Den nationale konference om fremmedsprog på de videregående uddannelser i Danmark 30.april 2012

Anbefalinger og ønsker

au

AARHUS UNIVERSITET 2 3

Dekan Mette Thunø, Faculty of arts universitet & direktør Erik Hygum, VIA University College: anbefalinger og ønsker fra den nationale konference om Fremmedsprog på de videregående uddannelser i Danmark afholdt på VIA University College, Aarhus, den 30. april 2012

Præsentation

Danmarks fremtidige evne til at agere i en globaliseret gum, VIA University College på vegne af alle de verden afhænger blandt andet af, om vi formår at humanistiske fakulteter på universiteterne og alle øge interessen for fremmedsprog på de videregående professionshøjskolerne. Ministeriet for Forskning, In- uddannelser. Det er en af hovedkonklusionerne i rap- novation og Videregående Uddannelser finansierede porten ”Sprog er nøglen til verden” (2012) (http://fivu. og understøttede konferencen, der blev indledt af dk/publikationer/2011/sprog-er-noeglen-til-verden/ uddannelsesminister Morten Østergaard. Ministe- sprog-er-noeglen-til-verden.pdf), som blev udarbej- rens tale ved konferencen kan læses på ministeriets det af en arbejdsgruppe nedsat af det daværende hjemmeside (http://fivu.dk/ministeren/taler/2012/ Videnskabsministerium og Undervisningsministerium sprog-fremmer-forstaaelsen). for at give inspiration til en strategi for uddannelse i fremmedsprog. Over 120 personer fra sproguddannelserne på alle niveauer, politiske aktører, organisationer og virksom- Formålet med den nationale konference ”Fremmed- heder med interesse i fremmedsprogsuddannelserne sprog på de videregående uddannelser i Danmark” i Danmark deltog i konferencen. Program og delta- var at tage et skridt videre frem mod realiseringen og gerliste findes i bilagsmaterialet til denne rapport. implementeringen af en national strategi for frem- medsprogsundervisningen i Danmark. Resultatet af deltagernes arbejde under konferencen kan opsummeres i følgende anbefalinger til snarlige Sprogkonferencen var arrangeret af dekan Mette nationale initiativer og handlinger: Thunø, Arts, Aarhus Universitet og direktør Erik Hy- 2 3

Foto: Colourbox

• Politisk udmelding med klare målsætninger for • Oprettelse af sekretariat i forbindelse med med- fremtidens fremmedsprogsundervisning i det lemskab af ECML samlede danske uddannelsessystem (gerne fæl- • Etablering af netværk – under sekretariatet - af re- les strategiske mål for Uddannelsesministeriet og præsentanter fra danske uddannelsesinstitutioner Undervisningsministeriet) fra hele uddannelsessystemet med henblik på at • Universiteters og professionshøjskolers ledelser koordinere, indsamle og formidle viden om frem- indleder forpligtende samarbejder om uddannelse medsprogsundervisning i Danmark i fremmedsprog • Forskningssatsning på fremmedsprogspædago- • I samråd med relevante interessenter etableres en gik- og didaktik, der er direkte anvendelig i ud- tværministeriel styregruppe med bl.a. repræsen- dannelsessystemet tanter fra uddannelsesinstitutioner, der kan sikre • Arbejdsgruppe, der kan undersøge fremmed- implementeringen af strategiske målsætninger, sprogskompetencernes betydning for virksom- monitorere udviklingen samt stille forslag til mini- hedernes og organisationers konkurrenceevne sterierne • Arbejdsgruppe, der kan formulere forslag til sam- • Nationalt medlemskab af European Centre for Mo- menhængende mål- og progressionsbeskrivelse dern Languages of the Council of Europe (ECML) for gennem hele uddannelsessystemet at indhente og udveksle internationale erfaringer og viden til at udvikle fremmedsprogsundervisnin- gen i Danmark 4 5 Konferencedeltagernes øvrige anbefalinger og råd fordelt på forskellige temaer

1: Organisering og implementering af fremmedsprogs- undervisning fra folkeskole til universitet – vertikale sammenhænge i uddannelsesstrengen

De overordnede aktuelle udfordringer Anbefalinger og råd til uddannelsesinstitutionerne 1. Der eksisterer forskellige lærings- og kompetence- • Fokusere på fremmedsprogstilegnelse allerede fra mål på de forskellige uddannelsestrin børnehaven 2. Der eksisterer forskellige og ukoordinerede frem- • Styrke interkulturelle kompetencer fra starten af medsprogsdidaktiske tilgange på de forskellige folkeskolen uddannelsestrin • Styrke folkeskoleelevernes kompetencer i dansk • Styrke gymnasiernes samarbejde om udbuddet Anbefalinger og råd til Uddannelsesministeriet og af mindre sprogfag Undervisningsministeriet • Øge antallet af timer til sprogundervisning på de • Formulere en national fremmedsprogsstrategi for sproglige studieretninger i gymnasiet at etablere klare målsætninger for fremmedsprogs- • Kræve mere end ét sprog på B-niveau som ad- kompetencer i hele uddannelsessystemet gangskrav til flere videregående uddannelser • Oprettelse af et nationalt fremmedsprogs- eller (udover fremmedsprogsuddannelserne) videncentrum for at: • Skabe forskningsindsatsområde i fremmedsprogs- • facilitere implementeringen af sammenhæng pædagogik- og didaktik vertikalt i undervisningssystemet • Anvende en sprogdidaktisk tilgang, som er koordi- • evaluere og sikre indsatser neret mellem de forskellige institutioner/niveauer • formidle viden om sprogundervisning og og afstemt efter sprogområde sprogprojekter • Samarbejde mellem sproglærere mhp. at anvende • Tidligere start på fremmedsprogsundervisning i den samme terminologi i sprogundervisningen folkeskolen • Arbejde bevidst med elevernes motivation for at • Tysk og fransk sidestilles som obligatoriske fag fra lære fremmedsprog, fx via elevudveksling og prak- 5. klasse med henblik på at opnå større tilslutning tik i udlandet til fagene i 7. klasse og evt. et tredje fremmedsprog • Ledelsesmæssig opbakning til tværinstitutionelle samarbejdsprojekter på fremmedsprogsområdet 4 5

Foto: Colourbox

2: Fremmedsprogssamarbejde på tværs af de videregående uddan- nelser (universiteter og professionshøjskoler)

De overordnede aktuelle udfordringer Evt. gøre sproguddannelserne mere professions- • Fordelingen af basismidler og taxameterpenge orienterede mod gymnasiet tilskynder ikke til tværinstitutionelle samarbejder • Etablere et netværk/gruppe med institutionsledel- • Begrænset koordinering og samarbejde selv mel- sesrepræsentanter, der skal være ansvarlige for at lem geografisk nært beliggende institutioner fx om sikre samarbejdet mellem institutioner. Netværket/ udbud af fremmedsprogsundervisning gruppen skal arbejde ud fra et ministerielt kommis- • Samarbejde kræver en vis enighed om sprogsyn, sorium sprogtilegnelse mv. • Målsætningen om at samarbejde om sprogfag bør ikke alene handle om øget volumen og bredere Anbefalinger og råd til Uddannelsesministeriet optag, men også om muligheden for nytænkning • Formulere en fælles sprogstrategi med en klar og genfortolkning af sprogfagene politisk udmelding om at prioritere en bred vifte • Udnytte resurser, der ligger foran os, fx elever og af sprog i det danske uddannelsessystem studerende med andre modersmål end dansk • Definere en arbejdsdeling mellem institutionerne med henblik på udbuddet af sprogfag • Udarbejde fælles taxameterpolitik, der tilgodeser samarbejder • Anbefalinger og råd til uddannelsesinstitutionerne • Styrke samarbejdet om udbuddet af fremmed- sprogsundervisning vha. webbaseret videolink, herunder yde stærk institutionel opbakning både nationalt (fx fra UC Rektorkollegiet) og lokalt (fx ved linjefagsintroduktion og i studieordninger) • Koordinere studieordninger mellem universiteterne for at tilskynde til mere mobilitet og samarbejde. 6 7

Foto: Colourbox

3: Organisering og implementering af fremmedsprogsundervis- ning i det samlede uddannelsessystem baseret på forskningsbase- ret sprogdidaktik

De overordnede aktuelle udfordringer Anbefalinger og råd til uddannelsesinstitutionerne • Den sprogdidaktiske forskning og anvendelsen • Udarbejde fælles uddannelsesmoduler for kom- heraf står svagt i Danmark mende gymnasielærere og folkeskolelærere i et forpligtende samarbejde mellem UC’er og univer- Eksisterende tiltag siteter • Pt. arbejder en gruppe af gymnasielærere - ”Net- • Systematisk indsamling af viden om fremmed- værksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet” i sprogsdidaktisk forskning og sprogtilegnelse som samarbejde med prorektor, prof. Hanne Leth An- forudsætning for meningsfulde satsninger og tæt dersen, RUC på at koordinere fremmedsprogsdi- kontakt mellem praksis og forskning daktiske initiativer og projekter • Etablering af netværkssamarbejder og seminarer, fx i sprogtilegnelse Anbefalinger og råd til Uddannelsesministeriet og • Skabe mulighed for at udgive peer reviewed un- Undervisningsministeriet dervisningsmateriale på nettet som ”open source” • Nedsætte en styregruppe, som kan arbejde hori- • Kortlægge overgangen mellem folkeskole og gym- sontalt og vertikalt i uddannelsessystemet (jf. an- nasium i sprogfag jf. Hanne Leth Andersen: ”Tysk befalingen i ”Sprog er nøglen til verden”) og fransk fra grundskole til universitet” • Indtræde i det europæiske sprogsamarbejde for at • Styrke talentarbejdet i gymnasierne inden for frem- trække internationale erfaringer ind i udviklingen medsprog af egen praksis • Styrke almen sprogforståelse i gymnasiet. Lave et • Etablering af et koordinerende, indsamlende og ”kan-modul” om almen sprogforståelse formidlende organ, som går på tværs af niveauer og institutioner 6 7

4: Fremmedsprogsundervisning i relation til aftagere: Tiltag som kan være med til at sikre højere grad af overensstemmelse med af- tagernes behov

De overordnede aktuelle udfordringer • Oprette fora, der diskuterer fremmedsprogenes • Interkulturelle kompetencer bliver ikke i tilstræk- betydning, så undervisere også på ikke-sproglige kelig grad integreret i sprogundervisningen som uddannelser som fx ingeniørstudiet ikke glemmer et kompetencemål betydningen af fremmedsproglige kompetencer • Uddannelsesinstitutionernes kontakt til aftagerne • Forny fremmedsprogsuddannelserne, så de bliver af sprogkandidater er utilstrækkelig bedre til at indrette sig efter erhvervslivets behov • Inddrage udlandspraktik og udenlandsophold på Anbefalinger og råd til Uddannelsesministeriet og uddannelserne Undervisningsministeriet • Gøre systematisk brug af resultater fra praktikophold • Styrke og formalisere aftagerpanelet, fx på linje • Fokusere mere på mundtlighed og interkulturelle med censorkorpset kompetencer

Anbefalinger og råd til uddannelsesinstitutionerne • I højere grad analysere aftagernes nutidige og fremtidige behov

5: Tiltag som konkret kan sikre at Danmark fortsat kan uddanne højt kvalificerede translatører og tolke

De overordnede aktuelle udfordringer Anbefalinger og råd til uddannelsesinstitutionerne • Translatør- og tolkeuddannelserne er særligt ud- • Øge uddannelsernes/translatørfagets prestige og fordrende og dermed også ressourcekrævende, synlighed gennem markedsføring over for afta- idet kandidaterne skal være i besiddelse af både gerne specialiserede og tværfaglige kompetencer • Skabe mere opmærksomhed om erhvervssprog • Nedgangen i studentersøgningen betyder, (1) at det på de gymnasiale uddannelser kan forventes, at antallet af kandidater ikke fortsat • Videreudvikle translatør- og tolkeuddannelserne, vil kunne dække behovet i dansk erhvervsliv, hos så de i højere grad appellerer til potentielle stude- politi- og retsvæsen eller ved EU-institutionerne, rende (2) at der er skabt et voldsomt ressourcepres på • Skabe forståelse hos potentielle studerende for den uddannelserne, som dermed er lukningstruede brede vifte af kompetencer, herunder kulturelle, som opnås gennem en translatør- og tolkeuddan- Anbefalinger og råd til Uddannelsesministeriet nelse • Tilføre translatør- og tolkeuddannelserne ekstra • Gøre translatør- og tolkeuddannelserne mere ro- bevillinger, f.eks. i form af et elitetilskud, for at sikre buste og fleksible gennem samarbejde inden for deres fortsatte eksistens og mellem uddannelsesinstitutionerne • Øge uddannelsernes/translatørfagets prestige og synlighed ved tildeling af elitestatus Yderligere anbefaling • Kortlægge betydningen af højt kvalificeret over- • Erhvervslivet skal også bidrage økonomisk til at sættelse og tolkning for erhvervslivet mv. højne og udvikle det sproglige område, fx ved at oprette en fond til formålet 8 9

Foto: Colourbox

5: Tiltag som konkret kan sikre at Danmark fortsat kan uddanne højt kvalificerede translatører og tolke

De overordnede aktuelle udfordringer Anbefalinger og råd til uddannelsesinstitutionerne • Translatør- og tolkeuddannelserne er særligt ud- • Øge uddannelsernes/translatørfagets prestige og fordrende og dermed også ressourcekrævende, synlighed gennem markedsføring over for afta- idet kandidaterne skal være i besiddelse af både gerne specialiserede og tværfaglige kompetencer. • Skabe mere opmærksomhed om erhvervssprog • Nedgangen i studentersøgningen betyder, (1) at det på de gymnasiale uddannelser kan forventes, at antallet af kandidater ikke fortsat • Videreudvikle translatør- og tolkeuddannelserne, vil kunne dække behovet i dansk erhvervsliv, hos så de i højere grad appellerer til potentielle stude- politi- og retsvæsen eller ved EU-institutionerne, rende (2) at der er skabt et voldsomt ressourcepres på • Skabe forståelse hos potentielle studerende for den uddannelserne, som dermed er lukningstruede. brede vifte af kompetencer, herunder kulturelle, som opnås gennem en translatør- og tolkeuddan- Anbefalinger og råd til Uddannelsesministeriet nelse • Tilføre translatør- og tolkeuddannelserne ekstra • Gøre translatør- og tolkeuddannelserne mere ro- bevillinger, f.eks. i form af et elitetilskud, for at sikre buste og fleksible gennem samarbejde inden for deres fortsatte eksistens og mellem uddannelsesinstitutionerne • Øge uddannelsernes/translatørfagets prestige og synlighed ved tildeling af elitestatus Yderligere anbefaling • Kortlægge betydningen af højt kvalificeret over- • Erhvervslivet skal også bidrage økonomisk til at sættelse og tolkning for erhvervslivet mv. højne og udvikle det sproglige område, fx ved at oprette en fond til formålet 8 9 Resumé af oplæg på konferencen

Strategic language initiatives in Europe Waldemar Martynuik, generaldirektør for European Centre for Modern Languages, Graz, Østrig.

Council of Europe har som et af sine mål at opretholde landenes aktuelle problemstillinger. Det er baseret og støtte den sproglige- og kulturelle diversitet i Europa på en langsigtet vision, som stræber efter at udvikle og promovere uddannelse i sprog og sprogbrug for at pædagogiske tilgange til undervisning, der rækker støtte interkulturel dialog, social sammenhængskraft ud over klasserummet i en livslang læringsproces. og demokratisk medborgerskab, ligesom sproglige Som medlem af ECML får man adgang til centrets og kulturelle kompetencer er vigtige som økono- ekspertise og dets aktiviteter, ligesom centret støt- misk fordel i et moderne videnssamfund. Det er i ter sine medlemslande ved bl.a. at tage fat på den forlængelse af denne vision, at European Centre for enkelte nations udfordringer i sprogundervisningen, Modern Languages of the Council of Europe (ECML) lede reformprocesser, sammenholde den nationale hører hjemme. Centret blev oprettet i 1994 og har 31 sproguddannelse med internationale standarder, medlemslande, som det støtter i deres indsats for at højne kvaliteten i undervisningen, udveksle prak- styrke fremmedsprogundervisningen. Aktuelt lancerer siserfaringer mellem landene, udvikle og forbedre ECML dets aktivitetsprogram for 2012-2015 (se http:// professionelle netværk samt tilbyde adgang til den www.ecml.at/Programme/Programme20122015/ nyeste information og knowhow ift. sprogundervis- tabid/685/language/en-GB/Default.aspx). Program- ning. Ved det seneste møde i ECML i april 2012 var met tilbyder et sammenhængende koncept af om- bestyrelsesmedlemmerne enige om, at Danmark fattende flersproglig- og interkulturel uddannelse, skal være mere end velkommen som det næste og og reflekterer både centrets mission og medlems- 32. medlem af ECML.

Experiences with implementing a national language strategy – Austria Gunther Abuja, direktør for Österreichises Sprachen-Kompetenz-Zentrum, Graz, Østrig

Det østrigske center for sprogkompetence (ÖSZ) er et implementeringen af gennemførelsen af en national eksempel på, hvordan et nationalt sprogcenter kan sprogstrategi baseret på Council of Europe’s Lan- implementere en national sprogstrategi. ÖSZ var op- guage Policy Profiling Programme (LEPP), som er et rindeligt en gren af et skoleudviklingscenter, som var skema til udvikling af en national sprogstrategi. ÖSZ nedsat af uddannelsesministeriet i en forsøgsperiode, blev hyret af uddannelsesministeriet til at organisere, før det blev gjort permanent. Centret har et årligt kontrollere og dokumentere hele LEPP processen. budget på en million euro og er finansieret delvist Denne proces fandt sted fra 2006-2008 og involve- af EU og det østrigske uddannelsesministerium. Ti rede 150-200 eksperter samt det østrigske uddan- medarbejdere er beskæftiget i centret, som holder til nelses- og videnskabsministerium. Herefter afholdtes i Graz. De fire hovedområder for centrets aktiviteter er en LEPP konference i 2008, og en handlingsplan 1) internationalt politisk arbejde, 2) nationalt arbejde: blev udarbejdet. I 2013 afholdes en konference som udvikling af didaktisk materiale, 3) etablering af net- opfølgning på de iværksatte initiativer. På trods af værk mellem skoler og lærere, 4) implementering dets størrelse og beskedne budget har ÖSZ spillet af en national sprogstrategi. ÖSZ arbejder sammen en afgørende rolle på sprogområdet i det østrigske med uddannelsesministeriet, universiteter og forskere, uddannelsessystem ved at mediere mellem politik, skoler og lærere, som centret modtager input fra og teori og praksis. giver anbefalinger til. Samtidig var ÖSZ ansvarlig for 10 11

Sprog er nøglen til verden – realisering af anbefalinger fra arbejdsgruppen for fremmedsprog Bodil Due, formand for Arbejdsgruppen for Fremmedsprog

Formålet med dette indlæg er at give et bud på, man har en strategi og et styrende organ er det gået hvordan man kan realisere anbefalingerne fra spro- fremad, fx i Norge og Østrig. Et dansk koordinerende grapporten fra juli 2011. Baggrunden for rapporten var: og styrende organ ville skulle samle op på initiativer, en bekymring for både kvalitet og kvantitet af frem- vælge indsatsområder og evaluere dem og have medsprogene i det danske uddannelsessystem og overblik over, hvad der sker, og hvad der mangler en erkendelse af betydningen af gode interkulturelle på sprogområdet. Når der ikke længere er politisk og sproglige kompetencer for Danmarks fremtidige vilje til en egentlig strategi, bliver dette endnu mere muligheder for vækst og velfærd i en globaliseret vigtigt. Bodil Due foreslår, at regeringen bakker op verden. Rapporten mundede ud i 42 konkrete anbe- om rapporten ved: 1) at slå fast at man ønsker en falinger der skulle danne grundlag for en kommende satsning på mere, flere og bedre fremmedsprog, 2) national strategi for fremmedsprogene. Rapporten at udmelde klare mål for indsatsen, 3) at etablere en dokumenterede store problemer på langs og på gruppe der kan samle, informere og virke som faci- tværs af uddannelsessystemet, som indikerer, at der litator for sprogindsatsen generelt, 4) at opfordre og er behov for en strategisk satsning på sprogområ- holde institutionerne fast på at etablere et nationalt det med koordinering, prioritering og indsamling af og koordineret netværk, der kan give de studerende viden og en struktur omkring tiltagene. Der er tale mulighed for at få sprogkompetencer i principielt alle om problemer som ikke kan løses lokalt (bl.a. fordi uddannelser og fjerne eventuelle barrierer herfor. Og uddannelsesinstitutionerne også er konkurrenter), det haster. men hvor der må en fælles indsats til. I de lande hvor

Foto: Colourbox

Organisering og implementering af sprogindlæring fra folke- skole til universitetet Professor Anne Holmen, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), Københavns Universitet

For at opnå et højt fremmedsprogsniveau i Danmark på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig sam- skal uddannelseskæden fungere på en måde, så menhæng, bl.a. efterlyser de studerende mere fokus elever op gennem uddannelsessystemet fastholder på akademisk engelsk tidligere i deres uddannelses- motivationen til at lære sprog på et stadig højere forløb. Samtidig oplever CIP en større efterspørgsel niveau og samtidig motiveres til at lære nye sprog. efter dansk som andetsprog fra de studerende for at Begge dimensioner styrkes ved en fortsat udvikling kunne gennemføre studiet. Begge sprogområder skal af sprogpædagogikken. Kæden skal medvirke til at have mere opmærksomhed både i grundskolen og sikre en stærk sammenhæng fra et niveau til et andet på gymnasiet. Samtidig er det væsentligt at udvide og dermed til høj kvalitet i hele uddannelsessystemet. viften af sprog, der undervises i. Erfaringerne fra Københavns Universitet viser, at der 10 11

Fremmedsprogssamarbejde på tværs af de videregående uddannelser Elsebeth Jensen, uddannelseschef for læreruddannelsen, VIA University College

Aktuelt lider sprogfagene generelt under begrænset verede: 1) Udvikling af fremmedsprogsdidaktik, 2) samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne med Udvikling af målrettede efter- og videreuddannelses- den konsekvens, at vi oplever et bekymrende fald i tilbud til eksempelvis folkeskole- og gymnasielærere, antallet af udbudte fremmedsprogsfag. Samarbejde 3) Udvikling af en læreruddannelsesretning med en mellem professionshøjskoler og universiteter skal frem- særlig sproglig profil, 4) Udvikling af moduler med over sikre et bredere fremmedsprogsudbud på alle fokus på fremmedsprog og innovation, som tilbydes niveauer. Umiddelbart er der fire centrale områder, studerende på de videregående uddannelser. hvor et samarbejde kan give mening for alle invol-

Organisering og implementering af fremmedsprog i det samlede uddannelsessystem baseret på forskningsbaseret sprogdidaktik Professor Teresa Cadierno, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

Det er afgørende, at der satses på sprogdidaktisk didaktik. Derudover må lærerne være åbne over for forskning, og at resultaterne formidles til hele uddan- og villige til at ændre syn på sprog, sprogdidaktik og nelsessektoren. Videndeling mellem universiteter, fremmedsprogsindlæring ift. den nyeste forsknings gymnasier og professionshøjskoler er imidlertid ikke resultater. En vigtig ting at ændre her og nu er fx at systematiseret, men snarere baseret på sporadiske læreren taler det sprog de studerende skal lære, og samarbejdsrelationer, hvilket fremmedsprogene li- at aktiviteter udenfor undervisningslokalet inddrages der under. På det organisatoriske plan må vi skabe som læringsfelt, fx brug af tandempartner, kommu- strukturer for videnudveksling- og videnspredning. nikation via internettet etc. Endvidere må der sættes et samarbejde op mellem forskere og undervisere omkring forskningen i sprog-

Fremmedsprog i relation til aftagere Simon Hansen, Communication Manager, Dansk Mode og Textil

Mode og tekstilbranchen er gået mod et mere glo- stemet kommer mere fokus på de interkulturelle kom- balt perspektiv, hvor sprog spiller en stor rolle. Der er petencer – herunder kommunikation og sprogbrug stort set ingen produktion tilbage i Danmark inden frem for teknik og grammatik. Desuden ser vi gerne, for branchen, som har en eksportandel på 94 PRO- at man i højere grad kombinerer fremmedsprogs- CENT. Derfor er sproglige kompetencer fuldstændig undervisningen med andre fag, og at man starter afgørende for branchens videre succes. Vi kan ikke engelskundervisningen langt tidligere. længere forvente at kunne leve af at eksportere til Europa pga. den økonomiske situation. Det stiller krav til sprogkompetencerne og den interkulturelle forståelse. Industrien kunne ønske sig, at der i skolesy- 12 13 Konferenceprogram mandag den 30. april kl. 9.30-16.00

9.30 registrering og let morgenmad 10.00 velkomst ved direktør Erik Hygum VIA University College og dekan Mette Thunø, Aarhus Universitet (Arts) 10.20 oplæg ved Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Morten Østergaard

Erfaringer fra Europa

10.30 Strategic language initiatives in Europe ved Waldemar Martyniuk, generaldirektør for European Centre for Modern Languages 11. 0 0 Experiences with implementing a national language strategy – Austria ved Gunther Abuja, direktør for Österreichisches Sprachen-Kompetenz-Zentrum (ÖSZ) 11.30 ”Sprog er nøglen til verden”, realisering af anbefalinger fra arbejdsgruppen for fremmedsprog ved Bodil Due, formand for Arbejdsgruppen for Fremmedsprog 12.00 Frokost

Organisering og Implementering af sprogstrategiske indsatsområder i Danmark

13.00 korte indlæg fra forskellige interessenter med input til sessioner 14.00 Pause 14.15 Session 1 organisering og implementering af sprogindlæring fra folkeskole til universitetet – vertikale sammen hænge i uddannelsesstrengen oplægsholder: Anne Holmen, Københavns Universitet Session 2 fremmedsprogssamarbejde på tværs af videregående uddannelser (universiteter og professionshøj skoler) oplægsholder: Elsebeth Jensen, uddannelseschef for læreruddannelsen, VIA Session 3 organisering og implementering af fremmedsprogsundervisning i det samlede uddannelsessystem baseret på forskningsbaseret sprogdidaktik oplægsholder: Teresa Cadierno, professor på Institut for Sprog og Kommunikation, SDU session 4 fremmedsprogsundervisning i relation til aftagere oplægsholder: Simon Hansen, Communication Manager, Dansk Mode og Textil 15.30 opsamling og kommentarer fra sessionerne 15.50 Afslutning på konferencen 16.00 Konferencen slutter. Reception starter. 12 13 Deltagere i den nationale fremmed- sprogskonference 30. april 2012

Oplægsholdere Bodil Due formand arbejdsgruppen for Fremmedsprog Waldemar Martyniuk generaldirektør european Centre for Modern Languages Gunther Abuja Direktør Österreichisches Sprachen-Kompetenz-Zentrum (ÖSZ) Teresa Cadierno professor syddansk Universitet, Institut for Sprog of Kommunikation Anne Holmen professor, centerleder center for Internationalisering og parallelsproglighed, KU Simon Hansen communication Dansk Mode og Textil Manager Elsebeth Jensen uddannelseschef læreruddannelsen

ARTS og VIA (arrangører) Mette Thunø Dekan Arts Erik Hygum Direktør pædagogisk-Socialfaglig Højskole, VIA University College Jan Ifversen Prodekan Arts Line Møller Daugaard videncenterleder sprog, Læsning og Læring, VIA University College Rene Dybdal Pedersen rådgiver arts Marie Louise p.A. for dekanen arts Gammelgaard Mariann Handgaard udviklingssekretær via University College

AU og ministeriet Morten Østergaard minister ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Peder Østergaard prodekan bss Christa Thomsen institutleder bss Jens Peter Jacobsen Direktør styrelsen for Universiteter og Internationalisering Søren Nedergaard kontorchef styrelsen for Universiteter og Internationalisering Mette Juul Jensen fuldmægtig styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kristine Wiberg specialkonsulent ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Plougsgaard Uddannelser Stacey Marie Cozart teamleder au HR Miriam Vestergaard referent au Kobbersmed Line Sterregaard fuldmægtig styrelsen for Universiteter og Internationalisering Lars Bo Henriksen specialkonsulent styrelsen for Universiteter og Internationalisering 14 15 Deltagere inddelt efter sessioner

Session 1: Organisering og implementering af sprogindlæring fra folkeskole til universitetet – vertikale sammenhænge i uddannelsesstrengen

Gruppe 1 Gruppe 3 Annette Søndergaard Gregersen, UCC Annegret Friedrichsen, DPU, AU Claus Zedlitz, Ministeriet for Børn og Undervisning Jette Laursen, UC Syddanmark Læreruddannelsen i Ha- Dale Carter, AU Inst. for Æstetik og Kommunikation derslev Flemming Nygaard, Tysklærerforeningen for Grundskolen Kirsten Wellner Jensen, Hany A. Galiil Fazza,AU, IKS Leon Aktor, Sproglærerforeningen Lisbeth Kodal, CFU, Esbjerg Margrethe Mondahl, CBS Lisbeth Østergaard, VUC Århus Nina Hauge Jensen, Via UC, VOK Lise Nørgaard, Aalborg Katedralskole Steinar Nybøle, Nasjonalt senter for fremmedspråk i op- Lise-Lotte Holmgreen, AAU plæringen Sharon Millar, SDU Susanne H’eg, Odder Gymnasium og MBU Søren R. Fauth, IÆK, AU Gruppe 2 Aase Voldgaard Larsen, Aalborg Universitet Annemarie Backmann, Aarhus Universitet Anne-Marie Fischer-Rasmussen, UCN, læreruddannelsen Gruppe 4 i Aalborg Anne Grethe Julius Pedersen, Aalborg Universitet, Institut Hanne Kær Pedersen, Ministeriet for Børn og Undervis- for Kultur og Globale Studier ning Chun Zhang, IKS, AU Karsten Schou, KU Dorthe Carlsen, Udvikling og forskning, UC Syddanmark Kitte Søndergård Kristensen, Videreuddannelse og Kom- Lone Moltsen, Silkeborg Gymnasium petenceudvikling, VIA UC Martin Bayer, RUC Lisbet Pals Svendsen, CBS Merete Olsen, UCSJ/Læreruddannelsen/Campus Roskilde Malene Gram, Aalborg Universitet Sten Vikner, IÆK, AU Ocke-Schwen Bohn, AU Søren Wind Eskildsen, SDU, Kolding Trine Tranum Pedersen, Støvring Gymnasium Helle V. Dam, Inst. For erhvervskommunikation, BSS, AU Uwe Kjær Nissen, SDU Anne Kjær Hansen, Aarhus Katedralskole

Session 2: Fremmedsprogssamarbejde på tværs af videregående uddannelser (universiteter og professionshøjskoler)

Gruppe 1 Gruppe 2 Alex Klinge, CBS Jan Engberg, Aarhus Universitet, Institut for Erhvervskom- Anna Jansdorf Larsen, UCC munikation Hans Lauge Hansen, IÆK, AU Jørgen Christian Wind Nielsen, Forbundet Kommunikation Henrik Gottlieb, Københavns Universitet og Sprog Irene Simonsen, SDU Ken Ramshøj Christensen, Institut for Æstetik og Kommu- Line Møller Daugaard, VIA University College nikation / Engelsk, AU Marianne Ping Huang, Arts, AU Mathilde Nygaard Beck, Egå Gymnasium Maribel Blasco, CBS Mette Skovgaard Andersen, CBS Steffen Nordahl Lund, Institut for Sprog og Kommunikation, Peter Colliander, CBS Syddansk Universitet Petra Daryai-Hansen, RUC Sven Halse, Institut for Æstetik og Kommunikation, AU Poul Søren Kjærsgaard, SDU Ulla Bryanne, UCN Aase Møller, AU BSS 14 15

Session 3: Organisering og implementering af fremmedsprogs- undervisning i det samlede uddannelsessystem baseret på forskningsbaseret sprogdidaktik

Gruppe 1 Gabriele Wolf, VIA UC,Aarhus Anne Gerd Petersen, Alssundgymnasiet Sønderborg Cecilie Fink, Aarhus Academy for Global Education Alexandra Regina Kratschmer, Inst. f. Æstetik og Kommu- Galina Starikova, Aarhus Universitet, Institut for Kultur og nikation, AU samfund Mads Jakob Kirkebæk, Institut for Filosofi og Læring, AAU Henrik W Jørgensen, Danmarks Medie og Journalisthøjskole Heidi Bojsen, RUC Alexandra Holsting, Tysk, SDU Gruppe 3 Maria Pia Pettersson, UC Lillebælt, Læreruddannelsen Leonardo Cecchini, AU- Inmstitut for Æstetik og Kommu- på Fyn nikation Søren Lind Jensen, VIA University College Hanne Wacher Kjærgaard , CELM - Center for e-læring og Karen Wobeser, Via, læreruddannelsen i Skive medier, VIA UC Susana Silvia Fernández, Aarhus Universitet, Institut for Hartmut Haberland, Roskilde Universitet, Institut for kultur Æstetik og Kommunikation og identitet Klaus Geyer, SDU Odense Gruppe 2 Marianne Ledstrup, Sproglæreren Francesco Caviglia, AU - Æstetik og Kommunikation Søren Hattesen Balle, UCSJ - Campus Roskilde Petra Klimaszyk, Goethe-Institut Dänemark Elsebeth Hurup, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg Steen Bille Jørgensen, IÆK-Fransk, Aarhus Universitet Susana Ester Mellerup, Aarhus Universitet Pia List, SDU - Sønderborg Merete Birkelund, Aarhus Universitet, IÆK Marianne Ankjær, Syddansk Universitet Lars Grassmé Binderup, HUM, SDU Karsten Gramkow, UCN, laereruddannelsen i Aalborg

Session 4: Fremmedsprogsundervisning i relation til aftagere

Gruppe 1 Gruppe 3 Lene Bønding Ditlevsen, Institut Français du Danemark Anders Bock, EU-kommissionens repr. Harald Mikkelsen, VIA University College Denise Gimpel, Institut for Tværkulturelle og Regionale Jody Pennington, Aarhus Universitet Studier, KU Ken Henriksen, IÆK, AU Inge Anne Bækgaard Junker, Lotte Weilgaard, SDU Jakob Øhrgaard, EU-kommissionens repr. Mette Zølner, CBS Jens Otto Kjær Hansen, Danmarks Medie- og Journalist- Patrick Leroyer, AU, BSS højskole Per Lindegaard Hjorth, Forbundet Kommunikation og Sprog Jesper Hede, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Uni- Vigdis Jensen, Translexus versitet Johanna Wood, Aarhus Universitet Gruppe 2 Kazuko Steffensen, Direktør af eget firma Anna Leclercq Vrang, Dansk Industri Margrethe Petersen, Aarhus Universitet Ingemai Larsen, VUC Hvidovre-Tårnby Kirsten Wølch Rasmussen, Institut for Erhvervskommunika- tion, BSS, Aarhus Universitet Lisbeth Verstrate Hansen, CBS Marianne Lippert, Campus Horsens - TMH Michael Böss, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Morten Warmind, KU Nanna Rosenfeldt, DEA Ole Wiberg, Hedorfs Fond Torsten Ulsig, VIA Campus Horsens 16 PB