Forslag Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Retningslinjer

1. Byudvikling og sommerhusområder

- Udlæg af arealer i byzone og sommerhusområder 3

2. Områder til forskellige byformål

- Boliger 10

- Erhverv og offentlige formål 17

3. Detailhandel

- Detailhandel 24

4. Trafik

- De regionale forbindelser 31

- Den kollektive transport i øvrigt 33

- Kommunale veje og stier m.v. 35

- Havne 39

- Lystbådehavne 42

- Flyvepladser 44

5. Tekniske anlæg

- Vindmøller 47

- Kraftværker varme/el 58

- Regionale ledningsanlæg 60

- Affald 68

6. VVM-anlæg 71

- VVM-anlæg 72

7. Miljø og Landbrug

- Støjfølsomme anlæg 76

- Genanvendelse af restprodukter 84

- Forurenet jord 88

- Vandløb 96

- Lavbundsarealer 106

- Søer 109

- Kystvande 114

- Landbrug 118

- Særlige værdifulde landbrugsområder 122

8. Arealer til fritidsformål 126

- Besøgsområder 127

- Kolonihaver 132

- Vandrerhjem 134

- Naturskoler 136

- Hoteller 139

- Campingpladser 144

- Golfbaner 149

- Regionale stier 152

- Parker 155

- Støjende fritidsanlæg 160

- Forlystelsesanlæg 162

- Landboturisme 166

9. Landområder 167

- Jordbrugsområder 170

- Landskabsområder 172

- Beskyttelsesområder 175

- Større uforstyrrede landskaber 178

- Kystnærhedszone A+B 180

10. Kulturhistorie 187

- Kulturmiljøer 188

- Kirkeomgivelser 197 - Arkitektur og bydesign 201

11. Byggeri og anlæg i landzone

- Byggeri og anlæg i landzone 205

12. Natur 214

- Naturbeskyttelse 215

- Skovrejsning 220

- Spredningskorridorer 227

- Internationale naturbeskyttelsesområder 230

- Geologiske bevaringsværdier 234

13. Øvrige interesser 239

- Varmeforsyning 240

- Spildevandsplan 243

- Vandforsyning 246

- Vandindvinding 250

- Grundvandsbeskyttelse 255

- Råstofområder 260

1/263 2/263 Forslag til kommuneplan Udlæg af arealer i byzone og 2009−2020 Slagelse sommerhusområder Kommune

Bymønster − herunder udlægning af arealer til byzone og sommerhusområder −Kommunens nye kompetence til at afgrænse arealer til byzone og sommerhusområde bruges her til at inddrage andre arealer til byvækst og sommerhusområder. I videnssamfundet spiller byerne en hovedrolle. Det fremgår af Landsplanredegørelsen fra 2006, at hvis Danmark skal styrke sin globale position, må vi styrke byerne, for at klare sig i europæisk sammenhæng. Landsplanredegørelsen illustrerer, at globaliseringen stiller krav om, at der skal skabes stærke byregioner til gavn for hele landet. Et pejlemærke for den kommende kommuneplanlægning er, at der skal være forskel på land og by. Ingen skal være i tvivl om, hvor byen slutter og det åbne land begynder. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. Afgrænsningen af areal til byvækst og sommerhusområder sker efter en afvejning af de øvrige interesser, der er i det åbne land. Desuden lægges der vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i infrastruktur, f.eks. trafik− og serviceforsyning.

Landskabet uden om byerne har stor betydning for byens kvalitet, og hvis det planlægges ind mod byerne, er det med til at sætte rammer for byvæksten. Det er vigtigt, at sommerhusområderne bevarer deres særlige præg af sommerhusområder og ikke udvikler sig i retning af parcelhusområder.

Mål

Byrådet vil:

• Udvikle Slagelse Kommune til at udnytte sin specielle beliggenhed på Vestsjælland til fortsat at styrke den stærke byregion, de eksisterende købstæders og et hundrede landsbyer til en fremtidig udvikling, hvor der specielt vil blive lagt vægt på de enkelte byers og landsbyers stærke sider. • Fremme befolkningstilvæksten, som således skal udvikles over hele kommunen, så der indenfor planperioden vil være ca. 80.000 indbyggere i Slagelse Kommune. • Slagelse byområde skal udvikles specielt med henblik på uddannelse, administration og centerdannelse. • Korsør byområdet skal udvikles specielt med henblik på bosætning samt maritim udvikling. • Skælskør byområde skal udvikles specielt med henblik på udvikling indenfor kultur, turisme og wellnes.

3/263 • Landsbyerne skal udvikles med henblik på bosætning – stor eller lille – afhængig af de enkelte landsbyers struktur og placering.

Retningslinjer

1.

I Slagelse byområde skal de eksisterende byområder suppleres med nye byzoneområder, som inddrages fra landzone til byzone ved henholdsvis: a. Slagelse Nørremark til boligområde b. Idagårdsområdet til erhvervsområde c. Skovsøområdet til idrætsområde – området fastholdes i landzone Arealerne skal inddrages i takt med behovet for byzoneudlæg gennem lokalplanlægning.

2.

I Korsør byområde skal allerede udlagte byområder fortsat udvikles med henblik boliganvendelse.

4/263 Det drejer specielt om: a. Halsskov færgehavnområde b. Lilleøbakken c. Pierne d. Højbjerg (nyt udlagt boligområde)

Herudover skal allerede udlagte erhvervsområder udvikles i takt med efterspørgslen.

Der vil ikke i den første planperiode være behov for at inddrage nyt landzoneareal til byzone areal i Korsørområdet, udover Højbjerg.

3.

I Skælskørområdet skal allerede udlagte byområder fortsat udvikles til bolig− og erhvervsformål.

Det drejer specielt om følgende: a. Areal ved Skælskør Lystskov b. Areal ved den gamle Skælskør Højskole c. Areal nord for Eggeslevmagle skole d. Areal ved Møllebakken − nord (nyt udlagt boligområde)

Herudover skal allerede udlagte arealer ved eksisterende erhvervsområder fortsat udvikles i takt med efterspørgslen.

Der vil ikke i den første planperiode være behov for at inddrage nyt areal fra landzone til byzone i Skælskør byområde, udover Møllebakken − nord.

4.

I landsbyerne skal allerede udlagte byområder udvikles til boligområder i takt med efterspørgslen. Der vil alene i Slots Bjergby, Kr. Stillinge og Bisserup være behov for mindre overførsel af areal fra landzone til byzone.

Som hovedregel skal der i alle afgrænsede landsbyer være mulighed for beskedne huludfyldninger og lign., jf. den almindelige

5/263 zonelovsadministration, når ikke væsentlige interesser tilsidesættes.

5.

Ud over allerede udlagte ikke bebyggede sommerhusområder, vil der kun i begrænset omfang, gennem landsplandirektiv blive forsøgt udlagt et mindre sommrhusområde på Agersø og to på Omø.

Redegørelse

I Slagelse Kommunes hovedstruktur hedder det:

"Vi vil styrke de stærke sider i kommunen"

Takket være en gunstig fysisk struktur og en aktiv indsats, gennem et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv, har Slagelse Kommune fortløbende arbejdet på at udvikle Slagelse Kommunes stærke sider. Det gælder både i forhold til de 3 købstæder – Slagelse, Korsør og Skælskør og i landområdet med de et hundrede landsbyer samt i de attraktive rekreative områder, herunder sommerhusområderne. Det er Byrådets klare mål at fortsætte og øge indsatsen omkring de fortrin, kommune allerede har i disse områder.”

Slagelse

I Slagelseområdet er der en restrummelighed på ca. 800 boligenheder til åben/ lav og tæt/ lav og etageboligbebyggelse og en restrummelighed på ca. 128 ha. til erhvervsformål.

Kommuneplanen foreslår et større areal på Slagelse Nørremark udlagt til byzone i sammenhæng med det allerede udlagte areal nord for Valmuevej.

Herudover foreslår kommuneplanen et større erhvervsareal mellem de allerede udlagte arealer mellem ”Slipset” og Marsk Stig udlagt på Idagårds areal.

Endelig foreslår kommuneplanen, som følge af sygehusudvidelsen på idrætsarealerne, et nyt større idrætsområde udlagt i Skovsøområdet i nær kontakt til golfbaneområdet. Arealet forbliver i landzone.

Der er allerede større ubebyggede byzonearealer i både Korsør og Skælskør området, hvorfor kommuneplanen ikke indeholder forslag til yderligere byzoneudlæg i disse byer.

6/263 Korsør

Restrummeligheden for Korsør er ca. 1100 boligenheder, overvejende til etageboligbebyggelse og ca. 18 ha. for erhvervsudvikling. Disse udlæg skønnes tilstrækkelige.

Skælskør

Restrummeligheden i Skælskør er ca. 530 boligenheder, overvejende til åben / lav og tæt/ lav og med en restrummelighed for erhvervsformål på ca. 94 ha. Disse restrummeligheder skønnes for Skælskør at være tilstrækkelige i planperioden.

Tilsvarende for de større landsbyer, hvor der alene er foreslået mindre byzoneudlæg i landsbyerne Slots Bjergby, Kr. Stillinge og Bisserup.

Restrummeligheden i de 10 større landsbyer er udregnet til følgende:

Vemmelev med ca. 490 boligenheder, fortrinsvis til åben/ lav og tæt/ lav. Herudover er der 55 ha. til erhvervsformål.

Dalmose med 48 boligenheder, fortrinsvis til åben/ lav og tæt/ lav. Herudover er der 24 ha. til erhvervsformål.

Kr. Stillinge har ingen restrummelighed til boliger og ca. 5,5 ha. til erhvervsformål. Der er i Kr. Stillinge regnet med mindre boligudlæg i kontakt til de eksisterende områder.

Boeslunde med 48 boligenheder, fortrinsvis åben/ lav og tæt/ lav og ca. 790 m2 til erhvervsformål.

Slots Bjergby med 150 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav. Der er regnet med et nyt udlæg boliger i kontakt med de eksisterende områder.

Flakkebjerg med 100 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav boligbebyggelse.

Svenstrup/ Frølunde (Hesselbjerg) med ca. 100 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav.

Bisserup med 100 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav. Der er regnet med et mindre boligudlæg vest for det eksisterende udlagte

7/263 område.

Havrebjerg – der er ikke regnet med nyt byudlæg.

Sørbymagle med 250 boligenheder alene til åben og tæt/lav boligbebyggelse.

Landsbyerne i øvrigt

Der er i alt 100 landsbyer. Heraf er 77 afgrænset. Af de 77 er der i de 50 af landsbyerne umiddelbart mulighed for mindre udbygning, udflytning og lignende.

Herudover vil der også være mulighed i de resterende afgrænsede landsbyer, på baggrund af en konkret ansøgning, at gennemføre en mindre boligbebyggelse på baggrund af en zoneansøgning.

8/263 9/263 Forslag til kommuneplan Boliger 2009−2020 Slagelse Kommune Beliggenhed af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, beliggenhed af offentlige institutioner til serviceformål, byomdannelsesområder m.v. Kommunen har, indtil kommunalreformen, som hovedregel haft ansvaret for planlægningen indenfor byzonen, mens amterne har haft begrænset kompetence til at planlægge for arealanvendelsen i byzonen. De har f.eks. planlagt for større offentlige institutioner, større trafikanlæg og større teknisk anlæg. Kommunen har nu den fulde planlægningskompetance i byzonen.

Bypolitik er for alvor kommet i fokus i mange kommuner. Et effektivt og spændende bymiljø har stor betydning for det erhvervsmæssige potentiale og muligheder for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft.

Planlægning af arealanvendelsen i byerne skaber og bevarer kvaliteten i vores byområder. En hensigtsmæssig placering af forskellige funktioner er med til at sikre funktionelle byer. I dag sætter bypolitikken fokus på forbedring af ældre byområder og byernes fysiske og arkitektoniske rum. Væksten i videnserhvervene og serviceerhvervene giver gode muligheder for byomdannelser og blandede funktioner i samme bykvarterer.

Mål

Byrådet vil:

• Sikre at bosætning og erhvervsplaceringerne understøtter hinanden. • Skabe attraktive nye boligområder, både for tæt/lav, åben lav og etageboligbebyggelse. • Fastholde og udvikle eksisterende byområder gennem byfornyelse og boligforbedring. • Animerer til forskellige former for ejerstruktur, henholdsvis ejer, lejer, andel m.v.

10/263 Retningslinjer

1. Rækkefølgeplanen tidsfølge skal respekteres. 2. Der udlægges nye arealer til boligformål (arealer som overføres fra landzone til byzone) i følgende områder: Slagelse Nørremark øst for Holbækvej − Bakkevej nord, Slotsbjergby, Bisserup og Kr. Stillinge 3. Byudvikling kan kun finde sted i byområder. Areal til byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzoner og tages i brug indefra. 4. Byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder muligheder for kollektiv trafikbetjening. 5. Eksisterende byzoneareal skal søges anvendt, før nye arealer inddrages til byzone, specielt f.s.v. angår Slagelse Nørremark. 6. Byudvikling samt placering af trafik− og forsyningsanlæg og lign. bør ikke ske på arealer af høj naturmæssig, landskabelige eller rekreativ værdi, d.v.s. i beskyttelsesområder, landskabsområder og besøgsområder. 7. Arealudlæg skal foretages på baggrund af analyse af natur, landskab, arkæologi, kulturhistorie, miljø, biologi, rekreative værdier, grundvands− samt jordbrugsinteresser. 8. Nye boliger kan som hovedregel opføres i byområder, lokalplanlagte landsbyer og afgrænsede landsbyer. 9. Udnyttelse af overfladevand skal indgå som et rekreativt element i byudviklingsområderne, til gavn for natur, klima og mennesker. 10. Der skal ved nye boligområder sikres tilstrækkelige skole− og daginstitutionskapacitet.

11/263 11. Behov for at motionsoaser samt kultur− og fritidsanlæg skal tilpasses befolkningsudviklingen. 12. Der skal sikres kapacitet til det voksende behov for ældreomsorg.

Redegørelse

Befolkningsudvikling − se redegørelse

Rækkefølgebestemmelse

Lokalplan Antal Boligområder 2010− 2013 2014− 2021 Zonestatus Slagelse − Byzone/landzone 250 Valmuevej syd x x − Byzone/landzone 250 Valmuevej nord x x**

− x x** Landzone 400 Bakkevej / nord*

− Frederiksminde x x** Byzone 100 − Byzone 200 Baneby II x x x x** Korsør + Byzone 400 Halsskov Havn x x x x + Byzone 200 Strandvejen/Pierne x x x + Byzone 100 Lilleøbakken x x x − Byzone 150 Teilmanns Allé x x** (+) Byzone 250 Banegårdsbyen x x** − Byzone Troldhøj/motorvejsparken x (+) Landzone 10 Højbjerg x Skælskør − Landzone 80 Krukkenborg x x − Landzone 50 Galbuegård x x** − 25 Trestensgården x x** (+) 150 Gudborgvænget m.fl. x x − Landzone 50 Møllebakken − nord x x

12/263 Store landsbyer − Landzone 350 Vemmelev x x − Landzone 150 Forlev x x − Landzone 25 Boeslunde x x − Landzone 100 Bisserup* x x − Landzone 50 Dalmose x − Landzone 25 Kr. Stillinge* x x Slots − Landzone 150 x x x Bjergby−Præstemarken − Landzone 200 Slots Bjergby−Sydøst* x x** − Landzone 250 Sørbymagle x x − Landzone 100 Flakkebjerg x x − Landzone 100 Svenstrup/Frølunde x x Havrebjerg

* Nyt byzoneareal

**Boligbyggeri fortsætter ud over perioden

Nye boligområder

Slagelse Nørremark.

Området tænkes indrettet både for arealet vest for Holbækvej, som i mange år har været udlagt til boligformål, samt på arealet øst for Holbækvej, som med denne kommuneplan søges bidraget til nyt boligformål.

Området er i væsentligt omfang ejet af Slagelse Kommune. Der skal ved planlægningen udarbejdes en helhedsplan for hele området med udgangspunkt i nedennævnte:

Der skal tages videst muligt hensyn til terrænforholdene, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk, gennem brede grønne kiler med mange træer og store grønne lunde.

Områdets landskabelige udtryk med de mange bakker bevaret i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn.

I forbindelse med detailplanlægningen af området skal der tages særskilte hensyn til:

13/263 Eksisterende landskabelige træk Beskyttelsesdiger Eksisterende vandhuler og småbiotoper

Disse elementer skal indgå i områdets grønne struktur.

Området kan anvendes til både åben/ lav og tæt/ lav bebyggelse i blandet udstykning.

Udvidelse af området kræver indretning af infrastruktur, både f.s.v. angår vejbetjening og stier til og fra området.

Der skal gennemføres en hovedsti til det fremtidige idrætsområde i Skovsø.

Slots Bjergby

Området skal i planlægningen sammentænkes med de allerede udlagte, ikke bebyggede områder.

Der skal tages hensyn til terrænforhold, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler der følger et valgt princip.

Området landskabelige udtryk i forhold til bl.a. terræn og områdets kulturmiljø og kirkeindkik bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn og indkik til kirken gennem kulturmiljø respekteres.

I forbindelse med detailplanlægninger for området skal der tages særskilt hensyn til:

Kirkebyggelinjer i forhold til Slots Bjergby kirke Kirkeomgivelser i forhold til Slots Bjergby kirke Kulturmiljø − Slots Bjergby, historisk landsby Beskyttede diger Eksisterende § 3 områder − mose og vandhuller Eksisterende småbiotoper

De beskyttede diger, de eksisterende § 3 områder samt eksisterende småbiotoper skal bevares og indgå i områdets grønne struktur. Slots Bjergby kirke og kirkeomgivelsesområde skal indtænkes i forhold til at bevare det vigtige indkik til kirken. Kirkemiljøet skal respekteres, således at der etableres en klar adskillelse mellem dette og de nye boligområder, f.eks. gennem en grøn struktur.

Området kan anvendes til åben/ lav og tæt/ lav boligbebyggelse i blandede udstykninger. Bebyggelse må ikke være højere end maks. 8 m over det enkelte grundareals højeste terræn.

14/263 Udnyttelse af området kræver en tilretning af infrastrukturen til og fra området.

Bisserup

Det nyt areal skal sammentænkes med det allerede udlagte og ikke bebyggede areal med henblik på en helhedsvurdering.

Der skal tages hensyn til terrænforholdene, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk, gennem brede grønne kiler, der følger et valgt princip.

Områdets landskabelige udtryk i forhold til bl.a. terræn bevares i forbindelse med bebyggelsen, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn og stopper, hvor terrænet "bliver lavt".

I forbindelse med detailplanlægning af området skal der tages særskilt hensyn til:

Diger Kulturmiljø Skovbyggelinje Eksisterende småbiotoper

De eksisterende diger og småbiotoper skal bevares og indgå i områdets grønne struktur. Kulturmiljøet skal respekteres, således at der etableres en klar adskillelse mellem dette og de nye boligområder, f.eks. gennem en grøn struktur.

Området kan anvendes til åben/ lav og tæt/ lav boligbebyggelse i blandet udstykninger.

Udnyttelsen af området kræver en tilretning af infrastrukturen til og fra området.

Kr. Stillinge

Området kan opfattes som en fortsættelse af den byudvikling, der i de senere år har fundet sted langs Støvlebækvej.

Der skal tages hensyn til terrænforholdene, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler, der følger det princip, der er påbegyndt på naboarealet mod nordøst.

Områdets landskabelige udtryk i forhold til bl.a. terræn og kirkeindkik bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn og indkik til kirken respekteres.

15/263 I forbindelse med detailplanlægningen af området skal der tages et særskilt hensyn til:

Kirkeomgivelserne i forhold til Kr. Stillinge kirke Fortidsminder Kystnærhedszone B Eksisterende småbiotoper

De eksisterende småbiotoper skal bevares og indgå i områdets grønne struktur. Kirken og kirkeomgivelsesområderne skal indtænkes i forhold til at bevare det vigtige indkik til kirken.

Området kan anvendes til åben/ lav og tæt/ lav boligbebyggelse i blandede udstykninger. Bebyggelsen må ikke være højere end maks. 8 m over det enkelte grundareals højeste terræn.

Udnyttelse af området kræver en tilretning af infrastrukturen til og fra området.

Højbjerg

Området omfatter en mindre afrunding af en eksisterende parcelhusbebyggelse. Der er allerede udarbejdet forslag til lokalplan.

Møllebakken Nord Skælskør vest

Området omfatter et mindre supplement til den eksisterende parcelhusbebyggelse omkring Højåsen. Området kan anvendes til både åben og tæt−lav boligbebyggelse. Området skal sammentænkes med den allerede værende parcelhusbebyggelse nord for området. I forbindelse med detailplanlægningen skal der tages særligt hensyn til:

• eksisterende landskabelige træk • forhold til nabobebyggelsen herunder specielt udsigtsforhold

16/263 Forslag til kommuneplan Erhverv og offentlige formål 2009−2020 Slagelse Kommune Kommunen har, indtil kommunalreformen, som hovedregel haft ansvaret for planlægningen indenfor byzonen, mens amterne har haft begrænset kompetence til at planlægge for arealanvendelsen i byzonen. De har f.eks. planlagt for større offentlige institutioner, større trafikanlæg og større teknisk anlæg. Kommunen har nu den fulde planlægningskompetance i byzonen.

Bypolitik er for alvor kommet i fokus i mange kommuner. Et effektivt og spændende bymiljø har stor betydning for det erhvervsmæssige potentiale og muligheder for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft.

Planlægning af arealanvendelsen i byerne skaber og bevarer kvaliteten i vores byområder. En hensigtsmæssig placering af forskellige funktioner er med til at sikre funktionelle byer. I dag sætter bypolitikken fokus på forbedring af ældre byområder og byernes fysiske og arkitektoniske rum. Væksten i videnserhvervene og serviceerhvervene giver gode muligheder for byomdannelser og blandede funktioner i samme bykvarterer.

Mål

Byrådet vil

• Udvikle nye attraktive erhvervsområder, sektoreret med henholdsvis mere eller mindre miljøbelastende erhvervsvirksomheder, service− og kontorvirksomheder m.v. • Sikre eksisterende erhvervsvirksomheders udviklingsmuligheder gennem hurtig sagsbehandling samt fleksibel planlægning. • Formulerer en robust og fremadrettet erhvervspolitik. kort

Retningslinjer

1. Rækkefølgeplanens tidsfølge skal følges. 2. Der søges, gennem planlægningen, skabt mulighed for etablering af nyt stort administrationscenter for offentlig og privat service hen over banearealet vest for Slagelse station. 3. Der søges skabt mulighed for blandet bolig− og erhvervsudvikling samt centeretablering på arealerne ved Teilmanns Alle i Korsør. 4. Der søges skabt mulighed for etablering af ny kulhavn, kuldepot og erhvervshavn ved Stigsnæs.

17/263 5. Der udlægges et større samlet areal til erhvervsformål syd for motorvejen på Idagårds arealer i Slagelse (arealerne overføres fra landzone til byzone). 6. Der udlægges et mindre areal til supplering af eksisterende erhvervsområde i Kr. Stillinge (arealet overføres fra landzone til byzone). 7. Virksomheder med mange arbejdspladser skal som udgangspunkt placeres i en af det 3 købstæder − Slagelse, Korsør eller Skælskør. 8. Nye fremstillingsvirksomheder kan som hovedregel kun etableres i byområderne henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør.

Redegørelse

Befolkningsudvikling − se redegørelse

Rækkefølgebestemmelse

Lokalplan Zonestatus Antal Erhvervsområder 2010− 2013 2014− 2021 Slagelse − Byzone Bakkevej x x − Byzone Kassebjerggård x x + Byzone Marsk Stig x x − Landzone Idagårdsarealerne* x x** Korsør 25 Byzone/landzone Erhvervsareal m.v. x x ha 75 (+) Byzone/landzone Vemmelev x x x x** ha Skælskør + Byzone Annebjerggård−1.etape x x − Landzone Annebjerggård−2.etape x x** *Nyt byzoneareal

** Erhvervsbyggeri fortsætter ud over perioden

Offentlige/rekreative formål

Slagelse sygehus

Der skal ved planlægning af området tages specielt hensyn til sammenhængen mellem Slagelse by, Anlægget og de tilbageværende

18/263 boldbaner på den ene side og Slagelse Lystskov og de store skovområder på den anden side, f.eks. gennem stiføringer, gangbro over motorvejen, beplantninger m.v.

Der skal tages hensyn til terrænforholdene, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler, der følger et valgt princip. Den grønne kile fra bymidten til Slagelse Lystskov skal indtænkes og enten bevares eller nytænkes.

Områdets landskabelige udtryk i forhold til bl.a. terræn bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn.

Området kan anvendes til offentligt serviceformål som sygehus, sundhedsaktiviteter, retspsykiatri og sikring og lign.

I forbindelse med detailplanlægningen af området skal der tages hensyn til:

Eksisterende grønt rekreativt område Vejbyggelinjer Eksisterende grøn struktur

Det eksisterende rekreative område skal bevares og indgå i områdets grønne struktur. Der etableres en klar adskillelse mellem dette område og de omkringliggende boligområder, f.eks. gennem en grøn struktur.

Udnyttelse af området kræver en tilretning af indfrastukturen til og fra området. Der skal tages hensyn til støjbelastningen fra de militære aktiviteter, motorvej og omfartsvej.

Slagelse Sportscenter.

Området udlægges til offentlige rekreative formål.

Området skal planlægges i sammenhæng med golfbaneområdet i en helhedsplan, gående fra vest mod øst efterhånden som behovet opstår.

Der skal tages hensyn til terrænforhold, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler, der følger et valgt princip.

Områdets landskabelige udtryk i forhold til bl.a. terræn og områdets økologiske forbindelse bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn og den økologiske forbindelse respekteres.

I forbindelse med detailplanlægning af området skal der tages særskilt hensyn til:

19/263 Kirkebyggelinje i forhold til Ottestrup kirke Kirkeomgivelser i forhold til Ottestrup kirke Økologiske forbindelser § 3 områder i form af vandhul m.v. Eksisterende småbiotoper

Den eksisterende økologiske forbindelse, de eksisterende § 3 områder og de eksisterende småbiotoper skal bevares og indgå i områdets grønne struktur. Kirken og kirkeomgivelsesområdet skal indtænkes i forhold til at bevare det vigtigste indkik til kirken.

Området kan anvendes til rekreativt formål, som f.eks. sportspladser, større sportsanlæg, publikumsfaciliteter m.v. Bebyggelsen indenfor kirkebyggelinjen må ikke være højere end maks. 8 m over det enkelte grundareals højeste terræn.

Udnyttelse af området kræver en tilretning af infrastrukturen til og fra området. Der skal tages hensyn til støjbelastningen fra motorvej samt vejbyggelinjer.

Nye erhvervsområder.

Idagårdsområdet i Slagelse

Området skal planlægges i sammenhæng med naboarealerne, både mod øst − Transportcentret og mod vest Marsk Stig området, som begge er lokalplanlagte.

Der skal tages hensyn til terrænforholdene, når området detailplanlægges. I forbindelse med detailplanlægningen zoneres området, således at der tages muligt hensyn til miljøfølsom anvendelser.

Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler, der følger et valgt princip.

Områdets landskabelige udtryk, i forhold til bl.a. terræn, bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn.

I forbindelse med detailplanlægning af området skal der tages særskilt hensyn til:

Kirkebyggelinjer i forhold til Antvorskov Kirke Kirkeomgivelser i forhold til Antvorskov Kirke Diger Skovbyggelinje § 3 områder i form af vandhul Eksisterende småbiotoper

20/263 Diger, det eksisterende § 3 område og eksisterende småbiotoper kan bevares og indgå i områdets grønne struktur. Kirken og kirkeomgivelserne skal indtænkes i forhold til at bevare det vigtigste indkik til kirken.

Udnyttelse af området kræver en tilretning af infrastrukturen til og fra området. Der skal tages hensyn til arealudlæg til omfartsvej mellem Skælskørvej og Næstvedvej.

Baneby II − Slagelse station

På området umiddelbart vest for Slagelse station, ved den gamle godsbanegård, indeholder kommuneplanen et forslag til et nyt 20 etagers administrationscenter for privat og offentlig erhverv.

Bebyggelsesplanen er tænkt som et bygningskompleks med 2 højhuse på henholdsvis nordsiden og sydsiden af hovedbanen samt nogle tværgående bygningskomplekser, som spænder hen over jernbanen.

Bygningskomplekset skal have direkte kontakt til perronerne på stationen, således at pendlere/ brugere af bygningen, via elevatorer, direkte kan få adgang til bygningens forskellige funktioner.

Bygningskomplekset er tænkt anvendt med centerfunktioner i bebyggelsens stueetage, med offentlige og private erhverv på bygningens mellemetager og med boliger på bygningens øverste etager, afhængig af de aktuelle behov.

Arealet er ejet af DSB og Slagelse Kommune vil, i et samspil med DSB via lokalplanlægning, søge at udvikle arealerne.

Kulhavn − Stigsnæs.

Skælskør Byråd har i lang periode søgt at udvikle området omkring Stigsnæs med henblik på etablering af en transit containerhavn − Baltic Gate.

Disse planer er midlertidig langt på hylden i forbindelse med et nyt havneprojekt − udvidelse af Dongs kulhavn med henblik på etablering af en egentlig transit kulhavn samt etablering af et stort kullager − 1000 x 300 x 25 m.

Hensigten er at indsejle kullene med dybdegående oceangående skibe for efterfølgende at udskibe kullene til lavbundede pramme, som kan sejle kullene til en række af Dongs andre kraftværker i Danmark og Nordtyskland.

I forbindelse med dette projekt undersøges muligheden for etablering af en ny erhvervshavn til erstatning af de små købstadshavne på Vestsjælland.

21/263 Center Teilmanns Allé − Korsør.

På de gamle havnearealer ved havnen, umiddelbart i tilknytning til Korsør bymidte, planlægges opført en centerbebyggelse med bebyggelse i op til 13 etager.

Bebyggelsen skal indeholde et butikscenter i stueetagen, omfattende bl.a. en stor dagligvarebutik.

På bebyggelsens øvrige etager er det tanken at indrette både kontorvirksomhed samt boliger, afhængig af det aktuelle behov.

22/263 23/263 Forslag til kommuneplan Detailhandel 2009−2020 Slagelse Kommune

Detailhandelsplanlægningen har til formål at fastholde og Nye regler på videreudvikle en velfungerende arbejdsdeling mellem byerne, detailhandelsområdet bymidterne og lokalcentrene. Med ændringen af lov om planlægning pr. 1. juli 2007 Attraktive og varierede butikstyper i bymidterne er vigtige for er der kommet nye regler opnåelse af vitale og levedygtige bymidter. Detailhandelen i for detailhandlen. Slagelse by konkurrerer mod hovedstadsområdet samt de øvrige Hovedintentionen med byer på det vestlige og sydlige Sjælland. I Korsør og Skælskør er lovændringen er at sikre, at de mindre butikker under pres, og det er her vigtigt, at der fortsat butikkerne i videst muligt kan eksistere butikker til områdets forsyning af udvalgsvarer og omfang placeres i byernes dagligvarer. midte, og at udvikling i Det er afgørende at indkøbsområderne i bymidterne er attraktive, bydels− og lokalcentre ikke og at de understøttes af andre publikumsrettede aktiviteter samt sker på bekostning af bosætning i bymidterne. bymidterne. Lovændringerne betyder blandt andet: at udviklingen skal ske i Mål bymidten, som afgrænses efter en statistisk metode: Byrådet vil: at kun byer over 20.000 indbyggere må udpege • Styrke kommunens detailhandelstruktur i hovedbyerne og i bydelscentre lokalcentrene. at kommunerne frit kan • Styrke bymidterne i hovedbyerne og lokalcentrene med planlægge for store butikker handelsfunktioner gennem en målrettet detailhandelstruktur. uden for bymidten til de pladskrævende varegrupper, der ikke hører hjemme i bymidten dvs.: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten− og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker har en anden karakter, end de øvrige pladskrævende. De passer bedre ind i bymidterne og kan bidrage til livet i bymidten. at butikker, der alene sælger køkkenelementer, omfattes ikke længere af definitionen "pladskrævende varegrupper" og kan derfor ikke placeres uden for

24/263 bymidterne at de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvare− og dagligvarebutikker opjusteres til hhv. 2.000 m2 og 3.500 m2 i bymidter og bydelscentre. at eksisterende aflastningscentre ikke kan udvides, og at der ikke kan udpeges nye.

ICP Detailahandelanalyse udarbejdet for Slagelse Kommune Planloven

Retningslinjer

1. Slagelse skal styrkes som handelscentrum i Vestsjælland indenfor dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varegrupper. 2. Detailhandelen i Korsør og Skælskør skal styrkes med handelsfunktioner, der dækker byernes daglige forsyning indenfor både dagligvarer og udvalgsvarer. 3. Lokalcentrene skal sikres adgang til dagligvarebutikker. 4. Detailhandelen i Slagelse by skal søges udbygget af butikcenter, indkøbsarkader, indkøbsgallerier m.m. indenfor, eller i direkte tilknytning til, bymidten. 5. Eksisterende bycenterafgrænsning i Slagelse skal fastholdes, med udbygning af centerfunktioner i tilknytning til banegårdsfunktionerne. 6. Eksisterende bycenterafgrænsning i Skælskør skal fastholdes. 7. Eksisterende bycenterafgrænsning i Korsør skal fastholdes, med hovedvægten på detailhandeludvikling i bydelen Korsør frem for Halsskov. 8. Fordelingen af detailhandel distribueres efter følgende regningslinier:

Slagelse

Centerformål 1.1C (1.1C1 − 1.1C28) , (Inkl. City 3 og Vestsjællandscenteret; samt samlede bymidte og tilknyttede centerområder), dagligvarer og udvalgsvarer. For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan

25/263 regulere omfang og butiksstørrelse nærmere).

Centerformål, 1.4C1, (BILKA), dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varegrupper. For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan regulere omfang og butiksstørrelse nærmere).

Centerformål, 1.4C4, (Kinavej/Japanvej), dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varegrupper. For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan regulere omfang og butiksstørrelse nærmere).

Centerformål, 1.3C1, 1.3C2, 1.3C3, 1.3C4, 1.3C5, 1.4C6, 1.5C1, 1.5C2. For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan regulere omfang og butiksstørrelse nærmere).

Boligområder 1.2B (1.2B1 − 1.2B27), 1.3B (1.3B1 − 1.3B21), 1.4B (1.4B1 − 1.4B21) og 1.5B (1.5B1 − 1.5B21). For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan regulere omfang og butiksstørrelse nærmere). Etablering af butikker i boligområder skal etableres således at der ikke

Korsør

Centerformål 2.1C (2.1C1 − 2.1C3), 2.3C (2.3C1 − 2.3C5), (samlede bymidte og tilknyttede centerområder), dagligvarer og udvalgsvarer. For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan regulere omfang og butiksstørrelse nærmere).

Skælskør

Centerformål 3.1C, (samlede bymidte og tilknyttede centerområder), dagligvarer og udvalgsvarer. For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan regulere omfang og butiksstørrelse nærmere).

Lokalcentre

26/263 Detailhandel med Dagligvarer. For maksimale butiksstørrelser gælder planlovens bestemmelser. (Lokalplan kan regulere omfang og butiksstørrelse nærmere).

Lokalcentrene omfatter:

Bisserup

Boeslunde

Dalmose

Havrebjerg

Kirke Stillinge

Slots Bjergby

Sørbymagle

Agersø By

Flakkebjerg

Omø By og Omø Kirkehavn

Rude

Svenstrup−Frølunde

Vemmelev

Redegørelse

Slagelse by udfordres af hovedstadsområdet og omliggende større byer som Næstved og Ringsted på sin position som handelscentrum på Vestsjælland. Slagelse udgør den mest vestligt placerede større handelsby på Sjælland og er beliggende på E20 som gateway til og fra Sjælland. Slagelse indgår som satellitby i forhold til hovedstadsområdet. Centerområdet i Slagelse bymidte bør styrkes som handelscentrum, således at byen og kommunen får et stærkt handelscenter i forhold til det øvrige Sjælland og hovedstadsområdet. Placering af butikscentre, indkøbsarkader, indkøbsgallerier m.m. i bycentret styrker bymidten som helhed − også for de mere specialiserede butikstyper i den omgivende midtby. Skælskør og Korsør skal fastholde et varieret udbud af butikker

27/263 indenfor både dagligvarer og udvalgsvarer. Tendensen til, at discountbutikker etablerer sig i lokalcentre, kan sikre adgang til dagligvareforsyning i disse områder.

Korsør består af to bydele, Halsskov og Korsør By. Detailhandelen indenfor navnlig udvalgsvarer er vigende eller under pres begge steder, særligt i Halsskov. I bestræbelserne på at konsolidere byens position på detailhandelområdet vil det være afgørende at gennemføre en strategi for at fastholde og udbygge detailhandelen i Korsør som helhed. Det må dog vurderes at der skal foretages en prioritering, således at den tilbageblevne handel i Korsør By understøttes, således at Halskov kan udvikle sig inden for andre anvendelser der med fordel kan erstatte den vigende detailhandel dér.

Skælskør by er kendetegnet ved at byen er genstand for både turisme samt bosætning, der tager afsæt i byens særlige velbevarede og smukke karakter. Den særlige placering i det omgivende smukke kystlandskab giver nogle særlige muligheder for Skælskør inden for den mere livsstilsbetingede bosætning samt turisme i øvrigt.

Detailhandelen for navnlig udvalgsvarer er under pres i Skælskør, og det er her vigtgt at afsøge andre anvendelsesmuligheder, der kan understøtte byen som turistdestination og som base for den mere livsstilsbetonede bosætning. Anvendelser der kan vekselvirke med denne udvikling kunne være etablering af gallerier, arbejdende værksteder, wellness faciliteter m.v. I Skælskør vil en samlet strategi på dette område kunne præcisere de muligheder og tiltag der kan give byen en re−vitalisering, således at byen kan udvikle sig inden for de mere livsstilsbetonede områder.

For både Skælskør og Korsørs vedkommende gælder at byerne har en række udviklingspotentialer i forskellige retninger, som kan afdækkes og udvikles videre i planperioden.

Ved etablering af detailhandel i kommunens større landsbyer (lokalcentre) og generelle boligområder i øvrigt, er det en forudsætning at dette sker til områdets lokale forsyning.

I bestræbelserne på generelt at gøre bymidterne attraktive er det af stor betydning, at byerne fremstår med attraktive byrum og en velbevaret og autentisk bygningsmasse, hvor det er en forudsætning for ændringer og etablering af nyanlæg, at den eksisterende bystruktur og arkitektur respekteres.

28/263 29/263 30/263 Forslag til kommuneplan De regionale forbindelser 2009−2020 Slagelse Kommune Jernbaner, færger, veje og stier udgør kommunens trafikale hovedstruktur. Som stamme, grene og kviste på et træ har den trafikale struktur forskellige dele med forskellige funktioner. Grundstammerne i kommunens trafikale hovedstruktur, udgøres primært af forbindelser til og fra den øvrige del af Sjælland og Fyn og Jylland.

− Hovedjernbanen mellem København og Jylland.

− Regionaljernbanen Slagelse − Høng − Tølløse.

− E 20 Vestmotorvejen

− Rute 22 Landevejen Kalundborg − Slagelse − Næstved

Mål

Byrådet vil:

• Via samarbejdet om den regionale udviklingsplan, i dialog med vore naboer m. fl., arbejde for at sikre gode transportforbindelser til omverdenen. • Arbejde for, at trafikforbindelserne til omverdenen sikres og forbedres gennem statslige investeringer i infrastruktur og togdrift, i overensstemmelse med den statslige udmelding om sammenhængen mellem den fysiske planlægning og udbygning af infrastrukturen. • Udbygge vejnetstrukturen, så den understøtter ønsket om lokalisering og udvikling af erhvervsliv og bosætning i de enkelte områder. • Forbedre vilkårene for pendlere med såvel tog som bil. • Arbejde for, at der etableres en højklasset landevejsforbindelse mellem Slagelse og Næstved (dvs. en vej med niveaufri skæringer og få tilslutninger). Et led i rute 22, Vestmotorvejen − Næstved − Sydmotorvejen. • Arbejde for, at der etableres østvendte ramper til og fra Vestmotorvejen ved Vemmelev. • Arbejde for, at omfartsvejen vest og syd om Slagelse færdiggøres indenfor planperioden.

31/263 Retningslinjer

1. Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for de områder der er udlagt til vejanlæg, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer.

Redegørelse

Det er byrådets opfattelse, at infrastrukturforbedringer er en væsentlig udfordring.

Slagelse Kommunes planlægning baseres på positive forventninger til, at forbindelserne på det regionale trafiknet udbygges og vedligeholdes de kommende år.

Øget velstand, befolkning og øget transport af personer og gods har også øget problemerne på det overordnede trafiknet.

For at sikre muligheder for større omlægninger i vejnettet, reserveres der anlægsområder til følgende vejanlæg

−Omfartsvej vest om Slagelse

−Omfartsvej syd om Slagelse

−Etablering af østvendte ramper til Vestmotorvejen i Vemmelev.

32/263 Forslag til kommuneplan Den kollektive transport i øvrigt 2009−2020 Slagelse Kommune 1. januar 2007 blev Trafikselskabet Movia trafikselskab for hele Sjælland. Det erstattede de tidligere trafikselskaber HT, STS og VT. Movia forestår bl.a. udbud, koordinering og planlægning af Målsætninger i "Busplan for busdriften. Kommunen fastsætter et ønsket serviceniveau og Slagelse Kommune" 2008: bestiller buskørslen hos Movia. På kort sigt:

• En vurdering af, om Mål en samordning og forenkling af Byrådet vil: køreplanerne for ruterne 38, 312 og • Sikre en velfungerende kollektiv trafikbetjening i kommunen. 313 kan give en • Arbejde for at nå målene i trafikhandlingsplanen for den mere regelmæssig kollektive bustrafik; "Busplan for Slagelse Kommune". betjening af sommerhusområderne Retningslinjer langs Storebæltskysten fra 1. Der skal sikres sammenhæng med den statslige og regionale Stillinge Strand mod kollektive trafik i planlægningen af den kommunale bus− og Frølunde Fed og færgedrift. Korsør. 2. Der skal sikres god tilgængelighed til den kollektive transport • En vurdering af, om for ældre og handicappede − særligt ved større bussernes trafikknudepunkter. fremkommelighed i 3. Byernes faktiske størrelse, beliggenhed og funktioner skal Slagelse bymidte på lægges til grund for planlægningen den inderste del af af den kollektive trafik. Kalundborgvej kan 4. Det skal sikres, at der er en hensigtsmæssig sammenhæng forbedres gennem mellem trafikbetjeningen og byområdernes udformning. trafiktekniske tiltag. 5. Det skal sikre, at trafiksaneringer udføres under hensyntagen til bussers kørselsgeometri. På langt sigt: 6. Det skal sikres, at trafikale knudepunkter indrettes, så de mange forskellige funktioner i tilknytning til "trafik" kan • Et serviceeftersyn af tilgodeses under hensyntagen til de økonomiske rammer. bybusbetjeningen i Korsør og Slagelse. Redegørelse • En harmonisering og forbedring af Kommunen har ansvaret for at fastlægge serviceniveauet for den stoppestedsforhold. lokale kollektive trafik. Det betyder bl.a., at et evt. underskud på de • Et bedre overblik lokale busruter skal dækkes af kommunen. Regionen har ansvaret over for de regionale busruter og lokalbanen. Tværkommunale ruter, der særkørselsområdet ikke er regionale ruter, skal koordineres og finansieres de berørte og grænsefladen til kommuner imellem. En tværkommunal rute er eksempelvis linje 234, bustransporten. der går igennem både Slagelse Kommune, Sorø Kommune, Ringsted Kommune og Roskilde Kommune.

Trafikhandlingsplanen for den kollektive bustrafik, "Busplan for Slagelse Kommune", skal danne grundlag for arbejdet med den kollektive trafik.

33/263 Færgeselskabet Vestsjælland A/S forventes nedlagt og driften overtaget af kommunen i 2009. Kommunens overtagelse af driften vil som udgangspunkt ikke medføre ændringer i serviceniveauet.

34/263 Forslag til kommuneplan Kommunale veje og stier m.v. 2009−2020 Slagelse Kommune Det er byrådets vurdering, at det er nødvendigt med et samlet overblik over behovet for infrastrukturinvesteringer. Efter byrådets opfattelse er vejnettets mangler med hensyn til Lov om offentlige veje fremkommelighed begrænsede, mens de største behov er knyttet Lov om til forbedring af trafiksikkerhed og tryghed for de lette trafikanter. vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Fremme af sikker gang− og cykeltrafik er i sig selv et sundhedsmål og til gavn for en energimæssigt mere bæredygtig udvikling. Hertil kommer, at nedsættelse af biltrafikkens hastighed i byområder og begrænsning af trafikkens miljømæssige genevirkninger medvirker til forskønnelse og forbedring af bymiljøerne.

Mål

Byrådet vil:

• Løbende forbedre fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden på det kommunale vej− og stinet. • Udbygge vejnetstrukturen, så den understøtter ønsket om lokalisering og udvikling af erhvervsliv og bosætning i de enkelte områder. • Tilstræbe at trafikkens negative miljøpåvirkninger for mennesker og natur forebygges og minimeres. • Arbejde for, at en større del af trafikken flyttes fra biler til kollektiv transport, cykler og gang.

35/263 Retningslinjer

1. Der reserveres et 200 m bredt anlægsområde for at sikre mulighed for etablering af omfartsvej nord om Slagelse. 2. Der reserveres et 200 m bredt anlægsområde for at sikre mulighed for etablering af omfartsvej øst og nord om Skælskør Nor. 3. Nyanlæg og regulering af veje i Landskabsområde skal respektere bevarelse af områdets karakter, dets rekreative anvendelse og beskyttelsesbehov. 4. Der kan normalt ikke anlægges nye veje i Beskyttelsesområde. Vejnettet i området bør af hensyn til beskyttelsesinteresserne og/eller de rekreative interesser alene vedligeholdes og kan reguleres, når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn taler for det. 5. Nye vejanlæg og større vejforlægninger skal planlægges, så de nødvendige faunapassager sikres ved krydsning af økologiske forbindelser. 6. Nye vejanlæg og større vejforlægninger skal planlægges, så de nødvendige krydsninger af rekreative stier mv. sikres i det åbne land. 7. Der bør almindeligvis ikke etableres nye tilslutninger for offentlige og private veje til de statslige veje og kommunens trafikveje. Nye adgange til enkeltejendomme må som hovedregel ikke etableres til disse veje, hvis antallet af overkørsler til vejen derved forøges. 8. Ved nyanlæg, herunder ombygning og regulering af eksisterende veje, skal antallet af adgange søges reduceret mest muligt. 9. Der fortsættes med forbedringerne af trafiksikkerheden i kommunen, ved at følge op på prioriteringerne efter Trafiksikkerhedsplanen. 10. Ved fremtidig byudvikling skal det sikres, at der etableres trafiksikre og trygge forbindelse for de lette trafikanter såvel i som uden for de nye områder. 11. Kommunen skal sikre, at trafikanterne via skiltning ledes ad relevante trafikale forbindelser. 12. Kommunen skal sikre, at trafikanterne undervejs kan foretage ophold, uden derved at være til gene for de øvrige trafikanter. 13. Fremtidige bolig− og erhvervsområder skal udformes så der så vidt muligt undgås gennemkørende trafik og høj hastighed på boligveje, vigtige skoleveje, bymidter mv. 14. Fremtidige lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vejnettet skal gennemgås med henblik på en optimal trafiksikkerhed i området.

36/263 15. På alle støre vejprojekter, såvel nyanlæg som ombygning skal gennemføres en trafiksikkerhedsrevision for at sikre at anlæggene lever op til den nyeste viden indenfor trafiksikkerhed.

Redegørelse

For at forbedre tilgængeligheden for trafikanter med funktionsnedsættelse i det offentlige rum ønsker Byrådet at følge op på de beslutninger, der er taget i Tilgængelighedsplanen.

For at sikre fremkommeligheden på vejene, skal antallet af vejtilslutninger til de større veje minimeres, ligesom de enkelte ejendommes vejadgange skal begrænses mest muligt. Det skal sikres at skiltningen ved vejene er optimal således at trafikken ledes den bedst mulige vej.

For at forbedre trafiksikkerheden på vejnettet fortsættes det arbejde med trafiksikkerhed, der allerede er igangsat i Kommunen. Arbejdet med trafiksikkerhed skal følge prioriteringerne i Trafiksikkerhedsplanen. Hvor det er hensigtsmæssigt, etableres der vige− eller rastepladser, hvor trafikanterne kan holde pause og opholde sig uden at være til gene for den øvrige trafik.

Ved nyanlæg af veje og ved etablering af nye erhvervs− og boligområder skal det sikres, at der tages hensyn til trafiksikkerheden specielt for de lette trafikanter.

For at forbedre trygheden for de lette trafikanter, ønskes det at der anlægges cykelstier langs de trafikveje, hvor der ikke allerede findes cykelstier.

Det skal i planperioden overvejes, om der skal etableres en omfartsvej vest om Skælskør. Det skal ligeledes overvejes om trafikken skal omlægges omkring de større landsbyer.

Det omgivende miljø skal sikres bedst muligt i forbindelse med drift og vedligeholdelse af vejene, samtidig med at den investerede anlægskapital ikke forringes. Ved nye vejanlæg og større reguleringer af vejene skal de landskabelige, miljømæssige og rekreative interesser tilgodeses igennem en VVM redegørelse.

Veje med væsentlig betydning for den lokale trafik udgøres af de gamle amtsveje

−Rute 150 Slagelse − Korsør

−Rute 157 Lynge Eskildstrup − Skælskør

−Rute 203 Saltofte − Slagelse

37/263 −Rute 225 Slagelse − Snertinge

−Rute 259 Slagelse − Skælskør

−Rute 265 Spjellerup − Skælskør

−Rute 277 Ormeslev − Bildsø

38/263 Forslag til kommuneplan Havne 2009−2020 Slagelse Kommune Slagelse Kommune skal i kommunplanen gøre rede for havnefaciliteter og for den fremtidige anvendelse af arealudlæg til havneformål. Kommunen skal endvidere redegøre for de landsværts trafikale forbindelser gennem byområde til havnene.

Mål

Byrådet vil:

• støtte udviklingen af de eksisterende havne for at sikre erhvervslivet gode og miljøvenlige transportmuligheder, og • medvirke til, at der primært bygges på de eksisterende havnefaciliteter, men at der også åbnes mulighed for at følge nye tendenser i søtransporten.

Retningslinjer

1. Nye havnefaciliteter skal etableres i forbindelse med bestående havne 2. Der udlægges et anlægsområde til etablering af en erhvervshavn ved Stigsnæs eller alternativt en dybvandshavn 3. Skælskør Havn skal overgå til lystbådehav 4. For Skælskør Havn skal det sikres, at der kun opføres eller etableres byggeri, anlæg, kraner mv., som ud fra en samlet visuel

39/263 og arkitektonisk betragtning kan indpasses i forhold til omgivelserne og deres rekreative anvendelse 5. Det skal i kommuneplanen sikres, at de visuelle gener fra havneanlæggene med tilhørende vejanlæg minimeres ved hjælp af bestemmelser om terrænudformning, beplatning, belysning og skiltning 6. I kommuneplanen skal de rekreative interesser, der påvirkes af havneanlæggene med tilhørende vejanlæg, sikres i størst mulig udstrækning.

Redegørelse

I Slagelse Kommune er det primært Stigsnæs og sekundært Korsør og Skælskør havne der stadig udnyttes erhvervsmæssigt. Korsør Havn har i de senere år haft en nogenlunde uændret havneaktivitet som søges fastholdt uændret. Der er ikke planer om at udvide den de erhvervsmæssige muligheder i Korsør. Havneaktivitet udover den nuværende kapacitet henvises derfor til Stigsnæs.

Skælskør Havn har ikke haft nævneværdig erhvervsmæssig aktivitet i de senere år. Havneaktiviteten har overvejende været af rekreativ karakter. Skælskør Havn planlægges derfor afviklet som erhvervshavn. Der kan derfor kun planlægges for rekreative havneaktiviteter i den kommende planperiode.

De miljømæssige konsekvenser af anlægs− og driftsfasen for containerhavnen skal ligge indenfor de rammer, der er beskrevet i Tillæg 7 Regionplan 1997−2008 og den tilhørende VVM−redegørelse.

Dybdvandshavn med 18−20 meters dybde er planlagt til betjening af nye virksomheder i det særlige erhvervsområde på Stigsnæs. I Kommuneplanen er udlagt rammeområde 63.E2 og udarbejdet lokalplan nr. 106 til dette formål.

Mht. støjbelastning for aktiviteterne på havnen henvises til afsnittet om Støjfølsomme Anlæg

Nødhavne

Stigsnæs og Korsør havne er udlagt som nødhavne. Korsør tænkes specielt som nødhavn i forbindelse med Storebæltsbroen. Nødhavnen skal kunne betjene midlertidig færgetransport til Fyn i tilfælde af en længere lukning af broen. Desuden skal adgang til nødhavnsområdet

40/263 sikres mht. udrykningskøretøjer i tilfælde af større ulykker på eller ved broen eller skibstrafikken i øvrigt. Nødhavnen skal desuden kunne bruges i lighed med nødhavnen på Stigsnæs. Det er specielt Korsør Yderhavn der tænkes på som nødhavn.

Stigsnæs er også udpeget til nødhavn. Her tænkes især på beredskab i forhold til skibsfarten, fx til havn for nødstedte skibe eller udgangspunkt for indsats i forbindelse med forureningsbekæmpelse i havområdet.

41/263 Forslag til kommuneplan Lystbådehavne 2009−2020 Slagelse Kommune Lystbådehavnene i Slagelse Kommune er afgørende støttepunkter for turisme og rekreative oplevelsesmuligheder. Dette afsnit beskriver rammerne og ønskerne for lystbådehavnene.

Mål

Byrådet vil:

• Etablere et Maritimt Knudepunkt med lystbådehavnene Bisserup, Agersø, Omø, Skælskør og Korsør • arbejde for at rammen for pladser i de 5 eksisterende havne kan udvides • arbejde for at lystbådehavnene udvikles til attraktive mål for lystsejlere og turister iøvrigt

Retningslinjer

1. Der kan kun ske nyanlæg og udvidelse af eksisterende lystbådehavne i Bisserup, Agersø, Omø, Skælskør og Korsør 2. Nyanlæg og udvidelser i kystvande skal ske under hensyn til lystbådehavnenes placering i naturbeskyttede områder 3. Skælskør Havn skal overgå til lystbådehavn

Redegørelse

42/263 Slagelse Kommune har fine havnefaciliteter til lystsejlerne med specielt de gamle købstæder Korsør og Skælskør som særlige bynære støttepunkter samt Bisserup, Omø og Agersø som de mere naturskønne lystbådehavne. Slagelse Kommune ønsker at udvikle disse havne til et maritimt Knudepunkt der kan understøtte livet i lystbådehavnene.

Specielt for Skælskør ønskes det, at styrke byens rekreative profil. Derfor vil der fremover alene kunne gives tilladelse til rekreative havneaktiviteter.

I den kommende planperiode vil Slagelse Kommune undersøge mulighederne for at udvide den eksisterende ramme til havnepladser svarende til nedenstående skematiske opstilling. Den udvidede ramme er kun et udtryk for de aktuelle ønsker der er i forhold til det nuværende antal pladser.

Lystbådehavnene ligger overvejende i kystområder med skærpet målsætning på grund af store natur og kulturværdier.

Eventuel udvidelse af rammen for pladser til lystbåde kræver derfor en omhyggelig planlægning, så de værdier der netop er bærende for den rekreative værdi ikke ødelægges.

Før der kan ske en rammeudvidelse skal det dokumenteres, at den kan ske uden at tilsidesætte beskyttelsesinteresserne

Lystbådehavn Antal eksisterende pladser Ramme i alt Bisserup 45 80 Agersø 80 120 Omø 110 150 Skælskør 270 350 Korsør 450 500

43/263 Forslag til kommuneplan Flyvepladser 2009−2020 Slagelse Kommune

Mål

Byrådet vil:

• Sikre arealudlæg til almene flyvepladser, der kan sikre egnens behov for erhvervsmæssig og transportrelateret privat flyvning.

Retningslinje

1. Der kan ikke etableres flyvepladser i beskyttelsesområde og større uforstyrrede landskaber

Redegørelse

44/263 Almen flyvning er motorflyvning med fly mellem 170 kg og 7.500 kg. Der flyves almen flyvning fra følgende flyveplads: Ormeslev Flyveplads.

Begrebet almen flyvning dækker de af statens luftfartsvæsen definerede kategorier: erhvervsflyvning (taxiflyvning), rundflyvning, landingsøvelser samt privatflyvning (hvor også piloten/ejeren har et transportbehov enten erhvervsmæssigt eller privat).

Byrådet ønsker at sikre, at der er flyvepladser, der kan dække egnens behov for almen flyvning, og at der i flyvepladsers støjkonsekvensområde ikke inddrages arealer til støjfølsom arealanvendelse.

Herudover kan der findes en række landingsbaner, der alene benyttes af ejeren. Disse landingsbaner kræver landzonetilladelse men ikke miljøgodkendelse, det miljømæssige tilsyn ligger hos Slagelse Kommune.

Der henvises i øvrigt til:

Afsnit om støjende fritidsanlæg

45/263 46/263 Forslag til kommuneplan Vindmøller 2009−2020 Slagelse Kommune Et bredt flertal i Folketinget indgik i marts 2004 en samlet energipolitisk aftale for Danmark. En del af strategien er, at der skal opstilles større vindmøller på land. Kommunen skal udpege Cirkulære nr. 100 af 10. juni områder hvor der kan opstilles større nye vindmøller samt hvor det1999 er hensigtsmæssigt at nedtage ældre mindre vindmøller.

Mål

Byrådet vil:

• fremme en miljøvenlig energiforsyning bl.a. ved hjælp af vedvarende energi, herunder også, vindenergi, • arbejde for, at mindst 10% af elforbruget i Kommunen kan dækkes med vindkraft fra møller på land, • arbejde for, at øge elproduktionen gennem udskiftning af forældede møller, hvor der ikke herved tilsidesættes landskabelige eller kulturhistoriske hensyn, • sikre en god landskabelig indpasning af nye vindmøller bl.a. ved opstilling i grupper, og sikre samspillet mellem eksisterende og nye møller, og • Sikre, at større uforstyrrede landskaber og områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier friholdes for vindmøller.

Der vil i løbet planperioden blive udarbejdet en revideret vindmølleplan.

47/263 Retningslinjer

Generelt

1. Ved planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg.

Lokalisering af vindmøller med en totalhøjde over 25 m Vindmølleområder 2. Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 m inden for de områder, der er udpeget til vindmølleområder, jf. kortemnet "Vindmølleområder".

Lokalisering af husstandsmøller Jordbrugsområde og landskabsområde 3. Husstandsmøller er mindre, enkeltstående vindmøller, der betjener en enkelt ejendom. Møllerne skal opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen. Husstandsmøller kan kun opstilles i jordbrugsområde og landskabsområde.

Kystnærhed og større uforstyrrede landskaber 4. I kystnærhedszone A samt i kystnærhedszone B og i de større uforstyrrede landskaber kan der ikke opstilles husstandsmøller.

Opstilling af vindmøller Kommunal planlægning

48/263 5. Opstilling og udskiftning af vindmøller i de udpegede vindmølleområder, skal normalt ske på grundlag af kommunal planlægning.

Antal og højde 6. I de udpegede vindmølleområder kan der med undtagelse af de i pkt. 7 nævnte områder opstilles vindmøller i grupper med 3 møller. Totalhøjden er afhængig af afstanden til fremmed beboelse, jf. pkt. 10 og 11, og kan ikke overstige 80 m med undtagelse af de i pkt. 7 nævnte områder. 7. I området ved Stigsnæs kan der opstilles 1 vindmølle med en totalhøjde på max. 110 m, hvis bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder kan overholdes, og hvis møllen er af en sikkerhedsklasse, så der fortsat kan drives og etableres risikobetonede virksomheder i det særlige erhvervsområde. I området ved Eggeslevlille kan der maksimalt opstilles 3 vindmøller med en navhøjde på 40 m. I området ved Næsbyskov kan der maksimalt opstilles 3 møller med en navhøjde på 40 m.

Husstandsmøllers højde 8. Husstandsmøller kan opstilles med en totalhøjde på max. 22 m. Kommunen kan i særlige tilfælde tillade en totalhøjde på op til 25 m, såfremt de konkrete forhold, herunder den omgivende bebyggelses dimensioner, taler for det.

Lydniveau 9. Vindmøller og husstandsmøller skal opstilles så kravene om maksimalt lydniveau overholdes, jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Afstande 10. Vindmøller og husstandsmøller skal opstilles mindst 300 m fra fremmed beboelse, fra samlede bebyggelser samt fra skoler, institutioner mv., der ikke direkte betjenes af møllen. Ved fremmed beboelse forstås alle andre boliger end mølleejerens egen. Dette kan fraviges, hvis Kommunen efter høring af naboer finder det ubetænkeligt. Afstand til fremmed beboelse skal dog være min. 10 x navhøjden. 11. For vindmøller med en totalhøjde over 45 m er afstandskravet udvidet til normalt mindst 10 gange navhøjden. Kommunen kan dispensere fra dette krav, hvis kommunen ud fra redegørelsen i lokalplanen eller fra ansøgers oplysninger vurderer: − at placeringen vil være uproblematisk i forhold til landskabelige interesser, og − at fremmed beboelse, samlede bebyggelser eller skoler, institutioner mv., der

ikke direkte betjenes af møllen, hverken støjmæssigt, skyggemæssigt eller visuelt

49/263 herved vil blive påvirket væsentligt af de pågældende møller. Dog skal mindsteafstanden på 300 m altid være overholdt, jf. pkt. 10.

Vindmøllers fremtræden Opstillingsmønstre 12. Vindmøller inden for det enkelte vindmølleområde skal være ensartede og opstilles, så de opfattes som en harmonisk helhed. Møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange navhøjden, og således at deres nav flugter på en ret linje. Ved opstilling af vindmøller i et vindmølleområde, der er nærmere end 2,5 km fra andre mølleområder, skal opstillingen ske med parallelle opstillingsretninger og med møller i samme størrelse og antal som i naboområderne.

Udseende 13. Vindmøller og husstandsmøller skal have 3−bladet rotor. Navcellen (møllehatten) må ikke være dominerende i forhold til den øvrige konstruktion. 14. På vindmøller og husstandsmøller skal mølletårn og vinger holdes i ensfarvede grå nuancer og udføres i ikke−reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer på møllerne. Set med vindretningen skal møllerne dreje med uret. Rotordiameter og navhøjde skal være ens. Dog kan der tillades en afvigelse på op til +/− 10 %. På husstandsmøller kan navhøjden være større end rotordiameteren. En afvigelse af sikkerhedsmæssige grunde skal dokumenteres. 15. Vindmøller skal opstilles på rørtårne. Husstandsmøller kan opstilles på gittertårne.

Begrænsninger i forhold til andre anlæg mv. Naturbeskyttelsesloven 16. Der må ikke opstilles vindmøller og husstandsmøller på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 4 (moser, heder, enge, overdrev og diger mv.) samt indenfor beskyttelseslinjerne om fortidsminder, skove, strande, søer, åer og kirker, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 15−19 medmindre der meddeles dispensation.

Kulturhistoriske interesser 17. Husstandsmøller skal opstilles, så de ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg samt landskaber af betydning. se i øvrigt retningslinjer vedr. kulturhistorie.

Internationale naturbeskyttelsesområder 18. Vindmøller og husstandsmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her.

50/263 Radiokæder 19. I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser eller maritime radioanlæg, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen.

Flyvepladser 20. Vindmøller må ikke opstilles, så de frembyder risiko for beflyvningen af flyvepladserne eller medfører gener for de radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten.

Naturgasledninger 21. Ved naturgasledninger af stål skal afstanden mellem ledning og mølle være mindst 3 gange navhøjden.

Støj 22. Der henvises til retningslinjer om støjfølsomme anlæg − vindmøller.

Henvisninger Der henvises i øvrigt til:

−Redegørelsen for Vindmøller.

−Vindmøllecirkulæret. Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

Redegørelse

Ad Vindmøller Vindmøllecirkulære Med ikrafttrædelsen af cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller kan der kun opstilles nye og udskiftes eksisterende vindmøller i områder, der er udpeget i en kommuneplan. Der skal som udgangspunkt ikke udpeges nye områder. Derimod skal de eksisterende områder og opstillede vindmøller revurderes. Udviklingen har vist, at nye vindmøller bliver større og større og dermed har vidtrækkende konsekvenser for både det omgivende landskab og de omkringboende. Udbygningen med vindmøller nødvendiggør derfor, at der i planlægningen for og ved meddelelse af landzonetilladelse til opstilling af møller tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til landskab, natur, omkringboende, kulturhistoriske værdier og jordbrugsinteresser.

Vindmøller og husstandsmøller Vindmøller er møller med en totalhøjde over 25 m. Husstandsmøller er

51/263 enkeltstående møller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land.

Hidtidig planlægning Retningslinjerne er overført uændret i forhold til Regionplan 2005−2016.

Sanering af vindmøller Miljøministeriet har i foråret 2004 opfordret regionplanmyndighederne (de gamle amter) til at bidrage til en udbygning med nye større vindmøller som erstatning for uheldigt placerede ældre og mindre møller. Denne opgave er overgået til Kommunerne, der har overtaget planlægningen for vindmøller. Kommunen er positiv for en generel sanering af mindre møller og dermed for at samle effekten i større og mere effektive møller. Ved Vestsjællands Amts Regionplanrevision 2001 er der udpeget vindmølleområder, som reelt er de eneste steder der kan opføres nye vindmøller. Slagelse Kommune har videreført disse vindmølleområder. Der er udpeget 12 vindmølleområder i Slagelse Kommune Den nye skrotningsordning omfatter landbaserede vindmøller under 450 kW. Der er i dag to udpegede vindmølleområder (6 møller), hvor møllerne er under 450 kW. Det vurderes at de to (Bildsø og Slots Bjergby) muligvis kan rumme møller over 450 kW. Ved opstilling af vindmøller skal planens øvrige retningslinjer overholdes for så vidt angår støj og afstand til naboer, samt miljølovgivningens øvrige rammer. I alt er der i Slagelse Kommune 124 vindmøller hvoraf 51 har en kapacitet under 450 KW, mange af disse vindmøller er placeret udenfor vindmølleområder. Heraf er 10 husstandsvindmøller, der har en totalhøjde under 25 m. Ved nyopstilling af vindmøller vil disse typisk have en totalhøjde over 80 m og/eller opføres i grupper med mere end tre møller. I sådanne tilfælde skal der altid foretages en VVM−vurdering. Hermed skal der samtidig foretages yderligere vurdering og planlægning i form af et Kommuneplantillæg. Kommunen vil derfor i forbindelse med behandlingen af fremtidige ansøgninger om nye vindmøller vurdere om der bør ændres i Kommuneplanens eksisterende vindmølleområder eller om der eventuelt bør udlægges nye.

VVM Ifølge VVM−bekendtgørelsen er vindmøller med en totalhøjde over 80 m og grupper med mere end 3 møller altid VVM−pligtige. Opstilling af færre eller mindre møller kan i særlige tilfælde være VVM−pligtige.

Ad Lokalisering af vindmøller med en totalhøjde over 25 m Udpegningen af vindmølleområder er sket på baggrund af en vurdering

52/263 af de eksisterende vindmøllers energieffekt og deres landskabelige påvirkning. Det er ligeledes vurderet, om de enkelte områder kan opleves som et afgrænset anlæg klart adskilt fra andre opstillede vindmøller. De udpegede områder er overvejende områder, hvor der kan genopstilles møller, som svarer til de eksisterende eller som er større. Følgende vindmølleområder er udpeget med antal vindmøller:

− Bildsø, 3 vindmøller − Næsbyskov Øst, 3 vindmøller − Næsbyskov Vest, 3 vindmøller − Gudum, 3 vindmøller − Slots Bjergby, 3 vindmøller − Hemmeshøj Nord, 3 vindmøller − Stude Vest, 3 vindmøller − Hulby, 3 vindmøller − Fårdrup Syd, 3 vindmøller − Dalmose, 3 vindmøller − Eggeslevlille E, 3 vindmøller − Stigsnæs H, 1 vindmølle

Støj og visuel påvirkning Den støjmæssige og visuelle påvirkning af nabobeboelsen er ikke vurderet for hvert enkelt område. Dette skal ske i forbindelse med den kommunale planlægning. Det er dog Kommunens opfattelse, at der med afstandskravene i retningslinje 10 og 11 er taget omfattende hensyn til de omkringboende.

Natur− og kulturhistoriske værdier De udpegede vindmølleområders påvirkning af naturen og de kulturhistoriske værdier er vurderet til at være begrænset, da der ikke er udpeget områder i særlige naturområder og områder med kulturhistoriske værdier.

Landskab Ved udpegningen af vindmølleområderne blev den landskabelige påvirkning af de daværende eksisterende møller med en totalhøjde over 25 m vurderet. Møller opstillet i kystnærhedszonen og i de større uforstyrrede landskaber belaster landskabet så meget, at de ikke kan genopstilles. I de udpegede områder, hvor der kan opstilles vindmøller med grupper af 3 ens møller på en ret linje, er det vurderet, at

53/263 landskaberne er så robuste, at vindmøllerne indgår som naturlige dele af det vestsjællandske landskab.

Ad Lokalisering af husstandsmøller Ved opstilling af husstandsmøller skal der tages omfattende hensyn til omkringboende, landskab, natur, kulturhistorie mv. Der kan ikke opstilles husstandsmøller i Beskyttelsesområde Link til Beskyttelsesområde. Bidraget fra husstandsmøller til den samfundsmæssige produktion af vindenergi er ikke så stort, at det her kan opveje genevirkningerne i forhold til natur og landskab.

Kystnærhed og større uforstyrrede landskaber I kystnærhedszone A og B og de større uforstyrrede landskaber er de landskabelige interesser betydelige, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan opstilles husstandsmøller.

Ad Opstilling af vindmøller Kommunal planlægning Opstilling og genopstilling af vindmøller forudsætter som regel kommune− og lokalplanlægning. En lokalplan for et vindmølleområde skal altid indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antallet af møller, deres mindste og største effekt og totalhøjde samt deres udseende − herunder, at de skal fremstå ens inden for samme vindmølleområde. Der skal desuden være en bestemmelse om, at grupper af møller skal stå på én eller flere rette linjer, og at møllernes nav skal ligge i samme (vandrette eller skrå) plan over terræn. Forholdet til omkringboende inden for 500 m skal også beskrives, ligesom forholdet til eksisterende vindmøller inden for 2,5 km skal være belyst. Dette gælder også for vindmøller i nabokommuner.

Udskiftning af vindmøller udenfor de udpegede områder Vindmøllecirkulæret giver landzonemyndigheden mulighed for undtagelsesvist at tillade genopstilling af en vindmølle udenfor de udpegede områder, hvis der foreligger en særlig begrundelse, som f.eks. at møllen er gået i stykker p.g.a. lynnedslag eller lignende.

Antal og højde Vindmøller skal ifølge vindmøllecirkulæret fortrinsvis opstilles i grupper. Ved grupper forstås normalt 3 ens møller opstillet i ét vindmølleområde. Ved møllernes totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Den maksimale totalhøjde er afhængig af afstanden til omkringboende og skal fastsættes konkret i forbindelse med den kommunale planlægning.

54/263 Navhøjden er afstanden fra terræn til der, hvor vingerne sættes på.

Husstandsmøllers højde Muligheden for at opstille husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m afhænger af den landskabelige påvirkning, afstanden til omkringboende, dimensionerne på den bebyggelse, som møllen opstilles i tilknytning til mv.

Lydniveau, flimmer, skygge og afstande Den fastsatte minimumsafstand på 300 m er anbefalet af Miljøministeriet. Afstanden er bestemt af støjforhold og af de visuelle gener fra møllerne, især "rotationsflimmer". Afstandskravet på 10 gange navhøjde er fastholdt for at kunne tage omfattende hensyn til nabobeboelse. Muligheden for at dispensere fra afstandskravet er også fastholdt. Ved kommunens vurdering skal der udover over støj og visuel påvirkning tages hensyn til skyggemæssige påvirkninger. De støjmæssige hensyn varetages af Byrådet i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec. 2006.

Ad Vindmøllers fremtræden Opstillingsmønstre Opstilling af vindmøller skal ske sål anlæggene kan opfattes som harmoniske helheder, hvorfor det er vigtigt at stille krav til ensartethed og opstillingsmønster.

Udseende Der er i de seneste år opstillet husstandsmøller, som har en 2−bladet rotor. Disse møller virker forstyrrende i landskabet, hvorfor der fremover stilles krav om 3−bladet rotor. Det har stor betydning, at møllerne ved deres farve og materialevalg i øvrigt fremtræder så landskabeligt neutralt som muligt. Erfaringen viser, at grålige nuancer oftest passer til vejrlig og landskab. I henhold til naturbeskyttelseslovens § 21 må der ikke være reklamer på vindmøller. Det er ligeledes vigtigt, at den enkelte mølle kan opfattes som harmonisk, derfor er der fastsat retningslinjer for forholdet mellem rotordiameter og navhøjde.

Ad Begrænsninger i forhold til andre anlæg mv. Kulturhistoriske interesser Så vidt muligt skal kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg fastholdes som betydningsfulde

55/263 landskabselementer. Derfor tillægges det stor vægt, at vindmøller placeres så neutralt som muligt i forhold til væsentlige kulturhistoriske anlæg. De forhistoriske anlæg, borgrester, gravhøje o.l. kan have en markant placering, der af hensyn til såvel landskabet som områdets kulturhistoriske fortælleværdi kræver hensyntagen ved placering af vindmøller.

Radiokæder Vindmøller placeret i en radiokædes sigtelinje vil kunne påvirke de radiomæssige forhold, således at signalet forringes væsentligt. I henhold til Telestyrelsens anbefaling vil vindmøller derfor som hovedregel ikke kunne placeres inden for 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Ved ansøgninger om opstilling af vindmøller inden for de 200 meter vil de af Kommunen registrerede radiokædeoperatører blive hørt. I tilfælde af tvivl i konkrete sager, skal Telestyrelsen høres med henblik på en vurdering af vindmølleprojektets indflydelse på radiokædestrækningen.

Flyvepladser Inden for afstande af 2,5 km fra en flyveplads og 1 km fra radionavigationsanlæg for luftfarten (VOR−stationer) forudsætter opstilling af vindmøller, at Statens Luftfartsvæsen, Flyvekontoret, vurderer og accepterer opstillingen. Vindmøller med en totalhøjde over 100 m skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen.

Belysningsafmærkning Statens Luftfartsvæsen skal høres ved opstilling af vindmøller mellem 100 og 150 meter mht. om møllerne skal afmærkes med belysning.

Forsvarets arealer Forsvarets Bygningstjeneste skal høres ved opstilling af vindmøller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde− og øvelsesterræner.

Naturgasledninger Baggrunden for bestemmelsen om afstand til naturgasledninger er risikoen for lynnedslag og gensidige påvirkninger. Ved overordnede naturgasledninger af stål forstås hovedtransmissionsledninger (80 bar) og regionale fordelingsledninger (16 bar). Afstandsbestemmelsen er medtaget på foranledning af Dansk Naturgas A/S.

56/263 Overordnede veje Af hensyn til trafiksikkerheden og regulariteten på overordnede og vigtige vejforbindelser, skal der ved placering af vindmøller tages hensyn til, at der ikke må kunne ske eksempelvis nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser og lignende, eller optræde uheldige optiske virkninger for trafikanterne, hvorfor vindmøller som minimum bør placeres 4 gange møllens totale højde fra den overordnede vej. Af landskabsæstetiske og trafiksikkerhedsmæssige grunde bør vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen.

57/263 Forslag til kommuneplan Kraftværker varme/el 2009−2020 Slagelse Kommune Den kollektive energiforsyning i Slagelse Kommune er baseret på naturgas og fjernvarme. SK forsyning A/S varmeforsyner dele af Slagelse, Korsør samt Dalmose og Flakkebjerg, derudover er Dong Energy A/S varmeleverandør til dele af Slagelse samt Skælskør. Elforsyningen i Slagelse Kommune varetages af SK Forsyning A/S f.sv.a. Korsør og omegn samt dele af Slagelse og omegn. Derudover dækkes elforsyningen i dele af Slagelse samt Skælskør og kommunens landområder af SEAS−NVE. En udbygning af kommunens infrastruktur til energiforsyning skal ske under størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier, og med færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt.

Mål

Byrådet vil

• sikre at en udbygning af kommunens infrastruktur til energiforsyning, sker under størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier, og med færrest mulige miljøgener.

Retningslinjer

58/263 1. Ved udvidelse eller nyudlæg af arealer til energiforsyningsanlæg skal dette ske under størst mulig hensyntagen til landskab, kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener herunder visuelle, forureningsmæssige og støjmæssige gener.

Redegørelse

I Slagelse Kommune er der følgende Kraftvarmeværker: Slagelse Kraftvarme, Korsør Kraftvarme og Hashøj Kraftvarme. Derudover ligger kraftværket Stigsnæsværket i kommunen. Følgende byer forsynes delvist med kraftvarme: Slagelse, Korsør samt Dalmose og Flakkebjerg.

Byrådet vil samle og revidere de nuværende varmeforsyningsplaner i den kommende kommuneplanperiode. Varmeforsyningsplanen udarbejdes som en sektorplan.

Uddybning af retningslinjerne

I forbindelse med udvidelse af eksisterende kraftvarmeanlæg eller udlæg af nye arealer til etablering af kraftvarmeanlæg, skal der tages størst mulig hensyn til landskabs− og kulturhistoriske værdier. Udvidelser af− og nyudlæg til kraftvarmeværker skal ske så færrest mulige miljøgener tilstræbes, herunder visuelle−, forureningsmæssige− og støjmæssige gener.

59/263 Forslag til kommuneplan Regionale ledningsanlæg 2009−2020 Slagelse Kommune I forbindelse med Kommunalreformen har Kommunerne fremover fået ansvaret for planlægning af alle tekniske anlæg, herunder de større tekniske anlæg som har regional betydning. Der er såledesPlanlovens § 11a, stk. 1, nr. sket en samling af kompetencen i kommunerne. 5 En udbygning af samfundets infrastruktur til energiforsyning, affaldsbehandlingsanlæg og kommunikation skal ske under størstBekendtgørelse nr. 408 af mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier, og med 1. maj 2007 færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1354 af 11. dec. 2006. Mål Miljøministeriets cirkulære Byrådet vil: nr. 109 af 26. maj 1981

• tilstræbe, at der sker en reduktion af det samlede luftledningsnet over 100 kV, og • friholde større uforstyrrede landskaber og områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier for luftledningsnet over 50 kV.

Retningslinjer

60/263 Højspændingsanlæg − vekselstrøm Reduktion af højspændingsnettet

1. Der skal tilstræbes en reduktion af det samlede luftledningsnet over 100 kV. Nye 400 kV og 132 kV ledningsanlæg planlægges under hensyn hertil.

400 kV ledninger 2. 400 kV ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes at kabellægge 400 kV ledningsanlæg i kortere stræk, f.eks. i forbindelse med indføring til større byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative ledningsføringer.

132 kV ledninger 3. 132 kV ledningsanlæg kan etableres som luftledninger, hvor det kan ske uden væsentlige konsekvenser i forhold til bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser, eksempelvis som kombineret 400 kV og 132 kV luftledning. 4. Ved reduktionen af luftledningsnettet tilstræbes det at fjerne eller kabellægge eksisterende 132 kV luftledninger, hvor ledningernes placering er uhensigtsmæssig i forhold til bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.

Nye ledninger under 100 kV 5. Nye ledningsanlæg under 100 kV kabellægges.

Eksisterende 50 kV ledninger 6. Eksisterende 50 kV luftledninger kabellægges, når ledningerne er uhensigtsmæssige i forhold til bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser.

Sanering 7. Ved større saneringsarbejder behandles eksisterende ledningsanlæg på lige fod med nyanlæg.

Tracébredde 8. Til 400 kV luftledninger skal der reserveres areal i en bredde på 60 m. Til 132 kV luftledninger skal der reserveres areal i en bredde på 30 m. Til 400 kV jordkabler for jævnstrøm skal der reserveres et areal i en bredde af 20 m.

Lokale forhold − vekselstrøm Arealreservationer 9. Der reserveres areal til den vestsjællandske del af 400 kV forbindelserne på følgende strækninger: − Mellem Herslev og Stigsnæsværket.

61/263 − Mellem Rislev og Stigsnæsværket.

Der reserveres areal til en 132 kV forbindelse på følgende strækning: − Mellem Fedkrog og Stigsnæsværket.

De viste linjeføringer på kortet er principielle linjeføringer, der senere fastlægges præcist på baggrund af kommuneplantillæg, VVM−redegørelser og en eventuel konsekvensvurdering i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder.

Højspændingsanlæg − jævnstrøm Jævnstrøm 10. Jævnstrømsforbindelser skal altid søges kabellagt uanset spændingsniveau i forbindelse med nyanlæg og større saneringsarbejder.

Naturgasledning 11. Der reserveres areal til en transmissionsledning for naturgas fra Slagelse til Stigsnæs, jf. kortet.

Henvisninger Der henvises i øvrigt til:

− Redegørelsen Ad Regionale ledningsanlæg.

Redegørelse

Regionale ledningsanlæg

Lovgrundlag mv. Retningslinjerne om højspændingsanlæg er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5. Det lovmæssige grundlag for planlægningen af højspændingsanlæg findes desuden i elforsyningsloven og naturbeskyttelsesloven.

Staten lægger vægt på, at planlægningen af højspændingsnettet sker på grundlag af de principper, der er fastlagt i rapporten "Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra 1995 suppleret med udmelding i regeringens Energistrategi 2025. Principperne nævnes kort nedenfor.

Udpegningsgrundlag Arealreservationerne til højspændingsanlæg er overført uændret fra Regionplan 2005−2016 dog er der tilføjet en ny arealreservation til en 132 kV forbindelse på strækningen mellem Fedkrog og Stigsnæsværket.

62/263 Uddybning af retningslinjerne Retningslinjerne for regionale ledningsanlæg er overført uændret fra Regionplane 2005−2016.

Gennem Slagelse Kommune er der reserveret et foreløbigt areal til to højspændingsforbindelser. Inden forbindelserne kan etableres, skal der gennemføres kommuneplantillæg med VVM−redegørelser. I VVM−redegørelserne skal der vurderes alternative linjeføringer med henblik på at finde den mest optimale. Derfor kan den endelige linjeføring blive en anden end den, der er vist i kommuneplanen.

Grundlaget for den videre kommuneplanlægning er de ovennævnte rapporter, som bl.a. indeholder følgende principper og udmeldinger:

− at nye 400 kV ledninger som hovedregel

kan etableres som luftledninger i det åbne land, − at nye 150/132 kV ledninger som hovedregel

kan etableres som jordkabler, − at eksisterende 150/132 kV luftledninger som

hovedregel tillades kabellagt, når de forløber i

eller i nærheden af boligområder samt i særlige

naturområder og øvrige byområder, − at der skal tilstræbes en reduktion af det samlede

luftledningsnet over 100 kV, − at nye ledningsanlæg under 100 kV kabellægges, og − at eksisterende 60/50 kV luftledninger kabellægges,

når ledningerne er uheldigt placeret i forhold til

boligområder og særlige naturområder.

Staten opfordrer Energinet.dk og kommunerne til at samarbejde om tilrettelæggelsen af en samlet langsigtet planlægning og prioritering af sanering og udbygning af højspændingsnettet.

63/263 Hidtidig planlægning Arealreservationerne til 400 kV højspændingsluftledninger bibeholdes. De lukker sammen med en ny reservation en sydlig og en nordlig ringstruktur. Den sydlige ring lukkes delvis af en forbindelse fra Bjæverskov over Rislev ved Næstved til Stigsnæsværket. Ringen lukkes helt med en ny forbindelse fra Stigsnæsværket til Herslev ved Høng. Forbindelsen er omtalt i Regionplan 1997−2008. Den nordlige ring lukkes af forbindelsen mellem Asnæsværket og Kyndbyværket. I 1994 blev der udarbejdet et Forslag til tillæg nr. 3 til Regionplan 1993−2004 "Placering af kabel og omformerstation til Den Elektriske Storebæltsforbindelse" (dvs. på sjællandssiden). Forslaget blev aldrig vedtaget, men det blev indarbejdet i Regionplan 1997−2008. Arealreservationerne bibeholdes. På arealet til omformerstationen indgår et vekselstrøms−koblingsanlæg for tilslutning til den eksisterende 400 kV luftledning. Hvis forbindelsen mellem Herslev og Stigsnæsværket etableres inden omformerstationen, så etableres en station med vekselstrøms−koblingsanlægget først. Den vil så senere indgå i omformerstationen.

Usikkerhed om behov og tidspunkt Udviklingen i forbrug, produktion og behov for eltransport vil afgøre, hvornår der er behov for de enkelte forbindelser. Forbindelsen mellem Nyrup og Snævre og Den Elektriske Storebæltsforbindelse er med en tidshorisont på op til ca. 10 år. Lukningen af den sydlige ring er med en tidshorisont på ca. 10 til 20 år. Det er her den nye reservation mellem Stigsnæsværket og Høng indgår. Behovet for at lukke den sydlige ring afhænger meget af væksten i landbaserede vindmøller og især havbaserede vindmøller syd for Sjælland. To nye havvindmølleparker − Nysted og Rødsand 2 er under etablering. Der planlægges i den forbindelse for en 132 KV kabelforbindelse mellem Vestlollands 132 KV transformerstation ved Nakskov og Stigsnæsværkets 132 KV station ved Stigsnæs.

Internationale naturbeskyttelsesområder Det skal ved alle ledningsanlæg i/nær internationale naturbeskyttelsesområder vurderes, om der skal foretages en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 2007 jf. i øvrigt også retningslinje for internationale naturbeskyttelsesområder.

Ad Højspændingsanlæg − vekselstrøm Generelt I publikationen "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen − 2009" fremgår det, at Energinet.dk i samarbejde med de kommunale myndigheder bør tilrettelægge en samlet langsigtet planlægning med en nærmere prioritering af

64/263 ændringerne i det eksisterende højspændingsnet og af de kommende udbygninger, for at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt. Kommuneplanens arealreservationer udgør sammen med de tilhørende projekter med udbygninger og demonteringer denne planlægning på et overordnet niveau.

VVM Ifølge VVM−bekendtgørelsen (bek nr. 1335 af 2006) er "stærkstrømsluftledninger på mindst 2 km bygget til spændinger over 100 kV" omfattet af reglerne om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Luftledninger er også medtaget på VVM−bekendtgørelsens bilag 2, således at også mindre luftledninger i visse tilfælde kan være VVM−pligtige.

Godkendelse i Skov− og Naturstyrelsen Højspændingsanlæg med mere end 150 kV, der fremføres som luftedninger i det åbne land, skal godkendes af Skov− og Naturstyrelsen efter naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2. jf. bekendtgørelse nr. 1354 af 11. dec. 2006.

Ad Lokale forhold − vekselstrøm De linjeføringer for højspændingsanlæg, der er nævnt i retningslinje 9 og som fremgår af kortet er principielle linjeføringer. De endelige linjeføringer fastlægges i kommuneplantillæg med tilhørende VVM−redegørelser, hvor bl.a. alternative linjeføringer belyses. Forholdet til de internationale naturbeskyttelsesområder vil også skulle vurderes, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 2007.

Udviklingen i ledningslængder Arealreservationerne er i størst mulig omfang lagt i eksisterende tracéer. Hvis projekterne realiseres som forudsat, så sker der en reduktion af de tracéer, hvor der er 132 kV luftledninger. Der sker alt i alt en reduktion af det samlede luftledningsnet over 100 kV. Et skøn for perioden frem til år 2020 er, at reduktionen bliver ca. 125 km med forbehold for de usikkerheder, som er knyttet til udviklingen.

Stigsnæs Den planlagte højspændingsluftledning ved Stigsnæs er placeret delvist inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 96, ligesom området er udpeget som Ramsarområde nr. 19. I henhold til §5 i bekendtgørelse nr. 408 af 2007 med senere ændringer er der forbud mod planlægning for

65/263 linjeføring af luftledingsanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder. Videre planlægning for luftledningsanlægget inden for fuglebeskyttelsesområdet forudsætter således miljøministerens forudgående planlægningstilladelse.

Ad Lokale forhold − jævnstrøm Den Elektriske Storebæltsbindelse Der er medtaget retningslinjer for placering af omformerstation og kabel til Den Elektriske Storebæltsforbindelse.

Politisk baggrund Folketinget henstillede den 10. marts 1992 til Miljø− og Energiministeren, at Elsam og Elkraft (senere Eltra og Elkraft System som nu ejes af staten og indgår i den statslige virksomhed Energinet.dk) blev opfordret til at træffe beslutning om etablering af en elektrisk forbindelse under Storebælt. Folketinget vedtog den 31. maj 1996 Lov om ændring af lov om elforsyning, hvorefter Miljø− og Energiministeren kan pålægge elforsyningsvirksomheder at etablere forbindelsen. Loven trådte i kraft 1. januar 1998. Etableringen er desuden i tråd med regeringens energihandlingsplan "Energi 21". Elsam og Elkraft har i 1992 indgået en aftale om at etablere forbindelsen. Kommunen kan tilslutte sig de landspolitiske målsætninger vedrørende bl.a. øget forsyningssikkerhed og el−produktion på de mest miljørigtige og økonomiske anlæg.

Energipolitisk baggrund Elmæssigt er Danmark opdelt i to forsyningsområder adskilt af Storebælt. Projektet med Den Elektriske Storebæltsforbindelse har ligget stille fra 1995 til 1999. Der har været forskellige analyser og udspil i perioden. Siden oktober 1999 er der gennemført en fornyet vurdering af projektet i lyset af liberalisering og på baggrund af ny teknik. Undersøgelserne viser, at der ikke kan påvises økonomiske fordele, men at der kan være strategiske fordele. Fra statslig side er der primo 2004 igangsat et arbejde vedrørende en samlet handlingsplan for elnettet, hvori der også indgår en vurdering af et Storebæltskabel. Handlingsplanen blev udgivet d. 17. juni 2005 og indeholder et Storebæltskabel til idriftssættelse før 2010.

Hvis der kommer en beslutning eller et landspolitisk pålæg, kan der forventes en hurtig start og en etablering inden for 1 til 3 år.

Naturgasledning, Slagelse−Stigsnæs Miljøministeriets cirkulære nr. 109 af 26. maj 1981 udlægger en

66/263 arealreservation på 40 meters bredde. Inden for arealreservationen må der ikke planlægges for anvendelse til bolig− eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger, herunder også rekreative anlæg. Det fremgår desuden af cirkulæret, at kommune− og lokalplaner skal udlægge de reserverede arealer til ledningsanlæg.

67/263 Forslag til kommuneplan Affaldsanlæg 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Link til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5 og 6. Byrådet vil:

• medvirke til, at affaldsmængden begrænses mest muligt • medvirke til, at genanvendelsesprocenten i det indsamlede affald øges • sikre, at bortskaffelse af affald sker på en miljøvenlig og effektiv måde • medvirke til, at der er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af affald.

Retningslinjer

1. Indsamling af dagrenovation og storskrald skal harmoniseres, og genbrugspladserne gøres attraktive for brugerne. 2. Borgerne skal løbende informeres om indsamlingsordningerne. 3. Affaldsselskaberne KAVO og FASAN skal optimere håndteringen og genanvendelsen af affaldet eventuelt i samarbejde med andre affaldsselskaber. 4. Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder med væsentlige natur−, kultur−, landskabs− og/eller miljømæssige interesser, medmindre særlige forhold eller andre overordnede hensyn taler herfor. 5. Forlev Miljøanlæg kan udvides. Selve deponeringsanlægget kan dog kun udvides såfremt en VVM−undersøgelse vil godtgøre, at det kan ske uden væsentlige miljømæssige problemer. 6. Der må ikke udlægges arealer så, at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end nedenfor anført, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed:

Anlæg Afstandskrav Deponeringsanlæg 500 meter Biogasanlæg 500 meter Større komposteringsanlæg for 500 meter husholdningsaffald Stationære nedknusningsanlæg 500 meter Andre større komposteringsanlæg 300 meter (inkl. slamkompostering, grenkompostering mv.)

68/263 Affaldsforbrændingsanlæg og øvrige 150 meter slambehandlingsanlæg

7. Restprodukter må kun udlægges eller indbygges i bygge− og anlægsarbejder i områder med særlige drikkevandsinteresser, hvis en konkret vurdering godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt. 8. Havneslam, uddybningsmaterialer og havnesediment, der ikke kan nyttiggøres, skal i videst muligt omfang deponeres tæt ved oprensningsstedet.

Redegørelse

Lovgrundlag mv.

Retningslinjerne for affaldsanlæg er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5 og 6.

Affaldsplanlægningen gennemføres inden for rammerne af miljøbeskyttelseslovens § 47 samt affaldsbekendtgørelsen med tilhørende cirkulærer.

Plangrundlag

Retningslinjerne er overført næsten uændret fra Regionplan 2005, dog udgår muligheden for at udvide Forlev Miljøanlæg. Den hidtidige retningslinje om, at der ikke udlægges areal til deponering af flyveaske i planperioden er dog udeladt. En stor del af flyveasken genbruges i byggeindustrien. Hvis der opstår et konkret behov et nyt deponi til flyveaske eller andre affaldstyper, må placeringen tages op i samarbejde med de øvrige kommuner på Sjælland.

Uddybning af retningslinjerne

Inden kommunalreformen havde de 4 tidligere kommuner et tæt samarbejde om affaldsplanlægning. De 4 affaldsplaner er derfor relativt ensartede i deres opbygning og målsætningerne ens inden for genanvendelse mv. De væsentligste forskelle mellem de tidligere kommuner lå i indsamlingsordningerne indenfor dagrenovation. Der ligger en stor udfordring i at få harmoniseret området både servicemæssigt og rent teknisk.

Kommunesammenlægningen betyder, at borgerne har adgang til en række genbrugspladser. Alle genbrugspladser kan modtage erhvervsaffald i mindre mængder. Der er ikke planer om nye

69/263 genbrugspladser.

Information betragtes som en vigtig del af arbejdet især for at øge genanvendelses−procenterne, skal der sættes ind med information både over for de almindelige brugere, men også overfor erhvervsdrivende. Indførelse af nye indsamlingsmetoder eller sortering i nye fraktioner skal altid følges op af en særlig informationsindsats.

Kommuneplanen skal sikre, at der kan etableres behandlingskapacitet til affaldsmængderne fra erhverv og husholdninger. Placering af de fleste typer af affaldsanlæg støder ofte på konflikter i forhold til andre arealanvendelsesinteresser som bosætning, grundvandsbeskyttelse, naturinteresser mv. Ovenstående skema er der fastsat en række afstandskrav til bl.a. beboelse. For komposteringsanlæg er der taget udgangspunkt i, at der er tale om åbne komposteringsanlæg, hvor det ikke er muligt at kontrollere lugtemissionerne som ved lukkede anlæg. Placeringen af affaldsanlæg skal imidlertid også afvejes konkret over for en lang række andre hensyn. De tidligere amter på Sjælland og Lolland−Falster samt København og Frederiksberg kommuner har udarbejdet kriterier og temakort som vil kunne benyttes ved en sådan vurdering.

Rene oprensede materialer fra hav/fjordbunden bør så vidt muligt nyttiggøres, f.eks. som råstoffer, til kystfodring eller til opfyldning af sugehuller. Oprensede materialer, der er forurenede, samt ikke genanvendelige rene materialer bør bortskaffes så tæt på oprensningsstedet som muligt.

Indsatsen omkring affaldshåndteringen vil ske i samarbejde med affaldsselskaberne Kavo og Fasan. De nuværende 4 affaldsplaner samles i en ny affaldsplan for perioden 2009 −2012.

70/263 Forslag til kommuneplan VVM−anlæg 2009−2020 Slagelse Kommune En række større anlæg og projekter, skal miljøkonsekvensvurderes, inden de realiseres. Det vil sige, at kommuneplanens retningslinjer for det pågældende anlæg eller projekt skal ledsages af en redegørelse for dets virkninger på miljøet − en såkaldt VVM−redegørelse. Retningslinjen gælder for anlæg og projekter, der er opført i to bilag til den såkaldte VVM−bekendtgørelse. Af bekendtgørelsen ses, hvilke anlæg og projekter, der skal udarbejdes VVM−redegørelse for, og hvad VVM−redegørelsen skal indeholde. Nogle anlæg er obligatorisk VVM−pligtige. Andre anlæg er kun VVM−pligtige, hvis det på grundlag af en screening vurderes, at anlægget må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Der er opstillet en række krav til, hvad en VVM−redegørelse skal indeholde. Den skal belyse påvirkningen af et anlæg eller projekt på mennesker, sundhed, dyr, planter, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, transport samt adgangsmuligheder til landskabet samt eventuelle relevante alternative udformninger eller placeringer. Derudover skal mulige løsningsforslag, som kan reducere anlæggets eller projektets virkninger på miljøet, beskrives. Ansøgeren skal levere alle de oplysninger, der er nødvendige for at lave en miljøvurdering. Det er kommunens opgave at sikre, at alle konsekvenserne er belyst tilstrækkeligt. På baggrund af VVM−redegørelsen udarbejder kommunen et tillæg til kommuneplanen. Dette tillæg skal sammen med VVM−redegørelsen vedtages af byrådet, inden projektet kan igangsættes. Kommuneplanretningslinier for nye VVM−pligtige anlæg vil blive tilvejebragt i form af et tillæg til kommuneplanen.

71/263 Forslag til kommuneplan VVM−anlæg 2009−2020 Slagelse Kommune VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. Når der udarbejdet en VVM arbejdes der med "det brede miljøbegreb". Det betyder at det vurderingen omfatter forholdet til mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv. I begrebet "mennesker" indgår også forholdet til sundhed og socioøkonomiske forhold.

Mål

Slagelse Kommune ønsker at skabe udvikling på et bæredygtigt grundlag. Nedenstående retningslinjer skal sikre, at der udføres en Vurdering af Virkningerne på Miljøet for anlæg og projekter, der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og at disse placeres og udformes under hensyn til omgivelserne.

Retningslinjer

1. Der må ikke etableres anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt, før der er optaget retningslinier i kommuneplanen for anlæggets placering og udformning. Retningslinierne skal udarbejdes på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM−redegørelse). Kommuneplanretningslinierne kan tilvejebringes ved udarbejdelse af kommuneplantillæg. 2. Ved placering af forurenende virksomheder og enkeltanlæg, er det væsentligt, at der sikres fornøden afstand til miljøfølsom arealanvendelse, og at der i et kommuneplantillæg fastlægges konsekvensområder eller vejledende konsekvenszoner omkring arealudlægget. 3. Det skal dokumenteres, at der sikres en sådan afstand til forurenende virksomhed, til risikovirksomhed og til enkeltanlæg, at der ikke opstår støj−, støv−, lugt− og andre forureningsgener, og at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. Det skal også dokumenteres, at natur−, landskabsinteresser ikke påvirkes negativt.

Redegørelse

Regionplantillæg for VVM−pligtige anlæg Følgende tillæg til Regionplaner for Vestsjællands Amt for VVM−pligtige anlæg opretholdes som retningslinje i Kommuneplanen:

Tillæg nr. 10 til Regionplan 1997−2008 Miljø− og messecenter ved Korsør med tilhørende VVM−redegørelse Tillæg nr. 14 til Regionplan 1997−2008 Carbogrit i Stigsnæs Industripark, med tilhørende. VVM−redegørelse. Tillæg nr. 5 til Regionplan 2001−2012 Haldor Topsøe A/S i Stigsnæs

72/263 Industripark, med tilhørende VVM−redegørelse. Tillæg nr. 22 til Regionplan 2001−2012, PVC−genanvendelsesanlæg med tilhørende VVM−redegørelse.

Lovgrundlag Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, er omfattet af planlovens VVM−bestemmelser. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure til at vurdere, hvilke miljøpåvirkninger et anlæg vil få på det omgivende miljø. Miljø omfatter mennesker, sundhed, dyr, planter, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, transport samt adgangsmuligheder til landskabet. I begrebet "mennesker indgår virkninger på befolkningen herunder fx sundhed og socioøkonomiske forhold. De anlæg, der er omfattet af VVM−procedure, er fastlagt ved bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (bekendtgørelse nr. 1335 af 06/12/2006). I henhold til bekendtgørelsen er anlæggene opdelt i to kategorier, der ses af bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2. Anlæg i bilag 1 antages alle at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og disse anlæg må ikke påbegyndes, før der er gennemført en VVM−procedure og meddelt en tilladelse på baggrund af VVM−redegørelsen. Som eksempler på anlæg, der altid kræver VVM, kan nævnes større kraftværker, vindmølleparker, spildevandsanlæg, råstofgrave, saltvands fiskeopdræt, havne, flyvepladser, vejanlæg, ferieanlæg og butikscentre. Anlæg i bilag 2 kan undtagelsesvis kræve udarbejdelse af en VVM−redegørelse, og normalt kun hvis de placeres i områder, der er særligt miljøfølsomme eller rummer særlige naturbeskyttelsesværdier. Men der skal foretages en screening, og hvis den viser, at anlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der gennemføres en VVM−procedure. Som eksempler på anlæg, der skal screenes, kan nævnes mange industrianlæg, mindre varmeværker, veje, parkeringspladser, forlystelsesanlæg og campingpladser. Efter planlovens § 11g må enkeltanlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med en tilhørende redegørelse for virkningerne på miljøet (VVM−redegørelse). Dette forudsætter et tillæg til kommuneplanen.

VVM−anlæg i Slagelse Kommune I kommuneplanens øvrige afsnit herunder miljø og landbrug, tekniske anlæg, trafik, detailhandel, affaldsanlæg redegøres for VVM−forholdene. Herudover er der i dag ingen eksisterende anlæg med VVM−tilladelse i Slagelse Kommune. Messecenter Korsør og Haldor Topsøe i Stigsnæs Industripark er indtil videre ikke blevet realiseret. Hvis ikke de bliver realiseret i denne planperiode, vil de udgå ved offentliggørelse af næste kommuneplan. Såfremt projekterne bliver realiseret i planperioden, vil det blive vurderet, om der skal foretages en ny VVM−redegørelse. Carbogrit og PVC−genanvendelsesanlæg i Stigsnæs Industripark er

73/263 nedlukket. Hvis ikke virksomhederne genopstarter aktiviteterne i denne planperiode, vil de udgå ved offentliggørelse af næste kommuneplan. Såfremt aktiviteterne genopstarter i planperioden, vil det blive vurderet, om der skal foretages en ny VVM−redegørelse. Da vurderingen af et anlægs virkninger på miljøet forudsætter et konkret projekt, vil kommuneplanretningslinierne for nye VVM−pligtige anlæg normalt blive tilvejebragt i form af tillæg til kommuneplanen, der alene omhandler det påtænkte anlæg eller projekt. Hvis kommuneplanen indeholder retningslinier for VVM−pligtige anlæg uden at der har været foretaget en vurdering af virkningerne på miljøet og altså udarbejdet en VVM−redegørelse, vil kommuneplanretningslinierne alene udgøre en areal−reservation eller generelle kriterier for en lokalisering, som senere skal følges op af et kommuneplantillæg med VVM−redegørelse, før det konkrete projekt eller anlæg må realiseres.

74/263 75/263 Forslag til kommuneplan Støjfølsomme anlæg 2009−2020 Slagelse Kommune Dette afsnit omhandler støj fra virksomheder, veje, jernbaner, flyvepladser, vindmøller, skydebaner og forsvarets øvelsesområder. Retningslinjerne skal sikre en hensigtsmæssig De relevante vejledninger er placering og regulering af henholdsvis støjende aktiviteter og følgende: arealer til støjfølsom anvendelse, så der ikke opstår miljøproblemer som følge af støjbelastning. nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder

nr. 4/2007 Støj fra veje Mål nr. 5/1984 Ekstern støj fra Byrådet vil: virksomheder

• Medvirke til at forebygge konflikter i mellem støjende aktiviteter nr. 3/1996 Supplement til og støjfølsom arealanvendelse (f.eks. boligformål). vejledning om ekstern støj fra virksomheder

nr. 5/1994 Støj fra Retningslinjer flyvepladser (2 bind)

Støjfølsomme områder/virksomheder nr. 1/1995 Skydebaner

1. Ved placering af nye støjfølsomme områder op til virksomheder nr. 1/1997 Støj og og erhvervsområder og virksomheder ved placering af nye vibrationer fra jernbaner virksomheder og erhvervsområder op til støjfølsomme områder, må støjbelastningen ikke overstige Miljøstyrelsens vejledende nr. 2/2005 Støj fra støjgrænser. motorsportsbaner 2. Ved lokalplanlægning for erhvervsområder skal der redegøres for støjforholdene i naboområder og for de foranstaltninger, der nr. 7/2006 Støj fra er nødvendige for at overholde retningslinier i dette afsnit. forlystelsesparker 3. Ved lokalplanlægning for nye støjfølsomme områder skal der redegøres for støjforholdende i naboområder og de nr. 8/1997 Beregning af foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde støjkonsekvensområder retningslinierne. omkring forsvarets øvelsesområder Støjfølsomme områder/ veje og jernbaner For vindmøller henvises til 1. Ved placering af nye støjfølsomme områder i nærheden af veje Miljøministeriets og jernbaner må støjniveauet i området normalt ikke overstige Bekendtgørelse nr. 1518 af Miljøstyrelsens grænseværdier for lydniveau (fra veje og 14. december 2006 om støj jernbaner) i støjfølsomme områder. fra vindmøller. 2. Ved placering af nye veje op til støjfølsomme områder bør det tilstræbes, at lydniveauet i de støjfølsomme områder ikke overstiger de værdier, som er anført i vejledning nr.3/1984 om trafikstøj i boligområder og vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje. 3. Ved anlæg af nye jernbaner bør der ske en afvejning af støjhensynet og de andre hensyn, som ønskes varetaget ved etableringen af jernbanen.

76/263 Støjfølsomme områder/ Flyvepladser

1. Ved placering af nye støjfølsomme områder i nærheden af flyvepladser må støjniveauet i området ikke overstige 45 dB(A). 2. Ved placering af nye eller ved udvidelse af eksisterende flyvepladser skal der udlægges konsekvensområder. Konsekvensområderne skal sikre, at nye støjfølsomme områder ikke placeres, så støjniveauet i området overstiger 45 dB(A) i nærheden af små lokale flyvepladser og 50 dB(A) i nærheden af flyvepladser af regional betydning. Det skal tilstræbes, at støjniveauet ved eksisterende støjfølsom bebyggelse holdes under 45 dB(A).

Støjfølsomme områder

1. Nye støjfølsomme områder må ikke placeres nærmere end 1 km fra støjende enkeltanlæg (herunder skydebaner og motorbaner), medmindre det forinden dokumenteres, at støjniveauet i området er tilfredsstillende. Placeringen af nye støjende enkeltanlæg skal ske under hensyntagen til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, herunder støjfølsom landbrugsproduktion og fritliggende kirker.

Vindmøller

1. I bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er det fastsat, at støjbelastningen ikke må overstige 44 dB(A) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobebyggelser i det åbne land. Ved udendørs opholdsarealer i boligområder og ved anden støjfølsom arealanvendelse må støjbelastningen ikke overstige 39 dB(A). Der henvises til afsnit om vindmøller i afsnittet: tekniske anlæg.

Forsvarets anlæg

1. Der må ikke gennem kommune− og lokalplanlægning udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden for den planmæssige støjgrænse fra militære anlæg af typen 1, 2 og 3, jf. afsnit om støjhensyn, før det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 af 1997 om beregning af støjkonsekvensområder omkring Forsvarets øvelsesområder.

Forsvarets skydebaner

1. Arealer inden for støjkonsekvensområder omkring Forsvarets skydebaner, der er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for skydebaner nr. 1 og 2, 1995, må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, før det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet med dette. Der kan fastlægges

77/263 bestemmelser for Forsvarets øvelsesarealer og omkring skydebaner, som begrænser almenhedens færdsel.

Stigsnæs havn

1. Der fastlægges særlige grænseværdier for støjbelastning for aktiviteterne på havnen: Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db (A) må ikke overstige: 50 db(A) ved nærmest liggende bolig 60 db (A) i de omkring liggende BESKYTTELSESOMRÅDE, og 65 db (A) i de omliggende internationale naturbeskyttelsesområder på vand.

Henvisninger

Der henvises i øvrigt til:

• Støjende fritidsanlæg.

• Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller.

• Miljøstyrelsens vejledning for skydebaner nr. 1/1995.

• Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 af 1997 om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder.

Redegørelse

Støjhensyn

Retningslinjerne skal sikre, at nye kommune− og lokalplaner for støjfølsom arealanvendelse overholder et støj− og vibrationsniveau svarende til de i faktaboksen nævnte vejledninger fra Miljøministeriet om støj fra veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser, samt skydebaner. For så vidt angår andre støjkilder skal retningslinjerne

78/263 tage udgangspunkt i Miljøministeriets vejledning om ekstern støj fra virksomheder.

Formålet med retningslinjerne er bl.a. at sikre, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom arealanvendelse, som f.eks. rekreative områder, boligområder, daginstitutioner og andre offentlige formål, og at der ikke udlægges arealer til støjende aktiviteter i nærheden af støjfølsomme arealanvendelser. Den konkrete vurdering af ønsker om ændret arealanvendelse vil ske bl.a. på baggrund af støjmålinger og − beregninger. Herudfra skal det eftervises, at Miljøstyrelsens vejledende støjzoner kan overholdes. Nedbringelse af støj til et tilfredsstillende niveau kan dels ske ved dæmpning og afskærmning af støjkilderne, dels ved foranstaltninger af planlægningsmæssig karakter.

Erhvervsområder/boligområder m.v.

Ved placering af virksomheder i erhvervsområder er det vigtigt, at støjgrænser ved nærliggende boligområder m.v. boligområder eller enkeltboliger ikke overstiger støjgrænser gældende for boligområdet / enkeltejendommen.

Ved lokalplanlægning for erhvervsområder skal de støjmæssige hensyn uden for selve erhvervsområdet vurderes, så eventuelle foranstaltninger i form af zoneinddeling, støjvolde o.l. kan indarbejdes i lokalplanen. Omvendt skal det ved lokalplanlægning for støjfølsom anvendelse sikres, at tilladte støjgrænser gældende for nærliggende erhvervsområder ikke fører til, at vejledende støjgrænser for den påtænkte støjfølsomme arealanvendelse overskrides.

Virksomheder

Støj fra virksomheder reguleres efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tilhørende supplement (nr. 3/1996). For at hindre støjgener fra virksomheder er det dog hensigtsmæssigt at inddrage støjhensynet ved planlægningen af arealanvendelsen. Virksomheder der, selv efter at have dæmpet støjudsendelsen, medfører støjgener, bør placeres i erhvervsområder.

Grænse for lydniveau i støjfølsomme områder fra erhvervsområder og virksomheder:

79/263 Tidsrum Kl. EtageboligområderÅben og lav Sommerhusområder

boligbebyggelseog offentligt

tilgængelige

rekreative områder

m.v.

Dag (incl. 07−1850 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) lørdag 07−14) Aften 18−2245 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A)

Lørdage 14−2245 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A)

Søn− og 07−2245 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A) helligdage

Nat 22−0740 dB(A) 35 dB(A) 35 dB(A)

Veje, jernbaner, Støj fra biler, tog og fly

Veje, jernbaner, Støj fra biler, tog og fly mv. reguleres af nationale bestemmelser, f.eks. ved typegodkendelse af køretøjer. Sådanne bestemmelser har kommuneplanen ikke indflydelse på. Støj fra veje, jernbaner og flyvepladser kan afbødes ved planlægningsmæssige foranstaltninger. Det kan ske ved en hensigtsmæssig placering af nye, støjfølsomme arealer i forhold til eksisterende eller planlagte støjende anlæg. Det kan også ske ved en hensigtsmæssig placering af nye støjende anlæg i forhold til eksisterende eller planlagte støjfølsomme områder.

Støj fra eksisterende veje kan reduceres ved afskærmning med støjskærme og støjvolde. Støjen kan reduceres ved kilden ved at sænke kørselshastigheden og ved at reducere trafikmængden f.eks. ved etablering af omfartsveje. Valg af belægningstype kan have betydning for støjniveauet. Der er ingen lovmæssige krav, som forpligter vejbestyrelser til at sikre vejens omgivelser mod støj fra eksisterende veje.

80/263 Der henvises i øvrigt til vejledningerne nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder, nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner, nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser og Vejstøjudvalgets betænkning nr. 844, 1978, kap. 13.1.3.

Grænse for lydniveau i støjfølsomme områder fra veje og jernbaner:

Rekreative Rekreative Boligområder/ Liberale

områder i det områder offentlige erhverv i/nær åbne land formål byområder

Støj fra veje 50 dB(A) 55 dB(A) 55 dB(A) 60 dB(A)

Støj fra 55 dB(A) 60 dB(A) 60 dB(A) 65 dB(A) jernbaner

Støjende enkeltanlæg

Støjende enkeltanlæg og fritidsanlæg (herunder skydebaner og motorbaner) reguleres efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 1/1995 Skydebaner og vejledning nr. 2/2005 Støj fra motorsportsbaner samt til retningslinjerne og redegørelsen om støjende fritidsanlæg. Et områdes støjniveau betragtes som tilfredsstillende, hvis grænseværdierne i vejledningerne er overholdt.

Vindmøller

Der henvises til Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller, samt afsnit om vindmøller under tekniske anlæg i kommuneplanen.

Forsvarets anlæg

Forsvarets arealer er opdelt i 3 kategorier:

81/263 Type 1−områder.

Øvelsespladser:

Antvorskov Øvelsesplads.

Søhus Plantage.

Områderne anvendes til uddannelsesvirksomhed for de til området knyttede enheder.

Type 2−områder.

Mindre skyde− og øvelsesterræner:

Type 3−områder.

Større skyde− og øvelsesområder:

Forsvaret har følgende øvrige anlæg i Slagelse Kommune:

Antvorskov Skydebaner, Antvorskov kaserne

For skydebanernes vedkommende henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 /1995 Skydebaner.

Flådestationer:

Flådestation Korsør.

Flådestationen anvendes som baseområde for et antal eskadrer, der kan være udrustet med kamp−, transport−, skole− og inspektionsskibe.

For torpedo− og flådestationer henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tilhørende supplement (nr. 3/1996).

82/263 Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 /1995 Skydebaner.

Almenhedens Færdsel

Der kan som hidtil fastlægges bestemmelser for forsvarets øvelsesarealer og omkring skydebaner, som begrænser almenhedens færdsel.

Der henvises i øvrigt til:

• Retningslinjerne i dette kapitel.

• Støjende fritidsanlæg.

83/263 Forslag til kommuneplan Genanvendelse af restprodukter 2009−2020 Slagelse Kommune

Mål

Byrådet vil:

• forurenet jord og restprodukter genanvendes i videst muligt omfang.

Retningslinjer

1. Restprodukter må kun udlægges eller indbygges i bygge− og anlægsarbejder i områder med særlige drikkevandsinteresser, hvis en konkret vurdering godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt. 2. Forurenet (klasse 3) og kraftigere forurenet jord (klasse 4), jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland”, må som udgangspunkt ikke deponeres eller indbygges i bygge− og anlægsarbejder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Lettere forurenet jord, jf. samme vejledning, må kun genanvendes, hvis en konkret vurdering godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt.

Redegørelse

Lovgrundlag og henvisninger:

−Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge− og anlægsarbejde ”Restproduktbekendtgørelsen”, Bekendtgørelse nr. 1479 af 12.12.2007

−Miljøbeskyttelsesloven §19

−Sjællandsvejledningen, Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001 med senere ændringer

Kommunen varetager administrationen af følgende regler:

84/263 −Tilladelse og godkendelse til at genanvende restprodukter og forurenet jord i bygge− og anlægsarbejder eksempelvis i en støjvold, til terrænregulering eller i vejarealer.

Regionen varetager administrationen af følgende regler:

−Vurderer om genanvendelsesprojektet skal kortlægges efter jordforureningsloven.

Uddybning af retningslinjer

Tungmetalforurenet jord, slagger o.l. kan anvendes efter forudgående anmeldelse efter "Restproduktbekendtgørelsen". Brug af forurenet jord eller restprodukter må ikke begynde, før der ligger en tilladelse fra kommunen eller betingelserne for genanvendelse er opfyldt jævnfør jord− og restproduktbekendtgørelsen.

Ved anvendelse af forurenet jord− og restprodukter vil der i alle tilfælde blive stillet krav til ansøger om at dokumentere, at anvendelsen af jord− og restprodukterne vil ske miljømæssigt forsvarligt og der ingen risiko er for mennesker og miljø. Kommunen vil herefter vurdere dokumentationen.

Kommunen vil i sin administration af godkendelser og tilladelser til genanvendelse af forurenede jord− og restprodukter forudsætte, at et projekt ikke har depotlignende karakter, men at der er tale om projekter, der har et klart genanvendelsesformål, og at der er tale om erstatning af jomfruelige råstoffer.

Som det ses af de generelle retningslinjer for deponeringsanlæg og genanvendelse af bl.a. kraftigere forurenet jord, skal der foreligge meget specielle forhold, før andre planmæssige interesser skal vige.

I områder med særlige drikkevandsinteresser kan der i anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende karakter, som vejanlæg, støjvolde og lignende, anvendes jord og restprodukter, hvis indhold af grundvandstruende forureningskomponenter er meget lavt.

85/263 Der kan være tale om ren jord og let forurenet jord, jf. Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland. Indholdet af mobile forureningskomponenter må ikke overstige grænseværdierne for ren jord. Indholdet af mindre mobile forureningskomponenter må ikke overstige grænseværdierne for let forurenet jord.

Jord− og restprodukter kan ikke genanvendes, hvis de er så forurenet, at der er tale om „farligt affald“.

Etableringen af „jordhoteller“, eventuelt på eksisterende deponianlæg, vil kunne fremme genbrug.

Genanvendelse af forbrændingsslagger går trægt. Forklaringen er formentlig, at landbrug og erhvervsliv ikke ønsker at blive forureningskortlagt og få begrænsninger i rådigheden.

Faktaboks: Definition af kategorier efter restproduktbekendtgørelsen (bestemmes på baggrund af analyserede prøver på jord eller restprodukt).

Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Faststofindhold mg / kg TS Arsen 0 − 20 > 20 > 20 Bly 0 − 40 > 40 > 40 Cadmium 0 − 0,5 > 0,5 > 0,5 Chrom, total 0 − 500 > 500 > 500

Chrom (VI) 0 − 20 > 20 > 20 Kobber 0 − 500 > 500 > 500 Kviksølv 0 − 1 > 1 > 1 Nikkel 0 − 30 > 30 > 30 Zink 0 − 500 > 500 > 500 g/lƒnKoncentration i eluat μ Klorid* 0 − 150000 0 − 150000 150000 − 3000000 Sulfat 0 − 250000 0 − 250000 250000 − 4000000 Natrium 0 − 100000 0 − 100000 100000 − 1500000 Arsen 0 − 8 0 − 8 8 − 50

86/263 Barium 0 − 300 0 − 300 300 − 4000 Bly 0 − 10 0 − 10 10 − 100 Cadmium 0 − 2 0 − 2 2 − 40 Chrom, total 0 − 10 0 − 10 10 − 500 Kobber 0 − 45 0 − 45 45 − 2000 Kviksølv 0 − 0,1 0 − 0,1 0,1 − 1 Mangan 0 − 150 0 − 150 150 − 1000 Nikkel 0 − 10 0 − 10 10 − 70 Zink 0 − 100 0 − 100 100 − 1500 * Resultatet skal korrigeres for tilsat CaCl2 i forbindelse med udvaskningstesten for jord.

87/263 Forslag til kommuneplan Forurenet jord 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byrådet vil: Definition af jordkategorier (bestemmes generelt på • medvirke til at sikre, at jord genanvendes, behandles eller baggrund af analyserede deponeres på nærmeste anlæg, hvor det er miljømæssigt jordprøver), jf. forsvarligt jordflytningsbekendtgørelsen: • arbejde for, at mest muligt overskudsjord genanvendes på byggepladsen, og at det der skal fjernes, separeres bedst muligt i rene og forurenede materialer • forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med Kategori Jord tilhørende anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord 1 jord kategori 1 kan • arbejde på at finde flere muligheder til at genanvende lettere anvendes frit i forurenet jord industri−, by− og • forebygge og afværge forureningers skader på miljøet, boligområder til særligt overfor grundvandet bygge− og • arbejde for at forurenede arealer, der bruges eller skal bruges anlægsarbejder til særligt følsomme formål, kan anvendes uden sundhedsmæssig risiko for brugerne af arealerne

Retningslinjer

1. Klasse 0 jord kan anvendes frit, herunder udlægges på Kategori Jord tilhørende landbrugsområder og natur og skovområder. Udlægning af 2 jord kategori 2 er jord i det åbne land kan i nogle tilfælde kræve en defineret som landzonetilladelse. lettere forurenet 2. Klasse 1 jord og Kategori 1 jord kan normalt anvendes frit i jord industri−, by− og boligområder til bygge− og anlægsarbejder. 3. Klasse 2 jord og Kategori 2 jord (lettere forurenet), som indeholder immobile forureningskomponenter, kan normalt Definition af jordklasser opnå tilladelse til genanvendelse ved bygge− og (bestemmes på baggrund af anlægsarbejder. Genanvendelsen kræver dog en konkret analyserede jordprøver), vurdering og efterfølgende tilladelse med vilkår. 4. Klasse 3 jord, som indeholder immobile jf. Sjællandsvejledningen forureningskomponenter kan udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser genanvendes ved bygge− og anlægsarbejde. Genanvendelsen kræver en konkret risikovurdering der godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt KlasseJord tilhørende og en efterfølgende tilladelse med vilkår. 0 jord klasse 0 kan 5. Klasse 4 jord må som udgangspunkt ikke anvendes ved anvendes frit også bygge− og anlægsarbejder. på landbrugsjord og 6. På arealer, hvor der tidligere har været losseplads, natur− og deponering af farligt affald, erhvervsmæssige aktiviteter mv., skovområder som har forurenet jorden, må der kun indrettes forureningsfølsom bebyggelse eller aktiviteter, såfremt det er dokumenteret, at dette kan anses for sundheds− og miljømæssigt forsvarligt. I tilladelser vil der blive stillet vilkår som sikrer, at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt.

88/263 7. Kommunen udsteder påbud om afgivelse af oplysninger og KlasseJord tilhørende udførelse af undersøgelser samt om at fjerne den 1 jord klasse 1 kan konstaterede og genoprette den hidtidige tilstand eller anvendes frit i foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. industri−, by− og boligområder til bygge− og anlægsarbejder Redegørelse

Lovgrundlag og henvisninger: KlasseJord tilhørende 2 jord klasse 2 defineres −Jordforureningsloven, lovbekendtgørelse nr. 282 af 22.3.2007 som lettere forurenet. Jorden skal så vidt −Jordflytningsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 748 af muligt genanvendes i 21.06.2007 for eksempel bygge− og anlægsarbejder −Jordflytningsregulativ, Slagelse Kommune

−Sjællandsvejledningen, Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001 med senere ændringer KlasseJord tilhørende −Restproduktbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1479 af 3 jord klasse 3 defineres 12.12.2007 som forurenet jord

−Bekendtgørelse nr. 1519 af 14.12.2006 om definition af lettere forurenet jord

−Planloven − Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 KlasseJord tilhørende 4 jord klasse 4 defineres −Vejjordsstrategien fra Vestsjællands Amt 2005 som kraftigt forurenet jord Myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet er delt mellem kommune og regionen.

Kommunen varetager administrationen af følgende regler:

−Tilladelse til at genanvende forurenet jord i eksempelvis en støjvold eller til terrænregulering.

−Kontrollerer jordflytninger fra kortlagte arealer, offentlige vejarealer, områdeklassificerede arealer og godkendte jordmodtageanlæg til genanvendelse, rensning eller deponering.

−Påbud til forurenere om undersøgelse og oprensning af forureninger, herunder ”villa−olietanksager”.

−Tilladelse til ændring af arealanvendelse til mere følsom

89/263 anvendelse eller gravearbejde på forurenede grunde.

−Udpegning af områder, der skal indgå i kommunens områdeklassifikation, dvs. områder der er diffust forurenet, såsom vejområder, områder langs jernbanestrækninger eller byområder, samt håndtering af jorden fra disse.

Regionen varetager administrationen af følgende regler:

−Kortlægning af forurenede grunde.

−Undersøgelser og oprensning af kortlagte grunde, hvor der er en offentlig indsats.

−Udtalelse om tilladelser til ændret arealanvendelse og gravearbejder på kortlagte ejendomme i forhold til den offentlige indsats. Regionen har 4 uger til at gøre indsigelse overfor kommunens tilladelse.

−Administration af tilførsel af jord til råstofgrave.

−Administration af værditabsordningen.

Plangrundlag

Retningslinjerne er ændret i forhold til Regionplanen 2005, da der er kommet nye regler på området.

Uddybning af retningslinjerne

Der er gennem tiden hvor Vestsjællands Amt og Region Sjælland har administreret jordforureningsområdet udført en kortlægning, ud fra kendskab til aktiviteter, der kan have eller har forurenet jorden. Der har især været fokus på følgende forurenende aktiviteter: Tekstilfarverier og imprægnering, garverier, træimprægnering, maskinsnedkerier, møbelfabrikker, kemisk råstofindustri, pesticidproduktion, limfabrikker, farve− og lakfabrikker, medicinalvarefabrikker, asfaltfabrikker, tagpapproduktion, glasuld− og glasfiberproduktion, jern− og stålværker, jern− og metalstøberier, akkumulator− og tørelementfabrikker, stålskibsværfter, maskinfabrikker, maskinværksteder, galvanisering, industrilakering og overfladebehandling, gasværker, renserier, mineralolieraffinaderier, autoværksteder, benzin− og servicestationer, benzin− og olieoplag (herunder virksomheder med store fyringsolieoplag, f.eks. mejerier, slagterier mv.),skrotpladser og produkthandlere, vejsaltdepoter og fyld− og lossepladser.

90/263 De tidligere amter på Sjælland og Lolland Falster samt København og Frederiksberg kommuner har i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” vedtaget en række overordnede mål for håndtering af forurenet jord. Forurenet jord skal håndteres optimalt under hensyntagen til beskyttelsen af grundvandsressourcerne og til arealanvendelsen. Rensning af forurenet jord skal fremmes, og der skal spares på de primære ressourcer gennem genanvendelse af ren og lettere forurenet jord.

I kommunen er der mulighed for at bortskaffe forurenet jord til rensning hos RGS 90, i Vemmelev og Stigsnæs. Derudover er der mulighed for at bortskaffe lettere forurenet jord til genanvendelse i Byskovvolden, Slagelse. Kommunen vil arbejde på at finde flere bortskaffelsesmuligheder for lettere forurenet jord.

Igennem dialog med bygherre skal det i forbindelse med tilladelser og jordanvisninger sikres, at jord, der skal bortskaffes, bliver sorteret bedst muligt i ikke forurenet og forurenet jord. Ikke forurenet jord bør sorteres i fyldjord og råjord. Overskudsjord skal så vidt det er muligt genanvendes på matriklen.

Inddeling af jordklasser

Klasse 0 jord kan normalt betragtes som ren jord til fri anvendelse. Klasse 0 jord kan også udlægges på landbrugsjord samt i natur− og skovområder. Ejer eller bruger af arealet skal være opmærksom på, at udlægning af jord, i nogle områder kræver tilladelse efter naturbeskyttelsesloven eller planloven.

Klasse 1/kategori 1−jord kan anvendes frit i industri−, by− og boligområder til bygge− og anlægsarbejder uden tilladelse efter miljølovgivningen.

klasse 2/kategori 2 jord (lettere forurenet) med mobile forureningskomponenter, som f.eks. benzin, må ikke anvendes i områder med særlige drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser eller områder med begrænsede drikkevandsinteresser kan genanvendelse kun ske på baggrund af en risikovurdering.

91/263 klasse 2/kategori 2 jord (lettere forurenet) med immobile forureningskomponenter kan anvendes i bygge− og anlægsprojekter i områder med særlige drikkevandsinteresser, hvis en risikovurdering godtgør, at anvendelsen kan ske miljømæssigt forsvarligt. Her vil der typisk være tale om jord forurenet med bly og benz(a)pyren.

Klasse 3−4 jord (kraftig forurenet) kan umiddelbart ikke genanvendes, men bør anvises til rensning eller deponering. I ganske særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til at genindbygge jord forurenet i klasse 3 og 4 med immobile forureningskomponenter på samme lokalitet. Indbygningen/genanvendelsen/omplaceringen kan kun ske på baggrund af en konkret risikovurdering, der med meget stor sandsynlighed skal vise, at det kan ske uden forøget påvirkning af jord, recipient, grundvand og risiko for kontakt.

Muligheder for genanvendelse

I områder med særlige drikkevandsinteresser kan der i anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende karakter, som vejanlæg, støjvolde og lignende, anvendes både jord og restprodukter, hvis indhold af grundvandstruende forureningskomponenter er meget lavt. Der kan være tale om ren jord og lettere forurenet jord, jf. Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland. Indholdet af mobile forureningskomponenter må ikke overstige grænseværdierne for ren jord. Indholdet af mindre mobile forureningskomponenter må ikke overstige grænseværdierne for let forurenet jord.

Med hensyn til håndtering af vejjord har amtet udarbejdet en række principper, der skal være overholdt for at genanvendelse og nyttiggørelse af vejjord kan ske miljømæssigt forsvarligt indenfor vejskel/samme vejbestyrelse. Principperne beskriver blandt andet, at vejjord fra områder med drikkevandsinteresser ikke må indbygges i områder med særlige drikkevandsinteresser jf. Vejjordstrategien.

I Slagelse Kommune kan der i områder forekomme et naturligt forhøjet cadmium indhold i jorden. Dette forhold skal tages i betragtning i forbindelse med håndtering af jord indenfor kommunegrænsen.

92/263 Områdeklassificering

Fra 1. januar 2008 er alle byzoner som udgangspunkt områdeklassificeret som værende lettere forurenede. Kommunen skal herefter gennem et regulativ foretage en mere præcis klassificering af kommunens arealer ved at udtage og inddrage større sammenhængende arealer. Det betyder at større sammenhængende byzonearealer, som man har viden om ikke er lettere forurenede, udtages fra klassificeringen, og at landzonearealer, som man har viden om er lettere forurenede, inddrages i klassificeringen.

Områdeklassificeringen ændrer ikke status for ejendomme, som er kortlagt som forurenede på baggrund af en konkret viden om en jordforurening. Hensigten med klassificeringen er at opnå en bedre styring af anbringelse af overskudsjord fra de klassificerede områder.

Kommunens områdeklassificerede arealer kan ses på miljøportalen. Konsekvensen af områdeklassificering er at flytning af jordpartier over 1 m3 bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, på forhånd skal anmeldes til kommunen. Dokumentation i form af analyser af prøver for forurenende stoffer er påkrævet. Anmeldelsen skal ske elektronisk via det internetbaserede ”Jordweb” http://www.jordweb.dk. Kommune skal i 2009 inddrage og udtage større sammenhængende områder i områdeklassificeringen.

Ændret arealanvendelse

Hvis et areal, kortlagt som forurenet eller muligt forurenet, ønskes ændret til et følsomt formål, kræver det tilladelse fra kommunen. Tilsvarende kræver det tilladelse fra kommunen, hvis der skal bygges eller udføres anlægsarbejde på et kortlagt areal, der ligger indenfor indsatsområder eller anvendes til følsomt formål (f.eks. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads eller rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution i øvrigt)

For at undgå bekostelige løsninger af miljøproblemer, som følge af etablering af f.eks. boliger eller børneinstitutioner på grunde, der efterfølgende viser sig at være forurenede, bør det, så tidligt som muligt vurderes, f.eks. ved kommune− og lokalplanlægningen, om det pågældende areal er forurenet.

93/263 Hvis et areal ønskes ændret til et følsomt formål, så skal ejer eller bruger være opmærksom på, at der er krav om, at de skal sikre at de øverste 50 cm jord på de ubebyggede dele af ejendommen er uforurenede, eller at der er varig fast belægning. Dette gælder også for arealer der ikke er kortlagt eller områdeklassificeret,

Definition af jordklasser

I jordflytningsbekendtgørelsen og Sjællandsvejledningen inddeles jorden i kategorier og jordklasser. Der er et vist overlap mellem jordklasser og kategorier. Definitionerne er beskrevet i nedenstående faktaboks. I restproduktbekendtgørelsen er der en tredje kategorisering af forurenet jord se under afsnit: Genanvendelse af forurenet jord og restprodukter.

94/263 95/263 Forslag til kommuneplan Vandløb 2009−2020 Slagelse Kommune Dette afsnit fastsætter byrådets mål og retningslinjer for kvaliteten og anvendelsen af vandløb. Vandløbenes målsætninger fra den seneste regionplan fastholdes indtil indholdet i statens vandplaner er kendt i slutningen af 2009. Der skelnes mellem tre hovedmålsætninger: Skærpet, basis og lempet målsætning. Målsætningerne er fastsat på baggrund af en afvejning af naturinteresser mod andre interesser, herunder især spildevandsudledning, vandindvinding og råstofgravning. Ud over retningslinjerne i den tidligere regionplan har Slagelse Kommune vedtaget en fysisk vandløbsplan, som prioriterer de vandløb, hvor der forventes en fremgang ved at forbedre vandløbenes fysiske forhold.

Mål

Byrådet vil:

• Arbejde aktivt for at gennemføre de projekter der er foreslået i Slagelse Kommunes fysiske vandløbsplan. • Beskytte og genskabe vandkvaliteten i vandløbene i overensstemmelse med målsætningerne. • Arbejde aktivt for, at målene i de statslige vandplaner, som kendes senest ved udgangen af 2009, opfyldes og fastholdes inden udgangen af 2015. • Fjerne faunaspærringer og arbejde for god økologisk tilstand i de offentlige vandløb. • Medvirke til at sikre og forbedre levevilkårene for dyre− og planteliv i vandløbene. • Virke for, at by− og erhvervsudvikling − herunder landbrug − sker på et bæredygtigt grundlag til gavn for vandløbenes miljøtilstand. • Nedbringe miljøpåvirkningen af vandløbene fra spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme gennem en bedre rensning af spildevandet i ukloakerede områder.

96/263 Retningslinjer

1. Vandløbene skal være i god økologisk tilstand og der må ikke være faunaspærringer, disse mål skal nås blandt andet gennem vandløbsrestaureringer. 2. Vandløbsrestaurering sker fortrinsvis, som beskrevet i den fysiske vandløbsplan. 3. Målsætningerne for de enkelte vandløb skal opfyldes inden udgangen af 2010. 4. Vandløb, der ikke er vist på kortet har basismålsætning. 5. Målsætningerne skal lægges til grund for administration af ♦ vandindvinding ♦ spildevandsudledninger, herunder regnvandsbetingede udløb, vandløbsvedligeholdelse, og ♦ vandløbsrestaurering, herunder genslyngning og åbning af rørlagte vandløb. 6. I forbindelse med behandling af ansøgninger inden de statslige vandplaner træder i kraft skal det altid vurderes om en tilladelse vil have indflydelse på opfyldelsen af de krav som man forventer bliver stillet. 7. Ved vandindvinding skal det sikres, at minimumsvandføringen i de enkelte vandløb (i medianminimumssituationen) kan overholdes. Vandindvinding må ikke ske direkte fra vandløb, hvor

97/263 vandstanden ikke er bestemt af vandstanden i en større sø eller i havet. 8. Ved spildevandsudledninger fra både bysamfund og fritliggende ejendomme skal der sikres tilstrækkelig spildevandsrensning. For spildevandsudledninger fra ejendomme med en belastning under 30 PE (personækvivalenter) beliggende uden for kommunale kloakoplande henvises til afsnitet om spildevand. 9. Ved regnbetingede udløb skal der sikres tilstrækkelige bassinstørrelser, så der ikke sker uacceptabel erosion eller forurening. 10. Som et minimum skal de regnbetingede udløb reduceres så det svarer til 2 l/s/ha, men i hvert enkelt tilfælde skal det vurderes om der skal reduceres ned til 1 l/s/ha eller lavere. 11. Vandløbsvedligeholdelse skal sikre afvandingen og samtidig udføres så skånsomt, at vandløbenes målsætninger kan opfyldes. 12. Når der udformes nye vandløbsregulativer skal det vurderes om vandløbet kan gøres vedligeholdesesfrit, enten på hele strækningen eller på delstrækninger. 13. Der må ikke oprettes dambrug ved vandløb. 14. Ænder, gæs eller lignende må ikke udsættes i et sådant omfang, at vandløbet forurenes. Fodring må ikke finde sted.

Redegørelse

Lovgrundlag

Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 17.

Retningslinjer

Kommuneplanen indeholder de overordnede retningslinjer og målsætninger for vandløb. Vandløbsplanen fra det tidligere Vestsjællands amt og Slagelse Kommunes fysiske vandløbsplan indeholder mere detaljerede informationer, herunder tabeller og skemaer med målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger.

Vandplaner

Det igangværende arbejde med vandplanerne forventes at få stor betydning for retningslinjer og administration af vandløbene i fremtiden. Ifølge Miljømålsloven skal staten udarbejde vandplaner inden udgangen af 2009. Planerne skal indeholde oplysninger om tilstanden i alle vandområder og en plan for de nødvendige initiativer for bedring af vandmiljøet. Kommunerne skal på baggrund af disse vandplaner, lave handleplaner som uddyber de enkelte initiativer nærmere, disse skal være vedtaget inden udgangen af 2010. I sidste ende er målet at alle

98/263 vandløb har god økologisk tilstand inden udgangen af 2015. I Slagelse Kommune ønsker vi imidlertid at være på forkant med denne plan. Derfor har vi udarbejdet den fysiske vandløbsplan, som danner baggrund for de projekter med restaurering vi laver. På den måde kan vi i de næste år fokusere på at opnå en god tilstand i vores vandløb.

Ændringer i retningslinjerne

Alle retningslinjer fra den tidligere regionplan er overført til Kommuneplanen. Retningslinjen om hvornår målopfyldelse skulle ske, er ændret fra udgangen af 2008 til udgangen af 2010. Der er tilføjet 3 nye retningslinjer der uddyber og præciserer de andre retningslinjer. Endelig er der tilføjet 2 retningslinjer som handler om den fysiske vandløbsplan som Slagelse Kommune har udarbejdet og som der gennemføres vandløbsrestaureringer efter indtil der foreligger godkendte kommunale handleplaner senest ved udgangen af 2010.

Vandløbene i Slagelse kommune

De fleste vandløb i Slagelse Kommune hænger sammen i Tude å Systemet. Der er nogle få mindre vandløb i den sydlige del af kommunen, som afvander til Holsteinsborg og Basnæs Nor. I den Nordelige del af Kommune afvander nogle få mindre vandløb til Musholm bugt. Tude Å systemet har mange hurtigtstrømmende vandløb med gode bundforhold. Her skal særlig nævnes Skovsø å, Gudum å, Lindes å, Halkevad å og Seerdrup å, som indeholder kommunenes bedste gyde− og opvæksområder for laksefisk og ørreder, der kan fanges som fuldvoksne havørreder i såvel Tude Ås hovedløb som i Musholm Bugt og på stenrevene ved Halsskov og Reersø. I skovene øst for Slagelse findes enkelte småvandløb af stor naturhistorisk betydning, som har en oprindelig fauna, der tidligere har været udbredt i vandløbene.

Hidtidig indsats

I Slagelse Kommune er der i de senere år gennemført en række projekter for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. I perioden 2003−2008 er der udført restaureringsprojekt i følgende af kommunens vandløb: Bjerge Å, Gudum Å, Harrested Å, Lindes Å, Lungrenden, Maglemose Å, Runds grøft, Seerdrup Å, Skovsø Å, Vestermose Å og Øllemoserenden. Kommunen har plantet ca. 7.150 træer og buske langs ca. 13 km. vandløb. Der er lavet otte sandfang og syv vandingssteder. Mere end 17 km vandløb har fået ny bund med sten og grus. Betonstyrt er blevet fjernet og styrt er udjævnet til et stryg. Endvidere er flere udløbsbygværker blevet renoveret.

99/263 Det tidligere amts indsats har især omfattet forbedret rensning fra større spildevandsanlæg og skånsom vedligeholdelse af vandløb målsatte som laksefiskevand. Dette har forbedret vilkårene for dyre− og plantelivet i mange større vandløb.

Status

Slagelse Kommune arbejder målrettet med at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Vandløbsvedligeholdelsen bliver udført så skånsomt som muligt under hensyn til de i regulativet beskrevne retningslinjer om skæringsterminer og strømmende bredder.

Målsatte vandløb

Alle vandløb er omfattet af planerne, også selvom de ikke er nævnt i kommuneplanen. I så fald har de basismålsætning. Alle render betragtes som vandløb, hvis de indeholder vand en så stor del af året, at de har betydning som levested for det naturlige dyre− og planteliv, som trives i vandløb. De fleste vandløb er desuden registrerede efter Naturbeskyttelseslovens § 3. De registrerede vandløb er vist på Miljøportalen under kortinfo . Her kan ses hvilke vandløb der er beskyttede. Det betyder, at naturtilstanden ikke må ændres. Dog kan vandløb vedligeholdes i det omfang, det er gjort hidtil (skære grøde, fjerne aflejringer i form af sand og slam).

Målsætninger

For flertallet af vandløbene er det målet, at de skal have et naturligt og alsidigt dyre− og planteliv. Tilstanden skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandsudledning, vandindvinding, afledning af vand eller andre kulturbetingede påvirkninger, som kan reguleres gennem planlægningen. Denne målsætning betegnes som basismålsætning. Vandløb, som har et særligt værdifuldt dyre− og planteliv, har skærpet målsætning. Vandløb, som i højere grad tillades påvirket af spildevandsudledning, vandindvinding eller afvanding, har lempet målsætning.

Til målsætningerne knytter sig kvalitetskrav og grænseværdier i henhold til vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, vejledning i biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet og EU’s fiskevandsdirektiv. Krav til minimumsvandføring i de enkelte vandløb fremgår af tabeller i det tidligere Vestsjællands amts vandløbsplan.

100/263 Målsætningerne er delt op i A, B, C, D, E og F målsætninger, jf. nedenfor.

Skærpet målsætning A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde: Vandløb, hvor særlige naturværdier skal beskyttes.

Basismålsætning Basismålsætningen er delt op i fire fiskevandsmålsætninger bestemt af vandløbets størrelse, fysiske form, fald, bundforhold og sommervandføring.

B0 Vandløb uden fisk: Vandløb, hvor der skal kunne trives et alsidigt dyre− og planteliv, selvom ringe eller manglende vandføring i perioder forhindrer, at der kan trives fisk.

B1 Gyde− og yngelopvækstområde for laksefisk: Vandløb, der skal kunne anvendes som gydeog yngelopvækstområde for ørred og andre laksefisk.

B2 Laksefiskevand: Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst− og opholdsområde for ørred og andre laksefisk.

B3 Karpefiskevand: Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst− og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk.

Lempet målsætning:

C Afledning af vand: Vandløb, der alene skal tjene til afledning af vand, og som derfor kræver en effektiv vedligeholdelse.

D Spildevand: Vandløb, der tillades påvirket af spildevand i en grad, så der ikke kan opretholdes et alsidigt dyre− og planteliv.

E Vandindvinding: Vandløb, hvor vandføringen tillades mindsket som følge af vandindvinding i

101/263 en sådan grad, at der ikke kan opretholdes et alsidigt dyre− og planteliv.

F Okkerpåvirket: Vandløb, der tillades påvirket af okker i en grad, så der ikke kan trives et alsidigt dyre− og planteliv.

I Slagelse Kommune fordeler de målsatte vandløb sig således:

A målsat: 10,6 km DVFI 5 eller derover

B målsat:177,1 km DVFI 4/5 eller derover

C målsat: 5,3 km

Rør: 14,4 km

Der er ingen vandløb med D, E eller F målsætning.

Til målsætningerne knytter sig en værdi i Dansk Vandløbs Fauna indeks (DVFI). DVFI Opererer med i alt 7 Faunaklasser, hvor 7 angiver et meget varieret dyreliv mens 1 angiver en ensidig fauna. Sammensætningen af smådyrsfauna er en indikator for vandkvalitet, strømhastighed og andre fysiske forhold i vandløbet, idet de enkelte dyregruppers forekomst afhænger af disse forhold.

Målopfyldelse

I den sidste regionplan blev det besluttet at der skulle arbejdes for målopfyldelse inden udgangen af 2008. Slagelse Kommune måler DVFI på 83 stationer, hver station måles hvert andet år. Det vil sige at der måles ca. 40 stationer om året. De sidste nye data for hver station viser at 65% af stationerne i Slagelse Kommune lever op til den målsætning der blev fastsat i regionplan 2005−2016.

Indtil Vandplanerne er kendt arbejder Slagelse Kommune videre hen imod målopfyldelse. Og det er målet at få de sidste med inden 2010. Når staten vedtager sin vandplan 22. december 2009 vil der komme nye krav til vandløbene som Slagelse Kommune skal opfylde. Nogle af

102/263 kravene er allerede udmeldt. Et af kravene er at vandløbene skal have god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5.

Kravene i de statslige vandplaner bliver god økologisk tilstand, som svarer til DVFI 5 eller højere. Et andet krav er at der ikke må ske forringelser så hvis der er målt DVFI på 5 eller mere må dette tal ikke falde. I Slagelse Kommune lever 30% af stationerne op til de nye krav. Inden 2015 skal alle vandløb have god økologisk tilstand. Et tredje krav bliver at der ikke må være faunaspæringer.

For at opnå målene har Slagelse Kommune udarbejdet en fysisk vandløbsplan. Som der arbejdes efter indtil, der er udarbejdet kommunale handleplaner i 2010.

Vigtige indsatsområder

For at få bedre naturkvalitet i vandløbene skal der sættes ind på to fronter: Dels skal vandkvaliteten forbedres og dels skal de fysiske forhold forbedres.

Vandkvalitet

For at flora og fauna skal have de bedste levebetingelser skal vandkvaliteten i vandløbet være god. Spildevand med kemiske og organiske stoffer kan forringe vandkvaliteten. Ligeledes er det et problem hvis der ikke er vand nok.

For at forbedre vandkvaliteten skal følgende tiltag tages i betragtning:

Der er fortsat behov for supplerende rensningsforanstaltninger ved en række småbyer og fritliggende ejendomme, der udleder til mindre vandløb. Spildevandsproblematikken behandles i afsnittet om spildevand og i spildevandsplanen. Det kan være nødvendigt at begrænse vandindvinding ved flere vandløb. Der må ikke oprettes dambrug ved vandløb. Ænder, gæs eller lignende må ikke udsættes i et sådant omfang, at vandløbet forurenes. Fodring må ikke finde sted. For mange ænder gæs og lignende og fodring heraf øger mængden af organisk materiale i vandløbet. Fiskeri og vildtopdræt Udsætning af fisk kræver tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

103/263 Amtsrådet kan ikke anbefale ministeriet, at der udsættes fisk eller andre dyrearter, som ikke er naturligt hjemmehørende i de pågældende vandløbssystemer.

Fysiske forhold

De fysiske forhold i vandløbet har en stor betydning for dyre og plantelivet i vandløbene. Gode fysiske forhold omfatter et godt fald, fast bund, store sten som giver vekslende strømforhold, skiftevis lave og dybe steder. Jo mere afvekslende de fysiske forhold i vandløbet er jo flere dyre og plantearter kan finde et velegnet levested. Omvendt ses det ofte at i stærkt regulerede vandløb som henligger som dybt nedskårne kanaler med blød sandet bund har et meget fattigt dyre og planteliv.

For at forbedre de fysiske forhold i vandløbene skal følgende tiltag tages i betragtning:

Ved regnbetingede udløb skal der etableres tilstrækkeligt store bassiner, således at der undgås erosion.

Skånsom vandløbsvedligeholdelse er påkrævet i de fleste vandløb i øjeblikket er skånsom vedligeholdelse skrevet ind i de fleste regulativer, når der udformes nye regulativer skal der tages stilling til om vedligeholdelsen er for hårdhændet og om visse delstrækninger kan gøres vedligeholdelsesfrie. Det tilstræbes, at rørlagte vandløb frilægges som åbne vandløb, når de ved omlægninger, reparationer m.m. indgår i målsatte vandløb og naturlige vandløb, der er registreret efter naturbeskyttelsesloven. Målet er, at flest mulige vandløb er åbne vandløb af hensyn til dyre− og plantelivet og virkningen som spredningsveje for dyr og planter.

Intensiveret indsats

I de vandløb der har et godt fald er der mulighed for at lave forbedringer i DVFI−indekset alene ved at forbedre de fysiske forhold. Slagelse Kommune har udarbejdet en fysisk vandløbsplan som beskriver status og giver forslag til projekter i ca. halvdelen af de offentlige vandløb i Slagelse kommune. De udvalgte har for det meste et godt fald. Indtil de kommunale handleplaner vedtages ved udgangen af 2010 arbejdes der fortrinsvis med at forbedre de fysiske forhold og fjerne spærringer i de vandløb der er nævnt i den fysiske vandløbsplan.

104/263 I de vandløb som har et lille fald er det nødvendigt med en forbedring af vandkvaliteten før vandløbene kan opnå deres målsætning og kravene i vandrammedirektivet.

Slagelse Kommune arbejder i øjeblikket på en spildevandsplan xx(link til spildevandsplan) som blandt andet sætter fokus på at forbedre vandkvaliteten i vandløbene. Blandt andet gøres der en indsats for at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Der arbejdes også med at nedlægge de mindste renseanlæg som ikke renser spildevandet særlig godt, spildevandet ledes i stedet til større og mere effektive renseanlæg.

Siden 1997 har der eksisteret en lov, der bevirker, at kommunalbestyrelsen kan påbyde ejendomme forbedret rensning af spildevand. Dette gælder for alle private anlæg med under 30 personer i det åbne land, der afleder renset eller urenset spildevand til vandløb, søer eller havet. Der er flere undersøgelser, der peger på, at allerede et ½ år efter, at der er sket en forbedret rensning af spildevandet i det åbne land, kan der konstateres en forbedret vandkvalitet i vandløbene.

Ifølge spildevandsplanen starter Slagelse kommune med at udstede påbud om forbedret spildevandsrensning i de vandløbsoplande der afvander til Basnæs og Holsteinborg Nor. Der arbejdes også på at kloakere sommerhusområderne i den nordlige del af Kommunen.

For at målsætningerne kan nås inden udgangen af 2010, og kravet om god økologisk tilstand skal opnås inden udgangen af 2015, skal der gøres en samlet indsats for de enkelte vandløb. Slagelse Kommune er indstillet på at fortsætte det gode samearbejde der er opbygget til lodsejere og frivillige organisationer. Så målene ud fra en helhedsbetragtning kan opnås og fastholdes.

105/263 Forslag til kommuneplan Lavbundsarealer 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byrådet vil:

• Fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsjorder, for at mindske udvaskning af kvælstof og forbedre naturindholdet. • Indgå i dialog med lodsejere om at genskabe den naturlige vandstand på lavbundsjorder.

Retningslinjer

1. De udpegede potentielle vådområder, som fremgår af ovenstående kort , skal friholdes for byggeri og anlæg mv. Hvis det pågældende byggeri eller anlæg kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 2. Det skal gennem planlægningen sikres, at de udpegede potentielle vådområder, ikke overgår til andre formål, som vil være i modstrid med intentionen om at skabe vådområder. 3. For lavbundsarealer, der ikke er omfattet af korttemaet gælder, at de så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde naturområder.

106/263 Redegørelse

Lovgrundlag

Retningslinjerne er fastsat i medfør af planlovens § 11 a nr. 12

Udpegningsgrundlag

Udpegningen af potentielle vådområder er overført uændret fra Regionplan 2005.

Uddybning af retningslinjer

På kortet er angivet de lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnede vådområder efter Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998. De udpegede lavbundsarealer kan genoprettes som vådområder med henblik på at mindske kvælstofudvaskningen til havmiljøet og forbedre naturindholdet i området. Der gælder dog særlige regler for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor disse vil blive berørt af genopretning af vådområderne, jf. bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 med senere ændringer om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Lavbundsarealer omfatter typisk afvandede eller drænede enge, moser, søer og havområder. Udstrækningen af lavbundsarealerne kan ses på miljøportalens hjemmeside under arealinfo. Ved ophør af landbrugsdrift på disse arealer vil værdifulde naturområder kunne opstå naturligt eller gennem naturgenopretning. Derfor bør disse områder friholdes for byggeri og anlæg. De potentielle vådområder er udpeget blandt lavbundsarealerne efter kriterier i ”Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder”. Retningslinjerne forhindrer ikke byggeri og anlæg, der er nødvendige for den jordbrugsmæssige drift. Sådanne anlæg skal dog så vidt muligt placeres og udformes under hensyntagen til mulighederne for en eventuel fremtidig naturgenopretning.

Slagelse Kommune vil gennem dialog med lodsejere forsøge at genskabe den naturlige vandstand på lavbundsjordene.

107/263 108/263 Forslag til kommuneplan Søer 2009−2020 Slagelse Kommune soeplan.pdf (141.9 KB)I Slagelse kommune er der 12 individuelt målsatte søer. De er alle relativt små og lavvandede, op til ca. 10 ha store og under 3 m dybe. Søer større end 100 m2, er generelt beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3.

Dette afsnit indeholder retningslinjer for vandkvaliteten i søerne og anvendelsen af dem. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af målsætningerne for søerne.

Mål

Byrådet vil:

• sikre og forbedre levevilkårene for dyre− og planteliv i søerne • sikre rent overfladevand • forbedre tilstanden i søerne jf. målene i de kommende vandplaner

109/263 Retningslinjer

Retningslinjerne i Regionplan 2005, kapitel 11 om bl.a søer og retningslinjer om spildevandsrensning i det åbne land, er gældende indtil vandplanen træder i kraft.

1. Målsætninger for de større søer ses af kortet herunder og af skemaer i søplanen. soeplan.pdf (141.9 KB) 2. Søer, der ikke er vist på ovennævnte kort har basismålsætning. 3. Spildevand fra samlet bebyggelse må ikke tilledes søer eller tilløb til søer. 4. Ved regnbetingede udløb skal der sikres tilstrækkelige bassinstørrelser, så fosfortilførslen til søerne begrænses. 5. For spildevandsudledninger fra ejendomme med en belastning under 30 PE beliggende uden for kommunale kloakoplande henvises til afsnittet om spildevandsplan. 6. De målsatte søer er vist på kortet herover.

Redegørelse

Kommuneplanen indeholder de overordnede retningslinjer og målsætninger for søerne. Søplanen soeplan.pdf (141.9 KB) jf. regionplan 2005 indeholder mere detaljerede informationer, herunder bla. tabeller og skemaer med målsætninger og krav for de enkelte søer.

Målsætninger

Der skelnes mellem tre hovedmålsætninger: Skærpet, basis og lempet målsætning. Målsætningerne er fastsat på baggrund af en afvejning af naturinteresser mod andre interesser, herunder især spildevandsudledning, vandindvinding og råstofgravning. :

−Basismålsætning: For flertallet af søerne er målet, at de skal have et naturligt og alsidigt dyre− og planteliv. Tilstanden skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandstilledning, vandindvinding eller andre kulturbetingede påvirkninger, som kan reguleres gennem planlægningen. Denne målsætning betegnes som basismålsætning. I Slagelse Kommune er 9 søer individuelt målsat med basismålsætning.

−Skærpet målsætning: Målsætningen er skærpet for søer, som har et særligt værdifuldt dyre− og planteliv, andre særlige naturhistoriske værdier, kulturhistorisk eller landskabelig betydning, eller som anvendes til badning eller til vandindvinding. I Slagelse Kommune er der 3 søer, der har skærpet målsætning: Omø Sø, Skage Sø på Agersø og Flasken

110/263 ved Lille Sevedø.

−Lempet målsætning: Søer, som i større grad tillades påvirket af spildevandsudledning eller vandindvinding, har lempet målsætning. Der er ingen søer i Slagelse Kommune, der er lempet målsat.

I henhold til søplanen omfatter basismålsætningen også de mange mindre søer og vandhuller, herunder branddamme, gadekær, mergelgrave og lignende, samt tørveskær og andre åbne vandflader i moseområder, der ikke er individuelt målsat.

Naturbeskyttelseslovens § 3

Foruden de individuelt målsatte søer er der i Slagelse kommune registreret ca. 3200 søer, som er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at søerne ikke må ændres. Søerne er beskyttede enten fordi de er større end 100 m2, eller fordi de ligger i tilknytning til andre beskyttede naturtyper.

Tilstand

I henhold til søplanen soeplan.pdf (141.9 KB), er målsætningerne kun fuldt ud opfyldt i 3 af de 12 individuelt målsatte søer.

Årsagen er primært for store tilførsler af næringsstoffer som giver anledning til alt for kraftig vækst af de mikroskopiske alger, der findes som svæv i vandet. Vandet bliver uklart og farves kraftigt grønt. Bundplanter forsvinder, og rovfisk erstattes af tætte bestande af karpefisk (skidtfisk). Med tiden dækkes søbunden af sort slam, og der optræder iltmangel i bundvandet.

Fosfor (i form af fosfat) er det næringssalt, som generelt er af størst negativ betydning for tilstanden i søerne. Fosfor udvaskes fra jorden og tilføres i små mængder med nedbøren, men de væsentligste kilder er landbrugets bidrag samt spildevand.

Vestsjællands Amt udarbejdede i 2006 en basisanalyse for kommunens 12 individuelt målsatte søer. Analysen viser, at 8 af søerne er i risiko for ikke at kunne opfylde målsætningen i 2015.

Spildevand

For at basismålsætningen kan betragtes som opfyldt, må fosfortilførslen fra spildevand højst være 25% af den naturlige tilførsel. Det forudsættes i regionplan 2005−2016, at spildevand til alle kommunens søer afskæres, og at spildevandet inden for disse søers oplande renses bedst muligt for fosfor.

111/263 For overløbsbygværker fra fælleskloakerede arealer kræves etableret bassiner, hvor det er nødvendigt for at opfylde målsætningen.

For spildevandsudledninger fra ejendomme med en belastning under 30 PE beliggende uden for kommunale kloakoplande henvises til afsnittet om spildevandsplan.

Tungmetaller, olie, sprøjtemidler og andre miljøskadelige stoffer må ikke udledes i mængder, der kan medføre skader på søerne.

Fiskeri

Dambrug i søer forekommer ikke i kommunen og må ikke etableres, da fodring af fiskene medfører kraftig forurening. Af samme grund må fritlevende fisk ikke fodres f.eks. i forbindelse med lystfiskeri, i et sådant omfang at søens miljøtilstand påvirkes.

Udsætning af fisk, der ikke er naturligt hjemmehørende eller er uddøde i Danmark, kræver tilladelse fra Skov− og Naturstyrelsen.

Ønsker man at udsætte fisk i søer, der er omfattet af fiskerilovgivningen, skal der foreligge tilladelse fra Fiskeridirektoratet, som administrerer ferskvandsfiskeriloven. I søer, der ikke er omfattet af fiskerilovgivningen (normalt kun helt små søer), men er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal der foreligge dispensation fra kommunen. Fødevaredirektoratet, som administrerer de veterinære regler, skal også give sin accept.

Fodring af andefugle

Fodring af andefugle i søer medfører kraftig vandforurening og er ikke tilladt. Fodring på land i nærheden af søer har samme effekt, og må ikke finde sted i et sådant omfang, at søens miljøtilstand påvirkes.

Sørestaurering

Søer reagerer oftest meget langsomt på ændringer i belastningen. Selvom spildevandsudledning og landbrugspåvirkning hører op, kan der gå mange år inden tilstanden er forbedret. Udviklingen kan i nogle tilfælde fremskyndes ved sørestaurering,

Lovgrundlag

Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 17

Plangrundlag

112/263 Områdeudpegningerne er overført uændrede fra regionplan 2005. Retningslinierne er indholdsmæssigt overført fra regionplan 2005.

I henhold til miljømålsloven vedtager staten senest i december 2009 seksårige vandplaner. Vandplanerne vil indeholde mål for naturtilstanden i bl.a. søerne. Kommunen skal derefter udarbejde og vedtage handleplaner for, hvordan vandplanerne realiseres, således at målene er opfyldt senest i 2015. Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, skal kommunen administrere i overensstemmelse med regionplan 2005−2016.

113/263 Forslag til kommuneplan Kystvande 2009−2020 Slagelse Kommune

Mål

Byrådet vil:

• Kommunen arbejder fortsat for en realisering af regionplanens nuværende recipientkvalitetsmål for kystvande indtil den statslige vandplan er vedtaget. Det sker senest i december 2009. Herefter bortfalder regionplanens retningslinier og erstattes af nye miljømål i den statslige vandplan. Når indholdet af vandplanen er kendt vil kommuneplanens retningslinier blive tilrettet, så de respekterer de nye bestemmelser.

Retningslinjer

1. Der tillades ikke spildevandsudledning til Korsør Nor bortset fra regnvandsbetingede udløb. 2. I farvandet omkring Korsør må det samlede punktkildebidrag af kvælstof maksimalt være 40 tons/år. Det samlede punktkildebidrag af fosfor må maksimalt være 7 tons/år.

114/263 3. I Musholm Bugt må det samlede punktkildebidrag af kvælstof maksimalt være 100 tons/år. Punktkildebidraget af kvælstof opdeles i 75 tons/år fra de samlede landbaserede kilder og 25 tons/år fra havbruget (Kalundborg kommune). Der kan ikke ske overførsel af kvælstofbidrag herimellem. Det samlede punktkildebidrag af fosfor må maksimalt være 20 tons/år. Da både Slagelse og Kalundborg kommuner støder op til Musholm bugt, skal eventuelle tilladelser til punktkildebidrag i Musholm Bugt koordineres mellem kommunerne. 4. Bisserup Havbrug har tilladelse til at udvide foderforbruget fra 150 til 225 tons farvande foder pr. år på den hidtidige lokalitet i Smålandsfarvandet. Kvoterne på udledningen af kvælstof og fosfor er på henholdsvis 8 og 1 tons pr. år. Tilladelsen er tidsubegrænset. 5. Agersø Havbrug har tilladelse til, at der må anvendes 250 tons foder og udledes 8 tons kvælstof og 1 tons fosfor. 6. Der er fastsat lempet målsætning hvor der på ovenstående kort er angivet placeringer af spildevandsudløb, havbrug og havneaktiviteter. 7. Der kan ikke tillades muslingefiskeri i områder med skærpet målsætning 8. Havbrugene ved Agersø og syd for Bisserup kan fortsat drives under forudsætning af, at havbrugene ikke påvirker omgivelserne på en måde, der strider imod målsætningerne 9. Havbrugsområderne udlægges med lempet målsætning 10. Koncentrationen af kobber i sedimentet under havbrugsanlægget må ikke overstige 250 mg/kg glødetab eller en tilsvarende værdi på tørstofbasis. Udenfor en afstand af 200 meter fra havbrugets afmærkede produktionsområde må koncentrationen af kobber pr. liter havvand ikke overstige 1 μg. Udenfor en afstand af 200 meter fra havbrugets afmærkede produktionsområde må koncentrationen af de antibiotiske stoffer ikke overstige følgende koncentrationer pr. liter havvand. Trimethoprim: 1,6 μ Sulfadiazin: 0,13 μ og Oxylinsyre: 0,036 μ. Der må ikke ske en varig ophobning af de nævnte stoffer i sedimentet under anlæggene.

Redegørelse

Princippet i fastsættelsen af målsætninger for kystvande er, at områder med skærpet og lempet målsætning afgrænses i forhold til det øvrige kystvand, der har basismålsætning.

Havbrug og muslingebrug. Havbrug eller fiskeopdræt i recirkuleringsanlæg kan etableres eller udvides, hvor en konkret vurdering viser, at produktionen alene, eventuelt i kombination med andre kilder, kan foregå så omgivelserne ikke belastes på en måde, som er uforenelig med hensynet til det pågældende vandområdes målsætning, og ikke bidrager til en generel forringelse af tilstanden af det pågældende vandområde eller de tilstødende vandområder. Ved lokalisering af havbrug tages der

115/263 udgangspunkt i kortbilaget for kystvande. Muslingebrug påvirker bundmiljøet i de områder, hvor de etableres. Ansøgninger om etablering af muslingebrug vurderes individuelt. Henset til de beskyttelsesinteresser der skal varetages for international beskyttet natur (Natura 2000), naturvidenskabelige interesseområder, marinbiologiske interesser, særligt følsomme naturområder, revområder, områder med gode badestrande samt områder med kulturhistoriske interesser vurderes det, at muslingebrug normalt ikke kan etableres i sådanne områder. Før godkendelse til etablering af havbrug eller muslingebrug skal der indhentes tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Spildevandsudledninger Ud over de offentlige rensningsanlæg har Slagelse Kommune kun en virksomhed, som udleder industrispildevand direkte til havet. Virksomheden Vandrens − Stigsnæs Industripark A/S har med miljøgodkendelse meddelt d. 26. november 2008 tilladelse til at udlede 1 mio. m³ renset spildevand til Agersø Sund. Miljøgodkendelsen indeholder bl.a. vilkår om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Ved med meddelelse af tilladelser til industrispildevandsudledninger skal virksomhederne sikre, at koncentrationen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller kan overholde angivne vandkvalitetskriterier. For indholdet af stofferne i vandet foretages modelberegninger, der kan tage højde for bl.a. strømforhold og fortyndinger. Tilladelserne vil typisk indeholde krav om at begrænse udledningen af stofferne så vidt som muligt, samt vilkår om kontrol af kroniske og akutte giftvirkninger.

Det primære krav ved vurdering af udledninger er at indholdet af kemiske stoffer skal være begrænset mest muligt ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik (BAT). I det omfang der ikke er fastsat nationalt gældende vandkvalitetskrav vil Slagelse kommune fastsætte kemiske vandkvalitetskrav, som gælder for vandområder. Vandkvalitetskravene vil være administrationsgrundlaget for udledningstilladelser til fersk− og saltvand og fungerer desuden som referencegrundlag i forhold til de enkelte vandområder. Vandkvalitetskravene skal overholdes som gennemsnit i løbet af et år.

Ved en meget kortvarig udledning på maksimalt 24 timer kan udledningen sættes i forhold til et korttidsvandkvalitetskrav, der i reglen er højere end vandkvalitetskravet. Korttids−vandkvalitetskravet sikrer mod akutte effekter af kortvarige udledninger og fungerer som øvre grænse ved udledninger med varierende koncentration.

Vandkvalitetskravene må ikke overskrides uanset hvor mange udledere der er. Ved individuelle udledningstilladelser vil der blive taget hensyn til eventuelle andre udledninger i vandområdet. Det kan i givet fald medføre skærpede krav til den enkelte udleder, for at den samlede udledning af et miljøskadeligt stof ikke overskrider de fastsatte vandkvalitetskrav for vandområdet.

116/263 Som udgangspunkt skal virksomheder, som ønsker at udlede spildevand direkte til kystvande i Slagelse Kommune, overholde angivne vandkvalitetskriterier efter initialfortyndingen. Slagelse Kommune er som udgangspunkt ikke indstillet på, at udlægge nærzoner, hvor vandkvalitetskriterier må overskrides.

Af hensyn til beskyttelsesområderne i Slagelse Kommune kan kravene til virksomheder eller aktiviteter, som påvirker kystvandene direkte, i nogen udstrækning blive skærpet i forhold til vejledende eller lovbestemte krav.

Aktiviteter generelt Over for aktiviteter, der kan medføre, at målsætningerne for vandområderne ikke kan opfyldes eller at vandkvalitetskrav overskrides (f.eks. efter initialfortyndingen), skal der udføres samfundsøkonomiske analyser. I disse analyser skal de økonomiske fordele og andre fordele ved de pågældende aktiviteter sammenholdes med meromkostningerne til de foranstaltninger, der vil være nødvendige, såfremt målsætningerne fortsat skal kunne opfyldes. Disse analyser indgår efterfølgende i beslutningsgrundlaget for, hvorvidt der kan meddeles tilladelse.

117/263 Forslag til kommuneplan Landbrug 2009−2020 Slagelse Kommune Ved indførelse af Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug − også kaldet Husdyrbrugsloven − i 2006 blev planlovens regler om VVM−pligt og landzonebestemmelser samt Miljøbeskyttelseslovens regler omkring miljøgodkendelse samlet i en lov. Husdyrbrugsloven indeholder også en sammenskrivning af VVM og IPPC (Integrated Pollution Prevention & Control − bæredygtig produktion) direktivernes krav om oplysningsgrundlag, miljøvurdering, godkendelse og offentlighedens inddragelse.

Mål

Byrådet vil

• Beskytte jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning • Gennemføre en helhedsorienteret miljø− og naturindsats, der målrettes mod de områder, der er særligt sårbare overfor landbrugets påvirkninger af omgivelserne • Arbejde for, at landbrugserhvervet udvikler sig under hensyntagen til landbrugets naboer, et rent miljø og mangfoldighed i natur og landskab • Fremme driftsformer, der tager hensyn til til natur og miljø, og herunder arbejde for, at økologisk landbrugsproduktion fremmes • Begrænse eventuelle gener for naboer (lugt,− støj−, støv−, flue− og lysgener, affaldsproduktion m.v.)

• Tage hensyn til de landskabelige værdier herunder også kulturmiljøer og geologiske interesser, som er sårbare overfor nyt byggeri.

118/263 Retningslinjer

1. Husdyrbrugsloven fastsætter et generelt beskyttelsesniveau for natur, overfladevand og grundvand. For natur omfattes heder og overdrev indenfor Natura 2000 områder, og meget store heder og overdrev og højmoser udenfor disse områder. For overfladevande er det kun vandområder i Natura 2000−områder og lobeliesøer, der er omfattet. For grundvandsområder er det områder med indsatsplaner og nitratfølsomme områder, der er omfattet. 2. Der er udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst indsatsområde af Vestsjællands Amt i august 2006. 3. Kommunen er ifølge husdyrbrugsloven forpligtet til at foretage en konkret, individuel vurdering af den enkelte ansøgning. På baggrund heraf kan kommunen under visse forudsætninger vælge at stille vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Hensyn til bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, EU’s habitatdirektiv og de kommende natur− og vandplaner, når de foreligger, skal være overholdt. I forhold til disse hensyn kan husdyrbrugsloven ikke i alle tilfælde forventes at give en tilstrækkelig beskyttelse af de områder, som er omfattet af lovens generelle beskyttelsesniveau, og en række sårbare natur− og vandområder er slet ikke omfattede. 4. Ved habitatvurderinger vil Slagelse Kommune derfor følge principperne i EF−domstolens afgørelse af 7. september 2004. 5. Byrådet kan give afslag på en ansøgning om miljøgodkendelse eller tilladelse, hvis etableringen/udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige negative påvirkninger af miljøet. 6. Husdyrbrugsloven giver ikke kommunen hjemmel til at fastsætte generelle beskyttelsesniveauer, som rækker ud over de i loven fastlagte niveauer, idet der lægges vægt på en konkret individuel vurdering af den enkelte ansøgning. Slagelse Kommune har derfor ikke indarbejdet specifikke retningslinjer for vand og natur i relation til husdyrbrug, men derimod opstillet retningslinjer i kommuneplanen for de hensyn til omgivelserne, som vi lægger vægt på ved etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug. 7. Ved administration af husdyrbrugsloven skal der tages videst muligt hensyn til beskyttelsen af natur og miljø samt naboer. 8. Vedr. placering og udformning af bygninger m.v. henvises til afsnittet om byggeri og anlæg i landzone. 9. Administrationen af husdyrbrugsloven skal tage hensyn til interesserne inden for landskabs, beskyttelses og besøgsområder, uforstyrrede landskaber, geologiske interesseområder, kulturhistorie og kystnærhedszoner. Der henvises til de relevante afsnit.

119/263 10. Ved etableringer eller ændringer skal alle husdyrbrug dokumentere, at der anvendes den bedst tilgængelige teknik (BAT) indenfor området. 11. For at reducerer energiforbruget vil der blive stillet vilkår om at ejendomme skal gennemgås af en energikonsulent.

Redegørelse

Etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug er omfattet af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbrugsloven). Der kræves tilladelse til udvidelse af husdyrbrug mellem 15 og 75 dyreenheder, og der kræves miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbrug over 75 dyreenheder. Formålet med husdyrbrugsloven er at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre− og plantelivet. Kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Ved at fremme naturvenlig landbrugsproduktion vil der fortsat være mulighed for at genanvende forskellige restprodukter på landbrugsarealerne. I dialog med enkelte eller grupper af lodsejere, vil der arbejdes på at fremme hensynet til natur og miljø.

Kortlægningen i forbindelse med indsatsplanlægningen viste, at der i Slagelse, ved Solbjerg og Li. Ebberup dannes store mængder grundvand til vandværkerne i Slagelse nordøst. Imidlertid er det kun et mindre område nord for Slagelse, der er udpeget som særligt sårbart over for konservative stoffer, men ikke over for nitrat.

I tillæg til regionplan 2005− 2016 fremgår det, at tillæg nr. 9 vedr. udvidelse af svineproduktionen ved Boeslunde og tillæg nr. 18 vedr. udvidelse af kvægproduktionen på Krogsagergård er omfattet af VVM−reglerne. Sagsbehandlingen efter VVM−reglerne blev ikke afsluttet inden den 1. januar 2007, hvorefter sagerne blev afgjort efter den nye husdyrlov. Der er derfor ingen landbrug i Slagelse Kommune der er omfattet af VVM−reglerne.

Der er ca. 1100 landbrug i Slagelse Kommune, hvoraf ca. 220 vurderes at have erhvervsmæssigt dyrehold. I de kommende år forventes det, at antallet af landbrug falder, og at de eksisterende landbrug bliver større. Ændringer og udvidelser skal foretages i henhold til gældende lovgivning og især lugt kan blive en regulerende faktor, når det drejer sig om afstande til naboer, samlet bebyggelse og byer.

120/263 Der er ikke udpeget særlige områder til lokalisering af større husdyrbrug, idet ny teknologi forventes at kunne løse hovedparten af de nuværende lugtgener.

Landbruget forventes at få en større rolle som naturforvalter, når de statslige vand− og naturplaner skal gennemføres f.eks. i form af naturplejeprojekter og etablering af våde enge.

Ved etablering eller ændring af husdyrproduktionen, skal alle brug gøre rede for at der anvendes den bedst tilgængelige teknologi indenfor området.

Det har vist sig, at der er store energibesparelser ved at lade en ejendom gennemgå af en energikonsulent. Derfor stilles der vilkår om at ejendommen skal gennemgås af en energikonsulent.

121/263 Forslag til kommuneplan Særlige værdifulde landbrugsområder2009−2020 Slagelse Kommune Landbrugsjord er en begrænset ressource. Det er derfor vigtigt at værne om al landbrugsjord. Særlig værdifulde landbrugsområder er områder, der skal anvendes til jordbrugsdrift, da de har en høj dyrkningsværdi. Hensynet til bevarelse af landbrugsjord skal ske sammen med en varetagelse af natur− og miljømæsssige, landskabelige samt kulturhistoriske interesser, herunder kvaliteten og anvendelsen af vandet i vandløb og søer, sikring af drikkevandsinteresser, VMP II−projekter (VandMiljøPlan), VMP III−projekter, naturgenopretning og sikring af de beskyttede naturtyper samt sten− og jorddiger.

Mål

Byrådet vil:

• arbejde for, at landbrugserhvervet udvikler sig under hensyntagen til landbrugets naboer, et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab • gennemføre en helhedsorienteret miljø− og naturindsats, der målrettes mod de områder, der er særligt sårbare overfor landbrugets påvirkninger af omgivelserne • at området fastholdes og fortsat udvikles som et jordbrugsområde med størst mulig driftsmæssig fleksibilitet for den enkelte ejendom, samt stor investeringssikkerhed • medvirke til at afklare det langsigtede grundlag for landbrugets investeringer i de bynære områder • i dialog med landbruget arbejde for, at landbrugserhvervet udvikler sig under hensyntagen til landbrugets naboer, et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab • fremme driftsformer, der tager hensyn til natur og miljø, og herunder arbejde for, at økologisk landbrugsproduktion fremmes • udbygge samarbejdet med landbruget omkring planlægning, miljø− og naturindsats, og • være aktiv sparringspartner for landbruget og synliggøre rammerne i administrationen for udvidelser, ændringer og etableringer af husdyrbrug.

122/263 Retningslinjer

1. Arealer til landbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af landbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses mest muligt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. 2. Ved inddragelse af landbrugsjord til byvækst, tekniske anlæg samt ferie− og fritidsformål skal der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendommes struktur− og arronderingsforhold samt til arealbehov, investeringsniveau og mulighederne for jordfordeling. 3. Der skal sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom bebyggelse mv., så støj− og lugtgener mv. så vidt muligt undgås. 4. Kommunen vil gennem administrationen af støtteordningerne til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger fremme driftsformer, der tager hensyn til miljø og natur. Ordningerne er målrettet mod særlig følsomme landbrugsområder (SFL−områder), der udpeges af kommunen efter retningslinjer fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 5. Gennem oplysning, rådgivning og samarbejde med landbrugserhvervet vil kommunen søge at imødegå konflikter mellem landbrugserhvervet og de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og miljømæssige interesser. 6. Den landbrugsmæssige anvendelse af landbrugsjorder, hvortil der er knyttet andre arealinteresser, f.eks. landskab, natur− og

123/263 kulturinteresser, bør foregå i overensstemmelse med retningslinjerne for disse interesser, som fremgår af de respektive afsnit.

Redegørelse

I Jordbrugsanalyse 2001 udarbejdet af det tidligere Vestsjællands Amt er der udpeget særligt værdifulde landbrugsområder. Området dækker ca. 55 % af kommunens areal. De særlig værdifulde landbrugsområder ligger inden for jordbrugsområder og landskabsområder.

Lovgrundlag mv.

Retningslinjerne vedrørende landbrug, herunder udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10.

Udpegningsgrundlag

Retningslinjer og områdeudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005. Jordbrugsanalysen fra 2001 har dannet grundlag for udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder i Regionplan 2005. Den indeholder en række statistiske data om landbruget i det tidligere Vestsjællands Amt og dermed også i Slagelse Kommune. Desuden indeholder analysen en redegørelse for sammenhængen mellem landbrugets interesser og de øvrige arealinteresser i amtet i 2001 og i de nærmeste år derefter. De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget ud fra en vurdering af dyrkningsjordens sammensætning, terrænhældning samt mulighederne for tilladelse til markvanding. Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunerne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, som skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner, jf. § 3, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, som ændret ved lov om regional statsforvaltning. Når denne nye jordbrugsanalyse er udarbejdet, vil den danne grundlag for en opdatering af udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder ved næste kommuneplanrevision.

Uddybning af retningslinjerne

Forudsætningen for at bevare et bæredygtigt jordbrug er, at der er størst

124/263 mulig investeringssikkerhed og fortsat udviklingsmulighed for jordbrugserhvervene samtidig med, at det sikres, at udviklingen ikke sker på bekostning af natur− og miljøbeskyttelsesinteresserne.

Arealer til jordbrugsdrift bør i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af arealer til ikke−jordbrugsmæssige formål, herunder arealer til byvækst, til tekniske anlæg, samt ferie− og fritidsformål, som er arealkrævende, forudsættes det, at der lægges vægt på, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højest nødvendigt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.

Ved administration af plan− og miljølovgivningen skal Slagelse Kommune så vidt muligt forebygge nabogener ved ikke at tillade ny bebyggelse tæt på eksisterende landbrug. Byggeri tæt på eksisterende husdyrbrug kan også begrænse landbrugets udviklingsmuligheder.

Støtteordninger

Som en del af den fælles landbrugspolitik i EU har Danmark implementeret en række støtteordninger til landbruget, herunder ordningen om Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), som administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. For at sikre at ordningen målrettes mod områder, der har behov for beskyttelse, har kommunen udpeget en række Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL−områder). Tilskud fra MVJ−ordninger kan kun søges til arealer, der ligger inden for SFL−områder. Se http://www.ferv.fvm.dk

125/263 Forslag til kommuneplan Arealer til fritidsformål 2009−2020 Slagelse Kommune Dette afsnit af kommuneplanens retningslinjer handler om rammerne for den rekreative og turistmæssige udvikling i kommunen. Retningslinjerne fastlægger bl.a. rammer for etablering og udvidelse af hoteller, campingpladser og lystbådehavne. Afsnittet indeholder desuden en udpegning af besøgsområder og et rekreativt stinet samt retningslinjer for støjende fritidsanlæg.

Retningslinjerne i dette afsnit skal bidrage til at:

• fremme befolkningens og turisternes muligheder for landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske oplevelser, • medvirke til, at turismen i Kommunen udvikles på et bæredygtigt grundlag i forhold til natur og miljø, således at den bidrager til at bevare og udvikle lokalsamfundene som aktive velfungerende samfund, • sikre, at friluftslivets anvendelse af naturen som hovedregel underordnes hensynet til beskyttelse af plante− og dyrelivet samt kulturminderne, • sikre, at udviklingen af turismen i Kommunen så vidt muligt tager udgangspunkt i eksisterende anlæg, • sikre, at nye anlæg for turismen så vidt muligt placeres i tilknytning til byområder og sommerhusområder til gensidig gavn for turisterne og lokalbefolkningen, • medvirke til at sikre og udbygge offentlighedens adgang til strandene, • fremme nye turistattraktioner og udflugtsmål, der tager udgangspunkt i Kommunens natur− og kulturværdier, og • styre udviklingen i antal og placering af støjende fritidsanlæg til sport og konkurrence i form af knallertbaner, motocrossbaner, go−kartbaner, fritidsflyvepladser og skydebaner.

Retningslinjerne om arealer til fritidsformål er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9 og 13 samt § 11f.

126/263 Forslag til kommuneplan Besøgsområder 2009−2020 Slagelse Kommune Slagelse Kommune er inddelt i 5 delområder for turisme jf. kortemnet "besøgsområder og delområder", der hver for sig udgør homogene områder med hensyn til naturgrundlag, landskabelige Planlovens § 11a, stk. 1, nr. forudsætninger og eksisterende friluftsinteresser. Indenfor 9 samt § 11f. delområderne er der udpeget en række besøgsområder, hvor landskabet skal gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse.

Mål

Byrådet vil:

• fremme befolkningens og turisternes muligheder for landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske oplevelser, • medvirke til, at turismen i Kommunen udvikles på et bæredygtigt grundlag i forhold til natur og miljø, således at den bidrager til at bevare og udvikle lokalsamfundene som aktive velfungerende samfund og • fremme nye turistattraktioner og udflugtsmål, der tager udgangspunkt i Kommunens natur− og kulturværdier.

Retningslinjer

127/263 1. Inden for de 5 delområder må udbygningen af feriehoteller og campingpladser kun ske i henhold til retningslinjerne for hoteller og campingpladser. 2. Der er udpeget besøgsområder, jf. kortemnet "Besøgsområder og delområder". I disse områder skal landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse uden at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Der kan bl.a. etableres støttepunkter for ophold og naturformidling. 3. I besøgsområderne kan der især etableres stier, opholdsarealer, mindre parkeringspladser, informationstavler, minimuséer, spejderhytter, lejrhytter, teltpladser, naturskoler, mindre friluftsgårde o.l. Anlæggene skal placeres på en måde, der tilgodeser væsentlige beskyttelsesinteresser. Besøgsområderne skal på sigt detailplanlægges, og indtil da må den friluftsmæssige udvikling bedømmes fra sag til sag med hovedvægten på hensynet til eventuelle beskyttelsesinteresser.

Redegørelse

Lovgivning Retningslinjerne om arealer til fritidsformål er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9 samt § 11f.

Generelt Retningslinjerne i dette afsnit skal sikre, at Kommunens ønsker for den rekreative udvikling i videst mulige omfang kan realiseres.

Den rekreative hovedstruktur består af 4 dele:

− Delområder for turisme, der danner grundlag for lokalisering af større rekreative anlæg.

− Besøgsområder, der danner grundlag for lokalisering af anlæg til ekstensive friluftsaktiviteter.

− Det regionale rekreative stinet, som fuldt udbygget vil binde kommunen sammen for cyklister og vandrere.

− Det nationale cykelrutenet, der giver langturscyklister mulighed for at følge skiltede ruter.

Rekreativ hovedstruktur

Ad delområder for turisme Turismen skal udvikles med udgangspunkt i de enkelte egnes særlige

128/263 karakter. De 5 delområder er udpeget ud fra en samlet vurdering af naturgrundlaget, de landskabelige forudsætninger og de eksisterende friluftsinteresser. Delområderne benyttes som grundlag for turismeplanlægningen.

Delområderne er:

− 1. Dobbeltkysten

− 2. Storebæltskysten

− 3. Tystrup−Bavelse området

− 4. Øvrige områder i indlandet

− 5. Øerne

Områderne er angivet på ovenstående kort.

I det følgende gives nogle forslag til, hvorledes turismen kan udvikles i de enkelte delområder, uden at naturgrundlag mv. lider skade.

Dobbeltkysten Området har særprægede landskaber med mange naturhistoriske og kulturelle interesser og et spændende miljø omkring Skælskør og dens havn. Det er interessant som udflugtsområde for den individuelle natur− og kulturturisme. Området bør først og fremmest udvikles som et udflugtsområde. Egentlige turistanlæg kan placeres i Skælskør by, i Kobækområdet og ved Bisserup. Det beskyttede vandområde langs kysten er velegnet til ro− og sejlsport. Der er god badestrand ved Bisserup. Der bør satses på en udbygning af stier, parkeringspladser, informationstavler, fugletårne m.m. samt på godsernes specielle miljø i turistøjemed med henblik på at forbedre udflugtsmulighederne.

Storebæltskysten De store sommerhusområder langs kysten har potentiale til at udvikle overnatningsturismen, såfremt flere ejere vil leje deres sommerhuse ud. Stort set hele kyststrækningen har interesse som udflugtsmål. Der er mange fine badestrande, og badevandet er næsten alle steder meget rent. Der skal tilskyndes til øget sommerhusudlejning og forbedringer i sommerhusområderne. Aktiviteter der udnytter kysten og vandet skal

129/263 fremmes, dvs. sejlsport, fiskeri m.m. Stier til gavn for cykelturismen kan udbygges. Der bør satses på at udbygge større turistanlæg i byerne, specielt i Korsør og mindre anlæg i sommerhusområderne samt i de mindre byer i baglandet. Storebæltsbroen har udviklet sig til en turistattraktion og Trelleborg til et historisk oplevelsescenter.

Tystrup−Bavelse Med sine store skove og søer og den historisk og kulturelt interessante by Sorø beliggende centralt i området, er der gode muligheder for at videreudvikle området som udflugtsområde. Cykelturismen kan videreudvikles.

Øvrige områder

Spredt i området findes mange mindre attraktioner som fortidsminder, kirker, herregårde og andre historiske bygninger, der tilsammen udgør et interessant turistprodukt. Kommunens største by Slagelse ligger i dette område. Området kan først og fremmest udvikles som udflugtsområde. Cykelturismen har visse muligheder, da der aldrig er langt mellem attraktionerne. Landboturismen er en ferieform, som kan udvikles. I de større byer kan der desuden udvikles aktiviteter og attraktioner, som understøtter turistområderne langs kysten.

Øerne Øerne er først og fremmest interesseområder for lystsejlere og for udflugtsturisme. En vis udbygning af faciliteterne på havnene og forbedringer for campingturister samt forbedringer af sommerhusene kan supplere den nuværende turisme samtidig med, at de små øsamfund bevares.

Ad besøgsområder Besøgsområder ligger i tilknytning til større byer samt i de mest attraktive rekreative områder og er egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Nye anlægskrævende, intensive fritidsfunktioner som f.eks. campingpladser, feriebyer, feriecentre og feriehoteller henvises til Byzoner, byudviklingsområder eller sommerhusområder.

I besøgsområderne kan der især etableres stier, opholdsarealer, mindre parkeringspladser, informationstavler, minimuséer, spejderhytter, lejrhytter, teltpladser, naturskoler, mindre friluftsgårde o.l. Anlæggene

130/263 bør placeres på en måde, der tilgodeser væsentlige beskyttelsesinteresser. Besøgsområderne skal på sigt detailplanlægges, og indtil da må den friluftsmæssige udvikling bedømmes fra sag til sag med hovedvægten på hensynet til eventuelle beskyttelsesinteresser.

Kysterne er vigtige friluftsområder, og der er et generelt behov for at forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Dette kan ske ved at opkøbe eller frede arealer og eventuelt anlægge parkeringspladser og toiletter. Der er desuden behov for at forbedre adgangsmulighederne til udvalgte naturområder og badestrande for handicappede.

131/263 Forslag til kommuneplan Kolonihaver 2009−2020 Slagelse Kommune Vedtagelsen af kolonihaveloven i 2001 og den samtidige ændring af planloven, der pålagde kommunerne at planlægge for kolonihaveområdet, er udtryk for en overordnet interesse i, at Kildemateriale: kolonihaver fortsat skal være en væsentlig del af Oversigt over statslige bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i interesser i fritiden. Kolonihaver er meget efterspurgte og mange står på kommuneplanlægningen − venteliste til en kolonihave. 2009

Bekendtgørelse af lov om kolonihaver Mål Park− og Naturpolitik for Byrådet vil: Slagelse Kommune

• Kolonihaveområdet skal fortsat være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.

Retningslinjer

1. Der skal udlægges kolonihaver, som dækker de lokale behov i de tre købstæder: Slagelse, Korsør og Skælskør. 2. Udlæg til kolonihaver skal så vidt muligt lægges bynært og være tilgængelige via den kollektive trafik. 3. Ved udlæg til kolonihaver skal det lokale behov afdækkes, så det sikres, at arealudlæg og behov matches.

132/263 Redegørelse

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål herunder kolonihaver og andre rekreative områder (statslige mål og krav, kap. 3.09) (planlovens §11a, stk. 1, nr. 9). Byrådet skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaver i kommunen (statslige mål og krav (kap. 3.09), (planlovens § 11 c). Det internationale kolonihaveforbund "Grüne Internationale" har som ønske og mål en kolonihavedækningsgrad på 10 % af antallet af etageboliger. Dette kan anvendes som et pejlemærke, men mere realistisk er det dog at planlægge ved at fastlægge lokale mål baseret på lokale behov.

Tilbud om kolonihaver opfylder de politiske mål for Slagelse Kommunes Park− og Naturpolitik, Sundhedspolitik og Fritidspolitik, hvorfor antallet af kolonihaver bevares eller øges i takt med borgernes efterspørgsel.

133/263 Forslag til kommuneplan Vandrerhjem 2009−2020 Slagelse Kommune Vandrerhjem er en del af kommunens mange ferie− og fritidsanlæg som indgår i kommunens sammenhængende turistpolitik. Der skal være sammenhæng mellem den ønskede turistudvikling og Planlovens § 5a, stk1 og § planlægning for enkelte ferie− og fritidsanlæg. Vandrerhjem er gode5b alternativer til overnatningstilbudene på campingpladser eller hoteller, når befolkningen og turister kommer for at opleve Vestsjællands mange naturområder.

Mål

Byrådet vil:

• styrke helårsturismen ved at brede aktiviteter og tilbud ud over en større del af året • fastholde den mangfoldighed i overnatningsfaciliteterne som kommunen rummer, så befolkningen og udenlandske turister har gode og varierende muligheder for at besøge og opleve Vestsjælland

Retningslinjer

1. Vandrerhjem kan etableres i byzone, byudviklingsområde samt i sommerhusområde. Det forudsættes, at placeringen er i overensstemmelse med intentionerne i planlovens

134/263 kystbestemmelser, og at det dokumenteres, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes, samt at adgangsforhold og nabohensyn mv. kan løses på en tilfredsstillende måde. Vandrerhjem kan dog også etableres i eksisterende bygninger i det åbne land, såfremt de beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod dette. 2. Uden for de i punkt 1 nævnte områder kan vandrerhjem kun etableres i anlægsområder udlagt til vandrerhjem.

Redegørelse

Vandrerhjem kan defineres som overnatningssteder etableret under Landsforeningen DANHOTEL Danmarks Vandrerhjem, eller som overnatningssteder etableret af kommuner eller organisationer, der drives efter tilsvarende retningslinjer. Kommunen ønsker ikke at åbne for nyopførelse af vandrerhjem i det åbne land. derimod kan der etableres vandrerhjem i eksisterende bygninger i alle områdetyper, hvis beskyttelsesinteresser ikke hindrer det.

Vandrerhjem Delområde Ramme Rastkapacitet Eksisterende sengepladser Korsør 2 121 121 0 Vandrerhjem Slagelse 4 125 125 0 Vandrerhjem Skælskør 2 112 112 0 vandrerhjem Samlet ramme 358 358 0

Lovgrundlag

Retningslinjer om vandrerhjem er fastsat i medfør af planlovens § 5a, stk.1 og § 5b (Kystzonebestemmelser)

135/263 Forslag til kommuneplan Naturskoler/primitive 2009−2020 Slagelse overnatningssteder m.v. Kommune

Natur og friluftsliv vil bl.a. indgå i planlægningen omkring skoler Planloven § 11a og institutioner, så der bliver reel adgang til naturen og mulighed for at inddrage naturen i undervisning og fritidsaktiviteter. Gennem viden om natur−, miljø− og kulturmiljø samt sammenhængen med sundhed og livskvalit kan vi fremme en sund udvikling. Også gennem kommunens turismepolitik vil vi fremme befolkningens og turisters muligheder for landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske oplevelser.

Mål

Byrådets vil:

• øge borgernes viden og interesse om naturen, • understøtte brugen af uderum i forhold til dagtilbud og undervisning, • naturformidle og fremme adgangen til naturen, • fastholde og udvikle naturskoleaktiviteter for børn og unge, • afholde offentlige naturarrangementer, og • sætte fokus på en helhedsorienteret satsning på idræts− og fritidsaktiviteter ift. skoler, daginst., aftenskoler, ungdomsskoler og foreninger (eksempelvis spejderne)

136/263 Retningslinjer

1. Friluftsliv: I besøgsområder kan landskabet gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, hvis de bevaringsværdige værdier ikke tilsidesættes. Der kan bl.a. etableres støttepunkter for ophold og naturformidling. 2. Lokalisering: Friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og teltpladser med et alment, socialt og pædagogisk sigte kan tillades etableret, hvis de beskyttelsesmæssige eller jordbrugsmæssige forhold ikke taler imod dette. Etablering skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende bygninger eller anlæg. 3. Primitive overnatningspladser: Primitive overnatningspladser, der kan rumme op til 5 telte til lejlighedsvis teltslagning, kan frit etableres på en mindre del af en beboet ejendom, som i øvrigt anvendes til andre formål.

Regionale stier

Redegørelse

Retningslinjen for primitive overnatningspladser gælder uanset, om der betales et mindre vederlag for benyttelsen, og om der i øvrigt gives adgang til faciliteter på ejendommen.

Friluftsgårde Definitionen friluftsgårde er anlæg, der normalt kan rummes i eksisterende bygninger, f.eks. overflødiggjorte landbrugsbygninger. Friluftsgårdene skal have et alment socialt og pædagogisk sigte på naturformidling. Eks. Kongskilde Friluftsgård opfattes som den udbyggede model for begrebet friluftsgård. Fremtidige friluftsgårde kan altså godt have en betydelig mindre udbygningsgrad end Kongskilde.

Naturskoler

En naturskole kan være et bestemt sted (basen) i skoven, med eller uden bygning. Der er knyttet et depot med udstyr til basen og en bål− og lejrplads. Basen har en bestyrer/naturvejleder som sammen med lærerne fra de tilknyttede skoler underviser eleverne ude i skoven. Baserne kan også anvendes til lejr− og overnatningsture, lærerkurser og udvikling af undervisningsmateriale som er egnet for læring i naturen. Baserne er etableret i samarbejde mellem Skov− og Naturstyrelsen og Kommunen − til glæde for kommunens skoler, fritidshjem og klubber.

137/263 Teltpladser Primitive teltpladser med plads til 5 telte samt eventuelt sheltere kan i begrænset omfang og under hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen placeres i tilknytning til cykel−, vandre− og kajakruter. Teltpladser over 5 pladser kan ikke etableres udenfor egentlige campingpladser.

Der kræves ikke landzonetilladelse til etablering af en primitiv lejrplads med ganske få telte, såfremt der alene er tale om lejlighedsvis teltslagning af midlertidig karakter på en mindre del af en ejendom, der i øvrigt anvendes til andre formål. Det gælder, uanset om der betales et mindre verdlag for benyttelsen, og om der gives adgang til ejendommens toilet m.v.

Lejerpladser Afholdelse af en lejr i en periode over 6 uger kræver landzonetilladelse.

Lovgrundlag Retningslinjer om friluftsliv (friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og teltpladser) er fastsat i medfør af planlovens § 11a (Kommuneplanpligt og −ret).

138/263 Forslag til kommuneplan Hoteller 2009−2020 Slagelse Kommune Større ferie− og fritidsanlæg placeres ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser og som hovedregel udenfor kystnærhedszonen. Ved ferie− og fritidsanlæg forstås feriehoteller,Planlovens § 11a stk. 1 nr. feriecentre, kur− og wellness centre, campingpladser, vandrehjem,9 golfbaner, sommerlande mv. Med Kommunens strategi og mål for turismeudviklingen, kan der skabes sammenhæng mellem den ønskede turismeudvikling og planlægningen for de enkelte ferie− og fritidsanlæg.

Mål

Byrådet vil:

• fremme befolkningens og turisternes muligheder for landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske oplevelser, • sikre, at udviklingen af turismen i kommunen så vidt muligt tager udgangspunkt i eksisterende anlæg, • sikre, at nye anlæg for turismen så vidt muligt placeres i tilknytning til byområder og sommerhusområder til gensidig gavn for turisterne og lokalbefolkningen,

Retningslinjer

139/263 1. Lokalisering: Feriehoteller kan etableres i byzone, byudviklingsområder og sommerhusområder. Det forudsættes, at placeringen er i overensstemmelse med intentionen i planlovens kystbestemmelser, og at det ved kommuneplanlægningen dokumenteres, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes, samt at adgangsforhold og nabohensyn mv. kan løses på en tilfredsstillende måde i forhold til områdets rekreative anvendelse. 2. Uden for byzone, byudviklingsområder og sommerhusområder kan feriehoteller kun etableres i anlægsområder til feriehoteller. 3. Enhedsstørrelser: I byzone, byudviklingsområder og sommerhusområder fastlægges maksimale enhedsstørrelser for nye feriehoteller samt for udvidelse af eksisterende feriehoteller således: − Byzone og byudviklingsområder i byerne Korsør, Skælskør, Slagelse: Ingen maksimal størrelse − Byzone og byudviklingsområder i øvrige kommunale centre: 300 sengepladser/150 værelser/60 lejligheder − Sommerhusområder: Delområde 2 (Storebæltskysten): 1200 sengepladser/600 værelser/240 lejligheder − Øvrige delområder: 300 sengepladser/150 værelser/60 lejligheder

4. Enhedsstørrelser i øvrige område: Eksisterende feriehoteller uden for de i retningslinje 3 nævnte områder kan udvides i begrænset omfang, såfremt beskyttelsesinteresser og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod. 5. rammer for kapacitet: Udbygningen af feriehotelkapaciteten kan kun ske inden for rammerne i nedenstående tabel. Feriehoteller/byhoteller i byerne: Korsør, Skælskør, Slagelse er ikke omfattet af rammerne.

Tallene i nedenstående tabel angiver hotelsenge. Rammen er opdelt på delområder og er fastlagt under hensyn til områdets sårbarhed. Rammen indeholder eksisterende såvel som planlagte og helt nye anlæg. Enhver udbygning, både nyanlæg og udvidelser, skal holdes inden for rammen. Hoteller indenfor byzone og byudviklingsområder i følgende byer: Korsør, Skælskør, Slagelse er ikke omfattet af rammen.

Tabel. Feriehoteller − rammer Delområde Ramme Eksisterende Planlagt 1. Dobbeltkysten 60 20 0 2. Storebæltskysten 2169 634 1000 3. Tystrup−Bavelse området − − −

140/263 4. Øvrige områder i 205 56 139 indlandet 5. Øerne 150 56 0 Samlet ramme 2584 762 1139

6. Lokale forhold: Der er udlagt følgende anlægsområder til feriehoteller samt ferie og fritidsformål, se ovenstående kort.

Vilcon En udvidelse af kapaciteten på Vilcon skal som udgangspunkt ske i de eksisterende bygninger. I forbindelse med lokalplanlægningen kan der eventuelt indarbejdes bestemmelser om et begrænset nybyggeri, der er tilpasset de lokale landskabelige forhold.

Trelleborg golfhotel Trelleborg Golfhotel etableres i tilknytning til Trelleborg golfklub og vil fungere som et nøglehotel, hvilket betyder at hotellet kan benyttes af gæsterne uden personalemæssig bemanding. Trelleborg Golfhotel må kun etableres med en feriehotelkapacitet indenfor rammen: 120 sengepladser/60 værelser. Hotelkomplekset må kun etableres i 2 etager og i en højde der ikke overstiger 10 meter over et fastlagt niveauplan. Bygningen må maksimalt udgøre et etageareal på ca. 1.500 m2. Der etableres ikke væsentlige fællesarealer, da hotellets gæster skal benytte den eksisterende restaurant til såvel måltider som ophold samt information og reception. Der vil til hotellet blive etableret opholdsareal for gæsterne samt parkeringspladser svarende til den gennemsnitlige belægning på hotellet. Dog udlægges der areal til parkeringspladser svarende til antal værelsesenheder.

Kobæk Strand Et område ved Kobæk Strand fastlægges til ferie−, fritids− og turistmæssig anvendelse.

Redegørelse

Lovgrundlag

Retningslinjerne for hoteller er fastsat i medfør af planlovens § 11a stk. 1 nr. 9.

Definition

Hoteller er i denne sammenhæng defineret som "overnatningsvirksomheder med serveringsmulighed", jf. lov om

141/263 restaurations− og hotelvirksomhed. Feriehoteller i det åbne land er hoteller uden for byerne Korsør, Skælskør, Slagelse, herunder også feriecentre, feriebyer, kursuscentre, konferencehoteller og kroer.

Ad lokalisering Feriehoteller kan placeres inden for Byzone og byudviklingsområder. Kommunen mener, at en placering i forbindelse med eksisterende bysamfund kan medvirke til en bedre udnyttelse af såvel overnatningsfaciliteter som de tilknyttede restauranter, svømmehaller m.m. Dels har byens fastboende befolkning mulighed for at benytte hotellets faciliteter, dels har hotelgæsterne byens attraktioner, der ikke er så sæsonbetonede som naturattraktionerne, i nærheden. Endelig findes der attraktive naturområder i nærheden af mange af de vestsjællandske byer.

Nye feriehoteller kan desuden placeres i Sommerhusområder, som ofte ligger ved de bedste badestrande og dækker en meget stor del af kommunens kyststrækninger. Da den traditionelle sommerhusbebyggelse kun giver en meget begrænset udnyttelse, kan der etableres ferie− og fritidsanlæg, herunder feriehoteller, på ubebyggede arealer. Hensynet til bevaring og friholdelse af de åbne kyststrækninger tilsidesættes således ikke.

Der findes fortsat flere ubebyggede og uudstykkede arealer i udlagte sommerhusområder inden for de kystnære områder, hvor der kan placeres mere koncentrerede ferieformer som f.eks. feriehoteller. Kommuneplanens feriehotelramme sætter dog grænser for, hvor mange hotelsenge der kan etableres inden for de enkelte områder, jf. tabellen feriehoteller. Samtidig er der en række hensyn, som skal varetages, bl.a. hensynet til naboerne.

Endelig kan Kommunen, på grundlag af en kommuneplanrevision eller et tillæg til kommuneplanen, udlægge særlige snævert afgrænsede anlægsområder til feriehoteller. Det vil kommunen kun gøre, hvis der er meget vægtige grunde til, at feriehotellet ikke placeres i et af de nærliggende byzoner, byudviklingsområder eller sommerhusområder. En sådan grund kunne f.eks. være, at projektet udnytter et større eksisterende bygningskompleks som en herregård el. lign., som ellers ville være ubenyttet og eventuelt forfalde, hvorved bevaringsværdige bygningsanlæg ville gå tabt.

142/263 Ad enhedsstørrelser Da feriehotellerne skal tilpasses omgivelserne, er der fastsat en øvre grænse for deres størrelse. Denne grænse varierer efter placeringen. Maksimumstørrelsen skal ikke opfattes som en automatisk ret til at opføre et feriehotel af denne størrelse. Et konkret feriehotel skal altid vurderes i forhold til beskyttelsesmæssige og andre interesser i området. Det må i forbindelse med kommune− og lokalplanlægningen afklares, hvorledes disse interesser tilgodeses.

Inden for kystnærhedszonen skal planlovens intentioner om ikke at inddrage nye fritliggende arealer til byggeri og anlæg respekteres.

Ad feriehotelrammen For hvert af delområderne er der fastlagt en ramme for feriehoteludbygningen i planperioden frem til år 2020. Rammen indeholder såvel eksisterende som planlagte og nye feriehoteller. Den er fastlagt ud fra områdets sårbarhed, herunder landskabets bæredygtighed. Rammen for delområde 2, Storebæltskysten, er sat højt, da området er forholdsvis robust, og fordi kommunen vil intensivere turismen i Storebæltsområdet.

Nyt feriehotelbyggeri såvel som udvidelser af eksisterende feriehoteller skal ske inden for den fastlagte ramme. Den ledige ramme reduceres, så snart det pågældende projekt er planlagt, det vil typisk sige, når lokalplanen er endeligt vedtaget. Såfremt kommunen vælger at ophæve en lokalplan for et planlagt feriehotel, kan et tilsvarende antal sengepladser etableres et andet sted inden for området.

143/263 Forslag til kommuneplan Campingpladser 2009−2020 Slagelse Kommune Kommunens har fokus på sundhed og vil derfor arbejde på at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning. Campingpladsernes beliggenhed giver gode friluftsmuligheder somPlanlovens §5a og 5b vedr. er en del af vores velfærd og kan være med til at styrke sundhed ogkystbestemmelser livskvalitet gennem oplevelser i naturen, i landskabet eller kulturmiljøet. Ved at fastholde og udvikle mangfoldigheden i de overnatningsfaciliteter som kommunen rummer, vil befolkningen og udenlandske turister have gode og varierende muligheder for at besøge og opleve Vestsjælland. Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsmuligheder sige faciliteter, der alene henvender sig til de, der bor på pladsen. Det er såsom: butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende overlevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter.

Mål

Byrådet vil:

• sikre at udviklingen af turismen i kommunen så vidt muligt tager udgangspunkt i eksisterende anlæg • sikre nye anlæg for turismen så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende byområder og sommerhusområder, til gensidig gavn for turister og lokalbefolkningen • medvirke til, at kommunens campingpladser kan udvikle sig og udvide deres areal til gavn for udvikling at turismen i kommunen, såfremt dette ikke strider med miljømæssige, naturmæssige, landskabelige og planlægningsmæssige interesser • forbedrer formidlingen om de allerede eksisterende turist− og oplevelsestilbud

144/263 Retningslinjer

1. Campingpladser kan etableres i byzone, byudviklingsområde samt i ommerhusområde. Det forudsættes, at placeringen er i overensstemmelse med intentionerne i planlovens kystbestemmelser, og at det ved kommuneplanlægningen dokumenteres, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes, samt at adgangsforhold og nabohensyn mv. kan løses på en tilfredsstillende måde. Planlovens §5a og 5b vedr. kystbestemmelser 2. Uden for de, i punkt 1, nævnte områder kan campingpladser kun etableres i anlægsområder udlagt til campingpladser. 3. Uden for byområder kan nye campingpladser, herunder særlige campingpladser for autocampere, kun etableres udenfor den kystnære zone, og kun i tilknytning til større byer og landsbyer, såfremt dette ikke strider mod miljømæssige−, naturmæssige− og landskabelige interesser. 4. I forbindelse med detailplanlægning for lokaliseringsmuligheder for campingpladser og udvidelser, skal der foretages konsekvensvurdering, for beliggenhed og internationale naturbeskyttelsesinteresser. 5. Lokale forhold: Der kan udlægges nyt areal til campingplads ved Kobæk Strand. Udvidelsesområder for eksisterende campingpladser er angivet på kortet. 6. Rammer for kapacitet: Campingpladser kan kun etableres/udvides inden for nedenstående rammer: Rammerne er fastsat under hensyn til områdets sårbarhed.

145/263 Tabel. Rammer for campingpladser Delområder Rammer Eksisterende Planlagte Restkapacitet 30 1. Dobbeltkysten 130 100 0 campingenheder 2. 576 1300 724 0 Storebæltskysten campingenheder 4. Øvrige områder 250 270 20 0 i indlandet campingenheder 125 5. Øerne 200 75 0 campingenheder 981 Samlet ramme 1900 919 0 campingenheder

Udlæg at areal til campingpladsformål, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse og kan desuden udløse lokalplanpligt.

7. Vintercampering og hytter: Der kan tillades vintercampering, vinteropbevaring og opførelse af hytter på eksisterende campingpladser, såfremt beskyttelsesmæssige forhold ikke taler imod dette. Ved byerne Skælskør og Slagelse kan hytterne udgøre op til 30% af kapaciteten på en campingplads, andre steder op til 15%.

Redegørelse

Udviklingen inden for campingsektoren er præget af, at konceptet for campingpladser udvikler sig i retning af væsentlige større pladser, opbygget efter et helt andet og mere aktivitets− og fritidspræget koncept end hidtil. som helhed betragtet er der ikke behov for en udvidelse af campingkapaciteten i Vestsjælland. Der kan dog være områder, der ikke er tilstrækkeligt dækket med de nuværende campingpladser, og områder, der er fuldt optaget i højsæsonen. Derfor kan der etableres nye campingpladser, og de eksisterende pladser kan udvides.

Tabel. Eksisterende campingpladser

Campingplads Delområde Campingenheder Henvisning/bemærkning Storebælt Lokalplan nr. 2 285 Camping 104−Korsør Lystskov Camping 2 90

146/263 Nedlagt til fordel for en Halsskov Camping 2 Strand Park Campinggården 2 149 Skælskør Nor 2 100 Kobæk Strand 2 Nyt arealudlæg Camping Lokalplan nr. Bisserup Camping 1 100 60−Skælskør Bildsø Camping 2 100 Slagelse Kommunes 4 20 Camping Agersø Havn 5 25 Camping Lokalplan Agersø Camping 5 25 nr. 55−Skælskør Lokalplan nr. Omø Camping 5 25 47−Skælskør Eksisterende 919 campingenheder

Der er ikke fastlagt nogen maksimumgrænse for, hvor store campingpladser må blive. Hensynet til f.eks. natur− og kulturinteresser samt adgangen til området sætter grænser for størrelsen af den enkelte campingplads. Ifølge campingreglementet kan der kun etableres nye campingpladser på minimum 100 campingenheder, men såfremt særlige forhold gør sig gældende, kan mindre pladser etableres. For hvert delområde er der fastlagt en ramme.

Eksisterende campingpladser er indeholdt i rammen, som er fastlagt ud fra områdets sårbarhed, herunder landskabets bæredygtighed. I område 2, Storebæltskysten, er rammen forholdsvis høj på grund af kommunens ønske om at intensivere turismen i Storebæltsområdet.

Kommunen vil være imødekommende over for ønsker om vintercampering, vinteropbevaring af campingvogne og opførelse af campinghytter på eksisterende campingpladser. Dog kan f.eks. særlige beskyttelsesinteresser nogle steder være en hindring. Det er en forudsætning for at opnå en campingtilladelse, at kommunens udtalelse foreligger, og at vandforsyning, spildevandsafledning og de sanitære installationer er tilstrækkelige.

Der udlægges ikke campingpladser til permanent opstillede

147/263 campingvogne. Eksisterende campingpladser med permanent campering skal afvikle denne efter nærmere aftale med kommunen, jf. bestemmelserne i campingreglementet.

Lovgrundlag

Retningslinjer om campingpladser er fastsat i medfør af planlovens § 5a, stk.1 og § 5b (Kystzonebestemmelser).

148/263 Forslag til kommuneplan Golfbaner 2009−2020 Slagelse Kommune Kommunens har fokus på sundhed og vil derfor arbejde på at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning. Golfbaner giver gode friluftsmuligheder og kan være med til at styrke sundhed og livskvalitet gennem oplevelser i landskabet. Ved at fastholde og udvikle mangfoldigheden i de spilmuligheder som kommunen rummer, vil befolkningen og udenlandske turister have gode og varierende muligheder for at besøge og opleve Vestsjælland.

Mål

Byrådet vil:

• medvirke til − og understøtte, at kommunens golfbaner kan udvikle sig til at blive atraktive for et bredere udsnit af kommunens borgere end de allerede er idag, • sikre at udviklingen af golfspillet og den øvrige turisme i kommunen så vidt mulig understøtter hinanden, • sikre at nye anlæg så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende byområder, sommerhusområder, og forskellige atraktive besøgsområder − til gensidig gavn for turister og kommunens borgere og • sikre at der gives plads for nyanlæg såfremt dette ikke strider med miljømæssige, naturmæssige, landskabelige og planlægningsmæssige interesser

149/263 Retningslinjer

1. Nye golfbaner kan etableres og eksisterende baner kan udvides, såfremt beskyttelsesmæssige og jordbrugsmæssige forhold ikke taler imod det. 2. Etablering af overnatningsanlæg i tilknytning til golfbaner kan kun ske efter retningslinjer for feriehoteller. 3. Der kan kun meddeles indvindingstilladelse til vanding af tee−steder og greens. 4. Der udlægges et område nordvest for landsbyen Svenstrup (v. det eksisterende vandrerhjem) til anlæg af en mindre 9−hullers golfbane. Området ligger i Kystzone B og anlægget skal tilpasses det eksisterende terræn og den eksisterende beplantning skal bevares.

Redegørelse

Golfbaner tiltrækker en del inden− og udenlandske turister, som tager på golfferie, og der er ofte ønske om overnatningsmuligheder i tilknytning til disse baner. Golfturister kan således bo tæt på eller i tilknytning til en bane, men kan også besøge andre baner i området. Det er en attraktion med flere baner inden for en afstand, der gør det muligt f.eks at gennemspille 4−5 baner indenfor et fast udgangspunkt. I de vestsjællandske kommuner vil det være muligt at tilbyde et sådant rimeligt bredt udbud af forskelligartede golfbaner.

En stor del af fornøjelsen ved spillet er kontakten med naturen. Golfbaner søges derfor ofte placeret i værdifulde naturområder, hvor der normalt ikke kan placeres bygningsanlæg. Det er i øvrigt en afgørende forudsætning for etablering af golfbaner, at der tages hensyn til de naturmæssige, kulturhistoriske, friluftsmæssige, grundvandsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold, − ligesom der skal gives adgang for offentligheden i form af et funktionelt udformet stinet på arealet.

Der kan ikke etableres golfbaner i fredede områder, i områder hvor naturbeskyttelsesloven er gældende for centrale og omsluttende arealer, i fredsskovarealer samt i de internationale beskyttelsesområder.

Golfhoteller vil i planlægningssammenhæng blive betragtet som feriehoteller, og hvis det ønskes at etablere golfbaner med overnatning, må det i princippet ske i byområde eller sommerhusområde. Imidlertid er golfbaner i sig selv netop anlæg, som kan placeres i tilknytning til eksisterende overnatningsanlæg som støtte for opretholdelsen af disse eller som baggrund for en øget udlejning i sommerhusområderne.

I Slagelse Kommune ligger der nu 27 hullers golfbaner under færdiggørelse i Korsør (v. Noret) og i Slagelse (nordøst f. Skovsø). De

150/263 nærmeste baner i vores nabokommuner er herefter − målt fra Slagelse centrum − Sorø v. Tystrup Sø (16 km), Næstved v. Skraverup (33 km), Mogenstrup (46 km) Skjoldnæsholm (48 km), Røsnæs (49 km), Holbæk (56 km) og Odsherred (ca. 70 km).

Golfspillets stigende popularitet er meget bestemt af, at det typisk er de ældre generationer der slutter op om aktiviteten. Da der i endnu 10−15 år forholdsmæssigt stadig vil komme flere ældre må det antages at behovet for spilkapacitet stadig vil være stigende. Det vurderes derfor generelt, at der i Vestsjælland kunne være behov for endnu én klassisk golfbane på 18−27 huller etableret indenfor 8 år. Slagelse kommune vil derfor vurdere det fremtidige behov også ud fra om der i perioden etableres nye golfbaner i vores nabokommuner, og der vil ved næste kommuneplanrevision om 4 år blive taget stilling til en evt. konkret lokalisering. Tilslutningen til spillet er derimod ikke det samme som at der er tilslutning til klublivet, der etablerer sig omkring golfbanerne. Klubberne i Slagelse kommune har således stagnerende medlemstal, samtidig med at søgningen til spillet er stigende.

Derudover kan der være behov for anlæg med et mere specialiseret koncept. Der er således i denne kommuneplanperiode udlagt et område ved Korsør Vandrerhjem til en mindre (9 huller) golfbane. Denne golfbane kan supplere de større baner ud fra ovennævnte attraktionsudbud. Derudover tænkes konceptet udformet, så der er tale om en mindre bane uden for de almindelige spil−standarter. Der ønskes et mere ukompliceret og enkelt miljø der kan være attraktivt for det mere uøvede publikum. Det forventes at denne golfbane også vil understøtte de allerede etablerede overnatningsfaciliteter i Svenstrup.

151/263 Forslag til kommuneplan Regionale stier 2009−2020 Slagelse Kommune Slagelse kommunes landskab og natur indbyder til at vi kan udvikle vores friluftsværdier til gavn for borgere og gæster udefra. Der er masser af natur i kommunen, og der er ikke langt til oplevelserne. Mulighederne for fysisk udfoldelse kombineret med naturmæssige oplevelser skal prioriteres højt, så det bliver rammen om et sundt og aktivt liv.

Mål

Byrådet vil:

• Prioritere gang− og cykelfærdsel forud for bilkørsel, • Udbygge kommunens stinet så det bliver et attraktivt alternativ til bilkørslen og • Tilstræbe at stierne har lange og logiske forløb, der udover at være et godt valg til den daglige hjem−/arbejdsstedstrafik, − også kan være et fritidsmæssigt valg mellem by og land

Retningslinjer

152/263 1. Stinettet rækker ud over kommunegrænsen, og der skal derfor ske koordinering med Region Sjælland og nabokommunerne om linjeføringen. 2. Når der sker nyanlæg eller ved renovering af vejanlæg der geografisk kommer i kontakt med det rekreative stinet, skal der som hovedregel etableres sti der fysisk adskiller de bløde trafikanter fra den bil−kørende trafik, − samt på anden vis udføres foranstaltninger der gør den rekreative sti trafikalt logisk og sikker. 3. Prioriteringen af stinettet bliver således at strækningen fra Slagelse til Dalmose, Dalmose−Tjæreby øst for Skælskør og Dalmose−kommunegrænsen til Næstved Kommune (tidligere jernbanetracé) − får 1. prioritet. 4. Strækningen fra Korsør over Trelleborg, syd om Slagelse og gennem skovene øst på (til Kongskilde i Sorø kommune og videre øst over til Skjoldnæsholm) får 2. prioritet. 5. I forbindelse med en detailplan for stier skal sti omkring Korsør Nor indarbejdes 6. Slagelse kommune skal udarbejde en mere detaljeret stiplanlægning hvor borgerne inddrages i udformningen. En sådan detailplan skal fastlægge de enkelte strækninger i terrænet, og der skal udarbejdes en rækkefølge for stiernes færdiggørelse.

Redegørelse

Kommunen målsætter og prioriterer borgernes sundhed højt. Stiprojekter er derfor et væsentligt led i kommunens opbygning af en friluftsmæssig infrastruktur. Stinettet skal kunne bringe folk til − og fra arbejde, og stier skal forbinde de attraktive områder for friluftslivet indbyrdes − og med de større bysamfund. Betegnelsen "rekreative stier" i kommuneplanen skal derfor geografisk dække hele kommunen og være et brugbart net i mere end én forstand.

De rekreative stier er primært udpeget ved en sammenknytning af eksisterende stier, stier langs landeveje o. lign. og ved at mindre veje indgår i strækningen. På disse strækninger skal cyklende og gående ydes en særlig beskyttelse hvor der er behov for det. Ud over at der i forbindelse med nye vejprojekter altid skal etableres cykelstier langs de gamle landeveje, skal der etableres adskillelse af de bløde og hårde trafikanter i forbindelse med at de større vejanlæg kommer i berøring med det udpegede rekreative stinet. Dette vil især komme til at gælde ved de nye større trafikanlæg omkring Slagelse by.

De rekreative stier etableres på flere måder: Efter forhandlinger med lodsejere om frivillige ordninger om offentlig adgang, ved optagelse af private veje som offentlige stier efter vejloven, ved åbning af

153/263 gennemgående veje efter naturbeskyttelsesloven, undtagelsesvis ved ekspropriation eller ved rejsning af fredningssager. På grund af denne mangfoldighed er stinettets belægningsstandart derfor ofte meget varieret over selv en kortere strækning. Udgangspunktet er imidlertid at stierne skal være egnede til at cykle på med almindelig turistcykel. Det skal endvidere tilstræbes at helt lokale stier i forbindelse med byudviklingen etableres så de har en logisk sammenhæng med det rekreative stinet. De rekreative stier er for gående og cyklende. Motor− og knallertkørsel vil derfor blive forbudt undtagen for de strækninger hvor stinettet følger eksisterende mindre veje. Ridning vil normalt ikke være tilladt.

Der vil med denne kommuneplan, i samarbejde med relevante interesseorganisationer, søges udarbejdet et stinet der giver mulighed for oplevelse af det alsidige og forskelligartede landskab der er et resultat af de nyligt sammenlagte kommuner. De gamle kommuners ønsker og normer for stinettet er derfor blevet tilpasset og harmoniseret. Et andet særligt forhold ved det rekreative stinet er beslutningen om, at det nedlagte jernbanetracé Slagelse−Dalmose−Skælskør/Næstved kan indgå i det rekreative stinet. Dette anlæg vil erstatte en del af det gamle stinet udpeget af Vestsjællands Amt, og strækninger fra Antvorskov til Dalmose, der løber i kort afstand fra − og parallelt med − Slagelse−Flakkebjerg−vejen, kan få en vis trafikal betydning.

154/263 Forslag til kommuneplan Parker 2009−2020 Slagelse Kommune Borgernes anvendelse af parker, skove og den øvrige natur er tiltagende og det øger kravene til de rekreative muligheder i byens parker, såvel som i naturområder. Der findes også en kobling Link til Park− og Naturpolitik mellem livskvalitet, og det at bevæge sig og færdes i parker og for Slagelse Kommune, natur. Vi ved at antallet af livsstilssygdomme reduceres ved mere 2008 motion, og samtidig formindskes stressniveauet. Kommunens parker og naturområder spiller en vigtig rolle i denne forbindelse, Xx Link til Faktaboks men de er også genstand for mange forskelligartede interesser. Park− og Naturpolitik for Foruden de rekreative hensyn er det nødvendigt at varetage Slagelse Kommune 2008. ( hensynet til den biologiske mangfoldighed og sikre, at de 2 udgaver: fulde ordlyd og kulturhistoriske værdier bevares. For et og samme område er mankort udgave) derfor nødt til at varetage forskellige hensyn, hvilket stiller store Park− og krav til planlægningen og driften af områderne. Områdebeskrivelser for Slagelse Kommune, 2008 Kort over parker i Slagelse Kommune (4 stk.) Mål (Slagelse, Korsør, Skælskør, deludsnit Byrådet vil: omkring Flakkebjerg) Kort over rekreative • De grønne områder skal fortsat udvikles og forbedres muligheder, 2008 • De grønne områder skal tilbyde mangfoldige oplevelser og Kort over biologiske værdier understøtte befolkningens sundhed og beskyttelse, 2008 • Borgerne skal have nem adgang til grønne områder Kort over kommunale • De små grønne områder i de mindre bysamfund skal bevares badestrande, 2008 • Der skal udarbejdes bæredygtige helhedsplaner for de kommunale strande mht. til balance mellem friluftsliv, natur, kultur og turisme. • Der skal være tilbud om flere forskellige kategorier af strande: Strande med højt niveau for fritidsaktiviteter, Strande med højt naturindhold og lavt niveau for fritidsaktiviteter, Strande især beregnet for lokale beboere og gæster uden særlige krav, Strande, der er velegnede for kørestolsbrugere. • Badevandskvaliteten skal sikres gennem kontrol af spildevand og udløb til strandene.

155/263 Retningslinjer

1. Udviklingen af kommunens grønne områder skal ske ved at sammentænke de rekreative, sundhedsmæssige, sociale, æstetiske, biologiske og økonomiske hensyn. 2. Ved byfornyelse og boligudbygning skal det sikres, at der som udgangspunkt ikke er mere end 300 meter til nærmeste grønne område. 3. Slagelse Kommunes grønne områder skal samlet tilbyde en mangfoldighed af muligheder for brug af kommunale arealer og understøtte kommunale planer og politikker. 4. Byernes grønne rum skal tilbyde forskellige muligheder, der skal udvikles efter de fysiske rammer og muligheder, som findes i det enkelte område. Det tilstræbes derfor, at de grønne områder udvikles, så de tilgodeser nye behov for borgerne f.eks. udeskoler og motion på recept. 5. Der tilstræbes øget biologisk mangfoldighed i byernes grønne områder. 6. Besøg i parkerne skal være forbundet med tryghed ligesom det skal være let adgang til toiletter og rent drikkevand i de større parker og på torve. 7. For kommunens grønne områder tilstræbes god tilgængelighed også for handicappede. 8. Der indtænkes trafiksikre og trygge motionsruter. 9. Grønne fællesarealer i de mindre by− og landsbysamfund skal som udgangspunkt udvikles og drives i dialog med borgerne for at fremme de sociale værdier i landsbysamfundet. 10. Der skal tilstræbes adgang for handicappede, hvor det er muligt. 11. Antallet af Blå Flag strande ønskes bevaret eller udbygget, såfremt det ikke går ud over naturen.

156/263 Disse områder beskyttes ikke af lovgivning med mindre deres indhold kan relateres til naturbeskyttelsesloven, skovloven eller lignende, og er derfor alene underlagt kommunens nye Park− og Naturpolitik samt Sundhedspolitik og Fritidspolitik.

Redegørelse

Fysisk aktivitet, frisk luft, sollys og sanseoplevelser er livsvigtige investeringer for folkesundheden. Omgivelserne har således stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende. Derfor skal vores rekreative urbane og bynære grønne områder bevares og forbedres samtidig med at der udpeges nye grønne arealer til offentlig benyttelse. Slagelse Kommune har med den nye sundhedslov og kommunalreformen fået en stor rolle med hensyn til at skabe sunde rammer for sund levevis, og dette har Byrådet i Slagelse Kommune forpligtet sig til at indfri via Sundhedspolitik, Agenda 21− strategi, Fritidspolitik, Handicappolitik samt Park− og Naturpolitikken.

Som klimakommune, er det vigtigt at skabe flere grønne områder, da grønne arealer modererer klimaændringernes effekt positivt gennem optagelse af regnvand og CO2.

Slagelse By:

Slagelse By er velforsynet med torve og pladser, men der er stor mangel på grønne områder. (se Park− og områdebeskrivelser for Slagelse Kommune 2008 og kort over kommunale parker).

Grønne områder og grønne kiler med forbindelse fra byen til det åbne land sikrer rekreative og biologiske interesser. Der bør derfor etableres flere grønne rum og forbindelseslinjer i Slagelse By, med tilhørende gang−, cykel− og motionsruter.

Da afstand og adgang spiller en afgørende rolle for brugen af grønne områder, er det nødvendigt at øge antallet af offentlige grønne områder svarende til befolkningsgrundlaget og dets alderssammensætning.

Reservering af grønne arealer til rekreative formål i Slagelse Midtby, hver gang der boligsaneres eller vedtages lokalplaner, vil imødekomme disse behov.

157/263 I Slagelse By findes få anlæg, der giver oplevelse af en by med smukke blomster og træer, skulpturer, vandmiljøer og hvilepladser. Også andre aktiviteter kan finde plads i byens grønne anlæg og være med til at understøtte social kontakt mellem lokale beboere.

Parkerne skal give mulighed for frisk luft og sollys for alle byens borgere.

Lystanlægget i Slagelse er den store centrale bypark, som rummer potentiale for en moderne park med sundhed som nøgleord.

"Lommeparker" eller "motionsoaser" kan etableres på f.eks. gadehjørner og små arealer i Slagelse by.

Korsør By og Skælskør By:

Begge byer er beliggende ved Storebælt med kystnære skove og er velforsynede med parker, torve og grønne pladser til ophold. (Park− og områdebeskrivelser for Slagelse Kommune, 2008 og kort over kommunale parker). Begge byer har veludbyggede lystbådehavne og er attraktive mål for såvel cykelturisme som vandrerfolket med flere veldefinerede cykel− og vandreruter. Blandt byernes parker er det især Tårnborgparken i Korsør med en af landets smukkeste golfbaner og Guldagergård Bypark i Skælskør med internationalt keramisk center, der er besøgsområder for turister. Den store centrale park i Korsør er Byparken på det tidligere jernbaneterræn. I Skælskør har Guldagergård Bypark status som byens park.

Der bør satses på flere offentlige rum tæt på bebyggelser med mulighed for tidstypiske byaktiviteter for alle aldersgrupper, såsom parker og pladser til udendørs motion i form af streetbasket, street−skating, udendørs fitness arealer, naturlegepladser, udendørs rollespilsteater o.l. Også anlæg beregnet til f.eks. mountainbikes er efterspurgt.

Byparken i Korsør bør udbygges med flere aktiviteter f.eks. udendørs fittnes−rum til unge og et mere familierelateret motionsområde til alle

158/263 aldersklasser.

Guldagergård Bypark kan udbygges yderligere med skulpturer til en egentlig skulpturpark. I den ydre del kan opsættes motionsredskaber og udstyr til leg og spil.

De 100 landsbyer:

De grønne områder og gadekærene er med til at give karakter og identitet i de mindre bysamfund. Det er derfor vigtigt at bevare disse åndehuller i landsbyerne.

Der er ca. 80 gadekær i Slagelse Kommune. Til disse gadekær knyttes rekreative og miljømæssige værdier. I mange landsbyer fungerer de som det naturlige midtpunkt i et mindre grønt område. De fleste gadekær er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven.

Øerne:

Der er ikke udstukket retningslinjer for parker og grønne områder på øerne. De eksisterende gadekær på Agersø og Omø hører under naturbeskyttelsesloven.

Strande

Kysterne i Slagelse Kommune udgør ialt 180 km og langs kysterne findes der 20 kommunale badestrande, hvoraf flere betegnes som Blå Flag Strande. Den rekreative anvendelse af de gode strande er dels til glæde for borgerne, dels øger den attraktionskraften for turister. Sundhed kan relateres til oplevelser og motion på vores strande ved badning, sejlsport, roning, surfing, boldspil, leg, hvile, natur, sanseindtryk, lys, luft og socialt samvær. For at tilgodese sundhedselementet vil indsatserne på vores strande være: Bedst mulig bevarelse af rig natur, høj kvalitet af badevand, inventar til motion, omklædningsrum for vinterbadere samt vinterbadebroer, handicapadgang og pladser til socialt samvær.

På Agersø og Omø kan der på sigt indrettes små kommunale badestrande.

159/263 Forslag til kommuneplan Støjende fritidsanlæg 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Planloven § 11a, stk. 1, nr. 9. Byrådet vil:

• Styre udviklingen i antal og placering af støjende fritidsanlæg til sport og konkurrence i form af motocrossbaner, gokartbaner, fritidsflyvepladser og skydebaner.

Retningslinjer

1. Støjende fritidsanlæg kan etableres i jordbrugsområder og undtagelsesvis i landskabsområder. Etablering skal som hovedregel ske på baggrund af lokalplanlægning og under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i området. Støjende fritidsanlæg kan ikke etableres i beskyttelsesområder. 2. Støjende fritidsanlæg af samme type (f.eks. 2 motorcrossbaner) skal være geografisk spredt, for at sikre et tilstrækkeligt brugeropland samt begrænse antallet af anlæg og arealforbruget. 3. Der kan ikke etableres bilsportsbaner, speedwaybaner/motorcykelbaner, baner til roadracing samt korridorer og baner til vandscootersejlads i Slagelse Kommune, da der ikke er egnede lokaliteter. 4. Fritidsaktiviteter af støjende karakter i kystområder, såsom optræk af paragliders og udlejning af vandscootere mv. tillades ikke. 5. Ved placering af støjende fritidsanlæg skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes. 6. Der kan maksimalt være 1 fritidsflyveplads i Kommunen. 7. Der kan maksimalt være 1 motorcrossbane i Kommunen. 8. Der kan maksimalt være 1 gokartbane i Kommunen. 9. Der kan makismalt være 2 flugtskydebaner i Kommunen. Der skal normalt være ca. 10 km mellem banerne. 10. I det åbne land kan der kun etableres kortdistance skydebaner (25 og 50 m) sammen med en langdistance skydebane. 11. Der kan maksimalt være 5 skydebaner i Kommunen, og der skal normalt være ca. 10 km mellem banerne.

Redegørelse

Lovgrundlag mv.

Retningslinjerne om støjende fritidsanlæg er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9.

160/263 Uddybning af retningslinjerne

I Slagelse Kommune er der følgende støjende fritidsanlæg pr. 11. marts 2009:

− 2 Flugtskydebaner – Kirke−Stillinge, Gimlinge − 5 riffel og pistolskydebaner – Korsør, Stigsnæs, Tjæreby ved Skælskør, Kirke−Stillinge, Antvorskov kaserne. − 1 gocartbane − Korsør Kart Klub − Korsør − 1 motorcrossbane − Midtsjællands sports Motorklub – Slots Bjergby − 1 flyveplads – Ormeslev

På grund af de miljømæssige problemer, der følger af de støjende fritidsanlæg, ønsker kommunen i den kommende planperiode at undersøge muligheden for, at finde et egnet areal, hvor støjende fritidsaktiviteter kan samles.

For at de støjende fritidsanlæg kan benyttes, med så få indskrænkninger som muligt, er det vigtigt, at lokaliseringen er valgt under hensyntagen til især støjfølsomme områder.

Støjende fritidsanlæg skal, uanset om de placeres i det åbne land eller i byområde, kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Etablering af et støjende fritidsanlæg vil normalt forudsætte en VVM−screening og kan forudsætte, at der skal foretages en egentlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

161/263 Forslag til kommuneplan Forlystelsesanlæg 2009−2020 Slagelse Kommune Kommunen ønsker at tilbyde et varierende udbud af oplevelser på et bæredygtigt grundlag til borgere og turister. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret egentlige forlystelsesanlæg i Miljølovens kap. 5, § 33. Slagelse Kommune. Lov om offentlige veje §§ Mål 70, 71 og 80.

Byrådet vil:

• medvirke til, at turismen i kommunen udvikles på et bæredygtigt grundlag i forhold til natur og miljø, således at at den bidrager til at bevare og udvikle lokalsamfundene som aktive velfungerende samfund • fremme nye turistattraktioner og udflugtsmål, der tager udgangspunkt i kommunens natur− og kulturværdier, samt at forbedre formidlingen af disse blandt andet ved skiltning

Retningslinjer

1. Temaparker, vandlande m.m.: Temaparker, vandlande eller andre særlige anlæg med tilknyttede overnatningsmuligheder samt sommerlande kan kun placeres på trafikalt velbeliggende arealer udlagt hertil i anlægsområde eller byområde. Der kan kun etableres nye anlæg af denne type på baggrund af en konkret vurdering. Det forudsættes, at placeringen er i overensstemmelse med intentionerne i planlovens kystbestemmelser. 2. Mindre aktivitetsområder: Mindre aktivitetsområder kan på grundlag af kommunal planlægning placeres i byområde eller

162/263 anlægsområde udlagt hertil. Det forudsættes, at placeringen er i overensstemmelse med intentionerne i planlovens kystbestemmelser. Mindre aktivitetsområder kan ikke placeres i beskyttelsesområde, og placering i jordbrugsområde og landskabsområde kan kun ske efter nærmere planlægning i samarbejde mellem kommune og region. 3. Tivoliparker: Tivoliparker kan kun placeres i byområde. 4. Trafikbetjening: Ved lokalisering af en forlystelsespark skal belastningen af det overordnede vejnet og det kollektive trafiknet være vurderet. Forlystelsesparken skal endvidere kunne trafikbetjenes uden væsentlige gener for de øvrige trafikanter. 5. Paragliders m.m.: Fritidsaktiviteter af støjende karakter i kystområder, såsom optræk af paragliders og udlejning af vandscootere mv. vil ikke kunne tillades. 6. Lokale forhold: Der er udlagt et anlægsområde til legepark vest for landevejen ved Gerlev Idrætshøjskole. Herudover er Arena Cirkusland en aktivitet der, med udgangspunkt i at Cirkus Arena har sit vinterkvarter på Årslevvej 6, Slagelse, har mulighed for indendørs publikumsorienteret cirkusaktiviteter. Endelig har Trelleborg qva sine arrangerede slag også karakter af forlystelsesanlæg.

Redegørelse

Kommunal planlægning

En forlystelsespark kan kun etableres på grundlag af den kommunale planlægning. Dette sikrer varetagelsen af lokalbefolkningens interesser, da kommune− og lokalplanforslag skal fremlægges offentligt, og eventuelt suppleres med borgermøder. I lokalplanen for en forlystelsespark skal der være retningslinjer om vejadgang samt om brug af højttalere, lysreklamer og områdebelysning, der bringer forlystelsesparkens karakter i overensstemmelse med områdets karakter i øvrigt. Der skal udarbejdes en terræn− og beplantningsplan for det område, hvor en forlystelsespark skal etableres. Ved eventuelt ophør af forlystelsesparker, kan der stilles krav om retablering af området.

Forlystelsesparker generelt

Etablering af en forlystelsespark kræver godkendelse efter miljølovens kap. 5, § 33. Etablering af adgang til en forlystelsespark kan kræve tilladelse fra vejbestyrelsen for den offentlige vej, hvorfra adgang ønskes, jf. lov om offentlige veje §§ 70, 71 og 80. Vilkår i en tilladelse kan være krav til placering, udformning mv., herunder til ombygning af den offentlige vej med midterrabat, kanalisering, lyssignal o.l. Vejbestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at vedkommende ejer eller bruger selv, helt eller delvis, betaler for dette. Kommunen vil sikre, at forlystelsesparker ikke skaber væsentlige

163/263 følgegener i form af betydelige trafikale påvirkninger af omgivelserne, ligesom kommunen vil arbejde for en hensigtsmæssig geografisk fordeling. Med hensyn til støj henvises til regionplanens retningslinjer om placering af nye virksomheder op til støjfølsomme områder, jf. xx Link kap. 12, Støjhensyn. Forlystelsesparker med et stort forbrug af vand til springvand, søer m.m. bør sikre sig, at der er vand til rådighed. Regionplanen giver retningslinjer for etablering af forlystelsesparker, som kan opdeles i 5 kategorier: Sommerlande, temaparker, vandlande, mindre aktivitetsområder samt tivoliparker.

Ad Temaparker

Det tidligere Belt Link samarbejde, der bestod af Fyns Amt, Vestsjællands Amt, Nyborg og Korsør Kommuner, Industriministeriet (nu Økonomi− og Erhvervsministeriet) samt A/S Storebæltsforbindelsen pegede på Vestsjællands Amts muligheder som lokaliseringssted for temaparker. På europæisk niveau viser det sig, at kun nogle få af disse anlæg overlever, og at der er tale om anlæg i meget stor målestok og med store krav til befolkningsunderlag og trafikal beliggenhed. Der har ikke været vist interesse for etablering af sådanne anlæg i det tidligere Vestsjællands Amt.

Ad Vandlande

Store vandlande med tilknyttede overnatningsfaciliteter kræver meget stort befolkningsunderlag og meget stor omsætning. Nærhed til store befolkningskoncentrationer og en god beliggenhed ved det internationale vejnet vil være en forudsætning. Der vil formentligt højst være basis for etablering af et enkelt stort vandland på Sjælland. Hvis et sådant skal placeres i Vestsjælland, bør det ske i Korsør eller Slagelse, hvor der er gode (internationale) trafikale forbindelser. Mindre vandlande/svømmehaller uden overnatningsmuligheder er traditionelle byfunktioner, der hvis de har en attraktiv udformning, kan betjene både den fastboende befolkning og turister. Mindre vandlande/svømmehaller kan desuden, sammen med andre aktivitetsprægede funktioner, placeres i sommerhusområder, hvor man ønsker en intensiveret udnyttelse.

Ad Sommerlande

Ved et sommerland forstås en større forlystelsespark af regional betydning indrettet på betjening af et publikum ud over det, der − eventuelt blot midlertidigt − bor i lokalområdet, og med en ringe grad af maskinel, mekanisk og elektronisk drift af forlystelserne. Et sommerland vil typisk dække et areal på 20−25 ha eller derover. Den

164/263 bærende ide er, at der betales entre, og at parkens forlystelser herefter er gratis. Ud over forlystelser kan der i parken findes kiosker, restaurant, cafeteriaer og enkelte butikker. Et sommerland er typisk mål for en planlagt udflugt. Kun meget få af gæsterne vil være "strøgkunder". Disse forlystelsesparker har et meget stort opland. Det betyder, at der er grænser for, hvor tæt de kan ligge.

Ad Mindre aktivitetsområder

Denne type forlystelsesparker er typisk knyttet til campingpladser, feriecentre el. lign. til betjening af helt lokale behov.

Ad Tivoliparker

Tivoliparker er forlystelsesparker, der er baseret på en høj grad af maskinel, mekanisk og elektronisk drift af forlystelserne. Tivoliparker vil typisk også have aftenåbent og vil i udstrakt grad bruge kunstig belysning. Aktiviteter af støjende karakter Der er opstået flere aktivitetscentre for aktiviteter af støjende karakter såsom udlejning af vandscootere til sejlads, gokartkørsel m.m, og de er kendetegnet ved, at de benyttede maskiner er droslet ned, så uprofessionelle kan håndtere maskinerne. At en maskine er droslet ned betyder, at der er foretaget en teknisk ændring af maskinen, som bevirker, at den ikke kan køre så stærkt, og derved ikke larmer så meget. Støjniveauet for de neddroslede maskiner er væsentligt lavere end for konkurrencemaskiner. Omvendt er banernes åbningstider lange og ligger i aften− og weekendtimerne. Derfor sidestilles denne type aktivitetscentre med almindelige erhvervsvirksomheder rent støjmæssigt, hvilket betyder væsentligt lavere støjgrænser end gældende for sportslige støjende fritidsaktiviteter. Selv om støjniveauet for nye typer af vandscootere m.m. til udlejning er relativt lavt, finder kommunen ikke, at korridorer til vandscootersejlads, optræk af paragliders m.m. er foreneligt med hverken de natur− og miljømæssige hensyn, eller de turistmæssige hensyn, som amtsrådet ønsker at fremme, idet en vis støjpåvirkning ikke vil kunne undgås.

165/263 Forslag til kommuneplan Landboturisme 2009−2020 Slagelse Kommune Kommunen ønsker et varieret overnatningsudbud som imødekommer både lokale og turisters behov for overnatning i det fri såvel som under tag. Kommunen vil løbende følge udviklingen og behovet for overnatningstilbud.

Mål

Byrådet vil:

• sikre, at udviklingen af turismen i kommunen tager udgangspunkt i eksisterende anlæg

Retningslinjer

1. Ferielejligheder/værelser: Der kan, på baggrund af en konkret vurdering og under hensyntagen til beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige interesser, indrettes op til 10 ferielejligheder/værelser til udlejning i tiloversblevne driftsbygninger på nuværende eller tidligere landbrugsejendomme, forudsat ejeren bor på ejendommen. 2. Nybyggeri: Der kan ikke forventes tilladelse til opførelse af ny bebyggelse til landboturisme.

Redegørelse

Ved landboturisme eller bondegårdsferie forstås kortvarig udlejning af ferielejligheder/værelser på landbrugsejendomme eller beboelsesejendomme. Denne overnatningsform er et alternativ til sommerhusudlejning, hoteller, vandrerhjem og campingpladser. Landboturisme kan etableres overalt i kommunen. Fra et turistmæssigt synspunkt kan det være hensigtsmæssigt med overnatningstilbud, der ligger uden for de store turistområder, og som giver bedre kontaktmuligheder mellem turister og fastboende end de traditionelle ferieformer. Ferielejligheder i landzone kan etableres i tiloversblevne driftsbygninger på nuværende eller tidligere landbrugsejendomme, hvis ejeren bor på ejendommen, og hvis anvendelsen i øvrigt holdes inden for sommerhuslovens bestemmelser, som administreres af Skov− og Naturstyrelsen. Landboturisme har ikke hidtil givet anledning til landskabelige problemer.

166/263 Forslag til kommuneplan Landområder 2009−2020 Slagelse Kommune I det åbne land skal der varetages mange forskellige interesser og jorden er en knap ressource. Helt overordnet sker der en afvejning af to hensyn: beskyttelse og benyttelse. For jordbruget, Planlovens § 11a, stk. 1, nr. forskellige tekniske anlæg og råstofinteresser er benyttelsen af 15. det åbne land en forudsætning. Samtidig er det en forudsætning for bosætning, turisme og borgernes sundhed, at naturen, grundvandet, de kulturhistoriske og landskabelige værdier bevares. For friluftslivet er adgangen til og anvendelsen af det Vejledning om landskabet i åbne land en forudsætning. kommuneplanlægningen 2007 "karakterkortlægning" Landskaberne og landskabskiler mellem byerne har stor betydning for oplevelsen af forskellen mellem land og by. Vejledning af 15. maj 2008 Nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur har stor om kommuneplanlægning betydning for større og mindre bysamfund. Samtidigt indebærer Pkt. E.3;Landskabelige den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne et stigende pres bevaringsværdier på attraktivt og markant beliggende arealer uden for byerne.

De landskabelige bevaringsværdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, og planlægningen er rettet mod bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer, som fx. åse, dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de uforstyrrede landskaber − uberørt af byudvikling og tekniske anlæg.

Det åbne land i Slagelse kommune er inddelt i tre landskabskategorier vurderet efter beskyttelse og benyttelseshensyn:

Beskyttelsesområde, Landskabsområde og Jordbrugsområde

Mål

Byrådet vil:

• sikre, at anvendelsen det åbne land åbner mulighed for, at den fremtidige udvikling sker på et bæredygtigt grundlag, • sikre muligheden for et rent miljø i det åbne land og forbedre oplevelsen af mangfoldigheden i natur og landskab, • søge at fastholde og udvikle det åbne land til jordbrugsproduktion under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative og miljømæssige interesse, • medvirke til at friholde særligt værdifulde landskaber for yderligere bebyggelse og anlæg, • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til en beskyttelse af de geologiske og landskabelige værdier og • foretage en landskabskarakterkortlægning i kommuneplanperioden 2009−2013 og på baggrund heraf

167/263 efterfølgende udarbejde en Landskabsplan. Landskabsplanen vil vurdere om der skal ske en revision af de hidtidige landskabskategorier ud fra særlige landskabelige interesser, større uforstyrrede områder, regionale og lokale geologiske bevaringsinteresser.

Retningslinjer

Beskyttelsesområde

Landskabsområde

Jordbrugsområde

Byggeri og anlæg i landzone

Redegørelse

Retningslinjerne vedrørende det åbne land er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15. Udpegningsgrundlag

Retningslinjer og arealudpegninger er overført uændret fra Regionplan 2005. Arealudpegningerne stammer oprindeligt fra

168/263 fredningsplanlægningen og er siden justeret i begrænset omfang på baggrund af bl.a. udpegningen af internationale naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser (omdøbt til spredningskorridorer i denne kommuneplan).

169/263 Forslag til kommuneplan Jordbrugsområder 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byrådet vil:

• Sikre at landbrugets udvikling sker i harmoni med det åbne lands øvrige interesser, så potentielle konflikter så vidt muligt undgås. Dette især i forhold til erhvervets udvikling i nærheden af nuværende og fremtidige by− og naturområder.

Retningslinjer

1. Jordbrugsområderne er primært områder, der er udpeget som ”særlig værdifulde landbrugsområder”, og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Det er dog også områdetypen, hvor anlæg der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvis skal søges lokaliseret. 2. Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug, skal ske under hensyntagen til de berørte ejendomme, struktur− og arronderingsforhold i området, investeringer, kulturtekniske anlæg og behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning, så en hensigtsmæssig løsning for jordbruget tilstræbes. 3. Inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest muligt og om muligt ske på arealer med begrænset betydning for jordbruget. Ved inddragelse skal det tilstræbes at bevare større samlede jordbrugsområder. Landbrugsjorder, der er planlagt inddraget til andre formål end jordbrug, skal normalt forblive i

170/263 jordbrugsmæssig drift, indtil de faktisk tages i brug til anden anvendelse. Bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. Landbrugsinteressen kan vige for hensynet til natur− og miljømæssige−, landskabelige, byudviklingsmæssige− samt kulturhistoriske interesser. 4. Retningslinjer for byggeri og anlæg i landzone herunder i jordbrugsområer er vist i afsnit om Byggeri og Anlæg i landzone.

Redegørelse

Hovedparten af jordbrugsområderne består af områder, som ifølge Jordbrugsanalyse 2000 er “særligt værdifulde landbrugsområder”. Jordbrugsområderne omfatter ca. 32 % af kommunens areal, se ovenstående kort . Disse områder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet, som herved får en høj grad af investeringssikkerhed. Derfor er antallet af restriktioner over for jordbrugserhvervet begrænset så meget som muligt. Dog har det været nødvendigt, at åbne mulighed for placering af særligt arealkrævende anlæg og virksomheder, som af hensyn til miljøgener mv. bør placeres i det åbne land.

Landbrugsjord er en begrænset ressource. Det er derfor vigtigt at værne om al landbrugsjord. Hensynet til bevarelse af landbrugsjord skal ske sammen med en varetagelse af natur− og miljømæsssige, landskabelige samt kulturhistoriske interesser, herunder kvaliteten og anvendelsen af vandet i vandløb og søer, sikring af drikkevandsinteresser, VMP II−projekter (VandMiljøPlan), VMP III−projekter, naturgenopretning og sikring af de beskyttede naturtyper samt sten− og jorddiger. I forbindelse med større arealinddragelser af jordbrugsarealer til andre formål, samt ved projekter vedrørende naturgenopretning, råstofindvinding, naturpleje og skovtilplantning bør jordfordeling bruges som et middel til at bevare ejendommes produktionsmuligheder.

171/263 Forslag til kommuneplan Landskabsområder 2009−2020 Slagelse Kommune Landskabsområderne indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområderne omfatter 190 km2 svarende til 34 % af Planlovens § 11a, stk. 1, nr. kommunens areal. Områderne er primært forbeholdt 15. jordbrugserhvervet, men med respekt for natur−, landskabs− og kulturværdier. Der er begrænsede anlægsmuligheder for ikke jordbrugsmæssigt byggeri.

Mål

Byrådet vil:

• sikre, at anvendelsen det åbne land åbner mulighed for, at den fremtidige udvikling sker på et bæredygtigt grundlag, • sikre muligheden for et rent miljø i det åbne land og forbedre oplevelsen af mangfoldigheden i natur og landskab, • søge at fastholde og udvikle det åbne land til jordbrugsproduktion under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative og miljømæssige interesse, • medvirke til at friholde særligt værdifulde landskaber for yderligere bebyggelse og anlæg, • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til en beskyttelse af de geologiske og landskabelige værdier og • foretage en landskabskarakterkortlægning i kommuneplanperioden 2009−2013 og på baggrund heraf efterfølgende udarbejde en Landskabsplan. Landskabsplanen vil vurdere om der skal ske en revision af de hidtidige landskabskategorier ud fra særlige landskabelige interesser, større uforstyrrede områder, regionale og lokale geologiske bevaringsinteresser.

172/263 Retningslinjer

1. Landskabsområde indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområde er med visse begrænsninger forbeholdt jordbrugserhvervet. 2. Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. 3. Ved aktiviteter, der alene kræver anmeldelse til kommunen, skal kommunen om nødvendigt sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages gennem rejsning af en fredningssag.

Retningslinjer for Byggeri og Anlæg i Landzonen er vist i Byggeri og anlæg i landzone.

Redegørelse

Landskabsområder indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriskeværdier. Landskabsområde er primært forbeholdt jordbrugserhvervet, som herved får en høj grad af investeringssikkerhed. Retningslinjerne er udformet så der, samtidig med at landbrugsdriften sikres, bliver taget vidtgående hensyn til bevaringsinteresserne, se Byggeri og anlæg i landzonen. Hensynet til mange af beskyttelsesinteresserne forudsætter i øvrigt fortsat naturvenlig landbrugsdrift. Beskyttelseshensyn af de landskabelige, naturmæssige,

173/263 kulturhistoriske, rekreative og miljømæssige interesser.

Der er begrænsede anlægsmuligheder for ikke jordbrugsmæssigt byggeri og anlæg. Placering af større mængde jord opfattes som et anlæg. Ved afgørelsen af en sag om etablering eller udvidelse af en virksomhed i det åbne land skal sagen vurderes i forhold til de interesser, som er nævnt i retningslinjerne, og der kan stilles betingelser i forbindelse med en eventuel tilladelse.

Lovgrundlag mv.

Retningslinjerne vedrørende værdifulde landskaber er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.

Udpegningsgrundlag

Retningslinjer og arealudpegninger er overført uændret fra Regionplan 2005. Arealudpegningerne stammer oprindeligt fra fredningsplanlægningen og er siden justeret i begrænset omfang på baggrund af bl.a. udpegningen af internationale naturbeskyttelsesområder og spredningskorridorer (tidligere kaldet økologiske forbindelser).

174/263 Forslag til kommuneplan Beskyttelsesområder 2009−2020 Slagelse Kommune Beskyttelsesområderne består af kerneområderne i kommunens natur og er helt centrale for oplevelsen af egnens større sammenhængende naturområder. Beskyttelsesområderne omfatterplanlovens § 11a, stk. 1, nr. 146 km2, svarende til 26 % af kommunens areal. I og i nærheden af15. de internationale naturbeskyttelsesområder gælder der særlige regler for planlægning og administration, jf. bekendtgørelsen om disse områder. I beskyttelsesområderne findes også flere store fredninger, som der skal tages hensyn til. Miljøportalen DAI fredninger,

Mål Natura 2000. Byrådet vil:

• sikre, at anvendelsen det åbne land åbner mulighed for, at den fremtidige udvikling sker på et bæredygtigt grundlag, • sikre muligheden for et rent miljø i det åbne land og forbedre oplevelsen af mangfoldigheden i natur og landskab, • søge at fastholde og udvikle det åbne land til jordbrugsproduktion under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative og miljømæssige interesse, • medvirke til at friholde særligt værdifulde landskaber for yderligere bebyggelse og anlæg, • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til en beskyttelse af de geologiske og landskabelige værdier og • foretage en landskabskarakterkortlægning i kommuneplanperioden 2009−2013 og på baggrund heraf efterfølgende udarbejde en Landskabsplan. Landskabsplanen vil vurdere om der skal ske en revision af de hidtidige landskabskategorier ud fra særlige landskabelige interesser, større uforstyrrede områder, regionale og lokale geologiske bevaringsinteresser.

175/263 Retningslinjer

1. Der kan som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik. 2. I beskyttelsesområde vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn. 3. Ved aktiviteter, der alene kræver anmeldelse til kommunen, skal kommunen om nødvendigt sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages, gennem rejsning af en fredningssag.

Retningslinjer for Byggeri og Anlæg i Landzonen er vist i Byggeri og anlæg i landzone.

Redegørelse

Beskyttelsesområde er kerneområder i kommunens natur, landskab og kulturhistorie.

Beskyttelsesområderne er primært arealer, med spredt bebyggelse, da de overvejende består af skove, marginale landbrugsjorder samt udpegede kulturmiljøer. De internationale naturbeskyttelsesområder ved Skælskør, Agersø, Omø, dobbeltkysten mod syd og skovene øst for

176/263 Slagelse by indgår i beskyttelsesområderne. En del af beskyttelsesområdets arealer er større fredninger f.eks. Tude Ådal, Tårnbjerg, Borreby og Holsteinsborg.

I beskyttelsesområderne vil hensynet til beskyttelse af udpegningsinteresserne natur, landskab og kulturhistorie veje tungere end andre hensyn.

I beskyttelsesområder skal der fortsat kunne drives landbrug. Der knytter sig mange og meget væsentlige interesser til området, der som oftest bedst sikres ved naturvenlig landbrugsdrift. Der kan kun opføres bygninger, som er nødvendige for landbrugsdriften.

Lovgrundlag mv.

Retningslinjerne vedrørende værdifulde landskaber er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.

177/263 Forslag til kommuneplan Større uforstyrrede landskaber 2009−2020 Slagelse Kommune En del af et udpeget større uforstyrret landskab dækker Slagelse Kommune. Udpegningen dækker et 170 km2 stort landskab i området mellem Slagelse by og Tystrup−Bavelse søerne. I SlagelsePlanlovens § 11a, stk. 1, nr. kommune er området fra Antvortskov Kasserne, skovene øst for 15. Slagelse samt nord/øst/syd for Sørbymagle udpeget. Området strækker sig også ind i Sorø kommune og Næstved kommune med kernen i Tystrup−Bavelse søerne.

Mål

Byrådet vil:

• sikre at større uforstyrrede landskaber friholdes for store tekniske anlæg og /eller støjende anlæg, • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til de større uforstyrrede landskaber og • i den kommende planperiode vurdere om der skal ske udpegning af flere større uforstyrrede landskaber i Slagelse kommune, f.eks. dobbeltkysten fra Stigsnæs til Bisserup omkring Basnæs Nor og Holsteinsborg Nor.

Retningslinjer

1. Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg, samt støjende aktiviteter.

178/263 2. Hvis det i særlige tilfælde bliver nødvendigt at placere større anlæg i et uforstyrret landskab, skal anlægget udformes så det generer mindst muligt.

Redegørelse

Større uforstyrrede landskaber er landskaber, hvor der kun opleves en begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser.

Slagelse Kommune sikrer gennem kommuneplanens rammer og retningslinjer at uforstyrrede landskaber kortlægges og bevares ved at undlade at placere nye, større tekniske anlæg som motorveje, motortrafikveje, støjende sportsanlæg, jernbaner, el og telemaster, vindmøller, høje bygninger, skorstene og andre større anlæg både i og for tæt på områderne.

Udpegningen af større uforstyrrede landskaber er sket på baggrund af et projekt i Skov− og Naturstyrelsen fra 1992. Kategorien er defineret som sammenhængende landområder over 100 km2, der er upåvirket af store tekniske anlæg, f.eks. stærkt trafikerede veje, store el−ledningsnet, vindmølleparker, lufthavne, kraftværker, større by− og sommerhusområder m.m.

I det tidligere Vestsjællands Amt er der storslåede og særprægede landskaber med en relativt lille bebyggelsesgrad, der gennem planlægning og administration kan fastholdes eller forbedres, og der blev udpeget i alt 4 større uforstyrrede landskaber. Et af disse er delvist beliggende i Slagelse kommune og det er landskabet ved Tystrup−Bavelse søerne på i alt 170 km2. Området har i tidens løb været omtalt som en naturpark.

Slagelse Kommune vil arbejde for Den Europæiske Landskabskonvention efter hvilken der skal opstilles kvalitetsmål for landskabet. Efter konventionen er der krav om borgerinddragelse i opstillingen af kvalitetsmål og ved beslutninger, der har direkte eller indirekte indflydelse på hvordan landskabet udvikler sig.

Lovgrundlag mv.

Retningslinjerne vedrørende værdifulde landskaber er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.

179/263 Forslag til kommuneplan Kystnærhedszone A+B 2009−2020 Slagelse Kommune Danmark har i forhold til sin størrelse en lang og varieret kyststrækning. Kysten er en væsentlig landskabelig ressource, som bør bevares og beskyttes. Mange byer er opstået ved kysten.Planlovens § 5a, § 5b og § Senere kom sommerhusene, ofte ved de bedste badestrande. Der11a, stk. 1, nr. 18. er pres for at øge benyttelse af kysten, for eksempel til byudvikling og rekreative formål.

Der stilles særlige krav til planlægningen af de kystnære områder. Arealanvendelsen ved kysten reguleres ved en 3 km bred kystnærhedszone, hvor man skal begrænse nye arealudlæg, der ikke nødvendigvis skal lokaliseres kystnært og hvor man i øvrigt skal tage hensyn til kystlandskabet. Disse regler blev indført i planlovgivningen i 1992.

Områderne helt tæt på kysten reguleres fortsat gennem strandbeskyttelseslinjen, der blev indført i 1937. Der kan ikke uden forudgående dispensation ske ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, der normalt er 100 m fra kysten ved sommerhusområder og 300 m ved ubebyggede områder.

Mål

Byrådet vil:

• bevare det åbne kystlandskab langs kommunens 180 km lange kystlinje uden anden bebyggelse og anlæg end de eksisterende helårs− og sommerhusområder, enkelte lystbådehavne, mindre bådebroer og andre mindre anlæg til rekreative formål, som understøtter udviklingen af friluftslivet ved bysamfund og sommerhusområder, og • medvirke til at sikre og udbygge offentlighedens adgang til kysten, hvor dette er muligt uden at tilsidesætte hensynet til naturen.

180/263 Retningslinjer

1. Inden for kystnærhedszone A kan der ikke udlægges nye byområder eller opføres nye tekniske anlæg, ferie− og fritidsanlæg mv. Der kan dog placeres anlæg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den enkelte jordbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. Der kan desuden etableres stiforbindelser og rekreative støttepunkter, som kan indpasses og underordnes landskabet. 2. Inden for kystnærhedszone B kan der undtagelsesvis udlægges nye byområder, hvis der kan godtgøres et særligt planlægningsmæssigt behov. Nye byområder skal fortrinsvis udlægges umiddelbart bag eksisterende byområder. Der kan som hovedregel ikke placeres større tekniske anlæg i zone B. Ferie− og fritidsanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie− og fritidsbebyggelse og i overensstemmelse med retningslinjerne for arealer til fritidsformål. Der kan placeres anlæg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den enkelte jordbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. Der kan desuden etableres veje, stiforbindelser og rekreative støttepunkter. 3. Der må ikke i hverken kystnærhedszone A eller B planlægges for eller placeres anlæg eller bebyggelse på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet. Undtaget herfra er trafikhavne og andre overordnede trafik− og forsyningsanlæg. Andre trafik− og forsyningsanlæg samt lystbådehavne skal vurderes i hvert enkelt tilfælde og i forhold til kommuneplanens

181/263 øvrige retningslinjer. Udlæg af ny byområder eller anlæg, der vil forudsætte at der skal udføres ny kystbeskyttelse, bør som udgangspunkt undgås. 4. Eksisterende kystbeskyttelse kan vedligeholdes. Ny kystbeskyttelse kan alene etableres efter en af Kystdirektoratet meddelt tilladelse. Kommunen vil som høringsmyndighed anbefale Kystdirektoratet, at nødvendig kystbeskyttelse skal ske så skånsomt som muligt for kystmiljøet og de rekreative værdier. Kommunen vil arbejde for at få belyst muligheder og begrænsninger for sikring af liv og ejendom gennem kystsikring eller på anden måde. 5. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. 6. Nye byzoneudlæg til beboelse i kystnærhedszonen skal fastholdes til helårsbeboelse. Der udlægges ikke nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen fastholdes til fritidsformål.

Redegørelse

Lovgrundlag mv. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområde indtil 3 km fra kystlinjen. Kystnærhedszonen er opdelt i zone A og zone B.

Retningslinjerne for kystnærhedszonen (3 km zonen langs kysten) er fastsat i medfør af planlovens § 5a, § 5b og § 11a, stk. 1, nr. 18. Det er et vigtigt hensyn i planloven, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur− og landskabsressource.

De overordnede retningslinjer for planlægning i kystnærhedszonen er beskrevet i planlovens § 5 b.

For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

− 1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlige planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, − 2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse − 3) at sommerhusområder ikke må udlægges og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål − 4) at ferie− og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie− og fritidsbebyggelser, og − 5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

182/263 Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om strandbeskyttelse og offentlighedens adgang samt lov om kystbeskyttelse understøtter disse retningslinjer fra planloven.

Udpegningsgrundlag og uddybning af retninslinjer

Kystzonen er som udgangspunkt 3 km langs kysten. Eksisterende byområder i byzone indgår ikke i kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen er opdelt i zone A og B. Zone A er de mest sårbare områder, hvor der er fastsat de mest restriktive bestemmelser. Man må lidt mere i zone B end i zone A. I zone A er der mulighed for aktiv sikring af kystlandskabet, f.eks. gennem fredning eller offentlige opkøb.

Slagelse Kommune har en samlet kyststrækning på 180 km.

Man kan inddele Slagelse Kommunes kyster i 2 dele:

STOREBÆLTSKYSTEN MED SPROGØ OG KORSØR NOR. Storebæltskysten (ca. 70 km) rækker fra Drøsselbjerg−området i nord til indsejlingen for Skælskør Fjord mod syd. Storebæltskysten består af morænelandskaber præget af landbrug med lave havskrænter visse steder afbrudt af flade strækninger af tidligere havdækket areal. Der er mange badestrande og udbyggede sommerhusområder nord for Korsør mod Musholm Bugt. De udbyggede områder er kystnærhedszone B, mens de åbne strækninger er kystnærhedszone A. Korsør by med industrianlæg, havne osv. dominerer en del af kysten fra Halsskov Rev til Lystskoven. Storebæltsforbindelsen med Østbroen og Sprogø i midten kan ses i det meste af Storebæltsregionen. Området omkring Storebæltsforbindelsen er udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde.

Bortset fra sommerhusområdet Kobæk Strand er området mellem Korsør og Skælskør en åben kyst med meget få anlæg, helt overvejende udlagt som kystnærhedszone A. Bortset fra Korsør by er Korsør Nor et åbent kystområde der næsten helt er kystnærhedszone A.

Muligheder: Storebæltskysten kan udvikles for flere turister, dels ved intensiveret udnyttelse af sommerhusområderne, dels ved udbygning af lystbådehavne og mindre rekreative anlæg til støtte for bl.a. udvikling af den blå turisme. Bygningsanlæg m.v. skal primært placeres i Korsørs byområde.

Nye anlæg, som kræver kystnær beliggenhed, kan efter nærmere planlægning placeres i kystnærhedszone B langs Storebæltskysten nord for Korsør, men ikke i området mellem Korsør og Skælskør eller ved

183/263 den åbne kyst i Korsør Nor.

Der kan mange steder blive behov for yderligere kystsikring.

DOBBELTKYSTEN MED ØERNE, SKÆLSKØR FJORD OG NOR. Dobbeltkysten (ca. 110 km) rækker fra indsejlingen til Skælskør Fjord til Bisserup. Den karakteristiske dobbeltkyst består af en række øer med en forholdsvis lige ydre kyst ud mod det åbne vand, mens der på indersiden er lave vandområder ind til den stærkt bugtede morænekyst på Sjællandssiden.

Agersø og Omø har mange fælles træk med den ydre kyst mod Smålandsfarvandet. Skælskør Fjord og Nor har mere samme karakter som de indre kyster og er helt lagt i kystnærhedszone A. Der er, navnlig ved de indre kyster, mange vådområder og områder som er blevet inddæmmet til landbrugsformål. Der er mindre sommerhusområder ved badestrande i Bisserup, på Agersø og Omø.

Stigsnæs regionale erhvervsområde med bl.a. Stigsnæsværket er synligt over meget lange afstande og præger det meste af kyststrækningen set fra alle sider.

Med undtagelse af erhvervsområdet ved Stigsnæs og de hertil hørende havneanlæg er hovedparten af dobbeltkysten udpeget som beskyttelsesområde og internationalt naturbeskyttelsesområde. Næsten alt er udlagt som kystnærhedszone A. Store dele af de kystnære områder er fredet, bl.a. ved Borreby, Østerhovedgård, Basnæs og Holsteinborg.

Muligheder: Dobbeltkysten, der næsten udelukkende er kystnærhedszone A, skal sikres mod yderligere bebyggelse og større anlæg. Stigsnæsområdet kan dog udbygges, ligesom der muligvis kan etableres en international containerhavn eller en dybtvandshavn i tilknytning til erhvervsområdet. Ved Bisserup kan lystbådehavnen udvides.

Behovet for kystsikring i områder uden truede beboelser skal vurderes i forhold til naturinteresserne.

Andre interesser

Kystnærhedszonen handler om at udvise varsomhed ved planlægning i de kystnære områder, der strækker sig 3 km ind i baglandet. Der er mange myndigheder involveret i kystnærhedszonen.

184/263 Kystsikring. Staten er, ved Kystdirektoratet, myndighed for søterritoriet og tager her igennem stilling til havne− og kystsikringsanlæg. Med kommunalreformen har kommunen fået en ny rolle som procesmyndighed jf. reglerne i kap. 1a i lov om kystbeskyttelse. Under indtryk af denne ny rolle, af de omfattende skader ved stormfloden i november 2006 og forventningerne om større stormflodsrisiko har Slagelse Kommune udarbejdet KYSTPLAN 2009

Kystplanen er en service over for borgerne, idet det efter lov om kystbeskyttelse er grundejer, der skal betale for at sikre sin ejendom mod oversvømmelse og erosion. Planen gennemgår principperne for kystbeskyttelse, de forventede konsekvenser af klimatisk betingede problemer og områder, hvor det anbefales at tage stilling til kystbeskyttelse.

Strandbeskyttelse. Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje har en bredde på 100 m ved sommerhusområder og 300 m ved ubebyggede områder. Det er en forbudszone, hvor alle tilstandsændringer kræver dispensation fra Statens Miljøcenter. Tilstandsændringer kan være bebyggelse, terrænændring og tilplantning.

Kulturarv. Der er gennemført mange fredninger i kystnærhedszonen. Der er kulturmiljøer og bygningsfredningsinteresser i de tidligere søkøbstæder Korsør og Skælskør, landsbyen og ladepladsens Bisserup, herregårdene ved Espe, Borreby, Basnæs og Holsteinborg, øsamfundene Agersø og Omø samt den ydre del af Tude Å−systemet. Næsten alle de nævnte områder er kulturmiljøer og en stor del af dem er sikret gennem fredningskendelser.

Der placeres ikke ny byudvikling eller anlæg m.v. i kystnærhedszone A. Enkelte ny byområdeudlæg i kystnære områder sker i kystnærhedszone B i tilknytning til tidligere udlagte område, f.eks. ved Bisserup. Der er mulighed for at udvikle enkeltanlæg af rekreativ betydning ved eksisterende bebyggelse eller anlæg i kystnærhedszonen, f.eks. Trelleborg (A og B), Tårnborg Banke (A), Borreby (A). Der er fredningskendelser på de nævnte områder, som kan sætte begrænsninger for udfoldelsen. Anlæggene er medtaget under pkt. 9) Kulturanlæg.

Der er ikke udlagt kystnærhedszone ud for eksisterende byzone. Arealer i landzone inden for kommuneplanens udlagte byudviklingsområder er

185/263 kommuneplanmæssigt henført som kystnærheds−zone B, også selvom dette ikke umiddelbart fremgår af kommuneplanens kort.

186/263 Forslag til kommuneplan Kulturhistorie 2009−2020 Slagelse Kommune Kulturhistoriske bevaringsværdier er beskrevet i 2 afsnit: kulturmiljøer og kirkeomgivelser.

I kulturmiljøer indgår udpegede kulturmiljøer, bygningsfredning og −bevaring, fredede arealer samt beskyttede fortidsminder og sten− og jorddiger.

I kirkeomgivelser indgår udpegede kirkeomgivelsesområder samt de særlige Exner−fredninger og begrænsningen for bygningshøjder omkring kirkerne i det åbne land.

187/263 Forslag til kommuneplan Kulturmiljøer 2009−2020 Slagelse Kommune I kulturmiljøer indgår udpegede kulturmiljøer, bygningsfredning og −bevaring, fredede arealer samt beskyttede fortidsminder og sten− og jorddiger. Faktaboks, xx: Oplysning om fredede arealer kan findes ved link til arealinfo: Oplysning om beskyttede Mål sten− og jorddiger kan ses på arealinfo Byrådet vil: Oplysning om fredede fortidsminder kan ses på både • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under arealinfo og www.dkonline.dk hensyntagen til beskyttelse af fredede og bevaringsværdige Oplysning om bl.a. bygninger, kulturmiljøer, kirkeomgivelser og fredede fortidsmindebeskyttelseslinjen fortidsminder bl.a. gennem bevarende lokalplaner, kan ses på arealinfo byfornyelse, byforskønnelse, naturpleje og administration af lovgivningen • oprette et Kulturmiljøråd • udpege bevaringsværdige bygninger med høj Link til planlovens § 11, stk. 1, bevaringsværdi (1−4) uden at denne udpegning dog skal nr. 14, hindre, at der via lokalplanlægning kan skabes grundlag for eventuelle ombygninger eller nedrivninger af sådanne lovbekendtgørelse om bygninger bygningsfredning og bevaring • gennemføre en etapevis kortlægning af bevaringsværdige af bygninger og kulturmiljøer for hele kommunen, så der bygninger og bymiljøer (nr. etableres en samlet og ensartet vurdering af 911 af 14.10.2001 med senere bygningsbevaringsværdierne og kulturmiljøerne ændringer), • lægge særlig vægt på den lokale dialog om bygnings− og øvrige kulturværdiers beskyttelse og bevarelse. Kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (nr. 838 af 3.10.2002) samt museumslovens §§ 23 og 24.

Beskyttelsen af fortidsminder og sten− og jorddiger er baseret på museumslovens § 29. Fredningskendelser for naturområder m.v. er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 6. Bygge− og beskyttelseslinjer er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 2.

188/263 Link til Fredede bygninger i hele kommunen og GIS −start bevaringsværdige bygninger i xx− hovedkort med kulturmiljøer. Kulturmiljøer er tilgængelige på gl. Skælskør Kommune www.slagelse.dk ..Afgrænsningen kan ses på ...... kan se på Beskrivelsen samt foto fra det pågældende kulturmiljø kan ses http://www.kulturarv.dk på....http://kort.arealinfo.dk/ under regionplan 2005 kulturmiljøer /kulturarv/bygninger/test.jsp

Fredede bygninger findes på www.kulturarv.dk. http://www.kulturarv.dk/kulturarv/bygninger/ https://www.kulturarv.dk/fbb/fredningsliste.htm xxFaktaboks, måske ved siden af et vignetkort. Her er der også mulighed for at finde klassificeringen af bygninger Et kulturmiljø kan bestå af opført indtil 1940 i den tidligere Skælskør Kommune, jf. en afgrænset landsby (f.eks. Kommuneatlas 1994. Sludstrup), et landsbyejerlav (f.eks. Fredede områder, som kan være både værdifulde natur− og Fårdrup) kulturlokaliteter, findes på http://kort.arealinfo.dk/, hvor der også er en husmandsudstykning mulighed for at finde den fredningskendelse, der beskriver stedet (f.eks. Slots Bjergby Mark) og de særlige regler, der er gældende for området. Man skal være et herregårdsmiljø (f.eks. opmærksom på at den påtaleberettigede myndighed nu er Borreby) Fredningsnævnet for Vestsjælland. et øsamfund (f.eks. Agersø og Omø) Nogle fredninger er relativ små områder, f.eks. de såkaldte et åsystem (f.eks. Exner−fredninger, der dækker de nære omgivelser omkring Tudeå−området fra Trelleborg kirkerne. til Store Bælt) et byhistorisk anlæg (f.eks. Fredede fortidsminder samt beskyttede sten− og jorddiger kan ses Korsør Fæstning og på Miljøportalen Færgehavn) http://kort.arealinfo.dk/ et nedlagt vej− eller Fortidsminderne kan ses under temaet: fredning. Der kan være baneanlæg (f.eks. Revsporet i gode oplysninger om fund og fortidsminder på Korsør−Halsskov). http://www.kulturarv.dk/kulturarv/fortidsminder/

Der er en 100 m beskyttelseszone omkring de fleste fredede fortidsminder, som medfører sagsbehandling efter naturbeskyttelseslovens § 18. Sten− og jorddiger findes på http://kort.arealinfo.dk/ sammen med de øvrige bygge− og beskyttelseslinjer. GIS−slut

Retningslinjer

Fredede og bevaringsværdige bygninger

1. Ændring af bygninger som er fredet efter bygningsfredningsloven kan kun ske efter tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. 2. Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og

189/263 administration af øvrig lovgivning. 3. Hvis det i forbindelse med lokalplanlægning besluttes, at bevaringsværdige bygninger kan nedrives, har bygherre pligt til at underrette Sydvestsjællands Museum om nedrivningen. Bygherre kan blive pålagt udgifter til en registrering af bygningerne, jf. museumslovens kap. 8. 4. Ombygning af og tilbygning til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningens arkitektur og den helhed, som bygningen indgår i. 5. Nybyggeri nær bevaringsværdige bygninger skal tilpasses den sammenhæng, som byggeriet indgår i, og bør gives et nutidigt udtryk med respekt for den lokale byggeskik.

Kulturmiljøer 6. Inden for arealer udpeget som kulturmiljøer må byudvikling, placering af trafik− og tekniske anlæg o.l., samt skovrejsning ikke gennemføres, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet. 7. Ved opførelse af bygninger eller væsentlige om− og tilbygninger, ved etablering af tekniske anlæg, samt terrænændringer og skovrejsning i de udpegede områder, skal der vises særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdige værdier og sammenhænge. 8. Der skal udarbejdes bevarende lokalplaner så betids, at kulturmiljøerne sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne. 9. Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer, skal der vises særlige hensyn over for områdets oplevelses− og fortælleværdi.

Fredede arealer, fortidsminder og diger 10. Fredede områder, fortidsminder samt beskyttede sten− og jorddiger skal bevares gennem statslig og kommunal administration og pleje.

GIS xx− GIS: Kulturmiljøer er vedhæftet som tema. Man skal også kunne klikke sig ind og se beskrivelse, sårbarhed, fotos m.v.

Redegørelse

Lovgrundlag mv. Retningslinjerne om kulturarven generelt er fastsat i medfør af planlovens § 11, stk. 1, nr. 14, lovbekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (nr. 911 af 14.10.2001 med senere ændringer), Kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (nr. 838 af 3.10.2002) samt museumslovens §§ 23

190/263 og 24.

Beskyttelsen af fortidsminder og sten− og jorddiger er baseret på museumslovens § 29. Fredningskendelser for naturområder m.v. er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 6. Bygge− og beskyttelseslinjer er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 2.

Udpegningsgrundlag og uddybning

Frede og bevaringsværdige bygninger

Den bevaringsværdige bebyggelse omfatter indtil videre kun fredede bygninger samt bygninger, som i Kommuneatlas Skælskør 1994 er registreret som bygninger med bevaringsværdi 1−4.

For Korsør Gamle By foreligger en registrant, udarbejdet af Kommunen og Planstyrelsen, der ikke er tilgængelig på GIS. Bortset fra denne er der i de tidligere kommuner Hashøj, Korsør og Slagelse ikke udarbejdet kommuneatlas og der er derfor ikke her udpeget bevaringsværdige bygninger efter samme principper som i gl. Skælskør kommune.

Bygninger, der er fredet gennem bygningsfredningsloven, er sikret gennem en tinglyst deklaration, hvorefter Kulturarvsstyrelsen skal godkende ændringer m.v.

(xx−link Faktaboks. Fredede bygninger i hele kommunen og bevaringsværdige bygninger i gl. Skælskør Kommune kan se på http://www.kulturarv.dk/kulturarv/bygninger/test.jsp)

Fredede bygninger bliver løbende udpeget af Kulturministeriet på grundlag af bygningsfredningsloven. Kulturarvsstyrelsen er myndighed. Der er i alt 46 fredede bygninger og anlæg i Slagelse kommune.

I Kommuneatlas Skælskør 1994 er der gennemført en kortlægning af bygningsmæssige bevarings−værdier i den gamle Skælskør Kommune. Kortlægningen omfatter både bevaringsværdige sammenhænge i byen og på landet samt bevaringsværdige bygninger opført før 1940.

191/263 Kommuneatlas Skælskør 1994 er grundlag for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i denne kommuneplan. Ved udarbejdelsen af kommuneatlasset er samtlige bygninger opført før 1940 og en række bygninger opført i perioden 1940−60 registreret med bevaringsværdier på en skala 1−9 efter Skov− og Naturstyrelsens kortlægnings− og registreringsmetode SAVE. Hertil kommer de fredede bygninger.

De bevaringsværdige bygninger er delt op i 3 kategorier i kommuneatlas: 1−3 = høj bevaringsværdi 4−6 = middel bevaringsværdi og 7−9 = lav bevaringsværdi.

Øvrige bygninger uden klassifikation betragtes som ikke bevaringsværdige.

Ifølge Kulturministeriets bekendtgørelse skal de kommuner, der sammen med ministeriet har udarbejdet et kommuneatlas, foretage en udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Retsvirkningen af udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er dels indførelse af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger, dels muligheden for at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via et lokalt bygningsforbedringsudvalg oprettet efter byfornyelseslovgivningen. Slagelse Kommune har ikke nedsat et bygningsforbedringsudvalg.

Byrådet vælger selv grundlaget for udpegningen af de bevaringsværdige bygninger. Kommuneatlas kortlægning omfatter kun den gamle Skælskør Kommune, som for tiden udgør det bedst anvendelige udgangspunkt for videre udpegning. I denne kommuneplan udpeges kun fredede bygninger og i tidligere Skælskør tillige bygninger fra kommuneatlasset med bevaringsværdi 1−4.

Planstyrelsen og Korsør Kommune udgav i 1989 en bygningsregistrant for Korsør gamle by, der dog ikke findes tilgængelig på GIS. Registranten for Korsør gamle by 1989 omfatter kun husene i den historiske bykerne.

GIS

192/263 (xx−link til noget nyt i GIS. Der bør vises en områdeafgrænsning på vores eget GIS. I bind 2, side 355 er der er kort der viser hvor de registrerede huse ligger. Den kunne lægges ind i kommunens GIS eller måske hos KUAS, hvis de har kræfter til det. xx − måske en tone på kommunens eget GIS)

Der findes også bevaringsværdige bygninger i de tidligere kommuner Hashøj, Korsør og Slagelse, men disse bygninger er ikke kortlagt og registreret. Slagelse Kommune vil på længere sigt arbejde frem mod et samlet kulturarvsatlas for hele Slagelse Kommune.

De bevaringsværdige bygninger, der er udpeget i en kommuneplanen, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4−6 uger, og byrådet har meddelt ejeren, om det efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, § 18, stk. 1 og 2.

Hvis byrådet tillader nedrivning af bevaringsværdige bygninger, vil bygherren blive pålagt at finansiere en museumsfaglig registrering efter vejledning fra Sydvestsjællands Museum. I byområder er der ofte tale om samlede bevaringsværdige miljøer. Ved lokalplanlægning for delområder og byggesagsbehandling bør der tages hensyn til hele nærområdets bevaringsværdier.

Der henvises desuden til afsnittet om xx Arkitektur og bydesign.

Kulturmiljøer

I landsplandirektivet Regionplan 2005 er der udpeget 41 kulturmiljøer (37 områder og 4 strækninger) i Slagelse Kommune.

Retningslinjer og arealudpegninger for kulturmiljøer er overført fra landsplandirektivet Regionplan 2005 uden ændringer.

Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

193/263 I det tidligere Vestsjællands Amt blev der i begyndelsen af 1980'erne udarbejdet et stort og grundigt materiale som baggrund for fredningsplanlægningens kulturhistoriske del. Arbejdet blev udført i et samarbejde mellem amtets tekniske forvaltning og Amtsmuseumsrådet. Hele amtet blev analyseret og beskrevet, og resultaterne blev fremlagt dels i en samlet rapport og 23 kommunehæfter, dels i 2 fredningsplandokumenter med vurderinger og prioriteringer af spor fra henholdsvis forhistorisk og historisk tid. Udpegningen af kulturmiljøer i Regionplan 2005 er sket ved at revurdere og supplere dette materiale. Dette foregik i samarbejde med det tidligere Kulturmiljøråd for Vestsjællands Amt. Der er endnu ikke dannet et kulturmiljøråd som dækker Slagelse Kommune.

De udpegede kulturmiljøer er spredt ud over hele kommunen og omfatter en mangfoldighed af spor fra især de seneste århundreder, men mange har rødder meget længere tilbage. I kulturmiljøerne kan der indgå få elementer af samme type, eller der kan være tale om meget komplekse helheder bestående af mange forskellige elementer som f.eks. bebyggelse, gade−, vej− eller hegns−strukturer, grønninger og gadekær, driftspræget natur eller en karakteristisk arealtypefordeling.

Bevaringstilstand, oplevelses− og fortælleværdi, videnskabelig værdi, autenticitet, sjældenhed eller egnstypiske træk spiller forskelligt ind i de enkelte udpegninger, men der er altid tale om en kombination af flere af disse udpegningskriterier.

En stor del af de udpegede kulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i udpegningen og de tilknyttede retningslinjer. Enkelte af kulturmiljøerne er omfattet af lokalplaner. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og kommunen til daglig omfatter kulturmiljøerne med. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der ofte kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling.

I omtalen af det enkelte kulturmiljø findes beskrivelser, der fortæller om bevaringsinteresserne for det pågældende kulturmiljø. Her er beskrevet de bærende elementer og kulturmiljøets sårbarhed overfor trusler, som kan påvirke miljøets integritet og oplevelsesværdier. Desuden er der ved fotos vist eksempler fra kulturmiljøerne.

Det skal understreges, at der udover de udpegede kulturmiljøer

194/263 findes en lang række landsbyer og stationsbyer, som indeholder bevaringsværdige helheder eller enkeltelementer, som absolut bør beskyttes. Her tænkes f.eks. på kirkerne med deres præstegårde, kirkelader, graverboliger, skolebygninger osv., fortepladser med gadekær, specielle gadeforløb, helstøbte husrækker eller enkeltstående arkitektoniske eller kulturhistoriske bygninger.

Der er i landsplandirektivet også udpeget særlige kirkeomgivelser (xxLink til kirkeomgivelse).

Andre kulturarvselementer

Fredninger er geografiske områder, som der gælder særlige regler for. Det kan være naturområder, men der kan også indgå bebyggelser. Borreby Gods og Tudeå−dalen er eksempler på større nyere fredninger. Der er mange fredninger af landsbykirkernes nære omgivelser, de såkaldte Exner−fredninger.

Fredninger er lovgivningsmæssigt funderet i naturbeskyttelsesloven. Fredningsnævnet er på statens vegne dispensationsmyndighed.

Kulturarven omfatter også fredede fortidsminder. Slagelse Kommune har en del fredede fortidsminder fordelt over hele kommunen. Kulturarvsstyrelsen er ansvarlig myndighed for registrering mv. Kommunen varetager bl.a. pleje af og information om fortidsminder på kommunale arealer.

(XX −link om fredede fortidsminder på til www.miljoeportal.dk.)

Byrådet administrerer naturbeskyttelseslovens regler om 100 m fortidsmindebeskyttelseslinjen samt museumslovens bestemmelser om dispensation til mindre ændringer på beskyttede jord− og stendiger. Kulturarvsstyrelsen foretager tilsyn og registrering af de fredede fortidsminder og beskyttede diger.

(xxlink til arealinformation − "Fredede fortidsminder" under "Fredning") (xx link til arealinformation − "beskyttede sten− og jorddiger" under

195/263 "Bygge− og beskyttelseslinjer").

(XX.LINK www.dkconline.dk)

Kulturarvsstyrelsen og de kulturhistoriske museer har kortlagt en lang række kulturhistoriske lokaliteter og arealer, som også er fordelt over hele kommunen. Kortlægningen er en hjælp til bygherrer og myndigheder, så de allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk betydning eller ej. Det giver mulighed for at placere f.eks. byggeri, så det ikke generer det arkæologisk følsomme område.

196/263 Forslag til kommuneplan Kirkeomgivelser 2009−2020 Slagelse Kommune I kirkeomgivelser indgår udpegede kirkeomgivelser samt særlige Exner−fredninger og reglerne for begrænsningen af bygningshøjder omkring kirkerne i det åbne land. Faktaboks (xx − link til arealinfo med fredninger,

Mål bygge− og beskyttelseslinjer). Byrådet vil:

• sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til de udpegede kirkeomgivelser bl.a. gennem bevarende lokalplaner og administration af lovgivningen og • lægge særlig vægt på den lokale dialog om kirkernes landskabelige betydning på linje med andre bygnings− og kulturværdiers beskyttelse og bevarelse.

Retningslinjer

1. Inden for arealer udpeget som kirkeomgivelser må der ikke ske byudvikling, placering af trafik− og tekniske anlæg o.lign., samt skovrejsning, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen af kirken eller såfremt nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer. 2. Ved væsentlige om− og tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg o.l., skal det sikres, at kirkens betydning for

197/263 landskabet fastholdes. 3. Der skal udarbejdes bevarende lokalplaner så betids, at kirkeomgivelserne sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne. 4. Kommunen har mulighed for at rejse en fredningssag for at sikre kirkens betydning, hvis et byggeri lægger op til at påføre et værdifuldt kirkemiljø væsentlig skade.

Redegørelse

Det tidligere Vestsjællands Amt har foretaget en konkret vurdering af de enkelte kirkers betydning for landskabsoplevelsen. Der foreligger således en beskrivelse og for de senere registreringer tillige en fotodokumentation for hver kirkes nær− og fjernpåvirkning af omgivelserne.

Amtet gennemførte registrering af kirkeomgivelserne i 2 perioder. Fra 1980−erne foreligger rapporter for alle 9 landsbykirker i tidligere Skælskør kommune samt Hejninge, Hemmeshøj og Slots Bjergby kirker. De øvrige kirker er registreret af amtet 1999−2000 og indarbejdet i Regionplan 2001−12 (xx link hvis muligt).

Der er i de 3 tidligere købstæder i Slagelse kommune i alt 7 sognekirker samt enkelte andre kirker. På landet er der i alt 34 sognekirker og 2 valgmenighedskirker. Der er ikke foretaget en landskabelig vurdering af sognekirkerne i de tidligere købstæder. Sognekirkerne på landet, bortset fra kirken på Holsteinborg slot, er behandlet.

(xx− Henvisning til hjemmesidens kort og beskrivelsen af kirkeomgivelserne (fra amtet))

Uddybning af retningslinjerne

Kirkeomgivelser blev indarbejdet i Regionplan 2001−12 for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. De fleste kirker ligger på landet og er traditionelt markant placeret i landskabet.

I Slagelse kommune findes 34 sognekirker på landet og 2 valgmenighedskirker i Havrebjerg og Høve. Der er udpeget kirkeomgivelser med retningslinjer for de 35. Sognekirken på Holsteinborg er udeladt, da den ikke fremtræder som en selvstændig

198/263 bygning.

Det er samlet set ret store områder, som er pålagt retningslinjer om kirkeomgivelser. Det er muligheden for at opleve kirken som landskabselement fra områder, hvor folk færdes, der har haft betydning, ikke nødvendigvis nærheden til kirken. Retningslinjerne og udpegningen er baseret på, at der, ved rettidigt at have udpeget betydningsfulde områder omkring kirkerne, skabes forståelse for deres landskabelige betydning, så nye anlæg undgås eller placeres på en acceptabel måde i landskabet.

Kirkernes centrale placering i kommunens landsbyer bevirker, at retningslinjerne, der skal sikre kirkens landskabelige betydning, kan komme i konflikt med ønsker om f.eks. byudvikling og skovrejsning. Det er hensigten med retningslinjerne at sikre, at der kun sker byudvikling på arealer uden større betydning for oplevelsen af kirken, og at en sådan byudvikling kun sker, hvor den ud fra en samfundsmæssig betragtning er nødvendig. Hensynet til oplevelsen af en kirke kan varetages ved at vende en bygning, så den ikke spærrer for indkigget til en kirke, ved at opstamme træer eller vedligeholde beplantning i lav højde, så indblikket sikres.

Kommunen har mulighed for at rejse en fredningssag for at sikre kirkens betydning, hvis et byggeri lægger op til at påføre et værdifuldt kirkemiljø væsentlig skade.

Andre kirkehensyn. Kirkeomgivelserne handler om at sikre indkig til eller udkig fra kirkerne. Der indgår ofte andre former for bestemmelser omkring kirkerne, som der skal tages hensyn til ved byggeri og anlæg m.v. i nærheden af kirkerne. I mange af de udpegede kulturmiljøer kan der indgå hensyn til kirken og dens omgivelser.

Kirkerne er ikke bygningsfredet på samme måde som andre bygninger. Der gælder særlige retningslinjer inden for Folkekirkens regi for bevaring, vedligehold og indretning af kirkerne, som menighedsrådene skal følge.

Der er for næsten alle landsbykirker fastsat fredningskendelser for

199/263 kirkens nære omgivelser, de såkaldte Exner−fredninger. De blev gennemført ved frivillighed fra midten af 1900−tallet på initiativ af provst Johan Exner. Kendelserne handler typisk om at forhindre skæmmende bebyggelse eller anlæg eller censurere. Det er Fredningsnævnet der på statens vegne administrerer disse fredninger, normalt i samarbejde med de lokale menighedsråd.

Der er en særlig bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 19, der forhindrer bebyggelse med over 8,5 m bygningshøjde i en 300 m zone rundt om alle kirker, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele bebyggelseszonen. Kommunen er dispensationsmyndighed.

200/263 Forslag til kommuneplan Arkitektur og bydesign 2009−2020 Slagelse Kommune Attraktive byer har stor betydning for både detailhandel og bosætning indenfor de historiske centerområder. De fleste byer i landet opruster på dette område som følge af konkurrencen indenfor detailhandel og for tiltrækning af nye borgere til kommunen.

I forbindelse med den fremtidige lokalplanlægning og bygningsregulering i centerområderne for Slagelse, Korsør og Skælskør bør den eksisterende historiske bygningsmasse sikres og revitaliseres. Dette vil bidrage til at sikre navnlig bosætningen og detailhandelstrukturen i bycentrene på længere sigt. Attraktive byområder, byrum og bygninger bør fremstå autentisk, hvor vedligeholdelse, ændringer, ombygninger og tilføjelser skal respektere bygningernes og områdets særpræg. God fodgængeradgang med gangstier samt cykelruter bidrager til, at bycentrene er attraktive boligområder samtidig med at områderne rummer handelsfunktioner m.v.

Mål

Byrådet vil:

• Sikre at de historiske byområder bevares og revitaliseres som levende byområder, • Sikre at bygninger, byrum og særlige kendetegn bevares og revitaliseres, • Sikre at ny bygninger og anlæg i de historiske byområder indpasses med respekt i forhold til det omgivende bymiljø, • Sikre at det arkitektoniske særpræg for hovedbyerne Skælskør, Korsør og Slagelse bevares og styrkes, og • Fortsat gennemføre helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft efter en samlet strategi.

Retningslinjer

1. Vedligeholdelse, ændring og ombygning af bygninger skal ske således, at bygningernes og byrummets originalitet og autenticitet bevares eller revitaliseres. 2. Fodgængeradgang, stiforbindelser og cykelruter skal etableres, således at de centrale byområder udgør et sammenhængende tilgængeligt område, samt at der sikres tilgængelighed ud mod det åbne land og omliggende byer og landsbyer. 3. Bygningsbevaring og nyt indpasset byggeri skal ske gennem lokalplanlægningen, SAVE registrering og andre tiltag, der sikrer en afbalanceret afvejning af bevaringshensyn og

201/263 hensynet til en levende by. 4. Nye bygninger og anlæg skal i materialer, form, proportionering og funktion harmonere med det omgivende bymiljø, gaderum og omgivende bygninger. 5. Kendskabet til Byerne og deres særkender skal fremmes gennem pro−aktive tiltag, som kan give borgere og interessenter følelse af "ejerskab" og kendskab til bygningsvedligeholdelse, bygningsbevaring og re−vitalisering af de historiske byområder. 6. Helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft skal fortsat gennemføres efter en samlet strategi med henblik på at styrke bymiljøet, bosætningen og byfunktioner i eksisterende ældre byområder. Strategi for helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft skal videreføre tidligere tiltag og projekter på området.

Redegørelse

I de centrale historiske byområder er bygningstrukturerne kendetegnet ved, at mange elementer bidrager til oplevelsen af et attraktivt og autentisk byrum. Elementerne er mangeartede og er kendetegnet ved skrøbelighed og forgængelighed, idet selv mindre bygningsændringer, nybyggerier eller andre ændringer kan bidrage til en forringelse eller ændring af det oplevede bymiljø.

Elementerne i byrummet og bystrukturen omfatter flere dele:

− Facader: vinduer, døre, skilte, tagbelægninger, overflader, facadeelementer, facadebelysning. − Gadebelægninger. − Gadebelysning. − Skulpturer i byrummet. − Træer og alleer. − Byrumsinventar; bænke, springvand, skraldespande m.m. − Sol, læ og opholdsarealer. − Trafik; kørende trafik og fodgængere. − Særlige features som ældre gavlreklamer, byinventar, belysning m.m.

Tidligere gennemførte projekter for helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft har afstedkommet en revitalisering af nedslidte ældre og historiske byområder som i dag fremstår som attraktive og udgør et aktiv for de byområder og byer, hvor det er gennemført. Det vil for yderligere højnelse af kvaliteten af bymiljøerne være afgørende at der

202/263 fremover videreføres helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft; og at der gennemføres bevarende lokalplanlægning, bygningsregistrering (SAVE), facademanualer, skiltemanualer m.m.

Der henvises iøvrigt til afsnittet om Kulturmiljøer.

203/263 204/263 Forslag til kommuneplan Byggeri og anlæg i landzone 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byrådet vil:

• fastholde en klar adskillelse mellem by og land, • sikre, at byggeri og anlæg, der nødvendigvis må etableres i landzone, etableres i tilknytning til eksisterende landsbyer, med mindre der er tale om byggeri og anlæg til jordbrug, • sikre at byggeri, der kræver tilladelse, tilpasses det omgivende landskab og byggeri.

Retningslinjer

Det åbne land inddeles i beskyttelsesområde, landskabsområde og jordbrugsområde.

1. I beskyttelsesområder kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik.

2. I beskyttelsesområde må bygninger normalt ikke opføres i større højder end angivet i byggelovens højdebestemmelser. Ved byggerier, der kræver dispensation fra disse bestemmelser, skal kommunen underrettes, så det sikres, at beskyttelsesinteresserne varetages eventuelt gennem rejsning af en fredningssag. Se desuden afsnit om naturbeskyttelse.

3. I landskabsområde bør nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, undgås. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses under hensyn til landskabelige forhold og lokal byggeskik, så der opnås en god helhedsvirkning. Der skal samtidig lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og landbrugsmæssige værdier respekteres.

4. Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, og som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, skal som hovedregel placeres i jordbrugsområde. I den udstrækning det er muligt, bør nye tekniske anlæg placeres, så de ikke virker dominerende i landskabet. Ved placeringen og udformningen af nye tekniske anlæg skal der lægges stor vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier respekteres.

5. Arealer til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses mest muligt,

205/263 især inden for de særlig værdifulde landbrugsområder. Ved inddragelse af landbrugsjord skal der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendommes struktur− og arronderingsforhold samt til arealbehov, investeringsniveau og mulighederne for jordfordeling.

Boliger

6. Der kan som udgangspunkt ikke opføres nye boliger i landzone. Nye boliger skal i videst muligt omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling. Kommunen kan give tilladelse til at opføre nye boliger i landzone, hvis dette sker som huludfyldning inden for de i kommuneplanen afgrænsede landsbyer. I disse afgrænsede landsbyer kan der under respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser og andre bevaringsinteresser mv. tillades et begrænset byggeri til helårsboliger, der kan understøtte livet i landsbyen og sigte på en afrunding og udfyldning af landsbyen. I beskyttelsesområde kan der kun opføres et yderst begrænset antal boliger, og der skal tages vidtgående hensyn til indpasning mv. i forhold til det omgivende landskab.

7. Ved etablering af nye boliger skal der tages hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift, de særlig værdifulde landbrugsområder, spredningskorridorer og det omgivende landskab. Der skal sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og nye boliger, så støj− og lugtgener mv. undgås.

8. For at bevare det stedlige landsby− og bygningsmiljø samt kirkeomgivelserne, skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placering og udformning af byggeriet, eller om ubebyggede grunde skal bevares på grund af deres historiske fortælleværdi. I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen. Se i øvrigt afsnittet om Kulturmiljøer.

9. Bestående bygninger i det åbne land udgør en vigtig ressource. Inden for rammerne af en eksisterende bebyggelse er det derfor muligt uden landzonetilladelse at indrette én ekstra bolig op til 250 m², dog ikke indenfor strandbeskyttelseslinjen. Der kan også indrettes en ekstra bolig i en overflødig driftsbygning på en ejendom, som ikke længere er registreret som landbrugsejendom. Der kan, når særlige bevaringsinteresser taler for det, indrettes nye boliger i bevaringsværdige bygninger, så bygningerne bevares, selvom de ikke længere benyttes til deres oprindelige formål. Der kan kun indrettes én ekstra bolig, selvom der er flere overflødige driftsbygninger. Yderligere indretning af boliger kan kun opføres, hvis der kan opnås landzonetilladelse.

Jordbrugsparceller

206/263 10. Jordbrugsparceller kan kun etableres i afgrænsede landsbyer med mindre end 1.500 indbyggere inden for områder, der er udlagt til formålet i en landzonelokalplan. Der kan ikke etableres jordbrugsparceller indenfor 5 km fra byzonegrænsen af byer med mere end 15.000 indbyggere. Jordbrugsparceller skal som udgangspunkt placeres i jordbrugs− eller landskabsområde, hvor der ikke er pålagt fredninger eller natur− og kulturbeskyttelsesmæssige bindinger. Der skal tages hensyn til de særlig værdifulde jordbrugsområder og eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift. Arealforbruget til jordbrugsparceller må ikke overstige 1,0 ha pr. bolig.

11. Jordbrugsparceller skal placeres, så de danner den endelige afgrænsning mellem landsbyen og det åbne land, og på en sådan måde, så de fremstår som en del af landsbyen. Bebyggelsen på jordbrugsparcellerne skal derfor placeres i tilknytning til landsbyens øvrige bebyggelse.

12. Jordbrugsparcellerne skal respektere landsbyens særlige karakteristika og områdets kulturhistoriske træk, herunder byggeskik, terrænmæssige forhold, beplantning og udstykningsmønster. Samtidig skal parcellerne og bebyggelsen placeres og tilpasses de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Der skal tages særlige hensyn ved landsbyer, der er udpeget som kulturmiljøer.

13. Ved planlægning for jordbrugsparceller bør offentlighedens adgang til det åbne land forbedres.

14. Der kan som udgangspunkt ikke etableres jordbrugsparceller i beskyttelsesområde, medmindre en konkret vurdering godtgør, at der ikke derved tilsidesættes væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige eller rekreative værdier.

Forsøgsbyggeri

15. På baggrund af en konkret vurdering kan der gives tilladelse til, at der etableres et begrænset antal forsøgsbyggerier af en begrænset størrelse i kommunen. Forsøgsbyggeri skal i videst muligt omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling. Forsøgsbyggeri af en begrænset størrelse kan dog etableres i områder, der er udlagt til formålet i en landzonelokalplan, hvor der redegøres for, hvordan de konkrete hensyn, der er nævnt i retningslinjerne 15−17, varetages. Formålet med forsøgsbyggeri skal være at afprøve nye bo− eller byggeformer, og projekterne kan kun etableres, hvis de har et natur−, miljømæssigt eller socialt bæredygtigt sigte.

16. Forsøgsbyggeri i landzone skal etableres i tilknytning til en afgrænset landsby eller, hvis der er et særligt krav til beliggenhed, ved anden samlet bebyggelse. Forsøgsbyggeriet kan kun etableres i

207/263 jordbrugs− eller landskabsområde og kun, hvis der ikke herved tilsidesættes væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige og landbrugsmæssige interesser eller andre forhold, som planlovens landzoneregler sigter på at varetage. Forsøgsbyggeri kan ikke etableres i beskyttelsesområder.

17. Forsøgsbyggeriet skal respektere landsbyens eller den samlede bebyggelses særlige karakteristika, og områdets kulturhistoriske træk, herunder byggeskik, terrænmæssige forhold og udstykningsmønster. Samtidig skal bebyggelsen placeres og tilpasses de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Bebyggelsen skal fremstå som en afgrænset helhed ud mod det åbne land.

Landbrug & erhverv

18. Det åbne land er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. Det kræver ikke tilladelse efter planloven at opføre bygninger, der er nødvendige for driften på en landbrugsejendom, hvis de nye driftsbygninger opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger. Hvis en driftsbygning ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, at naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier ikke tilsidesættes.

19. På ejendomme med erhvervsmæssigt husdyrhold skal kommunen foretage en konkret vurdering for at sikre, at naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier ikke tilsidesættes uanset, hvor på ejendommen de nye driftsbygninger opføres. Nye bygninger, herunder nye stuehuse skal tilpasses den traditionelle byggeskik og det omgivende landskab, og der kan stilles krav til materialevalg, placering og beplantning.

20. Landbrugsbygninger skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelses− og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og der undgås en unødig spredning af bygningsmassen.

21. I beskyttelsesområde kan der kun opføres bygninger, som er nødvendige for landbrugsdriften.

22. Nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel etableres i byzone i områder, der er planlagt til erhvervsformål. Planloven giver dog mulighed for, at man kan etablere håndværks− og industrivirksomhed, lager− og kontorvirksomhed samt mindre butikker i bestående bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Der skal være mulighed for at inddrage eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og landbrugsbygninger til erhvervsformål, hvis bebyggelsen ikke skal gennemgå en større ombygning eller udvidelse, og hvis det ikke

208/263 indebærer skæmmende oplag.

23. I jordbrugs− og landskabsområde kan virksomheder og servicefunktioner, der betjener jordbrugserhvervet eller den lokale befolkning, i begrænset omfang etablere sig i nye bygninger eller udvide eksisterende bygninger, hvis det kan ske uden at væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og landbrugsmæssige interesser tilsidesættes.

24. Eksisterende virksomheder i det åbne land, der ligger i jordbrugsområde, kan i begrænset omfang udvides bygningsmæssigt, hvis det kan ske uden at væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative, miljømæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. I landskabsområde og beskyttelsesområde kan virksomheder i det åbne land ikke udvides bygningsmæssigt, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

25. Eksisterende virksomheder, som inden den 1. januar 1985 havde investeret væsentligt i anlæg og/eller bygninger, som vil gå tabt ved en eventuel flytning af virksomheden, kan dog tillades udvidet i takt med behovet, hvis det kan ske uden at væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative, miljømæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der skal endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen, herunder især den kollektive trafik.

26. Hvor det ikke er teknisk eller miljømæssigt muligt eller økonomisk forsvarligt at placere virksomheder i et erhvervsområde, skal disse placeres i jordbrugsområde. Placering i jordbrugsområde skal dog begrænses mest muligt, og der skal i givet fald tages hensyn til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige, landbrugsmæssige og trafikale forhold.

27. Arealkrævende anlæg, der af hensyn til miljøgener mv. bør placeres i det åbne land, kan efter nærmere planlægning placeres i jordbrugsområde.

28. Virksomheder, som fordrer direkte adgang til råstoffer, bør placeres i direkte tilknytning til området, hvor ressourcerne findes, hvis dette ikke tilsidesætter de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige og landbrugsmæssige interesser i området.

Hestehold

29. På ejendomme med erhvervsmæssig stutteridrift kan der opføres ridehal, hvis det er nødvendigt for driften. Der kan i jordbrugs− og landskabsområde opføres ridehaller på virksomheder af ikke jordbrugsmæssig karakter, som fx rideskoler og hestepensioner, hvis der ikke herved tilsidesættes væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige og landbrugsmæssige interesser. Der kan som udgangspunkt ikke

209/263 opføres ridehaller i beskyttelsesområde, hvis disse ikke er nødvendige for driften.

30. Der kan normalt etableres ridebaner uden belysning i det åbne land, hvis disse indpasses i landskabet, og hvis der ikke herved tilsidesættes væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og landbrugsmæssige interesser. Ridebaner skal som hovedregel placeres i tilknytning til bygningsmassen på ejendommen.

Antennemaster

31. Der bør så vidt muligt ikke opstilles antennemaster i det åbne land. Disse bør i stedet placeres i bymæssig bebyggelse og helst i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Hvis det er nødvendigt at opsætte antennemaster i det åbne land, bør de placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, så de ikke optræder som selvstændige, fritstående elementer i landskabet. Inden for kystnærhedszone A, udpegede kulturmiljøer, kirkeomgivelser, områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, beskyttede sten− og jorddiger, jf. museumslovens § 29 og beskyttelseslinjerne om fortidsminder, skove, strande, søer, åer og kirker kan der ikke opstilles master. Inden for beskyttelsesområder, kystnærhedszone B, besøgsområder og større uforstyrrede landskaber kan der kun rent undtagelsesvis opstilles master. I landskabsområde kan der tillades antennemaster, hvis det er foreneligt med bevaringsinteresserne i området. Ved vurderingen af, om der kan opstilles en mast, skal der lægges vægt på, om det er foreneligt med de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser. Ved en landskabeligt skæmmende masteplacering kan kommunen stille krav om, at ansøgeren godtgør, om nødvendigt ved uvildig dokumentation, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en mindre skæmmende placering.

32. Hvis der gives tilladelser til fritstående antennemaster, stilles der normalt vilkår om, at antennemasten ved lejemål skal stilles til rådighed for andre brugere, at den sammen med eventuelle kabineanlæg skal omgives af beplantning, og at den skal nedtages senest 1 år efter endt brug til det tilladte formål.

33. Ved opstilling af antennemaster skal der tages hensyn til, om det kan forstyrre forbindelsen for andre anlæg som fx overordnede radiokædeforbindelser, maritime radioanlæg eller de radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten. Ved placering tættere end 500 m fra kysten skal Farvandsvæsenet godkende opstillingen. Der skal endvidere tages hensyn til, om opstilling af antennemasten medfører en risiko for flyvepladser.

34. Antennemaster skal opstilles, så de ikke forstyrrer fredede bygninger, fortidsminder, øvrige kulturhistoriske anlæg eller Natura

210/263 2000 områder.

Belysning

35. Det kræver landzonetilladelse at opsætte belysning. Der må ikke etableres dominerende belysning, lysreklamer, permanente lysende vartegn eller lignende.

Terrænregulering

36. Ren jord kan udbringes på landbrugsarealer frem for at blive lagt i deponi, men det er en forudsætning, at landskabets konturer ikke ændres. Generelt kræves der ikke en landzonetilladelse til at foretage mindre terrænreguleringer, dvs. reguleringer på +/− 0,5 meter. Øvrige eller gentagne mindre terrænreguleringer kræver en landzonetilladelse. Inden for beskyttelsesområder kan der kun rent undtagelsesvis placeres jord.

37. Der er i begrænset omfang mulighed for at etablere støjvolde på ejendomme jordbrugsområde og landskabsområde, hvis ejendommene er påvirket af støj fra stærkt trafikerede veje eller jernbaner, og hvis det vurderes, at støjvolden giver en væsentlig støjdæmpning. Støjvolde skal i udformning, placering og beplantning tilpasses landskabet.

Redegørelse

Lovgrundlag

Retningslinjerne om byggeri i landzone er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15, planlovens §§ 34−38 om landzoneadministration og cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region−, kommune− og lokalplanlægningen mv.

Plangrundlag

Retningslinjerne for anlæg og byggeri i det åbne land er indholdsmæssigt overført fra Regionplan 2005. De nye pkt. 9, 18−20, 29−30 og 35−37 er baseret på kommunens administration af landzonebestemmelserne. Retningslinjerne for jordbrugsparceller er baseret på cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region−, kommune− og lokalplanlægningen mv.

Uddybning af retningslinjerne

Der er mange modsatrettede interesser i det åbne land, og jorden er en knap ressource. Planlovens formål er at sikre, at der sker en hensigtsmæssig planlægning, som tager højde for alle de samfundsmæssige interesser, der er i forbindelse med anvendelsen af det åbne land. Kommunen skal gennem landzoneadministrationen

211/263 sikre, at planlægningen efterleves, samtidig med at der i hvert enkelt tilfælde skal ske en konkret vurdering af de lokale forhold.

Slagelse Kommune er rig på landområder af høj landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi. Det er blandt andet disse områder, der gør kommunen til et eftertragtet sted at bo. Det er vigtigt, at nye boliger opføres inden for de planlagte områder, så det åbne land også i fremtiden kan friholdes for spredt uplanlagt bebyggelse, der er med til at udviske overgangen mellem land og by. Udfyldning mellem bestående bebyggelse skal undgås, hvor andre beskyttelsesinteresser taler for at friholde arealerne, eksempelvis for at friholde naturområder eller kulturhistorisk betydende grønninger og tofter.

Kommunen er endvidere præget af at have en lang kystlinje og dermed en stor andel af kystnære områder, hvor kommunen er forpligtet til kun at give tilladelser, hvis det ansøgte er af hel underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Se i øvrigt afsnittet om Kystnærhedszone A og B.

Kommunen arbejder ud fra et ønske om, at alt byggeri i det åbne land indpasses i landskabet og den øvrige bebyggelse på en harmonisk måde. Dette forhindrer ikke umiddelbart, at der kan anvendes et nutidigt formsprog og moderne materialer, men specielt inden for beskyttelsesområder og andre områder med en stor landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi, vil kommunen have fokus på lokal byggeskik. Kommunen har mulighed for at stille specifikke krav til byggestil og materialevalg.

Retningslinjerne sikrer, at kommunen gennem landzonelokalplaner og behandling af enkeltsager kan påvirke placering og udformning af nye bebyggelser og anlæg. Disse ønskes tilpasset deres omgivelser ved, at der i arkitektur og valg af materialer m.v. tages hensyn til eksempelvis bevaringsværdige bymiljøer, stedlig byggeskik og karakteristiske landskabstræk.

Etablering af anlæg og byggeri samt terrænreguleringer i det åbne land skal udover retningslinjerne også respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelser om administration ved og i Natura 2000 områder, udpegningerne af Kystnærhedszone A og B samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper (§ 3), og bygge− og beskyttelseslinjer (§§ 15, 16, 17, 18 og 19), samt beskyttede sten− og jorddiger, jf. museumslovens § 29.

I det åbne land skal der også tages hensyn til naturbeskyttelseslovens § 21, der indeholder et generelt forbud mod reklamer i det åbne land, herunder lysreklamer. Denne bestemmelse har til formål at undgå eller begrænse alt lys fra kraftige lyskilder, der kan genere og ødelægge oplevelsen af naturen. Det gælder specielt i

212/263 de store, øde naturområder, men også forstyrrelse af aften− og nattestemningen i det almindelige landbrugsland.

Forsøgsbyggeri kan etableres, såfremt de har et natur−, miljømæssigt eller socialt bæredygtigt sigte. Et projekt kan have et miljømæssigt bæredygtigt sigte, hvis formålet med byggeriet er at afprøve nye materialer som belaster miljøet mindre end traditionelle byggematerialer, hvis der arbejdes med at begrænse forbruget af ressourcer (energi og vand) samt produktion af affald, spildevand osv. Et projekt kan have et socialt bæredygtigt sigte, hvis et af formålene med byggeriet er at integrere marginale grupper (f.eks. mennesker med sociale problemer, handicappede, flygtninge m.m.), eller hvis der etableres et fællesskab, hvor man er fælles om ressourcerne og lægger vægt på gensidig hjælp.

En jordbrugsparcel er en stor grund på op til én ha, der kan anvendes til fritids− eller hobbylandbrug. På parcellen er der foruden boligen plads til at dyrke afgrøder, og til at holde et begrænset, ikke erhvervsmæssigt dyrehold. Jordbrugsparceller er en ekstensiv arealudnyttelse og bør derfor alene etableres for at opfylde et behov for hobbylandbrug, og der bør derfor kun planlægges for et begrænset antal jordbrugsparceller.

213/263 Forslag til kommuneplan Natur 2009−2020 Slagelse Kommune Afsnittet om natur handler om de områder der søges beskyttet, fx den natur der er beskyttet via internationale konventioner eller via naturbeskyttelsesloven. Afsnittet handler også om at bevare oplevelsen af de geologiske interesser, samt om hvordan naturen kan blive mere mangfoldig gennem skovrejsning samt sikring og fremme af spredningskorridorer

214/263 Forslag til kommuneplan Naturbeskyttelse 2009−2020 Slagelse Kommune Danmark er forpligtet af EU's målsætning om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed frem mod år 2010. Slagelse Kommune har d. 24. marts 2009 underskrevet I Slagelse Kommune er Countdown 2010 deklarationen i forbindelse med, at kommunen disse arealer registreret støtter og udarbejder projekter, der fremmer den biologiske som beskyttede af mangfoldighed. Kommunerne overtog med naturbeskyttelseslovens § 3 kommunalreformen ansvaret for naturbeskyttelsen i det åbne land og har derfor har en central rolle i opfyldelsen af 2010−målet.

Naturområderne omfatter bl.a. eksisterende natur såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er beskyttet mod ændringer efter naturbeskyttelseslovens § 3. Men også områder, der ikke er beskyttede af § 3 kan være værdifuld natur og vigtige at passe på. Hvor der er behov for særlig beskyttelse, kan fredning og offentligt opkøb komme på tale.

Forbedrede adgangsforhold giver befolkningen mulighed for flere naturoplevelser og et sundere liv.

Mål

Byrådet vil:

• sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til beskyttelsen af det naturlige dyre− og planteliv samt de beskyttede naturtyper • fremme det naturlige dyre− og plantelivs udviklingsmuligheder • aktivt arbejde for at opfylde Countdown 2010 deklarationens målsætning om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet • øge befolkningens forståelse for naturen • forbedre adgangen til naturen, under hensyn til naturens bæreevne • målrette naturforvaltningen bl.a. ved at udarbejde naturplaner for kommunen.

215/263 Retningslinjer

1. De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, strandenge, moser, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens § 3 må tilstanden af disse ikke ændres, uden byrådets forudgående dispensation. 2. Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares 3. Det skal sikres, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg m.v., der kan forringer den biologiske mangfoldighed 4. Kommunens naturforvaltningsindsats, herunder evt. etablering af nye levesteder for dyr og planter, vil blive prioriteret i henhold til kommende naturplaner. Naturforvaltning kan også omfatte pleje af kulturhistoriske anlæg. 5. Fredning vil fortrinsvis blive benyttet i beskyttelsesområde. Det er hensigten at anvende naturbeskyttelseslovens muligheder til at imødegå projekter, der vil skade væsentlige beskyttelseshensyn, herunder også kulturmiljøer, når sådanne projekter ikke kan forhindres gennem administration af anden lovgivning. 6. Fredning vil også blive overvejet i tilfælde, hvor det er en forudsætning for, at en nødvendig pleje kan sættes ind. I sådanne tilfælde kan offentlig erhvervelse også blive aktuel. 7. Enkelte steder kan fredning eller offentlig erhvervelse være nødvendig for at skaffe adgang af hensyn til friluftslivet. Sådanne erhvervelser skal primært ske inden for besøgsområder.

Redegørelse

216/263 Naturforvaltning

Naturforvaltning omfatter tilsyn med fredede arealer og beskyttede naturområder, naturpleje og naturgenopretning, forbedring af offentlighedens adgangs− og opholdsmuligheder i naturen samt formidling.

Naturforvaltningen søges fremover prioriteret i henhold til kommende naturplaner. De kommende naturplaner forventes også at kunne danne basis for udpegning af potentielle naturområder og spredningskorridorer. Målene for naturforvaltningen er bl.a. at:

− skabe optimal mulighed for beskyttelse og benyttelse af naturen − beskytte naturområderne som levesteder for et naturligt dyre− og planteliv − skabe muligheder for at etablere flere naturområder − landskabets kulturhistoriske fortælleværdi er bevaret og understøttet

Det er byrådets målsætning, at adgangen til naturen skal differentieres, så den er afpasset efter naturens robusthed.

Beskyttet natur

Byrådet har ifølge naturbeskyttelsesloven ansvaret for tilsyn med beskyttede naturområder som vådområder, heder, overdrev, ferske enge og strandenge over en vis størrelse. Disse naturområder kan ikke udpeges ”en gang for alle”, da også f. eks. nyopståede og menneskeskabte naturområder kan blive omfattet af beskyttelsen, når der indfinder sig et naturligt dyre− og planteliv. På arealinformation, ” beskyttede vandløb” og ”beskyttede naturtyper” kan ses de områder, der er registreret som beskyttede. Men der er kun tale om en vejledende registrering. Kommunen foretager vurdering af om et areal er beskyttet i forbindelse med konkret sagsbehandling. I Slagelse Kommune er p.t. ca. 4900 arealer registreret som beskyttede med et samlet areal på ca. 2600 ha.

Ligger beskyttede naturtyper, diger og fortidsminder på kommunalt ejede arealer, har kommunen pligt til at pleje dem.

217/263 Byrådet har ifølge naturbeskyttelsesloven også ansvaret for tilsyn med og pleje af fredede arealer.

Fredning og offentlige opkøb

Indsatsen for naturfredning tænkes så vidt muligt koncentreret i områder, der er udlagt som udpegede beskyttelsesområder eller udpeget som et kulturmiljø. Da kommunens natur− og kulturværdier ikke alene findes i disse områder, kan rejsning af fredningssager dog også blive aktuel i andre områder.

Fredningssager kan også rejses for at sikre offentlighedens adgang til rekreation og naturoplevelser. Her vil indsatsen især blive koncentreret i besøgsområder med særlig vægt på de bynære muligheder. Offentlige opkøb vil ofte kunne erstatte rejsning af fredningssag. Områder, der allerede er omfattet af fredning kan ses på arealinformation.

Lovgrundlag

Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 13

Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 3 og 5

Plangrundlag

Områdeudpegningerne er overført uændrede fra regionplan 2005. Retningslinierne er indholdsmæssigt overført fra regionplan 2005.

Antal ha Enge 306 518 Moser: 451 559 Heder 6 5

218/263 Strandenge 794 1045 Overdrev 133 85 Søer 3202 414 I alt 4892 2626

219/263 Forslag til kommuneplan Skovrejsning 2009−2020 Slagelse Kommune Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov har en høj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord, hvor der anvendes gødning og pesticider. De begrænser drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne. Og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsområder.

Staten ønsker at fremme skovrejsning således at skovarealet på landsplan øges til 25 % indenfor en trægeneration. I dag er Danmarks skovareal på 12,4 %. Vestsjælland er en forholdsvis skovfattig egn i Danmark. Den samlede skovprocent for ny Slagelse kommune var i år 2000 9,7 %. Af det samlede skovareal er ca. 60 % løvskov. Efter år 2000 har der været flere større offentlige skovrejsningsprojekter i kommunen Højbjerg Skov, Skælskør Skov og Bakkely Skov, samlet er disse tre skove på ca. 219 ha, hvilket har givet yderligere 0,4 % skov. Hertil kommer en række private skovrejsningsprojekter.

Mål

Byrådet vil:

• fremme skovrejsning i områder, hvor nye skove vil forbedre befolkningens muligheder for rekreative oplevelser og sikre adgang til eksisterende skove, hvor det er muligt. • fremme skovrejsning i områder, hvor nye skove særligt kan fremme biologisk mangfoldighed i landskabet • beskytte drikkevandsressourcer med skov i de områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt • friholde områder for skovrejsning, hvis de rummer væsentlige landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelig med skovrejsning. • arbejde for offentlig skovrejsning omkring Slagelse By. • i denne planperiode udarbejde en skovrejsningsplan for Slagelse kommune.

220/263 Retningslinjer

1. Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv samt drikke− og grundvandsinteresser. 2. Kommunen er inddelt i 3 kategorier: positivt skovrejsningsområde, skovrejsning neutralområde og skovrejsning negativområde. 3. I "Positivt skovrejsningsområde" er skovrejsning ønskelig. Disse områder har højeste prioritet ved fordeling af tilskud. 4. Områder i „Skovrejsning neutralområde" har lav prioritet ved fordeling af tilskud. „Skovrejsning neutralområde" omfatter områder uden for „Positivt skovrejsningsområde", „Skovrejsning negativområde", byområde, sommerhusområde og særligt erhvervsområde. 5. I "Skovrejsning negativområde", må der ikke plantes skov.

Redegørelse

På landsplan er skovene i dag den mest anvendte ramme for friluftsliv med 75 millioner besøg om året. De bynære skove er de mest besøgte. I Slagelse kommune er ca. 18 % positiv, 44 % neutral og 37 % negativområde. Skovrejsning tjener en række formål, herunder at forøge træproduktion, fremme hensynet til friluftsliv, sundhed, biodiversitet og miljøbeskyttelse.

De største skovområder i kommunen findes øst for Slagelse. Skovene her er private skove, hvorfor der er begrænsning i benyttelse og adgang.

221/263 Slagelse Kommune har efter de statslige krav til kommuneplanen ændret på udpegningen af skovrejsningsområder. De ændrede udpegninger vil blive analyseret og evt. revideret ved udarbejdelse af Skovrejsningsplan for Slagelse Kommune

Skovrejsning positiv: Der er udpeget ca. 2298 ha nye arealer, som er ændret fra neutralområde til positivområde, så det samlede areal til positivt skovrejsningsområde inklusiv eksisterende skove nu udgør 18 % af kommunens areal.

Slagelse Kommune har med denne kommuneplan udpeget en række nye områder til positive skovrejsningsområder. De nye områder er udlagt bynært med størst fokus på Slagelse By. Men også byerne som Boeslunde, Dalmose, Flakkebjerg, Hejninge, Lundby, Ormeslev og Sørbylille har fået ændret udpegningen fra skovrejsning neutral til positiv, hvor skovrejsning er ønsket.

Ønsket om bynær skov er fremsat af Referencegruppen Natur til Kommuneplan 2009, Skov− og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, "Fremtidens Natur for Slagelse Kommune" og Friluftsrådet "Vision for friluftsliv i Slagelse Kommune".

En række af de nye områder er lagt med nærhed til det gamle jernbanespor fra Skælskør til Slagelse for på sigt at fremme muligheden for rekreative støttepunkter (økobaser) til den mulige sti i det gamle banetrace. Arealerne følger et ønske fremsat af Skov− og Naturstyrelsen til kommuneplan 2009.

Skovrejsning negativ: Slagelse Kommune har efterkommet statens krav om at ændre udpegningen fra neutralt skovrejsningsområde til negativområde indenfor EF−fuglebeskyttelsesområde, idet udpegningsgrundlaget for området bl.a. er gæs.

Der er udpeget ca. 646 ha nye arealer, som er ændret fra neutralområde til negativområde, så det samlede areal af skovrejsning negativområde nu udgør 37 % af kommunens areal.

Dette har bl.a. bevirket, at der er sket ændring for Agersø og Omø, fra neutralt skovrejsningsområde til skovrejsning negativområde. Råstofgraveområder er udlagt til skovrejsning negativ. Slagelse Kommune har videreført praksis fra Vestsjællands Amt, hvor råstofinteresseområder er underordnet hensynet til skovrejsning, idet der er tale om en total ressourcekortlægning af råstofforekomster uden egentlig interesseafvejning.

Udpegningen til skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Områdets status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret

222/263 anvendelse efter anden lovgivning.

Kommuneplanens retningslinjer om skovrejsning skal ikke følges op af lokalplaner, som er bindende for grundejeren. Men da kommuneplanen angiver områder, hvor der er forbud mod tilplantning i henhold til bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005, vil den i sig selv være bindende for grundejeren.

Det påhviler kommunen at føre tilsyn med, at der ikke plantes skov på landbrugsejendomme i de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Skov− og Naturstyrelsen skal i forbindelse med henvendelser om skovrejsning også påse, at der ikke plantes skov, hvor det er uønsket.

De nærmere regler for rejsning af ny skov findes i "Vejledning om tilskud til privat skovrejsning" udgivet af Skov− og Naturstyrelsen. Selvom et område er udpeget til positivt skovrejsningsområde, er beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Fredninger skal også respekteres.

Skovloven gør det muligt at udlægge åbne naturarealer som en del af den nye skov.

Slagelse Kommune er som planmyndighed ansvarlig for at vurdere om privat skovrejsningsprojekter kan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed udløse VVM−pligt.

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der forbud mod tilplantning med skov. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning i disse områder.

Kommunen kan med landbrugslovgivningen forhindre, at åbne arealer springer i skov. Ved skovplantning eller utilsigtet skovrejsning på grund af forvoksede juletræer, håndhæves kommuneplanens udpegning af skovrejsning negativområde, af Direktoratet FødevareErhverv.

Dispensation I henhold til bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur kan Kommunen, hvor særlige forhold taler for det, meddele tilladelse til skovplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder). Byrådet kan således, på baggrund af en konkret ansøgning (særligt skema fra Plantedirektoratet ) og efter en nærmere vurdering, tillade tilplantning af mindre dele af minusområderne. En nærmere vurdering af de udpegede negativområder kan undertiden vise, at en rigtig udformet tilplantning med skov, vil berøre en mindre del af et negativområde, og kan være en fordelagtig, og i øvrigt problemløs afrunding af skoven. Slagelse Kommune følger her en restriktiv praksis.

Skovtilplantning betegnes som beplantninger, der inden for et rimeligt

223/263 tidsrum vil danne skov af højstammede træer, jf. vejledning af 1. december 2007 om skovloven. Som regel betragtes sådanne beplantninger dog først som skov, når de er større end 0,5 ha og mere end 20 m brede.

Afhængig af bevoksningens karakter anses følgende former for tilplantning normalt ikke som skovtilplantning: • Pyntegrønt og juletræer i kort omdrift • Læhegn og læplantninger • Vildtremiser og kratbevoksninger mv. • Energiskov • Spredte træer, selvsåede bevoksninger, planteskoler, frugtplantager mv.

I alle tvivlstilfælde bør kommunen kontaktes. Tilplantning i områder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser vedrørende vådområder, enge, fortidsminder mv. kræver desuden særlig tilladelse.

Yderligere information om tilskudsordningerne for offentlig og privat skovrejsning kan fås hos: • Skov− og Naturstyrelsen, Storstrøm, Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing Falster, tlf. 5443 9013, e−mail Storstrø[email protected]

Se også Skov− og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk for oplysninger om tilskudssatser mm.

Lovgrundlag mv. Retningslinjerne vedrørende skovrejsning er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 11. Det er et statsligt mål at øge skovarealerne til 20−25 % af landets areal i løbet af 80−100 år. Alle kommuner skal se på mulighederne for at udvide skovrejsningsområderne. Det samlede areal til skovrejsning skal som minimum fastholdes. Staten ønsker at arealet udpeget til skovrejsning ønsket bliver på 15−20 % på landsplan.

Udpegningsgrundlag Udpegningen er en revision af tidligere skovrejsningsplaner, der har været udarbejdet som Tillæg 4 til Regionplan 1989−2000 og Tillæg 6 til Regionplan 1997−2008, Vestsjællands Amt juni 2000. Udpegningen er revideret for at opfylde de statslige krav til kommuneplan 2009, for udpegninger i EF−Fuglebeskyttelsesområder.

Skovrejsningsplanen danner grundlag for lokaliseringen af den statslige skovrejsning, idet nye statsskove skal placeres indenfor positivt skovrejsningsområde. Desuden danner skovrejsningsplanen grundlag

224/263 for administrationen af tilskudsordninger til privat skovrejsning. Disse tilskud administreres af Skov− og Naturstyrelsen, Landsdelscenter Storstrøm. Kommunen inddrages kun, såfremt der opstår tvivl om områdernes afgrænsning.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, (negativområder) er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser. Beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer er desuden sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser.

Fredede områder indgår i negativområderne. For fredningsplanens højst prioriterede landskaber er der foretaget en nærmere registrering af karakteristiske landskaber, skovlommer, skovbryn, stengærder m.m. Disse områder skal bevares på bekostning af både skovbrugets og landbrugets interesser i tilplantning.

Råstoffer Områder, der er udpeget som regionalt graveområde, er også udpeget som negativområder, men kan ved ophævelse af området som regionalt graveområde udlægges som positivt skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning neutralområde.

Områder, der er udpeget som råstofinteresseområde kan ses i Råstofplan 2008, Region Sjælland. I Råstofplan 2008 er alle områder med en råstofressource udpeget som råstofinteresseområde uden afvejning af andre interesser. I det tidligere Vestsjællands Amt blev der ikke taget særlige hensyn til råstofplanlægningen i forbindelse med planlægningen for skovrejsning. Denne praksis videreføres i Slagelse Kommune. I Slagelse Kommune er meget store arealer registreret som råstofinteresseområder. Med den kommende råstofplanlægning må der forventes en præcisering af mulighederne for skovrejsning inden for råstofområderne. Med denne kommuneplan er der derfor ikke taget særligt hensyn til råstofudpegningerne.

Vindmøller Områder, der i kommuneplanen er udpeget til opstilling og udskiftning af vindmøller, samt de tilgrænsende arealer i en afstand af 2 km mod sydvest, faldende til 500 m i nordøstlig retning, er friholdt, for udlæg til skovrejsningsområder.

Kirkeomgivelser Områder der er udpeget som beskyttelsesområde omkring kirkerne (kirkeomgivelser) og udvalgte kulturmiljøer, som tidligere har været mulige skovrejsningsområder er udlagt til negativområde. Områder som hidtil har været udlagt til skovrejsningsområde, er alle vurderet i forhold til kirkeomgivelser.

225/263 Revision af Skovrejsningsplan Skovrejsningsplanen for Vestsjællands Amt er sidst revideret med Tillæg 6 til Regionplan 1997−2008, og blev endeligt vedtaget den 26. juni 2000. Med Regionplan 2005−2016 var det nødvendigt at revidere skovrejsningsplanen igen i forhold til de nye områdeudpegninger i Regionplan 2001−2012. Slagelse Kommune vil i planperioden 2009−2013 udarbejde en skovrejsningsplan.

• Tillæg 6 til Regionplan 1997−2008. Skovrejsningsplan for Vestsjællands Amt. Juni 2000. • Skovloven. Lov nr. 453 af 9. juni 2004, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 20. okt. 2008. • Vejledning af 1. december 2007 om skovloven • Naturbeskyttelsesloven. Lov nr. 9 af 3. januar 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008. • Lov om drift af landbrugsjord. Lovbekendtgørelse nr. 434 af 9. juni 2004. • Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005. • Planlægning af skovrejsning − en vejledning til amternes regionplanlægning, Miljø− og Energiministeriet 1999. • Skovrejsning i Kommuneplanlægningen, januar 2009. Plan 09 og Skov− og Naturstyrelsen • Landbrugsloven. Lovbekendtgørelse nr. 435 af 2. juni 2004.

226/263 Forslag til kommuneplan Spredningskorridorer 2009−2020 Slagelse Kommune Mange dyr og planter er i kraftig tilbagegang. En af årsagerne til arternes tilbagegang er, at bestandene er blevet isolerede i forhold til hinanden på grund af menneskets udnyttelse af landskabet. Herved er bestandene blevet sårbare overfor genetisk indavl og tilfældige “katastrofer” af menneskelig eller naturlig oprindelse. Gode spredningskorridorer kan gøre det muligt at undgå indavl og kan fremme genindvandring efter tilfældig udryddelse af små bestande. Spredningskorridorer kaldes også for økologiske forbindelser.

Mål

Byrådet vil:

• beskytte og fremme det naturlige dyre− og plantelivs muligheder for at spredes i landskabet og mellem de eksisterende naturområder • i forbindelse med en kommende naturplan vurdere, hvor der er behov for at øge sammenhængen mellem de eksisterende spredningskorridorer og naturområder.

Retningslinjer

227/263 1. Spredningskorridorer skal sammen med de udpegede beskyttelsesområder forbedre spredningsmulighederne for vilde dyr og planter, bl.a. gennem planlægning, administration af planlovens landzonebestemmelser og eventuelle plejeforanstaltninger. 2. Eksisterende naturområder inden for spredningskorridorer skal sikres mod en udvikling i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg m.v., der kan forringe livsbetingelserne for det nuværende dyre− og planteliv. I spredningskorridorerne skal der skabes nye naturarealer, der kan forbedre dyr og planters spredning og frie bevægelse mellem de eksisterende naturområder.

Redegørelse

Med udpegningen af spredningskorridorer ønsker byrådet at skabe og beskytte et net af grønne forbindelser, der giver dyr og planter mulighed for spredning i eller gennem landskabet. Dyr og planters spredningsmuligheder i og mellem de internationale beskyttelsesområder ønskes i særlig grad fremmet. På længere sigt skal et net af levesteder sikre overlevelse af områdets dyr og planter − herunder ikke mindst de arter, som udgør udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder.

De mest truede arter vil typisk være opført på de “røde lister” over særligt beskyttelseskrævende arter. Indsatsen for at forbedre arternes spredningsmuligheder og fri bevægelighed vil derfor i høj grad fokusere på, hvilke behov disse rødliste arter har.

Der er udpeget spredningskorridorer mellem ens naturtyper. Ud over de internationale beskyttelsesområder er det primært områder med truede arter, der er søgt forbundet med tilsvarende områder. Der er ikke udpeget spredningskorridorer gennem større sammenhængende naturområder, eller gennem områder med flere ensartede men mindre naturområder. Disse områder er i stedet udpeget som beskyttelsesområde, hvor retningslinjerne sikrer dyrs og planters spredningsmulighed.

228/263 Byrådet vil undersøge hvor de udpegede spredningskorridorer evt. kan suppleres med et mere finmasket net af spredningskorridorer i forbindelse med udarbejdelse af kommende naturplaner.

Hensynet til spredningskorridorerne kan til dels varetages ved administration af naturbeskyttelseslovens § 3, miljøbeskyttelsesloven mv., men det vil være nødvendigt med et samarbejde med bl.a. landbruget, der sikrer de dele af nettet, som ikke er omfattet af lovens bestemmelser.

Slagelse og Næstved kommuner viderefører fra seneste regionplan spredningskorridoren i grænsen mellem kommunerne langs dele af Saltø Å systemet. Byrådet vil arbejde for at der også fremover sker en koordinering med nabokommunerne.

Lovgrundlag

Planlovens § 11, stk. 3 og § 11 a, stk. 1, nr. 13.

Plangrundlag

Områdeudpegningerne er overført uændrede fra regionplan 2005. Retningslinjerne er indholdsmæssigt overført fra regionplan 2005.

229/263 Forslag til kommuneplan Internationale 2009−2020 Slagelse naturbeskyttelsesområder Kommune

I Slagelse Kommune er større arealer omkring Agersø, Omø, ”dobbeltkysten” mod syd, Skælskør Fjord, Sprogø og Korsør – Halsskov udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Størstedelen af arealerne ligger på søterritoriet. Områderne er udpeget fordi de rummer forekomster af international betydning af sjældne og truede dyre− og plantearter samt naturtyper.

Nogle arter (bilag IV arter) er beskyttede efter internationale bestemmelser uanset hvor i kommunen, de forekommer. Det gælder f. eks. klokkefrøen, som Slagelse kommune fik tildelt et særligt ansvar for af miljøministeren ved kommunesammenlægningen d. 1. januar 2007.

Mål

Byrådet vil:

• sikre gunstig bevaringsstatus i Natura 2000 områderne for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for • fremme beskyttelsen af Ramsarområderne • sikre, at kommunen ikke træffer afgørelser, der medfører beskadigelse eller ødelæggelse af yngle− og rastepladser for bilag IV arterne (dyr), eller ødelæggelse i alle livsstadier (planter)

230/263 Retningslinjer

1. Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke gives tilladelse til aktiviteter som kan forringe forholdene for de arter og naturtyper, der danner grundlag for udpegningen. For Ramsarområderne skal kommunen i forbindelse med tilladelser, dispensationer eller godkendelser administrere så beskyttelsen af områderne fremmes. 2. Planforslag som i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde skal konsekvensvurderes. Det skal fremgå af afgørelsen, at der ikke sker forringelser af naturtyper eller levesteder for de arter og naturtyper området er udpeget for, eller at der på anden måde er negativ indvirkning på arterne og naturtyperne. 3. Planforslag som kan medfører beskadigelse eller ødelæggelse af yngle− og rastepladser for bilag IV arterne (dyr), eller ødelæggelse i alle livsstadier (planter) skal konsekvensvurderes, og det skal fremgå af afgørelsen, at arternes levesteder sikres vedvarende økologisk funktionalitet.

I henhold til miljømålsloven vedtager staten senest i december 2009 seksårige Natura 2000 planer for de internationale naturbeskyttelsesområder. Planerne vil indeholde mål for naturtilstanden i Natura 2000−områderne. Formålet er at opnå og sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der danner grundlag for

231/263 udpegningenerne.

Kommunen skal derefter udarbejde og vedtage handleplaner for, hvordan Natura 2000 planerne realiseres.

Redegørelse

Natura 2000 områder

De internationale naturbeskyttelsesområder − Natura 2000−områderne − er en samlet betegnelse for Ramsarområder, EF−fuglebeskyttelsesområder og EF−habitatområder. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. EF−fuglebeskyttelsesområderne er udpeget med særlig henblik på at beskytte områder med mange trækfugle, og for at forbedre vilkårene for fuglearter som er truede, særligt sårbare eller sjældne. Tilsvarende er EF−habitatområderne udpeget for at beskytte en række dyr og planter og for at sikre visse naturtyper særlig beskyttelse.

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommer−husområde, planlægges nye større vejanlæg og sideanlæg (servicestationer, materialepladser o.l.), planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg o.l. (f.eks. luft−havne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldning på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og –parker, lossepladser og anlæg for deponering), eller udlægges nye områder til råstof−indvinding på land.

Planforslag skal konsekvensvurderes, hvis de enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Dette kan også have betydning for planer udenfor områderne, hvis aktiviteterne kan forventes at medføre en påvirkning i områderne. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at der ikke sker forringelser af naturtyper eller levesteder for de arter og naturtyper området er udpeget for, eller der på anden måde er negativ indvirkning på arterne og naturtyperne.

232/263 Bilag IV arter

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyre− og plantearter, som fremgår af direktivets bilag IV. Arterne er beskyttede både indenfor og udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse, er forpligtet til at redegøre for, hvorvidt der forekommer arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV inden for de pågældende områder, som vil kunne påvirkes af planer og projekter. Byrådet inddrager hensynet til de arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV i sin administration.

Lovgrundlag

Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 4 og 5.

Miljømålslovens § 3, stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Plangrundlag

Områdeudpegningerne er overført uændrede fra regionplan 2005. Retningslinierne er indholdsmæssigt overført fra regionplan 2005.

233/263 Forslag til kommuneplan Geologiske bevaringsværdier 2009−2020 Slagelse Kommune Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet og for menneskers udnyttelsesmuligheder i landskabet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige iøjnefaldende og af stor æstetisk, landskabelig værdi.

Mål

Byrådet vil:

• Sikre at landskaber og herunder kystlandskaber kan vise de geologiske processer og den geologiske udvikling, så geologiske lokaliteter bevares til brug for forskning og formidling. • Udpege regionale og lokale værdifulde geologiske landskaber og formulere retningslinjer til sikring heraf. Udpegningen vil ske på baggrund af kortværk fra Miljøministeriet og kommende Landskabsplan for Slagelse kommune. Udpegningen vil ske ved første kommuneplanrevision efter, at Miljøministeriets har udarbejdet et kortværk over de regionale geologiske bevaringsværdier. • Arbejde på at sikre offentlighedens adgang til værdifulde geologiske områder, så borgerne får mulighed for at opleve og kende kommunens geologiske værdier til fremme for naturforståelsen.

234/263 Retningslinjer

1. Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal bevares og beskyttes. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring. 2. Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares, hvilket sker ved at de naturlige kystdynamiske processer ikke hæmmes eller hindres ved f. eks. Kystbeskyttelse. 3. Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med værdifulde geologiske interesser skal der tages hensyn til geologien. Værdifulde profiler, der afdækkes ved råstofgravning skal søges bevaret. 4. Er værdifulde geologiske områder truet, har Slagelse kommune mulighed for at sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages gennem rejsning af en fredningssag.

Redegørelse

Værdifulde geologiske områder er et landskab eller en lokalitet med varierede geologiske formationer og særlig geologisk værdi, som illustrerer områdets geologiske udvikling gennem tiden samt de geologiske processer.

Naturen i Slagelse kommune afspejler en stor geologisk mangfoldighed som kommunen ønsker at beskytte og skabe et øget kendskab til. Med geologisk mangfoldig forstår man de variationer, der findes i de geologiske dannelser i landskabet samt de geologiske processer, som stadig opbygger og nedbryder jordskorpen. Fokus på beskyttelse af geologisk mangfoldighed er forholdsvis ny i naturforvaltnings sammenhænge.

Anbefalinger til beskyttelse af geologisk arv er fremsat af Europarådet 5. maj 2004 og med rapport fra Nordisk Ministerråd i 2000 omkring Geologisk mangfoldighed.

I Slagelse Kommune er der nationalt set 6 Værdifulde Geologiske Områder. Udpegningen er foretaget af By− og Landskabsstyrelsen i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelse for Danmark og Grønland (GEUS). De fem af områderne er videreført fra Kystlandskabet −geologi, geomorfologi, kystdynamik, Miljøministeriet 2004.

Slots Bjergby: Geologi Storslået terrænskrænt med omgivelser, både den højtliggende moræneflade omkring Slots Bjergby og lavlandsområdet neden for terrænskrænten.

235/263 De meget store gravhøje, Hashøj og Galgebakke, er ideelle udsigtspunkter, hvorfra man kan se Storebæltsgletsjerens glaciale lavland. Værdi Det varierede landskab, iagttaget fra udsigtspunktet, har stor værdi begrundet i de morfologiske forhold omkring Storebæltsgletsjerens Sprogø−stadium. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhænge fremtræder intakte og klare i landskabet.

Korsør Lystskov Geologi I Korsørområdet findes et antal forskellige moræner, hvoraf flere ses i klinterne ved Korsør Skov. Morænerne repræsenterer sandsynligvis alle hovednedisninger i Weichsel Istiden og illustrerer desuden forskellige typer af moræneaflejringer. Værdi Vigtig lokalitet for studiet af glaciationsforløbet i Sydøstdanmark og i Storebæltsområdet. Klinterne indeholder desuden gode eksempler på forskellige morænetyper og aflejringsprocesser. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, så kystprofilerne holdes åbne.

Basnæs Nor/Holsteinsborg Nor Geologi Dobbeltkyst. Foran noret findes en udligningskyst bestående af en række fed og barriereøer med ophæng i glaciallandskaberne på Glænø og Sælhøj. Kysten på indersiden af noret er derimod en fliget tilgroningskyst, der er under opbygning foran et morænestrøg. Værdi Området er et fremragende eksempel på udviklingen af en dobbeltkyst og mere generelt på kystudligning ved barriereøer. Landskabsformerne er kun i ringe grad forstyrret af menneskelige indgreb og fremviser resultatet af en lang og fortsat naturlig kystudvikling. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at kystlandskabet henligger åbent.

Omø Geologi Moræneøer sammensvejset af strandvoldssystemer og med vinkelforlande. De to største tidligere moræneøer, beliggende i øens østlige del, er forbundet af en dobbelttombolo med en central strandsø. Klintprofiler vidner om gentagne isoverskridelser i slutningen af Weichsel Istiden. Værdi Omø er en fin repræsentant for landskabsudviklingen i det syddanske øhav nær "vippelinjen" (0−isobasen). På øen kan man iagttage stratigrafi, tektonik og landskabsdannelse fra Weichsel Istiden i

236/263 kombination med kystudvikling med dannelse af drag, vinkelforland og strandvoldssystemer fra Stenalderhavets tid og fremefter. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, blandt andet for at holde kystprofilerne åbne. Det er endvidere vigtigt, at kystlandskabet henligger åbent og overskueligt.

Lejodde− Halskov Klint Geologi Lejodde er et typisk vinkelforland, dannet ved nordgående materialetransport langs Halsskov Klint. Den aktive Klint står vinkelret på terminalretningen. I den udtørrede Halsskov Fjord er der fundet et stort antal træstammer og kulturspor, der blev oversvømmet under stenalderhavets havstigning for 7.000 − 8.000 år siden. Værdi Lokaliteten er et godt eksempel på et typisk vinkelforland og en fuldt udlignet kyst. Naturforvaltning Det skal tilstræbes, at de dynamiske kystprocesser, fx erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe uhindret.

Agersø Geologi Agersøs kyster er alle opbygget af marint forland. Vestkysten er en retlinet udligningskyst. Nord− og sydkysten består af strandvolde, delvist udformet som tomboloer til mindre øer. Østkysten er bugtet og fremstår med flere strandsøer bag det sydlige forland. Værdi Den ca. 4 km. lange retlinede vestkyst er et af de indre danske farvandes fine eksempler på en udligningskyst, der står vinkelret på de retningen for de landskabsformende bølger (bølgeenergiresultanten). Naturforvaltning Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit.

Ved administration af lovgivningen, herunder landzonebestemmelserne og kystbeskyttelse, skal der så vidt muligt tages hensyn til de værdifulde geologiske landskaber. Kommunen tage stilling til, om der findes yderligere lokale geologiske bevaringsværdier, som bør sikres gennem planlægningen.

Slagelse Kommune vil med udgang i en kommende Landskabsplan, Miljøministeriets kortværk og Geologisk Set−Sjælland udpege lokale og regionale værdifulde geologiske områder.

Slagelse kommune har for nuværende ingen geologiske områder af international videnskabelig betydning, jf. www.geosites.dk.

Links til: geosites.dk

237/263 blst.dk

Lovgrundlag mv. Retningslinjerne vedrørende sikring af overordnede geologiske bevaringsværdier fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

Udpegningsgrundlag Retningslinjer og arealudpegninger er nye og udført på baggrund af de statslige interesser i kommuneplan 2009 og udpegningen af nationale geologiske interesseområder. Miljøministeriet laver udpegning af regionale geologiske interesser, der ved førstkommende revision skal indarbejdes.

238/263 Forslag til kommuneplan Øvrige interesser 2009−2020 Slagelse Kommune Afsnittet om de øvrige interesser omfatter de traditionelle sektorområder. I den kommende kommuneplanperiode arbejdes på at få sammenlagt planerne fra de fire sammenlagte kommuner og amtet, så der skabes et fælles administrationsgrundlag. På vandindvindnings− og grundvandsområdet afventes de statslige vandplaner, som vil udstikke retningslinier på disse områder. Vandplanerne forventes udsendt til kommunerne ved udgangen af 2009. Råstofområdet administreres gennem råstofplanen som udarbejdes af Region Sjælland.

239/263 Forslag til kommuneplan Varmeforsyning 2009−2020 Slagelse Kommune Den kollektive energiforsyning i Slagelse Kommune er baseret på naturgas og fjernvarme. SK forsyning A/S fjernvarmeforsyner dele af Slagelse og Korsør, mens Hashøj Kraftvarme a.m.b.a. fjernvarmeforsyner Dalmose og Flakkebjerg. Dong Energy A/S er gasdistributør for de naturgasforsynede områder i kommunen og er desuden ejer af Slagelse Kraftvarmeværk. KAVO er ejer af affaldsforbrændingsanlægget Energien i Slagelse, som leverer varmt vand og damp til Slagelse Kraftvarmeværk.

Mål

Byrådet vil:

• sikre at kommuens varmeforsyning i videst udstrækning baseres på vedvarende energi (f.eks. biomasse/biogas/affald) frem for fossile brændsler (kul/olie/naturgas)

• sikre at der opnås højest mulig CO2−reduktion i kommunens varmeforsyning. • sikre at anvendelsen af lokale energiressourcer prioriteres i kommunens varmeforsyning. • fremme energieffektivisering hos alle typer forbrugere, hvor kommunens forvaltninger og institutioner skal vise vejen.

240/263 Retningslinjer

1. Kommune− og lokalplanlægningen bør koordineres med kommunens varmeplan. 2. Muligheder for udlægning til lavenergibygggeri bør undersøges. Før et område udlægges til lavenergibyggeri, skal betydningen for det fremtidige fjernvarmegrundlag vurderes 3. Områder til etagebyggeri skal som udgangspunkt kunne tilsluttes en kollektiv varmeforsyning. 4. Ved udlæg af større boligområder skal det vurderes, om der skal udlægges net til kollektiv varmeforsyning. 5. Der er i kommunen forbud mod etablering af elvarme i ny såvel som eksisterende bebyggelse i områder, der er eller skal udlægges til kollektiv varmeforsyning

Redegørelse

Varmeforsyningsplanlægningen har oprindelig haft til formål at sikre en effektiv og miljøvenlig central varmeforsyning. Målet var at komme dårlige og forurenende decentrale varmeanlæg til livs. Varmeforsyningsplanlægningen skulle sikre kundegrundlaget og økonomien for de store samfundsmæssige investeringer i f.eks. naturgasnettet. Udviklingen inden for decentral varmeforsyning og nye bygge− og isoleringskrav har efterhånden gjort tilslutning til en central varmeforsyning mindre attraktiv for almindelige parcelhuse.

Hvis nybyggeri opføres som lavenergibyggeri (lavenergiklasse 1 eller 2), skal der jf. Planloven i dag gives dispensation for tilslutningspligt til kollektiv forsyning. Bestemmelser vedrørende opførelse af lavenergibyggeri kan derfor påvirke det fremtidige fjernvarmegrundlag i kommunen. Dette kan f.eks. være problematisk, hvis det vanskeliggør en afsætning af fjernvarme baseret på affald eller overskudsvarme.

Hvad angår områder, som potentielt kan fjernvarmeforsynes, bør kommunen derfor vurdere udlægning til lavenergibyggeri nærmere. Kommunen bør være særligt påpasselig med at udlægge områder til lavenergiklasse 1, mens det er mindre problematisk at udlægge områder til lavenergiklasse 2.

I Slagelse Kommune er der følgende Kraftvarmeværker: Slagelse Kraftvarme, Korsør Kraftvarme og Hashøj Kraftvarme. Følgende byer forsynes med kraftvarme: Slagelse, Korsør samt Dalmose og Flakkebjerg. Følgende byer forsynes med naturgas: Slagelse, Korsør Nord og del af Korsør Syd, Skælskør, Boeslunde, Magleby, Eggeslevmagle (delvist), Sørbymagle, Slots Bjergby, Rosted, Svenstrup, Havrebjerg, Kirke Stillinge, Forlev Stationsby, Vemmelev, Svenstrup og Frølunde og Tårnborg m.v.

Uddybning af retningslinjerne

241/263 Der kan fortsat være fornuft i at sikre en central varmeforsyning i tæt bebyggede boligområder med f.eks. tæt/lav eller etagebebyggelse eller i forbindelse med større energikrævende industrianlæg, større offentlige bygninger og kontorbygninger mv. Udbygning af de eksisterende forsyningsnet skal tilsvarende sikres med varmeforsyningsplanlægningen.

Kraftvarmeværkernes økonomi søges sikret ved at fastholde eksisterende forsyningsområder i det omfang, det er muligt inden for varmeforsyningsloven. Byrådet vil med varmeforsyningsplanlægningen sikre, at større byggerier f.eks. etagebebyggelse og industribyggeri med stort energibehov skal kunne tilsluttes en central varmeforsyning. Projektforslag til varmeforsyning af nye områder udarbejdes inden for rammerne af varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Byrådet vil samle og revidere de nuværende varmeforsyningsplaner i den kommende kommuneplanperiode. Varmeforsyningsplanen udarbejdes som en sektorplan.

242/263 Forslag til kommuneplan Spildevandsplan 2009−2020 Slagelse Kommune Dette afsnit beskriver kommunens arbejde med spildevandsområdet. Behandlingen og rensning af vores spildevand har afgørende betydning, hvis målene for god vandkvalitet i vores søer, vandløb og kystvande skal kunne nås.

Arbejdet med planlægning og udmøntningen af de overordnede mål med spildevandsrensningen beskrives i spildevandsplanen, som udarbejdes som en sektorplan under kommuneplanen

Mål

Byrådet vil:

• Arbejde for en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevandet med henblik på opfyldelse af regionplanens og senere vandplanens målsætninger for vandforekomsterne.

Retningslinjer

1. Retningslinjerne i Regionplan 2005, kapitel 10 Vandindvinding og kapitel 11 Vandløb, søer og kystvande, herunder retningslinjerne om spildevandsrensning i det åbne land, er gældende indtil vandplanen træder i kraft. 2. Det skal sikres, at alt spildevand renses tilfredsstillende, så målsætningen for alle vandforekomster (overfladevand, grundvand og kystvande, jf. vandrammedirektivet) opfyldes dels via påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land og dels via indførelse af tvungen tømningsordning 3. Alle bysamfund og samlede bebyggelser skal så vidt muligt føres til central rensning 4. Det eksisterende ledningsnet saneres iht. den kommende spildevandsplan 5. Spildevandsplanlægningen skal sikre en løbende sanering og effektivisering af renseanlæg 6. Ved sanering af ledningsanlæg i eksisterende bebyggelse skal der så vidt muligt arbejdes frem imod en separering af regnvand og spildevand 7. Ny bebyggelse skal så vidt muligt etableres med nedsivning af regnvand 8. Der skal arbejdes målrettet mod en løbende forbedring af spildevandsslammet, så det kan nyttiggøres som gødning på landbrugsjord

Redegørelse

243/263 Spildevandsplaner udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32. En spildevandsplan må ikke være i strid med regionplanens retningslinjer, indtil disse afløses af de kommende statslige vandplaner. I de statslige vandplaner skal der fastsættes miljømål for de enkelte vandområder: Overfladevand, grundvand og beskyttede områder. Planerne skal vedtages senest den 22.12.2009 og samtidig indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden 2015. Kommunerne skal udarbejde handleplaner senest i 2010 for de tiltag, som kommunen vil sætte iværk for at målene kan nås i 2015.

De 4 tidligere kommuner har forvaltet området forskelligt. Derfor ligger der en stor udfordring i at få harmoniseret hele forsyningsområdet både teknisk og administrativt. Desuden ligger der en stor opgave i at få gennemført planerne for spildevandsrensning i det åbne land, som kun er delvist begyndt.

Byrådet forventer at kunne vedtage en samlet spildevandsplan inden udgangen af 2009. Spildevandsplanen vil i særdeleshed sætte fokus på optimering af driften, herunder nedlæggelse og udbygning af renseanlæg, spildevandsrensning i det åbne land, regnvandshåndtering, sanering af de gamle ledningsanlæg herunder separatkloakering, håndtering af spildevandsslam samt indsatsen i sommerhusområderne.

Kvaliteten af spildevandslammet søges forbedret ved at opspore problemstoffer ved kilden, så der kan sættes ind før stofferne havner i spildevandet. Aktuelt er der en undersøgelse igang omkring medicinrester fra Slagelse Sygehus. Det overordnede mål er at spildevandsslammet både på kort og lang sigt kan nyttiggøres som gødning på landbrugsjord.

Regnvandshåndteringen har fået stadig større fokus på spildevandsområdet. En af årsagerne er at store regnskyld opleves oftere end tidligere. De store vandmasser er mere end ledningsnettet kan klare, og regnvandet kan desuden føre store mængder urenset spildevand ud i vandløbene eller forårsage erosion og ødelægge miljøet især i de mindre vandløb. Der arbejdes derfor på at tilbageholde regnvandet vha. faskiner regnvandsbassiner og separering.

Spildevandsplanen udarbejdes som en sektorplan.

SK Forsyning A/S samarbejder med vandløbsmyndigheden om at skabe gode og rene vandløb, der opfylder de fastsatte målsætninger. De 4 sammenlagte kommuners spildevandsplaner og Regionplan 2005 udgør administrationsgrundlaget, indtil der er vedtaget en ny spildevandsplan for Slagelse Kommune. Særligt regionplanens retningslinier i kapitel 10 og især kapitel 11 er relevante

244/263 for spildevandsområdet. Iøvrigt henvises til afsnittene for vandløb, søer og kystvande i denne plan.

Med retningslinje 1 og 2 er regionplanens retningslinjer indført i dette afsnit. Øvrige retningslinjer supplerer regionplanens retningslinjer og specificerer hvilke virkemidler spildevandsplanlægningen skal tage i brug for at sikre den ønskede effekt på vores vandområder.

245/263 Forslag til kommuneplan Vandforsyning 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byrådet vil:

• sikre, at borgerne får drikkevand af god kvalitet. • undgå produktion af drikkevand ved rensning af grundvand for miljøfremmede stoffer, bakterier samt naturligt forekommende stoffer, der ikke fjernes ved traditionel vandbehandling. • medvirke til, at drikkevand kun bruges, hvor det er nødvendigt.

Retningslinjer

1. Arealer omkring vandværksboringer og vandbehandlingsanlæg må ikke uden byrådets godkendelse inddrages til anden arealanvendelse. 2. Vandbehov i kommunen skal som hovedregel dækkes ved vandindvinding inden for kommunegrænsen. 3. Samlede bymæssige bebyggelser skal forsynes med vand fra fællesvandværker. 4. Vandbehov af drikkevandskvalitet til industri beliggende inden for udlagte erhvervsområder skal dækkes af det almene vandforsyningsanlæg, der har forsyningspligt i området. 5. Nye virksomheder, som ønsker at placere sig uden for udlagte erhvervsområder, kan ikke forvente at få dækket deres vandbehov.

246/263 6. Som hovedregel gives ikke tilladelse til rensning af grundvand for miljøfremmede stoffer eller naturligt forekommende stoffer, som ikke fjernes ved traditionel vandbehandling. 7. Indvindingstilladelser gives og fornys kun til et acceptabelt vandforbrug, idet svind og overforbrug skal minimeres. Eksisterende indvindingstilladelser til erhverv kan kun fornys, hvis virksomheden fortsat kan begrunde et vandbehov. 8. Genbrug af vand, brug af sekundavand og vandbesparende teknologi skal fremmes. 9. På virksomheder med et stort vandforbrug (større end 10.000 m3 pr. år) stilles der som hovedregel krav om, at der skal udarbejdes en redegørelse for vandforbruget og mulighederne for besparelser. 10. Indvindingstilladelse til vanding gives som hovedregel kun til specialafgrøder, hvor jordbund og afgrødevalg kan begrunde et vandbehov samt til golfbaner (teesteder og greens), og kun ved væsentlige vandingsbehov.

Redegørelse

De ovenstående retningslinjer sætter sammen med byrådets mål rammen for kommunens arbejde for en god og tilstrækkelig vandforsyning. Retningslinjer for kommunens administration har hidtil været delt mellem de gamle kommuners vandforsyningsplaner og amtets regionplan. Da vandforsyning efter kommunalreformen er kommunernes myndighedsområde, har Slagelse Kommune valgt at optage retningslinjer for sin administration af dette område i kommuneplanen. Slagelse Kommune vil samtidig igangsætte revision af Vandforsyningsplanen. Det er hensigten, at denne planlægning skal påbegyndes inden udgangen af 2009.

Vandbehandlingsanlæggene er sårbare over for luftbåren forurening, mens vandboringerne er sårbare over for forurening af jord og grundvand. Almene vandværker og vandværksboringer er vist på ovenstående kort. Det er ønsket, at kommunens udvikling som hidtil sker på grundlag af vandressourcer inden for kommunegrænsen. Derved sikrer kommunen sig størst mulig indflydelse på udnyttelse og beskyttelse af ressourcen, og kommunen understøtter bæredygtig udvikling ved at afstå fra import af vand fra andre kommuner. Vandforsyningen af et mindre antal ejendomme langs kommunegrænsen fra vandværker i nabokommuner fastholdes dog.

Almen vandforsyning i byområde og lignende foretrækkes. Almene vandværker er underlagt offentligt tilsyn. De skal lade vandkvaliteten kontrollere jævnligt af godkendte laboratorier, og de skal leve op til en

247/263 række standarder omkring forsyningssikkerhed. Almene vandforsyninger har relativt få boringer, som normalt er godt vedligeholdt. Forbrugernes sikkerhed for godt vand er derfor stor ved forsyning fra alment vandværk i forhold til forsyning fra enkeltanlæg. Enkeltvandforsyninger er også underlagt offentligt tilsyn, men både tilsyn og egenkontrol er langt mindre omfattende end for almene vandværker. Forbrugernes sikkerhed for godt vand er derfor tilsvarende mindre.

I erhvervsområder er der investeret i udbygning af vandforsyning mv. For at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringerne, skal virksomhedernes vandbehov derfor som hovedregel dækkes herfra. En generel accept af enkeltvandforsyning i byområde og lignende ville føre til etablering af en række boringer, som hver især udgør en spredningsvej for forurening.

Drikkevand producers på grundlag af uforurenet grundvand. Som hovedregel produceres ikke drikkevand, som det er nødvendigt at rense for miljøfremmede stoffer. Der vil undtagelsesvis kunne ske rensning af andre stoffer, herunder salt, for at sikre en tilstrækkelig mængde fersk vand til drikkevandsforsyning. Problemer med kim og bakterier i drikkevandet skal løses ved kilden, så produktion af drikkevand ved UV−bestråling accepteres som hovedregel ikke. I Slagelse Kommune vægtes risikoen for sundhedsfare ved et nedbrud i et avanceret behandlingsanlæg så højt, at grundvand med sundhedsskadeligt højt indhold af andre stoffer (f.eks. salt) normalt fravælges som grundlag for drikkevandsproduktion. Sundhedsskadeligt højt indhold vurderes i samråd med embedslægen under hensyn til den mulige varighed af et nedbrud i anlægget.

Siden 1. januar 1999 har det været et lovkrav, at der skal være vandmålere hos alle forbrugere. Vurderingen af vandværkernes vandbehov tager udgangspunkt i de målte forbrug. Vurderingen sammenholdes med et teoretisk vandbehov ud fra forbrugerkredsens sammensætning og vandforbrug. Tilsvarende gælder for tilladelser til enkeltindvinding.

I visse tilfælde kan virksomheder uden for erhvervsområder betjenes af den almene vandforsyning. Omkostningerne ved at vandforsyne virksomheder i det åbne land med vand fra almene vandværker vil dog ofte være høje. Derfor vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt, fortsat at lade eksisterende virksomheder i det åbne land udnytte investeringer i egne indvindingsanlæg og forny deres

248/263 indvindingstilladelser. Vandforsyning til erhvervsformål uden for områder med almen vandforsyning har dog tredje prioritet, se afsnit om Vandindvinding. Det kan derfor blive aktuelt at undlade at forny sådanne tilladelser for at sikre højere prioriterede vandbehov.

Det er et mål at frigøre vand til nye forbrugere gennem vandbesparelser mv. For at fremme renere teknologi stilles der som hovedregel krav om, at virksomheder med et årligt vandforbrug større end 10.000 kubikmeter skal redegøre nærmere for vandforbruget og hvilke muligheder, der kan være for at nedsætte forbruget. Genbrug af vand, særligt i industrien, skal fremmes. Store erhvervsbehov skal søges dækket med sekundavand, hvor der ikke kræves vand af drikkevandskvalitet. Ved sekundavand forstås spildevand, saltvand, regnvand, forurenet grundvand og vand fra grundvandssænkning. Kommunen tilskynder til at bruge regnvand til havevanding, bilvask m.v..

Der gives ikke vandindvindingstilladelse til at vande korn, frø, roer, raps, fodermajs og lignende landbrugsafgrøder på lerjorde (jordtype 4−8). I områder, hvor vandressourcen er tilstrækkelig, er det normalt muligt at få tilladelse til vanding af specialafgrøder. På kortbilag Markvanding er vist de områder, hvor der som hovedregel ikke kan opnås ny tilladelse til at indvinde vand til vandingsformål samt til industriformål og lignende.

249/263 Forslag til kommuneplan Vandindvinding 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byråd vil:

• medvirke til, at der ikke anvendes mere vand end nødvendigt. • arbejde for, at vandindvindingen foregår spredt under hensyntagen til naturinteresser.

Retningslinjer

1. I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at dække alle behov, prioriteres tilladelser til indvinding af vand til befolkningens almindelige vandforsyning højest, og hensynet til naturinteresserne, herunder vandføringen i vandløb, vandstanden i søer og vådområder næsthøjest. Når disse hensyn er tilgodeset, kan der i visse områder gives tilladelse til indvinding af vand til vanding i jordbruget og vandforbrugende industri m.v. 2. Områder, hvor der som hovedregel ikke kan gives tilladelse til indvinding til vanding, industri m.v. er vist på ovenstående kort. 3. Grundvandsindvindingen skal struktureres på en sådan måde, at vådområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, påvirkes mindst muligt og ikke i uacceptabel grad. 4. Indvindingen skal, hvor det er muligt, fordeles på forskellige boringer og grundvandsreservoirer. Som hovedregel bør indvindingen fordeles jævnt over døgnet.

250/263 5. Vand oppumpet for at etablere permanente eller længerevarende grundvandssænkninger skal så vidt muligt nyttiggøres. 6. Der kan ikke gives nye tilladelser til indvinding fra vandløb, og eksisterende tilladelser skal som hovedregel afvikles, når de udløber. Undtadelsesvis kan der gives tilladelse til indvinding fra Tude Å indtil Næsby Bro. 7. Der gives som hovedregel ikke ny tilladelse til indvinding direkte fra søer. Eksisterende tilladelser kan fornys, såfremt indvindingen ikke er til hinder for, at søens målsætning kan opfyldes. 8. Vandindvindingens følgevirkninger skal overvåges gennem pejlinger, råvandsanalyser og i visse tilfælde afstrømningsmålinger.

Redegørelse

De ovenstående retningslinjer sætter sammen med byrådets mål rammen for kommunens arbejde for en bæredygtig vandindvinding. Retningslinjer for kommunens administration af vandindvinding har hidtil været delt mellem de gamle kommuners vandforsyningsplaner og Regionplan 2005 – 2016 for Vestsjællands Amt. Da indvinding af vand efter kommunalreformen er kommunernes myndighedsområde, har Slagelse Kommune valgt at optage retningslinjer for sin administration af dette område i kommuneplanen.

I løbet af 2009 træder både kommuneplanen og de statslige vandplaner i kraft. Vandplanen sætter rammerne for den indvinding, der kan tillades. I kommuneplanen konkretiserer Slagelse Kommune, hvordan Byrådet ønsker disse rammer udfyldt. Vandplanen er imidlertid endnu ikke kendt, så kommunen har valgt at fastsætte retningslinjer med udgangspunkt i regionplanen. Slagelse Kommune vil i løbet af 2009 igangsætte udarbejdelse af en samlet vandforsyningsplan for hele kommunen.

I Slagelse Kommune er der samlet givet tilladelse til indvinding af 10,3 millioner kubikmeter grundvand årligt. De sidste 8 år er den samlede indvinding af grundvand i Slagelse Kommune faldet fra 6,5 millioner kubikmeter årligt til 6,0 millioner kubikmeter årligt i 2008, heraf langt størstedelen til drikkevandsforsyning. Det svarer til et fald i indvindingen på 7 %. Til sammenligning er den samlede tilladte indvinding faldet fra 11 millioner kubikmeter årligt i år 2000 til 10,3 millioner kubikmeter årligt i 2008, hvilket svarer til et fald på 6 %.

Den tilladte indvinding svarer til 15 % af nettonedbøren over Slagelse Kommunes areal med særlige drikkevandsinteresser. Den faktiske

251/263 indvinding bruger omkring 10 % af nettonedbøren over Slagelse Kommunes areal med særlige drikkevandsinteresser. Det er en moderat udnyttelsesgrad. Det er dog uklart, om indvindingen til alle vandværker er bæredygtig, eller om indvindingen ved enkelte af vandværkerne lokalt påvirker kvaliteten af grundvandet og/eller naturen negativt. Der er enkelte områder i Slagelse Kommune, hvor det er sandsynligt, at vandindvindingen hindrer vandløbene i at opnå et naturligt varieret dyre− og planteliv. Disse forhold forventes at blive nærmere belyst i vandplanen.

Prioritering af indvindingen

En forudsætning for en bæredygtig vandindvinding er, at der prioriteres mellem forskellige behov for vand. Prioriteringen nedenfor udfylder de landsdækkende rammer for prioriteringen:

1. Almindelig vandforsyning i husholdning, almindeligt landbrug (dyrehold, rengøring), institutioner og mindre vandforbrugende erhverv inden for områder med almen vandforsyning. 2. Naturbeskyttelse prioriteres for at opfylde målsætningerne for vandføring i vandløb og for at tage hensyn til vigtig natur i øvrigt. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at indvinde tilstrækkelige vandmængder, går indvinding til almen vandforsyning forud for hensynet til miljø og naturinteresser. 3. Vand til egenindvinding til erhvervsmæssige formål inklusiv vanding kan dækkes i det omfang, hvor indvinding kan ske uden konflikt med almen vandforsyning og naturbeskyttelse.

Indvinding

Vandindvindingen bør være i balance med grundvandsdannelsen forstået på den måde, at den andel af grundvandsdannelsen, der indvindes, ikke er større end at der stadig er tilstrækkelig vand til at sikre vandføringen i vandløb og vandstanden i vådområder. Grundvandets kvalitet bør ikke ødelægges ved overindvinding. Der kan i en kortere periode indvindes mere grundvand, end der dannes, men herved mistes indvindingsmuligheden på lang sigt. Lokal overindvinding kan føre til opsivning af salt grundvand, frigivelse af kvælstof eller nikkel fra tørvelag og øget tilstrømning af forurenet eller af nitratholdigt terrænnært grundvand. Overindvinding kan forekomme, selv om der i grundvandsoplandet som helhed dannes mere grundvand, end der indvindes.

For at imødegå denne risiko søges indvindingen fordelt, så risiko for overindvinding minimeres. Som hovedregel bør indvindingen fordeles

252/263 jævnt over døgnet, men for eksempel ved vanding bør indvinding og forbrug samles i nattetimerne, hvor fordampningen er mindst.

Erhverv bør kun forsynes med vand af drikkevandskvalitet, hvor dette kræves. Vandet fra grundvandssænkninger kan bruges til at dække vandforbrug, som ikke kræver drikkevandskvalitet. Indvindingen bør tage hensyn til naturen. Indvindingsmulighederne er afvejet mod vandføringen i vandløbene, se ovenstående kort. Acceptabel påvirkning af vådområder er ikke tilsvarende fastlagt. Den acceptable påvirkning af vådområder fastsættes ved afvejning mellem byrådets mål for grundvand og byrådets mål for naturforvaltning.

Indvinding af grundvand til udpumpning i vandløb for at afbøde påvirkning fra anden grundvandsindvinding bør kun anvendes for at sikre EF−habitatområder eller naturområder af tilsvarende værdi. I andre områder bør afbødning af påvirkninger af vandføringen i vandløb ske ved udledning af renset spildevand til vandløbene.

Indvinding direkte fra vandløb påvirker vandføringen betydeligt mere end tilsvarende grundvandsindvinding. Indvinding af grundvand giver således en mindre påvirkning af vandløbene. Derfor gives der ikke nye tilladelser til indvinding fra vandløb, ligesom tilladelser normalt ikke fornys, medmindre en konkret vurdering viser, at der foreligger et særligt tilfælde, der berettiger en fornyet tilladelse. Undtaget herfra er indvinding fra Tude Å indtil Næsby Bro. På denne strækning kan der undtagelsesvis gives nye tilladelser, hvis en konkret vurdering viser, at indvindingen ikke vil være i konflikt med opfyldelse af målsætningen for vandløbet.

Indvinding af vand fra søer sker typisk til brug for vanding. For at undgå, at indvindingen har en uacceptabel effekt på søen eller dens omgivelser, gives der som hovedregel ikke nye tilladelser til indvinding fra søer. Ved fornyelse af eksisterende tilladelser foretages der i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af påvirkningerne, inden der træffes en afgørelse.

Vandindvindingens følgevirkninger skal overvåges gennem pejlinger, råvandsanalyser og i visse tilfælde afstrømningsmålinger med henblik på at måle indvindingens konsekvenser for grundvand og natur. Viser måleresultaterne, at indvindingen har uventede og uacceptable følgevirkninger, kan indvindingstilladelsen revideres eller inddrages.

253/263 Vilkår om pejlinger og råvandsanalyser med henblik på overvågning af vandindvindingens følgevirkninger fastsættes som hovedregel kun i indvindingstilladelser til vandværker og større enkeltindvindere.

254/263 Forslag til kommuneplan Grundvandsbeskyttelse 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byrådet vil:

Beskytte godt grundvand i samarbejde med borgere, erhverv og andre myndigheder.

Sikre, at vandindvindingen er i balance med grundvandsdannelsen.

Retningslinjer

Til og med 2009 administrerer kommunen i overensstemmelse med retningslinjer i Regionplan 2005−2016 for Vestsjællands Amt. Herefter træder de nye statslige vandplaner i kraft, som vil være bindende for kommuneplanen.

Redegørelse

Retningslinjerne fra Regionplan 2005−2016 for Vestsjællands Amt sætter sammen med Byrådets mål rammen for kommunens arbejde med at sikre grundvandet mod forurening og overindvinding.

255/263 I miljømålsloven er det fastsat, at landet skal deles i tre klasser med henblik på grundvandsbeskyttelse.

De tre landsdækkende grundsvandsbeskyttende klasser er:

• områder med særlige drikkevandsinteresser.

• områder med drikkevandsinteresser.

• områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Slagelse Kommune er delt i tre klasser, se ovenstående kort (Drikkevandsinteresser). ”Område med særlige drikkevandsinteresser” dækker den centrale del af kommunen (59 % af arealet), ”Område med drikkevandsinteresser” dækker primært kommunens sydlige og vestlige del (31 % af arealet), mens ”Område med begrænset drikkevandsinteresse” dækker mindre kystnære områder (10 % af arealet).

Område med særlige drikkevandsinteresser

Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor alt grundvand beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Hovedprincippet for kommunens administration i områder med særlige drikkevandsinteresser er, at den overordnede planlagte arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at hvor der er tvivl om en ændring vil true grundvandet, kommer tvivlen grundvandet til gode. Det betyder ikke, at den nuværende arealanvendelse skal fastholdes ”for evigt”, men at grundvandstrusler, som følger af en ændret arealanvendelse, skal imødegås. De næste afsnit konkretiserer dette princip i forhold til en række aktiviteter. Eksempelvis skal det sikres, at der ikke anlægges nye tankanlæg uden krav om grundvandsbeskyttende foranstaltninger, hvis den overordnede arealanvendelse ændres fra land til by.

Grundvandsbeskyttelsen gælder både nuværende og mulige fremtidige vandindvindinger. Aktiviteter, hvor der enten ved direkte udledning eller ved håndtering af stoffer, er en risiko for grundvandskvaliteten, betegnes som grundvandstruende. Med princippet er der ikke indført en generel begrænsning i mulighederne for landbrugsdrift inden for den gældende lovgivning på området.

Deponeringsanlæg og specialdeponier kan ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, da de må forventes at have en negativ virkning på grundvandskvaliteten. Der kan dog efter en konkret vurdering eventuelt opnås tilladelse til specialdeponier for materialer, der ikke er problematiske for vandmiljøet.

256/263 Der kan i anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende karakter, såsom vejanlæg, støjvolde og lignende, anvendes jord og restprodukter, hvis indhold af grundvandstruende forureningskomponenter er meget lavt. Der kan være tale om ren jord (klasse 1) og lettere forurenet jord (klasse 2), jf. Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001 og senere ændringer. Indholdet af mobile forureningskomponenter må ikke overstige grænseværdierne for ren jord. Indholdet af mindre mobile forureningskomponenter må ikke overstige grænseværdierne for lettere forurenet jord.

Der kan ikke lokaliseres særligt grundvandstruende virksomheder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Særligt grundvandstruende virksomheder er virksomheder, der har produktion, håndtering eller oplag af stoffer, der udgør en grundvandstrussel. Hvorvidt der er tale om en grundvandstrussel, vil afhænge af stoffernes egenskaber og de typer af foranstaltninger, der kan etableres for at imødegå en forurening. Der vil således skulle foretages en konkret vurdering af de enkelte produktioner og oplag.

Ved udvidelse af en eksisterende virksomhed med produktion, håndtering eller oplag af stoffer, der udgør en grundvandstrussel, skal grundvandstruslen begrænses mest muligt, blandt andet ved at minimere transport, oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Der skal endvidere foretages nøje overvågning ved oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer.

Ved etablering af olietanke skal en række generelle afstandskrav overholdes. I særlige tilfælde, hvor tanken vurderes at udgøre en særlig risiko for grundvand, vandindvindingsanlæg e.l., kan kommunen skærpe kravene eller nedlægge forbud mod etablering. Nedgravning af andre tanke end olietanke bør så vidt muligt undgås. Brandhensyn kan dog gøre nedgravning nødvendig. Gør særlige forhold nedgravning nødvendig, stilles der krav om særlige grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Der stilles i det omfang det er muligt ligeledes krav om grundvandsbeskyttende foranstaltninger ved etablering af overjordiske tankanlæg.

Nedpumpning af vand til grundvandsmagasinet anses generelt for grundvandstruende. Derfor kan grundvand anvendt i grundvandskøleanlæg mm. ikke ledes direkte tilbage til grundvandsmagasinet i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Naturgenopretning kan i et vist omfang blive anvendt til at fastholde en arealanvendelse, der er skånsom over for grundvandet. Her tænkes f.eks. på ekstensivt landbrug uden brug af pesticider og kunstgødning.

Tilladelser til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke opnås i disse områder. Der kan dog gives dispensation, når det kan dokumenteres, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af grundvandet.

257/263 Hvis der konstateres en forurening af grundvandet, forestår regionen i samarbejde med kommunen en opsporing af forureningskilder på forurenede grunde.

Indsatsplaner for beskyttelse af vandressourcen udarbejdes af kommunen i samarbejde med vandværker, andre kommuner, borgere, lodsejere og erhverv inden for de enkelte indsatsområder. Grundlaget for indsatsplanerne er den kortlægning af vandressourcen, som statens miljøcentre foretager.

Nitratfølsomme områder

Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsomme områder. Områderne er karakteriseret ved ringe beskyttelse overfor nedsivning af nitrat til grundvandet. Beskyttelsen overfor miljøfremmede stoffer forventes også at være ringe. Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i de nitratfølsomme områder, før sårbarheden i disse områder er blevet nærmere kortlagt, og det er fundet forsvarligt at øge nedsivningen. I Slagelse Kommune er det kun områderne med særlig drikkevandsinteresse på Agersø og Omø, der er udpeget som nitratfølsomme områder.

Område med drikkevandsinteresser

Områder med drikkevandsinteresser er områder, hvor grundvandet beskyttes af hensyn til vandværkernes aktuelle eller fremtidige indvinding. I områder med drikkevandsinteresser vurderes i den konkrete sagsbehandling, om en ændret arealanvendelse giver en særlig risiko for forurening af grundvand, der indvindes til vandforsyning.

Deponeringsanlæg, fyldpladser og specialdeponier kan kun placeres her, såfremt en nærmere vurdering sandsynliggør, at deponeringen ikke kan true nuværende eller fremtidig indvinding til vandforsyning.

Der kan i anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende karakter, såsom vejanlæg, støjvolde og lignende anvendes jord og restprodukter, hvis indhold af grundvandstruende forureningskomponenter er lavt til middel. Der kan være tale om ren jord (klasse 1) eller lettere forurenet jord (klasse 2). Niveauet for mobile forureningskomponenter, må ikke overstige grænseværdierne for lettere forurenet jord. Indholdet af mindre mobile forureningskomponenter må ikke overstige grænseværdierne for forurenet jord (klasse 3). Betegnelse af jordtype refererer til Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001 og senere ændringer. Forurenet jord (klasse 3) og restprodukter bek. nr. 1480 af 12. dec 2007 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge− og anlægsarbejder med højere indhold af forureningskomponenter kan eventuelt anvendes, hvis udvaskningsforsøg viser meget ringe

258/263 udvaskning.

Der vil efter en nærmere vurdering kunne etableres virksomheder, som har produktion, håndtering eller oplag af stoffer, der udgør en grundvandstrussel. Grundvandstruslen vil afhænge af stoffernes egenskaber og de typer af foranstaltninger, der kan etableres for at imødegå en forurening. Der vil således skulle foretages en konkret vurdering af de enkelte produktioner og oplag. Ved etablering af en sådan virksomhed skal grundvandstruslen begrænses mest muligt, blandt andet ved at minimere transport, oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Der skal endvidere foretages nøje overvågning ved oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Det samme gælder ved udvidelse af en eksisterende virksomhed af ovennævnte karakter.

Hvis der konstateres en forurening af grundvandet forestår regionen, i samarbejde med kommunen, en opsporing af forureningskilder på forurenede grunde. Som udgangspunkt sker denne opsporing alene indenfor indvindingsoplandet for almene vandforsyninger, og regionen vil i hvert enkelt tilfælde vurdere situationen, og prioritere indsatsen i forhold til regionens øvrige opgaver i relation til arbejdet med forurenede grunde indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser.

Område med begrænsede drikkevandsinteresser

I områder med begrænsede drikkevandsinteresser er det andre hensyn såsom luftkvalitet, recipientkvalitet, planmæssige forhold m.v., der er afgørende for, om aktiviteten kan foregå.

259/263 Forslag til kommuneplan Råstofområder 2009−2020 Slagelse Kommune Mål

Byrådet vil:

• arbejde for at fremme genanvendelse af bygge− og anlægsaffald frem for opgravning af nye råstoffer • koordinere og afveje råstofinteresser med andre interesser, samt beskytte værdifulde råstofforekomster, så de ikke beslaglægges permanent til andre formål.

Retningslinjer fra Råstofplanen

1. Sand, sten, grus, kalk og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder som angivet på ovenstående kort i råstofplanen. Graveområder kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding. 2. Interesseområder er udlagt som reservation for senere råstofudnyttelse. Inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Der kan gives tilladelse til råstofindvinding inden for interesseområder, som er angivet på figur 5 (s.35) i råstofplanen, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser. Regionen skal give forudgående samtykke til en tilladelse.

260/263 3. Råstofindvinding kan kun undtagelsesvis foregå uden for de udlagte områder vist på ovenstående kort, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det, når indvindingen har et begrænset omfang, og når andre arealinteresser ikke taler imod. Arealer med forekomster, som kan have væsentlig samfundsmæssig betydning, må ikke anvendes til andre formål, og regionen kan forlange råstofferne udnyttet først. Regionen skal give forudgående samtykke til en tilladelse. 4. Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden væsentligt. En tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering. 5. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med dens kvalitet. 6. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdiggravede arealer efterbehandles til naturformål, rekreative formål, ekstensiv landbrugsdrift og eller ekstensiv skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Anden efterbehandling kræver regionens forudgående samtykke. 7. Der gives som hovedregel ikke dispensation fra forbuddet mod deponering af jord i råstofgrave. 8. Nedknusning af genbrugsmaterialer og anlæg til stenknusning kan i visse tilfælde etableres i forbindelse med en råstofgrav. (støjfølsomme anlæg) 9. En række områder, der er omfattet af anmeldte rettigheder efter Råstofplanen fra 1972, er udlagt til indvinding af ler og kalk. Uden for arealer med lovlig anmeldte rettigheder gives− med nedenstående undtagelse – ikke yderligere tilladelser til inddragelse af arealer til kalk− og kridtindvinding. Undtaget fra bestemmelsen er begrænsede arealer til indvinding af jordbrugskalk til lokal forsyning. 10. Indtil råstofplanen træder ikraft, gælder retningslinierne om råstofforekomster i Regionplan 2005−2016.

Retningslinjer fra Regionplanen

1. Der er udlagt regionale graveområder for sand, sten, grus, kalk og ler vist på kortemne. I disse områder kan der ikke tillades aktiviteter eller ændringer af den hidtidige arealanvendelse, som kan forhindre eller vanskeliggør senere råstofindvinding. 2. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. 3. Uden for de regionale graveområder kan grusindvinding i jordbrugsområder kun tillades i tidligere eller igangværende råstofgrave, hvor forekomsterne ikke er færdigudnyttede. Det er dog en forudsætning, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative og landbrugsmæssige interesser ikke

261/263 tilsidesættes. Udnyttelse af ler til industriel anvendelse kan tillades, såfremt arealet kan efterbehandles på en måde der er acceptabel i forhold til områdets karakter. 4. Hvis gravearealet ligger i besøgsområde, skal det ved efterbehandlingen sikres, at arealets værdi som besøgsområde forbedres. 5. Ny råstofindvinding i beskyttelsesområde kan ikke tillades. Eksisterende råstofindvinding skal som hovedregel afvikles. Erhvervsmæssige indvindinger af ler kan tillades i tilfælde, hvor det vurderes, at det efterbehandlede areal vil understøtte udpegningen af beskyttelsesområdet og hvor selve indvindingen ikke har langtidsvirkende negative konsekvenser for området. 6. Efter endt råstofindvinding skal arealerne efterbehandles under hensyntagen til de øvrige arealinteresser, f.eks. landskabs−, natur−, fritids−, og vandindvindingsinteresser, der er knyttet til området. Inden en råstofindvinding må begyndes, skal der udarbejdes og godkendes en grave og efterbehandlingsplan. Ved efterbehandling til landbrugsformål vil der i vandindvindingsoplande normalt blive stillet vilkår om, at arealerne skal efterbehandles til ekstensivt landbrug, dvs. uden brug af pesticider og kunstgødning. Endvidere skal spredningskorridor for flora og fauna genskabes. 7. Der gives som hovedregel ikke dispensation fra forbuddet mod deponering af jord i råstofgrave.

Redegørelse

Råstofplanen udarbejdes af Region Sjælland, men er endnu ikke godkendt. Indtil Region Sjælands Råstofplan er endelig godkendt gælder retningslinierne fra den tidligere Regionplan, som hermeder gengivet i dette afsnit.

I Slagelse kommune er der ikke udpeget nye råstofgraveområder i Råstofplanen, men der er fastsat nærmere retningslinier for indvinding i eksisterende grusgrave, så disse kan færdiggraves og efterbehandles.

Ud fra kendskabet til geologien er der desuden udpeget råstofinteresseområder, hvor der er en vis sandsynlighed for at finde forekomster der kan udnyttes. Disse områder ”må ikke gennem anden planlægning båndlægges til andre formål, der på længere sigt vil kunne forhindre råstofudnyttelse, medmindre det gennem undersøgelse og afvejning er godtgjort, at der ikke forefindes råstoffer af så stor interesse, at de skal udnyttes først”

Der er 2 igangværende råstofgrave. Et i graveområde ved Fårdrup og

262/263 en mindre færdigudnyttelse i Blæsinge bakker.

263/263