Dr. Martin Luthers Liv Og Levnet

Home , Erfurt Enchiridion

This is a reproduction of a library book that was digitized by Google as part of an ongoing effort to preserve the information in books and make it universally accessible.

http://books.google.com

Library

ok tke

'Aniversity ok Wisconsin

S. O. Vinter

Ar. Martin Luthers

Lid og Lcdnct

Prof. W. Wackernagel.

Udgivet paa Waisenhusets Forlag af Past. E. I. Homme. Wittenberg, Wis.

Chieago 1S83. — Trykt i "Nordens" Bogtrykkeri. 723 Liste ^' ^St k^!3

Jndhold.

l. Dunkle Timer fpr Daggrnet 2 iL TNdffland omkring Aaret R»»« 8 in. Morgenrsdens Forbud I« 1. Luthers Forcrldre, Fpdlel og tidlige Ungdom 1« 2. I Magdeburg, Eisenach °g Erfurt 14 3. JKlofteret 21 4. Prvestevielsm 26 5. I Wittenberg 27 6. Det hellige Rom 2» 7. Doetor i den hellige Skrift 32 iv. Morgenrsden N 8. Afladshandelen og Theserne 37 9. Forderet i Augsburg 46 1«. Disputationen i Leipzig. 64 11. Banbullen «2 v. Middagstiden 7" 12. Rigsdagen i Worms 7» 13. PaaWartburg 84 14. Svcrrmerne 1^ 15. Ny Ordnirv, 107 16. Evangel et i Riget 113 17. Bryllupsaaret 116 18. Bibeloverscettelsen 123 19. Katekismerne 126 20. Samtalen i Marburg 132 21. Paa Coburg >W 22. Prcrsten og Profesiorm ISS 2S. Schmalkalden l6l 24. Kirkesangen 162 vi. Om Aftenen stal »et blive inst i«« 25. Husfaderen 1ö9 2S. I Strid °g Fred 17S 27. D?d og Begraoelse i88 vii. «ttesminde M I.

DunKke Timer för DaggrMt.

Et hundrede Aar og derover fFr drn tyske Reformators Wdsel hcrvede sig paa mange Steder i Kristenheden R^ster for en Reforma tion paa Hoved og Lemmer. Det latinske Ord R,«formg,ti« betvder Gjenoprettelse og Omdannelse. Jesu Kristi Kirke skulde blive gjen- oprettet i sin oprindelige rene og skriftmcrssige Skikkelse. Den Mand, der blev anseet som Kirkens Hoved, Paven, skulde fremfor Alt vcrre en Kristi Tjener og Efterf^lger. Lemmerne, iscrr Geistligheden, skulde igjen lcrre og leve, saaledes som den hellige Skrift fordrede af dem, og som de f^rste Kristne havde gjort. Paven kaldte sig Jesu Kristi Stat- holder paa Jorden ; Presterne kaldte sig en udvalgt Slcrgt og et helligt Folk; alle Lcrgfolk vare jo d^bte og tilbade i utallige Kirker; overalt var Korset oprettet. Stod det da virkelig saa daarligt til med Kirken, at det betcrnkelige Ord Reformation kunde opkomme ? Hundrede Aar for Luthers Ddsel fad en Pave paa St. Peters Stol i Rom, og en anden Pave var paa famme Tid i Avignon i Frank- rig. Enhver af dem paastod, at han var den eneste, retmcrssige Pave. Jngen vilde vige. De forbandede hinanden til Helvedes Afgrund. Den, som var i Rom, formanede Kristenheden til at adlvde ham alene. Men den, som var i Avignon, befalede Kristenheden at h^re ham alene. Paa Grund af Splittelsen bleve Folk og Fyrster indviklede i blodig Strid, og de pavelige Skattebyrder hvilede paa dem med fordoblet Vagt. — 2 — J treti Aar varede disse Afskyeligheder. Endelig traadte en Kirke- forsamling (Oonciiiuin) sammen i Pisa (1409). Den lcrrde Johan Gerson afsatte begge Paver og valgte en .nn. Men de to Modpaver fîede sig ikke, og saa gaves der i 6 Aar tre Paver i Kirken, som nu gjensidig forfulgte og lnste hverandre i Ban. Alle tre vare uduelige Mennesker ; ja en af dem havde vcrret en S^wver. Som Herren er, saa f^lge hans Svende. De historiske Opteg- nelser og de Folkeviser og Ordsprog, som skrive sig fra den Tid, fortcrlle ganske s^rgelige Ting om Geistligheden. Den, som ikke gad arbeide, blev Prest eller Munk. Det kostede ingen Mole at blive en Geistlig. Paven havde udtrykkelig forbudt at lade flere end En af Ti studere. Gnds Ord og de gamle rettroende Kirkelcrreres Udlcrg- gelse af sannne var en ubekjendt Skat i Ageren for dem, der vare indviede til Tjenere og Lcrrere i den hellige Skrift. At f^re et nvirksomt Liv, at fylde Bugen med god Mad og Drikke, at fordrive Tiden paa alle Slags Maader, at lade sine Lnster og Begjcrrligheder nstraffet have frit L^b, at vcrre befriet fra den almindelige Mands Pligter og Bnrder og endnu til herske over ham og endelig som en hellig Mand nfeilbarlig at komme i Himmelen, — det alene var de fleste Geistliges Livsopgave. Der gaves en Masse af Prester, Munke og Nonner, som Landene kunde underholde alene paa Grund af, at de dengang vare meget mere velhavende end nutildags. Blandt de Geistlige gaves der vistnok Enkelte, som intet Behag fandt i sine Standsfcrllers tîlesl^se Liv og s^rgede over Kirkens For- fald. Da S^r^veren blev Pave, sagde en Cardinal: Kirken er bleven saa slet, at en god Pave ikke lcrngere kan komme ud af det med den, og at den kun kan regjeres af Niddinger. J England fandt Jo han Wicklifs Prcrdiken mange H^rere. Han s^gte at bringe den hel lige Skrift til ZEre igjen og at l^se sit Lands Folk fra Paven, den "fordMmeligste af alle Flaaere". Folket holdt ham saa hît, at Biskopperne ikke tnrde tilfoie ham noget Ondt. J Tvdskland virkede iscrr i Stcrderne den af den evangeliske Prcrdikant Tanler og de saakaldte Gudsvenner udstrêde Scrd i Stilhed. Frie Atringer bleve derimod holdte nede ! i Augsburg bleve over 200 Mennesker brcrndte

som Kjcrttere iÂffaldne). Hvem disse Blodvidner vare, vide vi ikke med Vished. Men Flammerne, som den Ute Juli 1415 fortcrrede en eneste syg Mand, optcrndte en Jld, hvis blodige Skin i lang Tid op- lnste den dunkle Nat og lyste lige indtil den nye Dags Morgenr^de. Johan Huss, f^dt i B^hmen i Aaret 1373, blev allerede i 1398 Lcrrer i Theologi ved Universitetet i Prag. Han var rigt begavet og veltalende ; han f^rte en from Vandel og fandt sin storste Fornîelse i at studere den hellige Skrift. Efterat han var bleven Prest ved Beth- lehemskirken i Prag, lcrrte han at kjende den fortvivlet slemme Skade, hvoraf Folket led, og sogte nu at anvende Salven fra Gilead. Fri- modig talte han om Kirkens Fordcrrvelse, Biskoppernes Herskesyge, Presternes Uvidenhed, Munkenes lastefulde Liv, Overtroens Smuds og den usigelige Elendighed, som derved var bleven foraarfaget blandt det stakkels Folk. Hans Optrcrden gjorde slig uhyre Opsigt, at en af de 3 Paver lyste ham i Ban. Huss nndveg fra Prag og prcrdikede paa Landet under de Adeliges Beskyttelse. Talrige Skrifter fra hans Haand kom tilbage til Staden og holdt Bevcrgelsen vedlige. Han trodsede Pavens Ban og beraabte sig paa et Consils Afgj^relse. J Aaret 1414 aabnedes et Coneil i Kostniz (Constanz) ved Boden- soen. Den tyske Keiser Sigismund f^rte Forscrdet i den glimrende Forsamling. De tre Paver vare indstcrvnede. Johan Gerson udtalte ' lydeligt og eftertrykkeligt det Forlangende, at der maatte blive gjort Noget for at hindre den Fordcrrvelse, som havde ndbredt sig fra Hyr- derne til Hjorden, og at der til Afvendelse af Guds Vredesdomine maatte foretages en Reformation paa Hoved og Lemmer. De tre Paver gjorde kraftig Modstand, men de 500 Biskopper erklcrrede enstemmig, at et Coneil staar over Paven og kan afscrtte ham, og at den Paastand er grundfalsk, at Paven er Alles Hene og den hîeste Magt paa Jorden. En ny Pave blev valgt ; men det var dog igjen en gammel Pave, fuld af Hovmod, Herskesyge og Logn. De tyske Farster og Stcrder krcrvede med Alvor en Reformation ; Franskmcrndene og Jtali- enerne talede heftigt derimod og bevirkede, at Coneilets egentlige Hen- sigt forfeiledes. For denne Kirkeforsamling maatte nu Johan Huss mode. Se i 1* — 4 — der, den samme Gerson, som saa lydeligt begjcrrede en Kirkeforbedring, optraadte mod Huss, skjcrldte ham ud for en Vranglcrrer og stemte for hans Domfcrldelse. Huss talte til sit Forsvar for d^ve Mren. Kirkefnrsterne forbitredes over Sandhedens Vidnesbyrd, og under deres vilde Skrig blev Johan Huss erklcrret uvcrrdig til at vcrre Prest og dMit til at broendes. Den ved langvarig Fcrngsling svcrkkede Mand blev behandlet paa den mest uvcrrdige Maade og slcrbt udenfor Sta dens Port. Taalmodig lod han sig binde til Martyrpcrlen. En Forste red hen til ham og bad ham at redde sit Liv ved at afsvcrrge sin Lcrre. Men Huss sagde: Gud er mit Vidne, at seg vilde intet andet med min Lcrre, end drage Menneskene bort fra Sunden og ind i Guds Rige ; i Evangeliets Sandhed vil jeg da idag gladelig d^ ! Derpaa blev Baalet antaendt. Huss bad tre Gange: Kristi, du levende Guds SM, forbarm dig over mig ! og strax efter d^de han. Rhinens B^l ger f^rte hans Aske derfra. Ti Maaneder senere blev hans Ven og Medvidne, Hieronnmus fra Prag, dMt til D^den og brcrndt. B^hmerne bleve paa det heftigste oprüirte over Mordet paa deres Lcrrere. Adelen lod Guds Ord frit vrcrdike paa sine Godser og opsagde Paven Lydighed. Denne fvarede dem med Banlnsinng og paa- forte Landet Krig. B^hmerne forsvarede sig med saadan Tapperhed, at Keiseren ikke formaaede at udrette noget imod dem. B^hmerne ^vede desvcrrre stor Grusomhed. Snart strede de ikke lcrnger for fri ReligionsMelse, men troede sig som de Udvalgte kaldte til at udrudde de romerske Kanaaniter. Hussiterne trcrngte ind i Schlesien og Sach sen og ^delagde Lcmdsbner og Buer med Jld og Svcrrd. J Aaret 1431 holdtes atter et almindeligt Kirkem^de i Basel ved Rhinen. J hele 17 Aar holdt man der paa med at forhandle og be slutte, og om en Reformation blev der talt en hel Del. Men da Tiden var omme, havde man intet udrettet. B^hmerne havde sendt Reprcr- sentanter, og man havde tilstaaet dem mange Friheder. Efter Con- eilets Slutning blev Overens komsten med dem brudt og Landet atter bragt under det romerske Aag. De i Basel fattede Reformbeslutninger, der af de tyske Lande vare begjcrrede og antagne, bleve af Paven ligefrem tilbagekaldte. — 5 — Alle Coneilernes Refonnationsbestrcrbelser, saa alvorlig mente som de havde Udseende af at vcrre, vare dog kun Skal uden Kjerne. De vilde vistnok trcrkke en nn Hud over det hendênde Legeme, men et nyt Hjerte kunde de ikke give det. De talede meget om Renselse af det vdre Liv, men de vilde eller kunde ikke sige meget om Lcrrens og Hjertelivets Renselse. Den hele Gudstjeneste var bleven saa forfcrngelig, B^nnen saadant et d^dt Mundsveir, Bekjendelsen saadan en ufornuftig Eftersnakken, Troen saadan en meningsl^s Overtro, at ikke engang de bedre Geistlige havde nogen Forstand paa, hvad der var n^dvendigt til Menneskenes Sälighed. Men den barmhjertige Gud lod dog ikke det fvage lille Lys gaa aldeles ud : her og der blussede det ov. J Br^drene.huset i Zwoll ved Nederrhinen levede Thomas af Kempen, der har skrevet de sire B^ger om Kristi Efterfolgelse. En af hans kjcrreste Diseiple var Johan Wessel, sin Tids ver^mteste Univer- sitetslcrrer. En Pave havde vcrret hans Ungdomsven. Da Wessel bes^gte ham i Rom, vilde denne skjcrnke ham et Bisped^mme. Men Wessel begjcrrede ikke Wre og Rigdom, men at komme i Besiddelse af en Bibel i den hebraiske og grcrske Grundtert. Leende opfyldte Paven sin Vens B^n. Wessel vendte hjem lykkeligere end en Biskop og vedblev lige til sit Livs Ende (1489) at vcrre det lykkeligste Menneske ; thi han havde Guds Ord, og i Ordet fandt han Kristum, og denne var hans Visdom og Retfcrrdighed. Det, som han fandt i Bibelen, mo delte han frihjertet til Andre i mange Skrifter, der mcrrkvcrrdig nok forst sent kom Luther for Pine. Luther sagde desangaaende: Havde jeg lcrst Wessel for, saa kunde mine Modstandere sige, at jeg havde ost af Wessel. Jndtil nu have vi talt om Hovedet og Lemmerne, og dermed mente vi Paven og Presterne. Hvordan stod det til med Legemet, med Kristendommen vaa hin Tid? Alle B^rnene bleve dMe, men den hellige Daabs Sakrament var under Presternes Hamder bleven til en lang, aandlos Ceremoni. De lcrrte Alle at bede, men blot udvortes og ikke indvortes. Bîttierue bleve foreskrevne og maatte henvendes til Jomfruen og de Hellige. — 6 — Fadervor maatte ofte nok fremplapres til Pvelse, men ogsaa nogle Dusm Gange til Straf. Om Troen h^rte de Alle ; men om de ogsaa kunde fremsige de tre Artikler, saa spurgte dog Presten aldrig, hvad er det? Kristus elskede Jngen, men var en fragtet Dommer, hvis Vrede ômfru Maria alene kunde formilde. Ncrsten Alle vare ubekjendte med den hellige Skrifts Fortcrllinger, og den hellige Skrifts Lcrre var og blev dem fremmed, da jo endog Lcrrerne i Kirken heri vare saare uvidende. At elske den treenige Gud over Alt og sin Ncrste som sig selv var ikke Kirkens Bud, men at bes^ge Messen, at bede og betale for de Afd^de, som var i Skjcrrsilden, at tilbede den hellige Jomfru og de Hellige, at crre de Helliges Ben og Hjerneskaller, at gj^re Pile- grimsreiser, at holde Festdagene osv. — og fremfor Alt at give Penge og Gods til Kirken. J Kirken lMte Folket sjelden Guds Ord paa sit eget Maal ; ved Altaret blev der sunget paa Latin, og naar der engang imellem holdtes en Prcrdiken, h^rtes intet om Kristus og hans Fortje neste, men kun Menneskebud og Eventyr om de Hellige. Aflad for Snnden kunde man kj^be for S^lv og Himmelen for Guld, og den geistlige Stand gjaldt for den hîeste Fuldkommenhed, thi Presterne ansaa sig jo som Mcrglere mellem Gud og Menneskene. Blind Lydig- hed mod Kirkens Lcrre fordredes ub^nh^rligt ; i Henseende til Verden og dens Lnst var Geistligheden efterladen, efterdi den selv levede i Kj^- dets Lyster. Ja den indforte Feste og Skuespil i Kirken til Folkets Underholdning. Den efterkom Herrens Ord til Tempelskjcrnderne i Jerusalem ; men hvorledes? II.

TManä i Äaret 1300.

Den heltemodige og velvillige Maximilian I var ved Aarhundre- dets Begyndelse det romerske Riges Keiser i Tnskland. Folket likte den vennescrle Mand ; Stcrderne viste hain dog ikke den tilb^rlige ZEre- frygt. Heller ikke Rigsfyrsterne behandlede ham altid fom deres Over- hoved. Maximilians troeste Ven var Grev Eberhard af Würtemberg. J Aaret 1495 holdt Keiseren Rigsdag i Worms. Riget blev delt i 10 Kredse, en Rigskammerret indsat, en ubetydelig Rigsskat paalagt, og med Postvcrsenet blev der gjort en Begyndelse. Til andre Forbedrin- ger vilde ikke Stamderne give Penge. Forhandlingerne bleve ikke lcrngere forte mnndtligt, men skriftligt, og Forretningerne overlodes til de Retslcrrde, der aldrig fxirte dem til Ende. J 1498 skillte Schwei- zerne sig fra Riget og traadte i Venskabsforhold til Frankrig. Ogsaa i Nederlandene var der Kamp, og i Stcrderne forefaldt talrige Urolig- heder. Jblandt Landbefolkningen, der af Adelen og Geistligheden blev trykket lige haardt, var der eri mcrgtig Bencrgelst. De Lande, som Keiseren havde i Jtalien, voldte ham mange tunge Dage. Frank rig viste sig allerede dengang som Tysklands Fiende. Men den mord- lvstne Arvefiende var Tyrken, hvis Jndfald strakte sig stedse lcrngere indenfor Rigets Omraade. Maximilians Regjering var ikke lrstkelig. Blandt Rigets 7 Valgfyrster var Sachsens den mest anseede. J den Tid var Sachsen betydelig st^rre end nutildags. Og hvad der var mere vcrrd var, at Valgfyrsterne vare gode Regenter og tro Hushol- dere, og 'deres Ord gjaldt meget hos Keiseren og Fvrsterne. Adelen, talrig som den var, blev holdt tilbMig i Ave, og Geistligheden fik ikke — 8 — gjore Jndgreb i det verdslige Embede. J Sachsen var det godt at bo, dersom man var en fri Mand. Men med BMderne stod det heller ikke ilde til; thi Landet gav rige Avlinger. Jndtil Tretiaarskrigen gik Egnen vidt omkring Magdeburg under Navn af det hellige Riges Smultkammer, saa fed var Jordbunden, og saa rigelig lMnede den sine Dyrkere. Behageligere end Adelsmanden paa Slottet ude i Bjergegnene levede Borgeren i en fri Rigsstad. Stcrderne i gamle'Dage vare ikke aabne ude imod Landet, men omgivne af faste Mure og Taarne. De h^ie Porte bleve om Natten lukkede ved Hjcrlp af en Bolt og bevogtede. Gaderne vare trange og krogede. Ved Siden af det prcrgtige Hus, der tilh^rte en gammel Slcrgt, stod en Haandvcrrkers lille Bolig. De Riges Huse vare smnkkede uden- og indentil med stor Kunstfcrrdighed. Paa Torvene stode smukke Br^nde med rindende Vand. De mange Kirker og Kapeller, Klostre og Presteboliger vidnede om de Frommes Gavmildhed ; i Gudshusene var ophobet en uendelig Rigdom paa Kle- nodier og Kostbarheder af alle Slags. Haandvcrrkerne i mange af Byerne vare Kunstnere i deres Fag ; vidunderlig smukke Frembringel- fer kom fra deres ftittige Hcrnder. Hanseaterforbundets nordtvske Bner beherskede det nordlige Europas Handel ; Frankfurt, Nürnberg og Augsburg havde Vareomscrtningen med Snden i sine Hcrnder. MangenKj^bmand besad en fyrstelig Formue ogvar stoltere end en Greve. Stcrderne vare tidligt et Hjem for Videnskab og Kunst. Univer- sitetet i Prag blev grundlagt i 1348, Heidelberg i 1386, Erfurt i 1392, Leipzig i 1409, Rostock i 1419, Basel i 1460, Tübingen i 1477. Jndtil Reformationstiden vare disse Hxiifkoler helt igjennem papistisk sindede. Theologerne turde ikke gaa udenfor de pavelige Anordninger og visse hedenske Vismcrnds Skrifter. Oldtidens Forfattere bleve lcrste med Jver, og Mange beundrede dem saa meget paa Grund af deres smukke Sprog, at de vendte sig fra Kristendommen og bleve Hed- ninger. Men for Andre blev Tilegnelsen af de gamle Sprog en F^- rer til Guds Rige, da de ved Sprogene bleve f^rte ind i den hellige Skrift. Digtekunsten dmkedes ligesaa ivrigt, og et berMt Malerlang uddannede Mestere i denne Kunst. — 9 — Allevegne var det en bevcrget Tid. En Tvsker havde i Aaret 1356 opfundet Krudtet, som jo ikke blot benvttes til at drcrbe, men ogsaa til at sprcrnge Klipper med. Uendelig vigtigere var den af Tn- skeren Johan Guttenberg i Aaret 1440 gjorte Opfindelse af Bogtryk- kerkunsten. De B^ger, som forst bleve trykkede, vare Dele af den hel lige Skrift. Det kan aldeles ikke udsiges, hvilke Tjenester Bogtryk- kerkunsten har ndet Kirken. Desuagtet hilsede Munkene den med Navnet Djcrvlekunst, fordi den gjorde et Skaar i deres Fortjeneste som Afskrivere. J Aaret 1497 omseiledes det gode Haabs Forbjerg, og S^veien til Jndien, Fabellandet fuldt af Guld og ZEdelstene, blev funden. Fem Aar i Forveien var Amerika blevet opdaget. Manrernes 800- aarige HerredMme i det sydlige Spanien havde naaet sin Ende. Efter langvarige Kampe havde Korset faaet Seier over Halvmaanen. Men paa det Sted, hvor Korset skulde straale paa det klareste, var det indhnllet i m^rk Nat og omgivet af giftige Dunster. J selve Rom havde man paa den Tid et Ordsprog, som sagde, at dersom der gaves et Helvede, sag var Rom bygget derpaa. Pave Sixtus IV betragtede Petri Stol som en god Anledning til at bringe sin Familie i Besiddelse af Landeiendomme. Pave Jnnonenz VIII (den "Uskyl- dige") s^rgede for sine 16 ucrgte B^rn. Alexander VI bedrev ganske aabent og frcrkt unaturlig Vellyst ; sin AndlingsM, der kappedes med Faderen i de grueligste Synder, gjorde han til Cardinal. Han d^de af Gift, som han vilde rcrkke Andre. Julius II var en Pave i Har nisk. Han kunde ikke bede, og at lcrse den hellige Skrift forekom ham latterligt, men i Spidsen for sine Rnttere at nedslaa Fienden var hans Lyst. Under hans krigeriske Regjering var det, at den tyske Munk Martin gjennemvandrede det romerske Sodoma og Gomorra. Med denne Mand ville vi nu gj^re os bekjendte. III.

Morgenröten» Forbull.

1. Luthers For«ldre, Födsel og tidlige Ungdom. J TrMands Hjerte hcrver sig et skovvedcrkket Bjerg med trange, vandrige Dale. Det er Thüringerskoven. Ved dens vestlige Udgang ikke langt fra Byen Salbungen ligger Landsbyen Möhra. Der boede omkring Aaret 14«? henved 5U Familier. Möhraerne var en kraftig, trohjertet og velhavende Bondeslcrgt. De sieste dvrkede sin egen Jord. ! Der stod et Kapel paa Stedet ; Hovedkirken, hvortil Kredsen Möhra h^rte, laa i Landsbnen Hansen ved Salbungen. Bondeslcrgten Luther havde boet i Möhra ifra gammel Tid. Dens Navn havde en meget god Klang. Luther betnder en Mand, der har Anseelse i Hcrren. Möhraerne holdt sig fjerut fra Krigens ! Larm ; de forstode ogsaa i Freden mandigen at paastaa sin Ret. Den St^rste iblandt Luthersloegten skammede sig paa ingen Macide over, at ! han nedstammede fra Bonder. "Jeg er en BondesM", sagde han engaug, "min Fader, Bedstefader og Sramsader har vcrret crgte B^nder." Martin Luthers Fader, Hans Luther, var Bedstefadereus f^rste- f^dte Son. Efter gammel Skik iblandt Thüringer-B^nderne tilsaldt Hus og Gaard altid den yngste SM. Naar de crldre Br^dre vilde grunde en egen Husstand, s^gte de sig et Udkomme paa et andet Sted. Hans Luther forstod sig allerede i Möhra paa Bjergverksdrift. Man grov Kobberskifer dersteds. Da han havde giftet sig, drog han bort fra Möhra ind i Grevskabet Mansfeld, der laa ncrrved Harzen. Han ! — II — opholdt sig f^rst i de» mansfeldske Bn Eisleben og befattede sig der med Bjergverksarbeide. Et halvt Aar efter Martins F^dsel nedsatte han sig i Mansfeld og blev Borger af dcnne industririge By. J Be- gyndelsen faldt det haardt for ham ; men fenere erhvervede han sig en Del i Bjergverket, og af Greven af Mansfeld fik han til midlertidigt Brug to Smelteovne. Borgerskabet valgte denne agtvcrrdige Mand til Medlem af Byraadet. Den gamle Grev Günther skattede ham

Hans Luther, Martin Luthers Fader. holt paa Grund af hans Flid. Hans Luther var en from Mand. Han ydede Kirken den Tjeneste og Lydighed, som den forlangte. Han s^gte at fore en retskaffen Vandel efter Guds Bud og troede paa Kirkens Lcrre. Han omgikkes gjerne med Mansfelds Geistlighed, fordi han ved Omgangen med lcrrde Mcrnd kunde berige sine Kund- skaber. Men han var ikke bange for at sige dem frimodigt det, som han ikke likte. Navnlig var Geistlighedens Jndgreb i den huslige Ordning og Forcrldrenes Rettigheder ham imod. — 12 — Martin Luthers Moder hedte Margarethe, og hendes Slcrgtsnavn var Lindeman. Denne Slcrgt stammede fra Franken. Hun havde Slcrgtninge i Eisenach og Gotha. Med sin sEgtefcrlle delte hun trolig den daglige Plage. Hun arbeidede strengt ligesom han. J de f^rste Aar i Mansfeld maatte hun ud i Skoven og bcrre det sammen- lagte Brcrnde hjem paa Ryggen. Da Hans Luther naaede frem til Anseelse og Velstand, blev ogsaa Fru Margarethe Gjenstand for Med-

Margarethe Luther, fM Lindemanu. borgernes Agtelse. J Mansfeld h^rte Melanchton heude omtale som et MMster for crrbare Kvinder, og som et lysende Erempel paa Kydsk- hed, Gudsfrygt og BM. Luthers Fader og Moder ovnaaede en h^i Alder. Begge vare lave af Vcrxt, havde stcrrke Lemmer og mörk Hudfarve. De havde 7 B^rn, 4 Sönner og 3 Dötre. Da de d^de, vare endnu 2 Tonner og de 3 Dotre i Live ; de sidste vare gifte med Borgere i Mansfeld. Forcrldreglcrde blev Hans og Margarethe Luther for f^rste Gang — 13 — til Del den 10de November 1483, om Natten mellem Kl. 11 og 12. Et sundt Drengebarn blev da skjcrnket dem. Den f^lgende Dag blev det dobt i St. Peterskirken i Eisleben. Faderen opkaldte Drengen efter den fromme Ridder Martinus, der blev tilbedet som en Helgen, og hvis Festdag var den Ute November. Martinus kommer af Mars,

Luther bringes til SkoK. den romerske Krigsgud. Baade Daabs- og Slcrgtsnavnet lyder kri- gersk. Martin Luther var jo udvalgt til at före Herrens Krige. Som spcrd, liden Gut gik allerede Martin i Skole. Naar Veiret var ugunstigt eller Veien om Vinteren bedcrkket med Sne, kom hans store Skolekammerat Nikolans Oemler og tog den lille Skolegut paa sine stcrrke Arme. Men Forcrldrene glemte ikke sine Pligter. De overlode det ikke til Lcrreren at indvlante Kundskab om Gud og Guds- frygt i det barnlige Sind. De vare meget strenge mod deres B^rn. Martin var meget bange for sin Fader. Han holdt sig helst til Mode ren, Denne holdt scrrdeles meget af sin Fittstef^dte, fordi han var et Eremvel for sine yngre Sodskende vaa Lydighed og gode Scrder. Den lille Martin lcrrte snart, hvad der var at lcrre i Bnens Skole. ! Lcrrefagene vare Lcrsning, Skrivning, Regning og Begyndelsesgrun- dene i den latinske Grammatik. Skolelcrreren var en haard Mand og ^ uskikket til sin Stilling. For den ringeste Feil bleve B^rnene ubarm- hjertigt slaaede, og dog, eller netop vaa Grund deraf, lcrrte de temmelig lidet. Ved denne Behandling table Martin sin Munterhed og blev sky og indeslnttet. Meget hellere gik han i Kirken. Pine og Pren sik nok at se og h^re under Gudstjenesterne ; Sandserne bleve virrede og fcrngslede, i Scrrdeleshed blev Jndbildningskraften sat i Bevcrgelse ved det hemmelighedsfulde Vcrsen. Det var navnlig Korsangen og Orgelspillet, som tiltrak Martin. J Julen, Paasken og Pintfen turde Menigheden synge korte Sange i det tnske Sprog. Undertiden maatte Ungdommen fremsige de ti Bud, Troesartiklerne og Fadervor. Men om Undervisning deri eller i den bibelske Historie var der ligesaa lidt Tale som om evangelisk Prcrdiken. Ogsaa Presterne i Mansfeld, der ellers ikke var uden Dannelse, vare blinde Veiledere af Blinde. Fol- ket vidste intet om den sande Tro ; desto mere beskjcrftigede dets Tan ker sig med Overtroens vilde Frembringelser. Overalt, i Byen og paa Landet, saa man Sp^gelser og frygtede for onde Aander. De skrcrkkelige Hereretter toge dengang sin Begyndelse. Endog forstandige Folk som Luthers Forcrldre vare hildede i saadan Overtro. Lu ther vidste senere at fortcrlle mangt et alvorligt og bedr^veligt Stnkke om den hedenske Overtro, saaledes som den ud^vede sit msrke Herre- ! dMme f^r den klare Gudsdags Frembnd.

2. I Magdeburg, Eisenach og Erfurt. Martin var fjorten Aar gammel, da han forloo sine Forcrldres Hus og drog til Magdeburg. Hans Reisefcrlle var den unge Hans Reineck, SM af velhavende Forcrldre. Han viste sig som en god Ven mod den stakkels Martin, hvilket den berMte Doetor Martin i senere — 15 — Aar ikke forglemte. J Magdeburg havde det fcrlles Livs Br^dre (til hvem Thomas fra Kempen og Johan Wessel engang havde hM) oprettet en lcrrd Skole, der havde stort Till^b. Diseiplene sik fri Undervis- ning; for sit daglige Underhold maatte de selv s^rge. De dannede Sangkor, som droge fra Hus til Hus og istemte deres Sange for at faa Br^d for Guds Sknld. Martin var ogsaa med i Koret og erhvervede sig mangen Gang det daglige Br^d ved sin Sang. Han var ikke aldeles uden Midler, da han var i Magdeburg, og han spiste ofte i Dr. Mosthaners Hus. J Magdeburg sluttede han Venskab med sin crldre Skolekammerat Wenzeslaus Link, og dette varede for Livstid. Den haarde Studering paa fmal Kost angreb hans unge Legeme mere end tilbMigt. Han faldt i en haard Feber. En Eftermiddag, da hans Kammerater vare gaaede i Kirke, krob han paa Hcrnder og Fch- der ind i KjoMnet og drak ud et stort Kar med koldt Band, faldt derpaa i en dnb S^vn og vaagnede rask og fri for Feber. J Magdeburg modte han undertiden paa Gaden en af Faste og Vaagen indtil Skind og Ben afmagret Mnnk med en tung Tiggerscrk paa den krogede Ryg. Folket hviskede hverandre i Mret: Det er en hellig Mand. Det var en Fyrste af Anhalt, som troede, at han ved strenge BodsMlser skulde fortjene at komme i Himmelen. Og dog kunde han ikke komme derind ; thi han satte sin egen Fortjeneste over Kristi Fortjeneste. J Juleferierne maatte Martin med Diseipelkoret ud paa Landet. Der skulde synges for BMderne, for at disse skulde give et Stnkke af sine Kj^dgryder. Medens de sang en Sang om Jesnbarnet foran et Hus, stormede Bonden pludselig ud og raabte med barsk Stemme: Hvem ere J, J Gutter? Forskrcrkkede l^be de derfra ; idet de, efterat vcrre komne langt bort, vendte sig om, saa de Bonden med P^lser i Haanden at vinke til dem. Da fattede de Mod og hentede P^lserne, som de havde erhvervet sig ved sin Sang. Martin opholdt sig ikke fuldt et Aar i Magdeburg. Hans For- crldre befalede ham at gaa til Eiseuach, hvor Moderen havde Slcrgt- ninge. De ventede af disse, som rimeligt var, at de skulde tage sig af Gutten. Han sik Herberge hos Fcrtter Konrad, Klokkeren ved St.

Luther og hans Kammerater synger foran Fru Cottas D?r (1497). des blev der ingen anden Udvei for ham end atter at gaa omkring og synge for Br^d. Dette var meget haardt for ham. Han spildte meget af den kostbare Tîd derved, og ofte gik han hungrig tilsengs. Han blev modl^s og tcrnkte i msrke Timer paa at opgive det ham saa kjcrrt blevne Studium og at vende tilbage til Mansfeld som Bjerg^ arbeider. Da opvakte Gud for ham en moderlig Veninde. Fru Ur sula, den rige KjBmand Kunz Cottas Wgtefcrlle, havde allerede lcrnge fundet Behag i Mansfeldguttens smukke Stemme og ogsaa i Kirken betragtet ham med Velbehag, naar han med dnb Andagt deltog i BM nen. Hun tog ham i sit Hus og gav ham Ln og Underholdning. Befriet for den nagende Ncrringssorg kunde han nu lcrre af Hjer- tens Lust. Ved den daglige Omgang med den fromme Kone lcrrte han god Opforsel og blev hindret fra at deltage i Skolegutternes ofte raa og vilde Loier. Et andet Hus blev ogsaa aabnet for ham. Fa- ^ milien Schalbe, fra hvilken Fru Ursula stammede, havde stiftet et Klo- ster, det schalbeske Collegium, hvori sattige DiseipK sandt Ovtagelse. Der gik Luther ind og ud. Klosterfolkene vare meget gode imod ham z ^ iscrr var dette Tilfcrldet med Magister Brann, der var Vikar ved ^ ! Mariestiftelsen. Martins bange Sind blev igjen opklaret ved saa ! megen Venlighed og Kjcrrlighed, og han blev en munter Angling, sine ^ Venners og Velgj^reres Dndling. I St. Georgs Kirkes Skole n^d Martin en grundig Undervis' ning. Skole lcrreren, Johan Trebonius, var en anseet Lcrrd. Han havde den Skik, naar han traadte ind i Skolestuen, at tage sin Bant af og ncrsten crrb^digt at hilse paa Diseiplene. Han sagde, at mangen ! en af disse unge Gutter kunde af Gnd vcrre bestemt til at blive en Doetor, Kanstler eller Regent. Trebonius forstod at indgyde sine Diseiple Lyst og Kjcrrlighed til Videnskaberne paa en anden Maade ! end Skoletyrannen i Mansfeld. Luther bevarede ham tilligemed hans duelige Hjcrlpelcrrer Wigand, der senere blev en af Evangeliets For- knndere, i taknemmelig Erindring. Lcrrerne igjen roste hans herlige Gaver og forbansende Flid. Han udmcrrkede sig ved den store Fcrr- dighed og Fnlde, hvormed han knnde udtrnkke sig; han var langt forud for sine Meddiseiple. Om Forsommeren i Aaret 1501 bes^gte Martin Luther Hoiskolen i Erfurt. Her skulde han efter sin Faders Villie studere Retsviden — 18 — skaben. Hans Luther vilde gMe sin SM til en Retslcrrd. Han haabede vel, at Martin engang vilde blive Borgermester i Mansfeld eller endog Kanstler hos Kurfürsten. SMnen havde ikke lcrnger n^dig at synge for sit Br^d. Fader Hans var bleven en velhavende Mand. ! Martin blev tilstrcrkkelig forsynet med Penge, saa at han knnde kjMe sig B^ger, hvilket dengang ikke var nmligt for enhver Student. Erfurt var en stor, velhavende, ja rig By. Universitetet gjaldt for at vcrre det fortrinligste blandt de tyske HMoler. Professorerne gjorde i Henseende til Lcrrdom og Lcrregaver de stolte Lcrrere ved den berMlte Hoiskole i Paris Rangen stridig. Jodoeus Trutvetter og Arnoldi fra Usingen, begge Philosopher og Theologer, gik over hele Tyskland under Navn af Erfurt-Doetorerne. Peter Luder, Mater nus Pistoris og Nieolaus Marschalk udnurrkede sig fom Lcrrere i de gamle Sprog og Fortolkere af de gamle Digtere. Luther begyndte efter Datidens Skikke ikke strax med Studiet af Retsvidenskaben, men med Verdsligvisdom. Denne var delt i 7 forskjellige Fag, de faakaldte frie Kunster: Grammatik, Rhetorik, Dia lektik, Arithmetik, Geometri, Physik og Astronomi. Dertil kom endnu de gamle (klassiske) Sprog og Forfattere. F^rst efter Gjen- neiugaaelsen af disse Lcrregjenstande turde man gribe til et Fagstu- , dium. Disse Forstudier vare ganske efter Luthers Sind og Smag. Sin Flid havde han bragt med sig til Erfurt. Det var hans Lyst at snsle med de gamle Sprog og Forfattere ; for Talekunst og Dispu teren havde han naturlige Anlcrg. Han fandt stort Behag i at tcrnke over vanskelige Sp^rgsmaal og at l^se dem. Det var ham endog en Fornîelse at udtcruke Spidssindigheder og at stride om Ord. Som den vigtigste Lcrrebog ved alle Universiteter gjaldt Hedningen Aristote les, hvis Dyrkelse gik saa vidt, at man ansaa ham som Mester i Troes- ^ videnskabeu. Den hellige Skrift var blandt Theologerne ikke Regelen og Rettesuoren for Lcrren. Hedningen Aristoteles indtog dens Plads, og ved Siden af ham stode de saakaldte Scholastikere, som havde bygget op en Benrad uden Kj^d og Blod og singret saa lcrnge omkring / paa Skriftens Bogstav, at al Aand var bortvegen og Bogstaven helt ! og holdent bleven til en spids Torn. Luther tog en virksom Del i den stcrrkt bes^gte Hiüiskoles bevcrgede Liv. J Studenternes Optog var han med. Naar en akademisk Handling fandt Sted, var han sikkert tilstede for at h^re paa Talerne og Foredragene. Ved Deputationerne var han altid tilstede. J Vennekredsen gjaldt han for den lcrrde Philosoph. Men den herligste Poesi og den dybsindigste Philosophi kunde ikke lcrnger tilfredsstille ! hans Hjerte, der midt under Studiet af Aristoteles sogte efter Sand- ! hed. Efter Guds Villie sknlde han grnndigt studere Verdsligvisdoni for til sin egen og utallige Andres Nvtte at erfare, at ikke de Rige, men kun de fattige i Aanden kunde indgaa i det falige Himmerige. Det noiagtige Kjendskab til den falske Videnskab satte ham senere i Stand til med Held at bekjcrmpe den. Den var ikke spildt den Tid, som Luther tilbragte i Erfurt, ligesaa lidt som Moses's Lcrreaar ved ^ det crgyptiske Hof og Panli's Skoleaar ved Gamaliels F^dder. Og ! dog var det ikke den rette Hoiskole. Ogsaa i Erfurt gik Martin Luther flittigt i Kirke. Sogneprcr- sten, Sebastian Weinmann, var en alvorlig Moralprcrdikant, og Lu ther hcirte ham gjerne. Men mere end Lovens Torden htZrte han ikke. Evangeliet havde intet Rum og ingen Ven i Erfurt. Alertallet af Geistligheden og Munkene fiZrte et forargeligt Liv. En rig, fed i Domherre maatte d^, da jamrede han: Ak, havde jeg heller vcrret I Tjener hos en Svinehyrde ! Kirken udfoldede megen Pomp, naar en ! af dens hîe Embedsmcrnd bes^gte Staden, og da gjorde Professorerne ^ sig meget Bryderi for Prcrlaternes Skyld. Man vilde vcrre fuldt ud paveligsindet og i det Mindste bevare Skinnet af Fromhed og Hen- givenhed. Den i Erfurt ogsaa af de Lcrrde tilsidesatte Bibel var aldrig kom men Martin Luther for Pine, fxirend han allerede et Aar havde vcrret ! Student i Erfurt. Han vidste ikke, at Bibelen indeholdt mere end !^ de kirkelige Lcrsestntter af Evangelierne og Epistlerne. J Universitets- bibliotheket faldt den hellige Skrift i det latinske Sprog ham for f^rste Gang i Hcrnde. Med glad Skrcrk over den store Bog slog han den , op og lcrste Historien om Samuel og Hanna, hvorover han glcrdede sig !j meget. Siden gik han oftere til Bibliotheket ; Bibelen var endnu ikke — 20 — bleven B^gernes Bog for ham. Paa Mikkelsdag 1502 modtog Mar tin Luther den f^rste akademiske Grad, Baeealanreus i Philosophien (LaoKeIor «s ^.rt«) . Helligtrekongersdag 1505 blev hau Magister ,

Luther sinder Bibel«l i Bibliotheket i Srfurt. Laster of ^ rts) ; blandt 17 var han den anden. Hans Lcrrere og Meddiseiple vare stolte af ham. Da han engang laa syg som F^lge af haarde Studeringer, trostede en Ven, en Student fra Meiningen, — 21 — ham med de prophetiske Ord : "Martin, vcrr tr^stig, der vil endnu blive en stor Mand af dig." Efter Faderens Anske og Villie begyndte Magister Martin om : ^orsommeren 1505 Studiet af Retsvidenskaben. Hans Fader havde ! forskaffet ham det dengang meget kostbare justinianske Lovvcrrk (oorpus zuris oiviiis) med Forklaringer af en middelaldersk Retslcrrd. Hans Professor var Dr. Göde, en meget anseet Mand. En skjM Lobebane aabnede sig for ham. Pludselig var han forsvunden derfra.

3. I Klosteret. Kort for Martin Luther var bleven Magister, havde han at gjen- uemgaa en pludselig D^dsangest. Da han engang, ledsaget af en Ven, skulde reise hjem i Ferierne, st^dte han af Forseelse sit Vaaben, !, som han efter DatideKs Skik bar paa sig, i Pulsaaren paa det ene Ben. Kun med M^ie kunde han forhindre Forbl^dning, indtil den tilkaldte Saarlcrge indtraf. Den f^lgende Nat br^d Saaret op igjen. Han maatte holde sig inde for en lcrngere Tid. Liggende vaa Sengen lcrrte han at sville Lut. Men paa Gaden og i Kammeret, da han saa Blodet str^mme, raabte han til Jomfru Maria om Hjcrlp. Da han var kommen sig igjen, kom en anden pludselig Skrcrk over ham. En Ven, med hvem han gjerne pleiede Omgang, fandtes en Morgen ihjelstukken i Sengen. J Juli 1505 havde den unge Magister vcrret paa Bes^g i Mans- feld. Paa Tilbagereisen blev han, ncrr ved Erfurt, overfalden af et ^ Tordenveir. Frygtelige Lnn og Torden brode l^s over ham. D^delig forskrcrkket sank han til Jorden og raabte: "Hjcrlp, kjcrre St. Anna, jeg vil blive en Munk ! " Uveiret lagde sig ; men nedbrudt paa Sjcrl og Legeme luskede den stakkels Mand ind i Bnen. Han skjulte ikke det Forefaldne og sit LMe for sine Venner. De fraraadede ham paa det besteinteste. Han var standhaftig. Aftenen den 15de Juli b^d han sine Venner til sig. Han lod ingen S^rgmodighed komme tilsnne, men viste al Overtalelse fra sig. Han tog en hjertelig Afsked ira dem. Den ncrste Dag ledsagede de ham under Taarer til Kloste- rets Port.

Martin Luther havde ikke som saa mange af Hans Medstnderende n^iet sig med en ydre Jagttagelse af de kirkelige Forskrifter. Den aandelige Omgang med den gamle Tids Verdsligvise og Digtere havde ikke gjort ham ligegyldig eller tvivlende i de Ting, som angaa det evige Liv. Men dette evige Liv, Freden med Gud, havde han ikke kuunet sinde. Det var endnn ikke blevet hans Sag at ransage Skrifteu. Vidnesbnrdet om Naaden i Kristo var endnn ikke trcrngt ind i hans Hjerte. Det, som han vidste om Kristo, var ikke trosteligt for ham. Han frygtede Guds Vrede. Denne Guds Vrede havde nn tre Gange faret hen over Hovedet paa ham. Han bcrvede i sit Jndre, endog naar han glcrdede sig med de Glade eller var beskjcrftiget med sine Studier, ved den Tanke, at han pludselig kunde blive bortreven og kastet i Helvede. Hvorledes kunde han undfly denne Vrede? Hvor- hen skulde han vende sig for at sinde Redning? Den frygtelige Angest ndenfor Erfurt havde afpresset ham det L^fte at blive en Klostermunk. Det stille Kloster, denne de Levendes Grav, fremstillede sig for ham som en sikker Havn for hans vaklende Skib. Der vilde han, befrler fra alle verdslige Sysler, tjene Gud med Faste og Bon. Ved et strengt Liv fuldt af Forsagelse og Selvpinsler tcrnkte han at forsone Gud. Ved den stadige Omgang med hellige Mennesker og Ting troede han, at han skulde blive hellig og de! saa hellig, at Himmelens Porte skulde aabne sig vidt for ham. Det at blive Mnnk var for Luther en ' ganske alvorlig Sag. Han troede, at Gud ved de Hellige, i Scrrde- leshed ved St. Auna, Bjergarbeidernes Skytsengel, havde indgivet ham denne !anke. Af den Grund spurgte han, fom ellers var en lydig SM, ikke sin Fader om Raad, men meldte ham sin uforander- lige Beslutning. Hans Luther blev meget fortornet paa S^nnen. Med Rette bebreidede han ham for Ulydighed og Mangel paa Wrbo- dighed, advarede ham for Selvbedrag og sagde, at han frygtede for, at Munkelivet paa ingen Maade vilde forhjcrlpe ham til den forhaa- bende Hellighed. Men det faderlige Brev kom forsent til Ersurt. Martin Luther indtraadte i et Augustinerkloster. Augustiner' ordenen stod dengang endnu i Anseelse. Man troede om Augusti- uerne, at Lcrrdom og Fromhed endnu havde et Hjem iblandt dem.

Luther iudtrcrder i Augustinerklosteret i Erfurt

— 2? — Luthers Lcrrer, Usinger, tillMte Ordenen. Den ^verste Forstander for de thüringiske og sachsiske Klostre var Dr. Johan Staupiz, en lcrrd, from og indsigtsfuld Mand. I de f^rste Uger af Luthers Ophold i Klosteret udbr^d Pesten i Erfurt. Voldsomt fpredte den Veunernes Kreds. Nogle d^de strax bort. Han felv f^lte sig ganske afd^d fra Verden. J Klosteret vilde han blive indtil sin Ende, hvilken han ikke lcrnger troede at vcrre fjern. Efter Ordensregelen maatte Nnkommeren bestaa et Pr^veaar. Da havde han at aflcrgge et hoitideligt L^fte, der l^d saaledes i "Jeg, Broder Martinus, erklcrrer og lover at vcrre Gud den Almcrgtige og den hellige Maria, altid Iomfru, og dig, Broder N., dette Steds Prior, i Augustinerordenens fcrlles Priors Navn og paa hans Vegne, lydig, at leve uden Eiendom i Kndskhed efter den samme hellige Augu- stins Regel indtil Ds°den". Han bar nu det forte Ordensklcrde med Lcrderhcrtte. Over Kappen bares et hvidt Seapulir (en Tîstrimmel, som hang over Brystet og Ryggen lige ned til F^dderne). Hans Celle med et lidet Vindu laa henimod Klosterhaven. Jf^lge Munke- skik antog han et nyt Navn ; han valgte den store Kirkefader Nugu- stins Navn og hedte nu Broder Martinus Augustinus. Hans Dobe- navn blev dog det kjcrreste for ham. Provetiden blev gjort ham tung. Det snntes, som om Br^drene vilde udperse Magisterstoltheden og Magisterlcrrdommen af Nykom- meren ved lavt, ja endog vancrrende Arbeide. Universitetet gjorde Mun- kcne Forestillinger. Snart viste ogsaa Overprior Stanpiz Broder Marti- nus Deltagelse. Saaledes blev Tjenesten gjort lettere for ham i Hen- feende til det Timelige. Han maatte med Tiggerscrkken nd paa Landet og indsamle GrMtsager og Frugt hos B^nderne. Den strenge Jagt- tagelse af de fromme Pvelser gjaldt Alle uden Undtagelse. Jngen turde unddrage sig fra Timesangen om Natten eller om Dagen, at fremsige det foreskrevne Antal BMner, at h^re Messe og at faste. De gamle Munke fandt en Fornîelse i at ^ve de yngre i Selvforneg- telse og Z)dmyghed. Blandt disse Gamle gaves der ligesom i alle Klostere saadanne, som trods Ordensregelen bragte det til Fyldighed og unddrog sig fra de fcrlles Arbeider. Men Broder Martinus var , — — eii ret Munk, frygtelig streng mod sig selv. Han vilde overgaa Alle i fromme Pvelser. Havde Saligheden vcrret afhcrngig af Munkestan- ! den, saa vilde han visselig vcrre bleven salig. Jeg har visselig — ! det er hans egne Ord — fastet mig syg og ncrsten til Dode. Saale- ! des skulle Klosterbr^drene engang have fundet ham afmcrgtig og ved ! Musikkens Magt vcrkket ham tillive igjen. Hans senere Modstan- ! dere kunde ingen Bebreidelse gj^re ham med Hensyn til Hans Kloster- liv. En af dem kaldte ham engang en nnderbar anden Panlus, der ^ var bleven omvendt. Broder Martin havde den Lnkke at faa en from og lcrrd Munk ^ til Lcrremester. Men endnn lykkeligere priste han sig, da Bibelen ^ vlev given ham til frit Brug. Bogen laa i hans Celle indtil hans Bortgang fra Erfurt, og han lcrste den atter og atter. Dr. Stanpiz formanede ham til at gj^re sig noie bekjendt med den hellige Skrift, for at han kunde blive en god Theolog. Martin var den eneste Bibel- lcrser i Klostret. Den hellige Skrift vedblev at vcrre ham den kjcrreste om end ikke den eneste Bog, hvori han studerede. De middelalderske Lcrreres Vcrrker stode i hans Boghnlde, og han forskaffede sig et nî- ! agtigt Kjendskab til dem. Allerede her blev han opmcrrksom vaa For- ! skjellen mellem Bibelens Lcrre og den romerske Kirkes Lcrre. Den flittige Forsker fandt ogsaa snart ud, at der vaa ingen Maade herskede Overensstemmelse blandt de mest anseede Lcrrere. Nogle angreb endog Pavens Almagt, og Andre betvivlede Rigtigheden af Lcrren om Messeofferet. Sp^rgsmaalet om Menneskets Retfcrrdiggj^relse for i>iud beskjcrftigede ham allermest, og her fandt han en Kloft mellem ! Skrift og Menneskelcrre. Det var ham crrligt og alvorligt om at gj^re at blive from, og han vilde for sin egen Del — og han kom til at gje« det ogsaa for Andre — udsinde de rette Veie og Midler dertil. Paa dette Arbeide anvendte han flere Aars Forskning, BM og Kamp. Han kom ofte i stor N^d og s^gte Trost i Skriftemaalet og Absolu tionen. Men hvorledes kunde han sinde Tr^st, naar det i Absolu tionen hed, at Jomfru Marias, de HeUiges og Munkeordenens For- tjeneste samt de egne gode Gjerninger vare tilstrcrkkeiige til Syndernes Forladelse? Han kom faa vidt, at han troede sig forudbestemt til

?,ttl,er blive,' ved V!r,sik lnagt til sig selr, ig!r,,.

— 25 — Fordommelse og faldt i dyb Tungsindighed. Han forskrcrkkedes ved Synet af den korsfcrstede Kristus, og Psalmerne, der bleve sungne under Messen, bleve ham til Plage. Og hertil kom, at han var overladt alene til sig selv. De andre Br^dre havde endnn aldrig pla get sig med tunge Tanker. De forstode ikke Broder Martinus og rvivlede om hans Forstand. En var der dog, som kjendte ham bedre end de andre. Det var hans gamle Lcrremester, som, da Nehden var stegen til det Hoieste, foreholdt ham Artikelen : Jeg tror Snndernes Forladelse — og erindrede ham om, at Herren selv havde befalet os at haabe. Efter Guds Sorelse traadte hans Dverste, Dr. Staupiz, ham endnu ncrrmere : han havde saaet den nnge Mand scrrdeles kjcrr og for hans Sknld indrettede det saa, at han oftere end Ordningen fordrede knnde trcrkke sig tilbage til Erfurt Kloster. Stanpiz forte, saa godt som han som romersk Theolog forstod, Bcartin paa en anden Vei. Han foreholdt ham, at det var en Sngelighed saaledes at grnble over Sunden og kaldte det Jndbildninger af en »ngstet Samvittighed. Gud vil ikke have noget at gjea'e med opdigtede Synder, eftersom han fra sin Side ved sin SsAs Hengivelse for os ikke har faret med Op- digtelse eller Spo'g, og eftersom Kristus ikke er en opdigtet, men en virkelig Frelser. Han henviste ham til Kristum, der ikke forskrcrkker, men troster. Hans fortvivlede Tanker om Forudbestemmelsen (Prcr- destinationen) modte han med de Ord : "Hvorfor plager du dig med saadanne Speknlationer? betragt Kristi Saar og hans Blod, som er udgydt for dig; derved vil Guds Prcrdestination lnse dig imode." Broder Martinus folte, som om en Stemme fra Himmelen talte til ham. Hans gamle ^crremester vedblev med at yde ham Hjcrlp. Han gav sin Diseipel, som nu begyndte at aande igjen, en Prcrdiken af den store Munk Bernhard, der d^de I15?, hvori denne beraabte sig paa St. Pauli Lcrre om Retfcrrdiggj^relsen af Naade ved Troen. Men Kampene og Tr^sten dreve ham stedse dybere ind i den hellige Skrift. Et eueste Sprog beskjcrftigede ham ofte i flere Dage, som f. Er. det, at "Gud vil ikke en Snnders Dch" osv. Heftigst kjcrmpede det i ham paa den Tid, da han efter sine Oversters Villie skulde indtrcrde i Kirkens Prestestand. — 2S —

4. Preftedielsen. Den 4de SMdag efter Paaske 1507 blev Broder Martinus Augustinus viet til Prest. Ordenens Fcrdre havde besluttet, at den ' unge Munk skulde indtrcrde i den Stand, der if^lge den romerske Kir- kes Lcrre er Overbringer af Guds Naade til de ^vrige Medmeunesker. J Bevidstheden om saadant Mcrglerembede turde den romerske Preft anse sig helligere end den allerfrommeste Lcrgmand og hîere end den tyske Nations Keiser. Hvad denne med al sin Magt og Storhed ittc formaaede at gj^re, det kunde den fattigste Prest gj^re, under Messen ! ! at gj^re Herrens Legeme ncrrvairende og at ofre dette Legeme. âa vidt var det kommet med den romerske Vranglcrre. Broder Martinus havde Lov til at indbyde sine Venner til Viel' sen. Han indb^d sine Venner Braun og Konrad fra Eisenach og ril- lige sin Fader i Mansfeld. Denne var ikke lcrnger vred paa ham ; dog s^rgede han fremdeles over den for ham tabte Son. To af Mar- tins yngre Brodre vare blevne bortrykkede ved en hastig D^d; da havde han oph^rt at tcrnke med Uvillie paa den F^rstefodte. Aftenen forud red han med 20 Heste, der bare Folk fra Mansfeld, ind i Er furt Kloster. Han vilde vife sin Son Mre. Underbiskop Johan von Lasphe meddelte Munken Ordinationen. Han gav ham Nadverdskalken i Haanden med de Ord: "Modtag Magten til at ofre for Levende og D^de." Da Martinus nu skulde ! lcrse sin f^rste Messe, blev han betagen af en saadan Banghed, at han vilde gaa bort fra Alteret. Han lcrste Messen nden Feil og forrettede de mange nîagtigt foreskrevne Skikke. Efter Festen indfandt de udenbyes Venner og et Antal af Uiü- versitetets Doetorer og Magistre sig til det i Klosteret beredte Maal- tid. Da Martinus blev var, at hans Fader befandt sig i munter Samtale med de Geistlige, tcrnkte han, at han skulde venntte det betei lige Dieblik til at tale med ham, hvilket han gjorde i folgende Ord- lag : "Kjcrre Fader, hvorfor satte I eder saa meget imod og blev saa vred over, at jeg blev Munk? J liker det maaske endnu ikke saa scrrdeles vel? Det er dog et skj^nt, roligt og gudeligt Liv." Den gamle Hans svarede med Eftertruk: ".I Lcrrde, have J ikke lcrst i den hel lige Skrift, at man skal crre Fader og Moder?" Da forskrcrkkedes Martin og slog Pinene ned. Han vovede ikke at tage til Gjenmcrle. De Lcrrde gjorde Jndsigelse og fremstilleoe hin Begivenhed udenfor Erfurts Port som et Kald fra Himmelen. Men Hans Luther sagde tankefuldt: "Gud give, at det ikke var noget Djcrvelskab!" Disse alvorlige, faderlige Ord kunde Martin ikke glemme, saa lcrnge hau levede. Den n«e Prest arbeidede med helligt Alvor i sit Kald. Han lcrste Messe hver Dag og s^gte ved ivrig Altertjeneste at erhverve sig Guds Velbehag. Han havde at h^re Skriftemaal. Forat beskritte sig mod alle Fristelser viste han Kvindespersoner til andre Presters Skriftestole. Prcrdike^velserne toge sin Begnndelse. Paa Prcrdikestolen vilde han ikke. J Klosterets Spisesal holdt han aandelige Taler for Munkene. Som Munk og nu ogsaa som Prest holdt han sig dobbelt forpligtet til at vcrre en lydig Kirkens S^n og en ivrig Pavens Tjener. Han var saa begeistret for Rom og den romerske Biskop, at han drn- gang if^lge sine egne Udtalelser vilde have overleveret Kjettere til Do- den og bygget Baal for dem.

3. I Wittenberg. , I Aaret l50ö var Broder Martinus Augustinus Luther kun Aar gammel, og dog gjaldt han ifolge sine Fienders Vidnesbyrd allerede for den lcrrdeste Mand i hele Augustinerordenen. Jngen vidste ^ dette bedre end hans Foresatte Dr. Stanpiz. Men Dr. Staupiz var af Kurfyrsten as Sachsen bleven taget med paa Raad ved Grundlcrg- gelsen og Jndretningen af Universitetet i Wittenberg. Da eu For- ! ^gelse af Lcrrerkrcrfterne blev anseet tjenlig, sik Stanpiz det Hverv ai skaffe de dueligste Mcrnd. Prioren tcrnkte da paa Munken i Erfurt. De sachsiske Lande vare i Aaret 1490 efter Kurfürst Ernsts Dod blevne delte i to Dele. Hertug Albrecht havde faaet Landsdelen Meißen med Dresden og Universitetsstaden Leipzig. Kurfyrst Fredrik sik foruden Kurkredsen ogsaa Thüringen. Kurfyrst Fredrik havde ! — 28 — uvdt eu lcrrd Ovdragelse. Hau var en Ben af Videnskaberne og de ^ Lcrrde. Derfor vildc han have en egen Universitetsby i sit Land. 5 Wittenberg blcv udseet til Universitetsstao. Det ikke ved sit ttniversitet, men ved eu af dets Professorer saa ber^mt blevne Wittenberg var en liden Bl> ved d'lben, med henved 400 lave Trcrhuse. Omgivelserne vare sandige og stenede ; vidt omkring voxte kun ^yng. ^ndvaanerne vare uvenlige og uden Sands for hîere Dannelse. Den st^rste Bygning i Wittenberg var Slotskirken. Kurfyrsten havde i Aaret t gjort en Pilegrimsreise til Jerusalem og derfra medbragt Relikvier (Levninger af Helliges Legemer). Disse bleve opbevarede i Slotsparken og fra Tid til anden udstillede sor Folket. Store Valfarter bleve foranstaltede, hvilke indbragte mangc ! Penge. Mcd Slotskirken blev forbundet et (5ollegium af Stifts- lierrer. Stiftelsens Embeder gaves til de akademiske ^'crrere, og man haabede at kunne beirytte Munke, som tilhorte den i Wittenberg verende Augustiuerorden, til Lcrrere. I Aaret t502 blev Universitetet grnndlagt. Martin Pollich fra Melchrichstadt, Kurfnrstens Livlcrge og Doetor i Theologi, Lovknn- dighed og Mediein, en af Tysklands lcrrdeste Mcrnd, blev Hîskolens iorste Rektor. Det theologiske Fakultet, hvis Formand (Dekan) var I>r. Stanpiz, havde valgt den hellige Panlus til Skntshelgen. Til ,ôrskjel fra andre Universiteter stod Wittenberg ikke undcr kirkelig ^ Pvrighed. Kurfyrsten af Sachsen var i Kraft af keiserlige Privile- ! gier dets Skntsherre. Ved Siden af Dr. Pollich og Dr. Stauviz gjaldt Magister ^rutvetter, der var bleven kaldet did fra Arfurt for at vcrre en Prydelse for deu nne Hoiskole. J Aaret i504 begyndte to unge Theo loger sin akademiske ôbebane paa det Sted ; Andreas Bodenstein fra ! (sarlstadt i Franken og Nikolans fra Amsdorf. I Aaret 1508 bes^gtes ! Forelcrsniugerne af heuved 180 Studenter. J dette Aar sik Univer sitetet en nn Forfatning og en nn Lcrrer, som skulde gjore meget bam melt nnt. Senh^stes 1508 sik Broder Martinns i Erfurt Paalcrg fra sin Prior Staupt om uden Noleu at konnne til Wittenberg. Ankommen - 29 - hcrtil f^rte Dr. Stanpiz ham ind paa Universitetet. Som Magister ,! turde han endnu ikke lcrse over Theologi. Aristoteles's Philosophi var hans f^rste Lcrregjenstand. Han beskjcrftigede sig kun ugjerne der- ! med ; men — han var vant til at lyde sine Overordnedes Befaliuger. J Marts 1509 blev han Baeealaureus i Theologi. Nu sik han holde Forelcrsninger over Bibelen et hell Aar. Han boede for^vrigt i Klo- steret og var indenfor dets Mure kun Munken Broder Martin. Her begyndte han nu at prcrdike. Den lille Kirke, som tilh^rte Klosteret, ^ stod ved Siden af dettes Nybygd. Det var et gammelt Kapel, der paa en tarvelig Maade var bleven istandsat ved Hjcrlp af Trcr og Ler, meget br^stfcrldigt og st^ttet paa alle Sider, med en lav af uhovlede Brcrder forfcrrdiget Prcrdikestol. Den havde, som Mnkonius siger, overalt det Udseende, som Malerne giver Sialden i Bethlehem, i hvilken Kristns var f^dt. Broder Martin havde bragt sin Flid med sig fra Arfurt. ^ Wir- tenberg studerede han med Kraft. Anstoteles knnde ikke give ham Svar paa det Sp^rgsmaal, hvorledes Synderen kan bestaa for Gud. Han blev heller ikke spurgt derom. J Bibelen fandt Luther allerede dengang det Sprog: Den Retfcrrdige af Troen skal leve, hvilket lnmge bevcrgede hans Hjerte. Paa Lcrrestolen (Katheder) vilde han ingen Opsigt gj^re ; dog gjorde den unge Kraft sig snart mcrrkbar. Rektor Pollich sagde ofte: denne Munk vil nok komme til at omstyrte den ved alle Hoiskoler hidtil herskende Lcrremaade. Han mente ar kunne sc dette af Luthers dybtliggende Mne. Om Hosten 15V9 blev Broder Martin kaldet til Erfurt. Der blev hau halvandet Aar som Lcrrer i Petrus Lombardus's Dogmatik og boede ifolge Ordeusregelen i Klosteret. Om Foraaret 1.51 1 vendte ^ han tilbage til Wittenberg. Dog var dct ham endnu ikke fornndt ar opslaa sin Bolig i Elbstadeu. Han havde at ruste sig til en Reise, der skulde blive af stor Betydniug for hans hele Liv og for den hele Kirke.

6. Det hellige Rom. Blandt Augustinerordeuens tyske Klostre var en Strid udbrudr. ! En Del af dem vilde ikke fîe sig i en nn Distriktsinddeling. Sagen ! — 30 — skulde bringes for Kirkens ^verste Domstol, Pavens Hof, for at afgjxi- res. Wittenberg-Professoren blev af de Overordnede sendt til Rom for at hente Besked hos hîere Vedkommende. Man stolede paa, at ! han vilde gj^re Alt for at bevare Ordenen fra Skade. Det var et meget crrefuldt Hverv, der blev ham til Del. Det var ham kjcrrt, at han skulde gaa til Rom. Fra Barndommen af havde Rom staaet for ' Kam som Kristendommens hellige Stad. En Valfart til Rom gjaldt for en omframt fortjenstlig Gjerning. Et Skriftemaal og en Absolu tion i Rom var efter Datidens Anskuelse tusinde Gange mere vcrrd end den samme Handling hjemme. Om Hosten 1611 begav Broder Martinus sig paa Veien. En Munk var ifolge Ordensregelen hans Reisefcrlle. Stanpiz overle- verede ham ti Guldgylden, for at han i Rom kunde leie en Advokat. Br^drene sik ingen Reisepenge. Natteherberge og Mad fandt de underveis i Klostere, der stode i et venskabeligt Forhold til det, hvortil de h^rte. Veien blev tilbagelagt til Fods. Den f^rte de to Augu- stinere gjennem Franken og Baiern og over Alperne til Italien. Til Rom har det vel taget dem en Tid af otte Uger. Den med aabne Pine vandrende Broder Martin likte Jtalien ualmindelig godt. Han roser Havernes og Vingaardenes Frugter. Oliebjergene erindrede ham om mange Steder i Psalmerne. Jtalie- nerne derimod liker han mindre. Deres Underfundighed og Hovmod ere ham paafaldende. Paa den andeu Side roser han deres Gavmild- hed mod Fattige og Syge. J Klostrene bleve Tvskerne meget gjcrst- frit modtagne. Broder Martin forskrcrkkedes meget over Munkenes overdaadige Levnet og verdslige Snak. Jo mrrmere han kom Rom, desto lcrngere saa han de Geistlige at fjerne sig fra et fromt Liv. Han selv holdt sig strengt efter Ordensregelen. Hvorsomhelst han kom, lcrste han Messe. Overalt, over de smilende Sletter og glindsende Vasdrag, gjennem folkerige Bner og iud i pragtfulde Kirker fulgte det Ord ham: "Den Retfcrrdige af Troen skal leve." Endelig hilsede ham Kuplerne og Taarnene i den "evige Stad". Da kastede han sig ned paa Jorden, hcrvede sine Hcrnder opad og raabte: "Vcrr hilset, du hellige Rom!" Fuld af Mrefrygt ligesom — 31 — et Barn, der f^rste Gang betrcrder en Kirke, skred han gjennem Por ten og fogte efter Herberge i Augustinerklosteret. Hans Forretninger for den pavelige Domstol blev snart afgjorte. Rettergangen var vel- ordnet. Han havde Tid nok til at gjennemvandre Staden. Ugevis, ofte med Livsfare, drog han omkring blandt de vcrldige Rniner af en fordums Keiserherlighed. Det mcrgtige Colosseum Theater og Dioele- tians storartede Bade med deres lange Vandledning ops^gte han ofte. Men helst gik han til Steder, der vare knvttede til Kirkens Historie. Saaledes gik han i den hellige Calixtus's Kirke, hvor mange Tusinder af Helliges Legemer og Ligene af mere end 40 Paver vare opbevarede ^ i en Grxift. Som god Munk og med oprigtigt Sind deltog han i alle Dvelser og Proeessioner, som vare foreskrevne for de mange "Naade- steder" i Rom, og hvis Jagttagelse prisedes som en hîst fortjenstfuld Gjerning. Foran Allehelgenskapellet paa St. Johannes Plads gik han paa Kncrerne opad de 28 Trin i den hellige Trappe, der engang ^ skal have staaet foran Pilatus's Domhus i Jerusalem: ikke desto ^ mindre havde Paverne forkyndt 9 Aars.Aflad for Opgangen over hvert enkelt Trin ! Hnppigst lcrste han Messe, ikke alene for sin egen Sjcrl, men ogsaa for at gj^re Godt for Andre. Dog netop i Rom, midt under alle de med Alvor forrettede fortjenstlige Pvelser og allerstcrrkest ! paa Pilatustrappen, l^d det i hans SM: "Den Retfcrrdige af Troen skalleve!" Den fromme tnske Munk maatte jo daglig se, at Snnden i "den Kellige Stad" var ligesaa mcrgtig som engang i Sodoma og Gomorra. Presterne vare paa forsvindende Undtagelser ncrr lade og letfcrrdige ! Buge. Jkke blot ved Bordet og i beruset Tilstand, men ogsaa for Alteret Mte de det mest utidige og gudsbespottelige Snak. Jkke engang paa Gaden agtede de sin geistlige Dragt. Hedenske og hunde- agtige Afskneligheder bleve ofte begaaede. Helligdommens Goder bleve falbudte og folgte som en Vare. Var der (5n, som havde Mis- Kag i saadant Vcrseu, blev han holst for Nar. Romerne f^rte det Ordsprog i Munden : Dersom der er et Helvede, er Rom bygget derpaa. Det, som forekom den kndske tnske Munk skrcrkkeligst, var de skammelige Historier, som man fortalte om Paverne. Man viste ham Pavinde Johannas Grav og hendes i Kirken s^dte Barn. Om den sidste Pave Alexander maatte han hore Ting, der snldte ham med Gysen : En Blodskjcrnder Kristi Stedfortrcrder paa Jorden ! Den davcrrende Pave, Julius II., var en Krigsmand og Politiker, uden Hjerte og Sands for guddommelige !ing. Wre og Penge vilde hau have; derfor var han bleven Pave. Da Broder Martin drog derfra igjeu, raabte han ikke til Affled : Lev vel, du hellige Rom ! Dnbt bedr^vet vendte han Staden over Helvede Ryggen. I senere Aar sagde hau, at han vilde ikke for mange Penge have ladet vcrre at se Rom. Paa Tilbagereisen kom han gjennem Augsburg. Der blev han ! fM til en Jomflu Ursel, som foregav at leve vaa underbar Maade uden Spise og Drikke og selv nf Fnrster blev betcrnkt med rige Gaver. . Luther, der i Rom havde lcrrt Visdom, spurgte hende, om hun ikke , hellere vilde d^. Da hun svarede ham med Nei, fordi hun vidste, hvorledes det gik til her, men ikke hvorledes det gik til i Evighedeu, ^ sagde han med stort Alvor: "Ursel, se kun efter, at det gaar ret til." Snart efter blev hnn aabenbaret som Bedragerske. ^kke lcrnge efter skede uoget lignende med Ursula Roma.

7. Doctor i den hellige Skrift. , Broder Martinus optog ikke Forelcrsningerne ved Univcrsiiet strax efter sin Tilbagekomst til Wittenberg. Han havde at bes^rge mange Slags Forretninger for Klosteret, at holde Prcrdikener og ar ! undervise Unggutter. J September 15IS kom Dr. Stanpiz engang i Klosteret og opfordrede den ham kjcrre Munk til at gaa med ham ud i Haven. De ^ satte sig under et Pcrretrcr. Staupiz tilkjendegav den unge Ben, at han ventede af ham, at han vilde lade sig oph^ie til Doetor i Theo- ! logi. Martinus modsatte sig dette. Han folte sig for ung til denne ^. den hoieste akademiske Vcrrdighed og for svag af Legemskrcrfter til at lcrgge mere Arbeide paa sig. Jnden faa Maaneder vilde han vcrre ^ udmattet til Döden. "Hr. Stanpiz", sagde han, "J gj^r Ende paa

Erche!' bliver ?oetor i deu hellige Skrift.

— 33 — mig." Da svarede Stanpiz sp^gende: "J Guds Navn ! vor Herre har store Forretninger; han beh^ver ogsaa kloge Folk deroppe ; naar J nu d^r, saa maa J vcrre hans Raadgiver der." Martinus indvilgede af Lydighed. Paa Apostelen Lukas's Dag, den 18de Oktober, feirede han sin Doetorpromotion. Omkostningerne overtog Kurfyrsten. Denne havde hMe ham prcrdike og glcrdet sig h^ilig derover. Efter akademisk Brug havde den nne Doetor at opstille Theser og holde Tale. Han blev forpligtet paa den hellige Skrift til ikke at foredrage nogen Slags forfcrngelig og anDdelig Lcrre. Som Tegn paa hans Vcrr- dighed blev der overrakt ham en Baret, Wrestegnet for en fri Mand, og en Ring, Sindbilledet paa Embedets Forpligtelse og Wre. Denne Doetorring er endnu forhaanden. Det er en tvk Runding af Guid med et hjerteformet Vaabenskjold af S^lv, paa hvilket tre i hinanden drevne Ringe afbilde den hellige Treenighed. Doetor Martinus var nu ordentlig Professor i Theologi. Ved Dr. Pollichs D^d og Trutvetters Fraflyttelse blev han snart den f^rste og mest anseede Professor i Theologi. Dr. Staupiz tog sit Ophold paa et andet Sted. Luthers Ven Link var bleven hans Medlcrrer og tillige Prior for Wittenberg Kloster. En anden Ven fra Erfurt, Georg Spalatin, opholot sig ofte i Wittenberg. To fyrstelige Neveuer af Landsherren studerede her under hans Opsigt. Han erhvervede sig i en saadan Grad Kurfyrstens Gunst, at denne udncrvnte ham til Hofkapellan og Privatsekretcrr. Omendskj^nt han nu og da var i Wittenberg, saa stod han dog i en stadig Forbindelse med de dervaerende Venner, til hvilke nu ogsaa Lange h^rte, der 1615 optraadte som theologisk Lcrrer. En Mcrngde af Doetor Martinus Ordensbr^dre bes^gte Universitetet og erhvervede sig akademiske Grader. J Klosteret i Erfurt havde Bibelen vcrret Martins Hovedstudium. Paa H^iskolen i Wittenberg kom dette ham tilgode. Han lache nu over de bibelske B^ger og grundede sin Lcrre alene paa den hellige Skrift. Aristoteles var bleven lagt aldeles tilside. Martinus vilde vcrre en virkelig Doetor i den hellige Skrift. Han begyndte med — 34 — Forelcrsninger over Psalmerne, behandlede dervaa Romerbrevet og sidenefter Brevet til Galaterne. Psalmerne havde han fra Ungdom- men af likt scrrdeles godt. De vare jo blevne sungne i Kirken, og han havde forstaaet deres Ordlnd. Han fandt saa Meget den, som han selv havde erfaret. De vare ham et Speil for hans eget indre ! Liv. Og hvor han glcrdede sig over at sinde dem saa fulde af For- udsigelser om Kristnm! Hans Skrifter vise, hvorledes han levede og r^rte sig i Psalmerne. Romerbrevet havde han f^rst udlagt for sig selv, fo'rend han forte sine Tilh^rere ind i sammes Forstaaelse. Det ^ prophetiske Ord, som ledsagede ham til Rom, l^d nu saa meger kla rere i hans Sjcrl. Nu lcrrte han at erfare, hvad det vil sige, at den Retfcrrdige af Troen skal leve. Han forstod nu Forskjellen mellem Loven og Evangelium. Han begrmdte at vidne mod den Vildfarelse, at Menneskene ved egne Gjerninger kunne blive befriede fra Synden og retfcrrdige for Gud. Med et Ord : Han lcrrte Kristnm. Doetoren vedblev at vcrre Diseipel. Han begyndte at drive ivrigt paa med Grcrsk for at kunne lcrre det nne Testamentes Grund text rigtigt. Han forsogte ogsaa paa at scrtte sig ind i Hebraisk. Ved Siden af den hellige Skrift snslede han meget med Augustinus, den st^rste af de gamle Kirkelcrrere. Augustinus fremstillede med Kraft efter Skriften Lcrren om Synden og den menneskelige Fordcrrvelse og Guds Naadesraadslutning. Havde nu Doetor Martinus lcrrt at kjende den afrikanske Biskop og sturket sig ved ham, saa skulde ogsaa en tnsk Gudslcrrd trcrde ham scrrdeles ncrr og blive ham kjcrr. Johan Tanlers gudelige, troesglade Skrifter kom^ham ihcrnde, og han kunde ikke lcrse sig mcrt i dem. Han udgav et af dem, den "tnske Theologi, d. e. en crdel liden Bog om den rette Forstaaelse af, hvad Adam og Kristus er", som vistnok er Tanlers hjerteligste Skrift. Tillige glcr dede det ham, der maatte lcrse og tale saa meget Latin, at Tanler skrev et saa crdelt og forstaaeligt Tysk. Doetor Martinus vilde ikke gj^re sine Tilh^rere til lcrrde Ene- boere, men til Mcrnd, som vare duelige for Livet. Frygten for at vrcrdike var ogsaa forsvunden: nu fMe han sig dreven til lydeligt at forknnde den kristelige Sandhed. Han vrcrdikede i Bnens Hoved — 55 — kirke. Han sik saadant Till^b af Folk, at Byraadet ansatte ham som ordentlig Prest. Hans crldste trnkte Prcrdiken paa Martinsdag 1515 handler om den rette Maade at lcrre den hellige Skrift paa. Som- meren 1516 prcrdikede han over de ti Bud. Foraaret 1517 skrev han sin f^rste Bog, en Udlcrggelse af de 7 Bodspsalmer for Folket og prcr- ^ dikede samtidig over Fadervor. Doetor Martinus's Prcrdikener kunde ikke andet end vcrkke Op- sigt. En saa ivrig og for Alnmen letforstaaelig Prcrdikant havde man aldrig h^rt. Folket glcrdede sig og blev ikke trcrt af at h^re ham: thi han prcrdikede efter sin Mesters Exempel med Kraft og ikke ^ som de Skriftkloge. Men disse vare ikke rigtigt tilfredse med, at han ! talede saa kraftigt og roste dem, de selvretfcrrdige Hellige, saa lidet. ^ Doetor Stanpiz maatte Foraaret 1516 i Kurfyrstens Anliggen- ^ der foretage en Reise til Nederrhinen. Han udncrvnte Doetor Mar- ^ tinns til sin Stedfortrcrder og overdrog ham det Hverv at bes^ge Klo- strene i Sachsen og Thüringen. Doetor Martinus tiltraadte strar sin Jnspektionsreise. Han havde meget at gjM saa vel ude som hjemme. Han maatte paatage sig Opsynet med og give Raad angaa- ! ende Klostrenes Husholdning og Regnskaber, Hustugten og Stude- ! ringerne, Husfreden og de prestelige Forretninger og meget andet. Han forstod i Kjcrrlighed at vife feilende Br^dre tilrette og igjen at opreise faldne. Knn dovne Munke vare ham modbydelige. Til en Forsamling af Mnnke skrev han: "Jeg besvcrrger Eder at vcere flittige og tro i at undervise Ungdommen som i det, der er det f^rste og vigtigste for hele Conventet." Han skilorede engang sine Forretnin- ! ger for sin Ven Lange: "Jeg har to Skrivere og gj^r ncrsten intet > andet den hele Dag end at skrive Breve. Jeg er Prest i Klosteret, jeg er Prest ved Bordet, man begjcrrer daglig, at jeg skal prcrdike i ! Hovedkirken; jeg leder Munkenes Studeringer ; jeg er Ordensvikar, ! det er saa meget som elleve Gange Prior; .. .jeg har at lcrse over Panlus samt tillige over Psalteret ; dertil Brevskrivninger. . . — se, hvilket nvirksomt Menneske jeg er." Hosten 1516 br^d Pesten ud i Wittenberg. Da tcrnkte han paa at adsprede Br^drene i sunde Egne. Han vilde ikke vige, men sagde: "Jeg er sat her og te^r paa Grund as mit Lydighedsforhold ikke flygte, forend dette samme Lydighedsforhold byder mig det ; Verden, haaber jeg, vil ikke styrte sammen, om Broder Martin falder bort. Denne Doetorens mangeartede Virksomhed, der for hans Tid var uh^rt, gjorde hans Venner beknmrede for ham. Det at han frei- dig oplod sin Mund saavel i Kirken fom paa Lcrrestolen, fremkaldte en Skildnad blandt Aanderne. Mange forargede sig paa ham og skrege ham ud som et uroligt, anmassende Menneske, der overvurderer ^ sine Krcrfter. Udenfor Wittenberg talte man ikke overalt gunstigt ^ om ham. De Lcrrde i Erfurt og Leipzig kunde ikke taale, at den unge ! Kollega i det unge Wittenberg talte saa foragteligt om Mester Aristo- j teles og ikke vilde lade noget andet end Bibelen gjulde. Kurfürsten derimod syntes godt om Doetoren og fendte ham gjennem Spalatin , mangen en Gave. Stanpiz var ogsaa heilig tilfreds med ham og opmuntrede ham til flittig Bogskrivning, hvilket han felv befattede sig med. J Jcürnberg havde Doetoren gode Venner, blandt dem Scheurl og Presten Link, der havde vcrret hans Medstuderende i Erfurt. Mcrrkvcrrdig nok s^gte Doetor Johan Eck, senere hen Luthers store Modstander, dengang at blive bekjendt med den "rMtcrrede Hr. Doe tor" i Wittenberg. Hans heftigste Modstander var Professor Emser i Erfurt, der traf sammen med Martinus i Dresden og disputerede med ham. Siden efter skjcrldte han ham ud for en uvidende Person, fordi han havde betjent sig af sit Modersmaal i Stedet for det latinfle Sprog, som brugtes af de Lcrrde. Doetor Martinus lod sig ikke stort anfegte hverken af Ros eller Dadel. Han s^gte troligt at r^gte sit vanskelige Kald, men han mente, at han snart maatte ligge under for Borden. Om hin Tid, der tcrrede saa stcrrkt paa hans Krcrfter, sagde han senere : "Jeg var d^d fra Verden, indtil Gud syntes det var Tid at drive mig ved Jun ker Tetzels Aflad." IV.

Morgenröcken.

8. Afladshandelen og Theserne. Hundrede Aar f^r den f^rste tuske Keiser Karl den Stores Regje- ringstiltrcrdelse, altsaa i Aaret 668, udarbeidede Erkebiskop Theodor i Canterburu i England en "Snndetaxt". Fra de af Kirken paa- lagte Straffe for begangne Sünder kunde man iMkj^be sig ved Hcrjlp af Penge. Aflad, Eftergivelse, af Syndestraffene beh^vede man ikke lcrngere at erhverve sig ved Bods^velser. Penge var Alt, hvad der beh^vedes. Pave Bonifaeius VIII paastod i Aaret 1300, at alle menneskelige Skabninger ere Paven underkastede. J Kraft af dette Sprog befalede han hele Verden i hint Aar at gj^re en Pilegrimsreise til Rom. Den, som da kom, skulde sinde Aflad for Syndestraffene indtil D^den, dersom han ofrede Penge til Petri Stol. Bonifaeius, en slet Velgj^rer, modtog mange Penge. Jkke en af de romerske Biskopper gjorde Jndsigelse mod denne skammelige Handel. Den kort f^r afd^de Kirkelcrrer Thomas fra Aqnino havde jo forsvaret Afladen i et Skrift, der blev godkjendt af Kirkeforsamlingen i Lyon. Presterne lcrrte Folket, at Afladen var en gavnlig Jndretniug og tjente til at befordre Saligheden. Og denne Lcrre tiltalte Folket. Nu kunde man leve og d^ sorglofl. Om det nu end kunde vcrre saa, at Presterne blot mente Aflad for timelige Straffe, saa forstod Folket derved ogsaa Aflad for de evige Straffe. Bonifaeius IX begyndte at frembnde Afladen ogsaa udenfor Rom. Den, som hjemme gav Reisepengene til Rom til Kirken, skulde saa fuldkommen Aflad. Afladskrcrmmere bleve ndsendte for rundt om i Landene at falbnde Afladen. Paa saadan skrcrkkelig Maade blev den tr^stelige Lcrre om Snndernes Forladelse ved det efterKristi ûldmagt handlende N^gle- embede fordreiet, ttuds Hus blev gjort til en Handelsbod og den Aller- helligstes Alter til en Verelbank. J Aaret 151ü var Leo X bleven Pave. Han var en meget dan- net, kunstelskende Fyrste, men en Hedning. Venus's og Apollos Marmorbilleder vare ham kjcrrere end de Helliges Sîler. De fornemme Herrer og skj^nne Kvinder ved hans Hof dreve alle Slags ! Lîer. Han deltog i Eeremonierne, fordi han maatte. J^vrigt var Kirken for ham en indbringende Handelsforretning. "âbelen om Kristo bringer os mange Penge", pleiede han at sige. Fornoiet og haanende tillige lo han ad de tyske Kl^vcrsler, der slcrbte de tunge Scrkke med crgte Gylden over Alperne til Rom. Han beh^vede en Mcrngde Penge. Han paalagde Kristenheden Tiende for at f^re Krig imod Tnrkerne. Men Pengene, som strommede ind, fl^de i hans S^sters Lommer. Hans Wrgjerrighed var ligesaa stor som hans Havesyge. Han bekymrede sig lidet om det aandelige Tempel; han vilde opfore et Tempel gjort med Hamder, hvorom endog de seneste I' Tider skulde tale. Hans Forgjoenger, den raa Krigsmand Julius II, havde gjort en Begyndelse med Bygningen af Peterskirken i Rom. Denne Bygnin^ skulde nu blive fuldendt under Leos Regjering. ! Dertil beh^vedes Penge, en Mcrngde Penge. En almindelig, overordentlig naadig Aflad blev ndskreven. Enhver Kristen skulde deltage den, det var dog om at gj^re at berede Avostlernes og andre Helliges ! Ben et vcrrdigt Hvilested. For Middeltyfkland overtog Kurfyrst og Erkebiskop Albrecht af Mainz at bes^rge Afladen. Han var i mange Etykker lig Paven, i Scrrdeleshed i Havesyge. Han haabede ved denne Handel at skaffe sig en god Jndtcrgt, for han fad i stor Gjcrld. Han ansatte Kommisscr- rer. De sik den Befaling at forkynde Folket, at den „ne store Aflad omfattede sire Slags Naade. Den f^rste var en fuldkommen Forla- delse for Snnden og Befrielse fra Skjcrrsilden. Den cmden var et ^ Skriftemaalsbrev, if^lge hvilket man kunde vcrlge sig en Skristefader

— 39 — efter sit eget Hjerte, der maatte frikjende fra Forbrydelse. Den tredie bestod i Delagtighed i Kirkens overfl^dige Fortjeneste. Den fjerde skaffede de Afd^des Sjcrle i Skjcrrsilden en fnld Syndernes Forla- delse. Kommisscrrerne begyndte Forretningerne med friskt Mod. Den ivrigste blandt dem var Dominikanermunken Johan Tetzel. Han besad Erfaring i Afladshandelen. J slemme Ting var han heller ingen Begynder. Det var ncrr paa, at han var bleven druknet paa Grund af Wgteskabsbrud. J Frcrkhed s^gte han sin Lige. Som et Himmelens Sendebud drog han omkring i Landene. Naar han ncrrmede sig en Stad, droge de Geistlige og Raadsherrerne ham im^de med Sang. Man ringede med Klokkenie og spillede med Orglerne. J Kirken opstillede han et holt, r^dt Kors med det pavelige Vaaben. Dag ud og Dag ind stod han foran dette og roste sine Varer. Enhver, der havde skriftet og i Mmyghed kastede Almissen i Kisten, skulde faa fuldkommen Forladelse for alle sine Snnder. Vilde man gwre Godt mod de Afd^de, beh^vede man ikke at gjFre noget Andet, end hvad Erkebiskoppen selv havde sagt: Saasnart Pengene klinger i Kisten, farer Sjcrlen udaf Skjcrrsilden og ind i Himmelen. Tetzel var En, som kunde tale for Folket, og han forstod den Kunst at indflette alle Slags Fortcrllinger og Lignelser i sin Tale. Men han fortalte desvcrrre ncrsten bestandig smudsige og anDdelige Ting. Hüsten 1517 kom han til Egnen om Wittenberg. H.'r som andensteds folgte han Naade for Penge, saa dyrt eller billigt, som det laa i hans Magt. Han prcrdikede «m Afladskorsets Kraft, hvilken var ligesaa stor som Kristi Kors's Kraft, om det Fortrin, som han, Johan Tetzel, havde for Peter, da han med sin Aflad havde forl^st flere Sjcrle end denne med sin Prcrdiken. Folket l^b til ham fra Steder, der laa flere Mile borte. Wittenbergerne gik til Jüterbogk, hvilket laa en Dags Reise fra Wittenberg. Men i Wittenberg var en Mand, han gik ikke med. Luther, Augustineren, fMe sig som Doetor i den hellige Skrift og Prest ved Hovedkirken ikke forst nu dreven til at vidne mod Afladen. Han havde allerede om Sommeren 1516 vrcrdiket derimod. Kurfnrsten havde mislikt Prcrdikenen. Hans Slotskirke med dens Rigdom vaa Helgen — 40 — ben var jo et Valfartssted, der blev bekMnet med en Mcrngde Aflad. Men Luther kjendte i Sandhedens Tjeneste ingen Persons Anseelse. Han erfarede i Skriftestolen, at Tetzel var i Ncrrheden. Da han negtede at meddele saadanne Skrifteb^rn, som ikke vilde lade af fra Utugts- synder og fra at forgribe sig paa fremmed Gods, Absolution, viste de ham sine Afladsbreve og l^be derefter hen til Tetzel og anklagede ham. Da satte han sig ned at skrive, vi t^r vel sige dreven af den Hel- ligaand. "Da jeg", saa ytrede han siden efter, "begyndte at skrive, sagde jeg til Gud med stort Alvor: Vil Han virkelig begynde et Spil med mig, gj^re Han det alene for sig og bevare mig derfra, saa at Han ikke blander mig deri, det er, min egen Visdom." Allehelgensdag, den Iste November, feirede Slotskirken i Witten berg sin Kirkefest. Det var Skik at forherlige kirkelige Festdage ved akademiske Handlinger, hvorved man bennttede Kirked^ren til Opslag af lcrrde Bekjendtgj^relser. Paa denne Festdag skulde Reliqnierne blive udstillede og de Andcrgtige meddelte Aflad. Luther optraadte kjcrkt, ikke alene mod det Tetzelske Uvcrsen, men ogsaa mod de i Hjemmet stedsindende Foreteelser, der indbragte Kurfyrstens Kirke og Universitetet store Fordele. Kirkefesten begyndte ved Middagstid den foregaaende Dag, den Site Oktober 1517. F^r Eftermiddagsgudstjenesten opslog Luther et stort fuldskrevet Ark Papir paa Slotskirkens D^r. Derefter gik han rolig ind og holdt Festprcrdikenen over Fortcrllingen om Zakcrus, hvori han sagde, at Kristus burde blive Alt for os og at for dem, hbem Kri- stus er Noget, er alt Andet Jntet. Enhver Kirkeindvielse burde ikke vcrre en ndre Jndvielse af Kirken, men en Hjertets Jndvielse for Gud. Medens han stod paa Prcrdikestolen og forkyndte Guds frie Naade, stod en Forsamling af Universitetsfolk, der stadig blev st^rre, foran Kirked^ren og lceste, f^rst med Nysgjerrighed, dervaa med stigende Forundring, hvad der stod skrevet. Overskriften l^d saaledes : "Theologen Doetor Martin Luthers Disputation til Forklaring af Afladens Kraft." For af Kjcrrlighed og alvorlig Flid at bringe Sand heden for Dagen, vil det efterfolgende blive gjort til Gjenstand for en Disputation her i Wittenberg under Ledelse af den crrvcrrdige Fader

Luther opslaar de 95 Theser.

— 41 — Martin Luther, Magister og ordentlig Lcrrer i de frie Kunster og den hellige Theologi. Han beder derfor dem, fom ikke kunne vcrre tilstede og forhandle med os at gj^re dette skriftligt. J vor Herres Jesu Kristi Navn. Amen." Og derunder stode 95 Theser, Scrtninger til Dr^ftelse for de Lcrrde. Den f^rste l^d saaledes : "Naar vor Herre og Mester Jesus Kristus siger: "Gjörer Bod" osv., saa vil han, at de Troendes hele Liv skal vcrre en Bod." Med Raabet om Bod og Om- vendelse, hvormed Frelseren Kristus engang begyndte sin Gjerning, tog Reformationskampen sin Begyndelse. De f^rste 60 Theser vare rettede mod Asiaden, der ganske udslettede Betydningen af Sindsforan- dringen ved Boden og tilintetgjorde Gudsfrygten. J den 62de These heder det : "Kirkens sande Skat er det hellige Evangelium om Guds Herlighed og Naade." Og i den 63de These: "Denne Skat er med Rette den mest forhadte, fordi den gj^r de Sidste til de F^rste." Og These 64 : "Afladsskatten er med Rette den behageligste, fordi den gjxir, at de F^rste blive de Sidste". J de efterfolgende Theser tager Luther Paven i Forsvar ligeoverfor den Forargelse, som Afladskrcrm- mernes l^se Tale bevirker. J Slutningssatserne kommer Luther igjen tilbage til den store Fare, der ligger i Afladen, nemlig den kj^delige Sikkerhed og Lnsten til at undgaa den gavnlige Lidelse, som Boden paalcrgger. Luther undlader fra Begyndelse til Ende at anfore nogen menneskelig Lcrre, for ham er Herren og Mesteren tilstrcrkkelig Auto- ritet ogsaa for disse Theser. J sin Herres og Mesters Jesu Kristi Navn havde Martin Luther begyndt Kampen. Han var forberedt paa Modstand og Stî. Det havde han vistnok ikke anet, at et Aftryk af hans Theser inden to Uger skulde blive udbredt over hele Tnskland. "J sire Uger", siger en Sam- tidig, "havde de ncrsten gjennemlBet den ganske Kristenhed, som om Engelene selv havde vcrret Budbcrrere." Luther forskrcrkkedes, da han saa, hvilken Udbredelse hans Theser sik. Han havde kun offentliggjort dem for en Kreds af Lcrrde. Men nu bleve de lcrste endog af Borgere og BMder. Deres Modtagelse var forskjellig. Vistnok glcrdede udenbves Venner sig saaledes derover, at de hilste Forfatteren fom Forkynderen af en lcrnge forventet nr> Tid. Men de Allerncrrmeste — 42 — folte sig ikke meget opbyggede. Hans Klosterbr^dre frygtede for slemme F^lger og bade ham, at han ikke maatte bringe Ordenen i Uleilighed. De saa allerede Baalet hcrve sig for Kjcrtteren. De altid avindsyge Erfurtere dMte ham haardt og bebreidede ham for hans Dristighed. Hvad de fleste af de Bedresindede tcrnkte, sik han vide af en Skrivelse fra Hamburgertheologen Albert Krantz : "Du siger Sandheden, kjcrre Broder, men du vil Jntet udrette. Gaa ind i diu Celle og sig : Gud, forbarm dig over mig." Der var Jngen, som m^dte frem til Disputation over de 95 The- ser. Hans Medlcrrere iagttoge en forsigtig Holdning. Han var for- sagt i Begyndelsen ; men fnart viste han sig at vcrre ved friskt Mod. Til sine crngstelige Klosterbr^dre sagde han : "Er det ikke begyndt i Guds Navn, vil det snart salde ; men er det begyndt i Hans Navn, saa lad ham raade." Ja, han kunde underskrive Breve til bekymrede Venner: Martinus Eleutharius, den Frisindede. Han havde til Hen- sigt at udgive en Forklaring over sine Theser under Titelen : "Aflad og Naade". Biskoppen af Brandenburg, der var venlig sindet mod ham, bad ham at indstille dette Arbeide for det f^rste. Han advarede ham ogsaa for at angribe Kirkens Mnndighed, da han derved vilde komme til at faa nok at gj^re. Johan Tetzel, hvis skammelige Forretning led et uventet Afbrcrk, blev naturligvis ikke rolig. Han vilde betale med samme Mnnt og offentliggj^re Modtheser. Strax lod han sig i Frankfurt ved Öderen gj^re til Doetor i Theologi. Professor Wimpina, der var nvenlig stemt mod Wittenbergerne, hjalp den nnbagte Doetor med at skrive Theserne. De fremstillede paa en plump Maade Pavens Ufeilbarhed og hans Magtstilling endog over Skriften. Da en ung Munk vovede at modsige Tetzel, blev han sat i et Straffekloster. Tetzels Ordens- br^dre, Dominikanerne, holdt et M^de til hans Gunst. De kunde jo ikke andet ; Thomas fra Aquino, der havde udviklet Lcrren om Afladen og den pavelige Overhîhed, tilh^rte nemlig Dominikanerordenen. Luther foruroligedes ikke meget af Dominikanerm^dets Beslut- ninger. Men han blev forskrcrkket, da der paa samme Tid kom et Svar paa hans Theser fra Rom. Han havde ventet noget Bedre, efterdi han endnu skjcrnkede Paven Tiltro. Leo X havde i Begyndel- ^ sen agtet lidet paa Theserne. Hans Hofmcrnd undrede sig over., at ^ han forblev rolig, i Scrrdeleshed fordi Sagen jo var farlig for det romerske Skatkammer. Leo X holdt Broder Martin fpr "et godt , Hoved", og Striden for en Trcrtte mellem avindsyge Munke. Den hole Herre vuggede sig dengang paa Skyer af Virak, som hans Beun- drere bragte ham, fordi det var lnkkedes hans Klogskab at lade sig udraabe til Fnrste over hele Verden, ja til "den anden Gud paa Jor- ^ den" af et af blot italienske Biskopper bes^gt Coneil. Hvad Leo X holdt under sin Vcrrdighed at gj^re, det forrettede hans Hoftheologer paa det ivrigste. Til Censor over alle indenfor det romerske Omraade udkomne B^ger saavelsom til Dommer i Troessager var indsat en gammel, lcrrd Dominikanermunk, Silvester Prierias. Denne ansaa ! sig nu kaldet til at brnde en Landse for Paven. J tre Dage forfattede han et Skrift, hvori han forsvarede den Paastand, at Pavens Hellighed og Ufeilbarhed er uantastelig og fordomte Luthers Theser som frcrkke kjcrtteriske Angreb. Prierias erklcrrede ligefrem, at Paven selv er Kirken ; Kirken kan ikke feile, folgelig heller ikke Paven. Pa ven uddeler Aflad, og den, som taler derimod, er en Kjcrtter, hvem man maa bringe til at tie. Den sine Hofmand brugte i sit Skrift et ^ saadant grovt og raat Sprog, at alle de Brud paa Anstcrndigheden, ! som man senere hen fra tysk Side i Stridens Hede gjorde sig sknldig i, ikke paa langt ncrr kunde sammenlignes dermed. Prierias sluttede sit Prisskrift med den crgte romerske Bemcrrkning, at dersom Paven vilde give den tyske Munk et fedt Biskopsembede, saa vilde denne visselig ikke vcrre sen til at ophole Afladen. Skriftet gjorde îeblikkelig sin Virkning. Pave Leo befalede Au gustinerordenens General at bringe Munken Luther til at holde sig ! rolig. Ved Rolighed mente Rom livsvarigt Fcrngsel eller Baalet. Luther skj^nnede godt, at Stillingen var alvorlig. Priorens for- ncrrmelige Sprog bedr^vede ham paa langt ncrr ikke saa meget som den Erfaring, at Paven ikke var tilgjcrngelig for Sandheden. Han saa ! , sig dMt uh^rt som Kjcrtter. Nu vidste han, at en alvorlig Kamp med / Rom selv var unndgaaelig. ^ Han s^gte Styrke hos sin Gud og Frel- !! . ... ser. Psalmerne blev ham saa meget kjcrrere. Han udgav en Forkla- ring over den llvde Psalme, "Spaadommen om Kristo, Kongen og Apperstepresten". Hans Prcrdiken over "Raade og Aflad" og en latinsk Afhandling over "Boden" kom ogsaa i Trykken. Han bennttede sin ansete Stilling som Formand i det vigtigste Fakultet til at foretage en Udvidelse af Studierne. Ordensvikariatet blev overdraget til hans Ven Lange, og saaledes sik han mere Tid til Udf^relsen af sine Arbejder og kom i en friere Stilling ligeoverfor Ordenen. Prierias's Skrift foranledigede et andet, der om nmligt var endnn mere hadefnldt. Jngolstad-Professoren Johan Eck, en virkelig ! lcrrd og veltalende Mand, Wd i et Skrift, kaldet "det lille Spyd", med giftige Pile paa Wittenbergeren. Disse Vaaben saarede Luthers Hjerte ; thi Eck havde jo kort f^r s^gt Luthers Venskab. Denne svarede ikke strax. En Hvile for den haardt arbeidende Doetor var Reisen til det skjMne Heidelberg ved Neckar, hvilken han foretog om Vaaren 1518. Der skulde den tvske Augustinerorden holde et M^de, forat bekrcrfte Valget af den af Paven til Ordensgeneral udncrvnte Jtaliener Gabriel Venetus. Tnskerne likte ikke Manden. De vidste, at han var uven- !' lig stemt mod dem. Han blev senere valgt ved et italiensk Flertal og var i Rom behjcrlpelig med at rage op i Jlden. Som fattig Munk gjorde Luther denne Reise tilfods. Kurfürsten gav ham uopfordret en ! Anbefalingsskrivelse til Biskoppen af Würzburg og Kurfürsten af Pfalz. Han bad I)r. Staupiz at s^rge for, at Luther intetsteds blev opholdt ; thi han likte ikke at se, at han blev draget bort fra Univerfi- tetet. Biskoppen af Würzburg tog venligt imod Vandreren. Omend- skj^nt romersk Biskop, var han dog kristelig- og tysksindet nok til sidenefter at skrive til den sachsiske Kurfvrste om, at han maatte passe godt paa den fromme Mand, Dr. Martinus, saa at der ikke blev gjort ham nogen Uret. J Heidelberg beviste den derboende Pfalzgreve ham stor 3Ere og tilb^d sig at nde ham hvilkensomhelst Hjcrlp. Efter Modets Slutning maatte Luther i en Disputation fremstille og forsvare Hovedtrcrkkene i den af ham i Aarevis foredragne bibelske og augustinske Theologi. Han gjorde dette med saadant Maadehold og — 45 — saadan Dygtighed, at selv de mod ham ikke scrrdeles gunstigt stemte Professorer ved Universitetet i Heidelberg (stiftet 1386) ikke kunde lade vcere at vde ham sin Anerkjendelse. De opmcrrksomste Tilhxirere ved Disputationen vare sire unge Mcrnd, der i de kommende Aar vare dygtige Arbeidere paa de hvide H^stmarker: Johan Brenz, den f^rste blandt de schwabiske Reformatorer, og hans Medhjcrlper Erhard ! Schnepf ; Theodor Billieanus, N^rdlingens Reformator, og Martin Buzer fra Straßburg. Luthers Optrcrden gjorde et undsletteligt Jnd- ! trvk paa dette Firspand. Ogsaa Pfalzgreven underrettede Kurfürsten ! om, at Dr. Martinus havde gjort sit eget Universitet ikke liden Wre, ! og at de lcrrdeste Folk omtalte ham med stor Anerkjendelse. Luthers Overordnede lavede det saa, at han kunde reise tilbage tilvogns. I ! Eisleben og Erfurt glcrdede gamle Venner sig ved at se ham igjen. Styrket paa Sjcrl og Legeme, naaede han lykkelig hjem til Wit tenberg. Med friskt Mod tog han igjen fat paa sit Arbeide. Han fuld- ! endte sine udf^rlige Resolutioner (Forklaringer) til de 95 Theser, hvilke han stilede til Paven. Han holdt deri en Forelcrsning for Pa- ! ven over bibelsk Kristendom og Kirkehistorie, der vilde have opfyldt en anden end Paven med Forbanselse paa Grund af Forfatterens Lcrrdom ! og Fremstillingsdygtighed og grundigt overbevist ham om Roms Vild- farelse. J Slutningen af sin Resolution siger Luther: "Kirken beh^- ver en Reformation, hvilken ikke er et Menneskes, Pavens eller de mange Cardinalers Sag, saaledes som det sidste Coneil (Lateran 1517) har vist, men hele den kristne Verdens Sag, ja Guds Sag alene ; men Tiden for denne Reformation kjender alene Den, som har skabt Werne". Medens Luther var i Heidelberg, paatog den stormende Profes sor Carlstadt sig at forsvare sin Medlcrrers Sag mod Eck. Han forfattede en lang Rcrkke af Theser, hvoraf den f^rste l^d saaledes : "Bi- belens Text staar over ikke blot en eller flere af Kirkens Lcrrere, men ogsaa over den hele Kirkes Autoritet". Eck fors^gte at besmnkke sit Angreb. Luther offentliggjorde et Tilsvar, der ikke kunde behage Modstanderen. Ogsaa Tetzel Mte Lyst til endnn en Gang at binde 1

- 46 - !j an med Luther. Men det gik ham ilde. Paa den grove Klods faldt ! en grov Kile. Den for sine Kjcrtterdomstole berygtede Hoogstraten i Köln lugtede Blod. Luther skjcrldte ham, som det sig burde, ud ^ for et blodtMstigt Menneske, der af Pave Leo vilde gj^re en rasende Love. Det saa vistnok ud til, at Luther skulde blive kastet i L^vehulen. Men Daniels Gud levede endnu.

9. Forhöret i Augsburg. Endnu f^r Paven havde modtaget Luthers Resolution, havde han ladet anlcrgge Sag mod ham for Kjcrtteri. Tre romerske Prcrlater, blandt dem hans Fiende Prierias, vare udncrvnte til upartiske Dom- mere i hans Sag. Den 7de August 1518 erholst Luther Opfordring til Inden 60 Dage at indsinde sig i Rom. Men allerede Maaneder i Forveien havde man truffet Forholdsregler til at sikre sig ham. Me- dens Luther var i Begreb med at reise fra Heidelberg til Wittenberg, ' kjMe Cardinal Thomas Vio fra Gaeta, hvorefter han sik Navnet Cajetan, fra Rom til Augsburg. Han havde af Paven faaet det Hverv at bevcrge den tyske Keiser og Kongerne af Sverige og Dan- mark til en Krig mod Tnskerne og hos den F^rste at virke hen til, at hans Lande kunde blive rensede for Kjcrtteriets Gift. Cajetan var den rette Mand dertil, han havde i det mindste ytret ved Kirkem^det, at Kirken er f^dt til at vcrre Pavens Tjenestepige. Sommeren 1517 sammentraadte en stor tysk Rigsdag i Augsburg under den gamle Keiser Maximilian. Der skulde lcrgges Plan til en nn Tnskekng og skaffes Penge dertil. Hertil vare mange Fvrster uvil- lige, da de ikke stolede vaa Skatmesteren i Rom. Cajetan drog med kougelig Pragt ind i Augsburg. Han overbragte Kurfyrsten af Mainz Afladshandelens Hovedbefordrer i TrMand, Cardinalhatten. Fra den f^rste Dag af overhcrngte han Keiseren med det lutherske Kjcrtteri. Men Maximilian havde lcrst Theserne med et indre Velbe- 1 hag. Han havde vistnok et vankelmodigt Sind og kunde hverken bestemme sig for eller imod Noget, hvorfor hans Regjering ikke var lykkelig. Men i den foreliggende Sag var han bestemt paa ikke at ndlevere den tnske Munk i den romerske L^ves Kl^r. Han underholdt ! Cardinalen den ene Dag efter den anden med smukke Lofter og raadede Kurfyrsten af wachsen til at passe godt paa Vcuuken, da man nok kunde beh^ve ham. Ogsaa Kurfyrsten sxigte at saa Cardinalen til at tie. Han skrev til Paven og anmodede ham om at lade Sagen komme for en tysk Domstol. Luther bad Kurfyrsten om den samme ' Gunst i Universitetets Navn. Han ^nskede, at denne vilde ndvirke hos Keiseren, at han kunde blive stillet sor tyske Dommere ; thi han ! saa nu godt, hvorledes man paa ondskabsfnld Viaade esterstrcrbte hans Liv. Af Frygt eller endog as Cftergivenhed var hos Luther intet at mcrrke. Han svarede Prierias i et dristigt, skarpt Skrift, hvori han i . Modscrtning til denne fremholder, at han ikke anser Paven, men Kri- stus for Kirkens Kjendetegn, og at ikke alene Paven, men ogsaa et ! Coneil kan fare vild. For ham ere kun den hellige Skrifts Forfat- !! tere ufeilbare og uden Vildfarelser, men ikkc Kirkelcrrerne. Skriftet , vakte uhyre Ovsigt. En Prcrdiken om Bannet, saa rolig den end var !^ holdt, fremkaldte en Storm blandt de Pavelige. Saa lidet lod Luther ! sig forskrcrkke, at han erklcrrede, at han vilde bevise, at der gaves Folk !! i Tyskland, som forstode sig godt paa Romernes List og Lumskhed. Under al sin Kamp sorsMte Luther ikke sit Kald og sit Embede som Universitetslcrrer og Prest det allerringeste. Han syntes meget mere, at han i dette Stykke ikke kunde gj^re nok. Hans bibelske Forelcrsninger bleve flittigt bes^gte af hele den studerende Ungdom. Luther skrev til en Ven, at Studiet blev i Wittenberg drevet med brcrn dende Jver og myreagtig Flid. Jveren for bibelske Studier smittede ogsaa Studenterne i Leipzig. Hans lcrnge ncrrede Mnske om at saa en dygtig Lcrrer i det grcrske Sprog ved Siden af sig, blev netop nu paa det skjonneste opfyldt. Den som en simpel liden Skolegut ndse- ende, forsagte, og dog saa forbansende lcrrde og lcrredygtige Philip Melanchton kom i Slutningen af August til Wittenberg og begyndte sin for Luther som for Kirken saa betydningsfulde Virksomhed som akademisk Lcrrer. J sin Tiltrcrdelsesforelcrsning talte han til Luthers Glcrde og Forbauselse om den scholastiske Videnskabs Fordcrrvelse og om Vigtigheden af Sprogstudiet for den hellige Skrifts Sknld. Han — 48 — bekjendtgjorde, at han foruden Digteren Homer ogsaa vilde holde Forelcrsninger over St. Panli Brev til Titum. Luther blev hans f^rste Diseipel ; han vilde ved hans Hjcrlp uddanne sig videre i Grcrsk. Jmidlertid bem^iede Kurfyrsten sig med at faa Cajetan til at indvilge i et ForlM over Luther paa tusk Grund. Paven vilde intet vide deraf. J et Brev til Kurfürsten kaldte han Luther et Ondska- bens Barn og vedblev sit Forlangende om hans Udleverelse til Rom. Endelig famtnkkede han, fordi han ikke vilde lcrgge sig ud med de mest indflydelsesrige af de tnske Fnrster. Cajetan bekvemmede sig til at tage Luther i ForlM i Augsburg. Luthers Venner vare meget bekvmrede for ham. Staupiz skrev et Brev til ham fuldt af M Deltagelse. Andre bade ham ikke saale- ^ des dristig at udscrtte sig for Fare. Grev Mansfeld fraraadede ham at tiltrcrde Reisen til Augsburg, fordi han havde faaet Underretning om en Sammensvcrrgelse mod hans Liv. Men Luther takkede alle . disse Mcrnd for deres Venskab og fulgte Kurfyrstens Opfordring om at komme til Augsburg. Han var dog ilde tilmode. Hans Tanke ^ var: nu maa jeg d^. Underveis kunde han ikke befrie sig fra Tanken vaa Baaler og fukkede derved : "Ak, hvilken Skam maa jeg vcrre for mine Forcrldre". Luther tog Veien over Nürnberg. Hans Skoleven fra Erfurt, Scheurl, boede i Nürnberg og skulde efter Kurfvrstens Anske vcrre hans Sagforer under ForlMet. Scheurl havde ikke faaet Jndbndel- sen og var fravcrrende i Rigsdagens Anliggender. Den 7de Oktober kom Luther til Augsburg og tog Herberge hos Karmeliterne, hvis Prior, Johan Frosch, stod i Venskabsforhold til ham. To ansete Hemr i Augsburg, Dr. Peutinger og Domherren Langemantel, ops^gte ham, ligesaa de kurfyrstelige Raader Rühel og Feilitzsch.. De raadede ham til, ikke at m^de for Kardinalen, f^rend han ved et kei- serligt Leidebrev var bleven sikret for en lumsk Tilfangetagelse. Jta- lieneren Serralonga kom til ham og s^gte at udsMge ham om hans Forhold. Han kunde ikke indse, at der var noget alvorligt ved Sa gen. Luther skulde kun udtale de sex Bogstaver Rsvooo (jeg tilbage- kalder) ; da vilde Alt vcrre godt igjen. Han mente at maatte sige til

Philip Melanchton.

^ Forsvar for Afladen : At foredrage usande Scrtninger for Folket kan nok virre tilladt, naar det kun indbringer mange Penge. Han spurgte ! Luther: "Dersom Fvrst Fredrik ikke vil gribe til Vaaben for Cder, hvor vil J da blive?" Luther svarede: "Under Himmelen". Den slue Welsker kunde intet udrette med den enfoldige Tnsker og anbefalede sig. Cardinal Cajetan folte sig noget forncrrmet over det keiserlige Leidebrev for Luther. Saasnart dette var blevet udfcrrdiget, gjorde . Luther den 12te Oktober med to Carmeliter og to Augustinere Cardi- nalen sin Opvartning. Han bad ham om Tilgivelse, saafremt han havde lcrrt eller handlet ubetcrnksomt i noget Stykke, og erklcrrede sig beredt til at modtage Belcrrelse og Veiledning angaaende den rette Vei. Cardinalen modtog ham h^fligt og talte med Anerkjendelse om hans Lcrrdom. Han erklcrrede med venlig Mine, at han ikke vilde indlade sig i nogen Disputation, men faderlig bilcrgge Sagen. Hans Hellig- hes Paven forlangte tre Ting af Luther: For det F^rste skulde han tilbagekalde sine Vildfarelser, for det Andet love at afholde sig fra dem for Fremtiden, for det Tredie ogsaa at afholde sig fra alle andre Ting, der kunde forstyrre Kirkens Fred. Det pavelige Brev, hvori dette tredobbelte Forlangende var opstillet, beholdt Cajetan for sig, omendskjMt Luther Mskede at se det. Luther bad Cardinalen at paavise hans Vildfarelser ; selv var han ! sig ikke bevidst at ncrre nogen Vildfarelse. Cajetan foreholdt ham hans S5 Theser og Resolutionerne og fremhcrvede iscrr, at Luther negtede Afladens Vcrsentligheder med Kristi Fortjeneste og paastod, at en nyttebringende Modtagelse af Sakramentet er betinget af Modtage- rens Tro. Cajetan havde med al sin Overfladiskhed rigtigt truffet de to Grundtanker i Theserne. J Afladen saa Luther en Foragt for Kristi alenegyldige Fortjeneste. J Henseende til Sakramentets Virkning ! kom det for ham an vaa Troen, fordi jo Gud felv gj^r sit Naadestil- sagn uafhcrngigt af, at man modtager det i Troen. Cardinalen ansaa sig for en stor Skriftlcrrd, men da han nu mod sin Villie blev f^rt ind i Disputering, indviklede han sig i alle Slags urimelige Modsigelser. 4 — 50 — ^ Han br^d Samtalen brat af. Han forlangte ligefrem af Luther, at ^ han skulde underkaste sig Paven som den, der staar over Skriften og Kirken. Men Luther bad ham om en Dags Betcrnkningstid. Da Luther vendte tilbage til Klosteret, traf han der sammen med sin faderlige Ven Stanpiz. Vennerne holdt Raad om Maaden, hvor- ! paa Cardinalen senerehen burde m^des. Den f^lgende Dag begav Luther sig med sire Lovkyndige, en Notarius og Dr. Stanpiz til Ca- ! jetan. Han oplcrste en hîtidelig Jndsigelse mod al Tvang i Hen- ' seende til de tre af Paven opstillede Fordringer, saa lcrnge han ikke var bleven overbevist om nogen Vildfarelse. Han vilde underkaste sig en retmcrssig af Kirken foretagen Afgj^relse og begjcrrede, at Betcrnkning fra flere Universiteter maatte blive indhentet. Cajetan smilede for- ! nemt ad denne Forelcrsning og fonnanede sin "lille Broder" til at gaa i sig selv og opgive al Modstand. Luther bad ham om Tilladelse til at indlevere et skriftligt Svar paa de tre Fordringer. Cajetan blev vred. Han overfusede Luther med f^lgende Tiltale : "Min SM, jeg har ikke stredet mod Dig og vil ikke stride mod Dig ; men jeg er kun beredt til, af Hensyn til Din Fyrste, at h^re faoerlig og kjcrrlig paa Dig og at formane og belcrre Dig". Men da Stanpiz underst^ttede Luthers Begjcrring, gik han ind derpaa. Luther tog strax fat paa Arbeidet. Trods den korte Tid fremstillede han klart og grundigt, hvorfor han ikke kunde indgaa paa Pavens Fordringer uden at krcrnke sin kristelige Samvittighed. Til Forsvar for sin Paastand om Tro- ens N^dvendighed ytrede han sig saaledes : "Kun Troen paa Kristi Ord retfcrrdiggj^r, gj^r vcrrdig, gj^r levende, bereder ret til Sakra- mentet ; uden den er alt Andet en Bestrcrbelse, der fremkommer af egen Anmasselse eller en Bestrcrbelse, der har sin Grund i Fortviv- lelse; den Retfcrrdige af Troen fkal leve". Denne Augsburger-Bekjendelse overrakte Luther Cardinalen den ncrste Dag. Cajetan kastede den foragteligt paa Bordet og sagde, at ^ han vilde sende den til Rom. Derefter tordnede han l^s paa Luther, !! saa at denne ikke kunde komme til Orde. Naar Luther vilde anfore ^ Bevissteder af Skriften, saa sprang Cajetan strax over til noget An det. Endelig tabte han fuldstcrndigt Taalmodigheden. Vred udst^dte ^ — 51 — han disse Ord mod Luther: "Det er nok, tilbagekald!" Men Lu ther negtede at tilbagekalde og gjentog den Jndsigelse og Paaberaa- belse, som han Dagen i Forveien var fremkommet med. Da br^d Cardinalen l^s: Dersom Luther ikke strax vilde tilbagekalde eller m^de i Rom for sine Dommere, faa vilde han scrtte ham og Alle, som holdt med ham, i Kirkens Ban ; dertil havde han et paveligt Mandat i sine Hcrnder! Cajetan stod op med de Ord: "Gaa! tilbagekald eller kom ikke igjen for mine Pine ! " Og Luther gik tans bort. Cardinalen lod Dr. Staupiz komme til sig og talte meget om sit venlige Sindelag mod Luther. Han bad Prioren om at nde Tjeneste som Mcrgler. Stanpiz afslog. Wrgerlig skreg da den varmblodige Romer: "Jeg gider ikke tale mere med dette Bcrst; thi han har dnbt- liggende Pine og underlige Spekulationer i sit Hoved". Luther m^dte ikke oftere for Cardinalen. Han blev rolig i Klo steret. Stanpiz kom til ham og opmuntrede ham : "Husk paa, Bro- der, at du har begyndt dette i vor Herres Jesu Kristi Navn." Han l^ste ham ogsaa fra Ordensregelen, forat han, dersom Tanshed blev ham paabudt, kunde have den Undskyldning, at han ikke lcrnger var forpligtet til at vise den af en Munk fordrede Lydighed. Stanpiz og Scheurl omgikkes med den mcrrkvcrrdige Plan at sende Luther til Paris, dersom Universitetet modsatte sig Pavens Enevcrlde. Planen hindre- dredes af Mangel paa Penge. Luther skulde blive bevaret for sit Fcr- dreland. Luther nedlagde endnu en Gang sin Jndankning i retslig Form for en Notarius. Han appellerede ikke til et Coneil, men fra den daarligt underrettede Pave til den Pave, der maatte blive bedre under- rettet. Forgjcrves ventede han endnu i flere Dage paa en Meddelelse fra Cajetan. Tansheden, som denne iagttog, var uhyggelig for Luthers Venner. Om Natten den 20de Oktober lod Domherren Langemantel aabne en liden Port for ham i Stadens Mur. Raadet gav ham en gammel Rytter med, der kjendte Veiene. Ubemcrrket kunde Luther forlade Bvens Omraade. Den ncrste Dag red de til Nürnberg, der laa i en Afstand af 40 Mile derfra. Da Luther om Aftenen steg af i Stalden, kunde han ikke staa og faldt ned paa Str^ — 52 — elsen. J Nürnberg kom der en Sending til ham fra Spalatin, der indeholdt en pavelig Forfîning (Breve), ifjslge hvilken Cajetan havde faaet Befaling til at tage Luther tilfange og udlevere ham til Rom. Alle Luthers Tilhcrngere, felv Fyrsterne, fom beskyttede ham, skulde rammes af Banstraalen. Og denne ForfMing var bleven udstedt paa samme Tid, som Luther opfordredes til at komme til Rom ! Ca jetan havde altsaa kun drevet Legier med ham, havde villet gj^re ham sikker for desto lettere at fange ham. Og Paven var Ophavsmanden til dette falske Spil. Luther mcrrkede endelig, hvorledes det forholdt sig med Samvittigheden hos den "anden Gud paa Jorden". Den 31te Oktober kom Luther i god Behold til Wittenberg. Sin Tilbagekomst meldte han Spalatin saaledes : "Ved Guds Naade er jeg frisk og sund ankommen hertil, uvis om, hvor lamge jeg kommer til at blive ; thi nun Sag staar saaledes, at jeg baade frygter og haaber. . . Jeg er fuld af Glcrde og Fred, saa at jeg forundrer mig over, hvorledes den Pr^velse, som er kommen over mig, for Mange kan se ud som noget Stort. Kurfürsten lod Luther vide, at Cajetan paany havde fordret hans Udleverelse til Rom, men at han forlangte, at han skulde forh^res i Tnskland. Af sin Professor ventede han, at han vilde forholde sig noget mere forsigtig. Luther kunde ikke indgaa derpaa. Han offentliggjorde en latinsk Beretning om sine Forhandlinger med Cajetan og tillige eri Jndankning fra Paven til et almindeligt Consil. Han havde allerede tabt Agtelsen for Rom. Han taler i et Brev om, at den sande Antikrist ved det romerske Hof fer hid. Han ventede hver Dag paa, at Banstraalen vilde blive slynget mod ham. For ikke at bringe Nogen i Ulykke, vilde han da forlade Wittenberg. Fra Prcrdikestolen sagde han sin Menighed Farve! ; den skulde ikke lade sig forskrcrkke, om han pludselig kom fra den, men henstille Sagen til Gud. J sin paa Frugter rige Virksomhed som Prest og Professor lod han sig ikke forstnrre. Netop nu fandt han Tid og Lpst til at bearbeide sin "Ud- lcrggelse af Fadervor for enfoldige Lcrgfolk" for Trnkken. J Forordet sagde han: "Jeg vilde igjen, om det var muligt, ogsaa bevise min — 53 — Modpart en Tjeneste ; thi det har altid vcrret mit Pnske at vcrre En- hver til Nutte og ingen til Skade." J Rom vilde man endnu en Gang fors^ge at give Kj^b. En pavelig Bulle fordMte vistnok de i Tvskland opkomne Vildfarelser, men Luthers Navn var ikke ncrvnt. Pave Leo X afsendte sin Kammer- herre Karl von Miltiz til Kurfyrsten. Han medgav ham to forskjelligt lydende Breve. J det ene meldte han Fyrsten, at Miltiz vilde overrcrkke ham den indviede gyldne Rose, hvis kostelige Lugt han vilde ^nske maatte trcrnge ind i hans Hjerte og gj^re dette tilbîeligt til at underst^tte Kammerherren i hans prisvcrrdige Foretagende. J det andet forlangte Paven, at Luther, denne "Satans SM, en fra Djcr- velen udgaaet Fordcrrvelsens SM", maatte blive ham udleveret. Miltiz havde ikke stor Hast. Han vilde f^rst lcrre at kjende Stemnin- gen i Tyskland. Til sin Bestnrtelse mcrrkede han, at Roms Anseelse havde svundet stcrrkt, og at Folket holdt desto mere af Luther. Der- for fandt han det raadeligt at gaa lemfcrldigt tilvcrrks mod ham. Strar efter Nytaar traf Miltiz sammen med Luther og Spalatin i Altenburg. Som crgte Hofmand talte han skjMne Ord til Luther, gjorde ham lette Bebreidelser og gav ham igjen Ret. Luther holdt ham for en crrlig Mand, og faaledes lod han sig af Miltiz overtale til at love at skrive et angerfuldt Brev til Paven og for Fremtiden lade sin Pen hvile, forat Striden kunde oph^re. Dog fîede han det Forbehold til: Saafremt Modparten ogsaa tier. Om Aftenen fad Herrerne muntre ved Bordet, og Miltiz kyssede Wittenbergerdoetoren til Afsked. Men Luther mcrrkede snart, hvad der stak bag den pavelige Kammerherres glatte Vcrsen. Han gjennemskuede hans Hnklen, men beholdt for det f^rste sin Mening for sig selv. Miltiz drog til Leipzig og tog Afladskrcrmmeren Tetzel for sig, om hvem han havde h^rt, at han ved Faareklipningen ikke havde forglemt sig selv. Han tog alvorligt fat paa ham og foreholdt ham nye Synder imod Kydskheden. — Tetzel d^de den f^lgende Sommer. Han laa lcrnge fyg og forladt. Da skrev Luther et tr^steligt Brev til ham. Miltiz anmodede Erkebiskopen af Trier at paatage sig det Embede — 54 — at dMme Luther. Denne havde intet at indvende derimod. Paven forblev en Tidlang rolig, da han nu mindre end nogensinde vilde for- stvrre den gode Forstaaelse med Kurfyrsten. Keifer Maximilian var jo d^d den 12te Januar 1519, og Fredrik var Rigsstyrer for Nord- tvskland. Jfolge Biskoppen af Brandenburgs Pnske, der havde bes^gt Wit tenberg, skrev Luther den 3die Marts endnu en Gang til Pave Leo X. Han forsvarede sin Optrcrden i de mest ydmyge Udtryk. For Folket forfattede han en "Undervisning om en Del Artikler, fom hans Mis- undere tillcrgge og tilskrive ham". Miltiz og Kajetan traf sammen med Erkebiskoppen af Trier i Coblenz. Luther blev stevnet derhen. Men Fredrik den Vife lod ham ikke reise. Han foretrak at se Sagen bragt for den forste Rigsdag under den nnvalgte Keiser Karl af Spaniens Forscrde. Miltiz maatte vende tilbage til Rom med uforrettet Sag.

10. Disputationen i Leipzig. Luther havde lovet Miltiz at tie, "saafremt Modparten ogsaa tang". Modparten lod ikke Munden binde til paa sig. Dr. Johan Eck fra Jngolstadt troede, at hans stcrrke Legeme vilde lide Skade, dersom han ikke udlnftede sin Kunst. Han roste sig af at have glim- ret ved Disputationerne i Bologna og Wien. F^r Luthers Sammen- komst med Miltiz havde Carlstadt indbudt ham til en Kappestrid i Wittenberg. Wittenberg var for lidet for den store Doetor. Man blev da enig om Leipzig. Eck offentliggjorde 13 Theser fom Gjenstand for Disputationen. De vare ikke rettede mod Carlstadt, men mod Luther. Carlstadt havde villet disputere over Angustinus's Lcrre om Naaden og den frie Villie. Eck angreb Luthers Forklaring over Boden, Afladen og Skjcrrsilden og fremsatte Paastand om Bavens OverherredMme som Kristi og St. Petri Efterfolger fra det niecrnske Coneil af. Ja, han opfordrede Luther til, som det sMmer sig En, der udstr^r ond Scrd, at m^de ved Disputationen og forsvare sin Sag. Paa Grund af Ecks Anmasselse ansaa Luther sig l^st fra det L^fte, som han havde givet Miltiz. Han modtog Udfordringen og opstillede — 55 — Modtheser. Han bestred det pavelige OverherredMmes "guddommelige Ret" i Medhold af Skriften og de rettroende Kirkefcrdre Cy prian, Anthanasius og Augustinus. Ligesom til de 95 Theser imod Tetzel, fîede han nu ogsaa Resolutioner til de 13 imod Eck, hvori han uden Forbehold ndtalte sin Overbevisning. Han erklcrrede: "Den kristelige Tro kan ikke taale, at der paa Jorden bliver opstillet et andet Hoved for den almindelige Kirke end Kristus. Kirken og alle dens aandelige Goder sindes ikke blot i Rom, men overalt, hvor den ene Daab, Guds Ord, Sakramenterne, Troen, Kjcrrligheden og Haabet ere: der er den sande Tro, den Klippe, som Holvedes Porte ikke kunne omstyrte, — hvor Troen er, — der er Kirken, — hvor Kirken er, der er Kristi Brud, — hvor Bruden er, der er Alt, hvad der tilh^rer Brudgommen." Da Leipzigs Universitet sik at vide, at Luther og ikke Carlstadt vilde blive Hovedkjcrmperen imod Eck, vcrgrede det sig for at lade Dis putationen blive holdt i dens Midte. Meu Hertug Georg af Sachsen ! var begjcrrlig efter at h^re Luther. Biskoppen af Merseburg, Univer- ! sitetets Kansler, fremkom vistnok med Jndsigelser; men endelig gav Biskoppen og Universitetet efter. Georg tillod Luther at komme, uagtet denne i Leidebrevet kun var anfort i Forbigaaende som Carl- stadts Reisefcrlle. Den 24de Juni 1518 indtraf Carlstadt og Luther i Leipzig. ! Carlstadt kj^rte foran, da han var den crldste Doetor og f^rste Dispu- ! tant. Luthers Vogn var den anden. Med dem kom Rektoren ved Universitetet i Wittenberg, Hertug Barnim fra Pommern, Nikolaus Amsdorf og Professor Lange fra Erfurt. To hundrede Studenter fra Wittenberg vcrbnede med Spyd gik ved Siden af Vognen som ! ZEres- og Livvagt. Carlstadt havde det Uheld, at hans Vogn gik i Stnkker midt i Byen, hvorved han faldt i Smudset. Luther kj^rte forbi ham. Tilskuerne sagde: "Denne vil holde sig ovenpaa og den Anden ligge under." Eck var kommen for. Hertug Georg havde ladet den store Sal paa Pleißenburg ind- ^ rette til Disputationen. En Kommission var bleven nedsat i Anled- ning af den Ordning, som skulde iagttages. Carlstadt og Luther — 56 — udvirkede hos denne, at Skrivere bleve ansatte, thi de frygtede med Rette for, at Modstanderne vilde fordreie deres Udsagn. Luther sik sat igjennem, at Forhandlingerne skulde blive sendte til et Coneil, som det forventede vilde blive afholdt, eller til et Universitet til BedM- melse og ikke til det pavelige Hof. Den 27de Juni blev Disputationen tMideligt aabnet. J Uni- versitetets Festsal holdt en Professor Velkomsttalen. Herpaa drog Forsamlingen til Thomaskirken forat h^re Messe, ved hvilken Koret istemte en tolvstemmig Sang. Derefter gik det — Borgervcrbningen med Trommer drog i Spidsen — opad til Slottet. J Salen stode to Talerstole. Over den, der var bestemt for Eck, hang Billedet af St. Georg, der drcrbte Drogen ; over den anden hang Billedet af St. Martinus, de Fattiges Ven. Leipzig-Professoren Peter Schade holdt en to Timer lang, pen Tale over Disputeringskunsten. Herefter sang Koret "Kom Helligaand, o Herre Gud", hvorved den store Forsam- ling kncrlede. Derpaa holdtes Maaltid, og Kl. 2 Eftermiddag begyndte den egentlige Disputation. Eck og Carlstadt stod Ansigt til Ansigt. Det var en meget anselig Tilh^rerskare. Sammen med Hertug Georg havde mange Adelsmcrnd indfundet sig. Der vare ! ogsaa b^hmiske Br^dre tilstede. Borgervcrbningen havde ikke alene besat Slottet, men ogsaa Wittenberg-Studenternes Herberge, forat disse ikke skulde blive angrebne af de anderledes sindede Leipzigere. J hele sire Dage stredes Carlstadt og Eck angaaende Lcrren om den frie Villie og Menneskets egen Kraft til at gjM gode Gjerninger. Carlstadt forfegtede den bibelske Lcrre; Kck angreb den med den romerske Lcrre. Eck var en ^vet Disputator og besad en god Hukom- melse. Carlstadt havde mere Mod end Skikkethed, og saaledes syntes det den fjerde Dag, som om Eck vilde komme til at drage seierrig udaf Kampen. Luther var meget utilfreds med Disputationens Gang. "Tingen er", sagde han, "ikke begyndt i Guds Navn, den vil heller ikke ende i Guds Navn ; thi Modparten s^ger mere efter 3Ere end efter Sandheden." Leipzigerne gjorde stort Vcrsen af Eck, medens de m^dte Wittenbergerne med Kulde. Den 99de Juni, Apostlerne Petri og Panli Dag, prcrdikede Lu- — 57 — ther i Salen efter Hertug Barnims Pnske over Matth. 16, 13—19. Saa opbyggelig og praktisk Prcrdikenen end var, blev den dog ilde optagen. Eck prcrdikede i to Kirker imod Luther. Denne blev Byens Prcrdikestole negtede. Ja, da han kom ind i en Kirke, medens Muri- kene lcrste Messe, l^be disse bort med Alterkarrene, forat Sakramen- tet ikke skulde blive vancrret paa Grund af Kjcrtterens Ncrrvcrrelse. Den 4de Juli kunde Luther endelig trcrde Doetoren fra Jngol stadt iiWde. Begge Disputatorer begyndte strax at dr^fte Sp^rgsmaalet om Pavens OverherredMme (Primat). Luther forudskikkede den Erklcrring, at han aldeles ikke vilde have ber^rt denne Sag, dersom ikke Eck havde udfordret ham dertil. Leipzig-Professoren Peter Schade iMosellanus) har i Brev beskrevet begge Stridsmcrnds Udseende. "Martinus er af middels St^rrelse ; hans Krop er spinkel, udmagret ved Sorger og Studeringer, saa at man ! ncrsten kan tcrlle Knoklerne paa ham ; han staar endnu i den friske ^ ! Manddomsalder ; hans Stemme er klar og skarp. En ualmindelig ^ Rigdom paa Tanker og Ord staar til hans Raadighed, naar han taler. ! ! I Omgang er han h^flig og venlig, uden strenge Miner ; hau forstaar godt at indrette sin Tid ; i Selskab er han munter og vittig. Han er bestandig livlig, hans Holdning bcrrer Prcrget af en sikker Ro og hans Ansigt af Glcrde, hvor haardt Fienderne end true ham ; gjerne maa man tro, at denne Mand ikke paatog sig noget saa tungt uden Guds Bistand. Modstandere dvcrlede ved, at han havde medbragt en Blom- sterkrans til Disputationen og lugtet til den. "Eck derimod havde flere statelige Sider og HjFrner at opvise. Han havde en stor, plump Krop, en stcrrk, raa Stemme, et kj^drigt ! Ansigt, der bar Prcrg af Sanselighed, store Pine og et godt Snakke- t,Zi. Han havde en god Hukommelse, men svag DMnmekraft. Han forstod mesterlig den Kunst ved Ordbram at imponere enfoldige Folk. Dertil besad han en utrolig Dristighed og Underfundighed. Hans hele Digten og Tragten gik kun ud paa en Ting at gjcrlde for en stor Doetor over hele Verden." J hele sire Dage disputerede Luther og Eck over Pavemagtens guddommelige Oprindelse. Luther vilde lade en menneskelig Ret — 58 — gjcrlde for Ordenens Skyld, men han bestred Pavens guddommelige Ret, fordi en saadan Anmasselse vilde vcrre et Jndgreb i den Hîheds- ret, fom Hovedet i Himmelen alene besidder. Eck paastod med rolig Mine, at Grcrkerne vare Kjcrttere, og i deres Samfund kunde maaske blot et Par Munke blive salige, der i Stilhed hcrngte ved Rom. Og hvad B^hmerne angik, saa vare de Tilhcrngere af Joh. Huss's pestagtige Vildfarelser og som saadanne Kirkens Fiender, hvem man maatte hade. Luther indvendte derimod, at der visselig ogsaa i den grcrske Kirke var et Samfund af fände Kristne, og at det var skaml>st at udelukke dem fra Himmelen. Og med Hensyn tilBchmerne maatte det siges, at der blandt Huss's Lcrrdomme, hviike man havde ford^mt, ^ fandtes mange meget kristelige og evangeliske. Denne Atring foraar- ! sagede en stor Bevcrgelse blandt Tilh^rerne ; thi der gaves dengang intet vcrrre Skjcrldsord end dette: "Du er en B^hmer!" hvorved man forstod et frafaldrnt, gudl^st Menneske. Hertug Georg udst^dte en Ed, og Eck glcrdede sig over at have lokket sin Modstander, der hid- ! til havde gjort ham det varmt nok, i en Fcrlde. Den f^lgende Dag begyndte Luther Disputationen med at frem- l,crve sire af Huss's Scrtninger som uforkastelige. Det var vistnok saa, at Coneilet i Kostmz havde ford^mt dem, men ogsaa et Coneil kunde fare vild, den hellige Skrift alene var ufeilbar. Denne Grund- scrtning anvendte han ogsaa, da Disputationen kom til at dreie sig om Afladen og Skjcrrsilden. Efterat Carlstadt havde fremlagt nogle nne Theser om Guds Forhold til den meuneskelige Villie, fluttede Disputationen den I6de Juli. Luther afreiste strax. Eck blev endnu en lang Tid i Leipzig og pleiede sit Legeme paa det rigeligste. Han var i godt Lune ; thi han tilskrev sig Seieren og lod det sig gjerne sige af Andre. Luther kom bedrpvet hjem. Han beklagede sig for Spalatin over, at han endnu aldrig havde erfaret en saa üforskammet Hadskhed som der. Jmidler- tid havde han dog erhvervet sig mange Venner ; en varm Lovtaler fandt han i Peter Schade Mosellanus, der i Leipzig stod i stor Anseelse. De theologiske Fakulteter i Paris og Leipzig, til hvem Forhandlingerne vare indleverede til BedMmelse, afholdt sig fra at fcrlde nogen Dom. — 59 — Eck nîede sig paa ingen Maade med den Seier, sam han indbildte sig at have vundet. Han sendte en Beretning om Disputationen til Rom og formanede til at skuide raskt tilverks med Luthers Dom- fcrldelse. Han ophidsede de sachsiske Franeiskanermunke imod Luther, hvem han besknldte for Foragt for Coneilierne og Broderskab med B^hmerne. Luther udgav atter Resolutionerue, denne Gang over Leipzigtheserne, og besvarede Franeiskanermunkenes Klageskrifter paa en Maade, der gjorde dem forsigtige for Fremtiden. Men der optraadte en anden Modstander, hvis Ondskab skaffede Luther meget at bestille. Det var Emser i Dresden, der allerede tidligere havde givet sin Uvillie mod Luther tilkjende. Emser skrev et Brev til Provst Zeck i Prag i B^hmen, hvori han fremstillede Luther som den store For- svarer af det b^hmiske Kjcrtteri. Brevet klang tilsyneladende venskabeligt; men Luther mcrrkede snart Ondskaben, og fuld af Modbyde- lighed over Forestillelsen svarede han Emser paa en heftig Maade. Denne blev ham i sit Gjensvar intet sknldig. Luther lod ham gaa. Resolutionerne forstvrrede den seiersdrukne Eck i hans S^vn. Han udgav et "Renselsesskrift" og et Makvcrrk "mod Luthers ufornuftige Zagt" og begav sig til Rom, for, som Spalatin siger, der at fcrtte Helvedes Afgrund i Bevcrgelse imod ham. Han vilde overrcrkke Pa- ven en i Hast skreven Bog om det pavelige Primat og anbefale sig til Herr Leos Naade. Miltiz fornyede sine Fors^g paa at omstemme Luther. Han anmodede ham i de h^fligste Ord om en Samtale. Den 9de Oktober kom de sammen. Luther gjentog sin Beredvillighed til at m^de for Erkebiskoppen af Trier. Men Kurfürsten negtede at give sit Bifald hertil. Han henviste til den forestaaende Rigsdag. Heller ikke Erke- biskoppen viste lcrngere nogen Lnst til at befatte sig med Sagen. Den var fra H^resalene og Klostereellerne kommen ud iblandt den store Of- fentlighed. J det ene Land efter det andet var Luthers Navn i Alles Munde, og Jngen kunde lcrngere forblive ligegnldig. Universiteterne i Köln og Löwen opbrcrndte Luthers Skrifter og androge om, at Lu ther maatte blive tvungen til at tilbagekalde. De til Aske forvandlede B^ger kunde let blive erstattede ; thi Bogtrykker Froben i Basel havde — 6V — en stcrrk Afscrtning endog i England og Spanien og vidste at fortcrlle meget om den yenlige Stemning, som endog flere af Biskopperne lagde for Dagen. Nürnsbergs Raadsskriver Lazarus Spengler optraadte paa Luthers Side i en "Forsvarstale af en crrbar Elsker af den hellige Skrifts guddommelige Sandhed". Pkolampadius, Prest i Augs burg, og den dervcrrende Domherre Adelmann lod udgaa et Skrift imod Eck, hvilket skar denne dybt i hans crresyge Kj^d. Den nürn- bergske Patrieier Bilihold Pirkheimer, en hît anseet Mand, forfattede et Spotteskrift under Titelen "den tilh^vlede Eck". Luther likte ikke Pirkheimers Kampmaade. Sagen var ham altfor alvorlig og vigtig til, at han skulde ville tirre sine Modstandere ved Spottens Naalestik. Jf^lge Melanchtons Pnske henvendte Luther sig skriftlig til de to lcrrdeste Mcrnd paa hin Tid, Reuchlin i Jngolstadt og Erasmus fra Rotterdam. Reuchlin var en bedaget Mand og holdt sig udenfor Be- vcrgelsen, omendskj^nt han ikke lagde Skjul paa sin gunstige Stem- ning. Erasmus var endnu i sine bedste Aar og f^lte sig i en vis Grad smigret ved, at den berMte Doetor i Wittenberg tilskrev ham et saa crrb^digt Brev. Dog var han for forsigtig og en altfor stor Ven af de hîe Herrer til, at han skulde have erklcrret sig for Luther. Han traadte i Brevvexling med ham og ntrede sig med Velvillie om ham, hvilket ikke skadede Luthers Sag hos de Lcrrde. To ansete boHmiske Geistlige skrev et hjerteligt Brev til Luther og forsikrede ham om den bsHmiske Kirkes Deltagelse. De ledsagede sin Skrivelse med Gaver, hvoriblandt befandt sig det for Modtageren scrrdeles vigtige Skrift af Huss om Kirken. Om H^sten det samme Aar 1519 udkom Luthers (latinske) Ud- lcsggelse af St. Panli Brev til Galaterne og en Udlcrggelse af de fem f^rste Psalmer. Galaterbrevet var blevet ham scrrdeles kjcrrt, fordi Grundlcrren om Retfcrrdiggj^relsen af Troen er deri kort og fyndigt sammenfattet. Hvor kjcrr han havde Psalmerne havde vi allerede f^r hM. Denne Kjcrrlighed til Guds Ords Skatte vidste han ogsaa at indgyde Andre. Hans stigende BerMmelse og Melanchtons vorende Navnkundighed trak saa mange Studerende til Wittenberg, at deres — 61 — Tal allerede bel^b sig til 500. Luther anvendte sin Jndflndelse hos Kurfyrsten til at faa ansat en Lcrrer i Hebraisk og indrettet et Bogtryk- keri. Han selv drev flittigt sine grcrske Studier under Melanchtons Veiledning, med hvem han f^lte sig jo lcrngere jo ncrrmere forbunden. Han ntrede sig saaledes om sin unge Ven: "Jeg skammer mig ikke ved at vige fra min Mening, naar denne Grammatikers Aand d^mmer anderledes ; jeg har gjort dette ofte og gj^r det daglig paa Grund af den guddommelige Gave, som Gud med nr> Velsignelse har udgydt i dette, for en Eck foragtelige Lerkar; — et Guds Vcrrk crrer jeg i ham". Sit Prcrdikeembede viede Luther uforkortet Tid. J Fastetiden underviste han daglig B^rnene i de ti Bud og Fadervor. Hele Aaret igjennem prcrdikede han paa Ugedage over 1 Mosebog og St. Mat- thcri Evangelium. Enkelte af hans S^ndagsprcrdikener udkom i Trvk- ken og bleve meget lcrste ; thi paa Prcrdikestolen betjente Doetoren sig af det enfoldigste og klareste Sprog. Mindre Skrifter udkom i Mamgde, hvilke mestendels vare bestemte for almindelige Folk. Han havde, som han selv sagde, en rap Haand og en tro Hukommelse, faa at Alt, hvad han skrev, fl^d mere af sig selv, end det maatte blive hentet frem; desuagtet kunde han neppe faa udf^rt det Meget, som paalaa ham. Kurfyrst Fredrik havde lcrst og opbygget sig ved mange af Prcr- dikenerne, der vare blevne trykte som Flnveskrifter. J November 1519 lod han Luther ved Spalatin anmode om at skrive en Postil d. e. Udlcrggelse af Kirkeaarets Evangelier og Epistler i Form af Prcr- dikener. Luther mente, at han ikke kunde sinde Tid dertil ; dog gav han sig ifcrrd med Arbeidet. Det gik langsomt fremad. Da den fornemmelig var bestemt for Prester, skrev han den paa Latin. For Kurfyrstens Broder, Hertug Johan, der var gunstigt stemt mod ham, forfattede han en lang og grundig Prcrdiken om "gode Gjerninger" som Troens og den nve Lydigheds Frugter og tillige en praktisk Udlcrg- gelse af de ti Bud. Som en Forl^ber for hans Katechismus udkom en kort, enfoldig Udlcrggelse af Budene, Troen og Fadervor. J For- talen ytrede han sig saaledes: J disse tre Stykker sindes Alt, hvad der staar i Skriften, og hvad en Kristen beh^ver at vide, grundigt og udf^rligt fremstillet og letforstaaeligt forfattet. For det F^rste maa man nemlig vide, hvad man skal gjM og lade, og se, at man ikke kan det: saaledes vise Budene Menneskenes Sygdomme. For det Andet maa Mennesket lcrre, hvorved det bliver i Stand til at gj^re og lade det, maa vide hvor Lcrgemidlet er: det foreholde Troen det, der viser det hen til Gud og Guds Barmhjertighed i Kristo, og den sande Tro er ikke det, at man tror eller ved Noget om Gud, men Troen paa Gud, idet man uden al Tvivl scrtter sin FortrMning til ham og stoler vaa ham i Liv og D^d. For det Tredie lcrrer Fader- vor, hvorledes Mennesket skal bede om Guds Barmhjertighed og bsle sig, nemlig med ydmyg, tr^stelig B^n.

11. Banbullen. Aaret ved hvis Slutning Martin Luther kundgjorde sin Udtrcrdelse af Pavekirken ved at opbrcrnde Banbullen, var for ham et Aar fuldt af stadig Kamp. Han havde at forsvare sig mod Angreb fra alle Sider. Han maatte gjennembryde sine mcrgtige Fienders Rcrkker og bane Vei for Guds Sag. Han vilde altid kjcrmpe sig frem til st^rre Klarhed og Bestemthed. Som en Prophet skulde han rive det fremmede Aag af sit Folks Nakke. Til Gavn for den hele Kri- stenhed var det ham givet at svinge Aandens Svcrrd og at antcrnde Fakkelen. J Leipzig fremstillede hans Fiender ham som en b^hmisk Bastard, som hans Fader havde plukket op i Prag. Daabsregisteret i Eisleben maatte aflcrgge Vidnesbyrd om Sandhed og Wrlighed. Biskoppen af Meißen skrev et Hyrdebrev mod Sakramentskjomderen, men det var saa klodset, at Luthers djcrrve Svar endog fandt Bifald hos hans Modstandere. Der var et Sted deri, som voldte et nvt Skrig: Lu ther angreb Geistlighedens ugifte Stand som stridende mod Bibelen. Luther havde sendt en skriftlig Besvcrring til den fornemste Kirkefyrste, Erkebiskoppen af Mainz. Erkebiskoppen fvarede ham venligt herpaa. Han tilstod vistnok, at han havde lcrst lidet af Luthers Skrifter, men fîede dog til: Dersom Luther lcrrer Sandheden og gj^r dette i Guds frygt og Sagtmodighed, uden atgive Aarsag til Ulndighed mod Kirken, saa er hans Verk af Gud, og Jngen kan dcrmpe det ; men fremgaar hans Verk af Hovmod, Nid og Spottelyst, saa vil det af sig selv gaa tilgrunde. Franeiskanermunken Alveld fra Leipzig offentliggjorde et praleriskt Skrift "om den apostoliske Stol", hvori han tiltalte Luther fom en forkjcrrt Kjcrtter og Helvedhund. Luther affcrrdigede ham, som det sig burde i sin Bog "om Paved^mmet i Rom" og beviste ham, at den indre, aandelige Kristenhed er Kirken i Ordets egentlige Forstand. Noget Udvortes h^rer der vistnok til denne egentlige Kirke, men dette er Ordet og Sakramenterne, og ikke Rom og Paven. Kirken behMer intet legemligt Hoved, den kan have Kristum i Himmelen til Hoved. J Skriftet mod Alveld rMr sig Luthers tyske Sind. Han foreholder Leipzigeren de tyvagtige Pavevenners skjcrndige Skurkestreger, der f^re det Ordsprog i Munden : "Man skal slikke Penge fra de tyske Narre, hvor man kan". Den gamle Prierias i Rom traadte endnu en Gang frem paa Kamppladsen. Han gjentog sine tidligere Paastande, at Paven er den ufeilbare Dommer over Sandheden, og at han har sin Magt som saadan umiddelbart fra Gud. Forat vise Verden, hvor langt Paveven- nenie kunde gaa i Fremscrttelsen af urimelige Scrtninger, lod Luther dette Skrift aftrykke og skrev et Forord dertil, hvori han fritud erklcrrede, at i Rom sidder den virkelige Antikrist i Guds Tempel. Luther stod ikke lcrngere alene paa Pladsen. Kampen med Rom indskrcrnkedes ikke lcrngere til det kirkelige Omraade. Hvad Luther foreholdt Alveld angaaende den romerske Underfundighed og Havesyge, det kunde man h^re og erfare overalt i Tnskland. Hvad Luther havde ^ seet i Rom, havde han af Agtelse for St. Petri Stol beholdt for sig selv. Der vare Andre, som ikke viste saadan Skaansel. Tnske Lcrrde, der i lcrngere Tid opholdt sig i Rom, skreve derfra om de utroligste Ting, der kun altfor meget stemmede med Sandheden. De vare i Scrrdeleshed opr^rte over den foragtelige Behandling, som man lod Tnskerne blive til Del. Rigsfyrsterne bleve der betragtede som Pa- vens Staldkarle. De tvske Rigsstcrnder havde allerede i Aaret 1518 paa Rigsdagen i Augsburg besvcrret sig for Cajetan over Roms Ufor- — 64 — skammethed, siden efter havde Besvm'ingerne tiltaget betydeligt i An- tal, og nu hcrvede sig vcrgtige Stemmer blandt det nationale Ridder- skab for en Gjenoprettelse af den tyske Frihed og en L^srivelse fra det romerske OverherredMme. Ulrich von Hutten, Erkebiskoppen af Mainz's Andling, angreb de Romersksindede i et bidende Smcrdeskrift. Hans Velynder lod ham lcrnge have sin Villie. Biskop Thurzo af Breslan skyede sig ikke aabent at erklcrre sig for Luther. Han d^de desvcrrre Commeren 1520, og Luther s^rgede over ham som Aarhun- dredets bedste Biskop. Den mest ansete blandt de tyske Riddere, Franz von Sickingen, tilb^d Luther et Tilflugtssted paa sin Borg, ifald den Storm, der trak op fra Rom, skulde bryde l^s, og hans . Ven Schaumburg stillede sig og hundrede andre Riddere til hans For- foining som Forsvarere. Luther takkede disse Herrer for deres Ven- skab i et Skrift mod det romerske Hofs Tyranni og Slethed. J August udkom hans ver^mte Bog: "Til den tyske Nations kristelige Adel om den kristelige Stands Forbedring". Luther vil intet vide af ! legemlig Magt, ikke at tale om Blodsudgydelse. Med Guds Hjcrlp ! og Guds Ord vil han st^de ind Murene, som have trukket sig omkring Rom, saaledes at Jngen kan scrtte dem i Stand. Den f^rste Mur er Roms Vildfarelse angaaende den aandelige Magt og den uantastelige geistlige Stand. Men til den virkelig geistlige Stand h^re alle Kristne paa Grund af Daaben, Ordet og Troen. Den anden Mur ! er den Vildfarelse, at Paven alene har Ret til at udlcrgge Skriften. Men Kristus siger, at alle Kristne skulde blive lcrrte af Gud, og Pan lus siger sin Mening i 1 Kor. 14, 30. Den tredie Mur er den, at de stille Paven over Coneilierne. Luther opfordrer nu Keiseren som den verdslige Pvrighed, og ikke Paven, til i Lighed med den f^rste kriste lige Keiser, Constantin den Store, at sammenkalde et Coneil, som ! kan unders^ge Kirkens Skade og s^rge for den kristelige Stands For- ! bedring. J 26 Afsnit opregner han de kirkelige Mangler og Mis- brug, saasom Hoffcrrdighed, Cardinalernes Havesyge, de undholde- lige, kirkelige Skattebyrder. Til deres Afskaffelse eller Forbedring ! giver han praktiske Vink, der aabenbare den tyske Folkevens store Hjerte. Han taler ogsaa om Munkene,. som love Meget og holde — 65 — Lidet, om Presternes ugifte Stand som findende mod Naturen og Skriften. Han ^nsier en Renselse af Gudstjenesten og Formindskelse af de til Lediggang og Fylderi forledende Festdage. Det haandvcrrks- mcrssige Betleri burde blive afskaffet. Derefter indlcrgger han et vel- villigt Ord for de forfulgte BoHmere og siger, at man skulde overvinde Kjcrtterne med Ordet og ikke med Jlden. Universiteterne tiltrcrnge en grundig Reformation. Lavere Skoler, ogsaa for Piger, vil han have oprettet overalt. J 27de Afsnit taler Luther om Manglerne i verdslige Henseender, om den herskende Appighed og Umaadelighed, om Aager, om de store Handelsfelskabers (Korporationers) Vilkaarlighed og flere andre Ting. Bogen slutter med de Ord : "Gud give os alle '! en kristelig Forstand og i Scrrdeleshed den tnske Adel et ret aandeligt !l Mod til at gj^re det, som er bedst for Kirken. Amen". Luther brugte ^ flarpe Ord i dette Skrift. Hans ucrrmeste Venner rystede paa Hove- det over hans Heftighed. Adelen, Borgerne og de frie BMder tcrnkte anderledes. Hvad de allerede lcrnge havde tcrnkt og fM, var her klart og sandt og frygtl^st udtalt. J faa Dage vare 4000 B^ger blevne folgte. For kristeligsindede Sjcrle i Almindelighed udkom snart derefter en Prcrdiken over Messen, hvori han, efterat have givet en enfoldig ! Fremstilling as den romerske Vildfarelse, fremhcrvede Nodvendigheden ! af en Simplisikation af Skikkene og Jndf^relsen af det tnske Sprog . ved Messetjenesten. Derpaa fulgte igjen en anden beromt Bog, den "om Kirkens babnloniske Fangenskab". J Roms Anmasselser, i de 1 s^rgelige Brost, der kom tilsyne i det kirkelige Liv, hvilke Luther blot- stiller i sin f^rste Bog, saa han ikke Kirkens storste Skade, men i det Tyranni, som Paved^mmet ovede over Sjcrlene og Samvittighederne. Herom vilde han mi rale. Han begyndte med de syv Sakramenter og viste, hvilke Herren selv og hvilke den romerske Kirke uden GudsBefa- ling havde indsai. Med stor Kraft og hellig L,rrdoni efterviste han, hvori og i hvilken Udstrcrkning den romerfle Kirke havde syndet imod ! Herren og hans Troende, og hvorledes den paa Grund af Herskesyge ^ havde bragt saa mange tusinde Sjcrle i Zâre og /svrdcrrvelse. Medens Luther skrev disse resormatoriske Sknfter, var Eck paa !! s — «ö — Reisen fra Rom til Sachsen. Den ISde Juni udstedte Paven en Banbulle og gav Doetoren fra Jngolstadt Fuldmagt til at bringe den til Tnskland og at offentliggj^re den der. Den 8de Oktober kom den Luther for Pine, efterat Eck i stor Hast havde ladet den opslaa paa Kirked^rene i de omliggende Bner. Eck teede sig som en hol pavelig Udsending. Den af Leo X, Kristi Tjeneres Tjener, udstedte Banbulle, ford^mmer 41 Scrtninger af Luthers Skrifter som kjcrtterske Vildfa- relser, deriblandt ogsaa den, at det er "imod den Helligaands Villie at brcrnde Kjcrttere". Paven, hvis Pine vare graadsprcrngte paa Grund af Kummer og Hjerteve, forsogte forgjcrves at kalde det vildfarende Barn tilbage. Det trodsige Menneske havde beraabt sig paa et Con- eil, hvorfor der var sat samme Straf som for Kjcrtteri. Dog vilde Paven efterligne Guds Mildhed og fremrcrkke den naadige Haand, ifald den tabte SM vilde lade sig optage i Kirkens Skj^d. Luther blev ved Banbullen fuspenderet fra Prcrdikeembedet. Dersom han ikke inden 60 Dage tilbagekaldte, vilde han blive anseet som en Kjcet- ter og behandlet som saadan. En lignende Trudsel blev udstMt mod alle hans Tilhcrngere og alle Förster og Avrigheder, ja alle Borgere og Bonder bleve formanede til at scrtte ham og alle hans Ligemcrnd fast. Til disse Erkekjcrtterens Ligemcrnd regnede Eck sine personlige Modstandere Pirkheimer og Spengler i Nürnberg og Carlstadt i Wittenberg. Miltiz var endnu i Sachsen. Han vilde endnu ikke opgive Haa- bet om en Forsoning. Luther havde endnu ikke opfyldt det ham givne L^fte at skrive til Paven. Da Bullen kom, vilde han aldeles afstaa derfra. Miltiz mente dog, at Luther skulde skrive til Leo og forsikre de hole Herrer, at han ved alle Angreb paa PavedMmet dog aldrig havde ment Leos Person. Luther kunde heller ikke udtale en saadan Forsikring. Han skrev et Brev til Paven, hvori han ikke ncrvnte Banbullen, og udtalte sin Beklagelse over, at hau, Paven, var bleven fjürt bag Lyset af Pretudere. Han kunde Jntet tilbagekalde. Han advarede Leo X indstcrndigt for al afgudisk Jndbildning om sig selv. Brevet aander vistnok endnu oprigtig Wrb^dighed, men ikke lcrngere nogen Underkastelse. Luther flrev ikke til en ufeilbar Selvhersker, ! — 67 — men til et Medmenneske, hvem han ynkedes over paa Grund af hans farlige Stilling. Han ledsagede sit Brev med en Bog, som han tilegnede Paven. Denne var det tredie af de berMte reformatoriske Skrifter, som han udgav i Aaret 1520. Den bar den Titel: "Om et Kristenmenneskes Frihed". Luther sagde derom til Paven: "Det er en liden Bog, dersom man ser hen til Papiret, men den indeholder dog den hele Lcrre om det kristelige Liv, saafremt man forstaar Me- ningen ; jeg er fattig og har intet Andet, hvorved jeg kan vcrre til Tjeneste ; Du beh^ver Heller ikke mere end at blive gjort rig paa aandelige Goder". — Luther ser i Troen et Kristenmenneskes sande Fri- hed. J en lcrngere og mere fattelig Fremstilling udvikler han to Grundscrtninger. Disse Scrtninger lyde saaledes : "Et Kristenmen- neske er en fri Herre over alle Ting og Jngen underdanig ; et Kristen- menneske er en bunden Tjener i alle Ting og Enhver underdanig". — Herren er det indvortes aandelige Menneske, der ved Troen bliver retfcrrdig, from, fri og salig, og som har et presteligt Konged^mme og et kongeligt Prested^mme. Tjeneren er det udvortes Menneske, som maa blive lyoig mod og ligedaunet med det indre Menneske og Troen og ikke modstrcrbe og hindre dem. Af Troen flyder Lyst og Kjcrrlighed til Gud, og Kjcrrligheden gj^r, at det bliver Ens Liv at tjene Ncesten for Jntet. Et Kristenmenneske lever ikke sig selv, men i Kristo og for sin Nceste ; i Kristo ved Troen, for Ncrsten ved Kjcrrligheden. Det er den rette kristelige Frihed, som gjM Hjertet frit fra alle Svnder, Love og Bud ; som Himmelen er höhere rnd Jorden, saa er denne Frihed hîere end al anden Frihed. Paven havde kaldet Luthers Lcrre et Helvedes Foster. Skriftet "om et Kristenmenneskes Frihed" viste ham, at Luther stod paa en fast Grund, og at han kunde vife den rette Vei til Himmelen. Men Leo vilde ikke h^re. Banbullen blev i Sachsen modtagen med Ligegnldighed. Uni- »ersitetet i Wittenberg antog den ikke. Vikaren over Nanmburg Bi- spedomme, Dr. Schmidberg, vcrgrede sig ved at lade den offentliggMe. J sit Testamente betcrnkte han Luther med en smuk Sum Penge. J KurfyrstendMmet Sachsen viste man den overalt tilbage. Fredrll — 68 — den Vise behandlede Pavens Udsendinge, som trcrngte ind paa ham, at han skulde udlevere Luther, temmelig koldt og henviste dem til sine ! Raader, hvilke da erklcrrede, at de ikke havde nogen Fuldmagt til at handle. De romerske Herrer vare ncrr ved at briste af Raseri og nd- bredte sig i lave Ukvemsord over den mest agtede blandt de tyske Für- ster. Eck kom til Erfurt for der at paaskynde Offentliggj^relsen af Bullen; men Erfurt-Professorerne midslog sig for at medvirke. Tre Biskopper i det strengt pavelige Baiern negtede at antage den. I Leipzig derimod jublede man over Luthers Fordo" mmelse. J Löwen og i Köln bleve Luthers Skrifter offentlig brcrndte. J Mainz havde de samme Skjcrbne ; kun kom den ncrrved staaende romerske Gesandt Aleander i Fare for at blive steuet af Folket. Luther sik snart hore derom. Han kunde ikke vente noget Andet og grcrmmede sig ikke derover. Men det gjorde ham ondt, at hans inderlig elskede Ven, den gamle Stanpiz, begyndte at vakle. J Salzburg, hvor han troede at kuune heulevc sine sidste Aar i Ro, fordrede Biskoppen en Erkl«ring om, hvorledes han stod til Luther. Staupiz vilde ikke istemme Kjcrt- terskriget, men havde heller ikke Mod nok til at trcrde i Skranken for ! Luther. Han henvendte sig til Link i Augsburg om Raad og beljeudte for deime: "Martinus har paataget sig en vanskelig Sag og frem' . troeder som eu stor, af Gud oplyst Aand, m.m jeg st'nmner og er et Barii, der behpver Melk." Luther vaklede ikke. Om eud hans Venuer gjorde det, saa gjorde dog ikke Herren det, paa hvem han alene forlod sig, og som opfyldte ^ ham med freidigt Mod. Banbullen besvarede han fo'rst skriftligt i den lille Bog: "Mod Antikristens Bulle", og til denne fîede han en hî- tidelig Appellation til et Coneil, for hvilket han vilde indstevne Paven. Rigets Stmider opfordredes til at slutte sig til Appellationen og til at modscrtte sig Pavens Hensigter, Men han havde ogsaa et andet Svar fcrr- !! digt. Saasnart han erfarede, at hans B^ger vare blevne brcrndte, ! fattede han den Beslutniug at betale med samme Mnnt. Den 10de Deeember tillyste han for Stndenterne, at han oni Formiddagen Kl. 9 offentlig vilde brcrnde de antikristelige Forordninger og Befalinger. ' En stor Skare samlede sig ved den Tid foran Elsterporten. En Ma- — 69 — gister lavede Baalet. Luther lagde de pavelige Lovb^ger derpaa ; han antcrndte Jlden. Da kastede Luther Banbullen i Flammerne med de Ord : "Fordi du har bedrovet Herrens Hellige, saa fortcrre dig den evige Jld." Luther vendte med Universitetets Lcrrere tilbage til Sta den. Men Studenterne bleve tilbage ved Jlden, sang et l'e Denm og kastede Ecks og Emsers B^ger efter Bullen. Den nceste Morgen holdt Luther en alvorlig Tale til den akademiske Ungdom. Med Op- brcrndingen var det ikke nok. "Dersom I ikke af ganske Hjerte afsiger Pavens Rige, saa kunne J ikke vinde Eders Sjcrles Salighed!" Luther udgav et Forsvar for denne sin Handling. Han erindrede om Opbramdingen as Troldomsb^genie i Ephesus og om sin Forplig- telse til som Doetor i den hellige Skrift og som Prest at stride mod alle forf^reriske Lcrrere. I Marts det f^lgeude Aar 1521 udkom "Grundlaget for alle de Artikler, som ved den romerske Bulle urettelig ere blevne fordcnnte." Fast og bestemt trcrder han der op ; Alfladen, som han tidligere paa en Maade havde undskyldt, kalder han nu et Helvedes Bedrag og Rov. Han beskyldte Coneilet i Cotzniz for, at det med Huss havde fordMt Vvangeliet og i oets Sted antaget Hel- veddragens Lcrre. Hau tilkjendte den d^bte Kristne Ret til selv og frit at granske i den hellige Skrift. Mod den Bebreidelse, at han, den ene Mand, vilde understaa sig at lcrre Alle og Enhver, holder han den hellige Histories Erfaring, hvorledes Gud Herren ikke har hentet sine Propheter i Kongernes og Apperstepresternes Huse, men almindelig kaldet lavere stillede Personer. Han siger ikke om sig selv, at han er en Prophet, men at han er vis paa, at Guos Ord er hos ham og ikke hos hans Fiender. "Jeg vil", saaledes slutter han, "med Glcrde redde og beskytte de Artikler, der i Bullen ere fordMte og troster mig ved Guds Naade til at bevare dem godt fra ttret ; men imod Magt er her ikke mere end et stakkels Legeme, hvilket jeg befaler Gud og hans hel lige af Paven fordMte Sandhed. Ainen." Med Ordet alene forsvarede Luther sig mod Paven. Riddernes vcrbnede Bistand afslog han. Han tiltroede Gnds Ord Evne til at udrette Alt. Det vilde ikke have kostet ham nogen Mflie at fremkalde en mcrgtig Aolkeopstand mod det pavelige Tnranni. Det var hans — 7« — Opgave at befri Samvittighederne fra Syndens og Vildfarelsernes Trcrldom. Han vilde kun gj^re det, som Herren havde befalet ham. Og snart befalede Herren ham at aflcrgge Vidnesbnrd for Keiseren og Riget.

Miäckugstiäeli.

IL. Rigsdagen i Worms. J Banbullen var det under Trudsel om store Straffe for mulig Ulydigheo befalet Keiseren, Fyrsterne og Landets Pvrighed enten at udlevere Kjcrtteren Martin Luther til Rom, eller strax selv at fuldbyrde Dödsdommeu over ham. Men ingen Haand rörte sig for Paven. Kurfürst Fredrik den Vise gjorde meget mere de fortornede pavelige Udsendinge ovmcrrksom paa, at en voldsom Fremgangsmaade kunde medfore de farligste F^lger for Rigets Fred. Roms Venner agtede ikkc paa Advarslen. Med bydende Ord opfordrede de Keiseren til at fuldbyrde Verdensbeherskerens Dom. Den unge KeiserKarl den Femte var Maximilians I's SMnes^n. Hans Fader var Philip den Smukke, den spanske Kongedatter Johan nas ZEgtefcrlle. Philip d^de, da Karl var blot sex Aar gammel, og hans Moder blev paa Grund deraf afsindig. Da hans spanske Bed- stefader Ferdinand den Katholske forlod Verden, arvede Karl ogsaa Spanien og Neapel. Til Spanien horte ogsaa Amerika, og saaledes kunde Karl rose sig af, at Solen aldrig gik ned i hans Rige. Hans tyske Bedstefader d^de 1519. Sonnesonnen tragtede strax efter den tyske Keiserkrone. Hans Medbeiler var Kong Franz I as Frankrig. Det var lcrnge, forend Rigets Stcrnder kunde fatte nogen Beslutning, Karl var fremmed for dem, og Franz var det endnn mere. Det kei-

— 71 — serlige Purpur blev tilbudt den sachsiske Kurfyrste. Af klog Besteden- hed afslog han den bnrdefulde Vcrrdighed og kastede sin vcrgtige Stemme for Tnskeren Maximilians SMnesM. Den 23de Oktober 15S0 blev Karl kronet i Karl den Stores Stad, Aachen, til Keiser over det hellige romerske Rige for det tyske Folks Vedkommende. Han havde maattet tilstaa Fnrsterne betydelige Rettigheder. Karl var ingen Tysker. Han havde tilbragt sin Ungdomstio i Spanien og Nederlandene. Han talte Latinsk, Spansk og Flamsk, men ikke Tnsk. Strengt katholsk opdragen som han var, var Alt, som ikke gik i den gamle Gjcrnge, ham modbydeligt og uforstaaeligt. Han var desuden i Henseende til Sindsbeskaffenhed indesluttet og tungsindig. De evangeliske Bevcrgelser vare allerede i Spanien komne ham ncrr. Som Konge Mte han sig kaldet til at hcrvde Kirkens An- seelse. Da hans geistlige Raadgivere fremstillede den nye Aand, som ogsaa var vaagnet i Spanien, som en Ovr^rets Aand, behandlede han kjcrtterske Lcrres Tilhcrngere som Opr^rere. Og dog var han ikke Pavens hengivne Ven. Paven havde modarbeidet Karls Valg. Han havde ret tet sine begjcrrlige Mine paa de keiserlige Lande i Jtalien. Karls Udsending i Rom tilraadede sin Herre, naar han kom til Tyskland, at vise sig gunstig mod Luther. Rom vilde da vel bringe Sagen paa ret Glid igjen. Det var en Ulvkke for Tyskland, at det netop i hin mcrgtigt bevcrgede Tid skulde have en Keiser, som var utysk baade i Sprog og Sinde- lag. Naar Karl V viste sig venlig mod Fnrsterne, faa skede dette af Beregning. Han beh^vede deres Venskab paa Grund af sine Stri- digheder i Jtalien og paa Grund af sin franske Medbeiler. Disse Hensyn virkede ogsaa bestemmende paa hans Forhold i Sagen mod Luther. J Nederlandene vare Luthers Skrifter paa Karls Befaling blevne broendte. Da Tnskerne erfarede dette, udtalte de tydeligt sin Uvillie derover. Dette gjorde Keiseren mere forsigtig. Fredrik den Vise henvendte sig til ham med den BM, at han ikke vilde foretage sig Noget mod Luther, forend han f^rst var bleven forhM. Keiseren svarede Kurfyrsten, at denne kunde bringe Luther med til Rigsdagen i Worms ; — 72 — han haabede, at Sagen der vilde komme til at vende sig til det Gode igjrn. Jmidlertid havde Luther gjengjcrldt Opbrcrndingen af hans Biüger i Köln og Mainz med Opbrcrndingen af Banbullen. Dette mishagede Karl i den Grad, at han skrev til Kurfürsten, at Luther kun turde komme til Worms efter i Forveien at have gjort Tilbage- kaldelse. Den pavelige Legat (Udsending) Aleander satte sig af al Magt imod Luthers Jndstcrvning. Dommen maatte strar bringes i Ud^velse paa Kjcrtteren. Men Keiseren vilde forst afvente Kurfyrstens Bes^g. Fredrik indtraf i Worms den 5te Januar 1521. Keiseren raadf^rte sig med Kurfyrsten ogsaa angaaende Luthers Sag. Denne sidste kunde sende Beretning hjem om, at Karl V ikke havde ytret sig ugunstigt om Luthers Sag. Snart derefter maatte han skrive hjem: Aleander skal have sagt: "naar J Tvskere, som af Alle betale Paven mindst Penge, afkaste det romerske Aag, ville vi ftrge for, at J myrde hverandre, indtil J forgaa i Eders eget Blod". J Februar ankom til Worms en ny pavelig Bulle imod Luther. Erkekjcrtteren skulde «ieblikkelig brcrndes. Man trcrngte ind paa Keiseren, at han skulde fcrtte en Stopper for den lutherske Pest. Forat gj^re ham mere villig tilstod Paven ham alle Slags politiske Fordele. Askeonsdag holdt Legat Aleander en tre Timers lang Tale for Nigsdagen. J de sorteste Farver malede han Billedet af "Guds- bespotteren, Hussiten, Foragteren af den keiserlige Majestcrt og Pa- vens Hellighed". Luthers Scrtninger skulde da vcrre saa skrcrkkelige, at man for deres Skvld kunde lade Tusinder af Kjcrttere brcrnde. Mange af de Herrer Rigsdagsmcrnd bleve forskrcrkkede og vilde Jntet have at gj^re med Hussiten Luther. Der blev dog ikke fattet nogen Be- slutning. Glapio, Keiserens Skriftefader, havde en lang Samtale med den sachsiske Kantsler Brück. Han ntrede sig scrrdeles gunstigt om Luther. Han vilde af denne kun udbede sig en liden Tilbagekaldelse og da strax s^rge for, at han kunde blive ladet i Ro. Kurfyrst Fredrik fcrstede ingen Lid til den glattungede Munk og forb^d sin Kantsler al videre Underhandling. Keiseren forelagde Rigsdagen et Edikt (en fra Landsherren udgaa — 73 — ende Forordning), if^lge hvilket Luther som en af Paven fordMt Kjcrt- ter ikke lcrngere skulde blive h^rt, men scrttes i Famgsel. Stcrnderne sagde paa ingen Maade Ja, men forhandlede Sagen i flere Dage. Udsendingen fra Frankfurt flrev hjem: "Munken volder meget Ar beide ; en Del vilde gjerne nagle ham til Korset j jeg er bange for, at han neppe vil undgaa dem ; men det er at befrygte, at dersom det sker, vil han opstaa igjen paa den tredie Dag." J Luthers Ncrrhed gjorde Biskopperne af Meißen og Merseburg sig den Fornîelse at brcrnde hele Vognladninger as Luthers Skrifter. Luther selv fornîede sig med at sorfatte "en Veiledning for Skrifte- b^rn". Hans kjcrre Melanchton optraadte for ham i et sintstikkende Skrift imod den fraadende Emser i Leipzig. Munken Thomas Mur ner svang nu ogsaa sit klodsede af smudsig Spot bestaaende Vaaben imod Luther. Denne holdt det under sin Vcrrdighed at svare den raa Karl. Andre gjorde det paa hans Vegne. Munkens Spot havde ingen Virkning paa Luther. Paven og hans Slcrng sik derimod noget Andet at fole, da der udkom en Billedbog, som Lukas Cranach den Mldre havde tegnet og Luther forsynet med Forklaringer. Den hed Passionale (Lioelseshistorie) Kristi og Antikristi. Paa ^6 Dobbelt- billeder staa Kristus og Antikristeu ligeoverfor hinanden. Her er Kri- stus med Tornekronen ; der er Paven med Tiaraen (den tredobbelte Krone). Her vasker Herren sine Diseiples Wdder! der lader Paven sin Fod knsse. Blandt Kristi Billeder staar Bibelsprog, blandt Pave- billederne Anforsler af de pavelige Retsb^ger. Medens i Worms Fursterne og de mcrgtige Herrer forhandlede om Luthers Liv og Dod, arbeidede han roligt videre i sit Kald og Em- bede. Han prcrdikede daglig og det over l ste Mosebog og Johannes Evangelium. Han fuldendte den f^rste Del af Postillen og vedblev at skrive paa sin Forklaring over Davids Psalmer. Forat im^dekomme et Pnske hos den unge Fnrste Johan Fredrik, udlagde han Marias Lovsang iMagnisieat). Dette Skrifts Tone er saa kjcrrlighedsfuldt, at man neppe kan forestille sig, at det skriver sig fm en saa stormende og farefuld Tid. "Den rette og hele Tro", heder det deri, "er den, hvorved Sjcrlen ogsaa da holder ud hos Gud i Kjcrrlighed og Lov, — 74 — naar Gud skjuler og trcrkker Glansen af sin Godhed til sig, og hvorved den uden Tragten efter egen Nydelse lader sig nîe med, at Gud dog er god." J Marts svarede Rigsdagen endelig paa KeiserenZ Edikt. Den bad Keiseren om at lade Luther under sikkert Leide komme til Worms. Af Rigsdagen burde han blive forlMt og opfordret til at tilbagekalde vildfarende Artikler. Vilde han desuagtet vedblive med sin falske Lcrre, saa skulde den keiserlige Majestcrt handle med ham efter Kjcrtter- retten. Den öte Marts udfcrrdigede Reiferen Stcrvningen mod Luther. Han tiltalte Kjcrtteren med : "Velagtede, Elskede, Andcrgtige". Lu ther skulde inden 21 Dage indftnde sig i Worms, hvor en Unders^gelse angaaende hans Lcrre og Skrifter vilde blive foretagen. Sikkert Leide frem og tilbage skulde blive ham bevilget. Den pavelige Legat var rasende over Stcrvningens Tiltale. Og hans Vrede kom heller ikke til at lcrgge sig ; thi Rigets Stcrnder fremtraadte for Keiserens Throne med en temmelig lang Fortegnelse over tyske Besvcrringer imod Paven. Den, som drev heftigst paa Afskaffelsen af de romerske Misbrug, var Hertug Georg af Sachsen, Luthers Fiende. Dertil blev ogsaa Raa bet paa et Coneil stcrrkere. Den 26de Marts indtraf Rigsherolden Kaspar Sturm (kaldet Tnskland) i Wittenberg og forelcrste Luther den keiserlige Stcrvning. Denne gjorde sig i Hast fcrrdig til Afreise. Tirsdag efter Paaske, den 2den April, brc^d han op forat reise til Worms. Denne Gang gik han ikke tilfods. Hos ham i Vognen fad hans Reisefcrlle Nieolans Amsdorf, Studenten Peter von Swaven og Augustineren Pezenstei- ner. Herolden red foran Vognen. Reisen lignede snarere et Seiers- tog end en Gang til Baalet. Folket l^b i Skarer den Reisende im^de. Enhver vilde se den Undermand, der var saa kjcrk, og som vovede at lcrgge sig ud med Paven og den hele Verden, som holdt denne for en Gud. J Leipzig overrakte Raadsherrerne Luther en Wresdrik. Rektoren og Professorerne ved Universitetet i Erfurt red imod ham med 40 Heste, og i Gaderne jublede Studenter og Borgere ham im^de. J Erfurt blev han over SMdag og prcrdikede om hele den kristelige Lcrres Kjerne, hvorledes man skal blive from og evig — 75 — salig, ikke ved egne Gjerninger, men med "Kristus i Troen". Han prcrdikede ogsaa i Gotha og Eisenach, omendskjMt han var syg. Den ncrste SMdag tilbragte han i Frankfurt ved Main. Her prcrdi kede han ikke, men havde venlig Omgang med ansete Folk, og om Aftenen paa sit Kammer fordrev han de tunge Tanker med Sang og Citharspil. En slem Tidende var indl^bet fra Worms. Keiseren havde ladet udgaa et Mandat (en Befaling), hvorefter Luthers Skrif- ter skulde brcrndes og deres Forfatter n^des til Tilbagekaldelse. Rigs- herolden spurgte ham, om han alligevel havde til Hensigt at drage til Worms. Luther skrev til Spalatin : "Jeg h^rer, at en keiserlig Be- faling er udstedt forat forskrcrkke mig ; dog Kristus lever, og vi vil drage til Worms trods alle Helvedes Porte og de onde Aander, som herske i Luften." Vennerne i Worms vare raadvilde; Fienderne tri- umpherede. Keiseren havde jo erklcrret Luther for en Kjcrtter, og en Kjcrtter maatte brcrndes. Spalatin sendte Luther et Bud im^de: Han skulde ikke komme, ellers vilde han lide samme Skjcrbne som Huss. Professor Bueer fra Straßburg kom ham im^de saa langt som til Oppenheim og indb^d ham til at komme paa Sickingens Slot Ebernburg. Glapio, Keiserens Skriftesader, var kommen derhen for at fcm en Samtale med Luther. Han stolede paa, at han ved sin Veltalenhed skulde kunne omstemme Luther i den ellevte Time. Men Luther vilde netop drage lige til Worms. Derhen vilde han, skrev han til Spalatin, om der end skulde vcrre ligesaa mange Djcrvle, som der vare Tagstene paa Husene ; og om end Huss var bleven brcrndt til Aske, saa var dog ikke Sandheden bleven brcrndt. Han betudede Magister Bueer, at dersom Glapio skulde ville ham noget, saa kunde han bes^ge ham i Worms. Paa den 14de Dag efter sin Afreise, den I6de April, ankom han til Worms. Worms ved Rhinen er en af Tysklands crldste Buer. Den forekommer meget ofte i de gamle tnske Heltesagn. Domkirken stod alle rede der ved Aar Ittdv. Den er et af de skMneste Bygningsvcrrker ved den kirkerige Rhinelv. Strax efter Domkirken blev der bygget en J^deskole (Synagoge) i Worms. Den staar der den Dag idag, omgiven af den crldste j^diske Kirkegaard i Tnskland. Nutildags er — 76 — det stille i Worms, og man vilde «den videre kj^re der forbi, dersom ikke dets Navn for bestandig var blevet knvttet til Luthers. Legaten Aleander berettede til Rom, at den store Erkekjcrtter var kommen kjFrende som en Fyrste ind i Worms. Foran red den prcrgtigt smnkkede Rigsherold med sin Tjener. I aaben Vogn sad Luther og hans Reisefcrller. Justus Jonas red ved Siden af Vognen. Efter denne fulgte tre kurhessiske Raader og henved hundrede andre Ryttere, der vare komne Doetoren im^de. Wormserne sade netop ved Fro- kostbordet, da Vcrgterne i Domkirkens Taarn ved et TrompeWd forkyndte Luthers Ankamst. Alle lxch ud vaa Gaden forat fe Helten. Luther steg af i Johannitergaarden. Der vare Raaderne Fei- litzsch og Thun og Rigsmarskalk Pappenheim til Herberge. Tcrt ved Siden af boede Kurfyrst Fredrik. Da Luther traadte ind i Huset, saa han sig omkring og sagde : "Gud vil vcrre med os ! " Pavevennerne forskrcrkkedes ved hans Ankomst. Saa meget Mod havde de ikke tiltroet den af Banstraalen rammede Mand. Hans Venner bleve til- lidsfulde. Luther fik Bes^g til langt ud vaa Natten af Grever, Rid dere og Prester. Den nceste Morgen for Frokost kom Grev Pappenheim og opfordrede Luther til om Efterm. Kl. 4 at m^de for Rigsdagen. Med roligt Ansigt traadte denne .snart derefter ud af Huset og aflagde et Sjcrles^rgerbeseig hos den d^dssyge sachsiske Ridder Minkwitz. Om Eftermiddagen traadte Rigsdagen fammen til M^de. Det blev holdt i Biskopsgaarden ved Domkirken. Der boede Keiser Karl og hans Broder Ferdinand. Pappenheim og Sturm f^rte Luther til Rigsdagen. Folketrcrngselen vaa Gaderne var saa stor, at man maatte stige op vaa Tagene. Luther maatte vente i Forhallen til Klotten ser, forend han blev indladt. Den gamle Krigsh^vedsmand Frundsberg klappede ham paa Skulderen ag sagde: "Munk, Munk, Du gaar nu ^ en Gang, som jeg og mangen en Pverste ikke har gaaet i det alvor- ! ligste Slag. Har Du den rette Mening og er vis vaa Din Sag, saa ! gaa i Guds Navn og vcrr kun ved frit Mod, Gud vil ikke for- ^ ladeDig". Endelig blev Luther indf^rt i Salen. Der stod han nu for Kei

^eorg von Fnmdsberg.

— 77 — seren over to Verdener ; paa dennes hîre og venstre Side fade de syv Kurtnrster og de pavelige Legater og paa Stolene bagenfor denne glimrende Halvmaane de mange Fyrster, Biskopper og gcigsriddere samt Rigsstcrderues Reprcrsentanter. Foran Thronens Trin stod Jo- han Eck, Kantsleren hos Erkebiskoppen af Trier (ikke Eck fra Jngol stadt) ; ved Tiden af ham stod en Bcrnk med B^ger paa. Ved Lu thers Side stode sachsiske Lovkyndige, og blandt dem Schurf fra Wit tenberg. Eck meddelte Luther, at han var stcrvnet for den keiserlige ! Throne forat svare paa to Sp^rgsmaal: Om han anerkjendte de der liggende B^ger som sine, og om han vilde tilbagekalde deres Jnd- hold eller vedblive at bekjende sig dertil. Luther skulde vel betcrnke, at der var falsk Lcrre i dem, hvilken kunde forfore Folk til Opr^r. F^r Luther kunde svare, raabte Schurf : "Lad Bogernes Titler blive oplcrste". Eck lcrste dem op. Blandt de B^ger, der vare fulde af falsk og opr^rfl Lare, vare ogsaa Udlcrggelsen af Fadervor og For- klaringen over Psalmerne! Herpaa svarede Luther med mild Stemme: "Hvad Keiserens f^rste Sp^rgsmaal angaar, saa maa jeg ! ! vedkjende mig hine B^ger som mine og vil ikke fragaa nogen af dem. ! , For det Andet er jeg bleven spurgt, om jeg vil forsvare eller tilbage- ! ^ kalde dem alle. Men ved dette Sp^rgsmaal dreier det sig om Troen ^ og Sjcrlens Saligbed ^ det vedrorer det guddommelige Ord, hvad der .! er det hîeste i Himmelen og paa Jorden. I eu saadan Sag vilde det vcrre forvovent og meget farligi, at udtale sig ubetcruksomt . . . Der- ! . for beder jeg ndmygelig om Betamkningstid, forat jeg uden Skade for ! det guddommelige Ord og uden Fare for min Sjal tilfredsstillende ^ kan svare paa dette Sporgsmaal". Keiseren og Stcrnderne traadte sammen foral raadslaa. Herefter ^ erklcrrede Eck, at Luther tilfulde havde kunnet vide, hvorfor han var ! blcven indkaldt, og at han ikke var vcrrd, at man skulde efterkomme ! hans Begjcrring; imidlertid vilde Keiseren af sin medfMe (ôdhed skjceuke ham endnu en Dag til Overlagning, dog maatte hcm foredrage sin Meiling mundtlig. Derefter lod man ham gaa. Uuder Mcrugdeus Bifaldsraab gik Luther til Herberget. Ter ! h^rtes en Stemme, som raabte: "Saligt er det ^'iv, som bar dig". — 73 — J Rigsdagen vare Meningerne delte. De Paveligsindede knur- rede over Udscrttelsen. Keiseren smilede og mente, at Munken vilde aldrig gj^re ham til Kjcrtter. Dette ubehjcrlpelige Meuneske kunde aldrig have skrevet B^gerne. Men Luther satte sig efter sin Hjem- komst strax hen til Bordet og skrev til sin Velynder, den keiserlige Raad Cuspinian i Wien, om det forefaldne, sluttende med de Ord : "Men jeg vil ikke tilbagekalde en Streg, saa sandt Kristus er mig naadig". Torsdag den 18de April, Klokken 4 Eftermiddag indfandt Luther sig igjen i Biskopsgaarden. Ogsaa denne Gang maatte han i Trcrng- selen vente i hele to Timer. Udsendingen fra Augsburg, Peutinger, underholdt sig lcrnge med ham. Endelig blev han indkaldt. Salen var fuldpakket. Eck tiltalte ham. F^rst gjorde han ham Bebrei- delser for, at han den foregaaende Dag havde villet komme bort fra det ham forelagte Sp^rgsmaal, derefter fpurgte han ham : "Vil J forsvare alle de B^ger, hvilke J har vedkjendt Eder som Eders egne, eller vil J tage noget tilbage?" Luther svarede i en latinsk Tale, forat Keiseren künde forstaa ham. Han talede hît og tydeligt, med en vis Stolthed og dog med Wrb^dighed. Han begyndte med en B^n til Keiseren om, at han taalmodig og naadig vilde h^re paa hans Sag, hvilken var en Sand- hedens og Retfcrrdighedens Sag. Med Hensyn til det f^rste Sp^rgsmaal angaaende hans B^ger, saa vilde han henholde sig til det Svar, som han den foregaaende Dag havde givet. Dog maatte Hans keiser lige Majestcrt lcrgge Mcrrke til, at Hans B^ger ikke vare af et Slags. De B^ger, hvori han paa en evangelisk og enfoldig Maade havde behandlet Troen og Livet, og som endog Modstanderne svntes godt om, kunde han ikke tilbagekalde uden at f^rarge baade Ven og Fiende. De B^ger, som han havde skrevet imod PavedMmet, kunde han ikke tilbagekalde, foroi han derved vilde sturke Tyranniet og aabne Dören for det ukristelige Vcrsen ; da vilde han jo vcrre et Dcrkke for Skjcrnd- sel, Ondskab og Tvranni. Blandt de B^ger, som han havde skrevet ^ mod enkelte Forsvarere af Paved^mmet, kunde der vel vcrre nogle, som maaske vare affattede i en altfor heftig Tone. Men han havde ! — 79 — jo aldrig ivret for sig selv, men for Kristi Lcrre, og derfor kunde han ! heller ikke tilbagekalde disse. Efter Herrens Erempel, der af Annas begjcrrede Beviser for sin Forgaaelse, vilde han ikke vcrgre sig for at h^re paa Beviser imod hans Lcrre endog af den laveste Tjener. Han ! vilde bede Enhver i den oplyste Forsamling at gjendrive ham med de prophetiske og evangeliske Skrifter. Dersom han kunde blive overbevist om nogen Vildfarelse, vilde han vcrre den Forste til at kaste sine B^ger paa Jlden. Hvad den Beskyldning angik, at hans Skrifter ! foraarsagede Tvedragt og Opr^r, saa maatte han rigtignok sige, at ! det var ham det Kjcrreste, som kunde ske, naar Jver og Tvedragt ! opstod paa Grund af Guds Ord ; thi det havde Herren forudsagt. Vilde man nn, kun forat have Ro, ford^mme Guds Ord, saa vilde det vcrre at befrygte, at en ny Svndflod vilde komme, hvorpaa den hellige Historie leverede talrige Erempler. Derfor var det n^dvendigt ^ at frygte Gud. Jkke at de store Hoveder beh^vede hans Lcrre og For- ! maning, men han tnrde ikke unddrage sig den Tjeueste, som han var sit Tyskland skyldig. Han vilde ydmygelig bede Hans keiserlige Ma- jestcrt og Herskaberne om ikke at lade ham salde i Unaade paa Grund ! af hans Modstandere. . Luther havde hidtil talt paa Latin. Rigsdagens Medlemmer ^nskede at h^re Talen paa Tnsk. Luther var bleven varm ; Statsraad Thun sagde til ham, at dersom det vilde blive for meget for ham, kunde det ogsaa vcrre nok. Luther gjentog alligevel den hele Tale paa Modersmaalet. Keiseren og det pavelige Parti likte ikke Luthers Svar. De havde villet h^re en Tilbagekaldelse, og nu havde Luther forsvaret sig og for- ! langte Beviser. Eck straffede ham derfor og forlangte paa det ! Sp^rgsmaal, om han vilde tilbagekalde, et tydeligt, enfoldigt Svar, ' som ikke skulde have Horn eller vcrre indhnllet i nogen Kappe. Luther svarede derfor saaledes: "Saasom Eders keiserlige Majestcrt og Naade ^ begjcrrer et ligefremt Svar, saa vil jeg give et Svar, som ikke har ! Horn eller Tuender: Dersom jeg ikke bliver overbevist ved Vidnes- bnrd af den hellige Skrift eller ved klare Grunde — thi jeg tror hver' ! krn paa Paven eller Coneilierne alene, fordi det er klart, at de ofte — 80 — have feilet og modsagt sig selv, — saa er jeg overbevist ved de af mig anf^rte hellige Skrifter, og min Samvittighed er fangen i Guds Ord ; tilbagekalde kan jeg ikke og vil jeg ikke, fordi det er usikkert og ^ farligt at handle mod Samvittigheden. Jeg kan ikke andet, her staar jeg, Gud hjcrlpe mig! Amen." Forskrcrkket over, at Paven og Conei- lierne saaledes bleve anklagede for Vildfarelser, afbr^d Keiseren For- handlingerne. J Salen var der opstaaet Uro og Skrig. Forsamlin- ! gen skiltes ad i stor Forvirring. Da Luther nnder ridderligt Leide traadte ud af Salen, modtoge !^ Spanierne i Keiserens Folge ham med Piben og Haan. Tyskerne !; derimod, ogsaa de, der stode i Modstandernes Rcrkker. glcrdede sig ^^ over hans Mandhaftighed. Hertng Erik af Brunswig, der var en ^ god Katholik, lod ham nnder Biskopsgaardens Port rcrkke en SKv- kande med Eienbecker Dl. Klokken 8 kom Luther tilbage til Johau- ! ! nitergaardeu. Talrige Veuner ventede der paa ham. Da han traadte ! ins iblandt dem, rakte hau Hamderne i Veiret og ndraabte glad: ! "Jeg er fcrrdig, jeg er fcrrdig". Strax efter sagde han til Spalatin: "Om jeg havde tusiude Hoveder, vilde jeg hellere lade alle afhugge ! eud gj^re nogen Tilbagekaldelse". Muligheden for, at han kuude mitte sit Hoved, var ikke meget fjern ; thi Keiseren mdsaa, at Alt . vilde vcrre forgjcrves med denne stivnakkede Kjauter. Da Spalatiu ^ kom til Kurfnrsten, tog deune ham tilside og sagde: "Doetor Marti- ^ nns har talt godt for Hcms Majestatt Keiseren og alle Rigets Fnrster og Stcrnder paa Latin og Tysk; han er mig meget for dristig". Deu ncrste Dag meddelte Keisereu Rigsdageu, at man hnvde givet deune aabeubare Kjcrtter, som med sin Mening stred mod hele ! Kristenhedens Lcrre, altfor lang Frist. Han vilde ikke h^re ham lam- ! gere. Under sikkert Leide skulde Luther blive bragt tilbage til Witten- berg. Der maatte man behandle ham som eu ford^mt Kjcrtter. Rigets ^ Stcrnder svarede imidlertid, at man burde gj^re endnn et Fors^g paa at bevcrge Luther til at tilbagekalde. Karl iudvilgede ; dog insisterede ' han paa at erklcrre Luther i Rigets Agt, dersom han vedblev med sin ! Modsigelse. ftrkebiskoppen af Trier blev udncrvnt til Formand for eu Kommission, som skulde kalde Luther for sig den 24de April.

— 81 — Jmidlertid sik Luther stadig Bes^g af baade den Ene og Anden. Langveis fra kom der Herrer forat se ham. Hertng Wilhelm af Brunswig og den mcrgtige Landgreve Philip af Hessen vare lcrnge hos ham. Ja, to Reprcrsentanter fra J^derne i Worms bes^gte ham og forelagde ham Sp^rgsmaal af Skriften, hvorfor de forcrrede ham to Flasker god Vin. Fra Sickingens Ebernburg kom der Budskab om, at det skulde ikke mangle Luther paa Forsvarere, dersom man skulde gaa frem med Vold imod ham. Jblandt Folket fvcrvede her og der Rygter om, at 400 Adelsmcrnd havde sammensvoret sig forat beskytte Luther, og at de vilde bringe 8000 Krigsfolk paa Benene. Jnd i Keiserens Sovevcrrelse blev der kastet en Seddel med det Sprog af Salomos Prcrdiker 10: "Ve det Land, hvis Konge er et Barn". Luther forlod sig ikke paa Mennesker, men paa Hcrrskarernes Herre. Til ham raabte han Dag og Nat. En Aften i denne Vente- tid bad han i sit Kammer efter Scrdvane med lydelig Stemme saaledes: Almcrgtige, evige Gud! Hvad er vel Verden for en Ting! Hvor Menneskene opspcrrre sine Gab ! Hvor liden Tiltro Menneskene have til Gud ! Hvor snart de trcrkke sin Haand tilbage og snurre afsted og l^be paa Alfarveien og den brede Bei til Helvede og se alene paa, hvad der er prcrgtigt og mcrgtigt og har Anseelse ! Naar jeg ogsaa fkal vende mine Pine derhen, da er det ude med mig, Klokken er allerede slagen og Dommen fcrldet. Ak Gud, Du min Gud, staa Dn mig bi imod al Verdens Fornuft og Visdom. Du maa gj^re det; det er dog ikke min, men Din Sag. Har jeg dog her for min Per son Jntet at bestille og at gj^re med disse store Verdens Herrer . . . H^rer Du ikke, min Gud, er Du d^d? Nei, Du kan ikke dö, Du skjuler Dig kun. Har Du udvalgt mig dertil? jeg sp^rger Dig, ligesom jeg da med Vished ved det. Nu, Gud lade det ske ; thi jeg tcrnkte aldrig i mit Liv paa at vcrre imod saa store Herrer . . . Kom, kom, jeg er beredt til endog at lade mit Liv derfor, taalmodig som et Lam. Thi Din er Sagen, og den er retfcrrdig, derfor vil jeg ikke i Evighed skille mig fra Dig. Det vcrre besluttet i Dit Navn. Verden maa vel lade vcrre at tvinge min Samvittighed, om end mit Legeme, som er Dine Hamders Vcrrk, derved skulde gaa tilgrunde ; Sjcrlen er Din og tilh^ 6 — 82 — rer Dig og forbliver ogsaa evig hos Dig. Amen. Gud hjcrlpe mig, Amen!" Onsdag den 24de April Klokken 6 om Morgenen blev Luther stillet for Kommissionen. Kurfyrst-Erkebiskoppen fra Trier vilde Lu ther vel ; det var hain virkelig om at gj^re at skaffe Sagen en god Ud- gang. De andre Medlemmer vare Kurfvrst Joachim af Branden burg, Hertug Georg af Sachsen, Biskopperne af Augsburg og Brandenburg, Grev Georg af Wertheim, Augsburgs Afsending Pen- tinger og Raadsherre Bock fra Straßburg. Luthers Hjcrlpere vare Schnrf, Amsdorf, Jonas og Svalatin. Den badensiske Kantsler Hieronymus Venß (Vehns) forrettede som Talsmand. Venß tiltalede Luther meget venligt og tilstod for ham, at han havde havt Grund nok til at angribe den kirkelige Fordcrrvelse og de pavelige Magtfordringer. Dog havde han gaaet farligt vidt og navnlig fordomt Coneilierne, hvad en Kristen aldrig bnrde gj^re. Han havde bygget for meget paa sin egen Forstand. Luther takkede for den beviste Velvillie, men forsvarede sin Dom over Coneilierne. Coneilet i Kostniz havde ford^mt Guds Ord ; han vilde hellere d^ end tilbagekalde et aabenbart Guds Ord. Man vilde dog ikke n^de ham til at fornegte Guds Ord. Gjerne vilde han underkaste sig, dersom man af Guds Ord kunde lcrre ham noget Bedre. Kurfyrst Joachim spurgte : "Herr Doetor, dersom jeg forstaar Eder ret, saa mener J, at J kan ikke lade Eder belcrre ved noget Andet end den hellige Skrift?" Luther svarede: "Ja, naadige Herre, eller ved klare Grunde". Kommissionens Medlemmer holdt derefter M^de. Erkebiskop- pen beholdt Luther hos sig. Han og hans Kantsler Eck og Theologen Cochlcrus disvuterede timevis med Luther, men han gav ikke et Haars- bred efter. Senere ops^gte Cochlcrus Luther i Herberget og rvkkede ham ind paa Livet. Luther h^rte taalmodigt paa ham og gav ham milde Svar. Dr. Venß berettede til Rigsdagen. Denne bevilgede endnu to Dages lcrngere Frist. Erkebiskoppen gjorde sig al Umag forat bevcrge Luther til Eftergivenhed. Men han stod der som en haard Klippe. Atter og atter igjen hed det: Jeg kan ikke vige fra — 83 — den hellige Skrift. Endelig bad han Erkebiskoppen at udvirke hos Keiseren, at han snart kunde faa afreise; thi med ham vilde intet kunne udrettes. Om Aftenen kom Kantsler Eck til Luther og forknndte ham, at Hans keiserlige Majestcrt havde befalet ham inden 21 Dage at vende tilbage til Wittenberg, saa lcrnge skulde han have sikkert Leide, men underveis flulde det vcrre ham forment at prcrdike og fkrive. Luther svarede: Det ske, som Herren vil, hans Navn vcrre lovet. Han vilde vdmngt takke Keiseren og Stcrnderne for, at de naadigt havde villet h>eren og Rigets Stcrnder. J et vcrrdigt Sprog forsvarede han sit Forhold i Worms. J timelige Ting, sagde han, hvilke Jntet have at gji

13. Paa Wartburg. Den 4de Mai (1521) br^d Dr. Martin op fra Möhra, hvor han havde overnattet hos sin Onkel Heinz Luther. Der blev slaaet ind paa Veien til Gotha. Denne f^rte gjennem Skovbjerget og forbi Slottet Altenstein. Saa langt ledsagede Heinz ham. Luther kj^rte videre ; men neppe var han kommen forbi Slotsbjerget, fMend Rnt- tere spramgte frem og spcrrrede Veien. Da Broder Petzensteiner saa de Bevcrbnede, sprang han ud af Vognen og smuttede skyndsomt ind i Buskene. Rvtterne tvang Skydskarlen til at standse og til at fortcrlle, hvem han skvdsede. Derpaa reve de Luther ud og gik l^s paa ham med Eder. Amsdorf, hvem Luther havde forberedt paa et Over- fald, skjcrldte paa Stimcrndene, forat Kj^reren intet skulde mcrrke. Rntterne br^de sig ikke derom. De dreve Luther ind i Skoven, indtil de vare komne langt nok bort fra Veien. Da satte de ham paa en Hest og rede med ham paakryds og paatvcrrs, indtil det led langt ud paa Natten. Endelig standsede de foran en Borgport. Slotsfor- valteren bad den trcrtte Luther, hvem han titulerede "Junker Georg", at tage tiltakke med ridderlig Gjcrftfrihed. Da Gjcrsten den ncrste Morgen traadte hen til Vinduet, sik han nedenfor sig Piet paa sit kjcrre Eisenach. Han befandt sig paa Wartburg, der tilh^rte hans Kurfyrste. Dette Landgreverne af Thüringens Slot, hvor i Aaret — 85 — 120? de beromte Minnesangeres Vcrddekamp fandt Sted, skulde nu for en lang Tid herbergere en meget st^rre Sanger.

Wartburg. Slotsforvalreren Hans von Berlepsch og Ridder Burkhard Hund fra Altenstein havde ifolge Paalcrg fra Kurfyrsten bortfittt Doetoren. — 86 — Paa Wartburg maatte den saa pludselig fra Verden bortrykkede Lu ther hcrnge Munkekappen paa Vcrggen og ifore sig en Adelsmands Dragt. Herr Hans gav ham Undervisning om, hvorledes han skulde opf^re sig. Luther maatte lade Haar og Skjoeg voxe. Naar han gik ud, omgjordede han sig med et Svcrrd, hcrngte en Guldkjade om Hal- sen, teede sig fom en Ridder, str^g sit Skjcrg og saa modig ud. En adelig Dreng opvartede ham. En gammel paalidelig Rideknegt maatte ledsage Junker Georg, forat han ikke skulde begaa nogen Bom mert. Slotsforvalteren lod ham leve paa en stor Fod. Luther var bange for, at denne gjorde for stor Bekostning paa ham. Han maatte gaa med paa Jagt og gj^re Rideture saa langt som til Gotha. Kom han da ind i et Hus, forglemte han sig selv og greb efter B^gerne, som laa i Vinduet. Hans Rideknegt paamindede ham om, at dette ikke var adeligt, og at Ridning og Skriveri rimede sig daarligt sam men. Vare Geistlige tilstede, saa indlod han sig i Samtale om kirke lige Ting og spurgte efter Luther, saa at Knegten maatte minde ham om at vcrre fcrrdig til Afreise. Flere Gange gik han nedover til Eisen- ach og bes^gte i al Hemmelighed de til ham i Venskabsforhold staa ende Munke i det Schalbeske Collegium. Den ridderlige Kost smagte ham ikke. Som Munk havde han holdt sig til de simpleste Spiser. Nu foraarsagede den gode Mad og Drikke ham mange Slags Besvcrr- ligheder. Ugjerne fandt han sig i den paatvungne Ro. Dog kjedede han sig ikke. Hans Kammer i "Fuglenes Region" var et rigtigt Stu- derkammer. Hvad han bestilte der, ville vi snart faa at h^re. Efterretningen om Luthers Forsvinden udbredte sig som en L^be- ild over Tyskland. J Worms var der megen St^i. Luthers Venner bebreidede hans Fiender for paa en listig Maade at have skosset ham ud af Veien. Hans Modstandere derimod paastode, at det kun havde vcrret et Skinrov. Legat Aleander skrev til Paven, at den sachsiske Rcrv havde skjult Luther. Keiseren tang angaaende det forefaldne. Den 8de Mai sluttede Karl V et Forbund med Paven imod Frankrig. Han forpligtede sig til at bekjcrmpe alle Pavens Fiender. Paa den samme Dag udstedte han et Edikt imod Luther. Men han forelagde det for Rigsdagen forst, efter at Knrfnrsterne

Luthers Vcrrelie paa Wartburg. 57

— 87 — af Sachsen og Pfalz og en stor Del af Stcrnderne allerede vare afreiste. Ediktet erklcrrede Luther for en forstokket Kjcrtter, der som den onde Fiende i Menneskeskikkelse havde samlet gamle sordMte Kjcrt- terier i en stinkende S^lepnt og dertil udtomkt nye, og lcrrte, at man kunde omstvrte alle Love og fFre et aldeles dnrisk Liv. Paa Grund heraf vilde han blive erklcrret fredl^s : "Jngen skal lcrngere give ham Ncrring og Ly, Enhver skal gribe ham og overlevere ham til Keiseren. Hans B^ger maa ikke Wales lcrngere, selv om der maatte sindes noget Godt i dem. Overhovedet skal ingen Bog mere blive trnkt uden den geistlige Pvrigheds Vidende og Villie. Vedtaget if^lge Kurfyrstenes og Stcrndernes enstemmige Raad". Den pavelige Legat havde skrevet »diktet. J det ^vrige Tnskland frygtede men i det Hele for, at den fromme Mand Luther var falden i Hcrnderne paa sine ugudelige Modstandere. Mange holdt ham for de>d og s^rgede over ham. Dette var, forat ncevne et Erempel, Tilfcrldet med den ber»mte Maler Albrecht Diner fra Nürnberg, Maximilians Ven. Paa den Tid Rigsdagen i Worms var samlet, var han i Nederlandene. Da han h^rte om Voldsgjer- ningen i Thüringerskoven, skrev han i sin Dagbog : "O Herre, ligesom Diu S^n Jesus Kristus maatte d? if^lge Presternes Anstiftelse, forat opstaa fra de D^de og derefter fare til Himmels, saa gj^r Du, at det samme maa ske med Din Esterfolger Martin Luther, som Pa- ven med sine Penge paa en mod Gud forrcrderisk Maade har ombragt. Men Du vil levendegj^re ham. Og ligesom Du derefter, o min Herre, besluttede, at Jerusalem paa Grund deraf skulde blive ^delagt, saa ville Du ogsaa ^delcrgge denne den romerske Stols egenmcrgtigt tilranede Magt. O Herre, giv os derefter det nye smnkkede Jerusa- lem, som nedstiger fra Himmelen, det hellige rene Evangelium, som ikke er blevet fordunklet ved menneskelig Lcrre ! Enhver, der lcrser Martin Luthers B^ger, kan dog se, hvor klar og gjennemsigtig hans Lcrre er, naar han foredrager det hellige Evangelium. O Gud, dersom Luther er borte, hvem vil herefter forklare saa klart for os det hellige Evangelium ? Ak Gud, hvad kunde han ikke have skrevet for os i de kommende l0 eller 20 Aar!" — 88 — St^rst var Bestyrtelsen og Jammerklagen over Luthers Forsvin- den i hans Wittenberg. Melanchton var fremfor Alle utr^stelig. Amsdorfs Beretning skjcrnkede han liden Tiltro. Den 13de Mai sik han et Brev fra Patmos, fom Luther kaldte sit Skjulested ifolge Aabenbaringen 1, 9. Spalatin havde indrettet en hemmelig Budtje- neste. Fuld af Jubel skrev Melanchton til sin Ben Link: "Vor dyre- bareste Fader lever!" Luther formanede sine unge Medarbeidere til med sine Gaver at beskytte Zions Mure mod Antikristeu, han vilde ved sin BM hjcrlpe til med. Han udbad sig de rndnu ufuldendte Haandskrifter, som han tunkte at gj^re fcrrdige til Trykning. Fra den Tid af havde Budet nok at bestille. For Hofpresten Spalatin, der i sit Venskabsforhold til Luther viste en Troskab, som ikke kan blive hît nok anslaaet, skildrede han sit Junkerliv. Han maatte beskjcrftige sig med Jagt, denne Heltenes surs^de Fornîelse og ^rkesl^se Mennesker i Sandhed vcrrdige Beskjcrftigelse. Ved denne verdslige Forretning havde han anstillet alle Slags aandelige Betragtninger over de af Djcrvelen jagede og af de antikristelige Hunde ophidsede Menneske- sjcrle. Men han havde ogsaa at fortcrlle om egne Anfegtelser. Den forandrede Levemaade, Ensomheden, de bestandige Sorger for hans Venner og hans Folk gjorde ham tungsindig. Heraf benyttede den Onde sig til at gaa l^s paa ham. Da skrev han engang, at det var meget vanskeligere at kjcrmpe mod de onde Aander under Himmelen end mod den Djcrvel, der havde ifort sig Kj^d, nemlig de onde Men nesker. Men han var en Beder og havde Troens Skjold og Aan- dens Svcrrd altid ved Haanden. Saaledes kunde han sige: Jeg falder ofte, men Herrens Haand holder mig opret. Til Fristelserne h^rte det ofte stormende Forlangende efter at forlade Wartburg og igjen at optrcrde offentligt. Han tcrnkte paa en Flugt til Erfurt, hvor Universitetet havde erkloeret sig for ham. Der vilde han byde Faren Trods. Men sluttelig sagde han: "Jeg vil ikke, med mindre Herren kalder mig." Det keiserlige Edikt anfegtede ham ikke lamger. J et af sine Wartburgskrifter udelod han sig saaledes : "Jeg stakkels Broder har atter antcrndt en nv Jld, bidt et stort Hul i Papisternes Lomme ; hvor skal jeg nu gj^re af mig, og hvor ville de sinde Svovl, — 89 — Beg, Jld og Ved nok, hvormed de kunne gj^re den giftige Kjcrtter til Pulver? Kun d^d, d^d, d^d, skrige de ; jeg haaber, dersom jeg er det vcrrd, at det skal komme over dem, at de drcrbe mig og vaa mig fylde deres Fcrdres Maal; men det er endnu ikke Tid, min Time er endnu ikke kommen, jeg maa i Forveien hîlig fort^rne Slangeyngelen og redelig fortjene D^den af dem." Papisterne mcrrkede snart, at Luther endnu levede. Mange af dem «Askede ham tilbage til Wittenberg, fordi de med al deres Uvillie dog havde den Tiltro til ham, at han var langt bedre i Stand til at mestre den blandt Folket farligt brusende Bevcrgelse end sine ofte raadvilde Medarbeidere. Strar efter hans Forsvinden blev der skrevet til Erkebiskoppen af Mainz : "Luther have vi tabt, saaledes som vi Mskede det ; men jeg srygter for, at vi neppe ville redde vort Liv, der som vi ikke overalt s^ge efter ham med Lns og hente ham tilbage." Medarbeiderne i Wittenberg bemîede sig redelig med at udfvlde Hullet. Melanchton folte visfelig med Smerte, hvor stort det var. Da han h^rte, at Luther var syg, klagede han sig for Spalatin: "Du ved, hvor omhyggeligt man maa bevare dette Lerkar, hvori en stor Skat ligger gjemt; gaar det tabt for os, saa maa jeg tcrnke, at Gud ikke kan lade sig forsone ; — o, at jeg med mit ringe Liv kunde til- kjobe mig hans Liv ; thi Jorden har intet havt, som er guddommeligere end han." Han bad, at man vilde udvirke, at Luther kunde komme tilbage. Luther h^rte derom og skrev : "Evangeliet taber Jntet, om jeg gaar tilgrunde ; thi deri overgaar Du nu mig og folger som en Elisa med Nandens dobbelte Maal efter Elias." Han gav ham en venlig Bebreidelse for hans omme Klage og opmuntrede ham til at arbeide med frit Mod. Melanchton arbeidede dengang paa sine Iôoi oomiriunes, et Grundrids af den evangeliske Troeslcrre (Dogmatik), hvorom man med Rette har sagt, at deri er det af Luther opgravede Guld blevet indfattet og udprcrget i en videnskabelig Form. De forste Ark fendte Luther til Gjennemfyn ; med Glcrde saa han den igjennem og skrev tilbage: "Skrid Du lykkelig frem og hersk ! " Han erindrede ham om hans L^fte som Baeealanreus i Theologien ogsaa at lcrre offentligt. Melanchton holdt vistnok opbyggelige Taler for Studen — so — terne, wen han kunde hverken nu eller fenere beflutte sig til at prcrdike. Justus Jonas fra Erfurt var indtraadt i det theologiske Fakultet i Wittenberg. Kurfyrsten overdrog ham Embedet som Provst ved Stiftskirken og dermed Tilsynet med 30 Prestegjeld paa Landet. Paa samme Tid begrmdte Johan Bugenhagen fra Pommern at holde Fore- lcrsninger i Wittenberg. Matthows Aurogallus var bleven' indkaldt til Lcrrer i det hebraiske Sprog. Luther glcrdede sig hjerteligt over sit kjcrre Wittenbergs frodige Vcrxt ; det havde ikke Rum nok til at her berge« det store Antal Studenter. Ved Tiden omkring Kristi Himmelfartsdag fuldendte Luther sin Forklaring over den 68de Psalme om Kristi OplMelse og hans herlige Kraft. Herr Franz von Sickingeu tilegnede han-en Bog "Om Skrifte- maalet" og fîede dertil den 1I9de Psalme med Forklaringer. Efter denne fulgte en Pmdiken over "Fortcrllingen om de ti Svedalske" og for den "stakkels lille Kristi Hob i Wittenberg" en Udlcrggelse af den 37te Psalme. Ugjerne indlod han sig i Stridigheder, da han vilde anvende sin Fritid til Udgivelse af Folkeskrifter. Han flyldte imidlertid sin, d. e. Kristi Sag, og sine Modstandere, der spottede over den "d^de Erkekjcrtter", at bevise, at han endnu var ligesaa modig og trod- sig som nogensinde for. Latomus i Löwen, Emser i Leipzig og det hovmodige Pariser-Fakultet bleve tilb^rligt affcrrdigede. Paven havde gjort ham den ZEre at stille ham ved Siden af Erkekjcrtteren Huss og Wicklif og forbande ham med dem i Nadverdbullen. Luther takkede for dette i et djcrrvt, tnsk Svar og udlagde for den hellige Fader den lüde Psalme. Da Erkebiskoppen af Mainz atter ovrettede Aflads- handelen, blev han hîlig opr^rt. Denne Vederstyggelighed kunde han ikke lade hengaa upaatalt. Han skrev en frygtelig skarp Bog om Afguderiet, som blev drevet med Afladen. Offentliggj^relsen af den forekom den forsigtige Spalatin altfor farlig, og Kurfyrsten vilde ikke vide af, at den blev trnkt. Luther gik ind herpaa, men kun for en kort Tid. Han skrev et frimodigt Brev til Erkebiskoppen. Og den hîe Herre Erkebiskop, Kurfyrste og Cardinal svarede den ogsaa af ham fordMte og fredl^s erklcrrede Kjcrtter ganske ydmygt: "Kjcrre — 91 — Herr Doetor, jeg har lcrst Eders Brev og optaget det i en god Mening, men sinder, at den Aarsag, der har bevcrget Eder til at skrive, er for lcrnge siden bleven fjernet, og om Gnd vil, vil jeg opf^re mig, som det sMmer sig en from, aandelig og kristelig Fyrste, saa vidt som Gud giver mig Naade og Stvrke, hvorom jeg trolig vil bede og lade bede ; thi jeg formaar Jntet af mig selv, — ved vel, at nden Guds Naade er intet Godt i mig, og at jeg er stinkende Skarn lige saa vel som nogen Anden, om ikke mere. J Anledning af Eders Skrivelse har jeg ikke villet skjule dette ; thi jeg er mere end villig til for Kristi Skyld at bevise Eder Naade og Velgjerninger ; broderlig og kristelig Straf kan jeg godt lide." Hvilken Mogt Luthers Navn havde endog over de Store ! Erkebiskoppen oph^rte vistnok med Afladen, men ikke med andre Snnder. Hans evangelisk-sindede Hofkapellan Capito fra Straßburg var ligeoverfor sin Herre ingen Johannes den D^ber. J Wittenberg havde Luther lagt sin virksomme Haand paa en for Presterne bestemt Kirkepostille. Paa Wartburg gav han sig ifcrrd med en tnsk Kirkepostille. Paa dette sit "Patmos" blev han fcrrdig med 13 Evangelier og 12 Epistelprcrdikener. Dette Arbeide var ham meget kjcrrt. Da den hele Postille var fcrrdig, mente han, at den var den allerbedste Bog, han nogensinde havde skrevet. Ogsaa Papisterne likte den godt. Han havde foretaget sig "at tilberede og tvgge Evangelierne og Epistlerne saa tydeligt og lysteligt, som en Moder tygger den Mad, hun giver sine Bxirn". Luther havde faaet den Gave af Gud i et klart, letfatteligt og indtrcrngende Sprog at bringe Ordet ncrr til Folkets Forstand, Samvittighed og Hjerte. Han forstod sit Folks Sindsbeskaffenhed og kjendte dets Tcrnkemaade bedre end nogen Anden. Aldrig prcrdiker han sig selv, men tilraaber Lcr- serne : "Jnd i Ordet, kjcrre Kristne ! og lad min og alle Lcrreres Ud- lcrggelse kun vcrre et Stillads til den rette Bygning, saa at vi selv satte, smage og blive i det klare Gudsord ; thi der bor Gud alene iZion!" Dette Gudsord, hvorimod alt Menneskeord er T^v, vilde Luther bringe sine kjcrre Tyskere endnu ncrrmere. Den Stordaad, som han fuldbragte paa Wartburg, var hans — 92 — Oversattelse af det nye Testamente. Der fandres allerede Bibeloverscrttelser i det tyske Sprog. Men de vcn'e ikke alene nieget kmidrede og utnske i Henseende til Sproget,

men ogsaa uforstaaelige og uiiolagtige med Hensyn til Jndhold. Den romerske Vulgata var bleven lagt til Grund, og den var fuld af betcrn- — 93 — kelige, vildledende Feil. Dertil vare disse forlutherske Bibler meget kostbare og ikke tilgjcrngelige for Folket. Fxir Luthers Optrcrden var det jo kun Faa, som vidste, hvad Bibelen egentlig var. Forst efterat han bestandig betonede Ordet, opstod en Sp^rgen derefter, der stedse blev stcrrkere, og som ogsaa maatte blive tilfredsstillet. Lange i Er furt, en grundig Kjender af det grcrske Sprog, havde Sommeren 1521 udgivet en Overscrttelse af Matthcri Evangelium. Luther ovmuntrede ham til at fortscrtte dermed og ytrede Pnske om, at enhver Bog maatte have en Bibeloverscrtter, fordi alle Kristnes Tunger, Hcrnder, Pine, Pren og Hjerter skulde beskjcrftige sig med denne ene Bog. Luther tog for sig den af Erasmus bes^rgede Udgave af det nye Testamentes Grundtext og begyndte Arbeidet. Han fordybede sig deri med sit hele Vcrsen. Bestandig anraabte han Gud om Hjcrlp. Og Gud hjalp ham herligt; thi af alle Bibeloverscrttelser, ogsaa dem i andre Sprog, er Luthers den bedste. Ved Luthers Tjeneste er Bibelen bleven hans Folks kostboreste Eiendom. Jngen Anden har forstaaet saa godt som han at trcrffe det rigtige Ord og at tale, som Folket taler. Faa Andre have nogensinde levet sig saaledes ind i Skrifteordet selv, have havt saadan Wrb^dighed derfor og Kjcrrlighed dertil og tiltroet Ordet saa stor Kraft. Han anvendte en ualmindelig Omhu paa den tnfle Ordlnd ; hans Arbeide var ikke blot en Overscrttelse af Grcrsken, men ogsaa en Fortnskning. Han havde gjort sig det til Regel ikke at spsrge Bogstaverne i det fremmede Sprog om, hvorledes man skulde tale Tnsk, men Moderen i Huset, B^rnene paa Gaden, den almene Mand paa Torvet og lcrgge Mcrrke til, hvorledes de talede. Det er ikke uvigtigt at vide, hvad Slags Tysk Luther flrev. Han gjorde sig i alle sine Skrifter og navnlig i sin Bibeloverscrttelse Umag for at tale et ensartet Tysk. Thi dengang gaves der intet Skriftsprog saaledes som nutildags. De Lcrrde betjente sig helst af Latinen. J Nordtyflland talede man og skrev ogsaa undertiden Nedertnsk. J Sydtyskland var det raaere Overtvske fremherskende. Luther betjente sig af det Tnske, saaledes som det fra forst af blev brugt i det sachsiske Kanseli og senerehen ogsaa i andre Rigsstcrnders Skrivestuer. Det var crldre Lovboger, som dannede Grundlaget for det sachsiske Kanseli — 04 — sprog. Luther efterlignede paa ingen Maade Kanselisternes tunge Scrtningsbygning og indviklede Skrivemaade (Stil). Han talede ikke alene, men skrev ogsaa et uefterlignelig almenfatteligt Sprog. Luther er Skaberen af det nnh^ityske Skriftsprog. F^rst med ham begyndte man igjen at tcrnke, tale og skrive paa Tnsk, efterat det romerske Sprog i Aarhundreder havde vcrret det herskende. Ogsaa den tyske Sknft have vi Luther at takke for. Luther oversatte sit Testamente med saadant Alvor og en saadan Jver, at han blev fcrrdig dermed, f^rrnd han forlod Wartburg. Spa- latin og Melanchton sik Dele deraf til Gjennemsyn. Efterat han var kommen tilbage til Wittenberg igjen, gjennemgik han i Forveien med Melanchton sit Arbeide paa den mest san»ittighedsfulde Maade. Den 25de September 1522 forlod det forste Exemplar Melchior Lstthers Trykkerpresse i Wittenberg. Fra Juli af havde tre Personer vcrret i Arbeide med daglig at trnkke I0,000 Blade. Den i stort (Folio) Format trntte Bog f^rte den ligefremme Titel: "Det nve Testamente, Tysk, Wittenberg", uden Angivelse at Overscrtteren, Trnkkerstedet og Aarstal. Lotther satte Prisen til Gylden. Jnden faa Maaneder maatte han foranstalte et nnt Oplag. J Basel udkom et Eftertryk, og dette Erempel efterfulgtes af andre Steder, fordi det lMnede sig. Eftersp^rgselen var ualmindelig stor. Luther havde Met Fortaler til Epistlerne, Aabenbaringen og det nve Testamente i det Hele samt rnkelte Randbemcrrkninger. Lukas Cra- nach leverede Tmsnit som Hovedstnkker til de enkelte Skrifter. For- ordet til det nne Testamente begynder saaledes : "Det vilde vel vcrre det retteste og mest passende at lade deune Bog udgaa uden nogensom- helst Fortale og fremmed Navn og kun lade den tale for sig selv og i sit eget Navn." Men forat undgaa Forvirring og falsk Mening skulde de Enfoldige erfare, hvad det nye Testamente er: "En god Tidende og et Raab, som har lndt over hele Verden ved Apostlerne, om den rette David, som har kjcrmpet med og overvundet Synden, Di

Lmher oz Melo„chron

— 97 — da kunde han ikke sinde sig i at vcrre der lcrnger, saa fjernt fra Kamp- pladsen, hvor det stadig gik mere og mere hedt til og saa mere og mere truende ud. Den 3die i Maaneden lod han sin Hest sadle, trykkede den godhjertede Slotsforvalters Haand til taknemmelig Afsked og red afsted til Wittenberg. Dette Junker Georgs sidste Ridt ville vi fortcrlle om i Kapitlet om Wartburg. Uden Leide red han i sin Ridderdragt gjennem den vinterlige Egn. Om Afteneu den 4de Marts traf han sammen med to Studenter fra Schweitz i Herberget i Jena. De vare paa Veien til Wittenberg. Den ene af Schweitzerne, Johan Keßler fra St. Gallen, har efterladt en anskuelig Skildring af M^det. J Vcrrtshuset "Bj^rnen" udenfor Jena fandt de en Rytter, der hilsede venligt paa dem, bad dem at scrtte sig hen til ham og b^d dem at tage sig en Taar af hans Krus, medens de paa Grund af sine smudsige Sko havde villet s^ge Plads paa en Bcrnk ncrrved D^ren. Han havde en r^d liden Lcrderkappe, Hoser og Kofte uden Rustning, et Svcrrd ved Siden, den h^ne Haand paa Svcrrdets Knap, medens den anden omfattede Heftet ; men foran ham laa en liden Bog. Han saa strar, at de vare Schweitzere og fortalte dem, at de i Wittenberg vilde trcrffe gode Landsmcrnd, Juristen Schurs og hans Broder, Medieineren. Da de strax spurgte efter Martin Luther, fortalte han dem, at han snart vilde komme derhen ; men Melanchton var der og underviste i Grcrsk, og Andre underviste i Hebraisk ; han vilde alvorligt raade dem til at studere disse Sprog, thi de vare n^dvendig til Forstaaelsen af den hellige Skrift. Da han tMte, at de allerede havde studeret i Basel, spurgte han efter Erasmus. Ridderens Tale var dem paafaldende. Men ved Samtalen kom de til at fole sig ligesom hjemme, saa at En af dem tog Bogen og aabnede den: det var Davids Psalmer paa Hebraisk. Schweitzeren sagde, at han vilde give, om det var nok saa meget, dersom han kunde forstaa dette Sprog, og Ridderen svarede, at han ogsaa Mskede at kunne lcrre mere deraf, og at han ^vede sig daglig den. Han spurgte dem ogsaa om, hvad Folk i Schweitz snntes om Luther. Siden kom Vcrr ten til, h^rte, at de scrrdeles gjerne Knskede at se Luther, fortalte dem, at de for to Dage siden havde kunnet se ham sidde paa dette St^d, og — 98 — kaldte, da de crrgrede sig meget over, at de paa Grund af de daarlige Veie ikke allerede dengang havde kunnet naa frem til Jena, strax derefter Keßler udenfor D^ren og meddelte ham i Fortrolighed, at det var den, som sad hos dem. Keßler optog dog Ordene for Sp^g, og hans F^lgesvend mente, at han maaske havde forverlet "Luther" med "Hutten", hvorfor de siden efter talede med Rytteren, som om han var Hutten. Der kom endvidere to Kj^bmcrnd ind i Herberget. Den ene af dem lagde en uindbunden Bog ved Siden af sig. Da Rytteren spurgte ham om, hvad Slags Bog det var, svarede han: "Det er Dr. Luthers Udlcrggelse af en Del af Evangelierne og Epistlerne, som ganske nylig er udkommen; har J aldrig seet dem ?" Hin svarede: "Den vil nok snart blive mig tilsendt." Da Vcrrten havde budt Gjcrsterne til et fcrlles Aftensmaaltid, bad Studenterne om, at de maatte blive undskyldte, og at de mcmtte faa Noget for sig selv ; men Rytteren sagde : "Kom, jeg skal nok se til at faa afgj^re den Sag med Vcrrten." Under Maaltidet talte han meget venligt og om gudelige Ting, faa at Kj^bmcrudene og Studenterne forstummede og agtede mere paa hans Ord end Retterne. Han klagede blandt Andet over de da i Nürnberg forsamleoe Fyrster, som skulde raadslaa angaaende Guds Ord og Nationens Besvcrringer, men i Stedet derfor tilbragte sin Tid med Forn^ielser, Hoffcrrdighed og Utugt; derefter ud- i talte han det Haab, at den evangeliske Sandhed vilde bringe mere ! Frugt hos den nuvcrrende Slcrgts Born end hos denne, i hvem de gif tige Vildfarelser vare altfor stcrrkt indgroede. Talen faldt paa Luther, og da meute en af Kj^bm«ndene: Han maatte, efter hans Lcrgmands- forstand, enten vcrre en Engel fra Himmelen eller en Djcrvel fra Hel- vede, men han vilde dog gjerne give sine 10 Gylden, dersom han kunde faa skrifte for ham, thi en saadan vilde vel kunne veilede hans Sam- vittighed paa den rette Maade. Da Maaltidet var endt, og Kj^b- mcrndene havde forladt Vcrrelset, takkede Schweiherne den Ubekjendte, fordi han havde betalt for, hvad de havde fortcrret og lod ham derhos mcrrke, at de antog ham for at vcrre Hutten. Han sp^gede dersor med Bcrrtei'. over, at han var bleven en Adelsmand. Denne sagde lige ud: er ikke Hutten, men Luther." Han veddlev alligevel at — 99 — sp^ge: "De holdt mig for Hutten, J for Luther, snart vil jeg blive Markolf (en Figur for hin Tids djcrrve Folkevirtigheder). Dermed stod han op, kastede sin Vaabenkjole om sig, b^d dem Haan- den til Afsked og sagde: "Naar J komme til Wittenberg, saa hils Dr. Hieronymus Schurf fra mig." De spurgte om, hvad de skulde kalde ham, forat Schurf kunde forstaa Hilsenen. Han svarede: "Siger ham ikke mere end dette: Den, som skal komme, lader Eder hilse, saa forstaar han snart Ordene." Han tog da Afsked med dem og gik til Hvile. Kj^bmcrndene, som havde faaet Nys om, at det var Luther, s^gte ham op tidlig den ncrste Morgen forat bede om Undskyld- ning for den uheldige Maade, hvorpaa de i hans Iccrrvcrrelse havde udtrykt sig. De fandt ham i Stalden stellende med sin Hest. Han svarede dem, at dersom de engang, saaledes som de den foregaaende Dag havde sagt, ssulde komme til at skrifte for Luther, vilde de erfare, om det var ham. Dervaa satte han sig op og red afsted paa Veien til Wittenberg. J Borna ved Leipzig skrev Luther til Kurfyrsten, for endnu en gang at forsvare sin Bortgang fra det sidste Tilflugtssted. J fuld Tillid til Guds langt mcrgtigere Beskyttelse kom han .den 6te Marts til Wittenberg. Flere Riddere ledsagede ham paa den sidste Strack- ning. Om Hüsten sendte han sin venlige V«rt paa Wartburg et af de f^rste Exemplarer af det nne Testamente. Bjergluften havde dog gjort ham godt. Keßler beskrev ham som en statelig Mand, der var ganske velncrret. Han gik opret, boxende sig mere bagover end forover, Ansigtet hcrvet mod Himmelen, hans "dnbe, forte Pine blinkede og funklede som en Stjerne, som om de ikke likte, at man saa paa dem". Han havde et mildt, venligt Udse- ende. Hans behagelige, velklingende Stemme, hans rmdige Tale, hans Ords Kraft kastede en saadan Hage i Tilh^rernes Sjcrle, at Enhver, som engang havde h^rt ham, gjerne vilde, saafremt han ikke var en Sten, h^re ham atter og atter. Wittenbergerne havde sin Luther iblandt sig igjen. Det vaklende Skib mcrrkede strar, at en sikker Haand havde grebet Roret. Dette var ogsaa n^dvendigt. — 100 —

14. Sv«rmerne. Luther havde hidtil nlene arbeidet i Ordet. J den kirkelige Ord- ning havde han ikke foretnget nogen Foraudring. Dersom han uden Fare havde kuunet vende tilbage til Wittenberg, vilde han have over ladt det helt og holdent til Ordet at reformere ; thi det tiltroede han Evne til at ndrette Alt. Hans Tilhcrngere tcrnkte anderledes. Luther var bortrevet fra dem ; uu mente de selv at maatte lcrgge Haand vaa Verket. Men det bar galt afsted med dem. J Erfurt blev Johan Drakonites, en for Luthers Sag begeistret Professor, af Stiftsdekanen udjaget af Kirken, fordi han som Lutheraner blev sat i Bau. Der blev desangaaende et Opl^b blandt Studenterne, som lod deres Uvillie gaa ud over Presterne og deres Huse. Luther h^rte derom og udtalte sin Misbilligelse af dette Uvcrsen. "De tilh^re ikke os, som gj^re saadant", skrev han til sin Ven Lange, Prioren i Erfurt. J Wittenberg indtrandte Provst Bernhardi, kaldet Feldkirchen, i Wgtestanden ; dette gjorde ogsaa samtidig to Prester vaa Landet. Disse sidste blev vaa ffrnnd heraf kastede i Fmigsel af Biskoppen af ' Meißen. Luther og Melanchton sorsvarede Feldkirchen, der havde fort et nlasteligt Liv. Luther gjorde den bibelske Grundscrtning gjcrldende, at Forbudet mod Presternes Wgteskab var fra Djcrvelen, saaledes som Apostelen klart udtaler ; alle de, som benyttede sig af den ved Ordet hjemlede Frihed, maatte man lade have Ret. Justus Jo nas giftede sig ogsaa, og Luther ouskede ham alt Godt i den Anled- ning. For sig selv vilde han ikke vide noget deraf, og sin Spalatin raadede han ogsaa at rette sig efter Panli Ord i 1. Kor. 7, 23. Luthers Ordensbr^dre, Augustinerne, bleve af Carlstadt opmuntrede til at gj^re Brug af "den nye Frihed". De opsagde Prioren Lydighed, og tretten i Tallet udtraadte af Klosteret. Den unge Broder Gabriel Zwilling var deres Leder. Luther forfattede et latinsk Skrift om Munkel^fterne for at belcrre sine Br^dre angaaende det gjorte Skridt, da han frngtede for, at der herskede Uklarhed blandt dem desangaaende. Her, sagde han, vilde Gud muliggj^re Ovfyldel — IUI — sen af Budet om Kydskhed ved öEgtestanden. Den, som Gud havde givet den scrregne Gave at kunne leve kydskt uden ÄEgteskabet, skulde tjene Gnd dermed, men ikke anse den som en fortjenstlig Gjermng og som Tegn vaa ffuldkommenhed. Dette Skrifts Forord rettede han til sin Fader. Han bebender frimodig, at hans eget Munkel^fte, hvorved han havde ünddraget sig den faderlige Myndighed, ikke var vcrrd en Doit. Aken <ûd, hvis Barmhjertighed er uden Maal, og hvis Visdom er nden Ende, havde vendt disse Vilfarelser og Synden til det Gode ; Han havde lcrrt ham ved egen Erfariug at kjende Skoler- nes Visdom og Klostreues Hellighed, saa at Jngen siden efter skulde kunne bebiv.'ide ham for, at han fordMte, hvad han ikke kjendte. Han sporger derefter sin Fader, om han endnn, ifolge sin faderlige Myn- dighed, vilde rive ham nd af Munkestanden. Han selv svarer derpaa: "Gud er komuiet dig i ForkjBet og har selv taget mig nd ; thi hvad gj^r det, om jeg b«rer eller afln'gger Munkedragt og Tonsur? Eller er det Kappen og Tonsuren, som gj^r En til en Munk? Panlus siger: "Alt er Eders, men J er Kristi; min Samvittighed er fri, jeg er nn Munk og dog ikke Munk, en nn Ekabuing, ikke Pavens, men Kristi; — dog, den, som har taget mig nd af Munkestanden, har storre Ret over mig end Dn ; af Ham ser Dn mig sat i den sande Gudstjeneste, Hans Ords Tjeneste; for denne Gudstjeneste maa endog Fonrldreues Ret og Magt vige, som Knstus siger: Den, som elsker Fader og Moder mere end Mig, er Mig ikke vcrrd ; — saa haaber jeg da, at Herren nn har revet en Son bort sra Dig, for nu ved mig at skaffe mange andre Souner Raad, hvorover Du burde glcrde Dig og vil sikkerlig ogsaa glcrde Dig." Augustiuerklostrene i Meißner og Thüringen holdt en Samling ved Helligtrekongers Tid 15^. De besluttede enstemmig: De, som ville vedblive sit êvescrt og rette sig efter den rene evangeliske Lcrre, kuune gj^re det ; de, som i Klostret "^nske at leve for Kristo paa en fuldkomnere Maade", skulle have Frihed dertil. I Klostrene skulle de, som besidde Lcrredi)gtighed, meddele Undervisuing, de Pvrige befatte sig med legemligtArbeide, sor derved at fortjene Uuderholdniug — 102 — for sig selv og endnu Noget til for de Lidende, ophäre med Betleri og andre Forargelser og jage efter Fred med hverandre indbvrdes. Carlstadt og Zwilling trcrmgte sig iirs paa Raadet forat blive ansatte som Prester ved Hovedkirken. De vare ikke blevne kaldte dertil. Luther betragtede sig endnu med Rette som Menighedens ordentlig kaldte Prest. De afskaffede Messen, meddelte Nadverden under begge Skikkelser, Br^d og Vin, og fortsatte den Skik, at kun Tolv skulde trcrde frem paa en Gang. Carlstadt ivrede imod Skrifte- maalet og indb^d Enhver til Kommunikationen. Zwilling rakte Sa- kramentet til tiaarige B^rn. Billederne bleve revne ud af Kirkerne og brcrndte som "Olieguder". Zwilling betraadte Prcrdikestolen med Studenterfrakke paa. Kirkens Formne skulde anvendes til de Fattige og til rentefrit Laan for Menighedsmedlemmer. Fastedagene bleve afskaffede, og det blev anbefalet at slaa Vrag paa god vdre Tugt. Ved al denne Jver og Stormen og Nedriven blev Sjcrlesorgen og den rolige, taalmodige Beloerelse grovelig fors^mt. Derimod gforde en utidig Nysgjerrighed sig i hol Grad gjcrldende. Carlstadt, den for saa forfcrngelige og lcrrdomsstolte Mand, gik omkring i Borgernes Huse og spurgte dem om, hvorledes de forstod dette eller hint Sprog i der? hellige Skrift. Folkene forundrede sig over, at den fornemme Doe- tor kunde sp^rge enfoldige Folk derom. Denne svarede da, at Gud havde skjult for de Lcrrde og aabenbaret det for de Umyndige. Carl stadt, Zwilling og Skolelcrreren More talte til Folket i det Frie. F^rst havde de formanet Folket til at sende sine Born flittigt i Skole, for at man stedse kunde have lcrrde Folk til Pmdikeembedet. Men nu opfordrede de de samme Folk til at tage sine Born udaf Skolen, efterdi Studeringen var forfamgelig og ford^mmelig. Bnens Skole blev forvandlet til en Bagerbutik. Forat gj^re Forvirringens Maal fuldt, kom ved Juletider 1521 Zwickanerpropheterne til Wittenberg. J Vcrverbyen Zwickan, der stod i Handelsforbindelse med B^hmen, havde Presten Thomas Münzer ringet med Stormklokken. Han trak svcrrmerske Folk til sig, med hvem han lovede at gjennemf^re en i Sandhed aandelig Fornyelse af Kirken. Han forknndte, at den Helligaand ikke lcrngere vilde tale ved — 103 — Presternes Mund, men ved Lcrgfolk. Som Propheter ncevnte han Vcrverne Nikolans Storch og Thomas Stübner. Hans Tilhcrngere valgte 12 nye Apostle og 72 Diseiple. Men endelig traadte Pvrighe- den imellem og satte Apostlerne og Difeiplene i Taarnet. Münzer flygtede til B^hmen. Mester Storch veg ikke, men vedblev at prophe- tere. Han forkastede Barnedaaben og talede om hîe Aabenbarelser. Da han af den nnlig kaldte Prest Hansmann, en Ven af Luther, blev indbuden til en Samtale, drog han med Stübner derfra til Wit tenberg. Her forstod Mester Storch at gj^re Jndtruk paa den troskyldige Melanchton. Magister Philippus blev dog betcrnkelig, da de st^ttede sig paa sine Samtaler med Gud og paa sine DrMnmesnn. Storch foregav at have feet Erkeengelen Gabriel, der havde sagt til ham: "Du skal sidde paa min Throne". Gabriel havde aabenbaret ham, at Kirken vilde blive reformeret ved en st^rre Mand end Luther, den hele Verdensorden forandret, de Geistlige ihjelslagne og de Ugudelige ^delagte. Storch gjennemstreifede Br> og Land forat udbrede sin Lcrre. Til ham og Stübner sluttede sig Cellarius, en theologisk Stu dent. De modsagde den Lcrrdom i Skriften, som Luther forknnote med saadant Alvor og Glcrde, at Kristi Forsoning er fuldgyldig, og talede meget om Selvhelliggj^relfe og Fuldkommenhed. Tilsidst rvkkede de ud med den store Vildfarelse, at den hellige Skrift nmngler Kraft til at lcrre Menneskene, og at Menneskene derimod maa lcrre Alt af Aan- den; thi havde Gud villet belcrre Menneskene ved Skriften, saa havde han sendt dem en Bibel fra Himmelen ! Carlstadt traadte snart i Forbindelse med Zwickanerne, i hvem han fandt Aandsbesslcrgtede. Melanchton og Amsdorf vare raadvilde, de andre Professorer vare indbvrdes uenige om, hvad de skulde gj^re. Kurfyrsten var bleven meget crngstelig. Rigsdagen i Nürnberg havde efter Hertug Georg af Sachsens Tilsknndelse truet ham med den keiserlige Akt, dersom han ikke fuldt ud vilde gjMe en Ende paa For- virringen. Han kviede sig til det Werste, ved at optrcrde med Streng- hed derimod, og dog maatte Noget gj^res og det ganske snart. Me lanchton og Spalatin skrev ofte til Wartburg. Luther formanede — 104 — dem til Taalmodighed og Tro og til at vrove Aanderne. Zwickan- Propheterne foraarsagede ham ikke stort Hovedbrud. "Hine volde mig slet ikke nogen Bekymring", sagde han. Desto mere beknmret blev han paa Grund af den betcrnkelige Tilstand i hans Memghed, der ved Carlstadts og Zwillings Stormen var kommen i Ugreie. Han anklo- gede disfe Fornyere for Omvcrltning og for, at de aldeles ikke tog noget Hensyn til de Svage ; de havde fornegtet Kjoerligheden, der maa haabe og taale. Til Kurfürsten skrev han flere frimodige Breve; endelig undeêttede han ham om, at han maatte vende tilbage til Wittenberg, fordi Menigheden havde kaldet ham. Kurfmsten skyndte sig med at fraraade ham. Da hans Brev kom, havde Luther allerede lagt Sadelen paa Hesten. Den dristige Mcmd skrev tilbage til Kur fyrsten: "Jeg kommer til Wittenberg under en hîere Beskyttelse end Kurfyrstens. Ja, jeg tror, at jeg kan bedre beskvtte Eders kurfnrste- lige Naade, end De kan beskvtte mig. J denne Sag hverken skal eller kan Svcrrdet raade eller hjcrlpe, Gud maa her virke alene uden nogen menneskelig Anstrengelse og Hjcrlp. Derfor, den, som her har den stcrrkeste Tro, kan yde den bedste Beskyttelse . . . Dersom Eders kurfyrstelige Naade kroede, saa vilde De se Guds Herlighed ; men da De endnu ikke har troet, saa har De heller ikke seet Noget. Gud vcrre elsket og vriset i Evighed. Amen". Da Luther kom til Wittenberg, skrev han til en Ven: "Jeg har maattet styrte mig midt ind i Pavens og Keiserens Raseri forat jage Ulven ud af min Hjord ; Fienderne omkring have efter menneskelig Ret Myndighed til at drcrbe mig, hvad Pieblik det skal vcrre ; vil Kri- stus, for hvis F^dder Faderen har lagt alle Ting, min D^d, saa ske Hans Villie ; vil Han ikke, hvem kan da drcrbe mig?" Luther havde taget ind hos Schurf. Der sik han af sine Venner nxu'agtig Besked om Alt. Der saa ogsaa de schweitzerske Studenter ham; han hilsede leende paa dem og anbefalede dem til Melanchton. Schurf, der var kurfmstelig Raad, skrev til sin Herre, at han troede, at Alt vilde blive godt igjen, da Luther igjen var kommen paa Pladsen. Luther prcrdikede otte Dage i Rad om det falske Vcrsen, som — l«5 — havde trcrngt sig ind. Han undgik alle hciie Ord, l)vori Carlstadt fandt saadant Behag, men ncrvnede Tingen ved sit rette Navn og provede den efter Guds Ord. Uden at ncrvne Carlstadt, straffede han bog skarpt Stormingen og Svcrrmeriet, Mangelen paa Kjcrrlighed og Taalmodighed og Jndgrebet i Andres Embede. Han pegte tydeligt hen paa de Ting, som stride imod Gnds Villie og paa Grund deraf maa blive afskaffede ; men denne Afskaffelse maa ikke ske med Magt, men ved Ordets Virkning paa Hjerterne. Man maa forst fange Fol- kenes Hjerter, og det sker alene ved Guds Ord. Dette alene skal man prcrdike, dette alene vil udrette det. "Summa Summarum! prcrdike det vil jeg, sige det vil jeg, skrive det vil jeg ; men tvinge og drive Nogen med Magt vil jeg ikke ; thi Troen lader sig gjerne drage og beh^ver ikke at drives. Tag Axempel af mig. Jeg har kjcrmpet mod Afladen og alle Papister, men ikke med Magt. Jeg har alene drevet paa med Ordet, prcrdiket og skrevet Guds Ord ; ellers har jeg Jntet gjort. Det har, medens jeg har sovet, og medens jeg har drukket Wittenberger^l med min Philipp og Amsdorf, gjort saa meget, at PavedMmet er blevet saa svagt, at endnu ingen Fyrste eller Keiser har tilfîet det et saa stort Afbrcrk. Jeg har Jntet gjort, Ordet har gjort og udrettet Alt. Dersom jeg havde villet gaa frem med Storm, vilde jeg have voldt et stort Blodbad i Tyskland, ja jeg vilde have anrettet et saadant Spil i Worms, at Keiseren ikke skulde have vcrret sikker. Jeg har Jntet gjort ; jeg har ladet Ordet virke. Hvad mene J vel, at Djcrvelen tcrnker, naar man vil gjennemf^re Sager med Stî? Han sidder bag Helvede og tcrnker: O, hvorledes skulle nu Narrene drive saa fint et Spil. Men naar vi alene bruge Guds Ord og lade det alene virke, da tilfole vi ham Skade. Det er almcrgtigt, det tager Hjerterne tilfange, og naar de er fangne, saa vil Sagen siden efter gaa af sig selv". J sinPrcrdiken om Nadverden revsede han det, at man ved de ved dens Brug indfxttte Forandringer havde fornegtet den Kjcrrlighed, som taaler Alt. Thi Kjcrrligheden skulde netop vcrre Nadverdens Frugt. "Nu have vi af Gud modtaget idel Kjcrr lighed, thi Kristus har fremrakt for os og givet os Retfcrrdighed og Alt, hvad Han har; Gud er en gl^dende Bagerovn fuld af Kjcrrlig — 106 — hed, som strcrkker sig fra Jorden til Himmelen ; Kjcrrligheden, siger jeg, er en Frugt af dette Sakramente ; denne fornemmer jeg endnu ikke iblandt eder her i Wittenberg, ihvorvel der er blevet prcrdiket meget for eder derom". J den 3de Prcrdiken fremstillede han for Menigheden Skriftmcrssigheden og Nntten af det af Carlstadt afskaffede Skriftemaal. Han henviste til Matth. 18, 15 flg. og fremholdt N^dvendigheden af at indfore en evangelisk Menighedstugt. Luther vilde ikke for alle Verdens Skatte opgive Skriftemaalet; thi han vidste, hvilken Tr^st og Stvrkelse det havde givet ham. "Jeg kjender Djcrvelen godt ; han kjender ogsaa mig ; dersom J havde kjendt ham, vilde J ikke saaledes have slaaet Vrag paa Skriftemaalet. Jeg anbefaler eder til Gud ! Amen". Ordet, som Luther pmdikede, udrettede virkelig meget. Man maa forbanses, naar man h^rer, hvor suart Luther ved Tale og Formaning sik Bevcrgelsen til at lcrgge sig. Jngen vovede at optrcrde imod ham. Zwilling blev n^gtern, og det saa grundigt, at Luther s^gte at skaffe ham et Presteembede. Carlstadt ^>rcrdikede ikke lcrngere. Han vrede- des paa Luther og skrev imod ham ; men han negtede dette, da Luther drog ham til Ansvar derfor. Schurs kunde med Glcrde melde Kur fürsten, hvor glade Wittenbergerne vare over, at Luther var kommen tilbage ; thi ved hans utrcrttelige, praktiske Prcrdiken vilde nu Sa- gerne komme til at ordne sig igjen. Bvraadet overrakte Luther en anseelig Gave. Da man i Nürnberg erfarede, hvilke F^lger Luthers Tilbagekomst havde havt, viste Rigsdagens Medlemmer sig venligere mod Kurfyrsten. Fire Uger vare paa denne Maade hengaaede, da Zwickan Prophe- terne Stübner og Cellarius bade Luther om en Sammenkomst. Han var ikke meget villig til at indlade sig derpaa. Da de kom, var Me- lanchton hos Luther. Stübner begyndte med at scrtte Luther over Apostlerne. Luther frabad sig dette. Da de begyndte at tale om sine Aabenbarelser, advarede han dem og sagde til dem, at han ikke fandt nogen St^tte for saadant i Skriften, at det var utidig Nnsgjerrighed og Jndbildninger eller endog en L^gneraands fordcrrvelige Jndbildnin- ger. Cellarius begyndte da at udst^de vanvittige Skrig, at stampe i — 107 — Gulvet og at slaa i Bordet. Stübner sagde, at ikke engang Gud kunde tage hans Lcrre fra ham ; thi han havde faaet den ved Aaben- barelse. Luther holdt sig fast til Ordet, som Gud har givet os i Skriften, og udenom hvilket han ikke vil trcrde i Forbindelse med os. Han forlangte, at Propheterne skulde bevise sit Kald ved en Under- gjerning. J en truende Tone roste de sig af strax at kunne udf^re det forlangte. J Vrede gik de derfra og forlod endnu den samme Dag Wittenberg. Om Hosten sik Luther Bes^g af Mester Storch. Han kom gaaende i Soldaterklcrder, opforte sig letfcrrdigt og gik strax derfra igjen. J Wittenberg fandtes der ikke lcrngere nogen modtagelig Jordbund hverken for Zwikanerne eller andre Svosrmere.

15. Ny Ordning. Luther havde ikke godkjendt Carlstadts billedstormeriske, kj^delige Jver. Da han igjen tiltraadte sit Embede ved Hovedkirken, s^rgede han for, at af den hidtil gjcrldende Ordning af Gudstjenesten og Jndretning af Gudshuset kun det blev afskaffet, der stred ligefrem mod Guds Ord. Messen, dette Kristi ublodige Offer, som Presten frem- bar, afskaffedes, men ikke den liturgiske Gudstjeneste. Nadverden blev nndt under begge Skikkelser, og Luther formanede Menigheden alvorligt, at Jngen letfcrrdigt maatte l^be hid, men at Enhver skulde ret berede sig. Det regelmcrssige Skriftemaal blev snart igjen indfxirt. Hvad Luther havde vrcrdiket om Nadv erden for sin Menighed i Wittenberg, det gjentog han nu for sin Menighed i Tnskland ved sit Skrift "Nydelsen af Sakramentet under begge Skikkelser og andre nve Ting". Sine otte Prcrdikener sendte han til Presten Hansmann i Zwickan, hvor de i den af Svcrrmeraander forstyrrede Menighed kunde gj^re stor Nytte. Til Erfurterne rettede han en Skrivelse angaaende Helgentilbedelse, der jo ikke hMe til de tilladelige Middel- ting. Biskopperne af Meißen og Merseburg anstillede Unders^gelser i sine Stifter og afsatte de evangelisksindede Prester fra deres Embe- der. Luther ovmuntrede de Anfegtede til standhaftig Bekjendelse af Sandheden og udgav et Skrift om at vogte sig for Menneskebud. Han — 108 — optraadte mod de romerske Biskopper i et skarvt Skrift angaaeude Pa- vens og Biskoppernes falskelig saakaldte geistlige Stand. For de Kristne overhovedet hcrvdede han Retten til uden Hensyn til den biskoppelige Vielse at oprette et eget Prcrdikeeinbede, saa at Ordet, som Biskopperne forsMte og hindrede, kunde blive forkundt. Han skrev to B^ger angaaende den Sag: "At en kristelig Menighed har Ret og Magt til at bedMme enhver Lcrrdom og til at kalde Lcrrere", og "Om Anscrttelse af Kirketjenere". Luther indskrcrnkede sig i sin personlige Virksomhed ikke blot til Wittenberg. J Paasken 1522 reiste han til Altenbnrg ifolge Jndbn- delse fra det dervcrrende Raad. Provsten i Altenburg vilde ikke taale nogen evangelisk Prcrdiken. Da skred Raadet ind og bad Luther om en Prest. Dennes Ven Link blev kaldet did. Da det rygtedes, at Luther vilde komme over Zwickan, strMmede Folket til i saadanne Skarer, at man talte indtil 25,000 Mennesker. Luther vrcrdikede paa Torvet fra et Vindn i Raadhuset og i Slotsgaardeu. En lignende Trcrngsel opstod der i Erfurt, hvor Luther med Hensigt prcrdikede i den afsidesliggende Michaeliskirke to Gange daglig. Af Hertug Jo- han blev han indbuden til at komme til Weimar. Denne bevan'tede ham prcrgtigt og glcrdede sig i hol Grad over at have Luther hos sig. Luther prcrdikede sex Gange, og det, som han saa gjerne gjorde, om Hovedindholdet af den saliggj^rende Sandhed i ganske enfoldige Tan ker og Ord. Jngensinde drev han vaa en snarlig Afskaffelse af gamle Vedtcrgter. Han arbeidede overalt paa f^rst at indplante evangelisk Erkjendelse. J Wittenberg skaffede den nuc evangeliske Ordning sig selv Jnd- gang. De offentlige Processioner ved Kristi Legemsfest oph^rte, ligesaa Helgenfesterne. JStedet for den daglige Messe holdtes Ugeguds- tjenester. Stiftsherrerne ved Slotskirken vare de eneste Prester i Staden, som holdt fast ved Papisternes stille Messe. Deres Fiend- skab mod Luther kom dem dort til at staa, idet Studenterne og ogsaa Borgerne forhaanede og forfulgte dem. Luther bekymrede sig meget om en "ret Ordning af Gudstjene- sten", hvorom han udgav et Skrift. J den hidtil vcrrende pavelige

— 109 — Gudstjeneste ere de tre store Misbrug indkomne, at man fortier Guds Ord, at man har optaget ukristelige Fabler og L^gne i Legender, Sange og Prcrdikener, og at man har drevet saadan Gudstjeneste som en fortjenstlig Handling. Nu bor Menigheden aldrig komme sammen, uden den opbygger sig ved Guds Ord og BM, selv om dette sker i den st^rst mulige Korthed. Han vilde have Guds Ord pmdiket, levende fremstillet, ikke blot forelcrst. For disse Menighedssammen- komster forfattede han nu en Gudstjeneste-Ordning. Som det sig burde, bibeholdt han af den gamle Ordning det, som ikke stred mod Evangeliet, men kunde tjene til Opbyggelse i Kristo. Han udgav en Form for den tyske Messe, der blev og har vedblevet at vcrre Grund- laget for den lutherske Kirkes Gudstjeneste-Ordning. Da den nve Form blev brugt for f^rste Gang, fandt Tilhcrugenie af den gamle den at vcrre sattig og lav. Luther paamindede Dadlerne om Kristi sattige Fremtrcrden i Sammenligning med den j^diske Tempeltjenestes Herlighed og om den Fnlde og Kraft, hvormed Kristus ved den sattige nne Form vilde vise sig virksom i Tro og Kjcrrlighed. Det kunde ikke vcrre anderledes, end at Luther maatte skjcrnke Jndforelsen as Menighedssang stor Opnurrksomhed. Han fik istand en Psalmebog, der udkom ved Nytaarstid 1524 som den f^rste blandt det store Tal. Hvad Luther har gjort for Kirkesangen med sine her lige Gaver som Digter og Sanger, hvormed Gud havde udrustet ham, ville vi omtale i et scrreget Kapitel. Luther gjorde Krav paa, at det tuske Sprog skulde bruges saavel ved Messen som ved de ^vrige gudsrjeustlige Handlinger. Han skrev en kort Anvisning til ret at döbe et Menneske til den kristelige Tro. Skriftemaalets Vigtighed betonede han atter og atter. Presterne Jonas og Agrieola gav han det Hverv at gj^re Udkast til en "Kate chismus for Gutter". De sik ikke Noget istand: en St^rre skulde gj^re Arbeidet. Det laa ham meget paa Hjerte, at der ogsaa i Henseende til B^rneopdragelsen blev gjort noget Nyt. Fremfor Alt vilde han, at Ungdommen skulde blive undervist i Troen, men derncest ogsaa i saa- dcmne Ting, som angaa det vdre Liv og Samfundets Vel. Jkke alene — 110 — i Wittenberg havde Svcrrmeriet forstyrret Skolen og erklcrret den menneskelige Videnskab for sjcrlefarlig, men ogsaa andetsteds havde det gjort Ugavn, saa at Studering blev fors^mt i vide Kredse, som om den skulde have vcrret en ford^mmelig Synd. Efterretningen herom bedr^vede Luther meget. Hau skrev til sine Venner, at de med Jver skulde virke for, at S koler kunde blive plantede paany. "Jntet er saa vigtigt som Ungdommens Opdragelse ; Jntet truer Evangeliet med st^rre Pdelcrggelse end dets Fors^mmelse." Han lod derfor i Aaret 1524 et Ovraab udgaa til alle Borgermestre og Raadsherrer i Tysk- lands Byer. Han foreholdt dem, hvilken Mcrngde Penge man hidtil havde maattet give ud til Krigsvcrsenet og til Paven, og at man dog burde give en Del deraf til B^rnenes Opdragelse ! Dersom man giver en Gylden til Tnrkekrigen, saa vilde hundrede ikke vcrre for meget til at danne en Gut til et ret Krist.nmenneske. Dertil har nn den almcrgtige Gud saa naadig bes^gt det tyske Folk, givet det et rigtigt Kronaar, skjcrnket det de gjcrveste og lcrrdeste, i Henseende til Sprogvidenskab og Kunstneranlcrg rigt udstnrede Mcrnd, der gjerne ville lcrre og opdrage Ungdommen godt ; i Sandhed, N^den er saadan, at vi ikke maa slaa Guds Naade hen i Veir og Vind og lade ham banke paa forgjcrves. Han staar for D^ren, vel os, dersom vi lade op for ham. Han hilser os, salig er den, som hilser igjen. Lade vi ham gaa ubemcrrket sorbi, hvem vil hente ham igjen? Lader os be tragte vor forrige Jammer og det M^rke, hvori vi have vcrret. Det er min Mening, at Tystland aldrig har h^rt saa meget af Guds Ord som nn. Man sinder jo Jntet derom i Historien ; lade vi det hengaa saaledes uden Tak og Wre, saa er det at befrygte, at vi ville blive hjem- s^gte af et endnu grueligere Morke og Plage. Kjcrre Tyskere, kj^ber, medens Varen er for D^ren ; samler ind, medens det skinner og Vei ret er godt; bruger Guds Naade og Ord, saalcrnge det er der! Thi det skulle J vide, at Guds Ord og Naade er en forbigaaende Plask- regn, der ikkc kommer igjen der, hvor den engang har vcrret. Det har vcrret hos J^derne, men borte er borte, de have nn Jntet. Pan lus bragte det til Grcrkenland. Borte er borte ; nu have de Tyr ken. Rom og det latinfle Land have ogsaa havt det; borte er borte, — III — NU have de Paven. Og J Tvskere tö°r ikke tcrnke, at J ville have det for evigt, thi Utaknemmeligheden og Foragten vil ikke lade det blive. Tag derfor fat og hold fast, Enhver, der kan gribe og holde ; dovne Hcrnder faa et daarligt Aar." Gud Herren har budet, at B^rnene skulle oplcrres og opdrages ; det er derfor en stor Synd at forsMme og fordcrrve de Smaaes crdle Sjcrle. Forcrldrene ere ofte udygtige og slette, saa at de ikke kunne behandle Bornene paa rette Maade. Da ! maa Pvrigheden antage sig Ungdommen for dennes egen Sknld ; thi en Stads Trivsel, Velfcrrd og Ret bestaar ikke i Skatte, Mure og Ka noner, men i skarpsindige, lcrrde, forstandige og crrbare Borgere. Til Kirkens og Prcrdikeembedets Bevarelse ere lcrrde Skoler aldeles n^d- vendige. Sprogene ere den Skede, hvori Aandens Svcrrd, nemlig Guds Ord, sidder, Karret, hvori man opbevarer denne Drik. Da Sprogene nu igjen ere komne frem, besidder man Evangeliet ncrsten saa purt og rent som Apostlerne. Hvor Sprogene ere, gaar det ikke dovent og svagt til med Prcrdikenen, men friskt og stcrrkt, Skriften bliver drevet igjennem, og Troen holder sig stedse nn. Statens Velfcrrd krcrver ikke mindre Videnskabernes Pleie. Caaledes beh^ver ogsaa enhver By og Kommune dygtige og velopdragne Mcrnd og Kvinder. Foruden Sprogene b^r der ogsaa lcrres Historie og andre nnttige Kun ster. Kommunebestyrelserne vilde gj^re vel i ogsaa at oprette Biblio theker til almindelig AfbemMlse. J Slutningen af sit Skrift bad han : "Kjcrre Herrer, lader denne min Troskab og Flid bringe Frugt hos Eder ; og om Nogle iblandt Eder holder mig altfor ringe til, at de skulde ville folge mit Raad, eller foragte mig som den, der er for- d^mt af Tyrannerne, de dog ville se hen til, at jeg ikke har s^gt mit Eget, men hele Tnsklands Velfcrrd ; og om jeg end skulde vcrre en Nar og dog hitte paa noget Godt, vilde det jo ikke vcrre nogen Skam sor en Vismand at folge mig ; og om jeg end skulde vcrre en Tnrk og en Hedning, og man dog ser, at jeg ingen Nytte har deraf, men den Kristne, saa skulle de dog ikke foragte min Tjeneste." Denne Formaning var ikke skcevet forgjcrves. Den er den evangeliske Skoles Fadderbrev. Hvor Kirkefordedringen blev indf^rt, blev ogsaa Skolevoesenet reformeret. Wittenberg havde det Fortrin, — 112 — at det kunde forsnne andre Buer med Skolemestre ; f. Ex. Crueiger i Magdeburg og Agrieola i Eisleben. Nttrnbergerne oprettede et Gym nasium (College) efter Melanchtons og Luthers Plan. Blandt alle Forandringer, var der ingen, som Papisterne Ddte sig mere over end Presternes Wgteskaber. Luther maatte lide meget under deres Angreb. Modstanderne vilde ikke lade Guds Ord gjcrlde. De begyndte paany at prise den enlige Stands Hellighed og Herlighed og at rive ned paa Wgtestanden som en lav Naturlighed osv. Luther optraadte fast og djcrrvt i Ord og Skrift imod den ugudelige Pavelcrre, hvorefter Jndtrcrdelsen i Munkestanden blev kaldet en ny Daab og Munkene og Nonnerne jordiske Engle. Hans Prcrdiken om det crgteskabelige Liv er en Lovprisning af denne af Gud forordnede og af ham med Wre omgivne Stand og tillige en ligefrem Blotstillen af det frng- telige Hykleri, som blev drevet af de fleste af CMbatets (den enlige Stands) Forfegtere. Netop denne Stand heder med Rette den geistlige, i hvilken Troen behoves og daglig bliver ^vet i at stole paa Her ren, der oplader sin milde Haand og mcrtter alt det, som lever, med Velsignelse. Aanden siger: En vis Mand er den, som tager en Kvinde ; da et Kristenmenneske venter et andet Liv, er det viselig gjort, at det h?r har mindre af gode Dage, for at det i hint Liv kan have saa meget som muligt af gode Dage. Det har ogsaa Gud seet, da han skabte Mand og Kvinde og f^iede dem tilhobe. Den, som ellers ikke har Lyst til at tage en Hustru, skulde tage en blot til äErgrelse og Trods for Djcrvelen og hans Lcrre." Da Bugenhagen og Link giftede sig, udtalte han aabent sin Glcrde over det Skridt, de havde gjort og kaldte det en stor Wre og kristelig ^ Dyd. For sig selv foretrak han den enlige Stand: "Mit Sind er ! fjernet fra Wgteskabet, da jeg daglig venter paa D^den og en Kjstters velfortjente Straf ; derfor vil jeg hverken scrtte Gud et Maal i Hen- s seende til det, som han vil gj^re med mig, eller i mit Hjette fatte ! noget bestemt Forscrt; men jeg haaber, at han ikke vil lade mig leve z lcrngere." Munkene og Nonnerne vare ikke saa aldeles afsondrede fra Ver den, at Evangeliets Vind ikke blcrste ind ogsaa i deres Celler. Over — 113 — alt forlod Nogle, hvis Pine og Hjerte vare blevne opladte, den falske Helligheds Tilflugtssteder. Mange vidste, som "de fra Verden Af- d?de", ikke at sinde sig tilrette i Friheden ; disse s^gte og fandt Raad og Bistand hos Luther. Luther boede i Augustinerklosteret og levede i vanlig Simpelhed. Foruden ham boede endnu kun Prior Brisger i Huset. Munkekappen bar han indtil Oktober 1524. Da skjcrnkede Kurfürsten ham det bedste T^i til en n« Kappe eller en Frakke : "Af TxSiet blev der en Frakke ; jeg har gjort det saa, Gud til JEre, mange til Glcrde, Satan til Trods og Slam." 16. Evangelist i Riget. Pave Leo X d^de efter Nytaar 1522. Han efterfulgtes af Hadrian VI, en scrdelig, oprigtig Mand, men dog fuldt ud en Romer. Han hadede Luther. Til Rigsdagen i Nürnberg skrev han et langt Breve (Brev). Han forudsagde, at alt slemt vilde komme over den fromme Nation, dersom den lod sig forfore af "en eneste Broder". Dog var han crrlig nok til at bekjende : "Vi vide, at der paa vor hellige Stol i flere Aar har forekommet meget, som er afskyeligt, — og det er intet Under, at Sygdommen har steget ned fra Hovedet til Lemmerne ; vi ere Alle afvegne og have gaaet vore egne Veie, der har ikke paa lang Tid vcrret Nogen, som har gjort Godt." Rigsdagen h^rte paa det pavelig» Skriftemaal med Tilfredshed, men vcrgrede sig ved at skride ind mod Luther. Paven blev meget mere opfordret til at sammenkalde et frit kristeligt Coneil i Tyskland og at tillade Evangeliets Prcrdiken efter Fcrdrenes Udlcrggelse. Hadrian VI kunde ikke sammenkalde Coneilet. Han d^de pludseligt, og hans Efterf^lger Clemens VII traadte i sin Fcrtter Leo X's Fodspor. En nn Rigsdag blev aabnet i Nürnberg i Januar 1524. Den pavelige Legat Compeggi skrev til sin Herre, at Rigsdagens Medlemmer mestendels vare "store Lutheranere". Han maatte opf^re sig forsigtigt. J Sebalduskirken hPaul Speratus og Poliander. Provindsens to Biskopper antoge ligeledes Evangeliet. Da Albrecht i Aaret 1525 af sin Overherre Kong Sigis mund af Polen Mtidelig blev anerkjendt som arvelig Hertug af Preus sen, underkastede Ordensridderne sig med Glcrde hans evangeliske Herre- d

17. Bryllupsaaret. Ogsaa i det stille Kloster Ninchsch ved Grimma havde Evange liet om Kristendommens sande Frihed trcrngt sig ind. Der boede en Soster af den crdle Dr. Staupiz og et Antal D^tre af ansete adelige Familier. Disse Nonner bad ndmygt sine Slcrgtninge om at hjcrlpe dem ud af en Stilling, som de for sin Sjcrls Saligheds Sknld ikke lcrngere kunde udholde. Men deres Begjcrring blev af- slaaet. Da tog Torgaus Borgere sig af dem og hjalv dem til at flngte Paaskenat 1523. J Pintsen bleve endnu flere hentede ud af Klosteret, og det ifolge Luthers Pnske, af sine Slcrgtninge. Den ene af Nonnerne i Nimtzsch var Katharina af Bora, fodt den 29de Ja nuar 1499. Hun blev sat i Klosteret, medens hun endnu var et Barn; 1515 blev hun indviet til Nonne. Da hun flygtede ud af Klosteret og var bleven l^st fra sit Nonnel^fte, fandt hun Optagelse i Byskriver Reichenbachs Hus i Wittenberg. Hun f^rte et tilbagetruk- ket, ulasteligt Liv, Luther saa hende kun sjeldent og fandt i Begyn- delsen ikke meget Behag i hende ; han havde Mistanke om, at hun var hovmodig. Katharina var ingen Skjcoched. Hendes Billede viser et tiltalende tysk Kvindeansigt og en sund kraftig Skikkelse. Hendes aandelige Dannelse var ganske liden ; men hun besad stor naturlig Forstand og trods Klosterlivet husholderisk Dygtighed. Luther havde stedse raadet sine Venner til at gifte sig. For sin Person vilde han intet vide deraf. Men, jo crldre han blev, jo mere enlig folte han sig. Arbeidet trykkede ham ncrsten tild^de, og der var Jngen forhaanden, der kunde berede ham nogen Hvile. Hans Seng forblev uredet i Ugevis. D^dstrcrt kastede han sig paa det haarde — 117 — Leie, som ingen venlig Haand havde glattet. Ensomheden gjorde ham undertiden saa tungstndig, at han faldt i en afmagtlignende Til- stand, af hvilken hans Venner kun med Mole kunde vcrkke ham op. Halve Venner, som Erasmus, spottede over ham, fordi han s^gte at gj^re det crgteskabelige Aag let for Andre, men selv holdt sig det fra Halsen. Carlstadt og Svcrrmerne derimod raadede ham til at gifte sig for sidenefter at bebreide ham for kj^deligt Sind. At Papisterne vilde laste og fordMme ham, var han vis paa. Den 2den SMdag efter Helligtrekonger prcrdikede han over Evangeliet om Brylluppet i Kana. Den revsede han dem for deres Blindhed, som ringeagtede den af Gud indstiftede og af Kristo saa h^it agtede Ordning. J Hjertets Tillid til Guds Ord skulde man s^ge sig en Hustru og ikke kvie sig ved nogen af Wgteskabets Byrder. Da kan han vel have prcrdiket sig selv. Fra den Tid af kom han ofte til at tale med sine Ven ner om sin Jndtrcrdelse i ZEgtestanden. Han tcrnkte at trykke et Segl paa sit Vidnesbyrd om JEgtestandens gnddommelige Ordning, rigtigt til Trods for Foragterne. Sandselige Glcrder s^gte han ikke; den Tids Alvor var for stort. Han vilde im^dekomme sin Faders Pnske og det saa meget mere, som han havde bedr^vet ham ved sin Jndtrcr- delse i Munkestanden. "Det havde jeg, forend jeg tog mig en Hu stru, fuldt og fast besluttet hos mig selv : dersom jeg ganske uventet skulde d^ eller nu laa paa D^dsleiet, saa vilde jeg have ladet mig vie til en from Pige." Han bad inderligt til Gud sm en Wgtescrlle. Luther tilkjendegav sin Hensigt at begjcrre Katharina af Boras Haand. Amsdorf havde gjort ham opmcrrksom paa Jomfruen. Dr. Schurf, som ellers var hans gode Ven, forskrcrkkedes derover og mente : "Dersom denne Munk tager sig en Hustim, vil hele Verden og Djcrvelen selv le, og hin vil ganske tilintetgj^re hans hidtidige Vcrrk". Luther vilde gj^re sin Jndtrcrdelse i Wgtestanden til en offentlig reformatorisk Handling. Han var vis i sin Sag og greb tr^stig til i Guds Navn. Om Aftenen den 13de Juni indb^d han Maleren Lukas Cranach med Hustru, Juristen Dr. Apel, Byens Prest Bugen hagen og Provsten Jonas til Maaltid. Sin Melanchton indb^d han ikke, fordi den Msindtlige Ven kun vilde vcrre kommen i Angest og — 118 — N^d. Bugenhagen viede dem. Jonas skrev til Spalatin: "Luther har taget Katharina af Bora til Hustru; igaar var jeg tilstede derved. Jeg kunde ikke holde Taarerne tilbage ved dette Skuespil ; en mcrgtig Welse, jeg ved ikke hvad Slags, har fat mit Sind i en stcrrk Bevcr- gelse; efterat det nu er skeet og Gud har villet det, nedbeder jeg over den fortrcrffelige, oprigtige Mand og dyrebare Fader i Herren al Vel- signelse; Gud er underlig i sine Raad og Gjerninger." Tidlig den nceste Morgen beredede Luther et Maaltid for Vid- nerne. En formelig offentlig Bryllupsfest bestemte han til den 27de Juni. Hans Forcrldre og Slcrgtninge saavelsom fortrolige udenbnes Venner bleve indbudne dertil. De skriftlige Jndbydelser vise, hvor stor den St^i var, som haus Giftermaal havde bevirket. "De vise Mcrnd ere derved blevne heftigt bevcrgede. Det forekommer mig ogsaa ncrsten scrlsomt, og jeg tror neppe selv, at jeg skulde vcrre bleven en Wgtemand. Herren har pludselig, og medens jeg tcrukte paa noget ganske Andet, kastet mig i Wgtestanden. Jeg har ved mit Gifter maal gjort mig saa ringe og foragtelig, at jeg haaber, at Englene le og Djievlene grcrde ; Herren lever, og Han, som er i os, er st^rre end den, som er i Verden". Papisterne skrege, at af Munkens Wgteskab med Nonnen vilde Antikristen fremkomme. Mcrrkeligt nok sendte Erkebiskoppen af Mainz Doetorinden S0 Guldgylden som Brnl- lnpsgave. Paa den ncrvnte Dag holdt Luther med sin Wgtefcrlle offentlig Kirkegang og crrligt Brnllup. Ved Alteret blev der lcrst og bedet for dem og lvst Velsignelse over deres ZEgteskab. Universitetet forcrrede sin fornemste Professor et fmukt forgyldt Bcrger. Bnen leverede en god Lcrdskedrik og en Gave i Penge til at begynde Husholdningen med. Jfolge Skik og Brug bragte Gjcrsterne Gaver med sig. Den- blandt vare formodentlig Vielsesringene, der vare af Guld, og hvori var indsat en Diamant og en Rubin, med den Jndskrift paa Jndsiden: Hvad Gud har sammenfoiet, skal intet Menneske adskille. — Luther vedblev at bo i Augustinerklosteret. Efter dets Ophcrvelse tilfaldt det Kurfyrsteu. Det var visselig langt fra Luther at forestille sig ZEgteskabet !

— 119 — fom et Paradis. Han vidste, at det var en Stand, hvori Mgtefcrl- lerne have meget at bcrre med hinanden, hvorfor ogsaa Verdensmen- nesker og falske Hellige sxige at undgaa den. Han fandt sin Käthe at vcrre beheftet med mange Udvder, men ogsaa hun maatte undertiden lide under hans Heftighed. Og dog kunde han takke sin Gud for denne Skat. Han skrev allerede i det f^rste Aar, efter at han var bleven gift, til en Ven, at hun passede bedre for ham, end han havde vovet at haabe, saa at han ikke vilde bortbntte sin Fattigdom for en Kr^sus's Rigdomme. Og efter 12 Aar kunde han udbrvde i folgende Lovord: "Det har, Gud ske Lov, gaaet mig godt, thi jeg har en from, tro Hustru, hvorpaa Mandens Hjerte kan forlade sig, fom Sa- lomo siger. Ak, kjcrre Herre Gud, ZEgteskabet er ikke en naturlig, men en Guds Gave, det allers^deste, ja kydskeste Liv, over alt C^li- bat, naar det er lykkeligt; men er det ulykkeligt, er det et Helvede". Da Luther giftede sig, var Tiden meget ond. Om Vaaren i det Aar, i hvilket han holdt sit Brnllup, gjorde BMderne i Schwaben Opstand imod Adelen. Paa Grund af Afgiftenie til Kirken og Fnr- stehofferne og den tiltagende Luxus var Adelen n^dt ül at skaffe sig st^rre Jndtcrgter. Paa Bonden blev der lagt flere og flere Byrder, han blev af Adelsmanden behandlet fom et Lastdvr. Dertil kom de omstreifende Landfogders Flaaeri og Markernes Pdelcrggelse ved de store Herrers Jagttog. Bonden kunde vistnok klage, men netop dengang var det, at Skrivervcrsenet ved Domstolene begyndte at blomstre. De kunde ikke flytte til Bnerne ; thi de stolte Bymcrnd foragtede BxMderne. For BMderne var den nve evangeliske Prcrdiken i Begyndelsen forunderlig, siden efter meget s^d. Men fordi de vare ganske uvidende, forvexlede de den aandelige med den legemlige Frihed og mente, at i denne bestod et Kristenmenneskes Frihed fra det babyloniske Fangen skab. J Begyndelsen viste de sig endnu maadeholdne og tilsendte de forbundne Fyrster 12 Artikler og opstillede det Forlangende, at en Voldgiftsdomstol skulde h^re deres Klager. Blandt de 12 Artikler var ogsaa den, at B^nderne maatte faa Lov til selv at vcrlge sine Pre ster, og at disse skulde prcrdike Guds Ord purt og rent ; hvorimod de — 120 — skulde faa den af Gud befalede Tiende. Som Medlemmer af Vold- giftsdomstolen foreslog BMderne Keiserens Broder Erkehertug Fer dinand, Kurfyrsten af Sachsen, Luther, Melanchton og andre Prester. Herrerne lo ad saadanne ^)nsker. Dersom de i det mindste havde gaaet ind paa Voldgiftsdomstolen, vilde megen Elendighed og Blodsudgy- delse vcrre bleven undgaaet. Luther hcrvede lydeligt og med Alvor sin Stemme i sit Jndlcrg for B^nderne og sagde de geistlige og verdslige Tmanner mange alvorlige Sandheder. Men han advarede ogsaa BMderne for Opr^r imod Pvrigheden og forklarede for dem den sande kristelige Frihed. Men begge Partier vare slagne med D^vhed. Haa- net af Adelen br^d den forblindede Landbefolkning l^s, Fdelagde Slotte og Kloster og drcrbte Beboerne. Der bleve begaaede mange Ugjerninger, og det engang smagte Blod gjorde' Befolkningen saa rasende, at Luther nu med saaret Hjerte maatte optrcrde imod dem og opfordrede Pvrigheden til at straffe Ugjerningsmcrndene. Den ISte Mai blev den fchwabiske Bondehcrr Fdelagt af Forbundets Tropper i Ncrrheden af Böblingen. Ogsaa i Elsaß, i Pfalz og i Franken bleve Herrerne atter Mester. J Thüringen havde BMderne under det milde sachsiske Regimente det langt bedre end paa andre Steder. Men OprFrsdjcrvelen vilde ikke forskaane dem. Til deres Forf^relse bennttede han Svcrrmeraan- den Thomas Münzer. Denne Mand var en af Carlstadts Ligesin- dede ; Sidstncrvnte var kommen lcrngere og lcrngere bort fra Sandhe- den og var tilsidst bleven en Fiende af Luther. Carlstadt foragtede Naademidlerne, Ordet og Sakramenterne, gjorde Kristus til et blot Forbillede, men sig selv til en stor og dertil ufeilbar Aand. Han stod i livlig Forbindelse med Zwickan Propheterne og glcrdede sig over, at hans "Aand" var falden i todobbelt Maal paa Presten Thomas Mün zer fra Allstädt. Denne optraadte mod de "s^rgmodige, grove og kje- delige Kristne" og navnlig mod den "l^gnagtige" Luther og forlangte af Kurfyrsten, at han skulde tilintetgj^re alle Ugudelige og alle lunkne og neutrale Kristne. Münzer og hans Staldbr^dre Pfeiffer og Stranß droge omkring i Thüringen og prcrdikede Frihed, Lighed og Broderkjcrrlighed. Luther blev kun kaldet "det aandl^se, bl^dtlevende — 121 — Kj^d i Wittenberg". Fvrsterne og Herrerne skulde blive ihjelslagne og deres Godser saaledes fordelte, at der ikke lcrngere skulde gives hverken Herrer eller Tjenere, hverken Rige eller Fattige. Rigsstaden Mühlhansen aabnede Porten for den fra Allstödt bortjagede Münzer. Her indrettede han en Samfundsordning, ifolge hvilken Alt skulde vcrre fcrlles. Han lod de Fattige heute, hvad de vilde i de Riges Hufe. Han udraabte overalt, at han var kaldet af Gud til at oprette et nyt Regimente. Hvor han og hans Propheter kom hen, prcrdikede de uden Skn Opr^r. De thüringiske BMder og Smaaborgere droge i bevcrbnede Skarer til Mühlhansen, hvorfra Verden skulde blive erobret. Da gjorde Luther sig fcrrdig og drog gjennem Thürin gen og prcrdikede, bad, fraraadede og advarede, hvorfomhelst han fandt Folk paa gal Vei. Men det var kun med Uvillie, at de h^rte paa ham. Paa nogle Steder blev han forhaanet og forbandet. S^rgmodig over sit Folks Forblindelse kom han hjem. Den 15de Mai stillede Münzers Hcrr sig i Slagoroen imod Fmsterne af Sach sens, Hessens og Brunsvigs Tropper. Thomas Münzer s^gte at op- flamme sine Skarer til Kamp derved, at han lovede dem Undere, hvorved Menden skulde blive jaget paa Flugt. Men det kom til at tage en anden Vending. B^nderne bleve slagne og deres Leder hen- rettet paa en grusom Maade. Bondekrigen endtes om Sommeren. Mere end 100,000 BMder mistede derved Legeme og Liv, og de Be- seirede bleve trykkede endnu haardere end for. Luther havde ved Krigens Udbrud alvorligt formanet begge Par tier til Fred. Da Opstanden br^d l^s, maatte han erindre Ôvrighe- den om, at den ikke bcrrer Svcrrdet forgjcrves. Da det gruelige Slag- teri var forbi, ^nskede saa vel Herrerne som de Undergivne ham Do- den. Herrerne lagde ham til Last, at han ved sine Frihedsprcrdikener havde fordreiet Hovedet paa BMderne. Men de Undergivne, de stakkels BMder, skjcrldte ham ud for en Fyrstetjener, der gjerne badede sig i B^ndernes Blod ! Paven sendte Landgreven af Hessen et Brev fuldt af Lovtaler paa Grund af, at han havde beseiret de "ugudelige Luthe- ranere" ; men Philip svarede: "Evangeliet, som im maa blive kaldet — 122 — Luthers Lcrre, bevirker intet Bondeopror, men Fred og Lydighed". Fvrsterne deltoge fra nu af meget kraftigere i Reformationsvcrrket. Medens Bondekrigen rasede i Schwaben og i Elsaß, laa Fredrik den Vife, Kurfyrste af Sachsen, paa D^dsleiet. Han havde faaet Evangeliet kjcrrt. Allerede i Aaret 152'Z lod han prcrge en Munt med den Jndskrift: VerdurrrOei maust in «tsrnuin (Guds Ord bliver i Evighed), og sn disse fem Ords Begyndelsesbogstaver paa den hîre Arm af Hoftjenernes Dragt. Spalatin fMte daglig aandelige Sam- taler med ham, og Kurfürsten lcrste selv flittigt i den hellige Skrift. Han havde ikke seet Luther siden den 31te Oktober 1517, men igjennem Spalatin havde han stadig staaet i Forbindelse med ham. Luther var ham ofte altfor dristig og altfor rask ; dog crrede han ham hM. Tidlig om Morgenen den 5te Mai lod han sig rcrkke Nadverden under begge Skikkelser i Overensstemmelse med Kristi Jndflvdelse. Til det forsamlede Tjenerskab sagde han : "Kjcrre B^rn, jeg beder Eder for Guds Sknld, at dersom jeg nogensinde har fort^rnet nogen af Eder, det vcrre sig i Ord eller Gjerning, J da ville tilgive mig og bede andre Folk ogsaa for Guds Skvld, at de ville tilgive mig ; thi vi Fnrster vaafore det stakkels Folk alle Slags Besvcrrligheder og gj^re det, som intet duer". Han havde sendt Bud efter Luther, hvem han erindrede med den storste Velvillie. Men denne traf ikke sin fyrstelige Ven mere i Live. Han var blid hensovet. Hans Livlcrge sagde : "Han var et Fredens Barn, derfor er han gaaet hen i Fred" — som den f^rste tnske Fyrste, der d^de som evangelisk Kristen. Kurfvrstens Lig blev bisat i Wittenberg. Luther var bleven anmodet om at s^rge for en evange lisk Begravelse. J Stedet for de scrdvanlige Ceremonier blev der uddelt en Gave til de Fattige. Luther blev ikke trcrt af at rose den Hensovedes Dyder, hans Visdom, hans Mildhed mod Undersaatterne, hans Had til al L^gn og hans Retfcrrdighed. Den salige tl)ske Kurfyrste var en ganske anden Mand end den engelske Konge Henrik VIII. Denne indbildte sig, at han var en stor Theolog. Han s^gte at gjendrive Luthers Skrift om det babvloniske Fangenskab. Dersom det havde kommet an paa anst^delige Udtryk, saa vilde Gjendrivelsen vistnok have vcrret vellykket. Henrik VIII — 123 — sik derfor af Pave Leo X Wrestitelen "Troens Forsvarer", og Enhver, der lcrste hans Skandskrift, sik L^fte om ti Aars Aflad. Den samme Henrik VIII rev sig senere l^s fra Paven, fordi denne ikke godt kunde taale Henriks Flerkoneri. Det var mere paa Grund af Tvrannens Vrede end paa Grund af Guds Ord, at hans Land blev befriet fra PavedMmet. Luther svarede den kongelige Grobian efter det Ord- sprog : "Svar en Daare efter hans Daarlighed", men undlod ikke at krydre sit Skrift med Guds Ords Salt. Henrik besvcrrede sig for Kurfyrsten over Munkens Djcrrvhed. Fredrik den Vife forstod paa en sin Maade at affcrrdige sin engelske Fcrtter. J hans Sted optraadte "Kongen blandt de Lcrrde", Erasmus fra Rotterdam, fom PavedM- mets Advokat. Han havde allerede lcrnge crrgret sig over Luthers Anseelse. Det glcrdede ham lidet, at Luthers Skrifter bleve saa ivrigt lcrste. Luthers tydelige Sprog var ham, den sintfolende Stuelcrrde, ubehageligt og pinligt. Han havde for megen Agtelse for sig selv, til at han skulde have kuunet tilstemme Luthers Lcrre om Retfcrrdiggj^relsen af Troen. Opmuntret af Henrik den Onde, angreb han Luther i sin Bog "om den frie Villie", der lugter af Egenretfcrrdighed og ! Selvtilfredshed. Luther svarede sin fornemme Modstander om Hosten 1525 i sin ualmindelig kvikt og vcrrdigt skrevne Bog : Den frie Villie er Jntet. Herr Erasmus og hans talrige Ligesindede blandt hin Tids "Dannede" kunde i denne Bog studere den sande Theologi, der hand- ! ler om, at Mennesket er Jntet, men Gnd Alt ved Kristum. Den holt- , prisede menneskelige Fornuft skulde give sig tilfange under Troens !, Lydighed. Erasmus formaaede aldrig at gj^re dette og d^de faaledes uden Fred. 18. Overscrttelsen af Bibelen. Medens det nne Testamente var under Trykning, begyndte Luther med Overscrttelsen af det gamle Testamente. Paa Wartburg havde . han ikke villet befatte sig dermed, fordi han ikke folte sig stcrrk nok i Hebraisk. Her i Wittenberg havde han i sin Melanchton og navnlig i Aurogallus dygtige Hjcrlpere. Det vigtigste gjorde han dog selv. Var de Andre bedre Grammatikere, saa besad han den sine Sprog — 124 — sands, der hjalp ham til hurtigt at sinde det rette Udtrvk. Luther var en stor Elsker af det hebraiske Sprog ; dets Simpelhed og dets Rig- dom paa anskuelige Ordbilleder behagede ham meget. Hans Jndsigt i det hebraiske Sprogs "Sind", satte ham i Stand til at levere en Overfcrttelse, der ikke altid med pinlig Nîagtighed gjengiver Ordlv- den, men ncrsten uden Undtagelse Meningen og er for Folket langt mere naturlig end alle senere Fors^g paa en ordlydende Overscrttelfe. Luther benyttede fom Haandexemplar en hebraisk Bibel, der var trvkt i Jtalien i 1494, og ved Siden deraf den af de 70 Fortolkere i Alexandria udfFrte grcrske Overscrttelse samt den latinske af Hieronymus. Om sit Arbeide vtrede han sig selv saaledes : "Jeg bekjender frit ud, at jeg har paataget mig for meget, iscrr ved at overscrtte det gamle Testamente ; thi det hebraiske Sprog er desvcrrre altfor meget forfMt, endog J^derne selv kjender lidet nok, dertil, og deres Forklaringer og Udlcrggelser, hvilke jeg har provet, ere ikke at stole paa (L. mener Rabbinerne Moses og David Kimchi) ; men jeg, omendskjMt jeg ikke kan rose mig af, at Alt er, fom det skal vcrre, t^r dog sige det, at den tvske Bibel paa mange Steder er klarere og paalideligere end den latinske, og at det tvske Sprog her virkelig har en bedre Bibel end det latinske Sprog. — Nu vil ogsaa Smudset hcrnge sig ved Hjulet, og Ingen vil vcrre saa grov, at han ikke gjerne vilde vcrre Mester over mig og dadle her og der ; nu, det lader jeg fare ; jeg har fra Begmi- delsen af vcrret forberedt paa, at jeg snarere vilde sinde ti Tusinde, som vilde dadle mit Arbeide end En, fom kunde gj^re mig den tnvende Del deraf efter ; — er der Nogen, som aldeles overgaar mig i Lcrrdom, saa lad ham tage Bibelen for sig og overscrtte den og derefter sige mig, hvad han kan. Gjjür han det bedre, hvorfor skulde man ikke foretrcrkke ham for mig? Jeg mente ogsaa, at jeg var lcrrd, men nu ser jeg, at jeg endnu ikke ran mit medfodte tvske Sprog ; jeg har endnn ikke lcrst nogen Bog eller noget Brev, hvori det tyske Sprog er kommet til sin Ret ; der er heller Jngen, som brvder sig om at tale Tnfl rigtigt, og dette er ifcrr Tilfcrldet med de Herrer Kontorister, uduelige Prcrdikanter og Dukkeskrivere, fom indbilde sig, at de have Magt til at forandre det tyske Sprog, — kort, dersom vi strax vilde

Bibeloverscrttelsen

— 125 — begynde at arbeide sammen, saa vilde vi dog Alle faa nok at gj^re med Bibelen, med at bringe den for Lnset, den Ene med sin Forstand, den Anden med sin Sprogkundskab ; thi jeg har heller ikke vcrret alene om dette Arbeide, men bennttede dertil hvemsomhelst jeg har kunnet overkomme. Derfor beder jeg Enhver, at han vil oph^re med sin Dadel og hjcrlpe mig, hvor han kan. Maatte Gud udf^re den Gjer- ning, som han har begyndt. Amen". Luthers Overscrttelse af det gamle Testamente udkom ikke paa en Gang, men efterhaanden i flere Dele. Luther ncrrede Frygt for, at dersom Bogen udkom paa en Gang, vilde den blive for stor og for kostbar. Allerede i Januar 1523 vare de fem Moseboger fcrrdige til Trykning. De historiske B^ger (Josva til Esther) udkom i Begyn- delsen af 1524. Hjob, Psalteret, Salomos Ordsprog, Prcrdiker og Holsang fulgte som tredie Del rndnu i Aaret 1524. Hjobs Bog satte Overscrtternes Taalmodighed og Skarpsind paa en haard Pr^ve. Lu ther skrev til Spalatin : "Hjob sunes ligesaalidt at ville fordrage vor Overscrttelse som sine Venners Tr^st". Og senere hen fortalte hani "Paa Hjob arbeidede vi, Magister Philippus, Aurogallus og jeg saaledes, at vi undertiden i sire Dage neppe kunde blive fcrrdige med tre Linier ; Kjcrre, nu da det er blevet oversat, kan Enhver lcrse og mestre det, le^be over det med Pinene og ikke Dde an, men han bliver ikke var de Klodse, som have ligget der, og hvor meget vi have Nmattet svede, og hvilken Wngstelse vi have maattet f^le, inden vi sik disse ud af Veien". J Aaret 1527 beskjcrftigede Luther sig med Propheterne. Paa Grund af de mange Arbeider kimde han kun gaa langsomt fremad. Jesaias blev f^rst fcrrdig i Oktober 1529. Vennerne anvendte en uhyre Mîe forat faa istand en god Overscrttelse ; thi paa daarlige og middelmaadige Overscrttelser manglede det ikke. Luther skrev dengang til sin Ven Link : "Min Gud, hvilket stort og molsommeligt Arbeide det er at tvinge de hebraiske Skribenter til at tale Tnsk ; hvor de krympe sig ved at forlade sit Hebraisk og efterabe det barbariske Tyske, som om man vilde tvinge Nattergalen til at forlade sin skjMne Melodi og efterligne Gj^gen, hvis ensformige Toner den afskyr." Propheten — 12« — Daniel fuldendte han kort for Rigsdagen i Augsburg 1530. Til Aaret 1532 bleve de ^vrige Propheter fcrrdige til Trykning. Apokry- pherne stode nu tilbage. Det var ham en Fornîelse at overscrtte Sirach, fordi "Sirach er en god Lcrrer og Tr^ster for den almene . Mand og Husfader i alle Ting". Sommeren 1534 var den af Mar tin Luther oversatte Bibel fcrrdig til at trykkes samlet. Den f^rste fuldstcrndige Udgave udkom under Titelen: "Biblis, det er den ganske hellige Skrift, Tysk. Mart. Luth. Wittenberg. — WXXXIV." Bibelen var, ligesom det i 1522 udkomne nye Testamente, ikke blot forsynet med Trcrsnit, men ogsaa med Fortaler og Randgloser fra Lu thers Haand. Efter faa Maaneder maatte der trykkes et nyt Oplag. Eftertrykket bemcrgtigede sig strax Bibelen og kunde neppe tilfredsstille EftersMgselen. Melanchton har med Rette jagt: "Den tyske Bibel er et af de st^rste Undere, fom Gud har ladet ske ved Dr. M. Luther f^r Verdens Ende." 19. Katechismerne. Fredrik den Vises Broder Johan overtog Regjeringen i Kurfyr- stend^mmet Sachsen med det alvorlige Forscrt at regjere stt Land fom en evangelisk Fyrste. Af ham sik Luther det Hverv at udarbeide rn tysk Gudstjeneste-Ordning, fom ogsaa skulde komme til at blive gjcrldende udenfor Wittenberg. Kurfürsten sendte Sangmesterne Konrad Rupf og Johan Walther til Wittenberg forat nde Doetoren musikalsk Bistand ved Udarbeidelsen af den tyske Liturgi. Luther forfattede selv Melodier til mange Sange, faa at Walther forundrede sig heilig over hans musikalske Talent. Den 2«de SMdag efter Trefoldighed 1525 blev den tyske Ordning benyttet for f^rste Gang i Hovedkirken. Lu ther udgav den i et scrreget Skrift: "Den tyske Messe og gudstjenstlige Ordning i Wittenberg" med Musikbilag. J Bogens Fortale skriver Luther : "Vi lader ikke saadant udgaa i den Hensigt, at vi deri vilde mestre eller regjere Nogen med Love, men fordi man overalt ivrer for tysk Messe og Gudstjeneste, og de mange forskjellige Slags tyske Messer give Anledning til Klage og Forargelse, idet nemlig En- hver indf^rer rn Ordning for sig selv, Nogle af en god Mening, — 127 — Andre ogsaa af Nnhedssyge". Det var ikke for de Stcrrkes Skyld, at han udtalte sig til Gunst for faste Former, men Ordninger skulle op- stilles "allermest for de Enfoldige og for de Unges Sknld". Paa dem tcrnkte han fFrst og fremst hele sit Liv. Han vilde, at de med Flid skulde opdrages i Guds Ord "med Lcrsning, Sang, Prcrdiken, Skriv- ning og Digtning". Luther betragtede den gudstjenstlige Ordning som et Middel til kristelig Enighed. De Kristne skulde i Kjcrrlighed tragte efter at vcrre ligesindede ogfaa heri og antage de samme Skikke og Gebcrrder. J sin "tyske Messe" utrede im Luther sig videre saaledes : "Her trcrnger man til en god kort Katechismus over Troen, de ti Bud og Fadervor. Katechismus betyder en Undervisning, man skal lcrre og vise Hedningerne, som ville blive Kristne, hvad de skulle tro, gjore, lade og vide i Kristendommen." For B^rnene skulde man samle den kristelige Erkjendelses Hovedstykker, fremstillet i Bibelsprog, i to Scrkke, i Troens Guldscrk og i Kjcrrlighedens S^lvscrk. Enhver af dem skulde indeholde to Punge. J Troens f^rste Pung henh^rer Sprogene om Menneskets Snnd og Fordcrrvelse, i den anden de om Forl^sningen ved Kristum ; i Kjcrrlighedens f^rste Pung at gj«re vel imod Enhver, i den anden at lide Uret. "Jngen Vitt holde sig for klog og foragte saadant B^rnevcrrk ; Kristus maatte, da han vilde drage Menneskene til sig, blive Menneske ; skulle vi opdrage B^rn, saa maa vi ogsaa blive B^rn med dem." Luther var ikke blot Wittenbergs Reformator. Paa ham hvilede drn Pligt at ordne og fore Tilsnn med de kirkelige Anliggender i Kur- fvrstenvMmet. Gudstjenesten, Prcrdikenen, Ungdommens Opdra- gelse og Menighedsdannelsen skulde blive og vcrre evangelisk. Og han vidste kun altfor vel, hvor daarligt det var bevcrndt paa mange Steder med disse n^dvendige Ting. Den 31te Oktober 1625 skrev han et indtrcrngende Brev til Kurfyrsten om N^den i Bn og paa Land og bad ham at anscrtte Mcrnd, der som Visitatorer <ûnders<

— 129 — at hjcrlpe Dig, Din Hustru og B^rn i al N^d." Presterne sik det Raad ikke at holde lange Prcrdikener, fordi de gjorde Folk trcrtte. Luther og Melanchton klageoe meget over Landbefolkningens Sl^vhed og Gjerrighed. Men de tiltroede Ordet Evue til at gj^re Folk crrlige og gavmilde ; kun maatte Ordet blive bragt ncrr hen til dem. Dette Ord skulde blive udlagt for Alle vaa en letfattelig Maade. De mente, at om der end ikke kunde gj^res stort Mere med de Gamle, saa vilde dog Ungdommen lade sig opdrage til en ny Slcrgt. En "tydelig, ret og slet, letfattelig og god Katechismus" var n^dvendig. Allerede i Aaret 1520 havde Luther i sin "korte Fremstilling af de ti Bud" tegnet Grundlinierne til en Katechismus. Tre Aar senere havde han foranstaltet en ny Udgave af sin BMnebog, der udvidede hin "korte Fremstilling" og i stedse nye Oplag indeholdt ogsaa hans Fortaler til bibelfle B^ger, Prcrdikener, en Kalender, Lidelseshistorien og andre Stytter. Om Foraaret 1525 overdrog han Jonas og Agri- eola det Hverv at forfatte en "Katechismus for Drenge". Men deraf blev der Jntet, og Luther foretog sig at skrive en selv. De b^hmifle Br^dre havde udgivet en Katechismus, hvilkeu de i 1525 lod gjennemse og forbedre af en luthersk Theolog og trykke i Wittenberg. Men den egnede sig ikke for Born. J Marts 1529 fuldendte Dr. Luther sin f^rste Katechismus, der til Forskjel fra den anden kaldes den store Katechismus. Bogen udkom med den simple Titel: "Tysk Katechismus". J Forordet siger Forfatteren: "Heusigten med denne Prcrdiken er, at den skal vcrre en Veiledning for B^rn og Enfoldige, hvorfor den ogsaa fra gammel Tid af kaldes Katechismus, det er B^rnelcrrdom, som enhver Kristen til N^d flal vide, saa at den, som ikke ved saadant, ikke burde regnes blandt de Kristne og blive tilstedt Adgaug til noget Sakrament, ligesom man udkaster en Haandvcrrker, som ikke forstaar sit Haandvcrrk, sg holder ham for udygtig." Derfor skulde man lade de Unge lcrre Stykke for Stykke af denne B^rneprcrdiken og ^ve dem med Flid deri, og enhver Husfader skulde i det mindste en Gang om Ugen holde Overh^ring med sine Husfolk forat sinde ud, hvad de have lcrrt. Lu ther vilde give Presterne og de mere oplyste Husfcrdre en Anvisning 9 ^ — 130 — til, hvorledes de skulde undervise sine Tilh^rere i den kristelige Lcrre. Til de tre Hovedstykker i den korte Fremstilling af 1520 ere her fîede de to Hovedstykker om Sakramenterne, og i Stykket om Daaben bliver ogsaa Boden indtrcrngende behandlet. J en snart paaf^lgende ny Udgave af den store Katechismus stod der da en "kort Formaning til Bod" og i en tredie fra Aaret 1530 en lcrngere Fortale, hvori Luther forsvarer Katechismens "Jndovelse" som en kort Sum af hele den hel lige Skrift ligeoverfor dem, som foragte den simple Bog. Han fagde dengang og stger det endnu: "Jeg er ogsaa en Doetor og Prest, ja ligesaa lcrrd og erfaren som alle de, der lcrgge for Dagen saadan Dri- stighed: desuagtet gj^r jeg som et Barn, hvilket man lcrrer Katechis men, og om Morgenen og naarsomhelst jeg har Tid, lcrser og frem- siger jeg Ord til andet de ti Bud, Troen, Fadervor, Psalmerne osv. ; og maa endnu dertil daglig lcrse og studere og kan dog ikke bestaa, saaledes som jeg gjerne vilde, og maa blive et Barn og en Katechismus- diseipel og vil ogsaa gjerne vcrre det." Den lille Katechismus fulgte sin Forgjceuger efter nogle faa Maaneder. Denne var ogsaa ncrrmest bestemt for Prester og Hus- fcrdre. Forat B^ruene ret skulde forstaa den kristelige Religions Hovedstykker, vilde han, at de skulde lcrre siu Forklaring udenad og blive overh^rte ved Hjcrlp af Sporgsmaalene. Naar de vare komne faa vidt, faa paalaa det de Gamle at meddele de Unge en fyldigere og videregaaende Undervisning ved Hj>rlp af den store Katechismus. J Forordet melder Dr. Luther Sognevresterne og Prcrdikanterne, hvad der har bevcrget ham til at skrive Bogen: den store N^d, som ved Visitationen traadte ham im^de. Det havde hîlig bedr^vet ham at se, at den almene Mand, iscrr paa Landet, var saa uvidende i den kri stelige Lcrre, og at saa mange Prester vare udygtige til at undervise, at ffolket intet vidste om Fadervor, Troen og de ti Bud, men henlevede sin Tid som det kjcrre Kvcrg. Til de fem Hovedstykker foiede Luther Morgen-, Afteu- og Bordb^nner og Hustavlen: "(?nhver sin Lere lcrre maa, saa vil det godt i Huset gaa" samt en Brudevielsesforinel for enfoldige Prester. De forste 3 Hovedstykker vare forsynede med Billeder, f. (5x. det f^rste Bud med et Billede, der forestillede Tilbe — 131 — delsen af den gyldne Kalv ; den f^rste Artikel med en Afbildning af Skabelsen; Fadervor med en Afbildning af det guddommelige Ords Prcrdiken, hvorved Gud lcrrer os at tro, at han er vor rette Fader. De fem Hovedstnkker i den lille Katechismus bleve af ham, som opstillede dem, betragtede og betragtes af alle rettroende Lutheranere — som hele den kristelige Religions Hovedsum. Luther kaldte Bogen en Bibel for Lcrgfolk. De ti Bud indeholdt en Lcrrdom over alle Lcrr- domme, hvoraf vi kunne faa at vide, hvad Gud fordrer af os, og hvad der feiler os. Troesbekjendelsen er en Historie over alle Historier, der fortcrller os om den guddommelige Majestotts undmaalelige Under- gjerninger fra Verdens Begyndelse til dens Ende. Fadervor er den allerfornemste Bein, hvori den allertMeste Mester har indbefattet al aandelig og legemlig ?i^d. Sakramenterne ere de hîeste Ceremonier, hvilke Gud selv har indstiftet, og hvori han forsikrer os om sin Naade. Den lille Katechismus var Luthers auden Stordaad for hans kjcrre Tvskere. Ncest efter Bibeloverscrttelsen var hans Affattelse af de to Katechismer det vigtigste og folgerigeste Vcrrk, som Luther under den Helligaands Oslysning har udf^rt. Snart viste det sig, at den lille Katechismus vandt Folkets Hjerter. Presterne og Husfcrdrene vare ikke de eneste Eiere og Elskere as Bogen. J den fornyede Kirke vilde Enhver, der kunde lcrse, have en Katechismus i og den, som engang havde den, vilde gjerne beholde den. Med Bibelen foran l^b ved Siden af den den sunde, fromme, glade Dreng, den lille Katechismus, som den tnske Kristenheds Bndling. Bor Tids ber^m- teste tyske Historieskriver (L. v. Ranke) siger med f.lld Ret: "Kate chismen er ligesaa barnlig som dnbsindig, ligesaa fattelig som und- grundelig, ligesaa simpel som ophîet. Lykkelig er den, som ncrrer sin Sjcrl dermed og holder fast derved : Han besidder en uforgjcrngelig Tr^st i ethvert Pieblik ; kun under et tnndt Skal ligger Sandhedens Kjcrrne, der er tilstrcrkkelig for den Viseste af de Vise." Hvad Katechismen under Guds Velsignelse formaaede at udrette, kunne vi se af et Brev, som Luther skrev til Kurfqrst Johan, da deune engang ntrede sig mismodig over Evangeliets Fremskridt. Han tiltalt^' sin smstelige Ben saaledes : "Den barmhjertige Gud viser sig 9* — 134 — Den i bundl^st Svcrrmeri faldne Carlstadt optraadte i Aaret 15'Z4 med et Stridsskrift imod Luthers Nadverdlcrre. Zwingli tiltraadte Carlstadts Mening og skrev en Bog imod den katholske Lcrre, og vilde deruied ogsaa trcrffe Luthers Lcrre. Den ellers temmelig crdruelige Maud stottede sig i sin Bevisforelse paa en Drom, hvori haus tjcrre "det betyder" blev lagt ham paa Hjerte som det rigtige Ud- ! tryk ligeoverfor det lutherske "det er!" Pkolampadius i Basel slut- ^ tede sig til den znüngliske Opfattelse, hvilket smertede Luther, da han ^ kjendte ham og skattede ham holt. Zwingli og Pkolampad nîede sig ikke med Offentliggj^relsen af sine Skrifter, men s^gte ved Breve at ' vinde saadanue Personer, som hidtil havde vcrret Luthers Tilhcrngere, for sin Sag. Pkolampad, der var f^dt i Schwaben, havde rettet en skriftlig Henvendelse til de schwabiske Prester. Fjorten evangeliske Prester undertegnede et af Johan Brenz forfattet skarpt Modskrift. Straßburgerne Capito og Bucer stillede sig paa Zwingli Side, det samme gjorde ogsaa Schlesieren Kaspar Schwenkfeld. Luther ventede ncrsten et hell Aar, f^rend han svarede Schweitzerne. Om Vaaren l 526 skrev hau en Prcrdiken om Jesu Kristi Legems og Blods Sakrameut imod Svcrrmeraanderne og et Aar senere Bogen: Disse Kristi Ord "det er mit Legeme" staa endnu fast imod Svcrrmer- aanderne. Deri forsvarede han med bmndende Nidkjcrrhed den evangeliske Lcrre om den hellige Nadverd og Kristi gudmenneskelige Natur. Zwiugli svarede med en "venlig Udlcrggelse", men som havde meget ^ uvenlige Kl^r og Horn og f^rte et temmelig hîtflyveude Sprog. Han sknede sig ikke ved at kalde Luthers Lcrre ugudelig og en Evangeliet , ^delcrggende Pest. Han var ogsaa sikker paa, at "vor Lcrre uden Tvivl vil seire". J et andet Skrift henvendte Zwingli sig endog til den sachsiske Kurfyrste med den Paastand, at Luthers og Pavens Me ning var den famme, men at hans (Zwinglis) Ord var Guds Ord. Zwingli fortsatte med Flid sine Bestrcrbelser forat vinde indflndelses- rige Veuner for sin Sag. Han tcrnkte ikke paa noget Forlig med Lu ther, meu svcrrmede for Teier. "Der vil ikke hengaa tre Aar", ntrede Zwingli pralende, "forend Jtalien, Fraukrig, Spanien og Tyskland ! trcrde over paa vor Side".

Nnhers sammle med .^wi»gU om »dvevden,

— 135 — Luther optog ikke strar Striden. Han maatte kjcrmpe haardt med legemlige Lidelser. F^rst i Marts 1528 udgav han sin Bog: Om Kristi Nadverd, Martin Luthers Bekjendelse. Dette kom til at blive hans sidste Gjendrivelse af Zwinglis Vildfarelse. Luther vilde tillige "bekjende alle min Troes Artikler imod dette og alt andet nyt Kjcrtteri, forat de ikke engang i Tiden eller efter min D^d skulle prale af, at Lnther holdt med dem, saaledes som de allerede have gjort i nogle Stvkker". Luther gjentog heri med alvorlige og vcrgtige Ord, hvad han hidtil havde lcrrt, og hvori han tcrnkte at vedblive indtil sin D^d. Med Hensyn til sine Modstandere ouskede han, at Gud vilde omvende dem og l^se dem fra Satans gruelige Strikker, men erklcrrede, at han for sin Del ikke kunde gj^re noget mere med dem. Modstanderne vilde have det sidste Ord. De gjorde ham paa en aldeles nvcrrdig Maade til Gjenstand for Vittigheder og fremstillede ham som en Nar og en L^gnhals. Luther havde nu og da i Stridens Hede brugt haarde og djcrrve Ord, men aldrig taget sin Tilflugt til lav Spot, som lugtede af Vcrrtshuset. Det var aldeles ikke efter de sachsiske Theologers Sind, at Land- grev Philip af Hessen foreslog at faa istand en Religionssamtale (Oollo^nium) mellem Luther og Zwingli. Melanchton havde store Betcrnkeligheder desangaaende, og Luther kunde ikke se, at det vilde vcrre til nogen Nytte. Zwingli greb Tanken med Begjcrrlighed. Land greven lod ikke Kurfürsten faa Ro ; af politiske Grunde var det for ham af st^rste Vigtighed at se de Evangeliske i en Leir. Da Kursor- sten ikke Mskede at vcrre utjenstvillig mod sine Forbundsfcrller, gav han endelig sit Samtnkke. Luther besluttede sig til at gaa og udtalte det Pnske : "Al Barmhjertigheds og Enigheds Fader give sin Aand, at vi ikke kommer sammen forgjcrves, men til Nntte og ikke til Skade". Zwingli kom betids den 29de September 1529 til Marburg, paa hvis Slot Samtalen flulde blive holdt. Han ledsagedes af Pkolampad, Bueer og Hedio og Raadsherrerne fra Zürich, Basel og Straßburg. Luther indtraf Dagen efter, og med ham kom Melanchton, Jonas, Crueiger og Mneonius. Endnn i den samme Uge ankom Brenz, Oslander og Stephan Agrieola fra Sndtyskland. En Mcrngde Folk

Philip I, Landgreve as Hessen. paa to Mands Haand inelleui Luther og ^kolampad, Melanchton og Zivingli. Tidlig om Morgenen den norste Dag fandt en Samtale Sted i Vidners Ncrrvcrrelse. Landgreven af Hessen og den sra Wür — 137 — temberg fö^drevne Hertug Ulrich tilligemed et Antal af Theologer og Adelsmcrnd overvcrrede den. Ved et Bord fade Luther, Melanchton, Zwingli og Dkolampad. Luther tog f^rst Ordet. Han erklcrrede hî- tideligt, at han vidste, at han havde skrevet ret om Nadversp^rgsmaalet; dersom Dkolampad og Zwingli mente at kunne fremf^re Noget imod Sandheden, saa vilde han h^re og gjendrive det; han felv vilde holde fast ved det Ord "det er mit Legeme" ; thi man maatte her blive ved Bogstaven. Han havde skrevet dette Ord med Kridt foran sig paa Bordet. Forhandlingerne varede i samfulde to Dage. Jngen nye Punk ter bleve fremfMe; men de gamle bleve her, ikke som f^r paa Af- stand, men Ansigt til Ansigt, dr^ftede paany. Zwingli havde Unsket, at man vilde betjene sig af det latinske Sprog ; Luther derimod vilde kun tale Tysk, og dermed blev det. Zwingli gjorde sig al optcrnkelig Mîe med at omtvde Jndstiftelsesordene. Luther havde altid kun det ene Svar, at hine Ord alene vare tilstrcrkkelige, og at man maatte lade sig nîe dermed, og i det samme pegede han med Fingeren paa Kridtskriftet paa Bordet. Tilsidst bleve Dkolampad og Zwingli spurgte. om de havde noget mere at forebringe. De svarede, at det vilde dog vcrre forgjawes. Men Luther sagde, at de havde Jntet bevist, og at deres egen Samvittighed vilde give dem Vidnesbvrd derom. Den hessiske Kantsler Feige opfordrede begge Dele til at s^ge at sinde Midler til Enighed. Men Luther svarede, at han vidste intet andet Middel end det, at Modstanderne vilde give Guds Ord Wren og tro saaledes som han og hans Folk. Zwingli protesterede mod Luthers Forlangende, fordi deres Lcrre var meget mere begrundet i Guds Ord, og at Luther ikke havde paavist, at de forte nogen Vild- farelse ! Samtalen sluttedes med venlige Ord. Landgreven sik istand endnu nogle Privatsamtaler mellem Modstanderne, hvorved Bucer fra Straßburg opforte sig som en Skalk, hvorfor han blev skarpt tilrette- vist af Jonas og Brenz. Trods alt dette opfyldte Luther Zwinglis Begjcrring om at opstille Artikler angaaende de Punkter, hvorom begge Del vare enige. Luther forfattede Marburger-Artiklerne, en Bekjendelse i 15 Satser om Treenigheden, Kristi Person, Arvesynden, — 133 — Troen og Retfcrrdiggj^relsen, Guds Ord, Daaben, gode Gjerninger, Skriftemaalet, Pvrigheden, kirkelige Anordninger, Barnedaaben og Nadverden. Zwinglis Parti antog de 14 Artikler, den I5de on, Nad- verden vilde det have forandret. Zwingli bad Luther indstcrndigt om, nu at anerkjende dem som Br^dre og indgaa paa en fcrlles Nydelse af Nadverden. For Luther var den ene ikke anerkjendte Artikel vigtig nok til at negte de Andre Broderhaanden. Luther maatte sige dem: "J have en anden Aand end vi" ; han forundrede sig over, at de vilde antage ham som Broder, som de dog havde sigtet for grov Vildfa- relse, og sluttede deraf, at de selv ikke br^d sig meget om sin Lcrre. Sluttelig sik den I öde Artikel folgende Tilscrtning: "Jhvorvel vi endnu ikke ere blevne enige om, at Kristi sande Legeme og Blod virkelig er tilstede i Br^det og Vineu, saa skal dog den eue Del vife den anden kristelig Kjcrrlighed, saa vidt som Enhvers Samvittighed kan ! taale det, og begge Dele flittigt bede Gud den Almcrgtige, at han ved sin Aand vil bekrcrfte os i den rette Forstaaelse. Amen". Den 4de Oktober (1529) bleve Artiklerne underskrevne. Dagen efter afreiste Theologerne fra Marburg. Zwingli var neppe kommen hjem, forend han udbasunerede sin Seier over den "uforskammede og halsstarrige" Luther. Den Broder- haand, som han saa beredvillig havde udstrakt mod Luther, spcrndte strax igjen Buen. J Aaret 1531 udbr^d en Borgerkrig i Schweitz mellem det reformerte Zürich 'og de pavelige Urkantoner. Zwingli drog med ud i Kampen og mistede den Livet. Samme Aar d«de ogsaa den mildere stemte Pkolampad i Basel. Luther kunde ikke have handlet anderledes ligeoverfor Zwingli: Texten vidnede altfor kraftigt.

21. Paa Coburg. Om Vaaren 1526 havde Keiser Karl V seierrig tilendebragt den Krig, som han havde fi

— 139 — besluttede et Raad, og det blev til Jntet. Paven l^ste den franske Konge fra sin Ed, og Tnskerne oversvMmede Ungarn. Karl kunde ikke komme til Speier. Hans Stedfortrcrdere maatte sinde sig i, at Johan af Sachsen og Philip af Hessen optraadte som evangeliske Far ster. De kunde heller ikke forhindre, at Rigsdagen fattede Beslutnin- ger, der vare gunstige for de Evangeliske. Keiseren blev indviklet i en nn Krig. F^rst om Vaaren kunde han udskrive en nn Rigsdag, atter i Speier. Den keiserlige Befaling til Rigets Stcrnder l^d meget haard. Der fordredes en fuldstcrndig Tilbagevenden under det vave- lige Aag. Den 19de April forelagde da Johan af Sachsen, Philip af Hessen, Georg af Brandenburg, Ernst af Lüneburg, Wolfgang af Anhalt og fjorten Rigsstcrder Rigsdagen en Protestation (Jndsigelse). De erklcrrede, at de, i Sager, som angaa Guds Wre og Sjcrlens Sa- lighed, for sin Samvittigheds Skyld maatte anse Gud over Alt, og at de derfor ikke kunde efterkomme hin Fordring. Fra denne Dag og denne modige Jndsigelse stammer Navnet Protestanter. Keiserens Statholder antog ikke Protestationen; han truede med Vold. De evangeliske Fnrster og Stcrder sluttede et gjensidigt Forsvarsforbund. Luther advarede dem mod at gribe til Vaaben mod Rigets Overhoved og mod at stole paa egen Kraft. Hvad der bevcrgede sig i hans eget Hjerte i den farlige Tid, det aabenbarer hans dengang digtede Helte sang: "Vor Gud, han er saa fast en Borg!" Zwingli derimod ansporede de protestantiske Stcrnder til Krig mod Keiseren. Han beklagede sig over, at Luther vilde hindre Forbundet. Han tilbod den franske Konge sin vidtgaaende Underst^ttelse. Han havde ogsaa i Lcr ren om HOvrigheden en anden Aand end Luther. Denne forholdt sig ganske anderledes mod Keiseren, som dog havde erklcrret ham fredl^s. Tnrkerne vare rnkkede mod Wien og bragte den keiserlige Hcrr i Knibe. Da M Luthers Hcrrprcrdiken imod Tnrkerne over Landet og hans For- maning til de evangeliske Fnrster at bistaa Keiseren, omendskjMt han vilde ham ilde. Karl V forsonede sig igjen med Paven. Denne kronede ham den L4de Februar 1530 i Bologna. Karl maatte love ham at udrndde Kjcrtterne. Keiseren kaldte et Rigsm^de, der skulde holdes i Augs burg 1530 og bekjendtgjorde sit Komme til Tnskland. J hans Kund- gj^relse til Stcrnderne hed det ganske venligt og fredeligt: For med Nntte at raadslaa angaaende Spliden vil det vcrre bedst, at Stcrn- derne oph^re med sin Uvillie imod hverandre, overgive de begangne Feil til den himmelske Saliggj^rer og anvende Flid med i Kjcrrlighed og Venlighed at h^re og veie Enhvers Mening, at faa istand Enighed i den kristelige Sandhed og at afskaffe Alt, hvad der paa begge Sider er urigtigt udlagt eller gjort. Dette kristelige Sprog vakte kun Be- kymring hos de Evangeliske ; thi Karls Forstillelseskunst var dem tilstrcrkkelig bekjendt. Kurfyrsten ncrrede stedse det Haab, at en frimodig Meningsytring vilde blive tilladt. Han mente, at Rigsdagen kunde blive et tnsk Coneilium. Han gav sine Theologer det Hverv strax at sammenfatte alle Artikler, hvorom Striden dreiede sig, paa en saadan Maade, at det f^r Rigsdagens Begyndelse kunde vcrre fast- sat, hvad han og hans Troesbr^dre med Gud og god Samvittighed kunde indrMme. Theologerne toge ufortovet fa.t paa Arbeidet, for hvilket de lagde de i Oktober 1529 dr^ftede Schwabach-Artikler til Grund. Disse 1 7 Artikler var en af Luther bes^rget Omarbeidelse og Udvidelse af de 15 Marburg-Artikler, hvortil var folet et Hovedstykke om Kirken, hvilket l^d saaledes: "Der er ingen Tvivl om, at der er og vil vedblive at vcrre en hellig, kristelig Kirke paa Jorden indtil Ver dens Ende, saaledes som Kristus siger hos Matthcrus i det sidste Kapi tel (Matth. 28, 20.) ; denne Kirke er intet Andet end de, som tro paa Kristum og tro og lcrre ovenncrvnte Artikler og Stykker og paa Grund deraf blive forfulgte og martrede i Verden ; thi hvor Evange- liet bliver prcrdiket og Sakramenterne rigtigt brugte, der er den kriste lige Kirke, og den er ikke bunden ved Love og ndre Pragt til Sted og Tid, til Personer og Gebcrrder". Keiseren t^vede med at komme, og derfor paaskyndede heller ikke Kurfyrsten sin Afreise. Paaskefesten feirede han i Coburg. Luther pmdikede to Gange for ham over Festtexten og ikke om Rigsdagen. Her i Coburg begyndte Melanchton i Luthers Ncrrvcrrelse endnu en Gang at forfatte det Bekjendelses- og Forsvarsskrift, som Kurfürsten havde ^nsket, forat det kunde fremkomme i en bedre Sammenhcrng. — 141 — Den 2Sde April modtog Kurfyrsten en Skrivelse fra Keiseren, hvori denne forlangte, at han strax skulde begive sig paa Veien til Augsburg. Han drog iZieblikkelig afsted. J hans F^lge vare Georg Spalatin, Justus Jonas, Johan Agrieola og Philip Melanchton. Luther, den Fredl^se, blev i Coburg. For Dagens Frembrud blev han bragt op paa Slottet. Han maatte love Kurfürsten at holde sig paa Borgen. Han skulde atter lade Skjcrgget vore og te sig som en Junker. Luther likte sig paa Coburg. Han skrev til sin Melanchton den Dag, denne holdt sit Jndtog : "Vi ere komne til vort Sinai ; men vi vi ville gj^re et Zion af dette Sinai og ville bygge tre Boliger der, en for Psalteret, en for Propheterne og en for Wsop (en grcrsk Skri bent)." Han fandt Borgen skjont beliggende og egnet for Studerin- ger. Det Drste Hus 'blev indrMmet ham til Bolig. Den unge Nürnberger-Magister Veit Dietrich og hans Neveu Cyriakus Kanf mann fra Mansfeld vare hans Selskabsbr^dre. Bvens Larm trcrngte ikke op til hans Holde ; men i Skoven rundt omkring surrede og svcrrmede den h^fstede Fugleverden. Denne forskaffede ham ikke liden Fornîelse, saa at han skrev et sp^gefuldt Brev til sine Bordfcrller i Wittenberg, hvilket vel fortjener at staa her uforkortet, fordi det giver os et Jndblik i Luthers Aandsliv. "Der er en Lund lige udenfor vort Vindu, der ser ud som en liden Skov ; der holder Allikerne og Kragerne Rigsdag, der er en saadan Riden til og fra, et saadant uoph^rligt Skrig Nat og Dag, som om de alle vare drukne, rasende og fulde ; der sidder Gammel og Ung om hinanden, saa at det undrer mig, hvorledes Stemmen og Aande- drcrttet kgn vare saa lcrnge ; og jeg skulde Mske at vide, om der hos Eder sindes Noget af slig en Adel og Reisetol: det synes mig, som om de ere samlede her fra alle Verdens Kanter. Jeg har endnu ikke seet deres Keiser, men Adelen og de store Herrer svcrve og slentre stedse omkring for vore Pine, ikke meget kosteligt, men simpelt klcrdte i ensartet Farve, alle lige forte og alle lige graaFiede ; alle synge ligt en Sang, dog med den behagelige Forskjel, som der er mellem de Unge og Gamle, Store og Smaa i Henseende til Stemmen. De brvde sig heller ikke om de store Paladser og Sale, thi deres Sal er hvcrlvet ! med den skj^nne vide Himmel, deres Gulv er bare Mark, belagt med smukke gr^Mne Grene, og Vcrggene ere saa vidt fra hinanden som ! Verdens Ender. De sM'ge heller ikke efter Heste og Harnisk, de have fjedrede Hjul, hvormed de kuune undfln B^sserne og undvige Vreden. De ere store, mcrgtige Herrer; men hvad de beslutte, ved jeg endnu ^ ikke. Men efter hvad jeg har erfaret gjennem en Tolk, er det deres Agt at gjore et vcrldigt Tog mod Hvede, Byg, Havre, Malt og alt Slags Korn, og her vil mangen En blive slaaet til Ridder og gMe store Gferninger. Saaledes sidde vi her ved Rigsdagen, h^re og se med stor Lyst og Kjcrrlighed, hvorledes Fyrsterne og Herrerne samt andre af Rigets store Stcrnder synge af Glcrde og leve godt. Men en scrrdeles Glcrde fole vi, naar vi se, hvor ridderligt de logre med Halen, ! vudse Ncrbbet og kaste med Vaabenet, at de serre og indlcrgge sig Wre i Kampen mod Korn og Malt. Vi Mske dem Lnkke og Held, saa at de allesammen kunde blive spiddede til en Gjcrrdestav. Men jeg tror, at det er intet Andet end Sophisterne og Papisterne med deres Prcrdi- ken og Skrifter; jeg maa have dem alle foran mig i en Hob, paa det at jeg kan h^re deres liflige Stemme og Prcrdikener og se, hvilke nyttige Folk de ere, idet de sortcrre Alt, hvad der er vaa Jorden og holde sig lnstige dermed den hele Tid." Han maatte, hvad Legemet angik, blive borte fra Rigsdagen ; ^ men med sin Stemme vilde han dog naa hen til den. J de f^rste Uger af sit Ophold skrev han sin Formaning til de Geistlige og sin Schwa- bach Artiklerne indeholdende Bekjendelse, der blev tilstelt paany af den ncrrvcrrende Rigsdag. Men han syslede ogsaa med andre Arbeider, ^ der vare ham kjcrrere. Han byggede paa "Prophethytten". Over- scrttelsen af Jeremias blev fuloendt vaa Coburg og Ezechiel vaabe- ^ gnndt. Den I t8de Psalme oversatte han fra Nut af og fîede For- klariugr til. Det I7de Vers : "Jeg vil ikke dxi, men leve og forkunde Herrens Vcrrk", skrev Luther paa Vcrggen i sin Stue og fxiied' Noder til, for at det kunde synges. Den tredie Hytte skulde tilhxire Msop. Han ov.rsatte her den puttelryggede Grcrkers F'ibler og skrev en For tale til dem. "Naar Talen er om det ydre Liv i Verden, saa ved jeg — 14? — foruden den hellige Skrift ikke mange B^ger, som staa over denne, dersom man vil se hen til det Nyttige, til Kunst og Videnskab og ikke til hoitflnvende Skrig ; thi nnder de simple Ord og enfoldige Fabler sinder man den skiMneste Lcrrdom, Advarsel og Undervisning (den, som ved at bruge den), hvorledes man skal forholde sig i Husvcrsenet, mod Pvrigheden og Undersaatterne, paa det at man kan leve viseligt og fredeligt blandt de onde Folk i den falske og daarlige Verden." Fabler- nes Betydning gjengav han i tvske Ordsprog, hvis Skat stedse stod til hans Raadighed. Den nne Levemaade paa det kurfyrstelige Slot foraarsagede ham alle Slags Besvcrrligheder. Vnsomheden trykkede ham ogsaa haardt. Da vare Coburg-Presten Kochs Bes^g ham meget kjcrrkomne. Han skriftede for ham og lod sig rcrkke den hellige Nadverd. Han skrev ofte til Melanchton og formanede ham til at s^rge bedre for sin Sundhed, forat han ikke skulde blive en Selvmorder og foregive at gj^re dette i Lydighed mod Gud. Melanchton var ikke tilfreds med hans Coburg-Arbeide ; i Ugevis var han snsselsat med at sile derpaa. Den Ute Mai sendte han Udkastet til Apologien, som den angsburgske Confession dengang for det meste blev kaldet, til Co burg. Luther sendte den igjen tilbage den I5de og skrev dertil: " Zeg si)nes meget godt om den'og ved intet at forbedre eller crndre dervaa, hvilket heller ikke vilde s^mme sig, da jeg ikke kan trcrde saa sagte og bl^dt; Kristus, vor Herre, give, at den maa bringe megen Frugr, hvilket vi haabe og bede." Kurfürsten vexlede mangt et Brev med Luther. Keiserens For- langende, at han skulde forbvde sine Geistlige at prcrdike i Augsburg, viste han tilbage, fordi "det vilde vcrreskrcrkkeligt at nedlcrgge Gnds Ord og Sandhed", og fordi han selv ikke knnde undvcrre Prcrdikenen. Flere Uger gik hen, og der kom ikke lcrngere noget Bud fra Augs burg til Coburg. Det forste Brev, som kom ihcrnde, meddelte ham hans agtvcrrdige Fader Hans Luthers Do'd i Mansfeld. "Nu, min Fader er ogsaa dod", fagde han til Veit Dietrich, tog strar sit Psalter og gik ind i sit Kammer forat grcrde sig ud. Til sin Philip skrev han: "Dette D^dsfald har nedsunket mig i dnb Sorg; jeg tcrnker ikke blot paa Naturens Baand, men paa den Ödeste Kjcrrligheds Baand ; thi — 144 — ved denne min Fader har min Skaber givet mig, hvad jeg er og har ; og omendskj^nt jeg tr^ster mig ved, at han stille er hensovet, i en fast Tro vaa Kristum, saa har dog Sorgen og Erindringen om den f^deste Omgang saaledes rnstet mitJndre, at jeg neppe nogensinde har forag- tet DMen saa meget som nn; men den Retfcrrdige bliver borttaget fra Ulnkken og gaar ind til Hvile; vi d^ jo saa ofte, forend vi d^ den ene Gang ..." Wittenbergerne vare ikke saa stumme som Augsburgerne. Til Fru Doetorindens Beskyttelse vare BrMrene Hieronymus og Peter Weller dragne ind i Luthers Hus. Hin var den lille Hans Luthers Hovmester. Han aflagde Doetoren Beretning om, hvorledes det gik med hans Familie og modtog til Gjengjcrld af sin hMagtede Doetor lunefulde Breve, hvilke fvldte ham med Glcrde. Et Brev til den lille Hans Luther fandt engang sin Vei til Wittenberg. Saa bekjendt som det er, kunne vi dog ikke lade det mangle i vor Bog, da det hMer med til Luthers Billede og gjM os bekjendt med en meget elskvcrrdig Side af hans Vcrsen. "Naade og Fred i Kristo, min kjcrre lille SM. Jeg ser gjerne, at Du gj^r Fremskridt og beder flittigt. Bliv ved dermed, min lille SM ; naar jeg kommer hjem, vil jeg bringe en skjM Markedsgave med til Dig. Jeg ved om en pen, tiltrcrkkende Have, i hvilken der gaar mange B^rn, som ere if^rte gyldne Kjortler og plukke deilige Wbler under Trcrerne og Pcrrer, Kirsebcrr og Plommer og synge, springe og ere glade og have smaa pene Heste med gnldne Bidsler og Sadler af S^lv. Jeg sp^rger da Wanden, som eier Haven, hvis Born disse ere. Da sagde han: Det er saadanne B^rn, som gjerne bede, lcrre og ere fromme. Jeg sagde da: Kjcrre Mand, jeg har ogsaa en SM, som heder Hans Luther: kunde ikke han ogsaa faa komme i Haven og faa spise saadanne deilige Wbler og Pcrrer og ride paa saadanne smaa Heste og lege med disse B^rn ? Da sagde Man- den: Dersom han gjerne beder, lcrrer og er from, saa skal han ogsaa faa komme i Haven, Lippus (Melanchtons) og Just (Jonas's SM) ogsaa, og naar de alle komme sammen, skulle de faa Piber, Panker og pene Buer af S^lv. Men det var saa tidligt, at B^rnene endnu — 145 — ikke havde spist. Derfor kunde jeg ikke bie til Dansen og sagde til Manden : Kjcrre Herre, jeg vil strar gaa hen og skrive om alt dette til min kjcrre S^n Hans og formane haiu til at bede flittigt, vcrre lcrr- villig og from, forat han ogsaa kan komme i denne Have. Men han har en Tante ved Navn Lene, som han maa bringe med. Da sagde Manden: Lad det vcrre saa, gaa hen og skriv faaledes til ham. Min kjcrre Son Hans, vcrr derfor flittig og bed tr^stigt og sig til Lippus og Just, at de ogsaa skulde vcrre flittige og bede, saa ville J alle komme i Haven. Vcrr hermed den almcrgtige Gud befalet og hils Tante Lene og giv hende et Kys fra mig. Aar 1530. Din kjcrre Fader Martin Luther." Endelig lod de "Herrer Schweigler i Augsburg" h^re fra sig igjen. Melanchton bad Luther indtrcrngende om at skrive til Philip af Hessen, der lvttede altfor meget til Zwinglianernes Forestillinger. Han rystede sit forsagte Hjertes Sorg i sin stcrrke, modige Bens SkjFd. Luther sendte ham intet Tr^stebrev, men straffede Melanchtons Mod- loshed med skarpe Ord : "Jeg kan aldeles ikke lide, at J lade Eder fortcrre af Sorger: dersom de herske i Eders Hjerte, saa er det ikke den Sags Storhed, hvorom det dreier sig her, som er Skyld den, men vor store Vantro. . . ; og om den var nok saa stor: stor er Den, som forer den og har begyndt den; thi den er ikke vor; er den uret- fcrrdig, saa ville vi tilbagekalde ; er den retfcrrdig, hvorfor skulle vi da gj^re Hans Forjcrttelser til L^gn, som vil, at vi skulle vcrre ved frit Mod, ja ligesom Sovende. — Thi saaledes siger Han: Kast din Sorg vaa Herren. Taler Han da hen i Veiret, eller kaster Han det hen til Dnrene? ogsaa over mig kommer der ofte en Bcrvelse, men den varer ikke lcrnge. Det er Eders Philosophi, som kvcrler Eder, ikke Theologien. . . Melanchton trcrngte til Opmuntring. Det var tunge Dage, som med Keiserens Ankomst til Augsburg vare oprundne for de Evange- liske. Den 15de Juni havde Keiseren holdt sit Jndtog i den gamle, rige Rigsstad Augsburg. Karl V havde oleblikkelig ladet de evangeliske Fyrster kalde til sig og opfordret dem til at paabyde sine Prester Tanshed. Han havde ogsaa indbudt dem til at bivaane Kristi Legems 10 — 146 — festproeessioner, en Ceremoni, der ganske klart fremstillede'det papistiske Afguderi. Fyrsterne havde for Samvittighedens Skyld vcrgret sig for at fîe Keiseren heri. Baade gode og haarde Ord vare anvendte forat gj^re dem m^re ; men med Kurfyrsten i Spidsen vare de blevne bestandige i Sandheden. Keiseren forlangte af de Evangeliske, at de skulde fremlcrgge en flriftlig Fremstilling af sin Lire. De vidste godt, hvorfor han fremkom med dette Forlangende og insisterede paa en offentlig Oplcrsning for Rigsdagen. De Pavelige vilde fremfor Alt hindre dette. Med stor MjSie lykkedes det de Evangeliske at bevcrge Keiseren til at indvilge i Oplcrsningen. Om Eftermiddagen den 25de Juni 1630 forsamlede Rigsdagen sig i en liden Sal i Biskopsgaarden. Der var neppe staaende Pladse for 200 Mennesker derinde. Men Vinduerne vare aabne, og en tcrtfluttet Mcrngde af begjcrrlige Tilhxirere trcrngte sig ind i det store Gaardsrum. De Evangeliskes Artikler vare for Haanden i det latinske og tyske Sprog. Keiseren vilde, at de skulde lcrses paa Latin. Men Kurfyrsten indvendte : Vi besinder os paa tysk Grund, hans keiserlige Majestcrt vil derfor have den Godhed at tillade Brugen af det tyske Sprog. Og nu oplcrste den sachsiske Kansler Dr. Christian Weier den angsburgske Confessions 28 Artikler saa hît og tydeligt, at hvert Ord af den to Timer lange Forelcrsning kunde hores langt ude i Gaarden. Denne de Evangeliskes Bekjendelse af deres Tro paa Kristum, den eneste Retfcrrdighed, gjorde et vcrldigt Jndtryk paa alle redelige Sjcrle ogsaa blandt de Katholske. Keiseren alene forblev kold, og Papisterne forhcrrdede sig endnu mere imod Sandheden. Deres Raseri over Bekjendelsen og dens Forfatter udtalte de saa ufor- beholdent, at Melanchton henfaldt i den dybeste Sorg og fyntes at forglemme den store Gjerning, som var skeet ved den offentlige Be kjendelse. Luther erkjendte strar Bekjrndelsens hîe Betydning. Med Glcrde og Tak modtog han Efterretningen om Bekjendelsens hîtide- lige Aflcrggelse for Keiseren og Riget. Han skrev til en Ven : Mod- standerne have anstrcrngt sig i en forbansende Grad forat faa Keiseren til at forbyde Bekjendelsens Oplcrsning ; nu er den paa hans Befa-

' — 147 — ling bleven oplcrst for det hele Rige, for Fyrsterne og Stcrnderne ; mig glcrder det overordentligt at have oplevet den Time, i hvilken Kristus er bleveu offentlig forkvndt ved saadanne Mcrnd i en saadan Forsam- ling ved denne allerskjMneste Bekjendelse ; opfyldt er Ordet: "Jeg taler om dine Vidnesbvrd for Konger" (Ps. IIS, 46); opfyldt vil ogsaa det blive: "Og jeg er ikke bleven tilskamme" ; thi saa siger Den, der ikke lnver: "Den, som bekjender mig for Menneskene, vil jeg bekjende for min himmelske Fader" ; — jeg maa her se og gribe med Hcrnderne, at Gud i Sandhed heder en Bouho'rer." Han kunde ikke forstaa, hvorledes Melcmchton kunde tale om Eftergivenhed. Han skrev Brev efter Brev til Vennerne i Augsburg, tr^stede, formanede og styrkede dem paa det bedste. Af Reiferen, om hvem han endnu vedblev at sige, at han besad "et fromt Hjerte, fuldt af Dyder og vcrrd al Wre", haabede han en retscrrdig Afgj^relse. Det ndtalte han ogsaa i et Brev til Kurfyrsten, hvilket han skrev fra Mainz ; Brevet blev oplcrst i Fyrsteraadet, og disse Herrer forbansedes hîligt over Luthers gode Mening om Keiseren og hans crgte tyske Sindelag. Nogle Dage efter den 25de Juni skrev Veit Dietrich fra Coburg til Melanchton: "Jeg kan ikke nok beundre denne Mands sjeldne Standhaftighed, Munterhed, Tro og Haab i disse haarde Tider; men han ncrrer disse Dyder uden Afladelse ved flittig Brug af det guddommelige Ord. Jngen Dag gaar hen, uden at han i det mindste an- vender tre Timer, og det de til Studering mest passende Timer, til BM. Engang havde jeg den Lvkke at h^re ham bede. Gode Gud', hvilken en Tro, der var i hans Ord! Han beder til Gud med saa stor Wrb^dighed, med saadan Tro og saadant Haab, at man maa tro, at han taler med en Fader og med en Ven. Jeg ved, sagde han, at Du er vor Gud og Fader ; altsaa er jeg vis paa, at Du vil gj^re Dine B^rns Forfolgere tilskamme ; gj^r Du det ikke, saa er Faren Din og vor tillige ; hele denne Sag er Din, vi have paabegyndt den, fordi vi vidste, at Du vilde forfvare den. . . " Omtrent saaledes h^rte jeg i Afstand ham bede med lndelig Stemme. Ogsaa mit Hjerte brcrndte heftigt, da han saa fortroligt, saa alvorligt og crrb^digt talte — 148 — med Gud og under Bonnen holdt sig fast til Guds Forjcrttelser, som om han var vis paa, at Alt, hvad han bad om, vilde ske". Luther dikterede sin Dietrich en Udlcrggelse af de f^rste 25 Psal mer. Derved dvcrlede hans Tanker meget hos Bennerne i Augsburg. Da sagde han engang : "Bor Philippus vilde gjerne, at Beskrivelsen af Troen i Hebr. II, 1. skulde hede: Troen er en Jntettvivlen paa det, som man ser ; men det maa ogsaa v'crre saaledes, at vi ikke vide hverken ud eller ind." Han drev daglig paa med sin Katechismus, saale des som han ogsaa fortcrller Jonas : "Jeg er l)er bleven en nn Disei- pel i de ti Bud, lcrrer dem igjen Ord til andet som en Gut og ser, hvor sandt det er, at deres Visdom er uden Tal og Maade!" Kurprinds Johan Fredrick havde gjennem Raadskriver Lazarus Spengler i Nürnberg ladet forfcrrdige en Seglring for Dr. Luther. Til Tak herfor skrev Luther til Spengler, at hans Signet skulde voere hans Theologies Mcrrketegn. "Det f^rste deri skal vcrre et Kors, fort i Hjertet, hvilket bsr have sin naturlige Farve, forat jeg kan minde mig selv om, at Troen paa den Korsfcrstede gM os salige ; omend- skjMt nu Korset vistnok er fort, mortisieeret og skal ogsaa saare, saa lader det dog Hjertet beholde sin Farve, fordcrrver ikke Naturen, det er, drcrber ikke, men holder ilive ; thi den Retfcrrdige af Troen skal leve, det vil sige, Troen paa den Korsfcrstede. Men et saadant Hjerte skal staa midt i en Rose forat antyde, at Troen giver Glcrde, Tr^st og Fred, kort sidder i en hvid, glad Rose, ikke som Verden giver Fred og Glcrde, derfor skal Rosen vcrre hvid og ikke r^d, thi den hvide Farve er Aandernes og alle Engles Farve. Saadan en Rose staar paa him- melfarvet Bund for at antyde, at en saadan Glcrde i Aanden og Troen er en Begyndelse til den kommende, himmelske Glcrde, men vistnok eil- lerede indfattet deri, men endnu ikke aabenbar. Og saadan en Bund omgives af en Guldring forat antyde, at en slig Salighed i Himmelen varer evigt og har ingen Ende og er ogsaa kosteligere end alle andre Glcrder og Goder, ligesom Guldet er det fornemste, kosteligste Metal." Tre Skrifter bleve i Juli lagte under Pressen : hans Tilbage- kaldelse af Skjcrrsilden, Firti Theser om Kirken og den kirkelige Magt og N^glerne, hvilke Kristus (Matth. 16) har givet sin Menighed. — 149 — Disse 3 B^ger vare skrevne med Hensyn paa Augsburg. Paa Folket hjemme tcrnkte han ved Affattelsen af Skriftet om, at man skal holde B^rnene i Skole. Kunde han glcrde sig over de mange deiligt 'blom- strende Skoler i de evangeliske Menigheder, saa beklagede han dog igjen den store Ligegyldighed og slemme Gjerrighed hos Folket, der alene tcrnkte paa Bugen. J Augsburg var Afgj^relseu eudnu bleven udsat til Fremtiden. Keiseren havde befalet de katholske Theologer Eck, Cochlcrus og Fa ber at affatte en Gjendrivelse af det evangeliske Bekjendelsesskrift. Men denne tog sig saa daarligt ud, at han lod dens Forfattere gj^re Arbeidet om igjen. Han gjentog sin Fordring til de Evangeliske, men sik stedse det samme Svar. Melanchton mente vistnok, at man kunde give efter i et eller andet Punkt; dog spurgte han hver Gang Luther om Raad. Denne havde da altid kun den ene Mening, at man maatte holde sig fast til Guds Ord. Til Kantsleren Brück skrev han den 5te Angust et kosteligt Brev. "Kjcrre Gudfader! Jeg har nu skrevet nogle Gange til min naadigste Herre og til dem, som staa paa vor Side, saa at jeg tcrnker, at jeg har gjort for meget deraf, i Scrrdeleshed med Hensmi til min naadige Herre, som om jeg tvivlede paa, at Guds Tr^st og Hjcrlp var stcrrkere hos Hans kurfmstelige Naade end hos mig. Men jeg har gjort det efter Tilskyndelse af nogle af Vore, af hvilke enkelte ere saa s^rgmodige, som om Gud skulde have forglemt os: »Os kan Han dog ikke glemme, Han nmatte snarere forglemme sig selv Jeg har nnlig seet to Undere. Det f^rste, da jeg saa ud af Vinduet: Stjer- nerne paa Himmelen og den hele skjûne Guds Hvcrlving, og ser dog ingen Piller, hvorpaa Mesteren har sat saadan Hvcrlving ; Himmelen faldt dog ikke ned, og Hvcrlvingen staar endnu fast. Nu ere der Nogle, som s^ge efter saadanne Pillere og vilde gjerne tage og f^le paa dem. Da de nu ikke formaa dette, skjcrlve og bcrve de, som om Himmelen virkelig vilde falde ned, og det af ingen anden Grund end den, at de ikke kunne se og tage paa Pillerne ; dersom de kunde tage paa dem, saa stod Himmelen fast. Det andet: jeg saa ogsaa store tnkke Skyer svcrve over os med saadan Tnngde, at man kunde ligne dem med et — 150 — stort Hav, og saa dog ingen Grund, hvorpaa de hvilede eller st^ttede sig, heller ingen Baand, hvori de vare indfattede ; de faldt alligevel ikke ned paa os, men hilsede os med et surr Ansigt og flî derfra. Da de vare forbi, gave begge Lys fra sig, Grunden og vort Tag, der havde holdt dem, Regnbuen. Grunden og Taget vare saa svage, tynde og usle, at de forsvandt i Sknerne og lignede mere et Skyggebillede, som pleier at skinne gjennem malet Glas, end en saadan stcrrk Grund, ! saa at man lige saa vel kunde fortvivle af Hensyn til Grunden som af Hensyn til de store Vandmasser. Dog var det i Virkeligheden saa, at et saadant afmcrgtigt Skyggebillede bar Vandmasserne og beskyttede os. Der ere endnn Nogle, som se mere paa Vandets og Skyernes Tyngde og frygte mere for dem end denne tynde, smale og lette Skygge ; thi de vilde gjerne fole en saadan Skygges Kraft ; da de ikke kunne dette, saa frygte de for, at Skyerne kunde komme til at foraar- sage en evig Cnndflod. "Saaledes maa jeg paa en venlig Maade skjcrmte for Eders Agt- vcrrdighed og dog skrive uden Skjcrmt; thi jeg har havt en scrrdeles Glcrde af at erfare, hvorledes Eders Agtvcrrdighed fremfor alle Andre besidder et godt Mod og stort Hjerte i denne vor Anfegtelse. Jeg skulde gjerne have onsket, at den verdslige Fred i det mindste kunde blive opretholdt. Men Guds Tanker ere langt over vore Tanker; og det er ogsaa ret; thi han, siger St. Panlus, gj^r langt over, hvad vi kunne bede eller 'forstaa ; thi vi vide ikke, hvorledcs vi skulle bede sRom.8). Skulde han nu altsaa h^re os, saaledes som vi bede, saa at Keiseren gav os Fred, saa kunde det maaske hede: Under, ikke over ! vor Forstand, og saa skulde vel Keiseren og ikke Gud faa öEren. Men ^ nu vil hau Selv skaffe os Fred, forat han alene kan Have Mren. Dct Vcrrk, som Gud har givet os med Naade, vil han velsigne ved sin Zland og trcrffe den rette Maade, Tid og Sted med Hensnn til den Hjcrlp, hau yder os. De have endnu ikke bmgt det til oet Halve, ^1 disse Blodmennesker, af hvad de nu oz'vuste, ere heller ikke alle hjemme igjen, eller der, hvor de gjerne vilde vcrre. Denne Regnbue ' er svag, deres Skyer ere nnrgtige, men tilslut vil man se, hvorledes det lyder. Eders Agtvcrrdighed holde mig mit Snak tilgode, og troste — 151 — Magister Philippum og alle de Andre. Kristus skal troste og opholde for mig vor naadigste Herre. Han vcrre Lov og Tak i Evighed. Amen. Hvis Naade jeg ogsaa trolig anbefaler E. A." Da dette Brev kom til Augsburg, havde Karl fcrldet sin Dom overde Evangeliskes Bekjendelse. Han lod den forbedrede, eller ret- tere sagt fordcrrvede Confntation (Gjendrivelse, Dcrmpning) oplcrse, gav den sin fulde Tilstemning og erklcrrede, at de fra den hellige romerske Kirke afvegne Stcrnder maatte vende tilbage ; thi han vilde ikke taale noget Schisma (Splittelse) i Tyskland. Han negtede de Evangeliske en Afskcift af Confutationen. Luther modtog Efterretnin- gen herom ganske roligt. Negtelsen af Afskriften betegned? han som et Bevis for, at Modstanderne sknede Lyset. Han ^nskede kun, at hans Folk nmatte vende hjem. De bleve dog endnu en lang Tid i Augsburg. Midtpartiet, hvis Hoved var Kurfnrsten af Mainz, gjorde andre Fredsfors^g, hvorpaa Melanchton ncrsten altfor meget indlod sig. Han vilde sikkerlig vcrre falden i de opstillede Snarer, dersom ikke den stcrrke Vennehaand havde holdt ham opret. Angsburg-Pre^ sten Urbanus Rhegius, der var bleven kaldet til Celle ved Hamburg, bes^gte Coburg i Begyndelsen af September. Luther gjorde et vcrldigt Jndtryk paa ham. Lcrgger man Mcrrke til Luthers Aand, sagde han feuere heu, allerede i hans B^ger, saa maa man, naar nmn ser og hxirer ham personlig, fuldt ud bekjende, at han er endnu st^rre end hans Ber^mmelse i thi han vilde vel blive en Theolog for den hele Verden, en Theolog, hvortil man ikke i noget Aarhundrede kan opvise Magen. En Uge senere overraskede Kurpriuds Johan Fredrik Doe- toren. Han fandt "Coburg-Ridderen" frisk, sund og glad og med et saa stort Skjcrg, at han neppe kjendte ham igjen. Den 22de September gav Keiseren Kurfyrsten Hjemlov under Trudsler om Udn)ddelse af den lutherske Sekt, hvortil Paven og andre "kristelige" Potentater vilde hjcrlpe ham ! Den 4de Oktober red Kur- fyrst Johan ind i Coburg og tog den skjcrggede tyske Prophet med til Altenburg. Her var Spalatin Prest. Da Vennerne om SMdagen sade tilbords, skrev Melanchton under Maaltidet paa sin Apologi (Forsvar) for den angsburgske Confession. Da tog Luther Pennen ud — 152 — af Haanden paa ham og mindede sin Philip om, at man ogsaa tjener Gud med Hvile og Ro. Den 7de September var Luther igjen i Wit tenberg. Rigsdagens Opl^sning blev forst offentliggjort i Begyndel- sen af 1531. Luther skrev en Glosse til det formentlige keiserlige Edikt, hvori han tog skarpt fat paa Keiserens Pretudere, fornemmelig Hovedskalken Clemens iRom. JRigsdagenhavdevisseBiskopperytret, at de vidste vel, at der vare mange Vildfarelser i PavedMmet, men at de ikke vilde lade sig reformere fra Wittenberg-Krogen. Derover udlod Luther sig saaledes : "Jeg, Doetor Martinus, er bleven kaldet og tvungen dertil, at jeg maatte blive Doetor af lutter Lydighed; da har jeg under Ed maattet love min allerkjcrreste hellige Skrift, at jeg skulde prcrdike og lcrre den rent og ublandet ; paa Grund af, at jeg lcrrer saaledes, er PavedMmet kommet mig ,i Veien og har villet hindre mig ; paa Grund heraf er det ogsaa gaaet det saaledes, som vi kunne fe for vore Pine, og det skal komme til at gas det endnu vcrrre, og det skal ikke hindre mig.; jeg vil i Guds Navn og if^lge hans Kald trcrde paa L^ver og Pgler, og det skal begnnde i min Levetid og efter min D^d vcrre fuldendt". Keiseren og Hertugerne af Baiern havde sig imellem talt om et Straffetog mod de evangeliske Fnrster ; da faldt Tyrken atter ind paa Habsburgernes Omraade. Paven og den falske franske Konge negtede at nde Hjcrlp imod Kristenhedens Arvesiende. N^dtvungen maatte da Keiseren stille sig venligere mod de Evangeliske. Den S3de Juli 1532 blev der sluttet en Religionsfred i Nürnberg. Jfolge denne forbleve de Evangeliske uantastede, ikke blot for et Aar indtil Conei- let, men indtil Aaret 1547. Som tro Tnskere ndede de Keiseren Bi- stand i hans Krig mod Tyrkerne og Franskmcrndene. Kurfürst Johan den Bestandige d^de den 16de August 1532. Lu ther holdt under hede Taarer Gravtalen over ham. Hans SM Johan Frederik Mskede han Faderens Fromhed og Onkelen Frederiks Vis dom. Dette alvorlige Pnske faldt i frugtbar Jordbund. Blandt de tre Kurfyrster, der levede samtidig med Luther, var den yngste ikke den ringeste. — 153 —

22. Preften og Professoren. Om Sommeren 1527 br^d Pesten ud i Wittenberg. Univer- sitetet blev flyttet til Jena, hvorfra det forst ved Nvtaarstid 153iZ blev flyttet tilbage. Kurfyrsten bad Luther ogsaa at drage til Jena, da Universitetet ikke kunde undvcrre ham. Men deune opholdt sig hos Bvens Prest Bugenhagen, hvem han trolig udede Hjcrlp. Han meldte en Ven : "Jeg og Bugenhagen ere endnn alene her, og vi ere ikke alene, men Kristus er med os, som triumferer og beskntter os mod Satan, saaledes fom vi tro og haabe". Han skyede ikke de Pestsyge. Borgermesterens Frue hensov i hans Arme. Han betragtede det som sin Pligt at nde aandelig og legemlig Hjcrlp, selv om han stod i Fare for at blive smittet. Sygdommen trcrngte endog ind i hans Hus, dog d^de ingen af hans Egne. Luther led dengang af tunge Anfeg- telser, hvorimod han undertiden neppe formaaede at vcrrge sig. Han fandt TrM og Styrkelse i Skriftemaalet og Absolutionen, og Bugen hagen var ham en tro Sjcrles^rger. Hans Skriftefader havde i ham en overordentlig virksom Hjcrlper i Prcrdikeembedet. Naar Bugenha gen fra forskjellige Kanter blev anmodet om at indrette evangelisk Kirkevcrsen, hvortil han besad en scrregen Gave, da overtog Luther hans Stilling. "Jeg er Bngenhagen", skrev han engang, "Moses, Jethro, og hvem ved Alt?" Bugenhagen pleiede at prcrdike tre Gange om Ugen. Det gjorde da Luther ogsaa, og de prestelige Forretninger udf^rte han med den st^rste Troskab. Johan Frederik kaldte ham oftere til Torgan og bad ham da om en Prcrdiken, eller han kom til Wittenberg forat h^re Luther. Den Menighed, hvis Hovedprest Lu ther var, maatte imidlertid s^ges ndenfor den anseelige Elbstads Grcrndser. Den var let at sinde, thi hele Tnskland var Menigheden, og dens Lemmer de mange Stcrder og Landskaber, fom ved Luthers Tjeneste vare blevne forsynede med Evangeliet og en evangelifl Kirke- anordning. Luther var i Sandhed en ^verste Biskop, hvem Opsynet over et mcrgtigt Omraade var bleven overgivet. Vidunderlig var hans Arbeidskraft, hans Visdom ikke mindre, og ikke mindst var hans store Beskedenhed, hvormed han talede om sig selv, medens han ikke kuude — 154 — stille sine Venners Fortjeneste hît nok. Saaledes skrev han den Tid, han var i Coburg, til den schwabiske Theolog Johan Brenz : "Jeg sin der, min kjcrre Brenz, at mine Skrifter ere foragtelige i Sammenlig- ning med Eders ; jeg smigrer ikke her, jeg roser jo ikke Brenz, men Aanden, som i Eder er kjcrrligere, fredeligere og roligere ; endvidere flyder Eders Sprog, der er udstnret efter Talekunstens Regler, renere, lettere og klarere og er derfor mere gribende og vederkvcrgende i mit giver, eftersom jeg er uerfaren i Talekunsten, intet Andet fra sig end en Skov og et Reire af Ord og maa desuden som en urolig og stormende Fegter altid stride med Uhyrer. Derfor, dersom man t^r sam- menligne Lidet med Stort, saa er der af hin Elias's sirdobbelte Aand (l. Kong. 19), tilfaldet mig Vinden og Jordskjcrlvet, hvorved Bjerge ere blevne omstyrtede og Klipper Mderslagne, men Eder og Eders Lige den stille, blende, forfriskende Susen; for mig, ikke at tale om Andre, ere Eders Skrifter og Ord kjcrrere ; dog troster jeg mig dermed, at jeg tamker, jeg ved, at den himmelske Fader i Sin store Hus- holdning ogsaa beh^ver en og andenTjener, der er haard mod Haarde, raa mod Raae, en grov Kile for grove Klodse; og naar Gud tord- ner, beh^ver han ikke blot den vandende Regn, men ogsaa den rnstende Torden og det luftrensende Lyn, forat Jorden desto lettere og rigeligere kan bcrre Frugt". Forud for den evangeliske Kirkeordnings Jndfslrelse i de sachsiske Landsdele gik Visitationen. Luther maatte atter og atter klage over, at Presterne paa mange Steder bleve holste "ringere og foragteligere end Svinehyrder". "Hos os er, Gud ske Lov, det gnddommelige Ords Tnnge kommen saa langt, at vi tale det rent og Drene gjerne h^redet; thi der gives endnn overalt mange fromme Folk, som med Lyst hxire Guds Ord. Men ved Siden deraf sindes der ogsaa hos os en stor Utaknemmelighed og en gruelig Foragt for Ordet, ja endog en hemmelig Forfolgelse og en hemmelig Lidelse". J Aaret 153? erholdt tlniversiretet i Wittenberg nne Statuter (Love). Scholastikernes Forklaringer bleve afskaffede, Skriftudlcrg- gelseu blev gjort til Hovedsag. Det f^rste Statut bestemte, at den reue evangeliske Lcrre skulde blive foredraget, bevaret og udbredt i — 15S — Overensstemmelse med den angsburgske Bekjendelse. Bugenhagen, Cruziger og Weller bleve under Luthers Forscrde ophîede til Doetorer i Theologien. Holskolen glcrdede sig ved en talrig Tilh^rerkreds ; blandt Studenterne vare FnrstesMner og Adelsmcrnd, som alle saa ov til Luther med stor Wrb^dighed. J Aaret 1534 blev, som vi vide, Overscrttelsen af den hele Bibel fuldendt. Nu kunde vel Luther have likt at hvile sig ud. Men derpaa tcrnkte han aldrig i sit Liv. For den "verdslige Stand" udgav han en Udlcrggelse af den 101. Psalme, hvilket Skrift regnes blandt hans bedste paa Grund af dets kjcrrnefulde, beaandede Sprog. For en noget nysigen Haarskjcrrer "Mester Peter Barber" skrev han en enfoldig Maade at bede paa, hvori han fortcrller, hvorledes han selv pleier at bede. Han tilsknnder sig selv til BoA, idet han med sit Psalter le>ber ind i Kamiueret, eller gaar i Kirke paa de til Gudstje- nesten bestemte Tider, tager de ti Bud, Troen, Kristi og Pauli Sprog osv. sor sig og betragter dem, indtil Hjertet bliver varmt og kommer til sig selv igjen. Han suger endnu stedse paa Fadervor og drikker og crder som et gammelt Meuneske og kan ikke blive mcrt. Udlcrggelser af forskjellige Psalmer bleve Tid efter anden trykte. Sine Forelcrsninger over 1. Mosebog begmidte han om Vinteren 1534 — 35. Han lcrste over dem i Aarevis. Men hans Hovedarbeide i denne Tid var en nn Udlcrggelse af Galaterbrevet. Luther sagde i Forordet: "J mit Hjerte regjerer denne ene Artikel, Troen paa Kri- stuin; ud af den, gjennem den og til den flnder al min theologiske Tcrnkning Dag og Nat; dog har jeg, som jeg ser, kun tilegnet mig svage Begnndelsesgrunde og Brudstukker af en saa hî, bred og dnb Bisdom ; dersor skammer jeg mig ved Udgivelsen af disse mine tarve- lige Forklaringer over en saadan Apostel og et saadant udvalgt Guds Redskab, og dog tvinger det gruelige Raseri, som uafladelig vender sig imod den ene saste Klippe, Artikelen om Retfcrrdiggj^relsen af Troen, mig til at aflcrgge Skammen og at vcrredristig uden Skam". Stille Professorvirksomhed faldt ikke i Luthers Lod. Han vedblev at vcrre en Udraaber i Striden lige til sin salige Ende. Hans gamle Modstander Hertug Georg af Sachsen skaffede ham meget at bestille. — 15S — Vinkelmessernes Uvcrsen maatte han grundigt udrydde, og det ved intet andet Middel end Gnds Ords Bidnesbyrd. Erasmus optraadte atter imod ham, og Mcrnd, der tidligere havde vcrret hans Venner, som Crotus og Scheurl, feidede mod ham. J Frankfurt ved Main var det Anst^delige forekommet, at den ene og samme Nadverd blev meddelt paa evangelisk og zwinglisk Vis. Da blev der fendt et Brev til Frankfurterne, hvilket ikke forfeilede sin Virkning. Da Sendebud fra Gjend^berne svcrrmede omkring Provindsen Sachsen, udgav han Bogen om Snigerne og Krogprcrdikanterne. Han havde "h^rt, hvorledes Snigerne havde kunnet indsinde sig blandt H^st- og Markarbei- derne og prcrdike for dem under Arbeidet, ligesom ogsaa blandt Kul- brcrnderne og hos Folk, som boede enkeltvis omkring i Skovene, og overalt udsaaet deres Scrd og udblcrst deres Gift og vendt Folk bort fra sine Sognekirker" ; her ser man tydeligt Djcevelens Greb, hvorledes han skyr Lnset og roder i Morket. Gjend^berne havde oprettet et "Kristi Rige" i Svest og i Münster i Westphalen, men vare derved paa en s^rgelig Maade gaaet tilgrunde. Luther glwdede sig ikke over deres Fald, men beklagede dybt de Ulykkelige, der vare blevne forf^rte af dem. Papisterne gave ham Skvlden for den Jammer, der blev afstedkommet. J Mai 15Zg herbergerede Universitetet nogle Gjcrster, om hvem man troede, at de vilde have holdt sig temmelig fjernt fra Wittenberg. Flere overtyske Buer, med Straßburg i Spidsen, havde ved Rigsda- gen i Augsburg opstillet en Scrrbekjendelse, eftersom de ikke kunde sinde sig tilrette med den lutherske Nadverdlcrre. Men de f^lte sig ikke vel tilmode i sin Stilling mellem Luther og Zwingli. Bueer, som dengang var i Augsburg, gjorde hos Melanchton nye Enighedsfors^g. Denne raadf^rte sig med Luther og erfarede, at han ikke satte sig derimod. Man enedes om en Sammenkomst af Theologer fra begge Sider. Af Hensyn til Luthers daarlige Helbred kom Sendemcrndene fra Overtysklaud til Wittenberg. De vare elleve i Tallet, alle lcrrde og ansete Mcrnd. Luther modtog dem venligt, venligere end mange af hans egne Mcrnd ^nskede. Han erklcrrede sig beredt til Forening, saa snart som de vilde antage Skriftens Lcrre om den hellige Nadverd. — 157 — Hcm havde godt Haab derom, kun gjorde det han, ondt, at Zwinglis Brevverling med Bueer netop nu var kommen for Dagen, hvori den F^rste ikke blot gjentog sine gamle Vildfarelser, men ogsaa talte om en Salighed for Hedningerne uden Kristnm. J Samtalens L^b gik ogsaa Bncer saa vidt, at han i sine Medforbundnes Navn erklcrrede, at de tilstemte, hvad Luther lcrrte, nemlig: Herrens Jndstiftelse og hans dermed overensstemmende legemlige Tilstedevcrrelse afhcrnger ikke af Menneskets Tro eller Vantro, men af sig selv, som Guds Ord og Jndretning. De bade indtrcrngende om Optagelse i den ene Troes Samfund og i den broderlige Kjcrrlighed med den angsburgske Confes- sion og Avologis Tilhcrngere, da ogsaa de i alle Stnkker erkjendte dem for sande. Efterat Luther havde raadspurgt sig med sine Folk, til- sagde han Overtvskerne Fred i f^lgende Ordlag : "Vcrrdige Herrer og Br^dre ! vi have nu lMt Eders Svar og Bekjendelse, at J tro og lcrre, at Herrens sande Legeme og sande Blod bliver givet og modtaget i Nadverden og ikke alene Br^d og Vin, og at denne Given og Mod- tagen i Sandhed sinder Sted, og ikke blot i Jndbildningen, st^de Eder alene paa Grund af de Onde, bekjende dog, som den hellige Paulus siger, at de Uvcrrdige modtage Herrens Legeme, dersom Herrens Jnd- stiftelsesord ikke blive fordreiede : desangaaende ville vi ikke trcrtte ; da det altsaa staar saaledes til med Eder, saa ere vi enige, antage og erkjende Eder som vore kjcrre Br^dre i Herren, saa vidt som denne Artikel angaar". For dette Udfald af Sagen takkede de Forsamlede Gud med foldede Hamder. Melanchton erholdt det Hverv at ned- skrive Artiklerne af Wittenberg Coneordia (Enighedsformelen). An- gaaende de andre Stridsvunkter kom man nu lettere og snarere til en Forstaaelse. Luther prcrdikede vaa Himmelfartsdag af fuldt Hjerte. Et Men- og Prenvidne sagde : Det var som en Tale, ja som en Torden fra Himmelen i Kristi Navn. Den f^lgende S^ndag gik Gjcrsterne til Alters. Bueer vrcrdikede. Aftenen tilbragte han hos Luther. Denne kom til at tale om Pmking. Han fagde, at Bueers Prcrdiken havde tiltalt ham; og dog var han en bedre Prcrdikant end denne. Bueer indrxünmede villig dette, men Luther fortsatte : Dette mente han ikke ; — 158 — han vilde ikke rose sig ; han erkjendte sin Svaghed og var ikke i Stand til at prcrdike saa lcrrd og skarpsindigt fom Bueer; men naar han gik paa Prcrdikestolen, betragtede han sine TillMere, som mestendels bestod af sattige Folk, og prcrdikede for dem, faaledes fom en Moder giver sit Pattebarn Melk og ikke sin Sirup fra Apotheket at drikke ; men Bueer holdt sin Prcrdiken altfor hM og svcrvede i Luften og i Aanden, Aanden. Efterat have underskrevet Coneordia reiste de overtyske Gjcrster afsted igjen. Alle bleve desvcrrre ikke staaende derved; thi senerehen, da Striden reiste sig mellem Lutherdommen og Calvinismen, dannede der sig reformerte Kirker indenfor hint Omraade. Landgreven af Hes sen, hidtil en Tilhcrnger af Zwingli, tilstemte med Glcrde Coneordia. Luther gjorde da selv det f^rste Skridt forat opnaa Enighed med Schweitzerne. Trods store legemlige Lidelser skrev han Breve til Bor germester Meyer i Basel. Denne underrettede ham forst om, at Icaa- det havde tilsknndet Presterne i Basel til at prcrdike overensstemmende med Coneordia, hvortil de desuden selv vare meget tilbîelige. Men derncest maatte han melde, at de ^vrige Theologer i Schweitz, om de end glcrdede sig over Luthers Fredscrlhed, ikke vilde tilstemme Coneor dia. Luthers Brevvexling med Bullinger, Zwinglis Efterf^lger i Zürich, havde ingen anden FMge, end at der blev indgaaet en Vaa- benstilstand. De b^hmiske Br^dre ncrrmede sig igjen Luther. Paavirkede af hans Skrifter havde de afskaffet det ene uevangeliske Stvkke efter det andet. Da deres Prest Augusta i Aaret 1540 kom til Wittenberg, fandt han hos Luther en venlig Modtagelse. Paa en fuld Enighed var det vistnok ikke at tcrnke, da Br^drene ikke vilde opgive sine scrregne Lcrrdomme. Dog talede Luther med Varme om deres Taalmo- dighed og Arbeide i Kjcrrlighed. J Aaret 1542 sendte han dem en Hilsen og formanede "som en Tuende" Br^drene til med ham at holde ud i Nemdens Samfund og i Lcrren indtil Enden. Luther f^gte med oprigtigt Hjerte at komme til Enighed med dem, som havde antaget Evcmgeliet. Det gjorde dette tro og varme Hjerte ondt nok, at ikke Alle kunde vcrre af samme Sind som han, fordi For — 169 — nuften hindrede dem den. Men aldrig mere s^gte han nogen Over- enskomst med PavedMmet ; thi dette forkastede jo Evangeliet. Saa fredscrl som han i Aarene efter den store Dag i Augsburg viste stg mod anderledes sindede Protestanter, saa skarpt rustet til Strid stod han ligeoverfor Rom. J Oktober 1534 var Paul III bleven Pave i Stedet for Clemens. Han sammenkaldte et Coneil forat hindre Splittelse og Kjcrtteriet. Han haabede derved paa Keiserens Arm. Denne drog om Sommeren 1535 mod Ssiroverstaden Tunis, erobrede den og befriede 20,000 Kristne fra Slaveriet. Da han vendte tilbage, kom han i nne Stri- digheder med Frankrig, hvis Konge, der f^rte Titelen "den allerkri- steligste Konge", forbandt stg med Tnrkernes Surte sig sine bedste Klcrder og hcrngte en en Guldkjcrde om sig og lod sig barbere og frisere med Omhyggelighed ; thi, sagde han til den forbansede Barber, han maatte vife sig ung for Pavens Udsending, forat denne skulde tcrnke, at han eudnu kunde scrtte i Gang og udrette Meget. Barberen emskede, at Gud vilde vcrre med — 160 — ham, og at han maatte omvende de xomerske Herrer. Luther svarede: "Det vil jeg ikke gj^re ; men det kan hcrnde, at jeg lcrser dem et godt Kapitel og saa lader dem fare." Da han med Bugenhagen kDrte til Slottet, sagde han leende : "Der kj^rer den tvske Pave og Cardinal .Pomeranus, Guds Redskab." Saasnart som de havde meldt sig i Slottet, bleve de f^rte ind til Legaten. Vergerius modtog dem med sine Komplimenter. Han talte om Luthers Talenter og den Agtelse, han n^d i Rom, beklagede Leos Haardhed og stillede en eftergivende Luther den r^de Cardinalshat i Udsigt. Luther undlod med Villie at besvare de romerske Finheder og teede sig ganske ugenert. De kom til at tale om Coneilet. Luther erklcrrede strax, at han vilde gaa, hvor- hen1>et skulde vcrre, ja han indb^d Paven til Wittenberg. Da Verge rius spurgte, om man her i Wittenberg ogsaa indviede Prester, pegede Luther paa Bugenhagen og sagde: "Der sidder en indviet Biskop." Begge Doetorerne bleve hos Vergerius, indtil denne br^d op forat reise videre. Siddende paa Hesten sagde han til Luther: "Se til, at J er rustet til Coneilet." Men Luther svarede: "Ja, Herre, med denne min Hals og dette mit Hoved." Men Legaten skrev til en Ven i Rom, at det havde vcrret ham en stor Plage at h^re paa dette tnske Ba'st. Jmod de evangeliske Rigsstcrnders Anske samtykkede Keiseren i Sammenkaldelsen af et Coneil i Mantua i Stedet for i en tnsk By. J Mai 1537 skulde det begynde. Det "pestagtige lutherfle Kjktteri" maatte endelig blive udrnddet. Skulde da de Cvangeliske styrte sig i Mordergruben? Wittenbergerne mente, at man skulde bes^ge Con eilet, selv om man udsatte sig for den Fare at blive behandlet som Anklagede. Kurfürsten kjendte imidlertid Roms Folk bedre og svarede, at der paa Coneilet ikke kunde blive udrettet noget Godt for den evan geliske Sag, da man jo ikke vilde h^re Sandheden. Han gav sine Theologer det Paalcrg at bede Luther at sammenfatte alle de as ham lcrrte Artikler i et Skrift, som kunde blive Coneilet forelagt. Luther tog strax fat paa Arbeidet. Hovedartikelen, Retfcrrdiggj^relsen ved Troen, vilde han ophîe for Paven, Coneilet og hele Verden. "Fra drnne Artikel kan man ikke vige, og af den kan man Jntet eftergive,

selv om Himmel og Jord falde ; paa denne beror Alt, hvorom vi bede og lcrse mod Paven, Djcrvelen og Verden." Derefter paaviste han Afguderiet med Messen og Helgentjenesten, Munkevcrsenets Bedrag og endelig Pavens Vold, idet denne opkastede sig til Herre over Alt. Paven kaldte han her en Svcrrmer: "Paved^mmet er ogsaa bare Svcrrmeri; thi Paven roser sig as, at al Ret er i hans Hjertes Skrin, og hvad han med sin Kirke d^mmer og befaler, det skal vcrre Aand og Ret, omendskj^nt det er lige over og imod Skriften." Disse schmai- kaldiske Artikler betragtede Luther som sit Testament til Kirken, thi han troede, at hans Dage snart vare talte. De havde sit Navn efter den thüringiske Bn Schmalkalden, fordi de der i Februar 1537 bleve fremlagte for en protestantisk Stcrnderforsamling som en Forestilling fra denne til Mantua-Coneilet. De fandt ikke Tilstemning hos Alle og allermindst hos den pavelige Legat, Biskoppen af Aeqni og den keiserlige Vieekantsler Held. Luther var som en syg Mand ankommen til Schmalkalden. Hans Sygdom — Stensmerter — tiltog saa frygteligt, at han ^nskede at d^ og tog Afsked fra de jamrende Venner. Under et heftigt Ansald suk- kede han: "Ak, kjcrre Fader, tag min Sjcrl i Din Haand, jeg vil tatte og prise Dig ; far hen, du kjcrre Sjcrl, far hen i Guds Navn ; bvor elendige vi Meunesker ere ; jeg har ncrsten Jntet mere af Krcrfter i mig, og dog bliver det, som endnu er der, saa frygtelig plaget af Djcrvelen ; min Fader, gj^r mig derfor standhaftig og taalmodig i Troen paa Dig, saa at jeg kan vinde Seier." Med inderlig Kjcrrlig- hed tcrnkte han paa sin Hnstrn og sine Born. Paa Coneilet ofrede han ikke mange Tanker; men han ncrrede Bekymring for Kirken paa Gmnd af den herskende Utaknemmelighed og Ligegnldighed for Guds Ord. Grcrdende fukkede han: "Jeg frygter for, at det kjcrre Evan gelium vil komme til at falde; kjcrre Herre Gnd, jeg er Din Skab- ning og Du Skaberen, jeg er Leret og Du Pottemageren: om nu end min Ende fkulde komme, naar Du blot vilde opholde Ordet." Den hurtigt tilkaldte Erfurt-Lcrge Sturz bragte ham til Gotha. Smer- terne rasede voldsomt under Kjoringen; dog havde Rystelsen god Virkning ; den folgende Nat folte den plagede Mand Lettelse. Ved 11 ! Afreisen fra Schmalkalden havde Luther slaaet et Kors over Vennerne og raabt: "Herren fnlde Eder med Velsignelse og med Had til Pa- ven." Den samme Nat skrev Luther til sin Melanchton og meddelte ham den gode Efterretning. Budet l^b forbi den pavelige Sende- mands Hus og raabte paa Latin: "Luther lever, Luther lever!" J Gotha vendte Sygdommen atter tilbage, da gjorde han sit Testament for Bugenhagen, skriftede og lod sig meddele Absolutionen. Til hans Forundriug blev det bedre med ham Dagen efter. Endelig naaede han til Wittenberg, hvor han under sin Hustru Käthes Pleie strar kom sig igjeu, saa at hau i den stille Uge og i Paaskehelgen kunde prcrdike daglig. De i Schmalkalden forsamlede St«uder afviste alle Pavens For- slag. De vilde ikke indlade sig med et Coneil, hvis Hoved var dens D^dssiende. Efterat Melanchtou havde fuldstamdiggjort Luthers Arbeide ved en i Luthers Aand skreven Artikel om den antikristelige Paves Overh^ihed, blev Skriftet underskrevet af de Forbundne. ! Derved sagde de sig aldeles l^s fra Pavedommet. Pave Panl heulagde Stedet for Coucilet fra Mantua til Vieeuza. Krigen med Tyrkerne skaffede Keisereu fuldt op at gj^re, og han forlangte Udstrttelse af Forsamlingen til ubestemt Tid. Paul indvilgede gjerne heri. Luther havde forndseet dette Skalkespil. Han tilbageholdt ikkc sit Vidnesbyrd mod den svigagtige Pave og Cardinalerne, som "med Rcrvehaler feie foran Pavens Stol". Hans betydningsfulde Skrift: "Om Coneilerne og Kirken" udkom ved denne Tid, led saget af en Rcrkke mindre, glBende Skrifter, som efter deres Frem- bringers Villie bevirkede ikke liden St^i.

2^. Kirkesangen. Et godt gammelt tysk Ordsprog siger: "Alle gode Ting ere tre." Dette Ordsprog har for eftertcrnksomme Sjcrle en meget dnb og hol Betydning. Thi i Grunden sorstaaes derved den allerhelligste Tre- ! enighed. Derfor er det intet spogende Udtrnk og skulde kun bruges med Alvor. Paa vor Luther t^r vi f^lgelig anvende det. Tre Ting ! — 163 — er det fornemmelig, hvorved han for alle Tider har vundet sit Folks Kjcrrlighed: sin Bibel, sin Katechismus og sine Sange. Da i Aaret 1523 den evangeliske Omordning af Gudstjenesten i Wittenberg blev taget nnder Overveielse og med Varsomhed indfort, rettede Luther sin scrrlige Opnurrksomhed paa Sproget ved Gudstje nesten. Med den romerske Messe sknlde ogsaa det romerske, latinske Sprog oph^re at bruges. Menigheden var ifolge det apostoliske Ord kaldet til at opmuntre sig selv ved Psalmer og aandelige Sange. Sangen skulde ikke lcrngere udf^res alene af Koret. Sporgsmaalet var nu: Hvad skulde det kristelige Folk synge? Folket kjendte kun nogle saa Sange, hvilke bleve sungne paa de store Hîtider. De vare fordetttieste Efterligninger af gamle latinske Hymner (Sange). Til Julen var det: "Et lidet Barn saa lnsteligt er fodt for os paa Jorden", til Paasken: "Krist stod op af D^de" og til Pintsen: "Nu bede vi den Helligaand". Ogsaa Nadverdpsalmen: "Gud vcrre lovet nu og benedidet" blev undertiden istemt. Men til andre Tider lsjd den uforstaaelige fremmedtungige Korsang. Luther anbefalede i den nue Gndstjenesteordning midlertidig at synge de 4 ovenncrvnte Sange. Han saa sig oni efter Digtere, der kunde tjene Folket med sine Gaver. Sig selv tog han ikke i Betragt- ning, omendskMt han allerede som Dreng havde skrevet smnkke latinske Vers. Han ovmuntrede Georg Spalatin og Johan Dobzig til at digte Psalmer. De opfyldte ikke hans Begjcrring. Justus Jonas, der gjaldt for en fortrinlig latinsk Poet, glcrdede ham med en Sang over den 124de Psaline : "Vil Gud, vor Herre, ei med os staa." Panl Speratus bidrog med tre Sange, deriblandt den som en vcrldig Prcrdikant virkende : "Vor Frelse til os kommen er as idel Herrens Naade". Men det gik her ligesom fenere med Bibelen og Katechis men:. det bedste Arbeide kom dog fra Luthers Hjerte og Haand. Om Sommeren 1523 havde han besunget de nederlandske 3)ng- linge Voe's og Esch's Martvrd^d i en Sang, der med sine friske, frei- dige Toner oieblikkelig erobrede Folkets Pre og Sind. Kilden var bleven aabnet : nu begyndte Sangstr^mmen at flyde, hvorved Tusinder vederkvcrgede sig. Hans f^rste Kirkesang var: "Nu frnde sig hver — 164 — kristen Mand." Ved Begyndelsen af Aaret 1524 udkom den forste evangeliske Psalmebog under Titelen: "Nogle kristelige Lovfange og Psalmer, forfattede af mange hîlcrrde Mcend i Overensstemmelse med det rene Guds Ord, efter den hellige Skrift, som kunne synges i Kir- kerne, saaledes fom det allerede tildels har vcrret Skik i Wittenberg." Den havde kun 12 Blade i Quarto og indeholdt blot 8 Sange: 4 af M. Luther (No. 2, 3, 4, 5) 3 af P. Sveratus og Sangen "J Scan net Jesus vi begynde" af en ubekjendt Digter. Fem af de ß Sange vare forsynede med Noder.*) J det samme Aar udkom i Erfurt "En- chiridion eller Haandbog, der for en Kristen nuomstunder er ganske nyttig at have hos sig, til stadig Pvelse i aandelige Sange og Psal mer, retskaffrnt og kunstrigtigt fortvsket. Med disse og lignende Sange skal man rettelig opdrage de Unge."**) Dette Enchiridion har en Fortale og S5 Sange, nemlig 18 af Luther, 3 af Speratus, "J Navnet Jesu", 1 af E. Crenziger, "Herre Krist, Guds ene SM", 1 af J. Jonas, "Vil Gud, vor Herre, ei med os staa" og 1 af E. Hegen walt, "Forbarme Dig, o Herre Gud". Udgiveren af Erfurt Enchiridion var sandsynligvis Justus Jonas, som vel ogsaa har skrevet Fortalen. Endnu en tredie Sangbog ud kom i det frugtbare Aar 1524: "Aandelig Sangbog" for 5-stemmig Sang, tilstelt af Johan Walther. Den indeholder en meget smukt trvkt "Fortale Martini Luther" med 32 tyske Psalmer og 5 latinske Sange for Skoleungdommen. Deri sindes 24 Sange af Luther samt L. Spenglers "Af Adams Fald er vlat fordcrrv't" og M. Stiefels "Din arme Hob, Herre, klager". Luthers Fortale kunne vi lcrse uforkortet og lcrgge os paa Hjerte. "Det kan vel ikke vcrre skjult for nogen Kristen, at aandelig Sang er god og Gud velbehagelig, eftersom ikke alene PropheterneS og Kongernes Eremvel i det gamle Testament (hvilke have lovet Gud med Sang og Klang, med Digtning og alle Slags Strengeleg), men ogsaa de f^rste Kristins Skik at tale hverandre til med Psalmer, er *) Kun tre Eremplarer af denne forste Sangbog en endnu for Haanden. Kun 1 Exemplar af Enchiridion er endnu for Haanden og det i Bibliothek« i Straßburg. — 165 — Enhver bekjendt. Ja ogsaa St. Panlus anordner Saadant i 1. Cor. 14 og byder Colosserne af Hjertet at synge Herren aandelige Sange og Psalmer, paa det at Guds Ord og den kristelige Lcrre kan blive drevet og ^vet paa alle Slags Maader. "Som Mge heraf har jeg ogsaa, tilligemed nogle Andre, til en god Begyndelse og i den Hensigt at tilskynde dem, som formaar at gj^re det bedre, tilstelt nogle aandelige Sange, paa det at Evangeliet, som nu ved Guds Naade atter er bragt for Lyset, kan blive drevet og udbredt, at ogsaa vi kunne rose os, ligesom Moses gj^r i sin Sang Er. 15, at Kristus kan blive Gjenstanden for vor Lov og vor Sang, og at vi ikke skulde vide at synge og tale om noget Andet end Jesum Kristum, vor Frelser, som Panlus siger i 1. Cor. 2. "De ere dertil ogsaa udsatte for sire Stemmer, af ingen anden Grund, end at jeg gjerne vilde, at Ungdommen, som dog ellers skal og maa blive uddaunet i Musik og andre nyttige Fag, kunde have Noget, hvorved den kunde komme bort fra de liderlige Viser og raadne Sange og i deres Sted lcrre noget nyttigt, og at det Gode, saaledes som det sig b^r, med Lyst kunde blive indplantet i de Unge. Jeg er ikke af den Mening, at alle Kunster skulde ved Evangeliet blive slagne til Jorden og forgaa, saaledes som nogle omframt Aandelige foregive, men jeg vilde gjerne se alle Kunster, i Scrrdeleshed Musiken, i dens Tjeneste, som har skabt den og givet os den. Derfor beder jeg alle fromme Kristne at lcrgge sig dette paa Hjerte og efter Evne befordre denne Sag. Menneskene er desvcrrre altfor dovne og glemsomme med Hensyn til den stakkels Ungdoms Opdragelse, uden at man forst beh^- ver at give Aarsag dertil. Gud give os sin Naade. Amen.*)" Jndtil Aaret 1545 udkom endnu elleve Sangb^ger, der vare trykte under Luthers Tilsyn. Flere Sange udgaves som Scrrtryk, forend de bleve indleminede i Sangb^gerne. Saaledes "Af dybeste N^d", "Vor Gud han.er faa fast en Borg", "Herr' Gud, vi love Dig", "Fader vor udi Himmerig", "Ophold os Herre ved dit Ord" o. fl. a. A! "Aandelig Sangbog" er kun et Exemplar bekjendt og det i Bibliotheket i Mimchen. — 166 — Til Grund for de fleste af sine Psalmer lagde Luther en bibelsk Text, prcrdikede altsaa i Vers. Men han var ingen Versemager og Rimsmed, men en Digter af Guds Naade, med hvem senere hen ingen Anden — ikke engang Panl Gerhardt — har kunnet maale sig i hel dig Opfatning og Anvendelse af Folkemelodierne. Aldrig traadte hans egne F^lelser frem i Sangene ; han var Kirkens Mund, og hvad der bevcrgede dennes store Sjcrl, gjengav han med Troskab. Derfor ! ere ogsaa hans Sange sande, levende, herlige Kirkesange, de stedse i Spidsen gaaende Fakkelbcrrere for den store Skare, som i det evange- ^ liske Zion have sunget de hundred Tusind Sange. De sire, fem ! urgamle Sange, som levede i Folkets Festmund, vidste han at forbedre og forote paa en saadan Maade, at de saa ud, som om de vare st^bte i samme Form. F^r vare de faa Sange mestendels kuu indskrcrnkede til nogle faa Linier; men nu kunde man ^se af Fylden. — Fra Latin oversatte Luther tre Hymner, og den mnrdede Hus's Nadverdsang "Jesus Krist vor Frelser kjcrre" omarbeidede han for Menigheden. Kronen blandt Luthers Psalmer er "Vor Gud han er faa fast en Borg", en Efterligning af den 46de Davids Psalme. Luther var, hvad Legemet angik, ikke ncrrvcrrende ved Rigsdagen i Speier, men hans Aand var draget med derhen og tilstemte Protestationen mod at , ^ve Vold mod Samvittighederne. Al hans B^n og Tro og Haab med Heusyn til Speier taarnede sig sammen i "den faste Borg" paa Tilli- dens og Stnrkens evige Klippe. Dengang, under Rigsdagen i Speier l i Aaret 15^9, blev Sangen digtet og trnkt. Luther sang den ofte paa Coburg, men det var ikke der, at han f^rst undfangede den. For sine egne Born f^rst og fremst og derncrst til salig Fryd for utallige andre Born digtede han "Julesang for B^rn om Jesubarnet", Luk. 2: "Fra Himlen hît komme vi nu her". Og strar igjen til samme Tid den majestcrtiske, Aabenbaringsklang tonende "Sang om den hellige kristelige Kirke" : "Hnn er mig kjcrr den skj^nne M^ og kan jeg den ei glemme". Da i Aaret 1541 ny N^d fra Tvrkernes Side truede Rigets Grcrnser, raadede Luther Presterne til, bedende at erindre N^den ved Gudstjenesten og gav dem Anvisning til at indfatte BMnen i Sang. Til den Ende digtede han: "Ophold os, Herre,

ved dit Ord, stnr Pavens Lo'gn og Tyrkens Mord". Han kaldte den !! en "B^rnesang", hvilken man skulde lade Bornene bede endog i Hu- fene, "thi for os Gamle, som snart skulle fare herfra, er der itte saa ^ scrrdeles magtpaaliggende, men vi skulle hermed tjene vore Efterkom- mere, saa at de kunne holde fast ved Kristi Tro og blive evig salige og vcrre sikre for Mahomeds 'Djcrvel". Sex Sange ere af Luther selv forsynede med Melodier. Tonrn til "Vor Gud han er saa fast en Borg" svarer saa godt til Sangens Ord og helligtrodsige Aand, at de ere uadskillelige. Ligesom Emser mente at maatte forbedre Lutherbibelen, saa gaves der ogsaa Folk, som silede her og der vaa Luthers Sange eller forkastede dem som helt og holdent "uaandelige". De omframt aandelige Schwenkfeldere gjorde alle Clags Sange, som i antagelige Rim Z indeholdt nrimeligt Vrövl. Til en senere Udgave af sin Sangl'vg maatte derfor Luther f^ie folgende Advarsel : Af falske Aander nu digtes mange Med Gift beblandede falske Sange. Hvor Gud udsender sit Sandheds Ord, Der sslger Satan med List og Mo d. Det Lille, som vi her have sagt om Luthers Kirkesange, slutte vi — thi naar Enden er god, saa er Atting godt — med et Uddrag af ! hans Fortale til alle gode Sangb^ger.

Fortale til alle gode Tangböger. Fru Mufiea. Bla dt alle Glcrder paa Jorden her Ei nogen skjer nere sindes der End den, jeg giver alt med min Sang Og med saa mangen livsalig Klang. Thi hvor der synge Staldbrpdre fromme. Der onde Tanker kan aldrig komme, Der svinder al Sorg, der tier al Strid, Der huses ei Brede, Had, Nag eller Nid; Bekymring, Gjerrighed der ei raade. Alt Tungsind viger iligemaade. Dertil 5an Enhver og vide med dig, At al den Glcrde, som kommer fra mig. — 168 — Sr uden Slrnd og behager Gud Fast mer end al anden Kunst saa prud. Thi hindret har med miu blide Klang Ieg Djcrvelens Anslag mangen ö'ang Og asvcrrget mangt et grueligt Mord, Com ellers suldbyrdet var paa Jord. Tet viier Tavid: sra Saul bortreg Ten onde Aand ved hans Harpelegi Fra Mord han reves ved Strengens Lyd, Og Sjcelen fyldtes igjen med FrNd. Saa og for guddommelig Sandheds Rost Bender jeg Hjertet i Menneskens Brüste Tet vidner (>lisa, som fandt Suds Aand, Da Harren klang ved en Melters Haand. Af Aaret jeg eier den bedste Tid, Ta Fuglen siinger med Kraft og Frnd — Da Himmel og Jord fyldes med Klang Af mange Sangeres Nndiqe Sang. Ten kjerre Nattergal iscer Kan glcrde Alle og Cnhver; Dens Rpst er idel Melodi, Terls Sang er som et Trvlleri; Ten fryder sig og takker Gud, Com skabte den til Kunst saa i rud, At den i Sang skal vcere störst Og i Musik maa stilles sSrst, Til Herrens Pris og Velbehag, Ten sringer og springer ied Nat og Dag' Ham ogsaa min Sang crre skal Paa Jorden og i HimlenL Sal. VI.

Gm Äftenen fkak äet bkive k^ft.

23. Husfaderen. Da Knrfyrst Johan fMe, at hans Ende ncrrmede sig, overdrog han Luther, hans Hustrn og hans Livsarvinger (den 2den Februar 1532) Augustinerklosteret i Wittenberg samt Gaard, Have og Tillig' gelser. J over 20 Aar havde det vcrret Husfader Luthers og hans Families Hjem. Com dets Krone betragtede han sin Hustru og crrede hende efter Skrifteus Ord. Han ansaa sig felv if^lge Skriftens Ord som Husets forordnede Hoved og tog vare paa sit Embede med Alvor og Fasthed. Fru Doetorinde Luther var sin Mand en tro Hjcrlperske. Hun var ingen ^mskindet Sjcrl, men besad meget mere en stcrrk, ncrsten mandig Natur. Den tiltrcrngte hun. At holde det voxende Husvcrsen i Orden var, i Betragtning af Wgteparrets Mangel paa Midler, ingen let Opgave. Desuden var det om at gjMe ikke at tabe Modet og Taalmodigheden paa Grund af hendes Mands haarde legemlige og sjcrlelige Lidelser. Hun kunde fcrrdeles godt skikke sig den og med Tilfredshed bcrre det ofte tunge Aag. Luthers Venner indsaa snart med Glcrde, at Fru Käthe var skabt for Luther. Hun blev Omgangsvennernes Veninde, og disse forglemte sjeldent i sine Breve at sende Husmoderen en Hilsen. J det f^rste Aar af deres ZEgteskab sad hun gjerne ved Wgtefcrl- lens Skrivebord og afbr^d ham undertiden med Sp^rgsmaal, hvilke mere forraadede Nysgjerrighed end Lcrrdom. Af Luthers sp^gefulde — 170 — Antydninger mcrrker man, at hun i Begyndelsen havde Lyst til at vcrre Herre i Huset. Derfor maatte hun sinde sig i at blive tiltalt af Doe- toren med "Kjcrre Herr Keth". Med salig Glcrde hilsede han det f^rste Barn, hvilket kom til Verden den 7de Juni 1526. Han skrev da til en Ven, at "hans kjcrre Käthe af stor Guds Naade havde bragt ham en Hans Luther". Det blev kaldet Johannes efter Bedstefaderen. Det er forn^ieligt at lcrse hans Breve til Spalatin*), hvori han flildrer sin F^rstef^dtes Trivsel og anf^rer meget naturlige Foreteelser. Den 12te December 1527 blev Elisabeth ftdt, medens Pesten huserede i Wittenberg. Den f^lgende Sommer blev hun udvlantet i den himmelske Have. Luther skrev da til sin Vin Hansman: "Hun har efterladt mig et mcrrkvcrrdig sygt, ncrsten kvindeligt Hjerte, faa stor er min Sorg over hende ; aldrig f^r havde jeg tcrnkt, at et Fader- hjerte kunde blive faa bl^dt ligeoverfor Bxirnene ..." Elisabeth har sagt os Farvel forat gaa til Kristus, gjennem D^den til Livet". Magdalena, Luthers "hjertelige lille Lena", blev sine Forcrldre skjcrnket den 4de Mai 1529. Da bad han Venner til Faddere: "Til at hjcrlpe den stakkels unge Hedning ind i Kristenheden og at blive aandelige Fcrdre og M^dre, forat hun ved den hellige Daab kunde komme ud af Adams gamle F^dsel til Kristi nne F^dsel". Martin blev fodt den 7de November 1531, Paul den 28de Ja- ! nuar 1533 og Margaretha den I7de Deeember 1534. Da blev den I28de Psalme "Om fromme ZEgtefolks Pligter og Velsignelse" ham omframt kjcrr, hvilket ogsaa hans Udlcrggelse af den vifer. Ved det yngste Barns F^dsel vtrede han, at Forcrldrenes Kjcrrlighed ggar altid enfoldigt nedad mere end opad — til de sidstf^dte, der allermest beh^ve den kjcerlige Varetcrgt. B^rnene bleve hans Lcrremestre. De leve, sagde han, faa scrrdeles enfoldigt og rent, uden Anst^d i Troen; de ere med Hensyn til !

Luther har sikkerlig aldrig tankt vaa, hvilken Vcrrdi i Penge hans Breve rngang skulde komme til at faa. En rig Wand fro Philadelphia har nylig »ist mig et ^ semliniet latinsk Brev sra Luther til Cvalatin fra Aaret IS2S, hvorfor der üden Knur blev betalt ZS«, efterat den xreussiske Statsarchivar havde bekraftet Brevets SEgthed. Troen meget lcrrdere end vi gamle Narre, tro uden Disputation og ! Tvivl, at Gud er naadig, og at der efter dette Liv er et evigt Liv. De s^rge ikke ; Gud giver dem Naade, saa at de hellere crde Kirsebcrr ! end tcrlle Penge, og et smukt JEble er af Dne Vigtighed for dem end en r^d Guldgnlden ; de fv^rge ikke om Prisen paa Kornet ; thi de ere . i sine Hjerter sikre og visse paa, at de ville sinde Mad. Gud, som har givet dem Liv og saadaune pene og smukke Lemmer, vil ogsaa erncrre og opholde dem; ja et Barn har allerede, f^rend det kommer til Ver den, faaet sin beskikkede Del, som Skriften siger, og det gjcrngse Ord- sprog luder: "Jo flere B^rn, desto st^rre Lykke". Betragtende sin lille Martin, hvorledes denne pyntede og bar en Dukke omkring som sin Brud, fagde Fader Luther: "Saa oprigtig og uden al Ondskab vilde vi have vcrret i Paradiset ; denne naturlige Sv^g er den allerbedste hos B^rnene ; de ere de elskvcrrdigste Narre, de smukkeste Spil- lefugle, de gj^re Alt enfoldigt, af Hjertet og naturligt". Hans Gutter trcrttede med hverandre og forsonede sig snart igjen. Da sagde Luther: "Kjcrre Herre Gud, hvilket Behag Du sinder i dette Bo'rnenes Liv og denne deres Leg! ja alle deres Snnder ere intet andet end Syndernes Forladelse!" De smaa erindrede ham her om Jesn Ord, at man maa omvende sig og blive som B^rn, dersom man vil komme i Himmelen. Man kan vel mene, sagde han, at Gud kunde gj^re det paa en prmte- ligere Maade og uden videre ophîe de smaa Narre ; men Gud har renere Tanker end vi Mennesker; han maa, som Svcrrmerne ndtrykke det, fxhrst gj^re os grove og hugge ganske store Grene og Spaaner af os, f^rend han gj^r os til saadanne B^rn. Da Fru Käthe engang bragte et Barn ind i hans Studervcrrelse, sagde han stcrrkt bevcrget : "Jeg Msker, at jeg havde d^dt, da jeg var af samme Alder som dette Barn ; jeg vilde have givet al den JEre, jeg har, og som jeg rndnu ' maatte saa i Verden, derfor". Ulig andre Fcrdre, der ikke like at tage Tel med M^drene i den Byrde og Mîe, som der er med B^rnene, var han under alt Arbeide aldrig uvillig til ogsaa at paatage sig en Del af dette Brnderi. Han ° tcrnkte paa, hvad den himmelske Fader maa taale af Menneskens B^rn. Engang tog han et lidet Barn paa Skj^det ; da gjorde det ham uren ; ! — 172 — . smilende sagde han: "Hvor maa ikke vor Herre taale af os saa megen Stank og Smuds, meget mere end en Moder af et Barn. Mar garetha, det Ängste, laa ved Juletider 1535 endnu i Vuggen. Fru Käthe havde saa meget at gj^re med Tilstelningen til Festen, at hun ikke kunde afse megen Tid til Diebarnet. Da Barnet blev uroligt, ^ vidste hun ikke at hjcrlpe sig paa nogen anden Maade, end at hun bad Doetoren om at tage sin Bog og komme ind i Barnekammeret og vugge den lille Pige. Herr Martinus gjorde gjerne Sligt for at fjiie sin "Herr Keth" og den lille Datter. Medens han saaledes snart saa i Bogen, snart paa Barnet, svcrvede hans Juletanker henover til Bethlehem til Hyrderne paa Marken og Jesubarnet i Krnbben, og han begyndte for f^rste Gang at synge: "Fra Himlen holt komme vi nn her". Netop fordi han var en saadan kjcrrlig Fader, saa han ikke gjennem Fingre med sine B^rn, naar han fandt dem al vcrre egensindige og ulndige. Sine Sonner holdt han strengt i Ave. Da den crldste, Hans, engang fort^niede ham, vilde han ikke se ham paa tre Dage og tilbageholdt saa lcrnge den begjcrrede Tilgivelse. Han vilde hellere have en d^d end en uopdragen S^n ; ogsaa paa sig anvendte han ! Panli Ord 1. Timoth. 3, 4, at en Biskop skal fremfor Alt vcrre en Mand, fom vel forestaar sit Hus og har lydige B^rn. Hos Fru Doetorinden havde Herr Doetoren ogsaa Noget at forbedre her og der. Hendes stolte, bvdende Vossen skaffede ham undertiden nok at bestille. Luther var ikke saa noieregnende med hende heri ; thi han kjendte hendes gode Mening. Det faldt hende ikke tungt at tale. Da hun engang ikke kunde blive fcrrdig, spurgte han hende ! smilende, om hun ogsaa havde bedet et Fadervor, fizrend hun holdt ! denne lange Prcrdiken. Han mente, at Kvinderne ere af Naturen veltalende og forstaa Talekunsten, hvilken Mamdene forst maa anvende Flid paa at lcrre. Til en Gjcrst fra England anbefalede han sagende sin Hustru til Lcrrerinde i tv.sk Veltalenhed, thi "hun besidder saadan Fcrrdighed den, at hun langt overgaar mig". Men da tilfolede han alvorligt : "Det passer bedre for Kvinderne, at de tale sagte og langsomt". Den crgteskabelige Fred blev aldrig forstyrret. Luthers Ven- ! — 173 — ner h^rte mangt et Lovord om hans Hustru af hans Mund. Han indrMmede gjerne, at Kvinderne i hnslige Sager ere bedre end Mcrn- dene. Allerede det, sagde han, skulde vcrre Grund nok til at elfke og crre en Wgtehustru, at hun viser Troskab og bliver i Troen, som det sMmer sig en from, tugtig Kvinde ; Feil og Mangler sinder man overalt blandt Wgtefolk. Kilden til den crgteskabelige Lnkke fandt han i den daglige Om- gang med Guds Ord. Atter og atter formanede han hende til flittigt at lcrse den hellige Skrft og navnlig Psalmerne. Engang svarede hun paa en faadan Fonnaning: Hun h^rte, lcrste og vidste nok, Gud give, at hun ogsaa maatte gj^re derefter. Da advarede han hende for at kjedes ved Guds Ord, hvilket begnnder med, at vi allerede ville vide Alt, medens vi dog erfare det Modsatte hos os, ja medens vi "forstaa saa meget deraf som en Gaas". Fru Käthe forstod godt at anvende sine husmoderlige Gaver. Luthers Jndtcrgter formerede sig betydeligt med Aarene. De bestode ! ikke i Penge alene, men ogsaa i Naturalgaver, hvis Modtagelse og Opbevaring voldte meget Brvderi. Klosteret var vistnok blevet ham givet, men det Jndvendige deraf var ikke fuldfort, og Jstandholdelsen ' foraarsagede mange Udlcrg. En Kjcrlder maatte bygges ; da den var fcrrdig, vilde Luther og hans Hustru bese den ; da faldt den pludselig ind og havde ncrsten slaaet dem ihjel. Om H^sten 1539 lod Luther sig hugge en Husd^rbue af Sandsten. Tilhîre og tilvenstre havde D^ren Scrder af Sten, over det ene var et Brnstbillede af Luther med Paaskrift "i hans 59de Aar", over det andet hans Vaaben med Roser. Luthers Studervcrrelse var bngget udover Stadsgraven. Fru Käthe benyttede Klosterets Tilliggelser og bryggede S)l, der smagte Doetoren scrrdeles godt. J Haven blev der foruden Blomster ogsaa avlet Kj^k- kenurter. Der staar endnu det Pcrretrcr, under hvilket Luther af Stanpiz blev overtalt til at blive Doetor i den hellige Skrift. Tre ved Siden af Klosteret liggende Grundstukker og et lidet Hus ncrr ved erhvervede Luther sig ved Kj^b. Anno 154V kj^bte han af sin forar- mede Svoger Bora det ncrr ved Leipzig liggende Goos Sulsdorf. Fru Käthe anvendte stor Omhu paa Opdmkningen af dette Gods og ! — 174 — gjorde sig ikke lidet til af sit Held som Landbruger. Luther maatte bes^rge en hel Tel Skriveri for "Herskerinden over Riget Sulsdorf" ^ og til theologiske Sporgsmaal foie Sp^rgsmaal angaaende Landbrug. For sin Hustru skrev han i Huskalenderen det bekjendte gcim: Den Gjsdsel mest gj^r Ageren fed, Som spredes ud ved Bondens Fjed; En Hnibondz Sine er Foder bedst, For Oxe, Ko og F?l og Hest^ Og Husmols Ai! e er ! edre Kok End Jld og Br«nde og Tjener ffok. Luther Krnkte ikke vaa at blive rig. Da han engang bad Godnat ti! et af sine Bern, idet det sknlde gaa tilsengs, sagde hau: "Gaa hen og vcrr from Penge vil jeg ikke efterlade dig ; meu en rig Gud". !^ Fru Käthe mente vistnok, at dersom hendes Mand havde vcrret sindet som visse Folk, kunde han vcrre bleven rig. Han kaldte Sparsomhed ! den bedste Kapital, meu han vilde ikke lade sig hiudre i sin Gavmild- . hed uwd Trcrngende. Hans Godgj^renhed var ineget stor, og der blev ! stillet st«rke og ofte utilborlige Fordringer til den. Af de mange huslige Bekymringer, som anfegtede hans tro Hustru, varder kun en, som han fandt det vcrrd at paaagte, nemlig Opdragelsen af sine Husfolk i Tugt og Herrens Formaning. Hans Huspostil er jo en Sämling (ved Veit Dietrich) af Prcrdikener, som han.holdt for sine HusfcrUev> Hau ^vede disse flittigt i Katechismen, fordi han eriudrede, at en saadan Undervisning og Tilegnelse udretter mere hos Ungdommen end Prcrdikenerne i Kirken. De kirkelige Fest- dage, navnlig Julen, bleve i hans Hns iagttagne med Glcrde og ^ Hoitidelighed. Luthers Hnsmenighed indskrcrnkede sig ikke til Forcrldrene og B^r- neue. Tante Lene var en Tante af Fru Käthe og havde vcrret med ! hende i Klosteret. Lnther skattede hende hît, og da hun i Aaret 1537 ! hensov i Fred, takkede han hende af Hjertet for den Kjcrrlighed, hun ! havde vist hans B^rn. Tre voxne Nieeer vare i Huset, og sire Ne- !, veuer boede hos ham, medens de studerede. Der var stedse en Rcrkke af Kostgjcrngere der, som ansaa det for en stor ZEre at kunne faa 175 — sidde ved den Mands Bord, som for sin Tid var den beromteste og mest veltalende. Gamle Studenter, som ikke kunde faa nogen An- scrttelse, erholdt gjerne Plads som Hjcrlpere hos Doetoren. De gjorde ! ham personlige Tjenester og gik ogsaa Fru Doetorinden villig til- '! haande. En saadan Famulus var Wolf Sieberger, der tilbragte ^ mange Aar i Augustiuerhuset, og som tilgavns ^vede sin Herre i Taal- modighed. Sine Tjenestefolk m^dte Luther med Venlighed og under- ! ! holdt sig gjerne med dem. Omgangen med Andre var det bedste Mid- del for ham mod Tungsindighed. Engang sagde han : "Jeg vil hel lere gaa hen til min Svinehnrde Johannes og til Svinene end ! ,^ vcrre alene". b .^ En Biskop skal vcrre maadelig, siger Hustavlen i den lille Kate- !! chismus. Luther levede overensstemmende med denne evangeliske For- ! skrift. Han var meget nolsom. Melanchton undrede sig ofte over, ! hvor lidet Luther, den statelige Mand, aad og drak. Han spurgte ikke ! efter de Riges Bordglcrder; ren, god og almindclig ^pise smagte ham bedst. Han spiste til Maadelighed af det, som han litte, holdt sig ogsaa ved en Glcrdestaar fuldt ud n^gter. Jmod sine Landsmcrnds Drikfaüdighed ivrede han med Kraft. Han holdt meget paa regelmcrs- ^ sige Sovetimer og gik aldrig tilsengs senere end Klokken 9. Han var ^! meget simpel i sin Klcrdedragt og kunde derfor med Fîe straffe sine Tnskere for deres Luxus. Fra Munketideu af forstod han at f^re Naalen. Sine Benklcrder flikkede han selv ; Fru Käthe skal engang ^ vcrre kommen over ham, medens han skar Lapper af sine Smaagutters Benklcrder til sine egne. Han paastod, at Kurfyrsterne Fredrik og Jo- han havde gjort det samme som han. Doetor Luther var ingen Stuelcrrd, som kun liker Lampelys og. Bogst^v. Under sit uhnre Arbeide fandt han Tid til at glcrde sig i Naturen. Naar han engang var kommen ud i Haven eller paa Mar- v ken, drak han den friske Luft i fulde Drag. Men i Naturen faa han Guds Skabning, og Alt vakte hans Forundriug og ndede ham Stof til Lignelser. Som en crgte Bonde glcrdede han sig over Regnen : "Nu give Gud os Noget, som er vcrrd mange hundred Tusind Gnlden, nn regner det Hvede, Havre, Byg, Vin, Kaal, L^g, Grcrs og Melk". — 176 — Ved at betragte Hjorderne paa Marken sagde han: "Der gaa vore Prcrdikanter, Melkebcrrere, Sm^rbcrrere, Ostbcrrere og Uldbcrrere, som daglig prcrdike for os, at vi skulle forlade os paa Gud som vor Fader". Solen var for ham et vidunderligt herligt Vcrrk, hvilket vi i Paradiset vilde have kunnet se vaa med blotte Pine uden Smerter ; nu er Alt hos os blevet svagt. Fuglene under Himmelen vare omframt tiltrcrkkende for ham, og blandt de sirfoddede Dur Hundene. Han holdt en Hund og gav den folgende rosende Omtale: "Hunden er det troeste Dyr, og den vilde skattes hîlig, dersom den ikke var saa almindelig; vor Herre har gjort de st^rste Gaver mest almindelige". Foran Bikuberne blev han gjerne staaende og beundrede det virksomme Liv, "som disse smaa, spcrde Di)rforte; de kunde ikke lide nogen Stank, lagde Vind vaa Renlighed, holdt en prcrgtig Orden, beskyttede sin Konge og fulgte ham". Hvad han saa paa Jorden, betragtede han som et Afbillede af himmelske Ting. "Dersom Gud har skabt dette forgjcrngelige Rige saa skj^nt, hvor meget skMnere vil han da ikke gj^re det evige uforgjmigelige Rige. Ak, at vi kunde have en ret Tillid til Gud : Hvad vil det dog blive i hint Liv, naar Gud kan berede os saadan Glcrde under denne vor Pilegrimsvandring ! " Ncestefter Theologien satte Luther Musikken, fordi den har Evne til at oprette vort Hjerte og Sind, og fordi den saa skjMt kan anvendes ved Gudstjenesten. Derfor ivrede han for, at man skulde anse den for en vigtig Del af Skoleundervisningen og hverken spare Be- kostninger eller Mîe, forat Ungdommen kunde lcrre at synge. Hans B^ru og de i Huset boende Studenter dannede et Sangkor, et Hus- kapel, hvilket han ofte og gjerne viede en Del af sin Tid og understot- tede med sin egen gode Stemme. Johan Walther leverede ham San- gene, blandt hvilke ogsaa befandt sig Tonestykker, som han selv havde forfattet. Den banriske Kapelmester Senfel sendte Luther snart rn anden af sine Motetter. Luther havde skrevet til ham fra Coburg og omtalt sine egne Fors^g i Tonedigtning. J sit Brev omtaler han den ham saa kjcrre Kunst saaledes: "Dog, hvorfor ophîer jeg nu Musik-, ken og vover at udmale eller meget mere vancrre en saa stor Sag paa et saa lidet Rum; men mit Hjerte l^ber over og udvider sig, naar jeg

— 177 — tcrnker paa, hvor ofte den har opfrisket mig og befriet mig fra storN^d". Ogsaa Digtekunsten, denne Musikkens Tvillings^ster, var Lu- thers kjcrre Husveninde. Foruden hans Kirkesange besidde vi endnu et Antal mindre Digte, som angaa og skildre verdslige og aandelige Ting, og som bcrre umiskjendelige Prcrg af Luthers Aand. Hvorsom- helst vi m^de dem, ere de os velkomne. Ligesom Luther skattede Musik og Poesi overmaade h^it, fordi de opfriske Sjcrlen og styrke Hjertet, saaledes holdt han ogsaa meget af legemlige Pvelser for Snndhedens Sknld. Han gloedede sig ved sin Ungdoms Leg og Springen og skyvede meget gjerne en Kugle i Kegle- spil. Undertiden svillede han Schach med en Ven og forstod stedse at gj^re sin Modpart mat. Akademiske Festligheder, hvorved gamle Skikke og nve Former ikke kunde blive iagttagne nden St^i, bivaanede han nu og da i sine Kollegaers Selskab. BerMte over hele Verden ere Luthers Bordtaler. De fylde tykke Bind. Samlingen af Talerne skede ved Bordfcrller, som Weller og Lauterbach, der nedskreve dem efter Hukommelsen. Disse Talers Alst- dighed og Fylde er forbausende. Der gives neppe noget Trin i det . aandelige og verdslige Liv, som ikke den ere berorte. Hvad Luther havde oplevet i sin Ungdom, hvorledes Gnd havde f^rt ham, hvilke Mennesker han havde m^dt, hvad Gud havde skjcrnket ham i hans Käthe, Philippus og andre Venner, hvad han tcrnkte om Paven og Keiseren, Fyrsten og Kantsleren, Borgeren og Bonden, samt om Skab- ningen, alt dette og endnu mere forekommer i Bordtalerne. Allerhelst beskjcrftigede han sig endog i den fortrolige Kreds ved det simpelt dcrk- kede Bord med Gnds Riges Anliggender. Ofte nok gik den gemyt- lige muntre Samtale over til meget alvorlige Ting, og theologiske Sp^rgsmaal bleve ogsaa dr^ftede i Bordtalerne; intet Under, at Wit- tenberg-Professorerne og de mange fremmede Lcrrde sjelden forsMte at indsinde sig i Augustinerklosteret visse Afteneri Ugen. Studenter og unge Prester, som fade ved hans Bord, meddelte han som en Fader gjerne gode Vink angaaende Maaden at prcrdike paa. Han sagde, at man skulde strax, uden lange OmsvB, gaa l^s paa den egentlige 12 — 178 — Gjenstand, forf^lge denne klart og bestemt og ikke indlade sig paa Alt, som derved kommer En i Sinde, og endelig slntte itide og det helst da, naar man mcrrker, at Folk h^re efter med Lyst og Alvor. Allermest advarede han mod den hoffcrrdige Stillen tilskue af Ens egen Lcrrdom og at prange med stor Kunst for Menigheden. Guds Naade lader netop ofte Prcrdikener, ved hvilke man taber Tilliden til sit eget Ar beide, ja endog skammer sig, have den bedste Virkning. "Ogsaa ham selv gaar det ofte saaledes ; ogsaa han, ihvorvel han er en gammel og ^vet Pmdikant, foler dog Frygt, naar han skal prcrdike ; thi Prcrking er ikke Menneskevcrrk". Luther blev altid fort^rnet, naar man vilde rose ham. Han frabad sig alle un^dige öEresbevisninger og bad altid et'Fadervor, naar han fporede Tragten efter JEre hos sig. Om sine Skrifter ncrrede han ikke store Tanker. Han raadede Venner og Diseiple til at lade dem ligge og at studere Melanchtons B^ger: "Philippi Loei" er den bedste Bog ncrstefter den hellige Skrift; efter Apostlernes Tid er der ikke skrevet nogen, som er bedre. Med sin Herre og Gud omgikkes Luther uafladelig. J sit Kam mer bad han gjerne hM ; sin AftenbM forrettede han mestendels for aabent Vindu. Melanchton fortcrller, at han ofte kom derhen, medens Luther med hede Taarer opsendte BMner til Gud for Kirken. Luther tilskrev Troens BM stor Magt: "Der kan ske, hvad der vil, saa udrette vi Alt ved Bonnen, der alene er den almcrgtige Keiserinde; ved B^nnen lede vi, hvad der er beskikket, bringe tilrette, hvad der er kommet paa Afveie, bcrre, hvad der ikke kan blive forbedret, overvinde al Ulnkke og erholde alt Godt". Om Frelseren talte han otte paa en saa kjcrrlighedsfuld Maade, som om han selv havde vcrret med i Beth lehem og Nazareth. Dog var han en Fiende af alle svcrrmeriske Jnd- bildninger og bad Gud om ikke at lade underbare Tegn blive ham til Del, forat han ikke skulde ophole sig og ved Djcrvelen lade sig drage bort fra Guds Ord. Ordet var ham fuldt ud tilstrcrkkeligt. Heller ikke den store Doetor Luther skulde blive forskaanet for huslige Sorger. Hans Andling Magdalene blev den 20de September 1542 bortrevet fra ham ved Doden. Lille Lene var et meget fromt

179 — Barn, hun havde aldrig i sit Liv fort^rnet sin Fader. J sin öEngstelse for den lille Datters Liv ytrede hon: Han havde hende saa scrrdeles kjcrr og vilde gjerne beholde hende, men der kunde jo ikke vederfares hende noget Bedre, end hvad Gud vilde. Til Lene sagde han, at hun vilde vel gjerne vcrre her hos sin Fader og ogsaa gjerne drage til hin Fader, og hun svarede : "Ja, kjcrre Fader, som Gud vil". Da hun laa for D^den, faldt han paa Kncr foran hendes Seng, grcrd bitterlig og bad Gud om at forl^se hende ; dervaa hensov hun i hans Arme. Til sine Husfolk sagde han : "Jeg har sendt en Helgen til Himmels ; dersom vi kunde d^ paa denne Maade, en saadan D^d vilde jeg gaa im^de i denne Time". Han kunde ikke paa lang Tid glemme Tabet af sin Andling; han kunde ikke tcrnke paa hende uden at sukke og st^une. De andre B^rn overlevede sin Fader. Hans, den F^rstefodte, studerede Lovkyndighed i Wittenberg og Königsberg. Han blev senere Kantseliraad i Weimar. Martin studerede Theologi, dog overtog han intet Embede, fordi han var sygelig. Han d^de i en Alder af 33 Aar. Paul, omendskjMt den yngste af S^nnerne, var den paa hvem Fami- liens Vedligeholdelse beroede. Han var en dygtig Mand og h^it ansat Lcrge ved fyrstelige Hoffer. Hans SMnesM Johan Martin var en fornem fyrstelig Raad. Margaretha giftede sig med den preussiske Adelsmand von Kunheim. Luthers BiZrn forte en gudfrygtig Vandel. Jngen af dem beplettede Faderens crrlige Navn.

26. I Strid og Fred. J April 1539 blev der i Frankfurt ved Main truffet en Overens- komst mellem den keiserlige Sendemand paa den ene Side og de protestantiske Stcrnder paa den anden, hvorefter en fri knkelig Forsam- ling af Geistlige og Lcrgmcrnd inden to Aar skulde trcrde sammen forat bane Veien for en Forening. Protestanterne betingede sig, at ingen af Pavens Sendemcrnd skulde vcrre ncrrvcrrende. Da senere hen Keiseren, truet af den fort^rnede Pave, ikke vilde godkjende Over- enskomsten, udvirkede de evangeliske Fyrster en Sammenkomst i Speier, men som paa Grund af den her udbrudte Pest fandt Sted i 12« — 180 — Juni 1540 i Hagenau i Elsaß. Kurfürsten lod Luther vcrre hjemme og tog Melanchton med. Men denne blev syg i Weimar, og derfor sendte Kurfyrsten etJlbud til Wittenberg, forat kalde Luther og Cruzi ger. Da Luther indtraf i Weimar, fandt han sin Hjertensven tilsyneladende liggende for D^den. Lcrgen havde opgivet ham; thi alle Tegn tydede paa en snarlig Afsked fra Verden. Bevidsthed, Mcrle, Svn og H^relse vare borte. Luther blev i hî Grad forskrcrttet, da han traadte heu til Sengen. "Gud bevare", sagde han til Ledsagerne, "hvor Djcrvelen har tilredt dette Redskab ! " Han vendte sig da mod Vinduet og holdt en brcrndende BM. "Her maatte", fortalte han siden efter, "vor Herre undgjcrlde ; thi jeg satte ham Stolen for D^ren og rev ham om Prene med alle hans Forjcrttelser om, at han vil bM- h^re, som jeg i den hellige Skrift vidste at opregne, og sagde til ham, at han maatte bMh^re mig, dersom jeg ellers skulde tro alle hans For- jcrttelser". Da tog han sin Philippus ved Haanden og bad ham vcrre ved godt Mod ; thi han skulde ikke d^ ; omendskMt Gud havde Aar sag til at drcrbe, saa vilde han dog ikke en Snnders D^d, inen at han skulde omvende sig og leve; Philippus skulde ikke hengive sig til Tungsindighed og blive en Selvmorder, men scrtte sin Lid til Herren, som kan döde og gjFre levende igjen, slaa og igjen hele. Under dette begyndte Melanchton at drage Aande, kunde dog for en lcrngerc Tid ikke tale, saa derefter stivt paa Luther og bad ham ikke at opholde ham, men lade ham drage herfra, eftersom han var paa god Vei og intet Bedre kunde vederfares ham. Men Luther svarede : "Aldeles ikke, Du maa endnu en Tid tjene vor Herre", lod ham strar faa Noget at crde og truede ham, da han ikke vilde fpise derafi "Horer Du, Philippus, kort og godt, Du maa crde, ellers scrtter jeg Dig i Ban". Da begyndte Melanchton at spise lidt, og fra den Stund kom han lidt efter lidt til Krcrfter igjen. Luther skrev til Lange i Erfurt: "Vi have fundet Melanchton d^d, ved et aabenbart Guds Under lever han". Melanchton fortalte senere, at han ikke kunde udsige, hvilke frygtelige Lidelser han havde udstaaet; ogsaa Luther var, som han vel havde mcrrket, bleven overfalden af svcrre indre Kvaler, men havde undertrnkt sine egne Smerter for ikke at for^ge — 181 ha Iis, og havde med sin stcrrke Aand oprettet ham, ikke alene ved Tr^st, men ogsaa ved streng Tiltale ; han vilde vcrret d^d, dersom ikke Luther havde indfundet sig. Saasnart Melanchton atter kunde gaa, begave Vennerne sig til Eisenach. Kurfvrsten stolede ikke paa Freden og lod. sig ved Sende- mcrnd reprcrsentere i Hagenan. Fra Eisenach skrev Doetoren til sin Hustru: "Magister Philippus, som var d^d, er bleven levende igjen, ser endnu sygelig ud, men er dog livlig, sp^ger og ler igjen med os og crder og drikker som for ; Gud vcrre lovet, og takker J ogsaa med os den kjcrre Fader i Himmelen". J Hagenan blev Jntet udrettet. Der blev berammet en nv Sam- menkomst i Oktober i Worms. Den 26de Juli skrev Luther til Doe- torinden : "Jmorgen ville vi, om Gud vil, brnde op forat drage til Wittenberg ; med Rigsdagen er det Snans ; megen Mîe og Arbeide er spilt og Omkostningerne forgjcrves ; dog, om vi end ellers intet An del have udrettet, saa have vi dog hentet NäZ. Philip op fra Helvede og ud af Graven, og om Gud vil og med Hans Naade ville vi bringe ham hjem i god Behold". J Worms traadte Reprcrsentanterne vistnok sammen, dog gik de snart igjen fra hverandre uden at have udrettet Noget. Keiserens Statholder Granvella iagttog stor Forsigtighed. Melanchton reprcr- senterede den protestantiske, Eck den katholske Side. En keiserlig Skrivelse hcrvede pludselig Samlingen og forkyndte tillige en Rigsdag i Regensburg, hvor han selv havde til Hensigt at indsinde sig. Om Vaaren 1541 begyndte Rigsdagen. Kurfnrst Johan Fredrik befalede Melanchton og Cruziger at drage derhen. Melanchton havde et Uheld paa Reisen; han brak den hîre Haand. Under Vennens Fravcrrelse var Luther lcrnge syg. Dette afholdt ham ikke fra at skrive Breve til sin Philippus, der i Regensburg kom i en lignende N^d som i Augs burg. J et af dem hedte det: "OmendskjMt jeg nnker Dig paa Grund af Din brukne Haand, saa fcrster jeg ingen Lid hverken til Dine eller mine Forvarsler; vor Sag bliver ikke regjeret af Tilfcrldet, men af en sikker Forudbestemmelse, ikke vor, men Guds alene ; Ordet l^ber, Bonnen er brcrndende, Haabet taaler, Troen overvinder, saa — 182 — at vi maa gribe det med Hcrnderne, og dersom vi ikke vare Kj^d, kunde vi sove og holde Hoitid, ihukommende Ordet hos Mose : "J skulle vcrre stille, Herren strider for Eder". Luther ventede ikke Meget af Religionssamtalen i Regensburg. Det saa vistnok ud til at gaa noksaa fredeligt. Ligeoverfor de evan geliske Ordforere Melanchton, Bueer ogPistorius stode Katholieismens Talsmcrnd Eck, Pstug og Gropper. Som Pavens Legat var den ven- ligsmdede Cardinal Contarini tilstede. Forhandlingerne bleve den hele Tid fFrte med Ro og H^flighed, og det snntes, som om Katholi- kerne vilde gaa ind paa den evangeliske Lcrre om RetfcrrdiggjMlsen og det hîe Ord "ved Troen alene". Melanchton viste sig ualmindelig standhaftig og tcrnkte her aldeles ikke paa at give efter. Det viste sig, at Katholikerne af Frygt for Paven hellere vilde opgive Sandheden end Vildfarelsen. Da de saa, at den svage Melanchton ogsaa kunde vcrre fast og bestemt, blev det befalet at skikke Sendemcrnd til Luther. Keiseren sendte Fmsterne Johan og Georg af Anhalt, en Adelsmand fra Schuleuburg og Professor Alesins fra Frankfurt til Wittenberg med den Befaling "at formaa Doetor Martinus til at ingaa paa eller taale en Del Artikler, som man ikke kunde faa Philippus og de Til- forordnede til at antage". Alle Fire vare Luthers Venner og forelagde ham deres Budskab. Luther underholdt sig med dem paa det venligste og erklcrrede sig beredt til Forlig, dersom Keiseren overalt vilde tillade Guds Ords rene Prcrdiken. Keiseren kunde ikke love det; thi med Paven maatte han vedblive at staa paa en venskabelig Fod. Der kom intet andet Forlig i Stand end det, som allerede i Aaret 1532 var blevet sluttet paa Rigsdagen i Nürnberg. Efter flere Maaneders Ophold i Regensburg vendte Melanchton endelig hjem. Luther sagde til Kurfvrsten: "Gud vcrre lovet, Papi- sterne frygte Melanchton mere end ellers Nogen blandt de Lcrrde". Medens Rigsdagen var samlet i Regensburg, traadte Staden Halle over til de Evangeliske. Cardinal-Erkebiskop og Kyrfyrst Albrecht af Mainz havde her sin Residents. Han maatte endelig give efter forden evangeliske Bevcrgelse. J Vrede forlod han Bven. Justus Jonas blev kaldet til Prest for Bvens Menighed. J Januar 1541 d^de Bi — 183 — skoppen af Naumburg. Jmöd Domkapitlets Pnsker udncrvnte Kur fyrst Johcm Fredrik Professor Nieolans Amsdorf fra Wittenberg til Biskop. Domkapitlet valgte den lcrrde Julius Pflug til Biskop og forkastede derved Amsdorfs Valg. Stiftets Stcrnder vare derimod evangelisksindede og Hekmftede Amsdorfs Kaldelse. Den 20de Ja- nuar 1542 blev Amsdorf holtidelig indviet af Dr. M. Luther i den gamle Domkirke i Nanmburg. J det f^lgende Aar hcrndte sig det Uscrdvanlige, at to Biskopper af fri Villie indforte Kirkeforbedringer inden sine Enemcrrker. Den gamle crdle Erkebiskop i Cöln, Kurfürst Herman, udbad sig Melanchtons Raad og Bistand med Hensyn til Reformationsvcrrket inden sit rige BisvedMme. Biskoppen i Münster kaldte Presten Bonnius i Lübeck til Osnabrück, hvor da ogsaa Evcmge- liet fandt et blivende Sted. J Aaret 1544 blev Georg af Anhalt evangelisk Biskop i Merseburg. Siden 1537 gaves der evangeliske Biskopper i Tanmark. Bugenhagen havde i to Aar deltaget i Refor mationen inden Kongeriget. J Naboriget Tverig havde Br^drene Peterson, tidligere Studenter i Wittenberg, holdt evangeliske Prcrdi- kener, og Landet var endnu f^r Danmark gaaet over til den rene Lcrre. Kong Gustav Wasa stod i Aarevis i Brevverling med Luther og Me- lanchton. Til Luthers store Glcrde gav Kurfyrst Joachim II af Bran denburg sig i Aaret 1539 ifcrrd med at reformere sit Lands Kirke, en Opgave, som han for lcrnge siden havde erkjendt at vcrre gavnlig. Paa samme Tid seirede Evangeliet ogsaa i HertugdMmet Sachsen, hvis Hersker, Fyrst Georg, lod sit hadefulde Sindelag mod Luther ogsaa gaa ud over Guds Ord. Hans (5'fterfolger Johan hadede Lu ther endnu mere. D^den rykkede ham pludselig bort. Fredrik, hans andeu SM, var aandssvag. Georg indsatte h«m til Arveprins og udncrvnte 24 Raader, som skulde staa ham bi. Ogsaa denne asgik ved en hastig Dod. Georgs Broder Henrik var Evangeliet heugiven. Georg vilde overdrage sit HertugdMme til Keiseren, forat spcrrre Veien for Reformationen ; da dode ogsaa han hastig og uforsonet. Henrik tiltraadte Regjeringen under Folkets Jubel. Ved Hnldingen i Leipzig var Luther tilstede og prcrdikede Ordet for store S karer. — 184 — Georgs Had havde desvcrrre udstrêt en ond Scrd ; mange Adelige og Prester forbleve Evangeliet siendske. J Aaret 1544 blev der endnu en Gang holdt Rigsdag i Speier. Kurfyrst Johan Fredrik besogte den. Keiser Karl V modtog ham scrrdeles naadigt og indr^mmede Protestanterne alle Slags Rettig- heder. Han var i Knibe ; thi den menederske franske Konge befandt sig atter paa Krigsstien, og Paven underDttede ham med Penge, der skulde have vcrret anvendte til Krigen mod Tvrkerne. De fyrstelige Embedsmcrnd og Jurister voldte dengang og derefter for bestandig megen Forargelse ved sine Jndgreb i de Geistliges Rettigheder og Embedshandlinger. Luther saa i Juristtyranniet et Sidestykke til det papistiske HerredMme og forudsagde svcrre Ulnkker for den paany i Trcrldom nedsnnkende Kirke. J sine sidste Aars Prcr- dikener og Skrifter ntrede han sig ofte strengt angaaende Juristerne og bedr^vedes over Mcrnd som de kurfyrstelige Kantslere, hvilke han for- hen havde skattet hît som varme Venner af den evangeliske Sag. Ogsaa den scrdelige Tilstand i hans Wittenberg voldte ham megen Kummer. Blandt Studenterne havde et liderligt Vcrsen indsneget sig, og Pvrigheden viste sig altfor lemfcrldig. Dog, saa tîlesl^st som den overmodige Ungdoms Levnet undertiden end kunde vcrre, saa kunde det dog godt udholde en Sammenligning med Tilstanden i de pavelige Egne. Leipzig kaldtes under Hertng Georg Sodoma og Gomorra. Som Luther havde anet, havde Wittenberg-Coneordia ingen varig Bestaaen. Theologerne i Zürich vare meget ^msindtlige med Hensyn til deres Zwingli og tog enhver ugunstig Atring om denne ilde op. Det var ikke muligt for Luther at lade den schweitzerske Refor- mators afvigende Lcrre uantastet. Uden med Hensigt at have udfordret Züricherne, traadte de i Aaret 1543 op imod ham og tvang ham, den trcrtte, syge Mand, til endnu en Gang at forsvare sig. Han gjorde dette i et Skrift, der udkom i 1544 under Titelen: Martin Luthers korte Bekjendelse angaaende det hellige Sakrament. Den siger han sig aldeles l^s fra Carlstadt, Zwingli, Schwenkfeld og de Andre. Det med Mole knyttede Baand mellem Wittenberg og Zürich blev derved for stedse sMderrevet. Medens Luther ikke forfulgte Sagen — 185 — videre, gik Modstanderne strcrngt irette ^med Alle, som i deres Rcrkker lagde lutherske Tilbîeligheder for Dagen. Over Zürichernes Ubillig- hed klagede iscrr de Geistlige i Basel/hvilke indtoge en mcrglende Stilling.

Bugenhagen, Luthers tro Vm. Fra 1539 til 1545 syslede Luther med Gjennemsnnet af den tyske Bibeloverscrttelse. Han fMe sig forpligtet til at sile saa lcrnge vaa det herlige Kunstvcrrk, indtil det overalt kunde glimre i den h^ieste — 18S — Fuldkommenhed. Hans Husfcrlle Matthesius beskriver "Sanhedrinet" l^Synedriet, det hole Raad), som om Hverdagsaftenerne f^r Maalti- det indfandt sig i Augustinerklvsteret. Da kom Melanchton, Mesteren i den grcrske Text, den i Hebraisk og Grcrsk bevandrede Cruziger, som ogsaa medbragte de gamle chaldcriske Paraphraser (forklarende Om- skrivninger) af det gamle Testament, Bugenhagen, der i Scrrdeleshed var bevandret i den latinske Overscrttelse, Justus Jonas, Aurogallus, Professor i Hebraisk i Wittenberg, Georg Rörer, der tjente som Cor- reet^r, og af og til udenbnes lcrrde Gjcrster. Ogsaa Rabbinernes Skrifter bleve fremlagte. Enhver havde forud forberedt sig paa sin Text. Luther beiWiede sig for at sinde det rigtige tyske Udtryk; saaledes f. Ex. saa han efter, naar Slagteren slagtede Faax og spurgte om Navnene paa de enkelte Tele. Over den tyske Text blev der afstemt. Efter endt Arbeide indbod hanVennerne tilMaaltid og opbyggede dem ved sine "Bordtaler". Sammenkomsterne sluttede ofte med Sang. J Aaret 1544 blev Kirkepostillen trykt paann under Cruzigers Tilsnn. Samtidig udkom ogsaa Forelcrsningerne over Iste Mosebog. "J^desp^rgsmaalet" beskjcrftigede ogsaa ham. Derom vidnede i 1543 txnkte Skrifter: Om J^dexne og deres L^gne, om Schem Ham- phoras^) og om Kristi Slcrgt og om Davids sidste Ord 2. Sam.

En samlet Udgave as Luthers overoxdeutlig talrige Skrifter paa- begyndtes i Aaret 1539 under Cruzigers og Rörers Tilsnn. Luther havde foxst efter lang Vcrgring givet sit Winde dertil. Oprigtig var hans Mening, da han sagde, at han gjerne havde seet, at alle hans Boger vare gaaede tilgrunde. Han bad dem, som lceste hans B^ger, ikke for Alt i Verden at lade sig hindre i Studiet af den hellige Skrift. Den rette Maade at studere Theologi paa, er den, som den 119de Psalme lcrrer, med de tre Regler, hvilke hede Oratio, Neciitätio, ^eiNätio, d. e. ndmyg B^n til Gud i Kammeret om Hans Aands Oplysning, Mediteren med uafbrudt Arbeide, Lcrsning og atter Lcrs- ning af det guddommelige Ord og flittig Agtpaagivenhed paa denHel- *) Et j?difl Trylleord, hvorved Kristus efter J?dernes Aoregivende skal have bevn ket jine Nndere. — 187 — ligaands Mening, endelig Anfegtelse, hvilken virker Erfaring om, hvor ret og sandt, hvor s^dt og mcrgtigt Guds Ord er. Fortalen til den famlede Udgave sluttxr saaledes: "Summa, lader os s^ge JEre og vcrre hovmodige, om vi kunne ; i denne Bog gjcrlder Guds Wre alene, i den heder det: Gud staar de Hoffcrrdige imod, men giver de Admyge Naade, ham vcrre Wre i Evighed. Amen". J 34 Aar udkom der fra Luthers Haand 294 tnske og 71 latinske Skrifter. Hans Breve tcrlles efter Tusinder. Hans sidste Stridsskrifter faldt i Aaret 1545. De hede: Mod det af Djcrvelen stiftede PavedMnme i Rom, Hadriani Pavetroskab og Wcrlsk L^gnskrift om Dr. M. Luthers D^d. Det allersidste Arbeide, den nne Fortale til Visitatorveiledningen, tilegnede han sine kjcrre kristne Landsmcrnd. Med Luthers Sundhed stod det i de senere Aar af hans Liv ikke godt til. En Blcrresygdom foraarsagede ham meget Besvcrr og undertiden frygtelige Smerter; Sygdommen angreb ogsaa ofte hans Sind. Hans Kurfnrste sendte ham gjerne Livlcrgen Ratzeberger, og Kurfmst- inden spurgte siittigt efter hans Besindende. Han svarede hende engang saaledes: "Det gaar os, Gud ske Lov, godt og bedre, end vi fortjene det af Gud; men at jeg undertiden er svag i Hovedet, er intet Under: Alderen er kommen, hvilken i sig selv er gammel og kold og hcrslig, syg og svag ; Krukken gaar saa lcrnge tilvands, at den kom mer hankelB hjem igjen ; jeg har levet lcrnge nok, Gud give mig en salig Ende, i hvilken den dovne, unyttige Madikescrk kan komme til sit Folk under Jorden og blive Ormene til Del". Om Sommeren 1545 forlod Luther plndselig Wittenberg, aldeles nedslagen paa Grund af Borgernes og Studenternes daarlige Adfcrrd. Han reiste til Leipzig og Zeiz, og herfra sendte han Cruzi ger hjem med den Besked, at han ikke vilde vende tilbage igjen ; Fru Käthe skulde scrlge ud og flytte til Zulsdorf. Selv drog han videre til Nanmburg, hvor han ordinerede Biskop Georg af Anhalt. J Wittenberg opstod stor Bestyrtelse. Bven og Universitetet sendte Bud til ham, hvilke s^gte at bevcrge ham til at vende tilbage. Ogsaa Kur fürsten bad ham om at have Taalmodighed med Wittenberg; han — 188 — vilde der holde en bedre Orden. Luther indvilgede endelig og vendte tilbage til Wittenberg, hvor det fra nu af blev stillere. Den 10de November 1545 feirede Luther i en Vennekreds sin F^dselsdag. Ved Afskeden formanede han Br^drene til alvorligt at holde fast ved Evangeliet. Den 20de November kom han til Ende med sin Forklaring over den Iste Mofebog. Dette var tillige hans sidste Forelcrsning ved Universitetet. Han sluttede den med de Ord : "Dette er nu den kjsre Genesis ; vor Herre Gud give, at man efter mig gj^r det bedre ; jeg kan ikke Mere, jeg er svag, — beder Gud for mig, at han forunder mig en god, salig Ende".

27. Dch og Begravelse. Luther havde stedse sit Fcrdrehjem Mansfeld i kjcrr Erindring. Det var en stor Glcrde for ham, at Reformationen ogsaa der fandt Jndgang. Saa meget mere ondt gjorde det ham, at Hovedet for det mansfeldske Hns, Grev Albrecht, indviklede sig i Strid med sine Slcrgtninge og i sin Jldesindethed lagde tunge Byrder vaa Undersaat- terne. Efter en lang og resultatl^s Rettergang tilb^d Albrecht sig at kalde Dr. Luther til Voldgiftsmand, thi denne havde gjentagne Gange formanet til Forsoning. J Oktober 1545 reiste Luther med Melanchton og Jonas til Mansfeld, men kunde lidet udrette, da Greverne vaa Grund af et Jndfald af Hertugen af Brunsvig maatte ile til den sachsiske Leir. Efter Julen reiste Luther atter derhen trods den strenge Kulde og legemlige Svaghed. Han sagde til Grev Al brecht: "I en otte Dage kan det ingen N^d have, omendskjMt jeg har meget at gj^re, og det vil jeg vove, forat jeg med Glcrde kan lcrgge mig i min Kiste, dersom jeg forud kan se mine kjcrre Landsherrer for- ligte, venligt stemte og enssindede mod hverandre". Melanchton blev syg i det kolde Mansfeld; for hans Skyld vendte Luther tilbage igjen til Wittenberg og lovede at indsinde sig igjen i Slutningen af Januar. J Midten af Januar skrev Luther til sin Ven Jakob Probst i Bremen: "Gammel, udlevet, Dv, trcrt og kold og nu ncrsten en^tet skriver jeg til Eder, min Jakobus, og som en, der haaber, at den — 189 — rette Ro vil, efter hvad jeg synes, blive ham som en Afd^d fornndt; men som om jeg aldrig havde arbeidet, skrevet, talt, forhandlet og gjort Noget, saa bliver jeg bebyrdet med Sager, som burde blive skrevne, talte, forhandlede og gjorte ; bog Kristus er Alt i Alle, Han formaar og fuldender". Den 23de Januar tiltraadte Luther sin sidste Reise. Hans tre SMner og deres Huslcrrer Rutfeld vare hans Ledsagere. J Halle bleve de opholdte i hele tre Dage paa Grund af Jsdrevet i den opsvul- mede Saale. De vare til Herberge hos Justus Jonas. Fra Halle skrev han til sin Hustru: "Vi m^dte en stor Gjend^berske med Band- b^lger og store Jsstnkker, som bedcrkkede Landet, og som truede os med Gjendaab; saa kunde vi heller ikke komme tilbage igjen paa Grund af Mulde, maatte altsaa ligge i Halle mellem tvende Vande ; thi da Folket og Fcrrgemcrndene, og vi selv ogsaa, vare bange, have vi ikke villet begive os i Vandet og friste Gud ; thi Djcrvelen er vred paa os og bor i Vandet, og er bedre forvaret end beklaget, og er uden N^d, saa at vi kunne berede Paven en Narreglcrde ; — nu ikke mere end bed for os og vcrr from ; jeg tror, at dersom Du havde vcrret her, saa vilde Du ogsaa have raadet os til at gj^re saaledes, og da havde vi ogsaa engang fulgt dit Raad. Hermed Gud befalet ! " Den S5de Januar, Dagen til Minde om St. Pauli Omvendelse, prcrdikede Luther i Jouas's Kirke. Ved Middagsbordet rakte han den gcunle Ven et Glas med f^lgende Tankesprog : "Jonas, et Glas, byder Luther dette GlaS, som selv er et Glas, Paa det at Begge maa betoenke, nt de ere lig et strPbeligt Glas. "'7) Den 28de Jannar satte Vennerne, til hvem Jonas havde sluttet sig, over den stride Saale. Paa Gramdsen af Mansfelds Eneimrrker bleve de modtagne af et AZrestog paa IIS Heste. Kort for Ankom- sten til Eisleben faldt Luther i Afmagt, og det var ham besvcrrligt at drage Aande ; Br^drene bleve crngstelige for hans Liv. Da han var kommet til sig selv igjen, sagde han: "Dette gj^r Djcrvelen mig over — 190 — alt, naar jeg har i Sinde at udrette noget Stort, forat han paa denne Maade kan anfcrgte mig". J Eisleben n^d han en god Pleie, og den 3Ite Januar stod han som den gamle vcrldige Prcrdikant paa Prcr- dikestolen. Til Fru Käthe skrev han flittigt og underholdende, forat fordrive hendes Bekymringer for hain. Hun frygtede for, at en Ulykke kunde mode ham. Da skrev han til hende : "Lcrs, Du kjcrre Käthe, Johan nes og den lille Kathechismus, om hvilken Du sagde : "Alt i denne Bog er sagt om mig" ; thi Du vil bekvmre Dig forDin Gud, som om Han ikke skulde vcrre almcrgtig og kunne skabe ti Doetor Martinus, dersom den ene gamle omkom i Saale eller i Ovnshullet eller i Wolfs Fuglesnare ; lad mig vcrre i Fred for Din Omhu, jeg har en bedre Vcrgter, end baade Du og alle Engle ere: Han ligger i Krnbben og hcrnger ved en Jomfrues Bryst, men sidder alligevel ved Guds, den almcrgtige Faders hîre Haand. Bed og lad Gud s^rge". J Begyndelsen snntes Fredsarbeidet bare at skabe Ufred ; men da bslede de trodsige Grevehoveder sig, og efter to Uger kunde Fredsstif teren melde sin Hustru: "Saaledes kan man se, at Gud h^rer B^nner". J Eisleben prcrdikede Luther sire Gange, sidste Gang den 15de Februar over Matth. 11, 25 flg. Dagen forud ordincrrede han to Geistlige. To Gange gik han til Herrens Bord. Til en Ven skrev han Verset: "Den, som holder mit Ord, skal ikke se D^den evindelig", Joh. 8, 51 i en Huspostil og tilftiede: Hvor utroligt er ikke dette ; dog er det Sandhed : Naar et Menneske med hjertelig Alvor betragter Guds Ord, tror paa det og sovner ind og d^r derpaa, saa synker han og farer hen, f^rend han bliver D^den var, og vandrer visselig salig i Ordet, som han saaledes troede paa, herfra". Ret snart skulde ogsaa saadant blive ham til Del. Luther boede hos sin Ungdomsven Byskriveren Johan Albrecht i Dr. Drachstedts Hus. J hans Stue sov Jonas, Retfeld og hans SMner Martin og Panl. Han gik tilsengs Klokken otte hver Aften, efterat han havde bedet hît ved Vinduet. Han sov fordetmeste taale — 191 — ligt ; dog gjorde alle Slags slemme Tegn sig gjcrldende, saa at hans Venner dreve paa Hjemreise. Den 16de Februar satte han sin flittige Pen for sidste Gang i Bevcrgelse. Han nedskrev nogle Tanker over de gammelromerske Skri- benter Virgil og Cieero og knyttede dertil: "Jngen maa mene, at han har studeret nok i den hellige Skrift, dersom han ikke i hundrede Aar har regjeret Menigheden med Propheterne, som Elias og Elisa, Jo hannes den D^ber, Kristus og Apostlerne Vi ere Betlere. Det er sandt. 16de Februar, Anno 1546". Onsdag den I7de Februar blev han om Formiddagen i sin Stne, snart liggende paa den med Lcrder bedcrkkede Bcrnk, snart gaaende frem og tilbage. Justus Jonas og den mansfeldske Hofprcrdikant Michael Cölius vare hos ham. Han bad ofte foran Vinduet. Jdet han vendte sig til sine Venner, sagde han : "Doetor Jonas og Herr Michael, jeg er dM her i Eisleben, som om jeg skulde blive her." Til Maaltiderne begav han sig ind i Spisekammeret. Wr Aftensmaal- tidet folte han en Trykning for Brystet ; dog var han munter og tog Del i Samtalen, hvilken dreiede sig om himmelske Ting. Da Talen kom paa Gjensnnet i Evigheden, mente Luther: Ligesom Adam, idet han vaagnede af S^vnen, i Kraft af Guds Aand, som oplyste ham, strax erkjendte den nnskabte Eva for KjFd af sit Kj^d, saaledes ville vi hinsides, fornyede i Kristo, lettere kjende hverandre. Da stod han op og gik ind i sin Stue, hvor han bad foran Vinduet. Da blev han overfalden af en heftig Klemning for Brystet. Aurifaber ilede til Grevinde Albrecht, som besad et i de Dage hxu't skattet Lcrgemiddel, nemlig Hvalrostand. Grev Albrecht kom selv og skarvede Pulver deraf for den Syge. Luther vilde endnu ikke have nogen lcrgekyndig Bistand. Han sik sove en Time, bad de vaagnende Venner at begive sig til Ro og gik ind i det aabne Sovekammer, der laa ligeoverfor Stuen. Jdet han gik over Djtttcrrskelen, sagde han: "Give Gud, at jeg kunde gaa tilsengs; i dine Hcrnder overgiver jeg min Aand, Du har forl^st mig, Du trofaste Gud." Liggende i Sengen rakte han Vennerne Haanden, onskede dem god Nat og sagde: "Dr. Jonas og Cölius og J Andre, beder for vor H^rre Gud og hans Evange — 192 — liuin, at det maa gaa det vel; thi Coneilet i Trient og den afskyelige Pave er meget vred paa det. Hau sov godt til Klokken Et. Da kaldte han paa Rutfeld og bad ham ophede Stllen, fom dog var ble ven holdt varm. Til Jonas sagde han: "Ak Herre Gud, jeg har saa ondt, kjcrre Dr. Jonas, jeg tcrnker, at jeg kommer til at blive her i Eisleben, hvor jeg er fxidt og dobt." Endnn stod han ov uden Hjcrlp og gik ind i Stuen, idet han gjentog: "J Dine Hcrnder overgiver jeg min Aand." Da gik han en eller to Gange frem og tilbage, lagde sig derefter paa Bmiken og klagede over, at det trykkede ham haardt for Prustet, dog skaanede det endnn Hjertet. Nu hentede man Bn- skriveren og dennes Hustru og to Lcrger. Snart kom ogsaa Grev Albrecht med sin Gemalinde og senere hen det grevelige Par fra Schwar^burg. Medens de fors^gte paa at stnrke ham med alle Slags Midler, snkkede han: "Kjcrre Gnd, jeg har faa ondt og er saa bange, jeg farer herfra." Da Jonas Colins vilde berolige ham paa Grund af, at en fund Sved br^d nd hos ham, svarede han, at det var en kold D^dssved. Herpaa begyndte han at bede: min himmelste Fa der, en Gnd og vor Herres Jesu Knsti Fader, Du al Tr^stens Gud, jeg takker dig, at Du har aabenbaret Tin kjcrre Sön Jesum Kristum, paa hvem jeg tror, hvem jeg har prcrdiket og bekjendt, hvem jeg har elsket og priset, hvem den afskyelige Pave og alle Ugudelige vainrre, forfolge og laste ; jeg beder Dig, min Herre Jesu Kristo, tag min Sjcrl til Dig ; o himmelske Fader, om jeg allerede skal lade mit Liv og blive bortrevet fra deune Verden, saa ved jeg dog vist, at jeg skal blive evigt hos Dig, og at Jngen kan rive mig af Din Haand." Fremdeles fremsagde han tre Gange tydeligt de Ord Joh. 3, 16: "Saa har Gud elsket Verden" osv. samt det Sprog Ps. 68, 21: "Vi have en Gud, som hjcrlper" osv. Medens Cölins gav ham ind en Ske as et kosteligt Ärgemiddel, sagde han: "Jeg farer herfra, jeg kommer til at opgive min Acmd" og derpaa tre Gange raskt efter hverandre: "Fader, i Dine Hcrnder overgiver jeg min Aand ; Du har forlost mig, Du trofaste Gud." Derefter blev han stille; man ruskede i ham og gned hani og kaldte paa ham, uden at han aabnede Pinene eller svarede; Grevinden af Mansfeld og Lcrgerue bestr^ge — 193 — hans Puls med stärkende Vande, som hans Hustru havde sendt ham. Nu raabte Jonas og Cölius ind i Pret paa ham : "Ksvsrsnäs tsr (ZErvcrrdige Fader), vil J holde fast ved Kristum og den Lcrre, som J have prcrdiket?" Luther svarede med et lydeligt og h^rligt Ja. Denned vendte han sig til den hîre Side og begyndte at sove, ncrsten en fjerdedels Time, saa at de Omstaaende, foruden Lcrgerne, endnu haabede paa Bedring. Men snart blegnede han; F^dderne bleve kolde; med et dnbt, men sagte Aandedrag opgav han sin Aand. I den tredie Morgentime den 18de Februar 1546 oph^rte det store Hjerte at slaa. Jonas og Cölius og Aurifaber, der i Forening have beskrevet sin Lcrrers Endeligt, turde vel sige, at nu var ogsaa paa ham det Kristi Ord bleven bekrcrftet: "Den, som holder mit Ord, skal ikke se D^den evindelig." Neppe var det dyrebare Llg blevet koldt, f^rend de andre Grever af Pcansfeld, Fürsten af Anhalt og mange Adelige og Eislebens Borgere indfandt sig ved D^ds- og Seierssengen. Liget blev ind- hyllet i et langt, hvidt Linklcrde og lagt i en Kiste af Tin. Lukas Fortenagei fra Halle afbildede den D^des Ansigt. Om Eftermidda- gen den 19de Februar bares Ligkisten ind i Hovedkirken, St. Ain dreas's Kirke. Justus Jonas prcrdikede over 1. Thess., 4, 13—18. Ti Borgere holdt Nattevagt over Liget. Greven af Mansfeld onflede at biscrtte Liget i Eisleben. Men Knrfyrsten befalede, at det skulde f^res til Wittenberg. Den 20de Februar afholdtes endnu engang en S^rgegudstjeneste i Eisleben. Cölius prcrdikede over Jes. 57, 1 flg. Ligtoget satte sig dervaa under stor Folketrcrngsel i Bevcrgelse. To unge Grever af Mansfeld og femti Ryttere droge med som Wresvagt. J alle Landsbyer, som Vog- nen drog igjennem, blev den under Klokkelyd modlagen af Presterne og Menighederne og ledsaget til det mrste Grcrnseskjel. J Halle stod Ligkisten Natten over i Liebfraneukirken. Med lydelige Veklager var Borgerskabet gaaet Toget im^de. Her blev den D^des Ansigt afta- get ved et Overtrcrk af Vor.*) Denne Dßdsmafke befnrder sig i Liebfrauenkirkens Biblothek. 13 — 194 — Til Wittenberg kom Ligtogetden 22de Februar. Allerede den 19de var den f^rgelige Efterretning naaet derhen, og Melanchton meddelte Universitetet den ved en Plakat, der sluttede saaledes : "Ak, borte er Jsraels Vognstyrer og Vogn (2. Kong. 2,. 12), som i denne Verdens Oldingsalder har regieret Kirken ; thi det er ikke menneskeligt Skarp- sind, som har opdaget Lcrren om Srmdernes Forladelse og Troen paa Guds SM, men Gud har aabenbaret den ved denne Mand, som Gud har, som vi se, opvakt; lader os derfor elske denne Mands Minde og den af ham foredragne Lcrre og vcrre beskedne og give Agt paa de tunge Hjems^gelser og store Forandringer, som ville folge denne Begivenhed. Men Dig, o Guds SM, Du for os korsfcrstede og opstandne Jmma nuel, beder jeg, at Du skal regjere, opholde og beskritte Din Kirke. Amen." Klokken ni om Morgenen den 22de Februar blev Liget modtaget ' af Enken"), Universitetet, Raadet og Borgerskabet. Toget bevcrgede sig langsomt henimod Slotskirken. Foran gik de Geistlige, Lcrrerne og Eleverne, syngende Gravsange. Foran Kisten rede Kurfyrstens Sendemcrnd, Greverne af Mansfeld og deres Mandskab. Bagefter Kisten kj^rte Enken med nogle Veninder i en simpel Vogn. Derefter fulgte SMnerne med Onkelen Jakob fra Möhra, Universitetets Pro fessorer og Lcrrere, Raadet, Studenterne og den ovrige Befolkning i Wittenberg og de omliggende Landsbyer. J Chorets Sange blandede sig Mcrngdens Graad og Klager. Graaskjcrggede Mamd skammede sig lige saa lidet ved sine Taarer som studerende Anglinge. J Slotskirken prcrdikede Bugenhagen over den Text, som Justus havde lagt til Grund for sin Tale i Eisleben. Efter ham holdt Me lanchton paa Universitetets Vegne en latinsk Tale. Han vilde, som Köstlin beretter, fremfor Alt minde om, hvilken hî og vigtig Stilling Gud i sin Kirkes Regiment havde givet den Afd^de, hvorledes Luther i denne Verdens sidste Tider havde stillet sig i de guddommelige Red- skabers og Lcrreres fra den gamle Pagt fortl^bende Rcrkke, hvorledes Fru Katharina Luther havde en trmg Enkestand. I Krigsaarene efter hendes ^ Mands D?d maatte hnn lide R«d og blev l agtalt has Kul fyrsten. H»n d?de i Aaret ! 1352. Hun beholdt vistnok Godset Zulsdorf, men hendes Jndtcegter af det vare smaa. !

— 195 — han atter havde bragt den kristelige Sandheds fornemste Artikler for Lyset, hvorledes han med den ene Haand havde bygget og med den anden f^rt Svcrrdet, som en af Gud oplcrrt og i tunge aandelige Kampe ^vet Mand, udrustet med stärkt Mod og en skarp Forstand og med en Veltalenhed, paa Grund af hvilken han knnde blive stillet ved Siden af de st^rste Talere. Han ncrvnte ogsaa den store Mands menneskelige Skr^beligheder, navnlig hans Heftighed ; men han anf^rte ogsaa Erasmus's Ord, at Samtiden paa Grund af sine Sygdomme trcrugte til en skarp Lcrge ; han gav ham det Vidnesbyrd, at han med al sin Voerdighed dog havde vcrret godmodig, folkelig og venlig, ikke stormende og trcrttekjcrr, at han i Scrrdeleshed havde havt et Hjerte uden Svig, at han over Hovedet havde tragtet efter Alt, hvad Panlus fordrer (Phil. 4, 8), "hvad der er sandt, hvad der er retfcrrdigt, hvad der er kydskt, hvad der er elskeligt og hvad der tales vel om" ; hans Heftighed havde sin Grnnd i Jver for Sandheden, og han havde i Kampen bevaret en nskadt Samvittighed. Derpaa talte han om hans D^d : "Vi ere som Forcrldrel^se, der have havt en fortrcrffelig Fader, som er bleven dem oerovet". Men han vilde glcrde sig over det Sam- ! fund, som den Afd^de nu havde med Gud, den Herre Kristus, de hel lige Fcrdre, Propheterne og Apostlerne. Der var Luther kommen i den herlige Skole, i hvilken han med aabne Pine kunde faa se den guddommelige Majestcrts h^ie Hemmeligheder, Kristi gudmeuneskelige Vcrsen, de guddommelige Raadsslutninger osv. og takke Gud med brcrndende Hjerte. Der var han bleven stillet i Nackke med Prophe terne, om hvis Virksomhed og Stnring iblandt Guds Folk han saa ' gjerne havde talet, kunde raadfM sig med dem og blive hilset af dem som deres Staldbroder. Talen sluttede med Formaninger og Advarsler og med Henvisning til Kristi Forjcrttelse, at dersom Nogen elfter Ham og holder Hans Ord, saa vil Hans Fader elske ham og komme til ham og faste Bolig hos ham. Herpaa blev Kisten nedscrnket ncrrved Prcrdikestolen. En simpel Jernplade betegner Stedet, hvor den st^rste Tnskers jordiske Hytte venter paa Opstandelsen. Sommeren det folgende Aar stod Keiser Karl V som Selerherre 1!^ — 19« — over den fachsiske Kurfyrst ved Luthers Grav i Slotskirken i Witten berg. Den morke Spanier Alba traadte hen til ham og sagde, at Keiseren burde lade b'rkekjcrtterens Ben udgrave og brcrnde. Karl V svarede den onde Raad : "Jeg forer Krig med de Levende og ikke med de Tode. Lad Denne hvile til Opstandelsens og Dommens Dag". Ved Siden af Luther hviler ogsaa Melanchton, en Jonathan hos sin David. De ere d^de, og dog leve de. Paa Luther iscrr er det Herrens Ord blevet opfyldt: "Den, som tror paa Mig, af hans Liv ! skal, som Skriften siger, flnde levende VandstrMme". Og naar Herrens Dag kommer, Opstandelsens store Dag, da vil Daniels For- udsigelse ogsaa over Martin Luther blive opfyldt og forstaaelig: "Lcr- rerne skulle lnse som Himmelens Glands, og de, som have retscrrdig- gjort Mange, som Stjernerne, evindelig og altid". Men os, en smaalig Tids Seneref^dte, gjcrlder den Formaning: "Kommer Eders Veiledere ihu, som have forkyndt Eder Guds Ord, og naar J betragte Udgangeu af deres Vandring, da efterfLlger deres Tro". i VII.

Wregmincke. Paa Luthersmiudesmcrrker mangler det ikke. Paa Torvet i Wit tenberg staar en Billeost^tte af Metal af Luther, og i Stedet for Trcr- d^rene til Slotskirken hcrnge Portfl^ie af Metal med de uudslettelige 95 Theser. I Landsbyen Möhra hcrver sig blandt de gamle Linde- trcrer et Metalbillede af Reformatoren, og i Luthers 400de Ddselsaar vil Byen Eisleben, der er bleven rig ved hans BerMmelse, reise ham et prcrgtigt Mindesmcrrke. J Worms ved Rihnen hcrver sig siden Johannes den Dobers Dag 18S8 et storartet Luthermindesmcrrke, hvor den vcrldige Mand staar i Midten af sin Tidsalders herligste Mcrnd som den Forste. Der og i det Jndre af Tnskland gr^nnes Lu- therege og Lutherb^ge, og Tusinder valfarte til Wartburg Aar ud og Aar ind. Der gives intet Tidsafsnit i Tnsklands Historie, der har skaffet Malerne saa meget tankerigt Stof til Billeder som Reforma tionstiden. En af dem, "Luther"-König, har helt og holdent anvendt sit store Talent til Doetor Martinus's Forherligelse. En lang Rcrkke af Digtere har besunget Luthers Heltegjerniuger. Den her foreliggende Lutherbog er vistnok en Sildes^dning bagefter den store Skare af S^skende, der have ilet forud for den, og dog sikkerlig ikke den sidste. Luthers Sange ud^ve deres Magt ogsaa blandt den renlcr- rende Kirkes Fiender, og selv blandt dem, som ikke elske det, som er tysk, er deune den mest tyske Mand en crrefrygtiudgydende Skikkelse. J det tyske Folks Historie, dets Sprog og Scrder rager Luther frem som et Taarn. Venners saavelsom Fienders Blikke maa falde derpaa. Af de utallige Udtalelser, som i sire Aarhundreder ere frem- !'komne om Martin Luther i Ord og Skrift, kunne nogle her lade sig bruge til en ZEreskrands. — Igst —

1344. Calvin, Reformatoren i Genf, til Bnllinger i Zürich: "Jeg onsker, at J vilde betcrnke, hvilken stor Mand Luther er, hvilke Ga- ver han besidder, med hvilten Kraft, Standhaftighed, Dygtighed og Lcrrdom han har kjcrmpet mod Antikristens Rige og for Udbredelsen af den saliggj^rende Sandhed". 1697. Spener, den inderlig fromme Hofprest i Dresden og Berlin i sin I^utKsrus rsdivivus: "Da den himmelske Fader i vore Forfcrdres Tid atter vilde forbarme sig over Kirken og ved det salige Reformationsvcrrk give et nyt Vidnesbyrd om sin Godhed^ udsendte Han paany et temmelig stort Antal evangeliske Lcrrere, der vare rigt udrustede med Aandens Ga- ver, blandt hvilke den dyrebare Guds Mand Dr. Martin Luther, vistnok er en af de allerfornemste og lyser som en af de klareste Stjerner ; vi ville gjerne og ofte benytte Anledningen til at tale om ham paa Grund af de mange Naadegaver, hvormed han var udrustet, og de Velgjerninger, som ved ham ere blevne Kirken til Del og ogsaa derved bevise vor Taknemmelighed mod Gud for ham .... Vi kunne med Rette sige, at den Helligaand i Virkeligheden har skjcrnket den dyrebare Mand syv forskjellige Gaver, og det i stort Maal: Lcrrdom, Vel- talenhed, Arbeidsomhed, brcrndende Kjcrrlighed til Gud og Rcrsten, et ustraffeligt og exemplarisk Liv, en ualmindelig Tro og en altid glad Taalmodighed". 1740. Beugel, den dybsiudige, schwabiske Skriftudlcrgger: "Luther var en i Sandhed stor Mand. Alle hans Kollegaer tilsammen udgjor ingen Luther ; de maatte alle respektere ham, og han vidste at brnge Enhver til det, hvortil han kunde bruges. Den, der havde noget Andet og Modsat i Cinde, gjemte dette indtil efter hans D^d. Dette er et vigtigt Grcrndsevnnkt i Historien. Efter dette er der ikke kommet noget Nyt til, som har bidraget til nogen Reformation". — 199 —

131«. Ernst Moritz Arndt, en af Tnsklands Befriere : "Luther var en Guds Mand, en tysk Mand, for hvem Alvor gjaldt mere end Tant, Sandhed mere end Bedrag, Gud mere end Djcrvelen. Sky og frygt- som, ikke stolende vaa sine Krcrfter, betraadte han Banen, og jo lcrngere han skred fremad, jo stcrrkere og vcrldigere blev han, hans Legeme og Gebcrrder, Hjerte og Mod vorede, saa at endog de, som tidligere havde kjendt ham, forbausedes over, hvorledes den ydmyge Munk var kommen til slig en Statelighed og Mandighed. Kun en saadan fern- fast, ivrig og ubetvingelig Aand, som han var, kun en Mand, hos hvem Mod, Skarpsindighed, Veltalenhed, Sprogkyndighed og Lcrr- dom vare forenede, faaledes som hos ham, kunde paatage sig og fuld- f^re et saa uhyre Vcrrk. Men hvad kunde han have udrettet, dersom Troen ikke havde vcrret i ham?. . . Luther har ved det letteste og mest aandelige af alle Redskaber, opflammet af en Jld, der ofte var ham selv overlegen, udfFrt de Drste Gjerninger; ved det almcrgtige Ord, til hvis Udbredelse og Forkrmdelse hans Aand var ndrustet med Mod og Lys og hans Mund med Troens og Tillidens Magt".

1861. Döllinger, den katholske Professor i München: "Luther er den vcrldigste Folkemand, den mest vopulcre Personlighed, som Tvskland nogensinde har havt. J denne tyske Mands Aand, den storste blandt sin Tids Tyskere, er den protestantiske Lcrre udsprungen. For denne Aands store Overlegenhed og skabende Kraft bxttede dengang Natio nens fremadstrcrbende og daadkraftige Del ydmygt og troende sine ^ Kncr. J ham, i denne Forening af Kraft og Aand, erkjendte de sin Mester, af hans Tanker levede de ; for dem viste han sig som den Helt, i hvilken Nationen med alle dens Egenskaber havde legemlig- gjort sig. De benndrede ham, de hengave sig til ham, fordi det var deres inderste Fornemmelser, som traadte dem im^de i hans Skrifter, kun udtrykt med st^rre Klarhed, Veltalenhed og Kraft, end de havde formaaet det. Saaledes er Luthers Navn for Tnskland ikke blot den ene udmcrrkede Acands, han er Kjernen i en Periode af det nationale Liv, Midtpunktet for en nn Jdekreds, det korteste Udtrvk for hin reli gi^se og scrdelige Anskuelsesmaade, i hvilken den tyske Aand bevcrgede sig, hvis mcrgtige Jndflndelse heller ikke de, som bekjcrmpede ham, formaaede ganske at unddrage sig". 1880. Carlyle, den store engelske Philosoph : Jeg vil kalde denne Luther en virkelig stor Mand ; stor hvad Aand, Mod, Kjcrrlighed og Renhed angaar; en af vore elskvcrrdigste og herligste Mcrnd. Stor, ikke som en tilhuggen Obelisk, men som et Alpebjerg — ligefrem, gjcrv, utvungen, En, som aldeles ikke lagde ! an paa, at vcrre stor ; for noget ganske andet der end for at vcrre stor. Ak ja, ubetvingelige Granit, som rager holt op imod Himmelen, dog i dens Revner Kilder, grMne, yndige Dale med Blomster. En fand aandelig Helt og Prophet, for hvilken disse og endnu mange kommende Aarhundreder ville vcrre Himmelen taknemmelige".

Tilslut en Wreskrands, der er bunden af vellugtende amerikanske Blomstergrene, som aldrig vil salme : "Vi have ingen Aarsag til at skamme os ved Luthers Person, meget mere Aarsag nok til holt at ber^mme ham ligeoverfor Papister- nes Bagtalelser, Luthers uhyklede Fromhed, hans uovervindelige Til- lid til Gud, hans aldrig svigtende Heltemod i alle Farer, hans utrcrttelige Jver i BM og ForbM, hans dybe Admnghed og Enfoldighed, hans reue, fra Gjerrighed og Havesyge befriede Uegennyttighed, hans Mme Barmhjertighed mod alle Elendige og offervillige Gavmildhed mod alle Fattige, hans aldrig hyklende, aldrig smigrende Oprigtighed og Aabenhed mod Hole som Lave, hans strenge Maadelighed, Wdru- elighed og Kydskhed, haus Krcrfterne fortcrrende Arbeidsomhed, hans samvittighedsfulde Troskab som SM, som Wgtefcrlle, som Fader, som Prest, som Universitetslcrrer, som Ven, Raadgiver, Borger, kort, hans exemplariske Kristendom, hvormed han for alle Tider staar som ! et beundrings- og efterlignelsesvcrrdigt Forbillede for en fand Kristen. . — ^01 — Vi have endvidere ogsaa Aarsag nok til h^it at ber^mme Luthers store Gaver og Fortjenester, hans dnbe Erkjendelse, hans sjeldne Lcrrdom, hans gjeunemtra'ngende Forstand, hans incrgtige Veltalenhed, hans kostelige Digtergave, hans uforlignelige Fortjenester af Kirken, Sta- ten og alle Stcrnder, af Kunst og Videnskab, af vore tyske Navne og ^ vort herlige tl)ske Sprog, fremfor alt Reformationens Kjcrmpevcrrk, som Kirken ncrst Gud har Luthers Troskab at takke for. (Efter en PrudiKn af vr. C. F. W. Balther >. « ! Evig skal GudS Ord bcstaa Lg Luthers L«re ci for««a.

TryKfeii: Eide 19. 4de Linie fra oven, staar: ?eputationerne, lcrs: Dispntationerne. " 4«, INde Linie fra neden. staar: Tyskekrig: lcrs: TN,Kkrig. " 49, 9de Li„K fra neden, staar: Vcrsentligheder. lcrs: Vcrsenslighed. " 49, 8die Linie fra neden, staar: uafhcrngigt, !crs: afhcrngigt. " 93, 8de Linie fra oven, staar: hver Bog, lees: hver By. " 94, 14de Linie fra oven, staar: tre Personer, lces: tre Presser.

SS9101171S17K