Et Robust Danmark Hvordan Vi Sikrer Danmark Mod Oversvømmelser Klimaforandringer - En Menneskeskabt Forandring I Den Globale Vandcyklus

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus

Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem mange år lagt pres på det globale vandkredsløb. I andre dele af verden er erosion og forsaltning en del af hverdagen, mens ændringerne i klimaet nu for alvor begynder at vise sig i Danmark.

1) Acceleration af vandkredsløbet 9) Industriel vandkøling frigiver vanddamp 2) Bjergsne og -is forsvinder 10) Overførsel af vand mellem vandområder 3) Træfældning øger overfladeafstrømning, 11) Byområder, råstofindvinding og anlægsarbej- mindsker transpiration, påvirker grundvands- der ændrer vandafstrømning og vandkvalitet spejlet og landområdets saltholdighed 12) Salthavvand trænger ind i landet 4) Vådområder tørrer ud eller bliver drænet 13) Dæmninger og opstemninger reducerer vandafstrømning 5,6) Grund- og overfladevand anvendes til vanding 14) Sedimenttransport, erosion og transport af næringsstoffer af afgrøder ændrer kystlinjer og vandkvalitet 7,8) Dæmninger ændrer på vandafstrømningen 15) Diger og sluser ændrer strømning og kanaler og reservoirer øger fordampning 16) Bosætning i ådale ændrer landskabet 17) Græsning ændrer afstrømning og vandkvalitet 18) Industrier skaber sur regn 19) Kystvande forurenes og dyre- og plantearter går tabt

© Global Water System Project www.gwsp.org Et robust Danmark Forandringerne i klimaet er en realitet, og Danmark skal klimasikres. Det er en kommunal opgave. Men den skal løses sammen med borgere, virksomheder og staten.

Det er en stor udfordring, som vi har set vokse frem gennem de senere år. De sidste somres regn- skyl har gjort det klart, at vi ikke kan vente længere. Regeringen har lagt op til en systematisering af arbejdet gennem nationale og kommunale handlingsplaner. I kommunerne tager vi udfordringen op. Fremover skal borgerne vide, hvad de kan forvente. De skal vide, hvor veje og parkeringspladser bliver oversvømmet, og de skal føle sig trygge ved, at kommunen på trods af oversvømmelser sørger for, at der bliver bragt mad ud til kommunens ældre, og at børnene i børnehaven ikke kommer til at stå i kloakvand til knæene.

Regeringen lægger op til, at handleplanerne for klimatilpasning i første omgang fokuserer på over- svømmelser på land. Det er godt, men KL mener, at der også bliver behov for en anden generation af handleplaner, der tager hånd om udfordringerne ved Danmarks kyster.

Regeringen har lagt op til en dialog om at fjerne barriererne for klimatilpasning i kommunerne. Det hilser KL med tilfredshed. Den nuværende lovgivning er ikke lavet til klimatilpasning, og derfor mø- der vi i kommunerne en del såkaldte klimaparadokser. KL’s Skybrudskonference var startskuddet, og i nærværende udspil præsenteres nogle få klimaparadokser - blandt flere - som KL gerne vil i dialog med regeringen om.

Med dette udspil tager KL hul på klimasikringen af Danmark. Vi tager hul på debatten om, hvordan vi fremadrettet sikrer et robust Danmark, som kan klare de store mængder nedbør.

Med venlig hilsen

Jan Trøjborg, formand KL By Robuste byer

Byerne er under pres. Som- at tænke på vand som noget, der og færre fliser. Nogle husejere merens skybrud har vist, hvor skal ledes væk. Men vand er også skal måske støbe en kant ned til sårbare byerne er. Nogle steder en ressource, vi ikke kan und- kælderskakten, så vandet ikke har hospitaler, plejehjem, fængs- være, og der er meget at vinde kan løbe den vej ind. Parkerings- ler og veje været meget tæt på ved at udnytte regnvandet til at pladser, parker og sportsanlæg at bryde sammen. Den tid er gøre byen bedre at bo i. Byerne vil også få en ny funktion, når det forbi, hvor vi bare kan lave større skal være grønnere med min- regner kraftigt. De skal indrettes, kloakker. Når der opstår skybrud, dre asfalt og fliser og med flere så de kan opmagasinere vandet, kan selv de største kloakker ikke grønne områder, hvor vandet kan indtil der igen er plads i kloak- beskytte os mod oversvømmelser. sive ned. Det gælder også hos kerne. I stedet skal vi tænke på vandet grundejerne, hvor der skal være på en helt ny måde. Vi er vant til flere græsplæner, grønne tage

Forebyggelse af oversvømmelser

I Middelfart Kommune har I Ørestaden på Amager er der man sænket den eksisterende etableret et tre-strenget kloaksystem, gang- og cykelsti 20 cm i et der separerer spildevand, regnvand parcelhuskvarter, i stedet for at og vejvand. Vejvand renses og gen- etablere et regnvandsbassin. bruges derefter rekreativt i området. Under kraftige regnvejr opsam- Ørestaden oplevede ikke oversvøm- les vandet her, indtil der igen er melser i forbindelse med skybruddet i plads i kloakken. sommeren 2011. Klimaparadokser Det koster klimaforandringerne

Københavns Kommune vil gerne KL mener, at der er brug for na- Ifølge FinansWatch kostede indrette en parkeringsplads, tionale kampagner og en ”faskine- skybruddet over København den der kan opsamle vandet under fejer” på samme måde, som vi har 2. juli 2011 op mod 5 mia. kr. i skybrud, indtil der igen er plads i skorstensfejere. skadeserstatninger. kloakkerne, og udskifte kantste- nene langs nogle veje så de kan Flere kommuner, .f.eks. Køben- København har beregnet, at bruges som kanaler. Men selvom havns Kommune, har ønsket at det vil være tre gange dyrere det er den billigste løsning, må kunne stille krav via lokalplaner om at klimatilpasse Københavns spildevandsselskabet ikke inve- etablering af grønne tage i forskel- Kommune med større kloakker, stere i sådan en løsning. lige byområder. Ikke ud fra arkitek- bassiner og pumpestationer, end toniske hensyn men begrundet i at håndtere regnvandet lokalt. KL foreslår, at håndtering af klimahensyn, fordi løsningen kan Udgiften til at klimasikre Køben- vand på overfladen kan finansie- håndtere en del af regnvandet. Det havn fordelt over 70 år svarer res over spildevandstaksten. er ikke muligt i dag. til 50 kr. om måneden for en kunde i lejlighed. Faskiner kan håndtere regn- KL mener, at der er brug for vandet hos grundejerne, så det en ændring af planloven, så det ikke fylder op i kloakken. Og bliver muligt at tilgodese klima- faskinerne skal vedligeholdes. af hensyn i lokalplaner, som det al- grundejeren . Oversvømmelser er lerede i dag er muligt at varetage en fælles udfordring. miljøhensyn.

Hvad kan Hvad kan grundejeren gøre? kommunen og vandselskabet gøre?

Håndtere regnvand i haver Lave et oversvømmelsesbe- Lave to- og trestrenget kloa- ved f.eks. at etablere faskiner redskab keringssystemer og omfangsdræn. Etablere regnvandsbassiner i Sørge for, at der er hul under Sikre kældre ved f.eks. at parker, på parkeringspladser mv. afskærmninger mod havne, sikre kældernedgangen og sådan at vandet kan løbe i etablere højvandslukker. Lave høje kantsten og om- havnen. vendte vejbump Land Vandet skal holdes væk fra byerne og de dyrkede marker

Vi skal undgå, at vandet fra gøres plads til vandet, og det skal formålet med vådområder rens- landet oversvømmer byerne. I styres derhen, hvor det gør mindst ning af kvælstof, men i fremtiden byerne findes boliger, industrier, skade. skal opbevaring af vand også fritidsliv og kulturskatte. Der- være et hovedformål. Vådom- for er det vigtigt, at vandet fra Mange af de områder, der over- råderne skal opsamle regn- og landet samles uden for byerne. svømmes, er drænede jorder, der drænvand, og om sommeren skal Samfundsøkonomisk er det det indtil starten af 1900-tallet var de nogle steder kunne bruges eneste rigtige. Men vandet skal enge. Nogle af disse lavtliggende til markvanding. De vil bidrage til ikke ligge midt på dyrkede mar- jorder kan tages ud af drift og mere natur og give gode rekrea- ker. Ligesom i byerne skal der omdannes til vådområder. I dag er tive muligheder.

Forebyggelse Fredensborg, Hørsholm og Ru- af oversvømmelser dersdal Kommuner er gået sammen om at sikre, at Usserød å ikke Greve Kommune har etableret går over sine bredder, som det var våde enge i det åbne land omkring tilfældet i 2010. Hovedprincippet flere vandløb, der løber gennem er at skabe plads til vandet, der byområder. På den måde bliver hvor det ikke gør skade. Det gøres vandet naturligt forsinket på vej blandt andet ved at grave åen ind mod byen, og faren for over- 10-20 meter bredere i den øverste svømmelser nedsættes. ende af vandløbet. Klimaparadokser Det koster klimaforandringerne

15 kommuner arbejder netop omfang, der er tale om anlæg, der Ifølge Danmarks Naturfred- nu med etablering af vådom- også håndterer spildevand. ningsforening skal 200.000 ha råder, men det er meget svært landbrugsjord tages ud af pro- at inddrage klimatilpasning i Ringsted Kommune har set på duktion for at nå kravene i vand- projekterne, fordi rammerne mulighederne for, hvordan kom- og naturplanerne. Landbrug og ikke er indrettet til det i dag. munen, der har ansvaret for det Fødevarer mener, at der er tale åbne land, kan afveje landskab, om 50.000 ha landbrugsjord. KL foreslår, at vådområder natur og miljøhensyn, når der ud- Svarende til en udgift på mel- skal kunne etableres med det lægges arealer til både natur og lem 7,5 mia. og 30 mia. kr. Det formål at opsamle vand og store husdyrbrug. En konklusion er store tal og derfor skal de nye med mulighed for, at bruge er, at kommunerne ikke har de vådområder tænkes sammen med opsamlet vand til markvanding. mest effektive redskaber i dag. klimasikringen af Danmark. Lodsejere skal desuden kunne ydes engangskompensation KL foreslår, at kommunerne får for sin jord, så han kan købe ny mulighed for at klassificere det jord. KL foreslår endvidere at åbne land, så det bliver klart, i hvil- landdistriktsprogrammet skal ke arealer det er hensigtsmæssigt indrettes, så det kan finan- at have intensivt landbrugsdrift, siere klimatilpasningstiltag, og og hvilke områder der med fordel spildevandstaksten skal kunne kan omdannes til vådområder el- bidrage til finansieringen i det ler andre naturområder.

Hvad kan Hvad kan lodsejeren gøre? kommunen og vandselskabet gøre?

Introducere nye afgrøder Etablere reservoirer Sno vandløbene

Lave dobbelt profilerede Lave bynære rekreative om- Gennemføre jordfordeling. vandløb råder til opsamling af vand

Etablere vådområder Etablere vådområder og våde enge i ådale Udtage jord mod kompensation Lave nye naturområder Etablere å-laug. Signaturforklaring Kommunegrænse

Veje med mulighed for oversvømmelse

Vejmidte

Lavninger, hver regnvand vil samles ved ekstremregn (oversvømmelse) ³ Infrastruktur Vandløb og søer Vandløb og grøfter Nordrup

Søer

Hallelev

Sønderup Infrastruktur Havrebjerg

Stillinge Strand

Øster Stillinge - fundamentet i et robust Kirkesamfund Stillinge

Kelstrup Strand

Veje, el og internet er forudsætnin- Slagelse ger for, at vi i det moderne vel- færdssamfund dagligt kan gennem- Harrested føre vores gøremål. Men de har en Frølunde Fed Rosted Forlev ting til fælles. De er sårbare overfor Slots Bjergby Frølunde Sørbymagle Stibjerg vand. Analyser peger på, at op mod Svenstrup Vemmelev 10.000 kilometer danske motor- veje, landeveje og kommuneveje,

Lundforlund svarende til mere end 10 procent Korsør af det samlede danske vejnet, vil Gimlinge være i risiko for oversvømmelser og ødelagte vejfundamenter – med Flakkebjerg vejarbejde, omkørsler, trafikkaos og Boeslunde tab af arbejdstid til følge. Dalmose

Høve Eggeslevmagle Hyllested De store skybrud har været tæt på at koste mange menneskeliv. Rigs- Sønder Bjerge

Skælskør Venslev hospitalets Traumecenter var den 2. Kobæk Strand juli 2011 truet af oversvømmelse, Lundby og en vej og jernbane blev skyllet Bøgelunde væk fem minutter efter, at toget var Rude kørt forbi ved Sønderborg. De store Agersø vandmængder kræver derfor også nytænkning og udvikling i beredskabet - og en forstærket risikovur- Stigsnæs Bisserup dering af vitale funktioner.

Omø Forebyggelse kommunen. Vejstrækningerne er af oversvømmelser spredt ud over hele kommunen

Dahlsvej 3 Slagelse Kommune 4220 Korsør Slagelse Kommune Telefon 58 57 36 00 har At 95 km offentlig vej forventes at Vej og park E-mail [email protected]

Sag Sag nr. Dato Klimascreening for Slagelse Kommune 30.9943.01 2009.09.18 gennemført en klimascree- skulle vedligeholdes mere intensivt Dusager 12 8200 Århus N Emne Tegn. nr. Mål Bilag Telefon: 82 10 51 00 Oversigtskort - Veje med mulighed ning af sit lokale vejnet. eller ombygges Telefax: 82 10 51 55 for oversvømmelse 2 1:55.000 1 Screeningen ses på kortet. At flere veje på et tidspunkt vil Konklusionerne viser: ende med at være permanent At der vil opstå såkaldte blue oversvømmede og vurderingen er, spots på 400 vejstrækninger i at de på det tidspunkt må lukkes. Klimaparadokser Det koster klimaforandringerne

Kommunerne klassificerer i Århus Kommune har i længere De ændrede klimaforhold bliver dag vejene i forhold til vinter- tid arbejdet tværfagligt med dyre for kommunerne . Grontmij vedligeholdelse. I fremtiden kommunens klimatilpasning, har beregnet, at over de næste bør det også være muligt at hvor sådanne projekter skaber 20-30 år vil ekstraregningen til klassificere vejene i relation til synergi. Særligt har bered- kommunerne for klimatilpasning oversvømmelse. skabet fået en fremtrædende af vejene lyde på i alt 14 mia. plads, som en vigtig medspiller kr. Grontmij vurderer, at 5.000 KL mener, at der skal ud- i klimatilpasningen. kilometer kommuneveje i Dan- peges et primært vejnet, der mark inden for de næste 50 år sikrer færdsel til hospitaler mv. KL foreslår, på denne bag- vil komme til at stå under vand i forbindelse med oversvøm- grund, at de nye handlingspla- som følge af klimaforandringerne melser og et sekundært vejnet, ner for klimatilpasning stiller (Grontmij 2011). der kan bruges til at lede krav om at integrere det kom- vandet væk. munale beredskab i klimatil- Slagelse Kommune vurderer, at pasningsarbejdet. ekstraudgifterne til at tilpasse KL mener, at der skal indfø- vejene i starten vil være ca. en res regulering af placering af halv million voksende til 3-4 mil- servere og sikring af el-tavler lioner kr. årligt, efterhånden som mv., så el og grundlæggende klimaændringerne tager til. digitale funktioner ikke bryder sammen i forbindelse med Ombygning af vejnettet i Slagelse oversvømmelser. Kommune vil koste mellem en kvart og en halv milliard

Hvad kan kommunen gøre?

Klimascreene vejnettet Lave beredskabsplaner for Øge afvanding af vejene oversvømmelser Risikovurdere samfundets vi- Intensivere vedligeholdelse af vejene tale funktioner som hospitaler, Klassificere vejnettet i primær- madudbringning til ældre mv. veje og veje til vandafledning Ombygge vejanlæg. Kommunale handleplaner for klimatilpasning

Ændringerne i klimaet får betyd- KL mener, at en handlingsplan Initiativerne vil være mange og ning for, hvordan vi skal planlægge for klimatilpasning bør inde- forskelligartede. Implementerin- byerne, og for hvordan vi dyrker holde: gen sker gennem kommunens markerne. Hver enkelt kommune sektorplaner som for eksempel skal klimasikres i et samspil mel- Lokale visioner og mål for klima- spildevandsplaner, vandhand- lem kommune, borger og erhverv. tilpasning og samspil med den leplaner, beredskabsplaner og Byerne skal være attraktive og lokale udvikling den fysiske planlægning. Her har klimasikrede. Det er en omfattende kommunerne allerede en række opgave, der vil skabe efterspørg- Kortlægning af risikoområder håndtag. I denne pjece har KL, sel efter ny teknologi, som kan med udgangspunkt i kommunale være med til at sætte skub i En prioritering af, hvilke udfordrin- erfaringer, givet et bud på, hvad erhvervsudviklingen. Kommunernes ger i kommunen, der er de største der yderligere skal til. handleplaner for klimatilpasning skal sætte skub i en udvikling, der En vurdering af, hvor kommunen handler om klimatilpasning, bosæt- kan få mest ud af at sætte ind nu ning, grønne byer og erhverv. og i de kommende år

Udarbejdelse af beredskabsplaner for risikoområder

Eksempler på kommuner, der har lavet handlingsplaner for klimatilpasning:

Aabenraa Herning Lolland Aarhus Hørsholm Lemvig Greve København Odense Hedensted Ishøj Staten skal

Den nationale handlingsplan Der til enhver tid skal være Staten skal anvende de sam- for klimatilpasning skal defi- en opdateret klimamodel til me kort som kommunerne nere statens indsatser. KL og rådighed kommunerne ønsker, at sta- Staten skal stille et redskab ten løser følgende opgaver: Staten løbende skal opdatere til rådighed til risikovurdering, sektorlovgivningen, så den som indeholder mulighed for Staten skal formidle og operatio- afspejler den nyeste udvikling værdisætning. nalisere den nyeste forskning, så den kan anvendes i kommuner- Staten skal understøtte det nes planlægning. lokale arbejde med grøn omstilling

Staten skal ligesom kommunerne arbejde tværfagligt med klimatilpasning. Ministerierne skal med andre ord arbejde sammen om sagen Samarbejde - Et kodeord

Staten kommer snart med en klimahandlingsplan, og kommu- Rejseholdet bør nerne skal inden for to år udar- tilbyde følgende bejde deres. Samspil og samar- ydelser bejde er kodeordet, når Danmark skal klimasikres. Derfor er der skabt en ny konstruktion på Udarbejdelse af risikokortlægning klimatilpasningsområdet, nemlig Rejseholdet. Understøtte vidensdeling mellem kommunerne, herunder også om Rejseholdet er ikke en ny opfin- grøn omstilling Klima- delse. Det blev brugt, da kommunerne skulle planlægge for Understøtte kompetenceop- tilpasnings vindmøller, og er blevet brugt i bygning camp forbindelse med biogas. Kom- i foråret 2012 munerne og KL er glade for det Gennemføre en fælles national arbejde, som Rejseholdet har kampagne til oplysning af grund- KL og Naturstyrelsen laver udført på vindmølle- og biogas- ejerne om deres forpligtelser i samarbejde en klimatilpas- området. KL ser frem til et frugt- ningscamp i foråret 2012. En bart samarbejde om at klimasikre Understøtte nye samarbejder camp, der dels giver kommunale Danmark. mellem kommuner og mellem beslutningstagere et indblik i kommuner og selskaber udfordringerne med at klimatilpasse lokalt, og dels giver de Understøtte nye metoder til kommunale medarbejdere, som borgerinddragelse står overfor at skulle i gang med at lave handlingsplaner, en mu- Udarbejde FAQs lighed for at tage hul på opga- ven med hjælp fra Rejseholdet, Tilbyde værktøjer, der gør det KL og andre centrale aktører. lettere.

Vil du høre mere? Kontakt: Marie Louise Madsen, Fuldmægtig, KL Telefon: 3370 3290 E-mail: [email protected] www.kl.dk/KTP

Udfordring: Oversvømmelser i byen, fordi kloakkerne ikke er dimensioneret til den ændrede nedbør

KL foreslår: At vandselskaberne skal kunne finansiere en bredere vifte af løsninger, hvor vandet ledes væk, og at denne andel fastlægges, således at kommunerne og selskaber kender den forholdsmæssige fordeling af udgifterne

At planloven ændres, så det bliver muligt at tilgodese klimahensyn i lokalplaner, på samme måde, som det i dag er muligt at varetage miljøhensyn.

Udfordring: Oversvømmelser af haver og kældre pga. for mange befæstede arealer, manglende sikring af kældre og un- derdimensionerede kloakker

KL foreslår: At staten skal lave kampagner, der gør grundejerne opmærksomme på deres ansvar for at håndtere vand på egen grund og sikre deres kældre

At forskellige modeller til sikring af privat vedligeholdelse af faskiner mv. undersøges. Land Infrastruktur

Udfordring: Udfordring: Åer og vandløb går over deres breder Veje oversvømmes med vilkårlig oversvømmelse af byer og undermineres pga øgede og landbrugsjord til følge nedbørsmængder

KL foreslår: KL foreslår: At vådområder kan etableres med det formål at At kommunerne får mulighed for at klassificere opsamle vand, og at der gives mulighed for at vejene i et primært og et sekundært vejnet bruge opsamlet vand til markvanding styret af hensynet til fremkommelighed under skybrud. At lodsejeren kan gives en engangskompensation for sin jord, så han kan købe ny jord

At landdistriktsprogrammet kan finansiere klima- Udfordring: tilpasning, og at spildevandstaksten kan bidrage Vitale funktioner i byen sættes ud af til finansieringen, når der er tale om anlæg, der funktion også håndterer spildevand KL foreslår: At det bliver muligt for kommunerne at indarbejde At der indføres regler om placering af servere klimahensyn, når der udlægges arealer i det åbne og sikring af el-tavler mv. , så det undgås at el land. -forsyning og grundlæggende digital infrastruktur ikke bryder sammen i forbindelse med oversvøm- melser

At de nye kommunale handleplaner for klimatilpasning stiller krav om en koordinering med beredskabet. KL, 2012

Med dette udspil giver KL med konkrete eksempler et bud på, hvordan kommunerne kan hjælpe med at klimasikre Danmark. Udgangspunktet er, at det er nu, at vi skal fra ord til handling.

Kommunale handlingsplaner for klimatilpasning er en god idé, men kommunerne skal også have konkrete redskaber at arbejde med, hvis borgere og virksomheder i fremtiden skal føle sig sikre, når det regner.

I udspillet kommer KL med en række konkrete forslag til klima- sikring af byen, landet og infrastrukturen.

Find mere information på: www.kl.dk/klimatilpasning

For yderligere information Maria Cathrine Nielsen Telefon: 3370 3108 Chefkonsulent, KL E-mail: [email protected]