henrik wivel Poetisk realisme Kyhns romantiske landskabssyn

Hvad der frem for alt karakteriserer (1819- sig, som han i hvert fald til en begyndelse kunne forme ef- detalje : Vilhelm Kyhn, 1903), er usamtidighed. Kyhn havde det uheld, at han ter sine egne kunstneriske idealer. Sommeraften ved Ry , 1873. Olie på lærred, blev meget gammel, og at hans romantiske tænkning Da litteraten Georg Brandes (1842-1927) i begyndel- 25,5 × 41 cm. Statens først krystalliseredes, da det var for sent. sen af 1870’erne introducerede Det Moderne Gennem- Museum for Kunst, De mest interessante i Kyhns generation af malere, bruds mangeartede frigørelsesstrategier og nye problem- foto: SMK Foto J.Th. Lundbye (1818-1848), (1816-1852), orienterede kunstretninger, da J.P. Jacobsen (1847-1885) P.C. Skovgaard (1817-1875) døde, før tiden løb fra dem, oversatte Charles Darwins (1809-1882) evolutionsteo- mens vennen Lorenz Frølich (1820-1908) valgte at gå rier i de samme år, da kunsthistorikeren Julius Lange i europæisk eksil og derfor kom de nye strømninger i (1838-1896) de nerede kunstværkets værdi ud fra kunst- slutningen af 1800-tallet i møde og blev en slags avant- nerens personlige engagement, og da Brandes og litte- gardistisk eksponent for dem. Det kan man ikke sige raten Johannes Jørgensen (1866-1956) på kanten af om Kyhn. Manden udviklede i 1870’erne og 1880’erne 1890’erne dykkede dybt ned i Friedrich Nietzsches en monumental reaktionær forbitrelse, for ikke at sige (1844-1900) loso ske radikalisme og tidens excessive suveræn foragt for de nye tendenser, der formelig eks- dekadencekunstnere, valgte Kyhn ignorantens positur. ploderede omkring ham. Han blev ikke som genera- Han stod som en søjle i tidens od, og hverken Det tionen af billedhuggere i slipstrømmen efter Bertel Moderne Gennembrud eller Det Sjælelige Gennem- Thorvaldsen (1770-1844) og H.E. Freund (1786-1840) brud, naturalisme, realisme, symbolisme eller en ny grebet af afmagt, resignation og fortvivlelse, der forkrøb- neurastenisk europæisk avantgarde vakte andet i ham lede formsproget, tværtimod rejste han i breve og pam- end modstand. Naturalismen betegnede han som etter som Dansk Kunst og Kunstudstillingen på Charlot- »svinsk«, realismen som »gold Materialisme«, impres- tenborg (1876) og Dansk Kunst. Svar til den danske Kunst- sionismen som »ufærdig Lys immer«, symbolismen ner (1877) og Om Tegneundervisning (1885) en kritisk som »sindssyg«, og »Bladnegrenes« kritisk re ektoriske modoffent lighed, veloplagt og indebrændt, ligesom han strategier omkring malerkunsten som en »Voldtægt af i sine private undervisningsforløb i hjemmet etablerede Umiddelbarheden«. Den ny maleriske teknik, ikke »Huleakademiet« i 1870’erne for mandlige kunstnerkol- mindst inspireret af fransk kunst, blev betegnet som leger og Kunstskolen for Kvinder i 1880’erne og således »indsmigrende, lemfældig eller le ende og fræk«. 1 på tværs samlede en ny generation af kunstnere omkring

185

¡ ¢ £ ¤ ¥ ¦ ¢ § ¨ © ¢ ¢   ¢    ¢                 ¡ ¡ !   "  ¦ ¦ vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

Også det danske kunstlivs magtstrukturer og netværk ændrede sig og slet ikke med den hastighed, der k hans var ham inderligt imod. Han blev medlem af Kunst- eget liv til at stå stille. akademiet i 1870, men meldte sig ud i 1882 i protest mod institutionens lovprisning af P.S. Krøyers (1851-1909) Synets gave malerier af Italienske Landsbyhattemagere (1880) og Italienske markarbejdere. Abruzzerne (1880). Og tidens Men når nu Kyhn var så meget imod, hvad var han så største mæcen Carl Jacobsen (1842-1914) betegnede egentlig for? Landskabet kunne man gentage. Kyhn var han som »den gale Brygger«, og hans kollegers le en for frem for noget andet landskabsmaler, ja, man kan sige, ham som »et usselt Hensyn til Pengemagten«. Kyhns at landskabet havde bemægtiget sig hele Kyhns perspek- udtalelser k kunsthistorikeren (1855- tiv på omverdenen. Det var landskabet, han så, når han 1938) til at betegne ham som en »hysterisk Skrive- så ud, ind og i dybden. Ind i naturen, ned langs tiden og maskine«, og i dagbladet Politiken føjede han til, at man op i himlen. Som eksistens losoffen Søren Kierkegaard fristedes til at tro: (1813-1855), dyrkede Kyhn gentagelsen, som en uddybel- se, en indøvelse og et nostalgisk gensyn, men uden at Maleren og Journalisten Kyhn slet ikke var – som Kierkegaard – at erkende farerne ved en sådan én og samme Person, om det ikke udelukkende praksis. Hvor Kierkegaard kunne se det produktive i gen- var paa Malerens Autoritet, at Journalisten k nem aktiv handlen at opsøge det erindrede, kunne han Frembringelser trykte og læste. 2 også se desillusionen lure, hvis man eksempelvis gentog Der var, som Madsen påpeger, ingen kongruens mellem en rejse til Berlin, der i første omgang havde været for- skriftsprog og penselskrift hos Kyhn, temperamentet tryllende. Kyhn derimod kunne ikke gense det danske lod han løbe frit i sproget, mens han inddæmmede det i landskab tit nok og åbne sig og sit maleri for dets fortro- maleriet. Det er måske pointen og – hvis man ønsker at lige former, dannet af istiden, kultiveret af agerbruget, anskue kunstneren ud fra en modernistisk optik – pro- slidt af havet og med historiske vidnesbyrd om en nati- blemet med Kyhn. Hans møjsommelige årelange disci- ons fødsel i seklernes kredsgang. 3 Kyhns blik på landska- plinering af maleriet forhindrede ham i at frigive for- bet var ikke uhildet, men dannet af det romantiske gen- men, og hans nærmest selvmorderiske polemiske pris- nembrud i europæisk kultur i første halvdel af 1800- givelse i sproget blev det eneste løsen på paradokset. tallet og den nationalromantiske efterbyrd, hvor den Sproget blev en ventil for en hjemløs og derfor opdæm- tyske universalromantik formateredes som et særligt met lidenskab. Kyhn stod som et vertikalt dybdesnit i dansk anliggende til almen genopbyggelse af nationen 1800-tallets kunst, mens tiden omkring ham udvidede i den store skala og den borgerlige biedermeierkultur i sig horisontalt og med en hastighed og et moderne ner- den intime. Kyhn debuterede i 1843, året før kunsthisto- veliv, der var ham fremmed. Omkring ham ød Køben- rikeren N.L. Høyen (1798-1870) i marts 1844 holdt sit havn ud over voldene og menneskemasserne over græn- foredrag Om Betingelserne for en skandinavisk National- serne, mens gasblus illuminerede nattelivet, og kul røgen konsts Udvikling , som i forlængelse af epokens kultu relle slørede dagbrækningen. Kyhn så tværs igennem moder- og politiske skandinavisme var et foredrag om, hvordan nitetens slør og ud til det, han kendte: Landskabet kunstneren i sit motivvalg skulle: der, i hvert fald med hans nationalromantiske blik, ikke

186

¡ ¢ £ ¤ ¥ ¦ ¢ § ¨ © ¢ ¢   ¢    ¢                 ! ¡ ¡ !   "  ¦ ¦ henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

For Andersen er det digteren eller kunstneren, der, som […] kæmpe for sit Fødeland, for hele den det særligt udvalgte romantiske geni, har nåde- og seer- nordiske Natur, for Folkelivet og for alle For- gaven, og som skal vise vejen for andre: tidens største Erindringer.4 Seeren, Digteren skal pege hen herpaa, og Selv om Kyhn senere hævdede, at han ikke var synder- ligesom synliggjøre den med Mikroskopets ligt i kontakt med Høyen og hans nationalromantiske Klarhed og Bestemthed, og da vil ogsaa Mængden idékatalog, prægede Høyens billedsyn ham livslangt. see den, og siden paa sin Livsvandring selv blive Kyhn hentede primært sine motiver i Jylland og på Sjæl- den vaar, og som Seende glæde sig, thi Livet er land og på de klassiske lokaliteter, som andre ligesom blevet rigere – rigere paa Skjønhed. af romantikkens kunstnere også opsøgte i deres forsøg på at trænge ind i Høyens hjerteland. Kyhn supplerede Hvad det er digteren, » Seeren« , ser, når han iagttager sin klassiske dannelsesrejse i 1850-1851 til Holland, Bel- naturen og færdes i den, skildrer Andersen blandt andet gien, Frankrig, Italien og Tyskland med skandinaviske i eventyret Klokken (1845), der tager sig ud som en pro- rejser til Norge og Sverige, herunder de nære og drama- grammatisk universalromantisk tekst. Titlens klokke tiske klippeformationer på den anden side af Sundet på er et symbol på den sammenhæng i alnaturen, som Kullen og Bjärehalvøen. I Sverige havde Kyhn åndeligt de romantiske kunstnere sværmede for, og som i even- talt en medrejsende, H.C. Andersen (1805-1875). I 1851 tyrets apoteose hvælver sig klangfuldt over hovedper- i rejsebogen og poetikken I Sverrig de nerede Andersen sonerne: på helt essentiel vis det romantiske blik, Kyhn og hans Alt smeltede sammen i glødende Farver, Skoven samtidige så på verden – og sig selv – med. sang og Havet sang og hans Hjerte sang med; Lad os tage det sidste først. Kunstneren havde blik den hele Natur var en stor, hellig Kirke, hvori for det, Andersen kalder for »Tilfældets Poesi«, hvor Træer og svævende Skyer var Pillerne, Blomster kunstneren i et upåagtet øjeblik kan se og skildre det og Græs det vævede Fløils-Klæde og Himlen selv væsentlige, der forlener tilværelsen med sensibilitet den store Kuppel; deroppe slukkedes de røde og skønhed. I kapitlet »Billeder i det Uendelige« slutter Farver, idet Solen forsvandt, men Millioner Andersen fra det mindste til det største i en samlet og Stjerner tændtes… 5 ubrudt bevægelse, hvorved hele verden bliver synlig i en vanddråbe: For eventyrets to unge modtagelige hovedpersoner åbenbarer skoven sig som »Naturens og Poesiens store Ja, Billeder i det Uendelige, en Rigdom af Skjøn- Kirke« i en bevægelse, der svarer til den naturteologiske hed er der i Verden om os, og det selv i det Smaa, åbenbaringskristendom, der gennemlyser B.S. Inge- i det øieblikkeligt Forsvindende, som Mængden manns (1789-1862) mirakuløse Morgen- og Aftensange slet ikke agter paa. Vanddraaben fra den stille- (1837-1838). Også de hævdes at være – som Andersens staaende Vandpyt har en heel levende Verden i sig, eventyr – skrevet for børn, fordi barnet i romantikken men Døgnets Draabe af Hverdagslivet har ogsaa er symbol på den åbne, modtagelige indtryksømhed, i sig en Verden af Billeder i Skjønhed og Poesi, mennesket generelt skal nærme sig naturen med. luk bare dit Øie op for den.

187

¡ ¢ £ ¤ ¥ ¦ ¢ § ¨ © ¢ ¢   ¢    ¢                 # ¡ ¡ !   "  ¦ ¦ vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

1. Vilhelm Kyhn, Træer og væltet træstub i skovbryn , u.å. Papir klæbet på træ, 31 × 40 cm. Privateje, foto: Kunsthallens Auktioner

188

¡ ¢ £ ¤ ¥ ¦ ¢ § ¨ © ¢ ¢   ¢    ¢                  ¡ ¡ !   "  ¦ ¦ henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

De nerer Andersen synet og kunstnerens særlige […] det er kun de aandløse Naturforskere, evne til at se, de nerer Ingemann det videre perspektiv som mene, at Naturens Slør er dens Idealitet, i synets, forestillingsevnen og fantasiens gave i sine post- hvorigjennem man skal trænge ind til Realiteten; humt udgivne erindringer, Levnetsbog I-II (1862) som en tværtimod bestaar Afsløringen i at gjennemskue forvandling, en transformation. Bevægelsen, hvor også det Realistiske, for at see Natursjælen drømme Ingemann slutter fra det mindste til det største og ser i logiske Categorier. 7 hele menneskelivets vækst- og forvandlingspotentiale indeholdt i den formskabende udfoldelse, kalder han for De litterære tekster, der omkranser Kyhn i hans for- »Forudafspejlingen«: mative år, er væsentlige, fordi de litterært og metodisk afspejler den dobbelthed af empirisk positivistisk iagt- Det hele Egetræ og i Grunden en hel Egeskov tagelse og ideal konstruktion, der prægede friluftsmale- er jo allerede til Stede i det mindste Agern, og riets grundlægger i Danmark, C.W. Eckersberg (1783- man behøver kun et Slags Aandeligt Forstørrelses- 1853), og dermed også den vigtigste forudsætning glas, for i en udført Barndomshistorie at læse for Kyhn og hans jævnaldrendes uddannelse. Og det et helt Levnetsløb.6 uanset om de gik til undervisning hos Eckersberg eller I Andersens og Ingemanns allegoriske forskydninger ej. Hans gennemslagskraft var – som hans billeder – fos- kan i et agern anes hele egeskoven, i dugdråben hele forescerende. Eckersberg forlenede romantikkens dan- verden og i en barndoms drømte øjeblik det fuldt udfol- ske malere med en særlig klar anskuelsesevne, når han dede liv. Ser man bort fra den transformerende skønhed – paradoksalt nok – bad dem om at se dobbelt! For det i Andersens og Ingemanns associative spring i tanken, første skulle kunstnerne bevæge sig ud i naturen med er der jo reelt tale om en romantisk funderet metode- malerkassen og skitseblokken og spontant nedfælde lære, hvor der fra den empiriske og fænomenologiske skitser, mikroskoperende forgrundsstudier og præli- iagttagelse af naturens mindste former kan sluttes til minære billeder af det givne motiv, for så bagefter at gå helheden og det fuldendte værk; fra billedet af verden, hjem i atelieret eller på akademiet og konstruere sig som den syner for vore sanser, til billedet af verden, som frem til det, Eckersberg kaldte for »Grundbilledet«. den er , når den krystalliseres i det skabtes form, som Hans legendariske pedantiske undervisning som profes- ideelt billede. Som et stykke naturmetafysik. sor på Kunstakademiet i København havde til formål Andersen, Ingemann og Kyhns samtidige, digteren, igennem perspektivlærens geometriske dybdesnit at kritikeren og dramatikeren J.L. Heiberg (1791-1860), nå frem til dette »Grundbillede«, der i Eckersbergs bevæger sig tidstypisk og intrikat mellem naturmeta- egen optik på den ene side var en tillempet nøjagtig, fysik, natur loso og naturvidenskab, når han i sit essay ja, videnskabelig gengivelse af det sete og erfarede – med fra 1843 Bidrag til det Synliges Philosophie som sine kolle- Heiberg: en logisk kategori, og på den anden side et ger fremhæver: »[…] den hele synlige Verden er selv kunstnerisk fremstillet neoplatonisk eller gudsgivet ide- et Symbol paa Idealet i dets jordiske eller empiriske Til- albillede, eller – med Heibergs ord: et symbol på idealet værelse«. Synsbilledet af verden er netop repræsentativt i dets jordiske eller empiriske tilværelse. 8 og viser hen til idealbilledet, og Heiberg konkluderer:

189

$ % & ' ( )* & + , - .& / 0 1 & 2 3 & 4 5 6 & 0 7 8 9 : 4 7 0 ; < = > ? 9 . @ @ AB C $ % D% E D A $ AC ?* * vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

2. Vilhelm Kyhn, Som- Ånd og natur sede grænsen mellem de tysksprogede områder og Skan- merens farvel til efteråret. dinavien, udvekslede synspunkter og ideer: digtere Ved Knud Sø. Ry Station , Eckersberg var som mange i epoken grænsekunstner, som Andersen, Ingemann, (1764-1826) 1895. Olie på lærred, 108 × 170 cm. Privateje, ikke alene i den forstand at han var født tæt på den og Carsten Hauch (1790-1872), og malere som J.C. Dahl foto: Bruun Rasmussen dansk-tyske grænse, men også i at han overskred den og (1788-1857), Louis Gurlitt (1812-1897), Philip Otto Kunstauktioner k en europæisk, tværkulturel dannelseshorisont. Den Runge (1777-1810) og Caspar David Friedrich (1774- tysk-danske udveksling og oscillation var helt afgørende 1840) – og som samlende og medierende skikkelse den for den romantiske bevægelse i 1800-tallet, hvor en lang norsk-dansk-tyske naturforsker og losof Henrich Stef- række af danske, skandinaviske og tyske kunstnere kryd- fens (1773-1845).

190

$ % & ' ( )* & + , - .& / 0 1 & 2 3 & 4 5 6 & 0 7 8 9 : 4 7 0 ; < = > ? 9 . @ @ AC % $ % D% E D A $ AC ?* * henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

Således var de litterære og kunstneriske miljøer i drer i haven med, hvor han og hun ser på blomsterne. København i kontakt med de centrale videns- og dannel- I en slags trinvis og gnostisk inspireret anskuelsesunder- sescentre i Hamborg-Altona, Jena-Weimar, Dresden og visning følger og forklarer han blomstens vækst og München. Størst betydning for det romantiske gennem- forvandling: fra frøets befrugtende indlejring i jorden, brud i Danmarks malerkunst, og derfor også for Kyhns livskimens spiring i frøet over væksten i stængel og efterbilleder af det, har losoffen F.W.J. Schelling blade til den mangefarvede blomstring og frugt, der igen (1775-1854) og digteren og universalgeniet J.W. Goethe føder et nyt – højere – liv. Alt sammen som et udtryk (1749-1832), og igen som formidler af deres tænkning, for, at den kærlighed, der kan gro og blomstre mellem Steffens. mennesker, er organisk forbundet med naturens vækst Essentielt i Schellings loso , som den blandt andet i en stadig forædling af processen, der i princippet kom til udtryk i værket Ideen zu einer Philosophie der er uendelig: Natur (1797), er hans organismetænkning, hvor han ska- Se den hellige kærlighed søger den ber en direkte parallelitet mellem naturens vækstformer højeste frugt, skabt af et fortroligt sind, og den menneskelige erfaringsdannelse og udvikling. En således at et par, forbundet i samme slags romantisk evolutionslære, hvor klodens historie og betragtning af verden, naturens diversitet svarer til udviklingen af den men- i en harmonisk vision nder frem til neskelige ånd, dannelse og vidtforgrenede sensibilitet. det højere liv. 10 Verdens former udtrykker for Schelling en enhed af ånd og natur i en harmonisk helhed. Ånd og natur er givne i Hos Goethe sker der således en forskydning fra naturen det Skabte, og det er menneskets op gave så at sige at ind- til mennesket, hvor planternes gradvise fremkomster og optage og udvikle naturens vækstformer som sine egne. blomstrende fuldbyrdelser er identiske med udviklingen Programmatisk udtrykt af Schelling med ordene: Natu- af personligheden – og i Planternes metamorfose tillige ren er den synlige ånd, og ånden den synlige natur, og kærligheden. videre poetisk omskrevet som en udviklingslære: »ånden Da Steffens formidler og fortolker Schelling, Goethe slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og og konsorters romantiske og idealistiske organisme- kommer til bevidsthed i mennesket.« tænkning på dansk grund i vinteren 1802-1803 i Køben- Naturens ånd skal forvandle sig til menneskets havn i ni banebrydende forelæsninger, samlet og ud givet ånd og i sidste ende frigøre hans sjæl. Som redskaber for under titlen Indledning til Philosophiske Forelæsninger denne erkendelse har mennesket videnskabens empiri (1803), er det med vægten på »Ahnelsen af det Evige«. og loso ens tænkning, men væsentligst for Schelling Det sker – som i den romantiske tyske idealisme – ud er kunsten: »Kunsten bringer det hele menneske frem fra opfattelsen af, at 1700-tallets oplysningstænkning til erkendelsen af det højeste, og derpå beror den evige har reduceret naturen til en ophobning af dennesidige forskel og det underfulde ved kunsten.« 9 fænomener, og dermed forspildt muligheden for at En tilsvarende organismetænkt helhedstænkning forstå den dybe sammenhæng, der ndes i naturens og udtrykker Goethe i sit på alle måder mægtige læredigt i videre perspektiv universets tilsyneladende formløse, Die Metamorphose der P anzen (1798). Digtet er dybest uorganiske stof. Naturvidenskabens erfaringer er altså set en kærlighedserklæring til den elskede, som han van- ikke tilstrækkelige, fordi de aldrig kan føre til »den

191

$ % & ' ( )* & + , - .& / 0 1 & 2 3 & 4 5 6 & 0 7 8 9 : 4 7 0 ; < = > ? 9 . @ @ AC A $ % D% E D A $ AC ?* * vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

højeste Idee«. Ifølge Steffens er det derfor anelsen af Grunder epokens romantiske tænkning sig dybt i det det evige i naturen, der skal genopvække og udvikle det jordiske – Steffens var, som ere andre af tidens tæn- af den romantiske lidenskab grebne menneske. Som hos kere, også geolog – løfter den sig også højt i det himmel- Schelling og Goethe kan det ske igennem videnskabens ske. Og igen har anskuelsen af det evige og højeste erfaringer og loso ens tankeformer, men den egentli- rødder i naturvidenskaben, der ikke er romantikernes ge og dybe erkendelse kan alene kunstneren frembrin- fjende, men idealismens forudsætning. Essentiel for den ge igennem poesien: romantiske epokes engelske, tyske og skandinaviske landskabsmalere, er meteorologien som englænderen Denne Ahnelse forlader aldrig noget Men- Luke Howard (1772-1864) havde systematiseret i 1803 neske ganske. Selv hos den mest indskrænkede og i 1818-1820 i sit tobindsværk On the Modi cation of slumrer den dybt i hans Sjæl. Den knytter os Clouds. Via Goethe, som oversatte og bearbejdede dele til den hele Natur […] giennem den taler af Howards skyformationslære, kom den moderne me- Naturens evige Liv, som igiennem et mystisk teorologis grundlægger til dansk åndsliv. Ingemann Ziffer, til vor Aand og indvortes forstaa vi den skrev sideløbende med udarbejdelsen af Morgen- og Af- […] Denne Ahnelse, hvis Gienstand altid er tensange på skriftet Skyhimlen eller Den Luke-Howardske uendelig, kaldes, naar den levende, skabende Skyformationslære betragtet som Billedform for Naturpoe- aabenbarer sig i sin Herlighed i eet fortræffeligt sien (1840). Og værket blev fulgt op af Stjernebilledernes Gemyt – Poesie .11 Symbolik (1840), en digtkreds, hvori Ingemann omskrev Den danske naturvidenskabsmand H.C. Ørsted (1777- Howards skyformationslære til poesi med anelser om 1851) videreudvikler denne tankegang i sit loso ske og det højeste. testamentariske hovedværk Aanden i Naturen (1849-1850) I sin introduktion til Howard, og i de syv lyriske ved i lighed med Steffens og senere Heiberg at pege på digte, han knyttede til skyformationslæren, skabte Inge- erfaringsvidenskabens begrænsning, der be tyder, at for- mann en naturmetafysik, hvor den personlige eksisten- skeren – eller »Grandskeren«, som Ørsted kalder ham tielle dannelse og forvandling får et himmelsk gensvar – aldrig kan nå frem til det egentlige, hvis han nøjes med og skaber et uendelighedsperspektiv i livet – og i efter- blot at »grandske«. Han skal i stedet forbinde sin forsk- livet, på jorden – og i himlen. Ingemanns kosmologi ning med et evighedsperspektiv, så iagttagelsen af natu- beskriver, som Goethes plantemetamorfose, en stigning: ren og dens fænomener er en stadig pågående tilblivelse Den lave stratosfære beskrives som en tåge- og skyslet- på vejen imod den højeste ideale form. Forskeren: teverden, sjælen skal gennembryde; den højere sfære af dramatiske cumulus- og nimbusskyer betegnes som […] søger Fornuften i Naturen med alle sine en kampscene, sjælen skal prøves på, førend den kan Evner, og bliver ikke staaende ved det blot yve over Paradismuren; og endelig betegnes den øver- sandse lige Standpunkt. Det er Tingene i deres ste sfære med cirrusskyerne som den befriede sjæls Vorden, han skal gjøre til Genstand for sin verden af orvingede svaneskyer. Iris eller regnbuen Videnskab. 12 danner for Ingemann en himmelbro mellem de forskel- lige sfærer. I digtet »Paradismuren« fra Stjernebilleder-

192

F G H I J KL H M N O PH Q RSH T U H VW X H RY Z [\ VY R ] ^ _ ` a [ P b b c d F F G e G f e c F c d a L L henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

3. Vilhelm Kyhn, Solned- gang over en sø , 1875. Olie på lærred, 17 × 26 cm. Privateje, foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

nes Symbolik ytter Ingemann i en transcenderende Fra det sublime til det pittoreske bevægelse det jordiske paradis til det himmelske i den ideale længselsfulde forskydning, som kendetegner I det nordeuropæiske landskabsmaleri krystalliseres romantikerne: romantikkens omverdenstolkning i to billedsyn: »det sublime« og »det pittoreske«. Det sublime billedsyn op- Bag Aftenskyernes Bjerge står i mødet med det på en gang ophøjede og afgrundsdy- der ligger et himmelsk Land be, det dramatisk forrevne, oprørte og kaotiske, hvis Der Paradiset henbares skrækindjagende skønhed og gru afføder en lutrende fø- engang fra Morgenens Strand. 13 lelse hos iagttageren, in casu landskabsmaleren, der over Ånden i naturen genspejles som gyldne tonaliteter i for naturens – og indirekte den rasende Guds – storhed himlen, og naturen transformeres til sjælfuld lysmeta- og vælde inspireres og tilnærmelsesvis forsøger at skabe fysik i Ingemanns poetiske tolkning. gengivelser af det suverænt højeste og det bundløst for-

193

F G H I J KL H M N O PH Q RSH T U H VW X H RY Z [\ VY R ] ^ _ ` a [ P b b c d L F G e G f e c F c d a L L vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

færdende. 14 Det pittoreske er en tilstræbt modi kation af ophøjede og afgrundsdybe: anekdotisk staffage, gur- den sublime oplevelse, hvor kunstneren igennem øjets grupper og kultiverede beskuere, der skyder sig ind mel- okular forsøger at begrænse og udvælge, skære motivet lem malerens øje og afgrunden. Det gælder Eckersbergs – og i videre forstand naturen – til, så den er til at over- og Skovgaards billeder fra Møns klint, eksempelvis. Der- komme og indramme, som netop et billede. Som littera- ved bliver motivet overskueligt, overkommeligt i både turhistorikeren Klaus P. Mortensen (f. 1942) skriver i sin fysisk og emotionel forstand, og bevæger sig – selv 4. Vilhelm Kyhn, Vinter- banebrydende bog om det pittoreske landskabsmaleri: ved sublime motiver hen imod det pittoreske, der med aften i en skov , 1853. Olie på biedermeierdigteren ’ (1797-1870) ord lærred, 130,5 × 196,5 cm. Fra at være behersket af den vældige natur har Statens Museum for Kunst, i programdigtet »Naturen og Kunsten I-II« (1832-1833) den pittoreske iagttager opgivet at omfatte totali- foto: SMK Foto derfor kan klinge ud i et poetisk billede: teten og i en vis forstand gjort sig til herre over synsindtrykket ved aktivt at opdele sansningen Øiet er vor Synskreds Ramme, i overskuelige elementer og ad den vej skabe Og Sjælen Lærredet, paa hvilket vi billeder af naturen, der modsvarer øjets be- Gruppere med en virksom Phantasie grænsede kapacitet. 15 Naturens vidtudstrakte Malerie. 16 Man kan overordnet i den romantiske epoke se skiftet Man ser næsten den forgyldte Damborg-ramme for sig fra det sublime til det pittoreske som en udvikling fra i det borgerlige interiør, hvor det afbildede danske land- højromantikkens Sturm und Drang og romantismens dæ- skab bliver »vor« – det vil sige den danske national- moniske sjælelige Zerrissenheit til biedermeierkulturens karakters – synskreds ramme. Dvs. landskabet som en afsvalede og inderliggjorte billeddannelse, der søger har- slags vindue, der åbner sig imod en erindret og forskøn- monien i tilværelsen – og i det skabte. Det er den udvik- net verden, hvori blikket kan nde ro og ånden udfriel- ling, der kan iagttages inden for det danske romantiske se; men ikke i form af en revolutionerende frigørelse, landskabsmaleri, som alene i kraft af den danske naturs snarere som om naturen er formet, så den i sig selv dan- former sjældent står ved det sublimes afgrund. ner en ramme omkring iagttagelsen. Danmark havde ikke det industrielle inferno, som Det er præcis ved det vindue, Kyhn står og kigger inspirerede J.M.W. Turner (1775-1851) og John Martin ud igennem sine lærreder og med blikket rejser ud på (1789-1854) til sublime undergangsvisioner i England, landet og ind i naturen. Han opsøger sublimt romanti- ej heller dramatiske alpetinder som Der Watzmann, der ske lokaliteter som egnen ved Ry, og Himmel- henrev Friedrich og C.G. Carus (1789-1869) i de tyske bjerget, klipperne på Kullen og Bornholm og de norske områder, eller Nordkaps klippekryds, der potenserede fjelde, men lægger i de este billeder en harmoniseren- Peder Balkes (1804-1887) syner i Norge. Men de danske de linje ind, der får motivet til at falde på plads som malere opsøgte det, der lignede, lokaliteter i Danmark »grundbillede« med en klar struktur mellem forgrunds- og Skåne som Møns Klint og Himmelbjerget, Kullen gurer, mellemgrundens udtoninger, ofte med en fjord, og klipper. Og dertil det oprørte hav, som en sø eller en vej mellem lyngen, og så endelig en bag- marinemalerne kunne skrue op i det katastro ske. Men grund, hvor perspektivet rækker ind i den landskabelige det er karakteristisk for de danske landskabsmalere, at dybde eller op i den blå himmel. På den måde forvand- de altid lægger en distance ind i forhold til det sublimt les selv dramatiske motiver i altovervejende grad til

194

F G H I J KL H M N O PH Q RSH T U H VW X H RY Z [\ VY R ] ^ _ ` a [ P b b c d ^ F G e G f e c F c d a L L henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

pittoreske og harmoniske. Beskueren får fornemmelsen (1842-1905) eller en L.A. Ring (1854- af naturens omsluttende karakter i en romantisk efter- 1933) eksempelvis. klang. I et billede som Vinteraften i en skov (ill. 4) er der Hvad Kyhn søgte var – i lighed med Eckersberg – har- kanefærd som hos Lundbye og mørke silhuetter af de monien i landskabet, og dermed i det både nationale nøgne træer af la Friedrich og Dahl. Men træerne og malerisk givne rum, hvori hans erkendelse af verden danner ikke sublime mørke, krogede og forvredne ara- udfoldede sig. Som han skriver i et brev til Frølich så sent besker imod skumringshimlen hos Kyhn, men netop en som i maj 1882: 5. Vilhelm Kyhn, Fra egnen fortrolig ramme om motivet og vejen ind i det. ved Himmelbjerget , 1882. Naar jeg ser paa Livet og Naturen, da er det To motiver Fra egnen ved Himmelbjerget (ill. 5) og Olie på lærred, 134 × 187 cm. Hovedindtryk jeg faar det harmoniske; Harmoni Randers Kunstmuseum, Bakket landskab med søer og skove nær Silkeborg (ill. 6) er Grundelementet i det Skab te, eller det er foto: Niels Erik Høybye opsøger ikke dramaet i landskabet eller Himmelbjergets maaske rigtigere at sige, at det er Følgen af den rejsning i rummet, derimod landskabets blødt modu- Fuldkommenhed, hvori det er skabt. Derfor er lerede bakkedrag, der danner ramme omkring en sø, det maaske at et Kunstværk, hvori det er lykkedes og altid med en lille anekdotisk tilføjelse og pittoresk at faa den til Værket og dets Anvendelse, pas- modi kation i form af små mennesker i et hverdagsligt sende Stil, gør et mere virkeligt Indtryk end virke, en kvinde vasker tøj, en mand sker. Skalaforhol- den simple Naturefterligning. 17 det understreges ved menneskets lidenhed og naturens storhed, og en tilnærmelse til det sublime ligger i sky- Selv om Kyhn kan være tæt på detaljerne i sit landskabs- 6. Vilhelm Kyhn, Bakket himlen, hvor enten stratusskyerne mørkner det landska- maleri, er det altid med helheden og harmonien for øje. landskab med søer og skove belige rum, eller cumulusskyerne tårner sig op med Som sine samtidige Dreyer og Skovgaard har han et nær Silkeborg, 1845. Olie på atmosfærisk fylde. Trods den topogra ske stedfæstethed sensibelt blik for den nære natur og dens vækstformer, lærred, 77,5 × 104 cm. Sta- i billeder som disse, er det egentlig ikke det, der interes- helt nede i frøperspektiv, det Andersen kaldte for »Til- tens Museum for Kunst, foto: SMK Foto serer Kyhn. Det er landskabets nationale genkende- fældets Poesi«, men i lighed med Andersen, Ingemann lighed, landskabet ikke alene som grundbillede, men og den grundlæggende romantiske syntesetænkning sindbillede på det Danmark, som Høyen fandt, der er det mikroskoperende nærstudie ikke i sig selv en skulle gengives, så landets indvånere satte pris på det. værdi. Skitsen får ikke, som hos de nybrydende roman- Det evner Kyhn. tikere forrang, den er hos Kyhn verden i sin vorden, i sin Som også hos ere af Kyhns samtidige bliver for- stadige tilblivelse. Værdien ligger i anelsen om noget grunds gurerne, klipper, huse, sten, blomster og græs- større, i Andersens seergave, hvor kunstneren med det ser rumlige markører, men også markeringer af, hvorfra poetiske gemyt kan se hele verden i vanddråben og slut- Kyhn ser motivet, og derfor en udvælgelse og indram- te fra agernet til hele egetræet og som Goethe i Planter- ning af det sete. Med tiden op imod Det Moderne Gen- nes metamorfose følge væksten, til den fuldbyrder sig nembrud bliver Kyhns optik sine steder fotogra sk og i kærlighed. Som Kyhn skriver til Frølich i vinteren 1889, for lenet med en vis dristighed, men beskæringen og det samme år som Brandes fra Københavns Universitets vinklingen af motivet er aldrig direkte vilkårlig og uro- forelæsningspult sætter hele Europa på den anden ende vækkende som hos den næste generation af radikale med sine Nietzsche-forelæsninger og gudløse aristokra- landskabsmalere, der har Kyhn som forudsætning, en tiske radikalisme:

195

F G H I J KL H M N O PH Q RSH T U H VW X H RY Z [\ VY R ] ^ _ ` a [ P b b c d g F G e G f e c F c d a L L vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

7. Vilhelm Kyhn, Optræk- kende tordenvejr over jyske Jeg er vis paa at Madiken har sit Individuelle. kjærere end et Bravour Stykke og godt er det, bakker, 1870. Olie på lærred, Men Ordet er magtesløst og det som jeg synes at den der levede i Ærbødighed han skal faa 30,5 × 46,5 cm. Randers bedst kan sige dette Vidunderlige er Skaberkraf- sin Plads og den der elskede meget skal tilgives Kunstmuseum, foto: Niels ten, og det siger dog saa lidt af det, det skulde meget.18 Erik Høybye […] Det lille Blad, Midden og hvad vi nævne 8. Vilhelm Kyhn, Sommer- kan af skabt, er lige så vidunderligt, som det Ja, den, der elsker meget, skal tilgives meget, og derfor aften ved Ry , 1873. Olie på allerstørste. Om vi kunde svinge os op i Rummet også Kyhn, der er det danske og internationale kunstlivs lærred, 25,5 × 41 cm. Statens og se alle Kloderne svømme der i Ro og Orden fjende, men det danske landskabs ømme elsker. Men Museum for Kunst, foto: SMK Foto og mærke der den store Harmoni, den store Ro, som her taler lige ud af Schelling, Goethe, Steffens og der hvor alt er som det er og saa ligefremt, at universalromantikkens idealisme, og med Ingemann og det ikke kan være anderledes, er det saa vidun- Skaberen selv som interstellare ledestjerner slutter fra derligere end, at Frøet falder i Jorden og spirer det mindste til det største, ja, helt ud i rummets kosmi- og vokser, eller end Frøet selv, som har denne ske kredsgang, med hen ved 80 års forsinkelse! Kyhn er Livskraft i sig. Hvor lidt udtømmende er Ordet trofast mod sit udgangspunkt og ønsker tydeligvis ikke og dog det stærkeste vi have, naar vi værne at male det væk, men at fastholde landskabet i dets skøn- Almagten. Det bliver dog kun en Anelse om hed og givne form som det Skabte. Gudskraften. Det betyder ikke, at Kyhn ikke er en god maler, han – Hvad skal nu den Talen føre til, ja jeg er koloristisk og kompositionel sikker, og han har – som mener, at i vor Gerning, vort Værk, skulle vi Skovgaard – en udtalt sans for det atmosfæriske, og føle, at Manden som staar bagved, havde under dette at lukke himlen op, så den både blåner, gråner og sit Arbejde, Ærbødigheden og Kjærligheden rødmer og tårner skyformationer i vejret på en sensom- i sig. O det kunde vi, om vi have Følehornene, merdag. Gentagelsen er hans metode, som gensyn, erin- og derfor bliver et ufuldkomment Værk os ofte dringen om det sete og erfarede, og dertil indøvelse,

196

h i j k l m n j o p q r j s t u j v w j x y z j t { | } ~ x { t  €  ‚ ƒ } r „ „ † ‡ h i ˆ i ‡ ˆ h † ƒ n n henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

så landskabet også i en vis forstand bliver håndelag og komme og derfor på klassisk romantisk vis arbejder med penselskrift, før det ideelt set bliver en genspejling af en skrækblandet lidenskab og rensende skønhed. Men i det højeste. selve malemåden er Kyhn tydeligvis præget af en ny tids Men helt upåvirkelig er han ikke. I et par af sine impressionisme med en fed krøyersk tekstur af hvid arbejder, som pragtstykket Optrækkende tordenvejr over maling og et dagklart lys, der får landskabet til at imre. jyske bakker (ill. 7) og Sommeraften ved Ry (ill. 8) er Sommeraften ved Ry er et af mange glødende solned- Kyhn på vej imod et udtryk, som ikke er hans. Ikke for- gangsmotiver fra Kyhns hånd, men med en komposi tion di han bryder med sin romantiske troslære, men fordi og en skarpsleben penselføring, der har »japonistiske« han i et ubevogtet øjeblik synes at blive forført af noget træk. Katsushika Hokusais (1760-1849) 36 billeder af Fuji andet. (1823-1829) synes at have skudt sig ind imellem Kyhn og I sit udgangspunkt er Optrækkende tordenvejr over hans motiv fra Himmelbjerget (ill. 9). 19 jyske bakker et sublimt motiv, hvor de optårnede for- Især Kyhns senværk er præget af aftenbilleder og mationer af nimbus og cumulus skyer varsler uvejrets solnedgangsstemninger. Kyhn blev optaget af de stem-

9. Katsushika Hokusai (Japan 1760-1849), Søen ved Hakone i Sagami provinsen (Sôshû Hakone kosui), fra serien 36 bille- der af Fuji , 1823-1829, farvetræsnit. Museum of Modern Art, New York, foto: © Photo scala , Firenze

197

h i j k l m n j o p q r j s t u j v w j x y z j t { | } ~ x { t  €  ‚ ƒ } r „ „ † ‰ h i ˆ i ‡ ˆ h † ƒ n n vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

10. Vilhelm Kyhn, Landskab ved Knud Sø. Ry Station , 1879. Olie på lærred, 33 × 45 cm. Privateje, foto: Bruun Ras- mussen Kunstauktioner

ningsskabende, suggestive kvaliteter ved landskabet Man kunne med Kyhns stemningsfremmanende ord tro og skriver fascinerende om det i et brev fra 1873: ham på vej ind i 1890’ernes symbolistiske og nietzschie- anske mørke med »Midnatssangen« fra Also sprach Underlige store fantastiske Stemninger har jeg Zarathustra (1883): »Natten er dyb, dybere end dagen set. En Aften fra Bjerget store tunge Skyer drive tænke sig,« men Kyhn er også her snarere på vej tilbage over en gul Himmel, og i det dunkle Landskab og ned i erindringen, hvor Ingemanns »Fred hviler over laa Søerne – den ene mørk, den anden skin- land og by« (1822) er mere nærliggende, for slet ikke nende med Spejl af den gule Himmel, alvorlig og at tale om Heibergs Elverhøj (1828). Det er ikke Julius højtidelig talende det Tavshed ind i en. – Morge- Paulsens (1860-1940) eller Johan Rohdes (1856-1935) nen derefter begyndte Taagerne at dandse i Lav- nocturner, beskueren er vidne til hos Kyhn, snarere ningerne, snart blev de tættere, snart hævede de en efterromantik, hvor jorden spejler himlen, og hvor sig over Højderne, af og til dukkede disse frem, en hel suite af billeder fra Kyhns hånd danner ingemann- og de glinsende Søer tittede ud over Taagerne, ske rosenskyer foran slottet i Vesterled. Kyhns billeder der som dandsende Væsner agrede hen over er ikke sentimentale i sig selv, men deres samlede gestus Landskabet, og over stod den blinkende Sol, er det. De lukker sig om sig selv og deres pittoreske inde- det var som var man i Bjergene. 20 byrd i en tilbageskuende bevægelse. Det var Schelling,

198

h i j k l m n j o p q r j s t u j v w j x y z j t { | } ~ x { t  €  ‚ ƒ } r „ „ † Š h i ˆ i ‡ ˆ h † ƒ n n henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

der forudskikkede jordens og menneskets evolutionære kjoler pittoresk arrangeret i skyggen af et kirsebærtræ, dannelsespotentiale i vendingen om, at »ånden slumrer så kompositionen zoomer ind på deres intimt sluttede i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og kommer nær- og samvær; et markskel med popler ved vintertide; til bevidsthed i mennesket.« Kyhn blev aldrig gur- eller landsbyens branddam en sommerdag, en badebro ved portrætmaler, han magtede ikke mennesket ansigt til sundet med Kullen i kimingen; et dampskib i Sundet; et ansigt. Måske heller ikke sig selv i spejlet. Derfor kom landskab, hvor græsser og træer vugger i vinden; et stort han aldrig helt frem til en meta-bevidsthed, der kunne træ i solnedgangens (ve)modlys – et orgie af poetisk udvikle og forvandle ham, men alene til en anelse om det realistiske trivialiteter, som Kyhn har malet inderlig utidssvarende i hans projekt, der i stedet satte sig i ham kærligt og redeligt op, så de står rene, afklarede og som vrede og frustration vendt imod de mennesker, han rolige og med det enkle livs skønhed og landskabets tid- helst reducerede til dekorativ staffage, og den omverden, løse uforanderlighed.21 han helst indrammede så smukt. Over for den poetiske realisme står romantismens Kyhn afskyede den moderne sociale realisme, fordi forestilling om »det interessante«. Altså de træk ved han selv inkarnerede en anden, nemlig den poetiske. tidens kunst i 1840’erne og 1850’erne, der virker kun - Den poetiske realisme er egentlig en litterær genrebeteg- s tige, manierede, dæmoniske, dekadente, ufærdige, nelse, som kendes fra Poul Martin Møllers (1794-1838) ruin øse, skurrile, splittede, subversive, grasserende sub- og Hertz’ poesi, hvor hækkene grønnes i forårssolen, og jektive, monstrøse, nervebetonede og syge – hele skræk- mennesket frydes og forelsker sig derved. Den poetiske romantikkens vokabularium sat op som modsætning realisme er kendetegnet ved »den forelskede nærsynet- til antikkens, klassicismens og universalromantikkens hed«, der går tæt på den fortrolige, genkendelige og naturlige orden, harmoniske skønhed og ideale stræben hverdagslige virkelighed og gengiver fænomenerne let efter det højeste. Nogle af de nævnte digtere og kunst- forskønnet og livfuldt poetisk arrangeret. Derved aner- nere, Kierkegaard, Ingemann og skiftingen Lundbye kender den poetiske realisme den åndelige betydning truede Paradiset, hvis ikke de fuldbyrdede syndefaldet og det Skabtes orden, der kan ligge i fænomenerne – og og arbejdede sig fra romantikkens idealitet ned mod bag dem. Men frem for de voldsomme følelsesudsving romantismens forføreriske mørke huller og huler og og den dramatiserede iscenesættelse dyrker den poe- blev derfor »interessante«. tiske realisme den nære virkelighed, som falder på plads Det blev Kyhn aldrig – rigtig. Hans hensynsløse raseri for blikket – hos Kyhn: Et stille fjordlandskab med lavt var bundet til ordet, det talte og skrevne, så hans pen- vand, grådiset himmel, en tøjret jolle og et par måger; selduktus i stedet fri af den altfortærende lidenskab et skovbryn med frodige græsser og grønt løvhang; et kunne kærtegne lærredet i en dulmende bevægelse. Da hjørne af prydhaven med røde valmuer; et bondehus ved Kyhns tid slap op, satte han sig med sin malerkasse i sol- en sommerstøvet vej en enkelt skikkelse med solens nedgangen og forsvandt rødmende under horisontlinjen højlysmarkering på sin hat; tre unge kvinder i sommer- sammen med den glødende kugle.

199

h i j k l m n j o p q r j s t u j v w j x y z j t { | } ~ x { t  €  ‚ ƒ } r „ „ † † h i ˆ i ‡ ˆ h † ƒ n n vilhelm kyhn & det danske landskabsmaleri

Noter 1. Citaterne er fra Vilhelm Kyhns 6. B.S. Ingemann, Levnetsbog 9. Schelling er citeret fra Helge 14. Om »det sublime« se blandt breve til Lorenz Frølich: 22. juli I-II, Sorø 1862, København: Kragh, »H.C. Ørsted, Ludvig andet Edmund Burke, A Philosoph- 1874, 12. december 1886, 14. Det Danske Sprog- og Litteratur- Colding og den romantiske ical Enquiry into the Origin of our november 1885 samt to breve selskab 1998, p. 40. Se i øvrigt naturopfattelse«, IN Ole Høiris Ideas of the Sublim and Beautiful , u.å. Det Kongelige Bibliotek. Henrik Wivel, »Forudafspe j - & Thomas Ledet (red.), Romantik- London 1757 og Immanuel Kant, Om epokens billedkunstneriske, lingen. B.S. Ingemanns Morgen- kens Verden , : Aarhus Uni- Kritik der Urteilskraft , Königsberg litterære og kulturhistoriske og Aftensange« , København: versitetsforlag 2008, p. 107 ff.; 1790 og Friedrich Schiller, Über gennembrud, se blandt andre: Kristeligt Knud Michelsen, »Romantikken das Erhabene, Weimar 1801. Henrik Wivel, Den store stil. Dansk Dagblads Forlag 2011. – epokalt set«, IN Mortensen 15. Om »det pittoreske« se Klaus symbolisme og impressionisme 7. Klaus P. Mortensen, »Himmel- & Schack 2008, p. 19ff. P. Mortensen, Det pittoreske øje. omkring år 1900, København 1995; galleriet«, IN Gertrud Hvidberg- 10. Goethe er citeret fra Aage Et guldalderessay, Købehavn: Lise Busk-Jensen & Henrik Wivel, Hansen & Gertrud Oelsner, (red.), Henriksen, Organismetanken – Gyldendal 2011, p. 33. (m. .), IN Klaus P. Mortensen Himmelgåder. Dansk kunst og en hovedlinje i det 19. århundredes 16. Hertz er citeret fra & May Schack (red.), Dansk Litte- astronomi 1780-2010 , tænkning og digtning, København: Mortensen 2011, p. 88. raturs Historie 1870-1920 , bind 3, & Maribo: Fyns Kunstmuseum Gyldendal 1972, p. 11 ff. 17. Brev fra Vilhelm Kyhn København 2009. & Fuglsang Kunstmuseum, 11. Steffens er citeret fra Gert til Lorenz Frølich, maj 1882, 2. Karl Madsen i dagbladet Odense & Toreby 2011, pp. 45-46. Emborg & Jørgen Aabenhus, Det Kongelige Bibliotek. Politiken , 12. januar 1891, citeret Se i øvrigt Klaus P. Mortensen, Romantik. En antologi, Køben- 18. Brev fra Vilhelm Kyhn til fra Peter Michael Hornung, Stjernekikkeren. Johan Ludvig havn: Dansklærerforeningen Lorenz Frølich, 22. februar 1889, Ny dansk kunsthistorie. Realismen, Heibergs sande biogra , Gyldendal: 1987, p. 203 ff. Det Kongelige Bibliotek. Bind. 4, København: Forlaget København 2009. 12. Ørsted er citeret fra Helge 19. Jørn Guldberg, »Thi alvorlig Palle Fogtdal 1993, p. 75 ff. 8. C.W. Eckersberg, Forsög til Kragh, IN Høiris & Ledet, 2008, er Naturen derovre«, IN Menneske 3. Søren Kierkegaard, Gjen- en Veiledning i Anvendelsen af p. 111. & Natur , Arbejdsnotat nr. 41, tagelsen, København 1843. Perspektivlære for unge Malere, 13. Om Luke Howard, se blandt Odense: Syddansk Universitet 4. N.L. Høyen, citeret fra Palle København 1833; C.W. Eckersberg, andet Gertrud Hvidberg-Hansen 1993; Kousgaard, p. 158 ff. Kousgaard, Det sublime landskab, Linearperspektiven, anvendt paa (red.), Himlens spejl. Skyer og 20. Brev fra Vilhelm Kyhn til Silkeborg: Silkeborg Bad 2011, Malerkunsten, København 1841, vejrlig i dansk maleri 1770-1880 , Harald Foss, 1873, Det Kongelige p. 132. Erik Fischer, »C.W. Eckersbergs Odense & Maribo: Odense Bys Bibliotek, citeret fra Kousgaard, 5. H.C. Andersen, I Sverrig , harmoniske univers«, IN Erik Museer & Storstrøms Kunst- p. 158. København 1851, København: Fischer, Tegninger af C.W. Eckers- museum 2003, og B.S. Ingemann, 21. Sune Auken redegør for Det Danske Sprog- og Litteratur- berg, København: Statens Museum Sky himlen og syv lyriske Digte »den poetiske realisme« og selskab 2003, p. 123 ff.; H.C. for Kunst 1983. Peter Michael sluttende sig til den symbolske »det interessante« i Mortensen Andersen, »Klokken«, IN Hornung & Kasper Monrad, C.W. Anskuelse af Skyformationerne, & Schack, pp. 249-255. Maanedsskrift for Børn 1845, Eckersberg – dansk malerkunsts (udgivelse af Niels Kofoed), citeret fra Klaus fader, København: Forlaget Palle København 2004, p. 40 og P. Mortensen (red.), Samlede Fogtdal 2006. Wivel 2011. Værker, Eventyr og Historier I-III , København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2003, pp. 372-373.

200

h i j k l m n j o p q r j s t u j v w j x y z j t { | } ~ x { t  €  ‚ ƒ } r „ „ h i i h i ˆ i ‡ ˆ h † ƒ n n henrik wivel · poetisk realisme – kyhns romantiske landskabssyn

Litteratur Andersen, H.C.: Klokken, IN Henriksen, Aage: Organismetanken Højris, Ole & Ledet, Thomas (red.): Mortensen, Klaus P.: Det pittoreske Maanedsskrift for Børn. Køben- – en hovedlinje i det 19. århundre- Romantikkens Verden . Aarhus: øje – Et guldalderessay . Køben- havn. 1845. des tænkning og digtning. Køben- Aarhus Universitets forlag. 2008. havn: Gyldendal. 2011. Andersen, H.C.: I Sverrig , Køben- havn: Gyldendal. 1972. Ingemann, B.S.: Levnetsbog I-II . Mortensen, Klaus P. & Schack, May havn. 1851. Hornung, Peter Michael: Ny dansk Sorø. 1862. (red.): Dansk litteraturs historie Burke, Edmund: A Philosophical kunsthistorie. Realismen , bind 4. Ingemann B.S.: Skyhimlen og syv 1800-1870, bind. 2. København: Enquiry into the Origin of our København: Forlaget Palle lyriske Digte sluttende sig til den Gyldendal. 2007. Ideas of the Sublime and Beautiful . Fogtdal. 1993. symbolske Anskuelse af Skyforma- Nietzsche, Friedrich: Also sprach London. 1757. Hornung, Peter Michael & tionerne, udgivet af Niels Kofoed. Zarathustra . Basel. 1883-1885 Eckersberg, C.W.: Forsög til en Monrad, Kasper: C.W. Eckersberg København. 2004. (Saaledes talte Zarathustra . Veiledning i Anvendelsen af – dansk malerkunsts fader . Køben- Kant, Immanuel: Kritik der Urteils- København. 1911). Perspektivlære for unge Malere. havn: Forlaget Palle Fogtdal. kraft . Königsberg. 1790. Schiller, Friedrich: Über das København. 1833. 2006. Kierkegaard, Søren: Gjentagelsen. Erhabene. Weimar. 1801. Eckersberg, C.W.: Linearperspek- Hvidberg-Hansen, Gertrud (red.): København. 1843. Wivel, Henrik: Den store stil. tiven, anvendt paa Malerkunsten. Himlens spejl. Skyer og vejrlig Kousgaard, Palle: Det sublime land- Dansk symbolisme og impressio- København. 1841. i dansk maleri 1770-1880 . Odense skab. Silkeborg: KunstCentret nisme omkring år 1900 . Køben- Emborg, Gert & Aabenhus, & Maribo: Odense Bys Museer Silkeborg Bad. 2011. havn: Forlaget Palle Fogtdal. Jørgen: Romantik. En antologi. & Storstrøms Kunstmuseum. Mortensen, Klaus P.: Stjerne- 1995. København: Dansklærer - 2003. kikkeren – Johan Ludvig Heibergs Wivel, Henrik: »Forudafspejlingen. fore ningen. 1987. Hvidberg-Hansen, Gertrud & sande biogra . København: B.S. Ingemanns Morgen- og Fischer, Erik: »C.W. Eckersbergs Oelsner, Gertrud (red.): Himmel- Gyldendal. 2009. Aftensange«, København: Kriste- harmoniske univers«, IN Tegnin- gåder. Dansk kunst og astronomi Mortensen, Klaus P. & Schack, ligt Dagblads Forlag. 2011. ger af C.W. Eckersberg . Køben- 1780-2010. Toreby & Odense: May (red.): Dansk Litteraturs havn: Statens Museum for Fuglsang Kunstmuseum & Fyns Historie 1870-1920 , bind 3. Køben- Kunst. 1983. Kunstmuseum. 2011. havn: Gyldendal. 2009.

201

h i j k l m n j o p q r j s t u j v w j x y z j t { | } ~ x { t  €  ‚ ƒ } r „ „ h i h i ˆ i ‡ ˆ h † ƒ n n