FLORA oG FAUNA
Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland
5.:om Skal af molboøsters angrebet af boresvamp
Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskningen af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur
79. ARGANG 4. HÆFTE . DECEMBER 1973 . ARHUS OG FLORA FAUNA Fra redaktionen: udgivet af Som det allerede fremgik af over NATURHISTORISK FORENING sigten over foreningsfmmændene på bagsiden af 3. hæfte har Jyl FORJYLLAND landsforeningen fået ny fmmand. Ved generalforsamlingen i juni med støtte af måned frabad overlærer Knud undervisningsministeriet Juul sig genvalg efter 18 år som fmmand. Han afløste Sigfred Udkommer med 4 hæfter om året Knudsen i 1955, og foreningen (marts, juni, september, december) har al mulig grund til at takke ham for de mange år, og selv føler jeg som redaktør trang til at Tidsskriftet er medlemsblad for: sige tak for det gnidningsløse Naturhistorisk Forening for Jylland samarbejde gennem årene, og samtidig tillader jeg mig at ud Naturhistorisk Forening for Sjælland trykke det håb at Knud Juul trods Naturhistorisk Forening for byrådsarbejdet stadigvæk må få Lolland-Fa lster tid til at følge med i, hvad fore Naturhistorisk Forening for Fyn ningen og dens tidsskrift præste rer i fremtiden. Bornholms naturhistoriske Forening Med museumsinspektør dr. Bondesen som ny fmmand er for Indmeldelse i de pågældende fore eningens og bladets nære tillmyt ninger kan ske til formændene. ning til Naturhistorisk Museum i Århus yderligere bekræftet, og dette må kunne få en positiv ind Abonnement kan desuden tegnes flydelse på Flora og Fauna i de boghandelen eller ved henvendelse til kommende år. Økonomisk ser det ekspeditionen. ellers temmelig mørkt ud. Tryk keudgifter og porto stiger i en så hurtig takt at kontingentforhøjel Bogladepris: ser har svært ved at følge med. 40 kr. (ind. moms) pr. årgang. Redaktørens nytårsønsker kan igen i år udtrykkes således: flere penge Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. at trykke for, flere korte artikler (2-3 sider) og flere mindre med Redaktion: delelser. Godt nytår. E. N. Edwin Nørgaard, Skjærsøvej 5, 8240 Risskov. Tlf. (06) 17 79 73. Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Fauna, og manuskripter til artikler, der Ekspedition: ønskes optaget i bladet, sendes til redak PrebenJørgensen, tionen. Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. Alle henvendelser vedrørende abonne Tlf. (06) 15 82 84. ment, bladets forsendelse, indbetaling af Postkonto nr. 68786. kontingent m. v. må rettes til ekspedi tionen, hvortil også enhver adressefor Udsendt 15.12.1973 andring bør meddeles snarest. FLORA OG FAUNA
79. årgang
UDGIVET AF
NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND
; i\fed støtte af undervisningsmiristeriet
REDAKTION: EDWIN NØRGAARD
ÅRHUS
1973 IND HOLDSFORTEGNELSE
Artikler og meddelelser: Baagøe, H. J. & Jensen, B.: Sydflagermusens (Eptesicus se1'0ti:nus Schreb.) spredning og nuværende udbredelse i Danmark ...... 93 Bech, Cl.: Fund af abnorme Unaria vulgaris ...... 50 Bengtsson, J.: Vækst og livscyklus hos Baet-is rhodani (Piet.) ...... 32 Bloch, D.: Maveindholdet af ænder skudt i Nakskov Inderfjord sommeren 1970 ...... 39 Bøggild, 0.: Mange Sepia-skaller ved Thorupstrand ...... 38 Fog, J. & Kortegaard, L.: Ynglefugle i Vejlerne omkring 1971 ...... 15 Fog, M. : Om Hov Røn og dens ynglefugle ...... 25 Hansen, K.: Trækfugleundersøgelser på Hjelm 1970-72 ...... 53 Høegh-Guldberg, 0.: Lynwntria monacha.L. Iagttagelser fra angrebet ved Silkeborg 1972 ...... 35 Jensen, Fr. H. & Jensen, P. Aa.: Nye kvægmygarter fra Danmark ...... 43 Kaaber, S v.: Fund· af storsommerfugle fra Danmark i 1972 ...... 69 Larsen, E. & Pedersen, A.: Påbegyndt spredning af Elytrigia. itmcei.fonnis x pungens, Strand-Kvik x Stiv Kvik, i Storstmms Amt ...... 47 Mi.inster-Swendsen, M.: En klækkefælde og faldgrubefælde til insekt- økologiske undersøgelser ...... 85 Nielsen, H. Garnec Nathejre (Nyct-icorax nycticomx L.) ved Ry Møllesø . . 50 Pallesen, G. & Palm, K: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1972 . . . . 97 Skøtt, Chr. : Nye danske fund af myrerne Stenamma westwoodi Westw. og Myrmecina. gmm-inicola Latr...... 11 Tendal, O. Secl1er: De danske farvandes boresvampe ...... 105 Tralle, L.: Cikadeslægten Stenocranus Fieber, 1866 i Danmark ...... 12 Walliowd, H.: Mejsekasser og rovpattedyr ...... 23 Walliovd, H.: Observationer af pindsvin vinteren 1972--73 ...... 66 Worsøe, E.: Øster Lovnkær. En tidligere dansk løveng og dens flora ...... l Øllgaard, H.: Nyfund af mælkebøtter i Danmark ...... 79
Boganmeldelser: S. Asbirk, U. Birkholm, E. Egholm EngelbøJ & H. P. Lorenzen: En naturhistorisk undersøgelse af højmoserne Holmegaards Mose, Storelung og Skidendam ...... 84 H. P. Banks : Evolution and plants of the past ...... 10 Ch. Bisgaard: Den røde skovmyre ...... 42 F. Bregneballe: Vort menneskeskabte miljø ...... 24 Danmarks Natur 12 ...... 22 Danske Vildtundersøgelser 20 ...... 51 Dansk Natur - Dansk Skole. Årsskrift 1972 ...... 51 Dansk Vildtforskning 1972--73 ...... 51 T. Dybbro: Fuglene i vore søer og moser ...... 31 Fisk og Hav -72 , . . . . 10 Forster und Wohlfahrt:.... Die...... Schmetterlinge...... MitteJeuropas...... 5 ...... 65 Fredninger i Århus Amt ...... 11 B. Jørgensen & O. Winding:. Havenes og øernes fantastiske verden . . . . . 108 F. W. Klister, A. Thiel & K. Fischbeck: Logarithmische Rechentafeln. . . . 10 Naturens Verden 1972 ...... 51 E. Palm: De danske »depressruier« . . . . . 83 O. Polunin & B. E. Smythies: FlO\vers . of . . South-west ...... Europe,...... a . field . . . guide. . . . 108 S v. Rønnert & H. Schøtt: Sydvestjyllands fuglelokaliteter ...... 52 B. Sjøgren: Våra groddjur, odlar och 01mar ...... 34 H. U. Skotte-Møller & K. Hansen: Ornithologiske. undersøgelser i Midtjyland. Årsrapport 1972 ...... 46 N. Tinbergen: The animal in its world ...... 52 K. Vermehren: Springpaddernes adfærd . . . 14 M. H. Zoberi: Tropical macrofungi ...... 14 ......
F o ren i.ngsm eddelelser: Naturhistorisk Forening for Jylland ... , .. , ...... , ...... , . 96 CLEMEIISTRYKKERIET. AARHUS En klækkefælde og faldgrubefælde til insekt- økologiske undersøgelser
Af M. M·iinster-Swendsen
(Zoologisk Institut, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, BlilO\vsvej 13, 1870 København V)
I mange tilfælde kan målinger af de for af grannålevikleren Epinotia tedella Cl. hold, som økologer ønsker viden om, Som et naturligt supplement til beskri ikke opnås ved brug af kommercielt velserne er der givet en kort gennem fremstillede apparater. Det er således gang af nogle af de elementære proble almindeligt, at man er henvist til selv at mer angående prøvestørrelse og -antal, opbygge, eller i det mindste at designe der knytter sig til alle kvantitative prø sit apparatur forud for en undersøgelse. vetagninger inden for terresh·isk økologi. Dette hænger bl. a. sammen med, at en direkte kopiering af det apparatur, an dre har anvendt, kan vise sig at være KLÆKKE FÆLDEN umulig, enten fordi undersøgelsen kræ I aLuindelighed er klækkefælder indret ver en særlig udformning af apparatu tet til at indsamle imagines, men da det ret, eller fordi de pågældende apparater te stadie af gode grunde er det, der op simpelthen er mangelfuldt beskrevet. En træder med det færreste antal individer, kort oversigt over økologisk indsamlings må hver fælde dække et relativt stort apparatur kan man dog i første omgang areal for at sikre fangsten af tilstrækkelig finde hos Southwood (1968). mange individer pr. prøve af hensyn til Ved indsamling af kvantitative data den statistiske bearbejdning af resulta stilles der særlig store krav til aparatu terne. rets effektivitet, men samtidig må man, Den nedenfor beskrevne fældetype har som følge af et ofte stort antal af ind været anvendt til fangst af imagines af samlingsenheder, kræve, at det er let at Epinotia tedella Cl. samt af dennes pa betjene, billigt og forholdsvis enkelt at rasitoider, når disse efter gennemført fremstille. I sådanne tilfælde vil man na puppestadie i juni forlader skovbunden. turligvis søge at opnå en fangst-effekti På grund af de fremkomne insekters for- vitet på lOOOfo for den undersøgte dyre modede positive fototaxi og/eller nega o art, d. v. s. at alle de af apparaturet af tive geotaxi bør sådanne fælder være grænsede individer opfanges og regish·e uigennemsigtige, have sider der slutter res. Hvis den imidlertid afviger væsent tæt til jordoverfladen og være forsynet lig herfra, skal fejlen gerne være både med et eller flere opsamlingsglas, der kendt og relativt konstant. Specielto for gennembryder loft eller sider, så lys her mange uddrivningsapparater er effekti fra trænger ned i fældens indre og til viteten hverken særlig høj (50-80%) el trækker insekterne. Forskellige rusean ler særlig let at bestemme; et forhold ordninger, gift og/eller konserverings der, som så ofte, tvinger kvantitativt ar vædske i glassene forhindrer dernæst in bejdende økologer til at acceptere groft sekterne i at forlade disse. tilnærmede værdier, hvis de overhove Den anvendte klækkefældetype dæk det vil gennemføre en feltundersøgelse. ker et areal på 1/s m2, og ved fremstillin Den klækkefælde og faldgrubefælde, gen af 200 fælder i 1971 kostede hver der i det følgende beskrives og så vidt fælde 33 kroner. Dens udseende og kon muligt også vurderes, har blandt andet struktion fremgår af figur l og 2 samt af udstyr været anvendt i Gribskov igen følgende detailbeskrivelse: nem h·e år ved en populationsanalyse a) Et stativ bestående af en sammensvej-
Flora og Fauna 79: 85-92. Arhus 1973. 85 set, lav cylinder (højde = 15 cm, dia Fælden samles ganske let ved, med meter = 39,8 cm) med fire påsvejse fire messingbolte at spænde plasticlåget de stivere og øverst på disse en på og stativets topplade sammen omkring svejset plade (diameter = 7,5 cm) teltdugens øvre udskærings rand, hvor med et cenh·alt fanghul (diameter = efter teltdugens nedre rand spændes fast 2,5 cm) og fire huller til bolte. Stati omkring stativets nederste ring med pla vet er fremstillet af galvaniseret jern sticbæltet. Med rusen fastklemt i fang af et metaltrådsfirma. dåsen presses denne sluttelig fast i pla b) Et keglefonnet dække af blå teltdug, !>ticlåget oven på fælden. Anbringelsen i klippet og sammensyet af et konfek felten sker lettest ved at skære i jordbun tionsfirma efter en skabelon udmålt den, langs fældens nedre ring, f. eks. på jernstativet. med en solid spatel, alt imens fælden c) Et låg af blødt plastic (diameter= 7,5 presses nedefter. cm), hvori huller er udstanset svaren Fældens nedre metalring forhincher, de til hullerne i stativets topplade. når den er presset fast ned i jordbunden, d) En fangdåse af gennemsigtigt, hård en indh·ængen af edderkopper og andre plastic (fabrikat Panther Plast A/S, predatorer. Stofbeklædningen giver et »honningglas«) hørende til ovennævn acceptabelt mikroklima i fælden (se ne te låg. denfor), så bl. a. kondensvand undgås på e) En kegleformet ruse af svært plast fældens inderside. Endelig er fælden for folie sammenholdt med hæfteklam holdsvis hurtig at røgte, idet en mand i mer. løbet af l1/2 time kan udskifte fangdå f) Et 135 cm langt plasticbælte med sim serne på 200 fælder, placeret inden for pelt spænde. l ha. Når klækkefælder af denne eller an dre typer skal opsættes i felten, kan det anbefales at lade dette finde sted f. eks. en uge før starten af selve fangsterne, idet man derved kan opfange og fjerne de edderkopper, der hyppigt vil befinde sig inden for fældernes areal, og som plejer at spinde deres net i indgangen til fangdås en. For blot at give et sparsomt indtryk af, hvilke insekter der kan opfanges i en klækkefælde af den beskrevne type, an gives her totalfangsten fra 96 fælder i tre uger (14.5.-3.6. 1971), idet disse in sekter er fremkommet fra den nåledæk kede skovbund i en tæt, 27 -årig rødgran bevoksning i Gribskov. Insektgruppe Individer (arter) Cantharidae 50 (2) Elateridae 24 (l) Curculionidae 191 (4) Scolytidae 6 (?) Clavicornia 28 (?) Fig. l. Den beskrevne klækkefælde placeret Lepidoptera 88 (?) på den nåledækkede skovbund. Neuroptera lO (l) The cloth-covered emergence trap placed on 57 the needle covered forest flo01·. Thysanoptera (?)
86 Insektgruppe Individer (arter) i realiteten ikke burde udelukke den na Panorpa germanica 4 (l) turlige tilstedeværelse af predatorer. Det Bibionidae 142 (3) sidstnævnte forhold kan vanskeligt op Øvr. Nematocera 1382 (?) fyldes og negligeres normalt med den Cyclorrhapha 156 (?) motivering, at det tidsrum, hvori indivi Tenthredinidae 24 (?) derne inden for fælden er isolerede fra Ichneumonoidea 271 (?) omgivelserne, er relativt kortvarigt. Imidlertid kan også relative forhold forskydes, hvis en klækkefælde skaber Pålidelighed afvigende indre temperatur- og fugtig En klækkefældes kvantitative værdi af hedsforhold. En herved frembragt mor hænger i første instans af, hvorvidt samt talitetsændring kan således være af for lige klækkede individer når op i fang skellig grad for henholdsvis parasiterede glasset og forbliver der, indtil fælden og uparasiterede individer (Fiihrer 1971 ) tømmes. Men derudover må man også hvorved en parasiteringsfrekvens kan bli, forlange, at klækkesuccesen inden for ve fejlagtig bestemt ved klækning. fælden er af samme størrelsesorden som Den beskrevne fældes pålidelighed m. uden for denne. Fælden må således ikke h. t. fangst af vikleren Epinotia tedella. ændre jordbundens mikroklima væsent Cl. blev af forfatteren bedømt som væ ligt, og endvidere må fælden ikke danne rende nær de 100°/o på følgende grund samlingssted for predatorer, ligesom den lag:
dbJ 25cm c�
b
Fig. 2. Klækkefældens enkeltdele. a-f svarer til beskrivelsen i teksten. The various components of the emergence tmp: Metalframe (a), cloth (b), plasticl-id (c), plastic sampUng ettp (d), trap (e), belt (f). See description in the summa.ry.
87 l) Et kendt antal imagin es, der ved gen ses således, at den omtalte plasticfælde tagne lejligheder blev anbragt i en giver en reduktion af stofskiftet i forhold fældes indre, genfandtes alle i fæl til omgivelserne på ca. 14°/o for det viste dens fangdåse. døgn, mens den for stoffælden kun var 2) Der blev aldrig fundet døde indivi 1,5°/o. Det synes derfor urimeligt at reg der på jordoverfladen indeni fælder ne med nogen unaturlig mortalitetsstør ne efter klækkeperioden. relse eller forskydning af klækningstids 3) Overvintringsmortaliteten blev, på ba punktet på grund af temperaturen inden sis af målte antal nedfirede, uparasi for stoffælden. terede larver pr. m2 og det følgende De relative luftfugtighedsforhold er antal klækkede imagines i klækkefæl ikke blevet undersøgt nærmere, men derne i 1971/72 beregnet til 600fo stoffets porøsitet bidrager åbenbart så for området, hvilket korresponderede godt til udluftning af fælden, at kon nogenlunde med mortalitetens størrel densvand ikke har været observeret på se for samme tid og sted, bestemt dens inderside. ved en und�rsøgelse af kokoner og pupper i førnen uden for fælderne, FALDGRUBEFÆLDEN idet denne var 52°/o. Almindeligvis er denne fældetype såre simpel og blot baseret på nedgravede Skovbundstemperaturen blev i den syltetøjsglas (Barberfælder eller Pitfall beskrevne fælde målt kontinuerligt i 2 fælder). Da disse imidlertid kan være cm's dybde igennem en uge og sammen forholdsvis besværlige og tidskrævende lignet med tilsvarende temperaturmål at røgte, har jeg modificeret denne type, uden for fælden. Sanune målinger blev således som det vil fremgå af nedenstå foretaget for en mindre, hvid klækkefæl ende: de helt af plastic, og anbragt ved siden Fælden består af en standard urtepot af stoffælden. Fælderne var placerede, te i matsort plastic, med øvre, indre dia således at de kun var soleksponerede meter på 10 cm, samt af et deri anbragt midt på dagen, og resultaterne for en gennemsigtigt engangs plasticglas (Irma enkelt dag med solskin er vist på figur 3, rødvinsglas) (se figur 4). På plasticglas hvoraf det ses, at temperaturforholdene set er den neill·e kant af pladsmæssige i stoffælden er acceptable og mere »na grunde brækket af, og et par huller er turlige« end i plasticfælden. gennemboret på siderne med en opvar Man må almindeligvis forudse, at en met syl. Til konservering af fangsten er klækkefælde virker dæmpende på døg der i fælderne hældt noget stærkt for nets temperatursvingninger, især når den tyndet picrinsyre. På grund af hullerne er anbragt frit eksponeret (Southwood i plasticglasset samt i urtepottens bund and Siddorn 1965), men selv om dæmp løber fælderne ikke over som følge af ningerne af de lave nattemperaturer og nedbør, og vædskestanden bevares der af de høje dagtemperaturer er af sam for ret konstant. Dersom insekterne øn me størrelsesorden, er det dog ikke der skes tilbageholdt i levende live i fælder med givet, at disse afvigelser ophæver ne, f. eks. til mærkning og genfangst, hinanden i relation til stofskifteniveau kan man naturligvis blot bore huller i eller udviklingshastighed hos insekterne plasticglassets bund. under fælden. På figur 3 er den teoreti For at sikre en intim og uforstyrret ske stofskifteændring i forhold til omgi kontakt imellem fældernes øvre kant og velserne illustreret for de to fældetyper, den omgivende overflade, anbringes fæl idet en tilfældig stofskiftekurve med den bedst ved, at der først udskæres en Q 1 o = 2 er benyttet til at transponere cylinder af jordbunden med en jernring temperaturværdierne i døgnets timer til med håndtag og lidt mindre diameter teoretiske stofskifteværdier. På figuren end fældens øvre rand (vist på figur 4),
88 25 A B 2S c· c· 20 20
•• t·.... 15 o .O•·o , 15 •• JJ ... •"'o.'"Oo -o • • ..-r · •
' 10 ,,o• ' o-.o.-o- 5 5 3 6 9 12 15 18 21 Kl. 3 6 9 12 15 18 21 Kl. RS RS 6 6 4 4 2 2 /10 20 30 c· /10 20 30 c· Fig. 3. Temperaturforløbet i et døgn (28. maj 1971) og de dermed følgende stofskifteforhold in denfor og udenfor den beskrevne stof-klækkefælde (A) og en hvid plastic klækkefælde (B). De øverste kurver viser temperaturen i 2 cm's dybde udenfor (fuldt optrukket linje) og indenfor fæl derne (stiplet linje). De midterste kurver viser hypotetiske værdier for det relative stofskiftes (RS) temperaturafhængighed. Q1o er her 2 i overensstemmelse med kendte værdier for Q1o. En omreg ning af temperaturerne på de øverste kurver fører, via stofskiftekurven, til de nederste histogram mer, der viser det relative stofskifte for paikiloterme dyr i 2 cm's dybde indenfor og udenfor fæl derne. Søjlernes sorte dele angiver, hvor meget stofskiftet er mindre indenfor end udenfor fæl derne, mens de skraverede dele viser den modsatte afvigelse. Hele døgnets stofskifte for dyrene indenfor fælderne er således henholdsvis 1,5 °/o (A) og 14 Ofo (B) mindre end for dyrene udenfor. Temperatu-re -relations and hypothetic 1'elatioe metabolism for insects ·in 2 cm's depth clu1'ing ane day within and outside the cloth-trap (A) and the plastic-tmp (B). Upper cumes: Temperatu-res outside (solid Une) and inside (dotted line) the trops. Midelie cumes: Hypothetic -relatioe metabo lism (RS) as mlated to temperatu.re. Lower histograms: Relatioe metabolism du·ring the day cal culated fro·m the uppm· and midclle Cll1'oes. Black pmts: outside - ·inside metabolism. Hatched parts: ·inside - outside metabolism. Hypothetically the ·insects show a lack of 1,5 °/o metaboUsm within. the cloth-tmp and 14 Ofo within the plastic-trap du1'ing that da y. hvorefter fælden presses på plads i hul Tømning, overhældning af indhold i let. Når fælden tømmes, trækker man transportglas samt påfyldning af i alt 35 kun det indre plasticglas op af potten, fælder inden for ca. l ha tager omkring hvorved kontakten imellem fælde og 3/4 time for Em person. omgivende overflade lades uforstyrret. Disse fælder har i sæt på 35 stk. væ- 89 Fig. 4. Den beskrevne faldgrubefælde. Til venstre intakt med det indre glas placeret, til højre gennemsavet I midten et simpelt aggregat til udskæring af fældehuller i jordbunden. Fældens øvre, indre elia meter er 10 cm (Foto: Ole Martin). The deseribed pitfall tmp. Left: The trap with ·inner cup inserted. Right: A cross-section of the tmp. Middle: A simple aparatus for cutting holes for the trops. Upper and hmer diameter of the tmp is 10 cm.. ret anvendt til regish·ering af mejeres og Det er således ikke fangsternes stør billers aktivitet året igennem på før relse, men den lette tømning samt det nævnte granskovslokalitet, hvorved der indbyggede dræn, der karakteriserer den i alt blev fanget 9 mejerarter og 119 bil beskrevne potte-fælde. learter. Ved tre af de beskrevne pitfalls blev der, i 10 cm afstand, anbragt en Fortollcning af faldgntbe-fa.ngste?' traditionel glasfælde med samme åb Forud for en planlægning eller bedøm ningsdiameter. For samme periode i det melse af pitfall-fangster bør man erindre, tidlige forår var fangsternes størrelse og l) at antallet af fangne individer er et kvalitet i de to typer næsten ens, hvilket produkt af tæthed og aktivitet, og at fremgår af følgende resultat, hvor indi man vanskeligt kan separere disse to vidantallet er opgivet: faktorer, 2) at alle stadier af en art sjældent fan ges med samme effekt, og ro 3) at forskellige arter formentlig fanges Q) .... Q) ro Q) "' "' .... med forskellig effekt, o � P< .Si ..s:: o hvorfor man ikke, uden brug af supple 0::::: � P< � @ >�� o rende metoder, kan sammenligne tæt o U) u IS> U hed, aktivitet eller tæthed gange aktivi Potte-fælder 107 16 19 36 tet for forskellige arter. Desuden har Glas-fælder 112 17 20 37 Greenslude (1964) vist, at også vegeta- 90 tionstypen har indflydelse på fangsten, vises iøvrigt til en oversigt over metoder således at sammenligninger af fangster i Southwood (1968). fra forskellige biotoper hermed vanske Prøvens størrelse er ofte et resultat af liggøres. et kompromis, idet formålet med valg af Produktet >>tæthed x aktivitet« kan imid størrelse er at opnå så lille varians som lertid være et særdeles ønskeligt og syn muligt, uden at arbejdsindsatsen eller de økologisk relevant udh·yk for en art, for tekniske forhold overskrider det accep di det, snarere end så mange andre let table. Valget af prøvestørrelse afhænger opnåelige mål, er et udtryk for de indi også af, hvorvidt man ønsker at vise en vider, der er i funktion (Williams 1959). eventuel aggregation eller ej. Såvel for Man kan således via pitfalls opnå et se lille som for stor prøveenhed kan med mikvantitativt udh·yk for en arts popu føre, at en faktisk aggregation ikke vil lationsaktivitet inden for en periode og fremtræde af resultaterne, hvilket hæn måske sammenligne denne med andre ger sammen med, at aggregation egent perioders. F. eks. kan en periodes fangst lig er et relativt begreb. af en predator-art, med lidt forbehold, Det totale antal prøver bestemmes af opfattes som et relativt udtryk for den den ønskede præcision, og en fejl på styrke, hvormed byttedyrene opsøges af 10°/o af middeltallet accepteres ofte som arten. en rimelig standard. På baggrund af en Herudover egner faldgrubefælder sig foreløbig prøvetagning kan man temme bedst til undersøgelser af fænologisk og lig let beregne det omtrentlige antal faunistisk art, samt til populationsunder prøver (N), der er nødvendige for at op søgelser, hvor mærkning-genfangst me nå den ønskede præcision. Man benytter toder anvendes. her det simple udtryk: N (ts/Dx:)2, (Southwood 1968), OM PRØVESTØRRELSE OG -ANTAL hvor D= er det ønskede præcisionsniveau Planlægningen af kvantitative indsamlin udtrykt som decimal (d. v. s. normalt 0,1), ger nødvendiggør en række beslutnin mens t er en variabel, der med øget antal ger, der er af både teknisk, økonomisk, foreløbige prøver nærmer sig værdien 2. arbejdsmæssig og statistisk karakter. F. t sættes derfor normalt lig med 2 for 10 eks. står man altid over for følgende prøver og derover. Et skøn over varian problem: Inden for det teknisk mulige, sen (s2) dannes, ud fra den foreløbige hvor mange og hvor store prøver er det prøvetagning, ved brug af formlen: da hensigtsmæssigt eller nødvendigt at s2 =Z(x-x)2/N-1 tage, og hvordan skal disse placeres? Udover at man af det førstnævnte ud Svaret afhænger af formålet med under tryk for prøveantallet ser, at jo større va søgelsen, den givne arts tæthed og for rians den foreløbige prøvetagning giver, delingsmønster, arbejdet med indsam jo flere prøver kræves der, så ses det til ling og sortering af prøverne, undersø lige af udtrykl 91 SUMMARY and a comparison is made between the doth Description a11cl evaluation af an emergence trap and an emergence trap that entirely con tm.p a11cl a pitfall trap. sistecl of white plastic. As the ground tempera A doth-covered emergence trap and a pitfall ture within the doth-trap is rather unclistUt·becl trap with drain and removable inner cup are no unnatural mortality or hatching-emergence deseribed in this paper. The use and reliability success is expectecl by its use. The reliability are discussed as well as the gene1·al problems of the trap was, by other means, estimatecl as concerning sampe-size and -number in quan being dase to 100% for the species mentioned. titative investigation. The pitfal! trap (see Figure 4) consist of a The emergence trap has been usecl for quan standard plastic planting pot and an insertecl titative investigatfons on the emergence of the single-use plastic cup with a few holes in its tortricicl moth Epinotia tedel/a Cl. and its sides. This trap was used for calleetion of parasitaids in a Danish spruce stand. Tilis trap Opiliones and Coleoptera throughout the year (see Fig. l and 2) consists of a metal frame with and the yielcl was killed and preservecl in the a battom ring to be pressed into the ground, inner cup by a solution of picric acicl. On ac and four ribs welclecl to the battom ring and count of the clrain arrangement the liquid to a top clisc with a central hole. A plastic-lid level was kept rather constant in spite of pre with a corresponcling hole is screwecl onto the cipitation. The trap is easily emptiecl by remo top clisc, and the upper rim of a cone-shapecl val of just the inner cup. Hereby the eclge doth is thus fastened between the plastic-lid connection to the surronnding surface is not and the top clisc. The lower rim of the doth clisturbecl. J udged by the yielcls o f Opiliones is fastened araund the battom ring of the and Coleoptera within a period the efficiency frame by use of a plastic belt or an elastic of this pitfall-type was almost identical with bancl. A sampling cup with a simple trap is that of the traclitional glass jar-pitfall. This finally pressecl onto the plastic-lid. The eliame modifiecl pitfall is thus characterizecl by the ter of the ring is 39.8 cm and the trap thus clrain arrangement and the removable inner covers one eight of a squm·e meter. The vari cup. ons components of the trap· can easily be pro Problems m·ising at the interpretation of pit ducecl by general firms and thus a great num fall catches are cliscussed, as well as those con ber of traps can be obtainecl at rather low cerning the choice of sample-size and -number expenses. As 200 emergence traps were proclu in general. cecl the expense per trap was 33 Danish kroner in 1971. l) The trap has the foliowing aclvantages : LITTERATUR When pressecl and cut finnly into the grouncl, the battom ring of the frame prevents the Fiihrer, E., 1971 : Ober parasitar bedingte, differenzierte accumulation of spiclers and other predators t\1ortaJitat bei tiberwinternden Larven von Epiblema 2) 200 tedella Cl. (Lep., Tortricidae). - Z. angew. Ent., 69: within the trap. The emptying of traps, 368-397. placecl within one ha in the fielcl, takes .about Greenslade, P. J. M., 1964: Pitfall trapping as a me l h. 30 min. for one person. 3) The doth-cover U10d for studying populations of Carabidae. -J. Anim. makes a certain ventilation possible, and it Ecol., 28: 1-13. apparently eliminates the condensation of wa Southwood, T. R. E., 1968: Ecological methods. - Lon ter, and produces highly acceptable tempera don. ture conelitions within the trap. SouUnvood, T. R. E. and J. W. Siddorn, 1965: The The temperature was measureel at a clepth temperature beneath insect emergence traps of va 2 rious types. - J. Anim. Ecol., 34: 581-585. of cm within and outside the trap, which Williams, G., 1959: The seasonal and diumal activity of was exposed to the sun only about miclclay. Uw fauna sampled by pitfall traps in different habi Figure 3 shows the temperatures for one clay tats. - J. Anim. Ecol., 28: 1-13. 92 Sydflagermusens (Eptesicus serotinus Schreb.) spredning og nuværende udbredelse i Danmark Af Hans J. Baagøe (Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 Kobenhavn Ø) og Birger Jensen {Vildtbiologisk Station, Kalo, 8410 Rønde) Det har i årenes løb fra flere sider været Forfatterne er ganske enige med Ry antydet, at sydflagermusen inden for de berg (1947), når han nævner, at det sy sidste 100 år er indvandret til Danmark nes usandsynligt, at sydflagermusens til og har bredt sig her. I det følgende er stedeværelse tidligere skulle være gået derfor sammenstillet en oversigt over upåagtet hen - i hvert fald hvis den var oplysninger vedrørende artens forekomst lige så talrig som nu. Begrundelsen for i landet. denne antagelse er, at det er en stor art, I »Den danske Stats og Norges Patte som næsten udelukkende holder til i byg dyr« shiver Melchior (1834) om sydfla ninger, hvor den ser ud til at være den germusen under navnet »Den langsnu dominerende art. Begge forfattere er ved clede flagermuus« : »Ikke sielden i Slesvig flere lejligheder blevet gjort opmærksom og Holsteen. I det egentlige Danmark er på sydflagermuslokaliteter af mennesker, den ikke truffen.« I 1874 skriver Lillje der ellers normalt ikke beskæftiger sig borg: >>- går så långt upp emot norden med flagermus. Disse mennesker har som till Apenrade i Schleswig, hvarifrån haft dyrene på loftet og har ikke kunnet vi hafva exemplar -«. Andre forfattere undgå at opdage dette eller har endog fra 1800-tallet nævner ligeledes Slesvig følt sig generet af deres tilstedeværelse. Holsten og Åbenrå som nordgrænsen. Analyserer man alle foreliggende op Winge publicerede i 1899 nogle fund af lysninger, finder man ikke, at sydflager sydflagermus fra 1889 og 1898 fra Oden musen langsomt og regelmæssigt er ryk se. Senere er der publiceret fund fra ket mod nord og øst. Alligevel støtter en række andre lokaliteter, og Ryberg kortet (fig. l) taget som helhed den op (1947) giver et kort over de af ham fattelse, at der inden for de sidste godt kendte lokaliteter. 100 år er sket en udvidelse af sydflager På fig. l er samlet flest mulig kendte musens udbredelsesområde. og h·oværdige lokaliteter for sydflager Det er bemærkelsesværdigt, at der i musen i Danmark til og med 1972, og de sidste 30 år har været veletablerede en oversigt over de benyttede oplysnin kolonier på Lolland-Falster, men at der ger er deponeret på Zoologisk Museum i indtil nu kun er rapporteret et fund fra København. Fig. l er baseret på littera Sjælland. Det drejer sig om et eksem turen, museumssamlinger, personlige op plar, der 24.8.1938 fløj mod en bil ved lysninger og vore egne mere eller min Herlufsholm, og hverken dato eller om dre tilfældige observationer. Der er fo stændigheder ved dette enlige fund kan retaget en lidt arbitrær opdeling af de tages som støtte for tanken om en fast foreliggende data i observationer fra pe forekomst på Sjælland. Med kun et en rioderne: l) før 1920, 2) fra 1920 til kelt fund fra Nørrejylland (Hirtshals 22. 1946 og 3) efter 1946. Hvis der fra sam 12.1947) er det heller ikke overvejende me lokalitet er fund fra mere end en pe sandsynligt, at sydflagermusen er fast riode, er kun det ældste af disse mar beboer af dette område. Fra Bornholm keret .. findes oplysninger om et enkelt eksem- Flora og Faww 79: 93-96. A1'hus 1973. 93 EPTESICUS SEROTINUS e befare 1920 () 1920 - 1946 O after 1946 () o () () () () ()() () o Fig. l. Lokaliteter for sydflagermus (Eptesicus serotin11s) i Danmark til og med 1972. I de 3 til fælde, hvor et tal er anført, angiver dette et antal fund for hvilke den nøjagtige lokalitet ikke kendes. plar, som nu befinder sig på Zoologisk hvorfor det ikke er taget med på kortet. Museum i København. Det starruner fra Det kan med rette betvivles, hvorvidt Svaneke Realskole og skulle være fra en kortlægning af en arts udbredelse ba øen, men mangler lokalitetsangivelse, seret på mere eller mindre tilfældige ob- 94 servationer og museumssamlinger (som sydflagermusen på Sjælland, og desuden vist i fig. l) er repræsentativ. Ved hjælp synes arten på dette tidspunkt (1906-38) af den kendte danske konservator H. P. at have manglet på Lolland-Falster. Hansens journaler har det imidlertid væ Ser man på vore nabolande, er sydfla ret muligt at foretage en slags konh·ol. germusen en relativt almindelig art syd Med hjemsted i Herning har H. P. for Danmark i Tyskland og i Holland Hansen i perioden 1906-38 udstoppet (Braaksma 1969,Wijngaarden et al.l971), omkring 50.000 pattedyr og fugle, heraf men den er aldrig fundet i Norge og 137 flagermus. Uheldigvis er kun kun Sverige. I England findes den kun i den dernes adresser, ikke selve lokaliteterne sydligste del (Cm·bet 1971). Forfatterne opgivet, men man kan dog gå ud fra, at har dog mundtlig erfaret, at sydflager disse to ting som regel vil være nogen musen i England nu synes at forekomme lunde identiske. Fig. 2 viser »lokaliteter 70 km længere nordpå, end den gjorde ne« for de kunder, der i perioden 1906- omkring århundredskiftet. 38 har indsendt sydflagermus til udstop Der er ingen tvivl om, at flyvende dyr ning. På fig. 3 ses »lokaliteterne« for de som flagermus med lethed kan krydse kunder, der i samme periode har ind mindre geografiske barrierer som vore sendt alle andre arter af flagermus til sunde og bælter. Det er derfor interes udstopning. Fig. 3 viser således, at kon sant at se, at disse barrierer alligevel servatoren havde kunder over hele lan danner grænse for flere af vore flager det, mens fig. 2 viser en slående lighed musearters udbredelse. Dette gælder så med fig. l, og dermed støtter tanken om, ledes sydflagermusen med kun et enkelt at fig. l i store træk er repræsentativ fund fra Sjælland, den bredørede fla med hensyn til sydflagermusens udbre germus, som kun kendes fra Sjælland delse. Specielt ser vi igen fraværet af og Lolland-Falster, skimmelflagermusen, Fig. 2. Kortet viser de achesser, hvorfra kon Fig. 3. Kortet viser de adresser, hvorfra kon servator H. P. Hansen har modtaget sydflager sen,ator H. P. Hansen har modtaget alle andre mus til udstopning i årene 1901-1938. Konser arter flagermus end sydflagermus til udstop vatorens bopæl er angivet med en stjerne. ning (cf. fig. 2). 95 som udover to fund fra Jylland og et fra ENGLISH NOTES Samsø kun kendes fra Sjælland, og ende This account of the distribution and present lig nordflagermusen, som kun kendes fra occurence of the Serotine (Eptesic11s seroti1ws) in Denmark is a slightly modified edition of a tre noget tvivlsomme fund fra forrige år paper that was read at the third International hundrede fra Sjælland, men er hyppigt Bat Research conference in Yougoslavia Sept. forekommende i Skåne. 1972 and which is to be published in English Et andet interessant træk, der frem in the Yougoslavian journal Periodicum Biolo gorum 75, 1973. går af kortene, er de meget få fund af flagermus i de nordlige og vestlige dele af Jylland. Dette stenuner udmærket overens med det almindelige indtryk, at LITTERATUR flagermus er sjældnere i disse noget me Braaksma, S., 1969: Summer-resorts of hats on lofts and re vindomsuste dele af landet med færre towers of churches in tl1e Netherlands. - Lynx, n. s. 10: 7-12. søer og damme. Et lignende billede op Corbet, G. B., 1971 : Provisional distribution maps of nås, når man betragter Rybergs (1947) BriHsh mammals. - �1lamnlal Review l: 95--142. kort over de forskellige flagermusearters Lilljeborg, W., 1874: Sveriges och Norges Daggdjur. - Uppsala. udbredelse i Danmark. Melchior, H. B., 1834 : Den danske Stats og Norges Pat De faktorer, som bestemmer flager tedyr. - Kjøbenhavn. Ryberg, 0., 1947: Studies on hats and bat parasites. - musenes udbredelse er ganske givet af Stockholm. kompleks natur, og på grundlag af vor van Wijngaarden, A. et al., 1971 : De verspreiding van de Nederlandse zoogdieren. - Lutra 13: 1-41, 64 kort. nuværende viden er det ikke muligt at Winge, H., 1899: Om nogle Pattedyr i Danmark. - Vi give nogen fyldestgørende forklaring. densk. Medd. Dansk naturh. Forening 51 : 28:!--316. Foreningsmeddelelser NATURHISTO RISK FORENING FOR JYLLAND 24.5. : Møde på Naturhistorisk Museum. Af !ende dyr der blev fanget, især krebsdyr og delingsleder, lektor, dr. phil. Torben Wolff. svampe. >>På dybhavstogt ved Østamerika og Caribien«. P. J. I 1972 ledede dr. Wolff et kursus i marin biologi ombord på det amerikanske undersøgel 24.6. : Generalforsamling og ekskursion. Fau- sesskib >>Eastward« tilhørende Beaufort marin sing Engbakker. . biologiske station. I 1973 deltog dr. Wolff (som Fonnandens beretning og regnskabet, der i den første vesteuropæer) i et russisk under år balancerede med kr. 44.805,50, godkendtes. søgelsestogt i Caribien med det russiske labo På valg var foreningens mangeårige formand ratorieskib >>Akademik Kurchatov«. overlærer Knud Juul og DL phil. P. Bonclesen. Under begge togter sammenlignedes under DL Bondesen genvalgtes. Knud Juul ønskede søgelsesredskaberne med de der anvendes i ikke genvalg, til hans plads i bestyrelsen valg Danmark, sammenligningen faldt ud til fordel tes amanuensis Toke Skytte. for os. Uneler eventuelt diskuteredes mulighederne Dr. Wolff fik til opgave, (som specialist) at for et udbygget samarbejde med andre for unelersøge de Isopoder der bragtes op fra dy eninger med samme interesseområde. Efter bet (ned til 5000 m). Mange nye arter kom for generalforsamlingen afholdtes en kort ekskur dagens lys. De var især at finde i plantemateriale sion over engene og gennem rørsumpen ned til nedsunket fra havoverfladen, og det er alle Grund-fjord. rede nu erkendt, at mange arter (måske alle) Bestyrelsen har derefter konstitueret sig med anvender dette plantemateriale både som skju dr. Bondesen som formand, amanuensis Toke lested og som næringskilde. Skytte som næstformand, apoteker Preben Jør Foredraget der var levende og fornøjeligt, gensen som kasserer og lektor Dam Jeppesen ledsagedes af farvelysbilleder fra de områder som sekretær. der blev besøgt og af mange af de farvestrå- P. J. 96 Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1972 Af Gorm Pallesen og Eivind Palm (Kir. afd., Øresundshospitalet, DK-3000 Helsingør) (Esperance Alle l, DK-2920 Charlottenlund) With an English Summary Efter en mild vinter bød 1972 som det fore mandsae, Levipalpus luipa.tarielltts, Chianodes gående år på en kølig juni måned; perioden ignora.ntella., Teleiodes scriptella, CaloptiUa fra medio juli til medio august gav landets sulphurella., Buccalatrix gnaphaliella, Infurci østlige egne varme og sol, mens de vestlige Unea. ignicomella. og Inf-urcitinea. ma.ria.nii.. egne havde rigelig fugtighed og vekslende Overraskende optrådte CaloptiUa. suberinella varme eller kølighed. i 1972 i ret stort tal. Der findes således næppe en klimatisk årsag Der fremkommer ikke her fra landet og i til det helt usædvanlige opbud af nye danske denne liste mange originale biologiske iagtta arter, der meldtes fra dette år. Forklaringen gelser i disse år. Denne gang anføres dog alter må søges i en stadig skærpet årvågenhed blandt native foderplanter for to viklere: Gmpholitlw samlerne, der mere bevidst søger potentielt janthinano og Aethes kinclerma.nnia.na. danske arter. Endelig findes ikke få nye arter Fra 1971 har denne årsliste anvendt den i ældre samlinger, der underkastes revision. systematik og nomenclatur, som har været 8 nye danske arter fangedes i 1972: Hypso fulgt i det fællesnordiske katalog »Catalogus . pygia costaUs, Laspeyresia inclivisa, Agonop Lepidopterorum Fenniae et Scandinaviae« terh atomella, Monochroa anmcUnetella, Tele (Helsingfors 1971). Siden afslutningen af 1971- iodes wagae, Caryoculu.m knaggsiellu.m, Galeo listen er yderligere udgivet et engelsk katalog: pham separatella. og Argyresthia. ivel/a. G. S. Kloet & W. D. Hincks: A Check List of 11 arter tilførtes den danske fauna ved British lnsects, Vol. XI, Part 2, (London 1972). revision af ældre fund: Catoptria. maculaUs, Dette katalog anvender en anden systematik Depressaria. douglasella, Monochroa. niplwgnat og tildels også nomenelatur og er for systema ha, Ca.ryocul-um fischerellu.m, Stomoptery:� vi. tikkens vedkommende i nøjere overensstem nella, ChrysocUsta razowski., Coleophora. suc melse med det internationalt accepterede end cu.rsella., Elachista elegans, Nemapogon hey Cat. Lep. Fenn. et Scand. - Nærværende liste deni, Tinea. flavescentella og M icropteryx an vil dog indtil videre fortsat anvende det skan derschel/a. H. S. dinaviske katalogs systematik og nomenclatur. Blastodacne hellerella, der var angivet som Forkortelse i listen: SPF Staten Plante tvivlsom fra landet, indgår nu i fortegnelsen patologiske Fmsøgs fælder. = efter nærmere undersøgelse. 2 arter udgår af fortegnelsen: Chrysoclista. Pyralina latlwmella (ind. syn. bi.maculella.) og Nema.po Gra.mbus hamellus Thnbg. gon qtte·rcicolelltts. Jyll.: Århus l stk. 16.8. (S. Kaaber). 4. fund Endelig skal det nævnes, at 3 nye arter fra fra Århusområdet. 1971-72 af forskellige hensyn endnu ikke vil Cmmbus dumetellus Hb. finde omtale. Loll.: Holmeskoven antal 2.7. (E. Pyndt). Blandt de sjreldnere pyralidemigranter op trådte i 1972 flg.: Evergestis limbata (som dog Agriphila. cleliella. Hb. nu muligvis kan være fastboende på Bornholm), Jyll. : Også Læsø 5 stk. 15.-24.8., og Anholt Evergestis aeneaUs og Udea ferrugalis. Mecyna flere stk. i august (E. S. Nielsen). flavalis er vel for tiden fast på Bornholm. Pediasia. faseelinel/a Hb. Af yderligt sjældne arter skal fra 1972 her Sjæll.: Ringsted by flere stk. ultimo juli (G. fremhæves : Aerobosis tumidana, V itu la ed- Pallesen). Indlandslokalitet. Flora og Fauna 79: 97-104. A1·hus 1973. 97 Thisanatia chrysonuchella Scop. Endotricha. flammealis Den. og Schriff. Fyn.: Stige l stk. 9.6. (O. Buhl). Fyn.: Enebærbrodele l stk. 7.7. og Nebbeskov (Langeland) l stk. 25.7. (0. Buhl). Optræder Catoptria fulgidella Hb. ofte enkeltvis uden for sine egentlige lokalite Sjæll.: Næstved l stk 29.7. (O. Karsholt). ter, hvor den er talrig. Aerahasis tumidana Den. & Schiff. Witlesia murana Curt. Bornh.: Olsker 2 stk. 25.7.71 og 19.7. (K. Lar Jyll.: Østerbølle ved Ålestrup 2 stk 9. og 27.6. sen). Tidligere kun l expl. fra Danmark (Born (E. S. Nielsen). holm). Evergestis limbata L. Salebria semintbella Scop. Bornh.: Dueodde l stk. 25.7 (I. Norgaarcl). Sjæll.: Næstved l stk. 23.7. (O. Karsholt). Fra området kendt fra Bromme i antal. Eoergest'is aenealis Den. & Schiff. B01·nh.: Olsker 3 stk. 31.7. & 16.-17.8. (K. Lar Salebriopsis albicilla HS. sen). Tidligere kun kendt i 3 danske expl. Loll.: Hamborgskov la. 31.8. på Tilia c01·data (G. Pallesen). Arten er hidtil kun kendt fra Dolicha-rtTia p tt11Ctalis Den. & Schiff. Møn: Ulfshale og Loll.: Frejlev. Bornh.: Olsker l stk. 30.7. (K. Larsen). Ticl ligere kun kendt fra kysten ved Svaneke, Års M-icrothrix.. similel/a Zck. dale og Svenskehavn (B01·nh.). Bornh.: Rø l stk. 3.7. (K. Larsen), Sjæll.: Bure sø ved Ganløse l stk. 4.7. (K. Schnack). Nomophila noctuella Den. & Schiff. Bornh.: Sømarken 6 stk. 8.-18.9. (0. Kragh) l stk. 14.10. (0. Karsholt), Dueodde l stk. 23.9. Dioryct·ria splendidella HS. (I. Norgaarcl), Svenskehavn l stk. 26.9. (E. Bornh.: Poulsker stk. 8.8. (K. Larsen). l Hauritz), Fyn: Dinestrup 4 stk. 20.7.-8.9. og Arten synes stabil på Bornholm. Hofmanusgave l stk. 12.-19.10. (O. Buh!). Jyll.: Anholt 3 stk. 18.6., 3.9., 21.9. (E. S. Nielsen), M y elosis cirrigemlla Zck. Læsø 2 stk. 11.-20.8. (B. Johannesen leg., G. Jyll.: Kalø l stk. 17.7. (E. S. Nielsen). Tidligere Pallesen coll.). kendt fra 3 andre lokaliteter på Djursland. Mecyna. flaualis Den. & Schiff. Ap01nyelois bistriatella Huls t. . B01·nh.: Olsker l stk. 19.7. (K. Larsen), S ven B01·nh.: Rø l stk. 3.7. (K. Larsen), Fyn: Stige l skehavn l stk. 31.7. (H. K. Jensen). Jyll.: Læsø stk. 11.6. (O. Buh!), Jyll. : Strandbjerggård skov (Byrum) l stk. 4.8. (S. Kaaber). Artens fore ved Struer l stk. 19.8. (P. L. Holst). Ny for komst på Bornholm er formentlig stabil. Jylland. Arten er næppe migrant i Danmark. Udea. fe-rru.galis Hb. Zaphoclia conoolutella Hb. Bornh.: Dueodde l stk. 9.8. (1. Norgaard). Jyll.: Glatved l stk. 22.5. og tomme larvespind Ingen fund i 1970-71. · primo august (E. S. Nielsen). Ret lokal fore komst i Danmark. Ostrinia. pal·ustralis Hb. Bornh.: Hundsemyr antal 8.7. (M. Fibiger), Euzophera cinerosella Z. Sjæll.: Regnemark l stk. ca. 26.6. (K. Greger Jyll.: Anholt l stk. 12.7. (E. S. Nielsen). sen). Rotmda albatella Rag. Anania puloeralis Hb. Mange fund fra hele landet med undtagelse af Jyll.: Læsø l stk. 1.8. (S. Kaaber), Kandesteder det egentlige Vest- og Nordjylland. ne l stk. 13.8. og Anholt l stk. 3.9. (E. S. Nielsen). Vitula edmandsae Pack. Fyn: Dinestrup strand l stk. 23.7., og Stige 2 Pyrausta crocealis Hb. stk. 30.8. og 9.9. (0. Buhl). Hidtil kun kendt Langeland: Keldsnor 7.7. (J. E. Jelnes og N. P. fra 2 jydske lokaliteter. Kristensen). Hypsopygia costalis F. Pyrausta. palealis Den. & Schiff. Falst.: Mellemskoven l stk. 25.7. (Gr. Jørgen Bornh.: mange fund (flere samlere). Sjæll.: sen), Sjæll.: Jægersborg 3 stk. 22.,25.,27.7 (K. Fladså (O. Karsholt), Amager Fælled (E. Palm), ·Schnack). Ny for Danmark. Arten er kendt fra Regnemark bakker (G. Pallesen), Fyn: Hof Sverige, Norge, England, Tyskland og Sydeu ruannsgave l stk. 17.-19.8., og Dinestrup strand ropa. Larven på dødt plantemateriale. Se Ent. 3 stk. 20.-26.7. (0. Buhl), Jyll.: Glatved 14.7.- Med. bd. 40.3 p. 191 og Lepidoptera II,4 p.98. 4.8. (fl. samlere), Harboør 2 stk. 29.7. (P. L. 98 Holst), Læsø l stk. 30. 7. (S. Kaaber), Helgenæs E ucosma. tripol-ia.na Barr. la. 2.9. (E. S. Nielsen). Fyn: Dinestrup strand fl. stk. 23.-31.7. (O. Buh!), Jyll.: Harboør l stk. 23.7. (P. L. Holst). Pyrausta st-icticalis L. Fortsat mange fund fra alle landsdele, spar Epiblema. scutulana. Den. & Schiff. somst i Jylland. I antal september (Bornh.: Søm arken, leg. O. Kragh). Eucnem.idophorus 1·hododactylus F. Stabil forekomst på Bornholm, men ikke meldt Gypsonoma. n-itidulana Z. fra det øvrige Danmark. Jyll.: Borup hede, Lerkenfeldt og Gl. Rye (E. S. Nielsen). Trichoptil·us palmlam Z. Sjæll.: Teglstrup hegn 2 stk. 26.6. (O. Kragh). Zeira.phera. mfimltrana. HS. Også Bornh.: Dueodde l stk. 4.8. (H. K. Jen sen). Tortricina Archips crataegana Hb. Eudemis profunda.na Den. & Schiff. Jyll.: Draved l stk. 21.7. (P. L. Holst). Fyn: Svanninge bakker l stk. 5.8. (O. Buh!), Jyll.: Klosterhede få stk. 8.8. (P. L. Holst). Clepsis helvolana Frø!. Udbredt i Jylland. Fyn: Svanninge bakker 2 stk. 3.6. (E. Palm). Arten er almindelig på lokaliteter med pors, Fmelichia. te�tana. Frø!. men findes af og til som sjældenhed på meget Sjæll.: Fladså l stk. 28.7. (O. Karsholt), Jyll.: tørre biotoper. Hammer bakker l stk. 28.7. (E. Palm). Spatalistis bifasciana Hb. Apotomis ·infid.a. Heinr. Også Fyn: Rispebjerg bakker l stk. 18.6. (O. Fyn: Blangstedgård l stk 8.-10.7., Dinestrup Buhl). strand l stk. 1.7.69, og Lundsgård ved Kerte minde 2 stk. 25.6.70 & 6.7.71 (O. Buh!), Jyll.: Laspeyresia au-rana F. Draved l stk. 8.7. (P. L. Holst). Langeland: Nordenbro skov fl. stk. 23.7 (S. Kaaber). Apotomis sa.uciana Frø!. Jyll.: Klosterhede l stk. 12.7. (P. L. Holst) . . Laspeyresia indivisa, Dani!. Sjæl!. : Boserup skov l stk. 25.6. (E. Palm). Ny Endothenia. ma.·rginana Hw. for Danmark. Arten er kendt fra Sverige og Sjæl!. : Eliinge Lyng 2 stk. 8.7. (M. Andersen Finland, og igen sydpå. Larven er ukendt. Se & E. Palm), Jyll.: Udbredt i Nordjylland (man Lepidoptera bd. II, 5 (1973). ge samlere), Thorsager l stk. 23.5. (S. Kaaber). Laspeyresia illutana HS. Endothenia. ustulana Hw. Falst.: Bøtø l pu. 11.5. (G. Pallesen). Loll.: Holmeskoven l stk. 7.6. (E. Pyndt), Fyn: Dinestrup strand l stk. 21.7. (O. Buh!). Graplwlitha ja.nthina.na Dup. Sjæl!.: Broksø l stk. e. l. 4.9. (G. Pallesen). Lobesia bicinctana Dup. Larven i frugt af Eunonymus. Tidligere kun Sjæl!.: Kongsøre 2 stk. 3.6. (K. Schnack), Jyll.: meldt fra Crataegus. Jernhatten ca. 60 la. 1.7. på Sedum telephi.um (P. L. Holst). Tidligere kun kendt i et expl. Pam.mene au.-rant-iana. Stgr. fra J yll.: Glatved. Sjæll.: Brede l stk. 20.7. (K. Schnack). Falseu.ncaria. ru.ficiliana. Hw. Pammene inqu.Uina. Fletch. Jyll.: Læsø l stk. 17.8. (E. S. Nielsen). Fyn: Blæsbjerg ved Langesø 3 stk. 30.4. (0. Buhl). Jyll.: Klosterhede l stk. 2.5. (P. L. Holst). Phalonidia. a.ffinita.na. Dg!. Bornh.: Vang l stk. 28.6. (K. Larsen), Svenske Pammene ochsenhei.meriana. Z. havn l stk. 2.8. (M. Andersen). Jyll.: Nørholm hede fl. stk. 4.6. (M. Andersen, E. Hauritz, E. Palm). Phalonidia. alisma.na Rag. Meldt fra de fleste egne af landet (imago & Pammene obscurana. Stph. larve) det sidste par år. Arten er formodentlig Sjæll.: Valby l stk. 6.6. (E. Palm). udbredt med foderplanten. Eucosma. balatonana Osth. Phalonidia. luridana Grgs. Sjæll.: Faxe l stk. e.l. 13.9. på Pieris hieracioi Bornh.: Svenskehavn l stk. 30.6. (O. Buh! leg, des (G. Pallesen). O. Karshalt det.). 99 Phaloniclia mussehUana Tr. 27.6. (E. Hauritz). Jyll.: Helgenæs, Boes, Bra Loll.: Hanemose l stk. 1.8. (K. Petersen}, Sjæll.: brand og Klostermølle la. og pu. august-sep Værløse l stk. 14.8. (G. Pallesen), Jyll.: Glatved tember (E. S. Nielsen}. Arten synes ved sin l stk. 5.8. (P. L. Holst). optræden her i lanelet at følge Pyrausta paleaUs Den. & Schiff. Phalonicl-ia mini.mana Car. Jyll.: Klosterhede talrig 5.6.-5.7. (P. L. Holst}. Depressaria badiella Hb. Tidligere kun kendt i 1-2 elanske eksemplarer. Bomh.: Listed l stk. 30.7. (M. Andersen}, Fyn: Gl. Hestehauge v. Svendborg l stk. 7.9.71 samt Aethes kinclennanniana Tr. l stk. 29.8. (S. P. F.), Blangsteclgårcl v. Odense Sjæl!. : Næstved l stk. e.l. 7.4. på Anthemis l stk. 2.-4.9., Stige 2 stk. 3.-5.9., samt Hof (0. tinctoria Karsholt). Artemisia campestris an mannsgave l stk. 6.-10.9. (alle O. Buh!). Des gives normalt som foderplante. uden mange fund fra tidligere nævnte lands dele. Cochyliclia heycleniana HS. Sjæll. : Regnemark bakker antal 9.6-23.8. (G. Depressaria pulcherrimella Stt. Pallesen & E. Traugott-Olsen). Jyll.: Glatved 2 stk. 27.8. og 2.9. (E. S. Niel sen}, Nørholm hede, l stk. e. l. 5.6. (E. Palm}. Cochyliclia impUcitana Wck. Også Fyn: Dinestrup strand og Hofmanns Depressa·ria emeritella. Stt. gave (O. Buh!). Fyn: Odense l stk. 30.4. (O. Buh!). I 1971 fund fra Dinestrup strand, Stige og Høgismose skov. Cochylis posterana Z. Fortsat mange meddelelser om fund fra tidli Jyll. : Glatved l stk. 4.8. (E. S. Nielsen) og gere beskrevne områder. enkeltvis på Bornholm (flere samlere - hele øen). Arten optræder enkeltvis, men udbredt. Ethmia funerella F. Bornh.: Olsker l stk. 9.7. (K. Larsen}. Arten er Tineina udbredt og alm. ved foderplanten på Loli. Glyphipterix equ:itella Scop. Falst. Jyll.: Harboør talrig 26.6. (P. L. Holst). Metzneria metzneriella Stt. Glyphipterix forsterel/a F. Sjæl!. : Bognæs la. 26.4. og Regnemark bakker Jyll.: Klosterhede talrig 5.-24.6. i hedemoser, 2 stk. 4.7. (G. Pallesen}, Karlslunde strand la. Draved 2 stk. 18.6. (P. L. Holst). Arten er her i 7.5. (M. Andersen og E. Palm}, Buresø v. Gan landet alm. i løvskove især mod syd og øst. løse flere stk. 4.7. (K. Schnack). Jyll.: Glatved 6 stk. 30.6. og 14.7. (P. L. Holst). Omphia ferrugella Den. & Schiff. Sjæll.: Fortunen l stk. 27.6. (E. Palm). Monochroa morosa Miihl. Jyll.: Draved 4 stk. 21.7. (P. L. Holst). Agonopterix propinquella Tr. Anholt: 2 stk. 1.5., samt Læsø l stk. 6.5. (E. S. M onochma su.ffusella Dg!. Nielsen}. Mange fund fra Sjælland fra kendte Jyll.: Draved antal 8.7. (P. L. Holst}. områder. Monochroa anmclinetella Stt. Agonopterix astmntiae Hein. Jyll.: Bjerget Thy l stk. 24.7. (G. Pallesen}. Ny Fyn: Lundsgård v. Kerterninde l stk. 1.8., og for Danmark, kendt fra nabofaunaer. Larven Langeland: Nebbeskov l stk. 25.7. (O. Buh!). angives fra Carex ripaTia, der ikke kendes fra lokaliteten. Agonopterix atomella Hb. Jyll.: Borup hede 2 stk. 4.6. (O. Buh! leg., O. Gelechia sabinella Z. Karshalt det.). Ny for Danmark. P. g. a. fore Fyn: Hofmannsgave l stk. 29.-30.8. (0. Buhl). komst i nabofaunaer længe ventet her. Ved Gelechia ctmeatella Dg!. eftersyn af coll. Nat. Mus. Århus fandtes et Sjæl!.: Flyvestation Værløse antal 10.-18.8. (G. ældre expl.: Jyll. : Lemvig stk. 10.10.06 (H. P. l Pallesen}, Fyn: Stige stk. 30.8. (O. Buh!). S. Sønderup leg., E. S. Nielsen det.). Larven på l Genista (formentlig både pilosa og tinctoria). Gelechia hippophaella Schrk. Jyll.: Gammelgab la. 4.7. (E. S. Nielsen). Levipalpus hepatm·ieZZ.us Z. Jyll.: Klosterhede l stk. 20.8. (P. L. Holst}, og Nothris marginel/a F. Læsø l stk. 15.8. (E. S. Nielsen}. Hidtil kun Jyll.: Langkastrup v. Randers l stk. 29.7. (E. S. kendt i 2 expl. fra Danmark. Nielsen}. Denne art synes i Danmark nært knyttet til »haveenebær«. Fra »naturenebær« Depressaria clepressella Hb. med sikkerhed kun kendt fra Møn og Born Sjæll.: Røsnæs antal 4.6., og Sengeløse l stk. holm. 100 Bryotropha galbanel/a Z. Mompha propinquella. Stt. Jyll. : Klosterhede 9 stk. 5.7. (P. L. Holst). Fyn: Lundsgård v. Kerteminde l stk. 24.7. (O. Buhl), J yli. : Bjerget l stk. 24.7. (G. Palle Chianodes ignorantel/a HS. sen). Jyll.: Nors 2 stk. 30.7. (G. Pallesen). Mom.pha lowpletella Den. & Schiff. Chianodes tragicella Heyd. Jyll.: Bjerget la. antal ultimo juli på Epilobium Loll.: Hegningen 2 stk. 2.7. (E. Pyndt), Falst.: montanmn (G. Pallesen). Bøtø pu. 12.5. under bark af Larix samt l imago 11.6. (G. Pallesen). Arten må kunne fin Blastodacne hellerella Dup. des i de fleste ældre lærkebevoksninger på Arten er i >>Cat. Lep. Fenn. & Scand.<< 1971 Loll.-Falst. markeret med spørgsmålstegn for Danmarks og Sveriges vedkommende. Ingvar Svensson har Teleiocles scriptel/a Hb. siden erkendt genitalforskelle på adskillige exnl. Loll. : H ydeskov l stk. 14.6. (E. Pyndt). Ikke fra begge landene, således at arten klart kan fundet siden 1933 og kun på Loll. skelnes fra B. atm. Adskillelse foretaget på basis af genitalierne viser rimelig overensstem Teleiodes salt-uum Z. melse med tidligere opfattelse af arterne: helle Jyll. : Kalø 2 stk. 12.7. (E. S. Nielsen). mlla. er fortsat den sjældnere art fra tjørn. Teleiodes wagae Now. Sarhagenia Iaphyrella Dgl. Loll.: H ydesby 11 stk. 17.-25.6. (K. Petersen & Jyll.: Glatved l stk. 8.7. (E. S. Nielsen). E. Pyndt). Ny for Danmark, kendt fra Sverige og Mellemeuropa. Larven på SaUx caprea. Coleophora sepa.ratella. Ben. Bornh.: Boderne l stk. 30.7. (H. K. J ens en). Scrobipalpa cl-intoni Pov. Ny for Danmark, har tidligere fejlagtigt været Sjæl!.: Korsør og Stigsnæs larvefund (O. Kars meldt her fra landet. Larven på Dianthus. halt og G. Pallesen). Disse fund synes at danne ydergrænsen i denne arts danske udbredelse Coleophora. clypeifemlla. Hofm. (S torebælt-Ka ttega tområdet). Arten er næppe sjælden i landets østlige egne: Falst.: Mellemskoven l stk. 5.8. (G. Pallesen), Caryoculu.m knaggsiellwn Stt. Sjæl!.: Glænø l stk. 23.7. (H. K. Jensen), og Sjæl!.: Vemmetofte l stk. 14.8. (O. Karsholt). Kulhus 5 stk. 30.7.-1.8. (H. Hendriksen). Ny for Danmark, kendt fra Sverige, England og Mellemeuropa. Larven på Stellaria holostea.. Caloptil-ia. suber-inella Tgstr. Arten, der tidligere har været sammenblandet Ca.ryoculum macuUfetellmn Dg!. med C. populetorum Z., optrådte i 1972 i stort l Jyll.: Klim l stk. 10.8. (E. S. Nielsen). tal over hele landet: Bm·nh.: Rø stk. 30.7. (K. Larsen), Loll.: Maltrup skov og Stenore stort antal 29.8. (E. Pyndt & K. Petersen), Sjæl!.: Thiotricha subocellea Stph. Bøllemosen l stk. 23.8. (K. Schnack), Ellinge Jyll.: Jernhatten 2 stk. 14.7. (P. L. Holst). Lyng l stk. 3.9., og Asserbo l stk. 24.8. (E. Palm), Fyn: Dinestrup strand l stk. 3.-8.9. Stomopteryx larseniella Gozm. (O. Buh!), Jyll.: Lild strand 3 stk. 28.-29.7. Sjæl!. : V. Egesborg l stk. 24.7. (O. Km·sholt). (G. Pallesen), Klosterhede l stk. 20.8. (P. L. Holst), Sæby 3 stk. 27.8.-4.9. (B. Johannesen Ana.rsia. l-ineatella Z. leg., G. Pallesen coll.), Læsø l stk. 19.8. (E. S. Loll.: Saxkøbing l stk. 9.7. (E. Pyndt). Nielsen). Brachmia l11tatella HS. Caloptil-ia. sulphumlla Hw. Sjæl!.: Flyvestation Værløse 3 stk. 14.-18.8. Jyll.: Kalø l stk. 6.10. (E. S. Nielsen). Kun få (G. Pallesen), Jyll.: Glatved l stk. 5.8. (P. L. danske fund. Holst). Bucculatrix gna.phaliella Tr. Brachmia. gerronella. Z. Falster: Bøtø 2 stk. e. l. 12.5. på Gna.phalimn Jyll.: Glatved l stk. 14.7. (P. L. Holst). (G. Pallesen). Ikke fundet i Danmark siden 1937. Brachmia dimidiella Den. & Schiff. Bornh.: Boderne l stk. 31.7. (H. K. Jensen). Elachista nwgnificella Tgstr. Loll.: Hillesvig l stk. 19.8. (K. Petersen). Oegoconia. dealt1'atella HS. Fyn: Dinestrup strand fl. stk. ultimo juli (O. Zelleria hepariella. Stt. Buhl). Jyll.: Kalø 3 stk. 28.8. og 29.9 (E. S. Nielsen). 101 Argyresthia ivella Hw. TILLÆG Jyll.: Draved 2 stk. 12.8. (P.L. Holst). Ny for Catoptria maculalis Zett. Danmm·k, kendt fra vore omgivelser. Larven på Fyn: Slukefter l stk. 29.6.58 (N. Pedersen leg., Garylus og Malus. O. Karshalt det., coll. Lep.Selsk.Fyn). Ny for Danmark. Boreaiapin art. Ypsolophus scabrellus L. Jyll. : Arhus l stk. 5.9. (S. Kaaber leg., O. Kars Pima boisduvaliella Gn. halt det.). Arten tidligere kun meldt fra Born Jyll.: Boes l stk. 10.9.71 (O. Buh!). Arten har holm, men iflg. K. Larsen skal arten have stabil fmekomst ved den jyske vestkyst samt været ret hyppig i Arhus' villakvarterer for ca. på enkelte lokaliteter i Kattegatområdet Ret 10 år siden. ofte fund af strejferkarakter, som ovennævnte. Th.erist-is mucronella Scop. Jyll.: Glatved l stk. 9.6. (H. Hendriksen). Evergestis limbata L. Barnh. : Olsker l stk. 25.7.71 (K. Larsen). Roesslerstammia e·rxlebella F. Også Møn : Ulvshale la. i antal på Tilia c01·data Evergest-is aenealis Den. & Schiff. 10.6. (G. Pallesen). Fyn: Gl. Hestehauge l stk. 5.6.71 (S.P.F., O. Buh! coll.). Nemapogon albipu.nctell-us Hw. Loll.-Falst. : arten ikke sjælden i kratskove, Diasemia litterata Scop. mange lokaliteter fra 1972 og tidligere (K. Pe: Bomh.: Olsker l stk. 30.5.71 (K. Larsen). tersen og E. Pyndt). Sjæl!.: Broksø 2 stk. 24.6. (G. Pallesen). Nomophila noct·uella Den. & Schiff. Yderligere fund fra 1971 : Fyn: mange expl. Nemapogon personell-us P. & M. Gl. Hestehauge og Dinestrup strand 13.8.-2.11. Lol! .: Radsted mose l stk. e. l. 6.6. (E. Pyndt), l Sjæl!.: Broksø, l stk. e ..1. 20.4. (G. Pallesen). (O. Buh!), J yl!. : Arhus stk. 22.9. (S. Kaaber). Der synes kun at være ganske få fund uden for Københavnsområdet siden C. S. Larsens Leioptilus lienigianus Z. fortegnelse. Læsø l stk. 26. 7. 71 (S. Kaaber). Monopis spilotella Tgstr. Acleris maccana Tr. Jyll.: Sæby l stk. 14.-18.7. (B. Johannesen leg., Jyll.: Ho l stk. 30.7.71 (G. Pallesen). G. Pallesen det. et coll.), Læsø l stk. 30.7. (E. Palm). Tidligere kun et dansk expl. Pammene inqttil-ina Fletch. Jyll.: Hals Nørreskov stk. 24.4.71 (O. Buh!). lnfttrcitinea ignicomella HS. l Jyll.: Glatved l stk. 15.7. (P. L. Holst). Tidli gere kun kendt i 4 expl. fra Sjæl!.: Rågeleje. Pam.mene obscumna Stph. Fyn: Svanninge bakker l stk. 5.6.71, og Gl. lnfurcitinea marianii Rbl. Hestehauge l stk. 7.6.71 (O. Buh!). Jyll.: Draved l stk. 22.7. (P. L. Holst), 5. danske expl. af denne internationale sjælden Eucosma conterm·inana. HS. hed. Sjæl!.: Ørholm l stk. 24.7.71 (P. Bjørn). Tidli gere kun kendt i l dansk expl. M yrmecozela ochraceella Tgstr. J vil. : Henne strand l stk. 24.7. (H. Hendriksen), Eudemis prof-u-ndana. Den. & Schiff. Kettrup strand i antal. 9.7. (O. Buh!). Læsø, l stk. 25.7.71 (S. Kaaber). Denne art må nu regnes for udbædt i det jyske område. Nemotois cupriasell-us Hb. Sjæl!.: V. Egesborg l stk. 20.7. (O. Karsholt). Hysterosia sodaliana. Hw. Fyn: Urup mose 2 stk. 3.7.71 (O. Buh!). Adela rufifrontella Tr. Jyll.: Fjeld skov 7 stk. 19.5. og Lild strand 4 Stenodes hilarana HS. stk. 20.5. (G. Pallesen). Synes at foretrække Barnh. : Olsker l stk. 25.7.71 (K. Larsen). tørre lokaliteter og vil formentlig vise sig at være ret udbredt. Cochylid·ia heydeniana HS. Adela ochsenheimerella Hb. - Også fra Bornh.: S tampen l stk 6.8.71 (G. Lal!. : Hydeskov l stk. 14.6., og Tømmerhalt Jørgensen). l stk. 17.6. (E. Pyndt). Schiffennuelleria st-roemella F. Antisp-ila pfeifferella Hb. Sjæl!.: Jægerspris l stk. 12.6.71 (K. Schnack). Lal!. : Res! e skov 4 stk. 23.5. (E. Pyndt). Heliozela resplendella Stt. Agonopterix selini Hein. J yIl. : Draved l stk. 18.6. (P. L. Holst). Lal!. : Maltrup l stk. 21.7.71 (K. Schnack). 102 Depressaria ulUmella Stt. Coleophora. tomesis Waters. Fyn: Hindevad l stk. 4.6.70 (O. Buh!). Sjæl!. : Næstved l stk. 26.7.71 (0. Karsholt leg., B. W. Rasmussen det.). Depressaria douglasel/a Stt. Møn: Røvblege l stk. 2.8.61 (G. Jørgensen leg., Coleophora. succursella. HS. E. Palm det.), Loll.: Knuthenborg l stk. e. l. Falst. : Sillestrup strand 3 stk. 18.6.53 (E. 5.6.19 på Anth1·iscus (H.P.S. Sønderup leg., Pyndt). Ny for Danmark, kendt fra Sverige, Nat.Mus.Arhus coll., E. S. Nielsen & E. Palm Finland og Mellemeuropa. Larven på A1·te det.). Ny for Danmark, hvorfra arten tidligere m-isia cmnpest·ris. har været meldt, Sønderups expl. således som douglasel/al Coleophora hackmani Toll. Sjæll.: Gudminderup Lyng l stk. 16.8.70 (O. Karshalt leg., B. W. Rasmussen det.). Hidtil Monochroa. morosa Miihl. kun kendt fra J y l l. : Glatved. Fyn: Odense l stk. 16.8.69 (S.P.F., O. Kars halt det.). Coleophora Iassella Stgr. Jyll. : Oksby 2 stk. 20.-21.7.69 (O. Karshalt leg., Monochroa. hornigi. Stdgr. B. W. Rasmussen det.). Bornh.: Boderne l stk. 2.6.61 (H. K. Jensen), Sjæl!.: Kastrup l stk. 16.6.68, og Asserbo l stk. 4.7.69 (O. Karsholt). Tidligere kun kendt i l Elachista diederichsiella. E. Her. dansk expl. fra Vestjylland. Loll.: Hamborg skov l stk. 22.6.71 (O. Kars hol t leg., E. Traugott-Olsen det.). Monochroa. niphognatha Gozm. Sjæl!. : Frederiksdal l stk. 17.7.69 (S.P.F., O. Elachista elegans Frey. Karshalt coll., G. Pallesen det. på basis af coll. Sjæll.: Gudminderup Lyng l stk. 13.8.70 (0. BMNH, London). Ingvar Svensson har i 1971 Karshalt leg., E. Traugott-Olsen det.). Ny for fanget 4 expl. af denne art i Skåne. En af Danmm·k, kendt fra Sverige, Finland og Mel Svensson foretaget undersøgelse har nu bekræf lemeuropa overvejende fra bjergegne. Larven tet, at genitalierne af det danske og de svenske på Calamagrostis anmdinacea. expl. ei' identiske med Gozmany's typer. Arten var hidtil kun kendt ha Ungarn. Larven ukendt. Cataplectica profugel/a Stt. Falster: Mellemskoven l stk. 2.8.71 (P. L. Ca.ryocu.lu.m fischerellu:m. Tr. Holst), Jyll.: Argab l stk. 3.8.68 (0. Karsbolt Sjæl!. : Hyllinge l stk. 20.7.66 (H. K. Jensen leg., I. Svensson det.). Tidligere kun kendt i leg., O. Karshalt det.). Ny for Danmark. Er l expl. fra Fals t. : Mellemskoven 1949. kendt fra Sverige og Mellemeuropa, men med sporadisk forekomst. Larven på Saponaria. Scythris siccella Z. Bornh.: Boderne l stk. 1.7.69 (G. Pallesen). Stomopteryx vinel/a Bank. Tidligere kun meldt fra Jylland. Jyl l.: Horsens l stk. 21.5.1868 (O. G. Jens en leg., Zool.Mus.Kbh. coll., O. Karshalt det.). Nemapogon heydeni G. Pet. Ny for Danmark. Kendt fra England og Mel Bornh.: Dueodde l hun 19.7.24 (Gudmann leg., lemeuropa. Larven på Genista tinctoria. i april Zool.Mus.Kbh.coll., G. Pallesen det.). Udrøget og juni. af gammel gyvelrod. Ny for Danmark, kendt fra Sverige: Sandhammaren i 2 expl. samt fra Chrysoclista. razowski Riedl. Mellemeuropa, især øst og syd. Larven på Jyll.: Hals Nørreskov l stk. 2.8.71 (G. Pallesen), Polyporus, især i egeskov. Det danske expl. og Funder l stk. 26.6.21 (Victor Hansen leg., har været opfattet som N. quercicolellus HS., Nat.Mus.Arhus coll.). Disse expl. har tidligere der hermed udgår af fortegnelsen. været meldt som henholdsvis Chr. lathamella Fletch. og Chr. bimaculella Hm., der udgår Nemapogon n-igralbell-us Z. af den danske fortegnelse (G. Pallesen det.). Fals t.: Bøtø l stk. 6.7.69 (E. Traugott- Olsen). C. razowski er foreløbig kendt fra Finland og Formentlig eneste danske fund siden klæknin Østeuropa. Larven ukendt. ger fra Dyrehaven (Sjæl!.) omtalt af C. S. Lar sen. Coleophom genistue Stt. Udbredt og alm. på jydske Genista-heder (E. Nemapogon fungivorell-us Ben. Traugott-Olsen & G. Pallesen det.). Expl. har Loll.: Hamborgskov, 3 stk. e. l. 15.-20.5.50 tidligere været opfattet som C. bilineatella. Af (E. Pyndt) på Dadaela quercina. Arten er ikke fund fra de seneste år kan nævnes : J y Il. : Oks monophag på denne svamp. Er klækket fra by, Oxbøl og Ho (O. Karsholt, G. Pallesen) Piptoporus betrdinus af Roland Johansson, Sve samt Borup hede (E. Traugott-Olsen). rige. Også klækket fra bøgesvamp (Benander). 103 Nid'it-inea pieTcella Bent. ChrysocUsta lathamella Fletch. Der er konstateret en del expl. sammenblandet Jyll.: Hals Nørreskov l stk. 2.8.71 udgår. Del med N. fuscipunctella Hw. Arten er at dømme drejer sig i stedet om C. razowski Riedl, se herefter næppe sjælden i Øst- og Syddanmark »tillæg« i dette hæfte. Rettelse indføres Fl. & Loll.: Roden l stk. 17.7.43 (van Deurs), Skej F. 1971 p. 108. ten l stk. 11.8.72, Maglemer l stk. e. l. maj 1972, Maltrup l stk. 26.6.65 (E. Pyndt), Fals t.: GaloptiNa populetorum Z. Sillestrup l stk. 29.6.57, og Horreby l stk. Bornh. : Vang l stk. 2.8.68 udgår. Det drejer 27.7.57 (E. Pyndt), Sjæll.: Jægersp1is (Bang sig i stedet· om C. suberinella Tgstr. Korrektion Haas leg.? Zool.Mus.Kbh.Coll.). Alle G. Palle til Fl. & F. 1969 p. 147. sen det. NidiUnea piercella Bent. Tinea flavescentella Hw. Jyll. : Hals Nørreskov 2 stk. 5.-7.6.70 udgår. Det Fyn: Rislebæk v. Fåborg, l hun 22.8.36 in drejer sig om N. pica·relltts Cl. Rettelse til Fl. copula med Monopis mst-icella han (C. S. Lar & F. 1971 p. 110. sen leg., Zool.Mus.Kbh.coll., G. Pallesen det.). Ny for Danmark. Kendt fra England og Mel SUMMARY lemeuropa. Det danske expl. har tidligere væ In the annua] list for 1972 recording notable ret meldt som T. pelUonella L. Larven på microlepidoptera from Denmark 19 new spe keratin. cies to the fauna are announced: Hypsopyg-ia costaUs, Catoptria maculaUs, Laspeyresia ind-i Nemotois minimellus Z. visa, Agonopterix atomel/a, Depressaria dou Loll.: Rosningen l stk. 20.7.71 (K. Petersen). glasella, Monochroa aruncli.netella, Monochroa niphognatlw., Teleiodes wagae, Caryoculmn Micropteryx anderschella H. S. (ammanel/a knaggsiellwm, Caryoculwn fischereUum, Stomo auct.). pteryx vinella, Chrysoclista mzowski, Galeop Jyll.: Hals Nørreskov l stk. 24.5.70 (P. L. ham separate/la, Coleophora succu.rsella, Ela Holst). Ny fol' Danmark. Arten er kendt fra chista elegans, A1·gyresthia i.vella, Nemapogon Mellemeuropa fra bøgeskov. P. L. Holst har heydeni., Tinea flavescentella og Micropteryx bestemt sit exemplar til nævnte art. Men M. anderschella H. S. ammanella Hb. opfattes nu som synonym til 2 species have to be omitted from the Da M. aureatella Scop. (se Kloet and Hincks, 1972). nish fauna list: ChrysocUsta. latha.mella and På grundlag af P. L. Holsts omtale er yderligere Nema.pogon quercicolellus. Blastodacne hellerella. is finally inelucled as a 2 danske expl. fundet: Jyll.: Løvenholm l hun 21.5.68 (G. Pallesen leg. et det.), Rebild bakker good danish species along with B. atm. l stk. 25.5.15 (V. S. Knudsens leg., Nat.Mus. Migrants : E aergestis Umbata., E aergestis Århus coll., O. Karshalt det.). a.eneaUs and Udea. ferr-ugaUs were recorded from 1972, see the text. Alternative foodplants were found for 2 spe KORREKTION TIL TIDLIGERE cies : Gra.phoUta. janth-i-nana (on Euonymus) and Aethes kindermanniana. (on Anthemis tinc ARSLISTER toria.). Loxostege t·u.rbidalis Tr. Caloptilia. suberinella. was unusually freqent Fund fra Bornh.: Svenskehavn l stk. 22.7.69 during 1972. (Fl. & F. 1970 p. 146) og 2 stk. 13. og 19.7.70 In this list findings from befare 1972 but (Fl. & F. 1971 p. 108) udgår, da det drejer sig announced du.ring 1972 are dealt with in the om fejlbestemmelse. part »Tillæg«. The system and nomenelature employed here DepressaTia badiella Hb. is in accordance with that of the Cataiagus Sjæll.: Eliinge Lyng l stk. 9.5.69 rettes til Lepidopterorum Fenniae et Scandinaviae (Hel 5.9.69 (Fl. & F. 1970 p. 147). singfors, 1971). 104 De danske farvandes boresvampe Af Ole Secher Tendal (Zoologisk Laboratorium, Universitetsparken 15, 2100 København Ø) Undersøger man snegle- og muslinge Som det er tilfældet med så mange skallerne i opskyl ved vore sh·ande, fin andre arter af havdyr i de danske far der man ofte, at en del af dem har en vande, findes også de første mere præ mængde små, runde huller i overfladen. cise . angivelser af fund af boresvampe i Brækker man i skallerne, går de let i rapporten »Det videnskabelige Udbytte stykker, og det viser sig, at der inde i af Kanonbåden »Hauchs« Togter i dem findes uregelmæssige gange og hul 1883-86«. Svampene blev her behand rum. De er resultaterne af boresvampe let af G. M. R. Levinsen (1893). Han nes virksomhed. nævner to arter af boresvampe: Cliona Boresvampene er en gruppe af dyriske celata og Cliona howsei ( C. lobata ), svampe, spongierne eller porifererne; begge fra lokaliteter i Kattegat= og Øre men mens de fleste andre svampe lever sund, og den første tillige fra Vesterha på hårdt underlag, tilhører epifaunaen, vet. Arndt (1933) har meddelt fund af lever boresvampene i gange, som de selv arterne C. celata og C. vastifica fra den borer i kalkmaterialer. En nærmere re vestlige del af Østersøen. Rasmussen degørelse for boresvampenes levevis og (1973) har publiceret fund af C. lobata for deres betydning i havet er givet i fra Isefjorden. Tendal 1974. Fig. l. Skal af molboøsters med angreb af boresvam- pen CUona celata.. s.om ,.._, �-�----� Flora og Fat1na 79: 105-108. Arhus 1973. 105 Fig. 2. Spikler fra bore svampe. a. lange knappe nålsformede; b. små, sno- ede med torne; c. små, tenformede med torne. (Delvis efter Old 1941). b c a De nævnte fund er i de senere år sup og indbyrdes placering, samt spileJernes pleret med indsamlinger foretaget af sta typer og dimensioner. Spileler er små ki ben ved Marinbiologisk Laboratorium selnåle, som udgør svampes skelet. i Helsingør, lærere ved sommerkurserne Det er lettest at lave et brugbart præ på Havbiologisk Feltlaboratorium i Fre parat af spiklerne, hvis svampene stadig derikshavn og forskellige forskere, som sidder i boringen. Man tager et ganske har arbejdet rundt om i vore farvande. lille stykke svampevæv, anbringer det i Boresvampene langs den svenske Kat en stor dråbe fortyndet saltsyre på et ob tegatkyst er undersøgt af Alander (1942), jektglas og varmer forsigtigt op til syren som fandt C. cela.ta, C. lobata og C. va koger. Man kan eventuelt komme lidt stifica.. mere syre på efterhånden. Når »kødet« ser ud til at være kogt væk, lader man SYSTEMATIK syren dampe helt eller delvis af, giver Inden for svampene hører boresvampene en dråbe vand og lægger endelig dæk til klassen Demospongiae, og de sam glas over. les i familien Clionidae, der omfatter 14 H vis svampen er rådnet bort, og kun slægter og ca. 100 arter. Den vigtigste boregangene er tilbage, er det sværere fælles karakter for medlemmerne af den at lave et ordentligt præparat. Der er ne familie er den borende levevis. Ved dog ofte nogle spilder tilbage i gangene. artsbestemmelsen er de almindeligt an Man brækker op, så man kan komme til vendte karakterer borehullernes størrelse at skylle eventuelt indhold ud med en 106 pipette. Bundfaldets største kalkstumper diameter; de udførende måler fra 0,8 til fjerner man med en pincet, mens resten 1,6 mm i diameter. Hullerne er alminde under mikroskopet undersøges for spik ligvis spredte, men de kan optræde i ler. rækker og med denne placering minde om den følgende art. C. lobata træffes Bestemnwlsesnøgle kun indboret. Den er truffet i skallerne l. Hullerne store (ofte >1,5 mm i diameter), af konksnegl (Buccinum) og blåmusling spredte; {m type af spilder: lange, knappe- (Mytilus). nålsformede ...... C. celata. De knappenålsformede spikler måler Hullerne små (<1,5 mm i diameter), spredte 155-400 �lm i længde og 1-4 �m i tyk eller i rækker; foruden de lange spikler fin kelse. De små, snoede, tornede spikler er des en eller to typer af korte spikler . . . . . 2 7-65 �lm lange og 2-4 �tm tykke. 2. Hullerne spredte; {m type af små spikler: Arten har meget vid udbredelse, idet snoede med torne ...... C. lobata. den i hvert fald findes i store dele af At Hullerne i rækker; to typer af små spilder: lanterhavet, hele Middelhavet og dele af snoede med torne og tenfonnede med torne Det indiske Ocean. Den er i reglen fun ...... C. vasUfica. det på lavt vand, men kendes helt ned til knap 1300 m dybde. ARTERNE 3. Cliona vastifica Hancock, 1849. l. Cliona celata Grant, 1826. Både svampens og papillernes farve Den levende svamp er som regel varierer fra rød til lys gul. De indføren stærkt gul, men det eneste, man ser af de papiller måler fra 0,2 til 0,4 mm i den, er de gule eller grønlige papiller, diameter; de udførende måler fra 0,6 til der stikker frem fra borehullerne. Hul lerne med de papiller, som fører ind i svampen varierer fra 0,8 til 2,5 mm i diameter. Hullerne med de papiller, som fører vand ud fra svampen, måler fra 2 til 4,5 mm i diameter. Svampen kan, når den bliver ældre, vokse uden på den skal, den startede med at bore i; denne vækstform kendes dog ikke fra danske farvande. Arten er · her truffet borende i skallerne af forskellige mollusker: konksnegl (Buccinum,), rødkonk (N ep tunea), østers (Ostæa), kammusling (Pecten), hestemusling (Modiola), mol boøsters (Cyprina) og hjertemuslinger (Cardium, Laevicardium). De knappenålsformede spikler måler 180-400 �lm i længde og 4-10 �lm på det tykkeste sted. C. celata forekommer over hele jor den. De allerfleste fund er fra dybder lavere end 200 m. 2. Cliona lobata Hancock, 1849. Fig. 3. Kortet viser de lokaliteter, hvor levende boresvampe er fundet i de danske farvande. Selve svampen er bleggul, mens pa e CUona. celata.; pillerne er næsten hvidlige. De indfø T Cliona. lobata; rende papiller måler fra 0,2 til 0,5 mm i • Cliona vastifica. 107 1,4 mm i diameter. Hullerne er oftest an se i vore farvande (fig. 3) kan to frem bragt i rækker, men de kan være spred hæves som særlig vigtige. Den ene er til te, særlig når svampen borer i meget gængeligheden af kalksubstrat. Den an tykke skaller. C. vastifica, der kun er den er saltholdigheden, idet undersøgel fundet indboret, er i danske farvande ser i flodmundinger ved den amerikan fundet i hestemusling (Modiola) og ske østkyst har vist, at ingen af de tre molboøsters (Cyprina). arter kan klare sig i længere tid ved salt De knappenålsformede spileler måler holdigheder lavere end ca. 15 °/oo. 145-300 �1m i længde og 2-4 fliD i tyk kelse. De små, tornede, snoede spileler LITTERATUR måler 6-23 �tm i længde og 1-4 �un i Alander, vV ., 1942: Sponges from the Swedish west tykkelse. De små, tenformede, tornede coast and adjancent waters. - GOteborg. Arndt, H., 1933: Ein fiir die Kieler Bucht und die spilder måler 60-160 fliD i længde og Ostsee neuer Bohrschwamm. - Schr. Naturw. Ver. 2-7 fliD i tykkelse. Schleswig-Holstein 20, s. 54-55. Arten er udbredt i Atlanterhavet, Mid Levinsen, G. M. R., 1893 : Annulata, Hydroidæ, Antho zoa, Porifera. - I »Det videnskabelige udbytte af ka· delhavet, Det indiske Ocean og Stille nonbåden »Hauch«s togter i 1883-86«. - København. havet. Den hører til på lavt vand, men Old, M. C., 1941: The taxonomy and distribution of the boring sponges (Clionidae) along the Allantic coast kendes ned til 600 m dybde. of North America. - Chesapeake Bio!. Lab. Pub!. no. 44. CLIONA-ARTERNE I DANSKE Rasmussen, E., 1973: Systematics and ecology of the Isefjord marine fauna (Denmark). - Ophelia 11. FARVANDE Tendal, O. S., 1974: Boresvampene - havets minører. - Naturens Verden. Blandt de mange faktorer, som kan have T end al, O. S.: Svampe (Porifera). - Danmarks Fauna indflydelse på boresvampenes udbrede!- (under udarbejdelse). Boganmeldelser Oleg Poltmin & B. E. Smythies: Flowers af bibliografi på 4112 side. De mange stregtegnin South-west Eumpe, a field guide. 480 sider, ger er smukt udført og anskuelige, og tavlernes hvoraf godt 60 med plantetegninger og nogle farvefotografier er en lyst for øjet. udbredelseskort af Barbara Everal'd, Jill Smyt B. Løppenthi.n hies og John Callow, 80 farvetavler. Pris: f. 6,00. Oxford University Press. London, New B. Jørgensen & O. Winding (red.): Havenes og York, Toronto 1973. øemes fantastiske verden. 320 sider. Ca. 400 En fortrinlig oversigt over frøplanterne i illustrationer. Pris kr. 75,00. København 1973. Sydfrankrig, på den Pyrenæiske Halvø og Bale (Salg: Det Bedstes Forlag, Rådhuspladsen 14, arerne. Bogen er udarbejdet som regionalt 1550 København V.) følgebind til »Flowers of Europe« (Oxford Bortset fra den noget poppede titel, smuds University Press 1969), men kan udmærket stå omslagets panegyrik og de dramatiske kapitel alene, og for botanisk interesserede Spaniens overskrifter kan denne bog godt læses med for eller Mallorca-rejsende kan den være en sær nøjelse og udbytte. Teksten er saglig og nøg deles nyttig håndbog, både ude og hjemme. tern med en hel række interessante oplysninger Teksten falder i 3 hovedafsnit. Først behand vedrørende de emner, der behandles. Det drejer les landskabsformer og klimaforhold. Derefter sig i den første halvdel af bogen om havet: følger beskrivelser af 23 udvalgte områder med plante- og dyreliv på lavt vand, koralrevene, overskuelige omtaler og lister over de vigtigste det åbne hav, dybhavet, havdyrs vandringer, blomsterplanter, man kan vente at træffe, og og hvirveldyrenes evolution i havet afsluttende ved signaturer er det angivet, hvilke former der med et kapitel om hvalerne. I den sidste halv er afbildet, og hvilke der er sjældne eller har del beskrives de forskellige typer af øer: hvor sårbare bestande, som bør lades i fred. Tredie dan de er opstået, hvordan planter og dyr er afsnit, der er på 247 sider, indeholder systema kommet til dem, og hvordan disse organismer tisk ordnede beskrivelser af de interesserende har udviklet sig på dem i tidens løb. Illustra frøplanter fra nåletræer til gøgeurter. Bag i tionsmaterialet er særdeles rigt, og billederne er bogen findes en fyldig fortegnelse over plan i de fleste tilfælde af god kvalitet og til støtte ternes navne på latin, engelsk, spansk, portu for tilegnelsen af teksten. Et stikordsregister og gisisk og fransk, ordnet alfabetisk efter de en litteraturliste afslutter bogen. videnskabelige betegnelser, et sagregister og en E. N. 108 NATUR OG MUSEUM Populær-videnskabelige småskrifter Udgivet af NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS Udkommer med fire numre årligt. Enkelte numre kr. 3,70 Abonnement kr. 13,65 Tegn abonnement på FLORA og FAUNA enten ved indmeldelse i en af de naturhistoriske landsdelsforeninger, hvis adresser findes på hæftets bagside eller direkte til bladets ekspedi tion ved apoteker Preben Jørgensen, Hertzvej 44, 8230 Abyhøj. Samme sted kan ældre årgange af FLORA OG FAUNA købes. BIOLOGFORBUNDET Biologforbundets formål er at fremme biologisk interesse og oplysning hos befolkningen. Dette sker bl. a. ved at udgive »KASKELOT« og »KASKELOT - PÆDAGOGISKE SÆRNUMRE« Disse blade kommer med ca. 8 numre om året, og abonnementsåret løber fra august. Pris for medlemsskab og årsabonnement er kr. 60. Dog kr. 85 for ægte par og kr. 40 for studerende. Beløbet kan indsættes på giro 3 78 22. Biologforbundet, Proostevænget IO, 4330 Hvalsø INDHOLDSFO RTEGNELSE side M. Miinster-Swendsen: En klækkefælde og faldgrubefælde til insektøkologiske undersøgelser ...... 85 H.J. Baagøe & B.Jensen : Sydflagermusens (Eptesicus serotinus Schreb.) spredning og nuværende udbredelse i Danmark ...... 93 G. Pallesen & E. Palm: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1972 ...... 97 Foreningsmeddelelser ...... 96 O. Secher Tendal: De danske farvandes boresvampe ...... 105 Boganmeldelser 108 Manusl Formændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad, Jylland: museumsinspektør, dr. phil Poul Bondesen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C. Sjælland: overlærer Evald Larsen, Vermehrensvej 8, 4100 Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Langgade 22, 4800 Nykøbing F. Fyn: cand. mag., fru Ulla Aabye Jensen, Lembckesvej 19, 5000 Odense. Bornholm: overlærer, redaktør Th. Sørensen, 3720 Aakirkeby.