Rlallager, Frederik Kristoffer, 1849—1921, Læge. F. 28. Sept. 1849 I Nakskov, D
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
rlallager, Frederik Kristoffer, 1849—1921, Læge. F. 28. Sept. 1849 i Nakskov, d. 17. Jan. 1921 paa Jydske Asyl ved Aarhus, begr. paa Jydske Asyls Kgd., Vejlby Sogn. Forældre: Kateket i Nakskov, senere Sognepræst i Taars Laurits Nicolai H. (1814—68) og Ida Charlotte Erica Erichsen (1817—1905). Gift i° 15. Nov. 1878 i Kbh. (Frels.) med Antonie Jensine Margrethe Biilow, f. 13. Aug. 1852 i Kbh. (Frels.), d. 15. Okt. 1879 i Viborg, D. af Inspektør ved Frelserens Arbejdshus Anthon Nicolai B. (1819—1908, gift 2° 1858 med Margrethe Henriette Marie Schaltz, 1834—1920) og Nielsine Margrethe Beck (1832—56). 20 14. Maj 1881 i Kbh. (Frels.) med Johanne Louise Biilow, f. 29. Juli 1859 i Kbh. (Frels.), d. 14. Sept. 1891 i Viborg, D. af ovenn. Inspektør A. N. B. og 2. Hustru. 3° 7. Nov. 1915 i Kbh. (Frue) med Gerda Kamma Nyrop, f. 17. Nov. 1891 paa Frbg. (gift 20 1927 med Adjunkt i Haderslev, senere i Roskilde Gunnar Jacobsen Skov, f. 1899), D. af Docent, senere Professor Kristoffer N. (s. d.) og Hustru. H. blev Student 1868 fra Nykøbing F. og tog medicinsk Embeds eksamen 1875, var derefter Kandidat ved Sindssygeanstalten ved Vordingborg, konst. Reservelæge ved Garnisons Sygehus og Jan.— Juli 1876 Kandidat ved Sindssygeanstalten ved Aarhus. Senere blev han Kandidat ved Frederiks Hospital (1877—78) og derefter Reservelæge ved Sindssygeanstalten i Viborg, hvor han 1895 afløste C. A. Gad som Overlæge. 1884 erhvervede han den medi cinske Doktorgrad (»Om uregelmæssig Epilepsi med særlig Hensyn til de saakaldte psykiske Ækvivalenter«). 1888 studerede han i Paris og London samt foretog senere en Række udenlandske Studierejser. 1901 efterfulgte han R. A. Holm som Overlæge ved Sindssygeanstalten ved Aarhus (Jydske Asyl). Som Overlæge satte H. særligt sit Præg paa dette Hospital, navnlig ved at gennemføre Familieplejen, som han allerede i sin Kandidattid paa Oringe havde haft Lejlighed til at se Tilløb til under H. P. Jensens Ledelse, og som Agner Helweg senere havde taget op i udvidet Form, men Dansk biografisk Leksikon. IX. Maj 193G. 1 2 Hallager, Fr. som H. nu førte ud i Livet i større Udstrækning end ellers her hjemme. Han oprettede ligeledes Plejecentralerne Raamosegaard og Dalstrup; denne Udvikling er senere fortsat efter H.s Død, men hans Indsats har været af afgørende Betydning. — H.s litterære Produktion, der efter sin Tid var betydelig og vægtig, omfatter især Arbejder over Epilepsi og Hysteri. Foruden Disputatsen og »Epilepsien og Epileptikernes Behandling« (1897) behandler den udmærkede populære Studie »Sindssygdom, Forbrydelse, Geniali tet« (1906) hans Yndlingsemne Epilepsien. Selv om H. utvivlsomt udstrakte dette Begreb alt for vidt efter nutidige Forhold, er navnlig sidstnævnte Arbejde stadig læseværdigt ligesom Bogen om »Magister Ole Bjørn og de besatte i Thisted« (1901), hvor han som den første her hjemme gav en Beskrivelse og Udredning af Besættelserne som Massehysteri. Ogsaa ved sine originale Forsøg med at behandle den generelle Parese (dementia paralytica) med kunstig fremkaldt Feber viste H. sig som en udpræget Foregangsmand. Selv om hans Forsøg ikke dengang førte til særlige Resultater, har denne Metode gennem den nuværende Malariabehandling vist sig at være et overordentlig værdifuldt terapeutisk Middel ved denne Lidelse. — R. 1898. DM. 1906. — Maleri af Leis Schjelderup 1916 i Familie eje, posthum Gentagelse paa Jydske Asyl. Univ. Progr. Nov. 1884. Politiken 27. Sept. 1919. Berl. Tid. 28. Sept. s. A. Ugeskr. f. Læger, LXXXIII, 1921, S. 125 f. Hospitalstid., LXIV, s. A., S. 62 ff. Max Schmidt. Hallager, Morten, 1740—1803, Forfatter. F. 30. Juli 1740 i Kbh. (Nic), d. 23. Dec. 1803 sst. (Frue), begr. sst. (Frue). For ældre: Brændevinsmand Lars Nielsen (H.) (d. tidligst 1762) og Anna Mortensdatter Grim. Gift 1766 (Kopulationsafgift 14. April, Nic.) med Cæcilia Maria Berg, f. ca. 1733, d. 27. Juli 1792 i Kbh. (Frue). H. var først bestemt til Studering og undervistes hjemme i Latin, Fransk og Tysk, men 1756 sattes han i Lære hos Bogtrykker J. J. Høpfner, medens han dog fortsat studerede Tysk og Fransk. 1771 oprettede han sit eget Bogtrykkeri, som han oparbejdede, saa han blev »anden Universitetsbogtrykker«. Han trykte f. Eks. Badens latinske Grammatik 1782. 1784 solgte han sit Trykkeri og oprettede en Privatskole, som han drev til sin Død, til Dels under tarvelige Forhold. Den fortsattes af hans Søn. — H. var baade som Bogtrykker og som Skolebestyrer en overordentlig frugt bar Forfatter; hans Produktion omfatter Morskabslæsning, moralske Fortællinger, populære historiske, naturbeskrivende, geografiske og Hallager, Morten. 3 pædagogiske Værker, der for en stor Del bestaar af Oversættelser eller Bearbejdelser af tyske og franske Bøger. 1785 udgav han flere Pjecer i Anledning af Bastholms Forslag til en ny Liturgi. — Hans Skrifter vidner ikke meget om Kritik eller Dannelse; men mange af dem fandt stor Udbredelse. Det gælder i høj Grad tre Skolebøger, en fransk Læsebog, hvis 7. Oplag kom 1824 — Trines franske Bog i »Aprilsnarrene« — og som omarbejdet af L. S. Borring udkom lige til 1869, en tysk Læsebog, der omarbejdet af C. G. Reisler udkom til 1879, og en dansk Læsebog, hvis 47. Oplag udkom 1891. Læsendes Aarbog, 1800, S. 89. Personalhist. Tidsskr., 4. Rk., II, 1899, S. 202. Joakim Larsen: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1784—1818, 93' ' '' Joakim Larsen (Chr. Buur*). Halle, Caroline Frederikke, se Walter. Halle, Sophus Halfdan, 1862—1924, Skolemand og Komponist. F. 13. Dec. 1862 i Rødby, d. 22. Aug. 1924 i Hareskov, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Toldassistent Hakon Othar H. (1820 —73) og Marthine Marie Haagensen (1821—1909). Ugift. H. dimitteredes 1882 fra Jonstrup, hvor han var blevet undervist i Orgel og Teori af Carl Mortensen, kom derefter til Kbh. som Kommunelærer og blev 1905 Skoleinspektør ved Hans Tavsens- gades Skole. Han skrev adskillige Artikler om Skolespørgsmaal og udgav sammen med Niels R. Mortensen »Retskrivningsøvelser og Stilopgaver for Skole og Hjem« (1899) og »Dansk Retskrivnings ordbog for Skole og Hjem« (1904), der begge kom i talrige senere Oplag. Sine musikalske Studier fortsatte han hos Nebelong (Orgel) og Otto Malling (Teori), vikarierede en Tid lang som Organist ved forskellige Kirker og fik 1896 fast Ansættelse ved Immanuelskirken, men opgav Stillingen 1905 ved sin Udnævnelse til Skoleinspektør. 1892 udsendte han et Arbejde, der hurtig gjorde ham kendt som Komponist, »Præludier og Postludier for Orgel«, der sammen med hans »Modulationslære« (1900) fik megen Udbredelse. S. A. kom hans Opus 2: »Psalmer og aandelige Sange«, der fik en Fortsættelse i fire aandelige Sange »For Kirke og Hjem«, hvis Melodier ofte har været sunget i Kirken. I Tilslutning til sit Arbejde som Organist og Komponist udgav H. en stor Koraludgave: »Psalme- bogens Melodier« (1904) med Tillægget »20 harmoniserede Kirke- Melodier«. En Del populære danske Sange, bl. a. »Nu ranker vi Ryggen« (af Samlingen »Soldaterviser og Fædrelandssange«, 1907) har fundet Vej til Skolesangbøgerne. I denne Forbindelse maa i* 4 Halle, Sophus. ogsaa nævnes H.s Børnesange (Hæfterne Opus 8, 10, 14). Desuden har H. arrangeret en stor Del Korsange under Titlen »Blandet Kor« (1905), der en Overgang var meget benyttet. Hans Interesse for Korsangen gav sig ogsaa Udslag i, at han medvirkede til Stiftelsen af »Dansk Korforening«. Stilistisk hører H. til den ældre Skole inden for Skole- og Kirkesangen; kendt er saaledes hans skarpe Angreb (1921) paa Thomas Laub og dennes Arbejde for en Reform af Kirkesangen. Lærerne og Samfundet, I, 1913, S. 83; II, s. A., S. 629 f. G. Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse, 1917. Dagens Nyheder 3. Maj 1905. Berl. Tid. 23. og 24. Aug. 1924. _ . Lnk Abrahamsen. Hallin, Niels Charles Bentzen, 1832—70, Jernstøber. F. 16. Dec. 1832 i Kbh. (Frels.), d. 29. Jan. 1870 sst. (Frels.), begr. sst. (Ass.). Forældre: Møllersvend, senere Fiskebløder og Vært i Bødkerkroen Jacob Christian Bentzen H. (1799—1839) og Cæcilie Elisabeth Poulsen (1806—83, gift 20 med Bødker Jens Jørgen Poulsen, d. 1844). Gift 26. Maj 1865 i Kbh. (Frue) med Johanne (Hanne) Petrine Dorothea Søeberg, f. 5. Febr. 1839 i Kbh. (Trin.), d. 5. Marts 1913 sst., D. af Høker Christian Ferdinand S. (ca. 1806—42) og Dorothea Sophie Frederikke Knudsen (f. 1807). H. mistede tidlig sin Fader og kom derefter i Vajsenhusets Skole. Han stod i Lære hos Maskinfabrikanterne Gamst & Lund og blev Svend 1852. Det følgende Aar tog han til England. Her arbejdede han forskellige Steder, senest og længst hos Skibsbyggerfirmaet J. Scott Russel & Co. 1858 vendte han hjem og fik Ansættelse som anden Mester paa Jernstøberiet hos Baumgarten & Burmeister (senere Burmeister & Wain). Han støttede ihærdigt den af Læge F. F. Ulrik paa Grundlag af »Selvhjælpsbevægelsen« fremsatte Plan, der førte til Oprettelsen af Arbejdernes Byggeforening. Han havde under sit Ophold i England erfaret, hvor stor Betydning saadanne Foreninger kunde have for Arbejdernes Forsyning med sunde Boliger, og han bidrog meget til Gennemførelsen af Ulriks Plan. Arbejdernes Byggeforening blev stiftet 20. Nov. 1865 paa et Møde af Burmeister & Wains Arbejdere, og H. var dens første Formand, medens Ulrik blev Næstformand. Foreningen satte et Minde paa hans Grav og knyttede — i Midten af 1870'erne — hans Navn til en af Gaderne i sit Byggeanlæg mellem Øster farimagsgade og Østersøgade. — Litografi af Harald Jensen 1870 ° C. A, Clemmemsen (C. Nyrop). Halling. 5 Halling, dansk-holstensk Præste- og Lægeslægt, der føres tilbage til Købmand, Raadmand i Horsens Mikkel Lauridsen H. (ca. 1635—I7I7)> nyis Søn var nedenn. historiske Samler, Degn i Taarnby Jochum H. (1668—1737). Denne var Fader til Sogne præst Magnus H. (1706—48) og til Præst i Ballerup Holger H. (1718—99), hvis Datter Maren H. (f. 1758) i sit Ægteskab med Urtekræmmer i Kbh. Just Michael Aagaard (1758—1819) var Moder til Krigsassessor Holger Halling Aagaard (1785—1866) til Iselingen. Pastor Magnus H. (1706—48) var Fader til Sognepræst i Sakskøbing Jochum H. (1740—1811) og til nedenn. William (Vitus) H.