HANS TOLSTRUP CHRISTENSEN Foreword by Translators
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Nu Kan Man Gå Tørskoet Gennem M Moserne
10 www.tidende.dk bornholmstidende @bornholmstidende @tidendedk BORNHOLMS TIDENDE | ONSDAG 14. OKTOBER 2020 ONSDAG 14. OKTOBER 2020 | BORNHOLMS TIDENDE www.tidende.dk bornholmstidende @bornholmstidende @tidendedk SYD ØST 11 NEXØ, AAKIRKEBY, SVANEKE, ØSTERMARIE, SNOGEBÆK, SYD ØST VESTERMARIE, NYLARS, LOBBÆK, PEDERSKER, LISTED OG AARSDALE Lea Wermelin med døtrene Vega og Karla – OM EKKODALENS MOSER sidstnævnte siddende på fars, Jonas Bjørn Jensens skuldre – og skovrider og chef for Naturstyrelsen Bornholm Søren Friese på vej • Staten har opkøbt 125 hektar, så hele Sprækkedalen er blevet statsejet. til åbning af Ekkodalens Moser. Foto: Jens-Erik • Projektet er det største naturgenopretningsprojekt på Bornholm i nyere tid. Larsen • Arter der nyder godt af naturgenopretningsprojektet: Sumpviol, rank viol, løvfrø, blåvinget pragtnymfe, havørred, trane og rørhøg. • Læsåen løb tidligere igennem Ekkodalen og ind i moserne. Den er lagt tilbage omtrent i det forløb, den havde indtil cirka 1965. • Der er lavet fem paddevandhuller, som blandt andet giver den ikoniske lille løvfrø nye levesteder. • Forsigtige gæt lyder på, at alene i sommeren 2020 havde Ekkodalen op mod 300.000 besøgende. Lea Wermelin fik lov til at kaste et helt læs grus i Læsåen. Ikke for at kaste grus i maski- neriet, men for at give ørrederne noget at gemme sig bag under deres rejse fra hav til ynglepladser og til- bage. De gamle eng- og moseområder bliver vilde og våde igen: Nu kan man gå tørskoet gennem moserne Af Anette Vestergaard Gruset skal gøre det lettere for ørredbe- rådet. Naturstyrelsen har erhvervet i alt 125 som sumpviol, engperlemorsommerfugl og ikke frygte at få våde tæer. så uden for de afmærkede stier, hvis man råd til at tage god landbrugsjord ud til natu- standen at gemme sig, når den bevæger sig hektar til formålet, hvoraf landbrugsjorden løvfrøen samt ikoniske arter som trane, rør- Naturstyrelsen har nemlig anlagt fami- har lyst til det, sagde Lea Wermelin. -
NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere. -
Landmandsmodet I Nykming D
Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne. -
Cykelferie DK På Bornholm
Cykelferie DK på Bornholm Guide 21 cykelruter 3 mountainbikeområder Ferieøen 1 børnerute - Alle med kort Åbent alle ugens dage 8-21 I REMA 1000 har vi en klar holdning til de varer vi sælger og til vores om givelser. Det kalder vi discount med holdning! Og hos REMA 1000 i Rønne har købmand Niclas Fuglsang og Jens Christian Viborg stor fokus på de danske og lokale råvarer. Siden 2008 har REMA 1000 taget kampen op mod madspild og har igangsat flere initiativer. REMA 1000 støtter også lokal sporten på Bornholm, ligesom vi har indgået et samarbejde omkring støtte af de mange mad skoler på Bornholm i sommerferien. Se mere på www.rema1000.dk Købmand Købmand Niclas Fuglsang Jens Christian Viborg Gartnervangen 10 Åkirkebyvej 49 3700 Rønne 3700 Rønne 2 Indhold Indledning ....................................................................................................................................4 Sådan bruger du guiden ..........................................................................................................5 Rute 10 - 1. etape Rønne - Allinge .........................................................................................6 Rute 10 - 2. etape Allinge - Svaneke ....................................................................................8 Rute 10 - 3. etape Svaneke - Dueodde ...............................................................................10 Rute 10 - 4. etape Dueodde - Rønne....................................................................................12 Rute 21 Rønne - Nexø .............................................................................................................14 -
Layout Del 1.Indd
Ida Bjallerbæk Pedersen Back to the village - perspectives for the future The countryside of Denmark has been depopulating during the past century and our villages are disappearing. The population drainage from the smaller settlements, has affected the local market of housing and detail and welfare institutions such as schools and health care facilities are being dismantled and centralised in bigger cities. Errindlev, on the southern coast of Lolland, is a classical example of the struggling Danish village. This settlement used to be a thriving community with a strong cooperative tradition, but is today fighting for survival. As our society has developed, the village has lost it’s relation to it’s original source, the agricultural landscape. The village which gave birth to the cooperative movement is no longer an important driver in our contemporary society. Rural municipalities are today finding new foothold, such as planning for tourism as their future livelihood. In connection to new strategies for tourism the countryside is in need of new organisation and a rediscovery of local identity This thesis is a study of future perspectives for the village. What could be survival strategies for areas with population decline? How can urban and rural as two opposites come to support, instead of being competitors against one another. Could the recreational, scenic rural be developed as an attraction compared to the intense, urban life. How can such areas find relevance again? People 5 mil. 60 min Copenhagen City Countryside 3 mil Bremersvold Future station manor house 1 mil Lungholm Manor house manor house c. landscape 0 Errindlev 1800 1840 1855 1880 1901 1930 1950 1960 1970 1990 2000 Smålandshavet Population distribution from rural to urban during the past 200 years Errindlev Studehave b. -
Fæsteprotokol Holsteinsborg 1765-1809 Af Rita Holm
Fæsteprotokol Holsteinsborg 1765-1809 af Rita Holm Fæsterens navn hvorfra kom hvor bosat år opslag A Adamsen Christen smed Skielskør Bierre 1783 153 Albrechtsen Albrecht hm Flakkeberg samme 1786 170 Albrehtsen Albreht Flakkeberg samme 1777 113 Andersen Christen Sønderjelling Ruude 1775 89 Andersen Daniel skomager Flakkeberg ? 1797 349 Andersen Erich Bøgelund samme 1802 436 Andersen Hans Olstrup samme 1786 167 Andersen Hans Nyrup samme 1791 274 Andersen Hans Venslev Oreby 1778 119 Andersen Jens Venslev samme 1807 486 Andersen Jens smed Terslev Bøgelund 1797 361 Andersen Jens smed Terslev Bøgelund 1797 362 Andersen jens smed Bierresønder Venslev 1772 65 Andersen Jørgen Benslev Bisserup 1808 534 Andersen Lars gm Ørslev Boeslunde 1785 158 Andersen Lars hm Skafterup Ørslev 1772 66 Andersen Niels Glænø samme 1800 426 Andersen Niels Skafterup samme 1806 477 Andersen Niels ? Oreby 1797 359 Andersen Niels Skiørpinge Eggeslevmag 1799 407 Andersen Ole Venslev samme 1808 531 Andersen Peder gm Venslev samme 1770 44 Andersen Peder smed Sterrede Glænø 1776 102 Andersen Peder ungkarl Bøgelund samme 1786 166 Andersen Rasmus Flakkeberg samme 1787 19 Andersen Rasmus hm Skafterup Flakkeberg 1779 122 Andersen Rasmus smed Venslev Skafterup 1776 101 Andersen Søren Oreby sammen 1784 154 Andersen Søren gm Venslev Bøgelunde i1770 53 Andreasen Jens Glænø samme 1808 517 Axelsen Christopher Sønderjelling Venslev 1774 85 B Balle Morten væver Høve Bierre 1765 162 Bendesen Henrik Høve samme 1808 537 Bendsen Niels ungkarl Faardrup Eggeslevmagkle 1787 179 bergPedersen -
Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim -
University of London Deviant Burials in Viking-Age
UNIVERSITY OF LONDON DEVIANT BURIALS IN VIKING-AGE SCANDINAVIA Ruth Lydia Taylor M. Phil, Institute of Archaeology, University College London UMI Number: U602472 All rights reserved INFORMATION TO ALL USERS The quality of this reproduction is dependent upon the quality of the copy submitted. In the unlikely event that the author did not send a complete manuscript and there are missing pages, these will be noted. Also, if material had to be removed, a note will indicate the deletion. Dissertation Publishing UMI U602472 Published by ProQuest LLC 2014. Copyright in the Dissertation held by the Author. Microform Edition © ProQuest LLC. All rights reserved. This work is protected against unauthorized copying under Title 17, United States Code. ProQuest LLC 789 East Eisenhower Parkway P.O. Box 1346 Ann Arbor, Ml 48106-1346 ABSTRACT DEVIANT BURIALS IN VIKING-AGE SCANDINAVIA The thesis brings together information yielded from archaeology and other sources to provide an overall picture of the types of burial practices encountered during the Viking-Age in Scandinavia. From this, an attempt is made to establish deviancy. Comparative evidence, such as literary, runic, legal and folkloric evidence will be used critically to shed perspective on burial practices and the artefacts found within the graves. The thesis will mostly cover burials from the Viking Age (late 8th century to the mid- 11th century), but where the comparative evidence dates from other periods, its validity is discussed accordingly. Two types of deviant burial emerged: the criminal and the victim. A third type, which shows distinctive irregularity yet lacks deviancy, is the healer/witch burial. -
HBG-HIST.Historisk.Vej.4.Skov[1]
H O L S T E I N B O R G G O D S S K O V – H I S T O R I S K T U R H O L S T E I N B O R G G O D S K Ø R E B E S K R I V E L S E / S K O V – H I S T O R I S K T U R PRAKTISK: Vær omhyggelig med at NUL-STIL TRIPTÆLLEREN, nøjagtigt når man kører ud på asfalt-vejen !! Kør så vidt muligt i samme afstand til bilen foran, for at triptællingen kan hjæl- pe bedst muligt. Når der er høj midter-rabat, da blot fortsæt med fx de to højre-hjul i denne rabat! S T E D B E M Æ R K N I N G SE t. TRIP KM . SIDE HOLSTEINBORG Borg- og ladegårds-komplekset med voldgrav om i (HBG) 21 m. højde over havet er anlagt i årene 1598 – 1651 Udkørsel t.H asfaltvej HBG Park’s barokke have-del fra 1725 0,00 ! Marmor mindestøtte indviet med 1200 gæster 1870 0,35 H.C. Andersen skrev sangen dertil ”Allehuse” ex. t. savværksarbejdere, nu: lejeboliger 0,7 I det nordlige i bindingsværk ”Lille Allehus” sam- lede modstandsbevægelsen nedkastede våben fra Eng- land under Besættelsen – skytte Kaj Pedersen 1943-45 ”Strandskoven” løber direkte ned i havet mod syd. STRANDSKOV t.v. Herfra og til skovens nordende er der c. 6½ km. Den blev ”indfredet” 1790 I vejkant Robinie / falsk accasie er rodskud efter et træ, 1,5 plantet i 1821 t.V ad grusvej (ex. -
NATURA 2000-Basisanalyse for Habitatområde Nr. 162 Og Fuglebeskyttelsesområde 80: Almindingen, Ølene Og Paradisbakkerne
NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 162 og Fuglebeskyttelsesområde 80: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne Luftfoto fra 2004 over det centrale skovområde på Bornholm. De turkisblå linier omkranser centralt på fotoet NATURA2000-området og ved kysten habitatområde 213 og 161. Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området ..............................................................3 2. Udpegningsgrundlaget ...............................................................5 3. Datapræsentation ......................................................................7 4. Foreløbig trusselsvurdering................................................................ 11 4.1. Eutrofiering .................................................................................. 12 4.2. Tilgroning..................................................................................... 13 4.3. Hydrologi ..................................................................................... 14 4.4. Invasive arter ............................................................................... 14 4.5. Arealmæssige ændringer siden 1994 ................................................ 15 4.6. Forstyrrelse af arter ....................................................................... 15 4.7. Andre trusler ................................................................................ 15 5. Modsatrettede interesser .........................................................15 6. Naturforvaltning og pleje .........................................................16 -
DKB4 Bornholm Medieval Route
Medieval Greatness and Relaxed Bornholm Lifestyle 2015 A Historic Tour around Beautiful Bornholm Travel back in time and explore the exciting history of Bornholm’s castle ruins, round churches and legends of the Knights Templar. Information Tour Code: DKB-4A - Medieval Tour Choose between 5 or 7 days Tour Type: Individual, self-guided tour Duration: 7 days Travel Period & Start Dates: Arrival possible every day 1 May – 14 September 2015 Total Tour Length: app. 150 - 170 kms Accommodation Categories: 3*-4* hotels Welcome to the island famous for its smoked fish, friendly people and amazing conditions for cyclists. Immediately upon arrival, you feel the cosy atmosphere and Route Characteristics: Easy tour sense of authenticity. The South part of Bornholm is flat wheras the Northern part is a bit hilly. First stop is made at Nyker Round Church famous for its two rune stones. Nearby However, both the hilly parts and you can visit the impressive Bornholm Raptor Show before following the coastal distances in general are short enabling route to Hasle Smokehouse and the rock formations Jon’s Chapel. Stop by Olsker you to enjoy the tour. Round Church, the most elegant of the four, on your way to idyllic Allinge-Sandvig. Take a walk by the beautiful lakes and continue to explore the iconic ruins of the medieval castle, Hammerhus, and its great history before moving on to the spectacular Døndal Valley and the Holy Rocks, on the way to Gudhjem. Being here, don’t forget to taste the smoked herring specialty, Sunshine above Gudhjem. If you need a resting day, this is your chance. -
Roars Kilde I Nyt Og Anderledes Design
Årsskrift for Roskildenser-Samfundet Nr. 93 - Juni 2011 ROARSKILDE Indhold Introduktion ...................................................................................3 Dagsorden, generalforsamling 2011 ...............................................4 Formandens beretning (2010) .......................................................5 Nye kræfter .....................................................................................6 Rektors dimissionstale 2010 ........................................................ 8 Lise Svenstrups tale til studenterne .............................................14 Rejseberetning fra Zambia ...........................................................16 Roskildenser-samfundets bestyrelse .......................................... 20 RKS jubilarer 2011 ........................................................................21 Husk Tilmelding til års- og jubilarfesten skal være os i hænde senest mandag den 13. juni 2011 Forsidefoto: Translokation på RKS, 2010 Layout: Joakim Bo Kunkel & Frederik Sørensen 2 ROARSKILDE Roars Kilde I nyt og anderledes design Roskildenser-Samfundets årsskrift er i Derudover går vi med tanker om at ud- mange årtier udkommet som et flot skrift sende et nyhedsbrev et par gange i årets med farver og på glittet papir. Vi har selv løb på mail. været stolte af bladet og har i tidens løb fået mange rosende ord fra modtagerne. Bestyrelsen har foretaget en rundspørge blandt medlemmerne, om de vil modtage MEN det går desværre ikke længere. bladet digitalt eller i papirform, og resul-