Beslutningsforslag Som Fremsat
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Beslutningsforslag nr. B 35 Folketinget 2019-20 Fremsat den 15. november 2019 af Alex Ahrendtsen (DF), Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om borgeres adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde- været behandlet i byrådet eller kommunalbestyrelsen, værende folketingsår at fremsætte lovforslag med følgende hvis de kan indsamle et passende antal underskrifter fra virkning: borgere med stemmeret til kommunalvalg, f.eks. 10 pct., – Borgere i en kommune skal kunne forlange folkeafstem- inden for f.eks. 12-18 måneder. ning om en sag, hvori kommunalbestyrelsen har truffet – Der skal være forslag til kriterier, der sikrer, at emnerne beslutning, hvis de kan indsamle et passende antal un- for folkeafstemningerne ikke strider mod grundloven el- derskrifter fra borgere med stemmeret til kommunalvalg, ler anden lovgivning. f.eks. 10 pct., inden for f.eks. 100 dage. – Borgere i en kommune skal kunne forlange folkeafstem- ning om et konkret kommunalt anliggende, der ikke har AX023803 2 Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be- (red.), 1993, side 99-119, »Direct democratic choice: The slutningsforslag nr. B 102, folketingsåret 2016-17. Der hen- Swiss experience«, Hanspeter Kriesi, Lanham: Lexington vises til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, tillæg A, B Books, 2005, og »Handbuch der Schweizer Politik«, Scaia- 102 som fremsat, og tillæg F, møde 99, kl. 13:51. rini/Tresch, Peter Knoepfel (red.), 2014, side 497-561). Dansk Folkeparti fremsætter dette beslutningsforslag, for- Forskning viser også, at folkeafstemninger medvirker til at di vi mener, at tiden er ved at være moden til, at vi giver vo- inkludere politiske grupperinger på grund af frygten for af- res folkestyre en vitaminindsprøjtning ved at inddrage bor- stemning. For at undgå en afstemning sørger politikerne for gerne mere. Det repræsentative demokrati i Danmark er be- at inkludere så mange som muligt i en beslutning (»Das po- gyndt at vise træthedstegn. Hvor to ud af tre vælgere i 2007 litische System der Schweiz«, Adrian Vatter, 2014). havde tillid til de folkevalgte (»Tilliden til politikerne er helt Folkeafstemninger modvirker ifølge forskningen også, at i bund«, Ugebrevet A4, den 5. oktober 2014), udtrykker isolerede politiske grupperinger og bevægelser bliver for halvdelen af danskerne cirka et årti senere at have oplevet ekstreme, og er altså en slags ventilfunktion (»Der Schwei- politikerlede (»Hver anden dansker har haft politikerlede på zer Rechtsextremismus im internationalen Vergleich«, et år«, dr.dk, den 16. juni 2016). Samtidig er partiernes sam- Klaus Armingeon, Swiss Political Science Review, bd. 1, nr. lede medlemstal markant faldende (»Partiernes medlemstal 4, 1995, side 18-19). I Schweiz er det undertiden lykkedes fra 1960«, folketinget.dk, opdateret marts 2019). små partier og bevægelser, som ingen indflydelse har over- Men målinger viser også, at folk interesserer sig meget for hovedet, at vinde folkeafstemninger om f.eks. at gøre natio- politik (»Udviklingen af politisk tillid, interesse og demo- naldagen til en helligdag (»Mit dem fremden politisieren. kratisk tilfredshed«, Julie Hassing Nielsen, Kraka, 2015), Rechtspopulismus und Migrationspolitik in der Schweiz seit især de unge (»Society at a Glance 2016: OECD Social Indi- den 1960᾽er Jahren«, Damir Skenderovic og Gianni D᾽Ama- cators«, OECD, 2016, side 130). to, Chronos Verlag, 2008). Borgerne og vælgerne i Danmark slutter op om det repræ- Man hører tit indvendinger om, at folkeafstemninger vil sentative demokrati, men de vil også gerne have indflydelse. medføre uansvarlige økonomiske beslutninger, men det er De vil ikke vente på at stemme hvert fjerde år, og de vil ha- ikke erfaringen fra Schweiz. Her har et flertal f.eks. forka- ve lov til at stemme fra sag til sag i stedet for et vælge en hel stet forslag om 6 ugers ferie (mod 4 i dag). Schweiz er inte- pakke, som et parti jo er. ressant for politologer, fordi kantonerne i sig selv er meget forskelligt struktureret. I de fransktalende kantoner er der Formålet med dette beslutningsforslag er således at øge tendens til, at det repræsentative spiller en større rolle, mens den lokale borgerinddragelse og skabe et alternativ for de folkeafstemningerne i de tysktalende har en større vægt. mange vælgere, der er interesserede i politik, men som har Forskningen har derfor kunne iagttage, hvordan udgifterne svært ved at se sig selv inden for de etablerede partiers poli- er mindre i kantoner, hvor det er let at forlange afstemning tik. Målet er dermed også at mindske kløften mellem folke- om finanserne, sammenlignet med kantoner, hvor det repræ- valgte og vælgere og forhåbentlig komme noget af politiker- sentative ideal dominerer. Forskningen viser også, at vækst- leden til livs. en og makroøkonomien er bedre i kantoner med mange fol- keafstemninger (»Das politische System der Schweiz«, En styrkelse af det lokale demokrati Adrian Vatter, 2014). Det er vigtigt for Dansk Folkeparti at understrege, at dette Endelig bevirker folkeafstemninger, at der er mindre mud- beslutningsforslag ikke på nogen måde skal fortolkes som et derkastning mellem politikerne. Diskussionen om den rå to- forsøg på at svække lokaldemokratiet, tværtimod. Det skal ne og det barske debatniveau fylder meget i Danmark. Så forstås som en måde at styrke det lokale demokrati på ved at konklusionen er, at jo mere repræsentativt et folkestyre er, tilføje værktøjer, der kan inddrage borgerne yderligere. jo større er risikoen for mudderkastning. Dansk Folkeparti har tillid til, at borgerne gerne vil og kan træffe kvalificerede beslutninger. Og vi har tillid til kommu- Schweizisk forbillede nerne, som jo allerede i mange år har arbejdet aktivt og prin- cipielt med borgerinddragelse og nye demokratiformer i for- I 2018 blev det gennemført ved lov, at en kommunalbesty- hold til beslutninger, der har betydning for borgernes daglig- relse kan udskrive en bindende folkeafstemning (lov nr. 748 dag. af 8. juni 2018). Det er op til et flertal i kommunalbestyrel- sen af beslutte, om der skal afholdes en folkeafstemning. Folkeafstemninger svækker ikke det repræsentative demo- Ved folkeafstemningen skal vælgerne stemme om en beslut- krati. Det styrker det, fordi det inddrager borgerne og giver ning, som kommunalbestyrelsen har truffet i en sag. Det vil dem mulighed for at korrigere en beslutning taget af politi- sige, at vælgerne enten skal godkende eller forkaste den på- kerne. Folkeafstemninger oplyser også borgerne. Tre uaf- gældende beslutning. Det er ikke muligt for borgerne at ind- hængige forskningsresultater fra Schweiz viser, at tre ud af samle underskrifter for en afstemning om en konkret sag, de fire borgere, der deltager i folkeafstemningerne, har et godt såkaldte vælgerinitiativer, og gøre den bindende. Dansk Fol- eller meget godt kendskab til afstemningens indhold (»Ci- keparti har ladet sig inspirere af Schweiz, hvor man i mere toyenneté et démocratie directe«, Bütschi, Hanspeter Kriesi 3 end 100 år har haft gode erfaringer med folkeafstemninger såvel som det tidsrum, en borger har til at indsamle under- både på kommunalt, kantonalt og nationalt niveau. Det skyl- skrifter, må bero på en nærmere analyse af, hvad der er mest des, at borgerne er den egentlige suverænitet i landet i mod- hensigtsmæssigt. sætning til i Danmark. Sat på spidsen kan man sige, at frie Dansk Folkeparti er opmærksomme på, at der er en række schweiziske borgere har afgivet noget af deres frihed til kan- overvejelser, som man bør tage stilling til. F.eks. er der tonen, der har afgivet frihed til staten. Modsat var det i Dan- spørgsmålet om, hvordan man indsamler underskrifter fra mark kongen, der gav frihed til Folketinget, der gav det til vælgerne. Her har vi forestillet os, at indsamlingen af under- kommunerne og i sidste ende borgerne. Folkestyret i skrifterne skal ske skriftligt, og at folkeafstemninger kan Schweiz kommer således nedefra og op, mens det i Dan- være skriftlige, hvis de kan gennemføres samtidig med et mark kommer oppefra og ned. andet valg. Alternativt vil kommunen have mulighed for at Dette har haft stor betydning for vort folkestyre. Det er re- beslutte, at de vil have elektroniske afstemninger. præsentativt. Vi har folkevalgte, der beslutter på vælgernes For at undgå, at partierne sætter sig på borgernes initiati- vegne. Det har man også i Schweiz, men i modsætning til ver, kan det desuden overvejes, at der forud for et initiativ danskerne kan schweizerne få indflydelse på beslutningerne dannes uafhængige afstemningskomiteer. De schweiziske gennem folkeafstemninger. Det er derfor, at systemet i erfaringer med afstemningskomiteer skal danne baggrund Schweiz kaldes halvdirekte folkestyre. Der findes tre for- for udarbejdelse af regler for en dansk model. Byrådet vil i skellige former for folkeafstemninger i Schweiz. For det sidste ende skulle godkende initiativet, det vil sige, at det første er der de obligatoriske afstemninger. Her er det forfat- skal prøves af kommunens juridiske embedsværk, således at ningerne, både de nationale og de kantonale, der afgør, om det ikke strider mod grundloven eller anden lovgivning. folket skal høres eller ej, når parlamenterne vedtager en lov. Kommunen skal derfor også rådgive afstemningskomiteen For det andet er der de fakultative. Hvis vælgerne er util- under hele forløbet