Entomologiske Meddelelser

BIND 60 KØBENHAVN 1992

Indhold - Contents

Andersen, T., L. L. Jørgensen & J. Kjærandsen: Relative abundance and flight periods of some caddis flies (Trichoptera) from the Faroes ...... 117 Buhl, 0., P. Falck, B. Jørgensen, O. Karsholt, K. Larsen & K. Schnack: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1990 (Lepidoptera) Records of Microlepidoptera from Denmark in 1990 ...... Buh!, 0., P. Falck, B.Jørgensen, O. Karshol t & K. Larsen: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1991 (Lepidoptera) Records oj Microlepidopterafrom Denmark in 1991 ...... 101 Fibiger, M.: Diarsia rubi (Vieweg, 1790) og D.florida (Schmidt, 1859), to selvstændige arter (Lepidoptera, N octuidae) Diarsia rubi (Vieweg, 1790) and D. florida (Schmidt, 1859), two dislinet species . . . . . 61 Godske, L.: Aphids in nests of Lasiusflavus F. in Denmark. II. Population dynamics (Aphidoidea, Anoeciidae & Pemphigidae; Hymenoptera, Formicidac) ...... 21 Gønget, H.: Om spidsmussnudebillerne Apion (Catapion) seniculus Kirby og A. (C.) meieri Desbrochers des Loges i Danmark (Coleoptera, Apionidae) On Apion (Catapion) seniculus Kirby and A. (C.) meieri Desbrochers des Loges in Denmark ...... 111

Hansen, M.: Vandkæren n Berosus spinosusa - to arter i Danmark (Coleoptera, H ydrophilidae) The water scavenger beetle » Berosus spinosus« two species in Denmark ...... 65 Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler &J. Pedersen: 11. tillæg til "fortegnelse over Danmarks biller« (Coleoptera) 11th supplement to the list of Danish Coleoptera ...... 69 Heda!, S. & S. C. Schmidt: Om forekomsten af porcelænsmøllet Acentria ephemerella (Den. & Schiff.) i nogle danske fjorde (Lepidoptera, Pyralidae) On the occurrence of Acentria ephemerella (Den. & Schiff) in same Danishjjords . . . . . 17 Jensen, A., V. Mahler & M. Hansen: To nye danske biller i en brændt mose i Sønder­ jylland (Coleoptera, Staphylinidae & Cryptophagidae) Two new Danish beetles in a burntfen in Southjutland...... 13 Kjærandsen, J. & L. L. Jørgensen: Fungus-gnats from the Faroes (Diptera, Myce- tophilidae) ...... 85 Mahler, V. & O. Vagtholm-Jensen: Snudebillen Phytobius olssoni Israelson, 1972: Kendetegn og beskrivelse af danske habitater (Coleoptera, Curculionidae) The weevil Phytobius olssoni Israelson, 1972, diagnostic characters and description oj Danish habitais ...... 89 Martin, O. & S. Munch: SmælderenAmpedus quercicola (du Buysson, 1887) i Danmark (Coleoptera, Elateridae) The click beetle Ampedus quercicola (du Buysson, 1887) in Denmark ...... 51 Mehl, O. & P.Jørum: Tetrops starki (Chevrolat, 1859)- en hidtil overset dansk træbuk (Coleoptera, Cerambycidae) Tetrops starki (Chevrolat, 1859)- an overloaked Langhorn Beetle in Denmark...... 93 Palm, E.: Bredsnudebillernes udbredelse i Danmark og Nordeuropa (Coleoptera, Anthribidae) The distribution oj the Anthribidae (Coleoptera) of Denmark and North Europe . 29 Palm, E.: Sitona cambricus Stephens, 1831 ny for Danmark (Coleoptera, Curculionidae) Sitona cambricus Stephens, 1851 jound in Denmark...... 97 Anmeldelser - Reviews ...... 27, 59, 64, 100 Mindre meddelelser - Short comrnunications ...... 58,88 Oversigt over Entomologisk Forenings møder og ekskursioner 1992

28.januar 1992. Niels P. Kristensen: »Her står systematisk entomologiidag-en præsentati• on af et nyt entomologisk standardværk<<. - 12 deltagere.

25. februar 1992. Thomas Pape: »Anopheles gambiae-verdens bedste malariavektor<<. - 17 deltagere.

7.-8. marts 1992. Entomologisk Årsmøde (Naturhistorisk Museum, Århus).

28. april1992. Ordinær generalforsamling med efterfølgende foredrag v. J. Bitteher & P. Stade! Nielsen: >>Den sortplettede blåfugl (Maculinea arion) på Møn: den seneste udvikling<<. - 14 deltagere.

12. september 1992. Ekskursion til skovene v. Sorø. - 3 deltagere.

29. september 1992. Klubmøde på Zoologisk Museum. - 7 deltagere.

27. oktober 1992. Jens Mogens Olesen: »Blomster-insekter- splittet forskning, men hel na­ tur<<. - 13 deltagere.

10. november 1992. Klubmøde på Zoologisk Museum. - 10 deltagere.

24. november 1992. L. Rankay (Budapest): »Entomological field work in Caucasus and Cen­ tral Asia«. - 20 deltagere.

8. december 1992. Julemøde-NilsMøller Andersen: »Entomologiske og andre indtryk fra Kina<<. - 16 deltagere. Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1990 (Lepidoptera)

Otto Buhl, Per Falck, Benny Jørgensen, Ole Karsholt, Knud Larsen & Karsten Schnack

Buh!, 0., P. Falck, B. Jørgensen, O. Karsholt, K. Larsen & K. Schnack: Records of Microlepidoptera from Denmark in 1990 (Lepidoptera). Ent. Meddr 60: 1-12. Co­ penhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

This artide reparts on interesting Danish Microlepidoptera collected in 1990, and comments remarkable findings from previous years of specimens not definitively identified u n til now. The classification and nomenelature follow Schnack (ed.): En t. Meddr 52: 1-163. Three species are new to the Danish fauna: Euhyponomeutoides albithoracellus Gaj, 1954 ( = Kessleria rufella (Tgstr.)) (Yponomeutidae), surprisingly found in Denmark on light in a garden in the very south-eastern part ofJutland. Pseudatemelia latipennella Qiickh, 1959) (Oecophoridae), four specimens found on light and sitting on trunks in an old beech fo rest in which also the three other Danish species o f the genus are found. Ciavigesta purdeyi (Durrant, 1911) (Tortricidae), many specimens taken o n light and a few flying at dusk around tops o f smal! pines on the island of Rømø. New Danish observations o n the biology of 8 species are reported: Stigmella aceris Frey (Nepticulidae). During the last ten years empty mines have been found from early Jul y until autumn on the only known Danish lo'cality forthis species. Occupied mines are very difficult to find as the mines arefilled with green excrements, and the larvae are green themseJ ves. In addition, the larvae seem to grow very rapid! y. Some disagreement exists about the yearly cycle. In Denmark i t seems as if a second brood eannot mature, and perhaps this can explain why the species is so rare here. Ectoedemia albibimaculella (Lars.) (Nepticulidae). Many larvae have been found in April on Arctostaphylos uva-ursi. They mined under the bark of the shoots, which looked withered. Only very few larvae got in to the leaves. Zelleria hepariella Stt. (Yponomeutidae). Ab ovo rearing gave the foliowing data: The larva mines at the beginning in the midrib o f a leaf of Fraxinus excelsior. After ap­ proximately 1 cm i t goes a littie out in the le af marking a bloch 3-6 mm 2• Then i t lives under a folded edge ofthe leaf, and later in a white web, spinning a few leaves toge­ ther. The larva is light green. The head is light brown with a black lateral spot. The prothoracic plateis yellow-green, in the middle withalighter line and with smal! in­ distinct dark spots. Batia internel/a Jiickh (Oecophoridae). Larvae have been found in numbers on stems o f Pinusand Larix exposed to the sun and with an abundant amount oflichens. The larva lives underaslight web covered with excrements and pieces oflichen. l t is yellow-white with the head and the prothoracic and anal piates dark brown. As ful! grown it is 7-8 mm long. It hibernates, and pupation takes place in May or June un­ der a loose flake o f bark near the web. Elachista litloricola Le March. (Elachistidae ). The biology of this species has not been deseribed before. The larva mines leaves of Elytringia repens. l t is yellow-grey with the head black-brown. The prothoracic plate is narrow and black with a light line in the middle. The mine begins as a siender gallery which later on turns around and fil! up nearly all the width o f the blade. Monochroa suifusella (Dougl.) (Gelechiidae ). The larva feeds from autumn to spring on Eriophorum angustijolium. l t lives in an irregular mine filled up with excrements and

Ent. Meddr 60, l · 1992 hidden in the stem and the lowest part of the leaves. I t hibernates in the mine, and during May it is possible to find smal! as well as full-grown larvae. Pupation takes place uppermost in the mine in May. The larva is long and slender, as young al most transparent, as ful! y grown pal e yellow with the head light brown with a lateral black spot, the prothoracic and anal piates o f the same colour as the body. Xystophora pulverate/la (HS.) (Gelechiidae ). The larva fe eds o n Lathyrus pratensis and Vicia cracca in August. I t spins two leaves together and skeletonizes themfrom the in­ nerside. I t is light green with distirret black warts, the head yellow withalateral black spot on each side. The prothoracic plate is of the same colour, with one smal! and one large spot. As ful! y grown in late August the larva becomes pal e purple. It hibernates in a littie tube made oftwo green leaves. Next spring it leaves the tube and pupates between grass, old leaves, etc. All these observations are contrary to the description in Spuler (1910), but in harmony with his description ofthe biology of X carchariella (Zell.). Apatetris kinkere/la (Sne!!.) (Gelechiidae ). The larva is only insufficient! y described, in most detail by Hering (1891). I t is long withasiender head and distirret constric­ tions between the segments. The colour is orange-yellow, the head black-brown. The head itself is long and stretched forward, with a triangular, unsclerotizised, yellow part behind. The prothoracic plate is dark brown and in two parts, while the anal plate is of the same colour as the body. The larva totall y Jacks legs and prolegs. I t mines in the blades o f Ammophila arenaria, making a 10 cm Ion g mine at the top side, normally beginning halfway up in the blade and going upwards. It hibernates in a kind ofroom in the mine, in which i t pupates in the spring. I t is not possible to find the mine in the dry blade in the spring. Foreign readers are welcome to consult any ofthe authors for further information. Correspondance to: Småsommerfuglelisten, Zoologisk Museum, Universitets­ parken 15, DK-2100 København Ø, Danmark.

Denne oversigt over fund af nye, sjældne og mer 92 nye distriktsfund i forhold til dette biologisk eller faunistisk set interessante katalog, hvilket er en stigning i forhold til de småsommerfugle er udarbejdet efter de to foregående år. Dette afspejler en betyde­ samme retningslinier som de 11 foregående lig indsamlingsaktivitet i SJ (Sønderjyl­ årslister publiceret i >>Entomologiske Med­ land), der er det dårligst undersøgte af de 11 delelser<< siden 1981. danske distrikter. De tre nye arter for Dan­ Der publiceres fund af tre for den danske mark er alle fundet i SJ. fauna nye arter: Euhyponomeutoides albithora­ Fund af præ-imaginale stadier medtages cellus Gaj (Yponomeutidae), Pseudatemelia la­ normalt ikke, hvis ikke der foreligger klæk• tipennella Qiickh) (Oecophoridae) og Clavige­ ket materiale. Navne på planter følger sta purdeyi (Durr.) (Tortricidae). »Dansk Feltflora<< (Hansen, 1981). Alle de i Artiklen rummer desuden nye biologiske listen omtalte dyr befinder sig i findernes oplysninger om Stigmella aceris (Frey), Ectoe­ samlinger, hvis ikke andet er anført. Forkor­ demia albibimaculella (Lars.), Zelleria hepariella telserne NHMÅ henviser til Naturhistorisk Stt., Batia interne !la J iickh, Elachista littoricola Museum, Århus og ZMUC til Zoologisk Le March., Monochroa su.lfusella (Dougl. ), A}­ Museum, København. stophora pulveratella (H S.), og Apatetris kinkerel­ Listen er et kollektivt produkt, men i de fa (Snell. ). tilfælde, hvor enkeltpersoner har leveret Den systematiske opdeling, rækkefølgen grundige kommentarer til en art, anføres de og nomenklaturen følger »Katalog over de ansvarliges navne i parentes efter kommen­ danske Sommerfugle<< (Schnack, 1985). Op­ tarerne, på samme måde som finderne an­ delingen af Danmark i distrikter er ligeledes gives i parentes efter de enkelte fund. den samme som heri. Listen for 1990 rum- Næste årsliste vil blive udarbejdet efter de

2 Ent. Meddr 60, l - 1992 samme retningslinier. Det er nødvendigt for emplar kunne således være det andet eksemplar os at få oplysningerne hertil skriftligt, helst fra Keldskov. på de dertil udarbejdede meldeskemaer, I den sidste halve snes år har Keld Gregersen som sendes til alle, der har indberettet fund og Ole Karshalt hvert år fundet tomme miner i til listen. Skemaerne kan naturligvis også re­ varierende antal på lokaliteten i Keldskov. Beboe­ de miner er meget vanskelige at opdage, da mi­ kvireres hos listens forfattere, som også står nen er helt fyldt med grønne ekskrementer, og til rådighed, hvis man er i tvivl om, hvad larven er ligeledes grøn. Desuden udvikler larven man skal melde - eller om bestemmelsernes sig meget hurtigt. holdbarhed. Alle, der afleverer meldeske­ Artens livscyklus i Danmark er endnu uafkla­ maer, får tilsendt et særtryk af fundlisten. ret. Forladte miner findes i Keldskov fra begyn­ delsen af juli og frem til efteråret. Imidlertid var MICROPTERIGIDAE de miner, jeg kunne finde 8.x.1990 (kort før løv­ fald), meget gamle, og der var intet tegn på, at ek­ Micropterix aureatella (Scop.). F: Brændegård Mo­ semplarer klækket sidst på sommeren havde nået se, i antal 25.v.1987 (B. Jørgensen), Gerup Skov, at sætte endnu en generation. Buszko (1990) for­ Sortesø, i antal 25.v.1990 (0. Buh!). moder, at aceris overvintrer som imago, men dette betvivles af Erik van Nieukerken og Rolandjo­ NEPTICULIDAE hansson (skr. medd.). Art•:ns sjældenhed i Dan­ Johanssoniella acetosae (Stt. ). NEJ: Lundby Hede, mark beror muligvis på, at der er 'kludder' i ge­ antal la. 12.vii.1990, Rumex acetosae (Alm. Syre) (P. nerationerne, således at en stor del af individerne Falck), Pirupshvarre, antal la. 16.x.1990, Rumex ikke når at udvikle sig og går til grunde. (0. Kars­ sp. (Syre-art) (K. Gregersen). Ny for distriktet. hol t).

Stigmel/a betulicola (Stt.). NWZ: Ulkestrup Lyng, Stigmel/a regiel/a (HS.). EJ: Horsens, antal la. l stk. 9.vi.1990, Undløse Mose, antal la. 19.ix.1990, Crataegus (Tjørn) (P. Falck). Ny for 22.ix.1989, Betuta (Birk) (U. Seneca). Ny for di­ Jylland. striktet. Stigmel/a oxyacanthella (Stt. ). EJ: Horsens, enkelte Stigmel/a glutinosae (S t t.). NWZ: Tissø, enkelte la. la. 19.ix.1990, Crataegus (Tjørn) (P. Falck). Ny for 29.ix.1990, Alnus (El) (P. Falck, U. Seneca). Ny distriktet. for distriktet. Stigmella carpinella (Hein.). F: Diernæs, flere la. Stigmel/a alnetella (Stt.). NWZ: Tissø, enkelte la. 15.ix.1990, Carpinus betulus (Avnbøg) (P. Falck). 29.ix.l990, Alnus (El) (P. Falck, U. Seneca). Ny Stigmella obliquella (Hein.). EJ: Kielstrup, antal la. for distriktet. 18.ix.1988, Salix (Pil) (P. Falck). Ny for Jylland.

Stigmel/a prunetorum (Stt.). EJ: Egsmark, flere la. Stigmel/a plagicolella (Stt.). WJ: Holstebro, enkelte 26.viii.1990, Prunus sp. (Blomme-art) (P. Falck). la. 13.ix.1990, Prunus sp. (Blomme-art) (P. Falck). Ny for Jylland. Ny for distriktet.

Stigmel/a aceris Frey. LFM: Keldskov, 2 la. Stigmel/a ulmariae (Wcke.). NEZ: Stenholts Vang, 13.viii.1990, Acer campestre (Navr) (0. Karsholt). antal la. 26.ix.1989, Filipenduta ulmaria (Alm. Den ene forpuppede sig næste dag og klækkede Mjødurt) (U. Seneca). Første fund fra distriktet udendørs 10.ix.1990, mens den anden døde. efter 1960. Tidligere kun kendt i enkelte eksemplarer. Stigmel/a perpygmaeella (Dbld.). W]: Holstebro, Sønderup (1937) fandt talrige tomme og 5-6 be­ enkelte la. 9.ix.1990, Crataegus (Tjørn) (P. Falck). boede miner i Keldskov 28.viii.1936 (og ikke 28.vi. Ny for distriktet. som angivet af Sønderup (1949)) og klækkede 2 stk. 25.ix. samme år. Det ene af disse opbevares Stigmella basiguttella (Hein.). LFM: Favrsted Skov, på ZMUC. På NHMÅ findes et eksemplar eti­ 8 la. 14.x.1989, Quercus (Eg) (U. Seneca); NWZ: ketteret LFM: Maribo, la. medio ix.1936, Acer Grevindeskov v. Jyderup, antal la. 20.ix.1989, Qu­ campestre (H. P. S. Sønderup). Det er påfaldende ercus (Eg), Dybesø, 2la. 7 .x.1989, Quercus (Eg) (U. at dette eksemplar ikke er omtalt af Sønderup Seneca); NEZ: Jægersborg Dyrehave, antal la. (1937, 1949), og det kan derfor ikke afvises, at der 3.x.1989, Quercus (Eg) (U. Seneca). Ny for alle tre kan være tale om en fejletikettering. Dette eks- distrikter.

Ent. Meddr 60, l - 1992 3 Trifurcula eurema (Tutt). WJ: Skallingen, flere stk. TINEIDAE 13.-15.vii.1990 (0. Karsholt). Nemapogonfalstriella (Haas). LFM: Løgnor, 1 stk. Ectoedemia decentella (HS. ). NEZ: Lillerød, 7 stk. 14.viii.1990 (H. K. Jensen). 31.v.-28.vi.1990, omkring Acer pseudoplatanus (Ahorn) (U. Seneca). Triaxomera parasitella (Hb.). NEJ: Skagen, 3 la. 5.v.1990, rådne stammer af Betuta (Birk) (P. Ectoedemiaalbibimaculella(Lars.). WJ: Vind, antal Falck). la. 22.iv.1990, Arctostaphylos uva-ursi (Hede-Mel­ bærris) (P. Falck). Trichophaga tapetzella (L.). F: Nordenhuse og Gul­ Larven lever minerende under barken i skud­ stav, antal la. i kunstige fuglereder ophængt i spidsen, og det er kun meget få af larverne, der 1989 (P. Falck); LFM: Rodemark, 1 stk. 2.vi.1990 når ud i et blad og laver en egentlig gangmine. (A. Madsen). Arten røber sig ved, at de angrebne skud er visne. Tinea pallescentella Stt. LFM: Bandholm, 1 stk. (P. Falck). 25.v.1990 (E. Palm). Første fund fra distriktet ef­ ter 1960. Ectoedemia woolhopiella (Stt.). NWZ: Korshage, antal la. 7.x.1989, Betuta (Birk) (U. Seneca). Ny for distriktet. GRACILLARIIDAE

Galoplilia elongella (L.). SJ: Rønshoved, 1 stk. HELIOZELIDAE 27.x.1989, Rømø, 2 stk. 27.vii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Heliozela respiendelta (Stt.). SJ: Kongens Mose, 8 stk. 19.vi.1990, om Betuta (Birk) (H. Hendriksen); Galoplilia betulicola (M. Her.). SJ: Rømø, 2 stk. SZ: Holmegårds Mose, 1 stk. 21.v.1990 (H. K. 27.vii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Jensen); NWZ: Undløse Åmose, 2 stk. 9.vi.1990 (U. Seneca). Første fund fra SZ efter 1960. Galoplilia robustella Jackh. SJ: Draved, 7 stk. 4.viii.1990, Kollund, 1 stk. 15.v.1990 (P. Falck); WJ: Høgild, 1 stk. 3.vi.1990 (P. Falck); F: Stenga­ ADELIDAE de Skov, antal la. 15.vii.1990, Quercus (Eg) (B-Jør­ gensen). Ny for SJ. Gauchas jibulella (D. & S.). B: Amager, 4 stk. 3.vi.1982 (U. Seneca). Første fund fra distriktet ef­ Galoplilia stigmatella (F.). SJ: Rømø, 2 stk. 6.x.1990 ter 1960. (P. Falck). Ny for distriktet.

Parornix Loganella (Stt. ). NEJ: Læsø, Nord marken, PRODOXIDAE 2 la. 17.vii.1990, Betuta (Birk) (P. Falck).

Lampronia luzella (Hb. ). EJ: Løvenholm, i antal Parorm·x traugotti Svens. NEJ: Læsø, Højsande, 1 17.vi.1990 (E. Andersen, U. Seneca, F. Vilhelm­ stk. 18.vi.1990 (B. Jørgensen). 3. danske eksem­ sen). plar.

Phyllonorycter corylifoliella (H b.). NWZ: Flyndersø, TISCHERIIDAE 4la. 7.x.1989 og i antaljuli 1990, Betuta (Birk) (U. Seneca). Ny for distriktet. Tischeria dodonaea Stt .. NWZ: Grevindeskov v. Jy­ derup, 6 la. 20.x.1989, Quercus (Eg) (U. Seneca); Phyllonorycter scopariella (Zell.). F: Enebærodde, i NEZ: Fortunen, antal la. 13.x.1989, Quercus (Eg), antal 10.vi.1990 (B. Jørgensen). Bloustrød, antal la. 17.x.1989, Quercus (Eg) (U. Seneca). Ny for NWZ.

Fig. 1, 2. Batia internella Jiickh. - 1. Ekskrementhop på stamme af Larix. 2. Larve. Fig. 3. Apatetris kinkerella (Snell.). Larve i strå af Arnmophi/a arenaria. Fig. 4, 7. Monochroa su.ffusella (Dougl.)- 4. Mine i Eriophorum angustifolium. 7. Larve. Fig. 5, 8. Xystophorapulveratella (HS.).- 5. Larvebolig i sammenspundne blade af Lathyrus pratensis. 8. Larve på Vicia cracca. Fig. 6, 9. Cydia medicaginis (Kuzn.).- 6. Larvebolig mellem bælge af Medicagojalcata. 9. Larve.

4 Ent. Meddr 60, l · 1992 7 8 9 Ent. Meddr 60, l - 1992 5 Fig. 10. EuhyponomeutoidesalbithoracellusGaj. Hun, Swe­ Fig. 11. Zelleria hepariella Stt. Gynandromorph, Dania, den. 13,5 mm. ab ovo 1990. 14 mm.

YPONOMEUTIDAE Danmark. Hannemann (1977) viser begge køns genitalier. Argyresthia praecocella Zell. SZ: Feddet, antal Larven er grønliggul med lysebrunt hoved- og 7.v.l990 (0. Karsholt). Ny for distriktet. analskjold. Den minerer i maj-juni i skuddene af Argyresthia aurulentella Stt. SZ: Feddet, 1 stk. Ribes nigrum (Solbær), Ribes uva-crispa (Stikkels­ 4.vii.l990 (O.Karsholt). Ny for distriktet. bær) og Ribes rubrum (Ribs). Forpupningen fore­ går på foderplanten (Hannemann, 1977). I S kan­ Argyresthia ivella (Hw.). EJ: Lovnkær Skov, 2 stk. dinavien optræder arten undertiden som skade­ 20.vii.l990 (U. Seneca). dyr på solbær. E. albithoracellus Caj, 1954 placeres i det danske Argyresthia glaucinella Zell. SJ: Draved, antal 3.vi.l990 (P. Falck). Ny for distriktet. katalog (Schnack (red.), 1985) før Zelleria heparie l­ la Stt. (P. Falck). Argyresthia semifusca (Hw.). SJ: Draved, 1 stk. Zelleria hepariella Stt. LFM: Hydesby Skov, i antal 4.viii.l990 (P. Falck). Ny for distriktet. 5.v.1990 (B. Jørgensen); SZ: Præstø, i antal Yponomeuta rorrella (Hb.). SJ: Rømø, 2 stk. 1.-5.viii.1990 (0. Karsholt). 30.vii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Ved klækning af æg fra hun, fanget 5.v.l990, har det vist sig, at larven, som lever på Fraxinus ex­ Euhyponomeutoides albithoracellus Gaj ( = Kessleria celsior (Ask), starter med en lille mine i bladets rufella (Tgstr.)) SJ: Kollund, 1 stk. 6.vii.l990 (P. midterribbe, og efter ca. 1 cm minerer lidt ud i Falck). Ny for Danmark. Et noget afstøvet ek­ bladpladen ca. 3-6 mm2• Herefter lever den un­ semplar af E. albithoracellus Gaj blev taget på lys i der en svagt ombøjet bladkant, senere under en have ved Kollund. Artens forvinger er rust­ kraftigt hvidt spind, hvormed den spinder flere brune iblandet enkelte sorte skæl, bagvingerne er blade sammen. mørkegrå (Fig. 10). Vingefang 13-16 mm. Hoved Om de voksne larver spinder bladene sammen og bryst er hvide. Den ligner meget Z. hepariella i naturen, er uvist, da larver i fangenskab ikke al­ Stt., men albithoracellus kendes på det hvide hoved tid laver et naturligt spind. Larven er lys grøn, og bryst, desuden er flyvetiden forskellig. albitho­ hovedet lyst brunt med en sort prik på siden, nak­ racellus flyver i juli, in ens hepariella flyver fra mid­ keskjoldet er gul-grønt, delt på midten af en lyse­ ten af august og igen i foråret efter overvintring. re linie, og med små utydelige mørke pletter. Arten findes i to udbredelsesområder. Det syd­ Hannemann (1975) skriver, at larven overvint­ lige er hovedsageligt begrænset til Alperne (Han­ rer og er rødlig med grønlige sider, hovedet nemann, 1977) med enkelte fund længere mod smudsiggult. nord, således Tyskland: Schwerin, NSG Larnin 1 Et af de klækkede eksemplarer var en gynan­ stk. ende 6, 1989 (Deutschmann, leg. & coll.). Det dromorph, afbilledet på Fig. 11. (B. Jørgensen). nordlige udbredelsesområde omfatter Sverige, dog ikke de sydligste dele, Norge, Finland samt Swammerdamia compunctella (HS. ). WJ: Vind San­ Estland og Lithauen (Bengtsson skr. medd.). Det de v. Stråsø Plantage, 1 stk. 10.vi.l989 (H. Hend­ er derfor overraskende, at albithoracellus findes i riksen). Ny for distriktet.

6 Ent. Meddr 60, l - 1992 Rhigognostis annulatella (Curt.). NEJ: Læsø, Østerby, 1 stk. 25.-27.vi.1990 (B. Jørgensen). 2. danske eksemplar.

Ypsolopha alpella (D. & S.). SJ: Draved, 1 stk. 4.viii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet.

Ypsolopha sequella (CL). SJ: Als, Nørreskov, l stk. 20.viii.1987, l stk. 11.-24.ix.1989, 2 stk. 4.-13.viii.1990 (F. H. Nielsen, J. Møller), Kobbel­ skov, l stk. 18.viii.1989 (P. Falck). Ny for distrik­ tet.

Ypsolopha vittella (L.). SJ: Als, Nørreskov, l stk. Fig. 12. Pseudatemelia latipennellaj:!tckh. Han, Dania, SJ, 4.-13.viii.1990 (F. H. Nielsen, J. Møller). Ny for Kollund, 12.v.1990. 21 mm. distriktet. phinae har mere kraftigt tegnede mærker på for­ vingerne. OECOPHORIDAE Der er store genitalforskelle i slægten. Genita­ Depressariadepressana (F.). NEJ: Læsø, Vesterø, an­ lierne afbildes hos Palm (1989). tal la. 2l.vii.1990, Pimpinelia (Pimpinelle) (P. Hovedudbredelsen er i Alperne, men latipen­ Falck). Ny for distriktet. nella er også fundet længere mod nord, således få fund fra Holland, Belgien og et enkelt fund fra Agonopterix selini (Hein.). F: Urup Mose, flere la. Schleswig-Holstein i Tyskland (Palm, 1989). 25.v.1990, Peucedanum palustre (Kær-Svovlrod) (B. Da arten er meget vanskelig at kende og den Jørgensen). først sent er korrekt opfattet, kan latipennella, som Agonopterix kaekeritziana (L.). SJ: Rønshoved, l også Palm nævner, vise sig at være betydeligt me­ stk. 18.viii.1989 (P. Falck). Ny for distriktet. re udbredt. Flyvetiden er maj til midt i juni. Præi• maginaJe stadier er ukendte. De danske eksem­ Agonopterix laterella (D. & S.). NEZ: København, plarer er dels taget på lys, dels fundet på træstam• Svanemølleværket, l stk. 21.-22 .vii.1966 (N. L. mer i en høj bøgeskov- iøvrigt sammen med flere Wolff, coll. ZMUC). Første fund fra distriktet ef­ stk. flavifrontella. På lokaliteten forekommer også ter 1960. subochreella ogjosephinae. Agonopterix arenella (D. & S.). SJ: Rømø, 1 stk. P latipennella Oiickh, 1959) placeres i det dan­ 22.viii.1990 (P. Falck). Første fund fra distriktet ske katalog (Schnack (red.), 1985) før P subochreel­ efter 1960. la (Dbld.). (P. Falck).

Pseudatemelia josephinae (Toll). SJ: Kollund, 2 stk. Pseudatemelia subochreella (Dbld. ). SJ: Kollund, l 6.vii.1990 (P. Falck), Als, Nørreskov, 1 stk. stk. 10.vi.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. l.-12.vii.1990 (F. H. Nielsen, J. Møller). Ny for di­ Eratophyes amasiella (HS.). NEJ: Skagen, flere la. striktet. 5.v.1990, i råddent ved af Betuta (Birk) (P. Falck). Pseudatemalia latipennella Oiickh). SJ: Kollund 4 Batia internellaJiickh. EJ: Øer og Egsmark, larver stk. 12.-15.v.1990 (P. Falck, F. H. Nielsen). Ny for i antall9.v.1990, lichener (Lav) på Pinus (Fyr) og Danmark. Artens forvinger er ensfarvet gråbru• Larix (Lærk) (P. Falck), se Fig. 1 og 2. ne med utydelige mærker, bagvingerne er grå. Larven er gullighvid med mørkebrunt hoved, Der er kun lidt kontrast i farven mellem for- og nakke- og analskjold. Den er som fuldvoksen 7-8 bagvin ger. Hoved og bagkrop er gullige (Fig. 12). mm. Den lever af lichener (Lav) under et løst Vingefang 19-20 mm. spind dækket med lavrester og ekskrementer. Ar­ P latipennella ligner således de øvrige arter i ten overvintrer som larve, og forpupningen fore­ slægten- især P. flavijrontella (D. & S.), fra hvilken går i maj-juni under en løs barkflage i forbindelse latipennella kendes på at være en smule mindre og med larvespindet. mere rundvinget. Puppen er gulbrun og 4-5 mm lang. Larverne P subochreella (Dbld.) og P josephinae (Toll) fly­ blev fundet på soleksponerede stammer af Pinus ver senere end latipennella. P subochreella har kont­ (Fyr) og Larix (Lærk) med rigelig vækst af liche­ rastrig farve mellem for- og bagvin ger, og P jose- ner (Lav). (P. Falck).

Ent. Meddr 60, 1 - 1992 7 (Græs) (B. Jørgensen); LFM: Brundragene ISaksfjed Inddæmning, enkelte la. 3.v.1990, Elyt­ rigiarepens(A!m. Kvik)(O. Karsholt), Kramnitse, 1 stk. 26.vi.1990 (O. Karshol t). Biologien af denne art er ikke tidligere beskrevet. Minen starter som en tynd gang, der senere vender og udfylder næ• sten hele bladets bredde (Fig. 13a). Larven er gulgrå med sortbrunt hoved. Prothoracalpladen består af en smal, sort skierotisering med en lyse­ re midtlinie. På bugsiden er kroppens første led sortagtigt på midten. Analpladen har kroppens farve. (B. Jørgensen, O. Karsholt).

Biselachista trapeziella (Stt. ). SJ: Draved, 1 stk. 4.viii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Tidligere kun kendt fra NEJ: Nejsum Hede l Øster Vrå.

COLEOPHORIDAE Coleophora milvipennis Zell. NWZ: Korshage, 6 la. 7 .x.1990, Betula (Birk) (U. Seneca). Ny for distrik­ tet.

Coleophora spinella (Schrk.). NWZ: Elliuge Lyng, ?la. 6.vi.1990, Cerasus (Kirsebær) (U. Seneca). Ny a b for distriktet. Coleophora idaeella Hofm. SJ: Draved, 1 stk. 3.vi.1990 (P. Falck). Ny for distriktet.

Coleophorajuncicolella Stt. NWZ: Diesebjerg, i an­ Fig. 13.a, mine af Elachista litloricola Le March. i blad af tal 10.vi.1990 (U. Seneca). Ny for distriktet. Elytringia repens; b, mine af A paletris kinkerel/a (Sne!!.) i strå af Ammophila arenaria. Coleophora binderella (Koll.). NWZ: Jyderup Skov, 2la. 17.v.1990, Alnus (El) (F. Vilhelmsen). Ny for Borkhausenia luridicomella (HS.). SJ: Rømø, 1 stk. distriktet. 30.vii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Coleophora potentillae Elisha. F: Kerte Ådal og Metalampra cinnamomea (Zell. ). SJ: Rømø, 1 stk. Lunge Bjerge, antal la. 22.ix. og 12.x.1989, Rubus 6.viii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Tidligere idaeus (Hindbær) (O. Buh!). Ny for distriktet. kun fra EJ: Anholt og B. Coleophorajrischella (L.). LFM: Vesterborg, i antal 20.v.1990 (F. Vilhelmsen). Ny for distriktet. ELACHISTIDAE Coleophora salicorniae Wcke. SJ: Rømø, 2 stk. Elachista gleichenella (F.). SJ: Draved, 1 stk. 30.vii. og 14.ix.1990. (P. Falck). Ny for distriktet. 3.vi.1990 (P. Falck); F: Hverringe Klint, 1 stk. 5.vi.1990 (B. Jørgensen). Ny for SJ MOMPHIDAE Elachista eskoi Kyrki & Karv. WJ: Fanø, 1 stk. Mompha lacteella (Stph.). NEZ: Hillerød Øst, an­ 16.vi.1990, ldom, i antal 27.vi.1990 (P. Falck). tal la. 25.iv.1990, Epilobium (Dueurt) -larven i Elachista hum ilis Zell. SJ: Draved, 2 stk. 3 .vi.1990 rødder og stængel, angrebne planter har et vis­ (P. Falck). Ny for distriktet. sent udseende. (U. Seneca). I litteraturen, fx Em­ met (1988), angives larven at minere i bladene af Elachista dispilella Zell. SZ: Højerup, i antal11. og unge planter. 25.vi.1990 (0. Karsholt). Mompha nodicolella Fuchs. WJ: Skallingen, 2 stk. Elachista litloricola Le March. F: Stengade Skov, l.ix. og 15.ix.1990 (P. Falck); NEZ: Asserbo, 1 stk. imago i antal og 4 la. 29.v.1990, Gramineae 2.iv.1990 (U. Seneca). Ny for WJ.

8 En t. Meddr 60, l - 1992 Mompha subbistrigella (Hw.). EJ: Øer, 2 stk. Xystophora pulverate/la (HS.). B: Bastemose, antal 11.vi.l990 (P. Falck). Ny for Jylland. la. 5.viii.1989, Vicia (Vikke) (B. Jørgensen), se Fig. 5 og 8. Larven lever på Lathyrus pratensis (Gul Flad­ COSMOPTERIGIDAE bælg) og Vicia cracca (Muse-Vikke) i august. Den Cosmopterix orichalcea Stt. LFM: Frejlev Skov, 1 spinder to blade fladt sammen og skeletterer dem stk. 29.v.l990 (E. Palm). på indersiden. Efterhånden spinder den flere og flere blade sammen. På vikke kan den til sidst ha­ SorhageniaJaniszewskae Riedl. F: Urup Mose, an­ ve frembragt en hel række, op til 7-8 sammen­ tal la. 25.v.l990, Rhamnus cathartica (Vrietorn) og spundne og skeletterede blade. Larven er lyse­ Frangula alnus (Tørst) (B. Jørgensen). Første fund grøn med tydelige sorte vorter, gult hoved med en fra distriktet efter 1960. sort plet på siden. Nakkeskjoldet er af samme far­ ve, med en lille og en noget større sort plet på si­ GELECHIIDAE den. Når larven er voksen i sidste halvdel af au­ gust, bliver den bleg rød-violet. Til overvintring lsophrictis anthemidella (Wcke.). SZ: Fladså Ban­ spindes to friske blade tæt sammen, så de danner ker, flere la. 28.vii.l989, Anihernis tinctoria (Farve­ et lille rør. Efter overvintringen forlader larverne Gåseurt) (P. Falck). deres overvintringsplads og forpupper sig mel­ lem blade, græs eller lignende. Monochroa conspersella (HS.). F: Urup Mose, antal Beskrivelsen aflarven og dens levevis i Spuler la. 25.v.l990, Lysimachia vulgaris (Alm. Fredløs) (1910) passer dårligt med disse iagttagelser, hvori­ (B. Jørgensen). mod hans beskrivelse af den nærtstående art X. Monochroa arundinetella (Stt.). NEZ: Risby, 2 stk. carchariella Z. er helt sammenfaldende med oven­ 1.viii.l990 (L. Aarvik, K. Larsen). Ny for distrik­ stående beskrivelse af X. pulveratella. (B. Jørgen­ tet. sen).

Monochroa suffusella (Dougl. ). F: Brændegård Mo­ A patefris kinkerel/a (Snell. ). NEJ: Læsø: Højsand e, se, 1 la. 7 .iv.1990 samt antal la. og pup. la. i antal 26.ix.l990, Ammophila arenaria (Hjæl• 10.v.-26.v.l990, Eriophorum angustifolium (Smal­ me) (B. Jørgensen); LFM: Kramnitse, flere stk. bladet Kæruld). (B. Jørgensen), se Fig. 4 og 7. 26.vi.l990 og antal la. 8.x.l990, Ammophila arena­ Larven er lang og tynd, som lille nærmest gen­ ria (Hjælme) (0. Karsholt), se Fig. 3 og 13b. nemsigtig, som voksen er den bleggul, hovedet ly­ Den ejendommelige larve er kun mangelfuldt sebrunt med en sort prik på siden, nakke- og beskrevet i litteraturen (mest detaljeret hos He­ analskjold af kroppens farve. Larven kan findes i ring (1891)). Den er langstrakt med smalt hoved meget varierende størrelse om efteråret, hvor den og tydelige indsnævringer mellem kroppens led. lever i en meget uregelmæssig, skjult og ekskre­ Den er orangegul med sortbrunt hoved; dette er mentfyldt mine i stængel og bladskeder på Erio­ aflangt og strakt fremad, sortbrunt, bagtil for­ phorum angustifolium (Smalbladet Kæruld). Her oven med et dybt, trekantet, usklerotiseret, gul­ overvintrer den. I maj kan der stadig findes både ligt parti. Prothorakalpladen er 2-delt, mørke­ små og fuldvoksne larver. Den forpupper sig brun. Analpladen er af samme farve som krop­ øverst i minen i maj. pen, og larven mangler helt ben og gangvorter. Hvorvidt de larver, som er små i maj, når at Den lever minerende i bladene af Ammophila are­ blive voksne samme år, vides ikke, da det kun har naria (Hjælme), hvor den laver en c a. 10 cm lang, været muligt at klække de voksne larver. Den aversidig mine. Larven starter som regel halvt skjulte levevis gør det kun muligt at finde larven oppe i blad pladen, hvorfra den gnaver sig opad. ved at skære planten over ved roden og skrælle Den overvintrer i en slags kammer i minen, hvori bladskederne af stænglen, hvor minen så ses som den forpupper sig om foråret. Klækningen går for en brun misfarvning. at være vanskelig, og det kan anbefales at opbeva­ Larven vokser meget langsomt, og det kan væ• re minerne med de overvintrende larver ude­ re svært at holde foderet friskt længe nok. (B. J ør­ ndørs. Det er ikke muligt at finde minerne i de gensen). tørre blade om foråret. Minen er ikke særlig ka­ rakteristisk eller iøjnefaldende. (0. Karsholt). Monochroa niphognatha (Gozm.). NEJ: Læsø, Østerby, 1 stk. 25.-27.vi.l990 (B. Jørgensen). Ny Teleiodes vulgella (D. & S.). SJ: Drejet v. Kegnæs, 1 for Jylland. stk. 10.-18.vi.l990 (F. H. Nielsen, J. Møller).

Ent. Meddr 60, l - 1992 9 Athrips tetrapunctella (Thnbg. ). NEZ: Amager Fæl• Cochylidia moguntiana (Rossl. ). LFM: Kramnitse, led, 1 stk.12.vi.1990(U. Seneca). NyforSjælland. 1 stk. 26.vi.1990 (0. Karsholt).

Chianodes Iragieella (Heyd.). NEZ: Vanløse, 1 stk. A polomis infida (Heinrich). NEZ: Kalve bod, 1 stk. 31.v.1990 (F. Vilhelmsen). Ny for distriktet. 23.vi.1989 (U. Seneca). Ny for distriktet.

Gelechia cuneatella Dougl. SJ: Rømø, 1 stk. Endothenia oblongana (Hw.). NEZ: Vestamager, 1 18.viii.1989 (P. Falck). Ny for distriktet. stk. 12.vi.1990 (0. Karsholt). Ny for distriktet.

Psoricopteragibbosella (Zell.). NWZ: Asnæs, Dyre­ Endothenia ustulana (Hw.). F: Hverringe Klint, 1 haven, 1 stk. 6.viii.1978, Holmstrup 1 stk. stk. 5.vi.1990 (B. Jørgensen); SZ: Lellinge, 1 stk. 19.viii.1984 (U. Seneca). Første fund fra distriktet 24.vi.1990 (M. Andersen), Stenskov, 1 la. efter 1960. 22.ix.1990, Ajuga reptans (Krybende Læbeløs) og Karrebækstorp Skov, 1la. 20.x.1990, Ajuga reptans Scrobipalpa costella (Humphr. & Westw.) SJ: Rø­ (Krybende Læbeløs) (H. K. Jensen); NWZ: As­ mø, 1 stk. 1.ix.1990 (P. Falck); WJ: Ho, 2 stk. Lix. næs, Vesterskov, antal la. 20.ix.1990, Ajuga reptans og 6.x.1990 (P. Falck). Ny for SJ. (Krybende Læbeløs) (U. Seneca). Ny for NWZ. Caryocolum albifasciella (Toll). LFM: Bøtø, 1 la. Se i øvrigt Seneca (1991). 22.v.1990, Stellaria sp. (Fuglegræs) (P. Falck). Grosidaserna plebejana (Zell.). NWJ: Lodbjerg, 1 Caryocolum alsinella (Zell.). SJ: Rømø, 1 stk. stk. 27.x.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. 30.vii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Eucosma balatonana (Osth.). B: Olsker, antal la. Sophronia chilonella (Tr.). LFM: Kramnitse, antal 10.viii.1989, Crepis biennis (Toårig Høgeskæg) (K. la. samt enkelte pup. 24.v.1990, Arternisia campe­ Gregersen). Artens forekomst på Crepis er så vidt stris (Mark-Bynke) (P. Falck), i antal 26.- vides ikke tidligere konstateret og forklarer dyrets 30.vi.1990 (fl. samlere). Tidligere kendt i et dansk tilstedeværelse på Bornholm. eksemplar fra samme lokalitet. Arten synes at op­ Eucosma krygeri (Rbl.). NEZ: Dråby Strand, 2 stk. træde lokalt. Den blev 3.v.1990 forgæves søgt som 12.vi.1990 (K. Jensen). larve i et område ca. 2 km øst for lokaliteten ved Eucosma metzneriana (Tr.). LFM: Rodemark, 1 stk. Kramnitse. (0. Karsholt). 25.vi.1990 (A. Madsen). 3. danske eksemplar. Anacampsis blattariella (H b.). SJ: Draved, 1 stk. Eucosma messingiana (FR.). SZ: Jungshoved, 2 stk. 4.viii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. 29.viii.1976 (N. L. Wolff, coll. ZMUC). Brachmia inornatella (Dougl. ). WJ: Skallingen, l Gtavigesta purdeyi (Durr.) SJ: Rømø, i antal (0. stk. 12.vii.1990 Karsholt). Ny for distriktet. 30.vii.-14.viii.1990 (P. Falck). Ny for Danmark. Arten (Fig. 14) er med et vingefang på 10-12 TORTRICIDAE mm den mindste af de danske viklerarter, der er knyttet til Pinus (Fyr). Den er let kendelig på, at Acleris notana (Donov.). SJ: Kobbelskov, 1 stk. den yderste tredjedel af forvingen er rustrød. C. 18.ix.1989, Rømø, 1 stk. 20.x.1990 (P. Falck). Ny purdeyi kan derved minde om en lille B. Iurionella for distriktet. (L.). Størrelsesforskellen og forskellen i flyvetid Acleris permutana (Dup.). SJ: Rømø, 1 stk. gør dog en evt. forveksling umulig. 19.ix.1989 og l stk. 30.vii.1990 (P. Falck). Ny for Genitalierne vises hos Pierce & Metcalfe distriktet. (1922). Indtil ca. 1930 var purdeyi i England kun Acleris maccana (Tr.). SJ: Mommark, 1 stk. fundet på nogle få lokaliteter i den sydligste del af 11.-24.ix.1989 (F. H. Nielsen); WJ: Nymindegab, landet. Siden har arten bredt sig nordpå og findes 2 stk. 15.ix. og 6.x.1990, Skallingen, 1 stk. i dag udbredt i den sydlige halvdel af England. 27.ix.1990 (P. Falck). Ny for SJ. Desuden findes den på Kanaløerne og i Holland (Bradley et al., 1979) og er siden 1961 fundet på Phalonidia minimana (Car.). EJ: Kielstrup, 1 stk. den tyske vadehavsø Sylt (Tiedemann, 1983). 11.vi.1983 (P. L. Holst); WJ: Vind, 3 stk. 1.vi.1990 Det var derfor ventet, at vi ville finde arten i Dan­ (U. Seneca), i antal 18.vi.1990 (P. Falck). Ny for mark. begge distrikter. Flyvetiden er fra sidst i juli til sidst i september. Cochylidia heydeniana (HS. ). WJ: Holstebro, 2 stk. Larven, der er rødbrun, lever fra september mi­ 1.v.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. nerende i nålene af Pinus (Fyr). I løbet af foråret,

10 Ent. Meddr 60, l - 1992 la. 18.viii.1989, Medicago Jalcata (Segl-Snegle­ bælg) (B. Jørgensen), se Fig. 6 og 9. Larven er kort og tyk, først grøngul, senere mere ren gul med mørkt, brunt hoved, nakke­ skjoldet grumset grøngult med to uregelmæssige, lysebrune pletter bagtil, på oversiden med mange små udflydende, gråsorte pletter. Larverne blev fundet medio august som næsten fuldvoksne, i bælge af Medicago jalcata (Segl-Sneglebælg), hvor den æder frøene. Efterhånden som larven vokser, spindes op til 3-4 bælge sammen med lidt hvidt Fig. 14. Ciavigesta purdeyi (Durr. ). Han, Dania, SJ, Rø­ spind, ofte fyldt med udkastede ekskrementer. mø, 30.vii.1990. 12 mm. Den næsten voksne larve kan også gnave sig ind i en frisk bælg, kun efterladende sig et lille rundt når knopperne er sprunget ud, gnaver den sig hul. Larverne overvintrede (i fangenskab) i en lil­ igennem bladskeden ind i basis af de nye nåle,der le fast kokon mellem de tørre bælge og blade og herved bliver ødelagt og falder af- adskillige par forpuppede sig om foråret. (B. Jørgensen). nåle bliver ødelagt på denne måde. De tomme Cydia lunulana (D. & S.) NEZ: Ryget, Værløse, l bladskeder røber, at der findes en larve i nærhe• stk. ll.v.1990 (E. Andersen). I NEZ ellers hoved­ den. Larven af purdeyi lever således udelukkende sagelig fundet langs kysten. af nålene, uden at æde knopperne eller minere i skuddene - i modsætning til de fleste andre vik­ Dichrorampha alpinana (Tr.). NEZ: Kattehale, i an­ lerarter på Pinus (Fyr). tal 25.vi.1990 (E. Andersen, U. Seneca, F. Vil­ Forpupningen foregår i en løst spundet kokon helmsen). på nålene (Bradley et al., 1979). De fleste af de Dichrorampha incognitana (Kremky & Maslow.). danske eksemplarer af C. purdeyi er taget på lys, NEZ: Hornbæk, l stk. 27.vii.1917 (E. Olsen, coll. enkelte er fanget flyvende i skumringen om top­ ZMUC). pen af små fyrretræer. C. purdeyi (Durrant, 1911) placeres i det danske katalog (Schnack (red.), 1985) efter Spilonota Iari­ EPERMENIIDAE cana (Hein.). (P. Falck). Epermenia chaerophyllella (Goeze). NEZ: Asserbo, l stk. 2.iv.1990 (H. K. Jensen), Klinten v. Selsø, l Pammene obscurana (Stph. ). SZ: Præstø, 17 .vi.1988 stk. 3.v.1990 (E. Palm), Porsemose v. Risby, l stk. (0. Karsholt). Ny for distriktet. 13.vii.1990 (K. Gregersen), Dragør, l stk. Pammene agnotana Rbl. F: Ristinge Klint, i antal 15.vii.1990 (E. Andersen). Første fund fra distrik­ 3.v.1990 (B. Jørgensen). tet efter 1960. Pammene zgnorata Kuzn. NWZ: Mørkøv, l stk. 19.v.1990 (K. Jensen), Grevindeskov v. Jyderup, l ALUCITIDAE stk. 9.vi.1990 (U. Seneca). Alucita grammodactyla Zell. SZ: Højerup, 2 stk. Pammene suspectana (Lien. & Zell.). NEZ: Rung­ ll.vi.1990 (0. Karsholt). På Sjælland tidligere sted, l stk. 9.v.1952 (T. W. Langer, coll. ZMUC). kun ved SZ: Højstrup, 1959. I Danmark i øvrigt kun på Møn. Pammene germana (Hb.). B: Robbedale, l stk. 21.vi.1956 Q. C. Jensen, coll. ZMUC). Ny for di­ striktet. PTEROPHORIDAE

Cydia illutana (HS.). SJ: Kollund, l stk. 16.vi.1990 Agdistis bennetii (Curt.). WJ: Skallingen, l stk. (P. Falck); EJ: Ram ten, l stk. 4.vii.1987 (N. L. Vi­ 14.viii.1990 (P. Falck). Ny for Jylland. by). Ny for Jylland. Pterophorus juscolimbatus (Dup.). SJ: Rømø, l stk. Cydia corollana (Hb.). NEJ: Skindbjerg Lund, 2la. 20.vii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. og 2 pup. 3.iv.1990, Populus tremula (Bævreasp) (M. Andersen). Ny for distriktet. PYRALIDAE Cydia medicaginis (Kuzn.). B: Hammeren, antal Melissoblaptes zelleri Qoan.). EJ: Ravnskov, l stk.

Ent. Meddr 60. l - 1992 11 4.viii.1986 (F. H. Nielsen). Ny for distriktet. Desuden ønsker vi at takke B. Å. Bengts­ son, Lottorp, Sverige; U. Deutschmann, Oncocera semirubella (Scop.). EJ: Katholm Skov, 1 stk. 25.vii.1988 (F. H. Nielsen); NWZ: Stenrand, Schwerin, Tyskland; P. Gjelstrup, Naturhi­ 2 stk. 16.vii.1990 (U. Seneca). storisk Museum, Århus; A. Hansen, Bota­ nisk Museum, København; R. Johansson, Nephopterix angustella (Hb. ). SZ: Præstø, 1 stk. Viixjo, Sverige og E. v. Nieukerken, Rijks­ 26.viii.-9.ix.1990 (0. Karsholt). Første fund fra museum van Natuurlijke Historie, Leiden, SZ efter 1960 og 4. danske eksemplar. Holland, for hjælp med oplysninger og lån Myelois circumvoluta (Fourc.). NEZ: Amager Fæl• af materiale. Fig. 13 er tegnet afR. Nielsen, led, 2 stk. 8. og 12.vi.1990 (E. Palm, U. Seneca). og fig. 10-12 og 14 fotograferet afG. Brovad, Zophodia grossulariella (Hb. ). SJ: Kollund, 1 stk. begge Zoologisk Museum, København. De 12.v.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. øvrige fotografier er taget af B. Jørgensen. Ancylosis oblitella (Zell.). NWJ: Lodbjerg, 2 stk. 13.viii. og 28.viii.1990 (P. Falck). Litteratur Hypsopygia costalis (F.). SJ: Als, Nørreskov, 1 stk. Bradley,]. D., W. G. Tremewan&A. Smith, 1979. Bri­ 20.viii.1987, Mommark, 1 stk. 11.-24.ix.1989 (F. tisk Tortricnid Moths. Tortricidae: Olethreutinae. vii + H. Nielsen, J. Møller). Ny for distriktet. 336 pp, 43 pis. - London. Pyralis farinatis (L.). NEJ: Læsø, Bangsbo, 1 stk. Buszko,J., 1990. Studies o n leafmining Lepidoptera o f 11.viii.1990 (N. L. Viby). Ny for distriktet. Poland.X. Mining Lepidoptera ofToru'n and sur­ rounding areas. - Acta zoologica cracoviensis 23: Agriphila deliella (Hh.). EJ: Handrup, 1 stk. 367-452. 1.ix.1990 (E. Christensen). Hannemann, H.-J., 1977. Kleinschmetterlinge oder Microlepidoptera III. Federmatten (Pterophoridae) Catoptria verellus (Zinck.). LFM: Søholt, 1 stk. Gespinstmotten (Yponomeutidae) Echte Motten 28.vii.1990 (M. Andersen). (Tineidae).- Die TierweltDeutschlands 63: 1-275, pis. 1-17. Scoparia conicella (La Harpe). SJ: Kollund, 1 stk. 15.vi.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Hansen, K. (red.), 1981. DanskFeltflora. 559 pp. Køben­ havn. Evergestis extimalis (Scop. ). SJ: Rømø, 1 stk. Hering, E., 1891. Ergiinzungen und Berichtungen zu 14.viii.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. F. O. Biittner's Pommerschen Microlepidopteren. - Stettiner entomologische Zeitung 52: 135-227. Ebulea crocealis (Hh.). SJ: Als, Sønderskov, 1 stk. Palm, E., 1989. Nordeuropas Prydvinger (Lepidopte­ 15.-22.vii.1983 Møller). Ny for Jylland. Q. ra: Oecophoridae). -DanmarksDyreliv4: 1-247 (ind. Nascia cilialis (Hh.). SJ: Als, Nørreskov, 1 stk. 8 pis.). 22.v.-9.vi.1990 (F. H. Nielsen, J. Møller). Pierce, F. N. &J. W. Metcalfe, 1922. The genitalia ojthe group Tortricidae of the Lepidoptera of the Britisk Islands. Diasemiopsis ramburialis (Dup.). SJ: Rømø, 1 stk. xxii + 101 pp, 34 pis. - Oundle. 20.x.1990 (P. Falck). Ny for distriktet. Schnack, K. (red.), 1985. Katalog over de danske Som­ merfugle.- EntomologiskeMeddelelser 52 (2-3): 1-163. Listen for 1990 er udarbejdet på basis af op­ Seneca, U., 1991. Larvefund af Endothenia ustulana H w. lysninger om fund fra E. Andersen, Allerød; - Lepidoptera, København (N.S.) 6: 44-45. M. Andersen, Greve Strand; E. Christen­ Spuler, A., 1910. Kleinschmetterlinge. -Die Schmetter­ sen, Århus; K. Gregersen, Sorø; H. Hend­ linge Europas: 1-523, pis. 81-91. Stuttgart. riksen, Allerød; H. K. Jensen, Hyllinge; K. Sønderup, H. P. S., 1937. Insektfundfra 1936. -Flora og Fauna, Århus 43: 42-44. Jensen, Mørkøv; A. Madsen, Stubbekø­ bing; J. Møller, Odder; F. H. Nielsen, Od­ Sønderup, H. P. S., 1949. Fortegnelse over de danske miner (Hyponomer).- Spolia Zoologica Musei Hauni­ der; E. Palm, Føllenslev; U. Seneca, Ka­ ensis 10: 1-256. lundborg; J. Trepax, Svendborg; N. L. Vi­ Tiedemann, 0., 1983. Ciavigesta purdeyi Durrant eine by, Århus; F. Vilhelmsen, Vanløse, samt for­ fiir Deutschland neue Kleinschmetterlingsart. - fatternes egne fund. Bombus 2 (71): 282.

12 Ent. Meddr 60, l - 1992 To nye danske biller i en brændt mose i Sønderjylland (Coleoptera, Staphylinidae & Cryptophagidae)

Allan Jensen, Viggo Mahler & Michael Hansen

Jensen, A., V. Mahler & M. Hansen: Two new Danish beetles in a burnt fen in South Jutland (Coleoptera, Staphylinidae & Cryptophagidae). Ent. Meddr 60: 13-16. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Two species of Coleoptera, Phloeopora concolor (Kraatz) and Cryptophagus corticinus Thoms., have been found associated with the fungus Daldinia concentrica (Bolt.) on birches damaged by fire in a Danish fen, Fæsted Mose, in Southjutland. Diagnostic characters are given for the two species. The systematic position of Phloeodroma Kraatz is discussed, and its inelusion (as a subgenus) in Phloeopora Erichson is con­ firmed.

Allan Jensen, Bredeslippe 3, DK-6760 Ribe, Denmark. Viggo Mahler, Steen Billes Torv 8, 2., DK-8200 Århus N, Denmark. Michael Hansen, Dalføret 16, 3.th., DK-2300 København S, Denmark.

Fæsted Mose er en lille rest af et tidligere ud­ Allan Jen sen besøgte første gang mosen strakt moseområde øst for Ribe. Omkring 18.6.1985. Ved den lejlighed blev der bl.a. århundredskiftet begyndte opdyrkningen af ketsjet en del mindre rovbiller, og mellem det 1200 hektar store moseområde, og i dag flere almindelige arter viste der sig overra­ er der kun ca. 36 hektar fredet mose tilbage. skende at være et eksemplar af en ny dansk Mellem de gamle afvandingskanaler og tør­ <;1rt, Phloeopora concolor(Kraatz) (Viggo Mah- veskær er der små partier, hvor den oprinde­ lige mosevegetation er bevaret. Den øvrige del af mosen er meget tør og bevokset med hedelyng, gamle birketræer og lidt pil. Det mest interessante ved Fæsted Mose er den kendsgerning, at den brændte flere gan­ ge i løbet af 1960'erne og 70'erne (ifølge op­ lysninger fra lokale). Det øverste tørvdag brændte over et større område og fremtræ• der stadig sortsvedet. Det er nu de fleste ste­ der dækket af en yppig vegetation af hede­ lyng. Mange af birketræerne blev brandska­ det og derefter angrebet af bæltekugl e, Dal­ dinia concentrica (Bolt.) (Fig. 1). Det er en ret sjælden svamp, der især vokser på brandska­ Fig. 1. Birkegren med angreb afbæltekugle, Dal­ dinia Concentrica (Bolt.) (SJ: Fæsted Mose). Svam­ dede birketræer. pen vokser frem på de døde birkegren e, især hvor Hvis man finder en speciellokalitet som grenene er fugtige og barken tyk. Dette er et ty­ Fæsted Mose, betyder det i mange tilfælde, pisk levested for billearterne Phloeopora concolor at der er mulighed for at finde sjældne bille­ (Kr.) og Cryptophagus corticinus Thoms., som her arter, men at mosen gemte to nye danske ar­ begge kan findes i stort tal under barken og i halv­ ter, var en stor overraskelse. rådne bæltekugler.

Ent. Meddr 60, l - 1992 13 ler det.). Den er i udlandet ofte fundet under bark på brandskadede birketræer med be­ voksninger afbæltekugle. Allanjensen kun­ ne derfor eftersøge arten mere målrettet ved et nyt besøg i Fæsted Mose 24.11.1985, og den blev da også fundet i antal ved sigtning af barken med tilhørende smuld på de udgå• ede birketræer. 2 3 I vinteren 1985/86 blev der iværksat pleje­ foranstaltninger af mosen, og de brandska­ dede birketræer blev fældet og næsten alle kørt bort. På en fællestur 12.4.1986, med deltagelse af Michael Hansen, Allan Jensen, Sigvald Kristensen, Viggo Mahler og Gunnar Pritzl, besøgtes mosen igen, men nu stod der 4 5 kun få, spredte klynger af birke tilbage. Phloeopora concolor forekom dog stadig i stort antal, især i stubbe efter de fældede træer. Fig. 2, 3. Læbepalper hos 2, Phloeopora testacea Under eftersøgning af nævnte rovbille (Mannh.) og 3, Phl. concolor (Kr.). fandtes en Cryptophagus, som var mere mat Fig. 4, 5. Phloeopora concolor (Kr.). - 4, penis, set og flad end de kendte danske arter og ikke fra siden; 5, spermatheca. umiddelbart kunne bestemmes. En nærme• re undersøgelse viste, at den kunne findes i Phloeopora concolor (Kraatz) antal ved Daldinia concentrica eller under bark i nærheden af svampen. Hansen (1954) betragtede arten som forven­ Arten bestemtes senere til Cryptophagus telig i Danmark og gav en beskrivelse af den, corticinus Thoms., der ikke tidligere var men henførte den til en særskilt slægt, Phloe­ kendt fra Danmark. odroma Kraatz. Begrundelsen herfor var Sammen med de to nye danske arter fore­ især, at 1. læbepalpeled skulle være fortykket kom nogle almindelige, barklevende biller. ved spidsen, mens det er cylindrisk hos Foruden Phloeopora concolor var de domine­ Phloeopora Erichs. Den eneste, der har vist en rende arter under barken Phloeocharis subtilis­ figur aflæbepalpen hos Phloeodroma, er Palm sima Mannh., Dinamea aequata (Erichs.), Lep­ (1972), hvor 1. led også fremtræder fortykket tusa fumida (Erichs.), Anamagnathus cuspidatus mod spidsen. Lohse (1984) undersøgte (Erichs.), Rhizophagus bipustulatus (Fab r.) og munddelene hos Phloeodroma, men kunne ik­ Cerylon histervides (Fabr. ), mens Phloeopora te­ ke erkende nogen grundliggende forskel fra stacea (Mannh.) kun forekom fåtalligt. Phloeopora og henførte derfor concolor til den­ Ved foden af birketræerne i mos eller ne slægt. På grund af den flade krop og de smuld blev fundet de sjældne rovbiller Lam­ lange vingedækker opretholdt han dog Phloe­ prinodes saginatus (Grav.), Oxypoda recondita odroma som en underslægt af Phloeopora. - Kraatz og Mealica exillima Sharp. Sidstnævn• En del af ovenstående forløb er allerede om­ te art eriøvrigt kun kendt fra Sandmilen ved talt hos Hansen (1988), hvor også Fæsted• Skagen. fundene er angivet. Endelig kan nævnes, at der under lyngbu­ Som supplement til Lohse (Le.) vises her ske på de varme tørveilader er fundet de læbepalpen hos Phloeopora testacea (fig. 2) og sjældne løbebiller Notiophilus aesthuans concolor (fig. 3). Det ses, at hele læbepalpen Motsch., Agonum ericeti (Panz.) og Cymindis hos concolor er kortere og tykkere end hos te­ vaporariorum (L.). stacea, men at 1. led ikke er fortykket mod

14 Ent. Meddr 60, l - 1992 spidsen og iøvrigt har samme grundbyg­ ning. Læbepalpernes bygning (og mundde­ lene iøvrigt) giver således ikke grundlag for at opretholde Phloeodroma som en særskilt slægt. Ph. concolor afviger fra andre arter af Phloe­ opora ved sin flade krop og lange vingedæk• ker, der kun er svagt indbuet inden for bag­ 6 7 hjørnerne. Endvidere er penis (fig. 4) lidt anderledes bygget og spermatheca (fig. 5) Fig. 6, 7. Cryptophagus corticinus Thoms. - 6, om­ meget tykkere end hos andre arter (de mel­ rids af pronotum; 7, venstre pararner ( amtegnet lemeuropæiske arters penis og spermatheca efter Bruce, 1936). er alle, på nær concolor, afbildet hos Lohse (l.c. )). Den indtager derfor en særstilling i 23a. Pronotum ret mat, overalt yderst tæt slægten, og vi er enige med Lohse i at bibe­ punkteret, afstanden mellem de enkel­ holde Phloeodroma som en underslægt af te punkter ikke halvt så stor som Phloepora. punkternes diameter. Pronotums si­ I Danmarks Fauna (Hansen, 1954: der ret stærkt rundede (Fig. 6). Han­ 367-368) er der givet en tilstrækkelig be­ nens paramer, se hosstående fig. 7 .. skrivelse af Ph. concolor. I slægtsnøglen (s...... 15a. corticinus 360, punkt 6) og i beskrivelsen af Phloeodroma Pronotums punktur, i hvert fald på (s. 367) slettes bemærkningerne om læbe• midtpartiet, ikke helt så tæt, dette der- palperne, foran Phloeodroma Kr. indføjes for lidt blankere, siderne mindre stærkt rundede, bag sidetanden ikke >>Underslægt<< og foran Phl. concolor (s. 368) rundede (undtagen undertiden pseudo­ indføjes »5.<<. dentatus), hyppigt endog svagt ind- Foruden ovennævnte fund fra SJ: Fæsted buede ...... 24 Mose er Phloeopora concolor nu også fundet i WJ: Ringive Kommuneplantage, l eks. 15a. C. corticinus Thoms. Kroppen ret flad og 18.8.1988 og 2 eks. 7 .4.1990, under barkbil­ ret mørk, rustrød eller -brunlig, vingedæk• leangrebet fyrrebark sammen med bl.a. kernes søm oftest smalt sort. Pronotum kraf­ Phyllodrepa vilis (Er.), Nudobius lentus (Grav.), tigt og yderst tæt punkteret, vingedækkerne Homalota plana (Gyli.) og Pytho depressus (L.) lidt mere spredt og mod spidsen noget finere (Ole Vagtholmjensen leg. et det.) (Hansen punkterede. Pronotum (fig. 6) næppe Yz & al., 1990; 1991). gang bredere end langt, forhjørnerne indta­ gende c. lfs af sideranden, bagtil tydeligt fremspringende og undertiden fint tandfor­ met udtrukne; pronotums sider ret stærkt Cryptophagus corticinus Thomson rundede, også bagtil, sidetanden anbragt Arten kan indføjes i bestemmelsesnøglen i lidt foran midten. Vingedækkerne kun lidt Danmarks Fauna (Hansen, 1950) ved at bredere end pronotum, ret aflange og paral­ foretage følgende ændringer: lelsidede, ca. % længere end tilsammen bre­ Side 194, linie 18. f.n., efter >>vingedækker• de, og ca. 3 gange så lange som pronotum, ne<< tilføjes: »eller følehornskøllen tydeligt af­ fint og ret kort, nedliggende behåret. Føle­ sat, 9. led stærkt tværbredt, så bredt som hornene med skarpt afsat 3-leddet kølle, 9. 10.<<. led stærkt tværbredt, så bredt som 10. Side 195, linie 9. f. n., efter »tilsmalnet<< tilføj­ Længde 2,1-2,7 mm. es: »undtagen corticinus<<. Cl: Paramerernes basaldel bred, lidt før Side 197, linie 6. f.o., »24<< ændres til »23a<<, midten noget tilsmalnet, og herfra til spid­ og herefter indføjes: sen ret smal (fig. 7).

Ent. Meddr 60, l · 1992 15 Arten kan ved sin kraftige punktur minde Litteratur om subdepressus, men afviger ved sin smallere Bruce, N., 1936. Monographie der europaisehen og fladere, mere aflange form. Fra pseudoden­ Arten der Gattung Cryptophagus Herbst. -Acta tatus, med hvilken den også kan forveksles, Zoologica Fennica 20: 1-167, 17 pl., 8 kort. kendes den - foruden ved de i oversigten nævnte karakterer - ved de længere vinge­ Hansen, M., 1988. Syvende tillæg til >>Fortegnel­ dækker (disse er hos pseudodentatus kun ca. se over Danmarks biller« (Coleoptera). - Ento­ mologiske Meddelelser 56: 131-162. 2% gang så lange som pronotum). C. corticinus er herhjemme hidtil kun Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & O. Vagtholm­ kendt fra Fæsted Mose, hvor den blev taget i Jensen, 1990. Ottende tillæg til »Fortegnelse stort antal i april-maj 1986. Fundomstæn• over Danmarks Biller« (Coleoptera). - Entomo­ dighederne her (jfr. ovenfor) er helt typiske, logiske Meddelelser 58: 11-29. idet arten også i udlandet overvejende er fundet under birkebark, og nærer stor for­ Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler &J. Pe­ dersen, 1991. Tiende tillæg til »Fortegnelse kærlighed for brandskadede, svampede træ• over Danmarks biller« (Coleoptera). - Entomo­ nævner Lompe (1980) et fund af ar­ er. F.eks. logiske Meddelelser 59: 99-126. ten fra Gartow i Nordtyskland, hvor den forekom under præcis samme forhold som Hansen, V., 1950. Biller XIII. Clavicornia l. del. på Fæsted-lokaliteten. Artens totale udbre­ -Danmarks Fauna 55: 278 pp. delse spænder fra Nordvesteuropa (Eng­ - 1954. Biller XVII. Rovbiller 3. del. -Danmarks land) til Sibirien, og er i hovedsagen temme­ Fauna 59: 499 pp. lig nordlig, men indbefatter dog også Mel­ lemeuropa (sydligste fund: Østrig). Imidler­ Lohse, G. A., 1984. Phloeopora-Studien ( ein no­ tid forekommer den meget sporadisk og be­ menklatorischer Harro r-Krimi). -Entomologi­ tragtes overalt i sit udbredelsesområde som sche B latterfur Biologie und Systematik der Kajer 80: en sjældenhed. Det skal endelig nævnes, at 153-162. arten allerede af Løvendal (1892) blev med­ Lompe, A., 1980. (Col. div.). Neue und interes­ delt som dansk på grundlag af et eks. fra Kø­ sante Kåferfunde aus Schleswig-Halstein und benhavn (13.8.1879), men at Bruce (1936) ef­ dem Niederelbgebiet. - Bombus 2 (66): 263. ter at have undersøgt det eksemplar, der må have ligget til grund for denne angivelse, har Løvendal, E. A., 1892. Fortegnelse over de i Dan­ godtgjort, at det drejer sig om pseudodentatus mark levende Cryptophagidae og Lathridii­ dae. -Entomologiske Meddelelser 3: 235-276. (som først blev beskrevet i 1934). Palm, T., 1972. Kortvingar (Staphylinidae), 7: En tak rettes til Ole Vagtholm:Jensen for op­ Aleocharinae (Aleuonota-Tinotus). - Svensk In­ lysninger om fund af Phloeopora concolor. sektfauna 9: 297-467, 7 pis.

16 Ent. Meddr 60, l · 1992 Om forekomsten af porcelænsmøllet Acentria ephemerella (Den. & Schiff.) i nogle danske fjorde (Lepidoptera, Pyralidae)

Søren Hedal & Susana Culhuac Schmidt

Heda!, S. & S. C. Schmidt: On the occurrence of Acentria ephemerella (Den. & Schiff.) in some Danish fjords (Lepidoptera, Pyralidae ). Ent. Meddr 60: 17-20. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

The mothAcentria ephemerella (Denis & Schiffermiiller, 177 5) is very frequent in brack­ ish water in the Danish fjords and found in most piaces with a widespread submersed vegetation. It talerates salinity from OOfoo to 19-200/oo. The food plant in brackish water with a salinity lower than 100/oo is Potamogeton pectinatus. In fjords with a salin­ ity over 15°/oo the host plant is Zostera marina. In Roskilde Fjord, where both of these submersed plants occur together, A. ephemerella is most commonly found on leaves o f Z. marina. This may be simply because Z. marina is the dominant species in the sub­ merse vegetation. In Roskilde Fjord, the population density was found to be between 0.5 and 6 lar­ vae/m2, but in other Danish fjords a density of morethan 300 larvae/m2 have been notedon leaves of Z. marina. The mean wet weight was highest in June and lowest in late winter or early spring. There was no difference between weight and density of larvae living on the two host plants.

S. Heda!, Roskilde amt, Vand- og industriafdelingen, Køgevej 80, DK-4000 Roskil­ de, Denmark.

Indledning gede hunner, der spredes vidt omkring og I Norden lever fem arter af pyralide-under­ dermed sikrer arten mulighed for spredning familien Nymphulinae (Palm, 1986). Af dis­ til nye vandområder (Palm, 1986). se står Acentria ephemerella (Denis & Schiffer­ I USA er der gjort visse overvejelser om miiller, 1775) ret isoleret, og der har tidligere muligheden for at anvende porcelænsmøllet været tvivl om, hvor arten hører hjemme til biologisk kontrol af vandplanten aks-tu­ rent systematisk. Det har endog været di­ sindblad, Myriophyllum spicatum. Planten, skuteret, om arten overhovedet er en som­ der er indført fra Europa, spreder sig ukon­ merfugl. Nyere undersøgelser af larve- og trollabelt i visse søer. Endvidere har A. ephe­ puppestadier bekræfter dog, at A. ephemerella merella også spredt sig til Nordamerika, hvor tilhører underfamilien Nymphulinae af fa­ det første fund blev gjort i 1927 (Batra, milien Pyralidae (Passoa, 1988). 1977). A. ephemerella har en meget speciellivscyk­ Biologien hos arten er tidligere grundigt lus. Hunnerne, derervingeløse, lever på un­ beskrevet fra danske ferskvandsområder dervandsvegetationen. De vingede hanner (Berg, 1941), mens A. ephemerella's forekomst derimod flyver rundt tæt over vandoverfla­ i saltvand i de indre danske farvande er mere den, hvor de opsøger hunnerne, og parrin­ sporadisk omtalt (Muus, 1967). Det er for­ gen finder sted på overfladen. Æggene læg• målet med denne artikel at øge kendskabet ges på levende eller døde plantedele under til porcelænsmøllets forekomst i danske vandet. Sidst på året fremkommer der vin- brakvandsområder, dels ved hjælp af egne

Ent. Meddr 60, l - 1992 17 undersøgelser i Roskilde Fjord, dels baseret Resultater og diskussion på nyere miljøundersøgelser fra lavvandede Vegetationsbæltet ved Kongshage i Roskilde danske fjordområder. Fjord, hvor larverne af A. ephemerella fore­ kommer, er præget af fjordens brakke vand; Metoder der blev i 1989 målt saltholdigheder på 14,5±0, 70/oo og i 1990 på 14,4±0,50/oo. I peri­ Det af os undersøgte område ligger i Roskil­ oden 1982-87 blev saliniteten målt til mel­ de Fjord på nordsiden af Bognæs ved Kongs­ lem 9-130/oo (Hedal, 1989). Vandtemperatu­ hage (Fig. 1). Området blev besøgt en gang ren lå i 1989 mellem 3,6°C i februar og i 1989 (27 .ix.) og 3 gange i 1990 ( 4.v., 1.vi. og 20,6°C i juni. I 1990 blev der målt 1,0°C i ja­ 2.viii). Foruden de biologiske indsamlinger nuar og 21,0°C i august. Begge år var præget blev der også målt salinitet og temperatur af høj salinitet og høje vintertemperaturer, gennem begge år. men normale sommertemperaturer. Vegetationen på bunden blev indsamlet af Ved Ajstrup Bugt i Mariager Fjord, hvor dykker for hver halve meter fra strandkan­ arten også forekommer, svinger saltholdig­ ten ud til ca. 5 meters dybde. På dybderne heden mellem 16 og 190/oo med et gennem­ 2,2-2,5 m blev der indsamlet 5 kvantitative snit på 180/oo (Muus, 1967). Arten er der­ prøver a 0,5 m 2 på hver prøvetagningsdato. imod ikke kendt fra Isefjorden, hvor salthol­ Det indsamlede materiale blev sorteret med digheden ligger omkring de 200/oo (Ras­ hensyn til vandplanternes dybdeudbredelse mussen, 1973). Det tyder på, at den øvre to­ og artssammensætning hos den tilknyttede lererede grænse for saltholdighed ligger tæt fauna. på 200/oo. Faunaen på undervandsvegetationen på Larverne af A. ephemerella ved Kongshage de enkelte dybder blev sorteret fra og be­ blev indsamlet fra blade af ålegræs, Zostera stemt i laboratoriet. Larverne af A. epheme­ marina, der er den altdominerende plante rella blev tørret på filtrerpapir og vejet med (Fig. 2). Det kan dog ikke udelukkes, at en­ 0,1 mg nøjagtighed og angivet som mg våd• kelte larver har haft andre værtsplanter, spe­ vægt (VV) l individ. cielt på dybere vand. Andre undersøgelser fra danske fjorde, hvor A. ephemerella er fundet på ålegræs, er i Ajstrup Bugt og NærøStrand på nordkysten af Fyn. I begge fjorde er dybden mellem 0,5 og 0,6 m. Vegetationen består af havgræs

100

~ 75 o :: 25 ~

2 3 DYBDE (METER) Fig. 2. Vegetationens dækningsgrad i Roskilde Fig. 1. Roskilde Fjord. Beliggenheden af Kongs­ Fjord ved Kongshage fra strandkanten ud til 4,5 hage nord for Bognæs er angivet med pil. meters dybde. Roskilde Fjord. The arrow shows the position af Kongs­ The vegetation cover in Roskilde Fjord araund Kongs­ hage north af Bognæs. hage from the shore do w n to 4, 5 metres depth.

18 Ent. Meddr 60. l - 1992 (Ruppia sp.) og ålegræs (Muus, 1967). Også Tabel l. Gennemsnitsvægt (mg vådvægt) for lar­ i Kallø Grå på Lolland består vegetationen ver af E. ephemerella i Roskilde Fjord. af ålegræs og havgræs (Aagaard og Kirke­ Mean weight (mg w et weight) of !arv ae ofE. epheme­ gaard, 1987). rella in Roskilde Fjord. I Karrebæk og Stege fjorde lever A. ephe­ Dato mg vådvægt Antal merella derimod på børstebladet vandaks (Po­ tamogeton pectinatus), og også i den finske 27-9-89 3,07±1,42 n 7 4-5-90 1,96±0,94 n 5 skærgård ved Tvarminne lever arten på for­ 1-6-90 7,30±3,09 n 6 skellige arter af vandaks (Palmen, 1953). I 2-8-90 2,73±1,58 n = 16 disse sidstnævnte områder findes ikke åle• græs, som kræver en saltholdighed på 6-70/oo (Mathiesen og Nielsen, 1956). der/m2), mens der vinter og forår blev fun­ Dette tyder på, at A. ephemerella foretræk• det mellem 4 og 12 individer1m2 (Aagaard ker ålegræs i de mere saltvandspåvirkede og Kirkegaard, 1987). Ved Tvarminne var fjordområder, hvor ålegræs forekommer tætheden mellem 40 og 45 dyr1m2 (Palmen, sammen med børstebladet vandaks. Den 1953). øvre tolerancegrænse for børstebladet vand­ De indsamlede larver fra Kongshage blev aks er omkring 180/oo (Mathiesen og Niel­ vejet, og resultatet er vist i tabel1. Den lave­ sen, 1956). Det kan dog også skyldes, at åle• ste gennemsnitsvægt blev fundet i maj må• græs er langt den mest dominerende plante ned, hvor dyrene vejede 1,96 mg VV stigen­ ved de høje saltholdigheder, og børstebladet de til 7,30 mg VV efter en måned. Herefter vandaks fortrænges ned på dybere vand, falder gennemsnitsvægten ned til 2, 73 mg hvor lysforholdene er ringere (Fig. 2). VV i august, stigende til3,07 mg VV i sep­ Ved Kongshage er dybdeintervallet, hvori tember. Ved Vie):Ilose blev A. ephemerella larverne blev fundet, mellem 0,5 og 4,0 m, fundet i april med en gennemsnitsvægt på med en dominerende forekomst mellem 1,0 6,03 + 4,03 mg VV (Storstrøms amtskom­ og 2,5 m. I dette dybdeinterval er ålegræs mune, 1985). den dominerende plante, og her blev 32 af Nedgangen i gennemsnitsvægten mellem de 34larver fundet. Ved Viemose i Sydsjæl• juni og august skyldes, at sværmningen land er A. ephemerella også fundet ned til 4,0 foregår i juni og juli og at de nyklækkede lar­ m's dybde (Storstrøms amtskommune, ver forekommer i prøverne fra slutningen af 1985). I denne dybde udgør ålegræssets bio­ juni til omkring 1. september (Berg, 1942). masse 95%, mens børstebladet vandaks ud­ I samme artikel angives en gennemsnits­ gør de sidste 5%. Det er dermed vegetatio­ vægt på 2,5 mg VV i oktober og 1,6 mg VV nens nedre dybdegrænse, der har betydning i maj. Det viser, at der ikke er markant for­ for A. ephemerella's udbredelse, og ikke 1 m's skel mellem dyrene fra Esrum Sø og Roskil­ dybde som angivet af Palm (1986). de Fjord, hvorimod dyrene fra Viemose i Tætheden af A. ephemerella ved Kongshage april vejer 3 til4 gange så meget per individ. er kun opgjort på prøver udtaget på 2,2-2,5 Palm (1986) angiver, at arten normalt er m. Disse prøver er kvantitative, og der blev sjælden, men ofte overses. Dette er sikkert fundet henholdsvis 0,5larverlm2 (1.vi.1990), tilfældet, da A. ephemerella ved disse undersø­ 1larve/m2 (27 .ix.1989 og 4.v.1990) og 5-6lar­ gelser er fundet i de fleste brakvandsområ• verlm2 (2.viii.1990). Denne tæthed er lav der, hvor saltholdigheden er under 200/oo og sammenlignet med andre undersøgelser. De hvor der er en veludviklet undervandsvege­ største tætheder er fundet ved henholdsvis tation. Det er nok også af betydning, at der Nærå Strand og Ajstrup Bugt med hen­ forekommer så få arter af insekter i de kyst­ holdsvis 312 og 153 individer1m2 (Muus, nære fjordområder, at eftersøgningen efter 1967). Ved Kallø Grå blev de største tæt• dem ikke har været særlig intensiv. heder fundet i september (15-40 indivi- Med den ringe tilstand mange danske sø-

En t. Meddr 60, l · 1992 19 er er i, er det sandsynligt, A. ephemerella's denskabelige Meddelelser dansk naturhistorisk For­ vigtigste forekomst er de mange danske ening 105: 59-139. fjorde. Heda!, S., 1989. Roskilde Fjord 1982-1987. Ros­ Deres tilstand er, på trods af mange forsøg kilde amtskommune. 118 sider. på at ødelægge dem, stadig bedre end de fle­ Mathiesen, H. og J. Nielsen, 1956. Botaniske ste søer med hensyn til undervandsvegetati­ undersøgelser i Randers Fjord og Grund Fjord. -Botanisk Tidsskrift 53: 1-34. onens udbredelse. Muus, B., 1967. The Fauna ofDanish Estuaries and Lagoons. -Meddelelser Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser. Ny serie 5(1): 1-316. Litteratur Palm, E., 1986. Nordeuropas Pyralider- med særligt henblik på den danske fauna (Lepidop­ Aagaard, S., 1987. Undersøgelser af tera: Pyralidae). -Danmarks Dyreliv 3: 285 si­ forureningstilstanden i Stege Nor 1985-86. der. Storstrøms amtskommune. 63 sider + bilag. Palmen, E., 1953. Hatching of A centropus niveus Aagaard, S., 1988. Undersøgelser af (Oliv.) (Lep., Pyralidae) in the brackish w a­ forureningstilstanden i Karrebæk Fjord og ters ofTvarminne, S. Finland. - Annales Ento­ Dybsø Fjord 1979 og 1985. Statusrapport. mologici Pennici 19: 181-186. Storstrøms amt. 147 sider + bilag. Passoa, S., 1988. Systematic position ofAcentria Aagaard, S. og J. Kirkegaard, 198 7. U ndersø­ ephemerella (Denis & Schiffermiiller), Nym­ gelser af forureningstilstanden i Kallø Grå og phulinae, and Schoenobiinae based on mor­ Tårs Vig 1982-1984. Storstrøms amtskommu­ phology of immature stages (Pyralidae). - ne. 78 sider + bilag. Journal Lepidopterists Society 42: 24 7-262. Batra, S. W. T., 1977. Bionornics o f theAquatic Rasmussen, E., 1973. Systematics and ecology Moth, Acentropus niveus (Olivier), A potential ofthe Isefjord marine fauna (Denmark).- Op­ biological contro! agent for Eurasian W ater­ helia 11: 1-495. milfoil and H ydrilla. -Journal New York entomo­ Storstrøms amtskommune, 1985. Proms Kemi­ logical Society 85(3): 143-152. ske fabrik a/s. Undersøgelser af spildevandets Berg, K., 1942. Contributions to the biology of sammensætning og virkningen af udlednin­ theaquatic mothAcentropus niveus (Oliv.). - Vi- gen i Bøgestrømmen. Hovedrapport.

20 En t. Meddr 60, l · 1992 Aphids in nests of Lasius flavus F. in Denmark II: Population dynamics (Aphidoidea, Anoeciidae & Pemphigidae; Hymenoptera, Formicidae)

Lone Godske

Godske, L.: Aphids in nests of Lasiusflavus F. in Denmark II: Population dynamics. (Aphidoidea, Anoeciidae & Pemphigidae; Hymenoptera, Formicidae). Ent. Meddr 60: 21-26. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Quantitative calleetions of Lasiusflavus F. and aphids were made during the winter on ticlal meadows in Denmark Fordaformicaria v. Heyden was found to be themost common aphid, followed by Forda marginata Koch and Geoica utricularia (Passerini). The total number o f aphids per li tre varied from 13.96±24.87 to 116.69±122.29. The adult/nymph ratio was record ed. All aphids, which remained in the nests in the win­ tertime, had an adult/nymph ratio below 30%. Both ants and aphids were aggregated in the up per and southern parts o f the nests. The estimated number o f L. flavus and aphids in a L. Jlavus territory was 46201±25978 ants and 8141±11861 aphids.

Lone Godske, Institute of Zoology and Zoophysiology, University of Aarhus, DK-8000 Aarhus, Denmark

Introduetion wintertime. Finally an attempt to estimate the number o f ant s and subterranean a p hids Lasius Jlavus is one of many an t species de­ in a L. Jlavus territory on a third location is pendant on the association with aphids. The made. nature of this association consists of aphid exeretion of carbohydrates (honeydew) to the ants in return for proteetion from para­ Localities and methods sites and predators. Purthermore the ants The aphid fauna was investigated on three also eat the aphids, and thereby regulate the locations: locality No. l is a ticlal meadow o n a ph id ratio in the nests. Thus the number o f the island of Alrø, locality No. 2 is a ticlal a p hids in the nests is a key factor in the ener­ meadow o n the island o f Samsø and locality genetics o f L. Jlavus. Quantitative calleetions No. 3 is a ticlal meadow on the peninsula of of subterranean aphids in nests of L. Jlavus Skallingen. Soil samples from the nests were have been made previously by Muir (1959) taken as so il cores o f 7 cm diameter ( soilcore and Pontin (1978), but from locations quite area: 38.6 cm2) and between 16 and 22 cm different from the ticlal meadows investigat­ depth in a pattern shown in fig. l. Each were ed in this stud y. Thispaper is a continuation divided into an upper and a lower section o f "Aphids in nests o f LasiusJlavus F. in Den­ and the aphids and ants were collected from mark. 1: Paunistic description" (Godske, each sample by extraction in a Berlese fun­ 1990), in which the aphid species found in nel. The number of ants, aphid adults and association with L. Jlavus on 4 locations in aphid nymphs was counted and the densities Denmark are described. The aim of this per litre were calculated. The aphid species paper is to quantify the distribution of ants were identified. The adults were distin­ and aphids in nests of L. Jlavus from two of guished as being the largest individuals of the locations, and to describe the population the species, and by being darker and more dynamics of the aphid populations in the rounded than the nymphs.

En t. Moddr 60, l · 1992 21 t the centres of each pair of nests. The first e N two samples were from each nest and the re­ maining seven were from in between the e nests. Mean height of the 6 pairs of nests in­ e e e volved was 23.8 cm. The territory size for e the nests and the zones around the nests w as calculated from measurements of the nest­ eeee-eeee globe in north-south (dl) and east-west ( d2) e directions and the mean nest height (h). a and b are the radii in the area the nest is e e covering. When a = (2 · dl2) l 7r2 and b = (2 · d22) l 7r2 the mean area covered by the e nests will be 1r · a -b = 0.63 m 2 , the mean e area of the 0-30 cm zone around the nests Fig. 1. Distribution of samples in a nest. ne north-east, nw = north-west, se = south-east Species stage 16. ~ov. Il.Dee 18 Jan. 19 Jan. 9.Mar. 20.Mar. Mean and sw = south-east. 1988 1987 1989 1988 1988 1989 Fjormicaria adult 1.32 4.14 5.23 1.19 10.116 0.119 4.71 The samples from the first two locations nymph 1.18 22.19 34.20 41.62 15.46 1.66 32.10 were collected in 8 different nests o n 6 differ­ ent dates d urin g the winter 1987-88 and the F. marginata ad ult 0.39 1.48 2.54 2.28 3.15 2.94 1.90 winter 1988-89. The weather was mild, nymph 1.35 1.21 1.64 12.99 6.19 0.00 6.66

8-l2°C and cloudy on all sample dates. The T ulmi adult 0.16 100 0.87 0.92 0.00 0.00 0.33 sample nests were distributed as follows: nymph 1.30 6.59 5.03 3.89 1.76 0.29 2.48

G. ulricularia adult 0.41i 103 2.83 0.69 2.19 0.16 118 Nest No. Date Locality nymph 1.27 3.18 12.64 2.23 7.87 0.64 430 1 16. Nov. 1988 Samsø G.setulosa adult 0.18 0.41 2.09 0.00 0.56 0.00 0.01 2 16. Nov. 1988 Samsø nymph 0.36 0.83 6.31 177 4.13 0.00 2.25 3 17. Dec. 1987 Alrø S.hrtar adult 0.03 0.21 0.53 0.27 0.33 0.17 0.13

4 18. Jan. 1989 Samsø nymph 0.57 0.01 150 0.27 271 120 131

5 19.Jan. 1988 Alrø A.corni ad uh 116 o00 000 000 0.00 0.00 0.30 6 9. Mar. 1988 Samsø nymph 0.31 o00 o00 0.00 o00 o00 0.08 7 20. Mar. 1989 Samsø A.pskovica ad uh 0.56 000 0.00 o00 0.00 o00 0.15 ny mph 0.26 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.06 8 20. Mar. 1989 Samsø B. pistaciae adult 0.00 0.18 0.00 000 o00 0.00 0.02

nymph 0.00 0.76 0.00 0.00 0.00 0.00 0.09 Soil samples were collected in June 1989 on E 16.91 50.55 8141 74.12 116.69 13.69 58.67 locality No. 3 in order to estimate the num­ ber of ants and subterranean aphids. Six N 71 34 30 26 12 52 288 pairs of nests, with their center about 200 Table 1. The number of aphids (adults and cm apart, were selected in order to estimate nymphs) per litre, found throughout the winter. the density of aphids and ants in and be­ Mean = m e an number for all sambles. E = total tween the nests. Samples were taken in the of the adults and nymphs of all species on each nest center and at 20 cm intervals between date. N = number of samples.

22 Ent. Meddr 60. l - 1992 will be 1.13 m 2 , and the mean area between 28.6%. A. corni and A. pskovica, with many the nests will be 4.83 m 2• more adults than nymphs, have an The mean nest volumen is calculated adultlnymph ratio on 374.2% and 238.9%. from V = area · h l 6 · (3 + h2 l a2) = 56.0 Table 2 ranks species in order o f frequen­ lit re. cy. It shows that F. formicaria is the most common aphid in L. flavus nests and together with the related F. marginata ac­ Results counts for 77.4% ofthe number in the sam­ The foliowing aphid species were represent­ ples. Three of the nine species account for ed in the 8 examined nests o f Lasius flavus at 89% o f the total number. the firs t two localities: Forda Jormicaria v. Hey­ Position No. of S.E. No. of S. E. N den, Forda marginata Koch, Tetraneura ulmi an t s a p hids (Linne), Geoica utricularia (Passerini), Geoica setulosa (Passerini), Smynthurodes betae West­ se 647 183 74 25 18 wood, Baizongia pistaciae (Linne) (firs t record in Denmark), Anoecia pskovica Mordvilko, n e 473 178 36 16 18 and Anoecia corni (Fabricius). The number of SW 155 49 44 15 18 adults and nymphs of each species is set out in table l. Calleetions made on the same n w 392 144 25 16 18 date have been pooled. Table l shows that nymphs outnumber el 59 20 5 3 14 adults in almost every case and that the e2 533 178 50 20 16 adultslnymph ratio (m e an number of adults pr. 1000 cm31 mean number of nymphs pr. e3 502 152 72 24 18 1000 cm3 x 100) varied between the species. The four species G. setulosa, T ulmi, F for­ e4 730 189 54 22 16 micariaand betae S. have an adultlnymph ra­ w5 409 105 72 24 16 tio between 11.6% and 18.6%, while B. pista­ ciae, G. utricularia and F marginata have an w6 460 116 45 18 12 adultlnymph ratio between 23.7% and w7 253 75 17 9 12

F formicaria 62.8% w8 o o o o o

F. marginata 14.6% s1 153 54 25 14 18

G. utricularia 9.3% s2 258 75 31 9 18

T. ulmi 4.8% s3 601 135 64 28 18

G. setufosil 3.9% s4 732 53 101 30 18

S. betae 2.5% n5 799 174 82 27 16

A. corni 0.6% n6 783 188 66 31 12

A. pskovica 0.4% n7 352 162 36 16 10

A. pistaciae 0.2% n8 244 225 4 4 2

Table 2. The nine aphid species from nests of L. Table 3. Variation in number of ants and aphids flavus arranged in sequence according to fre­ found in different positions in nests of L. flavus, quency. expressed as mean number + S. E. per litre.

En t. Meddr 60, l · 1992 23 Table 3 shows the distribution of ants and Number of ants and aphids in nest aphids in the nests as the mean number of Number Meansize Meantotal every sample-data. Positions as in fig. 1. or.litre of nests number in nest The mean number of ants and aphids in Ants 785.1 56.0 litre 43966±23234 the upper and lower part ofthe divided sam­ ples gives a pieture o f the ants' and aphids' Aphids 36.5 56.0 litre 2044±3220 vertical distribution in the nests on each sample-date. Number of an t s and aphids in a 0-30 cm zone from nest Table 4 shows that in the wintertime both Number Number Territory Total number pr. sample pr. m' SIZe marea ants and aphids are aggregated in the upper Ants 4.2 1090.9 !.13m2 1232±875 part of the nests. There is a significant differ­ ence (p < 0.05) in number of aphids be­ Aphids 11.8 3064.9 !.13m2 3462±3581 tween the upper and lower part on all dates, and in number of ants on the last three sam­ ple dates. Especiaily in the collections o f 20. Number of ants and aphids between nests Mar. there is a significant difference in the Number Number Tmi tory Total number amount o f both ahids and an t s in the up per pr. sample or.m2 SIZe marea and lower parts o f the nests (p < 0.01). An ts 0.8 207.8 4.83m2 1004±1869

Date L. flavus A phids N Aphids 2.1 545.5 4.83m' 2632±5081

upper lower up per lower Table 5. Mean number of ants and aphids in nests, in a o art o art o art o art 30 cm zone around nest, and between nests ±S. E. Ter­ 16. 630 399 22 9 74 ritory size calculations are explained in "localities and Nov. methods". 17. 526 309 76 14 34 Dec. 18. 630 453 111 32 30 _Ian. Condusions and Discussion 19. 240 120 100 30 26 _Ian. Different densities of aphid species in ant 9. 876 444 171 41 72 nests indicate that they are variously adapt­ Mar. ed indifferent ways to the habitat and to the 20. 425 111 21 1 52 Mar. association with the ants. F formicaria is the most common a ph id in I: 607 328 82 20 288 my material, and it is also the only species Table 4. The distribution ofants and aphids be­ that is always mentioned in other life studies tween the upper and lower halves of soil cores of Lasius flavus (Donisthorpe, 1927; Muir, taken on each date. N = number of samples in 1959; Heie, 1973; Pontin, 1978). Zwi:ilfer nests. (1957) found that 80% of a F Jormicaria population was associated with ants, Results from samples collected in June 1989 whereas Sudd (1967) stated that he found in and between nests are shown in table 5. the species only in association with ants. Table 5 shows that in summer most o f the Al so Muir (1959) found FJormicaria to be the ants stay in the nests, while the aphids ag­ most common species in areas with ants; he gregate in the nests and just outside the postulated that the more polyphagous an nests. The table also shows the mean num­ aphid is, the stronger is its association with ber o f L. flavus and aphids in a L. flavus territ­ ant s. ory to be 46201±25978 ants and 8141±11862 In nests Nos. 1-7 of this study S. betae aphids. represented less than 10.0% of all aphids,

24 Ent. Meddr 60, 1 · 1992 but in nest No. 8 i t represented 22.7% o f all that both aphids and ants aggregate in the aphids. An explanation o f the dominance in upper part of the nest, which generall y Iies this nest can be its rich vegetation of above the water level, and thereby minimize dicotyledones (eg. Arternisia sp., Plantago the days with inundation. In the summer­ maritima L., and Trifolium pratens e L.), sinee S. time drought is more o f a threat for the an t s betae is the only species feeding on dicotyle­ and aphids, and they move downwards in dones. the nest. A. corni and A. pskovica are both exclusively Table 5 gives a rough estimate o f the mean holocyclic (they produce sexuales in a an­ number of individuals of L. jlavus and the nua! cycle of generations) and therefore not various aphids in a L. jlavus territory, based present in calleetions made in the winter­ on calculations on territory size and the time; the specimens found in November present data. The calculated number o f ant s probably represent the last individuals of is about twice as large as recorded by Niel­ the year's population. This is also refletted sen et al. (1976), and that o f aphids is half the in the high adult/nymph ratio in the two spe­ number of aphids recorded by Fontin cies, with a very low produetion resulting in (1978). The wide dispersion o f the estimates more adults than nymphs. Fontin (1978) from their means is probably due to the ag­ found A. corni only from July to November, gregated nature of the ant distribution and he conducled that the species must (Nielsen et al. 1976), but, of course, the es­ recolonise the grasses every year ( see al so timations of territory size are only approx­ Godske, 1990). imations. All other species have adult/nymph ratios below 30%. The adult/nymph ratio could Acknowledgements be the result of a combination of aphid produetion (fecundity), predation, and I thank lektor Mogens Gissel Nielsen, migration o f al a tes. F urthermore the possib­ Aarhus University for valuable discussions ility exists that there may be specific differ­ d urin g my work and for his criticism o f the ences in the adult/nymph ratio in different manuscript, and Greg Peakin, School of species. BiologicaJ Science and Environmental In the wintertime the solar radiation is Health, London for criticism of the most intensive on the southern slope of an manuscript and for linguistic improve­ ant nest, which means that the overall tem­ ments. perature is higher in this part of the nest. This can explain why both ants and aphids Dansk sammendrag are mainly distributed on the southern side Bladlus i Lasius jlavus tuer i Danmark. Il: of the nest and in the middle of the nest. Populationsdynamik Samples taken in the late summer show a dominant distribution o n the northern slope Kvantitative indsamlinger af rodlevende (Nielsen et al., 1976). At thistime ofthe year bladlus og Lasius jlavus F. blev udført om i t seems more important for the ants to avoid vinteren på danske strandenge. Forda for­ a drought condition, which can arise in the micaria v. Heyden blev registreret som den warmest parts o f the nest. mest almindelige bladlus på strandengene The drainage conditions of the locality efterfulgt af Forda marginata Koch og Geoica can be crucial for the survival of L. jlavus utricularia (Passerini). Det totale antal blad­ (Waloff & Blackith, 1962). L. jlavus can sur­ lus pr. liter varierede mellem 13,96±24,87 vive submergence for at least 5 days (de­ og 116,69±122,29. Adult/nymfe forholdet pending on saltconcentration) (Boomsma, blev registreret. Alle bladlus, der forbliver i 1982), but it is important that the days with tuen om vinteren, havde et adult/nymfe inundation are minimized. Table 4 shows forhold på mindre end 30%. Både myrer og

Ent. Meddr 60, 1 - 1992 25 bladlus fandtes først og fremmest i de øver­ Nielsen, M. G., N. Skyberg & L. Whinter, 1976. ste dele af tuen og i dennes sydlige side. Studieson Lasiusjlavus F. (Hymenoptera, For­ micidae). I: Population density, biomass, and Beregninger af det totale antal myrer og distribution o f nests. -Entomologiske Meddelelser bladlus i et L. flavm territorium giver føl­ 44: 65-75. gende resultater: L. flavm: 46201±25978 in­ Nielsen, M. G., 1986. Ants on ticlal meadows in divider og bladlus: 8141±11862 individer. Denmark - Entomologica Generalis 11(3/4): 191-195. References Pontin, A. J 1978. The number and distribution Boomsma, J J et al., 1982. Effects ofinundation of subterranean aphids and their exploitation and salt on th<; survival of ants in a sandy by the ant Lasiusflavus (Fabr.).- Ecological En­ coastal plain.- Ecological Entomology 7: 121-130. tomology 3: 203-207. Donisthorpe, H., 1927. Guest of British ants, their Sudd, J H., 196 7. An introduetion to the behaviour of habitais and life histories. Routledge London. 244 ants. Edward Arnold Ltd., London. 200 pp. p p. Waloff, N. & R. E. Blackith, 1962. The growth Godske, L., 1990. Aphids in nests of Lasiusjlavus and distribution of the mounds of Lasius flavus F. (Hymenoptera, Formicidae) in Denmark. I: (Fabricius) (Hymenoptera; Formicidae) in Sil­ Faunistic description. - Entomologiske Med­ wood Park, Berkshire. -Journal oj Animal Ecolo­ delelser 58: 85-89. gy 31: 421-437. Heie, O. E., 1973. Bladlus. -Natur og Museum 15 Zwiilfer, H., 1957-58. Zur Systematik, Biologie (no. 4): 22 pp. und Okologie unterirdisch lebender Aphiden Muir, D. A., 1959. The ant-aphid relationship in (Homoptera, Aphidoidea). Teil I-IV. - Zeit­ West Dunbartonshire. -journal ojAnimal Ecol­ schrift fur angewandte Entomologie 40: 182-221, ogy 28: 133-140. 528-575; 42: 129-172; 43: 1-52.

26 En t. Meddr 60, l - 1992 Anmeldelse Anm. har stor forståelse for synspunktet, men A. Maitland Emmet: The Scientific Names mener alligevel, det er forkert. Efter min opfattel­ of the British Lepidoptera - their History se er det ikke en langsigtet løsning at lukke øjne­ and Meaning. 288 sider, 8 sort-hvide illu­ ne: Løsningen er at få det nyopdagede 'senior-sy­ strationer. Harley Books, Colchester, 1991. nonym' undertrykt af den internationale nomen­ klatur-kommission - det er i høj grad det, man Pris f 49,95 (indb.), f 24,95 (paperback). har kommissionen til! (Og så vedjeg godt, at der er fremtrædende taxonomer, som forkaster også A. Maitland Emmet vil være velkendt aflepidop­ dette synspunkt - de mener, navneændringerne terologer som en kyndig og produktiv ekspert i skal gå deres gang). Derimod synes jeg, den gam­ britiske sommerfugle - navnlig bladminerende le sproglærer fortjener en uforbeholden kompli­ småsommerfugle - og som redaktør af det store ment, fordi han i erkendelse af(s. 36), at moderne værk 'The Moths and Butterflies of Great Brita in and taxanorner gennemgående har 'small Latin and lreland: Professionelt har Emmet haft et mangeå• Jess Greek' accepterer, at man ignorerer kravet rigt virke som lærer i klassiske sprog, og denne om, at et adjektivisk artsnavn skal følge slægts• kombination af interesser var selvfølgelig en stor­ navnet i køn. artet baggrund for at skrive den bog om betyd­ Hovedparten af bogen er så den systematiske ningen af sommerfuglenes videnskabelige navne, gennemgang af alle de britiske sommerfugles som entomologi-forlæggeren Basil Harley har slægts- og artsnavne- samt navnene på højere ka­ ønsket at udgive. Der findes tidligere publikatio­ tegorier. De fleste af navnene kan forklares på et ner om samme emne, senest McLeod's lille 'Key to par linier, men undertiden må der længere ud­ the names of Britisk butterflies and moths' fra 1959, redninger til. Gennemgangen rummer mange men der har været flere grunde til at ønske sig en interessante og morsomme oplysninger, og den ny. Dels er et meget stort antal af de navne, som viser også klart, hvor svært gennemskuelige man­ anvendtes sidst i 1950'erne, i dag erstattet af an­ ge af navnene i virkeligheden er. l adskillige til­ dre, dels er der kommet adskillige nye arter til den fælde udtrykker Emmet klare forbehold over for britiske liste. Og endelig har det vist sig, at sine tolkninger og/eller giver flere forskellige tolk­ McLeod (som var en bredt interesseret naturhi­ ningsmuligheder at vælge mellem. Men ikke en­ storiker uden speciel lepidopterologisk bag­ hver forklaring, som præsenteres uden forbehold, grund) havde tolket mange af navnene på en er uproblematisk. Således er det helt forkert, at problematisk eller direkte fejlagtig måde. navnet 'Exoporia' (den højere kategori, hvortil i Bogens introduktionsafsnit giver en forklaring Europa kun Hepialidae hører) skulle kunne for­ på opbygningen af den systematiske navne-gen­ klares ved hjælp af det græske 'poros' i betydnin­ nemgang, herunder en nyttig oversigt over prin­ gen et fremspring, som Emmet så tror hentyder cipperne for latinisering af græske ord. Så følger til forvingens 'hæftelap'. Navnet er faktisk dannet 'A History o f the Scientific Nomenelature o f Le­ på grundlag af betegnelsen for hunnens særpræ• pidoptera', rimeligt nok med hovedvægten på gede kønsapparat, der blev beskrevet af fransk­ Linne og hans umiddelbare efterfølgere. Frem­ manden Bourgogne som 'le type exoporien' - og stillingen oplives af fotografiske gengivelser af her har relation til 'poros' i betydningen 'vej', nogle sider fra sommerfugleafsnittet i 10. udga· 'gennemgang'. ven af 'Systema Naturae; samt af portrætter af en Meget overraskende er det at læse under Apoda række af de 'store' tidlige sommerfugle-systema­ limacodes at familienavnet Limacodidae er dannet tikere (Linne selv, vores Fabricius, Latreille, Ha­ over dette artsnavn, ikke over et slægtsnavn som worth, Hubner og Stainton). Det er naturligvis sædvanligt. Det kan simpelthen ikke passe efter begrænset, hvor meget der kan fortælles om det nomenklaturreglerne, og der findes da også et omfattende emne på en snes sider, og visse detal­ slægtsnavn Limacodes Berthold, 1827, som blot er jer kunne have været bedre oplyst; at dømme ef­ et 'junior synonym' til Haworth's Apoda. Også i ter tekstens s. 30 (og litteraturcitatet for Fabricius omtalen af 'opkaldenavnene' er der en del unøj­ 1807) kender Emmet f.eks. tilsyneladende ikke agtigheder. Gelechiiden Syncopacma larseniella er selve Fabricius' bog 'Systema Glossatorum' og den således ikke opkaldt efter den danske entomolog senere litteratur om dette værk. Men kapitlet er C. C. R. Larsen, men efter (den lige så danske) C. som helhed læseværdigt og oplysende. Det afrun­ S. Larsen. Det er også forkert, at uglen Sedina des med et afsnit om 'Why scientific names some­ buttneri ikke skulle have nogen særlig tilknytning times need to be changed', og her siges afslut­ til 'Sedyn' (nutidens Szczecin); det var faktisk ningsvis- i forbindelse med en omtale af de tilfæl• her, arten først blev fundet. de, hvor et velkendt navn ændres, fordi typeek­ Det er ikke hensigten med ovenstående eks­ semplaret viser sig at tilhøre en anden art end empler at antyde, at bogen som helhed skulle væ• længe antaget- at 'l t is also a pi ty that some taxo­ re overfladisk; hensigten er at understrege, at nomists do not know the virtue of the blind eye'. stoffet er stort og svært. Der er ingen grund til at

Ent. Meddr 60, l - 1992 27 tvivle om, at Emmets detektivarbejde har bragt dring til andres skarpsindighed. os et meget betydeligt skridt videre i forståelsen af Man kan sagtens arbejde effektivt med de vi­ sommerfuglenavnenes mening. Men det havde denskabelige sommerfuglenavne uden at have måske været hensigtsmæssigt, hvis der havde væ• nogen som helst viden om deres sproglige betyd­ ret en markering af de navne, hvor tolkningen ning. Men anm. synes, at en sådan viden kan øge kunne anses for 'objektivt sikker' - nemlig hvor fornøjelsen ved at bruge navnene. For dem, som den er angivet i beskrivelserne selv (eller, for nu­ har det på samme måde, er denne bog - i hvert levende forfattere, af disse personligt). fald paperback-udgaven! - en meget anbefalel­ Over for en lille række navne har Emmet måt• sesværdig pengeanbringelse. tet give helt op. De sammenstilles så i et af bogens appendix'er, hvor de samlet står som en udfor- Niels P Kristensen

28 En t. Meddr 60, l · 1992 Bredsnudebillernes udbredelse i Danmark og Nordeuropa ( Coleoptera, Anthribidae)

Eivind Palm

Palm, E.: The distribution ofthe Anthribidae (Coleoptera) ofDenmark and North Europe. Ent. Meddr. 60: 29-50. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

A survey ofthe distribution ofthe Anthribidae occurring in Denmark and adjacent areas and noteson their biology are given. l t seems that many of the species have be­ come increasingly rare in Denmark. Possible explanations forthis faet are discussed.

E. Palm, Byvej 16, DK-4591 Føllenslev, Denmark.

Indledning Bredsnudebillerne - en fordanskning af det stilles i Danmark bredsnudebillerne med de tyske Breitriissler- er en ret lille billefamilie. almindelige snudebiller (f.eks. Hansen, Der kendes ca. 3500 arter, hvoraf langt de 1965). fleste forekommer i troperne (Frieser, Arterne er generelt temmelig store og let 1981b ). I Europa tynder antallet af arter kendelige, og der er glimrende bestemmel­ kraftigt ud, og der skal god vilje til at regne sesnøgler tilgængelige (f.eks. Frieser, 1981a alle de 19 arter, der er behandlet her, for & b; Hansen, 1965). En undtagelse danner nordeuropæiske. I Danmark er for tiden dog Choragus-arterne, som er svære at be­ kendt 11 arter. stemme efter dansk litteratur, men som let Der har været - og er stadig- en del di­ bestemmes, når man benytter karaktererne skussion om, hvor den overvejende vesteu­ på følehornene og disses placering, som det ropæiske slægt Bruchela (Urodon) skal place­ er gjort hos Frieser (1981a ). Kendetegnene er res. I ældre værker henregnes den til bønne­ derfor ikke behandlet her. billerne (Bruchidae ), og her placeres den og­ Selv om de fleste arter betragtes som mere så i det nyeste mellemeuropæiske bestem­ eller mindre sjældne, foreligger der et ret be­ melsesværk (Brandl, 1981). Også Frieser tydeligt materiale på de danske museer. Af (1981b) betragter Bruchela som hørende til mange arter foreligger der langt færre oplys­ Bruchidae og behandler den derfor ikke i sin ninger om fund fra. nyere tid. I det følgende afhandling om vestpalæarktiske Anthribi­ er arternes udbredelse og biologi behandlet. dae. Der er imidlertid gode grunde til at p la­ Hvor intet andet er anført, er der tale om et cere Bruchela i Anthribidae, idet f.eks. den eksemplar. ekstra kantliste bagtil på pronotum, som fin­ Danmarkskortene er baseret på materi­ des hos de øvrige bredsnudebiller, også er til ale, jeg selv har set, med mindre andet frem­ stede her, men mangler hos bønnebillerne. går af teksten. Bidrag er kommet fra Kristi­ Som hos bredsnudebiller mangler Bruchela an Arevad, Birkerød; Michael Hansen, Kø­ luftsække i larvernes trachesystem; de findes benhavn; Henning Hendriksen, Allerød; hos alle bønnebiller (Crowson, 1955). I den Ole Vagtholm-Jensen, Billund; PalleJørum, nyere litteratur medregner Brakman (1966), Odense; Sigvald Kristensen, Them; Hen­ Cmoluch (1989) og Morris (1990) Bruchela til ning Liljehult, København; Viggo Mahler, Anthribidae. De er dog afgjort »noget for sig Århus; Ole Martin, Bagsværd; Ole Mehl, selv<< i dette selskab. Traditionelt sammen- Asp; Knud Pedersen, Silkeborg; G. Pritzl,

Ent. Meddr 60, 2 · 1992 29 København; Jan Peder-sen, Vordingborg; nmg, men har i hvert tilfælde i teksten Mogens Rudkjøbing, Århus; Jan Runge, nævnt, hvis arten er genfundet. Nye fund vil Odense; S. Tolsgaard, Århus; samt samlin­ være af stor interesse i dette område. gerne på Landbohøjskolen (formidlet ved Alle de nævnte personer bedes modtage Jan Martin, Arnakke); Zoologisk Museum, min hjertelige tak for deres bidrag til dette København (forkortet ZMUC i det følgen­ arbejde. Tak til alle de samlere, hvis hjem de); Naturhistorisk Museum, Århus (for­ har været åbne for mig, og til Michael Han­ kortet NHMÅ), samt den citerede littera­ sen, København; Viggo Mahler, Århus og tur. Bengt Ehnstrom, U ppsala, for gennemsyn Kortene gør for Sveriges vedkommende af manus. ikke krav på at være fuldstændige, men op­ lysninger om fund fra Richard Baranowski, Lund; Alan Dufberg, Malmø; Roy Daniels­ Bruchela suturafis (Fabricius, 1792) son, Lund; Bengt Ehnstrom, Uppsala; Go­ Fig. 1, 25a. sta Gillerfors, Varberg; Gunnar Israelson, Lund; Folke Olsson, Hassleholm; Ingvar DANMARK: Ingen fund. Rydh, Olofstrom; Michael Sorenssen, Lund; og Zoologisk Museum i Lund; ende­ Arten er udbredt og ikke sjælden i Mellem­ lig er en del oplysninger fra litteraturen europa (Horion, 1951). Nordgrænsen går medtaget, som det fremgår af teksten. gennem det sydligste Nordeuropa. Arten Nordeuropa-kortene (Fig. 1) er mærket kendes således fra HoLLAND: Kun i Lim­ med distriktsfund og fortæller derfor kun, at burg-distriktet, helt mod syd (Brakman, arten er kendt fra distriktet. Ikke hvor al­ 1966). - TYSKLAND: Nordgrænsen går gen­ mindelig den er eller om det f.eks. kun drejer nem det sydlige Rhinland (Koch, 1968) og sig om et gammelt fund eller blot en enkelt Braunschweig (Borchert, 1951). Arten er på lokalitet, hvilket så fremgår af teksten. Op­ den røde liste i Westfalen. - PoLEN: Kun i lysningerne er dels hentet fra litteraturen, de sydlige dele af landet (Cmoluch, 1989). dels modtaget fra følgende personer: Nord­ Larverne udvikler sig i kapslerne af Reseda vesttyskland: H. Meybohm, Stelle; Balti­ lutea (Brand!, 1981). kum (først og fremmest Estland): G. Milan­ der, Estland; Finland: H. Silfverberg (prik­ kort, formidlet af O. Bistrom, Helsingfors); Fig. 1. Bruchela suturalis, Norge: T. Kvamme (lister over registrerede udbredelse i Nordeuropa. fund); Sverige: Stig Lundberg (fra Catalo­ gus Coleopterorum Sueciae samt enkelte henvisninger pr. brev); T.-E. Leiler, Vallen­ tmia (brev); desuden de i forrige afsnit nævnte personer. Dertil kommer enkelte fund fra Zoologisk Museum i København. Et specielt problem udgør Letland, idet der i mange tilfælde kun er oplysninger at hente i Seidlitz (1891), som af gode grunde ikke regnede med de grænser, der bruges i dag. Når en art er opført her, er den højst sandsynligt fundet i Letland, og man kan derfor enten se bort fra disse oplysninger, el­ ler betragte dem som gode nok til at danne basis for en prik på kortet. Jeg har fulgt G. Milanders forslag og brugt den sidste løs-

30 Ent. Meddr 60, 2 - 1992 Bruchela conformis (Suffrian, 1845) Fig. 3. Bruchela rufipes, udbredelse i Nordeuropa. '"• Fig. 2, 25b.

DANMARK: Ingen fund. Arten er udbredt, men for det meste sjælden i Mellemeuropa (Brand!, 1981). Nordgræn• sen går gennem det sydlige Nordeuropa. Ar­ ten kendes fra HoLLAND: Det sydligste Lim­ burgdistrikt (Brakman, 1966). -TYSKLAND: Ældre fund fra Bremen (Lohse, 1956), West­ falen og Mittelelbe (Horion, 1951) og Rhin­ landet (Koch, 1968).- POLEN: Kun i Dabro­ wa Gornicza i Schlesien (Cmoluch, 1989). Larverne udvikler sig i kapslerne af Reseda luteola (Brand!, 1981).

Fig. 2. Bruchela conformis, udbredelse i Nordeuropa. STORBRITANNIEN: Først fundet i nyere tid (1984) på ruderatpladser i Londons havne­ kvarterer, S-Essex (P. S. Hartmann), hvor arten allerede da var veletableret (Morris, 1990). -TYSKLAND: Arten går mod nord til Rhinlandet og Hamburgområdet. Her blev den første gang fundet på vejskråninger nær Bergedorf(SH: Østhamburg) 6.8.1948 (bl.a. Lohse) (Lohse, 1948); siden er den fundet f.eks. i Den botaniske Have i 1949 (Lohse) (Lohse, 1951) og i Kattwyk 1956 (Kliiss) (Lohse, 1956a). Den kendes også fra Braunschweig (Borchert, 1951) og mod øst fra Brandenburg og sydover (Horion, 1951; Borchert, 1951). - POLEN: Det sydlige og mellemste Polen (Cmoluch, 1989). Larven udvikler sig i kapslerne af Reseda lutea (Brand!, 1981). Bruchela rufipes (Olivier, 1790) Fig. 3, 25c. Allaudrus undutatus (Panzer, 1795) Fig. 4, 10, 25d. DANMARK: Ingen fund. Arten er udbredt i det meste af Mellemeuro­ DANMARK: Arten er først fundet i NEZ: pa og ikke sjælden (Brand!, 1981). Den ken­ Grib Skov (Storkevad) 25.6.1943 (F. Larsen) des også fra Sydeuropa og Nordafrika (Mor­ NHMÅ) og samme sted 2 stk. 30.6.1943 (F. ris, 1990). Nordgrænsen går gennem det Larsen) (NHMÅ, ZMUC) (West, 1947). sydlige Nordeuropa. Arten kendes fra HoL­ Der foreligger desuden følgende fund: Klo­ LAND: 4 distrikter (Brakman, 1966). - sterris Hegn fl. stk. 26.6.1948, 20.7.1948 og

Ent. Meddr 60, 2 - 1992 31 30.7.1948 (V. Hansen) (ZMUC), Fønstrup­ Bistri:im, brev 1990). - FINLAND: Sjælden dam (Grib Skov) 1.7.1951 (A. Sørensen) (H elve, 1982). Det nordligste fund er fra Kb: (coll. V. Mahler), Tisvilde Hegn 30.7.1984 Liperi 2.8.1973 (0. Martin) (ZMUC), og (V. Mahler) og 3.8.1984 (M. Hansen). mod sydøst kendes den fra Ka.: Virolahdelta 22.7.1975 (T. Clayhills) (Clayhills, 1985). - Den kendte udbredelse dækker Syd- og Mel­ SvERIGE: Sjælden (Palm, 1959). I Skåne lemeuropa og Algeriet (Niissler, 1988). I kendes den f.eks. fra Broby (Museet i Nordeuropa kendes arten fra HoLLAND: b. Lund), Ivi:i (Palm, 1959), Nordanå (Lund­ Kun i den sydlige Limburg-provins (Brak­ blad, 1952) og Vanas (F. Olsson) (Olsson, man, 1966). - TYSKLAND: I Nordvesttysk­ Brev, 1990). I Blekinge fla. flere stk. fra Ri:i­ land er arten først sent d~kket op. De første deby (Museet i Lund), Morrum og Jamji:i fund er fra SH: Kriimmel14.5.1947 (Lohse, (Dahlgren, 1953), 10 km vest for Ronneby 194 7) og Forst Beimoor 2. 7.1949 (Pertzel, (Ehnstri:im, brev 1990), Olofstri:im (1. Rydh) 1951). Der er stadig ikke mange findesteder (Rydh, brev 1991), og i Halland fra Veinge og kun i SH: Grande (Sachsenwald) er arten (Nyholm) (Lundblad, 1952).- NORGE: Kun fundet i antal (i 1948) (Lohse, 1949). I Nie­ et fund fra AK: F et sund 15.8.1987 (Stig Otto dersachsen er den kendt fra Borkum 1944 Hansen) (Kvamme, brev 1990). (Horion, 1951), og fra Rhinprovinsen er de første fund ligeledes fra nyere tid (1949) Biologien er meget ufuldstændig kendt. Ar­ (Koch, 1968). Længere sydpå er arten mere ten er i Sverige klækket fra birkegrene (Ehn­ udbredt, men alle steder sjælden. Mod øst stri:im, brev 1990), men den er ikke mono­ kendes den fra distrikt RO: Neukloster v. fag. Imago er fundet på en række døde løv­ Wismar 20.6.1981 (Bringmann, coll. Niiss­ træer, i Danmark flere gange på birkegrene, ler), som er det eneste fund i kortområdet i Sverige flere gange på birke- og bævre• (Niissler, 1988). -PoLEN: Formentlig i hele aspegrene liggende på arealer, der nyligt var landet, men mod nord kun fundet i Wejhe­ afdrevet (Ehnstri:im, brev 1990), men også rowa ( = Neustadt) nær Gdynia (Bercio & bøg nævnes (Palm, 1959). Folwaczny, 1979; Cmoluch, 1988). - EsT Imago sidder om dagen på døde, solbe­ LAND: Loksa 4 stk. 4.8.1954 (G. Milander) skinnede grene og kviste, men også på døde (Milander, 1971). - KARELEN: Bl.a. 2 stk. i grene på levende træer. Langt de fleste fund Swir-området (Palmen, 1946); Silfverberg & er fra midt i juni til først i august.

Fig. 4. Allaudrus undulatus, Phaeochrotes cinctus (Paykull, 1800) udbredelse i Nordeuropa. Fig. 5, 25e.

DANMARK: Ingen fund. Arten forekommer i hele Mellemeuropa, men er overalt sjælden; kun i de sydøstlige dele, i Niederøstrig og Burgenland stedvis noget hyppigere (Frieser, 1981b ). - I TYSK· LAND kendes den i Nordvesttyskland kun fra l fund i Schleswig-Holstein: Hamburg­ Reinbeck (Tabel) (Horion, 1955). Syd for Elben er det første fund fra Niedersachsen: Pevestorf, Elbfahre fl. stk. e.l. og kætset 1978 (Meybohm, bl.a. coll. E. Palm). Næste fin­ dested er Sophienthal lidt nordvest for Braunschweig, hvor arten blev fundet ved Mittel-Landkanal 3.7.1949 (Weise, 1957).

32 Ent. Meddr 60. 2 · 1992 Horion (1951) opgiver arten fra Braunsch­ kun et fund: Gjerup 1884 (ZMUC). Også i weig og Sydhannover-området. Desuden Nordsjælland er arten fundet mange steder i kendes den fra nær Bonn 1931 (Koch, 1968). ældre tid, men i nyere kun i Dyrehaven (fl. Mod øst er der mange fund i den sydlige del sml.). I SZ foreligger der nyere fund fra Ore­ aflandet, men også fund helt mod nord. Di­ by Skov (fl. sml.), Lekkende (M. Hansen), strikt Ro: Rostock 1954,Japenzin v. Anklam Knudskov (M. Hansen) og Slagelse Skov (E. 1979 & 1980 (Niissler, 1988). - Polen: Tilsy­ Palm). I NWZ kun Slagelse 10.9.1981 (0. neladende udbredt, men der er endnu ingen Mehl). I LFM er arten kendt fra Klinteskov­ sikre fund mod nord (Cmoluch, 1989). Fra en både i ældre og nyere tid. Der er desuden RsFSR i Sovjet foreligger der en problema­ fund fra >>Lolland<< uden nærmere lokalitets­ tisk angivelse, som måske er denne art, men angivelse fra gammel tid (ZMUC). Arten snarere P. marchicus (Bercio & Folwaczny, synes således at være gået kraftigt tilbage i 1979). nyere tid. I »Danmarks Fauna<< (Hansen, 1965) betegnes den som udbredt, men ikke Fig. 5. Phaeochrotus cinctus, almindelig! udbredelse i Nordeuropa. ' Totaludbredelsen omfatter hele Europa, Vestsibirien og den nære Orient (Frieser, 1981b ). Den omtales dog alle steder som sjælden eller ret sjælden. I Storbritannien betegnes den som den mindst sjældne af de sjældne arter. Den er ikke fundet i Irland (Morris, 1990), men kendes iøvrigt fra alle lande i Nordeuropa. I den østlige del af Nordtyskland foreligger der nu også fund fra Ro: Stubbenkammen på Riigen 30.3.1975 (P. Kry Poulsen) (ZMUC) (se Niissler, 1988). Mod nordvest er arten fun­ det helt til Norge: MRi: Hoel17.5.1985 (0. Hanssen) og fra gammel tid fra VAy: Man­ dal (Sølsberg, iflg. Strand) (T. Kvamme,

Biologien er ufuldstændig kendt. Arten le­ ver i døde grene af forskellige løvtræer. Den er således klækket fra egegrene fundet 13.5.1978 i Elbfiihre; 5 imagines fremkom 30.5.1978.(Meybohm, 1981). I Mellemeuro­ pa er imago fundet fra midt i maj til juli (Niissler, 1988).

Platyrrhinus resinosus (Scopoli, 1763) Fig. 6, 11, 26b.

DANMARK: Fra ældre tid foreligger der mange fund fra Jylland, det sidste fra SJ: Christiansdal1922 O· Andersen) (ZMUC), men fra nyere tid foreligger kun EJ: Silke­ borg 12.4.1974 (0. Mehl). Fra Fyn kendes

Ent. Meddr 60, 2 - 1992 33 brev 1990). I Sverige går arten helt op i mange gamle fund, men kun følgende nyere: Lappmarken. NWZ: Kongsøre Skov 15.7.1944 O· Peter­ sen) (ZMUC); NEZ: Jægerspris Nordskov Biologien er udførligt omtalt hos Palm (1951 ). (fl. sml.), Grib Skov(ZMUC), Bognæs 1951 Larven er oftest knyttet til svampen Daldinia (A. Sørensen) (NHMÅ), Viemose 16.6.1951 tuberosa som vokser på døde træer og stubbe. (Hartvig:Jensen) (NHMÅ); SZ: Oreby Arten er i den nordlige del af udbredelsesom­ Skov 1984, 1986 og 1989 (M. Hansen, H. rådet stærkt tiltrukket af brændte træer, men Hendriksen), Holsteinsborg 1982 (0. kan udmærket leve på træer, der ikke er Mehl), Bisserup 1951 (A. Sørensen) brandskadede, men på arden måde er angre­ (NHMÅ). Fra LFM foreligger der mange, bet, f.eks. bøg af Hypoxylonfragiforme eller birk gamle fund, og enkelte gange er arten sågar af Hypoxylon multiforme (Palm, 1959; Ehn­ fundet i antal! I nyere tid er der kun enkelt­ strom, brev 1990; egne iagttagelser). fund: Skejten 1973 (F. Bangsholt) (ZMUC), I Nordsverige foretrækker arten birk, Vindeholme (coll. F. Bangsholt) (ZMUC), men længere sydpå er den ikke så kræsen. I Nørreballe 1978 (iflg. G. Pritzl), Frejlev Danmark træffes den oftest på bøg, men er Skov 1988 (H. Hendriksen). Arten er for­ også klækket fra lind (Kryger & Sønderup, mentlig stadig udbredt, men sjælden i LFM 1952). og på det sydlige Sjælland. Larveangrebet er meget karakteristisk. Larven er meget selskabelig, og mange in­ Arten kendes fra Mellem- og dele af Sydeu­ divider sammen kan ofte totalt udhule svam­ ropa (Frieser, 1981b ). I Nordeuropa kendes pen, så kun den yderste skal står tilbage, den fra HoLLAND: 3 distrikter (Brakman, mens indholdet bliver til smuld og ekskre­ 1966). - SroRBRITANNIEN: Meget lokal og menter. Siden søger larverne ind i det myceli­ sjælden, og ikke kendt fra Wales, Skotland efyldte ved og danner mørke, let synlige gan­ og Irland (Morris, 1990). - TYSKLAND: Ud­ ge ca. 5 mm tykke. Larverne overvintrer i bredt, men ret sjælden, og temmelig spredt træet og forpupper sig i dette. Det er ikke forekommende (Horion, 1951; Koch, 1968; umuligt, at en lille del aflarverne klækker al­ Niissler, 1988). - PoLEN: Ret sjælden, men lerede inden vinteren, og at imago således bl.a. fundet i »Pommern« og et par steder ligger fuldt udviklet i puppehulen indtil for­ nær Gdansk (Cmoluch, 1989). - RsFSR i året. T. Palm har således ofte i løbet af foråret Sovjet (Bercio & Folwaczny, 1979). - SvERI· fundet færdigtudviklede imagines, som sta­ dig forblev i puppelejet. Langt de fleste dan­ Fig. 7. Enedreytes sepicola, ske imagines er fundet i juni-juli. udbredelse i Nordeuropa.

Enedreytes sepicola (Fabricius, 1792) Fig. 7, 12, 26c.

DANMARK: Der foreligger et betydeligt æl• dre materiale. Arten kendes fra flere steder i distrikterne SJ, EJ og fra W]: Estrup Skov 18.7.1921 (F. Larsen) (NHMÅ). I nyere tid kendesdeniJyllandkunfra Uldrupv. Sond­ rup, hvor den er fundet regelmæssigt gen­ nem de sidste 50 år (M. Rudkjøbing m. fl.). På Fyn er der gamle fund fra Svendborgeg­ nen; det seneste er fra 1937 (F. Larsen) (NHMÅ). Arten er iflg. Hansen (1965) også kendt fra Langeland. På Sjælland er der

34 Ent. Meddr 60, 2- 1992 GE: Sjælden (Palm, 1959), men dog kendt i større antal fra Sk.: Kullen (Museet i Lund), hvor den kaldes et karakterdyr for sydsidens løvtræsklædte skråninger (Wiren, 1960); på• faldende almindelig på Hallands Vaden) (Lundblad, 1952). Biologien er ikke helt klarlagt. Arten er for­ mentlig knyttet til en eller flere træsvampe. Den er flere gange klækket fra 3-8 cm tykke grene af hassel og eg (Palm, 1959; Ehn­ strom, brev 1990), men kan måske også leve på andre løvtræer. Den kan klare sig både med grene, der ligger på jorden, og med dø­ de grene på træet, måske med præferance for den sidste type. Den er ikke kræsen m.h.t. træets hårdhed, men særlig knyttet til parti­ er beklædt med orangegul svamp. Arten er i Småland klækket fra eg, der i forvejen var angrebet af Exocentrus adspersus (Ehnstrom, steder (Cmoluch, 1989), men også i Miig­ brev 1990). Larvegangene går ind i træet, og genhahl nær Gdansk i 1931 (Bercio & Fol­ imago klækker i juli. waczny, 1979) (se dog også under P cinctus). I Danmark forekommer arten i lyse ege­ -LETLAND: Skibe, uz abeles stumbra 1 stk. og blandings skove. Ima go er fundet fra juni 20.7.1954 (Smits, 1962; Milander, brev, til oktober, men der er flest i juni og sidst på 1990). året. Formentlig er udviklingen som hos P resznosus. Larven lever polyfagt på en række forskellige løvtræer, i disses tørre kviste. Imago er i Rhaphitropus marchicus (Herbst, 1797) Mellemeuropa fremme i juni-juli (Niissler, 1988). Fig. 8, 25f.

DANMARK: Ingen fund. Dissoleucas niveirostris (Fabricius, 1798) Arten er udbredt i det sydlige og sydøstlige Fig. 9, 13, 26d. Nordeuropa, Mellemeuropa, Østeuropa, Sibirien og Mongoliet (Frieser, 1981b ). I DANMARK: Der foreligger et betydeligt ma­ Nordeuropa kendes den fra Holland: 4 di­ teriale af ældre dato fra distrikterne NEZ og strikter (Brakman, 1966). - TYSKLAND: LFM. FraJylland kendes arten kun fra SJ: Temmelig udbredt. Arten bliver dog sjæld• Halk fl. stk. 18.6.1882 (fl. sml.), Hammelev nere mod nord. I Nordvesttyskland er der 7.1884 Q. Andersen) (ZMUC), Styding ældre fund fra Oldenburg (Horion, 1951), (iflg. Hansen, 1965); EJ: Fussingø 24.5.1976 Hohenfelde (Hamburg) 1898, Steinbek (P. Jørum), Hald Ege 30. 6.1959 (A. Søren­ 1920, Ohlenburg 1927 og 1932 (Pertzel, sen) (NHMÅ), 20.6.1987 (E. Palm), Ravnsø 1941) og Schleswig-Holstein: Grande (Sach­ v. Vang 30.9.1989 (V. Mahler), Silkeborg senwald) (v. Hamburg) 1948 (Lohse, 1949). 7.1961 (K. Pedersen); NEJ: Hals Nørreskov Længere mod øst kendes den fra distrikt Ro: 10.8.1959 (F. Bangsholt) (ZMUC), Høste­ Rostock 1900, Japenzin v. Anklam 1980 og mark Skov, i antal11.-12.5.1990 (P. Jørum m. NGB: Flere eksemplarer ved Neubranden­ fl.); F: >>Engene<< v. Svendborg 7 stk. burg (Niissler, 1988). -POLEN: Fortrinsvis i 1933-1934 (Christiani) (ZMUC), Tranekær det sydlige Polen, hvor der er mange finde- 13.5.1938 (Høeg) (ZMUC), Fåborg, Brahe-

Ent. Meddr 60, 2 · 1992 35 tralleborg og Langesø (iflg. Schøidte, 1872), men sjælden (Niissler, 1988). - PoLEN: Ret I NEZ er der mange gamle fund. Isoleret er almindelig (Cmoluch, 1989; Bercio & Fol­ fund fra Svenstrup v. Borup 1885 og 1896 waczny, 1979). - RsFSR i Sovjet (Bercio & (Rosenberg) (ZMUC og Landbohøjskolen). Folwaczny, 1979). - LITHAUEN: Milander et I nyere tid kendes følgende fund: Jægerspris al., (1984). - LETLAND: Milander (brev Nordskov 1952 (M. Rudkjøbing), 1964 (F. 1990). - EsTLAND: Seidlitz (1891), Szeliga­ Bangsholt) (ZMUC), 1980 (0. Vagtholm), Mierzcyewsky (1942), Milander (brev Grønholt Hegn 1956 (H. Gønget), St. Dyre­ 1990), Bistrom (brev 1990). - KARELEN: have 1980 (F. Bangsholt) (ZMUC), Tisvilde Silfverberg (kort 1990), Palmen (1946). - Hegn 1987 (0. Lomholdt) (ZMUC). Fra FINLAND: Silfverberg (kort 1990). Arten er LFM foreligger der et meget stort antal sjælden (Helve, 1982; Rutanen, 1984). - gamle eksemplarer, i nyere tid kun enkelt­ SVERIGE: Sjælden (Palm, 1959), nordligst fund fra Nørreballe 1978 (iflg. G. Pritzl) og fundet ved His.: Forsa 2.8.1940 (A. Jansson) Løgnor, Sundby Storskov 1980 (V. Mahler). (Sjoberg, 1962). - NoRGE: Sjælden, men På Bornholm er arten fundet i Rø (F. Lar­ har fast forekomst i de sydøstlige distrikter, sen) (West, 194 7). vestligsti TEi: Sauar (Munster) (Kvamme, brev 1990). Totaludbredelsen omfatter Nord- og Mel­ lemeuropa, vestlige dele af USSR og den Biologien er ufuldstændig kendt. Larven le­ nære Orient (Frieser, 1981b). I Nordeuropa ver i dødt, ganske hårdt ved. Den er klækket kendes den fra HoLLAND: Kun den sydlige fra ege-, hassel- og rønnebærgrene, disse sid­ Limburg-provins (Brakman, 1966). ste liggende på jorden (Lundberg, 1969; STORBRITANNIEN: Sjælden, i dette århun• Ehnstrom, brev 1990). lmago sidder på tør­ drede yderst fåtallig. Kun kendt fra 6 land­ re kviste eller tynde stammer af løvtræer, i skaber. Ikke kendt fra W al es, Skotland og Ir­ Danmark mest på eg, i Sverige - foruden på land (Morris, 1990). -TYSKLAND: Udbredt, de nævnte- også på bøg og i Finland på birk. men ret sjælden. I Nordvesttyskland kendt Imago er fundet under løs bark (Palm, fra alle distrikter, også enkeltfund fra nyere 1959). Den er også i Sverige sigtet fra gam­ tid, f.eks. SH: Kannenbruch v. Liibeck melt træ midt i november og midt i marts 5.8.1988 (W. Ziegler) (Meybohm, brev (Ehnstrom, brev 1990), hvilket tyder på, at 1990); mod øst betragtes arten som udbredt, arten også kan overvintre som imago. I Dan­ mark er imago truffet fra sidst i maj til ind i Fig. 9. Dissoleucas niveirostris, september, men langt de fleste er fra juni. udbredelse i Nordeuropa. ' 5-~'!:Vc:_v"~"

DANMARK: Ingen fund. Arten forekommer i Mellem- og Sydeuropa, i Kaukasus og Vestsibirien (Niissler, 1988). Mod nord når den til HoLLAND: Kun to di­ strikter (Brakman, 1966). - ENGLAND: Nævnt allerede i 1831, men ikke fundet si­ den. Arten er ikke medtaget hos Morris (1990). - TYSKLAND: Udbredt op til Rhin­ landet og Westfalen, men meget få fund læn• gere mod nord. I Nordvesttyskland kendes to fund fra Bonne i Niendorf og Liibeck, men allerede i 1939 savnedes belægsek-

36 En t. Meddr 60. 2 · 1992 z ~ ~ > < (] l:z Ol • o • "'~ • • • - •• • ~~-M o~ --\2 - 3 l§

Fig. 10. Allaudrus undulatus, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cirkler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960. Fig. 11. Platyrhinus resinosus, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cirkler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960. Fig. 12. Enedreytes sepicola, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cirkler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960. Fig. 13. Dissoleucas niveirostris, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cir­ kler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960.

Ent. Meddr 60, 2 - 1992 37 Fig. 14. Tropideres albirostris, Fig. 15. Tropideres dorsalis, udbredelse i Nordeuropa. '"' udbredelse i Nordeuropa '"'

semplarer (Pertzel, 1941). I nyere tid kendes europakendes arten fra TYSKLAND: Enkelte den fra Niedersachsen: Liichow-Danne­ findesteder mod syd, i det vestlige nordligst berg-området (Meybohm) (Meybohm, brev fundet i Braunschweig (Horion, 1951). Hel­ 1990; Loh se, 1956b ). Mod øst foreligger der ler ikke mod øst er der mange findesteder, et enkelt fund i den nordlige del aflandet fra mod nord fundet følgende steder: Distrikt NGB: Neustrelitz (Niissler, 1988). - PoLEN: RO: Kalkhorst, distrikt NBG: Rothemiihl v. Flere findesteder i det mellemste og sydlige Pasewalk 1936 og flere gange i Berlin (Niiss­ Polen, men ingen mod nord (Cmoluch, ler, 1988). - PoLEN: Ret sjælden, men bl.a. 1989). - SVERIGE: Kun et fund fra Skåne i fundet i Chrz~snej nær Stettin (Cmoluch, forrige århundrede. I E. Wirens samling 1989). - LITHAUEN: Milander (brev 1990). - står 2 stk. mærket »Skania« (Lundberg, LETLAND: Milander (brev 1990). - EsT­ 1972 & 1986). - Længere mod øst forekom­ LAND: Sjælden eller meget sjælden (Remm, mer arten højt mod nord i Komi (mod U ral) 1967; Milander, brev 1990). - KARELEN: (Sedych, 197 4 ). Silfverberg (kort 1990), Palmen (1946). - Larven er udførligt beskrevet af Perris FINLAND: Silfverberg (kort 1990), ret sjæl• (1877). Den lever i tørre, endnu faste, grene den (Helve, 1982). - SvERIGE: Meget sjæl• på en række løvtræer, først og fremmest så• den mod syd, mindre sjælden mod nord, danne voksende på soleksponerede steder. hyppigst i Nordand (Ehnstrom, 1983). Ar­ Den kræver formentlig en lille, sort træ• ten er noteret fra Skåne, men det har ikke svamp (Sphaerius sp.) for at kunne trives været muligt at finde et belægseksemplar fra (Lohse, 1956b). Imago træffes i Mellemeu­ dette landskab, og i materialet på Museet i ropa i månederne maj-juli (Niissler, 1988). Lund er det sydligste findested i Blekinge: Rodeby 3 stk. 27.6.1948 (A. Sundholm). - NORGE: Sjælden. Mod nord kun kendt fra Tropideres dorsalis (Thunberg, 1815) Fø: Salmijarvi 1878 og Svanvik (Collet), Fig. 15, 26f. NSi: Storfjord (Hagemann); mod vest fra TEi: Vestfjorddal (Helliesen). Disse fund er DANMARK: Ingen fund. af ældre dato, og bortset fra fundet ved Sal­ Udbredelsen omfatter Nord- og Mellemeu­ mijarvi fra A. Strands optegnelser (Strand, ropa og Vestsibirien (Niissler, 1988). I Nord- 1946; Kvamme, brev 1990).

38 Ent. Meddr 60, 2- 1992 Larven lever under bark på tørre, svækkede Udbredelsen omfatter Europa, Kaukasus, stammer og grene af birk, el og røn med Vestsibirien og Mongoliet (Frieser, 1981; svampeinfektion. Derved falder barken ofte Niissler, 1988). Den forekommer i alle lande af, og de ekskrementfyldte gange bliver syn­ i Nordeuropa og betegnes ingen steder som lige. Veddet bliver næsten ikke berørt. For­ sjælden. pupningen sker i barken eller i en lille hule Arten udvikler sig i døde stammer og grene dannet af ekskrementer. Udviklingen er etå• af forskellige løvtræer. Den er ikke kræsen rig, og udklækning, parring og æglægning m.h.t. fugtighed og træets konsistens iøvrigt finder i Sverige normalt sted i juli (Palm, og søger med forkærlighed til brændte træer 1951 & 1959). Således blev larver og pupper (Lundberg, 1984 ). Ofte har de angrebne de­ fundet midt i juni i toppen af en afbrækket le en hård skal, mens det indre er løsere og røn (Ehnstrom, 1983). svampeinficeret. Larven gnaver almindelig­ Formen dorsalis dorsalis lever udelukkende vis 1-5 cm under overfladen og efterlader i birk, mens dorsalis gibbosus Lee. lever på an­ ekskrementerne i larvegangen. Forpupnin­ dre, rådne træer (Frieser, 1981). gen finder sted for enden af gangen (Palm, 1959). I Sverige klækker arten i juli, hvor og­ Platystomus albinus (Linnaeus, 17 58) så parringen finder sted. I Danmark findes Fig. 16, 22, 26a. nyklækkede eksemplarer ofte tidligere, af og til allerede sidst i maj. Imago træffes oftest DANMARK: Der foreligger både gamle og siddende ubevægelig på visne grene, både nye fund fra det meste af landet. I WJ dog dem der endnu sidder på træet, og dem der kun Fanø 2. 7.1921 (Hansen, 1929); i NEJ ligger på skovbunden. kun Hals Nørreskov 1959 (F. Bangsholt) (ZMUC), Rold Skov 1960 (A. Sørensen) Anthribus fasciatus Forster, 1771 (NHMÅ) og Høstemark Skov 1990 (fl. Fig. 17, 21, 26g. sml.); i NWZ kun Bromme Plantage (K. Arevad) og Knabstrup 1985 (G. Pritzl). Ar­ DANMARK: Meget sjælden. Fra NEZ: Ør• ten er normalt enkeltvist forekommende, holm foreligger der en del eksemplarer; en­ men i de sydlige dele af landet kan den op­ kelte af disse er etiketteret >>på Hassel6.1860 træde mere talrigt. Geriche« coll. Schiødte (ZMUC). Fra Jyl­ land kendes kun et eksemplar fra WJ: Ham­ Fig. 16. Platyst()mus albinus, udbredelse i Nordeuropa. merum 1900 (Rye) (NHMÅ). Angivelsen hos Hansen (1965) af Femhøj Sande v. Ring­ købing hører til A. scapularis, under hvilket navn arten i sin tid blev meldt ny for Dan­ mark af Jensen-Haarup (1918). Det er kor­ rekt i førsteudgaven (Hansen, 1918). Fra Sjælland kendes kun gamle fund, alle fra NEZ: Hornbæk, Nymølle, Ørholm, Geel Skov, Esrum Sø og Boserup; de seneste er fra 1918. Fra LFM kendes arten fra Hamborg­ skov (Sundby Storskov) 6 stk. 25.11.1887 (Engelhart) (Landbohøjskolen), Roden og Frejlev Skove (flere stk., de seneste 3.6.1941 (A. West) (ZMUC)) og Christiansæde 12.6.1977 (iflg. G. Pritzl). På Bornholm fore­ ligger der fund fra Almindingen 2 stk. 4.6.1919 og 15.6.1920 (begge Rosenberg)

Ent. Meddr 60. 2 · 1992 39 (ZMUC), Hammeren 8.6.1919 (Rosenberg) kort 1990). - SvERIGE: Sjælden (Palm, (ZMUC), 8.6.1938 (F. Larsen) (NHMÅ), 1959), men bl.a. fundet i Skåne: Skiiralid tal­ Rø 6.6.1919 (F. Larsen) (NHMÅ), og Salene rig juni 1880 (Museet i Lund), Svinaberga (Storefos) v. Gudhjem i antal på hassel ult. juni 1931 (T. Palm) (Palm, 1933), Hiiss­ 2.-5.6.1991 (V. Mahler). leholm, Maglekiirr, Stattene Mosse 21.5.1954 (G. Israelson) (Israelson, 1954 ), Totaludbredelsen omfatter det sydlige Bri:innestad 22.6.1956 (R. Si:iderblom) (Isra­ Nordeuropa, Mellemeuropa, de vestlige de­ elson, brev 1991), Vinsli:iv, Louisendal2 stk. le af USSR og den nære Orient (Frieser, 20.5.1961 (G. Israelson) (Israelson, brev 1981b ). I Nordeuropa kendes arten fra HoL­ 1991) og Bromolla 18.5.1974 (F. Olsson) LAND: Fundet i halvdelen aflandets distrik­ (Olsson, brev 1990 & 1991); Blekinge: Briik­ ter (Brakman, 1966). - SroRBRITANNIEN: ne-Hoby 22.6.1978 (I. Rydh) (Rydh, brev Vidt udbredt, men sjældent almindelig. 1991), og Halland: Slap (Museet i Lund). - Den er ukenqt i Irland (Morris, 1990). - I NoRGE er der notater om tre eksemplarer TYSKLAND: Kendt fra alle distrikter, men fra Oslo-området, men dyrene er ikke på no­ sjælden (Horion, 1951). I Nordvesttyskland get museum, og arten kan derfor ikke med er arten meget sjælden og fra ældre tid fun­ sikkerhed siges at være fundet i Norge det på øen Borkum (Schneider, 1898), 01- (Kvamme, brev 1990). denburg (Wiepken, 1883), Lubeck 1902 (Benick) (Benick, 1921), området omkring Larven lever som parasitoid på skjoldlus. Hamburg (Pertzel, 1941), men i nyere tid er Den udhuler skjoldlusehunnen, æder ægge• arten kun kendt fra Niedersachsen: Peves­ ne og forpupper sig på stedet. Den findes på torf, Gøhrde og Schleswig-Holstein: Dall­ såvel løv- som nåletræer (Palm, 1959; Nuss­ dorf (Meybohm, pers. meddl.). Også mod ler, 1988). Imagoklækker i Danmark i maj. øst er der flest fund fra den sydlige del af om­ Det første fund er 4.5., men de fleste er fra rådet (Nussler, 1988). -PoLEN: Kendt fra 5 juni. I Mellemeuropa er imago fundet fra distrikter, bl.a. fra Koszalina og Pucka i den april til oktober (Nussler, 1988), men der er nordlige del af landet (Cmoluch, 1989). - ingen fund i Danmark efter juni. Imago sid­ LETLAND: Milander (brev 1990). - EsT­ der i løvtræer, eller søger til blomster, f.eks. LAND: Sjælden (Remm, 1967). - Finland: af hvidtjørn. Meget sjælden (Helve, 1982; Silfverberg, Anthribus scapularis Gebler, 1833 Fig. 17. Anthribusfasciatus, udbredelse i Nordeuropa. Fig. 18, 22, 26h.

DANMARK: Det første eksemplar er fra 1857 (se under A. Jasciatus ). Arten er kun fundet i det vestlige og nordvestlige Jylland. Der foreligger en del fund i WJ, især fra årene 1933-1934, det seneste er fra Novrup 29.9.1935 (A. Foch) (NHMÅ). I NWJ ken­ des arten kun fra Hanstedreservatet maj-ju­ ni og 28.5.1956 (kætset i Tved Pit.) (M. Rud­ kjøbing) og Vangså 2 stk. 13.5.1980 (S. Tols­ gaard); NEJ: Ålbæk 1896 a. Møller), Rå• bjerg Mile 2 stk. 15.6.1924 (A. West) (ZMUC) og Skiveren 13.5.1988 (S. Tols­ gaard). Der er desuden et eksemplar fra Ar­ nedal 1886 a. P. Johansen) (ZMUC), som muligvis ligger i distrikt NWJ som vist på

40 Ent. Meddr 60, 2 - 1992 kortet. Arten er sjælden og har formentlig (Lundberg, 1963) og Lu. Lpm.: Pålkem, altid været sjælden i Danmark. Gallivare sogn, 29.6.1941 & 30.6.1944 (E. Wi­ ren) (Wiren, 1947), Tjalmejaure juni 1964 Arten opgives at forekomme i det sydlige (S. Persson) (Persson & Engelmark, 1965) og Nordeuropa, Mellemeuropa og de sydlige Messaure 1973-1975 (Lundberg 1977). - dele af USSR og Sibirie~ (Horion, 1951; NoRGE: Et eksemplar på museet i Oslo uden Nussler, 1988), men allerede Horion sætter dato og lokalitet, og noteret hos Strand fra Ø: spørgsmålstegn ved, om den mellemeuro­ Kirkøy, VAy: Lyngdal og HEs: Odal (Kvam­ pæiske forekomst er stabil eller skyldes ind­ me, brev 1990). slæbning. Der er ingen tvivl om, at hoved­ udbredelsen er i den nordlige del af dette Også denne art lever som parasitoid på område. skjoldlus, der i det mindste i sin nordlige ud­ I Nordeuropa kendes arten fra TYSKLAND: bredelse er knyttet til pors (Myrica gale). Såle• Karlstadt a. Main (Unterfranken) (K. Sin­ des er arten fundet i antal på denne plante i ger) omkring 1930 og Schleswig-Holstein: Danmark (Hansen, 1965). De seneste dan­ Drelsforf v. Bredstedt (Kreis Husum) 2 stk. ske fund er strandfund i områder, hvor pors sommer 1928 (H. Wunn) (Pertzel, 1941). - er en almindelig plante. I Finland er den POLEN: kun kendt fra Bytarn i Schlesien fundet snyltende på Eulecamium douglasi (Cmoluch, 1989). - LITHAUEN: Pileckis Sule. på birk (Vikberg, 1984 ). (1976). - ESTLAND: Sjælden (Haberman, Langt den overvejende del af de danske 1959; Remm, 1967). - KARELEN: Silfverberg eksemplarer er fundet mellem 22.5. og 1.6., (kort 1990); Palmen (1946). - FINLAND: Ret men arten er også fundet om efteråret 29.9. sjælden (Helve, 1982; Silfverberg, kort 1990). og 22.10. (6 stk.), og tidligere, i maj, i opskyl. - SvERIGE: Sjælden, mest meget spredte en­ Der er ingen tvivl om, at arten overvintrer keltfund (Palm, 1959). I Skåne er arten fun­ som imago, men biologien er stadig ufuld­ det i Stoby, Ljungdala Masse 28.5.1956 (G. stændig kendt. Israelson) (lsraelson, 1962 og brev 1991), i Småland fra Bolmen 15.9.1951 (O. Ringdahl) Anthribus nebulosus Forster, 1771 (Gillerfors, brev 1990 og 1991), Sara og Gate­ borg (Museet i Lund). De nordligste fund Fig. 19, 23, 25g. ligger i Nb.: Ersjarv 6.8.1953 (S. Lundbexg) DANMARK: Den eneste almindelige art. Den Fig. 18. Anthribus scapularis, er fundet spredt over det meste af landet, udbredelse i Nordeuropa. men der er kun et fund fra NWJ: Ørndal (uden data, formentlig fra forrige århundre• de) Q. P. Johansen) (ZMUC), NEJ: Bude­ rupholm (ZMUC) og B: Blykobbe 11.8.1977 (iflg. G. Pritzl). Arten kan af og til forekom­ me i antal. Den totale udbredelse omfatter hele Pale­ arktis (Frieser, 1981b ). Den er kendt fra alle vore nabofaunaer og kaldes ingen steder sjælden. Biologien er godt kendt. Æglægningen be­ gynder i den første halvdel af maj - nordpå lidt senere - kort efter, at skjoldlusene har lagt deres æg. Ægget lægges i en hulning i den elastiske overflade på en hunskjoldlus. Her udvikler larven sig og ernærer sig af æg

Ent. Meddr 60. 2 1992 41 Fig. 19. Anthribus nebulosus, Arten optræder på lignende måde i vore udbredelse i Nordeuropa. nabofaunaer. Larven lever i kaffe- og kakao­ frugter.

Choragus sheppardi Kirby, 1818 Fig. 24, 25h, 30.

DANMARK: Arten har formentlig altid været sjælden, men er i nyere tid kun fundet få ste­ der. Fund foreligger fra SJ: Sønderborg 1878 (iflg. Wiistnei, 1887), Als Sønderskov 1936 (F. Larsen) (NHMÅ), Kelstrup 1941 Q. An­ dersen) (ZMUC), Ulfslyst 1946 Q. Ander­ sen) (ZMUC), Halk 8.1962 (K. Pedersen); W]: Nørholm 21.9.1920 (F. Larsen) (NHMÅ); EJ: Brakør 7.8.1916 (Høeg) (ZMUC); F: Thurø fl. stk. 4.7.1937 (fl. sml.), antal 7.7.1952 (A. Sørensen) og larver af skjoldlus. Forpupningen sker i (NHMÅ, ZMUC), Romsø 7.7.1952 (A. Sø­ juni og juli i skjoldlusen, og et par uger sene­ rensen) (NHMÅ), Hestehave Skov på Lan­ re klækker imago (Forster, 1973). Arten kan geland 2. 7.1937 (iflg. West, 1938); NEZ: forekomme både på løv- og nåletræer, men i Svenstrup v. Borup 1878, 1880 og 1897, Bog­ Danmark træffes den mest hyppigt på gran. næs 1876, Ermelunden 1944, Holte 1912 og lmago lever af »honningdug<< (bladluseks­ 1931, Luknam 1912 og 1948 (de sidste fra krementer) og resten af æg fra skjoldlusene 26. 7. 0- Petersen) (ZMUC) og i Hornsher­ (Forster, 1973). red Østskov 25.6.1950 (M. Rudkjøbing); Som vært har flere forskellige arter af SZ: Svinø i antal30.7.1974 (M. Hansen); og skjoldlus været nævnt, f.eks. Physokermes piee­ B: Rønne 25.7.1939 (A. Foch) (NHMÅ), ae Schrk., P hermicryptus D alm., P coryli L. og Kanegårds Skov v. Rønne 3 stk. 17.6.1949 Kermes quercus L., men også nonneæg (Prell, (Høeg, F. Larsen) (ZMUC, NHMÅ) og citeret efter Forster, 1973); dette fund skal Randkløve 2.8.1955 (M. Rudkjøbing). Fra dog tages med forbehold. lmago træffes i LFM foreligger der både gamle og nyere Danmark først og fremmest fra midt i maj til fund, de nyeste er fra Skejten 1973 (0. Mar­ midt i juli. Den overvintrer i barkrevner el­ tin) (ZMUC), Nørreballe 1974 og 1979 (G. ler i tomme skjoldlus. Pritzl, bl.a. coll. V. Mahler) og Krenkerup 1984 (V. Mahler). Araecerus fasciculatus (Degeer, 177 5) Totaludbredelsen omfatter det sydlige Fig. 25k. Nordeuropa, Syd- og Mellemeuropa, Arten er ikke hjemmehørende i Nordeuro­ Østeuropa, Lilleasien og den nære Orient pa, men indslæbes regelmæssigt med kaffe­ (Frieser, 1981b; Niissler, 1988). I Nordeuro­ bønner, kakaobønner o.lign. Den har ikke pa kendes den fra HoLLAND: Fundet i halv­ kunnet etablere sig fast, i det mindste ikke så delen af landets distrikter (Brakman, 1966). langt mod nord som i Danmark, hvor den er - SroRBRITANNIEN: Lokal og mest sjælden, fundet i importerede varer i København i men vidt udbredt (Morris, 1990). - TYSK­ 1929, 1933, 1934, 1937 og 1959, flest i impor­ LAND: Fundet mange steder, men til dels i teret kaffe i Frihavnen, i Rødovre 26.9.1970 ældre, ikke efterkontrollerede fund. Den er (K. Arevad) og i Århus Oliefabrik i 1882, noteret fra Holstein, Hamburg, Oldenburg, 1884 og 1920. Schlesien og Westfalen (flere fund, også nye-

42 Ent. Meddr 60, 2 - 1992 ·~ • ~ z z > • > :c< - :c< - ·n z z • "' G"' •• "'~ :<: ~ -~ "'00:o :;;

~ z (G- > :c< D z - "'G :<: • • • • • r ... • • •• •

Fig. 20. Platystomus albinus, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Fig. 21. Anthribus Jasciatus, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cirkler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960. Fig. 22. Anthribus scapularis, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cirkler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960. Fig. 23. Anthribus nebulosus, udbredelse i Danmark og Sydsverige.

Ent. Meddr 60, 2 - 1992 43 Fig. 24. Choragus sheppardz~ de relativt tynde, døde grene sorte, og dan­ udbredelse i Nordeuropa. '" ner små legemer i den yderste del af veddet. Over sådanne legemer bliver overfladen svagt bulet, og her afsætter hunnen et sek­ ret, som dækker ægget. Den nyklækkede lar­ ve lever først af svampelegemet, og når den har nået halv størrelse, går den ud i en gang med det myceliefyldte ved. Gangen bliver i det højeste ca. 12 mm, oftest kortere. Heref­ ter forpupper larven sig nær overfladen og klækker midt juni gennem et cirkelrundt ud­ gangshul med en diameter på 0,6-1 mm. Imago gnaver så videre i svampemyceliet. De tidligste danske datoer er fra midt i ju­ ni, og de seneste fra ca. 1. oktober, hvorefter imago formentlig dør. Udviklingen er et­ årig. lmago har svagt udviklede springben og formår at hoppe. re (Koch, 1968; Horion, 1951). Mod nord foreligger kun et fund i de sidste 50 år fra Choragus horni Wolfrum, 1930 Elbholz Gartow 1.8.1979 (H. Meybohm) Fig. 25i, 27, 31. (Meybohm, pers. meddl.). Også mod øst foreligger en del, mest ældre, fund i de sydli­ DANMARK: Kun få danske fund, alle øst for ge dele (Niissler, 1988). -PoLEN: Pommern Storebælt. NWZ: Asnæs fl. stk. 11.7.1982 (0. (iflg. Horion, 1951, men dette fund er ikke Vagtholm); NEZ: Bognæs 2 stk. 7.7.1876 medtaget hos Cmoluch (1989), hvorfor det (Hansen) (ZMUC), Furesøen 2 stk. muligvis er fejlbestemt). Arten er dog kendt 19.7.1893 (ZMUC), Jægerspris Nordskov fra flere steder i Polen, bl.a. fra Sopotu mel­ 17.7.1955 (M. Rudkjøbing); LFM: Lolland lem Gdansk og Gdynia (Cmoluch, 1989). - og Falster (Schiødte) (ZMUC), Frejlev 2 stk. RsFSR: Der foreligger meldinger om arten 3.7.1938 (Høeg) (ZMUC, M. Hansen), fra nær Kaliningrad, men materialet eksi­ Knuthenborg 5.7.1950 (ZMUC); B: Kane­ sterer ikke længere, og det kan derfor ikke gård Skov v. Rønne 17.9.1946 (F. Larsen) udelukkes, at det drejer sig om C. horn i (Ber­ (NHMÅ), 17.11.1946 (F. Larsen) (V. Mah­ cio og Folwaczny, 1979). - KARELEN: Silf­ ler), 29.9.1947 (F. Larsen) (NHMÅ) 2 stk. verberg (kort, 1990). - FINLAND: Meget 17.6.1949 (F. Larsen) (NHMÅ), 24.8.1950 sjælden (Helve, 1982; Silfverberg, kort Q. Andersen) (ZMUC). Desuden findes et 1990).- SvERIGE: Sjælden (Palm, 1954 og eksemplar fra Ravnstrup (Schiødte) som ik­ 1959). I Skåne kendes den fra f.eks. Kullen ke kan placeres og en oplysning om Sven­ (Museet i Lund), Ravluncia 5.7.1964 (G. strup v. Borup (iflg. Hansen, 1965). lraelson) (lsraelson, brev 1991) og Orup Totaludbredelsen omfatter Sydøsteuropa, 1981 (R. Baranowski) (Baranowski, brev sydøstlige Mellemeuropa (Niissler, 1988) og 1991), i Halland fra Hallands Vadero (Wi­ det sydøstlige Nordeuropa. Udbredelsen er ren, 1960). dog stadig ikke kendt i detaljer, da arten er Biologien er udførlig beskrevet hos Cymo­ beskrevet ret sent, og meget af det ældre ma­ rek (1963), hvorfra det følgende er hentet. teriale ikke længere eksisterer. Den er i Arten er tæt knyttet til en eller flere svampe­ Nordeuropa kendt fra TYSKLAND: Franken, arter i gruppen Pyrenomycetales, muligvis Bayern, Rhinlandet og nordligsti Westfalen slægten Diatrype. Denne type svampe farver (Horion, 1951; Koch, 1968) og Berlin:

44 Ent. Mcddr 60, 2 - 1992 c **. h l Fig. 25. a, Bruchela suturalis; b, B ruche/a conformis; c, Bru­ chela rufipes; d, Allaudrus undulatus; e, Phaeochrotus cinctus; h g f, Raphitropus machicus; g, Anthribus nebulosus; h, Choragus sheppardi; i, Choragus hornz> k, Araecerusfasciculatus. x 6. Fig. 26. a, Platystomus albinus; b, Platyrrhinus resinosus; c, Enedreytes sepicola; d, Dissoleucas niveirostris; e, Tropideres albirostris; f, Tropideres dorsalis; g, Anthribus Jasciatus; h, Anthribus scapularis. x 3.

Wannsee, Pfaueninsel 18.7.1973 (Nuss) Fig. 27. Choragus horni, (Nussler, 1988). -PoLEN: Hidtil kun kendt udbredelse i Nordeuropa. "· fra omegnen af Legnicy (SV-Polen) (Cmo­ luch, 1989). - SvERIGE: Sjælden (Palm, 1959). I Skåne kendt fra Orup 28.6.1953 (T. Palm) (Palm, 1954) og Maltesholm 197 4 (R. Baranowski) (Baranowski, brev 1991) og i Småland fra Långemåla (Palm, 1954). - NORGE: Kun 2 fund, Bø: Hurum, MøJen sept.-okt. 1987 (Coll. O. Hanssen) og MRi: Sunndal, Oppmølstranda 9. 7.-22.9.1985 (O. Hanssen) (Kvamme, brev 1990).

Biologien er kun ufuldstændig kendt, men formentlig er arten knyttet til svamp. Såle• des er den fundet i pil under barken på en tør gren med små huller. I hvert af disse huller sad en hornz~ og i hullerne voksede svampen

En t. Meddr 60, 2 · 1992 45 Diatrype bullata. Der var ingen udgangshuller i barken, så arten må derfor være nyklækket og på vej ud, skønt ingen larver fandtes (Lundberg, 195 7 a & b). Engang blev 14 ek­ semplarer klækket fra en tør, ca. 10 cm tyk røn (Palm, 1954). Arten er også fundet i for­ bindelse med f.eks. elm (Palm, 1959). Be­ dømt fra danske data klækker arten i som­ mermånederne. Den tidligste dato er 17.6., men der er langt flere fund fra eftersomme­ ren og efteråret (helt til november). Der er ingen forårsfund. Også denne art har udvik­ let svage "springben<<, hvorfor den kan fore­ tage små hop, som en jordloppe (se f.eks. Lundberg, 1977). Imago er fundet på døde stammer og stubbe" men kun hvor disse har været soleksponerede. Interessant er det, at ældre forfattere har byttet om på kønnene hos disse arter (forkla­ ringen findes hos Palm, 1964 ). zel, 1941); eksemplaret eksisterer dog ikke længere (Meybohm, brev 1990); mod øst i Pseudochoragus piceus (Schaum, 1845) distrikt DR; disse sidste er fra tyverne (Niissler, 1988), men altså de sidste i hele Fig. 28, 29. den nordlige del af landet). - POLEN: ret DANMARK: Ingen fund. sjælden og lokal, kendt bl.a. fra omegnen af Szczecina (Stettin) og fra mange steder i Arten forekommer i Mellem- og Østeuropa Schlesien (Cmoluch, 1989). (Frieser, 1981). I Nordeuropa kendes den fra Arten nævntes i de nyeste afhandlinger TYSKLAND: Hessen og Halstein (v. Preetz v. (bl.a. Frieser, 1981b) fra Sydskandinavien. Stundenweg 10.7.1864 (Horion, 1951; Pert- Dette er forkert og baseret på oplysninger hos Aurivillius (1920), der opgiver arten fra Skåne og Halland. Den er dog ikke medta­ get som svensk i de nyeste lister (Lindroth, 1960; Lundberg, 1986).

Arten lever på tørre slåengrene (Niissler, 1988).

Diskussion Som det fremgår af ovenstående, har der for familien som helhed været tale om en ret markant tilbagegang i registrering i de sene­ re år. Det kunne skyldes svagere indsam­ lingsaktivitet, men selv om der måske i 60'erne var tale om et fald i forhold til f.eks. 1930'erne og -40'erne, så giver det dog ikke Fig. 28. Pseudochoragus piceus en tilfredsstillende forklaring. I de sidste 15 (Efter Endriidi). år har der i det mindste været 5-6 meget ak-

46 Ent. Meddr 60. 2 · 1992 z ~ ~ > < .D :I:z "' "'~

Fig. 30. Ckoragus sheppardi, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cirkler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960. Fig. 31. Choragus horn i, udbredelse i Danmark og Sydsverige. Åbne cirkler med en trekant angiver fund før 1960; udfyldte cirkler er fund efter 1960.

tive samlere, og flere var der reelt heller ikke Litteratur tale om tidligere. Aurivillius, C., 1920. Anthribidae og Curculioni­ Indsamlingsmetoderne er heller ikke dae- Svensk Insektfauna 23: 64 pp. Stockholm. ændret væsentligt, når ses bort fra en afgø­ Benick, L., 1921. Beitriige zur Kiiferfauna des nordelbischen Gebietes. - Arehiv fur Naturge­ rende fangstmetode. Tidligere var der, især schichte 78 (12A ): 66-139. på Lolland og Falster, adskillige steder ris­ Bercio, H. & B. Folwaczny, 1979. Verzeichnis der gærder, som blev meget flittigt afsamlet, og Kajer Preussens. 369 pp. Fulda. der er ingen tvivl om, at en del af forklarin­ Borgersen, B., D. E. Halvorsen &J. A. Stenløkk, gen på arternes tilsyneladende tilbagegang 1985. Newfinds ofColeoptera in the province er at finde her. Mange af arterne lever netop ofVestfold, Norway. -Fauna Norvegica, serie B, på døde eller døende grene, og risgærder fin­ 32: 40-41. des ikke længere i samme omfang. Men det Borchert, W., 1951. Die Kajerfauna des Magdeburger forklarer stadig ikke, hvorfor mange af ar­ Raumes. 231 pp. Magdeburg. terne synes at være forsvundet fra områder, Brakman, P. J., 1966. Llj"st van Coleoptera uit Neder­ land en het omliggend gebied. 219 pp. Amsterdam. hvor de tidligere fandtes, til dels i antal. For­ Brand!, P., 1981. Familie Bruchidae. In: H. Freu­ klaringen på det kunne være ændrede drifts­ de, K. W. Harde & G. A. Lohse: Die Kajer Mit­ former i skovene, idet der i vore dage i langt teleuropas 10: 310 pp. Krefeld. højere grad bliver >>ryddet op<<, hvilket bety­ Clayhills, T, 1985. Lisayksiå Etelii-Karjalan kov­ der, at man delvist fjerner grene og kviste. akuoriaisfaunaan (Coleoptera). - Notulae En­ Det er næppe heller hele forklaringen. tomologicae 65: 69-71.

Ent. Meddr 60, 2 · 1992 47 Cmoluch, Z., 1989. Coleoptera, Zeszyt 95- An­ gart 3: 36, 4: 44, 5: 59, 7: 85, 9: 108 (Opera Co­ thribidae. - Klucze do Oznaczania Owadow Pol­ leoptera: 396). ski. 40 pp. Warszawa. Israelson, G., 1954. Skalbaggar från hassleholm­ Crowson, R. A., 1955. The Natura! Classification oj trakten IV. -Natur i Goinge 1-2: 8-12. the Families of Coleoptera. 187 p p. London. - 1962. Skalbaggar från hassleholmtrakten XI. - Cymorek, S., 1963. Uber die Biologie und den Natur i Goinge 1961: 13-15. Genitalbau des Zwergbreitrusslers Choragus - 1966. Galeopterfaunaen i Stattena mosse. - sheppardi Kirby (C ol., Anthribidae). - Entomo­ Natur i Goinge 1966: 8-26. logische Blafterfur Biologie und Systematik der Kajer Jensen-Haarup, A. C., 1918. Sjælden Snudebille. 59: 151-161. -Flora og Fauna 1918: 124. Dahlgren, G., 1953. Sjalbaggar ifrån Blekinge Koch, K., 1968. Kaferfauna der Rheinprovinz.­ och några andra landskap. - Entomologisk Decheniana Beihefte 13: 1-382. Tidskrift 74: 160. - 1974. Erster Nachtrag zur Kaferfauna der Engelhart, C., 1901-1902. Tillæg til Fortegnelser­ Rheinprovinz. - Decheniana 126: 191-265. ne over de i Danmark levende Coleoptera. - - 1978. Zweiter Nachtrag zur Kiiferfauna der Entomologiske Meddelelser 6: 113-228. Rheinprovinz. - Decheniana 131: 228-261. Ehnstriim, B., 1983. Faunistiska anteckningar Kryger, I. P. & H. P. S. Sønderup, 1952. Biologi­ om triidskalbaggar. - Entomologisk Tidskrift ske Iagttagelser over 200 Arter af danske Bille­ 104: 75-79. larver III. - Entomologiske Meddelelser 26: Frieser, R., 1981a. 90. Familie, Anthribidae. -In 281-349. H. Freude, K. W. Harde & G. A. Lohse: Die Larsson, S. 0., 1955. Några intressantare fynd av Kajer Mitteleuropas 10: 310 pp. Krefeld. Coleoptera. Opuscula Entomologica 20: - 1981b. Die Anthribiden der Westpaliiarktis 218-221. einschliesslich der Arten der UdSSR. - Mittei­ Leiler, T.-E., 1951. Bidragtill kannedomen om lungen der munchener entomologisehen Gesellschajt svenska Coleopteras uthredning och levnads­ 71: 33-107. sat 2. - Opuscula Entomologica 16: 32. Fiirster, G., 1973. Zur Biologie und Morphologie Lindroth, H. (ed.), 1960. Catalogus coleopterorum von Anthribus nebulosus Forster (C ol. Anthr.). - Fennoscandiae et Daniae. 4 78 p p. Lund. Entomologische Nachrichten, Dresden 17: 117-121. Lohse, G. A., 1947. (Col. Anthrib.). - Bombus 1: Haberman, H., 1959. Eesti madalsoode mardi­ 167. kalised (Coleoptera). - Entomoloogiline Kogumik - 1948. Neue und bemerkenswerte Funde aus 1: 65-101. dem Niederelbegebiet und Schleswig-Hol­ - 1971. Liiane-Eesti Laialehiste Lehtmetsade stein. - Bombus 1: 227. mardikalistest. - Faunistilisi Markmaid 1: - 1949. Auffallige Ausbreitung einiger Kaferim 303-327. nordwestdeutschen Raum. Bombus 1: Hansen, V., 1917. Tillæg og Rettelser til Forteg­ 255-256. nelserne over de danske Snudebiller. - Entomo­ - 1951. Erganzungen zum Hamburger Blattka­ logiske Meddelelser 11: 336-350. ferverzeichnis. - Bombus 1: 287. - 1918. Biller IV, Snudebiller. - Danmarks Fauna - 1956a. Neue Kaferarten des Niederelbegebie­ 22: 340 pp. København. tes und Schleswig-Holstein. - Bombus 1: 396. - 1929. Tillæg til Danmarks Fauna 22. Bind. Bil­ - 1956b. Pevestorf, eine koleopterologische Stu­ ler IV, Snudebiller. - Entomologiske Meddelelser die. - Verhandlungen des Vereins fur Naturwissen­ 16: 258-276. schajtliche Heimaiforschung 32: 104-110. - 1965. Biller XXI, Snudebiller. -Danmarks Fau­ - 1958. Neue und seltene Kafer des Niederelbe­ na 69: 524 pp. København. gebietes und Schleswig-Holsteins.- Bombus 2: H elve, E. (ed.), 1982. S u omen Kovakuoriaisten 34-35. vaihtopistearvot. Finlands skalbaggars poang­ Lundberg, S., 195 7 a. Bidragtill kannedomen om varden. Helsingfors Entomologiska Bytesfiire­ svenska Coleoptera. - Entomologisk Tidskrift ning. 47 pp. Helsingfors. 77: 176-177. Horion, A., 1951. Verzeichnis der Kajer Mitteleuro­ - 195 7b. Bidragtill kannedomen om svenska Co­ pas. 536 pp. Stuttgart. leoptera 2. -Entomologisk Tidskrift 78: 276-281. 1955. Bemerkenswerte Kaferfunde aus - 1963. Bidragtill kannedomen om svenska Co­ Deutschland. - Entomologische Zeitschrift, Stutt- leoptera. 6. -Entomologisk Tidskrift 84: 119-124.

48 Ent. Meddr 60, 2 · 1992 - 1969. Bidrag til! kannedomen om svenska viv­ Palmen, E., 1946. Materialien zur Kenntnis der lar. -Entomologisk Tidskrift 90: 225-229. Kaferfauna im westlischen Swir-gebiet (Sow­ - 1972. Cataiagus Insectorum Sueciae. XVI. jet-Karelien).- Acta Societatis pro Fauna et Flora Coleoptera (1960) Additamenta IV. - Entomo­ Fennica 65 (3): 1-198. logisk Tidskrift 93: 169-182. Perris, E., 1877. Larves de Coleopteres. 590 pp. Pa­ 1977. Skalbaggar funna i Messaureområdet, ns. Lule lapp mark. 2. (Coleoptera).- Entomologisk Persson, S. & T.-B. Engelmark, 1965. Smarre Tidskrift 98: 91-94. meddelanden och notiser. - Entomologisk - 1984. Den branda skogens skalbaggsfauna i Tidskrift 86: 267-270. Sverige. -Entomologisk Tidskrift 105: 129-141. Pertzel, R., 1941. Die Kafer des Niederelbegebie­ - 1986. Catalogus Coleopterorum Sueciae. 155 pp. tes und Schleswig-Holsteins. VII Anthribidae. Stockholm. - Tierhandlungen des Vereins fur Naturwissenschaftli­ Lundblad, 0., 1952. Anteckningarom intressan­ che Heimatforschung 28 [1939]: 147-150. tare eller mindre kanda Coleoptera. - Entomo­ - 1951. 508. (Col. Anthrib.). - Bombus 1: 280. logisk Tidskrift 73: 17-22. Pileckis, S., 1976. Lietuvos vabalai. »Mokslas«: Merivee, E. & H. Remm, 1973. Mardikate maa­ 1-244. raja. >.Valgus», Tallin 1-307. Remm, H., 1967. Putuk te viilimaaraja. II Mardi­ Meybohm, H., 1981. Neue und scltene Kafer aus kalised, Tartu: 1-205. Schleswig-Holstein und dem Niederelbege­ Rutanen, I., 1984. Kaksi kovakuoriashavaintoa biet. - Bombus 2: 269. Uudeltamaalta. - Notulae Entomologicae 64: Milander, G., 1971. Koleopteroloogilisi mark­ 203. meid. - Faunistilisi markmeid 1: 328-333. Schneider, 0., 1898. Die Thierwelt der Nordsee­ Milander, G., V. Moneevibus & V. Soo, 1984. 26 Insel Borkum unter Beriicksichtigung der von species of Coleoptera new to the Lithuanian den iibrigen ostfriesischen Inseln bekannten SSR, found in 1974-1983. New andrareforthe Li­ Arten. - Abhandlungen herausgegeben vom Natur­ thuanian SSR insect species. Recordsand descrip­ wissenschajtlichen Verein zu Bremen 16: 39-96. tions of 1984, Vilnius 1984: 23-30. Schiødte, J. C., 1.872. Fortegnelse over de i Dan­ Morris, M. G., 1990. Orthocerous weevils. - mark levende Curculiones. - Naturhistorisk Handbooks for the Identification of British Insects Tidskrift 3. række, 8: 47-110. 5(16): 108 pp. Sedych, K. F., 1974. Sjivotnyi mir Komi ASSR. 191 Neresheimer,J. & H. Wagner, 1939. Beitrage zur pp. Syvtyvkar. Coleopterenfauna der Mark Brandenburg Seidlitz, G., 1891. Fauna Baltica. Die Kajer (Coleop­ XVII. - Markische TierwelL 4: 1-30. tera). 2. oplag, 819 pp. Kiinigsberg. Niissler, H., 1988. Beitrage zur Insektenfauna Sjiiberg, 0., 1962. Coleoptera från Halsingiand der DDR: Coleoptera-Anthribidae. - Faunisti­ och Hamra Kapellag. - Entomologisk Tidskrift, sche Abhandlungen Staatlichen Museum fur Tier­ Supplement 2: 1-144. kunde in Dresden 15 (14): 155-166. Smits, V., 1962. Jannas Sugas Latvijas vabolu Palm, T., 1933. Anmarkningsvarda coleopter­ fauna. - Latv&'as Entomologs 5: 51-52. fynd från Sydskånes kusttrakter. -Entomologisk Strand, A., 1946. Nord-Norges Coleoptera. - Tidskrift 54: 89-102. Tromsø Museums årshefter 67: 629 pp. Tromsø. - 1951. Die Holz- und Rindenkafer der nord­ - 1970. Additions and corrections to the Nor­ schwedischen Laubbaume. - Meddelanden från wegian part ofCatalogus Colcopterorurn Fen­ Statens Skogsforskningsinstitut 40 (2): 1-242. noscandiae et Daniae. - Nonk entomologisk - 1954. Choragus sheppardi Kirby och Horni Wolf­ Tidskrift 17: 125-145. rum. - Opuscula Entomologica 19: 232-237. - 1977. Additions and corrections to the Nor­ - 1955. Coleoptera med isolerad nordeuropeisk wegian part ofCatalogus Coleopterorum Fen­ forekomst i Sverige. - Opuscula Entomologica 20: noscandiae et Daniae. Second series. - Norweg­ 105-131. ianjournal oj Entomology 24: 159-165. - 1959. DieHolz-und Rindenkafer der slid- und Surnakov, G., 1931. Beitrage zur Fauna der Cole­ mittelschwedische Laubbaume.- Opu>cula En­ opteren von Estland. - Arehiv fur die Naturkunde tomologica Supplementum XVI: 374 pp. Lund. Estlands Serie 2, 13: 1-15. - 1964. Bidrag til kannedomen om svenska skal­ Szeliga-Mierzeyewsky, M. V., 1942. Verzeichnis baggars biologi og systematik 54-56. - Entomo­ der KaferOsels in meiner Insektensammlung. logisk Tidskrift 85: 40-44. - Kormponzblatt Naturforscher-Verein zu Riga 64.

Ent. Meddr 60, 2- 1992 49 Vikberg, V., 1964. Anthribus scapularis Gebler, gegeben vom Naturwissenschajtlichen Verein zu Bre­ 1833 (Anthribiidae) kasvatettu Eulecanium men 1883: 39-103. douglasi Sule kilpikirvasta (Homoptera, Cocci­ Wiren, E., 1947. Bidragtill kannedomen om co­ dae). - Notulae Entomologicae 64: 201. leopterfaunaen i norradelen av det nordsven­ Weise, E., 195 7. 1563. Rhaphitrepis cinctus Payk. - ske barskogsamrådet - från insamlingar vid Entomologische Blåtter fur Systematik und Biologie Pålkem. -Entomologisk Tidskrift 68: 189-192. der Kajer 53: 119. - 1960. Bidrag till kannedomen om Kullabergs West, A., 1938. Tillæg og Rettelser til Fortegnel­ coleopterfauna. - Kullabergs Natur 4: 1-29. serne over de danske Coleoptera IV. - Entomo­ Wolfrum, P., 1930. Choragus horni spec. nov. und logiske Meddelelser 20: 165-184. Bemerkungen iiber palearktische Anthribi­ - 1942. Fortegnelse over Danmarks Biller. -En­ den. - Entomologische Blåtter fur Biologie und~­ tomologiske Meddelelser 21: 1-655. stematik der Kajer 26: 88-91. - 1947. Tillæg til >>Fortegnelse over Danmarks Wiistnei, W., 1887. Verzeichnis der in der nåheren Biller, deres Udbredelse i Danmark, Fore­ Umgebung Sonderburgs bisher aufgifundeden Kajer. komststeder og -tider, Biologi m.m. l.<< - Ento­ 2. Hiilfte. Beilage zum Programm des Real­ mologiske Meddelelser 25: 3-141. gymnasium in Sonderburg nr. 276. Wiepken, C. F., 1883. Systematisches Verzeich­ Zachariassen, K. E., 1972. Noteson the distribu­ niss der bis jetzt im Herzogthum Oldenburg tion ofColeoptera in Norway. -Norsk entomolo­ gefundenen Kaferarten. - Abhandlungen heraus- gisk Tidskrift 19: 169-170.

50 Ent. Meddr 60, 2 · 1992 Smælderen Ampedus quercicola (du Buysson, 1887) i Danmark (Coleoptera, Elateridae)

Ole Martin og Sigurd Munch

Martin, O. & S. Munch: The click beetle Ampedus quercicola (du Buysson, 1887) in Denmark (Coleoptera, Elateridae ). Ent. Meddr 60: 51-58. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Severallarvae and adults o f Ampedus quercicola were in 1990 found in dead trunks and branches o f hornbeam, Carpinus betulus (L.) and Alnus sp. in two fo rests o n the island o f Lolland in southern Denmark . Eight specimens collected between about 1850 and 1903 from Lolland and the neighbouring island ofFalster have recently been discoveredin old Danish collecti­ ons, where they incorrectly were placed among specimens o f Ampedus rufipennis (Ste­ phens) and A. pomonae (Stephens). In Denmark, Ampedus quercicola seems to be associated primarily with hornbeam in old deciduous forests. These records are the hitherto most northern reported in Europe.

Ole Martin, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, DK-2100 København Ø. Sigurd Munch, Sortemosevej 25 , DK-2730 Herlev.

Indledning Under forarbejdet til afhandlingen om smæl• dere fra gammelløvskov i Danmark (Martin, 1989) registreredes en serie på 8 eksemplarer, alle etiketteret >>Lolland. Coll. Schiødte<<, i Zoologisk Museums samling i København; de stod placeret under navnet Ampedus ruji­ pennis (Stephens). Det er uvist, om j. C. Schi­ ødte selv indsamlede disse eksemplarer på en af sine Lollandsture omkring 1850, ligesom det heller ikke fremgår, om han selv har be­ stemt dem til rufipennis. Fem af de 8 eksem­ plarer i serien afveg fra de øvrige, bl.a. ved en ringere størrelse. Da lokalitetsoplysningerne var så mangelfulde, hvilket desværre ofte er tilfældet for insekter indsamlet på Schiødtes tid, foretoges intet yderligere ved gennem­ Fig. l. Ampedus quercicola (du Buysson). Fra ven­ gangen, som fandt sted omkring 1980. stre: larve, imago med gylden behåring på prono­ Det har nu vist sig, at de afvigende eksem­ tum, imago med sort behåring på pronotum. (G. plarer kan henføres til Ampedus quercicola (du Brovad fot.). Fig. l. Ampedus quercicola (du Buysson). From the Buysson), som hidtil ikke har været kendt left: larva, adult w ith golden pubescence on pronotum, som en dansk art. En indsamlingstur til and adult w ith black pubescence on pronotum. (G. Bro­ Keld Skov på det sydlige Lolland i februar vad phot.).

En t. Meddr 60, 2 - 1992 51 1990 blev anledningen tilløsning af proble­ Sieg og M. Zeising, som kunne bekræfte met med »Schiødte-dyrene«. På denne eks­ identiteten af den nye art. kursion fandt vi i et fredet skovområde med Ampedus quercicola nævnes første gang i en del gamle løvtræer af eg, bøg, naur, hassel Danmark som en varietet af Ampedus pomo­ og fremfor alt avnbøg (Fig. 2) et par eksem­ nae(Stephens) af Henriksen (1913), og omta­ plarer af en Ampedus-art med ensfarvede, les ikke siden i dansk smælderlitteratur. Vi nærmest postkasserøde dækvinger, som i besluttede at kontrollere eksemplarer af po­ fangstøjeblikket blev antaget for små hun­ monae i danske samlinger. Herved fremkom ner af rufipennis. Pronotums gyldne behå• yderligere 2 eksemplarer i Zoologisk Mu­ ring på det ene eksemplar faldt imidlertid i seums samling etikketeret >>Fa - n. ( = Fal­ øjnene, og det skal hertil oplyses, at på de i ster nord) Løvendal<< samt et eksemplar fra alt ca. 300 undersøgte, danske rufipennis var Landbohøjskolens samling i København behåringen altid sort. Feltarbejdet blev her­ med etiketten »Bvld, 20.vi.1903 Engelhark efter intensiveret, og det lykkedes os at finde Bvld er en forkortelse af Bremersvold, hvor ialt 4 overvintrende imagines i puppekamre Chr. Engelhart samlede en del biller, og lo­ på habitaten, en væltet avnbøgestamme. kaliteten kan meget vel tænkes at være Keld Ved hjemkomsten blev fangsten sammenlig­ Skov, som er en af skovene under Bremers­ net med et tysk eksemplar af Ampedus querci­ vold gods. Endelig fandtes 1 eksemplar fra cola, og ligheden var slående, selvom to af de Sundby Storskov, 23.v.1989 i Henning Hen­ danske hunner var et par mm længere end driksens samling. de maksimale 11, som Lohse (1979) angiver Også i udlandet har quercicola været sam­ i sin bestemmelsesnøgle. De netop fundne menblandet med pomonae og sandsynligvis eksemplarer sendtes sammen med de 5 æl• også andre Ampedus-arter. I Tyskland aner­ dre til kontrolbestemmelse i Tyskland hos J. kendtes den f.eks. først som god art af Lohse

Fig. 2. Parti med avnbøg i Keld Skov, Lolland. Levested for Ampedus quercicola. (O. Martin fot. april 1991). Fig. 2. Area with hornbeamin Keld Forest, Lolland. Habitat ojAmpedus quercicola. (O. Martin phot. April 1991).

52 Ent. Meddr 60. 2 · 1992 (1978), og Mendel (1990) har påvist, at samt­ herefter i diapause vinteren over i puppe­ lige angivelser afpomonae fra De britiske Øer, kammeret. undtagen en enkelt fra Irland, i virkelighe­ På årets første, varme forsommerdage, den gælder quercicola. nogle år allerede fra slutningen af april, for­ Disse oplysninger fik os til at antage, at lader imago overvintringsstedet for at parre quercicola måske også var mere udbredt i sig. Æglægningen foregår få dage efter, og Danmark. Vi indledte derfor en eftersøg­ æggene stikkes enkeltvis ind i revner i det ning af arten i 1990, og en del egnede lokali­ døde træ. De nyklækkede larver gnaver sig teter på Lolland, Falster, Møn og Sydsjæl• straks ind i veddet. Ernæringen består dels land undersøgtes. Udover Keld Skov lykke­ af det svampenedbrudte træ, dels af andre des det os kun at finde arten på en anden lol­ insektlarver, som lever sammesteds. landsk lokalitet, Sundby Storskov ved Løg­ De nyeste fund af larver og imagines fra nor, hvor den fandtes ynglende flere steder i Keld Skov og Sundby Storskov kunne tyde avnbøg. på, at Ampedus quercicola herhjemme er knyt­ tet til gammel løvskov med oprindelig be­ De kendte, danske fund af Ampedus querci­ cola er herefter følgende: voksning af avnbøg. Den er mest fundet i ret Lolland: (uden nærmere lokalitetsoplysnin­ tørt, hvidfrønnet eller gråligt ved med kun pletvise rødmuldsforekomster. Den er truf­ ger). Coll. Schiødte, 5 ekspl. fra omkring 1850 (Zoologisk Museum, København). fet sammen med larver og imagines af Ampe­ dus pornorum (Herbst), A. rufipennis, Hypoga­ Falster: >>Fa-n<< ( = Falster- nord, formentlig nus in unetus (Lacordaire) og Stenagostus villo­ Orehoved skov). Coll. Løvendal, 2 ekspl. sus (Fourcroy) (Elateridae) i nedfaldne, fra omkring 1870 (Zoologisk Museum, barkløse grene eller væltede stammer af avn­ København). bøg og i et enkelt tilfælde i en ellestamme. På Lolland: »Bvld« ( = Bremersvold). Coll. En­ levestederne fandtes næsten altid angreb af gelhart, l ekspl., 20.vi.1903 (Landbohøj­ valsehjort, Sinodendron cylindricum (Linna­ skolen, København). eus) (Lucanidae) og træbukkelarver af slæg• ten Leptura (Linnaeus) (Cerambycidae ), Lolland: Sundby Storskov. Henning Hend­ som formodes at være byttedyr for smælder• riksen leg., 1 ekspl. 23.v.1989(Coll. Hend­ larverne. riksen, O. Martin det.). Fra Mellemeuropa foreligger fund fra fle­ Lolland: Keld Skov v. Bremersvold. O. Mar­ re løvtræsarter, men kun få oplysninger bi­ tin & S. Munch leg., 20 ekspl. samt larver, drager til kendskabet om foretrukne værts• 10.ii.-3.iii.1990 (C ol!. O. Martin og coll. S. træer. De udenlandske fund stammer især Munch). fra eg, og er således i overensstemmelse med Lolland: Sundby Storskov, O. Martin & S. det latinske artsnavn »egebeboeren<<, men Munch leg., ca. 20 ekspl. samt larver, arten er også rapporteret fra birk, el, bøg, 9.vi.-15.ix.1990(Coll. O. Martinogcoll. S. avnbøg og kastanje. Ifølge Mendel (1990) er Munch). den en enkelt gang fundet i nåletræ (gran) i England, hvorfra den ellers især kendes fra birk og eg både i skov- og moseområder. I Biologi Tyskland er den ifølge Bouwer (1982) fundet Livscyklus er den samme, som kendes for i løvtræer sammen med flere Ampedus-arter vore andre Ampedus-arter. Larvetiden stræk• som pomorum, pomonae, rufipennis, sanguineus ker sig således normalt over 2-3 år, og om­ (Linnaeus) og sanguinolentus (Schrank). kring august udhuler den fuldvoksne larve I november 1990 fik en af os (0. Martin) et kammer i det bløde ved, hvor forpupnin­ lejlighed til at besøge et gammelt løvskovs­ gen finder sted umiddelbart efter. Puppesta­ område i Tyskland (Hessen), hvorAmpedus diet er af2-3 ugers varighed, og imago ligger quercicola tidligere er fundet. Ved dette korte

Ent. Mcddr 60, 2 · 1992 53 besøg lykkedes det at finde en del avnbøge­ og det sydlige Sverige. Udbredelsen stræk• stammer med talrige Ampedus-larver og ker sig herfra videre til Baltikum og igen­ overvintrende imagines i puppekamre, og nem Ukraine til Sortehavet. Den forekom­ samtlige hjembragte eksemplarer viste sig at mer i store dele af Mellemeuropa og mon­ være quercicola. I det samme skovområde tant i det sydlige Europa (Italien og Balkan). fandtes også en del andre udgåede løvtræer, Mod nordvest når den Frankrig og det sydli­ men smælderen fandtes tilsyneladende kun ge England. Avnbøg trives bedst på leret i avnbøg, og især i 10-20 cm tykke, barkløse jordbund, er mindre frostfølsom i ungdom­ og hvidfrønnede stammer og grene, som lå men end f.eks. bøg, og tåler bedre kreatur­ ret eksponeret i skovbryn eller lysninger. bid og græsvækst. Derfor finder vi også avn­ Iagttagelsen fra dette skovområde sammen­ bøg i tidligere græsnings- og stævnings• holdt med de næsten identiske fundomstæn• skove. Som selvsået og nok oprindeligt vildt­ digheder på Lolland får os til at antage, at voksende er den almindelig flere steder i det Ampedus quercicola i hvert fald i Mellemeuro­ sydlige Danmark, f.eks. på Lolland, Falster, pa primært har tilpasset sig avnbøgen. Vi Langeland og i Bornholms sprækkedale. I finder det derfor rimeligt at give en kort gen­ landets nordligste egne er der oftest tale om nemgang af avnbøgens udbredelse og vilkår efterkommere af plantede forekomster. I i Danmark. Danmark har avnbøgen aldrig været særlig Ifølge Ødum (1968) er nordøstgrænsen påskønnet i skovbruget, og før skovenes ind­ for dette skovtræ det sydligste Skandinavien fredning i begyndelsen af 1800-tallet fik træ• med nordgrænse igennem Danmark (Fig. 3) erne sjældent lov at blive fuldvoksne. Som

ao go 10' 13' 14° 15'

~ Fund før 1900 ~ Fnnd 1950-1990

8 Fund 1900-1990 57° 57'

14° 15° Arnperlus quercicola (du Buysson)

Fig. 3. Udbredelseskort for Ampedus quercicola i Danmark. Den fede streg angiver grænsen for avn­ bøgens naturlige udbredelse i Danmark. Nord for stregen er den antagelig plantet eller forvildet. (Om tegnet efter Ødum, 1968). Fig. 3. Distribution of Ampedus quercicola in Denmark. The heavy line is the northern distribution limit of hornbeam in Denmark. North of the line the species is probably cultivated or escaped. (Redrawn from Ødum, 1968).

54 Ent. Meddr 60, 2 - 1992 underskov tilhørte den bønderne i modsæt• Udbredelse ning til overskoven (bøg og eg), som var god­ Den hidtil kendte og meget pletvise udbre­ sernes og især benyttedes som tømmer. Avn­ delse strækker sig ifølge Sieg og Zeising (in bøg brugtes overvejende til brændsel, og æl• pres s) fra det sydlige England i vest over dre træer og større bevoksninger fik sjældent Mellem- og Sydeuropa til det sydlige Rus­ lov at udvikles, heller ikke efter fredskovsfor­ land i øst. Herudover kendes et eksemplar ordningen af 1805. Efter at have undersøgt fra Nordafrika (Tunesien). På grund af sam­ en del skove for avnbøg, er det vort indtryk, menblandingen med andre Ampedus-arter er at der de fleste steder nu kun er bevaret fåtal• udbredelsen i Europa ikke endeligt klarlagt. lige træer, som ov~rvejende står i velbevare­ I Danmark befinder den sig på nordgræn• de bryn, og kun i få tilfælde fandt vi nedfald­ sen af sin europæiske udbredelse, og nærme• ne grene og væltede stammer. ste fund er fra Nordtyskland (Hamburg­ Danske billesamlere har ikke ofret avn­ egnen). Det er tænkeligt, at arten også kan bøgen meget opmærksomhed. Hansen findes i det sydlige Sverige. (1925) omtaler i sin gennemgang af billers tilknytning til planter kun en halv snes arter som her i landet lever i træets bark eller død~ Lokaliteter i Danmark ved, og ingen af disse arter nævnes at fore­ Udover fundene fra forrige århundrede fra trække avnbøg. De fleste arter er fundet på Lolland og Falster uden nærmere lokalitets­ de karakteristiske risgærder, som endnu i angivelser, er arten i dette århundrede kun forrige århundrede indhegnede skovene, fundet på Lolland (Bremersvold, 1903; Keld f.eks. på Lolland og Falster. Risgærderne var Skov, 1990 og Sundby Storskov, 1989 og flettet af forskellige løvtræers grene, her­ 1990); se fig. 3. iblandt avnbøg, og de var gode udklæk• De to seneste fund fra Lolland stammer ningssteder for en del biller, hvoraf de fleste fra skove, som er kendt for sjældne smældere nu findes meget sjældent, efter at denne og andre biller i gamle løvtræer. Sundby form for indhegning er ophørt. Storskov er en af landets bedst undersøgte Den manglende interesse for indsamling løvskove p.g.a. den righoldige billefauna til­ af biller i avnbøg er måske hovedårsagen til, knyttet de gamle ege og bøge især omkring at en så stor og iøjnefaldende art som Ampe­ Løgnor. Keld Skov er dårligere undersøgt, dus quercicola tilsyneladende er blevet næsten og det fremgår ikke altid, om fundene stam­ overset. mer fra Bremersvold eller Keld Skov. Fra Danmark kendes kun en enkelt fangst­ oplysning, som kan belyse den voksne smæl• ders adfærd, men den adskiller sig næppe væ• Status sentligt fra vore andre Ampedus-arters. Om de ældste fund vides intet, og samtlige nye fund Meget sjælden og lokal art, som efter 1950 er af individer, som er udtaget af puppekam­ kun er kendt fra to lokaliteter på Lolland. Da re undtagen det ene ekspl. fra maj 1989, som arten allerede fandtes på Lolland og Falster er nedbanket af blomstrende hvidtjørn i for ca. 90 til ca. 150 år siden, har den også Sundby Storskov. I udlandet er imagines af været tilstede i Danmark i den mellemlig­ og til fundet fremme på vegetationen, især på gende periode. Ligheden med mere almin­ stammer og grene eller på blomster af f.eks. delige Ampedus-arter har formentlig resulte­ hvidtjørn. De fleste er fundet skjult under løs ret i, at den ikke er blevet indsamlet i fuldt bark eller i barkrevner eller sprækker på sol­ omfang. opvarmede løvtræer, oftest eg. Imago er som de fleste andre Ampedus-arter dagaktiv, men Artskendetegn vil sikkert også kunne findes fremme på me­ get lune aftener og nætter. Larven er, som de øvrige repræsentanter af

En t. Meddr 60. 2 · 1992 55 slægten Ampedus, cylindrisk med det sidste bagkropsled kegleformet tilspidset (Fig. ltv ). Den er ensfarvet brungul og ligner iføl­ ge Bouwer (1982) larven af Ampedus nigrojla­ vus (Goeze ), og både larve- og imagokarak­ terer tyder således på et nært slægtsskab med denne. Den fuldvoksne larve er dog noget kortere og slankere (indtil 20 mm lang og 2 mm bred). Det er vanskeligt at adskille de forskellige Ampedus-arters larver fra hinan­ den, og kræves en bestemmelse, henvises til Bouwers detaljerede beskrivelse. Imago har kraftigt røde vingedækker med antydning af en smal, mørk søm; deres stri­ ber især fortil med store og grove indstukne B punkter. Pronotum er sort, lidt bredere end langt, dets punktur ret spredt og de enkelte punkter ikke navleformede; behåringen en­ ten sort eller i sjældnere tilfælde helt gylden. Kropslængde 9-13 mm, de fleste eksempla­ rer omkring 10 mm. (Fig. 1). Med konstateringen af denne art er det nu blevet vanskeligere at adskille de mindste af vore rødvingede Ampedus-arter fra hinan­ Fig. 4. Punkturen på siden af pronotum af A: Am­ den. pedus pomonae, B: Ampedus sanguinolentus, C: Ampe­ Eksemplarer af Ampedus quercicola med dus quercicola. (Efter Leseigneur, 1972). gylden behåring på pronotum (Fig. 1) kan Fig. 4. Puncture oj lateral margin of pronotum of A: kun forveksles med varieteten af A. sanguino­ Ampedus pomonae, B: Ampedus sanguinolen­ tus, C: Ampedus quercicola. (After Leseigneur, lentus, som mangler vingedækkernes fælles 1972). sorte midtplet. Denne varietet er imidlertid så sjælden i Danmark, at forvekslingsmulig­ heden med denne art nærmest må betegnes ter (Fig. 4A og 4C). Når man yderligere ta­ som teoretisk. De to arter kan lettest adskil­ ger de to arters forskelligartede levevis i be­ les ved pronotums punkter langs sideran­ tragtning (pomonae er overvejende en tørve­ den, som er tættere placeret hos quercicola og moseart med stærk tilknytning til birk), bør er mere aflange (Fig. 4B og 4C). de kunne adskilles uden større besvær. Eksemplarer af quercicola med sort behå• I praksis vil det nok vise sig, at quercicola ring på pronotum (Fig. 1) kan være vanskeli­ oftest vil blive forvekslet med små hunner af gere at kende. Da den p.g.a. sin størrelse og rufipennis (men ikke med denne arts hanner, farve overfladisk minder om pomonae, vil en som er karakteristiske p.g.a. det udvidede, forveksling med denne være mulig. Men hos nærmest trekantede 3. følehornsled). Ad­ quercicola er vingedækkerne ikke nær så pa­ skillelsen bliver ikke lettere af, at de to arter rallelsidede, og de to arter har derved ret for­ kan findes sammen i træerne og tilsynela­ skellig habitus (Fig. 5A og 5B). Det bedste dende har samme levevis. skelnemærke er pronotums punktur, som Ifølge Lohse (1978) er 3. og 4. følehorns­ hos quercicola består af aflange og nærmest led hos rufipennis ensartet punkteret og med dråbeformede punkter, især langs sideran­ mat mikropunktur, og hos quercicola er 3. fø­ den, mens den hos pomonae består af mere lehornsled mere skinnende og næppe punk­ tætstillede, næsten cirkelrunde navlepunk- teret og hermed anderledes end det matte,

56 Ent. Meddr 60. 2 - 1992 A B c

Fig. 5. Imagines af A: Ampedus pomonae, B: Ampedus quercicola og C: Ampedus rujipennis, hun. (G. Brovad fot.). Fig. 5. Adults oj A: Ampedus pomonae, B: Ampedus quercicola, and C: Ampedus rufipennis,jemale. (G. Brovad phot.). punkterede 4. led. Desuden er følehornene Howard Mendel (England), som har stillet hos rufipennis længere og kraftigere byggede oplysninger fra De britiske Øer til vores rå• og næsten altid ensfarvet sorte. Hos quercicola dighed. Geert Brovad (Zoologisk Musewu) er især 2. følehornsled mere eller mindre takkes for veludført fotoarbejde, Michael rødligt. Endelig er punkturen på pronotums Hansen for krftisk gennemlæsning af ma­ midtparti knap så tæt som hos rufipennis. Ha­ nuskriptet og Henning Hendriksen for ad­ bituelt er der stor overensstemmelse mellem gang til hans samling. Endelig takkes de re­ de to arter (Fig. 5B og 5C). spektive ejere af Keld Skov og Sundby Stor­ De hanlige genitalier er inden for slægten skov, som har værnet om entomologisk vær• Ampedus (og mange andre smældere) så ens­ difulde lokaliteter. artede, at de meget vanskeligt kan bruges som sikre artskendetegn. Til adskillelse af de danske arter er det dog ikke nødvendigt at benytte sig af disse karakterer. Litteratur Schimmel (1983) har fra Tyskland beskre­ Bouwer, R., 1982: Beschreibung der Larve von vet en varietet, som er kendelig ved to små, Ampedus Jontisbellaquei lab!., von Ampedus mela­ nurus M uls. & Guill. und von Ampedus quercicola symmetriske fordybninger i forreste halvdel (Byuss.), (Coleoptera, Elateridae). - Deutsche af pronotum. Et sådant eksemplar er også entomologische Zeitschrift 29: 117-127. fundet i Danmark, og lignende indtryk er Hansen, V., 1925: Planter og Biller 2. Pors, Val­ også set på danske eksemplarer af Ampedus nød, El, Birk, Hassel, Avnbøg, Elm. - Flora og pomonae og rufipennis. De findes netop på de Fauna 1925: 51. Henriksen, K., 1913: Biller II. Pragtbiller og steder, hvor forbrystets kraftige muskulatur Smeldere. -Danmarks Fauna 14: 114 sider. er fæstnede, og er næppe andet end indivi­ Leseigneur, L., 1972: Coleopteres Elateridae de duelle abnormiteter. la Fauna de France Continentale et de Corse. - Supplement au Bulletin mensuel de la Societe Linne­ ennede Lyon: 5-379. En speciel tak til J lirgen Sieg og Manfred Lohse, G. A., 1978: Elateridenstudien Il. - Ento­ Zeising (Tyskland), som har bekræftet be­ mologische Blafter fur Biologie und Systematik der stemmelserne af Ampedus quercicola samt til Kajer 74: 21-28.

En t. Meddr 60, 2 - 1992 57 Lohse, G. A., 1979: 34. Familie Elateridae. - Pp. British isles. - Entomologist's Gazetie 41: 23-30. 103-186 i H. Freude, K. W. Harde & G. A. Schimmel, R., 1983: Eine neue Varietiit des Am­ Lohse (eds): Die Kajer Mitte/europas 6. pedus quercicola (Buyss. ). - Mitteitungen des inter­ Martin, 0., 1989: Smældere (Coleoptera, Elate­ nationalen entomologisehen Vtmins e. V. Frankfurt a. ridae) fra gammelløvskov i Danmark. - Ento­ M. 8: 18-19. mologiske Meddelelser 57: 1-107. Sieg, J. & Zeising, M. (in press). Mendel, H., 1990: The status o f Ampedus pomonae Ødum, S., 1968: Udbredelse af træer og buske i (Stephens), A. praeustus (F.) and A. quercicola Danmark. -Botanisk Tidsskrift 64: 1-118. (du Buysson) (Coleoptera: Elateridae) in the

Mindre meddelelse Pragtbillen Agrilus betuleti (Ratzeburg, 1837) Nordeuropas pragtbiller er for nylig behandlet (Coleoptera, Buprestidae) fundet i Dan­ afS. Bil y i Fauna ent. scand. 22 (The Buprestidae of Fennoscandia and Denmark), og ifølge dette mark. værk er Agrilus betuleti betuleti, hvilken underart Den 24. maj 1991 fandtes en Agrilus i Teglstrup også de danske eksemplarer tilhører, ret udbredt Hegn i det nordøstligste Sjælland siddende på et i Europa fra det sydlige Sverige i nord til det nord­ birkeblad i et tørvemoseområde med tæt opvækst lige Italien i syd, og den er tilsyneladende overalt af små birketræer. Eksemplaret lignede mest en knyttet til birk. lille angustulus (III.), og blev også kun indsamlet Senere har det vist sig, at pragtbillen også er p.g.a. den tidlige fangstdato; Agrilus-arterne fin­ fundet et andet sted i Nordøstsjælland, Smørmo­ des her i landet overvejende fremme i juni-juli. sen ved Bagsværd, hvor et eksemplar indsamle­ Først ved præparationen nogle uger senere des fra birk i mosens sydøstlige del den 8.6.1991 blev det indsamlede eksemplar bestemt til betuletz; (Stig Andersen leg., Zoo!. Mus. coll.). Denne lo­ som hidtil ikke var kendt fra Danmark. Bestem­ kalitet ligner i mange henseender tørvemoserne i melsen er ikke vanskelig, da Victor Hansen i Teglstrup Hegn. Begge steder lever bl.a. den røde >>Danmarks Fauna<< (Smældere og Pragtbiller) smælder, Ampedus pomonae (Steph.), en indikator­ omtaler arten, som han anså som forventelig her art for tørvemose med birk på eksponerede ste­ i landet, idet den både er kendt fra Sverige (bl.a. der, en biotopstype, som tilsyneladende også pas­ Skåne) og fra Nordtyskland. ser den varmeelskende Agrilus betuleti. Arten er let at skelne fra vore andre Agrilus-ar­ Teglstrup Hegn er i øvrigt kun lidt undersøgt, ter, især på sin ringe størrelse ( 4-6 mm), sin kon­ hvad billefaunaen angår. Men vi kan nævne, at vi stant ensartede, mørkt olivengrønne overside og i 1991 i de områder, hvor betuleti forekom, også nærmest sorte underside, samt på vingedækker• fandt pragtbillerne Agrilus viridis (L.) (på pil) og nes jævnt afrundede spidser, som i modsætning Chrysobothris affinis (F.) (på bøg). Af andre mar­ til de øvrige danske Agrilus-arter kun er forsynet kante biller sås bladbillen Luperus longicomis (F.) (i med yderst små tænder. Desuden har hoved og tusindvis på birk), enkelte eksemplarer af blad­ pronotum en fin mikroskulptur, som giver en mat rulleren Byctiscus betulae (L.) (på birk), talrige ek­ silkeglans. semplarer af smælderen Ampedus balteatus (L.) Ved senere besøg på lokaliteten genfandtes ar­ sammen med enkelte A. nigrinus (Hbst.) (på birk). ten flere steder i skoven, hvor der er birkeopvækst Af faunistisk interesse er der desuden grund til at på tørvejord. Fra 21.6. til23. 7. indsamlede vi såle• nævne, at blødbillen Dictyoptera nigrorubra (Deg.) des adskillige eksemplarer, og de fleste sås den fandtes i flere eksemplarer på vegetationen flere 29.6. Samtlige biller fandtes på birk, og visse ste­ steder i skoven. Arten er i Danmark hidtil kun der - bl.a. ved Sortesø - optrådte arten ret talrigt fundet et par steder i Jylland; dens larve lever i (snesevis). Netop her er der særdeles gode yngle­ rødmuldede stubbe og stammer af løv- og nålet• muligheder, da en del af de små birketræer de se­ ræ. Endelig fandtes et større antal Hylis olexai neste år er skåret ned og nu ligger tilbage som dø­ (Palm) (Eucnemidae) i bøg; denne art er i forvej­ de grene og stammer, der må formodes at være en kun kendt fra to nordsjællandske lokaliteter. udklækningssteder for arten. R. Baranowski har De nævnte biller er alle typiske skandinaviske i Sverige (Uppland) fundet arten ynglende i en skovarter, og det kunne tyde på, at der i Teglstrup væltet, eksponeret birk, hvor larver fandtes i den Hegn endnu er bevaret velegnede levesteder for udgåede stamme, som var 3-5 cm tyk. Gangsyste­ dette faunaelement, som ellers kun er kendt fra få merne er længdegående og anlagt mellem den andre danske lokaliteter. tynde bark og veddet. Gangen er ca. 2 mm bred, flere cm lang, bøjer ofte af for at gå i modsat ret­ Ole Martin, Zoologisk Museum, Universitetspar­ ning, og afsluttes i et i splinten dannet puppe­ ken 15, 2100 Ø, og Sigurd Munch, Sortemosevej 25, kammer på ca. 8 x 1,5 mm. 2730 Herlev.

58 Ent. Meddr 60, 2 · 1992 Anmeldelse veakvareller af alle de 122 omtalte arter, der gør denne bog til noget helt særligt. Disse små male­ Johansson, R., E. S. Nielsen, E. J. van Nieuker­ rier er i verdensklasse, og de får mig til at tænke ken & B. Gustavsson, 1990. The Nepticulidae på, at i en kultur viser de ypperste præstationer and Opostegidae ofNorth West Europe.- Fauna sig ofte, lige før den står foran sin transformation. Entomologica Seandinavica 23 (bind 1-2), 739 Det er næppe i dag muligt at fotografere og repro­ pp (heraf 54 med farvetav ler). E. J. Brill l Scandi­ ducere dværgmøl i den kvalitet, som det her har navian Science Press Ltd. Leiden, København, kunnet gøres efterJohanssons akvareller, menjeg Koln. Pris 790 kr. exe!. moms. tror, at teknikken i en ikke ret fjern fremtid også på dette område vil overhale det traditionelle Dværgmøllene (Nepticulidae) er en familie af håndværk. meget små sommerfugle (alle under 10 mm i vin­ Bind 2 indeholder desuden 4 sider med tegnin­ gefang), som er udbredt over det meste afjorden. ger af ribbenet, 138 sider med tegninger af han­ På grund af deres ringe størrelse er de ofte blevet og hungenitalier, 52 sider med minetegninger negligeret selv af mikrolepidopterologer, og (både disse og genitaltegningerne er også af Ro­ kendskabet til deres taxonomi og faunistik har land Johansson). Herefter følger 65 sider med de­ indtil for få år siden mildt sagt været noget rod. tail tegninger af larver (af Bert Gustavsson), og Dette er der nu - i hvert fald i vores del af ver­ bindet afsluttes med 7 sider med tegninger af den - rådet bod på, og nærværende bog er at be­ opostegide-genitalier. tragte som kronen på værket. Den er blevet til ved Illustrationsmaterialet er så fremragende, at et forbilledligt samarbejde mellem danske, hol­ det kan synes at være tilstrækkeligt i sig selv, og landske og svenske specialister. I afsnittet der melder sig da spørgsmålet: Hvad står der på 'Editorial foreword' fortæller seriens nuværende de 400 tekstsider, som ikke umiddelbart fremgår hovedredaktør Niels Peder Kristensen historien af tavlerne? om dette samarbejde og om nogle af de mange Her indeholder især de indledende kapitler et forhindringer, som undervejs måtte overvindes. væld af informationer om forskellige aspekter af Det er blevet til et tobindsværk trykt på kvali­ nepticulide-forskning, især baseret på Nieuker­ tetspapir i solid indbinding, og det har fået en na­ kens studier. Gennemgangen af nepticulidernes turlig opdeling i et tekstbind og et tavle bind. Tek­ morfologi vil nok mest appelere til den professio­ sten består af nogle mindre indledende afsnit (15 nelle entomolog, som her vil finde en overskuelig s.), en almen indledning om nepticulider (50 s.), og velillustreret behandling af dette emne. Af­ samt nøgler til miner og larver af de behandlede snittet om biologi er relativt kortfattet i betragt­ arter ordnet efter foderplanter (33 s.). Herefter ning af dværgmøllenes interessante livshistorier, følger behandlingen af tribus Nepticulini, der og af at de i kraft af at være bladminerere påkal• omfatter den artsrige slægt Stigmella, behandlet af der sig særlig interesse. Her må man dog ikke Rolandjohansson og Ebbe S. Nielsen (128 s.), af glemme, at der er tale om et bestemmelsesværk tribus Trifurculini, der behandles af Erik van Ni­ og ikke en biologibog. Da de fleste nepticulider er eukerken og Rolandjohansson (83 s.) samt et ka­ mono fage eller i det mindste oligofage, er det op­ pitel om larverne af Bert Gustavsson og Erik van lagt at ordne nøgler til larver og miner efter fo­ Nieukerken (34 s.). Sidstnævnte har også be­ derplanter, og det er også en god ide at indrette handlet de 4 arter i den lille, beslægtede familie nøglen til de voksne møl på denne måde. Men når Opostegidae (16 s.). Herefter kommer 15 sider denne nøgle efterfølges af nøgler til han-imagi­ med litteraturreferencer (sat med petit'), og en nes for henholdsvis Nepticulini og Trifurculini, udbredelsesoversigt, hvor de enkelte arters fore­ er det næsten at gøre for meget ud af det - ikke komst er angivet med prikker fra alle distrikter, mindst fordi de detaljerede beskrivelser af de en­ hvorfra de er kendt i Danmark, Sverige, Norge og kelte arter efterfølges af'diagnoser', der fremhæv• Finland, samt for nabolandene 'Baltisk USSR', er forskellene tillignende arter. Man kunne have Polen, Belgien, Holland, Tyskland og Storbritan­ overvejet - i stedet for de sidst omtalte nøgler - at nien (14 s.). Bind l afsluttes med et 12 siders regi­ have fremstillet et skema med oversigt over ud­ ster. valgte karakterers fordeling på de forskellige arter Alle de mange ord i beskrivelser, nøgler o.s.v. er (så at man fx kunne se, hvilke arter, der har (eller i sig selv overvældende, men bind 2 kommer alli­ kan have) gult hoved eller hvide frynser), men og­ gevel nemt til at stjæle billedet. Det er her først og så dette forekommer overflødigt i betragtning af fremmest gengivelsen af RolandJohanssons far- de fremragende tavler.

En t. Meddr 60, 2- 1992 59 Behandlingen af de to triber af Nepticulidae, 1985, angiver de 83 arter fra tilsammen 437 di­ samt af Opostegidae er ret ensartet og præges af strikter eller fra 48% af de mulige distrikter. I de beskrivelser af imagines (han og hun) samt be­ forløbne år har de 5-10 mikrolepidopterologer, skrivelser af han- og hungenitalier. Sammenlagt der samler dværgmøl herhjemme, gjort yderlige­ fylder disse beskrivelser en betragtelig del af før­ re 64 (eller 7%) nye distriktsfund, og kendskabet ste bind, og de indeholder næppe mange oplys­ til nepticulidernes udbredelse i Danmark måbe• ninger, som ikke kan skaffes ved at se på illustrati­ tegnes som ganske godt. onerne og læse de forskellige nøgler og Nepticuliderne blev tidligere betragtet som en 'diagnoses'-afsnittene. Det må have været et bety­ næsten 'umulig' gruppe småsommerfugle, som deligt arbejde at lave disse - i øvrigt udmærkede kun de mest fanatiske mikrolepidopterologer gav - beskrivelser, og jeg kan ikke finde på andre be­ sig i kast med. For en snes år siden fortalte Niels grundelser til at gøre det, end at det 'plejer man Wolff mig, at han fortrød, at han ikke var begyndt at gøre'. Det er lidt overraskende, at de i øvrigt at studere dem, mens han var ung, og han op­ kompetente og fremsynede forfattere ikke har be­ fordrede mig til at komme i gang hurtigst muligt. nyttet denne oplagte mulighed til at bane nye veje Med den behandling af nepticuliderne, som nu på dette område. foreligger, er det ikke længere nogen uoverkom­ Tekstdelen indeholder i øvrigt mange interes­ melig opgave. Det vil nok være nødvendigt at an­ sante oplysninger om udbredelsen, som ikke skaffe sig et stereomikroskop og lidt forfinet præ• fremgår af udbredelsesoversigten bag i bindet, og parations grej, men ellers er dværgmøllene i dag ikke mindst om biologien af de enkelte arter. For ikke vanskeligere at gå til end de fleste andre som­ en række arter gives desuden 'noter', og disse in­ merfuglegrupper. Og det tjener forfatterne til deholder nyttig information, der kan hjælpe bru­ ære. geren af bogen med at forstå fortidens forvirring Men samtidig er det lidt mystiske præg, som i studiet af nepticuliderne. I afsnittet 'Larvae of denne familie af bittesmå og dårligt kendte som­ Nepticulidae' gives beskrivelser af larvehårenes merfugle tidligere havde, nu væk. De mange go­ antal og placering. Jeg har ikke selv arbejdet med de, moderne bøger om Microlepidoptera har gi­ disse ting og vil blot håbe, at det vil vise sig nyttigt vetvis gjort det lettere at gå i gang med at studere og umagen værd. disse, men de har, i hvert fald i Danmark, ikke ført Det er prisværdigt, at forfatterne har påtaget til nogen nævneværdig forøgelse af antallet af sig også at behandle opostegiderne, og herigen­ mikrolepidopterologer. Jeg tror, at et meget væ• nem opsummeret den kendte viden om de få sentligt motiv til at samle småsommerfugle er øn­ nordeuropæiske arter af denne lille familie. sket om at kunne fordybe sig på et område, som Der har været samlet dværgmøl i Danmark i stadig er uudforsket, hvor der er muligheder for over 100 år. Haas kendte i 1881 25 arter, og i dag at gøre opdagelser. Det bliver ganske svært at op­ (december 1991) har vi fundet 83 arter. I modsæt• dage noget nyt om nepticulider, som ikke står be­ ning til fx dagsommerfuglene, hvor flere arter er skrevet i nærværende bog. Det er flot- også selv uddøde i Danmark, findes alle 83 nepticulider om noget af magien er gået tabt. her stadig, og der vil sikkert kunne findes yderli­ Bogen er ikke billig, men du får noget for pen­ gere nogle arter. Oversigten over de danske arters gene, og den kan varmt anbefales. udbredelse i de enkelte distrikter (s. 388-401 ), der Ole Karshalt i væsentlighed bygger på det danske katalog fra

60 Ent. Meddr 60, 2 - 1992 Diarsia rubi (Vieweg, 1790) og D florida (Schmidt, 1859), to selvstændige arter (Lepidoptera, N octuidae)

Michael Fibiger

Fibiger, M.: Diarsia rubi (Vieweg, 1790) and D florida (Schmidt, 1859), two distinct species (Lepidoptera, Noctuidae). Ent. Meddr. 60: 61-63. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Recent studies of the male and fernaJe genitalia o f the taxa Diarsia rubi (Vieweg, 1790) and D florida (Schmidt, 1859) have definitive! y proved them to be two distinct speci­ es. Diagnostic genitalic characters are given for both sexes.

Michael Fibiger, Molbechsalle 49, DK-4180 Sorø.

På Entomologisk Årsmøde i København (Dalarna), Nordsverige (Åsele Lappmark), 1991 berettede jeg om mine resultater vedrø­ Nordfinland (Inari Lapland) og Sydfinland rende Diarsia rubi og D. Jlorida. Jeg havde (Nyland), er sammen med de forskelle som længe haft planer om at foretage disse un­ anføres af Heydemann (1955), Urbahn dersøgelser, dels fordi jeg skulle skrive om de (1970) og Yela (1988) tilstrækkelige til ende­ to taxa i bind 2 af >>Noctuidae Europaeae<<, ligt at fastslå, at rubi ogjlorida må anerkendes og dels fordi Peder Skou "forlangte<< et klart som to selvstændige arter. svar om artsproblemet, så han kunne oplyse Boursin's (1954) grundlæggende og om­ om forholdet i sin bog »Nordens Ugler<< fattende arbejde over Diarsia er gennemført (1991). på materiale fra Palaearktis - væsentligst på Urbahn (1970: 232) anfører, »at man ikke Dr. Hi:ines enorme indsamlinger i Kina. uden videre kan opfatte Diarsia rub i View. og Materialet er i dag opbevaret i Alexander D. Jlorida Schmidt som samme art; dertil ad­ Ki:inig museet i Bonn, Tyskland. I sit arbejde skiller de sig biologisk, habituelt og struktu­ viser Boursin, at arterne af Diarsia på trods relt på for mange punkter<<. Derfor forekom­ af påfaldende forskelle i udseendet ofte udvi­ mer det lidt mærkværdigt, når han senere ser forbløffende ringe forskelle i hangenital­ (p. 233) i samme- i øvrigt fremragende- ar­ organerne (han undersøgte aldrig hunner­ tikel skriver: »For ikke at lamme interessen ne), et forhold som også er karakteristisk for og anstrengelserne for opklaringen af det rubi ogflorida. gennem et århundrede åbne rubi - Jlorida - Undersøgelser af hungenitalorganerne problem... at vi anerkender og fortsat be­ hos de to taxa er ikke gennemført på overbe­ tragter Diarsiajlorida Schmidt og Diarsia rubi visende vis i f.eks. Urbahn (1970), som tilsy­ View. som en art, der står i begreb med at neladende p.g.a. unøjagtige tegninger har udspalte sig<<. I denne sidste konstatering overset den af Heydemann (1955) anførte virker det, som om pædagogen Ernst U r­ karakter vedrørende længden af ductus bur­ bahn er løbet af med biologen Ernst U r­ sae. Urbahn oplyser (p. 229), at ductus se­ bahn. Men virket har det jo. minalis har sit dorsale ansatssted på >>den lil­ De undersøgelser, som jeg har gennem­ le bisæk« ( cervix bursae) på bursa. Basis for ført på materiale fra Danmark, Midtsverige ductus seminalis er sædvanligvis på toppen

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 61 af cervix bursae, men hos rub i og florida er apex af spermatoforen( e) placeres ved par­ ansatsstedet på selve bursa ved foden af cer­ ringen. Formen af cervix bursae kan således vix bursae. Kozhanchikov (1937) og Zolota­ give information om, hvordan apex af sper­ renko (1970) lader i øvrigt også ductus semi­ matoforen ser ud. Cervix bursae er hosfiari­ nalis fejlagtigt udspringe fra toppen af cer­ da større og mere afrundet end hos rubi. vix bursae. Cervix bursae er det sted, hvor Mine undersøgelser af en serie præpara-

2

5

Fig. 1. Aedeagus af Diarsia rubimed ud blæst vesica, set fra højre side. - Aedeagus afDiarsia rub i with everted vesica, right lateral view. Fig. 2. Samme, set fra venstre side. - Same, lejt lateral view. Fig. 3. Aedeagus af D jlarida med udblæst vesica, set fra højre side. - Aedeagus af D. florida with everted vesica, right lateral view. Fig. 4. Samme, set fra venstre side. - Same, left lateral view. Fig. 5. Hungenitalorganer af D rubi, set fra oversiden. - Female genitalia afD. rubi, darsal view. Fig. 6. Samme set fra undersiden. - Same, ventral view. Fig. 7. Hungenitalorganer af D flarida, set fra oversiden. - Female genitalia afD. florida, darsal view. Fig. 8. Samme, set fra undersiden. - Same, ventral view.

62 Ent. Meddr 60, 3 · 1992 ter bekræfter nøjagtigt, hvad Heydemann Litteratur (op. cit) konkluderer: Ductus bursae er ca. Boursin, C., 1954. Die »Agrotis«-Arten aus Dr. h. 25% længere hosfloridaend hos rubi. Dette c. H. Hi:'me's China-Ausbeuten (Beitrag zur forhold overstiger langt det faktum, atflorida Fauna Sinica). I. Die Gattung Diarsia Hb. ( = generelt er større end rubi. Oxira Wlk.). -Bonn. zool. Beitr. 5: 213-309. I hangenitalorganerne synes armaturer­ Fibiger, M., in press. Noctuidae Europaeae. Vol. ne at variere en del hos både rubi ogflorida. 2. Noctuinae 2. Sorø. Dette er påpeget af mange. Dog synes det Heydemann, F., 1955. Die Bedeutung der sogen. konstant, at antallet af torne på arnpuHa (der »Dualspecies« fUr unsere Kenntnis uber die Artbildung bei Lepidoptera. - Ber. 7. Wander­ rækker ud over valvens dorsum) er lidt stør­ vers. Dt. Ent. Berlin, 91-101. re, og arnpuHa er bredere hos florida. Ur­ bahn anfører (p. 229) det samme om tor­ Kozhanchikov, I. V., 1937. Insctes Lepidopteres. Fam. Noctuidae (subfam. Agrotinae).- Fauna nene. SSSR 13 (3): 674 pp. Moskva-Leningrad. De mest påfaldende forskelle ved hange­ Skou, P., 1991. Nordens Ugler.- Danmarks Dyreliv nitalorganerne kan iagttages i længdefor• 5: 565 pp. Stenstrup. holdet mellem de to arters aedeagi. Aedea­ Urbahn, E., 1970. Problemet Diarsia rubi- Diar­ gus hos florida er betydeligt længere end hos siajlorida. - Lepidoptera, Kbh. NS. 1: 216-234. rubi; dette korresponderer således til læng• Yela Garcia, J L., 1988. Contribuci6n al conoci­ den af de to arters ductus bursae. miento del genera Diarsia (Hubner, 1821) (Le­ Som det ofte er tilfældet, findes også hos pidoptera, Noctuidae): confirmaci6n de la dette artspar overbevisende forskelle i den presencia en Espana de Diarsia mendica (Fabri­ udkrængede, >>udblæste<< vesica fra aedea­ cius, 177 5 ), descubrimiento de Diarsia florida (Schmidt, 1859) en la Peninsula Iberica y estu­ gus. Opsvulmningen ved basis af vesicaen dio ginopigialcomparado de Diarsia mendica y på den dorsale side hæver sig højere hosfiari­ de Diarsia guadarramensis (Boursin, 1928). -Bol. da end hos rub i. Ligeledes er vesicaen hos Jlo­ Gr. Ent. Madrid. 3: 49-65. rida bredere. Begge arter har et stort, næsten Zolatarenko, G. S., 1970. Cutworms of West Si­ cirkelrundt, tornet felt yderst på vesicaen. beria (Lepidoptera Agrotidae). 436 pp. Novo­ Dette felt er placeret lateralt på højre side sibirsk. hos rubi. På fiarida's vesica er feltet også pla­ ceret på højre side, men længere mod den ventrale side. Ductus ejaculatorius er hos begge arter placeret nederst lateralt på ven­ stre side - vis a vis det tornede felt. Genitalorganerne afD. rub i ogflorida er af­ bildet på fig. 1-8. Forskelle i udseendet mel­ lem de to arter, deres biologi og udbredelse er beskrevet bl.a. af Urbahn (op.cit), Skou (1991) og Fibiger (in press). Hos de to sidst­ nævnte er begge arter afbildet i farver.

En t. Meddr 60. 3 · 1992 63 Anmeldelse imagines og et ikke mindre antallarver og pup­ Cerambycidae of Northem Asia, af A. I. per. Undersøgelserne i felten er fulgt op med stu­ dier i laboratoriet. Den mængde biologiske data, Cherepanov, oversat til engelsk af P. M. der herved er fremkommet, er overvældende. Det Rao, Dr. B. R. Sharma og Dr. A. K. Dhote. er da også på dette område monografien har sin E. J Brill Publishing Company, P. O. Box største værdi. For enhver med interesse for træ• 9000, NL-2300 Leiden, the Netherlands. bukkes biologi er her talrige og nye oplysninger at hente. Af de 386 registrerede nordasiatiske træ• Monografien består af seks bind. Bind 1 om­ bukke behandles de 325, og af disse hører 87 til handler underfamilierne Prioninae, Disteoni­ den skandinaviske fauna; derfor har monografi­ nae, Lepturinae og Aseminae. Indledningsvis er en også interesse for billesamlere i Skandinavien. der en omtale af den geografiske og biotopiske Monografiens morfologiske del (for larvernes fordeling af N. Asiens træbukke. Dette efterfølges vedkommende) afviger på flere punkter fra den, af et afsnit om evolution og økologiske aspekter. der senest er præsenteret af Petr Svacha og M. Bindet indeholder desuden monografiens littera­ Danilevsky i deres Cerambycid larvae of Europe turliste, 642 pp. and the Soviet Union. Den kan dog varmt anbe­ Bind 2 omhandler underfamilien Cerambyci­ fales til alle, som interesserer sig for træbukkes bi­ nae fra tribus Hesperophanini til og med tribus ologi og geografiske udbredelse. Callidiinae, 292 pp. OleMehl Bind 3 omhandler fortsat underfamilien Ce­ rambycinae med triberne Clytini og Stenaspini, 354 pp. Bind 4 omhandler underfamilien Lamiinae fra tribus Dorcadionini til og med tribus Apomecy­ nini, 300 pp. Bind 5 omhandler fortsat underfamilien Lami­ inae fra tribus Pterycoptini til og med tribus Aga­ panthiini, 308 pp. Bind 6 omhandlerfortsat underfamilien Lami­ inae fra tribus Saperdini til og med tribus Tetrao­ pini. Bagest findes en liste over N. Asiens træbuk• ke, listen giver i en kort og kompakt form oplys­ ninger om hyppighed, biologi og geografisk ud­ bredelse, 395 pp. Monografien indeholder bestemmelsesnøgler fra underfamilie-niveau til artsniveau, på arts­ niveau er der desuden nøgler tillarve og puppe, hvor disse er kendt. Beskrivelsen af hver art er meget fyldig, ofte helt op til 8 sider. Beskrivelsen omfatter imago, larve, puppe, materiale, udbre­ delse og biologi. A. Z. Ermolenko har illustreret monografien med en tegning af hver art samt af larve og puppe, hvor disse er kendte. Tegningerne er gengivet direkte efter den originale russiske tekst. Trykkvaliteten i denne er dårlig, og på den baggrund kommer tegningerne ikke til deres ful­ de ret; de er ofte noget utydelige og uldne. Dette til trods er tegningerne absolut et stort plus for monografien, da mange af billerne, larver og pupper er gengivet for første gang. Materialet er indsamlet fra U ralbjergene i vest til Sakhalin og Kurillerne i øst i perioden 1939-1941 og 1947-1983. Et imponerende ind­ samlingsarbejde, som omfatter mange tusinde

64 Ent. Meddr 60, 3 - 1992 Vandkæren »Berosus spinosus«- to arter i Danmark (Coleoptera, H ydrophilidae)

Michael Hansen

Hansen, M.: The water scavenger beetle n Berosus spinosus«- two species in Denmark (Coleoptera, H ydrophilidae ). En t. Meddr 60: 65-68. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

The specimens standing under Berosus spinosus (Steven) in Danish collections have been revised. In addition to B. spinosus, the material was found to inelude several spe­ cimens of B. fulvus Kuwert, which was recent! y recognized as distinct. Both species are rare in Denmark, but scattered records exist from most parts of the country; B. spinosus is known from the districts WJ, NWJ, NEJ, F, LFM, SZ and NEZ, B.julvus from SJ, EJ, NWJ, NEJ, F, SZ and NEZ. The species are halophilic and inhabit brac­ kish pools in coastal areas (and saline inland localities); occasionally they are found together.

Michael Hansen, Dalføret 16, 3. th., DK-2300 København S, Danmark.

Indledning res forekomst her er næppe heller særlig Som et led i en systematisk revision af de pa­ sandsynlig. læarktiske arter af vandkærslægten Berosus Anderledes stiller sagen sig med en tredie har Schodl (1991) påvist, at der i Europa art, B. fulvus Kuwert, som ifølge Schodl er forekommer betydelig flere arter af spinosus­ vidt udbredt i Mellemeuropa og endog fun­ gruppen ( underslægten Enoplurus), end man det et par steder i det sydlige Sverige. En un­ hidtil har regnet med. Gruppen er karakte­ dersøgelse af materialet af» Berosus spinosus« i riseret ved, at hvert vingedække bagtil er for­ en række danske samlinger viste da også, at synet med en lille spids tand lidt uden for der sammenblandet med den rigtige spinosus sømhjørnet. fandtes adskillige eksemplarer af B. julvus. Mens der i Mellemeuropa kun har været Berosus fulvus blev oprindeligt beskrevet af skelnet mellem to arter, B. spinosus Steven og Kuwert (1888) fra det sydlige Frankrig som B. bispina Reiche & Saulcy, findes der således en varietet af B. guttal is Rey (der senere fejl­ her yderligere et par arter. Foruden den agtigt blev anset for identisk med B. bispina). førstnævnte, som fra gammel tid har været Faktisk optræder fulvus i litteraturen siden­ kendt som dansk, syntes et par af de nyligt hen kun i Kuwerts (1890) behandling af erkendte arter at være af interesse for os, da vandkærerne i Reitters »Bestimmungs-Ta­ deres udbredelse kunne indikere en mulig bellen der Europaisehen Coleopteren<<, dansk forekomst. To arter, B. frontifoveatus hvorefter den (ligesom guttal is) har stået som Kuwert og B. jaechi Schodl, er angivet fra et synonym under bispina. Det kan måske Norge på grundlag af to gamle eksemplarer nok synes underligt, at synonymiseringen af uden nærmere lokalitetsangivelse (leg. fulvus er bl-evet accepteret i den grad, at der Schonherr) (Schodl, Le.). De ser imidlertid skulle gå henved 100 år før nogen igen un­ begge ud til at have en iøvrigt decideret syd­ dersøgte, hvad navnet dækker over. lig udbredelse, og det er sandsynligt, at de H vis maniøvrigt ser på Kuwerts arbejder »norske« eksemplarer er fejletiketterede. In­ - hovedsagelig omhandlende europæiske gen af de to arter er fundet i Danmark og de- Hydrophilidae i bred forstand - må man

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 65 eJ

Fig. l. U cistrækningen af det behårede parti (gråt) på undersiden af venstre for- og mellemlår hos Berosus spinosus (a, c, e, g) og B. julvus (b, d, f, h). - Forlår = a-d; mellemlår = e-h.

konstatere, at de er præget af en udtalt grad arter som Berosusfulvus har kunnet gå upåag• af navngivning af næsten hvad som helst. Ik­ tet hen i så lang tid. ke alene har han navngivet utallige >>arter<<, Selv om B. fulvus først nu er blevet erkendt >>former<< eller >>aberrationer<<, men han har som en god art, er det ikke fordi den er særlig også introduceret nye slægts- eller under­ vanskelig at kende, og det volder ingen pro­ slægtsnavne for en række artsgrupper, selv blemer at skelne den fra B. spinosus. Blot spil­ om sådanne allerede var navngivet. Dertil ler det forhold nok ind, at vi i Nord- og Mel­ kommer, at en stor del af de beskrivelser, der lemeuropa hidtil kun har regnet med at have knytter sig til Kuwerts nye navne i hovedsa­ en enkelt art, som var så karakteristisk, at gen er meget kortfattede og- selv efter dati­ bestemmelsen ikke krævede nogen særlig dens standard - mangelfulde, og at han ger­ grundig undersøgelse. ne lagde vægt på ganske subtile forskelle, of­ te på helt andre forskelle end dem, vi i dag Kendetegn og forekomst anser for de afgørende. Set i lyset heraf, er det nok meget forståeligt, at mange af Ku­ Den nye art kan indføres i bestemmelses­ werts nye navne kun fik en kort levetid, og at nøglen i »Danmarks Fauna<< (Hansen, 1931)

66 Ent. Meddr 60, 3 - 1992 ved i denne at erstatte >>l. spinosus<< med »la.<< og som nyt nøglepunkt tilføje: la. For- og mellemlårenes behårede parti hos begge køn nående forbi midten (Fig. la, c, e, g). Overlæben gul, ikke mørkere end mund­ skjoldet. Vingedækkernes striber skarpt ind­ trykte. Han: 5. bugled smallere afrundet; pe­ nis ved spidsen opadbøjet, men ikke tilbage- bøjet (Fig. 2, 2a) ...... 1. spinosus For- og mellemlårenes behårede parti stræk• ker sig ikke (han) eller højst (hun) til midten (Fig. lb, d, f, h). Overlæben brunsort eller sort, væsentligt mørkere end mundskjoldet (meget sjældent rødlig fortil). Vingedækker• 3a nes striber finere. Han: 5. bugled bredere af­ rundet; penis ved spidsen opad- og tydeligt tilbagebøjet (Fig. 3, 3a) ...... la. fulvus

Ved gennemgangen af de eksemplarer, der 2 3 sad under navnet "B. spinosus« i samlingerne Fig. 2, 4. Hannens parringsorgan set fra oven og på Zoologisk Museum, København (ZM) spidspartiet (a) set fra siden hos Berosus. - 2. B. og Naturhistorisk Museum, Århus (NM) spinosus. - 3. B. julvus. (Omtegnet efter Schodl, har det været muligt at kontrollere de fleste 1991). af de fund, der angives af Hansen (1964). Be­ lægseksemplarer for yderligere nogle fund (af nyere dato) befinder sig i private samlin­ sten og Legind af K. B. Schjøtz-Christensen ger og er blevet undersøgt af de respektive (West, 1947; Hansen, 1964) og ved Damhussøen samlere. Ved denne gennemgang fandtes (Hansen, 1931, 1964), men det har ikke været mu­ eksemplarer fra endnu et par lokaliteter, ligt at finde de eksemplarer, som ligger til grund som ikke tidligere er blevet omtalt i litteratu­ for disse angivelser, og de tre fund må anses for ren, og de to arters forekomst i Danmark usikre. De øvrige af Hansen (1964) nævnte fund vedrører julvus. kan nu opsummeres som følger.

B. julvus Kuwert. Arten er som den foregående B. spinosus (Steven). Arten er sjælden, men ret ud­ sjælden, men ret udbredt (J, Ø). SJ: Sønderborg bredt (J, Ø). W]: Nymindestrøm s. f. Nyminde­ (Wiistnei) (ZM). EJ: Samsø, 1880 (ZM); Heste­ gab, 1955 (NM); Falen å's udløb, 1921 (ZM). haven v. Kalø, 1972 (V. Mahler); NWJ: Mors, NWJ: Dykkerslusen s. f. Arup Vejle, 1969 (NM). 1944 (ZM); Østerild Fjord, 1977 (NM). NEJ: Ul­ NEJ: Romdrup Enge, 1896 (ZM); Egholm, 1889 vedybet v.f. Gjøl, 1979 (NM); Egholm, 1889, (ZM). F: Kragnæs på Ærø (1968, 1987) (ZM, P. sammen med spinosus (ZM). F: Ærø 1937, 1939 Jørum); Nørremose og Nørreholm på Ærø, 1976 (ZM); Helnæs, 1979 (V. Mahler). SZ: Knuds­ (NM). LFM: Keld Skov, 1976 (G. Pritzl); Roden hoved, 1897, i selskab med spinosus (ZM). NEZ: Skov, 1920 (NM); Skejten v. Fuglsang, 1976-77 Roskilde, 1893 (NM); Boserup (1891); Vesterfæl• (V. Mahler, G. Pritzl, M. Hansen); Nørreballe, led, 1896), i selskab med spinosus (ZM); Frede­ 1979 (G. Pritzl). SZ: Knudshoved, 1897, 1912 riksholms lergrav, 1895 (NM); Amager (bl.a. (NM, ZM); Svinø Strand, 1978 (M. Hansen). Amager Fælled og Dragør), mange gange NEZ: Vesterfælled, 1896 (ZM); Frederiksholms 1862-1972, flere gange sammen med spinosus lergrav, 1907 (NM); Amager (bl.a. Amager Fæl• (ZM, NM, G. Pritzl); Saltholm, 1934 (ZM); led og Kongelunden), mange gange 1880-1950 Strandmøllen v. Dyrehaven, 1868 (ZM); Jægers• (ZM, NM); Jægerspris Nordskov, 1972 (ZM). - pris Nordskov, 1973 (ZM); Grib Skov, 1907 Endvidere angives arten at være fundet ved Had- (NM).

En t. Meddr 60. 3 · 1992 67 De to arter synes ikke at udvise nogen forskel Litteratur med hensyn til levested og kan som nævnt Hansen, V., 1931. Biller IX. Vandkærer. -Dan­ forekomme sammen. De er begge halophile marks Fauna 36: 163 pp. og findes typisk i stillestående brakvandsan­ Hansen, V., 1964. Fortegnelse over Danmarks samlinger langs vore kyster. Muligvis fore­ biller (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser trækker de pyttermed relativt sparsom plan­ 33: 1-507. tevækst og noget leret bund. De er i modsæt• Kuwert, A., 1888. Uebersicht der Berosus-Arten ning til næsten alle vore andre vandkærer ret Europas, der Mittelmeer-Fauna und der an­ gode svømmere, og kan derved i felten min­ grenzenden Lander. - Deutsche entomologische de noget om små vandkalve. De er ligeledes Zeitschrift 32: 129-144. gode flyvere, der gerne kommer til lys, un­ Kuwert, A., 1890. Bestimmungstabellen der eu­ ropiiischen Coleopteren. XIX. Hydrophili­ dertiden også inde i landet langt fra deres le­ dae. I. Abteilung: Hydrophilini. - Verhandlun­ vesteder. Begge arter er fundet fra april til gen des naturforschenden Ttereines in Briinn 28: 1-121. september, hyppigst i maj-juni og septem­ Schodl, S., 1991. Revision der Gattung Berosus ber. Leach, l. Teil: Die paliiarktischen Arten der Untergattung Enoplurus (Coleoptera: Hydro­ philidae). - Koleopterologische Rundschau 61: En tak rettes til Pallejørum, Viggo Mahler, 111-135. Gunnar Pritzl og Ole Vagtholmjensen for West, A., 1947. Tillæg til »Fortegnelse over Dan­ oplysninger om dyr fra deres private samlin­ marks Biller, deres Udbredelse i Danmark, ger, og til PeterGjelstrup for lån af materiale Forekomststeder og -tider, Biologi m.m.« I. - fra Naturhistorisk Museum, Århus. Entomologiske Meddelelser 25: 3-141.

68 Ent. Meddr 60, 3 - 1992 11. tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleoptera)

Michael Hansen, Sigvald Kristensen, Viggo Mahler og Jan Pedersen

Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler &J. Pedersen: 11th supplement to the list of Danish Coleoptera. Ent. Meddr 60: 69-84. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

In 199116 species ofColeoptera have been recorded as new to Denmark, viz. Dyschiri­ us laeviusculus Putz., Tachyta nana (Gy!!.), Berosus julvus Kuw., Xantholinus dissimilis Coiff., Philonthus spinipes S harp, Reterothops minutus Woll., Bibloplectus minutissimus (Aube), Melanatus castanipes (Payk.), Trixagus caucasicus Reitt., Agrilus betuleti (Ratz.), Meligethes subaeneus Sturm, Atomaria lohsei Johnson & Strand, Dienerella separanda (Reitt. ), Adisternia watsoni (Wol!.), Sitona cambricus Steph., and Dorytomus filirasfris (Gy!!.). One species, Biphyllus lunatus (Fab r.), is deleted from the Danish list. The number ofknown Danish species ofColeoptera is now 3648. Faunistic, biolo­ gical or nomenclatorial notesaregiven on further c. 275 Danish species.

Michael Hansen, Dalføret 16, 3. th., DK-2300 København S. Sigvald Kristensen, Lystruplund 14, DK-8520 Lystrup. Viggo Mahler, Steen Billes Torv 8, 2., DK-8200 Århus N. Jan Pedersen, Næstvedvej 12, DK-4760 Vordingborg.

Dette tillæg omhandler fund af nye, sjældne Der er herefter kendt 364 7 danske billearter. eller af andre grunde nævneværdige biller i Nogle af de nye arter er allerede publiceret Danmark i 1991 samt enkelte ældre fund. som danske i særskilte artikler, hvortil er Der er siden det forrige tillæg til Fortegnel­ henvist under de pågældende arter. De øvri­ sen konstateret 16 nye arter for Danmark. ge nye arter vil i nødvendigt omfang blive De er i teksten mærket med en *. Det drejer grundigere behandlet i kommende artikler. sig om følgende: Hvor der under en art er givet mere fyldi­ ge kommentarer, er navnet på den ansvarli­ 14. Dyschirius laeviusculus Putz. 21. Tachyta nana (Gyl!.) ge forfatter tilføjet i parentes på samme må• 69. Berosusfulvus Kuw. de som finderne under de enkelte fund. 123. Xantholinus dissirni/is Coiff. Nomenklaturen er efter Silfverberg 125. Philonthus spinzjJCS Sharp (1979), og kun navneændringer i forhold til 138. Helerothops minutus W ol!. dette katalog er kommenteret nærmere, for 189. Bibloplectus minutissimus (Aube) 217. Melanatus castanipes (Payk.) så vidt de ikke allerede fremgår af tidligere 226. Trixagus caucasicus Reitt. tillæg. De i Fortegnelsen (Hansen, 1964) be­ 229. Agrilus betuleti (Ratz.) nyttede navne er dog altid nævnt i parentes 246. Meligethes subaeneus Sturm under de omtalte arter, hvis der er sket æn• 268. Aiamaria lohsei Johnson & Strand 276. Dienerella separanda (Reitt.) dringer. 277. Adisternia watsoni (Wol!.) Tallene foran navnene henviser til sidetal 400. Sitona cambricus Steph. i »Fortegnelse over Danmarks biller<< (Han­ 417. Dorytomus filirostris (Gyl!.) sen, 1964 ), og artsrækkefølgen er således af praktiske grunde den samme som i dette To arter udgår: 262. Biphyllus lunatus (Fabr.) værk. Som tidligere følges inddelingen af 393. Phyllobius parvulus (Oliv.) Danmark i 11 faunistiske distrikter. Di-

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 69 striktsgrænserne og forkortelserne for di­ *21. Tachyta nana (Gy!!.)( efter Tachys). Arten erfun­ strikterne er de samme som benyttet siden 5. det i Danmark (Ø). NEZ: Amager Fælled, 3 eks. tillæg (Bangsholt, 1981). 23.6.1991 (H. Liljehult) og senere (fl. samlere). Bidrag til dette tillæg er modtaget fra føl­ Om de nærmere fundomstændigheder, se Lilje­ hult (1992). gende personer: Kristian Arevad, Nils Es­ ser, Michael Hansen, Henning Hendrik­ 23. Panagaeus bipustulatus (Fabr.). LFM: Hylle­ sen, Mogens Holmen, Peter Holter, Palle krog (0. Martin, S. Munch); NWZ: Kongstrop Jørum, Sigvald Kristensen, Henning Lilje­ på Røsnæs (E. Palm). hult, Viggo Mahler, Ole Martin, Ole Mehl, 25. Perigona nigriceps (Dej.). EJ: Uldum Kær (J. Sigurd Munch, Thorkild Munk, Eivind Pedersen). NEZ: Brønshøj (M. Hansen). Palm, Jan Pedersen, Knud Pedersen, Jan 34. Amaraanthobia Villa & Villa. SJ: Brunsbjergv. Boe Runge, Karl Johan Siewertz-Poulsen, Halk (S. Kristensen). B: Arnager (V. Mahler). Søren Tolsgaard, Ole Vagtholmjensen og Wolfgang Ziegler. Endvidere er visse af op­ 35. Arnara praetermissa (Sahlb.). SJ: Egebæk v. Ri­ be. WJ: Karup. EJ: udbredt. NWJ: Mønsted; lysningerne i tillægget baseret på materiale Fiskbæk v. Hjarbæk; Hanstedreservatet. NEJ: fra Naturhistorisk Museum, Århus (N.M.) udbredt. NEZ: Tisvilde. B: udbredt. (Bangsholt, og Zoologisk Museum, København (Z.M.). 1983). Endvidere WJ: Ejstrupholm (V. Mahler). 37. Pterostichusmacer(Marsh.). NWZ: Røsnæsved CARABIDAE Røsnæsgård (0. Martin, S. Munch). 7. Gineindela campestris L. En larve fandtes 42. Agonum micans Nic. (Europhilus m.). F: Oden­ 13.8.1991 i en larvegang i en frønnet bøgestamme se-egnen (P. Jørum). (Teglstrup Hegn). Hidtil er sandspringernes lar­ ver herhjemme kun kendt som jordlevende (O. 43. Lebia cruxminor(L.). EJ: Thorsager Hedeskov, Martin). 2 eks. 1.8. og 6.8.1988 (K. J. Siewertz-Poulsen). NEJ: Vitskøl Kloster, l eks. 26.8.1991 (S. Tols­ 12. Notiophilus rufipes Curt. SZ: Rosenfelt (J. Pe­ gaard). dersen. 45. Dromiusfenestratus (Fabr.). EJ: Thorsager He­ 14. Dyschirius intermedius Putz. F: Borreby v. deskov, bl.a. 18.6.1988 (K. J. Siewertz-Poulsen). Odense Å (P. Jørum). 46. Microlestes minutulus (Goeze ). NEZ: Hareskov, *14. Dyschirius laeviusculus Putz. (efter angustatus) l eks. 31.5.1987 (H. Liljehult). (Brunne & Freude, 1976; Lindroth, 1985). Arten er fundet i Danmark. B: Sose Odde, l hun DYTISCIDAE 14.6.1991, på lerblandet sandbund ved et kilde­ væld på havskrænten i en koloni af Rledius nanus, 52. Hydroporus iongieorms Sharp (Bangsholt, i selskab med bl.a. Dyschirius thoracicus, Rembidion 1981). WJ: sumpkilde s.f. Henne, i antal, bl.a. tenellum, Ghlaenius vestitus, Lathrobium multipunc­ 25.5.1991 (Garth Foster m.fl.). tum, Heterocerus intermedius, Limnichus pygmaeus og 56. Ilybius angustior (Gy!!.). ~J: Søvig Sund Gurimopsis setigera. Arten er i Norden iøvrigt kun (Garth Foster, V. Mahler, M. Hansen). fundet ved Ålaboderne på den skånske øresunds­ kyst (V. Mahler). HYDRAENIDAE 17. Rembidion stephensi Crotch. F: udbredt på (H ydrophilidae partim) havskrænter (P. Jørum m.fl.). 62. Hydraena palustris Er. SJ: Lakolk (V. Mahler 18. Rembidion andreae (Fabr.). F: Romsø (P. Jø­ m.fl.). rum). HYDROPHILIDAE 19. Rembidion tenellum Er. B: Sose Odde, l eks. 14.6.1991, se ovenfor under 14. Dyschirius laevi­ 64. Rydroehus megaphallus Berge Henegouwen usculus. løvrigt ikke fundet i Danmark siden 1964 (Hansen & al., 1990). NEZ: Skævinge, 7 eks. (V. Mahler). 14.5.1991 (M. Holmen leg., M. Hansen det.).

70 Ent. Meddr 60, 3 - 1992 65. Sphaeridium substriatum Fald. (Hansen, Kri­ 73. Choleva glauca Britten. EJ: Vrads Sande. SZ: stensen & al., 1991). NWZ: Kongstrup Klint på Vordingborg-egnen a. Pedersen). Røsnæs, l eks. 13.6.1978 (0. Martin leg., M. 75. Catops chrysomeloides (Panz.). WJ: udbredt (fl. Hansen det.) 1 eks. 17 .8.1991, i halvfrisk kogød­ samlere). LFM: Krenkerup Pedersen). ning (M. Hansen). a.

65. Cercyon obsoletus (Gy!!.) (lugubris Ol.). Der fore­ SCYDMAENIDAE ligger flere fund og arten er nu udbredt, men ikke almindelig. Fundet i alle distrikter (fl. samlere). 84. Scydmoraphes helvolus (Schaum) ( Neuraphes h.). EJ: Vr. Lovnkær (M. Hansen, J. Pedersen). 68. Helochares punctatus Sharp (Mahler, 1987). SJ: Lakolk, 2 eks. 26.5.1991 (Robert Angus leg., coll. 85. Euconnus elaviger (Miill. & Kunze). SZ: Vor­ M. Hansen; V. Mahler). dingborg-egnen a. Pedersen, S. Kristensen). 68. Enochrus halophilus (Bede!) (Hansen, 1988). NEZ: Dragør (S. Kristensen). PTILIIDAE

69. Berosus spinosus (Stev.). Arten har været sam­ 88. Ptiliolum spencei (Allib.) Ufr. Hansen, 1988). I menblandet med den følgende (Hansen, 1992). nyere tid også fundet i EJ: Høgdal (M. Hansen). Der foreligger følgende fund. WJ: Nyminde­ 89. Plinella britannica Matth. (Mahler, 1987). SZ: strøm s.f. Nymindegab; Falen Å's udløb. NWJ: Ørslev Kohave v. Vordingborg, 5 eks. 12.5.1991, i Dykkerslusen s.f. Arup Vejle. NEJ: Romdrup muldvarperede på solåben mosebund (M. Han­ Enge; Egholm. F: Ærø. LFM: Keldskov, Roden sen, J. Pedersen). Skov, Skejten v. Fuglsang, Nørreballe. SZ: Knudshoved, Svinø Strand. NEZ: Vesterfælled 90. Acrotrichis rosskotheni Sundt (fraterna Johnson) og Frederiksholms Lergrav v. København; Ama­ (Mahler, 1987; Hansen, 1988). SZ: Oreby Skov ger;Jægerspris Nordskov.- Følgende fund udgår: (M. Hansen). Sønderborg, Saltholm og Strandmøllen ( = jul­ vus); Hadsten, Legind og Damhussøen (bestem­ SCAPHIDIIDAE melsen usikker); Hestehaven v. Kalø og Helnæs Ufr. Bangsholt, 1981) ( = julvus) (Hansen, 1992). 91. Scaphidium quadrimaculatum Oliv. Udbredt i Se endvidere nedenfor under B. julvus. LFM og SZ (fl. samlere). NEZ: Grib Skov (M. Hansen); Tisvilde (0. Martin). *69. Berosusfulvus Kuw. (efter spinosus). Denne art, som har været sammenblandet med spinosus, er også fundet i Danmark, hvor den er sjælden, men STAPHYLINIDAE ret udbredt Ø) (Hansen, 1992). SJ: Sønder­ a, 93. Eusphalerumflorale (Panz.) (Anthobiumj). Ar­ borg. EJ: Samsø; Hestehaven v. Kalø. NWJ: ten bør benævnes tenenbaumi (Bernh.) (flora/e Mors; Østerild Fjord. NEJ: Ulvedybet s.f. Gjøl; au et. nec Pay k.) (Silfverberg, 1991 ). Egholm. F: Ærø; Helnæs. SZ: Knudshoved. NEZ: Roskilde; Boserup; Vesterfælled og Frede­ 94. Acrulia injlata (Gyll.). EJ: Vr. Lovnkær (M. riksholms Lergrav v. København; Amager (fl. Hansen. J. Pedersen). steder); Saltholm; Strandmøllen v. Dyrehaven; 101. Manda mandibularis (Gyll.) (Acrognathus m.). Jægerspris Nordskov; Grib Skov. -Arten er (i lig­ Også på Bornholm: Skelsmyr i Rønne Plantage, hed med spinosus) halophil og findes typisk i stille­ i stort antal 12.-14.6.1991, på fugtig, halvskygget, stående brakvandsansamlinger langs vore kyster, spredt bevokset, sortmuldet bund ved et vandhul, især i pytter med relativt sparsom plantevækst og sammen med bl.a. Bembidion dentellum, Planemto­ noget leret bund. Hyppigst fundet i maj-juni og mus palpalis, Gnypeta ripicola og Atheta laticeps (V. september, undertiden sammen med spinosus. Af Mahler, Jane Anderson). og til (som sp inosus) taget på lys. 101. Planeustomus palpalis (Er.) Ufr. Hansen, Kri­ stensen & al., 1991). B: Skelsmyr i Rønne Planta­ CHOLEVIDAE ge, yderligere 10 eks. 13.-14.6.1991, jfr. Manda (Silphidae partim) mandibularis (V. Mahler).

73. Choleva spadicea (Sturm). EJ: Munkebjerg, 2 103. Carpelimusjoveolatus (Sahlb.) (Trogophloeusj). eks. 13.10.1991 (V. Mahler, J. Pedersen). F: Maden på Helnæs (V. Mahler).

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 71 107. Bledius praetermissus Williams (atricapillus den i de senere år har bredt sig stærkt og således Germ.). F: Romsø (P. Jørum). nu også er fundet her i landet a, Ø). EJ: Høgdal, nogle eks. 30.3. og 2.4.1991 (S. Kristensen, J Pe­ 107. Bledius nanus Er. B: Sose Odde (V. Mahler). dersen, M. Hansen) og senere (flere samlere), 107. Bledius fernoralis (Gyll. ). SJ: Lakalk (V. M ah­ sigtet af staldkom post. LFM: Jydelejet på Møns ler, M. Hansen). NEJ: Kandestederne (P. Jø­ Klint, 1 eks. 5.8.1990 (H. Liljehult, M. Hansen); rum). Busene, 1 eks. 24.8.1991 a. Pedersen, M. Han­ sen). De to sidstnævnte stederikogødning på sol­ 108. Bledius erraticus Er. EJ: Vosnæs havskrænt; åben, sydvendt skråning. Fejrup Strand (V. Mahler). 126. Philonthus alpinus Epph. NEJ: Høstemark 108. Bledius pallipes (Grav.) (larseni Hansen). Også Skov (V. Mahler). på Øerne. F: Borreby v. Odense Å, i antal på let slammede brinker sammen med Dyschirius inter­ 129. Philonthus salinus Kies. SJ: Lakalk (V. Mah­ medius og B. terebrans (P. Jørum). ler). 111. Stenus incrassatus Er. Ufr. Hansen,Jørum & al., 130. Gabrius subnigritulus (Reitt.). Arten bør be­ 1991). Også fundet i SJ (Lakolk) (M. Hansen, V. nævnes appendiculatus (Sharp) (subnigritulus Sme­ Mahler). tana) (Silfverberg, 1991). 112. Stenus metanopus (Marsh.). SJ: Vråby på Rø­ 130. Gabrius toxotes Joy (Mahler, 1987). NEJ: mø (W. Ziegler). Vandpiasken v. Kærsgård Strand, yderligere 1 han 12.3.1991, i apskyl (V. Mahler). 112. Stenus eautus Er. (vafellus Er.). LFM: Fuglsang park, 1 han 17.8.1978 (S. Kristensen). 130. Gabronthus thermarum (Aube). EJ: Thorsager, 1 eks. 19.8.1989 (K. J Siewertz-Poulsen). 113. Stenus oscillator Rye (ibericus Mach.). Også på Bornholm: Svartingedalen v. Hasle (kun hunner) 133. Quedius truncicola Fairm. & Lab. (ventralis (V. Mahler). Arag.). F: Wedellsborg Lystskov (P. Jørum). 114. Stenus solutus Er. EJ: Uldum Kær (M. Han­ 134. Quedius nigrocaeruleus Fauv. SZ: Rosenfelt, 1 sen, J Pedersen). eks. 19.11.1991, sigtet af muldvarperede på eng­ bund Pedersen). 115. Stenus pallipes Grav. NEZ: udbredt (M. Han­ a. sen m.fl.). 135. Quedius brevicornis Thoms. SZ: Rådmandsha• ven i Næstved Pedersen). 117. Astenus pulehellus (Heer). Udbredt i EJ (fl. a. samlere). 135. Quedius maurus (Sahlb. ). SZ: O reby Skov (M. Hansen). 118. Scopaeus minutus Er. NWJ: Fur (P. Jørum). 135. Quedius scitus (Grav.). LFM: udbredt på Lol­ 119. Medon ripicola (Kr.). Også på Bornholm: Sal­ land (fl. samlere). nev. Gudhjem, 4 eks. 2.6.1991 (V. Mahler). 136. Qy.edius curtipennis Bernh. EJ: Munkebjerg 121. Lathrobium pallidum Nordm. SZ: Ørslev Ko­ (V. Mahler). have v. Vordingborg, 2 eks. 12.5.1991, i muldvar­ perede a. Pedersen, M. Hansen). 13 7. Quedius semiobscurus (Marsh. ). B: Arnager (fl. samlere). 121. Phacophallusparumpunctatus(GyJJ.) (Leptacinus p.). EJ: Thorsager (K. J Siewertz-Poulsen). *138. Reterothops minutus Woll. (efter dissimilis) (Lohse, 1989). Arten er fundet i Danmark Q). 122. Gyrohypnus atratus (Heer) (Xantholinus a.). SZ: W]: Harrild v. Brande, 1 han 29.11.1975, sigtet i Holmegårds Mose, 3 eks. 21.1.1991 Pedersen). a. en staklade ved Holtum Å (V. Mahler). Arten er *123. Xantholinus dissirni/is Coiff. (efter longiventris) også fundet i både Sverige og Nordtyskland og vil (Lohse, 1964 ). Arten er fundet i Danmark Q). SJ: muligvis vise sig at sidde sammenblandet med Vråby på Rømø, 2 eks. 17.10.1991, i apskyl (W. dissirni/is i de danske samlinger. Zieglerleg. et det., coll. W. Ziegler & V. Mahler). 139. Mycetoporus Mannh. Arterne splendidus *125. Philonthus spinipes Sharp (efter laminatus). (Grav.) og longicornis Miikl.. henføres nu til en sær• Denne art, som blev beskrevet fra Japan, er i nye­ skilt slægt, lschnosoma Steph., og artsnavnet splen­ re tid også fundet i Syd- og Mellemeuropa, hvor didus ændres til splendidum (Campbel!, 1991).

72 En t. Meddr 60, 3 - 1992 141. Bolitobius inclinans (Grav.) (Bryocharis i.). SJ: 159. Pycnota paradoxa (Muls. & Rey). SZ: Ørslev Draved (V. Mahler). WJ: Ejstrupholm (V. Mah­ Kohave v. Vordingborg, 4 eks. 4.5.1991, i muld­ ler). EJ: Hampen Sø (V. Mahler); Vrads Sande varperede (M. Hansen, J. Pedersen). (J. Pedersen). 161. Athetajallaciosa (Sharp). SJ: Lakolk (V. Mah­ 142. Lamprinodes saginatus (Grav.). SJ: Vråby på ler). Rømø (W. Ziegler). WJ: Harrild Hede v. Brande 161. A loconota insecta (Thoms.) (Atheta i.). B: Kob­ og Ejstrupholm (V. Mahler). EJ: Lyngbygård (V. beå v. Melsted (V. Mahler). Mahler). NEJ: Vandpiasken v. Kærsgård Strand 161. A loconota subgrandis (B rundin) (Atheta s.) (j fr. (V. Mahler). LFM: Kartofte Mose (M. Hansen). Mahler, 1987). EJ: Frijsenborg, yderligere l eks. 143. 1achyporus dispar (Payk.) (Hansen & al., 22.6.1991, på en egestub (V. Mahler). 1990). Også på Bornholm (Amager, Skelsmyr v. 163. Brundinia meridionalis (Muls. & Rey) (Atheta Rønne, Læså v. Kalby) (V. Mahler). m.). F: Maden på Helnæs (V. Mahler). 143. Tachyporus tersus .Er. SJ: Vråby på Rømø (W. 167. Atheta basicornis (Muls. & Rey). F: G alsklint v. Zieglcr). Middelfart (P. Jørum). 143. Tachyporus pulehellus Mannh. SJ: Vråby på 171. Atheta eremita (Rye) (hercynica Renkonen). SJ: Rømø (W. Ziegler). Vråby på Rømø (W. Ziegler).

146. Trichophya pilicornis (Gy!!.). WJ: Slauggård 173. Nehemitropia sordida (Marsh. nec Grav.) (Athe­ Plantage (0. VagtholmJensen). ta s.) (jfr. Hansen, Jørum & al., 1991). Undersø­ gelser af typemateriale har nu fastslået, at arten 148. Diglotta mersa (Halid. ). WJ: Sønderho, i antal skal benævnes lividipennis (Mannh.) (Zerche, 28.5.1991, i selskab med D submarina og Bembidion 1991). laterale (P. Jørum). 174. Aeralona consanguinea (Epph.) (Atheta c.). Ud­ 153. Silusa rubiginosa Er. SZ: Langebæk Østerskov bredt i den østlige del af EJ (fl. samlere). (V. Mahler). 174. Atheta orphana (Er.). EJ: Munkebjerg (V. 153. Phytosus balticus Kr. SJ: Vråby på Rømø (W. Mahler). Ziegler). 178. Calodera rufescens Kr. EJ: Uldum kær, l eks. 17.3.1991, 155. Bolitochara Iucida (Grav.). NEJ: Høstemark sigtet af løv og opskyl (0. Vagtholm­ skov, 1 eks. 4.8.1991, på Ganoderma applanatum, Jensen). sammen med B. mulsanti (0. Vagtholm:Jensen, 178. ltyochara rubens (Er.). WJ: Allerup Enge, 1 V. Mahler). eks. 27.12.1991, sigtet af opskyl (O. Vagtholm-J en­ sen). 155. Bolitochara mulsanti Sharp. NEJ: Høstemark Skov (0. Vagtholm:Jensen, V. Mahler). 179. Mealica Muls. & Rey. De nordeuropæiske ar­ ter af slægten er blevet revideret afMuona (1991). 155. Bolitochara obliqua Er. (Bangsholt, 1981). Ud­ Dette har givet anledning til navneændringer for bredt i EJ (V. Mahler m.fl.). enkelte af arterne (det skal bemærkes, at der i ar­ 156. lschnopoda leucopus (Marsh.) ( Tachyusa l.). U d­ tiklen er byttet om på hanner af exilis og exillima, bredt på Bornholm (V. Mahler m.fl.). hvilket fremgår af et separat rettelsesblad). 179. Meotica capitalis Muls. & Rey (exilis sensu 157. Gnypeta ripicola (Kies.) (Mahler, 1987). Også på Bornholm: Skelsmyr i Rønne Plantage, 3 eks. Hansen, 1964). Arten bør benævnes apicalis Be­ nick ( exilis au et. nec Knoch, capitalis au et. nec 13.6.1991; Læså v. Kalby, 2 eks. 11.6.1991 (V. Muls. & Rey) (Muona, 1991). Dette er således i Mahler). overensstemmelse med angivelsen hos Hansen 157. Gnypeta rubrior Tbtth. Udbredt i EJ (V. Mah­ (1970). At Mahler (1987), som anført af Muona ler). (1991 ), skulle have synonymiseret apicalis med exillima, er urigtigt. 158. Schistoglossa drusilloides (Sahl b.) (Hansen & al., 1990). WJ: Hastrup Plantage, 2 hanner og 1 180. Meotica lohsei Benick (hanseni Scheerp.) (jfr. hun 23.11.1991, sigtet af startuer ( Carex paniculata) Hansen & al., 1990). Arten bør benævnes pallens langs Skjern Å (0. Vagtholm:Jensen). (Redtb.) (Muona, 1991).

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 73 180. Deubelia picina (Aube) ( Ocyusa p.). F: Bellinge LAMPYRIDAE (P. Jørum). 200. Phosphaenus hemipterus (Goeze). B: Skelsmyr 181. Oxypoda lividipennis Mannh. bør benævnes i Rønne Plantage (V. Mahler). acuminata (Steph.) (Zerche, 1991 ).

182. Oxypoda exoleta Er. NEJ: Høstemark Skov (0. CANTHARIDAE Vagtholm :Jensen). 204. Malthades Kies. Nyere undersøgelser af hun­ 182. Oxypoda recondita Kr. F: Vormark (P. J ø rum). nerne af denne slægt er foretaget af Kangas (1989), som giver en nøgle til samtlige fennoskan­ diske arter. Også hunnerne af M. mysticus, guttifer og jlavoguttatus, der ikke vil kunne bestemmes PSELAPHIDAE v.h.a. nøglen i Danmarks Fauna (Hansen, 187. Plectophloeus nitidus (Fairm.). EJ: Vr. Lovn­ 1973b), synes at kunne adskilles ved de af Kangas kær (M. Hansen, J. Pedersen). anførte karakterer.

187. Plectophloeus nubigena (Reitt.) (Hansen, 1973a). NEZ: Bognæs Storskov (M. Hansen, H. MALACHIIDAE Liljehult). 206. Anthocomusfasciatus (L.). SZ: Præstø a. Pe­ *189. Bibloplectus minutissimus (Aube). Arten er nu dersen). fundet i Danmark (Ø). SZ: Ørslev Kohave v. Vor­ 207. Pamtinus Jemaralis (Er.). LFM: H yllekrog, l dingborg, l han og 2 hunner 4.5.1991, sigtet af eks. 2.9.1991, banket af marehalm (0. Martin). muldvarperede på solåben mosebund (M. Han­ sen, J. Pedersen). PHLOIOPHILIDAE 190. Batrisodes venustus (Reichenb.). F: Romsø (P. (Dasytidae partim) Jørum). 207. Phloeophilus edwardsi Steph. EJ: udbredt (fl. 191. 1jchus monilicamis Reitt. (Mahler, 1987). SJ: samlere). Vråby på Rømø, i antal17.10.1991, sigtet af apskyl (W. Ziegler). ELATERIDAE

213. Ampedus pomonae (Steph.) ( Elater p.). EJ: HISTERIDAE Stenberghalt (Uffe Seneca Nielsen leg.). 193. Abraeus granulum Er. SZ: Rådmandshaven i 213. Ampedus quercicola (Buys.) (Hansen, Kristen­ Næstve,d a. Pedersen). sen & al., 1991). Om arten, se nu også Martin & Munch (1992a). 194. Aeletes atomarius (Aube) (Acritus a.) (Hansen, 1970). F: Brændegård Sø (nord), i antal i fældet, 214. Ampedus erythrogonus (Mul!.) (Elater e.). EJ: hul bøg med angreb af Dorcus parallelepipedus og Vr. Lovnkær, l eks. 18.5.1991, i rødmuldet ege­ Lasius niger, i selskab medAbraeus perpusillus (P. J o­ stub på halvskygget, noget fugtig bund (P. Jo­ rum). rum).

195. Hypocaccus metalficus (Hbst.) (Saprinus m.). B: 214. Ampedus nigerrirnus (Lac.). Hos os nu også Arnager (V. Mahler). fundet i gran (LFM: Krenkerup Haveskov) (S. Munch, O. Martin). 216. Negastrius arenicola (Boh.) (Hypnoidus a.) LYCIDAE (Mahler, 1987). Også på Øerne. NEZ: Ølsemag• le Revle (0. Martin, S. Munch). 199. Dictyoptera nigrorubra (Deg.) (affinis Payk.). 216. Negastrius sabulicola (Boh.) (Hypnoidus s.). SZ: Også på Øerne. NEZ: Teglstrup Hegn, en halv Feddet (S. Munch). snes eks. 18.7.-21.7.1991, siddende i græsvegetati• onen, på en hegnspæl og en rødmuldet granstam­ 216. Zorochrus minimus (Lac.) (Hypnoidus dermestoi­ me. Også fundet i eg (Sødal Skov:). (Begge fund S. des Hbst.). NEZ: Frederikssund. Talrigelarver og Munch, O. Martin). · imagines fandtes under sten og ved græsrødder

74 En t. Meddr 60, 3 - 1992 mellem stenene på stranden lidt nord for byen. Den 12.5. sås en del imagines fremme på strand­ bredden ved 19-tiden (0. Martin, S. Munch). 216. Cardiapharus rujicallis (L.). Udbredt på Born­ holm (V. Mahler). 216. Dichranychus cinereus (Hbst.) ( Cardiapharus c.) Ufr. Hansen, Kristensen & al., 1991). LFM: Møns Fyr, yderligere nogle eks. maj-juni 1991 (O. Martin, S. Munch). 2 217. Melanatus rufipes (Hbst. ). Arten bør benæv• Fig. l, 2. Hunnens 7. rygled ( randbehåringen udeladt) nes villasus (Fourer.) (rufipes Hbst. nec Goeze) Ufr. hos l, Melanatus villasus (Fourer.) og 2, M. castanipes Bistriim & Silfverberg, 1985). Den har været (Payk.). Pilen angiver det u pigmenterede felt. sammenblandet med den følgende (castanipes) og synes her i landet at være mindre udbredt end gere). Gennemsnitlig større, 14-20 mm ... denne. Den forekommer hyppigst i vore sydlige la. castanipes og østlige egne og er tilsyneladende sjælden eller manglende i store dele af Vest- og Nordjylland. M. castanipes vil for hannens vedkommende som Sikre eksemplarer foreligger fra distrikterne SJ, regel relativt let kunne kendes allerede på det sva­ F, LFM, SZ, NWZ, NEZ og B (M. Hansen, O. gere hvælvede pronotum og de længere vinge­ Martin). dækker. Da hunnerne af de to arter derimod kan være vanskelige at adskille, bør man altid ved be­ *217. Melanatus castanipes (Pay k.) (efter villasus (ruji­ stemmelsen holde hanner og hunner adskilt (hos pes)). Arten er fundet i Danmark O, Ø, B), hvor begge er hunnernes følehorn kun ca. 1,6-1,7 gan­ den har været sammenblandet med den foregå• ge så lange som pronotums længde i midten). ende, med hvilken den synes at stemme overens i Forskellen i vingedækkernes længde: bredde for­ levevis. Den er almindelig og udbredt over hele hold hos hunnerne, som Lohse (1979) angiver - landet; fundet i alle distrikter (0. Martin, M. 1:2,6 hos villasus mod 1:2,85 hos castanipes- synes Hansen). ikke at være anvendelig for danske eksemplarers Arten kan indføjes i bestemmelsesnøglen i vedkommende. Hunnerne kan dog som regel ad­ Danmarks Fauna (Hansen, 1966) ved på side 50, skilles ved den i ovenstående nøgle nævnte forskel lin. 3 f.n. at ændre >>l. rujipes.« til »la«, og nederst m.h.t. hovedets punktur, men det må understreg­ på siden at indføje: es, at punkturen hos begge arter er noget varia­ la. Hovedet fortil ret tæt punkteret, afstanden bel. En anden karakter, som også synes at kunne mellem punkterne gennemgående omtrent adskille hunnerne, er angivet af Leseigneur så stor som punkternes diameter. Han: Pro­ (1972): 7. rygled (skjult under vingedækkerne) er notum mere hvælvet, vingedækkerne 3,2- en anelse bredere hos castanipes og har de to upig­ 3,6 gange så lange som pronotums længde i menterede felter ved bagranden bredere adskilt midten. Følehornene c. dobbelt (1,9-2,1 x) (sml. fig. l, 2). så lange som pronotums længde i midten. Hannen af castanipes adskiller sig fra hunnen Paramerernes krogformet udvidede spids­ parti forholdsvis længere, deres øvrige del (foruden ved længere følehorn) ved det noget sva­ (set fra oven) kun ca. 2,2-2,6 gange så lang gere hvælvede pronotum; en sådan kønsdimorfi som dette. Gennemsnitlig mindre, 12-18 findes ikke hos villosus. mm ...... l. villasus ( rufipes) 217. Melanatus punctolineatus (Pel.). Også på Øer• Hovedet fortil meget tæt punkteret, afstan- den mellem punkterne gennemgående me- ne. LFM: Møns Fyr sø f. Busene, talrige larver og get mindre end punkternes diameter. Han: imagines sidst i maj 1991, i jorden ved planterød­ Pronotum svagere hvælvet, vingedækkerne der (især græs) ved foden af et jorddige på en uop­ 3, 7-4, l gange så lange som pronoturos dyrket mark, bl.a. sammen med Panagaeus bipu­ længde i midten. Følehornene tydeligt over stulatus og Cardiopharus cinereus. Arten var hidtil dobbelt (2,2-2,4 x) så lange som pronotums kun kendt fra nogle bornholmske havskrænter, længde i midten. Paramerernes krogformet hvor de to smælderarter også er fundet sammen udvidede spidsparti forholdsvis kortere, de­ (0. Martin, S. Munch). res øvrige del (set fra oven) ca. 2, 7-3,2 gange så lang som dette (undtagelsesvis læn- 222. Agriates elongatus (Marsh. ). Arten bør benæv-

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 75 nes pilosetlus (Schiinh.) (elongatus auct. nec semplarer har tidligere fejlagtigt været meldt som Marsh.) (Burakowski & al., 1985). EJ: Pøt Mølle T duvali (jfr. Mahler, 1987). - Bestemmelsen af v. Frijsenborg, 1 eks. 15.7.1991 (S. Tolsgaard); arten er baseret på Reitters (1921) nøgle til de eu­ Vosnæs havskrænt, 1 eks. 30.6.1991 (V. Mahler). ropæiske Trixagus-arter (M. Hansen det.). Selv om Reitters beskrivelser i nogen grad er ret vage, synes arten at være temmelig karakteristisk. Den EUCNEMIDAE blev beskrevet fra Kaukasus, men da den for nylig 225. Hylis olexai (Palm) ( Hypocoelus o.) (M ah! er, også er meldt fra Finland (Muona, 1984) og Sve­ 1987) (jfr. Hansen, Kristensen & al., 1991). NEZ: rige (Lindeliiw & Lundberg, 1991), er de danske Frederiksdal Skov, yderligere ca. 20 eks. fund knap så overraskende. (M. Hansen). 26.7 .1991, løbende fremme på nogle opgravede og Arten kan indføjes i bestemmelsesnøglen i delvist brændte granstubbe (ved 14-15-tiden) Danmarks Fauna (Hansen, 1966) ved på side 104, sammen med 4-5 gange så mange H. foveicollis (S. lin. 4 f.o. at ændre >>3. obtusus.« til »3«, og efter lin. Munch, O. Martin); Teglstrup Hegn, en del eks. 10 f.o. at indføje: juli-august 1991, på en bøgestamme (S. Munch). 3. Kroppen mørkebrun til sort. Pronotums si­ 225. Xylophilus corticalis (Pay k.) (Xylobius c.). EJ: derandkant nående frem tillangt foran mid­ ten (fig. 7). Følehornskøllens 2 første led ved Staksrode Skov, 1 eks. 1990, på en bøgestamme spidsen omtrent lige afskårne (fig. 3). Vinge­ og i antal1991, i ask (S. Munch m.fl.). dækkernes striber gennemgående lidt kraf­ tigere punkterede. Han: Vingedækkernes THROSCIDAE siderand med en lang bræmme af tætstillede børster (fig. 5)...... 3. duvali 226. Trixagus duv ali (Bonv.) ( Throscus obtusus auct. Kroppen brunrød. Pronotums siderandkant nec Curt.). Hos Bangshalt (1981) blev det anty­ næppe nående frem til midten (fig. 8). Føle­ det, at de danske eksemplarer af nobtU.Sus« i stedet hornskøllens 2 første led indadtil ved spid- skulle henføres til duvali, men der nævnes intet sen noget skråt fremtrukne (fig. 4). Vinge­ om, at gamle angivelser af arten er blevet kontrol­ dækkernes striber gennemgående lidt finere punkterede. Han: Vingedækkernes side- leret. Faktisk har det kun været muligt at opspore rand med to små hårbundter, mellem disse 3 af de gamle eksemplarer, der står opført som kun spredt behåret (fig. 6) ...... 4. caucasicus nobtusus« (alle i coll. Z.M.). Eksemplarerne fra T caucasicus vil som regel allerede i felten let kun­ Flatø (1865) og Alsø Skov (1901) (jfr. Hansen, ne kendes fra vore andre Trixagus-arter ved sin ly­ 1970) tilhører begge- i lighed med eksemplarer­ se farve i forbindelse med den ringe størrelse ne fra Amager Fælled (j fr. Bangsholt, 1981; Mah­ (2,0-2,6 mm). ler, 1987)- duvali (M. Hansen det.). Det samme gælder formodentlig også eksemplarerne fra Orehoved og Resle Skov (meldt allerede af Mei­ BUPRESTIDAE nert i 1887), som nu synes at være gået tabt. Der­ 227. Chrysobothris affinis (Fabr.). NEZ: udbredt imod udgår lokaliteten Silkeborg, idet det (sand­ (fl. samlere). synligvis eneste) eks., som ligger til grund for denne angivelse - taget i 1901 af B. G. Rye og 228. Agrilus cyanescens (Ratz.). NWJ: Kås Skov v. meldt første gang i hans billefortegnelse fra 1906 Lihme, 1 eks. 5. 7.1991 (S. Tolsgaard). - har vist sig at tilhøre dermestoides (M. Hansen *229. Agrilus betuleti (Ratz. ). Arten er nu fundet i det.). Endelig udgår den hos Mahler (1987) Danmark (Ø) (Martin & Munch, 1992b). NEZ: nævnte lokalitet Tysmose v. Ledøje (jfr. nedenfor Smørmosen v. Bagsværd, l eks. 8.6.1991, på birk under caucasicus) (M. Hansen). (Stig Andersen leg., coll. Z. M.); Teglstrup Hegn, *226. Trixagus caucasicus Reitt. (efter duvah (obtusus talrige eks. i perioden 24.5.-23.7.1991,. på birk i auct. )). Arten er fundet i Danmark (Ø). SZ: Køge tørvemoseområder flere steder i skoven (0. Mar­ Losseplads, dels sigtet eller kravlende fremme tin, S. Munch). ved indgangen til dyreboer, dels aftenketsjet på 229. Aphanisticus pusillus (Oliv.). NWZ: udbredt steder med stor tæthed af sådanne, flere gange i langs kysterne (fl. samlere). antal, bl.a. 10.7.1985 (leg. G. Pritzl m.fl.). NEZ: 229. Habroloma nana (Payk.) (Trachys n.). Også på Tysmose v. Ledøje, 1 eks. 6.10.1984, sigtet affug­ Øerne. NWZ: Lumsås (S. Munch). tigt løv under pilebuske ved kanten af et vandhul på en fugtig eng (M. Hansen). Sidstnævnte ek- 229. Trachys troglodytes Schiinh. NWZ: Nekselø, 1

76 Ent. Meddr 60, 3 · 1992 sen & al., 1991). Efter 1950 også NEJ: St. Vildmo­ se og LFM: Fuglsang Park (P. Jørum).

HETEROCERIDAE 235. Heleracerus obsoletus Curt. SJ: udbredt langs vestkysten (fl. samlere). F: Maden på Helnæs (V. Mahler). 3 235. Heleracerus intermedius Kies. B: Sose Odde, l eks. 14.6.1991 (V. Mahler).

LIMNICHIDAE (Byrrhidae partim)

240. Limnichus pygmaeus (Sturm). B: Sose Odde (V. Mahler).

4 5 6 BYRRHIDAE

241. Gurimopsis setigera (Illig.) (Syncalypta s.). B: So­ se Odde (V. Mahler).

KATERETIDAE (Nitidulidae partim)

244. Kateretes rujilabris (Latr.) ( Cateretes r.). SJ: ud­ 7 8 bredt (K. Pedersen m.fl.). F: Maden på Helnæs Fig. 3, 4. Venstre følehorn hos 3, Trixagus duvali (Bonv.) (V. Mahler). og 4, T caucasicus Reitt. Fig. 5, 6. Venstre vingedække set fra siden hos hanner af 5, Trixagus duvali (Bonv.) og 6, T caucasicus Reitt. NITIDULIDAE Fig. 7, 8. Pronotum set fra siden hos 7, Trixagus duvali (Bon v.) og 8, T caucasicus Reitt. *246. Meligethes subaeneus Sturm. Arten er nu fun­ det i Danmark (Ø). F: Næs by og Skt. Klemens v. Odense, begge steder i antal 8.6.1991 på Hesperis matronalis, på let skygget, fugtig engbund (P. Jo­ eks. 30.5.1991 (H. Hendriksen) og 5 eks. rum, J. Runge). NEZ: Frederiksdal, l eks. 13.9.1991 (E. Palm); Veddinge Bakker, l eks. 15.9.1991, i blomst af Impatiens glandulijera (M. 4.11.1991 (E. Palm). NEZ: Ejby Ådal v. Ryegård, Hansen). Ifølge Koch (1989) lever arten på fugti­ i antal bl.a. 23.6.1991 (0. Martin, Jan Martin ge enge på forskellige korsblomstrede, bl.a. Carda­ m.fl.). Også fundet på Knautia (E. Palm). mine pratensis.

246. Meligethes atramentarius Fiirster. F: Skt. Kle­ SCIRTIDAE mens v. Odense (P. Jørum). (Helodidae) 246. Meligethes planiusculus (Heer) (Hansen, 231. Prionocyphon serricomis (Miill.). SZ: Rosenfelt 1988). LFM: St. Klinteskov, i antal 30.6.1991 og 0- Pedersen). senere, på Echium vulgare, i selskab med M. Iristis 231. Seirtes orbicularis (Panz.). NWJ: Stubhergård (P. Jørum m.fl.). Arten var hidtil kun kendt i l Sø. SZ: Rådsmandshaven i Næstved (begge fund eks. fra Hammeren (1919). J. Pedersen). 248. Meligethes lugubris Sturm. F: Ristinge Klint (P. Jørum). DASCILLIDAE 250. Epuraea rufomarginata (Steph.). NEJ: Høste­ 232. Dascilius cervinus (L.) (jfr. Hansen, Kristen- mark Skov (V. Mahler).

Ent. Meddr 60, 3 · 1992 77 252. Epuraea pygmaea (Gyll.). EJ: Viborg Hede­ plarer af bellaforeligger fra flere lokaliteter i NEZ plantage (J. Pedersen). (Folehave Skov, Donse, St. Dyrehave, Asserbo Pit., Tisvilde) (coll. Z. M. og M. Hansen). Bangsholts (1981) bemærkning om, at arten har RHIZOPHAG IDAE spredt sig og nu er fundet i alle distrikter, må såle• 256. Rhizophagus peiforatus Er. SZ: Ørslev Kohave des udgå. v. Vordingborg, 3 eks. 4.5.1991, sigtet af grenbun­ *268. Atomaria lohseiJohnson & Strand (efter bella). ke (J. Pedersen). Arten er fundet i Danmark (J), hvor den har væ• ret sammenblandet med bella. Den blev først kon­ MONOTOMIDAE stateret fra SJ: Vråby på Rømø (W. Ziegler). Ek­ semplarer foreligger endvidere fra WJ: Skallin­ 257. Monotoma spinicollis Aube (Hansen, Kristen­ gen (M. Hansen); Ringive Kommuneplantage sen & al., 1991). EJ: Egum, l eks. 5.10.1991, sigtet (M. Hansen); Hastrup Pit. (V. Mahler); Harrild af hestemøgskompost (0. Vagtholm:Jensen). Hede v. Brande (V. Mahler); Ejstrupholm (V. Mahler). EJ: Vrads Sande (M. Hansen).- Leve­ CUCUJIDAE vis antagelig som bella. Arten er yderst nærtstående til bella, fra hvilken 258. Oryzaephilus surinamensis (L.). NEZ: Frede­ den i ydre karakterer tilsyneladende kun adskiller riksdal, l eks. 12.8.1991, aftenketsjet ved Mølleå• sig ved farven. Den kan indpasses i bestemmel­ ens udløb fra Furesøen, sammen med l eks. af O sesnøglen i Danmarks Fauna (Hansen, 1950) ved mercator (M. Hansen, G. Pritzl). Begge eksempla­ på side 225 at foretage følgende ændringer: Lin. rer er formodentlig kommet fra nærliggende byg­ 14 f.n.: efter >> ... mørkere« indføjes (undtagen muger. lohsei)«. Lin. 6 f.n.: bemærkningen >>Hoved og 258. Oryzaephilus mercator (Fau v.). NEZ: Frede­ pronotum brunrøde« udgår, og >>5. bella." ændres riksdal, l eks. 12.8.1991, sammen med O surina­ til »8a.«. Efter lin. 2 f.n. indføjes flg.: mensis Ufr. ovenfor). Sa. Hoved og pronotum rødlige eller brunrøde (sjældent mørkere), vingedækkerne bortset 260. Cryptolestes Jerrugineus (Steph.) (Laemophloeus fra skuldrene (og ofte spidsen) mørkere, bru­ j). EJ: Thorsager(K.J. Siewertz-Poulsen); NEZ: ne eller sortbrune. Han: pararnerpladen Sundbyerne (S. Kristensen). jævnt rundet, uden afsatte ,,forhjørner« eller fremtrukket spids (fig. 9). Hun: spermatheca lidt mere vinkelformet krummet i midten, BIPHYLLIDAE spidsen tilspidset og en anelse >>nedadbøjet« (Erotylidae partim) (fig. 11)...... 5. bella - Ensfarvet gullig eller rød gul, vingedækkerne 262. Biphyllus lunatus (Fabr.) ( Diphyllus l.). Der dog undertiden en anelse mørkere end hoved foreligger stadig kun det hos Mahler (1987) og pronotum. Han: pararnerpladen med nævnte eksemplar (en puppe). Selv om fundom­ svagt afsatte ,,forhjørner« og stumpvinklet stændighederne synes at tyde på denne art, kan eller lidt fremtrukket spids (fig. 10). Hun: bestemmelsen ikke anses for helt sikker, og så spermatheca lidt merejævnt krummet, spid­ længe der ikke foreligger fund af imagines, synes sen lidt afrundet, ikke >>nedadbøjet« (fig. det forsigtigst ikke at betragte artens forekomst i 12) ...... 5a. lohsei Danmark som endelig fastslået (V. Mahler). A. lohsei vil for normalt farvede eksemplarers ved­ kommende let kunne kendes fra bella. Men indtil et større materiale er undersøgt- både med hen­ CRYPTOPHAGIDAE blik på arternes variation og deres udbredelse - 262. Paramecosoma melanocephalum (Hbst.). B: bør bestemmelsen kontrolleres ved undersøgelse Kobbeå v. Melsted (V. Mahler). af hannens pararnerplade eller hunnens sperma­ theca. 268. Atomaria Consanguinea Johnson (Mahler, 1987). EJ: Vrads Sande, l eks. 19.10.1991 (K. Pe­ 268. Atomaria diluta Er. SJ: Draved, eks. dersen leg., V. Mahler det.). 7 .6.1964, aftenketsjet. EJ: Silkeborg, eks. 20.8.1964 (begge fund K. Pedersen). 268. Atomaria bella Reitt. Denne art har været sammenblandet med den følgende. Sikre eksem- 268. Atomaria pulchra Er. (prolixa auct. nec Er.).

78 Ent. Meddr 60, 3 · 1992 1 eks. 26.1.1991 a. Pedersen) og 12 eks. 2.2.1991, sigtet dels fra Formica rufa tue, dels fra grannåle under granris og ved foden af grantræer, i selskab med talrige D elongata a. Pedersen, M. Hansen). NEZ: Bognæs Storskov (Eghoved), i meget stort ~11 antal19.5.1991, sigtet ved foden af en gammel eg; blandt godt 200 eks. af separanda fandtes kun 4 elongata (M. Hansen, H. Liljehult). NEZ: Ledre­ borg, 1 eks. 19.5.1880 (M. Hansen det., coll. Z. M.); Rosenborg Have i København, 1 eks. 1.5.1871, i drivbænk (M. Hansen det., coll. Z. M.).

g 10 12 *277. Adisternia watsoni (Woll.) (Hansen, Kristen­ Fig. 9, 10. Hannens parringsorgan hos 9, Atomaria bella sen & al., 1991). Der foreligger nu yderligere et Reitt. og 10, A. lohsei]ohnson & Strand. fund. NEZ: Nørrebro i København, 1 eks. ind­ Fig. 11, 12. Spermatheca hos 11, Atomaria bella Reitt. og sendt til Statens Skadedyrslaboratorium 12, A. lohsei]ohnson & Strand. 12.11.1991, fundet på en fugtig væg i en lejlighed (Omtegnet efter Johnson & Strand, 1968). (K. Arevad). Det ser således ud til, at arten nu bør EJ: Vr. Lovnkær (P. Jørum). regnes til den danske fauna.

268. Atomaria procerula Er. SJ: Draved, 1 eks. MYCETOPHAGIDAE 7.6.1964, aftenketsjet; Pamhule, 1 eks. 11.3.1961 (K. Pedersen). 280. 1jphaea decipiens Lohse (Hansen, Jørum & al., 1991). WJ: Billund, 1 eks. 4.8.1990, sigtet af 269. Atomaria basalis Er. (nitidula auct. nec Heer). kompost (0. Vagtholm-Jensen). EJ: Viskum Sav­ WJ: Klegod (K. Pedersen). værk v. Torsager, 2 eks. 9.5.1990, i gærende savflis 269. Atomaria pseudatra Reitt. (reitteri Løv.). Der (P. Jørum). foreliggeryderligere nogle fund fra NEZ (fl. sam­ lere). ENDOMYCHIDAE 270. Atomaria peltata Kr. F: Vormark (P. Jørum). 283. Syrnbiotes latus Redtb. NEZ: Sundbyerne, i 270. Atomaria munda Er. SJ: Pamhule Skov. WJ: antal juli-august 1991 og senere, dels løbende Dejbjerg. EJ: Silkeborg (alle fund K. Pedersen). fremme sent om aftenen på barkblottede partier af gamle træer (elm, hestekastanie), dels sigtet af 270. Atomaria morio Ko!. EJ: Silkeborg, 1 eks. svampet, halvtørt ved og smuld fra de samme 1.5.1964, i en muserede (K. Pedersen). træer; flere eksemplarer var helt friskklækkede 271. Ootypus globosus (Waltl). NEJ: Høstemark (G. Pritzl m.fl.). Arten, der overalt i sit udbredel­ Skov (V. Mahler). sesområde betragtes som en stor sjældenhed, var herhjemme hidtil kun kendt i 3 gamle eksempla­ rer (Schelenborg på Fyn; Keld Skov) og 1 eks. fra CORYLOPHIDAE Skejten v. Fuglsang (1975). 274. Orthoperus nigrescens Steph. Også i Jylland. 284. Lycoperdina bovistae (Fab r.). F: Kajbjerg Skov EJ: Vr. Lovnkær, i stort antal 17.10.1991, sigtet (P. Jørum). ved foden af en gammel eg (M. Hansen, J. Peder­ sen). COCCINELLIDAE LATRIDIIDAE 287. Nephus bisignatus (Boh.)(Scymnus b.). SJ: Vrå• by på Rømø (W. Ziegler). 274. Stephostethus alternans (Mannh.) (Lathridius a.). SJ: Frøslev Plantage, 1 eks. 18.7.1991 a. 287. Ryperaspis pseudopustulata Muls. B: Bethesda Runge). v. Dueodde, 1 eks. 10.6.1991, banket af blom­ strende fyr (V. Mahler). *276. Dienerella separanda (Reitt.) ( Cartodere s.). Ar­ ten er nu fundet i Danmark (Ø). SZ: Oreby Skov, 288. Halyzia sedecimguttata (L.) ( Coccinella s.) (j fr.

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 79 Hansen, Kristensen & al., 1991). NEZ: Melby RHIPIPHORIDAE Overdrev, 3 eks. i begyndelsen af juli 1991, på 310. Metoecus paradoxus (L.). EJ: Skåde, 1 eks. stranden (0. Martin). 5.9.1991 (S. Tolsgaard); SZ: Vordingborg, 1 eks. 289. Harmonia quadripunctata (Pant.) (Coccinella 18.9.1991, sværmende midt på eftermiddagen i q.). EJ: Mårup Vig (S. Tolsgaard). LFM: Ulfsha­ skyet vejr O- Pedersen). NWZ: Kårup Skov, 1 le 0- Pedersen). eks. sept. 1991, på en eg Oan Martin); NEZ: ud­ bredt (fl. samlere). 290. Coccinella magnifica Redtb. (distincta Fald.). EJ: Vrads Sande 0- Pedersen). ANASPIDAE CISIDAE 313. Anaspis schilskyana Csiki. Arten bør benæv• 291. Cis nitidus (Fabr.). Arten bør benævnes alter nes marginicollis Lindberg (schilskyana Hellen) Silfverb. ( nitidus au et. nec Fabr.) (Silfverberg, (Silfverberg, 1991). 1991). 313. Anaspis regimbarti Schilsky. EJ: Århus, 4 eks. 293. Sulcacis fronticornis (Panz.) (Cis. j). NEZ: 20.7.1986 på Heracleum i en have (K. J. Siewertz­ Frederiksdal, 1 eks. 12.8.1991, sigtet af svampet Poulsen). ved fra en bøgestub (M. Hansen). Arten er her­ 314. Anaspis costai Emery. LFM: Pederstrup O­ hjemme kun kendt fra Tureby og Sorø (forrige år• Pedersen). hundrede) samt Dyrehaven (enkelte fund, også i nyere tid). MELANDRYIDAE ANOBIIDAE 315. Hallomenus binotatus (Quens.). NEZ: Tegl­ strup Hegn (0. Martin). 299. Priobium carpini (Hbst.). SZ: Vordingborg, fåtallig 14.7.1991 og senere, indendørs 0- Peder­ 316. Hypulus quercinus (Quens.). EJ: Vr. Lovnkær sen). (P. Jørum). SZ: St. Fredskov v. Stensby (0. Mar­ tin). 300. Ochina ptinoides (Marsh.). LFM: Sundby Storskov, 2 eks. 11.6.1989 på Hedera helix (P. Jø­ 317. Melandrya barbata (Fab r.). EJ: Uld ru p Bakker rum). v. Sondrup, 1 eks. 11.6.1991 (H. Hendriksen leg., M. Hansen det., coll. Z. M.). 300. Dorcatomaflavicornis (Fabr. ). NEZ: Hellebæk Skov (0. Martin). TENEBRIONIDAE PTINIDAE 319. Cteniopus sulphureus (L.) (flavus Scop. ). F: Top­ 302. Ptinus dubius Sturm. B: Bethesda v. Dueodde pen på Helnæs O- Runge). (V. Mahler). 321. Eledona agricola (Hbst.). SZ: Rådmandsha• ven i Næstved 0- Pedersen m.fl.).

OEDEMERIDAE 322. Diaperis boleti (L.). LFM: Skoven på Ulfsha­ 305. Oedemera nobilis (Scop.). Udbredt og almin­ le, i Polyporus på eg (M. Hansen, J. Pedersen). delig på Bornholm (fl. samlere). 322. Piatyderna violaceum (Fabr.). NEZ: udbredt Oan Martin, O. Martin m.fl.). Også under elle­ SALPINGIDAE bark Oægerspris) (0. Martin). 306. Lissoderna cursor (Gyll.). EJ: Hestehaven v. 322. Alphitophagus bifasciatus (Say). EJ: Thorsager Kalø, l eks. 16.7.1988 (K. J. Siewertz-Poulsen). (K. J. Siewertz-Poulsen). 324. Uloma cutinaris (L.). LFM: Halstedkloster ANTICIDAE Dyrehave (0. Martin). 309. Anthicus bimaculatus Illig. LFM: Hyllekrog 324. Alphitobius diaperinus (Panz.). WJ: Asp. (0. Martin). NWJ: Resen v. Struer. (Begge fund O. Mehl).

80 Ent. Meddr 60, 3 · 1992 SCARABAEIDAE 364. Chrysolina brunsvicensis (Grav.) (Chrysomela b.). SZ: SorøSø's vestbred (E. Palm). 326. Onthophagus coenobita (Hbst. ). LFM: udbredt (fl. samlere). 369. Gonioctena pallida (L.) ( Phytodecta p.). EJ: Mausing 0- Pedersen). 329. Aphodius pietus Sturm. WJ: Harrild Hede v. Brande og Ejstrupholm (V. Mahler); Kongens­ 377. Longitarsus brunneus (Dft. ). F: Bellinge (P. Jø­ hus Mindepark 0- Pedersen). rum). 377. Longitarsus quadriguttatus (Pont.). F: Maden 330. Aphodius boreafis Gyll. SJ: Vråby på Rømø (W. Ziegler). på Helnæs 0- Runge). 378. Altica brevicailis Foudr. (Haltica b.) (j fr. Han­ 331. Aphodius sordidus. (Fabr.) (jfr. Hansen, Kri­ sen, Kristensen & al., 1991). Også på Bornholm: stensen & al., 1991). Arten er i nyere tid også fun­ Salne v. Gudhjem, i antal 2.-5.6.1991, på hassel­ det B: Gravgærde ca. 2 km s.f. Åkirkeby, enkeltvis buske sammen med Anthribus fasciatus (V. Mah­ med års mellemrum på lys, senest l eks. 6.8.1991 ler). (P. Bolter). 3 79. Asiorestia sublaevis (Motsch.) ( Crepidodera s.). 336. Osmoderma eremita (Scop.). LFM: Halsted­ De danske eksemplarer tilhører den nærtstående kloster Dyrehave, imagorester i en væltet eg, ja­ A. motschulskii Konstantinov. Den rigtige sublaevis nuar 1991 (0. Martin). er ifølge Konstantinov (1991) en asiatisk art. 33 7. Gnorimus variabil is (L.) ( octopunctatus Fabr.). 379. Asiorestia interpunctata (Motsch.) (Crepidodera SZ: Knudskov, genfundet efter mere end 30 års i.). SZ: Sorø Sø's vestbred, 2 eks. 18.7.1990 (E. forløb, talrige larver i flere stadier, marts 1990, i Palm leg., M. Dob er! det.) og Flommen v. Sorø, l en nedfalden egegren. Nogle imagines fremkom eks. 28.7.1990 og 3 eks. 27.7.1991 (H. Hendrik­ senere på året (0. Martin, S. Munch). sen). Disse eksemplarer stemmer overens med den i Tyskland benævnte interpunctata, hvis identi­ tet synes bekræftet ved penistegningen hos Kon­ CERAMBYCIDAE stantinov (1991). Derimod tilhører det hos Bangs­ 340. Spondylis buprestoides (L.). Thorsager (K. J. halt (1981) meldte eks. (l han) fra EJ: Slåensøen Siewertz-Poulsen). anden art, hvis identitet endnu ikke har kunnet fastslås ( dværgeksemplar afferruginea?) (V. Mah­ 340. Arhopalus rusticus (L.) ( Criocephalus r.). LFM: ler). Mellemskoven v. Halskov (Poul Svendsen leg.). 380. Crepidodera nitidu/a (L.) (Chalcaides n.). F: 341. Obrium brunneum (Fabr.). SZ: Marienlyst Præsteskov v. Høgsholt O- Runge). Skov og Fladså Banker O- Pedersen). 382. Chaetocnema subcoerulea (Kutsch.) (Mahler, 342. Rhagium inquisitor (L.). EJ: Skaføgård (S. 1987). EJ: Hampen Sø, 2 eks. 31.8.1991 (H. Tolsgaard). Hendriksen). 346. Leptura aethiops Pod a ( Strangalia a.). NWJ: 384. Psylliodes crambicola Lohse. EJ: Sletterhage Kås Skov v. Lihme, 2 eks. 5. 7.1991 (S. Tolsgaard). og Fejrup Strand (V. Mahler m.fl.). 347. Molarehus umbellatarum (Schreb.). SZ: Mari­ 385. Cassida murraea (L.). LFM: udbredt på Midt­ enlyst Skov O- Pedersen). og Østlolland (fl. samlere). (348. Callidiellum rufipenne (Motsch.) (efter Calli­ dium violaceum ). Af denne østpalæarktiske art er et ANTHRIBIDAE dødt eks. fundet på Gl. Skagen strand, 7.6.1978 (S. Tolsgaard leg., M. Danilevsky det.). Eksem­ En status over de nordeuropæiske arter er givet af Palm (1992a). plaret har tidligere været meldt som Ropalopus signaticol/is Solsky (Knudsen, 1978).) 390. Anthribus fasciatus Forst. (Brachytarsus j). B: Salne v. Gudhjem, i antal 2.-5.6.1991, på hassel­ buske sammen med Altica brevicollis (V. Mahler). CHRYSOMELIDAE 390. Anthribus scapularis Gebl. (Brachytarsus s.). SJ: 358. Zeugophora frontal is Suffr. (scutellaris auct. nec DravedSkov, 1 eks. 19.5.1991, banketafMyricaga­ Suffr.). F: Engene v. Svendborg O- Runge). le (0. Vagtholm -Jensen).

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 81 CURCULIONIDAE Arten er nu også fundet i det fri. NEZ: Assistens Kirkegård i København, larver og imagines i 391. Otiorhynchus porcatus (Hbst.) (Hansen, 1970). stort antal i en hul poppel (H. Liljehult); Sundby­ F: Odense a. Runge). SZ: Oringe a. Pedersen). erne, resterne af et eks. i en hul elm a. Pedersen). 392. Otiorhynchus desertus Rosh. SZ: Mogenstrup 412. Phloeophagus thomsoni (Grill.) (Rhyncolus t.). Ås a. Runge, E. Palm). NEZ: Klinten V. Selsø (E. SZ: udbredt (fl. samlere). Palm). 412. Stereocorynes truncorum (Germ.) (Rhyncolus t.). 393. Phyllobius parvulus (Oliv.). Det i fortegnelsen SZ: udbredt (fl. samlere). omtalte, eneste danske eksemplar (Ribe 28.6.1900, leg. Rosenberg, coll. Z. M.) har vist sig 413. Acalles camelus (Fabr.). LFM: St. Klinteskov, at være en P virideaeris, og arten må således udgå 1 eks. 24.8.1991 a. Pedersen). som dansk Pedersen). a. 416. Bagous curtus Gy!!. NWJ: Feggeklit (E. Palm). 395. Trachyploeus angustisetulus Hansen (Mahler, 417. Dorytomus tremulae (Fabr.). LFM: Kohave v. 1987). B: Arnager Havn (V. Mahler). Nykøbing a. Runge). 395. Polydrusus flavipes (Deg.). SZ: Vemmetofte *417. Dorytomusfilirostris (Gy!!.) (efter tortrix). Ar­ Kloster Dyrehave a. Runge). ten er fundet i Danmark (Ø). NWZ: overdrevs­ 397. Barypeithesmollicomus(Ahr.). W]: Tørskind, i areal s.f. Stenrand Plantage v. Svebølle, 1 han antal 22.7 .1991, ved foden af en sandskrænt (O. 6.6.1990, sværmende omkring poppel sammen Vagtholm-J ens en). med D. langimanus (N. Esser). 398. Barynotus moerens (Fabr.). SJ: Favstrup a. 418. Dorytomus salicis Waltl. NWJ: Resen v. Struer Runge). (E. Palm).

399. Sitona gressorius (Fabr.) (Hansen, Kristensen 418. Dorytomus majalis (Payk.). NWJ: Resen v. & al., 1991). Også i Jylland. SJ: Frøslev Plantage, Struer (E. Palm). 1 eks. 11.10.1991, på Sarothamnus (K. Pedersen). 418. Dorytomus melanophthalmus (Payk.). SZ: Ant­ *400. Sitona cambricus Steph. Arten er nu fundet i vorskov (E. Palm). Danmark a), hvor den har været sammenblan­ 419. Thryogenes jiorii Zumpt (Hansen, Jørum & det med cinerascens. Der foreligger kun følgende al., 1991). LFM: Søholt (P. Jørum). fund. SJ: Genner, 1 eks. 1920 (coll. N. M.). WJ: Endrupholm, 1 eks. 25.9.1938 (A. Fock leg., coll. 422. Trichosirocalus thalhammeri (Sch.) (Mahler, N. M.).; NEJ: Skørping, 1 eks. 6.8.1888 (Hartvig 1987). NWJ: Oddesund Nord, 30.5.1991 (0. Jensen leg., coll. N. M.). (Alle E. Palm det.). Mehl).

400. Sitona regensteinensis (Hbst. ). F: flere steder på 427. Ceutorhynchus alliariae B ris. (Bangsholt, Vestfyn (P. Jørum m.fl.). 1975). F: Ferritslev (P. Jørum); NEZ: Bognæs Storskov (M. Hansen, H. Liljehult). 401. Tanymecus palliatus (Fabr.). NEZ: skydeterræ• net v. Jægerspris (0. Martin, S. Munch). 427. Ceutorhynchus rapae Gy!!. (Hansen, 1970). NWZ: Avdebo, 1 eks. 26.5.1991 (E. Palm). 402. Chromoderus affin is (Schrank) ( Cleonus Jascia­ tus Miill.). NWJ: Feggeklit (E. Palm). 430. Ceutorhynchus ignitus Germ. (Hansen, 1973a). F: Strib (P. Jørum). 403. Larinus planus (Fabr.). WJ: Ejstrupholm (V. Mahler). EJ: udbredt (fl. samlere). NWJ: Stub­ 431. Phytobius olssoni (Israels.) (Hansen, 1988). F: hergård Sø a. Pedersen m.fl.). Maden på Helnæs, 2 eks. 28. 7.1991, og i antal se­ nere, på Peplis i lille udtørret vandhul a. Runge). 403. Gronops lunatus (Fabr.). EJ: udbredt (fl. sam­ lere). 431. Neophytobius quadrinodosus (Gy!!.) (Phytobius q.). NWZ: Nekselø (E. Palm). 411. Cossonus parallelepipedus (Hbst.). EJ: Kjelle­ rup, larver, pupper og imagines i stort antal 434. Limnobaris pilistriata Steph. Arten bør be­ 19.10.1991, i en hulhed i en helt friskfældet sølv­ nævnes dolorosa (Goeze) (pilistriata Steph.) poppel (M. Hansen, J. Pedersen). (Dieckmann, 1991). 411. Euophryum confine (Broun) (Bangsholt, 1981). 434. Limnobaris t-album (L.). Varianten reitteribør

82 Ent. Meddr 60. 3 - 1992 benævnes ssp. atriplicis (Fab r.) (reitteri Munst.) 454. Caenorhinus interpunctatus (Steph.) (Rhynchites (Dieckmann, 1991). i.). EJ: udbredt (fl. samlere).

435. Anthonomus ulmi (Deg.) (inversus Bede!). B: Melsted, 11 eks. 19.-20.6.1991 (H. Hendriksen). SCOLYTIDAE

435. Anthonomus rufus Gyll. Også på Øerne. 456. Scolytus ratzeburgi Janson. EJ: udbredt (fl. NWZ: Kongstrup på Røsnæs, 10 eks. 11.4.1991 samlere). (E. Palm). 460. Crypturgus hispidulus Thoms. WJ: Gludsted 436. Brachonyx pineti (Pay k.). EJ: Thorsager, nogle Plantage a. Pedersen). eks. 12.4. og 20.5.1990 (K. J Siewertz-Poulsen); plantage v. Stubbe Sø, nogle eks. 13.4.1991 (T. LITTERATUR Munk). Bangsholt, F., 1975. Fjerde tillæg til »Fortegnelse over 436. Curculio betu/ae (Steph.) (cerasorum Payk.). Danmarks biller<< (Coleoptera).- EntomologiskeMed­ NWZ: UndløseÅmose, l eks. 18.8.1991, påBetula delelser 43: 65-96. Runge). a. Bangsholt, F., 1981. Femte tillæg til »Fortegnelse over 437. Ellescus scanicus (Payk.). EJ: Hestehaven v. Danmarks biller« (Coleoptera).- EntomologiskeMed­ Kalø (K. J Siewertz-Poulsen). F: Præsteskov v. delelser 48: 49-103. Høgsholt a. Runge). NWZ: Bjergsted Skov (E. Bangsholt, F., 1983. Sandspringernes og løbebillernes Palm). udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981 (Coleoptera: Cicindelidae and Carabidae).- Dansk 438. 1Jchius schneideri (Hbst.). NWJ: Oddesund Jaunistisk Bibliotek 4: 271 pp. København. Nord (0. Mehl). Bistriim, O. & H. Silfverberg, 1985. Additions and cor­ 438. 1Jchius lineatulus Steph. EJ: Kalø Slotsruin rections to Enumeratio Coleopterorum Fennoscan­ (H. Hendriksen). diae et Daniae. 2. - Notu/ae entomologicae 65: 143-154. Brunne, G. & H. Freude, 1976. Scartinae (pp. 64-73). 441. Gymnetron villosulum Gy!!. NWZ: Vesterlyng In Freude, H., K. W. Harde & G. A. Lohse: Die Kiifer (E. Palm, H. Hendriksen). Mitte/europas 2. 302 pp. Krefeld. 444. Rhynchaenus signifer (Creutz.) (avellanae Do­ Burakowski, B., M. Mroczkowski, & J. Stefanska, nov.). EJ: udbredt (fl. samlere). 1985. Chrzaszcze, Coleoptera(Buprestoidea, Elate­ roidea i Cantharoidea). - Katalog Jauny Polski 40 444. Rhynchaenus rufitarsis (Germ.) (Bangsholt, (Czesc XXIII, tom 10). 401 pp., l kort. Warszawa. 1975, 1981). SJ: Frøslev (Beckmanns Plantage), Campbell, J. M., 1991. A revision ofthe generaMyceto­ yderligere nogle eks. 27.8.1991 (H. Hendriksen). porus Mannerheim and Ischnosoma Stephens (Cole­ optera: Staphylinidae: Tachyporinae) ofNorth and 445. Rhamphus oxyacanthae (Marsh. ). Også på Central America. - Memoirs af the entomological Society Bornholm: Arnager (V. Mahler). af Canada 156: 1-169. Dieckmann, L., 1991. Die europaisehen Limnobaris-Ar­ APIONIDAE ten (Coleoptera, Curculionidae).- Beitriige zur Ento­ mologie, Berlin 41: 303-311. 449. Apion modestum Germ. (sicardi auct. nec Desbr.) (Mahler, 1987). NWJ: Stubhergård Sø, i Hansen, M., 1988. Syvende tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleoptera). -Entomologiske Med­ antal 1.8. og 4.8.1991 Pedersen m.fl.). -Også a. delelser 56: 131-162. på Øerne. SZ: SorøSø's vestbred, i antall8.8. og 24.10.1991 (E. Palm). Angivelserne fra Bornholm Hansen, M., 1992. Vandkæren »Berosus spinosus« - to arter i Danmark (Coleoptera, Hydrophilidae). - (jfr. Hansen & al., 1990) udgår ( = lotz). Entomologiske Meddelelser 60: 65-68. 452. Apion penetrans Germ. NWZ: Nekselø, 2 eks. Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & O. Vagtholm-Jen­ 17.5.1991 (E. Palm). NEZ: Ejby Ådal v. Ryegård, sen, 1990. Ottende tillæg til »Fortegnelse over Dan­ l eks. 24.8.1991 (E. Palm). marks Biller« (Coleoptera). -Entomologiske Meddelel­ ser 58: 11-29. ATTELABIDAE Hansen, M., P.Jørum, V. Mahler&O. Vagtholm-Jen­ sen, 1991. Niende tillæg til »Fortegnelse over Dan­ 454. Caenorhinus pauxiilus (Germ.) (Rhynchites p.). marks biller« (Coleoptera). -Entomologiske Meddelel­ SJ: Vemmingbund, l eks. 15.6.1987 (E. Palm). ser 59: 5-21.

En t. Meddr 60, 3 · 1992 83 Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler &J. Pedersen, Lohse, G. A., 1979. Elateridae (pp. 103-186). In Freu­ 1991. Tiende tillæg til nFortegnelse over Danmarks de, H., K. W. Harde & G. A. Lohse: Die Kiijer Mittel­ biller« (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 59: europas 6. 367 pp. Krefeld. 99-126. Lohse, G. A., 1989. Erganzungen und Berichtigungen Hansen, V., 1950. Biller XIII. Clavicornia 1. del. - zu Freude-Harde-Lohse nDie Kafer Mitteleuro­ Danmarks Fauna 55: 278 pp. pas« Band 4 (1964) (pp. 121-183). In Lohse, G. A. & W. H. Lucht: Die Kiifer Mitte/europas 12. l. Supple­ Hansen, V., 1964. Fortegnelse over Danmarks biller mentband. 346 pp. Krefeld. (Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser 33: 1-507. Mahler, V., 1987. Sjette tillæg til >>Fortegnelse over Hansen, V., 1966. Biller XXIII. Smældere og Pragt­ Danmarks biller« (Coleoptera).- EntomologiskeMed­ biller. - Danmarks Fauna 74: 179 p p. delelser 54: 181-235. Hansen, V., 1970. Tillæg til Fortegnelse over Dan­ Martin, O. & S. Munch, 1992a. Smælderen Ampedus marks biller(Coleoptera).- EntomologiskeMeddelelser quercicola (du Buysson, 1887) i Danmark (Coleopte­ 38: 223-252. ra, Elateridae).- Entomologiske Meddelelser 60: 5!-58. Hansen, V., 1973a. Tredje tillæg til nFortegnelse over Martin, O. & S. Munch, 1992b. PragtbillenAgritus betu­ Danmarks biller« (Coleoptera).- EntomologiskeMed­ leti (Ratzeburg, 1837) (Coleoptera, Buprestidae) delelser 41: 115-125. fundet i Danmark. -Entomologiske Meddelelser 60: 58. Hansen, V., 1973b. Biller X. Blødvinger, Klannere Meinert, F., 1887. CataJogus Coleopterorum (Eleuthe­ m.m. (2. oplag med tillæg). -Danmarks Fauna 44: 344 ratorum) Danicorum. Addidamentum tertium. p p. Fortegnelse over de i Danmark levende Coleoptera Johnson, C. & A. Strand, 1968. Noteson some species (Eleutherata). Tredie Tillæg. -Entomologiske Medde­ ofAtomaria s. str. (Col., Cryptophagidae) with desc­ lelser l: 33-80. riptions o f two species new to science. -Norsk entomo­ Muona, J., 1984. Trixagus caucasicus Reitter found in logisk Tidsskrift 15: 93-96. Finland (Coleoptera, Throscidae ). - Notu/ae entomo­ Kangas, E., 1989. Untersuchungen iiber die Weibchen logicae 64: 89-90. der Gattung Malthades Kiesenwetter (Coleoptera, Muona,J., 1991. The North European and British spe­ Cantharidae). - Annales Entomologici Fennici 55: cies ofthe genus Mealica Mulsant & Rey (Coleopte­ 29-33. ra, Staphylinidae). - Deutsche entomologische Zeitschrift Knudsen, S. S., 1978. Rapaiapus signaticollis Solsky fun­ (N. F.) 38: 225-246 ( + separat rettelsesblad). det i Danmark (Col., Cerambycidae).- Entomologi­ Palm, E., 1992a. Bredsnudebillernes udbredelse i Dan­ ske Meddelelser 46: 131. mark og Nordeuropa (Coleoptera, Anthribidae). - Koch, K. (ed.), 1989. Die Kiifer Mitte/europas. Okologie 2. Entomologiske Meddelelser 60: 29-50. 382 pp. - Neustadt a.d. Aisch. Reitter, E., 1921. Bestimmungstabelle der Trixagidae, Konstantinov, A. S., 1991. K sistematike listoedov-blo­ Eucnemidae, Cerophytidae und Phylloceridae der shek roda Asiorestia (Coleoptera, Chrysomelidae, palaearktischen Fauna. - Wiener entomologische Zei­ Alticinae).- Zoologicheskii Zhurna/70, 4: 143-144 (på tung 38: 65-90. russisk med engelsk resume). Rye, B. G., 1906. Fortegnelse over Danmarks Biller 166 pp. Leseigneur, L., 1972. Coleopteres Elateridae de la fau­ København. nede France continentale et de Corse. -Bulletin men­ suel de la Societe linneenne de Lyon (supplement au nu­ Silfverberg, H., 1979. Enumeratio Coleopterorum Fenno­ mero de Fevrier 1972): 381 pp. scandiae et Daniae. 6 + 79 pp. - Helsinki. Lindelow, Å. & S. Lundberg, 1991. Skalbaggsfynd från Silfverberg, H., 1991. Nomenclatorial corrections in Medelpad med Trixagus caucasicus (Coleoptera, North European Coleoptera. - Entomologica Fennica Throscidae) ny fOr Sverige. - Entomologisk Tidskrift 2: 21-22. 112: 157-159. Zerche, L., 1991. Was ist Oxypoda lividipennis Manner­ Liljehult, H., 1992. Tachyta nana (Gyllenhal, 1810) ny heim, 1831 (Coleoptera, Staphylinidae)?- Entomo­ for Danmark (Coleoptera, Carabidae). - Entomolo­ logische Bliitter fiir Bio lo gie und Systematik der Kiifer 8 7: giske Meddelelser XX: XX-XX. 79-82. Lindroth, C. H. & al., 1985. The Carabidae (Coleopte­ ra) ofFennoscandia and Denmark.- Fauna entomolo­ gica scandinavica 15 (1): 1-225. Lohse, G. A., 1964. Staphylinidae l. In Freude, H., K. W. Harde & G. A. Lohse: Die Kiifer Mitte/europas 4. 264 pp. Krefeld.

84 En t. Meddr 60, 3 - 1992 Fungus-gnats from the Faroes (Di ptera, M ycetophilidae)

Jostein Kjærandsen and Lis L. Jørgensen

Kjærandsen, J. & L. L. Jørgensen: Fungus-gnats from the Faroes (Diptera, M ycetophilidae). Ent. Meddr 60: 85-87. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Fungus-gnats were trapped at four localities on the island of Streymoy, the Faroes in the period fromJul y 4th to November 26th, 1990. A total of 18 species were captured. Five of these were unrecorded from the Faroes, viz. Mycomya tenuis (Walker, 1856), Speolepta leptogaster (Winnertz, 1863), Boletina gripha Dziedzicki, 1885, Exechiafusca (Meigen, 1804 ), and Trichonta sp. All hitherto recorded species were recaptured, with the possible exception of Mac­ rocem stigma Curtis, 183 7 and Exechia spinigera Winnertz, 1863, the latter record proh­ ably being basedon a misidentification of Exechia spinuligera Lundstri:im, 1912. The Faroese fauna of fungus-gnats now comprises 18 species. J. Kjærandsen, Museum of Zoology, Museplass 3, N-5007 Bergen, Norway. L. L. Jørgensen, Department ofFishery and Marine Biology, University ofBergen, Bergen Hightechnology Senter, N-5020 Bergen, Norway.

Introduetion mens and was trapped with malaisetents The Faroe Islands consists of 18 small is­ and lighttraps at four localities o n the Faroe lands situated in the North Atlantic at ap­ island Streymoy (Table 1). The trapping prox. 62°N, 7°W, about 675 km W ofNor­ period ranges from July 4th to November way, 300 km NW of Shetland, and 450 km 26th 1990. The traps were emptied at irregu­ SE o f Iceland. The elimate is Atlantic with lar intervals. Due to strong winds and heavy frequent and strong winds, much rainfall rainfall there were periodic problems with (280 rainy days ), mild winters, and cool the traps. All traps were located near run­ summers. The temperatures o f the warmest ning water. The materialis preserved in al­ (August) and coldest (February) months are cohol and deposited at the Museum ofZool­ 11.1 °C and 4.1 °C, respectively (Bengtson, ogy, U niversity o f Bergen. 1981). The vegetation is greatly affected by farming and sheep-grazing, and is dominat­ cd by grass heath. Natural shrub- and wood­ Results land are completely absent. According to Species marked with an asterisk have not Bengtson (1981) the biota is almost entirely previously been recorded from the Faroes. West European. The Faroese fauna ofMycetophilidae has Macrocera sp. - Kvivik, l O' 04.-08.vii. and l O' previously been treated by Engel (1915) and 08.-13.vii. Pedersen (1971). Engel (1915) listed seven Mycomya lambi Edwards, 1941. - A total of 68 males and 11 females were taken at all four locali­ species. Pedersen (1971) accepted only two of ties from the start to ultimo October. these, and added eleven species. *Mycomya tenuis (Walker, 1856). - Nordradalur, Nipa, l O' 08.-15.viii. Materials and methods Sciophila nigronitida Landrock, 1925.- Kvivik, l O' The material comprises a total of 377 speci- 29.viii.-03.ix.

Ent. Meddr 60, 3 · 1992 85 Table 1. The four trapping localities o n the Faroe island Streymoy, with corresponding trap­ ping periods.

No. Locality Method Trapping period

l Kvivik Maiaiseten t 04. vii.-12.x.l990

2 Kaldbak Maiaiseten t 17 .vii.-15.ix.l990

3 Nordradalur, Stidin Lighttrap 08.vii.-26.xi.1990

4 Nordradalur, Nipa Lighttrap 08.vii.-26.xi.1990

*Speolepta tcptogaster (Winnertz, 1863). - Kvivik, to be themost common species at all four locali­ 1

86 Ent. Meddr 60, 3 · 1992 and Seguy (1940) synonymized the species svampemygarter genfanget. Exechia spinige­ without taking into consideration the varie­ ra Winnertz, 1863 er blevet nærmere disku­ ties. Pedersen ( 19 71) re ports E. spinigera teret, da denne art tidligere kunne være ble­ from the Faroes, referring to Landrock vet forvekslet med Exechia spinuligera Lund­ (1940) and Seguy (1940). Using Lundstram stram, 1912. Den færøske svampemygfau­ (1912), we found all the present specimens na omfatter herefter mindst 18 arter. to bel o n g to E. spinuligera which according to So6s & Papp (1988) occurs both in leeland Acknowledgements and in the British lsles. This species is also W e are indebted to G. E. E. Søli and T. An­ captured in Norway. E. spinigera on the dersen for commenting on the manuscript. other hand appears to be absent both in Norway, in Denmark, in the British Isles References and in leeland (So6s & Papp, 1988). It thus Bengtson, S. A., 1981. Terrestrial invertebrates seem reasonable to suppose that Pedersen's ofthe Faroe Islands: III. Reetles (Coleoptera). E. spinigera is in faet E. spinuligera, but a Check-list, distribution, and habitats. -Fauna norv. Ser. B 28: 52-82. eloser examination o f the material is needed Engel, E. 0., 1915. FaunaFæroensis, VI Dipte­ to clarify the problem. ren. Lycoriidae, Fungivoridae, Bibionidae, Pedersen ( 1971) mentions six species Melusinidae, Orphnephilidae, Phrynidae, record ed by Engel ( 1915) and not recap­ Limonidae und Tipulidae.- Zoo!. ]b. Sysl. 39: 95-102. tured in his study. Engel~s material is Gagne, R. J., 1981. A monographofthe Trichon­ regarded lost, and only ane of his species, ta. Witha Model for the Distribution af Holar­ Rymosiafasciata (Meigen, 1804) was accept­ tic Mycetophilidae (Diptera). - US Dept. Agr. ed by Pedersen due to the "excellent ciraw­ Tech. Bul!. 1638: 1-64. ing of the male genitalia" given by Engel. Hutson, A. M., D. M. Ackland and L. N. Kidd, 1980. Mycetophilidae (Bolitophilinae, Dito­ This condusion is strengthened by our myiinae, Diadocidiinae, Keroplatinae, record o f this species. ldentifications o f the Sciophilinae and Manotinae).- Handbk Ident. remaining 5 species Iisted by Engel ( 1915) Br. lnsects 9(3): 1-111. were based on fernaJes only. Of these, Landrock, K., 1927. Fungivoridae (Mycetop­ hilidae), in Lindner, E. (ed.) Die Pliegen der Brachypeza (P.) obscura Winnertz, 1863, is ac­ Paliiarktischen Region 2(8): 1-196. cepted as a Faroese species by So6s & Papp Landrock, K., 1940. Zweifliigler oder Diptera, ( 1988) despite that i t is marked with a ques­ VI: Pilzmiicken oder Fungivoridae, in Dahl, tion mark in Engel ( 1915) and rejected by F. (ed.) Die Tierwell Deutschlands 38: 1-166. Pedersen (1971). Lundstrom, C., 1912. Beitrage zur Kenntnis der Dipteren Finlands. VIII, Supplement 2. Mycetophilidae, Tipulidae, Cylindrotomidae Dansk sammendrag und Limnobiidae. -Acta Soc. Fauna Flora Fenn. 36(1): 1-39. På Færøerne, nærmere betegnet Streymoy Nielsen, P., O. Ringdahl and S. L. Tuxen, 1954. Diptera 1 ( exclusive o f Ceratopogonidae and (Strømø), blev der igennem sommer- og ef­ Chironomidae). - The Zoology of leeland 3( 48a): terårsperioden i 1990 indfanget svampemyg 24-30; 176-189. (Diptera, M ycetophilidae) med malaise- og Pedersen, B. V., 1971. Diptera Nematocera, in lysfælder på 4lokaliteter. Der blev ialt regi­ Sparck, R. and Tuxen, S. L. (ed.) The Zoology streret 18 arter, hvoraf 5 ikke er omtalt fra ojthe Faroes XLIIb: 1-71. Seguy, E., 1940. Diptt~res Nematoceres (Fun­ Færøerne før. Disse er Mycomya tenuis (W al­ givoridae, Lycoriidae, Hesperinidae, Bibioni­ ker, 1856), Speolepta leptogaster (Winnertz, dae, Scatopsidae, Phryneidae, Pachyneuri­ 1863), Boletina gripha Dziedzicki, 1885, Exe­ dae, Blepharoceridae). - Faunede France 36: 368 chia jusca (Meigen, 1804) og Trichonta sp. pp. So6s, Å. and L. Pap p, 1988. Catalogue ofpalaearctic Bortset fra muligvis to arter, Macrocera stigma Diptera. Valurne 3, Ceratopogonidae Curtis, 1837 og Exechia spinigera Winnertz, Mycetophilidae. Akademiai Kiad6, Budapest. 1863, blev alle tidligere kendte færøske 448 pp.

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 87 Mindre meddelelse Hansen sigtede yderligere 3 eksemplarer; senere er endnu nogle stykker fundet. En forespørgsel Tachyta nana (Gyllenhal, 1810) ny for Dan­ hos distriktsgartner Jørn Bjerggård gav oplys­ mark (Coleoptera, Carabidae) ning om, at stammerne var kommet fra Christi­ En dag i februar 1992, da jeg havde besøg af Mi­ anshavns Vold og havde ligget på stedet i ca. 5 år. chael Hansen, viste jeg ham nogle ubestemte Faktisk er der siden (19.iii.1992) også fundet et en­ bembidier. Interessen samlede sig hurtigt om kelt eksemplar af arten ved Refshalevej på Chri­ nogle små matte eksemplarer, der overraskende stianshavn (G. Pritzl). viste sig at være Tachyta nana. Dyrene blev taget på Det kan i den forbindelse være af interesse af Amager Fælled den 23.vi.1991 (3 eksemplarer var nævne, at der fra Christianshavn kendes flere blevet hjembragt). Efter en gennemgang af ar­ trælevende biller, som er meget sjældne i det øvri­ tens biologi mente jeg at kunne placere findeste­ ge Danmark, bl.a. Ampedus praeustus, Dryophthorus det til nogle henkastede træstammer. Et besøg på corticalis og Syrnbiotes latus. Det er meget sandsyn­ stedet 16.ii.1992 bekræftede dette, idet Michael ligt, at i hvert fald nogle af disse arter - blandt dem også Tachyta nana - er kommet hertil for man­ ge år siden med tømmer udefra (Skandinavien?), og takket være de betydelige mængder af opma­ gasineret træ ved Orlogsværftet har kunnet yngle videre eller endog sprede sig til »naturlige« habi­ tater i området. Thure Palm (Meddelandenfrån Statens Skogsforsk­ ningsinstitut 40: 142) skriver om arten, at den mest lever i liggende birkestammer med fugtigt ved, men også kan leve i andre stammer, sædvanligvis i gange med Upis og Trichius larver (ikke danske!) og disses ekskrementer og larvehuder. Arten me­ nes også at angribe barkbiller og springhaler. Palm har også fundet arten i gange af Scolytus rat­ zeburgi. Arten er boreomontan og palæarktisk Den er almindelig i Nordsverige, Norge og Finland. Iføl­ ge Horion (Faunistik der deutschen Kajer 1: 171-172) er den udbredt i Sydeuropas bjergegne. I Nord­ tyskland kendes kun få spredte, sikkert indslæbte, fund. Victor Hansen (Danmarks Fauna 76: 113) nævner den som forventelig, men næppe sand­ synlig. I vore nærmeste omgivelser kendes kun gamle fund fra det nordlige Skåne.

Henning Liljehult Rådmandsgade 40C, lejl. 69 2200 København N

88 Ent. Meddr 60. 3 - 1992 Snudebillen Phytobius olssoni Israelson, 1972: Kendetegn og beskrivelse af danske habitater (Coleoptera, Curculionidae)

Viggo Mahler & Ole Vagtholmjensen

Mahler, V. & O. Vagtholm :Jensen: The weevil Phytobius olssoni Israelson, 1972, diag­ nostic charactersand description ofDanish habitats (Coleoptera, Curculionidae). Ent. Meddr 60: 89-92. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

The weevil Phytobius olssoni Israelson, 1972 is recorded from 4 Danish Joealities (di­ stricts WJ, NWJ and F). The habitats are described. The hostplant is Peplis portula L. Diagnostic characters for Ph. olssoni and some related species are given.

Viggo Mahler, Steen Billes Torv 8, 2., DK-8200 Århus N, Denmark. Ole Vagtholm:Jensen, Søndermarksvej 301, DK-7190 Billund, Denmark.

I snudebillebindet i »Danmarks Fauna<< forholdene. På dette tidspunkt var arealet (Hansen, 1965) er Nanophyes globulus Germar ca. 20 x 50 m. Midt i vandhullet var anbragt nævnt som en art, der kunne forventes fun­ en foderautornat til ænder, hvilket havde be­ det i Danmark, og som lever på Vandportu­ virket, at sandbunden nu var dækket af et ret lak, Peplis portula L. Yderligere 2 arter snude­ tykt lag slam. biller, der er knyttet til samme plante, er På den tørlagte bred spirede små, spredte fundet nær Danmark. Det drejer sig om Na­ eksemplarer af Peplis frem, men trods nøje nophyes sahlbergi Sahlberg og den i 1972 be­ undersøgelse kunne der hverken findes skrevne Phytobius olssoni Israelson (lsraelson, gnavspor eller biller på dem. Højere oppe 1972). Da alle 3 arter er kendt fra både Skå• langs en del af bredden fandtes en tæt og ne og det nordlige Tyskland, har danske co­ kraftig, ca. 30 cm høj bevoksning af Peplis, leopterologer i mange år eftersøgt bestande der viste sig at have masser af rnillirnetersto­ af Peplis, men på grund af plantens spredte re, cirkelrunde gnavhuller i bladpladerne. forekomst og ret anonyme udseende var ef­ Et par hurtige ryst af nogle planter ned i sig­ tersøgningen i lang tid resultatløs. tespanden gav straks ca. 10 eks. af Phytobius olssoni, og en grundig sigtning af et lille om­ råde af Peplis-bevoksningen viste, at Ph. alsso­ Ved Vorbasse ni forekorn i meget stort antal på planterne I august 1986 fortalte Bjarne Moeslund om og på den sorte, lidt fugtige slambund ved en kraftig forekomst af Peplis ved et mindre roden. Eftersom Nanophyes globulus ved Peve­ vandhul i den sydlige udkant af Søndersø­ storf ved Elben er fundet på mere tørre par­ gård Plantage syd for Vorbasse (WJ) NG 06. tier end Ph. olssoni (Ziegler, 1986), blev de Viggo Mahler arrangerede få dage efter, den øverste partier af Peplis-bevoksningen un­ 31.viii.1986, en ekskursion dertil, sammen dersøgt grundigt, men også her fandtes rnedJane Anderson og Anne Marie og Jør­ »kun<< olssoni. gen Mahler. På den fugtige slambund fandtes sammen Vandhullet ligger tæt op til plantagen i et med Ph. olssoni en del andre biller, især løbe­ sandet hedeornråde. Det er lavvandet og må biller, vandkærer og rovbiller. Af sjældnere variere meget i udstrækning efter nedbørs- arter kan nævnes rovbillerne Carpelimus lind-

Ent. Meddr 60, 3 · 1992 89 rothi (Palm), Philonthus corvinus Er. og nigrita vandhullet med vand dels af naturlig nedbør, (Grav.) samt Atheta gyllenhal i (Thoms.). dels af tilløb fra en lille bæk, og vandstanden Ph. olssoni er af Ole Vagtholmjensen og er da på det dybeste sted ca. 1,5 meter. I løbet Viggo Mahler på lokaliteten genfundet i an­ af foråret tørrer vandhullet ganske langsomt tal 6.ix.1986. ud-ja selv bæktilløbet udtørrer i tørre somre - og man kan gå tørskoet overalt. Kun få planter kan selvsagt klare så eks­ Ringive Kommuneplantage treme ændringer i levevilkår - herunder Efter fundet af Phytobius olssoni på Vandpor­ bl.a. Vandportulak ( Peplis portula) og nok så tulak (Peplis portula) ved Vorbasse blev vi spændende findes der også her Skandinavi­ selvsagt mere opmærksomme på forekom­ ens eneste spontane forekomst af Bruskbæger sten af denne undseelige amfibiske små• ( Illecebrum verticillatum ). plante - dels for at konstatere hvor udbredt Plantagen ejes og drives afGive Kommu­ olssoni er, dels med henblik på at finde de på ne og naturfredningsmæssigt set er selve Peplis portula levende snudebiller Nanophyes vandhullet og dets omgivelser omfattet af globulus og sahlbergi i Danmark. Naturfredningslovens paragraf 43. Men det Vi blev herefter gjort opmærksomme på er værd at bemærke, at Give Kommune på en artikel i »Flora og Fauna« (Løjtnant & opfordring af DN har udarbejdet en pleje­ Worsøe, 1983) om Bruskbæger. I denne arti­ plan til sikring af områdets helt specifikke kel er omtalt >>en vintervåd, ca. 5 ha stor lav­ karakter. Planen er realiseret i løbet af ning i Ringive Kommunes Plantage (Give 1988-89 og omfatter afrydning af træopvæk• Kommune) nær Filskov«, og i den afslutten­ sten omkring indlandsklitterne samt ryd­ de floraliste er netop Vandportulak nævnt ning af et område med bjergfyr og birk. som en af dominanterne. Men endnu vigtigere (og glædeligt); i I februar 1987 besøgte Ole Vagtholmjen­ målsætningen i plejeplanen siges det bl.a., at sen »det temporære vandhul<< i Ringive kommunen ikke kan anbefale, at spildevand Kommuneplantage (WJ) NG08 for at tage af nogen art tilføres bækken eller det tempo­ stedet i nærmere eftersyn - og tog samtidig rære vandhul- at kommunen fremover ikke en pose sigtegods med hjem til nærmere un­ vil anbefale aktiviteter i og omkring områ• dersøgelse, og heri fandtes (lidt overrasken­ det, der medfører risiko for miljømæssigt de) nogle få eksemplarer af Phytobius olssoni uheldige påvirkninger af det temporære (siden fundet i stort antal). I det ovenfor vandhuls vanddynamik-at pløjning og så• nævnte sigtegods fandtes også en del andre ning af vildtblandinger ikke må foretages i interessante biller (herom senere), men først området - at der ikke må foretages hverken en nærmere omtale af denne meget specielle gødskning eller sprøjtning med kemiske be­ habitat. kæmpelsesmidler. Det temporære vandhul er beliggende Som oven for nævnt fandtes der en del in­ midt i den vestlige del af Ringive Kommu­ teressante biller i det omtalte sigtegods, som neplantage, og således godt beskyttet på alle gjorde, at vi besluttede at foretage en mere sider af den omliggende plantage. Området intens undersøgelse af lokaliteten. er beliggende på en afblæsningsflade i et Ole Vagtholmjensen har derfor siden gammelt indsande, er mod nord-nordvest 1987 besøgt lokaliteten ca. 1 gang månedligt omgivet af indlandsklitter med åbne brud­ året rundt, og desuden har enkelte andre co­ flader ned mod vandhullet, og tilhører et af leopterologer også lejlighedsvis besøgt stedet. de få naturområder, der kun minimalt er be­ I det følgende vil vi nævne nogle af de rørt af menneskelig aktivitet. Sammensæt• mest interessante fund: ningen og karakteren af områdets vegeta­ tion er helt styret af vanddynamikken i Blethisa multipunctata (L.), Pterostichus rhaeticus vandhullet. I løbet af vinterhalvåret fyldes Heer, Agonum versutum Sturm, Stenolophus mixtus

90 Ent. Meddr 60, 3 - 1992 (Herbst ), Acupalpus cansputus (Duft.), Lebia chlaro­ og Tyskland. I Sverige er den fundet i Skåne cephala (Hoffm.), Acratrichis silvatica Rossk., Chale­ ved Hii.ssleholm ( typelokaliteten) (Israel­ va Jeannel i B ritten, Quedius nitipennis (Steph. ), son, 1972) og i Blekinge (Lundberg, 1986). I Phylladrepa vilis (Erichs.), Eucnecasum brachypterum Tyskland er den som nævnt fundet ved (Grav.), Caryphium angusticalle Steph., Oxypada len­ Pevestorf i Niedersachsen (Ziegler, 1986) og tula Erichs., Hygrapara cunctans (Erichs.), Haplag­ i Oberpfalz (Lohse, 1983). lassa picipennis (Gyll. ), Phlaeapara concolor (Kraatz), Schistoglossa curtipennis (Sharp ), S. aubei (B ris.), A loconota languida (Erichs.), Atheta aretic a (Thoms.), A. ferminalis (Grav.), A. gyllenha/i Kendetegn (Thoms.), A. glabricula Thoms., A. boreella Brun­ Phytobius olssoni er ikke nævnt i >>Danmarks din, A. hypnorum (Kiesw.), A. basicornis (Muls. & Fauna<< (Hansen, 1965 ). I nøglen over Phyto­ Rey), A. montico/a (Thoms.), A. exeellens (Kraatz), Leptusa norvegica Strand, Placusa depressa Miiklin, bius-arterne er heller ikke nævnt Ph. zumpti, Stenus langitarsis Thoms., S. bohemicus Mach., Pieg­ der nu almindeligvis betragtes som en sær• aderus vulneratus (Panz. ), Cardiophorus rujicollis skilt art (Mahler, 1987), og da yderligere de (L.), Meligethes coeruleivirens Fors t., Epuraea pygma­ nævnte karakterer for Ph. velaris er utilstræk• ea (Gy!!.), Cryptolestesferrugineus (Steph. ), Chrysan­ kelige, medfører det følgende ændringer. thia nigricornis (Wes th.), Pytho Jepressus (L.), Rhyn­ Hos Hansen (1965: 285) erstattes bestem­ chaenus angustifrons (West ), Gymnetron beccabungae melsesnøglens punkt 7 af følgende: (L.), Bagous brevis Gy!!., Magdalis memnonia (Gy!!.), Phytobius alsson i Israelson, Ceutorhynchus 7. Oversiden i vidt omfang med gyldne el­ jennicus Faust og C. angulosus Boh. ler grønne, metalskinnende, små skæl. Pronotum i midtlinjen højst med en Desuden kan nævnes, at Mogens Holmen smal stribe større, lyse skæl. Vingedæk• og Viggo Mahler besøgte lokaliteten kerne med pletvis gråhvid skælklæd• 28.vi.1987, hvor vandhullet kort forinden var ning. Lårenes. inderste halvdel og spids udtørret. Blandt mange flyvende biller sås rødgule. et: Mellemskinnebenene med Agabus tabiatus (Brahm) i stort antal. Denne spidstorn; bagskinnebenenes spids på art var hidtil anset som ude af stand til at indersiden fladtrykt og lidt udvidet, flyve (Holmen, 1987). midt på indersiden med en udranding. 1. sternit med et bredt og dybt indtryk. 2. sternit med 2, fra midten af forran­ Øvrige fund den udgående, stærkt divergerende, tæt Foruden ovennævnte 2lokaliteter er Phytobi­ beklædte, gule børstestriber; bag disse et ret dybt indtryk ...... velaris us olssoni siden fundet yderligere 2 steder i - Oversiden med lidet iøjnefaldende, kob­ Danmark. NWJ (MJ 61): Førby Sø v. Nørre berfarvede, små skæl; i modsat fald Vorupør, 7 eks. 20.viii.1989, sigtet i en tæt pronotum og vingedækker med om­ bevoksning af Peplis ved søens nordende, fangsrig beklædning af store, gråhvide sammen med bl.a. Phytobius canaliculatus skæl. Lårene som regel mørkere. Cf: 2. Fåhr. og Blethisa multipunctata (L.) (Palle Jø­ sternit anderledes ...... 8. rum leg. et det.). Genfundet samme sted 8. Oversiden i vidt omfang med gyldne el­ 13.ii.1990 (Palle Jørum, Ole Mehl & Eivind ler grønne, metalskinnende, små skæl. Palm). F (NG 61): Maden på Helnæs, 3 eks. Pronotums sider og midtlinje samt vin­ 28.vii.1991 Gan Runge leg. et det.) og senere gedækkerne med omfangsrig beklæd• ning af større, hvide og grå skæl. Føle­ (PalleJørum), sigtet af Peplis. hornene korte og rødgule, 1. svøbeled Fundene er iøvrigt, bortset fra Helnæs• og køllens spids dog lidt mørkere. Låre• fundet, tidligere publiceret med en kort om­ nes basis og skinnebenene rød gule. et: tale i 7 .-9. tillæg til billefortegnelsen (Han­ Mellem- og bagskinnebenene med sen, 1988; Hansen & al. 1990, 1991). spidstorn. 2. s ternit med en tydelig, sort Udover de danske fund er Ph. olssoni end­ midtplet ...... 4a. zumpti nu kun kendt fra enkelte lokaliteter i Sverige - Oversiden med lidet iøjnefaldende, ko b-

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 91 3), set fra siden mere vinkelformet ned- adbøjet (fig. 4) ...... 3. quadrituberculatus Ph. oluoni minder i form og størrelse (2,1-2,7 mm) meget om mørkttegnede eksemplarer af quadrituberculatus, men adskiller sig ved de i nøglen nævnte kendetegn. Desuden er kroppen set fra oven lidt mere kugleformet, idet pronotum er lidt smallere og kortere 2 3 4 med mere rundede sider og vingedækkerne bag skuldrene mere rundede. Vingedækker• nes bageste, knudeformede parti er mindre Fig. l, 2. Penis af Phytobius olssoniset fra oven (l) fremtrædende, snuden er lidt kortere og fø­ og fra siden (2). lehornene oftest lidt mørkere. Fig. 3, 4. Penis af Phytobius quadrituberculatus set fra oven (3) og fra siden ( 4 ). Palle Jørum, Eivind Palm og Jan Runge takkes for oplysninger om fund m.m. Bjarne berfarvede, små skæl. Pronotum i midt­ Moeslund og Bernt Løjtnant takkes for op­ linjen højst med en smal stribe større, lysninger om voksesteder for Vandportulak grå skæl. Vingedækkerne med pletvis beklædning af større, hvide og grå skæl. Litteratur Følehornene længere og mørkere, sort­ Hansen, M., 1988. Syvende tillæg til >>Fortegnel­ brune eller brune, med lysere svøbeba­ se over Danmarks biller« (Coleoptera). - Ento­ sis. Lårene som regel mørke, skinnebe­ mologiske Meddelelser 56: 131-162. nene næsten altid med et mørkt parti Hansen, M., P. Jørum, V. Mahler & O. Vagt­ nær midten ...... 9. holm:Jensen, 1991. Niende tillæg til »Forteg­ 9. Benene kortere og kraftigere, bagskinne­ nelse over Danmarks biller<< (Coleoptera). - benene 5-6 gange så lange som brede. Entomologiske Meddelelser 59: 5-21. Vingedækkerne mere jævne, 3., 5. og Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & O. Vagtholm­ 7. stribemellemrum næppe stærkere Jensen, 1990. Ottende tillæg til »Fortegnelse hvælvede; knuderne på de ydre stribe­ over Danmarks Biller« (Coleoptera). - Entomo­ mellemrum svagere. Vingedækkernes logiske Meddelelser 58: 11-29. lyse skælklædning mindre iøjnefalden­ Hansen, V., 1965. Biller XXI. Snudebiller. - de. 0': Mellemskinnebenene med spids­ Danmarks Fauna 69, 524 pp. torn. l. og 2. sternit i midten med et Holmen, M., 1987. Agabus tabiatus flying. - The længdeindtryk, ensartet lyst skælklædt. Baljour-Browne Club Newsletter 4: 12. Penis setfra oven tilsmalnet mod spid­ lsraelson, G., 1972. Phytobius olssoni n. sp. sen (fig. 1), set fra siden ret jævnt ned- (C ol., Curculionidae). - Entomologische Blatter jiir Biologie und Systematik der Kajer 68: 167-169. adkrummet (fig. 2) ...... 3a. olssoni - Benene længere og slankere, bagskinne­ Lohse, G. A., 1983. Ceutorhynchinae (pp. 180-253). In H. Freude, K. W. Harde & G. A. benene ca. 7 gange så lange som brede. Lohse: Die Kajer Mitte/europas 11. 342 pp. Kre­ Vingedækkerne ujævne, 3. og især 5. feld. og 7. stribemellemrum stærkere hvæl• Lundberg, S., 1986. Catalogus Coleopterorum Sueci­ vede; knuderne på de ydre stribemel­ ae. 155 pp. Stockholm. lemrum kraftigere. Vingedækkernes Løjtnant, B. & E. Worsøe, 1983. Illecebrum verticil­ grove skælklædning gennemgående ly­ latum L. (Bruskbæger) - truet af udryddelse i sere og mere udbredt. O': Mellem- og Danmark. - Flora og Fauna 89: 23-30. bagskinnebenene med spidstorn. l. ster­ Mahler, V., 1987. Sjette tillæg til »Fortegnelse nit i midten med et længdeindtryk 2. over Danmarks biller« (Coleoptera). - Entomo­ sternit i midten med et ophøjet parti be­ logiske Meddelelser 54: 181-235. klædt med små, sorte skæl, så der dan­ Ziegler, W., 1986. (Col.div.) Neue und seJtene nes en skarpt markeret, sort midtplet i Kaferarten des Niederelbegebietes und den ellers lyse skælklædning. Penis set Schleswig-Holsteins. - Bombus 2 (74): 296- f~a oven svagt udvidet nær spidsen (fig. 298.

92 Ent. Meddr 60, 3 · 1992 Tetrops starki (Chevrolat, 1859)- en hidtil overset dansk træbuk (Coleoptera, Cerambycidae)

Ole Mehl & PalleJørum

Mehl, O. & P. Jørum: Tetrops starki (Chevrolat, 1859) - an overloaked Langhorn Beetle in Denmark (Coleoptera, Cerambycidae).

En t. Meddr 60: 93-96. Copenhagen, Den mark, 1992. ISSN 0013-8851.

Tetrops starki (Chevr.) has recently been found in three Joealities in Denmark: EJ: Sø­ dal Skov 1989, LFM: Frejlev Skov 1989, and LFM: Maltrup Skov 1990. Further­ more, a revision of material of Tetrops praeusta (L.) in Danish museum calleetions brought three older finds to light: NEJ: Hals Nørreskov 1961; SZ: Sorø 1913; and a find without indication of date o r Joeali ty. Diagnostic charactersand information on biology and distribution is given.

O. Mehl, Birkildvej 18, Asp, 7600 Struer, Danmark. P. Jørum, Åløkken 11, 5250 Odense S, Danmark.

Slægten Tetrops Stephens, 1831 er i Skan­ (LFM; UTM:32PF67), 3.6.1990. (P. Jørum dinavien repræsenteret ved to arter, nemlig & V. Mahler leg., coll. V. Mahler). Billen T praeusta (L.) og T starki (Chevr.), hvoraf blev nedbanket af udgående, tynde grene på den sidstnævnte hidtil kun har været kendt en soleksponeret, gammel ask, der står i et fra Norge og Sverige. indre skovbryn ud mod en fugtig eng. I sommeren 1989 blev T starki fundet to Skoven er heriøvrigt præget af mange gamle steder i Danmark, i begge tilfælde i et enkelt ege og bøge. Fundet er medtaget hos Han­ eksemplar. Det ene fund stammer fra Frej­ sen, Kristensen, Mahler & Pedersen (1991). lev Skov på Lolland (LFM; UTM:32PF96), Foruden disse nye fund findes tre danske 10.6.1989 (P. Jørum leg.). Billen, en et, blev eksemplarer af T starki af noget ældre dato, ketsjet i den østlige del af skoven ud mod alle i samlingen på Zoologisk Museum, strandengene ved Guldborg Sund. Skoven København: Hals Nørreskov, (NEJ; UTM: er her en frodig, blandet løvskov, domineret 32NJ72), 1961 (F. Bangsholtleg.); Sorø, (SZ; af eg og lind og med forekomst af ask. Det UTM:32PG54), 8.6.1913 (Rosenberg leg.); andet eksemplar, en 9, blev taget i Sødal det tredie eksemplar er uden data udover at Skov nordøst for Viborg (EJ; UTM: det oplyses at have tilhørt Fabricius de Teng­ 32NH36), 26.6.1989, under en ekskursion nagels samling. En gennemgang af samlin­ sammen med E. Palm (O. Mehlleg.). Billen gen på Naturhistorisk Museum, Århus, af­ blev aftenketsjet på en eng, der er centralt slørede ingen eksemplarer af T starki. beliggende i skoven og på tre sider omgivet Arterne af slægten Tetrops lægger æg i døde af gammel løvskov. Løvskovspartierne kviste og grene af løvtræer, hvori udviklin­ domineres af eg og hassel; ask forekommer gen til voksne biller gennemføres. T praeusta flere steder i skovens fugtige lavninger. er polyfag, idet den yngler i en række forskel­ Begge disse fund er nævnt i Hansen, Jørum, lige løvtræer, bl.a. æble, eg, lind, elm, ask og Mahler & Vagtholm-Jensen (1991). hvidtjørn. u d viklingen varer et eller to år; I 1990 blev yderligere et eksemplar ( 9 ) af billerne kommer frem i maj-juni. T starki T starki fundet på Lolland, i Maltrup Skov anses derimod for at være monofag, med

En t. Meddr 60, 4- 1992 93 ask, Fraxinus excelsior, som værtstræ (Bara­ at arten af den grund er blevet overset. En nowski, 1976; Starzyk & Lessaer, 1978). Den grundig undersøgelse af egnede ynglebioto­ foretrækker tynde og nyligt udgåede grene per i vore gamle løvskove vil derfor antagelig på levende træer. Arten er et år om sin ud­ vise, at T starki er mere udbredt end de indtil vikling; billerne kommer frem i maj-juni. nu registrerede fund lader formode. Schmidt (1958) beskriver T starkisomen ud­ Ved bestemmelsen af de to Tetrops-arter præget skovart i modsætning til T praeusta, lægger Schmidt (1958) vægt på forskelle i far­ som mere tiltrækkes af det åbne land, hvor ve og i dækvingernes punktur. Strand (1968) den angriber enkeltstående træer i hegn og præciserer artsforskellen yderligere ved parklignende bevoksninger. Eftersom T hjælp af de hanlige genitaliers form. Holz­ starki er kendt fra vore nabolande, er det ikke sebuh (1981) påviser artsforskelle i såvel pro­ overraskende, at den nu også er registreret notums behåring, skinnebenenes morfologi hos os. At det ikke er sket tidligere, skyldes som bagkroppens skierotisering og punktur. utvivlsomt i et vist omfang forveksling med På baggrund af de nævnte forfatteres arbej­ T praeusta- hvad de ældre museumseksem­ der kan skelnemærkerne mellem de to arter plarer illustrerer, men måske også at ask ik­ sammenfattes som følger: ke har billesamlernes store bevågenhed, og

Fig. 1. Tetrops starki ~ c

A B D E

c~--) Fig. 2. Tetrops praeusta

A B D E Fig. 1, 2. Artsforskelle mellem (diagnostic characters between) 1, Tetrops starki og 2, T praeusta. A, dækvingens farvemønster (colour pattern of ely tron); B, pronotums behåring (pilosity ofpronotum ); C, forskinnebenets form (shape offront tibia); D, formen på penis (shape ofpenis); E, de sidste bugled hos 9 set fra undersiden (terminal abdominal segments of 9, ventral view).

94 Ent. Meddr 60, 4 · 1992 Tetrops starki Tetrops praeusta Dækvingerne brungule med mørk sidestribe og Dækvingerne gule uden mørk sidestribe, med kraftig punktur, især mod spidsen. Spidspartiet svagere punktur, der ikke bliver kraftigere mod sort; dets afgrænsning fortil konveks. Bageste yd­ spidsen. Spidspartiet sort; dets afgrænsning fortil re hjørne af dækvingerne med en lille tand (Fig. noget udvisket og konkav. Bageste ydre hjørne af lA). dækvingerne uden tand (Fig. 2A).

Benene ensfarvet gule. Forbenene gule; mellem- og bagben, især lårene, mørkere.

Pronotums sider med lange, udstående hår, som Pronotums sider med lange udstående hår, som ikke er iblandet meget korte og tynde hår (Fig. er iblandet meget korte og tynde hår, især i den lB). bageste del (Fig. 2B).

Hos Cf er forskinnebenene udvidet mod spidsen Hos Cf er forskinnebenene ikke udvidet mod (Fig. lC). spidsen (Fig. 2C).

Penis tydeligt bredere end hos T praeusta; spidsen Penis tydeligt smallere end hos T starki; spidsen ikke udtrukket, næsten retvinklet (Fig. 1D). udtrukket og spidsvinklet (Fig. 2D).

Sidste bugled hos 9 stærkt udvidet, fordybet Sidste bugled hos 9 simpelt (Fig. 2E). bagtil og med en lille grube i fordybningen (Fig. 1E).

SOO 1000 km ....

6

Fig. 3. Udbredelsen af Tetrops starki er vist ved lodrette linier, baseret på følgende kilder: Bily & Mehl, 1989; Horion, 1974 & 1975; Lundberg, 1974 & 1986; Sama, 1986; Strand, 1968; og Bambus, 1983. De vandrette linier viser udbredelsen af ask, Fraxinus excelsior.

Ent. Meddr 60, 4 · 1992 95 Michael Hansen takkes for at have henledt vo­ Horion, A., 1974. Faunistik der mitte/europaisehen res opmærksomhed på de tre eksemplarer af T Kajer. Band XII: 128 p p. Cerambycidae-Bock­ starki i Zoologisk Museums samling. kiifer. Uberlingen-Bodensee. Horion, A., 1975. Nachtrag zur Faunistik der Litteratur mitteleuropiiischen Cerambycidae (Col). - Baranowski, R., 1976. Några for Sverige nya Nachrichtenblatt Bayerischen Entomologen 24: 115. skalbaggar. (Coleoptera).- Entomologisk Tidsk­ Lundberg, S., 1974. Några for Sverigenya skal­ rift 97: 117-123. baggar 3. (Coleoptera).- Entomologisk Tidskrift 95: 28-30. Bily, S. & O. Mehl, 1989. Langhorn Beetles (Co­ leoptera, Cerambycidae) ofFennoscandia and Lundberg, S., 1986. Cataiagus Coleopterorum Sueci­ Denmark. -Fauna entomologica Seandinavica 22: ae. Stockholm. 203 pp. Sama, G., 1986. Coleoptera Cerambycidae. Fau­ Bambus, 1983, (2) Heft 71, p. 283. na D'Italia 26: xxxvi + 216 pp. Holzschuh, C. von, 1981. Beitrag zur Kenntnis Schmidt, G. von, 1958. Untersuchungen iiberdie der europaisehen Tetrops-arten (Cerambyci­ mitteleuropiiischen Vertreter der Genus Tet­ dae, Col.). - Koleopteriologische Rundschau 55: rops Stephens (Col. Cerambycidae). - Mittei­ 77-89. lungen der Deutschen Entomologische Geselisehaft 17: 53-60. Hansen, M., P. Jørum, V. Mahler & O. Vagt­ holm-Jensen, 1991. Niende tillæg til >>Forteg­ Starzyk,J. R. & M. Lessaer, 1978. Studieson the nelse over Danmarks biller« (Coleoptera). - distribution, morphology and biology of Tet­ Entomologiske Meddelelser 59: 5-21. rops starki Chevr. (Col. Cerambycidae). - Zeitschrijt fur angewandte Entomologie 86: 35-46. Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler & J. Pe­ dersen, 1991. Tiende tillæg til »Fortegnelse Strand, A., 1968. Tetrops starki Chevr., en art ny over Danmarks biller<< (Coleoptera).- Entomo­ for Norden (C ol. Cerambycidae ). -Norsk Ento­ logiske Meddelelser 59: 99-126. mologisk Tidsskrift 15: 4 7-48.

96 Ent. Meddr 60, 4 · 1992 Sitona cambricus Stephens, 1831 ny for Danmark (Coleoptera, Curculionidae)

Eivind Palm

Palm, E.: Sitona cambricu.s Stephens, 1831 found in Denmark (Coleoptera, Curculionidae). Ent. Meddr 60: 97-99. Copenhagen, Denmark 1992. ISSN 0013-8851.

Sitona cambricu.s Steph. is recorded from 3localities injutland and one locality on Funen. The distribution and biology of cambricu.s and the related Sitona eineraseens Fahr. is reviewed.

E. Palm, Byvej 16, 4591 Føllenslev, Danmark.

Under mit arbejde med at kortlægge de danske snudebiller var jeg i april1991 på Naturhistorisk Museum i Århus. Her opdagede jeg tre eksem­ plarer af Sitona eambrieus Stephens, 1831, en art der ikke hidtil var påvist i Danmark. I flere uden­ landske værker står arten fejlagtigt opført som dansk, f.eks. hos Lindroth (1960), Silfverberg (1979), Dieckmann (1980) og Lundberg (1986). Fejlen opstod, fordi Sitona eineraseens Fahr. i sin tid Fig. l, 2. Hovedet set ovenfra af l, Sitona cambricu.s blev meldt som dansk under navnet S. eambrieus og 2, S. cineraseens. Typiske individer. og derfor også kaldtes S. eambrieus hos Hansen (1918). Dieckmann (1963) reviderede arten og op­ Hovedet, set ovenfra, uden ophøjed~, køle, dagede, at tre arter var sammenblandet. I den der oftest løber parallelt med snuden. Den­ forbindelse blev materialet på Zoologisk Mu­ ne oftest jævnt tilsmalnet i hele sin udstræk• seum kontrolleret afDieckmann og i den seneste ning. Følehornene røde eller rødbrune. Pe­ udgave af snudebillebogen (Hansen, 1965) blev nis tydelig tilsmalnet fortil, kun ca. halvt så arten derfor korrekt opført som S. eineraseens Fah r. bred ved afstudsningen (fig. 2,4) ... 2. eineraseens De tre arter er meget nærtstående og kan let forveksles, hvorfor de alle er omtalt her. De er let Den tredie art, S. puberulus Rtt. mangler køle på kendelige fra de øvrige arter i slægten ved de be­ hovedet, men både snuden og panden er stærkt hårede vingedækker, uden skælklædning. Kun indtrykt i midten og øjnene er stærkere hvælvet. Sitona punctieollis kan af og til optræde med så Pronotum har opstående hår (ses fra siden). Ar­ smalle skæl, at det ligner behåring, men arten har ten forekommer i Vest- og Sydeuropa, bl.a. også et ganske anderledes udformet hoved, med en i England og Skotland (Dieckmann, 1963). helt flad pande forsynet med et forsænket punkt mellem øjnene. Sitona cambricus Stephens, 1831 (Fig. 1,3,5) Den nye art kan hos Hansen (1965) indføjes på følgende måde. I nøglen side 79 ændres i pkt. 2 Meget lig S. eineraseens, kendelig på de i nøglen ••2. cineraseens« til »2a<< og nederst på siden ind­ nævnte karakterer. Længde 4-5,5 mm. føjes: Arten kendes i Danmark fra SJ: Gjenner (for­ mentlig = Genner) 1920 (uden findernavn), WJ: 2a. Hovedet, set fra oven, med to tydelige, op­ Endrupholm 25.9.1938 (A. Fock), NEJ: Skørping højede køle, der næsten løber fra følehorne­ 6,8.1888 (Hartvig Jensen) og F: Langesø nes indledningssted til gruben mellem øj­ 20.7.1890 (N. P. Jørgensen). De jyske eksempla­ nene. Snuden lidt, men tydeligt, indsnæv• ret bag følehornenes indledningssted. Føle­ rer befinder sig på Naturhistorisk Museum i År­ hornene mørke, for det meste sorte, højst hus, de fynske på Zoologisk Museum i Køben­ med brunlig rod. Penis med bredt, afstud- havn. set forkant (fig. 1,3) ...... 2a. cambricu.s I vore omgiVelser kendes arten kun mod syd.

Ent. Meddr 60, 4 - 1992 97 om følgende art. Længere mod syd er arten ud­ bredt, men sjælden. Habitaterne er sumpede steder, f.eks. i søernes bredvegetation, i moser eller på fugtige enge 3 4 langs med åer. lmago er nataktiv og holder sig om dagen under planterne. Arten lever på Lotus uligi­ nosus og L. corniculatus. Ved fodringsforsøg blev bladene af begge arter ædt (Dieckmann, 1980). Ægget er kugleformet, først lyst, siden sort. Larven klækker efter ca. 12 dage. Hunner med modne æg er fundet fra 25.5. til 29.6. (Dieck­ mann, 1980). Udviklingen foregår om sommeren og nyklækkede imagines er fundet i september. Imago overvintrer og kommer i Mellemeuropa Fig. 3, 4. Omrids af penis hos 3, Sitona cambricus frem sidst i april (Dieckmann, 1980). og 4, S. cinerascens. Sitona eineraseens Fahraeus, 1840 (Fig. 2,4,6) Den er udbredt i Tyskland, og også kendt i en Kendetegnene er opført hos Hansen (1965) og i række fund helt mod nord, f.eks. Oldenburg nøglen. (bl.a. de Østfriesiske Øer) (Briiggemann, 1873; Arten er i Danmark kendt fra WJ: Esbjerg Roben, 1901; Wiepken, 1883) og Sylt (A. G. Loh­ (mange eksemplarer. De ældste er fra 1901 (B. G. se) (Lohse, brev 1990). Her kaldes den ikke sjæl• Rye, A. C. Jensen-Haarup og N. P. Jørgensen), den. Der er også nye fund fra Langeoogs 1980 & det seneste eksemplar fra 26.9.1954 (A. Sørensen) 1984 (Griif, 1987). I Slesvig kendt fra Rencisburg ( coll. Naturhistorisk Museum, Århus)), Hjerting og Nortorf(Gebien, 1947) og fra det østlige områ• 1 stk. 20.8.1942 (A. West) (coll. Zoologisk Mu­ de fra Hiddensee, Zingst (L. Dieckmann) og Sa­ seum), Fanø 1 stk. 3.8.1928 (J. Andersen) (coll. nitz v. Rostock (L. Behne), begge steder i distrikt Zoologisk Museum). Hansen (1965) omtaler des­ RO ( = Rostock) (Dieckmann, 1980). Arten har uden nogle eksemplarer fra Kærgård Skov (fun­ også været angivet fra Sverige, men det drejer sig det af A. C. Jensen-Haarup og B. G. Rye (først

Fig. 5. Nordeuropæiske distriktsfund Fig. 6. Nordeuropæiske distriktsfund af Sitona cambricus. af Sitona cinerascens.

98 Ent. Meddr 60, 4- 1992 meldt hos Engelhart (1902)). Jeg har ikke set dis­ Bruggemann, F., 18 7 3. Systematisches Verzeichniss se. Endelig er arten fundet i LFM ved Knuthen­ der bisher in der Gegend von Bremen gefundenen borg Strand l stk. 25.9.1941 (A. West) (C all. Zoo­ Kaferarten. - Abhandlungen herausgegeben vom Natur­ logisk Museum) og l stk. 19.9.1968 (G. Pritzl). wissensehajtlichen Verein zu Bremen 3: 441-524. Denne art er i vore omgivelser langt sjældnere Dieckmann, L., 1963. Sitona cambricus Stephens und seine Verwandten (Coleoptera, Curculionidae). - end S. cambricus. Den har en vestlig udbredelse i Reiehenbaehia 2: 17-27. Europa. Nær vore grænser kendes kun et fund fra - 1980. Beitrage zur In sektenfaunader DDR: Coleop­ St. Peter-Ording i Slesvig 1990 (W. Ziegler) tera-Curculionidae (Brachycerinae, Otiorhynchi­ (Lohse, brev 1991). Fra hele Tyskland er i øvrigt nae, Brachyderinae ). - Beitriige zur Entomologie (Be­ kun kendt lidt ældre fund fra Wangeroog (Østfri• rlin) 30: 145-310. esisk ø) og Erpolzheim i Pfalz (Dieckmann, 1980) Engelhart, C., 1901-1902. Tillæg til Fortegnelserne og helt nye fund fra distrikt MA ( = Magdeburg): over de i Danmark levende Coleoptera. -Entomologi­ Siilldorf, Kreis Wanzleben 3 stk. 1.5.1981 og sene­ ske Meddelelser 2 række bd. 1: 113-378. re i antal (L. Behne) (Behne, 1982) og MA: Reck­ Gebien, H., 1947. Die Kafer des Niederelbegebietes lingen v. Stassfurt 6.10.1985 (W. Gruschwitz) und Schleswig-Holstein. Teil VIII. - Verhandlungen (Gruschwitz, 1987), Fra Sverige kendes kun et des Vereins fur Naturwissenschaftliche Heimaiforschung. gammelt eksemplar fra bland. Baranowski (brev Hamburg 29: 3-47. 1991) oplyser, at det står i Thomsans samling og Graf, H., 1987. Beitrag zur Kaferfauna Langeoogs.­ Entomologische Bliitter fur Systematik undBiologieder Ka­ er mærket »Oel«/Bhn ( = bland, Boheman). Jer 83: 65-90. Arten holder til på åbne, solvarme steder, over­ Gruschwitz, W., 1987. Bemerkenswerte und neue Rus­ vejende langs kysterne, eller på »saltsteder« inde seikafer im Bezirk Magdeburg (Col., C ure.).- Ento­ i landet. Den lever på forskellige Lotus-arter, i mologische Nachrichten und Berichte 31: 85-86. Danmark på kællingetand (L. corniculatus) (Han­ Hansen, V., 1918. Biller IV. Snudebiller. - Danmarks sen, 1965), i Tyskland også på smalbladet kællin• Fauna 22: 340 pp. getand (L. tenuis) (Behne, 1982); andre steder og­ - 1965. Biller XXI. Snudebiller. -Danmarks Fauna 69: så på andre arter i slægten. Udviklingen er ufuld­ 524 pp. stændig kendt. Ægget er rundt og i begyndelsen Lindroth, C. H. (Ed.), 1960. Cataiagus Coleopterorum gult (Gruschwitz, 1987). Hunner med modne æg Fennoscandiae et Daniae. 4 78 p p. Lund. er fundet både 12.5. (Dieckmann, 1980) og Lundberg, S., 1966. CataJogus Insectorum Sueciae 6.10.(Gruschwitz, 1987). Formentlig foregår ud­ XVII. Coleoptera 1960. Några kompletteringar. - viklingen i løbet af sommeren. Arten er fundet i Opuscula Entomologica 31: 171-177. antal sidst i juli og gennem august (langt de fleste - 1986. Cataiagus Coleopterorum Sueciae. 155 pp. Stock­ danske eksemplarer), men også, efter overvint­ holm. ringen, allerede 20. marts (Behne, 1982). Riiben, E., 1901. Vierter Nachtrag zu dem systemati­ Tak til Viggo Mahler for nattely og hyggeligt schen Verzeichniss der bis jetzt im Herzogtum 01- denburg gefundenen Kaferarten. - Abhandlungen he­ samvær i Århus, samt for gennemlæsning og kon­ rausgegeben vom Naturwissensehajtlichen Verein zu Bremen struktiv kritik af manus. 17: 203-215. Silfverberg, H. (Ed.), 1979. Enumeratio Coleopterorum Fennoscandiae et Daniae. 79 pp. Helsingfors. Litteratur Wiepken, C. F., 1883. Systematisches Verzeichniss der Behne, L., 1982. 113. Sitona eineraseens Fahr. - eine neue biss jetzt im Herzogthum Oldenburg gefundenen Art fur die Fauna der DDR (Col., C ure.).- Entomo­ Kaferarten. - Abhandlungen herausgegeben vom Natur­ logisehe Naehrichten und Beriehte 26: 283. wissenschajtliehen Verein zu Bremen 8: 39-103.

Ent. Meddr 60, 4- 1992 99 Anmeldelse give en oversigt over de arter, der forekommer i området, udmærker denne artikel sig ved at brin­ Kryzhanovskii, O. L. (ed.): Lepidopterous Fau­ ge oplysninger om biologien hos en lang række na of the USSR and Adjacent Countries. 405 p p, arter - oplysninger som i samme omfang næppe 1989. Pris 100 Gdl. findes samlet andetsteds. Desværre har artiklen Medvedev, G. S. (ed.): Key to the Insects ofthe kun få illustrationer. Herefter følger en lille arti­ kel (10 sider) med beskrivelser af 2 nye tortricider European Part of the USSR. IV. Lepidoptera. fra Centralasien og Zagulajev's (her stavet Zagu­ Part 1: xxvi + 991 pp, 1989. Pris 195 Gid. Part II: layaev) bud på fylogenien i overfamilien Tineoi­ x + 1092 pp, 1990. Pris 280 Gid. dea (19 sider). Så kommer Piskunov's artikel (18 Zagulajev, A. K.: Clothes Moths (Tineidae): sider) om gelechiide-triben Teleiodini, der i sin tid, da den blev publiceret på russisk, gav anled­ Subfamily Myrmecozelinae. - Fauna of the ning til en bedre gættekonkurrence blandt speci­ USSR, vol. 4, no. 5. xix + 547 pp, 8 pis, 1989. alister om, hvilke af hans nye arter der var syno­ Pris 125 Gid. nymer til allerede beskrevne. Næste bidrag er af Alle udgivet af E. J. Brill Publishing C omp., P.O. Falkovich om biologien hos coleophorider fra Ky­ zyl-Kums stepper i Uzbekistan. Her beskrives i Box 9000, NL-2300 PA Leiden, the Netherlands. nøgleform larver, sække og biologi hos et halvt hundrede arter, og deres sække er afbildet. Den­ Det tidligere Sovjetunionen udgjorde den største ne artikel afsluttes med beskrivelsen af 8 nye ar­ del af den palæarktiske fauraregion og indeholdt ter. De sidste 3 artikler handler om noctuider: samtidig nogle af de vigtigste udbredelsescentre Først et bidrag til uglernes morfologi (30 sider), for den palæarktiske fauna. Det er derfor af stor så en artikel om uglerne i et skov/steppe område i interesse for danske entomologer, hvad der for­ Ukraine (14 sider) og endelig 4 sider med beskri­ skes i og skrives om insekter i Sovjetunionen. Af velsen af en ny Oxytryphia art. politiske grunde har det været vanskeligt for fx. Bogen udkom på russisk allerede i 1973, og ik­ vesteuropæere selv at besøge og foretage undersø­ ke alle dens artikler har længere nyhedens inter­ gelser/indsamlinger i Sovjetunionen, men sovje­ esse, men det er alligevel godt at have dem til g æ n­ tiske forskere, især fra videnskabsakademiet i Le­ gelige. ningrad (nu St. Petersburg), har gjort en stor ind­ I serien n Fauna of the USSR« ( = Fauna sats for at undersøge og beskrive faunaen i det ko­ CCCP) publiceres revisioner af forskellige dyre­ lossale landområde. Imidlertid har næsten alle grupper. Selv om hovedvægten lægges på fore­ publikationer været trykt på russisk, så de fleste komsten inden for det tidligere Sovjetunionens har været henvist til at kigge billeder og genkende grænser, behandles arter, der forekommer i andre latinske artsnavne eller geografiske stednavne. dele af det palæarktiske faunaområde som regel På det amerikanske nationalmuseum i Wa­ også. Zagulajev's behandling af underfamilien shington har forskere, der har haft særlig brug for M yrmecozelinae er hans fjerde ud af fem bind at kunne benytte de russiske publikationer, siden om tineider. Det udkom på russisk i 1975. Denne 1960 haft mulighed for- med støtte fra det ameri­ gruppe møl er især udbredt i tørre områder i Asi­ kanske forskningsråd - at få nogle af dem oversat en og Afrika, og en del af larverne lever i boer af til engelsk. Flere af disse er nu- efter at være ble­ forskellige Hymenoptera. Bogen følger skemaet vet trykt i Indien - blevet udgivet af E. J. Brill's for seriens øvrige bind: forord, indholdsforteg­ forlag i Holland, og ovenstående fire bøger, der nelse, indledende afsnit om morfologi, biologi, især omhandler småsommerfugle, vil blive om­ udbredelse og klassifikation samt bibliografi (ialt talt her. ca. 125 sider). Forfatteren har her søgt at sam­ Den første bog er en samling artikler udgivet af menfatte al tilgængelig viden om Myrmecozeli­ O. L. Kryzhanovskii og tilegnet den afdøde rus si­ nae. Resten af bogen er en detaljeret omtale af de ske lepidopterolog A. S. Danilevskii. Som så ofte enkelte slægter og arter af underfamilien. Der an­ i den slags publikationer er det stort set det ene­ vendes ca. 4 sider på hver art (incl. illustration), ste, artiklerne har til fælles. Efter forord til såvel og selv på arter, om hvilke Zagulajev skriver, at den engelske som den russiske udgave indledes han ikke selv har set materiale, bruger han under­ bogen med en nekrolog over Danilevskii og en bi­ tiden flere sider. Beskrivelserne er meget detalje­ bliografi over hans entomologiske arbejder (5 si­ rede, hvilket dog kun til dels retfærdiggøres af, at der). Så følger en oversigt over slægten Hemerophi­ ikke alle arter er afbildet (og dette argument gæl• la (nu Choreutis) i USSR (13 sider) og et studie over der ikke for genitaliernes vedkommende). Der klassifikationer hos Tortricidae, især baseret på bringes også udførlige oplysninger om udbredel­ musklerne i det hanlige genitalapparat (37 sider). sen (også på udbredelseskort) og om biologien i Herefter kommer bindets største artikel: Kuznet­ det omfang, den er kendt. sov's gennemgang af viklerfaunaen i de fjernøstli­ ge områder af Sibirien (193 sider). Foruden at fortsættes på side 124

100 Ent. Meddr 60, 4- 1992 Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1991 (Lepidoptera)

Otto Buhl, Per Falck, Benny Jørgensen, Ole Karshalt & Knud Larsen

Buh!, 0., P. Falck, B. Jørgensen, O. Karshalt & K. Larsen: Records ofMicrolepidop­ tera from Denmark in 1991 (Lepidoptera). Ent. Meddr 60: 101-110. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

This artide reparts on interesting Danish Microlepidoptera collected in 1991, and comments on remarkable findings from previous years. The classification and nomenelature follow Schnack (ed.): Ent. Meddr 52: 1-163. Four species are new to the Danish fauna: Elachista triseriatella Stainton, 1854 (Elachistidae) was found in a large sand dune area in the southern part ofWestjut­ land. According to Traugott-Olsen (1988) there are several similar species in the group, and published information on the biology and distribution can therefore not be trusted. Coleophora boreel/a Benander, 1939 (Coleophoridae) was found in marshland areas in the southern part ofWestjutland. I t has so far only been found in Finland, Norway and Sweden, but is probably overlooked, as i t belongs to a camplex of closely related species. There aresom e variations in adult pattern and genitalia between specimens from different localities within the distribution area, and it can not be ruled out that more species are inelucled ·under the present conc~pt of C. boreella. The biology is unknown. Metzneria santolinella (Amsel, 1936) (Gelechiidae) was found in numerous larvae and adult specimens in a grave! pit near Copenhagen. Cydia grunertiana (Ratzeburg, 1868) (Tortricidae) was found as larvae in bark o f La­ rix trees in eastern Jutland and on Bornholm. I t has been discussed, if grunertiana mere! y is a form of C. pactolana (Zell.) o r a distinct species. I t is the authors' firm opin­ ion, that grunertiana is a distin et species. There are smal! but constant differences in the genitalia. The ground colour o f grunertiana is black-grey, in pactolana olive-brown. The underside o f the hindwing is unicolorous in the grunertiana male, whereas male pactolana has a spot oflight yellowish scales. C. grunertiana is with certainty known only from Austria, Germany, Czechoslovakia, Poland and Switzerland. The species will be dealt with in a forthcoming artide in Nota Lepidopterologica. The specimens o f Acleris lipsiana (Den. & Schiff.) and Acleris ruJana (Den. & Schiff.) in the calleetion of the Zoological Museum of Capenhagen have been examined. Both species are so variable that examination o f the genitalia can be necessary for identification. The figures in Larsen & Vilhelmsen (1986) are correct. Two new food­ plants for lipsiana have been discovered: Andromeda polifolia and Rubus chamaemorus. Two specimens of Coleophora ornatipennella (Hb.) have been found in the calleetion o f ZMUC, labelled from a Danish locality. I t is obviously a case of mislabellin g. C. ornatipennella is not found in Denmark. The artide also inelude a number of original biological observations. Foreign readers are wellcome to consult any ofthe authors for further information.

Correspondance to: Småsommerfuglelisten, Zoologisk Museum, Universitetspar­ ken 15, DK-2100 København Ø, Danmark.

Ent. Meddc 60, 4 · 1992 101 Denne oversigt over fund af nye, sjældne og NEPTICULIDAE biologisk eller faunistisk set interessante Stigmella conjusella (Wlsm. & Wood). NWZ: Dy­ småsommerfugle er udarbejdet efter de sam­ besø, antal la. 9.vii.1990, Betula (Birk) (U. Sene­ me retningslinier som de 12 foregående årsli• ca). Ny for distriktet. ster publiceret i Entomologiske Meddelelser. Stigmella tiliae (Frey). F: Tranekær, antal la. Der publiceres fund af fire for den danske 16.ix.1990, Tilia cordata (Småbladet lind) (P. fauna nye arter: Elachista triseriatella Stt. Falck, B. Jørgensen). (Elachistidae ), Coleophora boreel/a Ben. (Cole­ Stigmella aceris (Frey). LFM: Keldskov, antal la. ophoridae ), Metzneria santolinella (Arns.) 17 .viii.1991, Acer campestre (Navr). Imagines klæk• (Gelechiidae) og Cydia grunertiana (Ratz.) kede ca. 14 dage senere (P. Falck, B. Jørgensen). (Tortricidae ). Artiklen rummer desuden Stigmella ulmivora (Folog.). NWJ: Mønsted, antal originale, biologiske oplysninger om flere la. 9.ix.1991, Ulmus (Elm) (P. Falck). Ny for di­ arter. striktet. Den systematiske opdeling samt række• Stigmella carpinella (Hein.). NEZ: Kongelun den, 1 følgen og nomenklaturen følger »Katalog la. 1.x.1991, Carpinus betulus (Avnbøg) (H. K. Jen­ over de danske Sommerfugle<< (Schnack, sen). Ny for Sjælland. 1985). Opdelingen af Danmark i distrikter Stigmella assimilella (Zell. ). F: Sinebjerg, antal la. er ligeledes den samme som heri. Listen for 1.x.1990, Populus alba (Sølvpoppel) (B. Jørgen­ 1991 rummer 76 nye distriktsfund. Dette tal sen). Første fund fra distriktet efter 1960. afspejler- i lighed med sidste år- en betyde­ Stigmella continuella (Stt. ). EJ: Sejs, 1 la. lig indsamlingsaktivitet i SJ (Sønderjyl­ 10.viii.1991, Betula (Birk) (P. Falck); NWJ: Dover land), der dog fortsat er det dårligst under­ Plantage, flere la. 8.-20.viii.1991, Betula (Birk) (P. søgte af de 11 danske distrikter. Falck). Ny for begge distrikter. Fund af præ-imaginale stadier medtages Stigmella poterii (Stt.). F: Snarup Mose, antal la. normalt kun, hvis der foreligger klækket m a­ 6.x.1991, Potentilla erecta (Tormentil), Storelung, teriale. Navne på planter følger >>Dansk flere la. 12.x.1991, Potentilla erecta (Tormentil) (0. Buh!). Ny for distriktet. Feltflora<< (Hansen, 1981), og som noget nyt nævnes nu både planternes latinske og dan­ Stigmella roborella Oohans.). SJ: Åbenrå, 1 la. ske navne. Alle de i listen omtalte dyr befin­ 2.xi.1991, Quercus (Eg) (P. Falck). Ny for distriktet. der sig i findernes samlinger, hvis ikke andet Trijurcula headleyella (Stt.). LFM: Høvblege, 2 la. er anført. Forkortelserne NHMÅ henviser samt flere tomme miner 30.vii.1991, Frunella vul­ til Naturhistorisk Museum, Århus og garis (Almindelig Brunelle) (P. Falck); flere la. 15.ix.1991, Frunella vulgaris (Almindelig Brunelle) ZMUC til Zoologisk Museum, København. (P. Falck, G. Jeppesen); Jydelejet, antal la. Listen er et kollektivt produkt, men i de 16.ix.1991, Frunella vulgaris (Almindelig Brunelle) tilfælde, hvor enkeltpersoner har leveret (P. Falck, G. Jeppesen). Tidligere kun kendt fra grundige kommentarer til en art, anføres de LFM: Krenkerup, hvor arten sidst er set 1980, ansvarliges navne i parentes efter kommen­ idet lokaliteten nu er ødelagt ved tilgroning. tarerne, på samme måde som finderne an­ Ectoedemia atrijrontella (Stt. ). EJ: Hald Ege, 2 la. gives i parentes efter de enkelte fund. 13.iv.1991, Quercus (Eg); WJ: Stanghede, 3 la. Næste årsliste vil blive udarbejdet efter de 1.vi.1991, Quercus (Eg) (P. Falck). På begge lokali­ teter fandtes talrige tomme miner. Ny for Jyl­ samme retningslinier. Det er nødvendigt for land. Tidligere kendt i 3 eksemplarer fra LFM: os at få oplysningerne hertil skriftligt, senest Vindeholme, SZ: Vemmetofte og B: Olsker. på Entomologisk Årsmøde og helst på de dertil udarbejdede meldeskemaer. Disse kan rekvireres hos listens forfattere, som også ADELIDAE står til rådighed, hvis man er i tvivl om, hvad Nematopogon schwarziellus Zell. SJ: Kollund, 2 stk. man skal melde - eller om bestemmelsernes 20.v.1991 og l stk. 2.vi.1991 (P. Falck); WJ: Stang­ holdbarhed. Alle, der afleverer meldeske­ hede, 3 stk. 1.vi.1991 (P. Falck). Ny for begge di­ maer, får tilsendt et særtryk af listen. strikter.

102 Ent. Meddr 60. 4 · 1992 Nematopogon adansoniella (Vil!.). SJ: Kollund, l Falck). Ny for Jylland. Tidligere kendt i 2 eksem­ stk. 20.v.l991 (P. Falck). Første fund fra distriktet plarer fra NEZ: Asserbo 1950 og 1954. efter 1960. BUCCULATRICIDAE INCURVARIIDAE Bucculatrix ulmella Zell. NWJ: Mønsted, 1 stk. 3.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Phylloporia bistrigel/a (Hw.). NWJ: Flyndersø, l stk. 13.vi.l989 (P. Falck). Første fund fra distriktet efter 1960. YPONOMEUTIDAE Argyresthia ivella (Hw.). SJ: Draved Skov, stk. TINEIDAE 17.viii.1991 (P. Falck). Argyresthia sorbiella Stenoptinia cyaneimarmorella (Mil!.). LFM: Bøtø, 1 (Tr.). EJ: Løvenholm, stk. stk. 28.vii.1990 (U. Seneca). 7.vii.1991 (K. Gregersen, U. Seneca). Yponomeuta malinellus Zell. WJ: Kølvrå, 2 stk. Triaxomasia caprimulgella (Stt.). LFM: Krenkerup, 4 la. 14.iv.l991, i hul Fagus (Bøg) (M. Hansen, samt en del tomme larvespind på Malus (Æble) coll. ZMUC). 6.viii.1991 a. P. Baungaard). Yponomeuta rorrella (Hb.). EJ: Alken, 1 stk. Monopisfenestratella (Heyd.). LFM: Løgnor, 1 stk. 2.vi.1990 a. P. Baungaard, K. Larsen). Tidligere 1.viii.1990 (A. Madsen); SZ: Præstø, 2 stk. kendt i et eksemplar fra F: Næbbeskov. Ny for di­ 21.vii.-3.viii.1991 (0. Karsholt), Høve, 1 stk. striktet. 16.viii.1991 (H. K. Jensen); NEZ: Hedehusene, antal la. 14.vii.1991, Salix alba (Hvid-Pil) a. P. Tinea pallescentella Stt. NWZ: Mørkøv, 1 stk. Baungaard), Porsemose v. Risby, i antal 28.vii.1991 (K J ens en). 2.-15.viii.1991 (H. Hendriksen m.fl.), Vanløse, 4 stk. 7 .-20.viii.1991 (F. Vilhelmsen), Søborg, 2 stk. 20. og 24.viii 1991 (K. Larsen). Ny for EJ. Arten G RACILLARIIDAE breder sig fortsat i Danmark. Calybites phasianipennella (Hb.). SJ: Rømø, 2 stk. Yponomeuta sedella Tr. SJ: Draved Skov, 1 stk. 26.ix.1989 (P. Falck). Ny for distriktet. 10.viii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Parornix Ioganella (Stt.). NEJ: Højsande, Læsø, 9 Pseudoswammerdamia combinella (Hb.). SJ: Draved stk. 5.-6.vi.1991 (P. Falck), 1la. 25.vii.1991, Betuta Skov, 1 stk. 1.vi.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. (Birk) (U. Seneca). Cedestis subfasciella (Stph. ). SJ: Rømø, 1 stk. Parornixfagivora (Frey). SJ: Kollund, 3 stk. 12.v. og 24.vi.1977 (H. Hendriksen). Ny for distriktet. 2.vi.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Generostoma piniariella Zell. SJ: Rømø, 1 stk. Phyllonorycter nigrescentella (Logan). NWZ: Aksel­ 24.vi.1977 (H. Hendriksen). Ny for distriktet. holm, antal la. 21.ix.1990 Vicia (Vikke) (U. Sene­ Rhigognostis annulatella (Curt.). NEJ: Østerby, ca). Ny for distriktet. Læsø, antal la. 7 .vi.1991, Cochlearia danica (Dansk Phyllonorycter platani (Stgr.). LFM: Nykøbing, an­ Kokleare) (P. Falck), i antal ved tangtage ultimo talla. 27 .ix.1989 a. P. Baungaard). Ny for distrik­ juli og primo august (fl. samlere). tet. Arten er i flere omgange forgæves blevet efter­ søgt på strandengene på sydkysten af Læsø, hvor Phyllocnistis Iabyrinthella (Bjerk. ). NEJ: Høj sande, foderplanten vokser almindeligt. Som et kurio­ Læsø, 1 tom mine 17.vii.1990, Populus tremula sum fandtes larverne i stort antal på nordsiden af (Bævreasp) (P. Falck); Skoven, Læsø, 20 tomme tagene på tanghusene i Østerby. Her vokser Ko­ miner 24.ix.1990, Populus tremula (Bævreasp) (B. kleare på de fleste tangtage. (P. Falck). Jørgensen); Højsande, Læsø, 1 stk. imago og 1la. 6.vi.1991, Populus tremula (Bævreasp) (P. Falck); Ypsolopha alpella (D. & S.). WJ: Kærgård Planta­ Skoven, Højsande og Nordmarken, Læsø, antal ge, 1 stk. 10.viii.1991 (U. Seneca). Ny for distrik­ la. og pu. 20.-25.vii.1991, Populus tremula (Bævre• tet. asp) (H. K. Jensen, B. Jørgensen, U. Seneca); Uggerholt, antal pu. 14.vii.1991, Populus tremula OECOPHORIDAE (Bævreasp); Voerså, antal pu. 15.vii.1991, Populus tremula (Bævreasp); Stagsted Skov, antal pu. Agonopterix curvipunctosa (Hw.). SJ: Gallehus Skov, 16.vii.1991, Populus tremula (Bævreasp); Aså, antal 1 stk. 28.vi.1991 og 2 stk. 31.viii.-30.ix.1991 (P. pu. 16.vii.1991, Populus tremula (Bævreasp) (P. Falck). Ny for distriktet.

Ent. Meddr 60, 4 · 1992 103 Pseudatemelia latipennella Qackh). SJ: Kollund, 1 Elachista triseriatella Stainton, 1854 placeres i stk. 2.vi.1991 og 2 stk. 28.vi.1991 (P. Falck). den danske liste (Schnack (red.), 1985: 58) efter E. dispilella Zell. (0. Karsholt, F. Vilhelmsen). Schiffermuelleria stroemella (F.). EJ: Frijsenborg, 2 la. 23.iii.1991 i formuldet egeved og 2 stk. Elachista megerlella (Hb.). B: Rø, 1 stk. 9.vii.1983 25.vi.1991 (P. Falck). Ny for Jylland. (U. Seneca). Ny for distriktet. Tichonia tinctella (Hb. ). Arten er af Palm opført fra Elachista unifasciella (H w.). SJ: Kollund, 1 stk. NWJ på grundlag af et eksemplar i NHMÅ's 2.vi.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. samling fra Vinkel ved Lemvig (Schnack, 1985). Biselachista scirpi (Stt.). SJ: Rømø, 1 stk. 3.viii.1991 Der er imidlertid tale om en fejltydning af etiket­ (P. Falck). Ny for distriktet. ten, idet der på denne står Virket (LFM). Da vi ikke kender til fund fra NWJ, udgår arten fra det­ te distrikt. (0. Karsholt). COLEOPHORIDAE Coleophora frischella (L.). LFM: Løgnor, 4 stk. ELACHISTIDAE 2.vi.1991 (F. Vilhelmsen). Elachista nobilella Zell. SJ: Kollund, 1 stk. 2.vi.1991 Coleophora lithargyrinella Zell. NEJ: Voerså, 1 stk. (P. Falck); B: Bastemose, l stk. 2.vi.1982 (H. 16.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Hendriksen). Ny for SJ og første fund fra B efter 1960. Coleophora chalcogrammella Zell. EJ: Øer, l stk. 7 .vii.1991 (H. K. Jensen, U. Seneca). Ny for Jyl­ Elachista apicipunctella Stt. SJ: Kollund, 1 stk. land. 2.vi.1991 (P. Falck); NEJ: Østerby, Læsø, 3 stk. 6.vi.1991 (P. Falck). Ny for begge distrikter. [Coleophora ornatipennella Hb. 2 eksemplarer af denne art fandtes i ZMUC's danske samling Elachista rufocinerea (H w.). NWZ: Kaldred, i antal blandt materiale af den nærtstående C. lixella Hb. 25.v.1991; NEZ: Kattehale, 1 stk. 30.v.1991 (U. Se­ De er etiketteret »Nymølle, Hedemann«. Om li­ neca). Ny for NEZ. xella skriver Hedernann (1894: 270): »Ligeledes Elachista triseriatella Stt. WJ: Boldbjerge, l stk. først i Juli s. A. (dvs. 1893) ved Nymølle<<. Der er 2.vii. og 12 stk. 4.vii.1991 (F. Vilhelmsen). Ny for tale om Nymølle ved Brede i NEZ (Le., s. 258). Danmark. Imidlertid skriver Hedernann i samme artikel (s. Arten adskiller sig fra alle andre danske elachi­ 270), at han netop i juli 1893 hjemkom fra en stider ved sine hvide forvinger med spredte sorte udenlandsrejse. C. ornatipennella er en varme­ skæl (fig. 1). Mens det således ikke skulle volde krævende art, som kræver eksponerede sydskrå• problemer at kende triseriatella her i landet, er det ninger med stærk solopvarmning (Patzak, 197 4 ). betydeligt vanskeligere uden for Danmarks Den er ikke med sikkerhed kendt nord for Berlin, grænser. Det skyldes, at den tidligere så karakte­ og ved Nymølle er der ikke (og har næppe heller ristiske art for nylig er blevet splittet op i en række været) velegnede biotoper for arten. Da der yder­ nærtstående arter (Traugott-Olsen, 1988). Der mere er tale om en af de største og mest karakteri­ henvises til denne publikation for yderligere om­ stiske coleophorider, er det usandsynligt, at den i tale, samt afbildninger af genitalier med videre. øvrigt skulle være overset i Danmark. På bag­ Biologien er ikke med sikkerhed kendt. Larven grund af dette betragter jeg de to ovennævnte ek­ angives i litteraturen at minere i Festuca ovina (Få• semplarer som fejletiketterede, og arten bør ikke re-Svingel) og F longifolia (Svingelart). Disse op­ optages på den danske liste, før eventuelle nye og lysninger går tilbage til Hering (1891), der imid­ veldokumenterede fund foreligger]. (0. Kars­ lertid slet ikke omtaler triseriatella, men derimod halt). nævner, at de to Festuea-arter ifølge Steudel skal Coleophora sylvaticella Wood. SJ: Kollund, i antal være foderplanter for dispunctella (Dup.). Det vi­ 20.v.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. des således ikke, hvilken art denne oplysning gæl• der. De danske eksemplarer fandtes på en tør ind­ Coleophora boreella Ben. WJ: Fanø, 2 stk. landsklit med spredte græstuer i kanten af en he­ 17.vii.-1949, 29.vi.1952 (N. L. Wolff, coll. ZMUC); de. Her fløj de mellem kl. 6 og 7 om morgenen. Skallingen, 1 stk. 16.vii.1969 (0. Karsholt). Ny Udbredelsen af triseriatella er endnu mangel­ for Danmark. fuldt kendt. Traugott-Olsen omtaler den kun fra Arten ligner med sine brune forvinger med ly­ England og Frankrig, men den vil sikkert vise sig sere forkant især C. squamosella Stt., lassella Stgr. at være mere udbredt. Den art, der omtales og af­ eller små eksemplarer af sternipennella (Zett. ), og bildes som triseriatella hos Traugott-Olsen & Niel­ det er især sidstnævnte, den kan forveksles med. sen (1977), og som blandt andet forekommer i Det er karakteristisk for boreella, at forvingerne Sverige, skal nu hedde elsaella Traugott-Olsen, næsten mangler lyse længdestriber (fig. 2), og an­ 1988. tennerne normalt ikke er så tydeligt mørke-

104 Ent. Meddr 60, 4 · 1992 2

3 4

5 6

Fig. 1. Elachista triseriatella Stt. Hun, Dania, WJ: Figs 4, 6. Bryotropha planlariel/a (Tgstr.). Dania, Boldbjerge, 4.vii.1991. 8 mm. EJ: Dollerup, kl. af Sphagnum indsamlet 4.v.1992. Fig. 4. Han, 14 mm. Fig. 6. Hun, 11,5 mm. Fig. 2. Coleophora boreella Ben. Han, Dania, WJ: Fanø, 17.vii.1949. 11 mm. Fig. 5. Monochroa divisella (Dougl.). Han, Dania, Fig. 3. Metzneria santolinella (Arns.). Han, Dania, SZ: Ulse, 11.vii.1959. 16 mm (bagvingerne er ikke NEZ: Hedeland, la. 3.ix.1990. 16 mm. foldet ud ved præparationen). brunt/hvidt ringede som hos sternipennella. Vinge­ beslægtet med saxicolella og sternipennella. Han­ fanget for de tre danske eksemplarer er 10,5-11 genitalierne indtager nærmest en mellemposition mm (11-13 mm for 13 skandinaviske eksempla­ mellem disse, idet boreella kendetegnes af kombi­ rer). Til sammenligning har de fleste sternipennella nation af mikrotorne på anellus (disse mangler et vingefang på 13-15 mm. hos sternipennella) og torne på aedeagus (disse Genitalierne, der er afbildet hos Benancler mangler hos saxicolella). Også i hun-genitalierne (1939) og Bengtsson (1989) viser, at boreella er nært ligner boreella meget saxicolella og sternipennella

Ent. Meddr 60, 4- 1992 105 (der i øvrigt er meget vanskelige at kende forskel Mompha propinquella (Stt.). SJ: Sønderborg Hav­ på i disse organer). Karakteristisk for boreella er skrænt ved Dybbøl, l stk. 28.vi.1988 (H. Hen­ dog, at bagkanten af 8. segment forløber mere driksen). Ny for distriktet. regelmæssigt end hos de to andre arter. Biologien er ukendt. Bengtsson (1989) formo­ der, at Gnaphalium norvegicum (som ikke forekom­ COSMOPTERIGIDAE mer i Danmark) kan være foderplante. Det nære Cosmopterix zieglerella (Hb.). NEJ: Voerså, i antal slægtskab med arter, der lever på Chenopodiace­ 13.-15.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. ae ( Salturtfamilien) tyder på, at foderplanten skal søges i denne familie. Begge de danske lokaliteter ligger i områder med udbredte strandenge med SCYTHRIDIDAE rigelig forekomst af A triplex (Mælde) og Chenopo­ dium(Gåsefod), ogiNord-Norge(Nnø: Sommar­ Scythris potentillel/a (Zell.). NWZ: Saltbæk, i antal set), hvor jeg 26.vi.1972 samlede en lille række af 28.v.-12.vi.1991 (F. Vilhelmsen m.fl.). arten, var lokaliteten også en lille strandeng. Scythris cicadella (Zell.). LFM: Ulfshale, 4 stk. C. boreella er kun kendt fra spredte lokaliteter i 7.vii.1991 (0. Karsholt). Ny for distriktet. Finland, Norge og Sverige (sydligst i Halland) (Bengtsson, 1989), men den er sandsynligvis Scythris palustris (Zell.). EJ: Tirstrup, i antal overset. Den har tidligere været meldt fra Dan­ 28.vi.1991 (B. Jørgensen). mark på grund af de to eksemplarer fra Fanø Scythris laminella (D. & S.). NWZ: Korevle, 2 stk. (Deurs, 1953), men blev slettet igen af den danske 5.vii.1991 (K. Gregersen). Ny for distriktet. liste (Karsholt & Nielsen, 1976), da bestemmel­ sen ikke på dette tidspunkt kunne verificeres. Ar­ ten udviser nogen variation i såvel udseende som GELECHIIDAE genitalier. Skandinaviske eksemplarer er således gennemgående lidt større, har lidt mørkere for­ Metzneria santolinella (Arns.) (syn.: consimilella vinger og mørkere antenner end de få danske dyr. Hackm.). NEZ: Hedeland Grusgrav v. Hedehu­ På de ovennævnte eksemplarer fra Nord-Norge sene, antal la. 3.ix.l990, Anthemis tinctoria (Farve­ ses ingen mikrotorne på anellus, og Benancler Gåseurt) (F. Vilhelmsen); i antal 18.-27 .vi.1991 (1939) undersøgte også sådanne eksemplarer fra (flere samlere). Ny for Danmark. Nord-Sverige. Fremtidige undersøgelser må vise, Arten ligner de øvrige danske Metzneria-arter, om der er tale om en yderligere art. men kendes på den ekstra sorte plet på kanten ved Coleophora boreella Benander, 1939 placeres i roden af forvingen og på den sortbrune farve (hos den danske liste (Schnack (red.), 1985: 60) efter friske eksemplarer) med svage brune længdelini• C. sternipennella (Zett.). (0. Karsholt). er. De sorte punkter midt på forvingen er meget fremtrædende, (fig. 3). Vingefanget varierer fra 8 Coleophora versurella Zell. SJ: Rømø, l stk. till7 mm. 10.viii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Larven lever først i blomsten og senere i frøene Coleophora hackmani (Toll). F: Slipshavn, antal la. af Anthemis tinctoria (Farve-Gåseurt), hvor den 18.v.1991, Silene nutans (Nikkende Limurt) (B. Jør­ gnaver en kort gang. Den er hvid med sort hoved gensen). Ny for distriktet. og har, ligesom sine slægtninge, ingen ben. Der er ofte flere larver i samme blomsterhoved, og af de Coleophora nutantella Miihl. & Frey. NWJ: Møn­ kurve, jeg indsamlede i september 1990, klække• sted, 2 stk. 3.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. des mere end 400 eksemplarer. M. santolinella kendes i vore nabofaunaer fra Sverige (Skåne til nord for Stockholm) og Fin­ AGONOXENIDAE land, Mellem- og Østeuropa (østpå til Turkmeni­ en). I Sydeuropa er den kendt fra Italien, mens B Iastodaena hellerella (Dup.). NWJ: Mors, Hanklit, den synes at mangle i Vesteuropa. 11 stk. 16.vii.1991 (U. Seneca). Ny for distriktet. Arte.n har tidligere uden held været eftersøgt i Danmark, og der er heller ikke dukket oversete eksemplarer op i samlingerne. Det må derfor an­ tages, at den enten er nyindvandret (fra Skåne) MOMPHIDAE eller er blevet hyppigere. Anthemis tinctoria er ikke oprindeligt hjemme­ Mompha langiella (Hb.). NEZ: Søborg, l stk. 25.iv.1991 (K. Larsen). hørende i Danmark (Hansen, K. (red.), 1981) og er en ret sjælden plante i Danmark, men synes Mompha terminella (Humphr. & Westw.). SJ: Gal­ dog i disse år at brede sig langs motorvejsrabatter lehus Skov, l stk. 13.vii.1991 (P. Falck). Ny for di­ og jernbaner i hvert fald i Nordsjælland. striktet. Metzneria santolinella (Amsel, 1936) placeres i

106 Ent. Meddr 60. 4 · 1992 den danske fortegnelse (Schnack (red.), 1985: 62) IDRTRICIDAE efter M. aprilella (HS.). (F. Vilhelmsen). Spatalistis bifasciana (Hb.). SJ: Draved Skov, 2 stk. Isophrictis anthemidella (Wcke.). NEZ: Hedeland 13.vii.l991, Gallehus Skov, l stk. 13.vii.l991 (P. Grusgrav v. Hedehusene, antal la. 3.ix.l990, An­ Falck). themis tinctoria (Farve-Gåseurt) (F. Vilhelmsen), i Acleris quercinana (Zell.). NEJ: Højsande, Læsø, i antal18.-27.vi.l991 (fl. samlere). antal 24.-31.vii.1991 (B. Jørgensen). Ny for di­ Monochroa lutulentella (Zell.). SJ: Draved Skov, 2 striktet. stk. 29.vi. og 24.vii.l991, Gallehus Skov, l stk. Acleris cristana (D. & S.). F: Horne Næs, l stk. 31.viii.l991 (P. Falck). Ny for distriktet. 13.-14.x.l991 0- Ingwersen, coll. J. Trepax). Monochroadivisella(Dougl.). LFM: Mellemskov, l Acleris lipsiana (D. & S.). Arten findes på Sjælland stk. 7.vii.l951 (leg. N. L. Wolff, coll. ZMUC). regelmæssigt i antal i SZ: Holmegårds Mose, Tidligere kendt i 3 danske eksemplarer fra men har ellers med sikkerhed kun været kendt i et LFM: Mellemskov 1969, SZ: Ulse 1959 og B: Pa­ eksemplar fra NEZ: Grib Skov (Palm, 1982). Ved radisbakkerne 1976. Arten afbildet på fig. 5. gennemgang af ZMUC's materiale af A. rujana (D. & S.) har jeg imidlertid fundet yderligere 14 Monochroa arundinetella (Stt.). NEZ: Porsemose v. stk. fra NEZ: Bøllemosen i Jægersborg Hegn, Risby, l stk. 30.vii. og 5 stk. l.viii.l991 (F. Vil­ helmsen), l stk. 3.viii.l991 (H. Hendriksen), 7 Grib Skov (ind. St. Maglemose og Mårum) samt Salpetermosen ved Hillerød. Fra de tre først­ stk. 4.viii.l991 (U. Seneca), l stk. 8.viii.l991 (H. nævnte lokaliteter er der også eksemplarer af ru­ K. Jensen). fana. Fra Asserbo-området, hvor rufana er almin­ Parachronistis albiceps (Zell. ). SJ: Gallehus Skov, 2 delig, kendes kun et enkelt eksemplar af lipsiana stk. 24.vii.l991 (P. Falck). Ny for distriktet. (coll. NHMÅ ). Det vides dog ikke, om de to arter flyver sammen på nogle aflokaliteterne, idet lipsi­ Teleiopsis diffinis (Hw.). SJ: Rømø, l stk. ana synes at foretrække egentlige >>bøllemoser«, 30.viii.1991 (U. Seneca). Første fund fra distriktet mens rufananormalt forekommer på mere frodige efter 1960. biotoper. Som foderplanter for lipsiana nævnes i littera­ Bryotropha mundella (Dougl.). NEZ: Asserbo,- l turen Vaccinium (Bølle), Myrica (Pors), Betula stk. 29.vi.l991 (P. Falck). (Birk), Malus (Æble) og Pyrus (Pære). I ZMUC findes desuden eksemplarer klækket fra Androme­ Bryotropha plantariella (Tgstr. ). EJ: Dollerup, 3 stk. da polijolia (Rosmarinlyng) og Rubus chamaemorus klækket af Sphagnum indsamlet 4.v.1991 i kilde­ (Multebær) fra NEJ: Lille Vildmose (leg. F. Gud­ væld. Biologien er i øvrigt ukendt. Hunnen, der mann). ses langt sjældnere end hannen, er mindre og har Begge arter varierer ret meget, og ikke alle ek­ smallere vinger end hannen (fig. 4,6). Inden for semplarer kan med sikkerhed kendes på udseen­ Bryotropha er dette fænomen tidligere kun omtalt det. Der er dog klare forskelle i genitalierne. Dis­ for boreella (Dougl.) (Svensson, 1962). (0. Kars­ se er korrekt afbildet af Larsen & Vilhelmsen halt). (1986), mens der må advares mod fejl i afbildnin­ Gelechia hippophaella (Schrk.) EJ: Mols Bjerge, an­ ger afhungenitalierne i ældre litteratur. (0. Kars­ tal la. 1.-6.vii.1990, Hippophae rhamnoides (Hav­ halt). torn) (K. Gregersen); NEZ: Hedeland Grusgrav Acleris rufana (D. & S.). Arten er fra Jylland kun ved Hedehusene, antal la. 25.vi.l991, Hippophae kendt i gamle fund fra EJ: Horsensegnen. Funde­ rhamnoides (Havtorn) (0. Karsholt). Ny for EJ og ne fra NWJ har ikke kunnet verificeres. første fund fra NEZ efter 1960. Cochylimorpha straminea (Hw.). NWJ: Mønsted, Scrobipalpa proclivella (Fuchs). LFM: Albuen, l la. flere stk. 3.-6.vii.1991 (P. Falck). 19.vii.l991, Arternisia absinthium (Have-Malurt) (F. Vilhelmsen). Cochylis hybridella (Hb.). LFM: Korselitse Øster• skov, l stk. 3.viii.1991 (G. Jeppesen, K. Larsen). Scrobipalpa costella (Humphr. & Westw.). NWJ: Cochylis nana (Hw.). SJ: Draved Skov, l stk. Lodbjerg, 3 stk. 30.viii.-12.x.l991 (P. Falck). 13.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Acanthophila alacella (Zell.). LFM: Løgnor, l stk. Olethreutes umbrosana (Frr). SJ: Draved Skov, l stk. 30.vii.1991 (H. K. Jensen). 13.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Diehomeris ustalella (F.). LFM: Løgnor, flere la. Olethreutes palustrana (Lien. & Zell.). SJ: Rømø, l 28.ix.l991, Tilia (Lind) (B. Jørgensen, U. Se­ stk. 30.viii.l991 (U. Seneca). Første fund fra di­ neca). striktet efter 1960.

Ent. Meddr 60. 4- 1992 107 Apotomis sauciana (Fri:il.). F: Gerup Skov, 3 la. 8.vi.1991, Vaccinium myrtillus (Blåbær) (L. Jensen). Ny for distriktet. Ancylis badiana (D. & S.). SJ: Gallehus Skov, 2 stk. l.vi. og 10.viii.1991 (P. Falck). Første fund fra di­ striktet efter 1960. Ancylis paludana (Barr.). LFM: Mellemskov, 1 stk. 5.viii.1991 (K. Gregersen). 3. danske eksemplar. Epinotia immundana (FR.). NWZ: Tissø, i antal 2.ix.1991 (K. Jensen). 2. generation. Epiblemajunctana (HS.). LFM: Vålse Vesterskov, 1 stk. 5.vii.1991 (H. K. Jensen). Epiblema rosaecolana (Dbld. ). Hos denne art træffes undertiden en form med reducerede tegninger. Da sådanne dyr kan volde vanskeligheder ved be­ stemmelsen, afbildes et par eksemplarer på fig. 7. Epiblema roborana (D. & S.). SJ: Draved Skov, 1 stk. 13.vii.1991 (P. Falck). Første fund fra distriktet ef­ ter 1960. Epiblema cirsiana (Zell.). NWJ: Mønsted, i antal 3.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Fig. 7. Epiblema rosaecolana (Dbld.) Øverst: Han­ Eucosma pupillana (CL). NEZ: Vanløse, 1 stk. -form, Dania, NEZ: Birkerød, 14.vii.1960. 20 3.viii.1991 (F. Vilhelmsen). Første fund fra di­ mm. Nederst: Hun, Dania, SZ: Præstø, striktet efter 1960. 7.vii.1991. 20 mm. Eucosma metzneriana (Tr.). LFM: Elkenør, stk. 1.vii.1991 (G. Jeppesen), Rodemark, 1 stk. kvist og røber sig ved lidt lyst-rødligbrunt smuld. 2.vii.1991 (A. Madsen); B: Svenskehavn, 1 stk. C. grunertiana har kun været lidt omtalt i li~tera­ 7.vii.1991 (M. Andersen). Ny for B. turen, og flere forfattere har opfattet den som en Eucosma Conterminana (Gn.). NWJ: Lodbjerg, 1 form af pactolana - dels på grund af ligheden i ge­ stk. 7 .viii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. nitalierne og dels på grund af mangel på sam­ menligningsmateriale. Vi er dog af den overbe­ Pammene obscurana (Stph.). SZ: Holmegårds Mo­ visning, at det drejer sig om en selvstændig art. se, 1 stk. 16.vi.1987 (H. Hendriksen). Sikre fund foreligger i øvrigt kun fra Tyskland, Tjekkoslovakiet, Polen, Østrig og Schweiz. Vi Pammene ignorata (Kuzn.). SZ: Præstø, 3 stk. har ikke fundet oversete danske eksemplarer af 10.-27.vi.1991 (0. Karsholt). grunertiana i samlingerne og formoder derfor, at Pammene aurantiana (Stgr.). NWJ: Lodbjerg, flere arten, i lighed med andre småsommerfugle på stk. 7 .viii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Lærk, er nyindvandret i Danmark. Cydia grunertiana (Ratzeburg, 1868) placeres i Cydia grunertiana (Ratz.). EJ: Egsmark, flere la. den danske liste (Schnack (red.), 1985: 75) efter 14.iv. og 4.v.1991, Larix (Lærk), Løvenholm, antal C. pactolana (Zell.). (P. Falck, O. Karsholt). la. 18.v.1991, Larix (Lærk). (P. Falck); B: Klemen­ sker, flere la. 15.v.1991, Larix (Lærk) (0. Kars­ Cydia illutana (HS.). EJ: Egsmark, 1 la. 4.v.1991, halt). Ny for Danmark. Larix (Lærk). (P. Falck). Arten (Fig. 8, øverst) ligner C. pactolana (Zell.) (Fig. 8, nederst), men kendes på sin sortgrå grundfarve ( olivenbrun hos pactolana), og på at hannen mangler pletten med lyse skæl på bagvin­ CHOREUTIDAE geundersiden, som findes hos pactolana. Genitali­ erne, der minder meget om pactolana 's, afbildes af Choreutis pariana Hb. NEJ: Østerby, Læsø, 1 stk. Falck & Karshalt (in press). 25.vii., 1 stk. imago og 1 pu. 26.vii., 1 la. 27.vii., Larven lever i barken på Larix (Lærk). Man antal la. 24.viii.1991, Malus (Æble). (B. Jørgen­ finder den bedst om foråret på træer, hvor stam­ sen). Ny for Jylland. men i 1-2 meters højde har en tykkelse på 10-20 Tidligere kendt i 7 danske eksemplarer. Se cm. Her sidder den som regel ved grunden af en Buh! et al. (1987).

108 Ent. Meddr 60, 4 · 1992 PYRALIDAE Nephopterix angustella (Hb.). B: Svenskehavn, 1 stk. 3.x.1991 (M. Andersen). Ny for distriktet. Myelois circumvoluta (Fourc.). WJ: Oksby, l stk. 5.vii.1991 (F. Vilhelmsen). Homoeosoma sinuella (F.). SZ: Højerup, stk. 5.vii.1991 (U. Seneca). Ny for distriktet. Euchromius ocellea (Hw.). NEZ: Søborg, stk. 14.x.1991 (K. Larsen). Grambus heringiella (HS.). SZ: Præstø, stk. 4.-8.viii.1991 (0. Karsholt). Grambus hamella (Thbg.). SZ: Præstø, stk. 16.-23.viii. 1991 (0. Karsholt). Agriphila deliella (H b.). SZ: Præstø, l stk. l.-7.ix.1991 (0. Karsholt); NEZ: Søborg, 1 stk. 3l.viii.1991 (K. Larsen). Ny for SZ. Agriphila latistria (Hw.). NWZ: Røsnæs, 1 stk. 25.viii.1991 (U. Seneca). Gatoptria verellus (Zinck.). LFM: Stangerup Skov, 1 stk. l.viii.1991 (A. Madsen). Fig. 8. Øverst: Gydia grunertiana (Ratz.). Hun, Dania, EJ: Løvenholm, la. 18.v.1991. 15 mm. Uresiphita polygonafis (D. & S.). WJ: Lønne, 1 stk. Nederst: Gydia pactolana (Zell. ). Han, Dania, EJ: 6.-14.x.1990 (S. B. Christensen). Ny for distriktet. Ramten, la. 18.v.1991. 13,5 mm. Listen for 1991 er udarbejdet på basis af oplysnin­ ger fra M. Andersen, Greve Strand; J P. Baun­ gaard, Tåstrup; S. B. Christensen, Abyhøj; K. EPERMENIIDAE Gregersen, Sorø; M. Hansen, København; H. Phaulernis julviguttella (Zell. ). SJ: Draved Skov, 1 Hendriksen, Allerød; H. K. Jensen, Hyllinge; K. stk. l.ix.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Jensen, Mørkøv; L. Jensen, Gelsted; A. Madsen, Stubbekøbing; E. Palm, Føllenslev; U. Seneca, Kalundborg; J. Trepax, Svendborg; E. Vesterhe­ ALUCITIDAE d e, Tårnby; F. Vilhelmsen, Vanløse, samt forfat­ Alucita hexadactyla (L.). SJ: Draved Skov, 1 stk. ternes egne fund. 1.ix.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. Desuden ønsker vi at takke B. Å. Boengtsson, Lottorp, Sverige; P. Gjelstrup, NHMA, Arhus; N. P. Kristensen, ZMUC, København; S. Kaa­ PTEROPHORIDAE ber, Århus og L. Aarvik, Ås, Norge, for hjælp Platyptilia isodactylus (Zell.). LFM: Ravnsborg, med oplysninger og lån af materiale. G. Brovad, antal la. 18.vii.1991, Senecia aquaticus (Vand­ ZMUC, har venligst fotograferet de afbildede Brandbæger) (F. Vilhelmsen), Mellemskov, 1 stk. dyr. 17.viii.1991 (G. Jeppesen, K. Larsen). Platyptilia capnodactylus (Zell.). NWZ: Holm­ strup, 4 stk. 27.vii.1991 (U. Seneca). Ny for di­ LITTERATUR striktet. Benander, P., 1938-39. Die Coleophoriden Swe­ Pselnophorus heterodactyla (Miill. ). SJ: Gallehus dens. - Opuscula Entomologica 3: 107-124, 4: Skov, 1 stk. 13.vii.1991 (P. Falck). Ny for distriktet. 30-110. Bengtsson, B. Å., 1989. Goleophora boreella Benan­ Adaina microdactyla (Hb.). SJ: Draved Skov, l stk. 13.vii.1991 (P. Falck); NWJ: Lodbjerg, 1 stk. der - en siirling inom sternipennella-gruppen? 29.vii.1990 (P. Falck). Ny for begge distrikter. (Lep.: Coleophoridae).- Insekt-Nyt 14: 10-13. Buh!, 0., P. Falck, O. Karsholt, K. Larsen & K. Emmelina monodactyla (L.). SJ: Gallehus Skov, l Schnack, 1987. Fund af småsommerfugle fra stk. 1.vi.1991 (P. Falck). Første fund fra distriktet Danmark i 1985 (Lepidoptera).- Entomologiske efter 1960. Meddelelser 55: 43-56.

Ent. Meddr 60, 4- 1992 109 Deurs, W. van, 1953. Nye og sjældnesommerfug• Palm, E., 1982. Atlas over viklernes udbredelse i le 1952. -Entomologiske Meddelelser 26: 504-506. Danmark (Tortricidae & Cochylidae).- Dansk Falck, P. & O. Karsholt, in press. Cydia grunertiana Jaunistisk Bibliotek 2: 1-110. (Ratzeburg, 1868), sp. rev. -an ignored speci­ Patzak, H., 1974. Beitrii.ge zur Insektenfauna der es of Tortricidae. - Nota lepidopterologica. DDR: Lepidoptera- Coleophoridae. - Beitra­ Hansen, K. (red.), 1981. Dansk Feltflora. 559 pp. ge zur Entomologie 24: 153-278, 2 pis. København. Schnack, K. (red.), 1985. Katalog over de danske Hedemann, W. v., 1894. Bidrag til Fortegnelsen Sommerfugle. - Entomologiske Meddelelser 52 over de i Danmark levende Microlepidptera. - (2-3): 1-163. Entomologiske Meddelelser 4: 254-289. Svensson, I., 1962. Nordiska Bryotropha Hein. - Hering, E., 1891. Ergii.nzungen und Berichtigun­ Flora og Fauna, Århus 68: 61-69. gen zu F. O. Biittner's Pommerschen Microle­ Traugott-Olsen, E., 1988. The Elachista Iriseriatel­ pidopteren. - Stettiner entomologische Zeitung 52: Ia Stainton complex, with descriptions of eight 135-227. newspecies (Lepidoptera: Elachistidae). -En­ Karsholt, O. & E. S. Nielsen, 1976. Systematisk tomologist's Gazetie 39: 293-311. Fortegnelse over Danmarks Sommerfugle. - 128 pp. Traugott-Olsen, E. & E. S. Nielsen, 1977. The Klampenborg. Elachistidae (Lepidoptera) of Fenneseandia Larsen, K. &F. Vilhelmsen, 1986. De danskevik­ and Denmark. -Fauna entomologica Seandinavica lere (Tortricidae) II. - Lepidoptera, Kbh. 5: 6: 1-299. 61-71, pis. 1-4.

110 Ent. Meddr 60, 4 · 1992 Om spidsmussnudebillerne Apion (Catapion) seniculus Kirby og A. (C.) meieri Desbrochers des Loges i Danmark (Coleoptera, Apionidae)

Hans Gønget

Gønget, H.: OnAp ion (Catapion) seniculus Kirby and A. (C) meieri Desbrochers des Lo­ ges in Denmark. (Coleoptera, Apionidae).

Ent. Meddr 60: 111-116. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Diagnostic charactersand noteson biology and distribution for the two species are given. Bionornic notes onApion meierifrom a locality in district NEZ ofDenmark are presented. The light orange-coloured larvae feed and pupate inside the hollow stems - particularly in the lower parts - of Trijolium hybridium L. leaving light brown gnaw­ ing traces. Despite a larval interspace of down to 1 cm in each stem and intensive leaf gnawing of the adults, no visible damaging effect on the plants was noted. About 20% of the population were found to have fully developed - and the rest reduced - flying wings. l t is suggested that A. seniculus covers more than one species because of dual migration behavior.

Hans Gønget, Gathersgade 155, 2. tv., DK-1123 København K, Danmark.

Indledning mende, men heldigvis er arterne så venlige Apion-underslægten Catapion, som i Dan­ at optræde på forskellige værtsplanter: mark hidtil har været repræsenteret ved to - A. seniculus på Rødkløver ( Trifolium pratens e (T. arter, nemlig Apion seniculus Kirby, 1808 og L.), Bugtet Kløver medium L.) eller (T. Apion pubescens Kirby, 1811, omfatter om­ Jordbær-Kløver fragiferum L.); i Syd­ kring 27 palaearktiske arter. De fleste af dis­ europa desuden på Balkan-Kløver (T. tri­ se er overordentligt vanskelige at adskille, og chopterum Panc. ). hele underslægten er i øvrigt moden til en - A. meieri på Alsikekløver ( Trifolium hybri­ rev1s10n. dum L.). Igennem flere år arbejdede dr. Lothar Benytter man bestemmelsesnøglen i Dieckmann med den artsgruppe, som A. seni­ »Danmarks Fauna<< (Hansen, 1965) kom­ eulus tilhører, og fandt frem til, at der under mer man for begge arters vedkommende til dette navn befandt sig yderligere to arter. A. seniculus. Den nye art kan indføjes i nøglen Den ene af disse forekommer blandt andet i ved, at man i tredie nederste linie på side 399 Danmark, medens den anden er en mellem­ ændrer »41. seniculus<< til »25a<< og efter ned­ og sydeuropæisk art. Dieckmann fandt frem erste linie på samme side tilføjer følgende: til, at den ene af de to udskilte arter var be­ skrevet som A. meieri Des brochers, 1901; den 25a. Snuden højest 1.4x så lang som pro­ anden nybeskrev han som A. koestlini. notum ...... O' O' 25b Snuden mindst 1.5 x så lang som pro­ notum ...... 9 9 25c Kendetegn 25b. På Trifolium pratense, T. medium eller T. Apion seniculus og A. meieri er ikke lette at ad­ fragiferum ...... seniculus skille, specielt ikke for hannernes vedkom- På Trifolium hybridum ...... mezerz

Ent. Meddr 60, 4- 1992 111 1 2

Fig. l, 2. Catapion Q Q, hoved set fra oven af l, Apion seniculus Kirby og 2, Apion meieri Desbrochers. Fig. 3, 4. Catapion Q Q, hoved set fra siden af 3, Apion seniculus Kirby og 4, Apion meieriDesbrochers. Fig. 5. Stængel og blad af Trifolium hybridum medimago-og larvegnav af Apion meieriDesbrochers.

25c Øjnene svagere hvælvede, set fra oven om, at øjnenes hvælvning og snudens krum­ danner forkanten en vinkel på 40-60° ning og længde hos hunnerne er de bedste og i forhold til snudens længdeakse (fig. mest konstante kendetegn. Generelt er det 1). Snuden svagere krummet, kortere, sådan, at karaktererne hos A. seniculus er be­ 1.5-l.Bx så lang som pronotum (fig. tydeligt mere variable end hos A. meieri. Som 3). På Trifolium pratense, T medium el- Dieckmann også selv anfører, kunne dette ler T .fragiferum ...... seniculus Øjnene stærkt hvælvede, set fra oven tyde på, atderundernavnetA. seniculusgem­ danner forkanten en vinkel på 65-85° mer sig flere biologiske »småarter«. Denne i forhold til snudens længdeakse (fig. formodning bestyrkes yderligere af, at arte.n 2). Snuden stærkere krummet, læn- er oligofag og af den dobbelte migrationsad­ gere, 1.9-2.0 x så lang som prono- færd, som er omtalt nedenfor. tum (fig. 4). På Trifolium hybridum ...... mezerz Iagttagelser i felten,, Selv om der kan forekomme variation i de ovenfor anførte karakterer, er der ikke tvivl A. meieri er ikke vanskelig lit finde. Selv fandt

112 Ent. Meddr 60, 4 · 1992 Opsummering af karakterforskelle

Karakter A. seniculus A. meieri

Længde 1.5-2.1 mm 1.9-2.2 mm

Snude Q Se nøglen ovenfor Se nøglen ovenfor

Øjne Q Se nøglen ovenfor Se nøglen ovenfor

Øjne Cf Tendens til samme Tendens til samme facon som hos Q - facon som hos Q - se nøgle ovenfor. se nøgle ovenfor.

Pande Med fine længdekøle Længdekølene som hos (fig. 1). A. seniculus, men undertiden uregelmæssige (fig. 2)

Isse Næsten upunkteret Som A. seniculus, (fig. 1). undertiden med kraftig punktur (fig. 2)

Pronotum Cf og Q Med rette hjørner og Trapez- eller klokkeforme t, næsten parallelle sider, sjældent med rette hjørne r eller trapez- eller og parallelle sider. klokkeformet.

Penis Set fra siden Set fra siden gennem- gennemgående tyndere, gående kraftigere. Se men variabel. På modstående kommentar. skandinavisk materiale virker karakteren ikke overbevisende.

jeg arten første gang, jeg ledte efter den, på stort antal på en større bevoksning af Alsike­ Alsikekløver den 8.viii.1987 ved Hanehoved, kløver ved Bjergsted (NWZ) af alle samlere, Frederiksværk (NEZ). Ved ketsning fandtes som deltog i Eivind Palm's excursion. ingen Apion-arter, men jeg hjemtog nogle 27.vii.1991 undersøgte jeg igen lokaliteten stængler af Alsikekløver. Hanehoved ved Frederiksværk. Store krafti­ Denne kløverart har hule stængler. I disse ge planter indeholdt i næsten hver eneste fandtes lysebrune gnavspor i den nederste stængel med 1-3 cm's mellemrum fuldt ud­ del ved rodhalsen (fig. 5). En uudhærdet O' viklede larver på stadiet før forpupning. fandtes 7 cm over rodhalsen, og i en anden Larverne sidder først og fremmest i den ned­ stængel fandtes i selve rodhalsen en puppe af erste tykke del af stænglerne, men også i de A. meieri 9 , som senere klækkedes. I det øvre tynde stængler fandtes enkelte larver; øvrige stængelmateriale var ofte - og typisk deres farve er svagt orangegul. Tre dage se­ tre - ovale imagoudgnavninghuller inden nere var larverne i det indsamlede plante­ for de nederste 10 cm af stænglen. materiale forpuppede. Yderligere tre dage Den 22. samme måned fandtes arten i senere klækkedes imago. Den gnaver sig ud

Ent. Meddr 60, 4 · 1992 113 gennem stænglen efterladende et aflangt hul Hidtidige biologiske oplysninger om A. på indtil 0,6 x 1 mm. Hverken tilstedevæ• seniculus, som ikke indeholder præcise oplys­ relsen af larver eller de voksne billers mar­ ninger om, hvilke kløverarter iagttagelserne kante ernæringsgnav (fig. 5) synes at genere refererer sig til, er naturligvis nu betyd­ planterne, som ikke var hæmmede i deres ningsløse. vækst. Der fandtes ikke galler. Leiler (1988) nævner, at larverne provokerer mindre gal­ ler i planternes basale dele. Derimod fandt Migrationer jeg i stænglernes epidermis en hel del ar, Stein (1971) har gjort interessante iagttagel­ som kan skyldes imagagnav eller være sam­ ser over snudebillers migrationer, som han menvoksede æglægningshuller (fig. 5). opdeler i to typer: 1. Egentlige migrationer, hvor samtlige Levevis individer i en population migrerer to gange om året - forår og efterår - til skif­ A. meierilever monofagt på Alsikekløver ( Tri­ tevis en sommer- og en overvintringsbio­ folium hybridum). Æglægningen sker i stæng• top af forskellig type; forårsmigrationen lerne. Her findes også imagoudgnavnings­ er samtidig en spredningsmigration. hullerne. Larven lever af marven på stæng• 2. Spredningsmigrationer, hvor en del af en lernes indervægge. population - forApion'ers vedkommende Markkula & Myllymaki (1957: 206 under typisk efter fremkomsten af den nye ge­ navnet A. seniculus) har ved Helsinki obser­ neration - forlader værtsplantebiotopen veret æglægning i stænglerne af Alsikekløv­ og opsøger en tilsvarende værtsplantebi• er fra slutningen af maj til midten af august, otop, hvor også overvintringen foregår. altså en æglægningsperiode på 2 72 måned. En 9 , som blev anbragt på Rødkløver, øde Om A. seniculus anfører Stein, at begge efter fem dage uden at have spist eller lagt migrationstyper forekommer, således at en æg. del af en population kan udføre egentlige Israelsson og Leiler har i Sverige uafhæn• migrationer og en anden del blot spred­ gigt af hinanden fundet larver, pupper og ningsmigrationer. Dr. S tein har over for mig friskklækkede biller i stænglerne af Alsike­ bekræftet, at disse iagttagelser udelukkende kløver i midten af juli måned. refererer sig til Trifolium pratense og dermed Leiler (1988) har fundet overvintrende til A. seniculus. Dette kunne indikere, at den­ imagines - overvejende hunner - i jorden ne art - selv som nu afgrænset - stadig dæk• under værtsplanterne, hvilket viser, at i det ker over flere "småarter<<, jf. ovenfor. mindste en del af de voksne dyr ikke udfører egentlig migration, jf. nedenfor. I stængler, Flyvevinger som om vinteren lå på jorden, er fundet pup­ per af snyltehvepsene Macroneura vesicularis A. seniculus har hidtil været beskrevet som en (Retzius, 1783) og Trichomalus posticus (Wal­ art, hvor såvel fuldt udviklede som reducere­ ker, 1834), begge K.:J. Hedqvist det. Se iøv­ de flyvevinger kan forekomme i samme po­ rigt ovenfor under "Iagttagelser i felten<<. pulation. I min samling har jeg eksemplarer A. seniculus er oligofag. Den hyppigste fo­ med fuldt udviklede vinger såvel som med derplante er den næringsrige og økonomisk forskellige stadier af reducerede vinger. Ved vigtige Rødkløver (Trifolium pratense). Des­ undersøgelse af eksemplarer af populatio­ uden findes arten på Bugtet Kløver (T medi­ nen af A. meieri ved Hanehoved, Frederik­ um),Jordbær-Kløver (Tfragiferum) og i Syd­ sværk fandt jeg, at ca. 20% havde fuldt ud­ europa endvidere på Balkan-Kløver (T tri­ viklede vinger og resten reducerede vinger. chopterum). Larven lever og forpupper sig i Begge arter kan altså have såvel fuldt udvik­ stænglerne. lede som reducerede vinger. Evnen til at

114 Ent. Meddr 60, 4- 1992 flyve (dvs. have udviklede flyvevinger og Sverige: Arten har været registreret som vidt -muskler) spiller en væsentlig rolle for oven­ udbredt i Sverige, hvad den formentlig også er, nævnte migrationers effektive gennemførel­ men fundene bør naturligvis nu revideres. Selv se. Apion-migrationer kan dog også- omend har jeg fundet A. seniculus i distrikt Vg. (Kolback­ naturligvis langsommere - foregå til fods. Ailingås). Norge: A. seniculus er kun registreret fra den sydligste del; også her bør fundene revideres. Finland: Al (bl.a. Geta, Håkan Lindberg leg), Udbredelse N (bl.a. Sjundeå, P. H. Lindberg leg.), Sa (Jout­ seno, E. Thuneberg leg.), Tb (Kuopio, Levancler Danmark: leg.), Kb (Pielisjiirvi, Axelson leg.). Alle H. Gøn­ Ved gennemgang af samlingerne på Zoolo­ get det. gisk Museum, København, og min egen Russisk Karelen: Kr (Kuujiirvi, Platonoffleg., samling samt oplysninger fra Uffe Korne­ H. Gønget det.). rup, Viggo Mahler og Jan Boe Runge er ar­ terne foreløbig konstateret fra følgende di­ A. meieri: strikter: Sverige: Sk (S:t Olof), Sm (Vimmerby), Og (Gusum), Sii (Ågesta), Up (Veckholms Priisthol­ Apion seniculus Kirby: me. Torsvi) og Vr (Tcicksmark), se Leiler (1988). Dst. Lokalitet leg. det. Norge: Om A. meiri findes i Norge er ikke afkla­ c ol!. ret. SJ: Ejsbøl JA HG Finland: N (Helsinge, Blomberg leg., L. EJ: Marselisborg VH HG Dieckmann det.), N (Esbo, Harald Lindberg WJ: Nørholm VM V m leg., L. Dieckmann det.), Ta (Hattula, Wegelius NWJ: Hansted Reservat UK HG leg., H. Gønget det.), Sa (Joutseno, E. Thune­ NEJ: Hvorup NH HG berg leg., H. Gønget det.). F: Odense Kohave Skov JR JR Russisk Karelen: Kr (Sordavala, P. H. Lind­ LFM: Møen ZM HG berg leg., L. Di"eckmann det.) og Vib (tidligere SZ: Mogenstrup HG HG Ik): Rautu(s) P. H. Lindberg leg., L. Dieckmann NWZ: Nekselø HG HG det.). NEZ: Ganløse HG HG B: Hammeren HG HG Øvrige udbredelse: Apion meieri Desbrochers: A. seniculus: Lokalitet leg. det. Storbritannien, Spanien, Frankrig, Belgien, c ol!. Tyskland, Schweiz, Italien, Østrig, Tjekkoslova­ SJ: Spandet Egekrat HG HG kiet, Jugoslavien, Polen, Ungarn, Albanien, EJ: Mols HG HG Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Anatolien, W]: Fasterhalt HG HG Europæisk Rusland, Vest- og Centralsibirien, F: Brahetrolleborg NH HG Ukraine, Moldova (tidligere Moldavien), Bash­ LFM: Vester Ulslev JM HG kir, Kaukasus, Turkmenien og Marokko. Alle SZ: Klinteby Klint HG HG fund er verificeret af Dieckmann. NWZ: Røsnæs HG HG NEZ: Frederiksværk HG HG B: Lilleå ved Sose HG HG A. meieri: Portugal, Frankrig (Ehret, 1990), Belgien, Tysk­ Navneforkortelser: HG: Hans Gønget, JA: land (tidl. vest): Holstein, Oldenburg, Rhein­ Johs. Andersen, JM: Jens Møller, JR: Jan Boe land, Oberbayern, Niederbayern, Oberpfalz, Runge, NH: Niels Høeg, UK: Uffe Kornerup, (tidl. øst): Schwerin, Neubrandenburg, Potsdam, VH: Victor Hansen, VM: Viggo Mahler. Berlin, Frankfurt, Halle, Magdeburg, Erfurt, Gera, Suhl, Leipzig, Karl-Marx-Stadt, Dresden, Tjekkoslovakiet (Biihmen, Slovakiet), Østrig Skandinaviske halvø: (Burgenland, Niederiisterreich, Kiirnten), Jugo­ A. seniculus: slavien (Istrien), Rusland (Moskva), Moldova

En t. Meddr 60, 4 · 1992 115 (tidligere Moldavien) og Georgien. Alle fund Leiler, T.-E., 1988. Apion meieri Desbrochers des (bortset fra fund i Frankrig, som Dieckmann ikke Loges, 1903 (Coleoptera. Apionidae), ny for omtaler) er verificeret af Dieckmann. Sverige. - Entomologisk Tidskrift 109: 101. Ifølge M. G. Morris (brev af 24.vii.1991) er A. Lindroth, C. H. (ed.), 1960. Catalogus C oleoptero­ meieri ikke fundet i Storbritannien, men der har rum Fennoscandiae et Daniae: 476 pp. på den anden side heller ikke været gjort den helt Lundberg, S., 1986. Catalogus Coleopterorum Sueci­ store indsats for at lede efter den. ae: 155 pp. Skulle det vise sig, at A. meieriikke findes i Nor­ Markkula, M. & Myllymiiki, S., 1957. Investiga­ ge og Storbritannien behøver det derfor ikke være tion into the oviposition on red and alsike elov­ en tilfældighed, at arten heller ikke er fundet i de er and alfalfa of A p ion apricans Herbst, A. assi­ danske distrikter NWJ og NEJ. mile Kirby, A. flavipes Pay k., A. seniculus Kirby and A. virens Herbst (Col., Curvulionidae). - Annales Entomologici Pennici 23: 203-207. Litteratur S tein, W., 1971. Das Ausbreitungs- und Wander­ Dieckmann, L., 1989. Die mitteleuropiiischen verhalten von Curculioniden und seine Be­ Arten der Apion (Catapion) seniculus-Gruppe deutung fiir die Besiedlung neuer Lebensriiu­ (Coleoptera, Curculionidae). - Beitriige zur En­ me. Symp. Bio!. Stat., Wijster, Nov. 1969. tomologie 39: 237-253. Misc. Papers Landbouwhogesh. Wageningen 8: Ehret, J-M., 1990. Les Apions de France: Cles 111-117. d'identification commentees. - Socitfte linnt!enne de Lyon: 209-292. Hansen V., 1965. Biller XXI. Snudebiller.- Dan­ marks Fauna 69: 524 pp. Manuskript modtaget 29.viii.1991.

116 Ent. Meddr 60, 4 · 1992 Relative abundance and flight periods of some caddis flies (Trichoptera) from the Faroes

Trond Andersen, Lis L. Jørgensen & Jostein Kjærandsen

Andersen, T., L. L. Jørgensen & J. Kjærandsen: Relative abundance and flight periods of some caddis flies (Trichoptera) from the Faroes. Ent. Meddr 60: 117-123. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Light trap and malaisetent catches in four Joealities in Streymoy in 1990, gave a total o f 916 specimens of Trichoptera of 10 species in 4 families. In light trap catches at a smalllake Limnephilus vittatus (Fabricius, 1798), L. sparsus Curtis, 1834 and Potamophy­ lax cingulatus (Stephens, 1837) were the three most abundant species. In light trap catches at a smal! stream Rhyacophila dorsalis (Curtis, 1834 ), P cingulatus and L. sparsus dominated, while in two malaisetents situated at two different streams L. sparsus, R. dorsalis, Tinodes waeneri (Linnaeus, 1758) and Plectrocnemia conspersa (Curtis, 1834) were the most abundant species. Limnephilus ignavus McLachlan, 1865 is record ed for the first time from the Faroes.

T. Andersen &J. Kjærandsen, Museum of Zoology, University ofBergen, Musepl. 3, N-5007 Bergen, Norway. L. L. Jørgensen, Department o f Fishery and Marine Biology, U niversity o f Bergen, Bergen Hightechnology Senter, N-5020 Bergen, Norway.

Introduetion species with different feeding behaviour, A total of 19 Trichoptera species have so far Otto (1981) found that species which have been recorded from the Faroes (Andersen & larvae feeding as shredders, i.e. most o f the Wiberg-Larsen, 1987). Two species, Rhya­ limnephilids, have longer flight periods in cophila dorsalis (Curtis, 1834) and Plectrocne­ South Norway than in South England and in miageniculata McLachlan, 1871 arenot taken North Sweden. On the other band, Gislason elsewhere in Seandinavia or Denmark; they (1977) recorded comparatively long flight are both distributed in the British Isles and periods for some limnephilid species in in Central and South Europe (Botosaneanu Iceland, compared to the flight periods in & Malicky, 1978). Tinodes maclachlani Kim­ North Sweden. mins, 1966 has a similar distribution, but is The Faroes is situated on the same lati­ also taken in Bornholm in Denmark tude as southwest Norway and has an adan­ (Stoltze, 1985 ). The majority o f the species, tic elimate camparable with the outermost however, have a wide distribution in NW parts of the Norwegian coast. Like in Europe, and several are common in south;­ leeland the number o f species is low; only 11 west Norway. species of caddis flies are recorded from Crichton et al. (1978) demonstrated a leeland (Andersen & Wiberg-Larsen, 1987). progressive! y shorter flight period of many In contrast, more than 100 Trichoptera spe­ non-limnephilid caddis flies when advanc­ cies have been taken in the outer parts of ing northward in the British Isles. The same southwest Norway. Even though freshwater also holds for many limnephilid species habitats aremore diverse in southwest Nor­ (Crichton, 1971). However, when compar­ way, the number of species inhabiting each ing the duration o f the flight period between habitat is higher and competition between

En t. Meddr 60. 4 1992 117 the species undoubtedly stronger. The aim Results and discussion with the present study was to compare the Light traps are extremely efficient in assem­ relative abundance of caddis flies in the bling large quantities of Trichoptera, while Faroes with the fauna in similar habitats in malaisetents often yield relatively many southwest Norway and to ilucidate if some specimens o f fewer species ( e.g. Svensson, species had more extended flight periods. 1972). Ten species in 4 families, or 50% of U nfortunately, the windy and rainy elimate the species so far known from the Faroes, in the Faroes made trapping difficult and the were caught during the present survey catches were low. (Table 1). However, the total number of specimens taken only amounts to 916. Trap­ ping success is dependent on the weather Study area conditions (e. g. Williams, 1940). S tron g The Faroes consists of 18larger and numer­ winds and heavy rainfall, as is prevailing in ous smallerislands situated in the North At­ the Faroes, might have reduced the catches. lantic at approximately 62°N, 7°W, at a dis­ Limnephilus ignavus McLachlan, 1865 is tance of 300 Km NW of Shetland, 450 Km recorded for the first time from the Faroes; SE of leeland and 675 Km W of Norway. altagether 25 specimens were caught in the The elimate is a dantic with mild winters and light traps at Stidin and Nipa. The species cool summers, heavy rainfall and frequent, inhabits shallow pools and marshes with strongwind (Bengtson, 1981). The tempera­ flowing water (Wallace et al., 1990). L. igna­ tures of the warmest and coldest months are vus is distributed in most parts of Europe 11.1 °C (August) and 4.1 °C (February), and (Botosaneanu & Malicky, 1978). In the Brit­ there is an annual average of 280 days with ish Isles it is widespread but local, being ram. most frequent in Scotland (Wallace et al., The trapping sites were all situated on 1990). In Norway it is only taken in the Streymoy, the largestof the Faroe islands. At southeastern parts of the country (Ander­ Nipa a light trap was placed elose to a small sen, 1975; Andersen et al., 1990; Brekke, lake with stony and muddy shores and littie 1946; Solem, 1977). L. ignavus is a relatively vegetation. At Stidin a light trap was located large, easily recognizable species, and it near a 2 m wide, rapidly running stream. At might have colonized the Faroes quite re­ Kaldbak and Kvivik malaisetents were situ­ cently. If so, the species has prahably ated el ose to 3-4m wide streams, both rapid­ reached the Faroes from the south. ly running with hottom substratum consist­ ing of stones and gravel. RELATIVE ABUNCANCE When considering adult caddis fly com­ Methods munities based on light trap or malaisetent The light traps used were modified Robin­ catches, it is important to bear in mind that son traps fitted with mercury vapour bulbs many caddis flies, particularly among the (Philips HPL - comfort 125W) and limnephilids, are strong flyers ( e.g. equipped with roofs. The malaisetents were Crichton, 1960; Svensson, 1974). Thus, the light coloured. The catches were preserved presence of a species does not necessarily directly in aethyleneglycol and later trans­ mean that it has originated in the nearest ferred to alcohol. freshwater locality. Further, light traps only The trapping was initiated in early July catch species that fly at night and are attract­ 1990, and with shorter periods for repair, ed to light. Some Trichoptera are aften continued until late November. The trap­ sparsely taken in light traps, although rich ping periods were 5-15 days. larval populations occur el ose to the trap si te

118 Ent. Meddr 60, 4- 1992 Table l. Caddis flies (Trichoptera), as males/females, collected in lighttrapsat Nipa and Stidin and in malaisetents at Kaldbak and Kvivik in the island Streymoy, the Faroes in 1990. Vårfluer (Trichoptera), som hanner/hunner, indsamlet i lysfælder ved Nipa og Stidin og i Malaise-fæl• der ved Kaldbak og Kvivik på Streymoy, Færøerne i 1990. Species Nipa Stidin Kaldbak Kvivik RHYACOPHILIDAE Rhyacophila dorsalis (Curtis, 1834) 12/8 353/95 17/5 9/1

PSYCHOMYIIDAE Tinodes waeneri (Linnaeus, 1758) 11- 2/5 -/6

POLYCENTROPODIDAE Plectrocnemia conspersa (Curtis, 1834) 9/2 12/7 5/2 3/2 Polycentropus flavomaculatus (Pietet, 1834) 7/2 -/2

LIMNEPHILIDAE Limnephilus griseus (Linnaeus, 17 58) 2/2 -/1 L. ignavus McLachlan, 1865 2/1 18/4 L. sparsus Curtis, 1834 36/- 29/7 18/9 8/7 L. vittatus (Fabricius, l 798) 90/12 4/- -/1 Halesus radiatus (Curtis, 1834) 1/- Potamophylax cingulatus (Stephens, 1837) 24/2 65/1 3/2

(e.g. Roy & Harper, 1981). In the present is commonly found crawling about on the material species with an early flight period, under surface of storres at the bottom of particularly the non-limnephilids, are cer­ quickly running streams and brooks tainly underrepresented as the trapping in (Hickin, 1967). The species is not found in the Faroes first started in early J uly. Norway; here the closely related R. nubila In the light trap situated at the smalllake (Zetterstedt, 1840) is common in the same at Nip a a total of207 specimens belorrgin g to type o f habitats. 7 species were caught. The three most abun­ Tinodes waeneri (Linnaeus, 1758) ranked dant species made up 79% o f the catches at third at Kaldbak and Kvivik with 10% and this locality. In the light trap at the small 15% of the catches, respectively. In the Brit­ stream at Stidin a total o f 597 specimens be­ ish Isles T. waeneri is widely distributed and longing to 8 species were caught. The three abundant in lakes and rivers (Hickin, 1967; most abundant species made up 92% o f the Jones, 1976). In southwestern Norway the catches. In the malaisetent situated at the species is frequent in rivers, lakes and ponds stream at Kaldbak a total of 72 specimens with stony bottom, particularly near the belonging to 6 species were caught, while in coast (e. g. Andersen, 1976). the ten t at Kvivika total o f 40 specimens be­ Plectrocnemia conspersa (C urtis, 183 4) rank­ longing to 7 species were taken. The ran­ ed fourth in the catches at Kaldbak and king o f the fo ur most abundant species w as Kvivik with 10% and 13%, respectively. the same at both localities, and the three The species is widely distributed in the Brit­ most abundant species made up 78% o f the ish Isles, inhabiting small streams with a material in both localities. preference for head streams, and it may also Rhyacophila dorsalis (Curtis, 1834) was the be found in pools (Edington, 1964; Hickin, most abundant species at Stidin constituting 1967). In southwestern Norway it is com­ 75% ofthe catches, anditranked second at mon and widespread and can be dominant Kaldbak and K vivik with 31% and 25%, in light trap catches in heathland areas on respectively. The species is distributed the coast (Andersen, 1974). throughout the British Isles where the larvae L. sparsus Curtis, 1834 was the most

En t. Meddr 60, 4 · 1992 119 abundant species both at Kaldbak and and the median day are progressive! y earlier Kvivik constituting 38% of the catches in when proceeding northward (Crichton, both localities. It ranked second at Nipa 1971 ). with 17%, and third at Stidin with 6%. In When considering the flight periods we the British Isles the species inhabits tem­ have simply lumped the catches from all four porary pools, even very small ones (Wallace traps and present the catches of the species et al., 1990). In southwest Norway it is fre­ taken in 25 specimens or more, in 15 day­ quently taken in light traps, and can be periods, Fig. 1. Thus, we have not tried to among the dominant species in coastal account for the periods when some of the heatbland areas rich in ponds and pools traps were out of operation. Further, as the (Andersen, 1974). In lceland, however, L. trapping was initiated inearlyJul y, the early sparsus is found in streams, mainly run-off part of the flight period of some species is streams and in lagoons and estuaries with certainly left out. slightly saline water (Gislason, 1981b ). The R. dorsalis had the most extended flight dominant position in the catches at Kald­ period, as it was taken until late October bak, Kvivik and Nipa indicates that i t al so in with a maximum in late July-early August. the Faroes inhabits streams. In the British Isles R. dorsalis has a Ion g flight L. vittatus (Fabricius, 1798) was the most period, from May to November; in Scotland abundant species at Nipa constituting 49% with maximum catches in September and of the material. In England the species in­ October (Crichton et al., 1978). habits sandy or silty areas of lakes, ponds P conspersa was trapped until early Sep­ and temporary pools (Wallace et al., 1990). tember, with a maximum in lateJuly. In the In southwest Norway i t is frequently taken in British I sies P conspersa flies from May to the light traps at ponds and lakes, where it can end of October; in northern England and be among the dominant species ( e.g. Ander­ Scotland with a maximum in late J uly-early sen & Klausen, in press). August (Crichton et al., 1978). In south­ Potamophylax cingulatus (Stephens, 1837) western Norway the flight period covers ranked second at Stidin with 11% and third June to late September-early October, with at Nipa with 13%. The species inhabits a maximum in late July-early August (An­ streams and rivers and al so occasionally lake dersen, 1976). shores on stony substratum (Wallace et al., L. zgnavus was taken from early August to 1990). The species is common and late September. Males were more abundant widespread in southwestern Norway and early in the flight period, while the females can be dominant in light trap catches at were mostly caught in September. In the streams and rivers ( e.g. Andersen et al., British Isles the species flies from lateJuly to 1978). The species was first taken in leeland mid October (Crichton, 1971). In south­ in 1959, and according to Gislason (1981a) it eastern Norway the species has been taken presumably has colonized leeland recently. from early July to mid October (Andersen, 1975). L. sparsus was caught until late Septem­ FLIGHT PERlODS ber, with a maximum in lateJuly. The spe­ Non-limnephilids are mainly caught in the cies has an extended flight period with a di­ summer months and the median day, i.e. the apause during summer (Novak & Selmal, day when 50% ofthe specimens are caught, 1963). In the British Isles the species flies are often progressively later when proceed­ from late April to late October, with a sec­ ing northward. An example of this is R. dor­ ond peak in late August (Crichton, 1971). In salis in the British Isles (Crichton et al., southwest Norway it has been taken from 1978). In contrast, limnephilids are usually late July to mid September (Andersen, caught in highest number during autumn 1976). In leeland the species has been taken

120 Ent. Meddr 60, 4- 1992 R. dorsalis P. conspersa n= 500

11 males 100 D Iemaies

IO

IO L sparsus L. ignavus n= 25

L. vittatus P. cingulatus n= 107 n= 97

30

July Aug. Sept. Oct. Nov. July Aug. Sept Oct.

Fig. 1. Catches, in 15-day periods, of Rhyacophila dorsalis (Curtis, 1834), Plectrocnemia conspersa (Curtis, 1834 ), Limnephilus ignavus McLachlan, 1865, L. sparsus Curtis, 1834, L. vittatus (Fabricius, 1798) and Pota­ mophylax cingulatus (Stephens, 183 7) in the island Streymoy, the Faroes.in 1990.

Fangster, i 15-dages perioder, af Rhyacophila dorsalis (Curtis, 1834 ), Plectrocnemia conspersa (Curtis, 1834 ), Limnephilus ignavus McLachlan, 1865, L. sparsus Curtis, 1834, L. vittatus (Fabricius, 1798) og Potamophylax cingulatus (Stephens, 1837) på Streymoy, Færøerne i 1990.

from the beginning ofjune to early Septem­ Condusion ber (Gislason, 1977). L. vittatus was taken until early Septem­ Although the number o f species taken in the ber, with a maximum in August. In the Brit­ different localities in the Faroes is low, the ish Isles the species flies from early May to dominant species are species which al so take mid October; in Scotland it has a maximum up dominant positions in similar habitats in in late August-early September (Crichton, southwestern Norway. The only exception is 1971). In southwest Norway it is taken from L. sparsus which also seems to inhabit lotic latejuly to late October, with a maximum in habitats in the Faroes, as it was abundant at August (Andersen, 1976). the streams sampled. This preference for Most specimens o f P cingulatus were taken running water is in accordance with its from late Jul y to early September, but two habitat preferences in Iceland, but differs males were trappedas late as early Novem­ from its occurrence in the rest o f Europe. ber. In the British Isles the species flies from The flight period s o f the species taken in early June to late October; in Scotland it has the Faroes do not seem to differ from their a maximum in late August (Crichton, 1971). flight periods in the British Isles or in West In southwest Norway it has been taken from Norway. However, the trapping in the late July to late October (Andersen, 1976). Faroes started late, and the catches were too

Ent. Meddr 60, 4- 1992 121 small to give a detailed pieture o f the flight re end 25 eksemplarer, lod ikke til at afvige periods. fra arternes flyvetid på De britiske Øer og i Otto (1982) suggested that limnephilids Vest-Norge, men fangsterne var for små til inhabiting lentic habitats have a higher at give et detaljeret billede af de forskellige potential for distribution than species in­ arters flyvetid. habiting lotic habitats, due to the more Limnephilus ignavus McLachlan, 1865 blev ephemeral character of these. A compara­ taget for første gang på Færøerne. Det er en tively high proportion of the limnephilids ganske stor, let kendelig art, der muligvis er occurring in the Faroes could thus be expect­ forholdsvis nyindvandret. Arten findes ikke ed to inhabit ponds and pools. Of the lim­ i Vest-Norge, så den har sandsynligvis nephilids taken during the present study, P spredt sig fra De britiske Øer. cingulatus and H. radiatus have a preference for running water, while the larvae of the four Limnephilus species usually are found in References lentic situations, although L. sparsus seem­ Andersen, T., 1974. Caddis flies (Trichoptera) ingly also utilize lotic habitats in the Faroes. from the outer part of Sogn and Fjordane. - Norsk entomologisk Tidsskrift 21: 25-29. Andersen, T., 1975. Caddis flies (Trichoptera) Sammendrag from Vestfold, south-eastern Norway. - Nor­ wegianjournal of Entomology 22: 155-162. Relativ hyppighed og flyvetider hos nogle Andersen, T., 1976. Lysfellefangst av Trichoptera vårfluer på Færøerne. på Osterøy, ytre Hordaland. I. Diversitet, fly­ Vårfluer blev i 1990 indsamlet med lys­ geperioder og kjønnsfordeling på tre lokalite­ fælder og Malaise-fælder på fire lokaliteter ter. - Unpublished thesis. ZoologicaJ Mu­ på Streymoy (Strømø). Ialt blev der fanget seum, University ofBergen. 53 pp. Andersen, T. & F. E. Klausen, in press. Light 916 eksemplarer fordelt på 10 arter i fire fa­ trap catches ofCaddis flies (Trichoptera) from milier. I en lysfælde placeret nær et vandhul a regulated and acidified Southwest Norwegi­ ved Nipa blev der taget 207 eksemplarer af an river. -Fauna norvegica Serie B 40: 000-000. ialt 7 arter. Limnephilus vittatus (Fabricius, Andersen, T. &P. Wiberg-Larsen, 1987. Revised check-list ofNW European Trichoptera. -En­ 1798), L. sparsus Curtis, 1834 og Potamophylax tomologica Seandinavica 18: 165-184. cingulatus (Stephens, 1837) var de tre domi­ Andersen, T., A. Fjellheim, R. Larsen & C. Otto, nerende arter. I en lysfælde ved en bæk ved 1978. Relative abundance and flight periods o f Stidin blev der taget 597 eksemplarer af til­ Ephemeroptera, Plecoptera, and Trichoptera in a regulated West Norwegian river. - Norweg­ sammen 8 arter. Rhyacophila dorsalis (Curtis, ianjournal of Entomology 25: 139-144. 1834 ), P cingulatus og L. sparsus var her de do­ Andersen, T., S. Ligaard & G. E. E. Søli, 1990. minerende arter. I to Malaise-fælder place­ Faunistical records of Caddis flies (Trichopte­ ret nær bække ved Kaldbak og Kvivik domi­ ra) from Telemark, SE Norway. -Fauna norvegi­ nerede L. sparsus, R. dorsalis, Tinodes waeneri ca Serie B 37: 49-56. Bengtson, S. A., 1981. Terrestrial invertebrates of (Linnaeus, 17 58) og Plectrocnemia conspersa the Faroe Islands: III. Beetles (Coleoptera). (Curtis, 1834 ). Ved Kaldbak blev der fanget Check-list, distribution, and habitats. -Fauna 72 individer fordelt på 6 arter, mens der ved norvegica Serie B 28: 52-82. Kvivik blev taget 40 eksemplarer af 7 arter. Botosaneanu, L. & H. Malicky, 1978. Trichopte­ Med undtagelse af L. sparsus synes samtli­ ra. :._ Pp 333-359 in: Illies, J. (ed.) Limnajauna Europaea, 2nd edition. G. Fischer Verlag, Stutt­ ge arter at foretrække samme type habitater gart, New York; Swets & Zeitlinger, Lisse. på Færøerne som på De britiske Øer og i Brekke, R., 1946. Norwegian caddisflies (Tri­ Vest-Norge. Larven af L. sparsus lever sæd• choptera). - Norsk entomologisk Tidsskrift 7: vanligvis i stillestående vand, men på Færø• 155-163. Crichton, M. I., 1960. A study of captures ofTri­ erne var arten også talrig ved bække. Også choptera in a light trap near Reading, Berkshi­ på Island er arten rapporteret fra bække. re. - Transaetions of the Royal entomological Society Flyvetiden for de arter, der blev fanget i m e- of London 112: 319-344.

122 Ent. Meddr 60, 4- 1992 Crichton, M. I., 1971. A study of caddis flies (Tri­ Novak, K. & F. Sehnal, 1963. The development choptera) of the family Limnephilidae, based cycle of som e species o f the genus Limnephilus on the Rathamsted Insect Survey, 1964-68. - (Trichoptera). - Gasapis ceskoslovensklf Spaleeno­ Journal oj Zoology, London 163: 533-563. sti entomologicklf 60: 68-80. Crichton, M. I., D. Fisher & I. P. Woiwod, 1978. Otto, C., 1981. Why does du ration of flight peri­ Life histories and distribution of British Tri­ ods differ in caddisflies? - Oikos 37: 383-386. choptera, excluding Limnephilidae and Hyd­ Otto, C., 1982. Habitat, size and distribution of roptilidae, based on the Rathamsted Insect Scandinavian limnephilid caddisflies. - Oikos Survey. - Holaretic Ecology 1: 31-45. 38: 355-360. Edington, J. M., 1964. The taxonomy of British Roy, D. & P. P. Harper, 1981. An analysis of an ad­ polycentropid larvae (Trichoptera). - Procee­ ult Trichoptera community in the Laurentian dings of the Zoological Society of London 143: highlands of Quebec. - Holaretic Ecology 4: 281-300. 102-115. Gislason, G. M., 1977. Flight periods andovarian Sol em, J. 0., 1977. Mire invertebrate fauna at mattiration in Trichoptera in Iceland. - Pp. Eidskog, Norway. VIII. Trichoptera. - Nor­ 135-146 in: Crichton, M. I. (ed.) Proceedings oj wegianjournal of Entomology 24: 113-115. the 2nd International Symposium on Trichoptera. Stoltze, M., 1985. Tinodes maclachlani Ki~mins, Junk, The Hague. 1966- a caddis fly found unexpectedly in Den­ Gislason, G. M., 1981a. Predatory exelusion of mark (Trichoptera, Psychomyiidae). - Entomo­ Apatania zonella (Zett.) by Potamophylax cingula­ logiske Meddelelser 53: 24-26. tus ( Steph.) (Trichoptera: Limnephilidae) in Iceland. - Pp. 93-98 in: Moretti, G. P. (ed.) Svensson, B. W., 1972. Flight periods, ovarian Proceedings of the 3rd International Symposium on maturation, and mating in Trichoptera at a Trichoptera. Junk, The Hague. South Swedish stream. - Oikos 23: 370-383. Gislason, G. M., 1981b. Distribution and habitat Svensson, B. W., 1974. Population movements of preferences of leelandie Trichoptera. - Pp. adult Trichoptera at a South Swedish stream. - 99-109 in: Moretti, G. P. (ed.) Proceedings oj the Oikos 25: 157-175. 3rd International Symposium on Trichoptera. Junk, Wallace, I. D., B. Wallace & G. N. Philipson, The Hague. 1990. A key to the case-bearing caddis larvae of Hickin, N. E., 1967. Caddis larvae. Larvaeofthe Bri­ Britain and Ireland. - Freshwater biological Asso­ tisk Trichoptera.- Hutchinson. London. 476 pp. ciation, Scientific publication 51: 1-237. Jones, N. V., 1976. The Trichoptera of the stony Williams, C. B., 1940. An analysis of four years shore of a lake with particular reference to Ti­ captures of insects in a light trap. Part II. The nodes waeneri (L) (Psychomyiidae). - Pp. effect o f weather conditions on insect activity; 117-130 in: Malicky, H. (ed.) Proceedings of the and the estimation and foreeasting of changes First International Symposium on Trichoptera. in the insects population. - Transaetions oj the Junk, The Hague. Royal entomological Society oj London 90: 22 7-306.

Ent. Meddr 60, 4 - 1992 123 Anmeldelse fortsat fra side l 00. er væsentlig tykkere (ialt 14 cm!), fordi de er trykt på tykkere papir og også har flere sider, er indhol­ De mange stregtegninger og biotopfotografi­ det det samme som i originaludgaveme. Det er eme (tavle 1-4) er af dårligere kvalitet end i den især et irritationsmoment, at man ikke har ænd• russiske udgave, mens farvetavlerne (tavle 5-8) ret på sidetallene i indexet, men i stedet har valgt faktisk står skarpere. at indføre de oprindelige sidetal, der passer til Den eneste danske art, som behandles i dette dette, i venstre margin. bind, er Myrmecozela ochraceella (Tgstr.) (idet Za­ Tilsammen behandles ca. 2480 arter fordelt på gulajev ikke regner Haplotinea med til Myrmeco­ de 50 af de primitiveste familier i sommerfuglesy­ zelinae), og den kan næppe begrunde en investe­ stemet (det er mere end dobbelt så mange arter, ring i denne bog. Imidlertid må den apellere til som der er kendt fra Danmark af de pågældende mikrolepidopterologer med en bredere interesse familier). Omfang og kvalitet i behandlingen af for ægte møl, idet det er den bedste sammenfat­ de enkelte familier er meget uensartet og har væ• tende behandling af underfamilien M yrmecoze­ ret afhængig af, i hvilket omfang der har været linae. Og da disse møl er vigtige deltagere i økosy­ specialister til rådighed. I den gode ende kommer stemer i mere tørre områder af vor del af verden, Tortricidae (i part 1), Gracillariidae (i part II) er en uddybende behandling af dem - på engelsk begge af Kuznetsov, samt Tineidae (i part Il) af - også vigtig for andre end specialister. Zagulajev, mens afsnittene om fx Gelechiidae og Bogserien »Key to the lnsects ofthe European Elachistidae er mere overfladiske, og Nepticuli­ Part of the USSR<< giver, som navnet siger (be­ dae får en yderst kortfattet behandling. Den arts­ stemmelses-) nøgler til insekterne i den europæi• rige familie Coleophoridae er ifølge forordet »ud­ ske del af det tidligere Sovjetunionen. Der er nøg­ skudt« til part III; dette er i mellemtiden udkom­ ler til familie (i begge bind), til slægt inden for de met på russisk, men uden at de er med. enkelte familier samt til art inden for hver slægt. Det siger sig selv, at omtalen af de enkelte taxa Sidstnævnte indeholder desuden henvisninger til bliver noget summarisk, når så mange arter skal figurer samt kortfattede oplysninger om udbre­ behandles på så lidt plads. Især for amatørento­ delse og biologi. mologer, der har svært ved at få fat i de mange Bøgerne er illustrerede med tusindvis af tegne­ spredte tidsskriftsartikler, er en sådan samlet de figurer af vinger, ribber, (især han-) genitalier, oversigt en stor hjælp. Allerede de russiske udga­ hoveder, miner, larvesække og meget mere. Man­ ver har været flittigt brugt. Kun de færreste lepi­ ge af figureme er originale, om end forfatteme dopterologer er fortrolige med at bruge nøgler, og tidligere har brugt dem i anden sammenhæng, selv om disse nu er tilgængelige på engelsk, vil de men en del er også kopieret fra andre forfatteres sikkert mest blive anvendt den anden vej rundt, værker. Dette er særlig grelt i afsnittet om Elachi­ d.v.s. efter at at foreløbig bestemmelse er nået via stidae, hvor alle figurer på en nær er fra bogen om sammenligning med figureme. denne familie i Fauna ent. scand. I en tid, hvor kravene til videnskabelige artikler Begge bind indeholder desuden litteraturfor­ øges, således at færre og færre arter behandles på tegnelse samt lister over forkortelser. Desuden mere og mere plads, er det dejligt at få en (ganske oversigter over de engelske plantenavnes latinske vist to-binds) bestemmelsesbog til næsten toet­ betegnelse. Det ville have været hensigtsmæssigt, halvt tusinde småsommerfugle i hånden. Blandt om de latinske !avne var blevet indført i teksten. de her anmeldte bøger vil disse bind utvivlsomt De russiske udgaver udkom i henholdsvis 1978 henvende sig til den bredeste læserskare. Det er og 1981, og selv om de her foreliggende engelske biodiversitet i praksis. Ole Karshalt

124 Ent. Meddr 60, 4 · 1992