& Det Danske Landskabsmaleri

28,5 mm ryg

Vilhelm Kyhn & det danske landskabsmaleri

ISBN 978-87-7124-010-8

aarhus universitetsforlag 64

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 64 30/06/12 10.52

karina lykke grand » Danmark er et dejligt Land« Vilhelm Kyhn og det nationale maleri

riske niveau tættere sammen er at bidrage til en nuan- detalje: Vilhelm Kyhn, Ordet er magtesløst. Ordet kan ei vise Skovenes cering af synet på det danske landskabsmaleri – via Kyhn Bakket landskab med søer og Romantik, Søernes Spejlinger og Blinken, Sivenes – som udtryk for mere end en nationalromantisk vision. skove nær Silkeborg, 1845. Vuggen og Hvidsken, Farvetonernes Vækslen, Olie på lærred, 77,5 × 104 cm. Tiden omkring midten af 1800-tallet er yderst kompleks, Farvetonernes Musik. Danmark er et dejligt Land Statens Museum for Kunst, politisk såvel som historisk, og det samme er billedkun- foto: SMK Foto … Ja, hvad skal jeg sige, hvor ere Ordene som stens væsen. Den kunsthistoriske praksis med at benæv- kunde levendegøre hvad Øjet så? 1 (Kyhn, 1882) ne al kunst efter 1840 eller 1850 som »nationalroman- Det er gennem maleriet, at Vilhelm Kyhn (1819-1903) tisk« favner på ingen måder de mange totaliteter, som viser os, at Danmark er et dejligt land. For Kyhn blev det Kyhns kunstneriske produktion indeholder. En revision denne genre – frem for ordet – der bedst kunne visua af begrebet nationalromantikken er derfor tiltrængt, og lisere hans tanker om det danske landskab med dets Kyhn vil være mit repræsentative eksempel herpå. mangfoldighed af skove, søer, bakker og kystlinjer. Gen- Vi vil følge Kyhn på ture til Bornholm, Jylland og nem sit lange kunstnerliv nåede Kyhn at male mange bil- Sjælland, hvor han afsøgte landskabernes forskellige leder fra forskellige geografiske steder i hele Danmark. naturmæssige og æstetiske kvaliteter, og særligt vil fokus Han nåede også at opleve et Danmark, der forandrede ligge på at destillere, om Kyhns værker har en enten sig radikalt i både størrelse og sindelag, fra de år, hvor europæisk, skandinavistisk eller national stemningska- han debuterede som kunstner i begyndelsen af 1840’erne, rakter. Fokus vil hovedsagelig rette sig mod hans værker til han med århundredets afslutning rundede sit virke udført i stort format, da Kyhns holdningsmæssige obser- som kunstner af. Kyhns billeder af Danmark og det dan- vans tydeligst kommer til udtryk her. Til nuancering af ske landskab synes i det lys at have visse tydelige anknyt- den nationalromantiske æras begrebsmæssige begræns- ningspunkter til de skelsættende begivenheder, neder- ninger inddrages den nyeste historieskrivning om peri- lag såvel som sejre, der foregik i Danmarks politiske oden, identitetshistorisk teori samt samtidige litterære historie mellem især 1840’erne og 1860’erne. og politiske kilder og breve fra Kyhns hånd. Det er dette tidsrum, som vi vil se nærmere på, hvor vi vil følge Kyhns optagethed af at skildre og indfange Det nationale sindelag forud for 1840’erne billedet af det danske land i dets forskellige iklædninger under hensyntagen til synet på den nationale sag. For- Året 1819, hvor Kyhn fødtes, skrev den danske digter målet med at koble det politiske, historiske og kunstne- Adam Oehlenschläger (1779-1850) et bidrag til en nati-

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 65 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

onal sangkonkurrence.2 Han vandt ikke, men stroferne den mere eller mindre a-nationale helstatspatriotisme til »Der er et yndigt Land, Det står med brede Bøge …« udadtil landets dominerende statsideologi indtil slutnin- blev med tiden og især i dag betragtet som vores folke gen af 1840’erne, men indadtil var der i 1830’erne og i lige fædrelandssang. »Der er et yndigt Land« var imid- 1840’erne, hvor Kyhn voksede op og modnedes som lertid alt andet end folkelig i sit opdrag, men derimod kunstner, røre i det politiske klima, og her arbejdedes national, militaristisk til understøttelse af parolen »Gud, der for afvikling af enevælden og for større magt til bor- Konge og Fædreland« efter Napoleonskrigenes ophør og gerskabet i de gryende liberale kredse. Ser vi nærmere Danmarks efterfølgende afståelse af Norge til Sverige i på Kyhns landskabsmalerier fra 1840’erne synes der i 1814. Det var i kølvandet på denne væsentlige reduktion tråd med tidens sindelag at ske et skifte i hans maleriers af den danske stats jordbesiddelser og befolkningsantal, afbildninger af Danmark fra en a-national landskabs at behovet for en militærsang, der lovede troskab mod opfattelse i starten af 1840’erne til en voksende national den danske konge, opstod.3 Forud for opløsningen af og nordisk orienteret bevidsthed senere i 1840’erne. På Rigsfællesskabet bestod Det Danske Kongerige af disse få år ændrede Kyhns billeder afgørende karakter, Norge med en norsktalende befolkning, Island, Færø hvilket blev de første skridt for ham på vejen til at blive erne, Grønland med regionalt talende befolkninger, der hele Danmarks landskabsmaler. blev påtvunget det danske sprog, oversøiske kolonier med andre sprog, Danmark med en dansktalende befolk- Det kosmopolitiske landskabsbillede ning samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor sproget var overvejende tysk. Efter 1814 bestod konge – Bornholms vilde klipper rigets besiddelser af en noget mindre helstat, der rum- I sensommeren 1842 opholdt Kyhn sig på Bornholm mede Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg samt de med den jævnaldrende kunstner og litograf Johan Adolf nordlige og oversøiske øer.4 Den enevældige konge på Kittendorff (1820-1902). Sammen tog de rundt på øen, daværende tidspunkt var Frederik den 6. (1768-1839, re- opslugte af at udføre studier af øens skove, bygnings geringsperiode 1808-1839) og hans hovedsæde i helsta- ruiner, kystpartier og den anderledes natur. Kyhn havde ten var København. Det var også her, Kyhn voksede op, endnu ikke haft sin debut på de årlige Charlottenborg- og herfra hans verden gik. udstillinger, hvor kunstakademiets elever udstillede Hvis man skal ridse konturen af den danske nationa- deres årlige arbejder, men Bornholm syntes at være ud- le identitet omkring Kyhns fødsel op, må fokus rette sig set til at blive det geografiske sted, hvorfra studier mod kongen som den mest centrale identitetsskabende skulle danne rammen om beviset for hans maleriske skikkelse, hvor kongens symboler og flag udgjorde fæl- kunnen for offentligheden. Bornholm var allerede tid- lesnævneren for den danske helstat. Den nationale iden- ligt i 1800-tallet en meget velbesøgt ø, der gæstedes flit- titet grundede sig på dette tidspunkt ikke i det danske tigt af turister og malere, som blev fascineret af øens sær- sprog, eftersom helstaten rummede befolkningsgrupper prægede natur og klipper.6 Kendte og mindre kendte med forskellige sprog. Derimod var helstatens identi- kunstnere, der før og samtidig med Kyhn frekventerede tetsfølelse præget af oplysningstidens kosmopolitiske og malede partier af øens natur og især dens klipper, tal- sindelag, der ikke dyrkede de regionale befolkningers te C.W. Eckersberg (1783-1853), J.P. Møller (1783-1854), særegne karaktertræk, men i højere grad betonede det Lorents Rasmus Lyngbye (1809-1869), Christen Købke almene; dvs. det a-nationale.5 I politisk henseende var (1810-1848), Vilhelm Peter Carl Petersen (1812-1880),

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 66 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

Carl Ludvig Bille (1815-1898), Georg Emil Libert (1820- på Charlottenborg, hvor maleriet straks blev erhvervet 1908), F.C. Henrichsen (1824-1897), Viggo Fauerholdt til Den Kongelige Malerisamling, nu Statens Museum (1832-1883), Christian Zacho (1843-1913), Johan Ulrik for Kunst, af kunstindkøberne N.L. Høyen (1798-1870) Bredsdorff (1845-1928), digteren Holger Drachmann og C.J. Thomsen (1888-1865). Billedet var på daværende (1846-1908), Johannes Herman Brandt (1850-1926) tidspunkt kendt under titlen Bornholmsk Strandparti. m.fl. Rækken af kunstnere på Bornholm betød, at der Motiv ved Rø,10 mens værket i dag har museumsbeteg- gennem 1800-tallets første årtier allerede var opbygget nelsen Lyseklippen ved Rø på Bornholm (ill. 2). en veldefineret billedtradition for, hvordan den born- Sammenligner man Kyhns motiv med hans studier fra holmske natur skildredes på dens mest prægnante måde. området året efter samt nutidige fotografier, synes det Det var denne billedtradition, Kyhn og andre samtidige overordnet at være malet med høj grad af naturtrohed for naturligt indskrev sig i, og som bevidst eller ubevidst øje, uden at Kyhn har måttet ty til stemningsskabende prægede Kyhns selvstændige søgen efter egnede moti- effekter som solnedgang eller fuldmånebelysning. Også ver til det kommende debutstykke til Charlottenborg, det naturlige størrelsesforhold mellem kyst, klipper og der endte med at have klipperne ved Rø som hovedmo- menneskelig staffage på stranden angiver, at Kyhns tiv. I et brev til en ven i København, afsendt fra Almin- malemåde er overvejende realistisk i skildringen af et dingen på Bornholm den 28. august 1842, skrev Kyhn: stykke dansk natur, der for en nutidig betragter kan fore- »Paa Onsdag tager jeg til Røe, hvor der er store Klipper, komme ret fremmedartet. Men på Kyhns tid var Born- som staae ude i Søen.«7 holm et udpræget rejsemål for københavnske turister Der findes en række blyantsskitser og akvareller fra og malere, der endnu ikke havde haft mulighed for at denne første tur til Bornholm, fortrinsvist plante- og komme til Italien og her eksempelvis opleve klipperne træstudier,8 men skitser af klipperne ved Rø, der står på Capri, der har visse lighedstræk med dette stykke i forbindelse med det kommende debutmaleri, er ikke i bornholmske natur.11 Det synes netop at være i de alme- museumseje og må derfor fortsat være i enten privateje ne fællestræk med den italienske natur, men også norske eller gået tabt. Først fra sommeren 1843, hvor Kyhn igen klipper og fjelde, Møns Klint og Rügen, at dette monu- besøgte Bornholm, kendes en lang række studier fra mentale billedes egentlige sindelag lader sig placere. netop Rø, hvor især Helligdomsklippernes mest kendte I kunstfaglige termer er vi periodemæssigt lige på parti, Lyseklippen, dannede udgangspunkt for Kyhns vippen til den dominerende nationalromantiske æras fascination af denne kyststrækning (ill. 1).9 Lyseklippen indtog i dansk kunst, men værket her synes at være er yderst karakteristisk i sin udformning og markerer sig en del af den stadig bestående europæiske, romantiske ved et lodret næsten fritstående og firskårent klippe- bølge, der havde haft sit indtog i Danmark i en overve- fremspring, der tidligere havde tilnavnet »Lysene«, jende realismesøgende og effektafvisende form siden mens der stadig var to ens lysformede klippeformatio- slutningen af 1700-tallet.12 Dvs. at værket her heller ikke ner på stedet. Under en storm i starten af 1800-tallet tyr til udprægede stemningseffekter, der ikke allerede er styrtede den ene klippe imidlertid i havet. givet via motivet i sig selv. Selv om de barske rå klipper Hjemvendt fra turen til Bornholm i slutningen af på den blæsende kyst synes at rumme en romantisk hyl- november 1842 gik Kyhn i sit atelier i gang med et stør- dest til den æstetiske og pittoreske natur, er kunstneren re maleri, der skulle samle indtrykkene fra Rø. Resulta- placeret i sikker afstand fra dybe skrænter og havets tet var færdigt i februar 1843 og blev samme år udstillet bølger, hvormed han undviger skildringen af naturens

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 67 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

1. Vilhelm Kyhn, Lyseklippen ved Rø på Bornholm, 1843. Radering, 227 × 330 mm. Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen, foto: SMK Foto

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 68 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

2. Vilhelm Kyhn, Lyseklippen ved Rø på Bornholm, 1843. Olie på lærred, 107,5 × 150 cm. Statens Museum for Kunst, foto: Simon Lautrop

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 69 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

sublime og mere farefulde side. Denne afdæmpede skil- nale og almene; dog ud fra andre præmisser.14 Skandi- dring af naturen er yderst karakteristisk for det danske, navismen talte overordnet for en styrkelse af fælles romantiske landskabsmaleri, der i europæisk sammen- skabet blandt nordens befolkninger, og retningen blev hæng betegnes som romantikken, mens det i dansk sam- fra slutningen af 1830’erne repræsenteret af både kon- menhæng betegnes som guldalder. Kyhns skildring af getro og liberale positioner, der af forskellige bevæg- et dansk landskabsparti betyder derfor ikke, at billedet grunde alle ønskede båndene mod nord styrket i en altid allerede er malet ud fra erklærede nationale hen- skandinavisk nationalitet.15 sigter under nationalromantikkens fædrelandshyldende For Danmarks vedkommende blev Skandinavisk Sel- faner. Billedet synes snarere at være a-nationalt eller skab fra 1843 det primære talerør, hvor liberale personer multinationalt i sit sindelag ved at lægge sig i slipstrøm- som politikerne Orla Lehmann (1810-1870), Carl Ploug men af traditionens kunstneriske billeder af Bornholm (1813-1894), professorerne J.F. Schouw (1789-1852) og og andre nordiske samt sydeuropæiske klippemotiver. H.N. Clausen (1793-1877) samledes med den mere kon- Billedet repræsenterer således ikke den gryende natio- getro og folkelige fløj i form af præsten og digteren N.F.S. nalromantiske landskabsopfattelse, som ellers anført af Grundtvig (1783-1872) og kunsthistorikeren Høyen, flere kunsthistorikere, idet denne endnu må siges at der dog med tiden sluttede sig til de nationalliberale. være i sin vorden i begyndelsen af 1840’erne med det For Høyen betød arbejdet for den skandinaviske sag end- erklærede mål at visualisere og indfange det essentielle videre, at Lehmann, Ploug og Schouw blev inddraget i ved det danske landskab.13 I politisk ladede termer synes den kreds af kunstnere og folk fra den øverste politiske værkets almene skildring af en klippekyst snarere at un- elite, som Høyen ugentligt samlede omkring sig i sit pri- derstøtte den danske helstatstanke, der netop betoner vate hjem.16 De nære miljøer i København, hvor kunst- det almene og a-nationale, hvorved de bornholmske nere, politikere og videnskabsfolk således frekventerede klipper som udvalgt motiv lige så godt kunne være klip- de samme miljøer, må uden tvivl have knyttet forbindel- pepartier fra et andet lignende område inden for helsta- serne mellem det kunstneriske og politiske niveau me- ten, hvis Kyhns rejse havde bragt ham derhen. Anskuet get tæt sammen, og Kyhn har antagelig ladet sig gribe af retrospektivt kom Bornholms klipperige natur imidler- den skandinaviske sag som så mange andre af tidens tid ikke til at danne kanon for de danske kunstneres be- kunstnere, herunder især Kyhns nære ven Lorenz Frø- stræbelser på at inddæmme den specifikke danske natur, lich (1820-1908) samt P.C. Skovgaard (1817-1875) og som genkendes af flest mulige. Dertil var Bornholm for J.Th. Lundbye (1818-1848).17 Forståelsen for en fælles langt væk fra København geografisk set og tilmed for sproglig oprindelse og en fælles kultur og historie dan- isoleret sammenlignet med adgangen til det sjællandske nede rammen om skandinavismen, og i dette lys kunne såvel som det jyske landskab. Politisk og økonomisk kom Kyhns tidlige, klipperige kystbilleder antagelig ses som Bornholm heller ikke til at spille en rolle. en søgen efter nordiske lighedstræk i landskaberne på Frem for at læse Kyhns debutbillede fra Rø samt an- tværs af landene, hvor især de norske og svenske kyster dre af hans tidlige bornholmske billeder ind i en dansk, og skærgårde syntes at rumme en natur beslægtet med national diskurs kan det være oplagt at se dem som en Bornholms. Og måske fandt den ældre del af den dan- orientering mod den opkommende billedkunstneriske, ske befolkning, der havde oplevet afståelsen af Norge, litterære såvel som politiske skandinavisme, der netop yderligere i Kyhns billeder en henvisning til det tabte ligesom helstatspatriotismen betonede det multinatio- land mod nord, som man gerne ville genforenes med.

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 70 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

Det jyske landskabsbillede og opdagelsen partier i kombination med skovpartier; dvs. at Jylland var lig med forestillingen om den rå og barske hede.19 af søhøjlandet Da Dreyer eksempelvis var i Jylland for første gang i Oversigten over Kyhns arbejder udstillet på Charlotten- 1838, skildrede han i et monumentalt maleri fra 1839 borg fra debuten i 1843 og årene frem viser, at Kyhns næ- området ved Silkeborgegnen præget af hedepartier, der ste væsentlige motivkreds udført i monumentalt format dog også fremviste en spinkel frodig natur med unge stod i en ny egns tegn. I 1846 havde Kyhn tre værker med skovpartier (ill. 4). på udstillingen, hvoraf to bar titlerne Jysk landskab. Mo- Kyhns værk Bakket landskab med søer og skove nær Sil- tiv ved Silkeborg og Jysk Skovegn. Motiv ved Silkeborg.18 keborg (ill. 3) viser otte år senere en langt mere frodig og Begge værker er antagelig skabt efter studier baseret på grøn natur, som dog i forgrunden er præget af lettere bar sommerens første ophold i Jylland i 1845 og efterfølgen- jord i kombination med en bund af tætvoksende lyng- de realiseret i maleriets form hen over vinteren 1845/1846 planter i rødbrune nuancer. Maleriet fordeler jord og hjemme i København. Sidstnævnte værk Jysk Skovegn. himmel ligeligt, og skyernes buede formationer spejler Motiv ved Silkeborg købtes med det samme til Den Kon- sig omvendt i søhøjlandets tunneldale og bakker med gelige Malerisamling, hvor det i dag kendes under mu- dets kuperede terræn af varierende vækster, planter og seumstitlen Bakket landskab med søer og skove nær Silke- træer. I baggrunden bag begge søer er der tætbevokset borg (ill. 3). Værket er monumentalt og fungerer derfor skov, så langt øjet rækker. Kyhns synspunkt er højt, og som et særligt vigtigt budskab, kunstneren ønsker at antagelig har han befundet sig på toppen af et højdedrag. meddele os via maleriets form. Farveholdningen i maleriet veksler fra grønne nuancer Maleriet fra det bakkede søhøjland føjer i den hense- over brunlige og blå, hvor især lyset, der falder ned på ende en ny facet til det danske landskabsmaleris foran- vejen, gør overgangene mellem farvenuancerne meget drede relationer til ikke kun den nationale, men også distinkte. Belysningen medvirker også til, at betragte- den skandinaviske sag. Interessant er det, at Kyhn valg- rens blik ledes videre ind i billedet, hvorved beskueren te at tage til Jylland, hvilket kun ganske få kunstnere får øje på en mand, der skuer ud over området fra den havde gjort før ham; f.eks. Martinus Rørbye (1803-1848) lyngbevoksede top i højre side. Der har i musealt eje ikke i 1830’erne, Dankvart Dreyer (1816-1852), Adolph Carl været kendskab til studier, der har fungeret som forlæg (1814-1845) i slutningen af 1830’erne og Louis Gurlitt for maleriet, og derfor har man antaget, at maleriet ikke (1812-1897) i 1840; men deres produktioner bestod kun var resultatet af en præcis geografisk iagttagelse, men af ganske få værker fra det jyske. Kyhns entré på den kø- snarere var en sammensat komposition af forskellige benhavnske kunstscene med jyske motiver banede såle- jyske landskabsprospekter.20 Det kan her anføres, at des vejen for et mere selvstændigt defineret billedpro- netop værkernes »topografiske unøjagtighed« er gjort gram, idet der endnu ikke var dannet en fasttømret bil- til kendetegn for det nationalromantiske landskabs ledkultur for skildringer af det jyske landskab, mens maleri, men i privateje findes en olieskitse til Kyhns Bornholm var et motiv med en allerede etableret billed- maleri, og den viser, at han stik mod alle forventninger tradition, hvor Kyhn mere eller mindre stod på skuldre- havde udvalgt én specifiklocation nær Silkeborg (ill. 5). ne af traditionens skildringer. Ser man på de få skildrin- Det synes allerede nu tydeligt, at den brede kunstfaglige ger, der findes af Jylland på dette tidspunkt, kendeteg- term »nationalromantikken« ikke kan gribe den egen- nedes de ved visuelle fremvisninger af heden eller hede- tlige essens og ideologi i tidens malerier, der er langt

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 71 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

3. Vilhelm Kyhn, Bakket landskab med søer og skove nær Silkeborg, 1845. Olie på lærred, 77,5 × 104 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 72 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

4. Dankvart Dreyer, Udsigt til Himmelbjerget. Aften, 1838-1839. Olie på lærred, 95 × 126 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 73 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

5. Vilhelm Kyhn, Landskab med sø ved Silkeborg (forstudie til Bakket landskab med søer og skove), ca. 1844-1845. Olie på lærred, 31 × 42,5 cm. Privateje, foto: Niels Erik Høybye

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 74 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

mere sammensatte og komplekse end blot udtryk for rettede her om, hvordan de skandinaviske folkeslags en geografisk ubestemmelighed af skønne, danske egne i slægtskab og fælles historie skulle skinne igennem hos nationens tjeneste. Kyhns skildring af det jyske søhøj- kunstnerne i deres valg af motiver, og at billederne ger- land er særpræget på flere måder, idet maleriet såvel som ne måtte have et opdragende sigte og få befolkningen til studiet fremviser en langt frodigere natur, end andre at betragte »hele Norden som sit Fødeland, hele Nor- kunstnere har malet fra Jylland. Om Kyhn blot har haft dens Historie som sit eget Folks Historie«.23 Kunstner- blik for eksisterende, men særligt frodige landskabs ne opfordredes således af Høyen til at opsøge det oprin- partier, eller om hans naturversion alligevel rummer deligt nordiske, som det fandtes i det nære landskab: historiske spor af en søgen tilbage til forestillingen om Ubanet og møjsommelig er den Vej, vi opfordre det jyske landskab, før det blev til hede, må imidlertid vore Konstnere til at betræde. Rundt omkring stå uvist hen; men geografisk ubestemmeligt og kom paa Danmarks Øer og Sletter, mellem Norges og posit er det ikke. Sverigs Fjelde er det, at de skulle forberede sig I politisk henseende var opmærksomheden på Jyl- […] fordi vi haabe, at deres Sind og Øjne skulle land skærpet i tiden, da opdyrkningen af heden blev sta- oplades for det betydningsfulde Naturliv selv der, dig mere nødvendig for landets samlede økonomi og ud- hvor det aabenbarer sig saa alvorligt, ja barskt, som vikling efter afståelsen af Norge i lyset af den efterføl- paa den aabne Hede eller imellem nøgne Klipper gende økonomiske afsætningskrise fra 1820’erne og […] Sandsen maa først skjærpes for det Store og frem. I det perspektiv kom Jylland således i søgelyset fra Hjemlige i den os omgivende Natur, før vi kunne statsmagtens side. Hvor der i begyndelsen af 1800-tallet haabe at faa en folkelig, historisk Konst. 24 kun var få frodige skovbevoksninger tilbage i Jylland, fordi dyr, kvæg og bøndernes brændeforbrug havde udpint Selv om Høyen ikke direkte nævnte Bornholm eller Jyl- landskabet og omdannet området til hede uden økono- land som oplagte geografiske motiver, synes bemærk- misk potentiale, blev der gjort tiltag med skovloven fra ningen om de nøgne klipper og den åbne hede at henle- 1805 i form af, at skovarealer blev indhegnet og skånet de opmærksomheden derpå. Som en forholdsvis nært- for kvæg, og bøgetræer og især nåletræsskove blev plan- liggende egn havde det jyske landskab mod midten af tet. Strategien var langsigtet, men effekten af tilplant- 1840’erne langtfra fået samme opmærksomhed som det ningerne slog først synligt igennem i Jylland mod mid- nære sjællandske landskab såvel som den fjerne born- ten af 1800-tallet. 21 Måske var det denne nye frodighed, holmske ø, men kunstnerisk skete der et vendepunkt i Kyhn skildrede i Jylland? Bevæggrundene til, at Kyhn tog disse år. Med Kyhn som foregangsmand på Silkeborgeg- til Jylland, finder vi også motiveret i de samtidige kunst- nen og ved Himmelbjerget blev Jylland den nye egn i den faglige kredse. skandinaviske ideologi, som de københavnske malere Året forud for Kyhns rejse til Jylland holdt Høyen et blev grebet af og tog til sig som en kunstnerisk skat med afgørende foredrag, der i eftertiden er tilskrevet stor be- mange potentielle motiver. tydning for dets nationale sigte, om end det primært Andre af tidens mindre toneangivende kunstkritike- handlede om udviklingen af en skandinavisk kunst.22 re anbefalede også kunstnerne at tage til Jylland; eksem- Foredraget »Om Betingelserne for en skandinavisk Na- pelvis teologen K.F. Wiborg (1813-1885) der i 1843 i sin tionalkonsts Udvikling« blev afholdt i Det Skandinavi- anmeldelse af Charlottenborg-udstillingen i Fædrelan- ske Selskab, og Kyhn har antagelig lyttet med. Høyen be- det skrev følgende:

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 75 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

Kyhns hånd i 1840’erne. Det vides dog med sikkerhed, Det tør vel haabes, at Konstnerne lidt efter lidt at Kyhn i disse år tilskrev sig holdninger, som Høyen ville hente Motiver fra alle danske Egne; selv de repræsenterede, dvs. de skandinaviske, snarere end jydske Heder have en stor Rigdom og Afvexling Ørsteds holdninger, der i højere grad repræsenterede i de maleriske Motiver, ja det sunde Øje vil næsten helstatsideologien med et kosmopolitisk tilsnit.28 Til af- overalt finde dem. Vi behøve sandelig ikke at reise klaring af, hvorvidt Kyhn skabte sine jyske motiver ud til Udlandet for at finde en skjøn Natur […]25 fra en dansk helstatspatriotisk holdning eller ud fra en Wiborgs indlæg i Fædrelandet bar en noget mere natio- ideologisk optagethed af den skandinaviske sag, synes nal og indadskuende tone end Høyens skandinaviske spørgsmålet i kunstnerisk henseende egentlig at være to synspunkter, men Wiborgs afsøgning af potentialet i den sider af samme sag, da det danske motiv altid allerede skønne danske natur pegede på, at definitionen af det var indeholdt i det skandinaviske forstået på den måde, særligt »danske« spillede en rolle – og i hvert tilfælde at kærligheden til ens regionale land indgik som en del spillede en rolle for avisen Fædrelandet. af den større helhed: det nordiske eller skandinaviske. En central skikkelse i tiden var endvidere viden- Som Høyen også stadfæstede, så må fokus være på det skabsmanden og forfatteren H.C. Ørsted (1777-1851), store i det hjemlige for at få folket med i det skandinavi- der parallelt hermed var optaget af spørgsmålet om ske fællesskab. Her i 1845 synes Kyhn med maleriet fra »danskhed« i forhold til udlandets folkekarakterer; i et Silkeborg stadig fortrinsvis at være nordisk indstillet, indlæg fra 1836 satte han blandt andet lighedstegn mel- men med en vakt national bevidsthed i forhold til græn- lem danskernes ligevægtige besindighed og landskabets serne mod syd. Med Kyhns kommende motiver under karakter.26 Indlægget hedder »Danskhed«, og herfra går Den Første Slesvigske Krig (1848-1850) in mente be- der en rød tråd til indlægget »Betragtninger over den kræftes antagelserne om det skandinaviske – og nu også danske Character« fra 1843, hvori der står: nationale – imidlertid yderligere. Man sammenligner med rette vort Folks Charac- ter med vort Lands. Vi omgives af en Natur, hvori Det sjællandske landskabsmaleri ingen af de store Kræfter fremtræde med nogen med jysk hede særdeles Overvægt […] Men har det ikke him- I 1849 malede Kyhn et af sine hovedværker, der trækker melhøje Fjelde og mægtige Floder, saa bølger både på en nordisk og på en national arv, og som tilmed dets Overflade med yndige Bakker, oplives af synes at indeholde en skjult politisk kommentar til den klare Søer, bekranses af løvrige Skove og beklæ- verserende krig. Da han færdiggjorde maleriet Landskab. des af det herligste grønt […] Er dette ikke den Motiv i det nordlige Sjælland. Eftermiddagsbelysning, som venlige, rolige og dog virksomme Ligevægts i dag kendes under museumstitlen Nordsjællandsk land- Character.27 skab. Eftermiddagsbelysning (ill. 6), er vi midt under Den Beskrivelsen af det generelle danske landskab, som Ør- Første Slesvigske Krig. Sporene herfra synes at have sat sted fremførte, minder næsten om Kyhns maleri fra Sil- sit præg i dette maleri; ikke på en direkte måde, men på keborgegnen, men hvorvidt Kyhn selv så en sammen- en yderst subtil og symbolpolitisk måde. hæng mellem den danske natur og folkets karakter kan Set fra København handlede den slesvigske krig på ikke besvares til fulde, da der kun kendes få breve fra mange måder om nationalitet, tilhørsforhold og med

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 76 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

6. Vilhelm Kyhn, Nordsjællandsk landskab. Eftermiddagsbelysning, 1849. Olie på lærred, 64,5 × 92 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 77 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

bestemmelse, der var tidens dominerende temaer på Forud for tilblivelsen af maleriet var Kyhn i Jylland den politiske scene, som også rummede enevældens fald igen, og herfra stammer to mindre malerier, der begge og grundlovsstyrets konstituering. Omvæltningerne er i ukendt privateje i dag. Motiverne synes – ifølge titel var således store i disse år, hvor de nationalliberale fik angivelser fra 1919 – at stamme fra hedeområdet om- indflydelse og regerede landet under krigen mod her kring Viborgegnen, idet det ene værk benævnes Fra tugdømmerne; og netop sindelagsfejderne mellem Heden, mens det andet omtales som Jysk Landskab. Det dansk eller tysk tilhørsforhold fik Kyhn til aktivt at saakaldte »Marsk Stig Landskab«.29 Disse jyske motiver vælge side og blive politisk bevidst. har sandsynligvis anknytningspunkter til maleriet Nord-

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 78 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

sjællandsk landskab. Eftermiddagsbelysning (ill. 6), idet I privateje – og nu helt i tråd med nationalroman dette motiv er en kombination af observerede landskabs- tikkens geografisk ubestemmelige kendetræk i natio- elementer fra henholdsvis den nordsjællandske natur nens tjeneste – kendes to oliestudier (ill. 8-9) med mo- omkring Øverød ved Holte og antagelig den jyske hede tiv fra den jyske hede, som kombineret med tegningen omkring Viborg. Der findes en mindre tuschtegning fra Øverød tilsammen danner en mere logisk syntese, fra 1848 med titlen Øverød (ill. 7), som i overordnede der munder ud i det færdige, kompositte maleri. Om end træk gengiver maleriets komposition med et mosedrag det ene studie dateres til 1870, ændrer det ikke ved dets centralt i billedets midterparti; men det færdige maleri geografiske lighedstræk med maleriet. indeholder så store hedepartier med lyngbevoksning, at Lighedspunkterne mellem studierne og maleriet er det ikke afspejler den langt frodigere nordsjællandske således slående, og det store maleri kan derfor ikke være natur. en skildring af en specifik nordsjællandsk natur, men må

7. Vilhelm Kyhn, Øverød, 1848. Tegning, tusch på papir, 160 × 215 mm. Rudersdal Museer, foto: Rudersdal Museer

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 79 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

8. Vilhelm Kyhn, Hald Sø med Viborg i baggrunden, 1870. Olie på lærred, 31 × 43,5 cm. Privateje, foto: Niels Erik Høybye

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 80 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

være en kunstnerisk sammenfatning af noget sjællandsk 9. Vilhelm Kyhn, Lejren ved med noget jysk, der oven i købet er tilføjet figurstaffage, Hald, u.å. Olie på lærred, 29 × 37 cm. Privateje, som sætter tiden tilbage til middelalderen. Denne kom- foto: Bruun Rasmussen bination er ikke tidligere set i dansk billedkunst, hvilket Kunstauktioner gør værket til et nybrud inden for landskabsmalernes deltagelse i tidens politiske og ideologiske strømnin- ger.30 Figurstaffagen, der forestiller middelalderlige riddere i to grupperinger, synes ikke at være tilfældigt valgt, men griber lige ned i Høyens opfordring til kunstnerne om at skildre »alle Fortidens store Erindringer […] Kæmpe for sit Fødeland, for hele den nordiske Natur, for Folkelivet […]«,31 hvilket Kyhn efterlevede ved at henvise til historien om herremanden og marsken Stig Andersen Hvide (død 1293), kendt som Marsk Stig, der i 1287 blev dømt for sin formodede delagtighed tiden indsamlede folkedigtning blandt befolkningen og i mordet på kong Erik Klipping (1249-1286) i Finderup som i 1840’erne flere gange offentligt opmuntrede alle Lade ved Viborg.32 til at indberette sagn, digte og sange fra fortiden. I 1843 Fra middelalderen og frem knytter der sig en lang skrev han i Dansk Folkeblad en hyldest til den nordiske række fortællinger og viser til Marsk Stig, hans efterliv folkepoesi, der med de historiske viser om Marsk Stig, og slægt, som blev gendigtet og reaktualiseret i Kyhns dronning Dagmar og Tovelille markerede sig som et tid. Således udgav B.S. Ingemann (1789-1862) i 1833 en dansk særkende, som Norge og Sverige havde taget til romance med titlen Kong Erik og de Fredløse, der videre- sig.35 Indlægget betoner endvidere den nordiske sag ved udvikler de mange sagn om Marsk Stig og hans slægt.33 at understrege samhørigheden med de andre lande: Netop Ingemanns levende genfortælling var med til at Naar vi i Norden taler om vor Folkepoesi fra inspirere andre af tidens danske landskabsmalere til at Middelalderen, saa ved vi alle, at det er Kæmpe prøve kræfter med figurmaleriet for med større tydelig- viserne, Talen er om, og skulle nogen tvivle om hed at skildre de middelalderlige historier. Eksempelvis deres Berettigelse til at kaldes Nordens Folkepoesi, arbejdede landskabsmaleren Dreyer med fortællingen saa behøver vi kun at henvise til, hvor de naturlig om Marsk Stigs døtre, hvilket kommer til udtryk i det er fremkommet. Det er dér, ene dér, hvor Nordens stort anlagte figurmaleri Marsk Stigs forladte døtre fra Aand er Folkets Aand, Nordens Tunge Folkets 1839 (ill. 10), der dog blev genstand for omfattende kri- Maal ... Norden har nemlig en Sangskat fra Mid tik i samtiden.34 delalderen, hvortil næppe noget andet Folk kan Kyhn derimod holdt sig til sin metier som landskabs- opvise magen.36 maler, men inkorporerede på subtil måde referencer til historien om Marsk Stig og levede herigennem i lige så Kyhn har sandsynligvis været indgående bekendt med høj grad op til tidens ideologiske strømninger. Kyhn kan Svend Grundtvigs hyldest til de nordiske viser, da han formentlig være inspireret af Svend Grundtvig (1824- som søn af N.F.S. Grundtvig også deltog i Høyens priva- 1883), den danske folkemindeforsknings pioner, der i te selskaber, hvor Kyhn færdedes. Foruden at bevæge sig

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 81 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

10. Dankvart Dreyer, Marsk Høyens og Thomsens arbejde netop bestod i at etablere Stigs forladte døtre, 1839. kontakter til samtidskunstnerne og opkøbe de væsent Olie på lærred, 127 × 94 cm. ligste værker fra blandt andet de årlige udstillinger på Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto Charlottenborg til kongens samling. Herigennem opstod der mellem Thomsen og Kyhn en relation, der yderligere kan have tilskyndet Kyhn til at rette sin opmærksom- hed mod kulturlandskaber med oldtidens prægnante gravhøje og stensætninger, hvilket Thomsen var landets varmeste taler for en bevarelse og registrering af.38 Kyhns bestræbelser på at inddrage oldtidsmonumen- ter såvel som nordisk poesi i maleriets verden lader sig anskue i den skandinaviske sags lys, idet især maleriet Nordsjællandsk landskab. Eftermiddagsbelysning (ill. 6) med dets komponerede, generelle landskab lige så godt kunne være fra en dansk såvel som svensk eller norsk egn, hvilket igen betoner, at Kyhns maleriske ærinde ikke kun var nationalt rettet. Referencerne til den fjerne middelalders heroiske riddere og til en tid, hvor græn- sedragningerne var anderledes, synes på samme vis at trække i denne skandinaviske retning. Koblingen til det nordiske kan også følges via indsættelsen af de historiske personer i landskabet, der gjorde det oplagt for kunstneren at konstruere et ubestemmeligt landskab, i disse cirkler var Svend Grundtvig også nære venner som det måske så ud i fortiden. Foruden parallellen til med Skovgaard og Lundbye,37 hvilket endnu en gang det nordiske synes maleriet via den middelalderlige understreger de tætte bånd mellem tidens kunstnere, historie også at indeholde en nutidig national symbol- videnskabsfolk og politikere, der ikke kan have undgået kommentar til den politiske situation, der kan anskues at føre til gensidig påvirkning. fra to positioner. Den ene kommentar kan bero på, at Ser vi nærmere på Kyhns maleri igen, indeholder Marsk Stig i sin tid var en af de ledende kræfter i landskabet foruden ridderne også fortidige gravhøje 1280’erne i kampen mod den siddende konge, der ikke mod horisonten og rituelle stensætninger til højre for levnede indflydelse til landets andre betydningsfulde mosedraget. Inddragelsen af disse elementer er i høje- slægter. Kravet om medbestemmelse blev senere efter- ste grad med til at understøtte stemningen af, at fortiden kommet af kongen, hvilket har visse anknytningspunk- er betydningsfuld i nutiden, og at vi skal passe på de kul- ter til de nationalliberales kamp for indflydelse forud for turlandskabelige oldtidssager såvel som fortidens sagn enevældens fald. Stridighederne i 1200-tallet endte dog, og historier. Høyens nære kollega i arbejdet med Den som nævnt med, at kongen blev dræbt, hvilket bærer Kongelige Malerisamling, oldtidsforskeren Christian et vist sammenfald med eksempelvis den franske Jürgensen Thomsen, var også bekendt med Kyhn, idet konges død under Den Franske Revolution og den

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 82 30/06/12 10.52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

noget mildere danske version, hvor den enevældige ny- 11. H.W. Bissen, Den kronede konge, Frederik den 7. (1808-1863, konge 1848- tapre Landsoldat efter 1863) blev konstitutionel monark med væsentlig ind- Seiren, 1852-1858. Sta- tue, bronze, højde: 375 skrænket magt under grundlovsstyrets indtrædelse. Den cm. Opstillet ved Prin- anden kommentar kan bero på Marsk Stigs kamp, hvor sens Port i Fredericia han og andre af de morddømte fredløse og landsforviste 1858. Afsløret den 6. juli foretog sporadiske besættelser af det danske land med 1858. Påbegyndt under ophold i Vejle hos Orla den norske konge som beskytter. På mange måder har Lehmann i 1852. Foto: denne kamp, hvor en gruppe tilrejsende danskere kæm- Lokalhistorisk Arkiv for pede mod andre grupperinger af danskere, sammenfald Fredericia og Omegn med situationen for det holstenske hertugdømme, der opildnede egne borgere samt borgere i det slesvigske hertugdømme til at vende sig mod den danske konge og kræve frigørelse fra helstaten. Den Første Slesvigske Krig var ud fra en københavnsk betragtning tilnærmelsesvis en borgerkrig, hvor hel statens indbyggere i de sydlige regioner kæmpede mod de nordligt liggende regioner; men fra Slesvigs og Hol- stens perspektiv var sindelagsproblematikken netop den faktor, der trak dem tilknytningsmæssigt mere mod syd end mod nord.39 For dem var det i mindre grad en borgerkrig. Det tættere bånd til Det Tyske Forbund udgjorde her den altafgørende faktor for, at hovedparten af bor- gerne ikke følte, at Det Danske Kongerige var deres fæd- reland. De ønskede frigørelse fra den danske monark, tagelse i Det Tyske Forbund. Da Jylland i 1849 blev belej- men som modtræk krævede den enevældige danske kon- ret helt op til Fredericia, formåede den danske hær anført ge og den daværende regering lydighed og loyalitet mod af general Olaf Rye (1791-1849) at besejre den slesvig-hol- helstaten ved at betone Danmarks historiske ret til de to stenske hær den 6. juli, hvilket i eftertiden har givet en provinser. I statspatriotismens ånd er man borger i den dansk sejrsfølelse, der stadig markeres hvert år i Frederi- stat, hvor man bor, dvs. ens fædreland er stedet, hvor cia, hvor også H.W. Bissens (1798-1886) skulptur af Den man lever, men hertugdømmerne mente det modsatte: tapre Landsoldat (ill. 11) er opstillet. at sindelagsprincippet afgjorde, hvor man hørte til.40 Under slaget den 6. juli blev Rye dræbt, og via et teg- Retten til Slesvig var kernespørgsmålet i krigen. Fra dansk net brystbillede i profil af den afdøde general udfær side lededes debatten af de nationalliberale politikere digede Kyhn året efter en ætsning på baggrund af den anført af Lehmann, der i det såkaldte »Ejderprogram« realistiske samtidsskildring (ill. 12). Kyhn bidrog således ønskede indlemmelse af Slesvig i kongeriget mod en ud- til en visuel mangfoldiggørelse af mindet om den i dag skillelse af både Holsten og Lauenburg. Holstenerne og heroiserede general, der gav sit liv for Danmark i en krig, slesvigerne derimod ønskede en fælles forfatning og op- hvor han måtte slås mod venner og sågar sin egen svo-

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 83 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

ger. Ætsningerne og tryk af ætsningerne findes i dag på Danmark efter krigen den sproglige undertrykkelsesten- mange museer og har cirkuleret som et velkendt motiv dens med modsat fortegn. Nu blev dansk gjort til offi- blandt samtidens borgere i Danmark. cielt sprog i skoler og kirker, mens det tyske sprog kun Udfaldet af krigen blev, at Danmark genvandt kon- måtte leve et ikkeofficielt liv. Denne handling fjernede trollen over Slesvig, mens Preussen og Østrig overtog imidlertid sympatien fra Danmark i de europæiske kred- styrelsen af Holsten og Lauenburg, der dog formelt ved- se, og handlingen fik vidtrækkende konsekvenser for blev at være del af helstaten.41 Men relationen til Sles- Danmark senere i 1860’erne.42 vig blev ikke som før. Hvor relationen forud for krigen Det danske sprogs dominans i helstaten fik også af- var belastet af en sprogproblematik med slesvigerne som smittende effekt på Kyhn. Ved krigens start i 1848 påbe- undertrykkere af det danske sprog via indførelse af det gyndte Kyhn at underskrive sine værker med Vilhelm el- tyske sprogs dominans i hertugdømmerne, gengældte ler »V« og ikke længere Wilhelm eller »W«, som egent-

12. Vilhelm Kyhn, Olaf Rye, 1850. Ætsning, 154 × 194 mm, betegnet i pladen forneden til venstre: »Olaf Rye som faldt den 6te Juli 1849«. Forneden til højre: »Tegnet d 9de Juli af Hammer«. Vejle Kunst museum, foto: Niels Erik Hansen

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 84 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

43 lig var hans fødenavns stavemåde. Årsagen til denne »I Danmark er jeg født. radikale ændring kan både være hensynet til potentielt salg af egne værker, idet Kyhn ikke havde råd til at blive Der har jeg hjemme …« fejlopfattet som en slesvig-holstensk kunstner med I foråret 1850 drog Kyhn af sted på sin første udlandsrej- manglende salg til følge. Skiftet i fornavnets stavning se med rejsemidler fra akademiet. Rejsens mål var be- kan også bero på Kyhns tilslutning til den danske natio- stemt til at blive Italien med særligt fokus på Rom, dvs. nalliberalisme og dens kamp for frihed, der ikke var po- en traditionel dannelsesrejse, hvor sporene fra de øvri- 13. Vilhelm Kyhn, Vinter- aften i en skov, 1853. Olie på sitivt indstillet over for Det Tyske Forbund eller endsige ge 1800-talsrejsende er tydelige. Året efter var han hjem- lærred, 130,5 × 196,5 cm. tysk sindelag. Fra dansk side skete der yderligere det me igen. I årene, der fulgte, var det fortrinsvis malerier Statens Museum for Kunst, efter krigens afslutning, at de kunstnere på kunstakade- med italienske og franske motiver, som Kyhn udstillede foto: SMK Foto miet, der forud for krigen havde taget parti for slesvig- på de årlige Charlottenborg-præsentationer, dvs. sol holstenernes frihedskamp, nu blev tvunget til at forlade beskinnede atelierstykker, der baserede sig på de mange dansk kunstliv. Det drejede sig blandt andet om kunst- indsamlede studier, som Kyhn foretog under rejsen. De nerne Louis Gurlitt og Ditlev Blunck (1798-1854), hvis første danske motiver, som Kyhn udstillede på Char værker tilmed blev taget ned fra væggene i Den Konge- lottenborg, sås først fra 1853 og primært fra 1854 i form lige Malerisamling. Kunstnerne ansås nu for at være for af vinterlandskaber med masser af sne og nøgne trækro- »tyske« og deres kunst ligeså.44 ner. Kyhn havde tidligere i mindre format prøvet kræf- Polariteten mellem danskhed og tyskhed tog til efter ter med denne nordisk betingede genre, men i 1854 krigen, og sproget blev her tidens stærkeste indikator medbragte han et værk i monumentalt format, der viser for, hvilket fædreland man hørte til.45 Folket genkend- det danske landskab fra denne vejrmæssige side. Male- tes så at sige på sproget. Hvor Ørsted eksempelvis beto- riet Vinteraften i en skov fra 1853 (ill. 13) forestiller et sne- nede den danske folkekarakter i henholdsvis 1836 og klædt landskab med træer, der smukt står som silhuet- 1843 ved at sætte lighedstegn mellem danskeren og det ter i solnedgangens skær oplyst af månen. På en skovvej, danske landskab med understregning af, at der er flere der leder betragterens blik ind i billedet, ses en heste- faktorer, der er fælles for os alle i verden, end faktorer, trukken kane med to rygvendte personer, og på den der skiller os,46 fik tonen efter 1848 en anden lyd. Her- anden side af den næsten tilfrosne sø holder en gruppe efter blev det nationale danske sprog den udslagsgiven- hjorte til. Alt i billedet karakteriserer sig som mod de faktor, der skilte vandene, og som samtidig ikke syn- sætningen til det varme syden. På en måde virker det, tes at ville inkludere regionale befolkningsgrupper med som om Kyhn via sin udlandsrejse på ny fik øjnene op andet sprog end dansk. Forskellene mellem mennesker for, hvad det typisk danske desuden kunne være. Det blev nu tydeliggjort frem for betoningen af ligheder til danske landskab kan således være en skildring af sneens andre. Dvs. at modersmålet blev et af de væsentligste na- ynde og de bare træers smukt krogede grene, der stem- tionale kendetegn i Danmark, der hidtil ellers havde ningsmæssigt bæres af den nedgående sols farvning markeret sig ved blandede sprog i offentlige embeder og af himlen i varme nuancer over den frostblå himmel. på Kunstakademiet. Fransk og tysk tonede nu i baggrun- Danmark er også »et dejligt land«,47 når det grønne den, og mange slesvig-holstenske embedsmænd og landskab er i dvale under sneen. kunstnere måtte forlade deres poster. Fra nu af tonede det nationale sindelag for alvor frem hos Kyhn.

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 85 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

14. Vilhelm Kyhn, Bag kunstnerens have på Farimagsvej ved St. Jørgens Sø, 1852. Olie på lærred, 28 × 37 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 86 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

Det faktum, at Kyhn rejste ud og blev erfaringer rigere omgivelser har ofte et mere privat liv, idet kunstnerne og vendte hjem igen, gav ham på mange måder et ander- sjældent medtog disse motiver på de årlige Charlotten- ledes perspektiv på de helt nære omgivelser. Det er så borg-udstillinger. For Kyhns vedkommende blev hans ledes bemærkelsesværdigt, at årene fra 1852 til 1855 ovennævnte malerier eksempelvis først vist offentligt rummer en række mindre malerier fra Kyhns nære mil- på mindeudstillingen i 1919. Set ud fra en mentalitets- jøer som hans have, hans vej, den nærmeste sø og andre historisk vinkel indeholder disse små værker imidlertid lokale steder i København, som vi hidtil ikke har set i mindst lige så væsentlige budskaber om kunstnernes syn Kyhns produktion. Fra at have været vidt omkring i det på livet og tiden som de monumentale, officielle male- fjerne blev der nu zoomet ind på det nære. Værker som rier. De små værker var kunstnernes intime, individuel- Bag kunstnerens have på Farimagsvej ved St. Jørgens Sø le og følelsesbetonede meddelelser om, hvordan livet tog fra 1852 (ill. 14), Fra Kyhns Have ved Gl. Farimagsvej sig ud i hverdagen, og her eksperimenterede de oftere fra 185448 og Engen ved kunstnerens bolig på Farimagsvej mere med selve synsvinklerne end i de monumentale fra 1855 (ill. 15) vidner alle om, at det nære var kommet malerier. I Kyhns maleri Bag kunstnerens have på Fari- i fokus, og at det havde en identitetsskabende betydning, magsvej ved St. Jørgens Sø (ill. 14) synes blikket langs sta- hvor man boede og levede. Som sagt med H.C. Ander- kittet at være udtryk for et undersøgende og nysgerrigt sens (1805-1875) ord fra 1850 under Den Første Sles blik på kunstnerens vante omgivelser, der giver sig til vigske Krig: kende som en avanceret perspektivisk og malerisk øvel-

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, 16. Christen Købke, der har jeg rod, derfra min Verden gaar.49 Havelågen ved bagermester Købkes gård på Blegdammen, Kyhns rødder var også i Danmark. Det var herfra, hans ca. 1841-1845. Olie på papir verden gik, dels til det nære københavnske bylandskab, på lærred, 29,5 × 24,5 cm. dels til det lidt fjernere liggende Jylland og endelig til det Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto fjerne Italien. Ud fra dette perspektiv forstod Kyhn sig selv og sin omverden, som han udfoldede sig i samspil med. Som individ var han født i et land, der blev hans fædreland, og det angav, hvor han hørte til. Denne beto- ning af det lokale geografiske sted, hvorfra hverdagen blev oplevet, og hvorfra det nationale fællesskab blev oplevet, kom også til udtryk hos en lang række andre kunstnere i netop disse år. I tiden sås det, at kunstnerne som noget nyt begyndte at skildre deres hverdagslige cirkler og deres lokale miljøer, eksempelvis baghaven, have lågen m.m., som Købke så ofte gjorde det (ill. 16). Antagelig blev værkerne malet ud fra den nye betragtning, at det nærtliggende landskab kunne rumme en lige så god historie og udgøre et lige så godt motiv som det fjerntliggende. Malerierne af kunstnernes nære

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 87 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

15. Vilhelm Kyhn, Engen ved kunstnerens bolig på Farimagsvej, 1855. Olie på papir opsat på lærred, 27,5 × 37 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 88 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

se i at indfange den nære natur på lærredet. Resultatet Spørgsmålet er, hvad maleriet, der i store træk er malet er et forunderligt studie i trækroner, der på hver deres i 1858, men færdiggjort i 1859, så var et forsøg på? Det side af stakittet rækker ud efter hinanden, og som der- kunne være et forsøg på at bryde genremaleriets ofte apo- med leder beskuerens registrerende blik hen på den litiske præg ved at indsætte politisk motiverede elemen- dominerende slagskygge, der diagonalt deler stakittet. ter, der løftede billedet op på et andet og mere samfunds- Oftest bliver guldalderkunstnernes billeder af det nære debatterende niveau. Det kunne også være et forsøg på at tolket som udtryk for dels manglende udsyn, dels en ef- skildre borgerskabets hverdag frem for almuens folkeliv, fekt af økonomisk tilbagegang, og endelig en venden sig som var Julius Exners (1825-1910), J.F.N. Vermehrens 50 indad pga. Den Første Slesvigske Krig. Men hermed (1823-1910) og Christen Dalsgaards (1824-1907) foretruk- 17. Vilhelm Kyhn, I Lyst- overser man, at billederne snarere kan være positive ne samfundsklasse at skildre. Med titlen I Lysthuset indi- huset, 1858-1859. Olie på individuelle tilkendegivelser om fædrelandet og livet kerede Kyhn allerede, at han ikke havde almuen som mo- lærred, 188 × 182 cm. i Danmark, der fungerer som parallelle meddelelser til tiv, idet det ikke var dem forundt at boltre sig i blomster- Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto de monumentale billeders officielle tilkendegivelser indhyllede haver med rekreative lysthuse til fritidssysler om den nationale sag. I indeværende perspektiv er de alt som syning og avislæsning.52 I et brev til Frølich skrev andet end indadskuende. Kyhn om værkets motiv i detaljer på følgende vis: Det er i et Lysthus af Grønt, en Løvhytte, der er Avisen Fædrelandet en ung Pige, som sidder ved Haandarbejde, som hun seer op fra og rækker med den ene Haand op Blikket på den nære verden kom for Kyhns vedkommen- efter hvide Syrener som en ung Mand trækker ned de også til udtryk i et monumentalt maleri, der for før- til hende, idet han har taget en Gren af Træet og ste gang havde en figurkomposition som hovedmotiv i bøier det ned med en hel Bunke af Blomster. Foran en fortælling om livet i Danmark i slutningen af 1850’- sidder en gammel Mand i en Lænestol læsende erne, og som hans egen familie dannede modelrammen sit »Fædrelandet« og rygende sin Cigar […] Den om. Det stort anlagte maleri I Lysthuset (ill. 17) er på eneste, der har seet det er gamle Thomsen [red. mange måder gådefuldt, idet Kyhn her brød med sin me- Christian Jürgensen-Thomsen] og jeg var endeel tier som landskabsmaler ved at lade legemsstore skikkel- spændt paa at høre, hvad han havde at sige, saasom ser udfylde et monumentalt lærred. han ingen Ynder er af Extravaganser, trods det at Billedet var Kyhns største værk på daværende tids- han selv har endeel af dem. Han var dog meget punkt. Fra korrespondancer med kunstnerkollegaen naadig … Bedst var det vel om jeg havde ladet det Lorenz Frølich meddeler Kyhn os en række interessante være en Hemmelighed endnu; men du behøver faktorer om billedets tilblivelse, der vidner om, at det jo heller ikke at ansee det for andet […]53 voldte Kyhn store kvaler at prøve kræfter med denne genre: I et andet brev mellem Frølich og Kyhn nævnes det, at personerne i billedet var Kyhns egen datter og lillebror, Det store Genrebilled bliver sagtens aldrig mens den ældre mand var en pastor fra Horsens, der færdigt og kan saa staa som et Forsøg og andet gæstede Kyhn i 1858.54 Det centrale ved maleriet – for er det da heller ikke …51 denne artikels kontekst – er avisen Fædrelandet, som

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 89 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

18. Elisabeth Jerichau ellers tidløst, biedermeierbetonet motiv om »det gode Baumann, Orla Lehmann, liv« til at være et billede med en politisk hentydning til 1848. Olie på lærred, sit og andres tilhørsforhold, som samtiden med garanti 61 × 50 cm. Det National historiske Museum, har opfanget. Den ældre mand i liggestolen synes ved en Frederiksborg Slot, foto: nærmere betragtning at se en anelse resigneret ud, som Det Nationalhistoriske om han vil fortælle betragteren, hvilke nyheder han net- Museum, Frederiksborg op orienteres om via avisen. Om det netop var i denne Slot/Lennart Larsen avis fra 1858, at han læste om regeringens vedvarende spil om at få Holsten og Lauenburg udskilt fra helstats- forfatningen, kan ikke afgøres. Men sikkert er det, at føljetonen om relationen til Slesvig og Holsten var et hyppigt behandlet emne i Fædrelandet. Det bør også bemærkes, at Kyhns relation til Fædre- landet igennem årene også bestod af egne indlæg, hvor han kastede sig ud i diskussioner om kunstens væsen.57 Kyhns orientering mod avisens holdninger og dermed også de nationalliberale politikere førte med tiden til en tættere kontakt til Lehmann (ill. 18), der fra december 1848 udnævntes til amtmand i Vejle; en post han mod- villigt bestred frem til september 1861, hvor han igen for en kort årrække blev minister i en regering.58 pryder midt i billedet begunstiget af strejf af sollys. Gennem 1850’erne opbyggede Lehmann en tradition Inddragelsen af netop denne avis var ikke tilfældig, idet med at invitere tidens førende kunstnere til amtmands- den var de nationalliberales talerør med redaktionelle gården for at male regionale motiver, der kunne indgå i bagmænd og skribenter som Ploug og Lehmann.55 hans egen samling af kunst; dvs. at Lehmann indtog en Gennem 1830’erne og indtil 1860’erne var avisen mæcenrolle blandt de af ham udvalgte kunstnere, der landets førende medie i kampen for en fri forfatning, antagelig sympatiserede med hans nationalliberale hold- for Slesvigs indlemmelse i kongeriget, for liberalisme og ning. Om der i denne mæcenfunktion, hvor han bestil- skandinavisme. Avisen havde mange støtter i kunstlivet; te ikke blot kunstnerne, men også motiverne, var en Skovgaard blandt andre læste den ligesom Kyhn hver armslængde mellem politiske visioner og kunstneriske dag, og på flere af kunstnernes rejser til Italien blev visioner er imidlertid tvivlsomt, men det var antagelig Fædrelandet eftersendt med posten, for at kunstnerne heller ikke intentionen. kunne holde sig orienteret om landets situation inden- 56 rigs såvel som udenrigs. Den lukkede og omkran- Kyhns monumentale Vejlebillede sende have, som Kyhn afbildede i maleriet, giver derfor beskueren en bevidsthed om, at verden udenfor med I 1854 var Kyhn gæst i Lehmanns amtmandsgård med dens aktuelle nyheder også spiller en yderst central den hensigt at skildre motiver fra det vejlensiske, men rolle. På denne meget subtile måde fik Kyhn hævet et også jyske trekantsområde, og besøget blev gentaget

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 90 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

i 1856 og 1857 med flere partier fra Vejle til følge. I 1861 skrives med »Eders hengivne Orla Lehmann«.59 Grund- 19. Vilhelm, Kyhn, Parti kaldtes Kyhn til Vejle igen, og udfaldet af denne som- stenen til det store monumentale maleri, som Lehmann ved Vejle Fjord, 1862. Olie på lærred, 151 × 221 cm, mers besøg blev, at Kyhn skulle udføre et monumentalt bestilte i 1861, blev imidlertid allerede lagt under det ARoS Aarhus Kunstmuse- bestillingsarbejde for Lehmann med et motiv fra det første besøg i 1854, hvorfra der eksisterer mindst et ma- um, foto: Ole Hein Peder- naturskønne område omkring Vejle (ill. 19). leri med en næsten identisk landskabelig komposition sen Kort forud for Kyhns besøg i 1861 skrev Lehmann den i forhold til det store billede, der stod færdigt i 1862 (ill. 1. juni til ham, at han ser frem til hans ophold i amtmands- 20, Udsigt over Vejle Fjord; ill. 21, Udsigt fra en bakketop gården. Brevets tone er venskabelig og privat og under- mod bindingsværksgård ved en kyst).60

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 91 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

Lehmann, der havde indgående kendskab til netop hvor en fåreflok og et par køer græsser, alt imens en få- disse malerier fra 1856, ikke kun fra tilblivelsen i Vejle rehund holder øje med scenariet i venstre forgrund. I men antagelig også fra besøg på de årlige Charlotten- haven går en pige rundt i færd med at plukke blomster, borg-udstillinger, hvor andre Vejle-motiver præsentere- og til venstre for huset samles en gruppe personer for des, skærpede nu sin opmærksomhed på Kyhns kunst- at tage afsked med de andre, der ses sejlende væk i en ro- neriske potentiale i en sådan grad, at det i 1861 førte til båd, mens der længere fremme på fjorden i retning mod 20. Vilhelm Kyhn, Udsigt bestilling af et større værk. I et brev mellem Kyhn og Frø- byen er afbildet fire damer, der går i land ved en anløbs- over Vejle Fjord, 1854. Olie på lærred, 45 × 62 cm. lich kommenteres det næsten færdige billede, der end- bro. Ud for anløbsbroerne, der fordeler sig jævnt over Statens Museum for Kunst, te med at have målene 151 x 221 cm, hvilket er et impo- strækningen, ligger – næsten skjult bag træerne – yder- foto: SMK Foto nerende format, selv for et landskabsbillede: ligere enkelte fritliggende huse svarende til mellem- grundens stråtækte hus. Landskabsbilledet er yderst im- […] For Tiden gaar jeg et stort Billede efter, ponerende i sin detaljerigdom med disse små billeder som Lehmann skal have, et Veileparti, rigt i i billedet, men også som helhed og i stort format funge- Motivet og fornøieligt at male; men som kun rer værket især pga. det kompositorisk beskårne træ giver lidt i Lommen.61 i forgrunden, der med sin lette stamme ikke skygger for Hvad Kyhn tjente på bestillingen, vides ikke, men sik- udsynet til bag- eller mellemgrunden. Netop rækken af kert er det, at det har taget lang tid at producere, vær- unge bøgetræer, der rejser sig som silhuetter mod bag- kets format og mange detaljer såvel som staffage taget grundens venstre skrænt, er et træk, som Kyhn har bi- i betragtning. Maleriet afbilder udsigten ud over Vejle beholdt fra det mindre til det store format. Samlet set er Fjord fra skræntskovene på nordsiden angivelig mellem det store maleri et hovedværk i den nationalromantiske Barritskov og Kongeskoven med kig til Vejle by, der ikke og ikke mindst nationalliberale ånd. var så omfattende på daværende tidspunkt. Karakte Maleriet dateres til 1862,62 dvs. på et tidspunkt hvor ristisk for udsigten mod Vejle er vandmøllen og byens Lehmann var fratrådt sin post som amtmand og i stedet kirkespir. Stemningen i billedet er sensommerlig og tiltrådt C.C. Halls (18l2-1888) regering som indenrigs- markerer sig ved unge bøgetræer og et ældre egetræ. minister. Selv om Lehmann flyttede tilbage til Køben- Sammenholdes maleriet fra 1862 med det mindre ud- havn, stod det jyske og især området ved Vejle ham sta- sigtsmaleri fra 1854, er det tydeligt, at enten var udsigts- dig nært, hvilket udmøntede sig i, at han beholdt Kyhns positionen i 1862 en anelse mere tilbagetrukken i for- billede frem til sin død i 1870. Fra sin tid som amtmand hold til malerstedet fra 1854, eller også indsatte Kyhn bø- i Vejle bestilte og indkøbte Lehmann en lang række vær- getræer, egetræer, udgåede knækkede træstammer, ker af tidens kunstnere, heriblandt af Bissen, Janus la brombærranker, kornaks og lyngplanter, fordi Lehmann Cour (1837-1909), Hermann Ernst Freund (1786-1840), eksplicit ønskede det, eller fordi Kyhn selv fandt det nød- Constantin Hansen (1804-1880), Lundbye, Skovgaard, vendigt af æstetiske hensyn at inddrage en større varia- Jørgen Sonne (1801-1890), Bertel Thorvaldsen (1770- tion i naturen, end virkeligheden bød på. Endvidere 1844) og Kyhn63 m.fl. Vejle var det motiviske omdrej- medvirker det stråtækte hus med skorstenen, hvorfra ningspunkt for Kyhn og Skovgaard, mens de andre kunst- der nu stiger røg op, til at berette om det levede liv på nere havde sjællandske motiver, nordiske såvel som landet uden for byen. Til huset hører en blomsterhave, antikke temaer for øje. Lehmanns prioriteringer, valg der via hækbeplantning adskilles fra de grønne marker, og æstetisk smag stod uden tvivl i den nationalliberales

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 92 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

21. Vilhelm Kyhn, Udsigt fra en bakketop mod bindingsværksgård ved en kyst, u.å., betegnet »16.8«. Privateje, foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 93 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

tjeneste, når det kom til motiver fra danske egne såvel her mentes at have fællestræk med de andre nordiske som motiver fra den nordiske mytologikreds, hvor hans lande – underforstået ikke med de tysksindede, jf. Ejder- interesse for den skandinaviske såvel som nationale sag politikken som den blev fremsat af Lehmann i 1842 og ikke lod sig fornægte. Hans rolle som mæcen og bestil- årene frem mod Den Første Slesvigske Krig.67 ler tydeliggjorde således, at han ikke kun stillede krav til Hvad der skete i årene 1861 og frem til Den Anden motivet, men også korrigerede kunstnernes udførelse af Slesvigske Krig i 1864, er et regnestykke med mange det bestilte,64 og herigennem bekræftes det, at Lehmann komplicerede mellemregninger.68 Vigtigst for forståel- ikke opretholdt en armslængde mellem den kunstneri- sen af periodens centrale begivenheder, der ledte op til ske frihed og bestilleren. Når bestilleren er en politisk krigens begyndelse og tragiske udfald, var Lehmanns og magtfuld person, synes armslængden vigtig at oprethol- Monrads uofficielle henvendelser til Sverige i januar de, hvis ikke kunsten skal fungere som et styret talerør 1863 om at lade Danmark indgå i »en skandinavisk for- for skabelsen og bevarelsen af en national, dansk iden- bundsstat med det svenske kongehus i spidsen til gen- titet i politisk øjemed. Det nøje udvalg af især kunstne- gæld for en bindende militær alliance«,69 i fald stridig- re som Skovgaard og Kyhn kan dog begrundes i, at de i hederne med Slesvig-Holsten ledte til krig. Historikeren forvejen sympatiserede med de nationalliberales tanker, Hans Wammen (f. 1940) betragter denne handling som hvoraf især Skovgaards selvvalgte infiltration i de natio- højforræderi, fordi det var et angreb på statens uafhæn- nalliberales kredse er veldokumenteret.65 Det faldt gighed og forfatning. Sverige afslog alliancen og ønske- derfor disse to landskabskunstnere lettere at opfylde de heller ikke at yde militær beskyttelse. Hermed var Lehmanns bestillinger end eksempelvis figurmaleren Danmark overladt til sig selv, men disse præmisser blev Constantin Hansen, der havde visse kampe med Leh- af de nationalliberale holdt skjult for det officielle Dan- mann omkring udførelsen af sine bestillingsarbejder.66 mark.70 Det er Wammens hovedpointe, at de national Set fra politisk hold fungerede eksempelvis Skov liberale som samlet flok ikke var sig deres ansvar bevidst gaard og Kyhns sommerlige landskabsmalerier af det og ikke repræsenterede landets interesser, efter at de i danske land som oplagte visuelle redskaber, der kunne 1848 kom til magten.71 De forvaltede således regerings- understøtte den nationalliberales politiske retorik om, magten, som om de stadig var i opposition til enevælden at Danmark var ét folk med én fælles kultur. Netop dis- og dens regering, selv om det nu var dem, der skulle tage se to kunstnere rejste om nogen rundt i landet og male- beslutninger på vegne af det danske folk. Wammen de billeder fra hele Danmark, og herved kom deres angriber især deres skandinaviske utopi og ser den som kunstneriske produktion i søgelyset blandt de national- udtryk for en umoden og ikkerealiserbar studenter liberale, der ønskede den nationale identitet udmalet politisk ideologi, de tilsyneladende aldrig helt forlod. I gennem kunsten. De nationalliberale søgte efter gode hans optik er »staten tom« i årene 1848-1864, hvor den eksempler på, at Danmark repræsenterede en homogen blev ledet af de nationalliberale. De nationalliberales kultur, samt at der eksisterede en enhedstankegang på kollaps i tiden efter 1864 mærkedes også på Kyhn, der tværs af landets regioner. Det var således en gennem endte med at have kølnede følelser for denne politiske gående tråd i de nationalliberales politik fra midten af gren, men ikke for Danmark. 1840’erne og frem, at den danske identitet i Danmark lod sig afspejle i sproget og i landskabets karakter, der

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 94 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

1864 og efter uden Tvivl grebet Hæren mer […] det er nu den mørke Side, men der er Gud skee Lov ogsaa en Dannevirke blev rømmet i starten af februar 1864, og lys, som det er en glad Tanke at høre til det danske Dybbøl faldt i april 1864. Mellem disse to begivenheder Folk. Der har alt vist sig som meget Heltemod […] skrev Kyhn i marts 1864 et langt brev til Frølich i Paris, til at kjæmpe […] og […] der er kommen […] hvor han berettede om nyt fra fronten, sit syn på den nye Tegn paa Opoffrelse og paa Menneskelighed. […] konge, Christian den 9. (1818-1906, konge 1863-1906), Jylland bliver piint ud; men kan vi faae en god Ende regeringen og krigen. Brevet er interessant, fordi det paa Krigen, vil det vel jevne sig; men Tydskerne i ophidsede vendinger antagelig gengiver en repræsen- opføre sig meget ilde og jeg tænker at det skal hjæl- tativ stemning af, hvordan det nationalliberalt sindede pe til at see tydeligt, at han er Arvefjenden hvorfra borgerskab i København anskuede de samtidige hændel- al vor Fortred kommer. Af Kunstnere er ser. Om situationen skrev Kyhn: der allerede faldet flere yngre.72 Vor halvtydske Konge, som maaske er en meget Som det fremgår tydeligt af brevet, var stemningen mod skikkelig Mand, men som nu engang er født og al tysk sindelag direkte negativ. Stærkt influeret af de opdraget tydsk og derfor ikke har det Syn paa Livet nationalliberales – især Lehmanns – tyskerhad indtog som vi andre og mangler Hjerte for det der er os Kyhn en entydig fædrelandselskende position som man- kjærest og ikke har Gaver der kunne bøde paa ge andre i tiden, der ikke levnede plads til at anskue denne Skade, har jo fra den første Stund han blev krigsspørgsmålet fra modpartens side. Avisen Fædre Konge været uheldig i sin Optræden og synes at landet gjorde sikkert også sit til at opretholde et klart mangle Evne til at se, at han ingen Vei har at gaae fjendebillede af Tyskland. Endnu var skadesomfanget af end at støtte sig til Folket. Helstatsmændene som krigen begrænset – slutudfaldet taget i betragtning – mene hos ham at have en Støtte […] vi kunne kun men man fornemmede samtidig en gryende mistro til med Mistroe see til dem. Et Parti af Bondevenner- både kongens loyalitet og Monrads evner. ne arbeide især i Jylland i halvtydsk Retning og Krigen i 1864 optog Kyhn meget; endda så meget gjøre naturligvis Skade og som alle Spidsborgerne at han skrev til Carl Ploug, Fædrelandets redaktør, under og vort jammerlige Aristokrati. Med disse Skader våbenhvilen i begyndelsen af maj. Årsagen til henven- indad og Røverpakket udad er vor Stilling altsaa delsen var, at Kyhn modtog et brev fra felten, hvori sol- temmelig farlig. Ministeriet, det vil sige Monrad, daternes ringe kår blev beskrevet. Kyhn korresponde for det er Hovedet, har nu ikke heller faaet Tillid. rede med en soldat i felten for at få efterretninger om For mit Vedkommende og jeg troer det er Temme- to bekendte, hvortil soldaten svarede ham, at de var så- lig almindeligt, er det mest en Følelsessag, jeg ved rede og var blevet efterladt forsvarsløse tilbage. Oprørt ei hvorfor, men jeg har ikke fuld Tillid. Han er for over denne behandling af de danske soldater meddelte Klog; men jeg frygter, han bliver dog overlistet og Kyhn offentligt sin viden og benyttede samtidig lejlig han har ikke, jeg veed ikke hvad der er, Mod eller heden til at takke Ploug for »Deres trofaste Kamp for Haardhed nok til at rydde væk, hvor der er Svaghed hvad De anseer for Ret og Skik, for hvad der er enhver i Bestyrelsen […] I det Hele er Krigen […] ulykke- Dansk dyrebart, med Ønske om, at De længe maae lig […] Den Misstemning som hviler over os, har have Lykke til at gjøre denne hæderlige Gjerning«.73

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 95 30/06/12 10.53 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

22. Kort over grænsefor- skambidt fra syd, og en ransagelsesproces gik nu i gang holdene 1848-1920, udar- i befolkningens sind. Bevidstheden om krigens udfald bejdet af Bjørn Østergaard, sad smerteligt i Kyhn, og i udateret brev til Frølich skrev leder af Historiecenter Dybbøl han følgende, antagelig mod slutningen af 1864, efter at fredsaftalen var indgået: Nationen er sløv, forknyt, ussel, kjælingeagtige, Regeringen enten forræderisk eller dum […] en Skam er gaaet over os […] den Vold den vil ikke alene røve vort Gods og vort Land, men ogsaa vore Brødre og […] slaa os alle i de tydske Lænker […] næppe [har] Barbariet været større til nogen Tid. Falskhed, Løgn, Havesyge og Ego isme florere her frodigt som nogensinde. – Du gjør dig intet Begreb om den Usselhed her er og hvormed Krigen er ført. Den første Skade og deri ere vi saagodtsom Alle deelagtige var denne for- dærvelige Seen efter og Haaben paa fremmed Hjælp […] Hos den menige Mand var Aanden i det Hele taget god, men hos en masse Officierer var den sølet og jo højere en kom jo slettere var den. Man kan ikke frigjøre sig for Tanken om Forræderi, maaske hos de Fleste ikke aabenbart To måneder senere, i juli 1864, blev Jylland besat helt til Forræderi, men dermed Sløvhed og Ligegyldig- Skagen af preussiske og østrigske tropper. Fyn og Sjæl- hed for det Hele for det danske Folk, som dog land kom nu også i farezonen, og kravet om fred bredte er Forræderi. Men det er for bedrøveligt at tale sig i København. Udfaldet af fredsforhandlingerne i som- om; Ulykken er skeet og her er ikke engang Kraft meren og efteråret 1864 blev, at en grænse blev trukket nok til at drage Sandheden frem og gjøre Ansvar syd for Kolding, hvorved Danmark blev en lille national- gjeldende hvor det var muligt … men vi maa ven- stat med borgere, der talte samme sprog. Danmark havde Øjet frem, spænde vore Kræfter, styrke hver- de mistet Holsten og Lauenburg, men hvad værst var, andre og opdrage vore Børn til Staalmennesker, også Slesvig, hvorom begge krige drejede sig (ill. 22, Kort for næste gang at føre Kampen, saa Udgangen over grænseforholdene 1848-1920). kan blive værdig; Thi den vil komme, hvorledes Lehmann gik af som minister i 1863 forud for krigen, ved Vor Herre.75 mens efterspillet for Monrad blev langt mere drastisk, da han sammen med sin familie måtte flygte til New Brevet til vennen Frølich rummede på mange måder Zealand i 1864 pga. krigens udfald, som han efterføl tegn på, at Kyhn nu var rådvild. På den ene side synes gende blev holdt ansvarlig for.74 Danmark var blevet der i Kyhns udmeldinger stadig at være en tro på de

91520_001-109_vilhelm kyhn_r1.indd 96 08-07-2012 13:08:52 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

nationalliberales reelle hensigter for Danmark, men på Dette uddrag af sangen rummer den samme rådvilde den anden side taler han i brevet om forræderi, løgne tone som brevet ved ikke at skjule, at krig handler om og falskhed. Kyhn forekommer dog mht. den ikkeeksi døden, og at krig altid vil være beskidt. Bemærkelses sterende aftale om, at Sverige vil hjælpe Danmark i til værdigt er det dog, at Kyhn brugte Guds navn i krigens fælde af krig, stadig at være influeret af de national- tjeneste, og at Gud næsten tages til indtægt for at være liberales overbevisende sagsfremstilling, der rummede med danskerne i denne krig. Her er dog ikke tale om en denne fortielse. Tilsyneladende troede Kyhn stadig på gentagelse af den helstatspatriotiske og kongetro parole 23. Vilhelm Kyhn, Gråvejrs studie fra Hadsund, 1867. sandhedsværdien i de nationalliberales daværende ud Gud, Konge og Fædreland, men snarere en variation, der Olie på papir opsat på meldinger. I stedet rettede han skylden og forræderiet i mere nationalliberale toner kunne lyde: Gud, Fædre lærred, 23,5 × 32,5 cm. mod personer med høj militær rang, og her tænkte han land og Folket. I de nationalliberales forståelse af »fol Statens Museum for Kunst, sikkert på general Christian Julius de Meza (1792-1865), ket« blev dette dog aldrig lig med en tilskyndelse til foto: SMK Foto der blev undsagt af Monrad for sin beslutning ved Dan direkte repræsentation af almuen og bønderne i regerin nevirke, som kostede en tredjedel af hæren. De Meza gen; snarere var deres synspunkter i den henseende eks gjordes således af de nationalliberale til syndebuk, og kluderende, tenderende det elitære ved at repræsentere der iværksattes en undersøgelse mod ham.76 Sårene fra holdninger som Lehmanns, der i 1860 udtalte, at mag krigene i 1848-1850 og 1864 gjorde Kyhn klar over, at ten skulle tilhøre »de dannede, de begavede og de rige«. Danmark angiveligt måtte gå i krig igen på et ukendt Det var således denne elite, der mentes bedst at vide, tidspunkt, da problemet med Slesvig stadig ikke var løst, hvordan samfundets almene fællesskab skulle tilgodeses og brevet rummer derfor en udtalt bevidsthed om, at frem for via repræsentation af bønderne selv, som de hans generation eller den næste måtte være villige til nationalliberale kun tillagde individuelle og kortsigtede at gå i krig for at forsvare Danmark. Endvidere inde visioner.78 holder brevet en afskrift af en sang eller salme, som Dønningerne fra 1864 prægede i mangt og meget Kyhn forfattede til de danske soldater, og som han ger resten af århundredet ved at lægge sig som en tungsin ne ville dele med Frølich: dig misstemning over landet, særligt det første årti efter den geografiske amputering. I Kyhns værker efter 1864 […] genfinder man en lignende stemning, der synes at un Vi gaa mod Døden hvor vi gaae derstøtte Danmarks melankolske sindelag i form af små I fred, i Krig, den os venter […] såvel som store landskabsmalerier præget af gråvejr, Og vore Hovedhaar er talte regnvejr, beskadigede træer og solnedgange, der sym Herren Han raaber for Livet! bolsk tenderer en stemning af noget, der er forbi (ill. 23, Freidig vi gaae i Kampens Færd Gråvejrsstudie fra Hadsund; ill. 24, Landskab ved Hald Stolende trygt paa Guds Naade! henimod aften). Man fornemmer således, at Kyhn på det Ei vi for Uret føre Sværd personlige plan var yderst påvirket af krigens afslutning Gud vil i Alting os raade og dens følgevirkninger. Han var skuffet, vred og følte Giv os Din Trøst i alles Navn! sig forrådt som så mange andre danskere. Da har vi Fred midt i Kampen! Hvis man i forlængelse af disse følelsestilkendegivel Fader syng for vort Fædreland ser vil ridse konturen af den danske nationale identitet [...] 77

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 97 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

24. Vilhelm Kyhn, Landskab ved Hald henimod aften, 1867. Olie på pap opsat på lærred, 32 × 44,5 cm, Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 98 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

omkring slutningen af 1860’erne op, må fokus rette Høyens kommentar var på mange måder en indsnæv sig mod opløsningen af den danske helstat som det mest ring af tankerne fra foredraget i 1844, »Om Betingel udslagsgivende element, hvor det mentale klima for de serne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling«, tidligere så helstatspositive holdninger bevægede sig der havde nordens kunst som sit hovedemne, hvor det over i en form for højreorienteret nationalisme, der på nationalt afgrænsede nu var i fokus. Definitionen af anden vis søgte at beskytte det reducerede land og dets kunstnernes egen kultur var således den nationale kul 25. Vilhelm Kyhn, Sildig konstitutionelle konge. Med til konturen hører også, at tur, idet »Konsten maa søge sin bedste Kilde i sin nær aften ved Himmelbjerget, 81 de nationalliberale var splittet efter krigen, lige såvel meste Omgivelse«. Foredraget blev holdt forud for kri 1874. Olie på lærred, som deres politiske spydspidser var stækkede. Flertallet gen i 1864, men rummede anelsen om, at en krig var på 121,5 × 184,5 cm. Statens af de nationalliberale trak i en tilsvarende højreoriente vej, og at man derfor i endnu højere grad skulle søge at Museum for Kunst, foto: SMK Foto ret retning uden dog at give køb på deres modsatrettede værne om den danske kultur, så den ikke gik tabt: holdning til kongemagten i forhold til helstatstænkerne. Hvor mørk og truende Fremtiden end kan se Landets største befolkningsgruppe, bønderne og almu ud, maa vi aldrig slippe den Tanke, at den le en, repræsenteredes på den anden fløj af det politiske gemlige Død og Undergang ikke er den værste, spektrum via partiet Venstre. Meget skilte partierne, men at der er en aandelig Undergang, som vi skulle fælles for dem syntes holdningen om at værne om fædre grue for frem for Alt, og at der er intet bedre landet. Den nationalliberale ideologi indeholdt således Middel til at kjæmpe som Mænd imod denne også kimen til national isolation og protektionisme, hvis aandelige Undergang, end at hævde vor ejen vrangside var opbyggelsen af klichefyldte forestillinger dommelige Nationalitet, at vise enhver Retning om »de andre«. Den danske identitet omkring 1870 med Sindighed, med Beskedenhed, men med syntes derfor overordnet at karakterisere sig ved en na Fasthed: vi bære ikke alene Navnet af et Folk; tional indadskuende stemning, der også afsatte sig spor vi ere et Folk.82 i kunsten. Ser vi nærmere på Kyhns landskabsmalerier fra slut En national kunst vokser frem ningen af 1860’erne og 1870’erne, syntes der i tråd med tidens sindelag – herunder Høyens programmatiske op Centralt for kunstnernes ændrede kurs efter 1864 stod fordringer – at indfinde sig en fælles mission blandt de Høyens foredrag »Om national Konst« fra 1863.79 I det nationalt sindede kunstnere: de ville skildre »det kjære te foredrag præciserede han, at kunstnere på tværs af Danmark«, fordi – som Kyhn formulerede det senere i alle landegrænser i disse år søgte mod det nationalt 1882 – »Danmark er et dejligt Land«.83 Varemærket for »Ejendommelige«, mod »Folkets Historie« og »Folkeli Kyhns bidrag til en national billedkunst havde sit ud vet«, og at kunstnerne skulle afspejle folkets trang: spring i landskabsmotiver fra egnen ved Himmelbjerget og fra Ry, som han gæstede hver sommer (ill. 25, Sildig Konstnerne kunne ikke virke ene, Folket maa virke aften ved Himmelbjerget). For Skovgaards vedkommende sammen med dem. Er Trangen til Nationalitet, til blev kendetegnet de sjællandske skove, især Dyrehaven at føle os som Danske, til Stede, saa maa den ogsaa og Jægerspris, og billeder med motiver herfra havde han kunne give sig Luft gjennem Konsten.80 helt frem til sin død i 1875 nemt ved at afsætte (ill. 26).

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 99 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

26. P.C. Skovgaard, Som mereftermiddag med en bortdragende regnbyge. Jægersborg Dyrehave, 1873. Olie på lærred, 193 × 271,5 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto

Fælles for de to landskabsmalere er, at de begge støt malemåder måtte til, ligesom en ny politisk dagsorden tede op om den nationalliberale, politiske linje, og at de skulle etableres. I Danmark dannedes Socialdemokra søgte at efterleve Høyens anbefalinger til en national tiet i 1876, og parallelt hermed syntes dele af kunsten at kunst. De gjorde det af kærlighed til det danske land bevæge sig i en mere kritisk realismesøgende og sam skab, men i løbet af 1870’erne vendte stemningen i både fundsdebatterende retning med skildringer af hver den politiske debat og på den kunstneriske scene. Skov dagens hårde slid blandt den arbejdende befolkning gaard og Høyen oplevede det ikke, men Kyhn levede så (ill. 27). Særligt i 1880’erne udgjorde kunstnere som længe, at han nåede at opleve Georg Brandes (1842- L.A. Ring (1854-1933), H.A. Brendekilde (1857-1942) 1927) agitere for andre og mere moderne tider i 1870’erne og P.S. Krøyer (1851-1909) en ny generation, der marke med budskaber om, at fædrelandet og flaget var blevet rede sig med helt andre motiviske kredse. brugt til at kamuflere politisk undertrykkelse. Og tidens For Kyhn mærkedes dette skifte i billedkunsten nye markante kunsthistoriker Julius Lange (1838-1896) ved, at det blev stadig sværere at afsætte malerierne på stemte i ved på den kulturelle scene at ytre, at nationa Charlottenborg. Markedet bevægede sig et andet sted litetsbegrebet var blevet »ynkeligt trivialiseret«.84 Der hen, og der efterspurgtes en vare, Kyhn hverken kunne sigtedes ikke direkte efter Skovgaard eller Kyhns kunst, eller ville levere. Synet på Kyhns kunstneriske produk men tendensen var klar. Den nationalromantiske, detal tion blev derfor, at han i sin sene samtid opfattedes som jerige landskabsgenre med indlejret personstaffage umoderne og konservativ, hvilket er en receptions- ansås i visse kredse for at have udtjent sin rolle. Nye opfattelse, der stadig hænger ved, og som skygger for

100

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 100 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

revurderingen af de mange banebrydende malerier, han værk fra samme område. Rings detaljeskarphed og blik var ophavsmand til i de tidlige år. Selv i sine sene år for stilheden i det danske kystlandskab er kendetræk, formåede Kyhn både i det mindre og i det monumenta som han lånte fra Kyhn. Fælles for dem begge er, at le format at skildre det danske kystlandskab på en frem de ikke eksperimenterede med den impressionistiske, adpegende, naturalistisk måde med himmelpartier, hvis detaljeopløsende malemåde, og netop denne udeladelse brydninger mellem lys og skygge og mellem skyerne var for Kyhns vedkommende især medvirkende til, at og solen i højeste grad foregriber en symbolistisk kunst han blev opfattet som umoderne fra 1880’erne. For ge 29. Vilhelm Kyhn, Sjæl (ill. 28). nerationen af kunstnere, der fulgte efter Kyhn, var det lands nordkyst med udsigt til På mange måder virker det, som om der i Kyhns bil karakteristisk, at de trak på en kunstnerisk arv af motiv Kronborg, 1880. Olie på lærred, 33 × 45 cm, Statens leder fra 1880’erne igen indtræder et lysere syn på ver kredse og synsvinkler, som de tilegnede sig og sammen Museum for Kunst, den og livet efter 1864. Regnvejret, de mørke himmel satte på anderledes måder, især hvad angår malemåder, foto: SMK Foto partier, de knækkede træer er nu væk (ill. 29), og vær til nye kunstneriske udtryk. Frem for at fastholde bille ket Ved Issefjorden, der blev Kyhns største værk, har uden det af Kyhn som en kunstner på vej til det forkætrede tvivl fungeret som inspiration for den kommende gene prædikat »trommesalsmaler«,85 bør han krediteres for ration af symbolistiske og realistiske kunstnere. vedvarende at behandle, undersøge og afsøge landskabs Især Rings kanonudråbte værk, Sommerdag ved Ros maleriet som et medie, der kunne afspejle landets skif kilde Fjord (ill. 30), står i højeste grad i gæld til Kyhns tende politiske situationer.

27. L.A. Ring, Arbejdere ved vandledning ved Sønder sø, 1891. Olie på lærred, 155 × 185 cm. Fuglsang Kunstmuseum, foto: Ole Akhøj

101

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 101 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

28. Vilhelm Kyhn, Ved Issefjorden, 1883. Olie på lærred, 162 × 252 cm. ARoS Aarhus Kunstmuseum, foto: Ole Hein Pedersen

102

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 102 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

30. L.A. Ring, Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900. Olie på lærred, 95 × 144 cm. Randers Kunstmuseum, foto: Niels Erik Høybye

Kyhn, Danmark og det danske at spille en central rolle, idet den visuelt kunne kom munikere til folket, hvordan landet og dets befolkning landskabsmaleri burde opfattes, samt hvad der var særligt ved det danske Kyhn oplevede gennem sit kunstneriske liv et Danmark land. i forandring. Fra 1840’erne, hvor Danmark var en større Forandringerne i tiden indbefattede endvidere en helstat med en befolkning, der talte forskellige sprog og række demokratiseringstendenser i form af omvæltnin havde forskellige sindelag, til 1860’erne, hvor Danmark gen fra enevælde med tilhørende censur til et grundlovs blev en lille nationalstat med en befolkning, der alle styre karakteriseret ved principiel trykkefrihed. Tenden havde dansk som deres modersmål. Spørgsmålet om, serne mod større demokrati og større nationalfølelse hvorvidt befolkningerne i Jylland og på Sjælland egent markerede sig som to parallelle spor fra 1830’erne/ lig havde samme sindelag, blev overordnet set udvisket 1840’erne, der modnede sig i 1850’erne og for alvor do af den nationale bølge, der fulgte i kølvandet efter ne minerede i 1860’erne/1870’erne i forskellige afskygnin derlaget i 1864. Tendensen var den samme i flere lande ger inden for politik og kunst. For Kyhns vedkommende i Europa. De nye grænsedragninger, der sattes i 1860’erne markerede disse årtier sig ved et skifte fra en kosmopo og 1870’erne, bevirkede, at hvert enkelt land måtte rede litisk orienteret helstatsideologi med skandinavistiske finere og gentænke, hvad der var befolkningens og træk til en mere og mere nationalliberal ideologi, der landets »ejendommelighed« og særlige karaktertræk. søgte efter en nationalstatsløsning uden enevælde og Det var i denne gentænkningsproces, at kunsten kom til uden tysk sindelag, og i kunstnerisk henseende blev hans

103

91520_001-109_vilhelm kyhn_r1.indd 103 07-07-2012 11:09:46 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

kunst tilmed talerør for nationalliberale, politiske visio malerier fra Danmark, der søger at afspejle den danske ner, der fik landskabsgenren som dens foretrukne kunst identitetsfølelse og den aktuelle sindelagsstemning, medium. Spejder man ud blandt de øvrige europæiske udtrykt i form af jyske såvel som sjællandske landskabs lande, piblede også dér dominerende nationale partier malerier. Da Kyhn i 1861 fik en bestilling fra Lehmann, frem, der alle søgte at sætte en social eller liberal dags er det tvivlsomt, hvorvidt der kan siges at være arms orden, og som dertil brugte kunsten som deres visuelle længde mellem kunst og politik, hvilket gør værket talerør. På den europæiske kunstscene var figurmaleri Parti ved Vejle Fjord fra 1862 (ill. 19) til en nationalliberal et imidlertid den foretrukne billedgenre. idealvision af det danske landskab. Men uanset om der I Danmark var der yderst tætte bånd og private rela manglede armslængde mellem det kunstneriske og po tioner mellem tidens kunstnere og de toneangivende litiske niveau, blev resultatet – når det kommer til land politikere, hvilket betød, at kunstnerne dels var yderst skabsgenren – overvejende fredsommeligt og ladet med velinformerede om den samfundsmæssige og politiske æstetisk skønhed. udvikling, dels havde politikerne som købere på det frie Langt anderledes påtrængende og mere foruroligen kunstmarked samt som bestillere. I Kyhns tilfælde kom de bliver det, når armslængden mellem kunst og politik båndet til den politiske instans til udtryk via landskabs mangler inden for figurmaleriet. Når kunsten eksempel vis stiller sig til rådighed for politiske holdninger og 31. Elisabeth Jerichau bliver til propaganda, har det visuelle sprog, som kun Baumann, Mor Danmark, sten betjener sig af, en enorm indflydelse som medium 1851. Olie på lærred, 149 × 119 cm. Ny Carlsberg og senere som massemedium i de tilfælde, hvor kunst Glyptotek, København, værker reproduceres som plakater, flyers, stik og post foto: Ole Haupt kort. Et eksempel herpå er Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), der med sit slagkraftige maleri Mor Dan mark fra 1851 (ill. 31) ikke kun var influeret af de natio nalliberales holdninger, men også udtrykte dem, hvilket understregedes af hendes nationalliberale tilknytning.86 Værket har tydelige træk til andre revolutionsmale rier på den europæiske kunstscene og placerer sig i strømmen af politisk ladede malerier, der karakteriserer sig ved sunde stærke kvinder, der slås for fædrelandet; ofte symboliseret ved attributter som flag og sværd. Det var i særlig grad værker som disse, der senere i histori en blev omfortolket og brugt til mere yderliggående propagandistiske formål i Første og Anden Verdenskrig. Elementer i Jerichau Baumanns værk genbrugtes så ledes efter Første Verdenskrig, hvor sindelagsproble matikken omkring Slesvig fik ny kraft, jf. den ændrede grænsedragning i 1920 (ill. 32). Her slog landskabsgen

104

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 104 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

ren ikke til med samme kraft og foruroligende styrke 32. Plakat af Thor Bøge som figurmaleriet.87 lund i forbindelse med afstemningen i 1920 om Set i et bredere perspektiv blev landskabsgenren nok Slesvigs fremtidige tilhørs brugt i politisk øjemed fra 1850’erne, men dens gennem forhold. Kunstindustrimu slagskraft som politisk ladet kunst fungerede på et mere seet, foto: Pernille Klemp subtilt og langtidsholdbart niveau end figurmaleriet, hvis formsprog hurtigt blev uaktuelt, efterhånden som de politiske dagsordener skiftede, og nye politiske vinde blæste. Kyhns landskabsmalerier har derimod vist sig at have en sådan langtidsholdbarhed, idet hans billed sprog har haft en uvurderlig betydning for samtidens og eftertidens opfattelse af Danmark og det danske land skab på et identitets- og identifikationsskabende plan. Her spiller Kyhn og andre af tidens landskabsmalere stadig en central rolle for danskernes opfattelse af den »ægte« danske natur, der ikke har ændret sig væsentligt, siden kunstnerne rejste rundt i Danmark og dannede præcedens for vores blik på landskabet. Også selv om billedet af det ægte danske landskab altid vil være en konstruktion.

Noter

1. Brev fra Vilhelm Kyhn til 5. For udredning af den nationale 8. Se Kobberstiksamlingen, 11. En af klipperne ved Rø Fr. Hendriksen, ca. 1882, Det bevidsthed og nationalfølelse i Statens Museum for Kunst, kaldes Capriklippen. Christen Kongelige Bibliotek, NKS 4659. de første årtier af 1800-tallet se: Td 734, inv.nr. 4257, 4260, 4246, Købke (1810-1848) har endvidere 2. For yderligere oplysninger Lorenz Rerup, »Fra litterær til 4244, 4249, 4245. malet en række malerier fra Capri, om konkurrencen se: Flemming politisk nationalisme – Udvikling 9. Se Kobberstiksamlingen, som har en række lighedstræk Conrad, »Konkurrencen 1818 om og udbredelse fra 1808 til 1845«, Statens Museum for Kunst, Td med Kyhns opbygning af maleriet en dansk nationalsang«, pp. 150- pp. 325-390, IN Feldbæk, 1991. 734, inv.nr. 4272, 4269, 4254. fra Rø. 252, IN Ole Feldbæk (red.), Dansk 6. Se Jonas Larsen, Performing 10. Se Carl Reitzel, Fortegnelse 12. Se fx værker af J.C. Dahl identitetshistorie, bind 2, Et yndigt tourist photography, over danske Kunstneres Arbejder (1788-1857), Frederik Sødring land 1789-1848, København: ph.d.-afhandling, Roskilde: paa de ved Det Kgl. Akademi for (1809-1862), Louis Gurlitt (1812- C.A. Reitzels Forlag 1991. Roskilde Universitet 2004. de skjønne Kunster i Aarene 1807- 1897) m.fl. der dyrkede den del 3. Feldbæk 1991, se Conrad. 7. Brev fra Vilhelm Kyhn til 1882 afholdte Charlottenborg- af romantikken, som stod i størst 4. Se www.danmarkshistorien.dk Johannes Henriksen, afsendt fra Udstillinger, København: Thieles forbindelse med den europæiske Almindingen på Bornholm den Bogtrykkeri 1883, p. 355. romantik og i særdeleshed den 28. august 1842, Bakkehusmuseet. tyske romantik.

105

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 105 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

13. Se Holger Reenberg, Vilhelm 19. Opdagelsen af Jylland og man maa ikke drive Sammenlig 35. Svend Grundtvig og Christian Kyhn – Et oevre mellem tradition indtrykket af, at Jylland er lig ningen for vidt og glemme, hvad S. Ley, »Til danske Mænd og Kvin og fornyelse, konferensspeciale, med hede, hjælpes godt på vej den fri Aand formaar … Naar man der«, IN Dansk Folkeblad, den 8. Københavns Universitet 1992: af St.St. Blichers forfatterskab, taler om Nationalkarakter, synes december 1843. »Allerede med sin »Lyseklippen der omhandler livet på heden. man alt for meget at glemme, 36. Art.cit. ved Rø« placerede Kyhn sig midt Se endvidere Steen Bo Frandsen, at dét, som alle Mennesker har 37. Se brevveksling mellem i tidens nationale hovedstrøm«, Opdagelsen af Jylland – Den regio fælles, har usigelig meget større P.C. Skovgaard og Grundtvig- p. 96. nale dimension i Danmarkshistorien Betydning og Vigtighed end de brødrene: Ingeborg Simesen, 14. Se Rerup, IN Feldbæk, 1991. 1814-1864, doktordisputats, nationale Forskelligheder.« Brevveksling mellem P.C. Skovgaard Se endvidere Henrik Becker- Aarhus: Aarhus Universitets- 28. Wammen, 1987. og Svend Grundtvig, København: Christensen, Skandinaviske forlag 1996. 29. Vilhelm Kyhn, 1819-1903, Gads Danske Magasin 1929. drømme og politiske realiteter, 20. Se Reenberg, 1992, kapitel 3 Hundredaarsudstilling, et udvalg 38. Se Hanne Westergaard, Den politiske skandinavisme i for en undersøgelse af forlæg til af hans værker, udgivet af Fore »Christian Jürgensen Thomsen Danmark 1830-1850, Aarhus: Aru maleriet. ningen for National Kunst i for og de skønne kunster«, IN Aar sia – Historiske Skrifter 1, 1981. 21. Palle O. Christiansen og bindelse med mindeudstilling bøger for nordisk oldkyndighed 15. Se Rerup, især pp. 380-387, Uffe Østergård, »Folket, landet på Charlottenborg, København: og historie, København 1988, IN Feldbæk, 1991. Rerup udreder, og nationen«, pp. 24-25, 53, Nordisk Bogtrykkeri 1919. Se pp. 63-82. Der findes endvidere hvordan Ploug nær var blevet IN Uffe Østergård (red.), Dansk katalog nr. 40 og 41. breve mellem Thomsen og Kyhn dødsdømt for sine tanker om et identitet, Kulturstudier 19, Aarhus: 30. Ifølge katalogoversigten fra på Det Kongelige Bibliotek. skandinavisk samfund i 1843 af Aarhus Universitet/Center for 1919 er nr. 42 tilsyneladende også 39. Feldbæk, 1991, p. 328 og Christian d. 8., da regeringen Kulturforskning 1992. et maleri med et fortidigt motiv: Thorkild Borup Jensen, Dansker fandt dem revolutionære og kon 22. N.L. Høyen, »Om Betingel Vikingesnekkernes Hjemkomst, nes identitetshistorie – Antologi til tra enevælden. I perioden 1839- serne for en skandinavisk Natio 1849. Olie på lærred, 29 x 35 cm. belysning af danskernes selvforståel 1842 udkommer det nordiske nalkonsts Udvikling«, foredrag Tilhører i 1919 grosserer E. Aug. se, København: C.A. Reitzels tidsskrift Brage og Idun i Køben afholdt 1844, IN N.L. Høyens Skrif Bloch. Er i ukendt privateje i dag. forlag 1993, p. 139. havn med Frederik Barfod som ter, bind 1, København: Thieles 31. Høyen bind 1, p. 359. 40. Borup Jensen, p. 13. redaktør (1811-1896). Bogtrykkeri 1871. 32. Se Helge Toldberg, Marsk 41. se www.danmarkshistorien.dk 16. Se Kirsten Agerbæk, Høyen 23. Høyen bind 1, p. 351. Stig-viserne, København: Gads under »Det unge demokrati« mellem klassicisme og romantik, 24. Høyen bind 1, pp. 360-361. forlag 1963 for fortællingen om og »Treårskrigen1848-1850« doktordisputats, Esbjerg 1984, 25. K.F. Wiborg, »Nogle Marsk Stig. Holger Reenberg (Den Første Slesvigske Krig). pp. 297-298 samt Hans Wammen, Bemærkninger over enkelte takkes for at henlede opmærksom 42. Se introduktionen i Feldbæk, »Kritisk romantik – Om opfattel Malerier paa dette Aars Konst heden på forbindelsen til Marsk 1991. sen af den danske guldalder. I udstilling«, IN Fædrelandet, Stig via værket »Det såkaldte 43. Holger Reenberg takkes anledning af en disputats om Søndag den 30. april 1843, Marsk Stig Landskab« fra minde for oplysningen. N.L. Høyen«, IN Historisk Tids nr. 1221, spalte 9797-9804. udstillingens oversigt. 44. Ludvigsen, p. 105. skrift, vol. 87, hæfte 1, København 26. H.C. Ørsted, »Danskhed«, 33. B.S. Ingemann, Kong Erik 45. Se C.F. Allen, Om Sprog 1987. IN Dansk Folkeblad, nr. 53-54, og de Fredløse, København: og Folke-Eiendommelighed i 17. De tre kunstnere laver dekora marts 1836. Det Reitzelske Forlag 1894. Hertugdømmet Slesvig eller tioner til den store nordiske fest i 27. H.C. Ørsted, »Betragtninger 34. Suzanne Ludvigsen, Maleren Sønderjylland, 1848. 1845 på Skydebanen i København, over den danske Character«, Dankvart Dreyer, bind 1-2, Køben 46. Se H.C. Ørsted, 1836 samt hvor de skildrer de nordiske guder. IN Dansk Ugeskrift, nr. 85, 1843. havn: Forlaget Vandkunsten H.C. Ørsted, 1843. 18. Se Reitzel, 1883, p. 356. I artiklen modificerer han syns 2008: bind 1: pp. 133-139. 47. Jf. Kyhns brevudtalelse fra punktet ved også at skrive: »Man Bemærk at Otto Bache i 1882: »Danmark er et dejligt er enig om at betragte Beskeden 1880’erne skildrer Marsk Stig Land«. hed, Besindighed, Godmodighed til hest i form af en stor figur 48. Vilhelm Kyhn 1919. Se og Munterhed som danske Natio komposition med den bræn- katalog nr. 65, mål: 40 × 51 cm. nalegenskaber – og dette stemmer dende lade i baggrunden. godt med hin Naturkarakter. Men

106

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 106 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

49. H.C. Andersen, »Danmark, 56. Se Karina Lykke Grand, motiver fra Vejle under opholdet antagelig har istemt Nørregård- mit Fædreland«, 1850, IN Fædre »Udsigt til Italien – Med P.C. hos Lehmann. Fra Charlotten Nielsens holdning om, at maleriet landet, den 5. marts 1850. Skovgaard på rejse«, pp. 123-168, borg-udstillingernes oversigt er et trommesalsmaleri. Jeg vil 50. Se Kasper Monrad, Hverdags IN Karina Lykke Grand og Ger nævnes i 1857 følgende værker: gerne revurdere synet på maleriet billeder. Dansk Guldalder – kunst trud Oelsner (red.), P.C. Skovgaard Ved Vejlefjord. Eftermiddag og Ved og betragter det som et hovedværk nerne og deres vilkår, København: – Dansk guldalder revurderet, Vejle Fjord. Tidlig formiddag. Alle i Kyhns oeuvre. Christian Ejlers’ Forlag 1989, Aarhus: Aarhus Universitets- værker, der angives i mindeudstil 63. Damsgaard 1986, pp. 94-106. se pp. 136-138 og Hans Edvard forlag 2010. lingens oversigt samt i Charlotten 64. Her tænkes især på den vel Nørregård-Nielsen, Undervejs 57. Kyhns debatindlæg i 1870’erne borgs-oversigt fra 1883 er i dag i dokumenterede korrespondance med Christen Købke, København: behandles af Finn Terman Frede ukendt privateje. mellem Constantin Hansen og Gyldendal 1991. riksen i artiklen »Kyhns mareridt« 61. Brev fra Kyhn til Frølich, den Lehmann samt breve mellem 51. Brev fra Vilhelm Kyhn til her i antologien. 1. december 1862, Det Kongelige Constantin Hansen og P.C. Skov Lorenz Frølich, medio november 58. Se Nina Damsgaard, Orla Bibliotek, N.K.S. gaard, der dokumenterer Hansens 1859, Det Kongelige Bibliotek, Lehmann og den nationale kunst, 62. Maleriet er tidligere fejldate irritation over Lehmanns direk Ny Kgl. Samling, 3386. Vejle: Vejle Kunstmuseum og ret til 1867 af Hans Edvard Nørre tiver. Se Damsgaard 1986, p. 64; 52. Afbildninger af borgerskabet Vejle Kulturhistoriske Museum gård-Nielsen, selv om der på træ Breve mellem Hansen og Skov i rekreative omgivelser er også 1986, pp. 35-42; Hans Wammen, stammen t.v. for midten står VKy gaard i Skovgaard Museets brev genstand for mange motiver hos Den tomme stat – Angst og ansvar hn 1862. Nørregård-Nielsen me arkiv. Skovgaard, navnlig i et bestillings i dansk politik 1848-1864, Køben ner, at Kyhn er »sagesløs på vej Også D.G. Monrad etablerer værk til Martin Hammerich, der havn: Museum Tusculanums mod trommesalsmaleriet«, og at en kunstsamling, hvor Constantin er færdigt i 1857: Bøgeskov i maj. Forlag 2011. billedet handler om nøjsomhed Hansen bliver hans foretrukne Tilhører Statens Museum for 59. Brev fra Orla Lehmann til afledt af »nederlaget i 1864. Brat maler. Se Nina Damsgaard og Kunst. Der kan også tænkes paral Vilhelm Kyhn, den 1. juni 1861, af slaget rammet, elendig og ussel, Signe Jacobsen (red.), D.G. Monrad leller til Jørgen Roeds maleri tilhører Det Kongelige Bibliotek, med hjertet fuldt af nag, rejste – en kunstsamler i 1800-tallet, Haven med den gamle døbefont Nyere Brevrække, Dansk, 2 Rk. Danmark sig for i kæmpeformat, Vejle: Vejle Kunstmuseum og fra 1850. Se endvidere tidligere brev fra gang efter gang at udpensle sin Nivaagaard Malerisamling 1992. 53. Brev fra Vilhelm Kyhn til den 2. februar, hvor Lehmann selvgode beskedenhed«. Se Hans Lehmanns direktiver har parallel Lorenz Frølich, udateret, Det er skuffet over Kyhns afbud til Edvard Nørregård-Nielsen, Danske ler til J.C. Jacobsen, bryggeren, Kongelige Bibliotek, N.K.S. 3386. besøg i sommeren 1861. Brev fra kyster, København: Danmarks der også er kendt for at give kunst Maleriet – med fokus på haven Orla Lehmann til Vilhelm Kyhn, Naturfredningsforening 1986, p. nerne instrukser vedr. bestillings som motiv – behandles af Inge afsendt fra Vejle den 2. februar 95. Nørregård-Nielsen er således arbejder. borg Bugge i artiklen »Dødelige 1861. Afbuddet vendes senere ikke bekendt med, dels at værket 65. Se breve fra Skovgaard Muse drømme« her i antologien. til Kyhns accept vedr. besøg. er et bestillingsarbejde til Leh ets brevarkiv, eksempelvis breve 54. Se F. Hendriksen, Lorenz 60. Resultatet er en lang række mann og dels at værket er fra mellem Skovgaard og Lehmann, Frølich 1820 -1920, Egne Optegnel malerier fra dette ophold, hvoraf 1862, dvs. fra før krigen. Værket Ploug, Hall m.fl. Se endvidere ser og Breve til og fra hans Slægt tre værker figurerer på mindeud doneres efter Lehmanns død Gertrud Oelsners artikel »Skovens og Ungdomsvenner, København: stillingen i 1919 med tilføjelsen i 1870 til Aarhus Kunstmuseum, demokratiske rum og andre natio F. Hendriksens Reproduktionsate »Malt under et Ophold hos Amt nu ARoS Aarhus Kunstmuseum, nale motiver hos P.C. Skovgaard«, liers Forlag 1920, pp. 287-288. mand Orla Lehmann«. Se Vilhelm af Lehmanns arvinger. Værket IN Grand og Oelsner, 2010, 55. Fædrelandet udkommer i Kyhn 1919, p. 15. Værkerne er har i nyere tid en interessant pp. 55-112,. perioden 1834-1882, først som følgende: nr. 82, Skovinteriør ved receptionshistorie, idet det har 66. Især omkring Constantin ugeskrift og fra 1840 som dagblad. Vejlefjord, nr. 83, Ved Vejle Fjord. levet et hengemt liv i museets Hansens maleri Ægirs Gæstebud Se Jette D. Sølling og Niels Thom Bygevejr, nr. 84, Vejlefjord set inde magasiner, og endvidere fra 1983 opstod der uoverensstemmelser sen, De danske aviser, bind 1-2, fra mod øst. Ingen af maleriernes har været uddeponeret til et pleje mellem bestiller og kunstner. Odense: Odense Universitetsfor titler matcher værktitler fra Char hjem. Først 25 år senere, i 2008 67. Feldbæk, 1991, pp. 376-387; lag 1988, pp. 109-110, 156-159. lottenborg-udstillingen det følgen hentes det hjem til museet. Ud Borup Jensen, p. 180; Østergård, de år, hvilket kan tyde på, at Kyhn deponeringen vidner om, at man pp. 107-112. maler mindst fem malerier med ikke har påskønnet motivet og

107

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 107 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

På et politisk møde i Vejle i april rolle og ikke nævner hans høj 76. Se Wammen, 2011, pp. 198- 83. Brev fra Vilhelm Kyhn til 1861 agiterer Lehmann igen for forræderi i 1863 eller berører, 200, hvor han forsvarer de Meza Fr. Hendriksen, ca. 1882, Det Ejderprogrammet ved opsamlende at han taler usandt på Casino og ser ofringen af ham som udtryk Kongelige Bibliotek, NKS 4659 at proklamere, at helstatspolitik mødet i 1848. for, at de nationalliberale vasker samt J.Th. Lundbyes dagbogscitat: ken har splittet folket. Ejderpoli 69. Wammen, 2011, p. 175. deres hænder. »at male det kjære Danmark« tikkens fornyede popularitet i de 70. Wammen, 2011, pp. 175-200. 77. Brev fra Kyhn til Frølich, fra J.Th. Lundbye, Et Aar af mit københavnske elitære kredse leder 71. Wammen, 2011, pp. 323-326. udateret, Det Kongelige Bibliotek, Liv, 1842, dagbogsudgivelse red. i efteråret 1861 til, at Hall henter 72. Brev fra Kyhn til Frølich, N.K.S., datering er antagelig efter af Mogens Lebech. København: Lehmann tilbage til København og marts 1864, Det Kongelige året 1864 efter krigens Foreningen for Boghaandværk gør ham til indenrigsminister i Bibliotek, N.K.S. afslutning. 1967. den nydannede regering beståen 73. Brev fra Kyhn til Carl Ploug, 78. Wammen, 2011, p. 112. 84. Damsgaard, 1986, p. 19. s de af blandt andre D.G. Monrad. den 9. maj 1864, Det Kongelige 79. N.L. Høyen, »Om national 85. Se Hans Edvard Nørregård- 68. Jeg vil henvise til den nyeste Bibliotek. Konst«, foredrag holdt i Studenter- Nielsen for denne holdning i forskning på området, der samler 74. Wammen argumenterer over foreningen den 25. februar 1863, Nørregård-Nielsen, 1986, p. 95. ikke kun de historiske fakta, bevisende for, at Monrad ikke optrykt i Niels Laurits Høyens 86. Elisabeth Jerichau Baumann men også medtager historikernes kan drages til ansvar for krigens Skrifter, bind III, pp. 160-182, og hendes mand Jens Adolf Jeri divergerende tolkninger af begi begyndelse. Bismarck stod alle København: Thieles Bogtrykkeri chau Baumann var ofte gæster venhederne. Se Wammen, 2011. rede klar til angreb i slutningen 1876. hos Lehmann i Vejle. Wammens tolkning af især Orla af 1863, se Wammen, 2011, 80. Høyen bind III, p. 160. 87. Senere tiders totalitære regi Lehmanns negative betydning p. 198-207. 81. Høyen bind III, p. 179. mers visuelle propaganda gør også i både Den Første og Anden Sles 75. Brev fra Kyhn til Frølich, 82. Høyen bind III, p. 182. brug af figurmaleriet. Se Jacob vigske Krig står i modsætning til udateret, Det Kongelige Bibliotek, Wamberg og Mikkel Bolt (red.), museumsudgivelsen fra Vejle N.K.S., dateringen er antagelig Totalitarian Art and Modernity, – Orla Lehmann – og den nationale fra efteråret 1864 efter krigens Aarhus: Aarhus Universitetsforlag kunst, der forherliger Lehmanns afslutning. 2010.

Litteratur Agerbæk, Kirsten: Høyen mellem Borup Jensen, Thorkild: Dansker Frandsen, Steen Bo: Opdagelsen af Hvidberg-Hansen, Gertrud (red.): klassicisme og romantik, doktor nes identitetshistorie – Antologi Jylland – Den regionale dimension Himlens Spejl – skyer og vejrlig disputats. Esbjerg. 1984. til belysning af danskernes selvfor i Danmarkshistorien 1814-1864, i dansk maleri 1770-1880. Odense Allen, C.F.: Om Sprog og Folke-Eien ståelse. København: C.A. Reitzels doktordisputats, Aarhus: Aarhus og Maribo: Odense Bys Museer dommelighed i Hertugdømmet forlag. 1993. Universitetsforlag. 1996. og Storstrøms Kunstmuseum. Slesvig eller Sønderjylland. Køben Damsgaard, Nina: Orla Lehmann og Grand, Karina Lykke & Gertrud 2002. havn: C.A. Reitzels Forlag. 1848. den nationale kunst. Vejle: Vejle Oelsner (red.): P.C. Skovgaard Ingemann, B.S.: Kong Erik og de Andersen, H.C: »Danmark, mit Kunstmuseum & Vejle Kultur – Dansk guldalder revurderet. Fredløse, 12. udgave. København: Fædreland«, 1850, IN Fædrelan historiske Museum. 1986. Aarhus: Aarhus Universitetsfor Det Reitzelske Forlag. 1894. det, den 5. marts 1850. Damsgaard, Nina og Signe Jacob lag. 2010. Larsen, Jonas: Performing tourist Becker-Christensen, Henrik: sen (red.): D.G. Monrad – en Grundtvig, Svend & Christian S. photography, ph.d.-afhandling. Skandinaviske drømme og politiske kunstsamler i 1800-tallet. Vejle Ley: »Til danske Mænd og Kvin Roskilde: Roskilde Universitet. realiteter. Den politiske skandina & Nivaa: Vejle Kunstmuseum der«, IN Dansk Folkeblad, den 2004. visme i Danmark 1830-1850. & Nivaagaard Malerisamling. 8. december 1843. Ludvigsen, Suzanne: Maleren Aarhus: Arusia – Historiske 1992. Hendriksen, F.: Lorenz Frølich 1820- Dankvart Dreyer, bind 1-2. Køben Skrifter 1. 1981. Feldbæk, Ole (red.): Dansk identi 1920, Egne Optegnelser og Breve havn: Forlaget Vandkunsten. tetshistorie, bind 2, Et yndigt land til og fra hans Slægt og Ungdoms 2008. 1789-1848. København: C.A. venner. København: F. Hendrik Reitzels Forlag. 1991. sens Reproduktionsateliers Forlag. 1920.

108

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 108 30/06/12 10.51 vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri karina lykke grand · »danmark er et dejligt land«

Lundbye, J.Th.: Et Aar af mit Liv, Reitzel, Carl: Fortegnelse over Wamberg, Jacob og Mikkel Bolt Wiborg, Carsten: »Nogle Be 1842, dagbogsudgivelse red. af. danske Kunstneres Arbejder paa (red.): Totalitarian Art and mærkninger over enkelte Mogens Lebech. København: de ved Det Kgl. Akademi for de Modernity. Aarhus: Aarhus Malerier paa dette Aars Kon Forening for Boghaandværk. skjønne Kunster i Aarene 1807- Universitetsforlag. 2010. studstilling«, IN Fædrelandet, 1967. 1882 afholdte Charlottenborg- Wammen, Hans: »Kritisk roman Søndag den 30. april 1843, Monrad, Kasper: Hverdagsbilleder. Udstillinger. København: tik – Om opfattelsen af den nr. 1221, spalte 9797-9804. Dansk Guldalder – kunstnerne og Thieles Bogtrykkeri. 1883. danske guldalder. I anledning Ørsted, H.C.: »Danskhed«, deres vilkår. København: Christi Simesen, Ingeborg: Brevveksling af en disputats om N.L. Høyen, IN Dansk Folkeblad, nr. 53-54, an Ejlers’ Forlag. 1989. mellem P.C. Skovgaard og Svend IN Historisk Tidsskrift, vol. 87, marts 1836. Nørregård-Nielsen, Hans Edvard: Grundtvig. København: Gads hæfte 1, København. 1987. Ørsted, H.C.: »Betragtninger Danske kyster. København: Danske Magasin. 1929. Wammen, Hans: Den tomme stat over den danske Character«, Danmarks Naturfredningsfor Toldberg, Helge: Marsk Stig- – Angst og ansvar i dansk politik IN Dansk Ugeskrift, nr. 85, 1843. ening. 1986. viserne. København: Gads 1848-1864. København: Museum Østergård, Uffe (red.): Dansk Nørregård-Nielsen, Hans Edvard: forlag. 1963. Tusculanums Forlag. 2011. identitet, Kulturstudier 19. Aar Undervejs med Christen Købke. Ussing, J.L. (red.): N.L. Høyens Westergaard, Hanne: »Christian hus: Aarhus Universitet/Center København: Gyldendal. 1991. Skrifter, bind I-III. København: Jürgensen Thomsen og de skøn for Kulturforskning. 1992. Reenberg, Holger: Vilhelm Kyhn Thieles Bogtrykkeri. 1871 og ne kunster«, IN Aarbøger for – Et oevre mellem tradition og 1876. nordisk oldkyndighed og historie, håndskrifter fornyelse, upubliceret konferens Vilhelm Kyhn, 1819-1903, Hundre København. 1988. Breve mellem Vilhelm Kyhn og speciale. København: Køben daarsudstilling, et Udvalg af hans Lorenz Frølich, Carl Ploug, havns Universitet. 1992. Værker. København: Nordisk Orla Lehmann, F. Hendriksen, Bogtrykkeri. 1919. Det Kongelige Bibliotek samt Bakkehusmuseet.

109

91520_001-109_vilhelm kyhn_.indd 109 30/06/12 10.51