LANDDISTRIKTER RAMMER KOMMUNEPLAN 2001 - 2012 - 2001 KOMMUNEPLAN 7 for LOKALPLANLÆGNING Landdistrikter
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SLAGELSE KOMMUNE LANDDISTRIKTER RAMMER KOMMUNEPLAN 2001 - 2012 - 2001 KOMMUNEPLAN 7 FOR LOKALPLANLÆGNING Landdistrikter OMRÅDEBESKRIVELSE RAMMER Landdistriktet i dag ................................................s. 2 Oversigt .................................................................s. 22 Planens hovedtræk................................................ s. 3 Jordbrugsområder, generelle rammer ................... s. 23 Befolkning og boliger .............................................s. 4 Jordbrugsområder, områdebestemmelser ............. s. 24 Erhverv .................................................................. s. 5 Landskabsområder, generelle rammer ..................s. 24 Service .................................................................. s. 6 Landskabsområder, områdebestemmelser ...........s. 25 Trafik ...................................................................... s. 7 Beskyttelsesområder, generelle rammer ...............s. 26 Forsyning og energi ...............................................s. 8 Beskyttelsesområder, områdebestemmelser ........s. 27 Zonebestemmelser................................................s. 9 Landsbyområder, generelle rammer ...................... s. 28 Det åbne land ........................................................s. 10 Landsbyområder, områdebestemmelser ...............s. 28 Jordbrugsområder .................................................s. 10 Rammekort indlagt bag i hæftet Landskabsområder ................................................s. 12 Beskyttelsesområder ............................................. s. 14 Landsbyområder ....................................................s. 16 1 Områdebeskrivelse Luftperspektiv af Næsby ved Stranden. Beplantning og bebyggelse smelter sammen med landskabet. LANDDISTRIKTET I DAG Områderne syd og vest for Slagelse er domineret af Ved landdistrikter forstås i denne forbindelse det åbne land de store bakker. Det er åbne landskaber med storslået med tilhørende bebyggelse, både fritliggende bygninger udsigt. og landsbyer. Bebyggelserne er ligeledes varierede. Nogle steder Landdistriktet er hele kommunens areal undtagen Sla- samler gårdene sig fortsat omkring den oprindelige gelse byområde, lokalcentrene og sommerhusområdet. landsbyforte, andre steder er landbrugspræget næsten Landskabet og bebyggelsens karakter varierer meget udvisket. Nogle områder er præget af herregårde, med inden for kommunen. store marker og små enklaver af landarbejderboliger, an- Den vestlige del er skovfattig, ret tæt bebygget og er dre er præget af de mellemstore gårde og andre af hus- præget af kysten, Tude å og tilhørende eng- og mose- mandsbrug. områder. Kulturlandskabet - natur og bebyggelse - er dannet Området nord for Havrebjerg er præget af Blæsinge ved en lang udviklingsproces. Kulturlandskabet er dyna- bakker og Tude å’s slyngende forløb. misk. Der skal fortsat ske en udvikling, men det vil være Den nordøstlige del af kommunen er præget af katastrofalt, hvis de mange store og små træk udviskes, dalstrøgene langs Tude å, Vestermose å og Gudum å. fordi man i vor tid ikke har forståelse for fortiden og de Der er ret tæt bebygget i form af landsbyer og helt små kulturværdier, der er gemt i kulturlandskabet. bebyggelser. Landdistriktet er ikke kun landbrugsarealer, skove og Områderne mod øst og syd domineres af de store bebyggelser. Det er rammen om mange menneskers til- skove og de åbne landskaber omkring godserne. Skov- værelse. brynet indrammet så at sige området. Sydøst for Slagelse Tidligere boede der mange flere i landdistriktet. Fami- vokser skoven næsten helt ind i byen. lierne var større og omfattede ofte flere generationer. Der 2 Landdistrikter byområde sommerhusområde landsbyområde jordbrugsområde PLANENS HOVEDTRÆK Landdistriktet skal fortsat overvejende anvendes til land- landskabsområde brug og skovbrug. I enkelte områder skal de rekreative muligheder forbedres. I Slagelse kommune er det bl.a. beskyttelsesområde omkring Skovsø ådal, som i forvejen ikke dyrkes særligt intensivt og Blæsinge banke, som i dag overvejende an- vendes til grusgravning. økologisk forbindelse Det er hovedsigtet at bevare kulturlandskabet, der om- fatter både landskabsbilleder og bebyggelsen. Det er ikke hensigten at foretage en egentlig bymæs- var behov for meget arbejdskraft i landbruget og der var sig udbygning med boliger eller andre erhverv. Byudvik- mange lokale håndværkere og handelsfolk. lingen koncentreres i Slagelse og i lokalcentrene, for her Det sociale liv på landet er helt ændret inden for de at fastholde en vis spredt serviceforsyning for hele land- sidste 2 generationer. Der bor færre mennesker og mange distrikter. har tilknytning til byerhvervene. Næsten al den lokale ser- Den udbygning, der åbnes mulighed for i de mindre vice er væk. Landbruget passes ofte af en enkelt person. landsbyer, er under alle omstændigheder beskeden. Det vil dreje sig om højst 60 boliger. 3 Områdebeskrivelse Sorterup set fra Holbækvej. Der er harmoni mellem bebyggelse, beplantning og det åbne land. De udbygningsmuligheder, der peges på, er ikke ens- BEFOLKNING OG BOLIGER betydende med en »automatisk« zonetilladelse. Mulighe- derne er udvalgt efter, hvor en udfyldning med et hus el- Der bor i 1995 ca. 4.800 indbyggere i alt uden for Sla- ler to kan passes naturligt ind i byen og faktisk kan for- gelse by. De 3 lokalcentre har tilsammen knapt 1000 ind- bedre miljøet. byggere. Det betyder, at der i landdistriktet, som det er Bestemmelserne om det åbne land tager udgangs- afgrænset i kommuneplanen, og i sommerhusområdet bor punkt i regionplanens områdeopdeling ialt ca. 3.800 indbyggere. Regionplanen opdeler det åbne land i 3 områdetyper, I de 23 landsbyområder, der er nærmere afgrænset i som også anvendes i kommuneplanen. kommuneplanens rammer, bor i alt ca. 1.050 indbyggere. I » beskyttelsesområder« er hensynet til natur- Det vil sige, at der bor ca. 2.400 indbyggere på gårde, beskyttelsen overordnet. Det er i Slagelse kommune skov- fritliggende ejendomme og i de helt små bebyggelser. områderne mod sydøst, området langs Tude å og Vester- Det er ikke sandsynligt, at indbyggertallet i landdistriktet mose å. vil stige, selv om der kan bygges indtil 60 boliger i lands- I »landskabsområder« er hensynene til natur- byerne. Husstandstallet vil formentlig fortsat falde og en beskyttelse og jordbrug ligeværdige. I Slagelse kommune del boliger vil blive nedlagt. Det er ikke hensigten at lade er det områderne langs kysten, bakkelandskabet vest og helårsboliger overgå til sommerhusformål, da det bl.a. vil syd for Slagelse området nord for Havrebjerg, ådalene forringe mulighederne for serviceforsyningen og kan give langs Gudum og Skovsø å, Nordruplundområdet samt et museumsagtigt miljø. landskabet omkring skovene mod øst. Strategien er, at det befolkningstilskud, der gerne skulle I »jordbrugsområder« har hensynet til jordbruget den komme uden for Slagelse by, koncentreres i lokalcent- højeste prioritet. Det er i Slagelse området omkring Øster rene. Det er også her den lokale service skal støttes. Stillinge, et mindre område omkring Slagstrup og et større sammenhængende område mod nordøst mellem Holbæk- vej, Gudum å og Nordruplund. Regionplanens retningslinier for de 3 områdetyper er gengivet senere i områdebeskrivelsen. Det er på denne måde muligt at supplere rammebestemmelserne med den gældende regionplans retningslinier, idet der i rammerne henvises hertil. Eksempel på udbygning i en mindre landsby - Vedbynørre. 4 Landdistrikter Der gælder særlige regler for afstande ved landbrugsvirksomheder. ERHVERV Industri og håndværk Landbrug Som følge af rationaliseringen af landbruget bliver en del Det dominerende erhverv er landbruget, som fortsat vil af landbrugets bygninger overflødige. kunne udvikles. Det vil i nogle tilfælde være muligt at indrette erhverv i Hensynet til bevaring af landskabet, bl.a. med de me- overflødiggjorte landbrug, men det må dog altid afhænge get begrænsede muligheder for ny udstykning og bolig- af en konkret vurdering. byggeri, vil normalt gå hånd i hånd med landbrugets inte- Erhverv med tilknytning til landbruget samt mindre er- resser. Det er ligeledes en beskyttelse af landbruget, at hverv vil normalt kunne etableres. F.eks. mindre lager- boliger ikke kan placeres så tæt ved landbrugsbygninger, virksomhed og håndværk. Det er snarere virksomhedens møddinger etc., at der kan blive miljøproblemer. størrelse, trafik- og miljøbelastning, der er afgørende. Hensynet til naturen kan dog give nogle begrænsnin- Der skal altid opretholdes en bolig i tilknytning til er- ger for landbruget. Ønsket om at sikre dyre- og plantelivet hverv på landet eller i landsbyer. ved at bevare enge, vandhuller, levende hegn o.s.v. - de De bygningsmæssige rammer må ikke udvides i for- »økologiske forbindelser« - kan måske komme på tværs hold til det hidtidige landbrug. Senere udvidelser kan nor- for nogle rationelle landbrug. På den anden side tyder malt ikke tillades. En virksomhed, der vokser ud over sine meget på, at den økologiske balance bliver påvirket ved rammer, må normalt henvises til et egentligt erhvervs- alt for ensartede afgrøder på store arealer, sprøjtning, område i Slagelse eller et lokalcenter. gødskning o.s.v. og at det derfor kan være uheldigt, hvis Miljøforholdene skal også være i orden. Der skal ta- alt opdyrkes. ges hensyn til belastningen med spildevand, risiko for Der er normalt meget få begrænsninger for landbrugs- nedsivning til grundvandet, luftforurening, udkørsels- bygninger. Således skal amtsrådet underrettes om byg- forhold, trafikbelastning af