Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder

Publication date: 2016

Document Version: Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Slagelse Kommune. Arkitektskolen Aarhus.

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 24. Sep. 2021 SLAGELSE KOMMUNE NOVEMBER 2016

SCREENING AF KULTURMILJØER SLAGELSE KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- speciﬁkke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilﬂyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktiveres og aktualiseres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et strategisk og metodisk overblik, hvormed kommunerne kan identiﬁcere kulturmiljøernes værdi- er. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kommuner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et PROJEKTTEAM håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- Mogens A. Morgen vendes af kommunerne, som er myndighed på Simon Ostenfeld Pedersen kulturmiljøområdet. Nina Ventzel Riis Martin Weihe Esbensen Den byggede kulturarv i Danmark rummer Mo Michelsen Stochholm Krag store bygningskulturelle værdier med mange Amal Abdi Ashur spændende kulturhistoriske fortællinger. Det Teresa Østergaard Pedersen er målet med projektet at sætte disse fortællin- Anne Soﬁe Blegvad ger i spil for at udnytte kulturmiljøernes store Mette Boisen Lyhne iboende potentialer.

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Professor, arkitekt MAA Projektleder, cand.mag, Arkitektskolen Aarhus. chefkonsulent S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER 1. 2. 3. 4. FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT

INDSAMLING AF MATERIALE FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ANALYSE AF UDVALGTE OM KULTURMILJØER ARBEJDSGRUPPEN KULTURMILJØER Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yder- strategi og er der eventuelt væsentlige kul-

områder har gennemført en strategisk turmiljøer, som af forskellige årsager ikke KONKLUSION PÅ VURDERING VURDERING AF VÆRDIER OG RAPPORT MED OPSTART MED KOMMUNEN AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- screening af kulturmiljøer i 22 af landets er udpegede, men som alligevel bør indgå UDVIKLINGSPOTENTIALER SCREENINGSRESULTATER POTENTIALER OG AFGRÆNSNING kommuner. Hertil har Arkitektskolen Aar- i screeningen. Dialogen tager også stilling hus udviklet et enkelt metodisk værktøj til til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på SORTERING EFTER AFGRÆNSNING AF at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne. grundlag af projektets fastlagte screenings- UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN SCREENINGSKRITERIER KULTURMILJØER Værktøjet, der er koordineret med andre kriterier eller af andre omstændigheder. danske og internationale værdisætnings- metoder, er udviklet med henblik på en ge- Metoden er udviklet løbende igennem pro- nerel anvendelse – også af andre end de i jektet i dialog med kommuner, museer og projektet omfattede kommuner. andre interessenter. SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD En stor del af de udpegede kulturmiljøer er 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte i de tidligere Kommuneatlas, der senere 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af blev kaldt både Kulturmiljøatlas og Kultur- miljø eller helhed (ikke enkeltstående byg- det enkelte kulturmiljøs værdier og udviklingspotentialer: arvsatlas, i perioden 1990-2007, samt i regi- ninger, monumenter, gravhøje, ruiner, vold- onplaner udført af de tidligere amter. steder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aﬂæselige i dag og baserer sig 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 Screeningsmetoden kombinerer de eksi- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: sterende registreringer med besigtigelser synlige spor af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- Kulturmiljøerne vurderes ved en værdisæt- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? ning af deres kulturhistoriske værdi, arki- Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, tektoniske værdi og integritetsværdi. På formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og samlede fortælleværdi, der danner grund- sammenhæng? lag for en udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljø- Kulturhistorisk Turisme ernes egenskaber for at fremme turisme, KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALER er en perspektivering, der bosætning, erhverv og kulturformidling, vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende ﬁre som kan udgøre et udviklingspotentiale i Bosætning kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: kommunerne. Arkitektonisk 5 4 3 2 1 Turisme: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at fremme

Den viden, der foreligger i kommunerne og Erhverv turisme og turismerelaterede virksomheder? museerne er en integreret del af arbejds- Bosætning: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme grundlaget. Indledningsvis gennemgås den bosætning eller motivere egnstilﬂytning? eksisterende kommuneplans udpegning Integritet Kulturformidling Erhverv: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme af kulturmiljøer i dialog med kommune og virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv? museum. Formålet er at afdække kulturmil- Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige udviklingspotentia- jøernes status; hvilke af dem, er der særligt ler inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af fokus på i den kommunale planlægning og stedets fortælling? S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

PROJEKTETS AFGRÆNSNING SCREENEDE KULTURMILJØER AF YDEROMRÅDER I SLAGELSE KOMMUNE

(se skemaet næste side)

21 20

19 8 Slagelse 35 9 42 5 4 11 23 27 10 18 31 40 39 14 1 17 32 38 Korsør 25

22 36 29 37 15 13 12

16 43 Skælskør

2 34

41 26 3 28

På kortet ses de 22 kommuner, der gen- Der findes ingen officiel definition af ”yderområder” i Danmark, Region: Sjælland nemgås i projektet men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige Kommunenummer: 330 sammenhænge. I dette projekt forstås ”yderkommuner” som de Indbyggertal: 78.534 (2016) kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sam- Største by: Slagelse (33.000 indbyggere i 2016) menhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Kulturmiljøer: Der er udpeget 42 kulturmiljøer i Slagelse Kommune. De indgår i Kommuneplan 2013 som Vækstfora samt SKAT. kortbilag og er listet i PlansystemDK. I dialog med kommunen er der medtaget ét kultur- miljø, så der i alt indgår 43 kulturmiljøer i screeningen. Der er udgivet Kommuneatlas for den tidligere Skælskør Kommune (1994) og der foreligger beskrivelser af de enkelte kultur- miljøer. Det anbefales, at kommunen præciserer kriterierne og de strategiske målsæt- ninger for udpegning af kulturmiljøer. S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

5 BESIGTIGELSESSKEMA

VÅRBY BRO Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering Udgår pga. screeningskriterierne. fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme 1 SKOVSGÅRD MED MØLLE 6 Hovedgård og møllevirksomhed.

Vindmølle opført omkring 1820, Bosætning landbageri, i dag museum, og SKOVSØ BRO smedje. Møllen er bygningsfredet, Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. men mangler møllehatten. Erhverv

Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 2 BORREBY 7 ØSTER STILLINGE Hovedgård bestående af renæs- Landsby gennemskåret af større

sanceborg, avlsgård og parkanlæg Bosætning landevej. Byens bebyggelse er Bosætning omgivet af vandfyldte grave og præget af ombygning, mens der stengærder. Anlægget er velholdt Arkitektonisk stadig ligger enkelte gårde og bind- Arkitektonisk og bygningsfredet. ingsværkshuse i udkanten. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 3 BASNÆS 8 NÆSBY VED STRANDEN Hovedgård beliggende i bakkede Tæt bevokset landsby med en min-

marklandskaber med store alléer Bosætning dre samling huse og gårde belig- Bosætning langs de smalle ankomstveje. Der gende højt på et lille næs i engene er ikke ikke offentlig adgang til sel- Arkitektonisk ved Tude Å. Begrænset kig til be- Arkitektonisk ve bebyggelsen på Basnæs. byggelsen på grund af bevoksning. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 4 BJERGBY MARK 9 GAMMEL FORLEV Karakteristisk husmandsudstykning Landsby med gadekær og grøn-

fra ca. 1700, hvor gårdene fordeler Bosætning ning i byens midte samt gårde Bosætning sig på begge sider af en smal lande- og gadehuse fordelt langs byens vej, der løber øst-vest i det skrånen- Arkitektonisk slyngede vejforløb. Startpunkt for Arkitektonisk de terræn. vandrerute i Vårby Ådal. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 10 GERLEV 15 EGGESLEVMAGLE Sammenhængende landsbymiljø Stor kirkelandsby med gårde og

med gadekær, en centralt place- Bosætning de oprindelige udskiftningsformer Bosætning ret kirke med gadekær, ældre går- bevaret. Træk fra andelstiden med de, gadehuse og en centralskole Arkitektonisk præstegård, skole, forsamlingshus Arkitektonisk fra 1938. og andelsmejeri. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 11 SLOTS BJERGBY 16 VENSLEV Landsby med kirke, præstebolig, Kirkelandsby med velbevaret ud-

gårde og byggerier fra andelstiden. Bosætning skiftningsstruktur med en del gårde Bosætning Byen har bevaret andelsmejeri og og stuehuse i byen. Brugsforening, forsamlingshus, men fortællingen Arkitektonisk forsamlingshus, skole og smedie, Arkitektonisk er fragmenteret. der i dag har anden funktion. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 12 HYLLESTED 17 SKØRPINGE Kirkelandsby med få uudﬂyttede Landsbymiljø med forte, gadekær,

gårde i byens udkant, småhuse Bosætning kirke og forsamlingshus centralt Bosætning midt i byen og velbevaret gammel placeret i landsbyen, hvor også by- gadestruktur. Den gamle skole fra Arkitektonisk ens gadehuse og tilbageværende Arkitektonisk 1942 er bevaret. gårde samler sig omkring. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 13 HØVE 18 SLUDSTRUP Kirkelandsby med en åben byplan Kirkelandsby beliggende højt i det

og store haver. Flere uudflyttede Bosætning bakkede landskab med kirke, for- Bosætning gårde langs landsbygaden, mens samlingshus, gadehuse og fire går- forten og de udflyttede gårdes plad- Arkitektonisk de, der fordeler sig på hver sin side Arkitektonisk ser næsten er udfyldt af småhuse. af det slyngede vejforløb. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 14 HEMMESHØJ 19 HEJNINGE Kirkelandsby med forte og gade- Slynget vejforløb med tilbage-

kær, hvor få gadehuse ligger om- Bosætning trukkede gårde, gadekær med Bosætning kring. Gårdene er placeret efter den omkringliggende huse, kirke med gamle struktur, men er kraftigt om- Arkitektonisk tidligere lærerbolig samt brugsfor- Arkitektonisk bygget eller i dårlig stand. ening, som i dag står tom. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 20 NÆSBYSKOV 25 FÅRDRUP Lille landsby bestående af en sam- Kirkelandsby med velbevaret stjer-

ling huse og enkelte gårde. Den Bosætning neudskiftning og vejforløb. Bebyg- Bosætning sammenhængende fortælling er gelsen består af en central placeret svært aﬂæselig. Arkitektonisk kirke, gadehuse, enkelte gårde og Arkitektonisk forsamlingshus. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 21 HALLELEV 26 AGERSØ BY Landsbymiljø med forsamlingshus, Helstøbt landsbymiljø med snoede

nedlagt mejeri og købmandsbutik Bosætning gadeforløb, der kobler bykernen Bosætning langs hovedvejen samt hus- og sammen med havnen og land- gårdbebyggelse samlet omkring Arkitektonisk skabet. Arkitektonisk byens grønning og gadekær. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 22 NEBLE 27 KIRKERUP Byen er placeret langs et kurvet Skovlandsby med slynget vejforløb

vejforløb og samles af træer og Bosætning og gårde endnu beliggende i byen. Bosætning alléer. Bebyggelsen består af oprin- Ved kirken ligger en middelalder- delige gårde og nyere gadehuse på Arkitektonisk lig kirkelade og i den østlige del af Arkitektonisk de udﬂyttede gårdes pladser. byen ﬁndes en gulkalket hospitals- Erhverv Erhverv bygning, oprindeligt fra 1731 og senere genopført.

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 23 BØSTRUP 28 BISSERUP Lille landsby, hvor størstedelen af Landsby med få gårde og gade-

gårdene er blevet liggende i byen Bosætning huse samt velbevaret ladeplads Bosætning efter en stadig tydelig stjerneud- med fiskerihavn og marina, fisker- skiftning. Senere er der kommet Arkitektonisk huse, lodshus, kro, magasiner og Arkitektonisk flere gadehuse til. tjæregryder. Ældre sommerhuse Erhverv Erhverv mod øst.

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 24 OMØ BY 29 VESTER BØGEBJERG Velbevaret landsbystruktur med Mindre samling gårde spredt i

flere uudflyttede gårde og mindre Bosætning landskabet efter skæv stjerneud- Bosætning gadehuse, der samler sig omkring skiftning. Nogle af gårdene er kraf- byens centralt beliggende gadekær. Arkitektonisk tigt ombygget og moderniseret, og Arkitektonisk fortællingen er svært aflæselig. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme 30 HAVREBJERG 35 Landsby med aftryk fra ﬂere peri-

oder. Herunder kirkeby med kirke, Bosætning andelsbygninger, skole og gade- TUDE Å TIL TRELLEBORG huse samt stationsby med nedlagt Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. togstation, villaer og småhuse. Erhverv

Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme 31 36 BOESLUNDE Landsby, hvor fortællingen pri-

mært knytter sig til kirken med kir- Bosætning TÅRNBORG kegård, præstegård, sognehus og Udgår pga. screeningskriterierne. gadekær. Her er også gadehuse og Arkitektonisk enkelte gårde i bindingsværk. Erhverv

Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 32 SPROGØ 37 ESPE MED LINDESKOV Øen er forbindelsespunkt til Store- Sammenhængende anlæg med

bæltsbroen og har befæstning (1167), Bosætning grundmuret hovedbygning og do- Bosætning fyrtårn med fyrboliger (1868), insti- minerende, stråtækte avlsbygning- tutionen Den Kellerske Åndssvage- Arkitektonisk er i bindingsværk. Der er ikke offent- Arkitektonisk anstalt (1923) og havn. lig adgang til det indre gårdrum. Erhverv Erhverv

Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme 33 38 KORSØR HAVN Består af forsvarsanlæg med volde

og velholdt bebyggelse fra forskel- Bosætning OMØ lige perioder. Visuel forbindelse til Udgår pga. screeningskriterierne. Korsør Gl. Station, hotel, havnedok Arkitektonisk og ﬁskerihavn. Erhverv

Integritet Kulturformidling

34 39

AGERSØ REVODDEN, SKANSE Udgår pga. screeningskriterierne. Udgår pga. screeningskriterierne.

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme 40 REVODDEN, ISBÅDSSTATION Isbådestation (1836) beliggende

på tange vest for Korsør, hvorfra Bosætning isbådetransporten tidligere gik over storebælt. Tilbygget bådehus Arkitektonisk (1884), som i dag er museum. Erhverv

Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme 41 HOLSTEINBORG OG SNEDINGE Hovedgård fra 1500-tallet med vold-

grave, avlsgård og helstøbt herre- Bosætning gårdslandskab med stor park mod øst og syd. Hovedgården Snedinge Arkitektonisk ligger mod vest. Erhverv

Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme 42 LORUP Lille skovlandsby med spredt be-

byggelse omgivet af skov med sav- Bosætning værk, skovridergård, skov arbejder- og husmandssteder samt to gårde Arkitektonisk og skole (1900). Erhverv

Integritet Kulturformidling

Kulturhistorisk Turisme 43 SKÆLSKØR BYMIDTE To dominerende gadeforløb, Al-

gade og Vestergade, der sammen- Bosætning kobles af snævringen som også danner forbindelse mellem fjord Arkitektonisk og havneplads. Erhverv

Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES UDVIKLINGSPOTENTIALE HØJ (VURDERING 4-5) SLAGELSE KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) SLAGELSE KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

TURISME BOSÆTNING

21 30 20

30 19 8 7 9 4

10 18 17 19 32 8 Slagelse 22 36 9 42 4 11 23 27 43 43 16 10 18 40 14 1 2 17 41 26 26 32 38 28 28 Korsør 25

22 36 24 24 29 37 15 13 12

16 43 ERHVERV KULTURFORMIDLING Skælskør

41 26 3 28

40 38 32 38

2 41 26 3 28

KULTURMILJØETS VÆRDIER KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALE S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21

BORREBY UDVALGTE Kulturmiljø nr. 2

Udvælgelsesgrundlag: Borreby Herreborg er udvalgt KULTURMILJØER på grund af bygningsstrukturens evne til at formidle herreborgens udviklingshistorie, der tydeligt aﬂæses i det samlede bygningsanlæg. I SLAGELSE KOMMUNE ER FØLGENDE 5 KULTURMILJØER UDVALGT:

AGERSØ BY Kulturmiljø nr. 26

Udvælgelsesgrundlag: Agersø By er udvalgt på grund af dens velbevarede landsbystruktur og den stærke for- tælling om et bibeholdt og samlet øsamfund, der har haft relation til både ﬁskeri- og landbrugserhvervet.

KORSØR HAVN Kulturmiljø nr. 38 Slagelse BISSERUP Kulturmiljø nr. 28

Udvælgelsesgrundlag: Bisserup er udvalgt på grund af den ﬁne landskabelige sammenhæng mellem den velbevarede landsby og de ﬂade strandenge med de

Korsør ældre sommerhuse og ladepladsen med den bevarede kystkultur, der tilfører stedet en helt speciel atmosfære.

SPROGØ Kulturmiljø nr. 32 SPROGØ Skelskør Kulturmiljø nr. 32

Udvælgelsesgrundlag: Sprogø er udvalgt på grund af øens forskellige bygningsanlæg, opført gennem de sid- AGERSØ BY ste næsten 1000 år, der alle afspejler øens geograﬁsk Kulturmiljø nr. 26 vigtige placering midt i Storebælt.

BORREBY BISSERUP Kulturmiljø nr. 2 Kulturmiljø nr. 28 KORSØR HAVN Kulturmiljø nr. 38

Udvælgelsesgrundlag: Korsør Havn er udvalgt på grund af variationen af fortællinger over ﬂere perioder, der tilsammen formår at formidle havnens udvikling og rolle i som en af landets vigtigste overfartssteder.

UDVÆLGELSE UDVÆLGELSE S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23

LØSBLADE MED DE UDVALGTE KULTURMILJØER

Analysen indeholder en beskrivelse af kulturmiljøet og kulturmil- jøets bærende fortælling, en vurdering af kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og kulturmiljøets tilstand og aktualitet samt illu- strationer i form at fotos og diagram over kulturmiljøet. SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

2 BORREBY

Borreby Herreborg med anlæggets to borgﬂøje i baggrunden Oversigt over herreborgskomplekset omgivet af grønne parkanlæg

BESKRIVELSE Kulturmiljøet er beliggende syd for Skælskør og omfatter Bor- reby Herreborg og det omkringliggende parkanlæg med linde- Kommune: Slagelse Kommune alléer, der afgrænses af langstrakte stengærder og vandfyldte Kategori: Magt og tro - Herregård grave. Selve bygningskomplekset består af renæssanceborgen Emne i kommuneplan: (1556), to borggårdsﬂøje, vognportsbygning og porthus med Omfang: Kulturmiljø nr. 2 faldgitter (1600-tallet), ridehus (1593) og senere tilføjede lade- Udpeget i kommuneplan: Ja gårdsbygninger. Uden for gravene ligger også ’Langhuset’, og Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang et mindre hus i bindingsværk, som er placeret ved ankomsten til komplekset.

FORTÆLLING Det samlede bygningsanlæg udtrykker en helhedsdannende fortælling om udviklingen fra befæstningsanlæg til moderne landbrugsdrift i ét samlet og velafgrænset miljø. Herreborgen VÆRDISÆTNING er udbygget ad ﬂere omgange, hvilket har påvirket den over- POTENTIALEVURDERING ordnede bygningsstruktur, hvor der undervejs er opstået mindre gårdrum i det samlede anlæg.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Kulturhistorisk Turisme De bærende bevaringsværdier for Borreby knytter sig til det varierede, men samlede herreborgsanlæg, der trods forskellige Bosætning perioders byggeskik, funktioner og skalatrin spiller sammen i en overordnet form, som på én og samme tid evner at udtrykke Arkitektonisk storhed og intimitet. Erhverv TILSTAND Herreborgen har siden 1783 været ejet af familien Castenschiold Integritet Kulturformidling og bruges i dag til privat bolig, mens avlsbygningerne bruges til drift af henholdsvis teater og landbrugsvirksomhed. Bygnings- komplekset og godslandskabet er velholdt og er henholdsvist bygningsfredet og naturfredet.

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

BORREBY

Herreborgens avlsbygninger mod nordvest, der omgives af vandfyldte grave

Ridehus og vognportsbygning, som i dag bruges til teater og café Parkanlægget med langstrakte akser

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

26 AGERSØ BY

Smalle vejforløb med både gadehuse og landbrugsbygninger afgrænses af stendiger Agersø By og Havn med de karaktergivende vejforløb

BESKRIVELSE Agersø By består af såvel havnemiljø som landsby. I byens østlige del er havnen med færgeleje, skibsværft, ﬁskerihavn Kommune: Slagelse Kommune og lystbådehavn, mens den vestlige del er landsby med uud- Kategori: Kystmiljø - Havneby, Bymiljø - ﬂyttede gårde og gadehuse. Landsbyens bebyggelse samler sig Landsby omkring et stort gadekær, der udgør byens centrum. Byen frem- Emne i kommuneplan: står som et samlet og velbevaret landsbysamfund, der foruden Omfang: Kulturmiljø nr. 26 landbrugsejendomme og huse består af bl.a. en kirke (1872), kro Udpeget i kommuneplan: Ja (1874), skole (1880) og vindmølle (1892). Adgangsforhold: Offentlig adgang

FORTÆLLING Agersø By fremstår som et sammenhængende og bevaret landsbymiljø, hvor fortællingen knytter sig til øsamfundets tradi- tion inden for både landbrug og fiskeri. Landsbystrukturen med snoede veje og stengærder fører fra gadekæret og ud i byen, VÆRDISÆTNING landskabet og til havnen, og vidner om de forskellige nærings- POTENTIALEVURDERING veje, som øboerne har benyttet sig af. Dette aflæses særligt på de mange velholdte gårde, der fortsat ligger placeret omkring bymidten, og på havnen, som stadig har en aktiv fiskerikultur. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til de mange velbeva- Bosætning rede gårde, de snoede vejforløb og stengærder, som bibeholder den bebyggede landsbystruktur og binder by- og havnemiljø Arkitektonisk sammen til én kulturmiljømæssig helhed. Erhverv TILSTAND Havnemiljøet er aktivt og bruges primært til erhvervs- og fritids- Integritet Kulturformidling ﬁskeri. Nogle af havnens bygninger er i forfald, herunder den store værftsbygning, hvor det anbefales at den bibeholdes som en central del af fortællingen. Landsbyen er velbevaret, mens nogle af stendigerne er udskiftet med cement. Det er vigtigt for helheden at disse også bevares.

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

AGERSØ BY

I centrum af Agersø ligger det store gadekær

Havnen set fra øst med landsbyen i baggrunden, der følger det stigende terræn Den gamle vindmølle med vejforbindelse til byens havneområde

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

28 BISSERUP

Den gamle kro og senere skole th. og den nye kro tv. ved havnen Kulturmiljøet Bisserup

BESKRIVELSE Bisserup ligger smukt ud til Karrebæksminde Fjord og består af tre, næsten sammenbyggede, dele. Den slyngede vejlandsby Kommune: Slagelse Kommune med brugsforening, gårde og velbevarede gadehuse oppe på Kategori: Bymiljø - Landsby, Kystmiljø - morænefladen. Ladepladsen på de flade strandenge med gam- Fiskerleje, Fritidsmiljø - mel skibsbro fra begyndelsen af 1800-tallet, fiskerhuse, bygning- Sommerhusområde er og anlæg med funktioner for havn og fiskeri. Langs kysten Emne i kommuneplan: mod øst, bag en gammel skansevold, ligger en række ældre som- Omfang: Kulturmiljø nr. 28 merhuse fra 1930’erne omgivet af nyere sommerhusbebyggelse. Udpeget i kommuneplan: Ja Adgangsforhold: Offentlig adgang FORTÆLLING Kulturmiljøets forskellige dele opleves tydeligt, når man bevæger sig fra landsbyens tætte bebyggelsesstruktur, slyngede vejforløb og tilvoksede haver med store træer, og herefter ned ad skrænten til det åbne fjordlandskab. Ladepladsens havneområde er sam- VÆRDISÆTNING men med de mange spor fra kystkulturen og de gamle sommer- POTENTIALEVURDERING huse mod øst med til at give stedet en helt særlig atmosfære.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til landsbyens struktur Kulturhistorisk Turisme med velbevarede gårde og huse langs det slyngede vejforløb og til ladepladsens mange bevarede spor efter kystkulturen med Bosætning kornmagasin, ﬁskerhuse, toldstation, lodshus, kro, skibsbro, op- trækssteder, bødehus og tjærelad med ildsted og tjæregryder Arkitektonisk samt de ældre sommerhuse. Erhverv TILSTAND Bebyggelsernes tilstand er generelt god, mens bødehuset, Integritet Kulturformidling tjærelad og -gryder er stærkt forfaldne, men stadig vigtige elementer i miljøet. Landsbyen og ladepladsen er omfattet af en bevarende lokalplan.

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

BISSERUP

Den gamle skansevold med lodshus og sommerhuse i baggrunden

Det forfaldne tjærelad med ildsted og tjæregryde Landsbyens slyngede vejforløb

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

32 SPROGØ

Borgbanken med fyrtårn og fyrassistentbolig Kulturmiljøet med visuelle forbindelser på tværs af havnebassinet

BESKRIVELSE Lille ø midt i Storebælt, der blev forbindelsespunkt til Store- bæltsbroen i 1997. I 1868 blev øens karakteristiske fyrtårn og Kommune: Slagelse Kommune fyrassistentbolig, og siden to fyrboliger, opført på øens 24 m. Kategori: Kystmiljø - Fyr- og lodsvæsen, høje borgbanke, der rummer rester af borganlæg fra 1100-tallet. Offentlig service - Hospital For foden af borgbanken opførte postvæsenet i 1822 en grund- Emne i kommuneplan: muret bygning for rejsende, der ufrivilligt strandede på øen. Omfang: Kulturmiljø nr. 32 Bygningen indgik senere som sydfløj i det firfløjede anlæg, hvor Udpeget i kommuneplan: Ja De Kellerske Anstalter isolerede unge ” letfærdige og løsagtige” Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang kvinder fra omverdenen i perioden 1923 til 1961.

FORTÆLLING Sprogøs geograﬁsk vigtige placering midt i Storebælt er gennem tiden blevet brugt til forskellige formål, der afspejler sig i bygningsanlæggene på den lille ø. Middelalderborgen blev op- VÆRDISÆTNING ført som beskyttelse mod vendernes hærgen, nødhavn, hotel og POTENTIALEVURDERING fyranlæg skulle sikre sejladsen mellem Sjælland og Fyn, anstalten skulle isolere de unge kvinder fra det omgivende samfund, og siden 1997 er Sprogø blevet et velkendt forbindelsespunkt på Storebæltsforbindelsen. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Bosætning De bærende bevaringsværdier knytter sig til borgbanken med fyret og fyrboligerne, anstaltens bygningsanlæg, havnen, Sto- Arkitektonisk rebæltsforbindelsens vejføring over øen samt den ﬁne visuelle sammenhæng mellem de forskellige anlæg. Erhverv

TILSTAND Integritet Kulturformidling A/S Storebælt overtog øens bygninger i 1997 og benytter dem som konferencecenter og feriehuse. Der er kun adgang til øen med forudgående aftale. Fyranlægget og anstaltens bygninger har en ﬁn bevaringsstand. Fyret og fyrassistentboligen er byg- ningsfredede, mens borganlægget er fredet som fortidsminde.

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

SPROGØ

Udsigt fra fyrtårnet til anstalten og Storebæltsbroen

Anstaltens sydﬂøj, der oprindeligt var nødhotel, med nyere staldlænge og hønsehus tv. Anstaltens lukkede gårdsplads

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

38 KORSØR HAVN

Korsør Søbatteri med voldanlæg og vandfyldte grave Kulturmiljøet med visuelle forbindelser på tværs af havnebassinet

BESKRIVELSE I kernen af kulturmiljøet ligger forsvarsanlægget Søbatteriet med voldanlæg (1660’erne) og et middelaldertårn fra Korsør Kommune: Slagelse Kommune Slot (1241), en markant magasinbygning opført af Christian Kategori: Forsvar og militær - Fæstningsanlæg, IV (1610), Kommandantboligen (1720’erne) og et bindings- Kystmiljø - Havneby værkshus (1826). Fra Søbatteriet er der på tværs af havnebas- Emne i kommuneplan: sinet visuel forbindelse til Hotel Storebælt (1856), Korsør Gl. Omfang: Kulturmiljø nr. 38 Station og Toldkammer (1906) og den gamle færgedok, hvor Udpeget i kommuneplan: Ja Storebæltsfærgen indtil 1997 seljede mellem Nyborg og Korsør. Adgangsforhold: Offentlig adgang Vest for Søbatteriet ligger fiskerihavn, værft og fiskerskure samt den ene af Søværnets to flådestationer i Danmark.

FORTÆLLING Korsør Havn ligger centralt i landet og har gennem tiden væ- ret et maritimt knudepunkt for såvel godstrafik som person- VÆRDISÆTNING transport. I kraft af Søbatteriet som et velbevaret fæstnings- POTENTIALEVURDERING anlæg, den tidligere station og Hotel Storebælts synlighed langs havnebassinet, færgedokkens aftryk i kajkanten samt tilkomsten af fiskerihavn og flådestation, så formår de forskellige elementer af udviklinghistorien at samle sig i én aflæselig fortælling. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Bosætning De bærende bevaringsværdier for Korsør Havn knytter sig til den store variation af velbevarede kulturhistoriske byggerier, som i Arkitektonisk samspil formidler Korsør Havns centrale position for dansk sø- fart fra middelalderen og helt op til i dag. Erhverv

TILSTAND Integritet Kulturformidling Søbatteriet er velholdt og har en tydelig afgrænsning, mens man i de resterende dele af kulturmiljøet vil kunne arbejde med områderne mellem bebyggelsen for at skabe en endnu større sammenhængskraft i fortællingen.

SLAGELSE KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

KORSØR HAVN

Kig fra volden mod nord med visuelle forbindelser til de øvrige havneområder

Forsvarsanlæggets varierede bebyggelse, der samles til én fortælling Kig fra ﬁskerihavnens ydmyge skure til den ombyggede færgedok

SLAGELSE KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C