Erhvervsplan 2018-2019 (Udkast)

ERHVERVSPLAN 2018-2019 (UDKAST)

Indhold

1. Forord 2 2. Globale og nationale tendenser 3 3. Vision og mål for Aarhus 4 4. Samarbejde, struktur, vækstskabere og klynger 5 5. Talenter – uddannelse og arbejdskraft 8 6. Infrastruktur og byudvikling 13 7. Business Region Aarhus 20220 8. Erhvervsservice og iværksætteri 23223 9. Innovations- og erhvervsudviklingsmiljøer 13229 10. Byprofilering og omdømme 13336 11. IT og smart city 17442 12. Kreative erhverv 24449 13. Oplevelseserhverv og turisme 30555 14. Fødevarer 37662 15. Energi, klima og miljø 48773 16. Sundhed 52777 17. Produktion 56881 18. Transport 86388

1. Forord

Vækstregion i Danmark

Erhvervskontaktudvalget ser byregionen Business Region Aarhus med centerbyen Aarhus sammen med Hovedstads- regionen og København som hovedmotorer for Danmarks internationale konkurrenceevne og fremtidige vækst. Hvis Danmark skal fastholde sin status som et af de lande i verden med det bedste erhvervsklima, stiller det store krav til fortsat udvikling og vækst i Aarhus og København, henholdsvis i Østjylland og Hovedstadsområdet. Erhvervsmæssig vækst er en forudsætning for velstand, en fortsat høj standard af offentlige services og tilbud samt en bred vifte af kulturtilbud.

Aarhus skal fortsætte den positive udvikling, der igennem de senere år har kendetegnet byen. Med styrkepositioner og klyngesatsninger inden for it, kreative erhverv og oplevelseserhverv, fødevarer, energi og miljø, energi, klima og miljø, sundhed, fremstilling, handel, transport og bygge/anlæg samt et stort udbud af højtkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer, er byen stærkt positioneret i forhold til at skabe fortsat vækst i en stadig mere globaliseret verden. Aar- hus internationaliseres og kulturhovedstadsåret har sat ekstra fart i en udvikling, hvor momentum fra Aarhus2017 skal holdes i de kommende år. Stadigt flere virksomheder opererer på eksport- og importmarkeder, og uddannelsesinstitutioner oplever øget tilgang af internationale studerende. Samtidig rekrutterer virksomheder mere udenlandsk arbejdskraft og antallet af internationale gæster til byen stiger.

Erhvervsplanen sætter retning og rammer for den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus. Det kræver en ihærdig indsats, vilje og evne til samarbejde for at få erhvervs- og vækstplanens mange initiativer ført ud i livet. Initiativer, som kan styrke Aarhus’ rolle i den internationale konkurrence. Erhvervskontaktudvalget glæder sig til i tæt samarbejde med byens, oplandets, regionale og nationale aktører at få omsat ordene til handling.

Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg

2. Globale og nationale tendenser

Den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus skal ske i samspil med det omgivende samfund, og Aarhus skal både udnytte og indrette sig efter en række globale udviklingstendenser som den globale videnøkonomi, knaphed på ressourcer, urbanisering, teknologisk udvikling, samfundsmæssig ansvarlighed, øget velstand og en ældre befolkning.

Byregioner som drivkraft bag fremtidens vækst Menneskelige ressourcer, innovation, virksomhedsudvikling, iværksætteri, infrastruktur, byudvikling og kultur som centrale vækstskabere koncentrerer sig i stadig stigende grad i og omkring de større byer. Byerne bliver naturligt centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. Konsekvensen er, at de byregioner, der har meget, får mere.

Aarhusregionen i vækst Aarhus træder stadigt tydeligere frem som et nationalt vækstcenter sammen med Hovedstadsområdet. Aarhusområ- det er det eneste område uden for Hovedstadsområdet, hvor omegnskommunerne gennem flere år har oplevet vækst sammen med storbycentret.

Skærpet international konkurrence kræver regional sammenhængskraft I takt med at byernes rolle vokser, mister regionale og nationale grænser betydning og den internationale konkurrence mellem byregioner skærpes. Det kræver, at Aarhus sammen med resten af Business Region Aarhus videreudvikles som et sammenhængende by- og oplandsområde, der udvikler kritisk masse og styrker områdets nationale og internationale gennemslagskraft. Virksomheder, medarbejdere, turister og studerende fra ind- og udland kigger på hele om- rådets udbud af rammebetingelser, ikke på kommunegrænser og byskilte.

Den nationale dagsorden Aarhus spiller både ind til og påvirker den nationale dagsorden. Som Vestdanmarks vækstmotor har Aarhus stor ind- virkning på, hvordan Danmark imødegår og drager fordel af de globale tendenser og udfordringer.

Ny erhvervsmæssig identitet Aarhus cementerer i disse år sin position i den videntunge del af den globale værdikæde. Erhvervsstrukturen påvirkes løbende. Omstilling til højteknologisk produktion gør produktionsvirksomhederne mere konkurrencedygtige. Kreative erhverv og oplevelseserhverv vinder fortsat frem, og antallet af videnmedarbejdere stiger. Byens viden- og uddannelsesinstitutioner står for medarbejdervæksten i den offentlige sektor.

Hård konkurrence om talent og viden Aarhusianske virksomheder konkurrerer på pris og kvalitet. De konkurrerer på viden og evnen til at skabe nye produkter, serviceydelser og nye produktions- og forretningsmetoder. Den internationale konkurrence om talent og viden er hård. Aarhus skal derfor prioritere kampen om talenter højt og styrke byens omdømme som attraktiv job- og karriereby både nationalt og internationalt, så virksomheder i Aarhusområdet sikres adgang til den nyeste viden og et til- strækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer.

Pres på infrastruktur og byudvikling I dag kæmper de større byområder om at tiltrække store internationale vækstvirksomheder, globale udviklingsafdelinger, internationale medarbejdere, udenlandske studerende, uddannelsesinstitutioner, offentlige institutioner, sportsevents, kulturevents, forretningsmøder mv. Det forudsætter en veludbygget infrastruktur ind fra og ud i verden. Det forudsætter ligeledes attraktive byområder med stor mangfoldighed i boligudbud og fritidstilbud. Der er stigende pendling mellem hjem og arbejde på tværs af kommunegrænserne, hvilket forstærker presset på en forbedret lokal og regional infrastruktur.

Et bredere erhvervspolitisk perspektiv Erhvervsfremmeindsatsen i Aarhus har derfor et bredt perspektiv i erkendelse af, at gode rammebetingelser for om- rådets erhvervsliv forudsætter en sammenhængende erhvervs- og byudvikling. Det gør Aarhus og hele Business Regi- on Aarhus til et attraktivt sted at drive virksomhed, arbejde, studere, bo og besøge.

3. Vision og mål for Aarhus

Visionen er, at Aarhus fortsat udvikler sig som et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Aarhus skal være en førende viden-, uddannelses- og kulturby, og Aarhusregionen skal være et af Nordeuropas mest attraktive job- og karrieredestinationer. Samtidig skal Aarhus være en økonomisk og klimamæssig bæredygtig by, hvor vækst og udvikling skabes i tætte og forpligtende samarbejder. Aarhus skal være gearet til at tage imod og understøtte fremtidens vækst. Ambitionerne omfatter en række måltal som pejlemærker for den erhvervs- og bypolitiske indsats.

450.000 indbyggere i Aarhus Kommune i 2050 Aarhus skal befæste sin position som Vestdanmarks hovedby gennem en stabil vækst i antallet af indbyggere fra ca. 335.000 i dag til 450.000 indbyggere i 2050.

1,5 mio. indbyggere indenfor 1 times kørsel i 2020 Den øgede globalisering og byernes voksende rolle medfører, at den internationale konkurrence mellem byregioner skærpes. Det nødvendiggør, at den kritiske masse med hensyn til befolkning og arbejdspladser skal øges. Storaarhus skal vokse og udvikle sig til et nært forbundet arbejdskraft- og bosætningsområde. Det forudsætter optimale pend- lingsmuligheder inden for området.

250.000 arbejdspladser i 2050 Som et førende vækstcenter er der grundlag og behov for at skabe flere arbejdspladser end de ca. 190.00 i dag. Aar- hus har en mangfoldig erhvervsstruktur og der skal skabes og fastholdes arbejdspladser inden for alle brancher.

Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse i Aarhus Kommune på 45% i 2030 Adgangen til højtuddannet arbejdskraft er en afgørende rammebetingelse for vækst i en lang række brancher. Derfor skal Aarhus udvikles og markedsføres som uddannelses-, job- og karrieredestination med henblik på at øge andelen af indbyggere med en videregående uddannelse fra de nuværende knap 40% til 45% i 2030.

Gennemsnitlig årlig stigning på 1%-point i andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse i 2030 Adgangen til faglært arbejdskraft vil i de kommende år være under voldsomt pres, derfor skal andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, øges markant. De enkelte uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne sikrer løbende relevansen af uddannelserne og produktionen, så det matcher efterspørgslen.

6 spor på E45 mellem Randers og Vejle Det er besluttet at igangsætte en udvidelse til seks spor af strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S. Der er imidlertid fortsat trængselsudfordringer på de øvrige delstrækninger af den østjyske motorvej E45 mellem Randers og Vejle. Det betyder forsinkelser, og øgede omkostninger ikke mindst for det østjyske erhvervsliv, hvilket begrænser konkurrenceevnen.

Kendskabsgrad til Aarhus i udlandet skal øges Øget kendskabsgrad er en forudsætning for, at Aarhus kan realisere visionen om at være et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft.

4. Samarbejde, struktur, vækstskabere og klynger

Samarbejde Erhvervspolitikken sætter rammerne for den erhvervs- og bypolitiske udvikling i Aarhusområdet. Erhvervspolitikken udvikles og gennemføres i et tæt og forpligtende samarbejde mellem relevante partnere fra erhvervslivet, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og myndigheder – både i og uden for Aarhus. Den er kendetegnet ved viljen og evnen til at modne og kvalificere ambitiøse ideer og omsætte dem til konkrete indsatser, der skaber værdi for områdets erhvervsliv. Det stiller store krav til et positivt medspil fra byens virksomheder og institutioner i realiserin- gen af erhvervs- og vækstplanen.

Ligeledes stiller det store krav til Aarhus Kommune. Aarhus Kommune skal for det første udvikle gode lokale er- hvervsmæssige rammebetingelser. Det kræver en løbende tilpasning af, hvad der opfattes som og indgår i de kommunale kerneopgaver. Aarhus skal blive mere international og det skal blandt andet afspejles på borgerserviceområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. Aarhus Kommune skal også yde en kundeorienteret myndighedsbetjening med højt fagligt og servicemæssigt niveau over for byens virksomheder. Aarhus Kommune skal udnytte sin store købermagt erhvervsmæssigt ved at tænke innovation og indkøb sammen. For at skabe vækst og erhvervsudvikling skal nye produkter og serviceydelser kunne afsættes i stor skala. Det er vigtigt, at også udbudspolitikken under- støtter den erhvervsmæssige udvikling.

Struktur Erhvervsplanen er struktureret efter seks vækstskabere og otte klynger, som hver for sig indeholder en række initiativer; dels konkrete/igangværende projekter og dels generelle initiativer der endnu ikke er udmøntet i konkrete projekter. Initiativerne er samtidigt rangordnet som ”særligt prioriterede” henholdsvist ”prioriterede”, som udtryk for at nogle initiativer har en mere afgørende og betydende effekt som rammebetingelse. Erfaringen fra tidligere erhvervs- planer gør, at der i perioden 2018–2019 forventes at blive igangsat initiativer, der ikke indgår i erhvervsplanen, men som viser sig hensigtsmæssige og nødvendige i løbet af perioden. De otte klynger dækker store dele af byens erhvervsstruktur, dog er bygge og anlæg samt handel ikke medtaget, da behovene her for en lokal indsats dækkes gennem de generelle vækstskabere som fx arbejdskraft og infrastruktur.

Vækstskabere og klynger Den erhvervsmæssige udvikling understøttes i erhvervsplanen af indsatser inden for vækstskabere og klynger. Hvor vækstskaberne udgør de generelle erhvervsmæssige rammebetingelser og afspejler det tværgående erhvervspolitiske perspektiv, har klyngerne et mere specifikt branchefokus. En klynge består af en gruppe virksomheder på tværs af værdikæden, der samarbejder indbyrdes på strategisk niveau og med videninstitutioner og myndigheder, fordi de kan se, at det giver konkurrencemæssige fordele, som den enkelte virksomhed ikke vil kunne opnå alene. Virksomhederne deltager aktivt i klyngesamarbejde og netværk, fordi de herigennem får adgang til ny viden, nye samarbejdspartnere og andre fordele, der kan styrke deres innovation, salg og eksport mv.

De enkelte klynger bør ikke anskues uafhængigt af hinanden. Eksempelvis er fødevareområdet tæt forbundet med it- og sundhedsområdet. En intensiveret global konkurrence medfører, at virksomhederne hele tiden skal være i stand til at forny deres produkter, serviceydelser og produktionsmetoder. For at opnå succes i denne vedvarende innovations- proces er virksomhederne afhængige af at få tilført viden udefra, eksempelvis fra andre virksomheder både inden for og uden for samme branche, videninstitutioner og brugere/kunder.

En klynges geografiske udstrækning er situationsbestemt. I et lille land som Danmark giver det ofte kun mening at se på nationale klynger med mulighed for regionale og lokale aktiviteter. Det gælder eksempelvis på fødevareområdet og cleantech-området, hvor der er en national fødevareklynge og cleantech-klynge samtidig med en markant koncentra-

5 tion i Østjylland. Klynger kan også gå på tværs af landegrænser. Det gælder eksempelvis biotekklyngen i Øresundsre- gionen med Sjælland og Sydsverige og den nordeuropæiske vindklynge fra Aalborg til syd for Hamborg.

En klynges konkurrencedygtighed skabes ikke alene af koncentrationen af virksomheder, underleverandører og ser- viceudbydere, men også af de erhvervsmæssige rammebetingelser fra institutioner, der kan sikre arbejdskraft og talenter, adgang til ny teknologi, finansiering, avanceret kommunikation, fysisk infrastruktur, attraktiv regulering og erhvervsklima samt generelt gode levevilkår. Byer og regioner med succesfulde erhvervsklynger har derfor ofte frem- synede og erhvervsorienterede offentlige institutioner og myndigheder, som er lydhøre over for klyngernes behov.

Klyngepolitiske virkemidler består af: – Information og kortlægning – Forretningsudvikling gennem netværksaktiviteter, matchmaking mv. – Samarbejdsprojekter – Afprøvning og test af nye produkter – Innovations- og iværksættermiljøer – Investeringsfremme – Markedsføring, branding – Interessevaretagelse

Klynger er ikke noget, man kan opbygge fra bunden med klyngepolitiske virkemidler, men man kan gøre klynger stær- kere gennem klyngepolitiske virkemidler. Klyngeorganisationer starter ofte som offentligt støttede projekter, men kan og bør udvikle sig over tid til at blive økonomisk selvbærende. En klyngeorganisation ses ofte som en lille fleksibel enhed, der fungerer som facilitatoren, der skaber rammer for værdiskabende samspil mellem klyngens aktører.

Erhvervsstruktur (*skal opdateres!)

Adgang til arbejdspladser (*skal opdateres)

5. Talenter – uddannelse og arbejdskraft

Aarhus producerer som én af Nordens førende uddannelsesbyer veluddannet og kompetent arbejdskraft på alle niveauer til arbejdsmarkedet lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det skal vi fastholde.

Aarhusområdet med hele arbejdskraftoplandet og arbejdspladsoplandet skal fortsat udvikles og markedsføres som en god uddannelses-, job- og karrieredestination. Et godt mix af ”hjemmedyrkede” og internationale talenter er afgøren- de for Aarhus og en vækstregion i den globale konkurrence.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer

En efterspørgselsdrevet tilgang Erhvervsuddannelserne og praktikpladser

HVAD/HVORDAN: Byrådets beslutning om at styrke HVAD/HVORDAN: Siden 2003 har Aarhus Kommune samarbejdet med virksomhederne har gennem de sammen med arbejdsmarkedets parter og erhvervs- seneste år sat en lang række initiativer i gang. En øget uddannelserne i regi af ”Praktikplads til Alle” arbejdet oprustning af virksomhedskonsulenter, via investe- for at fremme erhvervsskoleelevers muligheder for at ringsmodeller på beskæftigelsesområdet, har resulte- få en praktik- eller elevplads i en virksomhed. Arbejdet ret i betydeligt flere årlige virksomhedskontakter samt fortsætter i 2018-19 med en årlig kommunal bevilling øget fokus på aftercare. Målet med et stærkere sam- på kr. 500.000 til konkrete virksomhedsopsøgende og arbejde er, at virksomhederne både på kort og på lang opmærksomhedsskabende aktiviteter. sigt får dækket deres behov for kvalificeret arbejdskraft samtidig med at langt flere ledige kommer i job Sideløbende hermed har Aarhus Kommune iværksat eller uddannelse. Herudover gennemføres besøgs- en række aktiviteter i udskolingen i folkeskolen, som kampagner, som er målrettet specifikke brancher, skal fremme et kvalificeret uddannelsesvalg og synlig- hvor formålet bl.a. er at afdække og imødekomme gøre perspektiverne i erhvervsuddannelserne for de virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. unge, mens erhvervsskolerne i kraft af erhvervsskole- Aarhus Kommune lægger stor vægt på, at virksomhe- reformen har igangsat aktiviteter, der skal fremme derne får den arbejdskraft, de har brug for. Derfor er studiemiljøet på erhvervsuddannelserne med henblik en efterspørgselsdrevet indsats omdrejningspunktet i på at fremme deres image og tiltrækningskraft. kommunens beskæftigelsesindsats. HVORFOR: Flere arbejdskraftsanalyser peger på, at HVORFOR: Arbejdsmarkedet har brug for uddannet Danmark i de kommende år vil komme til at mangle arbejdskraft, og virksomhedernes efterspørgsel for- faglært arbejdskraft. Samtidig er der udsigt til, at ufag- ventes at stige frem mod 2020. Det gælder alle typer lærte vil få stadigt sværere ved at finde job som følge af uddannet arbejdskraft, dvs. både inden for videre- af øgede faglige krav på arbejdsmarkedet. Succeskrite- gående uddannelser og inden for faglærte grupper. riet er et bedre match mellem udbud af og efterspørg- Virksomhederne er nøglen til vækst og velfærd samti- sel efter praktikpladser. dig med, at de giver ledige fodfæste på arbejdsmarkedet og synliggør uddannelsesvejene. HVEM: Aarhus Kommune sammen med erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter og Erhvervskontaktud- HVEM: Aarhus Kommune sammen med virksomhe- valget. derne. RESSOURCER: Der er bevilget 500.000 kr. årligt i peri- RESSOURCER: Medgået tid og særskilt investerings- oden 2016-19 til indsatsen. model på området.

Rekruttering af arbejdskraft Styrkelse af Aarhus’ samlede tiltræknings-, modtagelses- og fastholdelsesindsats over for HVAD/HVORDAN: I samarbejde med relevante parter internationale talenter gennemføres et pilotprojekt for proaktiv profilering og tiltrækning af international arbejdskraft. Fokus i pilot- HVAD/HVORDAN: Byen og byregionen skal opleves projektet vil være på kompetenceområder, hvor virksom imødekommende og lettilgængelig for internatio- somheder i Aarhusområdet i særlig grad oplever man- nale borgere og gæster jf. den internationale strategi gel på medarbejdere. Det virksomhedsinitierede pro- (appendix). Der gennemføres en konkret handlings- jekt Destination AARhus med fokus på it-specialister plan for internationaliseringsarbejdet i 2017-2019. En og andre lignende tiltag vil også indgå som en del af central aktivitet er etableringen af et ”International dette initiativ. House” i DOKK1, som skal styrke kvaliteten i myndig-

hedsmodtagelsen og bidrage til brobygning mellem HVORFOR: Ifølge erhvervsklimamålingen fra 2016 har danske og internationale borgere i Aarhus gennem hver 6. virksomhed i Aarhus svært ved at rekruttere netværksaktiviteter og inddragelse af foreningslivet. kvalificeret arbejdskraft. Succeskriteriet er dels et bedre omdømme i udlandet som arbejdspladsby og HVORFOR: En god og smidig modtagelse og forbere- dels en oplevet nemmere tiltrækning af international delse til hverdagslivet efter ankomsten har stor betyd- arbejdskraft hos byens virksomheder. ning for internationale talenters og deres medrejsende

families velbefindende, hvilket igen har indflydelse på, HVEM: Relevante virksomheder i Aarhusområdet i hvor længe de vil blive i Aarhusområdet. DOKK1 Inter- samarbejde med erhvervsorganisationer, Aarhus national skal videreudvikles, så det bliver et fysisk og Kommune, Business Region Aarhus og Region Midtjyl- socialt omdrejningspunkt for internationale talenters land. behov.

RESSOURCER: Erhvervspuljen og deltagende parter. HVEM: Aarhus Kommune vil have ansvaret for gen-

nemførelse af en række af initiativerne i internationa-

liseringsstrategien i samarbejde med byens internati- onaliseringsaktører samt kommunerne i Business Re- gion Aarhus. Andre af initiativerne vil kræve ansvar og ejerskab fra relevante aktører, eventuelt med Aarhus Kommune på sidelinjen, herunder International Com- munity, Studenterhuset, erhvervslivet, Væksthus Midtjylland, uddannelsesinstitutionerne, Idrætssam- virket, Aarhus Academy for Global Education, Invest in Denmark og Eksportforeningen.

RESSOURCER: Uafklaret.

Konkrete, prioriterede initiativer Generelle, særligt prioriterede initiativer

Udvikling af Aarhus som uddannelsesby: Udvikling af Aarhus som uddannelsesby: Stu- UTalk dieboliger

HVAD/HVORDAN: UTalk er et samarbejde mellem HVAD/HVORDAN: 3.000 nye almene studieboliger skal Aarhus Kommune, uddannelsesinstitutionerne og i de kommende årfastholde en dækningsgrad på 25 % Studenterhuset som et årligt arrangement eller bien- blandt byens studerende. Nogle af de nye almene nale. Tanken er, at der via en række parallelle arran- boliger vil blive sikret vha. planlovens bestemmelser, gementer i centrum af Aarhus involveres så mange der giver byrådet mulighed for at kræve op til 25% mennesker som muligt i idéudvikling. almene boliger også i private boligprojekter. Det er en selvstændig målsætning af have et varieret udbud af HVORFOR: UTalk skal idéudvikle og synliggøre Aarhus studieboliger, som kan dække bredden i behovet. som uddannelsesby og dermed bidrage til at gøre Aarhus mere attraktiv for potentielle studerende og Arbejdet med at skabe overblik over og udvikle løsnin- markedsføre betydningen af uddannelse for byen. ger til at imødekomme de kvantitative og kvalitative Målet er, at flere unge vælger Aarhus som uddannel- behov for studieboliger fortsætter. Parallelt hermed sesdestination, således at kvaliteten i optaget kan fortsætter samarbejdet med Studenterhuset om mid- øges. lertidige studieboliger i perioden omkring studiestart.

HVEM: Aarhus Kommune, uddannelsesinstitutionerne HVORFOR: Aarhus er interesseret i at kunne tiltrække og Studenterhuset. de dygtigste studerende til byen. Succeskriteriet er et bedre match mellem udbud af og efterspørgsel efter RESSOURCER: Erhvervspuljen og deltagende partnere studieboliger. ud over medgået tid. HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med Kollegie- kontoret, Aarhus Universitet, Via University College, Erhvervsakademi Aarhus og Studenterhuset.

RESSOURCER: Medgået tid samt erhvervspulje til en eventuel behovsundersøgelse.

Generelle, prioriterede initiativer

Udvikling af Aarhus som uddannelsesby: Er- Udvikling af Aarhus som uddannelsesby: Stu- hvervssamarbejde og studiejobs diemiljøet uden for uddannelserne

HVAD/HVORDAN: Samarbejdet mellem uddannelses- HVAD/HVORDAN: For til stadighed at kunne tiltrække verdenen og erhvervslivet udvikles yderligere ved at de dygtigste studerende skal Aarhus være og tydeligt fremme antallet af studiejobs og praktikpladser, samt fremstå som en attraktiv by at bo og studere i. Det skal udvide accelleratorkoncepter, case konkurrencer og blandt andet ske ved at engagere de studerende end- andre initiativer, der kan flytte studerende ud i virk- nu mere i byens liv og udvikling. Det være sig i plan- somhederne. Herved øges erhvervsevnen, samtidig lægning og afvikling af arrangementer, etablering af med at ny viden tilføres virksomheder. Rammerne for mindre fysiske indretninger til gavn for byen eller virksomhedernes tilstedeværelse og synlighed på andre projekter, som sætter et fingeraftryk på byen. uddannelsesinstitutionerne som faglige projektpartne- Aarhus Kommune bidrager til at skabe bedre rammer re, undervisere mv. kan ligeledes styrkes i samarbejde for et øget engagement fra de studerendes side i by- med uddannelsesinstitutionerne. På grundlag af en udviklingen. Med hjælp fra eksisterende aktører som studiejobsanalyse udvikler en arbejdsgruppe initiati- fx Studenterhuset iværksættes konkrete initiativer. ver, der kan fremme antallet af studiejobs i Aarhus. HVORFOR: Gennem de senere år har uddannelsesin- HVORFOR: Relevansbegrebet i uddannelsessektoren stitutionerne i Aarhus ændret fokus fra at vokse i vo- er vigtig for at få dækket kompetencebehovet på ar- lumen til at øge kvalitetsniveauet i optaget af stude- bejdsmarkedet og at sikre dimittenderne et bedre rende. Skiftet i fokus skyldes blandt andet Folketingets udgangspunkt for tilknytningen til arbejdsmarkedet. ønske om at justere dimensioneringen og fokusere på Succeskriteriet er, at virksomhederne oplever en styr- kvalitet og relevans i uddannelserne. For at fremme kelse af de studerendes erhvervsevne. uddannelsesinstitutionernes muligheder for at tiltræk- ke de bedste danske og internationale studerende er HVEM: Aarhus Kommune med relevante aktører fra det derfor vigtigt at kunne tilbyde en attraktiv og per- uddannelsesinstitutionerne, Studenterhuset og evt. spektivrig by som supplement til uddannelsesinstituti- arbejdsmarkedets parter. onernes høje faglige niveau.

RESSOURCER: Medgået tid samt eventuel erhvervspul- HVEM: Aarhus Kommune og Studenterhuset udvikler je til igangsætning af konkrete initiativer udviklet af sammen med udvalgte studerende muligheder for arbejdsgruppen. bedre inddragelse af studerende i byudviklingen med udgangspunkt i Studenterhusets kompetencer inden for frivillighed. Øvrige relevante parter i bysamfundet vil kunne inddrages.

RESSOURCER: Medgået tid til konceptudvikling og eventuel erhvervspulje til opstart af enkelte projekter.

6. Infrastruktur og byudvikling

I de seneste år er befolkningen vokset med ca. 5.000 nye indbyggere pr. år. – et tal, som dækker over store bruttobevægelser. Eksempelvis var der i 2015 såvel en indenlandsk tilflytning som fraflytning på ca. 19.000 borgere. Med en målsætning om 450.000 indbyggere i 2050 er der behov for at udbygge de fysiske rammer. Udviklingen af bosætningsbyen Aarhus skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af den eksisterende by og udvikling af nye, tætte byer. Lisbjerg og Nye er de første eksempler på de nye kompakte byer.

Siden 2011 har der været en løbende vækst i antallet af arbejdspladser. Denne vækst forventes at fortsætte og det forudsætter flere attraktive lokaliseringsmuligheder for virksomheder.

Flere mennesker og flere arbejdspladser betyder øget transportbehov. For at sikre høj mobilitet og bevarelse af et godt bymiljø er det nødvendigt, at by- og infrastrukturudviklingen koordineres tæt. Udfordringen er at sikre høj mobilitet og fremkommelighed samtidig med, at byen vokser.

Øget pres på vejnettet medfører trængsel i byen og til tider vanskelig fremkommelighed og parkeringsmulig- heder, særligt i den centrale midtby. Der er derfor behov for løbende at forbedre rammerne for alternative løsningsmuligheder af transportbehovene. Det handler bl.a. om at fremme mulighederne for cyklisme eksempelvis i form af dedikerede cykelgader og etablering af supercykelstier, samt kombinationsrejser og ’par- ker-og-rejs’ anlæg i forbindelse med letbanestop.

Sammenhængskraften mellem Aarhus og de omkringliggende kommuner, ses tydeligt i form af pendlingen på tværs af kommunegrænserne. Af de 183.900 arbejdspladser i Aarhus Kommune, varetages de 56.7000 jobs af indpendlere – heraf godt 44.900 fra andre kommuner i Business Region Aarhus. I perioden 2009-2014 er indpendlingen vokset med 9,4%. Tilsvarende er 33.100 af de 160.300 beskæftigede borgere i Aarhus beskæftiget uden for Aarhus Kommune – heraf er ca. 19.900 beskæftiget i andre kommuner i Business Region Aarhus. Udpendlingen er i perioden 2009-2014 vokset med 14,3%.

En velfungerende og fremtidssikret infrastruktur er en af de allervigtigste rammebetingelser for erhvervslivet, og derfor er opmærksomheden hele tiden rettet mod, at sikre en infrastruktur, som imødeser det aarhusianske erhvervslivs behov. Det gælder både til lands, til vands og i luften, og i, til og fra Aarhus fra de omkringliggende kommuner i Business Region Aarhus, resten af Danmark, Nordtyskland og resten af verden. En velfungerende infrastruktur handler ikke kun om gode veje inden for Aarhus’ kommunegrænser. Derfor drøftes og prioriteres den overordnede infrastruktur på både vej og bane med de omkringliggende kommuner og regionen.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer

Aarhus Lufthavn A/S E45

HVAD/HVORDAN: HVAD/HVORDAN: I regi af Business Region Aar- Aarhus Kommune ejer i dag mere end 90% af hus har Aarhus Kommune sammen med de 11 aktierne i Aarhus Lufthavn. Den enkle, smidige og andre kommuner i bysamarbejdet vedtaget en handlekraftig ejerstruktur skal gøre det mere samlet afrapportering fra arbejdet i en mobilitets- attraktivt for private investorer at investere i Aar- kommission for den østjyske byregion. Der anbe- hus Lufthavn. Der er udarbejdet en realistisk og fales en udvidelse af den østjyske motorvej E45 ambitiøs forretningsplan, som skal sikre en kom- mellem Randers og Vejle fra fire til seks spor – i mercielt bæredygtig udvikling af Aarhus Lufthavn første omgang der, hvor behovet er størst – samt A/S. Inden for meget få år skal der ske en markant at der udarbejdes en masterplan for en samlet ændring og opgradering af Aarhus Lufthavn for at udvidelse. sikre dens attraktivitet for såvel flyselskaber som kunder. Derudover arbejdes der løbende med at Derfor arbejdes der kontinuerligt med interesse- tiltrække nye flyruter til og fra Aarhus Lufthavn. varetagelse over for Regering, Folketing og andre beslutningstagere, med henblik på politisk beslut- HVORFOR: Aarhus Lufthavn har de seneste år ning om kommende udvidelser af motorvej E45 været præget af faldende passagertal, hvilket har fra fire til seks spor, på hele strækningen mellem medført en stadig vanskeligere økonomisk situati- Randers og Vejle. on i selskabet og generelt udfordret lufthavnsbe- tjeningen i Østjylland. Der er et åbenlyst behov for HVORFOR: Regeringen har i forbindelse med Fi- en hurtig og effektiv kursændring i Aarhus Luft- nansloven for 2017 besluttet at igangsætte en havn, da det østjyske erhvervsliv efterspørger en udvidelse til seks spor af strækningen mellem lokal lufthavnsbetjening, som kan honorere deres Aarhus S og Skanderborg S. Der er imidlertid fort- krav og ønsker – og som kan bidrage til øget kon- sat trængselsudfordringer på de øvrige delstræk- kurrenceevne. Succeskriteriet er, at der skabes en ninger af den østjyske motorvej E45 mellem Ran- kommercielt bæredygtig udvikling af lufthavnen, ders og Vejle. Det betyder forsinkelser, og øgede som kan imødekomme erhvervslivets behov for omkostninger ikke mindst for det østjyske er- attraktiv lufthavnsbetjening. hvervsliv, hvilket begrænser konkurrenceevnen. Succeskriteriet er en national masterplan for øn- HVEM: Aarhus Kommune, Aarhus Lufthavn A/S skede udvidelser. samt private aktører og investorer. HVEM: Aarhus Kommune i regi af Business Region RESSOURCER: Medgået tid og forventet kapitaltil- Aarhus, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.fl. førsel. RESSOURCER: Medgået tid.

Konkrete, prioriterede initiativer

Mobilitetskommissionen, herunder ar- Fast forbindelse via Kattegat bejdsgrupper og konkrete anbefalinger HVAD/HVORDAN: Løbende interessevaretagelse i HVAD/HVORDAN: Opfølgning på afrapporterin- regi af Kattegatkomitéen i forhold til, at arbejdet gen fra Mobilitetskommissionen for den østjyske for en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland byregion. Der er nedsat en tværgående udvalg via Kattegat fortsættes. som sætter retningen for det videre forløb. HVORFOR: Aarhus Kommune var i 2008 blandt HVORFOR: Mobilitetskommissionen er kommet initiativtagerne til Kattegatkomitéen, som siden med en række faglige anbefalinger til konkrete har arbejdet intensivt på at fremme en principbe- infrastrukturprojekter på vej- og baneområdet i slutning om etablering af en fast Kattegatforbin- regi af både stat, region, kommuner og andre delse mellem Jylland og Sjælland til hurtigtog og aktører, samt anbefalinger vedr. øget samarbejde. biler. Aarhus Kommune indgår i Kattegatkomité- I anbefalingerne ligger der også en klar priorite- ens formandskab og sekretariatsbetjener komité- ring af de konkrete infrastrukturprojekter, som en sammen med Region Midtjylland. sætter retningen for den fremadrette interessevaretagelse. Mobilitetskommissionens afrapporte- En fast Kattegatforbindelse vil skabe helt nye ring sætter retningen for det fremadrettede ar- muligheder for vækst på tværs af Danmark, fordi bejde på mobilitetsområdet i Business Region landets største vækstcentre bindes tættere sam- Aarhus, hvorfor der løbende er behov for opfølg- men. Det vil forbedre Danmarks internationale ning på og interessevaretagelse over for anbefa- konkurrenceevne markant. lingerne. Der er fortsat behov for at sikre, at en fast Katte- Succeskriterierne er, at kommende investeringer i gatforbindelse står højt på den nationale politiske infrastruktur optimeres mest muligt, og at Staten dagsorden. Succeskriteriet er i første omgang, at bidrager til anlæg af de prioriterede infrastruktur- der gennem kontinuerligt pres på Regering og projekter. Folketing tilvejebringes et fuldstændigt beslut- ningsgrundlag, og at der derefter træffes en be- HVEM: Aarhus Kommune i regi af Business Region slutning om etablering af en fast Kattegatforbin- Aarhus, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner delse. Målet er, at Transport- og Bygningsministe- m.fl. riets strategiske analyse viderebearbejdes, og at der igangsættes samfundsøkonomiske beregnin- RESSOURCER: Medgået tid. ger.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med Regi- on Midtjylland og Region Nordjylland, erhvervsliv m.fl. i regi af Kattegatkomitéen.

RESSOURCER: Aarhus Kommune bidrager i samarbejde med det øvrige formandskab til at finan- siere aktiviteter i regi af Kattegatkomitéen og bidrager derudover med sekretariatsbetjening.

Letbanenet

HVAD/HVORDAN: I 2017 åbner Danmarks første Med den politiske aftale mellem Socialdemokrati- letbane i Aarhus. Det betyder helt nye rammer for et, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Ven- den kollektive trafik i Aarhus. Letbanesamarbejdet stre og SF indgået 10. februar 2017 om udmønt- - som er et samarbejde mellem Aarhus, Favrskov, ning af 762 mio. kr. i 2017 og 2018 til bedre og Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skander- billigere kollektiv trafik, er afsat 40 mio. kr. til borg og Syddjurs kommuner, Region Midtjylland forundersøgelser og VVM af etape 2 af Aarhus og Midttrafik - har med ’Samspil 2025’ formuleret Letbane samt til en undersøgelse af mulighederne et oplæg til en udbygning af et effektivt kollektivt for at anlægge en ny terminal i Brabrand, der transportsystem, som understøtter byudviklingen kobler letbanen om på regionaltog, fjerntog og og sikrer en sammenhængende og bæredygtig busser. mobilitet i Aarhusområdet og i det østjyske bybånd. ’Samspil 2025’ understøtter statens pla- Der er en vedvarende opmærksomhed på at op- ner for baneudbygning i Østjylland. Planen styrker retholde presset på Regering og Folketing i for- mobiliteten og reducerer den samlede rejsetid for hold til også fremadrettet at sikre et nationalt et stort antal rejser mellem landsdelene, i det engagement i udbygningen af letbanesystemet i østjyske bybånd og internt i Aarhusområdet. Op- Aarhus. gaven er løbende interessevaretagelse over for Regering og Folketing i forhold til letbanens kom- HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med de mende etaper. øvrige kommuner i letbanesamarbejdet, Region Midtjylland og Midttrafik. HVORFOR: En vedvarende befolknings- og jobvækst stiller store krav til en udbygget infra- RESSOURCER: Medgået tid, samt medfinansiering struktur. ’Samspil 2025’ rummer blandt andet af VVM-analyser og kommende etaper af letba- yderligere etaper af letbanen. De næste etaper af nen. letbanen omfatter en etape fra Lisbjerg Skolen til Hinnerup, og en ny etape mellem Aarhus Ø og Brabrand. Sidstnævnte etape vil forbinde flere af byens store uddannelses- og kulturinstitutioner samt flere af de største almene boligområder i Aarhus, og bliver afgørende for omdannelsen af nordhavnen, rutebilstationen og ikke mindst Gel- lerup. Fra Gellerup er det planen at videreføre letbanen ca. en kilometer frem til en ny terminal ved Banevænget i Brabrand, hvor der er mulighed for at skifte mellem letbane, regionaltog, fjerntog, busser og individuel transport.

Elektrificering af den østjyske længdebane Marselistunnel

HVAD/HVORDAN: Løbende interessevaretagelse HVAD/HVORDAN: Løbende interessevaretagelse med henblik på at sikre elektrificering af den øst- med henblik på at sikre fremdrift i forhold til for- jyske længebane mellem Fredericia og Aar- bedret adgang til Aarhus Havn, i form af etable- hus/Aalborg. ringen af en tunnel under Marselis Boulevard.

HVORFOR: Det danske banenet halter efter bane- HVORFOR: Aarhus Havn er Danmarks største nettet i størstedelen af Europa fordi store dele af containerhavn med en central beliggenhed, inter- banenettet ikke er elektrificeret. Det betyder, at nationalt og på hjemmemarkedet. Derudover Danmark bliver hægtet af udviklingen, og mulig- råder Aarhus Havn også over Danmarks største, hederne for togtrafik på tværs af landegrænserne offentlige bulkhavn med transport af korn, foder- reduceres. I forbindelse med aftale om Togfonden stoffer og olie. Aarhus Havn er desuden den stør- DK, er der lagt op til elektrificering af store dele af ste færgehavn i Vestdanmark. Aarhus Havn væk- det danske jernbanenet, heriblandt strækningen ster, og havnens fysiske rammer udvikles og udvi- mellem Fredericia og Aarhus/Aalborg. Denne des løbende. strækning har afgørende betydning for, at Aarhus- området er en del af et nationalt og internationalt En velfungerende infrastruktur til og fra Aarhus sammenhængende kollektivt transportsystem. Havn har afgørende betydning for transporten af Succeskriteriet er, at der sideløbende med de gods til og fra Aarhus Havn, og dermed Aarhus tilbagevendende drøftelser om finansieringen og Havns konkurrenceevne. Derfor arbejdes der på udrulningen af Togfonden DK sker en løbende en forbedret infrastruktur, som sikrer direkte interessevaretagelse over for Regering og Folke- adgang for den tunge trafik til og fra motorvejs- ting, som sikrer, at den planlagte elektrificering nettet til containerterminalen på Aarhus Havn. mellem Fredericia og Aarhus/Aalborg realiseres. Første fase af dette arbejde blev afsluttet i 2013, mens anden fase af arbejdet, som består af en HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med rele- tunnel under Marselis Boulevard, endnu ikke er vante aktører, herunder de berørte kommuner på igangsat, da det ikke har været muligt at opnå strækningen. låneadgang. Der er imidlertid fundet en model for finansiering og succeskriteriet er en igangsættel- RESSOURCER: Medgået tid. sen af arbejdet.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med Aar- hus Havn.

RESSOURCER: Medgået tid. Finansiering af tunne- len sker med bidrag fra EU, Staten, Aarhus Havn og Aarhus Kommune.

Generelle, særligt prioriterede initiativer Generelle, prioriterede initiativer

Udmøntning af Kommuneplan 2017 Videreudvikling af det strategiske plansamarbejde i Business Region Aarhus HVAD/HVORDAN: Der skal løbende i relevante sammenhænge arbejdes for udmøntningen af HVAD/HVORDAN: Der skal løbende afsøges mu- byudviklingsstrategien i Kommuneplan 2017 med ligheder for at videreudvikle det strategisk plan- henblik på at realisere byrådets vækstmål. samarbejde på tværs af kommunegrænserne i Business Region Aarhus - på længere sigt eksem- HVORFOR: Aarhus gennemgår i disse år en mar- pelvis i form af fælles planstrategi. En arbejds- kant udvikling, som især kommer til udtryk i form gruppe i regi af Business Region Aarhus har udvik- af byggeboom, vækst i antallet af indbyggere og let et række principper for et tværkommunalt vækst i beskæftigelsen. Målet er, at vi i 2050 skal plansamarbejde, som er et godt fundament at være 450.000 indbyggere. Der er ca. 190.000 arbejde videre ud fra. arbejdspladser i Aarhus Kommune, og ambitionen er i 2050 at have 250.000 arbejdspladser i kom- HVORFOR: Business Region Aarhus er et eksempel munen. Succeskriteriet for byudviklingsstrategien på en funktionel byregion, hvor de administrative er en sikring af, at Aarhus kan rumme 450.000 kommunegrænser i større grad mister deres be- aarhusianere, 250.000 arbejdspladser og en vel- tydning, til fordel for sammenhængskraften mel- udbygget og velfungerende infrastruktur. Aarhus lem nabokommunerne. Der opleves en stadig skal indrettes, så kvaliteten i hverdagslivet bliver stigende pendling på tværs af kommunegrænser- endnu højere, og ressourcer udnyttes effektivt og ne. Derfor er succeskriteriet at realisere det po- energibevidst, mens byen vokser. tentiale, som kommunerne på længere sigt kan opnå gennem bedre rammebetingelser som en HVEM: Aarhus Kommune. konsekvens af et strategisk plansamarbejde.

RESSOURCER: Medgået tid. HVEM: Arbejdsgruppe i regi Business Region Aar- hus.

RESSOURCER: Medgået tid.

Sammentænkning af byudvikling med Mobility as a service – mobilitetsplatform infrastruktur i Business Region Aarhus baseret på data

HVAD/HVORDAN: Der skal løbende afsøges mu- HVAD/HVORDAN: I Business Region Aarhus ar- ligheder for koordinering og samtænkning af by- bejdes der på en samlet løsning for transport fra A udvikling og infrastruktur i Business Region Aar- til B. En samlet mobilitetsplatform indeholder hus. I regi af Business Region Aarhus er der nedsat således både data om offentlig transport, dele- to arbejdsgrupper, som dels ser på plansamarbej- økonomiske tjenester, delebiler, bycykler mv. de på tværs af kommunegrænserne (jf. ovenstå- Løsningen skal til enhver tid kan tilbyde brugerne ende), og dels arbejder videre med Mobilitets- den bedst mulige rejseform for den enkelte ud fra kommissionens anbefalinger. Arbejdsgrupperne en række kriterier. koordinerer løbende fælles muligheder og udfordringer. HVORFOR: Mere effektiv transport rummer store potentialer i form af sparet transporttid og en HVORFOR: Infrastruktur og byudvikling går på mere velfungerende infrastruktur mellem bopæl mange måder hånd i hånd, når det gælder om at og arbejde. Ligeledes forventes en mere effektiv sikre en bæredygtig udvikling af vores byområder. brug af biltransport at give miljømæssige fordele. I takt med at befolkningen øges, stiger også trans- portbehovet, og i forhold til at sikre et godt bymil- HVEM: Kommunerne i Business Region Aarhus. jø og en høj mobilitet i byerne, er der behov for løbende at koordinere den fysiske byudvikling og RESSOURCER: Kommunerne i Business Region udviklingen af infrastrukturen. Det gælder blandt Aarhus. andet i form af principper om stationsnærhed. Succeskriteriet er en række konkrete eksempler på koordineret byplanudvikling og infrastruktur- planudvikling på tværs af Business Region Aarhus kommunerne. HVEM: Arbejdsgrupper i regi af Business Region Aarhus.

RESSOURCER: Medgået tid.

7. Business Region Aarhus

I Danmark er vi i øjeblikket vidne til, at kommunerne går ind i samarbejdskonstellationer for at fremme vækst, jobskabelse og udvikling. I dag har stort set alle landets kommuner valgt at indgå i tværkommunale samarbejder med navne som business regions, byregioner mv. Samme tendens kan ses uden for landets grænser. Amsterdam, Stockholm, Stavanger, Göteborg, Manchester og Hamborg er gode eksempler på tilsvarende initiativer. De danske business regions er forskellige, både hvad angår geografisk størrelse og organisering. Men de har en fælles erkendelse af, at kommunerne står stærkere sammen om at skabe vækst end hver for sig. Der er brug for fælles politiske prioriteringer og strategiske pejlemærker på tværs af kommunerne på områder, hvor den enkelte kommune ikke kan løfte alene, når det handler om at styrke rammebetingelser for både virksomheder og befolkning.

Det handler blandt andet om at tiltrække arbejdskraft, investeringer, turister og at understøtte virksomhedernes eksportmuligheder. Derfor er fælles branding og markedsføring typisk blandt de konkrete indsatser i business regions. Det samme er infrastrukturudvikling, fokus på regionale erhvervsmæssige styrkepositioner og at skabe et bedre match mellem arbejdskraftefterspørgsel og -udbud. Et andet væsentligt kendetegn for business regions er, at samarbejdet opstår ’nedefra’ med udgangspunkt i erhvervslivets og samarbejdsparternes styrker og udfordringer. Samarbejdet lader sig ikke be- grænse af administrative grænser. Man samarbejder om det, der giver mening, med dem, det giver mening at samarbejde med. Samarbejdet udvikler sig hele tiden og nye konkrete projekter ser dagens lys.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer

Fælles interessevaretagelse og infrastruktur

HVAD/HVORDAN: Business Region Aarhus sam- For at sikre fortsat vækst, international gennem- arbejdet (BRAA), som består af 12 østjyske kom- slagskraft og konkurrenceevne er det vigtigt for muner med Aarhus som centerby, arbejder for Aarhus, at hele Business Region Aarhus styrkes forstærket vækst i Østjylland. Medlemskommu- yderligere som et sammenhængende by- og op- nerne har en fælles interesse i at binde området landsområde gennem en forbedret infrastruktur, sammen, at tale med fælles stemme og stå stær- der sikrer et stort udbud af kvalificeret arbejds- kere sammen over for regering, folketing og EU. kraft, erhvervsklynger mv. Succeskriteriet er reali- Interessevaretagelse er derfor en meget væsentlig sering af den fælles mobilitetsstrategi. del af Business Region Aarhus samarbejdet. HVEM: De tolv østjyske kommuner (Favrskov, Dagligt pendler ca. 140.000 personer på tværs af Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, kommunegrænserne i Business Region Aarhus og Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg samarbejde omkring udvikling af infrastruktur er og Aarhus Kommune), erhvervsliv, organisationer af afgørende betydning for den fortsatte vækst i og uddannelsesinstitutioner. Østjylland. Aarhus Kommune har derfor sammen med de øvrige kommuner i Business Region Aar- RESSOURCER: Business Region Aarhus’ initiativer hus udviklet en fælles mobilitetsstrategi. Strategi- er finansieret af de deltagende kommuner med et en anbefaler blandt andet kapacitetsforbedringer fast beløb på 10 kr. pr. borger. og udbygning af den østjyske motorvej E45 fra Randers i nord til Vejle i syd samt udbygning af letbanenettet, hvilket forudsætter en vedvarende national interessevaretagelse.

HVORFOR: Business Region Aarhus har som den eneste vækstregion uden for hovedstaden oplevet vækst i den private sektor inden for de seneste ti år. Aarhus og Business Region Aarhus træder stadigt tydeligere frem som et nationalt vækst- center og som et sammenhængende lokaliserings- , bosætnings- og arbejdskraftområde – en funktionel byregion med mere end 1,2 mio. indbyggere inden for en times kørsel fra Aarhus. Men internationalt mangler både Aarhus og Business Region Aarhus kritisk masse i forhold til sammenlignede byer og byregioner.

Konkrete, prioriterede initiativer

Business Region Aarhus klyngeinitiativer

HVAD/HVORDAN: Udover på infrastruktur- og HVEM: De tolv østjyske kommuner (Favrskov, planområdet samarbejder Business Region Aarhus Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, kommunerne pt. inden for tre strategiske spor: Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg Produktion og viden, IT og smarte fællesskaber og Aarhus Kommune) i samarbejde med Region samt Fødevarer. På turismeområdet er man desu- Midtjylland, erhvervsliv, organisationer, uddan- den gået sammen om et samarbejde omkring nelsesinstitutioner, vidensmiljøer m.v. fælles identitet og markedsføring, i første omgang ved kampagner rettet mod det norske marked. RESSOURCER: Business Region Aarhus’ initiativer Endelig samarbejder Business Region Aarhus om- er finansieret af de deltagende kommuner med et kring større erhvervsrettede begivenheder, her- fast beløb på 10 kr. pr. borger. under CareWare, Iværksætterprisen og Internet Week Denmark.

HVORFOR: Ved at samarbejde på tværs af kom- munegrænserne i Business Region Aarhus sikres kritisk masse til de enkelte initiativer. Business Region Aarhus understøtter de østjyske styrkepositioner på erhvervsområdet ud fra følgende principper:

. Business Region Aarhus skalerer eksisterende og velfungerende regionale/nationale initiativer og samarbejder, når det er meningsfyldt i forhold til erhvervsstrukturen i Business Regi- on Aarhus . Ved samarbejde med virksomheder og viden- personer om formulering og realisering af nødvendige initiativer i Business Region Aar- hus, inviteres samtidig til samarbejde med Region Midtjylland, øvrige regioner, nationalt og internationalt . Der iværksættes ikke tiltag, der konkurrerer med eksisterende lokale eller regionale initiativer

Succeskriterierne er opnåelse af de mål, som er knyttet til de enkelte strategiske spors initiativer mv.

8. Erhvervsservice og iværksætteri

Alle virksomheder skal have adgang til tidssvarende rammebetingelser og myndighedsbetjening, uanset branche, om man er iværksætter eller veletableret virksomhed, socialøkonomiske eller traditionelle, hjemmemar- kedsorienterede eller internationalt orienterede, osv. Derudover skal vækst- og højvækstvirksomheder sær- ligt kunne tilgodeses.

Samtidig er den regionale, nationale og internationale kamp om at tiltrække og fastholde arbejdspladser stor. Når andre byer løbende forsøger at forbedre deres erhvervsklima, vil et uændret erhvervsklima i Aarhusom- rådet resultere i tilbagegang. Det er derfor helt afgørende, at udviklingen af erhvervsklimaet i Aarhusområdet fortsat prioriteres højt.

Aarhus har et veludviklet og bredt fundament af mindre og mellemstore virksomheder, specielt inden for industriel fremstilling og inden for IKT, men ofte mangler disse incitament til at vokse og ekspandere. Virk- somhederne kunne med stor fordel drage nytte af at komme i kontakt med investorer, fonde og risikovillig kapital, lige som de mere traditionelle erhvervsserviceydelser i form af sparring og rådgivning burde komme mere i spil.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer

Serviceorienteret og proaktivt samarbej- Øget og koordineret synliggørelse af er- de om kommunale myndighedssager hvervsservicetilbud

HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune skal fremstå HVAD/HVORDAN: Såvel de lokale som de regio- som en mere serviceorienteret samarbejdspart- nale og statslige erhvervsfremmeaktører skal i ner, når virksomheder og investorer har projekter langt højere grad være lydhøre og synlige over for i Aarhus. Dialog og samarbejde skal styrkes med iværksætteres og virksomhedernes behov og virksomheden og investoren – uanset om der er være ambassadører for og videreformidle til hin- mulighed og ønske om et projekt eller ej. Key anden, herunder til private erhvervsfremmeaktø- Account Management setup i Aarhus Kommune rer. ”No wrong door”-princippet skal oppriorite- skal videreudvikles. Sagsbehandlingstiderne skal res. reduceres. Derfor skal der konstant være fokus på, at Aarhus Kommunes organisation, processer HVORFOR: Der eksisterer en lang række erhvervs- og systemer i størst muligt omfang lever op til service-tilbud, som ofte er ukendte og uoverskue- virksomhedernes forventninger. lige for den enkelte virksomhed og iværksætter. Det er derfor afgørende, at samarbejdet mellem HVORFOR: Hvis Aarhus Kommune skal kunne erhvervsfremmeaktørerne styrkes med henblik på tiltrække og fastholde virksomheder og investo- at synliggøre samt gøre det let at kende og finde rer, er det en nødvendighed, at vi er en servicebe- relevante tilbud. vidst, proaktiv og fleksibel kommune inden for de givne mulige rammer. Succeskriteriet er en meget HVEM: Væksthus Midtjylland, Startvækst Aarhus, tilfredsstillende og værdiskabende myndighedsbe- Aarhus Kommune samt erhvervsorganisationer tjening, der bidrager til flere virksomheder, ar- mv. bejdspladser og investeringer samt tilfredse samarbejdspartnere. RESSOURCER: Deltagende samarbejdspartnere inden for eksisterende budgetter. HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med virksomheder, investorer og deres rådgivere.

RESSOURCER: Aarhus Kommune.

Konkrete, prioriterede initiativer Generelle, særligt prioriterede initiativer

Fremme studenteriværksætteri blandt Udvikling af iværksætterøkosystemet – videregående studerende AARsome

HVAD/HVORDAN: Det midtjyske projekt Entre- HVAD/HVORDAN: I Aarhus findes en række prenørskab i Uddannelserne skal styrke entrepre- iværksætter- og innovationsmiljøer samt netværk nørskab på de videregående uddannelser. Ind- for primært nyetablerede virksomheder. Der af- satsområderne er undervisningsforløb inden for holdes samtidig en række arrangementer, work- entreprenørskab, etablering og videreudvikling af shops mv. i såvel offentlig som privat regi, der har studentervæksthuse, samt kompetenceudvikling som formål at hjælpe iværksætterne især i op- af undervisere. Projektet samtænkes med iværk- startsfasen. Det betyder, at det kan være svært sætterprisen med henblik på at synliggøre og for iværksætterne at få overblik over hvilke mu- facilitere netværk for succesfulde studenteriværk- ligheder, der findes, og hvad der er relevant for sættere i Business Region Aarhus. netop deres virksomhed at deltage i.

HVORFOR: Virksomheder skabt af iværksættere AARsome skaber en platform, der kan styrke gen- med en videregående uddannelse er generelt nemsigtigheden i det aarhusianske iværksætter- mere succesfulde og skaber flere jobs. Der er økosystem. AARsome skal supportere de ambitiø- stadigt behov for at styrke iværksætterkulturen på se og skalerbare startups, skabe forbindelser på uddannelsesinstitutionerne. Succeskriterierne for tværs af de mange aktører, samt synliggøre Aar- hele projektet er 6.000 studerende forbedrer hus som en stærk iværksætterby til gavn for deres iværksætterkompetencer, 4.550 studerende iværksætterne. Midlet er blandt andet brug af en opnår formelle færdigheder og 350 studerende digitale platform, der skal skabe overblik over starter nye virksomheder efter deltagelse i pro- iværksættere, kontorfællesskaber, organisationer jektaktiviteter. og events, som samtidig spredes via de sociale medier. Desuden afholdes blandt andet AARsome HVEM: I Aarhus er konsortiet repræsenteret med Townhall events, der skal skabe bred opbakning Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole, og medejerskab til et stærkt fællesskab blandt Erhvervsakademi Aarhus og VIA University Col- iværksættere og de øvrige nøgleaktører. lege. HVORFOR: Målet er, at Aarhus udvikles til en RESSOURCER: Aarhus Kommune medfinansierer endnu stærkere iværksætterby, hvor iværksætte- projektet Entreprenørskab i Uddannelserne fra re har gode muligheder for at etablere sig og ud- erhvervspuljen. vikle deres virksomheder. AARsome er et bidrag til at synliggøre og udvikle det lokale iværksætter- økosystem med udgangspunkt i iværksætternes behov.

HVEM: AARsome er en forening med egen organi- Kortlægning og synliggørelse af finansie- sation. Forudsætningen for AARsome’s succes er ringsmuligheder bred opbakning blandt byens iværksættere, de forskellige iværksætter- innovations, og kontor- HVAD/HVORDAN: Der gennemføres en kortlæg- fællesskaber og øvrige aktører i iværksættermiljø- ning af eksisterende offentlige og private finansie- et. ringsmuligheder for iværksættere og vækstvirk-

somheder. Det skal munde ud i en handlingsplan RESSOURCER: Aarhus Kommune yder et tillskud til for synliggørelse af eksisterende muligheder samt AARsome” på 300.000 kr. i 2016 og 300.000 i for at tiltrække yderligere finansieringsmuligheder 2017. Der er mulighed for forlængelse i 2018 og til Aarhusområdet. 2019 betinget af AARsome’s betydning for et voksende iværksættermiljø i Aarhus. Der skal i Der er i dag en række tilbud, bl.a. gennem Vækst- løbet af etableringsperioden skabes en forret- hus Midtjyllands kapitalplatform, som giver ad- ningsmodel for AARsome, som gør initiativet selv- gang til række aktører inden for kapital; aktørerne finansierende. har enten fast arbejdssted hos Væksthus Midtjyl-

land eller fast træffetid og besøgsprogrammer. Væksthus Midtjylland samarbejder med aktørerne om at overblik over de mange tilbud inden for kapitalområdet.

Et andet initiativ er Growing Investors, der samler potentielle og erfarne investorer med interesse i den digitale industri. Her får deltagerne praktiske og relevante råd til, hvordan man investerer i digitale startup virksomheder, og målet er at in- troducere de digitale muligheder til en bred skare af investorer og at bygge bro mellem de digitale virksomheder og de potentielle investorer. Delta- gerne består af både aktive og kommende business angel investorer, VC’ere og acceleratorpro- grammer, toptalere og udvalgte startups, der søger investeringer.

HVORFOR: En række undersøgelser har påpeget kapitalfremskaffelse som en afgørende barriere for nye og mindre og mellemstore virksomheder. Lettere adgang til kapital vil kunne udløse et vækstpotentiale.

HVEM: Aarhus Kommune er ansvarlig for kortlæg- ning mv. og inddrager relevante lokale, regionale og nationale aktører i det videre arbejde, herunder Væksthus Midtjylland.

RESSOURCER: Medgået tid.

Generelle, prioriterede initiativer

Tiltrækning af internationale virksomhe- Bedre rammevilkår for højvækstvirksom- der, arbejdspladser og investeringer heder

HVAD/HVORDAN: Invest in Denmark udfører en HVAD/HVORDAN: Efterspørgselsdrevet kortlæg- målrettet salgs- og markedsføringsindsats over for ning forskellige forsøgsinitiativer til at styrke ud- udenlandske virksomheder ved markedsføring af viklingen af for højvækstiværksættere og – danske spidskompetencer inden for udvalgte virksomheder. Det kan være vækstforløb, net- klynger. værksdannelse, og øget synlighed om tilbud til vækstiværksættere og -virksomheder. HVORFOR: Investeringsfremmeindsatsen har til formål at tiltrække virksomheder, arbejdspladser HVORFOR: Der er markant færre nyere højvækst- og investeringer. virksomheder i Danmark set i forhold til flere sammenlignelige lande som fx Sverige. Der er HVEM: Som Danmarks nationale organisation for blandt andet behov for, at der udvikles attraktive tiltrækning af udenlandske investeringer og virk- rammer for, at flere højvækstvirksomheder fast- somheder, er Invest in Denmark forankret i Uden- holder deres aktiviteter lokalt, fx ved at ejerne rigsministeriet som en del af Eksportrådet. Invest først i en senere udviklingsfase gennemfører et in Denmark har foruden sin base i Danmark speci- salg af deres virksomhed til større internationale aliserede medarbejdere på udvalgte ambassader, virksomheder. Succeskriteriet er at øge antallet og innovationscentre og generalkonsulater i Europa, andelen af højvækstvirksomheder i Aarhus. Asien og Nordameri- ka. Investeringsfremmemedarbejderne ude i ver- HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med rele- den opsøger potentielle udenlandske investorer vante samarbejdspartnere. med henblik på at identificere konkrete projekter, mens medarbejderne i Danmark faciliterer kon- RESSOURCER: Medgået tid, erhvervspulje samt takt til potentielle partnere, offentlige myndighe- anden medfinansiering. der og forskningsinstitutioner samt forbereder skræddersyede besøgsprogrammer for potentielle investorer. De fire medarbejdere i Region Midtjyl- land har kontor i miljøer i Aarhus-området og er i tæt samarbejde med relevante partnere.

RESSOURCER: Invest in Denmark har indgået et tæt og formaliseret samarbejde med de danske regioner om tiltrækning af udenlandske investeringer. Samarbejdet med de tre vestdanske regioner - Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland - er forankret i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) og hos de ti medarbejdere, der dagligt fremmer kendskabet til regionale styrkepositioner og erhvervsklynger.

Påskønnelse af iværksætteri

HVAD/HVORDAN: Det vil blive undersøgt, på hvilke måder man bedst kan påskønne succesfulde iværksættere og give adgang til værdiskabende netværk. En aktivitet kan være en iværksætterpris for de iværksættervirksomheder, som formår at skabe de mest opsigtsvækkende og overraskende resultater med det at fejre iværksætterne, skabe netværksmuligheder mellem regionens iværksæt- tere og mellem iværksættere, erhvervsledere og investorer samt inspirere flere til at starte og etablerede iværksættervirksomheder til at vokse.

HVORFOR: Formålet er at hylde og anerkende områdets succesfulde iværksættere, fremme iværksætterkulturen og bidrage til en ny og udvi- det forståelse af begreberne vækst, iværksætteri og foretagsomhed. Aarhus Kommune ønsker at give områdets iværksættere en anerkendelse og dermed styrke iværksætterkulturen i hele områ- det.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med kommuner og erhvervsserviceorganisationer i Business Region Aarhus samt lokale, regional og nationale iværksætteraktører.

RESSOURCER: Medgået tid og erhvervspulje mv.

9. Innovations- og erhvervsudviklingsmiljøer

Stadigt flere virksomheder, iværksættere og startups, viden- og uddannelsesinstitutioner, investorer og kapi- talaktører vælger at placere sig fysisk tæt sammen. Nøgleord for miljøerne er nærhed, tilstedeværelse af kritisk masse hvad angår viden, kompetence, mennesker og kapital, en optimal fysisk og digital infrastruktur. Det inkluderer blandt andet møde- og udviklingsfaciliteter til fælles brug samt netværk og fælles aktiviteter, der åbner op og involverer aktører uden for miljøet. Hertil skal lægges værdien af de bedre muligheder, som miljøerne giver for både individuel og fælles profilering og synlighed i forhold til marked/kunder, eksisterende og nye samarbejdspartnere, tiltrækning af nye virksomheder og investeringer, rekruttering af medarbejdere/forskere/ studerende, medier/medie-omtale, mv.

Miljøerne udvikles som oftest i større universitetsbyer og vækstregioner baseret på et tæt samarbejde mellem erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, inkubatorer/forskerparker, klyngeorganisationer samt lokale og regionale myndigheder.

Aarhus, Business Region Aarhus og Region Midtjylland valgte tilbage i slutningen af 1990’erne at følge med denne udviklingstrend. Det begyndte med udviklingen af IT-byen Katrinebjerg og er siden suppleret af viden- og innovationsmiljøer andre steder i Aarhus rettet mod vore stærke klynger inden for fødevarer (Agro Food Park), sundhed (Skejby) energi/klima/miljø (Navitas) og kreative erhverv med fokus på modeområdet, den digitale visuelle industri samt lyd og design (Mellemarmen/del af Sydhavnen). Dertil kommer Teknologisk Institut som en meget afgørende aktør for en lang række virksomheder og som en uundværlig del af byregio- nens innovationsmiljø. Det er aktører og miljøer, der bliver udviklet og markedsført ud fra et nationalt vækst- perspektiv.

Indsatsen skal løbende videreudvikles og nytænkes og der er behov for et mere formelt partnerskab og en styrket organisering omkring indsatsen. Miljøerne vil også blive set – udviklet og markedsført - som et samlet ”Innovation District” med fokus på synergier, der findes i snitfladerne mellem regionens stærke klynger og innovations- og erhvervsudviklingsmiljøer – fx mellem fødevarer-sundhed, sundhed-it og it-mode.

Aarhus er rig på andre geografisk afgrænsede erhvervsområder. De er til forskel fra de såkaldte innovations- miljøer karakteriseret ved dels en mere mangfoldig sammensætning af virksomheder og brancher og dels karakteriseret ved ikke at have lokaliseret større forsknings- og udviklingsinstitutioner i området. Det gælder for Aarhus Syd, Brabrand/Årslev/Gellerup, Skejby/Vejlby og Lystrup/Egå samt industrihavnsområdet. Fælles for disse områders attraktivitet er blandt andet, at infrastrukturen er en afgørende rammebetingelse. Der er i flere af områderne lokaliseret både ungdoms-, erhvervs- og KVU-uddannelsesinstitutioner. Disse områders attraktivitet er afgørende for den videre udvikling af erhvervsbyen Aarhus.

Konkrete, prioriterede initiativer

Byens udvikling og vækst

HVAD/HVORDAN: ”Byens udvikling og vækst” er . Sydhavnskvarteret: Processen vil give klare ét blandt fem af byrådet udpegede strategiske signaler til såvel ejere som lejere og andre ak- indsatsområder for øget innovation i Aarhus. tører om områdets fremtidige identitet og ka- ”Byens udvikling og vækst” vil have fokus på at rakter. Endelig vil det styrke områdets net- forløse og styrke den urbane kapital i Aarhus, værk til gavn for koblingen mellem den krea- dvs…. Konkret vil der gennem såkaldte prøve- tive klynge og de virksomheder, der flytter handlinger i seks områder i byen blive afprøvet ind. Indsatsen forventes at koble aktørerne koncepter for, hvad der kan stimulere fremvæk- tættere sammen og derved styrke mulighe- sten af bymiljøer, der understøtter værdiskabelse. derne for at realisere en kommende udvik- De seks områder er udpeget på baggrund af en lingsplan for området. vurdering af potentialet i deres nuværende og . Kommunehospitalet/AU Campus 2.0: For- kommende sammensætning af aktører. ventningen er, at et tidligt fokus på udvikling og understøttelse af områdets bymiljø vil få HVORFOR: Initiativer er igangsat ud fra følgende en positiv effekt på områdets udvikling og overordnede effektmål for de enkelte områder: værdiskabelse. . Mellemarmen: Det forventes, at indsatsen vil . Katrinebjerg: Det forventes, at afprøvningen understøtte iværksætteri og øge innovations- af konkrete værktøjer kan stimulere til et hø- kraften i området. Afledt heraf forventes øget jere aktivitetsniveau og en øget sammen- aktivitet og vækst i området. Indsatsen vil hængskraft i området. Det kan igangsætte en dermed også kunne levere værdifulde bidrag positiv spiral af flere virksomheder i området til et kommende arbejde med planlægningen og forstærket bymiljø med øget detailhandel. for området. . Agro Food Park: Projektet rummer et stort potentiale for at øge samspillet internt i om- HVEM: Aarhus Kommune i tæt samspil med aktø- rådet og mellem området og byens øvrige rer i de udvalgte byområder. virksomheder og forskningsmiljøer, hvilket forventes at have væsentlig betydning for RESSOURCER: Der er afsat 3 mio. kr. af kommu- jobskabelsen i byen. nens innovationsmidler til gennemførelse af prø- . Godsbanen: Det forventes, at afprøvningen vehandlinger i de seks byområder. Midlerne sup- kan bidrage til at styrke det erhvervsmæssige pleres af medgået tid samt udviklingsmidler fra de og kulturelle innovationspotentiale. Det for- involverede aktører i de enkelte områder. Yderli- ventes desuden, at udviklingen af tættere re- gere vil enkelte prøvehandlinger også blive medfi- lationer og synergier mellem virksomheder, nansieret af andre kommunale udviklingsmidler, kultur- og uddannelsesinstitutioner, boligor- blandt andet midler fra Erhvervspuljen. ganisationer og borgere kan højne kvaliteten af byrummet som en ressource og identi- tetsmarkør for hele byen.

Erhvervsarealer Generelle, særligt prioriterede initiativer

HVAD/HVORDAN: Undersøgelse af behov for Aarhus Universitet – Campus 2.0 arealressourcer til erhverv/virksomheder. Under- søgelsen er igangsat. HVAD/HVORDAN: I januar 2016 købte Forsknings- fondens Ejendomsselskab AS (FEAS) hospitalsbyg- HVORFOR: Det er vigtigt i videst muligt omfang at ningerne på Nørrebrogade – det gamle Aarhus kunne imødekomme virksomheders meget for- Kommunehospital (KH). Frem mod indflytning har skelligartede lokaliseringsbehov for at sikre de FEAS efter aftale med Aarhus Kommune igangsat bedst mulige rammebetingelser for erhvervsud- den forberedende proces frem mod udarbejdel- viklingen i Aarhus og Business Region Aarhus. sen af en lokalplan for området. I efteråret 2016 er der gennemført et 'parallelopdrag', hvorfra et HVEM: Aarhus Kommune. vinderforslag viderebearbejdes til en udviklings- plan, der danner grundlag for lokalplanen. AU har RESSOURCER: Medgået tid. sideløbende med parallelopdraget gennemført en idéindsamlingsproces, hvor input til den fremtidige anvendelse af bygningerne og arealerne er indsamlet fra studerende, ansatte og eksterne aktører.

HVORFOR: Med FEAS' køb af KH har Aarhus Uni- versitetet fået mulighed for at skabe en ny og mere moderne bycampus. Succeskriteriet er at skabe en fremtidssikret og byintegreret campus med studieliv og aktiviteter døgnet rundt. Ud over de universitære formål er succeskriteriet at skabe en campus, som integrerer byliv, butikker, erhverv, iværksætteri, boliger og institutioner og skaber forbindelse med de omgivende kvarterer, Katrinebjerg og Trøjborg samt Aarhus midtby og Aarhus Ø.

HVEM: FEAS og AU i tæt samspil med Aarhus Kommune – samt med inddragelse og input fra en bred kreds af både interne (studerende og ansatte på AU) og eksterne aktører.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører.

Generelle, prioriterede initiativer

Innovation District Aarhus – Videnaksen IT-byen Katrinebjerg 2.0 HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune, Business HVAD/HVORDAN: Der skal skabes et sammen- Region Aarhus og Region Midtjylland har etableret hængende arbejds-, bosætnings- og fritidsmiljø sig med en styrkeposition på IT-området og har for viden- og innovationsmiljøerne langs den nogle af de vigtigste aktører i landet til at præge kommende letbane. Der etableres et lederskab og udviklingen. En række af disse aktører har i 2016 en udviklingsenhed med Aarhus Universitet, VIA udarbejdet en strategi og handlingsplan for de University College, en række toneangivende virk- kommende års udvikling af den regionale klynge, somheder, Region Midtjylland og Aarhus Kommu- herunder med en række initiativer, der retter sig ne. mod udviklingen af viden- og innovationsmiljøet på Katrinebjerg. Hovedsigtet er, at udvikle Katri- HVORFOR: Virksomheder, som har et tæt samspil nebjerg til et internationalt anerkendt verdens- med viden- og uddannelsesinstitutioner, vokser klasse miljø for IT vækstvirksomheder og entre- mest og konkurrencekraft samles i geografiske prenører, hvor investorer, mentorer, forskere og ”hubs” og økosystemer, der bliver motorer for virksomheder mødes og udvikler. den fremtidige vækst og velfærd. Succeskriteriet er et udbygget, samlet og nationalt og internatio- HVORFOR: De overordnede succeskriterier er nalt kendt ”bymiljø”, Innovation District Aarhus, vækst i de virksomheder og videninstitutioner, der der dels skaber gennemsigtighed og øget samar- allerede i dag er på Katrinebjerg samt tilgang af bejde mellem eksisterende virksomheder, viden- nye virksomheder, videninstitutioner, medarbejdere, forskere, studerende, /uddannelsesinstitutioner, studerende, investe- developere, investorer, m.fl. og dels tiltrækker ringer, mv. flere virksomheder, videninstitutioner, forskere, studerende, investeringer, mv. til Aarhus. HVEM: Aarhus Universitet, INCUBA og andre institutioner og virksomheder samt Region Midtjylland HVEM: Initiativkreds bestående af Aarhus Univer- og Aarhus Kommune. sitet, Via University College, Agro Food Park, INCUBA og Aarhus Kommune. Flere interessenter RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler vil blive inddraget. fra de involverede aktører.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører.

Viden og innovationsmiljø for kreative Agro Food Park og realisering af 2016- erhverv masterplan

HVAD/HVORDAN: Der tages initiativ til at define- HVAD/HVORDAN: Realisering af masterplan for re, udvikle og markedsføre et nyt viden- og inno- viden- og innovationsmiljøet for fødeva- vationsmiljø for kreative erhverv omfattende re/landbrug i Agro Food Park (AFP) – inkl. realise- Mellemarmen og del af Sydhavnen (Filmbyen og ring af Agro Food Park Consumer, der dækker Lydhavnen). Miljøet skal have speciel fokus på over en række forbrugerrettede og -inddragende modeområdet, den digitale visuelle industri, de- aktiviteter. sign og lyd. HVORFOR: Overordnede succesmål er 1) tilgang af HVORFOR: Overordnede succesmål er tilgang af nye virksomheder og viden- nye virksomheder samt jobvækst i eksisterende /uddannelsesinstitutioner samt jobvækst i eksiste- virksomheder og institutioner. Yderligere er det et rende virksomheder og institutioner svarende til i mål at få øget synlighed og kendskabsgrad til gennemsnit 140 medarbejdere og studerende Aarhus’ styrkeposition inden for de kreative er- årligt frem mod 2030, således at der er 3000 ar- hverv. bejdspladser og studerende i AFP i 2030 og 2) markant øget synlighed og kendskabsgrad til AFP i HVEM: Aarhus Kommune i samspil med blandt DK og udlandet, således at AFP fastholdes i top- andet Filmby Aarhus, Lydhavnen, Fonden Head- pen af europæiske fødevare-hotspots. start Fashion, VIA University College, Aarhus Uni- versitet, Kaospiloterne samt virksomheder og HVEM: Agro Food Park i tæt samspil med virk- organisationer inden for de kreative erhverv. somheder og videninstitutioner i eller på vej til lokalisering i AFP samt Aarhus Kommune og Busi- RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler ness Region Aarhus. fra de involverede aktører. RESSOURCER: Medgået tid og udviklingsmidler fra relevante aktører, herunder blandt andet fra Aar- hus Kommune.

Gellerup og iværksætterbyen Videreudvikling af industri- og handels- orienterede erhvervsområder HVAD/HVORDAN: Der etableres to iværksætter- kontorfællesskaber i Gellerup. Det ene knyttes til HVAD/HVORDAN: Gennem en tæt dialog med projektet Instant City. Instant City er en paraply virksomheder vil Aarhus Kommune gennemføre for de aktiviteter, der kommer til at foregå på den en helhedsorienteret afdækning af behov, ønsker kommende ”Verdenspladsen” på Dortesvej ved og udviklingsmuligheder i udvalgte erhvervsområ- Gellerupbadet. Tanken er, at i Instant City skal der, som fx Aarhus Syd. Efterfølgende skal der små forretninger og spisesteder spire og på den analyseres og prioriteres med henblik på hvilke måde kickstarte det byliv, der skal kendetegne indsatser, som kan og skal gennemføres. Oplæg til fremtidens Gellerup. Det andet projekt er Opgan- proces og handlingsplan skal koordineres i lokalt gen, der er et midlertidigt arbejdsfællesskab. Den funderede erhvervs-arbejdsgrupper. permanente placering vil være i den nyopførte kontorbygning til Aarhus Kommune, Teknik og HVORFOR: Målet er at tilbyde virksomheder de Miljø, der ibrugtages i slutningen af 2018. bedst mulige rammebetingelser samt at være på forkant med udviklingen af erhvervsområderne HVORFOR: Attraktive iværksættermiljøer, der er for at imødekomme eksisterende virksomheders lokaliseret i Gellerup og tiltrækker iværksættere behov samt tiltrække nye virksomheder. Det fra hele Aarhus, vil kunne bidrage til at gøre byde- gælder eksempelvis en hensigtsmæssig balance i len Gellerup til et attraktivt bosætnings- og er- forhold til nærliggende boligområder. Succeskri- hvervsområde på linje med andre bydele. I dag teriet er, at alle erhvervsområder skal opleves fungerer blandt andet Ecopark som en attraktiv som attraktive for den type af virksomheder, udviklingspark for iværksættere og mindre virksom de enkelte områder er målrettet mod. somheder. Succeskriteriet er, at de to nye projekter rettet mod etablering og drift af iværksætter- HVEM: Aarhus Kommune samt de lokale erhvervs- miljøer i Gellerupområdet skaber sig et perma- foreninger og andre erhvervsaktører. nent kommercielt grundlag. Målet for Instant City er at skabe et vækstlag af iværksættere, der kan RESSOURCER: Indledende afdækning og priorite- præge bylivet langs den kommende bygade i det ring sker indenfor eksisterende ressourcer. Tiltag nye Gellerup. og indsatser skal finansieres særskilt.

HVEM: Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening, A. Enggaard mfl.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører.

Liveable City Lab

HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune har etableret et Liveable City Lab, som er der, hvor kommunen i samarbejde med byen – erhvervslivet, organisationer, foreninger og borgere - debatterer, udvikler og tester forskellige løsninger for byens udvikling. Løsninger der alle bidrager til, at Aarhus kan kombinere vækst og større tæthed med en by, der bliver stadig bedre at leve i.

Liveable City Lab skal i samspil med omgivelserne facilitere nye løsninger på byens udfordringer og målsætninger, så der opnås øget kvalitet i byens udvikling. Det omfatter bl.a., at der skal arbejdes med nye metoder til involvering af borgere og andre aktører, så der opleves øget legitimitet og forståelse for byens udvikling. Endelig skal LIveab- le City Lab styrke det tværgående samarbejde, så der opnås en mere helhedsorienteret tilgang til byudvikling.

HVORFOR: Aarhus oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannel- sesmæssige og kulturelle kraftcenter for Vest- danmark. Væksten skal kombineres med, at byen bliver endnu bedre at leve i. Det giver en række udfordringer og muligheder som Liveable City Lab skal bidrage til at løse.

HVEM: Aarhus Kommune sammen med borgere og byaktører med interesse for byudvikling, herunder arkitektbranchen, developerere og rådgive- re.

RESSOURCER: Medgået tid samt innovationsmidler

10. Byprofilering og omdømme

Globaliseringen giver øget konkurrence om relevante målgrupper for vækst og udvikling. Derfor skal arbejdskraft, studerende, turister og gæster samt virksomheder, arbejdspladser og investeringer kende, opfatte og opleve Aarhus som noget positivt. Ellers vælger de andre destinationer til og Aarhus fra. Derfor er det fortsat vigtigt at profilere Aarhus og byens tilbud, rammer og muligheder og ikke mindst sikre blivende effekter efter året som kulturhovedstad i 2017.

For en by som Aarhus ligger ”reason-to-go” ofte i netop de tilbud, rammer og muligheder, som byen og byregionen tilbyder. Uddannelsesinstitutionerne er drivkraft for tilflytning. Virksomheder er drivkraft for arbejdskraft. Attraktioner og events er ofte drivkraft for gæster og turister. Arbejdskraft og klynger er ofte drivkraft for virksomhedsetableringer. Derfor giver det stor værdi at samarbejde og lave co-branding, når Aarhus skal profileres. En styrket sammenhængskraft i Business Region Aarhus bidrager ligeledes til at manifestere områ- det som den funktionelle byregion, som den er, til gavn for erhvervslivet og borgerne i de deltagende kommuner.

Profilering skal understøtte, bidrage til og prioriteres i henhold til øvrige visioner, strategier og planer for Aarhus. Et væsentligt fokusområde er internationalisering, hvorfor byens profil skal understøtte det – både med en international positionering og med de kontaktpunkter, som internationale målgrupper rammer og kommer i kontakt med i Aarhus. Aarhus har op til og i 2017 haft succes med international profilering som turistdestination og arbejdet målrettet på at slå igennem som Danmarks second city. Det arbejde skal videre- føres, så Aarhus kendes og anerkendes som Danmarks mest foretrukne by sammen med København – dels på turismeområdet, men også som en god by at bo og arbejde i for danske såvel internationale borgere.

I profilering af Aarhus arbejdes med begreberne kendskab, kundskab og præference samt ambassadører. Kendskab handler om at vide, at Aarhus eksisterer, mens kundskab betyder, at man associerer Aarhus med noget bestemt som fx it-forskning og -uddannelse, en stærk fødevaresektor, en gastronomidestination, en god uddannelse, en attraktiv arbejdspladsby, en musikfestival, førende museer mv. Præference betyder, at man er positiv i forhold til at vælge Aarhus, hvis man skal flytte, have nyt job, investere, studere eller besøge et sted. Endeligt har det en stor effekt, når aarhusianere samt virksomheder, institutioner og organisationer i Aarhus er gode ambassadører for Aarhus. Indsatsen foregår forskelligt afhængig af fase og målgruppe og tager udgangspunkt i monitorering af Aarhus’ omdømme.

Mange i Aarhus arbejder med at profilere Aarhus. På den ene side er disse indsatser blevet langt mere foku- serede de seneste år. Det er en styrke og har givet langt større gennemslagskraft. På den anden side ligger der stadig nogle potentialer og synergier i et tættere samarbejde. Det skal forfølges.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer

International markedsføring Internationale touch points

HVAD/HVORDAN: En profileringsindsats skal HVAD/HVORDAN: Der nedsættes en arbejds- sikre, at der præsenteres et aktuelt og attraktivt gruppe med specifikt fokus på at gøre alle rele- billede af Aarhus til relevante internationale mål- vante ”touch points” internationale. Der er tale grupper. Der etableres en ny velkomstside med om alle de kontaktpunkter, som vores internatio- fokus på det gode liv og ”bløde” beretninger om, nale borgere, studerende eller gæster har, når de hvordan hverdagslivet i Aarhus og Aarhusregionen er i byen. Fra betjening i pladsanvisningen til op- er, hvor byens ”sprækker” og ”mellemrum” også rettelse af en konto i en bank til bestilling af mad bliver formidlet. Siden skal via egne borgere og på en restaurant. Arbejdsgruppen får til opgave at expats være med til at brande byen overfor po- identificere områder, hvor vi i dag ikke leverer en tentielle tilflyttere via eksempelvis content marke- international service og derefter arbejde målret- ting. Det skal ligeledes sikres, at sociale kanaler tet på at finde en løsning. om Aarhus, bloggere mv. bliver ligeså synlige som de officielle kanaler, ligesom godt indhold skal HVORFOR: Der er fortsat mange områder i Aar- deles på tværs af de etablerede platforme. Der hus, som internationale borgere og gæster ople- kigges på best practice fra andre byer om deres ver som utilgængelige, blandt andet fordi en del online tilstedeværelse og profilering. Siden skal materiale kun findes på dansk. I en undersøgelse søgeordsoptimeres så den fremstår attraktiv, og af expat-miljøet i Aarhus fra 2016 fremgår det, at den skal benyttes som et strategisk markedsfø- 40% af de internationale borgere foretrækker den ringsredskab i initiativet med at rekruttere inter- danske folkeskole frem for internationale skoler. national arbejdskraft. Som led i indsatsen skal en Derfor er det blandt andet afgørende, at skolevæ- international omdømmeanalyse igangsættes, så vi senet også er tilgængeligt for internationale bor- har et nulpunkt at måle indsatsens succes ud fra. gere. Det samme gælder for en række andre touch points, som internationale borgere og gæ- HVORFOR: Mange potentielle medarbejdere har ster kommer i kontakt med. Succeskriteriet er en deres første møde med Aarhus online, og vi kan markant forbedring af den engelsksprogede og til derfor få godt fat i målgruppen på et tidligt stadie. dels tyske information. Derfor er det afgørende, at det er et attraktivt billede de møder, og at det er let at finde relevant HVEM: Aarhus Kommune initierer. information om Aarhus, så relationen indledes med en positiv oplevelse. En analyse af byens RESSOURCER: Medgået tid. online tilstedeværelse fra 2015 viser, at 7 ud af 10 af internationale medarbejdere og studerende hører om Aarhus via deres netværk. Herefter søger man mere information på nettet. Succeskri- teriet er, at øget tiltrækning blandt internationale borgere og at kommende tilflyttere oplever en bedre præsentation af byen online.

HVEM: Aarhus Kommune

RESSOURCER: Aarhus Kommune

Monitorering af Aarhus’ omdømme Konkrete, prioriterede initiativer

HVAD/HVORDAN: Der gennemføres systematisk Koordineret City Marketing løbende målinger af Aarhus’ omdømme inden for udvalgte segmenter og målgrupper. Det gælder HVAD/HVORDAN: Målet er at skabe en koordine- eksempelvis Aarhus som uddannelsesby, er- ret indsats af den profilering, som samarbejds- hvervsklima-undersøgelse, byens omdømme i partnere udvikler til forskellige målgrupper både Danmark, omdømmet som turismedestination, nationalt og internationalt. Der etableres et stra- Aarhus’ internationale omdømme, omdømmet tegisk forum hvis formål er at samle de relevante blandt internationale medarbejdere og monitore- aktører, der arbejder med profilering, branding og ring af Aarhusmålene. Omdømmeanalyserne laves markedsføring af byen. Det gøres for at skabe et i samarbejde med relevante aktører i bysamfun- tættere samarbejde, hvor aktuelle temaer kan det og præsenteres løbende for de aktører, der diskuteres og der holdes fast i en fælles kernefor- arbejder med Aarhus omdømme. tælling om Aarhus. Specifikt har gruppen til opga-

ve at sikre langsigtede effekter af det positive HVORFOR: Omdømmemålingerne gør det muligt omdømme der er opnået efter Kulturhovedstads- at arbejde faktabaseret med Aarhus’ omdømme, året 2017. Succeskriteriet er at skabe et højere at arbejde målrettet med at forbedre vores om- commitment til den fælles opgave, samt at afhol- dømme, samt at kunne sætte konkrete effektmål de 2 årlige møder, hvor der findes løsninger på for indsatserne. Succeskriteriet er kortlægning af konkrete og aktuelle problemstillinger. forbedringsområder og efterfølgende handlinger, der forbedrer omdømmet. HVORFOR: Mange aktører i Aarhus gør i dag en

indsats for at profilere Aarhus som en af grundene HVEM: Aarhus Kommune, Visit Aarhus, uddannel- til at vælge at bo, arbejde, investere, besøge, sesinstitutionerne, International Community, opleve og studere. Det betyder også, at der pt. Aarhus Events m.fl. foregår en ukoordineret indsats, hvor samme

arbejde udføres flere steder. RESSOURCER: Afhængigt af analyserne.

HVEM: Aarhus Kommune faciliterer et samarbejde med deltagelse af eksempelvis uddannelsesinstitutionerne, Studenterhus Aarhus, Erhverv Aar- hus, erhvervsklyngeaktører, VisitAarhus, Aarhus Cityforening og International Community.

RESSOURCER: Involverede parter.

Værktøjskasse til markedsføring af Aarhus Rekruttering af studerende til byens uddannelsesinstitutioner HVAD/HVORFOR: På citybrandaarhus.dk stilles en værktøjskasse og materiale om Aarhus til rådighed HVAD/HVORDAN: På tværs af uddannelserne for alle, der arbejder med at profilere og markeds- fortsættes netværket bestående af praktikere føre Aarhus. Her findes råmateriale og produkter inden for rekruttering og markedsføring. Netvær- med billeder, tekster, præsentationer, videoer ket mødes 3-4 gange årligt for at koordinere og m.m., som frit kan bruges til at profilere, markeds- samarbejde om profilering af Aarhus som uddan- føre og sælge Aarhus. Hjemmesiden suppleres af nelsesby. Der samarbejdes om en varm velkomst i en facebookside, hvor omtale af Aarhus, samt nye forbindelse med studiestart (velkomstbannere, materialer deles i et netværk af praktikere, der fest mv.) og løbende om udvikling af kommunika- arbejder med at profilere og markedsføre Aarhus tion om Aarhus. Herudover arrangeres Udays med og byens tilbud, rammer og muligheder. Værk- aktiviteter, der både profilerer uddannelsesinsti- tøjskassen bliver løbende opdateret og markeds- tutionerne og byen samt giver målgruppen en ført. Der skal arbejdes målrettet med at fremme positiv oplevelse. en delekultur i forhold til kommunikationsmate- riale, da der er et oplagt potentiale for større HVORFOR: Studerende vælger ofte studieby før synergi og bedre brug af byens samlede kommu- uddannelsesinstitution og studie, og byen spiller nikationsressourcer. Der kan også være andre en rolle i det samlede uddannelsesvalg. Derfor værktøjskasser såsom talentattraction.dk som skal giver co-branding og samarbejde god mening. Ved vedligeholdes og udvikles. at samarbejde om markedsføringen af Aarhus som uddannelsesby opnås desuden nogle gode syner- HVORFOR: Markedsføringen af Aarhus vil kunne gier i ressourcerne til profilering. Succeskriteriet styrkes ved at systematisere og udvikle en værk- er en øget søgning til byens uddannelsesinstituti- tøjskasse, som deles mellem relevante aktører. oner. Herved vil det blive lettere at integrere materiale om Aarhus i eksisterende kommunikation og ska- HVEM: Uddannelsesinstitutionerne med facilite- be synergi mellem samarbejdspartnere, da alle ring fra Aarhus Kommune. har små budgetter og ikke kan lave det hele selv- stændigt. RESSOURCER: Bidrag fra deltagende parter.

HVEM: Aarhus Kommune faciliterer samarbejdet i et praktikernetværk. Herudover indgås et mere forpligtende samarbejde mellem Visit Aarhus og Aarhus Kommune i forhold til at vedligeholde en værktøjskasse.

RESSOURCER: Alle deltagende parter.

Investment promotion Events som redskab til profilering og PR

HVAD/HVORDAN: Aarhus skal fortsætte sin pro- HVAD/HVORFOR: Når Aarhus tiltrækker, udvikler aktive profilering over for internationalt oriente- og gennemfører store events, skal disse blandt rede virksomheder. Det sker dels gennem en mar- andet bruges som udstillingsvindue for erhvervs- ketingplatform, en række marketingaktiviteter og mæssige styrker, til tiltrækning af arbejdskraft, direkte salg og service til virksomheder i målgrup- ligesom tilstedeværelsen af et stort antal uden- pen. Den hidtidige marketingstrategi har fokuse- landske journalister skal udnyttes til at skabe ret på at fastholde virksomheder og arbejdsplad- international synlighed. Events skal bruges til at ser samt skabe gode ambassadører. Det vil frem- styrke partnerskaber på tværs af traditionelle skel adrettet blive suppleret med aktiviteter, som har (kultur, sport, erhverv, uddannelse og turisme fokus på at styrke den internationale kendskabs- mv.) og til at danne netværk, som har til formål at og kundskabsgrad inden for specifikke områder, skabe vækst i form af flere turister, investeringer, hvor Aarhus har international gennemslagskraft arbejdspladser og indbyggere. Ved de store profi- (eksempelvis klynger, forskningsområder og lig- lerede events skabes desuden oplevelser i by- nende). rummet, hvor foreninger, kommercielle partnere og organisationer sammen skaber oplevelser for HVORFOR: Virksomheders lokaliseringsloyalitet er borgere og besøgende. Alt sammen tiltag, som har givetvis mindre i fremtiden og konkurrencen om til formål at skabe positiv synlighed omkring Aar- virksomheder, arbejdspladser og investeringer er hus som event- og oplevelsesby og Aarhus som et stigende. Derfor er det afgørende at være proak- attraktivt sted at bo og arbejde, og tiltag som tiv, når muligheder byder sig. Lokaliseringer og bygger oven på det momentum, der er skabt gen- fastholdelse af virksomheder sker også på bag- nem Aarhus som kulturhovedstad. grund af, om ledelsen i virksomheder kan se sig selv i den vision og plan samt de muligheder, som HVORFOR: Når byen investerer i store events, skal Aarhus kan tilbyde. Derfor er det vigtigt, at de de være med til at profilere byen og synliggøre kender til dem. vores styrkepositioner. Det kræver et forarbejde med specifikt fokus på mulige profilerings- og PR HVEM: Aarhus Kommune, Region Midtjylland, aktiviteter, så disse kan integreres mest hensigts- Business Region Aarhus, Invest in Denmark m.fl. mæssigt i eventen.

RESSOURCER: Aarhus Kommune, Region Midtjyl- HVEM: Aarhus Kommune. land, Business Region Aarhus, Invest in Denmark m.fl. RESSOURCER: Aarhus Kommune.

Generelle, særligt prioriterede initiativer

Tiltrækning af arbejdskraft – profilering af HVEM: Aarhus Kommune initierer sammen med Aarhus om attraktivt sted at bo og arbej- relevante virksomheder i Aarhusområdet i samarbejde med erhvervsorganisationer og Business de Region Aarhus.

HVAD/HVORDAN: I samarbejde med relevante RESSOURCER: Erhvervspuljen og deltagende par- parter gennemføres et pilotprojekt for proaktiv ter. profilering og tiltrækning af arbejdskraft. Pilotpro- jektet vil tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov og fokus vil således være på de kompetenceområder, hvor virksomheder i Aar- husområdet i særlige grad oplever mangel på medarbejdere. Det virksomhedsinitierede projekt

Destination AARhus med fokus på digitale talenter og andre lignende tiltag vil også indgå som en del af dette initiativ. Indsatsen kan være mangeartet fra PR i relevante medier, over events med stærkt employer-branding fokus, studerendes besøg hos virksomheder, til udenlandske messer og online kampagner.

HVORFOR: Ifølge erhvervsklimamålingen fra 2016 har hver 6. virksomhed i Aarhus svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Når virksomhederne har mange åbne jobopslag og ikke er i stand til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, hæmmes deres vækst og udvikling. I en omdøm- meanalyse af Aarhus i Danmark fra 2016 fremgår det ligeledes, at Aarhus’ omdømme som et sted med gode job- og karrieremuligheder ikke er sær- ligt stærkt. På trods af et erhvervsliv og arbejdspladser i vækst og mange internationale virksomheder, ser kun 36 % Aarhus som et sted med gode jobmuligheder. Omdømmeanalyser fra uddannelsesinstitutioner har desuden vist et dårligere image i forhold til gode karrieremuligheder. Derfor synes der at være et stort potentiale i at profilere dels de gode job- og karrieremuligheder, som findes i Aarhus, og også den høje livskvalitet (work-life balance, sikkerhed, naturnærhed mv.), som følger med livet i Aarhus. Succeskriteriet er et bedre omdømme som job- og karriereby herhjemme og i udlandet, samt en oplevet nemmere tiltrækning af arbejdskraft hos byens virksomheder

11. IT og smart city

En række internationale undersøgelser viser, at Danmark og de øvrige nordiske lande er blandt verdens fø- rende lande målt ud fra IT-kompetencer, IT-adgang/infrastruktur og IT-anvendelse.

Danmark er således begunstiget af en meget stærk IT-klynge, der set over en lang årrække har skabt tusindvis af nye jobs inden for IT-erhvervet, forskning og uddannelse. Hertil skal lægges IT-klyngens evne til samtidig at være katalysator for innovation, produktivitetsforbedringer og løft af konkurrenceevne i alle øvrige sektorer inkl. den offentlige sektor.

Samlet vurderes IT og internettet i produkter, tjenesteydelser og processer således også at stå bag en stadig større andel af væksten i BNP i de udviklede lande i verden.

En stor andel af den danske IT-klynge er placeret i Aarhus og Region Midtjylland. Der er i kraft af stor kritisk masse hvad angår både IT-virksomheder, -forskning og –uddannelse opbygget erhvervs- og forskningsmæssi- ge styrkepositioner inden for følgende områder: Big data og datascience, Internet of Things (IoT), Cyber secu- rity, Brugerdreven design, Sundheds-IT, IT til forsvars- og sikkerhedsindustrien, IT til fødevareerhvervet og den biobaserede økonomi, Spilindustri og animation, Digitalt design og Fintech.

Den stærke aarhusianske og midtjyske position på dette område er endvidere funderet i et meget tæt privat- offentligt samarbejde. Et samspil der blandt andet har resulteret i opbygningen et af landets største it-viden- og innovationsmiljøer – IT-byen Katrinebjerg i Aarhus – hvor over 3.000 mennesker til dagligt har deres gang fordelt på IT-virksomheder, startups, forskning, uddannelse, rådgivning, mv.

Det er et samarbejde, der endvidere har medført, at Aarhus har placeret sig i førerfeltet blandt danske og nordiske ”Smart Cities” – et begreb, der dækker over byer, hvor den private sektor, den offentlige sektor, videninstitutioner og borgerne samarbejder om byudvikling. En byudvikling, hvor man udnytter IT og digitalisering til at kunne opsamle og anvende flere data på en lang række områder – fx transport, klima, energi, sundhed, vand - der muliggør, at aktørernes samlede ressourcer kan bruges bedre og mere bæredygtigt både i økonomisk, social og miljømæssig forstand.

Udvikling og kommercialisering af Smart City løsninger rummer et meget stort vækstpotentiale for Danmark – og Business Region Aarhus og Region Midtjylland er således et ideelt sted for både danske og udenlandske virksomheder samt videninstitutioner til at udvikle og teste “Smart City” løsninger.

Aarhus’ og Midtjyllands styrke og attraktivitet på IT og Smart City området illustreres blandt andet også af tilstedeværelsen af enheder - udvikling, salg/service, datacentre, mv. - af udenlandske IT-giganter som Apple, Google, WMware, Ebay, Netflix, IBM og Uber – samt et stadig stigende antal udenlandske virksomheders og kapitalfondes investeringer i/opkøb af aarhusianske og midtjyske IT-virksomheder.

Indsats og initiativer vil i de kommende år overordnet have fokus på videreudvikling samt markedsføring og branding af det samlede IT og Smart City økosystem. Der vil blive igangsat initiativer, der skal reducere barrierer for vækst samt initiativer, der adresserer oplagte vækstmuligheder for erhvervslivet. Den største barriere for vækst er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Herudover skal der arbejdes for lettere adgang til kapital og finansiering for it-iværksættere og startups. Hvad angår oplagte vækstdrivere, skal der skabes endnu mere og bedre samspil på tværs af it-erhvervet og videninstitutionerne – samt mellem IT-virksomheder, videninstitutioner og øvrige erhvervssektorer (industri 4.0 indsats). Yderligere skal IT-erhvervets internationalisering og eksport fremmes.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer

Videreudvikling af IT-klyngen HVORFOR: Visionen er at skabe den førende dan-

ske klynge for digitale virksomheder og digitalise- HVAD/HVORDAN: Centrale aktører i klyngen har i ring, som understøtter Danmarks behov for at 2016 udarbejdet en strategi og handlingsplan for vedblive med at være et førende digitalt samfund de kommende års udvikling og markedsføring af med innovative globale digitale virksomheder. Det klyngen. Hovedelementer i strategi- og handlings- er målet, at klyngen bliver katalysator for udnyt- planen er: 1) Starte minimum et nyt specialiseret telsen af IT i ”den fjerde industrielle revolution”, erhvervs-/innovationsforum årligt, fx IoT Forum, og dermed sikre innovation, vækst og beskæfti- Big Data Forum, Interactive forum, eCommerce gelse for etablerede virksomheder inden for såvel forum og andre relevante fora i samarbejde med som uden for it-branchen. Der skal etableres nye andre klynger/klyngeorganisationer eg. Clean- konkurrencedygtige virksomheder, innovativ ud- tech/Clean, Fødevarer/DFC, Sundhed/MTIC. 2) nyttelse af it i det offentlige, samt en visionær Reducere/fjerne udfordringen med mangel på sikring af it-forskningskompetencerne i regionen. arbejdskraft i alle IT relaterede jobkategorier 3) Indsatsen skal være med til at skabe det momen- Opnå top 10 placering blandt IT klynger i Europa, tum, der gør klyngen til et af de absolut førende IT herunder at medvirke til at synliggøre og videre- klynger i Europa, med fokus på et stærkt uddan- udvikle klyngen som et IT fyrtårn for hele regionen nelses- og forskningsmiljø, et stærkt IT erhverv og / for Danmark. 4) Sikre konstant synlighed i medi- den bedste matchmaking mellem forskere, kandi- erne – samt hos nationale og internationale priva- dater og virksomheder (alle brancher). te og offentlige beslutningstagere. 5) Etablere nye konkrete samarbejder mellem virksomheder og HVEM: Initiativkredsen består af repræsentanter videninstitutioner samt samarbejder mellem virk- fra AU, INCUBA, Alexandra Instituttet, Bankdata, somheder på tværs af brancher og kompetencer EG, #Aarsome, Growing Investors, it-forum, Regi- om innovation og digitalisering. 6) Tiltræk- on Midtjylland og Aarhus Kommune. En lang ræk- ke/gennemføre mindst en årlig international IT ke aktører fra erhverv, forskning og uddannelse vil konference. 7) Sikre optimal markedsføring af IT blive inddraget. kandidater mod virksomheder – medvirke til at sikre fuld beskæftigelse af uddannede kandidater, RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler dialog om efterspørgsel/behov med uddannelser- fra de involverede aktører. ne.

Internet Week Denmark Konkrete, prioriterede initiativer

HVAD/HVORDAN: Internet Week Denmark er en Deleøkonomi/platformsøkonomi 5-dages festival, der hvert år finder sted i og omkring Aarhus. Festivalen fejrer internettets succes HVAD/HVORFOR: Aarhus Kommune har i 2017 og dets betydning for innovation, vækst og almin- været forsøgsby for deleøkonomi. Der skal bygges delige menneskers hverdag. Festivalen, der i 2017 videre på erfaringerne fra forsøgsåret med at blev afholdt for fjerde gang, er baseret på crowd- skabe bedre rammevilkår for udviklingen af dele- sourcede arrangementer. Det betyder, at virk- økonomiske tjenester og dermed vækst for dele- somheder, uddannelsesinstitutioner, netværk og økonomiske virksomheder i Danmark. Herudover individer bidrager ved at være værter for arran- vil Aarhus Kommune være med til at øge gennem- gementer i løbet af festivalen. Det resulterer i en sigtigheden i deleøkonomien ved at fokusere på uge med videndeling, læring, sociale arrangemen- fakta og ved at oplyse om gældende regler. For- ter og nye professionelle bekendtskaber. Arbejdet målet er at skabe større tillid til deleøkonomiske med skalering og professionalisering af festivalen tjenester og dermed også øge vækstpotentialet. fortsætter i 2018 og 2019, hvor festivalen i samarbejde med nye partnere - som fx. THIS festival HVORFOR: Deleøkonomi/platformsøkonomi er et (Technology, Human, Interactive, Stories) under område i hastig vækst. I løbet af 2016 har 14 % af The Big Picture satsningen - skal udvikles yderlige- danskerne benyttet sig af deleøkonomiske tjene- re. IWDK skal både være en erhvervs- og publi- ster og denne andel forventes at stige markant de kumsfestival og festivalen skal i stigende grad kommende år. Erhvervsudviklingsmæssigt er der være en dansk og international begivenhed frem en række spændende perspektiver forbundet med for en regional. deleøkonomi. Det gælder dels nye kommercielle muligheder for markedsadgang via deleøkonomi- HVORFOR: Internet Week Denmark er med til at ske platforme, hvor både borgere og virksomhe- sætte fokus på internetøkonomiens indflydelse på der kan stille deres tid, ressourcer og overkapaci- vækst og jobskabelse samt iværksætteri og talent- tet til rådighed, dels de mange muligheder der er tiltrækning. Det er dermed en aktivitet, der støtter for iværksættere i at stifte nye virksomheder, der udviklingen i IT-klyngen i Aarhus, sætter digitalise- tapper ind i et globalt marked. ring på dagsordenen og brander Aarhus som en Endelig er der den øvrige ”disruption” af eksiste- smart by med gode jobmuligheder. Internet Week rende forretningsmodeller, virksomheder og Denmarks mål er at øge antal deltagere til 10.000 i brancher og deraf følgende behov for omstilling årene 2018 og 2019. og fornyelse, fx når enhver tænkelig form for service flytter over på nettet. HVEM: Aarhus Kommune; Business Region Aarhus Succeskriteriet er at bidrage med løsninger til den i samarbejde med en operatør. nationale dagsorden og understøtte grundlaget for lokal erhvervsmæssig vækst og arbejdspladser. RESSOURCER: Aarhus Kommune, Business Region Aarhus og Internet Week Denmarks partnere. HVEM: Aarhus Kommune med partnere.

RESSOURCER: Aarhus Kommune og partnere.

Udvikling af sensorer og IoT løsninger på Aarhus’ smalbånds netværk

HVORFOR: Brug af netværket rummer potentialer HVAD/HVORDAN: Som en af de første byer har for såvel effektivisering i form af bedre brug af Aarhus Kommune etableret et “smalbåndsnet- ressourcer, data til ledelsesinformation og gen- værk”, som dækker hele kommunen. Netværket tænkning af services. Herudover er der et stort er baseret på den åbne standard LoRaWAN (en potentiale for nye forretningsområder både inden såkaldt Low Power Wide Area Network-teknologi), for udvikling af IoT-løsninger, services og hard- der gør det muligt at sende små datapakker over ware. Der er identificeret en række områder, hvor lange afstande – op til 20 kilometer med meget der kunne udvikles løsninger med en fordelagtig lavt strømforbrug, hvilket muliggør batteridrevne business case. Der skal skabes et forum for dialog, målepunkter med batterilevetid på adskillige år. hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner Det giver helt nye muligheder for at anvende kan inviteres til samarbejde om udvikling af kon- blandt andet sensorer i byens rum, i bygninger, på krete løsninger i samarbejde med Aarhus Kom- inventar eller køretøjer, som selvstændigt kan mune. Succeskriterier er, at der udvikles nye løs- sende data ind til fagsystemer og medarbejdere. ninger til kommunen, der gør driften bedre eller Alt sammen muligheder, der indtil nu har været mere effektiv og som kan kommercialiseres og stærkt begrænset på grund af dyre etablerings- sælges videre til andre kommuner og lign, samt omkostninger. Med et kommunedækkende net- eksporteres. værk udbygger Aarhus Kommune den digitale infrastruktur og det nye netværk vil udgøre rygra- HVEM: Aarhus Kommune, Incuba Science Park, it- den i en lang række anvendelsesområder. Der er forum, Alexandra Instituttet, iværksættermiljøer mulighed for at indgå samarbejde med uddannel- m.fl. sesinstitutionerne om udviklingen af nye løsnin- ger. Eksempler; sundhedsområdet (telemedicin, RESSOURCER: Aarhus Kommune, samt mulige tracking), fødevareområdet (måling af vandni- partnere. veau, varme mv. på planter i jorden), miljøområ- det (trafikmåling, vand, luftkvalitet etc.) og IT området (IoT-løsninger mv.).

Open Data Danmark Headstart New Media Network

HVAD/HVORDAN: Open Data DK er en forening, HVAD/HVORDAN: Headstart New Media Network der blev skabt med udgangspunkt i Aarhus Kom- er et netværk med fokus på digitale medier og munes open data portal ODAA. Den udspringer forretningsudvikling. Netværket har over 2.000 af et samarbejde mellem Aalborg, Aarhus, Vejle, medlemmer og afholder 4 – 5 morgenseminarer Odense og København, samt en række kommu- med skiftende temaer om året. På seminarerne er ner, herunder alle kommuner i Business Region der fokus på at give indsigt i en ny trend eller Aarhus og Region Midtjylland. Formålet med forretningsområde, samt at præsentere en kon- Open Data DK er at skabe transparens i den of- kret case, så medlemmerne får konkret inspiration fentlige forvaltning og at skabe grobund for data- med hjem. dreven vækst. Data gøres åbne og frit tilgængelige for at understøtte produktivitet og innovation ved HVORFOR: Headstart netværket samler bredt på en højere grad af udnyttelse af data. Der skal tværs af den digitale branche i Aarhus og skaber løbende arbejdes med at skabe erhvervsudvikling nye forbindelser mellem virksomheder, studeren- på baggrund af offentlige data. Derfor afholder de, forskere og offentligt ansatte. Formålet er at Open data DK løbende Hack Labs og interesseva- give deltagerne konkrete kompetencer og relatio- retager i forhold til at skabe åbne og fælles stan- ner, der gør dem i stand til at udvikle deres for- darder for data både i Danmark og internationalt retning og dermed bidrage til væksten i Aarhus. gennem netværket Open and Agile Smart Cities. Målet er et deltagerantal mellem 100 – 200 deltagere per seminar og høj deltagertilfredshed. HVORFOR: Åbne data, som borgere og virksomheder i hele Danmark nemt og gratis kan tilgå, kan HVEM: Aarhus Kommune. bruges som råstof i udviklingen af applikationer, tjenester og services eller være afsæt for analyser, RESSOURCER: Aarhus Kommune. tendensvurderinger, forskning osv. Samtidigt vil åbne data kunne understøtte gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning, så borgere og virksomheder kan blive endnu mere aktive medspille- re i vores lokaldemokrati. Dermed skabes mer- værdi ud af de mange data, der i forvejen indsam- les. Succeskriteriet for Open data DK er at få alle kommuner i Danmark med på platformen, så der kan udvikles løsninger til hele Danmark på baggrund af åbne data fra portalen.

HVEM: Open data Danmark er en medlemsfinan- sieret forening, som man kan tegne medlemskab af. Ud over en række kommuner er Erhvervssty- relsen medlem.

RESSOURCER: Det koster 25.000 kr. om året at være medlem af open data DK, herudover under- støttes udvalgte aktiviteter af sponsorer og medlemmer. 46

Generelle, prioriterede initiativer

Børne it-campus – Katrinebjerg/Aarhus FinTech (Financial Technology)

HVAD/HVORDAN: Udvikling og realisering af et HVAD/HVORDAN: Aarhusområdet har en række børne it-campus på Katrinebjerg - inkl. prøvehand- store finansielle virksomheder, ligesom der er linger rettet mod folkeskolen/udvalgte klassetrin. kommet en række nye iværksættere, der arbejder Et miljø, der rummer aktiviteter og faciliteter der med teknologiske løsninger inden for finanssekto- understøtter og muliggør et øget it-indhold i un- ren. Det er alt fra mobile betalingsløsninger til nye dervisningen i folkeskolen, herunder: It ind ift. crowdfundede låneprodukter. Der skal skabes et eksisterende fag, valgfag og aktivitetsbånd, it ind fagligt forum for Fintech aktører i Aarhus, der kan som nye fag, valgfag og selvstændige aktivitets- være med til at skabe netværksaktiviteter i bran- bånd samt it læringsforløb fx. i form af dagsforløb chen og udvikling på tværs af virksomhederne. eller it-lejrskole forløb. Hertil kommer aktiviteter, faciliteter og evt. nye organisationer/foreninger HVORFOR: Aktørerne i branchen har efterlyst et der understøtter og muliggør nye typer af it- initiativ, der samler branchen og sætter fokus på rettede fritidsaktiviteter og -tilbud. It fritidsaktivi- Fintech i Østjylland. Succeskriteriet er en afklaring teter på helårsbasis a la at gå til fodbold og hånd- af grundlaget for et formaliseret netværk og i bold, fritidsaktiviteter i ferier fx it-lejr for børn og givet fald udvikling, opstart og drifts af klyngeakti- unge eller for hele familien. Miljøet skal etableres viteter. i tæt samspil med aktører og interessenter på Katrinebjerg/hele Aarhus – herunder evt. som HVEM: Aarhus Kommune, virksomheder, videnin- pilotprojekt med henblik på etablering af lignende stitutioner og Copenhagen FinTech (CFIR). miljøer andre steder i Region Midtjylland. RESSOURCER: Medgået tid og midler fra involve- HVORFOR: De overordnede mål og succeskriterier rede aktører. er: Øget læring om it i bred forstand i folkeskolen, øge børn og unges (folkeskolen) interesse for it rettet mod efterfølgende uddannelsesvalg. I første omgang valg af ungdomsuddannelse og senere ift. videregående uddannelse. Det langsigtede mål er at øge udbuddet af talent og arbejdskraft med it- kompetencer - og dermed mindske gabet mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft på dette felt samt at øge antallet it/tech vækstiværksætte- re.

HVEM: Projektmodning og –afklaring sker i regi af initiativgruppe bestående af Aarhus Universitet, Maskinmesterskolen, it-forum, eSkills og Aarhus Kommune.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører.

Udvikling af Aarhus City Lab Smart City via CityPack samarbejdet

HVAD/HVORDAN: Formålet med Aarhus City Lab HVAD/HVORDAN. CityPack er et samarbejde på er at skabe et forsøgslaboratorium for Smart City Smart City området mellem de fem førende Smart løsninger og et showroom for nye smart city initi- Cities i Danmark; København, Aalborg, Odense, ativer. Geografien rummer DOKK1, den nye hav- Vejle og Aarhus. CityPack arbejder på at skabe de neplads, Navitas og den første række af beboel- bedst mulige vilkår for Smart City udviklingen i de sesejendomme langs havnevejen. Herudover er danske byer. CityPack forventes også at kunne der udpeget en strækning, som går langs videnak- søge både nationale og internationale midler til sen på Randersvej fra havnen og op til Skejby. City udviklingen af udvalgte områder (Open data, mo- Lab vil fungere som en legeplads for partnere, et bilitet, digital infrastruktur, digital dannelse, Living forsøgslaboratorium for nuværende og fremtidige Labs). Herudover arbejder CityPack kommunerne EU-initiativer og et sted, hvor Aarhus kan udvikle på at udbrede Smart City løsninger til hele Dan- sit digitale medborgerskab. De primære fokusom- mark, så Danmark kan blive et samlet marked for råder for Aarhus City Lab er mobilitet, parkering, udviklingen. affald, digital kunst & kultur, events, udstillinger, HVORFOR: Der er et stort eksportpotentiale for offentlig høring, interaktive installationer, incita- danske smart city løsninger, da Danmark har for- menter til motion og meget mere. Aarhus City lab udsætningerne for at skabe en vækstsucces. Det vil ud over partnerskaber med større internationa- kræver et nationalt, langsigtet fokus på området, le virksomheder søge at etablere samarbejder der dels kan gøre virksomheders investeringer i med lokale virksomheder samt startups. Aarhus danske byer mere sikre, dels være med til at skaf- City Lab vil derfor også være en mulighed for virk- fe lovgivningsmæssige barrierer for udviklingen af somheder til at fremvise nye ideer og løsninger. vejen hurtigere. Et konkret mål for samarbejdet er at få en national strategi for smart city udviklingen HVORFOR: Der er behov for en testfacilitet i by- i Danmark, fordi det vil skabe større sikkerhed omgivelser, der er fuld af de nyeste netværkstek- omkring de potentielle investeringer som både nologier, som gør det muligt for både virksomhe- kommuner og virksomheder laver i Smart City der og for kommuner at teste nye smart city løs- området. ninger, der senere kan skaleres og sælges til andre byer. Succeskriterier for Aarhus City Lab er at HVEM: CityPack byerne evt. i samarbejde med KL være rammen for en række partnerskaber med og Erhvervsstyrelsen. erhvervslivet, at gøre Smart City løsninger synlige og konkrete, samt være med til at profilere Aar- RESSOURCER: CityPack byerne evt. i samarbejde hus som Smart City. med KL og Erhvervsstyrelsen.

HVEM: Aarhus Kommune og relevante partnere, herunder private virksomheder.

RESSOURCER: Aarhus Kommune og relevante partnere, herunder private virksomheder.

12. Kreative erhverv

Oplevelseserhvervene omfatter både de kreative erhverv med blandt andet arkitektur, design, mode, musik og reklame og de traditionelle oplevelseserhverv med blandt andet turisme, gastronomi, museer, sport og fritid. Da der er stor forskel på de kreative erhverv og de traditionelle oplevelseserhverv, er de opdelt i to afsnit. De kreative erhverv er ligeledes en del af den kreative økonomi, som overordnet skal forstås som både den kreative industri med en række kreative erhverv, og de kreative ressourcer og kompetencer der findes i andre traditionelle erhverv.

Arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag, er i forandring. Det betyder, at op mod 50% af fremtidens job om 10-15 år slet ikke eksisterer i dag. Automatisering af arbejdsfunktioner er en af årsagerne. Det stiller store krav til vores arbejdsmarked og til vores måde at opfatte vækst i erhvervslivet på. Kreative kompetencer er ikke længere forbeholdt kunsten og kulturen, - de er drivere for forretningsudvikling og innovation både i den offentlige og private sektor, og i høj grad resistente over for automatisering. Hvis Aarhus fremadrettet skal kunne tiltrække, udvikle og fastholde nye borgere og virksomheder, må vi gentænke rekrutteringsgrundlaget for vores arbejdskraft, og sætte kreative og innovative kompetencer i højsæde.

På landsplan står alle de kreative erhverv for 9 procent af eksporten – i Region Midtjylland er andelen 14 procent. Region Midtjyllands program More Creative, der er dedikeret til at skabe vækst og arbejdspladser gennem udvikling af de kreative erhverv i Midtjylland, understøtter aktivt fire partnerskaber inden for områ- derne arkitektur, design, mode og den digitale visuelle industri til og med 2018. Den efterfølgende kurs er endnu ikke sat, så her skal Aarhus Kommune være en aktiv spiller i varetagelsen af byens interesser på et tidligt stadie.

Aarhus Kommune bakker op om, men er ikke begrænset af, de fire områder i More Creative. Eksempelvis er musikmiljøet i Aarhus også et kreativt erhverv, der omsætter for 1,8 mia. om året, med ca. 2500 musikere og over 1000 fuldtidsansatte. Men der eksisterer også en række tværgående kreative miljøer såsom kontorfæl- lesskaber, iværksætternetværk og bymiljøer, som organiserer sig sammen og udnytter deres mangeartede kreative ressourcer. Det skaber værdi ikke blot for dem selv, men også for det generelle erhvervsliv i byen.

Endelig skal de kreative kompetencer ses som et værdiskabende element, der benyttes i en lang række traditionelle erhverv. Det er ikke længere muligt at snakke om værdien af de kreative erhverv som en afgrænset størrelse. Aarhus skal imødekomme denne omstilling, så vi er parate til at servicere virksomhedernes behov og ruste byen til fremtidens arbejdspladser - både på et nationalt og internationalt plan.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer

The Big Picture HVEM: Filmby Aarhus, Interactive Denmark og Aarhus Kommune i tæt samspil med interessenter HVAD/HVORDAN: The Big Picture er Filmby Aar- inden for både erhverv, uddannelse og forskning. hus strategi for udviklingen af de digitale visuelle brancher frem mod 2020. Digitale visuelle bran- RESSOURCER: Filmby Aarhus med relevante part- cher er film, spil, animation og kreativ app- nere. udvikling. Strategien fokuserer på tre områder. 1) Udvidelse af Filmby Aarhus med 4.400 m2 i 2018 og videreførelse af erhvervspark, filmstudier og uddannelser inden for digitale, visuelle industrier, 2) Skabelsen af et inkubatormiljø, der skal skabe vækstiværksættere og 3) Videreudvikling af festival konceptet THIS, som har til formål at sætte fokus på digitale visuelle brancher i Aarhus og have både en erhvervs- og publikumsdel. Der er her mulighed for øget volumen og synergi i et samarbejde med Internet Week Denmark. I projektet ligger yderligere en ambition om og en mulighed for i endnu højere grad at åbne filmbyen og invitere borgerne ind.

HVORFOR: Den digitale visuelle klynge (film, spil, animation og kreativ app-udvikling) repræsenterer et stort potentiale for vækst i Danmark. Det globale marked for den digitale visuelle industri udgør i dag 1.700 mia. kr. svarende til størrelsen af hele den finske økonomi. Produktion af digitalt visuelt indhold er ikke længere en niche, men en løfte- stang for forretningsudvikling og innovation både i den offentlige og private sektor. I Danmark omsat- te digitale, visuelle virksomheder i 2014 for 6 mia. kr. hvoraf 44% af omsætningen stammer fra Regi- on Midtjylland og Region Nordjylland. Filmby Aarhus oplever en markant interesse fra virksomheder, der gerne vil være en del af miljøet. Ved udgangen af 2016 er der en venteliste af lejere til ca. 5.000 m2. Ambitionen med Filmby Aarhus er at skabe rammer, så flere virksomheder fastholder produktion inden for det digitale visuelle felt i Jylland.

Succeskriteriet er bedre rammer for digitale, visuelle industrier, der resulterer i flere arbejdspladser og vækst i brancherne.

Konkrete, prioriterede initiativer

Udvikling af et østjysk økosystem for det The Architecture Project digitale visuelle erhverv HVAD/HVORDAN: The Architecture Project (TAP) HVAD/HVORDAN: Østjylland har en række stærke er en medlemsbaseret klyngeorganisation for miljøer og virksomheder inden for det digitale arkitektbranchen målrettet virksomheder, lokale visuelle erhverv. Grenå har et teknisk kompeten- myndigheder og forsknings- og undervisningsinsti- cepræget inkubatormiljø med spillinjer på ung- tutioner. Initiativet er forankret i Aarhus, men domsuddannelser og videregående uddannelse, dækker hele Region Midtjylland. TAP arbejder på samt et 2 års inkubatorprogram for færdiguddan- at skabe vækst og arbejdspladser i dansk arkitek- nede. Arsenalet i Viborg har et visuelt kompeten- tur og byggeri via salgsfremmende erhvervsaktivi- cepræget iværksættermiljø med særlig fokus på teter inden for forretningsudvikling, match- animation. I Aarhus er der flere større succesfulde making og internationalisering, og bestræber sig film og spilvirksomheder og en undergrund af ligeledes på at fremme eksporten af brancheløs- spiludviklere og -iværksættere. Der vil blive af- ninger til det globale marked. TAP arrangerer holdt netværksaktiviteter såsom temamøder på biennalt en arkitekturfestival, Rising Architecture tværs af miljøerne. Week (i september 2017 i Aarhus), som har til formål at finde løsninger på konkrete og aktuelle HVORFOR: Der er et uudnyttet potentiale for at udfordringer i samfundet. TAP er i 2016 etableret etablere øget samarbejde på tværs af inkubations- som en selvstændig medlemsbaseret enhed. TAPs og virksomhedsmiljøerne. Succeskriteriet er, at udvikling følges med henblik på at understøtte initiativet bidrager til udvikling af iværksætterte- initiativet og derigennem styrke og sikre gode ams og virksomhedssamarbejder på tværs af tek- vækstmuligheder for arkitektbranchen i Aarhus- niske, visuelle, og forretningsmæssige kompeten- området. cer. Østjylland skal igennem initiativet positionere sig som en attraktivt international innovativ hub HVORFOR: Dansk arkitektur har en international for spil, film og animation, som bidrager til at styrkeposition og danske arkitekter har stærke tiltrække og fastholde internationale opgaver og kompetencer inden for urbanisering, mobilitet, transformation og velfærd. Det er områder, hvor kompetencer. der forventes en øget global efterspørgsel i de

kommende år, og derfor er der behov for fortsat HVEM: Game Hub Denmark (Grenå), Arsenalet at understøtte initiativet. Succeskriteriet, for at (Viborg), Filmby Aarhus, Interactive Denmark og sikre at arkitektur som branche fortsat vil være et Aarhus Kommune i tæt samspil med interessenter synligt område, er, at der skabes arbejdspladser inden for både erhverv, uddannelse og forskning. og vækst i regionen.

RESSOURCER: Business Region Aarhus med rele- HVEM: TAP i samarbejde virksomheder, uddan- vante partnere. nelsesinstitutioner, Region Midtjylland og Aarhus Kommune.

RESSOURCER: Medgået tid.

Headstart Fashion House HVEM: Den erhvervsdrivende fond Headstart Fashion i samarbejde med relevante parter, her- HVAD/HVORDAN: I 2016 blev demomodellen af under Aarhus Kommune, VIA University College, Headstart Fashion House etableret på ”Mellem- Aarhus Universitet, virksomheder inden for mo- armen” i Aarhus. Målet er en version 1.0 for et deområdet, Region Midtjylland, brancheorganisa- fysisk innovationshub/inkubationsmiljø for mode- tionen Dansk Mode & Tekstil, innovationsnetvær- relaterede virksomheder med fokus på vækst og ket Lifestyle & Design. sparring, – et moderne kontorfællesskab der skal skabe vækst i modebranchen og hjælpe nye RESSOURCER: Udviklingsfasen søges finansieret af iværksættere godt i gang. Aarhus Kommune bak- HSF med støtte fra virksomheder, uddannelsesin- ker op om det videre arbejde med at konkretisere stitutioner, Region Midtjylland og Aarhus Kom- samt afdække mulighederne for en realisering af mune. planerne om et HSF House.

HVORFOR: Region Midtjylland står stærkt inden for livsstilserhvervene Møbler, Beklædning (mode) og Design, hvor regionen har landets højeste specialiseringsgrad. Halvdelen af eksporten findes både inden for mode og møbler, og mode er den klart største delbranche med 47.191 job i 2014 svarende til 57 procent af livsstilserhvervenes samlede beskæftigelse. Beklædning er også fortsat den mest eksporttunge delbranche med en eksportandel på 38 procent. Headstart Fashion

(HSF) ønsker at styrke Midtjylland og Danmark som kraftcenter for mode og samtidig være et knudepunkt, der binder modebranchen i regionen sammen og skaber relationer til resten af Dan- mark og udlandet. Målet er ikke kun at understøt- te de kreative processer, men også de praktiske og økonomiske aspekter i at drive virksomhed. En stor andel af de små modevirksomheder overlever ikke de første år, ofte fordi de ikke formår at skabe tilstrækkelig vækst, og fordi der ikke er tradition for kompetenceudvikling, hverken forretningsudvikling eller faglig udvikling, ej heller tradition for at søge netværk og partnerskab. Succeskriteri- et er afklaring af, om der er positiv forretningsplan for et HSF house. Det overordnede succeskriteri- um for inkubationsmiljøet for modebranchen er, at nye iværksættere hjælpes godt i gang og at der skabes vækst og arbejdspladser i regionens mo- debranche.

Generelle, særligt prioriterede

Blivende effekter af aktiviteter for kreative erhverv og oplevelseserhverv under HVORFOR: Da Fonden Aarhus 2017 rent organisa- torisk vil blive afviklet i løbet af 2018 (og regio- Europæisk Kulturhovedstad 2017 nens satsning More Creative løber til og med

2018), er der behov for at varetage Aarhus Kom- HVAD/HVORDAN: Aarhus 2017 og partneren munes interesser for erhvervsudvikling og vækst. More Creative initierede i forbindelse med kultur- Det skal gøres ved at identificere og skabe langsig- året en række erhvervsrettede aktiviteter inden tede, blivende effekter af værtsskabet for Euro- for de kreative erhverv, for at sikre en forankring pæisk Kulturhovedstad i 2017, - herunder specifikt hos aktører i byen og i regionen. Forankringen skal blivende effekter af projekterne målrettet de række ud over det kulturelle fokus for værtsska- kreative erhverv. bet i 2017 og længere ind i erhvervslivet. Eksem- pler på aktiviteter i 2017, som i 2018 skal søges HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med Fon- videreført i en eller anden form er de følgende to. den Aarhus 2017 og andre relevante parter. For det første ”Aarhus Walks on Water”, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIA UC, RESSOURCER: Medgået tid. Headstart Fashion, Silkeborg Produktionshøjskole og The Big Picture/Interactive Denmark. Aarhus Å,

Dokk1 og Aarhus Havn udgjorde scenen for et show, der omfattede digitale facadeshows, interaktive e-tekstiler og lydrum og som udfordrede grænserne mellem forskellige kreative erhverv og kompetencer, og udnyttede byens offentlige rum.

For det andet ”Creativity World Forum 2017”, som er en af de mest betydningsfulde og anerkendte internationale konferencer inden for kreative erhverv. Creativity World Forum er den væsentlig- ste årlige begivenhed i det globale netværk Di- stricts of Creativity, hvor Region Midtjylland har været medlem siden 2010. Konferencen fokuserer på kreativitet og med sin gentænkning af det traditionelle konferenceformat, inspirerede den i

Aarhus til kreative løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Der er høje forventninger til de langsigtede effekter af konferencen, hvorfor der arbejdes på at bære den videre i Aarhus fra 2018 og frem.

Generelle, prioriterede initiativer

Musikmiljøet i Aarhus

HVAD/HVORDAN: Musikmiljøet i Aarhus er en kreativ branche, der omsætter for 1,8 mia. om året, med ca. 2500 musikere og over 1000 fuldtidsansatte. Aarhus har historisk set haft en stærk musikprofil både herhjemme og internationalt, men har den seneste årrække været udfordret af digitaliseringen på området. Branchen er i dag sammensat af en række afledte virksomheder som eksempelvis produktion af lydudstyr, mer- chandise og app-udvikling, som er med til at skabe arbejdsplader. Det bør undersøges, om der eksisterer yderligere erhvervs- og vækstpotentiale i musikmiljøet i Aarhus.

HVORFOR: Produktionscentret for Rytmisk Musik i Aarhus (Promus) arbejder på at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for det aarhusianske musikmiljø. Promus ønsker i højere grad at blive opfattet og inddraget som aktør i byens erhvervsstrategi for de kreative erhverv. I 2016 oprettede de således netværket ”Music City Aarhus”, som er et nyt initiativ, der skal styrke musiklivets forskellige aktører i Aarhus og koble det tættere sammen med erhvervslivet. Netværket har allerede god tilslutning og positive tilkendegivelser fra flere grene af miljøet. Succes- kriteriet for en sådan undersøgelse af miljøet er, at få kortlagt om der eksisterer yderligere udviklings- og erhvervspotentiale i branchen, der kan skabe vækst og flere arbejdspladser.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med Pro- mus og andre relevante parter.

RESSOURCER: Medgået tid samt evt. midler fra Erhvervspuljen.

13. Oplevelseserhverv og turisme

Aarhusområdet har igennem de senere år formået at tiltrække fortsat flere turister. Dette skyldes blandt andet de mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud som Aarhus og Østjylland rummer, eksempelvis på det gastronomiske område. Titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har uden sammenligning markeret Aarhus som et kulturelt centrum, stærkt flankeret af højt anerkendte kulturinstitutioner som ARoS og Moes- gaard Museum.

Der er en vedvarende opgave at sikre, at Aarhus også efter 2017 bevarer sin stærke position på kulturområ- det, og derved fortsat bidrager til at styrke oplevelseserhvervene og turismen i Aarhus. Derfor skal der kontinuert arbejdes på at fastholde og styrke effekterne af titlen som Europæisk Kulturhoved- stad i 2017.

Turisme

Konkrete, særligt prioriterede

Erhvervsturisme

HVAD/HVORDAN: Siden 2011 har Aarhus samar- Projektets effektmål er: bejdet med Herning og Region Midtjylland om udvikling af markedet for erhvervsturisme. I 2016 . 40 kongresser vindes til Aarhus / Region blev et nyt treårigt projekt igangsat med henblik Midtjylland i perioden 2016-2018. på at styrke området yderligere. Projektet består . Konsolidering af Aarhus’ position i top 100 af fem delprojekter: over internationale kongresbyer i verden (ICCA) 1. Vækstpartnerskaber: Strategiske samarbejds- . Vækst i antal erhvervsturismeovernatninger relationer med nøgleaktører i de regionale på 20% i perioden 2016-2018 styrkepositioner. 2. Erhvervsturisme til storhospitalerne: Udnyt- HVEM: VisitAarhus, Aarhus Universitet, Aarhus telse af erhvervsturismepotentialet for de to Kommune, Region Midtjylland, Herning Kommu- nye storhospitaler i Gødstrup og Skejby. ne, VisitHerning, MCH Messecenter Herning. 3. Udvikling af tilbagevendende kongresser, konferencer og møder: Etablering af tilbage- RESSOURCER: Projektet (2016-2018) har et samlet vendende, internationale kongresser/events budget i Aarhus på 10,5 mio. kr. og finansieres og tiltrækning og udvikling af eksisterende in- ligeligt af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. ternationale kongresser. 4. Outreach og business events: Styrkelse af udbyttet af den enkelte kongres via større samspil mellem kongressen og byen. 5. Dataindsamling og vidensudvikling: Vidensba- seret udvikling af erhvervsturismen, herunder afdækning af afledte vidensøkonomiske effekter af kongresser.

HVORFOR: Med en uddannelses- og forsknings- sektor i international topklasse og med en række attraktive vidensmiljøer og med hotel- og kongres- faciliteter i byen, som er gearet til fortsat vækst, indeholder kongres- og konferencemarkedet i Aarhus et kæmpestort potentiale. Aarhus har på få år bevæget sig fra en placering omkring top 200 til en placering omkring top 100 på ranglisten for internationale kongresbyer i verden. Placeringen skal fastholdes, hvorved der kan skabes fortsat vækst og arbejdspladser. Erhvervsturismeprojek- tet arbejder samtidig for en tættere kobling mellem nøgleaktører indenfor viden og erhverv og bidrager således til at understøtte de erhvervs- mæssige styrkepositioner.

Storbyturisme

HVAD/HVORDAN: Storbyturismen er et marked i 4. SMART Tourism: Der er et stort uudnyttet vækst og Aarhus’ position som den ”anden by” potentiale i de datamæssige ”fodspor”, gæ- indenfor storbyferie i Danmark skal fastholdes og ster i Aarhus sætter, når de besøger byens styrkes. Initiativet omfatter følgende indsatsom- hoteller, attraktioner og via deres adfærd på råder: sociale medier. Med udgangspunkt i at styrke de aarhusianske virksomheders viden om by- 1. International positionering af Aarhus som 2nd ens gæster som grundlag for kommerciel for- city: Det er i løbet af kort tid lykkedes at sæt- retningsudvikling vil nye metoder til dataind- te Aarhus på det internationale turismekort samling og –bearbejdning styrke storbyturis- som en såkaldt, second city turisme destina- men i Aarhus. tion – en storbyturismedestination, som ikke er hovedstad. Der er en tendens til at turister HVORFOR: Globaliseringen vil i de kommende år i vælger at besøge second cities, men det er hastigt stigende grad være med til at sætte sce- også et marked med stor international kon- nen for den internationale rejseindustri. En frem- kurrence. Aarhus har mulighed for at øge sine tid, som også vil påvirke Danmark – og turismen i fortællinger og den internationale ekspone- Aarhus. Det er ikke mindst vækstøkonomierne i ring ved at inddrage de andre relevante tu- Asien, som driver udviklingen, men også i de ud- risme områder og aktører i Business Region viklede dele af rejsemarkedet – ikke mindst Euro- Aarhus. pa – vil mennesker rejse mere. Med afsæt i Aar- 2. Kulturturisme: Med det regionale projekt hus 2017 rummer storbyturismen stort potentiale ”Kulturturisme 2017” benyttes Aarhus 2017 for yderligere vækst i Aarhus de kommende år. som løftestang til at skabe en markant udvik- Projektets effektmål er: ling af kulturturismens potentialer i Aarhus og Region Midtjylland, således at der skabes et . Den årlige vækst i internationale og danske langsigtet forretningsgrundlag for kulturtu- hotelovernatninger i Aarhus skal ligge over rismen. Projektet, som løber fra 2016-2018, den gennemsnitlige vækst i Danmark omfatter blandt udviklingen af et Aar- . Antallet af attraktionsgæster i Aarhus per år hus2017Card – et regionalt fordels- og ople- når to millioner i 2018 velseskort, som skal styrke tilgængeligheden og understøtte et reelt mersalg af kulturople- HVEM: VisitAarhus, Aarhus Kommune, Aarhus velser på tværs af regionen. Desuden udvikles Havn, Region Midtjylland m.fl. en regional bookingplatform BookAarhus2017 som skal styrke afsætningsleddet og mulighe- RESSOURCER: Kulturturismeprojektet har et sam- den for, at turismevirksomheder og kulturin- let budget på 24,5 mio. kr., som finansieres af stitutioner samarbejder mere målrettet. Region Midtjylland (7 mio. kr.), Aarhus Kommune 3. Krydstogt: Væksten i krydstogtsturismen i (5,1 mio. kr.), VisitDenmark (5 mio. kr.), erhvervs- Aarhus har i årene fra 2010-2017 udviklet sig partnere (5,9 mio. kr.), øvrige (1,5 mio. kr.). fra 2 til 36 anløb, eller fra 6.000 til 90.000 passagerer. Det er ambitionen at fastholde Aarhus’ position som den største danske krydstogtsdestination udenfor hovedstaden, målt på passagerer.

Generelle, prioriterede initiativer

Positionering af Aarhus som dansk turismedestination

HVAD/HVORDAN: Ifølge en omdømmeanalyse af Aarhus i Danmark kender langt de fleste danskere Aarhus af navn eller kender lidt til Aarhus. Men faktisk er det kun 4 ud af 10 danskere, der tilken- degiver, at de kender noget til Aarhus eller kender Aarhus godt. Samme analyse viser, at folk, der tidligere har været i Aarhus generelt vurderer

Aarhus bedre end folk, der ikke har. De folk, der kender Aarhus fra turistbesøg, shopping og gastronomi, vurderer byen positivt. Der er således et potentiale for vækst inden for de tre områder, hvis kendskabet til Aarhus øges i Danmark. Derfor skal Aarhus profileres og positioneres i (særligt øst) Danmark, hvor kendskabet pt. er for lavt. Der er store muligheder i at udnytte momentum fra kulturhovedstadsåret og den store internationale omtale. De gode erfaringer fra aktiviteter på nærmarkeder kan bruges her.

HVORFOR: Der er et potentiale for vækst inden for turismen, herunder shopping, kultur og gastronomi, hvis kundskab til Aarhus øges i resten af Danmark. Det har desuden en afsmittende effekt på den samlede position som Danmarks 2. by, hvis kendskabet til Aarhus kan løftes.

HVEM: Visit Aarhus, Aarhus Cityforening, Aarhus Kommune og evt. Business Region Aarhus i samarbejde med relevante partnere.

RESSOURCER: Skal afklares.

Gastronomi og madoplevelser

Generelle, prioriterede initiativer

Europæisk Gastronomiregion

HVAD/HVORDAN: Aarhus og Midtjylland indgår i Turismen i Aarhus skal opnå et permanent højere et langsigtet europæisk samarbejde om at videre- niveau end før Aarhus/Midtjylland var Kulturho- udvikle de deltagende regioners gastronomiske vedstad og Europæisk Gastronomiregion. Aarhus styrkeposition og profil. Dette med afsæt i regio- skal som gastronomisk destination og fødevare- nernes naturgivne råvarer og madkulturarv. Som hub fortsat omtales flere gange årligt i internatio- anerkendelse for den fortsatte indsats opnåede nale medier. I 1. halvår 2018 udgives en evalue- Aarhus og Midtjylland titlen Europæisk Gastro- ring af Europæisk Gastronomiregion 2017, der nomiregion 2017. Det blev markeret gennem over skal bidrage til den fortsatte indsats. 130 arrangementer i hele Midtjylland i samarbejde med Aarhus 2017, som synliggjorde de mest HVEM: Food Organisation of Denmark (FOOD), markante arrangementer i det officielle Aarhus Aarhus 2017, Region Midtjylland og Aarhus Kom- 2017-program. Regioner som bibeholder en aktiv mune er de primære partere. Region Midtjylland indsats for at videreudvikle gastronomien som del finansierer medlemsskabet på 22.500 kr. årligt. af det europæiske samarbejde får lov til fortsat at Midtjyske fødevarerelaterede aktører og de øvrige benytte titlen Europæisk Gastronomiregion. Det midtjyske kommuner tilbydes at udnytte denne europæiske samarbejde omfatter fælles markeds- platform for international eksponering. føring, kokkeudveksling og adgang til European Young Chef Awards. RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører frem til medio 2018. HVORFOR: Titlen giver mulighed for internationalt at profilere Aarhus/Midtjylland på gastronomi- og fødevareområdet. Ved at Europæisk Ga- stronomiregion 2017 gennemførtes i samarbejde med Aarhus 2017, bidrager det til at styrke udviklingen af madkultur som en væsentlig kulturel driver, der styrker Aarhus og Midtjylland som international turistdestination. Det kan blandt andet ske igennem international presseomtale. Derudover er gastronomiske oplevelser på højt internationale niveau baseret på udvalgte lokale kvalitetsråvarer en god tilgang til at synliggøre Aarhus og Midtjyllands generelle styrkeposition på fødevareområdet internationalt. Succesmålet er, at Aarhus/Midtjylland som hjertet i den danske fødevareklynge bliver bredt internationalt anerkendt som en interessant gastronomisk destination og en førende europæisk hub for fødevarein- novation med stærke relationer til andre internationale fødevarehubs. Titlen skal bidrage til fortsat at professionalisere og internationalisere fødeva- reindsatsen i Midtjylland og styrke samarbejdet imellem regionens fødevarerelaterede aktører.

Délice Food Network Smag på Aarhus

HVAD/HVORDAN: I 2014 blev Aarhus Kommune HVAD/HVORDAN: Smag på Aarhus vil gøre byens optaget som det danske medlem af det verdens- rum spiselige. Aarhusianerne omspændende netværk Délice Food Network, skal kunne plante, plukke, smage og nyde synet af som består af erfaringsudveksling og fælles pro- frugttræer, bærbuske, krydderurter og grøntsager jekter blandt større byer i hele verden med en i hele Aarhus by og kommune, jf. styrkeposition inden for fødevarer og gastronomi. http://smagpaaaarhus.dk/ Netværket afholder tre årlige møder, hvor føren- de eksperter og praktikere i tråd med et udvalgt HVORFOR: Formålet med Smag på Aarhus er tema inviteres til at kvalificere temadrøftelserne. I blandt andet at gøre Aarhus til en sundere by ved netværket udvikles fælles markedsføringsmateria- at fremme sundhed, madmod og maddannelse, le såsom infographic plakater for hver gastrono- en mere vidende og formidlende by, en grønnere, misk destination (medlemsby) der fremvises sam- smukkere og mere mangfoldig by, en aktiv og let ved medlemsbyernes gastronomiarrangemen- oplevelsesmæssigt sjovere by. Der skal som led i ter. I 2017 var Aarhus værtsby for netværkets projektet frem mod 2019 skabes minimum 600 årsmøde med temaet ”Gastronomic innovation”. nye spiselige byrum i Aarhus. Det skal være med til at gøre Aarhus til endnu mere attraktiv by at HVORFOR: Succesmålet er, at Aarhus bliver bredt leve, bo, arbejde, studere og opleve i. De spiselige internationalt anerkendt som en førende europæ- byrum skal således blandt andet øge bevidsthe- isk hub for fødevare- og gastronomi innovation den om Aarhus som en stærk fødevareby. Det er med stærke relationer med andre internationale et succesmål at få lavet en stærk kobling mellem fødevarehubs. Som led i denne målsætning skal Smag på Aarhus og Agro Food Park. medlemskabet bidrage til at professionalisere og internationalisere fødevare- og gastronomi ind- HVEM: Aarhus Kommune i samspil med en lang satsen i Business Region Aarhus. Turismen i Aar- række aktører. hus skal opnå et permanent højere niveau end før, Aarhus/Midtjylland var Kulturhovedstad og Euro- RESSOURCER: Medgået tid fra Aarhus Kommune pæisk Gastronomiregion. Aarhus skal som gastro- samt udviklingsmidler fra Nordea Fonden og Aar- nomisk destination og fødevarehub fortsat omta- hus Kommune. les flere gange årligt i internationale medier i og uden for Europa.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med Food Organisation of Denmark (FOOD) og VisitAarhus.

RESSOURCER: Aarhus Kommune, FOOD og Visi- tAarhus vil medfinansiere gennem medgået tid og udviklingsmidler ud fra en konkret vurdering.

Shopping

Generelle, prioriterede initiativer:

Markedsføring af Aarhus som shopping by

HVAD/HVORDAN: Aarhus Cityforening markeds- fører byens shopping liv i kombination med events og kulturelle begivenheder. Det gøres blandt andet gennem events som julemarkeder, ”Verdens- billeder”, Explore The World With Aarhus, hvor en kulturel festival kombineres med en række events og hvor byens butikker holder åbent til midnat.

Det kunne også være det voksende produkt ”Jul i Aarhus” som kunne markedsføres på tværs af byens kulturtilbud, gastronomi og shopping. Mar- kedsføringen og rækkeviden af disse events kan gøres mere national, så fokus ikke kun er på Øst- jylland, men på hele regionen samt hele Danmark.

HVORFOR: En omdømmeanalyse med fokus på

Aarhus i Danmark viser, at Aarhus har et særdeles godt omdømme inden for shopping, kultur og gastronomi. Analysen viser også, at især de omkringliggende kommuner i Business Region Aarhus er glade for Aarhus som shopping by. Der er derfor et stort potentiale i forhold til at udbrede kendskabet til Aarhus som shopping- og oplevelsesby i hele Danmark, og sikre at effekterne fra

året som kulturhovedstad i 2017 vedbliver. Suc- ceskriteriet er flere regionale og nationale shop- pingturister.

HVEM: Aarhus Cityforening i samarbejde med

VisitAarhus.

RESSOURCER: Aarhus Cityforening og VisitAarhus.

14. Fødevarer

Den danske fødevareklynge er verdens tredje største fødevareklynge målt på beskæftigelse (170.000 ansatte). Virksomhederne på fødevareområdet eksporterede i 2012 for 148 mia. Kr. svarende til 24 % af den samlede danske vareeksport. (OBS – opdaterede tal skal skrives ind)

Flere internationale undersøgelser dokumenterer, at Danmark er i front på fødevareinnovation i Europa. Den globale efterspørgsel efter sunde, økologiske og bæredygtigt fremstillede fødevarer stiger markant som følge af en verden med voksende befolkningstal og ikke mindst en eksplosivt voksende global og købestærk middelklasse. Tilsvarende og afledt af dette vokser markedet for avanceret udstyr og teknologi til dyrkning, produktion og forarbejdning af fødevarer, efterspørgslen efter nye ingredienser samt behovet for viden og kompetencer til sikker, effektiv og bæredygtig fødevareproduktion.

Samlet tegner det et meget spændende vækstscenarie for den danske fødevareklynge. For Aarhus og den midtjyske region er vækstudsigterne yderligere interessante idet klyngen videns-, produktions- og kompeten- cemæssigt er stærkest forankret og til stede i Midtjylland. Til illustration produceres mere end 33 procent af den samlede danske eksport på fødevareområdet i Business Region Aarhus. Der er derfor god grund til, at fødevareområdet også fremadrettet er et højt prioriteret indsatsområde.

De mange initiativer på dette felt afspejler det forhold, at vi har potentialet til at skabe et af Europas og verdens stærkeste innovationsmiljøer for fødevarer med Agro Food Park som epicentret. Agro Food Park vil i de kommende år komme til at spille en stadig stærkere rolle i forhold til at løfte innovationskraften i den danske fødevaresektor i lighed med Food Valley i Holland. Miljøet rummer i dag over 1.000 videnmedarbejdere fordelt på 75 virksomheder og videninstitutioner – men visionen er, at 3000 mennesker fordelt på virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner har der daglige gang i miljøet i 2030. Hertil kommer et stort antal dagligt besøgende fra ind- og udland inkl. mange borgere/forbrugere i alle aldre, der skal være med til at udvikle fremtidens fødevareprodukter.

Indsatsen vil adressere de oplagte vækstmuligheder erhvervsliv, forskning og uddannelse i Aarhus og Midtjyl- land står med, men også de udfordringer fødevareklyngen står ovenfor. Sidstnævnte er blandt andet mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket er en generel udfordring for fødevarevirksomhederne. Videre er der behov for en stærkere og mere effektfuld branding og markedsføring, der blandt andet skal sikre tiltrækning af flere virksomheder, investeringer, medarbejdere, studerende mm. Yderligere skal samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner løftes med speciel adresse de små og mellemstore virksomheder. Målet er mere og bedre samspil omkring innovation – blandt andet set ud fra et industri 4.0 perspektiv. Fødevaresek- toren udgør en markant del af Danmark som produktionsland.

Flere af indsatsens initiativer vil også søge at koble sig til det store Knowledge & Innovation Community (KIC) projekt – EIT Food – der blev påbegyndt i 2016. Projektet er et europæisk offentligt-privat partnerskab omkring forskning, innovation, uddannelse og iværksætteri inden for fødevarer med EU-støtte på samlet ca. 3 milliarder kr. over i de kommende år. Konsortiet FoodConnects, der har vundet udbuddet, består af 50 aktø- rer fra 13 lande, men ingen fra Danmark, da Danmarkl deltog i et konkurrerende konsortium. Projektets overordnede mål er at løfte den europæiske fødevaresektors innovations- og konkurrenceevne. Aktører i Aarhus og i Danmark arbejder således på at etablere samarbejder med det vindende konsortium, hvilket kan indebære kapitaltilførsel til udviklingsaktiviteter, etablering af nye forsknings- og innovationsinfrastrukturer m.m. 62

Konkrete, særligt prioriterede initiativer Konkrete, prioriterede initiativer

Scale-up Denmark International fødevaresommerskole på AU HVAD/HVORDAN: Scale-up Denmark er et træ- ningsprogram for accelereret virksomhedsudvik- HVAD/HVORDAN: Aarhus Universitet etablerer i ling for danske og udenlandske iværksættere samt samarbejde med fødevarerelaterede virksomhe- mindre virksomheder med stort potentiale. I 2016 der årlig international sommerskole rettet mod etableres 10 hubs inden for erhvervsmæssige fødevareområdet, jf. http://bit.ly/2bWlXip. Initia- styrkepositioner i Danmark, heraf tre i Midtjyl- tivet bygger blandt andet på gode resultater fra land: Food, Cleantech og Smart Industry. Fra 2017 sommerskole rettet mod vindenergi. er det planen at etablere nye hubs. Jf. www.scale- updenmark.com HVORFOR: Overordnede succesmål er 1) øget rekruttering af danske og internationale stude- HVORFOR: Målet er at skabe en elite af nye høj- rende til AU og videre til den danske fødevaresek- vækstvirksomheder. Det er et succesmål for Aar- tor, 2) øget og forbedret R&D samspil mellem AU hus, at satsning inkl. træningslejr rettet mod føde- og fødevaresektoren og 3) øget synlighed og vareområdet placeres i Agro Food Park og på den kendskab til den danske fødevareklynge på både måde være et stærkt aktiv i det samlede inkuba- uddannelses- og erhvervssiden. Succesmål på den tormiljø i AFP. Desuden er det et succesmål at få korte bane er at finde partnere fra erhvervslivet, iværksættere fra Business Region Aarhus og ud- der kan sikre det økonomiske grundlag for afhol- landet med i træningsforløb samt at de efterføl- delse den første sommerskole. Det er målet, at gende fastholdes som succesrige virksomheder i sommerskolen afholdes første gang i 2017 og når Business Region Aarhus. Succesmål for 2018 og op på 50 deltagende studerende i 2020. 2019 er at alle pladser til deltagende start-ups er besat, at mindst halvdelen er udenlandske og at HVEM: Aarhus Universitet i samspil med danske de bliver i Business Region Aarhus. fødevarevirksomheder, Business Region Aarhus, Region Midtjylland, Danish Food Cluster og Invest HVEM: Projektet er et samarbejde mellem regio- in Denmark. nerne og Erhvervsstyrelsen. En operatør er udvalgt til at etablere og drive hvert træningscenter. RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler Agro Business Park og Accelerace er efter ansøg- fra de involverede kerneaktører. ning blevet udvalgt til at stå for Scale-up Denmark Food med base i Agro Food Park.

RESSOURCER: Regional og national finansiering. Medgået tid fra Business Region Aarhus kommuner.

Madkulturhus i Agro Food Park Food Academy

HVAD/HVORDAN: Opførelse af et hus inkl. udefa- HVAD/HVORDAN: Etablering af platform og part- ciliteter der kan være fysisk ramme for og mulig- nerskab benævnt Food Academy, hvor udbydere gøre lokalisering af forbrugerrettede aktiviteter i af efter- og videreuddannelse til fødevarebran- Agro Food Park. Aktiviteter i form af blandt andet chen skaber synlighed om efter- og videreuddan- Arla Fondens MADlejr, madkurser rettet mod nelsesaktiviteter samt kan samarbejde og viden- borgere, international AU fødevaresommerskole, dele med fokus på udvikling af nye efter- og vide- besøgstjeneste inkl. skoletjeneste, Landbrug & reuddannelsestilbud. Fødevarer’s og 4H’s madskoler, ”Åbent Madkul- turhus for alle borgere i Aarhus” og et Børnenes HVORFOR: Fødevareindustrien er præget af væ- Madhus i Aarhus. sentlige forandringer grundet teknologiudviklin- gen og ændringer i forbrugeradfærd. Samtidigt HVORFOR: Madkulturhuset skal opfylde to hoved- oplever fødevareindustrien en øget international formål: 1) muliggøre mere direkte samspil mellem konkurrence, hvor investeringer i højtlønsområder forbrugere og de virksomhedsrettede, forsknings- forudsætter en løbende opkvalificeret arbejds- og uddannelsesrettede aktiviteter i Agro Food styrke, der formår at udvikle førende innovative Park - aktører i AFP ønsker forbrugerne inddraget i løsninger. Fødevareindustrien er desuden præget udviklingen af nye fødevarer såvel som at give af stor diversitet i både virksomhedsstørrelse, forbrugerne større indsigt i hele kæden fra målgrupper, produkter og markeder. Det tilsiger jord/stald til bord/krop og 2) bidrage til aarhusia- et varierede og kontinuerligt behov for efter- og nernes/danskernes madkultur, madmod, mad- videreuddannelse inden for mangfoldige temaer dannelse og madkunnen. Et hus der bliver en rettet mod både ejere, ledere og medarbejdere i drivkraft ift. øget livskvalitet målt ud fra mange sektoren. Grundet et stort antal udbydere af parametre – blandt andet socialt, sundheds-, efter- og videreuddannelse til fødevareerhvervet oplevelses-, og bæredygtighedsmæssigt. Succes- oplever fødevareerhvervet, at det er uigennem- mål er i første omgang i 2016 at få fastlagt ejer- sigtigt, hvad der er af relevante muligheder for skabsmodel og skabt økonomisk grundlag for efter- og videreuddannelse. Der er behov for øget både anlæg og drift. Målsætningen for 2017 er at samarbejde imellem uddannelsestilbuddene. Et få finansieringen på plads. væsentlig succesmål er, at der udvikles nye og tværgående samarbejder mellem de forskellige HVEM: Projektmodning og –afklaring sker i et aktører ud fra en partnerskabstænkning. Projekt- samspil mellem Agro Food Park, Arla Fonden, FOF beskrivelse udarbejdes i 2016. Målsætningen for Aarhus og Aarhus Kommune i 2016. 2018 og 2019 er, at der er etableret en fælles markedsføringsplatform og at udvikling af uddan- RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler nelsestilbud sker i samarbejde. fra de involverede aktører. HVEM: VIA University College, Aarhus Universitet, SEGES, Agro Food Park, Fødevarebranchen, m.fl.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører, herunder midler fra Business Region Aarhus.

European Food Venture Forum Food Festival

HVAD/HVORDAN: I 2012 blev European Food HVAD/HVORDAN: Food Festival er en årlig inno- Venture Forum tiltrukket fra Oslo til Aarhus, og vativ madfestival over 3 dage i Aarhus Festuge. siden har det Bruxelles-baserede Europe Unlimi- Ambitionen er dels at skabe en sansefyldt folke- teds eneste europæiske venturearrangement for event med fokus på den gastronomiske, nordiske fødevarebranchen været afholdt årligt i Aarhus madkultur, og dels at skabe gode rammer for med et stadigt stigende antal deltagere, dels i forretningsmæssig innovation og udvikling. Festi- form af internationale investorer og eksperter og vallen har aktiv deltagelse af over 250 nordiske dels i form af lovende nye fødevare startups fra avlere, kokke og producenter som bidrager til hele verden. De 30 udvalgte fødevare startups workshops, maddebatter og erfaringsudveksling deltager i et træningsakademi med sparring i at sammen med de over 30.000 deltagere. Over 750 lave en optimal investorpræsentation (pitch). Den frivillige spiller en vigtig rolle i festivallens forret- efterfølgende præsentation over for investorer og ningsmodel. http://www.foodfestival.dk/ eksperter giver mulighed for at deltage i en euro- pæiske finale på tværs af brancher med penge- HVORFOR: Målet er i bred forstand at være aktive præmier på spil. formidlere og udbrede kendskabet til – og mulighederne i - de nordiske råvarer og nye kvalitets- HVORFOR: Succesmålet med det internationale produkter nationalt såvel som internationalt. venturearrangementet er dels at styrke adgangen Mere specifikt er målet øget innovation på føde- til kapital for fødevarerelaterede virksomheder i vareområdet, hvilket festivallen bidrager til ved, at Aarhus og Danmark og dels at understøtte positi- producenternes evne til at præsentere eller teste oneringen af Aarhus som et europæisk hub for nye produkter er et væsentligt udvælgelseskriterie fødevarerelaterede virksomheder. Konkrete suc- for hvilke udstillere der inviteres. Målet er at fast- cesmål for 2018 og 2019 er flere og bedre delta- holde og udvikle Food Festival som nordens stør- gere samt anerkendt som det vigtigste internatio- ste festival, der i stigende grad får en international nale venturearrangement på fødevareområdet. profil og anerkendelse.

HVEM: European Unlimited er operatør og gen- HVEM: Den nationale nonprofitorganisation Food nemfører venturearrangementet i samarbejde Organisation of Denmark (FOOD) er arrangør, hvis med Invest in Denmark, Aarhus Universitet, Kro- mål er at promovere og udvikle dansk og nordisk mann Reumert, E&Y, Future Food Innovation og mad og gastronomi. Aarhus Kommune. RESSOURCER: Food Festival er ikke længere med- RESSOURCER: Medfinansiering fra Future Food finansieret af Aarhus Kommune. Innovation, Aarhus Universitet, Kromann Reu- mert, E&Y, Invest in Denmark og Aarhus Kommu- ne.

Engage Food

HVAD/HVORDAN: Der skabes en udviklingsplat- HVEM: Food Organisation of Denmark (FOOD) er form rettet mod primært små og mellemstore sammen med Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup fødevareproducenter, fødevarevirksomheder og ansvarlig for projektets gennemførelse. Yderligere eksisterende netværk, jf. http://engagefood.dk/. samarbejdspartnere er Danish Food Cluster, Futu- En platform der indebærer adgang til specialise- re Food Innovation, Agro Business Park og Busi- ret, professionel og forskningsbaseret hjælp til ness Region Aarhus kommunerne. udvikling, søgning efter nye relevante samarbejdspartnere samt øget afsætning og eksport. RESSOURCER: Regionale udviklingsmidler, midler Projektet vil afsøge og sikre en bred forankring i fra involverede aktører samt midler fra Business hele Business Region Aarhus og tilbyde forskellige Region Aarhus. indsatser tilpasset de forskellige fødevarevirk- somheder eller producenter. Der gives blandt andet støtte til 1) at skabe og videreudvikle attraktive lokale erhvervsmiljøer gennem opsporing af potentialer, identifikation af barrierer og hjælp til udvikling af nye produkter, forretningsmodeller og services, 2) at arbejde eksperimenterende og vise nye former for samarbejder på tværs af hele værdikæden, herunder samarbejde med nye partnere fra eksempelvis IT og turisme og 3) at skabe sammenhæng mellem de lokale miljøer og såvel regionale som nationale og internationale kraftcentre.

HVORFOR: Der er vækstpotentiale i at styrke de små og mellemstore fødevareproducenter. Pro- jektet blev igangsat medio 2016 og afsluttes medio 2019. Der er følgende mål for hele Business Region Aarhus, hvoraf beskæftigelsesvækst er det primære effektfokus: Deltagelse af mere end 400 virksomheder, deltagelse af 200 andre relevante aktører, minimum 30 nye produkter og aftaler for lokalt baserede fødevarevirksomheder, minimum 40 % af de deltagende virksomheder vurderer initiativet som et positivt bidrag til forretningen i kraft af enten nye afsætningsmuligheder, professionalisering, innovation, deciderede aftaler, op- bygning af viden og netværk, eller international medieomtale og en samlet vækst der svarer til minimum 50 nye arbejdspladser.

Positionering af Business Region Aarhus over for internationale virksomheder gennem besøgspakker

HVAD/HVORDAN: På kort sigt at etablere besøgs- pakker og på mellemlang sigt en elektronisk platform. På længere sigt kan der evt. etableres en kontaktpersonordning som et internationalt be- redskab for modtagelse af internationale gæster.

Der tænkes lavet en kort beskrivelse af de virksomheder, som ønsker at stille sig til rådighed for at modtage delegationer/besøg samt kontaktper- soner. Det skal være hele værdikæden og alle typer af virksomheder fra primær landbrug og til de højteknologiske fødevarerelaterede virksomheder.

HVORFOR: Flere store internationale koncerner har virksomheder i Business Region Aarhus og mange af dem har løbende delegationer, hvor det er oplagt at tage på virksomhedsbesøg hos andre virksomheder inden for fødevarebranchen. For- målet med at etablere besøgspakker er at øge investeringerne og kendskabet til at hjertet af den danske fødevareklynge er beliggende i Business

Region Aarhus. Det er målet, at første ”katalog” af besøgspakker er færdigudviklet i 2017. Målet for

2018 og 2019 er ???

HVEM: Fødevarevirksomhederne i Business Regi- on Aarhus i samspil med blandt andet Invest in

Denmark, Landbrug og Fødevarer, Landbrugsfor- eningerne, Agro Food Park, Aarhus Universitet og

Danish Food Cluster. Der skal udpeges en projektleder blandt en af parterne.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører, herunder midler fra

Business Region Aarhus.

Generelle, særligt prioriterede initiativer

Den nationale fødevarefortælling HVEM: Fødevareministeriet er tovholder i samarbejde med Erhvervsministeriet. HVAD/HVORDAN: I løbet af 2016-2017 offentlig- gøres fødevarefortællingen, der er et nationalt RESSOURCER: De økonomiske rammer er ikke initiativ igangsat i forlængelse af (den foregående) fastlagt. Der er dialog med ’State of Green’ der er regeringens vækstplan for fødevarer. Initiativet referenceprojekt, for at få afdækket økonomien omfatter tre indsatsområder: forbundet med den type aktiviteter i forhold til det ønskede ambitionsniveau. Der er drøftet en . International profilering finansieringsmodel, hvor den fremtidige anven- . Besøgscenter ‘House of Food’ med et tilhø- delse af fortællingen drives af et offentligt-privat rende ’State of Food’ partnerskab. Det er endnu ikke afdækket hvordan . Udvikling af fødevareklyngens DNA, sats- den private side af finansieringen skal sammen- ningsområder og rekrutteringsgrundlag sættes. Der lægges op til to forskellige modeller: en model A med få store bidragsydere eller en Der er nu en national politisk proces, som skal model B med bredere medlemsorganisation. fastlægge de konkrete initiativer der skal komme ud af fødevarefortællingen, og herunder hvor de skal lokaliseres. Initiativet skaber grundlag for, at der etableres en pendant til det nationale udstillingsvindue State of Green på fødevareområdet: State of Food. Spørgsmål om lokalisering af showroom og satellit er ikke besluttet. Dette afgøres også af, hvem der tilvejebringer finansieringen af projektet. Lige nu er Landbrug & Fødevarer (Axelborg i Kbh.) i spil i forhold til lokaliseringen af showroom. Aarhus er nævnt som satellit, men indholdet i dette er meget vagt.

HVORFOR: Den Danske Fødevarefortælling er en vigtig platform for at understøtte øget vækst, produktivitet og synlighed omkring den danske fødevareklynge. Målet er at fødevarefortællingen realiseres med væsentlige elementer, heriblandt en stærk satellit med showroomfaciliteter i Agro Food Park. Målet er derudover at den eksisterende nationale klyngeorganisation Danish Food Cluster få til opgave at udvikle den ”3. søjle” omkring fødevareklyngens DNA, satsningsområder og rekrutteringsgrundlag.

International profilering/positionering af Business Region Aarhus som internationalt fødevarehub

HVAD/HVORDAN: Fakta baseret materiale og kanalvalg ift. udvalgte målgrupper.

HVORFOR: Styrket positionering af Business Regi- on Aarhus som internationalt fødevarehub med henblik på tiltrækning af investeringer såvel som arbejdskraft og studerende. Igangsættes i 2016.

Succesmålet er, at Business Region Aarhus bliver internationalt anerkendt som et førende innovativt fødevarehub med et attraktivt internationalt arbejdsmarked, studieudbud og et bredt udvalg af innovative virksomheder.

HVEM: Projektleder med baggrund i fødevarerela- teret miljø, fx Agro Food Park samt sparringsgrup- pe.

RESSOURCER: Forslag om 150.000 årligt 2016-

2018 fra Business Region Aarhus midler.

Generelle, prioriterede initiativer

Agro Food Campus Danish Food Cluster

HVAD/HVORDAN: Visionen er et uddannelses- HVAD/HVORDAN: DFC er en medlemsorganisati- campus for jordbrug og fødevarer i Agro Food on for virksomheder, forskningsinstitutioner og Park. Et campus, der favner hele værdikæden på offentlige myndigheder, der arbejder inden for uddannelsessiden fra ungdomsuddannelse til lang hhv. har interesser i fødevare- og landbrugssekto- videregående uddannelse. Initiativet har som ren i Danmark, jf. http://danishfoodcluster.dk/. overordnede formål 1) at skabe øget samarbejde Medlemskredsen repræsenterer aktuelt omkring mellem uddannelser/ uddannelsesinstitutioner og 75 % af landets fødevareindustriomsætning. DFC mellem uddannelse, forskning og erhverv med har hovedbase i Agro Food Park. hensyn til at udvikle nye og bedre uddannelser, at forbedre rekrutteringsgrundlaget ved at få flere HVORFOR: DFC er etableret med de primære unge til at vælge en fødeva- succesmål at maksimere sektorens potentiale for re/jordbrugsuddannelse samt 2) at styrke og ud- global vækst ved at lette innovativt samarbejde og vikle Agro Food Park. videndeling samt tiltrække international business, talenter, investorer og konferencer/events. Suc- HVORFOR: Som andre brancher står dansk føde- cesmålet er en realisering af DFCs strategi, jf. vareproduktion midt i en omstilling, der sigter http://danishfoodcluster.dk/strategy-2018/ mod en endnu mere differentieret, specialiseret og videntung udvikling og produktion. I den sam- HVEM: Danish Food Cluster i samspil med lang lede værdikæde efterspørges innovationskraft til række aktører fra både privat og offentlig side. at løse udfordringerne fra afgrødevalg på marken til produktudvikling i køledisken, når et stærkt RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler forbrugerdrevet marked ændrer sig konstant både fra de involverede aktører. nationalt og internationalt. Det er tilsammen muligheder og forandringer, der kalder på både opgraderede kompetencer og fokus på nye kob- linger, der kan tiltrække langt flere kvalificerede til erhvervene. Det kræver, at både forskning, uddannelser og virksomheder bringes tættere sammen. Succesmål er i 2017 at få afklaret behov og muligheder, lavet handlingsplan og få tilsagn og beslutning fra relevante uddannelsesaktører om lokalisering i AFP.

HVEM: Aarhus Kommune er initiativtager til ud- arbejdelse af visionsoplæg. Interessentkredsen omfatter Agro Food Park, SEGES, Langkær Gymna- sium, Jordbrugets Uddannelsescenter, Erhvervs- akademiet, Aarhus Tech, AU, VIA University Col- lege, Region Midtjylland.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører.

Global Food Challenge Tiltrækning af internationale investeringer HVAD/HVORDAN: Global Food Challenge bygger på en idé om at skabe et fødevarernes Davos HVAD/HVORDAN: Invest in Denmark tiltrækker topmøde – Global Food Summit - med forankring i og fastholder arbejdspladser i Danmark og arbej- Aarhus. Et topmøde, der kan tiltrække og sam- der med seks fokusområder, hvoraf fødevarer er menbringe verdens førende erhvervsledere, ek- det ene. For at styrke markedsføringen af hele sperter, producenter og meningsdannere en gang Danmark har Invest in Denmark indgået et tæt og om året og sætte fødevareudfordringerne på formaliseret samarbejde med danske regioner om dagsordenen i en international kontekst. Det kan tiltrækning af udenlandske investeringer. Samar- suppleres med en ”innovationsplatform” - Global bejdet med de tre vestdanske regioner - Region Food Labs - der sikrer aktiv opfølgning/handling Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nord- på de forskellige års topmødedagsordener via jylland - er forankret i Foreningen Vestdansk Inve- samarbejde med udvalgte viden- og forskningsmil- steringsfremme (FVI). Under FVI er ansat ni regio- jøer om opdagelsen af nye løsninger på verdens nale projektledere, heraf tre i Aarhus, som er fødevareproblemer, jf. placeret i syv forskellige vestdanske udviklingsmil- http://danishfoodcluster.dk/news/global-food- jøer. http://www.investindk.com/ challenge/ HVORFOR: Investeringsfremme indsatsen er en HVORFOR: Målet er via Global Food Summit at national satsning med henblik på at skabe vækst gøre Danmark til centrum for verdens fødevare- samt udvikle kompetenceniveauet i Danmark. udvikling med den danske fødevareklynge som Med Danmarks styrkeposition inden for fødevarer vært. Succesmål er indledningsvist senest i 2017 og landbrug oplever Invest in Denmark en stor at få færdigudviklet konceptet samt skabt et øko- interesse fra udlandet, hvilket har resulteret i, at nomisk grundlag for afholdelse af minimum de Invest in Denmark i 2015 oprettede fødevareom- første to topmøder. rådet som et fokusområde med en medarbejder i Aarhus til at tiltrække fødevarevirksomheder mv. HVEM: Initiativkredsen tæller Landbrug & Føde- varer, Food Organisation of Denmark, Danish HVEM: I Agro Food Park er en Invest in Denmark Food Cluster, Region Midtjylland og Aarhus Kom- person organiseret som en del af Danish Food mune. Cluster ansat til at tiltrække nye virksomheder, medarbejdere til fødevaresektoren samt assistere RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler de allerede etablerede udenlandske virksomheder fra de involverede aktører. til yderligere vækst.

RESSOURCER: Projektlederne i Foreningen for Vestdansk Investeringsfremme er finansieret via Vækstforum, Region Midtjylland.

Styrket internationalisering af fødevare- virksomheder

HVAD/HVORDAN: De regionale programmer under Væksthus Midtjylland giver mulighed for at igangsætte kollektive vækstforløb på tværs i Busi- ness Region Aarhus inden for fødevareområdet, jf. http://startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk/internatio nalmidt

HVORFOR: Formålet er, at flere fødevarevirksom- heder i Business Region Aarhus realiserer et internationalt vækstpotentiale. Indsatsen kan være at støtte virksomhederne i at udvikle markeds-og vækststrategier, opbygge internationale netværk, accelerere international vækst og konkurrenceevne, øge eksporten, indtjeningen og beskæftigel- sen. Forløbene tænkes gennemført første gang i 2016 med mulighed for fortsættelse i 2017 og 2018. Succesmål i 2018 er at XX % flere fødevare- relaterede virksomheder benytter sig af de regionale programmer set i forhold til 20XX.

HVEM: Kommunerne i Business Region Aarhus tager initiativ til at søge relevante virksomheds- programmer. Udføres af relevante faglige viden- miljøer, fx. Agro Food Park i tæt samarbejde med nationale, regionale og lokale erhvervsserviceen- heder, herunder også Danmarks Eksportråd.

RESSOURCER: Medgået tid samt udviklingsmidler fra de involverede aktører, herunder midler fra Business Region Aarhus.

15. Energi, klima og miljø

Grøn vækst er økonomisk vækst, der er baseret på en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Den grønne vækst i Danmark kommer i høj grad fra salg af danske løsninger til det globale marked. Det øgede internationale fokus på klima og grøn omstilling øger efterspørgslen efter dansk teknologi og viden. Prioritering af investeringer i grøn omstilling er nødvendige af hensyn til klimaet, vores forsyningssikkerhed og den danske øko- nomis muligheder for at blive uafhængig af ustabile priser på energi. Men samtidig indeholder de muligheden for at give danske virksomheder et forspring på det globale marked for grønne løsninger.

Markedet for grøn teknologi forventes at vokse i fremtiden i takt med, at flere lande vælger at omstille sig i en grøn retning. Den grønne transformation i Danmark styrker hjemmemarkedet for grønne energi- og klima- løsninger og muligheden for at teste og demonstrere grønne løsninger i stor skala. Det understøtter virksomhedernes muligheder for at eksportere til verdensmarkedet.

Danmark har de sidste 15 år eksporteret stadigt mere energiteknologi. Eksporten af energiteknologi var i 2015 på 71,4 mia. kr. og udgjorde 11 pct. af den samlede eksport. Danmark ligger dermed nummer ét i EU med hensyn til energiteknologieksportens andel af den samlede vareeksport.

Aarhus er godt i gang med den grønne omstilling. Innovationsmiljøerne Navitas og Teknologisk Institut besid- der stor viden på området. Samtidig er en række virksomheder, der tegner sig for en stor del af den danske eksport af energiteknologi placeret i Aarhus og resten af Midtjylland. Det betyder, at der er gode muligheder for at byens investering i mere klima- og energivenlige løsninger samtidig bliver et erhvervsmæssigt aktiv for områdets erhvervsliv.

Konkrete prioriterede, initiativer

Offentlig-privat innovation og partner- Strategisk, transnationalt klyngesamar- skaber med udgangspunkt i Aarhus Kom- bejde med fokus på bæredygtig energi munes klimastrategi HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune deltager HVAD/HVORDAN: Aarhus Byråds mål om CO2- sammen med 19 forskellige partnere i et EU IN- neutralitet i 2030 er udgangspunktet for Aarhus’ TERREG North Sea Region programprojekt klimastrategi og klimaplan 2016-2020, der fokuse- ’Northern Connections’. Programmets partnere rer på de områder, der har vist sig at være væ- kommer fra Danmark, Storbritannien, Tyskland, sentlige i arbejdet med at transformere Aarhus til Norge, Sverige, Holland og Belgien. Formålet er at et fossilfrit samfund: 'Energi', 'Transport', 'In- styrke innovationssamarbejdet og internationali- dustri', 'Bygninger', 'Lokalt engagement og vækst' sere cleantech-klyngerne inden for bæredygtig samt 'Vores Arbejdsplads'. For at det bliver attrak- energi. Der skal blandt andet arbejdes med analy- tivt for områdets erhvervsliv at deltage i byens ser, værktøjskasser, lobbyevents og living labs for grønne omstilling, er det vigtigt, at relevante virk- at opbygge innovationskompetencerne i klynge- somheder og videninstitutioner inviteres til at organisationerne. Projektet skal styrke medlems- deltage i udviklingen af de konkrete initiativer, virksomhedernes rammebetingelser for samar- projekter og samarbejder i Klimaplan 2016-2020. bejde på tværs af landegrænserne. Opstart for Det sker via klimapartnerskaber, hvor videndeling, projektet fandt sted i 2016 og det forventes af- fælles udviklingsprojekter og aktiviteter er i fokus sluttet i 2020. og gennem aktiv medlemsskaber af blandt andet Climate KIC og CLEAN. HVORFOR: Transnationalt klyngesamarbejde kan bidrage til at gøre det nemmere for SMV’er at HVORFOR: Når virksomheder, kommune, forsy- samarbejde i konkrete innovationsprojekter på ningsselskaber og videninstitutioner samarbejder tværs af landegrænser, fordi det via klyngeaktivi- om at indfri Aarhus’ ambitiøse klimamål, udvikles teterne bliver nemmere at få adgang til de rigtige der samtidig nye kompetencer, konkrete løsninger innovationspartnere. Succeskriteriet er mere og demonstrationsprojekter, der efterfølgende internationale og grænseoverskridende klyngeor- kan eksporteres til andre byer verden over. Suc- ganisationer. ceskriteriet er dokumenterede eksempler på vækst, arbejdspladser og eksport som følge af HVEM: Partnerskabet er ledet af Aalborg Kommu- initiativer i klimastrategien. ne. Fra Aarhus deltager Aarhus Kommune og INCUBA. Desuden deltager den danske klyngeor- HVEM: Klimasekretariatet i samarbejde med re- ganisation CLEAN, der også har en afdeling i Aar- sten af Aarhus Kommune, Aarhus Vand, virksom- hus. Aarhus Kommune vil primært være involveret heder, organisationer og videninstitutioner. i at styrke de politiske og strategiske kompetencer blandt andet gennem interessevaretagelse over RESSOURCER: Der er i budgetforliget for 2017 for nationale beslutningstagere. afsat i alt 34 mio. kr. til at gennemføre projekterne i Klimaplan 2016-20. RESSOURCER: Projektet har et samlet budget på 5,3 mio. euro, hvoraf 150.000 euro anvendes i Aarhus.

Udviklingsprogram for underleverandør- virksomheder i vindmølleindustrien

HVEM: Region Midtjylland og Region Midtjylland HVAD/HVORDAN: Vækstforum i Region Midtjyl- er programudbydere. Vindmølleindustrien, land og i Region Nordjylland gennemfører i 2016- Væksthus Midtjylland, DAMCR, Hub North og 18 et udviklingsprogram for underleverandør- Aarhus Universitet er operatører på programmet. virksomheder inden for vindmølleindustrien. Der De seks vindkommuner (Ringkøbing-Skjern, Her- er tale om et nationalt program med særlig fokus ning, Ikast-Brande, Silkeborg, Aarhus og Nord- på de vestdanske regioner, hvor størstedelen af djurs) følger, bakker op og kommer med input til den danske vindmølleindustri er koncentreret. programmet i programperioden. Formålet med initiativet er dels at understøtte underleverandørerne til vindmølleindustrien i RESSOURCER: Udviklingsprogrammet har et bud- deres bestræbelser på at omstille sig til en mere get på knap 40 mio. kr. i perioden 2016-2018. moden og global vindmølleindustri og dels at få Programmet er finansieret af midler fra Region udviklet og godkendt et nationalt innovationsnet- Midtjylland, Region Nordjylland, EU´s Regional- værk for vindenergi med operativ hovedbase tæt fond, samt via egenfinansiering fra de deltagende på virksomhederne i Vestdanmark. Udviklingen og virksomheder og videninstitutioner. gennemførelsen af udviklingsprogrammet sker inden for rammerne af den vestdanske samarbejdsaftale mellem regionerne og det nationale program for erhvervsfremme i vindmøllesektoren.

HVORFOR: Vindmølleindustrien har stor er- hvervsmæssig betydning for både Aarhus og den midtjyske region. 59 % af den samlede omsætning i vindmøllebranchen (svarende til 52,1 mia. kr.) stammer fra virksomheder bosiddende i Region

Midtjylland, hvor Siemens Wind Power, MHI Ve- stas Offshore Wind og Vestas har hovedsæde. Det gælder også for en række underleverandører, som pt. er i en gennemgribende udviklings- og konsoli- deringsproces. Formålet med programmet er at understøtte underleverandørerne i den proces blandt andet gennem netværksfacilitering, styrkelse af vidensamarbejde og forretningsudvikling via rådgivning.

Generelle, prioriterede initiativer

Aarhus Kommune indgår myndighedssamar- Profilering af Aarhus’ og Region Midtjyllands bejde om danske løsninger til eksport styrkeposition inden for energi, klima og miljø

HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune indgår i HVAD/HVORDAN: I Aarhus og den midtjyske danske eksportfremstød på politisk og administra- region ligger mange af de danske virksomheder, tivt niveau, når det efterspørges af erhvervslivet institutioner og forsyningsselskaber, der er blandt og Udenrigsministeriet. Det er oplagt på områder, de globalt førende inden for energi- og miljøtek- hvor løsningerne udvikles og produceres i Busi- nologi. Styrkepositionerne skal profileres interna- ness Region Aarhus og hvor Aarhus Kommune selv tionalt, eksempelvis ved at Aarhus Kommune anvender løsningerne. Det kan være teknologiske stiller sig til rådighed i forhold til modtagelse af styrkepositioner som fx på det grønne område internationale erhvervs- og mediedelegationer, med vand og vind. Aarhus Kommune deltager som ønsker at høre om løsninger, hvor byen spil- derfor pt. sammen med en række andre partnere ler i en væsentlig rolle i planlægning og implemen- i projekt ”Clean Solutions”, der er støttet Industri- tering. Profileringen sker primært i et samarbejde ens Fond og udviklet i samarbejde med CLEAN. med nationale aktører så som ministerier, interes- Organisationen skal agere modtagerstation for se- og brancheorganisationer og State of Green, udenlandske kunder, der har en udfordring, de hvor aktørerne har samlet den nationale indsats i ønsker at få løst ved hjælp af danske teknologier. forhold til at markedsføre Danmarks grønne om- Målet er i fællesskab med kunden at få skabt en stilling internationalt og sikre en professionel skræddersyet løsning, der er nem at implemente- håndtering af internationale delegationer. re. Desuden har Klimasekretariatet i Aarhus Kommu- HVORFOR: Nationalt arbejdes der aktivt på at øge ne indgået et samarbejde med Ringkøbing-Skjern, dansk eksport med yderligere udbredelse af dan- Skive, Horsens og Samsø kommuner om etable- ske styrkepositioner. Et fælles engagement mel- ring af Energisafari.dk, der tilrettelægger og gen- lem det kommunale og statslige niveau er en nemfører fagture inden energiteknologi. Målet er medvirkende årsag til, at danske virksomheders en professionalisering af håndteringen af interna- løsninger bliver til eksportsuccesser. Succeskrite- tionale besøg til regionen samt en styrkelse af den riet er en betydelig efterspørgsel efter kommunal opfølgende indsats, der skal føre til øget eksport. involvering og en høj tilfredshed hermed fra erhvervslivets side. HVORFOR: Profilering af danske løsninger inden for energi, klima og miljø skal give andre byer HVEM: Aarhus Kommune med involvering af især inspiration til udvikling i en bæredygtig retning tekniske-administrative specialistkompetencer. ved brug af dansk udviklede og producerede løs- ningen. Succeskriteriet er, at de involverede dan- RESSOURCER: Medgået tid samt honorering fra ske virksomhedere oplever en positiv effekt på erhvervslivet. deres eksport som en følge af profileringen og delegationsturene.

HVEM: Aarhus Kommune og blandt andet Aarhus Vand i samarbejde med områdets virksomheder samt State of Green og Energisafari.dk.

RESSOURCER: Medgået tid i Aarhus Kommune, samt midler fra Energisafari.dk.

16. Sundhed

Det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger forventes at stige betydeligt i de kommende år som følge af blandt andet en aldrende befolkning i stadig flere lande, en markant forøgelse i antallet af mennesker med livsstilssygdomme, langt flere mennesker med kroniske sygdomme samt en velstandsstigning i Asien, Afrika og Latinamerika, der muliggør øgede udgifter til behandling og pleje.

Det er en udvikling og en efterspørgsel, der sætter mange landes sundhedsbudgetter under voldsomt pres. Dette pres er med til at øge efterspørgslen efter nye teknologiske sundheds- og velfærdsprodukter, der samtidig kan øge produktiviteten og effektiviteten i sundhedssektoren.

For Danmark indebærer udviklingen klare vækstpotentialer. Danmark har erhvervs-, forsknings- og uddannel- sesmæssige styrkepositioner inden for hjælpemidler, medico området, lægemidler og sundheds-it. Hertil kommer en offentlig sektor, der i stigende grad indkøber nye løsninger og som gennem mange år har været en god samarbejdspartner for erhvervslivet og videninstitutioner omkring udvikling og test af fremtidige sundheds- og velfærdsløsninger. Elementerne for et godt og udviklingsorienteret hjemmemarked er således til stede, hvilket udgør et stærkt fundament for et øget globalt salg. Danmark fremstår samtidig som et meget attraktivt sted at være for udenlandske virksomheder, investeringer, medarbejdere, studerende mm.

Aarhus og Midtjylland rummer en markant andel af den danske kompetencebase på området, herunder i form af en stor virksomhedsbestand og landets største innovationsmiljø. Aarhus N/Skejby, omfatter et af nordens største universitetshospitaler, nogle af de største viden- og uddannelsesinstitutioner inden for sundhedsvidenskab og sundhedsteknologi i Danmark. Området indeholder inkubatormiljøer samt nogle af landets mest aktive kommuner inden for implementering af nye sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger samt innovationsrettet samspil med erhvervslivet.

Der er i Aarhus og Midtjylland over de seneste år –blandt andet med CareWare og MedTech Innovation Con- sortium (MTIC) – udviklet stærke platforme for dialog, videnudveksling, konkret udviklingssamarbejde samt profilering af danske kompetencer og løsninger på tværs af de private og offentlige aktører. En videreudvikling af disse platforme vil være et vigtigt element i den fremadrettede indsats, herunder i forhold til eventuelt at gå efter at blive europæisk sundhedsregion og/eller sundhedskommune.

Indsats og initiativer vil i de kommende år endvidere have fokus på videreudvikling af innovations- og er- hvervsudviklingsmiljøet i Skejby, samt på initiativer, der mindsker barriererne for vækst. Det er en stigende udfordring at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft, hvor ikke mindst de mange sundheds-it virksomheder i Aarhus og Midtjylland har problemer med at få besat ledige stillinger.

Konkrete, prioriterede initiativer

Velfærdsteknologisk Udviklingspulje og- CareWare sekretariat (VTU) HVAD/HVORDAN: CareWare er en platform og HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune har en vel- katalysator for videnudveksling, udviklings- og færdsteknologisk udviklingspulje (VTU-pulje), testsamarbejder, implementering og indkøb/salg hvorfra der årligt investeres ca. 10 mio. kr. i pro- af nye sundheds- og velfærdsteknologiske løsnin- jekter med fokus på udvikling, test og demonstra- ger. Her mødes det offentliges sundhedspersona- tion af nye velfærdsteknologiske løsninger. Det er le, indkøbere og udviklere med virksomheder, projekter, der gennemføres i tæt samspil og sam- iværksættere, forskere, studerende og borgere. finansiering mellem Aarhus Kommune og virk- Det sker via konferencer, produktpræsentations- somheder, videninstitutioner, andre offentlige dage, innovations- og iværksætterkonkurrencer, aktører, fonde, m.fl. Der er siden 2015 igangsat 19 startup weekend health aktiviteter, CareWare’s projekter med støtte fra VTU-puljen på 21,6 mio. digitale platform (CareWareWeb.dk). Dertil kom- kr. I tillæg hertil har magistratsafdelingerne bidraget med en egenfinansiering på 7,4 mio. kr., og mer Aarhus Kommunes permanente interaktive eksterne samarbejdspartnere har bidraget med udstilling af moderne velfærdsteknologi, DokkX, yderligere 46 mio. kr. Det samlede projektbudget der fungerer i tæt samspil med CareWare aktivite- har således været på 75 mio. kr. Seks projekter er terne som et CareWare Lab. CareWare aktivite- gennemført og en række nye løsninger er sat i terne har årligt deltagelse af mellem 250-300 drift eller på vej til at blive implementeret i for- virksomheder og startups, flere hundrede deltage- skellige af kommunens driftsområder. Det er op- re fra den offentlige sundhedssektor fra primært mærksomhed på løsninger, der på samme tid Danmark samt deltagere fra andre lande, primært skaber erhvervsudvikling. Det forventes, at ord- nordiske. Hertil kommer et stort antal deltagere ningen med VTU-puljen fortsættes i de kommen- fra viden- og uddannelsesinstitutioner heraf man- de år. Der vil fremadrettet blive etableret tættere ge studerende, faglige organisationer og borgere. samarbejde med øvrige kommuner i Region DokkX har i 2016 ca. 7.000 besøgende. Ca. 100 Midtjylland, Region Midtjylland/sygehusene i virksomheder og iværksættere (ca. 150 produkter) regionen, Aarhus Universitet og VIA University har præsenteret deres løsninger på DokkX. Frem- College via MTIC-samarbejdet. Formålet er at adrettet vil det blive skabt et tættere samspil optimere samarbejde og arbejdsdeling i forhold til udvikling, test og implementering af nye VT- mellem CareWare, MTIC og VTU, hvor CareWare løsninger og at muliggøre større og mere ambitiø- aktiviteter skal være fødekilde til de innovations- se projekter ved at pulje udviklingsmidler mellem projekter, der i de kommende år skal gennemfø- aktørerne. res i MTIC og VTU regi.

HVORFOR: Succes- og prioriteringskriterier for HVORFOR: CareWare er etableret og udvikles ud projekter/løsninger, der investeres VTU-midler i fra følgende succeskriterier: For det første at for- er: Fremme af borgerens livskvalitet; fremme af et bedre samarbejdet på tværs af offentlige og priva- sundt og godt arbejdsmiljø for kommunens med- te aktører i Danmark omkring udvikling og test af arbejdere; mulighed for effektivisering af kommu- nye produkter og services – herunder synliggøre nens drift; potentiale til at skabe erhvervsudvik- det offentliges behov for nye løsninger. For det ling. andet at gøre det lettere for de offentlige aktører at følge med i hvilke nye løsninger, der kommer HVEM: Aarhus Kommune i tæt samspil med er- på markedet, herunder hvilke business cases de hvervslivet, videninstitutioner, andre offentlige enkelte løsninger repræsenterer for kommuner og aktører, fonde, m.fl. regioner. CareWare skal samtidig gøre det lettere RESSOURCER: Udviklingsmidler og medgået tid fra for erhvervslivet at præsentere og afsætte deres Aarhus Kommune samt tilsvarende fra andre pri- løsninger til det offentlige. For det tredje at skub- vate og offentlige aktører. be til udviklingen af det aarhusianske og midtjyske vækstlag af iværksættere og nye virksomheder. For det fjerde at øge synligheden af og kendska-

bet til den stærke viden- og kompetencebase, der EOJ klub er i Aarhus og Region Midtjylland, herunder de projekter og løsninger der arbejdes med og de HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune (MSO) har resultater, der skabes. Herved øges evnen til at efter udbud i samspil med Systematic udviklet og i tiltrække investeringer, innovationsmidler, virk- 2017 idriftsat en ny innovativ elektronisk om- somheder, eksperter, studerende mv. fra både sorgsjournal (EOJ) til understøttelse af kerneopga- ind- og udland. ver inden for sundheds-, ældre- og plejeområdet. Den fælles ambition er, at det skal være let for HVEM: Partnerkredsen bag CareWare er Aarhus andre leverandører at komme med innovative Kommune, MarselisborgCentret, MTIC samt ud- løsninger, der skal fungere sammen med det nye valgte virksomheder. EOJ-system. For at dette skal lykkes, etableres der et forpligtende netværk omkring EOJ-løsningen, RESSOURCER: Medgået tid og midler fra Aarhus hvor kommuner, it-virksomheder, andre interes- Kommune og øvrige partnere i kredsen bag Care- serede aktører kan mødes og videnudveksle, drøf- Ware. te behov og forslag til nye mulige it-løsninger koblet til EOJ-systemet, mv. EOJ klubben forventes etableret i samspil med bl.a. it-forum, MTIC, m.fl.

HVORFOR: Initiativet skal accelerere udbredelsen og udviklingen af det det samlede EOJ-system til gavn for både kommuner og erhvervsliv (eksport).

HVEM: Aarhus Kommune i samspil med interesse- rede kommuner, virksomheder, it-forum, MTIC m.fl.

RESSOURCER: Midler til facilitering af OEJ- økosystemet fra Aarhus Kommune og udvalgte virksomheder.

Generelle, prioriterede initiativer

MedTech Innovation Consortium (MTIC)

HVAD/HVORDAN: MTIC er en samarbejdsplat- HVEM: MTIC i samspil med Region Midtjylland, form mellem Aarhus Universitet, VIA University Aarhus Universitet, VIA University College og fler- College, Region Midtjylland og alle sygehuse i tallet af kommuner i regionen, herunder Aarhus regionen, flertallet af kommunerne i den midtjy- Kommune. ske region samt Fonden MedTech Innovation Consortium. Samarbejdet omfatter fælles indsat- RESSOURCER: MTIC-samarbejdet har et basisbud- ser og projekter med sigte på udvikling, imple- get på ca. 8 mio. kr. fra bidrag fra kommuner, mentering og kommercialisering af nye løsninger. Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA Der skal blandt andet som led i et EU-støttet pro- University College. Kommunerne betaler 2 kr. pr. gram gennemføres 15 større innovationsprojekter indbygger/år, Region Midtjylland 2,0 mio. kr., i perioden 2016-2018. Det er ambitionen ikke Aarhus Universitet 2,0 mio. kr. og VIA University mindst fra Aarhus Kommunes side også at få styr- College et beløb afstemt ud fra antal studerende i ket samarbejdet mellem MTIC og øvrige indsatser forhold til Aarhus Universitet. på sundhedsområdet til et samlet og endnu stær- kere forpligtende og helhedsorienteret samarbejde. Konkret vil der blandt andet være fokus på at skabe en langt tættere kobling mellem MTIC, CareWare aktiviteterne, Aarhus Kommunes Vel- færdsteknologiske Udviklingssekretariat, Marse- lisborgCentret, it-forum, VisitAarhus, Invest in Denmark, m.fl.. Et samarbejde mellem enkelte af nævnte aktører har blandt andet betydet, at Aar- hus i 2016 blev udpeget som værtsby for Rehabili- tation International World Congress i 2020, der forventes at tiltrække op til 2500 deltagere og dermed den hidtil største videnskabelige kongres i Aarhus.

HVORFOR: De overordnede succeskriterier for MTIC-samarbejdet er 1) nye arbejdspladser og værdiskabelse hos deltagende private virksomheder, 2) øget kvalitet og effektivitet hos deltagende kommuner og region/sygehuse og 3) stærkere kobling mellem viden og praksis i forhold til deltagende viden- og uddannelsesinstitutioner.

17. Produktion

Efter en række år med tilbagegang er industrien igen en sektor i vækst – i Danmark såvel som i Aarhus og Business Region Aarhus. Og vækstudsigterne for de kommende år tegner lovende. Den negative kurve blev knækket i 2013 efter flere års tilbagegang. Tab af produktionsjobs kulminerede i kriseårene 2008-2010, hvor der alene blev tabt ca. 70.000 job i industrien på landsplan.

Årsagerne til fremgangen for industrien er mange. De forbedrede globale konjunkturer spiller selvsagt en stor rolle. Men de danske industrivirksomheders evne til at styrke konkurrenceevnen via blandt andet ny produk- tionsteknologi, avancerede materialer, automatisering og digitalisering er også en stor del af forklaringen. Hertil skal lægges et markant holdnings- og strategiskifte fra både politisk, erhvervslivets og uddannelses- og forskningsmæssig side i forhold til betydningen af Danmark som produktionsland. Et skifte, der er gået fra, at Danmark primært skal leve af videnintensive jobs – underforstået ikke-industrijobs – til en erkendelse af, at udvikling, innovation og produktion hænger uløseligt sammen i mange produktionsvirksomheder. Udflyttes al produktion til udlandet vil der således være stor sandsynlighed for, at mange udviklingsjobs flytter med.

For Aarhus og Business Region Aarhus er fremtidsperspektiverne for industrien særligt interessante. Industri- virksomhederne udgør cirka en femtedel af eksportvirksomhederne i Business Region Aarhus, men står for hele 64 % af regionens samlede eksportomsætning i 2014. Det er en langt højere andel end landets øvrige vækstregioner. Det er med til at forklare, hvorfor industrien i Business Region Aarhus står for 21 % af Dan- marks samlede industrieksport. Industrivirksomhederne i Business Region Aarhus eksporterer for 85 mia. kr. årligt.

Udsigten for industrien byder imidlertid også på en række væsentlige udfordringer, der skal løses, hvis vækst- potentialet i årene frem skal indfries fuldt ud. En hovedudfordring er at skaffe kvalificerede medarbejdere samt adgang og tilførsel af mere viden til virksomhederne om avanceret produktion.

Det er en væsentlig udfordring, at for få unge i Danmark søger og finder job i en produktionsvirksomhed. Flere unge skal lære om produktion i folkeskolen og tage en erhvervsuddannelse, og flere med en videregå- ende uddannelse, særligt inden for teknik og relevante fag inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab, skal ud i produktionsvirksomhederne. Det er vigtigt med en mere målrettet indsats for at eliminere flaskehal- se og mangel på kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomhederne.

Den fremadrettede indsats vil yderligere have et hovedspor, der skal resultere i et bedre og tættere samspil mellem industrien og videninstitutionerne med henblik på at sprede viden om og fremme anvendelsen af industri 4.0 i flere små og mellemstore virksomheder.

Konkrete, prioriterede initiativer

Øget samarbejde mellem industrivirk- HVORFOR: Industrien mangler arbejdskraft på alle somheder og folkeskoler/ ungdomsud- niveauer, hvilket betyder, at Business Region Aar- hus og Danmark går glip af arbejdspladser og dannelse – udbredelse af Jet-Net aktivite- vækst. Erfaringer viser samtidigt, at et direkte ter samspil mellem virksomheder og folkeskoler/ ungdomsuddannelser giver elever, lærere, foræl- HVAD/HVORDAN: Business Region Aarhus har dre, mv. et kendskab til, hvordan nytidens indu- ultimo 2016 igangsat et toårigt projekt, der inde- strivirksomheder og jobs ser ud. Succeskriteriet er bærer en markant udbredelse af de samarbejds- et bedre kendskab og en viden, der resulterer i, at modeller/-aktiviteter som Jet-Net.dk (netværk for flere unge vælger en uddannelsesvej, der fører til skole-virksomhedssamarbejde der koordineres af et job i industrien. Naturvidenskabernes Hus) over en årrække har udviklet og afprøvet. Initiativet rummer en tre- HVEM: Business Region Aarhus i samarbejde med trins indsats: 1) Øge kendskabet til model- netværket Jet-Net.dk, skoleforvaltninger, folke- ler/aktiviteter og effekten af samme hos erhvervs- skoler og ungdomsuddannelser, erhvervs- råd/erhvervsafdelinger, 2) Øge kendskabet til råd/erhvervsafdelinger samt lokale virksomheder. modeller/aktiviteter og effekten af samme hos skoleledere og ledere af ungdomsuddannelserne, RESSOURCER: Business Region Aarhus bidrager 3) Understøttelse af ungdomsuddannelser i ind- med 250.000 kr. til gennemførelsen af initiativet. gåelse af samarbejdsaftaler med virksomheder i Hertil kommer ressourcer fra lokale virksomheder, nærområdet – i tæt samspil med Jet-Net.dk og skoleforvaltninger/skoler og ungdomsuddannel- erhvervsråd/erhvervsafdelinger. Det overordnede ser. mål for initiativet er, at der i hver af de 12 Busi- ness Region Aarhus kommuner er etableret minimum tre konkrete samarbejdsaftaler mellem en folkeskole/ungdomsuddannelse og en lokal virksomhed.

Mærsk projektet ”Sammen skaber vi RESSOURCER: Business Region Aarhus bidrager fremtidens skole” gennem øget samar- med op til 150.000 kr. som støtte til de kommuner, der vælger at gå med i projektet som startup bejde mellem industrivirksomheder og kommune – med en max støtte på 50.000 folkeskoler kr./kommune. Samlet vil en startup kommune have udgifter (arbejdstimer + transport) på ca. HVAD/HVORDAN: Business Region Aarhus har 245.000 kr. Naturvidenskabernes Hus yder i den igangsat en indsats, der skal sikre øget deltagelse forbindelse professionel support til startup kom- af kommuner i projektet ”Sammen skaber vi frem- munernes opstart af et lokalt skole- tidens skole”. Projektet løber over fire år med virksomhedsnetværk og opkvalificeringsforløb af opstart i 2016. Kernen i projektet er via samarbej- naturfagslærere på skolerne. de mellem kommuner/skoler og lokale virksomheder at løfte uddannelses- og kompetenceniveauet i skolerne. Lærerne uddannes blandt andet i at tilrettelægge fællesfaglig naturfagsundervis- ning med kobling til erhvervsliv og øvrige aktører.

HVORFOR: Initiativet skal give lokale virksomheder bedre muligheder for på sigt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Erfaringer viser, at et direkte samspil mellem virksomheder og folkeskoler/ungdomsuddannelser giver elever, lærere og forældre et kendskab til, hvordan nutidens industrivirksomheder og jobs ser ud. Succeskriteriet er et kendskab og en viden, der indebærer at flere unge vælger en videre uddannelsesvej, der fører til et job i industrien.

HVEM: Naturvidenskabernes Hus er projektholder og koordinerer aktiviteterne i projektet. Det er plads til 10 kommuner i projektet – herunder startende op med 3 kommuner, der bliver såkald- te case kommuner og senere kobles yderligere syv såkaldte startup kommuner på. Viborg, Norddjurs og Herning bliver case kommuner. Det er ambitionen at få yderligere 2-3 Business Region Aarhus kommuner med som startup kommuner. Deltage- re fra kommuner er teams af naturfagslærere, skoleledere, og kommunale konsulenter. Øvrige deltagere er ASTRA (Nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed), VIA University College og NEUC (Naturfagenes Evaluerings- og Udviklings- center).

Øget samarbejde mellem industrivirksomhe- Opprioritering af vejledningsindsatsen for der og folkeskoler / ungdomsuddannelser – unge frem mod en teknisk uddannelse og job udbredelse af HOP-IN konceptet til kommu- i industrien nerne i Business Region Aarhus HVAD/HVORDAN: Forstærket/nytænkt vejled- HVAD/HVORDAN HOP-IN er et læringsforløb for ningsindsats af unge i både folkeskolen og på alle 7. klasser i kommunen med produktion på ungdomsuddannelserne. Der interessevaretages skoleskemaet. Det lokale erhvervsliv involveres nationalt med henblik på, at regionale studie- aktivt i forløbet. Yderligere involveres elever fra valgscentre får til opgave at vejlede til de er- de lokale ungdomsuddannelser som en slags tuto- hvervsrettede basisuddannelser. På dette punkt rer for skoleeleverne, ligesom forløbet kompeten- er der i dag et hul i vejledningen, idet de stude- ceudvikler de involverede skolelærere. Med dette rende på gymnasierne alene vejledes mod videre- initiativ lægges der op til, at HOP-IN konceptet gående uddannelse og ikke mod en videre er- overføres fra Hedensted Kommune og afprøves hvervsrettet uddannelse. Der startes eventuelt op som pilotprojekt i foreløbig tre andre kommuner i med et pilotprojekt med afsæt i Studievalg Østjyl- Business Region Aarhus. land, inden en ordning rulles ud i hele landet. HVORFOR: Industrien mangler arbejdskraft. Der HVORFOR: Mange unge har et dårligt kendskab til er et udækket behov for medarbejdere, der både de jobs og karrieremuligheder, der findes inden er håndværksmæssigt og bogligt stærke. Kombi- for industrien, og det samme gør sig gældende for nationen med en studentereksamen og en er- de unges forældre og for de lærere og vejledere, hvervsrettet uddannelse er således efterspurgt i der rådgiver de unge i forhold til uddannelses- og industrien. Derfor er succeskriteriet at få flere karrierevalg. Initiativet skal give de unge konkret studenter motiveret til videre erhvervsrettet ud- viden om det industrielle arbejdsmarked og tilby- dannelse og et job i industrien, - og særlig den de dem nogle konkrete erfaringer, der vil motive- andel som efter studentereksamen ellers forbliver re flere til at vælge en uddannelse rettet mod ufaglært. industrien. På langt sigt vil initiativet bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft til industrien. HVEM: Studievalg Østjylland vil være ansvarlig for gennemførelse af pilotprojektet med afsæt i aftale HVEM: Business Region Aarhus i samspil med med Uddannelses- og Forskningsministeriet. skoler og lokale virksomheder og ungdomsuddannelser. RESSOURCER: Primært statslige midler til gen- nemførelse af pilotprojektet. RESSOURCER: Business Region Aarhus bidrager med 400.000 kr. til gennemførelsen af initiativet – fordelt på 100.000 kr. til videnoverførsel og kon- sulentbistand fra Hedensted Kommune til de tre pilotkommuner og 100.000 kr. pr. pilotkommune til den praktiske gennemførelse af det lokale HOP- IN forløb. Hver af de tre pilotkommuner skal af- sætte personaleressourcer til planlægning og gennemførelse af det lokale forløb.

Smart Industri

HVAD/HVORDAN: Vækstforum i Region Midtjyl- land har som en del af udmøntningen af Vækst- plan 2016-2020 udbudt et program for Smart Industri. Programmet, der løber over 3 år med start primo 2017, tilbyder fremstillingsvirksomhe- der viden om Industri 4.0 gennem innovations- samarbejde med andre virksomheder og videninstitutioner og skal ses i sammenhæng med den nationale indsats. Smart industri eller Industri 4.0 er begreber, der sammenfatter den igangværende digitale omstilling af industrien, hvor den digitale verden og den fysiske produktion integreres.

HVORFOR: Programmet for Smart Industri har til formål at øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder i Midtjylland via vidensamarbejde i industrien. Indsatsen skal sprede viden om og fremme anvendelsen af industri 4.0 i flest mulige små og mellemstore virksomheder. Der forventes en konkret effekt på godt 100 nye fuldtidsstillinger i de deltagende virksomheder.

HVEM: Business Region Aarhus indgår som partner i et bydende konsortium med Aarhus Universi- tet som lead partner – og med yderligere deltagelse af en række virksomheder, DAMRC, Vækst- hus Midtjylland, Business Region MidtVest, regionale innovationsnetværk, m.fl.

RESSOURCER: Budgettet for det samlede program er på godt 25 mio. kr. – hvor godt 17 mio. kr. finansieres af Region Midtjylland og EU- regionalfond. Hertil kommer 8 mio. kr. i privat medfinansiering. Business Region Aarhus yder 230.000 kr. i medfinansiering til projektet. Herud- over bidrager Business Region Aarhus med pro- jektledelse og koordination i forhold til afholdelse af konference og temaaktiviteter.

Generelle, prioriterede initiativer

Viden i produktionen

HVAD/HVORDAN: Business Region Aarhus har HVORFOR: For få SMV’ere inden for den traditio- initieret, at der i 2017 er igangsat et 2-årigt initia- nelle industri har kendskab til mulighederne for tiv, der via indgåelse af mange flere samarbejder samarbejde med universitet og VIA. Det samme mellem små og mellemstore produktionsvirksom- gør sig gældende for en stor del af de studerende heder og AU og VIA University College skal tilføre på AU og VIA, der ikke har tilstrækkeligt kendskab virksomhederne mere viden som løftestang for til almindelige SMV’er. Det betyder, at der er et virksomhedernes udvikling og innovation. Udfor- uudnyttet potentiale i forhold til at skabe flere dringen med at få flere virksomheder til at indgå i samarbejder, herunder praktik og studieprojekter, udviklingssamarbejde med viden og uddannelses- mellem SMV’ere og studerende fra AU og VIA. institutioner skal knækkes blandt andet via føl- Succeskriteriet er flere samarbejdsprojekter mel- gende tiltag: 1) Den lokale erhvervsservice skal lem produktionsvirksomheder og uddannelsesin- øge synligheden af AU og VIA (og øvrige videninstitutioner. stitutioner), 2) Information til og ’uddannelse’ af lokale erhvervskonsulenter, som gør dem endnu bedre i stand til at markedsføre effekt HVEM: Business Region Aarhus i samarbejde med af/mulighed for samarbejde med AU og VIA, 3) en implementeringsgruppe bestående af repræ- Styrket samarbejdet mellem AU, VIA og den lokale sentanter fra erhvervsråd, AU Tech Transfer, Navi- erhvervsservice samt 4) styrkelse af erfaringsud- tas Science & Innovation (Ingeniørhøjskolen/AU vekslingen mellem de forskellige kommunale og Maskinmesterskolen), VIA Erhverv, DI, erhvervsfremmeaktører i Business Region Aarhus SMV’ere, kommunale erhvervsnetværk og kom- på dette område, 5) Styrket markedsføring af munale erhvervschefer. Gruppen får ansvaret for eksisterende online viden- og samarbejdsportaler at detailplanlægge og udføre de konkrete indsat- for samarbejde mellem virksomheder og uddan- ser i initiativet. nelsesinstitutioner, 6) Fællesansættelse af praktik/studiekoordinator fra AU/VIA, der blandt an- RESSOURCER: Business Region Aarhus bidrager det kan besøge virksomheder i samarbejde med med 470.000 kr. til gennemførelsen af initiativet. den lokale erhvervsservice og lokale erhvervsnet- Hertil kommer ressourcer fra aktørerne i imple- værk, og 7) Gennemførelse af job-dating og menteringsgrippen. matchmaking arrangementer, hvor både virksomheder og studerende kan pitche idéer, udfordringer og samarbejdsmuligheder.

Markedsføring af succeshistorier om Samarbejdsaftaler mellem Business Regi- samarbejde mellem SMV’er og vidensin- on Aarhus og hhv. Aarhus Universitet og stitutioner VIA University College med fokus på virksomhedsudvikling HVAD/HVORDAN: Små og mellemstore virksomheder, studerende, undervisere, forskere og er- HVAD/HVORDAN: Business Region Aarhus og hvervsfremmeaktører skal via en markedsførings- Aarhus Universitet har i 2017 taget skridt til en kampagne anspores til mere samarbejde. Kernen i udvidelse af en eksisterende samarbejdsaftale. kampagnen er eksempler/cases på succesfulde Den nye og bredere aftale indebærer en gensidigt samarbejde mellem virksomheder og AU eller VIA. forpligtelse om at fremme samarbejdet mellem Samarbejder, der har banet vej for udvikling, virksomheder og Aarhus Universitet herunder vækst og jobskabelse i de deltagende virksomhe- med konkrete målsætninger for virksomhedsud- der. vikling. Derudover lægges der op til indgåelse af en flerårig samarbejdsaftale mellem VIA Universi- HVORFOR: Mange små og mellemstore virksom- ty College og Business Region Aarhus, hvor der heder kunne med fordel indgå i samarbejde med tilsvarende vil indgå konkrete målsætninger og studerende og/eller undervisere, eller forskere på effektmål for samarbejder mellem virksomheder AU og VIA. Heri ligger et stort uudnyttet potentia- og VIA’s forsknings- og uddannelsesaktiviteter. le, både for samspil mellem viden og produktion og for vækst og udvikling i virksomhederne. Suc- HVORFOR: Initiativet skal ses som et yderligere ceskriteriet er synliggørelse af samarbejdsmulig- bidrag til et øget udvikling- og innovationsrettet heder og efterfølgende flere samarbejdsprojekter. samarbejde mellem industrien og AU og VIA, herunder samarbejde med både forskere og stude- HVEM: Initiativet er initieret af Business Region rende. Succeskriteriet er nye samarbejdsprojekter Aarhus – og gennemføres i et samspil med lokale mellem Business Region Aarhus og henholdsvis erhvervsservice, erhvervsnetværk, AU, VIA og et AU og VIA. tilknyttet eksternt kommunikationshus. HVEM: Initiativet gennemføres af en gruppe be- RESSOURCER: Business Region Aarhus bidrager stående af repræsentanter for AU, Business Regi- med 200.000 kr. til gennemførelsen af initiativet. on Aarhus og erhvervsservicechefgruppen i Busi- ness Region Aarhus.

RESSOURCER: Business Region Aarhus bidrager med 100.000 kr. til gennemførelsen af initiativet.

18. Transport

Aarhusområdet og Østjylland er begunstiget af, at en lang række transport- og logistikvirksomheder er lokaliseret i området. Det hænger naturligt sammen med Aarhus’ geografiske placering centralt i landet og nærhe- den til Aarhus Havn som med et ganske bredt internationalt rutenet står for en meget stor andel af den danske godstransport til søs. Men det hænger også sammen med koncentrationen af virksomheder i Business Region Aarhus og resten af Jylland, som har behov for attraktive transportløsninger af gods.

Transport- og logistikbranchen er i stigende grad udsat for konkurrence, og i den sammenhæng er der en vedvarende opmærksomhed på at sikre gode rammebetingelser for transport- og logistikbranchen med afsæt i den eksisterende styrkeposition. Det gælder både i forhold til løbende at fremme infrastrukturinvesteringer, men også i forhold til at arbejde for at implementere teknologiske og intelligente løsninger (ITS) mv., samt generelt udvikle rammebetingelserne for branchens konkurrencedygtighed.

Konkrete, særligt prioriterede initiativer Generelle, særligt prioriterede initiativer

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Aarhus Havn Midtby HVAD/HVORDAN: Der skal løbende arbejdes for HVAD/HVORDAN: Initiativer i regi af Aarhus at sikre gode rammebetingelser for Aarhus. Kommunes Trafik- og Mobilitetsplan for midtby- HVORFOR: Aarhus Havn spiller en særdeles vigtig en, der skal sikre gode vilkår for varedistribution rolle for Aarhus. Aarhus Havn er blandt andet til midtbyens butikker og virksomheder og samti- Danmarks største containerhavn og havn for korn dig begrænse antallet af tunge køretøjer i midtby- og foderstoffer, og spiller i den forbindelse en en og kørsel med tunge køretøjer på udvalgte afgørende rolle for attraktiv godstransport til og steder. fra Aarhus, Østjylland og Danmark generelt. Sam- tidig er Aarhus Havn en stor arbejdsplads i Aarhus, Som et af initiativerne har Aarhus Kommune med mange relaterede virksomheder og leveran- igangsat et samarbejde med butikker, virksomhe- dører. der og foreninger i Aarhus midtby samt transpor- terhvervet, med henblik på at afprøve mulighe- HVEM: Aarhus Havn i samarbejde med Aarhus derne for af finde måder at distribuere varer til Kommune. midtbyens butikker, som skaber færre trafikale udfordringer. RESSOURCER: Medgået tid.

HVORFOR: Aarhus Midtby danner rammen om et levende og pulserende bymiljø med rum til oplevelser og udfoldelse. Det skal bevares, selvom vi bliver flere mennesker, arbejdspladser, butikker og biler, der skal deles om pladsen. Leveringen af varer i Midtbyen sker ofte med varebiler og store lastbiler, som skaber problemer for andre trafi- kanters fremkommelighed i tætte gader med meget cykel- og gangtrafik. Derfor har Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby til hensigt at udstikke rammerne for hvordan varedistribution, aflæsning og erhvervskørsel kan foregå så effektivt som muligt i Midtbyen, så der både sikres et attraktivt bymiljø og gode rammer for butikker og erhvervslivet.

HVEM: Aarhus Kommune, Aarhus Cityforening, Aarhus Strøgforening, repræsentanter fra trans- porterhvervet.

RESSOURCER: Medgået tid.

Generelle, prioriterede initiativer

Maritim Innovations- og Erhvervsklynge

HVAD/HVORDAN: Etablering af en Maritim Inno- vations- og Erhvervsklynge med henblik på at give erhvervsliv, uddannelses-, forsknings- og videninstitutioner med relation til den maritime branche, bedre muligheder for øget samarbejde, udvikling og innovation.

HVORFOR: Det vurderes, at der er et uudnyttet potentiale i og omkring de maritime erhverv og uddannelses-, forsknings- og videninstitutioner i

Aarhusområdet. Succesmålet er at udvikle Aarhus

Havn til én af de mest attraktive hubs for transport og logistik i Nordeuropa, med tæt opkobling til andre maritime hubs, og med nem adgang til nyeste viden og kvalificeret arbejdskraft der sikrer virksomhederne optimal konkurrencedygtighed.

Den maritime innovations- og erhvervsklynge skal realisere målsætningen ved at bygge videre på eksisterende samarbejder og igangsætte aktiviteter så som: 1) temaopdelte arbejdsgrupper, der dannes af virksomheder fra forskellige brancher,

2) matchmaking mellem uddannelsesinstitutioner, studerende og virksomheder, der indbyrdes kan drage nytte af praktikforløb, hovedopgaver, af- gangsprojekter og lignende, 3) foredrag og oplæg, der kan inspirere til udvikling og innovation, 4) en løbende afdækning af virksomhedernes behov, 5) netværksfremmende aktiviteter

HVEM: Aarhus Havn, Aarhus Kommune, Aarhus

Universitets Institut for Ingeniørvidenskab, Incuba og Aarhus Maskinmesterskole.

RESSOURCER: Medgået tid.