forsyningsmæssige forhold Moseområdet sydvest for den planlagte rundkørsel må tale herfor. nordvest for Slagelse og terrænet øst for Kalundborgvej Ny råstofindvinding kan kun tillades til lokalt forbrug i og ned mod Skidenrenden, bør fastholdes som naturom- tilknytning til eksisterende grave, såfremt de landskabe- råde. De bør begge have karakter af åbne landskabskiler. lige, friluftsmæssige og økologiske forhold forbedres og De indgår i øvrigt i regionplanen som en sammenhæn- når forsyningsmæssige forhold taler herfor. gende »økologisk forbindelse«. Begrænset udnyttelse af ler til teglværksbrug tillades, Området langs Gudum å bør fastholdes som natur- såfremt arealet kan efterbehandles på en måde, der er område, da det er en meget helstøbt ådal. acceptabel i forhold til områdets karakter.

Skovsø ådal Kystbaglandet Skovsø ådal er afgrænset af Nykøbing Landevej, Holbæk- Kystbaglandet omfatter en bræmme på 2-4 km bag som- vej, Oksebrovej og Sorøvej. Området mod nord er åbne merhusområderne. engarealer, mens det mod syd er meget varieret med et I området findes landsbyerne Bildsø og Kelstrup. Kirke slynget åløb, spændende beplantning og en nedlagt råstof- Stillinge grænser op til området mod syd, vest og nord. grav. Dette bør kunne udnyttes til rekreative formål for Området kan ikke anvendes til at udvide sommerhus- byens befolkning. området, men der kan efter nærmere planlægning place- res rekreative faciliteter, evt. ved Store Kongsmark, i til- knytning til Kongsmark Strandpark. Nordruplundområdet Nordruplundområdet afgrænses af Tude å mod nord og af skove i Sorø kommune mod øst samt af Vestermose å Næsby Fed mod syd. Centralt i området er Nordruplund gods og sko- Næsby Fed er et engområde syd for Tude å, der hænger ven. sammen med arealerne nord for Forlev, i Korsør kom- Der er ingen landsbyer, men flere typer landbrugs- mune. bebyggelse, dannet bl.a. ved husmandsudstykning og opdyrkning af engarealerne, f.eks. Skætholm. Området er et karakteristisk herregårdslandskab. Blæsingeområdet Blæsingeområdet er landskabet nord for Havrebjerg. Om- rådet er højtliggende og domineres af Blæsinge Banke, der Kindertofteområdet dog delvis er fjernet af grusgravning. Blæsinge Banke er et Kindertofteområdet er et stort sammenhængende om- eksempel på, at fortsat grusgravning kun kan accepteres, råde, der domineres af skovene mod øst og syd. Mod hvis det sker på en sådan måde, at området bagefter kan nord og vest følger grænsen nærmest Holbækvej. retableres på en hensigtsmæssig måde. Det vil være op- Området er præget af herregårdene Store Frederiks- lagt at bruge de mest bakkede dele af området til et nyt lund, Valdemarskilde og Lille Frederikslund, der ligger i rekreativt område, bl.a. for vintersport, mens andre dele kan kanten af området og giver landskabet en særlig karakter dyrkes. Områdets relation til Tude å kan også fremhæves med store marker og beskeden bebyggelse. ved en sådan rekreativ anvendelse. Kindertofte, Ottestrup, Sorterup og Vedbynørre er små landsbyer, Vedbysønder er præget af maskinfabrikken. Det er vigtigt i dette område at hindre bebyggelse og Vårbyområdet m.v. beplantning, der lukker af for udsigten, for områdets store attraktion er netop fornemmelsen af at være i et stort Vårbyområdet m.v. omfatter den overvejende del af den landskabsrum mellem skovene og byen, der ligger på en vestlige og nordlige zone omkring Slagelse by samt land- stor bakke mod vest. skabet langs Gudum å.

13 Områdebeskrivelse

RETNINGSLINIER Grøfteområdet Byggeri Grøfteområdet er en skovrydning, der helt domineres af Der kan som hovedregel kun opføres byggeri, som har en meget stor nedlagt pelsdyrfarm nord for jernbanen. direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Disse bygnin- ger skal indpasses under hensyn til landskab og lokal Antvorskov kaserne m.v. byggeskik. Bygninger m.v. må normalt ikke opføres i større højder end angivet i byggelovens højdebestemmelser. Antvorskov kaserne anvender arealerne mellem skovene Ved byggerier der kræver dispensation fra disse be- og Næstvedvej samt iøvrigt en del af skoven og et stort stemmelser eller alene kræver anmeldelse til bygnings- område i Hashøj kommune. myndigheden, skal denne myndighed underrette amts- Bortset fra kasernen er området et naturområde, der rådet med henblik på dettes mulighed for at sikre at både bruges af militæret og offentligheden. Der er såle- beskyttelsesinteresserne varetages, eventuelt gennem des i den nordlige del etableret et mindre sø- og skov- rejsning af en fredningssag. område som led i aftalen om kampvognspor. Nye industriprægede og arealuafhængige virksom- På længere sigt bør sammenhængen mellem øvelse- heder, herunder for animalsk og/eller vegetabilsk produk- sområdet og byens stadionområde understreges, også tion, bør ikke placeres inden for området. selv om motorvejen skærer sig imellem.

Idagårdsområdet Biotoper Idagårdsområdet er et smukt dalstrøg mellem motorve- De resterende småbiotoper i det åbne land, herunder jen, Næstvedvej og Slots Bjergby i nabokommunen Has- hegn, mindre moser og vandhuller skal sikres. høj. Området er domineret af Idagård og fremtræder trods de store trafikanlæg omkring det, som et landskab der næsten trækkes ind i byen. Udyrkede arealer Området er interessant for fremtidig byvækst. Udyrkede arealer, såsom overdrev, hedearealer, enge, moser og søer skal bevares og bl.a. sikres mod opdyrk- ning, tilplantning og tilgroning og eventuelt vedligehol- BESKYTTELSESOMRÅDER des gennem plejeforanstaltninger. Det skal endvidere påses, at beskyttelsesinteresserne MÅLSÆTNING sikres mod forringelser som følge af dybdepløjning, grub- Det er målsætningen, at områdets særlige natur-, kultur- ning, intensiv skovdrift, tørvegravning og afvanding. historiske eller landskabelige betydning beskyttes og plejes, om fornødent ved særlige foranstaltninger. Skove Ændringer i træartsfordelingen i områdets skove til for- del for større nåletræsandel bør imødegås. Især bør an- delen af eg og bøg sikres.

Vådområder Vandløb, søer, moser, nor, havområder og andre våd- områder skal sikres sådanne miljømæssige forhold, at der fastholdes et alsidigt dyre- og planteliv. Endvidere bør disse områder sikres mod uheldige påvirkninger som følge af rekreative aktiviteter, indvinding af råstoffer fra havbunden o.lign. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at indføre restriktioner for særligt uroskabende sejlads i perioder, hvor det kan få alvorlige konsekvenser for fuglebestanden. Ved administration af lovgivningen samt af tilskuds- muligheder m.v. til f.eks. jordforbedring og vildtpleje bør der ikke ydes støtte tiI projekter, der er i strid med amts- rådets målsætning for området.

14 Landdistrikter

Kirkeomgivelser Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg m.v. omkring landkirkerne skal det sikres, at kirkernes betydning for landskabsoplevelsen fastholdes.

Råstofindvinding Ny råstofgravning kan ikke tillades. Slagelse Lystskov. Eksisterende råstofindvindingsvirksomheder på land- jorden skal principielt afvikles. Offentlig adgang Befolkningens adgang til at færdes på stier og veje kan Tude å’s nedre løb udbygges under hensyn til de berørte arealers sårbar- hed over for publikumsbesøg. Tude å’s nedre løb er strækningen fra Trelleborg til Store- bælt. Området er fredet og vil blive plejet og reguleret gennem fredningen. Anlæg Større overjordiske ledningsanlæg kan kun undtagelses- vis placeres i området. Tude å’s øvre løb Nyanlæg af veje kan normalt ikke ske. Vejnettet i om- rådet bør af hensyn til beskyttelsesinteresserne og/eller Tude å’s øvre løb er strækningen fra Trelleborg mod nord- de rekreative interesser, alene vedligehoIdes og kun re- øst til Havrebjerg og herfra videre, hvor åen danner guleres når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn kommunegrænse mod Høng og Dianalund kommune. taler for det. Langs åen er der karakteristiske eng- og moseområder.

Særligt beskyttelsesområde. Tude å syd for Stillingevej.

15 Områdebeskrivelse

Skovrejsning Det vil generelt være uheldigt at opføre yderligere bebyg- gelse eller foretage større indgreb iøvrigt ved dens omgi- Regionplanen opdeler kommunen, i forbindelse med ud- velser. pegning af områder til skovrejsning, i fem typer områder: Noget af det, der kunne overvejes, ville være beplant- ning langs åen. Det kunne markere dens forløb og kunne give skygge, der standser grødevækst og giver mindre Skov behov for oprensning. Der kan langs mindre strækninger være stier langs Byområder/sommerhusområder åbredden, men ikke sådan, at offentlig adgang giver ned- Skovrejsningsområde slidning af naturen. Område hvor der kan rejses skov Område hvor skovrejsning er uønsket

Kindertofte kirke Speciel interesse for den rekreative planlægning har de I forbindelse med overvejelser omkring skovrejsning om- bynære områder nord og vest for Slagelse by, hvor der er kring Kindertofte kirke er indblikket til kirken fra den gamle udlagt areal til skovrejsning. hovedlandevej og fra Vestmotorvejen blevet fredet. Der henvises for så vidt angår de nærmere bestem- melser angående dette forhold til regionplanens bestem- melser. Østerskov Østerskov er et mindre skovområde, der hænger sam- men med godset Ødemark i Sorø kommune og landska- LANDSBYOMRÅDER beligt hører sammen med de værdifulde landskaber ved Kulturhistoriske værdier Bromme. Landsbyerne fortæller meget om vores fortid. De skal også kunne fungere i nutiden. De indgreb, der skal ske i lands- Vestermose å byerne: beskedent nybyggeri, om- og tilbygning, beplant- ning o.s.v. skal ske på en sådan måde, at landsbyerne Vestermose å er på en stor del af sit forløb udpeget som hver især bevarer - måske ligefrem fremhæver- deres særligt beskyttelsesområde. Den nederste del af åløbet særpræg. er en »økologisk forbindelse«. Området er vigtigt for dyre- Regionplanen indeholder en udpegning af særligt og planteliv og er for en stor del engarealer. bevaringsværdige landsbyer og stationsbyer. I Slagelse peges på: Havrebjerg, Næsby ved Stranden, Hejninge, Øster Stillinge, Hallelev og Næsby ved Skoven. Hensig- Skovene mod syd og øst ten er, at der ved ny bebyggelse, ombygning etc. skal tages særlige hensyn til bevaringsinteresserne, bl.a. ved Skovene mod syd og øst er et sammenhængende om- udarbejdelse af bevarende lokalplaner. Der lægges vægt råde, der ikke kun omfatter skovene, men også nogle af på at følge den stedlige byggetradition. deres nærmeste omgivelser, bl.a. syd for banen og nær- Det følgende kan ikke erstatte en senere mere grun- mest Slagelse. dig analyse og planlægning af kommunens landsbyer, men Skovområdet hænger sammen med Tystrup- Bavelse- kan fortælle om punkter, der skal tages hensyn til og kan området og er et sammenhængende naturområde af na- måske medvirke til at skabe en øget lokal bevidsthed om tional betydning. landsbyerne og deres miljø. Der er mange rekreative muligheder i dette område, Det er ikke kun et spørgsmål om, hvordan et nyt hus men bortset fra det regionale rekreative stisystem er der ser ud. Men om dets indpasning i gadebilledet, proportio- ikke planer om særlige rekreative anlæg i Slagelse kom- ner, beplantning o.s.v. Der er en helhed at tage hensyn til, munes del af området. De samles ved Kongskilde. og der er mange elementer, som man skal være opmærk- Lystskoven nærmest Slagelse by må udformes som som på. et bynært rekreativt område, hvor der kan etableres sær- lige faciliteter til betjening af et større publikum.

16 Landdistrikter

Næsby ved Stranden. Bevaringsværdig landsby.

Landsbyerne har ændret sig De fleste landsbyer er opstået som et fællesskab af gårde Gudum er et eksempel på, at gårdene blev tilbage i samlet omkring en forte, en fælles plads. Landsbyen blev den østlige del af byen, mens der blev huse, smedje o.lign. ikke tilfældig placeret. Der skulle være god agerjord og tilbage i den vestlige del, hvor gårdene flyttede ud. gode engarealer til græsning, der skulle være mulighed Blandt større landsbyer, deraf spejler den oprindelige for at skaffe vand og der måtte ikke være for sumpet. gruppering af bebyggelsen omkring forte og gadekær, kan I landsbyfællesskabets tid var jordene opdelt i vange nævnes: Næsby ved Stranden, Hejninge, Lille Valby, År- og igen i små lodder. Hver gård havde sine jorder spredt slev, Hallelev og Ollerup. Det vil være meget uheldigt at på mange små lodder og man havde andel i fælles- arealerne inde i byen, ved forten, og udenfor, på enge og overdrev. Landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet førte til en total omlægning af landbruget og byerne ændrede karakter i takt med hovederhvervet. Nogle steder medførte udskiftningen, at gårdene for- blev i landsbyen. Jorden blev samlet til hver gård og ud- stykningen blev stjerneformet. Et kort over byen lignede en lagkage med al bebyggelse i centrum. Stjerne- udstykningen kan genkendes i mange af kommunens landsbyer f.eks. Næsby ved Stranden, Kirke Stillinge, Øster Stillinge, Kelstrup, Hallelev og Gudum. Nogle steder flyttede gårdene ud af byen, ofte i sam- menhæng med at godserne flyttede om på deres jorder. Nogle landsbyer forsvandt helt, f.eks. Store Valby ved Valbygård. Kindertofte, Grøfte, Sorterup og Ottestrup er eksempler på byer, hvor gårdene næsten forsvandt. I de fleste landsbyer er nogle gårde blevet tilbage og resten er flyttet ud. Ved Hejninge flyttedes nogle af går- dene ud 2 og 2, i andre tilfælde blev de placeret langs en vej, f.eks. mellem Næsby ved Stranden og kysten. Kort over Gudum i dag. Vejsystemet og de levende hegn samt gadekæret fortæller historie.

17 Områdebeskrivelse

placere ny bebyggelse på den gamle landsbyforte, da det helt vil udviske byens oprindelige struktur. Mange landsbyer er stadig meget præget af landbru- get, f.eks. Ollerup, Årslev og Tyvelse. Andre byer er præ- get af andre funktioner, der har været der før, f.eks. Lille Frederikslund (savværk og station), Kelstrup (mølle) og de mange nedlagte mejerier, brugsforeninger o.lign. Havre- bjerg er eksempel på en gammel landsby, der blev stati- onsby og siden forstad. Nogle bebyggelser er præget af, at de er opstået langs en befærdet vej, sjældent med de store miljøkvaliteter, f.eks. Skovsø og Vårby mark. Ved ombygning og tilbygning må man tage hensyn til bygningens historie og omgivelserne. Ved nybyggeri må man prøve at fylde de huller ud, der måtte være, men sådan at helheden ikke lider skade. Der er eksempler på, at der er bygget store parcelhus- Stillingevej. kvarterer ud i en eller to retninger fra en landsby. Lands- Alleen mod vest til stranden. byen og de nye huse hænger sjældent godt sammen. Ved lokalcentrene er det vanskeligt at undgå en massiv ud- bygning, fordi der er tale om egentlig byvækst, men i lands- byerne er det netop supplering og huludfyldning, der skal til. Den gamle struktur må ikke slås i stykker. Man skal kunne fornemme både det oprindelige og det, at tingene ændrer sig. Mange landbrug, også i landsbyerne, ned- lægges, men det vil være miljømæssigt uheldigt, hvis en gård rives helt ned og erstattes af 3 nye typehuse. Så området eller fjernelse af beplantningen vil ødelægge ville det være bedre at genanvende de bedste af gårdens helheden. bygninger til f.eks. 3 boliger. Sammenhængen med landskabet understreges ofte af vejforløbene, som er særligt vigtige, da det er fra ve- jene de fleste mennesker oplever det åbne land og lands- Landskab og beplantning byerne. F.eks. er køreturen fra Slagelse, forbi Valbygård, over Mange landsbyer ligger i en forhøjning i terrænet, f.eks. engene ved Tude a, igennem Øster Stillinge og Kirke Stil- Næsby ved Stranden og Næsby ved Skoven. Andre lig- linge og den fornemme elmeallé en enestående ger lidt i læ, f.eks. Hejninge og Årslev. landskabsoplevelse. Landsbyerne med deres beplantning og hegn smelter Beplantningen inde i landsbyerne er ofte præget af de sammen med landskabet. Ny bebyggelse udenfor landsby- store træer og fornemme haveanlæg. Her er Næsby ved Stranden og Årslev gode eksempler. Beplantning omkring gadekær og langs vejene er et område, der bør behandles nærmere, da det kan under- strege landsbyernes struktur og give en god rumlig virk- ning. Nye større beplantninger kan være nødvendige, f.eks. omkring store avlsbygninger og industrianlæg. Det vil normalt være uheldigt, hvis der plantes træer eller plan- tager op mod en landsby, da det vil sløre bebyggelsens sammenhæng med landskabet.

Veje De steder, hvor større veje går igennem en landsby har de ofte slået landsbyen i stykker, f.eks. er Kelstrup og Bildsø domineret af Korsør- Kalundborgvejen. Lille Valby. Andre steder har man ledt trafikken udenom, f.eks. Gadekær, fællesareal, vejbebyggelse. Næsby ved Skoven og Tyvelse Huse.

18 Landdistrikter

Hejninge kirke set fra vest. Husene til venstre for kirken er eksempler på »bedre byggeskik-stilen« fra tiden omkring 1915.

Vejene skal så vidt muligt ikke udvides inde i landsby- Mange bygninger har ændret anvendelse, f.eks. de erne. Man skal bare køre med tilpas lav hastighed. Det gamle mejerier. I nogle tilfælde er resultatet godt, f.eks. i kan være rimeligt at markere indkørslen til en by med en Årslev, hvor der er mindre fabrik, mens det i andre til- form for »byport«. Det har bl.a. været foreslået i fælde er blevet til nogle mærkeligt usammenhængende Vedbysønder, da den blev lokalplanlagt. bygningsanlæg, f.eks. i Hallelev. Det er karakteristisk for vejene i landsbyerne, at de smel- Mange ældre skoler, butikker o.s.v. er overgået til bolig- ter sammen med haver, bebyggelse og fællesarealer. formål. Mange belægninger på gårdspladser og ved gaderne er smukke, ofte toppede brostensbelægningen, men mange steder er det en kombination af grus, asfalt og græs, der præger gaderummene. Særligt værdifulde gademiljøer findes i Næsby ved Stranden, Hejninge, Årslev, Sønderup, Hallelev, Næsby ved Skoven og Vedbysønder.

Funktioner Tidligere var landbruget helt dominerende i landsbyerne. Mange landarbejderboliger anvendes nu af familier med byerhverv. Mange gårde bebos af byfolk, hvor gårdene måske er solgt fra, forpagter bort eller drives af en ma- skinstation. Nogle gårde vil blive udbygget. Det er vanskeligt gen- nem lokalplanlægning og byggesagsbehandling at gå ind i den nærmere placering af landbrugsbygninger. Omvendt vil en del avlsbygninger blive overflødige, bl.a. fordi dyreholdet reduceres og fordi gårde sammenlægges. I nogle tilfælde kan disse bygninger anvendes til an- dre erhverv eller muligvis til boligformål, men det må altid bero på en konkret vurdering, hvor det er vigtigt, at Næsby ved Stranden. bygningsmassen ikke udvides.

19 Områdebeskrivelse

Det stråtækte hus i skoven - tidsbillede på landhuset. Det traditionelle længehus i landsbyen. Kirke Stillinge.

Landsbyhuset For de fleste står længehuset med stråtag, bindingsværk traditionelle byggestil. Det er typehusene fra byernes vil- og små vinduer som det rigtige landsbyhus. lakvarterer, der er kommet til: de har mindre taghældning, Der findes stadig bindingsværkshuse af denne type i sjældent med teglsten, store tagudhæng, store vindue- landsbyerne, men den mest almindelige hustype er det spartier og ofte farver, der ikke svarer til de traditionelt grundmurede, smalle længehus med 45o taghældning, anvendte. tegltag og små vindues- og dørformater. Der er ikke udviklet et egentligt landsby- eller landdi- Andelstiden, omkring århundredeskiftet, præger me- strikttypehus. Det kunne der være behov for, navnlig fordi jerierne, men også mange boliger, forsamlingshuse o.lign. der kan opnås gode resultater med at kombinere den tra- Eksempler kan findes bl.a. i Næsby ved Skoven. ditionelle byggeteknik med de krav, der stilles til en mo- Enkelte steder findes også andre hustyper, f.eks. er derne bolig i dag. der i Hejninge gode eksempler på huse i »bedre bygge- skik-stil« fra tiden omkring første verdenskrig. Mens boligerne fra tiden før anden verdenskrig nor- malt er opført på traditionel vis, er der i tiden efter ver- denskrigen opført mange huse, som ikke er tilpasset den

Hejninge. Pladsen foran kirken set fra syd.

20 Landdistrikter

Følgende tages der udgangspunkt i, i forbindelse med landzonesager, ny bebyggelse i det åbne land og lands- byerne:

- Placer huset langs vejen, så det orienterer sig mod gade- rummet og trækker gadebilledet op. - Byg et smalt længehus i 1 1/2 etage, helst ikke væ- sentligt bredere end 7 m. - Læg røde vingetegl på taget, der har 45° hældning. - Brug teglsten i traditionelle røde eller gule farver, eller brug en billig teglsten, der vandskures, kalkes eller males i de traditionelle farver. - Lav små vinduer og døre som huller i muren fremfor de store træ- og glaspartier. - Undgå de store skrå tagvinduer og lav i stedet en be- Det pynter sjældent på et »murermesterhus«, når det skeden kvist. forsynes med en udestue i læ og store planvinduer. - Undgå store udhæng navnlig i gavlene, hvor de traditio- nelle murede huse som regel kun har et meget lille ud- hæng. - Undgå de åbne tagterrasser i gavlen, de falder helt uden- for byggestilen. - Undgå de flade havestuer, garager og carporte helt ude i flugt med vejen. - Prøv i det hele taget at se på omgivelserne, lær af bygge- traditionen og vær ikke bange for at arbejde med et hus, som måske ved første øjekast virker traditionelt.

Man må godt kunne se på husene, om de er fra 1896 eller 1996. Men det er vigtigt at betragte de nye og om- byggede huse som noget, der skal forbedre landsbyens miljø, noget der strammer helheden op. For landsbymiljøet ville det være bedre med et muret længehus uden tagudhæng, placeret langs vejen.

Der har været intentioner om at bygge et rigtigt landsbyhus, men huset har alt for stort udhæng og orienterer sig væk fra landsbygaden.

21 Rammer

Oversigt

Jordbrugsområder Landsbyområder GENERELLE RAMMER GENERELLE RAMMER OMRÅDEBESTEMMELSER OMRÅDEBESTEMMELSER 7.J.1 Stillingeområdet, øst 7.L.1 Bildsø 7.J.2 Slagstrupområdet 7.L.2 Øster Stillinge 7.J.3 Nordøstområdet 7.L.3 Kelstrup 7.L.4 Næsby ved Stranden 7.L.5 Hejninge Landsskabsområder 7.L.6 Hyllerup 7.L.7 Vårby Mark GENERELLE RAMMER 7.L.8 Lille Valby OMRÅDEBESTEMMELSER 7.L.9 Slagstrup 7.J.4 Kystbaglandet 7.L.10 Årslev 7.J.5 Næsby Fed 7.L.11 Sønderup 7.J.6 Blæsingeområdet 7.L.12 Gudum 7.J.7 Vårbyområdet m.v. 7.L.13 Hallelev 7.J.8 Skovsø ådal 7.L.14 Ollerup 7.J.9 Nordruplund 7.L.15 Tyvelse 7.J.10 Kindertofteområdet 7.L.16 Næsby ved Skoven 7.J.11 Grøfteområdet 7.L.17 Tyvelse huse 7.J.12 Antvorskov kaserne m.v. 7.L.18 Sorterup 7.J.13 Idagårdsområdet 7.L.19 Vedbynørre 7.L.20 Ottestrup 7.L.21 Skovsø Lillevang Beskyttelsesområder 7.L.22 Vedbysønder GENERELLE RAMMER 7.L.23 Lille Frederikslund OMRÅDEBESTEMMELSER 7.J.14 Tude å’s nedre løb 7.J.15 Tude å’s øvre løb 7.J.16 Østerskov 7.J.17 Vestermose å 7.J.18 Skovene mod syd og øst

22 Landdistrikter

JORDBRUGSOMRÅDER GENERELLE RAMMER For områderne 7.J.1 - 7.J.3 gælder følgende rammer for J. Regionplanens retningslinier for områdetypen: indholdet af lokalplaner: »Jordbrugsområder« skal iøvrigt lægges til grund ved lokalplanlægningen og behandling af enkeltsager i om- A. Kommuneplanens hovedstruktur skal realiseres med rådet. hensyn til arealanvendelse, serviceforsyning m.v. K. Fredningsplanens og skovrejsningsplanens retnings- B. Principperne for udbygning af trafiknettet skal følges, linier skal ligeledes lægges til grund for overvejelserne bl.a. med hensyn til regionale rekreative stier. om området. C. Området anvendes til jordbrugsformål (landbrug, gart- L. Der skal foretages en byøkologisk vurdering. Agenda neri og skovbrug) samt til boligformål. Der kan indret- 21 planlægning skal respekteres. tes erhverv, som kan indpasses uden genevirkninger M. Vindmølleplanlægning for omkringboende eller for landskabet i øvrigt. I henhold til kapitel 6, § 22 i lov om planlægning af D. Området forbliver i landzone. 6.6.1991 fastsættes hermed følgende retningslinier E. Eksisterende boliger skal fortsat kunne rumme hel- vedrørende placering af vindmøller på over 12 m´s årsbeboelse. Erstatningsboliger kan kun etableres i navhøjde i Slagelse kommune: begrænset omfang. Eventuelle nye boliger skal pla- ceres så langt fra etablerede jordbrugsvirksomheder, at miljøgener kan undgås. F. Erhverv, der betjener de lokale jordbrugserhverv, kan indrettes i hidtidige landbrugsbygninger, normalt kun VINDMØLLEPLANLÆGNING i tilknytning til en bolig. Erhvervsvirksomheden må ikke Placeringsmuligheder overskride de bygningsmæssige rammer, der er på ejendommen, og skal have en sådan størrelse og ud- 1. Der må kun opstilles vindmøller i områder, der i regi- formning, at områdets karakter af jordbrugsområde onplanen er udlagt til jordbrugsområder. ikke ændres. 2. Der må ikke opstilles vindmøller i områder, som i regi- G. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal respek- onplanen er betegnet beskyttelsesområde eller tere den traditionelle lokale byggetradition, f.eks. med landskabsområde eller skov/skovrejsningsområde. hensyn til bygningsform, tagform, kviste og materia- 3. Der skal mindst være 1 km mellem de enkelte levalg, herunder døre og vinduer. Der skal tages sær- vindmølleklynger. lige hensyn ved kirkeomgivelser. 4. Afstanden fra vindmølle til nærmeste fremmede be- H. Tekniske anlæg, herunder anlæg for vedvarende boelse, institution eller lign. skal minimum være 300 energi, skal etableres under hensyn til jordbruget og m dog mindst 10 x navhøjden. miljølovens bestem- omkringboende. melser ang. støj skal iøvrigt overholdes. I. Der skal tages hensyn til bevaring af dyre- og plante- 5. Regionplanens bestemmelser angående begrænsnin- livet gennem bevaring af hegn, mindre moser og vand- ger i forhold til andre anlæg, skal iøvrigt iagttages. huller, særligt i de i regionplanen angivne »økologi- ske forbindelsen« som vist på rammekortet.

23 Rammer

Vindmølleklynger LANDSKABSOMRÅDER 6. Der må højst opstilles 3 vindmøller pr. placering. GENERELLE RAMMER 7. Ved opstilling af mere en 1 vindmølle skal det sikres, For områderne 7.J.4 - 7.J.13 gælder følgende rammer for at møllerne er ensartede placeret på linie med ens indholdet af lokalplaner: afstand - max. 10 x vingediameter. A. Kommuneplanens hovedstruktur skal realiseres med hensyn til arealanvendelse, serviceforsyning rekrea- Vindmøllernes arkitektur tive muligheder m.v. B. Principperne for udbygning af trafiknettet skal følges, 8. De enkelte vindmøller må højst have: bl.a. med hensyn til regionale rekreative stier. - en navhøjde på 60 m, C. Området anvendes til jordbrugsformål (landbrug, gart- - en rotordiameter på 60 m. neri og skovbrug), rekreative formål samt til bolig- 9. Vindmøllerne skal opføres som rørtårne. Tårne og vin- formål. Der kan indrettes erhverv, som kan indpasses ger skal være ensfarvet lys grålig ikke reflekterende uden genevirkninger for omkringboende eller landska- farve. Set med vindretningen skal omdrejnings- bet iøvrigt. Der skal lægges vægt på, at de landska- retningen være med uret. belige samt kultur- og naturhistoriske interesser be- 10. Der må ikke reklameres på møllerne. vares. D. Området forbliver i landzone. E. Eksisterende boliger skal fortsat kunne rumme hel- årsbeboelse. Erstatningsboliger kan kun etableres i JORDBRUGSOMRÅDER begrænset omfang. Eventuelle nye boliger skal pla- OMRÅDEBESTEMMELSER ceres så langt fra etablerede jordbrugsvirksomheder, at miljøgener kan undgås og således, at der bliver en 7.J.1 Stillingeområdet øst god landskabelig helhedsvirkning. F. Erhverv, der betjener de lokale jordbrugserhverv, kan a. Allébeplantningen langs Stillingevej skal bevares og indrettes i hidtidige landbrugsbygninger, normalt kun om nødvendigt suppleres. i tilknytning til en bolig. Erhvervsvirksomheden må ikke b. Dele af området er udlagt til aktivt skovrejsningsom- overskride de bygningsmæssige rammer, der er på råde. ejendommen, og skal have en sådan størrelse og ud- formning, at områdets karakter af jordbrugsområde og den landskabelige helhedsvirkning ikke ændres. 7.J.2 Slagstrupområdet G. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal respek- tere den traditionelle lokale byggetradition, f.eks. med a. Hele området er udlagt til aktivt skovrejsningsområde. hensyn til bygningsform, tagform, kviste og materia- b. Der reserveres areal til en nordlig omfartsvej omkring levalg, herunder døre og vinduer. Der skal tages sær- Slagelse by. lige hensyn ved kirkeomgivelser. H. Tekniske anlæg, herunder anlæg for vedvarende energi, skal etableres under hensyn til jordbruget, om- 7.J.3 Nordøstområdet kringboende og landskabet. I. Der skal tages hensyn til bevaring af dyre- og plante- a. Der reserveres areal til forlægning af landevej livet gennem bevaring af hegn, mindre moser og vand- 602 vest om Sønderup. huller, særligt i de i regionplanen angivne »økologi- ske forbindelser« som vist på rammekortet. J. Regionplanens retningslinier for områdetyperne landskabsområder og skovrejsningsplanen skal iøv- rigt lægges til grund ved lokalplanlægningen og be- handling af enkeltsager i området. K. Fredningsplanens retningslinier skal ligeledes lægges til grund for overvejelserne om området. L. Der skal foretages en byøkologisk vurdering. Agenda 21 planlægning skal respekteres. M. Vindmølleplanlægning. Der må ikke i området place- res møller med en højde på over 12 m´s højde.

24 Landdistrikter

LANDSKABSOMRÅDER 7.J.7 Vårbyområdet m.v. OMRÅDEBESTEMMELSER a. Dele af området ind mod Slagelse by er udlagt til ak- tivt skovrejsningsområde. 7.J.4 Kystbaglandet b. Der reserveres areal til en vestlig og nordlig omfarts- a. Området i en afstand på ca. 3 fra kysten er kystnært vej omkring Slagelse samt til en omlægning af Stillinge- område jf. landsplandirektivet, hvorefter der bl.a. ikke vej øst for Valbygård. må udlægges nye sommerhusområder. c. Den langstrakte bakkeskråning vest for Slagelse by b. En regional rekreativ stiforbindelse langs kysten kan er særlig sårbar med hensyn til skæmmende bebyg- på en del af strækningen forløbe gennem området. gelse og anlæg, og der må derfor tages specielle land- c. Bildsøvej kan udbygges med cyklistanlæg fra Kels- skabelige hensyn. trup til Næsby Strand samt fra Bildsø til Kirke Stil- d. Der er kirkeomgivelsesfredninger ved Hejninge og linge. Gudum kirker. d. Allébeplantningen langs StiIlingevej skal bevares og e. Der skal gennemføres en regional rekreativ sti i for- om nødvendigt suppleres. længelse af den nuværende Trelleborgsti, således at e. Dele af området er udlagt til aktivt skovrejsningsom- stien kan føres over Vårby å til Korsør kommune. råde.

7.J.8 Skovsø ådal 7.J.5 Næsby Fed a. Området skal jf. gældende regionplan og frednings- a. Området er kystnært område j.f. landsplandirektiv, plan være særligt besøgsområde for ekstensivt fri- hvorefter der ikke må udlægges nye sommerhusom- luftsliv. råder. b. Området skal anvendes som bynært, rekreativt om- b. En regional rekreativ stiforbindelse skal placeres i råde efter nærmere planlægning. Den sydlige del af området og have sammenhæng med stinettet i Kor- området med gamle grusgrave og varieret beplant- sør kommune. ning kan anvendes til mindre rekreative anlæg. c. Bildsøvej kan udbygges med cyklistanlæg. Stævningsskoven skal bevares. Den nordlige del af området skal overvejende anvendes til landbrug, men der bør være en natursti, der føres rundt på begge sider af åen. 7.J.6 Blæsingeområdet c. Området skal stimæssigt knyttes til Ottestrupområdet, a. Blæsinge banke skal efter endt råstofgravning retab- til byudviklingsområderne ved Skovsø og, på længere leres dels til jordbrugsformål, dels til rekreative formål sigt, til Bakkevejsområdet. efter nærmere planlægning. b. Allé-beplantningerne langs Koldhøjvej, Jordbrovej og en del af Blæsingevej skal bevares og om nødvendigt 7.J.9 Nordruplund suppleres. a. En del af området, Nordruplund skov, skal jf. gældende fredningsplan være særligt besøgsområde for eksten- sivt friluftsliv. b. En regional rekreativ stiforbindelse skal gennemføres nord-syd igennem området. c. Allébeplantningen langs Nordrupvej skal bevares og om nødvendigt suppleres.

Området ved Idagård syd for Slagelse. Det spændende terræn fremhæves ved læplantning. Slots Bjergby i baggrunden.

25 Rammer

7.J.10 Kindertofteområdet BESKYTTELSESOMRÅDER GENERELLE RAMMER a. Dele af området i tilknytning til skoven skal jf. gæl- dende fredningsplan være særligt besøgsområde for For områderne 7.J.14 - 7.J.18 gælder følgende rammer ekstensivt friluftsliv. for indholdet af lokalplaner: b. Der skal eventuelt foretages støjdæmpning mellem den gamle Ottestrup skole og vestmotorvejen. A. Kommuneplanens hovedstruktur skal realiseres med c. Der er kirkeomgivelsesfredning ved Ottestrup og hensyn til arealanvendelse, serviceforsyning, rekrea- Kindertofte kirke. tive muligheder m.v. d. Allébeplantningen på Frederikslundvej mellem B. Principperne for udbygning af trafiknettet skal følges, Vedbysønder og Lille Frederikslund skal bevares og bl.a. med hensyn til regionale rekreative stier, idet der om nødvendigt suppleres.. dog skal tages særligt hensyn til naturbeskyttelsen. C. Området anvendes til jordbrugsformål (landbrug, gart- neri og skovbrug), rekreative formål samt til bolig- 7.J.11 Grøfteområdet formål. Der kan i området ikke indrettes erhverv til ikke - jordbrugsformål. a. Området skal jf. gældende fredningsplan være sær- D. Området forbliver i landzone. ligt besøgsområde for ekstensivt friluftsliv. E. Eksisterende boliger skal fortsat kunne rumme hel- årsbeboelse. Erstatningsboliger kan normalt ikke etab- leres. 7.J.12 Antvorskov kaserne m.v. F. Rekreative aktiviteter skal indpasses under hensyn til bevaringsinteresserne. a. Området mellem Slagelse by, Lystskoven og kaserne- G. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal respek- bygningerne skal jf. gældende fredningsplan være tere den traditionelle lokale byggetradition, f.eks. med særligt besøgsområde for ekstensivt friluftsliv. hensyn til bygningsform, tagform, kviste og materia- b. De ubebyggede dele af området anvendes som mili- levalg, herunder døre og vinduer. tært øvelsesområde og kan kun uden for H. Tekniske anlæg, herunder anlæg for vedvarende øvelsesperioderne være tilgængeligt for offentlighe- energi, kan kun undtagelsesvis etableres. den. I. Der skal tages vidtgående hensyn til bevaring af dyre- Der skal fortsat være mulighed for særlige frilufts- og plantelivet i området som helhed, eventuel gen- aktiviteter i områder, herunder støjende aktiviteter, hvis nem fredning. disse kan indpasses i forsvarets planer og ikke med- Området skal behandles på linie med de »økologiske fører gener for de omkringliggende boligområder. forbindelser«, som er behandlet i regionplanen. Der er mulighed for at opføre mindre bygninger til mi- J. Regionplanens retningslinier for områdetypen: »Sær- litære øvelsesformål eller til andre aktiviteter i områ- ligt beskyttelsesområde« skal iøvrigt lægges til grund det. ved lokalplanlægning og behandling af enkeltsager i c. Den bebyggede del af området anvendes til offentlige området, herunder særlige regler for anmeldelse af formål (kaserne med tilhørende servicefunktioner samt landbrugsbyggeri, højdebegrænsninger m.v. idræts- og undervisningsformål). K. Fredningsplanens retningslinier skal ligeledes lægges d. Bebyggelsesprocenten på kaserneområdet under et til grund for overvejelser om området. ét, excl. udlagte grønne områder, må ikke overstige L. Der skal foretages en byøkologisk vurdering. Agenda 50. 21 planlægning skal respekteres. e. Bebyggelsen på kaserneområdet må ikke opføres med mere end 2 etager.

7.J.13 Idagårdsområdet a. Der reserveres areal til vestlig omfartsvej mellem Har- rested og Slots Bjergby samt til en regulering af vej- krydset ved Harrested. b. Såfremt overvejelsen om jernbanetrafik på stræknin- gen Slagelse-Næstved indstilles, kan sporanlægget omdannes til en udflugtssti efter nærmere forhand- ling med amtsrådet og øvrige berørte kommuner.

26 Landdistrikter

BESKYTTELSESOMRÅDER 7.J.16 Østerskov OMRÅDEBESTEMMELSER a. Området skal jf. gældende fredningsplan være sær- ligt besøgsområde for ekstensivt friluftsliv. Områdets 7.J.14 Tude å’s nedre løb anvendelse fastlægges i sammenhæng med a. Hele området er omfattet af verserende fredning og Ødemarksområdet i Sorø kommune. skal, når fredningssagen er afsluttet, plejes i overens- stemmelse hermed, både hvad angår naturplejen og reguleringen af bådpladserne ved Næsby bro. 7.J.17 Vestermose å b. Trelleborgområdet må kun udbygges således, at selve voldanlægget og dets landskabelige placering frem- a. Området mod øst, nærmest Ødemark, skal jf. gæl- hæves for besøgende. dende fredningsplan være særligt besøgsområde for c. Bildsøvej bør udbygges med cyklistanlæg således at ekstensivt friluftsliv. Områdets anvendelse fastlægges vejen forbedres både som led i det regionale stinet og i sammenhæng med Ødemarksområdet i Sorø kom- som skolevej. mune. b. En regional rekreativ stiforbindelse passerer området syd for Skaftelev. c. Det er væsentligt at områdets åbne karakter bevares. 7.J.15 Tude å’s øvre løb Der kan være skyggende beplantning langs åløbet, a. Der reserveres areal til en mindre omlægning af men ikke større tilplantninger, der tilslører dens forløb Kalundborgvej syd for Havrebjerg. gennem landskabet. b. Der reserveres areal til en forlægning af landevej 602 vest om Sønderup. c. Der kan placeres en regional rekreativ sti ved Tude- 7.J.18 Skovene mod syd og øst bro nord for Nordruplund. d. Området omkring Tude å syd for Blæsinge Banke kan a. Størstedelen af området skal jf. gældende frednings- indgå i en helhedsplan for rekreativ anvendelse af plan være særligt besøgsområde for ekstensivt fri- Blæsingeområdet. luftsliv. e. Det er væsentligt at områdets åbne karakter bevares. b. Slagelse Lystskov anvendes som bynært, rekreativt Der kan være skyggende beplantning langs åløbet, område. Der kan i Iystskoven etableres særlige facili- men ikke større tilplantning, der tilslører åens forløb teter for friluftslivet. gennem landskabet. c. Der skal kunne gennemføres regionale rekreative stier nord-syd og øst-vest gennem området. d. Hovedbygningen på Store Frederikslund er fredet. e. Dele af området er udlagt til aktivt skovrejsningsom- råde.

Tude å med Næsby ved Stranden i baggrunden.

27 Rammer

LANDSBYOMRÅDER GENERELLE RAMMER For samtlige landsbyområder gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

A. Kommuneplanens hovedstruktur skal realiseres med L. Der skal foretages en byøkologisk vurdering. Agenda hensyn til arealanvendelse, trafikbetjening, service- 21 planlægning skal respekteres. forsyning m.v. M. Området forbliver i landzone. Byrådet overtager zone- B. Området anvendes til jordbrugsformål samt til boligfor- lovskompetencen inden for rammeområdet, dog ikke mer. Der skal endvidere kunne etableres offentlige og for de særligt indrammede områder, der først kan ud- private funktioner, der kan indpasses i området uden bygges efter forudgående lokalplan. genevirkninger i forhold til omgivelserne, herunder den landskabelige helhed. Såfremt der kan godtgøres et behov derfor, kan der i begrænset omfang planlægges for lokalbutikker, der alene skal betjene en landsby. C. Bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom må ikke overstige 25. D. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 1/2 LANDSBYOMRÅDER etage og med større bygningshøjde end 8,5 m. E. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal respek- OMRÅDEBESTEMMELSER tere den traditionelle, lokale byggetradition, f.eks. med hensyn til bygningsform, tagform, kviste og materia- 7.L.1 Bildsø levalg, herunder døre og vinduer. F. Eksisterende boliger skal fortsat kunne rumme hel- a. Der er en enkelt byggemulighed. Der bør ikke udbyg- årsbeboelse. Erstatningsboliger kan kun etableres i ges mod landevejen. begrænset omfang. Eventuelle nye boliger skal pla- ceres så langt fra etablerede jordbrugsvirksomheder, at miljøgener kan undgås. G. De med skrå skravering viste områder på rammekortet angiver, hvor det af byplanmæssige grunde vil være hensigtsmæssigt at placere en enkelt eller ganske få boliger i en landsby, en såkaldt »huludfyldning«. Der er ikke i udpegningen taget stilling til, om det er tek- nisk muligt umiddelbart af kloakbetjene ejendommen, eller om andre hensyn gør det umuligt at få byggetil- ladelse. I de øvrige områder i en landsby vil der normalt ikke kunne tillades opført nye boliger uden at området er nærmere behandlet i en lokalplan. H. Erhverv, der betjener de lokale jordbrugserhverv og beboere, samt mindre erhvervsvirksomheder kan ind- rettes i hidtidige landbrugsbygninger, normalt i tilknyt- ning til en bolig. Virksomheden må ikke overskride ejendommens hidtidige bygningsmæssige rammer og skal have en sådan størrelse og udformning, at lands- 7LI BILDSØ I:I0.000 byen og det omgivende landskabs karakter ikke æn- dres. J. De beplantningsmæssige hovedtræk i landsbyen, bl.a. gadebilledet og afgrænsningen mod det åbne land, grænse for ramme og zonelovskompetence skal fastholdes. område uden K. Der skal ved behandlingen af en landsby tages hen- zonelovskompetence syn til det omgivende landskab, navnlig hvor lands- friholdes for bebyggelse byen grænser op til »særlige beskyttelsesområder« eller »jordbrugsområder med væsentlige naturinteres- mulig boligudbygning ser«. kirke med omgivelsesfredning

28 Landdistrikter

7.L.2 Øster Stillinge 7.L.4 Næsby ved Stranden a. Øster Stillinge er i regionplanen udpeget som særligt a. Næsby ved Stranden er i regionplanen udpeget som bevaringsværdig landsby og bør omfattes af en bevar- særligt bevaringsværdig landsby og bør omfattes af ende lokalplan. en bevarende lokalplan. De bevaringsværdige træk i Øster Stillinge er bl.a.: De bevaringsværdige træk i Næsby ved Stranden er - Gadekæret og dets omgivelser bl.a.: - Stillingevejs slyngede forløb igennem bebyggelsen - Den landskabelige placering - Den stationsbyagtige bebyggelse langs Stillingevej. - Landsbyens kompakte form og klare afgrænsning b. Der er enkelte byggemuligheder i Øster Stillinge. mod det åbne land, bl.a. i forhold til Trelleborg - Flere bevaringsværdige gårde Det vestlige indrammede område kan kun udbygges ef- - Rytterskolen ter lokalplan. - De ubebyggede arealer centralt i byen. b. Der er ingen umiddelbar byggemulighed i Næsby ved Stranden, men mulighederne undersøges ved lokal- planlægningen.

7.L.3 Kelstrup a. Der er en enkelt byggemulighed mellem Kildemarks- vej og Krogen. Der bør ikke udbygges mod landeve- jen.

29 Rammer

7.L.5 Hejninge 7.L.6 Hyllerup a. Hejninge er i regionplanen udpeget som særligt beva- a. Der er ingen umiddelbare byggemuligheder i Hyllerup. ringsværdig landsby og bør omfattes af en bevarende b. Ved anlæg af en vestlig omfartsvej vil Hyllerupvej blive lokalplan. omlagt, så byen alene betjenes af en ny sydlig vej De bevaringsværdige træk i Hejninge er bl.a.: med forbindelse til Strandvejen. - Det krogede vejforløb - Gadekæret, og den store gadeplads, samt det ube- byggede areal overfor, syd for Hejningevej - Kirken og dens omgivelser - »Bedre byggeskik-bygninger«: Hejninge gl. skole (1911), den gamle lærerbolig foran kirken (1916). b. Kirkeomgivelserne er omfattet af fredning. c. Der er ingen umiddelbare byggemuligheder i Hej- ninge.

7.L.7 Vårby mark a. Der er enkelte byggemuligheder her. b. Der kan tillades udbygning af erhvervsvirksomheden Inco, hvis virksomhedens afgrænsning mod naboare- alerne suppleres med en hensigtsmæssig beplant- ning. c. Områdets erhvervsvirksomhed må iøvrigt ikke overgå til anden anvendelse, der giver øget miljøbelastning i forhold til omgivelserne.

30 Landdistrikter

7.L.8 Lille Valby 7.L.10 Årslev a. Der er enkelte byggemuligheder. a. Der er ingen umiddelbare byggemuligheder i Årslev. b. Miljøbelastningen fra industrivirksomheden i den syd- b. Landsbyens særpræg med det snoede vejforløb og lige del af landsbyen må ikke forøges og virksomhe- de åbne arealer omkring gadekæret er bevaringsvær- dens afgrænsning mod det åbne land skal suppleres digt. med afskærmende beplantning. c. Bevaringsværdige træk i Lille Valby er bl.a.: - Området omkring gadekæret - Den åbne, grønne kile nord forforsamlingshuset.

grænse for ramme og zonelovskompetence område uden zonelovskompetence friholdes for bebyggelse 7.L.9 Slagstrup mulig boligudbygning a. Der er ingen umiddelbare byggemuligheder i Slagstrup. kirke med omgivelsesfredning

31 Rammer

7.L.11 Sønderup a. Sønderup består af 2 bydele, mod øst den oprindelige landsby med kirken og mod vest Rønnesholm områ- det med nyere bebyggelse. Bydelene skal ikke byg- ges sammen. b. Der er en enkelt byggemulighed i den østlige bydel, syd for kirken. Der er ingen umiddelbare udbygnings- muligheder ved Rønnesholm. c. Kirkeomgivelserne er omfattet af fredning. Gade- forløbet omkring kirken og det landbrugsprægede miljø i den østlige del er bevaringsværdigt. d. Renseanlægget i den vestlige bydel mod Tude å skal kunne udbygges til et større fælles anlæg for Sønde- rup, Årslev, Hallelev og Nordrup. e. I tilfælde af anlæg af en omfartsvej vest om Sønde- rup skal den nuværende Nykøbing landevej overgå som lokalvej.

32 Landdistrikter

7.L.12 Gudum a. Der er enkelte byggemuligheder mellem de 2 bydele nord for Gudumvej. b. Området ved gadekæret er bevaringsværdigt.

7.L.13 Hallelev a. Hallelev er i regionplanen udpeget som særligt beva- ringsværdig landsby og bør omfattes af en bevarende lokalplan. De bevaringsværdige træk i Hallelev er bl.a.: grænse for ramme og zonelovskompetence - Det velbevarede gadeforløb og landsbyforten, område uden omgivet af gårde zonelovskompetence - Et tidstypisk, nedlagt andelsmejeri. friholdes for bebyggelse b. Der angivet enkelte byggemuligheder. Disse mulighe- der skal, sammen med eventuelle andre, overvejes mulig boligudbygning nærmere i forbindelse med en bevarende lokalplan for Hallelev. kirke med omgivelsesfredning

33 Rammer

7.L.14 Ollerup 7.L.16 Næsby ved Skoven a. Der er enkelte byggemuligheder i Ollerup. a. Næsby ved Skoven er i regionplanen udpeget som særligt bevaringsværdig landsby og bør omfattes af en bevarende lokalplan. De bevaringsværdige træk i Næsby ved Skoven er bl.a.: - Det oprindelige krogede vejforløb - Det sluttede bybillede med overvejende mindre bo- liger. b. Der er enkelte byggemuligheder nord for Næsbyskov- vej i den vestlige del af landsbyen.

7.L.15 Tyvelse a. Der er ingen umiddelbare byggemuligheder i Tyvelse.

grænse for ramme og zonelovskompetence område uden zonelovskompetence friholdes for bebyggelse 7.L.17 Tyvelse Huse mulig boligudbygning a. Der er enkelte byggemuligheder, som kun kan benyt- tes, hvis der godtgøres, at trafikstøjen fra Holbækvej kirke med omgivelsesfredning ikke belaster de nye boliger.

34 Landdistrikter

7.L.18 Sorterup a. Der er enkelte byggemuligheder i Sorterup. b. Kirkeomgivelserne er omfattet af fredning. Den mar- kante beplantning omkring kirke og præstegård er bevaringsværdig. c. Kirkeladen er fredet og dens omgivelser må ikke be- bygges.

7.L.20 Ottestrup a. Kirkeomgivelserne er omfattet af fredning. b. Der ingen umiddelbare byggemuligheder for boliger i Ottestrup. c. Der er mulighed for at udvide idrætspladsen vest for skolen med tilhørende mindre bygningsanlæg. Områ- det skal omgives af afskærmende beplantning.

7.L.19 Vedbynørre a. Der er enkelte byggemuligheder i Vedbynørre, nordøst for vejkrydset. b. Den markante beplantning langs Sorterup Kirkevej er bevaringsværdig.

35 Områdebeskrivelse

7.L.21 Skovsø Lillevang 7.L.23 Lille Frederikslund a. Der er enkelte byggemuligheder ved Engvangen. a. Bebyggelsen er karakteristisk og bevaringsværdig, fordi b. Der skal tages særlige hensyn til afgrænsningen mod den bærer typisk præg af områdets tidligere funktion det åbne land. som savværk og landstation og fordi den er placeret så tæt vad skoven. b. Der er enkelte byggemuligheder, som i givet fald skal gennemføres efter lokalplan.

7.L.22 Vedbysønder a. Der enkelte byggemuligheder i den vestlige del af byen. Afgrænsningen mod det åbne land skal være klart markeret. b. Det særligt indrammede område er omfattet af lokal- plan nr. 81 og zonelovskompetencen er overført til byområdet. Lokalplanen fastlægger bl.a. nærmere be- stemmelser for udbygningen af maskinfabrikken. c. Rytterskolen er fredet.

36