Erhvervsplan 2018-2019 (Udkast)

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Erhvervsplan 2018-2019 (Udkast) ERHVERVSPLAN 2018-2019 (UDKAST) 0 Indhold 1. Forord 2 2. Globale og nationale tendenser 3 3. Vision og mål for Aarhus 4 4. Samarbejde, struktur, vækstskabere og klynger 5 5. Talenter – uddannelse og arbejdskraft 8 6. Infrastruktur og byudvikling 13 7. Business Region Aarhus 20220 8. Erhvervsservice og iværksætteri 23223 9. Innovations- og erhvervsudviklingsmiljøer 13229 10. Byprofilering og omdømme 13336 11. IT og smart city 17442 12. Kreative erhverv 24449 13. Oplevelseserhverv og turisme 30555 14. Fødevarer 37662 15. Energi, klima og miljø 48773 16. Sundhed 52777 17. Produktion 56881 18. Transport 86388 1 1. Forord Vækstregion i Danmark Erhvervskontaktudvalget ser byregionen Business Region Aarhus med centerbyen Aarhus sammen med Hovedstads- regionen og København som hovedmotorer for Danmarks internationale konkurrenceevne og fremtidige vækst. Hvis Danmark skal fastholde sin status som et af de lande i verden med det bedste erhvervsklima, stiller det store krav til fortsat udvikling og vækst i Aarhus og København, henholdsvis i Østjylland og Hovedstadsområdet. Erhvervsmæssig vækst er en forudsætning for velstand, en fortsat høj standard af offentlige services og tilbud samt en bred vifte af kulturtilbud. Aarhus skal fortsætte den positive udvikling, der igennem de senere år har kendetegnet byen. Med styrkepositioner og klyngesatsninger inden for it, kreative erhverv og oplevelseserhverv, fødevarer, energi og miljø, energi, klima og miljø, sundhed, fremstilling, handel, transport og bygge/anlæg samt et stort udbud af højtkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer, er byen stærkt positioneret i forhold til at skabe fortsat vækst i en stadig mere globaliseret verden. Aar- hus internationaliseres og kulturhovedstadsåret har sat ekstra fart i en udvikling, hvor momentum fra Aarhus2017 skal holdes i de kommende år. Stadigt flere virksomheder opererer på eksport- og importmarkeder, og uddannelsesinstitu- tioner oplever øget tilgang af internationale studerende. Samtidig rekrutterer virksomheder mere udenlandsk ar- bejdskraft og antallet af internationale gæster til byen stiger. Erhvervsplanen sætter retning og rammer for den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus. Det kræver en ihærdig indsats, vilje og evne til samarbejde for at få erhvervs- og vækstplanens mange initiativer ført ud i livet. Initiativer, som kan styrke Aarhus’ rolle i den internationale konkurrence. Erhvervskontaktudvalget glæder sig til i tæt samarbejde med byens, oplandets, regionale og nationale aktører at få omsat ordene til handling. Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg 2 2. Globale og nationale tendenser Den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus skal ske i samspil med det omgivende samfund, og Aarhus skal både udnytte og indrette sig efter en række globale udviklingstendenser som den globale videnøkonomi, knaphed på res- sourcer, urbanisering, teknologisk udvikling, samfundsmæssig ansvarlighed, øget velstand og en ældre befolkning. Byregioner som drivkraft bag fremtidens vækst Menneskelige ressourcer, innovation, virksomhedsudvikling, iværksætteri, infrastruktur, byudvikling og kultur som centrale vækstskabere koncentrerer sig i stadig stigende grad i og omkring de større byer. Byerne bliver naturligt cen- trum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. Konsekvensen er, at de byregioner, der har meget, får mere. Aarhusregionen i vækst Aarhus træder stadigt tydeligere frem som et nationalt vækstcenter sammen med Hovedstadsområdet. Aarhusområ- det er det eneste område uden for Hovedstadsområdet, hvor omegnskommunerne gennem flere år har oplevet vækst sammen med storbycentret. Skærpet international konkurrence kræver regional sammenhængskraft I takt med at byernes rolle vokser, mister regionale og nationale grænser betydning og den internationale konkurren- ce mellem byregioner skærpes. Det kræver, at Aarhus sammen med resten af Business Region Aarhus videreudvikles som et sammenhængende by- og oplandsområde, der udvikler kritisk masse og styrker områdets nationale og interna- tionale gennemslagskraft. Virksomheder, medarbejdere, turister og studerende fra ind- og udland kigger på hele om- rådets udbud af rammebetingelser, ikke på kommunegrænser og byskilte. Den nationale dagsorden Aarhus spiller både ind til og påvirker den nationale dagsorden. Som Vestdanmarks vækstmotor har Aarhus stor ind- virkning på, hvordan Danmark imødegår og drager fordel af de globale tendenser og udfordringer. Ny erhvervsmæssig identitet Aarhus cementerer i disse år sin position i den videntunge del af den globale værdikæde. Erhvervsstrukturen påvirkes løbende. Omstilling til højteknologisk produktion gør produktionsvirksomhederne mere konkurrencedygtige. Kreative erhverv og oplevelseserhverv vinder fortsat frem, og antallet af videnmedarbejdere stiger. Byens viden- og uddannel- sesinstitutioner står for medarbejdervæksten i den offentlige sektor. Hård konkurrence om talent og viden Aarhusianske virksomheder konkurrerer på pris og kvalitet. De konkurrerer på viden og evnen til at skabe nye produk- ter, serviceydelser og nye produktions- og forretningsmetoder. Den internationale konkurrence om talent og viden er hård. Aarhus skal derfor prioritere kampen om talenter højt og styrke byens omdømme som attraktiv job- og karriere- by både nationalt og internationalt, så virksomheder i Aarhusområdet sikres adgang til den nyeste viden og et til- strækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer. Pres på infrastruktur og byudvikling I dag kæmper de større byområder om at tiltrække store internationale vækstvirksomheder, globale udviklingsafdelinger, internationale medarbejdere, udenlandske studerende, uddannelsesinstitutioner, offentlige institutioner, sportsevents, kulturevents, forretningsmøder mv. Det forudsætter en veludbygget infrastruktur ind fra og ud i verden. Det forudsætter ligeledes attraktive byområder med stor mangfoldighed i boligudbud og fritidstilbud. Der er stigende pendling mellem hjem og arbejde på tværs af kommunegrænserne, hvilket forstærker presset på en forbedret lokal og regional infrastruktur. Et bredere erhvervspolitisk perspektiv Erhvervsfremmeindsatsen i Aarhus har derfor et bredt perspektiv i erkendelse af, at gode rammebetingelser for om- rådets erhvervsliv forudsætter en sammenhængende erhvervs- og byudvikling. Det gør Aarhus og hele Business Regi- on Aarhus til et attraktivt sted at drive virksomhed, arbejde, studere, bo og besøge. 3 3. Vision og mål for Aarhus Visionen er, at Aarhus fortsat udvikler sig som et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Aarhus skal være en førende viden-, uddannelses- og kulturby, og Aarhusregionen skal være et af Nordeuropas mest attrakti- ve job- og karrieredestinationer. Samtidig skal Aarhus være en økonomisk og klimamæssig bæredygtig by, hvor vækst og udvikling skabes i tætte og forpligtende samarbejder. Aarhus skal være gearet til at tage imod og understøtte frem- tidens vækst. Ambitionerne omfatter en række måltal som pejlemærker for den erhvervs- og bypolitiske indsats. 450.000 indbyggere i Aarhus Kommune i 2050 Aarhus skal befæste sin position som Vestdanmarks hovedby gennem en stabil vækst i antallet af indbyggere fra ca. 335.000 i dag til 450.000 indbyggere i 2050. 1,5 mio. indbyggere indenfor 1 times kørsel i 2020 Den øgede globalisering og byernes voksende rolle medfører, at den internationale konkurrence mellem byregioner skærpes. Det nødvendiggør, at den kritiske masse med hensyn til befolkning og arbejdspladser skal øges. Storaarhus skal vokse og udvikle sig til et nært forbundet arbejdskraft- og bosætningsområde. Det forudsætter optimale pend- lingsmuligheder inden for området. 250.000 arbejdspladser i 2050 Som et førende vækstcenter er der grundlag og behov for at skabe flere arbejdspladser end de ca. 190.00 i dag. Aar- hus har en mangfoldig erhvervsstruktur og der skal skabes og fastholdes arbejdspladser inden for alle brancher. Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse i Aarhus Kommune på 45% i 2030 Adgangen til højtuddannet arbejdskraft er en afgørende rammebetingelse for vækst i en lang række brancher. Derfor skal Aarhus udvikles og markedsføres som uddannelses-, job- og karrieredestination med henblik på at øge andelen af indbyggere med en videregående uddannelse fra de nuværende knap 40% til 45% i 2030. Gennemsnitlig årlig stigning på 1%-point i andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse i 2030 Adgangen til faglært arbejdskraft vil i de kommende år være under voldsomt pres, derfor skal andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, øges markant. De enkelte uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne sikrer løbende relevansen af uddannelserne og produktionen, så det matcher efterspørgslen. 6 spor på E45 mellem Randers og Vejle Det er besluttet at igangsætte en udvidelse til seks spor af strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S. Der er imidlertid fortsat trængselsudfordringer på de øvrige delstrækninger af den østjyske motorvej E45 mellem Randers og Vejle. Det betyder forsinkelser, og øgede omkostninger ikke mindst for det østjyske erhvervsliv, hvilket begrænser konkurrenceevnen. Kendskabsgrad til Aarhus i udlandet skal øges Øget kendskabsgrad er en forudsætning for, at Aarhus kan realisere visionen om at være et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. 4 4. Samarbejde, struktur, vækstskabere og klynger Samarbejde Erhvervspolitikken sætter rammerne for den erhvervs- og bypolitiske udvikling i Aarhusområdet. Erhvervspolitikken udvikles og gennemføres i et tæt og forpligtende samarbejde mellem relevante partnere
Recommended publications
  • Competence & Job Catalogue
    AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES CACo T mp a - e - ltence og u & e J OB COMPETENCE & JOB CATALOGUE 3 CONTENT Welcome 4 Business Intelligence (former Business Performance Management) 6 Consumer Affairs Management 8 Corporate Communication 10 Economics and Management (former Økonomi - Cand. oecon) 12 Engineering in Technology based Business Development (Herning - Cand.polyt) 14 Erhvervsjura 16 Erhvervssprog og International erhvervskommunikation i engelsk 18 Erhvervssprog og International erhvervskommunikation i tysk 20 Erhvervssprog og International erhvervskommunikation i fransk 22 Erhvervssprog og International erhvervs kommunikation i spansk 24 Erhvervsøkonomi (Cand.soc) 26 EU Business and Law 28 Finance (former Finansiering) 30 Finance and International Business 32 Information Management (former IT/datalogi) 34 Innovation Management 36 International Business 38 International Economic Consulting 40 Informationsteknologi - IT, Kommunikation og Organisation 42 Jura 44 Logistics and Supply Chain Management 46 Management Accounting and Control (former Økonomistyring) 48 Marketing 50 Marketing and Business Innovation (Herning) 52 Psykologi 54 Revision 56 Samfundsfag (Cand.soc) 58 Statskundskab 60 Strategy, Organisation and Leadership (former Strategi og ledelse) 62 Virksomhedskommunikation 64 Quantitative Economics 66 4 W e l co m e Welcome Formålet med dette kompetence- og jobkatalog er at The purpose of this competence and job catalogue is to give inspiration og guide nuværende studerende i deres inspire and guide current students in their job search. Here jobsøgning. Du kan finde informationer om, hvad man kan you can find information about what a number of our alumni arbejde med i det første job efter endt uddannelse samt work with in their first job after graduation, as well as inspira- inspiration til mulige arbejdspladser.
    [Show full text]
  • Braa-A-Nordic-Tech-Hub-2019.Pdf
    Aarhus University is well known, and we have very good experience of recruiting graduates as software developers. They are Denmark has the Most flexible highly educated and skilled. And they do well – even if they go to world’s healthiest and liberal hiring/firing the United States, for example. They have no problem keeping work-life balance No. 1 – with above-average time spent practices up when they arrive in Silicon Valley. in the world for on leisure & personal care in the world worker motivation IMD OECD Better Life Index World Economic Forum Steffen Grarup, Director of Engineering, Uber ALL ABOUT MEET THE COMPANIES BUSINESS REGION Get to know some of the successful IT, tech and AARHUS communication companies that call this place home. A brief introduction to the region and its BUSINESS strengths. REGION AARHUS PAGES 6-11 PAGES 12-15 – A TECH RECRUITMENT RESEARCH EVENTS Go headhunting among one of Be inspired, meet like-minded Business Region Aarhus is a collaboration between & EDUCATION HUB IN the world’s best-educated and people and let your creativity 12 municipalities in East Jutland, Denmark. The region Our citizens have a generally most motivated workforces. run wild. is home to one million people and Denmark’s biggest higher level of education than in growth centre outside Copenhagen. GROWTH the rest of Denmark – and the scientific research is world-class. PAGE 16 PAGE 22 PAGE 24 THE GOOD LIFE The tech hub of Business Region Aarhus is a centre of increasing interna- INNOVATION Denmark ranks among the top countries tional attention. A dynamic community of cutting-edge entrepreneurs, R&D in the world for quality of life and work-life specialists and leading IT companies are driving unprecedented growth ENVIRONMENTS balance.
    [Show full text]
  • Programme Performances – Events & Exhibitions
    PROGRAMME PERFORMANCES – EVENTS & EXHIBITIONS 31. AUGUST - 27. SEPTEMBER WWW.THEGENDERHOUSEFESTIVAL.COM THANK YOU! With great gratitude and acknowledgement, Himherandit Productions would like to give thanks to all collaborators and supporters over the past 6 years, and especially to all those making The GENDERhouse Festival happen. Without both human and financial support the festival would not exist. THANK YOU ALL! COLLABORATORS: SUPPORTERS: Bora Bora – Dans og visuelt teater Statens kunstfond Aarhus 2017 - European Capital of Culture Aarhus Kommune Kvindemuseet Nordic Culture Fund / Nordisk Kulturfond Dokk1 Brittish Arts Council Aarhus Kunstakademi Bikubenfonden Frontløberne Aarhus Tech Performing Arts Platform Aarhus University Have Kommunikation Vulkan Bureau Aarhus Billedkunstcenter Svalegangen Åbne Scene, Godsbanen Radar Dome of Visions THE GENDERHOUSE FESTIVAL 2018 The GENDERhouse Festival takes Aarhus by storm this September and brings you a month long arts festival that address’s themes of genders, sexualities and identities. We ask what’s queer? Is it here? SUPPORTERS: Our program spreads between a wide range of Aarhus’ cultural venues. We join forces with theatres, museums, libraries, local art schools and production houses to present a selection of diverse artistic work that is at once immediate yet Statens kunstfond nuanced. From cutting edge international and local performances to exhibitions, Aarhus Kommune community engagement projects, seminars and workshops, our festival encourag- Nordic Culture Fund / Nordisk Kulturfond es you to engage with works of art that are bold, daring and unafraid of non-con- forming expressions. Brittish Arts Council Bikubenfonden We support local, national and international artists, emerging and established, by presenting their voices in our GENDERhouse program. We welcome the stirring, exciting and thrilling works of Lucy McCormick (UK), Travis Alabanza (UK), Dagmara Bilon (PL/UK), Cunt Collective (DK), Hilde Sandvold (DK), a selection of works by Himherandit Productions (DK/UK) and many more.
    [Show full text]
  • Den Nationale Konference Om Fremmedsprog På De Videregående Uddannelser I Danmark 30.April 2012
    DEN NATIONALE KONFERENCE OM FREMMEDSPROG PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I DANMARK 30.APRIL 2012 ANBEFALINGER OG ØNSKER au AARHUS UNIVERSITET 2 3 DEKAN METTE THUNØ, FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET & DIREKTØR ERIK HYGUM, VIA UNIVERSITY COLLEGE: ANBEFALINGER OG ØNSKER FRA DEN NATIONALE KONFERENCE OM FREMMEDSPROG PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I DANMARK AFHOLDT PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE, AARHUS, DEN 30. APRIL 2012 PRÆSENTATION Danmarks fremtidige evne til at agere i en globaliseret gum, VIA University College på vegne af alle de verden afhænger blandt andet af, om vi formår at humanistiske fakulteter på universiteterne og alle øge interessen for fremmedsprog på de videregående professionshøjskolerne. Ministeriet for Forskning, In- uddannelser. Det er en af hovedkonklusionerne i rap- novation og Videregående Uddannelser finansierede porten ”Sprog er nøglen til verden” (2012) (http://fivu. og understøttede konferencen, der blev indledt af dk/publikationer/2011/sprog-er-noeglen-til-verden/ uddannelsesminister Morten Østergaard. Ministe- sprog-er-noeglen-til-verden.pdf), som blev udarbej- rens tale ved konferencen kan læses på ministeriets det af en arbejdsgruppe nedsat af det daværende hjemmeside (http://fivu.dk/ministeren/taler/2012/ Videnskabsministerium og Undervisningsministerium sprog-fremmer-forstaaelsen). for at give inspiration til en strategi for uddannelse i fremmedsprog. Over 120 personer fra sproguddannelserne på alle niveauer, politiske aktører, organisationer og virksom- Formålet med den nationale konference ”Fremmed- heder med interesse i fremmedsprogsuddannelserne sprog på de videregående uddannelser i Danmark” i Danmark deltog i konferencen. Program og delta- var at tage et skridt videre frem mod realiseringen og gerliste findes i bilagsmaterialet til denne rapport. implementeringen af en national strategi for frem- medsprogsundervisningen i Danmark.
    [Show full text]
  • Indholdsfortegnelse for Bilag 1 Godkendelse Af Referat
    Indholdsfortegnelse for bilag 1 Godkendelse af referat ...............................................................................................................2 Bilag 1: Referat 281118.............................................................................................................2 2 Forsøg med karakterfri hverdage, feedback og alternative evalueringsformer....6 Bilag 1: Beslutningsmemo rådmandsmøde 5_ december 2018 .................................6 Bilag 2: Bilag 1 Proces og tidsplan.......................................................................................11 Bilag 3: Bilag 2 Program for temadag ................................................................................15 Bilag 4: Bilag 3 Tilbud fra VIA Følgeforskning.................................................................20 3 Skole OL – status og fremtid (OKJ).....................................................................................26 Bilag 1: Beslutningsmemo Skole OL ...................................................................................26 Bilag 2: Bilag 1 Skole OL .........................................................................................................31 4 Skolestatistikker 2018 (HP)....................................................................................................33 Bilag 1: Beslutningsmemo ......................................................................................................33 Bilag 2: Skolestatistikker 2018 .............................................................................................36
    [Show full text]
  • Branding of Aarhus 2015 - 2018 Local Action Plan Aarhus, March 2015
    Branding of Aarhus 2015 - 2018 Local Action Plan Aarhus, March 2015 Innovative place-brand management _Aarhus With a population of 320,000, Aarhus Approximately 20 per cent of all is Denmark’s second largest city and trips in Aarhus are made by bike and the fastest growing in the country. In the city is working hard to support the past 10 years, the city has received healthy lifestyles and protect the en- 15,000 new residents and created vironment. The city aims to be CO2 20,000 new jobs, the majority within neutral by 2030. the knowledge, service and innovation industries. The greater Aarhus area is organised into Business Region Aarhus to coor- A strong university – in the top 100 dinate the synergies between the City of the world’s 17,000 universities – of Aarhus and the surrounding 11 makes Aarhus a driver for growth municipalities, with approximately for the entire region, with more than 2.1 million inhabitants. 50,000 students. The university, along with the waterfront and the so-called The City of Aarhus has extensive Latin Quarter, gives the city a young experience in promoting growth and vibrant feel. In 2017 Aarhus will through targeted investments and be the European Capital of Culture. work in close cooperation with the local business life, the university and other knowledge institutions. Internationalise with Aarhus 2015 Authors: Line Gerstrand Knive, [email protected], Stinne Bille, [email protected], Mayor’s Department City of Aarhus Graphic design and layout: Stine Sandahl, www.sandahls.net City branding toolbox: www.citybrandaarhus.dk All reproduction must be approved beforehand.
    [Show full text]
  • Aarhus — September 2017
    THE — UNLIMITED — EDITION ISSUE VI — AArhus — SEPTEMBER 2017 Featuring: Gehl Architects, Institut for (X), Kaospilot, Stephen Willacy, Lacaton & Vassal, Aarhus School of Architecture, Issue VI Martin Thim, Smag à la Gellerup and more Aarhus Aarhus: The Perfect Storm of our local football team winning the The city expanded its horizons Martin Thim Danish championship. across all parameters and with that, built Founder, The Coal Bridge project, Like a perfect storm, so many up a new and more confident identity. and organiser, Creativity World Forum rare factors came together to create City growth is currently a tendency the wave that we have been riding on across the globe and, despite all our I have lived in Aarhus my whole life – be proud of. Aarhus was a stepping since then. Culturally, the new ARoS newfound confidence, not something 40 years so far, and over those four stone, merely a stop on the way towards Aarhus Art Museum and later MoMu we can take credit for in Aarhus. decades Aarhus has changed massively. bigger cities, bigger dreams and a better (Moesgaard Museum) and DOKK1 (public However, it is my hope that Aarhus For the better, I might add. life somewhere else. library and culture centre) came to will embrace this trajectory and use Not so long ago, Aarhus was a But ten years ago, something town. Architecturally, the development it to make all its citizens richer – not in village, both physically and mentally. started to change. Our city grew proud of a whole new neighbourhood on terms of money, but in terms of passing We had a small and provincial city – grew balls – and started believing the old industrial harbour began, on a smarter, wiser and better city to centre, a university and Den Gamle By and investing in itself with bigger and entrepreneurially, a strong start- forthcoming generations.
    [Show full text]
  • 3 Year Enterprising Leadership Programme
    3 YEAR ENTERPRISING LEADERSHIP PROGRAMME CURRICULUM 2016 V. 3.2 CURRICULUM FOR ENTERPRISING LEADERSHIP 3-YEAR FULL-TIME PROGRAMME 1) INTRODUCTION .............................................................................................................................. 3 2) OPENING REGULATIONS ........................................................................................................... 5 3) KAOSPILOT ....................................................................................................................................... 5 4) PROFESSION ................................................................................................................................... 6 5) PROGRAMME ................................................................................................................................... 7 5.1) PROGRAMME MISSION ......................................................................................................... 7 5.2) THE PRACTICE OF ENTERPRISING LEADERSHIP ........................................................ 7 5.3) THE DOMAINS ........................................................................................................................ 9 5.4) PROGRAMME LEARNING OUTCOMES ........................................................................ 10 6. PLATFORM ........................................................................................................................................ 11 6.1) ENTERPRISING LEADERSHIP PRACTICE FRAMEWORK ..........................................
    [Show full text]
  • 3EP European Entrepreneurship Educators Project: Evaluation 2 CONTENTS
    3EP European Entrepreneurship Educators Project: Evaluation 2 CONTENTS Introduction to 3EP 4 Objectives of 3EP 5 Evaluation Approach 7 Impact 9 Professional experience of delegates 11 Background organisational information 13 Expectations and expressed learning outcomes 14 Intention and desirability to teach entrepreneurship 15 Satisfaction survey: implementation of the Academy 16 Evening programme of activities 17 Direct learning results 19 Summary of 3EP participant views 20 Strategic panel member views 22 Report produced by: Tim Challis, Dr David Wilkinson (March 2013) Photography credit: Academy participants, 2011-2012. 3 INTRODUCTION TO 3EP The European Entrepreneurship Educators Project (3EP) The partners was funded through the European Union’s Competitive National Centre for Entrepreneurship in Education and Innovation Framework (EU CIP) Programme; an (NCEE), United Kingdom initiative designed to support innovation activities, The National Centre for Entrepreneurship in Education provide better access to finance and deliver business was formed in 2004 (as the National Council for Graduate support services in the EU regions between 2009 and Entrepreneurship - the contracting entity for this project) 2012. as a key agent for change in four areas of enterprise and higher education. These were to: The 3EP vision was to support the creation of a higher education sector across Europe capable of developing • Lead long term cultural change in our universities enterprising and entrepreneurial students, graduates • Shape the institutional environment for enterprise and staff. 3EP was developed by four higher-education and entrepreneurship, and embed good practice partners in Finland, Denmark, Croatia and the UK as • Increase the number of graduate businesses a three year project with a view to developing and • Inform regional and national policies that affect delivering entrepreneurship annual summer academies enterprise.
    [Show full text]
  • B U S in Es S
    PUBLIC BUSINESS SERVICE POLITICS EDUCATION RESEARCH HOME CULTURE Insight& Influence Talentville of Tomorrow “Talentville is a place where creative people cluster. A community Insight& Insight& Influence Influence where growth and prosperity are driven by productive and talented Talentville of Tomorrow Talentville of Tomorrow people. Talentville is an inspiring community, one that embraces new ideas, new cultures and, not least, new residents. It is multicultural and multifaceted. Talentville is an achievable vision for the future - Talentville is the city at the end of the journey.” POLITICS 6 BUSINESS 8 Advisory Board, International Community Insight& Insight& Influence Influence Talentville of Tomorrow Talentville of Tomorrow PUBLIC SERVICE 14 EDUCATION 18 Insight& Insight& Influence Influence Talentville of Tomorrow Talentville of Tomorrow CULTURE 24 RESEARCH 22 Insight& Influence Talentville of Tomorrow HOME 26 Insight& Influence Talentville of Tomorrow NEXT STOP 28 On the Road to International Community Lighting the way Tiny Maerschalk Spouse Project Manager, International Community Public service “Involvement of local institutions is necessary InterCom, for internationals and businesses employment The recipe for success in dealing Talentville to assure sustainability in our work. Interna- alike. Behind the scenes however, a lot more Social and professional fast and flexible with global talent includes partner- ships, pragmatism and best practice tional Community has neither the financial is going on and the visibility and demand Network solutions. resources nor the physical facilities to lift for International Community’s services are What does it take for a city, a region In this magazine, we will share our experi- In short, Talentville is the city at the end of the Talent this task alone.
    [Show full text]
  • Skoler Tilmeldt Uge Sex 2019
    Skoler tilmeldt Uge Sex 2019 Kommune Skole/Institution Albertslund Kommune Albertslund Lille Skole Albertslund Ungecenter Brøndagerskolen, Helhedstilbudet Egelundskolen Herstedlund Skole Herstedvester Skole Herstedøster Skole Allerød Kommune Allerød Privatskole Blovstrød Skole Kratbjergskolen afd. Engholm Kratbjergskolen afd. Ravnsholt Lillevang Skole Lynge Skole Maglebjergskolen Assens Kommune Assens Ungdomsskole, hovedafdelingen i Glamsbjerg Assensskolen Brylle Skole Ebberup Skole Frøbjerg-Orte Friskole Glamsbjerg Fri- og Efterskole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Heldagsskolen Lærkeskolen Hårby Skole Køng Idrætsfriskole Pilehaveskolen Salbrovadskolen Tallerupskolen Tommerup Efterskole Tommerup Skole Verninge Skole Vestfyns Efterskole Vissenbjerg Skole Aarupskolen Ballerup Kommune Ballerup Ny Skole Baltorpskolen Hareskovens Lilleskole Hedegårdsskolen Kasperskolen Måløvhøj Skole NEXT Uddannelse København, Ballerup Ordblindeinstituttet Skovlunde Skole Skovvejens Skole Specialisterne Thomasskolen Billund Kommune 10. klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Behandlingsskolerne Billund ApS BillundSkolen Filskov Friskole Grindsted Privatskole Grindsted Vestre Skole Hejnsvig Skole Lynghedeskolen Lynghedeskolen, afdeling Søndre Produktionsskolen Sdr Omme Skole The International School of Billund Vorbasse Skole Bornholms Regionskommune Bornholms Efterskole Bornholms Frie Idrætsskole Davidskolen Friskolen Østerlars Hans Rømer Skolen Heldagsskolen Kildebakken Kommunikationscentret Kongeskærskolen Paradisbakkeskolen Peterskolen,
    [Show full text]
  • Bilag 1 C Selvejende Institutioner Med Driftsoverenskomst Med
    Bilag 1 c Den Selvejende Designhøjskole Selvejende institutioner Plejeboliginstitution "Røde Djurslands Folkehøjskole, med driftsoverenskomst Kors Plejeboliger, Råmosegaard med kommune eller Holbækvej, Sorø" Egmont Højskolen region: Den Selvejende Egå Ungdomshøjskole Hospice Sydfyn Plejeboliginstitution "Røde Engelsholm Højskole Kors Hjemmet, Sorø" Gerlev Idrætshøjskole Behandlingshjemmet Den Selvejende Grundtvigs Højskole Østerskoven Ældreboliginstitution "Røde Frederiksborg Kors Husene, Sorø" Gymnastik- og Kamillianergårdens Hospice Selvejende institutioner Idrætshøjskolen ved Viborg Hospice Vendsyssel under ministerområder: Gymnastikhøjskolen i Filadelfia Erhvervs- og Ollerup Hospicegården Filadelfia Vækstministeriet: Hadsten Højskole Hospice Sjælland Visit Denmark Højskolen for Svanevig Hospice Fiskeriets Arbejdsmiljøråd bevidsthedsudvikling i Sclerosehospitalet i Haslev Søfartens Arbejdsmiljøråd Rørvig Lægevagten i Region Handelsflådens Velfærdsråd Højskolen Marielyst - for Sjælland aktive seniorer Anker Fjord Hospice Krigsforsikringsinstituttet for Højskolen Kalø Hospice Djursland skibe Højskolen Skærgården Hospice Limfjord Forsvarsministeriet: Højskolen Snoghøj Hospice Søholm Højskolen Østersøen SANO Beredskabsforbundet Idrætshøjskolen Bosei Fødevareministriet: Idrætshøjskolen i Rehabiliteringscenter for Sønderborg Muskelsvind Mælkeudvalget Idrætshøjskolen i Århus Kulturministeriet: ISI Idrætshøjskole Sclerosehospitalerne i Ry og Anti Doping Danmark Jyderup Højskole Haslev Lokale og Anlægsfonden Kolding Internationale Vejlefjord
    [Show full text]