Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem mange år lagt pres på det globale vandkredsløb. I andre dele af verden er erosion og forsaltning en del af hverdagen, mens ændringerne i klimaet nu for alvor begynder at vise sig i Danmark. 1) Acceleration af vandkredsløbet 9) Industriel vandkøling frigiver vanddamp 2) Bjergsne og -is forsvinder 10) Overførsel af vand mellem vandområder 3) Træfældning øger overfladeafstrømning, 11) Byområder, råstofindvinding og anlægsarbej- mindsker transpiration, påvirker grundvands- der ændrer vandafstrømning og vandkvalitet spejlet og landområdets saltholdighed 12) Salthavvand trænger ind i landet 4) Vådområder tørrer ud eller bliver drænet 13) Dæmninger og opstemninger reducerer vandafstrømning 5,6) Grund- og overfladevand anvendes til vanding 14) Sedimenttransport, erosion og transport af næringsstoffer af afgrøder ændrer kystlinjer og vandkvalitet 7,8) Dæmninger ændrer på vandafstrømningen 15) Diger og sluser ændrer strømning og kanaler og reservoirer øger fordampning 16) Bosætning i ådale ændrer landskabet 17) Græsning ændrer afstrømning og vandkvalitet 18) Industrier skaber sur regn 19) Kystvande forurenes og dyre- og plantearter går tabt © Global Water System Project www.gwsp.org Et robust Danmark Forandringerne i klimaet er en realitet, og Danmark skal klimasikres. Det er en kommunal opgave. Men den skal løses sammen med borgere, virksomheder og staten. Det er en stor udfordring, som vi har set vokse frem gennem de senere år. De sidste somres regn- skyl har gjort det klart, at vi ikke kan vente længere. Regeringen har lagt op til en systematisering af arbejdet gennem nationale og kommunale handlingsplaner. I kommunerne tager vi udfordringen op. Fremover skal borgerne vide, hvad de kan forvente. De skal vide, hvor veje og parkeringspladser bliver oversvømmet, og de skal føle sig trygge ved, at kommunen på trods af oversvømmelser sørger for, at der bliver bragt mad ud til kommunens ældre, og at børnene i børnehaven ikke kommer til at stå i kloakvand til knæene. Regeringen lægger op til, at handleplanerne for klimatilpasning i første omgang fokuserer på over- svømmelser på land. Det er godt, men KL mener, at der også bliver behov for en anden generation af handleplaner, der tager hånd om udfordringerne ved Danmarks kyster. Regeringen har lagt op til en dialog om at fjerne barriererne for klimatilpasning i kommunerne. Det hilser KL med tilfredshed. Den nuværende lovgivning er ikke lavet til klimatilpasning, og derfor mø- der vi i kommunerne en del såkaldte klimaparadokser. KL’s Skybrudskonference var startskuddet, og i nærværende udspil præsenteres nogle få klimaparadokser - blandt flere - som KL gerne vil i dialog med regeringen om. Med dette udspil tager KL hul på klimasikringen af Danmark. Vi tager hul på debatten om, hvordan vi fremadrettet sikrer et robust Danmark, som kan klare de store mængder nedbør. Med venlig hilsen Jan Trøjborg, formand KL By Robuste byer Byerne er under pres. Som- at tænke på vand som noget, der og færre fliser. Nogle husejere merens skybrud har vist, hvor skal ledes væk. Men vand er også skal måske støbe en kant ned til sårbare byerne er. Nogle steder en ressource, vi ikke kan und- kælderskakten, så vandet ikke har hospitaler, plejehjem, fængs- være, og der er meget at vinde kan løbe den vej ind. Parkerings- ler og veje været meget tæt på ved at udnytte regnvandet til at pladser, parker og sportsanlæg at bryde sammen. Den tid er gøre byen bedre at bo i. Byerne vil også få en ny funktion, når det forbi, hvor vi bare kan lave større skal være grønnere med min- regner kraftigt. De skal indrettes, kloakker. Når der opstår skybrud, dre asfalt og fliser og med flere så de kan opmagasinere vandet, kan selv de største kloakker ikke grønne områder, hvor vandet kan indtil der igen er plads i kloak- beskytte os mod oversvømmelser. sive ned. Det gælder også hos kerne. I stedet skal vi tænke på vandet grundejerne, hvor der skal være på en helt ny måde. Vi er vant til flere græsplæner, grønne tage Forebyggelse af oversvømmelser I Middelfart Kommune har I Ørestaden på Amager er der man sænket den eksisterende etableret et tre-strenget kloaksystem, gang- og cykelsti 20 cm i et der separerer spildevand, regnvand parcelhuskvarter, i stedet for at og vejvand. Vejvand renses og gen- etablere et regnvandsbassin. bruges derefter rekreativt i området. Under kraftige regnvejr opsam- Ørestaden oplevede ikke oversvøm- les vandet her, indtil der igen er melser i forbindelse med skybruddet i plads i kloakken. sommeren 2011. Klimaparadokser Det koster klimaforandringerne Københavns Kommune vil gerne KL mener, at der er brug for na- Ifølge FinansWatch kostede indrette en parkeringsplads, tionale kampagner og en ”faskine- skybruddet over København den der kan opsamle vandet under fejer” på samme måde, som vi har 2. juli 2011 op mod 5 mia. kr. i skybrud, indtil der igen er plads i skorstensfejere. skadeserstatninger. kloakkerne, og udskifte kantste- nene langs nogle veje så de kan Flere kommuner, .f.eks. Køben- København har beregnet, at bruges som kanaler. Men selvom havns Kommune, har ønsket at det vil være tre gange dyrere det er den billigste løsning, må kunne stille krav via lokalplaner om at klimatilpasse Københavns spildevandsselskabet ikke inve- etablering af grønne tage i forskel- Kommune med større kloakker, stere i sådan en løsning. lige byområder. Ikke ud fra arkitek- bassiner og pumpestationer, end toniske hensyn men begrundet i at håndtere regnvandet lokalt. KL foreslår, at håndtering af klimahensyn, fordi løsningen kan Udgiften til at klimasikre Køben- vand på overfladen kan finansie- håndtere en del af regnvandet. Det havn fordelt over 70 år svarer res over spildevandstaksten. er ikke muligt i dag. til 50 kr. om måneden for en kunde i lejlighed. Faskiner kan håndtere regn- KL mener, at der er brug for vandet hos grundejerne, så det en ændring af planloven, så det ikke fylder op i kloakken. Og bliver muligt at tilgodese klima- faskinerne skal vedligeholdes. af hensyn i lokalplaner, som det al- grundejeren . Oversvømmelser er lerede i dag er muligt at varetage en fælles udfordring. miljøhensyn. Hvad kan Hvad kan grundejeren gøre? kommunen og vandselskabet gøre? Håndtere regnvand i haver Lave et oversvømmelsesbe- Lave to- og trestrenget kloa- ved f.eks. at etablere faskiner redskab keringssystemer og omfangsdræn. Etablere regnvandsbassiner i Sørge for, at der er hul under Sikre kældre ved f.eks. at parker, på parkeringspladser mv. afskærmninger mod havne, sikre kældernedgangen og sådan at vandet kan løbe i etablere højvandslukker. Lave høje kantsten og om- havnen. vendte vejbump Land Vandet skal holdes væk fra byerne og de dyrkede marker Vi skal undgå, at vandet fra gøres plads til vandet, og det skal formålet med vådområder rens- landet oversvømmer byerne. I styres derhen, hvor det gør mindst ning af kvælstof, men i fremtiden byerne findes boliger, industrier, skade. skal opbevaring af vand også fritidsliv og kulturskatte. Der- være et hovedformål. Vådom- for er det vigtigt, at vandet fra Mange af de områder, der over- råderne skal opsamle regn- og landet samles uden for byerne. svømmes, er drænede jorder, der drænvand, og om sommeren skal Samfundsøkonomisk er det det indtil starten af 1900-tallet var de nogle steder kunne bruges eneste rigtige. Men vandet skal enge. Nogle af disse lavtliggende til markvanding. De vil bidrage til ikke ligge midt på dyrkede mar- jorder kan tages ud af drift og mere natur og give gode rekrea- ker. Ligesom i byerne skal der omdannes til vådområder. I dag er tive muligheder. Forebyggelse Fredensborg, Hørsholm og Ru- af oversvømmelser dersdal Kommuner er gået sam- men om at sikre, at Usserød å ikke Greve Kommune har etableret går over sine bredder, som det var våde enge i det åbne land omkring tilfældet i 2010. Hovedprincippet flere vandløb, der løber gennem er at skabe plads til vandet, der byområder. På den måde bliver hvor det ikke gør skade. Det gøres vandet naturligt forsinket på vej blandt andet ved at grave åen ind mod byen, og faren for over- 10-20 meter bredere i den øverste svømmelser nedsættes. ende af vandløbet. Klimaparadokser Det koster klimaforandringerne 15 kommuner arbejder netop omfang, der er tale om anlæg, der Ifølge Danmarks Naturfred- nu med etablering af vådom- også håndterer spildevand. ningsforening skal 200.000 ha råder, men det er meget svært landbrugsjord tages ud af pro- at inddrage klimatilpasning i Ringsted Kommune har set på duktion for at nå kravene i vand- projekterne, fordi rammerne mulighederne for, hvordan kom- og naturplanerne. Landbrug og ikke er indrettet til det i dag. munen, der har ansvaret for det Fødevarer mener, at der er tale åbne land, kan afveje landskab, om 50.000 ha landbrugsjord. KL foreslår, at vådområder natur og miljøhensyn, når der ud- Svarende til en udgift på mel- skal kunne etableres med det lægges arealer til både natur og lem 7,5 mia. og 30 mia. kr. Det formål at opsamle vand og store husdyrbrug. En konklusion er store tal og derfor skal de nye med mulighed for, at bruge er, at kommunerne ikke har de vådområder tænkes sammen med opsamlet vand til markvanding. mest effektive redskaber i dag. klimasikringen af Danmark. Lodsejere skal desuden kunne ydes engangskompensation KL foreslår, at kommunerne får for sin jord, så han kan købe ny mulighed for at klassificere det jord. KL foreslår endvidere at åbne land, så det bliver klart, i hvil- landdistriktsprogrammet skal ke arealer det er hensigtsmæssigt indrettes, så det kan finan- at have intensivt landbrugsdrift, siere klimatilpasningstiltag, og og hvilke områder der med fordel spildevandstaksten skal kunne kan omdannes til vådområder el- bidrage til finansieringen i det ler andre naturområder. Hvad kan Hvad kan lodsejeren gøre? kommunen og vandselskabet gøre? Introducere nye afgrøder Etablere reservoirer Sno vandløbene Lave dobbelt profilerede Lave bynære rekreative om- Gennemføre jordfordeling.