SJÆLLANDS VESTKYST - og meget mere Tilgængelige oplevelser 1 Skriv gerne en mail til
[email protected], hvis I har forslag til besøgssteder, som kan inkluderes i en kommende udgave af ”Sjællands Vestkyst – og meget mere. Tilgængelige oplevelser”, eller hvis de omtalte besøgssteders tilgængelighed ændrer sig. Udgivet af: Undersøgelse og tekst: I samarbejde mellem Heidie Schjøtt Grummesgaard Slagelse Kommune og VisitVestsjælland Tryk og Design: Medieshoppen, VASAC Slagelse, Slagelse Kommune Redaktion: Heidie Schjøtt Grummesgaard 2 VELKOMMEN ”Sjællands Vestkyst – og meget mere” er guiden for jer, der gerne vil leve og opleve, når I er på ferie. Der er tilbud til hele familien og enestående muligheder for at se, høre, føle, lugte og smage både nutiden og fortiden. ”Sjællands Vestkyst – og meget mere” præsenterer dig for et bredt udvalg af enestående oplevelsesmuligheder på Sjæl- land. Der er fantastisk kunst, gribende kulturhistorie, vidunderlig natur, fristende shopping, de lækreste spisesteder og de bedste muligheder for fysiske aktiviteter. Guiden tager udgangspunkt i Slagelse Kommune, og i kommunens samarbejde med Muskelsvindsfonden vedrørende turister med bevægehandicap, som besøger Musholm – Ferie, Sport, Konference. ”Sjællands Vestkyst – og meget mere” kigger imidlertid ud over Slagelse Kommunes grænser og byder også på spændende udflugtsmål i Kalundborg, Sorø, Holbæk, Næstved, Roskilde og mange andre steder. Vi ved nemlig, at jagten på fantastiske ferieoplevelser ikke stopper ved kommunegrænsen. Guiden beskriver, hvad du, som kørestolsbruger, har helt eller delvist adgang til. Der er beskrivelser af besøgsstedernes indhold, adgangsforhold, belægning, toiletforhold, parkeringsforhold og henvisninger til lokaliteternes hjemmesider, hvor du kan finde mere information. Kig i guiden og lad dig inspirere til spændende ferieaktiviteter og udflugter. Velkommen til Sjællands Vestkyst, og ha’ en fantastisk god ferie.