Politisering Af Det Nationale Passepartout
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Politisering af det nationale? Billedkunstneriske og politiske agendaer omkring midten af 1800-tallet i Danmark Forfatterne undersøger samspillet mellem den politiske og kunstneriske scene i Danmark i årtierne før og efter enevældens fald med særligt fokus på de sammenfaldende interesser, som en række billedkunstnere og nationalliberale politikere havde i forhold til ønsket om en ændret styreform i landet med mere frihed, medbestemmelse og flere borgerrettigheder til følge. Fokus vil primært være rettet mod en afklaring af, hvorvidt kunstnernes interesser i opbyggelsen af en fornyet national identitet primært var kulturelt eller politisk motiveret, og hvis deres interesser var politisk motiverede, hvordan kom det så til udtryk? KARINA LYKKE GRAND OG GERTRUD OELSNER Optakt 1800-tallet indeholdt mange skelsættende begivenheder på den historiske, politiske såvel som den kunstneriske front. På afstand træder nok især års- tallene 1814, 1848 og 1864 frem i manges bevidsthed som særlige milepæle for denne periode i danmarkshistorien. De tre årstal markerer henholds- vis afståelsen af Norge til Sverige, enevældens fald samt opløsning af den danske helstatsmodel grundet afståelsen af Slesvig, Holsten og Lauenborg som følge af 2. Slesvigske Krig. På disse halvtreds år mellem 1814 og 1864 blev der på mange måder vendt op og ned på væsentlige samfundsmæs- sige forhold af stor betydning for den enkelte borger. Ikke alene blev det danske riges status ændret fra at være et multikulturelt dobbeltmonarki af betragtelig størrelse til at blive reduceret til en monokulturel lilleputstat med en grænse lige syd for Kolding; regeringsmagten skiftede også hænder fra enevoldskonge til grundlovsstyre. PASSEPARTOUT 35 65 Ud af dette foranderlige klima voksede en ny landskabstradition frem på den danske kunstscene. Det nye bestod i, at kunstnerne begyndte at male billeder af de fynske, jyske og sjællandske skove, landets bakker og heder samt dets klinter, kyster og strande. Det var kunstnere så som J.Th. Lund- bye (1818-1848), P.C. Skovgaard (1817-1875), Dankvart Dreyer (1816-1852), Frederik Sødring (1809-1862), Vilhelm Kyhn (1819-1903), Godtfred Rump (1816-1880), Thorald Brendstrup (1812-1883), Louis Gurlitt (1812-1897), C.A. Kølle (1827-1872), Heinrich Buntzen (1803-1892), F.C. Kiærskou (1805-1891), Frederik Kraft (1823-1854) m.fl., der drog ud i landet. Tidligere havde det hovedsagelig været skovene omkring hovedstaden, der havde været mål for kunstnernes landskabsmalerier, men i løbet af 1800-tallet tog flere af kunstnerne rundt i hele det danske land. Ansporet af tidens hændelser satte en række af kunstnerne sig således for, at de ville være med til at opbygge nationens identitet på ny. I 1842 proklamerede J.Th. Lundbye, at hans livsmål var at »male det kjære Danmark, …med al den Simpelthed og Beskedenhed, som er så characteristisk for det.« (LUNDBYE). Den proces, der var i gang, viste snart, at kunstnernes landskabsmalerier ikke blot egnede sig som visuelle talerør for deres egne (samfunds)kulturelle synspunkter men også for de nationalliberale politikeres synspunkter. Forudsætningerne for en særlig alliance mellem kunst og politik var hermed etableret. Forskningsstatus Udvekslingen mellem det politiske og det kunstneriske niveau er et emne, vi nyligt har berørt i forhold til landskabskunstnere som Skovgaard, Lund- bye, Kyhn, Brendstrup m.fl.1 Det er her kommet frem, at mange af tidens kunstnere privat frekventerede de kredse, hvor de liberale og nationalideo- logiske tanker blev udklækket, og at kunstnerne fandt inspiration i kredsens forførende retorik om afskaffelse af enevælden og om indførelse af en fri forfatning, som det eksempelvis kunne lyde fra præsten og politikeren D.G. Monrad (1811-1887) og juristen og politikeren Orla Lehmann (1810-1870). Det er også kommet frem, at kunstnerne aktivt involverede sig i sagen og skabte billeder, der reflekterede disse nye ideologier. I forhold til eksempelvis Skovgaard har vi tidligere fremhævet, hvordan han i sine billeder af solskinsbelyste bøgeskovspartier anvendte bøgen som 66 POLITISERING AF DET NATIONALE? ILL. 1 P.C. Skovgaard, Opklarende vejr efter en regnbyge ved Gurre Sø, 1844. Olie på lærred, 90 × 139,5 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto. symbol for de nye, reformvenlige kræfter, der spirede frem. Det politiske aspekt lod sig endvidere accentuere ved, at Skovgaard lod bøgen dominere eller ligefrem skygge for andre knækkede eller udgåede træer; gerne spinkle egetræer da egen ofte symboliserede traditionen herunder kongemagten (Ill. 1). At bøgens overhaling af egen som national markør finder sted pa- rallelt med, at Danmark mistede flåden til England i 1807, er formentlig heller ikke uvæsentligt i denne sammenhæng, ligesom den sammenvoksede dobbelteg også var et kendt symbol på hertugdømmerne Slesvig-Holsten, hvilket yderligere var med til at besegle egens rolle som uegnet nationalt symbol (ADRIANSEN, GLENTHØJ). Via en sofistikeret træmetaforik leverede Skovgaard således visuelt stof til de tanker og ønsker, der på tilsvarende vis udkrystalliserede sig i de nationalliberale kredse (OELSNER, 2010). PASSEPARTOUT 35 67 ILL. 2 Vilhelm Kyhn, Nordsjællandsk landskab. Eftermiddagsbelysning, 1849. Olie på lærred, 64,5 × 92 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto. Hos en billedkunstner som Kyhn trådte det kulturpolitiske tilhørsforhold især frem i hans landskabsmalerier, der både kunne indeholde jyske og sjæl- landske skov- og landskabspartier i samme billede for på den måde bedre at kunne fungere som repræsentative billeder af Danmark og for Danmark. Heri lå der implicitte tilkendegivelser af, at Kyhn gerne så Danmark som en enhedsnation helt i tråd med de nationalliberales holdninger om ikke at dyrke provinsernes eller stændernes særpræg men i stedet betone nationens fællestræk.2 Det politiske aspekt tonede frem i de geografisk ubestemmelige hedemotiver, hvor der eksempelvis i maleriet Nordsjællandsk landskab. Eftermiddagsbelysning fra 1849 (Ill. 2) diskret var indsat middelalderlige riddere til hest som reference til fortællingen om herremanden Marsk Stig 68 POLITISERING AF DET NATIONALE? ILL. 3 J.Th. Lundbye,En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843. Olie på lærred, 188,5 × 255,5 cm. Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto. (d. 1293), der dræbte kong Erik Klipping (1249-1286) i 1286 (GRAND, 2012: pp. 76-81). Det ligger her lige for at drage en sammenligning mellem Marsk Stigs handlinger og de nationalliberales ønske om en fri forfatning og her trække tråde til, hvad der kunne være sket med den daværende, danske konge, hvis borgerskabet ikke havde fået indfriet deres krav om medindflydelse.3 Som »malet« med Kyhns ord kunne borgerskabet have skelet til den franske, revolutionære model og ikke skånet kongens liv. Lundbye hørte ligesom Skovgaard og Kyhn til de kunstnere, der havde personlige relationer til de nationalliberale. Med malerier af det åbne danske PASSEPARTOUT 35 69 landskab, der skildrede Danmarks fortidige, bevaringsværdige kulturlevn i form af stendysser og gravhøje skrev Lundbye sig ind i den inderkreds, der hurtigt fik kulturpolitisk opmærksomhed. MalerietEn dansk Kyst fra 1843 (Ill. 3) kan i relation hertil tolkes som Lundbyes svar på, hvad »Danmark« var for en størrelse; mentalt såvel som fysisk og geografisk: Danmark var lig med kystlinjer og hav, afgrænset af skrænter, der rejser sig som palisader, og heri lå en forskelssættende ytring om, at netop dette naturaspekt markerede en forskel til de tyske hertugdømmers natur, der ikke kunne fremvise lige så mange kilometre kyststrækning som det danske landskab (Grand & OELSNER, 2012). En dansk Kyst var således Lundbyes billedstrategiske replik til, hvordan Danmark bedst lod sig afbilde fra sin mest karakteristiske side. Brendstrup var af generation så godt som jævnaldrende med Lundbye, Skovgaard og Kyhn, og skønt hans værker af eftertiden er blevet knyttet til gruppen af de såkaldte »europæere« i dansk kunst, er hans oeuvre mere sammensat end som så. Eksempelvis finder vi en række geografiske moti- ver og egne, der kun sjældent skildres af tidens øvrige kunstnere: Lolland, Falster og ikke mindst Slesvig udgjorde ofte skildrede geografiske lokaliteter på Brendstrups kunstneriske danmarkskort. Flere af Brendstrups værker indgik i bogværket Danmark, der med tekst af J.P. Trap udkom i 1856, ek- sempelvis Parti af marsken ved Garding (Ill. 4). Foruden den indlysende prioritering af de grænsenære egne er flere af Brendstrups bidrag karakteriseret ved et billedgreb, der udlægger land- skaberne, som var de veritable landkort. Set fra ofte højere beliggende udsigtspunkter installerer kunstneren et panoramisk udblik over vidtstrakte landskabsområder og lader dets karakteristika træde frem for beskueren, næsten som var der tale om symboler på et landkort. Bogen tilhører den i tiden særdeles populære genre af topografiske Danmarksbeskrivelser, der for alvor var en genre i vækst i årene frem mod midten af 1800-tallet, parallelt med at et stigende behov for en geografisk nationsafgrænsning markerer sig som et presserende anliggende. Samlet set har vi jf. ovenstående tidligere peget på interessefællesskaber mellem en række landskabskunstnere og de nationalliberale omkring mid- ten af 1800-tallet, der udmøntede sig i bøgeskovs-, hede- og kystmotiver 70 POLITISERING AF DET NATIONALE? ILL. 4 Thorald Brendstrup, Parti af marsken ved Garding, u.å. (1856). Litografi fra bogværketDanmark 1856. Privateje, foto Ole Akhøj. malet med bud til de politiske ideologier i tiden, der søgte større frihed mv. Disse nye forskningsresultater