Vi ønsker glædelig jul og godt nytår Slagelse Afdeling Telefon 45 12 18 00 210x148_Jul2011_Slagelse.indd 1 16/11/11 13.14 BLIV BLODDONOR! Storebælt Bloddonorkorps www.bloddonor.dk Tlf. 58 55 94 82 E-mail: [email protected] O, du dejlige, grønne træ, som stråler til julens ære! AF FORMAND JENS HVIID FRIIS Fra venstre: Ole G. Nielsen, Børge Riis Larsen, Birthe Søhuus, Vibeke Hvidtfeldt, Erik Schultz og Jens Hviid Friis. ige som julen er en smuk og dejlig tradition, taknemmelige for. Vi har herudover fået et flot og vi med glæde og forventning kan se frem til, generøst håndslag fra SlagelseTryk, som har været Lså er vores historiske årbog “Jul i Slagelse” med til at sikre denne udgivelse. også blevet en tradition, som man kan glæde sig til. Vores redaktion har som altid gjort sig umage, og Der var en gang en klog person, der sagde, at for at atter formået at få spændende artikler fra mange leve i en god balance, skal man stå på sin fortid, og forskellige kilder. Tak til såvel “gamle” som nye se ind i fremtiden, men leve i nutiden. forfattere. Hvis ovennævnte skal lykkes, kræver det, at det Evan Hemmingsen har på smukkeste vis igen stillet fundament der hedder fortiden, som man skal stå på, sig til rådighed med et righoldigt fotomateriale. er kendt og beskrevet. Fortiden ville jo være en død Uden dette kunne udgivelsen heller ikke finde sted. ting, hvis ikke netop historien om den blev leven- degjort gennem sjove og interessante historier om Vi er sikre på, at såvel vores mange medlemmer samt mennesker og begivenheder, der har været med til nye læsere af årbogen vil få nogle spændende og at forme og præge vores lokalsamfund. hyggelige timer med det færdige resultat. Vi forsøger med vores årlige udgivelse af vores årbog Glædelig jul og på gensyn næste år. at lægge nye sten til det fundament, der udgør vores fælles fortid. Vi gør det, fordi vi tror på, at en levende Bestyrelsen for “Foreningen Jul i Slagelse” fortid er med til at sikre en levende nutid og fremtid. Som altid i årbogens levetid er vi helt afhængige af, Årbogen “Jul i Slagelse” at trofaste annoncører støtter os, og det er vi meget udgives af Foreningen Jul i Slagelse Jul i Slagelse 2014 3 Jul i Slagelse 2014 Jul i Slagelse Indhold 2014 | 21. årgang Formanden har ordet 3 Julemandens fortrædelighederBusiness Slagelse 5 Annonce følger Johanniterordenen 7 Sydvestsjælland i 1740’erne 10 Gardehusarregimentet 400 år 16 Charlottedal 19 21. årgang Soldaterminder fra krigen 1864 KR. 100,00 22 230778 9 788799 ISBN: 978-87-992307-7-8 Forsiden af Jul i Slagelse 2014. Herregårdsliv omkring 1900 26 Borgmestervalget 1914 31 Gerlev Idrætshøjskole 33 Erindringer fra et skoleliv 36 Ungarske flygtninge 39 VIBEKE HVIDTFELDT BØRGE RIIS LARSEN OLE G. NIELSEN Af en gymnasieoverlærers Redaktør 43 Ole G. Nielsen erindringer Bøgeparken 25B, 4241 Vemmelev Tlf.: 24 93 34 12 | E-mail: [email protected] Slagelse Kafferisteri og 46 Redaktion familien Poulsen Vibeke Hvidtfeldt, Børge Riis Larsen og Ole G. Nielsen Produktion Poul H. Sørensen 52 Slagelsetryk A/S Personer i banken Rosengade 7 C, 4200 Slagelse Tlf.: 58 53 00 11 | E-mail: [email protected] Kravlenissen for året 2014 57 Forside Fotograf Evan Hemmingsen tog billedet, der ligger Årets gang 58 til grund for frimærket, der markerer Gardehusar- regimentets 400-års jubilæum. Det er første gang en lokal fotograf har bidraget til et frimærke. ISBN: 978-87-992307-3-0 4 Jul i Slagelse 2014 Julemandens fortrædeligheder En sten i skoen AF VIBEKE HVIDTFELDT ige siden nytår havde Jule- Her så fru Julemanden spørgende på sin mand. manden gået lidt underligt. ”Knuth, det er da ikke særlig uhyggeligt???” sagde LHan havde ikke ligefrem hun. Men Julemanden svarede, at en knut er en humpet, men han trak lidt væmmelig pisk af læderemme med knuder i enderne, mærkeligt på benet, og fru Jule- som kan bruges til de mest uhyggelige afstraffelser. manden vidste bedre end nogen, ”Jamen”, sagde hun, ”det staves jo ikke ens.” Men at det ikke var noget hun skulle det gjorde åbenbart ingen forskel. spørge om. Hvis hun spurgte, ville han begynde at forklare om I maj spurgte hun om landevejen til Slagelse var i symptomer og fornemmelser og onde anelser, og orden og fik at vide, at hele kommunens mandskab inden man så sig om, ville man tro, at han var farligt var i gang med at lægge kloakrør et eller andet sted. syg. Altså lod hun være med at sige noget, og ventede Spurgte i juni om de ikke skulle besøge Slagelse i bare på at han ville begynde at gå almindeligt igen. festugen, og fik bare at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Men den ene måned tog den anden, og det blev klart for fru Julemanden, at denne gang var der et Her dumpede fru Julemanden direkte i fælden og eller andet særligt på færde. Hun prøvede at nærme spurgte, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Og sig emnet ad omveje. Spurgte i april om han havde man kunne ligefrem se på Julemanden, hvordan no- husket at bede kommunen om listen over søde børn, get mørkt lettede fra hans sind, og han begyndte ivrigt men fik bare det vrisne svar, at den søde pige ikke at forklare. Siden nytår havde han haft det virkelig længere sad på rådhusets største kontor og passede dårligt. Hans ene fod havde ligesom slet ikke fungeret så fint på alting. Nu var det en mand med et meget ordentligt, og han havde haft ondt i den. ”Hvilken uhyggeligt efternavn. fod”? spurgte fru Julemanden. ”Venstre”, svarede han. Jul i Slagelse 2014 5 Fortsat fra forrige side Nu kunne fru Julemanden naturligvis ikke gøre som sagde sådan) af letrøget, pebermyntemarineret andet end at bede Julemanden om at tage sko og rødgransorbet. Da tjeneren herefter meddelte, at han sokker af, så hun kunne se på foden og finde ud af, nu ville komme med første hovedret, som de muntert hvad der var galt. Og hun kunne da efter grundige ude i køkkenet kaldte ’Rudolle’, og som i virkelighe- studier berolige ham med, at det ikke så ud til at den var en lille rulle af tyndtskåret rensdyrfilet med foden skulle sættes af lige med det samme, men hun nogle krydderier Julemanden aldrig havde hørt om, kunne godt se at der var en lille vable. Og så sagde fik han det virkelig svært. hun trøstende til Julemanden, at det nok gik over af sig selv. Men måltidet gik til ende med den ene ret efter den anden, og Julemanden fortalte fætter Claus om alt Derefter skyndte hun sig at minde ham om det spæn- hvad der var passeret siden sidst, og han kom selvføl- dende de skulle næste dag. Fornylig havde han fået et gelig også ind på den kendsgerning, at den søde piges brev fra sin fætter Claus i Amerika. Det var kommet kontor var blevet overtaget af en der hed Stén Knuth en ganske almindelig hverdag, bragt af postbudet, (med h). Fætter Claus så tankefuldt ud i luften og håndskrevet adresse og frimærke og det hele, og da spurgte så om det var ham den lange bengel der for han havde vendt det om kunne han læse, at af- en del år siden havde dyrket en eller anden sport der senderen var S. Claus, Amerika. Dengang fætteren gik ud på at sparke hinanden hurtigt og præcist, og for snart mange år siden var emigreret, havde han som de havde kaldt ”Stén Knütnæve” . Og Juleman- heddet Claus Helgesen, men det navn var for svært den kunne bekræfte, at i Slagelse er der kun én Stén. for amerikanerne, så han havde fået det ændret til ”Einstein”, sagde fætter Claus, for han var en vittig Santa Claus, og under det navn var han blevet både hund. rig og berømt. Men det fik pludselig fru Julemanden til at tænke Fætter Claus fortalte, at han ville komme på ferie i på noget, og i al stilfærdighed bad hun Julemanden Danmark meget snart, og så nævnede han en kon- om helt diskret at tage venstre sko af. Han gjorde kret dato, hvor han ville invitere Julemanden og fru forbavset hvad hun bad om og skubbede skoen over Julemanden til middag på en meget fin restaurant, til hende. Hun tog den, stak hånden ind i skoen og MONA, der lå inde i København. Julemanden havde følte lidt rundt under sålen, og så holdt hun trium- engang for mange år siden været lidt forelsket i en ferende noget op i luften. Og med et varmt smil til sød pige der hed Mona, så han havde store forvent- fætter Claus sagde hun, at han havde fået hende til ninger til stedet. Fru Julemanden havde læst lidt i at tænke, og nu kunne hun fortælle, at i Slagelse er avisen om Restaurant MONA (en forkortelse for der ikke én, men to sten. Ham på kontoret, og den i MOderne NAtur) og havde sine bange anelser, men Julemandens sko. hun sagde ikke noget. Og nu var det altså i morgen de skulle mødes med fætter Claus. Men fra nu af skulle der kun være én, og når den i skoen var væk, var der ikke længere noget i venstre Dagen oprandt, de fandt MONA og satte sig for- der kunne genere ham. Så kunne det være at Jule- ventningsfulde til bords. Fætter Claus forklarede, at manden ville genvinde sit sædvanlige, glade humør i det var en del af restaurantens koncept, at kokken god tid inden juletravlheden. Og ganske rigtigt havde bestemte hvad gæsterne skulle spise, så de skulle ikke Julemanden en anderledes let gang da de forlod se noget spisekort.