Indsigelser - Originaler

Indsigelser - originaler

Fra: Jeanette Weinreich Olsen Til: kommuneplan2013 Emne: VS: kommuneplanforslag - bemærkning fra en borger Dato: 3. maj 2013 11:52:53 Vedhæftede filer: image001.gif

Til forslag til Kommuneplan 2013

Fra: Sven-Erik Damgaard Sendt: 21. marts 2013 11:11 Til: Lone Wind Emne: p-hus

Hej Lone. Jeg ved ikke om det er dig eller der findes en ”stadsarkitekt” i Slg. kommune som skal have denne opfordring. Forleden blev jeg inspireret på et møde med Morten Stræde på Gerlev Idrætsskole. Han fortalte hvad han havde været med til at gøre for at Vejle by kan fremstår smukkere og mere interessant. Han har bla.a. været til at udforme ”Spydspidsen” på Nørrebro, Kbh. kig på www.straede.net

I flere år har jeg haft 2 kæpheste vedr. Slagelse, den første er, at jeg synes man skulle opføre et rundt p-hus i Træskogården ala det, som man har i Vejle, med udsmykning af Trondur Patterson, og den er, at det gamle IP-hus (amtscentral for undervisningsmidler) som ligger på den bedste plads i byen, skal gøres til Kulturhus indeholdende permanent udstilling af Kommunens egne kunstværker, skiftende udstillinger, mødelokaler, mini-biograf, musik-cafe o.a. Det har en tidligere Cafeteria allerøverst med en pragtfuld udsigt over hele byen.

Morten Stræde bekræftede mig i, hvor vigtigt det er at indbyggerne har noget kønt at se på og noget kunst som indgår som brugbare genstande i bylivet.

Måske kan du videre formidle mine ideer til kolleger. Det kunne være spændende om der kunne holdes et møde, hvor dette kunne drøfte. Jeg sidder selv i Slagelse Kunstforenings bestyrelse og ved, at flere af bestyrelses medlemmerne bl.a. Vibeke Hvidtfeldt og Uno Rasmussen vil synes det kunne være spændende at mødes.

Venlig hilsen

Sven-Erik Damgaard Serviceleder

Center for Skole og Fritid Stillinge Skole Bildsøvej 80 4200 Slagelse

Dir. tlf: 58 54 70 58 Mobil: 20 11 73 67 [email protected] ENERGINE I(

Slagelse Kommune Tonne Kjærsvej 65 Freder¡cia Byg & Plan Tooo Tel. +457o ro zz 44 Dahlsvej 3 F¿x +4516 2451 8o 4220 Korsør

info@energinet,dk www energinet dk

cvr-nr. 28 98 o6 7t

Kommentarer til Kommuneplan for Slagelse Kommu- 6. maj 2013 ne - 2013 NCB/NCB

Energinet.dk har en naturgastransmissionsledning placeret i Slagelse Kommune. Ledningen fra Storebælt til Dragør går i vest ind i kommunen ved Storebælt ( Kongsmark) og forløber mod øst, nord om Slagelse by og videre mod Sorø hvor den går ind i Sorø Kommune ved KrøjeruplBorød Holme. Udover denne ledning findes der i Slagelse kommune en arealreseryation til en transmissionsledning fra Slagelse til Skælskør for denne reservation gælder landsplandireKiv nr. 109 fra den 26. maj 1981. Den eksisterende transmissionsledning der findes i Slagelse kommune er omfattet af neden nævnte regler/krav;

1. Generelle bestemmelser omkr¡ng gasledningen Omkring alle gastransmissionsledninger er der tinglyst en zone pâ 2x20m, indenfor hvilken der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker.

Der er desuden en obseruationszone(class Location zone) på 2x200m omkring ledningerne, som er omfattet af Planstyrelsens cirkulære af 26.tL.84.

Ledningen er dimensioneret i forhold til bl.a. befolkningstætheden og den fremtidige arealanvendelse, der var kendt på anlægstidspunktet. En faktor ved dimensioneringen er begrebet class-location.

1.1 Class-location Hovedtransmissionsnettet for naturgas i Danmark er dimensioneret efter den amerikanske norm ASME-Guide ( i dag GPTC guiden ) med Arbejdstilsynets danske tillægsbestemmelser Denne norm stiller krav til gasledningens designfaKo(godstykkelse og trykprøvning) i forhold til skiftende befolkningskoncentration. Arealerne omkring gasledningen bliver således opdelt i forskellige klasser (class-locations). Energinet.dk Nedenfor er koft redegjort for opdelingen af befolkningstætheden i de berøfte class- Pederstrupvej 76 locations. z75o Ballerup Områder til industri, erhveru, institutioner etc. kræver separat vurdering.

Dok. 142480/13, Sag L3/344 rl8 ENERGINE I(

2. Områder i kommuneplan 2013 der berøres af class location bestemmelserne.

2.L Kommuneplanrammenr. l.2Bl5,Tidselsbjerget Området er i den udsendte kommuneplan planlagt anvendt til blandet boligområde.

Kommentarer: Da en del af arealet er placeret indenfor classlocation zonen vil udnyttelsen af arealerne uære omfattet af planstyrelsens cirkulære fra 26. november 1984. Før der foreligger en konkret plan for udnyttelsen af arealerne nærmere transmissionsled' ningen end 200 meter kan Energinet.dk ikke acceptere at dette omrâde anvendes som planlagt. lJdnyttelsen af arealet skal være i overensstemmelse med reglerne om classJocatÌon og der skal foreligge en sikkerhedsberegning der viser et acceptabelt sikkerhedsbillede, denne beregning udføres af Energínet.dk .

2.2 Kommuneplanramme nr. 1.2818, Jonsgården

Området er delvis bebygget/udnyttet til boligområde. Der har forud for etablering af områ- det ikke været sendt information til Energinet.dk herom, således som det fremgår af cirku- læret fra 1984 om nye lokalplanforslag indenfor 200 meter fra gastransmissionsledninger.

Kommentarer : Omrâdet er delvis bebygget/udnyttet til boligomrâde. Der har forud for etablering af omrâdet ikke været sendt information til Energinet.dk herom, sâledes som det fremgâr af cirkulæret fra 1984 om nye lokalplanforslag indenfor 200 meter fra gastransmissionsledninger.

2.3 Kommuneplanramme nr. L.2B2I, Jonshaven Området er planlagt til at skulle anvendes til boligområde med tæt lav bebyggelse.

Kommentarer: Energinet.dk har i forbindelse med høring af lokalplan 1058 fremsendt indsigelse til kommunen den 26.08.2009.

2.4 KommuneplanrammeL.2BE2,Andersvænge Området anvendes til blandet bolig og erhverv.

Kommentarer: Omrâdet er delvis placeret inde i class-location omrâdet og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984

2.5 Kommuneplanramme nr. 1.2BE3, Jonsgård

Området planlægges anvendt til offentlige formå1.

Kommentarer: Da en del af arealet er placeret indenfor class-location zonen vil udnyttelsen af arealerne være omfattet af planstyrelsens cirkulære fra 26. november 1984. ENERGINE I< 2.L2 Kommuneplanramme nr. 1.2.R14, Grøn ring Nykøbing Landevej

Området er planlagt udlagt som rekreativt område.

Kommentarer : Området er delvis placeret inde i classJocation området og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

2.L3 Kommuneplanramme nr. 1.2R15, Rekreativt område ved Oksebrovej Området er planlagt udlagt til rekreatiW område og idrætsanlæ9.

Kommentarer : Området er delvis placeret inde i classJocation omrádet og deÉor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

2.t4 Kommuneplanramme nr. 1.2.R16, G¡øn kile ved Jonsvangen Området er udlagt som rekreativt område .

Kommentarer : Området er delvís placeret inde i classJocation området og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

2.LS Kommuneplanramme nr. 1.2R21 Grønt område Andersvænge Nord Området er udlagt til rekreativt grønt område.

Kommentarer : Omrâdet er detvis placeret inde i classJocation omrâdet og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

2.t6 Kommuneplanramme nr. 1.2R22 Grønt område Andersvænge Området er udlagt til rekreativt grønt område.

Kommentarer : Omrâdet er delvis placeret inde i ctass-location omrâdet og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

2,L7 Kommuneplanramme nr. 1.2R25 Grøn Ring, Jonsgård Området er udlagt til rekreativt grønt område.

Kommentarer : Området er delvÌs placeret inde i classJocation området og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

2.18 Kommuneplanramme nr. 1.2R3 Havekolonien Valmuevej Området er udlagt til rekreativt område - kolonihaver.

Kommentarer : Området er delvis placeret inde i class-location området og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

2.I9 Kommuneplanramme nr. 1.2R4 Trelleborg Golfbane, Slagelse Området er udlagt til rekreativt område - golfbaner.

Kommentarer : Området er delvis placeret inde i classJocation omrâdet og derfor omfattet af planstyrelsens cirkulære af 26. nov. 1984 .

Slagelse Kommune Planafdelingen Caspar Brands Plads 6 4200 Korsør

Kr. Stillinge d. 12. maj 2013

Vedr. Kommuneplan 2013

Til Planafdelingen.

I Hejninge-Stillinge har vi med interesse studeret Forvaltningens oplæg til en ny Kommuneplan. Hvad angår de mindre landsbyer i vores område Bildsø, Ø. Stillinge, Hejninge, Næsby og Kelstrup er der jo ikke meget nyt. Udviklingen er nærmest ikke eksisterende og udarbejdelse af bevarende lokalplaner ville måske være ønskelige. Udviklingen af bosætningen i Kr. Stillinge var ganske høj i perioden 2005-2008, men er naturligvis nu stagneret p.g.a. den generelle finansielle krise, og der ligger stadig 4 tomme byggegrunde under Lokalplan 267 Støvlebækvej, etape 2. Der er i forslaget til Kommuneplan 2013 udlagt areal til yderligere udvikling / udbygning (8.B3), arealet er endnu ikke lokalplanlagt, og vi skønner arealet er tilstrækkeligt og rimeligt til at sikre Kr. Stillinges fortsatte udvikling inden for de kommende 12-16 år.

Forslaget til Kommune 2013 giver dog ikke mulighed for udvikling / udbygning af erhverv i Kr. Stillinge, hvilket vi finder særdeles uacceptabelt. I 2008 blev erhvervsområdet ”Skibbækparken” lokalplanlagt, og væsentligt mere end 50 % af arealet er solgt til opførelse af blandet erhverv. Forslaget til Kommuneplan 2013 åbner ikke mulighed for yderligere udbygning, til trods for at det i Lokalplan 1025 Skibbækparken er pålagt udstykkeren, at etablere rundkørsel og adgangsvej til endnu en erhvervsudstykning. Denne udstykningsmulighed var en del af den daværende Kommuneplan, men er nu fjernet. Slagelse Kommunes Planafdeling har altså påført ejeren / udstykkeren af Skibbækparken betydelige udgifter til jordudlæg samt etablering af adgangsvej til et område, der nu ikke må udstykkes. Vi finder det fuldstændig urimeligt, at pålægge en privat udstykker så store ekstraudgifter, og så bagefter fratage os mulighederne for udvikling af området.

Vi er fuldt ud klar over, at Forvaltningen har fået til opgave at reducere arealudlægget for hele kommunen, men fuldstændig at fratage Kr. Stillinge mulighederne for udvikling er ikke acceptabelt. Vi tror på at der indenfor de næste 8-12 år vil være behov for yderligere erhvervsudvikling i Kr. Stillinge, og anmoder derfor Planafdelingen at genindfører denne udviklingsmulighed i Kommuneplan 2013.

Med venlig hilsen

Lars Schou Pedersen Formand for Hejninge-Stillinge Lokalråd Fra: stillinge - hejninge formand Til: Ulla Otbo Emne: Re: Dato: 16. maj 2013 15:20:30 Vedhæftede filer: 130512 Tegning.pdf 130512 Luftfoto.pdf

Hej Ulla

Hermed en lille uddybning af vores input / indsigelse:

Jeg mener de økonomiske konsekvenser for udstykkeren (HJ Huse) overstiger en kvart million, dels i areal til vejadgangen – som så ikke kan sælges, og dels i anlæg af rundkørsel og opbygning af selve adgangsvejen. Dertil kommer den udgift SK-Forsyning har afholdt til forberedende kloakering af det område, der nu er taget ud af Kommuneplanen, også her er der tale om flere hundredetusinde. Det er ikke rimeligt.

Jeg har vedhæftet et luftfoto, hvor det ”gamle” erhvervsområde med foderstofforretningen samt de tre overfor liggende erhvervsgrunde ses øst for det nye område Skibbækparken (Lokalplan 1025), der med den nye Kommuneplan er sidste erhvervsudviklingsmulighed i Kr. Stillinge.

Jeg har på vedhæftede tegning skraveret de arealer ind, der er solgt / anvendt – tilbage er altså kun matr. 1aæ, 1ay og en del af 17c. Vejadgangen (matr. 1bb) er udlagt og anlagt med henblik på at betjene et fremtidigt erhvervsområde (matr. 1ae). Denne fremtidssikring af vores udviklingsmuligheder er med forslaget til Kommuneplan 2013 skrinlagt. Det er ikke rimeligt.

Hejninge-Stillinge Lokalråd mener hele matr. 1ae, i alt 88.733 m², bør genudlægges som fremtidigt erhvervsområde, alternativt – i første omgang – blot en del af matriklen, ca. 56.000 m².

Med venlig hilsenLars Schou Pedersen - Formand forLokalrådet for Hejninge og Stillinge sogne Se mere til os på: www.2sogne.dk

Forsvarets Bygnings- og FBE Etablissementstjeneste

FBE FBE-EES U 08.02.05 2013/000344 - 393481 2013-05-27 (Bedes anført ved henvendelser)

Til: Slagelse Kommune [email protected]

Eft.: Naturstyrelsen Forsvarsministeriet Forsvarsministeriet fmn-mkr Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Beredskabsstyrelsen

Ref.: PlansystemDD

Emne: Forslag til kommuneplan 2013 - Slagelse Kommune

1. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har ved ref. modtaget forslag til kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune.

2. Efter høring hos relevante myndigheder i forsvaret samt Beredskabsstyrelsen har FBE modtaget følgende forslag fra Beredskabsstyrelsen:

3. I tilslutning til høringen om kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune skal Beredskabsstyrelsen foreslå, at der et relevant sted i kommuneplanen indføjes et afsnit om risikovirksomheden Inter Terminals (Gulfhavn og Stigsnæs Oil Terminals) som svarer til det afsnit, der findes for risikovirksomheden Arla på side 10 i Masterplan for Slagelse by.

Postadresse Besøgsadresse Telefon Telefax E-mail og Internet Arsenalvej 55 Arsenalvej 55 99 24 11 11 33 32 10 29 [email protected] 9800 Hjørring 9800 Hjørring Gennemvalg: 9924 1516 www.forsvaret.dk/fbe EAN: 5798000201286 CVR: 16 28 71 80 4. FBE har ikke yderligere bemærkninger til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune.

5. FBE sagsbehandler er afdelingsleder Karen Saksager tlf. 99 24 15 16 eller e-mail [email protected] hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes.

Med venlig hilsen

JENS HENRIK SØRENSEN kontorchef Chef for Ejendomsjuridisk sektion

2 Fra: Søren Pihl Til: kommuneplan2013 Cc: Hans-Jørn Andersen; jesper søberg; Kim Hansen; Søren Pihl Emne: Høringssvar vedr. masterplan Korsør. Dato: 28. maj 2013 10:45:54

Vi indsender hermed vores høringssvar på ovennævnte kommuneplan, som vi ellers har læst med tilfredshed og enighed på langt de fleste handlingspunkter og tanker om tiltag. Vi stiller os i øvrigt til rådighed for arbejdet med at definere hvad der skal ske på de forskellige områder, ligesom vi stiller os til rådighed for at give en hånd med i udførelsen af hvordan det skal ske.

Dog ønsker vi, at ordet "Robust" fjernes fra planen i sine beskrivelser af Korsørs nuværende form og ønsker om hvad den skal udvikles til. Robust charme virker lidt slidt, lidt tungt og ikke tilstrækkeligt attraktivt for hverken bosætning, erhverv eller turisme. Derfor vil vi anbefale, at man erstatter ordet med "ingenting", altså ikke ordet "Ingenting", men simpelthen udelader ordet. Dvs., Korsør kunne omtales som,

Korsør - Havnebyen.

Denne beskrivelse giver rig baggrund for differentiering til de to andre købstæder, og giver samtidig en fin beskrivelse af det bredde spektrum af sammenhænge med vand, som Korsør rummer.

Vi uddyber gerne og kommer gerne med yderligere betragtninger, hvis det findes nødvendigt eller givtigt, og ser ellers frem mod arbejdet med at føre handling bag ord. Lad os få ført planen ud i livet !

Hilsen Søren m-61612790 Formand Korsør Erhvervsforening. Fra: Lone Jacobsen Til: kommuneplan2013 Emne: Indsigelse om udvidelse af Bisserup Camping på matr. 36 æ, Bisserup Dato: 29. maj 2013 21:38:07

Indsigelse til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

Undertegnede Niels Frandsen og Lone Jacobsen vil hermed gøre indsigelse mod forslag om udvidelse af campingpladsen i Bisserup på vores matrikel nr. 36 æ, Bisserup.

I beskrivelsen af udvidelsen af Bisserup Camping medfølger et kort, hvor det ser ud til, at kommunen udlægger anlægsområdet til 2 af vore matrikler, både 36 æ og 36 gm. Vi har købt ovennævnte matrikler samt matrikel nr. 36 br. Købsafltalen blev underskrevet den 12/4- 13 og vi fik nøglen udleveret den 1/5-13.

Ejendomsmægler havde inden salget forhørt sig i kommunen, om der var noget vedrørende disse matrikler, der skulle have opmærksomhed, men fik at vide, at det var der ikke. Vi fik først kendskab til Slagelse Kommunes planer den 1. maj, da vi fik nøglen udleveret.

Vi har den 2. maj og flere gange efter været i telefonisk kontakt med Jeanette Olsen i Slagelse kommunes Center for plan og erhvervsudvikling og har modtaget en mail den 23 maj 2013 vedrørende udvidelse af campingpladsen. Her bekræfter Jeanette Olsen, at der eksisterer en kommuneplanramme samt en lokalplan (nr. 60 med tillæg) hvor dette område udlægges til boliger.

Det var også, hvad vi fik at vide af ejendomsmægleren, at jorden på sigt kunne udstykkes til beboelse. Jeanette Olsen skriver også, at der er to modstridende forhold i kommunens forslag til Kommuneplan 2013 og at "vi er desværre kommet til at udlægge "anlægsområdet" uden at have undersøgt tingene og konsekvenserne til bunds. Vi kan ikke "trække" forslaget om anlægsområdet, før vi endelig behandler det. Min forventning er derfor, at vi lader "anlægsområdet" udgå, når vi endelig behandler kommuneplan 2013." (mail fra 23. maj 2013)

I retningslinjer for kommuneplanen punkt 7.1.3. står:

"Der må ikke foretages investeringer eller ændringer i den hidtil arealanvendelse på en sådan måde,at der kan opstå konflikt i forhold til den anvendelse, der err reserveret mulighed for."

Ovenstående vil begrænse os i at søge om at bebygge grundene eller udstykke jorden til boligformål. I Jeanette Olsens mail fra den 23. maj står også: "Som nævnt er det oplagt at fjerne "anlægsområdet". Og derved ændres status ikke for arealerne - dvs boligformål - og det er med stor sandsynlighed det vi gør."

På vort spørgsmål om hvorvidt kommunen kan ekspropriere vores jord til campingformål, skriver Jeanette Olsen: "Jeg anser ikke campingformål som noget kommunen har ret til at ekspropriere sig til og jeg anser det ikke som en mulighed. Dvs Slagelse kommune vil hverken nu eller i fremtiden ekspropriere til det formål i Bisserup".

Vi ser frem til en snarlig beslutning, der forhåbentlig er som ovenfor anført af Jeanette Olsen. Vi tør ikke gå igang med at sætte hus i stand, før denne sag er afklaret.

Med venlig hilsen

Niels Frandsen og Lone Jacobsen {.INDERS KRIF T IND SAMLIN G

Borgerne i Bisserup har erfaret at Slagelse Kommune i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2An forslår at udvide Bisserup Camping med 6.200 m2 en ramme på 100 campingenheder, på matr. nr. 36 æ Bisserup by, Holsteinborg. (Eksisterende campingenheder er på 130) I den forbindelse gør borgeme indsigelse mod planen, da det vil give ubalance mellem fastboende og for mange campister, primæn i sommerhalvåret.

Forslaget til anlægsarealet er på nuværende tidspunkt udlagt til beboelse, beboeme ønsker, at den status bevares.

Navn Adresse

U;u*,tug Srt rZG puæ< ,l c{ ,l' ;1 ti (,') /,, .i ,f, ' , -,,' ,, l,)i. r,, €t;,1 Plt;,76, &, (Ø&(æ.Jdt',,-,-*-, ) 4 .:'' rbisswk 14,*r-y Vo ,r{ b,'t*,*-rJ4rrrc€ ?o ?,4Ar ,/^v*fl 3l*r}^^^&**' ? i/ I I / ..-4- V/ tt .n

1 r&dcru #44tu""e<,

9ftT,, Us't rlåb Sb,l*rnwo lfl

ca,a dø.ø-f -)'frn/*vr* l2 UNDERSKRIF TIND SAMLING

Borgerne i Bisserup har erfaret at Slagelse Kommune i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 forslår at udvide Bisserup Camping med 6.2AA m2 en ramme på 100 campingenheder, på matr. nr. 36 æ Bisserup by, Holsteinborg. (Eksisterende campingenheder er på 130) I den forbindelse gør borgerne indsigelse mod planen, da det vil give ubalance mellem fastboende og for mange campister, primært i sommerhalvåret.

Forslaget til anlægsarealet er på nuværende tidspunkt udlagt til beboelse, beboerne ønskeq at den status bevares.

Navn Adresse YømMr* Brxr,46*røø,, Yf / f*, ; * *,,/ r;,r.øa,,ø' u y v tt'*il S;,i, L l,/Å^ t?

i,u* ?, nl,* sk,I"lltUt -. lq

fo*( Wø.a , 5t"1, hAlr^ Zl §b,&/d/,,u zl aqØaL {ÅL,,, s4.4/-/År*, 29Åv æ. :z>,ån- -|*;lfude^* Zz /("^, s{"/alo 4 l, x- ed

*/h" ønd^/4 /fi/r"- /U-hreør"* ;^ %e*'J, e-- 1 9'----'--/ c I-]NDERSKRIFTIND SAMLING

Borgerne i Bisserup har erfaret at Slagelse Kommune i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 forslfu at udvide Bisserup Camping med 6.2A0 m2 enranlme på 100 campingenheder, på matr. nr. 36 æ Bisserup by, Holsteinborg. (Eksisterende campingenheder er på 130) I den forbindelse gør borgerne indsigelse mod planen, da det vil give ubalance mellem fastboende og for mange campister, primært i sommerhalvåret.

Forslaget til anlægsarealet er på nuværende tidspunkt udlagt til beboelse, beboerne ønsker, at den status bevares.

Adresse od-J H Stte\al-r."-lut-,^-- 1-ø UNDERS KRIF T IND SAML ING

Borgerne i Bisserup har erfaret at Slagelse Kommune i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 forslår at udvide Bisserup Camping med 6.200 m2 en relmme på 100 campingenhedeq på matr. nr. 36 æ Bisserup by, Holsteinborg. (Eksisterende campingenheder er på 130) I den forbindelse gør borgerne indsigelse mod planen, da det vil give ubalance mellem fastboende og for mange campisteq primært i sommerhalvåret.

Forslaget til anlægsarealet er på nuværende tidspunkt udlagt til beboelse, beboerne ønsker, at den status bevares.

Navn Adresse

ffo-.tz- /1"rn

,t. l: JI iLLq*- .jhr-"-,.^' fi ai5i;, q a ('/ 3J ,AÅ"tk fr.itf.t l/ J ..1 ) /Elæ./c ,//ir H{t4v { ,/td ri) ri *q; / 1 3 , fr,t*'i*trr r t n / t 't i*,4*, u. - 4;.,--,.*, €)*ø i;uuy' 3/ 7»o- o-uå ,,{ /' l/r*-,, §hd p--,^.-.()t' t{"

. /4,/ / ,.r/ , i. /./ .7 2 n, { ,."' {r-z t y''C l.

*" /u4./ #-- Eldrntfrr,.t*ø ,*.* I t v n/lfl/l rÅrtl /.,f/ lvG 4ølr/ye7 -; / ,/ /-. / t- fk*t, å{rrr z,ru.tr 4, u'.t(1, /t.'t/ /o-("1 UNDERSKRIF TIND SAMLING

Borgerne i Bisserup har erfaret at Slagelse Kommune i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 forslår at udvide Bisserup Camping med 6.200 m2 en ramme på 100 campingenhedeq på matr. nr. 36 æ Bisserup by, Holsteinborg. (Eksisterende campingenheder er på 130) I den forbindelse gør borgeme indsigelse mod planen, da det vil give ubalance mellem fastboende og for mange campisteq primært i sommerhalvåret.

Forslaget til anlægsarealet er på nuværende tidspunkt udlagl til beboelse, beboeme ønsker, at den status bevares.

Navn Adresse l...mi$,t*eo1'nih-l V;ssau-n h/nr*5.r5, 3t fuzn,ro(-',j d.; - /A)"A L,3n,r(l/' 1/ ar-'7ao {:) \ .i/(/ 1y'*, / ' \ -,fuli .{«o7 /*lceu l" K N'fst; { '' '!' i i .*/. 1 t/ ," ! L{,tl\ J; t,t r) ,)\

./---4. \\o'*,r.r\ 0§qr,*o ,iL _- -,_\ \E4_*._*".-''

K-"**- ?-*4-, 5 UNDERSKRIFTIND SAMLING

Borgerne i Bisserup har erfaret at Slagelse Kommune i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2A1-3 forslår at udvide Bisserup Camping med 6.200 m2 en ramme på 100 campingenheder, på matr. nr. 36 æ Bisserup by, Holsteinborg. (Eksisterende campingenheder er på 130) I den forbindelse gør borgeme indsigelse mod planen, da det vil give ubalance mellem fastboende og for mange campister, primæfi i sommerhalvåret.

Forslaget til anlægsarealet er på nuværende tidspunkt udlagt til beboelse, beboerne ønskeq at den status bevares.

Navn Adresse

4-3.01*n t4) s

i;,l (0- *4læv / b /J4a6i {2{ø,* Ø '),*.t 0l f fruo,x>eJ V,'rt Lu/,,",-, 1 I St<{"," §r,< aa r d V,'aU* 1 3a fu*t Wl;,r,t // 41 i/ ,7..-r- .J U /' .\ {" /- Lr'-t-t /e/rl+zc-z,r.r- ',/-' ,å 7'i 4.tat)ts/ 3 /

1: i ril': it'l(; >{"n "/t "Ja{ict S'{/u, -Ls- ,/ I t/i .. , t.., - , e ,,t ..j{ { tu- s-t"{. IVe , "1 A ,'l -/" J q-)i&\Åi&.1**&\, - ...{ u ! UNDERS KRIF T IND SAMLING

Borgerne i Bisserup har erfaret at Slagelse Kommune i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 forslår at udvide Bisserup Camping med 6.200 m2 en ramme på 100 campingenheder, på matr. nr. 36 æ Bisserup by, Holsteinborg. (Eksisterende campingenheder er på 130) I den forbindelse gør borgeme indsigelse mod planen, da det vil give ubalance mellem fastboende og for mange campister, primært i sommerhalvåret.

Forslaget til anlægsarealet er på nuværende tidspunkt udlagt til beboelse, beboerne ønskeq at den status bevares.

{ 1yv Adresse ,P #*ø ,/eoasrt'f,lc G 6evæ ,Å &,,*rr&.--{ &//^^ Ørs90zaz4, /'/44"n"ø*tzt " 1

#,oJøå-,* 3t,5.f t r k,Ei ,r/**r y.y / 'åz g,st-*h a ø*;,, {e Å7" p-x -G ffl-(rtta-2c( L e i'l ts I e {bi>r'err)^r; i-\:a.r.\r,.,l(,c }*- g (( I Fra: [email protected] Til: kommuneplan2013 Emne: "test af din mening" er blevet afsendt af Susse Thrane Dato: 9. juni 2013 22:32:08

9. juni 2013 22:33 er dialogen 'test af din mening' blevet afsendt fra slagelse- kp13.odeum.com:

Følgende information blev afsendt:

Lad os høre din mening Her har du mulighed for at give en kommentar Fornavn: Susse Efternavn: Thrane Adresse: Skytteengen 103 Postnummer: 4230 By: Skælskør Bemærkning: Det skal gøres attraktivt for studerende at søge Slagelse. Det kan jeg bestemt ikke være uenig i. Det kræver dog at der kan tilbydes boliger til en attraktiv husleje. Boliger til almindelig pris og ikke mindst indskud, som de mister ved fraflytning er ikke iorden. Særligt til internationale studerende som kun er her kortvarigt, men giver os deres tillid til videreuddannelse. Vi kan ikke tiltrække studerende via forlystelser, som Kbh, men vi kan hvis vi vil gøre det ved at bygge boliger i lighed med det de har gjort i Holland eks.: http://www.tempohousing.com/projects/student-housing.html Prisen er rimelig og kan give boliger til helt ned til 1000 kroner pr måned. Vi må efter min mening tænke på deres ve og vel helt ned på laveste trin af Maslows, hvis vi vil have deres business. Boligerne skal udbydes både til danske som internationale studerende for at opbygge et internationalt mix, som vil smitte af i studiemiljøet. Det skal være på tværs af uddannelses udbydere. Boliger en en tungvejende faktor for både internationale, som nationale studerende. E-mail: [email protected] Slagelse Kommune Plan og Erhverv Caspar Brandt plads 6,1. 4220 Korsør Friluftsrådet Sydvestsjælland Hans Vallentin Stoltz Orionvej 4, 4200 Slagelse Tlf 40818554

Vedr.: Friluftsrådets høringssvar til forslag til Kommuneplan 2013:

Efter gennemgang af kommuneplan 2013, er vi meget positiv for de mange fine tiltag der er i planen. Vi har tidligere fremsendt vores overordnede ønsker til sidste revision 2009: "FRILUFTSLIV I SLAGELSE KOMMUNE" og kan med glæde konstatere, at en del af vores ønsker er medtaget.

Det er dejligt, at der er nævnt så mange gode ideer omkring natur, men det er jo naturligvis ikke alt, der kan blive til noget med det samme. Friluftsrådets primære ønske er, at være med til at få mange af disse gode ideer, som dygtige embedsmænd og politikere er kommet med til udførelse, og vi vil gerne være med på forkant i samarbejdet. Vi er glade for at blive involveret i så mange projekter som muligt.

Det ville være fint om kommuneplanen indeholdte en selvstændig:

NATUR- OG FRILUFTSPOLITIK!

Friluftsrådet har nedenstående overordnede kommentarer, påskrevet med rødt:

Hovedstruktur:

Masterplan KORSØR: Stier Generelt er Korsør godt forsynet med hovedstier, men visse steder er forbindelserne fra boligområderne til hovedstierne ikke eksisterende eller dårligt sammenhængende. Der skal i den kommende planperiode arbejdes for en bedre og tydeligere sammenhæng mellem stierne, lige som forhold omkring belægning, belysning og trafiksikkerhed skal vurderes og forbedres løbende. Det er muligt at komme rundt om Korsør Nor på en natursti, kombineret med det eksisterende vejforløb. Der skal fortsat arbejdes på at få hele stiforløbet til at hænge bedst muligt sammen – og tættest muligt på vandet. Der er behov for en tydelig og tryg stiforbindelse igennem golfbanen i Tårnborgparken, både som motionssti og for at skabe en attraktiv og sammenhængende forbindelse mellem hotellet og den sydlige del af Halsskov.

Fint med endelig at få etableret en sti hele vejen rundt om noret. Stier bør skiltes og gerne fremgå af foldere mv. En fin måde at gøre det på er med Kløverstier, (Friluftsrådet og Nordea).

1 Masterplan SKÆLSKØR: Stier og forbindelser Skælskør indgår i Slagelse Kommunes stiplan. Generelt er Skælskør godt forsynet med stiforbindelser mellem boligområderne og bymidten, men visse steder er stierne dårligt sammenhængende, nemt oversvømmede eller dårligt belyst. I tråd med kommunens Natur- og Sundhedspolitik er det målet i kommende planperiode, at der arbejdes for en bedre og tydeligere sammenhæng mellem stierne. Derudover er Skælskør afslutning på Fodsporet, som er en nyanlagt sti forbindelse for bløde trafikanter. Stien løber på det gamle banetracé fra Slagelse til Skælskør. Fodsporet ender i Skælskør ved Stationsområdet. Det er i kommende planperiode hensigten at planlægge Stationsområdet som ankomstområde herfor (afventer politisk beslutning om fodsporets afslutning).

Stier bør skiltes og gerne fremgå af foldere der bør opdateres. En fin måde at gøre det på er med Kløverstier, (Friluftsrådet og Nordea).

Masterplan SLAGELSE:

Trafik og fremkommelighed Trafikledelsesplan Da der er stor mangel på grønne områder i Slagelse by, skal der etableres flere grønne rum og forbindelseslinjer, med tilhørende gang-, cykel- og motionsruter. Den grønne ring omkring Slagelse mellem bebyggelsen og omfartsvejen er fortsat planlagt som et samlet rekreativt bælte med sammenhængende stiforbindelser, der omslutter hele byen. Udformningen af den grønne ring er dog varieret og tilpasset de behov - og de muligheder - der er i de forskellige bykvarterer. Grønne kiler, f.eks. den fra

Den grønne ring bør snarest udbygges mod NØ over den nye erhvervsudstykning fra Bakkevej og ud til Skovsø Naturpark. Der er projekteret private stier der bør udføres.

Anlægget til skovområderne øst og syd for Slagelse byområde, skal supplere den grønne ring. ’Lagunen’ nord for rensningsanlægget skal indgå i en ny blå/grøn kile, der forbinder midtbyens gasværk- og slagterigrunde med den kommende bynære skov lige nord for Slagelse. Området ved kasernen i nordbyen kan ligeledes indgå i en ny bypark, der forbinder bymidten med Ringparken og sportsarealer ved Nørrevangsskolen.

Som beskrevet, mangler der flere grønne områder/parker. Skovsø Naturpark ligger efterhånden ret bynært og bør opgraderes med flere faciliteter og rigtige toiletter så den kan bruges både til familieturen, af skoler og undervisning samt motion.

Sygehusudvidelsen I tråd med planlægningen for bevægelighed og rekreativt ophold skal der skabes en bedre sammenhæng og en attraktiv forbindelsesrute på tværs af byen fra uddannelsesfirkanten til stationen og videre til sygehusområdet. ’Helhedsplan Videns- og uddannelsesby Slagelse’ foreslår en ’landskabsløber’, der indeholder både cykelsti og rekreative elementer i form af træer, begrønning af flader, mulighed for ophold og aktiviteter. Der er lagt op til, at landskabsløberen byder på en hurtig rute og en shopping- eller oplevelsesrute, at centrale pladser forskønnes, og at der sker en bedre opkobling på naturstien Fodsporet og Lystskoven. Det allerede eksisterende stinet i området ved sygehuset skal ligeledes forbedres og forstærkes. Stinettet vil få en rekreativ funktion i området, men kan også tænkes anvendt i forbindelse med genoptræning for sygehusets patienter.

Stierne ved sygehuset bør retableres så der både bliver sti langs motorvejen helt ud til Skovsø Naturpark og den gamle skovsti fra Slagelse Lyst anlæg bliver genetableret og ført over motorvejen til Soldatens Lod som planlagt i sygehusplanen.

Der bør laves et stikort over hele byen igen. Ligeledes udføres markerede stier til kultur, motion og naturoplevelser. En fin måde at gøre det på er med Kløverstier, (Friluftsrådet og Nordea).

1.1.10 Befolkningens adgang til friluftsarealer skal fremmes. Grønne områder og forbindende stier skal være en del af byudlæggene.

Dette bør defineres mere, det er ikke nok med grønne striber langs vejene, men der bør etableres parker, med friluftsfaciliteter til naturoplevelse, motion mv.

3.1 Friluftsliv ved vandet: Redegørelse, afsnit 2:

Strande Der findes 20 kommunale strande i Slagelse Kommune. Badevandet er af så høj kvalitet, at de fleste af kommunens strande kan opnå Blå Flag-kvalitetsstemplet. En Blå Flag strand skal dog også have mange faciliteter på land, og det kræver større anlægs- og driftsinvesteringer. I 2012 havde Slagelse Kommune 9 Blå Flag strande. Slagelse Kommune vil sikre god adgang til kyst, søer og åer – både i forhold til adgang og i forhold til sejlads.

Det er ikke kun strande med Blå Flag der skal forsynes med friluftsfaciliteter. Fint med god adgang til kysten, men mangler stadig flere på grund af private lodsejere, bl.a. herregårde ved sydkysten.

3.2 Golfbaner: Redegørelse, afsnit 2:

En stor del af fornøjelsen ved spillet er kontakten med naturen. Golfbaner søges derfor ofte placeret i værdifulde naturområder, hvor der normalt ikke kan placeres bygningsanlæg. Det er en afgørende forudsætning for etablering af golfbaner, at der tages hensyn til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, friluftsmæssige, grundvandsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold, ligesom der skal gives adgang for offentligheden i form af et funktionelt udformet stinet i området.

Det er ikke nok at der gives adgang og laves stinet. På arealer der er kommunale skal der også laves markerede stiforløb med faciliteter som shelters, madpakke/naturhytter, borde og bænke samt oplysning om naturen. I øvrigt er der adgang til at gå overalt.

3 Redegørelse, afsnit 7:

Slagelse Kommune vil i den kommende planperiode medvirke til og understøtte, at kommunens golfbaner kan udvikle sig til at blive attraktive for et bredt udsnit af kommunens borgere og besøgende, samt sikre at kommunens golfbaner understøtter bosættelsen og turismen i kommunen.

Dette bør især gælde Skovsø Naturpark, hvor der er lavet planer for etablering af mange faciliteter i den fine plan der er lavet. Der er imidlertid kun lavet 1. del, og området er ikke promeret for hverken borgere eller turister. Der er et stort potentiale her både for turisme, familiers naturture, foreningers aktiviteter som skiløb, orienteringsløb og motionsruter ligesom naturformidling til både skoler og familier kan indpasses som planlagt. Der mangler rigtige toiletter i denne bynære park.

3.4 Naturskoler: Redegørelse, afsnit 2:

Byrådet ønsker, at øge borgernes viden om og interesse for naturen, understøtte brugen af uderum i forhold til dagtilbud og undervisning, fremme adgangen til naturen samt fastholde og udvikle naturskoleaktiviteter for børn og unge.

Bør også omfatte, foreninger, voksne, familier og turister.

Redegørelse, afsnit 4:

Støttepunkter er Naturbaserne, som er et bestemt sted i skoven eller landskabet med eller uden bygning. Der er knyttet et depot med udstyr og en bålplads til støttepunktet, og eventuelt en lejrplads. Der er naturbaser i Bildsø Skov og i Slagelse Skoleskov.

Naturbaserne bør fornyes og der bør laves flere, se f.eks. til Næstved med egen flot naturskole og 10 nye naturbaser alle kan bruge. Slagelse skoleskov bør opdateres.

3.5 Stier: Redegørelse, afsnit 5:

Der vil med denne kommuneplan, i samarbejde med relevante interesseorganisationer, søges udarbejdet et stinet der giver mulighed for oplevelse af det alsidige og forskelligartede landskab der er et resultat af de nyligt sammenlagte kommuner. De gamle kommuners ønsker og normer for stinettet er derfor blevet tilpasset og harmoniseret.

Med udgangspunkt i dette gamle punkt, opfordres til at drage interesseorganisationer med i udvalg for at få etableret mange markerede stier, der er beskrevet i foldere og på hjemmeside med natur- og kulturhistorie. Vigtigt at landbruget er med, idet vi kunne ønske os flere SPOR I LANDSKABET, end det ene, der er i Slagelse Kommune. Lige nu er der ekstra penge til dem. I købstederne bør der etableres KLØVERSTIER, der også nu kan gives tilskud til.

Stiplanen er vigtig, idet de i den beskrevne stier, ikke er så lette at nedlægge igen. Selvfølgelig også for at borgere og turister mv. kan se hvor de må gå, cykle eller ride.

1.1 Det åbne land: Redegørelse:

Oplevelser Det åbne land i Slagelse Kommune indeholder mange og forskelligt artede oplevelser. Nogle af disse udgør fysiske lokaliteter – gravhøje, helligkilder, kirker, herregårde, landsbyer, natur, museer. Andre er fortællinger om begivenheder, personer, legender, anekdoter og meget andet.

Fortællingerne knytter sig tit til fysiske lokaliteter – eksisterende eller for længst forsvundne. Det er vigtigt at få samlet oplevelserne – ikke bare i turismesammenhæng og for Slagelse Kommunes egne borgere, men også for eftertiden. Der skal fokuseres på at få fortalt historierne for at tiltrække både nye borgere og nye gæster.

Oplevelserne bør beskrives i Natur- og stifoldere mv. Ligesom på hjemmesideen og Friluftsguiden. Friluftsguiden bør dog forsynes med bedre kort før den kan bruges. Områder som f.eks: Bildsø Skov, Slagelse Skoleskov og andre naturområder bør beskrives på samme måde som turfoldere. Der bør etableres spændende udgangspunkter til naturoplevelser hvor der er parkering og adgang med offentlig transport. Her bør beskrives ture af forskellig længde for børn og voksne samt faciliteter til ophold. Der bør også laves stier med adgang for barnevogne og kørestole. Ligeledes bør der etableres mere bynær skov Nord for Slagelse og ved flere landsbyer.

11.2 Kysten: Redegørelse:

Her bemærkninger som under: 11.1 Det åbne land samt 3.1 Friluftsliv ved vandet.

11.3 Købstederne: Redegørelsen, første 2 afsnit under Oplevelser:

Oplevelser Købstæderne i Slagelse Kommune indeholder mange og forskelligt artede oplevelser. Nogle af disse udgør fysiske lokaliteter – bygninger, kirker, klostre, torve og pladser, parker, kulturinstitutioner. Andre er fortællinger om begivenheder, personer, legender, anekdoter og meget andet.

Her beskrivelse af oplevelserne som i "det åbne land" Her bør som nævnt andet steds etableres KLØVERSTIER, der gør at alle både turister, familier og motionister, kan finde rundt og få gode natur- og kultur oplevelser.

Redegørelsen, 4. afsnit:

Slagelse bys position som stor sygehusby med nyt psykiatrihospital giver muligheder for at satse på helse for sindet i form af en grøn vinkel, som f.eks. nærheden til de store skovområder nord for byen, men også i form af etablering af f.eks. sansehaver, der ud over at kunne bidrage til det psykiatriske helbredelsesarbejde kan udgøre oplevelsesmuligheder for besøgende turister og egne borgere.

De store skovområder nord for byen er IKKE anlagt endnu. Vi håber at politikerne vil fremskynde etableringen af denne. Skoven tæt herved er privat og med begrænset adgangsrettigheder. Den planlagte bro over motorvejen her bør fremmes så man kan komme direkte til Soldatens Lod, og på sin vis få etableret lidt af Skovstien fra Slagelse Lystanlæg. I forbindelse med sansehaver vil det være fint med den krævede brug af LAR i området, så det planlagte regnvandsbassin kan bruges til friluftsformål hele året med eller uden vand..

11.4 Øerne Redegørelse sidste afsnit under Oplevelser:

Det er vigtigt at få samlet oplevelserne – ikke bare i turismesammenhæng og for Slagelse Kommunes egne borgere, men også for eftertiden. Der skal fokuseres på at få fortalt historierne for at tiltrække både nye borgere og nye gæster. Ud over steder og fortællinger indeholder øerne en helt anden slags oplevelser – nemlig mulighed for vand- og sejlsports aktiviteter.

Her bør der udarbejdes pjecer over øerne med beskrivelse af adgangsveje og spændende natur. og kultur oplevelser.

Hans Vallentin Stoltz

6 Byplanarkitekt Ole Skude, Østre Alle 16, 4200 Slagelse, 5852 2458, [email protected] Indsigelse kommuneplan 2013 / 2013indsig. ------

Indsigelse til forslag til Slagelse kommuneplan 2013. Slagelse den 10. juni 2013

Træd varsomt i Træskogården. Glem ikke Stationens hovedanvendelse.

Rammerne for Træskogården (område 1.1C4 – Sct. Mikkelsgade øst) er tilsyneladende blevet mere rummelige end i kommuneplan 2009. Her var der i Træskogården en max. bebyggelsesprocent på 100, som man ville hæve til 115, jf. et foreslået kommuneplantillæg.

Forslag til lokalplan1082 – udvidelse af City 3 i Træskogården - blev fremlagt i 2010, men blev ikke endeligt vedtaget. Ejeren af City 3 havde fremsendt et projekt, der var tættere bebygget end kommuneplan 2009 gav mulighed for. Forvaltningen havde ikke vurderet, hvor stor bebyggelsesprocenten ville blive, hvis projektet blev realiseret. Efter mit bedste skøn var den over 200%. De overvejelser slipper man for, da man med det fremlagte kommuneplanforslag ikke længere opererer med max. bebyggelsesprocent i centerområder. Det er et meget vigtig ”håndtag” i reguleringen af fast ejendom, som man dermed bevidst fravælger.

Forslag til lokalplan 1082 muliggjorde en fordobling af butiksarealet i City 3, som der kun var plads til, hvis man byggede op i 12 m højde ind mod boligerne i Sct. Mikkelsgade, i øvrigt i modstrid med en tinglyst deklaration, som Kommunen tilsyneladende ikke havde kendskab til. Udbygningen forudsatte anlæg af 2 etagers underjordisk parkering ved biografen, i et såkaldt vandlidende, dvs. sumpet område. Hvem har, efter en spændende film eller en god koncert, lyst til at hente sin bil i en underjordisk kælder? Der indgik også en lukning af Jernbanegade for at skabe en sammenbygning mellem Vestsjællandscentret og City 3, hvilket ville øge trafikken gennem Sct. Mikkelsgade.

Karreen kan ikke rumme bebyggelse i det omfang, der nu er lagt op til. I stedet for den styringsmulighed, man har med en max. bebyggelsesprocent for området, angiver man rummelighed ved bruttoetagearealer til butiksformål. Der er næsten ikke grænser for tætheden. Slagelse må åbenbart gerne ligne Manhattan. Der må bygges i 2 ½ etage, som man kunne henvise til kun at være i form af randbebyggelse, men ikke her. Der er frit slag for butikker, men hvad kan der i øvrigt være i karreen? Og hvor tæt må der være?

”Masterplan for Slagelse by” s. 11 angiver, hvad der kan placeres i området for ”at højne denne del af bymidten” som der så smukt er beskrevet i teksten. At ”højne” betyder måske at hæve både bebyggelsens højde og drøjde. Området kan efter forslag til ny rammer indeholde max. 4.000 m2 til dagligvarer og max. 10.000 m2 til udvalgsvarer. City 3 rummede, jf. forslag til lokalplan 1082, i 2010 ca. 6.000 m2 (Heri indgår ikke den igangsatte udbygning med motionscenter m.v. og en ny dagligvarebutik – Bazaar - i stedet for udvalgsvarer i nuværende City 3). Holder Slagelse kommune styr på butiksarealerne i hele karreen? Planen er, at man skal kunne tilføre 6.000 - 8.000 m2 butiksareal i Træskogården.

Kommunen ønsker tilsyneladende butiksbebyggelse på hele City 3’s grundareal. Der bliver ikke plads til ophold eller parkering på terræn. Parkeringsbehovet for 4.000 m2 dagligvarebutikker er 160 P-pladser og for 10.000 m2 udvalgsvarebutikker er det 200 P-pladser, altså i alt 360 P-pladser. Kan de fleste af disse mange pladser gemmes væk under terræn i et sumpet område? Der er i forvejen for lidt plads til at parkere i og ved Træskogården, hvilket dagligt mærkes af brugere til Biografen og Musikhuset. (Det har også for nyligt vist sig vanskeligt for ejeren af City 3 at følge kommunens parkeringsregler, bliver det mon bedre fremover).

Vil Kommunen - som da man indrettede biografen - ophæve parkeringsbestemmelserne midlertidigt? Der er behov for parkering ved Slagelse station og omkring bykernen. Derfor er ikke særlig smart at fylde Træskogården op med nye parkeringskrævende funktioner. Byplanarkitekt Ole Skude, Østre Alle 16, 4200 Slagelse, 5852 2458, [email protected] Indsigelse kommuneplan 2013 / 2013indsig. ------

Træskogården har ikke plads til meget mere detailhandel og slet ikke til de hertil hørende 360 P-pladser, der nødvendigvis må laves under jorden, inden man kan bygge oven på. Træskogården kunne, i stedet for at ligne resten af bykernen, blive en kultur-oase langs den fine fodgænger- og cykelforbindelse mellem Sygehus-området og Stationsområdet, der binder Campus-planen sammen. Det er vel en kvalitet, hvis der er mange forskellige slags perler på snoren.

Mere detailhandel og parkering under terræn kan betyde, at området ikke er tilgængeligt for offentligheden i nogle af de perioder, hvor der kunne være liv i de kulturelle institutioner. Hvad bliver der af alle de fine ord om kulturen i Træskogården, om nye torve og pladser, hvis det hele er fyldt med butikker og parkering?

Der er normalt en sammenhæng mellem byggemuligheder og ejendomspris, hvor en ejer ønsker så store byggemuligheder som muligt. Hvis parkering under terræn er en forudsætning for nybyggeri, bliver det uforholdsmæssigt dyrt at lave ny detailhandel i Træskogården, for man kan ikke lave kælderen efter at huset er bygget. Hvis anlægsudgiften for detailhandel bliver større her end andre steder, kan man være ret sikker på, at intet sker. Hvis projektet realiseres, går det ud over omgivelserne. Hvis planerne opretholdes, men ikke realiseres, går det også ud over omgivelserne. De voldsomme planer betyder, at området stille og roligt forfalder, fordi ingen ikke tør investere i eller vedligeholde de nuværende boligejendomme.

Det er muligt, at ejeren af City 3, nogle politikere og planlæggere tror på, at Slagelse by har behov for at udvide byens butiksarealer lige netop her, også selv om kælderparkeringen bliver en ekstra omkostning. Men alt taler efter min opfattelse imod nye butikker her. Der er mange ledige butiksarealer i bymidten, herunder i centrene, hvor huslejen muligvis er for høj. I løbet af de sidste årtier er der kommet nye dagligvarebutikker i boligområderne og der er plads til mange udvalgsvarer i Slagelse Megacenter ved Kinavej/Japanvej. Begge steder er det nemt at parkere.

Hvorfor satser man ikke på kulturen i Træskogården, hvor der i forvejen er biograf, musikhus og spillestedet Badeanstalten? Behold City 3 som den er. Lad være med at lukke for trafikken i Jernbanegade for at skabe en postuleret fysisk sammenhæng mellem Vestsjællandscentret og City 3. Gør i stedet noget for boligkvaliteterne i Sct. Mikkelsgade-kvarteret, hvor man for 25 år siden brugte mange byfornyelsesmidler. Tænk på Træskogården til nye kulturelle tilbud, f.eks. gallerier, kræmmer-boder, torvehandel eller lign.

Campusplaner og Slagelse Station.

Der er fremlagt mange planer for Campus-Slagelse. Der kan være en god sammenhæng i mange af forslagene. Campus-planerne sætter næsten ikke grænser for, hvilke funktioner man vil have samlet omkring Slagelse Station. Det kan være uheldigt, for ved Slagelse Station skal der først og fremmest være optimale betingelser for brug af tog og busser. Ledige arealer tæt ved stationen bør derfor primært reserveres til parkering for passagerer.

DSB er for tiden ikke et foretagende, befolkningen har den helt store tillid til. DSB er blevet splittet op. Et selskab som DSB-ejendomsudvikling skal have penge i kassen, uanset om man sælger til formål, der fremmer eller modarbejder en god kollektiv trafik.

Kommunen har som planmyndighed et overordnet ansvar for, at der er en god kollektiv trafik med Slagelse Station som omdrejningspunkt.

Med venlig hilsen Ole Skude

Til: Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør T: 58 57 36 00 E: [email protected] Skælskør den 10. juni 2013

Høringssvar til kommuneplan 2013 fra Skælskør Lokalråd.

Vi ser som udgangspunkt den foreslåede planstrategi for Skælskør by og opland som en positiv tilkendegivelse fra politisk side, om vilje til fortsat udvikling af vores dejlige købstad. Intet kommer som bekendt af sig selv og slet ikke pengene til alle de tiltag vi kunne ønske os, men en ting er sikkert, at hvis man ønsker at inddrage Skælskørs borgere tidligt i div. planlægningsfaser, så opnår man en meget vigtig gevinst, nemlig ”Den positive kapital”.

Skælskør lokalråd vil gerne foreslå nogle tilføjelser til den fremlagte masterplan for Skælskør by.

Slagelse Kommune Masterplan for Skælskør by side 4 Masterplanens principper

Aktivt kulturliv – turisme – nærhed til vandet Skælskør er kommunens mindste købstad og er karakteriseret ved sin placering i rolige og naturskønne omgivelser ved vandet, bevaringsværdig købstadsbebyggelse sammenholdt med et aktivt og særegent kunstner- og kulturliv. I forhold til Slagelse Kommune anses Skælskør for at være et byudviklingsområde i kraft af dens særlige byliv og dens bosætningsmuligheder i naturskønne omgivelser. Byens offentlige funktioner som skoler, bibliotek og ældrepleje er vigtige for byen og planlægges ikke ændret. Skælskørs detailhandel er samlet omkring byens hovedgade Algade. Det er hensigten, at Skælskør i højere grad skal kunne tilbyde en helstøbt detailhandelsoplevelse, hvor indkøb kan kombineres med mad, musik, kultur og ophold. Herved kan byens mangfoldige kulturliv bidrage til handels- og turistlivet og sikre, at byens lokale erhvervsliv, kan udvikle sig. Dette kan ske ved blandt andet byforskønnelse af midtbyen og udvikling af havnen som rekreativt omdrejningspunkt i byen. Overordnet arbejdes der strategisk med at fremme byens aktive kulturliv og nærhed til vandet, så byen styrkes som bosætnings- og turistmål samtidig med, at der sikres bæredygtighed og arkitektonisk sammenhæng i nye byudviklingsområder for hhv. boliger, institutioner og erhverv

Det er en fejlopfattelse, at vores detailhandel kun er koncentreret i Algade. Vores handel foregår også i vid udstrækning andre steder i byen. Det er derfor vigtigt, at betragte kundernes handelsoplevelse i byen ud fra en større geografisk placering. F.eks. er det en helt afgørende faktor, at tilgængeligheden til områdets butikker ikke svækkes. En ny belægning og nogle flere træer i Algade kan ikke stå alene. Der kræves en kontinuerlig og omfattende tilpasning/fornyelse af hele midtbyen, hvis ovenstående strategi skal fastholdes.

De kulturelle oplevelser komme som følge af, at de fastboende trives og bruger deres nærområde.

Slagelse Kommune Masterplan for Skælskør by side 5 Bolig

Bolig Bosætningsstrategi I forhold til de tre målgrupper, der er defineret i Slagelse Kommunes bosætningsstrategi, er det overvejende ’De etablerede (43-59 år)’ samt til dels ’Børnefamilierne (26-42 år)’, der bosætter sig i Skælskør. De unge under uddannelse er den befolkningsgruppe, som Skælskør har sværest ved at fastholde, da de gerne vil bo tæt på deres uddannelsessted og i en større by. Skælskør kan selv tilbyde 2.skoler med uddannelse på folkeskoleniveau fra 0-9 klasse. I den kommende planperiode er det målsætningen at arbejde for stadig at tiltrække De etablerede, samt forøge tiltrækningen af Børnefamilierne til Skælskør. De Unge under uddannelse er ikke målgruppe for Skælskørs bosætningsstrategi.

Vi mener, at man også skal forsøge at fastholde de unge i området så længe som muligt. Hvis vi ikke vil/kan tilbyde en ungdomskultur, billig bolig og effektive transport muligheder til denne målgruppe, viser undersøgelser at der er stor risiko for at de aldrig vender tilbage til kommunen. Vi ser det også som en styrke at alle aldersgrupper er repræsenteret i vores by. Især vil det på sigt blive katastrofalt kva de lave fødselstal, hvis ikke vi prøver at holde på det potentiale vi har.

Rummelighed I Skælskør er der udlagt otte arealer til nye boligområder med mulighed for etablering af i alt 374 tæt/lav boliger og 157 parcelhuse. De største udlæg ligger hhv. ved Trestensgården, Kongeåsen og Træbjergvej. Der er igangsat anlæggelse af bebyggelse ved Træbjergvej, mens der ikke er nogen faktiske planer for Trestensgården og Kongeåsen. De øvrige udlæg er flettet ind i de eksisterende boligområder.

Træbjergvej skal rettes til Gråstenvænget. Udbygningsområdet ved Nordtoften/Slagelse Landevej er tidligere udlagt til boligareal. Hvorfor er det ikke nævnt? Det er ellers et af de store områder, som kan skabe noget balance i øst/vest udviklingen af byen. På Græsvænget ved Konge-Åsen er der færdigprojekteret 28 tæt/lav dobbelthuse, der kun afventer at boligmarkedet vender.

Arealet mellem lystskoven og Gigthospitalet kunne også inddrages som kombineret skov og boligområde. Arealet mellem Julemærkehjemmet og højskolen er ligeledes et attraktivt sted, hvor der kan skabes flere attraktive grunde, der kan tiltrække ressourcestærke tilflyttere. Det er afgørende, at kunne tilbyde noget ”lækkert”, hvis vi skal tiltrække nye tilflyttere til byen. Vi vil også tilføje muligheden for nye boligområder på Labofa grunden.

En ny og helt unik bolig placering ville kunne etableres i byen, hvis Falck huset og tilstødende vestlig grund kunne udnyttes. Gerne i kombination med en maritim oplevelse.

Hvilke boliger planlægges der for? I Skælskør planlægges der primært for tæt/lav og åben/lav boligbebyggelser, da det særligt er denne type boliger De etablerede og Børnefamilierne søger. Nye boligområder skal anlægges efter en overordnet helhedsplan, der skal sikre bæredygtighed i det pågældende område, og at bebyggelse, anlæg og beplantning indgår i en samlet helhed med arkitektonisk kvalitet

Hvad skal byen kunne tilbyde? For at sikre at Skælskør forbliver en attraktiv bosætningsby, er det vigtigt, at byens nærhed til naturen og vandet samt det trygge bymiljø bevares. Muligheden for at bo naturskønt og i trygge omgivelser er noget af det, Skælskør særligt kan tilbyde inden for bosætning. I den forbindelse er særligt strækningen langs Skælskør Fjord vigtig, da det er en af de sidste muligheder for at anlægge bynære boligområder ud til vandet. Derudover er det vigtigt, at byen fortsat kan tilbyde et attraktivt skole-, kultur- og fritidsliv med mange foreningsaktiviteter, da det er disse faktorer De etablerede og Børnefamilierne peger på, når de skal vælge bosætningssted.

Vi mener, at den kommunale og regionale offentlige service ikke skal undervurderes i denne sammenhæng. B.la. vil tidsforbruget og prisen på offentlig trafik være en afgørende faktor for, at kunne tiltrække pendlere og fastholde nuværende borgere. Gode og sikre stiforbindelser til skoler og fritidsaktiviteter er højt prioriteret. Kriminalitet i området spiller også ind.

Ældreboliger (Afventer strategi). Den bør afspejle befolkningssammensætning og efterspørgsel.

Byfornyelse I bymidten vil bevaringsværdige og fredede bolig bebyggelser, kulturmiljøer og bevaringsværdige gade- og byforløb blive prioriteret, i forhold til eventuel byfornyelse. Ældre købstadsbebyggelse skal i videst muligt omfang bevare sit oprindelige arkitektoniske særpræg. Tilbygning og ny bebyggelse skal udformes i arkitektonisk harmoni med områdets ældre købstadsbebyggelse.

I Algade må butiksarealer ikke erstattes af boliger.

Slagelse Kommune Masterplan for Skælskør by side 6 Erhverv

Erhverv Erhvervsområder Træbjergvej Træbjergvej skal rettes til Industrivej. Der er i dag tre erhvervsområder i Skælskør. Det ene ligger omkring Træbjergvej og indeholder erhvervsvirksomheder, kontorer og serviceerhverv. Der er udlagt ca. 70.000 m2 etageareal til etablering af nyt erhverv i forbindelse med området. I kommende planperiode tillades der også placering af særligt pladskrævende butikker i området.

AffaldPlus+ komposteringsanlæg skal flyttes, da det er fejlplaceret i det bynære område. Området kan eventuelt bruges som rasteplads og P-plads til transportbranchen.

Harboes Bryggeri Ud til havnen, i den sydlige del af centrum, ligger erhvervsområde for Harboes bryggeri. Her har det ligget, siden det blev grundlagt. Harboe har siden udvidet løbende og gør det stadig i det omfang, det er muligt i forhold til gældende rammer for bebyggelsesprocent. Harboe Bryggeriet er i dag en del af Skælskørs identitet. Skælskør Frugtplantage På vej mod Kobæk ligger et mere spredt erhvervsområde for bl.a. Skælskør Frugtplantage for erhvervsvirksomheder i klasse 1-3. Der er udlagt areal på lidt over 50.000 m2 etageareal til eventuel fremtidig udvidelse af frugtplantagen.

Stigsnæs Stigsnæs erhvervsområde og mulighederne i havnearealet er slet ikke nævnt her. Hvis der bliver tiltrukket erhvervsbyggeri til dette område, kan det skabe mange arbejdspladser til byen og til Slagelse Kommune.

I forhold til den minimale tilvækst af erhvervsareal de senere år, er det rimeligt at konkludere, at Skælskør i den kommende planperiode, selv efter et eventuelt opsving, har tilstrækkeligt areal til rådighed for erhvervsudvikling. Der vil derfor ikke blive planlagt for yderligere arealudlæg, og eventuel tilvækst skal ske i de allerede planlagte områder eller ved omdannelse af allerede bebyggede områder.

Vi synes der mangler en synlig strategi for, hvordan man vil tiltrække/sælge vores område til potentielle erhvervsvirksomheder. Det skal være attraktivt for virksomheder at se på alle Slagelse Kommunes erhvervsområder. Da Skælskør ikke ligger på alfarvej, skal vi tiltrække nye virksomheder ved, at give dem noget, der har betydning for deres konkurrenceevne, f.eks. mulighed for nedsættelse af erhvervsskatterne i en tre til femårig opstarts periode, samt andre goder for nye virksomheder.

Vi har en forestilling om, at man kan tiltrække følgevirksomhed/servicevirksomhed til vores nye sundhedsmetropol i Slagelse. Man bør derfor allerede nu, begynde at lave dedikerede uddannelser til denne følgeindustri, så der står kvalificeret arbejdskraft klar.

Fødevareproduktion I tråd med Slagelse Kommunes Erhvervsudviklingspolitik, skal der generelt i Slagelse Kommune satses på fødevareinnovation. Det er hensigten at sikre både produktion og salg af lokale kvalitets- og nicheprodukter, samt skabe nye muligheder for oplevelser med og omkring fødevarer. Skælskør er med i projekterne Spis Lokalt og Spis og (Op)Lev, som har til formål at skabe samarbejde mellem lokale producenter inden for mad, kunst og oplevelser. Derudover er det gennem byforskønnelse af den østlige del af midtbyen hensigten at skabe fysiske rammer, der i højere grad kan understøtte markeds- og temaarrangementer for butikker og lokale producenter.

Vi frygter, at der bliver rettet så meget fokus mod fødevarebranchen, at der ikke bliver plads til opmærksomhed mod andre brancher. Der skal arbejdes på at tiltrække en bred vifte af erhverv, som kan se en fordel ved at etablerer sig for lave omkostninger. Skælskør by tilbyder med sine rolige omgivelser med vand og natur gode forhold for mindre etablerede konsulentvirksomheder og andre lignende erhverv, hvor der oftest er indrettet firma i hjemmet.

Turisme og konferencevirksomhed Skælskør er et attraktivt turistmål for flere typer turisme. Sejlerturismen er stor i byen pga. dens nærhed til vandet, og Skælskør ligger på sejlruter mellem øvrige lystsejlsportssteder som Korsør, Agersø, Omø og Bisserup. Den del af byen, der ligger ud til Skælskør Fjord, er det første lystsejlerne møder af Skælskør, og derfor er der i kommende planperiode fokus på at fastholde strækningens herlighedsværdier. Skælskør Havn er sammen med fire andre havne i kommunen med i projekt Maritimt Knudepunkt. Projektet har til formål, at opgradere fem havne i kommunen for herved at fremme både erhvervs- og kulturlivet. For Skælskør er der skitseret et forslag, hvor der både skabes plads til flere lystsejlere og etableres nye kulturelle og sejlsportsrelaterede faciliteter på begge sider af havnen. Vi støtter kraftigt op om projektet, der vil give vores havn helt nye muligheder, for indtægter og liv i byen. Skælskør er derudover en vigtig by for Slagelse Kommunes kystturisme. I kommunes turismemæssige overvejelser er det hensigten, at kystområdet mellem Skælskør og Bisserup skal udvikles som naturpark. Området er dannet af hovedlandets kyst og en række øer ud for kysten. Området indeholder mange geologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier. Skælskør er sammen med Bisserup udpeget som byer, der skal facilitere naturparken i forhold til overnatningsmuligheder, spisesteder, indkøb mv. Skælskør er også målgruppe for camping-turisme. Der er i dag en mindre campingplads i Skælskør, som det har været hensigten at udvide. Det har dog ikke været muligt at finde et egnet areal. Derfor er der i stedet, jf. kommunens turismemæssige overvejelser, udpeget et anlægsområde ved Kobæk Strand med henblik på anlæggelse af en ny stor campingplads med plads til min. 180 belægninger og plads til autocampere. Derudover er der udpeget arealer til autocampere hhv. ved Næstvedvej bag Algade og ved Skælskør Hallen. Autocampere skal naturligvis trækkes ind til byens liv, og helst på havneområdet, hvor de også holder til i dag. De skal ikke gemmes væk på sekundære pladser og udenfor bymidten. Vi mangler en synlig udviklingsstrategi for Vandrehjemmet, sammenkoblet med de andre tiltag på turismeområdet. Skælskør Vandrehjem skal opgraderes og markedsføres bedre, og gerne have en stjerne mere. Kunderne forventer en høj standard, og der mangler hoteller i området. Skælskør-området mangler i det hele taget overnatningsmuligheder for de turister, vi så gerne vil have som gæster.

Det er generelt hensigten i den kommende planperiode at understøtte Skælskørs turist faciliteter og arbejde for, at Skælskør i højere grad er et attraktivt turistmål. Blandede erhvervsfunktioner Der satses på at centrere byens detailhandel omkring den østlige del af midtbyen, mens den vestlige del udlægges til blandet byformål, hvor det er muligt at etablere byerhverv, boliger, kulturfunktioner mv. for herved at muliggøre, at bylivet kan fortsætte og udvikle sig her, selvom det ikke længere er et detailhandelscentrum. Vores gamle smukke rådhus på Gammel Torv, bør indgå som en kulturel aktivitet i vores by, i stedet for som nu, at ligge ubenyttet hen. I stationsområdet, der ligger i den sydlige del af midtbyen, vil efterladte bevaringsværdige stations- og posthusbebyggelser kunne anvendes til nye formål. Området har derudover et rekreativt og turismemæssigt potentiale da det nyanlagte Fodsporet, som er en stiforbindelse anlagt på det tidligere banetracé mellem Slagelse og Skælskør, ender her. Området planlægges omdannet til et blandet byområde med plads til et miks af øvrige anvendelser som byerhverv, boliger, fritidsaktiviteter samt rekreative funktioner i relation til Fodsporet, der kan skabe nyt liv i området.

Fodspors-problematikken angående dets endepunkt skal snarligt løses, eventuelt som et mageskifte mellem Harboe og kommunen på det areal kommunen ejer mellem Fodsporet og bryggeriet, således at Fodsporet kan føres ind i byen.

Slagelse Kommune Masterplan for Skælskør by side 8 Detailhandel Detailhandel Centralisering og helhedsoplevelse Detailhandlen i Skælskør er blevet mindre over de seneste år. Årsagen er, at kunderne er blevet mere mobile og derfor også søger til andre og større byer som Slagelse og Næstved, der har et betydeligt større udvalg, når der skal handles. Til gengæld er detailhandelsudbuddet i Skælskør stadig varieret og geografisk samlet omkring den østlige del af bymidten. Derudover er der også fremtidige udviklingsmuligheder for detailhandelen via internettet og andre digitale medier. Der er afsat midler i 2013 til at realisere et byforskønnelsesprojekt for den østlige del af Skælskør bymidte. I den forbindelse vil der blive udarbejdet en detaljeret plan for bymidtens fremtidige udvikling. Der er særligt fokus på, at skabe sammenhæng mellem handelsgaden Algade og den østlige side af havnen, så en indkøbstur i Skælskør kan opleves som en byvandring, der kan byde på kunst, historisk bymiljø, udsigt til vandet, spisesteder og kulturliv. Bybilledet i dag præges af nogle, men dog kun få, tomme butikker. Som et helt nyt initiativ har projektet KIT formået at udnytte tomme butikslokaler til professionelle kunstnere, der kan bo og have værksted i byens centrale gader. Hermed er der skabt en helt ny niche for butikslivet i Skælskør, og det forventes at bidrage til det generelle detailhandelsliv i byen. I den kommende planperiode er det hensigten at styrke og bevare Skælskørs hyggelige identitet og helhedsoplevelsen omkring handelsgaden Algade. Herved er det målet, at Skælskørs detailhandelsliv både er attraktivt for byens borgere men også for de mange turister der årligt besøger byen. Vi henviser til vores tidligere kommentar om, at Algade ikke er det eneste detailhandelsområde i byen.

Detailhandelsområder Algade For at bevare Skælskørs indkøbstrend er det vigtigt, at der er et godt udvalg af butikker inden for et mindre afgrænset område, og at dette område opfattes som attraktivt. Dagligvare- og udvalgsvarebutikker skal derfor placeres i forbindelse med byens nuværende detailhandelscenter i og omkring Algade og Bakkenborgvej. Der gives mulighed for etablering af op til 2000 m2 nye dagligvarebutikker i området samt op til 3000 m2 udvalgsvarebutikker. Vi kan ikke se, hvor dette butiksareal skulle kunne etableres, på nær i det nye hotelprojekt ved Strandgade. Herved er det hensigten at bibeholde byens varierede butiksudbud og sikre, at butik livet ikke flyttes til andre områder i byen og dermed trækker livet ud af byens centrum. Kobækvej og Næstvedvej Der gives ikke mulighed for yderligere udvidelser af nuværende dagligvarebutik eller mulighed for anlæggelse af nye dagligvarebutikker ved Kobækvej og Næstvedvej. Hvad skal der så ske med arealet ved Kobækvej/Konge-Åsen og Næstvedvej. Skal disse arealer skifte status til andre erhvervsformål eller blive til boligområder?

Træbjergvej I forbindelse med erhvervsområde ved Træbjergvej tillades der placering af særlig pladskrævende butikker.

Slagelse Kommune Masterplan for Skælskør by side 9 Offentlig service Offentlig service Kultur Byens bibliotek er beliggende centralt i krydset mellem den østlige og vestlige del af midtbyen og mellem havnen og byen. Biblioteket er kulturelt samlingssted med tilbud om arrangementer, udstillinger etc. til alle aldre. Det er vigtigt, at kommunen fastholder bibliotekets status som samlingssted, og gerne udbygger det til også at omfatte aktiviteter som medborgerhus. Skælskør mangler et rigtigt forenings- og kulturhus, der kan blive samlingssted for byens foreninger og kulturliv. De få mødelokaler, der findes på biblioteket er ofte overbookede, og mange forsøger forgæves at finde offentlige gratis mødelokaler. I den kommende planperiode bør der arbejdes for at undersøge behovet for et forenings- og kulturhus, der supplerer bibliotekets faciliteter, så undersøgelsens resultater bliver dækket.

Udover biblioteket, er der flere andre kulturelle steder i byen, som understøttes af kommunen. I den kommende planperiode er det målet at understøtte kulturen i Skælskør ved bl.a. byfornyelsesprojekt for midtbyen. Kulturlivet er en vigtig del af Skælskørs identitet og er med til at gøre byen attraktiv for borgere og turister. Børn og unge Skolestrukturen har været genstand for debat i den forgangne planperiode. Det er endeligt vedtaget, at Skælskørs to skoler hhv. Skælskør Skole og Eggeslevmagle Skole begge skal bestå med undervisning fra 0. til 9. klasse. Der er ikke planer om udbygning af skoler og dagtilbud til børn og unge i den kommende planperiode. Ældre (Afventer strategi).

Vi ser det som en betingelse for vores bys udvikling, at kommunen fastholder den offentlige service såsom: Borgerservice, skoler, dagtilbud, idrætsfaciliteter og ældrepleje i nærområdet. Hvis kommunen indskrænker deres service på kerneydelserne vil det blive en langsom men sikker afvikling for Skælskør by.

Kystsikring Skælskør er af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen udpeget som særligt udsat i forhold til oversvømmelse som følge af vandstandsstigning. Derfor er det i kommende planperiode et mål, at kunne belyse muligheden og konsekvenserne af en eventuel kystbeskyttelse af Skælskør.

Det har i mange år været afklaret, hvilken problemstilling vi står over for. Der skal ske noget angående dette problem. Det kan og skal ikke overlades til private grundejeres initiativ at kystsikre i byen. Vi har en forventning om, at der etableres en forbedret kystsikring på de mest risikofyldte strækninger i planperioden.

Der skal i nye bebyggelses- eller anlægsprojekter, der ligger inden for enten risikozone for oversvømmelse eller inden for klimazone, tages højde for oversvømmelsesfare. Det er primært havneområdet og den del af midtbyen, der ligger tættest herpå, der er omfattet den øgede risiko.

Slagelse Kommune Masterplan for Skælskør by side 10 Kultur og fritid

Kultur og fritid Kunst og kulturliv

Foreninger/Klubber skal pt. betale fastsatte takster til kommunen ved leje af materialer og udstyr. Små klubber/foreninger magter ikke at lave offentlige aktiviteter af samme årsag. Dette er et stort tab for vores kulturliv i byen. Lejeomkostninger bør fastsættes i forhold til bæredygtighed.

Skælskør har et rigt kulturliv, som gennem hele året byder på et mangfoldigt udvalg af aktiviteter. Byens kultur og foreningsliv er vigtige faktorer for bosætningen i Skælskør samt for turismen. Derfor er det hensigten i den kommende planperiode at understøtte dette liv. Der er netop igangsat et renoveringsprojekt for Det Røde Pakhus, der ligger på havnens østlige side. Huset er gennem årene blevet et af Skælskørs vartegn. Formålet med renoveringen er at etablere et samlingshus med forskelligartede sociale aktiviteter, så Det Røde Pakhus bliver byens maritime samlingssted. ”Huset er gennem årene blevet et af Skælskørs vartegn” Sætningen er usand, og skal fjernes. Det røde Pakhus bør ikke nævnes, hvis alle de andre kulturelle herligheder i byen ikke også beskrives.

Rekreativt byliv De rekreative opholdssteder omkring Skælskør bymidte udgøres af havnen, grønt anlæg ud til noret og parken ved Guldagergård. Særligt havnen er byens samlings- og mødested. I den kommende planperiode vil der, i tråd med kommunes Natur- og Sundhedspolitik, være fokus på styrkelse af de rekreative opholdsmuligheder, samt mulighederne for fysisk udfoldelse i og omkring Skælskør midtby. Dette kan realiseres gennem byforskønnelse af den østlige del af midtbyen og ved at planlægge for rekreative byrum i fremtidige anlæggelser af bolig- og institutionsområder.

Multibane og Parkour er oplagte aktiviteter til ovennævnte. Agility redskaber for mennesker langs Nor- stien kunne også være en mulighed.

Vand og søsport Søsport er en naturlig del af Skælskør, da byen ligger ved vandet, og Skælskør har både en aktiv ro- og sejlklub. Klubberne har en bred vifte af tilbud til borgere i alle aldre, særlig med fokus på byens børn og unge. Søsporten vurderes generelt ikke at være repræsenteret godt nok i Slagelse Kommune til trods for kommunens generelle nærhed til vandet. I kommende planperiode gives der mulighed for etablering af et søsports eller fritidscenter i Skælskør på areal ved nuværende ro- og sejlklub i den vestlige del af midtbyen. Et søsports- eller fritidscenter i Skælskør vil tydeliggøre byens og kommunens nærhed til vandet, hvilket mange i dag værdsætter som en særlig herlighedsværdi, når de skal vælge bosted eller feriemål. Centret vil også kunne bidrage til bylivet i den vestlige del af midtbyen og kan sammentænkes med andre fritidsaktiviteter som løbe- og cykelklub, samt indgå i samarbejde med Skælskør Skole.

Diverse sportsaktiviteter skal i vores optik og i henhold til sundhedspolitikken i kommunen også støttes og styrkes både med faciliteter og frivilligt arbejde.

Af hensyn til ensartet politik i kommunen for drift af idrætshaller, bør ejer- og økonomiproblematikken snarligt løses. F.eks. er skolehallerne i Skælskør drevet for skole penge, i modsætning til andre steder i kommunen.

Slagelse Kommune Masterplan for Skælskør by side 11 Trafik

Trafik Hovedgader og veje Trafikafviklingen i Skælskør vurderes generelt at være velfungerende. I den kommende planperiode er der derfor kun planlagt enkelte mindre ændringer for trafikken i midtbyen. Der er igangsat en analyse af Skælskørs vejnet. Den skal udpege, hvilke veje, der er særligt udsatte for oversvømmelser og som dermed kræver særlige foranstaltninger.

Vi forventer en løsning af problemet i planperioden. I tråd med kommunens naturpolitik er det hensigten i den kommende planperiode at arbejde med indfaldsvejenes udseende med skiltning, beplantning og eventuelt kunst i rundkørslerne for herved at markere Skælskør tydeligere, særligt med henblik på turister. Trafiksikkerhed Skælskør indgår i Slagelse Kommunes Trafiksikkerhedsplan. Her udpeges hhv. Næstvedvej og Norvejen samt Algade og Havnevej som særligt utrygge - primært på grund af manglende cykelstier, høj hastighed og høj intensitet på én gang. Trafiksikkerhedsplanen indeholder forslag til forbedringer af vejstrækningerne. I planperioden vil Slagelse Kommune fortsat arbejde for at forbedre forholdene for de lette trafikanter. Derfor er det kommunens mål, at gang- og cykelstier skal være den primære transportform for elever til og fra skole og fritidsinteresser. Parkering Parkeringskapaciteten i Skælskør vurderes overordnet, at være tilstrækkelig i forhold til behovet. Ved særlig belastning i bymidten kan et område på havnen samt område i forbindelse med boligkvarteret ved Nyvej indtages til parkering. Der er i forbindelse med byforskønnelse af den østlige del af midtbyen planlagt anlæggelse af to nye parkeringsområder ud til Norvejen. Til gengæld er det planen at tage parkeringen ud af Svanetorvet, så det i højere grad bliver et byrum samt omlægge p-pladser i Algade og på Havnepladsen til fleksible p-pladser.

Nye parkeringsområder skal tilpasses købstadens kulturmiljø og indeholde mulighed for nedsivning af regnvand. Stier og forbindelser Skælskør indgår i Slagelse Kommunes stiplan. Generelt er Skælskør godt forsynet med stiforbindelser mellem boligområderne og bymidten, men visse steder er stierne dårligt sammenhængende, nemt oversvømmede eller dårligt belyst. I tråd med kommunens Natur- og Sundhedspolitik er det målet i kommende planperiode, at der arbejdes for en bedre og tydeligere sammenhæng mellem stierne. Derudover er Skælskør afslutning på Fodsporet, som er en nyanlagt sti forbindelse for bløde trafikanter. Stien løber på det gamle banetracé fra Slagelse til Skælskør. Fodsporet ender i Skælskør ved Stationsområdet. Det er i kommende planperiode hensigten at planlægge Stationsområdet som ankomstområde herfor (afventer politisk beslutning om fodsporets afslutning).

Fremkommeligheden på stinettet skal sikres og vedligeholdes. Sammenhæng i stisystemet og tydelig skiltning heraf er et krav, så turisterne også kan finde vej.

Med det nye rejsekorts indfasning får det konsekvenser for en-dags turister og andre, der ønsker at benytte offentlig transport. Dobbelte takster for et klippekort og et ukendt købssted vanskeliggør mobiliteten. Af hensyn til turister og andres transportbehov, bør der snarligt findes en løsning på dette problem.

Dette blev vores lille bidrag til tankerne og ideerne for Skælskørs fremtid.

Med venlig hilsen

Steen Andresen, Formand Hans Henning Larsen, Næstformand

Fra: Knud Wilken-Jensen [mailto:[email protected]] Sendt: 11. juni 2013 12:27 Til: Planhøring – officielle postkasse; Lis Tribler (Byråd) Cc: Borgmesteren Borgmesteren; Sten Knuth (Byråd); Niels Ove Pedersen (Byråd); Helle Jacobsen (Byråd); Ole Drost (Byråd); Flemming Erichsen; Michael Gram (Byråd); Henrik Brodersen (Byråd); Frederik Pedersen (Byråd); Kurt Rasmussen (Byråd); Leif Scharling (Byråd); Niels Jørgensen (Byråd); Ib Larsen (Byråd); Jens Jørgensen (Byråd); Steen Albert Olsen (Byråd); Jacob Borello Carlsen (Byråd); Johnny Persson; Søren Lund Hansen Emne: Indsigelse til forslag for kummuneplan 2013

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling

Indsigelse til forslag for kommuneplan 2013

Vedrørende område 1.1C4 Sct. Mikkelsgade øst – Træskogården, Slagelse

Anvendelse generelt: centerområde – hov, har man ikke glemt det eksisterende boligområde?

Anvendelse specifik: bycenter - hov, har man ikke glemt det eksisterende boligområde?

I forbindelse med forslag til lokalplan 1082 - udvidelse af City 3 i Træskogården, var der tale om voldsom udvidelse af City 3 og i hele 12 meters bygningshøjde i naboskel + ventilationsetage. Dette projekt var i manges øjne helt urealistisk. Nu vil man oven i købet give ejeren af City 3 mulighed for at opføre noget der er endnu større. Det der nu åbnes op for er, at der yderligere kan opføres 14.000 kvm. butiksareal i Træskogården. Det var det eneste rigtige, at forslaget til lokalplan 1082 blev trukket tilbage i 2011. Der var graverende fejl i det materiale som projektmager havde stillet til rådighed, herunder kote angivelser. Hele træskogården ville blive meget kompakt med den kæmpeudvidelse projektmager havde ønsket. Der ville ikke blive levnet megen lys til lejlighederne i en stor del af Frederiksgade og Sct. Mikkelsgade. Der var tale om en meget bastant udbygning, som bestemt ikke passede ind i omgivelserne, formentlig ville det blive et ”øjebæ” og et discount byggeri som biografen Panorama er.

En stor del af randbebyggelsen til Træskogården er erklæret for bevaringsværdig, og der må ikke ændres på facaderne. Der bør være en lignede bestemmelse som gælder for eventuelt nybyggeri, der måtte ønskes opført inde i Træskogården. Nybygninger skal opføres i tilsvarende byggestil som den eksisterende bygningsmasse der i overvejende grad stammer fra omkring år 1900.

En eventuel yderligere udvidelse af City 3, end den der foretages i øjeblikket, der stort set svarer til 1. etape af forslag til lokalplan 1082, skal naturligvis respektere tingslyste servitutter. Der er f. eks. tinglyst en deklaration på City 3s matrikel der siger, at der ikke må opføres noget der højere end den eksisterende skelmur i en afstand af ca. 5 meter ind mod ejendommen Sct. Mikkelsgade 6. I forbindelse med forslag lokalplan 1082, måtte jeg tage kontakt til advokatfirmaet Bruun & Hjejle, København, før end forvaltningen forstod, at man var færd med at foretage en ulovlig ekspropriation.

I forbindelse med opførelse af tilbygningen til City 3, Jernbanegade 5, arbejdes der ofte med støjende maskiner fra tidlig morgen til lang ud på aftenen samt på søn- og helligdage. Beboerne i området er ofte blevet vækket omkring klokken 05 af diverse maskiner og lastbiler. Kommunes Center for Teknik og Miljø har ifølge det oplyste, gentagne gange indskærpet overfor projektmager / bygherre, at der kun må støjes inden for bestemte tidsrum, men det har desværre ikke hjulpet meget.

Der er også andet og et meget stort problem der omhandler parkeringspladser. Hvordan vil man kunne etablere over 350 parkeringspladser i området? Det er det antal parkeringspladser, der skal etableres, hvis City 3 skal udvides med så mange kvartmeter butiksareal som projektmager ønsker.

Parkeringspladsen i Træskogården er formentlig nok en af byens mest benyttede P pladser, såvel i dagtimerne som aftentimerne. I natterimerne parkerer en del af områdets beboere der. Det har ligeledes knebet for projektmager og ejer af City 3 at indordne sig under kommunes parkeringsregler, jævnfør en række artikler i Sjællandske samt på TV2ØST.

I forbindelse med den igangværende udvidelse af City 3 / Jernbanegade 5 skal der på første salen indrettes et stort fitness center. Kunderne til dette fitness center vil også i stort omfang lægge pres på det i forvejen beskedne antal P pladser der er til rådighed i Træskogården.

Spørgsmålet er så, er der i det hele taget behov for en eventuel udvidelse af City 3? Der er mange ledige butiksarealer i bymidten, Vestsjællandscentret og Galleriet. Der henligger en stor ubebygget grund i bymidten hvor Ejendomsselskabet Nordicom A/S for nogle år siden ville opføre et større bygningskompleks med butikker og boliger.

Der er i de senere år kommet mange nye dagligvarebutikker til ude i boligområderne. Endvidere er der plads til mange flere butikker i Slagelse Megacenter ved Kinavej/Japanvej. Her er der også plads til at etablere kundeparkeringspladser.

Skal der eventuel ske en udvidelse af City 3, bør det kun være i en etage og med krav om etablering af en parkeringskælder samt et krav om, at den skal være offentlig tilgængelig 24 timer i døgnet. Der bør ikke være et privat parkeringsselskab der udskriver p-afgifter, som tilfældet er i dag for den af parkeringspladsen i Træskogården der ejes af projektmager / City 3.

Mange kommuner har i de senere år gjort meget for at tilgodese beboerne i bykerne ved at etablere opholdsarealer samt grønne områder. En fortætning bygningsmassen i Træskogården vil således endnu engang reducere anvendeligheden af de i forvejen beskedne grønne går rum der findes i området.

En god ide ville være at området blev anvendt til f. eks. torvehandel i stil med det på Israels Plads i København, cafemiljø i forbindelse med Musikhuset og Røde tårn hvor der kunne være løbende kunstudstillinger, således at der kunne dannes et kunstnermiljø eller lignende kulturelle aktiviteter i området.

Lys og luft omkring de eksisterende boliger har stor betydning for livskvaliteten for beboerne i byområder. Her overfor står en enkelt projektmager ønske om, at få størst mulig bygningsvolumen presset ind på et begrænset areal. Problemerne i området vil forstærkes, hvis projektmager får lov til at udvide med yderligere 14.000 kvm. som forslag til kommuneplan 2013 lækker op til.

Der mangler oplysninger i forslag til kommuneplan 2013 omkring bebyggelsesprocenter, maksimale bygningshøjder mv. for en eventuel udvidelse af City 3. Så vidt jeg forstår forslag til kommuneplan 2013, er der ingen nævneværdige restriktioner for området i Træskogården, med andre ord, er der frit slag for projektmager. Bebyggelsesprocenten for området ligger i forvejen tæt på de 100.

I forventning om at Slagelse Kommune vil respektere den tinglyste servitut, ser jeg frem til en god og åben dialog i en positiv ånd omkring en eventuel udvidelse af City 3 som stadsingeniør Karsten Brandt, byplanarkitekt Ole Skude og undertegnede havde i forbindelse med forslag til lokalplan 1082, således at der kan sikres en blød overgang mellem boligernes opholdsarealer og en eventuel centerudvidelse.

Denne indsigelse er drøftet med beboerne i min ejendom Sct. Mikkelsgade 6 og beboerne tiltræder denne indsigelse.

Med venlig hilsen

Knud Wilken-Jensen Sct. Mikkelsgade 16 C, 3 tv. 4200 Slagelse E-mail : [email protected] Tlf. 33 92 83 64

CC. byrådets medlemmer af Økonomiudvalget, Plan- og Byggeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og kommunaldirektør Søren Lund Hansen

SLAGELSE ÆLDRERÅD Den 11. juni 2013

Slagelse kommune Plan og Erhvervsudvikling Casper Brands Plads 6 4220 Korsør

Ældrerådets høringssvar til Kommuneplan 2013-2025

Kommuneplanforslaget, der foreligger i en digital udgave, er meget omfangsrigt og bygget op efter hovedoverskrifter. Da det er uden et egentligt indholdsregister, er det ganske vanskeligt at orientere sig i materialet.nu klar. Planen fastlægger rammerne for de næste 12 år Slagelse Ældreråd har følgende få bemærkninger til Kommuneplan 2013. Vedr. udviklingen af boliger til ældre nævnes det i forslaget, at en samlet strategi afventes. Ældrerådet skal dog allerede nu gøre opmærksom på, at rådet ønsker, at planlagte boliger, der har mere end èn etage, skal indrettes med elevator. Ved ombygning/tilpasning af den eksisterende boligmasse til ældrevenlige boliger, vil det også være naturligt at stille krav om indretning med elevator jfr. ovenfor. Ældrerådet ønsker at understrege vigtigheden af en velfungerende kollektiv handicap- og ældreegnet trafik. Det er af afgørende betydning, at der også kører busser i de boligområder, hvor der bor mange potentielle brugere af den kollektive trafik. Ældrerådet ser frem til at blive inddraget i implementeringen af kommuneplanen i forhold til relevante områder for kommunens ældre borgere.

Venlig hilsen

Birgit Jørgensen Formand

SLAGELSE ÆLDRERÅD Den 11. juni 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 ligger nu klar. Planen fastlægger rammerne for at skabe vækst og udvikling Forslag til Kommuneplan 2013 ligger nu klar. Planen fastlægger rammerne for at skabe vækst og udvikling i hele Slagelse Kommune de næste 12 år. i hele Slagelse Kommune de næste 12 år.

Forslag til Kommuneplan 2013 ligger nu klar. Planen fastlægger rammerne for at skabe vækst og udvikling i hele Slagelse Kommune de næste 12 år.

Til Slagelse Kommune

Omø, den 10. juni 2013

Hermed fremsendes Ø-udvalgets samt Agersø Beboerforening og Omø Beboer- & Grundejerforenings kommentarer til den fremlagte kommuneplan.

Det er ikke umiddelbart let gennemskueligt, hvad en kommuneplan samlet betyder for øerne - hvad det er, Slagelse Kommune vil med sine øer. Der mangler således helt et visions- og fremtidsbillede af, hvad Byrådet ønsker med øerne bortset fra, at der under Landdistrikter nævnes ’Øernes herligheder’

Vi ønsker derfor at følgende præciseres i kommuneplanen, således at det tydeligt fremgår, hvad Slagelse Kommune vil med sine øer. Under ø-afsnittet i hovedstrukturen ønskes følgende tilføjes:

- Agersø og Omø er to små ø-samfund med tilsammen ca. 400 helårsbeboere. Byrådet har sammen med øernes beboere udarbejdet en ø-politik, hvis overordnede mål er at Agersø og Omø skal være bæredygtige helårsbeboede lokalsamfund for mennesker i alle aldre med udgangspunkt i de to øers forskellighed og de to ø-befolkningers deltagelse i beslutningsprocesser.

Det betyder, at Byrådet vil arbejde for, at

• sikre en fortsat velfungerede færgedrift

• fastholde et velfungerende akutberedskab

• fremme mulighederne for øget bosætning og et varieret udbud af boligmuligheder på øerne for at sikre en aldersmæssig normalfordeling

• skabe mulighed for varierede erhvervsmuligheder, herunder udnytte de muligheder der ligger i MKS.

• medvirke til udviklingen af økonomisk bæredygtig turisme i samklang med øboernes ønske, herunder arbejde for en udbygning af lystbådehavnene og campingpladserne på øerne.

• sikre den nødvendige bredbåndshastighed og mobildækning, som et grundvilkår for at tiltrække erhverv (bl.a. hjemmearbejdspladser) og øge bosætningen.

• sikre, at børn tilbydes plads i et dagtilbud og undervisningstilbud på øerne i fagligt bæredygtige miljøer samt rammer for fritidsmuligheder

• sikre øboerne indflydelse som medborgere i Slagelse Kommune

Med venlig hilsen

Agersø Beboerforening Omø Beboer- & Grundejerforening fmd. Jytte Bjergvang fmd. Dorthe Winther

Ø-Udvalget for Agersø og Omø

ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø

Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001

[email protected] www.gefion.dk

Sorø den 11. juni 2013

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Landbrugsproduktionen skaber grundlaget for arbejdspladser på ejendommene, på slagteri og mejeri på Sjælland, ligesom erhvervet skaber jobs til fx entreprenører, revisorer og håndværks- virksomheder. Det sjællandske landskab er et kulturlandskab – et landbrugslandskab. Og landmanden er forvalter af det landskab, der samtidig danner rammen om hans produktion. Land- bruget er knyttet til jorden, det er ikke virksomheder, der uden videre kan flytte. Det stiller sær- lige krav til kommuneplanen, til kommunen og til den enkelte landmand.

Det er Landboforeningen Gefions og Sjællandske Familielandbrugs ønske, at forvaltningen af landskabet, hensynet til natur og miljøet går hånd i hånd med produktion og arbejdspladser, liv og vækst i landområderne. Det er kommuneplanen, der sætter rammerne herfor, derfor beder vi om, at kommunen er med til at skabe rammerne for den balance, så erhvervet fortsat kan lev- re arbejdspladser, indtægter og forvaltning af natur og landskab til borgerne i kommunen.

Særligt værdifulde landbrugsarealer Det kan være vanskeligt at give en bestemt karakteristik af de særligt værdifulde landbrugsom- råder. Den marginaljord, der for planteavleren er uden værdi, er for kvægbrugeren, nyttige arealer til græsning. For specialproduktioner som grøntsager, frøgræsmarker mv. er jordens bonitet og placering i forhold til vind mv. afgørende, mens det for husdyrproducenten er større sam- menhængende arealer tæt på ejendommen, der har værdi.

Gefion og Sjællandske Familielandbrug er af den holdning, at hele det åbne land er værdifuldt landbrugsland. Vi finder det derfor positivt, at de særligt værdifulde landbrugsarealer i Slagelse Kommune er så omfattende som de er. Vi vil opfordre til, at de arealer, der er udpeget som sær- ligt værdifulde landbrugsarealer friholdes fra aktiviteter, der direkte lægger beslag på land- brugsjorden, fx ved skovrejsning.

Samtidig er størstedelen af kommunens landskab udpeget til at være bevaringsværdigt landskab. Vi finder ikke, at der er modsætninger ml. disse udpegninger, tværtimod, men vil alligevel

gøre opmærksom på, at det stiller store krav til kommuneplanens retningslinjer, når der er flere udpegninger i spil i det samme område – og dermed flere interesser, der skal tilgodeses.

Landbrug – store husdyrbrug Vi har forståelse for, at kommunerne har en bunden opgave i at udpege arealer til placering af større husdyrbrug over 500 DE. Men vi har svært ved at se bevæggrunden for en sådan udpegning, da ansøgninger under alle omstændigheder skal behandles individuelt efter husdyrgodkendelsesloven. Ved placeringen skal der også tages højde for infrastrukturen, hvor især chika- ner og vejbum kan betyde, at der skal køre omveje, der både er uhensigtsmæssige for de øvrige trafikkanter og belastning af veje.

Når det er sagt, så kan vi frygte, at husdyrproducenter, der ligger udenfor de udpegede arealer får meget svært ved at bygge nyt eller udvide det eksisterende – alene fordi de ligger udenfor arealer til større husdyrbrug. Det må under ingen omstændigheder ske, og kommunen skal sør- ge for, at den i sin administration af området ikke inddrager dette forhold.

Samtidig står vi i en situation, hvor udpegningen kan være forældet og i bedste fald irrelevant. Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler en helt ny og moderne lovgivning på miljøområ- det, hvor emissionsbaseret regulering, som den fremtidige løsning, der kan tilgodese miljøet, men samtidig give både landmænd og fødevarevirksomheder mulighed for at producere flere fødevarer. Fremover vil reguleringen af husdyrbrugene altså fokusere på belastning af miljøet og ikke antal dyreenheder. Og da der ikke er lighedstegn ml. produktionens størrelse og dens påvirkning på miljøet, kan det blive overflødigt med en sådan udpegning.

Det er vores klare holdning, at de nuværende ejendomme skal sikres udvidelsesmuligheder, ligesom kommunerne skal udpege større og gerne sammenhængende områder til større husdyrproduktion. Små områder til husdyrproduktion begrænser mulighederne unødigt. Ved at gøre om- rådet for store husdyrbrug så stort som muligt, åbner det op for den mulighed at ejendomme med store produktioner kan ligge flere steder – og en miljølovgivning der fokuserer på emission fremfor antallet af dyr, vil understøtte dette.

Det vil være ødelæggende for husdyrproduktionen, hvis der udpeges for få og små områder til placering af husdyrbrug, hvorved produktionen begrænses.

Retningslinje 6.1.5 er for restriktiv. Retningslinjen gælder tilsyneladende generelt og går i sin restriktion ud over husdyrgodkendelsesloven, der ikke opstiller forudsætninger om færrest mulige miljøgener. Gefion beder derfor om, at retningslinjen ændres til:

6.1.5 Ved udvidelse eller nyetablering af store husdyrbrug skal dette ske under hensyntagen til natur, landskab og kulturhistoriske værdier, nabobeboelser (herunder samlet bebyggelse, byzo- ner og sommerhusområder).

Retningslinje 6.1.6 er for vidtgående. Det er desuden uklart, hvad beskyttet landskab betyder, og hvad der er omfattet heraf. Retningslinjen bør derfor fjernes.

Slagelse kommune har valgt at udpege områder til placering af større husdyrbrug på trods af, at områderne også er udpeget som Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Gefion bakker op om den beslutning bl.a. på grund af, at der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at placering af større husdyrbrug udgør en risiko for grundvandet. Se Bilag 1 Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, side 23, note 21. Her fremgår det, at Miljøstyrelsen efterspørger egentlig dokumentation for, at husdyrproduktion forurener grundvandet.

Vi skal dog samtidig gøre opmærksom på, at udpegning af OSD hviler på retningslinjer 40 og 41 i vandplanerne. Men da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger nogle vandplaner stiller vi spørgsmålstegn ved det grundlag som retningslinjerne hviler på.

Landområder – åbent land Retningslinje 7.3.7 er for restriktiv i forhold til, hvilke muligheder, der er for at benytte nedlagte landbrug til etablering af anden virksomhed., fx vognmandsvirksomheder. Derfor foreslår vi, at ”i begrænset omfang” fjernes fra retningslinjen.

Redegørelse Vi finder det meget restriktivt, at kommunen i områder ”med landskabelig værdi og andre om- råder med naturmæssig og kulturhistorisk værdi, vil kommunen have fokus på lokal byggeskik”. Eftersom meget store dele af kommunen er udpeget som værende områder med landskabelig værdi finder vi det meget restriktivt og omfattende, at byggeri skal tage udgangspunkt i lokal byggeskik – hvad det så end vil sige. Vi foreslår derfor, at man sletter den sidste del af formuleringen, så den kommer til at fremstå således:

Kommunen arbejder ud fra et ønske om, at alt byggeri i det åbne land indpasses i landskabet og den øvrige bebyggelse på en harmonisk måde. Dette forhindrer ikke umiddelbart, at der kan anvendes et nutidigt formsprog og moderne materialer.

Natur og landskab Retningslinje 9.4 Landskab. Det fremgår under flere af arealbeskrivelserne, at al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik. Det er en alt for restriktiv formulering og krav, der stilles til bebyggelser, og vi foreslår det slettet fra afsnittet om små- bakket landskab og landbrugsflade (beskyttet og vedligeholdes).

Retningslinje 9.6 Naturnetværk. Det er generelt uklart, hvad der forstås ved Naturnetværket og Det Samlede Naturnetværk. Det fremgår, at det samlede netværk sikre mod forhold, der forringer levevilkår for dyre- og plantearter, men det forekommer at være alt for restriktivt, når kommunen skriver, at netværket ”skal” sikres. Vi foreslår, at der skrives ”arbejdes for” i stedet for ”skal”. 3

Retningslinje 9.5 Lavbundsarealer. I forbindelse med etablering af vådområder er det helt afgø- rende for landbruget, at der foreligger den nødvendige dokumentation for den miljømæssige effekt af vådområdet. Ligeledes finder vi det nødvendigt at påpege, at lodejerne skal sikre en ordentlig kompensation for evt. tabte arealer.

Retningslinje 9.6.5 Naturnetværk. Det fremgår, at ” Inden for naturnetværket vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.” Denne formulering er uacceptabel og vil i sin yderste konsekvens betyde, at fx udvidelser af husdyrbrug kan blive umulig inden for netværket. Dermed kommuneplanen en udvidelse af den eksisterende lovgivning. Der er derfor behov for, at beskyttelseshensynet afvejes bedre i forhold til benyttelseshensynet. På den baggrund fore- slår vi, at retningslinjen udgår.

Retningslinje 9.6.7 Naturnetværk. ”Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares”. Denne formulering betyder i praksis, at kommunen vil administrere mere restriktivt end lovgivningen og det er uacceptabelt. Det skal også ses i lyset af, at det er uklart, hvad en ”småbiotop” er, ligeledes er bestemmelsen ikke begrænset til områder inden for det såkaldte naturnetværk. Retningslinjen skal slettes af kommuneplanen.

Retningslinje 9.7 Skovrejsning. Der er ikke redegjort for nogle restriktioner i forbindelse med rejsning af skov, alligevel skriver kommunen i redegørelsen, at ” Områdets status som skovrejs- ningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning” Det er uklart, hvad den anden lovgivning omfatter, og vi frygter, at det igen vil stille krav til fx udvidelser af husdyrbrug, således at planen går ud over den gælden- de lovgivning på området.

Kommunerne skal gå forrest på vejen mod det biobaserede samfund Der er et stort uudnyttet potentiale i landbruget når det kommer til bioenergi. 75 % af den ved- varende energi, der produceres i Danmark, stammer fra biomasse. Men forskerne peger på, at vi kan skabe 20.000 nye job, fordoble produktionen af afgrøder og samtidig producere 10 mio. tons biomasse mere om året i år 2020. Det er en stigning på 200 % i forhold til den nuværende produktion. Det er både muligt at fordoble planteproduktionen og udnytte ressourcerne bedre, så der både kan produceres nok fødevarer og foder samtidig med, at vi øger brugen af biomasse.

Derfor bakker Gefion og Sjællandske Familielandbrug op om etablering af biogasanlæg, som er et skridt i den rigtige retning på vej mod det biobaserede samfund. Vi opfordrer kommunen til at gå forrest i etablering af anlæg. I den forbindelse er det helt centralt at sørge for, at den forret- ningsmæssige baggrund for at levere eller aftale gylle til et anlæg er i orden.

Stier i det åbne land Som forvaltere af det åbne land ser landbrugserhvervet positivt på, at flere får mulighed for at opleve kulturlandskabet og gøre brug af dets rekreative muligheder. Vi finder det samtidig vig- 4

tigt at pointere, at der allerede i dag er mange steder, hvor der er rig mulighed for at opleve landskabet, men at disse muligheder i højere grad kunne synliggøres for borgerne.

I forbindelse med etablering af stier henstiller vi til, at kommunen sikrer den fornødne kvalitet ved anlæggelse af nye stier samt sikrer, at der afsættes de fornødne midler til løbende drift og vedligeholdelse.

Ved etablering af stier i det åbne land, er det afgørende, at kommunen etablerer en god dialog med de lodsejere, som berøres af eksisterende eller nye stier. Skal der etableres nye stier eller eksisterende stier skal udbygges, er det en væsentlig forudsætning for, at det lykkedes til alles tilfredshed, at tiltag baseres på frivillighed for lodsejerne. Vi vil opfordre til, at lodsejerne tidligt bliver inddraget i planlægningsfasen, så nye stier findes i fællesskab med lodsejerne. Det skaber ejerskab hos lodsejeren.

Det er Gefion og Sjællandske Familielandbrugs holdning at: • At nye stier skal etableres via frivillige aftaler med lodsejere • At stier ikke anlægges så de krænker privatlivets fred • At stier skal etableres så der tages hensyn til privatlivets fred og landbrugsmæssig drift, herunder også jagt • At stier tager de nødvendige naturhensyn, fx sikrer at dyrelivet ikke forstyrres pga. adgang • At stier under ingen omstændigheder etableres ved hjælp af ekspropriation eller fredning

Klimaforandringer Klimaforandringerne kommer bl.a. til udtryk regnskyl, som kommer kraftigere og oftere end hidtil. Derfor er det helt afgørende for erhvervets og den enkeltes økonomi, at vandløbene kan aflede vand fra befæstede arealer, og at udløb fra dræn er fri, så de kan aflede vand fra markerne. Hvis vedligeholdelsen af vandløbene ændres eller helt ophører og det medfører højere vand- stand stopper drænene til. Det betyder et lavere udbytte. Dårligt fungerede dræn, betyder 100 pct. tab af afgrøde, ifølge undersøgelser fra Københavns Universitet.

Konsekvenser er, at Danmark ville miste 25-38 milliarder kr. i fødevareproduktion, hvis land- brugsjorden ikke var drænet ifølge professor Merete Styczen, KU. Og endelig har det også store klimamæssige omkostninger, hvis markerne sumper til. Kvælstof på de forsumpede arealer om- dannes til lattergas, som er 300 gange kraftigere end CO2. Dermed er der risiko for, at indsatsen skader miljøet mere end den gavner.

Dialog med landmænd og lodsejere Dialog er den bedste og mest effektive måde at foretage den nødvendige forventningsafstem- ning på. Det gælder uanset om der er tale om etablering af stier, placering af et biogasanlæg eller der skal bygges en ny stald eller en eksisterende skal udvides. Vi vil derfor opfordre til, at dialogen med borgerne styrkes, det skaber forståelse for kommunens dispositioner og valg, og forståelse for landmandens ønsker og bekymringer. 5

Gefion og Sjællandske Familielandbrug står til rådighed for en uddybende snak om landbrugets udviklingsmuligheder i kommunen, og håber, at den endelige kommuneplan vil afspejle, hvilken betydelig rolle landbruget spiller i kommunen.

Med venlig hilsen

Torben Hansen Peter Christensen Formand for Landboforeningen Gefion Formand for Sjællandske Familielandbrug

Jens Henrik Madsen Bestyrelsesmedlem i Gefion, Slagelse Kommune

Kommuneplanen i høring Den vedtagne kommuneplan 1.3B19 Kassebjerggård har en dyb problematisk formulering: Eksisterende større beplantning og vådområder skal bevares. Der er simpelthen ikke nogen vådområder herude. Og hvis der er bør de være indtegnede på planen. Se planen neden for. Området for enden af Apollovej er nu og da meget vådt. Det skyldes, at regnvand i forbindelse med kraftige regnskyl, skybrud, længerevarende regnvejr eller fx snesmeltning, løber ned af skråningerne til det lavereliggende terræn. Samtidigt består jordbunden af sandblandet ler, der har en meget lav nedsivningskoefficient. Vand, der står i et hul eller en fordybning siver ned i terrænet med ca. 3 cm i døgnet. I længere tørkeperioder synker vandet ned i terræn.

Med venlig hilsen

Peter Bislev Apollovej 15 4200 Slagelse

1.3B19 Kassebjerggård

Plannummer 1.3B19

Rammenavn Kassebjerggård

Plannavn Kommuneplan 2009-2020 Slagelse Kommune

Anvendelse generelt Boligområde

Anvendelse Boligområde

Zonestatus Byzone

Fremtidig Byzone zonestatus

Bebyggelsesprocent 30 for den enkelte ejendom.

Max etageantal og 1½ etage højde

Øvrige Området anvendes til boligformål og bebyggelse til offentlige formal samt bestemmelser mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelseprocenten for et nærmere afgrænset område, der opføres efter en samlet bebyggelsesplan, må ikke overstige 35. Boligområderne skal opdeles i overskuelige enheder. De enkelte enheder skal hver for sig udgøre et afsluttet hele med fællesarealer, afskærmende beplantning o.s.v. Eksisterende større beplantning og vådområder skal bevares. Der skal kunne anlægges et eller flere regnvandsbassiner i de samlede fælles friarealer, fortrinsvis i den nordlige del af området. Området trafikbetjenes af et differentieret vej- og stisystem. Adgangsveje etableres fra Byskovvej og ved forlængelse af Merkurvej. Bebyggelsen skal holde mindst 50 m´s afstand fra jernbanen og 20 m´s afstand fra skel mod Byskovvej samt fra skel mod områder, der ikke anvendes til boligformål. Der skal etableres afskærmende beplantning mod jernbanen, evt. i form af en beplantet jordvold. Området udbygges i etaper.

1.3B19 Kassebjerggård

Fra: [email protected] Til: kommuneplan2013 Emne: "test af din mening" er blevet afsendt af Lars Birger Nielsen Dato: 12. juni 2013 00:15:57

12. juni 2013 00:17 er dialogen 'test af din mening' blevet afsendt fra slagelse- kp13.odeum.com:

Følgende information blev afsendt:

Lad os høre din mening Her har du mulighed for at give en kommentar Fornavn: Lars Birger Efternavn: Nielsen Adresse: Bisserup Havnevej 39 Postnummer: 4243 By: Bisserup / Rude Bemærkning: Der gøres indsigelse mod forslag om udvidelse af Bisserup Camping ind i Byzone og mod den ikke korrekte og meget misvisende beskrivelse af Bisserup By. Det bemærkes også at forslaget skal ses i sammenhæng med projekt Maritimt Knudepunkt. Hvor det netop er blevet understreget i forbindelse med planer om evt. udvidelse af havn, at det er vigtigt at arbejde ud fra de naturgivne betingelse der er og for Bisserups vedkommende er det både vigtigt , at bevare miljø og natur som gør Bisserup til noget særligt og ikke er foreneligt med en større udvidelse af lystbådehavn. Det samme kan siges om campingplads. I begrundelse anføres bl.a. at der ikke er ret mange sommerhusområder - et større ligge netop øst for byen. Det anføres at udlægget er placeret hensigstmæssigt. Det er mere korrekt at sige, at det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til bevarelse af byens miljø og særkende. Det beskrives, at det nærmest er turismen , der holder byen igang. Det er ikke korrekt. Der står også at en del af beboerne arbejder med turisme. Ville være mere korrekt at skrive "en lille del". Befolkningtallet er ikke vigende. Komunnen har selv tidligere beskrevet Bisserup som et af de atraktive steder for bosætning . Det er ikke korrekt , at arealet hidtil har været anvendt til dels camping og landbrugsmæssig drift. Det beskrives , at campingpladsen hvert år må afvise gæster på grund af størrelsen. Det ville vel være mere korrekt at skrive at der kun kan modtages få gæster, da det meste areal er anvendt til fastliggere. Vi føler os ikke særligt feudale eller synes vi bor i specielt små huse. Men vi bor i en naturmæssigt smukt beliggende by. Enestående miljø og atraktivt for bosætning, så hvis kommunen vil gøre noget for byens udvikling kunne kommunen gå ind og sikre en vis udvidelse af byen mod nord med spændende , nytænkende og kreative beboelsesmuligheder. Det undre mig og mange fra byen hvordan forslaget overhovedet har fundet vej til kommuneplanforslaget ..... hen over hovedet på byens og en både forkert og misvisende begrundelsesbeskrivelse. E-mail: [email protected] . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

Slagelse juni 2013

Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Slagelse fremsender hermed en række bemærkninger, som vi gerne ser indarbejdet i den kommende kommuneplan.

Hovedstruktur.

Omverden: Internationalt • Citat: Internationale initiativer og aktiviteter vil i planperioden blive forsøgt styrket og udbygget. Et fremtidigt indsatsområde kan være internationalisering af kommunen som et geografisk sted, herunder en målrettet turismeindsats, der globalt orienterer sig mod nye markeder. Kulturarven Trelleborg kan fx være en vigtig brik i Slagelses internationale profil inden for oplevelsesøkonomien.

DN-Slagelse citerer ovenfor det afsnit i indledniinge, der er nærmeste til at omtale en række vigtige områder indenfor kommuene. Vi vil her først og fremmest pege på de internationalt betydningsfulde naturhistoriske områder: Ramsar (nr. 19)/EU-fuglebeskyttelsesoråder (Nr. 95-96 og 98)/EF- Habitatområde (Nr. 143). Kommunens sydvestlige hjørne er internationalt kendt som en af Danmarks bedste lokaliteter for efterårstræk af rovfugle, og som Sjællands bedste lokalitet for efterårstræk af duer og spurvefugle. Lejsø nord for Korsør er et sjældent overdrevsområde og desuden et vigtigt rasteområde for ande- og vadefugle. Efter vor mening rummer disse områder store potentialer for den omtalte oplevelsesturisme. Ligeledes bør man være opmærksom på de muligheder, der er for sportsdykkere ved vore kyster. Adskillige steder er der ”sunkne bopladser”, der vil tiltrække et publikum, ligesom fiskeri med harpun også dyrkes af mange. Endelig vil en udvikling af visse kyststrækninger kunne tiltrække mange almindelige lystfiskere. Denne udnyttelse af natur og kulturområder rummer i sig kimen til en række konflikter både fordi brugerne kan ende som misbrugere og fordi områderne kan påvirkes af industri- og bosætningsinteresseer.

Nationalt • Citat: ” Uddannelse er nøglen til udvikling og økonomisk fremgang, idet den generer ny viden og ideer, som har potentiale i form af produktudvikling og ny virksomhed, såvel som nye højtuddannede medarbejdere. Kommunen satser derfor på at udvikle denne styrkeposition.”

DN-Slagelse mener, at det store landbrugsland i kommunen kunne udnyttes langt mere interessant med økologiske specialproduktion af grøntsager, fritgående grise, økologisk mælk og æg m.v. En mere naturvenlig landbrugsproduktion ville også øge interessen for kommunen der pt. er skæmmet af gyllestank, giftsprøjtning og plasticoverdækninger.

• Citat: ”Stigsnæs havn er den inderste dybvandshavn inden Østersøen og dermed endestation for de helt store skibe. Kommunen lægger stor vægt på at fastholde muligheden for at udvikle Stigsnæs havn under respekt for den omgivne, sårbare natur”.

DN-Slagelse vil advare mod ukritisk at fastholde visionen om Stigsnæs som dybvandshavn for omladning af containere. Problemerne med skibenes dybgang er ikke enestående for Østersøområdet. I følge vore oplysninger, bygges nye containerskibe med en lavere dybgang, således at en omladning ved Stigsnæs ikke er aktuel.

• Citat: Med projekt ’Ny Trelleborg’ ønsker Kommunen at videreudvikle det nuværende Trelleborg

S. 1 . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

Museum til et oplevelses- og videnscenter med baggrund i stedets fascinerende historie og enestående kulturhistoriske værdi. Trelleborg skal være et kulturelt fyrtårn for kommunen på nationalt niveau.

DN-Slagelse bifalder kommunens ønske for udviklingen af Trelleborg Museum. Dog mener vi det skal påpeges, at udviklingen skal ske således, at historiske/kulturelle og naturhistoriske aspekter vægtes lige, således at en øget turisme ikke vil forringe mulighederne for en udvikling af naturen og naturoplevelserne i Tude Å området, jf. den kommende store udvidelse af Tude Ådal i den vestlige del med stort potentialer for fugle- og naturoplevelser.

Købstederne: Skælskør-Masterplan s. 4 • Citat: Overordnet arbejdes der strategisk med at fremme byens aktive kulturliv og nærhed til vandet, så byen styrkes som bosætnings- og turistmål samtidig med, at der sikres bæredygtighed og arkitektonisk sammenhæng i nye byudviklingsområder for hhv. boliger, institutioner og erhverv.

Generelt ønsker DN-Slagelse at påpege, at de målsætninger der oplistes for Skælskør i sig selv rummer muligheder for konflikter. Skælskør skal kunne tilgodese mange hensyn: Der nævnes bosættelse, turisme, kultur og industri. Skælskør bærer på en tung arv fra før kommunesammenlægningen. I området er placeret 4 industriområder: Stigsnæs (sværindustri), Industrivej (blandet industri), Rieber & Søn ASA - tidligere Bähncke (fødevarer) og Harboes bryggeri (øl og vand). Af disse fire er især to problematiske for Skælskør by. Rieber & Søns råvarer og færdigvarer transporteres i store lastbiler, der både forurener og udgør en trafikrisiko i de boligområder, hvorigennem ruten til fabrikken går. En evt. udvidelse af fabriksarealet er problematisk for boligkvarterer og det nyetablerede skovområde. Harboes Bryggeri har standset byens udvidelsesmuligheder mod syd, samt den direkte adgang til Stigsnæsområdet ad Spegerborgvej. Historisk set har der været problemer med firmaets rensningsanlæg, hvis ildelugt m.m. har påvirket store dele af byen. Senest (marts 2011) har firmaet erhvervet den gamle stationsgrund, der i planen ”udlægges til blandet byområde (3.1BE1).” Hvor skal en evt. kommende fabriksudvidelse kunne ske? Endnu et par aktører påvirker Skælskør byområde: Landbruget på Borreby og frugtplantagen (Dan Frugt). Landbruget benytter sig af sprøjtemidler og gødning, der for en dels vedkommende udvaskes og uundgåeligt påvirker fjordmiljøet. Frugtplantagen sprøjter og gøder, på samme måde som landbruget, og overdækker endvidere en stor del af sit område med plast/plastnet, hvilker i høj grad skæmmer området omkring Skælskør fjord. DN-Slagelse ønsker med ovenstående redegørelse at påpege, at der kræves en aktiv politik til fordel for de bynære naturområder, hvis det skal være muligt at tiltrække fremtidens bosættere og turister. s. 5. Bolig • Hvad skal byen kunne tilbyde? Citat: For at sikre at Skælskør forbliver en attraktiv bosætningsby, er det vigtigt, at byens nærhed til naturen og vandet samt det trygge bymiljø bevares. Muligheden for at bo naturskønt og i trygge omgivelser er noget af det, Skælskør særligt kan tilbyde inden for bosætning. I den forbindelse er særligt strækningen langs Skælskør Fjord vigtig, da det er en af de sidste muligheder for at anlægge bynære boligområder ud til vandet.

S. 2 . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

Kommentar: Afsnittet viser tydeligt problemstillingen mellem at bruge og forbruge naturværdier, og den sidste sætning siger det så tydeligt. Ved at udstykke og sælge til de få, fratager man de mange mulighederne for at nyde naturen. Efter DN-Slagelses mening er ingen tjent med en ny, tæt bebyggelse langs Skælskør fjords nordside. s. 6. Erhverv En række kommentarer til denne side fremgår af vores ovenstående bemærkninger til s. 4.

• Turisme og konferencevirksomhed Citat: ….... Den del af byen, der ligger ud til Skælskør Fjord, er det første lystsejlerne møder af Skælskør, og derfor er der i kommende planperiode fokus på at fastholde strækningens herlighedsværdier. …...

Kommentar: DN-Slagelse glæder sig over denne fastholdelse.

• Citat: Skælskør er også målgruppe for camping-turisme. Der er i dag en mindre campingplads i Skælskør, som det har været hensigten at udvide. Det har dog ikke været muligt at finde et egnet areal. Derfor er der i stedet, jf. kommunens turismemæssige overvejelser, udpeget et anlægsområde ved Kobæk Strand med henblik på anlæggelse af en ny stor campingplads med plads til min. 180 belægninger og plads til autocampere. • Derudover er der udpeget arealer til autocampere hhv. ved Næstvedvej bag Algade og ved Skælskør Hallen.

Kommentar. DN-Slagelse vil fraråde et udlæg til campingplads ved Kobæk Strand. Det vil medføre øget trafik, støj, lys og uro, der vil påvirke de rekreative områder og naturområderne. DN-Slagelse ser positivt på de fremlagte planer for campering med autocampere og ser samtidigt frem til af campering på havneområdet forbydes. s. 7. Blandede erhvervsfunktioner I stationsområdet, der ligger i den sydlige del af midtbyen, vil efterladte bevaringsværdige stations- og posthusbebyggelser kunne anvendes til nye formål. Området har derudover et rekreativt og turismemæssigt potentiale, da det nyanlagte Fodsporet, som er en stiforbindelse anlagt på det tidligere banetracé mellem Slagelse og Skælskør, ender her. Området planlægges omdannet til et blandet byområde med plads til et miks af øvrige anvendelser som byerhverv, boliger, fritidsaktiviteter samt rekreative funktioner i relation til Fodsporet, der kan skabe nyt liv i området.

Kommentar. DN-Slagelse bifalder tanken om at føre Fodsporet gennem det gamle jernbaneterræn, evt. for at stoppe ved et velkomscenter, der kunne indrettes i noget af den gamle bebyggelse. Området er som tidligere nævnt solgt til Harboes Bryggeri, så afsnittet bør revideres. s.11. • Vand og søsport Søsport er en naturlig del af Skælskør, da byen ligger ved vandet, og Skælskør har både en aktiv ro- og sejlklub. Klubberne har en bred vifte af tilbud til borgere i alle aldre, særlig med fokus på byens børn og unge. Søsporten vurderes generelt ikke at være repræsenteret godt nok i Slagelse Kommune til trods for kommunens generelle nærhed til vandet. I kommende planperiode gives der mulighed for etablering af et

S. 3 . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

søsports eller fritidscenter i Skælskør på areal ved nuværende ro- og sejlklub i den vestlige del af midtbyen. Et søsports- eller fritidscenter i Skælskør vil tydeliggøre byens og kommunens nærhed til vandet, hvilket mange i dag værdsætter som en særlig herlighedsværdi, når de skal vælge bosted eller feriemål. Centret vil også kunne bidrage til bylivet i den vestlige del af midtbyen og kan sammentænkes med andre fritidsaktiviteter som løbe- og cykelklub, samt indgå i samarbejde med Skælskør Skole.

Kommentarer. DN-Slagelse advarer mod ”at slå for stort brød op”, således at forstå, at pt. er der tale om foreninger der drives af frivillig arbejdskraft. Foreningerne har muligvis den størrelse de bør ha' for at være i harmoni med byens størrelse. Et større søsportscenter vil muligvis ikke i så høj grad repræsentere byen, men måske snarere en udenbys efterspørgsel. DN-Slagelse er urolig for naturen i og omkring Skælskør fjord ved en mere intensiv udnyttelse af fjorden. DN-Slagelse mener, at fritidsaktiviteter som løbe- og cykelklub i højere grad kunne samarbejde med det etablerede sportscenter ved Sorøvej. s. 13 • Skælskør Fjord strækningen

DN-Slagelse har tidligere (pkt: s. 5 bolig) kommenteret problemerne med at bebygge og bevare området. Tidligere bebyggelse langs fjorden vidner om problemerne.

• Stationsområdet DN-Slagelse har tidligere ( )været inde på den aktuelle situation og den ønskelige udvikling (pkt. s.7).

Landområder: • Citat: I det åbne land ligger gårde og huse jævnt fordelt. Mens jorden dyrkes, landbrugets udvikling har ændret strukturen så langt de fleste bebyggelser i det åbne land er boliger for indbyggere med jobs i de omkringliggende større byer. Mange bebyggelser og enkeltejendomme ligger smukt ved skovbryn eller nær kysten.

Kommentar. DN-Slagelse vil her gøre opmærksom på den dramatiske udvikling af landbrugsområderne der netop er begyndt at vise sig. Landbrugs områderne er produktionsenheder, og derfor vil landmanden naturligt ønske at optimere sit udbytte. Dette sker f.eks. ved at dyrke afgrøder under plast og i plastdrivhuse, hvilket indebærer at de åbne arealer bliver til plantage/gartneri med store æstetiske følger for landskabsoplevelsen. Disse lukkede, plastdækkede områder vil endvidere hindre ynglemulighederne for agerlandets fugle og dyr som f.eks. vibe, sanglærke, agerhøne, bomlærke, hare og markfirben, alle arter der de seneste årtier er gået tilbage i antal. DN-Slagelse mener, det er vigtig med en restriktiv planlægning på dette felt, idet vi ser tendenser på en stærk øget landbrugsinteresse for plastoverdækning af landbrugslandet.

• Citat: Der planlægges for en fortsat udvikling i kommunens landsbyer. Udviklingen må generelt kun ske på eksisterende areal, og med en klar afgrænsning mod det åbne land. Det er desuden vigtigt, at kulturarven i landsbyerne bevares, og at udvikling kun sker under respekt for landsbyernes oprindelige udtryk og kulturmiljøværdier.

Kommentar. DN-Slagelse er af den opfattelse, at glaserede tegl ikke bør tillades i landområderne, med mindre der er tale om karakteristisk store hovedbygninger med tradition herfor.

Når der gives tilladelse til opsætning af solceller i landområder, bør det være et krav, at de er

S. 4 . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

ensfarvede sorte. D.v.s. uden iøjnefaldende lyse aluminiumskanter. Fritstående solceller skal placeres indenfor bygningsmassen og skjules mod omgivelserne af beplantning. Skal der samtidigt oplægges nyt tag, bør det kræves at teglstenene er af sort ler.

Generelt anbefaler vi, at der kun gives tilladelse opførelse af filtsede længehuse med ca. 45 o taghældning og røde teglsten. Farvevalget bør indskrænkes til de traditionelle kalkfarver. Slagelse kommune kunne med fordel lade udføre en designmanual for byggeri og vedligeholdelse.

• Citat: Mange steder står der også tomme stalde, lader og lignende. På sigt kan det være en mulighed at understøtte nicheerhverv, oplagsvirksomhed og alternative boformer, men også nedrivninger.

DN-Slagelse bakker op om ønsket om at kunne udnytte overflødige landbrugsbygninger til andre produktionsformer. Samtidig med dette ønske, vil vi understrege, at denne adgang til udvikling må ske i respekt med den oplevelse af landområderne som kommuneplanen generelt giver udtryk for, hvilket f.eks. indebære, at skiltning og belysning indskrænkes i overensstemmelse med områdets karakter. Nedrivning af miserable ejendomme støttes, da disse skæmmer landskabet og tiltrækker ressourcesvage personer.

• Citat: 2. By- og motorvejsbånd med god tilgængelighed til hovedstadsområdet og nærhed til købstæderne.

DN-Slagelse finder kortet uheldigt vedr. omfanget af det blommefarvede kategori 2 område, idet området øst for Slagelse og syd for motorvejen er dækket af et stor, værdifuldt og sammenhængende skovområde som i stedet skal tilhøre kategori 1: Natur og fritidsliv, sommerhuse, kyst og turisme.

Øer: DN-Slagelse er af den opfattelse, at der generelt ikke bør udstykkes nye sommerhusgrunde før de gamle kvarterer er udbygget. Vi kan konstatere, at det ikke er unormalt, at der ligger ubebyggede grunde i eksisterende sommerhuskvarterer, muligvis erhvervede som investeringsobjekter. DN- Slagelse ønsker, at Slagelse kommune arbejder for at modvirke denne praksis, idet den ikke medfører de ønskelige sideeffekter i form af handel og salg af færgebilletter. Konkret blev udstykningen af sommerhusgrunde koblet til en tilbageføring af en skrænt mod sydøst der er udjævnet og inddraget til landbrugsformål. Uanset udstykning skal denne skrænt retableres.

Rummelighed: Arealudlæg til byformål – Skælskør. Arealer der ændrer anvendelse

Citat: 2. Rammeområde 3.1D1 (del af) (KP 2009): Arealet er i tidligere kommuneplan udlagt til offentlige formål. Området deles, så område ud til Skælskør Fjord får sin egen ramme i nuværende kommuneplan (3.1R3), ”Lystbådehavnen mv.” Området udlægges til rekreativt område med mulighed for anvendelse til idrætsanlæg. Beskrivelse: Arealet på 0,75 ha er beliggende naturskønt ud til Skælskør Fjord. Området ligger i forbindelse med hhv. Skælskør Skole samt byens ro- og sejlklubber. Arealet er ubebygget. Konfliktbeskrivelse: Der er ikke registreret nogen potentielle natur- eller miljømæssige problemstillinger i området. Samlet vurdering: Arealet har et uudnyttet rekreativt potentiale for byen, hvor det er

S. 5 . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

muligt at indtænke etablering af et søsports- eller fritidscenter. Søsporten er en central del af Skælskørs fritidsliv. Trods kommunens nærhed til vandet er der ikke et søsportscenter hverken i Skælskør eller andre steder i kommunen.

Kommentar: DN-Slagelse er tilfreds med, at der ikke er ny udlæg i Skælskør by. Vi er imidlertid opmærksomme på ideen om at udnytte den fine grund ved sejlklubben til søsportscenter. Som arealet i dag henligger giver det mulighed for både skole og søsporteforeninger for at udnytte det til allehånde formål året igennem. Endvidere giver det mulighed for byens borgere og turister til at nyde den storslåede udsigt over fjorden fra bænkene ved Gammelgade. Etablering af et søsportscenter på arealet vil kunne ødelægge de nuværende helårlige kvaliteter, til fordel for en mere sæsonbetonet udnyttelse, der måske i højere grad henvender sig til en udenbys brugergruppe, samt med den konsekvens at et søsportscenter sandsynligvis vil henligge ubenyttet uden for sæsonen.

Citat: 3. Rammeområder 3.1D2 og 3.4T2 (KP 2009): Arealet er i tidligere kommuneplan udlagt til offentlige formål. Området lægges i nuværende kommuneplan sammen med rammeområde 3.4T2 ”Trafikanlæg” og udlægges til blandet byområde (3.1BE1). Beskrivelse: Arealet på 5 ha er beliggende i den sydlige del af byens centrum. Området indeholder byens gamle station med bevaringsværdig bebyggelse. Konfliktbeskrivelse: Størstedelen af området er forurenet på vidensniveau 1. Samlet vurdering: Området har en historisk og central rolle i byen og er samtidigt ankomststed for Fodsporet. Efter togforbindelsen hertil stoppede, henligger området i dag ubearbejdet med tomme stations- og posthusbygninger. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, at muliggøre en byudvikling i området med byrelaterede funktioner.

Kommentar: DN-Slagelses interesse i område 3.1BE1 knytter sig til Fodsporets sørgelige slutning ved indgangen til det gamle stationsareal, der nu er afhændet til privat ejer. Vi ser med glæde, at det foreslås, at ”Muligheden for at etablere erhverv i området fjernes”, hvilket må give mulighed for at koble Fodsporet på Skælskør by på en æstetisk måde, hvilket vi herved opfordrer kommunen til.

S. 6 . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

Slagelse juni 2013

Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Slagelse fremsender hermed en række bemærkninger, som vi gerne ser indarbejdet i den kommende kommuneplan.

Retningslinjer

1. Byer: • Citat: Der skal være klare grænser for byerne, og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås.

DN-Slagelse er enige i ovennævnte holdning til forskelle mellem by og land og at spredt bebyggelse i det åbne land undgås.

• Citat: Planlægningen har også en opgave i at bidrage til en reduktion af energiforbrug og miljøbelastning.

DN-Slagelse er glade for kommueplanens visioner på de ovenstående områder.

2. Energi og Teknik:

• Citat: Det skal være muligt at etablere større fælles solcelleanlæg i Slagelse Kommune.

DN-Slagelse kan ikke på kortbilaget finde arealer udpeget til fælles solcelleanlæg.

6. Landbrug:

• Citat: 6.1.6 Der kan som udgangspunkt ikke etableres store husdyrbrug uden tilknytning til eksisterende anlæg inden for natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og beskyttet landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder. DN-Slagelse ønsker teksten ændret sådan at ”som udgangspunkt” slettes.

• Citat: 6.2.4: Slagelse Kommune vil i dialog med landbruget arbejde for, at landbrugserhvervet udvikler sig under hensyntagen til landbrugets naboer, et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab, samt fremme driftsformer, der tager hensyn til natur og miljø, og herunder arbejde for, at økologisk landbrugsproduktion fremmes.

DN-Slagelse er enig med kommunen om, at der skal arbejdes aktivt i denne retning. Det handler om bedre forhold for de store grundvandsressourcer, en ren og varieret natur med bl.a. vandhuller, søer og vandløb, reduktion af sprøjtegifte og gødningsforbrug, stærk reduktion af produktion og udbringning af gylle for at undgå lange perioder med lugtgener og stop for plastoverdækning af store områder. Dette vil gøre landbrugsarealet langt mere attraktivt for alle kommunens beboere og det stigende antal turister.

S. 1 . DN-Slagelses kommentarer til kommuneplanforslag 2013, Slagelse Kommune

8. Miljø:

• Citat: 8.2.10 Nye støjfølsomme områder må ikke placeres nærmere end 1 km fra støjende enkeltanlæg (herunder skydebaner og motorbaner), medmindre det forinden dokumenteres, at støjniveauet i området er tilfredsstillende.

DN-Slagelse savner støjkonsekvensområder indtegnet omkring skydebaner (Tude Å) og motorbaner (Slots Bjergby).

9. Natur og landskab:

• Citat: 9.2.2 Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der forringer forholdene for de arter og naturtyper, der danner grundlag for udpegningen.

I EF-Fuglebeskyttelsesområdet (nr. 98) der indeholder Lejsø området findes der en gammel tilladelse til at lede vand ud af Lejsø, hvilket tydeligt forringer forholdene for ynglende og rastende fugle. Ved den kommende revision af Natura 2000 området skal der findes en løsning der tilgodeser i stedet for forringer forholdene i området.

• Citat: 9.2.4 Fysisk planlægning, der omfatter områder, der kan beskadige eller ødelægge yngle, rastepladser eller levesteder for dyr og planter omfattet af ”Bilag IV”, kan kun gennemføres, hvis der er foretaget en konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal sikre at arternes levesteder sikres og fortsat kan anvendes. I de fleste konkrete sager som DN-Slagelse har vurderet indenfor de sidste år virker denne vurdering overfladisk, idet der kun anføres en standardsætning om, at man ikke er bekendt med at der findes Bilag IV arter der kan trues af projektet. DN-Slagelse savner en saglig redegørelse for det materiale kommunen har vedr. Bilag IV arter og hvis et kendskab savnes for det pågældende område bør nærområdet gennemgås for mulige Bilag IV arter. Slagelse kommune bør løbende arbejde for at opbygge og/eller udbygge en database der som minimum indeholder sandsynlige danske Bilag IV arter.

• Citat: 9.4.2 I beskyttede ådale kan ikke beplantes, opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Det virker forkert, at Tude Ådals udløb og genslyngning ikke er medtaget på kortet over ådale (grønne områder). I dag løber åen faktisk helt ud i havet! Og der er meget udbyggede planer for genslyngningen af Tude Å. DN-Slagelse skal foreslå at disse områder inddrages som ådale.

• 10.5.2 Der reserveres et 200 m bredt anlægsområde for, at sikre mulighed for etablering af omfartsvej nord om Slagelse. • 10.5.3 Der reserveres et 200 m bredt anlægsområde for, at sikre mulighed for etablering af omfartsvej øst og nord om Skælskør Nor.

Omfartsvejen nord om Slagelse og omfartsvejen øst om Skælskør er veje der skaber mere trafik, og splitter landskabet yderligere op til skade for naturens sammenhænge. Der må findes andre løsninger.

S. 2 UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95

Til Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør [email protected]; [email protected]; [email protected]

Slagelse den 12. juni 2013 • J.nr.: UFV SK Kommuneplanforslag 20130612v2 • Ref.: Slagelse Kommune Forslag til Slagelse Kommunes kommuneplan 2013

Udsætningsforeningen Vestsjælland (herefter UFV) er en fælles organisation, bestående af Sports og Lystfiskerforeningerne på Vestsjælland, der har til formål, at udsætte laksefisk i Tude å og i de kystnære områder på Vestsjælland og efter evne og mulighed, at sikre vandløbene som gode fiske‐ og levesteder for ørreder. Havørredernes livscyklus er helt afhængig af et sundt og velfungerende havmiljø.

UFV foreslår derfor to nye kunstige huledannende stenrev nord for Sprogø i Storebælt.

Den faste forbindelse over Storebælt er blevet et unikt og enestående ikon, der også er blevet Slagelse Kommunes vartegn og logo.

Af oplægget til kommuneplanen har UFV med tilfredshed bemærket, at bæredygtighed i natur sammenhænge er en vigtig og gennemgående dimension.

Slagelse Kommune er også initiativtager til et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter – naturgenopretningen af Tude ådal.

UFV vil derfor gerne medvirke til, at underbygge de gode tanker, som ligger i Kommunens ønsker om bæredygtighed i natursammenhænge.

UFV’s forslag vil bringe Slagelse Kommune på forkant med kommende krav afledt af Statens vandplaner, EU’s vandramme direktiv, Hav og Fuglebeskyttelsesdirektivet i stedet for, som nu at halte langt bagefter, når det gælder tidssvarende natur og miljøpleje af søterritoriet.

Korsør Lystfiskerforening foreslog allerede tilbage i 1986 en miljørigtig løsning for en fast forbindelse over Storebælt. En del af dette forslag var kompensations biotoper i forhold til det minus, der opstod i natur balancen når de 2 ekstremt vigtige stenrev – Sprogø Øster rev og Vester rev blev fjernet for, at opnå en neutral vandgennemstrømning til Østersøen i forhold til det autentiske vandudskiftningsmønster.

Stenrevs områderne omkring Sprogø var oprindeligt helt enestående. De var beliggende i et marint vandområde omgivet med meget store strømnings hastigheder og en enestående topografi, hvilket har gjort dem til to biologiske perler, som ikke kan sammenlignes med andre hav biotoper i Danmark. I daværende Vestsjællands amtskommunes recipientkvalitetsplan var området målsat med skærpet målsætning (Naturvidenskabeligt interesseområde) og det fremgår, at dette områdehavde, havde stor marine biologisk værdi.

http://www.ufv95.dk • UFV SK Kommuneplanforslag 20130612v2 • Side 1

Også Miljøministeriet og daværende Miljøminister Chr. Christensen lovede kompensation for de negative ændringer, som projektet måtte medføre.

Af Miljøministerens svar til Korsør Lystfiskerforening 17‐6‐1987 fremgår det:

Ved projekteringen af den faste Storebæltsforbindelse vil vi fra Miljøministeriets side bestræbe os på, at såvel miljøet rundt om forbindelsen som hele Østersøens miljø forbliver så uberørt som muligt, og jeg vil også sørge for, at områder, som bliver berørt, bliver kompenseret ved at udlægge erstatningsområder andetsteds i nærheden. Jeg mener, at vi herved kan opnå at få en fast forbindelse over Storebælt, uden at natur- og miljømæssige værdier både i Korsør-området og i Østersøen som helhed berøres i det lange løb.

Nord for Sprogø er der tillige opstillet 7 store hav vindmøller.

Ved opstilling af store hav vindmøller er det oplagt at udføre kompensations foranstaltninger på den påvirkede havbund. Eksempelvis: Læsøs – kunstige huledannende stenrev: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Vendsyssel/BlueReef/

Dette er ikke sket ved opstilling af de 7 hav vindmøller nord for Sprogø.

UFV må i dag konstaterer, at der ikke sket nogen form for biologisk kompensation for de skader, som etableringen af den faste forbindelse over Storebælt har påført det marine miljø i Storebælt.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at være opmærksom på, at der IKKE blev foretaget en kortlægning af Storebælts fiskebestande før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt og effekten af de omfattende råstofindvindinger og omlægninger af havbunden, som projektet afstedkom. UFV kender ikke det nøjagtige tal, men skønner at der er omlagt over 20 millioner kubikmeter af Storebælts autentiske havbund.

Foto og kilde: Karsten Dahl ‐ fra bogen ”Stenrev – Havets oaser”

http://www.ufv95.dk • UFV SK Kommuneplanforslag 20130612v2 • Side 2

Af mange årsager har fiskebestanden i Storebælt ændret sig radikalt siden brobyggeriet startede. Og det er desværre kun i negativ retning:

Der 3 største miljø syndere i havet er:

1. Eutrofiering fra dyrkningsarealer. Udledning af næringsstoffer/salte. 2. Bundslæbende fiskerredskaber. 3. Fysiske ødelæggelser i form af omfattende råstofindvinding. Mange værdifulde stenrev er fjernet fra de danske farvande og ligger i dag rundt omkring i veje, moler, bro og kajanlæg i hele landet.

Etableringen af den faste forbindelse over Storebælt udgør på grund af sit omfang, alene den største enkelt komponent i dette kedelige negative regnskab, når det gælder menneskeskabte fysiske påvirkninger af det samlede danske havmiljø.

UFV må understrege at, INGEN danske farvande i dag lever op til BQR (EU’s minimums målsætning for havområder), men har en status som betydelig påvirket. (S1 eller MO).

Det er tillige en kendsgerning, at blødbundsfaunaens biodiversitet er halveret overalt i de danske farvande siden 1994.

UFV foreslår 2 nye kunstige huledannende stenrev nord for Sprogø, som kompensation for de enestående rev områder, der blev fjernet ved etableringen af den faste forbindelse over Storebælt.

Stenrev rummer en fantastisk artsrigdom og meget store mængder biomasse af både planter og dyr. Undersøgelser på små stenede områder på et rev i det sydlige Kattegat viste at få kvadratmeter indeholdt 67 alge arter og 19.000 dyr fordelt på 163 forskellige arter.

Mest spektakulære er de huledannende rev. De fleste rev af denne type er forsvundet pga. stenfiskeri. Revene omkring Sprogø bestod oprindeligt af store sten og var da huledannende rev.

http://www.ufv95.dk • UFV SK Kommuneplanforslag 20130612v2 • Side 3

Generelt om råstofindvinding på søterritoriet Normalindvindingen af råstoffer i sø territoriet er stigende og forventes i 2012, at være på ca. 6 millioner kubikmeter fast bundmateriale årligt i hele Danmark. (3 millioner i 1990).

Råstofindvinding til den faste forbindelse over Storebælt Til etablering af den faste forbindelse over Storebælt blev der ekstraordinært foretaget en indvinding af råstoffer (1989 til 1991) på mere end 10 millioner kubikmeter sand, sten og ral, hvor ca. 25 % af de på det tidspunkt frilagte råstoffer af sand og stenmateriale i Storebæltsområdet blev indvundet. Samtidig blev de to særdeles vigtige stenrevs biotoper – Sprogø Øster rev og Vester rev fjernet, som en del af kompensationsuddybningerne for, at sikre en autentisk vandudskiftning af Østersøen. Omkring 10 millioner kubikmeter biologisk værdifuldt stenrev blev bortgravet. Disse to stenrev var nogle af Danmarks biologisk mest eksponerede stenrevs biotoper, med meget høj vandhastighed. I dag er revene borte og topografien er flad med en vanddybde på henholdsvis 10 og 12 meter. Revenes biologiske mangfoldighed blev aldrig undersøgt før forandringen, men var af lokale kendt, som enestående for fiskebestanden.

Området er beliggende i EU fuglebeskyttelsesområde nr. 98, natura 2000 område 165 – habitats område 100.

Både FUGLE BESKYTTELSESDIREKTIVET og HAV STRATEGIRAMMEDIREKTIVET stiller nøje krav til medlemslandene mht. bevarelse og genoprettelse af biodiversiteten og levesteder i havet, der også er en grundliggende del af implementeringen af STATENS VANDPLANER (VANDRAMME DIREKTIVET).

Som det fremgår, har den Danske stat aldrig efterlevet sine forpligtigelser i forhold til dette enestående marine havområde.

UFV foreslår derfor implementering af følgende virkemidler i Slagelse Kommunens kommuneplan 2013: Der etableres et eller to store kunstige kompenserende stenrev nord for Sprogø i området, hvor 7 vindmøller er opstillet. Området er velegnet, da det ikke vil ændre vandgennemstrømningen gennem Storebælt. Områdets biologiske værdi er undersøgt efter etableringen af den faste forbindelse over Storebælt og er generelt ringe. Området har ringe erhvervs fiskerimæssig værdi efter opstillingen af de 7 vindmøller. Vindmøllerne har en ned slidsnings tid på ca. 25 år. Efter udfasning af møllerne, kan stenrevsområdet udbygges til en egentlig overfladebiotop, der kan give en fuld kompensation for tabet af Sprogø og tilhørende rev områder, som den værdifulde marine biotop, som det oprindeligt var.

UFV er opmærksom på, at det er en forudsætning, at havbunden kan bære stenrevet. Heldigvis er området grundigt undersøgt ved etableringen af den faste forbindelse over Storebælt og opstilling af de 7 hav vindmøller.

Med venlig hilsen På vegne af Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 Havørreden Per Christensen

Per Christensen | Vardevej 8, 4200 Slagelse | Denmark | 0045 60315310 | Mail; [email protected]

http://www.ufv95.dk • UFV SK Kommuneplanforslag 20130612v2 • Side 4

Fra: [email protected] Til: kommuneplan2013 Emne: "test af din mening" er blevet afsendt af Stig Thorup Rasmussen Dato: 12. juni 2013 14:10:07

12. juni 2013 14:11 er dialogen 'test af din mening' blevet afsendt fra slagelse- kp13.odeum.com:

Følgende information blev afsendt:

Lad os høre din mening Her har du mulighed for at give en kommentar Organisation: SF-Skælskør Fornavn: Stig Thorup Efternavn: Rasmussen Adresse: Solbakken 12 Postnummer: 4230 By: Skælskør Bemærkning: I tidligere kommenplaner for den tidligere Skælskør Kommune var der udlagt et økologisk boligområde. Det foreslås, at Slagelse Kommune udlægger et boligområde ét af de steder i kommunen, hvor der allerede er sat rammer for boligbyggeri, til et økologisk boligområde, hvor kommunens intentioner om større brug af økologisk tankegang og praksis kan materialiseres i et forsøgs-mimisamfund, hvor en bygherre eller en til formålet dannet boligforening kan afprøve og udvikle økologisk boligbyggeri og boligindretning ud fra de erfaringer, som allerede findes fra andre kommuner. Sagen skal støttes aktivt af Slagelse Kommune og blive en aktiv del af kommunens bosætningsstrategi. E-mail: [email protected] Kommuneplan Slagelse kommune juni 2013

3.5 Stier Det fremgår af kortbilaget, at en sti fører gennem ejendomme Valdemarskildevej 10, 4200 Slagelse. Oversigtsforholdene rundt om driftsbygningerne og i forbindelse med underføring under banen så ringe, at det er farligt med sammenblanding af hårde trafikanter i form af landbrugsmaskineri/lastvogne og så de bløde trafikanter. Stimarkeringen bør udgå, da den eneste vej igennem går igennem en driftsbygning og der iøvrigt er dårlig oversigtforhold.

9.6 Naturnetværk

Overordnet set udgøres en meget stor del af naturnetværket af skovene. Således bærer udpegning præg af, at Kommunen pr. automatik har opfattet skovene, som kerneområder for naturnetværket. Skovene er - på lige fod med agerlandet - dyrket land. Det er blot en anden driftsform og en anden flora/fauna type. Der er ikke, noget der tilsiger, at alle skove skulle være et kerneområde. Den nuværende ”altomfattende” udpegning betyder, at beskyttelseshensyn skal veje tungere end benyttelseshensyn i stort set alle skove i kommunen. Det er potentielt problematisk for erhvervet.

Kommunen bør på et fagligt grundlag vurdere, hvilke dele af skovene, der vitterlig er kerneområde for udbredelse/fastholdelse af skovens flora/fauna, således som det tilsyneladende også er foregået i det åbne land.

Afgrænsningen af naturnetværket er vel i sagens natur trukket med den lidt brede pensel.

Som følge heraf bør det også fremgå af retningslinierne, at grænserne ikke er ”absolutte”, men eksempelvis tilføje, at det må komme an på en konkret vurdering.

Retningslinierne som de er formuleret vil på nogle områder stride mod andre retningslinier/hensigter. Eksempelvis er landsbyen Vedbysønder dels omfattet af en lokalplan men også naturnetværkets kerneområde. Retningslinierne for eksempelvis huludfyldelse i landsbyen strider mod naturnetværkets retningslinier.

Naturnetværket bør ikke omfatte landsbyerne med sådanne lokalplaner. Alternativt bør det præciseres, at retningslinierne for naturnetværket inden for sådanne lokalplansområder ikke er gældende.

Ad pkt. 9.6.4 Byggeri er iflg dette punkt begrænset til kun at kunne finde sted, dersom det har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Jeg tillader mig at gå ud fra at det også gælder gartnerier, skovbrug mv. Det skal muligvis præciseres. Det bør udvides til også at kunne finde sted i tilknytning til eksisterende boliger. Byggeri af eksempelvis en carport i tilknytning til en eksisterende bolig kan vist ikke ”ødelægge” naturnetværket. Som det er formuleret nu er der vist ikke levnet plads til en sådan konkret vurdering?

Ad pkt 9.6.7. Det fremgår ikke hvilke ”småbiotoper”, der tænkes på. Det er en meget bred formulering og kan ramme vilkårligt, helt afhængig af den enkelte sagsbehandling. Eksempelvis kan et enkeltstående træ efter min opfattelse udmærket være en småbiotop. Hvad betyder retningslinien så for det træ ? Punktet bør helt udgå, såfremt det ikke kan præciseres, hvad der menes eller, hvordan det skal administreres.

7.3 Åbent land

Ad pkt. 7.3.8 Hvorfor skal eksisterende virksomheder kun i ”begrænset” omfang kunne udvides bygningsmæssigt ? Det må vel være nok, at det kan ske ude væsentlige naturmæssig kulturhistorisk rekreative, miljømæssige og landbrugsmæssige interesse tilsidesættes. Formuleringen i 1.linie: ” i begrænset omfang” bør slettes.

9.7 Skovrejsning

Valget af at opdele kommunen i enten negativ eller positivområder afspejler en ”planøkonomisk” tilgang. Kommune afskærer sig fra, at det enkelte indvids ønsker kommer til udtryk i landskabet og dermed giver variation. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at træer langs en å ødelægger landskabet. Store flotte bøgetræer langs en å er da fantastisk. Men det giver da selvfølgelig et andet indtryk set på afstand – et andet landskab. Men er det ene bedre end det andet ?. Kommunen brøster sig af, at der nu er større muligheder for tilskud. Ja jo men det er vel ikke det, der skal være drivværket. Ved at lægge negativzoner lange vejene afskærer man sig faktisk fra at få etableret nogle ”trædesten” eller ligefrem korridorer for skovens flora/fauna. Arealerne vest for Store Frederikslund er et godt eksempel. Dér har man igennem de sidste 20 år etableret megen skov. Så megen, at området nu er udlagt som kerneområde i naturnetværket. Den udvikling havde man jo ikke fået, dersom man planlovsmæssigt for 20 år siden havde forbudt skovrejsning.

Kommunen bør åbne for variationen ved at oprette nogle ”neutralzoner” i de nuværende negativzoner frem for ”vi alene vide” tilgangen og langs åer og søer lade sø- og åbeskyttelselinien klare ”paragrafferne”. Helt konkret bør desuden arealet øst for Blæsinge Grugrav, Blæsingevej tages ud af negativzonen. Arealet kunne udmærket være skov, som det har været indtil for ganske nyligt og derved give plads til en biotop der ikke er for meget af på de kanter.

9.8 Større uforstyrrede landskaber

Som anført under naturnetværket strider nogle retningslinier (muligvis) imod retningsliniernes bestemmelser for lokalplanerne.

Udpegning af større uforstyrrede landskaber bør ikke omfatte landsbyerne med lokalplaner. Alternativt bør det præciseres, at retningslinierne inden for sådanne lokalplansområder ikke er gældende.

Afgrænsningen af området er vel også her trukket med den lidt brede pensel. Jeg har dog oplevet, at sagsbehandlingen omkring en sådan afgræsning har været total rigid. Der er således ikke overensstemmelse med grundlaget for udpegningen og den efterfølgende administration.

Som følge heraf bør det også fremgå af retningslinierne, at grænserne ikke er ”absolutte”, men eksempelvis tilføje, at det må komme an på en konkret vurdering.

Ad 9.8.3 Kommunen kunne overveje at tilføje at nødvendige anlæg, der placeres i større uforstyrrede landskaber skal søges placeret i nærheden af eksisterende byggeri/anlæg.

Ad 9.8.5 Der bør løsnes op på den formulering, således at der måske nok administreres restriktivt, men at der dog er en mulighed, men at det må komme an på en konkret vurdering.

Slagelse Kommune

Vedr.: Skælskør Bevaringsforenings kommentarer til Slagelses Kommuneplan 2013

Skælskør Bevaringsforening har afholdt et bestyrelsesmøde i forbindelse med kommuneplan 2013. Generelt set tager kommuneplanen naturligvis højde for Kulturstyrelsens bestemmelser og for div. lokalplaner mm, men enkelte punkter har alligevel givet anledning til følgende kommentarer:

1. Med Kommuneplanens markante skelnen mellem det østlige og det vestlige Skælskør kan det virke, som om man har glemt sammenhængen i gadeforløbet mellem Gammeltorv og Nytorv? Både Gammel- og Nytorv ligger højt i byskabet og forenes af et charmerende vejforløb, der fra begge torvepladser bugter sig ned mod broen over kanalen. I forbindelse med byfornyelse mener Bevaringsforeningen derfor, at det er vigtigt at fastholde dette forløb og at holde sammen på de to bydele i stedet for at understrege forskellen. Det gælder især vejbelægning, fortove, evt. beplantning mm.

2. Bevaringsforeningen vil opfordre til, at der tages hensyn til gangbesværede, når byens vej- og fortovsbelægninger fornyes. Foreningen håber, at dette hensyn kan tilpasses de historiske og æstetiske hensyn i så vid udstrækning som muligt.

3. I forbindelse med en eventuel, kommende bebyggelse af kyststrækningen ud til højskolen ønsker Bevaringsforeningen, at den eksisterende fjordsti langs kysten bevares, og at en så høj grad af tilgængelighed som muligt sikres igennem de nybyggede kvarterer. I forbindelse med bebyggelsesplanen vil vi foreslå kommunen at udskrive en arkitektkonkurrence for at sikre en optimal æstetisk tilpasning til det omkringliggende landskab og til en kommende bebyggelse på højskolegrunden.

4. Det er konstateret i kommuneplanen, at højskolen - eller dele af højskolen - er bevaringsværdig. Vi håber, at kommunen i så vid udstrækning som muligt vil sikre, at i det mindste hovedbygningen bevares trods en total misligholdelse igennem de seneste år og et omfattende og ødelæggende hærværk. Thyge Arnfreds højskolebyggeri er arkitekturhistorisk interessant, og dets landskabsmæssige tilpasning er særdeles vellykket. Det er Bevaringsforeningens håb, at det kommende byggeri vil tilpasse sig Thyge Arnfreds byggeri både i materialer, skala og placering – og ikke omvendt!

5. Bilag til Rammelokalplan nr. 62 for Skælskør vedrørende facader og skilte mm. er et godt redskab til at undgå en arkitektonisk forarmelse af byens bevaringsværdige huse. Bevaringsforeningen vil gerne minde om dette bilag generelt, men især i forbindelse med byfornyelsen af Skælskør Bymidte.

6. Bevaringsforeningen håber, at Slagelse Kommune i forbindelse med udnyttelsen af de funktionstømte, bevaringsværdige bygninger i Skælskør og omegn – eksempelvis Stationsbygningen - vil tage udstrakte hensyn til bygningernes historiske, æstetiske og miljømæssige kvaliteter.

Vi håber på et godt, fremtidigt samarbejde med Slagelse Kommune om de bevaringsværdige bygninger og miljøer i Skælskør og omegn!

Med venlig hilsen,

Skælskør Bevaringsforening

Formand: Mette Lund Jørgensen (kunsthistoriker) Skovvej 6, Skælskør Tlf. 21 15 22 01

Kasserer: Helge Torm (historiker) Munkevænget 22.th, Sorø Tlf. 57 82 20 15/29 93 18 91

Sekretær: Jan Simmelhag (arkitekt) Smedevej 2, Næsby ved Stranden Tlf. 58 54 91 95

Suppleant: Steffen Larsen (bygningskonsulent) Skovvej 11, Skælskør Tlf. 40 46 10 03

Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland c/o Helge Torm Munkevænget 2, II t.h. 4180 Sorø Tlf. 5782 2015 Mail: [email protected]

Sorø den 13. juni 2013

Slagelse Kommune v/Plan og Erhvervsudvikling

Vedr.: Forslag til Kommuneplan 2013.

I anledning af modtagelsen af ovennævnte forslag ønsker kulturmiljørådet efter behandling af forslaget at tilkendegive følgende:

Idet kulturmiljørådets opgave er at rådgive de medvirkende kommuner i Kulturregion Midt- og Vestsjælland (herunder Slagelse Kommune) på de planlægningsmæssige områder, der, som vort navn tilsiger, primært har med kulturmiljøerne, men med også bevaringsmæssige spørgsmål i al almindelighed at gøre, skal vi her som det første konstatere, at kulturmiljø og bygningskulturel bevaring ikke figurerer på nogen måde i forslagets indledende, overordnede afsnit ”Hovedstruktur”, i det mindste ikke eksplicit.

På den anden side spiller de nævnte begreber en væsentlig rolle i planens andet hovedafsnit, kaldet ”Retningslinjer”, idet ”Kulturhistorien” her omtales ret udførligt i underafsnit 5 med bl.a. ”Bevaringsværdige bygninger” og ”Kulturmiljøer” som underafsnit.

Indledningsvis fremhæves det meget fint, at ”kulturhistorien er det grundlag, det moderne Slagelse Kommune er bygget på. Overalt ses kirker, broer, gravhøje og gamle bygninger, som fortæller historien om tidligere tider. Slagelse Kommune har med Kommuneplan 2013 videreført den tidligere planlægning for kulturmiljøer og kirkeomgivelser men har gennemgået alle kommunens bevaringsværdige bygninger med henblik på bevaring af de særlige ejendomme, som har en værdi for eftertiden.”

Bag de smukke ord gemmer sig dog den noget triste kendsgerning, hvad kulturmiljøer angår, at Slagelse Kommune ikke vil optage nye områder i kommunen som kulturmiljøer, selv om staten i forbindelse med vejledningen vedr. kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner for 2013-24 specifikt har anmodet disse om at tilgodese et sådant fremstød.

Og ser vi spørgsmålet om bevaringsværdige bygninger, er det rigtigt, at kommunen har taget hul på den store opgave at foretage SAVE-vurdering af bygninger i de tidligere Slagelse og Korsør s. 2 kommuner, som aldrig fik det kommuneatlas, som det lykkedes Skælskør gl. kommune at få i 1990'erne. Imidlertid forholder det sig således, at det endnu kun er bymidterne i Slagelse og Korsør, og ikke engang komplet, men kun delvist, som det fremgår andetsteds i planforslaget, som er taget op til behandling på dette punkt, mens landdistrikterne fortsat vil være hvide på pletter på kortet i denne henseende.

I den anledning vil vi meget kraftigt opfordre Slagelse Kommune til – i overensstemmelse med kommunens egne bemærkninger i afsnit 5.1.6 – at afsætte ressourcer i de kommende år til at færdiggøre SAVE-registreringen, således at alle huseejere stilles ens, hvad der ikke mindst er vigtigt, når det drejer sig om mulighed for tildeling af støtte fra eventuelle byfornyelsesmidler. Nedsættelse af et bygningsforbedringsudvalg i den sammenhæng kan vi kun bakke op om.

Da det er i de gamle købstæder (Slagelse, Korsør og Skælskør), vi finder størsteparten af kommunens bevaringsværdige bygninger, har vi også med interesse nærlæst underafsnittet herom i rammedelen samt de masterplaner, der er udarbejdet for hver købstad som grundlag for det videre, mere detaljerede planarbejde.

Desværre kommer bevaringsinteresserne ikke frem i masterplanen for Slagelse, som om der ingen er, men det burde være en åben hensigtserklæring, at Slagelse satser på at ville bevare den historicistiske bygningskulturarv fra sidste halvdel af 1800-årene, da det nu er det, der i høj grad kendetegner bymidten arkitektonisk set. Med hensyn til bymiljøet i Slagelse noterer vi til gengæld med tilfredshed planerne om dels at lade byens mange uddannelsesinstitutioner blive en mere integreret del af byens liv og dels – og ikke mindst – at virke for en bedre og mere publikumsvenlig udnyttelse af forpladsen foran den fredede stationsbygning.

Desuden er det positivt, at det i masterplanerne både for Korsør og Skælskørs vedkommende fremhæves, at de byder på købstadsmiljøer, som det er værd at værne om. Det sker bedst ved bevarende lokalplaner for de kvarterer, hvor der endnu måtte mangle sådanne, og om nødvendigt ved justeringer (læs: skærpelser) af eksisterende planer, således at de bevaringsværdige bygninger af ejerne selv, men også på det kommunalt administrative plan sikres for fremtiden på optimal vis.

Hvad landsbyerne angår, vil vi her indskrænke os til at anbefale, at der foretages bevaringsmæssige nyvurderinger af dem, gerne i hele kommunen og på basis af SAVE-vurderinger i de tidligere Slagelse og Korsør kommuner, idet det er vores fornemmelse, at der stort set i alle landsbyer er foregået en udvikling, som mildt sagt ikke har taget afsæt i de givne bevaringsværdier. Det er meget beklageligt, men et faktum, man ikke kan komme udenom i det videre sagsarbejde.

Forslag til Kommuneplan 2013 rummer alt i alt mange gode intentioner på bevaringsområdet. Hvorvidt de føres ud i livet, afhænger af mange faktorer, men Kulturmiljørådet vil fremover fortsat stå til rådighed med råd og i det omfang vore kræfter tillader det, også dåd.

Med venlige hilsener på rådets vegne

Helge Torm, fmd.

Slagelse Kommune Tværgående planlægning Rådhuspladsen 11 J.nr. NST-121-330-00005 4200 Slagelse Ref. saber Dat0: 13.06.13 Sendt elektronisk til: [email protected] [email protected] [email protected]

Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune Slagelse Kommune har sendt forslag til kommuneplan 2013 i offentlig høring i perioden 18.04.13 til 13.06.13

Kommuneplanforslaget har været i høring hos de statslige myndigheder, som har gennemgået forslaget.

Forslaget har på den baggrund på teknisk plan været drøftet på teknikermøde mellem repræsentanter for kommunen og Naturstyrelsen den 24.05.13.

Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat af 21.05.06 med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget.

På baggrund af drøftelserne har Slagelse Kommune den 12.06.13 fremsendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget.

Naturstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens § 29, stk. 11, mod forslag til Slagelse Kommuneplan 2013-2024 under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens vedlagte aftalenotat af 13.06.13 vedrørende ændringer og suppleringer. Der henvises i øvrigt til procesnotat af 13.06.13 med statens bemærkninger, referat og kommunens tilbagemelding.

Såfremt kommunen – mod forventning - ikke i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslaget tiltræder de aftalte ændringer, skal dette brev betragtes som en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, med den virkning, at kommuneplanforslaget ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens § 28. Enighed er opnået, når Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen.

Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk

Med venlig hilsen

Sanne Kjær / Sara Berg Kontorchef Sagsbehandler

1 Det fremgår af planloven, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”, udsendt af Miljøministeriet 2011. Indsigelsen har hjemmel i § 29, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere ændringer. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. § 17, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 1411 af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen har således alene vurderet de skønsmæssige og retlige mangler som tilsidesætter de statslige interesser.

Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk AFTALENOTAT

Tværgående Planlægning J.nr. NST-121-330-00005 Ref. Saber Dato: 13.06.13

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Slagelse Kommunes forslag til kommuneplan 2013

Slagelse Kommune har d. 18. april 2013 sendt forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. Indsigelsesfristen er d. 13. juni 2013.

Naturstyrelsen holdt d. 24.05.13 møde med Slagelse Kommune på teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat af 21.05.13 med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget.

På baggrund af drøftelserne på mødet har Slagelse Kommune d. 12.06.13 og 13.06.13 fremsendt forslag til nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget.

Det følgende er de aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune med forbehold for Slagelse Byråds godkendelse:

Anlægsområder Retningslinjer Retningslinje 7.1.1 ændres til: 7.1.1 Anlægsområder fremgår af kortbilag 7.1.

Følgende anlægsområder flyttes fra retningslinje- til redegørelsestekst:

• På Omø • På Agersø • Ved Stillinge • Bisserup • Korsør Lystskov • Gerlev Legepark • Trelleborg • Cirkusland

Redegørelse Tekst og henvisninger omhandlende ikke afgrænsede anlægsområder udgår.

Redegørelsen suppleres med følgende: Ad 10.5.2 Anlægsområdet udlægges til ny omfartsvej nord om Slagelse By. Udlægget er overført til Slagelse Kommunes planlægning fra Regionplan 2005 og skal, sammen med den helt nye omfartsvej vest om Slagelse, danne en trafikring uden om Slagelse som en del af rute 22.

Ad 10.5.3 Anlægsområdet udlægges for at have muligheden for at etablere en ny omfartsvej nord og øst om Skælskør. Udlægget er overført til Slagelse Kommunes planlægning fra Regionplan 2005. En ny omfartsvej skal sikre at Skælskør har en bedre og tilgængelig adgang til motorvejsnettet mod nord. I Skælskør er beliggende en række store virksomheder, som Bähnke, Harboe Bryggeri mm., som skal have fragtet sine varer med lastvogne, herunder modulvogntog.

Anlægsområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen qua at Skælskør er beliggende ved vandet. På den baggrunde er det ikke muligt at udlægge muligheden for en omfartsvej uden at det er beliggende indenfor kystnærhedszonen.

Ad 8.1.2 Forlev Miljøanlæg kan udvides inden for det udpegede anlægsområde – Forlev Miljøanlæg er allerede eksisterende inden for området. [anlægsområde 3]

Lokaliseringen af et affaldsanlæg som Forlev Miljøanlæg må ikke være i konflikt med miljø- og naturinteresser, lige som der skal tages trafikale hensyn i forbindelse med affaldstransporter til deponeringsanlæg. Derfor er der ikke mange steder at placere et så omfattende miljøanlæg.

Udvidelse af det eksisterende anlæg kræver en VVM-screening. VVM står for 'vurdering af virkninger på miljøet'. Der arbejdes med 'et bredt miljøbegreb', og det betyder, at vurderingen omfatter forholdet til mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. I begrebet 'mennesker' indgår også forholdet til sundhed og socioøkonomiske forhold. Det eksisterende anlæg og muligheden for udvidelse er beliggende inden for kystnærhedszonen.

Forlev Miljøanlæg har ligget på stedet i hen mod 50 år og har med tiden udviklet sig til et stort og velfungerende anlæg placeret et sted hvor miljø-generne er så få som muligt. Det eksisterende miljøanlæg, og planerne for en evt udvidelse, er landskabeligt indpassede og vil ikke stride mod de formål som kystnærhedszonen skal varetage. Udvidelsen af Forlev Miljøanlæg har været omfattet af planlægningen siden regionplan for Vestsjællands Amt 1997.

Ad 11.2.6 Etablering af ny campingplads ved Kobæk i et afgrænset anlægsområde Det vurderes, at det kan bidrage positivt til turismeudviklingen i den sydlige del af kommunen, hvis der bliver mulighed for at etablere en ny campingplads i Kobæk. Der er derfor fortsat udlagt et anlægsområde til en ny campingplads i Kobæk.

Arealet er beliggende inden for kystnærhedszonen, bag et eksisterende sommerhusområde. Bevaring af anlægsområde til campingplads i området vil understøtte den rekreative udnyttelse af området som i forvejen er planlagt med sommerhusområde, rekreativ skovrejsning mm. Arealet ved Kobæk og Vasebro har siden 90’ernes regionplaner været udlagt til rekreative formål med netop kystnær beliggenhed som en attraktion. Det nuværende anlægsområde til campingplads er det sidste tilbageværende af et større udlæg til turismefaciliteter i området.

På baggrund af kommunens turismepolitiske overvejelser og det forhold, at området er beliggende som en del af et samlet turismeområde med kystnærplacering som attraktion, gør at beliggenheden af et anlægsområde til campingplads i området, ikke strider mod de hensyn og det formål kystnærhedszonen skal varetage.

Erhvervsarealer langs motorveje Retningslinjer Mulighed for pladskrævende varegrupper ved 1.4E10 udgår; rammeområdet forbeholdes fortsat transporttunge erhverv. Tabel 1.4.2 (se bilag 1) og rammebestemmelserne rettes til.

Kystnærhedszonen Redegørelse Slagelse Kommune redegør i den endelige plan for eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen, herunder for hvilke områder der friholdes for bebyggelse, samt for den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.

Retningslinjer Retningslinje 8.1.3 ændres til at indgå som en del af redegørelsen for deponeringsanlægget med følgende tekst:

”Deponeringsanlæg skal som udgangspunkt placeres kystnært. Det betyder, at afstrømningen af grundvand sker mod havet, dvs. i området umiddelbart bag kystnærhedszonen, dog maksimalt 15 km ind i landet.”

Detailhandel, store butikker og aflastningscentre Redegørelse (Hvis der har været ændringer eller suppleringer, skal den endelige formulering af redegørelsesteksten fremgå her).

Retningslinjer Detailhandelstabel 1.4.1 ændres jf. bilag 1

Retningslinje 1.4.6 ændres til: ”De eksisterende bydelscentre i Slagelse by opretholdes; bruttoetagearealet i bydelscentrene i Slagelse by må maksimalt være på 5.000 m².

Eksisterende lovlige butikker i bydelscenter Slagelse øst (1.3C2, 1.3C3, 1.3C4, 1.3C5) kan fortsætte. Eksisterende lovlige butikker i bydelscenter Slagelse syd (1.4C1 Bilka) kan fortsætte.”

Retningslinje 1.4.7 ændres til: ”I Slagelse by udpeges 1.3C1 Byskovcentret, 1.4C6 Idagårdsvej/Skælskørvej, 1.5C1 Strandvejscentret og 1.5C2 Vestre Ringgadecentret til lokalcentre med mulighed for dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker. Der kan planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker på 1.000 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker.

Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Byskovcentret må maksimalt være 1250 m2. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Idågårdsvej/Skælskørvej må maksimalt være 1000 m2. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Strandvejscentret må maksimalt være 700 m2. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Vestre Ringgadecentret må maksimalt være 1500 m2.”

Retningslinje 1.4.5 udgår. Rammeområde 1.4C4 udlægges til særlig pladskrævende varer; rammer til udvalgsvarebutikker udgår fra tabel 1.4.1 jf. bilag 1 og rammebestemmelserne rettes til.

Retningslinje 1.4.4 udgår. Tabel 1.4.1 (se bilag 1) og rammebestemmelserne rettes til.

Retningslinje 1.4.9 udgår. Rammeområde 2.3C1 udlægges til særlig pladskrævende varer; rammer til daglig- og udvalgsvarebutikker udgår fra tabel 1.4.1 og rammebestemmelserne rettes til.

Retningslinje 1.4.12 udgår.

Retningslinje 1.4.16 udgår

Retningslinje 1.4.19 ændres til følgende: ”Der må, i henhold til planlovens § 37, uden landzonetilladelse etableres mindre butikker på op til 250 m² i bygninger, der ikke længere er nødvendig for driften af en landbrugsejendom. Dette kan ske efter en konkret vurdering. Virksomheden skal etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentlig omfang, og bygningerne må ikke være opført inden for de seneste 5 år.” 4

Rammer Ramme 1.2C1 udgår.

OSD-områder Rammer Kommunen fjerner den generelle ramme pkt. 2.3 vedrørende planlægning inden for OSD.

Rammeområder 1.2C1, 1.4E8 og 1.4C7 udgår. Ramme 1.4E8 fjernes fra detailhandelstabel 1.4.2

Rammebestemmelserne for rammeområde 1.2R12 suppleres med følgende bestemmelse: ”Inden for rammeområdet må der ikke opføres anlæg, bebygges eller etableres fast belægning o. lign. Der vil ikke blive etableret grundvandstruende (i forhold til forurening og grundvandsdannelse) aktiviteter”.

Store husdyrbrug Redegørelse Redegørelse for OSD-områder fjernes fra afsnittet.

Retningslinjer Alle udlæg til nye store husdyrbrug fjernes inden for kystnærhedszonen og OSD- områder jf. bilag 2.

Fælles biogasanlæg Redegørelse Redegørelsen suppleres med følgende tekst: ”Slagelse Kommune vil i forbindelse med næste kommuneplanrevision, efter den statslige grundvandskortlægning er afsluttet, revidere planlægningen for fælles biogasanlæg og store husdyrbrug, med henblik på at afsøge mulighederne for lokalisering af fælles biogasanlæg og store husdyrbrug i den del af kommunen der i dag er udpeget til OSD men ikke er kortlagt”.

Retningslinjer Retningslinje 2.2.1 ændres til: ”Placering af fælles biogas skal fortrinsvis ske indenfor udpegningen til store husdyrbrug”.

Vindmøller Redegørelse (Hvis der har været ændringer eller suppleringer, skal den endelige formulering af redegørelsesteksten fremgå her).

Retningslinjer Retningslinje 2.5.6 ændres til følgende: ”I de udpegede vindmølleområder kan der med undtagelse af de i retningslinje 2.5.7 nævnte områder opstilles vindmøller i grupper med 3 møller. Totalhøjden er afhængig af afstanden til fremmed beboelse, jf. retningslinje 2.5.10.”

Retningslinje 2.5.7 ændres til følgende: ”I området ved Stigsnæs kan der opstilles 1, hvis bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder kan overholdes, og hvis møllen er af 5

en sikkerhedsklasse, så der fortsat kan drives og etableres risikobetonede virksomheder i det særlige erhvervsområde.”

Retningslinje 2.5.21 ændres til følgende: ”Afstanden til jernbaner og overordnede veje skal være min. 1 * vindmøllens totalhøjde.”

Klimatilpasning Redegørelse Del af redegørelsen ændres til følgende: ”Klimaet ændrer sig, og med det vil havene stige – ikke meget, men sammen med flere storme vil kysterne blive mere udfordrede. Samtidig vil der komme flere kraftigere og mere voldsomme regnskyl, der vil sætte regnvandsledninger og kloakker under pres. Slagelse Kommune vil i 2013, på baggrund af statens aftale med KL, udarbejde en klimatilpasningsplan, der integreres i kommuneplanlægningen.”

Ferie- og fritidsanlæg Rammer Rammer for golfbaner beliggende i landzone (2.3R19 og 1.2R4) ændres så anlæggene fastholdes i landzone.

Skovrejsning Retningslinjer Udpegningen til skovrejsningsområder ændres så der ikke længere er sammenfald mellem denne og udpegningen til kulturmiljøer.

Bilag Bilag 1: Detailhandelstabeller Bilag 2: Kort over ny udpegning til store husdyrbrug

6 12-06-2013

Tabel 1.4.1 Dagligvarer og udvalgsvarer

Ramme Samlede Maksimale Maksimale maksimale bruttoetageareal for bruttoetageareal for de bruttoetageareal omdannelse/nybyggeri enkelte butikker (m²) til butiksformål (m²) (m²) dagligvarer udvalgsvarer dagligvarer udvalgsvarer 1.1C1 3500 0 3000 3500 2000 1.1C2 0 0 0 3500 1000 1.1C3 0 0 0 3500 1000 1.1C4 15500 4000 10000 3500 2000 1.1C5 0 0 0 3500 1000 1.1C6 4400 0 4000 3500 2000 1.1C7 0 0 0 3500 1000 1.1C8 0 0 0 3500 1000 1.1C9 36300 2000 10000 3500 2000 1.1C10 2100 0 1000 3500 2000 1.1C11 8150 50 1000 3500 2000 1.1C12 0 0 0 3500 2000 1.1C13 2000 100 1000 3500 1000 1.1C14 4600 100 1000 3500 2000 1.1C15 1000 0 1000 3500 1000 1.1C16 500 0 500 3500 1000 1.1C17 1000 0 0 3500 1000 1.1C18 2400 0 500 3500 2000 1.1C19 1000 0 0 3500 1000 1.1C20 400 0 0 3500 1000 1.1C21 800 0 0 3500 1000 1.1C22 5050 50 1000 3500 2000 1.1C23 3850 150 500 3500 1000 1.1C24 800 0 0 3500 1000 1.1C25 1150 50 500 3500 2000 1.1C26 0 0 0 3500 1000 1.1C27 1400 0 0 3500 1000 1.1C28 0 0 0 3500 1000 1.3C1 1250 0 0 1000 200 1.3C2 1000 0 0 1000 200 12-06-2013

Ramme Samlede Maksimale Maksimale maksimale bruttoetageareal for bruttoetageareal for de bruttoetageareal omdannelse/nybyggeri enkelte butikker (m²) til butiksformål (m²) (m²) dagligvarer udvalgsvarer dagligvarer udvalgsvarer 1.3C3 800 0 0 1000 200 1.3C4 1500 0 0 1000 200 1.3C5 1700 0 0 1000 200 1.4C1 5000 0 0 3500 200 1.4C6 1000 0 0 1000 200 1.5C1 700 500 0 1000 200 1.5C2 1500 0 0 1000 200 2.1C1 13500 500 5000 3500 2000 2.1C2 2000 0 0 3500 2000 2.1C3 4500 0 400 3500 2000 2.2C1 150 0 0 1000 0 2.2C2 1000 93 0 1000 0 2.2C3 1000 110 0 1000 0 2.3C2 2900 0 500 1000 200 2.3C4 1000 0 0 1000 0 2.3C5 1000 1000 0 1000 0 3.1C1 12200 500 3000 3000 2000 3.2C1 2000 0 0 2000 0 4.C1 1224 500 200 1000 200 5.C1 1200 100 200 1000 200 6.C1 613 0 200 1000 200 6.C2 1200 100 200 1000 200 7.C1 1200 1000 200 1000 200 8.C1 2200 150 200 1000 200 9.C1 1200 1000 200 1000 200 10.C1 1214 100 200 1000 200 12.B1 1800 400 200 1000 200 16.C1 1700 600 200 1000 200 17.C1 2808 1000 200 1000 200 17.C2 1000 1000 0 1000 0 12-06-2013

Det samlede bruttoetageareal i bymidterne, bydelscentrene og lokalcentrer (m²)

Slagelse bymidte 1.1C1 - 1.1C28 95900 Korsør bymidte 2.1C1, 2.1C2, 2.1C3 20000 Skælskør bymidte 3.1C1 12200 Bydelscenter Slagelse øst 1.3C2, 1.3C3, 1.3C4, 1.3C5 5000 Bydelscenter Slagelse syd 1.4C1 5000 Lokalcenter Byskovcentret 1.3C1 1250 Lokalcenter Idågårdsvej/Skælskørvej 1.4C6 1000 Lokalcenter Strandvejscentret 1.5C1 700 Lokalcenter Vestre Ringgadecentret 1.5C2 1500 Lokalcenter Halskov 2.3C2 2900 Lokalcenter Bisserup 4.C1 1224 Lokalcenter Boeslunde 5.C1 1220 Lokalcenter Dalmose 6.C1, 6.C2, 6.C3 1813 Lokalcenter Havrebjerg 7.C1 1200 Lokalcenter Kirke Stillinge 8.C1 2200 Lokalcenter Slots Bjergby 9.C1 1200 Lokalcenter Sørbymagle 10.C1 1214 Lokalcenter Flakkebjerg 12.B1 1800 Lokalcenter Svenstrup 16.C1 1700 Lokalcenter Vemmelev 17.C1 2808 12-06-2013

Tabel 1.4.2 Særlige pladskrævende varegrupper

Ramme Samlede Maksimale Maksimale maksimale bruttoetageareal for bruttoetageareal for de

bruttoetageareal omdannelse/nybyggeri enkelte butikker (m²) til butiksformål (m²) (m²) 1.4E8 4000 4000 4000 1.4E9 8000 8000 8000 1.4C41 53000 50000 18000 1.4E11 12000 12000 12000 2.3C12 4250 4250 3000 3.4E1 13400 5000 8000

1 Udlægges som erhvervsområde i endelige kommuneplan. 2 Udlægges som erhvervsområde i endelige kommuneplan. Bilag 4

Signaturforklaring

Export_store_husdyrbrug_beskåret_100613 DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Kystnaerhedszone DISTRIBUTION.HISTORIK.drikkevandsomraader PROCESNOTAT

Tværgående planlægning J.nr. NST-121-330-00005 Ref. Saber Dato: 13.06.13

Forslag til Slagelses Kommuneplan 13. Notat med statens bemærkninger Slagelse Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden fra den 18. april til den 13. juni 2013.

Dette notat indeholder en oversigt over Miljøministeriets og andre statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Der blev den 24. maj afholdt teknikermøde med Slagelse Kommune. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat af 21. maj med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget.

Deltagere i mødet Fra Slagelse Kommune: Tine Chriansen, planchef Jeanette Olsen, projektleder Kommuneplan 13

Fra Naturstyrelsen (NST): Sanne Kjær, kontorchef Sara Berg, sagsbehandler Mia Christiernson, sektoransvarlig Detailhandel Pia Graabech, fuldmægtig Detailhandel.

I notatet er indarbejdet et kort referat fra mødet, hvilket er anført i skemaet under Mødereferat under hvert enkelt punkt. Herudover er der under NST’ efterfølgende bemærkninger anført opfølgende bemærkninger der er afklaret i tiden umiddelbart efter mødet.

Slagelse Kommune har den 12. juni 2013 givet tilbagemelding på notatet, hvilket er anført under ”kommunens bemærkninger” og vedlagt som bilag. Kommunen gør opmærksom på, at kommunens kommentarer er på teknikerplan og således er indstillinger til en senere politisk behandling i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen.

Kommunen har den 13.06.13 sendt supplerende redegørelse, hvilket er anført under ”Opfølgning”.

Naturstyrelsen har herefter angivet en konklusion for de enkelte punkter.

Generelle kommentarer

- Retningslinjer NST’s bemærkninger Naturstyrelsen konstaterer at en del af kommuneplanens retningslinjer er optaget direkte fra lovgivning, bekendtgørelser mv.. Der ønskes en drøftelse af hensigtsmæssigheden hermed.

Mødereferat Naturstyrelsen opfordrede til at Slagelse Kommune i forbindelse med fremtidige kommuneplanrevisioner gennemgår retningslinjerne for overflødig lovtekst, der i stedet kan præsenteres under redegørelsen. Der var enighed om, at det både er et spørgsmål om prioritering af ressourcer, samt om forskelligartede statslige krav til behandling af forskellige planemner.

Kommunens bemærkninger Se ”mødereferat”

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet

- Kort NST’s bemærkninger Udpegningerne er meget svære at se på kort i pdf-udgave af forslaget. Særligt er det problematisk at man ikke kan se afgrænsningen af nye anlægsområder.

Mødereferat Slagelse Kommune viste hvor i den digitale kommuneplan der er yderligere redegørelse – og kortmateriale – til anlægsområder. Disse er dog ikke en del af pdf-udgaven på plansystem.dk. Kortmaterialet er kun afgørende såfremt der er tale om egentligt planlagte områder, i så fald skal pdf-udgaven på plansystem.dk indeholde detailkort over de enkelte arealer. Dette drøftes under punktet ’anlægsområder’.

Kommunens bemærkninger Se ”mødereferat”

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet

- Anlægsområder NST’s bemærkninger I kommuneplanforslaget opereres der med begrebet anlægsområder. Der ønskes en generel drøftelse af disse arealers formelle status.

Mødereferat Naturstyrelsen gjorde opmærksom på, at der skal skelnes klart mellem planlagte arealer – der skal fremgå af retningslinjer/kort/rammer – og ønskede fremtidige udviklingsarealer – der kan fremgå af målsætninger/redegørelse/hovedstruktur. For de planlagte områder gælder, at der for disse skal redegøres for de i planloven krævede forhold. Eksempelvis skal der for arealer i kystnærhedszonen redegøres for den særlige planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelse for kystnær placering (se desuden under punktet ’kystnærhedszonen’ samt ’ferie og fritidsanlæg’).

Kommunens bemærkninger Kommunen har efterfølgende gennemgået anlægsområderne og ladet ”uafgrænsede anlægsområder” indgå som redegørelse i stedet, som fremtidige muligheder for udvikling.

Således fjernes de foreslåede ”uafgrænsede anlægsområder”: • På Omø • På Agersø • Ved Stillinge

Endvidere fjernes de foreslåede anlægsområder ved: • Bisserup • Korsør Lystskov

Endvidere er den foreslåede retningslinje 7.1 ændret til teksten: 7.1.1 Anlægsområder fremgår af kortbilag 7.1.

Vedlagt fremsendes nærmere info, som bilag 1, de anlægsområder som bibeholdes, herunder evt. redegørelse for kystnærhedszonen.

Opfølgning Pga. manglende redegørelse for forholdet til OSD, fjernes yderligere følgende ”anlægsområder”: • Gerlev Legepark • Trelleborg • Cirkusland Alle tre områder vil i stedet blive flyttet så de indgår i ”redegørelsen” for turismeområderne.

Konklusion Ovenstående ændringer, som også beskrives i kommunens notat af 12.06.13, samt 13.06.13, anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringerne indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Arealudlæg langs motorveje NST’s bemærkninger I retningslinje 1.3.5 står der, at udlæg af nye arealer langs motorvejen skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transporttungt erhverv. Dette er desuden en statslig interesse. Umiddelbart ser det ikke ud til, at denne retningslinje er blevet implementeret i kommuneplanen, idet eksisterende erhvervsarealer - blandt andet ved Vemmelev, - blot er udlagt til erhvervsområde/industri.

Mødereferat Der udlægges ingen nye erhvervsarealer med Kommuneplan 13. Ingen af de eksisterende motorvejsnære erhvervsarealer i kommunen er reserveret til transporttungt erhverv.

NST’ efterfølgende bemærkninger For ramme 1.4E10 gælder at det motorvejsnære areal i dag er reserveret til transportcenter, mens det i forslag til Kommuneplan 13 ændres til område for butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Motorvejsnære erhvervsarealer skal fortsat forbeholdes transporttunge erhverv.

Kommunens bemærkninger Mulighed for pladskrævende varegrupper ved 1.4E10 udgår; rammeområdet forbeholdes fortsat transporttunge erhverv. Tabel 1.4.2 og rammebestemmelserne rettes til.

Samtlige rammer for lokalplanlægning, der er udlagt til erhverv, gennemgås med henblik på evt. manglende bestemmelser.

Konklusion Ovenstående ændringer anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringerne indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Kystnærhedszonen NST’s bemærkninger Der står i kommuneplanens retningslinje 8.1.3 at deponeringsanlæg skal placeres kystnært. Der henvises desuden til bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. Det bør fremgå af retningslinjen og/eller redegørelsen, at der med kystnær placring ikke menes kystnærhedszonen. Indenfor kystnærhedszonen gælder det fortsat, at der skal være en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering af nye anlæg.

Kommunen mangler at redegøre for de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen på kortbilag, samt for planens forudsætninger for så vidt angår den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.

En del af de udpegede anlægsområder er beliggende i kystnærhedszonen – for disse mangler der at blive redegjort for den særlige planlægningsmæssige og/eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Dette gælder desuden for udpegningen til store husdyrbrug nær Kommenhøje.

Mødereferat Punktet blev drøftet. Slagelse Kommune ændrer retningslinjen eller supplerer redegørelsen så forholdet til kystnærhedszonen fremgår entydigt.

Kommunen efterlyste gode eksempler på imødekommelse af kravene om redegørelse på kort for kystnærhedszonen. NST sender eksempel på redegørelse som bilag til dette referat.

For egentlige planlægningsområder redegør kommunen for de planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelser for kystnær lokalisering. Udpegningen til store husdyrbrug ved Kommenhøje udgår.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 8.1.3 ændres til at indgå som en del af redegørelsen for deponeringsanlægget med følgende tekst:

I forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013 vil der indgå en redegørelse for eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen, som en selvstændig rapport, som vil blive fremsendt Naturstyrelsen.

Områder udlagt til store husdyrbrug fjernes inden for kystnærhedszonen. Se afsnittet om store husdyrbrug.

De udlagte anlægsområders forhold til kystnærhedszonen fremgår af afsnittet Ad. Anlægsområder og tilhørende bilag 1.

Konklusion Ovenstående ændringer, som også beskrives i kommunens notat af 12.06.13, anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringerne indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Detailhandel - Retningslinjer i strid med planlovens regler NST’s bemærkninger Det er en mangel ved retningslinjerne, at der ikke er oplysninger om det samlede, maksimale bruttoetageareal til butiksformål for alle områder, der er udlagt til butiksformål i detailhandelsstrukturen. Der er brug for at supplere tabel 1.4.1 med oplysninger om det samlede bruttoetageareal i de enkelte centerområder.

Efter § 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævede varer og aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og de enkelte butikker.

Mødereferat Det blev aftalt, at kommunen supplerer tabel 1.4.1 med oplysninger om det samlede bruttoetageareal i bymidterne, bydelscentrene mv. så den samlede ramme til butiksformål i centerområderne tydeligt fremgår.

Kommunens bemærkninger Tabel 1.4.1 ændres jf. ovenstående ”Mødereferat”.

- Bydelscentre NST’s bemærkninger Det bør fremgå af retningslinje 1.4.6, at bruttoetagearealet i bydelscentrene i Slagelse by maksimalt må være på 5.000 m2 bruttoetageareal. Det kan endvidere fremgå, at eksisterende lovlige butikker kan fortsætte.

Mødereferat Kommunen tilretter retningslinje 1.4.6 jf. ovenstående.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.6 er rettet til jf. ovenstående ”Mødereferat”

- Lokalcentre NST’s bemærkninger Det skal fremgå af retningslinje 1.4.7, at det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentre maksimalt må være 3.000 m2.

Mødereferat Kommunen tilføjer det maksimale bruttoareal for de enkelte lokalcentre, som i mange tilfælde fastsættes lavere end de tilladte 3.000 m2.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.7 er rettet til jf. ovenstående ”Mødereferat”

- Områderne ved Kinavej/Japanvej og Asienvej i Slagelse NST’s bemærkninger Der ønskes en drøftelse af mulighederne for detailhandel i disse områder (retningslinje 1.4.5).

Mødereferat Det blev aftalt, at kommunen udlægger det nuværende rammeområde 1.4C4 til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer og fjerner rammen til udvalgsvarebutikker på 48.000 m2 fra tabel 1.4.1. Endvidere gøres det opmærksom på, at det efter lovens bemærkninger ikke er muligt at placere en dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning i umiddelbar tilknytning til et område, der er udlagt til butiksformål. Udlægget til en dagligvarebutik i område 1.4C7 må således udgå.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.5 udgår. Rammeområde 1.4C4 udlægges til særlig pladskrævende varer; rammer til udvalgsvarebutikker udgår fra tabel 1.4.1 og rammebestemmelserne rettes til.

NST bedes bekræfte, at ændringen som sådan ikke betyder noget for gældende lokalplanlægning og de muligheder denne giver for udvalgsvarebutikker.

- Planlægning for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2 NST’s bemærkninger Muligheden for at planlægge for store udvalgsvarebutikker i Slagelse skal udgå, jf. ændringen af planloven, som trådte i kraft den 11. april 2013.

Mødereferat Det blev aftalt, at retningslinjen udgår.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.4 udgår. Tabel 1.4.1 og rammebestemmelserne rettes til.

- Område ved Motalavej i Korsør NST’s bemærkninger Der ønskes en drøftelse af mulighederne for detailhandel i dette område (retningslinje 1.4.9).

Mødereferat Det blev aftalt, at kommunen udlægger området til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer og fjerner rammen daglig- og udvalgsvarebutikker på 6.000 m2 fra tabel 1.4.1. På baggrund af de fremsendte oplysninger om butiksarealer mv. foreslås det, at den samlede, maksimale ramme til butikker, der alene forhandler pladskrævende varer, fastsættes til 4.250 m2, og at eksisterende lovlig dagligvarebutik på 1.750 m2 desuden kan indgå i ny planlægning.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.9 udgår. Rammeområde 2.3C1 udlægges til særlig pladskrævende varer; rammer til daglig- og udvalgsvarebutikker udgår fra tabel 1.4.1 og rammebestemmelserne rettes til.

NST bedes bekræfte, at ændringen som sådan ikke betyder noget for gældende lokalplanlægning og de muligheder denne giver for udvalgsvarebutikker.

Den samlede, maksimale ramme til butikker, der alene forhandler pladskrævende varer, fastsættes til 4.250 m² (Tabel 1.4.2).

- Lokalcenter Kongeåsen i Skælskør NST’s bemærkninger Det bør fremgå af retningslinje 1.4.12, at bruttoetagearealet i lokalcentret maksimalt må være 3.000 m2, og at den maksimale butiksstørrelse er 1.000 m2. Det kan endvidere fremgå, at en eksisterende lovlig butik på over 1.000 m2 kan indgå i ny planlægning.

Mødereferat Det blev aftalt, at lokalcenteret udtages af kommuneplanen og at den eksisterende dagligvarebutik i stedet udlægges som enkeltstående butik.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.12 udgår.

Konklusion Ovenstående ændring, som også vises i kommunens notat af 12.06.13, anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringen indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

- Mindre lokalcentre NST’s bemærkninger Udlæg til butikker i de mindre byer ønskes drøftet (retningslinje 1.4.16).

Mødereferat Det blev aftalt, at kommunen gennemgår de mindre byer med henblik på enten at fastlægge en bymidte eller for de mindste byers vedkommende at udlægge hele byen til lokalcenter. Retningslinjen, som muliggør planlægning for enkeltstående butikker uden for disse byers lokalcentre, udgår dermed.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.16 udgår. Der er fastlagte bymidte i de mindre byer, der er udlagt til lokalcentrer.

Konklusion Ovenstående ændring, som også beskrives i kommunens notat af 12.06.13, anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringen indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

- Butikker i landzone NST’s bemærkninger I retningslinje 1.4.19 angives, at der kan etableres butikker på op til 500 m2 i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Grænsen ifølge planloven er 250 m2.

Mødereferat Retningslinjen ændres, så grænsen sættes til 250 m2.

Kommunens bemærkninger Retningslinje 1.4.19 er rettet til jf. ovenstående ”Mødereferat”.

- Ramme 1.2C1, område til butiksformål i Slagelse NST’ efterfølgende bemærkninger Kommunen mangler at redegøre for bl.a. behovet for nybyggeri til butiksformål og for hvilket opland, der forudsættes betjent af butikkerne jf. planlovens § 11 e. stk. 4. Da der er tale om en ændret arealanvendelse indenfor OSD, skal der desuden redegøres for, at der er vægtige planlægningsmæssige hensyn tilstede for placering af blandt andet butikker i rammeområdet.

Kommunens bemærkninger 1.2C1 udgår.

Konklusion Ovenstående ændring anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringen indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Værdifulde landskaber NST’s bemærkninger Der er foretaget ny udpegning af værdifulde landskaber, på baggrund af en landskabs analyse. Det fremgår dog ikke af redegørelsen, om det samlede areal af beskyttet landskab er blevet mindre, eller hvorvidt der er landskaber, som tidligere var beskyttet, der ikke længere er beskyttet som følge af den nye udpegning, og i så fald på baggrund af hvilken vurdering.

Der mangler en udpegning af større sammenhængende landskaber.

Mødereferat SK redegjorde for hovedtrækkene i den ændrede udpegning, og for hvordan beskyttelsen af de værdifulde landskaber er blevet skærpet med den nye udpegning og de nye retningslinjer. SK sender kort der samtidig viser gl. udpegning af beskyttede landskaber og ny udpegning. Udpegningen af uforstyrrede landskaber fastholdes, men der udpeges ikke større sammenhængende landskaber.

Kommunens bemærkninger Kort vedlægges som bilag 2

Kommunen bemærker i øvrigt at: Vestsjællands Amts retningslinjer og tilhørende udpegninger for det åbne land var funderet i den oprindelige fredningsplanlægning tilbage fra starten af 80’erne. Der var tale om en sammenlægning af forskellige interesser der samlet angav beskyttelsesniveauet. Der var både medtaget geologiske, naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser. Slagelse Kommune, og øvrige kommuner i området, har grundlæggende ikke kendskab til udpegningsgrundlaget og til om det var eks. landskabelige eller geologiske årsager at et område var udlagt som BESKYTTELSESOMRÅDE.

Vestsjællands Amts udpegning af ”økologiske forbindelser” var primært en registrering af åer og vandløb, som udgjorde grundlaget få disse forbindelser. Det vil sige at der var tale om forbindelser for flora og fauna der trives i et vådt miljø. Det skal siges at visse af disse også reelt er rørlagt og derfor ikke funktionelle som spredningskorridorer.

Med den nye planlægning er der gennemført analyser og vurderinger der anviser hvor de landskabelige og de naturmæssige interesser er størst. Hertil er tilknyttet retningslinjer. Landskabeligt er anvendt landskabskaraktermetoden, som nyder den anerkendelse af Naturstyrelsen opfordrer til at anvende den. De naturmæssige interesser er udpeget på baggrund af en analyse af mange habitater – typer og omfang, som er langt mere kompleks og differentieret end åer og vandløb. Således er der både skov og tørre forbindelser med. Endeligt er der udpeget – på baggrund af fornyet viden – geologiske område i forbindelse med Kommuneplan 2013. Kulturhistorien varetages gennem udpegning af kulturmiljøer, som er overført direkte fra amtets regionplan 200x.

Således er alle de interesser som amtets tredeling af det åbne land varetaget i Slagelse Kommunes kommuneplan 2013. Langt flere arealer er samlet omfattet af beskyttelse – og de få der ikke er ved vi, sandt at sige, ikke hvorfor skulle være særligt beskyttet!

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Naturnetværk NST’s bemærkninger Det fremgår ikke af redegørelsen hvorvidt der er arealer der tidligere var omfattet af en beskyttelse, der som følge af den nye udpegning ikke længere er beskyttet, og i så fald hvilken vurdering der ligger til grund for denne ændring.

Mødereferat SK redegjorde for hovedtrækkene i den ændrede udpegning, og for hvordan naturbeskyttelsen i form af udpegningen til naturnetværk er blevet skærpet med den nye udpegning. SK sender kort der samtidig viser gl. udpegning af beskyttet natur og ny udpegning.

Kommunens bemærkninger Kort vedlægges som bilag 2.

Se i øvrigt kommunens yderligere bemærkninger under punktet værdifulde landskaber.

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

OSD-områder NST’s bemærkninger I pkt. 2.3 i kommuneplanens generelle rammer refereres der til dele af den statslige trinmodels krav til den kommunale planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse indenfor OSD og NFI. Naturstyrelsen gør opmærksom på at hovedreglen ifølge trinmodellen er, at der ikke må ske byudvikling mv. indenfor OSD og NFI, og at de refererede krav kun udgør en mindre del af trinmodellen.

Mødereferat Slagelse Kommune overvejer enten at fjerne/ændre den generelle ramme, eller supplere med en redegørelsestekst der henviser til den statslige udmelding ift. planlægning inden for OSD og indvindingsoplande (trinmodellen).

NST’ efterfølgende bemærkninger For nyudlæg og ændrede rammer indenfor OSD, hvor anvendelsen ændres til en mere grundvandstruende anvendelse, gælder, at der skal redegøres efter trinmodellen. Dette gør sig bl.a. gældende for rammerne 1.2R12, 1.2C1, 1.4E8 og 1.4C7.

Kommunens bemærkninger Kommunen fjerner den generelle ramme vedrørende planlægning inden for OSD jf. ovenstående.

Rammeområder 1.2C1, 1.4E8 og 1.4C7 udgår.

Den ændrede afgrænsning af rammeområde 1.2R12 er en tilpasning til vejudlæg til omfartsvej nord om Slagelse – se anlægsområder. Arealet må ikke bebygges, og anvendelsen er rekreative formål. Kommunen vurderer, at anvendelsen ikke ændres til en mere grundvandstruende anvendelse.

Opfølgning Ved en fejl fremgår ramme 1.4E8 stadig af detailhandelstabel 1.4.2 fremsendt som bilag til Kommunens bemærkninger af 12.06.13. Dette rettes.

Store husdyrbrug NST’s bemærkninger Som Slagelse Kommune redegør for, skal den statslige trinmodel følges ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse indenfor OSD, herunder også ved udpegning til store husdyrbrug. For det udpegede område nær Kommenhøje gælder, at det er beliggende indenfor kystnærhedszonen, for dette skal der redegøres for den planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelse for kystnær placering.

Mødereferat Slagelse Kommune tilkendegav at ville fjerne udpegninger indenfor OSD og i kystnærhedszonen.

Kommunens bemærkninger Alle udlæg til nye store husdyrbrug fjernes inden for kystnærhedszonen og OSD-områder. Se kortbilag 4, som er nyt kortbilag 6.1 til Kommuneplan 2013 – som en service er dog medtaget OSD områder og Kystnærhedszonen, som naturligvis ikke vil fremgå af det egentlige kortbilag. Endvidere fjernes redegørelse for OSD-områder der ikke vil fremgå af redegørelsen.

Fælles biogasanlæg NST’s bemærkninger For udpegningen til fælles biogasanlæg gælder, at der er tale om meget overordnede områdeudpegninger, som derved ikke opfylder målet om, at der skal være tale områder med stor investeringssikkerhed.

Mødereferat Der er et eksisterende biogasanlæg i kommunen. Dette areal fastholdes i kommuneplanen som et konkret udpeget areal til placering af fælles biogasanlæg. Slagelse Kommune supplerer redegørelsen med en vurdering af hvorfor der ikke er grundlag for at der udlægges nye konkrete lokaliteter.

Kommunens bemærkninger Se ”mødereferat”

Opfølgning Retningslinje 2.2.1 ændres til: ”Placering af fælles biogas skal fortrinsvis ske indenfor udpegningen til store husdyrbrug”.

Redegørelsen suppleres med følgende tekst: ”Slagelse Kommune vil i forbindelse med næste kommuneplanrevision, efter den statslige grundvandskortlægning er afsluttet, revidere planlægningen for fælles biogasanlæg og store husdyrbrug, med henblik på at afsøge mulighederne for lokalisering af fælles biogasanlæg og store husdyrbrug i den del af kommunen der i dag er udpeget til OSD men ikke er kortlagt”.

Herudover vil vi generelt supplere redegørelsen med begrundelser for vores ene udpegning.

Konklusion Ovenstående ændringer, som også beskrives i kommunens notat af 13.06.13, anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringerne indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Vindmøller NST’s bemærkninger Ifølge kommuneplanens retningslinje 2.5.6 kan vindmøller i kommunen ikke overstige 80 m med få undtagelser. Udpegningen af arealer til etablering af vindmøller skal bygge på en konkret afvejning af forskellige interesser og skal begrundes med planlægningsmæssige hensyn. Kommuneplanen kan derfor ikke indeholde en generel maksimal højde for vindmøller. Planlægningen kan dog efter en konkret vurdering resultere i, at der ikke kan planlægges for vindmøller over 80 m i alle de udlagte områder.

Mødereferat Slagelse Kommune efterspurgte en uddybende begrundelse for kravet om konkret stillingtagen til de enkelte vindmølleområder. Naturstyrelsen sender begrundelse som bilag til dette referat. Slagelse Kommune overvejer at ændre retningslinje eller at supplere redegørelsen med den afvejning af interesser der ligger bag retningslinjen og de enkelte områder.

Kommunens bemærkninger Max-højde fjernes i retningslinjer. Endvidere ændres afstandskrav til veje og jernbaner. Se vedlagte bilag 5 hvor den samlede nye tekst fremgår.

Klimatilpasning NST’s bemærkninger Da der ikke er indarbejdet en klimatilpasningsplan i forslaget til kommuneplan 13, skal det i stedet fremgå, at Slagelse Kommune vil udarbejde et forslag til en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013.

Mødereferat Kommunen supplerer redegørelsen med ovenstående information.

Kommunens bemærkninger Eksisterende tekst til kapitel 4 således at det tydeligt fremgår at kommuneplantillægget for klimatilpasning vil pågå inden udgangen af 2013: Klimaet ændrer sig, og med det vil havene stige – ikke meget, men sammen med flere storme vil kysterne blive mere udfordrede. Samtidig vil der komme flere kraftigere og mere voldsomme regnskyl, der vil sætte regnvandsledninger og kloakker under pres. Slagelse Kommune vil i 2013, på baggrund af lovkrav, udarbejde en klimatilpasningsplan, der integreres i kommuneplanlægningen.

Konklusion Såfremt ovenstående ændring indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Ferie- og fritidsanlæg NST’s bemærkninger Ifølge retningslinje 3.2.3 kan der etableres overnatningsanlæg i tilknytning til golfbaner efter retningslinjerne for hoteller. Naturstyrelsen gør opmærksom på at det for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder, at de skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen, samt i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

For ramme 2.3R19 og 1.2R4 gælder at der er tale om golfbaner beliggende helt eller delvist i landzone. Den fremtidige zonestatus for begge arealer er ifølge rammerne byzone. Naturstyrelsen ønsker at drøfte den fremtidige zonestatus, i relation til risikoen for uønsket spredt byvækst i det åbne land.

Mødereferat Slagelse Kommune supplerer redegørelsen så de turistpolitiske overvejelser tydeliggøres, og forholdet til kystnærhedszonen behandles.

Det blev aftalt at golfbanerne fastholdes i landzone.

Kommunens bemærkninger Se ”mødereferat”. Redegørelsen til afsnittet suppleres med en redegørelse for forholdet til kystnærhedszonen.

Konklusion Ovenstående ændringer anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringerne indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Skovrejsning NST’s bemærkninger Det ser ud til at der er sammenfald mellem udpegningerne til skovrejsningsområder og værdifulde kulturmiljøer.

I redegørelsen for skovrejsning står der blandt andet at ’skovrejsning negativ arealet også øget’, mens der et andet sted står, at ’der er udpeget omkring 19.000 ha negativt skovrejsningsområde, hvilket er lidt mindre end de nuværende 21.000 ha.’. Jf oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen skal de i kommuneplanen udlagte negativområder som udgangspunkt fastholdes.

Mødereferat Slagelse Kommune gennemgår udpegningerne igen, og sikrer at der ikke er sammenfald mellem modstridende udpegninger. Desuden rettes fejlen i teksten omhandlende minusområder.

Kommunens bemærkninger Udpegningerne er gennemgået og der er yderligere brug for en nærmere gennemgang af udpegningen af det negative skovrejsningsareal.

Det er korrekt at der er områder der både er omfattet af retningslinjer for skovrejsning og kulturmiljøer. Langt de fleste steder er der tale om at landsbyer – med en ramme omkring – ikke er blevet ”klippet” ud af skovrejsningsområderne. Det vil de blive – og praktisk vil det ikke være modstridende da man ikke kan rejse skov inde midt i en bebyggelse. En række steder er der tale om eksisterende skov og steder hvor interesserne fint kan harmonere. Det er dog konstateret, at der visse steder vil være konflikt i interesserne – i de tilfælde vil ”skovrejsning ønsket” blive fjernet, i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013.

Konklusion Ovenstående ændring anføres i aftalenotatet. Såfremt ændringen indarbejdes i den endelige plan, har Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Energiinteresser Energistyrelsens bemærkninger Under afsnittet ”Overordnede veje” i kapitel 2.5 Vindmøller fremgår følgende: ”Af hensyn til trafiksikkerheden og regulariteten på overordnede og vigtige vejforbindelser, skal der ved placering af vindmøller tages hensyn til, at der ikke må kunne ske eksempelvis nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser og lignende, eller optræde uheldige optiske virkninger for trafikanterne, hvorfor vindmøller som minimum bør placeres 4 gange møllens totale højde fra den overordnede vej.”

Der henvises til Trafikministeriets retningslinjer, og Energistyrelsen henstiller til, at afstandskravet

ændres til 1 gange en mølles totalhøjde.

Mødereferat Slagelse Kommune ændrer retningslinjen så den følger Trafikministeriets retningslinjer.

Kommunens bemærkninger Se ”Mødereferat” og Ad vindmøller / bilag 5.

Risikovirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav NST’s bemærkninger Jævnfør kommuneplanens generelle rammer opereres der i erhvervsområderne med to begreber – lettere industri og tungere industri. I de konkrete rammer har det ikke umiddelbart været muligt at genfinde hverken disse begreber eller specifikke anvendelsesbestemmelser der angiver anvendelse til virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller risikovirksomheder.

Mødereferat Slagelse Kommune tilkendegav at der var tale om en fejl i rammerne, hvorved visse specifikke bestemmelser ikke er kommet med. Dette rettes. Herudover blev kommunens 2 risikovirksomheder drøftet. Det blev aftalt at det kommer til at fremgå af rammerne for disse anlæg, at der er tale om risikovirksomheder.

Kommunens bemærkninger Se ”mødereferat” Samtlige rammer for erhverv efterses for eventuelle manglende bestemmelser.

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Lavbundsarealer: NST’s bemærkninger Det fremgår ikke af redegørelsen til emnet lavbundsarealer, hvorvidt der er ændret i udpegningen og/eller udpeget nye arealer, og i så fald hvilke og ud fra hvilke kriterier udpegningen er foretaget.

Mødereferat Kommunen sender kort der viser hvilke nye områder der udlægges

Kommunens bemærkninger Se ”mødereferat” – se bilag 6.

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Støj NST’s bemærkninger Der ønskes en kort drøftelse af behandlingen af støjbelastede områder og stilleområder.

Mødereferat Slagelse Kommune retter kort og signaturforklaring, så det entydigt fremgår hvilke anlæg der er tale om.

Kommunens bemærkninger Se ”mødereferat” – foreligger til den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013.

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Bilag Bilag 1: Kommunens bemærkninger af 12.06.13. Bilag 2: Kommunens bemærkninger af 13.06.13

15 Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

Bilag 1 Anlægsområder

Følgende foreslåede, i forslag til Kommuneplan 2013, anlægsområder udgår:

· På Omø · På Agersø · Ved Stillinge · Udvidelse af Korsør Lystskov camping · Udvidelse af Bisserup Camping

Ny tekst for kapitel 7.1 Anlægsområder:

Anlægsområder er områder, hvor der er planer eller idéer om, at noget skal, kan eller bør ligge inden for planperioden på 12 år. Det kan være et område, hvor der kan ligge en ny campingplads, der reserveres et område til en ny vej eller et affaldsanlæg, eller der er måske tanker om et museum. Det vil sige, at et anlægsområde kan være mange ting – ét er dog sikkert: Der skal altid planlægges yderligere for området. Nogle anlægsområder er éntydigt afgrænsede, og man kan se, hvor der er tanker om præcist at placere noget. Andre kan være mere diffuse.

Retningslinjer

7.1.1 Afgrænsede og uafgrænsede Anlægsområder fremgår af kortbilag 7.1.

7.1.2 Anlægsområder er arealreservationer til fremtidige tekniske eller rekreative anlæg i det åbne land.

7.1.3 Der må ikke foretages investeringer eller ændringer i den hidtidige arealanvendelse på en sådan måde, at der kan opstå konflikt i forhold til den anvendelse, der er reserveret mulighed for.

7.1.4 Anlæg skal altid indpasses under hensyn til omgivelsernes karakter, og der kan stilles særlige krav til det enkelte anlægs placering og udformning.

Redegørelse

Afgrænsede anlægsområder

Områderne er beliggende i landzone og aktiviteten vil ske inden for anlægsområdet og skal holdes her inden for.

Ikke afgrænsede anlægsområder Områderne er beliggende i landzone og det er ikke muligt at definere placering andet end at det kan forventes inden for den kommende planperiode at skulle ske en aktivitet, som defineres nærmere. Dette kan ske gennem yderligere kommuneplanlægning. Der er således alene tale om en arealdisposition af mere diffus karakter.

Der er i Slagelse kommune udlagt følgende anlægsområder: Nærmere beskrivelse, af de enkelte områder, herunder evt. forhold til kystnærhedszonen, findes under tema-retningslinjerne.

Vejanlæg: Ad. 10.5.2 200 m bredt afgrænset anlægsområde for, at sikre mulighed for etablering af omfartsvej nord om Slagelse. [anlægområde 1] Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

Ad 10.5.3 200 m bredt afgrænset anlægsområde for, at sikre mulighed for etablering af omfartsvej øst og nord om Skælskør Nor. [anlægsområde 2]

Affaldsanlæg: Ad 8.1.2 Forlev Miljøanlæg kan udvides inden for det udpegede afgrænsede anlægsområde – Forlev Miljøanlæg er allerede eksisterende inden for området. [anlægområde 3]

Turisme åbent land: Ad 11.1.6 Renovering og ændring af faciliteterne på Trelleborg i et afgrænset anlægsområde. [anlægsområde 4] Ad 11.1.7 Udvidelse af Gerlev Legepark i et afgrænset anlægsområde. [anlægsområde 5] Ad. 11.1.8 Udvidelse af Cirkusland i et afgrænset anlægsområde. [anlægsområde 6] Ad. 11.1.9 Udvidelse af Korsør Lystskov Campingplads i et afgrænset anlægsområde.

Turisme Kysten: Ad 11.2.5 Udvidelse af Bisserup Camping i et udlagt anlægsområde. Ad 11.2.6 Etablering af ny campingplads ved Kobæk i et afgrænset anlægsområde. [anlægsområde 7] Ad 11.2.7 Etablering af nye overnatningsmuligheder ved Stillinge Strand i et ikke afgrænset anlægsområde.

Turisme Øerne: Ad. 11.4.5 Samling af campingenhederne på Agersø i et ikke afgrænset anlægsområde.

Ad 11.4.6 Udvidelse af campingenhederne på Omø i et ikke afgrænset anlægsområde.

Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

Supplerende redegørelse, der vil fremgå af redegørelse for de enkelte temaretningslinjer:

Ad 10.5.2 Anlægsområdet udlægges til ny omfartsvej nord om Slagelse By. Udlægget er overført til Slagelse Kommunes planlægning fra Regionplan 2005 og skal, sammen med den helt nye omfartsvej vest om Slagelse, danne en trafik-ring uden om Slagelse som en del af rute 22.

Ad 8.1.2 Forlev Miljøanlæg kan udvides inden for det udpegede anlægsområde – Forlev Miljøanlæg er allerede eksisterende inden for området. [anlægsområde 3]

Redegørelse: Lokaliseringen af et affaldsanlæg som Forlev Miljøanlæg må ikke være i konflikt med miljø- og naturinteresser, lige som der skal tages trafikale hensyn i forbindelse med affaldstransporter til deponeringsanlæg. Derfor er der ikke mange steder at placere et så omfattende miljøanlæg.

Det eksisterende anlæg og muligheden for udvidelse er beliggende inden for kystnærhedszonen. Forlev Miljøanlæg har ligget på stedet i hen mod 50 år og har med tiden udviklet sig til et stort og velfungerende anlæg placeret et sted hvor miljø-generne er så få som muligt. Det eksisterende miljøanlæg, og planerne for en evt udvidelse, er landskabeligt indpassede og vil ikke stride mod de formål som kystnærhedszonen skal varetage.

Udvidelsen af Forlev Miljøanlæg har været omfattet af planlægningen siden regionplan for Vestsjællands Amt 1997.

Ad 11.1.6 Vikingeborgen Trelleborg forventes inden for de kommende år at blive et stort, nyt formidlingscenter omkring vikingernes liv og historie. Der er udlagt anlægsområde til denne udvidelse og ændring, som dog holdes inden for det område, det nuværende besøgscenter råder over i dag.

Området er for en mindre dels vedkommende beliggende indenfor kystnærhedszonen. Etablering af nye forbedrede aktiviteter vil ikke stride mod de hensyn der skal varetages inden for kystnærhedszonen. En del af oplevelsen omkring Vikingeborgen Trelleborg, er netop sammenhængen til kysten. Adgangen til kysten leder af Tudeå, som er en del af sammenhængen Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune omkring det kulturhistoriske samlingssted Trelleborg, der ydermere er opført på UNESCO’s tentativliste som verdenskulturarvs-sted.

Se: http://slagelse-kp13.odeum.com/download/anlaegsbeskrivelser/trelleborg_small.pdf

Ad 11.1.7 Gerlev Legepark har aktuelle planer om udvidelse til flere lege og aktiviteter – f.eks. forskellige labyrinter.

Se http://slagelse-kp13.odeum.com/download/anlaegsbeskrivelser/gerlev_legepark_small.pdf

Ad 11.1.8 Cirkusland, som ejes af Cirkus Arena, forventer at udvikle og udvide aktiviteterne løbende.

Se http://slagelse-kp13.odeum.com/download/anlaegsbeskrivelser/cirkusland_small.pdf

Ad 11.2.6 Etablering af ny campingplads ved Kobæk i et afgrænset anlægsområde

Det vurderes, at det kan bidrage positivt til turismeudviklingen i den sydlige del af kommunen, hvis der bliver mulighed for at etablere en ny campingplads i Kobæk. Der er derfor fortsat udlagt et anlægsområde til en ny campingplads i Kobæk.

Signaturforklaring

Anlægsområder tilrettet Kystnærhedszonen

Kortbilag 7.1 Anlægsområder Revideret juni 2013 Kortbilag 7.1 Signaturforklaring Anlægsområde nr. 7 Revideret juni 2013 Anlægsområder tilrettet Kortbilag 7.1 Signaturforklaring Anlægsområde nr. 6 Revideret juni 2013 Anlægsområder tilrettet Kortbilag 7.1 Signaturforklaring Anlægsområde nr. 5 Revideret juni 2013 Anlægsområder tilrettet Kortbilag 7.1 Signaturforklaring Anlægsområde nr. 4 Revideret juni 2013 Anlægsområder tilrettet Kortbilag 7.1 Signaturforklaring Anlægsområde nr. 3 Revideret juni 2013 Anlægsområder tilrettet Kortbilag 7.1 Signaturforklaring Anlægsområde nr. 2 Revideret juni 2013 Anlægsområder tilrettet Kortbilag 7.1 Signaturforklaring Anlægsområde nr. 1 Revideret juni 2013 Anlægsområder tilrettet Bilag 2

Signaturforklaring

9_3_Beskyttelsesomr_KPlan_2009 DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Kerneomraader

DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Korridorer DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Potentielle_Kerneomraader

DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Potentielle_Korridorer 9.4 Landskab Landskabstyper Type kystforland landbrugsflade

småbakket dødislandskab ådal øer 9.4 Landskab Strategiske mål stra_mal_a Beskyt

Vedligeholde

Ændre Bilag 2

Signaturforklaring

9_3_Beskyttelsesomr_KPlan_2009 9.4 Landskab Landskabstyper Type kystforland landbrugsflade småbakket dødislandskab ådal

øer 9.4 Landskab Strategiske mål stra_mal_a Beskyt Vedligeholde

Ændre Bilag 2

Signaturforklaring

9_3_Beskyttelsesomr_KPlan_2009

DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Kerneomraader

DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Korridorer DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Potentielle_Kerneomraader

DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Okologiske_forbindelser_Potentielle_Korridorer Bilag 3

Detailhandel Retningslinjer

(revideret den 11. juni 2013)

1.4.1. Den overordnede detailhandelsstruktur fremgår af kortbilag 1.4

1.4.2. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder, det maksimale bruttoetageareal for omdannelse/nybyggeri til butiksformål i de enkelte områder og maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte områder fremgår af Tabel 1.4.1.

1.4.3. Der er afgrænset bymidte i Slagelse, Korsør og Skælskør. I bymidterne planlægges der for en bred vifte af dagligvarer og udvalgsvarer, samt andre funktioner, der naturligt lokaliseres i bymidte.

1.4.6. De eksisterende bydelscentre i Slagelse by opretholdes; bruttoetagearealet i bydelscentrene i Slagelse by må maksimalt være på 5.000 m².

Eksisterende lovlige butikker i bydelscenter Slagelse øst (1.3C2, 1.3C3, 1.3C4, 1.3C5) kan fortsætte. Eksisterende lovlige butikker i bydelscenter Slagelse syd (1.4C1 Bilka) kan fortsætte. 1.4.7. I Slagelse by udpeges 1.3C1 Byskovcentret, 1.4C6 Idagårdsvej/Skælskørvej, 1.5C1 Strandvejscentret og 1.5C2 Vestre Ringgadecentret til lokalcentre med mulighed for dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker. Der kan planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker på 1.000 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker.

Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Byskovcentret må maksimalt være 1250 m2. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Idågårdsvej/Skælskørvej må maksimalt være 1000 m2. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Strandvejscentretmå maksimalt være 700 m2. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalcenter Vestre Ringgadecentret må maksimalt være 1500 m2.

1.4.8. I Korsør by planlægges der for detailhandelsudvikling i Korsør bymidte (2.1C1, 2.1C2, 2.1C3) frem for Halsskov.

1.4.10. I Korsør by udpeges 2.3C2 Halskov til lokalcenter med mulighed for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Der kan planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker på 1.000 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker.

1.4.11. I Skælskør by planlægges der for detailhandelsudvikling i bymidten langs Algade (3.1C1) frem for Kongeåsen.

1.4.13. I Korsør by, Skælskør by og Slagelse by udlægges ikke yderligere muligheder for butikker til hverken udvalgsvarer eller dagligvarer.

1.4.14. De øvrige bysamfund Bisserup, Boeslunde, Dalmose, Havrebjerg, Kirke Stillinge, Slots Bjergby, Sørbymagle, Flakkebjerg, Svenstrup og Vemmelev udpeges til lokalcentre med mulighed for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Der kan planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker på 1.000 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker.

1.4.15. I Vemmelev udlægges ikke yderligere muligheder for butikker til hverken udvalgsvarer eller dagligvarer.

1.4.17. I byområder, hvor der kan placeres produktionserhverv, kan der i tilknytning til den enkelte virksomhed tillades mindre butikker til salg af egne produkter. Butikkernes størrelse må normalt ikke overstige 20% af virksomhedens samlede etageareal og må maksimalt være 250 m². Butikker i erhvervsområder kræver byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 1.4.18. I landsbyerne kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning. Der kan planlægges for dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på 500 m².

1.4.19. Der må, i henhold til planlovens § 37, uden landzonetilladelse etableres mindre butikker på op til 250 m² i bygninger, der ikke længere er nødvendig for driften af en landbrugsejendom. Dette kan ske efter en konkret vurdering. Virksomheden skal etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentlig omfang, og bygningerne må ikke være opført inden for de seneste 5 år.

Særlig pladskrævende varegrupper 1.4.20. Butikker med særlig pladskrævende varegrupper placeres i områder udlagt til dette formål. Områderne fremgår af kortbilag 1.4 Detailhandel: områder til særlig pladskrævende varegrupper. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder, det maksimale bruttoetageareal for omdannelse/nybyggeri til butiksformål i de enkelte områder og maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte områder fremgår af Tabel 1.4.2.

1.4.21. Butikker med særlig pladskrævende varegrupper omfatter butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbler, som pladskrævende varegruppe, forudsætter en redegørelse for, hvorfor placering i bymidten eller bydelscenter ikke kan lade sig gøre.

1.4.22. Der må i henhold til gældende lokalplanlægning etableres en møbelbutik på op til 8000 m² ved Idagårdsvej/Sdr. Ringgade i Slagelse by (1.4E9).

1.4.23. Der må i henhold til gældende lokalplanlægning: a. etableres en møbelbutik på op til 8000 m² ved Idagårdsvej/Sdr. Ringgade i Slagelse by (1.4E9). b. etableres en møbelbutik på op til 12.000 m² ved Hunsballe i Slagelse by (1.4E11).

12-06-2013

Tabel 1.4.1 Dagligvarer og udvalgsvarer

Ramme Samlede Maksimale Maksimale maksimale bruttoetageareal for bruttoetageareal for de bruttoetageareal omdannelse/nybyggeri enkelte butikker (m²) til butiksformål (m²) (m²) dagligvarer udvalgsvarer dagligvarer udvalgsvarer 1.3C3 800 0 0 1000 200 1.3C4 1500 0 0 1000 200 1.3C5 1700 0 0 1000 200 1.4C1 5000 0 0 3500 200 1.4C6 1000 0 0 1000 200 1.5C1 700 500 0 1000 200 1.5C2 1500 0 0 1000 200 2.1C1 13500 500 5000 3500 2000 2.1C2 2000 0 0 3500 2000 2.1C3 4500 0 400 3500 2000 2.2C1 150 0 0 1000 0 2.2C2 1000 93 0 1000 0 2.2C3 1000 110 0 1000 0 2.3C2 2900 0 500 1000 200 2.3C4 1000 0 0 1000 0 2.3C5 1000 1000 0 1000 0 3.1C1 12200 500 3000 3000 2000 3.2C1 2000 0 0 2000 0 4.C1 1224 500 200 1000 200 5.C1 1200 100 200 1000 200 6.C1 613 0 200 1000 200 6.C2 1200 100 200 1000 200 7.C1 1200 1000 200 1000 200 8.C1 2200 150 200 1000 200 9.C1 1200 1000 200 1000 200 10.C1 1214 100 200 1000 200 12.B1 1800 400 200 1000 200 16.C1 1700 600 200 1000 200 17.C1 2808 1000 200 1000 200 17.C2 1000 1000 0 1000 0 12-06-2013

Det samlede bruttoetageareal i bymidterne, bydelscentrene og lokalcentrer (m²)

Tabel 1.4.2 Særlige pladskrævende varegrupper

Ramme Samlede Maksimale Maksimale maksimale bruttoetageareal for bruttoetageareal for de

1 Udlægges som erhvervsområde i endelige kommuneplan. 2 Udlægges som erhvervsområde i endelige kommuneplan. Bilag 4

Signaturforklaring

Export_store_husdyrbrug_beskåret_100613 DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Kystnaerhedszone DISTRIBUTION.HISTORIK.drikkevandsomraader Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

Bilag 5 Vindmølleområder

Regeringen indgik den 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 -2020. Af aftalen fremgår, at der frem mod 2020 skal planlægges for og opstilles nye landbaserede vindmøller med en kapacitet på 1.800 MW. Kommunen skal som planmyndighed udpege områder hvor der kan opstilles større nye vindmøller samt hvor det er hensigtsmæssigt at nedtage ældre mindre vindmøller.

Retningslinjer

2.5.1 Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 m inden for de områder, der er udpeget til vindmølleområder, fremgår af kortbilag nr. 2.5.

2.5.2 Ved planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg.

2.5.3 Husstandsmøller er mindre, enkeltstående vindmøller, der betjener en enkelt ejendom. Møllerne skal opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen. Ved opstilling af husstandsmøller skal der tages hensyn til retningslinjer for Natur og Landskab.

2.5.4 I kystnærhedszonen og i de større uforstyrrede landskaber kan der ikke opstilles husstandsmøller.

2.5.5 Opstilling og udskiftning af vindmøller i de udpegede vindmølleområder, skal normalt ske på grundlag af kommunal planlægning.

2.5.6 I de udpegede vindmølleområder kan der med undtagelse af de i retningslinje 2.5.7 nævnte områder opstilles vindmøller i grupper med 3 møller. Totalhøjden er afhængig af afstanden til fremmed beboelse, jf. retningslinje 2.5.10., og kan ikke overstige 80 m med undtagelse af de i retningslinje 2.5.7 nævnte områder.

2.5.7 I området ved Stigsnæs kan der opstilles 1 vindmølle med en totalhøjde på max. 110 m, hvis bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder kan overholdes, og hvis møllen er af en sikkerhedsklasse, så der fortsat kan drives og etableres risikobetonede virksomheder i det særlige erhvervsområde. I området ved Eggeslevlille kan der maksimalt opstilles 3 vindmøller med en navhøjde på 40 m. I området ved Næsbyskov kan der maksimalt opstilles 3 møller med en navhøjde på 40 m.

2.5.8 Husstandsmøller kan opstilles med en totalhøjde på max. 25 m.

2.5.9 Vindmøller og husstandsmøller skal opstilles så kravene om maksimalt lydniveau overholdes, jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

2.5.10 Vindmøller skal opstilles mindst 4 gange vindmøllens totalhøjde fra fremmed beboelse, fra samlede bebyggelser samt fra skoler, institutioner mv., der ikke direkte betjenes af møllen. Ved fremmed beboelse forstås alle andre boliger end mølleejerens egen.

2.5.11 Vindmøller inden for det enkelte vindmølleområde skal være ensartede og opstilles, så de opfattes som en harmonisk helhed. Møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange navhøjden, og således at deres nav flugter på en ret linje. Ved opstilling af vindmøller i et vindmølleområde, der er nærmere Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune end 28 gange vindmøllens totalhøjde fra andre mølleområder, skal opstillingen ske med parallelle opstillingsretninger og med møller i samme størrelse og antal som i naboområderne.

2.5.12 Vindmøller og husstandsmøller skal have 3-bladet rotor. Navcellen (møllehatten) må ikke være dominerende i forhold til den øvrige konstruktion.

2.5.13 På vindmøller og husstandsmøller skal mølletårn og vinger holdes i ensfarvede grå nuancer og udføres i ikke-reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer på møllerne. Set med vindretningen skal møllerne dreje med uret. Rotordiameter og navhøjde skal være ens. Dog kan der tillades en afvigelse på op til +/- 10 %. På husstandsmøller kan navhøjden være større end rotordiameteren. En afvigelse af sikkerhedsmæssige grunde skal dokumenteres.

2.5.14 Vindmøller skal opstilles på rørtårne. Husstandsmøller kan opstilles på gittertårne.

2.5.15 Der må ikke opstilles vindmøller og husstandsmøller på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 4 (moser, heder, enge, overdrev og diger mv.) samt indenfor beskyttelseslinjerne om fortidsminder, skove, strande, søer, åer og kirker, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 15-19 medmindre der meddeles dispensation.

2.5.16 Husstandsmøller skal opstilles, så de ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg samt landskaber af betydning. Se i øvrigt retningslinjer vedr. Kulturhistorie samt retningslinjer for Natur og Landskab.

2.5.17 Vindmøller og husstandsmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her.

2.5.18 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser eller maritime radioanlæg, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen.

2.5.19 Vindmøller må ikke opstilles, så de frembyder risiko for beflyvningen af flyvepladserne eller medfører gener for de radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten.

2.5.20 Ved naturgasledninger af stål skal afstanden mellem ledning og mølle være mindst 3 gange navhøjden.

2.5.21 Der henvises til retningslinjer om støjfølsomme anlæg - vindmøller. Afstanden til jernbaner og overordnede veje skal være min. 1 * vindmøllens totalhøjde.

2.5.22 Der henvises til retningslinjer for støjfølsomme anlæg – vindmøller.

Redegørelse

Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 -2020. Af aftalen fremgår, at der frem mod 2020 skal planlægges for og opstilles nye landbaserede vindmøller med en kapacitet på 1.800 MW.

Retningslinjer for vindmøller er udarbejdet i henhold til planlovens § 11a stk. 1 nr. 5 hvor det fremgår, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. I Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune forhold til tidligere planlægning, er retningslinjerne i væsentlighed overført uændret dog med enkelte redaktionelle ændringer samt opdateringer i forhold til lovgivning.

Miljøministeriet har i foråret 2004 opfordret regionplanmyndighederne (de gamle amter) til at bidrage til en udbygning med nye større vindmøller som erstatning for uheldigt placerede ældre og mindre møller. Denne opgave er overgået til Kommunerne, der har overtaget planlægningen for vindmøller. Ved Vestsjællands Amts Regionplanrevision 2001 er der udpeget vindmølleområder, som reelt er de eneste steder der kan opføres nye vindmøller. Slagelse Kommune har i løbet af planperioden for Kommuneplan 2009 arbejdet på en revideret vindmølleplan. Planen er endnu ikke vedtaget derfor har Slagelse Kommune valgt at videreføre de vindmølleområder som stammer fra Vestsjællands Amts Regionplanrevision 2001. Der er udpeget 12 vindmølleområder i Slagelse Kommune.

Som et led i saneringen af ældre vindmøller blev der i 2004 indgået en aftale om den såkaldte Skrotningsordning. Aftalen blev forlænget med den politiske aftale af 2008 og omfattede landbaserede vindmøller under 450 kW. På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en aftale om en skrotningsordning. Der er i dag to udpegede vindmølleområder (6 møller), hvor møllerne er under 450 kW. Det vurderes at de to (Bildsø og Slots Bjergby) muligvis kan rumme møller over 450 kW. Ved opstilling af vindmøller skal planens øvrige retningslinjer overholdes for så vidt angår støj og afstand til naboer, samt miljølovgivningens øvrige rammer. I alt er der i Slagelse Kommune ca. 120 vindmøller hvoraf ca halvdelen har en kapacitet under 450 KW, mange af disse vindmøller er placeret udenfor vindmølleområder.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er vindmøller med en totalhøjde over 80 m og grupper med mere end 3 møller altid VVM-pligtige. Opstilling af færre eller mindre møller kan i særlige tilfælde være VVM- pligtige. Ved nyopstilling af vindmøller vil disse typisk have en totalhøjde over 80 m og/eller opføres i grupper med mere end tre møller. I sådanne tilfælde skal der altid foretages en VVM-vurdering. Hermed skal der samtidig foretages yderligere vurdering og planlægning i form af et Kommuneplantillæg. Kommunen vil derfor i forbindelse med behandlingen af fremtidige ansøgninger om nye vindmøller vurdere om der bør ændres i Kommuneplanens eksisterende vindmølleområder eller om der eventuelt bør udlægges nye.

Ad 2.5.2 I henhold til cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller kan der kun opstilles nye og udskiftes eksisterende vindmøller i områder, der er udpeget i en kommuneplan. Der skal som udgangspunkt ikke udpeges nye områder. Derimod skal de eksisterende områder og opstillede vindmøller revurderes. Udviklingen har vist, at nye vindmøller bliver større og større og dermed har vidtrækkende konsekvenser for både det omgivende landskab og de omkringboende. Udbygningen med vindmøller nødvendiggør derfor, at der i planlægningen for og ved meddelelse af landzonetilladelse til opstilling af møller tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til landskab, natur, omkringboende, kulturhistoriske værdier og jordbrugsinteresser.

Ad 2.5.1 og 2.5.3 Vindmøller er møller med en totalhøjde over 25 m. Husstandsmøller er enkeltstående møller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land

Ad Lokalisering af vindmøller med en totalhøjde over 25 m Udpegningen af vindmølleområder er sket på baggrund af en vurdering af de eksisterende vindmøllers energieffekt og deres landskabelige påvirkning. Det er ligeledes vurderet, om de enkelte områder kan opleves som et afgrænset anlæg klart adskilt fra andre opstillede vindmøller. De udpegede områder er overvejende områder, hvor der kan genopstilles møller, som svarer til de eksisterende eller som er større. Følgende vindmølleområder er udpeget med antal vindmøller: Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

- Bildsø, 3 vindmøller - Næsbyskov Øst, 3 vindmøller - Næsbyskov Vest, 3 vindmøller - Gudum, 3 vindmøller - Slots Bjergby, 3 vindmøller - Hemmeshøj Nord, 3 vindmøller - Stude Vest, 3 vindmøller - Hulby, 3 vindmøller - Fårdrup Syd, 3 vindmøller - Dalmose, 3 vindmøller - Eggeslevlille E, 3 vindmøller - Stigsnæs H, 1 vindmølle

Støj og visuel påvirkning Den støjmæssige og visuelle påvirkning af nabobeboelsen er ikke vurderet for hvert enkelt område. Dette skal ske i forbindelse med den kommunale planlægning. Det er dog Kommunens opfattelse, at der med afstandskravene i retningslinje 2.5.10 er taget omfattende hensyn til de omkringboende.

Natur- og kulturhistoriske værdier De udpegede vindmølleområders påvirkning af naturen og de kulturhistoriske værdier er vurderet til at være begrænset, da der ikke er udpeget områder i særlige naturområder og områder med kulturhistoriske værdier.

Landskab Ved udpegningen af vindmølleområderne blev den landskabelige påvirkning af de daværende eksisterende møller med en totalhøjde over 25 m vurderet. Møller opstillet i kystnærhedszonen og i de større uforstyrrede landskaber belaster landskabet så meget, at de ikke kan genopstilles. I de udpegede områder, hvor der kan opstilles vindmøller med grupper af 3 ens møller på en ret linje, er det vurderet, at landskaberne er så robuste, at vindmøllerne indgår som naturlige dele af det vestsjællandske landskab.

Ad Lokalisering af husstandsmøller Ved opstilling af husstandsmøller skal der tages omfattende hensyn til omkringboende, landskab, natur, kulturhistorie mv. Opstilling af husstandsvindmøller skal ske under hensyntagen til retningslinjer for Natur og Landskab.

Kystnærhed og større uforstyrrede landskaber I kystnærhedszone og de større uforstyrrede landskaber er de landskabelige interesser betydelige, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan opstilles husstandsmøller.

Ad Opstilling af vindmøller Opstilling og genopstilling af vindmøller forudsætter som regel kommune- og lokalplanlægning. En lokalplan for et vindmølleområde skal altid indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antallet af møller, deres mindste og største effekt og totalhøjde samt deres udseende - herunder, at de skal fremstå ens inden for samme vindmølleområde. Der skal desuden være en bestemmelse om, at grupper af møller skal stå på én eller flere rette linjer, og at møllernes nav skal ligge i samme (vandrette eller skrå) plan over terræn. Forholdet til omkringboende inden for 500 m skal også beskrives, ligesom forholdet til eksisterende vindmøller inden for 28 gange vindmøllens totalhøjde skal være belyst. Dette gælder også for vindmøller i nabokommuner.

Udskiftning af vindmøller udenfor de udpegede områder Vindmøllecirkulæret giver landzonemyndigheden mulighed for undtagelsesvist at tillade genopstilling af en vindmølle udenfor de udpegede områder, hvis der foreligger en særlig begrundelse, som f.eks. at møllen er gået i stykker p.g.a. lynnedslag eller lignende. Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

Antal og højde Vindmøller skal ifølge vindmøllecirkulæret fortrinsvis opstilles i grupper. Ved grupper forstås normalt 3 ens møller opstillet i ét vindmølleområde. Ved møllernes totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Den maksimale totalhøjde er afhængig af afstanden til omkringboende og skal fastsættes konkret i forbindelse med den kommunale planlægning. Navhøjden er afstanden fra terræn til der, hvor vingerne sættes på.

Husstandsmøllers højde Muligheden for at opstille husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m afhænger af den landskabelige påvirkning, afstanden til omkringboende, dimensionerne på den bebyggelse, som møllen opstilles i tilknytning til mv.

Lydniveau, flimmer, skygge og afstande Den fastsatte minimumsafstand på 4 gange vindmøllens totalhøjde er anbefalet af Miljøministeriet. Afstanden er bestemt af støjforhold og af de visuelle gener fra møllerne, især "rotationsflimmer". Ved kommunens vurdering skal der udover over støj og visuel påvirkning tages hensyn til skyggemæssige påvirkninger. De støjmæssige hensyn varetages af Byrådet i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1284 af 15. dec. 2011.

Ad Vindmøllers fremtræden Opstillingsmønstre Opstilling af vindmøller skal ske sål anlæggene kan opfattes som harmoniske helheder, hvorfor det er vigtigt at stille krav til ensartethed og opstillingsmønster.

Udseende Der er i de seneste år opstillet husstandsmøller, som har en 2-bladet rotor. Disse møller virker forstyrrende i landskabet, hvorfor der fremover stilles krav om 3-bladet rotor. Det har stor betydning, at møllerne ved deres farve og materialevalg i øvrigt fremtræder så landskabeligt neutralt som muligt. Erfaringen viser, at grålige nuancer oftest passer til vejrlig og landskab. I henhold til naturbeskyttelseslovens § 21 må der ikke være reklamer på vindmøller. Det er ligeledes vigtigt, at den enkelte mølle kan opfattes som harmonisk, derfor er der fastsat retningslinjer for forholdet mellem rotordiameter og navhøjde.

Ad Begrænsninger i forhold til andre anlæg mv. Kulturhistoriske interesser Så vidt muligt skal kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg fastholdes som betydningsfulde landskabselementer. Derfor tillægges det stor vægt, at vindmøller placeres så neutralt som muligt i forhold til væsentlige kulturhistoriske anlæg. De forhistoriske anlæg, borgrester, gravhøje o.l. kan have en markant placering, der af hensyn til såvel landskabet som områdets kulturhistoriske fortælleværdi kræver hensyntagen ved placering af vindmøller.

Radiokæder Vindmøller placeret i en radiokædes sigtelinje vil kunne påvirke de radiomæssige forhold, således at signalet forringes væsentligt. I henhold til Telestyrelsens anbefaling vil vindmøller derfor som hovedregel ikke kunne placeres inden for 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Ved ansøgninger om opstilling af vindmøller inden for de 200 meter vil de af Kommunen registrerede radiokædeoperatører blive hørt. I tilfælde af tvivl i konkrete sager, skal Telestyrelsen høres med henblik på en vurdering af vindmølleprojektets indflydelse på radiokædestrækningen.

Flyvepladser Inden for afstande af 2,5 km fra en flyveplads og 1 km fra radionavigationsanlæg for luftfarten (VOR-stationer) forudsætter opstilling af vindmøller, at Statens Luftfartsvæsen, Flyvekontoret, vurderer og accepterer opstillingen. Vindmøller med en totalhøjde over 100 m skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Bilag til Naturstyrelsen Forslag til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune

Belysningsafmærkning Statens Luftfartsvæsen skal høres ved opstilling af vindmøller mellem 100 og 150 meter mht. om møllerne skal afmærkes med belysning.

Forsvarets arealer Forsvarets Bygningstjeneste skal høres ved opstilling af vindmøller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner.

Naturgasledninger Baggrunden for bestemmelsen om afstand til naturgasledninger er risikoen for lynnedslag og gensidige påvirkninger. Ved overordnede naturgasledninger af stål forstås hovedtransmissionsledninger (80 bar) og regionale fordelingsledninger (16 bar). Afstandsbestemmelsen er medtaget på foranledning af Dansk Naturgas A/S.

Overordnede veje Af hensyn til trafiksikkerheden og regulariteten på overordnede og vigtige vejforbindelser, skal der ved placering af vindmøller tages hensyn til, at der ikke må kunne ske eksempelvis nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser og lignende, eller optræde uheldige optiske virkninger for trafikanterne, hvorfor vindmøller som minimum bør placeres 4 1 gange møllens totale højde fra den overordnede vej. Af landskabsæstetiske og trafiksikkerhedsmæssige grunde bør vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen.

Bilag 6

Signaturforklaring

7_5_Potentielle_Vaadomr_KPlan_2009 DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Lavbundsarealer Signaturforklaring

7_5_Potentielle_Vaadomr_KPlan_2009 DISTRIBUTION.PLANLAEG.KP2013_Lavbundsarealer

Naturstyrelsen Att. Sara Berg Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads 6, 1 sal 4220 Korsør

Tlf.: 58 57 36 00

[email protected] www.slagelse.dk

Supplerende notat til Naturstyrelsen om Slagelse Kommunes forslag til Kommuneplan 2013 13. juni 2013

Sagsid.: KMP 2013 Efter aftale skal det bekræftes at følgende skal supplere notat fremsendt pr. 12. juni 2013. Kontaktperson: Jeanette Olsen Ændring af rammen 1.2R12 Dir.tlf.: 58579208

Det kan bekræftes at ramme 1.2R12 ændres så den fremgår med følgende tekst:

Plannummer 1.2R12 Rammenavn Grøn ring , Jernbjerg Anvendelse generelt Rekreativt område Anvendelse specifikt Rekreativt grønt område Zone status Byzone Fremtidig zonestatus Byzone

Andet: Inden for rammeområdet må der ikke opføres anlæg, bebygges eller etableres fast belægning o.lign. Der vil ikke blive etableret grundvandstruende (i forhold til forurening og grundvandsdannelse) aktiviteter.

Biogas

Retningslinjer for Biogas ændres til følgende (overstreget fjernes fra teksten):

2.2.1 Placering af fælles biogasanlæg skal fortrinsvis ske indenfor udpegningen af områder til særligt værdifulde landbrugsområder og udpegningen til store husdyrbrug.

2.2.2 Fælles biogasanlæg skal så vidt muligt placeres i umiddelbar nærhed til store husdyrbrug og skal placeres med gode vej- og tilkørselsmuligheder.

2.2.3 Ved udvidelse eller nyudlæg af et fælles biogasanlæg skal det ske un- Side2/2 der størst mulig hensyntagen til natur, landskab og kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener herunder visuelle, forureningsmæssige og støjmæssige gener.

2.2.4 Ved planlægning og placering af fælles biogasanlæg bør der tages hensyn til nærhed til eksisterende naturgasnet.

2.2.5 Der kan som udgangspunkt ikke placeres fælles biogasanlæg inden for natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og beskyttet landskab, kul- turmiljøer og fredede fortidsminder.

2.2.6 Lokale forhold: Hashøj Biogas ved Dalmose er et eksisterende fælles biogasanlæg. Biogasanlægget kan udvides jf. de generelle retningslinjer. Placering fremgår af kortbilag 2.1.

Redegørelsen suppleres med følgende tekst:

Slagelse Kommune vil i forbindelse med næste kommuneplanrevision, efter den statslige grundvandskortlægning er afsluttet, revidere planlægningen for fælles biogasanlæg og store husdyrbrug, med henblik på at afsøge mulighederne for lokalisering af fælles biogasanlæg og store husdyrbrug i den del af kommunen der i dag er udpeget til OSD men ikke er kortlagt.

Herudover vil vi generelt supplere redegørelsen med begrundelser for vores ene udpegning.

Anlægsområder

Følgende ”anlægsområder” fjernes yderligere:  Gerlev Legepark  Trelleborg  Cirkusland

Alle tre områder vil i stedet blive flyttet så de indgår i ”redegørelsen” for tu- rismeområderne.

Venlig hilsen

Jeanette Olsen Projektleder