Fritidsliv Nr

SLAGELSE NU ONLINE-MAGASIN OM DET GODE LIV I SLAGELSE KOMMUNE Løb - fra motionister til verdenselite Slagelse Naturskole - ud i det fri Lokalråd får tingene til at ske TEMA: Foreningslivet - alle kan være med FRITIDSLIV NR. 2 | 2014 Hele byens spisested Når vi gik hjem fra arbejde i gamle dage, så havde vi fri. Sådan er det - her mødes Slagelse ikke længere for mange af os. Fritid og arbejdstid flyder sammen, og 04 det at tage computeren frem for at arbejde en søndag aften er blevet almindeligt. Det betyder ikke, at fritid ikke betyder noget for os mere. Tværtimod til- lægger vi stadig vores fritid stor værdi. Det er stadig det tidspunkt, hvor vi har tid til at lave det, vi har lyst til. Men når grænserne mellem arbejde og fritid begynder at flyde ud, så vil vi ikke længere lade os styre af faste Alle kan være med i foreningslivet træningstider og aftenskolernes faste skemaer. Vi vil selv bestemme, og - og opdage helt nye talenter 10 LEDER: Professor og centerleder Bjarne Ibsen Professor og centerleder LEDER: vi vil selv styre, hvornår vi skal dyrke vores interesser. Nogen har udlagt det på den måde, at vi er blevet mere individuelle og ikke vægter fællesskabet lige så højt som tidligere. Det er nu ikke rigtigt. I stedet er det kollektivet, som udfolder sig på en Vi vil selv bestemme hvornår vi har fritid ny måde. Vi går ikke hen i foreningen for at møde mennesker med samme interesse. Vi går sam- Abdi har kurs mod verdenseliten men med vennerne ud for at dyrke vores interesse. Vi går i biografen - og har det lange ben foran 12 SLAGELSE.NU sammen, vi går til golf sammen, og hvis vi interesserer os for litteratur, så melder vi os ikke ind i aftenskolen. I stedet inviterer vi vennerne hjem Udgives af: Slagelse Kommune og diskuterer litteratur med dem. Redaktion: Slagelse Kommune Kort sagt udfolder vi vores fritid på en ny måde. Det sker ikke igennem Center for Plan og Erhvervsudvikling foreningerne i lige så høj grad som tidligere, selvom foreningerne stadig Tlf.: 58 57 90 92 står stærkt. Men det udfordrer både de traditionelle foreninger, og den [email protected] måde vi støtter fritidslivet på fra offentlig side. Fremover må vi se fritids- Når bølgen kalder Skribenter: livet som mere end bare det, der starter kl. 16, når der bliver stemplet - så svarer kommunens mange fritidssejlere 26 Lene Augustsen, CRELA Kommunikation ud på fabrikken eller kontoret. René Madsen, Slagelse Kommune Sabrina Spangsdorf, Slagelse Kommune Bjarne Ibsen Layout: Professor og centerleder Ole Lund Sørensen, Slagelse Kommune Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Ulla Otbo, Slagelse Kommune Syddansk Universitet Foto og illustrationer: Evan Hemmingsen, Evan Foto Colourbox Golf for alle Slagelse Kommune - og 63 huller at skyde efter 34 Plads til hygge Hvorfor hedder det? Schweizerpladsen fik sit navn efter silkebåndsvæver, Ingen, der har været forbi Slagelses torve på en schweizeren Adam Thoman, der havde sin ejendom på god sommerdag, skal kalde bymidten for kedelig. pladsen. Her er nemlig alle muligheder for at hygge, når man har fri - og det er både til hverdag og fest... hele året rundt. Schweizerpladsen Der var engang. Dengang havde Slagelse ry for at være kedelig, og bymidten var mest til gavn for bilerne. Sådan er er blevet hele byens det ikke længere. Med et langt sejt træk er det lykkedes at få trafikken ud af selve bymidten, og menneskerne tilbage i spiseplads gaderne og på torve og pladser. Schweizerpladsen danner rammen for hygge i Slagelse Det betyder, at der er skabt fine rammer for et godt byliv. Først og fremmest er der masser af steder, man kan gå i byen. På Gammel Torv holder natklubberne til, mens man Thomans byggeplads. Thomans byggeplads var brandtom- sen er blevet hele byens spiseplads, og jeg fornemmer, på Fisketorvet finder et par asisatiske spisesteder og en ’ga- ten af Adam Thomans ejendom. Ejendommen strakte sig at vi i fællesskab trækker mange til, også udefra! stropub’, der også har et stort udeserveringsområde. Inde noget længere ud på den nuværende Schweizerplads. Be- i hjørnet på Nytorv ligger en hyggelig café, på Rosengade byggelsen rundt om Schweizerpladsen er - med undtagelse Daniels brasserie, der i praksis er kombinationen af en ligger også en café og nogle spisesteder. Der er dog ingen af Sydbanks nye bygning - fra tiden 1878 til 1930. Pladsen god café og en restaurant, er nemlig ikke det eneste tvivl om, at Schweizerpladsen er det sted, der samler flest blev renoveret i 2004-05 og genindviet i september 2005. sted, man kan nyde livet i Slagelse bymidte. Alene på gæster på en god sommerdag. Schweizerpladsen findes der lige nu fem spisesteder, Daniel valgte Schweizerpladsen en sandwichbar, en juicebar og en slikbutik. Og de Schweizerpladsen er en stor, skrånende, trekantet plads, Da Daniel Fattoum åbnede sit ’Brasserie d’Vine’ på Schwei- har alle sammen mulighed for at kunne byde kun- der opstod som følge af en række brande i byen. I ”Bogen zerpladsen i Slagelse for fem år siden var det på grund af derne udenfor, på udeserveringsarealerne inde på om Slagelse” fra 1931 står: ”Sveitserpladsen, som nu er Sla- beliggenheden. pladsen og ude langs facaderne. gelse bys smukkeste plads, fremkom ved ildebranden den 22. september 1804, men det varede mange år, før man - Jeg flyttede min virksomhed fra Næstved til Slagelse, og - Vi bruger også pladsen, når vi holder fest i byen. fik den tanke, at der kunne skabes en plads, der ville virke lige fra starten kunne jeg se mulighederne i at ligge på en af Vi har haft fodbold på storskærm, koncerter, kul- forskønnende på byen”. Schweizerpladsen fik sit navn efter byens store pladser, fortæller Daniel. turnat, festuge og meget andet. Så er pladsen silkebåndsvæver Adam Thoman, der var schweizer. Efter helt fyldt, og Slagelse viser sig fra sin allerbedste branden i 1804 besluttede bygningskommissionen at re- - Her er et godt miljø, og fordi vi er så mange restauratører side, slutter Daniel. gulere Nyeports plads, Nyeportsstræde, Rosenstræde og omkring pladsen, opnår vi en god synergi. Schweizerplad- Restauratør, Daniel Fattoum, foran sit brasserie 04-054-5 Musholm Bugt Feriecenter Fra det store vinduesparti i pejsestuen kan man se Storebælts bølger og de store grønne områder med de mange vandrestier som bugter sig i landskabet. Ud over den skønne udsigt er der dog én ting mere, der adskiller udendørsarealerne på Musholm Bugt Feriecenter fra så mange andre - vandresti- erne er så brede og jævne, at der uden problemer kan komme en el-stol rundt. I 15 år har Musholm Bugt Feriecenter fokuseret på at give fysiske rammer, som Musholm Bugt Feriecenter kan. Hele fe- - Vi er ved at få sat alle lejlighederne mennesker med fysiske handicaps gode oplevelser. Gæ- riecenteret er indrettet så el-stole uden besvær kan bevæge i stand, og nu skal vi i gang med at ud- sterne kommer både fra Danmark og udlandet. Nogle har sig frit. Fællesarealerne er let tilgængelige og lejlighederne vide. Vi bygger en multihal med blandt brug for de særlige rammer, som Musholm Bugt Feriecen- rummer alt relevant hjælpeudstyr i form af senge, lifte, ba- andet klatrevæg og svævebane, som na- ter kan tilbyde, men stedet bliver også benyttet af pårø- defaciliteter med mere. turligvis også kan benyttes af bevægel- rende og ledsagere. seshæmmede. Derudover bliver der 24 - Vores gæster kommer her med mange forskellige formål. De små ting fylder ikke nye boliger og et industrikøkken, og det Det kan både være familieferie, konferencer, weekendkur- For Gitte Fyrkov er arbejdet i centret også af ganske særlig hele står klar den 11. juni 2015, forkla- ser, møder og meget andet. Nogle holder hele familiefester betydning. Hun er stolt af det, de kan tilbyde, og hun er glad rer en synligt stolt Gitte Fyrkov. her, fordi vi kan tilbyde nogle forhold, som ikke findes så for at faciliteterne kan gøre en forskel for mennesker med Ombygningen fører også et nyt navn mange andre steder, fortæller Centerleder Gitte Fyrkov. handicap. med sig: Musholm Ferie-, Sport- og Og der er ganske få steder i Danmark, som kan tilbyde de - Jeg har arbejdet mange år i hotelbranchen, og den er gene- konference. relt fyldt med glade mennesker, men den særlige livsglæde, - Med det nye navn vil vi gerne signa- Musholm Bugt Feriecenter som jeg bliver mødt med hver dag på det her sted, er helt lere, at vi har rigtig mange mulighe- utrolig. Her fylder de små ting ikke så meget – i stedet er det der. Vi rummer alle, og vi har virkelig oplevelser og samvær, det drejer sig om, fortæller hun. noget unikt at tilbyde. Derfor er vores slogan ”plads til forskelle”! Endnu mere plads til forskelle Musholm Bugt Feriecenter blev i 1998 etableret som en er- hvervsdrivende fond stiftet af Muskelsvindfonden. Feriecenteret er en succes, og det tætte samarbejde med Muskelsvindfonden har været med til at udvide kendskabet Læs mere her til stedet, hvilket blandt andet har betydet, at det står over- WWW for en stor udbygning. Centerleder, Gitte Fyrkov 06-07 Et tilgængeligt fristed – sådan betegner en lille familie fra Lun- deborg på Fyn Musholm Bugt Fe- riecenter. Deres yngste datter Jo- hanne har muskelsvind, og derfor har familien ofte besøgt feriecen- tret i forbindelse med Muskelsvind- fondens arrangementer. Her kan vi slappe helt af Du drømmer ikke om, hvor mange el-stole, der er plads til, Musholm er tryghed fortæller Jan Hansen. Familien, der er bosiddende i det Sydfynske, er i hvert fald Sammen med Stinne Gommesen har han børnene Johan- enig om, at Musholm Bugt Feriecenter giver dem nogle unik- ne på seks år og Emma på syv år. Johanne har i fem år haft ke muligheder og bekendtskaber, som de sætter stor pris på.

Load more