28,5 mm ryg Vilhelm Kyhn & det danske landskabsmaleri ISBN 978-87-7124-010-8 aarhus universitetsforlag 64 91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 64 30/06/12 10.52 karina lykke grand » Danmark er et dejligt Land« Vilhelm Kyhn og det nationale maleri riske niveau tættere sammen er at bidrage til en nuan- detalje: Vilhelm Kyhn, Ordet er magtesløst. Ordet kan ei vise Skovenes cering af synet på det danske landskabsmaleri – via Kyhn Bakket landskab med søer og Romantik, Søernes Spejlinger og Blinken, Sivenes – som udtryk for mere end en nationalromantisk vision. skove nær Silkeborg, 1845. Vuggen og Hvidsken, Farvetonernes Vækslen, Olie på lærred, 77,5 × 104 cm. Tiden omkring midten af 1800-tallet er yderst kompleks, Farvetonernes Musik. Danmark er et dejligt Land Statens Museum for Kunst, politisk såvel som historisk, og det samme er billedkun- foto: SMK Foto … Ja, hvad skal jeg sige, hvor ere Ordene som stens væsen. Den kunsthistoriske praksis med at benæv- kunde levendegøre hvad Øjet så? 1 (Kyhn, 1882) ne al kunst efter 1840 eller 1850 som »nationalroman- Det er gennem maleriet, at Vilhelm Kyhn (1819-1903) tisk« favner på ingen måder de mange totaliteter, som viser os, at Danmark er et dejligt land. For Kyhn blev det Kyhns kunstneriske produktion indeholder. En revision denne genre – frem for ordet – der bedst kunne visua- af begrebet nationalromantikken er derfor tiltrængt, og lisere hans tanker om det danske landskab med dets Kyhn vil være mit repræsentative eksempel herpå. mangfoldighed af skove, søer, bakker og kystlinjer. Gen- Vi vil følge Kyhn på ture til Bornholm, Jylland og nem sit lange kunstnerliv nåede Kyhn at male mange bil- Sjælland, hvor han afsøgte landskabernes forskellige leder fra forskellige geografiske steder i hele Danmark. naturmæssige og æstetiske kvaliteter, og særligt vil fokus Han nåede også at opleve et Danmark, der forandrede ligge på at destillere, om Kyhns værker har en enten sig radikalt i både størrelse og sindelag, fra de år, hvor europæisk, skandinavistisk eller national stemningska- han debuterede som kunstner i begyndelsen af 1840’erne, rakter. Fokus vil hovedsagelig rette sig mod hans værker til han med århundredets afslutning rundede sit virke udført i stort format, da Kyhns holdningsmæssige obser- som kunstner af. Kyhns billeder af Danmark og det dan- vans tydeligst kommer til udtryk her. Til nuancering af ske landskab synes i det lys at have visse tydelige anknyt- den nationalromantiske æras begrebsmæssige begræns- ningspunkter til de skelsættende begivenheder, neder- ninger inddrages den nyeste historieskrivning om peri- lag såvel som sejre, der foregik i Danmarks politiske oden, identitetshistorisk teori samt samtidige litterære historie mellem især 1840’erne og 1860’erne. og politiske kilder og breve fra Kyhns hånd. Det er dette tidsrum, som vi vil se nærmere på, hvor vi vil følge Kyhns optagethed af at skildre og indfange Det nationale sindelag forud for 1840’erne billedet af det danske land i dets forskellige iklædninger under hensyntagen til synet på den nationale sag. For- Året 1819, hvor Kyhn fødtes, skrev den danske digter målet med at koble det politiske, historiske og kunstne- Adam Oehlenschläger (1779-1850) et bidrag til en nati- 65 91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 65 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land« onal sangkonkurrence.2 Han vandt ikke, men stroferne den mere eller mindre a-nationale helstatspatriotisme til »Der er et yndigt Land, Det står med brede Bøge …« udadtil landets dominerende statsideologi indtil slutnin- blev med tiden og især i dag betragtet som vores folke- gen af 1840’erne, men indadtil var der i 1830’erne og i lige fædrelandssang. »Der er et yndigt Land« var imid- 1840’erne, hvor Kyhn voksede op og modnedes som lertid alt andet end folkelig i sit opdrag, men derimod kunstner, røre i det politiske klima, og her arbejdedes national, militaristisk til understøttelse af parolen »Gud, der for afvikling af enevælden og for større magt til bor- Konge og Fædreland« efter Napoleonskrigenes ophør og gerskabet i de gryende liberale kredse. Ser vi nærmere Danmarks efterfølgende afståelse af Norge til Sverige i på Kyhns landskabsmalerier fra 1840’erne synes der i 1814. Det var i kølvandet på denne væsentlige reduktion tråd med tidens sindelag at ske et skifte i hans maleriers af den danske stats jordbesiddelser og befolkningsantal, afbildninger af Danmark fra en a-national landskabs- at behovet for en militærsang, der lovede troskab mod opfattelse i starten af 1840’erne til en voksende national den danske konge, opstod.3 Forud for opløsningen af og nordisk orienteret bevidsthed senere i 1840’erne. På Rigsfællesskabet bestod Det Danske Kongerige af disse få år ændrede Kyhns billeder afgørende karakter, Norge med en norsktalende befolkning, Island, Færø- hvilket blev de første skridt for ham på vejen til at blive erne, Grønland med regionalt talende befolkninger, der hele Danmarks landskabsmaler. blev påtvunget det danske sprog, oversøiske kolonier med andre sprog, Danmark med en dansktalende befolk- Det kosmopolitiske landskabsbillede ning samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor sproget var overvejende tysk. Efter 1814 bestod konge- – Bornholms vilde klipper rigets besiddelser af en noget mindre helstat, der rum- I sensommeren 1842 opholdt Kyhn sig på Bornholm mede Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg samt de med den jævnaldrende kunstner og litograf Johan Adolf nordlige og oversøiske øer.4 Den enevældige konge på Kittendorff (1820-1902). Sammen tog de rundt på øen, daværende tidspunkt var Frederik den 6. (1768-1839, re- opslugte af at udføre studier af øens skove, bygnings- geringsperiode 1808-1839) og hans hovedsæde i helsta- ruiner, kystpartier og den anderledes natur. Kyhn havde ten var København. Det var også her, Kyhn voksede op, endnu ikke haft sin debut på de årlige Charlottenborg- og herfra hans verden gik. udstillinger, hvor kunstakademiets elever udstillede Hvis man skal ridse konturen af den danske nationa- deres årlige arbejder, men Bornholm syntes at være ud- le identitet omkring Kyhns fødsel op, må fokus rette sig set til at blive det geografiske sted, hvorfra studier mod kongen som den mest centrale identitetsskabende skulle danne rammen om beviset for hans maleriske skikkelse, hvor kongens symboler og flag udgjorde fæl- kunnen for offentligheden. Bornholm var allerede tid- lesnævneren for den danske helstat. Den nationale iden- ligt i 1800-tallet en meget velbesøgt ø, der gæstedes flit- titet grundede sig på dette tidspunkt ikke i det danske tigt af turister og malere, som blev fascineret af øens sær- sprog, eftersom helstaten rummede befolkningsgrupper prægede natur og klipper.6 Kendte og mindre kendte med forskellige sprog. Derimod var helstatens identi- kunstnere, der før og samtidig med Kyhn frekventerede tetsfølelse præget af oplysningstidens kosmopolitiske og malede partier af øens natur og især dens klipper, tal- sindelag, der ikke dyrkede de regionale befolkningers te C.W. Eckersberg (1783-1853), J.P. Møller (1783-1854), særegne karaktertræk, men i højere grad betonede det Lorents Rasmus Lyngbye (1809-1869), Christen Købke almene; dvs. det a-nationale.5 I politisk henseende var (1810-1848), Vilhelm Peter Carl Petersen (1812-1880), 66 91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 66 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land« Carl Ludvig Bille (1815-1898), Georg Emil Libert (1820- på Charlottenborg, hvor maleriet straks blev erhvervet 1908), F.C. Henrichsen (1824-1897), Viggo Fauerholdt til Den Kongelige Malerisamling, nu Statens Museum (1832-1883), Christian Zacho (1843-1913), Johan Ulrik for Kunst, af kunstindkøberne N.L. Høyen (1798-1870) Bredsdorff (1845-1928), digteren Holger Drachmann og C.J. Thomsen (1888-1865). Billedet var på daværende (1846-1908), Johannes Herman Brandt (1850-1926) tidspunkt kendt under titlen Bornholmsk Strandparti. m.fl. Rækken af kunstnere på Bornholm betød, at der Motiv ved Rø,10 mens værket i dag har museumsbeteg- gennem 1800-tallets første årtier allerede var opbygget nelsen Lyseklippen ved Rø på Bornholm (ill. 2). en veldefineret billedtradition for, hvordan den born- Sammenligner man Kyhns motiv med hans studier fra holmske natur skildredes på dens mest prægnante måde. området året efter samt nutidige fotografier, synes det Det var denne billedtradition, Kyhn og andre samtidige overordnet at være malet med høj grad af naturtrohed for naturligt indskrev sig i, og som bevidst eller ubevidst øje, uden at Kyhn har måttet ty til stemningsskabende prægede Kyhns selvstændige søgen efter egnede moti- effekter som solnedgang eller fuldmånebelysning. Også ver til det kommende debutstykke til Charlottenborg, det naturlige størrelsesforhold mellem kyst, klipper og der endte med at have klipperne ved Rø som hovedmo- menneskelig staffage på stranden angiver, at Kyhns tiv. I et brev til en ven i København, afsendt fra Almin- malemåde er overvejende realistisk i skildringen af et dingen på Bornholm den 28. august 1842, skrev Kyhn: stykke dansk natur, der for en nutidig betragter kan fore- »Paa Onsdag tager jeg til Røe, hvor der er store Klipper, komme ret fremmedartet. Men på Kyhns tid var Born- som staae ude i Søen.«7 holm et udpræget rejsemål for københavnske turister Der findes en række blyantsskitser og akvareller fra og malere, der endnu ikke havde haft mulighed for at denne første tur til Bornholm, fortrinsvist plante- og komme til Italien og her eksempelvis opleve klipperne træstudier,8 men skitser