Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

Slagelse Afdeling Telefon 45 12 18 00

210x148_Jul2011_Slagelse.indd 1 16/11/11 13.14 BLIV BLODDONOR!

Storebælt Bloddonorkorps www.bloddonor.dk Tlf. 58 55 94 82 E-mail: [email protected] O, du dejlige, grønne træ, som stråler til julens ære!

AF FORMAND JENS HVIID FRIIS

Fra venstre: Ole G. Nielsen, Børge Riis Larsen, Birthe Søhuus, Vibeke Hvidtfeldt, Erik Schultz og Jens Hviid Friis.

ige som julen er en smuk og dejlig tradition, taknemmelige for. Vi har herudover fået et flot og vi med glæde og forventning kan se frem til, generøst håndslag fra SlagelseTryk, som har været Lså er vores historiske årbog “Jul i Slagelse” med til at sikre denne udgivelse. også blevet en tradition, som man kan glæde sig til. Vores redaktion har som altid gjort sig umage, og Der var en gang en klog person, der sagde, at for at atter formået at få spændende artikler fra mange leve i en god balance, skal man stå på sin fortid, og forskellige kilder. Tak til såvel “gamle” som nye se ind i fremtiden, men leve i nutiden. forfattere.

Hvis ovennævnte skal lykkes, kræver det, at det Evan Hemmingsen har på smukkeste vis igen stillet fundament der hedder fortiden, som man skal stå på, sig til rådighed med et righoldigt fotomateriale. er kendt og beskrevet. Fortiden ville jo være en død Uden dette kunne udgivelsen heller ikke finde sted. ting, hvis ikke netop historien om den blev leven- degjort gennem sjove og interessante historier om Vi er sikre på, at såvel vores mange medlemmer samt mennesker og begivenheder, der har været med til nye læsere af årbogen vil få nogle spændende og at forme og præge vores lokalsamfund. hyggelige timer med det færdige resultat.

Vi forsøger med vores årlige udgivelse af vores årbog Glædelig jul og på gensyn næste år. at lægge nye sten til det fundament, der udgør vores fælles fortid. Vi gør det, fordi vi tror på, at en levende Bestyrelsen for “Foreningen Jul i Slagelse” fortid er med til at sikre en levende nutid og fremtid.

Som altid i årbogens levetid er vi helt afhængige af, Årbogen “Jul i Slagelse” at trofaste annoncører støtter os, og det er vi meget udgives af Foreningen Jul i Slagelse

Jul i Slagelse 2014 3 Jul i Slagelse 2014 Jul i Slagelse Indhold 2014 | 21. årgang

Formanden har ordet 3

Julemandens fortrædelighederBusiness Slagelse 5 Annonce følger Johanniterordenen 7 Sydvestsjælland i 1740’erne 10 Gardehusarregimentet 400 år 16 Charlottedal 19

21. årgang 21. Soldaterminder fra krigen 1864 KR. 100,00 22 230778 9 788799 ISBN: 978-87-992307-7-8 Forsiden af Jul i Slagelse 2014. Herregårdsliv omkring 1900 26 Borgmestervalget 1914 31 Gerlev Idrætshøjskole 33 Erindringer fra et skoleliv 36

Ungarske flygtninge 39 VIBEKE HVIDTFELDT BØRGE RIIS LARSEN OLE G. NIELSEN Af en gymnasieoverlærers Redaktør 43 Ole G. Nielsen erindringer Bøgeparken 25B, 4241 Vemmelev Tlf.: 24 93 34 12 | E-mail: [email protected] Slagelse Kafferisteri og 46 Redaktion familien Poulsen Vibeke Hvidtfeldt, Børge Riis Larsen og Ole G. Nielsen Produktion Poul H. Sørensen 52 Slagelsetryk A/S Personer i banken Rosengade 7 C, 4200 Slagelse Tlf.: 58 53 00 11 | E-mail: [email protected] Kravlenissen for året 2014 57 Forside Fotograf Evan Hemmingsen tog billedet, der ligger Årets gang 58 til grund for frimærket, der markerer Gardehusar- regimentets 400-års jubilæum. Det er første gang en lokal fotograf har bidraget til et frimærke.

ISBN: 978-87-992307-3-0

4 Jul i Slagelse 2014 Julemandens fortrædeligheder En sten i skoen

AF VIBEKE HVIDTFELDT

ige siden nytår havde Jule- Her så fru Julemanden spørgende på sin mand. manden gået lidt underligt. ”Knuth, det er da ikke særlig uhyggeligt???” sagde LHan havde ikke ligefrem hun. Men Julemanden svarede, at en knut er en humpet, men han trak lidt væmmelig pisk af læderemme med knuder i enderne, mærkeligt på benet, og fru Jule- som kan bruges til de mest uhyggelige afstraffelser. manden vidste bedre end nogen, ”Jamen”, sagde hun, ”det staves jo ikke ens.” Men at det ikke var noget hun skulle det gjorde åbenbart ingen forskel. spørge om. Hvis hun spurgte, ville han begynde at forklare om I maj spurgte hun om landevejen til Slagelse var i symptomer og fornemmelser og onde anelser, og orden og fik at vide, at hele kommunens mandskab inden man så sig om, ville man tro, at han var farligt var i gang med at lægge kloakrør et eller andet sted. syg. Altså lod hun være med at sige noget, og ventede Spurgte i juni om de ikke skulle besøge Slagelse i bare på at han ville begynde at gå almindeligt igen. festugen, og fik bare at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Men den ene måned tog den anden, og det blev klart for fru Julemanden, at denne gang var der et Her dumpede fru Julemanden direkte i fælden og eller andet særligt på færde. Hun prøvede at nærme spurgte, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Og sig emnet ad omveje. Spurgte i april om han havde man kunne ligefrem se på Julemanden, hvordan no- husket at bede kommunen om listen over søde børn, get mørkt lettede fra hans sind, og han begyndte ivrigt men fik bare det vrisne svar, at den søde pige ikke at forklare. Siden nytår havde han haft det virkelig længere sad på rådhusets største kontor og passede dårligt. Hans ene fod havde ligesom slet ikke fungeret så fint på alting. Nu var det en mand med et meget ordentligt, og han havde haft ondt i den. ”Hvilken uhyggeligt efternavn. fod”? spurgte fru Julemanden. ”Venstre”, svarede han.

Jul i Slagelse 2014 5 Fortsat fra forrige side

Nu kunne fru Julemanden naturligvis ikke gøre som sagde sådan) af letrøget, pebermyntemarineret andet end at bede Julemanden om at tage sko og rødgransorbet. Da tjeneren herefter meddelte, at han sokker af, så hun kunne se på foden og finde ud af, nu ville komme med første hovedret, som de muntert hvad der var galt. Og hun kunne da efter grundige ude i køkkenet kaldte ’Rudolle’, og som i virkelighe- studier berolige ham med, at det ikke så ud til at den var en lille rulle af tyndtskåret rensdyrfilet med foden skulle sættes af lige med det samme, men hun nogle krydderier Julemanden aldrig havde hørt om, kunne godt se at der var en lille vable. Og så sagde fik han det virkelig svært. hun trøstende til Julemanden, at det nok gik over af sig selv. Men måltidet gik til ende med den ene ret efter den anden, og Julemanden fortalte fætter Claus om alt Derefter skyndte hun sig at minde ham om det spæn- hvad der var passeret siden sidst, og han kom selvføl- dende de skulle næste dag. Fornylig havde han fået et gelig også ind på den kendsgerning, at den søde piges brev fra sin fætter Claus i Amerika. Det var kommet kontor var blevet overtaget af en der hed Stén Knuth en ganske almindelig hverdag, bragt af postbudet, (med h). Fætter Claus så tankefuldt ud i luften og håndskrevet adresse og frimærke og det hele, og da spurgte så om det var ham den lange bengel der for han havde vendt det om kunne han læse, at af- en del år siden havde dyrket en eller anden sport der senderen var S. Claus, Amerika. Dengang fætteren gik ud på at sparke hinanden hurtigt og præcist, og for snart mange år siden var emigreret, havde han som de havde kaldt ”Stén Knütnæve” . Og Juleman- heddet Claus Helgesen, men det navn var for svært den kunne bekræfte, at i Slagelse er der kun én Stén. for amerikanerne, så han havde fået det ændret til ”Einstein”, sagde fætter Claus, for han var en vittig Santa Claus, og under det navn var han blevet både hund. rig og berømt. Men det fik pludselig fru Julemanden til at tænke Fætter Claus fortalte, at han ville komme på ferie i på noget, og i al stilfærdighed bad hun Julemanden Danmark meget snart, og så nævnede han en kon- om helt diskret at tage venstre sko af. Han gjorde kret dato, hvor han ville invitere Julemanden og fru forbavset hvad hun bad om og skubbede skoen over Julemanden til middag på en meget fin restaurant, til hende. Hun tog den, stak hånden ind i skoen og MONA, der lå inde i København. Julemanden havde følte lidt rundt under sålen, og så holdt hun trium- engang for mange år siden været lidt forelsket i en ferende noget op i luften. Og med et varmt smil til sød pige der hed Mona, så han havde store forvent- fætter Claus sagde hun, at han havde fået hende til ninger til stedet. Fru Julemanden havde læst lidt i at tænke, og nu kunne hun fortælle, at i Slagelse er avisen om Restaurant MONA (en forkortelse for der ikke én, men to sten. Ham på kontoret, og den i MOderne NAtur) og havde sine bange anelser, men Julemandens sko. hun sagde ikke noget. Og nu var det altså i morgen de skulle mødes med fætter Claus. Men fra nu af skulle der kun være én, og når den i skoen var væk, var der ikke længere noget i venstre Dagen oprandt, de fandt MONA og satte sig for- der kunne genere ham. Så kunne det være at Jule- ventningsfulde til bords. Fætter Claus forklarede, at manden ville genvinde sit sædvanlige, glade humør i det var en del af restaurantens koncept, at kokken god tid inden juletravlheden. Og ganske rigtigt havde bestemte hvad gæsterne skulle spise, så de skulle ikke Julemanden en anderledes let gang da de forlod se noget spisekort. Julemanden vidste ikke hvad kon- MONA. Og da de kom hjem skyndte fru Julemanden cept var for noget, men det lød lidt ligesom konfekt, sig at lave en solid portion risengrød, for Juleman- så han blev ikke foruroliget. den var ærlig talt lidt sulten, og han kom hurtigt i så meget bedre humør, at han var villig til at acceptere Tjeneren kom ind med første ret og forklarede, at at der var én Stén i Slagelse. det var gratineret rensdyrlav med juleknas. Det så underligt ud, og det smagte også underligt, men ikke Og sådan gik det til, at Julemanden også det år med dårligt. Næste ret var braiseret julesalat med nisseøl- glæde og munterhed sørgede for, at alle de artige skum, derefter fik de pandestegt risconfit, så kom en børn – og alle de andre – fik deres gaver og en glad lille chokoladeovertrukken flæskesvær, som tjeneren juleaften. Og fru Julemanden sørgede for at han også forklarede skulle eliminere indtrykket af de foregåen- selv var fornøjet og veltilpas da risengrøden og flæske- de grønsager og berede mundhulen til næste ret. Som stegen kom på bordet, og hun havde lavet den præcis viste sig at være en lille mundfrisker (det var tjeneren på samme måde som altid …

6 Jul i Slagelse 2014 Maltesisk skib. Antvorskov Kloster og Johanniterordenen

AF HANS PLOVGAARD

lagelse er en levende og Klosterruin syd for Slagelse. Antvorskov Kloster blev spændende by – Vestsjæl- grundlagt omkring 1164 af Valdemar den Store. Slands hovedstad og fremmeste handelsby. Også på Antvorskov Kloster var et johanniterkloster skabt det kulturelle område er Slagelse af Johanniterordenens munke. Johanniterne var en noget særligt. Hvilken anden by krigermunkeorden, som samtidig var ”hospitalere” med bortset fra København med sin sygepleje og helbredelse som en hellig og dermed særde- Bredgade og har en Frederiksga- les vigtig pligt. Mange klostre i middelalderen havde ho- de, hvor så mange kulturinstituti- spitaler og stor viden om pleje af syge og tilskadekomne. oner har til huse inden for nogle få hundrede meter. Man kunne nævne Den katolske Den første, der i sin munkeregel fastslog, at pleje af Kirke, Odd Fellow ordenen samt dens nabo Frimu- syge var en hellig pligt, var Benedikt af Nursia (480- rerordenen og over for Dyhrs Skole med de ær- 547). Benedikt oprettede et kloster på det senere så værdige gamle bygninger. berømte Montecassino, og han skrev en klosterregel, der blev forbillede for senere munkeregler. I Bene- Bortset fra de andre og nyere kulturelle tilbud, dikts regel (o. 530) hedder det om de syge: ”Omsor- som Slagelse har, er der også rig mulighed for at gen for de syge skal stå over alt andet. Man skal tjene dykke ned i fortiden f. eks. i omegnen af Slagelse. dem. som var de selve Kristus. Han har jo sagt: ”Jeg I et vældigt spand på over 5000 år kan man besøge var syg, og I har besøgt mig, og hvad I har gjort mod Trelleborg fra vikingetiden, Rævehøj vest for Slots en af disse ringeste, har I gjort mod mig”. (Citatet Bjergby ved enden af Jættehøjvej. Rævehøj er en er ikke fuldstændigt i Benedikts regel, men kan i sin gravhøj/jættestue – meget velbevaret, stor og meget oprindelige form læses hos Mattæus 25, 35-40). imponerende fra yngre stenalder. Så er der de meget Denne inspiration til pleje af syge går igen i mange store bronzealderhøje ved Slots Bjergby, Hvilehøj lige munkeregler og ikke mindst hos Johanniterne, der i vest for byen, og til sidst vil jeg nævne Antvorskov alle deres klostre havde endog meget store hospitals-

Jul i Slagelse 2014 7 Fortsat fra forrige side …

afdelinger, hvad man kan se eksempler på i Rhodos di Malta, Via Condotti 68. Ordenens officielle navn og Malta, hvor man havde udviklet sygdomsbehand- er Sovereign Military Hospitaller Order of St. John lingen til et meget avanceret stade i middelalderen. of Jerusalem of Rhodos and of Malta. Ordenen har observatørstatus I FN, ambassadør ved Europarådet Hvad drejede det sig for det meste om? og ambassader i flere lande. Ved Pizza dei Cavalieri di I en krigermunkeorden må man påregne en del Malta på Aventinerhøjen ligger stormesterens palads, legemlige skader som følge af kamphandlinger. ledelsen af Ordenens italienske priorat og ordenens Hug– og stiksår, slag, sår fra pile, brandsår, brud ambassade i Rom. I hovedkvarteret og i ordenens på lemmerne og kroppens knogler, kranielæsioner, Besiddelser på Aventinerhøjen gælder italiensk lov øjenskader m.m.; alt sammen smertefulde tilstande ikke. Her gælder kun ordenens egne love. Ordenen ud over, hvad man ellers kunne fejle som lægmand er en selvstændig stat om end særdeles lille. eller kvinde. Johanniterordenen var både humanitær og militant; I Johanniternes hospital i Rhodos har jeg set kirurgi- den havde en stormester som øverste leder, et øverste ske instrumenter til mange slags indgreb lige fra øjen- råd og var i øvrigt delt op i ”tunger” dvs sproglige operationer for stær til blindtarmsoperationer eller tilhørsforhold. Eksempelvis hørte tyskere og danskere amputationer af arme og ben samt trepaneringer. til den germanske tunge, og således var det også med Og så havde Johanniterne fundet på noget genialt, ordensbrødre fra andre sprogområder. Man delte når det drejede sig om smertebehandling, - det var også landområderne op i priorater, således tilhørte det, som de kaldte ”svampene”. Det drejede sig om Danmark og Norge prioratet Dacia. opium (Laudanum) fra valmuerne, som blev opløst i en væske, formodentlig alkohol, som derefter blev Uden om kernen af adelige ordensriddere fandtes en suget op af en (ægte) svamp. Denne blev så lagt over stor gruppe tilknyttede medlemmer, som var almin- patientens næse og mund, og dampen bredte sig ned delige mennesker med et almindeligt familieliv. Ved i åndedrætsorganerne med det til følge, at patienten deres optagelse aflagde disse medlemmer løfte om døsede hen i en opiumsrus og derved blev sparet for lydighed og en forpligtigelse til at deltage i religiøse de værste smerter. Man talte faktisk om en-to-eller handlinger. tre-svamps operationer. Johanniterordenen har i tidernes løb haft mange Men nu tilbage til selve Johanniterordenens oprindel- tilholdssteder. Det hele startede i Jerusalem i se og videre historie, som også er et stykke dramatisk begyndelsen af 1070´erne og siden 1187, hvor de Europahistorie. De fleste kilder angiver, at ordenen kristne tabte Jerusalem, havde de hovedkvarter blev stiftet omkring år 1070 i Jerusalem, og den fin- i Akko (1187-1291), derefter rejste de til Limassol des den dag i dag, men i en lidt speciel form idet den på Cyperen (1291-1309), og endelig erobrede de må betegnes som Verdens mindste stat – et palæ ved Rhodos i 1310. Her opbyggede de et enormt Den spanske Trappe i Rom nærmere betegnet Palazzo forsvarssystem og en glimrende havn. I 213 år

Antvorskov Slot.

8 Jul i Slagelse 2014 Antvorskov Slot. regerede riddermunkene på Rhodos, og man kan udførte på Rhodos, men denne gang på Malta. i dag se en stor del af deres opbygningsarbejde. De begyndte så at sig forfra. Det var først og fremmest Valletta med havnen, der blev fortificeret, og man Ordenen var naturligvis en torn i øjet på sultanatet glemte ikke at opføre et stort hospital. Det vil føre for i Tyrkiet ikke mindst pga magten til søs, og den 25. vidt i denne sammenhæng at fortælle om ordenens maj om morgenen 1480 indledte de tyrkiske krigere videre skæbne, så vi vender os mod Antvorskov. en invasion af Rhodos. Dette opgør varede i 89 dage, inden tyrkerne gav op og sejlede hjem med store Som nævnt, blev Antvorskov Kloster grundlagt af menneskelige og materielle tab. Valdemar den Store omkring 1164. Klostret blev det førende Johanniterkloster i Norden og dertil meget Denne Rhodoskrig blev beskrevet på foranledning rigt. På det tidspunkt bestod rigdom ikke alene af af Johanniternes vicekansler Guillaume Caoursin i klingende mønt, men mest af alt af jord, skov og 1480. Han skriver selv i Rhodos-riddernes rådsproto- vand med fiskemuligheder – og så af viden – naturlig- kol at ”denne beretning ved bogtrykkerkunstens vis. Reformationen i 1536 betød, at klostret de facto udbredelse sendes til alverden”. Den tyskfødte bog- blev nedlagt, selvom visse personer den katolske trykker Johann Snell fik fat i historien og trykte den i kirke tilknyttede kunne fortsætte en tid endnu. Odense i 1482, og den blev dermed Danmarks første trykte bog, hvis første sætning er: ”Incipit Gwilhel- Men i 1580 blev Antvorskov kongeligt len og i mus rhodiorum Vice cancellarius de obsidione urbis de følgende år ombygget til slot. Frederik den Anden et bello rhodiano. opholdt sig ofte på slottet, hvor han også døde i 1588. Dem anden belejring af Rhodos begyndte den 26. juni 1522 Herefter gik det ned ad bakke med det forhen så Tyrkerne havde 300 skibe og flere end 100.000 storslåede kloster. I 1774 overgik det til privateje, soldater. Den 21. december 1522 var Johanniternes og så gik det rigtig galt. Den store kirke blev ned- ammunitionslagre tømt, og de måtte overgive sig til brudt og efter 1814, var der ikke så meget tilbage sultan Suliman og indlede fredsforhandlinger. Alle, af fordums storhed. der ønskede at forlade Rhodos, fik frit lejde inden for de næste tre år. Johanniterne fik 12 dage til at røm- Kære Læser! me, hvilket skete på 50 skibe, og i alt 4000 mænd, Tag en tur til Antvorskov Klosterruinen med den gloriøse kvinder og børn sejlede bort fra øen. fortid. Du får måske et lille stik af vemod Derefter gentog de flittige munkekrigere, hvad de ved at se dette forfald.

Jul i Slagelse 2014 9 Sydvestsjælland i 1740’erne

– et natur- og kulturhistorisk signalement, tegnet af samtidens embedsmænd

AF JØRGEN MIKKELSEN

“De Jessenske relationer” ning nogenlunde svarede til den nuværende Slagelse Kommune, udarbejdet en rapport på ikke færre end 1743 stillede sekretær Erik Jo- 131 sider om landdistrikterne. I denne artikel med han Jessen i Danske Kancelli smagsprøver fra indberetningerne tager jeg udgangs- I (forgængeren for Indenrigs- punkt i materialet fra Slagelse, men jeg inddrager ministeriet m.m.) forslag om, at også nogle af de andre tekster fra Sydvestsjælland. der blev udarbejdet et geografisk storværk om Danmark og Norge. Bygninger, befolkning og erhvervsliv Christian 6. tilsluttede sig idéen, De tre medlemmer af magistraten (bystyret) i Slagelse og Jessen gik herefter sammen med et par andre indledte deres rapport med en undskyldning. Der var fremtrædende embedsmænd i gang med at udarbejde nemlig gået hele 15 måneder, siden de havde mod- et spørgeskema, som skulle udsendes til de lokale taget de 40 spørgsmål. Men der var en god grund til embedsmænd rundt om i monarkiet. Tanken var forsinkelsen. Stort set hele byens arkiv var nemlig nemlig, at værket i høj grad skulle bygge på indberet- gået tabt ved den store bybrand i 1740, hvor 39 huse, ninger fra alle landsdelene. deriblandt det kun fem år gamle rådhus, blev flam- mernes bytte. Det havde derfor været vanskeligt at Da idémændene havde ambitioner om en bred besvare spørgsmålene om byens historie. topografisk og samfundsmæssig beskrivelse, endte de med at formulere hele 40 opgaver. De spændte lige Til gengæld kunne magistraten levere interessante fra spørgsmål om øer, søer og skove til spørgsmål om oplysninger om flere af købstadens bygninger. Det gamle købstadsprivilegiebreve, næringsliv, de vigtigste gjaldt bl.a. det nye grundmurede rådhus, der – lige- sygdomme, slotte, herregårde, kirker, tingsteder, hav- som mange andre danske rådhuse på denne tid – ne, lokale talemåder og særlige personnavne. Nogle tjente flere funktioner. I Slagelse blev kælderen brugt af disse emner er veldokumenteret i andre samtidige til arrest og til bolig for bysvenden (politibetjenten). kilder. Vi har fx mange indberetninger fra 1700-tallet Der lå også et lille civilarrestkammer i stueetagen, og om den aktuelle økonomiske tilstand i de forskellige her fandt man desuden bytingsstuen (retssalen) samt dele af landet. Derimod er Jessens initiativ vist nok en vagtstue for garnisonen, der bestod af ryttersolda- det ældste danske eksempel på systematisk indsamling ter, og et lokale med byens sprøjte og brandredskaber. af oplysninger om ordsprog og drenge- og pigenavne. Den øverste etage indeholdt derimod kun et enkelt rum, nemlig borgerskabets samlingssal. Det planlagte værk blev aldrig realiseret, men Erich Pontoppidan gjorde flittigt brug af indberetningerne, En anden markant bygning var rytterstalden, der populært kaldet ”De Jessenske relationer”, da han i var blevet opført i 1739. Den kunne huse 60 heste, 1760’erne udgav sit nibinds værk Den Danske Atlas hvilket formentlig dækkede hele garnisonens behov. (genudgivet 1969-72). Til gengæld har vi kun bevaret Indtil 1739 havde de militære heste været opstaldet to arkivpakker med originale indberetninger fra de hos flere borgere rundt om i byen. Soldaterne var i danske landsdele. Bevaringsgraden varierer stærkt øvrigt også indkvarteret privat. fra område til område. Sydvestsjælland er heldigt stillet i denne sammenhæng. For det første er der Naturligvis er der også beskrivelser af Sct. Mikkels og indberetninger fra bystyret i både Slagelse, Korsør og Sct. Peders kirker samt hospitalets kirke og kirken på Skælskør. Og da man i Slagelse uddelegerede nogle Antvorskov slot. Men den mest interessante redegø- af spørgsmålene til præsterne og latinskolens rektor, relse inden for det kirkelige område drejer sig faktisk foreligger der hele fire rapporter fra denne by; flere af om en lille bindingsværksbygning, der havde været dem er dog ganske korte. For det andet har amtman- brugt til at holde ligprædikener over nogle af byens den for Antvorskov og Korsør amter, hvis udstræk- fattige. Kirken havde ligget på byens fattigkirkegård

10 Jul i Slagelse 2014 Ganske vist gik næsten hele Slagelse købstads arkiv tabt ved bybranden i (på hjørnet af Skovsøgade og Fruegade), men var 1740. Men et par signeter overlevede blevet nedrevet i 1739, da den var faldefærdig. branden, og ved hjælp af dem kunne magistraten vise, hvordan byvåbenet Derimod indeholder magistratsrapporten ikke så ud. Papiret med lakseglet ligger mange oplysninger om befolkningen i Slagelse. Vi som bilag til magistratens rapport i får dog at vide, at der var ca. 200 borgere – eller nok ”De Jessenske relationer”. mere præcist: husstandsoverhoveder – og at der de foregående fem år havde været 424 fødsler og 425 dødsfald i byen. Da den gennemsnitlige fødselsrate for Danmark som helhed på denne tid lå på lidt over 3 %, kunne det ud fra fødselstallene se ud, som om Slagelse havde ca. 2650 indbyggere. Dette tal er dog givetvis for højt, da vi ved at Slagelse i slutningen af

Jul i Slagelse 2014 11 Fortsat fra forrige side …

1700-tallet kun havde lidt over 1700 indbyggere. Men lering: ”Indvånerne i Korsør, item [ligeså] Tårnborg det er muligt, at de angivne fødsels- og dødstal ikke sogns beboere, er vel som andre landets indbyggere blot omfatter byen, men også Skt. Mikkels og Skt. sygdomme undergivne, dog mestendelen hårde folk Peders landsogne. i henseende til deres natur og opfødsel, af hvilke de fleste elsker det våde og vandet eller det, som kom- I første halvdel af 1700-tallet befandt de fleste danske mer af vandet [eller] forarbejdes i og med vandet; og købstæder sig i en langvarig økonomisk krise. Slagelse var ikke nogen undtagelse, og storbranden i 1740 intet urimeligt, siden de ernærer sig af vandet, over gjorde det naturligvis ikke lettere at bringe byen på vandet og er omringede af vandet”! Derudover kunne fode igen. Magistraten noterede dog med taknem- magistraten i øvrigt meddele, at byens indbyggere melighed, at kongen i sin nåde havde skænket byen passede deres arbejde med flid, og at man sjældent 20.000 rigsdaler til genopførelse af de nedbrændte oplevede løsagtighed eller tyverier i byen. bygninger. Men der blev ikke lagt skjul på, at det stod sløjt til med byens næringsliv. Ganske vist havde Et langt mere negativt indtryk får vi ved at læse amt- man en del håndværkere, avlsmænd og vognmænd, mand Berregaards beretning om landbefolkningen. og der nævnes også en tobaksplantage, som bl.a. gav Denne redegørelse har en klar godsejersynsvinkel, beskæftigelse til nogle tidligere soldater. Men hvad men det er ikke overraskende i betragtning af, at byens handel angik, var der kun få udøvere, og de var Berregaard selv ejede Borreby, og at han havde bedt åbenbart mere købmænd af navn end af gavn. de øvrige godsejere i Korsør og Antvorskov amter om at levere bidrag til indberetningen. Magistraten pegede i denne forbindelse på, at det ge- nerelt var vanskeligt for borgere i indlandsbyer at opnå Berregaards karakteristik af bønderne indledes med ligeså god en fortjeneste som de næringsdrivende i sø- disse ord: ”Indvånerne af begge køn … er ikke meget fartsbyerne. Købmændene inde i landet kunne nemlig snaksomme og mindre veltalende, træske og indtagne have svært ved at konkurrere på prisen pga. omkost- af deres væsen og siger aldrig deres mening fuldkom- ninger til vejtransport. Slagelse magistrats bidrag til men ud, hvilket man selv ved idelig omgængelse med ”De Jessenske relationer” indeholder dog ikke direkte dem må erfare. Ingen courage hos dem, medmindre beklagelser over de handlende i Korsør og Skælskør, de dertil af andre bliver opmuntret.” Herefter måtte sådan som man ellers kan finde det i flere andre ind- amtmanden ganske vist erkende, at der både var beretninger fra Slagelse op gennem 1700-tallet. ”gode og onde” bønder, men så tilføjede han: ”Man har dog ingen årsag til storligen at berømme de fleste Der står i øvrigt heller ikke meget om handelslivet bønder af deres gode egenskaber, efterdi de til det i de rapporter, som bystyret i Korsør og Skælskør gode at forrette er synderligt vrangvillige, men mest udarbejdede som svar på Jessens initiativ. Derimod i at efterkomme deres pligt mod herskaberne, såvel er der i begge disse beretninger en bemærkelsesvær- i henseende til, hvad de bør yde som og i hoveriar- digt fyldig beskrivelse af fiskeriet. I indberetningen bejde, hvor det skal være dem en lyst, om de kan fra Skælskør blev fjorden og noret således betegnet komme til med enten at gøre noget, som ikke er ret, som byens ”spisekammer”, da beboerne her på en let eller og at efterlade det, som burde gøres”. måde kunne skaffe sig, hvad de behøvede af flynder, ål, aborrer og torsk. Beskrivelsen fra Korsør omta- Berregaard beklagede, at mange bønder manglede ler også en række mere sjældne fiskearter, men det viljen til at stræbe, men han erkendte også, at dette fremgår dog, at ål og torsk var de mest almindelige hang sammen med, at de ”på de fleste steder” var arter, om end byen nogle år oplevede regulære invasi- ”pålagt fast [næsten] utåleligt hoveri”, hvilket fik oner af sild. Hornfisk nævnes også som en vigtig art; dem til at resignere. Amtmanden mente da også, at når den ”kommer, jager den silden bort”, hævdede bønderne gennemgående var mere stræbsomme de magistraten. steder, hvor de var fritaget for hoveri. Men han be- mærkede også, at stræbsomhed ikke var nogen garan- Folkekarakter ti for succes, for enhver bonde i 1700-tallets Danmark Mens magistraten i Slagelse afstod fra at give en kunne blive ramt af ”misvækst på korn og vanheld på generel karakteristik af den lokale befolkning, er der kreaturer”. Landet blev således ramt af flere alvorlige interessante beskrivelser i flere af de andre indberet- kvægpestepidemier i løbet af 1700-tallet. ninger fra Sydvestsjælland. I indberetningen fra Kor- Amtmandens lange redegørelse for bøndernes mistrø- sør finder vi således denne næsten poetiske formu- stige tilstand slutter dog med et lille lyspunkt. Der var

12 Jul i Slagelse 2014 Latinskolerektor Nyholms otte sider lange redegørelse for Slagelse købstads ældre historie indeholder en over- sigt over 11 kongebreve, der havde overlevet branden trods alt nogle almuefolk, som var blevet så dygtige i 1740. Alle disse breve havde relation til kirken og til at regne og skrive, at de nu klarede sig godt med latinskolen. Her ses bl.a. Frederik 3.s påbud om, at købmandskab m.m. ”Ja, [de var] blevet så polerede, skolebørnenes klæder skulle indkøbes i Børnehuset at man ikke uden ved langvarig omgang og nøje (det nyetablerede fængsel på Christianshavn, hvor undersøgning har kunnet mærke nogen levning af man havde igangsat en tekstilproduktion). bondestreger hos dem”! I dag ville vi nok kalde disse Brevet blev angiveligt udsendt i 1687, personer for mønsterbrydere. men det rette årstal må være 1667.

Lokale talemåder Et andet spørgsmål, som gav anledning til en del be- mærkninger fra de sydvestsjællandske embedsmænd, handlede om lokale talemåder. Amtmanden leverede

Jul i Slagelse 2014 13 Fortsat fra forrige side …

hele 45 udtryk, mens magistraten i Korsør præsente- • ”At være nær tot”: At være højgravid (A). rede 29 – i mange tilfælde med en længere forklaring. • ”Jeg klager det for jorden og ikke for noget menneske”: Derimod kunne pastor Ørsted og latinskolerektor Dette udtryk blev brugt af en del personer, når Nyholm i Slagelse hver især kun komme i tanke om de beklagede sig til andre over deres sygdom eller fire udtryk, som var særlige for egnen. Rektoren havde nød, men samtidig ville undgå at nedkalde tilsva- naturlige forudsætninger for at svare på dette spørgs- rende ulykker over andre (A). mål, da han stammede fra en anden del af landet, og han erkendte da også, at han havde svært ved at forstå • ”Han ligger i stens sted”: Han er så svagelig, at han flere af disse talemåder, da han slog sig ned i byen: ikke kan røre sig (A).

• ”Ryggen giver os alle nok”. Udtrykket blev brugt • ”De øverste værelser duer intet”: Udtrykket kunne af nogle bønder, når de ville vise deres redelighed både bruges om en person, som ”ikke [er] rigtig i ved salg af vadmel eller lærred. Det henviste til en hovedet”, og om én, der har drukket så meget, ”at måde, hvorpå man kunne lægge tøjet sammen. han raver og kan ej stå ret på benene, så hovedet er tyngere på ham end hele kroppen” (K). • ”I Slagelse grasserer både de store og de små”. Det drejede sig om rotter og mus, og ordet ”grassere” • ”Han taler vel meget, men ikke meget vel”: ”Dette er kunne i datidens sprogbrug både betyde at gøre en talemåde, som bruges om én, der er for rundta- spektakler og at optræde på en ødelæggende måde. lende, snakker væk og siger det, som han kunne tie Det fremgår ikke, om udtrykket også kunne eller med, eller og udfører noget sliddersladder, som er ligefrem skulle forstås i overført betydning. unyttig og duer intet” (K).

• ”Han går så tulle henad vejen”. Ordet tulle betød • ”Det er rent, rent tøj”: Dette udtryk kunne blive langsomt. brugt, når to personer havde afregnet deres økono- miske mellemværende, men det kunne også anven- • ”At gå i skruk”. Det handlede om at gå i skjul, og des om en person, som ”er akkurat i sine ting og ifølge Nyholm var udtrykket så udbredt i Slagelse, gør intet uden, hvad ret er” (K). ”at det endog bruges i prædikener”. • ”Han går norden om og hjem”: Denne formu- Til sidst skal vi se nogle af de mere markante udtryk i lering, som især blev brugt af søfolk, betød, at indberetningerne fra amtmanden (A) og magistraten den pågældende person gjorde eller ville gøre en i Korsør (K). En del af disse talemåder har antagelig rejse, som kunne få alvorlige konsekvenser for også været kendt mange andre steder i landet. ham (K).

• ”Han begynder at blive noget knagget”: Stiv og ”for- • ”Han skal tære hende”: Hans ubehagelige hand- træden” (A). ling skal blive gengældt (K).

• ”Han går og lusker af”: Han bestiller intet (A). • ”At stå sin stok”: At gøre sit bedste i en eller anden forretning eller sag, og ”at vise sig mandig og tapper • ”Hovsomt”: Nogenlunde (A). til at tage imod alt det, som møder” én (K).

• ”Det river af”: Det kan passere (A). • ”At forstå sin pisk”: Dette udtryk blev brugt om en person, der ved, hvad han kan og bør gøre i en • ”Det kan intet vætte”: Det kan intet forslå (A). given situation og ”viser det i gerningen” (K).

• ”At gøre spytteblår ad én”: At lade hånt om én (A). • ”Du tar vel ikke mine høns”: Dette mundheld, som især blev anvendt af brovtende personer, ”der • ”En lottebrog”: ”Én, som ikke kommer fort med sin foragter andre”, kan oversættes på denne måde: gerning”, altså ikke får udført sit arbejde hurtigt (A). ”Du gør mig vel ingen skade, du slår mig vel ikke, du kommer mig vel ikke for nær – ikke nærmere, • ”Han er tvært af træet”: Ingen kan komme til end jeg vil have dig”, for ellers skal jeg vise dig, at rette med ham (A). ”jeg er karl for dig” … (K).

14 Jul i Slagelse 2014 Note: ”De Jessenske relationer” findes i: Rigsarkivet, Samfund for Sorø Amt 1917 og 1949. Kildeskriftselskabet Danske Kancelli, Efterretninger om købstæderne og har planer om at digitalisere og transskribere materialet amterne, indsendt i henhold til oversekretærens skrivelse af fra hele landet. De samtidige norske indberetninger, som 6. april 1743, 1743-46 (D. 102a-b). Længere uddrag af de vist nok er bevaret i noget større udstrækning end de dan- sydvestsjællandske indberetninger ses i Årbog for Historisk ske, blev udgivet 2003-08.

Mandfolkenavne: Fruentimmernavne:

Armsgart Gerild Abigabel Juliane Amdi Gerias Adelheid Mechtild Allefas Helmuth Augusta Mannel Børial Hollen Alborre Modeste Bryngel Jerre Beate Mathasia Casimirus Levin Blanza Orella Constans Mangelus Carolina Ottilia Frede Melle Castine Regina Fægt Manderup Christ-Brud Svendborg Falle Påske- og Conradine Søster Fuchs Pinsedag Drude Thale Garvin Sejer Emerentze Toe Grundt Sillitz Estre Tolerantia Gudgifred Westi Edele Vendel Gebel Wentzel Giøde Ursul Geert Urid Gurritz Gudshær Helle

Det sidste af de 40 spørgsmål handlede om sjældne personnavne. Pastor Ørsted i Slagelse nævnte 11 navne, og de fleste af dem er velkendte i dag. Det drejer sig om drengenavnene Asser, Ebbe, Erhard, Espen, Ib, Jes, Thor, Truels og Westi samt pigenavne- ne Engel og Engelke. Derimod må man nok sige, at denne liste i amtmandens indberetning indeholder ganske mange særpræge- de navne.

Jul i Slagelse 2014 15 Gardehusarregimentet 400 år

AF STEFFEN ROBERT SCHARFF

ardehusarregimentet har fest. Iført gallauniform og godt humør skulle Regi- i 2014 haft et travlt men mentet se om Byen kunne gøre regimentet kunsten Gfantastisk og festligt år. at feste efter – og det kunne de! Et fantastisk velgen- Regimentet har hen over året nemført arrangement. Med smukke kvinder, unifor- fejret og festligholdt vores 400 mer, champagne og helt igennem godt selskab, var års jubilæum - ikke alene ved det en fantastisk aften. regimentet i Slagelse, men over hele landet. Galla Horse Show Den 13. september blev der afholdt et stort Heste- Gardehusarregimentets samlede historie kan føres til- show. Heste og militære enheder fra seks forskellige bage til Christian 4.s oprettelse af en national milits lande, Livgardens Musikkorps, søværnets tamburer den 17. november 1614 på 4.000 fodfolk. På Sjælland og Dansk Ride Forbund deltog med nogle af Dan- blev der udskrevet et kompagni på 200 ”knægte” marks dygtigste ryttere. Der var til gallashowet ca. under navnet Sjællandske Kompagni af Skånske 4000 tilskuere og det samme dagen før til general- Regiment. Det blev starten til Gardehusarregimentets prøven. historie, der frem til i dag har set nedlagte, sammen- lagte og ny oprettede regimenter. Ved den seneste Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte blev sammenlægning i januar 2001 blev Sjællandske kørt i karet ind på arenaen ledsaget af en flot eskorte Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregi- fra regimentets Hesteskadron. Regimentschef Tom- mentet lagt sammen i Slagelse. Gardehusarregimentet my M. Paulsen tog imod og førte Prinsesse Benedik- blev derved også historiebærende for de to infanteri- te op i Royal Box, hvorefter obersten bød alle gæster regimenter og derfor fejrer vi 400 året i 2014. og tilskuer velkommen - og så var vi i gang. Speaker Patricia Schumann, iført lang smuk rød kjole, guide- Af de mange festlige arrangementer som regimen- de publikum gennem resten af arrangementet. tet har gennemført i 2014, i vores garnisonsby skal nævnes. Der blev vist fantastisk ridning, smukke heste og prangende uniformer fra i alt seks lande. Det var ty- Byens gallafest deligt, at alle ryttere og hjælpere i den grad ønskede Den 30. august deltog Gardehusarregimentet, med at tilskuerne skulle have en på opleveren – og det en række officerer og befalingsmænd, i byens galla- fik de.

16 Jul i Slagelse 2014 Der blev redet spektakulære formationer af ryttere Både hestenes og rytternes øjne lynede af begejstring i gamle krigsuniformer bevæbnet med lanser. Som – verdensklasse! en del af englænderens flotte opvisning viste de, hvordan man lagde sin hest ned på siden, så rytteren Til minde om regimentets dygtige soldater og deres store kunne søge dækning bag den på slagmarken. Det indsats i internationale missioner, var der et indslag, belgiske beredne politi viste, hvordan de havde træ- hvor en enhed iført uniform, våben, udrustning og net deres heste til at forholde sig i ro og lystre deres hjelm, som hvis de var på patrulje i Afghanistan. Mens rytteres mindste vink i urolige situationer. Dette være der blev spillet en stille hymne, knælede soldaterne ned sig spring over motorcykel, spring igennem åben ild, og tog hjelmen af, mens de blev hyllet med stående bi- gang på vippe og leg med kæmpe bold. fald fra de knapt 4.000 tilskuere. Da hymnen var færdig, og bifaldet havde lagt sig, blev der afholdt ”Et minuts Regimentets eget opvisningshold fra Hesteskadronen stilhed” for vores faldne helte. Et medrivende øjeblik. leverede et fejende flot og tempofyldt show med fæg- tekampe, springkombinationer der gav sug i maven, Regimentschefen befalede Estandarten i kvarter som nedkæmpelse af fjendtlige vandmeloner i høj fart og tegn til, at Galla Showet var slut. Alle de deltagende ikke mindst øldrikning til hest. Til sidst i showet var ekvipager ledsagede Estandartvagten ind på arenaen der en ung smuk husarbefalingsmand, der skulle redde for at vise sig frem en sidste gang, inden de alle eskor- en lige så ung og smuk ”prinsesse.” Prinsessen viste sig terede Estandarten i kvarter, og da de sidste toner af noget overraskende for Regimentschefen, at være hans Retræten, blæst af en enlig trompeter, klingede ud, egen datter. Hvad den romance endte med står fortsat var det hele slut. hen i det uvisse, men det er ganske vist, at de red ud i natten sammen på den unge befalingsmands hest. Byridt den 10. september En noget anderledes byridning… I dagens anledning og Der blev virkelig leveret en uforglemmelig indsats. i forbindelse med det forestående Galla Horse Show,

Jul i Slagelse 2014 17 Fortsat fra forrige side …

er Hesteskadronen ledsaget af beredne enheder fra Centralt for dagen var besøget af HKH Prins Joachim England, Polen, Sverige, Belgien og Frankrig. Det var et med sønnerne Nikolai, Felix og Henrik. De fik den fantastisk og imponerende syn, da de knap 100 heste op- store ”drengetur” rundt i terrænet. marcherede på første stop på Rådhuspladsen i Slagelse.

Slagelses borgmester Stén Knuth, modtog det samlede beredne kommando på korrekt militær vis. Regi- mentschefen kommanderede alle ret og ”meldte af” til borgmesteren. Borgmesteren takkede alle ryttere og udenlandske enheder for deres deltagelse i fejringen af regimentet. Borgmesteren ytrede stor tak for det gode samarbejde mellem by og regiment. Byen takkede herefter både heste og ryttere med lidt mundgodt.

Efter at have takket borgmesteren og kvitteret med signaler og marcher blæst af både eskadronens og gæsternes trompetere, red det beredne kommando videre til Rosengade, hvor byens erhvervsråd bød eskadronen og dens gæster velkommen med lidt til at Angreb med panser af forskellig slags. slukke tørsten. Igen takkede obersten for den varme velkomst og lod trompeterne kvittere med signaler og Over middag gik den kørende demonstration i gang. marcher, inden eskadronen vendte mulerne hjemad Der blev ryddet minefelt, kastet bro og med skud mod Gardehusarkasernen. og brag blev der angrebet til den store guldmedalje.

Pansertræf Også her mindede og ærede Gardehusarregimentet Den 23. august var i sandheden en dag med brøl, sol de faldne soldater, i internationale operationer. og masser af de helt store biler. Noget overraskende stoppede alt panser, kanonen Med vind i håret og høj sol blev store og små besø- pegede ned. På en super moderne Leopard-2 kamp- gende draget mod området på Gardehusarkasernen, vogn blev et Dannebrog rejst og op kom en trom- hvor Danmarks største Pansertræf tog sit udgangs- petist, der blæste Last Post – alt i mens alle øvrige punkt. Fra morgenstunden var alle køretøjer klargjort besætninger på alt panser stod oppe på køretøjerne i mindste detalje. 4 – 5000 besøgende fik set panser med bøjede hoveder. fra 2. Verdenskrig og frem til de seneste nutidige Afghanistankonfigurationer. Eftermiddagen gik på hæld, mens de mange besøg- ende langsomt bevægede sig retur gennem området Et utal af andre historiske og militære køretøjer var behørigt akkompagneret af dagens sidste panserbrøl. tillige repræsenteret. Dagen bød på rig mulighed for at ”kigge med fingrene” vel at mærke på køretøjerne 4 – 5000 mennesker lagde vejen forbi Gardehusar- samt få en snak om ”gamle dage”. kasernen.

Fra venstre mod højre: Indgangen til området gik gennem KSN (komandostationen) – behørigt bevogtet. HKH Prins Joachim med sønnerne Nikolai, Felix og Henrik. Mellem 4 – 5000 besøgende på dagen.

18 Jul i Slagelse 2014 Charlottedal

På ladens gavn står årstallet 1870 for opførelsen og initialerne CN og IN for bygherren og hans hustru – Charles de Neergaard og Jenny de Neergaard.

AF OLE G. NIELSEN dette efterår indbød besty- landbrugsmæssig drift, efter at det meste fæstegods relsen for ”Foreningen Jul i var solgt til selveje. Nu skulle ejeren selv have mand- I Slagelse” til at besøge Garde- skab, heste og redskaber. For at spare tid, oprettedes husarkasernen. ladegårdene så afstanden fra hestestald til mark blev Midt i det omfattende bygnings- meget mindre. kompleks er bevaret de monu- mentale bygninger fra gården Charlottedal fik navn efter Charlotte Emilie Frede- Charlottedal, som staten ekspro- rikke Brun, født den 6. januar 1788 og i 1819 gift prierede i 1963 for at sikre en ny med generalkonsul August Wilhelm Pauli, hansea- og tidssvarende placering af en kaserne ved Slagelse. tisk ministerresident i København. Tilmed lå Charlottedals jorder op ad Parcelgårdens, som siden 1938 havde været militært øvelsesplads. I 1806 – samme år som godsdelingen fandt sted, solgte Constantin Brun sine besiddelser ved Sla- Den 10. maj 1975 blev Antvorskov Kaserne over- gelse til overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch draget til Sjællandske Livregiment. Senere fik både og slotsforvalter Marcus Frederik Voigt. De nye kasernen og regimentet nyt navn. For tiden er det ejere afhændede straks de fire ladegårde, men Gardehusarkasernen og Gardehusarregimentet. beholdt de to hovedgård Antvorskov og Falken- Charlottedal blev dannet i 1806, da købmand Con- steen. stantin Brun, der ejede Antvorskov og Falkensteen hovedgårde, besluttede sig for at dele Antvorskov Charlottedal blev erhvervet af Frederik Nielsen hovedgård i fem dele: Hovedparcellen af Antvorskov Bøgvad, tidligere forpagter af Tryggevælde hoved- hovedgård og de fire ladegårde: Idagård, Augustadal, gård. Købekontrakten er dateret den 3. november Charlottedal og Carlsgård. De fire ladegårde fik navn 1806, skødet blev underskrevet den 21. december efter Constantin Bruns børn. 1808 og tinglæst den 24. januar 1809. Til Char- lottedal hørte 35 tdr. hartkorn fordelt på 207 tdr. De fire ladegårde blev oprettet for at skabe en bedre land fri hovedgårdsjord og 100 tdr. land skov.

Jul i Slagelse 2014 19 Til venstre: Charlottedal 1960. Til højre: Charlottedal, tegning: Ellen Valentin 1989.

Fortsat fra forrige side …

Med skøde af 10. juli 1810 solgte Frederik Bøgvad Gyldenholm, hvor han lod opføre den store hoved- Charlottedal til Hartvig Frisch, administrerende bygning. Der kunne være en passende bolig for ham direktør ved Den kongelige grønlandske Handel og og hans familie. Efter brand i 1870 opførtes de to Færøske Handel. Frederik Bøgvad, der havde været udlænger. C.A.D. de Neergaard døde i 1903, og søn- møller, etablerede sig som melhandler i Slagelse og nen, landbrugskandidat Viggo de Neergaard, købte i fra 1814 til hans død i 1820 boede han Rosengade 5. 1908 det omfattende gods af boet. Han brød sig ikke Hartvig Frisch købte straks 94 tdr. land af Antvorskov om boligen på Charlottedal, og erhvervede på samme hovedparcels jord med en del huse. I 1813 erhvervede tid gården Valdemarskilde, hvor han residerede til sin han nabogården Augustadal. Denne ladegård var i død. I 1929 indgik Lille Frederikslund hovedgård i 1806 solgte til Ole Høyer, som i 1811 havde afhændet besiddelsen. den til Lauritz Overby, der efter to år afstod gården med 36 tdr. hartkorn til Hartvig Frisch. Selvom I ”Danmarks større Landbrug” fra 1930 oplyses, at Augustadals historie blev kort, så var der anlagt en Charlottedals samlede areal var på 1157 ha, fordelt på gård med frugthave og fiskedamme. Efter få år blev 283 ha ager, 13 ha eng og 859 ha skov. Augustadals bygninger revet ned og jorderne lagt under Charlottedal. Besætningen bestod af 170 malkekøer, seks tyre og 70 stk. ungkreaturer. Mælken leveredes til Slagelse I 1817 overtog Hartvig Frischs sønner, Frederik Emil mælkekompagni. Der holdtes som regel 28 arbejdshe- og Constantin Frisch, Charlottedal, og i 1823 blev ste og tre lette heste til køre- og ridebrug. Der var 22 Constantin Frisch eneejer. søer og der leveres ca. 300 slagtesvin om året. Der er 100 høns. I 1847 solgte han gården til godsejer Carl de Neer- gaard til Gunderslevholm. Efter hans død i 1850 Gården drives siden 1909 af forpagter P. Sørensen. arvede nevøen Charles Adolph Denis de Neergaard Senere blev forpagtningen overtaget af Sørensen søn, både Charlottedal og Castrup hovedgård ved Fug- Bent Rafn Sørensen, som i 1957 købte Knudsrødgård lebjerg. Med i arven fulgte også det omfattende i Bildsø, men forpagtningen fortsatte til efter statens skovgods fra Antvorskov og Slagelse Lystskov med overtagelse. I 1955 overlod godsejer Viggo de Neer- Arnehavehus. C.A.D. de Neergaard lod i 1861 opføre gaard Charlottedal til sin søn, D.F. de Neergaard, en ny hovedbygning, som kunne give gården karakter. men skoven beholdt han selv. Ikke fordi han ville bo på Charlottedal, men gårdens forpagter skulle have en bolig, der skulle også være Ved ekspropriationen af Charlottedal i 1963 deltes plads til husholdningen og mejeriet, så disse funkti- gården, så staten fik den del, der lå øst for landeve- oner blev henlagt til det hovedbygninglignende hus. jen, den oprindelige Charlottedals marker, medens Selv havde de Neergaard planer om at bygge et slot jorden vest for landevej blev solgt til Idagård. Til på Castrups jorder ved søen. Det blev ikke til noget, erstatning for den tabte gård købte godsejer D. F. for inden han fik realiseret sin drøm, havde han købt de Neergaard Løvegård.

20 Jul i Slagelse 2014 HER FINDES ALT DET, Foto af Der er så meget andet i livet DER GØR HVERDAGEN smørrebrød end momsregnskab TIL NOGET SÆRLIGT … følger – NU PÅ 21. ÅR

ROSEN’S SMØRREBRØD Jane Lillelund Jacobsen Løvegade 1, baghuset 4200 Slagelse Rosengade 7A, 4200 Slagelse, Tlf. 5850 0335 E-mail [email protected] Tlf. 40 54 89 14 www.lillelund-revision.dk Åbningstider: tirs.-fre. kl. 9-17.30 | Lør. kl. 9-14 | Man. lukket www.rosensmorrebrod.dk

Slagelse Svane Apotek

City 3, Jernbanegade 7 4200 Slagelse Tlf. 58 52 01 34 Jernbanegade 2, 4200 Slagelse. Tlf. 3848 3056 [email protected] E-mail: 5356@al-bank; www.al-bank.dk Vemmelev Apoteksudsalg Akacievej 2 - 4 • tlf. 58 38 34 60 Gør dine handler her i kommunen …

Lokale løsninger på lokale udfordringer.

Vi tror på vigtigheden af at være lokalt repræsenteret. En væsentlig del af vores rådgivning er den indsigt, som vi besidder SLAGELSE NÆSTVED KORSØR lokalt. Find os på slagelse.deloitte.dk. Grundlagt 1945

Ndr. Ringgade 70A, 4200 Slagelse Tlf. +45 58 55 82 00 Døgnvagt Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited Værksted · Butik Tlf. 5852 4148 Låse Oplukning Låsesystemer Omkodning Dørpumper Montering DIN OTTO JOHANSEN Alarmer og gitre Pengeskabe Videoovervågning Gravering

Medlem af Dansk Låsesmede Forening elektronisk og mekanisk totalsikring af virksomheder og boliger

Nygade 4  58 52 11 10 Bredegade 14 · Slagelse · Fax:Tlf. 5852 5853 4148 4148 4200 Slagelse www.otto-johansen.dk [email protected] · www.laasepartner.dk SIKKERHED TRYKHED VÆLG DLF LÅSESMEDEN

Jul i Slagelse 2014 21

Soldaterminder fra krigen 1864

AF H. CLAUSEN – KRONIK I SJÆLLANDS TIDENDE 15. APRIL 1964

Forvalter H. Clausen, Jernstøberiet “Alli- soldaterne – livet skulle gå videre, og sårene i sjæl ance”, Slagelse udsendte i 1918 en lille bog og sind lægtes hurtigt. med beretninger fra sine tildragelser som underofficer i 1864, hvor han var med fra Soldaternes dagligliv var fyldt med mange, ofte mun- Dannevirke, ved Dybbøl og på Als. En slægt- tre episoder, som midt i krigens alvor kunne lokke ning har skrevet denne artikel på grundlag smilet frem. Artilleristerne, der ofte var hovedmål for af Clausens bog den prøjsiske kanonild, var ikke særlig forknyttede over kugleregnen, fortæller H. Clausen i sin beret- rigen 1864 var andet end rømningen af ning ved Mysunde, hvor fjenden skød for højt. ”Når Dannevirke, kampene ned Mysunde, Selk og en sådan granat slog ned bag os på skråningen af den KOver Jagel, fægtningerne foran Dybbøl samt bakke, hvorpå skanserne var anlagt og rullede ned nederlaget på Als. Det var Bismarcks iskolde, bereg- ad den frosne jord, der her var blottet for sne, gjorde nende politiske spil og vore egne politiske og militære artilleristerne grin med det”. fejltagelser, der kostede os Slesvig og Holsten. Krigen 1864 var også en hverdag, der skulle leves for både Clausen selv hørte heller ikke til de forknytte, soldater og civile – en hverdag, der for soldaternes derom vidner den kvikhed, hvormed han løste vedkommende, trods det stadigt truende nederlag problemet med at finde soveplads i de sidste dage af og trods faren for den pludselige død og lemlæstelse tilbagetoget fra Dannevirke. Forvalterens afdeling på slagmarken, var et eksempel på den menneskelige holdt under tilbagetrækningen fra Flensborg en tilpasningsevne. stilling ved landevejen nord for byen, og efter afløs- ning marcherede de til herregården Kollund, hvor Læser man den omfattende memoirelitteratur, som han valgte sig et natkvarter, der utvivlsomt hører til fulgte i krigens kølvand, vil man opdage, at selvom 1864-krigens mest usædvanlige – en gruekedel. Da det gjorde indtryk, at kammerater blev dræbt eller de kom til gården blev alle sovepladser på halmlof- sårede, så fik de uhyggelige hændelser sjældent ter og i stalde hurtigt optaget, men Clausen var ikke lov til at kaste deres tunge skygge ret længe over rådvild. I vaskehuset, hvor gårdens piger i den store,

22 Jul i Slagelse 2014

“I det samme var jeg bevidstløs og trillede ned i grøften ved siden af gærdet. Pludselig stod jeg ved himmerigets port …” H. Clausen

Soldaterminder fra krigen 1864

indmurede gruekedel havde kogt kærnemælksvæl- deres forplejningsproblemer. Pænt og dydigt spiste de ling til soldaterne, ventede han tålmodigt, til alle det salte flæsk, men ud på aftenen gik de på togt til var mætte, og pigerne havde tømt kedlen. Da de en gård i nabolaget, hvor et hønsehus fristede. Snart var færdige med det, kravlede Clausen op i ked- lå 15 høns i kogekedlen, og da forsigtighed jo er en len, satte sig tilrette med ryggen mod den varme dyd, ikke mindst når man bevæger sig på den forkerte skorsten – og sov sødeligt natten igennem! Folk side af loven, lod soldaterne både fjer og indvolde gå kan nemt blive forvænte – sådan gik det i alt fald i bålene. Clausen. Natten efter da de var rykket ind på en anden gård, var gruekedlen ikke længere god nok. Næste dag har hanen åbenbart ikke galet på gården, Nu ville han sove i en rigtig seng. En kollega, som hvor hønsene var stjålet. I alt fald stillede en tem- han indviede i planen, rystede på hovedet og mente, melig opbragt bondemand straks om morgenen hos at det var temmelig umuligt, efter som der lå 400 kompagniets chef og påstod, at hans folk havde været mand på gården.Det vil efter min mening være på tyvetogt. Umuligt, sagde officeren – der havde den letteste ting af verden, replicerede Clausen med overværet tilberedningen af fjerkræet, men de kunne fyrstelig overlegenhed. Hvem tror du, der koger kaffe da undersøge sagen. Hvis bondemanden fandt fjer og skærer smørebrød til os andre end husets folk – og indvolde i lejren skulle hønsetyvene blive afstraf- selvfølgelig pigerne, heraf følger, at deres senge står fet. Der var naturligvis hverken spor efter det ene tomme og altså er lette at tage i besiddelse. Vi noterer eller det andet – og kompagnichefen gav indigneret for en ordens skyld, at de to brave underofficerer bonden en overhaling for hans aldeles ubegrundede kunne konstatere, at sengene endnu var varme efter mistanke mod soldaterne. pigerne. 1864-soldaterne var dog ikke altid så heldige, når de Navnet Bøffelkobbel har en særlig klang mellem forsøgte at supplere hærens rationer. Det viser en minderne fra 1864. Clausens afdeling blev lagt ved tragikomisk episode under en fægtning ved Dybbøl. Bøddelkobbel skov, og her løste soldaterne, trætte Clausens kompagni havde besat en gård, og en fed af den evindelige militærkost af brød og flæsk, selv kalv, som soldaterne fandt i stalden, led hønsenes

Jul i Slagelse 2014 23 Fortsat fra forrige side …

skæbne – en slagter, der var menig i kompagniet, tog Fra løbegravene mellem skanse II og III på Dybbøl sig af den. Kalven hang klar til at spises – og så an- fortæller forvalteren: ”Det var i de dage, hvor vi fik greb fjenden. De danske soldater måtte hovedkulds mad med transportabelt dampkøkken, og en dag, ud af gården, men efterhånden kæmpede kompag- som vi stod og så efter, hvor projektilerne faldt, niet sig tilbage og satte prøjserne på porten – for at kom to mand bærende med en madspand, omtrent opdage, at fjenden havde været så forsynlig at tage som en mælkejunge, imellem sig på en stang. Vi kalven med sig! talte om, at det gik vist aldrig godt, da de gik lige i ildlinjen, og som vi står og taler om det, kommer Soldaterne tog sommetider officerernes udtalelser der en granat, der træffer den ene af bærerne, og lidt for bogstaveligt. Sammen med syv mand blev idet han springer, splittede hans fuldstændig ad, Clausen indkvarteret hos en husmand, og da de så vi kunne se hans lemmer svæve i luften. Den den første dag stillede til appel, fik de besked om, anden bærer blev kastet om af lufttrykket og kom at der var klaget over, at der var taget brænde i til at ligge over madspanden og var nok så kry, da skoven, og de havde at holde fingrene fra dette han kom med den og sagde på sit fynske: ”Denj brænde. Ville man tage noget, måtte de hellere gang kom der da ikke ski´t i ma´en!”” tage hele træer, føjede løjtnanten til. Tilsyneladende interesserede maden ham mere end kammeraten, der øjeblikket før var blevet sprængt i Næste morgen måtte han indskærpe, at der heller stumper og stykker af den prøjsiske granat. ikke måtte stjæles hele træer. Clausen og hans folk syntes nemlig efter appellen første dag, at de ville Forvalter Clausen vendte ikke uskadt hjem efter hjælpe lidt på den fattige husmands økonomi. De krigen. I kampene på Als den 29. juni blev han fik overtalt ham til at låne sig hans skovværktøj, og såret to gange, først i hovedet og derefter i skul- bevæbnet med dette drog de til skovs og fældede deren, og det var med nød og næppe, at han slap en stor ask. Den skar de i tre længder på 5-6 alen med vore styrker til Fyn. ”Jeg havde en fornemmel- og bar stykkerne hjem på deres skuldre. Husman- se, som om den øverste del af mit hoved løftede den skar dem ud til stængetræer, som han lagde sig, og jeg så blod,” hedder det i Clausens maleri- over sin stald – og næste morgen var der naturlig- ske beskrivelse. ”I det samme var jeg bevidstløs og vis ingen, der kendt noget til, at der var forsvundet trillede ned i grøften ved siden af gærdet. Pludselig træer i skoven. stod jeg ved himmerigets port, hvor Sct. Peder stod udenfor og lukkede op for mig og sagde: ”Vær så Men der forekommer ikke alene muntre tildragelser god at komme ind!” Jeg hørte englesang og har- i soldaternes hverdag. Clausen fortæller om en episo- peklang og så Guds herlighed, men i det samme de, der afslører hvor strengt – og efter vor opfattelse vågnede jeg op igen og opdagede nu, at det ikke barbarisk – soldaterne blev straffet for kun 100 år var gået mig bedre end fiskerens kone i eventyret – siden. Tre af kompagniets folk lagde en aften under jeg lå endnu i muddergrøften!” et drikkegilde hånd på en kaptajn, og ved en krigsret, hvori også forvalteren havde sæde, idømtes soldater- Da han kom til sig selv, opdagene han, at han lå ne henholdsvis 150, 100 og 75 slag rotting (pisk) samt mellem de kæmpende linjer. Forsigtig stak han hver 30 dages arrest på vand og brød. Pryglestraffen hovedet over et gærde og opdagede, at fjenden var blev eksekveret i overværelse af hele kompagniet. gået i stilling på den anden side gærdet så tæt på ”Der var den dag almindelig sorg hos hver enkelt, ham, at ”jeg godt kunne have taget de rødkantede såvel menige som befalingsmænd, thi skønt alle følte, felthuer af dem”. Klogelig lod han dog være og at straffen var velfortjent, så var der dog noget ned- kom senere tilbage til de danske styrker. trykkende i, således den ene dag at stå side om side udsat for fjendens kugler, og den næste dag slå sine Clausens kompagni fik efter kampene på Als egne soldater og kammerater til krøblinge for livstid”, tildelt et Dannebrogskors, og mandskabet skulle skrev Clausen. afgøre om forvalteren eller en anden underofficer skulle have det. Ved afstemningen fik de lige man- En sådan handling virkede forrående på solda- ge stemmer, så der skulle trækkes lod om det, men terne, og det samme var tilfældet med de lange Clausen viste sit smukke storsind. Hans kollega ophold i ildlinjen, hvor rå og grov facon måske dog ville efter krigen søge ind ved i politiet, og da or- i nogen grad var en form for selvforsvar, et selvfor- denen ville være til mere nytte for denne, overlod svar der skulle dække tyndslidte nerver. Clausen ham det uden lodtrækning.

24 Jul i Slagelse 2014 A /S Forsikringsgodkendt låse- og alarminstallatør www.bagger-laase.dk DØGNVAGT: (+45) 70 20 21 12 - mere end blot en god idé

koncept print ... på diT budskab ide slagelseTRyk tryk design tryk

www marketing

profilering foto SLAGELSETRYK A/S Rosengade 7C · 4200 slagelse · Tlf.: 5853 0011 · mail: [email protected] · www.slagelseTRyk.dk Gør dine handler her i kommunen …

Julegaver, vin og delikatesser, der passer lige til dig … Salg til både private og erhverv VINFESTIVAL 2015

Middelfartvej 2 • 4200 Slagelse • 58 56 14 00 www.slagelsevinkompagni.dk • [email protected]

7. marts i Vesthallen kl. 14:00-17:00

Jul i Slagelse 2014 25 Herregårdsliv omkring 1900

AF HELGE CHRISTIANSEN

ragerup Gods er ejet af transaktioner, samlede han sig en meget stor formue. godsejer og hofjægerme- Foruden Kragerup ejede han halvdelen af Rungsted- Kster Birgitte Dinesen. gaard, Rungstedlund og Folehave. De tre sidstnævnte Hun er 7. generation af slægten ejendomme fik han ved som 50-årig at gifte sig med Dinesen på Kragerup Gods, sin brors enke Alvilde. og hun har fortalt om sit liv i JUL I SLAGELSE 2000. Her Mens Sophus Dinesen boede alene som enkemand, skal hovedsagelig berettes om gav hans sparsommelighed sig udtryk i, at hans godsejerfamiliens liv for 100 år yndlingsmad var bollemælk, og franskbrød spiste han siden. Det kan gøres, fordi der findes nogle erindrin- kun om søndagen. Til daglig gik han i gammelt tøj og ger skrevet af ansatte, og nogle andre skrevet af en med en gammel hat. Selvfølgelig havde han også fint slægtning, Bengt Dinesen. Han var departementschef tøj. Det fik han syet hos den fineste skrædder i Kø- i Fiskeriministeriet, og inden han døde i 1979, skrev benhavn, kongelig hofleverandør Børresen. Men når han i sine erindringer om livet på Kragerup i årene tøjet var færdigt, lod han det bringe til Per Skrædder op til 1916. på Tindinge Banke, for at få det rettet til. Han havde fra sin tidligste ungdom ført titlen jægermester, men Dinesen-slægten nedstammer fra en fæstebonde på da han var 78 år gammel, blev han af Kong Frederik Holbækkanten, Jørgen Dinusøn (død ca. 1660). I 8. udnævnt til kammerherre. Han fandt det dog gan- 1801 blev Kragerup købt af Jens Kraft Dinesen, efter ske meningsløst at anskaffe en kammerherreuniform, at han havde solgt Gyldenholm syd for Slagelse. Gyl- så han lod kammerherrenøglen sy på sin næsten 50 denholm var oprettet af hans far i 1774, da det kæm- år gamle jægermesteruniform, og i den stillede han så pemæssige Antvorskov Rytterdistrikt blev bortsolgt. til nytårskur hos kongen. Gyldenholm skulle have været et baroni, og Dinesen skulle have været adlet med navnet Gyldenørn, men Sophus Dinesen boede hele sit liv på Kragerup, og på grund af faderens tidlige dødsfald blev det ikke til han var en meget vellidt arbejdsgiver. Trods sin egen noget. Men slægten Dinesen blev til noget. Gennem beskedne livsførelse var det sådan, at han gerne hjalp 1800- og 1900-årene nåede de at blive ejere af om- dem, der uforskyldt var kommet i nød, og han var kring 35 godser og større proprietærgårde. Med en ganske usnobbet. fæstebonde som stamfader er det ret fantastisk. I 1892 nedbrændte avlsgården på Kragerup, og han Jens Kraft Dinesen fik otte børn, hvoraf jeg vil nævne lod så nye avlsbygninger opføre på den østre side af de to: Anders, der overtog Kragerup i 1827, og Adolf, landevejen. Han istandsatte avlsbygningerne på Rug- der købte godset Katholm ved Grenå i Jylland. skov, restaurerede Finderup Kirke og nyplantede en Han blev stamfader til Katholm-grenen af Dinesen del skov. Til sin stedsøn Axel Wilhelm Dinesen købte slægten. Hans søn er kendt som forfatter af Boganis han Gammel og Ny Wiffertsholm nord for Hadsund Jagtbreve, og hans datter igen er forfatterinden Karen i Jylland, og Skjørringe Gods på Falster. Han byggede Blixen. Hun har besøgt Kragerup i sine unge dage til gode og sunde arbejderboliger, og det må nok siges, familiefester. at folkene på Kragerup levede under bedre og mere hygiejniske forhold end så mange andre steder på Anders Dinesens søn, Sophus Dinesen, overtog den tid. Han holdt også høstgilder og julefester med Kragerup i 1857 og blev dermed 3. generation. Han uddeling af gaver. var en særpræget personlighed. Han var ejer af Kra- gerup i ikke mindre end 52 år. Ved hans død sagde Folkene på Kragerup blev næsten alle i deres pladser man, at han var en af landets rigeste mænd. Ved flid i mange år, hvad enten de var ansat på hovedbyg- og sparsommelighed og ved heldige økonomiske ningen, i haven eller i avlsgården. Pigerne på Krage-

26 Jul i Slagelse 2014 Kragerup Gods. Akvarel: Mads Stage. rup rejste næsten aldrig derfra, før de skulle giftes. I sine erindringer, at når de polske roepiger kom, blev Høng Lokalarkiv findes Maren Hansens erindringer. de hentet på stationen i Ruds Vedby, og når de kom Hun var ansat på Kragerup i årene 1906-11, og hun til Kragerup, stod Kammerherren på trappen og mod- fortæller om livet i hovedbygningen, hvor hun var tog dem, og de kyssede ham på hånden. tjenerstuepige. Der var to stuepiger mere foruden husjomfruen og kokkepigen, så de var i alt fem piger. Da Indre Missions høvding Vilhelm Beck i 1874 blev Familien bestod af tre personer, Sophus Dinesen, der præst i Ørslev ved Slagelse, var det hans barndoms- var enkemand, og hans brodersøn Jens Kraft Dine- hjem, han kom tilbage til, for hans far havde også sen, der var forpagter af godset, og dennes hustru været præst i Ørslev. Også ejeren af kirken, godsejer Laura. Hun var født i England. Sophus Dinesen på Kragerup, var Vilhelm Beck kendt med, for de havde været legekammerater som Maren skulle servere te klokken fire om eftermid- børn. I Ørslev Kirke var der flere ting, som Beck var dagen. Hendes påklædning var så sort kjole og hvid utilfreds med og gerne ville have forandret. Særligt kappe på hovedet. Klokken halvsyv om aftenen skulle irriterede det ham, at kirkeejeren havde sin egen hun servere tre retter mad, men når der var gæster fik herskabsstol, som var højt hævet over kirkebænkene. de seks retter. Køkkenet var i kælderen, så al maden Beck kunne ikke lide, at nogen skulle have en finere måtte bæres op ad trapperne. Når posten kom, skulle plads frem for andre. Maren bære den ind til kammerherren på en sølvbak- ke. Hun fik 60 kr. i løn for det første halvår og 70 kr. Efter et stykke tid fik Beck endelig overtalt Dinesen for det næste, men når der var selskab, kunne hun få til at fjerne den gamle herskabsstol, som Beck syntes 1 kr. for at hjælpe gæsterne overtøj på. Når gæsterne lignede et fuglebur. I stedet fik Dinesen en lukket stol skulle hjem, var det hende, der gik ned til kusken og nede på gulvet. Han forlangte dog, at den nye stol bestilte den lukkede vogn, og når herskabet var ude skulle være hævet én tomme over de andre stole. Her til selskab, sad hun oppe og ventede, til de kom hjem. måtte Beck give sig. Normalt havde hun en fridag om måneden. Til jul kunne det ske, at hun fik lov til at køre med til kirke Det var noget vanskeligere med prædikestolen. Den og sidde i herskabsstolene. Maren fortæller videre i var egentlig god nok og var forsynet med smukke

Jul i Slagelse 2014 27 Fra venstre: Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen (1830-1910), Jens Kraft Dinesen (1864-1916) og Laura la Cour (1882-1933).

Fortsat fra forrige side …

udskæringer. Men den var anbragt meget uheldigt. dig prædike, har jeg gavn af det i lang tid.” Provst Kirken havde haft et sideskib, men da der før i tiden Carl Trock fortæller i ”Kirkehistoriske Samlinger”, havde været ringe kirkegang, var buen ind til side- som biblioteket har i et særtryk, om sin oldefar Peter skibet blevet muret til. Prædikestolen var så blevet Trock, der var forpagter af Kragerup fra 1852-83, at stående på sin gamle plads ud for tilmuringen, og her han fik et noget anstrengt forhold til Beck, uden at stod den på en alt for høj pæl. det dog kom til et varigt brud imellem dem. Årsagen var, at Beck i sine prædikener kritiserede de, der hø- Beck foreslog at skære en alen af pælen og flytte stede om søndagen. ”Det er ligeså stor en synd, som prædikestolen hen til den næste pille. Det ville at slå et menneske ihjel”, sagde han. Trock var ikke være bedre både for præsten og hans tilhørere. Men ligefrem tilhænger af søndagsarbejde, men i vanskeli- Dinesen sagde nej. ”Det sker ikke, så længe jeg er på ge høstår var han nødt til det, og Becks bebrejdelser Kragerup”, sagde han. Så der var ikke noget at gøre. tog han ikke hensyn til. Trock og hans søn havde Men så en dag skete der noget alligevel. Beck var også mejeriet på Kragerup, og dengang blev der pro- ude at gå en morgentur, og her så han Dinesen køre duceret 1500 kg myseost om ugen, foruden 2000 kg mod Slagelse med en stor kuffert bag på vognen. Det Emmenthaler og 500 kg smør. måtte jo betyde, at Dinesen ville være hjemmefra i flere dage. I 2004 blev der opført et friluftsskuespil i Vedbygårds park, der hed Onkel Sophus på Kragerup. Det var Beck var resolut og tog en hurtig beslutning. Han instrueret af Pierre Miehe Renard, og der var over 50 fik den lokale tømrer med op i kirken og gav ham optrædende foruden alle hjælperne. Der medvirkede besked på at save en alen af foden og flytte prædike- også en antik karet fra Kragerup med to heste for. stolen. Det gjorde han, og næste søndag var Dinesen Stykket handlede netop om de tre personer, der lige på sin sædvanlige plads i kirken, men det var prædi- er nævnt, jægermester Sophus Dinesen, pastor Beck kestolen ikke! og forpagter Trock, og det blev opført syv gange med stor succes. Efter gudstjenesten forlangte Dinesen en forklaring, og Beck sagde: ”Du sagde jo, at prædikestolen ikke Livet på Kragerup blev væsentlig anderledes efter blev flyttet, så længe du var på Kragerup, og det er Sophus Dinesens død i 1910. Hans brorsøn, Jens den heller ikke blevet. Det skete netop under din Kraft Dinesen, overtog godset som 4. generation. bortrejse!” Han og hans 18 år yngre hustru Laura elskede sel- skabelighed og holdt af at have huset fuldt af gæster, I Kragerups jubilæumsskrift fortæller Erik Dinesen både liggende gæster og middagsgæster. Men de en anekdote om dem: En dag sagde Vilhelm Beck: nøjedes ikke med det, Kragerups hovedbygning blev ”Hør Sophus, jeg synes, det er noget længe siden, ombygget og moderniseret efter tegninger af arki- jeg har set dig i kirken.” Hvortil Dinesen slagfærdigt tekt Jens Ingwersen. Der blev installeret et komplet svarede: ”Jeg skal sige dig, Vilhelm, når jeg har hørt centralvarmeanlæg og indrettet adskillige badeværel-

28 Jul i Slagelse 2014 Fra venstre: Gæster på Kragerup. På trappen fra v. Laura, Jens Kraft og Sophus. Jens Kraft Dinesen med præmietyren ca. 1894.

ser. Haven blev omlagt og en række drivhuse anlagt. gardeofficeren Axel Pontoppidan, juristen Henrik Herskabsstalden, der var bygget efter branden i 1892, Valeur og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen fra blev ombygget, så den passede ind i stilen til hoved- Sallerupgaard ved Køng. Af nabogodsejere var der bygningen. På Kragerup blev der altså i tiden 1910-16 Bechs fra Valdbygaard, Moltkes fra Nørager og ført et virkeligt herregårdsliv. På forhånd var der en Bernstorffs fra Kattrup. stor rigdom, og det blev gode tider for landbruget. At være gæst på Kragerup var en stor oplevelse. Det Efter te sludrede man. Det store hartkorn havde altid begyndte allerede på jernbanestationen i Ruds Vedby, stof til samtaler. Værtens og naboens høstudsigter når gæsterne ankom dertil. Jens Kraft holdt ikke af at blev altid indgående drøftet, ligeledes jagtudsigter- sende vognen til Slagelse, hestene skulle skånes. Kun ne, om der var mange eller få ænder, høns, fasaner meget prominente gæster blev hentet i Slagelse. o.s.v. Dernæst blev der talt om heste, nye køreheste Var der flere gæster med toget til Ruds Vedby, blev blev rost eller dadlet, og endelig var der jo altid stof i man hentet i landauer. Niels Peter Kusk var iført sådanne spørgsmål som korn- og kreaturpriser, de dår- frakke med blanke knapper og høj hat, og der var en lige tider o.s.v. Der var såmænd altid nok at tale om, særlig vogn til bagagen, som regel en lille gul arbejds- indtil omklædningen til middagen skulle finde sted. fjedervogn kørt af staldkarlen Carl. Hvis en ung gæst kom alene, blev han hentet i arbejdsfjedervognen af Til middagen mødte alle herrer i kjolesæt. Dengang Niels Peter Kusk, der så var iført almindeligt tøj og spiste man til daglig i smoking, men var der blot kasket. Ved ankomsten til Kragerup stod Jens Kraft en enkelt gæst, var påklædningen uvægerlig kjole. og fru Laura altid ude på trappen og tog meget hjerte- Som 20-årig havde Bengt Dinesen og hans fætter ligt imod gæsterne. De store middage begyndte gerne Thomas Dinesen været til kapsejlads i Aarhus. De med eftermiddagste. Husk på, det var før bilernes blev så opfordret til at tilbringe et par dage hos deres tid, og nogle gæster kom kørende selv med hestevogn onkel, kammerherre Wilhelm Dinesen på Katholm. fra andre herregårde. Det kunne være en tur på både De havde ikke skænket påklædningen nogen større 20 og 30 km, en lang og anstrengende tur også for interesse, men de havde dog medbragt kjolesæt. Da hestene. middagstiden nærmede sig, håbede de, at de, som de unge mennesker de var, kunne blive fri for omklæd- Blandt de faste gæster var Lauras ungdomsveninde ning, og Thomas sagde så: ”Ja, Onkel, nu er der det frk. Addi Neergaard fra Skjoldenæsholm og Lauras kedelige, at vi ikke har smoking med på rejsen.” De søster frk. Dorothy la Cour, senere gift med artil- havde ventet, at han ville svare, at de i denne som- leriofficer Gustav Crone. Så var der Jens Krafts mervarme kunne komme til middagen, som de stod bror Wilhelm og hans hustru Ida født la Cour fra og gik, men nej. Onklen svarede: ”Det gør slet ikke Skjørringe, og hans to søstre, Sophie, gift med baron noget, min kære dreng, så tager jeg også kjole på”. Gyldenkrone, og Alvilde, gift med hofjægermester At rejse uden kjole var i de tider utænkeligt. Så Christian von Folsach. Så var der fire ungkarle, der spiste de alle tre i festdragten kjole, han bærende rigtigt kunne lave fest, arkitekten Jens Ingwersen, en række ordner.

Jul i Slagelse 2014 29 Kragerup Gods, anno 1930.

Fortsat fra forrige side …

Der var virkelig meget, ejeren af sådan et stort gods Hans hustru var da kun 34 år gammel. Hun medtog som Kragerup selv måtte være med i og selv tage sig så en stor arvepart fra Kragerup til Rungstedgård. af. Noget driverliv var det bestemt ikke. Dog tilbrag- Der byggede hun en hovedbygning, der var en tro te Jens Kraft og Laura hver vinter et par måneder i kopi af Kragerup, et trefløjet anlæg i to etager. Der København. De boede på Paladshotellet på Rådhus- er nu forsikringshøjskole. Der findes en lille bog: pladsen og gav der adskillige selskaber i sæsonens Dagligt liv på Rungstedgård, der fortæller om Lauras løb, ligesom de deltog i deres københavnske slægts nye liv med fortsat herskabelig husførelse. og venners selskaber. I 1914-15 var der store prisstig- På biblioteket kan man låne bogen: Slægten Dinesen ninger, og alle landmænd havde penge nok. Alle gennem 350 år, og her kan læses om adskillige andre, store godsejere tog til København om vinteren, alle der har haft et bemærkelsesværdigt livsforløb. Fx spekulerede på børsen, og alle tjente penge. kaptajn Adolph Vilhelm Dinesen (1845-1906), der som ung sekondløjtnant udmærkede sig under slaget Også i foråret 1916 var de i byen. Anledningen var et ved Dybbøl 18. april 1864. Og som i 1872 rejste til bal som godsejer Mourier-Petersen fra Sallerupgaard Amerika, hvor han i et par år boede alene i en hytte afholdt på Hotel Phønix. Her blev Jens Kraft Dine- omgivet af indianere. sen forkølet. Det gik over til lungebetændelse, og han døde ganske uventet den 16. april 1916, kun 52 år Birgitte Dinesen har udgivet et jubilæumsskrift på gammel. 48 sider: Kragerup 1801 – 2001.

Kragerup Gods, ca. 1950.

30 Jul i Slagelse 2014 Borgmester Carl Hansen, første politisk Borgmestervalget valgt borgmester. 1914

AF OLE G. NIELSEN

en 6. november 1914 ren vælges af byrådet, som er folkevalgt, og dermed er tiltrådte sagfører Carl borgmesteren indirekte valgt, da valget foretages af et DHansen som borgmester valgmandskollegium. Indtil 1919 udnævnte kongen i Slagelse. Her skete skiftet fra en borgmestrene efter kommunalbestyrelsens indstilling embedsmand var formand for til Indenrigsministeriet. byrådet til en af byens egne. I 1914 blev byfoged Josias Feddersen udnævnt til byfo- P. Arnskov skrev i ”Bogen om ged i Assens. Byfogeden var politimester og dommer, Slagelse” fra 1931, at Carl Han- oftest varetoges tillige embedet som borgmester. Fed- sen var den første folkevalgte borgmester i Slagelse. dersen havde søgt embedet i Assens, da arbejdsbyrden Og i ”Slagelse bys historie” fra 2013 omtales borgme- var mindre og lønnen højere. Udnævnelsen af Fedder- ster Carl Hansen som kongevalgt. sen åbnede straks en drøftelse af muligheden for at få en af købstadens egne mænd til borgmester. Debatten En borgmester har aldrig været folkevalgt. Borgmeste- foregik i byens aviser, men blomstrede hurtigt af.

Jul i Slagelse 2014 31 Fortsat fra forrige side …

Med loven af 26. maj 1868 blev borgerrepræsentati- om, at Stillingen som Borgmester (Byraadsformand) on, fattigkommission og skolekommission erstattet besættes med Sagfører Carl Andreas Hansen.” af byråd bestående af en af kongen beskikket borg- mester og fra 7-19 medlemmer valgt af skatteyderne. Sagfører Carl Hansen blev straks konstitueret som Det overordnede tilsyn havde Indenrigsministeriet, borgmester. Ved samme byrådsmøde havde man alle- men det udøvedes gennem amtmanden. rede taget afsked med byfoged Feddersen, og byrådets nestor havde ledet punktet om borgmestervalget. Borgmesteren var ulønnet, og derfor var det behage- ligst for byrådsmedlemmerne, der alle havde arbejde Byrådet valgte Carl Hansen, der repræsenterede par- at passe, at lade embedsmanden tage arbejdet med tiet Højre. Dagen efter valget skrev Sorø Amtstidende den administration der var, i en tid, hvor den kom- en omfattende præsentation af den kommende borg- munale forvaltning var minimal. mester. I den lokale avis stod: ”Sagfører og Sparekas- sebogholder Carl Hansen, er en Mand i sine bedste Ordningen var gældende til en ny lov trådte i kraft Aar. Født i 1862. Efter at have taget dansk juridisk den 1. marts 1919. Og Arnskov forklarer i Bogen om Eksamen blev han Sagførerfuldmægtig hos Overrets- Slagelse: ”Da Herning i 1912 blev købstad ville byen sagfører Balle, hvor han var i en længere Aarrække. I gerne beholde sin sognerådsformand som borgmester 1896 blev han valgt til Bogholder i ”Sparekassen for og Indenrigsministeriet gav med henvisning til loven Slagelse og Omegn”, tog Sagførerbestalling og har si- af 1868 tilladelse dertil. ” den forenet begge Virksomheder. Han er gift med en datter af afdøde Købmand, Bankdirektør P. Thom- Andre købstæder havde inden situationen opstod i sen. I 1909 valgtes Hansen til Medlem af Byraadet og Slagelse udpeget deres egen borgmester. har siden været genvalgt. Hansen hører tilmed til de Medlemmer, hvis Genvalg er gaaet let. På byrådsmødet den 24. september 1914 behand- ledes spørgsmålet og i referatet står: ” I Anledning Det er nemlig saaledes, at Hansen her er blevet Sla- af, at Stillingen som Borgmester (Byraadsformand) gelseborger, som en indfødt. Han er en meget afholdt i Slagelse er bleven ledig forelaa Anmodning fra Mand. Hans milde, elskværdige Personlighed og hele Indenrigsministeriet om Erklæring fra Byraadet om, Færd har kun vunden ham Venner. I Politik maa han hvorvidt dette maatte Ønske at fremkomme med vel henregnes til Højre, men har aldrig taget særlig Forslag til Besættelse af Stillingen. Det vedtoges at Del i denne side af det offentlige Liv og endnu min- udsætte sagen og sætte den i cirkulation, hvorhos det dre været fanatisk i sin Optræden eller ladet denne vedtoges at nedsætte et Udvalg til Sagens Forberedel- være dikteret af politiske Hensyn. se, bestaaende af Byraadets valgte Medlemmer.” Byraadet tog altsaa sagen om borgmestervalg op Mange udsaa ham straks efter Borgmester Fedder- efter Indenrigsministeriets henvendelse. sens Forflyttelse til Borgmester, men han vægrede sig haardnakket saa længe som muligt, og kan mindst af Byrådsmødet den 22. oktober 1914 behandlede igen alt beskyldes for at have trængt sig frem. Det er nye borgmesterspørgsmålet og i referatet står: ”Indstil- Opgaver, han har faaet at løse, nye Former, han skal ling fra det i Mødet den 24. September nedsatte sætte i System, og han kan vel alene af denne Grund Udvalg angaaende Besættelse af Stillingen Borgme- have Krav paa Overbærenhed i Begyndelsen. Men vi ster (Byraadsformand). Det fremgår af Indstillingen, tror, det nok skal gaa.” at Udvalget har vedtaget med 9 stemmer mod 5 (Carl Hansen, N. Nielsen, Carl Jensen, Henriksen Ved byrådsvalget i 1917 skiftede flertallet. Hansen og Johansen -Johnsen stemte ikke) at foreslaa Byra- trak sig som borgmester og forlod byrådet. Han adet, at der svares Ministeriet, at Byraadet ønsker passede derefter sit sagførerkontor og Sparekassen for at fremsætte Forslag til Besættelse af Stillingen. Der Slagelse og Omegn. har været enighed i Udvalget om, at den Mand, der eventuelt bliver valgt, har forpligtigelse til at stille sit I 1921 ændredes han stilling i Sparekassen for Slagel- Mandat til Raadighed ved Udløbet af hver Valgpe- se og Omegn fra bogholder til direktør. riode. Byraadet vedtog med 9 stemmer mod 5 at tiltræde Udvalgsflertallets Forslag. Carl Hansen var en årrække formand for både ”Aktieselskabet Slagelse Bryghus” og ”Slagelse For- For lukkede Døre vedtoges det derhos med 8 Stem- plejningsstation for Vejfarende.” Carl Hansen døde mer mod 7 at stille Forslag til Indenrigsministeriet i Slagelse den 11. juni 1930.

32 Jul i Slagelse 2014 Luftfoto af Gerlev Idrætshøjskole. Billedet tilhører de skønne kvinder i højskolens forkontor. Gerlev Idrætshøjskole

AF OLE G. NIELSEN

idste år fejrede Idræts- bliver for stor for os. Jeg har ikke format til at føre højskolen i Gerlev 75 års den videre.” Sjubilæum. Dens tilblivelse Men da Bukh uden Krogshedes vidende meddelte skyldes ene og alene det initia- offentligheden, at hans brodersøn skulle føre Gymna- tiv, som højskolelærer Kristian stikhøjskolen videre, besluttede Krogshede at rejse sin Krogshede, Ollerup Gymnastik- egen skole. højskole tog. Han var fast besluttet på, at den skulle ligge i Sorø Christian Krogshede, der siden Amt, og først beså han Antvorskov Højskole, men 1920 havde været lærer hos Niels Bukh på Ollerup, fandt både bygninger og beliggenhed uegnet. Så og Bukhs nærmeste medarbejder og stedfortræder, overvejede han Sorøegnen, og tænkte længe på at fortalte i efteråret 1938 til avisen om, hvorfor højsko- bygge ved Søskoven, men da han ikke brød sig om len opstod: ”Niels Bukh er 57 og jeg er 44. Det kan skolemiljøet i Sorø, valgte han Gerlev Banke. Marken ikke vare længe, før han trækker sig helt tilbage, og hørte til Rosengård i Gerlev, og gården var til salg, så da jeg for et års tid siden erfarede, at Bukh var beslut- anskaffelsen var ikke noget problem. tet på at overdrage ledelsen af Gymnastikhøjskolen til sin nevø, blev jeg klar over, at tiden var inde, da jeg Initiativtageren til denne placering var formanden for måtte begynde på noget selv. Ikke fordi en anden blev De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, Niels Bukhs arvtager, men ud fra en sikker følelse af, folketingsmand N. E. Arnth-Jensen, Gerlev. Han at der var brug for to skoler af den art, og min ger- havde i mange år haft et nært venskab med Else og ning ville lykkes bedre under eget tag end i Ollerup Kristian Krogshede. Senere brast venskabet, og i erin- under ny ledelse.” dringsbogen omtales Arnth-Jensen kun en gang. I oktober 1937 præsenteredes tegningerne til skolen, I sin erindringsbog fortæller Kristian Krogshede, at tegnet af arkitekt Thyge Hvass, men dette projekt blev allerede i 1935 spurgte Bukh let henkastet: ”Else og for dyrt. Derefter tog bygmester Johannes M. Olsen Kristian, vil I ikke købe Gymnastikhøjskolen, I kan jo i Slagelse hånd om projektet, og skabte en skolebyg- sikkert rejse de fornødne penge?” Krogshede forkla- ning for den halve million kroner, som Krogshede rer: ”Selvom jeg var klar over, at det kun var en føler, havde samlet. Ikke mindst hans svigerfader - grosserer blev mit svar afgjort nej. Gymnastikhøjskolen er og Sørensen, en velhavende uldjyde, havde bidraget.

Jul i Slagelse 2014 33 Fortsat fra forrige side …

Krogshede fortæller, at han ville have skolen i gang i foreninger og organisationer, der satte penge i skolen. efteråret 1938, og da der blev skiftet projekt var man Johannes Lyngsgaard blev skolens første formand og bagud, men bygmester Olsen havde sagt: ”Vi begyn- sad som driftig ildsjæl fra 1956 og indtil begyndelsen der 1. maj og skolen står færdig 20. oktober!” af 90´erne.” I erindringsbogen fortæller Krogshede også: ”Når idrætshøjskolen har et så velbeliggende og rummeligt stadion, skyldes det landinspektør Poul Toft Jensen, Efterskrift: Slagelse, som på det tidspunkt var en af vore dygtigste I anledning af Idrætshøjskolens jubilæum i landsholdsspillere, lige indtrådt i faderens forretning 1978 bragte Sjællands Tidende den artikel, og stærkt interesseret i den ny skole. Det samarbejde, hvor der bl.a. stod: vi dengang indledte, fortsatte gennem årene med Poul Toft Jensen, som vor kyndige og elskede lærer i I anledning af jubilæet har vi fået lov til at kaste fodboldspil.” et blik i en dagbog, lærer frk. Gerda Bendix, der i mange år underviste på egnen, har skrevet. Den Der var megen velvilje overfor Krogshede og hans pro- giver et udmærket indblik i den opstandelse, det jekt. Gamle elever fra Ollerup mødte frem og hjalp til. faktisk vakte i det fredelige landsogn, da Kr. Krogs- I Gerlev var Eline Rasmussen, Asbjerggård, og hendes hede i 1937 købte Rosengård for at anlægge sin raske sønner det faste støttepunkt, når der manglede idrætshøjskole. trækkraft og maskiner, fortæller Krogshede også. De unge idrætsfolks påklædning blev der i begyndel- Vinterskolen for unge mænd og kvinder begyndte 3. sen taget anstød af, og således står der i dagbogen: november 1938, men indvielsen fandt først sted den ”I september var der 18 karle på Rosengård, der 27. november. optrådte halvnøgne – kun iført nogle bittesmå, sorte bukser. Stine R. var i lag med skolelæreren, om det Niels Bukh var der ikke, han havde været der den ikke kunne blive forbudt, men skolelæreren sagde, 13. november uden at vide at indvielsen var udskudt at det kunne man ikke forhindrer, og det ville han til den 27. og den dag havde han opvisning i Århus. heller ikke, for de karle var både dygtige og flinke. Festtalen blev holdt af Krogshedes gode ven fhv. uden- Men Stine syntes nu alligevel at de bukser var for rigsminister, dr. phil. Laust Moltesen. Det var også små!” Moltesen, der fik sikret Krogshede, at Idrætshøjskolen fik samme statsstøtte som andre højskoler. Krogshede Da rygtet om, at højskolen ville komme nåede kaldte sin skole for Idrætshøjskolen ved Slagelse, først brugsforeningen i Gerlev, ville spekulationer om senere erkendte han beliggenheden ved Gerlev. fremtiden ingen ende få. Og vi er så heldige her at kunne bringe Gerda Bendix´ øjenvidneberetning I 1956 ville Kristian Krogshede sælge højskolen, da om en hektisk dag i brugsen, hvor kaffekanden slet han ikke længere kunne få balance i økonomien. ikke var af ilden dagen lang. ”En kunde ærgrede Forstander Finn Berggren, Gerlev Idrætshøjskole for- sig over at han havde solgt sit hus. Landbetjenten tæller: ”Den gode historie er, at Krogshede en fredag havde sagt, at det egnede sig fint til en slikbutik. kontaktede formanden og næstformanden for elevfor- En anden sagde: Det er lige tilpas for de fuglebjer- eningen – to unge lokale ildsjæle - Johannes Lyngs- gere, de kællinger derovre er så vigtige af deres skide gaard og Jørgen Johansen. Krogshede fortalte dem, apotek. Nu kan vi slå dem, når vi får højskolen. at hvis elevforeningen skulle gøre noget for at holde Vi får da også et rigtigt posthus, postsamlingsstedet skolen, som idrætshøjskole skulle det være nu, for om kan da ikke klare alle de breve. Landposten håbede mandagen skulle han sælge den til Åndssvageforsor- på en højere lønklasse, og en glædede sig over, at gen. De to unge ildsjæle kikkede på elevforeningens hans hus nu mindst steg 50 procent i værdi. bankbog, der indeholdt den formidable sum af 21,- kr. Murermesteren ville stikke tommelfingrene i ærme- gabet og se rigtig storsnudet ud, så Krogshede kunne Herefter kontaktede de i løbet af weekenden alle se, at han ikke var socialdemokrat, for det duede jo amtsforeninger under DDSG&I og DDGU på Sjæl- ikke til sådanne pengefolk.” land og Lolland-Falster, Landsorganisationerne og den daværende kommune. Mandag morgen kunne Ja sådan var egnens reaktion, da Kr. de to unge lægge 1 million på bordet og hermed blev Krogshede i 1937 havde købt Rosengård. Gerlev Idrætshøjskole en selvejende institution, hvor Repræsentantskabet den dag i dag afspejler de amts-

34 Jul i Slagelse 2014 Kom ind og se Carmen, Annette og Henrik samt over 600 andre moderne kunstværker …

Claus Frederiksen

Annette Torrild Henrik Busk Andersen Bredegade 4 | 4200 Slagelse | Tlf. 58 52 08 21 | kunstgalleriet.dk

MODERNE KUNST | SKULPTURER | GRAFISKE VÆRKER | RÅDGIVNING OM KUNST I VIRKSOMHEDEN | INDRAMNING OG RESTAURERING | FØLG OS PÅ FACEBOOK

Alt inden for rengøring: Almindelig rengøring • Butiksrengøring LENE’S Kontorrengøring • Industrirengøring Lagerrengøring • Storcenterrengøring Hovedrengøring • Skimmelafrensning A/S Rengøring efter håndværkere RENGØRING Tømning af huse og lejligheder Rengøring er mere end rent! Fritvalgsordning • Rensning af måtter

Marievangsvej 16, 4200 Slagelse | Telefon 58 54 10 93 | E-mail [email protected] | lenesrengoering.dk Gør dine handler her i kommunen …

Jul i Slagelse 2014 Jul i Slagelse Jul i Slagelse 2014 | 21. årgang 64 sider med gode og lokale historier

Business Slagelse AnnonceHer følger fi nder du din lokale håndværker... kr. 100,-

HerHer fi nder fi nder du du din din lokale lokale håndværker... håndværker...

HerHer fi finder nder du du din din lokale håndværker... årgang 21.

KR. 100,00 9 788799 230778 ISBN: 978-87-992307-7-8 Her lokale fi nder du din lokale håndværker håndværker... Scan koden her, eller hent App’en på App Store eller Google Play

Scan koden her, eller hent App’en på App Store eller Google Play Scan koden her, eller hent App’en Scan kodenpå Appher, eller Store hent eller App’en Google Play Scanpå koden App Store her, eller eller Google hent PlayApp’en ScanJul i Slagelse 2014koden her, eller hentpå App App’en Store eller35 Google Play på App Store eller Google Play Erindringer fra et skoleliv da morfar var dreng

AF BENT LYKKE HANSEN

Vestre Skole blev taget i vi med blyant kunne øve bogstaverne. Og endnu brug den 7. januar 1915. mere… vi skulle nu også skrive med blæk! Til det Det forestående jubilæum formål havde man et penneskaft, hvori sad en pen. har inspireret til denne Man kunne får ”elastikpenne” eller ”kongepenne”, artikel om hverdagen på og så havde man en ”pennevisker” som var nogle små Skolen i årene1944-1949. stykker stof til at tørre pennen i. Man brugte ”træk- papir” til at lægge over det skrevne, for at sikre at det eg var ti år gammel, da jeg var tørt. Blækhuset som man dyppede i, stod i et lille kom til Slagelse i 1944, og hul i skolebordet. Jmidt i skoleåret kom ind i en tredje klasse på Vestre Skole. Det var en meget stor forandring Men resten af mit skoleliv kom til at foregå i Slagelse. i mit skoleliv. Jeg husker første skoledag i Slagelse for to ting. Jeg var den eneste, der ikke havde stavefejl i dagens Jeg kom med min familie fra Farum, hvor mine for- diktat, og blev af læreren udnævnt til ”dagens mand i ældre havde haft bageri. Mit skoleliv var startet med skysovs” – findes det udtryk stadig? Den anden hæn- to år i ”den stråtækte”. Det var en lille forskole med delse var, at en af de nye klassekammerater mente, at kun et klasselokale, der var fælles for første og anden jeg nok var en han kunne tæve. Det kunne han. klasse, og kun en lærer, som havde lejlighed ved siden Slagsmål var jo noget, der foregik mellem drengene, af klasselokalet i det lille stråtækte hus. I lokalet var men jeg var nu sjældent involveret, og jeg var nok også en lille brændeovn, som børnene skulle tænde heller ikke god til det. Dog husker jeg endnu fornem- op i, og et kateder hvor læreren sad (dengang hed den melsen af, at hvis jeg blev provokeret nok, kunne jeg kvindelige lærer lærerinden, eller frøkenen). Bag ved som en anden viking ”gå bersærk” og slå vildt, uden var katederet en stor sort tavle, og nogle store land- hensyn til hvor jeg ramte eller blev ramt! kort der kunne trækkes ned foran tavlen. Det var nu ikke klassekammeraterne, der var et Det var under krigen, så der var mangel på alt, også problem, det var lærerne! Næsten alle lærerne havde papir. Eleverne havde hver sin lille tavle, som vi skrev et element af sadisme, som de åbenbart følte var nød- på med noget, der hed en griffel. Dem, der har prøvet vendigt for at holde justits og ro i klasserne. Der var det, kan endnu huske den skrækkelige fornemmelse ældre lærere som spillede violin, og startede timen og lyden af griflen mod tavlen! Prøv at kradse med med at vi sang danske sange… jeg husker, at ”Velkom- neglene mod en ru mursten, og du har lidt af følelsen! men, lærkelil!” var meget populær. Men selv om de var ret rare, brugte de alligevel at slå os unger over Der var en skolegård med et stort træ med bænke fingrene med linealen, eller hive hårdt i de små hår omkring, og her i skolegården havde vi også gymna- ved ørerne! En lærerinde var kendt for at gå rundt stik, når vejret var til det… til fornøjelse for byens med et nøgleknippe i hånden og banke eleverne i indbyggere som så havde noget at kigge på – der skete hovedet med det. jo ikke så meget i en lille by! Men det var småting i forhold til de rigtig grove I Flakkebjerg har man et skolemuseum, hvor man lærere! Vi havde en gymnastiklærer, som gik rundt stadig kan se lige præcis, hvordan en sådan lille skole med en tovende, som blev brugt til at slå med, hvis så ud dengang! man ikke var dygtig nok eller hurtig nok. Noget, der kunne udløse denne tortur, var hvis man ikke kunne Efter to år her var man klar til at komme i den nye stå på hænder op ad ribben, eller man ikke var hurtig og lidt større kommuneskole, hvor jeg så tilbragte til at kravle op til loftet i de tove, der hang i salen. det sidste halve år af tredje klasse. En af de store Eller man ikke kom over ”hesten” eller ”bukken”, forandringer var, at tavlen var erstattet af papir, hvor men blev hængende.

36 Jul i Slagelse 2014 Skolegården var delt op i en pige- og en drengeafde- ling, og det gik nok lidt mere voldsomt til hos drengene. En dag i frikvarteret legede vi lidt voldsomt, og legen blev stoppet af gårdvag- ten, som var sløjdlærer. Da vi skulle have sløjdtimen efter, var vi fire drenge, der blev stillet op på stribe og slået med spanskrøret. Til orientering for dem, hvis skolegang er af nyere dato, er et spanskrør en tynd svirpende stok i familie med bambus, som er velegnet til at lave striber i en bagdel.

Vores engelsklære har jeg også be- varet mindet om livet igennem. I en engelsktime sad jeg ved et af de forre- ste tomandsborde og hviskede noget til sidekammeraten. Jeg blev beordret op foran katederet. ”Buk” sagde lærer Ankjærgaard, og jeg gik jo til dans, så det kendte jeg, og bukkede for ham. Men meningen var, at jeg skulle bøje mig ned, så hænderne rørte gulvet, og så tævede han mig med den solide pegepind, der blev brugt ved tavlen. Så voldsomt at pegepinden knækkede! En dag dukkede læreren ikke op til timens begyn- delse. Jeg var en af de to elever, der blev valgt til at informere skoleinspektøren, og vi buldrede ned ad trapperne... det var jo spændende! På en afsats mødte vi viceskoleinspektøren, lærer Rosenholm, og han startede med at lange os hver en solid lussing – vel nok for en sikkerheds skyld, hvis vi havde gjort noget, vi ikke måtte. Jeg fik ham senere som klasse- lærer i ottende klasse, hvor jeg oplevede ham som en god lærer.

På det tidspunkt var nogle af de mest populære dren- gebøger Gunnar Jørgensens Flemmingbøger. I dem var der en skoleinspektør med et motto: ”Prøv – med kærlighedens stærke arm.”

Det var ikke just det motto man benyttede sig af på Vestre Skole i de år! Som jeg husker det, følte vi os ikke tyngede af udsigten til, at man når som helst uden varsel kunne få en på skrinet. Sådan var det bare. Altså når man var dreng; hvordan det var hos pigerne, aner jeg ikke. Selv om vi var i samme klasse, var jeg jo kun sammen med drenge, både i skolen og når vi var sammen uden for skoletid. Det var nok først i 7. eller 8. klasse, at jeg fik øjnene op for, at der også var piger i klassen!

Selv om jeg ikke tror, vi kendte ordet ”mobning”, kunne det jo godt være at det blev praktiseret elever- ne imellem, men jeg husker det ikke. Det var jo en meget blandet klasse; der var drenge fra børnehjem-

Jul i Slagelse 2014 37 Vestre Skole i Sct. Pedersgade.

Fortsat fra forrige side …

met, der var overlægens søn, der var børn fra det bedre Hvis man var urolig i klassen, eller man ikke havde borgerskab, der var fattige børn, som hver dag fik et lavet sine lektier, kunne man blive sat i ”skammekro- varmt måltid mad på skolen på kommunens regning. gen”, hvor man skulle stå i et hjørne og kigge ind i Der var en dreng med et stift ben, og der var drengen væggen. Man kunne også risikere at blive sendt uden- fra det omrejsende tivoli, som dukkede op en gang for døren… så stod man ude på gangen, synlig for alle, imellem. hvilket var uheldigt, hvis skoleinspektøren kom forbi!

Alligevel lignede vi hinanden, der var jo ikke nogen, På et tidspunkt kom der nye lærere til skolen, frisk der var mere smarte end andre, man kunne ikke købe fra seminariet. Jeg tror, det var omkring 1946. Som meget tøj i forretningerne, så det var jo almindeligt at jeg husker det, var det Ole Hansen, Levring og må- en jakke var syet om fra bedstefars den gamle… ”mær- ske Johnsen? I hvert fald var det starten på en ny tid kevarer” var ikke opfundet! Drengene startede som på Vestre Skole. Nu var der lærere, hvor man kunne regel med de korte bukser allerede i april… tale, argumentere og diskutere, uden at risikere en på Når vi skulle ind i klasserne om morgenen eller efter skrinet! Denne nye form for pædagogik på Vestre Skole frikvarteret, blev der ringet med den store klokke, der tror jeg ændrede skoledagen, ikke bare for eleverne, hang ved indgangsdøren. Så stillede vi op i rækker men også for de øvrige lærere og pedeller. klassevis, indtil vi måtte gå ind i klassen. Gå! Ikke løbe! På et tidspunkt i femte eller sjette klasse kunne man gå Om morgenen gik gårdvagten hen til den store port, til en optagelsesprøve til Gymnasiet, eller Almenskolen, når klokken lød. De stakler, der kom for sent, fik valget som den hed på det tidspunkt. Jeg reagerede ikke, for mellem en svedetime eller en lussing. Sidstnævnte jeg var nok ikke interesseret i at skifte skole. Jeg ved blev uddelt på stedet! egentlig ikke om forældrene fik besked om denne mu- lighed. Mine forældre tog heller ikke noget initiativ til, De år, jeg her fortæller om, er de første år efter krigen, at jeg kom i Gymnasiet, de kom jo ikke selv fra familier, altså sidste halvdel af 1940’erne. Først tyve år senere hvor man havde en uddannelse udover Folkeskolen. kom en lov, der forbød korporlig afstraffelse i skolen! Det blev så først næste generation, Randis og mine to Revselsesret for forældre blev afskaffet ved lov i 1997. døtre, der brød den sociale arv ved at få en universitets- uddannelse. Når vi kom ind i klassen fandt vi vores plads, og når læreren så ankom, skulle alle rejse sig og stå ved borde- ”Forfatteren Per Barfoed skrev i de år, som digteren ne, indtil vi fik lov til at sætte os, og undervisningen P. Sørensen-Fugholm, humoristiske digte. I et digt om kunne begynde. Vi havde vores faste pladser ved to- datidens skole lød sidste vers: mands-pulte hvor man kunne lukke bordpladen op til et lille rum, hvor der var plads til en bog eller madpak- ”Og spanserøret fik vi tit at smage, ken. I bordpladen var der et hul med plads til blæk- Det skar i Hjertet samt et andet sted huset. Vi skrev stadig med penneskaft og pen, først Det faar de ikke mer i vore Dage omkring 1948/49 kom det, der hed en skolefyldepen. At fødes nu, det er der noget ved.”

38 Jul i Slagelse 2014 12. maj bragte Sorø Amtstidende et billede af ungarske soldater på vej gennem Slagelse på Bredegade.

Ungarere omkring Slagelse 1945-46

- de ungarske soldater omkring Slagelse

Ungarske soldater – uden våben – på hjem gen- nem Slagelse ved Bredegade. Ungarerne oplyste til AF CARSTEN EGØ NIELSEN fotografen, at de var på vej hjem til Budapest. Det har sikkert været deres ønske, men de kom i stedet til allierede fangelejre i Tyskland, primært i den ed befrielsen 5. maj 1945 engelske besættelseszone. Herfra blev de i løbet af opholdt der sig mindst 1946 sendt hjem til Ungarn. I alt kom 280.000 V12.000 ungarske soldater ungarere i vestlige allierede fangelejre, og omkring i Danmark som en del af den 500.000 i sovjetiske fangelejre. Af sidstnævnte tyske værnemagt. En lille del af kom omkring halvdelen aldrig tilbage til Ungarn. dem var omkring Slagelse, og (Foto: Sorø Amtstidende 12. maj 1945). man kan umiddelbart undre sig over, hvad de lavede her og i det hele taget i Danmark. I stedet indsatte tyskerne lederen af det ungarske nazi- stiske parti. På Hitlers krav blev der beordret en un- Baggrunden var, at Ungarn siden slutningen af garsk totalmobilisering, der skulle føre til oprettelse 1930’erne havde været i forbund med Tyskland. af 14 nye divisioner. Imidlertid rykkede den sovjetiske Ungarn deltog på tysk side i angrebet på Jugoslavien hær hastigt ind i Ungarn, og de nye rekrutenheder i foråret 1941 og siden i angrebet på Sovjetunionen måtte evakueres primo 1945 til uddannelse i Tysk- juni samme år. De ungarske tropper led svære tab i land. Der var nu alene tale om oprettelse af fire nye krigen, blandt andet under et sovjetisk angreb ved divisioner. De nye militære enheder blev fordelt på floden Don syd for Stalingrad i januar 1943. Her blev mange forskellige uddannelsessteder i Tyskland, men en ungarsk hærarmé på 200.000 mand helt udslettet. nogle af dem blev også omdirigeret til Danmark, hvor værnemagten under hele besættelsen havde uddan- I takt med at de sovjetiske tropper nærmede sig Un- net nye soldater. garn, forsøgte landet i 1944 at trække sig ud af krigen og lave en våbenhvile med de allierede, men det 5. februar 1945 oplyste den illegale presse i Danmark, forhindrede Tyskland. Allerede i foråret 1944 havde at der gik rygter om, at 6.000 ungarske soldater var tyskerne besat Ungarn, og da den ungarske regent i ankommet til Danmark, hvor de skulle erstatte tyske oktober meddelte i radioen, at landet havde indgået regulære tropper. Ungarerne var ankommet den 1. våbenhvile med de allierede, blev han straks afsat. februar til Næstved, men også til Slagelse som erstatning

Jul i Slagelse 2014 39 Frugthuset på Valdemarskilde, hvor de ungarske bevogt- Frugthuset på Valdemarskilde ningstropper holdt til og overnattede på gulvet. Jernbanen (Foto: Carsten Egø Nielsen 27. juni 2014). mellem Slagelse og Sorø løber cirka 10 meter derfra. Gods- ejer Denis de Neergaard ved ikke, om det var den samme kakkelovn, der var på det tidspunkt. (Foto: Carsten Egø Nielsen 27. juni 2014).

Fortsat fra forrige side …

for de bortdragne tyske soldater. I midten af febru- Ved befrielsen 5. maj 1945 forsøgte nogle af de ungar- ar var der igen meldinger om ungarske troppers ske tropper at slippe for at drage til Tyskland som alli- ankomst til blandt andet Vordingborg, Slagelse og erede krigsfanger sammen med de tyske tropper, men Jægersprislejren. uden held. De følte sig som tvunget sammen med tyskerne, men ville hellere være en del af de allierede. Den danske befolkning var lidt i vildrede med, Asger Fog, der var lærer på Dyhrs Skole, skriver i sine hvordan de skulle opfatte de ungarske soldater. erindringer fra den 5. maj: ”Nogle Ungarer, vi mødte, Principielt var de besættelsestropper i alliance med straalede over hele Hovedet og var ogsaa dekorerede tyskerne, men de var ikke kommet til Danmark af fri med Dannebrogsflag”. vilje, men tvunget hertil. Tropperne blev indkvarteret i militære forlægninger, skoler, sportshaller, forsam- Søren Peter Sørensen har i sin bog om de ungarske lingshuse og lignende, og blev i øvrigt flyttet hyppigt soldater nogle oplysninger om de ungarske troppers rundt i Danmark, så det var kun få, der fik et forhold tilstedeværelse omkring Slagelse. 93. rekrutregiments til det lokalsamfund, de var i. Tilsvarende var der 5. bataljon opholdt sig fra 17. april til maj måned i kun få danskere, der fik et forhold til ungarerne. Et Sorø, Slagelse og Holbæk. I forhold til Slagelse skriver af uddannelsesregimenterne havde hovedkvarter i han: ”Ungarske soldater blev omkring den 1. februar Roskilde, og havde en del af en bataljon stationeret i indkvarteret i Slagelse. Nogle var ankommet direkte fra Sorø ved krigens slutning. Tyskland, mens andre blev flyttet hertil fra Næstved. Den 5. februar meddelte den danske efterretnings- Tyskerne opgav forholdsvis hurtigt at uddanne unga- tjeneste, at 200 ungarere var blevet indkvarteret på rerne til kamptropper. Ungarerne blev aldrig betroet Østre Skole. De blev beskrevet som ”ældre og af ringe vigtige militære opgaver, idet tyskerne manglede fysik. De er alle kommet fra Tyskland”. Nogle af deres tillid til den ungarske styrkes loyalitet, hvilket i et vist officerer var indkvarteret på Liselund sammen med omfang sikkert var berettiget, da nogle af ungarerne deres familier. I midten af februar lå der 600 mand på søgte kontakt til den danske frihedsbevægelse. Denne Østre Skole. De var adskilte fra de tyske tropper, og det manglende tillid betød, at ungarerne primært blev blev bemærket, at soldaterne virkede underernærede, anvendt som arbejdstropper og til bevogtningsop- og at deres sundhedstilstand var dårlig. ”De holdes gaver. Blandt andet var det ungarske soldater, der fuldstændig isolerede fra de øvrige tyske tropper og patruljerede på jernbanestrækningen mellem Sorø kommer kun ud af skolen under march til og fra kaser- og Slagelse. Her boede nogle af dem i godset Valde- nen, hvor de spiser for sig selv”. I begyndelsen af marts marskildes frugthus. Maden blev bragt til dem fra blev en del af den ungarske styrke i Slagelse overflyttet kasernen i Slagelse. til Hvalsø på Midtsjælland…..”.

40 Jul i Slagelse 2014 Efterladte ungarske våben Ungarerne på på Vestre Skole i Slagelse Vemmelev Skole. Foto Slagelse Lokalarkiv. Ukendt fotograf. Her fra deungarskesoldater.dk.

Tilsvarende er der en beskrivelse om forholdene ved garske soldater. Her er ikke opgivet præcist, hvornår Sorø, og her bliver det nævnt, at de ungarske soldater de forsvandt herfra, blot at der 1. juli ikke var nogle. blev benyttet til jernbanebevogtning på strækningen Sandsynligvis er de også forsvundet meget hurtigt, Sorø-Slagelse. De fleste af dem var ubevæbnede, og men da de ikke opholdt sig i en offentlig bygning, har nogle gik med stokke. det måske været mindre afgørende. Borgmester Mel- gaard i Slagelse havde som udgangspunkt, at skolerne Hvorfor der var beslaglagte ungarske våben i skulle frigøres så hurtigt som muligt, så den normale Slagelse som det ses på fotoet oven over, vides ikke hverdag for børnene kunne vende tilbage. med sikkerhed. I erindringer fra nogle af de ungarske soldater, får vi en antydning, der kan være forkla- Kjeld Juul fra Frederiksberg ved Sorø har i sine pri- ringen. Sándor Bellér fra Budapest skriver: ”Fra vate erindringer kort skrevet om de ungarske solda- Sárszentmiklós ankom vi til Danmark den sidste dag ters overgivelse i Sorø 5. maj 1945: i januar 1945, til det tysk okkuperede Sjælland, til Korsør by. Den 3. maj blev vi sat på tog og transpor- ”I Sorø Sportshal var der indkvarteret 300 ungarske teret til Slagelse. Her skete noget uventet ved vores tropper, som i de sidste måneder havde gjort sig store ankomst. Vi blev omringet af civile med armbind, anstrengelser for at komme i et venligt forhold til den som tog vores våben. Det viste sig, at de var danske lokale befolkning. Det var så åbenlyst, at de menige modstandsmænd. Også tyskeren mente, at modstand var bønder med store buskede overskæg og knæ i var uden nytte”. bukserne, mens officererne var overklasse med Hit- ler-lignende moustacher og flotte uniformer. Materiel I en indberetning fra Slagelse Kommune om flygt- havde de ikke meget af, men derimod en del heste. ningeadministrationen 1945/46 er der enkelte Nu rullede en simpel ponyvogn med to ranke office- oplysninger om de ungarske soldater. Indberetnin- rer på bagsædet og en bonde på bukken op foran ho- gen omhandler blandt andet, hvor mange personer vedkvarteret, og ind trådte de to officerer, som gjorde kommunen skulle sørge for forplejning til. Her blev stram honnør for alle os, der ikke havde begreb om det oplyst, at der var ungarsk militær tre steder i den slags og følte os temmelig kejtede. De kom for at området. På Ottestrup Forskole befandt der sig den overgive sig med hele deres styrke. Samtidig bad de 7. maj 1945 i alt 25 ungarske soldater, men allerede vore ledere om at skaffe dem adgang til foder til deres dagen efter var der ingen. Samme situation gjaldt for heste. Jeg blev derfor udstyret med en rekvisition på Kindertofte Skole, hvor der 7. maj var 230 ungarske et læs halm og sendt ud til en gårdejer i nabolaget, soldater og dagen efter ingen. Det tredje sted var på der ikke lagde skjul på sin ulyst til at imødekomme Store Frederikslund, hvor der 7. maj var hele 950 un anmodningen. Det var første gang jeg optrådte med

Jul i Slagelse 2014 41 Fortsat fra forrige side …

autoritet på fædrelandets vegne, og min optræden ning i det omfang, det kunne lade sig gøre. Herud- kan måske have været lettere provokerende.” over hyggede ungarerne sig med blandt andet musik og dans. En af gruppens medlemmer skulle efter Det ungarske universitet i Vemmelev sigende have været rigtig virtuos på violin. Der var også andre ungarere end soldater omkring Slagelse. 21. juni 1945 blev gruppen flyttet til Korsør, nærmere bestemt til Elektrikernes Feriehjem, og her boede de I Vemmelev, og senere i Korsør, holdt små hundrede til slutningen af oktober. Bygningerne var af træ, og personer fra Budapests Universitet til. Der var pri- kunne ikke bruges til beboelse om vinteren. Arkitekt- mært tale om arkitektstuderende. Sorø Amtstidende gruppen var nu under Dansk Røde Kors, og kunne bragte 22. juni 1945 en længere artikel om ungarer- færdes frit i Korsør, hvor der opstod mere eller min- ne. Dels havde avisen haft besøg af tre af dem, dels dre tætte kontakter med lokalbefolkningen, herunder havde avisen selv aflagt besøg på skolen i Vemmelev, afholdelse af en fælles dansk/ungarsk fest. hvor ungarerne boede en periode. Arkitektgruppen ville naturligt nok gerne tilbage til Ungarerne var kommet til Danmark 17. april 1945 Ungarn, men det var ikke så let. Det krævede tilladel- efter en lang og besværlig rejse. Da den sovjetiske hær ser fra mange forskellige myndigheder, herunder tre i efteråret 1944 trængte ind i Ungarn fra øst, beslutte- af de fire besættelsesmagter i Tyskland. Eksempelvis de den indsatte nazistiske regering, at højere lærean- var en ansøgning om visum et halvt år om at blive stalter skulle flyttes til Tyskland. Her skulle uddan- behandlet hos de sovjetiske myndigheder. nelsen af blandt andet læger, ingeniører og arkitekter fortsætte. I alt lidt over et par tusinde studerende og Inden gruppens medlemmer begyndte at kunne lærere blev berørt af beslutningen. vende hjem i efteråret 1946, var der sket flere ting. Dels var arkitektgruppen i slutningen af oktober Turen til Tyskland begyndte i midten af december blevet flyttet til Silkeborg, dels var den begyndt at gå og første mål blev Breslau, der nu ligger i Polen. Men i opløsning. Flere rejste til slægtninge i andre lande i midten af januar måtte gruppen videre mod vest på og nogle fandt arbejde i Danmark. I juli 1946 var grund af den fortsatte sovjetiske offensiv. Næste op- der 60 tilbage af de oprindelige 96. Nogle var rejst til holdssted blev Halle, et par hundrede kilometer længere Brasilien, Norge, England og Sverige. mod vest. Men i begyndelsen af april var det også umuligt at blive i Halle, og det blev nu besluttet, at de ar- De første, der vendte hjem til Ungarn, blev modtaget kitektstuderende skulle til Danmark. Nærmere bestemt med skepsis af de nye magthavere, men efterhånden til Varde, hvor der i forvejen var ungarske ingeniørtrop- fandt de en plads i samfundet. Flere af lærerne kunne per, men disse tropper var i mellemtiden flyttet til et fortsætte i deres job, andre måtte finde andre er- andet sted i Jylland. Efter nogle forviklinger om hvor de hvervsmuligheder. Samlet set vendte 51 af de 96 tilba- arkitektstuderende egentlig skulle være, blev gruppen ge til Ungarn, 45 blev i udlandet, heraf 12 i Danmark. indkvarteret omkring Hvalsø. 4. maj blev gruppen sendt med toget mod Korsør, og under rejsen kom meddelel- Senere kom der igen ungarere til Danmark i forbin- sen om tyskernes overgivelse. Gruppen overnattede i to- delse med en opstand mod sovjetstyret i 1956, men get og blev dagen efter sendt til Vemmelev sammen med det er en anden historie. nogle ungarske soldater, der befandt sig i samme tog. Kilder: I Vemmelev blev gruppen indkvarteret på skolen og i • Søren Peder Sørensen: De ungarske soldater. En glemt forsamlingshuset. Senere blev nogle flyttet til Vejsgår- tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. den, hvor de boede på kostaldens loft. verdenskrig (2005). Blandt de danske og britiske myndigheder var der • www.deungarskesoldater.dk. nogen tvivl om, hvorvidt gruppen skulle betragtes • Oplysninger fra godsejer Denis de Neergaard 27. juni som en del af den ungarske militærstyrke eller som 2014. flygtninge. Men det endte med, at gruppen blev til- • Asger Fogs erindringer om befrielsen. Stillet til rådighed bage i Vemmelev efter, at de ungarske soldater havde af hans datter Lis Fog, Slagelse. forladt Danmark. Efter at gruppens status var blevet • Slagelse Byråd. Byrådssager 1945-1946, pakke 190. afklaret, tog lokalbefolkningen godt imod ungarerne, • Sorø Amtstidende 12. maj 1945 og 22. juni 1945. og hjalp med fødevarer og lignende. På skolen i Vemmelev blev der gennemført undervis-

42 Jul i Slagelse 2014 Af en gymnasieoverlærers erindringer

AF BØRGE RIIS LARSEN

juni i år døde Poul Henning Han spillede violin og kunne tegne og male. Han var Jensen 96 år gammel efter et en elegant danser og havde en vinter danseskole for I langt og begivenhedsrigt liv. sine kolleger. Ud over i sine fag underviste han også Han nåede at skrive to erin- en årrække i faget formning. Thomsen blev ansat i dringsbind. Det andet, som er slutningen af 1930’erne og har fortalt, at han af den dateret maj i år, er på små 100 daværende rektor – Sv. Bruun - fik flere personlige sider og illustreret med en række formaninger: fotografier i s/h. ”De kan da ikke undervise med en manglende fortand”. Poul Jensen blev uddannet på Vordingborg Seminarium i 1941, og efter ansættelser ved flere skoler kom han i ”De må sørge for at have pæne pressefolder i benklæderne - 1945 til Slagelse Gymnasium, som dengang hed Slagelse for De er da gift. ” kommunale højere Almenskole. Skolen havde på det tidspunkt et stor mellemskole- og realafdeling og en ”De må møde velbarberet hver dag”. mindre gymnasieoverbygning. Da mellemskole- og senere realafdelingen blev afskaffet, måtte skolen tage En helt anden type - i hvert fald påklædningsmæssigt afsked med de seminarieuddannede lærere, men Poul - var Erik Molbo, der ligesom Thomsen underviste i Jensen beholdt enkelte idrætstimer og hvervet som matematik og fysik. Han var skolens skemalægger og balmester ved skoleballet indtil 1986. havde en formidabel hukommelse. Når han hav- de lagt årets skema, kunne han det udenad. Hans Bogens titel er …..en anden historie og omhandler daglige påklædning var ”mørkt jakkesæt med vest primært ansættelsesårene på gymnasiet. Den er fyldt og en guldkæde tværs over maven til et gammeldags med materiale om hans tid på skolen og må have guldur i vestelommen. Og naturligvis altid blød hat interesse for enhver, der har frekventeret denne udendørs! Det antræk ændrede han heller ikke på institution. ved særlige lejligheder som ekskursioner, udflugter o.l. Således var han en gang med på en tur til Møns Mange af datidens lærere er skildret, og her skal jeg Klint, og eleverne morede sig over at se ham klavre blot nævne nogle enkelte. Om Helge Thomsen, som rundt på klinten i jakkesæt med vest. Lommeur i denne artikels forfatter nåede at være kollega med i guldkæde og hat! ” flere år, og som var lidt af en boheme og polyhistor, fortælles, at han blev Jensens sidekammerat den Om en tredje underviser i matematik og fysik - Aage første dag, han kom på lærerværelset i et spisefri- Juul - fortælles, at han var gårdvagt. Hver dag i det kvarter. Lærerne gik dengang normalt i jakkesæt med første frikvarter kom hans kone hen til skolen og skjorte og slips, men Thomsen stak en del af fra det spurgte ham, hvad han ønskede til frokost, og så gik mønster ved at være iført en lidt nusset striktrøje fruen i byen og købte ind og kom med det ønskede i og et par krøllede bukser. Han havde sorte negle og spisefrikvarteret. kun få tænder i munden. Efter kaffen tog han sin shagpibe frem. Spidsen herpå ”var erstattet af en Skolebygningen i Herrestræde blev taget i brug 1928 stump gasslange, og han samlede nogle cigaretskod og havde tidligere været fattiggård. Nu kom den til at fra askebægrene op og stoppede piben med tobak- huse gymnasiet, og den for længst nedrevne ”asylbyg- ken fra disse skod! ” Når hans trøje kunne være ning” indeholdt ud over klasselokaler, lærerværelse, lidt nusset, skyldtes det blandt andet, at han brugte kontor og lægeværelse også bolig for såvel pedel som ærmerne til at tørre tavlen ren med. Thomsen var rektor. Vest for hovedbygningen var der bygget to uddannet cand.mag. med gymnastik som hovedfag gymnastiksale vinkelret på hinanden, og for at spare og matematik, fysik, kemi og astronomi som bifag. var der hertil kun indrettet ét baderum til brug for

Jul i Slagelse 2014 43 Poul Jensen (til venstre) er her fotograferet af Georg Hemmingsen sammen med tidligere rektor Olaf Skouby i slutningen af oktober 1996, hvor man fejrede gymnasiets fødselsdag. Fortsat fra forrige side … Billedet er fra bogen Slagelse Gymnasiums lærere 1927-2002 fra 2002.

såvel de mandlige som kvindelige elever – dog ikke på Willemoesvej, blev materialet overtaget af Dyhrs Skole. samme tid. Fra hvert af de to omklædningsrum var der Basketball blev altså indført tidligt på gymnasiet og en dør med slå til baderummet, og det var naturligvis senere også uden for skolens mure i byen. rart at komme først i bad efter gymnastiktimerne og slå slåen for til det modsatte rum. Da pigerne var længere Skolen havde i mange år ingen sportsplads, og om tid om at bade end drengene, sørgede drengene nor- sommeren var man henvist til byens gamle stadion og malt for at komme først i bad. Men det hændte dog, at området ved Frederikshøj. Det gav selvfølgelig nogle det ene køn fik syn for det andet køns anatomi. tidsmæssige problemer, at eleverne skulle bevæge sig derud og hjem igen i frikvartererne. Det var ikke I det såkaldte lægeværelse, som blev kaldt lazarettet, mindst et problem for de udenbys elever, hvis de ikke kunne eleverne få hjælp af ”skolens barmhjertige sa- kunne låne en cykel til transporten. Ikke alle nåede maritan” – en af skolens første kvindelige lærere - fru efter en tur derude at komme i bad. Men transport- Liliendahl. ”Klienterne var ofte piger i gymnasiet, der problemet slap man for, da kommunen i starten havde kærestesorger eller hovedpine - (fordi de måske af 1950’erne besluttede sig for at nedlægge nogle skulle have time med Hans Skov i tysk!!)”. Fru Lilien- kolonihaver vest for skolens gymnastiksale og etablere dahl blev i forbindelse med sin afgang interviewet til en sportsplads i området. Sorø Amtstidende, og her lagde hun ikke skjul på, at hun i ”skriftestolen” på lazarettet havde hørt særdeles De første år Poul Jensen var ansat, var antallet af saftige ting om, hvad der var foregået på skolen. lærere godt 20 mod ca. 140 i dag. Lærerne var derfor generelt involveret i skolens aktiviteter ved siden af Den rektor, der ansatte Poul Jensen, var Chr. Nielsen, den egentlige undervisning. Den praktisk anlagte som af uddannelse var såvel cand.theol. som cand. Poul Jensen stod i den forbindelse for mange prak- mag. I en af sine taler skulle han have sagt, at der tiske gøremål. Når årets skolekomedie skulle opføres, blandt årets studenter var enkelte, der måtte være var det gerne ham, der stod for lys og lyd. En anden født ”i trillebørens tegn”, idet de ikke kom længere, årlig begivenhed var skoleskovturen. I mange år tog alle end man skubbede dem! lærere og elever med særtog til en anden by. Når man ankom til den relevante station, gik man gennem HF blev indført i slutningen af 1960’erne, og de stu- byen i firemandsfront med skolens fane i spidsen. derende i de første årgange var ofte noget ældre end Eleverne fra 3. g havde dog det privilegium, at de dagens HF’ere, hvilket kunne medføre pudsige situa- måtte slentre på fortovet – og de måtte også ryge. tioner. Eleverne skulle dengang have en seddel med Traditionen tro indeholdt disse skovture leg, gætteri- hjemmefra, hvis de forsømte undervisningen. En gift et og dans. Ekskursioner og klasserejser var også en HF-studerende spurgte i den forbindelse, om det var del af datidens skoleliv. Det var ikke ualmindeligt, at hans kone, der skulle skrive ham en sådan seddel! transportmidlet hertil var cyklen – og klasserejserne Som gymnastiklærer deltog Poul Jensen i en række kunne endog finde sted i sommerferien! stævner både lokalt og på landsplan. Og tilsyneladen- de var han med til at indføre basketball i Slagelse. Det årlige skolebal er én af de ting, hvorpå Poul Jensen Det foregik på følgende måde: Om vinteren vekslede har sat sig et varigt spor. Af pladshensyn fandt det i man mellem gymnastik og håndbold i gymnastik- mange år sted på Hotel Postgaarden og i to afdelinger: salen. Det sidste gik voldsomt ud over pudset på en for de yngste og en for de ældste elever. Tidligt endevæggene i salen, idet målene stod uden net. Og blev Poul Jensen balmester. Da gymnasiet i 1961 fik det skete også hyppigt, at eleverne blev skubbet hårdt en tiltrængt nybygning med en stor sal, kunne ballet ind i ribberne. Her var det nye spil fra USA en god afholdes for samtlige elever samme aften. Men de ting, dels fordi spillerne ikke må røre hinanden, og mange elever gav lidt besvær ved den indmarch, der dels scores der ved at kaste bolden gennem en ring var optakten til ballet. Eleverne gik først parvis rundt monteret på en plade. Jensen deltog i et kursus i spillet i en præsentationsrunde, hvorefter de skulle samles arrangeret af Gymnasieskolernes Gymnastiklærerforening i i gangen udenfor til en samlet indmarch i grupper. sin sommerferie. Instruktøren var landstræneren, og Med de mange elever kneb det med at få tømt salen han havde medbragt nogle spillere fra landsholdet. hertil. Han fik derfor den idé at føre første halvdel Poul Jensen har således spillet basketball mod nogle af rækken ud, ned i kælderen og op igen, hvorefter landsholdspillere. På denne tid var det vanskeligt at de blev forenet med de resterende par fra salen i en få penge til undervisningsmidler, så han fremstillede firemandsfront til senere indmarch i salen. Denne selv ringene til spillet. Da gymnasiet i 1977 flyttede til manøvre betegnede han en sløjfe. Mange årgange af

44 Jul i Slagelse 2014 Fortsat fra forrige side …

elever husker denne ”Jensens sløjfe”, som er i brug den den rette hylde på Slagelse Gymnasium; og han slutter dag i dag, selv om eleverne eller instruktørerne næppe bogen med at skrive, at han altid var lige så glad for kender navnet herpå eller ved, hvor den stammer fra. at starte efter en ferie som at påbegynde den.

Lad mig slutte denne omtale med at fortælle om en lil- Bogen er ikke i handlen, med såvel biblioteket på le happening, der skyldes bogens forfatter. I 1950’erne Slagelse Gymnasium som Slagelse Lokalarkiv har modta- havde der flere gange været tale om at bygge en ny fag- get et eksemplar. klassefløj samt en sal. En bunker fra besættelsestiden foran asylbygningen var blevet fjernet, men ud over, at der blev efterladt et stort hul, skete der ikke yderligere. Hos en lokal isenkræmmer lånte Poul Jensen nogle skovle, og Sjællands Tidende blev adviseret. I avisen kunne man dagen efter se og læse, hvordan lærerne utålmodigt selv gik i gang med den nye fløj ved at tage de første skovlstik med eleverne som tilskuere. Dette hjalp nok ikke, men år efter kom byggeriet i gang. På fotoet i avisen ses omkring halvdelen af de mandlige lærere i gang med skovlen, mens Jensen selv som arbejdsformand læner sig hvilende op ad skovlen.

Der er ingen tvivl om, at arbejdet på gymnasiet var det vigtigste for Poul Jensen, selv om han en del år havde sin hovedbeskæftigelse på Møllegårdsskolen. Lige fra første dag i 1945 følte han, at han var kommet på

Jul i Slagelse 2014 45 “Kaffekongen” Niels Christian Poulsen

AF KENNETH SNEGAARD LARSEN

affegrosserer m.m. i Slagel- gård i Slotsgade 24 med hjælp fra sin svigerfar se Niels Christian Poulsen isenkræmmer Ehrenreich i Grenaa for den dengang Kblev født den 6. juli 1873 formidable formue af 29.000 kr. I 1911 gennem gik i Køng ved Vordingborg, søn den gamle købmandsgård en mindre ombygning. af bagermester og kroforpagter, Ved 25-års jubilæet i 1924 blev der tilføjet en etage senere parcellist i Køng, Niels ud mod Slotsgade. Forretningen voksede støt fra to Christensen Poulsen (1839-1892) mand Poulsen & Axelsen ved starten i 1899 til 35 og Johanne Hansen (1850-1879). mand ved 70-års jubilæet i 1969.

I købmandslærer i Slagelse To år efter købet af købmandsgården, stoppede Chri- Christian Poulsen kom efter sin konfirmation i 1887 stian Poulsen sin turnevirksomhed med at rejse rundt - knapt 14 gammel - i købmandslærer hos købmand til forhandlerne, og i 1909 ansatte han købmand Johan Christian Strudsberg, som havde købmands- Oluf Hansen som rejsende repræsentant for firmaet - gård på Nytorv 19. I folketællingen for Slagelse 1890 først med hestevogn siden med en af de første motor- står Christian opført som elev. Sammesteds var hans cykler i Danmark dækkende et omfattede område af senere kompagnon og livsvarige ven, den senere i Sjælland, Lolland-Falster helt ned til det fynske øhav. Slagelse så kendte købmand & direktør m.m. Peter Fra omkring 1911 forhandlede han foruden Poulsens Christian Axelsen (1873-1945) købmandslærling. kaffe, firmaet ”Carøe´s” the. Når man dengang skul- Derefter aftjente Christian sin militærtjeneste i le til Holbæk og omegn tog man toget, for så skulle København. Efter endt soldatertid var han kommis i man langt, langt væk hjemmefra. Oluf Hansen rejste hovedstaden, inden han drog tilbage til Slagelse, hvor land og rige rundt i 36 år, derefter drev han sin egen han var kommis hos købmand Jørgensen i Rosenga- gulvlakfabrik ude på Slotsalleen i Slagelse. de. Her blev der solgt kaffe en gros, og dette fangede hans interesse. Dette gav ham efter købmand Jørgen- Ved firmaets 25-års forretningsjubilæum den 11. sens død lyst til at starte for sig selv med forhandling marts 1924, blev Christian Poulsen fejret efter alle af kaffe. Han opsøgte sin gamle ven fra læretiden kunstens regler af ”Slagelse Handelsstandsforening” Peter Axelsen og i kompagniskab skabte de firmaet med en æresmiddag. Den 28. oktober 1900 blev ”Slagelse Kafferisteri – Christian Poulsen & Co.”, Niels Christian Poulsen i Grenaa Kirke gift med Inge som åbnede den 11. marts 1899 i en forretning Slots- Rigmor Ehrenreich (1879-1950) datter af købmand gade i nr. 17, som senere flyttede til ejendommen nr. (isenkræmmer) i Grenaa, Christian Frederik Ehren- 11. Dette kafferisteri havde en gasrister, som ristede reich (1840-1907) og Margrethe Rebakka Hass (1842- 20 kg ad gangen. Ved firmaets 70-års jubilæum i 1907), og året efter den 4. august 1901 blev det første 1969 var der fuldautomatiske kafferistningsmaski- barn ud af fire født. Deres første fødte søn fik navnet ner, der ristede seks ton kaffe om dagen. Poulsen Hans Gustav (1901-88). I bogen: ”Dansk Handel og og Axelsen gik sammen om en gig og hesten ”Frits”. Industri – Sjællands Amter” fra 1937 står således om Christian Poulsen rejste rundt som handelsrejsende firmaets grundlægger Christian Poulsen og hans søn repræsentant og forhandlede forretningsaftaler med Hans Poulsen: de forretningsdrivende rundt på Sjælland, hvor Poul- sen fik dem til at vælge deres fælles kaffeprodukter Slagelse Kafferisteri samt købmand Axelsens kolonialvarer fra købmands- ”Grundlæggeren og Indehaveren af Slagelse Kafferi- gården i Slotsgade 14-16. I 1901 blev Peter Axelsen steri, Grosserer Chr. Poulsen har i særlig Grad for- købt ud for den store sum af 1200 kr. staaet, at Tiden stiller store Krav til Specialisten og til en fin Vares fuldkomne og specielle Behandling. En købmandsgård i Slotsgade Dette gælder ikke mindst for Kaffes Vedkommende. I 1907 købte Christian Poulsen Boecks købmands- Det er jo netop Behandlingen af denne, selve Bræn-

46 Jul i Slagelse 2014 Kaffegrosserer Niels Christian Poulsen blev fuglekonge i 1933.

dingen, der udvikler den fine Smag, Aromaen og kan fremskaffes, og som tilfredsstiller alle Krav med Drøjheden. Chr. Poulsen, der nu har 38 års Erfaring Hensyn til tidssvarende Brændemetoder og højeste og Fagkundskab til Artiklen Kaffe bag sig, har egen Grad af Hygiejne. Man raader over et dobbeltvirken- direkte Import fra alle oversøiske Plantager af udsøg- de Renseanlæg og automatisk Silo System, der yder te, vellagrede Sorter, og Kaffen behandles i et Bræn- en ekstra Garanti for Varens Friskhed og Kvalitet. deri, der er udstyret med Nutidens nyeste og fineste Maskiner, saaledes at Virksomheden nu repræsen- Brænderiet etableredes den 15. Marts 1899 og havde terer det mest fuldkomne og moderne Anlæg, som ogsaa paa det Tidspunkt til Huse i Slotsgade – til

Jul i Slagelse 2014 47 Fra venstre: Ejendommen før ombygningen i 1924, foto Slagelse Lokalarkiv. Til højre: Ejendommen i dag. Fortsat fra forrige side …

1908, da Chr. Poulsen købte den nuværende Ejendom erindringer ”Direktør Peter Axelsen – Om en køben- Nr. 24, oprindelig en gammel Købmandsgaard, som havnerdreng og hans onkel i Slagelse” trykt i Årbog for han har ladet ombygge og udvide flere Gange, sidst Historisk Samfund for Sorø Amt” bind 84 fra 1997. i 1935. Virksomheden har fra Starten været baseret paa en gros Handel med Kaffe. Det er en af de største Han skriver i afsnittet ”På vej til margarinefabrikken” i Provinsen indenfor denne Branche, og man fører bl.a. om deres daglige ture frem og tilbage igennem til Stadighed et Lager paa 5000 Sække af alle Sorter byen til og fra ”Kloster Margarine – Slagelse Marga- Kaffe. Der beskæftiges i Firmaet i alt 18 Personer. rinefabrik” på Volden. Her mødte de hver morgen kaffehandler Poulsen, og om ham blev der skrevet: Grosserer Niels Chr. Poulsen, der er født den 6. Juli ”Kommet vel over pladsen (Ridehuspladsen) til den 1873 i Køng pr. Lundby, har udstaaet sin Læretid hos første husrække på den anden side, hvor gaden fra Købmand I. C. Strudsberg i Slagelse. Tinghuset går ind i Slotsgade, mødte vi en mørk slank Grossererens Søn, Hans Poulsen, født den 4. August mand med briller og brillantine i håret. Han smilede 1901, er nu knyttet til Firmaet som Prokurist. Han venligt og gav sig i snak med onkel, som han åbenbart har faaet praktisk Uddannelse i Kolonial en gros hos kendte vældig godt. Det skete lige midt i en pragtfuld Axelsen & Thomsen A/S, Slagelse, og har senere duft af nybrændt kaffe. De må have drukket noget paa Studierejse opholdt sig U. S. A., Brasilien og i bedre kaffe dengang, end man gør i nutiden. Så blev Tyskland. Han kom i 1927 ind i Faderens Forret- jeg præsenteret for kaffehandler Poulsen, min onkels ning som Medarbejder”. Sønnen Hans Poulsen kom gode ven. Den viste sig efterhånden, at også han var et efter endt skolegang i købmandslære hos faderens af Slagelses berømte vidundermennesker. Han snakke- gamle kompagnon, købmand og direktør m.m. Peter de ikke ned til en lille dreng, han talte med ham. Og Axelsen, som i 1896 havde overtaget Peter Skaarups sådan blev morgenen fuld af glæde, før vi forsatte hen købmandsgård i Slotsgade 14-16. I 1919 slog han sig ad Slotsgade på vor videre færd mod margarinefabrik- sammen med konkurrenten og kollegaen i køb- ken. Men den lå langt borte. mandsgården ved siden af, Slotsgade 10-12, som blev Kaffehandleren, der netop var trådt ud af sin dør, var ejet af købmand Peter Kargaard Thomsen (1862- selvfølgelig barhovedet. Alligevel lettede onkel Axelsen 1936). Det var oprindelig købmand Peter Madsens på sin grå borsalino, da vi gik. Hvad de uoplærte købmandsgård, købt 1894 af Kargaard Thomsen, der drenge gjorde, er ikke godt at vide. Snart ekkoede slog sig sammen med Peter Axelsen, og de to danne- Slotsgades brosten i ens hoved af hestevognes jernhjul de aktieselskabet: ”Axelsen & Thomsen”. Axelsen mellem de lave enetageshuse på Slotsgades vestside”. solgte sin købmandsgård til Kargaard Thomsens handelsbetjent, den senere så store og kendte køb- Af andre personlige træk kan nævnes, at han var glad mand i Slagelse Aage Erslev (1894-1965). for naturen og dyr - især heste. Christian Poulsen hav- de heste i stald i Slotsgade, og han red hver morgen En københavnerdreng og hans onkel imellem kl. 7.30 – 9.00 i ”Slagelse Lystskov”. Om Christian Poulsens venskab med Peter Axelsen Og i bind 1 af bøgerne: ”Gamle Slagelse-billeder”, er fortæller Axelsens nevø Eiler Worsøe (1925-2001) i sine Christian Poulsen nævnt hele tre gange i forskellige

48 Jul i Slagelse 2014 Fra venstre: Kaffegrosserer Niels Christian Poulsen og Poulsens spisestue, fotos Slagelse Lokalarkiv.

sammenhænge. Første gang på side 48 i afsnittet: Hans Poulsen kom efter endt læretid hos ”Axelsen ”De første opvisningsgymnaster”, hvor han er med på & Thomsen” efter 1. Verdenskrigs afslutning ud i et billede fra Slagelse mandlige Gymnastikforenings den store verden for i udlandet at studerer kaffepro- (stiftet 1886/87) første offentlige opvisning i vinteren duktion i Nord- og Sydamerika (U.S.A., Brasilien) og 1888-89, som fandt sted i ”Ridehuset”, som lå ved Tyskland (kaffefirmaer i Hamburg havn). Efter otte Slotsgade. På side 103 i afsnittet: ”Godt klædt på til år udenlands kom Hans ind i faderens firma i 1927, badning”, her ser man ham på et herligt billede sam- hvor han startede som medarbejder. Han var både men med fire andre herrer i den hotteste herrebade- på kontoret og i kafferisteriet - altid med de nyeste og dragtmode anno 1920 på deres årlige sommerudflugt mest moderne maskiner. Hans Poulsen blev medejer i til Korsør skov og strand - alle sammen medlemmer 1941, og ved firmaets 50-års forretningsjubilæum den af ”Slagelse Handelsstandsforening”. Og til sidst på 11. marts 1949 trådte hans fader Christian Poulsen til- side 107-108 afsnittet: Ej blot til lystkørsel”, er der tre bage og gik på pension i alder af 75 år. Niels Christian billeder af Christian Poulsen og hans familie i forskel- Poulsen døde den 22. februar 1952 - 79 år gammel. lige køretøjer. Første billede forestiller Poulsen selv siddende på kuskens plads (kusken, familiens chauf- Livet i de gamle købmandsgårde før, vognmand Hansen tog billedet) med sin familie gav historisk interesse i deres charabanc fotograferet i kaffebrænderigården I et interview med Hans Poulsen i artiklen: ”Livet i i Slotsgade. Ligeledes er det andet billede af famili- de gamle købmandsgårde gav historisk interesse” i en Poulsen i familiens automobil, en ”Overland”, ”Sjællands Tidende” den 1. august 1981 i anledning ligeledes med Christian Poulsen bag rettet til ære for af hans 80-års fødselsdag den 4. august, ser han fotografen, og det tredje og sidste billede forestiller tilbage på sit og faderens liv, forretningen og firmaets familien på kanetur med Slagelse Handelsstandsfor- fortid. Dette interview er foretaget et halvt år inden ening. Turen var til ”Parnas” ved Sorø. Fotografierne han i marts 1982 sælger det 83 år gamle familiefirma. er taget imellem 1920 og 1925. Fødselsdagsartiklen lyder således:

I et interview med Christian Poulsens barnebarn, ”Romantik eller ej – historie er de gamle købmands- Hannah Zoe Rossel f. Poulsen (f. 1938), fortæller gårde blevet. Og når kaffehandler Hans Poulsen, hun bl.a., at han var med i ”Slagelses Bestandige der tirsdag den 4. august fylder 80 år, har interesse Fugleskydningsselskab af 1819”, og han blev ”Fugle- for det lokalhistoriske, hænger det sammen med et konge” i 1933. Christian Poulsens fugleskydningstavle langt livs virke i de gamle købmandsgårde. Selv har hænger på ”Slagelse Handel, Håndværker & Industri han en af slagsen – der, hvor der nu er kaffebrænderi Museum”. Motivet forestiller hans kaffebrænderi på og grossistvirksomhed. I denne gård er forfatteren Slotsgade. Han havde fem tdr. land strand og skov ved og skuespilleren Christen Rosenkilde født og i sine Stillinge Strand. Niels Christian Poulsen skænkede en erindringer har han beskrevet tilværelsen der. kirkeklokke til Sct. Mikkels kirke, og på Sct. Mikkels kirkegård i en ”Mindelund” ligger bl.a. Niels Christi- Er interessen for det lokalhistoriske gået i arv? an og hans kone Inge Rigmor Poulsen begravet. Min far havde den også. Han var i lære hos købmand

Jul i Slagelse 2014 49 Foto Slagelse Lokalarkiv.

Fortsat fra forrige side …

Strudsberg, og tidligt blev jeg underholdt af min far sig ikke længere gøre. Vi er endda oppe på at sælge om det lokalhistoriske og om hans læretid Strudsbergs 90 pct. som malet og vakuumpakket. Det er en udvik- købmandsgård, som lå på hjørnet af Smedegade og ling, der er sket i forbindelse med supermarkederne Nytorv. Jeg kom selv i lære hos Kargaard Thomsen. har bredt sig. Men 10 pct. sælges stadig som brændte Han havde købmandsgård i Slotsgade – den, der siden bønner i sække. Der er en del købmænd, som har er blevet overtaget af Aage Erslev. Det var lige overfor kaffemøller i forretningerne, hvor kaffebønnerne bliver for kaffebrænderiet, som min far startede i Slotsgade i malet umiddelbart før salget. Det giver en mulighed for 1899. Kaffebrænderiet blev siden flyttet over på hjørnet at få friskmalet. Samtidig med, at den vakuumpakkede af Slotsgade og Rytterstaldsstræde. kaffe har bredt sig er konkurrencen også blevet hårdere.

Nye tider har også fundet vej i kaffebranchen? Er det en kunst at brænde kaffe? At sælge kaffe kaffen alene som brændte bønner lader Det er en lærdom at gøre det på den rigtige måde. Den

50 Jul i Slagelse 2014 er kun sekunder til forskel. Selv om vi har moderne viderefører salget af Poulsen Kaffe til kundekredsen. automatiske maskiner til rådighed, skal der alligevel De 16-17 medarbejdere på Slagelse Kafferister blev følges nøje med i processen. Tillige er der mange orienteret om salget tirsdag. kaffesorter og de skal brændes forskelligt. Der er i de senere år sket store ændringer af vilkårene Der ventes stigende priser til vinter? for kaffehandel med kraftige svingninger i råvarepriser Den burde falde på grund af den relativt gode kaf- og valutakurser, og det er baggrunden for grosserer Hans fehøst i Brasilien, men dollarkursen spiller ind, og Poulsens beslutning om at sælge aktiviteterne. Også de de kaffeproducerende lande laver kvoteringsordnin- høje renteomkostninger, og som det udtrykkes fra virk- ger, hvilket giver kunstigt højere priser. Siger Hans somhedens side – nådesløs konkurrence fra gigantiske, Poulsen, der bogstaveligt taget har lært kaffehandelen udenlandske koncerner – er medvirkende til salget. fra roden. Tidligt blev han af faderen, Chr. Poulsen, sendt til Sydamerika, Slagelse Kafferisteri for at få indblik blev startet af den i plantagedriften nuværende inde- og stifte nærmere havers far i 1899 bekendtskab med og har indtil for få Slagelsefirmaets år siden indtaget forbindelser. I tre en dominerende år arbejdede Hans plads indenfor Poulsen i Hamburg, kaffehandelen på hvor han lærte eks- Sjælland udenfor port og indkøb. 300 København. Det kaffefirmaer fandtes har været grosse- dengang i Hamburg rer Hans Poul- frihavn, som var ho- sens udtrykkelige vedoplagsplads for al ønske, at overdra- kaffehandel i Mellem- gelsen er sket og Nordeuropa. til et danskejet firma indenfor Ved hjemkomsten ind- Tre generationer: Hans, Niels Christian, junior og Nielsfoto Slagelse Christian Lokalarkiv. Poulsen, branchen. trådte Hans Poulsen i faderens firma, som han overtog ved 50 års jubilæet Ferd. Andersen & Co. er den største danskejede i 1949. Såvel inden for handel og erhvervsliv som virksomhed i kaffebranchen med en markedsandel inden for det offentlige virke, har Hans Poulsen haft på ca. 20 pct. Ud over Karat Kaffe markedsfører en fremtrædende position. Han har således bl.a. væ- firmaet også Don Pedro, og fremover altså Poulsen ret medlem af handelsstandsforeningens bestyrelse, Kaffe. Slagelse Kafferisteri har kun overdraget sine medlem af tilsynsrådet for Slagelse Sparekasse og i be- forretningsaktiviteter til Ferd. Andersen & Co. styrelsen for Silvan Byggemarked, samt i bestyrelsen Bygningerne i Slagelse bevares i familiens eje”. for det daværende Slagelse Bryghus. Hans Poulsen Hans Gustav Poulsen døde 87 år gammel den passerer 80 års dagen i fuldt vigør, men har en søn, 15. januar 1988. Chr. Poulsens hjælp i firmaet. På fødselsdagen den 4. august er der reception i firmaet kl. 10-12”. Litteratur: I en artikel i ”Sjællands Tidende” den 31. marts 1982 ”Slægtsfortegnelse over familien Poulsen fra 1704 til 1961”, meddeles det, at kaffehandler Hans Poulsen har solgt familiens eje, et eksemplar findes i ”Slagelse Lokalhistoriske familiefirmaet til ”Karat Kaffe” efter 83 år, og i en al- Arkiv”. der af knapt 81 år har Hans Poulsen trukket sig tilba- ge og er gået på pension. I artiklen står der følgende: Slagelse Erhvervshistorie 1950 – 2000 – Mennesker og ”Poulsen Kaffe, Slagelse Kafferisteri, er blevet solgt til begivenheder i en aktiv og stolt by”, udgivet af ”Slagelse Karat Kaffe, der indehaves af firmaet Ferd. Andersen Erhvervsforening”, ”A/S Vestsjællandske Distriktsblade” & Co. Den gamle, estimerede Slagelse-virksomhed & ”Slagelsetryk A/S” 1999. har solgt forretningsaktiviteterne til Karat Kaffe, der

Jul i Slagelse 2014 51 Ansigterne bag Handels- & Landbrugsbanken A/S – ca. 1950

AF POUL H. SØRENSEN

ette er en lille beskrivelse nu ikke for langt ud!” Banken havde et sommerhus, af, hvem man kunne der kunne lånes af de ansatte. Billedet endte siden i Dmøde bag skranken med arkivet, men hvor det befinder sig i dag vides ikke. de to grønne lamper ved hoved- kassererens plads i midten af Thorbek gik til barber hos barbermester Jacobsen på forrige århundrede. Schweizerpladsen, hvor han havde månedsregning. I Det kan oplyses, at Handels- & sygdomstilfælde måtte yngste elev i banken køre om Landbrugsbanken blev stiftet i på Parkvej for at få underskrevet posten før turen 1917, og det var et selvstændigt gik til postkontoret. Så blev man lukket ind af den pengeinstitut. elskelige fru Thorbek, der havde et stort hjerte for finske børn. Vi hilser først på bankens direktør, Aage Thorbek. Jeg kan endnu huske telefonnummeret på bankens Han var begyndt i Fyns Discontokasse, men emi- formand, Knud Otto Jensen, ”Tårnhøjgård”, når grerede her til. Han havde været ansat i Andels- direktøren bad mig ringe op. Kirke Stillinge nr. 38. banken i Slagelse, der dog lukkede og senere blev Thorbeks to børnebørn kom ofte i banken i deres erstattet af Landbobanken. Thorbek var kendelig på skoleferier. Så måtte de sættes i gang med diverse sit lille lyse overskæg. Han gik altid med alpehue, der gøremål så som møntsortering m. v. skjulte hans hentehår. Han var en bankdirektør af den gode gamle slags, som fandtes, før bankdirektø- Han var absolut en venlig, retfærdig og jovial bankdi- rerne kunne sidestilles med ”brevåbnere”. Der blev rektør, der så i midten af halvtredserne blev afløst af afholdt et ugentligt møde med bankens bestyrelse, bankdirektør Kaj Yttrup, der kom fra en stilling som hvor større låneandragender m.v. blev behandlet. direktionssekretær i Næstved Diskontobank. Direktøren gennemgik personligt advisbrevene til bankens mange vekselkunder, før de blev sendt ud. Johannes Andersen, bogholder, var typen på den ula- Ofte med bemærkning om afdrag eller indfrielse. Vi steligt klædte kontormand. Han boede Østerbro 17, havde enormt mange vekselkunder dengang, hvil- og når det var regnvejr, ankom han iført galocher, der ket næsten var bankens hovedindtjening. Thorbeks blev parkeret i bankens garderobe. Han stammede fra fætter, direktør Thrige fra Odense, kom somme tider Sorø, hvor faderen var arrestforvalter. Han stod for forbi, holdt udenfor banken i sin 6-cylindrede og gik revisionen af det månedlige ”portoregnsskab”, der ind for at hilse på fætter Aage. Dengang gik hovedvej skulle stemme hver gang. Man førte daglig regnskab 1 igennem byen, men det generede ikke den gode over samtlige udgående forsendelser. Det var yngste hr. Thrige. Direktøren hjalp mig med indkøbstilla- elev, der havde dette job. delse til min første motorcykel i 1953, hvor jeg skulle aftjene min værnepligt. ”De har jo ikke behov for en Han var medlem af Concordialogen og var selvskre- motorcykel nu, hvor de skal være soldat,” sagde han ven til at tale med ”brødrene”, når disse indfandt sig – og skrev under. Så sparede jeg ca. 1.000 kr. – og det i banken. var mange penge dengang, hvor jeg i 1949 begyndte Havde man lavet en saldofejl i købmand Carl Jensens med 120 kr. om måneden. Første års skat var kr. 3,60 kontrabog – blev man selv sendt ned i Slotsgade, fordelt på 10 rater, som jeg dog betalte på én gang. hvor den flinke købmand, sendte en hjem med et ”De skulle helre betale i 10 rater,” sagde bankens stort stykke chokolade. kasserer, ”idet banken tjener kr. 0,25 pr. rate.” Bogholderen sørgede også for diverse rokeringer imellem bankens forskellige afdelinger samt stod for Den formidable tegner, Hugo Mølvig, lavede en flot udleveringen af ”rentelister” til filialerne. Man skulle tegning af bankens personale ved Stillinge Strand. helst ikke få Munke Bjergby, der var enormt stort. Her stod Thorbek inde på bredden med ordene: ”Gå Faktisk var det bankens bedste indlånsfilial.

52 Jul i Slagelse 2014 Bestyrelse og personale ved Handels- og Landbobankens 25-års jubilæum i 1942. Foran fra venstre: farvehandler R. V. Jensen, manufakturhandler Otto Johansen, gårdejer Knud Otto Jensen (bestyrelsesformand) og bankdirektør Aage Thorbek. De to sidste ukendte. Bagerste række: Nr. 2 fuldmægtig Christian Kousgaard og de tre sidste i rækken er hovedkasserer Angelo Giovanni Rosasco, fuldmægtig Poul Nielsen og bogholder Johannes Andersen.

Bogholderen havde glasøje. Hvordan kunne man se var i familiens eje. Var i mange år kasserer i Slagelse det? Jo, det var det mest menneskelige”. borgerlige Sygekasse.

Angelo Giovanni Rosasco, hovedkasserer. Han havde Poul Erik Nielsen, fuldmægtig. Han havde tilbragt italienske aner, var en trivelig mandsperson, der godt hele sit voksenliv i banken, bortset fra en mindre kunne lave lidt sjov ind imellem. Lynhurtig på fingre- ”afstikker” til Storebæltsoverfarten som regnskabs- ne når seddelbundterne skulle tælles op. Småmønter mand. Stod for bankens valutabeholdning og var fast kom i ”løs vægt” fra Nationalbanken. De skulle tælles medarbejder på vor mandagsfilial: Slagelse Kvægtorv, og puttes i små papirsposer. Rosasco vejede dem med hvor vi udregnede og afregnede med kreatursælgerne løs hånd, og ramte næsten plet hver gang. Hvis han samt lavede specielt regnskab for diverse opkøbere. - i dårligt vejr – kom gående fra Torvegade, kunne Travl dag, hvor der godt kunne omsættes for kr. han godt beholde gummistøvlerne på og smøgede så 3-400.000, hvis tilførslerne af store dyr oversteg 300. bukserne op til knæene. Os bag skranken lå flade af Tog efter pensioneringen ophold i Sydspanien, men grin, hvorimod kunderne intet bemærkede. Var en vendte tilbage og boede i Hillerød. af de første der fik bil – Opel Record. E 20.855. Han havde dengang kørt scooter i nogle år. Havde daglig Christian Kousgaard, fuldmægtig. Stammede forbindelse med fiskeforretningen på Fisketorvet, der fra Giveegnen og var i mange år leder af bankens

Jul i Slagelse 2014 53 Handels- og Landbobankens ejendom på Gammeltorv. Foto Slagelse Lokalarkiv.

Fortsat fra forrige side …

kassekreditafdeling. Gik meget op i fotoapparater for de daglige rapporter/bilag fra bankens mange fili- og fyldepenne og var altid klar til en handel. (Jyde.) aler. Arbejdede man over, kunne man ved halvtitiden Da han forlod banken, blev han regnskabschef hos høre låsen blive drejet i garderoben. Det var Hansen, Pfaff Symaskiner. Det var for øvrigt banken, der stod der lige skulle se, om bankboksen i kælderhvælvin- for den importmæssige side af sagen – dokumenter, gen nu også var lukket korrekt. Der var somme tider betaling m.v. – idet Danmark havde distribution af ”noget” man ikke var færdig med, når handelsskolen maskiner fra Kaiserslautern til hele Norden. Endte sluttede kl. 20. Hansen var meget sprogkyndig og siden i Røde Kors, sagde sin mening om regnskaber- fik sig en sludder med udlændinge, som kom ind i ne – og røg ud! banken.

Erik Hansen, fuldmægtig. Stammede fra Hasleveg- Vibeke Madsen, assistent. Boede i Slotsgade. nen og kom vistnok efter sidste krig fra Middelfart Gjorde sig ikke videre bemærket og rejste vistnok til Bank til banken i Slagelse. Var ekspert udi veksel- hovedstaden. afdelingen og kendte telefonnumrene på samtlige købmænd i Vestsjælland. Brugte – for at skåne sin Ruth Heinsen, assistent. Boede på Kalundborgvej. jakke – de såkaldte ”alpakkeærmer”. Stod desuden Hun arbejdede også i K. K. -afdelingen, hvor ”Bager-

54 Jul i Slagelse 2014 mestrenes Icecremfabrik Kindertofte, satte Haagen så hurtigt i gang, at Wester- Coba” i Høng lå. Hun berg faldt af. Først da Haagen nåede Slagelse opda- bad mig en dag om at gede han, at hans passager manglede, og han måtte kalde på Coba, hvorefter køre tilbage! Endte senere som leder af en afdeling af jeg svarede: skal det være Sjællandske Bank på Nytorv i København. en vaffel eller en pind?” Sikke et møgfald jeg stod Tage Rasmussen, assistent. Blev ansat samme til bagefter. dato som undertegnede Den 15. december 1949. Stammede fra Ejby ved Middelfart, hvor han var Svend Walther Larsen, uddannet i Middelfart Bank. Ved et tilfælde havde assistent. Stammede fra vi begge fået tilbudt et værelse på Sdr. Stationsvej 14 Retholt ved Mygdal i hos Laura Rosenkvist. Tage flyttede dog allerede næ- Vendsyssel. Havde taget ste dag til det daværende ”Pension Pomona”, Sdr. studentereksamen på Stationsvej 37. Her boede for øvrigt flere bankfolk. Høng Studenterkursus og Tage Rasmussen erstattede sommetider fuldmægtig var så blevet i det Vestsjæl- Poul Nielsen, som leder af bankens kvægtorvaf- landske. Boede allerøverst deling. Han blev senere leder af bankens Rådhus- oppe i bankbygningen, pladsafdeling. Han blev gift med Jytte Johansen fra hvor der dengang var nog- ”Frugtimporten” i Løvegade, idet Jytte også blev le værelser til udlejning. ansat i banken. Her blev senere indrettet arkiv. Larsen var i øvrigt Erik Andersen, assistent. Kom fra Nykøbing Mors aktiv, når det gjaldt afreg- og faldt godt til i Slagelse. Spiste på samme pensionat ning af dokumenter med som mig og var virkelig ked af at skulle forlade byen Pfaff Symaskiner. Blev gift for at aftjene sin værnepligt. Han blev imidlertid så med Anni, der arbejdede glad for militæret, at han fortsatte derinde. Jeg har på vores fælles pensionat senere truffet ham – ca. 1953 – da var han under på Glentevej. Rejste siden uddannelse på Hærens Officersskole. til Skælskør, hvor han i mange år var ansat i Jytte Johansen, elev. Datter af frugthandler H. P. Skælskør Bank, mens det Johansen ”Frugtimporten”. Kvik pige, der senere endnu gik godt. blev gift med kollegaen Tage Rasmussen.

Henning Nielsen, as- Ingrid Kidholm, elev. Kom fra Stude og klarede sistent. Stammede fra turen på cykel. Fik orlov fra banken for at klare Tåderup ved Skellebjerg. Husholdningsassistenternes Fagskole i København. Boede Senere blev hun gift med Bent Jensen, der også var på et tidspunkt i et kæl- ansat i banken. Bent Jensen bankede tit indlånsklad- derværelse i Oehlensch- derne i hovedet på Ingrid Kidholm, men de blev gift lægersgade. Gik på arbejde alligevel. en søndag morgen. Først – da der ingen andre mødte op, blev han klar over, at det var lukkedag. Døde i en Bent Jensen, elev. Stammede fra Skørpinge, hvor meget tidlig alder. faderen var sognepræst, hvilket vi ikke umiddelbart kunne høre på Bent Jensen. Han endte senere som Kurt Ørkild Nielsen, 3-årselev. Boede i Smedegade leder af Sjællandske Banks afdeling i Jyderup. 1. Da banken ikke ville betale ”bankskole” i Køben- havn, flyttede han til Banken for Slagelse og Omegn. Jens Martin Haagen Pedersen, fuldmægtig. Stamme- Han blev senere direktør for Vordingborg Bank. Der de fra Almtofte lidt udenfor Ringsted. Var udlært i var stil over ham. Han forlangte, at man sagde ”De” banken, men havde et stykke tid arbejdet i Privatban- til ham, skønt han kun var to år ældre end underteg- kens Vestre Afdeling i København. Ved returnerin- nede. gen blev han leder af bankens udlånsafdeling. Ham arbejdede jeg meget sammen med gennem flere år, Hans Christian Westerberg Andersen, elev. Stam- idet jeg udfyldte dokumenterne, når Haagen havde mede fra Pedersborg, men kunne godt klare turen på bevilliget lånene. Det var jo før computernes tid. cykel. Fik senere kørelejlighed med Haagen Pedersen Haagen og jeg var også flere gange ”på landet” for at på dennes Henkel Scooter. Efter benzinpåfyldning i vurdere ejendomme.

Jul i Slagelse 2014 55 Fortsat fra forrige side …

Fritz Jensen, elev. Stammede fra Ruds Vedby og fik Ole Løvenholdt Andersen, elev. Endte som filialbesty- vel nok ansættelse fordi hans kusine Anni Christen- rer i bankens Korsørafdeling. Forlod banken til fordel sen allerede var ansat i banken. Fritz Jensen blev sene- for musikken i Ahlgreen/Løvenholdt Jazzband. re afdelingsbestyrer i bankens Høngafdeling, hvor han var i mange år, indtil banken ville sende ham til Otto Birkemose, bankbud. Tidligere barber, der nu København. Så gik Fritz Jensen ”over gaden” og blev forsynet med kasket gik rundt med incassoopkræv- ansat i den daværende Holbæk Amts Sparekasse. Og ninger til bankens mange kunder. Også en del inden- ikke nok med det. Fritz tog de gode kunder med over bys breve havde han med. Spurgte man fuldmægtig i Amtssparekassen. Poul Nielsen, om han kendte de ti bud, svarede han altid: ”Nej – jeg kender kun Birkemose!” Anne Christensen, elev. Også fra Ruds Vedby og kusine til Fritz Jensen. Omkring 1952 var det halve Inger Christensen, assistent. Kom fra Ørbæk på Fyn. bankpersonale til ”ungdomsgilde” i Vedbyskov ved Arbejdede i mange år som udlånsmedarbejder, lige- Ruds Vedby. Jo – der cyklede man ud. Anni blev se- som hun var lidt privatsekretær for bankens senere nere gift med revisor Villy Andersen, som arbejdede direktør Yttrup. hos bankens revisor G. Bjørsum. Han forlod revisor- faget og blev præst. Georg Bjørsum, revisor. Stod for bankens interne revision og kontrollerede dagligt renteberegningen på Helle Jensen, elev. Stille, rolig pige, der desværre led folie og kassekredit. Man brugte ”rentetalsmetoden”. af diabetes. Arbejdede i lang tid i bankens valutaaf- Personligt arbejdede jeg for Bjørsum i vinteren 1952- deling sammen med fuldmægtig Nielsen. Blev senere 1953 og tjente ved aftenarbejde til min første motor- ansat i Slagelse Sparekasse, men måtte stoppe på cykel. Pris kr. 3.340,00 på indkøbstilladelse. grund af sygdom. Døde som forholdsvis ung. Kaj Yttrup, direktør. Kom til banken i midten af Leif Olsen, elev. Fra Kalundborgvej 23. Altid i godt halvtredserne fra en stilling som direktionssekretær humør. Han havde tilnavnet ”Solskin”. Havde megen i Diskontobanken, Næstved. En anden form for kontakt med ”Ria Salonen” (damefrisør) og ringede direktør end den tidligere Thorbek. Yttrup var meget tit på 423. Blev senere gift med en damefrisør – Tove fremsynet og bankens ”linjer” voksede. Alle kan kal- – der ofte var vinder i Sjællandskes krydsord. de sig direktør, sagde han, men bankdirektør, det var kun de færreste forundt. Han skaffede banken mange Kirsten Hedegaard Jensen, elev. Kom fra Flakkebjerg nye og store kunder. Det var på udlån, vi skulle tjene Station, hvor faderen, Peter Jensen, drev købmands- pengene, og han havde mange gode københavn- forretning. Perfekt til at køre i faderens VW (boble). ske forbindelser, der godt kunne bruge den ”lille” Flyttede siden til pengeinstitut i København og blev provinsbank i Slagelse. Yttrup var foregangsmand for gift med Kaj Petersen, ingeniør og svæveflyver. De sammenslutningen med Landbobanken til Vestsjæl- bosatte sig i Frederikssund. lands Bank. Senere med Ringsted og Holbæk til Sjællandske Bank. Men så skete der noget. Voksevær- Hans Christian Gejl, assistent. Kom fra Vester ket kom nu også til at omfatte Frederiksborg Bank og Nebel ved Kolding og havde stået i lære i Kolding resultatet kender vi. Kronebanken - og hvad derefter Folkebank. Sluttede i Sjællandske Bank og arran- fulgte! Direktør A. W. Hansen, Frederiksborg Bank, gerede en stor samling af sparebøsser i bankens var en ”verdensmand”, hvis armbevægelser langt kælder. Med efternavnet Gejl blev han gift med oversteg en lystfiskers. Grete Grell. Pudsigt. Boede i mange år i lejlighed i Fællesorganisationens Boligforening. Der var Endelig til slut – undertegnede – elev Poul H. Søren- aldrig problemer med at få lejligheder til bankens sen. Stammer fra Fuglebjergegnen, hvis dialekt stadig personale, idet boligforeningen var en stor kunde forsøges bibeholdt. Kom til banken i 1949. Kørte i i banken. mange år som filialafløser til bankens mange filialer: Dianalund, Stenlille, Munke Bjergby, Høng, Gørlev, Frank Rosasco, elev. Selvfølgelig søn af hovedkasserer Sdr., Bjærge samt hver mandag i ca. 18 år – Slagelse Rosasco. Blev på et tidspunkt filialbestyrer i bankens Kvægtorv. (Omtalt i Jul i Slagelse 2011.) Var i mange afdeling i Stenlille. Tog et ”smut” til Australien, men år beskæftiget i bankens udlånsafdeling. vendte hurtigt tilbage. Senere ansat i bl. a. Nordea, Forlod banken i 1968 og fik job i en sparekasse, som Københavnsområdet. i dag er en del af Nordea.

56 Jul i Slagelse 2014 Kravlenissen for året 2o14

VESTSJÆLLANDS TEATERKREDS

AF JENS HVIID FRIIS

Det er et fantastisk privilegium at være med til at sens største teaterkredse, så skyldes det først og fremmest kåre årets kravlenisse. Det er jo altid utroligt dejligt at en formidabel og engageret indsats gennem alle 50 år. kunne sige tak til nogle ildsjæle, der på deres område Utallige og skiftende personer har således været med til har ydet en meget stor indsats. at sikre, at vi i Slagelse gennem de mange år har haft en nem og god adgang til berigende oplevelser. En indsats som alle os på Vestsjælland har haft stor berigelse og glæde af. Årets kåring Med kåringen som årets Kravlenisse vil vi gerne sige I år er det ikke en enkeltperson, der kåres men en for- jer tak for den indsats som jeres skiftende bestyrelser ening. Vi har valgt at kåre Vestsjællands Teaterkreds til har ydet. I har i alle årene magtet at holde kvalitetens Kravlenisse 2014. Teaterkredsen har netop kunnet fejre fane højt. et fornemt 50-års jubilæum. I hvert af de 50 år har vi på Vestsjælland kunnet glæde os over, røres ved, forarges Resultatet af jeres store indsats har helt sikkert bety- over og når det var bedst, blive lidt klogere på selv og det, at skiftende generationer her på egnen har fået vores omverden. øjnene op for teatrets muligheder for at give os en dybere forståelse af menneskenes relationer til hinan- Når det har kunnet lade sig gøre at skabe en af provin- den og deres livsvilkår – TAK FOR DET.

Evan Hemmingsen 2013

Jul i Slagelse 2014 57 Årets gang i Slagelse

BILLEDER UDVALGT AF GEORG HEMMINGSEN OG OLE G. N ELSEN FOTO: GEORG HEMMINGSEN OG EVAN HEMMINGSEN

Det var en festdag, da Gerlev Legepark inviterede til åbning af årets sæson. Her fejredes parkens 15-års jubilæum og indvielsen af Gerlev parkour park, som er en del af legeparken. Borgmesteren stod for åbningen.

Skovsø Naturpark har været længe undervejs, men nu er den klar til brug. Med fantastisk natur, krebsesø, skole- skov og hele tre stiforløb gennem eng, mose og overdrev har Slagelse fået et nyt offentligt til- gængeligt naturområde.

Nyt og gammelt gik op i en højere enhed, da Lionsklub- berne afholdt deres årlige kæmpeloppemarked i Slagelse- hallen. De 90 stande havde livlig handel, og dagen gav et godt bidrag til klubbernes humanitære arbejde.

Gardehusarregimentets 400-års jubilæum trak 4000 gæster til det interessante pansertræf på kasernen. Blandt gæsterne var HKH prins Joachim med sønnerne Nicolaj, Felix og Henrik.

58 Jul i Slagelse 2014 Louice Rütz Zielensky modtog årets Grangia Erhvervspris. Hun satsede alt og åbnede efter en lang og sej kamp sidste år Dan- marks første private fødeklinik, og satte dermed Slagelse på landkortet. Siden er 100 børn født i ”Storkereden”. Erhvervsprisen uddeles af Junior Chamber Slagelse.

Sct. Michaels Nat uddeles 47 gulklædte cykelryttere kulturprisen, der gives til og 12 servicefolk satte nogle, der gør og har gjort kursen mod Paris i det årlig en særlig indsats i frivillig- Team Rynkeby. Der ligger hedens navn. I år var det næsten et års træning forud Sct. Georgsgilderne ”spej- for turen, og formålet med derbevægelsen for voksne” strabadserne er indsamling ved Aase Høyer, som blev til Børnecancerfonden. hyldet.

Gardehusarkasernens Galla Horse Show samlede 4000 tilskuere, deriblandt HKH prinsesse Benedicte. Hesteskadronen havde besøg af kavaleri fra Stor- britannien, Belgien, Polen, Frankrig og Sverige, og alle nationerne deltog i det store Galla Horse Show.

Nattelivet i Slagelse har fået en ny oase på Gammeltorv. Det skal være et hyggeligt sted med Årets Jesper – Jesper nr. 36 – blev sjusser, cocktails og megen glaskunstneren Branka Lugonja. dansk musik. Bestyrer af Branka har arbejdet med glas siden etablissementet er Tommy 1996, har haft udstillinger i mange Hemmingsen, der er en lande og på sin gård i Hejninge har erfaren mand i byens natte- hun Galleriet St. Galla. og kulturliv, som vil fylde stedet og det lille dansegulv.

Jul i Slagelse 2014 59 Igen i 2013 havde Slagelse Firmaidræt og aktivitetshuset Midgård slået sig sammen om julemærkemarchen. 170 deltog i marchen, der økonomisk støtter julemærkehjemmene.

På byrådsmødet den 2. decem- ber blev kommunens kom- mende borgmester valgt. Stén Knuth er den første borgmester i Slagelse, som repræsenteret partiet Venstre.

Rune Ottegren Lundberg er ansat FOB har købt den som daglig leder af Slagelse Museerne. tidligere sygeplejeskole Han er den første fuldtidsansatte leder på Ingemannsvej. af museerne i Slagelse og Skælskør Bruttoarealet er på samt Flakkebjerg skolemuseum. 5.514 kvadratmeter og boligselskabet ser store muligheder i at ombyg- ge og udvidede til 142 boliger for unge under uddannelse.

Sangeren Henning Vilen fejrede sit 25-års jubilæum som underviser hos I anledning af Gardehusarregimentet 400 LOF Slagelse. Han års jubilæum udsendte Postvæsenet et har bl. a. skabt Bel frimærke med et af hesteskadronens flotte Cantokoret og ud- dyr med soldat. Fotografiet, der ligger til viklet mange lokale grund for raderingen, er taget af Slagelsefo- sangtalenter. tografen Evan Hemmingsen. Det er første gang i frimærkernes tid, at en slagelseansk kunstner har bidraget.

Den 13. december var det 725 år siden Slagelse fik sin købstadsrettigheder. Stadsarkivar Stella Borne Mikkelsen var hovedredaktør på jubilæumsbogen, der blev præsenteret på selve jubilæumsdagen ved en meget velbesøgt reception på biblioteket. Forfatterne er Carsten Egø Nielsen, Helle Kierulf Hellesen, Jørgen Mikkelsen og Ole Tuxen.

60 Jul i Slagelse 2014 Årets gang i Slagelse

BILLEDER UDVALGT AF GEORG HEMMINGSEN OG OLE G. N ELSEN FOTO: GEORG HEMMINGSEN OG EVAN HEMMINGSEN

Hen over adventsweekenderne vistes Vestsjællands største 3D adventskalender på Schweizerpladsen. Bag produktionen stod studerende fra Erhvervsakademiet, talenter fra Iværksætterhuset Barakken i Korsør, praktikanter og studerende fra Burchardt Reklamebureau samt lokale virksomheder.

I 1974 grundlagde tømrermester Georg Berg sin virksomhed. Nu 40 år efter er der 80 ansatte og firmaet ledes af sønnen Christian Berg.

Ca. 300 soldater fra Dancon ISAF hold 16 Det var en stor dag for var hovedpersonerne i børneinstitutionen Sydbyen hjemkomstparaden gen- og Antvorskov Skole, da nem Slagelses bymidte, HKH prinsesse Marie hvor de blev hyldet for og undervisningsminister seks måneders tjeneste i Christine Antorini var Helmanprovinsen. på besøg og studerede nye former for IT-læring og undervisning.

Jul i Slagelse 2014 61 Vores firma ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul!

Jannerup Offset A/S Møller & Madsen Reg. Gustav Kjerulff A/S Ndr. Ringgade 74 Revisionsaktieselskab Rådhuspladsen 1 Thurø-Wegener Svaneapoteket advokat ApS Jernbanegade 7 Slagelsetryk A/S Korsgade 1 Rosengade 7 C Slagelse Låseservice A/S Kurt Riishøj A/S Bredegade 12-14 Deloitte Statsaut. Sofievej 2 Revisionsselskab Danske Bank Ndr. Ringgade 70 A Nytorv 1

62 Jul i Slagelse 2014 FOTOGRAF

FOTOGRAF P O RT RÆT FOT OGRAF · REKLAM EFOT O G RAF

E V AN H E MMINGSEN

P O RT RÆT FOT OGRAF · REKLAM EFOT O G RAF Tele f o n 58 52 51 85 WWEMVobWAN.i lE VHANF21E MMINGSE6 8O 5T8O 5.D4 K N

STUDIE: VESTRE RINGGADE 31, 4200 SLAGELSE MOBILBOT elX2168 2e f5854· o4200n · 58STUDIE SL A52 5852GEL 51 S5185E 85 MOBIL 2WW1 M6www.evanfoto.dk8ob W58. i54lEV · ANF21STU D6I8OE 585T8O 52 5.D 451K 85

STUDIE: VESTRE RINGGADE 31, 4200 SLAGELSE MOBILBO X2168 2 5854· 4200 · STUDIE SLA 5852GEL S5185E MOBIL 21 6www.evanfoto.dk8 58 54 · STUDIE 58 52 51 85